Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 12 ... · Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 12-01-2015 Side 2 2. JA - Tema særlige budget 2015 og 2015 midler på

ReferatUdvalget for Job & Arbejdsmarkedmandag den 12. januar 2015

Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Afbud:Mikael Ralf Larsen (F) Thomas Stokholm (V)

Indholdsfortegnelse

1. JA - Godkendelse af dagsorden.......................................................................1

2. JA - Tema særlige budget 2015 og 2015 midler på udvalgets ramme .............2

3. JA - Orienteringssager....................................................................................4

4. JA - Lokalsamfundet bygger bro .....................................................................6

5. JA - Overordnet visitationsramme for førtidspension .....................................9

6. JA - Evaluering af visitationsramme for STU .................................................11

7. JA - Effektiviserings- og besparelseskrav budget 2015 - 18 på jobcenterområdet .........................................................................................15

8. JA - STU-bekendtgørelsen. Fastlæggelse af sats for transportgodtgørelse ...19

9. SSÆ - Bedre familieorienteret alkoholbehandling.........................................21

10. ØU - KB Temamøder 2015 - udvalgenes bidrag til temaer.............................24

11. JA - Eventuelt ...............................................................................................26

Lejre Kommune

Udvalget for Job & Arbejdsmarked12-01-2015 Side 1

1. JA - Godkendelse af dagsordenSagsnr.:

Resumé:

Indstilling:

Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 12-01-2015: Godkendt Afbud:Thomas Stokholm (V)Mikael Ralf Larsen (F)

Sagsfremstilling:

Administrationens vurdering:

Handicappolitik:

Økonomi og finansiering:

Beslutningskompetence:

Lejre Kommune


2. JA - Tema særlige budget 2015 og 2015 midler på udvalgets rammeSagsnr.: 14/20058

Resumé:I forbindelse med budgetaftale 2015-2018 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Lejre Kommune formulerede en overordnet strategi for indsatsen i forhold til ledige og syge borgere. Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere, at der afsættes 0,50 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til arbejdsmarkedspolitiske tiltag. F.eks. tiltag med henblik på, at afbøde konsekvenserne af dagpengereformen for de borgere, der som følge af reformen, mister retten til dagpenge. Udvalget vil på dette møde af administrationen blive præsenteret for et tema omkring aktiviteter der har og kan medvirke til at nedbringe ledigheden i Lejre Kommune. Temaet vil være en drøftelse, hvor udvalget kan byde ind med tanker og ideer til disponeringen af de fastsatte midler på 0,50 mio. kr. årligt i 2015 og 2016. Opsamlingsnotat over Det Lokale Beskæftigelsesråds iværksatte projekter siden 2010 indgår som bilag i denne drøftelse.

Indstilling:Koncerndirektionen indstiller:

1. at udvalget drøfter mulighederne for og giver input til initiativer, der kan iværksættes for de afsatte midler på 0,50 mio. kr. årligt i 2015 og 2016

2. at udvalget beslutter, at administrationen på baggrund af udvalgsdrøftelsen udarbejder oplæg til disponering af midlerne, som forelægges til beslutning på udvalgets møde i februar 2015.

Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 12-01-2015: Indstillingerne tiltrådt. Afbud:Thomas Stokholm (V)Mikael Ralf Larsen (F)

Sagsfremstilling:I forbindelse med budgetaftale 2015-2018 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Lejre Kommune formulerede en overordnet strategi for indsatsen i forhold til ledige og syge borgere. Strategien har som målsætning:

at identificere målgrupper uanset alder med risikoproblemer, der skønnes at kunne føre til langvarigt forløb på offentlige ydelser

at iværksætte en tidlig indsats for disse målgrupper at sikre hyppig kontakt og tidlig iværksættelse af individuelt

tilrettelagte indsatser.

Lejre Kommune


I 2014 har Lejre Kommune opnået gode resultater med at tænke ”Ud af boksen” i beskæftigelsesindsatsen for de unge. Målet var, at ingen ung i Lejre Kommune er ledig. Et ambitiøst mål, som ikke er nået og måske aldrig kan nås. Men ambitionen har gjort en forskel. Med budget 2015 – 2018 udvides målet til at vedrøre alle grupper. Målet er fuld beskæftigelse ved at skabe de bedste forudsætninger for, at ledige kommer hurtigere i arbejde, uanset baggrund og forudsætninger. Derfor er der afsat 0,50 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til arbejdsmarkedspolitiske tiltag. F.eks. tiltag med henblik på at afbøde konsekvenserne af dagpengereformen for de borgere, der som følge af reformen, mister retten til dagpenge. Forslag og ideer til disponering af disse midler er derfor omdrejningspunktet for dette møde.


Handicappolitik:Jobcenter Lejres indsatser udmøntes i henhold til forskellige lovgivninger, som blandtandet indeholder specielle muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet, iuddannelse, eller som har et udviklingsbehov for at kunne blive inkluderet.

Økonomi og finansiering:Beslutninger og indsatser kan holdes inden for Udvalgets budgetramme.

Beslutningskompetence:Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Bilag:1. JA-Bilag. oversigt over LBR-projekter

Lejre Kommune


3. JA - OrienteringssagerSagsnr.: 14/20130

Resumé:Afrapportering – førtidspensionerDer afrapporteres hvert kvartal til Udvalget for Social, Sundhed & Ældre om, hvor mange førtidspensionsansøgninger, der er blevet behandlet i Pensionsudvalget.Det kan oplyses, at der i 4 kvartal 2014 er blevet behandlet 16 ansøgninger omførtidspension/seniorførtidspension. 13 sager er blevet tildelt førtidspension og 3seniorførtidspension. Der henvises til vedlagte bilag, hvor køn, alder m.m. er angivet. Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstreKommunebilag til rapporten: ”Unge uden uddannelse – analyse af afgangsmønstre”, oktober 2014. Notatet indeholder opgørelser af kommunens ledige unge uden uddannelse, herunder målgruppens afgangsmønstre. Opgørelsen af de unges uddannelsesstatus er foretaget pr. oktober 2013, da det er senest tilgængelige uddannelsesdata i Danmarks Statistik. For hver opgørelse er der endvidere gengivet en tabel med tal for det foregående år, dvs. uddannelsesstatus pr. oktober 2012, således at kommunens udvikling over det seneste år kan følges. For flowanalyser og afgangsmønstre er der taget udgangspunkt i oktober 2012 for at sikre en tilstrækkelig lang analyseperiode. Tabeller er kun gengivet for kommuner med mere end 50 observationer. De enkelte celler i tabellerne er anonymiseret (*), hvis mindre end fem observationer ligger til grund for den enkelte celle. Der henvises til bilag. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark. 3. kvartal 2014Udviklingen i sygedagpengeforløb er reduceret markant i Lejre i perioden august 2013 til august 2014. Herunder også de mellemlange sygedagpengeforløb på mellem 26 uger og 52 uger. Endelig stagnerer den hidtidige stigning i lange sygedagpenge forløb. Der henvises til bilag med grafer.

Indstilling:

Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 12-01-2015: Taget til efterretning. Afbud:Thomas Stokholm (V)Mikael Ralf Larsen (F)

Sagsfremstilling:


Handicappolitik:


Lejre Kommune



Bilag:1. JA - Bilag orientering. Unges afgangsmønstre2. JA - Bilag orientering Udvikling i sygedagpengeforløb3. JA-Bilag. tilkendte førtidspensioner

Lejre Kommune


4. JA - Lokalsamfundet bygger broSagsnr.: 14/9346

Resumé:Lejre kommune er sammen med fire andre kommune blevet udvalgt til at indgå i projektet Lokalsamfundet bygger bro – ny hverdag i Danmark med Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp som partnere. Projektet skal bidrage til, at lokale foreninger og borgere kommer til at spille en langt større rolle og får en mere central plads i flygtningenes første tid i Lejre Kommune, hvorved de nyankomne flygtninges mulighed for aktivt medborgerskab styrkes. Projektet giver Lejre Kommune mulighed for at kickstarte et nyt samarbejde på tværs af en række kommune forvaltningsområder og civilsamfundet. I denne sag bliver udvalget for Job & Arbejdsmarked, udvalget for Kultur & Fritid, udvalget for Erhverv & Turisme, udvalget for Børn & Ungdom, udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Folkeoplysningsudvalget orienteret om projektet.


1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-01-2015: Indstillingen tiltrådt.

Afbud: Mikael Ralf Larsen (F)

Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 12-01-2015: Taget til orientering.

Afbud:Birger Prahl (F)


Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 13-01-2015: Taget til efterretning. Afbud:Thomas Stokholm (V)

Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den 14-01-2015: Taget til orientering.Udvalget finder det væsentligt at der etableres et tilbud med henblik på at hjælpe foreningerne med at løfte opgaven.

Lejre Kommune


Afbud:Lule Zahle (F)

Sagsfremstilling:Lejre Kommune modtager hvert år relativt mange flygtninge og familiesammenførte borgere set i forhold til kommunens størrelse. Kommunen har pt. ikke en struktureret integrationsindsats, der involverer foreningsliv og civilsamfund. Både i Velkomstpolitikken og Fokus 14+ er det et formuleret mål at øge samarbejde med civilsamfundet om at integrerer de nye, udenlandske borgere bedre. Et bedre samarbejde med det lokale foreningsliv og erhvervsliv kræver nytænkning og nye former for samarbejde. I projektet stiller Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp deres erfaring og viden inden for området til rådighed, ligesom de fem udvalgte kommuner modtager konsulentstøtte til etableringsprocessen. Udover Lejre Kommune indgår følgende fire kommuner i projektet: Kolding, Aalborg, Ringkøbing-Skjern og Rudersdal. Det er Lejre Kommunes opgave at stille lokaler, forplejning og medarbejderressourcer til rådighed, ligesom det kræver organisatorisk og politisk opbakning at skabe gode rammer for lokalsamfundets frivillige kræfter. Projektets alternative organiseringProjektet er forankret i Center for Job & Social. For at afspejle det ligeværdige forhold mellem kommunen og lokalsamfundet er projektets styregruppe sammensat af lige dele kommunale medarbejdere og lokale ildsjæle fra bl.a. erhvervsliv, de frivillige flygtningevenner og Hvalsø Skole. Fra kommunen er følgende centre repræsenteret: Job & Social, Borgerservice, Skoletilbud og dagtilbud og Kultur & Fritid. På nationalt plan har det samlede projekt også en styregruppe, hvor bl.a. KL, Center for frivilligt socialt arbejde, Frivilligrådet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er repræsenteret. Styregruppens rolleStyregruppen i Lejre Kommune skal igennem projektperioden stå i spidsen for den gensidige inspiration mellem kommune og lokalsamfund i forhold til virksomme integrationsmetoder og samarbejder. Det indbefatter, at

kigge på og styrke samarbejdet imellem kommunen og civilsamfundet

udfordre og styrke samarbejdsrelationer bidrage med viden fra egen praksis og hverdag aktivere eget bagland og netværk, og være videns- og

netværksformidler

Lejre Kommune opnår følgende i projektet:

Et styrket samarbejde med det lokale civilsamfund med fokus på god modtagelse

Et øget netværk omkring den nyankomne til støtte og hjælp i flygtningens hverdagsliv

Etablering af netværk, der kan understøtte nyankomnes vej ind på det danske arbejdsmarked og i uddannelsessystemet.

Projektets hjemmeside:http://www.rodekors.dk/det-goer-vi/lokalsamfundet-bygger-bro


http://www.rodekors.dk/det-goer-vi/lokalsamfundet-bygger-bro

Lejre Kommune


Det er administrationens vurdering, at projektet løfter nogle væsentlige politiske målsætninger, både i forhold til at forbedre integrationsindsatsen og med henblik på at forbedre samarbejde og involvering af lokale, frivillige kræfter. Eksempelvis har det længe været et ønske at forbedre samarbejdet med det frivillige netværk Flygtningevenner. Administrationen vurderer desuden, at det er afgørende for en succesfuld gennemførelse af projektet, at organisationen giver borgerne reel medindflydelse på opgaveløsningen. Der er ligeledes afgørende, at kommunens politikere engagerer sig i opgaven og bakker op omkring styregruppens kommende arbejde.

Handicappolitik:Projektet er i overensstemmelse med handicappolitikken.

Økonomi og finansiering:Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har taget initiativ til projektet og har bevilget i alt 3,7 mio. kr. fordelt på tre år. Midlerne går primært til aflønning og drift af medarbejdere i projektteamet. Lejre Kommune skal selv dække medarbejderressourcerne i projektet, herunder eventuelle udgifter i forbindelse med møder langt uden for normal arbejdstid. Der vil ligeledes være lokale udgifter til

Forplejning til møder Transportgodtgørelse til borgere i styregruppen, der deltager i

workshops Egne workshops; forplejning, annoncering, materialer

Center for Kultur & Fritid samt Center for Job & Social dækker ligeligt udgifterne. Som start afsættes 5.000 kr. fra hvert center. Styregruppen kan desuden søge støtte til eventuelle aktiviteter under projektet.

Beslutningskompetence:Fagudvalgene og Folkeoplysningsudvalget.

Lejre Kommune


5. JA - Overordnet visitationsramme for førtidspensionSagsnr.: 14/20111

Resumé:Ny førtidspensionsreform trådte i kraft 1. januar 2013, hvis intentioner var at nedbringe antallet af førtidspensionister og i stedet investere i ressourceforløb. Et udviklingsforløb, der sammensættes af relevante tværfaglige indsatser i kombinationer og koordineret efter borgerens specifikke behov.

Den nye førtidspensionsreform har haft stor effekt i Lejre Kommune, der har opnået et stort fald i antallet af førtidspensionister. Efter 2 års erfaring med virkning af den nye førtidspensionsreform, er der udarbejdet et forslag til visitationsramme for førtidspension. Denne visitationsramme skal virke som styringsredskab i sagsbehandlingen, under dialogen i kommunens rehabiliteringsteam samt under behandlingen i pensionsudvalget.


1. at forslag til visitationsramme drøftes og sendes til høring i Handicaprådet.

Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-01-2015: Indstillingen tiltrådt.


Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 12-01-2015: Udvalget drøftede forslag til visitationsramme og besluttede at sende den i høring i Handicaprådet.

Afbud:Thomas Stokholm (V)Mikael Ralf Larsen (F)

Sagsfremstilling:Førtidspension tilkendes efter lovgivningens anvisninger om, at det er dokumenteret at borgeren ikke har en arbejdsevne og ikke kan opnå en arbejdsevne der kan bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. En pension tilkendes først, når alle behandlingsmuligheder er udtømte, alle revalideringsmuligheder er udtømte og alle fleksjobmuligheder er udtømte.Der forefindes ikke nogen visitationsramme for tilkendelse af førtidspension. Hver enkelt ansøger har været vurderet konkret ud fra lovgivningen.

27 borgere er blevet tilkendt førtidspension i 2014 og der er 65 borgere, der i december 2014 er i gang med et ressourceforløb.

1. januar 2014 trådte en helt ny førtidspensionsreform og fleksjobreform i kraft. Intentionerne med reformerne er, at færre borgere skal modtage varig overførselsindkomst.

Lejre Kommune


Midlet er udviklende tværfaglige indsatser, der bringer en borger tilbage eller ind på arbejdsmarkedet. En ny forsørgerydelse blev indført til borgere, der blev visiteret til ressourceforløb. Et ressourceforløb kan tilkendes op til 5 år og kan forlænges. Med ny fleksjobreform kom mulighed for at etablere fleksjob helt ned til 1 effektiv arbejdstime ugentlig, hvilket går forud for en førtidspension. I hele landet er der stort fald i antallet af tilkendelser af førtidspension. I Lejre har faldet været særligt stort, da et stort antal førtidspensionsansøgninger nåede at blive behandlet efter gammel lov i 2012.

1. januar 2014 trådte Lov om seniorførtidspension i kraft. Borgere med betydelige helbredsproblemer over 60 år med arbejdsmarkedstilknytning fik her mulighed for at søge om førtidspension på baggrund af helbredsoplysninger uden forudgående arbejdsprøvninger og ressourceforløb. I praksis har det vist sig kun at være en ansøgningsmulighed, da rehabiliteringsteams ofte vurderer, at der vil være mulighed for et fleksjob, som så efterfølgende skal afprøves.

Med de nye reformer kom krav om, at kommunerne skulle etablere rehabiliteringsteam, som skal have dialog med borgeren omkring eventuelle muligheder for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet via en rehabiliterende indsats.

Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til realitetsbehandling af førtidspension, træffes efterfølgende afgørelse om at ansøgning om førtidspension rejses og der indstilles til pensionsudvalget, som træffer endelig beslutning.

En visitationsramme vil kunne give sagsbehandlere, rehabiliteringsteam samt pensionsudvalg et styringsramme for tilkendelser af førtidspension.

Der henvises til medsendte forslag til visitationsramme for tilkendelser af førtidspension.

Administrationens vurdering:En visitationsramme for førtidspension vil give et mere ens niveau for sagsbehandling samt differentiering i forhold til eksempelvis borgere over 60 år samt udviklingshæmmede.

Handicappolitik:En visitationsramme har stor betydning for handicappede, da en stor del af ansøgerne til førtidspension har handicaps.

Økonomi og finansiering:Ingen

Beslutningskompetence:Udvalget for Job & Arbejdsmarked og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre.

Bilag:1. Resultater af beskæftigelsesindsats 3 kvartal 2014 vedr. førtidspension.2. Visitationsramme førtidspension

Lejre Kommune


6. JA - Evaluering af visitationsramme for STUSagsnr.: 14/20112

Resumé:Udvalget for Job & Arbejdsmarked vedtog i 2011 en visitationsramme for visitering af unge udviklingshæmmede og unge med særlige problematikker til Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Visitationsrammen har været et godt styringsredskab i den tværfaglige visitationsproces og har sikret en helhedsorienteret indsats.

Nye reformer og inklusionsparadigme har haft betydning for visiteringen.

Leverandørvalg er sket i forhold til elev og forældreønske ud fra nærområdets tilbud eller et tilbud i kombination med døgnanbringelse.

I 2014 er 31 unge i gang med en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Visitationsramme evalueres på udvalgets møde.


1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked evaluerer visitationsramme for Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse samt leverandørstrategi for køb af Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

2. at udvalget beslutter, at der skal udarbejdes revideret visitationsramme for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse indeholdende kriterier for målgruppe samt leverandør strategi.


Sagsfremstilling:Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse blev indført ved særskilt lov under Undervisningsministeriet i sommeren 2007. Uddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og unge med andre særlige behov. Eksempelvis unge med kroniske, fysiske eller psykiske handicaps, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår med specialstøtte. Målgruppen er unge mellem 16 og 24 år.

Ungdommens Uddannelsesvejledning har indstillingsforpligtelse og der er krav om forældreinddragelse. Det er kommunalbestyrelsen i kommunerne der har beslutningskompetencen.

I Lejre Kommune blev der nedsat et tværgående visitationsudvalg med repræsentation af leder fra socialområdet, børn og unge området, jobcentret og senere blev leder af PPR repræsenteret i visitationsudvalget.

Lejre Kommune


Organisatorisk blev administrationen af Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse placeret i Jobcentret, da de fleste unge under uddannelsen har krav på udbetaling af forrevalideringsydelse og flere udredes i forhold til muligheder på arbejdsmarkedet eller førtidspension.

I 2011 besluttede Udvalget for Job & Arbejdsmarked en visitationsramme. Denne bestod dels af visitationskriterier og leverandørstrategi. Visitationskriterierne har været en styringsramme, som har sikret en individuel kvalificeret visitation inden for den til enhver tid gældende lovramme for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.

Der er sket store ændringer siden 2011. Lejre Kommune har startet et inklusionsprogram, som omfatter både børn og voksne. Flere unge skal inkluderes på de ordinære uddannelser og på arbejdsmarkedet. Dette understøtter den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft januar 2013. Meget få unge skal overgå til førtidspension og skal i stedet tilbydes et ressourceforløb samt en tværfaglig rehabiliterende indsats. 1. juli 2013 trådte en revideret lov i kraft omkring Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Det nye, som blev indført var, at Ungdommens Uddannelsesvejledning først skal indstille til målgruppeafklaring. Hvis dette godkendes -så efterfølgende indstille til et uddannelsestilbud, der er relevant i forhold til den unges behov for særlig støtte.

Nuværende visitationsramme:

Kriterier:Der skal indhentes relevant vurderingsgrundlag, som skal understøtte visitationsprocessen. Der skal sættes fokus på eventuelle udviklingsmuligheder, der kan modne en ung til at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, herunder erhvervsgrunduddannelse. Der skal sikres tværfaglig indsats, som er sammenhængende. Eksempelvis døgnanbringelse skal være forenelig med uddannelsen.

Leverandør:Der skal altid indstilles et alternativ til et tilbud. Tilbuddet skal kunne harmonere med den socialpædagogiske handlingsplan og bidrage til opnåelse af kompetencer, der gør den unge selvhjulpen eller minimere behovet for støtte i voksenlivet.

Tilbuddet søges i nærmiljøet, såfremt døgntilbud ikke er relevant

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse behandles i den kommune, hvor den unge bor. Således behandler Lejre Kommune flere unge borgere, der er anbragt i døgninstitutioner af andre kommuner og andre kommuner behandler unge, som Lejre Kommune har døgnanbragt uden for kommunen. Antallet af godkendte STU-forløb er således ikke direkte i overensstemmelse med den samlede udgift for Lejre Kommune.

Visiteringer:2012 blev 10 godkendt

2013 blev 7 godkendt

2014 blev 9 godkendt og i alt er 31 unge, som bor i kommunen i gang med en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.

21 unge har gennemført STU siden 2007.

Lejre Kommune


Leverandørtilbud vælges ud fra den unges og forældrenes ønsker i et tilbud i nærområdet som harmonerer med den unges udviklingspotentiale og særlige udfordringer. De tidligere specialundervisningsinstitutioner, der har alsidige tilbud, vælges ofte, da de unge ønsker at følge kammerater samt ligesindede. Flere visiteres til tilbud i kombination med døgnforanstaltninger i henhold til serviceloven.

Der henvises til vedlagte bilag vedrørende uddybende information omkring leverandører i Lejre Kommune samt bilag for samarbejde om visitation til STU, herunder visitationsrammen.

Der vil på mødet blive orienteret yderligere omkring målgruppen samt leverandørerne.

Udtalelser:Ungdommens uddannelsesvejledning oplever det positivt, at Lejre kommune ikke har en fast leverandørliste af STU udbydere, hvilket betyder, at elev og forældreønske bedre kan tilgodeses.

Administrationens vurdering:En styringsramme for visiteringen for Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse styrker samarbejdet på tværs af instanser i visitationsprocessen samt en koordineret helhedsorienteret indsats.

Handicappolitik:Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse omfatter blandt andet en gruppe af unge handicappede, der ellers ikke ville få en mulighed for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Økonomi og finansiering:Ifølge Notat fra KL har man i finansieringsaftalen regnet med, at udgifterne til en STU-elev blev på max ca. 207.000 kr. årlig, hvilket blev niveauet for kommunernes kompensation over bloktilskud. Lejre Kommune valgte ikke at afsætte særlige midler til ungdomsuddannelsen. Udgifterne finansieres af de budgetter, som de unge blev tilbudt undervisning eller aktivitetstilbud efter, før lovgivning om særlig tilrettelagt uddannelse trådte i kraft.

Udgiftsniveau til Særligt Tilrettelagt UngdomsuddannelseI 2014 forventer Lejre Kommune at have en udgift på 6,5 mio. kr. til STU-uddannelser.

Tilbuddenes pris er mellem 160.000 kr. årlig til ca. 450.000 kr. årlig. En gennemsnitspris på omkring 200.000 kr. årlig.

Vedrørende tilbud til unge, hvor det vurderes, at der er mulighed for modning og udvikling mod normalområdet.

Unge, som forventes at kunne inkluderes på uddannelser, indgår i særskilte modnings- og uddannelsesforløb via Erhvervsgrunduddannelsesloven (EGU), Revalideringsloven samt forløb på produktionsskoler.

Vedr. produktionsskoler:Det kommunale bidrag for afregning af produktionsskoleophold i 2013 afregnes i 2014 med 34.753 kr. pr. årselev under 18 år og 59.845 kr. pr. årselev på 18 år og derover.

Det kommunale bidrag for afregning af produktionsskoleophold i 2014 afregnes i 2015 med 34.927 kr. pr. årselev under 18 år og 60.144 kr. pr. årselev på 18 år og derover.

Lejre Kommune


Vedrørende (EGU) - Nettoudgift i gennemsnit pr. EGU-elev var i 2013 56.000 kr.

Vedrørende Revalidering:Udgiften er meget varierende. Ofte benyttes praktikker på arbejdspladser, som er uden omkostninger for kommunen. Der sammensættes kombinationsforløb med specialundervisning og mentorstøtte, og der betales fulde uddannelser til ca. 100.000 kr. årligt.


Bilag:1. Leverandører STU brugt af Lejre Kommune2. STU Visitationsprocedure Lejre - ny lovgivning august 20143. STU leverandører i Lejre Kommune

Lejre Kommune


7. JA - Effektiviserings- og besparelseskrav budget 2015 - 18 på jobcenterområdet

Sagsnr.: 14/20065

Resumé:I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2015–2018 vedtog Kommunalbestyrelsen en række effektiviserings- og besparelseskrav. Herunder også en række krav på jobcentrets område. Udvalget vil på dette møde blive præsenteret for hvordan Jobcenter Lejre har tænkt sig at udmønte disse effektiviserings- og besparelseskrav. Udvalget skal i den forbindelse beslutte, hvilke mål og opfølgninger der skal være med henblik på at sikre gevinstrealiseringen.


1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøfter Jobcenter Lejres plan for udmøntning af effektiviserings- og besparelseskrav

2. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked beslutter mål og plan for opfølgning på effektiviserings- og besparelseskrav.


Sagsfremstilling:Budget 2015-2018 hviler på en forudsætning om, at der realiseres årlige omkostningsreduktioner i størrelsesorden 12 mio. kr. i 2015 stigende til 22 mio. kr. årligt fra 2017 og frem. I forbindelse med Budgetaftalen for 2015-2018 har Lejre Kommune derfor besluttet en række effektiviserings- og besparelseskrav, herunder 5 effektiviserings- og besparelseskrav. Nedenfor redegøres for effektiviserings– og besparelseskrav der vedrører Jobcenter Lejre og udvalgets budgetramme. I gennemgangen gives der status, hvor vi er pt. og der stilles forslag til mål og opfølgning på de enkelte effektiviseringskrav. 1. Fra førtidspensionist til fleksjobber:Ved at yde en målrettet indsats overfor en gruppe motiverede førtidspensionister, er det en forventning, at disse kan vende tilbage til arbejdsmarkedet i et fleksjob. Der er et forventet reduktionspotentiale i størrelsesorden 0,5 mio. kr. i 2015 stigende til knap 1,3 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Det er forudsat, at der afsættes 0,45 mio. kr. årligt til finansiering af øgede sagsbehandlerressourcer.

Lejre Kommune


StatusDer er ansat sagsbehandlerressource pr. 1. januar 2015. PræmisFor at nå reduktionspotentiale skal 10 førtidspensionister vende tilbage til arbejdsmarkedet. Mål og opfølgningDer foreslås opfølgning og måling ved afslutning af hvert kvartal. Antal førtidspensionister der vender tilbage til arbejdsmarkedet i fleksjob opgøres, og gevinstrealiseringen i indeværende år beregnes. DataEgen statistik. 2. Screening og fleksibel indsats for a-dagpengemodtagere:Ved at gennemføre en intensiv screening af ny-ledige dagpengemodtagere er der en forventning om at sikre en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er forudsat et reduktionspotentiale i størrelsesorden 2,3 mio. kr. i 2015 stigende til knap 3,6 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. Det er forudsat, at der afsættes 0,45 mio. kr. årligt til finansiering af øgede sagsbehandlerressourcer. StatusDer er ansat sagsbehandlerressource pr. 1. januar 2015. PræmisFor at nå reduktionspotentiale skal den gennemsnitlige varighed på a-dagpenge i perioden reduceres fra 16 uger til 14 uger. Mål og opfølgningDer foreslås opfølgning og måling ved afslutning af hvert kvartal. Antal dagpengemodtagere og den gennemsnitlige varighed på a-dagpenge for det seneste rullende år opgøres og sammen holdes med lignende periode året før og gevinstrealiseringen i indeværende år beregnes. DataJobindsats.dk 3. Sprogpraktiker til flygtninge og familiesammenførte:Ved at gennemføre en koordineret og helhedsorienteret indsats for kommunens flygtninge og familiesammenførte, er der en forventning om, at flere vil bestå danskmoduler og herigennem blive tilknyttet arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Der er forudsat et reduktionspotentiale i størrelsesorden godt 0,3 mio. kr. årligt. Det er forudsat, at der afsættes 0,15 mio. kr. årligt til finansiering af øgede sagsbehandlerressourcer. StatusDer er en proces i gang med forhandling med ekstern leverandør, der skal skaffe sprogpraktikker til målgruppen. Præmis

Lejre Kommune


Yderligere 4 skal i job, 4 yderligere i ordinær uddannelse og 8 mere skal bestå danskprøven pr. år. Mål og opfølgningDer foreslås opfølgning og måling ved afslutning af hvert halve år. Antal hjemtagende resultattilskud opgøres og sammenholdes med samme periode året inden. DataEgne statistikker. 4. Fokus på sygedagpengesager med lang varighed:Ved at iværksætte en målrettet indsats i forhold til kommunens sygedagpengesager med en varighed over 52 uger er der en forventning om at kunne nedbringe omkostningerne til området med 1 mio. kr. årligt. Det er forudsat, at der afsættes 0,4 mio. kr. i 2015 til finansiering af øgede sagsbehandlerressourcer. StatusAftale indgået med ekstern konsulent om løbende gennemgang af langvarige sygedagpengesager. PræmisReduktion af sygedagpengesager over 52 med 5 helårspersoner i 2015. Mål og opfølgningDer foreslås opfølgning og måling ved afslutning af hvert kvartal. Antal fuldtidspersoner i sygedagpengeforløb over 52 uger på rullende år opgøres og sammenlignes med samme periode året før. Data Jobindsats.dk. 5. Fastholde uddannelse med frivillig mentor:Ved at tilbyde unge i udfordrende situationer muligheden for at få tilknyttet en frivillig mentor er der en forventning om, at flere af de unge vil forblive i uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælpsydelse. Der er forudsat en omkostningsreduktion i størrelsesorden 0,15 mio. kr. årlig StatusAftale indgået med ”Dygtige Unge” om frivillige erhvervsmentorer. Aftalen er indgået sammen med Jobcenter Roskilde og Jobcenter Ringsted. Der er ligeledes indgået aftale med ”Gadespejlene” mentorer for unge i Lejre. PræmisEtablering af minimum 14 erhvervsmentorforløb for unge Lejre borgere pr. år i ”Dygtige Ungeregi” og 8 – 12 mentorforløb i ”Gadespejlsregi”. Mål og opfølgningDer foreslås opfølgning og måling ved afslutning af hvert kvartal. Antal mentorforløb opgøres. Data Egen statistik. Udover ovennævnte effektiviserings- og besparelseskrav har der for 2014 været krav om effektiviseringer og besparelser i 2014. Det drejer sig om:

Lejre Kommune


Stop for brug af anden aktør til forsikrede ledige, og Tidlig screening og visitation af sygemeldte.

Disse tiltag er implementeret.


Handicappolitik:Ingen handicappolitiske konsekvenser.

Økonomi og finansiering:Falder inden for udvalgets budgetramme.


Lejre Kommune


8. JA - STU-bekendtgørelsen. Fastlæggelse af sats for transportgodtgørelseSagsnr.: 14/20048

Resumé:Ifølge § 16, stk. 1 i ”STU-bekendtgørelsen” - Bekendtgørelse nummer 1425, udstedt af Undervisningsministeriet den 12. december 2013 - skal kommunen til unge i STU-forløb uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. eller derover, yde en befordringsgodtgørelse. Af samme paragraf fremgår det videre, at ved befordring med offentligt befordringsmiddel, godtgør kommunen de faktisk afholdte udgifter, og ved befordring med eget befordringsmiddel med en af Kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km. Udvalget for Job & Arbejdsmarked skal derfor fastsætte et niveau for godtgørelse pr. km.


1. Udvalget beslutter at indstille, at der jf. § 16 i STU-bekendtgørelsen fastlægges en kilometergodtgørelse på 1,05 kr. pr. kørt kilometer udover 22 km. pr. dag.

Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 12-01-2015: Indstillingen anbefales. Afbud:Thomas Stokholm (V)Mikael Ralf Larsen (F)

Sagsfremstilling:Undervisningsministeriet har den 12. december 2013 udstedt ”Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov” Bekendtgørelse nr. 1425. Populært kaldt ”STU-Bekendtgørelsen”. Bekendtgørelsen beskriver og regulerer en række områder omkring ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, bl.a.:

a) anvendelsesområdeb) tilbud om en ungdomsuddannelse mv.c) ungdomsuddannelsens Indholdd) befordringe) kompetencepapiretf) klageadgangg) ikrafttræden

Særligt i punkt d) omkring befordring beskrives en række forhold omkring befordring for unge omfattet af et STU-forløb. Og af § 16 fremgår det: Der er følgende paragrafer: ”Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. eller derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Ved befordring med offentligt befordringsmiddel godtgør

Lejre Kommune


kommunen de faktisk afholdte udgifter, og ved befordring med eget befordringsmiddel med en af kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km.” Af § 16, så fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en godtgørelse pr. km. udover 22 km samlet pr. dag for unge uden særligt befordringsbehov, som benytter eget befordringsmiddel. Administrationen foreslår derfor, at der fastsættes en godtgørelse på 1,03 kr. pr. km. udover 22 km samlet pr. dag for unge uden særligt befordringsbehov, som benytter eget befordringsmiddel. Taksten på 1,03 kr. pr. km. fremgår af vejledning nr. 10336 af 16/12/2014: Vejledning om satser mv. 2015. Godtgørelsen svarer til det niveau der er for målgrupper i LAB- lovens § 82.

Administrationens vurdering:Der er i Jobcenter Lejre regi d.d. 31 aktive STU-Forløb. Administrationen vurderer, at kun ganske få af disse borgere vil være uden særligt befordringsbehov og vil benytte befordring med eget befordringsmiddel.

Handicappolitik:Målgruppen for STU-Forløb omfatter gruppen af unge med ofte svære psykiske/fysiske handicap som ikke vil kunne gennemføre almindelige ungdomsuddannelser.

Økonomi og finansiering:Udgifterne til befordring med eget transportmiddel jf. § 16 i ”STU – bekendtgørelse” vil kunne holdes inden for udvalgets budgetramme.

Beslutningskompetence:Kommunalbestyrelsen

Lejre Kommune


9. SSÆ - Bedre familieorienteret alkoholbehandlingSagsnr.: 14/14691

Resumé:Sundhedsprofilen 2013 viser, at Lejre Kommune har udfordringer på alkoholområdet, og kommunen har på den baggrund fået 237.000 kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje ”Familieorienteret alkoholbehandling” til et 2-årigt projekt. Formålet med projektet er at forbedre Lejre Kommunes familieorienterede alkoholbehandling, således at borgernes misbrug tidligere opdages, og familier hurtigere får den rette hjælp. Denne sag forelægges enslydende til orientering for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Børn & Unge og Udvalget for Job & Arbejdsmarked.


1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-01-2015: Indstillingen tiltrådt. Afbud: Mikael Ralf Larsen (F)


Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 13-01-2015: Taget til efterretning. Afbud:Thomas Stokholm (V)

Sagsfremstilling:Sundhedsprofilen 2013 viser, at Lejre Kommune har udfordringer på alkoholområdet. Tallene viser, at

Mere end hver femte af borgerne (21,9 %) overskrider Sundhedsstyrelsens lave genstandsgrænse

Hver tiende af borgerne (9,6 %) overskrider Sundhedsstyrelsens høje genstandsgrænse

17 % af borgerne viser tegn på alkoholafhængighed Knap en fjerdedel af borgerne (24 %) udviser en problematisk

alkoholadfærd.

Lejre Kommune


På alle parametre ligger befolkningen i Lejre Kommune højere end gennemsnittet for Region Sjællands kommuner. Samtidigt antager man på landsplan, at omkring 122.000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer, hvilket svarer til 2-3 børn i hver eneste skoleklasse. Sundhedsstyrelsen anslår, at kun lidt under 9 % af de alkoholafhængige danskere er i behandling. Når en eller begge forældre drikker for meget, kan det give trivselsproblemer for børnene og problemer i familien. Lejre Kommune har på den baggrund søgt om i alt 432.100 kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje ”Familieorienteret alkoholbehandling” til at styrke kommunens indsats på alkoholområdet. Puljemidlerne er afsat som et led i det sundhedspolitiske udspil ’Mere borger, mindre patient’. Lejre Kommunes ansøgning er imidlertid ikke blevet imødekommet på alle budgetposter. ProjektdesignProjektet er oprindeligt designet til at bestå af tre parallelle indsatser, der samlet skulle sikre et varigt løft af den familieorienterede alkoholbehandling.

Projektet har ikke modtaget midler til implementeringsstøtten, hvorfor styregruppen til det konstituerende styregruppemøde i januar vil tage stilling til, hvorledes projektet kan tilpasses. Der er modtaget midler til et bredt kompetenceløft: I alt vil ca. 160 medarbejdere blive uddannet inden for især den tidlige opsporing, dvs. hvordan man som frontpersonale i fx dagsinstitutioner og Jobcenter kan håndtere den svære samtale om misbrug. Der er desuden bevilget i alt tolv kursuspladser på kurser under Sundhedsstyrelsen: ti medarbejdere vil blive uddannet til at kunne varetage den kontinuerlige kompetenceudvikling på området i Lejre Kommune, og to medarbejdere vil blive uddannet i metoder til familieorienterede alkoholbehandling. Tværgående indsatsProjektet løber fra primo 2015 til ultimo 2016. Udover kompetenceløftet af medarbejderne vil projektet fra begyndelsen fokusere på at sikre tydeligere handlingsvejledninger, bedre internt samarbejde og generelt større kendskab til kommunens tilbud.

Lejre Kommune


Projektets styregruppe og projektgruppe afspejler indsatsens tværgående karakter. Styregruppen består af centercheferne fra Job & Social, Dagtilbud, Skoletilbud, Velfærd & Omsorg, Børn, Unge & Familie samt direktør for Lænkeambulatorierne Mikael Jakshøj.

Administrationens vurdering:Administrationen vurderer, at et kompetenceløft blandt en bred skare af frontpersonalemedarbejdere vil medvirke til at kommunen tidligere kan opdage og hjælpe borgere med et alkoholmisbrug. Hurtigere hjælp med fokus på hele familien vil have en forebyggende effekt på andre sociale problemer, særligt mistrivsel hos børnene. Det bliver styregruppens opgave at tilpasse det oprindelige kommissoriums ramme og ambitioner til de tildelte puljemidler. Det er administrationens vurdering, at projektet stadig bør indeholde en sikring af alkoholområdets organisatoriske forankring og en kontinuerlig videndeling blandt frontpersonalet efter projektets udløb.

Handicappolitik:Projektet er i overensstemmelse med kommunens handicappolitik.

Økonomi og finansiering:Lejre Kommune har søgt Sundhedsstyrelsens pulje om i alt 432.100 kr. til dækning af følgende poster:

Konsulentbistand / implementeringsstøtte Forplejning og materialer til workshops Afholdelse af borgermøde To to-dags læringskonferencer i samarbejde med Lænken Forplejning, materialer, lokaleudgifter til læringskonferencer

Desuden er der søgt om følgende betalte kursuspladser:

10 pladser på Sundhedsstyrelsens kursus for undervisere 2 pladser på Sundhedsstyrelsens kursus i metoder til

familieorienteret alkoholbehandling I alt 4 kursuspladser hos Sundhedsstyrelsen til opkvalificering

af Lænkens medarbejdere.

Lejre Kommune har fået tildelt i alt 237.000 kr. til dækning af læringskonferencerne og har som udgangspunkt fået alle de ønskede kursuspladser. Pladserne fordeles dog først endeligt i januar/februar. Der er i budget 2015 afsat 200.000 kr. af kommunens sundhedspulje, som kan bruges til konkrete initiativer gennem projektperioden.

Beslutningskompetence:Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Børn & Unge og Udvalget for Job & Arbejdsmarked.

Bilag:1. tilsagnsbrev_underskrevet_lejre.pdf

Lejre Kommune


10. ØU - KB Temamøder 2015 - udvalgenes bidrag til temaerSagsnr.: 14/20106

Resumé:Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. oktober mødeplan for politiske møder i 2015 og vedtog samtidig, at der udarbejdes en mere langsigtet og rullende plan for emner på Kommunalbestyrelsens temamøder. Fagudvalgene og Økonomiudvalget bedes derfor drøfte ønsker til temaer, som efterfølgende indgår i den videre planlægning og den rullende plan for kommende temaer for 2015.


1. at udvalget drøfter ønsker til kommende emner for Kommunalbestyrelsens temamøder.

Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12-01-2015: Fremtidens boliger til ældre, herunder boliger til demens. Slut 2015 eller start 2016.

Fald i børnetallet, hvad er det der gør, at børnefamilier ikke flytter hertil, hvad kunne vi gøre for at kommunen bliver mere attraktiv.


Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 12-01-2015: Drøftet.


Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 12-01-2015: Drøftet. Der fremkom ikke yderligere emner til Kommunalbestyrelsens temamøder, da der i forvejen er lagt op til temamøde med afsæt i det KL-partnerskab, Lejre Kommune deltager i.

Afbud:Thomas Stokholm (V)Mikael Ralf Larsen (F)

Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 13-01-2015: Drøftet – følgende temaer foreslås:

Skolereform Kvalitetsrapport Visionsproces, fase 2 Ungeområdet – 9. klasse, hvad så? Det sammenhængende børneliv Inklusion – hvordan arbejdes der med det i praksis?

Lejre Kommune


Afbud:Thomas Stokholm (V)

Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den 14-01-2015: - Uddybning og diskussion af potentialet for benyttelse af udvalgets område i

forbindelse med sårbare børn og unge, ældre og sundhed. - Idrætspolitik herunder diskussion af resultater fra idrætsundersøgelse

Afbud:Lulle Zahle (F)

Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 14-01-2015: Udvalget foreslår temadrøftelser for Kommunalbestyrelsen om vedligeholdelse af kommunens bygninger og om politik for bløde trafikanter, cyklister og gående.


Sagsfremstilling:Kommunalbestyrelsen behandlede den 27. oktober plan for politiske møder i 2015 og vedtog herunder, at der afholdes følgende budget- og temamøderne:

- torsdag den 12. februar KB-temamøde: AFLYST grundet vinterferie – erstattes af temamøde mandag den 2. marts kl. 19

- torsdag den 26. marts KB-temamøde- fredag den 24. april KB 1. budgetseminar- torsdag den 21. maj KB-temamøde- mandag den 22. juni KB-temamøde- fredag den 28. august KB 2. budgetseminar- torsdag den 22. oktober KB-temamøde- torsdag den 19. november KB-temamøde- torsdag den 17. december KB-temamøde

Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig, at der udarbejdes en mere langsigtet og rullende plan for emner på Kommunalbestyrelsens temamøder.


Handicappolitik:Der er ingen handicappolitiske perspektiver ved denne sag.



Lejre Kommune


11. JA - EventueltSagsnr.:

Resumé:

Indstilling:

Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 12-01-2015: Der var ikke noget under punktet. Afbud:Thomas Stokholm (V)Mikael Ralf Larsen (F)

Sagsfremstilling:


Handicappolitik:



Bilag: 2.1. JA-Bilag. oversigt over LBR-projekter

Udvalg: Udvalget for Job & ArbejdsmarkedMødedato: 12. januar 2015 - Kl. 16:00

Adgang: ÅbenBilagsnr: 608/15

Oversigt over Det lokale beskæftigelsesråds projekter til fremme af

særlige virksomhedsrettede lokale initiativer 2010-2015

Note: Beløb i () er det enkelte projekts forbrug.

LBR projekter 2010

Det lokale Beskæftigelsesråds projekter i 2010:

To temamøder med de praktiserende læger og sagsbehandlere i Jobcenter Lejre, A-kasserne og de faglige organisationer..(36.200 kr.) Evalueringer findes på politikerportal i bilag evaluering LBR-projekter 2010.

Beskæftigelsespolitisk konference den 10. marts 2010 i samarbejde med LBR Roskilde om til Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2011.(101.000 kr.)

Nedbringelse af sygefravær i Lejre Kommune. (287.500 kr.) Projekt den rummelige virksomhed (UU i samarbejde med Roskilde).(24.000 kr.)

Evaluering findes på politikerportal i bilag evaluering LBR-projekter 2010. Samarbejde med andre jobcentre (jobmesse den 1. december 2010).(32.600 kr.) Fællesaktiviteter for jobcentermedarbejdere/a- kassemedarbejdere (overføres til 2011) Tæt opfølgning på delvis raske borgere samt borgere med risiko for

sygdomstilbagefald.(149.700 kr.) Evaluering findes på politikerportal i bilag evaluering LBR-projekter 2010.

Partnerskabsaftaler med private virksomheder i Lejre. (51.700 kr.) Projekt gennemført med Bondeskovgaard. En ung match 2 har gennemført projekt og er fortsat som skovteknikerelev.

Integrationspolitisk konference (13. december 2010). (15.900 kr.) Evaluering findes på politikerportal i bilag evaluering LBR-projekter 2010.

Tidlig tværfaglig indsats syge dagpengemodtagere (A-kasser, læger, jobcenter, faglige organisationer.). (100.000 kr.)

Projekt Uddannelsesværksted for unge ufaglærte dagpengemodtagere. (194.100 kr.) Evaluering findes på politikerportal i bilag evaluering LBR-projekter 2010.

LBR projekter 2011


To temamøder med de praktiserende læger og sagsbehandlere i Jobcenter Lejre, A-kasserne og de faglige organisationer.(18.900 kr.) Evalueringer findes på politikerportal i bilag evaluering LBR-projekter 2011.

Beskæftigelsespolitisk konference den 10. marts 2011 i samarbejde med LBR Roskilde om Beskæftigelsesplan 2012.(35.400 kr.)

Minikonference om Socialøkonomiske virksomheder.(10.700 kr.) Evaluering findes på politikerportal i bilag evaluering LBR-projekter 2011

Etablering og udvikling af mentorkorps i forhold til specielt virksomhedscentrene.(overført til 2012).

Virksomhedskampagne 2011.(25.000 kr.)



Styrket indsats mod langtidsledighed.(200.000 kr.) Først afsluttet 2013 Beskæftigelsesindsats overfor sygemeldte, der har mistet jobbet.(300.000 kr.) Evaluering

findes på politikerportal i bilag evaluering LBR-projekter 2011 Tæt opfølgning på delvis raske borgere samt borgere med risiko for sygdomstilbagefald.

(50.300 kr.)

LBR projekter 2012


Temamøde med de praktiserende læger og sagsbehandlere i Jobcenter Lejre, A-kasserne og de faglige organisationer.(15.000 kr.) Evaluering findes på politikerportal i bilag evaluering LBR-projekter 2012

Beskæftigelsespolitisk konference den 8. marts 2012 i samarbejde med LBR Roskilde og LBR Høje Tåstrup om Beskæftigelsesplan 2013.(21.200 kr.)

Etablering og udvikling af mentorkorps i forhold til specielt virksomhedscentrene.(23.500 kr.)

Beskæftigelse-/uddannelsesindsats overfor unge sygemeldte 18-30 år, der modtager sygedagpenge. (300.000 kr.) Evaluering findes på politikerportal i bilag evaluering LBR-projekter 2012

Helhedsorienteret indsats overfor langtidsledige forsikrede.(200.000 kr.) Evaluering findes på politikerportal i bilag evaluering LBR-projekter 2012

LBR projekter 2013

Det lokale Beskæftigelsesråds projekter 2013:

Beskæftigelsespolitisk konference den 7. marts 2013 i samarbejde med LBR Roskilde og LBR Høje Tåstrup om Beskæftigelsesplan 2014.(16.900 kr.)

Ungeanalyse samt temamøde. (37.500 kr.) Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for unge. (48.000 kr.) Temamøde med de praktiserende læger og sagsbehandlere i Jobcenter Lejre, A-kasserne og

de faglige organisationer.(15.000 kr.) Evaluering findes i bilag evaluering LBR-projekter 2013

LBR projekter 20141

Det lokale Beskæftigelsesråds projekter 2014:

Rekrutteringsbank (langtidsledige) og match til jobrotation.(160.000 kr.) Er ved at afslutte. Evaluering forefindes endnu ikke.

Ungetemadag(4. februar 2014).(2.200 kr.) Temamøde med de praktiserende læger og sagsbehandlere i Jobcenter Lejre, A-kasserne og

de faglige organisationer.(”15.000” kr.) Referat/evaluering afventer.

1 For 2014 er der enkelte projekter der ikke økonomisk er afsluttet dette er markeret med ” ”.



Minikonference med LBR, JA og ET om beskæftigelsesplan 2015(den 5. maj 2014).(2.500 kr.)

Udviklingsforløb for sygemeldte ledighedsydelsesborgere og sygemeldte fleksjobbere.(125.000 kr.) Projekt netop afsluttet. Evaluering forefindes endnu ikke.

Fyraftensmøde omkring sygedagpengereformen. (”20.000” kr.) Temamøde mellem A-kasserne og Jobcenter Lejre om dagspengeforsikrede. (”10.000” kr.)

Afvikles 1. kvartal 2015 Fællesmøde mellem LBR og JA om beskæftigelsesindsatsen.(”5.000” kr.) Afvikles 19.

januar 2015.

Bilag: 3.1. JA - Bilag orientering. Unges afgangsmønstre



BILAG TIL:

UNGE UDEN UDDANNELSE – ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

LEJRE KOMMUNE

OKTOBER 2014

2

INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: ”Unge uden uddannelse – analyse af afgangsmønstre”, oktober 2014.

Notatet indeholder opgørelser af kommunens ledige unge uden uddannelse, herunder målgruppens

afgangsmønstre. Opgørelsen af de unges uddannelsesstatus er foretaget pr. oktober 2013, da det er senest

tilgængelige uddannelsesdata i Danmarks Statistik. For hver opgørelse er der endvidere gengivet en tabel

med tal for det foregående år, dvs. uddannelsesstatus pr. oktober 2012, således at kommunens udvikling

over det seneste år kan følges. For flowanalyser og afgangsmønstre er der taget udgangspunkt i oktober

2012 for at sikre en tilstrækkelig lang analyseperiode. Tabeller er kun gengivet for kommuner med mere end

50 observationer. De enkelte celler i tabellerne er anonymiseret (*), hvis mindre end fem observationer

ligger til grund for den enkelte celle.

Oversigt over tabeller:

15-17 åriges risiko for at havne på kontanthjælp

Tabel 1: Andel 15-17 årige i 2010, som overgår til kontanthjælp i det år hvor de fylder 18

Ledige unge 18-29 åriges uddannelsesstatus

Tabel 2: Ledige unge 18-29 årige pr. oktober 2013, fordelt efter uddannelsesstatus

Tabel 3: Ledige unge 18-29 årige pr. oktober 2013, fordelt på alder og forsørgelsesgrundlag.

Afgangsmønstre og profil af ledige unge 18-29 årige uden uddannelse

Tabel 4: Andel af ledige 18-29 årige ikke faglærte pr. oktober 2012, som er afsluttet til uddannelse inden

maj 2014

Tabel 5: Andel af ledige 18-29 årige ikke faglærte studenter pr. oktober 2012, som er afsluttet til

uddannelse inden maj 2014. Findes kun for udvalgte kommuner med flere end 50 ikke faglærte

studenter.

Flowanalyse for unge 18-29 årige uden uddannelse

Tabel 6: Flowanalyse for unge 18-29 årige ikke faglærte, oktober 2012 til maj 2014

Tabel 7: Flowanalyse for unge 18-29 årige ikke faglærte studenter, oktober 2012 til maj 2014. Findes

kun for udvalgte kommuner med flere end 50 ikke faglærte studenter.

Til sidst i notatet er der en beskrivelse af anvendte definitioner og opgørelsesmetoder.

Definition af unge 18-29 årige uden uddannelse

Undersøgelsens fokus er ledige unge under 30 år uden uddannelse. Alle de unge, der indgår i

analysen, er i udgangspunktet ledige, og har derfor heller ikke en aktiv igangværende uddannelse. I analysen arbejdes der med følgende uddannelsesafgrænsninger:

a) Unge ikke faglærte. Er unge, som har folkeskole som højest fuldførte uddannelse.

b) Unge ikke faglærte studenter. Er unge, som har gymnasial uddannelse som højest

fuldførte uddannelse. Gymnasial uddannelse omfatter almengymnasial, HTX, HHX eller

HF.

For mere præcis definition se sidst i notatet.

3

Lejre:

Tabel 1a: 15-17 årige i 2010, fordelt efter om de overgår til kontanthjælp i det år hvor de fylder 18

Modtager ikke kontanthjælp

Modtager kontanthjælp I alt Antal

Unge med igangværende uddannelse 94.1 % 5.9 % 100.0 % 1.078

Unge uden igangværende uddannelse 72.5 % 27.5 % 100.0 % 80

Analysen omfatter kun personer i alderen 15-17 år pr. ultimo 2010

Opgjort separat efter de unges uddannelsesstatus pr. ultimo 2010

Lejre:

Tabel 1b: 15-17 årige i 2009, fordelt efter om de overgår til kontanthjælp i det år hvor de fylder 18

Modtager ikke kontanthjælp

Modtager kontanthjælp I alt Antal

Unge med igangværende uddannelse 92.1 % 7.9 % 100.0 % 1.036

Unge uden igangværende uddannelse 71.9 % 28.1 % 100.0 % 121

Analysen omfatter kun personer i alderen 15-17 år pr. ultimo 2009

Opgjort separat efter de unges uddannelsesstatus pr. ultimo 2009

4

Lejre:

Tabel 2a: Ledige unge pr. oktober 2013, fordelt efter uddannelsesstatus

Ikke faglærte Ikke faglærte

studenter

Har erhvervskompetencegivende

uddannelse I alt

Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal

Lejre 64.3 % 137 7.5 % 16 28.2 % 60 100.0 % 213

Note: Ikke faglærte er personer med højst 10. kl. som afsluttet grundskoleniveau

Ikke faglærte studenter er personer med STX,HHX,HTX eller HF, men uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Analysen omfatter kun personer i alderen 18-29 år, som modtager dagpenge eller kontanthjælp pr. primo oktober 2013

Lejre:

Tabel 2b: Ledige unge pr. oktober 2012, fordelt efter uddannelsesstatus

Ikke faglærte Ikke faglærte

studenter


uddannelse I alt

Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal

Lejre 66.4 % 150 5.8 % 13 27.9 % 63 100.0 % 226




5

Lejre:

Tabel 3a: Ledige unge pr. oktober 2013, fordelt efter uddannelsesstatus

Ikke faglærte

Ikke faglærte studenter


uddannelse I alt Antal

Alder

65.3 % 11.0 % 23.7 % 100.0 % 118 18-24 år

25-29 år 63.2 % 3.2 % 33.7 % 100.0 % 95

Forsørgelsesgrundlag

14.3 % 3.2 % 82.5 % 100.0 % 63 Dagpenge

Kontanthjælp - ikke jobklar 89.6 % 5.7 % 4.7 % 100.0 % 106

Kontanthjælp - jobklar 75.0 % 18.2 % 6.8 % 100.0 % 44

Alle 64.3 % 7.5 % 28.2 % 100.0 % 213




Lejre:

Tabel 3b: Ledige unge pr. oktober 2012, fordelt efter uddannelsesstatus

Ikke faglærte

Ikke faglærte studenter


uddannelse I alt Antal

Alder

76.1 % 3.7 % 20.1 % 100.0 % 134 18-24 år

25-29 år 52.2 % 8.7 % 39.1 % 100.0 % 92


14.7 % 1.5 % 83.8 % 100.0 % 68 Dagpenge


Kontanthjælp - jobklar 84.4 % 15.6 % . 100.0 % 45

Alle 66.4 % 5.8 % 27.9 % 100.0 % 226




6

Lejre:

Tabel 4a: Andel af ledige ikke faglærte pr. oktober 2012, som er afsluttet til uddannelse inden maj 2014

Afsluttet

til SU Afsluttet til andet

Ledig hele perioden I alt Antal

Køn

21.9 % 47.9 % 30.1 % 100.0 % 73 Kvinder

Mænd 24.7 % 51.9 % 23.4 % 100.0 % 77

Herkomst

26.1 % 51.3 % 22.7 % 100.0 % 119 Dansk

Vestlig * * * * *

Ikke-vestlig 6.9 % 48.3 % 44.8 % 100.0 % 29

Alder

27.5 % 55.9 % 16.7 % 100.0 % 102 18-24 år

25-29 år 14.6 % 37.5 % 47.9 % 100.0 % 48


30.0 % 60.0 % 10.0 % 100.0 % 10 Dagpenge



Alle 23.3 % 50.0 % 26.7 % 100.0 % 150

Note: Afsluttet til uddannelse inkluderer SU, voksenlærling og SVU/VUS

Afsluttet til andet inkluderer selvforsørgelse og udvandret samt øvrige off. ydelser der ikke er kontanthjælp, uddannelseshjælp eller dagpenge, herunder barsel, sygedagpenge, førtidspension, revalidering fleks/skånejob mv. se endvidere rapporten for uddybende

definition


7

Lejre:

Tabel 4b: Andel af ledige ikke faglærte pr. oktober 2011, som er afsluttet til uddannelse inden maj 2013

Afsluttet

til SU Afsluttet til andet

Ledig hele perioden I alt Antal

Køn

17.9 % 43.3 % 38.8 % 100.0 % 67 Kvinder

Mænd 19.4 % 58.3 % 22.2 % 100.0 % 72

Herkomst

20.2 % 51.4 % 28.4 % 100.0 % 109 Dansk

Vestlig * * * * *

Ikke-vestlig 13.8 % 48.3 % 37.9 % 100.0 % 29

Alder

24.5 % 48.0 % 27.6 % 100.0 % 98 18-24 år

25-29 år 4.9 % 58.5 % 36.6 % 100.0 % 41


. 100.0 % . 100.0 % 13 Dagpenge



Alle 18.7 % 51.1 % 30.2 % 100.0 % 139

Note: Afsluttet til uddannelse inkluderer SU, voksenlærling og SVU/VUS

Afsluttet til andet inkluderer selvforsørgelse og udvandret samt øvrige off. ydelser der ikke er kontanthjælp, uddannelseshjælp eller dagpenge, herunder barsel, sygedagpenge, førtidspension, revalidering fleks/skånejob mv. se endvidere rapporten for uddybende

definition


8

Tabel 6a

Tabel 6b

Tabel 6a Flowanalyse for perioden oktober 2012 til maj 2014

Lejre kommune

Østdanmark

148 (100%) Ledige Ikke faglærte oktober 2012

Selvforsørget 59 (39,8%)

Uddannelse 18 (12,1%)

Selvforsørget 6 (4%)

Off. fors. 5 (3,3%)


Off. fors. 24 (16,2%)

Selvf. 6 (4%)

Off. * (*%)

%)

Selvf. 11 (7,4%)

Udd.

* (*%)

Off.

* (*%)

Udd.

* (*%)

Selvf. . (*%)

Udd.

* (*%)

Status maj 2014 : Selvforsørget 38 (25,6%)

Off. forsørget 93 (62,8%) Uddannelse 17 (11,4%)

71 (47,9%) Off. fors. hele perioden

7 (4,7%)

* (*%)

22 (14,8%)

11 (7,4 %)

* (*%)

6

(4%)

Tabel 6b Flowanalyse for perioden oktober 2011 til maj 2013

Lejre kommune

Østdanmark

140 (100%) Ledige Ikke faglærte

oktober 2011




Off. fors. 6 (4,2%)

Uddannelse * (*%)

Off. fors. 28 (20%)

Selvf. . (*%)

Off. . (*%)

Selvf. 13

(9,2%)

Udd. *

(*%)

Off. * (*%)

Udd. .

(*%)

Selvf. * (*%)

Udd. * (*%)

Status maj 2013: Selvforsørget 34 (24,2%)

Off. forsørget 93 (66,4%) Uddannelse 13 (9,2%)

72 (51,4%) Off. fors. hele perioden

7(5%)

* (*%)

18 (12,8%)

13 (9,2%)

* (*%)

* (*%)

9

DEFINITIONER OG OPGØRELSESMETODER Nedenfor beskrives de anvendte definitioner og opgørelsesmetoder. En mere detaljeret og teknisk beskrivelse af datagrundlag og afgrænsninger kan findes i hovedrapportens bilag. Definition af unge uden uddannelse Definitionen af gruppe (a) Ikke faglærte og (b) ikke faglærte studenter tager udgangspunkt i definitionerne i Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Definitionerne er illustreret i figuren

nedenfor.

Højest fuldførte uddannelse – kode

(a) Ikke faglærte (b) Ikke faglærte

studenter

(Ingen) X

10 Grundskole X

15 Forberedende uddannelser X

20 Almene gymnasiale uddannelser X

25 Erhvervsgymnasiale uddannelser X

30 Erhvervsfaglige grundforløb X

35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb

39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte

40 Korte videregående uddannelser

50 Mellemlange videregående uddannelser

60 Bachelor

65 Lange videregående uddannelser

70 Forskeruddannelser

Forsørgelsesstatus i det 18. år for 15-17 årige uden igangværende uddannelse (tabel 1)

Ledige unges uddannelsesstatus (tabel 2 og 3)

Metode til opgørelse af ledige unge med og uden uddannelse

Opgørelsen tager udgangspunkt i unge under 30 år bosat i Østdanmark, som pr. 1.10.2013

modtog kontanthjælp eller dagpenge.

Uddannelsesstatus opgøres i Danmarks Statistiks registre pr.1.10.2013. Dette er de senest

tilgængelige uddannelsesdata. Uddannelsesstatus opdeles i tre kategorier: Ikke faglærte,

ikke faglærte studenter, og personer med erhvervskompetencegivende uddannelse.

Opgørelse af ledige unge med og uden uddannelse

Opgørelsen tager udgangspunkt i unge som var i aldersgruppen 15 – 17 år og var uden

igangværende uddannelse (grundskole eller ungdomsuddannelse) pr. 1. januar 2010.

For denne gruppe af unge undersøges det, om de modtager kontanthjælp i løbet af de 52 uger

efter deres 18 års fødselsdag.

Perioden for forekomsten af kontanthjælp varierer således efter den enkelte persons alder pr.

1. januar 2010, således er kontanthjælp opgjort i 2010 for de ældste 17 årige, og tilsvarende

i en periode helt frem til 2014 for de yngste 15 årige.

10

Afgangsmønstre og profil af ledige unge uden uddannelse (tabel 4 og 5)

Flowanalyse af unge uden uddannelse (tabel 6 og 7)

Noter til flowanalysen

Analyserne tager udgangspunkt i unge under 30 år, som pr. 1.10.2012 modtog

kontanthjælp eller dagpenge.

For målgruppen er de tre første bevægelser mellem forsørgelsesgrundlag samt slutstatus i

uge 22 i 2014 opgjort. Der skal være tale om en ændret status i mindst 4 uger for at blive

karakteriseret som en bevægelse.

Forløbsanalysen ser udelukkende på rækkefølgen i bevægelserne inden for den samlede

tidsperiode (oktober 2012 – maj 2014), og ikke på hvornår bevægelserne optræder (fx om

den ledige er i uddannelse en måned eller et helt år før tilbagefald til ledighed). Der kan

være personer, som har flere bevægelser end de tre skitserede i figuren. For disse personer

beskrives kun de tre første bevægelser, samt slutstatus.

I flowanalysen beskrives overgangen til tre forskellige tilstande for forsørgelsesgrundlag:

o Uddannelse: modtagere af SU (inkl. fravalgte SU klip), voksenlærling, SVU

o Selvforsørget: Ingen ydelse, fleksjob, skånejob, barselsdagpenge, feriedagpenge fra

beskæftigelse, udvandret.

o Offentligt forsørget: Alle øvrige ydelser, dvs.: Dagpenge, uddannelseshjælp og

kontanthjælp inkl. aktiverede, feriedagpenge fra ledighed, førtidspension, revalidering,

sygedagpenge.

Det skal bemærkes, at andelen i uddannelse ved slutstatus adskiller sig fra opgørelsen af afgang

til uddannelse i tabel 4 og 5. Det skyldes, at der i afgangsanalysen opgøres, hvor mange der i

løbet af perioden (oktober 2012 – maj 2014) påbegynder uddannelse, mens flowanalysen

opgør, hvor mange der er i uddannelse ved sluttidspunktet, dvs. maj 2014.

Noter til målgruppeanalysen

Analysen tager udgangspunkt i unge under 30 år bosat i Østdanmark, som pr. 1.10.2012

modtog kontanthjælp eller dagpenge, og som ikke havde afsluttet en

erhvervskompetencegivende uddannelse.

Et ledighedsforløb er afsluttet, hvis personen ikke modtager uddannelseshjælp,

kontanthjælp eller a-dagpenge i 4 sammenhængende uger. Hvis en person afslutter flere

ledighedsforløb inden for den valgte periode, vil kun den første sammenhængende 4-ugers

afgangsstatus medtages i målingen.

Afgang til ”SU” opgøres i DREAM og omfatter SU med og uden ydelse, SVU og voksenlærling.

Afgang til ”andet” inkluderer selvforsørgelse og udvandret samt øvrige offentlige ydelser der

ikke er kontanthjælp eller dagpenge, herunder barsel, sygedagpenge, førtidspension,

revalidering, fleksjob mv.

Bilag: 3.2. JA - Bilag orientering Udvikling i sygedagpengeforløb



Udvikling i sygedagpengeforløb august 2013 til august 2014

Udvikling i sygedagpengeforløb (26 til 52 uger) august 2013 til august 2014

Udvikling i sygedagpengeforløb (over 52 uger) august 2013 til august 2014

Bilag: 3.3. JA-Bilag. tilkendte førtidspensioner



Førtidspensioner1.kvt 2014 2.kvt. 2014 3.kvt. 2014 4.kvt. 2014 I alt 2014 1. kvt. 2015 2. kvt 15 3. kvt. 15 4. kvt. 15

tilkendte 8 3 3 13 27afslag 2 218 - 40 år 3 1 441 - 50 år 1 1 2 451 - 65 år 4 3 4 10 21fysisk 5 3 4 13 25psykisk 3 1 0 4socialt 0 0sygedagpenge 4 2 2 11 19kontanthjælp 1 3 0 4andet 4 2 6kvinder 4 1 3 3 11mænd 4 2 2 10 18begrænsetkontrolSeniorførtidspension 2 3 5

Bilag: 5.1. Resultater af beskæftigelsesindsats 3 kvartal 2014 vedr.førtidspension.



1

Bilag. Aktuelle resultater fra 3. kvartal 2014 vedrørende førtidspension og ressourceforløb

Udviklingen i tilgangen af personer til førtidspension i jobcentrene i Østdanmark,september 2013 – september 2014

Udviklingen i antal personer på førtidspension i jobcentrene i Østdanmark,september 2013 - september 2014

2

Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension i jobcentrene i Østdanmark,september 2014

Andel af befolkningen (16-64 år) i ressourceforløb, september 2014

3

Kilde Jobindsats.dk.

Bilag: 5.2. Visitationsramme førtidspension



1

Forslag til visitationsramme for tilkendelse af førtidspension.D. 11. december 2014

Overordnet visitationsrammeOverordnet visiteres førtidspension ud fra gældende lovgivning, retspraksis samt udmeldte vejledninger fra ministerier.Der henvises til bilag 1 Lovgivning om førtidspensionsamtbilag 2 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen sept. 2014

Lokal visitationsramme

Unge handicappede, hvor det er åbenlyst, at den unge ikke kan udvikle arbejdsevne.

Denne målgruppe skal have forberedt deres sag til møde i rehabiliteringsteam før det 18 år, således at førtidspensionsudbetaling sikres fra det 18 år. Samarbejde med forældre, kontaktpersoner eller værge skal indgå i forberedelserne og der skal være fokus på, at den unge får tilbudt, at bisiddere eller partsrepræsentanter inviteres med til rehabiliteringsmødet. Relevant dokumentationsgrundlag skal indhentes, når borgeren er 17 år og der skal samarbejdes på tværs af unge og voksenområdet i forberedelsen til forelæggelse for rehabiliteringsteam.

Helhedsorienteret sagsbehandling og vurdering..

En sag skal aldrig kun vurderes alene ud fra en diagnose eller helbredsituation, men ud fra hvorledes borgeren mestre helbredsgener og handicaps.Borgerens psykosociale situation skal medtages, hvor det skønnes at

2

have indflydelse på mulighederne for at kunne udvikle ressourcer eller blokere for udvikling af ressourcer der vil have positiv indflydelse på borgerens arbejdsevne. Resultatet af et gennemført ressourceforløb vil også blive inddraget i vurderingen, samt hvad der er forsøgt i ressourceforløbet.Det er den enkelte borgers arbejdsevne, som har betydning for vurdering af tilkendelse af pension.

Seniorførtidspension

Førtidspension skal ikke tilkendes grundet, at der er kort tid til folkepensionsalderen. Det skal altid være en helhedsvurdering.Der skal dog altid medtages aldersperspektivet i forhold til at vurdere, hvorvidt det vil være reelt realistisk, at en eksempelvis nedslidt 63 årig borger med kroniske helbredsproblematikker indenfor målgruppen af seniorførtidspensionslovgivningen, vil kunne nå at få kompetencer til at kunne stå til rådighed for et fleksjob, forinden folkepensionsalderen. Her vil det også være væsentligt at vurdere på baggrund af borgerens personlige ressourcer og psykosociale forhold.

Livstruende sygdom

Borgere med livstruende sygdomme, skal have en værdig og hurtig sagsbehandling med fokus på de særskilte muligheder, der findes for denne målgruppe. Herunder dispensering for konsultation hos egen læge, hvis der foreligger tilstrækkelig anden lægelig dokumentation. Endvidere kan dispenseres for fremmøde for rehabiliteringsteamet, hvis borger ikke er i stand til at deltage ved mødet.

Hvis borger ønsker at møde i rehabiliteringsteamet, men at der vurderes at være behov for en hurtig afgørelse i sagen, vil sagen kunne behandles uden fremmøde på førstkommende rehabiliteringsteammøde og borgeren kan efterfølgende få tilbudt fremmøde på næste møde, hvor der er plads i dagsordenen.

3

Efter behandling i rehabiliteringsteamet træffes hurtigst muligt efterfølgende afgørelse om rejsning af pensionssag og sagen afgøres herefter ved formandsbeslutning af pensionsudvalgsformanden.

Bilag. 1.

Kapitel 3

Førtidspension

§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 3. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

4

Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. stk. 3.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3, og § 18 a.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når en borger afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at deltage i lægebehandling, herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18.

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, er udtømt,3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.Stk. 2. Stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger

indgivet i henhold til § 17, stk. 3.Stk. 3. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte

sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i § 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for

5

dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 3. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Bilag 2.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det eråbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnenA. Tilkendelse af førtidspension til borgere under 40 årDet er intentionen med førtidspensionsreformen, at alle skal have mulighed for en plads på arbejdsmarkedet, udvikle deres arbejdsevne og have adgang til at forsørge sig selv. Derfor er det fra 1. januar 2013 som udgangspunkt ikke muligt at tilkende førtidspension til personer under 40 år med mindre, arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat samtidig med, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.Det skal være klart dokumenteret, at alle muligheder på arbejdsmarkedet er udtømte.I stedet for førtidspension skal det overvejes, om det er muligt – fx gennem et ressourceforløb – at udvikle arbejdsevnen. Det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen, og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.§ 16 i lov om social pension§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 årtil folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

6

Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension,hvis det er dokumenteret eller det på grund af særligeforhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efterstk. 1 eller 2,1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældendeuanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning,herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i standtil at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.1. Tilkendelse af førtidspension til borgere under 40 år og/eller uden forudgående deltagelse iressourceforløb.Det fremgår af forarbejderne til loven (L 53 2012-13), som udmønter førtidspensionsreformen, at ”Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension uanset alder, …”.1Her er det også eksemplificeret, at ”Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal stadig kunne tilkendes førtidspension.Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning,personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommener hastigt accelererende. ”Det fremgår desuden af skrivelse 9623 af 20.december 2012, at ”I sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger, kan kommunen dog påbegynde en sag om førtidspension uden, at muligheden for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet via et ressourceforløb. ”Samtidig fremgår det i henhold til § 19, at der stilles krav om en faglig forklaring – dvs. der skal være et dokumentationsgrundlag, som giver en tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke er andre muligheder –og at evt. relevante indsatser har været afprøvet.Det betyder ikke, at kommunen rent faktisk skal have afprøvet alle indsatser. Kommunen kan således vurdere, at det er åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, uden at afprøve andre indsatser i praksis.For mennesker, som er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at der er anledning til at overveje, om det er helt formålsløst at udvikle arbejdsevnen, vil der ofte foreligge et omfattende dokumentationsmateriale i form af helbredsmæssige oplysninger, udredninger fra andre dele af den kommunale forvaltning mv., som bør indgå i sagen.Det er vigtigt, at kommunen sikrer, at dette dokumentationsgrundlag indgår i sagen – herunder som bilagtil rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal forelægges rehabiliteringsteamet. Det er derfor vigtigt, at kommunen (jobcentret) er opmærksom på at indhente den dokumentation, der måtte forefindes i en anden del af den kommunale forvaltning eller i en tidligere bopælskommune, og som er relevant for at vurdere spørgsmålet om førtidspension.Nedenfor beskrives en række eksempler på, hvilket dokumentationsgrundlag der kan være relevant at indhente, når det drejer sig om personer, hvor kommunen allerede på et tidligere tidspunkt – fx mens pågældende var barn – har haft iværksat en række indsatser. De tidligere resultater fra

7

undersøgelser, udredninger m.v. vedr. barnet kan være vigtige i forhold til kommunens vurdering af, hvilke muligheder der er som voksen for at kunne udvikle arbejdsevnen, og anvendelsen af disse oplysninger kan være med til at sikre en rettidig håndtering af sagen, således at spørgsmålet om førtidspension kan vurderes, inden den pågældende fylder 18 år.I de mest alvorlige sager – hvor kommunen overvejer, om det må anses for åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen – vil denne dokumentation ofte være tilstrækkelig til at træffe afgørelse om førtidspension – og kommunen bør derfor overveje, om det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, som vil kunne forlænge sagsbehandlingstiden.2. Tilkendelse af førtidspension til unge.I de tilfælde, hvor det kan være relevant at tilkende førtidspension til en ung – herunder en ung som snart fylder 18 år - vil det i langt de fleste tilfælde dreje sig om en ung, der har haft store udfordringer hele eller dele af livet, og personen vil derfor ofte være kendt af kommunens børne- og unge forvaltning, fx fordi der er eller har været tildelt en særlig indsats efter serviceloven.2Når kommunen påbegynder sagsbehandlingen med henblik på at vurdere berettigelsen til førtidspension for helt unge, bør det derfor undersøges, om der foreligger relevant dokumentation, i andre dele af kommunen.I sager, hvor kommunen har kendskab til en ung, fx fordi der er eller har været tildelt en særligindsats efter serviceloven, kan den dokumentation, der allerede er i kommunens børne- og unge forvaltning i visse tilfælde være tilstrækkelig dokumentation for, at borgeren opfylder kriterierne for tilkendelse af førtidspension.Der vil i sådanne sager foreligge dokumentation i form af fx børnefaglig undersøgelse, handleplaner, PPRredegørelser, neuropsykologiske test og redegørelser, psykologiske test og redegørelser, redegørelser for motoriske og sproglige færdigheder mv.Efter serviceloven er der en række indsatser, som kan være gennemført, mens pågældende var barn/ung – hvor resultaterne har betydning for kommunens vurdering af udviklingsmulighederne. Nedenfor gennemgås en række af disse indsatser:Inden et barn eller en ung tildeles særlig støtte efter serviceloven skal kommunen gennemføre en børnefaglig undersøgelse (Servicelovens § 50). Den børnefaglig undersøgelse skal anlægge en helhedsbetragtningog skal omfatte barnets eller den unges; Udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold. Andre former for indsatser som fx ledsageordning eller hjælpemidler kan dog ydes efter en vurdering af barnets eller den unges behov, dvs.uden iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse.Hvis kommunen vurderer, at der er behov for at iværksætte særlig støtte, danner den børnefaglige undersøgelse grundlaget for den handleplan (§140), der skal udarbejdes for barnet eller den unge. Handleplanen skal blandt andet indeholde formålet, indsatsen og varigheden af indsatsen,Handleplanen skal løbende revideres. Handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, skal desuden opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. I forbindelse med fastsættelsen af disse mål, bør der indgå overvejelser om, hvilket forløb den unge bør have før og efter sin 18 års fødselsdag, ligesom der bør være fokus på hvilke konkrete initiativer, der er nødvendige for at sikre en god overgang.I forhold til unge med funktionsnedsættelse bør kommunen være opmærksom på, at der på grund af funktionsnedsættelsen kan være behov for iværksættelse af støtte efter servicelovens voksenbestemmelser umiddelbart ved den unges fyldt 18. år, hvilket bør indgå i handleplanen.

8

Derefter kan borgeren ved behov tilbydes en handleplan (§ 141), hvor formålet, indsatserne, og varighed skal beskrives. Derudover skal andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. fremgå af handleplanen.I nogen tilfælde er det tydeligt, allerede inden en ung fylder 18 år, at denne vil være berettiget til førtidspension ved det fyldte 18. år. Det fremgår af vejledningen om førtidspension, at, ”Kommunen bør, i tilfældehvor det er åbenbart, at en ung person skal have tilkendt pension, når pågældende fylder 18 år, påbegynde behandling af sag om førtidspension, så afgørelsen kan være truffet, og udbetalingen af pension kan ske med virkning fra det fyldte 18. år. Det kan fx være, hvis en ung eventuelt med ophold på døgninstitutionhar en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning. ”Det er den aktuelle handlekommune, der har ansvaret for at oplyse sagen og træffe afgørelse om førtidspension, inden den unge fylder 18 år. Det gælder også i de tilfælde, hvor den unge er anbragt udenfor kommune eller af andre årsager forventes at skifte handlekommune på sin 18. års fødselsdag.3Eksempel:En stærkt udviklingshæmmet 17-årig er af kommune A, hvorforældrene bor, anbragt på en døgninstitution i kommune B.Det er i eksemplet åbenbart, at den udviklingshæmmede skalhave tilkendt førtidspension, ved det fyldte 18. år. KommuneA er handlekommune indtil den udviklingshæmmede fylder18 år, hvorefter kommune B bliver handlekommune.Kommune A skal inden den udviklingshæmmede fylder 18 årudarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, sende sagentil rehabiliteringsteamet og træffe afgørelse om førtidspension.3. SamtykkeSom udgangspunkt kræver indhentelse af personfølsomme oplysninger samtykke fra borgeren eller dennes værge, jf. retssikkerhedslovens § 11.Kommunen skal derfor i forbindelse med indhentning af oplysninger fra en anden kommune eller fra en anden del af den kommunale forvaltning være opmærksom på, at få indhentet nødvendigt samtykke fra den unge, hvis vedkommende er over 18 år eller fra forældre eller værge, når dette er nødvendigt for videregivelse/ indhentelse af personfølsomme oplysninger til brug for en sag om førtidspension. Det kan fx være i sager, hvor der videregives oplysninger fra Børne- og ungeforvaltningen til fx rehabiliteringsteam eller jobcentret.Hvis den unge er tilflytter til kommunen, kan der også være relevante oplysninger fra den tidligere kommune, som kan medvirke til at dokumentere, at kriterierne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt. Disse oplysninger bør også indhentes, efter der er givet samtykke.B. Skillelinjen mellem førtidspension og fleksjob i få timerI nogle sager, hvor en borger aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, vil kommunen visitere en borger til fleksjob i få timer om ugen.Det fremgår af vejledning om fleksjob, at ”En person, hvis arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og hvor det vurderes, at personen aktuelt har en meget lille arbejdsevne, kan blive visiteret til et fleksjob,hvis der er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan udvikles, således at personen kan øge sin arbejdsindsats indenfor en rimelig periode. Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og den pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension. Personer, hvis arbejdsevne permanent er meget

9

begrænset, eller personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres, vil kunne tilkendes førtidspension. ”Det betyder, at der skal være en velbegrundet og realistisk mulighed for, at arbejdsevnen kan forbedres nden for en rimelig periode, i de tilfælde hvor kommunen visiterer en borger med en meget begrænset arbejdsevne til et fleksjob i få timer om ugen.4C. KlagevejledningTræffer kommunen skriftlig afgørelse om afslag på førtidspension, skal kommunen vejlede borgeren om adgangen til at klage.Folketingets Ombudsmand har i en konkret sag - FOB 2002.340 - om klagemuligheder udtalt, at retssikkerhedslovens§ 5 må anses for at indebære, at forvaltningsmyndighedernes almindelige vejledningspligter skærpet på det sociale område.Giver kommunen fx afslag på førtidspension til en udviklingshæmmet, har kommunen således pligt til at sikre sig, at modtageren har forstået hvornår og hvordan, der kan klages over afgørelsen.Efter forvaltningslovens § 8 kan en part i en sag på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Retten til at lade sig repræsentere eller bistå gælder også ved klager. Når en person er under værgemål, skal værgen handle og træffe beslutning på den svages vegne om økonomiske og personlige forhold inden for værgens kompetence, dvs. inden for værgens udmeldte opgaver.Det kan f.eks. være i forhold til at klage over kommunens afgørelse.Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale ForholdP.M.V.E.B.BENT NIELSEN

Bilag: 6.1. Leverandører STU brugt af Lejre Kommune



BilagSTU leverandører brugt i Lejre Kommune UU-Roskilde/LejreNavnØstagergårdGjeddesgårdPFFU FrederikssundCSU- HolbækSCR - RoskildeSøholmSøgårdenSpecialhøjskolen AOFMarjattaIbosKrummebækgårdØrnehøjHKICFAÅmarken RingstedSpecialskolen BramsnæsvigFarmenBallerup-Herlev ProduktionsskoleEmpata STURosenkilde STUGrennesminde TåstrupFremtidslinjen KøgeGro HvalsøBOMI RoskildeStubbekøbing STU Liv og job21’erenRosa DagskoleSkolerne i BoserupMarie Grubbe SkolenMaglehøj SkolecenterRammenHøng ErhvervsskoleEgholt

Bilag: 6.2. STU Visitationsprocedure Lejre - ny lovgivning august 2014



VisitationsprocedureSamarbejdsprocedure

LejreUngdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU)

jf. lov nr. 564 af 6. juni 2007 med de ændringer, som følger af lov nr. 468 af 29. maj 2012 og lov nr. 612 af 12. juni 2013.Aftalt august 2014

1

UU-Roskilde/Lejre Jobcenter Lejre (visitationen/sagsbehandler)

Center for Social og Familie

Info om STU UU-Roskilde/Lejre (Ungdommens uddannelsesvejledning i Lejre og Roskilde) har det overordnede ansvar for, at alle i målgruppen modtager vejledning om uddannelsen.

§1 Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.

§1 Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.

Indledende målgruppeafklaring UU har ansvaret for, at der bliver udarbejdet en vurdering af den unge med henblik på den unges optagelse på en ungdomsuddannelse. Ved vurderingen skal det afdækkes, hvorvidt den unge har mulighed for at gennemføre en anden ordinær ungdomsuddannelse, herunder EGU, samt om den unge kan magte at gennemføre en uddannelse på særlige vilkår, jævnfør krav til timetal og undervisningstimer.

Netværksmøde om afklaring ift. målgruppen samt alternativer:

Sagsbehandlerne medvirker i indstillingsfasen til indhentning af de nødvendige oplysninger og deltager i relevante møder. Hvis det vurderes, at der sammen med ungdomsuddannelsen skal gives et kombineret tilbud1, har sagsbehandleren ansvaret for at

Er den unge under 18 år inddrages altid sagsbehandler fra Jobcentret og UU.

1 Et kombineret tilbud er et tilbud, hvor visitation til bodel er en forudsætning for at kunne visitere til undervisningsdelen.




2



Funktionsniveau. inddrage evt. øvrige sagsbehandlere i Center for Social og familie/jobcentret tidligt i forløb, således at sagen kan behandles parallelt i organisationen2. Indstilling fra sagsbehandleren om bodel sagsbehandles parallelt i Lejre kommunes organisation

Indstilling til målgruppen

(indstillingens indhold)

Hvis UU vurderer, at den unge er omfattet af STUmålgruppen, udarbejder UU en indstilling til målgruppegodkendelse.

Indstillingen skal indeholde grundlag for at den unge vurderes i målgruppen, beskrivelse af hidtidig skoleforløb og faglige niveau samt status på den unges situation.

UU har ansvaret for, at

Ikke Pensionister

Sagsbehandleren kvitterer UU for modtagelse af indstilling til målgruppegodkendelse.

Beslutning træffes vedrørende "STU – målgruppe " indenfor 4 uger. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre informeres UU om, hvornår afgørelse kan

PensionisterDitto

2 Jobcentret har ikke kompetencen til at bevilge parallelindsats eks. botilbud, hvorfor sagsbehandler i Center for Social og familie involveres. Eller gøre anvendelse af lov om specialundervisning for voksne……………..




3



målgruppeindstillingen fremsendes til den unge, forældre eller værge til underskrift, derefter til sagsbehandleren

forventes.

Netværkssamarbejde Det aftales, at UU inden indstillingen fremsendes til Center for Social og Familie eller Jobcenteret , har drøftet sagen med den afdeling/sagsbehandler, som er den primære sagsbehandler i sagen, dvs. at der tidligt i forløbet (inden påtænkt foranstaltning) indledes et samarbejde, og at sagsforløbet ses som en fælles opgave, hvor såvel UU-vejleder som sagsbehandleren, Center for Social og familie og PPR bidrager med eksisterende relevante oplysninger til sagen og vurderinger med henblik på en helhedsorienteret indsats. UU vil gerne samarbejde om processen, men vores opgaver er forskellige. Vi kontakter som hidtil sagsbehandler, inden vi går i gang med indstillingen. Vi orienterer den unge og forældre om, hvorledes de politisk besluttede visitationskriterier er i Lejre Kommune.

Parallelafklaring vedr. uddannelses eller aktivitetstilbud

Den unge ( ikke pensionister )og forældrene orienteres om alternativer til STU (Det bliver de allerede under målgruppeafklaringen af UU-vejleder) og forberedes således på alternativer, såfremt afslag på tilhørende målgruppe for STU.Under 18 = særligt tilrettelagt aktiveringsforløb eller forrevalideringsforløbOver 18 – ikke pensionist = særligt tilrettelagt aktiveringsforløb, forrevalideringsforløb, ressourceforløbPensionist = Aktivitets og samværstilbud, specialundervisning

Målgruppevisitation i Ungeforum3

.

Såfremt netværkssamarbejdet munder ud i fælles konsensus om, at den unge er omfattet af målgruppen for STU fremlægges sagen på Ungeforumsmøde. Ungeforum anbefaler evt. indstilling.

3 Tværfagligt forum for UU-vejledere, rep. fra skoler, ungdomsskole, PPR, jobcenter og CSF team ung-voksen.




4



( tværfagligt forum) UU kan ikke være afhængig af fælles konsensus om, at den unge er omfattet af målgruppen, idet vi lovgivningsmæssigt er forpligtiget til at foretage denne vurdering. Det betyder selvfølgelig ikke at vi ikke vil dialogen om den unge i Ungeforum. Vi mener det er et rigtig godt forum til at se den unges muligheder tværfagligt.

Målgruppe godkendelse

Afslag og klage

Ikke pensionisterSagsbehandleren har til opgave at sende en skriftlig afgørelse til den unge og/eller forældre/værge samt UU-Roskilde/lejre. Der vedlægges klagevejledning.

Pensionister

Ditto

Indstilling til STU Uddannelsessplan

UU har det overordnede ansvar for, at der efter målgruppegodkendelsen udarbejdes et udkast til en uddannelsesplan.

Tilbuddet skal være omfattet af Lejre kommunes politisk godkendte visitationskriterier. 4

Det skal af uddannelsesplanen

Uddannelsesplanen og tilbud drøftes med aktuel sagsbehandler.

Der indstilles til evt. bodel sideløbende

Uddannelsesplanen drøftes med aktuel sagsbehandler for pensionister

4 Der henvises til visitationskriterier slut i dok.




5



fremgå, hvad priserne er på uddannelsesforløbene. Det skal fremgår af udd.planen om den unge har brug for et afklaringsforløb

samt udarbejdes et udkast til en uddannelsesplan.

Der skal undersøges/ fremlægges én relevant alternativt STU-inst. med angivelse af priser og oplysning om evt. nødvendige sociale foranstaltninger, som en gennemførelse vil fordre.

Behandling af uddannelsestilbud

Dokumentation(Indstillingens indhold)

UU udarbejder et udkast til uddannelsesplan og tilbud.

Udkastet fremsendes til den unge, forældre eller værge til underskrift, derefter til sagsbehandleren

Ikke pensionister

Sagsbehandleren kvitterer UU for modtagelse af udkast til uddannelsesplan og tilbud og sender til visitationen.

Beslutning træffes vedrørende "STU

Pensionister

Sagsbehandleren kvitterer UU for modtagelse af udkast til uddannelsesplan og tilbud




6



–tilbud " indenfor 2 uger. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre informeres UU om, hvornår afgørelse kan forventes.

og sender til visitationen.

Beslutning træffes vedrørende "STU –tilbud " indenfor 4 uger. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre informeres UU om, hvornår afgørelse kan forventes

Godkendelse af STU udd.plan Kopi til UU Ikke pensionisterBevillingsbrev udarbejdes med start- slutdato og sendes af sagsbehandler til unge, forældre/værge og UU samt evt. sagsbehandler i Center for Social og familie

Sagsbehandleren har endvidere til opgave at informere STU-uddannelsesinstitutionen om afgørelsen og fremsende STU indstillingen samt bevillingsbrev

PensionisterBevillingsbrev udarbejdes med start- slutdato og sendes af sagsbehandler til unge, forældre/værge og UU samt evt. sagsbehandler i Center for Social og familie

Sagsbehandleren har endvidere til opgave at informere STU-uddannelsesinstitutionen om afgørelsen og fremsende STU indstillingen samt




7



bevillingsbrev

Pauser/afbrydelser/ fravær Ditto Konstateres det, at den unge af forskellige årsager ikke vil være i stand til at gennemføre den indstillede ungdomsuddannelse, skal sagsbehandleren, UU og øvrige parter i kommunen hurtigst muligt inddrages vedr. tilrettelæggelse af f.eks.: sygebehandlingsplan, social handlingsplan, eller specialundervisningsplan.

Ditto

Opfølgningsmøder UU har ansvaret for minimum én årlig opfølgning og årlig revidering af udd.planen

Sagsbehandler deltager 3. år og har ansvaret for overgangen til relevant tilbud efter STU log videre forløb efter endt STu er sagsbehandlerens.

Ansvar for opfølgning på bodel, og samarb ejde med UU ift. helheden i forløbet.

Gennemført STU/kompetencepapir

Lejre Kommune har ansvaret for kompetencepapirer

Ditto




8

Visitationskriterier. ( Politisk besluttet)Kriterierne skal ses som en styringsramme, der skal sikre individuel kvalificeret visitation indenfor den til enhver tid glædende lovramme for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Vedr. målgruppeafklaringenDet skal kunne godtgøres, at der ikke forefindes udviklingsmuligheder, som vil kunne medvirke til, at den unge med overvejende sandsynlighed vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse evt. med mentorstøtte eller anden form for specialpædagogisk støtte. Herunder et særligt tilrettelagt Erhvervsgrunduddannelsesforløb. Denne vurdering skal bygge på de erfaringer og resultater, der er opnået hidtil i forbindelse med skolegang og evt. anden beskæftigelse eller uddannelse.

Såfremt der forefindes udviklingsmuligheder, iværksættes særlige aktiverings eller forrevalideringsforløb. Dette med henblik på modning, udvikling og afklaring af ressourcer og behov for støtte, således at den unge vil kunne starte en almindelig ungdomsuddannelse inden den unge fylder 25 år.

Til grundlaget for målgruppeafklaringen inddrages tværfaglige vurderinger eks. fra UU, PPR, psykiater, læge, kontaktpersoner, døgninstitution og sagsbehandlere.

Forefindes eks. psykiatriske/ psykologiske undersøgelser eller ressourceprofil/arbejdsevnevurdering, inddrages disse i vurderingsgrundlaget.

Tilbuddets karakter: UU fremsender indstilling med 1 alternativt tilbud.

o Tilbuddene skal tilstræbes ikke at overstige en pris på 207.000 kr. årlig.




9

Det skal være anført i tilbuddene, at der indgår årlig 840 timer til uddannelsen incl. UU-centrets vejledningsopgave og de 12 ugers afklaringsforløb (afklaringsforløbet er ikke længere obligatorisk i flg. seneste lovændring). Indgår et højere antal timer til uddannelsen, end der stilles krav om i lovgivningen, skal nødvendigheden af dette fremgå af indstillingen.

Tilbuddene skal være i overensstemmelse med en Socialpædagogisk handlingsplan jf. Serviceloven, såfremt denne findes eller skal etableres i forbindelse med iværksættelse af STU-uddannelsen. Dette med henblik på at STU-planen og den Socialpædagogiske plan i forening understøtter udviklingen af den unge.

o Det skal tydeliggøres, at indsatserne bidrager til opnåelse af kompetencer, der gør den unge selvhjulpen på forskellige områder eller minimerer behovet for støtte i voksentilværelsen.

o En evt. kommende fraflytning fra barndomshjemmet skal kunne harmonere med STU-planen.

Tilbuddene søges i nærmiljøet, såfremt døgntilbud ikke er relevant.

Bilag: 6.3. STU leverandører i Lejre Kommune



STU og opholdsteder i Lejre KommuneNavn adresse målgruppe hjemmesideSøholm Nellikevej 48,

4060 Kr.SåbySTU og opholdssted for:

Ansøgeren skal være udviklingshæmmet/sent udviklet voksen, måske med en psykiatrisk overbygning.

Det skal kunne forventes at ansøger vil profitere af tilbuddet på Søholm.

Ansøger skal være mobil.

Ansøger er motiveret til at være i landligt miljø.

Ansøger har behov for botilbud med døgndækning.

Linjer for STU’en: Natur, Havebrug,Heste og rideundervisning, Landbrug, Træværksted, PC-værksted og Kreativt værksted

http://www.soeholm.com

Specialskolen Bramsnæsvig

Bramsnæsvigvej 2, 4070 Kr.Hyllinge

Specialskolen Bramsnæsvig er en skole for børn og unge med hjerneskade eller neurologiske udviklingsproblemer i alderen 0-25 år.

Det drejer sig bl.a. om børn med autisme, ADHD, epilepsi, Downs syndrom, spastikere og børn der er udviklingshæmmede.

Vi har et skoletilbud til de 6-18 årige, et særligt dagtilbud til de 0-6 årige og et STU tilbud til de 16-25 årige. Vores aflastning tilbyder aflastning til børn og unge i samme målgruppe i alderen 4-23 år.

http://www.bramsnaesvig.com/

Gro Hvalsø Tølløsevej 1, Hvalsø Station

På GRO STU, vil den kreative indlæring være i fokus, også når det drejer sig om undervisning i almene fagsåsom regning, dansk og engelsk. Der vil blive arbejdet projektorienteret og i tematikker hvor den unge vilindgå i kortere workshops.Den daglige undervisning vil

www.groakademi.dk

tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, hvis formål er at udvikleden personlige, faglig udfoldelse og udfordring inden for følgende: Kunst, Grafisk design og håndarbejde.Have og gårdbutik er sæsonbetonet.

Kohinoor Hovedvejen 10D, Glim

Kohinor er en produktionsskole, som også tilbyder STU

Kohinoor tilbyder hel eller delvis gennemførelse af den 3-årige uddannelse for unge med særlige behov, STU ( L 564). Undervisningen foregår i et spændende undervisningsmiljø med vægt på praktisk undervisning, personlig udvikling og boundervisning.

Kohinoor tilbyder samarbejde om:• Afklaringsforløb ( 12 uger )• 3-årigt uddannelsesforløb

Skolens værksteder:Vores værksteder er:1. Stylist og Wellness (frisør, kosmetiker, stylist, fodplejer, make-up artist)2. Mad og Muffins (køkkenværksted)3. Facility Service (diverse håndværk, servicering af de øvrige værksteder)

http://www.kohinoor.nu/

Søgårdens afd. i Hvalsø

Søgårdnes STU(Krogen 20, 4330 Hvalsø):

Tølløsevej 38, Hvalsø

Målgruppen er børn i alderen 6-18 år, hvor det lokale undervisnings-/behandlingstilbud ikke er tilstrækkeligt til at møde barnets og familiens behov. De børn, der er visiteret til Søgården, er børn med en udviklingsproblematik. Det er typisk børn med specifikke indlæringsvanskeligheder knyttet til kognitive dysfunktioner, børnepsykiatriske lidelser og visse personlighedsforstyrrelser. Hertil kommer, at mange af børnene kommer fra familier, hvor de voksne også er

belastede i deres liv.

Et generelt træk hos børnene er en relativ svag personlighedsstruktur, ofte kombineret med et højt angstberedskab og en svag eller manglende social og følelsesmæssig udvikling. Der er som regel tale om skrøbelige og angste børn. En stor andel af eleverne har børnepsykiatriske diagnoser, som f. eks. ADHD eller en diagnose indenfor autismespektret. Børnene er sædvanligvis almindeligt begavede.

Der tilbydes STU på Søgårdens afd. Krogen 20

Bilag: 9.1. tilsagnsbrev_underskrevet_lejre.pdf



Documents

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 12 ... · Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked 12-01-2015 Side 2 2. JA - Tema særlige budget 2015 og 2015 midler på