Vejledning 2011

Den afsluttende prøve i

almen studieforberedelse

Kort om prøven

Tidsplan

Den tredelte prøve

Eksamensopgavens udformning

Ressourcerummet

Hvordan kommer jeg i gang?

AT-pentagonen

Synopsis

Talepapir

Studierapport

Bedømmelse

Sygdom

Mere information

Kontakt

2

Afsluttende prøve i AT 3.g

Kort om prøven

Den afsluttende prøve i almen studieforberedelse er mundtlig og finder

sted i maj-juni. Den tager udgangspunkt i en skriftlig synopsis, som du kan begynde at skrive, når eksamensopgaven udmeldes.

Den 31. januar udmeldes opgaven, dvs. emne(r) og overordnede pro-blemstillinger. Det foregår i Salen, hvor du også får udleveret en cd-rom

med de overordnede problemstillinger og et ressourcerum. Du skal så vælge en fagkombination med to bærende fag, som du har el-

ler har haft, og hvoraf det ene er på mindst B-niveau.

Den 1. april skal du aflevere din synopsis (3-5 sider). Den mundtlige prøve er individuel og består af din fremlæggelse med ud-

gangspunkt i synopsen samt en uddybende dialog. Der kan yderligere stil-les spørgsmål med udgangspunkt i din studierapport. Studierapporten skal

foreligge ved prøven. Du eksamineres af en af dine vejledere og en lærer fra en anden skole. Til sammen dækker de dine to fag.

Tidsplan Man. 24. –

ons. 26. jan.

Indledende orientering om AT-eksamen i alle 3.g-klasser

v/ Allan Friis Clausen og Flemming Steen Jensen (10 min.).

FASE 1: VALG AF FAG

Man. 31. jan.

kl. 8.00-9.30

Undervisningsministeriets ressourcerum og opgave præ-

senteres officielt for 3.g-årgangen i Salen (20 min.). Der-næst introducerer lærere i hver 3.g-klasse til ressource-

rummet, typisk ud fra to eller flere hovedområder. Skolen har sammensat en AT-gruppe af lærere, som vej-

leder dig frem til dit valg af fagkombination.

Man. 31. jan.

– fre. 4. feb.

3.g’erne sætter sig ind i ressourcerummet. Samtidig er

der almindelig skolegang. Arbejd videre med de første ideer, du har fået.

Skriv op, hvilke problemstillinger, emner, materialer og fag du gerne vil arbejde med i synopsisform.

Brug pentagonen (se senere). Pentagonen præsenteres for lærerne på en AT-café.

Man. 7. feb.

kl. 10.00-

AT-café I.

Præsentation af oplæg for faglærere – respons (10

3

13.30 min. pr. elev). Sted: A-terrassen.

Tilmeld dig på forhånd ved at skrive dig på listerne ophængt ved A-terrassen allerede 3. feb.

Tir. 8. feb. kl.

10.00-13.30

AT-café II. Efter samme princip som den foregående dag.

Tor. 10. feb. kl. 11.30-

12.00, og kun i dette

tidsrum

Aflever dit valg af fagkombination på C-terrassen. Valget er bindende, da det skal indberettes til Undervisningsmini-

steriet. Når fagvalget står klart, tildeler skolens ledelse dig to vej-

ledere, der vil vejlede dig under synopsisskrivningen.

Træf derefter aftaler med din studiegruppe.

FASE 2: UDARBEJDELSE AF SYNOPSIS

Ons. 23. og tor. 24. feb.

kl. 12.00-16.30

Synopsisvejledning I. 3.g’ernes normale skema er ryddet. Individuel vejledning

med elevobservation. 15. min. pr. elev. Allan Friis Clausen udmelder mødetidspunkter og vejledere forinden ved op-

slag ved A-terrassen og på skolens hjemmeside samt Lec-tio. Det forventes, at du som elev ud over egen vejledning

observerer to følgende (eller foregående) vejledninger – uanset fagvalg.

Fokus: Den præcise problemformulering.

Formuler et udkast til problemformulering, som vej-lederne kan reagere på:

Er dette eksaminerbart? Åbner dette mulighed for at evaluere de AT-faglige mål (se afsnittet ”Bedømmel-

se” senere)?

Man. 14. og tir. 15. mar.

kl. 12.00-16.30

Synopsisvejledning II. 3.g’ernes normale skema er ryddet. Individuel vejledning.

15 min. pr. elev. Allan Friis Clausen udmelder mødeplan. Fokus: Sammenfatning af din undersøgelse.

Sammenfat dit materiale i en synopsis, og præsen-ter vejlederne for nogle af de valg, du har truffet:

Hvilke problemstillinger og konklusioner vil du sær-ligt udfolde i synopsen? Hvilke reserverer du især til

den mundtlige fremlæggelse (talepapir)? Hvilke ide-

er har du til samtaledelen?

Tor. 31. og fre. 1. apr.

Synopsisskrivedage, undervisningsfri. 3.g’ernes normale skema er ryddet begge dage til endelig

færdiggørelse af synopsis. Fre. 1. apr.

kl. 13.00

Synopsen afleveres på C-terrassen, og skolens vejledning

af elever ophører. Du skal bruge skolens forsideskabe-

4

lon (findes på hjemmesiden og i Lectio) og aflevere sy-nopsen i 3 hæftede eksemplarer.

Afleveringen skal ske på det angivne tidspunkt.

FASE 3: MUNDTLIG PRØVE

Maj/jun. Obligatorisk mundtlig prøve i almen studieforberedelse. Husk, at det er en god ide at forberede et talepapir til den

mundtlige del af prøven (se senere), og du skal medbrin-ge din studierapport.

På www.risskov-gym.dk » Undervisning » AT kan du downloade en figur, der i hovedtræk illustrerer din arbejds- og vejledningsproces i tidsplanen

ovenfor.

Skolen samarbejder med Risskov Bibliotek om AT-vejledning. Biblioteket stiller to bibliotekarer til rådighed i forbindelse med synopsisvejledning I

og II, alle fire dage kl. 12.30-15.00. Bibliotekarerne vil være til stede, hvor synopsisvejledningen foregår.

Den tredelte prøve Prøven i AT er anderledes end de fleste afsluttende prøver, du har kendt

hidtil. Der er tre elementer i den afsluttende prøve (med fed skrift):

Skriftlig del:

- synopsis, der er et skriftligt oplæg (til mundtlig prøve)

Mundtlig del: - din fremlæggelse ved den mundtlige prøve med udgangspunkt i

den skriftlige synopsis (og dit talepapir) - uddybende dialog (du kan spille ud), hvor der yderligere kan stilles

spørgsmål med udgangspunkt i din studierapport, som skal foreligge ved den mundtlige prøve

De tre elementer er hver for sig vigtige, og derfor er det af afgørende be-

tydning, at du foretager nogle præcise valg: Hvilke elementer i min un-dersøgelse præsenterer jeg hvor?

Generelle råd:

- Etablér sammenhæng mellem de tre dele

- Brug det skriftlige som springbræt for det mundtlige

- Brug fremlæggelsen som springbræt for diskussionen

5

- Udfold det mest interessante / det mest selvstændige i den mundtli-

ge del, og præsentér dette i en kort stikordsagtig form i synopsen

- Skriv i synopsen, hvilke elementer der præsenteres mundtligt

- Synopsen skal ikke være en stil eller afrundet rapport

- Synopsen skal være ekstra stramt komponeret

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forbe-redelsestid. Denne tidsramme betyder, at din fremlæggelse ikke bør over-

stige ca. 10 minutter, hvilket giver ca. 12-14 minutter til dialogen.

Fremlæggelsen og dialogen behøver ikke at være klart adskilte, men det

er dig, der har udspillet.

Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og en censor til stede, som har kompetence inden for den fagkombination, du har valgt.

Eksamensopgavens udformning Eksamensopgaven vil være udformet således:

− Emnet: er angivet i overskriften (der kan være flere emner) − Overordnede problemstillinger: er angivet i en relativt kort tekst. Vil

ofte munde ud i et ”du skal...” − Rammer for fagkombinationer: fastlægger, inden for hvilke fag eller

grupper af fag du skal vælge dine ”to bærende fag”. I år består dis-se, som tidligere nævnt, blot i, at det ene af fagene skal være på

mindst B-niveau

Ressourcerummet Ressourcerummet er et inspirationsmateriale, der kan fungere som ud-

gangspunkt for dit arbejde med emnet. Du er ikke forpligtet til at benytte det. Det er udformet, så alle elever, der ønsker at bruge det, har mulighed

for hurtigt at orientere sig i materialer, som uddyber eksamensopgavens problemstillinger. Det vil bestå af:

− et antal artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tekster, der belyser opgaveformuleringen fra en række forskellige

vinkler − materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (man-

chetter, der fx kan indeholde korte citater), med links eller andre henvisninger

− henvisning til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der

kan hentes overblik af biblioteksmæssig karakter

6

Ud over ressourcerummet og det materiale, du selv har fundet, må du

bruge al den viden og alt det materiale, du har samlet fra de fag, du har eller har haft i løbet af din gymnasietid. Det gælder også, hvis emner eller

materialer er indgået i tidligere forløb i fagene eller i AT.

Hvordan kommer jeg i gang? Brug »pentagonen«!

Når opgaven og ressourcerummet er offentliggjort, bør du orientere dig i

ressourcerummets artikler – og grundigt læse det, som du finder særlig

interessant, og som måske allerede inspirerer til, hvilket emne du vil ar-bejde med. Dette bør du gøre før de første vejledningsaktiviteter.

For at være sikker på, at valget af emne kan danne basis for en undersø-

gelse, kan du og/eller din vejleder i den indledende arbejdsfase stille føl-gende fem spørgsmål som i pentagonen nedenfor:

– Hvad spørger du om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hoved-

spørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen)

– Hvorfor spørger du? (Hvorfor er det interessant? Hvad er undersøgel-sens faglige formål?)

– Hvilket materiale undersøger du? (Empiri? – Data? – Fænomener? – Ar-

tikler? – Bøger?)

– Hvilken teori / hvilke metoder anvender du? (Hvilke fag er i spil? Hvilke

områder af fagene? Hvilke faglige metoder?)

– Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Har du en arbejdsplan og første rå disposition til synopsis?)

Vi opfordrer til, at de elever, der arbejder med beslægtede emner og

samme fag, danner læse- og skrivegrupper, hvor de støtter hinanden og er hinandens kritiske læsere.

Har I mulighed for det, er det på et senere tidspunkt i forløbet også en

god ide mundtligt at øve sig i fremlæggelsen over for hinanden.

7

Pentagon til udfyldelse

1. Problemformulering Hvad spørger du om?

Problemstillinger:

> ? > ? > ? > ? > ? Osv.

2. Hvorfor spørger du?

Faglige formål?

2. Formål Hvorfor spørger du?

3. Empiri Hvilket materiale undersø-ger du?

4. Begreber, teori og metoder Hvilke fag?

Humanistisk ho-vedområde

Samfundsfagligt hovedområde

Naturvidenskabeligt

hovedområde

5. Fremgangsmåde Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse?

8

Synopsis

INDHOLD

Synopsen skal indeholde:

– titel på emnet og angivelse af fagkombination; anfør niveauer (A, B, C) og hovedområder (humanistisk, samfundsvidenskabeligt, natur-

videnskabeligt) for de indgående fag (download skolens forsideska-belon fra Lectio eller hjemmesiden)

– problemformulering

– præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med

– diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne

– konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger

– en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problem-

formuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre under-søgelse

– litteraturliste

– en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studie-rapporten

Selve udformningen af synopsen er dit valg, når blot du har de nævnte

elementer med. Det er de valgte fags traditioner, der afgør, om du skal omtale synopsens elementer i kort eller udfoldet form. Spørg dine vejlede-

re, hvis du er i tvivl.

Synopsen skal have et omfang på 3-5 sider. Hvis der er behov for det, må du gerne vedhæfte bilag, fx grafer og tabeller.

PROBLEMFORMULERING OG PROBLEMSTILLINGER

En problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om. Den angiver med andre ord, hvilken sag du har

valgt at arbejde med. Den kan bestå af

– et eller flere sammenhængende spørgsmål

– en kort beskrivelse af sammenhængende fænomener eller udsagn,

som du ønsker at redegøre for/beskrive, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere

9

– en påstand, som du vil argumentere for

Problemformuleringen behøver ikke at være skrevet som spørgsmål, men

en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål.

Jo mere præcis og afgrænset en problemformulering er, desto lettere vil du kunne holde fokus under hele processen fra udarbejdelsen af synopsis

til fremlæggelsen og dialogen ved eksamen. Pas derfor på med problem-formuleringer, der er alt for store og brede, har karakter af rene dispositi-

oner, og som mangler fokus. Du kan med fordel begynde arbejdet med synopsen med at lave en skitse til problemformulering – og så tæt ved

vejs ende vende tilbage og skærpe problemformuleringen.

Din problemformulering bør have en sådan udformning, at læse-

ren/tilhøreren forventer en sammenfattende konklusion, herunder spørgsmål til videre undersøgelse. Når du er færdig med synopsen, kan du

lægge problemformulering og konklusion ved siden af hinanden for at vurdere, om der er en klar sammenhæng.

Eksempel på en for bred og upræcis problemformulering:

− Ungdomshuset Jagtvej 69. En undersøgelse af frihedsbegrebet i idehi-

storisk perspektiv samt af mediernes rolle i konflikten. Endelig vil jeg give en vurdering af konfliktens placering i det traditionelle højre-venstre-

perspektiv.

Eksempel på en mere præcis problemformulering:

− Konflikten om Ungdomshuset Jagtvej 69 januar-marts 2007. Hvilken

rolle har parternes forskellige syn på frihed og demokrati spillet for forlø-bet og udgangen af konflikten?

For at kunne besvare din problemformulering skal du stille en række un-

derspørgsmål. De benævnes problemstillinger, og de uddyber og konkreti-serer den overordnede problemformulering.

MATERIALER, TEORIER OG METODER

I diskussionen af materialer, teorier og metoder skal du redegøre for og

diskutere dine fags metoder og teorier, som de afspejles i det valgte ma-

teriale og i din måde at arbejde med materialet og emnet på. Du kan med fordel knytte denne diskussion til selve arbejdet med sagen og lade den

indgå i de delkonklusioner, der drages undervejs. Det er altså ikke nød-vendigt at udarbejde et selvstændigt teoriafsnit i din synopsis.

10

Det væsentlige er, at du kan reflektere over metoder og teorier i materia-let og i egen fremgangsmåde – ikke, at du kan sætte en etiket på metoder

som fx hermeneutik.

Materiale = data og materialer, som indgår i eller er genstand for undersøgelsen, fx statistikker, kildetekster, eksperi-

menter, skønlitteratur Metode = en systematisk måde at behandle materiale og data

på, fx kvantitative undersøgelser, psykoanalytisk tekstanalyse, opstilling af matematiske modeller, kil-

dekritik Teori = et system af læresætninger, antagelser, begreber el-

ler modeller, fx proteinsyntesen, teorien for radioak-

tive stoffers henfald, lineær programmering, mone-tarisme, strukturalisme

Talepapir

Et talepapir tjener til at holde den røde tråd under fremlæggelsen ved den mundtlige prøve.

Fasthold nye pointer i talepapiret. Du har lov til at blive klogere i peri-

oden fra afleveringen af synopsen til den mundtlige prøve og her frem-lægge nogle af elementerne anderledes og give andre vurderinger, end

der står i synopsen.

Udform dit talepapir, så det støtter en fri præsentation uden op-

læsning. Fremlæggelsen skal ikke være en oplæsning af synopsis. En sy-nopsis vil derfor sjældent kunne anvendes som en god disposition for en

kort og koncentreret fremlæggelse.

Talepapiret bør kunne rummes på én A4-side og kan indeholde: - indledning, hvor du præsenterer emnet, problemformuleringen og de

vigtigste resultater - punktopstilling med hoved- og underpunkter om de problemstillinger fra

synopsen, som du har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette let kan forlede til op-

læsning − nyt stof, der er kommet til, siden synopsen blev skrevet, fordi det ud-

bygger væsentlige forhold i problemformuleringen − redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og hvor-

dan det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke

alene kunne give − udvidet perspektivering eller en revideret konklusion på baggrund af

evt. nyt stof − kobling til elementer fra studierapporten

11

Undervejs kan du give forslag til emner for den efterfølgende dialog, fx konsekvenser, metodeproblemer, perspektiver.

I udarbejdelsen af talepapiret bør du samtidig overveje, hvordan det skal

præsenteres. Hvis du ønsker at bruge en pc, skal du selv medbringe den.

Studierapport

Studierapporten er et værktøj, hvormed du kan holde regnskab med gen-nemførte AT-undervisningsforløb og dokumentere arbejdet med de faglige

mål.

Den har et omfang på 1-3 sider og skal indeholde en oversigt over de em-

ner, du har arbejdet med, samt de fag og faglige hovedområder, der er indgået i det enkelte forløb.

Din studierapport indgår i den afsluttende evaluering i 3.g, både i synop-

sen og ved den mundtlige prøve. Skolen bruger Lectio’s studierapport. Kontroller, at din personlige Lectio-studierapport indeholder de forløb og

refleksioner, som den skal; print den ud i to eksemplarer, og medbring den til den mundtlige prøve.

Bedømmelse

Din vejleder og censor vil til den mundtlige prøve eksaminere dig på

grundlag af den mundtlige fremlæggelse samt synopsen, og de kan stille uddybende spørgsmål med udgangspunkt i din studierapport. Eksaminati-

onen skal for de enkelte fags vedkommende afdække, i hvilken udstræk-ning du har kunnet bruge fagene i behandlingen af sagen.

Du bedømmes på din mundtlige præstation i fremlæggelsen og i den ef-terfølgende dialog. Eksaminator og censor vil typisk have forberedt

spørgsmål til både stærke og mindre stærke sider i synopsen.

Bedømmelsen af din præstation sker på grundlag af de faglige mål med almen studieforberedelse, og disse er, at du skal kunne:

– opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder

– anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem – forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdens-

forståelse – vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nuti-

dige sammenhænge – vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsnin-

ger

12

– anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræson-nementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfag-

lig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Herudover lægges der vægt på, hvordan du udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.

Kort fortalt er det væsentligt, at du kan anvende viden og metoder fra de

to indgående fag, men hele tiden i relation til og i et omfang, der er rele-vant for sagen og dennes behandling. Karakterfastsættelsen er således ik-

ke et vægtet gennemsnit af to faglige karakterer, men en vurdering af, hvorledes du lever op til de faglige mål for almen studieforberedelse.

Sygdom

SYGDOM UNDER VEJLEDNING

Hvis du bliver syg i vejledningsprocessen, dvs.

AT-café I-II 7.-8. februar

Synopsisvejledning I 23.-24. februar

Synopsisvejledning II 14.-15. marts,

skal du straks kontakte Allan Friis Clausen.

SYGDOM VED AFLEVERING

Hvis du bliver syg på tidspunktet for aflevering af henholdsvis

valg af fagkombination 10. februar og

synopsen 1. april,

skal du straks ringe til kontoret. Ved sygdom 1. april skal du yderligere fremvise en lægeerklæring, der dokumenterer din sygdom.

Mere information Søg på www.risskov-gym.dk » Undervisning » AT.

Kontakt

Skolens ansvarlige for AT-eksamen er pædagogisk leder Allan Friis Clau-

sen (vejledning og mundtlig prøve) og pædagogisk leder Flemming Steen Jensen (vejledning).