17
Referat Side 1 af 17 Dato: 21.03.2016 Ref.: BHS Fors A/S Betonvej 12 4000 Roskilde Tåstrup Møllevej 5 4300 Holbæk Tlf.: +45 70 20 20 66 CVR: 33 03 28 38 EAN: 57 90 00 23 08 321 www.fors.dk 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S Dato: 21. marts 2016 Tid: Kl. 16.00-21.00 Sted: Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde Fra bestyrelsen deltager: Asger Kej, formand Søren Jensen John Harpøth Julie Hermind – afbud Ole Brockdorff Erik Falkenberg – afbud Torben Jørgensen – afbud Peter Madsen – afbud Leif Ordrup Pedersen – deltager ved fuldmagt givet til formanden Kasper Nørbjerg Mogens Nørskov Madsen Anni Axelsen – afbud Mette Hauge Jørgensen – afbud Fra direktionen deltager: Michael Brandt, adm. direktør Charlotte Vincents, økonomidirektør Fra ledelsen deltager: Rikke Saltoft, Stabschef Søren Baungaard Sørensen, driftschef for varme Bjørn Nielsen, projektchef Gæst: - Referent: Bjørk Hasager Sørensen, forretningskonsulent Dagsorden: O = orienteringspunkt, B = beslut- ning Selskab Indholdsfortegnelse 40. Godkendelse af dagsorden (B) Alle 41. Godkendelse af referat fra sidste møde (B) Alle 42. Gensidig orientering (O) Alle 43. Valgudvalg er nedsat (O) Alle 44. Notat til den politiske styregruppe om valg af arbejdsgiverorganisation (O) Alle

Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

Referat

Side 1 af 17

Dato: 21.03.2016 Ref.: BHS

Fors A/S Betonvej 12 4000 Roskilde Tåstrup Møllevej 5 4300 Holbæk Tlf.: +45 70 20 20 66 CVR: 33 03 28 38 EAN: 57 90 00 23 08 321 www.fors.dk

4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S

Dato: 21. marts 2016 Tid: Kl. 16.00-21.00 Sted: Comwell Roskilde, Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde Fra bestyrelsen deltager: Asger Kej, formand Søren Jensen John Harpøth Julie Hermind – afbud Ole Brockdorff Erik Falkenberg – afbud Torben Jørgensen – afbud Peter Madsen – afbud Leif Ordrup Pedersen – deltager ved fuldmagt givet til formanden

Kasper Nørbjerg Mogens Nørskov Madsen Anni Axelsen – afbud Mette Hauge Jørgensen – afbud Fra direktionen deltager: Michael Brandt, adm. direktør Charlotte Vincents, økonomidirektør Fra ledelsen deltager: Rikke Saltoft, Stabschef Søren Baungaard Sørensen, driftschef for varme Bjørn Nielsen, projektchef Gæst: - Referent: Bjørk Hasager Sørensen, forretningskonsulent Dagsorden: O = orienteringspunkt, B = beslut-ning

Selskab

Indholdsfortegnelse 40. Godkendelse af dagsorden (B) Alle 41. Godkendelse af referat fra sidste møde (B) Alle 42. Gensidig orientering (O) Alle 43. Valgudvalg er nedsat (O) Alle 44. Notat til den politiske styregruppe om valg

af arbejdsgiverorganisation (O) Alle

Page 2: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

2 / 17

45. Overenskomst- og tilpasningsforhandlin-ger (O)

Alle

46. Gennemgang af årshjulet (O) Alle 47. Symbiose om genanvendelse af plast (O) Alle 48. VEKS – transmissionsledning til Marbjerg-

Risø (O) Alle

49. VEKS – Samarbejdsaftale (O) Alle 50. Referat af bestyrelsesmøde/nyhedsbrev

fra bestyrelsen (B) Alle

51. Aktindsigtsanmodninger (O) Alle 52. Strukturanalyse Spildevand – Fors A/S,

Frederiksund, Furesø/Egedal og Ballerup Forsyninger (O)

Alle

53. Kloakering af Milen – (del af Roskilde Dy-reskueplads) (O)

Alle

54. Status på anlægsprojekter 2016 (O) Alle 55. Solvarme – Jyderup Varme A/S – udvidelse

af anlægsramme (B) Alle

56. Deltagelse på DANVA-årsmøde (B) Alle 57. Orientering af interessenter (B) Alle 58. Næste møde (O) Alle 59. Formandens opsamling (B) Alle 60. Eventuelt (O) Alle Detaljeret dagsorden: 40. Godkendelse af dagsorden (B) Sagsbehandler: BHS Åben sag Anbefaling: At bestyrelsen godkender dagsorden.

Beslutning: Der er få bestyrelsesmedlemmer til stede, hvorfor formanden beder om, at der ved udsendelse af referat gøres særligt opmærksom på, at de ikke tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer bedes komme med kommentarer til referatet for at sikre, at alle parter har haft mulighed for at kommentere på forhandlingsprotokollen. Det lave fremmøde bragte bestyrelsen tæt på ikke at være beslutningsdygtige. For-manden udtrykte håb om, at dette var en ’enlig svale’. Dagsordenen blev godkendt.

41. Godkendelse af referat fra sidste møde

(B) Sagsbehandler: BHS

Åben sag Anbefaling: At bestyrelsen godkender og underskriver referatet.

Page 3: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

3 / 17

Bilag: Bilag 41.1: Referat af bestyrelsesmødet den 17. februar 2016 Beslutning: Referatet blev underskrevet og godkendt.

42. Gensidig orientering (B) Sagsbehandler: BHS Åben sag Sagsfremstilling: Bestyrelsen og direktionen orienterer hinanden om relevant nyt siden seneste be-styrelsesmøde, som ikke behandles under de øvrige punkter på dagsordenen. Anbefaling: At orienteringen tages til efterretning.

Beslutning: Vedr. det åbne brev fra de faglige organisationer og tillidsrepræsentanterne har Michael Brandt og Asger Kej modtaget en undskyldning fra en række tillidsrepræ-sentanter om forløbet. Yderligere information om forløbet fremgår af punkt 44 og bilag 44.1: Internt notat omkring Fors A/S overgang til DI. Notatet blev efter sidste godkendelse i Forretningsudvalget fremsendt til den politiske styregruppe. Deres behandling af notatet er bestyrelsen ikke vidende om. I forbindelse med drøftelse af det åbne brev bemærkede Ole Brockdorff, at han også har modtaget en henven-delse fra et fagforbund vedrørende valg af arbejdsgiverorganisation. Torben Jørgensen deltager i bestyrelsesmøderne fra april og fremefter. Forman-den vil efter bestyrelsesmødet desuden kontakte Torben Jørgensen vedr. hans mail af 19. marts 2016. I Holbæk Kommune er der ansat ny administrerende direktør – Rasmus Bjerre-gaard. Siden sidste bestyrelsesmøde har Erik Falkenberg meddelt, at han udtræder af be-styrelsen. Lejre Kommune vil derfor udpege et nyt bestyrelsesmedlem ultimo marts. Bestyrelsesmedlemmet vil indtræde i bestyrelsen efter en ekstraordinær generalforsamling. Ejerne har desuden modtaget referatet af det første møde i valgudvalget. Valgud-valget skal sikre korrekt håndtering af gennemførelse af medarbejdervalg og pro-xyudpegninger. Formanden har været i dialog med ejerne angående deres modtagelse af referat af bestyrelsesmøderne. Det er aftalt, at ejerne modtager referat med undtagelse af eventuelle lukkede punkter. De lukkede punkter vil fremgå med nummer på dagsordenen, men ikke andet. Det medfører, at alle dagsordenspunkter som ud-gangspunkt er lukkede ved udsendelse af dagorden, indtil bestyrelsen ”åbner sa-gen” ved udarbejdelse af referatet. Informationen til medarbejderne er fortsat en

Page 4: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

4 / 17

kort orientering om de åbne punkter. Denne beslutning er en opfølgning på besty-relsesmødet den 17. februar – punkt 38. John Harpøth pointerer at ovenstående procedure skal gøres bekendt for alle de politiske medlemmer af bestyrelsen. Dette fremhæves, når referatet sendes til be-styrelsen.

43. Valgudvalg er nedsat (O) Sagsbehandler RS Åben sag Sagsfremstilling: Der er nedsat et valgudvalg. Valgudvalget sikrer, at valget af medarbejdere til be-styrelsen forløber korrekt. De nuværende medarbejdere i bestyrelsen fortsætter, men medarbejderne kan kræve et valg, hvis de ønsker det. Der er forskellige modeller for, hvordan medarbejdere kan vælges ind i bestyrel-sen. Overgangs-SU har valgt en model, hvor de nuværende medarbejdervalgte ob-servatører i bestyrelsen fortsætter. På den måde er alle tre gamle selskaber repræ-senteret på medarbejdersiden, hvilket sikrer kontinuitet i overgangsfasen. Valgudvalget skal sikre et korrekt valg Samtidig er der nedsat et valgudvalg, som består af repræsentanter fra bestyrelse og medarbejdere. Valgudvalget har som sin første opgave besluttet at arbejde ef-ter den køreplan, som Overgangs-SU har vedtaget. Det betyder, at medarbejderne som sad i interimbestyrelsen fortsætter i bestyrel-sen – i første omgang som observatører uden stemmeret, hvilket dog ikke har prak-tisk betydning, idet bestyrelsen kun yderst sjældent stemmer om noget. Herefter bliver de ’rigtige’ bestyrelsesmedlemmer på en ekstraordinær generalforsamling i foråret, hvor de tidligere medarbejderrepræsentanter i Holbæk Forsyning A/S samtidig udtræder af bestyrelsen, hvor de formelt stadig sidder. Der kommer senest medarbejdervalg i 2018. Hvis medarbejderne ønsker det, kan valget dog afholdes før. Valgudvalgets næste opgave bliver at lave et valgregulativ – regler for, hvordan et medarbejdervalg skal foregå. Valgudvalget består af: Julie Hermind (formand for valgudvalget og næstformand i bestyrelsen) samt de tre næstformænd i Overgangs-SU – Eva Hansson (tidligere Roskilde Forsyning A/S), Jacob Christiansen (tidligere Lejre Forsyning A/S) og Anne Lökkegaard (tidligere Holbæk Forsyning A/S). Julie giver tilbagemelding til formanden. Herefter kontakter formanden ejerne. Retsgrundlag: § 143 og § 367, stk. 4, i selskabsloven

Page 5: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

5 / 17

BEK nr. 344 af 30/03/2012 Høring: - Fors A/S vurdering: - Økonomi: - Anbefaling: At orienteringen tages til efterretning.

Bilag: - Beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning.

44. Notat til den politiske styregruppe om

valg af arbejdsgiverorganisation (O) Sagsbehandler RS

Åben sag Sagsfremstilling: Notat angående valg af DI, som tidligere er fremsendt til bestyrelsen, er blevet re-videret. Det reviderede notat blev drøftet på Forretningsudvalgets møde den 11. marts 2016. LO har henvendt sig til enkelte partier og politikere, herunder en politiker, der også er medlem af bestyrelsen for Fors A/S. Denne har talt med LO i sin egenskab af politiker (politiske drøftelser) og ikke som bestyrelsesmedlem, som angivet af de faglige organisationer. Notatet fremsendes til ejerne, så det kan indgå i drøftelserne med den politiske styregruppe den 12. april 2016. Retsgrundlag: LBK nr. 710 af 20/08/2002 (Virksomhedsoverdragelse) Høring: - Fors A/S vurdering: - Økonomi: - Anbefaling: At orienteringen tages til efterretning.

Bilag: Bilag 44.1: Internt notat omkring Fors A/S overgang til DI

Page 6: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

6 / 17

Beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning.

45. Overenskomst- og tilpasningsforhandlin-

ger (O) Sagsbehandler RS

Åben sag Sagsfremstilling: Co-industri har anmodet DI om tilpasningsforhandlinger. Det er aftalt, at tilpas-ningsforhandlingerne vil blive gennemført den 13. april 2016. Hver part (arbejds-giver og relevante fagforbund) afholder en times formøde. Samme dag – efter for-mødet – mødes de forhandlingsberettigede parter og forhandler. DI forhandler så-ledes på vegne af selskabet. På statusmødet med DI fredag den 4. marts 2016 blev det drøftet, hvilke områder der er væsentlige i den kommende tilpasningsforhandling. Lederne og FOA har desuden bedt om et forhandlingsmøde. Her vil DI vende tilbage til Lederne med den information om, at der ikke vil være separate forhandlinger med dem, og der vil blive afholdt et individuelt møde med FOA’s hovedorganisation om deltagelse i tilpasningsforhandlingerne. Retsgrundlag: LBK nr. 710 af 20/08/2002 (Virksomhedsoverdragelse) Høring: - Fors A/S vurdering: - Økonomi: - Anbefaling: At orienteringen tages til efterretning.

Bilag: - Beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning.

46. Gennemgang af årshjulet (O) Sagsbehandler MIKB Åben sag Sagsfremstilling: På bestyrelsesmødet 17. februar blev udkast til årshjul gennemgået. Efterfølgende er der lavet mindre justeringer. Strategiseminaret, der afholdes i august/september måned, skal indkaldes som et 9/9 eller 12/12-seminar. Herudover er der indsat et punkt, hvor formanden gen-nemgår de vigtigste konklusioner ved mødets afslutning.

Page 7: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

7 / 17

Retsgrundlag: - Høring: - Fors A/S vurdering: - Økonomi: - Anbefaling: At orienteringen tages til efterretning.

Bilag: 46.1 Årshjul for bestyrelsen

Beslutning: Bestyrelsen valgte at anvende årshjulet med farveoverblik – som præsenteret på bestyrelsesmødet. Det reviderede årshjul fremsendes med referatet. Bestyrelsen ønsker som udgangspunkt, at et årligt temamøde i august/september bliver et 10/10-seminar. Et eventuelt bestyrelsesmøde lægges om morgenen på seminarets anden dag.

47. Symbiose om genanvendelse af plast (O) Sagsbehandler BN Åben sag Sagsfremstilling: Der blev holdt åbent hus på Tornved Genbrugsplads med fokus på MUDP-symbio-seprojektet (MUDP= Miljøteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram). Arrangementet omhandlede genanvendelse af plast. Fors A/S får en del henven-delser om manuel plastsortering og resultaterne fra projektet, da projektet anses som banebrydende indenfor både affalds- og plastbranchen. Derfor var alle inte-resserede parter inviteret– hovedsageligt fra affaldsbranchen og plastindustrien – til åbent hus. Arrangementet blev holdt i samarbejde med Schoeller Plast Enterprise A/S og Aage Vestergaard Larsen A/S. Der var 60 tilmeldinger til arrangementet, hvor der kun var inviteret via direkte mails, LinkedIn og plastindustriens hjemmeside. Til arran-gementet fortalte de tre samarbejdspartnere om projektet, og der var rundvisning på genbrugspladsen og i plastsorteringen. John Harpøth bød velkommen på vegne af bestyrelsen. Der har efterfølgende været adskillige positive tilbagemeldinger fra deltagerne, som roste arrangementet og projektet, som de glæder sig til at følge det kommende år. Retsgrundlag: Ressourcestrategien "Danmark uden affald"

Høring:

Page 8: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

8 / 17

- Fors A/S vurdering: - Økonomi:

- Anbefaling: At orienteringen tages til efterretning.

Bilag: - Beslutning: John Harpøth fortæller, at seminaret gik godt. Orienteringen blev taget til efterretning.

48. VEKS – transmissionsledning til Marbjerg-

Risø (O) Sagsbehandler BN

Åben sag Sagsfremstilling: Transmissionsselskabet VEKS har i forbindelse med Himmelev-konverteringen etableret en transmissionsledning fra Marbjerg vekslercentral til Risø og Himme-lev. I december 2015 har VEKS fremsat et krav om et bidrag på 28 mio. kr. – ca. 1/3 af investeringen. VEKS henviser til VEKS notat 964 (af den 25. august 2009) omkring omkostningsfordeling. Advokat Pernille Aagaard Truelsen (Advokatfirmaet energi & miljø) har vurderet sagen og udtaler: ”Såfremt Energitilsynets praksis overføres på VEKS indebærer det, at udgangs-punktet er, at VEKS ikke kan henføre udgiften på transmissionsledningen på Fors A/S. VEKS vil dog ikke være afskåret fra at opkræve udgiften til transmissionsled-ningen særskilt hos Fors A/S, såfremt udvidelsen af VEKS’ område ikke er rentabelt i forhold til VEKS’ eksisterende forsyningsområde. ” Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til, at kravet er forældet. Såfremt VEKS heroverfor gør gældende, at VEKS vil indregne kravet i de fremtidige varmepriser, så kan Fors A/S gøre gældende, at indregningen vil være i strid med varmeforsyningsloven. Der afholdes møde med VEKS den 6. april 2016, hvor advokat Pernille Aagaard Tru-elsen deltager. Retsgrundlag: - Høring: - Fors A/S vurdering:

Page 9: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

9 / 17

- Økonomi: - Anbefaling:

At orienteringen tages til efterretning.

Bilag: - Beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning.

49. VEKS – samarbejdsaftale Sagsbehandler BN Åben sag Sagsfremstilling: Fors Varme Roskilde A/S (Roskilde Varme A/S) køber varmeleverance fra transmis-sionsselskabet VEKS. Der har igennem en årrække være diskussioner med VEKS omkring prisfastsættelse af varmen. Prisen har gjort det svært at konvertere na-turgas til fjernvarme uden tilslutningspligt. VEKS har bl.a. etableret varmeproduk-tion og udbygget varmedistribution for Køge Kommune. I den forbindelse har det være påpeget af de øvrige distributionsselskaber, at evt. underskud fra disse akti-viteter ikke bør pålægges transmissionsprisen. Der kører for øjeblikket en sag hos Energitilsynet omkring dette. Til grund for samarbejdet ligger en gammel varmesalgsaftale med en klausul om genforhandling. Derfor pågår der i øjeblikket et arbejde med at drøfte de overord-nede principper for en fremtidig varmesalgsaftale. Sweco faciliterer, sammen med VEKS, drøftelserne med deltagelse af distributionsselskaberne repræsenteret ved Høje Taastrup Fjernvarme, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Solrød Fjernvarme, Al-bertslund Fjernvarme samt Fors Varme Roskilde A/S. Der har den 24. februar 2016 været møde i arbejdsgruppen, hvor der for første gang lå oplæg til varmesalgsaftale – på baggrund af et par workshops/møder af-holdt i 2015. Aftaleudkastet var dog mangelfuldt, da der manglede centrale bilag om bl.a. fastsættelse af tariffen. Fors A/S vil gå i tæt dialog med de øvrige deltagende distributionsselskaber for at afklare, hvordan vi kommer videre med arbejdet, og om der evt. skal bruges tek-nisk/juridisk rådgivning – vi vil forsøge at forhandle i samlet flok ift. VEKS. Det er VEKS’ forventning, at der inden sommerferien ligger en skitse til varmesalgs-aftale. Herefter vil der komme en proces med involvering af samtlige distributions-selskaber. Retsgrundlag: - Høring: -

Page 10: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

10 / 17

Fors A/S vurdering: - Økonomi: - Anbefaling: At orienteringen tages til efterretning.

Bilag: - Beslutning: Bestyrelsen involveres, når der foreligger et første udkast til aftale. Orienteringen blev taget til efterretning.

50. Referat af bestyrelsesmøde/nyhedsbrev

fra bestyrelsen (B) Sagsbehandler MIKB

Åben sag Sagsfremstilling: Efter dialog med ejerne er det aftalt, at den information de får fra mødet, er de åbne punkter samt orienteringen til medarbejderne. De lukkede punkter nævnes i ejernes kopi af referatet som "lukket punkt" og referatet af punktet er fortroligt og kun tilgængeligt for bestyrelsens medlemmer. Retsgrundlag: LOV nr. 606 af 12/06/2013 Gældende (offentlighedsloven) Høring: - Fors A/S vurdering: - Økonomi: - Anbefaling: At bestyrelsen drøfter og beslutter den fremadrettede forretningsgang. Bilag: - Beslutning: Bestyrelsen beslutter, at referatet fra bestyrelsesmødet sendes til ejerne som be-skrevet i dagsordenspunkt 42.

51. Aktindsigtsanmodninger (O) Sagsbehandler RS Åben sag Sagsfremstilling: Forretningsudvalget gav på sit møde den 29. februar 2016 udtryk for, at det øn-skede en tilbagemelding på de to ansøgninger om aktindsigt, som Fors A/S har.

Page 11: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

11 / 17

Disse er endnu ikke færdigbehandlet. I det ene tilfælde (anmodning i aktindsigt i beslutningsgrundlag for evt. nedlæg-gelse af Tølløse Genbrugsstation) skyldes det, at der i det relevante materiale er en lang række oplysninger, som er fortrolige, og kan have forretningsmæssige kon-sekvenser, hvis de bliver offentligt kendt. Fors A/S er derfor i færd med at under-søge om – og i givet fald hvor meget – vi kan give aktindsigt i. I det andet tilfælde skyldes den manglende færdigbehandling, at henvendelsen vedrører oplysninger, som skal indhentes i regi af Roskilde Kommune og ikke hos Fors A/S som forsyningsselskab. Retsgrundlag: LOV nr. 606 af 12/06/2013 Gældende (offentlighedsloven) LBK nr. 1089 af 14/09/2015 (Selskabsloven) Høring: - Fors A/S vurdering: - Økonomi: - Anbefaling: At orienteringen tages til efterretning.

Bilag: - Beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning.

52. Strukturanalyse Spildevand – Fors A/S,

Frederikssund, Furesø/Egedal og Ballerup (0)

Sagsbehandler BN

Sagsfremstilling: Der er udarbejdet en analyse for forsyningsselskaberne i Nordsjælland. Den er ud-arbejdet med henblik på at identificere den optimale placering af få centrale regi-onale renseanlæg. Analyseområdet er afgrænset af Frederikssund, Furesø/Egedal og Ballerup Forsyningers samt Fors A/S forsyningsområder. Rapporten peger på, at der kan ligge et centralrenseanlæg syd for Frederikssund. Frederikssund Forsyning A/S arbejder videre med denne tese, og vil i den forbin-delse afdække, om det er gensidigt fordelagtigt, at der ledes spildevand fra dele af Fors A/S, Furesø/Egedal og Ballerup Forsyningers oplande til et nyt regionalt ren-seanlæg. Fors A/S har ønsket at hele spildevandsoplandet medtages i en sådan analyse, så-ledes at rapporten kan bruges som bidrag til en samlet strukturanalyse for de tre

Page 12: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

12 / 17

spildevandsoplande i Fors A/S. Den regionale strukturanalyse er netop igangsat og forventes afrapporteret inden sommerferien. Retsgrundlag: - Høring: - Fors A/S vurdering: - Økonomi: - Anbefaling: At orienteringen tages til efterretning.

Bilag: - Beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning.

53. Kloakering af Milen – (del af Roskilde Dy-

reskueplads) (O) Sagsbehandler BN

Åben sag Sagsfremstilling: Roskilde Kommune og Fors Spildevand Roskilde A/S har siden efteråret 2013 i sam-arbejde med Roskilde Festival arbejdet med forbedring af spildevandshåndterin-gen fra Roskilde Festivallen. Roskilde Dyrskueplads er allerede spildevandkloake-ret, mens spildevand fra arealerne uden for Dyreskuepladsen – benævnt Milen – i dag sker ved slamsugerkørsler. Det er oplægget, at omkostningerne til anlæg og drift ikke må belaste Fors Spilde-vand Roskilde A/S øvrige kunder ”uforholdsmæssigt” – det er dog ikke nærmere defineret, hvad dette betyder. Fors A/S følger princippet ”Forureneren betaler”. For vandforsyning gælder, at Fors A/S har gjort gældende, at det umiddelbart vur-deres problematisk at levere drikkevandskvalitet ved de enkelte ”toiletøer”, hvor-for der i projektet er fokus på, at løsningen er driftsteknisk holdbar og i øvrigt sund-heds-, hygiejne- og miljømæssig tilfredsstillende. For Roskilde Festival 2015 blev al spildevand fra Milen kørt til Høje Tåstrup Kom-mune og ledt til behandling hos Biofos A/S gennem deres hovedafløbssystem. Den indgåede aftale med Biofos A/S forventes at fortsætte frem til et anlæg kan idrift-sættes.

Den opstillede tidsplan forventer, at der inden udgangen af 2016 foreligger et de-tailprojekt for løsningen, og at alt myndighedsarbejde i forbindelse med projektets realisering er afklaret og planlagt. Fors A/S har dog stillet spørgsmål i forhold til tidsplanen, herunder hvornår det færdige anlæg vil kunne tages i brug.

Page 13: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

13 / 17

Skal indgå som drøftelse på det næste bestyrelsesmøde i Fors Spildevand Roskilde A/S. Retsgrundlag:

- Høring: - Fors A/S vurdering: - Økonomi: - Anbefaling: At orienteringen tages til efterretning.

Bilag: - Beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning. Under drøftelsen gjorde Mogens N. Mad-sen opmærksom på, at han er privat engageret i Roskilde Festivalen. Bestyrelsen påpegede endvidere, at projektet skal have en positiv business case.

54. Status på anlægsprojekter 2016 (O) Sagsbehandler BN Åben sag Sagsfremstilling: Projektafdelingen er blevet samlet på Betonvej den 1. marts 2016. Der har i de første par måneder været fokus på at afslutte projekter, så de kan indgå i 2015-årsregnskabet. Det kan konstateres, at der som følge af fusionen og ledige stillinger ikke har været det forventede aktivitetsniveau – og der er således en række anlægsprojekter, der ikke overholder tidsplanen. Projekt & GIS samles den 7. april 2016 til en fælles workshop, hvor Produktion også deltager. Outputtet vil være et oplæg til et revideret anlægsprogram – med angi-velse af prioriteringen af de forskellige projekter. Dette oplæg til revideret anlægsprogram vil blive forelagt Forretningsudvalget og bestyrelserne til godkendelse. Retsgrundlag: - Høring: - Fors A/S vurdering: -

Page 14: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

14 / 17

Økonomi: - Anbefaling: At orienteringen tages til efterretning.

Bilag: - Beslutning: Overblik over anlægsprojekter gennemgås på bestyrelsesmødet den 28. april 2016.

55. Solvarme – Jyderup Varme A/S – udvi-

delse af anlægsramme (B) Sagsbehandler HC

Åben sag Sagsfremstilling: Bestyrelsen for Holbæk Forsyning A/S vedtog i marts 2015, at der skulle arbejdes videre med opførelse af et solvarmeanlæg i tilknytning til Jyderup Varmeværk. Der blev på baggrund af et rådgiverestimat samlet afsat en ramme på 26 mio. kr. Efter gennemført projektering af anlægget og en efterfølgende udbudsproces står det nu klart, at anlægssummen bliver dyrere end oprindeligt estimeret. De indkomne priser på solvarmeprojekter giver et samlet anlægsbudget på 29,8 mio. kr. (3,8 mio. mere end afsat). Tidsplanen for projektet er meget stram. Reglerne for godtgørelse af energibespa-relser indebærer en forudsætning om, at solvarmen opføres og idriftsættes i 2016. Hvis projektet udskydes bortfalder energisparegevinsten. Indtægten fra godtgø-relse af energibesparelser for 2,75 mio. kr. er afgørende for projektets positive businesscase. Solvarmeanlægget på 5,5 MW omfatter: solvarmepaneler, bygning, akkumule-rings-tank og transmissionsledning, og skal supplere varmeproduktionen til Jyde-rup Varmeværks fjernvarmenet. Anlægget planlægges opført i den sydlige del af Jyderup (øst for Rådbjergvej). Grunden var tidligere ejet af Holbæk Kommune, men i 2016 overdraget til Jyderup Varme A/S. Etablering af anlægget krævede en æn-dring af lokalplanen samt et kommuneplanstillæg – en plan der nu er godkendt i Holbæk Kommune. Formålet med projektet er først og fremmest at forbedre anlæggets økonomi. Dette er blandt andet nødvendiggjort af bortfaldet af el-produktionstilskuddet i 2018, som vil få negativ indvirkning på varmeværkets økonomi og kundernes tak-ster. Dernæst medfører solvarmeanlægget også en reduktion af forbruget af na-turgas på Jyderup Varmeværk, hvilket medfører en CO2 besparelse på 16 %, og i øvrigt bidrager til Fors A/S ønske om en grøn profil og arbejdet med at realisere CO2-besparelser generelt. Alternativer til solvarme

Page 15: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

15 / 17

Solvarmeprojektet blev til i forbindelse med, at alternativer til eksisterende gas-motorer blev vurderet. Rambøll har i 2014 lavet et notat hvor solvarme, varme-pumpe og biomasse blev vurderet som mulige alternativer til gasmotorerne. Med baggrund i den gennemgang, blev det vurderet, at solvarme var det rigtige at ar-bejde videre med jævnfør bilag 55.1. Retsgrundlag: Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 1307 Høring: - Fors A/S vurdering:

Hvis projektet udskydes til næste år, vil Jyderup Varme A/S gå glip af energibespa-relser til en værdi af ca. 2,75 mio. kr. Det skal dog holdes op imod en eventuel re-duktion i etableringsomkostninger, hvis man forestiller sig, at entreprenører kan give lavere priser til næste år. Projektlederen har sammen med Rambøll gennem-gået de enkelte entrepriser med henblik på at undersøge muligheden for lavere priser til næste år. Vurderingen er, at en mulig reduceret pris ikke overstiger 2,75 mio. kr., idet de omkostninger som er højere end budgetteret primært er inden for etablering af transmissionsledning og bygninger – og altså ikke forhold, der påvir-kes af markedet for solceller. Fors A/S vurdering er derfor, at bestyrelsen bør godkende indstillingen, så projek-tet kan igangsættes snarest muligt. Økonomi: Anlægsramme udvides med 3,8 mio. kr. til at udgøre 29,8 mio. kr. De øgede etableringsomkostninger øger tilbagebetalingstidspunkt med 6 år og for-ventes tilbagebetalt i 2033. På trods af den højere anlægspris, så er det forventningen, at solvarmeanlægget stadig vil opfylde sit formål. Det betyder blandt andet, at nettonutidsværdien i 2035 falder fra 3,9 mio. kr. i de oprindelige beregninger til 0,9 mio. kr. Projektet vurderes fortsat at medføre en positiv businesscase for Jyderup Varme A/S og forventeligt en reduceret takst på gennemsnitlig 427 kr. årligt per husstand for fjernvarmekunderne, jævnfør bilag 55.2. Anbefaling: At bestyrelsen udvider anlægsrammen for Jyderup Solvarme med 3,8 mio. kr., og den samlede anlægsramme således er 29,8 mio. kr. Bilag: Bilag 55.1: Baggrund for valg af solvarme (Rambøll) Bilag 55.2: Økonomiske beregninger for Jyderup Solvarme Beslutning: I forhold til det første estimat er tilbagebetalingstiden øget seks år, men business-casen er stadig positiv.

Page 16: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

16 / 17

Søren Jensen fortæller, at bestyrelsen i Holbæk Forsyning A/S oprindeligt vedtog opførelse af solvarmeanlægget ud fra forventningen om, at der ville være et lille overskud. Projektet blev i den forbindelse vurderet til at være en god idé ud fra ønsket om at markere sig som en miljøvirksomhed. Charlotte Vincents påpegede, at Fors A/S med et solvarmeanlæg er noget mindre afhængig af gaspriserne. Bestyrelsen ønsker at Fors A/S sender et signal til de anvendte rådgivere om, at man er utilfreds med, at de indkomne tilbud er så langt fra det oprindelige estimat. Bestyrelsen udvider anlægsrammen for Jyderup Solvarme med 3,8 mio. kr., og den samlede anlægsramme er dermed 29,8 mio. kr. Bestyrelsen lægger i sin beslutning vægt på, at der ved investeringen er tale om en investering ud fra ønsket om at bidrage til den grønne omstilling. Bestyrelsen ønsker, at anlægget finansieres ved et fastforrentet lån for at sikre færre udsving i renteudgifterne.

56. Deltagelse på DANVA-årsmøde (B) Sagsbehandler: BHS Åben Sagsfremstilling:

Brancheforeningen DANVA (Dansk vand- og spildevandsforening) afholder års-møde i København torsdag den 26. og fredag den 27. maj 2016. Den faglige del af DANVA Årsmøde 2016 står i udviklingens og fornyelsens tegn og bærer præg af politikernes arbejde med vandsektorloven. Der bliver to plenumde-batter med politisk deltagelse. Torsdag debatteres rammevilkår og økonomisk re-gulering. Fredag er der debat om miljø- og servicemål, samfundsansvar og Vandvi-sion. Som noget nyt afholdes første dag en session i fire parallelle spor, hvor det bliver muligt at debattere i mindre grupper. Når bestyrelsen har udpeget deltagerkredsen sørger Fors A/S for tilmelding, her-under afklaring omkring overnatning. Retsgrundlag: - Høring: - Fors A/S vurdering: - Økonomi: - Anbefaling: At bestyrelsen udpeger de medlemmer, som skal deltage på DANVA’s årsmøde. Bilag: Bilag 56.1: Invitation til årsmøde Beslutning:

Page 17: Referat 4. Bestyrelsesmøde i Fors Holding A/S og Fors A/S · Det er advokatens vurdering og anbefaling, at Fors A/S i første omgang afviser kra-vet fra VEKS med henvisning til,

17 / 17

Asger Kej, Leif O. Pedersen, Peter Madsen, Ole Brockdorff samt Mogens N. Madsen deltager fra bestyrelsen på DANVA’s årsmøde.

57. Orientering af interessenter (B) Sagsbehandler: BHS Åben sag Sagsfremstilling: Bestyrelsen beslutter, om der er punkter på dagsordenen, som skal åbnes. Referat med åbne punkter fremsendes til ejerne. Ledelsessekretariatet udarbejder nyhedsbrev til medarbejderne om de væsentlig-ste åbne punkter som bestyrelsen har behandlet. Nyhedsbrevet sendes til ejerne til orientering. Beslutning: Alle sager i referatet er åbne.

58. Næste møde (B) Sagsbehandler: BHS Åben sag Næste møde i bestyrelsen afholdes 28. april kl. 16.00-19.00, Fors A/S, Betonvej 12, 4000 Roskilde.

59. Formandens opsamling (B) Sagsbehandler MIKB Åben sag Sagsfremstilling: Formanden gennemgår de vigtigste konklusioner fra mødet. Beslutning: Formanden samlede op, og pointerede særligt proceduren omkring tilsendelse af referater til ejerne samt begrundelsen for accepten af den øgede anlægsramme for investeringen i solvarme i Jyderup Varme A/S.

60. Eventuelt (O) Sagsbehandler: BHS Åben sag Beslutning: De tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer ærgrer sig over, at der ikke er mødt flere bestyrelsesmedlemmer op til mødet.