Side 1

Årgang 51

Nr. 6

LederVi bevæger os med mileskridt ind i en turbulent tid. Før vi ved af det, er eksamensperioden over os, og pludselig befolkes Ribe af unge mennesker med hue igen. Denne tid synes dog stadig at være langt væk, navnligt når det ellers nu begyndte forår mest af alt minder om midten af januar.

Mens vi lever i vores lille osteklokke på Katedralskolen, sker der mange ting omkring os i vores verden, hvoraf nogle berører os, mens andre er så langt væk og derfor kan virke mærkeligt ligegyldige. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet. En ny pave er blevet valgt i samme øjeblik, som disse ord forfattes, og vi kan om mange år fortælle, hvordan vi har været en generation, der har oplevet en abdicerende pave. Forhandlingerne mellem KL og lærerne fortsætter også i lange drag – det kan modsat førnævnte komme til at have en stor indfydelse på os og vores skolegang både ved, at vores eksamener i tilfælde af lock-out må udsættes, samtidig med at børnepasning og den obligatoriske folkeskolegang risikerer at blive sat på standby, og ved, at lærernes mulighed for at levere undervisning af en vis kvalitet bliver af en helt anden art; man frygter dog lidt, at det går i den forkerte retning. Med regeringens oplæg til Vækstplan DK står vi studerende pludselig også for skud. I den anledning har en pæn håndfuld elever fra RK deltaget i demonstration mod SU-nedskæringer(læs mere herom på s. 6). Det kan undre meget, hvordan indholdet af denne vækstpakke kan komme fra en centrum-venstre regering, eller hvad den efterhånden skal kaldes, efter at Corydon har ytret sig om, at det er forfejlet at se Socialdemokratiet som et ventreføjsparti. Agurketid kan disse måneder i hvert fald ikke kaldes.

Der er meget at sige om vores fælles virkelighed. Mercurius kan desværre ikke rumme alt.

-dæ

Side 2

Indhold

Leder s. 2

Salsa-heimdal! - Hot, medium or mild?? s. 4

”FUCK THE SUSTEM” s. 6

Kokkemanden s. 9

Organdonation s. 10

Angulus Linguae s. 12

Den falske brevkasse s. 14

Mercurii pulje for eleverne på RK s. 16

Et alternativ til C. L. Seifert s. 17

Citater s. 19

Forsidetegningen er lavet af Josefine Najbjerg Hansen, 3.m

Side 3

Salsa-heimdal! - Hot, medium or mild??

Lad mig først starte med at erkende, at det nok ikke bliver den mest dybdegående eller kritiske anmeldelse, som du skal til at læse. Så hvis du har kastet dig over artiklen i håb om at få genopfrisket de begrænsede erindringer, som alkoholen ikke formåede at vaske væk, så må jeg skufe dig. Det er jeg af gode grunde ikke i stand til, hæhæ. Når det så er sagt, så efterlader en fest jo altid et indtryk hos en, så lad os komme videre i teksten:

For det første vil jeg gerne rose Heimdal-folkene for at tænke i nye baner! Personligt synes jeg, at det var alt for sjovt at danse salsa ovre i hallen, og skønt at skolen ville sætte timer af til det. Ham salsa-fyren var lidt af en spøjs fætter, men selve danseundervisningen gik jo meget smertefrit. Angående selve festen så var der en skøn dansestemning, og så er det jo altid fedt at have liveband til at spille - det gør bare et eller andet ved festen!

Men bum bum, som de andre Heimdaler er der ikke så meget at komme efter – aftenen gik som altid aaaalt for hurtigt, men det er vel kun et godt tegn!

Konklusionen må derfor blive 5 ud af 6 salsa dip – not bad!

Af Mille D.

Side 4

Side 5

”FUCK THE SUSTEM”Af Asger Beier

Denne artikel kommer til at omhandle SU-demonstrationen i KBH. Så ved I det. Og allerede inden artiklen reelt begynder, kan man jo gøre sig en masse overvejelser omkring, hvorledes den skal vinkles. Jeg kunne gøre den Røde mor ræverød, men det tror jeg ikke ville fungere. Jeg kunne starte en saglig diskussion og snakke om fordelene og ulemperne ved den nye reform og så udlede en eller anden lunken diplomatisk tese, og slutte med at sige:” Så vi kan konkludere, at der både er ting, der taler for reformen, og ting, der taler imod den” eller noget kedeligt i den retning. Men siden det er så politisk sprængfarligt et emne, der er voldsomt ideologisk ladet, tror jeg bare, at jeg vil lave en god gammeldags reportage. Hvad der skete, hvordan det skete osv. osv. Og på forhånd undskyld, hvis du kan mærke min røde ånde bagved ordene. Der skal også advares imod længden, men hvis du allerede nu har læst så langt, så er du jo alligevel i nysgerrighedens magt og vold og kan derfor ikke slippe de her ord, som får dine øjne til at klæbe sig til papiret af bare spænding(lol).

Hele arrangementet startede fra EG, hvor vi stod 30 demonstrationsklar RK-elever med rygsækken pakket med brosten, romerlys og baseballbats(læs sarkasme). Der var gåpåmod i luften, og alle virkede motiverede og klar på at råbe politikerne op. Der skal lige gives en hurtig sviner til de 5-10 stykker, som valgte ikke at dukke op uden afud eller noget, hvilket ganske enkelt er for dårligt, da fere fra Katedralskolen har fået afslag pga. at der allerede var fyldt op. Ikke godt nok. Men efter en stemningsfyldt bustur med fællessang og fere underholdende indslag ankom vi med vores skilte til hovedstaden og satte kurs mod Rådhuspladsen. Her var der sat en scene op, og foruden vores delegation på ca. 100 mand var der allerede kommet en god fok.

Side 6

Da kl. slog 3, stod vi på en fuldstændig tætpakket plads, hvor hver en kubikcentimeter var dækket af råbende unge mennesker med skilte i hånden, der læste alt fra: ”Vi har ikke lavet penge, vi har lavet lektier” til ”FUCK THE SUSTEM”. På scenen var der musikalske indslag fra blandt andet Monte Carlo og andre prominente navne, og der blev ligeledes holdt en række taler, hvor mange af ordene blev modtaget med fantastisk jubel og stor glæde fra publikum. Generelt var den store folkemængde slet ikke præget af vrede eller frustration, men kunne nærmere karakteriseres ved en slags udfoldelse af demokratisk ret og festlig politisk udsigelse. Der var ingen vold eller optræk til noget, der spolerede, hvad vi var der for.

Efter den indledende demonstration gik turen til Christiansborg, hvor der i fællesskab blev råbt ting som: ”Kære, kære Morten. Det er ikke i orden” og andre finurligheder. Da vi så ankom, fortsatte talerne med varieret pondus og gejst, men der var fortsat stor volumen på folkemængden, og jeg er ikke i tvivl om, at hr. Østergaard hørte de budskaber, vi skrålede op imod hans kontor. Flere musikalske indslag fulgte og fik sat gang i dansefødderne, men det fernede aldrig fokus fra vores mission: nemlig at demonstrere og udtrykke vores holdning på sund vis. I det hele taget var det en fornøjelse og stor oplevelse, hvilket kan siges relativt objektivt, at være en del af en så stor samling af mennesker, der har forenet omkring noget centreret omkring et eller andet værdifælles grundlag, som vi så arbejder ud fra. Det lyder som en kliché, men man fik faktisk følelsen af at være en del af noget større(og ja, der må gerne kastes op efter læsning af denne sætning, kære læsere). Om hele demonstrationen kommer til at gøre en forskel er særdeles tvivlsomt, men det ændrer ikke på, at det var en sand fornøjelse at være en del af en samling unge mennesker, der optrådte i fællesskab og med den samme dagsorden på sinde.

Alt i alt var det altså en stor oplevelse, og i det hele taget en fremragende tur, superb orkestreret og arrangeret af Mia Juhl og Cecilie Frühstück fra EG. Til sidst vil jeg lige præsentere et metrisk helvede af rap skrevet i alt hastværk i bussen, hvori min egen

Side 7

utilfredshed rettet imod vores ”røde” regering kommer til udtryk med irrationel vrede og en forhåbentlig lunefuld skefuld spas og løjer:

Yo, ikk’ tag vores SUSå får vi ikke nogen hue’

Fuck dig, ØstergaardDu har slet ikke noget hår

Yo, I vil vores uddannelsessystem reformereog siger, at vi bare vil ha’ mere og mere

Men Morten, ser du, dine påstande er helt forkerteog nu siger vi det til dig, vi er ikke generte:

I skider på de unge og på vores fremtidog belønner os ikke for møjsommeligt flid

Dig og din regering i er mega fagmens vi er samfundets svar på fucking swag

Du snakker om disse Cafépeng’Men bare rolig, vi har et reb hvori du kan hæng’

Peace out, bitches.

Side 8

Side 9 - Kokkemanden

Side 9

Organdonation Det er et lidt utraditionelt indlæg, som jeg skrevet her – ikke lige hvad Mercurius plejer at bringe. Men jeg har valgt at skrive dette, fordi jeg synes, det er et vigtigt emne, og fordi Mercurius er for alle, der har noget på hjertet – så hvad enten man er en del af Mercurius eller ej, så skal man være så hjertens velkommen til at sende sin artikel til mercurius@hotmail.dk

- Af Mille D.

For et par dage siden blev der vist en dokumentar om organdonation i TV. Indslaget behandlede emnet ud fra tre vinkler: Seerne mødte den alvorligt syge Kristian, som ventede på et nyt hjerte, og to familier, som begge havde mistet et familiemedlem. Den ene af familierne havde givet tilladelse til at donere den afdødes organer, mens den anden havde sagt nej.

Jeg har altid været af den holdning, at når man som død ikke selv skal bruge sine organer til noget, så er det utroligt egoistisk ikke at ville donere sine organer til medmennesker i nød. Sådan har de feste danskere det også – 87 % af danskerne er positive stemt overfor organdonation. Mærkeligt nok har Danmark alligevel en lang venteliste og en af de laveste donorrater i Europa. Hvorfor?

Svaret skal sandsynligvis findes hos beslutningstagerne. Hvis man ikke selv er meldt ind i Donoregistret, er det den nærmeste familie, som skal give samtykke. Det betyder, at foruden at skulle forholde sig til det tragiske dødsfald skal familien nu også tage stilling til organdonation. For nogle er det mere end, hvad man kan overskue, og kender de pårørende ikke den afdødes ønsker, ender det med, at de i næsten halvdelen af tilfældene svarer nej.

Side 10

Dette indlæg skal ikke forstås som en fortaler for organdonation, men derimod som en opfordring til, at man selv går ind og tager stilling til, hvorvidt ens organer må doneres i tilfælde af hjernedød. Man gør derved sine nærmeste den tjeneste, at beslutningen er taget på forhånd, hvis de en dag – Gud forbyde det – skulle stå i dette etiske dilemma.

Man kan tage stilling på nedenstående link, hvad enten man vil give tilladelse eller ej. Beslutningen kan til enhver tid ændres.www.sundhed.dk/borger/min-side/mine-registreringer/min-donorregistrering/

Side 11

Angulus LinguaeKasus er for mange noget mærkeligt noget, der ikke er helt til at forstå. Man præsenteres normalt først for det i tyskundervisningen i folkeskolen, i hvilken forbindelse man lærer nogle remser om, hvilke præpositioner der styrer hvilken kasus, og at man eksempelvis skal bruge akkusativ, når der er tale om et direkte objekt – alt dette kan virke mærkeligt, når man ikke er vant til at tænke over det og ikke er helt med på, hvad kasus egentlig er. Hvad der altid har undret mig, er, at man som tysklærer i folkeskolen ikke viser de steder på dansk, hvor kasus bruges aktivt, for at danne en forståelse for brugen af det. Det ses nemlig tydeligt ved pronominerne på dansk, hvilket kan sættes op i et skema således:

Nominativ Akkusativ GenitivSingularis1. person jeg mig min, mit, mine2. person du dig din, dit, dine3. person (hankøn) han ham hans3. person (hunkøn) hun hende hendes3. person (fælleskøn) den den dens3. person (intetkøn) det det dets3. person (refeksivt) - sig sin, sit, sinePluralis1. person vi os vores; vor, vort,

vore2. person I jer jeres3. person de dem deres3. person (refeksivt) - sig deres

Side 12

Ved akkusativ kunne man også tilføje dativ til de enkelte tilfælde, hvor det på dansk kan bruges, eksempelvis: “Jeg giver dig bogen.” Der er ikke tvivl om, at eksempelvis ‘min’ repræsenterer et ejefald af ‘jeg’ og deraf må kaldes genitiv, men idet de bøjes efter det substantiv, som de lægger sig til, passer de bedre i en kasse kaldt “possessive pronominer”, der så defineres ved disse egenskaber.

Ud over pronominerne, hvor vi aktivt bruger kasus, findes også såkaldte kasusrelikter på dansk. Det er simpelthen levn fra oldnordisk, hvor kasus brugtes i et betydeligt videre omfang, som vi kan finde levn fra på moderne dansk. At akkusativ siger noget om bevægelse mod noget, og at dativ fortæller om stilstand, får man også at vide i tyskundervisningen, og det er gældende på samtlige indoeuropæiske sprog. Dette ses også gældende ved ordet ‘hjem’ på dansk. I sætningen “Jeg går hjem” vil man i dag kalde ‘hjem’ for et adverbium, men teknisk set er det en gammel brug af akkusativ, der betegner retningen mod ens hjem. Ligeledes er ‘hjemme’ i sætningen “Jeg er hjemme” en gammel dativform med -e som endelse, der betegner stilstand. Dette levn ses specielt i faste præpositionsforbindelser: i søvne, oven vande, i sinde, og listen bliver længere, hvis bare man leder efter dem. Foruden den gamle dativsendelse findes også en brug af genitiv som kasus styret af en præposition: til vands og til lands. Med netop denne skelnen mellem retning og stilstand in mente giver pludselig også mening, at man “falder i søvn”, men “går i søvne”.

Dansk er en guldgrube for sjove og mærkværdige sproglige fænomener, og når man først begynder at få øje på sådanne ting, vrimler det pludselig med dem. Kort efter jeg begyndte at kigge på kasusrelikter med e-endelsen, kom jeg til at se på, at tilfældet er det samme med ‘ud/ude’, ‘ned/nede’ osv., men disse er imidlertid adverbier, hvorfor man ikke rigtigt kan tale om kasus. Betydningen af retning over for stilstand findes dog også her, hvilket er rigtig mærkværdigt.

-dæ

Side 13

Den falske brevkasse!Det utrolige er sket! Et vaskeægte brev et blevet indsendt, helt frivilligt, uopfordret og uden tvang/tortur. Brevkassen er meget beæret og håber, andre vil gøre kunsten efter.

Hej Morten og Peter. Jeg har over længere tid undret mig over udtrykket "Lars Tyndskids Mark." Hvem er Lars? Hvad skete der på hans mark? og sidst men ikke mindst, hvorfor havde han dårlig mave? Håber I kan hjælpe mig hen mod et svar. Hilsen Den Forvirrede!

Kære Den ForvirredeJa hvem er Lars Tyndskid? Det har vi tit tænkt på og vi har svaret, lad være eller tro det! Vi har nemlig spurgt bibliotekaren og hun er meget vis og venlig så hun lånte os sin komputer og vi fandt svaret!:

Side 14

Det er i hvert fald hvad de professionelle siger. Men vi har kendt Lars gennem længere tid. Han en finno fyr og god til basket, siger Peter selv. Lars bor ude i Vester Vedsted med sin grisebasse Pixie. Men vi har sku på fornemmeren at Lars har misforstået hele skidteriet ved at være en farmer. Han gør’t å en falsk måe. Han går u å æ mark og sår æ frø og så wenter å at skidteriet bliver klar til en omgang æjelse. Lars er møj rej for de satans kræ til lårte fugle så derfor blir han u å æ mark døgn ætter døgn. Han bliver deruje indtil høsten æ klar. Så grif han fat i æ katøfer og så gee han ellers båre i gang med at æje. Og det dæfor han har så ondt i a liv. Han får simpelthen så møj jord med ind i æ ædespalte. Det har butteliv ikk’ godt a, og så ve’ do godt hva’ der sker…

Side 15

Mercurii pulje for eleverne på RK

Skolebladet Mercurius er – som det altid har været – et blad af og for eleverne på Ribe Katedralskole. Som reglementet og beskrivelsen af bladet på skolens hjemmeside lægger op til, skal bladet være åbent for indspark af enhver type, såvel aktuelt og relevant som finurlige og sjove, og der er ydermere skabt en vis kontinuitet i bladets indhold ved de faste sektioner, det være sig både de ældre som side 9 og citater, men også de nyere “hjørner”. Mens dette er bladets formål, hvilket selvfølgelig tilstræbes som første prioritet i vores gøren, har vi imidlertid talt om muligheden for også at være en elevorganisation, der kan gavne eleverne på anden vis – det vil heller ikke være første gang, hvilket fremgår af arkivets beretninger om Mercurii rolle på skolen.

Der er efterhånden opbygget en kapital på vores konto, der overskrider, hvad der er nødvendigt for et skoleblad som vores. Netop derfor har vi talt om muligheden for at lave en “aktivitetspulje”, der på en eller fere måder skulle kunne gavne skolen og dens elever. Det handler i store træk om, at vi gerne vil stille et beløb på 5000,-(og måske mere) til rådighed til jer, kære elever. Vi har selv en masse idéer til, hvad disse penge kan bruges til, men vi vil også gerne have jeres idéer. De skal bare opfylde det kriterium, at det skal være til gavn for skolen og eleverne, hvad end det bliver på en dannende eller underholdende måde. Forslag kan lægges i vores postkasse ved hovedindgangen, sendes på mercurius@hotmail.dk eller til mig personligt på Lectio. Hvornår disse kan føres ud i livet, afænger lidt af, hvad det er, men det skal selvfølgelig gerne nås inden eksamenstiden.

Vel mødt.-dæ

Side 16

Et alternativ til C. L. SeifertOgså i dette skoleår har skolens studenterhueudvalg valgt C. L. Seifert som leverandører af 3.g’ernes og 2.HF’ernes studenterhuer. Umiddelbart er det vist blot en videreførelse af proceduren gennem de sidste mange år, og det er som regel lettest at gøre, som man plejer. C. L. Seifert er også kendt for god service og gode produkter, bevares, men de har også et rygte om at drive deres virksomhed på ufine måder med henblik på at levere studenterhuer på fest mulige skoler, som resultat af hvilket de står lidt med monopol på salget af studenterhuer på gymnasier i Danmark – jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har nogen statistikker på dette; det kommer mere af folkemunde og simpel logik.

Man lader sig høre, at udvalgene rundt på de forskellige skoler også får en personlig gevinst ved at vælge C. L. Seifert. Gratis pizza på et møde er én ting, men gratis studenterhuer, som de øvrige elever må købe i dyre domme, er pludselig en stor gulerod for at vælge dem. Ud over det må det dog også nævnes, at i tilfældet på RK var C. L. Seifert simpelthen hurtigst ude, hvilket de også må roses for – at købe sin studenterhue allerede i sensommeren virker dog også ret vildt. Dét, at blå bog pludselig også kommer som en automatisk valgt “mulighed”, er selvfølgelig også en smart måde at få lidt ekstra penge i lommen på ... Alt dette må siges at være en del af en hård markedsføring, som er en del af spillet; en trist del af spillet, kunne man dog fristes til at sige. Vi må dog stole på, at vores udvalg har valgt C. L. Seifert, fordi de har kunnet bringe en god service, og fordi de har set det som det bedste for os. De er jo trods alt med en vis portion tillid valgt af os.

Kritisabelt er det dog, at alternativerne ikke er præsenteret for os. Et relativt nyt projekt er startet af nogle frivillige studenter nogle år tilbage, ‘Initiativ For Liv’, der er en non-profit organisation, som sælger bæredygtige fairtrade-studenterhuer med velgørenhed som formål. Princippet hedder, at man færdiggør sin uddannelse og

Side 17

gennem studenterhuen som symbol på ens færdiggørelse støtter humanitære projekter, bl. a. uddannelsesløft i nogle af verdens fattigste lande. Det er et fot koncept, at ens penge for studenterhuen går til gode formål i stedet for at falde i lommen på et firma, og det kunne støttes af rigtigt mange. IFL er dog stadig relativt nyt, og da det er en organisation, der kører på frivillig arbejdskraft, har de relativt svært ved at føre deres handel på samme niveau som de øvrige firmaer, der sælger studenterhuer.

Jeg forsøgte at bringe budskabet videre i begyndelsen af skoleåret, men da var C. L. Seifert allerede i fuld gang med at skrabe penge ned i deres lommer. De var sikkert ikke nået ud på RK, tænkte jeg for mig selv, men bestilte stadig min egen hue derfra. Da deadlinen for at købe sin studenterhue hos C. L. Seifert var overskredet, viste noget andet sig dog. “Hvis man ikke har nået at købe sin studenterhue, kan man gøre det andre steder, bl. a. hos IFL” lød en Lectio-besked fra hueudvalget, som var det en sidste udvej. Hvordan processen præcist har været, er selvfølgelig ikke til at vide. Det er sikkert et samlet resultat af hård markedsføring fra C. L. Seifert i søgen på monopol og hueudvalgets første og bedste mulighed. Det er dog yderst kritisabelt, at forskellige muligheder for at købe sin studenterhue ikke har været præsenteret tidligere, når der har været kendskab til dem. Muligheden for at vælge på “et frit marked” virker pludselig som en by i Rusland, når de forskellige muligheder skubbes ud i rabatten af det største firma med fest midler for at føre sig endnu mere frem.

Alternativerne er der; man skal bare selv søge, og næste års hueudvalg kunne måske overveje mere end ét tilbud.

-dæ

Side 18

Citater1.sCaroline: Andreas, du skal give kage i morgen!Andreas: Ej, det kan jeg ikkeCaroline: Hvorfor ikke?Andreas: Fordi mine forældre kommer hjem sent.Lærke: Og?Andreas: Jeg må ikke bruge ovnen selv.(Det var ikke ironisk)

Anonym: I hvilken by ligger ROM?

2.zRuben snakker om, at han havde fået forfrysninger i Sverige.Mille udbryder: Ej, har du fået koldbrand?Thomas: Mille koldbrand er bakterieinfektion i sår.Mille: Nu skal du ikke være dum, Thomas.Og selv efter Thomas googlede det og læste højt, er hun stadig ikke overbevist.2.y

Side 19

Tina og Mille sidder og kigger på Tinas nye smarte Samsung Galaxy. Mille går ind på mobilens lommeregner.Tina udbryder begejstret: "EJ!! Har den også cosinus og tarnus!!!"

2y har old, og klassen er pænt død og ferietrængende. Simon stiller et spørsgmål. Lis løfter hænderne, som om hun ikke ved det. Simon: "Lis" Lis: "Det var ikke en hånd" Simon: "Det er en hånd"

Lis: Det var en 'jeg ved det ikke hånd'.Simon: Men det er en hånd. Lis løfter begge hænder og ligner en ,der er lost.Lis: "Ville du ta' mig, hvis jeg sad sådan her??!"

3.xJoan Jepsen og Signe Mortensen 3.xJoan beder Signe stikke sine hænder ned i nakken på sig.Joan: Jeg brænder helt!Signe: Ja, lige som i morges. Du var helt våd.Joan: Var jeg våd?

Side 20