Årsnyt 2016 Vi giver overblikket - PwC · 2016-12-13 · ændngei r ner . De mange ændringer skal implemente-res med virkning for regnskabsår, ... skabsloven ved lov nr. 738 af

Årsnyt 2016Vi giver overblikket

www.pwc.dk

December 2016

Udgiver: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup

Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser base ret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler.

© 2016 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer ”PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. 0397-16.

Indholdsfortegnelse

ForordÉt år er gået . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

ÅrsregnskabslovenMassive ændringer til årsregnskabsloven af betydning for 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Digital indberetning af årsrapporter og frister for indberetning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Lempelser i forbindelse med implementeringen af ændringerne til årsregnskabsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Nye regler om redegørelse for samfundsansvar og præciseringer vedrørende redegørelse om det underrepræsenterede køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

IFRSNye bekendtgørelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Implementering af nye standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Udvalgte afgørelser i regnskabskontrolsager i 2016 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23De europæiske børsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen for 2016 årsrapporterne . . . . . . . . . . . . . . . 25Alternative Performance Measures . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

FondeFonde – også 2016 er påvirket af ny lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Andre forholdNy revisionspåtegning gældende for 2016 revisioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30Selskabsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Registrering af ejere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Modelregnskaber og tjeklister efter årsregnskabsloven og IFRS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Regnskabskonferencen 2017Tilmelding til Regnskabskonferencen 2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Inspiration. Indsigt. Netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Som kunde i PwC er der meget at hente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Få styr på de nye krav i persondataforordningen og rollen som databeskyttelsesansvarlig (DPO) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

EksperterneKontakt en af vores eksperter i Assurance & Accounting Services . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

4 Årsnyt 2016 Årsregnskabsloven

Årsnyt 2016 5

I Årsnyt 2016 har vi samlet de vigtigste nyheder inden for årsregnskabsloven, in-ternationale regnskabsstandarder (IFRS) og selskabsret – alt sammen med henblik på, at du kan være bedst muligt forberedt på den kommende regnskabsaflæggelse for 2016. I indholdsfortegnelsen kan du få et overblik over, hvad vi har med i år.

Regnskabsaflæggelsen for rigtig mange virksomheder vil denne gang være præ-get af overgangen til ny årsregnskabs-lov – eller rettere: Den mest omfattende ændring af loven siden dens fremkomst i 2001. Der er en del lettelser, men også en del nye krav, der skal iagttages – og visse virk somheder (bl.a. holding selskaber) skal nøje vurdere, om de risikerer at skulle rykke opad i regnskabsklasse fra klasse B til klasse C. Vi anbefaler, at vurderingen af de nye krav ikke udskydes til sidste øjeblik – nogle af reglerne kan være kræ-vende at implementere. I Årsnyt har vi skrevet lidt om de væsentligste ændrin-ger. Ønsker du mere indsigt, har PwC ud-givet en publikation, der også behandler de mange overgangsregler. Den kan fin-des på vores hjemmeside.

For dem, som aflægger årsrapport efter IFRS, er 2016 et forholdsvist stille år. Det er dog også udtryk for ”stilhed før stormen”, eftersom tre nye og meget betydningsfulde standarder skal im ple-men teres i de kommende år – nemlig IFRS 9 om finansielle instrumenter, IFRS 15 om omsætning og IFRS 16 om leasing. Du kan læse en meget kort omtale af disse standarder i Årsnyt – sammen med en omtale af de forholdsvist få ændringer, der skal gennemføres for regnskabsåret 2016.

Som vanligt har vi i Årsnyt samlet en oversigt over tjeklister og modelregn-skaber til udarbejdelse af årsrapport. Disse kan hjælpe med at sikre over-holdelsen af nye og eksisterende standar-der, både i forhold til årsregnskabsloven og IFRS.

Vi håber, at du får fornøjelse og gavn af Årsnyt 2016!

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte din PwC-revisor eller os med spørgsmål eller kommentarer.

Af Henrik Steffensen

Ét år er gået – og vanen tro byder vi velkommen til en ny udgave af Årsnyt!

Vi anbefaler, at vurderingen af de nye krav ikke udskydes til sidste øjeblik”


Massive ændringer til årsregnskabsloven af betydning for 2016 – hvorledes håndteres de?

Af Henrik Steffensen vet. I bilaget til publikationen har vi ud-arbejdet en udtømmende liste med alle ændringerne.

De mange ændringer skal implemente-res med virkning for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2016 eller senere. Virksomheder med kalenderår som regn-skabsår skal derfor implementere disse for årsrapporten 2016.

I det følgende beskrives udvalg-te af de væsentligste ændringer i loven. Det skal nævnes, at der gene-relt er sket en del ændringer vedrørende oplysningskravene i loven. Disse ændrin-ger fanges bedst ved at bruge PwC’s tjek-liste vedrørende årsregnskabsloven (down-load Årsregn skabs lovens tjekliste 2016 fra http://www.pwc.dk/tjeklister).

De udvalgte emner, som behandles i det følgende, er:

� Endnu en lovændring på vej med virk-ning allerede for regnskabsåret 2016

� Ændring af lovens størrelsesgrænser – og dermed virksomhedens indpla-cering i regnskabsklasse B eller C

� Nye regler om investeringsejendom-me til dagsværdi

� Ikke længere mulighed for, at ven-turevirksomheder kan optage kapi-talandele til dagsværdi via resultat-opgørelsen

� Nyt bindingskrav på egenkapitalen for udviklingsprojekter

� Krav om løbende revurderinger af scrapværdier og brug af opdelt af-skrivning (”components approach”)

� Nye regler for virksomhedssammen-slutninger, herunder fusioner

� Væsentlige nye oplysningskrav

Endnu en lovændring på vej med virkning allerede for regnskabsåret 2016I forbindelse med ændring af årsregn-skabsloven ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 blev årsregnskabslovens § 72, som inde-holdt de daværende oplysninger om ka-pitalandele, ophævet. Oplysningskravet er derfor ikke længere gældende i regn-skabsklasse B.

Samtidig blev der i årsregnskabslovens § 97 a indført et tilsvarende oplysnings-krav, som alene var gældende for virk-somheder i regnskabsklasse C og D. Oplysningskravet medfører, at virksom-heder i regnskabsklasse C og D skal oply-se følgende om kapitalandele i dattervirk-somheder og associerede virksomheder eller interessentskaber og kommandit-selskaber, hvor virksomheden er komple-mentar:

� Navn, hjemsted og retsform

� Ejerandel

� Størrelse af resultat og egenkapital ifølge senest godkendte årsrapport .

Tidligere kunne oplysninger om resultat og egenkapital undlades, hvis virksom-heden udarbejdede koncernregnskab, el-ler hvis kapitalandelene i dattervirksom-hederne/de associerede virksomheder var optaget til indre værdi. Denne undtagelse blev imidlertid fjernet med lov nr. 738 af 1. juni 2015.

Folketinget har imidlertid vedtaget en ændring af årsregnskabslovens § 97 a.

www.pwc.dk/tjeklister

Sidste år blev der vedtaget en lang ræk-ke ændringer af årsregnskabsloven (lov nr. 738 af 1. juni 2015). PwC har udgivet en publikation ”Overblik – Ændringer til Årsregnskabsloven, september 2016” (http://www.pwc.dk/aarl2016), hvor også de mange lempelsesmuligheder ved implementeringen er udførligt beskre-

Årsnyt 2016 7

Det betyder, at den hidtidige undtagelse for oplysning om resultat og egenkapi-tal for kapitalandele i dattervirksomhe-der og associerede virksomheder er gen-indført i årsregnskabs loven. Derfor kan virksomhederne fremover undlade at op-lyse om resultat og egenkapital for datter-virksomheder og associerede virksomhe-der, såfremt de pågældende virksomheder konsolideres i virksomhedens koncern-regnskab eller optages til indre værdi.

Lovændringen gælder allerede med virkning for 2016-årsrapporterne.

Ændring af lovens størrelses grænser – og dermed virksomhedens indplacering i regnskabsklasse B eller CLovens størrelsesgrænser, der bestemmer hvilke regnskabsregler selskabet skal føl-ge, er blevet ændret. Størrelsesgrænser-ne har betydning for, om virksomheden anses som ”lille” (klasse B), ”mellemstor” (klasse C/mellemstore) eller ”stor” (klas-se C/store).

Ændringerne betyder i korte træk, at størrelsesgrænserne forøges, og dermed bliver flere virksomheder at anse som ”små” i stedet for ”mellemstore”, eller de bliver ”mellemstore” i stedet for ”store” – og derved skal virksomhederne alt andet lige følge færre krav i loven end hidtil. Opmærksomheden henledes dog på, at der i regnskabsklasse B og C er kommet nye oplysningskrav i forhold til tidligere. Så selvom man fritages fra oplysninger, fordi man nu placeres i en lavere regn-skabsklasse, skal man alligevel huske de nye oplysningskrav i loven.

Størrelsesgrænserne er ændret, som be-skrevet ovenfor. Det er fortsat en betin-gelse, at virksomheden ligger over eller under to af de tre størrelsesgrænser i to på hinanden følgende år.

Herudover ændres reglerne for indplace-ring i byggeklodsmodellen. Når en virk-somhed skal indplaceres i byggeklodsmo-dellen, skal nettoomsætningen opgøres efter andre regler end hidtil. Fremad-rettet skal nettoomsætningen til brug for indplaceringen i regnskabsklasser-ne opgøres inklusive finansielle indtæg-ter i virksomheder, der har finansielle indtægter og indtægter fra investerings-virksomhed, som samlet svarer mindst til virksomhedens øvrige nettoomsæt-ning. Det betyder, at disse virksomheder til brug for indplacering i regnskabsklas-serne vil have en større nettoomsætning – og dermed er der større risiko for, at fx holdingselskaber fremover skal følge regnskabsklasse C i stedet for i dag regn-skabsklasse B.

Som ”finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed” anses i den-ne sammenhæng nedenstående:

Klasse B Mellemstor C Små koncerner

Tidligere Nu Tidligere Nu Tidligere Nu

Nettoomsætning (mio . kr .) 72 89 286 313 72 89

Balancesum (mio . kr .) 36 44 143 156 36 44

Gns . antal ansatte 50 50 250 250 50 50

Finansielle indtægter

Indtægter fra kapitalandele, tilknyttede og associerede virksomheder

Indtægter fra andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver

Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder

Andre finansielle indtægter fx . renter og udbytte fra finansielle aktiver

Intægter fra investeringsvirksomhed

Positive værdireguleringer fra investeringsejendomme

Realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme


Nye regler om investeringsejendomme til dagsværdiFra årsrapporten 2016 kan investerings-ejendomme vælges optaget til dagsvær-di via resultatopgørelsen. Derved skal ejendommene ikke afskrives. En investe-ringsejendom er en ejendom, der bruges

til udlejning fremfor eget brug. Tidligere kunne sådanne ejendomme udelukkende opskrives via egenkapitalen – og afskriv-ningskravet var stadig gældende. Hvis virksomheden har investering som ho-vedaktivitet, har det dog tidligere været muligt at opgøre investeringsejendomme til dagsværdi – nu er kravet om ”hovedak-tivitet” forsvundet, så alle selskaber kan benytte reglen for investeringsejendom-me.

Fremover må gæld, som knytter sig til in-vesteringsejendomme, ikke længere op-gøres til dagsværdi – denne gæld skal i stedet opgøres til amortiseret kostpris.

Dagsværdireguleringerne indregnes i re-sultatopgørelsen. Reguleringerne anses ikke for nettoomsætning, men skal ind-regnes i den ordinære drift som andre driftsindtægter, evt. i en særskilt post. Det skal dog nævnes, at sådanne positive dagsværdireguleringer i nogle situationer skal medtages, når virksomhedens indpla-cering i byggeklodsmodellen skal fastlæg-ges, jf. de nye regler herom ovenfor.

Dagsværdireguleringerne af investe-ringsejendomme er frie reserver og kan derfor anvendes til udbytteudlodning.

Ikke længere mulighed for at venturevirksomheder kan optage kapitalandele til dagsværdi via resultatopgørelsenVirksomheder, der har som hovedaktivi-tet at erhverve kapitalandele i dattervirk-somheder med henblik på udvikling og senere salg (”kapitalfonde” eller ”ventu-revirksomheder”), har hidtil benyttet års-regnskabslovens regler om at opgøre dis-se kapitalandele (og tilhørende gæld) til dagsværdi med regulering via resultat-opgørelsen. Derved har disse virksomhe-ders forretningsmæssige formål – at for-øge værdien af investeringerne – kunnet afspejle sig direkte i resultatopgørelsen.

Denne model kan ikke længere benyttes, når der er tale om kapitalandele i datter-virksomheder og associerede virksomhe-der. Disse kapitalandele skal fremadret-tet optages til kostpris, indre værdi eller opskrives til dagsværdi (via egenkapita-

Som det ses, er det kun indtægter, der medregnes i omsætningen. Eventuelle tab på investeringer fragår således ikke i nettoomsætningen, når virksomheden skal indplaceres i byggeklodsmodellen.

I praksis har det været drøftet, hvorvidt en portefølje af værdipapirer skal betrag-tes som ét aktiv, hvor en samlet indtægt skal medregnes til omsætningen. Her har Erhvervsstyrelsen imidlertid konklude-ret, at vurderingen af, om der er tale om indtægter eller tab, skal ske for hvert pa-pir for sig – og kun positive reguleringer skal tælle med i nettoomsætningen. Det samme gælder for værdireguleringer af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder opgjort til in-dre værdi.

Det er virksomhedens valgte regnskabs-praksis, der bestemmer, hvorledes de pågældende investeringsaktiver påvir-ker resultatopgørelsen og dermed, hvil-ken værdi de i givet fald skal påvirke nettoomsætningen med, når virksomhe-den skal indplaceres i byggeklodsmodel-len. Det har således betydning, om in-vesteringsaktiverne optages til kostpris, dagsværdi eller indre værdi – både for så vidt angår kapitalandele som investe-ringsejendomme.

Det skal understreges, at de nye bereg-ningsregler alene har betydning, når det skal afgøres, hvilken byggeklods virk-somheden indplaceres i. Modtaget ud-bytte, værdireguleringer mv. kan således fortsat præsenteres i resultatopgørelsen efter de hidtidige regler.

De nye størrelsesgrænser og den nye beregningsmodel træder i kraft for års-rapporten 2016, således at man ved brug af de nye regler og grænser skal vurdere, om virksomheden i 2015 og 2016 over- eller underskrider to af de tre størrelses-grænser. Det kan derfor betyde, at selv-om man for 2015 var placeret i klasse B, vil man i nogle tilfælde skulle følge klas-se C allerede for 2016. Tilsvarende har nogle virksomheder fulgt klasse C i 2015, og de kan allerede for 2016 få lov at føl-ge klasse B, hvis de nye størrelsesgrænser betyder, at virksomheden i 2015 og 2016 ligger under to af de tre grænser.


Årsnyt 2016 9

len). I sidstnævnte tilfælde er opskrivnin-gen til dagsværdi en bunden reserve.

Ved overgangen fra den hidtidige regn-skabsmæssige behandling er det mu-ligt at benytte de hidtidige værdier som indgangsværdi for en ny kostpris på ka-pitalandelene. Det kan ske enten primo 2016 eller primo sammenligningsåret (2015). Der er således ikke pligt til at føre alle hidtidige reguleringer tilbage.

Det skal nævnes, at venturevirksomhe-der tillige risikerer at blive ”ramt” af de nye beregningsregler vedrørende ind-placering af virksomheden i lovens byg-geklodsmodel, eftersom store dele af indtægterne må antages at være inve-steringsindtægter. Venturevirksomheder kan derfor meget vel risikere at rykke opad i klasse C.

En mulighed, som flere har valgt, er at overgå til IFRS. Det skyldes, at IFRS har en undtagelse fra aflæggelse af koncern-regnskab, såfremt selskabet opfylder kriterierne for at være en investerings-virksomhed. I den situation optages kapi-talandelene i dattervirksomhederne til-lige til dagsværdi via resultatopgørelsen, og en tilsvarende model kan vælges for associerede virksomheder. Derved opnås både den ønskede regnskabsmæssige be-handling i årsregnskabet, ligesom man kan undlade udarbejdelsen af koncern-regnskab uanset størrelse.

Nyt bindingskrav på egenkapitalen for udviklingsprojekterVirksomheder i regnskabsklasse C/store skal som hidtil aktivere afholdte udvik-lingsomkostninger, hvis udviklingspro-jekterne opfylder en række krav til påli-delighed, sikkerhed for færdiggørelse mv.

En aktivering af de afholdte udgifter medfører, at selskabet samlet set får en højere egenkapital (frie reserver), end hvis de afholdte udgifter var blevet om-kostningsført.

Denne forhøjede egenkapital skal frem-over bindes på egenkapitalen i årsregn-skabet, således at den del af reserverne ikke længere kan danne grundlag for ud-lodning af udbytte.

Det er derfor fremover vigtigt at være omhyggelig, når det afgøres, om en om-kostning til fx et nyt it-system er en ud-viklingsomkostning eller et tilkøbt immaterielt anlægsaktiv, eftersom sidst-nævnte ikke kræver binding på egenka-pitalen.

I takt med afskrivningen af udviklings-omkostningerne reduceres bindingen. Omkostninger afholdt før 1. januar 2016 (primo regnskabsåret) skal ikke bindes.

Krav om løbende revurderinger af scrapværdier og brug af opdelt afskrivning (”components approach”)Det har hidtil været et krav, at scrapvær-dien (restværdien) på materielle anlægs-aktiver alene blev fastlagt på tidspunktet for påbegyndelsen af brugen af aktivet og dermed ikke kunne reguleres efter-følgende. Det har haft den konsekvens, at i takt med, at fx ejendomme er steget i værdi, har det ikke været muligt at regu-lere restværdien til at tage højde for den konstaterede prisstigning.

Fremadrettet skal restværdien på an-lægsaktiver revurderes årligt. Ved revur-deringen må der ikke tages hensyn til en forventet prisudvikling på aktivet. Alene når prisudviklingen reelt har været kon-stateret, skal der tages hensyn hertil ved revurdering af restværdien.

Såfremt restværdien på et tidspunkt kommer til at svare til den bogførte værdi – eller endda er højere – stopper afskriv-ning af aktivet. Det vil dog formentlig kun kunne være relevant for bygninger.

Revurdering af restværdier skal alene ske, hvis indvirkningen på årsregnskabet er væsentlig.

Lovændringen har endvidere præciseret, at når materielle anlægsaktiver afskri-ves, skal aktiverne i nødvendigt omfang opdeles i deres væsentligste bestand-dele (”components approach”) – fx sel-ve grundbygningen, taget, vinduerne og installationer. Disse bestanddele skal af-skrives over hver sin forventede brugstid. Denne del af lovforarbejderne er indsat for at præcisere, hvorledes lovens regler

om afskrivning på materielle anlægsakti-ver skal forstås.

Nye regler for virksomhedssammenslutninger, herunder fusionerReglerne om virksomhedssammenslut-ninger er tilpasset i forbindelse med lovændringen. Det indebærer bl.a., at omvendt lodrette fusioner nu kan gen-nemføres mere hensigtsmæssigt end hid-til, ligesom det indebærer en række ju-steringer i de regler, der hidtil har været fulgt, når en virksomhedsovertagelse gennemføres.

Vedrørende lodrette fusioner har det hid-til været således, at når en modervirksom-hed og dennes helejede dattervirksomhed


� Trinvise overtagelser – skal der frem-over indregnes gevinster på de hidti-dige ejerandele?

� Skal der fremover identificeres flere immaterielle aktiver i en overtagelse, jf. kravene hertil i IFRS 3?

� Skal eventualforpligtelser fremover indregnes med værdi i balancen, hvis eventualforpligtelserne identificeres i den overtagne virksomhed?

� Bliver der mulighed for indregning af goodwill som en del af værdien af mi-noritetsinteresser?

� Skal efterfølgende regulering af kø-besummen begrænses til 12 måneder efter købet fremfor som nu i al frem-tid?

� Skal købsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen i stedet for som nu at være en del af kostprisen?

Der er tale om en række forhold, hvor der i dag er forskelle mellem årsregnskabs-loven og IFRS – og ét af formålene med lovændringen i 2015 har været at har-monisere årsregnskabslovens regler med IFRS. Det er derfor vores forventning, at ovenstående medfører visse ændringer – men der kan ikke siges noget endeligt om det på nuværende tidspunkt.

Så snart en vejledning foreligger fra Er-hvervsstyrelsen, vil vi informere herom i Dialog.

Væsentlige nye oplysningskravSom nævnt ovenfor vil flere virksomhe-der end hidtil kunne nøjes med at opfyl-de reglerne i klasse B, fordi størrelses-grænserne hæves. Det betyder i sig selv

færre oplysninger, hvis man hidtil har været i klasse C. De nye bereg-ningsregler vedrørende virksom-hedernes indplacering i bygge-klodsmodellen trækker imidlertid

i retning af, at hidtidige B-virksom-heder risikerer at blive C-virksom-

heder.

Der er indført en række nye oplysnings-krav i regnskabsklasse B og C – de væ-sentligste nye krav i klasse B (som også gælder for klasse C) er efter PwC’s vur-dering følgende:

� Værdiansættelsesmodeller og teknik-ker for aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi (fx investerings-ejendomme eller afledte finansielle instrumenter)

� Centrale forudsætninger anvendt ved fastsættelsen af dagsværdi for ak-tiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi. Dette krav er bl.a. rele-vant ved opgørelse af investerings-ejendomme til dagsværdi

� Omfang og karakter af afledte finan-sielle instrumenter, herunder væsent-lige betingelser

� Altid begrundelse for levetid på good-will. Dette oplysningskrav forudsæt-ter, at det nøje overvejes, hvad der konkret begrunder en given afskriv-ningsperiode på goodwill. Er det ikke muligt at fastlægge en pålidelig af-skrivningsperiode, afskrives goodwill fremover over ti år

� Størrelsen og arten af særlige poster.

Som nævnt indledningsvist vil det være hensigtsmæssigt at downloade PwC’s tjekliste vedrørende årsregnskabsloven med henblik på at få et samlet overblik over de nye noteoplysningskrav.

... Den goodwill, som hidrører fra modervirksomhedens tidligere overtagelse af dattervirksomheden, fortsætter i den fortsættende virksomheds regnskab ...

Bliver der mulighed for indregning af goodwill som en del af værdien

af minoritetsinteresser?

fusionerede med modervirksomheden som den fortsættende virksomhed, ville de ”overlevende værdier” i den fortsæt-tende virksomheds regnskab svare til de koncernværdier, der hidtil havde været optaget i koncernregnskabet. Det betød med andre ord, at den goodwill, som hid-rørte fra modervirksomhedens tidligere overtagelse af dattervirksomheden, ville fortsætte i den fortsættende virksomheds regnskab – som om fusionen var blevet gennemført på tidspunktet for den oprin-delige virksomhedsovertagelse. Denne retstilstand fortsætter – men herudover vil man nu opnå de samme værdier, hvis dattervirksomheden er den fortsættende virksomhed. Det har ikke hidtil været mu-ligt. Derved er en fusion mellem en mo-dervirksomhed og en dattervirksomhed med dattervirksomheden som den fort-sættende virksomhed langt mere attrak-tiv end hidtil. Det er hensigtsmæssigt, fordi man ofte foretrækker at lade datter-selskabet fortsætte i en sådan fusion, ef-tersom dattervirksomheden er driftssel-skabet.

Herudover er de mere tekniske regler ved-rørende virksomhedssammenslutninger blevet justeret. Lovforarbejderne siger her, at de mere præcise regler skal ud-fyldes af en vejledning fra Erhvervs-styrelsen. Denne vejledning tilsigter at fremkomme med styrelsens vejledende fortolkning af reglerne. Desværre er vej-ledningen endnu ikke udkommet. Ind-til denne vejledning udkommer, er det PwC’s anbefaling, at man fortsætter med at fortolke reglerne, som man hidtil har gjort. I vejledningen forventer vi, at bl.a. følgende forhold bliver adresseret:

Årsnyt 2016 11

Med Erhvervsstyrelsens seneste ændrin-ger af reglerne om digital indberetning, er der meget få virksomheder, som ikke skal indberette deres årsrapport digitalt. Der er i indsendelsesbekendtgørelsen fortsat givet mulighed for, at en virksom-hed kan ansøge om dispensation for ind-beretning af årsrapporten digitalt. Det er dog vores forventning, at en sådan an-søgning kun vil blive imødekommet fra Erhvervsstyrelsen i meget sjældne situa-tioner.

Det betyder derfor også, at stort set alle virksomheders årsrapport skal indberet-tes digitalt, herunder de virksomheder som tidligere i et eller andet omfang har været undtaget fra digital indberetning fx erhvervsdrivende fonde eller virksom-heder, som ikke selv aflægger koncern-regnskab, men henviser til et overliggen-de koncernregnskab osv.

Det eneste regnskab, som i dag automa-tisk i indsendelsesbekendtgørelsen er fri-taget for digital indberetning, er et likvi-dationsregnskab, som således fortsat kan indsendes til Erhvervsstyrelsen på papir.

Fristen for indberetning af virksomhe-dens årsrapport er som hidtil fem må-neder efter balancedagen, dog fire må-neder for børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber. For et kalender-årsregnskab betyder det, at fristen er den 31. maj 2017 henholdsvis den 1. maj 2017 (fordi 30. april 2017 udløber i en week-end).

Hvis denne frist overskrides, fremsender Erhvervsstyrelsen et rykkerbrev til virk-somhedens ledelse via virksomhedens digitale postkasse. Heraf fremgår, at års-rapporten ikke er modtaget hos Erhvervs-styrelsen, og virksomhedens ledelse op-fordres derfor til snarest muligt og senest

Digital indberetning af årsrapporter og frister for indberetning

inden en given dato at sørge for indbe-retning af årsrapporten. Det vil samti-dig af skrivelsen fremgå, at Erhvervssty-relsen, når en given dato er overskredet, har mulighed for at overgive et selskab til tvangsopløsning i skifteretten.

I den forbindelse har Erhvervsstyrel-sen strammet op på sagsbehandlingen frem mod en tvangsopløsning. Hvor det tidligere har været muligt at undgå en tvangsopløsning helt frem til det tids-punkt, hvor selskabet overgik til tvangs-opløsning i skifteretten, har Erhvervs-styrelsen nu præciseret, at det alene er muligt frem til det tidspunkt, hvor Er-hvervsstyrelsen har taget beslutning om, at selskabet skal tvangsopløses. Det afhænger således ikke længere af tids-punktet for, hvornår selskabets sag er overgivet til skifteretten, men derimod af beslutningstidspunktet.

Er virksomheden taget under tvangsop-løsning i skifteretten, er det muligt at få genoptaget virksomheden, men hertil stil-les en række krav, herunder bl.a. krav om at selskabskapitalen er intakt, der ikke foreligger ulovlige udlån til kapitalejere, og at årsrapporten er indberettet til Er-hvervsstyrelsen. Selskabet må heller ikke have været taget under tvangsopløsning indenfor en periode på fem år før den nu-værende tvangsopløsning.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på indberetningsfristen for virksomhe-dens årsrapport og eventuelle skrivelser, der modtages fra Erhvervsstyrelsen om manglende indberetning af årsrappor-ten.

Indberetning af årsrapport:

For et kalender-regnskabsår er fristen den 31. maj 2017.

Børsnoterede virksomheder den 1. maj 2017.

!

Af Kim Tang Lassen


Lempelser i forbindelse med implementeringen af ændringerne til årsregnskabsloven

Ændringerne til årsregnskabsloven, som blev vedtaget af Folketinget før sommeren 2015, skal implementeres i 2016 for virk-somheder med kalenderåret som regn-skabsår og senest i regnskabsåret 2016/17 for virksomheder med skævt regnskabsår.

Erhvervsstyrelsen har udsendt en be-kendtgørelse om overgangen til årsregn-skabsloven, som skal gøre det lettere for virksomhederne at implementere æn-dringerne. Du kan læse mere om denne bekendtgørelse her [www.pwc.dk/over-gangsbekendtgoerelse-aarl].

Selve ændringerne til årsregnskabsloven og alle overgangsreglerne er endvidere

Overblik– ændringer til årsregnskabsloven

www.pwc.dk

September 2016

www.pwc.dk/aarl2016

Af Kim Tang Lassen beskrevet udførligt i denne publikation [www.pwc.dk/aarl2016].

Det er vigtigt for virksomhederne at være opmærksomme på, at ændringerne til årsregnskabsloven kan få store konse-kvenser for nogle virksomheder, mens andre slipper lettere igennem implemen-teringen. Ligeledes vil nogle virksomhe-der opleve ændringerne som lempelser og dermed færre krav til årsrapporten. Det gælder særligt virksomheder i regn-skabsklasse B. Vi skal opfordre til, at man undersøger effekten af ændringerne el-ler tager kontakt sin PwC revisor for at få foretaget en vurdering af konsekven-serne.

Årsnyt 2016 13

Nye regler om redegørelse for samfundsansvar og præciseringer vedrørende redegørelse om det underrepræsenterede køn

Af Jens Pultz Pedersen Redegørelse for samfundsansvarVirksomheder i regnskabsklasse store C og D bliver omfattet af nye, skærpe-de rapporteringskrav vedrørende sam-fundsansvar. De nye krav indfases trin-vist. Virksomheder i regnskabsklasse D med over 500 ansatte skal implemente-re reglerne i regnskabsår, der påbegyn-des 1. januar 2016 eller senere. Kriteriet om antallet af ansatte på 500 gælder for koncernen som helhed. Virksomheder i regnskabsklasse store C og virksomhe-der i regnskabsklasse D med under 500 ansatte skal rapportere efter de nye krav fra regnskabsår, der påbegyndes 1. janu-ar 2018 eller senere.

I alt forventes ca. 1.100 virksomheder i Danmark at blive berørt.

Virksomheder i regnskabsklasse D (børs-noterede selskaber og statslige aktiesel-skaber) med over 500 medarbejdere på koncernniveau skal som en del af ledel-sesberetningen i 2016 indarbejde følgen-de (det kan dog under givne betingelser præsenteres andre steder end i ledelses-beretningen):

� Udarbejde en ”følg eller forklar”-rede-gørelse

� Beskrive den del af forretningsmodel-len der er relevant i forhold til sam-fundsansvar

� Oplyse om primære risici ved forret-ningsaktiviteter i relation til sam-fundsansvar

� Redegøre for politikker, indsats og re-sultater for miljø, klima, sociale- og medarbejderforhold, menneskerettig-heder og anti-korruption (med min-dre man forklarer, hvorfor en given politik ikke er relevant)

� Oplyse om anvendelsen af ikke-finan-sielle KPI’ere

� Beskrive due diligence processer (nødvendig omhu) i forhold til poli-tikker om samfundsansvar.

De eksisterende undtagelser er uændre-de, så det fortsat er en mulighed at henvi-se til et moderselskabs redegørelse eller placere sin redegørelse i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjem-meside, så længe det klart fremgår af det pågældende selskabs ledelsesberetning, hvor redegørelsen kan findes. Har man som virksomhed tilsluttet sig FN’s Global Compact og årligt udarbejdet en Commu-nication on Progress (CoP) rapport, kan man fortsat henvise hertil, når blot man har sikret sig, at alle formelle indholds-krav i henhold til årsregnskabslovens § 99 a er opfyldt.

Præciseringer vedrørende redegørelse for det underrepræsenterede køn Årsregnskabslovens § 99 b har været i kraft siden 2013 og har siden da affødt en lang række tvivlsspørgsmål, som Er-hvervsstyrelsen med sin nye vejledning fra foråret 2016 søger at adressere.

Blandt de væsentligste afklaringer i vej-ledningen, hvad angår måltal, kan næv-nes:

� Præcisering af, hvad ligelig fordeling er i øverste ledelsesorgan – regel om 40/60 fordeling eller nærmeste, la-vere procent. Med 1 eller 2 personer i øverste ledelsesorgan, er der per defi-nition allerede ligelig fordeling

� Hvis et fastsat mål nås tidligere end forventet, er der ikke længere krav om at opstille et nyt måltal. I stedet skal det overvejes, om det eksisteren-


de, opnåede mål fortsat kan karakte-riseres som ambitiøst (hvis nej, opstil-les nyt måltal med ny frist)

� Koncerner kan vælge enten at opstil-le koncernmåltal og -politikker eller lade hvert datterselskab selv opstille måltal og politikker og eventuelt re-degøre herfor individuelt

� Vær opmærksom på, at efter årsregn-skabslovens § 128 vedrørende kon-cernens ledelsesberetning, skal et koncernregnskabs ledelsesberetning også beskrive § 99 b efterlevelse, som var koncernen ét selskab. Koncernens ledelsesberetning skal således rede-gøre for måltal og politikker for som minimum alle af loven omfattede dat-terselskaber

� Den konsoliderede redegørelse for måltal og politikker i et koncernregn-skab kan tjene til, at omfattede dat-terselskaber blot kan henvise til kon-cernens ledelsesberetning.

I forhold til opstilling af politik for det underrepræsenterede køn på øvrige le-delseslag er der ikke i vejledningen stil-let krav til politikkens konkrete formu-

lering. Erfaringer fra de første to års rapportering har vist, at mange virksom-heder ikke ønsker at opstille politikker, der decideret har til formål at fremme repræsentationen af kvinder på øvrige ledelseslag, men alene redegør for, at man hverken i ord eller handling diskri-minerer, og man altid ansætter på basis af kvalifikationer. Vejledningen tilbyder uddybende formuleringer til den indsats, som skal føre opstillede politikker ud i livet, da erfaringer viser, at virksomhe-derne har vanskeligt ved at identificere, hvad man konkret har foretaget af ind-sats med udgangspunkt i politikken. Ind-satsen i regnskabsperioden skal således beskrive virksomhedernes ligestillings-mæssige tiltag og kan f.eks. omhandle:

Det er et generelt krav, at virksomhederne foretager aktive handlinger i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelseslag

” � Samarbejde med andre virksom heder

� Rammer for den enkelte leders karri-ereudvikling gennem netværk

� Mentorordninger

� Interne måltal for andelen af det un-derrepræsenterede køn

� Andre tiltag, der gør virksomheden attraktiv for ledere af begge køn.

Efter vejledningen er det et generelt krav, at virksomhederne foretager aktive handlinger i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelseslag.

Årsnyt 2016 15

Ændringerne omfatter: � Ændrede beløbsgrænser: Børsnoterede

virksomheder, der alene har notere-de gældsinstrumenter på et EU/EØS reguleret marked, og hvor den påly-dende værdi af gældsinstrumenterne pr. enhed er på mindst 100.000 euro, er ikke omfattet af delårsrapportbe-kendtgørelsen.

� Ændrede oplysninger om transaktio-ner med nærtstående: Der skal som minimum gives oplysninger om arten af forholdet mellem virksomheden og dens nærtstående parter i et omfang, som er nødvendigt for at forstå på-virkningen på delårsrapporten. Op-lysningerne skal som minimum om-fatte:

� Transaktionens art og beløbsmæs-sige størrelse

� Mellemværendets beløbsmæssige størrelse på balancedagen og be-tingelserne for disse

� Årets nedskrivninger af tilgodeha-vender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.

IFRSbekendtgørelsenErhvervsstyrelsen har med virkning fra den 1. juli 2016 udsendt en ny IFRS- bekendtgørelse. Bekendtgørelsen omfatter de virksomheder, der aflægger årsregn-skabet efter de internationale regnskabs-standarder, IFRS, og omhandler de sup-plerende krav fra årsregnskabsloven, der skal overholdes ved siden af kravene i IFRS.

Nye bekendtgørelser

Af Sahra Albrecht og Kim Tang Lassen

Ændringerne omfatter: � Fastlæggelse af virksomhedens regn-

skabsklasse: størrelsesgrænserne for klasse B og C virksomheder er forhø-jet væsentligt, og metoden for opgø-relse af nettoomsætning.

� Koncernregnskabspligt og konsolide-ring. Fremadrettet er der to forskellige metoder til at opgøre koncernens stør-relse.

� Væsentlige ændringer til supplerende oplysningskrav: det er ikke længere muligt at undlade oplysninger om egenkapitalens størrelse og årets re-sultat for datterselskabers og associe-rede selskaber, som indgår ved fuld konsolidering eller indregnes til in-dre værdi*. For at datterselskaber kan undlade at aflægge koncernregnskab med henvisning til overliggende kon-cernregnskab, kræver det nu, at det overliggende koncernregnskab er re-videret og indeholder en konsolideret ledelsesberetning.

� Bindinger på egenkapitalen: Der skal ske binding af aktiverede udviklings-omkostninger. Foreligger der lovlig selvfinansiering, eller er der tale om iværksætterselskaber, gælder der også bindingspligt. Bindingspligten gælder ikke for koncernregnskabet.

www.pwc.dk/delaarsrapport

www.pwc.dk/ifrsbekendtgoerelse

Du kan læse mere om ændringerne:

Du kan læse mere om ændringerne:

Der er kommet to opdateringer til eksisterende bekendtgørelser, hvor der foretages mindre ændringer. Disse bliver kort gennemgået nedenfor.

Delårsrapport bekendtgørelsenErhvervsstyrelsen har den 1. juni 2016 vedtaget mindre ændringer til delårsrap-portbekendtgørelsen. Delårsrapportbe-kendtgørelsen er gældende for børs-noterede selskabers aflæggelse af halv årsrapporter, som fortsat skal udar-bejdes, og trådte i kraft den 1. juli 2016 med virkning for regnskabsår, der begyn-der 1. juli 2016 eller senere.

Det skal bemærkes, at kravet om aflæg-gelse af periodemeddelelser eller kvar-talsredegørelser blev afskaffet ved æn-dringen af værdipapirhandelsloven i april 2015 med ikrafttræden i november 2015, og der er derfor ikke længere krav her-om. Udarbejder virksomheden frivilli-ge delårsrapporter for 1. og 3. kvartal, er disse ligeledes omfattet af delårsrapport-bekendtgørelsen, hvis rapporten ikke ale-ne er til virksomhedens eget brug. Det betyder bl.a., at delårsrapporterne skal af-lægges efter bekendtgørelsen og IAS 34.

16 Årsnyt 2016 IFRS

Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2016

I denne artikel bliver du opdateret på de seneste ændringer i IFRS/IAS standar-derne. Der er tale om følgende:

� De standarder, som er trådt i kraft i 2016

� De standarder, der endnu ikke er trådt i kraft, og som er godkendt af EU inden 31. december 2016

� De standarder, der endnu ikke er trådt i kraft, og som ikke er godkendt af EU og heller ikke forventes at være det inden 31. december 2016.

Af Sahra Albrecht og Henrik Steffensen

I nedenstående tabeller henviser de an-givne datoer til regnskabsår, der begyn-der på den angivne dato eller senere. An-vendelse forudsætter, at EU har godkendt standarden på tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten

De standarder, der er trådt i kraft med virkning for 2016 – og som samtidig er godkendt af EU – skal implementeres som praksisændringer, hvis de har betyd-ning for den anvendte regnskabsprak-sis. Standarder, der endnu ikke er trådt i kraft for 2016, skal omtales i årsrappor-ten efter IAS 8.30. Dette krav om omta-le gælder for standarder, der er udstedt, uanset om EU-godkendelsen endnu ikke er kommet.

IFRS Vedrører Ikrafttræden

Årlige forbedringer 2012-2014

De årlige forbedringer medfører en række mindre ændringer:

IFRS 5: Præcisering af den regnskabsmæssige behandling af en reklassifikation af ”aktiver bestemt for salg” til ”aktiver bestemt til udlodning” og omvendt. Behandlingen ændres ikke, selvom ”salget” sker som en udlodning eller en spaltning.

IFRS 7: Ved overførsel af finansielle aktiver til en anden virksomhed (typisk factoring) præciseres, hvornår en virksomhed fortsat er involveret i det finansielle aktiv og derfor ikke opfylder kriterierne for at ophøre med indregning. Der fokuseres særligt på situationer, hvor virksomheden har en serviceaftale om fortsat at opkræve pengestrømmene på det finansielle aktiv. Ændringen skal implementeres ved virkning fra primo det år, hvori ændringerne anvendes første gang.

1.1.2016

Ikrafttrådte standarder i 2016

Årsnyt 2016 17


Ændring til IFRS 11; erhvervelse af fælles- kontrollerede arrangementer

IAS 19: Ved fastlæggelse af diskonteringsfaktoren på en ydelses-baseret pensionsordning præciseres, at vurderingen af markedet – ved fastlæggelse af diskonteringsfaktoren baseret på virksomheds-obligationer i et meget likvidt marked – skal foretages på valutaniveau og ikke landeniveau. Det har bl.a. betydning for pen-sionsordninger i euro-landene, hvor renten nu kan basere sig på en virksomheds obligation indenfor euro-området fremfor det enkelte land. Ændringerne skal implementeres med tilbagevirkende kraft til den tidligste periode, som er medtaget i årsrapporten.

IAS 34: Det præciseres, at oplysninger om væsentlige begivenheder og transaktioner i en delårsrapport kan gives andre steder i delårsrapporten end i selve delårsregnskabet, fx i ledelsesberetningen. Er det tilfældet, skal der være en henvisning fra selve delårsregnskabet dertil.

Ændringerne af IFRS 11 præciserer, at man ved erhvervelsen af en andel i en fællesledet aktivitet skal vurdere, om der er tale om en virksomhed. Det gælder dog kun, hvis der er tale om fælleskontrol-leret aktivitet (”joint operation”). IASB har nu fastlagt, at en er-hverver af sådanne andele skal anvende de regnskabsprincipper, der gælder ved regnskabsmæssig behandling af virksomhedssam-menslutninger, jf. IFRS 3 og andre IFRS standarder, der omtaler virksomhedsovertagelser. Herunder skal erhververen ligeledes i sin å rsrapport give de oplysninger, der kræves efter IFRS 3.

1.1.2016

Ændring til IAS 16/IAS 38; acceptable afskrivnings-metoder

Omsætningsbaserede afskrivningsmetoder må ikke længere an-vendes. Det skyldes, at en omsætningsbaseret afskrivningsmeto-de ikke altid afspejler forbruget af aktivet. Hvis det kan påvises, at aktivet forbruges i takt med omsætningen, vil afskrivningerne kunne basere sig på forbruget i stedet for.

1.1.2016

Ændring til IAS 27; indre værdis metode i moder-regnskabet

Ændringen medfører, at moderselskaber kan anvende indre vær-dis metode ved indregning kapitalandele for kapitalandele i dat-tervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures. Metoden har tidligere været accepteret under IFRS, men har væ-ret ude af standarderne i en årrække.

1.1.2016*

Ændring til IAS 16/IAS 41; moder-planter (bearer plants)

Ændringen indeholder en opdatering af definitionen på «bearer plant», der er defineret som en levende beplantning, der anven-des til produktion eller levering af landbrugsprodukter. Samti-dig skal der være en forventning om, at produktionen er for mere end én periode, og at det bliver solgt som et landbrugsprodukt. Når denne definition er opfyldt, skal den pågældende beplantning behandles som materielle anlægsaktiver og ikke efter IAS 41 om landbrug.

1.1.2016*


Ændring til IAS 1

Med ændringerne til IAS 1 kommer der yderligere vejledning i anvendelse af væsentlighedskriteriet, herunder præcisering af, at selv om en given IFRS indeholder en liste over specifikke oplysningskrav, vil det være acceptabelt at undlade at medtage enkelte af oplysningerne, hvis de ikke er væsentlige i forhold til formålet med oplysningerne.

Endvidere præciseres bestemmelserne om brug af mellemtotaler: Mellemtotaler må ikke indeholde ikke IFRS opgjorte beløb, fx recirkuleringer mellem regnskabslinjer, de må ikke præsenteres mere prominent end mellemtotaler krævet efter IFRS (årets resultat), og de skal præsenteres konsistent fra periode til periode.

1.1.2016

Ændring til IFRS 10, IFRS 12 og IAS 28; Investerings-virksomhed

Præciseringer og mindre justeringer. Det præciseres bl.a., at et mellemliggende moderselskab ikke skal udarbejde koncernregnskab, såfremt det selv er datterselskab af et investeringsselskab, der har offentliggjort et IFRS regnskab, og hvor dattervirksomhederne indregnet og målt til dagsværdi.

1.1.2016*



Ikkeikrafttrådte standarder, der er godkendt af EU

IFRS 15; indregning af omsætning fra kontrakter med kunder

Standarden kan potentielt påvirke indregning af indtægter på en række områder, herunder:

� Den tidsmæssige placering af indregningen af omsætning � Indregning af variabelt vederlag � Allokering af indtægter fra sammensatte kontrakter

(kontrakter med flere ydelser) � Indregning af indtægter fra licensrettigheder � Omkostninger ved indgåelse af kontrakter.

Standarden indeholder tillige en lang række nye oplysningskrav.

1.1.2018*

Årsnyt 2016 19


Ikkeikrafttrådte standarder, der ikke er godkendt af EU inden 31.december 2016

IFRS 9, Finansielle instrumenter måling og klassifikation af finansielle aktiver og forpligtelser

IFRS 14, Regulatory Deferral Accounts

IFRS 16, Leasing

Ændringer til IFRS 10 og IAS 28; salg eller indskud af aktiver mellem investor og dennes associerede virksomhed eller fælles ledede aktivitet

Antallet af kategorier for finansielle aktiver reduceres til tre: Amortiseret kostpris, dagsværdi over resultatopgørelsen og dagsværdi over anden totalindkomst. Dagsværdiændringer på finansielle forpligtelser, der henføres til dagsværdi og som hidrører fra ændring i egen kreditrisiko, skal indregnes i anden totalindkomst.

Der indføres forenklede bestemmelser om regnskabsmæssig sik-ring.

Der indføres en ny model for nedskrivninger på udlån og tilgode-havender, baseret på forventede tab.

Ny fælles standard om regulatoriske aktiver (over-/underdæk-ning) ved overgang til IFRS. Denne standard har EU imidlertid positivt bestemt ikke skal gælde i EU.

Ny standard om regnskabsmæssig behandling af leasing.

For leasingtager skal alle leasingaftaler fremadrettet indregnes i balancen med en leasingforpligtelse og et leasingaktiv med to undtagelser: kortfristede leasingaftaler (under 12 måneder) og leasingaftaler vedrørende aktiver af lav værdi. Det er derfor vig-tigt at vurdere, om der er tale om en leasingaftale eller en ser-viceaftale.

For leasinggiver fortsætter de nuværende regler i stort set uæn-dret form. De skal derfor fortsat klassificere leasingaftaler i ope-rationelle og finansielle leasingaftaler.

Ændringerne vedrørende salg eller indskud af aktiver mellem en investor og dennes associerede virksomheder eller joint ven-tures. Gevinster og tab skal indregnes fuldt ud, når det vedrø-rer salg/indskud af en virksomhed som defineret i IFRS 3. Hvis transaktionen ikke involverer en virksomhed, skal en forholds-mæssig del af avancen elimineres.

1.1.2018 **

1.1.2016

1.1.2019**

Udsat



Ændringer til IAS 12; udskudte skatteaktiver for tilgode-havender

Ændringer til IAS 7; oplysnings-initiativ

Ændringer til IFRS 15; præciseringer

Ændringer til IFRS 2; præciseringer

Ændringer præciserer kravene til at indregne udskudte skat-teaktiver på urealiserede tab på værdipapirer, som reguleres til dagsværdi via anden totalindkomst.

Krav om yderligere oplysninger om afstemning af finansielle forpligtelser. Rentebærende gæld skal afstemmes fra primo til ultimo. Der er ingen specifikke formkrav til afstemningen. Ved implementeringen i 2017 kan sammenligningstal undlades.

Præciseringer vedrørende identifikation af leveringsforpligtel-ser (”performance obligations”), vurdering af agent/principal, vurdering af licenser samt yderligere illustrative eksempler.

Ændringen omfatter følgende tre forhold: � Optjeningsbetingelser på kontantbaserede ordninger skal

behandles efter samme regler som for egenkapitalbaserede ordninger

� Hvis en aktiebaseret vederlæggelsesordning indeholder mu-lighed for, at virksomheden skal tilbageholde instrumenter til betaling af en evt. kildeskat, som påhviler modtageren, skal sådanne ordninger behandles som egenkapitalbaserede ordninger, hvis ordningen uden muligheden for at tilbage-holde instrumenter blev vurderet som egenkapitalbaseret. Det vil sige, at der ikke skal ske opdeling i en kontantordning vedrørende skatten, og en egenkapitalordning for resten af ordningen

� Regler for den regnskabsmæssige behandling af modifikatio-ner til en kontantbaseret ordning, som ændres til en egenka-pitalbaseret ordning.

1.1.2017*

1.1.2017

1.1.2018

1.1.2018

* Ændringerne skal implementeres med tilbagevirkende kraft .** Der findes særlige overgangsregler .

Årsnyt 2016 21

Antallet af kategorier for finansielle ak-tiver ændres til tre (mod i dag fire kate-gorier):

1. Amortiseret kostpris: Omfatter visse gældsinstrumenter (tilgodehavender og obligationer mv.),

2. Dagsværdi over anden totalindkomst: Omfatter visse gældsinstrumenter, og

3. Dagsværdi over resultatopgørelsen: Omfatter gældsinstrumenter, der ikke falder ind under de to første ka-tegorier, afledte finansielle instru-menter og aktier.

Den regnskabsmæssige behandling af de forskellige typer finansielle aktiver er kompliceret – og er formentlig mere kom-pliceret end under den nuværende IAS 39.

Der etableres en ny nedskrivningsmodel baseret på forventede tab. Denne vil dog primært få betydning for finansielle virk-somheder.

Det mest interessante for de fleste virk-somheder er reglerne om regnskabsmæs-sig sikring. Der er ikke længere krav om at følge de meget restriktive regler ved-

Implementering af nye standarder – kort om IFRS 9, IFRS 15 og IFRS 16Af Sahra Albrecht og Henrik Steffensen

rørende fx forventet og faktisk effektivi-tet. Reglerne kommer i højere grad til at være på linje med virksomhedens forret-ningsmodel.

Regnskabsmæssig sikring kan fx være en sikring af prisen på en bestemt valuta eller en råvare seks måneder ud i frem-tiden. Den nye standard gør det langt lettere at afspejle sådanne sikringstrans-aktioner regnskabsmæssigt, når blot sik-ringerne ligger inden for virksomhedens egen risikostyringspolitik. Det er muligt at implementere reglerne allerede for 2017, hvilket der kan være gode argu-menter for, hvis man ønsker at benytte de mere lempelige regler om regnskabs-mæssig sikring.

For at en virksomhed kan få lov til at ind-regne et sikringsinstrument efter regler-ne om regnskabsmæssig sikring, er det vigtigt, at dokumentationen er på plads i overensstemmelse med den nye stan-dard. Den påkrævede dokumentation for at et sikringsinstrument kan indregnes efter reglerne om regnskabsmæssig af-dækning, skal ligge klar ved kontrakts-indgåelse. Det vil sige, at man skal have styr på sin dokumentation i god tid før selve implementeringen.

I løbet af de kommende år skal tre omfat-tende standarder implementeres – IFRS 9 om finansielle instrumenter, IFRS 15 om indtægter og IFRS 16 om leasing. Denne artikel fokuserer på, hvordan der skal ta-ges højde for implementeringen af disse standarder i regnskaberne på nuværen-de tidspunkt. Det er et krav, at man som regnskabsaflægger oplyser om de stan-darder, man endnu ikke har implemente-ret, men som er offentliggjort, såfremt de forventes at have en væsentlig effekt på regnskabet, jf. IAS 8.30. ESMA (Europe-an Securities and Markets Authority) er derfor kommet med en udtalelse om de-res forventninger til oplysninger i årsrap-porterne.

Der kan være forskel på, hvor langt for-skellige virksomheder er nået med hen-blik på at få analyseret den forventede effekt af de nye standarder. Jo større på-virkning en standard vil have, des længe-re i processen må det efter ESMA’s opfat-telse forventes, virksomheden er. Derfor vil der være en forventning om, at virk-somheder, hvor fx IFRS 15 vil få en væ-sentlig effekt på indregning af indtægter i virksomheden, vil kunne give mere kon-krete oplysninger om den forventede ef-fekt. Derimod vil en virksomhed, hvor ef-fekten af standarden vil være begrænset, forventes at være i proces med at analy-sere den forventede effekt. I så fald bør det beskrives, hvor langt i processen man er, herunder eventuelt også en beskrivel-se af, hvorledes standarden forventes im-plementeret (med eller uden tilpasning af sammenligningstal).

IFRS 9, Finansielle instrumenterDen nye standard om finansielle instru-menter indeholder væsentlige ændringer på tre områder: Klassifikation, nedskriv-ning og regnskabsmæssig sikring.


Du kan læse mere om IFRS 9 her: Er du klar på den nye standard om finansielle instrumenter?

IFRS 15, Indregning af indtægterFormålet med den nye standard om ind-regning af indtægter har været at harmo-nisere reglerne under IFRS og US GAAP. IFRS 15 erstatter dermed de eksisteren-de standarder, der regulerer indregning af indtægter.

Virksomheder med simple salgstransak-tioner vil kun i mindre grad berøres af ændringerne. Derimod er der en række brancher, herunder fx pharma/biotek, it og telecom, som i væsentlig grad forven-tes at blive påvirket af ændringerne.

ESMA har en specifik forventning om, at mange virksomheder på nuværende tidspunkt må have analyseret effekten af den nye standard og derfor bør give mere udførlige oplysninger om, hvordan virk-somhedens regnskab påvirkes, når IFRS 15 implementeres. Oplysningerne kan fx omtale de initiativer, der hidtil er gjort, og hvad der mangler, før arbejdet er fær-digt. Endvidere kan omtales en eventu-el indvirkning af standarden, fx på fast-læggelsen af leveringsforpligtelser eller timing vedrørende indregning af ind-tægter. Eftersom ESMA’s udtalelse må forventes benyttet af Erhvervsstyrelsen som led i deres undersøgelser af årsrap-porter, kan virksomheden muligvis for-vente en henvendelse fra Erhvervsstyrel-sen, såfremt der ikke skrives om IFRS 15.

Med IFRS kommer desuden en række nye oplysningskrav, som skal iagttages. Der-for er det vigtigt at undersøge, hvorvidt virksomhedens registreringssystemer bi-bringer tilstrækkeligt med data og infor-

mationer til at imødekomme de omfat-tende oplysningskrav.

Du kan læse mere om IFRS 15 her: Ind-regning af omsætning fra kontrakter med kunder – overblik.

IFRS 16, LeasingIASB har i 2016 udsendt den ny leasing-standard, IFRS 16. Standarden har væ-ret mere end ti år undervejs, da der været ualmindelig stor modstand mod forslage-ne i stort set alle virksomheder.

Den væsentligste ændring i forhold til de nuværende regler er, at alle leasingaftaler skal indregnes i balancen hos leasing-tagerne. Det kan have ret store konse-kvenser for de virksomheder, som i stor udstrækning benytter operationelle lea-singaftaler – de har jo hidtil blot skullet noteoplyses. Reglerne gælder eksempel-vis for lejede ejendomme, biler og andre driftsmidler.

IFRS kan have stor betydning på en ræk-ke centrale, regnskabsmæssige hoved- og nøgletal – eksempelvis:

� Større balancesum

� Højere værdi af anlægsaktiver (og der-med investeret kapital)

� Højere rentebærende gæld

� Påvirkning af årets resultat

� Ændret EBIT/EBITDA

� Covenants/lånebetingelser

� Intern budgetstyring og beslutning om køb eller leasing af aktiver .

... alle leasingaftaler skal indregnes i balancen...

Med hensyn til indvirkningen på nøgle-tallene skal man være særlig opmærksom på, om en senere ændring af regnskabs-praksis i sig selv fører til, at eksempelvis lånebetingelserne brydes. Hvis muligt må det klart anbefales at tage hensyn hertil i låneaftalerne, så betingelser-ne blot forskydes automatisk, når regn-skabspraksis ændrer sig. Derved vil en praksisændring ikke i sig selv føre til, at man bryder betingelserne.

Mange virksomheder overvejer, hvor-vidt der kan anlægges en væsentligheds-betragtning med hensyn til indregning af leasingaftaler – på samme måde, som man i dag har væsentlighedsregler vedrø-rende aktivering eller omkostningsførsel af investeringer i materielle anlægsakti-ver. Selve standarden indeholder særligt lempelige regler for såkaldte ”low value assets”, men herudover frembyder også de almindelige væsentlighedsgrundsæt-ninger i IFRS muligheder for at operere med praktisk væsentlighed, når reglerne skal implementeres.

I forbindelse med udviklingen af reg-lerne i IASB, blev det af nogle anført, at virksomheder fremover må forven-tes ikke at benytte sig af leasing i sam-me omfang som hidtil, når de nye regler træder i kraft. De nye regler vil givetvis føre til fornyede overvejelser om, hvor-vidt aktiver skal købes fremfor at blive leaset. Det vil imidlertid være vanske-ligt at fratage leasing de fordele, der oplagt eksisterer – lettere administra-tion for virksomheden, måske billigere finansiering og måske mulighed for at opnå stordriftsfordele gennem leasing-selskabet, som man ikke selv ville kunne opnå. Hertil kommer begrænsning af ri-sikoen, bl.a. på restværdien. Men det er altid fornuftigt at genoverveje, om lea-sing fortsat er en attraktiv finansierings-form.

Du kan læse mere om IFRS 16 her: Hvad betyder den nye leasingstandard for din virksomhed?

www.pwc.dk/ifrs9

www.pwc.dk/leasingstandardifrs

www.pwc.dk/ omsaetning kontrakter

Årsnyt 2016 23

Udvalgte afgørelser i regnskabskontrolsager i 2016Finanstilsynets bestyrelse udsteder som led i regnskabskontrollen af de børsno-terede selskaber påbud til virksomheder om, at årsrapporten eller delsårapporten skal ændres, hvis årsrapporterne inde-holder væsentlige fejl. Regnskabskontrol udføres af Erhvervsstyrelsen vedrørende de ikke-finansielle virksomheder og Fi-nanstilsynet vedrørende finansielle virk-somheder. Nedenfor omtales det seneste års afgørelser, som er af generel interes-se:

1. Manglende oplysninger om forudsæt-ninger for nedskrivningstest på good-will

2. Væsentlige oplysningsmangler

3. Omklassifikation af eksternt erhver-vede immaterielle rettigheder

4. Tidspunkt for indregning af erstatning for krænkelse af patentrettigheder.

Manglende oplysninger om forudsætninger for nedskrivningstest på goodwill Finanstilsynet har ved sin gennemgang af 2014 årsrapporten for et selskab, hvor goodwill udgør ca. 5 % af egenkapitalen og 1 % af balancesummen, fundet, at føl-gende oplysninger om nedskrivningstest for goodwill manglede:

� Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeret til pengestrømsge-nerende enheder (CGU’er)

� Oplysninger om alle primære forud-sætninger, som genindvindingsvær-dien er mest følsom overfør

� Beskrivelse af metode til at opgø-re eller fastlægge de primære forud-sætninger – fx historik/erfaring eller markedsforventninger

� Den numeriske værdi, som er tildelt de primære forudsætninger vedrø-

Af Jan Feddersrende en CGU, hvor en rimelig sand-synlig ændring af forudsætningen kan medføre behov for nedskrivning

� Følsomhedsoplysninger for den CGU, hvor en rimelig sandsynlig ændring af en primær forudsætning kan med-føre behov for nedskrivning (det be-løb den primære forudsætning kan ændres med, før nedskrivning skal foretages)

� Virksomheden blev pålagt at give de manglende oplysninger som sammen-ligningstal i årsrapporten for 2015.

Væsentlige oplysningsmangler Erhvervsstyrelsen fandt, at der manglen-de en række oplysninger i årsrapporten, som blev kontrolleret som opfølgning på en tidligere afgørelse. De omfattede:

� Manglende rettelse af sammenlig-ningstal og præsentation af 3. ba-lance, som følge af rettelse af klas-sifikationsfejl af selskabets gæld fra langfristet til kortfristet

� Manglende udarbejdelse af en korrekt forfaldsanalyse på finansielle forplig-telser indeholdende de kontraktlige løbetider på forpligtelserne

� Fejlagtig præsentation af gæld, der var langfristet i sammenligningsåret som kortfristet.

� Ingen oplysning om, at virksomheden ikke har konkrete politikker om at re-spektere menneskerettigheder og re-ducere klimapåvirkningen

� Ingen redegørelse for det underre-præsenterede køn

� Manglende oplysning i noterne om dattervirksomheder efter årsregn-skabslovens § 72 (oplysningen var medtaget i ledelsesberetningen).


skabsmæssige behandling i delårsrap-porten er påtalt, uden krav om ændring af selve delårsrapporten.

Tidspunkt for indregning af erstatning for krænkelse af patentrettigheder En virksomhed havde i delårsrapporten pr. 30. juni 2015 undladt at indregne en erstatning for krænkelse af patentrettig-heder, tilkendt i løbet af den pågælden-de delårsperiode, da det var ledelsens op-fattelse, at der var væsentlig risiko for, at modparten ikke var i stand til at honore-re kravet.

Erhvervsstyrelsen var imidlertid uenig og pålagde derfor virksomheden at ind-regne erstatningen på tidspunkt for til-kendelse af erstatningen. Erhvervsstyrel-sen anfører følgende begrundelse:

� Der var afsagt kendelse om erstatnin-gen, som ikke kunne appelleres

� Erstatningen anses ikke for et even-tualaktiv, men for en juridisk ret til at modtaget et beløb

� Indregningen er ikke omfattet af IAS 18 om indregning af indtægter (som

indeholder et krav om, at modtagelse af vederlaget er sandsynligt men deri-mod af IAS 39 om finansielle aktiver

� Tilgodehavendet skal måles til dagsværdi ved første indregning

� Virksomheden har modtaget de første betalinger inden aflæggelse af delårs-rapporten.

Det var derfor Erhvervsstyrelsens opfat-telse, at erstatningen skulle indregnes fuldt ud i halvårsrapporten pr. 30. juni 2015 og ikke først i 3. kvartal 2015.

Herudover blev det påtalt, at erstatnin-gen ikke måtte modregnes i omkostnin-ger (salgs- og administrationsomkostnin-ger), idet modregningskriterierne herfor ikke var opfyldt.

Afgørelsen var fremadrettet for sammen-ligningstallene i det efterfølgende års delårsrapporter, da der i mellemtiden var aflagt årsrapport.

Omklassifikation af eksternt erhvervede immaterielle rettigheder Virksomheden havde i en delårsrapport foretaget ”omklassifikation” af visse eks-ternt erhvervede produktrettigheder fra balancen til resultatopgørelsen baseret på en ændring af et regnskabsmæssigt skøn over værdien af rettighederne.

Det var Erhvervsstyrelsens opfattelse, at ny viden ikke kan føre til, at den vurde-ring, der blev foretaget ved første indreg-ning, ændres. De nye oplysninger og den nye viden skal derimod indgå som en del af forudsætningerne for den nedskriv-ningstest, som udføres, fordi forventnin-gerne til produktrettighederne er ændret. Forholdet skulle derfor indregnes og præ-senteres som en nedskrivning med de til-hørende oplysninger efter IAS 36.

Efterfølgende har virksomheden udført en nedskrivningstest efter IAS 36, og i årsrapporten er ”omklassifikationen” til-bageført, og der er i resultatopgørelsen indregnet en nedskrivning af de pågæl-dende produktrettigheder.

Forholdet var efterfølgende berigtiget i årsrapporten, hvorfor alene den regn-

Årsnyt 2016 25

Sammenslutningen af europæiske fonds-børstilsyn (ESMA) har offentliggjort pri-oriteringer for regnskabskontrollen af 2016 årsrapporterne. Regnskabskontrol-len foretages nationalt og for Danmarks vedkommende af hhv. Erhvervsstyrelsen for ikke-finansielle virksomheder og Fi-nanstilsynet for finansielle virksomhe-der. Som følge af at forskellige forhold gør sig gældende i de enkelte lande, er der ikke nødvendigvis en fuldstændig sammenhæng mellem ESMA’s fokusom-råder og de områder, som den danske regnskabskontrol vil fokusere på.

Der er dog ingen tvivl om, at virksomhe-derne skal være meget opmærksomme på udmeldingerne, da det må forventes, at der som minimum vil blive stillet spørgs-mål til de pågældende områder, hvis Er-hvervsstyrelsen eller Finanstilsynet ved den overordnede gennemgang konstate-rer, at der i øvrigt er forhold, som kunne indikere, at regnskabet indeholder fejl. De identificerede områder for ikke-finan-sielle virksomheder udgør følgende:

� Præsentation af finansiel performance

� Klassifikation af finansielle instru-menter som egenkapital eller gæld

� Oplysning om nye standarders effekt på fremtidige årsregnskaber.

Herudover henleder ESMA opmærksom-heden på BREXIT og Storbritanniens be-slutning om at forlade EU, som for visse virksomheder kan være forbundet med forøgede risici. ESMA opfordrer derfor til, at virksomheder, som berøres heraf, beskriver risici og forventede konsekven-ser af BREXIT.

De europæiske børsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen for 2016 årsrapporterne

Af Kim Tang Lassen Præsentation af finansiel performanceESMA finder det er meget vigtigt at sik-re en klar information om den finansiel-le performance og opfordrer derfor virk-somhederne til at sikre gennemsigtighed og konsistens i præsentationen. I den for-bindelse retter ESMA opmærksomheden mod en række forskellige forhold:

� Præsentation af ikke-IFRS informati-on skal være i overensstemmelse med IAS 1

� Omkostninger skal enten præsenteres efter art eller funktion i resultatopgø-relsen

� Præsentation af yderligere poster og mellemtotaler i resultatopgørelse, ba-lance og egenkapitalopgørelse, når det er relevant for forståelsen af virk-somhedens finansielle performance eller finansielle stilling

� Ændringerne til IAS 1, som kræver, at alle mellemtotaler præsenteres ens, så ingen mellemtotaler præsenteres mere prominent end andre

� Brugen af mellemtotaler som resul-tat af primær drift eller operationel resultat skal anvendes klart og konsi-stent og i overensstemmelse med mel-lemtotalens ”navn”

Storbritanniens beslutning om at forlade EU kan for visse virksomheder være forbundet med forøgede risici

”


� At der er sammenhæng mellem seg-mentrapporteringen i årsrapporten og rapporteringen i andre rapporter fx investorpræsentationer, presse-meddelelser osv.

Klassifikation af finansielle instrumenter som egenkapital eller gældESMA anerkender, at der er situationer, hvor klassifikationen af finansielle instru-menter som egenkapital eller gæld kræ-ver et væsentligt ledelsesmæssigt skøn. ESMA henleder derfor opmærksomheden på, at det overordnede princip for klassi-fikation afhænger af, om virksomheden har en ubetinget ret til at undgå at levere likvider eller et andet finansielt aktiv for at opfylde den kontraktuelle forpligtelse.

Hvis virksomheden har udstedt finan-sielle instrumenter, hvor der kan være tvivl om klassifikationen, er det derfor meget vigtigt, at virksomheden oplyser herom, herunder om de valg ledelsen har foretaget ved klassifikationen, så regn-skabslæser selv kan danne sig et indtryk af instrumenterne.

Oplysninger om nye standarders effekt på fremtidige årsrapporterESMA gør opmærksom på, at nogle af de nye standarder, som træder i kraft i frem-tiden, udgør en væsentlig ændring i for-hold til de eksisterende. De gælder ek-sempelvis:

� IFRS 9 om finansielle instrumenter

� IFRS 15 om indregning af omsætning fra kontrakter med kunder

� IFRS 16 om leasing.

Som følge heraf opfordrer ESMA til, at regnskabsaflæggere begynder at for-berede sig på implementering af de nye standarder allerede nu. ESMA gør i den forbindelse regnskabsaflæggere opmærk-som på kravene i IAS 8.30-31 om beskri-velse af nye standarder, der endnu ikke er trådt i kraft og eventuelt den forven-tede effekt heraf. ESMA henleder samti-dig opmærksomheden på, at de har ud-sendt guidance vedrørende oplysninger om IFRS 15 forud for implementeringen og vil sende en tilsvarende guidance ud vedrørende IFRS 9 og IFRS 16 (Guidance vedrørende IFRS 9 er efterfølgende ble-vet udsendt).

www.esma.europa.eu/pressnews/esmanews/esmasetsenforcementprioritieslistedcompanies%E2%80%992016financialstatements

Du kan læse mere om ESMA’s prioriteter for regnskabskontrollen:

Årsnyt 2016 27

Alternative Performance Measures

Af Thomas Ryttersgaard

European Securities and Markets Aut-hority (ESMA) har udstedt retningslin-jer for alternative performance measures (APM). Formålet med retningslinjerne er at forbedre transparens, sammenligne-lighed og forståelighed ved anvendelse af alternative resultatmål.

Retningslinjerne skal implementeres i medlemsstaterne, og det er på nuværen-de tidspunkt uvist, hvornår de træder i kraft i Danmark. Erhvervsstyrelsen hhv. Finanstilsynet har imidlertid tilkende-givet, at retningslinjerne forventes im-plementeret i dansk lovgivning i løbet af 2017. Ikrafttrædelsen må derfor forven-tes at ske enten i 2017 eller i 2019.

Retningslinjerne gælder for de dele af børsnoterede selskabers års- og delårsrapporter, prospekter og supple-menter til prospekter, der ikke er regule-ret af IFRS. Reglerne gælder dermed ikke for regnskabsdelen af årsrapporter mv., transaktioner med nærtstående parter, resultatforventninger og estimater, op-gørelser over arbejdskapital samt kapital og gæld, når disse er opgjort i henhold til IFRS. Retningslinjerne gælder således for de dele af års- og delårsrapporterne, her-under ledelsesberetningen, der ikke er reguleret af IFRS.

Ved APM forstås finansielle mål af histo-riske eller fremtidige resultater, finansiel stilling eller pengestrømme, udover hvad der er defineret af, eller måske er i direk-te konflikt med, reglerne i IFRS eller lig-nende regelsæt.

APM er normalt afledt af eller baseret på de finansielle rapporter udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreg-lerne, almindeligvis ved at tillægge eller fratrække beløb fra regnskaberne.

Eksempler på APMs er: Operationelt re-sultat, kontantbaserede resultatmål, re-

sultater før engangsposter, EBITDA (når det ikke fremgår direkte af resultatop-gørelsen), nettogæld, organisk vækst el-ler lignende betegnelser, der beskriver justeringer til linjer i totalindkomstop-gørelsen, balancen eller pengestrømsop-gørelsen, bortset fra justeringer der sker direkte ved anvendelse af IFRS-tal.

Vejledningen gælder ikke for: � Måling defineret af regnskabsstan-

darder (eksempelvis IFRS) så som omsætning, resultat, resultat før sær-lige poster eller EPS

� Fysisk eller ikke-finansiel måling så som antal medarbejdere, antal abon-nenter, omsætning pr. kvadratmeter, social- eller miljømæssig måling og lignende

� Information om storaktionærer, køb og salg af egne aktier og antal stem-mer

� Information, der forklarer aftaler el-ler lovgivning.

Anvendte APMs skal defineres. Herunder skal bestanddele, beregningsmetoder og væsentlige antagelser beskrives. Selska-bet skal også oplyse, om APMs relaterer sig til selskabets historiske eller forven-tede præstationer. Beskrivelsen skal give læseren en forståelse for deres relevans og pålidelighed.

Informationen skal være relevant og virksomhedsspecifik. Almindelige væ-sentlighedsbetragtninger skal iagttages ved brug af APM, og standardformulerin-ger undgås, hvis de ikke er virksomheds-specifikke.

Anvendte APMs må ikke have vildledende betegnelser, men skal betegnes efter indhold beregningsmetode.

Der skal udarbejdes en afstemning af APM til en linje eller subtotal i regnskabet for

Formål med APM:

✔ forbedre transparens

✔ forbedre sammenlignelighed

✔ forbedre forståelighed

– ved anvendelse af alternative resultatmål.

✔

den tilsvarende periode. Væsentlige af-stemningsposter skal præsenteres og for-klares særskilt. Hvis en afstemningspost ikke direkte kan læses af regnskabet, skal det forklares, hvordan den er beregnet.

Fremgår APM direkte af regnskabet som en subtotal eller lignende, er en afstem-ning ikke krævet. Eksempelvis fremgår EBITDA normalt direkte af en artsopdelt resultatopgørelse, og den behøver der-med ikke at blive defineret. I en funk-tionsopdelt resultatopgørelse fremgår EBITDA ikke, og en afstemning er derfor krævet, hvis EBITDA omtales i ledelses-beretningen.

Ved anvendelse af APMs skal der også gi-ves sammenligningstal. Hvis de vedrører forecasts eller estimater, skal der i stedet gives senest tilgængelige historiske data til sammenligning.

APMs skal beregnes og anvendes konsi-stent på tværs af regnskabsperioder. Æn-dringer i beregning eller anvendelse skal forklares.

28 Årsnyt 2016 Fonde

I 2016 er fonde især påvirket af ændrin-gerne i årsregnskabsloven og skattelov-givningen. Disse ændringer er overord-net omtalt nedenfor. Endvidere omtales de regnskabsmæssige særregler, der er specifikt gældende for fonde.

I fondshåndbogen finder du alt om fonds-lovgivning, regnskab, skat og moms.

1. Ændringer i årsregnskabsloven1.1 Ny årsregnskabslovs effekt på fonde Med virkning for regnskabsår, der be-gynder den 1. januar 2016 eller senere, er der gennemført en lang række ændrin-ger i årsregnskabsloven. De ændringer, som oftest påvirker fondene, er:

1. Der er ikke længere pligt til i henhold til årsregnskabsloven at opdele resul-tatopgørelsens og balancens poster i erhvervsdrivende og ikke-erhvervs-drivende aktiviteter. Det betyder, at denne opdeling kun skal opretholdes, hvis det er vedtægtsbestemt. Konse-kvensen heraf er, at indberetning af regnskabet sædvanligvis nu vil kunne ske via XBRL.

2. Beløbsgrænserne, der styrer indpla-ceringen i regnskabsklasser, forhøjes,

Af Martin Kristensen

Fonde – også 2016 er påvirket af ny lovgivning

og opgøres anderledes. Bl.a. skal po-sitive dagsværdireguleringer af ejen-domme og investeringer medregnes i nettoomsætningen ved vurdering af størrelsesgrænserne.

3. Investeringsejendomme kan opta-ges til dagsværdi, selvom det ikke er fondens hovedaktivitet. Værdiregule-ringer af investeringsejendomme kan derfor foretages over resultatopgørel-sen og uden binding på egenkapita-len.

4. For regnskabsposter, hvor dagsvær-dier anvendes, skal der gives noteop-lysninger om, hvordan dagsværdien opgøres, herunder de centrale forud-sætninger, der er anvendt ved fast-sættelsen af dagsværdien.

5. I en note skal der oplyses om særlige poster, der har påvirket resultatopgø-relsen i årets løbe, for eksempel ned-skrivninger, hensættelser til retssager og omkostninger til omstrukturerin-ger.

6. Minoritetsinteresser skal i koncern-regnskabet anses for en del af egen-kapitalen

7. For store fonde ændres CSR-reglerne (bl.a. ”Følg-eller-forklar”) (fra 2018).

Du kan læse mere herom i regnskabska-pitlet i www.pwc.dk/fh, og endnu mere uddybende i www.pwc.dk/ aendringer-aarl-2016

1.2 Fonde har særregler i årsregnskabsloven I årsregnskabsloven er der med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2015 eller senere, indsat særbestemmel-ser for fonde.

Der er ikke længere pligt til i henhold til årsregnskabsloven at opdele resultatopgørelsens og balancens poster i erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende aktiviteter

”

Årsnyt 2016 29

Download Fondshåndbogen 2017 på www.pwc.dk/fh

Disse bestemmelser er således trådt i kraft og har virkning for allerede afslut-tede årsrapporter. Reglerne vedrører:

� Redegørelse for god fondsledelse

� Redegørelse for uddelingspolitik

� Noteoplysninger om ledelsesveder-lag. Der skal gives oplysninger både, når vederlaget udbetales fra fonden, og når det udbetales fra fondens dat-terselskaber vedrørende ledelses-hverv i datterselskaberne.

� Noteoplysninger om nærtstående parter. Begrebet nærtstående parter er omfattende og omfatter både ledel-sen, deres nærtstående familiemed-lemmer og de virksomheder, som per-songruppen har kontrol eller fælles kontrol over. Herudover omfattes dat-terselskaber og associerede virksom-heder under fonden. I modsætning til andre virksomhedstyper skal fon-de uanset regnskabsklasse altid oply-se om samtlige transaktioner med de nærtstående parter. Oplysningerne kan dog gives opdelt i relevante grup-per.

Du kan læse mere herom i fondshåndbo-gen www.pwc.dk/fh.

2. Ændringer i skattelovgivningen for fonde2.1 Forringelse af konsolideringsfradraget Den 2. juni 2016 vedtog folketinget, at fonde med virkning fra 19. november 2015 fik nedsat deres konsolideringsfra-drag. Konsolideringsfradraget blev ned-sat fra 25 % til 4 %.

Der blev foretaget forskellige konse-kvensændringer, som er omtalt i www.pwc.dk/fondes-konsolideringsfradrag.

Reduktionen af konsolideringsfradraget kan have forskellig indvirkning på fondes muligheder for at uddele – fx kan konso-lidering være påvirket af eventuelle ved-tægtsbestemmelser om konsolidering. I regnskabskapitlet i fondshåndbogen har vi omtalt samspillet mellem regn-skabsmæssig og skattemæssig konsoli-

dering og skattemæssige hensættelser. www.pwc.dk/fh.

2.2 Nyt lovforslag (L272016) forringer fradragsværdien af fondes uddelinger til ikke velgørende formål Regeringen har den 5. oktober 2016 fremsat et lovforslag, som fjerner fon-des (og brancheforeningers) fradrag for ikke- almennyttige uddelinger. Ifølge lov-forslaget skal det have virkning for udde-linger, der besluttes den 5. oktober 2016 eller senere, men også ratebetalinger for beslutninger foretaget før denne dato omfattes af begrænsningen, hvis raterne forfalder efter 4. oktober 2016.

De nye regler er en konsekvens af, at de hidtidige danske regler om fradrag for ik-ke-almennyttige uddelinger er EU-stridi-ge, fordi fradragsretten var betinget af, at modtageren var skattepligtig af uddelin-gen til Danmark.

I konsekvens af at de hidtidige regler an-ses for EU-stridige, kan fonde, der har foretaget ikke-fradragsberettigede udde-linger fra og med indkomståret 2004 og frem til og med den 4. oktober 2016 an-mode om genoptagelse af selvangivelsen og dermed opnå fradrag for sådanne ud-delinger.

Der er forskellige andre konsekvensæn-dringer – fx bliver kun en procentdel af uddelingsbeløbet beskattet hos modta-ger. Du kan læse mere om det i www.pwc.dk/fradrag-uddelinger.

30 Årsnyt 2016 Andre forhold

Af Lars Engelund

Ny revisionspåtegning gældende for 2016 revisioner

Årsregnskaber for 2016 får en ny revisi-onspåtegning, hvor man allerede af første afsnit kan se, om konklusionen er modifi-ceret. På børsnoterede virksomheder vil revisionspåtegningen indeholde en ny og skræddersyet sektion med beskrivelse af centrale forhold ved revisionen

Ny revisionspåtegning er drevet af ændringer til ISAIAASB har udsendt en række ajourførte ISA standarder og en ny standard ved-rørende revisors rapportering. Formålet med de ændrede krav er at forbedre re-visors kommunikation med investorer og andre brugere af virksomhedernes regn-skaber, herunder at skabe større indsigt i revisors arbejde.

Den mest gennemgribende ændring, der i første omgang vedrører børsnoterede virksomheder, er et nyt krav til revisor om i revisionspåtegningen at redegøre for de forhold, som revisor har anset som væren-de de mest betydelige ved revisionen, her-under en redegørelse for, hvordan man i revisionen har forholdt sig i relation til disse forhold (Key Audit Matters (KAM) eller på dansk ”centrale forhold ved revi-sionen”). Ud over den forbedrede kommu-nikation til regnskabsbrugerne forventes inkluderingen af KAM’er også at forøge den øverste ledelses, herunder revisions-udvalgets, fokus på de oplysninger i regn-skabet, som revisor omtaler og henviser til i sin erklæring.

For alle virksomheder vil de nye standar-der betyde følgende:

� Konklusionen på revisionen flyttes til forrest i revisionspåtegningen, efter-fulgt af en beskrivelse af grundlaget for konklusionen.

� Revisionspåtegningen beskriver nu ansvarsfordelingen mellem ledelse og revisor mere udførligt end tidlige-

re. Herudover skal den indeholde et særligt afsnit under overskriften ”Væ-sentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift” i de situationer, hvor der er en sådan væsentlig usikkerhed om for-hold og begivenheder, der kan rej-se betydelig tvivl om virksomhedens fortsatte drift, og der er oplyst til-fredsstillende herom i regnskabet.

� Revisionspåtegningens beskrivelse af revisors uafhængighed bliver stram-met op, idet revisor nu konkret udta-ler, at revisor er uafhængig.

Der er også sket en ajourføring af ISA 800, 805 og 810. Den nye ISA 700 revisi-onspåtegning er basis for revisionspåteg-ninger afgivet på regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med begrebsrammer med særligt formål (ISA 800) og på be-standdele af et regnskab samt specifikke elementer, konti eller poster, der indgår i et regnskab (ISA 805).

De nye og ajourførte standarder træder i kraft for revisioner af regnskaber, som har balancedag den 15. december 2016 eller senere.

Ny erklæringsbekendtgørelseSom led i implementeringen af ændringer i EU-direktiverne 2014/56/EU (lovplig-tig revision) og 2013/34/EU (regnskaber) har Erhvervsstyrelsen den 17. juni 2016 udsendt en ny erklæringsbekendtgørelse.

Bekendtgørelsen muliggør implemente-ringen af ændringerne til ISA.

Opgør med flere danske særreglerHerudover gøres der på en række områ-der op med danske særregler. Dette bety-der bl.a., at revisor ikke længere skal skri-ve ”Revisionen har ikke givet anledning til forbehold” i den blanke revisionspå-tegning, fordi man ved brug af klare ISA-overskrifter ved modifikationer ikke er

Årsnyt 2016 31

i tvivl om, hvorvidt konklusionen er mo-dificeret. Ved samme lejlighed elimine-res dobbeltoverskriften ”Forbehold”, som tidligere skulle anføres ved modificerede konklusioner. Man skal derfor vende sig til, at termen ”forbehold” kun gælder den ene af de tre typer af modificerede kon-klusioner, nemlig den type, som hidtil i daglig tale er blevet kaldt for et ”bortset-fra forbehold”. Fællesbetegnelsen for ikke blanke konklusioner er ”modificeret kon-klusion”.

Revisor skal fortsat oplyse, hvis en modi-fikation af konklusionen er af så afgøren-de betydning, at det fører til, at generalfor-samlingen ikke bør godkende regnskabet. Dog er der ikke længere krav om at gøre dette ved revision af regnskaber aflagt af virksomheder i regnskabsklasse B.

Supplerende oplysninger skifter navn”Supplerende oplysninger om forhold i regnskabet” skifter navn til ”Fremhævel-se af forhold i regnskabet”. Dermed op-nås en bedre oversættelse af ISA’s ”Emp-hasis of matter”. FSR's revisortekniske udvalg vil opdatere den danske oversæt-telse af ISA til den nye bekendtgørelses terminologi.

Nye krav til udtalelse om ledelsesberetningenKravene til udtalelsen er udvidet i forhold til tidligere, herunder med en konkret udtalelse om, hvorvidt ledelsesberetnin-gen er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens krav. Denne del af ud-talelsen ligger ud over, hvad der er kræ-vet i ISA 720 (ajourført).

Udtalelsen om ledelsesberetningen skal som minimum indeholde en udtalelse om:

1) Hvorvidt ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab og er ud-arbejdet i overensstemmelse med lovgiv-ningens krav, og

2) hvorvidt revisor har fundet væsentlige fejlagtige angivelser i ledelsesberetnin-gen, og i givet fald oplyse arten af de fejl-agtige angivelser.

Udtalelsen er fortsat baseret på revisors gennemlæsning af ledelsesberetningen og på den udførte revision af årsregnska-bet og et eventuelt koncernregnskab – og i praksis suppleret med en tjeklistegen-nemgang for overholdelse af oplysnings-krav.

Oplysninger om overtrædelse af bogføringsloven og ledelsesansvarDen danske særregel i bekendtgørelsens § 7, stk. 2, om ledelsesansvar mv. er fast-holdt med nogle justeringer.

Det er således præciseret ved overtræ-delser af bogføringsloven, at rapporte-ringskravet gælder ”hvis revisor under sit arbejde bliver opmærksom” herpå. Til-svarende er det ved ledelsesansvar tilfø-jet, at oplysningskravet gælder for ”ikke uvæsentlige forhold”. Se uddrag af § 7, stk. 2:

§ 7, stk. 2. Revisor skal altid oplyse, hvis revisor under sit arbejde bliver opmærk-som på, at lovgivningen om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale ikke er overholdt, og den pågældende over-trædelse ikke er uvæsentlig. Der skal end-videre særskilt oplyses om ikke uvæsentli-ge forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlem-mer af ledelsen kan ifalde erstatnings- el-ler strafansvar for handlinger eller und-ladelser….

Opdateringer vedr. udvidet gennemgang og andre erklæringerÆndringerne for andre erklæringer er be-grænsede og kan primært opfattes som konsekvensrettelser. Der er ikke lagt op til ændringen af rækkefølgen i disse erklæ-ringer. Udvidet gennemgang og review er opdateret for så vidt angår overskrif-ter ved modifikation af konklusion samt fremhævelse af forhold i regnskabet.

Ved udvidet gennemgang bortfalder kra-vet om at anføre, at generalforsamlingen ikke bør godkende årsrapporten, da den-ne standard jo kun gælder for regnskabs-klasse B virksomheder. Endvidere er der sket konsekvensrettelser vedrørende ud-talelsen om ledelsesberetningen (ensret-tes med den nye omtale i revisionspåteg-ningen) og oplysning om ledelsesansvar mv.

IkrafttrædelseBekendtgørelsen træder i kraft for afgi-velse af erklæringer på regnskaber, hvis regnskabsår afsluttes den 15. december 2016 eller senere. Dette svarer til ikraft-trædelsesbestemmelserne for de ajour-førte ISA’er. Revisor kan dog anvende bekendtgørelsen ved afgivelse af erklæ-ringer på regnskaber den 15. december 2016 eller senere.


For at sidestille danske virksomheders muligheder med flere andre landes reg-ler, har Folketinget den 1. december ved-taget at lovliggøre visse udlån, der i dag er ulovlige. Samtidigt gennemføres an-dre, mindre ændringer af selskabsloven. Ændringerne er:

� Lovliggørelse af udlån til selskabets ejere og ledelse, når en række betin-gelser er opfyldt.

� Ved stiftelse af et selskab skal kapital-ejere registrere oplysninger om ejer-ne i forbindelse med registreringen.

� Erhvervsstyrelsen kan fremover sen-de virksomheder, der ikke har regi-steret ejerne i ejerregistret, til tvangs-opløsning.

� Præcisering om kapitalforhøjelser i iværksætterselskaber.

Loven udvider muligheden for selskaber at yde økonomisk bistand til kapitalejere, fx til minoritetsaktionærer og ledelses-medlemmer. Følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne yde lån:


Selskabsret Lovliggørelse af udlån til ejere og ledelse i selskaber mv.

1. Den økonomiske bistand skal kun-ne rummes inden for selskabets frie reserver i det senest godkendte års-regnskab. Årets optjente indtægter og reserver, der er blevet frigjort si-den seneste balancedag, kan derimod ikke anvendes, før næste årsrapport er godkendt. Er størrelsen af de frie reserver reduceret siden seneste års-regnskab, må der ikke udlånes mere end de aktuelle frie reserver.

2. Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af general-forsamlingen eller af selskabets cen-trale ledelsesorgan under forudsæt-ning af, at generalforsamlingen har bemyndiget bestyrelsen (hhv. direk-tion i selskaber mv., der ikke har en bestyrelse). Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økono-miske og tidsmæssige begrænsnin-ger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et støre beløb end det, der er foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen (hhv. direktion i selskaber mv., der ikke har en bestyrelse).

3. Beslutningen om at yde økonomisk bi-stand kan først træffes efter aflæggel-sen af selskabets første årsrapport.

Der skal efter årsregnskabsloven reser-ves et beløb til ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse” på selskabets egen -kapital. Det medfører, at økonomisk bistand, som ydes fra selskabet til ejerne, vil reducere selskabets frie reserver og dermed selskabets udbytteudlodnings-mulighed.

Ikrafttræden er den 1. januar 2017. Øko-nomisk bistand, der før denne dato blev

Der skal efter årsregnskabsloven reserves et beløb til ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse””

Årsnyt 2016 33

anset for ulovlig, kan efterfølgende lov-liggøres på den førstkommende general-forsamling efter den 31. december 2016 ved at træffe beslutning om at oprethol-de den økonomiske bistand som lovlig økonomisk bistand. Det forudsæt-ter dog, at de ovenfor nævnte tre betingelser er opfyldt, og – som det fremgår af lovforarbejder-ne – at de ydede lån kan rum-mes inden for de frie reserver på generalforsamlingstidspunk-tet. Selskabet skal overfor Erhvervs-styrelsen – senest samtidigt med indsen-delsen af årsrapporten, der indsendes efter 31. december 2016 – kunne doku-mentere, at den økonomiske bistand op-fylder ovenstående tre betingelser.

Det skal bemærkes, at skattelovgivnin-gen ikke er ændret. Det betyder blandt andet, at de skatteregler, der i 2012 er indført om, at udlån til personer, der har kontrol over selskabet (hovedaktionæ-rer), beskattes på långivningstidspunk-tet, videreføres uændret. Der vil således

fortsat være skattepligt af udlån til disse kapitalejere, ligesom den selskabsretlige tilbagebetaling vil kunne medføre dob-beltbeskatning, hvis midlerne på et sene-re tidspunkt bliver udbetalt som udbytte

eller løn.

Af lovforarbejderne fremgår, at hvis selskabet skal betale skat af udbetalingen, skal også skat-tebetalingen kunne rummes i de

frie reserver.

På grund af skattereglerne må det formo-des, at de nye selskabsretlige muligheder vil få en forholdsvis lille udbredelse, når det er personer, der påtænkes lånt til. Der-imod vil forholdet kunne løse en del tekni-ske udfordringer i koncerner, hvor selska-bet er en associeret virksomhed af et eller flere holdingselskaber.

Forslaget og de øvrige ændringsforslag til loven er tidligere behandlet i Dialog http://www.pwc.dk/lovliggoerelse-ud-laan.


I 2016 er indført to nye love, der regule-rer pligten til at registrere ejere:

� Kommanditselskaber skal registrere legale ejere.

� Som følge af EU’s regler om hvidvask skal virksomheder i meget bred for-stand fra medio 2017 registrere reel-le ejere.

Kommanditselskaber omfattet af pligten til at registrere legale ejereKommanditselskaber, som i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksom-heder har pligt til at være registreret hos Erhvervsstyrelsen, er i 2016 blevet pålagt også at registrere sine ejere. De komman-ditselskaber, der er omfattet af registre-ringspligten, er de selskaber, hvor alle komplementarerne er:

1. aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber (kommanditaktie-selskaber) eller selskaber med en til-svarende retsform eller

2. interessentskaber eller kommandit-selskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er om-fattet af nr. 1.

Registrering i ejerregisteretDe nye regler for kommanditselskabers registrering af betydelige ejerandele sva-rer til de allerede gældende regler for ka-pitalselskaber. Dette betyder, at der skal ske registrering i ejerregisteret såfremt:

1. ejerandelenes stemmeret udgør mindst 5 % af stemmerettighederne eller udgør mindst 5 % af selskabska-pitalen, eller

2. der sker ændringer, som bevirker, at stemme- eller ejerandelene kryd-ser grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 % og grænserne på 1/3 eller 2/3 af hhv. stemmeret-tighederne eller selskabskapitalen. Registreringen af ejere omfatter så-vel kommanditister som komple-mentarer, der besidder ejerandele i

Registrering af ejere


Årsnyt 2016 35

Ejeren – den fysiske person eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler

”kommanditselskabet. Såfremt kom-manditselskabet ikke har ejere, der besidder betydelige ejer- eller stem-meandele, skal dette ligeledes regi-streres i ejerregisteret.

Registreringer i ejerregisteret skal foreta-ges på hjemmesiden virk.dk.

IkrafttrædenFor kommanditselskaber, som er etable-ret forud for den 1. juli 2016, skulle re-gistreringen af betydelige ejere være sket senest 1. oktober 2016. Nyoprettede kommanditselskaber skal registrere de-res ejere senest to uger efter stiftelsen.

Herefter skal alle ændringer registreres uden ugrundet ophold efter, at komman-ditselskabet har modtaget meddelelse fra ejerne vedrørende ændringer i betydeli-ge ejerandele eller stemmerettigheder.

Nyt register for reelle ejere næsten alle virksomhedstyper omfattes af registreringspligtSom følge af EU’s 4. hvidvaskdirektiv har Folketinget vedtaget lov om etablering af et register for virksomheders reelle ejere, lov nr. 262 af 16. marts 2016.

Reelle ejere er defineret som den fysiske person eller de fysiske personer, der i sid-ste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejer-andelene eller stemmerettighederne, el-ler som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Ved en ”tilstrækkelig del” anses som udgangspunkt 25 %, men det er ale-ne en indikation.

Loven medfører, at virksomheder frem-over får pligt til at indhente og opbeva-re oplysninger om deres reelle ejere, der skal registreres i et offentligt register, som i dag kendes fra ejerregistret. Hen-sigten bag loven er en øget gennemsigtig-

hed for de forskellige selskabs- og virk-somhedskonstruktioner.

En række virksomheder, som i dag er helt undtaget fra registreringspligt i Er-hvervsstyrelsen, skal fremover registreres i styrelsen med en række grundlæggende oplysninger, der gør det muligt at identi-ficere virksomheden. Det har bl.a. betyd-ning for interessentskaber, kommandit-selskaber og selvejende institutioner.

Næsten alle virksomheder vil således fremover være omfattet af disse nye be-stemmelser, herunder også en række virksomheder, som ikke har legale ejere, fx fonde og foreninger, er omfattet af dis-se nye bestemmelser, og skal således re-gistrere reelle ejere.

Der er indført enkelte undtagelser til denne pligt. Fx skal reelle ejere af børs-noterede selskaber og enkeltmandsvirk-somheder ikke indberettes. Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at fi-lialer og andre juridiske personer, hvor der alene er tale om etablering af sekun-dær karakter, ikke er omfattet af begre-bet juridisk person, hvorfor deres ejere li-geledes er undtaget fra definitionen.

For de fleste virksomheder bør det ikke være noget problem at identificere de re-elle ejere.

Virksomheden skal foretage alle rimeli-ge forsøg på at identificere de reelle eje-re. Rimelige forsøg betyder, at virksom-heden skal gøre alt, hvad der er muligt, uden det er urimeligt eller uhensigts-mæssigt. Det er derfor ikke nok, at en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende over for virksomheden. Såfremt en virk-somhed ikke kan identificere en reel ejer, skal det i stedet noteres, hvad virksom-heden har gjort for at identificere den re-elle ejer samt hvorfor det ikke er muligt

at foretage yderligere. Dokumentation for identifikationsforsøget skal ligeledes gemmes i fem år.

Virksomheden skal ligeledes løbende op-datere oplysningerne om de reelle ejere, hvilket som minimum skal ske i forbin-delse med generalforsamlingen eller lignen de, dvs. som minimum en gang om året.

Af lovbemærkningerne fremgår, at oplys-ninger om reelle ejere som minimum skal indeholde følgende:

� Det fulde navn, adresse, fødselsdato

� Nationalitet

� Bopæl og bopælsland

� Art og omfang af rettigheder

� CPR-nummer eller tilsvarende doku-mentation, der sikrer entydig identi-fikation af den pågældende person, herunder fødselsdato, såfremt perso-nen ikke har et CPR-nummer (fortro-lig oplysning, som ikke offentliggø-res).

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Er-hvervsstyrelsens it-system er endnu ikke sat op til registrering af de reelle ejere. Ikrafttræden forventes derfor tidligst at blive i første halvdel af 2017 inden imple-menteringsfristen for direktivet 27. juni 2017.

I Dialog har vi tidligere mere detaljeret redegjort om de virksomheder, der om-fattes af bestemmelsen og de pligter, som virksomhedernes ledelse bliver pålagt for at indrapportere til Erhvervsstyrelsen. Du kan læse mere herom her. www.pwc.dk/register.

36 Årsnyt 2016 Tjekliste og modelregnskab

Modelregnskaber og tjeklister efter årsregnskabsloven og IFRS

Tjekliste til brug for præsentation efter årsregnskabsloven

� Download vores Excel-tjekliste .

Modelregnskaber: � Model for IFRS-årsrapport (model-

regnskab)

� ÅRL-modelregnskab .

Øvrige tjeklister for børsnoterede virksomheder

� Vi opdaterer i december flere forskel-lige tjeklister til brug for børsnoterede virksomheder . Tjeklisterne bliver til-gængelige på vores hjemmeside, som du vil kunne se på linket øverst .

Vedrørende reglerne for god selskabsle-delse henvises til hjemmesiden for Cor-porate Governance: corporategovernance.dk/gaeldende- anbefalinger-god-selskabsledelse

Se modelregnskaber og tjeklister her:


Reg

nska

bsko

nfer

ence

rne

C

XO-konferencerne C20+ Regnskabspriserne

Planlæg dit uddannelsesforløb

Ja

nu

ar

A

pril / maj Jun

i

Hele året

Få inspiration til regnskabsaflæggelsen 2016Uanset, om årsrapporten aflægges i hen-hold til IFRS eller efter årsregnskabslo-ven, har vi de relevante regnskabstjekli-ster og modelregnskaber til dig.

På linket www.pwc.dk/tjeklister finder du:

Tjekliste til brug for præsentation efter IFRS:

� Disclosure-tjekliste

� Tjekliste med supplerende formelle krav og oplysningskrav til børsnotere-de selskaber .

Delårsrapporter efter IFRS: � Tjekliste med krav for aflæggelse af

delårsrapporter efter IAS 34

� Supplerende formelle krav og oplys-ningskrav til delårsrapporter .

Årsnyt 2016 37

Regnskabskonferencen 2017

Tilmeld Regnskabskonferencen her:

www.pwc.dk/rk17

Bliv opdateret på alle væsentlige for-hold inden for regnskab, selskabs-ret, skat og moms.

Der er masser af ny viden at forholde sig til, og vi glæder os derfor til at give dig overblik over de væsentligste æn-dringer i årsregnskabsloven og imple-menteringen heraf, mulige nye regler i selskabsloven om delvis lovliggørelse af såkaldte aktionærlån og selvfinan-siering. Få også indsigt i den seneste udvikling på moms- og skatteområdet, herunder genindførelse af omkost-ningsgodtgørelsen for selskaber og fonde, kantinemoms mv.

Ved konferencen lancerer vi også Dan-marks førende publikation på regn-skabsområdet Regnskabshåndbogen 2017, som giver dig et grundigt indblik i reglerne for regnskab, selskabsskat og selskabsret.

Deltag på konferencen, og få dit eget eksemplar. Deltagelse er gratis.

Regnskabskonferencerne afholdes over hele landet, hvor PwC’s eksperter op-daterer dig med faglige indlæg, og en række lokale erhvervspersoner inspire-rer med indlæg om aktuelle emner.

Målgruppen for konferencerne er regnskabsfolk. I tilfælde af overteg-ning forbeholder vi os ret til at tildele pladser efter målgruppen.

Regnskabskonferencerne

CXO-konferencerne C20+ Regnskabsp

riser

ne


Januar

A

pril / maj

Juni

Hele året

Reg

nska

bsko

nfer

ence

rne

C



Ja

nu

ar

A

pril / maj Jun

i

Hele året

Sted Dato TidHellerup 05-01-2017 9:00 - 12:00Aarhus 10-01-2017 9:00 - 12:00Herning 10-01-2017 15:00 - 18:00Trekantområdet 11-01-2017 9:00 - 12:00Hellerup 11-01-2017 14:00 - 17:00Odense 11-01-2017 15:00 - 18:00Hellerup 12-01-2017 9:00 - 12:00Sønderborg 12-01-2017 9:00 - 12:00Esbjerg 12-01-2017 15:00 - 18:00Aarhus 17-01-2017 9:00 - 12:00Aalborg 17-01-2017 15:00 - 18:00Slagelse 17-01-2017 15:00 - 18:00Hellerup 18-01-2017 9:00 - 12:00Hillerød 19-01-2017 9:00 - 12:00Hellerup 19-01-2017 15:00 - 18:00Odense 13-01-2017 9:00 - 12:00

38 Årsnyt 2016 Links til publikationer

Inspiration. Indsigt. Netværk.

Vi ønsker at inspirere og udfordre dansk erhvervsliv bredt og sætter rammer for kompetenceudveksling, inspiration og netværk. Nedenfor finder du fire stærke tilbud.

Reg

nska

bsko

nfer

ence

rne

C



Ja

nu

ar

A

pril / maj Jun

i

Hele året

C20+ RegnskabspriserneOplev årets uddeling af C20+ Regnskabs priserne den 1. juni 2017, når vi hylder de bedste års rapporter blandt C20-sel-skaberne og de 10 største ikke-børsnoterede selskaber i dansk erhvervsliv. Bliv inspireret, skab gode netværk og få gode eksempler af års rapporterne. Hør også om C20-selskabernes økonomiske udvikling i PwC’s analyse ”C20 by Numbers”.

Læs mere på www.pwc.dk/c20

FinanskonferencenSæt kryds i kalenderen den 6. april 2017, hvor vi afholder Finanskonferencen om Compliance.

Følg med på www.pwc.dk/fk17

CXOkonferencenPå årets CXO-konferencer den 4. maj 2017 og den 18. maj 2017 sætter vi fokus på aktuelle temaer, der ligger øverst på de danske topleders agenda. Få også resultaterne af PwC's CXO Survey 2017, der tager pulsen på danske CXO'ers vækstforventninger, fokus- og investeringsområder.

Læs mere på www.pwc.dk/cxo17

Regnskabs konferencerneDeltag på PwC’s årlige regnskabs-konferencer og få din faglige opdatering på alle væsentlige forhold inden for regnskab, selskabsret, skat og moms. Konferencen afholdes i hele landet hvert år i januar. Som led i konferencen lanceres Regnskabshåndbogen, som giver dig det bedste indblik i reglerne for regnskab, selskabsskat, selskabsret, moms og afgifter.

Læs mere på www.pwc.dk/rk17

Planlæg din kompetenceudvikling for 2017PwC's Academy tilbyder en bred vifte af kurser inden for fx økonomistyring, bogholderi og regnskab. Vores kurser udvikles af PwC’s eksperter, og du får undervisning på et højt fagligt niveau med en praktisk vinkel, som du kan anvende i din hverdag.

Læs mere på www.pwc.dk/academy

Årsnyt 2016 39

Det vigtigste for os er naturligvis, at du oplever din revisor og rådgiver som en værdifuld sparringspartner for din virksomhed. Men hvorfor stoppe her? I PwC er der mere at hente. Få ny indsigt, netværk og kompetenceudvikling. Kort sagt, det ekstra, der gør, at du får mere ud af PwC og altid er på forkant med udviklingen.

RESERVATIONStore og små

arrangementerSom kunde hos PwC kan du altid registrere dig online til vores inspirationsmøder, events og større agendasættende kon feren-cer. Sørg for, at du får en direkte invitation til vores arrangementer og styrk dit netværk.

UDEN BETALINGPublikationerog udgivelser

Få PwC’s danske magasiner og håndbøger i hardcopy uden betaling. Du kan bl.a. få vores business magasin, CXO Magasinet, eller hånd-bøgerne Regnskabshåndbogen, Fondshånd-bogen, Regnskabshåndbogen for penge-institutter og Bestyrelsesarbejde i Danmark.

SÆRPRISKompetence

udvikling Få kompetenceudvikling til særpris på kurser og onlineværktøjer af PwC’s førende eksperter, som også kan skræddersy et kursusforløb til lige netop din virksomheds behov.

Som kunde i PwC er der meget at hente

Gå ind på www.pwc.dk/vaerdi og få ekstra værdi

Vidste du,at du også kan

få dette fra PwC?NYHEDERDialog fra PwC

INVOLVERINGDeltag i debatten

Få faglige nyheder tilpas-set din profil, og læs dem direkte på din pc, tablet eller smartphone.

Præg debatten i dansk erhvervs-liv ved at melde dig ind i PwC’s erhvervspanel Puls. 4-6 gange om året svarer de på spørgsmål om aktuelle samfundsemner – som fx ny lovgivning, reform-tiltag mv. Som medlem af er-hvervspanelet får du naturligvis resultaterne af pulsmålingerne.

40 Årsnyt 2016 Links til publikationer

Vedtagelsen af den nye EU-persondata-forordning får stor betydning for mange private virksomheder, skoler, offentlige myndigheder og -virksomheder. Vi anbe-faler, at I – inden den nye forordning træ-der i kraft – klarlægger, hvordan de nye krav påvirker jeres virksomhed, og bely-ser hvilke eventuelle udfordringer, som I står overfor i forbindelse med efterlevel-se af de skærpede krav til persondatabe-skyttelse.

PwC's Academy tilbyder kursus i den nye EU-persondataforordning. Læs mere på www.pwc.dk/kursus-persondataforord-ning eller ring på 3945 3535.

Få styr på de nye krav i persondataforordningen og rollen som databeskyttelsesansvarlig (DPO)

www.pwc.dk/academy

Herudover kan du læse om vores store udbud af kurser på

www.pwc.dk/academy.

Overb

lik| In

spira

tion

| Vid

enR

egnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017

Succes skaber vi sammen ...

www.pwc.dk

DKK 395,00 ekskl. moms

ISBN nr. 87-91837-53-7

9 788791 837531

Revision. Skat. Rådgivning.

PwC’s nyhedsbrev Dialog

Tilmeld dig på www.pwc.dk/tilmeld eller udfyld felterne på siden:

❑ Vælg alle områder❑ Regnskab, rapportering, ledelses-

information og økonomistyring(årsregnskabslov, IFRS, børsforhold, budgettering og lign.)

❑ Intern kontrol, risikostyring, corporate governance og komiteer (revisionskomiteer og lign.)

❑ Forretningsudvikling(strategi, omstrukturering, optimering, forretningsplan,iværksætteri, risikoledelse, generationsskifte og lign.)

❑ Moms, afgifter og told + Selskabs- og virksomhedsskat(herunder bl.a. etablering af virksomhed, transfer pricing,EU-skat og international skat)

❑ Person- og aktionærbeskatning❑ HR og organisation

(ind-/udstationering, HR-jura, personskat,HR-strategi og -effektivisering og lign.)

❑ Deals (køb og salg af virksomheder m.m.)(due diligence, M&A, restrukturering, purchase price allocation, post merger integration og lign.)

❑ IT Management (it-sikkerhed, Business Intelligence, SAP, Identity og Access Management og lign.)

❑ Drift af administration(outsourcing af og lønprocesser, midlertidigassistance fra regnskabs- og økonomimedarbejdere på alle niveauer og lign.)

❑ Dispute & Forensic Services (virksomhedskriminalitet)(voldgifter, besvigelser og lign.)

❑ CSR og business ethics (fra strategi over risk management til rapportering: sam-fundsansvar, klima, miljø, antikorruption, sociale forhold)

❑ Små og mellemstore virksomheder

❑ Publikationer og udgivelser

❑ Kurser og arrangementer

❑ Board Forum (bestyrelsesarbejde)

❑ PwC Puls (din mening)(jeg vil gerne (anonymt) give min mening til kende omaktuelle samfundsforhold: klima, politiskereformer mv.)

❑ Vælg alle brancher❑ Ejendomme❑ Uddannelse❑ Sundhed og tandlæger❑ Stat, regioner og kommuner❑ Energi og forsyning❑ Pharma og biotek❑ Finansiel sektor❑ Teknologi/IT❑ Handel, forbrugsgoder

og konsumvarer❑ Transport og logistik❑ Industri❑ Underholdning/medier❑ Information/kommunikation❑ Private equity

Venligst udfyld med blokbogstaver:

* Fornavn

* Efternavn

* Titel

* Firmanavn

Funktion/afdeling

* E-mail

Postnummer

Mobilnummer

*) Skal udfyldes. Hvis du oplyser dit mobilnummer, giver du tilladelse til, at vi må kontakte dig pr. SMS. om nye arrangementer, publikationer og andre tilbud, du har tilmeldt din profil. Du kan altid opdatere din tilmelding på www.pwc.dk/dialog

Jeg ønsker at modtage Dialog og giver tilladelse til, at PwC må kontakte mig pr. e-mail inden for de områder og brancher, jeg tilmelder mig nedenfor. Samtidig giver jeg tilladelse til, at PwC må kontakte mig med generel information om PwC, herunder en årlig opdatering af min tilmelding.

www.pwc.dk/pi

Lov om finansiel virksomhed, regnskab, selskabsskat, moms og afgifter i overbliksform Overblik s25/ Lov om inansiel virksomhed s31/ Regnskab s281/ Selskabsskat s391/ Moms og afgifter s467

Overblik Inspiration VidenRegnskabshåndbogen for pengeinstitutter2017

Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017

DownloadRegnskabshåndbogen for pengeinstitutter på

www.pwc.dk/pi

Alt samlet ét stedRegnskabshåndbogen for pengeinstitut-ter 2017 giver dig samlet viden og erfa-ring inden for primært pengeinstitutters og realkreditinstitutters funktion som råde, års rapporter, skatter og afgifter. Andre fi-

nansielle virksomheder, der aflæg-ger regnskab efter IFRS eller

regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter, eksempel-vis fonds mæglerselskaber, vil ligeledes kunne have glæde af håndbogen.

Bogen er opdelt i fire hovedafsnit: Lov om finansiel virksomhed, Regnskab, Sel-skabsskat samt Moms og afgifter.

Download Regnskabshåndbogen for pengeinstitutter 2017Hent Regnskabshåndbogen for penge-institutter som en digital publikation på www.pwc.dk/pi. Har du spørgsmål til håndbogens indhold – eller ønsker du et møde med en af vores eksperter – er du altid velkommen til at kontakte os.

Årsnyt 2016 41

Kontakt en af vores eksperter i Assurance & Accounting Services Hvis du har behov for yderligere sparring vedrørende konkrete forhold, er du velkommen til at kontakte vores eksperter:

Henrik Steffensen Partner, Leder af Assurance & Accounting Services

Kontaktoplysninger:

Mail: [email protected] tlf.: 3945 3214Mobil: 2373 2147

Jan Fedders Partner

Kontaktoplysninger: Mail: [email protected] tlf.: 3945 9101Mobil: 2370 6574

Kim Tang Lassen Partner

Kontaktoplysninger: Mail: [email protected] tlf.: 3945 3522Mobil 2381 0467

Sahra Albrecht Senior Manager


Martin Kristensen Senior Manager


Lars EngelundPartner, Faglig ansvarlig for Audit & Assurance området


Jeppe Bækkelund Pacini Manager


Thomas Ryttersgaard Manager

Kontaktoplysninger:

Mail: [email protected] tlf.: 3945 9194Mobil: 2374 7110

Rasmus Risager Eriksen Manager


Kasper Elkjær NielsenSenior Manager


Jakob Kirkeby AndersenSenior Manager


Jens Pultz PedersenDirector


Kenneth PoulsenConsultant


Frederik Bo RementorpSenior Consultant


Mikala Ingemann FinlovSenior Consultant


42 Årsnyt 2016 Specialisterne

Årsnyt 2016 43

Revision . Skat . Rådgivning .

www.pwc.dk

Succes skaber vi sammen . . .

Documents

Årsnyt 2016 Vi giver overblikket - PwC · 2016-12-13 · ændngei r ner . De mange ændringer skal implemente-res med virkning for regnskabsår, ... skabsloven ved lov nr. 738 af