Redegørelse om det kommunale beredskab/media/Nanoq/Files/Attached Files/Miljoe/Beredskab... · branduddannelse er en tilpasning af den nuværende struktur og den mest realistiske

Redegørelse om

det kommunale

beredskab

Pinngortitamut, Avatangiisinut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Natur, Miljø og Forskning

22. november 2018

2

Redegørelse om det kommunale beredskab

Indhold

1 Forord 5

2 Resumé 7

3 Indledning 10

3.1 Udvikling af redningsberedskabet 10

3.2 Beredskabets hovedopgaver 10

3.3 Den primære lovgivning 12

3.4 De anvendte metoder 12

4 Udgifter til redningsberedskabet 13

4.1 Kommunernes omkostninger til redningsberedskabet 13

4.2 Fordeling af omkostninger 15

4.3 Udgifter fordelt på kommuner 16

4.4 Udvikling i de enkelte kommuner 17

5 Strategisk analyse af det kommunale beredskab 18

5.1 Eksterne udfordringer og trusler 18

5.2 Eksterne muligheder 20

5.3 Interne styrker i det kommunale beredskab 21

5.4 Interne svagheder i det kommunale beredskab 22

6 Krav og praksis omkring dimensionering 25

6.1 Rammer for dimensionering 25

6.2 Krav til dimensionering af materiel 26

6.3 Assistance til andre sektorer 26

6.4 Praksis omkring dimensionering af materiel 27

6.5 Krav til dimensionering af mandskab 28

6.6 Praksis omkring dimensionering af mandskab 29

7 Materiellets stand 31

7.1 Vurderingsgrundlag 31

7.2 Samlet overblik over materiellets stand 32

7.3 Lovpligtigt materiel 33

7.4 Risikobaseret materiel 35

7.5 Reserve- og driftsmateriel 37

3


8 Modeller for dimensionering 40

8.1 Vurdering af den nuværende model 40

8.2 Model 1 – Nationale minimumskrav 40

8.3 Model 2 – Risikobaseret dimensionering 40

8.4 Model 3 – Minimumskrav og risikobaseret dimensionering 41

8.5 Samlet vurdering af modellerne 41

8.6 Forslag til udformning af model 3 42

8.7 Tværgående forhold omkring dimensionering 45

8.8 Naalakkersuisuts tilsyn med det kommunale beredskab 45

9 Redningsberedskabet og uddannelse 46

9.1 Opbygning af uddannelsen 46

9.2 Uddannelseskrav 47

9.3 Status på gennemført uddannelse 48

9.4 Erfaringer omkring uddannelse 51

9.5 Model 1 – Tilpasset kompetencegivende branduddannelse 52

9.6 Model 2 – Grønlandsk branduddannelse 53

9.7 Moduluddannelse 54

9.8 Samlet vurdering af modeller 55

9.9 Grønlands Brandskole og fagudvalget 55

9.10 Andre forhold omkring uddannelse og træning 56

10 Katastrofer og store komplekse ulykker 57

10.1 Naturbrande 57

10.2 Tsunami og oversvømmelser 59

10.3 Større miljøuheld med oliespild på land 61

10.4 Eksplosion og brand i tankanlæg 63

10.5 Fokus på beredskabsplanlægning 64

10.6 Samspil omkring det frivillige beredskab 64

11 Internationale erfaringer og muligheder 65

11.1 Beredskabet i Canada, Nunavut 65

11.2 Beredskabet omkring naturbrande i Canada 65

11.3 Redningsberedskabet i Norge 66

11.4 Strukturreformer i Danmark og Skotland 67

11.5 Samarbejdsmuligheder i øvrigt 67

12 Fremtidige strukturscenarier for beredskabet 69

12.1 Scenarie A: Kommunalt redningsberedskab og styrket

implementering 69

12.2 Scenarie B: Fælleskommunalt redningsberedskab 71

12.3 Scenarie C: Naalakkersuisuts redningsberedskab 72

4


12.4 Samlet vurdering af scenarierne 74

13 Konklusion 75

13.1 Beredskabets hovedopgaver 75

13.2 Udgifter til redningsberedskabet 75

13.3 Strategisk analyse af det kommunale beredskab 75

13.4 Krav og praksis omkring dimensionering 76

13.5 Materiellets stand 76

13.6 Modeller for dimensionering 76

13.7 Redningsberedskabet og uddannelse 77

13.8 Katastrofer og store komplekse ulykker 77

13.9 Internationale erfaringer og muligheder 78

13.10 Fremtidige strukturscenarier for beredskabet 78

Appendix 1: Kommunale omkostninger 80

Appendix 2: Datakilder og regnskabsposter 90

5


1 Forord Efter Naturkatastrofen i Karratfjord besluttede Inatsisartut på efterårssamlingen 2017 at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde en analyse om fordele og ulemper ved, at kommunerne varetager beredskabet i almindelighed og i særdeleshed i forbindelse med katastrofer og katastrofelignende tilfælde. Ligeledes besluttede Inatsisartut at analysen skulle vurdere, hvorvidt det tilgængelige beredskabsmateriel er tilstrækkeligt. Naalakkersuisut har på denne baggrund fået udarbejdet nærværende analyse. En af hovedkonklusioner i nærværende redegørelse er, at redningsberedskabet bør

fortsætte i kommunalt regi med fokus på at få implementeret beredskabslovens krav om beredskabsplanlægning i alle kommunerne. Naalakkersuisut er enig i vurderingen af, at det umiddelbart er mest hensigtsmæssigt, at ansvaret for det lokale redningsberedskab er hos kommunerne. Naalakkersuisut finder det vigtigt, at opgaven løses tættest mulig på borgerne. Kommunerne er forpligtiget til at have tilstrækkeligt beredskabsmateriel i overensstemmelse med cirkulære om standardudrykning og mandskabsnormering. Hovedparten af det lovpligtige materiel er i middel stand eller derover. En femtedel af det lovpligtige materiel er i dårlig eller meget dårlig stand. Samlet set vurderes det, at det lovpligtige materiels stand er tilfredsstillende, men at mindre dele af materiellet bør udskiftes inden for en kort årrække. Dette vil Naalakkersuisut

løbende følge op på over for kommunerne. Ud over disse hovedkonklusioner indeholder redegørelsen en lang række del-konklusioner, som kan sammenfattes til nedenstående punkter: Udgifter: Redegørelser viser at udgifterne til redningsberedskabet har været

stabile over hele perioden fra før hjemtagelse til i dag. Redegørelsen konkluderer, at brugen af deltidsbrandfolk understøtter et omkostningseffektivt redningsberedskab.

Krisestyring og beredskabsplanlægning. En effektiv krisestyring og

beredskabsplanlægning i kommunerne er afgørende for håndtering af katastrofer og store krævende ulykker. Redegørelsen konkluderer, at kommunerne mangler kapacitet i deres strategiske ledelse, og kommunernes krisestyring ikke i tilstrækkelig grad er forankret i beredskabsplanlægning. Naalakkersuisut finder dette kritisk og er derfor i tæt dialog med kommunerne omkring, at de straks skal rette op på dette forhold og få udarbejdet, opdateret og øvet deres beredskabsplaner og krisestyring.

Uddannelse og rekruttering. Redegørelsen konkluderer at

redningsberedskaberne har et kompetent basisberedskab, men har udfordringer med både rekruttering og uddannelse. Redegørelsen foreslår en uddannelsesmodel, som er næsten identisk med den model, som Grønlands

Brandskole allerede arbejder henimod. Naalakkersuisut vil støtte op om, at modellen bliver fuldt implementeret i Grønlands Brandskole.

Materiel. Redegørelsen konkluderer, at kommunerne overordnet set opfylder

kravene til materiel, der er fastsat i cirkulæret om standardudrykning og mandskabsnormering. Redegørelsen anbefaler, at cirkulæret opdateres. Naalakkersuisut har igangsat opdateringen af cirkulæret.

Samtænkning. Redegørelsen peger på, at der i bygder eventuelt kan ske en

samtænkning af ressourcer på tværs af politi og redningsberedskab. Naalakkersuisut ser positivt på, at myndigheder drøfter mulige former for yderligere samarbejde og samtænkning af ressourcer i bygder og byer.

Naturbrande. Redegørelsen nævner, at det kan overvejes at nedsætte et råd

om naturbrande, som kan udarbejde en vejledning og bidrage med vurderinger på området. Redningsberedskabets materiel bør tilpasses, hvis man vil foretage indsatser i naturen.

7


2 Resumé De kommunale redningsberedskaber løser en række opgaver omkring brand og

redning, assistance til andre myndigheder samt katastrofeberedskab.

De kommunale beredskabsplaner skal sikre et effektivt katastrofeberedskab og en

velfungerende kriseledelse i kommunerne. Alle myndigheder har et sektoransvar,

dvs. et ansvar for beredskabet i egen sektor.

2.1.1 Udgifter til redningsberedskabet

De kommunale udgifter udgjorde i 1994 knap 38 mio. kr. og i 2016 knap 44 mio.

kr. i 2016-priser. I 2018 er det samlede kommunale budget 41,6 mio. kr. Udgifterne

til redningsberedskabet har overordnet fulgt udviklingen i de samlede offentlige

udgifter. Udgifterne har udgjort mellem knap 0,4 % til godt 0,5 % af de samlede

offentlige udgifter.

I perioden fra 1968-1979 er udgifterne væsentlig lavere end i dag omregnet til

2016-priser. Det skyldes bl.a. den generelle udbygning af redningsberedskabet, der

har fundet sted siden da. Det er ikke muligt at finde oplysninger om udgifter til

området i perioden 1980-1994.

2.1.2 Strategisk analyse af det kommunale beredskab

I den strategiske analyse udpeges en række eksterne og interne forhold med

strategisk betydning for de kommunale beredskabers opgaveløsning.

Eksterne trusler omfatter bl.a. natur- og klimamæssige udfordringer samt

fraflytning fra byer og bygder. De eksterne muligheder omfatter bl.a. udvikling af

frivillige og samspil med flyberedskabet i Mittarfeqarfiit.

De interne svagheder omfatter bl.a. manglende kapacitet i strategisk ledelse og

planlægning, dårlig forankret beredskabsplanlægning og krisestyring samt et stort

uddannelsesefterslæb. Styrkerne omfatter bl.a. et kompetent basisberedskab, et

omkostningseffektivt redningsberedskab samt lokalt ejerskab.

2.1.3 Krav og praksis omkring dimensionering

Det kommunale redningsberedskab er dimensioneret efter cirkulæret om

standardudrykning og mandskabsnormering. Kravene til materiel bliver generelt

opfyldt i kommunerne. Der er dog steder, primært på østkysten, hvor der er

afvigelser.

Der mangler i alt omkring 110 ansatte i nogle byer og bygder, hvilket svarer til ca.

10-15 % af den samlede normering. Det er dog sjældent, at der opstår problemer

med mangel på mandskab til en opgave, da mange vagtfri brandmænd kan tilkaldes.

2.1.4 Materiellets stand

Materiellet i redningsberedskaberne er overvejende i middel stand eller bedre.

Omkring en tredjedel af materiellet er dog i dårlig eller meget dårlig stand. Omkring

tre fjerdedele af materiellet er under 20 år gammel.

Der skelnes mellem det lovpligtige materiel og det øvrige materiel. Hovedparten af

det lovpligtige materiel er i middel stand eller bedre. Godt en femtedel af det

lovpligtige materiel er i dårlig eller meget dårlig stand. Samlet set vurderes det, at

det lovpligtige materiels stand er tilfredsstillende, men en mindre del af materiellet

bør udskiftes inden for en kort årrække.

8


2.1.5 Modeller for dimensionering af redningsberedskabet

Der opstilles tre modeller for den fremtidige dimensionering af redningsberedskabet.

Model 1 – Nationale minimumskrav reviderer det gældende cirkulære og vurderes

at være nemmest at realisere. Model 2 - Risikobaseret dimensionering bygger på en

risikobaseret dimensionering, hvilket vil give udfordringer i kommunerne. Model 3 –

Minimumskrav og risikodimensionering kombinerer de to første modeller, hvilket bør

overvejes som en fremtidig model.

Endvidere forslås det, at der i mindre bygder evt. kan etableres et samordnet

beredskab mellem redningsberedskabet og Grønlands Politi. Herudover bør

Naalakkersuisuts tilsyn udvides til de kommunale beredskabsplaner.

2.1.6 Redningsberedskabet og uddannelse

Mange brandfolk i bygderne og byerne mangler grunduddannelsen og de

videregående uddannelser. Kommunerne har samlet set et markant efterslæb og en

stor udfordring på området. På de videregående uddannelser er der bl.a. problemer

med lave beståelsesrater.

Der foreslås to forskellige modeller. Model 1 - Tilpasset kompetencegivende

branduddannelse er en tilpasning af den nuværende struktur og den mest realistiske

model. I model 2 – Grønlandsk branduddannelse tages der i høj grad udgangspunkt

i grønlandske forhold. Uddannelsen giver ikke direkte adgang til videreuddannelse

og arbejde i Danmark. Herudover forslås Moduluddannelsen, hvor kurserne

opsplittes til korterevarende moduler.

2.1.7 Katastrofer og store komplekse ulykker

Fire områder undersøges nærmere via cases. Undersøgelsen peger på at

krisestyring og beredskabsplanlægning er afgørende for effektiv håndtering af

katastrofer og store komplekse ulykker.

For naturbrande kan det overvejes at nedsætte et fagligt råd med relevante aktører.

Rådet kan udarbejde en vejledning og bidrage med vurderinger på området.

Samtidig kan kommunerne styrke den eksterne kommunikation under naturbrande.

Endelig bør redningsberedskabets materiel tilpasses til indsatsen i naturen.

For fjeldskred og tsunamier er det vigtigt, at kommunerne har en beredskabsplan,

der er øvet i praksis. Der er igangsat en samlet screening af risikoområder for

fjeldskred under GEUS. Den vil tydeliggøre, hvor der er behov for en målrettet

beredskabsplanlægning.

2.1.8 Internationale erfaringer og muligheder

I Nunavut i Canada er redningsberedskabet lokal forankret, men territoriets regering

spiller en mere direkte rolle i bl.a. finansiering af brandkøretøjer. I Canada har de

enkelte provinser og territorier typisk opbygget særlige beredskaber omkring

naturbrande. I Nunavut er der dog et begrænset antal naturbrande og derfor intet

selvstændigt beredskab på området.

Den norske model for redningsberedskabet i kommunerne kan give inspiration til

dimensioneringen i Grønland. I Skotland og Danmark er man gået forskellige veje i

strukturreformer af redningsberedskabet. I Skotland er redningsberedskabet lagt

sammen med politiet og gjort statsligt, men man i Danmark har etableret

tværkommunale selskaber.

9


Der ligger en række samarbejdsmuligheder med udenlandske organisationer

omkring beredskabet. Det gælder både omkring det konkret beredskab og om

internationalt samarbejde.

2.1.9 Fremtidige strukturscenarier for beredskabet

Der opstilles tre bud på fremtidige strukturscenarier for beredskabet. I Scenarie A.

Kommunalt redningsberedskab og styrket implementering fortsætter

redningsberedskabet i kommunalt regi. I Scenarie B: Fælles kommunalt

redningsberedskab samles redningsberedskaberne i et fælleskommunalt selskab. I

Scenarie C: Naalakkersuisuts redningsberedskab samles redningsberedskabet

under Naalakkersuisut. I alle scenarier skal kommunerne fortsat have egen

beredskabsplan.

Det vurderes at det fremtidige arbejde med redningsberedskabet skal tage

udgangspunkt i scenarie A. Det anbefales at Naalakkersuisut fører tilsyn med

implementeringen i kommunerne og periodisk afrapporterer dette til Inatsisartut.

Hvis implementering i kommunerne ikke er tilfredsstillende kan scenarie C med et

redningsberedskab under Naalakkersuisut overvejes på længere sigt.

10


3 Indledning Kommunerne varetager i dag en række forskellige opgaver i forbindelse med

beredskabet. I dette kapitel opridses redningsberedskabets organisatoriske

placering gennem årene, samt de nuværende hovedopgaver og aktiviteter. I

forlængelse heraf angives de lovgivningsmæssige rammer. Afslutningsvist beskrives

redegørelsens metoder kortfattet.

3.1 Udvikling af redningsberedskabet Redningsberedskabet/brandvæsenet har gennemgået en udvikling, som afspejler de

overordnede politiske og administrative skift i Grønland. Organiseringen af området

kan opdeles i en række perioder:

Tiden frem til 1980: Brandvæsenet blev varetaget af Grønlands tekniske

organisation (GTO), som var en del af den danske administration.

Perioden fra 1980-1987: Brandvæsenet blev varetaget af kommunerne, mens

tilsynet blev foretaget af GTO.

Perioden fra 1987 -2009: Brandvæsenet blev varetaget af kommunerne.

Grønlands Hjemmestyre overtog ansvaret. Tilsyn overgik fra København til Nuuk

i 1993 og blev varetaget af Nukissiorfiit.

Perioden fra 2010: Kommunalreformen og den gældende beredskabslov trådte i

kraft. Området blev en del af de nye storkommuner, mens tilsynet overgik til

Naalakkersuisut. Området betegnes herefter som det kommunale

redningsberedskab.

3.2 Beredskabets hovedopgaver

3.2.1 Det kommunale redningsberedskab

Det kommunale redningsberedskab er primært involveret i tre typer af beredskab:

Basisberedskabet, som omfatter kerneopgaverne omkring brandbekæmpelse,

basale redningsopgaver og miljøopgaver på land. Redningsberedskabet skal også

kunne løse mere komplicerede specialopgaver, f.eks. brandbekæmpelse i

naturen, havne mv.

Assistanceberedskabet omfatter både hjælp til naboområder og til andre

beredskabsaktører. Hjælp til naboområder er i praksis begrænset på grund af de

store afstande og logistiske udfordringer. Hjælpen kan dog være relevant ved

større og længerevarende hændelser som f.eks. naturbrande.

Redningsberedskaberne yder derimod ofte assistance til andre lokale

beredskabsmyndigheder. Det kan f.eks. være assistance til politiet i forbindelse

med eftersøgning og redning.

Katastrofeberedskabet igangsættes ved egentlige katastrofer samt ved store og

krævende hændelser. I den forbindelse kan der etableres en samlet kriseledelse

i kommunen og Grønlands Beredskabskommission. I indsatsen kan indgå en

række aktører i form af redningsberedskabet, Politiet, Arktisk Kommando m.fl.

Aktørerne er i fællesskab med til at sikre de nødvendige ressourcer.

Det kommunale redningsberedskab løser endvidere opgaven omkring håndtering af

miljøuheld i havnene og kystnære områder. Det kommunale redningsberedskab

fungerer som entreprenør for Naalakkersuisut, der har ansvar for området, og

anvender også Naalakkersuisuts udstyr. Området behandles ikke yderligere i

redegørelsen.

11


Herudover er der i Danmark et ekspertberedskab, der involverer kemiske,

biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive forhold. Beredskabet er bl.a.

forankret i Beredskabsstyrelsen. Ekspertberedskabet kan træde til i Grønland,

hvilket dog i praksis sker sjældent.

Redegørelsen indeholder ikke en statistisk opgørelse af redningsberedskabets

opgaveløsning i de forudgående år. Der foreligger ikke samlede og valide statistikker

på området omkring uheldstyper, udrykningstid mv.

3.2.2 Forebyggelse i redningsberedskabet

Den forebyggende indsats gennemføres primært via den brandtekniske

byggesagsbehandling, brandsyn samt diverse tiltag i form af kampagner mv.

Den brandtekniske byggesagsbehandling varetages hovedsagligt i de tekniske

forvaltninger, som i forskelligt omfang samarbejder med redningsberedskaberne.

Der gennemføres et tværfagligt byggesagsbehandler møde i efteråret 2018 med

henblik at styrke koordineringen på tværs af sagsområder.

Hertil kommer andre relaterede forebyggende tiltag, som varetages af andre

myndigheder og som er underlagt anden lovgivning. Det omfatter bl.a.

miljøgodkendelser og godkendelser af råstofudvinding.

3.2.3 Det kommunale beredskab

Det kommunale beredskab omfatter alle kommunale sektorer og ikke kun det

kommunale redningsberedskab. Alle myndigheder har et sektoransvar, dvs. et

ansvar for beredskabet i egen sektor.

Håndteringen af det kommunale beredskab skal ske via den kommunale

beredskabsplan. Beredskabsplanen kan dermed ses som et værktøj for hele den

kommunale organisation.

Beredskabsplanen har primært fokus på at sikre et effektivt katastrofeberedskab og

en velfungerende kriseledelse i kommunen. Beredskabsplanen kan også omfatte

store komplekse beredskabsopgaver, der kræver tværgående samarbejde, men

som ikke nødvendigvis kan betegnes som katastrofer.

3.2.4 Hovedaktiviteter i redningsberedskabet

For at give et overblik kan det kommunale redningsberedskabs opgaveløsning

opdeles i en række hovedaktiviteter:

Beredskabsplanlægning omfatter forskellige former for strategisk og operativ

planlægning, der understøtter beredskabet, herunder beredskabsplaner.

Beredskabsdrift, herunder ledelse og administration, håndtering af materiel,

uddannelse, sagsbehandling og forebyggelse samt vagtberedskabet.

Beredskabsindsats omfatter akut udrykning, operativ indsats og indsatsledelse

samt frigivelse og klargøring af materiel mv.

Hovedaktiviteterne er tilsammen vigtig for leveringen af det ønskede serviceniveau.

12


3.3 Den primære lovgivning Det kommunale beredskab er reguleret gennem Beredskabsloven, Inatsisartutlov

nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og

eksplosionsforebyggende foranstaltninger.

Det fremgår af loven, at de kommunale redningsberedskaber har til opgave at yde

en forsvarlig indsats mod brand, skader på personer, ejendom og miljøet ved

ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt ved akutte uheld med farlige

stoffer på landjorden.

De kommunale redningsberedskaber skal endvidere assistere på en række områder,

hvor sektoransvaret ligger hos andre aktører. Det omfatter bl.a. at assistere politiet

med eftersøgning og redning på land og vand. Et andet område er at assistere de

sociale myndigheder med at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og

andre nødstedte.

Beredskabsloven angiver endvidere, at kommunerne skal udarbejde en samlet

beredskabsplan. Planen skal som minimum revideres en gang i hver valgperiode.

3.3.1 Dimensionering af redningsberedskabet

For at kunne løse opgaverne skal de kommunale redningsberedskaber have en

passende dimensionering, dvs. tildeling af ressourcer i form af mandskab og

materiel. Der er fastlagt minimumskrav på området i Cirkulære nr. 1 af 15. marts

1994 om standardudrykning og mandskabsnormering.

Generelt tager dimensioneringen af redningsberedskabet udgangspunkt i normale

og større hændelser/ ulykker. Derimod fastsættes den lokale dimensionering ikke

på baggrund af egentlige katastrofer, da et sådant beredskab er meget

ressourcekrævende. Katastrofeberedskabet er derimod baseret på, at de forskellige

beredskabsmyndigheder og lokale aktører hjælper hinanden og der kommer hjælp

udefra. Der kan dog være væsentlige logistiske og vejrmæssige udfordringer ved

hjælp udefra.

Her træder de kommunale beredskabsplaner i kraft. Hvis det kommunale beredskab

ikke slår til, er der mulighed for at aktivere det nationale beredskab via Grønlands

Beredskabskommission. Beredskabskommissionen kan dog primært bidrage med

kriseledelse og koordinering, samt en økonomisk garanti for indsatsen.

3.4 De anvendte metoder Arbejdet med redegørelsen har involveret flere myndigheder i Naalakkersuisut såvel

som beredskabschefer og andre ledere i de kommunale redningsberedskaber.

Derudover har en række andre parter været involveret, herunder Grønlands Politi,

Arktisk Kommando, Grønlands Brandskole m.fl.

Der er i den forbindelse gennemført en fælles workshop i Nuuk i starten af maj 2018.

Endvidere er der gennemført en lang række telefoninterviews og afklarende

samtaler.

Der er desuden gennemført en dataindsamling omkring økonomi, dimensionering,

materiel og uddannelse. Der redegøres nærmere for dette i de enkelte kapitler.

Herudover er der blevet gennemført dokumentanalyser, hvor relevante dokumenter

og litteratur er blevet fundet frem og gennemgået.

13


4 Udgifter til redningsberedskabet I dette kapitel beskrives de offentlige udgifter til redningsberedskabet i perioden fra

1968-20211. Som beskrevet i indledningen er der i perioden forskellig organisering

af redningsberedskabet. I 1968 var beredskabet en del af den danske

administration, mens det i 2018 er under kommunalt ansvar.

Grønlands Statistik opgør omkostninger til redningsberedskabet på to måder:

I de kommunale regnskaber er udgifterne opgjort til 43,8 mio. kr. i 2016

Som offentlige udgifter er beløbet opgjort til 52,9 mio. kr. i 2016 2,3.

Forskellen på ”kommunernes regnskabstal” og ”offentlige udgifter” er, at man i de

offentlige udgifter indregner ”forbrug af fast realkapital”. Det betyder, at der også

indgår økonomisk forældelse og fysisk nedslidning af f.eks. bygninger i opgørelsen4.

I denne analyse undersøges det, hvor mange midler kommunerne bruger på

brandvæsnet, samt hvordan de fordeles på forskellige poster. Analysen tager derfor

udgangspunkt i de kommunale regnskaber, med mindre andet er nævnt.

4.1 Kommunernes omkostninger til redningsberedskabet Figur 4.1 viser at de kommunale omkostninger til redningsberedskabet i 1994

udgjorde knap 38 mio. kr. og i 2016 knap 44 mio. kr. I 2018 er det samlede

kommunale budget 41,6 mio. kr. Tallene er opgjort i 2016-priser og kan derfor

sammenlignes.

Figur 4.1: Kommunernes

regnskabstal for

redningsberedskabet fra 1994-

2021. År 2017 og 2018 er

budgettal mens år 2019 - 2021

er overslag. Omkostningerne er

opgjort i 2016 priser, på

baggrund af det grønlandske forbrugerprisindeks. Kilde 1 og

kilde 4.

1 Kilder og metoder til analysen er beskrevet i Appendix 2: 2 For en beskrivelse af alle omkostninger der indgår i opgørelsen af de offentlige udgifter, se Grønlands Statistik: Offentlige finanser 2016: www.stat.gl/OFD201703 3 Ses der på en tidsperiode over de offentlige udgifter fra 1994-2016, indgår der i perioden fra1998-2012 en årlig omkostning på mellem 1 og 14 millioner til brandvæsnet fra den selvstyrede sektor. Finansdepartementet har oplyst at dette er en fejlpostering, og omkostningen vedrører ikke brandvæsnet. 4 ”Forbrug af fast realkapital” opgøres som et skøn over værdiforringelsen af kapitalapparatets værdi

http://www.stat.gl/OFD201703

14


Omkostningerne toppede i 2007 omkring knap 53 mio. kr. pga. anskaffelse af

materiel. De senere år har omkostningerne været nogenlunde stabile.

4.1.1 Perioden før 1994

Der er undersøgt en lang række kilder hos både Danmarks og Grønlands Statistik,

men det er ikke muligt at finde oplysninger om udgifter til redningsberedskabet i

perioden 1980-1994.

Figur 4.2 viser udgifterne i perioden fra 1968-1979 omregnet til 2016-kr. Det ses at

omkostningerne var lavere end i dag. Det skyldes bl.a. den generelle udbygning af

redningsberedskabet, der har fundet sted siden da.

Figur 4.2: GTO´s samlede udgifter

til brandvæsenet fra 1968-1979. Omkostningerne er opgjort i 2016

priser, på baggrund af det

grønlandske forbrugerprisindeks.

Kilde 3.

4.1.2 Andel af offentlige udgifter

Udgifter til redningsberedskabet har overordnet fulgt udviklingen i det samlede

offentlige forbrug siden 1994, se Figur 4.3.

Figur 4.3: Samlede regnskabstal

for redningsberedskabet fra

1994-2016, som procentvis andel af de samlede offentlige

udgifter. Der er anvendt

Grønlands statistiks opgørelse af

de samlede offentlige udgifter.

Værdierne er opgjort i 2016

priser, på baggrund af det

grønlandske

forbrugerprisindeks. Kilde 1 og

kilde 2

:

15


Udgifterne har udgjort mellem knap 0,4 % til godt 0,5 % af de samlede offentlige

udgifter. I 2016 udgjorde udgifter til redningsberedskabet 0,42 % af de offentlige

udgifter, hvilket er nogenlunde uændret siden 2010.

4.1.3 Udviklingen samlet set

Udgifterne til redningsberedskabet er steget fra 1968 til i dag. Stigningen har været

størst i starten af perioden, hvilket skyldes at beredskabet har været i en

opbyggende fase.

Sammenlignes stigningen med den generelle udvikling i Grønland, er den ikke

markant. Udgifter til redningsberedskabet udgør således i dag den samme andel af

de samlede kommunale udgifter som i 1994.

Der kan ikke ses væsentlige forskelle på omkostningerne i forbindelse med skift i

organisation og ansvar i 2010.

4.2 Fordeling af omkostninger I Figur 4.4 ses de samlede kommunale udgifter i 2016 opdelt på typer af

omkostninger5. Lønomkostninger udgør den største andel af omkostningerne med

55 %. Herefter følger anskaffelse af materiel (10%) og driftsmidler (9%).

Kategorien personaleomkostninger, som bl.a. dækker uddannelse, udgør 8 %. Af de

samlede omkostninger bliver 8 % dækket af indtægter.

Figur 4.4: Fordeling af

omkostninger til

redningsberedskabet i 2016

opgjort i %. En nærmere beskrivelse af hvad de enkelte

poster indeholder fremgår af

0Kilde 1.

I Figur 4.5 ses det hvordan de tre største poster har udviklet sig i perioden fra 1994

til 2016. Det ses at omkostninger til løn er steget. Driftsmidler har været meget

stabile i hele perioden, med en svagt faldende tendens. Anskaffelse af materiel er

den post, der har størst udsving, hvor der i nogle år observeres større omkostninger

til nyanskaffelser end i et gennemsnitsår. Det kan bl.a. ses i perioden fra 2007-

2010.

5 Se appendix 2 for en nærmere beskrivelse af de otte omkostningstyper/poster.

16


Figur 4.5: Kommunernes

omkostninger til løn, anskaffelse

af materiel og driftsmidler i

1994-2016. Omkostningerne er

opgjort i 2016 priser, på

baggrund af det grønlandske

forbrugerprisindeks. Kilde 1.

4.3 Udgifter fordelt på kommuner I Figur 4.6 vises de kommunale omkostninger til redningsberedskabet i 2016 opdelt

på kommunerne (da tallet er fra 2016 er Avannaata Kommunia og Kommune

Qeqertalik vist som Qaasuitsup Kommunia). Omkostninger til brandvæsnet

udgjorde 7,5 millioner kr. i Qeqqata kommunia som det laveste, og 15 millioner

kroner i Qaasuitsup Kommunia som det højeste.

Figur 4.6: Andelen af de

samlede nettoomkostninger til

redningsberedskabet i 2016, fordelt på de 4 kommuner, i %

og kr. Kilde 1.

I Tabel 4.1 er kommunernes omkostninger til redningsberedskabet set i forhold til

kommunens befolkningsstørrelse og antal byer/bygder.

17


Kommune Antal byer /

bygder

Befolkningstal pr.

1. januar 2017

Omkostning

pr person

Omkostning

pr by/bygd

Kommune Kujalleq 3 byer / 11

bygder 6.692 pers. 1.369 kr. 654.000 kr.

Kommuneqarfik

Sermersooq

4 byer / 8

bygder 22.673 pers. 536 kr.

1.013.000

kr.

Qeqqata Kommunia 2 byer / 6

bygder 9.239 pers. 810 kr. 935.000 kr.

Qaasuitsup Kommunia 8 byer / 31

bygder 17.147 pers. 877 kr. 386.000 kr.

Hele Grønland 55.860 pers. 785 kr. 601.000 kr.

Den største udgift opgjort pr. person er i Kommune Kujalleq. Da Kommune Kujalleq

er kommunen med færrest indbyggere deles omkostningerne ud på færre

mennesker. På samme måde er omkostningen pr. person lavest i Kommuneqarfik

Sermersooq, som har flest indbyggere.

Ses der på udgifterne pr. by/bygd, er den største udgift i Kommuneqarfik

Sermersooq og den laveste i den tidligere Qaasuitsup Kommunia. Det afspejler

hvordan omkostningerne deles ud på få eller mange byer og bygder. Generelt er der

dog størst omkostninger ved redningsberedskaberne i byerne.

4.4 Udvikling i de enkelte kommuner I appendix 1 beskrives udviklingen i - og fordelingen af - omkostninger til

redningsberedskabet i de enkelte kommuner. Her gives en kort opsummering af

hovedkonklusionerne og forskellene på de enkelte kommuner.

Samlet set er der varierende omkostninger til drift af redningsberedskabet fra år

til år. Der ses generelt stigende omkostninger til lønninger.

Generelt set er der i Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia afsat øgede

midler til redningsberedskabet i de seneste år, mens der i den tidligere

Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq er afsat færre midler.

I Kommuneqarfik Sermersooq er det samlede budget blevet godt 2 mio. kr.

mindre i 2017 og 2018 sammenlignet med 2016. Det har ikke været muligt at få

et detaljeret budget for omkostningerne i 2017 og 2018, og det vides derfor ikke

hvilke poster der er sparet på.

Lønomkostninger udgør den største post for alle kommuner, men andelen

varierer fra 39 % i kommune Kujalleq til 70 % i kommune Qeqertalik (2018-tal).

I alle kommunerne ses det, at der er stor variation fra år til år i hvor mange

midler, der anvendes til anskaffelse af materiel.

Der ses en stor variation på midlerne afsat til uddannelse kommunerne imellem.

I Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik er der ikke afsat penge til

uddannelse i 2018. I Qeqqata Kommunia er der afsat 1,5 millioner kroner til

uddannelse i 2018, et beløb som er ca. 8 gange højere end i 2017.

Tabel 4.1: Kommunale

omkostninger til

redningsberedskabet (2016-

tal) relateret til kommunernes

befolkning og antal bosteder.

18


5 Strategisk analyse af det kommunale

beredskab I den strategiske analyse udpeges en række eksterne og interne forhold med


De eksterne forhold omfatter en række muligheder og udfordringer/trusler for de

kommunale beredskaber. De interne forhold omfatter de kommunale beredskabers

egne styrker og svagheder.

5.1 Eksterne udfordringer og trusler

5.1.1 Natur- og klimamæssige udfordringer

Klimaforandringerne kan betyde nye udfordringer for de kommunale beredskaber. I

2017 gav en tør sommer anledning til mange naturbrande. Et eksempel på

håndteringen af naturbrande er beskrevet i afsnit 10.1.

Det kan endnu ikke med sikkerhed siges om der er tale om et fast mønster.

Registreringen af naturbrande er samtidig mangelfuld, hvilket giver et dårligt

datagrundlag.

Flodbølger fra fjeldskred er kommet i fokus efter de alvorlige hændelser i

Karratfjorden i 2017. Håndteringen heraf er beskrevet i kapitel 10.2. Der er via

GEUS igangsat en analyse af potentielle risikoområder, som forventes færdig i løbet

af 2018. Dette vil styrke muligheden for forebyggelse og beredskab.

5.1.2 Bosætningsmønstre og arbejdsmarkedet

Befolkningen flytter generelt mod byerne, herunder primært til Nuuk. I bygderne er

det samlede befolkningstal faldet med 19 % fra 2008 til 2018. Dette svarer til ca.

1700 indbyggere (Grønlandsstatistik, BEDST1). I en del byer er befolkningstallet

ligeledes stagnerende eller faldende. Redningsberedskabets dimensionering skal

over en længere årrække tilpasses denne udvikling.

Samtidig har redningsberedskabet stigende udfordringer med rekruttering og

fastholdelse af medarbejdere. Det gælder særligt i byer og bygder med stor

fraflytning. I nogle tilfælde bruges en uddannelse inden for beredskab som et

springbræt til at flytte.

Arbejdsmarkedet påvirker endvidere redningsberedskabets rekruttering og

fastholdelse på flere måder:

Virksomhederne kan have svært ved at undvære fastansatte medarbejdere til

redningsberedskabet

En arbejdsstyrke med mange beskæftigede inden for fiskeri giver udfordringer

med at finde medarbejdere, der kan indgå i et fast beredskab i lokalområdet.

Unge ser i mindre omfang redningsberedskabet som et kald, men i stedet som

et job, der skal give en god fast løn. Deltidsansættelser er mindre attraktive.

Aflønningen i redningsberedskabet falder i takt med byens/bygdens størrelse,

hvilket giver mindre økonomisk incitament i bygderne.

5.1.3 Lokalsamfundet og familien

Det er forskel på, hvordan det enkelte lokalsamfund understøtter det lokale

redningsberedskab. Dette kan f.eks. tilskrives forskelle i lokale ressourcer,

19


traditioner og fokus på fællesskabet. Sociale problemer i en bygd betyder ofte også

mindre overskud til at engagere sig i offentlige hverv. Engagementet hos enkelte

personer kan være afgørende.

Familiemæssige forhold er en anden vigtig faktor. Det ses f.eks. når medarbejdere

stopper som brandmand ved etablering af familie. Det kan ligeledes være en

udfordring for brandmænd at være bortrejst fra familien længere tid af gangen

under uddannelsen. Samtidig kan det være et problem for familiens økonomi, at

vederlag for kurser betales bagudrettet og med forsinkelse i forhold den normale

løn.

5.1.4 Turisme øger risiko for uheld

Aktiviteten omkring krydstogtskibe er gået op og ned i de seneste år (Grønlands

Turismestatistik, www.tourismstat.gl). Beredskabet omkring håndtering af større

uheld med krydstogtskibe har været genstand for diskussion i en årrække. De

mange passager udgør potentielt en stor logistisk udfordring. Forsvaret er begyndt

at tænke i nye løsninger ved bl.a. at producere nødhjælpskasser, der hurtigt kan

udbringes til et uheldssted.

Kommunernes forpligtelser ved uheld er afgrænset til indkvartering og forplejning

på land, samt at assistere med de tilgængelige ressourcer.

På land er naturturismen og antallet af overnattende gæster i vækst. Dette kan

være en medvirkende årsag til at eftersøgninger og redning til lands er stigende.

Antallet er gået fra 7 til 23 fra 2013 til 2017 (https://www.politi.dk/Groenland/). De

kommunale redningsberedskaber yder ofte assistance til politiet på området.

5.1.5 Byudvikling og nye bygningstyper

Der er sket en løbende byudvikling i flere byer, herunder særligt i Nuuk.

Byudviklingen betyder ikke kun flere bebyggelser, men også i nye bygningstyper.

Der er i de senere år bl.a. bygget egentlige højhuse og store indkøbscentre. Der er

tale om moderne byggeri med en række forebyggende tiltag.

Redningsberedskabet skal løbende tilpasse sit materiel og mandskab for at håndtere

den fortsatte udvikling. Det er bl.a. allerede sket ved indkøb af materiel som

stigevogne, der kan sikre højderedning.

5.1.6 Beredskab ved større virksomheder og anlæg

Grønland har ingen særlige brandfarlige eller kemiske virksomheder, men har anlæg

som lufthavne, olielagre, minedrift mv. Hertil kommer virksomheder med oplag af

sprængstoffer, som er under tilsyn af Naalakkersuisut.

Generelt kan der stilles krav til virksomheden omkring forebyggende tiltag og evt.

eget beredskab. Når virksomhedernes eget beredskab ikke slår til, skal de

kommunale redningsberedskaber træde til med de givne ressourcer.

Ved mineanlæg o. lign. er beredskabet generelt reguleret via råstofloven. Der skal

etableres et passende beredskab ved midlertidige lejre såvel som permanente

lejre/bygder. Generelt oplever redningsberedskaberne, at der er begrænset

kommunikation og indflydelse på myndighedsbehandlingen på området pga.

lovgivningen.

http://www.tourismstat.gl)/

https://www.politi.dk/Groenland/da/servicemenu/Statistik/Aarsstatistik/

20


Olielagrene ligger i forbindelse med byer og bygder og drives primært af Polaroil.

Området har tidligere givet anledning til flere større uheld. Eksempler på

håndteringen af uheld er beskrevet i afsnit 10.3. De kommunale

redningsberedskaber samarbejder af og til med Polaroil omkring øvelser.

5.1.7 Samordning med det nationale beredskab og øvrige aktører

Grønlands beredskabskommission og Grønlands Beredskabsstab varetager den

tværgående krisestyring ved større katastrofer og ulykker. Kommunerne har

tidligere været repræsenteret ved KANUKOKA, der nu er nedlagt. Politiet

efterspørger en fortsat deltagelse af kommunerne i Grønlands

beredskabskommission og Grønlands beredskabsstab for at sikre en effektiv

krisestyring. Kommunernes deltagelse vil betyde, at redningsberedskabet er

repræsenteret fagligt og ressourcemæssigt.

Eftersøgning og redning (SAR) er et andet område, hvor der er behov for en løbende

samordning. De kommunale redningsberedskaber assisterer bl.a. politiet i

forbindelse med indsatser på land. Politiet, Arktisk kommando og sundhedssektoren

har lavet formelle samarbejdsaftaler på området, mens det endnu ikke er tilfældet

med de kommunale redningsberedskaber.

5.1.8 Lovgivning er ikke opdateret og tilpasset

Det gældende cirkulære om standardudrykning og mandskabsnormering fra 1994

er forældet.

Betegnelser for ledere, mandskab mv. er forældet

Befolkningstal mv. i byer og bygder har ændret sig

Gruppeopdeling og dimensionering har mange niveauer og er ikke entydig.

Der kan være behov for at tilpasse dimensioneringen

Risikobilledet ændrer sig løbende, og redningsberedskaberne må tilpasse sig. De

nuværende regler for dimensionering sikrer ikke dette.

5.2 Eksterne muligheder

5.2.1 Udvikling af frivillige som ressource

I Grønland udgør de ansatte i redningsberedskabet tilsammen ca. 1,5 % af den

samlede befolkning. De deltidsansatte brandmænd udgør en stor del af styrken,

hvilket viser at Grønland har en stor andel af frivillige. Dette anerkendes og

profileres ikke i særlig høj grad i den offentlige debat.

Anvendelsen af frivillige i beredskabet kan udvikles yderligere, hvilket kan ske med

udgangspunkt i forskellige typer af frivillige:

Deltidsansatte i beredskabet som f.eks. brandmænd

Offentligt ansatte, der assistere ved særlige hændelser, f.eks. ansatte på

materielgårde ved naturbrande

Andre frivillige i beredskabet, der f.eks. bemander informationstelefon

Frivillige i foreninger, som f.eks. snescooterforening i Nuuk, der assisterer ved

eftersøgninger

Deltagelse i frivillige meldesystemer, som f.eks. Grønlandsvogterne med fokus

på havforurening

Frivillige i lokalsamfundet, der støtter op i konkrete situationer uden formelle

aftaler med beredskabet

21


Det er dog vigtigt at understrege, at arbejdet med frivillige samtidig kræver

opbakning fra beredskabsorganisationen

I det nye forsvarsforlig lægges der op til udvikling af et frivilligt beredskab, herunder

evt. via en ny uddannelse i Grønland. Det skal samtænke projekter som

Grønlandsvogterne og etablering af beredskab med hovedvægt på civile

kompetencer. Arktisk Kommando ønsker at undersøge behovene og sikre et godt

samspil med det kommunale redningsberedskab. Forsvaret ansætter 3 personer i

en projekt-organisation.

Grønlands Politi giver udtryk for, at man ser muligheder i at styrke samarbejdet

omkring de frivillige i bygderne. Det kan ske ved at sammentænke og samle

kræfterne omkring kommunefogederne og det lokale redningsberedskab.

5.2.2 Samspil med flyberedskabet i Mittarfeqarfiit

Mittarfeqarfiit driver 13 lufthavne til fastvingede fly samt 46

helikopterlandingspladser. I lufthavnene fungerer et bemandet flyberedskab under

Trafikstyrelsens regler og tilsyn.

I de to internationale lufthavne i Narsarsuaq og Kangerlussuaq fungerer

flyberedskabet som leverandør til det kommunale redningsberedskab.

Der bør overvejes et styrket samarbejde mellem det kommunale redningsberedskab

og flyberedskabet. Det gælder især i mindre byer med begrænset aktivitet i

lufthavnene. Samtidig kan flyberedskabet fungerer som en mulig ekstra ressource i

beredskabsplanerne.

Der er dog udfordringer med dobbelte vagtforpligtelser, idet man risikerer, at en

medarbejder både skal stå til rådighed i lufthavnen og det kommunale

redningsberedskab.

Herudover kan der være mulighed for at styrke samarbejdet omkring fælles øvelser,

øvelsesfaciliteter, instruktører mv. Det gælder uanset om flyberedskabet og de

kommunale redningsberedskaber har hver sin uddannelsesstruktur.

5.2.3 Samarbejde internationalt og i rigsfællesskabet

Grønland og de arktiske nabolande har nogle af de samme udfordringer i

beredskabet. Mulighederne for et øget internationalt samarbejde er beskrevet i

kapitel 11.

På det operative område har Forsvaret etableret den Arktiske Beredskabsstyrke, der

giver Arktisk Kommando mulighed for at tilkalde hjælp fra Forsvaret og

Beredskabsstyrelsen med 48 timers varsel.

5.3 Interne styrker i det kommunale beredskab

5.3.1 Et kompetent basisberedskab

De kommunale redningsberedskaber har fokus på det daglige basisberedskab. Det

sker bl.a. ved at sikre et fungerende vagtberedskab, passende udrykningstider og

den fornødne indsats på uheldsstedet.

22


Det er den overordnede vurdering blandt centrale aktører, at de kommunale

redningsberedskaber samlet set har et velfungerende basisberedskab og yder en

god assistance til andre beredskaber.

5.3.2 Et omkostningseffektivt redningsberedskab via deltidsansatte

Det overordnede billede er, at de kommunale redningsberedskaber drives efter en

model, der betyder forholdsvis lave udgifter på området.

Modellen omfatter de deltidsansatte brandmænd samt et begrænset antal

fastansatte i form af beredskabscheferne, samt flere stationschefer/ indsatsledere

og mekanikere mv.

Hvis der etableres et beredskab med heltidsansatte brandmænd vil det betyde en

væsentlig udgiftsstigning.

5.3.3 Lokalt ejerskab og samspil med lokale ressourcer og aktører

Når redningsberedskabet er forankret i kommunerne, medvirker det til lokalt

ejerskab, og adgang til lokale ressourcer og aktører.

De kommunale redningsberedskaber har direkte adgang til den kommunale

organisation, hvilket giver mulighed for at trække på ressourcer fra materielgårde,

administrative funktioner mv.

De kommunale redningsberedskaber har overblik over de lokale virksomheder, der

kan assistere beredskabet, herunder entreprenører mv.

De kommunale redningsberedskaber har stor erfaring omkring rekruttering og brug

af lokale frivillige. Dette er afgørende for at bevare den nuværende model, som er

baseret på deltidsansatte brandmand.

5.4 Interne svagheder i det kommunale beredskab

5.4.1 Forskellig politisk prioritering og styring i kommunerne

Redningsberedskaberne indgår i en samlet kommunal prioritering, hvor

beredskabsfaglige ønsker skal balanceres med andre ønsker. De fem kommuner har

forskellige politisk prioriteringer, der betyder forskellige serviceniveauer på

området.

Den overordnede politiske styring sker bl.a. via de lovpligtige

beredskabskommissioner. Der kan være behov for at tydeliggøre

beredskabskommissionernes rolle i kommunerne. I Avannaata Kommunia er

beredskabskommissionen endnu ikke er oprettet.

5.4.2 Manglende kapacitet i strategisk ledelse og planlægning

I redningsberedskaberne bruges de ledelsesmæssige ressourcer i vidt omfang i den

operative drift. For at opbygge et mere robust beredskab kan der være behov for at

styrke den strategiske ledelse og helhedsorienterede planlægning i beredskabet.

Der kan med fordel sættes øget fokus på bl.a. statistik, dokumentation og langsigtet

planlægning. Endvidere står redningsberedskaberne i flere kommuner på sigt over

for at skulle håndtere et generationsskifte.

23


5.4.3 Beredskabsplanlægning og krisestyring er ikke forankret

Kommunerne lever ikke op til forpligtelserne omkring at udarbejde en

beredskabsplan. Status på området er:

Kommuneqarfik Sermersoq har udarbejdet en beredskabsplan

Qeqqata kommunia og Kommune Kujalleq angiver, at planerne er på vej i 2018.

Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik står stadig i en opbygningsfase.

Der ligger et udkast fra den tidligere Qaasuitsup Kommunia.

Kommunerne er samlet set udfordret omkring beredskabsplanerne. Mange af de

kommunale sektorer og det politiske niveau har begrænset erfaring eller fokus på

området. Princippet om sektoransvar er ikke forankret i mange kommunale

sektorer. Naalakkersuisut har udarbejdet en vejledning på området, der dog ikke

har fået respons fra kommunerne.

En effektiv krisestyring kræver endvidere, at beredskabsplanerne løbende trænes

og afprøves, herunder f.eks. ved at aktivere de kommunale krisestabe. Dette er sket

i begrænset omfang i Kommuneqarfik Sermersoq.

5.4.4 Et begrænset tværkommunalt samarbejde

De kommunale redningsberedskaber har et begrænset samarbejde omkring

planlægning, indkøb og drift. Beredskabscheferne i kommunerne har dog i foråret

2018 etableret et overordnet samarbejdsforum i form af Grønlandske Beredskaber.

Nedlæggelsen af KANUKOKA betyder, at de kommunale redningsberedskaber står

uden en fælles organisation og repræsentation i Grønlands Beredskabskommission

og Grønlands Beredskabsstab. Naalakkersuisut har udformet udkast til

samarbejdsaftale mellem kommunerne på området, som dog ikke er kommet

videre.

5.4.5 Uddannelsesefterslæb

Der ligger et markant uddannelsesefterslæb, som er beskrevet nærmere i kapitel 9.

Det kan tilskrives flere forhold:

Der skal til stadighed uddannes nye brandfolk pga. stor fraflytning og udskiftning

af brandfolk.

Langtidsplanlægning og kommunikation omkring udbuddet af kurser har ikke

fungeret optimalt

Deltagelse i kurser giver udfordringer for kursusdeltagerne

5.4.6 Uddannelser med høje omkostninger og lave beståelsesrater

De lovpligtige videregående uddannelser inden for redningsberedskabet er udfordret

af høje økonomiske omkostninger og lave beståelsesrater. Derimod er der gode

erfaringer med, at deltagerne gennemføre de grundlæggende branduddannelser.

De lave beståelsesrater på de videregående uddannelser er markante, idet der er

eksempler på beståelsesrater på holdlederuddannelsen på kun 20%. Det betyder,

at brandfolk skal på samme kursus flere gange for at bestå. Området er nærmere

behandlet i kapitel 9

5.4.7 Materiellet har forskellig stand

Materiellet i redningsberedskaberne har meget forskellig stand, idet der både findes

nye og ældre køretøjer, pumper mv.

24


Det skyldes bl.a. at redningsberedskaberne i mange tilfælde vælger at beholde de

ældre slukningskøretøjer, når de laver nyindkøb. De ældre køretøjer bliver dermed

en form for reservemateriel.

Dermed får redningsberedskaber flere køretøjer end de er forpligtiget til efter loven.

Det samme gælder på de områder, hvor redningsberedskaberne har indkøbt særlige

køretøjer på baggrund af egen risikovurdering.

Området er behandlet nærmere i kapitel 6 og 7.

5.4.8 Forebyggende indsats med forskellige standarder

I sagsbehandlingen på det brandtekniske område er det forskelligt, hvilke

kompetencer, der er til stede. I beredskabsloven er der krav om, at en indsatsleder

i hver kommune er uddannet i brandteknisk byggesagsbehandling. Dette opfyldes i

praksis ikke af alle kommuner.

Brandsyn gennemføres af de tekniske forvaltninger og redningsberedskaberne i

forskellige konstellationer. De gennemførte brandsyn følger ikke altid en fælles

standard med afsæt i loven. I praksis kan brandsynene i nogle tilfælde blive præget

af den enkelte fagpersons præferencer og der ses påbud, der ikke har hjemmel i

loven.

25


6 Krav og praksis omkring dimensionering Ved dimensionering fastlægges hvilket mandskab og materiel redningsberedskabet

skal have til rådighed. I kapitlet gennemgås kravene til dimensionering samt om de

kommunale redningsberedskaber lever op til kravene.

6.1 Rammer for dimensionering Generelt skal dimensioneringen sikre, at det kommunale redningsberedskab kan

håndtere normalt forekommende uheld i forbindelse med brand og redning samt

miljøuheld på landjorden67.

Redningsberedskabet skal endvidere kunne yde en forsvarlig indsats ved katastrofer

og store krævende uheld. Det indebærer samtidig, at den enkelte lokale station ikke

skal kunne klare situationen alene. Her skal beredskabsplaner og kriseledelse træde

i kraft og sikre assistance ude fra. Eksempler på håndtering af store uheld og

katastrofer er behandlet i kapitel 10.

Beredskabsloven fra 2010 giver mulighed for at opstille nye regler for

dimensioneringen. Det kommunale redningsberedskab er dog fortsat dimensioneret

efter cirkulære nr. 1 af 15. marts 1994 om standardudrykning og

mandskabsnormering. Cirkulæret beskriver minimumskrav til:

Den samlede mandskabsstyrke i hver by og bygd

Hvor meget mandskab, der skal kunne rykke ud ved alarmering

Hvilket materiel, der skal være til rådighed

Normeringen er opdelt i grupper med en normering for de forskellige byer og bygder.

Fordelingen på grupper har været baseret på skøn og erfaringer, indbyggerantal,

art og omfang af byggeri, industri, vandforsyning samt mandskabsbehov for rimelig

sikker betjening af materiel mv.

Cirkulæret er samlet set ikke opdateret i forhold til den udvikling, der er sket siden

1994.

6 Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger: § 10. Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig indsats mod brand, skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt ved akutte uheld med farlige stoffer på landjorden. Redningsberedskabet skal endvidere assistere de sociale myndigheder med at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Stk. 2. Undtaget fra redningsberedskabets opgaver er SAR-opgaver og sundhedsvæsenets evakueringer. 7 Frigørelse af fastklemte ved trafikuheld er overgået til redningsberedskabet. Det fremgår delvist af bemærkningerne til beredskabsloven, men ikke i selve loven. Naalakkersuisuts har støttet uddannelse og udstyr på området.

26


6.2 Krav til dimensionering af materiel Det krævede materiel er opsummeret i tabel 6.1. Cirkulæret har generelt ikke

yderligere beskrivelser af krav til materiel og udstyr.

Gru

ppe

Byer o

g b

ygder

Offic

ers

vogn

(indsats

lederv

ogn)

Auto

mobils

prø

jte

Sla

ngete

nder e

ller

vandta

nkvogn (V

)

Røgte

nder

(Mandskabsvogn)

Mobils

prø

jte

Moto

risere

t mate

riel

(pum

per)

Ikke m

oto

risere

t mate

riel

(håndslu

kkere

mv)

1 Nuuk X X X (V) X

1a Ilulissat, Qaqortoq, Sisimiut

X X X

1b Aasiaat, Paamiut, Maniitsoq

X X X

2 Nanortalik, Tasiilaq, Upernavik m.fl.

X X X

3

Kangaatsiaq,

Qaanaaq, Ittoqqortoormiit

X

BYGDER

4 Arsuk, Kangaamiut, Alluitsup Paa m.fl.

X

5 Større bygder X

6 Bygder X

Automobilsprøjter og mobilsprøjter er de primære køretøjer til slukning.

Slangetendere og tankvogne er med til at sikre vandforsyning ved større hændelser.

De større bygder i gruppe 5 skal have motoriseret materiel som pumper, men ikke

egentlige slukningskøretøjer. Bygder i gruppe 6 skal have håndslukningsudstyr.

6.3 Assistance til andre sektorer De kommunale redningsberedskaber er også forpligtet til at yde assistance til andre

aktører, der har sektoransvar for andre beredskabsområder8. Det omfatter politi,

sundhedsvæsenet, Mittarfeqarfiit såvel som nabokommuner, Naalakkersuisut og

Arktisk Kommando.

8 Natsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger: § 10. Stk. 3. Redningsberedskabet skal, såfremt Naalakkersuisut, en anden kommune, Statens Luftfartsvæsen (RCC), Grønlands Kommando (MRCC) eller politiet, fremsætter ønske herom, yde den nødvendige assistance, som er påkrævet på grund af en ulykke, katastrofe eller krigshandlinger.

Tabel 6.1: Krav til materiel

Cirkulære nr. 1 af 15. marts

1994 om standardudrykning

og mandskabsnormering

27


Vigtige assistanceområder er eftersøgning og redning (SAR) og fjeldredning uden

for byområderne. Politiet har generelt ansvaret for eftersøgning og redning på land

samt i de kystnære områder og fjorde. Sundhedsvæsenet har ansvaret for transport

på land, hvis den tilskadekomnes position er kendt.

Flere kommuner har anskaffet sig materiel i form af snescootere og ATV’ere til at

assistere med eftersøgning og redning. Kommunerne modtager tilskud til udstyr og

uddannelse inden for fjeldredning. Nogle steder har man egen redningsbåd der kan

assistere ved redning i havne og hjælpe til udlægning af flydespærringer.

En enkelt kommune har valgt ikke at anskaffe sig materiel til assistance. I stedet

lejes det, når det er aktuelt, da det vurderes at være en billigere løsning.

6.4 Praksis omkring dimensionering af materiel Overordnet set opfylder kommunerne kravene til materiel i

dimensioneringscirkulæret9. Der er dog steder, primært på østkysten, hvor der er

afvigelser. I enkelte bygder mangler der f.eks. motoriseret materiel, herunder i

bygderne Isertoq og Tiilerilaaq i Kommuneqarfik Sermersooq.

Afvigelserne betyder dog ikke nødvendigvis, at redningsberedskabet er mindre

robust. I enkelte byer og bygder har man søgt at etablere lokale løsninger, der er

mere tilpasset de lokale vilkår. Det kan f.eks. være terrængående ATV’ere med

pumper i stedet for de lovpligtige mobilsprøjter. ATV’erne medbringer dog en

begrænset mængde vand.

I statusopgørelsen over køretøjer i de kommunale redningsberedskaber fra 2017

fremgår der mange køretøjer, som ikke er lovpligtige. Overordnet set betyder det,

at kommunernes dimensionering på mange stationer går udover minimumskravene.

I redegørelsen opdeles materiellet i tre kategorier:

Lovpligtigt materiel, der skal være til stede i henhold til normeringen

Reserve- og driftsmateriel i form af ældre materiel og materiel til driftsformål

Risikobaseret materiel, der skal håndtere særlige risikoforhold

Reserve- og driftsmateriel omfatter ældre materiel, som redningsberedskabet har

valgt at beholde efter anskaffelse af nyt materiel. Det anvendes typisk ved

reparation og nedbrud af det lovpligtige materiel. Endvidere er der driftsmateriel

som primært indgår i den løbende drift, f.eks. værkstedsvogne.

Risikobaseret materiel kommer fra en vurdering af lokale risikoforhold, hvilket

bygger på principperne i risikobaseret dimensionering. Materiellet kan opdeles i to

grupper.

Materiel som redningsberedskabet selv vurderer er nødvendigt for at leve op til

eget sektoransvar. Det omfatter f.eks. indkøb af stigevogne, der kan anvendes

ved brande i højhuse.

Materiel, som anskaffes for at assistere andre sektorområder som politi og

sundhedsvæsen. Det omfatter bl.a.:

- Snescootere eller ATV’er (eftersøgning af nødstedte personer)

- Fjeldredningsudstyr

9 Vurderet ud fra interviews og statusopgørelse over materiel, som er nærmere beskrevet i kapitel 7.

28


- Redningsbåde

- Dykkerudstyr til eftersøgning/bjærgning

Placering af materiellet i kategorierne er forbundet med en del skøn. Er en ekstra

pumpe f.eks. en reservepumpe eller er den indkøbt for at sikre større kapacitet?

Generelt indebærer opbygningen af ekstra materiel, at de kommunale

redningsberedskaber etablerer et serviceniveau udover minimumskravene. Såvel

reservemateriel som risikobaseret materiel øger kapaciteten til at håndtere

samtidige hændelser og større hændelser.

6.5 Krav til dimensionering af mandskab Det gældende dimensioneringscirkulære og begreber er ikke fuldt tilpasset til den

gældende lovgivning. Det omfatter beredskabsloven fra 2010 samt bekendtgørelse

nr. 33 af 6. september 2001 om uddannelse af brandvæsenernes personale. I

praksis tager kommunerne udgangspunkt i cirkulærets krav.

Cirkulæret angiver en række minimumskrav, men disse kan fraviges efter aftale

med tilsynet. Kravene til cirkulæret er opsummeret i tabel 6.2. Nye betegnelser er

angivet i parentes.

Tabel 6.2: Krav til mandskab i

cirkulære nr. 1 af 15. marts

1994 om standardudrykning

og mandskabsnormering G

ruppe

Byer o

g b

ygder

Bere

dskabsin

spektø

r

(Hovedby:B

ere

dskabschef

Øvrig

e b

yer:S

tatio

nsle

der)

Bere

dskabsassis

tent

(Indsats

leder)

Bra

ndfo

rmand

Bra

ndm

este

r (Hold

leder)

Bra

ndfo

lk m

ed h

jem

meplig

t

Bra

ndfo

lk u

den h

jem

meplig

t

Sam

let –

med

hje

mm

ep

ligt

Sam

let -

alle

1 Nuuk 1 3 0 6 20 0 30 30

1a Ilulissat, Qaqortoq, Sisimiut

1 2 0 6 16 6 25 31

1b Aasiaat, Paamiut, Maniitsoq

1 2 0 4 14 8 21 29

2 Nanortalik, Tasiilaq, Upernavik m.fl.

1 2 0 4 14 6 21 27

3

Kangaatsiaq, Qaanaaq, Ittoqqortoormiit

1 2 0 4 14 2 21 23

BYGDER

4 Arsuk, Kangaamiut, Alluitsup Paa m.fl.

1 2 10 5 13 18

5 Større bygder 5 (7) 5(7)

6 Bygder - -

29


Generelt varetager beredskabschefen den øverste ledelse i hver kommune.

Indsatsledere skal typisk fungere som øverste tekniske og taktiske leder, mens

holdledere varetager den direkte ledelse af brandfolkene. Brandfolk med

hjemmepligt skal stå til rådighed (evt. efter vagtplan), mens brandfolk uden

hjemmepligt kan ses som en form for reservestyrke.

Beredskabsloven angiver direkte, at hver kommune som minimum skal have en

beredskabschef og to indsatsledere (i hovedbyen). I cirkulæret er der lidt strengere

krav til Nuuk. I de øvrige byer stiller beredskabsloven krav om minimum en

indsatsleder, mens cirkulærets krav svarer til tre indsatsledere.

Beredskabsloven har endvidere krav til at beredskabschefen og mindst en

indsatsleder skal være uddannet som indsatsleder-fly, samt inden for brandteknisk

byggesagsbehandling.

I bygder med udvidet beredskab (gruppe 4) er der krav til ledelse i form af

brandformand og 2 brandmestre/holdledere. Kravene er dog i en årrække blev

fortolket således, at disse ikke skal have en ledelsesuddannelse. Brandformanden

skal være funktionsuddannet som brandmand.

I de større bygder (gruppe 5) skal der være 5 brandfolk. Hvis der anvendes

røgdykkerudstyr skal der være 7. I de mindste bygder (gruppe 6) er der ingen

formelle minimumskrav, men kommunerne har ofte selv krav til mandskab her.

6.6 Praksis omkring dimensionering af mandskab På baggrund af cirkulæret kan der forventes knap 900 ansatte i

redningsberedskabet. Heri indgår tallene for de omkring 50 bygder, hvor

kommunerne har ansatte brandfolk.

I figur 6.1 vises overskud og underskud af mandskab, når det faktiske antal ansatte

holdes op imod kravene i cirkulæret.

30


Figur 6.1: Opgørelse over

overskud og underskud i

mandskabet i de kommunale

redningsberedskaber set i

forhold til cirkulærets krav.

Byer og bygder med henholdsvis underskud og overskud af mandskab er sorteret

og opgjort hver for sig.

I Kommuneqarfik Sermersooq mangler der f.eks. i alt 24 personer i bygder, som har

underskud af mandskab. I bygder, som har overskud af personale, er der ansat i alt

10 personer mere end cirkulærets krav. Overskuddet skyldes, at kommunen i disse

bygder har ønsket en bedre normering end cirkulærets minimumskrav.

Samlet set mangler der en del mandskab i forhold til cirkulærets krav. Dette peger

tilbage på udfordringerne omkring rekruttering. I alt mangler omkring 110 ansatte,

hvilket svarer til ca. 10-15 % af den samlede normering. Omvendt er der i andre

byer og bygder omkring 25 ansatte udover minimumskravene. Det svarer til ca. 3

% af den samlede normering.

Der er dog samlet set sjældent, at der opstår problemer med mangel på mandskab

til en opgave, da mange vagtfri brandmænd kan tilkaldes.

1 264

3

10

-17

-7

-13-9

-19

-11

-9

-4

-24

-40

-30

-20

-10

0

10

20

Avannaata Kujalleq Qeqertalk Qeqqata Sermersooq

By - mandskab udover minimumBygd - mandskab udover minimumBy - mandskab manglerBygd - mandskab mangler

31


7 Materiellets stand Redningsberedskabet er afhængigt af, at bygninger, køretøjer og udstyr fungerer

efter hensigten. Det må som minimum forventes at:

Bygningerne opfylder kravene til funktion og komfort og er fornuftigt udført med

lave omkostninger til drift og vedligehold

Køretøjerne opfylder krav om funktion og komfort, er forsvarligt vedligeholdt,

driftssikre og kan vedligeholdes uden høje omkostninger

Beredskabets udstyr opfylder krav om funktion og komfort er forsvarligt

vedligeholdt og driftssikre

I denne redegørelse sættes der primært fokus på standen af materiel i form af

køretøjer og pumper.

7.1 Vurderingsgrundlag Materiellet er vurderet ud fra en kommunal statusopgørelse i 201710 samt

uddybende telefoninterviews med de kommunale beredskabschefer.

Statusopgørelsen er typisk baseret på, at det lokale mandskab eller ledere i de

enkelte bygder og byer har foretaget en vurdering. Statusopgørelsen er ikke fuldt

dækkende, hvilket er forsøgt udbedret via telefoninterviewene.

Interviewene viser samtidig, at vurdering af materiel i kommunerne er baseret på:

Alder

Manglende mulighed for vedligeholdelse på kort sigt

Manglende mulighed for at få reservedele

Hvorvidt materialet vil have driftsproblemer inden for kort tid

Materiellets ydelse i forhold til ønsket ydelse

I statusopgørelsen er materiellets stand vurderet på en skala fra 1-5, hvor 1 svarer

til meget dårlig stand, mens 5 svarer til rigtig god stand. Generelt er der tale om en

kvalitativ helhedsvurdering med en vis indbygget usikkerhed. Vurderingen er

foretaget af forskellige personer og uden forudbestemte kriterier. Hvad der vurderes

som middel stand i én by kan svare til dårlig stand i en anden by.

Beredskabscheferne har angivet, at selvom materiellet vurderes som meget dårligt

eller dårligt, så er det typisk i operativ stand og kan anvendes af

redningsberedskabet. Der kan dog findes undtagelser herfra.

Materialet opdeles i de tre overordnede kategorier, som er angivet i kapitel 6:

Lovpligtigt materiel

Risikobaseret materiel

Reserve- og driftsmateriel

Placeringen af materiel i de forskellige kategorier er delvist baseret på skøn.

Samtidig er der ikke taget højde for, at tilsynet kan have aftalt med kommunerne,

10 Selvstyret har i 2014 og 2017 gennemført en statusopgørelse omkring materiellets tilstand med hjælp fra de kommunale redningsberedskaber.

32


at ekstra materiel er lovpligtigt. Resultatet bidrager dog til et mere nuanceret billede

af materiellets stand.

7.2 Samlet overblik over materiellets stand I figur 7.1 vises et overblik over standen af materiel i det kommunale

redningsberedskab. Det samlede antal køretøjer og pumper er fordelt over skalaen

fra meget dårlig stand til meget god stand.

Figur 7.1: Standen af

materiellet i det kommunale

redningsberedskab

Det fremgår at en overvægt af materiellet i redningsberedskaberne er i middel stand

eller derover. En tredjedel af materiellet er i dårlig eller meget dårlig stand.

I figur 7.2 er materiellet fordelt på alder.

Figur 7.2: Alder af materiellet

i de kommunale

redningsberedskaber

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Meget dårlig Dårlig Middel God Meget god

Materiellets tilstand

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

<10 10-20 20-30 30-40 40-50 >50

Materiellets alder

33


Omkring ¾ af materiellet er under 20 år gammel, hvilket er en vigtig parametre i

forhold til udskiftning. Materiellet kan godt fungere selvom det er ældre, men det

kræver en effektiv vedligeholdelse.

7.3 Lovpligtigt materiel Kategorien omfatter materiel, som skal være til stede i en by eller bygd jf. cirkulæret

fra 1994. De kommunale redningsberedskabers håndtering af materiel skal primært

vurderes inden for denne kategori.

7.3.1 Standen af materiellet

I tabel 7.1 er givet en samlet oversigt over standen af materiel, som er lovpligtige i

normeringen. Antallet af de forskellige typer materiel er fordelt over skalaen fra

meget dårlig stand til meget god stand.

Vurdering Meget dårlig (1)

Dårlig (2)

Middel (3)

God (4)

Meget god (5)

Gennem snit

Autosprøjte 0 1 0 9 4 4,1

Mobilsprøjte 1 1 1 3 1 3,3

Sprøjte/ATV 0 0 0 3 0 4

Indsatslederbil 0 2 6 4 3 3,5

Slangetender 0 5 3 3 0 2,8

Tankvogn 1 0 0 1 0 2,5

Pumpe 1 5 12 5 9 3,5

Røgtender 0 0 0 1 0 4

For de enkelte typer af materiel fremgår det:

Autosprøjterne er generelt i god stand med en enkelt undtagelse. Det er vigtigt,

da der er tale om de primære slukningskøretøjer.

Mobilsprøjterne, der anvendes i de større bygder, har meget forskellig stand. Der

er dog en overvægt af mobilsprøjter i god stand.

ATV’er, der træder i stedet for autosprøjte eller mobilsprøjter er i god stand.

Hovedparten af indsatslederbilerne er i middel stand og opefter. Enkelte er i

dårlig stand

Slangetenderne er i dårlig stand i knap halvdelen af tilfældene. Resten er i middel

og god stand. De er vigtige for vandforsyningen ved større brande.

Tankvognene er i henholdsvis meget dårlig og god stand. De anvendes hvor der

ikke er lokal vandforsyning.

De fleste pumper er i middel stand eller bedre, men omkring en femtedel er i

dårlig stand og en enkelt i meget dårlig stand.

Røgtender til transport af røgdykkere i Nuuk er i god stand.

Tabel 7.1: Standen af

lovpligtigt materiel i de

kommunale

redningsberedskaber

34


Et samlet overblik over tilstanden af det lovpligtige materiel fremgår af figur 7.3.


lovpligtigt materiel i det

kommunale

redningsberedskab

Hovedparten af det lovpligtige materiel er i middel stand eller derover. En femtedel

af det lovpligtige materiel er dårlig eller meget dårlig stand. Samlet set vurderes

det, at det lovpligtige materiels stand er tilfredsstillende, men at mindre dele af

materiellet bør udskiftes inden for en kort årrække.

7.3.2 Standen af materiellet i kommunerne

I figur 7.4. er materiellets stand angivet for de enkelte kommuner.


lovpligtigt materiel i det

kommunale

redningsberedskab fordelt på

kommunerne

0

5

10

15

20

25

30

35


Det lovpligtige materiels stand

0

2

4

6

8

10

12

14

Sermersooq Qeqqata Avanaata Qeqertalik Kujalleq

An

tal

Kommune

Det lovpligtige materiels stand

Meget dårlig Dårlig Middel God Meget God

35


I Kommuneqarfik Sermersooq vurderes godt en tredjedel af materiellet til at være i

dårlig eller meget dårlig stand. I Avanaata Kommunia er meget materiel i form af

pumper i middel stand. I Kommune Kujalleq vurderes en stor del af materiellet at

være god eller meget god stand.

7.4 Risikobaseret materiel Kategorien omfatter materiel, som skønnes at være anskaffet med henblik på at

håndtere identificerede risikoforhold.


I tabel 7.2 ligger en oversigt over standen af de forskellige typer af risikobaseret

materiel.


Dårlig (2)

Middel (3)

God (4)

Meget god (5)

Gennem snit

Drejestige 0 0 1 2 1 4

Redningsbåd 0 2 2 0 0 2,5

Mandskabsvogn 1 2 2 1 2 3,1

Redningsvogn 1 1 0 0 0 1,5

ATV 0 1 6 5 2 3,6

Snescooter 2 1 0 9 0 3,3

Pumper 1 2 1 9 3 3,7

Andet 1 0 1 0 6 4,3


Drejestigerne, der anvendes til høje bygninger, er generelt i god stand

Redningsbådene er generelt i dårlig eller middel stand. De anvendes til redning

og andre indsatser på søer og i havet/fjorde

Mandskabsvogne til transport ligger over hele spektret

De to redningsvogne er i dårlig og meget dårlig stand

ATV’er, der anvendes til transport af pumper eller assistance er generelt i middel

stand eller bedre. En enkelt er i dårlig stand. .

Snescootere er primært i god stand, men en fjerdedel er i dårlig eller meget

dårlig stand. De anvendes til transport og assistance ved redning.

De fleste pumper er i god eller meget god stand, men omkring en femtedel er i

dårlig eller meget dårlig stand.

Andet materiel er i meget god stand med enkelte undtagelser. Det dækker

primært over materiel til miljøindsats,

Et samlet overblik over tilstanden af det risikobaserede materiel fremgår af figur

7.5.

Det ses, at hovedparten af det risikobaserede materiel er i middel stand eller

derover. Godt en femtedel af det risikobaserede materiel er i dårlig eller meget dårlig

Tabel 7.2: Standen af

risikobaseret materiel i de

kommunale

redningsberedskaber

36


stand. Generelt er det risikobaserede materiel i en tilfredsstillende stand. For at

fastholde serviceniveauet skal en mindre del af materiellet udskiftes inden for en

kort årrække.

Figur 7.5: Standen af det risikobaserede materiel i det

kommunale

redningsberedskab


I figur 7.6. er materiellets stand angivet for de enkelte kommuner.

Figur 7.6: Standen af det

risikobaserede materiel i det

kommunale


kommunerne

I Kommuneqarfik Sermersooq er en stor del af materiellet vurderet til at være i god

stand. Det omfatter snescootere, ATV’er og pumper. I de øvrige kommuner er

materiellet i meget forskellig stand, men dog primært i middel stand og bedre.

0

5

10

15

20

25

30


Det risikobaserede materiels stand

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18


An

tal

Kommune

Det risikobaserede materiels stand


37


7.5 Reserve- og driftsmateriel Kategorien omfatter ældre reservemateriel, samt driftsmateriel som skønnes at

indgå i den løbende drift.


I tabel 7.3 ligger en oversigt over standen af de forskellige typer af reserve- og

driftsmateriel.


Dårlig (2)

Middel (3)

God (4)

Meget god (5)

Gennem

snit

Automobilsprøjte 0 9 1 1 0 2,3

Mobilsprøjte 1 2 0 0 0 1,7

ATV 0 1 2 3 0 3,3

Indsatslederbil 4 0 3 0 0 1,9

Slangetender 1 0 0 0 0 1

Tankvogn 2 0 0 1 0 2,0

Pumpe 9 17 14 6 4 2,6

Røgtender 0 1 0 0 0 2,0

Andet 4 2 2 10 4 3,4


Autosprøjterne er generelt i dårlig stand med enkelte undtagelser. Det er

tydeligt, at standen af reservemateriellet er dårligere end det lovpligtige

materiel.

Mobilsprøjterne er ligeledes i dårlig eller meget dårlig stand og dermed i ringere

end det lovpligtige materiel.

ATV’er er generelt i middel eller god stand. Det kan diskuteres, hvorvidt alle skal

kategoriseres som reservemateriel

Indsatslederbilerne er i meget dårlig stand eller middel stand. Dermed er de

samlet set i dårligere stand end det lovpligtige materiel.

Slangetenderen og tankvogne er i meget dårlig stand på nær en enkelt tankvogn

Omkring halvdelen af pumperne er i dårlig eller meget dårlig stand. Dermed er

de samlet set i dårligere stand end de lovpligtige pumper. Det kan diskuteres om

alle pumper er reservepumper.

Andet materiel er generelt i middel eller bedre stand. En fjerdedel er dog i dårlig

eller meget dårlig stand. Der er primært tale om driftsmateriel som

værkstedsvogne mv.

Et samlet overblik over tilstanden af reserve- og driftsmateriel fremgår af figur 7.7.

Tabel 7.3: Standen af reserve- og driftsmateriel i de

kommunale redningsberedskaber

38


Figur 7.7: Standen af reserve-

og driftsmateriel i det

kommunale

redningsberedskab

Omkring af halvdelen af materiellet er i meget dårlig eller dårlig stand. Dette er ikke

overraskende markant dårligere end lovpligtigt og risikobaseret materiel. Endvidere

forbedre driftsmateriellet det samlede billede, da det generelt er i god stand.


I figur 7.8. er materiellets tilstand angivet for de enkelte kommuner.

Figur 7.8: Standen af reserve-

og driftsmateriel i det

kommunale


kommunerne

I kommunerne er reserve- og driftsmateriellets stand spredt over hele spektret. Der

er dog en overvægt af materiel i dårlig eller meget dårlig stand i Kommuneqarfik

Sermersooq og Qeqqata kommunia. Når kommunerne har mange pumper eller

meget driftsmateriel forbedrer det billedet

0

5

10

15

20

25

30

35


Reserve- og driftsmateriellets stand

0

2

4

6

8

10

12

14

16


An

tal

Kommune

Reserve- og driftsmateriellets stand


39


7.6 Praksis omkring vedligehold Generelt er det de lokale daglige ledere, der sikrer, at materiellet er i driftsklar

stand. Brandinspektørerne i byerne har selv mulighed for at vurdere og bekoste

mindre reparationer af materiel. Beredskabschefen kan iværksætte egentlige

udskiftninger og større reparationer, hvis det er inden for budgettet. Alternativt må

der søges en tillægsbevilling.

Ældre materiel kan være dyrt at vedligeholde og vanskeligt at skaffe reservedele til.

Omvendt kan nyt materiel også være dyrt at vedligeholde. Det kan f.eks. være

tilfældet ved indkøb af teknologiske komplekse automobilsprøjter. Reservedele skal

her repareres i DK og efterfølgende monteres af mekaniker på stationen.

Det kan endvidere konstateres, at der er forskellig daglig praksis omkring

vedligehold og drift. I enkelte bygder fremstår stationen/bygningen ikke ryddelig og

ordnet.

7.7 Centralt kontra decentralt Den lokale leder i byer og bygder vil typisk altid have ansvaret for den daglige drift

og vedligeholdelse af materiel pga. afstandene. Dette vil gælde uanset om

redningsberedskabet i fremtiden drives decentralt via kommunerne, centralt fra

Naalakkersuisut eller fælleskommunalt.

Det decentrale redningsberedskab har kortere beslutningsveje og kan evt. levere

mere tilpassede løsninger til den enkelte by eller bygd.

En central løsning kan sikre større indkøbsaftaler omkring materiel. Endvidere kan

der sikres ens materiel i alle byer/bygder, hvilket kan indarbejdes i uddannelserne.

Herudover giver centrale værksteder/depoter mulighed for hurtigt at udskifte defekt

materiel.

7.8 Bygninger og udstyr i øvrigt De kommunale redningsberedskabers bygninger og udstyr er ikke blevet undersøgt

nærmere i redegørelsen. Det kan dog konstateres, at de lokale stationer har meget

forskellig stand. Hvis bygningerne er i meget dårlig stand kan det samtidig påvirke

materiellets stand negativt.

40


8 Modeller for dimensionering Valget af dimensioneringsmodel har stor indflydelse på det fremtidige

redningsberedskab. I kapitlet vurderes den nuværende model, hvorefter tre

fremtidige modeller opstilles og diskuteres. Endelig uddybes en af modellerne.

8.1 Vurdering af den nuværende model Den eksisterende model med minimumskrav er fastlagt ud fra nationale erfaringer

og gennemsnitsbetragtninger over risikoen. Der vil derfor være behov for opdatering

med passende mellemrum, hvilket dog i praksis ikke er sket. Der er indbygget en

vis fleksibilitet, da normeringen er vejledende og kan fraviges efter aftale med

tilsynet.

Reelt har kommunerne suppleret minimumskravene med en løbende og simpel

risikobaseret dimensionering, hvor forskelligt ekstra materiel er købt ind.

Det er beredskabschefernes overordnede vurdering, at dimensioneringen generelt

er passende i forhold til de opgaver, der løses i det daglige basisberedskab.

Der er dog også enighed om, at redningsberedskabet ikke kan betragtes som et

robust redningsberedskab, hvis man kun havde det lovpligtige materiel. Hvis et

køretøj bliver defekt eller skal repareres er der behov for alternativt

slukningsmateriel.

8.2 Model 1 – Nationale minimumskrav Modellen svarer til den eksisterende model for dimensionering af

redningsberedskabet med en række justeringer. Modellen giver retningslinjer, der

sikrer et vist minimumsniveau i kommunerne.

Nye retningslinjer kan udarbejdes med følgende fokuspunkter:

Opdaterede begreber og dimensionering i forhold til gældende lov og

bekendtgørelser

En opdateret dimensionering med afsæt i et ændret risikobillede og nye

ansvarsområder. Evt. større krav om robusthed.

En præcisering af, hvordan fravigelser omkring dimensionering/normering

aftales med tilsynet

Færre grupper for at skabe en mere simpel struktur

En opdatering kan ske med hjemmel i den nuværende lov, idet der udstedes en

bekendtgørelse.

8.3 Model 2 – Risikobaseret dimensionering Modellen bygger på en fuld risikobaseret dimensionering for alle byer og bygder.

Redningsberedskabet dimensioneres i henhold til det lokale risikobillede samt

kommunalbestyrelsens fastlagte serviceniveau.

De kommunale redningsberedskaber og kommunerne får større ansvar og frihed

med risikobaseret dimensionering. Kommunerne vil i højere grad end i dag kunne

prioritere ressourcerne, hvilket dog også kan betyde besparelser.

Udarbejdelsen af risikobaseret dimensionering er samtidig en udfordring for ledelsen

i de kommunale redningsberedskaber. Der er tale om et strategisk værktøj, der

41


kræver en del dokumenteret kortlægning, planlægning mv. Det vil især være en

udfordring første gang den skal udarbejdes. Herefter skal den som minimum

opdateres i hver valgperiode.

I 2014 blev der fremlagt et forslag til revision af beredskabsloven, som indførte

risikobaseret dimensionering af de kommunale redningsberedskaber. Det betød

samtidig, at Naalakkersuisut skulle overlade ansvaret for dimensioneringen til

kommunerne.

Lovforslaget blev dog trukket tilbage efter begæring fra KANUKOKA. Der var

usikkerhed om hvorvidt kommunerne var klædt på til opgaven, samt hvilke

økonomiske konsekvenser det ville have i kommunerne. KANUKOKA havde i 2013

gennemført kurser for kommunerne på området.


Udarbejdelse af fast skabelon og/eller vejledning, der gør opgaven overskuelig

Krav til dokumentation og kortlægning gøres simple

Ny uddannelse af de kommunale redningsberedskaber

Et fælles program omkring implementering, der er aftalt mellem Naalakkersuisut

og kommunerne

Der vil være behov for en opdatering af lovgivningen og en ny bekendtgørelse

8.4 Model 3 – Minimumskrav og risikobaseret

dimensionering Modellen bygger på minimumskrav suppleret med en afgrænset risikobaseret

dimensionering. Idéen er at tage det bedste fra begge modeller. Der er fundet

inspiration fra den norske model beskrevet i kapitel 11.3.

Minimumskravene skal sikre basisberedskabet omkring de basale brand- og

redningsopgaver. Der foretages en gruppeinddeling af byer og bygder på baggrund

af simple parametre som f.eks. indbyggertal.

Den risikobaserede dimensionering tager udgangspunkt i, at Naalakkersuisut på

forhånd har udpeget vigtige risikoområder. Kommunerne skal gennemføre en

vurdering og dimensionering på disse områder og komme med en kort redegørelse

herfor. Der gennemføres efterfølgende en opgradering i de berørte byer og bygder.


Minimumskravene til basisberedskabet opdateres i forhold til nye

ansvarsområder og risikobilledet

Der laves en simpel gruppeinddeling for at skabe en simpel struktur

Udarbejdelse af en enkel skabelon og/eller vejledning omkring den afgrænsede

risikobaserede dimensionering

Ny uddannelse af de kommunale redningsberedskaber

Der vil være behov for en opdatering af loven og ny bekendtgørelse.

8.5 Samlet vurdering af modellerne Model 1 – nationale minimumskrav svarer til opdatering af de gældende

minimumskrav. Det vurderes at være den nemmeste model at realisere. Det kan

42


dog blive en udfordring at indarbejde krav til alt relevant materiel. Der er fare for,

at dimensioneringen ikke tilpasses til de lokale forhold, selvom afvigelser dog kan

aftales med tilsynet. Modellen betyder, at kommunerne ikke nødvendigvis får et

samlet overblik over egne risikoforhold.

Model 2 – risikobaseret dimensionering har tidligere stødt på modstand fra

kommunerne, hvilket kan ske igen. Kommunerne vil have udfordringer med at

gennemføre kortlægning mv. Opgaven vil derfor kræve en væsentlig indsats

omkring implementering.

Model 3 – kombination af minimumskrav og risikobaseret dimensionering vil give en

fleksibel model, hvor kommunerne selv skal tage stilling til udvalgte risikoforhold.

Modellen lægger sig i et vist omfang op af den praksis, der allerede er i dag, men

med styrket systematik og dokumentation. Modellen bør derfor overvejes

fremadrettet. Det er dog forudsætningen, at der findes et enkelt koncept med

begrænset dokumentation.

I det følgende opstilles et nærmere bud på model 3 med fokus på dimensionering

af materiel.

8.6 Forslag til udformning af model 3

8.6.1 Grupper omkring minimumskrav

Byer og bygder placeres i grupper for at kunne differentiere minimumskravene.

Disse vil evt. også kunne anvendes i en opdatering af model 1.

Gruppe A1. Hovedbyer og byer over 3000 indbyggere (grp. 1,1a,1b)

Gruppe A2. Øvrige byer (grp. 1b, 2 og 3)

Gruppe B1. Større bygder over 75 indbyggere med udvidet beredskab (grp. 4)

Gruppe B2. Større bygder over 75 indbyggere (grp.5)

Gruppe B3. Mindre bygder under 75 indbyggere (grp. 6)

Alle hovedbyer i kommunerne indgår i gruppe A1. De har alle på nuværende

tidspunkt over 3000 indbyggere. Øvrige byer i gruppe A2 har alle under 3000

indbyggere.

En større bygd defineres til at have over 75 indbyggere. Denne grænse kan dog evt.

ændres. Gruppe B1 omfatter større bygder med særlige risici i form af industri,

tankanlæg mv.

De gamle gruppeinddelinger fremgår i parentesen. Det kan dog ikke direkte

sammenlignes på grund af forskellige definitioner.

8.6.2 Basisberedskab med minimumskrav til materiel

Modellen tager udgangspunkt i, at der skal være et basisberedskab omkring materiel

som angivet i tabel 8.1.

Alle byer skal have indsatsledervogn, automobilsprøjte, sprøjte samt slangetender

eller vandtankvogn, der sikrer løbende vandforsyning ved større hændelser.

En sprøjte skal forstås som et køretøj, der kan indsættes som selvstændigt

slukningskøretøj. En sprøjte muliggør at køretøjerne kan tages ud af drift i kortere

43


perioder uden at slække på redningsberedskabets robusthed. For byer under 3000

indbyggere vil det ofte være et ældre slukningskøretøj.

I hovedbyerne foreslås det evt. at anskaffe køretøjer med flere funktioner for at leve

op til kravet, f.eks.:

Kombineret slangetender monteret med pumpe

Tanksprøjter (sprøjter med større tank/kombineret tankvogn/sprøjte).

Et moderne køretøj kan reducere behovet for ældre reservekøretøjer. Derudover

kan andre funktioner også kombineres på køretøjerne, f.eks. lift/tankvogn.

Gru

ppe

Byer o

g b

ygder

Indsats

lederv

ogn

Auto

mobils

prø

jte

Sla

ngete

nder e

ller

vandta

nkvogn

Sprø

jte

Pum

pe

Let s

luknin

gs-

mate

riel

A1 Hovedbyer og byer over 3000 indbygger

X X X X

A2 Øvrige byer X X X (X)

B1 Større bygder med udvidet beredskab

X X

B2 Større bygder X

B3 Mindre bygder X

Kommunerne skal vurdere, hvilke større bygder der skal have udvidet beredskab.

Afgørende risici er industri, tankanlæg eller lignende. Disse bygder skal have et

slukningskøretøj. Der kan vælges forskellige former for sprøjter, der er tilpasset

lokale forhold.

I øvrige større bygder skal der være vand til slukning af en brand vha. en pumpe

med motor. Disse skal være velegnede til at blive transporteret på lokale køretøjer.

I mindre bygder skal der være let slukningsmateriel i form af håndslukkere m.v. Der

er ikke tale om motoriseret materiel.

Der kan eventuelt opstilles overordnede funktionskrav til materiellet for at

tydeliggøre minimumskravene. Dette er dog ikke gjort i de nuværende

retningslinjer.

8.6.3 Risikobaseret materiel

Kommunerne skal foretage en konkret vurdering af særlige risikoforhold i byerne.

Der skal på den baggrund opgraderes med relevant materiel og udstyr. Det vil kun

i særlige tilfælde være aktuelt for bygderne.

Naalakkersuisut udpeger, hvilke type af risikoforhold kommunerne skal vurdere. I

tabel 8.2 er oplistet mulige risikoforhold og behovet for materiel.

Tabel 8.1: Forslag til

minimumskrav til

redningsberedskabernes

materiel

44


Risikoforhold Materielbehov

Højhuse (gulv 9.6 m

over terræn) Stigevogn eller lift

Motorkøretøjer Frigørelsesudstyr

Uheld med farlige

stoffer

Udstyr til at stoppe og opsamle farlige stoffer

på landjorden

Assistance til eftersøgning og redning på land

Adgang til snescootere og ATV’er

Assistance til redning

på vand Adgang til redningsbåde og dykkerudstyr

Tankanlæg Pumpe med stor vandydelse.

Naturbrand Mobile pumper til naturbrand

Særlige risikoforhold i beredskabsplanen

Andet materiel, der måtte være relevant og som kommunen ønsker at prioritere

Fokus er generelt er sikre et velfungerende basisberedskab og assistanceberedskab.

Det fremgår endvidere, at man kan vurdere risikoforhold i beredskabsplanen.

Redningsberedskabet kan her vælge at foretage målrettede investeringer, der

understøtter beredskabsplanen og katastrofeberedskabet på udvalgte områder.

Ved en storbrand i et tankanlæg kan det f.eks. være relevant med en højtydende

pumpe. Samtidig er det dog vigtigt at involvere andre aktører i beredskabsplanen,

f.eks. slukningskøretøjer fra en nærliggende lufthavn samt evt. mandskab og

materiel fra andre byer.

Investeringer på baggrund af beredskabsplanen skal generelt ikke kun ligge ved

redningsberedskabet, men også ved de øvrige ansvarlige kommunale sektorer.

8.6.4 Krav til mandskab

Der opstilles ikke forslag til den konkrete dimensionering af mandskabet. Følgende

elementer kan dog indgå, idet der bl.a. er fundet inspiration i de norske erfaringer

beskrevet i kapitel 11.3:

Mandskab dimensioneres både på baggrund af minimumskravene og

risikodimensioneringen.

Minimumskravene følger den foreslåede gruppeinddeling, evt. med større krav

til Nuuk.

Der skal som minimum være vagtordninger i hovedbyerne (grp. A1)

Tabel 8.2: Særlige

risikoforhold og det

tilknyttede behov for materiel.

45


8.7 Tværgående forhold omkring dimensionering

8.7.1 Nye ansvarsområder

Som beskrevet i kapitel 6.3 er det kommunale redningsberedskab forpligtiget til at

yde assistance på en række områder. Disse forhold er beskrevet forholdsvis uklart i

bemærkningen til den nuværende beredskabslov. Der kan i den sammenhæng

overvejes to tilgange:

Lovpligtige opgaver. Det gøres tydeligt i ny lovgivning at disse opgaver er

lovpligtige. Dette kan omfatte redning og frigørelse ved trafikuheld samt

fjeldredning. Politiet har fortsat den koordinerende rolle.

Aftalebaseret opgaver. Redningsberedskaberne kan lave en fælles aftale med

Grønlands Politi og sundhedsvæsenet omkring assistance omkring eftersøgning

og redning.

8.7.2 Samordnet bygdeberedskab

I mindre bygder kan der evt. etableres et samordnet beredskab mellem

redningsberedskabet og Grønlands Politi. Det kan ske ved at sammentænke og

samle ressourcerne fra politi og redningsberedskab. Konkret kan det f.eks. ske ved

at etablere en fælles stilling omkring kommunefogeden og en lokal leder af

redningsberedskabet (brandformand).

8.8 Naalakkersuisuts tilsyn med det kommunale

beredskab Naalakkersuisut fører tilsyn med redningsberedskabet og kan fastsætte nærmere

regler herom. Generelt skal tilsynet, uanset valget af model, fastholdes og evt.

udvikles ved overvågning af udvalgte nøgletal omkring materiel, dimensionering,

uddannelsesefterslæb mv.

Tilsynet kan udvides til det kommunale beredskab og beredskabsplanerne. Området

kan f.eks. evalueres ved, at der periodisk gennemføres øvelser omkring den

kommunale krisestyring. Det kan evt. ske i et øvelsessamarbejde med Grønlands

Politi og Arktisk Kommando.

Endelig skal Naalakkersuisut fortsat yde assistance til sagsbehandlingen i

kommunerne, herunder fortolkning af beredskabsloven.

46


9 Redningsberedskabet og uddannelse De lovpligtige branduddannelser skal sikre, at mandskabet har kompetencerne til at

varetage opgaverne i det kommunale redningsberedskab. I kapitlet opridses krav

og erfaringer inden for branduddannelserne. På den baggrund skitseres to

fremtidige modeller på området samt et tværgående forslag omkring

modulopbygning.

9.1 Opbygning af uddannelsen De lovpligtige branduddannelser til det kommunale redningsberedskab er

sammenfattet i Figur 9.1:

Figur 9.1: Oversigt over de

lovpligtige operationelle

branduddannelser, der indgår i

det kommunale

redningsberedskab.

Operativ Brandmandsuddannelse

Varighed

FØRSTEHJÆLP 1½ dag (12 t)

GRUNDUDDANNELSE INDSATS

10 dage (74 t)

FUNKTIONSUDDANNELSE INDSATS

20 dage (148 t)

HOLDLEDER FÆLLES DEL

10 dage (74 t)

HOLDLEDER BEREDSKABSFAGLIG DEL

10 dage (74 t)

INDSATSLEDER BEREDSKABSFAGLIG DEL

20 dage (148 t)

INDSATSLEDER TVÆRFAGLIG DEL

15 dage (111 t)

Der skelnes overordnet mellem grunduddannelsen og de videregående uddannelser.

De videregående uddannelser omfatter funktionsuddannelsen samt uddannelserne

til holdleder og indsatsleder. Hertil kommer løbende suppleringskurser.

Grunduddannelse foregår typisk lokalt, mens funktionsuddannelsen foregår

forskellige steder i Grønland. Holdledere og indsatsleder uddannes som

udgangspunkt i Danmark.

Grunduddannelserne finansieres kommunalt, men Grønlands Brandskole som

udgangspunkt finansierer de videregående uddannelser. Kommunerne har dog i

nogle tilfælde selv igangsat og betalt funktionsuddannelsen mv. Kommunerne

betaler endvidere løn og dagpenge.

47


9.2 Uddannelseskrav Brandfolk i byer og bygder skal have gennemført kursus i førstehjælp og

grunduddannelsen. Der er endvidere krav til, at brandfolk i byerne skal gennemføre

funktionsuddannelsen11. Der er dog forskellige fortolkninger i kommunerne omkring

kravet til funktionsuddannelser.

Kravet til funktionsuddannelse i byerne omfatter kun brandfolk med hjemmepligt i

nogle kommuner. Derimod kan brandfolk uden hjemmepligt nøjes med en

grunduddannelse. Brandfolk uden hjemmepligt står typisk ikke fast til rådighed for

redningsberedskabet og er dermed uden for vagtplanerne.

I bygderne har en enkelt kommune krav til, at fire brandfolk skal have en

funktionsuddannelse. Der henvises til, at dette er nødvendigt for at blive uddannet

i brug af trykluftapparater (åndedrætsbeskyttelse), som angivet i cirkulæret.

Grunduddannelsen indeholder dog undervisning omkring emnet. Det vurderes her,

at grunduddannelsen kan anvendes til udvendig slukning med trykluftsapparat via

bygningsåbninger, men ikke til røgdykning ind i bygninger. Dette vil være

tilstrækkeligt i mange bygder, men kommunerne kan frit sætte en højere standard.

9.2.1 Kompetencegivende uddannelser

Fagudvalget for Branduddannelsen har besluttet at Grønlands Brandskole skal

udbyde danske kompetencegivende branduddannelser i overensstemmelse med

Beredskabsstyrelsens uddannelsesplaner. I 2016 indgik Departementet for Natur og

Miljø en samarbejdsaftale med Beredskabsstyrelsen, der giver grønlandske

kommuner mulighed for at gøre brug af beredskabsstyrelsens uddannelser på lige

fod med danske kommuner.

Beredskabsstyrelsen angiver at uddannelserne der erhverves under

Beredskabsstyrelsens uddannelsesplaner, giver grønlændere fuld kompetence til

videreuddannelse samt aktiv virke indenfor hele rigsfællesskabet.

Før denne aftale har man haft et samarbejde med Falcks brandskole i Esbjerg og

tidligere havde man et samarbejde med Århus Brandskole og Beredskabscenter

Aalborgs Brandskole (nu NBU). Sidstnævnte havde i samarbejde med Den

Grønlandske Brandskole sammensat et uddannelsesforløb med udgangspunkt i

Beredskabsstyrelsens uddannelsesplaner, men tilrettet de grønlandske forhold.

Det betyder, at en række brandfolk har en funktionsuddannelse eller

holdlederuddannelse fra Aalborg Brandskole, der formelt ikke er

kompetencegivende i hele rigsfællesskabet. Det betyder at man f.eks. skal tage

ekstra uddannelse for at blive indsatsleder.

11 Se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 33 af 6. september 2001 om uddannelse af brandvæsenernes personale. § 10 Grunduddannelsen har til formål at give den enkelte deltager de grundlæggende færdigheder, der sætter deltageren i stand til at 1) fungere som kvalificeret hjælper på slukningstoget ved det kommunale redningsberedskab, og 2) fungere selvstændigt på slukningstoget ved redningsberedskabet i bygder. § 13. Funktionsuddannelsen, brand, har til formål at give den enkelte brandmand den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at kunne fungere selvstændigt på slukningstoget ved det kommunale redningsberedskab.

48


9.3 Status på gennemført uddannelse I det følgende opgøres i hvilket omfang, at mandskab i de kommunale

redningsberedskaber har gennemført de lovpligtige uddannelser.

For at få overblik over området er der indhentet og bearbejdet oplysninger fra

kommunerne12. For at opnå et ensartet grundlag og en praktisk afgrænsning tages

der afsæt i at:

Omfanget af mandskab, der skal undervises, fastsættes via cirkulæret om

standardudrykning og mandskabsnormering. Samlet svarer det til omkring 870

personer.

Når der mangler mandskab, dvs. ubesatte stillinger, registreres det som

brandfolk uden branduddannelse

I bygderne svarer uddannelseskravet til grunduddannelsen. Den lokale leder skal

have en funktionsuddannelse, dog ikke i de mindste bygder (grp.6).

I de videregående uddannelser skelnes der ikke mellem om de er

kompetencegivende eller ikke.

De forskellige kriterier viser, at det er komplekst at få overblik over området.

Samtidig ændrer status sig løbende på baggrund af gennemførte kurser,

fraflytninger mv. Opgørelsen kan dog samlet set giver et overordnet fingerpeg

omkring situationen i kommunerne.

Opgørelsen omfatter de primære uddannelser, mens en række områder ikke er

medtaget, herunder fjeldredning, suppleringskurser for beredskabschefer mv.

9.3.1 Status i bygderne – grunduddannelse og funktionsuddannelse

Status i bygderne for grunduddannelserne fremgår af figur 9.2.

Figur 9.2: Grunduddannelse i

bygderne fordelt på

gennemført og manglende

uddannelse.

Opgørelsen viser at mange brandfolk i bygderne mangler grunduddannelsen. Der vil

dog altid være et mindre efterslæb pga. af løbende udskiftninger. I opgørelsen

12 For Sermersooq er der taget udgangspunkt i Sektorplanen for Redningsberedskabsområdet

fra 2016, da der ikke blev fremsendt opdaterede oplysninger.

0

10

20

30

40

50

60

70

80


Grunduddannelse Mangler grunduddannelse

49


kommer omkring 30 % af efterslæbet fra ubesatte stillinger, hvor den nyansatte

typisk skal starte forfra. Kommunerne har samlet et markant efterslæb hvilket er

en stor udfordring på området.

Status i bygderne for funktionsuddannelsen fremgår af figur 9.3.

Figur 9.3:

Funktionsuddannelse i

bygderne fordelt på

gennemført og manglende

uddannelse.

Generelt viser opgørelsen, at mange brandfolk i bygderne mangler

funktionsuddannelsen. Særligt to af kommunerne har et markant efterslæb på

området og en stor udfordring omkring uddannelsen.

I praksis har hovedparten af bygderne ingen eller én funktionsuddannet brandmand.

Hvis kravet stiger fra én til fire funktionsuddannede brandmænd bliver efterslæbet

øget markant med omkring 150 brandfolk.

9.3.2 Status i byerne – grunduddannelse og funktionsuddannelse

Status i byerne for grunduddannelserne fremgår af figur 9.4.

Figur 9.4: Grunduddannelse i

byerne fordelt på gennemført

og manglende uddannelse.

Opgørelsen viser at mange brandfolk i byerne mangler grunduddannelsen. Heraf

udgør ubesatte stillinger omkring 25 % af efterslæbet. I byerne er der en større

0

2

4

6

8

10

12

14

16


Funktionsuddannelse Mangler funktionsuddannelse

0

20

40

60

80

100


Grunduddannelse Mangler grunduddannelse

50


andel af mandskabet, der har gennemført grunduddannelsen end i bygderne. Der

er dog samlet set et stort efterslæb i byerne.

Status i byerne for funktionsuddannelsen fremgår af figur 9.5.

Figur 9.5:

Funktionsuddannelse i byerne

fordelt på gennemført og

manglende uddannelse. Endvidere fremgår

manglende uddannelse for

den del af mandskabet, der

har hjemmepligt.

Generelt viser opgørelsen, at mange brandfolk i byerne mangler

funktionsuddannelsen. De ubesatte stillinger udgør omkring 20 % af efterslæbet.

Kommunerne har samlet set en markant udfordring med at sikre funktionsdannelse

af brandfolk i byerne. Samtidig har en del af brandfolkene en funktionsuddannelse,

der ikke er direkte kompetencegivende.

Billedet forbedres, hvis det forudsættes at kun brandfolk med hjemmepligt skal have

funktionsuddannelsen. Samlet set er der dog stadigvæk et væsentligt efterslæb i

flere kommuner.

Status i byerne for holdlederuddannelsen fremgår af figur 9.6.

Figur 9.6:

Holdlederuddannelse i byerne

fordelt på gennemført og

manglende uddannelse.

0

20

40

60

80


Funktionsuddannelse Mangler funktionsuddannelse

Mangler funktionsuddannelse (hjemmepligt)

0

5

10

15

20


Holdlederuddannelse Mangler holdlederuddannelse

51


Kommunerne mangler at gennemføre en del holdlederuddannelser. Omkring 40 %

af efterslæbet er ledere, der mangler at tage en holdlederuddannelse før

indsatslederuddannelsen. Kommunerne har samlet set en markant udfordring.

Status i byerne for indsatslederuddannelsen fremgår af figur 9.7.

Figur 9.7:

Indsatslederuddannelse i

byerne fordelt på gennemført

og manglende uddannelse.

Der mangler at blive gennemført indsatslederuddannelser i alle kommuner. Nogle

kommuner har markante udfordringer på området. For at kunne rekruttere

mandskab til uddannelsen skal der være uddannet nok holdledere mv. Som det

fremgik er der også her et efterslæb som gør opgaven vanskelig. En alternativ

mulighed vil være rekruttering uden for Grønland.

Der er endvidere minimuskrav om uddannelse af to indsatsleder-fly i kommunerne,

hvilket ikke er udfyldt i alle kommuner.

9.4 Erfaringer omkring uddannelse

9.4.1 Grunduddannelsen

De grundlæggende udfordringer ligger både i en stor udskiftning af brandfolk i

bygderne, samt at uddannelsesaktiviteten ikke kan følge med.

For mandskabet kan kursets varighed være en udfordring i forhold til at få

mandskabet afsted og fastholde dem på kurset. Et andet problem er, at lønnen i

forbindelse med kurser betales bagudrettet og på månedsbasis .

9.4.2 De videregående uddannelser

Grønlandske brandfolk har generelt de faglige forudsætninger for at gå ind i de

videregående uddannelser. Der kan være mindre forståelsesmæssige udfordringer

indenfor isolerede fagområder, der normalt ikke findes i Grønland. Det kan f.eks.

være indsatser i landbrugsbedrifter, toguheld, silobrand etc.

De lave beståelsesrater for de videregående uddannelser kan i høj grad tilskrives

sproglige forståelsesproblemer. Undervisningen foregår på dansk og lærebøger

samt skriftlige opgaver og prøver er udfærdiget på dansk.

0

2

4

6

8

10


Indsatslederuddannelse Mangler indsatslederuddannelse

52


Der er afprøvet forskellige tiltag for at forbedre beståelsesraten for de videregående

uddannelser. Et tiltag var at gennemføre et 10 dages suppleringskursus med en

grønlandsk følgeinstruktør og skriftlig prøve på grønlandsk. Det havde en markant

effekt, idet 7 af 8 kursister bestod. Et andet tiltag var at sammensætte kursushold,

der udelukkende bestod af grønlændere, men med dansk undervisning. Det havde

ikke en effekt på beståelsesraten.

Rent økonomisk indebærer de videregående branduddannelser i Danmark større

rejseomkostninger. Derimod er udgifterne til ophold og kost lavere end i Grønland.

Dermed ser det ud til, at de økonomiske forskelle mellem uddannelse afholdt i

Grønland og Danmark til dels udligner sig.

I det følgende opstilles to bud på fremtidige modeller for branduddannelserne. Hertil

kommer et tværgående forslag omkring en modulopbygget uddannelse.

9.5 Model 1 – Tilpasset kompetencegivende

branduddannelse Modellen er en tilpasning af den nuværende struktur. Der er dermed tale om en

kompetencegivende uddannelse, der følger Beredskabsstyrelsens

uddannelsesstruktur. Den tilpassede model fremgår af nedenstående figur 9.8.

Figur 9.8: Figuren viser en

tilpasset model af den

nuværende

uddannelsesstruktur

Generelt er det målet, at grønlandske instruktører og kursusansvarlige skal varetage

en væsentlig del af undervisningen på grønlandsk i Grønland. Det sker allerede i

forbindelse med grunduddannelsen samt til dels funktionsuddannelsen.

Holdlederuddannelsen skal som noget nyt gennemføres i Grønland med en

grønlandsk kursusansvarlig og i vidt muligt omfang med grønlandske instruktører.

For at sikre den nødvendige kursuskapacitet kan det fortsat være nødvendigt at

anvende kurser i Danmark.

53


Indsatslederuddannelser skal fortsat afholdes i Danmark. Det er forholdsvis få

personer, der skal uddannes og samtidig er uddannelsen meget specialiseret.

Ved uddannelser der afholdes i Danmark skal der være grønlandske

følgeinstruktører, der understøtter kursisterne.

Undervisningsmaterialet vil generelt fortsat være på dansk. Det vil være

ressourcekrævende og en sproglig udfordring at udforme materielet på grønlandsk.

Samlet set vil modellen kræve en indsats omkring etablering af

holdlederuddannelsen i Grønland. Der er allerede planer på området, som skal

bearbejdes yderligere. Generelt falder modellen godt sammen med den nuværende

linje omkring branduddannelserne. Det vil samtidig understøtte en højere

beståelsesrate.

9.6 Model 2 – Grønlandsk branduddannelse I modellen tager branduddannelserne i høj grad udgangspunkt i grønlandske

forhold. Uddannelserne følger dermed ikke nødvendigvis Beredskabsstyrelsens

anvisninger og dermed ikke direkte kompetencegivende. Modellen fremgår af

nedenstående figur 9.9.

Figur 9.9. Figuren viser en

model med en grønlandsk

branduddannelse.

Til og med holdlederuddannelsen skal uddannelsen varetages af grønlandske

instruktører efter grønlandske undervisningsplaner.

Undervisningsmaterialet skal i det omfang, at der er muligt udformes på grønlandsk.

Det vil være dog ressourcekrævende og en sproglig udfordring at udforme hele

54


materialet på grønlandsk. Det handler bl.a. om at kombinere danske fagudtryk med

en grønlandsk tekst.

Indsatslederuddannelser skal fortsat afholdes i Danmark. Det er forholdsvis få

personer, der skal uddannes og samtidig er uddannelsen meget specialiseret. Der

vil derfor være behov for at indføre en overgangsuddannelse, som kan klargøre

holdledere til Beredskabsstyrelsens kompetencegivende uddannelsesniveau.

Den foreslåede overgangsuddannelse kan bestå af eksempelvis et

opgraderingsmodul samt det kompetencegivende kursus ”Holdleder som teknisk

leder”, der hver er af 1 uges varighed. Fordelen er at kursisten også tilegner sig

forudsætninger for at tage uddannelsen Indsatsleder-Fly.

Både overgangsuddannelsen og indsatslederuddannelse skal understøttes af

grønlandske følgeinstruktører.

Modellen medfører et skifte i forhold til den nuværende linje omkring

branduddannelserne. Modellen vil kræve en omfattende indsats omkring planer,

materialer, uddannelse af instruktører og etablering af holdlederuddannelsen i

Grønland. Det vil være en udfordring at sikre, at der er nok grønlandske instruktører

mv. Modellen vil understøtte en højere beståelsesrate.

9.7 Moduluddannelse Det kan overvejes at opsplitte kurserne til korterevarende moduler for at imødegå

nogle udfordringerne ved den nuværende uddannelsesstruktur. Modellen vil mere

attraktiv for nogen, idet der bliver et kortere fravær fra familie, arbejde mv.

Modellen er kendt fra andre uddannelsesområder, hvor man tilegner sig viden ved

gennemførelse af en række delmål (kursusmoduler). Når man er igennem alle de

krævede moduler, kan man erhverve et certifikat på den samlede uddannelse. Man

skal dog være opmærksom på at denne model bedst egner sig til lokalt afviklede

kurser, hvor kurset ikke medfører rejseaktivitet i nævneværdig grad.

En modulær sammensætning af grunduddannelsens delelementer kan eksempelvis

se ud som illustreret i figur 9.10 med moduler af 1-2 dages varighed fordelt over 6

kursusmoduler.

Enkelte kommuner har ytret ønske om en friere sammensætning af moduler af

grunduddannelserne for bygderne. Det betyder, at man f.eks. kan vælge at stille

krav om færre moduler.

Modellen vil kræve yderligere planlægningsarbejde, når en uddannelse deles op.

Rejseomkostninger vil forøges afhængigt af uddannelsen. På den anden side

vurderes frafaldet at blive mindre og det vil være nemmere at få mandskab sendt

afsted.

55


Figur 9.10 Model for en modulopbygget

grunduddannelse

9.8 Samlet vurdering af modeller Det er vurderingen, at model 1 – tilpasset kompetencegivende branduddannelse,

ligger i forlængelse af den eksisterende praksis. Det vil derfor være den mest

oplagte og realistiske model at arbejde videre med.

Model 2 – Grønlandsk branduddannelse vil være en model, der evt. kan arbejdes

henimod på sigt. Det vil dog kræve at den nødvendige kapacitet er opbygget i

redningsberedskabet.

Moduluddannelserne vil være relevant at tage op i den videre udvikling af

uddannelserne i Grønland. Dette er et værktøj, der kan være med til at nedbringe

efterslæbet på branduddannelserne.

9.9 Grønlands Brandskole og fagudvalget Fagudvalget for branduddannelsen sikrer, at branduddannelserne er tilpasset de

lokale forhold og at det faglige niveau er relevant og tilstrækkeligt højt. Fagudvalget

indstiller efter vurdering af behovet, hvilke videregående uddannelser, der skal

igangsættes.

Grønlands Brandskole fungerer som sekretariat og administrerer de videregående

uddannelser i samarbejde med kommunerne. Grønlands Brandskole er placeret

under Jern og metalskolen i Nuuk. Der modtages hvert år midler fra finansloven.

Det er beredskabschefen i kommunen, der skal udarbejde en opgørelse af

uddannelsesbehovet i kommunen og tilmelde beredskabspersonellet på de relevante

kurser.

Der har i en periode været problemer med at sikre en balance mellem udbud og

efterspørgsel samt kommunikation herom. Endvidere er kurserne ikke blevet udbudt

56


i god tid. Det kan på den baggrund konstateres, at flere kommuner selv har taget

initiativ til kurser.

Der er nu strammet op på brandskolens planlægning på området. Der er dog stadig

behov for en langsigtet afvikling af uddannelsesefterslæbet for de videregående

uddannelser. Dette kræver langtidsplanlægning, samt bedre balance mellem

bevillingerne til videregående uddannelser og behovet i kommunerne. Endvidere

skal der sikres en effektiv kommunikation mellem alle parter.

Brandskolen er som institution vigtig for en effektiv afvikling af kurser samt

udvikling af branduddannelserne. Brandskolen er placeret på Jern- og metalskolen

og indgår dermed i erhvervsskolesystemet. Normeringen er en halvtidsstilling. For

at sikre en attraktiv stilling kan det overvejes at etablere en heltidsstilling samt sikre

en placering i et beredskabsfagligt miljø uden for Jern- og Metalskolen. Her vil der

kunne suppleres med andre fagrelevante opgaver.

9.10 Andre forhold omkring uddannelse og træning En række andre forhold kan udvikles på uddannelsesområdet:

Øvelsesfaciliteter. For at styrke branduddannelserne i Grønland kan der være

behov at udvikle øvelsesfaciliteterne yderligere. Der kan evt. etableres et

samarbejde med Mittarfeqarfiit. Endvidere bør de miljømæssige forhold omkring

faciliteterne bringes i orden.

Samspil med lufthavnsberedskabets uddannelser. Der kan overvejes

opgraderingskurser, der sikrer at brandfolk i flyberedskabet opnår det krævede

uddannelsesniveau hos det kommunale redningsberedskab og omvendt. Det

gælder f.eks. funktionsuddannede brandfolk og ”Brandmand Fly”

Øvelsesaktiviteter omkring beredskabsplan. Der er som angivet behov for

løbende øvelsesaktiviteter, som omfatter alle relevante kommunale sektorer i

beredskabsplanen. Samtidig er det relevant at samarbejde med Arktisk

Kommando og Politiet på området. Kommunerne skal indgå aktivt i

planlægningen af øvelse og ikke blot være deltagere.

Samspil med forsvarets eventuelle nye uddannelse for frivillige. Forsvarets

eventuelle beredskabsuddannelse kan omfatte uddannelsesmoduler, der er

samordnet med branduddannelserne. Det kan f.eks. være førstehjælpskursus og

moduler fra grunduddannelsen. Der kan evt. overvejes et fælles

introduktionsforløb for alle frivillige i Grønland

57


10 Katastrofer og store komplekse ulykker I det følgende vurderes det kommunale beredskabs muligheder for at håndtere

katastrofer eller store komplekse ulykker. Det sker ved en gennemgang af 4

udvalgte typer af katastrofer/store ulykker. Heri indgår en udvalgt case.

10.1 Naturbrande Naturbrande opstår typisk i vegetation eller tørvelag i tørre perioder. Årsagen til

brand er ofte menneskelig aktivitet og uforsigtighed, samt i nogle tilfælde

lynnedslag.

Der er ikke krav om slukning af en naturbrand. Behovet for at slukke en naturbrand

skal vurderes i forhold til, om der er risiko for mennesker, dyr eller værdier.

Vælger en kommune at gøre en indsats, udgør naturbrande ofte en logistisk

udfordring. De opstår sjældent tæt på byer og bygder, hvor beredskabsmateriel og

-mandskab er placeret. Branden har derfor ofte lang tid til at brede sig, idet

mandskab og materiel først skal transporteres til brandområdet. Det kan ske via

skib og til fods eller alternativt via helikopter.

Indsatsens succes er bl.a. afhængig af, at der er vand tilgængeligt tæt på branden,

mulighed for at inddæmme ilden og tilstrækkeligt med mandskab og materiel

(pumper, slanger, generatorer, brændstof mm.).

10.1.1 Case: Nassuttooq (2017)

Qaasuitsup Kommunia modtog d. 31. juli 2017 en anmeldelse fra en pilot om en

naturbrand øst for Attu. Qaasuitsup Kommunia indkaldte herefter til et kommunalt

krisemøde.

Efterfølgende blev der indkaldt til møde hos Grønlands Beredskabs Stab (GBS) efter

anmodning fra Qaasuitsup Kommunia. Mødet blev afholdt d. 3. august 2017 med en

række parter. Konklusionen fra mødet var, at branden ikke var til fare for

mennesker, dyr eller værdier.

Figur 10.1: Billede fra naturbrand. Foto: Arktisk

Kommando

58


Herefter fik Qaasuitsup Kommunia og Qeqqata Kommunia aktiveret Grønlands

beredskabskommission, hvor der blev afholdt møde d. 4. august 2017.

Beredskabskommissionen vurderede ligeledes, at det ikke var en katastrofe, hvilket

betød at Naalakkersuisut ikke ville yde assistance.

Qaasuitsup Kommunia valgte alligevel at påbegynde indsats den 12. august. Dette

skete bl.a. på baggrund af en politisk prioritering, hvor borgerønsker blev

imødekommet.

Det vurderes at ca. 15 km2 blev berørt af branden. Det er den største udbredelse af

en naturbrand, der er kendskab til. Naturinstituttet vurderede i forbindelse med

branden, at området formodentlig rummer mange rensdyr, da det er populært

blandt fangere, men at rensdyrene trækker væk fra branden. Det kan dog tage

mange år før vegetationen i området er genoprettet.

Der blev ikke registreret tilskadekomne eller tab af værdier i forbindelse med

branden. Prisen for indsatsen er ikke opgjort.

10.1.2 Det kommunale beredskabs indsats i casen

Afstanden til nærmeste by (Aasisaat) var 107 km i luftlinje. Branden blev slukket af

redningsberedskabets indsats samt af regn. Beredskabet mødte udfordringer både

omkring logistik, drift af materiel og med at skaffe tilstrækkeligt uddannet personel

til opgaven. Udstyr og brandfolk blev fløjet til området med helikopter på grund af

afstanden.

Der skulle opbygges en lejr, og mandskabet skulle udskiftes med mellemrum.

Materiellet skulle bæres rundt i terrænet og beredskabet måtte afvente, at branden

nåede områder, hvor der var vand og mulighed for at bekæmpe ilden. Det skete

bl.a. med etablering af brandbælter.

Der arbejdede 2 hold á 6 personer med at slukke branden. For ikke at sænke

beredskabsniveauet i byer og bygder blev der anvendt brandfolk og materiel fra

flere steder i kommunen. Der blev desuden anvendt frivillige fra den kommunale

materielgård, der ikke normalt er en del af brandberedskabet.

Der var flere naturbrande i gang på samme tid i kommunen, og nabokommunen

Qeqqeta havde selv naturbrande at kæmpe med på samme tidspunkt. Der kunne

derfor ikke rekvireres hjælp herfra.

10.1.3 Fokuspunkter omkring naturbrande

Naturbrande i det åbne land udgør generelt en stor udfordring mht. mandskab,

materiel og logistik. Derfor bør det nøje vurderes, hvornår en indsats igangsættes.

Dette bør bygge på en vurdering af risikoen for mennesker, dyr og værdier.

Casen viser, at risikovurderingen og beslutningsprocessen omkring naturbrande kan

være en udfordring. I beslutningsprocessen indgår både brandfaglige hensyn såvel

som forskellige lokale interesser. Der kan derfor være et lokalt ønske om en indsats,

uanset om risikovurderingen i Grønlands Beredskabskommission er anderledes.

Det kan på den baggrund være relevant at forbedre det generelle

beslutningsgrundlag omkring naturbrande. Det gælder særligt i forhold til brande i

jagtområder, hvor vigtige forhold bl.a. er:

59


Hvilke langsigtede konsekvenser har naturbrand for naturen og dyrebestanden?

Hvordan rammes fangere økonomisk, hvis der er naturbrand i et jagtområde?

Hvad er udgifterne til en indsats holdt op imod de afledte konsekvenser.

Det kan overvejes at nedsætte et fagligt råd med relevante aktører, herunder f.eks.

Naturinstituttet. Det faglige råd kan udarbejde et notat/kort vejledning på området

og evt. stå til rådighed med konkrete vurderinger. Der kan på den baggrund evt.

udpeges områder, hvor indsatser er særlig relevante.

I kommunerne kan den eksterne kommunikation omkring naturbrande med fordel

styrkes. Ved åben kommunikation til borgere opnås der større tryghed og mindre

pres på politikere. Borgere spiller i dag en aktiv rolle via de sociale medier.

Redningsberedskabernes materiel kan tilpasses, så indsatsen lettes. I Avannaatta

Kommune er der på baggrund af branden indkøbt ekstra pumper, der kan tilsluttes

bærbare benzintanke for længere drift, sprinklere på 3-fod, lettere brandslanger (D-

slanger) og opbygget udstyrskasser, som er klar til indsats.

Redningsberedskabet er dog stadig grundlæggende nødt til at afvente branden på

steder, hvorfra ilden kan bekæmpes. Hvis naturbrande i det åbne land skal

bekæmpes på stedet kræves deciderede brandslukningsfly eller helikoptere. Dette

vil typisk være forbundet med store omkostninger. Internationale

samarbejdsmuligheder på området er angivet i kapitel 11. Endvidere kan Air

Greenlands helikoptere evt. bringes i spil.

Beredskabsplanlægning i kommunerne kan styrke muligheden for en effektiv indsats

omkring naturbrande. Der kan bl.a. omfatte mulighederne for at indsætte andre

frivillige. Dette kan være et muligt samarbejdsfelt med Arktisk Kommando.

Herudover er der igangsat et samarbejde med DMI omkring styrkede vejrudsigter,

som vil kunne understøtte beslutningsprocessen og slukningsindsatsen.

10.2 Tsunami og oversvømmelser Tsunamier er bølger, der kan udgøre et alvorligt faremoment langs kyststrækninger.

Tsunamier er lange bølger, der ved kontakt med kyster kan skabe bølger med stor

højde (>30 m) og dermed skabe stor ødelæggelse, der hvor de rammer. Tsunamier

kan udløses af kraftige jordskælv, vulkansk aktivitet eller af fjeldskred.

Fjeldskred kan forekomme alle steder hvor terrænet har en vis stejlhed.

Grundfjeldets gnejser og granitter, som udgør store dele af Grønland, er dog i

praksis yderst solide og skrider meget sjældent. Men regionen fra Disko over

Nuussuaq til Svartenhuk Halvø har en geologisk set stor hyppighed af fjeldskred,

hvilket dog ikke skal forstås som stor hyppighed i et normal tidsperspektiv.

GEUS har kendskab til flere tsunamier i Grønland, der alle er opstået som følge af

fjeldskred. Det omfatter bl.a. et skred omkring Paattut på sydsiden af Nuussuaq-

halvøen i 2000, der forårsagede store ødelæggelser i den forladte kulmineby

Qullissat. Endvidere skete der et fjeldskred ved Nuugaatsiaq nær Uummannaq i

2017, der på tragisk vis kostede 4 menneskeliv.

10.2.1 Case: Nuugaatsiaq og Illorsuit (2017)

Lørdag aften den 17. juni 2017 kl. ca. 21.30 skete der et stort fjeldskred ved Karrat

Fjord i Uummannaq-området. Fjeldskredet forårsagede en tsunami, der omkring kl.

60


21.48 ramte bygderne Nuugaatsiaq og Illorsuit. Begge steder skyllede bølgerne ind

over dele af bygderne i en længere periode og forårsagede store materielle

ødelæggelser. Ni blev kvæstet og 4 omkom på tragisk vis i Nuugaatsiaq.

Beboerne i Nuugaatsiaq blev søndag efterfølgende evakueret med helikoptere til

inspektionsskibet Vædderen, der nåede frem til området i løbet af søndagen. Søndag

aften blev det konstateret, at der var risiko for yderligere skred og borgerne i

Illorsuit og Niaqornat blev ligeledes evakueret til bl.a. Uummannaq. I den samlede

evakuering deltog helikoptere fra Air Greenland og Arktisk Kommando samt

inspektionsskibene Vædderen og Ejnar Mikkelsen.

Efter vurderinger fra Beredskabskommissionen kunne beboerne i Niaqornat vende

tilbage, mens Nuugaatsiaq og Illorsuit forsat er ubeboede på grund af risikoen for

nye fjeldskred.

I forbindelse med ulykken var der et bredt samarbejde på tværs af forskellige

myndigheder. Grønlands Beredskabskommission blev indkaldt med henblik på at

sikre en overordnet tværgående krisestyring på tværs af grønlandske aktører og

rigsmyndigheder. Den operative katastrofeindsats blev ledet af politiet via

Grønlands Beredskabstab.

Figur 10.2: Indsats fra vandsiden. Foto: Arktisk

Kommando

10.2.2 Det kommunale beredskabs indsats i casen

Redningsberedskabet i Uummannaq blev alarmeret af politiet lørdag kl. ca. 22.20.

Redningsberedskabet skulle i første omgang evakuere kystlinjen ved Uummannaq,

da man også frygtede en tsunami her. Senere på aftenen blev der sendt både afsted

med brandfolk til både Illorsuit og Nuugaatsiaq, hvoraf den ene dog blev kaldt

tilbage. Efterfølgende blev brandfolk fløjet ind sammen med mandskab fra politi og

sundhedssektoren, hvor man indgik i en samlet opgaveløsning.

Husene blev tjekket for efterladte, savnede personer blev eftersøgt langs kysten ved

Nuugaatsiaq og beboerne blev evakueret. Redningsberedskabet forlod Nuugaatsiaq

kl. 10 om søndagen. Efterfølgende assisterede redningsberedskabet med at:

hente hunde i de ramte bygder i perioden 22.-25. juni.

sikre skadede huse i de to bygder i perioden fra 3.-8. august

hente materielle værdier fra de 2 bygder i perioden den 10.-14 august

opsætte advarselsskilte i Illorsuit og Nuugaatsiaq

https://www.google.dk/url?sa=i&source=images&cd=&ved=2ahUKEwiuy4XHiKbbAhVEhqQKHUh6DS8QjRx6BAgBEAU&url=https://knr.gl/en/node/200879&psig=AOvVaw0msuW_hQFhhv59OMFoTapp&ust=1527516347788742

61


For at opretholde beredskabet i Uummannaq under hjælpearbejdet, blev der lånt

brandfolk i bl.a. Aasiaat og Qasigiannguit.

Det overordnede kommunale beredskab stod for registrering og genhusning fra

evakuerede bygder i bl.a. Uummannaq med assistance fra redningsberedskabet.

Den kommunale indsats var båret af, at enkelte ledere i forvaltningen gik forrest

med henblik på at få etableret indkvartering og genhusning.

10.2.3 Fokuspunkter omkring tsunamier og oversvømmelser

Ved katastrofer som tsunamierne er det afgørende, at alle relevante ressourcer

aktiveres. De kommunale beredskaber har og skal ikke have ressourcerne til at klare

dette alene.

I forhold til kommunernes krisestyring er det vigtigt, at der ligger en

beredskabsplan, der er øvet i praksis. Alternativt bliver indsatsen meget afhængig

af personligt initiativ i den kommunale forvaltning.

Samtidig skal der sikres et minimum af materiel, f.eks. i form af generatorer med

en vis kapacitet og adgang til batteridrevet værktøj. Hertil kommer akut adgang til

en vis mængde madrasser og sengetøj.

Det kan endvidere konstateres, at tilfældigheder også spiller ind. Ved katastrofen i

Karatfjorden var det bl.a. muligt at få inspektionsskibet Vædderen frem inden for et

døgn.

Der er igangsat en samlet screening af risikoområder for fjeldskred under GEUS (De

Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland). Den forventes

færdig i løbet af 2018 og vil tydeliggøre, hvor der særligt er behov for en målrettet


10.3 Større miljøuheld med oliespild på land Der importeres, opbevares og håndteres årligt ca. 250 millioner liter olie. Det er

overvejende lette olier som gasolie, benzin og jetfuel. Det meste af olien går i

gennem et af Polaroils 70 distributionsanlæg. Nukissiorfiit har også større olielagre

i forbindelse med drift af el- og varmeværker, lige som mange virksomheder og

private har olietanke bl.a. i forbindelse med oliefyr.

Der sker jævnligt oliespild. Størrelsen af spild er meget varierende – fra få liter til

flere hundrede kubikmeter olie. Årsagerne til spild kan være svigt i materiel – f.eks.

utætte rør eller tanke. Det kan også være menneskelige fejl som manglende

overvågning i forbindelse med brændstofoverførsel eller påkørsel af tanke/rør.

Konsekvensen af et oliespild på land kan være, at der sker sundhedsskadelig

afdampning til indeklimaet eller forurening af jorden, der påvirker vegetationen eller

gør jorden sundhedsskadelig. Hvis et oliespild kommer ud i vandmiljøet, kan det

påvirke fødekæden negativt og udgøre en trussel mod fugle mv.

På land har det kommunale redningsberedskab ansvaret for at lave indsats i

forbindelse med oliespild. Ved oliespild i havet har Naalakkersuisut ansvaret for at

håndtere det inden for 3-sømilegrænsen, hvilket varetages med

redningsberedskaberne som entreprenør. Uden for 3-sømilegrænsen er det dansk

ansvarsområde i form af Arktisk Kommando. Ved større forureninger bistår Arktisk

Kommando også i de kystnære områder.

62


10.3.1 Case: Oliespild i Nuuk (2008)

Den 25. november 2008 ved 15-tiden skete der en overfyldning af en opretstående

gasolietank på Polaroils anlæg i Nuuk. Overfyldningen skete i forbindelse med

indpumpning af olie fra et tankskib.

Det samlede spild blev opgjort til ca. 290.000 l. Det meste af den spildte olie blev

tilbageholdt af muren i den betontankgård som olietanken står i. Derfor lykkedes

det at overføre 230.000 l fra tankgården til en anden tank.

Ca. 60.000 l slap ud af tankgården - dels gennem en åbentstående drænventil, dels

løb en mindre del over muren i tankgården, der var snefyldt.

Figur 10.3: Polarolis anlæg i

Nuuk. Foto: Leiff Josefsen

10.3.2 Redningsberedskabets indsats i casen

Redningsberedskabet blev tilkaldt og bidrog til opsamling af olien. Polaroil overtog

hurtigt selv oprydningen på land, da hovedparten af oliespildet var indenfor deres

eget hegn. Ca. 30.000 l blev opsamlet via forurenet sne og jord og de resterende

30.000 l vurderes dels fordampet, dels gået i fjorden.

Sne, is, mørke og vejrlig vanskeliggjorde indsatsen. Det betød bl.a. at

redningsberedskabet af hensyn til sikkerheden ikke fik lagt flydespærre ud i vandet

for at inddæmme forureningen.

Muren i tankgården blev efterfølgende forhøjet og der kom nye procedurer for

indpumpning af olie.

10.3.3 Fokuspunkter omkring større miljøuheld med oliespild

Casen viser hvor afgørende det er, at virksomheder har de forebyggende

foranstaltninger på plads. Det er vigtigt, at myndighedernes krav og tilsyn er med

til at sikre dette.

63


Polaroil gennemfører nu ca. hvert andet år en øvelse omkring uheld, hvor

driftsansvarlige fra hele Grønland er inviteret. Det lokale kommunale

redningsberedskab inviteres også med, hvilket er et godt eksempel på samarbejde.

Generelt er udstyr til bekæmpelse af oliespild på land primært til rådighed i de større

byer. Det er dog ikke i mængder, der kan klare større spild. Man har dog samtidig

typisk kendskab til, hvor der kan skaffes ekstra materiel og opsamlingskapacitet.

Der skal benyttes gnistfrit udstyr, hvilket kan være et problem at skaffe akut.

Det kommunale redningsberedskab bekæmper oliespild i vandet efter aftale med

Naalakkersuisut. Hvis et oliespild breder sig til vandet kan der udføres en indsats i

de 12 byer, hvor Naalakkersuisut har placeret udstyr, herunder bl.a. flydespærre.

Udstyret har begrænsninger, f.eks. med hensyn til bølgehøjde, og er således

overvejende til brug i havne eller i roligt vand.

10.4 Eksplosion og brand i tankanlæg Der foregår sprængningsarbejder i forbindelse med byggemodning, minedrift mv.

Ukontrollerede eksplosioner er derimod uventede og kan forårsage stor

ødelæggelse. Tidligere ukontrollerede eksplosionsbegivenheder er f.eks.

gaseksplosionsulykken i Blok 5 i Nuuk den 14. marts 1970, der kostede 10

mennesker livet, eller tanken, der eksploderede i Paamiut i 2003.

10.4.1 Case: Eksploderende tank i Paamiut (2003)

Den 19. juni 2003 blev der udført en planlagt renoveringsopgave på Polaroils

tankanlæg i Nuuk. I forbindelse med opgaven skulle lagertanken med benzin

tømmes. Der blev som foreskrevet anvendt en gnistfri pumpe til tømningen, men

denne brød imidlertid sammen.

En ny pumpe blev rekvireret ude i byen og arbejdet med tømning forsatte. Selv om

erstatningspumpen lignede den forrige, var den ikke gnistfri. Benzindampe i tanken

blev antændt. Dette medførte en brand inde i tanken.

10.4.2 Redningsberedskabets indsats i casen

Redningsberedskabet ankom hurtigt til tankanlægget. Der blev påbegyndt en

nedkøling af nabotankene for at begrænse risikoen for at branden bredte sig. På et

tidspunkt blev der rettet en vandstråle mod den brændende tank. Tanken

eksploderede herefter med stor kraft og lettede fra fundamentet. Det er vurderet,

at der var 7.000-8.000 l benzin tilbage i tanken på det tidspunkt.

Ved et utroligt held kom ingen alvorligt til skade ved eksplosionen. Der blev

foretaget en efterslukning, og Polaroil ryddede efterfølgende selv op.

10.4.3 Fokuspunkter omkring eksplosion og brand i tankanlæg

En brand i et tankanlæg med efterfølgende eksplosion kan udvikle sig til en

katastrofe. Det er afgørende med passende forebyggende foranstaltninger, hvilket

myndighedernes krav og tilsyn kan bidrage til. Ældre tankanlæg kan her have lavere

standarder i forhold til afstandskrav mv.

I casen blev redningsberedskabet sat til at bekæmpe en større brand i et tankanlæg,

hvilket forekommer sjældent. Mandskabet havde derfor sandsynligvis begrænset

erfaring på området.

64


Samtidig anvendte redningsberedskabet eget standardmateriel. Lufthavnene har

velegnede brandslukningskøretøjer, der kan sprøjte store mængder vand og skum

fra lang afstand. Paamiut fik dog først i 2007 sin egen lufthavn med tilhørende

lufthavnsberedskab

Håndteringen af sjældne hændelser som brand i lagertanke kan styrkes ved

udarbejdelse og træning af beredskabsplaner. Samtidig kan det sikre en effektiv

inddragelse af andre aktører som lufthavnsberedskabet.

10.5 Fokus på beredskabsplanlægning Generelt peger gennemgangen af de udvalgte områder på, at en effektiv krisestyring

og beredskabsplanlægning er afgørende for håndtering af katastrofer og store

krævende ulykker. Derudover spiller vejr, geografi og eksterne forhold også en

vigtig rolle.

Beredskabsplanen skal sikre samarbejdet mellem relevante kommunale sektorer og

samspillet med eksterne aktører som politi og forsvaret. Et fokuspunkt er bl.a.

kapaciteten til at flytte folk med skibe, fly eller helikopter.

Endvidere skal beredskabsplanlægningen tage afsæt i et godt beskrevet grundlag.

Det vil foreligge for tsunamier i løbet af 2018, mens der kan være behov for at

forbedre grundlag om naturbrand.

10.6 Samspil omkring det frivillige beredskab Hvis der etableres et nyt frivilligt beredskab under Arktisk Kommando bør det

tænkes i samspil med de øvrige beredskaber. Det betyder bl.a. at det nye beredskab

skal kunne assistere ved katastrofe og store komplekse ulykker.

En mere vidtgående model vil være, at frivillige i beredskabet i Grønland tænkes

sammen. Det kan være i form af et fælles indslusnings- og uddannelsesforløb med

efterfølgende specialisering i de forskellige retninger. Det kan også være i form af

en fælles frivillige organisation, der kan bidrage ved katastrofer mv.

65


11 Internationale erfaringer og muligheder Redningsberedskabet kan hente nyttige erfaringer og etablere mulige samarbejder

ved at se udover landets grænser. I det følgende ses på erfaringer fra Canada og

Norge samt på mulighederne for samarbejde med frivillige organisationer, militær,

internationale netværk mv.

11.1 Beredskabet i Canada, Nunavut Canada består af 10 provinser og tre territorier. Nunavut er det største og nordligste

territorie i Canada. Territoriet har mange fællestræk med Grønland med hensyn til

klima og befolkning.

Territorierne tildeles beføjelser fra den føderale regering. Nunavut har en regering,

der administrativt er opdelt i tre regioner. Endvidere er der i hvert lokalsamfund en

form for kommunalt styre, der dog har en anden udformning end i Grønland.

Politikkerne vælges f.eks. som enkeltpersoner uden tilknytning til et parti.

Lokalsamfundene består af 25 byer og bygder, hvor Iqaluit er hovedstaden og den

største by med knap 8000 indbyggere. De øvrige byer og bygder har alle under

3000 indbyggere.

De lokale redningsberedskaber i Nunavut er tilknyttet lokalsamfundene. I Iqaluit er

redningsberedskab, ambulancer og vagtcentral lagt sammen. Brandstationen har

frivillige brandfolk, men også fastansatte medarbejdere, der fungerer som brandfolk

og ambulanceførere.

Territoriets regering har en brandchef og en stab, der arbejder med

brandforebyggelse, herunder i bygninger. Samtidig finansierer regeringen

udskiftningen af brandkøretøjer hos de lokale redningsberedskaber, hvilket sker ud

fra en langsigtet plan.

Regeringen støtter op omkring uddannelsen af lokale brandfolk og

uddannelsesinstruktører. Det sker via The Nunavut Municipal Training Organization

(MTO), som er en non-profit organisation, som er et partnerskab mellem regeringen

og foreningen for kommunalt ansatte.

Regeringen i territoriet har endvidere en organisation for kriseledelse.

Organisationen varetager bl.a. udvikling af egne beredskabsplaner og rådgivning til

lokalsamfundene omkring udvikling af egne planer. Kommunerne skal i den

forbindelse udpege en koordinator omkring beredskabsplaner.

Generelt lader det til at territoriets regering spiller en større rolle omkring

forebyggelse, finansiering af køretøjer mv. Det afspejler sandsynligvis også de

forskelle, der er i den administrative struktur.

11.2 Beredskabet omkring naturbrande i Canada Den føderale regering i Canada har et større overvågningsprogram omkring

naturbrande. Den føderale regerings kortlægning viser, hvilken risiko der er for

naturbrande i de forskellige dele af landet.

I de enkelte provinser og territorier er der typisk opbygget særlige beredskaber

omkring naturbrande. I Nunavut er der et begrænset antal naturbrande og derfor

intet selvstændigt beredskab på området.

66


Der bruges forskellige ressourcer i bekæmpelsen af naturbrand, f.eks. helikoptere

og fly. I provinsen Newfoundland and Labrador har man f.eks. fem fly til

brandbekæmpelse (CL-415 Air Tankers). Der er endvidere fordelt mandskab og

udstyr på 24 depoter i provinsen. Fra grønlandsk side kan man evt. undersøge

muligheder for leje af fly fra en af de østlige provinser.

En anden ressource er de frivillige Canadian Rangers, som er en reservestyrke i det

canadiske forsvar. Udover patruljeringsopgaver assisterer man ved naturbrande,

eftersøgning og redning m.v. Erfaringer omkring reservestyrken kan evt. inddrages

i Forsvarets arbejde med frivillige i Grønland.

11.3 Redningsberedskabet i Norge De norske kommuner har ansvar for redningsberedskabet såvel som egne

beredskabsplaner. Norge har 422 kommuner, som er meget forskellige i størrelse

og areal.

Redningsberedskabet i kommunerne fastlægges ud fra faste minimumskrav samt

en risikobaseret dimensionering13. Der skal udarbejdes risiko- og

sårbarhedsanalyser i hver kommune, som understøtter beredskabsplanen og

dimensionering af redningsberedskabet. Vigtige krav for en kommune er bl.a.:

Redningsberedskabet skal bestå af mindst 16 personer, hvoraf 4 skal være

holdledere. Hertil kommer en brandchef og dennes stedfortræder.

I bebyggelser med 3.000 til 50.000 indbyggere skal der være mindst et vagthold

på 4 til den første indsats.

Der skal samlet indgå en styrke på 12-14 brandfolk i indsatsen indenfor 10-15

minutter efter førsteindsatsen er startet.

I de enkelte byer/bygder er minimumskravet til mandskab at:

Indtil 3000 indbyggere: Deltidspersonale uden en vagtordning

Med 3000-8000: Deltidspersonale i en vagtordning

Med 8.000-20.000 indbyggere: Fastansat personale inden for normal arbejdstid.

Deltidspersonale i en vagtordning uden for normal arbejdstid.

Hvis reglerne skulle overføres til Grønland vil det svare til, at der skal være 16

brandfolk i hver by/bygd pga. de store afstande. I Nuuk skal der være fastansatte

brandmænd inden for normal arbejdstid. Den risikobaseret dimensionering vil bl.a.

betyde ekstra materiel i form af stigevogn til højderedning og tankbil til

vandforsyning i nogle byer.

Svalbard er den del af Norge, der har flest fællestræk med Grønland. Svalbard har

en særlig administrativ status med egen guvernør. Den største by er Longyearbyen

med omkring 2.000 indbyggere. Derudover er der få mindre bebyggelser.

Lokalstyret i Longyearbyen er forpligtet til at lave en beredskabsplan ligesom

kommunerne. Redningsberedskabet for øen er derimod styret efter en særlig

forordning af ældre dato. Dette kan dog blive ændret i de kommende år.

13 Se Veiledning til forskrift om organisering og dimensjonering av brannvesen, 2002, Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap.

67


Redningsberedskabet i Longyearbyen har 3 fastansatte ledere og 21 deltidsansatte

brandmænd, herunder 5 holdledere. Endvidere har man ambulancetjenesten.

I en evaluering peges på, at omkostningerne for redningsberedskabet på øen er

langt over gennemsnittet på fastlandet i Norge14. Dette skyldes primært høje

lønomkostningerne pga. relativt mange ansatte. Det angives endvidere, at der evt.

kan reduceres nogle stillinger. Samtidig peges der dog på, at man som ø er i en

særlig sårbar situation uden ”nabokommune”.

Den norske model med kombination af minimumskrav og en form for risikobaseret

dimensionering er også interessant i en grønlandsk sammenhæng.

11.4 Strukturreformer i Danmark og Skotland I 2013 gennemførte Skotland en omfattende reform, der både omfattede

beredskabet og politiet. Reformen gjorde op med tidligere kommunale beredskaber

og lokalt/ regionalt politi og samlede disse i centrale statslige enheder.

I 2016 gennemførte Danmark en reform på beredskabsområdet. Reformen

bevirkede at de kommunale beredskaber skulle reduceres i antal fra tidligere 87 i

alt og til fremadrettet maksimalt 20 beredskaber. Dermed blev en struktur med

fælleskommunale beredskabsselskaber en realitet.

Begge strukturreformer sigtede mod at gennemføre store besparelser på området.

Strukturanalyser viste i begge tilfælde, at det var muligt.

11.5 Samarbejdsmuligheder i øvrigt

11.5.1 Frivillige organisationer

Ved katastrofer og større ulykker opleves det, at frivillige organisationer henvender

sig med tilbud om hjælp. Røde Kors henvendte sig bl.a. i forbindelse med tsunamien

i Nuugaatsiaq.

Det skal overvejes, hvad frivillige organisationer kan bidrage med i den konkrete

situation. Der kan være forskellige udfordringer, herunder sproglige, og der skal ofte

bruges ressourcer til at understøtte de frivillige.

Black Sheep Volunteer Fire Department (Texas) tilbød deres hjælp ved naturbranden

i Nassutooq. Organisationen har international erfaring omkring naturbrande, men

der blev takket nej, hvilket bl.a. skyldtes omkostninger til forplejning, indkvartering

mv.

Der ligger også samarbejdsmuligheder omkring mere langsigtede opgaver. ICE-SAR

fra Island har gennemført fjeldredningskurser for redningsberedskaberne i

Grønland. ICE-SAR spiller selv en væsentlig rolle i eftersøgning og redning på Island

via mange frivillige. På Island arbejder de frivillige gratis og betaler selv for ekstra

udstyr.

14 Evaluering af Longyearbyen brann- og redningsenhet. December 2015 – Longyearbyen lokalstyre. Endvidere Gjennemgang af Longyearbyens brannvesen 6. maj 2016, Longyearbyen Lokalstyre.

68


11.5.2 Udenlandske militære ressourcer

Udenlandske militære enheder kan være en ressource i forbindelse med katastrofer.

I Kangerlussuaq vil der ofte være udenlandske fly tilstede, som typisk vil være villige

til at bidrage til logistiske opgaver.

Der kan endvidere indkaldes udenlandske specialenheder. Arktisk Kommando har

peget på 106 National Rescue Wing - US-National Guard, der kan sendes ind ved

flystyrt. Arktisk Kommando vil generelt være bindeleddet til udenlandske militære

enheder.

11.5.3 Forskningsaktiviteter

Der gennemføres løbende forskningsaktiviteter på Grønland, som har anvendelige

ressourcer i form af helikoptere mv. Et nyttigt værktøj til at få overblik over disse

ressourcer er ISAAFFIK Arctic Gateway, som er en brugerdreven webplatform på

området.

11.5.4 Internationale organisationer

Det nordiske redningssamarbejde (NORDRED) er et samarbejde mellem Sverige,

Finland, Island, Norge og Danmark. Det er etableret for at fremme samarbejdet på

civilbeskyttelsesområdet landene imellem. NORDRED har primært fokus på

operative opgaver som f.eks. redningsindsatser. Det kan på sigt overvejes om dette

kan skabe værdi for grønlandske kommuner m.fl.

Arktisk Råd er et mellemstatsligt organ, der søger at fremme samarbejdet omkring

udfordringerne i de arktiske egne omkring miljø, sociale forhold og økonomi. Der er

etableret 6 arbejdsgrupper, hvoraf den ene arbejder med forebyggelse, beredskab

og indsats (EPPR). Fokus er på nuværende tidspunkt er primært på oliespild, som

ligger under Naalakkersuisut. Der kan evt. på sigt indgå andre risikoforhold, der kan

være interessant i kommunalt regi.

69


12 Fremtidige strukturscenarier for beredskabet I kapitlet skitseres tre mulige hovedscenarier for den fremtidige struktur i

redningsberedskabet:

Scenarie A. Kommunalt redningsberedskab og styrket implementering

Scenarie B. Fælleskommunalt redningsberedskab

Scenarie C. Naalakkersuisuts redningsberedskab.

I hvert scenarie beskrives organisationen, som både omfatter det normale

basisberedskab og katastrofeberedskabet med tilhørende krisestyring. Endvidere

beskrives kort de primære virkemidler, der understøtter scenariet.

Hvert scenarie vurderes overordnet med udgangspunkt i følgende overskrifter:

Krisestyring. Muligheden for effektiv krisestyring ved store ulykker og

katastrofer. Det gælder både samarbejde med politi, forsvar mv. og internt i det

kommunale beredskab.

Kapacitet - materiel og mandskab. Det kommunale redningsberedskabs evne til

at stille med den nødvendige kapacitet i form af materiel og mandskab

Ledelse og planlægning. Kapaciteten til effektiv ledelse og planlægning i


Lokal forankring. Forankring i lokalsamfundet og muligheden for at trække på

lokale ressourcer i forbindelse med redningsberedskabet.

Mulighed for realisering. Muligheden for at implementere scenariet politisk og

administrativt

Økonomi. De primære økonomiske konsekvenser af implementeringen af

scenariet.

12.1 Scenarie A: Kommunalt redningsberedskab og

styrket implementering

Figur 12.1: Scenarie A: Kommunalt redningsberedskab

og styrket implementering.

Organisering af

katastrofeberedskabet og

redningsberedskabet

70


12.1.1 Beskrivelse af scenarie A

I scenariet fortsætter redningsberedskabet i kommunalt regi. Scenariets fokus er at

beredskabsloven implementeres fuldt ud i alle kommuner. I figur 12.1 fremgår

organiseringen af redningsberedskabet og katastrofeberedskabet.

Den nationale krisestyring sker fortsat i Grønlands Beredskabskommission og GBS.

Kommunerne har fælles repræsentanter begge steder. I GBS er det en

repræsentant, der kan møde op fysisk og har beslutningskompetence.

Hver kommune har en beredskabskommission, der varetager den umiddelbare

forvaltning af redningsberedskabet. Krisestaben og den kommunale beredskabsplan

varetager katastrofeberedskabet og tilhørende krisestyring. Beredskabsplanen

omfatter de relevante sektorer og der gennemføres løbende øvelser.

Hver kommune har som i dag en beredskabschef samt indsatsledere i hovedbyen.

Der er brandchef/indsatsleder(e) i hver by. I bygderne vil der typisk være en

brandformand eller lign.

Andre virkemidler, der understøtter scenariet er:

Redningsberedskabet dimensioneres med udgangspunkt i en model (nr. 3), der

kombinerer minimumskrav med en afgrænset risikobaseret dimensionering.

Styrket samarbejde om frivillige med Grønlands Politi, Arktisk Kommando m.fl.

Naalakkersuisut gennemføre en målrettet tilsynsindsats overfor kommunerne,

herunder omkring kommunernes katastrofeberedskab og krisestyring

12.1.2 Vurdering af scenarie A

Krisestyring. Krisestyringen på nationalt niveau understøttes af de kommunale

repræsentanter. Krisestyringen i kommunerne vil fungere med en krisestab og

en beredskabsplan, som øves regelmæssigt.

Kapacitet - materiel og mandskab. Opdaterede minimumskrav og en supplerende

risikobaseret dimensionering er med til at sikre den nødvendige kapacitet i

basisberedskabet og understøtte katastrofeberedskabet. Samarbejdet om

frivillige understøtter mandskabet i bygder mv.

Ledelse og planlægning. Det er fortsat en udfordring at udvikle kapaciteten

omkring ledelse og planlægning i det kommunale beredskab.

Lokal forankring. Scenariet bevarer den lokale forankring i kommunerne. Det er

fortsat muligt at trække på lokale ressourcer i den kommunale organisation.

Mulighed for realisering. Scenariet er forholdsvis realistisk, idet eksisterende

forhold skal styrkes. Kommunerne vil dog fortsat have forskellige ressourcer og

prioriteringer på området. Det er afgørende, at Naalakkersuisut løbende følger

op med tilsyn, herunder omkring kommunernes krisestyring

Økonomi. Generelt bør driften være dækket ind via det eksisterende bloktilskud

med mindre justeringer. Den reviderede dimensionering vil kun i begrænset

omfang øge omkostningerne. Der kan være en mindre økonomisk omkostning

ved en fælles kommunal repræsentant i GBS. Naalakkersuisut skal i en periode

fokusere egne ressourcer på tilsyn og vejledning i kommunerne.

71


12.2 Scenarie B: Fælleskommunalt redningsberedskab

Figur 12.2: Scenarie B: Fælles

kommunalt redningsberedskab.

Organisering af


redningsberedskabet

12.2.1 Beskrivelse af scenarie B

I scenariet fortsætter redningsberedskabet i kommunalt regi, men det samles i et

fælleskommunalt selskab. Scenariets fokus er fortsat, at beredskabsloven

implementeres fuldt ud i alle kommuner. I figur 12.2 fremgår organiseringen af

redningsberedskabet og katastrofeberedskabet.

Den nationale krisestyring sker fortsat i Grønlands Beredskabskommission og GBS.

Det fælleskommunale redningsberedskab stiller med repræsentanter til begge,

herunder med en beslutningsdygtig repræsentant til GBS.

Hver kommune har fortsat egen krisestab og beredskabsplan, der varetager

katastrofeberedskabet og tilhørende krisestyring. Beredskabsplanen omfatter de

relevante sektorer og der gennemføres løbende øvelser. Det fælleskommunale

redningsberedskab er repræsenteret i krisestaben og kan vejlede om

beredskabsplan, øvelser mv.

Der etableres en fælles beredskabskommission, der varetager den umiddelbare

forvaltning af redningsberedskabet. Der etableres en fælles beredskabsdirektør, der

har den overordnede ledelse.

Hver kommune har som i dag en beredskabschef samt indsatsledere i hovedbyen.

Der er brandchef/indsatsleder(e) i hver by. I bygderne vil der typisk være en

brandformand eller lign.

Andre virkemidler, der understøtter scenariet er (lig med scenarie A):

Redningsberedskabet dimensioneres med udgangspunkt i en model (nr. 3), der

kombinerer minimumskrav med en afgrænset risikobaseret dimensionering.

Styrket samarbejde om frivillige med Grønlands Politi, Arktisk Kommando m.fl.

72


Naalakkersuisut gennemføre en målrettet tilsynsindsats overfor kommunerne,

herunder omkring kommunernes katastrofeberedskab og krisestyring

12.2.2 Vurdering af scenarie B

Krisestyring. Krisestyringen på nationalt niveau understøttes af de

fælleskommunale repræsentanter. Krisestyringen i kommunerne vil fungere med

en krisestab og en beredskabsplan, som øves regelmæssigt. Den interne

koordinering i redningsberedskabet styrkes med et fælleskommunalt selskab.

Kapacitet - materiel og mandskab. Opdaterede minimumskrav og en supplerende

risikobaseret dimensionering er med til at sikre den nødvendige kapacitet i

basisberedskabet samt understøtte katastrofeberedskabet. Der forventes en

større standardisering og stordriftsfordele omkring materiel. Samarbejdet om

frivillige understøtter mandskabet i bygder mv.

Ledelse og planlægning. Der forventes et løft omkring ledelse og planlægning i

et fælleskommunalt redningsberedskab. Der kan dog fortsat være udfordringer

lokalt.

Lokal forankring. Scenariet bevarer den lokale forankring i kommunerne. Det er

fortsat muligt at trække på lokale ressourcer i den kommunale organisation.

Mulighed for realisering. Scenariet vurderes at have begrænsede muligheder, da

der ikke er erfaring med tværkommunale selskaber i Grønland. Samtidig er der

ikke hjemmel i lovgivningen svarende til § 60 i Kommunestyrelsesloven i

Danmark. Hvis det gennemføres er det afgørende, at Naalakkersuisut følger op

med tilsyn, herunder omkring kommunernes krisestyring

Økonomi. Etableringen af det fælleskommunale redningsberedskab vil indebære

væsentlige engangsomkostninger, der skal deles mellem kommunerne. På sigt

vil en stor del af driften være dækket ind via det eksisterende bloktilskud med

mindre justeringer. I driften kan der forventes en stigning i udgifterne til ledelse

og stab. Omvendt kan der på sigt opnås fordele ved en større grad af

standardisering og fælles indkøb. Den revidere dimensionering vil kun i

begrænset omfang øge omkostningerne. Naalakkersuisut skal i en periode

fokusere egne ressourcer på tilsyn og vejledning i kommuner.

12.3 Scenarie C: Naalakkersuisuts redningsberedskab

Figur 12.3: Scenarie C:

Naalakkersuisuts

redningsberedskab.

Organisering af


redningsberedskabet

73


12.3.1 Beskrivelse af scenarie C

I scenariet samles redningsberedskabet under Naalakkersuisut. I figur 12.3 fremgår

organiseringen af redningsberedskabet og katastrofeberedskabet.

Grønlands beredskabskommission vil indeholde to grupper:

Krisegruppen varetager den nationale krisestyring sammen med GBS

Plangruppen varetager forvaltningen af redningsberedskabet. Der etableres et

dialogforum mellem Plangruppen og kommunerne. Der kan være politisk

repræsentation i gruppen.

Hver kommune har fortsat egen krisestab og beredskabsplan, der varetager

katastrofeberedskabet og tilhørende krisestyring. Beredskabsplanen omfatter de

relevante sektorer og der gennemføres løbende øvelser. Naalakkersuisuts

redningsberedskab er repræsenteret i krisestaben og kan vejlede om

beredskabsplan, øvelser mv.

Redningsberedskabet er forankret i et departement og ledes af en

beredskabsdirektør. Der fastholdes en struktur med lokale ledelse. I hver kommunes

hovedby skal der være en beredskabschef samt indsatsledere. Der er

brandchef/indsatsleder(e) i hver by. I bygderne vil der typisk være en brandformand

eller lign.

En række virkemidler der understøtter scenariet er (svarer til scenarie A):

Der stilles krav til Naalakkersuisuts redningsberedskab om en risikobaseret

dimensionering af mandskab og materiel (model 2)

Styrket samarbejde om frivillige med Arktisk Kommando, Grønlands Politi m.fl.

Samordnet bygdeberedskab. Beredskabet styrkes i samarbejde med politiet i

bygder, hvor der er behov herfor.

Samarbejdsprogram omkring øvelser i krisestyring med Grønlands Politi og

Arktisk Kommando

12.3.2 Vurdering af scenarie C

Krisestyring. Krisestyringen på nationalt niveau understøttes af repræsentanter

fra Naalakkersuisuts redningsberedskab. Koordineringen internt i

redningsberedskabet er styrket. Krisestyringen i kommunerne vil fungere med

en krisestab og en beredskabsplan, som øves regelmæssigt.

Kapacitet - materiel og mandskab. Den risikobaserede dimensionering er med til

at sikre den nødvendige kapacitet i basisberedskabet samt understøtte

katastrofeberedskabet. Der forventes en større standardisering og

stordriftsfordele omkring materiellet. Samarbejdet om frivillige understøtter

mandskabet i bygder mv.

Ledelse og planlægning. Der forventes et løft omkring ledelse og planlægning i

redningsberedskabet under Naalakkersuisuts redningsberedskab. Der kan dog

fortsat være udfordringer lokalt.

Lokal forankring. Der fastholdes en struktur med lokal ledelse, men der ligger en

udfordring i at sikre et godt samarbejde med kommunerne. Det skitserede

dialogforum skal understøtte dialogen mellem Naalakkersuisut og kommunerne.

Mulighed for realisering. Scenariet er udfordrende, da der er tale om en større

organisatorisk omstrukturering. En række forhold skal bringes på plads,

herunder en reduktion i bloktilskuddet, ændring af lovgrundlag mv. Det er

afgørende, at Naalakkersuisut fører tilsyn med den kommunale krisestyring.

74


Økonomi. Etableringen af Naalakkersuisuts redningsberedskab vil indebære

væsentlige engangsomkostninger, der skal bæres af Naalakkersuisut. I driften

kan der forventes en stigning i udgifterne til ledelse og stab, mens

Naalakkersuisuts omkostninger til kommunalt tilsyn delvist bortfalder. Der kan

på sigt opnås fordele ved en større grad af standardisering og fælles indkøb. Den

reviderede dimensionering vil kun i begrænset omfang øge omkostningerne.

12.4 Samlet vurdering af scenarierne Det vurderes samlet, at det fremtidige arbejde med redningsberedskabet skal tage

udgangspunkt i scenarie A: Kommunalt redningsberedskab og styrket

implementering. Dermed sættes ressourcerne primært ind på at styrke eksisterende

rammer. Ved at styrke implementeringen vil kommunerne bidrage til et

tilfredsstillende katastrofeberedskab og dagligt basisberedskab i Grønland.

Valget af scenarie B eller C vil indebære implementeringen af en ny struktur, som

kræver mange ressourcer. Begge scenarier vil kunne levere en tilfredsstillende

krisestyring og dagligt beredskab. Kommunerne har dog fortsat hver især ansvar

for eget katastrofeberedskab og krisestyring.

Det anbefales at Naalakkersuisut fører nøje tilsyn med implementeringen i

kommunerne og periodisk afrapporterer dette til Inatsisartut. Dette giver mulighed

for at overveje nye virkemidler på området. Hvis implementering i kommunerne

ikke er tilfredsstillende kan scenarie C med Naalakkersuisuts redningsberedskab

overvejes på længere sigt.

75


13 Konklusion

13.1 Beredskabets hovedopgaver Redningsberedskab har udviklet sig fra at være en del af den danske administration

til at være en integreret del af de 5 storkommuner. De kommunale

redningsberedskabers opgaver knytter sig til basisberedskabet,

assistanceberedskabet og katastrofeberedskabet.

Det kommunale beredskab omfatter alle kommunale sektorer og ikke kun det

kommunale redningsberedskab. Alle myndigheder har et sektoransvar, dvs. et

ansvar for beredskabet i egen sektor. Håndteringen af det overordnede kommunale

beredskab skal ske via den kommunale beredskabsplan. Beredskabsplanen skal

sikre et effektivt katastrofeberedskab og en velfungerende kriseledelse i kommunen.

13.2 Udgifter til redningsberedskabet De kommunale udgifter udgjorde i 1994 knap 38 mio. kr. og i 2016 knap 44 mio.

kr. i 2016-priser. I 2018 er det samlede kommunale budget 41,6 mio. kr. i 2016-

priser. Omkostningerne toppede i 2007 omkring knap 53 mio. kr. pga. anskaffelse

af materiel. De senere år har omkostningerne været nogenlunde stabile.

Udgifter til redningsberedskabet har overordnet fulgt udviklingen i det samlede

offentlige forbrug. Udgifterne har udgjort mellem knap 0,4 % til godt 0,5 % af de

samlede offentlige udgifter.

I perioden fra 1968-1979 er udgifterne væsentlig lavere end i dag omregnet til

2016-kr. Redningsberedskabet er generelt blevet udbygget siden da. Det er ikke

muligt at finde oplysninger om udgifter til området i perioden 1980-1994.

I de kommunale udgifter i 2016 til redningsberedskabet udgør lønomkostninger den

største andel af omkostningerne med 55 %. Herefter følger anskaffelse af materiel

(10%) og driftsmidler (9%). Kategorien personaleomkostninger, som bl.a. dækker

uddannelse, udgør 8 %.

13.3 Strategisk analyse af det kommunale beredskab I den strategiske analyse udpeges en række eksterne og interne forhold med


Eksterne trusler omfatter bl.a. natur- og klimamæssige udfordringer, fraflytning fra

byer og bygder og et vanskeligt arbejdsmarked, beredskab ved større virksomheder

og anlæg.

Eksterne muligheder omfatter udvikling af frivillige som ressource, samspil med

flyberedskabet i Mittarfeqarfiit og samarbejde internationalt og i rigsfællesskabet.

Interne styrker i beredskabet omfatter et kompetent basisberedskab,

deltidsansatte, der understøtter et omkostningseffektivt redningsberedskab samt

lokalt ejerskab og samspil med lokale ressourcer og aktører.

Interne svagheder omfatter bl.a. manglende kapacitet i strategisk ledelse og

planlægning, beredskabsplanlægning og krisestyring er ikke forankret,

uddannelsesefterslæb og uddannelser med høje omkostninger og lave

beståelsesrater.

76


13.4 Krav og praksis omkring dimensionering Det kommunale redningsberedskab er dimensioneret efter cirkulæret om

standardudrykning og mandskabsnormering. Overordnet set opfylder kommunerne

lovkravene til materiel. Der er dog steder, primært på østkysten, hvor der er

afvigelser. En statusopgørelsen fra 2017 over køretøjer viser mange køretøjer, som

ikke er lovpligtige.

På baggrund af cirkulæret kan der forventes knap 900 ansatte i det samlede

redningsberedskab. Der mangler i alt omkring 110 ansatte i nogle byer og bygder,

hvilket svarer til ca. 10-15 % af den samlede normering. Det er dog sjældent, at

der opstår problemer med mangel på mandskab til en opgave, da mange vagtfri

brandmænd kan tilkaldes.

13.5 Materiellets stand Materiellet i redningsberedskaberne er overvejende i middel stand eller bedre.

Omkring en tredjedel af materiellet er dog i dårlig eller meget dårlig stand. Omkring

tre fjerdedele af materiellet er under 20 år gammel.

Hovedparten af det lovpligtige materiel er i middel stand eller bedre. Godt en

femtedel af det lovpligtige materiel er i dårlig eller meget dårlig stand. Samlet set

vurderes det, at det lovpligtige materiels stand er tilfredsstillende, men en mindre

del af materiellet bør udskiftes inden for en kort årrække.

Generelt er hovedparten af det risikobaserede materiel i middel stand eller derover.

Godt en femtedel af det risikobaserede materiel i er dårlig eller meget dårlig stand.

Det risikobaserede materiel er generelt i en tilfredsstillende stand, men en mindre

del af materiellet bør udskiftes inden for en kort årrække. .

Omkring halvdelen af reserve- og driftsmateriellet er i meget dårlig eller dårlig

stand. Driftsmateriellet løfter det samlede billede, da det generelt er i god stand.

13.6 Modeller for dimensionering Der opstilles tre modeller. Model 1 – Nationale minimumskrav er en tilpasning af

den eksisterende model og vurderes at være den nemmeste at realisere. Det kan

dog blive en udfordring at indarbejde alle relevante krav.

Model 2 - Risikobaseret dimensionering bygger på en fuld risikobaseret

dimensionering. Modellen har tidligere stødt på modstand fra kommunerne, hvilket

sandsynligvis vil ske igen. Kommunerne vil have udfordringer med at gennemføre

risikokortlægning mv.

Model 3 – Minimumskrav og risikodimensionering bygger på minimumskrav

suppleret med en afgrænset risikobaseret dimensionering. Idéen er at tage det

bedste fra begge modeller. Modellen er fleksibel og kan styrke den praksis, der er i

dag. Model 3 bør overvejes som en model i den fremadrettede dimensionering.

I mindre bygder kan der evt. etableres et samordnet beredskab mellem rednings-

beredskabet og Grønlands Politi. Det kan ske ved at sammentænke og samle

ressourcer lokalt.

Naalakkersuisuts tilsyn bør udvides til det samlede kommunale beredskab og

beredskabsplanerne. Området kan f.eks. evalueres ved, at der periodisk

gennemføres øvelser omkring den kommunale krisestyring.

77


13.7 Redningsberedskabet og uddannelse Der er foretaget opgørelser der viser, at mange brandfolk i bygderne og byerne

mangler grunduddannelsen og de videregående uddannelser. Kommunerne har

samlet set et markant efterslæb og en stor udfordring på området. I flere kommuner

overstiger antal af brandfolk uden uddannelse antallet af brandfolk med uddannelse.

På de videregående uddannelser er der bl.a. problemer med lave beståelsesrater.

Der foreslås tre fremtidige modeller. Model 1 - Tilpasset kompetencegivende

branduddannelse er en tilpasning af den nuværende struktur. Dermed fastholdes en

kompetencegivende uddannelse, der følger Beredskabsstyrelsens

uddannelsesstruktur i Danmark. Det vil derfor være den mest realistiske model at

arbejde videre med.

I model 2 – Grønlandsk branduddannelse tages der i høj grad udgangspunkt i

grønlandske forhold. Uddannelserne er dermed ikke direkte kompetencegivende til

videreuddannelse og arbejde i Danmark. Der kan evt. arbejdes med modellen på

længere sigt. Det vil dog kræve at den nødvendige kapacitet er opbygget i


Moduluddannelsen omfatter at opsplitte kurserne til korterevarende moduler for at

imødegå nogle af udfordringerne ved den nuværende uddannelsesstruktur.

Moduluddannelserne vil være relevant at tage op i den videre udvikling af

uddannelserne i Grønland.

Grønlands Brandskole skal være med til at sikre en effektiv langtidsplanlægning og

balance mellem kommunernes behov og bevillingerne omkring de videregående

uddannelser. Der skal sikres kontinuitet på Brandskolen ved at sikre attraktive

ansættelsesvilkår.

Der kan samarbejdes omkring uddannelser, øvelser og faciliteter med en række

andre aktører herunder Mittarfeqarfiit, Arktisk Kommando og Politiet.

13.8 Katastrofer og store komplekse ulykker Der tages afsæt i fire områder og cases. For naturbrande kan det overvejes at

nedsætte et fagligt råd med relevante aktører, som kan udarbejde en vejledning og

bidrage med konkrete vurderinger på området. Samtidig viser erfaringerne at

kommunerne kan styrke den eksterne kommunikation under naturbrande. Endelig

bør redningsberedskabets materiel tilpasses til indsatsen i naturen.

For fjeldskred og tsunamier er det vigtigt, at kommunerne har en beredskabsplan,

der er øvet i praksis. Der er igangsat en samlet screening af risikoområder for

fjeldskred under GEUS. Den vil tydeliggøre, hvor der er behov for en målrettet


For større miljøuheld med oliespild på land er det afgørende, at virksomheder har

de forebyggende foranstaltninger på plads. Polaroil gennemfører nu hvert andet år

øvelser på et af sine anlæg, hvor det lokale kommunale redningsberedskab

inviteres.

Ved eksplosion og brand i tankanlæg er der er tale om en sjælden hændelse, hvor

redningsberedskabet typisk har begrænset erfaring. Håndteringen af store og

komplekse hændelser kan styrkes ved udarbejdelse og træning af

78


beredskabsplaner. Samtidig kan det sikre en effektiv inddragelse af andre aktører,

der kan bidrage til indsatsen.

Generelt peger gennemgangen af de udvalgte områder på, at en effektiv krisestyring

og beredskabsplanlægning er afgørende for håndtering af katastrofer og store

krævende ulykker.

Endvidere skal beredskabsplanlægningen bygge på et tilstrækkeligt grundlag i form

af kortlægning mv. Dette er under udarbejdelse for fjeldskred. Det anbefales at

etablere et bedre grundlag omkring naturbrand.

Hvis der etableres et nyt frivilligt beredskab under Arktisk Kommando bør det

tænkes ind i katastrofeberedskabet.

13.9 Internationale erfaringer og muligheder I Nunavut er redningsberedskaber tilknyttet lokalsamfundene. Generelt lader

territoriets regering til at spille en større direkte rolle i lokalområdet omkring

beredskabet. Regeringen finansiere bl.a. udskiftning af brandkøretøjer. Hertil

kommer tiltag omkring uddannelse mv.

I Canada har de enkelte provinser og territorier typisk opbygget særlige beredskaber

omkring naturbrande. I Nunavut er der dog et begrænset antal naturbrande og

derfor intet selvstændigt beredskab på området.

Der bruges forskellige ressourcer i bekæmpelsen af naturbrand, f.eks. helikoptere

og fly. Fra grønlandsk side kan man evt. undersøge muligheder for leje af fly fra en

af de østlige provinser.

Et andet eksempel er de norske kommuner har ansvar for redningsberedskabet

såvel som egne beredskabsplaner. Redningsberedskabet i kommunerne fastlægges

ud fra faste minimumskrav samt en risikobaseret dimensionering. Modellen kan

være interessant i grønlandsk sammenhæng.

I Skotland og Danmark er man gået forskellige veje i strukturreformer omkring

redningsberedskabet. I Skotland er redningsberedskabet lagt sammen med politiet

og gjort statsligt, men man i Danmark har etableret tværkommunale selskaber.

Derudover ligger der ressourcer i tilknytning til frivillige organisationer, udenlandske

militære enheder og løbende forskningsaktiviteter i Grønland. Det kan på sigt

overvejes at indgå i det nordiske redningssamarbejde (NORDRED) samt i en

arbejdsgruppe omkring beredskab i Arktisk Råd.

13.10 Fremtidige strukturscenarier for beredskabet Der opstilles tre bud på fremtidige strukturscenarier for beredskabet. Kommunerne

har i alle scenarier fortsat ansvar for at udarbejde egen beredskabsplan.

Redningsberedskabets organisatoriske placering er derimod forskellig.

I Scenarie A. Kommunalt redningsberedskab og styrket implementering fortsætter

redningsberedskabet i kommunalt regi. Scenariets fokus er at beredskabsloven

implementeres fuldt ud i alle kommuner.

Den nuværende organisering fortsætter og ressourcerne sættes primært ind på at

styrke eksisterende rammer. Det vurderes samlet, at scenariet kan være med til at

79


sikre den nødvendige krisestyring, kapacitet, lokal forankring i det kommunale

beredskab. Samtidig forventes omkostningerne ikke at blive øget væsentligt. Det er

forholdsvis realistisk at scenariet kan gennemføres.

I Scenarie B: Fælles kommunalt redningsberedskab fortsætter redningsberedskabet

i kommunalt regi. Scenariets fokus er at beredskabsloven implementeres fuldt ud i

alle kommuner.

De kommunale redningsberedskaber samles i et fælleskommunalt selskab. Hver

kommune har fortsat egen krisestab og beredskabsplan. Det vurderes samlet, at

scenariet kan være med til at sikre den nødvendige krisestyring og kapacitet,

herunder via intern koordinering i redningsberedskabet. Der vil fortsat være en lokal

forankring.

Etableringen af det fælleskommunale redningsberedskab vil indebære væsentlige

engangsomkostninger, mens driften ikke forventes at give væsentligt øgede

omkostninger. Scenariet vurderes at have begrænsede muligheder, da der ikke er

erfaring med tværkommunale selskaber i Grønland og der ikke er hjemmel i

lovgivningen.

I Scenarie C: Naalakkersuisuts redningsberedskab samles redningsberedskabet

under Naalakkersuisut. Redningsberedskabet er forankret i et departement og ledes

af en beredskabsdirektør. Hver kommune har fortsat egen krisestab og

beredskabsplan.

Det vurderes, at scenariet kan være med til at sikre den nødvendige krisestyring og

kapacitet, herunder via øget intern koordinering i redningsberedskabet. Den lokale

forankring er udfordret, men kan bl.a. sikres via lokale ledere og et dialogforum.

Etableringen af Naalakkersuisuts redningsberedskab vil indebære væsentlige

engangsomkostninger, mens driften ikke forventes at øge omkostningerne

væsentligt.

Scenariet er udfordrende at realisere, da der er tale om en større organisatorisk

omstrukturering. Det er endvidere afgørende, at Naalakkersuisut fører tilsyn med

den kommunale krisestyring.

Det vurderes, at det fremtidige arbejde med redningsberedskabet skal tage

udgangspunkt i scenarie A. Det anbefales at Naalakkersuisut fører tilsyn med

implementeringen i kommunerne og periodisk afrapporterer dette til Inatsisartut.

Dette giver mulighed for at overveje nye virkemidler på området. Hvis

implementering i kommunerne ikke er tilfredsstillende kan scenarie C med et

redningsberedskab under Naalakkersuisut overvejes på længere sigt.

80


Appendix 1: Kommunale omkostninger

Kommune Kujalleq Omkostningerne til brandvæsnet i Kommune Kujalleq er budgetteret til 9,3 millioner

i 2018. Dette svarer til omkostningerne i 2016 9,2 mio. kr. Budgettallet for 2017 er

dog en smule lavere på 8,9 mio. kr.

Omkostningerne til redningsberedskab i det område der nu afgrænses af Kommune

Kujalleq ses i Figur 13.1. Det ses at omkostningerne overordnet set har været

stigende de seneste godt 25 år. Kommunesammenlægningen i 2010 har ikke haft

en tydelig indvirkning på omkostningerne, dog ses det at der i 2013 og 2015 har

været højere omkostninger end den generelle trend. I 2013 skyldes omkostningerne

en markant højere omkostning til ’anskaffelse af materiel’, mens stigningen i 2015

ikke på samme måde kan forklares af ændringer i en enkelt post. Dog ses det at

lønomkostninger i 2015 var godt 1 million højere end i både 2014 og 2016.

I Figur 13.2 ses fordelingen af omkostninger på poster i 201815. Det ses at godt

halvdelen af omkostningerne går til løn.

Figur 13.1: Samlede

omkostninger til

redningsberedskabet i

Kommune Kujalleq fra 1994-2018. tallene fra 2017 og 2018

er budgettal (markeret med

stiplet linje). For perioden før

2010 er omkostninger i de

tidligere kommuner lagt

sammen. Tallene er omregnet

til 2016 priser på baggrund af

det grønlandske


kilde 4.

Figur 13.2: Omkostninger til

redningsberedskabet fordelt på

9 poster i 2018 (personale

omkostninger er opdelt i

uddannelse og andre

personaleomkostninger). En

uddybende forklaring af de

enkelte poster kan ses i kilde 4.

15 I det budget kommunen har fremsendt for 2018, har man specifikt udskilt omkostninger til uddannelse. Der er derfor ni poster i figur 3.2, i stedet for de otte som ses i figur 1.4. I kommunens budget for 2018 ses det at der ikke er afsat midler til uddannelse i 2018.

81


Ud over omkostninger har kommunen i 2018 budgetteret med indtægter for ca.

300.000 kr. Et beløb der over de seneste ti år har varieret fra knap 20.000 og op til

ca. en halv million kr.

I Figur 13.3 ses udviklingen i fire udvalgte regnskabsposter: Anskaffelse af materiel,

personaleomkostninger, driftsmidler samt omkostninger til reparation og

vedligehold. Tilsammen udgør disse poster godt 31% af de samlede udgifter i 2018.

Det ses at udgifter til anskaffelse af materiel, driftsmidler samt reparation og

vedligehold er kendetegnet ved at fluktuere over årene, mens

personaleomkostninger er relativt stabile.

Figur 13.3: Udvikling i fire

udvalgte regnskabsposter i

Kommune Kujalleq fra 1994-

2018. Tallene fra 2017 og 2018

er budgettal (markeret med

stiplet linje). For perioden før 2010 er omkostninger i de




det grønlandske


kilde 4.

I Tabel 13.1 og Tabel 13.2 ses de seneste ti års udvikling i omkostninger til personale

(inklusive uddannelse) og anskaffelse af materiel, og omkostningerne sammenlignes

med andelen af omkostninger der bruges til disse poster på landsplan. Det ses at

kommune Kujalleq generelt har brugt en mindre andel af deres omkostninger på

personaleomkostninger end der er anvendt på landsplan.

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Personaleomk

ostninger i

1.000 kr .

486 383 282 465 247 319 136 345 306 322

% af samlede omkostninger

5% 4% 3% 6% 2% 4% 1% 4% 3% 3%

% af samlede

omkostninger

, landsplan

5% 7% 6% 5% 5% 6% 3% 5%

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Anskaffelse af

materiel i 1.000 kr

1.732 1.148 1.050 1.016 3.193 694 1.010 1.117 778 967

% af samlede

omkostninger 10% 5% 6% 6% 10% 5% 13% 5% 9% 11%

% af samlede

omkostninger

, landsplan

16% 9% 9% 9% 14% 9% 10% 10%

Tabel 13.1: Udviklingen i

personaleomkostninger 2009-

2018. Omkostningerne er

omregnet til 2016 priser på baggrund af det grønlandske forbrugerprisindeks kilde 1.


omkostninger til anskaffelse af materiel, 2009-2018.

Omkostningerne er omregnet


det grønlandske

forbrugerprisindeks kilde 1.

82


Qeqqata Kommunia Omkostningerne til brandvæsnet i Qeqqata Kommunia er budgetteret til 8,9

millioner i 2018. Dette er en stigning i sammenligning med 2016 og 2017 (7,9 og

8,1 mio. kr.). Stigningen skyldes primært at der er budgetteret med 1,5 mio. kr. til

personaleomkostninger (uddannelse), mod under 0,1 mio. de seneste mange år

Omkostningerne til redningsberedskab i det område der nu afgrænses af Qeqqata

Kommunia ses i Figur 13.4. Kommunesammenlægningen i 2010 har ikke haft en

entydig indvirkning på omkostningerne, dog ses der et fald i omkostningerne

umiddelbart efter kommunesammenlægningen.

I Figur 13.5 ses fordelingen af omkostninger på forskellige regnskabsposter i 201816.

Det ses at den største regnskabspost er lønomkostninger med 39% af

omkostningerne. 17 % af de samlede omkostninger forventes at gå til uddannelse.

Dette er er stor stigning sammenlignet med tidligere år. Det ses også at

omkostninger til ’fremmede tjenesteydelser’ udgør 16 %, hvilket er højere end de

øvrige kommuner.

Figur 13.4: Samlede omkostninger til

redningsberedskabet i Qeqqata

Kommunia. Tallene fra 2017 og

2018 er budgettal (markeret

med stiplet linje). For perioden

før 2010 er omkostninger i de


sammen på baggrund af det

grønlandske


kilde 4


redningsberedskabet fordelt på

poster i 2018 (personale

omkostninger er opdelt i

uddannelse og andre

personaleomkostninger).

Tallene er baseret på budgettal fremsendt af kommunen.

Posterne er beskrevet i Bilag 3


83


Ud over omkostninger har kommunen i 2018 budgetteret med indtægter for ca.

460.000 kr. Dette svarer til indtægterne over de seneste ca. 10 år.



vedligehold. Tilsammen udgør disse poster ca. 39% af de samlede udgifter i 2018.

Som det ses af Figur 13.6 har der været to større udsving i omkostninger til

anskaffelse af materiel, nemlig i 1999 og i 2007-2008. Omkostninger til reparation

og vedligehold’ samt driftsmidler har været relativt stabile set over en 25-års

periode.



Qeqqata Kommunia. Tallene fra

2017 og 2018 er budgettal

(markeret med stiplet linje).

For perioden før 2010 er

omkostninger i de tidligere kommuner lagt sammen. på



kilde 4

De seneste ti års udviklingen i omkostninger til personale (uddannelse) og

anskaffelse af materiel kan ses i Tabel 13.1 og Tabel 13.2.

I Tabel 13.3 og Tabel 13.4 ses de seneste ti års udvikling i omkostninger til personale

(inklusive uddannelse) og anskaffelse af materiel, og omkostningerne sammenlignes

med andelen af omkostninger der bruges til disse poster på landsplan.

Det ses at Qeqqata Kommunia generelt har brugt en mindre andel af deres

omkostninger på anskaffelse af materiel end der er anvendt på landsplan. Stigning

i omkostninger til uddannelse i 2018, kan ses i oversigten over

personaleomkostninger.

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Personale-

omkostninger i

1.000 kr

334

kr.

489

kr.

390

kr.

240

kr.

189

kr.

284

kr.

265

kr.

546

kr.

352

kr.

1.845

kr.

% af samlede

omkostninger

4% 7% 5% 4% 3% 4% 3% 7% 4% 21%

% af samlede

omkostninger,

landsplan

5% 7% 6% 5% 5% 6% 3% 5%




omregnet til 2016 priser.

84


2009 201

0 201

1 201

2 201

3 201

4 201

5 201

6 201

7 201

8

Anskaffelse af

materiel i

1.000 kr

1.60

2 kr.

511

kr.

548

kr.

393

kr.

522

kr.

522

kr.

494

kr.

499

kr.

549

kr.

555

kr.

% af samlede

omkostninger 19% 7% 8% 6% 7% 7% 6% 6% 7% 6%

% af samlede

omkostninger

, landsplan 16% 9% 9% 9% 14% 9% 10% 10%


omkostninger til anskaffelse

af materiel, 2009-2018.


til 2016 priser.

85


Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik Pr. 1. januar 2018 er den tidligere Qaasuitsup Kommunia blevet opdelt i de to

kommuner Avanaata kommunia og Kommune Qeqertalik. Til denne analyse er der

modtaget budgetter for beredskabet i de to kommuner i 2018. For at kunne

sammenligne omkostningerne over tid, er de to budgetter for 2018 dog lagt

sammen, og i tidsserierne herunder omtales kommunerne som Qaasuitsup

Kommunia.

Samlet er omkostningerne til brandvæsnet i den tidligere Qaasuitsup Kommunia

budgetteret til 15,5 millioner i 2018. Dette svarer til omkostningerne i 2017, men

er lavere end omkostningerne i de seneste godt 15 år. Dette ses i Figur 13.7.

Figur 13.7: Samlede

omkostninger til

redningsberedskabet i den

tidligere Qaasuitsup Kommunia.

Tallene fra 2017 og 2018 er

budgettal (markeret med stiplet

linje. I 2017 tallene er budgettillæg fra regnskabs året

indregnet). For perioden før



sammen. Budgettallet fra 2018

er en sum af de to nye

kommuner. Priserne er oplyst i

2016 tal. Kilde 1 og kilde 4

I Figur 13.8 og Figur 13.9 ses fordelingen af omkostninger til redningsberedskabet

i de to nye kommuner, i 2018. Fordelingerne er relativt ens, hvor den største post

er lønninger. I Avannaata kommunia udgør lønninger 64% af de samlede

omkostninger, og i Kommune Qeqertalik 70 %. Dette er det højeste sammenlignet

med landets øvrige kommuner. I ingen af de to kommuner er der ikke afsat penge

til uddannelse i 201817.


86



redningsberedskabet i Avannaata Kommunia fordelt

på poster i 2018. Tallene er

baseret på budgettal fremsendt

af kommunen. Posterne er

beskrevet i Bilag 3



Kommune Qeqertalik fordelt på poster i 2018. Tallene er

baseret på budgettal fremsendt

af kommunen. Posterne er

beskrevet i Bilag 3



vedligehold. Tilsammen udgør disse poster ca. 30% af de samlede udgifter i 2018.

Det ses at der ikke er budgetteret med personaleomkostninger i de to nye

kommuner i 2018, og at omkostninger til personaleomkostninger generelt har være

faldende de seneste år. Det ses ligeledes at der de seneste år har været afsat færre

midler til anskaffelse af materiel.



Qaasuitsup Kommunia.

Tallene fra 2017 og 2018 er

budgettal. For perioden før

2010 er omkostninger i de tidligere kommuner lagt

sammen. Budgettallet fra

2018 er en sum af de to nye

kommuner. Priserne er oplyst

i 2016 tal.. Kilde 1 og kilde 4

87


Tabel 13.5 og Tabel 13.6 viser de seneste ti års udvikling i omkostninger til

personale (inklusive uddannelse) og anskaffelse af materiel, og omkostningerne

sammenlignes med andelen af omkostninger der bruges til disse poster på

landsplan.

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Personaleomko

stninger i

1.000 kr.

734

kr.

1.860

kr.

1.267

kr.

1.089

kr.

1.287

kr.

1.278

kr.

743

kr.

1.018

kr.

496

kr. 0 kr.

% af samlede

omkostninger 4% 10% 7% 6% 7% 7% 4% 6% 6% 0%

% af samlede

omkostninger,

landsplan

5% 7% 6% 5% 5% 6% 3% 5%

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Anskaffelse af

materiel i

1.000 kr.

1.307

kr.

1.465

kr.

1.788

kr.

1.620

kr.

1.869

kr.

1.893

kr.

1.967

kr.

1.844

kr.

590

kr.

997

kr.

% af samlede

omkostninger 8% 8% 10% 9% 10% 10% 12% 11% 4% 6%

% af samlede omkostninger,

landsplan

16% 9% 9% 9% 14% 9% 10% 10%


personaleomkostninger i den

tidligere Qaasuitsup

Kommunia, 2009-2018.


til 2016 priser på baggrund af det grønlandske

forbrugerprisindeks kilde 1 og kilde 4.


omkostninger til anskaffelse af materiel i den tidligere

Qaasuitsup Kommunia, 2009-


omregnet til 2016 priser på


forbrugerprisindeks kilde 1 og

kilde 4.

88


Kommuneqarfik Sermersooq Omkostningerne til brandvæsnet i Kommuneqarfik Sermersooq er budgetteret til

10,5 millioner kr. i 2018. Dette svarer til budgettet i 2017. Budgettet i 2017 og 2018

er dog på det laveste niveau siden 1994, med et fald fra 12,9 mio. kr. i 2016, se

Figur 13.11.

Det har ikke været muligt at fremskaffe et detaljeret budget for

omkostningsfordelingen i 2017 og 2018. Det er derfor ikke muligt at se hvilke

regnskabsposter der er mindre i 2017 og 2018 sammenlignet med de tidligere år.

I Figur 13.12 ses fordelingen af omkostninger på forskellige regnskabsposter i 2016.

Den største post er, som i de øvrige kommuner, lønninger. Lønninger udgør 63% af

de samlede omkostninger.

Figur 13.11: Samlede omkostninger til


Kommuneqarfik Sermerooq fra

1994-2018. For perioden før





det grønlandske


kilde 4.

Figur 13.12: Omkostninger til redningsberedskabet fordelt på

9 poster i 2016. En uddybende

forklaring af de enkelte poster

kan i 0 kilde 4.

I Figur 13.13 ses udviklingen i fire udvalgte regnskabsposter siden 1994:

Anskaffelse af materiel, personaleomkostninger, driftsmidler samt omkostninger til

reparation og vedligehold. Tilsammen udgjorde disse poster ca. 30 % af de samlede

udgifter i 2016.

89


Det ses at omkostninger til personaleomkostninger og driftsmidler har været relativt

stabilt i hele perioden. De årlige omkostninger til reparationer og vedligehold har

været svagt faldende. Der har været relativt store udsving i omkostninger til

anskaffelse af materiel, hvor der ses høje omkostninger i 2009, 2007, 2001 og 1998.

Figur 13.13: regnskabsposter

I Kommuneqarfik Sermersooq

fra 1994-2016. For perioden

før 2010 er omkostninger i de



til 2016 priser på baggrund af det grønlandske

forbrugerprisindeks. Kilde 1.

De seneste otte års udviklingen i omkostninger til personale (uddannelse) og

anskaffelse af materiel kan ses i Tabel 13.7 og Tabel 13.8. For begge poster svarer

andelen af Kommuneqarfik Sermersooqs omkostninger til landsgennemsnittet.

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Personaleomkostninger i 1.000 kr.

749

kr.

755

kr.

856

kr.

447

kr.

998

kr.

872

kr.

444

kr.

534

kr.


5% 6% 6% 4% 7% 7% 3% 4%

% af samlede omkostninger, landsplan

5% 7% 6% 5% 5% 6% 3% 5%

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Anskaffelse af materiel i 1.000 kr.

3.317

kr.

964

kr.

1.022

kr.

1.019

kr.

1.178

kr.

1.305

kr.

1.140

kr.

1.239

kr.


21% 7% 7% 8% 9% 10% 9% 10%

% af samlede omkostninger, landsplan

16% 9% 9% 9% 14% 9% 10% 10%




omregnet til 2016 priser på



kilde 4.


omkostninger til anskaffelse

af materiel, 2009-2018. Omkostningerne er omregnet


det grønlandske


kilde 4.

90


Appendix 2: Datakilder og regnskabsposter

Appendix 2A: Datakilder og metodik

Analysen er baseret på en række forskellige kilder. Målet om en langsigtet historisk

gennemgang, har betydet at både digitale og fysiske kilder er anvendt. Rapporten

er udarbejdet på baggrund af følgende fire hovedkilder:

Kilde 1: Kommunernes regnskaber

Består af et særudtræk fra Grønlands statistik, over de kommunale regnskabsposter

i perioden 1994-2016. Data er blevet efterbehandlet, så de følger den autoriserede

kontoplan. Dette er gjort ved gruppere de anvendte regnskabskonti, i de 26

regnskabsposter, som den autoriserede kontoplan opstiller. Der er i visse tilfælde

gjort et skøn over hvilken post, regnskabskontiene skulle tilhøre. Alle

regnskabskonti der således kun er blevet beskrevet med et bynavn, er blevet

kategoriseret som driftsmidler.

Der udover er de 18 kommuner, som eksisterede før kommunalreformen i 2009,

blevet summeret og grupperet i de 4 nye kommuner. indtægter og omkostninger

for de 4 store kommuner kan derfor følges fra 1994-2016, selvom at de enlig ikke

blev dannet før 2009.

Efterbehandlingen er kvalitetssikret, ved at krydstjekke værdierne fra 2009-2016,

med de værdier som er offentlig tilgængelige på Grønlands statistik.

Kilde 2: De offentlige finanser

Består af den realøkonomiske og funktionelle fordeling af offentlige drifts- og

kapitaludgifter. Datasættet dækker over perioden fra 1994-2016. Data er indhentet

fra statistikbanken, på Grønlands statistiks hjemmeside.

Kilde 3: Grønlands statistiske årbog

Består af afskrifter fra de Grønlands statistiske årbog årgang 1968 til 1989 (findes

kun i trykt form). Datasættet indeholder oplysninger om de samlede statslige drifts-

og investeringsudgifter til brandvæsenet (Grønlands tekniske organisation) fra

1968-1979. Grund til denne opgørelses ophør, er at kommunerne overtog

forvaltningen af brandvæsnet i byerne 1. januar 1980. Grønlands tekniske

organisations brandsektion førte herefter tilsyn med de grønlandske brandvæsner

på ministeriets vegne. Datasættet indeholder også oplysninger om offentlige

investeringer, fordelt på byer, bygder og diverse steder, fra 1968-1985. Endelig

indeholder datasættet viden om antal brande, udrykninger og omkomne, i perioden

1968-1989. Der er en række huller i data fra denne kilde, hvilket skyldes at

opgørelserne løbende bliver ændret, eller blot at data ikke er blevet indsamlet i et

givent år.

Kilde 4: Budgettal fra de grønlandske kommuner

Grønlands statistiks opgørelse over beredskabets regnskaber (kilde 1), er opgjort

frem til 2016. Tallene for 2017 er først tilgængelige efter dette projekts afslutning,

91


og da der ønskes et så aktuelt billede af beredskabets finansielle stilling, som muligt,

er der blevet indsamlet budgettal for 2017 og 2018. Budgettallene er indsamlet på

to forskellige måder:

Fra kommunernes hjemmesider

Fra beredskabscheferne

Budgetterne fra kommunernes hjemmesider viser det samlet budget for hhv.

beredskabet og hele kommunen. Opgørelsen indeholder budgettal fra 2017 og 2018

samt overslag frem til 2021.

Budgettallene fra beredskabscheferne er udelt på regnskabsposter, svarende til

Grønlands statistiks opgørelse. Tallene er indsamlet for 2017 og 2018. For 2017 er

der medtaget tillæg, beskæringer samt omplaceringer. Detaljeringsgraden af disse

budgetter er varierende, og indeholder for nogle kommuner den autoriserede

kontoplans 26 poster, mens den for andre kommuner indeholder en række

yderligere underposter. Det har ikke været muligt at få et detaljeret budget for

Kommuneqarfik Sermersooq.

De fire hovedkilder er i rapporten benævnt kilde efterfulgt af ovenstående nummer,

fx kilde 3.

Udover hovedkilderne er der blevet indsamlet diverse indeks og reference tal, til

behandling og sammenligning af nøgletallene. Disse kilder vil løbende blive

beskrevet i det omfang de anvendes.

Grundet forskellige kilder og ændrede opgørelsesmetoder er det ikke umiddelbart

muligt at sammenligne udviklingen over hele perioden 1968-2021. NIRAS vurderer,

at talmaterialet for perioden 1994-2016 er bedst egnet til analysen, og derfor tager

de fleste resultater afsæt i denne periode. Resultater for de øvrige perioder er

inddraget i det omfang det har været muligt.

92


Appendix 2B: Regnskabsposternes indhold Kommunernes regnskaber følger den autoriserede kontoplan, der består af 26

regnskabsposter. For at gøre informationerne i rapporten overskuelige og give dem

relevans for emnet, har vi omgrupperet posterne i nedenstående 9 kategorier.

Indholdet i de enkelte poster er beskrevet herunder.

Lønninger

Posten dækker over løn til medarbejdere, herunder alle former for tillæg samt

pension og arbejdsmarkedsbidrag. Endelig inkluderer posten en række godtgørelser,

som f.eks. tabt arbejdsfortjeneste.

Personaleomkostninger

Posten består af andre personaleomkostninger end lønomkostninger. Dette

inkluderer arbejdstøj, dækning af tjenesterejser og befordring samt udgifter til

kurser og videreuddannelse.

Anskaffelse af materiel

Dækker over varige goder (levetid på mere end 1 år) og et større økonomisk omfang

(værdi over 1.000 kr.). Eksempler på sådanne goder er brandbiler, både, pumper,

slanger mm.

Driftsmidler

Posten ’driftsmidler’ indeholder primært udgifter til brændstof, el og vand.

Reparation og vedligehold

Posten ’reparationer og vedligehold’ inkluderer udgifter til reparation og

vedligeholdelse, udført af både interne og eksterne reparatører. Dette gælder

materiel, anlæg, bygninger, inventar mm. Posten inkluderer også materialer til

vedligeholdelse fx nye elpærer.

Varekøb

Posten ’varekøb’ inkluderer goder med kort levetid og mindre økonomisk omfang.

Det er f.eks. rengøringsmidler, spande, sække, sengelinned, service mm.

Fremmede tjenesteydelser

Består af de fremmede tjenesteydelser som redningsberedskabet benytter sig af,

f.eks. forsikring af materiel, konsulent bistand, vask, renovation og diverse

kontingenter.

Andet

Indeholder de omkostninger der ikke indgår i de øvrige regnskabsposter. Disse

omkostninger udgør ikke en betydelig andel af de samlede omkostninger. Konkret

indeholder posten udgifter til EDB, kontorudgifter, forplejning, lejeudgifter, tilskud

til foreninger og private virksomheder, udbetalinger til Naalakkersuisut samt

finansielle omkostninger.

93


Indtægter

Er en sammenlægning af den autoriserede kontoplans poster; lejeindtægter,

takstbetalinger, renteindtægter, finansielle forskydninger og øvrige indtægter, og

beskriver størrelsen af redningsberedskabets samlede indtægter. De har primært

bestået i salg af varme, salg af brugt materiel, takstbetaling ved falsk alarm mm.

Posten indeholder ikke de midler kommunen bruger på at drive

redningsberedskabet, og de dækker derfor kun en beskeden andel af

omkostningerne. Forskellen mellem de samlede omkostninger og posten indtægter,

er derfor et udtryk for kommunens udgifter til redningsberedskabet.

Uddannelse

Er en sammensat post, der er konstrueret grundet rapportens særlige fokus på

uddannelsesområdet, og kun beregnet for 2017 og 2018 i de kommuner hvor det

har været muligt. Posten består af summen af ’tabt arbejdsfortjeneste under

brandmandsuddannelseskurser’ i posten ’lønninger’ og ’personaleomkostninger i

forbindelse med kurser’ fra posten ’personaleomkostninger’. Når uddannelse indgår

som en særskilt post, er de tilsvarende omkostninger fratrukket lønninger og

personaleomkostninger.

Documents

Redegørelse om det kommunale beredskab/media/Nanoq/Files/Attached Files/Miljoe/Beredskab... · branduddannelse er en tilpasning af den nuværende struktur og den mest realistiske