4

Click here to load reader

Rigtige venner

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Det var en stor øvelse i til- og fravalg, fordi jeg skulle koge en stor bunke materiale ind til essensen af fem venskaber.

Citation preview

Page 1: Rigtige venner

27April 2013 Ud & SeUd & Se April 201326 27

Livet er som en bustur. Nogle står på og kører med et stykke af vejen,

mens man følges med andre hele vejen til endestationen. Og undervejs

bliver enkelte rigtige venner. Venskab er vigtigt, hvad enten man er

imam, hjemløs eller prostitueret. Ud & Se blev lukket ind i fem venskaber

T e k s T c a m i l l a l o u i s e k r i s T e n s e n

f o T o p e T r a k l e i s

Page 2: Rigtige venner

29April 2013 Ud & SeUd & Se April 201328

Kate Olesen 81 år Og Benedicte ’BiBi’ agger 80 årPensiOnister Venner siden 1937

Når Bibi og Kate mødes, taler de om store og små ting i livet ved hjørnebordet med havudsigt i restauranten på Louisiana. De begynder klokken elleve om formiddagen og fortsætter til lukketid. Da de var børn, ringede de til hinanden efter skole, selvom de havde været sammen hele dagen. De har været venner i 76 år.

I begyndelsen Kate: Der var meget teater og musik i Bibis fa-milie. Vi opførte engang et mimespil om mordet i Finderup Lade. Så skulle Bibis søskende gætte, hvem der var Kong Erik Klipping, og hvem der var forræderen Arved Bengtsen. bibi: Vi drømte om, at vi skulle være fine damer og drikke kaffe til middagskoncerter på Restau-rant Wivex inde ved Tivoli, når vi blev voksne.

UVenneR Kate: Du stjal engang en is fra mig, som jeg havde købt i kiosken over for skolen. Jeg blev så gal på dig og syntes, at det var noget af det

frækkeste. Du syntes bare, at det var så sjovt.bibi: Men det ville da være kedeligt, hvis vi aldrig havde været uenige.

HemmelIgHedeR Kate: Min mor blev gravid, da jeg var 13 år. Det var så pinligt, og Bibi var den eneste, der fik det at vide. Vi kan også græde, når livet er svært. Sådan et venskab løfter en op over gulvbrædderne.bibi: Der er ikke noget, jeg ikke vil fortælle Kate om. Hvis man har muligheden for at få en rigtig god ven som femårig, skal man være glad. Det er en gave resten af livet.

Buster Brinch hOlmgaard 7 år Og asmus BOelsgaard høgh 7 årgår i 0. Klasse Venner siden 2008

Asmus og Buster har været bedstevenner, siden de gik i vuggestue og drillede pigerne på Vikingestuen i børnehaven. Nu er de begyndt i to forskellige skoler, men ses hver uge til fodbold.

I begyndelsen Asmus: Da vi gik i børnehave, var jeg fuldstæn-dig komplet vanvittig og kravlede op i vasken og gav mig selv buksevand.

buster: Det gjorde jeg også dagen efter, men der var du der ikke ... Nu kan vi bedst lide at spille fodbold. Vi kan lave en totackling, hvor vi spiller til hinanden, og hvis der kommer nogen, så tackler vi dem.

HemmelIgHedeR Asmus: Vi fortalte mange hemmeligheder, da vi var små.buster: Skal jeg fortælle dig en hemmelighed? Min kæreste har slået op med mig, men det er okay, for hun ville hele tiden bestemme. Jeg kunne aldrig finde hende, fordi hun gik væk fra mig hele tiden. Men hun er stadig forelsket i mig og tager lækre madder med til mig.

UVenneR Asmus: Vi blev engang uvenner i ’Sorteper’. Det var vildt idiotisk. Jeg var tarvelig, fordi jeg kiggede på Busters kort, før jeg tog et.buster: Ja, og så kiggede jeg på dit, og så slog du mig i hovedet, og vi faldt ned under bordet og sloges. Jeg gav Asmus et blåt øje, og vi var skadet i noget tid. Men vi blev hurtigt gode venner igen.Asmus: En god ven hjælper en og henter en voksen, hvis man er ked af det.buster: Asmus er en god ven, fordi han er god til at lave sjov, så jeg griner helt vildt meget. Han er god til at kilde mig ligesom min farfar.

Page 3: Rigtige venner

31April 2013 Ud & SeUd & Se April 201330

JOhn FrederiKsen 46 år Og nina 8 århJemløse Venner siden 2004

Nina blev født i vagabondlejren på Bellahøj Marked i 2004, og det var her, John Frede-riksen fik øje på hende første gang. Han ville slet ikke have hund, for de er ikke velkomne på mange værtshuse og væresteder. Men nu er de sammen alle døgnets timer og har kun været adskilt i 20 dage, da John Frederiksen var i fængsel.

I begyndelsen John: Da Nina var hvalp, boede vi i en camping-vogn på Amager bag ved gokartbanen. Den var gammel, men der var både tørvejr, strøm og kogegrej. Når vi vågnede, gik vi hele vejen ind til et værested på Christianshavn. Det var en lang tur frem og tilbage, men vi tog den hver dag i både sne, slud og blæsevejr.

UVenneR John: Jeg bliver træt af hende, når hun besørger midt på Nørrebrogade, og når hun tigger for meget – hun kender næsten alle pølsemæn-

dene i København. Men hun skælder mig aldrig ud. Heller ikke, når jeg har fået for mange øl.

det bedste Ved mIn Ven John: Nina passer på mig, og jeg passer på hende. Der kom engang to fremmede menne-sker, da vi lå og sov på Strøget. Hun gøede af dem, så jeg vågnede. Jeg passer også på Nina, og der skal hellere ske mig noget, end at hun kommer i fare. Det er hende, der kommer i første række, hvis jeg kun har mad til en af os. Det er min skyld, at hun lever på gaden, ikke hendes. Vi er en flok på to.

naVeed Baig 37 år Og lissi rasmussen 59 årimam Og FængselsPræst Venner siden 2003

Det begyndte som en interesse i at forstå hinandens religion indefra. De arrangerede blandt andet fakkeltog og fællesbøn for kristne og muslimer på Nørrebro. Siden fik de et tæt samarbejde og blev gode ven-ner. De mødes til middag med hinandens familier og har været på ferie sammen flere gange. Både i Kalundborg og i Mellemøsten.

i begyndelsen lissi: Da min mand fik alvorlige hjerteproble-mer, ringede jeg til Naveed klokken seks om morgenen, og han var på hospitalet en time senere. Han stillede op, da jeg havde brug for ham.naveed: Lissi kom til min mors begravelse i moskeen, selvom hun er kristen. Det synes jeg var stort og flot, og jeg tænker stadig over det. Det betød meget for mig.

det bedste ved min venlissi: Vi var i Pakistan i 2008 kort efter bomb-ningen af Marriott Hotel og den danske ambas-sade. Selvom der ind imellem var utrygt, var Naveed god til at bevare roen.

naveed: Vi brugte hinanden meget under karikaturkrisen til at drøfte, hvad der skete. Vi kunne ikke gøre noget ude i verden, men vi kunne, som kristne og muslimer, støtte hinan-den her.

venskablissi: Jeg er accepteret af Naveed, selvom jeg kan være stædig. Især når vi er ude at rejse, hvor man ofte oplever hinandens negative sider. Vi har mange af de samme værdier og en fælles forståelse af, at livet er at være noget for andre mennesker.naveed: Vi tør være ærlige i hinandens sel-skab. Et godt forhold mellem venner er kende-tegnet ved, at man kan sige alt til hinanden.

Page 4: Rigtige venner

Ud & Se April 201332lindhardtogringhof.dk | facebook.com/gerningsstedet

slå ventetiden ihjel!

Videnskabsjournalisten Thea Vind er tilbage i en dramatisk historie om magtmisbrug, jalousi og blodig hævn.

Birgitte Bartholdy har skrevet en psykologisk thriller, der uden glamour skildrer livet i det kriseramte velhavermiljø ved Strandvejen.

Leif Davidsen er højaktuel med en ny, stor spændings-roman, der tegner et billede af Putins moderne Rusland, hvor stat og kirke indgår uhellige alliancer.

Leif Davidsen er højaktuel med en ny, stor spændings-

”En fremragende politiroman.” POLITIKEN

”Michael Katz Krefelds nye krimi er ikke på internationalt niveau, den er bedre ... der sættes ganske enkelt ikke en fod forkert i denne vellykkede politiske thriller.” WEEKENDAVISEN

Handlingen er sat i den kolde, forrevne og uforudsigelige islandske natur og her blander Yrsa Sigurdar-dottir forbrydelse og overtro i en fortælling, som vil skræmme selv de mest forhærdede krimilæsere.

BEDSTE DANSKE KRIMI 2012

Det danske krimiakademi

NYHED

cecilie KirKegård 28 år Og susanne møller 48 årsexarBeJdere Venner siden 2007 Cecilie og Susanne mødtes på nettet, hvor Susanne bloggede om sit arbejde. Siden begyndte Cecilie at sælge sex med Susanne som læremester. Og så blev de venner.

i begyndelsen Cecilie: Jeg så Susanne som min mentor. Hun tog mig under sine vinger og hjalp mig.

susanne: Cecilie udfordrer mig, når vi diskute-rer. Hun får mig til at se tingene på en ny måde. Det er interessant at være så tæt på en ung kvinde. Det er et helt nyt univers.

det bedste ved min venCecilie: Susanne giver mig styrke og har en stærk kerne, jeg kan læne mig op ad. Hun bliver aldrig sur, hvis folk fx kalder hende ’en klam luder’. Det beundrer jeg. susanne: Vi har et slægtskab. Cecilie har auti-stiske træk, og jeg har, hvad man kunne kalde en mild form for social fobi. Jeg bryder mig

egentlig ikke om at møde nye mennesker. Det gør Cecilie heller ikke.

venskabCecilie: Hvis jeg siger til mine andre venner, at jeg har haft en dårlig arbejdsdag, tror de, at jeg er ked af mit arbejde. De tolker det modsat af, hvor-dan jeg mener det, og griner ikke på de rigtige tidspunkter. Susanne ved altid, hvad jeg mener.susanne: Det er interessant at blive spurgt om noget andet end vores arbejde. At vi ikke skal være politiske eller et casestudie. Vi har jo et venskab ligesom alle andre mennesker.