Århus Universitetshospital Region Midtjylland · Århus Universitetshospital Region Midtjylland Hvad er kvalitativ forskning? (Ref. Brinkmann og Tanggard 2010) •Kvalitativ vs

Århus Universitetshospital Region Midtjylland

Hvad er kvalitativ forskning?(Ref. Brinkmann og Tanggard 2010)

• Kvalitativ vs. kvantitativ

– Kvalitativ betyder almindeligvis interesse i:

• Hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder eller udvikles

• Optaget af at beskrive, forstå, fortolke, eller dekonstruere den menneskelige erfarings kvaliteter


Hvad er kvalitativ forskning?

• Kvalitativ vs. kvantitativ (fortsat)

– Kvantitativ er optaget af:• Hvor meget der findes af noget• Bestemte egenskaber tilskrives en talværdi, der kan bearbejdes statistisk


Kvalitative metoder

• Metoderne skal kunne belyse

– Menneskelige oplevelser, erfaringer og sociale processer

– Hvordan mennesker føler, tænker, handler, lærer eller udvikles


Kvalitativ forskning

• Kvalitativ forskning er forpligtet på:

– Menneskets verden af mening og værdi

– Aktørernes egne perspektiver på og beretninger om denne verden – et ’inde fra’ livet selv perspektiv


Kvalitativ forskning i dag

• Veletableret i de fleste fag– Mangeartede kvalitative metoder

– Bruges i humanistiske, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og sågar naturvidenskabelige områder

– Kvalitative metodebøger i vækst


Mange kvalitative tilgange

• Fænomenologisk

• Hermeneutisk

• Grounded theory

• Narratologisk

• Feltstudier

• Diskursanalyse

• Konversationsanalyse

• Kritisk teori

• Dekonstruktion


Metoder

• Interview

• Feltarbejde

• Observation

• Aktionsforskning

• Fokusgruppe

• Dokumentanalyse

• Autoetnografi

• Evaluering


Fænomenologi

• En filosofisk skole grundlagt af Edmund Husserl (1859-1939)

• Fænomenologi er både en retning, en metode, en stil og en tænkemåde

• Betyder: Læren om ’det , som viser sig’

• Ærindet er at beskrive fænomener fra menneskets livsverden


Fænomenologi

• Aldrig tage for givet at man ved, hvordan en anden tænker, føler og oplever

• Se bort fra ens egne antagelser, teorier og refleksioner (tøjle forforståelsen/sætte i parentes)

• Søge bagom ideer og stereotyper• Møde fænomenet selv. Gå til ’sagen selv’

• Spørge og lytte omhyggeligt


Fænomenologi

• Er et perspektiv, der har været retningsgivende for udvikling af empiriske forskningsmetoder

• En videnskab der ikke reducerer subjektet eller kompleksiteten i det psykiske

• Et erkendelses teoretisk fundament


Fænomenologi – centrale begreber

• Intentionalitet – bevidsthedens rettethed mod ’noget’

• Livsverden – den verden vi lever i og tager for givet. ’Levede erfaringer’

• Reduktion – at skrælle alt af for at nå ind til fænomenet ved bl.a. ’at sætte forforståelsen i parentes’

• Essens – fænomenets væsen – gå fra enkeltfænomener til at søge efter deres almene væsen


Andre fænomenologer

• Martin Heidegger – elev af Husserl (1899-1979)’Væren-i-verden’ – ’Dasein’ i centrum

• Hans Georg Gadamer – Hermenutik – forforståelsens uundgåelige betydning

• Jean Paul Sartre – Eksistentialismen

• Maurice Merleau-Ponty – Kroppens filosof

• Paul Ricoeur - Fortolkningsteori


Hermeneutik

• At opnå forståelse af menneskets livsverden gennem fortolkning

• Forforståelsen er fundamental og er grundlaget for ny erkendelse

• Den menneskelige eksistens kommer til udtryk gennem sprog og handling

• Gennem fortolkning kan man overskride sin tidligere forståelse


Hermeneutik

• Erkendelsesteorien betyder, at forskeren integrerer sin forforståelse i forskningsprocessen

• Forforståelsen kan f.eks. være teori

• Teorien kan både være udgangspunkt for forskningsarbejdet eller kan inddrages løbende

• Aktiv brug af forforståelse kræver konstant opmærksomhed på dens rolle i hele forskningsprocessen – Forskeren må forholde sig refleksivt til sin påvirkning af processen


Fænomenologisk hermeneutisk• Forskningsmetodisk ses rene fænomenologiske eller hermeneutiske studier ikke så tit

• De fleste anerkender at:– Forforståelse ikke kan fjernes fra forskerens bevidsthed, men den kan ’tøjles’

– Fortolkning altid må finde sted

• Det, der kan adskille, er om:– Der søges efter et fænomens essens: betydning, substans. Uden bevidst anvendelse af teori, hypoteser eller forskerens egen forforståelse (fænomenologi)

– Et emne udforskes i lyset af en bestemt teori (hermeneutik)


Eksempler på studier i disse forskningstraditioner

• After colonic surgery: The lived experience of participating in a fast-track programme. Norlyk og Harder, 2009.

• The meaning of assisted feeding for people living with spinal cord injury: a phenomenological study. Martinsen, Harder og Biering-Sørensen, 2008.

• From miracle to reconciliation: a hermeneutic phenomenological study exploring the experience of living with Parkinson’s disease following deep brain stimulation. Haahr, Kirkevold, Hall og Østergaard, 2010.

• Clinical wisdom among proficient nurses. Uhrenfeldt og Hall. 2007.


Grounded theory

• Udviklet af de amerikanske sociologer Barney Glaser og Anselm Strauss i 1967 (The discovery of grounded theory, 1967)

• Et opgør med den sociologiske tradition, der var domineret af store teorier som udgangspunkt for at forstå mennesker og samfund

• Vil undersøge og udvikle teorier om sociale processer og strukturer

• Teorierne skal udvikles fra og forankres (groundes) i praksis


Grounded theory

• Teorierne der udvikles er substantielle og situationsbestemte. ’Middle range theories’.

• Flere studier af emnet, der undersøges, kan hen ad vejen medføre modificering af teorien og ende op med en ’Formal theory’.

• GT har sine rødder i amerikansk pragmatisme

– Ses bl.a. ved metodens kvalitetskriterier: Fit, work relevance og modifiability.

• Symbolsk interaktionisme (George Herbert Mead, John Dewey, Herbert Blumer)


Grounded theory

• Symbolsk interaktionisme iflg. Blumer (Symbolic interactionism, 1969):

1. Menneskets handlinger forstås ud fra den betydning (betydningsindhold), som forskellige fænomener eller genstande har for dem

2. At dette betydningsindhold har sin oprindelse i menneskets sociale interaktion med andre

3. At dette betydningsindhold håndteres og forandres gennem menneskets tolkning i mødet med andre

• Betydningsindholdet skabes således i interaktionen og er sociale produkter


Grounded theory

• Metoden har udviklet sig i flere retninger

• Karakteristisk for metodens fremgangsmåde er:– Datagenerering sker parallelt med analysen– Konstant sammenligning - ’constant comparative’– Teoretisk sampling – deltagerne og andre kilder til data inkluderes sideløbende efterhånden som analysen fører til væsentlige fund

– Memo-skrivning med refleksioner og hypoteser i hele analyseprocessen

– Anvender kodning og kategoriserings-trin på vejen til abstraktion, begreber og teoriudvikling

– Data mætning - ’saturation’ af de udviklede kategorier


Eksempler på studier med Grounded theory• Caring for teenagers and young adults with cancer: a grounded theory study of network-focused nursing. Olsen og Harder, 2011.

• Keeping their world together – meanings and actions created through network-focused nursing in teenager and young adult cancer care. Olsen og Harder, 2009.

• Curtailing: Handling the complexity of body care in people hospitalized with severe COPD. Lomborg og Kirkevold, 2005.

• Surgical facial cancer treatment: the silencing of facial disfigurement in nurse-patient interaktion. Konradsen, Kirkevold og Zoffmann, 2009.


Forskningsspørgsmålet styrer valg af metode• Den fænomenologiske forsker:

– Hvad er fænomenets essens, egenskaber som det viser sig for den menneskelige bevidsthed? Fx Hjælp til spisning eller Et accelereret patientforløb

• Den hermeneutiske forsker:– Hvad betyder fænomenet for mennesker? Fx At være forsøgsdeltager eller At opleve bestemte situationer i sygeplejen.

• Grounded theory forskeren:– Hvad sker der i et bestemt felt, hvor mennesker handler og interagerer? Fx Når sygeplejersker udfører en bestemt type sygepleje eller Hos voldsramte familier


Indsamling eller generering af data

• Interviewet – guide, åbenhed, forskeren som medskaber, samtale situationen

• Observationer – deltagende, ikke-deltagende, ’fieldnotes’

• Dokumenter – bogkapitler, journaler, love, retningslinjer, hjemmesider, DVD’er mv.

• Fra tale til tekst – transskriberingen• At få konteksten med


Analysen

• Hvad siges konkret i teksten? Hvad taler teksten om?

• Betydningsenheder og meningskondensering (fænomenologisk hermeneutisk)

• Fra kode, til fokuseret kategori, til teoretisk kategori, til begreb, til teori (GT).


Analysen

• Fortolkningskontekster iflg. Kvale 2008:– Selvforståelse

– Kritisk common sense-forståelse– Teoretisk forståelse

• Fra del til helhed til del til helhed

• Konstant sammenligning

• Vertikalt og horisontalt


Præsentation af fund

• Temaer, konstituenter (egenskaber og kendetegn) hos fænomenet, detaljerede beskrivelser, fortællinger (fænomenologi og hermeneutik)

• Kernekategori, underkategorier, begreber og teorikonstruktioner (GT)


Skaber rum for den unges normale udvikling

BrobygningHolder

sammen på deres verden

SygeplejerskerUnge og

pårørende

Skruer sig ind på

Rammer situationen ind

Navigerer mod målet

Forbinder mennesker

Tager imod den netværksfokuserede

sygepleje

Opbygger styrke

Under- kategorier

Under- kategorier

© Pia Riis Olsen. Model af netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft. 2009.


Validitet og validering

• Det gode forskningshåndværk i alle faser - og transparens

• Validering på 7 stadier iflg. Kvale og Brinkmann, 2008:

1.Tematisering. Teoretiske forudsætninger og logikken mellem teori og forskningsspørgsmålet.

2.Design. Rette metode til spørgsmålet. Gyldigt forskningsdesign. Retfærdiggørelse af metoden. Etik.

3. Interview. Interviewspørgsmål, troværdighed, kontrol og validering på stedet.


Validitet og validering (fortsat)

• Validering på 7 stadier iflg. Kvale og Brinkmann, 2008:

4.Transskribering. En gyldig oversættelse fra mundtlig til skriftligt sprog.

5.Analyse. Stilles gyldige spørgsmål til interviewteksten og er fortolkningslogikken holdbar.

6.Validering. Hvilke valideringsformer er relevante og hvilken social sammenhæng er hensigtsmæssig for en dialog om validiteten.

7.Rapportering. Er det en gyldig redegørelse. Læserens rolle i valideringen.


Kvalitativ forskning og brugbarhed

• Tre områder iflg. Sandelowski 2004

1. Instrumentel dvs. konkret overførelse af fund til praksis via guidelines, programmer eller undervisning.

2. Symbolsk dvs. rummer ingen forandring her og nu, men kan bruges i argumentation eller som et politisk redskab til at legitimere en praksis eller en holdning.

3. Begrebslig anvendelse dvs. en ’øjen-åbner’, der får os til at se og forstå, handle og reflektere. Kan føre til forandrede handlinger og problemløsninger.


Referencer

• Blumer H, 1969. Symbolic interactionism: perspective and method Prentice Hall, Englewood Cliffs, N.J.

• Brinkmann & Tanggaard, 2010. Kvalitative metoder. Hans Reitzels Forlag.

• Estabrooks C, 1999/2009. Mapping the Research Utilization Field in Nursing. Canadian Journal of Nursing Research, 41, 1, 218-236.

• Glaser BG & Strauss AL, 1967, The discovery of grounded theory: strategies for qualitative research Aldine, Chicago.

• Kvale & Brinkmann, 2008. Interview. Hans Reitzels Forlag. 2. udg.• Lomborg K, 2005. Useful research in caring sciences? Editorial,

Scandinavian J of Caring Sci. 19, 301-302.• Olsen PR, 2009. Towards a theory of network-focused nursing – A

grounded theory study of teenager and young adult cancer care. PhD afhandling. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Aarhus Universitet.

• Sandelowski M, 2004.Using Qualitative Research. Qual Health Res. 14:1366.


CASP

10 questions to help you make sense of qualitative research

Vurder først og fremmest følgende:

1. Rigour: Er en grundigt og relevant tilgang anvendt i centrale forskningsmetoder i studiet?

2. Credibility: Bliver fundene præsenteret godt og meningsfuldt?

3. Relevance: Hvor brugbare er fundene for dig og din organisation?


CASP• Er denne artikel værd at bruge tid på?

• 1. Was there a clear statement of the aims of the research?– Yes or no?

• 2. Is a qualitative methodology appropriate?– Yes or no?


CASP• Er denne artikel værd at bruge tid på?

• 1. Was there a clear statement of the aims of the research?– Yes or no?– Yes: – ’…to understand the experiences of older patients with ACS’– ’ few studies exploring the encounter from the perspective of older patientes and their experiences’

– ’ to provide optimal care from the perspective of the patient’

• 2. Is a qualitative methodology appropriate?– Yes or no?

Yes:’In order to understand….’

’…meaning that needs to be interpreted’


CASP• Gruppearbejde

Gruppe 1+2: Spørgsmål 3-6. Følg guiden

Gruppe 3,4+5: Spørgsmål 7-10. Følg guiden

Gruppe 6+7: Spørgsmål 9-10. Her tager I for givet, at studiet og artiklen er god, og at fundene er troværdige og relevante for jeres kliniske retningslinje:

1) Formuler kort og præcist på max. tre linjer de væsentligste fund, sådan som I vil indskrive dem i et baggrundsafsnit.

2) Diskuter om fundene er af en karakter, der kan bidrage til at anvise konkrete professionelle handlinger i den kliniske retningslinje.Hvis ja: Hvilke handlinger?


Grupper

1. Sp. 3-6 Lis LangGudrun DyrvigCharlotte HolmEmilie Courier

3. Sp. 7-10Hanne KiesbuyElin ForumMette Egelund J.Herdis Hansen

6. Sp. 9-10/ResuméCharlotte StageKirsten Helene B.Ingrid OlesenBirgit Villadsen

2. Sp. 3-6Pia SteinaaConny SønderbySvend OttesenBrita JørgensenMette Villesen

4. Sp. 7-10Lykke NielsenHelle HvarnessBirgit BergmannLene UhrenholtLene Balle(Jacob Thellesen)

7. Sp. 9-10/Resumé Berit JohnsenCharlotte L. JensenOle Bo HansenAnne DalsgaardBirte Hedal

5. Sp. 7-10Helle DalbyHanne RasmussenUlla MortensenSusanne MeldgaardAnnemarie Salomonsen

Documents

Århus Universitetshospital Region Midtjylland · Århus Universitetshospital Region Midtjylland Hvad er kvalitativ forskning? (Ref. Brinkmann og Tanggard 2010) •Kvalitativ vs