Ret og metode_thumb.jpg

1

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:371

3

Mads Bryde Andersen

Ret og metode

Gjellerup

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:373

4

Mads Bryde AndersenRet og metode Mads Bryde Andersen ogG.E.C. Gads Forlag, Aktieselskabet af 1994, Kbenhavn 2002

Alle rettigheder forbeholdes.Ingen del af denne bog m gengives, lagres i et sgesystem eller transmitteres inogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk,indspillet p plade eller bnd, overfrt til databanker eller p anden mde,uden forlagets skriftlige tilladelse.Enhver kopiering fra denne bog m kun ske efter reglerne i lov om ophavsretaf 14. juni 1995 med senere ndringer.Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Bogens illustrationer er leveret af:Lars Grunwald s. 84, 146, 206, 229. Willi Hansen s. 105, 216. KraksForlag A/S (R/020911/1) s. 15. Polfoto s. 30, 32. Scanpix s. 21, 24, 55, 94.Scanpix/Geert Bardrum s. 27. Scanpix/Henning Bagger s. 36. Polfoto/FinnHeidelberg s. 42, 195. Scanpix/Reuters s. 49. Polfoto/Francesca Cambi s. 52.Billedhuset/Lars Bahl s. 61. Institut Archologique du Luxembourg, Arlon,Belgien s. 112. Polfoto/Stefan Kai Nielsen s. 73. Polfoto/Ole Steen s.77.Scanpix/Magnus Mller s. 80. Scanpix/Eric Luntang s.90. Scanpix/Corbis/Hulton Deutsch s. 115. Polfoto/Ole Henning Hansen s.120. Det Kgl. TeatersArkiv og Bibliotek s. 129. Scanpix/Poul Petersen s.137. Supreme CourtHistorical Society, One First St., NE Washington DC 20543, USA s. 182.Danmarks Automobilforhandler Forening s. 152. Scanpix/Bjarke sted s. 166.Scanpix/Keystone s.178. Polfoto/Finn Frandsen s. 191. Scanpix/SrenBidstrup s. 219.

Omslag ved Jens HageGrafisk tilrettelggelse ved Henrik WrtzSat med PlantinTrykt hos Narayana Press, GyllingPrinted in Denmark 2002

1. udgave, 1. oplag 2002

Gads ForlagKlosterstrde 91157 Kbenhavn KTlf: 33 15 05 58Fax: 33 11 08 00www.gjellerup.comE-mail:sekr@gads-forlag.dk

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:374

ISBN 87-13-04937-2

http://www.gjellerup.commailto:sekr@gads-forlag.dk

5

Indhold

Forord 9

Kapitel 1. Hvorfor denne bog? 11

Det juridiske kulturchok 11Id og mlgruppe 13Fremstillingsform 17

Kapitel 2. Hvad er jura? 19

Hvad ligger der i ordene lov og ret? 19Hvad har man retsreglerne til? 22Tvangselementet 26Magtens fordeling 29Forelbig sammenfatning 32Privatretten 34Hvor kommer retsreglerne fra? 35At tnke juridisk 38Retsvidenskab og politik 41Jura som videnskab 43

Kapitel 3. Juridiske grundbegreber 47

Om dette kapitel 47Frihedsbegrebet 47Pligtbegrebet 50Pligt og vilje 52Retssubjekter 55Den juridiske regelmodel 57Regelmodellen som praktisk vrktj 60Jus og faktum 63Hjemmel og gyldighed 67Lex superior, lex specialis og lex posterior 69Skrevne og uskrevne regler 71Hvornr lovgiver man? 72Forholds- og kompetencenormer 75Retsafgrelsen 79

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:375

6

Kapitel 4. Det juridiske studium 83

Formlet med dette kapitel 83Offentlig ret 85Procesret 88Folkeret og EU-ret 89Privatret 91Familie- og arveret 93Strafferet 95Almene fag 95Mellemformer 97Overbygningsuddannelsen 98

Kapitel 5. Juraens nabofag 101

Juraen p videnskabens landkort 101Samfundsvidenskaber 104Srligt om retskonomien 107Kulturhistorie og retshistorie 111Filosofi 118Matematik 123Sprogvidenskab 125Psykologi og psykiatri 128Andre fagomrder 129

Kapitel 6. Retskilderne 131

Retskildebegrebet 131Retskilders vrdi 135De verste retskilder 136Lovgivning 141Bekendtgrelser og cirkulrer 146Internationale retsakter 148EU-retsakter 150Private retsakter 153Retspraksis 154Sdvaner og retssdvaner 158Andre retskilder? 159

Kapitel 7. Retsanvendelsen 163

Retsanvendelse, logik og sund fornuft 163De simple tilflde 165Supplering og retsanvendelse 168Fortolkningssprgsml 169Sprogfortolkning 172Det regulatoriske sprog 173Motivfortolkning 175

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:376

7

Sknsudvelse 175Udfyldning 181Analogislutninger 183Hovedregler og undtagelser 184Systembegreber 185

Kapitel 8. Almen argumentation 187

Opsamling 187Retssystematisk argumentation 189Formlsbetragtninger 192Lighedsbetragtninger 193Retskonomisk argumentation 194Konsekvensbetragtninger 195Risikobetragtninger 198Rimelighed og almene retsgrundstninger 200Psykologisk indlevelse 206Hjlp til fantasi og kreativitet 208

Kapitel 9. Indlring 215

Undervisningsformen 215Undervisningsdeltagelse 219Valg af studieteknik 220Juristens vrktjer 223Lsning af juridisk litteratur 225Domslsning 230At lse lovtekster 236Om at notere 238Stenografiske hjlpemidler 244Mindmapping 246Eksamensforberedelse 248Gruppearbejde 250Engagement under studiet 252

Kapitel 10. Fremstilling 255

Fremstilling og formidling 255Sproglige leveregler 257Det juridiske ordvalg 261Opgaveskrivning 262Eksamensproceduren 263Mundtlig eksamen 266Specialeskrivning 267

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:377

8

Litteratur 273

Ls mere p nettet 275

Bilag 1. Bekendtgrelsen om jurastudiet 277Bilag 2. Den juridiske studieordning ved Kbenhavns Universitet 282Bilag 3. Vejledning om opgaveskrivning 294

Domsregister 306

Stikord 307

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:378

9

Forord

Denne bog samler nogle tanker, jeg har gjort mig over en rrk-ke, om juraens grundlggende begreber og arbejdsformer. Jegbegyndte at nedskrive disse tanker kort efter at jeg i 1988 havdeindleveret min disputats. I rene derefter blev der fjet forskelli-ge afsnit og skitser til, men derp fulgte nogle hektiske r, hvorder ikke var tid til at frdiggre en bog som denne, der modsatandre af mine arbejder ikke skulle vre frdig til bestemt tids-punkt. Derfor var det frst, da jeg i april 2002 fik tildelt et 14dages ophold p refugiet San Cataldo ved Scala i Syditalien(www.sancataldo.dk) at det manuskript, der nu udgives, blev af-sluttet.

Mange personer har gennem rene bidraget med udbyttegiv-ende diskussioner eller kommentarer til tekst-bestanddele, deromsider er blevet til det frdige manuskriptet. Professor, dr.jur.Jens Peter Christensen, docent, dr.phil. Henrik Stevnsborg ogadvokat Jens V. Krenchel gav gode kommentarer p et tidligttidspunkt af skrivefasen. Det samme gjorde docent, lic.jur.Svend Gram Jensen, der ogs efterflgende har lst korrektur pdet frdige manuskript og givet mig yderligere, vrdifulde kom-mentarer hertil. Adjungeret professor, direktr Peter Landrockhar kommenteret afsnittet om matematik og overassistent IngerFabricius har hjulpet med den sidste tekstbehandling, indenmanuskriptet gik i trykken. Jeg vil ogs her rette en tak til minfar, Stig Bryde Andersen, der altid har lrt mig at se vrdien afklare begrebsafgrnsninger, og til min sn Christian, der medsine insisterende krav om klare svar p livets talrige sprgsmlhar trnet mig i at skre ind til kernen af komplekse problem-stillinger.

Krup Skov i august, 2002Mads Bryde Andersen

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:379

http://www.sancataldo.dk

10

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3710

11

Hvorfor denne bog?

Det juridiske kulturchok

De fleste jurastuderende mder jurastudiet med forvirring. Ind-gangen til universitetet er et farvel til de trygge gymnasier medkammeraterne hjemmefra. Fjernt fra vante omgivelser m mannu indrette sig under nye rammer, lre om nye og fremmedarte-de problemer, tilegne sig nye ord og udtryk og mde nye venner.

Sdan er det ikke kun for jurastuderende, men for de fleste,der pbegynder et universitetsstudium. Men, hvor andre studier f.eks. lge- eller politstudiet beskftiger sig med problemer,man p forhnd kender p sin krop, eller fordi man har beskfti-get sig med dem i gymnasiet, er der noget underligt over jurastu-diet. Det fles uhndterbart, luftigt, ja nrmest uvidenskabe-ligt. For selv om lov og ret ogs handler om tvang og hndh-velse fngselsdommen i en straffesag, erstatningsbelbet i enfrdselssag er den mde, man beskftiger sig med de bagved-liggende problemer p, underligt abstrakte. Dertil kommer, atde sprgsml og svar, man fr stillet i undervisningen, ofte givesunder tvivl.

En af grundene hertil er, at der ofte ingen lovbestemmelserfindes, og at de paragraffer, man lser, ofte ikke giver svar p detsprgsml, man har foran sig. En anden og mere fundamentalrsag er, at juristerne tit er uenige om, hvad der er gldenderet. Jura er nemlig ikke nogen eksakt videnskab. I lrebogenskriver professoren mske, at man ikke ved, hvordan retstilstan-den er. I stedet udtaler han s sin mening om den. Har manselv professoren som underviser, kan han ligefrem finde p atbruge sine studerende til at prve nye teorier og opfattelser af.

Alt dette kan fre til forvirring og usikkerhed. Man kan taleom et juridisk kulturchock. Choket kan fre til mere eller min-dre udtalte personlige kriser hos den studerende. Den slags kri-ser skal man tage alvorligt. Symptomerne kan vre, at man fler

Kapitel 1

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3711

12

Afbrud

Fuldfrelse Studieskift Forlader udd. systemet I alt

Jura 95% 1% 4% 100%

Cand.merc. 77% 4% 19% 100%

konomi 87% 4% 9% 100%

Samfund 82% 6% 12% 100%

Erhvervssprog 66% 12% 22% 100%

Sprog 68% 12% 20% 100%

Psykologi 68% 12% 20% 100%

Humaniora 71% 12% 17% 100%

Nat.vid. 74% 10% 16% 100%

sig dum, og/eller oplever, at man har truffet et galt studievalg.Samtidig oplever man, at de andre kan det hele. Lrere ogmedstuderende forekommer opblste og irriterende. Man kanikke holde tanken fanget om det, der siges i timerne. Og gr detrigtigt galt, beslutter man sig til sidst for at opgive det hele for istedet at vlge et andet fag, som man mske lige s godt kunnehave tnkt sig.

Frafaldet fra jurastudiet er forholdsvis hjt i de frste studie-r. Nedenfor er optrykt en tabel, der viser nogle procenttal forfuldfrelse, afbrud og studieskift i 1998 p udvalgte kandidatud-dannelser, som har det til flles, at de ikke er opdelte. Som detfremgr, er jurastudiet i top med 95% fuldfrelse i sig selv envrdig reklame for studiet men vore interne tabeller viser, atfrafaldet i studiets frste r er relativt stort i snit mellem 10 og20%. Nogle studerende springer selv fra typisk ved blot at ladevre med at g til eksamen. Andre gr op for et syns skyld ellerfor at bevare S.U., men uden rigtigt at lgge krfterne i. Og selvom man p frste r har to forsg til eksamen, er der alligevel etstort antal, der dumper efter dette r og helt forlader studiet.

Fra universiteternes side har man gjort forskellige forsg p atkomme dette frafald til livs. For os, der underviser de jurastude-rende, er det en sejr, hvis vi fr s mange som muligt godt gen-

Tabel over fuldfrelse, afbrud og studieskift 1998 p udvalgte udelte kandidatuddannelser. Tabellen indgr ien undersgelse, der i sin helhed kan hentes fra Undervisningsministeriets publikations-liste De videreg-ende uddannelser i tal.

DET JURIDISKE KULTURCHOK

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3712

13

KAPITEL 1: HVORFOR DENNE BOG?

nem eksamen. Et eller andet sted fler vi derfor, at vi ikke hargjort vores arbejde ordentligt, nr de studerende falder fra ellerklarer sig drligt. Dette er en af forklaringerne p, at vi s relativthyppigt ndrer den juridiske studieordning. En del af disse n-dringer har sgt at tilpasse de enkelte fagelementer, s arbejds-byrden fordeles relativt jvnt over studiet. Men andre har til for-ml at give de jurastuderende hjlp til selvhjlp. Det senesteskud p denne stamme er faget juridisk metode, der udbydesp Kbenhavns Universitet fra og med undervisningsret 2001-2002.

P Kbenhavns Universitet traf vi for et par r siden den prin-cipielle beslutning at overlade en strre del af undervisningsbyr-den til de studerendes selvstudium. Beslutningen var kontrover-siel langt fra alle de interne lrere var enige i den men denvar baseret p videnskabelige undersgelser, der entydigt fast-slr, at den indsats, den studerende lgger i hjemmearbejdet, gi-ver langt bedre indlring end den indsats, der gr ud p at delta-ge i undervisning i timerne.

At dette er et faktum, kan nppe bestrides. Men man kan nokheller ikke lbe fra, at ikke alle jurastuderende i hvert fald ikkehidtil, for nu at vre diplomatisk har vist sig lige parate til atprstere disse, ndvendige, hjemmearbejdstimer. Mange hardet vel sdan, at det er lettest at tage sig sammen til at gre nogeti flok, f.eks. at g ind til en undervisningstime. Lidt tungereligger det med at hive sig selv op ved hrene og g hen til skrive-bordet, f.eks. for at koncentrere sig om at lse en lrebog, enartikel eller en dom!

Id og mlgruppe

Iden til denne bog har vret lnge undervejs. Da jeg i sin tidbegyndte at lse jura, oplevede jeg alle de symptomer, jeg harbeskrevet ovenfor og flere til.

Min mlgruppe er derfor frst og fremmest jurastuderende,der i dag befinder sig i en tilsvarende situation. Som det alleredevil vre fremget, skriver jeg til dig i anden person. Uanset hvil-ke optagelseskrav der glder, nr du skal til at lse jura, er detvigtigt, at du inden din optagelsesansgning har fet en kvalifice-

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3713

14

ret opfattelse af, hvad studiet indebrer, og hvor det frer dighen i dit senere liv.

Det sidste sprgsml er nok lettere at have en mening om enddet frste. Medens det er forholdsvis enkelt at konstatere, hvilkestillinger (og indtjeningsmuligheder) en juridisk kandidateksa-men kvalificerer til (advokat, husjurist i et firma, embedsmand,anklager, dommer etc.), kan det vre vanskeligere for en uden-forstende at f et kvalificeret indtryk af, hvilke mentale og tids-mssige krav studiet vil stille til dig. Fra bekendte og venner hardu mske hrt, at jurister beskftiger sig med endelst terperi.Og ved at hre jurister udtale sig i radio og TV har du mske feten opfattelse af, at der alt i alt er tale om en ret s kedsommeligfaggruppe.

Sdanne fordomme m man befri sig for. Hvad der er ked-sommeligt og spndende, er og bliver en smagssag. Men nrdu skal trffe din beslutning, glder det om at vide noget omnogle af de grundlggende tankegange, faget indebrer. Det erambitionen med denne bog at fremlgge disse tankegange p etvidensniveau, der svarer til det, du kommer til at arbejde medunder studiet, men p en mde, s bogen kan lses uden andrefaglige forudstninger end dem, du gerne skulle opfylde, nr duer blevet optaget p studiet.

Bogen eller i hvert fald de frste dele af den kan selvflge-lig ogs lses af den, der undervejs gennem juraen eller eftereksamen nsker at stifte bekendtskab med fagets problemstil-linger og metode. Jeg er overbevist om, at et sdant kendskab vilgre det lettere at arbejde med den praktiske jura ogs efter kan-didateksamen.

Bogen er skrevet i en fortlbende tankerkke, som indebrer,at man er ndt til at lse kapitel 1, fr man kommer til kapitel 2etc. Hvis et kapitel eller afsnit kan lses uafhngigt af de vrige,gr jeg udtrykkeligt opmrksom p det. Det glder f.eks. omkapitel 5.

Hovedparten af bogen gr med at forklare, hvad det vil sige atarbejde med juridiske problemstillinger eller med andre ord,hvad der skal forsts ved juridisk metode. Denne del kan dumske f glde af, nr du oplever de symptomer af forvirring,som jeg har nvnt ovenfor (af typen: Hvad er det hele for no-get? etc.). Herudover flger et afsluttende kapitel, om juridisk

ID OG MLGRUPPE

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3714

15

KAPITEL 1: HVORFOR DENNE BOG?

studieteknik. Her fremlgger jeg nogle af de vrktjer, jeg selvhar haft glde af som studerende og senere som frdig jurist som midler til at optimere studieindsatsen. Denne del kan dubenytte som opslagsbog. Jeg overvejede at udbygge disse kapitlertil en srlig bog, men undlod. Der er faktisk skrevet mange godebger om studieteknik, som jeg ikke tror, jeg kan hamle op med.I stedet har jeg valgt at koncentrere mig om de dele af den juridi-ske studieteknik, der srligt retter sig mod det juridiske pensumog retskildematerialet.

En del af de emner, bogen kommer til at berre, kommer selv-flgelig til at behandle nogle af de sprgsml, der som jegnvnte ovenfor kan vre genstand for diskussion og debatmellem de juridiske teoretikere. Sdan m det ndvendigvisvre, hvis man nsker at g ind i en problemstilling p andet endet overfladisk plan. Det har ikke vret mit nske at kaste mig indi den retsfilosofiske debat om rettens forankring og grundbegre-ber. Men jeg kan selvflgelig ikke undg det, og derfor kan deleaf bogen forekomme noget teoretiske. Fler du det, s ls videre

Hvis ikke mankender lokaliteter-ne omkring enstedangivelse erdet vanskeligt pforhnd at forsten forklaring om,hvordan man fin-der den pgl-dende lokalitet.Sdan er det ogsmed juridiske be-greber og sam-menhnge: Jobedre man kendersammenhngenmellem et problemog andre, tilgrn-sende problemer -desto bedre forstrman problemet.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3715

16

til nste sted i bogen, der fnger dig (jeg skal nok vise tilbage tildet sted, du har sprunget over, hvis jeg fr brug for det i den se-nere fremstilling). Men lad mig lige forklare, hvorfor jeg trkkeral denne teori frem:

Det er min grundlggende overbevisning en tanke, der altsgr igennem bogen at man dels har lettere ved at lre juraen,dels optimerer den tid, man bruger til at arbejde med det juridi-ske pensum, hvis man p forhnd kender de grundlggendekrfter og begreber, der fr hele retssystemet til at hnge sam-men. For at kunne forst forklaringen m man kende lidt til detsystem, forklaringen drejer sig om.

Lad mig belyse dette gennem et eksempel: Du er lige ankom-met til Kbenhavn, som du aldrig tidligere har besgt. Uden atvide, hvordan byen er bygget op, vil det ikke vre let for dig atforst en forklaring om, at universitetets hovedbygning liggerp Frue Plads over for domkirken, dvs. p hjre hnd, nr manbevger sig op ad Fiolstrde fra Nrreport Station. Men hardu tidligere vret i Kbenhavn, giver denne forklaring langtbedre mening. Dels fordi den sttes i forbindelse med nogetkendt (Nrreport Station, Fiolstrde, domkirken). Dels fordidu har mulighed for at stille korrigerende sprgsml for at sikredin forstelse. I et vist omfang m man ogs kende visse begre-ber (i eksemplet f.eks. station, strde og plads). Og star-ter man helt fra scratch som besgende fra en helt anden kul-tur kan der ligefrem vre behov for en indledende forklaringaf, hvad en by er. Kendskabet til disse elementer af adresse-for-klaringen svarer til kendskabet til et nyt fags terminologi.

Hermed har jeg ogs sagt, at man for at f godt fat p det juri-diske arbejde, ogs er ndt til at give plads for en vis portion teo-ri retsfilosofi, logisk tnkning eller hvad man foretrkker atkalde det. Men mere om det senere.

ID OG MLGRUPPE

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3716

17

KAPITEL 1: HVORFOR DENNE BOG?

Fremstillingsform

Forinden lidt om den typografiske fremstillingsform:Som i en rigtig juridisk lrebog fremtrder teksten hen-

holdsvis i almindelige tekstafsnit og i petit. S kan du alleredevnne dig til det format, der prger mange af de bger, du sene-re bliver udsat for. Opdelingen mellem brdtekst og petit er for-fatterens signal til lseren om, hvordan tekstens forskellige delehnger sammen med hinanden.

Ved at lse den almindelige tekst kan lseren flge tankegangen uden atg i detaljen. I petit-afsnittene findes en rkke uddybende overvejelsersamt henvisninger til referencer, som kan bruges af den, der nsker atfordybe sig i et delproblem. Man skal altid kunne lse teksten uden(ndvendigvis) ogs at lse petit-teksten. Petit-teksten hnger deri-mod p brdteksten, sledes at forst, at dens problemstilling udsprin-ger af brdteksten. Som i dette eksempel.

Ideelt set burde en bog, der indfrer lseren i en rkke nye be-greber, vre opbygget sledes, at hvert nyt begreb frst anven-des, nr det forklares. Dette ideal er vanskeligt at fre ud i livet.Under alle omstndigheder m det vige for det pdagogiskehensyn til at prsentere problemerne s nrvrende som mu-ligt.

God fornjelse med lsningen, og held og lykke med det juri-diske studium.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3717

18

2

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3718

19

2

Hvorfor dette

kapitel?

Sproglig forank-

ring

Ret

Lov

Hvad er jura?

Hvad ligger der i ordene lov og ret?

Det glder for juraen som for s mange andre fag, at man lettereforstr de begreber, der anvendes, hvis man kender deres sprog-lige udspring og sammenstning. Lad os derfor begynde mednogle af de meste basale begreber inden for juraen og se, hvorfrade har fet deres betydning.

Jura er flertalsformen af det latinske ord jus, der kan over-sttes med ret. Ordet genfindes p engelsk, hvor just bety-der retfrdigt (som i justice). Direkte oversat betyder jusalts retsregler.

Hvad er s en retsregel?En retsregel er en regel om, hvad der er ret. Jeg ind-

rmmer, at dette kun er en sproglig omskrivning. Men vi kankomme det nrmere ved at se p det ord fra geometrien, somman har indbygget i ordet: Tanken om den rette linje. Nr mansiger, at en afgrelse er udtryk for (gldende) ret, betonerman, at den er udtryk for konsekvens og lighed. Ordene ret oglige anvendes herved som synonymer: En retsregel er en regel,der anvendes p et ligeartet antal tilflde, og som uden slinger ivalsen resulterer i en ligelig behandling af disse tilflde.

Ogs ordene lov og ret anvendes undertiden side om side.Her er betydningen dog forskellig. Mange tror nok, at der er taleom synonymer, men der er en grundlggende forskel. Ordetlov kommer af det ldre danske ord lagh, der betyder detfastlagte (det svenske ord for lov er stadig den dag i dag lag).Fra gammel tid har man herved tnkt p de grundlggendenormer, der bestemmer, hvordan vi br handle, uanset om den-ne bestemmelse er fastlagt af et parlament eller postuleres ud-trykt af en guddom, jf. herom senere. Derimod sigter ordet retsom sagt mod den mde, hvorp loven anvendes, nemlig syno-nymt med lige.

Kapitel 2

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3719

20

HVAD LIGGER DER I ORDENE LOV OG RET?

Lovgivningens

rolle

Er lov lig ret?

Uskreven ret

Retstvivl

Denne grundlggende forskel kommer f.eks. til udtryk i grundlovens 3, der placerer den lovgivende magt hos kongen og Folketinget i for-ening og den dmmende magt til domstolene (retssystemet).

Nr man nu om dage konstaterer, at en tekst fyldt med paragraf-fer er en lov (og ikke f.eks. en aftale), har man sagt noget om denproces, hvorved teksten har fet sin forpligtende kvalitet. I et de-mokrati vil man tnke p de retsregler, der vedtages af en lovgi-ver, der har den forndne kompetence (magt).

Herhjemme peger dette i frste rkke p de love, som vedta-ges af Folketinget eller rettere: Kongen og Folketinget i for-ening, for nu at bruge grundlovens sprogbrug (realiteten ernemlig den, at Folketinget har brug for administrationens, kon-gens, medvirken, fr dets vedtagelser fr lovskraft!). Ogs nogleaf de regler, EU-myndighederne vedtager (frst og fremmest deskaldte forordninger) har lovskraft. Herudover er der lovskraft ide skaldte bekendtgrelser, som ministerierne i kraft af srlighjemmel (i en egentlig lov) kan faststte.

Nu skulle man mske tro, at en lov hvis der er orden i tinge-ne til enhver tid vil udtrykke gldende ret, og omvendt. Mendette er langt fra altid tilfldet.

For det frste kan det tnkes, at der slet ikke er vedtaget (fast-lagt) nogen lov p omrdet. Politikere og embedsmnd har jomeget at se til, og selv om man forlangte af dem, at de skulle ar-bejde endnu mere end de gjorde, ville det vre umuligt at fore-stille sig, at alle de mangfoldige livsforhold, der kan give anled-ning til konflikter i samfundet, p forhnd var afgjort ved enskreven lov.

For det andet kan den lov, man har vedtaget, give anledningtil tvivl. Det kan f.eks. tnkes, at lovgiveren (hvilket i praksis vilsige den embedsmand i det ministerium, der har med sagen atgre) er kommet til at skrive noget i loven, der ikke giver me-ning. Det forlanges f.eks., at borgeren skal gre det ene i den enebestemmelse, men noget helt andet i den anden. Ingen har op-daget det under lovforslagets vej gennem Folketinget, fordi manhar haft opmrksomheden rettet mod helt andre, og politisk fl-somme, dele af loven. Men sket er sket loven er vedtaget oggldende, og nu er det s op til juristerne at finde en lsningp den uklarhed, der dermed er opstet, f.eks. under en retssag.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3720

21

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

Retstomme

rum

Juristens rolle

Nr det er sket, og dommen er afsagt, kan man sige, at der erbragt klarhed om, hvad der er gldende ret i relation til den p-gldende lovbestemmelse.

For det tredje kan det tnkes, at den lov, der er vedtaget, sletikke har taget stilling til det sprgsml, der nu opstr. I 1906vedtog Rigsdagen f.eks. en kbelov. Den er med forskelligendringer stadig gldende. Da man vedtog den havde manfrst og fremmest handel med grovvarer (korn, tmmer og kul)og brugte ting i tankerne. Den slags handel har vi endnu, menden er p mange mder overhalet af andre kontraktstyper, f.eks.inden for IT- og underholdningsindustrien. Men glder kbelo-ven ogs ved kb af information? Dette sprgsml er der end-nu ikke noget endeligt svar p. Men svarer man nej, opstr deren slags retstomt rum, som det bliver juristens rolle at udfyldefor dermed at finde frem til, hvad der er gldende ret.

Hvis du kan flge disse eksempler, har du ikke alene lrt,hvorfor det er indarbejdet juridisk slang at tale om lov og retsom to sideordnede begreber. Du har ogs lrt noget om detarbejde, juristen udfrer, nr han skal finde frem til gldenderet. Mske har du ogs anet, at den arbejdsindsats, juristen her-ved skal prstere, ikke bare bestr i en stvet gennemgang afkedsommelige paragraffer.

I vejen fra lovteksten (hvis en sdan findes) og til gldenderet, vil juristen skulle stte sig ind i vidt forskellige tankegange:

Ordet lov kom-mer af det ldredanske ord lagh,der henviser til det,som er fastlagt afen lovgiver. P bil-ledet ses en af deldste danske lov-bger Kong Chri-stian Vs DanskeLov fra 1683.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3721

22

HVAD HAR MAN RETSREGLERNE TIL?

Retsreglernes rolle

Magt og vrdi

Ret og politik

Han skal stte sig i politikerens sted og forst, hvorfor man tnk-te som man gjorde, da man skrev loven. Mske skal han ogsoptrde som sproglig analytiker. I den forbindelse kan han havebrug for logisk, ja ligefrem sprogfilosofisk tnkning. Og alt efterkarakteren af det livsomrde, loven er anvendelig p (under-holdning, IT, grovvarehandel, fast ejendom eller et administra-tivt reguleringsomrde), har han brug for at forst den del afsamfundet, hvor loven har sin praktiske betydning. Alt dette kandu lse mere om i kapitel 5 om Juraens nabofag.

Fr jeg gr videre med at fortlle, hvad der ligger i denne juri-diske virksomhed for dette er faktisk et af hovedformlene meddenne bog var det mske nyttigt at stille et helt eksistentieltsprgsml: Hvorfor har vi overhovedet retsregler. Eller sagt pen anden mde: Hvad bruger man disse regler til? Herom i detflgende.

Hvad har man retsreglerne til?

Skal et samfund fungere, m dets medlemmer vide, hvad de m,og hvad der sker, hvis de gr noget, de ikke m. Beslutningenherom har noget at gre med de magtforhold og vrdiopfattel-ser, der er gldende i samfundet.

De to ting magt og vrdi hnger nje sammen: Ethvertsamfund er baseret p en kultur og dermed p nogle opfattelseraf, hvad man i fllesskab har fundet sammen om (de to ord-komponenter i ordet samfund). Men det, der til syvende ogsidst binder samfundet sammen, er de spilleregler, som man fin-der ud af at flge, ligesom det, der binder fodboldspillet sam-men, er reglerne for denne form for boldspil. Og allerede deropstr nogle af de sprgsml, som retsreglerne giver svaret p:Hvem bestemmer, hvad man m? Hvad bestemmer den eller de?Og p hvilken mde fres deres bestemmelse ud i livet?

Alle disse sprgsml har at gre med, hvilken ret der glder isamfundet. Fordi retsreglerne er skabt af mennesker (som for-henvrende politik), vil de ndvendigvis vre udtryk for denvrdiopfattelse, disse beslutningstagere har. Politikernes opgaveer jo at give udtryk for folkets nsker med hensyn til samfundetsindretning. Samtidig vil den politiske proces udmnte de magt-

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3722

23

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

Magt og kultur

Social

engineering

faktorer, der er dominerende i det samfund, de glder for. Poli-tikerne er jo i vlgernes magt. Nr strmningerne i samfundetgr i n retning, fr man n slags politikere og n slags love. Ven-der vinden, skifter politikersammenstningen, og gradvis stterogs dette sit prg p lovgivningen.

Der er ogs en tt forbindelse mellem begreberne magt ogkultur. Et samfunds retssystem er en del af dets kultur. Ved at sep, hvad der er tilladt og forbudt, hvordan samfundet behandlerlovbrydere, og hvordan skadelidte sikres oprejsning og erstat-ning, kan man mle de vrdier, samfundet bygger p. Et sam-fund, der som det danske bygger p et liberalistisk grundsyn,vil bygge sine aftaleretlige regler p et princip om aftalefrihed. Etsamfund baseret p en barmhjertighedsetik vil udvikle en hu-man kriminalpolitik. Et samfund, hvis individer har en flleskulturel baggrund (Japan er et eksempel herp), behver frreregler, end hvis de enkelte borgere mder hinanden med hverderes forudstninger og vrdigrundlag (som f.eks. i USA). Vis-se samfund, der hviler p et fundamentalistisk islamisk kultur-syn, har udviklet middelalderlige straffeformer.

Sdanne faktorer str ikke stille gennem tiderne. Krig, hungersnd,emigration, teknologi, naturkatastrofer, kulturstrmninger, religion ogepidemier kan ndre et samfund og dets befolkning, og dermed ogsforandre de vrdigrundlag og magtfaktorer, retsreglerne udspringer af.Var retsreglerne kun udtryk for ufravigelige handlenormer, som objek-tivt fastslog, hvad der var tilladt og forbudt, ville juristernes arbejde vrebegrnset. Ud fra enhver betragtning ville det nemlig vre lettere atstte reglerne p edb og herefter lade IT-systemer overtage styringen(en maskinel retsudvelse tilbyder tilmed hurtig ekspedition og milli-meterretfrdighed!). Men en mekanisk brug af regler udgr ikke juri-disk arbejde. Jo mere sikkert en regel lader sig anvende, desto mindrebehver man jurister, og i jo hjere grad kan maskinerne tage over. I johjere grad et regelsystem efterlader tvivl, desto strre er behovet for ju-ridisk arbejde og for juridisk metode.

Det kan mske virke forvirrende, at jeg sdan knytter juraensammen med alle disse forskellige andre typer af begreber. Mendet er vigtigt at understrege, at det du beskftiger dig med, nrdu studerer jura, ikke befinder sig i et afsondret tomrum. Somjurist udver du det, der p engelsk kaldes social engineering. Du

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3723

24

HVAD HAR MAN RETSREGLERNE TIL?

Rettens sam-

fundsmssige

betydning

Ret og

retfrdighed

beskftiger dig med, hvordan de nsker om, hvordan man brindrette sig og optrde inden for forskellige livsomrder, bliverplanlagt bedst muligt, s man undgr at skulle spilde tiden medopslidende og ubehagelige konflikter, retssager og den slags.

Men lad mig nu vende tilbage til nogle af de begreber, jeg in-troducerede tidligere. Jeg sagde her, at begrebet ret beskriverforudsigeligheden i en regelanvendelse. Det gjorde jeg med ud-gangspunkt i ordets sproglige betydning. Men hvordan kan detvre, at man i et samfundsmssigt perspektiv har brug for forud-sigelige regler? Kan man ikke bare lade dette vre op til dendommer, der til enhver tid skal afgre sagen? For hvis man hartillid til hans dmmekraft, vil alle jo vre glade?

Nej det ville ikke vre en god id. Rimelighed og forudsige-lighed hnger nemlig nje sammen. Tnk p, hvordan du selvhar det. Er det ikke sdan, at de gange, hvor du har flt dig virke-lig uretfrdigt behandlet, har vret i situationer, hvor du ikkehavde forventet det af den person, der behandlede dig sdan?Lad mig omvendt tage et konkret eksempel: Hvis du befinderdig i et land, hvor du ved, at det er en del af handelskulturen, atvareslgere forsger at snyde dig bde med pris og kvalitet og du alligevel tager chancen og indgr en aftale om et billigt ur;fler du dig s virkelig grundlggende uretfrdigt behand-ling, hvis det viser sig, at slgeren var smartere end dig og rentfaktisk snd dig p pris og kvalitet? Mange vil nok mene, at du i

Forestillingen om,hvad der er etretssystem ernje forbundetmed ideen om reg-ler som noget, derlader sig foregribe.Et samfund somdet, der beskrives iAlice i Eventyr-land, hvor regler-ne ndres veddronningensmindste bud, kanderfor pr. definiti-on ikke karakte-riseres som et rets-samfund.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3724

25

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

Den videnskabs-

teoretiske dimen-

sion

Retssamfund

Retssystemet og

dets delsystemer

den situation har vret med til at spille et spil, som s faldt an-derledes ud, end du havde hbet p. Det er altid irriterende attabe i spil, men hvis man taber efter spillets regler, er det ikkeuretfrdigt.

Men der er ogs en mere teknisk grund til, at forudsigelighedspiller s afgrende en rolle i opbygningen af et retssamfund.Hvis reglerne i samfundet blev ndret fra det ene jeblik til detandet uden dybereliggende forklaring, og uden at det blev meldtud p forhnd, ville samfundet forme sig som en parodi. Tnkf.eks. p Alice i Eventyrland eller Kafkas Processen. Sker regeln-dringerne tilpas hyppigt og kaotisk, vil man kunne stte sprgs-mlstegn ved, om der da overhovedet bestr noget samfund.Det er bl.a. derfor, at vi ngter at acceptere visse diktaturstatersom retssamfund. Uden magthavere og magtudvelse er der in-tet samfund. Uden regler og retsanvendelse intet retssamfund.

P den internationale arena kan dette problem foreligge i hndgribeligform, nr der, f.eks. efter en borgerkrig, opstr en ny statsdannelse, somgr krav p anerkendelse af det internationale samfund. Efter de folkeret-lige regler kan man nok anerkende stater, der udver magt p en hrd-hndet mde (det kan der s vre politiske grunde til, at man ikke gr,men det er en helt anden sag). Anerkendelsen betyder, at man f.eks. ikkegr krav p deres territorier og i givet fald vil have diplomatisk samkvemog indg traktater og konventioner med staten. Men de frreste virk-somheder vil nske at indg kontraktetrakter med sdanne lande udensikkerhed for, at de penge, man har til gode hos samhandelspartneren,vil kunne gennemtvinges som retskrav.

Omvendt glder det, at jo mere velstruktureret og komplice-ret et samfund bliver, desto strre er behovet for spilleregler, derafgrnser den enkeltes handlefrihed, og som glder p lige vil-kr. Derfor er det ikke nogen tilfldighed, at et veludviklet sam-fund som regel ogs betegnes som et retssamfund.

Juraen beskftiger sig med nogle af disse spilleregler og hand-ler dermed om, hvilke friheder og pligter den enkelte er undergi-vet i samfundet. De juridiske regler retsreglerne glder for en-keltpersoner, virksomheder, organisationer og myndigheder.Hvem reglerne glder for afhnger af, hvilket samfund vi ser p.I det internationale samfund glder folkerettens regler (folkenesret). Her er det staterne og de internationale organisationer,

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3725

26

TVANGSELEMENTET

Regler og

retsregler

Tvangselementet

Kvalitativ

begrundelse

der er aktrer i retssystemet (og alts handler under den frihed,samfundet giver) og adressater for dets regler (og dermed kanvre genstand for de rettigheder og forpligtelser, der opstr vedat handle under de nvnte regler). I en kommune glder de reg-ler, der er fastsat i den kommunale styrelseslovgivning (og andenlovgivning), og de vedtagelser, kommunalbestyrelsen og borg-mesteren gyldigt har truffet. Men i alle tilflde fortller disseregler, hvad den enkelte stat, person, virksomhed eller myndig-hed har pligt til.

Tvangselementet

Nuvel, kan man sige. Vrdien af regler i forskellige samfund gl-der jo ikke kun for de regler, juristerne beskftiger sig med, menogs for andre sociale regler. Vi kender f.eks. alle den regel,der pbyder os at holde os for munden, nr vi hoster. Og ingenvil vel heller vre i tvivl om, at man br tie stille under en klas-sisk koncert eller en gudstjeneste. Ogs den slags regler retter sigmod enkeltindivider og har til forml at f de berrte dele afsamfundet den menneskelige omgang eller den klassiske kon-cert til at forlbe planmssigt. Hvad er da forskellen?

Faktisk er dette sprgsml en stende diskussion blandt juri-sterne. Hvad er det, der udgr retsreglernes eksklusive kvalitet den, der adskiller disse regler fra andre af samfundets regler, ogsom samtidig prciserer den arbejdsdeling, der skal vre gl-dende mellem juristen og andre sociale ingenirer.

I dag er de fleste enige om, at det er muligheden for at gen-nemtvinge juridiske regler, der adskiller disse regler fra andre afde regler, der glder i et samfund. Lidt brutalt sagt er tvangsele-mentet grunden til, at vi har flere jurister end fagfilosoffer.

For de frste giver tvangselementet en srlig anledning til atinteressere sig mere for retsreglerne end for andre regler. Ved atorientere mig om, hvad jeg i min yderste konsekvens kan sttemagt bag (eller af, hvilken magt jeg risikerer at blive mdt med),kan jeg handle i tillid til, at mine omgivelser opfrer sig somplanlagt, ganske som ingeniren forventer, at den bro, han harkonstrueret, holder til, at en bil krer over den. Dermed opstrden flelse af livskvalitet pga. forudsigelighed, som jeg talte om

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3726

27

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

for lidt siden. Den kan f.eks. g ud p, at jeg trygt kan opfre mithus (uden frygt for, at myndighederne forlanger det nedrevet),at jeg kan betale hndvrkere (med sikkerhed for, at indgedeaftaler opfyldes), lne penge hertil (med vished om, hvad oghvornr, jeg skal betale tilbage) og flytte ind i det (med nogen-lunde sikkerhed for, at ingen kan forlange at blive lukket induden mit samtykke).

Men for det andet indebrer tvangselementet som rettenskendemrke, at man opnr en klar afgrnsning af et videnska-beligt undersgelsesmateriale. I den forbindelse opnr manogs, at undersgelsesmaterialet fremtrder i en mere ngternog konstaterbar (empirisk) form.

Herhjemme er det navnlig retsvidenskabsmanden Alf Ross(1899-1979), der i sit forfatterskab har fastholdt tanken omtvangselementet som det videnskabelige kendemrke for den vi-denskabelige virksomhed, se hans hovedvrk Om ret og retfrdig-hed (1953), s. 41 ff. En moralsk pligt til at betale spillegld ernetop moralsk, fordi den forpligtede er motiveret til at betaleaf frygt for at blive ramt af omverdenens fordmmelse. Til for-skel herfra kan en juridisk pligt til at betale erstatning for en ska-de gennemtvinges ved samfundets magtapparat. Den berettige-de kan opn en dom. Ved hjlp af denne dom kan han anmode

Empirisk

undersgelses-

materiale

Alf Ross

Den danske rets-videnskabsmandAlf Ross (1899-1979) var udensammenligningdet 20. rhundre-des mest fremtr-dende danske ju-rist. I hans hoved-vrk Om Ret ogRetfrdighed(1953) fremlagdehan bl.a. den tan-ke, at det er mu-ligheden for atgennemtvinge ju-ridiske regler, deradskiller disse reg-ler fra andre afsamfundslivetsadfrdsnormer.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3727

28

TVANGSELEMENTET

om fogedens bistand til at foretage udlg i skyldneres ejendele.Med dette udlg kan han, nr tidens fylde er inde, stte disseejendele p tvangsauktion og dermed oppebre provenuet. Oghvis nogen forhindrer ham i denne proces, trder politiet hjl-pende til i givet fald ved udvelse af tvang (herunder voldelig).

Sprgsmlet har ikke desto mindre vret omdebatteret i ge-nerationer i alverdens lande. At man kan diskutere den slagssprgsml s intenst og vedholdende skyldes naturligvis, at derogs kan anfres gode grunde for at anlgge andre kriterier forgldende ret.

Lad mig her nvne tre.

1. Mange regler, som man uden tven vil betragte som juridi-ske, bliver aldrig gennemtvunget i praksis. Det glder f.eks.for store dele af folkerettens regler. Der er intet overstatsligtpoliti til at overvge de aftaler, staterne indgr med hinanden.Derfor vil studiet af de hjere statsorganers forhold umrke-ligt flyde over i politologien.

2. Andre regler kan efter deres natur ikke gennemtvinges. Eteksempel herp er 1 i lov om gteskabets retsvirkninger,hvorefter mand og hustru skal vre hinanden til sttte og ifllesskab varetage familiens tarv. Et andet eksempel kanhentes fra den offentlige ret. Grundlovens 75 siger, at det tilfremme af almenvellet br tilstrbes, at enhver arbejdsdueligborger har mulighed for arbejde p vilkr, der betrygger hanstilvrelse. Som bekendt er der langt herfra og til virkelighe-dens verden. Ingen vil kunne g i retten og f dom i henholdtil sdanne regler.

3. Mange juridiske regler henter deres gyldighed fra andre reg-ler, der isoleret selv ikke besidder nogen juridisk karakter. I er-statningsretten er det f.eks. afgrende for, om en person, derhar voldt skade (som juristerne plejer at kalde en skadevolder)har handlet p den mde, man i almindelighed anser for godtog hensynsfuldt p det pgldende omrde. Men det juridi-ske ved erstatningseksemplet ligger i, at man her har at gremed et retskrav, der kan gres gldende med magt over for

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3728

29

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

Sammenfatning

Andre

samfundsregler

Problemet

Legitim magt

skadevolderen. Bliver man idmt en erstatning, men undladerat betale, ender det med at kongens foged en dag str og ban-ker p for at gre udlg i de ejendele, man har, indtil der erbetalt.

Det er alts elementet af tvang sjldent hndhvet som s-dant, men dog altid tilstedevrende der fr de fleste juristerherhjemme til at stte skillelinjen netop der: Retsreglerne er deregler, der til syvende og sidst kan hndhves tvangsmssigtover for den enkelte.

Nr dette er sagt, er det dog ogs vrd at understrege, at denjuridiske regulering kun udgr en begrnset del af samfundetsnormdannelse. Ogs andre former for styring end den, der kangennemtvinges ved legitim magtudvelse, spiller en rolle for,hvordan mennesker opfrer sig. For mange forvaltningsmyndig-heder er risikoen for at f en politisk sag p halsen langt meremotiverende for at handle lovligt end udsigten til at tabe en sagved domstolene mod nogen, der mener at have et krav. Og i pri-vate aftaleforhold er nsket om at kunne bevare sine forretnings-forbindelser typisk langt mere motiverende end udsigten til atvinde en sag mod den pgldende. Ls mere herom i min bogPraktisk aftaleret (1995), s. 67 ff.

Magtens fordeling

I et retssamfund ser man ndigt, at den enkelte tager sig selv tilrette gennem selvtgt. Nr man definerer retsregler som dem,der kan hndhves ved tvang, glder det derfor om at undgat bringe sig i en situation, hvor vi hver for sig gr rundt og hnd-hver de rettigheder, vi mener at have, over for hinanden. Etwild-west-samfund, hvor den strkestes ret glder er netopdet modsatte af et retssamfund.

Derfor forudstter enhver tale om retlig regulering, at derer forskel mellem legitim og illegitim magtudvelse. Den legiti-me magt har man fra gammel tid samlet hos det offentlige. Hvorden illegitime tvang (selvtgt, lynchning etc.) har rod i isoleredepersoninteresser, bunder den legitime magtudvelse i beslutnin-ger, der trffes med gyldighed for hele samfundet.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3729

30

Enhver tale om retlig re-gulering gennem tvangforudstter en forskelmellem legitim og illegi-tim magtudvelse. Hvorillegitim magt gennemf.eks. lynchning (somher p billedet fra Syd-staterne, USA, ca.1920) eller selvtgtbunder i enkeltpersonerssrinteresser, er den legi-time magtudvelse ken-detegnet ved at udtrykkevrdier med gyldighedfor hele samfundet.

MAGTENS FORDELING

Magtfordeling

Checks and

balances

Men dermed opstr der igen problemer. For hvem skal shave magten? Svaret p dette beror p, hvad det er for en slagsmagt, vi taler om, og bevger os dermed ind p det politologiskefagomrde. Men lad det blive ved nogle enkelte konstateringeraf de juridiske konsekvenser af denne magtudvelse: I samfun-dets politisk-parlamentariske systemer (Folketinget, kommunal-bestyrelser, rd og nvn) bliver samfundets love til: Denne del afretsreglerne udspringer dermed af politiske diskussioner og grdermed denne del af juraen til forhenvrende politik. Menandre former for magt udves andre steder. Hos politiet. I detstore forvaltningsapparat, vi har. Via de vbnede styrkers tilste-devrelse. Rkken er nrmest uendelig.

Hvordan sikrer man nu, at al denne magt samles et sted, hvorden for det frste ikke bliver misbrugt, og som p den anden sideer overskueligt og konsistent?

Siden den fremtrdende oplysningsfilosof Montesquieu forgodt 250 r siden skrev sit hovedvrk om Lovenes nd har

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3830

31

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

Ret og magt

Den offentlige ret

man i vor kulturkreds vret enige om, at svaret p dette sprgs-ml er at fordele magten mellem forskellige statsorganer, der va-retager hver sin del af magten, og som i varetagelsen af dennedelopgave samtidig har muligheden checks and balances). Der-med kan en part, der fler sig gjort til genstand for en urimeligmagtudvelse i n instans, henvende sig til en anden og klage sinnd. Og samtidig modvirker man, at de instanser, der sidder pmagten misbruger deres magt. For erfaringen viser, at (for me-gen) magt korrumperer og frer til afgrelser til skade for sam-fundet.

At dette princip er gennemfrt i dansk ret, fremgr allerede af grundlo-vens 3, der fastslr den grundlggende magtfordeling: Kompetencentil at fastsl, hvad der er gldende ret, har man lagt hos domstolene.Retten til at fre magten ud i livet til syvende og sidst gennem fysiskmagtanvendelse hos forvaltningen (som netop kaldes udvende, for-di den kun lgger magt i noget, andre har fastslet). Og svvende overdisse to magter har man s domstolene, der trffer afgrelse i enkeltsa-ger. Muligheden for gennem denne magtfordeling at klage sin nd hosandre instanser fremgr af forskellige andre bestemmelser i grundloven.Domstolenes adgang til at trffe afgrelser i enkeltsager glder sledeskun inden for de grnser, der er fastlagt i lovgivningen (dette str ud-trykkeligt i grundlovens 64). Omvendt er forvaltningen begrnset afdomstolenes kompetence til at tage stilling til, om den har overskredetsine befjelser (vrighedsmyndighedens grnser), se grundlovens 63.

Dermed er det ogs sagt, at begreberne ret og magt er makker-par. Retten udleder sit grundlag af magten (nemlig den politi-ske, lovgivende magt), men fjer sit eget element af magt hertilved at prcisere, hvordan denne magt skal udves i enkeltsager.Derp trder domstolene tilbage og overlader det herefter tilden tredje magt, den udvende magt, s at sige at fre knivengennem tvangsfuldbyrdelse, hvis der bliver behov for det.

Navnlig i den del af juraen, der beskftiger sig med, hvadmyndighederne kan og m (det, juristerne kalder den offentligeret), stder man ofte p den slags kompetenceproblemstillinger.Dette er en af grundene til, at studiet af juraen er s spndende.Juraen er nemlig lige s dynamisk som studiet af den magt og devrdiforestillinger, samfundet bygger p. Dette er mske mestijnefaldende inden for de retsomrder, der giver anledning til

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3831

32

FORELBIG SAMMENFATNING

hyppigst debat i det offentlige rum (f.eks. sprgsml om straf-fens strrelse, om udlndingelovgivning eller om fordelingspoli-tik). Men fuldstndigt samme samspil vil man se inden for om-rder, der ikke er prget af en lige s intens lovregulering, f.eks.sprgsmlet om, hvilke aftaler virksomhederne m indg for atbegrnse konkurrencen, hvordan forbrugerne skal vre beskyt-tet mod farlige produkter etc.

Forelbig sammenfatning

Blandt de konklusioner, der kan drages af det foregende, er fl-gende:

1. Studiet af retten er et studium af regler, der har den egenskab,at de anvendes konsekvent p ligeartede tilflde.

2. Reglernes juridiske karakter hnger sammen med, at de tilsyvende og sidst vil kunne gennemtvinges.

3. Reglerne formes efter de vrdiforestillinger og den kultur, derer gldende inden for det pgldende retssystem.

4. Udformningen og anvendelsen af disse regler er fordelt mel-lem instanser, som p forskellige mder udleder deres kompe-tence fra hinanden.

Charles de Secondat deMontesquieu (1689-1755)var en af oplysningstidensbetydeligste tnkere. I sitvrk Lovenes nd formu-lerede han det princip omstatsmagtens adskillelse, somden dag i dag findes i de fle-ste staters konstitutioner,herunder ogs i den danskegrundlovs 3.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3832

33

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

Hvad betyder

dette for dig?

Privatretten

Sjlefagene

5. Bag denne magtfordeling ligger i et demokratisk samfund etnske om, at reglerne og retsanvendelsen henter deres gyldig-hed fra dem, der skal vre underlagt reglerne.

Hvis du kan flge dette kortfattede billede af, hvordan retssyste-met er bygget op, har du et godt grundlag for at forst, hvorforjuristerne arbejder som de gr, og hvorfor jura ikke bare drejersig om at lse i paragraffer, men om at forst de nsker om atregulere adfrden i samfundet, der ligger bag disse paragraffer.Du vil mske ogs forst, hvorfor der er s mange jurister i magt-fulde stillinger, f.eks. som embedsmnd i statsadministrationenog blandt de folkevalgte i Folketinget, kommunalbestyrelserneog i foreningslivet.

Men billedet er endnu ikke helt komplet. Med ganske enkeltemodifikationer har det nemlig vret koncentreret om den formfor magt, der udves i og omkring offentlige institutioner. Somfr nvnt kaldes denne del af juraen for den offentlige ret. Denoffentlige rets regler er netop kendetegnet ved at dreje sig omretsforholdet mellem borgeren (og virksomheder) p den eneside og de offentlige magtudvere p den anden. Men en mindstliges afgrende del af juraen er den, der gr sig gldende mel-lem borgerne indbyrdes i deres private (ikke-offentligretlige)forhold. Denne del af juraen kaldes privatretten eller da privat-personers dispositioner almindeligvis angr deres formuevrdi-er formueretten.

I det juridiske studium optrder privatretten og den offentli-ge ret side om side som to sjler, man flger hele vejen op gen-nem studiets tredje r. Og hvis du fr job som privat praktiseren-de advokat eller som virksomhedsjurist kan du nsten vre sik-ker p, at hovedparten af dit arbejde (bl.a. med forhandling ogkontraktsskrivning) vil have tttere berring med privatrettenend med den offentlige ret. Derfor skal du nu lige hre lidt nr-mere om denne disciplin.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3833

34

PRIVATRETTEN

Problemet

Hjemmels-

sprgsml

Kompetence-

sprgsml

Sdvanens rolle

Formueretlige

aksiomer

Privatretten

Privatretten frembyder et srligt studium i, hvorledes pligter bli-ver til. Vel ligger det klart, at ogs private borgere skal overholdeden skrevne lov, ligesom trafikanterne skal overholde frdsels-reglerne. Men formuerettens regler er betydeligt vanskeligere atf overblik over end de offentligretlige.Det er der flere grunde til.

En er, at de ikke altid er nedfldet i loven. Grunden hertil er,at den lov, man i givet fald skulle skrive for at dkke det omrde,som i dag klarer sig gennem uskrevne retsgrundstninger mv.,jo netop ville vre den samme som den, der flger af den uskrev-ne ret. Hvorfor da gre sig ulejligheden med at skrive reglernened? Du kan lse mere om dette i afsnittet Hvornr lovgiverman, p s. 72 ff.

En anden og mske vigtigere grund er, at reglerne pr. defi-nition kan fungere uden, at der skal en ansvarlig myndighed til atadministrere dem. En lov der forudstter, at borgeren underbestemte betingelser kan f et tilskud udbetalt, m ndvendigvisudpege en myndighed, der fr opgaven med at udve dennemagt ved rent faktisk at udbetale tilskuddet (og i den forbindelsefinde ud af, om den enkelte ansger er berettiget til det). En s-dan instans behver man ikke at have for f.eks. at f kbeloven tilat fungere. Her er det op til den enkelte kber og slger selv atfinde frem til, hvad der glder i medfr af loven og om nd-vendigt, og muligt indg modstende aftaler, hvis ikke parter-ne er tilfredse med denne regulering.

En tredje grund har at gre med, hvordan privatrettens reglerkommer til. I forhold til reglerne i den offentlige ret, der som re-gel skrives af politikere og eksperter, vokser privatrettens reglerop nedefra: Ser man bort fra de privatretlige regler, der bliver tilud fra et nske om at beskytte en srlig part (f.eks. en lejer,funktionr eller forbruger), stammer hovedparten af privatret-tens regler fra de sdvaner, der har udviklet sig i handelslivet.

En rkke af de grundstninger, man lser i privatretten, er sindarbejdede, at man nrmest kan kalde dem aksiomer (dvs.principper, man kan lgge til grund uden at behve at fre bevisfor dem). Det er f.eks. en ubestridelig kendsgerning, at handels-livet gennem historien har udfoldet sig p grundlag af uskrevne

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3834

35

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

Problemet

Hvor finder man

retsreglerne?

forestillinger om, at aftaler skal holdes. Et ord er et ord, og enmand er en mand. Inden for srlige omrder anser man varerfor kbt som beset. Hermed giver man udtryk for, at kberen iet vist omfang selv m holde je med, om varen har mangler.Gr han ikke det, m han tage varen som den er uden at kunnegre slgeren ansvarlig.

Undertiden siger loven udtrykkeligt, at principper af denneart skal have juridisk gyldighed. Dette er f.eks. sket i kbelovens 1, der fastslr, at loven kun kommer til anvendelse, for s vidtikke andet er udtrykkeligt aftalt, eller m anses for indeholdt iaftalen eller flger af handelsbrug eller anden sdvane. I andretilflde er juristen selv ndt til at argumentere sig frem til, at s-danne principper skal lgges til grund. Det skal du hre nrme-re om i kapitel 6 om retskilder. P dette sted vil jeg blot afslut-ningsvis sl fast, at sdanne forestillinger ofte besidder en langthjere grad af gyldighed end de specifikke lovregler, man kanlse i loven.

Hvor kommer retsreglerne fra?

Med denne konklusion kan vi nu begynde at interessere os nr-mere for det grundstof, som indgr i juristens daglige arbejde.Det grundstof, der enten bestr af nedskrevne regler (love etc.),eller som p anden mde er med til at give os grundlag for atkonkludere, hvad der er gldende ret.

Retsreglerne fremtrder i forskellige afskygninger. Mest ij-nefaldende er de, der udmnter sig i de love, politikerne vedta-ger, og i de domme, domstolene afsiger. Nr man lader blikketfalde hen over de tusindvis af sider, der rligt trykkes i Lovtiden-de (det sted, hvor alle love og bekendtgrelser skal kundgres)kan man let f den opfattelse, at jurister ikke bestiller andet endat sl op i lovbger og domssamlinger og aflse paragraffer ogdomsprmisser. Derfor er der mange, der bliver overraskede,nr de i mdet med juraen finder ud af, at store dele af lovgiv-ningen slet ikke indgr i studiet, at studiet af enkelte love f.eks.frdselsloven ofte kun fokuserer p enkelte paragraffer og atmange retsomrder slet ingen lovgivning har at holde sig til. Fordet at lse love og domme er nemlig kun en del af juristens ar-

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3835

36

HVOR KOMMER RETSREGLERNE FRA?

Retskilderne

bejde. Vigtigere end selve loven eller dommen er de fundamen-tale tankegange og begreber, der ligger bag.

At det netop er loven og dommen, der mest tydeligt forbindesmed det juridiske virke, hnger sammen med, at disse retskilderbner mulighed for at stte samfundets magtapparat i vrk.Men den effekt er de ikke ene om at have. En aftale mellem toparter er ogs en form for retsregel, der til syvende og sidst kanhndhves ved domstolene. Det samme er visse sdvaner, derglder p forskellige omrder, og som opleves som forpligtende(skaldte retssdvaner).

Et sdant fnomen, der kan vre grundlag for at fastsl gl-dende ret, kalder man for en retskilde. Den forestilling, der lig-ger bag dette ord, er tanken om retten som noget, der udsprin-ger af en kilde, og som man omvendt kan sge tilbage til, hvisman vil anstille nrmere undersgelser om rettens indhold. Idenne brede forstand kan man alts sige, at alt det, der med envis sikkerhed vil kunne overbevise en dommer om, at han skalafsige en dom med et bestemt indhold, dermed er en retskilde,

I modstning tilreglerne i den of-fentlige ret, vokserprivatrettens reglerop nedefra. Mangeaf kbelovens be-stemmelser er sle-des udsprunget afde sdvaner, derhar udviklet sig ihandelslivet. Sd-vanedannelsenspiller fortsat encentral rolle i for-mueretten, som herp HjallerupMarked, hvor derglder helt bestem-te normer for,hvordan aftalersluttes.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3836

37

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

Retskildemangel

jf. mine indledende bemrkninger til kapitel 6. Men som det li-geledes fremgr heraf, er man i praksis ndt til at indsnvre rets-kildebegrebet, sledes at det alene omfatter sdanne kilder, derfremtrder i en vis autoritativ skikkelse. Begrebet omfatter altsbde love, tidligere domme, juridisk argumentation udgivet i l-rebger eller som tidsskriftsartikler, sdvaner, lovforarbejder ogcommon sense.

Som hermed antydet, har jeg fundet lren om retskilder s vsentlig forjuristens arbejde, at dette emne er udskudt til srlig behandling i kapitel6. Som du vil kunne lse nrmere om i dette kapitel, optrder retskil-derne i et fintmasket hierarki, hvor den ene retskilde str i forbindelsemed den anden. Ved at kaste blikket p de eksempler p retskilder, jeghar angivet i afsnittet ovenfor, vil man kunne se, at sdan m det nstenvre: Ofte er det de samme flelser af common sense, der frer til dannel-sen af sdvaner, indgelsen af aftaler og hvis noget sdant bliver rele-vant til en lovbestemmelse. Heldigvis da. For det skulle jo gerne vresdan, at ogs lovbestemmelser hviler p stringente og klart udtalte vr-digrundlag. Og sammenhngen flger af, at loven som jeg nvnteovenfor er udtryk for forhenvrende politik.

I de tilflde, hvor loven er uklar eller selvmodsigende, kan disseforudstninger og vrdigrundlag f stor betydning for juristensarbejde med at finde den rette forstelse af loven. Derfor vil s-danne principper ofte vre strkere i deres overbevisningskraft(p den dommer, der til sin tid skal fastsl, hvad der er glden-de ret) end selve lovteksten er det. I hvert fald forekommer detofte, at domstolene bortfortolker ellers utvetydige ord og ven-dinger, f.eks. ved at anlgge skaldt indskrnkende fortolk-ning. Og p omrder, hvor der slet ingen love er at holde sig til,stttes dommen p almindelige retsgrundstninger. Sdannetankeskemaer f.eks. udtrykt i culpareglen kan f.eks. vre til-strkkeligt til, at domstolene kan plgge skadevoldere at betalemillionbelb i erstatning.

Fascinerende, ikke? Hvis du synes det, er det sandsynligt, atdu vil f lyst til og anlg for at arbejde med den egentlige jura nemlig den, der udleder sine resultater af solide og velafgrnse-de begreber, som anvendes under passende hensyntagen til depraktiske behov, den pgldende del af samfundet har for atfastsl forpligtelser og frihedsgrader.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3837

38

AT TNKE JURIDISK

En ny mde at

tnke p

Lgmand-

stnkning

1. Fokus p kon-

klusionen

2. Fokus p det

almenmenneske-

lige

At tnke juridisk

Hvis du fortsat holder ved og ikke har lagt bogen fra dig, vil dup nuvrende tidspunkt have fet en vis forstelse af, hvad detvil sige, at tnke juridisk. Et af de strste problemer, manmder som nytilkommen i det juridiske fag, ligger netop i detteomskift mellem lgmandens mde at se p juridiske problemerp (som man f.eks. kan se p TV sndag aften, nr en eller an-den sag rulles op, fordi en almindelig borger psts at vrekommet i klemme i retssystemet) og den form for problembe-handling, juristerne dyrker.

Jeg pstr ikke, at jeg kender til nogen endegyldig sandhedom, hvordan og hvorfor jurister og ikke-jurister tnker somde gr. Men jeg tror, der er belg for i hvert fald at trkke fl-gende forskelligheder frem. I hvert fald har jeg ofte mdt disseforskelligheder i den mde, frsters jurastuderende tnker p,nr de skriver de frste juridiske velsesopgaver. Og p det tids-punkt er den jurastuderende fortsat i nogen grad lgmand ijuraens verden.

For det frste er lgmandens mde at se de juridiske proble-mer p fokuseret p konklusionen: Skal Hansen betale erstatning,da potteplanten faldt ned fra vindueskarmen og ramte Petersen ihovedet? Juristerne ser derimod i hjere grad p de prmisser,der leder frem til denne konklusion: Hvad havde Hansen gjortfor at undg, at snnen uforvarende kom til at bne dren, sgennemtrkket trak potteplanten udover vindueskarmen?

For det andet har lgmanden en intuitiv trang til at stte dejuridiske problemer ind i den almenmenneskelige forstelses-ramme, han i forvejen har om, hvad der er rigtigt og forkert.Frste gang lgmanden hrer om en erstatningsretlig problem-stilling vil han intuitivt svare, Jamen betaler forsikringen daikke? For juristen er det selvflgelig ikke uinteressant, hvem dertil syvende og sidst skal betale for den skade, der indtrdte. Mennr et sprgsml rejses som erstatningsretligt problem, kommerforsikringsforholdene i anden rkke. Er der slet ingen erstat-ningspligt, skal ansvarsforsikringen jo heller ikke betale (efter-som en ansvarsforsikring jo netop gr ind og dkker, nr der eret ansvar).

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3838

39

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

3. Eksemplifice-

ring

Betydningen af

fortilflde

For det tredje vil en lgmand, der aftvinges en opfattelse af,hvad han tror er gldende ret, ofte sge i sin erindring efter ek-sempler, der kan lede ham p vej til et svar. I mangel af domssam-linger vil han f.eks. kunne hente disse eksempler fra bekendt-skabskredsen, fra noget han har lst i en ugebladsbrevkasse ellerfra de tv-udsendelser, der ofte bliver vist til aftenkaffen sndagaften (fordi den slags historier kan produceres i god tid og s af-spilles i weekendens sendeflade, hvor mange af journalisterneholder fri). Denne mde at arbejde med problemerne p har enpsykologisk forklaring: Den menneskelige hjerne vil altid ledeefter genkendelsesmnstre der passer til de nye fnomener, vimder. Hjernen forsger at stte ny information i forbindelsemed eksisterende.

Det er sdan set ogs fint nok, nr det, man sammenlignermed, er noget hndgribeligt (man har hrt svaret i en ugeblads-brevkasse) og dkkende (svaret er korrekt). Men denne ind-faldsvinkel giver problemer p omrder, hvor der ikke er et sam-menligningsgrundlag i form af fortilflde. Her glder det s omat f nogle af de flelser, der afspejler vort vrdisyn (det vrdi-syn, vi ogs lgger til grund, nr vi ved stemmeurnerne bestem-mer, hvem vi vil have til at regere landet), sat i system. I et sam-fund som vort er de fleste enige om de mest grundlggende vr-disyn. Gik eksemplet med potteplanten f.eks. ud p, at Hansenhavde smidt potteplanten efter Petersen, vil de fleste uden tvenkunne n frem til det juridiske resultat, der jo ogs er det rigtige,at Hansen selvflgelig skal betale erstatning til Petersen. Menvrdiafvejningen kan straks blive vanskeligere, hvis man ndrerp eksemplet. Lad os nu sige, at potteplanten faldt ned, fordidren gik op og der kom gennemtrk. Og lad os sige, at det ikkevar Hansen selv, men hans 10-rige sn, der havde stillet potte-planten i det bne vindue. Hvad vil vi i en sdan situation forlan-ge af henholdsvis Hansen og snnen sledes at forst at en til-sidesttelse af dette forlangende resulterer i en erstatningspligt?Kun de frreste ikke-jurister gr sig selvstndige overvejelser afdenne karakter. Men det er netop sdanne prmisser, der lederjuristen frem til hans antagelse om, hvad der er gldende ret.Her glder det om at kunne levere en stringent og overbevisen-de juridisk argumentation: Br fodgngere normalt kunne for-lange at kunne frdes p fortovene uden hele tiden at skulle kig-

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3839

40

AT TNKE JURIDISK

Kravet til den

juridiske

kandidat

ge op langs husmurene for at se, om der str potteplanter, dertruer med at vlte ned? Eller br man ikke snarere vre srligtppasselig med at stille potteplanter i vindueskarme, der venderud mod fortove? Spiller det ind for Hansens ansvar, at der altidhar stet en potteplante der, men at der aldrig tidligere har vretgennemtrk?

Faktisk er den juridiske argumentation s vigtig, at vi i bedmmelsen afjuridiske eksamensopgaver normalt lgger mere vgt p, at den stude-rende har argumenteret overbevisende for det resultat, der ns i opga-ven, end at resultatet er, som man f.eks. har fastslet ved domstolene. Enoverbevisende argumentation forudstter, at man kender de relevanteretsregler og anvender dem korrekt. Men nr man har net dette punktlfter den gode besvarelse sig netop ved at anvende disse regler p denkonkrete problemstilling, der er lagt frem i opgaven, og ved at ppege desrlige momenter i sagen, der kan tale for, at retsreglen netop skal ellerikke skal anvendes i den foreliggende sag.

Kriteriet for at best en juridisk eksamen sttes netop ved evnentil at gennemfre de korrekte mellemregninger, der leder frem tildet juridiske resultat. Den student, der til en eksamen i erstat-ningsret argumenterer for sit resultat ved brug af almenmenne-skelige synspunkter, men uden brug af de gldende retsregler,br ikke best, uanset hvor sympatisk og gennemtnkt dennealmenmenneskelige argumentation er, og uanset om den mereeller mindre tilfldigt mtte lede frem til det korrekte juridiskeslutresultat.

Den trnede jurist kender de begreber, regler og tankemn-stre, som en kompetent magtfaktor vil anse for afgrende forlsningen af et juridisk problem. Med dette kendskab kan hannemlig begrunde sit resultat p en mde, der er egnet til at over-bevise andre om, at hans resultat er rigtigt. Man har i sagens na-tur langt bedre mulighed for at vinde en retssag, hvis man tilsttte for sin pstand kan henvise til en anvendelig lovparagraf,end hvis man blot pberber sig, at pstanden er retfrdig.Nr du begynder at opfatte de sager, du lser om i dommene,eller som lgges frem i de skriftlige opgaver, i lyset af de retsreg-ler, der glder p omrdet og ikke som udtryk for din spontaneoplevelse af dagliglivets problemstillinger, begynder du at tnkesom jurist.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3840

41

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

Nr man laderblikket falde henover de tusindvis afsider, der rligttrykkes i Lovtiden-de kan man let fden opfattelse, atjurister ikke bestil-ler andet end at slop i lovbger. Imid-lertid findes dertalrige retsomrder,hvor der slet ingenlovgivning er, og idet hele taget er enstor del af juristensarbejde koncentre-ret om de tanke-gange og begreber,som har gyldighedinden for de for-skellige retsomrder med eller udenlovgivning.

Retsvidenskab og politik

Jeg har herved sgt at give nogle af forklaringerne p, at juristensbedmmelse af en handling s ofte vil adskille sig fra den almen-menneskelige anerkendelse eller fordmmelse af den: Juristensttter sig til begreber, tankemnstre og regler (retskilder),der nyder almen anerkendelse blandt jurister. Det centrale vedjuraen er ikke, at den beskftiger sig med at dmme folk ret-frdigt, men derimod, at det juridiske resultat ledes frem af entankegang, der kan udtrykkes i regler. Netop dermed opns envsentlig del af den forudsigelighed, der udgr en vsentlig ker-ne i retfrdighedsbegrebet, jf. bemrkningerne herom s. 24.

Ser man sig omkring, findes der et vld af fnomener, som kan betrag-tes som udtryk for regler. Jeg slipper en genstand, hvorved den falder tiljorden. Jeg hoster i bussen uden at holde mig for munden, hvorved jegindkasserer bebrejdende blikke fra mine medpassagerer. Jeg hver pen-ge i banken og konstaterer kort efter, at restsaldoen p min konto er fal-det. I hvert af disse tilflde sker der noget, som jeg kan foregribe med

Sammenfatning

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3841

42

RETSVIDENSKAB OG POLITIK

Retspolitik

mit kendskab til henholdsvis tyngdeloven, hflighedens bud og bogf-ringsreglerne. Videnskabens (og dermed samfundets) interesse for reg-ler skyldes, at vi ved at kende dem fr mulighed for at foregribe og der-med ogs kontrollere den omverden, vi lever i. Lidt bombastisk kan mansige, at regelindsigt giver grundlag for livskvalitet. Kender man de regler,der glder for et fnomen, kan man forudberegne risici og fordele i sinomgang med det. Jo mere vi ved om en sygdom (jo mere vi kender delovmssigheder, der bestemmer smitteveje, udbredelse, helbredelseetc.), desto bedre kan vi indrette os p at bekmpe og undg den. Jomere jeg ved om, hvordan jeg opnr en bestemt fordel (en uddannelse,indkomst eller oplevelse), desto mere kan jeg indrette min frden deref-ter.

Alt dette handler om juristens arbejde med eksisterende retsreg-ler. Imidlertid er der ogs brug for juridisk metode under denproces, der frer til reglens vedtagelse. Nr juristen tages med prd i denne proces, optrder han som retspolitiker og hans virkebetegnes som retspolitik.

Retspolitisk arbejde kan f.eks. g ud p at ppege, at en para-graf i et lovforslag er overfldig (f.eks. fordi den frer til et resul-tat, der i forvejen fremgr af en anden paragraf), uforstelig

Mange jurister frjob i centraladmi-nistrationen, hvorde udfrer retspoli-tisk arbejde, f.eks.ved forberedelse aflovforslag mv. Herses Den RdeBygning i Slots-holmsgade, somtraditionelt harvret forbundetmed denne em-bedsmandskultur.I dag huser byg-ningen Finansmi-nisteriet.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3842

43

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

Problemet

(f.eks. fordi den er formuleret uheldigt eller beskriver en situati-on, der logisk set ikke kan opst) eller umulig (f.eks. fordi denstrider mod regler i grundloven eller i en anden uomgngeligretsforskrift).

For de jurister, der ikke fr ansttelse i det politiske system(f.eks. i centraladministrationen), udfres retspolitisk arbejdeoftest for privatpersoner der, som fr nvnt ved at indg aftale,skaber deres egen lov. Under en aftaleforhandling vil juristenofte rejse en rkke problemstillinger, som parterne ikke ans forat vre problemer: Hvor enige er parterne egentlig? Har de p-taget sig pligter, der indbyrdes strider mod hinanden, eller modlovgivningen? Vil aftalen p langt sigt aktualisere risici, som par-terne ikke har handlet af p en afbalanceret mde? Og vil en op-fyldelse af den blive uventet kostbar, fordi den udlser utilsigte-de skattemssige konsekvenser?

Umiddelbart kan det synes vanskeligt at adskille det retspolitiske udsagnfra politiske udsagn. Siger man, at skatten br hves, ligger det i sagensnatur (og i vrigt flger af grundlovens 43), at dette nske frst kanrealiseres, nr der er sket en ndring i loven. Nr det alligevel giver me-ning at adskille retspolitik fra politik, er det fordi juristen som retspoliti-ker typisk vil udtale sig om nogle retstekniske aspekter af denne politisketilstand, jf. de frnvnte eksempler. Grnsen mellem retsdogmatik ogretspolitik kan i vrigt vre vanskelig at drage. Den, der bedriver viden-skab, vil ofte vre influeret af sin almindelige personlighed og sit vrdig-rundlag, nr han beskriver sin iagttagelse eller formulerer den i lovms-sigheder. Den personlige faktor spiller en strre rolle, hvis den videnska-belige antagelse ikke lader sig formulere med sikkerhed, og der derforbliver tale om at skulle udtale sig om udfaldet af en sknsudvelse.

Jura som videnskab

Er jura et videnskabeligt fag? Du har sikkert allerede fet stilletsprgsmlet. Mange betragter nemlig jura som et letvgtsfag,som ikke har samme videnskabelige tyngde som f.eks. mangenaturvidenskabelige fag har. Det drejer sig jo kun om, hvad no-gen finder ret og rimeligt, vil man sige. Hvordan kan det f pr-dikat af videnskab?

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3843

44

JURA SOM VIDENSKAB

Almindelig

betydning

Universitetsloven

Almindelig

erfaring

Den juridiske

metode

Ordbog over det Danske Sprog definerer en videnskab somet lrdomsfag, der er genstand for en forskning, der gr meto-disk, kritisk til vrks, og som stiller krav om fyldestgrende be-visfrelse for eller begrundelse af de fremsatte pstande. Viden-skabens opgave kan ogs formuleres som det at opdage og formu-lere lovmssigheder i betydningen intersubjektivt observerederegelmssigheder.

S vidt den store ordbog. Lad os se, hvad der str i universi-tetsloven den offentligretlige lov, der udgr de ydre retlige ram-mer for, hvad universiteterne foretager sig.

Lovens 1, stk. 2, i fastslr, at de hjere lreanstalter har tilopgave inden for sine fag at drive forskning og give videregendeuddannelse indtil det hjeste videnskabelige niveau. Dette erogs det juridiske universitetsstudiums ambition. Der er altsnogen, der regner med, at juraen er en slags videnskab, nemligden danske lovgiver! Lad os derfor dykke lidt dybere ned i dettesprgsml.

Videnskabsbegrebet forbindes ofte med naturvidenskab envidenskabsmand udfrer eksperimenter i laboratorier. Den,der befatter sig med studiet af retsreglerne, passer ikke ind i det-te billede. Engelsk terminologi adskiller sig nok noget fra dansk.Science anvendes almindeligvis om naturvidenskabelige fag-omrder, hvorimod scholarship bruges om de blde fagsom humaniora og samfundsvidenskab. Det kan ligefrem vreet svaghedstegn at bruge ordet science herom.

Den anerkendte sprogfilosof John Searle har f.eks. flgende drilagtigebemrkning i sin bog Minds, brains and science (1984), s. 11: Agood rule of thumb to keep in mind is that anything that calls itselfscience probably isnt for example, Christian science, or militaryscience, and possibly even cognitive science or social science. En tom-merfingerregel, men alligevel.

Mange jurister vil besvare sprgsmlet om juraens videnskabe-lighed bekrftende ved at sige, at juristerne jo arbejder pgrundlag af den juridiske metode det, lidt svvende begreb,som det er et af mine hovedforml med denne bog at forklaredig indholdet af. Men indtil vi nrmer os denne forklaring kanman sige, at det i hvert fald drejer sig om reglers forstelse, ind-

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3844

45

KAPITEL 2: HVAD ER JURA?

Diskussion

byrdes og ydre sammenhng og om deres subsumption p kon-krete tilflde. Men det er svrt at komme med nogen kort be-skrivelse, der siger meget mere end dette.

Faktisk har vi jurister ikke vret srligt dygtige til at integrereden juridiske videnskabsteori i den praktiske jura. Det juridiskefag har fet ry for kun at vre et professionsfag, der opversine udvere til at bestride stillinger som advokat, dommer, an-klager, embedsmand etc. Lren om, hvilke metoder og princip-per der br glde for den juridiske forskning, betragtes som etemne for universitetsteoretikere, som intet har at gre med,hvorledes den praktiske jura udfolder sig.

Efter min opfattelse er dette en ulykkelig situation, fordi denfrer til en uproduktiv segmentering af den juridiske tnkning.Den praktiske jura kan i hj grad have glde af den begrebsaf-klaring, som den teoretiske ofte lidt nedladende betegnet somfilosofiske jura kan tilbyde. Omvendt vil en teoretisk jura,der udelukkende lever sit stille liv bag universiteternes mure,savne den inspiration, som flger af en omgang med det prakti-ske livs problemer. Og jo mere man inddrager sdanne tanke-gange i det juridiske arbejde, jo mere lfter man den juridiskeindsats som videnskabelig disciplin.

Hidtil har der ikke vret nogen veludviklet dansk tradition for p dennemde at forene teori og praksis i juraen. Det nrmeste forbillede i shenseende er vel Alf Ross (hvis tnkning jeg allerede har prsenteret).Hans arbejder var prget af en hj grad af teoretisk skarphed. I sin dis-putats om Konkurrenceprgede immaterialretsdispositioner anlagdeMogens Koktvedgaard et analytisk syn p immaterial- og konkurrenceret-ten. Bent Christensens fremstilling af Forvaltningsretten, senest med bo-gen Forvaltningsret Opgaver, hjemmel, organisation (1997) har ogs an-lagt en analytisk indfaldsvinkel p de saglige krav til forvaltningen. Selvhar jeg gjort forsget i min disputats om Edb og ansvar (1988) og i flereaf mine efterflgende arbejder, bl.a. Grundlggende aftaleret (1. udgave,1997, 2. udgave 2002) og IT-retten (2001). Mange anser disse bger forat vre mere vanskelige at g til end de mere klassiske lrebogsfremstil-linger. Det skal jeg ikke kunne afvise. Men til gengld hrer jeg tit gamlestudenter, der har brugt bgerne i deres efterflgende arbejdsliv, rosedem for at have udstyret dem med en rkke mentale vrktjer, som deefterflgende har haft glde af, f.eks. i forbindelse med udformning afaftaler eller i analysen af konkrete juridiske sprgsml.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3845

46

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3846

47

3. Juridiske grundbegreber

Om dette kapitel

I dette kapitel vil jeg introducere nogle af de begreber, du gangp gang vil stde p i juraen. At jeg kalder dem grundbegreberskyldes, at de ikke hrer hjemme i en speciel juridisk disciplin.Ligesom fnomenet olie, der indgr i svel madlavning, ma-skineri og rstofudvinding, har grundbegreberne en tendens tilat dukke op i alle mulige forskellige juridiske sammenhnge. Ognetop fordi man som regel gr ud fra, at begrebets betydning ogudspring kendes fra andre sammenhnge, bliver man ofte snydtfor en tilbundsgende forklaring p sdanne begrebers grundlagog herkomst.

Kapitlet er ikke en ordbog, hvor de enkelte begreber str i enalfabetisk rkkeflge efter hinanden. Som i det forrige kapitelhar jeg forsgt at tegne et logisk forlb op, der starter med nogleaf de mest fundamentale begreber og derfra bevger sig ud i for-greninger, hvor enkelte delbegreber, der kan udledes herfra, for-klares. Men hvis man vil, kan man godt benytte kapitlet som enordbog enten ved at tage udgangspunkt i de enkelte overskrif-ter eller ved at gre brug af bogens stikordsregister.

Det er ikke alle begreber, der er lige fundamentale, og somderfor fortjener lige megen plads i den samlede fremstilling. Be-greber og sammenhnge, der kun sjldnere benyttes, er derforomtalt i petit-afsnit.

Frihedsbegrebet

Vort retssystem bygger p den hovedregel, at vi alle er frie men-nesker. Grundlovens 71 fastslr, at den personlige frihed erukrnkelig. Reglen indeholder dels en retsregel, dels en pro-gramerklring. Men uanset hvordan man ser p det, kommer

Kapitel 3

Frihed som

vrdi

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3847

48

man ikke udenom, at den personlige frihed er en af de mestgrundlggende vrdier i vort retssystem og tilsvarende et af demest fundamentale juridiske principper. Et princip, der er sgrundlggende, kalder man undertiden et aksiom, fordi man ipraksis ikke behver interessere sig for, om det er gyldigt ellerikke.

Princippet siger flere ting. Det siger for det frste noget om,hvordan vi nsker at leve i forholdet til hinanden inden for vorkulturkreds (at enhver som hovedregel har frihed, indtil detmodsatte er bestemt). For det andet siger det noget om lovgiv-ningens struktur. Der skal noget srligt til, fr loven kan lggebegrnsninger i den enkeltes handlefrihed. Er intet andet be-stemt, m man gre, hvad der passer en. Og det glder uansetom man tnker p forholdene mellem borgerne (de privatretligesprgsml) eller om forholdet til de offentlige myndigheder (denoffentlige ret).

Lige s indlysende, princippet om den personlige frihed fore-kommer os, lige s klart er det, at det m underkastes visse be-grnsninger. Havde trafikanterne f.eks. frihed til at vlge vej-side, ville det ikke vre srligt morsomt at bevge sig rundt itrafikken. Bde hensynet til den enkelte og til samfundet frem-tvinger et behov for at begrnse den trafikale handlefrihed. Ognetop her str vi over for nogle af de politisk prgede vrdiafvej-ninger, jeg var inde p i forrige kapitel: Hvad er det vrd foros, at man kun m kre i hjre side af vejen, over for vrdien afat kunne kre som det passer en? Svaret er enkelt i det skitseredeeksempel. I andre, og mere politisk flsomme, eksempler kandet vre vanskeligere.

Frihed og grnser for frihed er ikke ndvendigvis modstnin-ger. Har man nemlig friheden til noget, har man ogs frihed til atbinde sig. At man f.eks. har aftalefrihed, betyder f.eks., at mankan indg aftaler. Men det er der selvflgelig kun noget ved forbegge parer, hvis aftalerne er gyldige. Og det er de kun (ogs efterjuridisk terminologi), hvis de kan hndhves ved domstolene.

De grnser, man stter for sin efterflgende frihed, kan ogshave rent faktisk karakter. Hvis man vlger at bo i et landomr-de, kan man f.eks. ikke forvente at have det samme kulturudbudinden for rkkevidde, som hvis man bor i en storby. Men det erikke den slags begrnsninger, der interesserer juristerne. I over-

FRIHEDSBEGREBET

Praktiske impli-

kationer

Begrundelser

Retlige grnser

Faktiske grnser

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3848

49

KAPITEL 3: JURIDISKE GRUNDBEGREBER

ensstemmelse med den definition af den juridiske regel, jeg ne-de frem til p s. 26 ff., er de begrnsninger, der har juridisk inte-resse, kendetegnet ved at kunne hndhves ved domstolene. S-danne begrnsninger kan betegnes som pligter.

Uanset hvor fundamentalt udgangspunktet om den personli-ge frihed er, er det selvflgelig de situationer, hvor friheden m-des med sit korrelat, pligten, der interesserer juristerne mest.Det er nemlig her, de vanskelige afvejningssprgsml melder sig,og her, der bliver brug for at definere de grnser, der er anven-delige for fastlggelsen af gldende ret. Inden vi gr nrmereind p disse sprgsml, er det derfor ndvendigt at finde ud af,hvordan en pligt kan komme til verden. Herom handler de fl-gende afsnit.

Vort retssystembygger p et ud-gangspunkt om,at den enkelte harfrihed til at dispo-nere, med mindreloven forhindrerham i det. S-danne handlefri-hedsbegrnsnin-ger kan imidlertidvre ndvendigeaf hensyn til al-menheden. Hvistrafikanterne selvkunne vlge vejs-ide ville trafikkenvre langt merekaotisk end den iforvejen kanvre!

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3849

50

Den juridiske

pligt

Pligt som

koblingsbegreb

Spejlvending

PLIGTBEGREBET

Pligtbegrebet

Som sagt opstr der pligter, nr der ved lov eller anden retsregeler sat grnser for enkeltpersoners frden. En juridisk pligt kanderfor defineres som en begrnsning af handlefriheden, der fl-ger af en retsregel. Har man en juridisk pligt til at gre x m deralts findes en retsregel, der beskriver x. Hvilken slags pligt derer tale om, beror p, hvilke sanktioner retsreglen knytter til x.Disse sanktioner kan vre mere eller mindre ubehagelige. Straf,erstatning, ptale, bortvisning og aftaleophvelse udgr eksem-pler p sdanne (ubehagelige) sanktioner.

At vre underlagt en juridisk pligt er dog ikke ndvendigvisdet samme som at vre sat i en ubehagelig situation. Mange for-pligtelser giver udtryk for, hvad vi alle sammen er helt enige ombr vre normal levevis. F.eks. kan man sige, at de regler, straffe-loven giver om manddrab og tyveri, plgger os alle pligter tilikke at myrde og stjle. Men for de fleste vil dette jo vre heltindlysende. Pligtbegrebet tjener blot som et teknisk koblingsbe-greb, der forbinder den retsvirkning, reglen giver hjemmel for,med den handlemde, reglen tager sigte p. Du fr senere i dennebog meget mere at vide om denne forbindelse, der er helt centralfor juristens retsanvendelse.

Omvendt kan man heller ikke sige, at en person ndvendigvishandler dadelvrdigt, hvis han optrder p en mde, der ud-lser en pligt. Det vil selvflgelig vre tilfldet, hvis man benyt-ter det eksempel, jeg netop har givet manddrab eller tyveri.Men i mange andre tilflde vil det vre bde rationelt, velbe-grundet og moralsk uangribeligt at optrde p en mde, derbringer en sanktion til udlsning. Nr en virksomhed skal plan-lgge sine konomiske transaktioner, spiller pligten til at betaleskat af de indtgter, der realiseres herved, en central rolle. Oftevil virksomheden her helt i overensstemmelse med den vilje,politikerne havde ved gennemfrelsen af skattelovene trffe etsagligt valg mellem forskellige typer af skattepligt.

Efter sledes at have destilleret pligtbegrebet, vil jeg sige no-get, der mske kommer som en overraskelse: Pligter kan spejlven-des. Ret og pligt er to sider af samme sag. Hermed mener jegselvflgelig ikke, at min gld til dig p 100 kr. med et fingerknipskan forvandles til, at du skylder mig 100 kr. Spejlvendingen for-

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3850

51

KAPITEL 3: JURIDISKE GRUNDBEGREBER

Pligt- og

rettighedsbegrebet

udstter, at man holder fast i, hvem der er berettiget og forplig-tet. Nr jeg har en pligt over for dig, har du i konsekvens deraf enret over for mig. Har jeg omvendt en frihed over for dig (du ermin nabo og kan ikke hvor meget du end ville forhindre migi at bygge et stort og grimt raftehegn mod din grund), ligger derheri, at du ikke kan blande dig i, om jeg gr det eller ikke. Vil dupvirke min frden, gr du bedst i at benytte andre sociale reglerend de retlige f.eks. vise hensyn nr vi mdes i andre sammen-hnge s jeg bliver motiveret til frivilligt at undlade at opfredet grimme raftehegn.

Som forudsat ved eksemplet kan man strengt taget godt kalde en frihedfor en ret, fordi jeg har ret til at udfre den frie handling (og almenhe-den tilsvarende pligt til at respektere den). P dette sted vlger jeg atstige af og overlade dig til selvstudium af de egentlige retsfilosofiske vr-ker. Se f.eks. Svend Gram Jensen: Almindelig retslre, 3. udg., s. 35 ff.

I juraen kan det undertiden vre nyttigt at tale om den person,der er genstand for pligt og rettighed, uden at omtale karakterenaf den pligt eller ret, der er tale om. Det kan man f.eks. havebrug for, hvis man interesserer sig for, hvornr nogen overhovedetkan ptage sig forpligtelser, eller hvis man vil tegne et billede afretssystemet som sdant og i den forbindelse vil tale om de par-ter, der optrder som berettigede eller forpligtede i det.

For at opfylde dette behov kan man betegne den person, derer underlagt en pligt, som pligtsubjekt og omvendt den person,der har en ret som rettighedssubjekt. nsker man ikke at prcise-re, om en person i srlig grad optrder som pligt- eller rettig-hedssubjekt, kan man under et tale om, at vedkommende er rets-subjekt. Dette ord bruges ofte ogs som en mere generel beteg-nelse for dem, der optrder i et retssystem. Jeg kommer tilbagetil dette begreb senere.

Et retssubjekt kan vre et menneske (herunder ogs et foster,jf. arvelovens 5, stk. 1), en forening, et aktie- eller anpartsselskab,en kommune, et ministerium, staten eller enhver anden enhed,som i henseende til den regel, der er tale om at anvende, dels kanpdrage sig rettigheder og pligter, dels kan disponere for dermedat erhverve eller opgive disse rettigheder eller pligter.

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3851

52

PLIGT OG VILJE

Juridiske

personer

Der er en grundlggende forskel mellem mennesker som rets-subjekter (ogs kaldet fysiske personer) og retssubjekter, derikke er mennesker (ogs kaldet juridiske personer). En juri-disk person udgr sledes i sig selv et eget retssystem med enkonstitution (f.eks. vedtgterne), der udpeger en rkke kompe-tente organer, hvor beslutningerne og den hermed udvedemagt henholdsvis formuleres og udves. Nrmere om juridiskepersoner neden for side 55 ff. (i afsnittet om retssubjekter).

En juridisk regu-lering forudstter,at rettigheder ogpligter kan gresgldende mod etretssubjekt. Rets-subjekter kanbde vre juridi-ske personer(f.eks. et aktiesel-skab) eller fysiskepersoner (som her,et nyfdt barn).

Pligt og vilje

Med bemrkningerne ovenfor kan vi alts nu fastsl, at ud-gangspunktet for menneskelig omgang er, at man har frihed ihvert fald indtil det modsatte er bestemt. Nr friheden er be-grnset for n, opstr der forpligtelser (og modstende rettighe-der) for andre. Dermed begynder det at give mening at tale om,at de pgldende optrder som retssubjekter. Men inden vi grvidere, er det ndvendigt at afklare et sprgsml, der i nogengrad hnger sammen med det, jeg behandlede i kapitel 2: Hvor-nr og hvordan kan sdanne pligter gyldigt opst?

Helt generelt og abstrakt kan man besvare dette sprgsmlved at sige, at enhver begrnsning af handlefriheden udspringer

Sammenfatning

Viljens betydning

33098_ret og _001-130. A56 22/10/02, 13:3852

53

KAPITEL 3: JURIDISKE GRUNDBEGREBER

Aftalevirkninger

Lovgivnings-

viljen

af en vilje, som den forpligtede har en eller anden lod og del i.Dette er i hvert fald udgangspunktet i et samfund, der hviler pden demokratiske og idealistiske ideologi, som vort samfundgr. Vi har her et eksempel