Upload
others
View
4
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
0
Skoleperiode 2
Social- og
Sundhedsuddannelsen
Trin 1: Sosu-hjælper
Århus Social- og Sundhedsskole
Rengøring og miljø
1
Kilder:
Naturfagligt. Af Henning Vinther Rasmussen, Erhvervsskolernes forlag, 2008.
Naturfag for social og sundhedshjælpere. Af Henrik Andersen m.fl.
Munksgaard Danmark, 4. udgave 2007.
Korridoren. Elektronisk lærebogssystem af Munksgaard Danmark.
Kemisk Produktion. Anni Jørgensen og Nina Michaelsen. Forlaget Malling
Beck, 1996.
2
Indhold
Rengøring og Miljø .............................................................................................. 4
Hvorfor gøre rent? ..................................................................................................... 4
Hvad er det, der skal fjernes? ..................................................................................... 4
Hvad indeholder rengøringsmidler? ......................................................................... 5
Er vand et rengøringsmiddel? ................................................................................... 7
Hvordan virker tensider og sæbe? ............................................................................ 8
Hvad er sæbe og hvordan laves det? ......................................................................... 9
Hvilke rengøringsmidler er der brug for? .......................................................... 11
Andre stoffer i rengøringsmidler ............................................................................ 12
Undgå at blande rengøringsmidler ................................................................... 12
Hvordan fungerer jordens kredsløb? ................................................................ 13
Hvilke er de vigtigste atomer (grundstoffer) i mennesket? ..................................... 14
Atomer og molekyler .............................................................................................. 16
Navn og kemisk symbol ............................................................................................ 17
Atomnummer ........................................................................................................... 17
Det periodiske system .............................................................................................. 18
Når atomer slår sig sammen – ion-/kovalent binding .............................................. 21
Oktetreglen .............................................................................................................. 21
Ionbinding ................................................................................................................. 22
Hvad er salte? ........................................................................................................... 22
Kovalent binding ....................................................................................................... 26
Hvad er en syre og hvad er en base? ...................................................................... 28
Indikator ................................................................................................................... 28
Neutralisation ........................................................................................................... 30
Hæld aldrig vand i syre ............................................................................................. 30
Enzymer i vaskepulver............................................................................................. 31
Hårdt og blødt vand ................................................................................................ 33
Miljøskadelige stoffer ...................................................................................... 36
Hvad kan du gøre? .................................................................................................... 37
3
Miljømærkning ........................................................................................................ 38
Allergimærket .................................................................................................. 38
Mærkning af kemikalier .......................................................................................... 39
Faresymboler ........................................................................................................... 40
R- og S-sætninger ..................................................................................................... 41
Dosering ................................................................................................................... 43
Omsætning: Hvor mange ml går der på en liter? .................................................... 46
Bilag 1: Ekstra opgaver i grundlæggende kemi ...................................................... 50
Bilag 2: Risiko- og Sikkerhedssætninger ................................................................ 54
Bilag 3: Brug afrengøringsmidler i borgerens hjem, Brug af miikrofiber til rengøring
i borgerens hjem 58
Bilag 4: Positivliste 58
Bilag 5: Artikel om Klor i husholdningerne 64
Bilag 6: Diverse links til skoleperiode 2 66
Links til Korridoren 67
4
Rengøring og Miljø
Hvorfor gøre rent?
Vi har alle vores forskellige begrundelser for at gøre rent i boligen:
Vores bolig bliver hygiejnisk og fremstår pænt
Rengøring vedligeholder vores bolig og indbo
Af sundheds- og sikkerhedsmæssige årsager
Hvilken type rengøring og hvilket rengøringsmiddel vi skal vælge er afhængigt
af hvilken type snavs der er tale om, og hvad stedet skal bruges til.
Der er selvfølgelig forskel på almindelig
rengøring i hjemmet, desinfektion, fx i en
fødevareforretning, og sterilisation på ope-
rationsstuerne på sygehuset.
Ved almindelig rengøring hæmmer vi de
fleste mikroorganismers mulighed for vækst.
Ved desinfektion bruges kemiske
rengøringsmidler, der hæmmer eller dræber
størstedelen af de sygdomsfremkaldende
mikroorganismer. Sterilisation er en
behandling, der dræber alle mikroorganismer.
Hvad er det, der skal fjernes?
Rengøring er en proces, hvor uønsket snavs fjernes ved hjælp af vand,
rengøringsmidler, redskaber eller maskiner, forskellige metoder og teknikker
og sidst, men ikke mindst menneskets arbejde.
For at kunne vælge et egnet rengøringsmiddel bør du derfor vide noget om
snavs.
5
Hvad består det af?
Hvilken konsistens har det?
Hvorfra kommer snavset?
Noget snavs består kun af en enkelt del, fx et enkelt støvkorn, en tråd, et hår
eller en papirlap.
Andet snavs er sammensat af flere forskellige dele. Røg består af både
kulstøv og tjære, mens blod består af protein, fedt og farvestof.
Du skal også være opmærksom på, hvilken konsistens snavset har. Er det løst
snavs, kan du nøjes med en støvsugning, mens fedtet snavs skal opløses ved
hjælp af vand og rengøringsmiddel.
Jo bedre du bliver til at undgå at snavs sætter sig fast, jo mindre skal du gøre
rent, og jo mindre mængde rengøringsmiddel skal du bruge.
Snavs kommer:
gennem luften (f. eks støv, røg, insekter)
ved spild (f. eks kaffe, aske, papir, madrester)
ved afsmitning (f.eks fodtrin, fra hæle, fingeraftryk)
ved udfældning (f. eks aflejring af kalk, rust, sod, fedt).
Hvad indeholder rengøringsmidler?
Tensider (vaskeaktive stoffer) er hovedingrediensen i vaske- og
rengøringsmidler, men midlerne er sammensat af mange andre forskellige
stoffer afhængigt af hvad rengøringsmidlet skal bruges til.
Rengøringsmidler kan indeholde kemikalier, som kan være
sundhedsskadelige, og nogle af indholdsstofferne kan være skadelige for
naturen. I skemaet nedenfor ses en kort oversigt over nogle af
indholdsstofferne, deres virkning og effekt på helbred og miljø:
6
Indhold
Virkning
Eksempler
Miljøpåvirkning og helbredsrisiko
Tensider (Vaskeaktivt
stof).
Løsner snavs, fedt og olie fra
tøjet.
Anioniske og kationiske tensider
Brun sæbe, håndsæbe, sæbespåner
Nogle af tensiderne kan være
skadelige for naturen.
Sæber er basiske, kan virke
lokalirriterende på huden.
Kalkbindere
Stoffer som binder kalk, så vandets hårdhedsgrad falder
Fosfater
Næringsstof, som kan give algevækst og iltsvind i søer og vandløb.
EDTA og NTA, zeotlitter
Danner miljøskadelige stoffer og er svært nedbrydelige
Blegemidler
Bleger hvidt eller lyst tøj og fjerner svære pletter som vin, te og kaffe.
Percarbonat
Klor
Miljøvenligt alternativ til klor og perborat
Klor er sundhedsskadelig. Danner giftige klorgasser ved blanding med sure rengøringsmidler (f.eks. toiletrens).
Farve og parfume
Ingen rengøringseffekt
Ringe effekt på miljøet. Allergifremmende
Baser
Opløser fedt
Natriumhydroxid (kaustisk soda)
Stærk base, kendt som kaustisk soda. Skal omgås med stor forsigtighed. Ætsende I høje koncentratationer. I fortyndet form lokalirriterende.
Syrer
Opløser kalk
Saltsyre, citronsyre, eddikesyre
Ætsende I høje koncentratationer. I fortyndet form lokalirriterende.
7
Er vand et rengøringsmiddel?
Ved næsten al rengøring har vand en vigtig funktion. Vandet løsner snavset,
fordeler rengøringsmidlet, transporterer varme og rengøringsmidlet til de
flader, der skal rengøres, og transporterer snavset bort fra de rengjorte flader.
Vand har det vi kalder overfladespænding. Spændingen opstår, fordi
vandmolekylerne tiltrækker hinanden. Vandet samler sig i ”perler”.
Vandmolekylerne er en lille smule
positivt ladede i den ene side og en lille
smule negativt ladede i den anden
side. Årsagen er, at iltatomet er bedre
til at tiltrække elektroner end
brintatomerne er. Dette får
vandmolekylerne til at hænge sammen
og gør, at en vanddråbe på en glat overflade er næsten kuglerund. Det er
også overfladespændingen der gør, at man kan lave en ”top” på et glas vand.
På grund af overfladespændingen er det vanskeligt at fordele vand ud over en
flade, fx bord eller gulv. Derfor tilsættes rengøringsmidler med tensider eller
sæbe, som bryder overfladespændingen. Vandet holder ikke så godt sammen
mere, og vandet kan nu bedre fordeles udover gulvet eller bordet. Samme
virkning fås ved tøjvask, hvor vandet bedre kan trænge ind mellem fibrene i
tøjet på grund af tensiderne fra vaskepulveret.
I en vanddråbe forsøger hvert enkelt vandmolekyle at
omgive sig med så mange andre vandmolekyler som
muligt. Herved danner dråberne så lille en overflade
som muligt ud mod luften , og vanddråben bliver
rund.
8
Hvordan virker tensider og sæbe?
Hovedingrediensen i rengøringsmidler er tensider, et fællesnavn for sæber,
dvs. vaskeaktive stoffer. Tensider har en fedtelskende ende og en
vandelskende ende, som det ses på figuren:
Den fedtelskende ”hale” af tensidemolekylet tiltrækkes af fedtet, som vi ønsker
at fjerne, mens det vandelskende ”hoved” vil blive ude i vandet.
1) Snavs på et bord.
Bordet vaskes: Tensiderne i vandet
hæfter sig fast til snavset med den
fedtelskende ende. Den vandelskende
ende vender ud i vandet.
2) Snavset løsner sig fra bordet, efterhånden
som tensiderne binder sig til snavset.
3)
Tensiderne har dannet „miceller", som nu
kan skylles væk med vandet.
9
Når snavset løsnes fra overfladen eller tøjet, dannes der småbitte kugler, som
består af fedtmolekyler indeni og tensidmolekyler udenpå. De fedtelskende
”haler” vender ind imod fedtmolekylerne, fordi de tiltrækkes af dem. De
vandelskende ”hoveder” rager derimod ud i vandet, fordi de tiltrækkes af
vandmolekylerne.
At vand skyer fedt, kan du også se, hvis du prøver at skylle en fedtet tallerken med
rent vand. Når du kommer opvaskemiddel med tensider på panden, opløses fedtet.
Hvad er sæbe og hvordan laves det?
Sæbe er en slags tensid og virker derfor
på nøjagtig samme måde som beskrevet
for tensiderne ovenfor. I gamle dage
fremstillede man sæbe ud fra gedefedt
og aske fra træ og havplanter. Det
lignede mest det, vi i dag kalder for brun
sæbe. Den kan bruges til at vaske tøj
med, men er ikke særlig rar at vaske kroppen med.
10
I dag fremstiller man sæbe syntetisk ved at behandle fedt med en base som fx
natriumhydroxid (NaOH) eller kaliumhydroxid (KOH). Håndsæbe laves af fedt
og NaOH. Denne håndsæbe kan godt udtørre huden, så derfor tilsætter man
olier, så sæben ikke fjerner al fedtet fra huden.
Du kan lave en slags flydende
sæbe ved at blande oliesyre (en
enkeltumættet fedtsyre) med en
stærk base, fx NaOH
(natriumhydroxyd).
11
Hvilke rengøringsmidler er der brug for?
I dit arbejde som social- og sundhedshjælper vil du ofte skulle gøre rent i
borgeres eget hjem. Nogle borgere har særlige rengøringsvaner og bruger
rengøringsmidler, du ikke må anvende, fx klorin eller brun sæbe til gulvvask.
Af hensyn til dig og til miljøet har mange kommuner udarbejdet en positivliste
over, hvilke produkter der må bruges i hjemmeplejen og på plejehjemmene.
Da vores indbo er forskelligt, ligesom snavset er det, skal vi anvende midler
med forskellige egenskaber. I en almindelig husholdning kan vi nøjes med fire
rengøringsmidler:
Opvaskemiddel som kan bruges til opvask og lettere rengøring af
overflader, der kun er lidt snavsede som f.eks. vinduer, spejle og
plastoverflader.
Universalrengøringsmiddel til mere snavsede overflader som f.eks.
fliser, lakerede gulve, rustfri stål.
Husholdningseddike eller evt. fortyndet eddikesyre til at fjerne kalk fra
f.eks. håndvakse, wc-kummer samt afkalkning af kaffemaskiner og
elkedler.
Toiletrensemiddel til desinfektion og til fjernelse af kalk
Nogle rengøringsmidler indeholder syrer. Disse bruges til at fjerne kalk, da
syre reagerer med kalk og derved omdanner den til et andet stof, som er
vandopløseligt. Det kan fx være citronsyre og eddikesyre (CH3COOH).
Andre rengøringsmidler indeholder baser. Disse bruges til at fjerne fedt, da
en base kan reagere med fedtstoffer og danne en form for sæbeforbindelse
og dermed opløse fedt. En stærk base som kaustisk soda (NaOH) findes fx i
afløbsrens. Mængden af snavs og fedt kan være stor i et afløb. Det er dog
ikke altid en god idé at bruge afløbsrens, bl.a. fordi pvc-rør kan ødelægges
af stærke baser.
12
Andre stoffer i rengøringsmidler
Der tilsættes ofte blødgørende midler (kalkbindere) som soda (Na2CO3),
polyfosfonat, zeolitter samt EDTA, hvis opgave er at binde sig til kalken i
vandet.
En del rengøringsmidler indeholder organiske opløsningsmidler som
husholdningssprit, rensebenzin, acetone og mineralsk terpentin. De bruges
til at fjerne stoffer, som ikke kan klares med sæbe. Organiske
opløsningsmidler er generelt sundhedsskadelige. De er fedtopløselige og
fordamper let, så vi nemt kommer til at indånde dem.
Undgå at blande rengøringsmidler
Mange producenter bruger i dag biologisk nedbrydelige tilsætningsstoffer for
at undgå forurening.
Det kan være meget farligt at blande rengøringsmidler, da de indeholder
mange forskellige tilsætningsstoffer. Der kan udvikles forskellige dampe,
som kan give vand i lungerne og andre sygdomme.
Det er altid en god idé, at du hælder vand i en spand først og derefter
tilsætter rengøringsmidlet. Så fortynder du straks produktet og undgår, at der
sker en blanding af rengøringsmidler, i tilfælde af at der ligger en rest i
bunden af spanden.
13
Hvordan fungerer jordens kredsløb?
I din hverdag som social- og sundhedshjælper vil du opleve, at affald skal
sorteres, fx i papir, mad og andet. Opdelingen af affald øger mulighederne for,
at samfundet kan genbruge noget af det. Papir bliver lavet til nyt papir, mens
andet affald bliver brændt og derved omdannet til varme og aske. Denne form
for genbrug er synlig, men i virkeligheden genbruges alt.
Livet på jorden er afhængigt af, at alt bliver genbrugt. Den oxygen (ilt), vi
indånder, har forinden fx været brugt af dyr. I den mellemliggende tid har den
været en del af det blå hav og træernes grønne blade. Det kan lyde underligt,
men i virkeligheden er det hele meget enkelt.
Forestil dig, at verdens byggesten (atomerne) er legoklodser. Du kan bruge
klodserne til at bygge et hus. Når det pilles fra hinanden, kan du bygge en
mand, et træ eller noget helt andet. På samme måde indgår naturens
byggesten igen og igen i forskellige sammenhænge.
Oxygen, kuldioxid
og vand indgår på
hver deres måde i
kredsløbet. Der er
tale om flere små
kredsløb, der hver
er en del af det
store kredsløb. Se
godt på tegningen
og følg henholdsvis
oxygen, kuldioxid
og vand rundt i
kredsløbet.
14
Hvilke er de vigtigste atomer (grundstoffer) i mennesket?
Det meste af kroppen (96%) består af de fire grundstoffer: Ilt (oxygen, O)
65%, kulstof (C) 18%, hydrogen (H) 10% og kvælstof (nitrogen, N) 3%.
Mineralerne calcium (Ca) og fosfor (P) udgør tilsammen 3%, da vores knogler
og tænder næsten kun består af disse to grundstoffer. Resten af mineralerne
udgør kun 1% af vores krop, men de er alligevel meget vigtige for vores
overlevelse. Nedenfor er nævnt nogle eksempler:
15
Calcium (Ca):
Det meste af calciummængden er bundet til knogler og tænder. I blodet findes
der også calcium - det har betydning for, at blodet kan størkne, og at
nerveimpulserne kan fungere. Mangel på calcium vil kunne medføre
nedsættelse af nerveimpulser og give svage knogler. Det vil øge risikoen for,
at en person falder og får et knoglebrud, fx på lårbenet.
Fosfor (P):
Fosfor er en vigtig del af knoglerne, da det har stor betydning for knoglernes
struktur og smidighed. Desuden indgår fosfor i cellens arveanlæg (DNA) samt
i dannelsen af energi i cellen.
Mangel på fosfor vil derfor have betydning for knoglernes stabilitet, men også
for de enkelte celler.
Jern (Fe):
Jern er vigtig for transporten af oxygen, da jern udgør den del af de røde
blodlegemer, hvortil oxygenmolekylet hæfter sig.
Mangel på jern i blodet kan føre til blodmangel (anæmi), der igen kan medføre
træthed og udmattelse.
Kalium (K) og natrium (Na):
Mineralerne har begge stor betydning for, at cellerne kan fungere i balance
med den omkringliggende væske. Desuden er de afgørende for, at
nerveimpulserne og hjertet kan fungere.
Både for lidt og for meget natrium og kalium kan give problemer med
væskebalancen. Hjertet vil ikke kunne pumpe blodet godt nok rundt.
16
Atomer og molekyler
Alt her på jorden består af atomer
– dig selv, stolen, du sidder på, maden, du spiser.
Atomer er så små, at vi er nødt til at bruge modeller til at beskrive, hvordan
vi forestiller os, at de ser ud. Modellerne bruger vi til at forklare den
virkelighed, vi ikke kan se. Modellerne er altså kun et billede af, hvordan vi
tror, at virkeligheden ser ud.
Alle atomer består af tre forskellige dele:
Protoner (positiv ladning), elektroner (negativ ladning) og neutroner.
Protonerne og neutronerne er altid i kernen, og elektronerne cirkulerer rundt
om kernen. Alle partiklerne er meget små. Et atom er elektrisk neutralt.
I denne model af atomet kan du se,
hvad et atom består af – protoner (de
røde), neutroner (de blå) og elektroner
(de grønne).
Et atom er den mindste del af et grundstof. Man kan skelne mellem
begreberne atomer og grundstoffer på denne måde. Vand – H2O – består af to
forskellige grundstoffer: brint (H) og ilt (O). Samtidig består det af tre
atomer: to brintatomer (H2) og et iltatom (O).
Det findes ca. 109 forskellige atomer, som er blevet systematiseret i det
periodiske system.
17
Navn og kemisk symbol
Hvert atom har et kemisk symbol. Det
består af ét eller to bogstaver, oftest
det første eller de to første bogstaver
i atomets latinske navn. Det første
bogstav skrives altid med stort. Det
andet bogstav skrives altid med lille
og bruges kun, når flere navne
begynder med det samme
forbogstav. Forskellen mellem store og små bogstaver er vigtig.
Atomnummer
Alle atomer har fået et atomnummer som er bestemt af antallet af protoner i
atomets kerne. Alle atomer har lige så mange protoner som elektroner.
Ser du på helium og litium, kan du se, at elektronerne er placeret i forskellige
baner. Der er system i, hvor elektronerne befinder sig i baner omkring atomets
kerne. Banerne kaldes skaller.
Atomernes forskellighed bestemmes
primært ud fra antal protoner. Stof nummer
1, hydrogen, har 1 proton. Stof nummer 2,
helium, har 2 protoner.
Skallerne kan indeholde forskellige antal elektroner. Et par simple regler:
- Den første skal kan indeholde max. 2 elektroner.
- Alle andre skaller prøver i første omgang at indeholde 8 elektroner, da
dette antal skaber stabilitet. Atomer opnår denne tilstand ved at danne
kemiske forbindelser i form af ionforbindelser og kovalente bindinger.
18
Øvelse: Navngivning af grundstoffer og kemiske forbindelser
kemisk tegn
navn Atom-nummer
Hoved-gruppe nr.
periode Metal eller ikke
H
Na
Ca
Al
C
N
O
Cl
He Ekstra øvelser:
1. Prøv at fordele elektronerne i elektronskallerne for disse atomer: Helium, kulstof, , ilt, flour, kvælstof, neon, natrium, fosfor, klor og svovl.
2. Hvilke grundstoffer har samme antal elektroner i yderste skal som oxygen?
3. Hvilket af grundstofferne kulstof eller fosfor må vi forvente ligner nitrogen bedst, hvad angår kemiske egenskaber?
4. Hvilket af følgende stoffer må forventes at være meget forskellig fra de øvrige
med hensyn til kemiske egenskaber? Magnesium, calcium, silicium, barium og radium.
Det periodiske system
I det periodiske system kan du finde de latinske navne på grundstofferne samt
deres bogstavforkortelser.
Bogstavbetegnelserne er systematisk tildelt. Hydrogen er det første stof, der
begynder med H, og har derfor denne betegnelse. Helium (He) er det andet
stof, der begynder med H. To stoffer kan ikke have samme betegnelse, derfor
betegnes helium (He). Den fede sorte streg deler grundstofferne i metaller, der
ligger under trappen, og ikke-metaller, der ligger over trappen.
19
20
Perioder: Vandrette rækker
De vandrette rækker i det periodiske system kaldes for perioder. Øverste
vandrette række er således periode 1, anden vandrette række er periode 2
osv. Periodenummeret fortæller hvor mange elektronskaller atomerne har. Alle
atomer i fx periode nr. 2 har derfor 2 elektronskaller. Hvis det periodiske
system læses vandret, er grundstofferne anbragt i rækkefølge efter nummer.
Hovedgrupper: de lodrette rækker
De lodrette rækker i det periodiske system kaldes hovedgrupper. De har hver
et nummer skrevet med romertal, oxygen står fx i hovedgruppe VI. De atomer
der står i samme hovedgruppe har det til fælles at de har det samme antal
elektroner i den yderste skal. Dette antal svarer til nummeret på
hovedgruppen.
Da det er antallet af elektroner i den yderste skal der er afgørende for et
atoms kemiske egenskaber, har atomer der står i samme hovedgruppe
beslægtede kemiske egenskaber.
De stoffer, der står lodret under hinanden, er i samme hovedgruppe og har
samme egenskaber. Dette skyldes, at de har samme antal elektroner i yderste
skal. Elektronerne i yderste skal har betegnelsen valenselektroner. Det er
disse elektroner, der bruges, når grundstofferne danner kemiske forbindelser.
Hovedgruppe 8 hedder ædelgasserne. De har alle otte elektroner i yderste
skal. Det gør, at de er kemisk meget stabile og ikke kan indgå i kemisk
forbindelse med andre stoffer. (Helium er en undtagelse med 2 elektroner, da
den kun har 1. skal). Dette gør at disse atomer er kemisk ”tilfredse”, og de er
derfor ikke villige til at reagere med andre stoffer – man siger at de er meget
stabile.
21
Når atomer slår sig sammen – ion-/kovalent binding
Med 28 bogstaver i alfabetet kan du efter bestemte regler lave ubeskriveligt
mange ord. På samme måde kan du efter bestemte regler lave utallige
molekyler og kemiske forbindelser ud fra grundstofferne i det periodiske
system. Et molekyle består af flere atomer af samme eller forskellige
grundstoffer og er den mindste selvstændige del af et stof.
Når atomerne danner kemiske forbindelser med andre atomer, ændres deres
egenskaber ofte i forhold til deres oprindelige egenskaber. Natrium (Na) er
meget eksplosivt. Chlor (Cl) er meget giftig. Når de går sammen og danner
natriumchlorid (NaCl), bliver de til en gavnlig kemisk forbindelse – nemlig
køkkensalt.
Oktetreglen
Der findes hovedregel, du skal følge, når du arbejder med at beskrive kemiske
forbindelser. Den hedder oktetreglen (oktet betyder otte).
Alle atomerne fra de andre
hovedgrupper forsøger at opnå
den samme stabile tilstand ved at
lave kemiske forbindelser og
ioner. Dvs. de prøver at have 8
elektroner i deres yderste skal.
Derfor er det afgørende for, om en
kemisk forbindelse kan lade sig
gøre og blive stabil, at alle atomer,
der indgår, kan få otte elektroner i
yderste skal i det færdige
molekyle. Dette har givet navn til
oktetreglen.
22
Der findes tre bindingstyper mellem atomer, hvor det kan lade sig gøre. De
hedder ionbinding, kovalent binding og metalbinding. Du skal vide noget om
de to første.
Ionbinding
Ionbindingen er vigtig, når du arbejder med salte, syrer og baser.
Ionbindingen er en kemisk forbindelse, hvor atomerne afgiver elektroner fra
den yderste skal eller modtager elektroner i den yderste skal for på den måde
at få otte elektroner og opfylde oktetreglen. Her er det natrium (Na), som
afgiver en elektron til klor (Cl).
Ioner er elektrisk ladede
Alle atomer er i udgangspunktet elektrisk neutrale. Når atomer indgår i
ionbindinger, afgiver eller modtager de elektroner. Det betyder, at der ikke
længere er lige mange protoner og elektroner i atomet, og derfor vil ionerne
blive enten positivt ladede (markeret med +) eller negativt ladede (markeret
med -).
Ionbindinger dannes mellem et metal og et ikke-metal.
Metaller afgiver elektroner og bliver til positive ioner, mens ikke-
metallerne modtager elektroner og bliver til negative ioner.
Brint (H), der ikke er et metal, kan i forbindelse med syrer afgive sin elektron
og danne ionbindinger som en positiv ion.
Ionbindinger kan være mere komplicerede og bestå af sammensatte ioner,
hvor der indgår flere forskellige stoffer.
Hvad er salte?
Salt forbinder vi normalt med mad. Det er svært at forestille sig et
måltid uden salt. For meget salt er heller ikke godt. Der er tale om en
fin balancegang. Salt er dog mere og andet end det, vi bruger i hus-
23
holdningen. Af vigtige salte i vores krop kan nævnes bl.a. calci-
umfosfat, der er vigtig for at få stærke og smidige knogler.
Et salt er en binding mellem +ioner og -ioner, således at der opstår en
neutral ladning. Den elektriske tiltrækning mellem de positivt ladede
ioner og de negativt ladede ioner binder saltet sammen, fx K+ + Cl" -*
KCl.
Natriumchlorid (NaCl) er et salt. Der findes rigtig mange salte. I nogle af dem
er ionerne sammensatte.
Natriumcarbonat (Na+2(CO3
--)) er et eksempel, hvor carbonat (CO3--) er en
sammensat ion.
Eksempler på salte
Na*ogCl- NaCI Natriumklorid Køkkensalt
3Ca2'og 2P043" Ca3(P04)a Calciumfosfat I knoglerne
24
Ioner: Udfyld nedenstående tabel.
Grundstof Atom
nummer
Antal
elektroner i
yderste skal
Optager
elektroner
Afgiver
elektroner
Antal
elektroner
optaget/afgivet
Symbol for
ionen
Mg
O
F
Ca
S
K
Cl
N
P
Na
25
Tegn saltsyre. HCl
En ion indeholder 20 protoner og 18 elektroner. Hvad er ionens formel?
Tegn saltet (ionforbindelsen) magnesiumchlorid (MgCl2) med alle elektroner anbragt i skaller.
Ekstra opgaver: Tegn ionforbindelsen calciumklorid (CaCl2) og kaliumsulfid (K2S)
26
Kovalent binding
Et atom kan opnå en stabil tilstand (ædelsgaslignende) ved at indgå i et
fællesskab med andre atomer. Atomerne deles om to eller flere elektroner fra
ydrerste skal. Kovalent dannes når atomerne deles om to eller flere elektroner
fra den yderste skal. O2
Denne binding opstår mellem to ikke-metaller, fx H2O. Hvis du undersøger
gruppen af ikke-metaller, vil du se, at de alle har mange elektroner i yderste
skal, og at det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at bruge princippet fra
ionforbindelsen for at opfylde oktetreglen.
Når der ikke er
elektroner til
rådighed, så
atomerne kan lave
ionbindinger, deles
de om elektronerne
i yderste skal, så
elektronerne på
samme tid hører
med til begge
atomer.
På denne måde får ilt otte elektroner i yderste skal og opfylder oktetreglen.
Brint får kun to, hvilket for brints vedkommende er tilstrækkeligt til at opfylde
oktetreglen, da den i elektronstrukturen kommer til at ligne ædelgassen
helium.
Det bliver hurtigt omfattende, hvis man skal tegne alle elektroner med i
illustrationer af molekyler. Derfor er der to forenklede måder, du kan bruge,
nemlig at tegne dem på prikformel eller stregformel.
27
I prikformlen
tegnes kun
elektronerne i
den yderste skal
som elektronpar.
I stregformlen
betegner en streg
et sådant
elektronpar.
28
Hvad er en syre og hvad er en base?
En syre er et stof, der kan afgive H+-ioner. En syre består af syrebrint og en
syrerest. Syreresten indeholder kun ikke-metaller eller grupper af ikke-
metaller. Når syre reagerer med metal (f.eks. magnesium, Mg) udvikles
hydrogen gas (H2).
En base er et stof, der kan optage H+-ioner. De fleste baser indeholder metal
og hydroxid (OH-). Et hydroxid består af et oxygen atom og et hydrogen atom.
Baser bruges til at opløse fedt og sæberester.
Indikator
En indikator viser om et stof er surt eller basisk. Et eksempel på en indikator er
lakmus. I en syre bliver lakmus rød og i en base bliver den blå.
pH angiver surhedsgraden. Det er et mål for, hvor surt eller basisk et stof er.
Surhedsgraden aflæses på en pH-skala, som går fra 0 til 14. En neutral
væske har en pH værdi på ca. 7. Rent vand er neutralt. For en syre er pH
værfien altid mindre end 7. En meget stærk syre har en pH værdi tæt på 0.
29
1 M (1 mol pr. liter) saltsyre og 1 M eddikesyre er lige koncentreret. Men
saltsyre er en stærk syre (pH 1), mens eddikesyre er en svag syre (pH 3).
Saltsyre er én stærk syre fordi den let afgiver sine syre brint, mens en svag
syre som eddikesyre holder bedre på H+-ionerne.
Vi kan ændre på pH ved at fortynde syren eller basen, og pH værdien vi
nærme sig neutralpunktet. Ved en fortynding med vand bliver syre eller base
svagere og svagere indtil den nærmer sig den neutrale pH værdi, syv.
Når du fortynder en syre 10 gange, stiger pH med 1
Når du fortynder en base 10 gange, falder pH med 1
Citroner smager surt, fordi de
indeholder citronsyre. Mange syrer
har fået navn efter, hvor man kan
finde dem i omgivelserne:
Eddikesyre i eddike, mælkesyre i
kærnemælk, vinsyre i vindruer og
æblesyre i æbler.
Alle syrer forekommer i naturen og
kaldes organiske syrer.
Af uorganiske styrer kender du
måske saltsyre, svovlsyre og
salpetersyre, som anvendes i
industrien.
30
Neutralisation
Syrer og baser neutraliserer hinanden. Ved en neutralisation reagerer syre og
base med hinanden, så opløsningen bliver neutral. Når en syre og en base
reagerer med hinanden afgiver syren H+-ioner til basen.
Nedenfor ser du et eksempel på neutralisation. Når man blander saltsyre (HCl)
med natriumhydroxid (NaOH) neutraliserer stofferne hinanden og bliver til
vand og køkkensalt:
pH=1 pH= 14 pH = 7
HCl + NaOH → H2O + NaCl
Saltsyre + Natrium- → vand + salt
hydroxid
Hæld aldrig vand i syre
Når man hælder vand i koncentreret syre, kan syren reagere med vandet og
udvikle varme – det kan blive så voldsomt at det sprutkoger og sprøjter ud til
alle sider. Derfor bør man først hælde vand i glasset og derefter hælde syre
forsigtigt over i vandet.
Hæld aldrig vand i syre - syre i vand går an!
31
Enzymer i vaskepulver
Enzymer i vaskepulver er fantastisk smart. De hjælper effektivt med at fjerne
pletter. Ofte har man slet ikke brug for alle de gamle husråd om pletfjerning
mere – enzymerne klarer det!
Næsten alle vaskepulvere er tilsat
enzymer. Enzymerne i vaskepulveret har
faktisk den samme funktion som
enzymerne i din mave-tarm-kanal.
Enzymerne i vaskepulveret har
samme funktion som i mave-
tarmkanalen, hvor det "klipper"
næringsstofferne over.
De fleste pletter på dit tøj, fx mad, sved og blod, består af stoffer, som
enzymerne kan hjælpe med til at nedbryde. Med andre ord "klipper"
enzymerne pletterne i stykker, så de lettere kan vaskes væk.
32
Enzymer bliver dannet af levende celler. Det gælder også for de enzymer,
der findes i vaskepulveret. Her har man industrielt fået mikroskopiske
svampe og bakterier til at danne de enzymer, man har brug for. Enzymerne
pakkes i små kugler, så de først bliver aktive, når de opløses i vaskevandet.
Enzymer, der bruges i vaskepulver, er nøje udvalgt og er ikke så sarte som
de enzymer, vi har i kroppen. Dog kan disse vaskeenzymer heller ikke tåle
for store udsving i fx temperatur. Det er derfor, man anbefaler, at
vaskepulver med enzymer bruges til vask ved 40-60°C. Ved højere
temperaturer ødelægges enzymerne og kan altså ikke hjælpe til med at gøre
vasketøjet rent!
Man er i den senere tid begyndt at udvikle enzymer, der har en virkning ved
noget lavere temperaturer, så man kan vaske tøj ved temperaturer helt ned
under til under 20 °C (koldtvandsvaskepulver).
Du kan altså vaske tøjet ved lave temperaturer og stadig få det rent. Det er
godt for miljøet og for pengepungen!
Dog er der to tekstiler, du skal passe på: uld og silke. Uld og silke er lavet af
naturmaterialer, som vaskeenzymer også kan "klippe" i. Et enzym, der
"klipper" protein i stykker, vil også "klippe" proteinet, som ulden er lavet af, i
stykker.
Så vask af uld og silke med enzymholdigt vaskepulver ødelægger stoffet.
Her skal du i stedet for bruge uldvaskemiddel eller finvaskemiddel, som ikke
indeholder enzymer.
Enzymer er proteinmolekyler, der virker som værktøj på andre molekyler. Her er det
enzymet amylase, der nedbryder et stivelse til mindre dele.
33
Hvilke enzymer der findes i vaskepulver, afhænger af mærket. Det kunne fx
være protease, som spalter proteinmolekyler fra blod- eller kødpletter. Det
kan også være amylase, som spalter stivelse fra fx en sovseplet eller frugtsaft
eller lipase, som spalter fedtmolekyler fra smør eller læbestift. Cellulase er en
fællesbetegnelse for de enzymer, som spalter cellulose (kostfibre). Det findes
også i mange vaskemidler.
I dag bruger man
enzymer mange
steder i industrien,
fx indenfor
fødevareindustrien
og til fremstilling af
vaskemidler.
Hårdt og blødt vand
At vand er hårdt, vil altså sige, at det indeholder kalk, magnesium og andre
stoffer (hårdhedsdannere). Vandets indhold af hårdhedsdannere måles i tyske
hårdheds-grader, °dH.
Hvis 100 liter vand indeholder 1 g kalk eller 1
g andre mineraler, er vandets hårdhedsgrad
1. Det skrives som 1 °dH.
Kalk indeholder kalcium-ioner (Ca2+). Er der
mange kalcium-ioner i vandet, siger vi, at
vandet er meget hårdt.
34
Rengøringsvandets indhold af hårdhedsdannere er uheldigt på flere måder.
Når vandet tørrer ind på fliser, kummer og lignende, dannes en gråhvid
kalkbelægning.
Et andet problem er, at kalken binder sæben. Når vi kommer sæbe i hårdt
vand, vil kalcium-ionerne forbinde sig med sæbeionerne (eller tensiderne) og
danne kalciumsalt (kalksæbe). Kalksæben er tungtopløselig i vand og kan
derfor ikke bruges som sæbe. Først når alle kalcium-ionerne er bundet, kan
resten af sæben bruges til det, den er beregnet til, nemlig at vaske os eller
tøjet rent.
De steder i landet, hvor der ikke er ret meget kalk i vandet, skal man altså ikke
bruge nær så meget sæbe som de steder, hvor vandet er hårdt. Jo hårdere
vandet er, jo større er forbruget af rengøringsmidlet.
I
Østdanmark er jorden ler- og kalkholdig, og vandet er derfor hårdt. Kalk stammer fra
det kridtlag, der er under det meste af Danmark. Mængden af kalk i vandet er derfor
forskellig, alt efter hvor man bor.I Vestjylland er jorden sandet, og indeholder meget
lidt kalk. Vandet er derfor blødt i dette område af landet.
35
Doseringen af
rengøringsmidler og specielt
vaskemidler kan læses på
bagsiden af pakningerne. I
disse anvisninger tages der
hensyn til, om vandets
hårhedsgrad er under middel
(15°dH), middelhårdt (15-20
°dH) eller hårdt (over 20°dH).
Opgaver:
Hvilken hårdhedsgrad har vandet på Møn, når 50 liter vand indeholder 12 gram
hårdhedsdannere?
Hvilken hårdhedsgrad har vandet i København, når 200 liter vand indeholder 40
gram hårdhedsdannere?
Hvor mange gram kalk og andre hårdhedsdannere er der i 1 liter vand, hvis vandets
hårdhedsgrad er 19,7 °dH?
36
Miljøskadelige stoffer
Der kan være miljøskadelige stoffer i vaske- og rengøringsmidler. At et stof er
miljøskadeligt, betyder, at det enten 1) er giftigt, dvs. dræber eller skader
levende organismer eller 2) det ophobes i levende organismer eller 3) er
vanskeligt nedbrydeligt, dvs mikroorganismerne i renseanlægget eller i
naturen er ikke i stand til at nedbryde stofferne til mindre skadelige stoffer.
Her er det på sin plads at aflive en myte: De stoffer, som mennesker fremstiller
- altså de stoffer, vi i daglig tale kalder kemikalier - er ikke nødvendigvis
skadelige for miljøet. Omvendt kan naturligt forekommende stoffer være langt
farligere end mange kemikalier.
I forbindelse med rengøring og vask er det oftest vandlevende organismer, det
kan gå ud over. Derfor tester man om nye stoffer er giftige på vandlevende
organismer som fx alger, krebsdyr eller fisk.
Af miljøskadelige stoffer i vaske- og rengøringsmidler kan fx nævnes LAS
(lineære alkylbenzensulfonater), EDTA (ethylendia-mintetraeddikesyre), NTA
(natriumnitrilotrieddikesyre) og fosfonater. Det er nogle svære navne, som du
naturligvis ikke behøver at huske. Bogstaverne er forkortelserne af stoffernes
engelske navne. Disse forkortelser kan man af og til finde i deklarationerne på
vaske- og rengøringsmidler. Stoffer som polykarboxylater og citrat er uskade-
lige for miljøet (se skema med indholdsstoffer i rengøringsmidler side 5).
Myndighederne stiller i dag store krav til, hvilke stoffer der må markedsføres,
og hvad der skal gøres ved vores spildevand. Alligevel er der stadig
miljøproblemer. Der kommer stadig nye stoffer på markedet, og det kan være
svært at følge med og få dem testet alle sammen. Måske viser de skadelige
virkninger sig ikke i første omgang. Eller stofferne er måske sendt på
markedet, før reglerne blev strammet. Og så må man jo heller ikke glemme, at
ingen effektive midler er helt uskadelige. Alt i alt er der god grund til stadig at
tage miljøhensyn, når man gør rent.
37
Hvad kan du gøre?
Myndighederne har offentliggjort en lang række råd i forbindelse med køb og
brug af vaskemidler. Her er et udpluk samt deres naturfaglige begrundelser:
1. Køb vaskemiddel, der er mærket med Svanen eller Blomsten. Produkter med
disse mærker lever op til strege krav med hensyn til bl.a. nedbrydelighed og
indeholder ikke miljøskadelige stoffer.
2. Brug kompakt vaskepulver - kompakte midler kræver mindre emballage pr.
vask. Det sparer på energi forbrug til transport.
3. Undersøg vandets hårdhedsgrad og doser herefter. Hvis ikke vandet er så
hårdt, kan man spare på vaskemidlet og derved belaste renseanlægget mindre.
4. Doser rigtigt - brug målebæger eller decilitermål. Doserer man på øjemål,
risikerer man at overdosere og dermed belaste renseanlægget unødigt.
5. Vask kun, når vaskemaskinen kan fyldes helt. Det giver mest vasket tøj pr.
energimængde.
6. Spring forvasken over. Forvask er kun nødvendigt til meget snavset tøj.
Springes den over, spares strøm og dermed energi.
7. Sæt temperaturen ned: Brug 60 °C til "kogevask" og 20-40 °C til kulørtvask. Jo
lavere temperatur, des mindre strømforbrug og dermed energiforbrug.
8. Undgå midler med LAS. Stoffet skader levende organismer i søer og vandløb.
9. Undgå skyllemiddel. En del skyllemidler indeholder kationiske tensider - dvs.
tensider, som er positivt elektrisk ladede. Den elektriske ladning gør ingen
skade, men netop blandt de kationiske tensider findes der nogle, som er
vanskeligt nedbrydelige.
10. Undgå rengøringsmidler med EDTA og NTA. Disse stoffer er også skadelige
for vandlevende organismer.
Det kan måske undre, hvorfor vaske- og rengøringsmidler overhovedet er
tilsat farlige stoffer, men man må huske, at alle stoffer har en virkning. Det kan
38
være en mere eller mindre fornuftig virkning. Fx kan man jo diskutere, om det
er nødvendigt, at vasketøjet dufter af parfume. Men der tilsættes aldrig noget
uden grund. De der fremstiller vaske-og rengøringsmidler, har også andre
forhold at tage hensyn til end miljøet, fx prisen!
Miljømærkning
Der findes to officielt anerkendte miljømærker
i Danmark: Svanen og Blomsten.
Når et produkt er mærket med Blomsten eller Svanen, er det en garanti for:
At produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori
At der er taget hensyn til din sundhed
At kvaliteten er god
Produkter mærker med Det Nordiske Svanemærke eller EU's miljøblomst lever
op til krav om at undgå miljøbelastende og sundhedsskadelige stoffer.
For at få miljømærket, skal et produkt overholde en række krav. Man ser fx på
produktets livscyklus. Det vil sige, at man vurderer, hvordan produkterne
påvirker miljøet fra de bliver »født« som råmateriale til de »dør« som affald.
Miljømærkerne stiller krav til produktionen, emballagen, og hvad der sker, når
produktet smides i skraldespanden.
Allergimærket
Du kan mindske risikoen for allergi ved at se efter allergi-mærket.
Astma-Allergi Forbundet har et allergimærke, også kaldet
deklarationsordningen. Astma-Allergi Forbundet har gennemgået
recepten på produktet og sagt god for, at det giver mindst mulig risiko
for at udvikle allergi.
39
Mærkning af kemikalier
I dagligdagen bruger du en lang række forskellige kemikalier, fx til rengøring
og vask. Der er en sundhedsrisiko ved at bruge kemikalier. Måske oplever
du den ikke på kort sigt, men på langt sigt kan brug af rengøringsmidler fx
fremkalde allergi.
Når du bruger kemikalier, er det vigtigt, at du læser og følger de
brugsanvisninger, der er på produkterne. Det handler både om, hvordan du
beskytter dig selv, fx med handsker, men også om at du doserer mængden,
sådan som det er beskrevet i varedeklarationens brugsanvisning. På den
måde belaster du dine omgivelser mindst muligt miljømæssigt.
Når du gør rent, vasker dig eller bruger makeup, er det vigtigt, at du gør det
på en så miljøvenlig måde som muligt. Både over for dig selv og dine
omgivelser. Det vil sige, at du skal bruge så få og neutrale produkter som
muligt. Derfor er det godt at have en viden om mærkninger, så du kan vælge
de bedste produkter både for dig selv og miljøet. Der findes en række
miljømærker, du kan tage udgangspunkt i, når du vælger.
Svanen og blomsten er placeret på
produkternes varedeklaration. De
viser, at varerne er blandt de
mindst miljøbelastende inden for
den pågældende varegruppe.
40
Faresymboler
Der findes rengøringsmidler og kemikalier, der er farligere at bruge end
andre rengøringsmidler. På etiketterne kan der findes forskellige orange
faresymboler, med hver deres tilhørende bogstav og symbol.
Faresymbolerne advarer om sundheds- og miljøskadelige påvirkninger ved
brug af stoffet. Udover bogstavet og symbolet er kemikalier ofte mærket med
R- og S-sætninger.
I EU er faremærkningen og klassificeringen totalt harmoniseret, hvilket betyder
at mærkerne skal se ens ud i alle medlemslande.
Eksplosiv - E Ætsende - C Miljøfarlig - N Brandfarlig -F
Yderst Brandfarlig -
Fx
Brandnærende - O Meget Giftig - Tx Giftig - T
Sundhedsskadelig -
Xn
Lokalirriterende -
Xi
41
R- og S-sætninger
På varedeklarationen kan du finde oplysninger i form af risiko(R)- og
sikkerheds(S)-sætninger. R-sætningerne fortæller om, hvilken risiko der er
forbundet med at omgås stoffet, mens sikkerhedssætningerne fortæller
hvilke sikkerhedsforanstaltninger du skal tage hvis du omgås stoffet.
Der er rigtig mange af r- og S- sætninger, og du kan se dem alle på
www.miljoeogsundhed.dk
Formålet er at beskytte dig som forbruger ved at advare mod kemikaliernes
farlige egenskaber.
Eksempler på risikosætninger og sikkerhedssætninger, der vil følge
faresymbolerne:
R-sætninger:
R10 Brandfarlig
R24 Giftig ved hudkontakt
R25 Giftig ved indtagelse
R26 Meget giftig ved indånding
R65 Farligt: Kan give lungeskader ved indtagelse
S-sætninger:
S1 Opbevares under lås
S2 Opbevares utilgængeligt for børn
S4 Må ikke opbevares i nærheden af beboelse
42
43
Dosering
Der er flere gode grunde til at dosere rigtigt.
1) Først og fremmest er der miljøet at tænke på. Jo mindre man doserer, des
mindre belastes miljøet.
2) Man belaster også sig selv mindre. Overdoserer man
og får noget af rengøringsvandet på huden, er der
større risiko for skader som fx tør hud, eksem og
infektioner.
3 ) Desuden vil der ofte dannes for meget skum, så
arbejdet vanskeliggøres. 4) Og så er der jo også penge
at spare ved ikke at overdosere.
Et af punkterne hedder "doser rigtigt". Lad os benytte lejligheden til at lære,
hvordan man regner den rigtige dosering ud. Det har du brug for i de tilfælde,
hvor du bruger en anden vandmængde end den, der er anvist på emballagen.
Fx står der på en dunk universalrengøringsmiddel: Dosering:
1/5 hættefuld (6 ml) pr. 5 liter vand. Men du vil gerne lave 7 liter med samme
fortyndingsgrad.
Først beregner man, hvor meget rengøringsmiddel, der skal bruges i 1 liter
vand. Det gør man ved at dividere de 6 ml rengøringsmiddel med de 5 liter i
doseringsvejledningen, altså:
(6 ml / 5 l) = 1,2 ml pr liter
Så ganger man op til den vandmængde, man ønsker at bruge, altså
1,2 ml pr. liter x 7 liter = 8,4 ml.
44
Opgaver
1 .På doseringsvejledningen står der: 1 hættefuId = 12 ml pr. 5 liter vand. Hvor meget
rengøringsmiddel skal der bruges til 12 liter vand?
2. Du har hældt 20 ml rengøringsmiddel op i en spand. Hvor meget vand skal der i,
når doseringsvejledningen siger 6 ml pr 5 liter vand? Hvorfor er det i øvrigt ikke klogt
at tømme rengøringsmiddel i spanden før vandet?
3. Du har en gulvspand, der kan rumme 10 liter, og du bruger et
rengøringsmiddel, der koster 21,50 kr. for 1,2 liter, doseringsvejIedningen siger 7
ml pr. 5 liter vand. Hvor meget koster rengøringsmidlet pr. gulvspand?
Ekstra opgaver:
4. Du skal vaske et flisegulv, og skal anvende universalrengøring. På dunken
står, at der skal bruges 45 ml pr. 5 liter vand. Hvor meget universalrengøring
skal du bruge til 7 liter vand?
5. Du skal tørre køkkenlågerne af i dit køkken og vil bruge universalrengøring.
På dunken står, at du skal bruge 7 ml pr. 5 liter vand. Det er et stort køkken, så
du skal bruge 8 liter vand for at nå hele vejen rundt. Hvor mange ml
universalrengøringsmiddel skal du bruge?
6. Du skal afkalke en kaffemaskine med eddikesyre. På flasken står, at du skal
bruge 1 del eddikesyre til fire dele vand. Kaffemaskinen kan indeholde i alt 1,2
liter væske. Hvor meget eddikesyre og hvor meget vand skal du bruge?
7. På dunken med universalrengøring står der, at der til vinduespudsning skal
bruges 2/3 hættefuld til 10 liter vand. Når én hættefuld svarer til 20 ml, hvor
mange ml skal du så bruge til de 10 liter vand?
8. Et rengøringsmiddel har flere formål. På flasken står der, at der skal bruges
½ hættefuld til 10 liter vand ved almindelig gulvvask. Hætten rummer 20 ml.
Hvor mange spande er der til når dunken indeholder 0,5 liter? Hvad koster en
gulvvask, når dunkens pris er 23,75 kr?
45
9. Sammenlign de tre produkter. Hvilket produkt ville du umiddelbart
vælge at købe?
Mærke 1) Indhold
i dunk i ml
2) Dosering
ml pr. 5
liter
3)
pris
4) Pris
pr. liter
5) Hvor
mange
spande er
der til i
alt?
6) Pris
pr.
spand
Ajax 1250 70 21,95
Anglemärk 1000 15 24,95
X-tra 1250 75 10,95
a. Omregn prisen til kr. pr. liter
b. Hvor mange spande rengøringsvand er der til i alt i én dunk ?
c. Hvad koster det pr spand?
d. Hvilket produkt er billigst, når man tager højde for hvor doseringen?
e. Hvilket produkt bør man vælge hvis man skal tage hensyn til miljøet?
46
Omsætning: Hvor mange ml går der på en liter?
For at dosere rigtigt kan du få brug for at omregne mellem måle enhederne.
Eksempel: Hvor mange ml er 10 dl?
Vi skal her omregne fra venstre mod højre. For at komme fra dl til ml, skal vi
gange med 10 to gange: 10 dl x 10 x 10 = 1000 ml
Eksempel: Hvor mange liter er 500 ml?
Vi skal her omregne fra højre mod venstre. For at komme fra ml til liter, skal vi
dividere med 10 tre gange:
500 ml ÷ 10 ÷ 10 ÷ 10 = 0,5 liter
Opgave: Udfyld tabellen på næste side!
47
Omsæt til ml Cl dl l
4682 ml
468 ml
46 ml
6 ml
1357 cl
135 cl
13 cl
1 cl
2345 dl
234 dl
23 dl
2 dl
2459 l
245 l
24 l
2 l
27 ml
428 cl
59 dl
6 l
0,3 l
0,5 cl
48
Prefikser.
49
Omregningstabel
50
Bilag 1: Ekstra opgaver i grundlæggende kemi
Byg og tegn følgende molekyler vha. molekyle-modeller.
Husk at et grundstof består af ens atomer mens en kemisk forbindelse består
af mindst to forskellige atomer.
navn tegn Et grundstof eller en
kemisk forbindelse?
H2
O2
H2O
CO2
NH3
CH4
C2H5OH
51
Molekyler:
1. Tegn frit klor, frit kvælstof ( nitrogen)og fri neon.
2. Tegn et vandmolekyle og et kuldioxidmolekyle med alle elektroner anbragt i skaller.
3. Ekstra opgave: Tegn ammoniak med alle elektroner anbragt i skaller.
Stregformler:
4. Tegn stregformler for molekylerne i opgave 1.
5. Tegn stregformler for molekylerne i opgave 2.
6. Tegn stregformel for methan (CH4)
7. Ekstra opgave: Tegn stregformel for kulsyre (H2CO3), der har følgende opbygning:
H O C O H
O
52
Ekstra opgave 1:
Det kemiske tegnsprog, navngivning af kemiske forbindelser
Der er mange ret indviklede regler for kemiske navngivning! De vigtigste 4:
1. Kemiske forbindelser af 2 forskellige grundstoffer navngives ved dannelse af et fællesnavn, hvortil der føjes endelsen –id.
Eks. Hydrogen chlorid : HCl og jern sulfid : FeS
2. I et sammensat navn nævnes grundstofferne i den rækkefølge, hvori de står i listen:
Metaller, Si, C, P, N, H, S, I, Br, Cl, O, F
Eks. HCl hydrogen chlorid
3. Hvis en kemisk forbindelse af to grundstoffer indeholder et forskelligt antal af de to slags atomer, kan man indføre talord i navene. (denne regel bruges normalt kun for kemiske forbindelser af ikke- metaller.) 1. mono, 2. di, 3. tri-, 4. tetra-, 5. penta-
eks. CO2
4. mange kemiske forbindelser indeholder tre forskellige grundstoffer – et metal.
De vigtigste forbindelser er: CO3 ,carbonat. SO4 sulfat. NO3 , nitrat og
PO4 ,fosfat
Giv følgende kemiske forbindelser navne
HBr
NaCl
CO
CO2
MgCl2
CaCO3
CuSO4
KNO3
NaOH
NH4Cl
53
Ekstra opgave 2: Menneskets bestanddele.
Det er måske ikke grundstofferne der gør det, men mere måden de er sat sammen på. Men alligevel – uden grundstoffer i det rette forhold fungerer helheden ikke! Udfyld nedenstående tabel. Grundstof Grundstoffets
symbol
Hvor meget inde-holder et
men-neske på 70 kg
Beregn ud fra din egen
vægt, hvad du
indeholder.
Ilt
45 kg
Kulstof
14 kg
Brint
7 kg
Kvælstof
2,1 kg
Kalcium
1 kg
54
Bilag 2:
En oversigt over R-sætninger:
R1 Eksplosiv i tør tilstand.
R2 Eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder
R3 Meget eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre antændelseskilder
R4 Danner meget følsomme eksplosive metalforbindelser
R5 Eksplosionsfarlig ved opvarmning
R6 Eksplosiv ved og uden kontakt med luft
R7 Kan forårsage brand
R8 Brandfarlig ved kontakt med brandbare stoffer
R9 Eksplosionfarlig ved kontakt med brandbare stoffer
R10 Brandfarlig
R11 Meget brandfarlig
R12 Yderst brandfarlig
R14 Reagerer voldsomt med vand
R15 Reagerer med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser
R16 Eksplosionsfarlig ved blanding med oxiderende stoffer
R17 Selvantændelig i luft
R18 Ved brug kan brandbare dampe/eksplosive damp-luftblandinger dannes
R19 Kan danne eksplosive peroxider
R20 Farlig ved indånding
R21 Farlig ved hudkontakt
R22 Farlig ved indtagelse
R23 Giftig ved indånding
R24 Giftig ved hudkontakt
R25 Giftig ved indtagelse
R26 Meget giftig ved indånding
R27 Meget giftig ved hudkontakt
R28 Meget giftig ved indtagelse
R29 Udvikler giftig gas ved kontakt med vand
55
R30 Kan blive meget brandfarlig under brug
R31 Udvikler giftig gas ved kontakt med syre
R32 Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre
R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug
R34 Ætsningsfare
R35 Alvorlig ætsningsfare
R36 Irriterer øjnene
R37 Irriterer åndedrætsorganerne
R38 Irriterer huden
R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred
R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt
R41 Risiko for alvorlig øjenskade
R42 Kan give overfølsomhed ved indånding
R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.
R44 Eksplosionsfarlig ved opvarmning under indeslutning
R45 Kan fremkalde kræft
R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader
R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning
R49 Kan fremkalde kræft ved indånding
R50 Meget giftigt for organismer, der lever i vand
R51 Giftigt for organismer, der lever i vand
R52 Skadelig for organismer, der lever i vand
R53 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet
R54 Giftig for planter
R55 Giftig for dyr
R56 Giftig for organismer i jordbunden
R57 Giftig for bier
R58 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet
R59 Farlig for ozonlaget
R60 Kan skade forplantningsevnen
56
R61 Kan skade barnet under graviditeten
R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen
R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten
R64 Kan skade børn i ammeperioden
R65 Farligt: Kan give lungeskader ved indtagelse
R66 Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud
En oversigt over s-sætninger:
S1 Opbevares under lås
S2 Opbevares utilgængeligt for børn
S3 Opbevares køligt
S4 Må ikke opbevares i nærheden af beboelse
S5 Opbevares under . . . (en egnet væske, som angives af fabrikanten)
S6 Opbevares under . . . (en inaktiv gas, som angives af fabrikanten)
S7 Emballagen skal holdes tæt lukket
S8 Emballagen skal opbevares tørt
S9 Emballagen skal opbevares på et godt ventileret sted
S12 Emballagen må ikke lukkes tæt
S13 Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer
S14 Opbevares adskilt fra . . . (uforligelige stoffer, som angives af fabrikanten)
S15 Må ikke udsættes for varme
S16 Holdes væk fra antændelseskilder - Rygning forbudt
S17 Holdes væk fra brandbare stoffer
S18 Emballagen skal behandles og åbnes med forsigtighed
S20 Der må ikke spises eller drikkes under brugen
S21 Der må ikke ryges under brugen
S22 Undgå indånding af støv
S23 Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)
S24 Undgå kontakt med huden
S25 Undgå kontakt med øjnene
S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes
S27 Tilsmudset tøj tages straks af
S28 Kommer stof på huden vaskes straks med store mængder . . . angives af fabrikanten)
S29 Må ikke tømmes i kloakafløb
S30 Hæld aldrig vand på eller i produktet
S33 Træf foranstaltninger mod statisk elektricitet
S35 Stoffet og emballagen skal bortskaffes på en sikker måde
S36 Brug særligt arbejdstøj
S37 Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet
S38 Brug egnet åndedrætsværn, hvis effektiv ventilation ikke er mulig
S39 Brug beskyttelsesbriller/ansigtsskærm under arbejdet
S40 Gulvet og tilsmudsede genstande renses med . . . (midlerne angives af fabrikanten)
S41 Undgå at indånde røgen ved brand eller eksplosion
S42 Brug egnet åndedrætsværn ved rygning/ sprøjtning (den eller de pågældende betegnelser angives af fabrikanten)
57
S43 Brug . . . ved brandslukning (den nøjagtige type brandslukningsudstyr angives af fabrikanten. Såfremt vand ikke må bruges tilføjes: »Brug ikke vand«)
S45 Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt
S46 Ved indtagelse, kontakt omgående læge og vis denne beholder eller etiket
S47 Må ikke opbevares ved temperaturer på over . . . °C (angives af fabrikanten)
S48 Holdes befugtet med . . . (passende middel angives af fabrikanten)
S49 Må kun opbevares i den originale emballage
S50 Må ikke blandes med . . . (angives af fabrikanten)
S51 Må kun bruges på steder med god ventilation
S52 Bør ikke anvendes til større flader i beboelses- eller opholdsrum
S53 Undgå enhver kontakt - indhent særlige anvisninger før brug
S56 Aflever dette materiale og dets beholder til et indsamlingssted for farligt affald og problemaffald
S57 Skal indesluttes forsvarligt for at undgå miljøforurening
S59 Indhent oplysninger om genvinding/genanvendelse hos fabrikanten/leverandøren
S60 Dette materiale og dets beholder skal bortskaffes som farligt affald
S61 Undgå udledning til miljøet. Se særlig vejledning/leverandørbrugsanvisning
S62 Ved indtagelse undgå at fremprovokere opkastning: kontakt omgående læge og vis denne beholder eller etiket
S63 Ved ulykkestilfælde ved indånding bringes tilskadekomne ud i frisk luft og holdes i ro
S64 Ved indtagelse, skyl munden med vand (kun hvis personen er ved bevidsthed)
58
59
60
61
62
63
64
Klor hører ikke hjemme i
husholdningerne 26.10.2000
Drop klor i hjemmet. Det belaster vandmiljøet, og der findes alternativer, der er ligeså gode. Det
bedste ville være at få klor helt ud af de private husholdninger, siger Miljøstyrelsen som nu starter en
kampagne for at begrænse brugen af det uønskede stof.
Der er ingen grund til at have klor-flasken stående under køkkenvasken. Der findes nemlig andre midler,
som er lige så effektive som de klorholdige - både til rengøring og blegning. Vel at mærke produkter, der
indeholder stoffer, som er mindre miljøbelastende.
"Vores klare budskab til danskerne i denne kampagne er, at klor ikke hører hjemme i husholdningerne.
Med god hygiejne og rengøring med f.eks. miljømærkede rengøringsmidler kan vi fjerne de bakterier, vi
skal – og samtidig værne om miljøet. De producenter, der producerer klor, indvender, at klor er det eneste
stof der er istand til at foretage en 100% desinfektion. Sagen er bare, at man faktisk aldrig har brug for en
desinfektion i et privat hjem. Hverken når det gælder karkluden, spækbrættet eller køleskabet, siger
Miljøstyrelsens direktør Steen Gade.
I stedet for at anvende klorholdige produkter kan man anvende brintoverilte eller natriumpercarbonat til
blegning og miljømærkede rengøringsmidler til rengøring.
Ikke godt for vandmiljøet
Hvis klor blev erstattet, ville naturen blive skånet for en del kemiske forbindelser, der skader vandmiljøet.
Klor danner forbindelser i rensningsanlæggene, som kan ophobes i levende organismer og som det kan tage
naturen lang tid at nedbryde, når de slipper ud i vandmiljøet. Bl.a. derfor er klor på Miljøstyrelsens liste
over uønskede stoffer
Problematisk i hjemmet
En anden grund til at klor er på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer, er at der kan dannes giftige
klorgasser hvis det blandes sammen med f.eks. sure eller ammoniakholdige rengøringsmidler. Ifølge en
opgørelse fra Giftinformationen er klor et af de enkeltstoffer i hjemmet, der hvert år giver hyppigst
anledning til forgiftninger herhjemme.
Det private forbrug af klorholdige rengøringsmidler er på 4000 tons om året"
"Jeg håber, at kampagnen vil få folk til at vælge miljømærkede rengøringsmidler, så vi kan få forbruget af
klor ned samtidig med at vi får drejet forbruget af rengøringsmidler i en mere miljørigtig retning", siger
Steen Gade.
Folderen "Du behøver ikke altid være så skrap" kan fra i dag fås i FDB’s butikker.
8 rengøringsråd
Indendørs
1. Almindelig rengøring i hjemmet af gulve, bordflader m.v.: Brug miljømærkede rengøringsmidler.
2. Badeværelser, toiletter m.v.: Brug miljømærkede rengøringsmidler.
3. Blegning af tøj – Brug produkter baseret på natriumpercarbonat.
4. Karklude og undertøj: Brug miljømærkede vaskemidler og vask ved 60 grader. Det er ikke
nødvendigt at lægge tingene i blød i klor.
5. Køleskabe og frysere: Brug miljømærkede rengøringsmidler eller produkter baseret på
natriumpercarbonat.
6. Opvaskemaskiner: Brug miljømærkede maskinopvaskemidler eller produkter baseret på
natriumpercarbonat.
7. Spækbræt, knive m.v., brugt til rå fjerkræ, fisk eller kød: Brug miljømærkede opvaskemidler. Hæld
65
evt. kogende vand over for at desinficere.
Udendørs
1. Træ, mursten, fliser m.v. - Brug miljømærkede produkter eller produkter baseret på
natriumpercarbonat.
Yderligere oplysninger:
kemiingeniør Lise Emmy Møller 32 66 04 14 32 66 04 14 eller cand. scient. Henriette Seiler
Hansen 32 66 05 49 32 66 05 49 , Miljøstyrelsen, Kemikaliekontoret.
Udtalelser fra andre kilder:
Dorte Rasmussen, DHI-Institut for vand og miljø, 45 16 92 00:
- Når man bruger klor, dannes der nogle miljøskadelige forbindelser - for eksempel chloroform.
Chloroform nedbryder langsomt i miljøet, og er moderat giftigt for vandmiljøet. Ved undersøgelser af tre
typer af organismer: alger, krebsdyr og fisk viste fisk den største følsomhed over for chloroform. Ved høje
koncentrationer af kloroform ( omkring 1 ml pr.liter) viste undersøgelsen, at stoffet er direkte dødeligt for
fisk. Undersøgelsen viser også, at brintperoxid og perkarbonat kan anvendes til at fjerne lugt og til at blege
tøj. Det kan godt være stofferne skal bruges i lidt højere doseringer, bruges i lidt længere tid, og blandes
med lidt varmere vand. Men begge stoffer vil sandsynligvis være lige så gode som klor til at slå alle de
uvelkomne bakterier, der findes i et hjem, ihjel. Undersøgelsen viser jo faktisk, at der sker en fuldstændig
unødvendig forurening.
Erling Albrechtsen, projektleder Tekstil og Kemilaboratoriet, Forbrugerinformationen:
32 66 90 52
Forbrugerinformationen mener, at klorholdige produkter er unødvendige - både i forbindelse med vask og
rengøring. Almindelige - og gerne svanemærkede- rengøringsmidler er fuldt tilstrækkelige.
- Hvis det er nødvendigt at blege tøjet, så vælg et vaskemiddel med blegemiddel eller tilsæt separat
blegemiddel - for eksempel perkarbonat. I forbindelse med almindelig rengøring i private køkkener, er det
ikke nødvendigt, at bruge desinficerende produkter. Har man behov for at desinficere spækbrættet
anbefaler vi, at man hælder kogende vand over. Det belaster jo kun miljøet med opvarmningsenergien.
Lugtproblemer i køleskabe undgår man ved god rengøring - derved forsvinder "bakteriernes føde." Er
problemet opstået, kan man anvende blegende produkter baseret på perkarbonat.
Mogens Werge Miljøchef FDB: 43 86 34 42 - Selvom vi af konkurrencehensyn har valgt, stadig at forhandle klorprodukter, synes vi, at det til en lang
række anvendelser er et unødvendigt stof i de private husholdninger. Det har vi også gjort opmærksom på,
vi har selv kørt en kampagne mod klor, og vi har gentagne gange omtalt problemerne med klor gennem de
informationskanaler vi har - for eksempel Samvirke. Vi har som forretning ikke råd til at holde op med
forhandle et produkt, som alle konkurrenter bliver ved med at sælge. I stedet forsøger vi at påvirke
myndighederne, så reglerne for hvert produkt, passer til den grad af farlighed produktet har. Det vil
betyde, at der vil være den samme regulering overfor alle forhandlere. Så den pæne dreng i klassen ikke
skal bære hele læsset. Vi så gerne en skrappere kurs overfor klor.
Læge Peter Jacobsen og læge Karsten Jensen, Giftinformationen, Arbejds - og Miljømedicinsk
Klinik, Bispebjerg Hospital, 35 31 35 31 - Der er tilsyneladende nogle, der stadigvæk ikke ved, at det kan være farligt at blande klor med andre
produkter. Vi opsamler hvert år informationer fra læger rundt omkring i landet, der får henvendelser fra
folk, der er blevet syge af at blande klor med f.eks. sure rengøringsmidler eller salmiakspiritus. Når klor
blandes med salmiakspiritus, kan der udvikles kloraminer, som er giftige for mennesker. Når klor blandes
med sure rengøringsmidler kan der udvikles klorgas - der også er skadeligt og som ligefrem anvendtes som
giftgas under første verdenskrig. I grelle tilfælde kan stofferne udløse lungeødem, men i praksis ser vi dog
som regel kun irritationer i næse og øvre luftveje, fordi folk ikke udsættes så intensivt. Vi anbefaler folk
aldrig at blande klor med noget som helst andet.
66
Diverse links til informationssøgning i skoleperiode 2:
http://www.miljoeogsundhed.dk
http://www.biosite.dk/leksikon/leksikon.htm
www.sundhed.dk
www.varefakta.dk
www.taenk.dk
www.greeninfo.dk
www.sundhed.dk
Grøn rengøring:
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=487&reprid=0&filid=163
0&iarkiv=1
www.forbrug.dk (rengøring / indholdsstoffer / vask / pletfjerning / bakterier)
Tjek hårdhedsgraden af dit drikkevand i Århus Kommune:
http://www.aarhusvand.dk/Dit-forbrug-og-din-regning/Dit-drikkevand/Vandets-
kvalitet/Analysetal/
www.ecolabel.dk
http://www.miljoeogsundhed.dk
Download folderen ”kend dit mærke”:
http://www.miljoeogsundhed.dk/filarkiv/Maerkefolder_Januar2009_web.pdf
67
Korridoren
Korridoren er en elektronisk lærebog. I kan arbejde med programmet via internettet både på skolen og hjemmefra. I korridoren kan du vælge at få teksterne læst højt. Du kan også se animationer, der illustrerer teorien og svare på spørgsmål, som bliver rettet i programmet. Der er mulighed for at vælge stoffet på alle niveauer; F, E, D, C. Sådan finder du korridoren:
1) Gå ind på first class under konferencen ”skolen” 2) Gå ind i mappen biblioteket 3) Åbn filen ”korridoren” og følg vejledning
Du kan også finde linket her:
http://digital.munksgaarddanmark.dk/log-ind.html
(hold ”Ctrl”-tast nede og klik med mus på link, så kommer i direkte ind)
I logger ind i programmet (øverst til venstre på siden) ved at benytte følgende brugernavn og password:
Brugernavn: [email protected]
Password: naturfag
Vælg korridoren F-C 2 år (OBS: du skal IKKE indtaste ny E-nøgle!)
68
Når man åbner, kan man se der står" genvej" i venstre side
Når man trykker på denne ikon, kommer emnerne frem.
69