Relation og nærvær om at gå over broen

Relationspsykologi i praksis Roslev

Maj 2014Per Schultz Jørgensen

dagsorden

• Hvordan har børn og unge det?• Nye opvækstvilkår• Risikogruppen• Selvlidelsen• Relationstilgangen• Karakterdannelse

Aktuelle danske undersøgelser

• ”Skolebørnsundersøgelsen”– 11-15 år, 5.000 elever, senest 2010

• ”Unges tryghed og trivsel i Frederiksberg Kommune”– 12-16 år, 1.250 elever, 2008

• ”Københavnerbarometer”– 11-15 år, 12.129 elever, senest 2010

• ”Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel”– 3-19 år, 6.267 børn og unge, SFI, 2010

4

Hvordan har de store skolebørn og unge det?

• De fleste store skolebørn synes, de har det godt, et godt helbred, trives i skolen

• Venner spiller en stigende rolle• I forhold til for 10 år siden dyrker de mindre motion, har

mere stillesiddende aktivitet, • De bruger langt mere tid på elektroniske medier• Der er færre rygere, men flere der drikker alkohol blandt

de 15-16årige

• Der er en stor minoritet af unge med risikoadfærd• Det drejer sig om 15-20 pct.

5

Børn og unge med problemer

• Sociale problemer• Funktionsforstyrrelser som ADHD, Asberger, autisme• Omsorgssvigt• Fysiske handicap• Stress og dårlig trivsel• Symptomer på egentlige psykiske problemer• Skole-faglige problemer• Anden etnisk baggrund kan forstærke problemer

Opbrudssamfundet

• De store paraplyer er borte• Det individualiserede samfund• Den enkelte skal klare sig selv• Nye krav om kompetence• Og især nye krav om selvstændighed• Det er også en ny familie• Og en ny opdragelse

En åben barndom

• Kammeratgruppens store betydning• institutionsliv gennem barndommen• mediernes enorme indflydelse• Ydrestyrede børn• udvikling af sociale kompetencer• Hvad er kerne-kompetencerne i

barndommen?

Kompetencer i det åbne samfund

• Robusthed• Reflektere og lære af egne erfaringer• Tage ansvar - for sig selv og andre• Indgå et socialt fællesskab

• Sociale og kommunikative kompetencer• Karakter, mentalisering, mindfulness

Risikogruppen

• 1993: ”Risikobørn – hvem er de – hvad gør vi” • 15-17 procent af børnegruppen

– Behandlingskrævende– Gråzonegruppen– Midlertidige vanskeligheder

• 2002: ”Risikobørn i Danmark”– Samme andel risikobørn

• 2010: SFI: ”Børn og unge i Danmark”– Samme andel af risikobørn og unge

Er det en stigende tendens?

• Til at ”sygdomsgøre” og diagnosticere• Medicinalindustriens enorme indflydelse• Sociale belastninger – der ikke er aftaget?• Mange familier, der ikke opdrager deres børn• Manglende psykisk robusthed hos mange • En enorm individualisering - Risikosamfund• - med forstærket socialt og kulturelt pres

15 årige, symptomer dagligt

0

5

10

15

20

25

30

1990 1994 1998 2002 2006 2010

piger

drenge

12

Har du nogen at tale med hvis du har vanskeligheder (2010)?

• 79 pct.: mor og far - og venner (de integrerede)

• 8 pct.: mor og far (forældrenes børn)• 9 pct.: venner (kammeraternes børn)• 4 pct.: isolerede (de isolerede)

Fortrolig med andre

05101520253035404550

bedstefor.

kl.lærer

pædagog

sportstr.

bror

søster

integreredeisolerede

Erhvervsskolerne i Aars

• Udfordringer mht. gennemførelse af uddannelsen

• Usikker parathed • Personlige vanskeligheder hos mange elever

Elevcoach kontakt med 36 unge Gennem 3 mdr. 2012-2013

Pia er 17 år og lige begyndt

• På grundforløbet på social- og sundhedsskolen• En dag vil hun måske også læse videre til

sygeplejerske, siger hun• hun bor sammen med mor, stedfar og fire

mindre søskende i en tre-værelses lejlighed• Hun synes det er svært at finde tid til sig selv

Pia er til tider plaget af• Hun har mange negative tanker om sig selv• Om sit udseende, som hun ikke er tilfreds med• hendes overvægt bekymrer hende• Hun synes de andre i klassen ser ned på hende• Derfor siger hun ikke så meget i timerne• Holder sig ofte for sig selv• Har svært ved at sove om natten• Føler sig udmattet og irritabel• Hun kan ikke koncentrere sig om skolen• synes at verden er ”grå og trist” – og kan pludselig

begynde at græde

Selv-lidelsen

• Selvusikre unge, der ikke trives• Socialt marginaliserede unge, der mangler

normer og motivation• Et gråzoneområde i forhold til psykiatrien og

egentlige symptomer• Fx hallucinationer• tvangshandlinger• selvmordstanker

19

”Mellem drøm og mareridt”• Lisbeth Bendtsen (2007)• ”Unges fortællinger om engle, dæmoner, anerkendelse og

skam”• Kravet om selvrealisering - leve op til….• Oplevelsen af ikke at slå til• Ydre kontrol – indre kaos• Negative billeder: dæmonisering og skam• Vejen frem: anerkendelse og støtte• ”narrativ terapi” og eksternalisering

20

Min tilgang

• Relationsorientering• Forholdet mellem lærer og elev• Vejleder og studerende• Elever i gruppen• Det afgørende: de personlige bånd

Hvad er relationsorientering?

• Anerkendende, bekræftende og ressourceorienteret tilgang

• ”at arbejde med processen mellem barn og voksen ud fra en principiel ligeværdighed”

• Dialog-orienteret• Realitetsorientering• Selvudvikling

”Båndet mellem mig og et andet menneskeeksisterer kun i min tanke”

”På sporet efter den tabte tid”

To vigtige begreber

• Interaktion

• Udveksling• Af genstande• Ord• Venligheder• Snak• Gode råd

• Relation

• Et bånd af• Følelser• Tillid • Håb• Kærlighed• interesse

Hvad er et socialt bånd

• Tillid og fortrolighed• Empati• Nærvær• Engagement• Det vigtige er troen på, at vi er i det samme

”rum”• At vi deler en tid - et her og nu

Procesorienteret støtte

• Gå over broen – og skab kontakt• Afdækning af virkeligheden• Fælles refleksion • Anerkendelse• Eksternalisering• Opfølgning• karakterdannelse

Over broen til Pia

• Fortæl om dine tanker• Du fortæller, at du ikke tror din stedfar kan li´

dig – det må være svært – fortæl noget mere om din stedfar, og det du tænker

• Du fortæller om din tristhed – hvornår er det, at du især er trist –

• Fortæl mig om de gange, hvor du er ked af det

Hvad er opfølgning?

• ”Den gule flyver”• Allan Simonsen og Anni Lauridsen• Heldagstilbud• Allan fortæller om Johnny

• opfølgningspædagogik

nærvær

At være nærværende

• At være tilstede – er noget rent fysisk• Nærvær er tre ting• Fysisk berøring: din hånd i min hånd• Øjenkontakt: det gensidige blik• Sproglig opfølgning: gå over broen ind i den

verden, den anden lægger frem• Du skal ikke svare - men spørge ind til

mennesket og sagen

Hvad er karakterdannelse?

• Karakter – versus - personlighed• Robusthed, • selvstændighed, • Vedholdenhed

• Selvkontrol

Skumfiduseksperimentet

Walter Mischel, Stanford, USA

• Første eksperiment 1970• Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en

tallerken• Hvis de kan vente et kvarter med at spise får

de en til!• Og de kæmpede med sagen

• nogle kunne udsætte og få belønningen

Børnene blev fulgt i 20 år

• Børn der kunne udsætte klarer sig bedst igennem livet

• Større kompetence • Bedre uddannelse• Holder sig fri af risikofaktorer

• selvstændighed• Selvkontrol

Hvad er kernen i selvet?

Hvordan styrker man børns karakterdannelse?

• Ved at hjælpe børn til at blive bevidste om den

• Ved at fokusere på processen – mere end resultatet

• Men hvor ligger processen?

Hvordan går man ind i processen?

• Drengen der har været i Zoo med sin far• Gå over broen• Tage del i den, spørge til den, udvikle den:

give ny erkendelse• Tegningen, matematikopgaven,

guitartræningen, kartoffelskrælningen, stileskrivningen,beretningen

• I processen ligger børns læringskraft

Den professionelle rolle

• Vi indgår i et sikkerhedsnet• Og har et enormt ansvar som ”øjenvidne”• Og dermed underretning ved vanskeligheder• Men ansvaret er knyttet til den almindelige

kontakt til børn• Her er vi deres ”livline”• Og her har vi et etisk ansvar

Advokatorisk etik

• Emanuel Levinàs• Ansvaret• Mødet• Ansigtet• Blikket

litteratur

• Bendsen, L. (2008) Mellem drøm og mareridt. København: Hans Reitzel

• Jørgensen, P. S. (2014) Styrk dit barns karakter. København: Kristeligt Dagblads forlag.

• Undervisningsministeriet: ”Jeg kommer heller ikke i dag” – om støtte af sårbare unge i uddannelse. Håndbogsserie nr. 3, 2010