1

RAPPORTForundersøgelse om oprindelse som Vækstfaktor i Nordjylland

2

Opsætning og layout:Jeppe Knudsen, Smagen NordjyllandTryk: Scanprint A/S, Aarhus 2012

3

Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem

Jens Kjerulf Petersen, direktør, Dansk SkaldyrcenterMorten Lauge Pedersen, Associate Professor, PhD, Aalborg University, Department of Civil EngineeringJens Elbæk, chefkonsulent, LandboNordMichael Palsgaard Andersen, projektkoordinator og miljøkonsulent, Agri NordRune Hjortbak, natur- og miljøkonsulent, Agri NordHardy Jensen, direktør, Nordjysk Fødevare Netværk, FoodtagBente Guldmann Møller, projektkoordinator, Smagen NordjyllandBente Albeck-Madsen, projektleder, Smagen Nordjylland, Spis Nord

Rådet for AgroindustriSmagen NordjyllandHobrovej 4379200 Aalborg SV

www.smagen.dkinfo@smagen.dk

RAPPORTForundersøgelse om oprindelse som Vækstfaktor i Nordjylland

4

5

INDHOLDForord

Hvor er der områder, hvor man kan have en nordjysk terroir-dimension

Værdifulde geologiske områder i Region Nordjylland

Vindforholdene i Nordjylland

Hvilke områder i Nordjylland kan ikke komme ind under terroir-begrebet

Plan for et større udredningsarbejde omkring oprindelse som vækstfaktor

Forundersøgelsens omfang og definition af terroir

Danmarks digitale jordartskort

Jupiter databasen

Naturlige makro- og mikromineraler i den nordjyske jordbrug

Hvilke produkter er det relevant at få en EU-mærkning for

Indledning

Den landsomfattende jordklassificering

Landsdækkende kortlægning af landskabselementer

Har Limfjorden en en terroir-dimension?

Hvilke produkter kan få en EU-mærkning

Danmarks Miljøportal - kort.arealinfo.dk

Klimaforhold i Danmark/Nordjylland

Eksempler på mulige terroir-dimensioner i Nordjylland

Informationsformidling om terroir-begrebet og ”lokale fødevarer”

7

9

11

13

39

41

45

47

51

55

13

15

17

18

19

19

20

22

23

25

28

1.

xi

xii

xiii

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

1.9

1.10

1.11

2.

3.

4.

5.

6.

7. Samlet konklusion

6

7

At skulle definere terroirbegrebet i en naturvidenskabelig sammenhæng i Danmark kan synes som en endog meget svær opgave. Terroir har klassisk været defineret som resulta-tet af: Klima, jordtype, topografi og planter i tilgrænsede områder. Den foreliggende rap-port forsøger at definere terroir i dansk sammenhæng med kvalitetsfødevareproduktion for øje.

Rapporten præsenterer en oversigt over de forskellige faktorer, der kunne indgå i definiti-onen og samtidig præsenterer den de foreliggende og offentligt tilgængelige datakilder, der kunne bruges i en sådan analyse.

Udover de data, der præsenteres i rapporten, findes der også meget detaljerede højde-modeller for hele landet, som kan inddrages i forhold til analyser af vindeksponering af forskellige områder og således bidrage til yderligere detaljerede terroirbeskrivelser. Der-med kan man måske komme tættere på mikroklimaet i et givent område. I terroir-defi-nitionen ligger det naturligt, at det er mikroklimaet der er interessant og måske ikke de overordnede klimatiske forhold. Derfor vil det være naturligt at forsøge at definere nogle mikroklimater ud fra de overordnede klimadata, som vi har offentlig adgang til.

Næringstilgængelighed og adgangen til (naturlige) mikro- og makronæringsstoffer (eller mineraler) skal også indgå i definitionen på et langt mere detaljeret niveau, end man kan hente via de eksisterende datakilder. I en egentlig terroirdefinition vil også kunne inddra-ges analyser af flyfotos med henblik på at karakterisere området mht. vegetationsstruktur og infrastrukturelle (kultur) påvirkninger af de arealer, man kigger på. Terroir defineret ud fra naturdata vil så være en kombination af arealanvendelse, mikroklima og mineraltil-gængelighed.

Rapporten er interessant læsning, da den giver mulighed for at koble vores meget detal-jerede viden om vores landskab sammen med en særegen og kvalitetsdrevet fødevare-produktion. Som det vil fremgå, er der lang vej til en detaljeret videnskabelig analyse af terroirbegrebet, men rapporten er et vigtigt første skridt i denne retning.

xi. Forord

Morten Lauge Pedersen, Associate Professor, PhD, Aalborg University, Department of Civil Engineering.

8

9

Forundersøgelsen skal give baggrund for at fremhæve de specielle områder, hvor vi kan tale om et nordjysk terroir og markedsføre disse, så Nordjylland bliver kendt på produkter fra disse områder, og omdefinere, hvad der menes med ”lokale fødevarer”, således at det er en kvalitetsbetegnelse men uden stramme væksthæmmende forudsætninger.

SpisNord står bag forundersøgelsen, således at alle fødevareparametre fra de forskellige områder indgår i forprojektet, som skal videreføres i et større projekt. Forundersøgelsen skulle gerne danne baggrund for, at der gennemføres et større forskningsbaseret projekt, som kan gå til bunds i det omfattende materiale, der ligger til grund for projektet.

Forprojektet tager udgangspunkt i en række eksempler, hvor der kunne være tale om et terroir begreb, og hvor der er fødevarevirksomheder, der udnytter dette, men ikke har mærket deres produkter med BOB (beskyttet oprindelsessted) eller BGB (beskyttet geo-grafisk betegnelse), men som kunne have fordel af denne EU-klassificering.

Ved projektets afslutning og parallelt med forskningsprojektet lokaliseres alle de fødeva-reprodukter, som kunne have et dokumenterbart nordjysk terroir ud fra nærværende do-kument. Der udarbejdes et katalog over disse produkter og producenter, som kan danne basis for anvendelse af terroir som informations- og markedsføringsredskab for de pågæl-dende produkter. Kataloget opdateres løbende med forskningsprojektets resultater.

Anvendelsen af katalogets informationer vil dog blive påbegyndt så snart tilstrækkelig dokumentation er indsamlet i relation til den ønskede anvendelse.

Det er ambitionen, at de produkter, som kan dokumenteres som terroir produkter har et stort vækstpotentiale ved anvendelse af dokumentationen i salgs- og markedsførings-mæssigt sammenhæng.

Kataloget vil også skitsere og komme med anbefaling af, om produkterne vil nyde salgs- og markedsføringsfremme ved anvendelse af EU mærkning (BGB eller BOB) eller hvordan dokumentationen i øvrigt vil kunne hævde et terroir.

xii. Indledning

10

11

Terroir er desværre et overset begreb i Danmark, selv om det egentlig burde have en væ-sentlig rolle. Da rapporten tager udgangspunkt i begrebet terroir, er det nødvendigt at fokusere på en definition af dette begreb, som senere kan underbygges og evt. udbygges af det forskerbaserede projekt.

Definition af terroirTerroir er et fransk fagord, som normalt defineres som dyrkningsstedets indflydelse på rå-varen. Det omfatter alle påvirkninger – jordbund, sol vind, regn og kulturelle forhold – alle de naturskabte egenskaber, som giver råvaren de præcise egenskaber, den har.

Der er nogle råvarer, der er noget særligt i kraft af det terroir, hvor de er blevet til. Råva-rerne og de forædlede produkter med oprindelse i netop disse områder har hvad man kunne kalde en terroir-dimension. Det er terroiret, der gør dem – i helt konkret betydning – enestående i verden.

Terroir-dimensionen betyder, at man kan smage, hvor produkterne kommer fra. Når vi taler om terroir i en nordjysk sammenhæng, handler det derfor om at identificere områ-der, der har en terroir-dimension og at skabe enestående råvarer på baggrund af denne og forædle råvarerne, så vores fødevarer gennem deres smag, duft og oprindelseshistorie tydeligt formidler deres nordjyske terroir.

Claus Meyer siger: Terroir er selve stedets ”sjæl” - det som stort set er upåvirket af tiden.

xiii. Forundersøgelsens omfang og en definition af terroir

Man tænker ofte på vinområder, når man tænker terroir. Her ses Glenholm Vingård.

12

13

1. Hvor er der områder, hvor man kan have en nordjysk terroir-dimension

Baggrundsmateriale for udpegning af eksempler på terroir i Nordjylland:

1.1 Den landsomfattende jordklassificering, Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri1.2 Danmarks digitale jordartskort (GEUS)1.3 Danmarks Miljøportal - kort.arealinfo.dk1.4 Værdifulde geologiske områder i Region Nordjylland, Miljøministeriet, Fødevarestyrel-

sen1.5 Landsdækkende kortlægning af landskabselementer – Skov & Naturstyrelsen1.6 Jupiter Databasen (GEUS)1.7 Klimaforhold i Danmark/Nordjylland, DMI1.8 Vindforhold i Nordjylland1.9 Har Limfjorden en terroir-dimension? 1.10 Naturlige makro- og mikromineraler i den nordjyske jordbund1.11 Eksempler på mulige terroir-dimensioner i Nordjylland

I det følgende beskrives baggrundsmaterialets værdi for en terroir-vurdering.

Det meste af jorden i Danmark stammer aflejringer fra gletchere, der har skubbet og trans-porteret materiale rundt – eller afsat materiale, når de er smeltet. På figurerne på næste side er de europæiske jordes oprindelse vist. Som det fremgår, er også det nordlige Tysk-land, Norge, Sverige og Polen samt dele af England præget af det samme geologiske ud-gangspunkt på et helt overordnet plan.

Kilde: European Soil Portal

14

Der kan findes flere europæiske kort med oplysninger relateret til jordbunden. Bl.a. kort med indhold af organisk stof, som vist nedenfor et eksempel med jordens indhold af kul-stof. Organisk stof er fint som klassificering ifht hvor meget der er tilstede, men mineral-sammensætningen i jorden er givet vis mere interessant.

Disse organiske stoffer kan bidrage til en terroir-dimension også i kombination med andre kulstofbaseret organiske stoffer.

1.1 Den landsomfattende jordklassificering DDJ

DDJ er et system til klassificering af jorder i det åbne land på grundlag af uforanderlige eller kun langsomt foranderlige karaktertræk. DDJ dækker et areal, der er større end lands-brugsarealet. By og skovområder er ikke taget med. Der er udarbejdet ca. 320 klassifice-ringskort, såkaldte basisdatakort, i skala 1:50.000 og opbygget en geografisk database

Jordens indhold af organisk kulstof. Kilde: European Soil Portal

15

med alle indsamlede data.

Basisdatakortene dækker hele landet og er anvendt bl.a. i forbindelse med landbrugs- og regionalplanlægningen. Databasen har været anvendt til landsdækkende kortlægning af landbrugs- og miljømæssige temaer som vandings- og afvandingsbehov, erosionsrisiko, marginaljorder, okkerpotentielle jorder og næringsstofudvaskning.

Basisdatakortene indeholder følgende temaer i det klassificerede areal: Pløjelagets korn-størrelsesfordeling (tekstur), landskabets hældning, den naturlige afvandingstilstand og jorden geologiske oprindelse i ca. 1 meters dybde.

Teksturtemaet er baseret på laboratorieanalyser udtaget fra pløjelaget fra en dybde på 0 – 20 cm og fra visse lokaliteter desuden prøver fra en dybde af 35 – 55 cm. Teksturen er på kortet opdelt i 8 jordtyper med 11 JB-nr. og med tilhørende farvekoder.

Hældningerne er angivet i 3 klasser med skraveringer. Disse er fremkommet ved en hæld-ningsanalyse ud fra kurveplanen på de topografiske kort. Vurderingen af den naturlige afvandingstilstand er foretaget ud fra de topografiske korts areal-signaturer: Eng-, mose- og sivarealer (våd, blød jordbund) og marsk. Også de dominerende jordarter i 1 meters dybde er anvist på kortet.

Konklusion: Det er svært at få en vurdering af terroir-dimensionen alene ud fra DDJ. For-målet med DDJ er at analysere jordbunden i forhold til landbruget og til regional plan-lægning. DDJ skal kombineres med et kort af forskellige landskabselementer fra DJF - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Dette kort er en tolkning af det danske jordartskort i forhold til dannelsesmåde af de forskellige landskabstyper.

1.2 Danmarks digitale jordartskort (GEUS)

Følgende beskrivelse er hentet fra De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) med enkelte tilføjelser.

Kortet findes både i en udgave i målestoksforholdet 1:25.000 og 1:200.000. Her er beskri-velsen af kortet i målestoksforholdet 1:25.000.

Siden 1888 har DGU (nu GEUS) kortlagt Danmarks overfladegeologi dels som en generel kortlægning af naturen og dels til brug ved vurdering af jordens bonitet o.l. Informa-tionerne er indsamlet ved feltarbejde, hvor jordprøver tages med 100-200 meters mel-lemrum under kultur- og pløjelag med et karteringsspyd. Prøverne vurderes i felten og resultatet noteres ned på et kort. Når et område er karteret, tegnes grænserne mellem de forskellige jordarter ind på kortet. Det digitale kort er fremstillet ud fra rentegnede kort med henblik på anvendelse og opdatering via et GIS (Geographical Information system), således at digitale geografiske analyser og beregninger nu er mulige. Kortet har mange anvendelsesmuligheder indenfor landbrug, skovbrug, miljøplanlægning og forskning.

Hver polygon er tildelt 3 jordartskoder for det tilfældes skyld, at der er flere jordlag inden for den første meter af jorden. Den ene fastlægger som standard polygonens farve ved udtegning. For kortet i 1:200.000 er anvendt en klassifikation med 35 forskellige jordarter. Kortet beskriver jordarterne under pløje- og kulturlag typisk i 1 meters dybde.

For eksempel viser kortet med lyseblåt marint sand og ler i dele af Vendsyssel, Hanherred og det østligste Himmerland. Endvidere er der ”havaflejringer” i store dele af Vendsyssel. Den marine jordbund og havaflejringerne er særlige for Nordjylland. Denne type findes

16

kun i ringe udstrækning i resten af Danmark. Havbundsjorde har en anden sammensæt-ning af mineraler end andre jordtyper.Kortet afslører også med kategorien ferskvandsdannelser (grøn) Store og Lille Vildmoses humusjorde, ligesom der også er andre områder med denne jordartstype.

Konklusion: Det er vigtigt, at disse oplysninger foreligger for at få det rette billede af overfladegeologien i et konkret område f.eks. i Nordjylland. Det bør undersøges, om der er overensstemmelse mellem DDJ og GEUS. Målemetoderne i GEUS har været varierende gennem tiderne, hvilket man bør være opmærksom på ved denne vurdering. Her mangler konkrete oplysninger om hvordan de forskellige jordarter varierer mht. mikro- og makro-miniraler af betydning.

1.3 Danmarks Miljøportal - kort.arealinfo.dk

Danmarks miljøportal bygger på en række baggrundskort:

• Administrativegrænserf.eks.kommunegrænserogregionsgrænser,matrikelnumrem.v.

• Bygge-ogbeskyttelseslinjersomfredningogfrededefortidsminder• Fredningaffortidsminderogområder• Naturbeskyttelsesombeskyttedevandløb,beskyttedenaturtyperogfredsskov• Natura 2000: som EF-beskyttelsesområde og habitatområder samt Ramsar-områ-

der, vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle

Oversigt over dækningen af temaet Danmarks Jordarter

17

(Ramsarkonventionen)• Naturdatasomfundafdyr,fugletællinger,overvågningafnaturtyperogarter• Jagt-ogvildtområder• Planlægningf.eks.kystnærhedszoner• Lokalplanerogkommuneplaner• Råstoffer• Jordforurening• Landbrug• Overfladevand

Kortet med arealer, der er beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven indeholder naturtyper, som heder, moser, enge mv. Arealerne er udpeget fordi de indeholder natur, der skal sik-res. Den flora og fauna, der findes er et resultat af lokalitetens klima, jordbund mv. og giver sig udslag i en bestemt sammensætning af naturen.

Naturtyperne indeholder også arter, som er sjældne i europæisk sammenhæng og Dan-mark har en række såkaldte ansvarsarter i europæisk sammenhæng. Hvis f.eks. kreaturer afgræsser arealerne vil de have deltaget i at fastholde eller forbedre arterne. Nogle vil sige, at kødet får smag af den natur, der afgræsses. Dermed kan der argumenteres for en geografisk tilknytning og historisk tilknytning, idet disse arealer ofte har været brugt som afgræsningsarealer.

Konklusion: Der er i Danmarks Miljøportal oplysninger sammenfaldende med DDJ´s op-lysninger og derudover oplysninger, som har betydning for miljøet. Der ligger ikke oplys-

Jordartskort 1:200.000 for nordlige Jylland

18

ninger som kan udpege områder med en terrior-dimension, udover naturgræsningsarea-ler. Danmarks miljøportal kan supplere andre foreliggende oplysninger.

1.4 Værdifulde geologiske områder i Region Nordjylland, Miljøministeriet, Fødevarestyrelsen

Danmarks landskab er overvejende udformet af de store gletchere under den sidste istid. Isen dækkede det meste af landet, men under afsmeltningen stod gletcheren stille i læn-gere perioder f.eks. midt i Jylland. Landet er fladt og jorden sandet – f.eks. i de sydvestlige dele af Jylland - der hvor smeltevandsfloden løb ud fra gletcheren. Hvor gletcheren stod stille er der dannet de højeste bakker.

Resten af Jylland og Øerne er stort set opbygget af materiale, som isen har blotlagt under dens afsmeltning (moræne). Jordbunden er leret eller en blanding af ler og sand, og land-skabet er varieret.

På grund af landhævningen er det meste af Nordjylland dannet som hævet havbund si-den sidste istid, og jordbunden er sandet undtaget på de højeste plateauer, hvor jorden er mere leret. I Nordvestjylland kan kalkstenen fra kridttiden ses i bakkeskrænterne f.eks. ved Bulbjerg.

Fødevarestyrelsen har udgivet en oversigt over ”Værdifulde geologisk områder i Region Nordjylland”. Her er peget på 46 områder med geologisk værdi. Her er Store og Lille Vild-mose interessante, idet de rummer en terroir-dimension, og der findes fødevarevirksom-heder i områderne.

Konklusion: Fødevarestyrelsen har udpeget i ”Værdifulde geologiske områder” en række naturperler i Nordjylland. De udpegede områder har udover Store og Lille Vildmose ikke en terroir-dimension, idet det er turistattraktioner uden råvareproduktion.

Men en bredere fordybelse i den nordjyske geologi kan uden tvivl være medvirkende til at udpege områder med denne værdi og derfor er geologien måske interessant at få be-skrevet for området.

1.5 Landsdækkende kortlægning af landskabselementer – Skov & Naturstyrelsen

Der findes også en landsdækkende kortlægning af landskabselementer, der viser, hvor vi kan finde hedesletter, bakkeøer, ås og marint forland. Landskabselementerne kan i flere tilfælde konstateres, når vi bevæger os i landskabet. Landskabets dannelse afspejler sig også i jordtyperne, og derfor er der flere sammenhænge til de forskellige jordbundskort.

Særligt for Nordjylland gælder i stil med tidligere, at større dele af landbrugsproduktionen sker på gammel havbund i store dele af Vendsyssel, Hanherred og det østlige Himmerland.

Det sker på de flade littorinaflader, der er hævet havbund, postglaciale af alder, og er frem-kommet ved opløft af jordskorpen efter bortsmeltning af iskappen. De er typisk dannet i stenalderen siden 6.000 f.Kr.

Desuden findes den gamle havbund på Yoldiafladen, der ligeledes er hævet havbund, men her aldersmæssigt fra den senglaciale periode.

19

I begge tilfælde er der altså tale om, at jorden består af gamle havaflejringer. Yoldiafla-derne findes i Vendsyssel.

Begge landskabselementer findes kun i dansk sammenhæng i Nordjylland i væsentlig ud-strækning,

Konklusion: Det bør undersøges nærmere om havaflejringerne - littorinafladen og Yoldis-fladen – giver afgrøder særlig gode betingelser, smag eller indhold for mikronæringsstof-fer. Den rumlige variation skal beskrives, særligt fordi kulturpåvirkningen kan have ændret de overordnede mønstre siden stenalderen.

1.6 Jupiter databasen (GEUS)

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland beskriver Jupiter data-basen som følger:

Jupiter Databasen er GEUS’ landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, rå-stof-, miljø- og geotekniske data. Databasen er den fællesoffentlige database på området og indgår i Danmarks Miljøportal. Databasen er offentligt tilgængelig.

Databasen indeholder over 240.000 boringer med bl.a. følgende informationer:

• tekniskopbygningafboringen,• geografiskplacering,• administrativeoplysninger,• geologiskbeskrivelse,• vandstandspejlingerog• grundvandskemiskeprøveroganalyser.

Derudover indeholder den over 35.000 vandindvindingsanlæg (vandværker, markvan-dingsanlæg, m.v.) med følgende informationer: • geografiskplacering,• administrativeoplysninger,• drikkevandskemiskeprøveroganalyser,• oppumpedevandmængderog• tilladelsertilvandindvinding.

Konklusion: I forhold til oplysninger om jordbunden indeholder Jupiter databasen en række oplysninger om jordtypen i undergrunden. Nogle af boringerne er dybe og siger derfor også noget om geologien i dybden. Oplysningerne kan derfor supplere de oplys-ninger, der findes i landskabskort, jordartskort og jordbundskort. Den dybe geologi har i første omgang ingen indflydelse på overfladen.

1.7 Klimaforhold i Danmark/Nordjylland – DMI

Danmark ligger i den tempererede del af Europa med løvfældende skov som den domi-nerende naturlige vegetation. Den vestlige del af landet er under indflydelse af fugtigt og mildt klima fra Atlanterhavet. De østlige dele af landet har et mere tørt og kontinentalt klima.

Nordjylland har sammen med Sjælland og Lolland/Falster den mindste nedbørsmængde.

20

Nordjylland har den laveste dagtemperatur af alle regionerne. Middeltemperaturen og nattemperaturen er lavere i Jylland end på Fyn og Sjælland. Nordjylland har sammen med Sjælland og Lolland/Falster de fleste solskinstimer.

Nordjylland er således præget af lille nedbør, laveste dagtemperatur, lav middel og nat-temperatur og mange solskinstimer.

Fra en stikprøve fra juli 2011 kan man se, at i Nordjylland er der flest solskinstimer, mode-rat nedbørsmængde og temperaturer middel og under middel.

Af Klimadata 2011 kan man se, at der i 2011 var større nedbør end i gennemsnittet for 1961 – 1990, dagtemperaturen er steget med 0,9o middeltemperaturen med 1,2o og nat-temperaturen med 1,5o og solskinstimerne med 215 timer. Ud fra dette årsresultat kan det konkluderes, at det er blevet varmere, nedbøren er større, og der er langt flere solskinsti-mer, men hvis der skal vises et generelt billede, skal der være flere år at sammenligne med.

Konklusion: Klimadata er af mere generel karakter, men hvis man skal se på en terroir-dimension, skal man tættere på de lokationer, som evt. har en sådan dimension. Fødeva-reproduktion i kystnære områder med udpræget kystklima må uden tvivl betyde noget for afgrøderne. Variationerne i klimaet kan undersøges vha. klimastationer på Weather Underground, hvor der er flere data tilgængelige fra private målestationer.

Hele landet

Nord-jylland

Midt/vest-Jylland

Øst-Jylland

Sønder-jylland

Fyn Vest/syd-sjællandLolland/Falster

Nordsjælland+ København

Nedbør mm

Nedbørsdage

Dagtemp.

Middeltemp.

Nattemp.

Solskinstimer

712

121

10,9

7,5 4,3

1495

689

124

10,9

7,5

4,0

1534

781

131

11,1

7,5

3,7

1395

722

122

11,4

7,7

3,8

1506

823

134

11

7,5

3,8

1411

639

113

11,2

8,1

4,8

1546

584

113

11,2

8,1

4,8

1546

613

113

11,1

8,0

5,0

1539

Klimadata 1961 – 1990 – gennemsnit over årene. Kilde: DMI

NordjyllandNedbør (mm)

Nedbørsdage Dagtemp. Middeltemp. Nattemp.

Solskinstimer

764

143 11,8 8,7 5,5 1749

Klimadata 2011. Kilde: DMI

21

Sådan fordelte Solen sig over landet i juli 2011 -DMI

Sådan fordelte nedbøren sig over landet i juli 2011 - DMI

Middeltemperatur i Danmark i juli 2011 - DMI

22

1.8 Vindforholdene i Nordjylland - DMI

Kan man sige noget om, hvordan vinden blæser i Nordjylland. Ja, men kun generelt.

DMI har udvalgt en række vejrstationer for at se, hvorfra og hvor meget vinden har blæst i en 10-års periode fra 1993 – 2002. I Nordjylland indgår vejrstationerne i Skagen og Aal-borg i denne undersøgelse.

De viste vindroser for disse 2 vejrstationer viser fordelingen af vindhastighed og vindret-ning. Det er vigtigt at bemærke, at vindmønsteret kan være helt anderledes på en udpe-get lokation, hvilket f.eks. kan skyldes, at den f.eks. befinder sig på læsiden af en bakke eller skov.

Skagen: Overvejende vind fra vest og sydvest dog med nogen vind også fra nordøst, øst og sydøst. Vindhastigheder liggende overvejende mellem 5,5 – 10,7 m/s, men med en stor procentdel over 10,8 m/s for de vest- og sydvestlige vinde.

Aalborg Lufthavn: Overvejende vind fra sydvest og vest, men også en del fra sydøst og øst. Vindhastigheder overvejende liggende mellem 5,5 – 10,7 m/s, men med en stor pro-centdel over 10,8 m/s for de vest og sydvestlige vinde.

Nordjylland: Sydvest og vest er således den dominerende vindretning og vindhastighe-den er fra denne kant også langt den kraftigste.

Konklusion: Oplysningerne fra de 2 vejrstationer kan kun bruges mere generelt. Hvis man skal se på en terroir-dimension, skal man tættere på de lokationer, som evt. har en sådan dimension. Her er deres beliggenhed f.eks. i læ af bakker og skove af stor betydning.

Der findes også meget detaljeret højdemodeller for hele landet som kan inddrages i for-hold til analyser af vindeksponering af forskellige områder – ud fra modellerne kan man regne eksponeringstid og relatere dette til dominerende vindretninger. Dermed kan man komme tættere på mikroklimaet i et givent område.

Det interessante i denne sammenhæng er at undersøge mikroklimaet på udvalgte steder, da dette kan variere meget fra det overordnede klima.

Terroir defineret ud fra naturdata vil så være en kombination af mikroklima og mineral tilgængelighed.

1.9 Har Limfjorden en terroir-dimension?

DMU startede NOVANA-programmet for Limfjorden den 1. januar 2004. Der er 6 prøve-stationer i Limfjorden: Nissum Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning, Risgårde Bred-ning, Skive Fjord og Lovns Bredning.

Der måles for: Vandkemi, primærproduktion, Phytoplankton, Zooplankton, bundfauna, Ålegræs og miljøskadelige stoffer i muslinger.

Pr. 1. juli er Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) nedlagt. Forskningen er samlet i Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab.

23

NOVANA indgår i Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NA-turen. I Limfjorden er der desuden en række målingsstationer, som måler ilt. De har betegnelse NEVANO (DEcentral VAnd og NaturOvervågning).

Konklusion: Det er vigtigt at have et åbnet øje til vandkvaliteten og algeindholdet i fjor-den, men der er en række andre forhold, der er helt afgørende for at give muslinger og østers den specielle limfjordssmag.

Jens Kjerulf Petersen, Dansk skaldyrcenter, skriver følgende om Limfjorden:En række forskellige forhold betinger den særlige smag og konsistens af Limfjordens skal-dyr: Vandets saltholdighed, temperaturen og indholdet af organiske og uorganiske par-tikler.

Den vestlige del af Limfjorden har en lavere saltholdighed end fuldt marine områder. Salt-holdigheden ligger i den vestlige del, hvor der fanges og dyrkes skaldyr, typisk mellem 20-30 PSU og varierer hyppigt inden for dette område. Dette er lavere end i de fleste af de områder i Europa, hvor der produceres skaldyr som fx Middelhavet, den franske Atlan-terhavskyst, på den engelske vestkyst og i den hollandske og tyske del af Vadehavet. Her ligger saltholdigheden typisk på omkring 30-35 PSU og med meget mindre svingninger over tid. Saltholdigheden i Limfjorden er på den anden side højere end i andre mere brak-ke områder, som fx andre danske fjorde og bælter, hvor der produceres skaldyr. Så salthol-dighedsforholdene i Limfjorden er særlige og vigtige for smagen af muslinger og østers.

Temperaturforholdene i Limfjorden har også stor betydning for skaldyrene. Limfjorden har en middeldybde lige under 5 m og med lave vanddybder varmes og afkøles vandet hurtigt, og der er over året meget store variationer i temperaturen. Om vinteren kan der komme isdække, og vandet er under 0°C, og om sommeren kan temperaturen i gode år

24

og på lavt vand komme over 21°C.

De lave temperaturer om vinteren giver lav vækst, mens de høje temperaturer om som-meren giver høj vækst og omsætning i skaldyrene. Men også over døgnet kan der i lav-vandende områder være betydelige svingninger i temperatur. Disse variationer har ind-flydelse på smag og konsistens.

Samlet set er de fysiske betingelser for skaldyrene med store variationer i temperatur og saltholdighed over tid et afgørende karaktertræk ved levevilkårene for skaldyr i Limfjor-den, som gør bestandene særligt robuste og dermed særligt karakteristiske. Således er Limfjorden på kanten af den nordlige udbredelse af flad europæisk østers.

Endelig har vandets koncentration af uorganiske og organiske partikler – skaldyrenes føde – stor betydning. Generelt er Limfjorden meget næringsrig. Det giver en stor produk-tion af fytoplankton, som er skaldyrenes primære fødegrundlag. Desuden betyder den ringe vanddybde, at hele vandkolonnen jævnligt opblandes og der dermed føres megen føde til skaldyrene, uanset om de er på bunden eller i vandsøjlen eller på særligt lavt vand. Med megen føde i vandet og løbende tilførsel til skaldyrene vokser disse hurtigt og når hurtigt salgsklar størrelse uanset den langsommere vækst om vinteren.

Den hurtige vækst giver en særlig konsistens til kødet og påvirker ligeledes smagen. Næ-ringsrigdommen i vandet er som noget særligt ikke forbundet med store forekomster af bakterier og virus, og Limfjorden har generelt en meget høj hygiejnisk standard.

Fordi Limfjorden er et område med meget lidt tidevand, så sker der ikke en ophvirvling af sediment, hver gang strømmen vender, men kun i forbindelse med kraftige vindhændel-ser. Det medfører, at fraktionen af uorganiske partikler i vandet er relativt lav. Muslingerne i Limfjorden vil derfor i mindre grad få deres føde blandet op med fx lerpartikler eller

25

andre uorganiske partikler, som kan være med til at give kødet en særlig mudret smag.

Konklusion: Samlet giver de specielle vilkår i Limfjorden muslinger og østers en særlig konsistens og smag, som længe har været alment anerkendt blandt opkøbere og eks-perter i Danmark og Europa. Der kan således konkluderes, at Limfjorden har en terroir-dimension.

Fiskeri eller høst af muslinger og østers vil meget nemt kunne bestemmes til Limfjorden, for der skal for hver landing udfyldes høstdokumenter, der klart og præcist beskriver in-den for hvilket delområde af Limfjorden, som landingen stammer.

1.10 Naturlige makro- og mikromineraler i den nordjyske jordbund

Makro- og mikromineraler tilføres jorden ved gødskning enten med handelsgødning eller gylle. Terroir-begrebet udviskes ved brug af handelsgødning.

Der er 7 makromineraler: Kalcium, klorid, magnesium, kalium, svovl, natrium og fosfor.

Derer11mikromineraler:Jern,zink,kobber,selen,jod,krom,fluor,kobolt,molybdæn,borog mangan.

Der findes en geologisk oversigt over, hvor disse mineraler kunne findes naturligt, men ikke i hvilke mængder. Et eksempel: Moræneler, som er den mest almindelige jordart i Danmark, er ikke bare ler, men en usorteret blanding af ler, sand, grus og sten. Hvis der sker en forvitring i moræne-leret kan der f.eks. dannes kalium naturligt. (Se geologisk oversigt s.26)

I Nordjylland består dybgrunden ad fortrinsvis kridt (Øvre kridt), men også kalksten (Da-nien), leraflejninger (Oligocæn), hav- og delta- og flodsletteaflejninger (Miocæn). (Se geo-logisk oversigt s.27)

Konklusion: Når man skal vurdere et terroir område, må man i hvert enkelt tilfælde måle om der er naturlige makro- eller mikromineraler i mængder, der har betydning for råva-rens/produktets smag.

Man kunne også inddrage analyser af flyfotos med henblik på at karakterisere området mht. vegetationsstruktur og infrastrukturelle (kultur) påvirkningen af de arealer man kik-ker på. Der ligger et komplet ortho (fly) foto datasæt fra hele landet som, kan inddrages.

26

27

28

1.11 Eksempler på mulige terroir-dimensioner i Nordjyl-land:

Store Vildmose kartoflerDen Danske Jordklassificering klassificerer jordbunden i Store Vildmose som en af de 12 jordtyper. Den er defineret som en jord med over 10 % humus i jordlagets øverste 20 cm. Denne egenskab har et afgrænset areal i Store Vildmosen. Der findes mindre områder i Lille Vildmose, der har samme egenskaber.

I oversigten over ”Værdifulde geologiske arealer” står der, at Store Vildmose har geolo-gisk betydning som rester af en af Danmarks største højmoser. Højmosens tykke tørvelag afspejler vegetation og kemisk miljø på dannelsestidspunktet og er således et biologisk arkiv, der rækker mere en 3.000 år tilbage.

Kartoffelavlerne i Store Vildmose oplyser følgende om jordbundsforholdene: Oprindeligt var Store Vildmose en del af stenalderhavet, men i stenalderen betød landhævninger, at området blev tørlagt og bevokset. Mange års nedbør og udvaskning af næringsstoffer på den sandede jord gav plads til tørvemosplanten. Tørvemosplanten bevirker, at pH i mose-vandet bliver lavere end i normalt ferskvand. Den lave pH bevirker sammen med de iltfat-tige forhold i mosevandet, at plantedele ikke nedbrydes, men i stedet konserveres som tørv. Og heri ligger hele “hemmeligheden”. Tørvejorden giver kartoflerne optimale vækst-betingelser. Spagnumjorden sikrer en fuldstændig ensartet fugtighed og jævn vækst.

Kartoffelavlerlauget i Store Vildmose, som består af 10 kartoffelaver, har påbegyndt arbej-det med at få en BGB-mærkning af Vildmose Kartofler. Der er udarbejdet en varespecifika-tion for Vildmose Kartofler, og denne er i høring hos NaturErhvervstyrelsen.

29

Læsø SydesaltDet geologiske grundlag for Læsø – og også for produktionen af sydesalt – består af et over 100 m tykt lerlag, der er overlejret af et 0-12 m tykt marint sandlag. Læsø ligger i den del af Danmark, hvor der efter sidste istid er sket en hævning af landet. For Læsøs ved-kommende sker landhævningen relativt hurtigt med op til 5 mm om året. Bølgeerosion i kombination med landhævningen har gennem tiden dannet basis for Læsøs såkaldte hård- og fladbundsdannelse. Lerlaget er jævnet ud og eroderet ned til et hårdt residual-konglomerat bestående af grus, sten og blokke, der ikke er borteroderet af havvandet. Laget af residualkonglomerat har beskyttet lerlaget mod yderligere erosion. De hård- og fladbundsdannende processer i kombination med landhævningen danner grundlaget for at skabe ”fjærerne”, der er Læsøs karakteristiske, omkransende sandflade. Det er således specielt for Læsø, at der uden for de egentlige tilgroningskyster er en 3-5 km bred bræm-me af ubevokset, marin sandflade. Det hårde og flade residualkonglomerat er ved land-hævningen kommet op i nærheden af havoverfladen, hvorefter de flade stabiliserende, fjæredannende processer er gået i gang. Med den lave vandstand nedsættes bølgernes evne til at transportere materiale og borterodere sand, der måtte have aflejret sig i lavnin-ger i konglomeratet. Ved lavvande tørlægges dele af fladen og fra tid til anden kan særligt tørre perioder resultere i sandfygning. Sandet lægger sig i fugtige lavninger og udjævner fladen yderligere. Læsøs sydøstlige og sydlige side er dermed omkranset af en ca. 90 km2

stor, næsten vandret sandflade med et fald på kun få cm pr. km. Disse fjærer er ”…udtryk for en unik kombination af særegne geologiske forhold med mere almindelige geografiske og botaniske fænomener, som ikke kendes i samme målestok fra vores breddegrader.”.

Under fjærerne dannes der hypersalint grundvand med en saltkoncentration på helt op til 15 %. Dannelsen tilskrives et samspil mellem Læsøs tørre klima, lerplatformens ringe permeabilitet, fysiologiske processer hos strandengenes karakterplanter, osmotiske pro-cesser og selektiv afdræning af ferskvand.

30

Fjærerne oversvømmes og tørlægges jævnligt og i perioder, der typisk er længere end tidevandets faser. Oversvømmelserne sker, da strandengene bag fjærerne ligger i kote 0, mens strandlinjen ligger i kote -0,4 ved laveste, hyppigt forekommende vandstand. Når fjærerne tørlægges hvert forår og sommer, indddamper det havvand, som ligger mellem sandskornene og efterlader salt. Når havvandet i en tynd film igen kryber ind over sandet, opløses saltet. Da denne næsten mættede saltopløsning er tungere end havvand, synker den straks ned gennem sandet, indtil den rammer det tykke lerlag i 1-2 m dybde. Her hin-dres nedsivning til dybereliggende lag og saltopløsningen ophobes henover sommeren. Inddampningen af havvandet på de oversvømmede fjærer styrkes af, at Læsø er blandt de steder i Danmark med mindst nedbør.

Der har været udvundet salt af grundvandet på Læsø siden det 12. århundrede. Saltsyd-ningen krævede imidlertid også store mængder brænde, der resulterede i, at øen midt i 1600-tallet var ryddet for skov. Først i begyndelsen af 1990erne er saltsydningen blevet genoptaget.

Saltet består af ca. 95 % natriumclorid (salt) og 5 % mineraler fra det saltholdige grund-vand,

Saltvandet er analyseret, og der er følgende mineraler i saltet:CaSO4 - kalciumsulfatMgSO4 – magnesiumsulfatNa2SO4 – natriumsulfatMGCl2 – magnesiumkloridKCL – kaliumkloridJernKobber JodUopl.Bly i meget små mængder

Forholdene omkring saltsyderiet er helt enestående, og der er tale om en terroir-dimensi-on. Saltet smager af det sted, det bliver produceret. Der er her mulighed for en BOB-mærk-ning. Den producerede mængde salt på Læsø er så lille, at en BOB-mærkning nok ikke vil fremme afsætningen, da saltet er kendt i forvejen i Danmark. Men der er intentioner om at forøge produktionen til det tidobbelte, og dermed gå ind i eksport, og her vil en BOB-mærkning fremme afsætningen.

Thise MejeriThise Mejeri er et mindre økologisk andelsmejeri hjemmehørende på Salling i Nordjyl-land. Mejeriet har pr. august 2012 lidt under 100 andelshavere og leverandører. Langt ho-vedparten af disse ligger inden for en radius på 80 km fra mejeriet. Enkelte dog i Vest-, Sydvest og Midtjylland. Alene på baggrund af leverandørenes placering forholdsvis tæt på mejeriet underbygger, at der kan tales om en lokalproduceret fødevare.

Mejeriet producerer en lang række produkter herunder forskellige søde mælketyper, gule og hvide oste, smør og diverse surmælksprodukter. Enkelte mælke- og osteprodukter har en række kvaliteter, som kvalificerer disse til opnåelse af BGB eller BOB betegnelse. Da Thise Mejeri har en stigende eksport vil det lette indtrængningen på eksportmarkedet. Et projekt er i 2012 iværksat med henblik på at ansøge om godkendelse af et produkt: Vesterhavsost. Forløber projektet tilfredsstillende overvejes det at søge godkendelse af andre osteprodukter.

Vesterhavsosten produceres af mælk fra 7 landmænd, der alle har hjemme inden for et

31

stærkt begrænset geografisk område omkring Lemvig. Osten, som er af Gouda-typen, produceres på mejeriet i Thise, hvorefter følger en 26 ugers lagring på et speciallager ved Bovbjerg meget tæt på Vesterhavet. Lageret er konstrueret således, at havluften har en direkte indflydelse på ostens udvikling og smag. Vesterhavsosten er gentagne gange præ-mieret i Danmark og udlandet. Vestehavsosten er Thise Mejeris største eksportartikel.

Andre Thise produkter som må kunne forventes at opnå BGB eller BOB betegnelse:

Blå kornblomst/Øko Blue (blåskimmelost) der ligeledes produceres af mælk fra en fast stamme af landmælk, hvis mælk er særlig egnet til denne ostetype. Disse ostetyper frem-stilles af det lille privatejede Gedsted Mejeri for Thise Mejeri.Midsommerost som alene produceres i forårstiden og tiden op til midsommer, hvor mæl-ken har en særlig karaktér som kan detekteres i smagen. Produktionen er begrænset og afsætningen begrænset i en periode fra december og så længe lager haves. Ravosten er af samme ostetype som Vesterhavsosten; men lagret under andre forhold og i kortere tid. Irma Gyrup Gårdmælk, fra Gyrupgård ved Nationalpark Thy, er sødmælk med naturligt mælkefedtindhold. Den er ikke homogeniseret, ikke fedtstandardiseret og den svinger kraftigt med årstiden.

Fur Bryghus øl og vandDen danske Jordklassificering klassificerer jordbunden omkring Fur Bryghus som grov lerblandet sandjord. Furs undergrund rummer vand, som har været 50 -75 år om at sive gennem kiselalger, diatoméer og vulkansk aske. Filtreringen sammen med det naturlige indhold af mineraler og salte fra jorden gør dette vand yderst velegnet til ølbrygning.

32

Vandets indhold af mineraler og andre stoffer sammen med forskellige kemiske processer under brygningen, har betydning for øllets smag. Afgørende er det, at vandets sammen-sætning er med til at give lige netop den særlige karakter, som adskiller Fur Øl fra andre øl. Vandet bidrager derfor til øllets ”terroir”.

Der sælges også emballeret drikkevand fra Fur Bryghus. Drikkevandet er rent, og ligger således langt under de grænseværdier, der er stillet for drikkevand.

Med en speciel undergrund i form af moler og vulkansk aske samt det faktum, at vandets egenskaber påvirker øllets karakter, burde der kunne være tale om så specielle forhold, at det kan berettige en ansøgning om BGB-/BOB-mærkning.

Man kunne evt. gå videre med undersøgelse af :

• vandanalyserafFur-vandetsammenlignetmedvandfraandreboringer• hvormangestederiDanmarkellerudlandetfindesgrundvanddannetvedkombina-

tionen af infiltrering af lag af moler og vulkansk aske?

Salthorsten ved Mariagerfjord saltDet er et faktum, at kun nogle få steder i verden kommer sådanne gamle saltaflejringer som salthorsten ved Hvornum helt op i terræn. Salthorsten er resterne af en indsø, som for millioner af år siden er fordampet og har efterladt sig en 30 milliarder tons tung klump salt.

Hvornum-salthorsten forsyner Skandinaviens eneste saltfabrik med salt via en 26 km lang rørledning.PåAkzoNobelsfabrikvedAssensvedMariagerFjordfjernesurenheder–pri-mært kalk. Saltet inddampes med vakuum, som giver en meget ren og finkornet salt uden tungmetaller. Det producerede salt indeholder 99,6 procent natriumklorid og er derfor

33

ekstremt rent.

MariagerSydesalt syder saltpåbaggrundaf salthorsten,hvor saltethentesopafAkzoNobel. Sydesaltet produceres i flere udgaver, herunder en lang række kryddersalte. En BGB-mærkning af produkterne fra salthorsten kan sandsynligvis opnås.

Glenholm VingårdGlenholm Vin startede vinproduktion i 1999, og der produceres under mærket BUTEO.

Med Glenholm Vingård som case gennemgås anvendeligheden af en række forskellige korttyper i forhold til mulighederne for at opnå BGB-/BOB-mærkning. Det kan konstateres i det følgende, at de foreliggende fakta i form af kortmaterialet ikke nødvendigvis doku-menterer det, der måtte forventes ud fra fødevareproducentens egne oplysninger. Anven-delse af kortmaterialet må derfor ikke ske ukritisk men vurderes ud fra en faglig tilgang og suppleres med viden om de lokale, faktiske forhold. På Glenholm Vingårds hjemmeside kommer der en række udsagn omkring produktionsforholdene, som man efterfølgende skal forsøge at forholde sig til:

”MikroklimaBetingelserne for at frembringe druer af høj kvalitet - og dermed dansk vin af høj kvalitet - er at vælge de rigtige druesorter og skabe et godt mikroklima omkring vinstokkene.

Druerne til vore vine dyrkes på de højtliggende marker omkring Glenholm, hvor Limfjorden påvirker klimaet, således at frost undgås på de kritiske tidspunkter i forår og efterår.

Mikroklimaet skabes mange læbælter og kultivering af jordbunden, som tilsammen hæver temperaturen omkring vinstokkene med mere end 2 grader i forhold til det åbne land omkring vingården.De mange lyse timer til fotosyntese og kølige nætter giver en langsom modning og dermed flere frugtaromaer i druerne.

Beliggenhed:Glenholm Vingård er beliggende tæt på Limfjorden og Ranum mellem Rønbjerg og Løgstør. Den røde firkant angiver det ejede areal til Glenholm Vingård.

34

Markerne ligger på sydskråningen ned mod Næsbydale bæk, hvor vi opnår meget høje tempe-raturer om sommeren.Vi ligger ofte i læ fra de norske fjelde og får derfor relativ moderat nedbør og sådan kan det gå til, at klimaet i vores vingård i Næsby i den nordvestligste del af Vesthimmerland er ideel til vindyrkning.

JordbundGlenholms jordbund er som skabt til vindyrkning. Lige under 30 cm god muld, ligger den po-røse gule ler, blandet med masser af kridt, flint, sand og grus. Den mineralholdige undergrund beriger vinenes smags- og aromastoffer i takt med at vinstokkene bliver ældre og får større rodnet.”

Eksempel på anvendelse af jorddata på Glenholm Vingård:

Jordklassificering af overjordGlenholm Vingårds marker (hhv. rød og blå indtegning) er ifølge Jordbundsklassificerin-gen fra DJF(Dansk jordbrugs forskning) lerblandet sandjord (JB 3/4, gul farvekode på ne-denstående kort), men ligger lige op af et område med sandblandet lerjord (JB 5, brun farvekode på nedenstående kort). JB 5 er usædvanligt i Vesthimmerland. Jordklassifice-ringen er sket på baggrund af jordprøver fra en dybde af 0-20 cm og fra visse lokaliteter desuden prøver fra en dybde af 35-55 cm. Dækningsgraden for 0-20 cm’s dybde er ca. 1 prøve pr. 70-90 ha, og for de dybere prøver er den ca. 1 pr. 600 ha. Med prøvehyppigheden er det ikke utænkeligt, at Glenholms marker rent faktisk er JB 5, selv om jordbundskortet viser JB 3/4. Udsagnet fra Glenholm om gult ler må derfor betyde, at jordklassificerings-kortets lergrænse reelt skal rykkes længere med nord. Her er således tale om, at der ikke er overensstemmelse mellem producentens eget udsagn og det, der umiddelbart lader sig dokumentere vha. det tilgængelige kortmateriale.

Jordklassificering af underbundDJF geodata viser, at Glenholm Vingårds marker ligger over en sandet underbund, men at der i nærheden er en leret underbund. På figuren herunder er leret underbund vist ved

Gul signatur er JB 3 og 4, mens brun er JB 5.

35

rød farve, mens sandet underbund er vist ved lys. Den lerede underbund falder ikke helt sammen med den sandblandede lerjord (JB 5) i over-jorden. Markblok 511308-51 er såle-des i sit sydøstlige hjørne JB 5 (se figuren herover), men ikke over leret underbund.Med leret underbund menes der normalt over 15 % ler, mens sandet underbund er under 10 % og som oftest mindre end 5 % ler. Som for klassificeringen af overjorden er det også for underjorden ikke usandsynligt, at korttegningen er upræcis, så der rent faktisk er en leret underjord på Glenholm. Det understøttes af GEUS Jordartskort.

GEUS JordartskortGEUS Jordartskort viser således, at jorden omkring Glenholm er moræneler. Som det fremgår at signaturforklaringen til kortet dominerer kalk og flint omkring Limfjorden. Man kan derfor med fordel vurdere producentens udsagn i forhold til flere korttyper og sam-menholde resultatet med lokal viden.

Leret underbund er vist ved rød farve, mens sandet underbund er vist ved lys. Markblokke er desuden vist.

36

TerrænFra Glenholm Vingårds marker er der godt 225 m ned til Næsbydale Å. Terrænet falder fra kote 40-43 til 35-36 i stik sydlig retning.

Terrænet omkring åen falder hurtigt yderligere tættere på udløbet i Limfjorden. Ca. 355 m i sydvestlig retning er åen i kote 25. Limfjorden i kote 0 er ca. 630 m væk i stik vestlig ret-ning. Det er derfor sandsynligt, at beliggenheden af Glenholm Vingård mindsker risikoen for nattefrost, da den ofte rammer lavere frem for højere liggende arealer.

Afsnittet er udarbejdet af Rune Hjortbak, Agri Nord.

Kilde: Miljøstyrelsen: Geologi og grundvand

Kilde: Miljøstyrelsen: Geologi og grundvand

37

Limfjordens østers og muslingerJens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrcenter, skriver følgende om Limfjordens østers og muslinger:Produktet er skaldyr fra Limfjorden, det vil sige to-skallede bløddyr af den systematiske klasse Bivalvia, og omfattende arter som blåmusling (Mytilus edulis), flad europæisk østers (Ostrea edulis) og hjertemusling (Cerastoderma edule), men potentielt også andre arter som knivmusling m.fl.

Fangst og produktion af skaldyr har en lang historie i Limfjorden. Stenaldersamfundene Ertebølle-kulturen var netop kendetegnet ved deres store forbrug af østers og muslinger, som har kunnet dokumenteres i form af store skaldynger i køkkenmøddinger fra samfun-denes bopladser langs Limfjordens kyster, fx i Ertebølle. Fundene af store dynger af skaller fra østers og muslinger har givet kulturen sit navn og er blevet internationalt synonym med den type stenalderkultur. I nyere tid genopstod fangsten og produktionen af skal-dyr i Limfjorden efter saltvandsgennembruddet ved Agger Tange i 1825. Gennembruddet kom efter, at Limfjorden havde været lukket mod vest siden ca. 1200 og dermed brakvan-det og uden levemuligheder for skaldyr. Saltvandsindbruddet betød, at en række marine arter kom ind i fjorden, herunder østers og muslinger. Fra midten af 1800-tallet kom der gang i et fiskeri efter bl.a. østers, som da det kom kongen for øre blev reguleret og kom un-der kronens herredømme. Selvom kronregaliet i dag er ophævet er produktion af østers og muslinger, som et af få områder inden for fiskeriet, stadig reguleret af licenser specifikt rettet mod et område, fx Limfjorden.

Fælles for skaldyr fra Limfjorden er, uanset om de er fisket eller dyrket, at de har hele de-res livscyklus i Limfjorden, og derfor udelukkende er karakteriseret ved de opvækstbe-tingelser, der gør sig gældende her. Bestandene af to-skallede bløddyr i Limfjorden er i overejende grad lukkede bestande med begrænset udveksling med bestande uden for Limfjorden. På den meget eksponerede kyst mod Nordsøen er der ikke mange habitater for de nævnte arter, ligesom der mod øst er en begrænset udvekling med Kattegat, fordi hovedstrømmen i Limfjorden går fra vest mod øst. Endvidere er produktionsområderne for skaldyr fra Limfjorden begrænset til den vestlige del af Limfjorden fra Aggersund og vest på. Bestande af østers og muslinger har derfor meget lille udveksling med andre ma-rine områder og selv inden for fjorden er der mindre morfologiske forskelle mellem de forskellige afsnit af fjorden, hvilket indikerer afgrænsede bestande. Den eneste udveksling med andre bestande sker gennem indstrømning af larver over de to rande ved Hals og Thyborøn. To-skallede bløddyr har et få uger langt larvestadie, hvor de er frit svømmende i vandfasen og dermed kan bevæge rundt i og i princippet ind og ud af Limfjorden. Efter de er bundslået som små østers eller muslinger bevæger de sig ikke yderligere. Hele den periode, hvor de vokser, og frem til de er klar til fangst eller høst foregår således på det sted, de er bundslået, i dette tilfælde Limfjorden, med alle de smagskarakteristika, der hører til Limfjordens vande.

Virksomheder der fisker og forarbejder muslinger og østers ved Limfjorden i Nord-jylland:Dansk SkaldyrcenterVilsund BlueVillerslev SkaldyrJohs. Jensen Fiske- og Muslingeexport

38

39

2. Hvilke områder kan ikke komme ind under ter-roir-begrebet i Nordjylland

Der er ingen geografiske områder, der på forhånd kan udelukkes, idet Nordjylland har en helt unik geologi i forhold til andre områder i Danmark.

40

41

3. Hvilke produkter kan få en EU-mærkning?

Ordningerne om beskyttede betegnelser har eksisteret i EU siden 1992. Brugen af beteg-nelserne er langt mere udbredt i det sydlige Europa end i det nordlige. Nordpå har man ikke samme tradition for at anvende geografisk oprindelse som en kvalitetsindikator. I 2011 er ca. 1000 europæiske fødevarer eller landbrugsprodukter beskyttede. Heraf er 5 fra Danmark: Esrom og Danablue ost, Lammefjordsgulerødder, Vadehavsstude og Vade-havslam. Alle under BGB mærkningen.

Vadehavsstude og Vadehavslam er just godkendt under BGB ordninger og flere danske produkter forventes at blive godkendt inden for den kommende tid. Der har hidtil ikke været nogen tradition for mærkningsordningerne i Danmark og Norden i det hele taget. Derfor har der ikke været nogen særlig bevidsthed om disse mærkningers anvendelse og betydning. Anderledes stiller det sig især i Sydeuropa, hvor mærkningerne er særdeles

Det bugner med udenlanske produkter med BGB- eller BOB-mærkningen.

Det er svært at finde danske produkter med BGB eller BOB-mærkningen.

42

udbredte og anvendes i stort omfang, som et produkts identitet og dermed også mar-kedsføring.

Det stærkt øgede fokus på fødevares oprindelse (såvel fysisk som kulturelt) øger betyd-ningen af disse mærkninger.

Forskellen mellem BOB og BGBLandbrugsprodukter/fødevarer registreret som BOB skal være både fremstillet, forarbej-det og tilvirket i det geografiske område, mens der for BGB-produkter gælder, at mindst én af disse betingelser er opfyldt.

Der er en tredje betegnelse GTS – garanterede traditionelle specialiteter (på engelsk TSG).

43

BOB – beskyttet oprindelsesbetegnelse (på engelsk PDO)

Navnet på et område, sted eller i undtagelsestilfælde et land, der betegner et landbrugsprodukt eller en fødevare,

1. som har sin oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land og

2. hvis egenskaber eller andre kendetegn hovedsagelig el-ler fuldstændig kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer og

3. som er fremstillet og forarbejdet og tilvirket i det af-grænsede geografiske område.

At produktet er fremstillet i det afgrænsede område menes der, at råvarerne stammer fra området. Med forarbejdet me-nes der processen, f.eks. at mælk omdannes til ost og med tilvirket menes skæring, emballering m.v. Et eksempel fra Nordjylland kunne være Læsø Saltsyderi.

GTS – garanterede traditionelle specialiteter (på engelsk TSG)

Navnet angiver, at en fødevare eller et landbrugsprodukt er produceret ved hjælp af

1. traditionelle råvarer2. efter traditionelle produktionsmetoder3. har en traditionel sammensætning

Denne betegnelse har en betydning, men ikke i forbindelse med en terroir-dimension, da produkterne ikke er knyttet til enbegrænsetzone.

BGB – beskyttet geografisk betegnelse (på engelsk PGI)

Navnet på et område, sted eller undtagelsesvis et land, der betegner et land-brugsprodukt eller en fødevare,

1. som har sin oprindelse i dette område, dette bestemte sted eller dette land og

2. hvis bestemte egenskaber, omdømme eller andre ken-detegn kan tilskrives den geografiske oprindelse og

3. som er fremstillet og/eller forarbejdet og/eller tilvirket i det afgrænsede område.

Eksempler fra Nordjylland kunne være kartoflerne fra Store Vildmose, muslinger og østers fra Limfjorden, Vesterhavsos-ten fra Thise Mejeri og sydesalt fra Læsø.

44

45

4. Hvilke produkter er det relevant at få en EU-mærkning for

Det er en beskyttelse af produktet at få en EU-mærkning. Kunder ved, at der er en kon-trolinstans, der er garanti for at de godkendte specifikationer for produktet overholdes. Dette ville kunne medføre en højere pris for produktet og lette tilgangen til eksport, fordi EU-mærkningen er kendt og anerkendt i forvejen i Europa. Der er ingen tvivl om, at der skal produceres en vis mængde af produkter for at EU-mærkningen kan tjene sig ind. Med en udbredelse i Danmark af mærkningerne må det forventes, at den få øget betydning for markedsføring af og kommunikationen om produktet.

Produkter som har potentiale til en BOB/BGB-mærkning:

Virksomhed ProduktVildmosekartoflen I/S Vildmose KartoflerMosekærgård Vildmose KartoflerHøjmøsegård Vildmose KartoflerBrunmosegård Vildmose KartoflerSt. Vildmosegård Vildmose KartoflerKalumgård Vildmose KartoflerMosegaard Kartofler Vildmose KartoflerStormgård Vildmosekartofler Vildmose KartoflerDammosegård Vildmose KartoflerTursilgård Vildmose KartoflerLæsø Sydesalt SaltFur Bryghus Vand og ølAkzoNobelSaltA/S SaltMariager Sydesalt SaltGlenholm Vingård VinVildsund Blue Muslinger og østersJohs. Jensen Fiske- og muslingeexport Muslinger og østersDansk Skaldyrcenter Muslinger og østersThise Mejeri OstIngstrup Mejeri Ost

Denne liste er ikke udtømmende

46

47

5. Informationsformidling om terroir-begrebet og ”lokale fødevarer”

Informationsformidling af de nordjyske fødevareprodukter kan ske på følgende måder:

1. Dokumenteret terroir som beskrevet i indledningsafsnittet, giver et stærkt, klar og dokumenterbar redskab til markedsføring af produkterne, som kommer ind under denne definition til formidling og markedsføring.

2. Der vil være en række produkter, som kvalificeres til opnåelse af BOB, BGB eller GTS betegnelserne og som kan formidle og markedsføre de kriterier, der ligger til grund for ordningerne.

3. Der er en række produkter i Nordjylland, som ikke har en terroir-dimension. Et krav om, at råvarerne skal komme fra Nordjylland for at blive kaldt ”lokale fødevarer” er ikke logisk set i denne sammenhæng. Der er fortsat behov for at anvende betegnel-serne ”lokale fødevarespecialiteter og lokale fødevarer”, men de skal defineres, for-midles og markedesføres på en anden måde.

Forslag til definition af ”lokale fødevarespecialiteter” og ”lokale fødevarer”:

Lokale fødevarespecialiteter:• ProduktionsstedeteriNordjylland• ForarbejdningafråvarenpåproduktionsstedetiNordjylland• RåvarenskalkommefraNordjylland

Lokale fødevarer:• ProduktionsstedeteriNordjylland• ForarbejdningafråvarenpåproduktionsstedetiNordjylland,• UdenforarbejdningskalråvarenkommefraNordjylland

Opdelingen i de 2 grupper betyder, at der for ”Lokale fødevarespecialiteter” er et stren-gere krav til råvarens oprindelse, og for ”Lokale fødevarer” er kravet til råvaren mindre krævende dvs. at de kan producere på råvarer, der ikke nødvendigvis stammer fra Nordjyl-land.

Det bør kommunikeres ud, hvad forskellen er på produkter, der har en terroir-dimension, og som dermed kan opnå en EU-mærkning (BOB / BGB), og på de øvrige lokale fødevare-specialiteter og lokale fødevarer, som muligvis kan opnå en GTS-mærkning.

48

BGB, BOB

Lokale fødeva-respecialiteter

Lokale fødevarer

Anden fødeva-reforædling

Fødevarer med oprindelse, geografi, terroir eller BGB/BOB

Lokale fødevarer

Anden fødevareforædling

Læsø sydesalt, Vildsund Blue, Vildmose Kartofler, Thise Mejeri, Ørum Får.

Bondegårdshyben, Himmerlandskød, Nordex Food, Bageriet Aurion, Rævhede Naturprodukter, Bæchs Bageri m.v.

Arla Foods, Danish Crown, Tican, Fynbo Foods m.v.

Lokale fødevarespecialiteterBondegårdshyben. Sønderhaven Gårdmejeri, Ingstrup Mejeri, Asaa Mejeri, Rokkedahl Kylling, St. Restrup Champignon.

Fødevareerhvervet i Nordjylland

49

SporbarhedI alle tilfælde skal sporbarhed tages i anvendelse som et informations- og oplysningsred-skab.

Fødevaresporbarhed er en beskrivelse af en fødevares vej fra primær producent til, hvor forbrugeren køber varen i færdigforarbejdet form eller som råvare. Alle omsætningsled, forarbejdningsled samt transportled hører til sporbarhedskædens dannelse. Alle ingredi-enser i en given fødevare hører i princippet til i sporbarhedskæden. Oplysninger om em-ballage og detaljer om transportforhold opfattes ikke som værende en del af en fødevares sporbarhedskæde – endnu.

Fødevaresporbarhed er omfattet af EU-forordning nr. 178/2002, som bestemmer, at en-hver fødevarevirksomhed skal registrere og lagre information om alle ind- og udgange for en given fødevare, som råvare eller i hel eller delvist forarbejdet stand. ISO 12875:2011 dækker fiskeprodukters sporbarhed - Specifikation af informationer til re-gistrering i distributionskæden for vildfanget fisk. ISO 12877:2011 dækker det samme for fisk fra akvakulturer.

foodtag.dk er et fødevare sporbarhedssystem drevet af Nordjyske Fødevare Netværk, der strukturerer, samler og formidler oplysninger om fødevarer fra de tilknyttede leverandø-rer. Der fremvises information, som er stillet til rådighed af de enkelte leverandører, og den enkelte leverandør kontrollerer selv, hvilke oplysninger der stilles til rådighed og of-fentliggøres.

50

51

6. Plan for et større udredningsarbejde omkring oprindelse som vækstfaktor

Projektforslag – terroir i Nordjylland

BaggrundTerrior defineres ud fra en række faktorer: Mikroklima, jordbundsforhold (mineraltilgæn-gelighed), topografi samt landskabsmæssig sammenhæng. En egentlig kortlægning af terroir kan tage to forskellige veje:Enten tages udgangspunkt i et givet produkt og så findes vha. geografiske data de om-råder, der potentielt vil kunne understøtte en produktion. Alternativt kortlægger man en række forskellige terroirområder og så forsøger man at finde produkter/afgrøder der pas-ser ind i de forskellige a-priori definerede områder.

Der er selvfølgelig en række andre aspekter, som skal tages i betragtning. I nedenstående figur er indledningsvist forsøgt at opregne disse faktorer.

Landskab

ProducentMarked Forbruger

Jordbrugs-teknik

Afgrøderkrav

LovgivningMærkning

Klima Jordbund

Kultur-landskab

Oversigt over ele-menter der skal tages højde for i en analyse af terroir-områder

52

Kortlægningen af potentielle terroirområder kan foretages uden videre og med eksiste-rende data. Skal der tages højde for mikroklimatiske variationer og variationen i mineral-sammensætningen i jorden er det nødvendigt med meget detaljerede analyser af klima og jordbund på en mindre skala end der eksisterer data for på nuværende tidspunkt.

Workpackages:WP 1. Indsamling af oversigt over potentielle afgrøder/produkter der kan indgå i projek-tet.Deltagere: Landbrugserhverv, Smagen Nordjylland, Nordjysk Fødevare Netværk (NFN), interesseorganisationer

WP 2. Kortlægning af terroirområder i NordjyllandDeltagere: AAU- geografi, AAU-Planlægning, Smagen Nordjylland, NFN, interesseorgani-sationer

WP 3. Detaljeret analyse af udvalgte områder med hensyn til jordbundsforhold og mi-kroklima og afgrøde/produkt specifikke forholdDeltagere: AAU- geografi, KU-LIFE/AU-AGRI, Food College Nordjylland, Smagen Nordjyl-land, NFN, interesseorganisationer

WP 4. Videnspredning /markedsføring af Nordjylland som terroir regionDeltagere: Smagen Nordjylland, NFN, Food College Aalborg (kokkeuddannelsen), Visit-Nordjylland, AAU-Økonomi, AAU-Food+design, interesseorganisationer

Forventede resultaterJeg forestiller mig at der kommer en række specifikke produkter fra projektet. Disse er:1) En liste med produkter der kunne tænkes at indgå på en terroir liste (WP1)2) Specifikationer af hvilke terroirforhold der skal opfyldes i forhold til hvert af de i 1)

definerede produkter (WP1)3) Et kort med en kortlægning af særlige områder – dvs. potentielle terroir-områder

(WP2)4) En liste med parametre der er nødvendige for at kunne definere terroir præcist

(WP3)5) Et terroirkort for Nordjylland visende specifiktudpegede områder (WP3)6) En analyse af afsætningsmulighederne for de navngivne produkter (WP4)7) Udarbejdelse / udvikling af særlige nordjyske ”retter” baseret på lokalt produce-

rede terroirprodukter (WP4)8) En markedsføringsstrategi for hele projektet (WP4)9) En plan for hvordan projektet bruges i markedsføring af Nordjylland10) Videnspredning af resultaterne fra projektet11) En afslutningskonference

Projekt budgetPå næste side er angivet et forslag til budget samt et diagram der viser hvilke aktiviteter der udføres på hvilke tidspunkter, baseret på de forskellige Workpackages og potentielle deltagere. Der er som udgangspunkt regnet med et 2-årigt projekt.

Tabel 1. Projektøkonomi/timebudget. I tabellen er angivet både måneder og kronebudget. Der er for alle deltagere regnet med en timesats på 500 inklusive overhead. Driftsomkost-ninger dækker udgifter til analyser af eksempelvis jordprøver, kørsel samt omkostninger til afholdelse af workshops og lignende. Budgettet er vejledende og ikke nødvendigvis et udtryk for en helt realistisk udgiftsfordeling.

53

Tabel 1 - Projektforløb fordelt på workpackages

2013 2014

1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.

WP1WP2WP3WP4Afrapportering/konference

x xx x x

xxxx

xx

xx x

x

Tabel 2 - Budget

Navn WP1 WP2 WP3 WP4 Total

AAU Geografi 1 md. 70.000

12 md.840.000

18 md.1.260.000

1 md.70.000

32 md.2.240.000

AAU-planlægning 6 md.420.000

6 md.420.000

AAU-Food+design 3 md.210.000

6 md.420.000

9. md.630.000

AAU - Økonomi 3 md.210.000

3 md.210.000

Food College Aalborg 6 md.420.000

6 md.420.000

Visit Nordjylland 2 md.140.000

2 md.140.000

Smagen Nordjylland / NFN

2 md.140.000

2 md.140.000

2 md.140.000

2 md.140.000

8 md.560.000

Landbrugserhvervet 3 md.210.000

3 md.210.000

6 md.420.000

KU LIFE / AU AGRI 1 md.70.000

3 md.210.000

4 md.280.000

Driftsomkostninger 100.000 200.000 300.000 200.000 800.000

Total 10 md.800.000

20 md.1.600.000

23 md.1.910.000

23 md.1.810.000

76 md.6.120.000

Aalborg Universitet – Department of Civil Engineering vil igangsætte nogle projekter vedr. terroir på deres 1, 3, 5 semester 2012 - 2013, hvor de vil kikke på forskellige måder at analysere terrior på, ud fra de eksisterende datakilder. Dette vil primært være rumlige analyser af forskellige geografiske data.

Morten Lauge Pedersen, Associate Professor, PhD, Aalborg University, Department of Civil Engineering.

54

55

7. Samlet konklusion

Oprindelse som vækstfaktorOprindelse som vækstfaktor skaber bedre grundlag for markedsføring af produkter og øger dermed sandsynligheden for økonomisk vækst i en række nordjyske fødevarevirk-somheder og skaber derudover nogle spændende perspektiver for det nordjyske fødeva-reerhverv, som ikke eksisterer i dag.

Oprindelse som vækstfaktor er af afgørende betydning for arbejdet omkring fødevarer i de kommende år. Der kan således i markedsføringen skelnes mellem produkter med op-rindelse og geografisk afgrænsning samt lokale fødevarespecialiteter og lokale fødevarer uden denne afgrænsning, men med en anden dimension f.eks. nærhed, krav til råvaren og forarbejdning. Vildmose Kartoflerne nyder allerede godt af dette arbejde, og der vil kunne udvikles en række nye forretningskoncepter på baggrund af dette.

Der foreligger et stort baggrundsmateriale, som hver især kan indgå i en vurdering af, om et område har en terroir-dimension. Systemerne er bygget op efter nogle specifikke for-mål f.eks. til brug for landbrugsproduktion, administrative formål o. lign. Der mangler en tværgående vurdering af baggrundsmaterialets enkelte parametre for at komme tættere på terroir-begrebet. Derudover må det vurderes om der mangler nogle vigtige parametre f.eks. omkring makro- og mikromineraler.

Derudover er materialet omkring vind, sol og regn ikke tilstrækkeligt specifikt. Der skal foretages målinger på disse parametre ved de lokationer, som kunne være et terroir-om-råde, idet mikroklimaet er af større betydning end det overordnede klima.

For at et terroir-område kan få værdi skal der produceres fødevarer i området, og det skal kunne påvises, at fødevarerne har ”smag af stedet”. Hvis der således er lokaliseret et om-råde med terroir, kunne arbejdet gå ud på at finde frem til relevante produkter med et oprindelsesperspektiv i Nordjylland.

Der er peget på en række virksomheder, der har en terroir-dimension, og hvor der kan drages fordel af dette afsætningsmæssigt ved en EU-mærkning. Fødevarevirksomheder, der ikke har en terroir-dimension kan muligvis få en GTS-mærkning som en mulig vækst-faktor.

De kulturelle forhold, som også indgår i en terroir-dimension, skal også belyses f.eks. det historiske perspektiv i saltsyderi på Læsø, køkkenmøddinger med muslinge- og østers-skaller, historien bag kartoffeldyrkningen i Store Vildmose og oprindelsesaspektet for Ve-sterhavsosten.

De infrastrukturelle kulturpåvirkninger er vigtige at inddrage.

Projektet vil kunne medføre følgende resultater:

• Enlistemedprodukterderkunnetænkesatindgåpåenterroirliste• Specifikationerafhvilketerroirforholdderskalopfyldesiforholdtilhvertafdedefi-

nerede produkter

56

• Etkortmedenkortlægningafsærligeområder–dvs.potentielleterroir-områder• Enlistemedparametrederernødvendigeforatkunnedefinereterroirpræcist• EtterroirkortforNordjyllandvisendespecifiktudpegedeområder• Enanalyseafafsætningsmulighedernefordenavngivneprodukter• Udarbejdelse/udviklingafsærligenordjyske”retter”baseretpålokaltproducrede

terroirprodukter• Enmarkedsføringsstrategiforheleprojektet• EnplanforhvordanprojektetbrugesimarkedsføringafNordjylland• Videnspredningafresultaternefraprojektet• Enafslutningskonference

Planen for et større udredningsarbejde omkring oprindelse som vækstfaktor indgår som en afgørende faktor.

En anden vigtig faktor er informationsformidling af oprindelse som vækstfaktor til hele fø-devareerhvervet og den nytænkning, der ligger i projektet skulle gerne anvendes i praksis for at skabe merværdi i fødevareerhvervet.

57

58

59

60

61

62

63

64

Dette projekt har opnået støtte fra: