12
Årsrapport 2016 for Café Parasollen Et socialt og alkoholfrit værested tilknyttet KFUM’s Sociale Arbejde samt socialøkonomisk virksomhed Lavgade 5 + 6, 6100 Haderslev - Tlf. 74 53 58 93 www.parasollenhaderslev.dk følg os på Facebook

Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

  • Upload
    others

  • View
    3

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

Årsrapport 2016 for

Café Parasollen

Et socialt og alkoholfrit værested tilknyttet KFUM’s Sociale Arbejde

samt socialøkonomisk virksomhed

Lavgade 5 + 6, 6100 Haderslev - Tlf. 74 53 58 93

www.parasollenhaderslev.dk

følg os på Facebook

Page 2: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

2

Plads til den enkelte

Som mennesker er vi alle vidt forskellige. Nok er der meget, der går igen fra menneske til

menneske, men vi finder aldrig to, som er ens.

Alligevel søger vi jo nok derhen, hvor vi syntes, at vi ligner andre, der

hvor jeg kan føle mig ”hjemme”, der hvor jeg føler, at de tror på mig –

gider mig og forventer noget af mig.

Et sådant sted vil Parasollen og SMIG gerne være – og det har vi også

arbejdet på at være i dette år. Stedet hvor den enkelte kan føle, at man

har ”hjemme” – hvor man bliver mødt, som det menneske man er med alt, hvad det indebærer –

hvor man kan få lov til at give og tage – steder hvor der er plads til den enkelte.

Alle har vi brug for at være den, man nu er.

2016 har budt på mange gode timer, spændende samtaler, ture og

aktiviteter, bekymringer over økonomien, tunge dage, når livet var

svært for gæster eller medarbejdere, men mest af alt er det de gode

dage, vi husker. Og dem har der også været mange af både i SMIG og

Parasollen.

Plads til den enkelte gælder både i SMIG og Parasollen

- Hver gæst / kunde skal føle sig velkommen, set og hørt uanset

om det er daglige besøg – eller en gang imellem

- Når man kommer på arbejde, og byder ind med sine ressourcer

og vilje til at ville lære nyt

- Når man kommer som vore samarbejdspartnere f.eks. jobcenter,

misbrugscenter eller kriminalforsorgen

- Sammen kan vi rykke rigtig meget – på livets udfordringer og menneskelig styrke – når vi

har lyst og vilje til at se hinanden – og høre hvad den anden siger.

TAK for dette år Tak er kun et fattigt ord – men et utroligt livgivende ord - og mange har fortjent en stor TAK.

Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for

mange mennesker.

TAK til alle medarbejdere – frivillige som ansatte. I er så vigtige.

TAK for godt samarbejde til caféens bestyrelse, Haderslev Kommune, samarbejdspartnere og

ansatte i KFUM’s Sociale Arbejde.

TAK til alle som støtter os på en eller anden måde. Vi er taknemmelige for alle, som vil hjælpe os

med at hjælpe andre. Sidst med ikke mindst - en stor TAK til alle, som besøger cafeen som

gæster. Café Parasollen har brug for os alle.

Leder Lene Margård Pedersen

Formål KFUM´s Sociale Arbejdes formål er på Den Danske Folkekirkes grund at yde en diakonal

og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte

livssituationer.

Vision: Café Parasollen er en

café med trivsel,

værdighed og varme

Page 3: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

3

Caféen - imellem det personlige og det professionelle

Café Parasollen er klart byens førende café, når det drejer sig om antallet af medarbejdere -

ansatte som frivillige. 2016 er ingen undtagelse, men en smule mere barsk.

Barsk idet pengene ikke helt rakte til det, vi gerne vil for

alt og alle – nemlig så trivsel, værdighed og varme

blandt gæster og medarbejdere.

Vi er et værested med mulighed for samtale, samvær

og oplevelser på gæsternes præmisser.

Vi er også et arbejdssted - ikke kun for ansatte og

frivillige, men også for mange andre, der med vidt

forskellige ressourcer byder ind med nogle timer ugentligt.

Både værestedet og arbejdsstedet er udfordret af at nå den enkelte medarbejder eller gæst.

Når vi i løbet af året har måttet tage afsked med en vellidt medarbejder, er vores muligheder for

den såkaldt håndholdte mentorstøtte til den enkelte medarbejder - eller den snak nogle af vores

gæster efterspørger - blevet beskåret.

Kommunen har været lydhøre og 2017 tegner lysere. Vi fortsætter bestræbelserne på at danne

bærende arbejdsfællesskaber og meningsfyldt samvær i caféen.

I skrivende stund er 25 års jubilæet fejret, og både reception og fest har været et stort skulderklap

til alle engagerede i caféen.

Vi er ikke nærmeste pårørende til gæster og medarbejdere, men vi er ofte første samtalepartner i

forhold til en række personlige problemstillinger. Det er de frivillige gode til, og de ansatte næsten

professionelle, og i bestyrelsen vil vi fortsætte bestræbelserne på at frembringe de nødvendige

ressourcer, så ingen gæster vores café uberørt.

Tak hele vejen rundt: medarbejdere,

frivillige som ansatte, gæster og

sponsorer.

Også tak til de politikere, der fik sat

Parasollen på dagsordenen og

budgettet i 2017.

Formand Rasmus Hejsel

Erik Poul Niels Birgitte Rasmus Annette

Bestyrelsen pr. 31/12 2016

Rasmus Hejsel (Gl. Haderslev Sogn)

Niels Krustrup (Haderslev Domsogn)

Poul Erbs (Haderslev Ys Mens club)

Erik Berg (Caféens Venner)

Birgitte Markussen (KFUM´s Sociale Arbejde) Annette Erlang (KFUM og KFUK i Haderslev)

Page 4: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

4

Mennesker i Parasollen

Der kommer dagligt en stor gruppe mennesker i Café Parasollen. Mennesker som har forskellig

grunde til at møde op her. Nogle er gæster, andre er frivillige, i aktivering / praktik, er ansatte, i

samfundstjeneste, samarbejdspartnere, kontaktpersoner, sagsbehandlere, Hus Forbi-sælgere m.fl.

Men uanset hvem man er, så vil vi altid forsøge at

give plads til den enkelte.

Vi ønsker at møde hvert enkelt menneske, der hvor

det er. Hvert menneske betyder noget – skal tages

alvorligt for den enkelte har en stor værdi.

Ligeværdighed, respekt, glæde og omsorg er nogle af

de kerneord, som vi gerne vil have kendetegner os og

vores arbejde – og samværet og fællesskabet i Cafe Parasollen.

Cafe Parasollen har to vigtige funktioner med plads til den enkelte:

- at være et værested for gæster, som søger fællesskab, varme og samvær – men også for

dem, som ønsker et fristed – et sted, hvor man kan være sig selv.

- at være en arbejdsplads for mennesker, som gerne vil give noget til andre – mennesker,

som kan bidrage med nogle timer hver uge, og hvor vi sammen kan blive stærkere.

Gæster I 1992 startede Cafe Parasollen – og 1. april 2017 kunne vi

fejre vores 25 års fødselsdag.

Gennem 25 år har mennesker mødtes her dagligt. Mennes-

ker som på forskellig vis har behov for et sted at gå hen,

hvor man mødte andre, som tog EN alvorlig. Nogle man

kunne dele livet og hverdagen med – og mennesker, som

man kunne opleve noget sammen med. Dette er ”alles sted”

– vores fælles dagligstue. Her skal der være plads til alle – som også giver plads til andre.

For mange er det blevet en del af dagligdagen at spise dagens varme måltid her. Her kender man

hinanden og medarbejderne. Her kan man komme og gå, som man har lyst til. Her kan man

spørge om gode råd og støtte – eller få lov at fortælle, hvad der fylder i tilværelsen lige nu.

I mødet med andre og via samvær og

samtaler får det enkelte menneske øje på

nye muligheder – nye fællesskaber og

måske nye måder at leve livet på.

Åbningstider i cafe mandag – torsdag 10 – 17

fredag 10 – 16

lørdag 10 – 14

søndag lukket

helligdage 10 – 14

Arrangementer 17.30 - 21

Fakta for 2016 305 åbningsdage

39 åbningstimer for gæster pr. uge

53 timer, hvor medarbejdere er tilstede pr. uge

12-16 medarbejdere pr. dag i cafe og køkken

5-10 medarbejdere pr. dag i SMIG

4-6 medarbejdere lørdage / helligdage

35–55 besøg i hverdagen

20-30 besøg lørdage / helligdage

45 portioner varm mad pr. dag

Page 5: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

5

Frivillige medarbejdere Hvad skulle vi gøre uden? Ja – uden tror jeg slet ikke Cafe Parasollen ville eksistere. En meget stor

gruppe mennesker møder frivilligt, trofast og glade op hver uge året rundt. Der er mange

forskellige styrker og ressourcer blandt de frivillige, og alle gør

deres bedste, så det er vi dybt taknemmelige for.

Også her forsøger vi, at give plads til den enkelte, så opgaverne

tilpasses, hvad den enkelte formår og kan bidrage med.

Medarbejdere i aktivering, praktik

og samfundstjeneste En anden stor gruppe af medarbejderne kommer, fordi vi har lavet en særlig aftale - og en

offentlig myndighed er indblandet. F.eks. Jobcenteret eller Kriminalforsorgen.

Det er mennesker, som er her i en aftalt periode for at udvikle sig eller for at afvikle en dom.

Denne gruppe af mennesker er lige så vigtige, som de frivillige, og bidrager med det, de kan.

De oplever at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi som mennesker er ligeværdige uanset

hvorfor man er her i en aftalt periode. De har mulighed for at byde ind med det, de kan – men

også lære nyt – og opleve, at de kan mere, end de selv tror.

Fakta for 2016 – både i Parasollen og i SMIG

70 personer har været frivillige – i kort eller lang tid ( heraf 9 kun arbejdet i SMIG)

56 personer var frivillige ved årets udgang ( heraf 7 kun arbejdet i SMIG)

15 personer har været i aktivering/ virksomhedspraktik via jobcenter

10 personer var i aktivering / virksomhedspraktik ved årets udgang

1 person i flexjob (SMIG – værksted)

2 personer i seniorjob (cafe og SMIG)

17 personer har udført samfundstjeneste her

En frivillig medarbejder arbejder mellem 2 og 15 timer om ugen

En medarbejder i aktivering /virksomhedspraktik arbejder mellem 2 og 20 timer om ugen

Ansatte medarbejdere Der er ændret lidt på sammensætningen af

ansatte medarbejdere i 2016 pga. økonomi.

Vi måtte i juli sige farvel til Marianne J. Møller,

som stedfortræder.

Fra sep. – dec. var Per Møller i seniorjob her.

Alle ansatte gør en kæmpestor indsats for,

at det bliver et godt sted at arbejde, og besøge Lene Margård Pedersen – Caféleder

som gæst eller kunde. Birgit Axelsen - Assistent / mentor

Nis Christensen- Butiksleder (seniorjob)

Tak for jeres indsats Frank Holst – Værkstedsleder (flexjob)

Page 6: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

6

Oplevelser, aktiviteter og tilbud

I Café Parasollen kommer mange forskellige mennesker.

De har alle forskellige grunde til at komme her – og

forskellige behov for, hvad de ønsker af fællesskab,

oplevelser og aktiviteter.

Vi vil gerne tilbyde plads til den enkelte – så derfor har vi

en række tilbud, som man kan vælge til, hvis man har lyst

til det – både i den almindelige hverdag, men også med

ekstra tilbud og oplevelser.

Cafe Parasollen skal være et trygt og rart sted at komme

og nyde samvær, en kop kaffe eller et varmt måltid.

Mange af gæsterne kender hinanden, og fællesskabet er

højt prioriteret, men det er vigtigt for os, at den enkelte

føler sig set og hørt, når de kommer ind i cafeen.

Cafe Parasollen har gennem året en række tilbud ud over

hverdagens almindeligheder - tilbud om oplevelser på

forskellig vis, som den enkelte kan vælge at deltage i:

mindre ture i lokalområdet, arrangementer i Café Parasollen, ferietur eller heldagsudflugter til

steder med særlige oplevelser.

2016 har bl.a. budt på

Aktiviteter i /ud fra cafeen

Hver uge Strikkeklub

Kreativt værksted

Gåture og Dans

Besøg af en præst

Gennem året Filmaften med gl. danske film

Spil: Ludo, bob, backgammon m.m.

Sang og musik-aften

SIV-sportsdag

Sct. Hansaften og høstfest

Jels Vikingespil

Haderslev Arrest

Bowling, petanque

Stafet for Livet

Gåtur i Dyrehaven

Frivillig Fredag

Page 7: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

7

Følg os på SMIG, Haderslev

Cafe Parasollen, Haderslev

eller på hjemmesiden www.parasollenhaderslev.dk

December –

ikke alle glæder sig

Oslo Gospelchoir

Hente og pynte juletræ

Lave dekorationer og adventskranse

Juletur til Humlemagasinet, Harndrup

Pakkekalender og Julebanko

Julefrokost m/underholdning

Luciaoptog og æbleskiver

Julehyggeeftermiddage m/pakkeleg

Julegaver til børn og voksne – efter behov

Igen i år var der en ekstra god julegave til

20 gæster / frivillige - et par helt nye

briller – af Louis Nielsen.

Ture og udflugter Halv- eller heldagsture

Olsens Paradis og Esbjerg

Museum, grill og strand på Rømø

Givskud Zoo

KFUM-Koppen i Kolding

Christiansfeld

Slivsøen og Kalvøvig

Ferietur til København

20 pers. 4 dage i maj 2016

Boede i hytter på en campingplads

S-tog, bybusser og ømme ben

Christiansborg og Folketinget

Tivoli og Bakken

Kanalrundfart, Strøget m.m.

4 dage hvor man kan opleve at være en

del af et fællesskab, hjælper med mad,

hygger, spiller m.m.

Page 8: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

8

Medarbejdere:

Der har været 27 forskellige mennesker

engageret i SMIG i 2016

Ved slutningen af året var der:

9 frivillige

6 i aktivering via jobcenteret

1 i fleksjob

2 i seniorjob

4 bestyrelsesmedlemmer

Dertil kommer ad hoc-frivillige samt leveren-

dører af varer til butikken.

SMIG – en socialøkonomisk virksomhed

I januar 2016 var der åbningsreception i SMIG.

I løbet af de foregående år havde vi fået startet Butik Unik og Værkstedet,

men nu var tiden kommet til et fælles navn – på en fælles adresse.

Navnet SMIG blev valgt ud fra:

Det er et håndværkerudtryk – om en ikke-retvinklet samling mellem 2 kanter (eks. en

dørkarm) – skærer vi i den rette vinkel, kommer det til passe sammen og se godt ud.

Vi samlede 2 steder – butik og værksted - og sammen kan vi blive stærkere.

Mange mennesker arbejder i SMIG. De kommer med hver deres ”skæve vinkler” af mange

forskellige grunde, men ved at støtte hinanden, tage hensyn, give plads – så kan vi blive

stærke sammen og klare mere.

2016 har været et spændende år, hvor mange flotte ting er blevet

produceret i værkstedet. Det har været kunder, som ønskede at få

istandsat et af deres egne møbler, eller varer som er blevet fremstillet

til butikken. Mange nye trævarer er blevet opfundet undervejs.

I butikken er der blevet produceret varer - indkøbt varer fra firmaer

eller fra forskellige mennesker med ”hænderne skruet rigtigt på” –

men ikke mindst er der solgt mange varer. Det er tydeligt, at der er

bedst salg i varer, som er unikke og hvor der kun findes et eksemplar.

Det er ingen hemmelighed, at det er en stor opgave at holde sammen på

økonomien, men til gengæld er vi på ingen måde i tvivl om værdien af

det meningsfyldte for det enkelte menneske, som er en del af butik eller

værksted. Her skal der være plads til den enkelte.

Oplevelsen af at man kan bruge sine evner – og andre sætter pris på det –

det øger bare ens selvværd.

Det er højt prioriteret, at den enkelte medarbejder får oplevelsen af, at der er plads til dem

her. At vi regner med deres engagement – alt efter hvad den enkelte kan byde ind med.

Åbningstider:

Mandag og tirsdag kl. 10 - 13

Onsdag til fredag kl. 10 - 16

Lørdag kl. 10 – 14

Udenfor åbningstid:

Netbutikken:

www. vaerestedernesnetbutik.dk

eller følg os på facebook

Page 9: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

9

kommunetilskud

Mentor

SIV

§18

PUF

Tips- og Lotto

Cafedrift

Genbrug

Gaver

Økonomi

”Hvordan får vi økonomien til at hænge sammen?”. Det kom til at fylde meget i 2016 – og fik også

den konsekvens, at vi måtte sige farvel til en medarbejder midt på året.

Det lykkes at komme ud at året med et underskud på kun kr. 47.853.

Indtægter:

I Café Parasollen er målet, at vi har de penge, vi skal bruge for at kunne skabe en god arbejds-

plads for mange mennesker – samt en god hverdag og gode oplevelser for vore gæster. Det skal

bare kunne løbe rundt – ikke mere. Så vore aktiviteter og tilbud er afhængig af vore indtægter.

Vi er derfor meget afhængige af den økonomiske støtte, som vi får fra andre – sammen med de

penge, vi selv kan tjene via cafesalg eller som mentorer for borgere.

Vi er glade for den samarbejdsaftale, vi har med Haderslev Kommune.

Vi er dybt taknemmelige for, at voksenudvalget / byrådet i november 2016 har vedtaget at

forhøje dette tilskud med kr. 200.000 pr. år – de næste 4 år.

Ligeledes er vi glade for, at voksenudvalget har sagt ja til, at SIV-projektet kan fortsætte ud

over projektperioden med sammen beløb som i projektperioden.

De midler vi får via puljer og fonde (§18-midler, Tips- og Lottopuljen og PUF-midler) er øre-

mærket til konkrete aktiviteter: udflugter, netværksskabende aktiviteter, ferietur og julearran-

gementer, højne samværet med vore gæster samt opkvalificering af frivillige medarbejdere.

Støtten fra de lokale kirker, lokale fonde, private

givere samt KFUM og Afrika Genbrug er til stor glæde

for gæster og medarbejder. Både så det er muligt at

lave arrangementer og ture for et rimeligt beløb, men

også være med til, at vi kan få hverdagen til at hænge

sammen.

Haderslev Kommune 504.586

Mentorstøtte 208.250

Projekt SIV 110.240

§18-midler 60.500

Soc.Min. PUF-midler 92.553

Tips og Lotto-midler 47.080

Cafedrift 283.419

KFUM /Afrika Genbrug 50.000

Gaver, Hus Forbi, m.m. 43.254

I alt 1.399.882

Page 10: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

10

Hver mandag kl. 11 – 13

er der mulighed for at

møde medarbejdere fra

Jobcenter, Ydelsescenter

samt misbrugsrådgivningen på Cafe Parasollen

Projekt SIV - Styrket indsats på værestederne

Cafe Parasollen er en del af Projekt SIV – Styrket indsats på værestederne. I perioden 2014 – 2016

har vi været en del af dette projekt, som er et samarbejde mellem Haderslev Kommune og de 5

væresteder, som er i kommunen.

Det er en helt rigtig måde at møde mange borgere på, som af forskellige grunde ikke lige magter

at møde op på et kommunalt kontor.

Der skal ikke bestilles tid, der er stor ekspertise til stede, og evt.

tiltag kan straks sættes i gang. Her er der plads til den enkelte

Dejligt - at der i Byrådet er besluttet, at denne arbejdsmetode skal

fortsætte efter projektets ophør ved udgangen af 2016.

Projekt På Fode Igen – Gratis gældsrådgivning

Endnu engang blev dette fantastiske projekt forlænget. Det udløb i 2016 – men heldigvis fik

KFUMs Sociale Arbejde endnu engang en bevilling hjem – og vi kan fortsætte det vigtige arbejde

for mennesker, som af forskellige grunde har ondt i økonomien.

Det kan være svært at overskue sit liv, når der er rod i økonomien, kontoen er tom og huslejen

ikke er betalt. Der skal mod til at spørge andre om hjælp i sådan en situation, men heldigvis er der

mennesker som vover det – og vi har en flok frivillige, som gerne vil hjælpe på vej – hjælpe med at

skabe overblik – og give plads til den enkelte, så der kan komme klarhed over, hvilken vej det er

muligt at gå.

Martin Lisa Henning Preben Eva Betina

og så er der lidt flere rådgivere.

KFUM’s Sociale Arbejde Cafe Parasollen er en del af KFUM`s Sociale Arbejde. Det er godt ”at høre hjemme” / være en del af

et fællesskab med andre, som arbejder med de samme problematikker og på det samme værdi-

grundlag. Her møder vi ansatte kolleger, som forstår os og vores dagligdag.

De frivillige kan deltage i uddannelse sammen med andre frivillige.

Udviklingskonsulenter og hovedkontor kan rådgive og støtte os.

Både frivillige, ansatte og bestyrelsen kan deltage i en række møder, kurser og

stævner indenfor organisationen. Læs mere på www.kfumsoc.dk

Fakta for 2016 * Onsdage kl. 9 – 12 samt kl. 15 – 17

* 68 personer har søgt økonomisk rådgivning

* Ca. 130 rådgivninger af en times varighed i 2016

Dertil kommer rådgivernes arbejdstid med sagerne

* 9 frivillige rådgivere – hver 3 -10 timer pr. mdr.

* Koordinator – Eva Wismar – 2 timer hver mandag

* Projektet er et samarbejde mellem Finansrådet og

KFUM´s Sociale Arbejde.

Page 11: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

11

Netværk og samarbejde

Et godt netværk og at samarbejde med mange andre er afgørende for, at vi bedre kan udføre vores

arbejde i Cafe Parasollen – og dermed hjælpe det enkelte menneske videre i den retning, som de

ønsker. Det gør vi både lokalt i Haderslev, men også med vore kolleger i de mange institutioner i

KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark.

Det betyder meget, at være en del af mange sammenhænge og fællesskaber. Vi er taknemmelige

for at ”høre hjemme” sammen med så mange andre, som også vil være med til at give socialt

udsatte mennesker nye muligheder.

Hus Forbi Det er en stor fornøjelse at møde de mange forskellige Hus Forbi-

sælgere, som kommer forbi hver uge. De kan købe deres aviser her

og få en lille snak, inden de atter går på gaden for at sælge aviserne.

Det er meget positivt at møde disse sælgere, som alle ønsker at

have et arbejde, derved tjene en skilling for at få økonomien til at

nå sammen.

Dette sælgerjob giver rigtig god mening for den enkelte, og alle sælgerne

sætter en meget stor ære i at møde deres kunder på en god og ordentlig

måde.

Vi har også oplevet en flot opbakning til denne gruppe – bl.a. har drikke-

pengene fra Golfrestauranten i efteråret medført, at en sælger har fået en ny

sød lille ven – mens en anden har fået en seng.

Der er god støtte til sælgerne fra organisationen Hus Forbi. De modtager både sommer- og

vintertøj, og i det meste af 2016 har sælgerne haft mulighed for et gratis måltid mad hver dag.

Lokalt samarbejder vi med:

Præster og medarbejdere ved Haderslev Domsogn og Gl. Haderslev Kirke

Ledernetværk med Haderslev Krisecenter, Selvhjælp, Frivilligcenter og Borgercafeen

Kriminalforsorgen

Misbrugscenter Haderslev

Deltager i Rådet for Socialt Udsatte i Haderslev Kommune

Voksenudvalget og øvrige politikere i Haderslev Byråd

Jobcenteret og Ydelseskontoret samt med sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter

Borgerservice og andre kommunale forvaltninger

Øvrige væresteder i Haderslev Kommune

Projekt SIV – Styrket indsats på værestederne

Øvrige tilbud i Det gamle Rådhus, Lavgade 5

Støttekontaktteamet fra Handicap og Psykiatri – som er i cafeen 2 gange ugentlig

Cafeens Venner – støttegruppe på ca. 150 medlemmer

KFUM og Afrika Genbrug – som donere en del af deres overskud til os

Kvickly – som dagligt støtter os med gratis frugt og grønt

Mange gavmilde mennesker, som på forskellig vis giver af deres tid eller midler

Mange fonde, puljer og virksomheder, som ønsker at støtte vores arbejde

Page 12: Årsrapport 2016 for Café Parasollen · Mennesker som på forskellig vis har bidraget til, at Cafe Parasollen fungerer som et trygt sted for mange mennesker. TAK til alle medarbejdere

12

Jeg kommer i Cafe Parasollen fordi …

Jeg er både gæst og frivillig. Jeg kan godt lide at komme i Cafe

Parasollen, fordi der er et godt kammeratskab.

Vi er gode til at hjælpe hinanden, når der er nogen, som ikke lige selv

kan klare at hente tallerkener, kaffe m.m.

Jeg har været med siden Parasollen startede i Storegade i 1992.

Min far og mor var med til at starte Parasollen dengang.

Jeg er frivillig 2 gange om ugen, og skal sørge for at fortovet og gården

er fejret og ren – og bære affaldssækken ud.

Det betyder meget for mig at være frivillig. Jeg kommer ud og snakker

med andre – og hjælper med det jeg kan.

Har jeg nogle problemer, så kan jeg snakke med de ansatte om det – og så får jeg det bedre.

Dejligt at kunne deltage i de mange udflugter, arrangementer og fester.

Jeg har selv holdt mine fester / fødselsdage her flere gange – og nu glæder jeg mig til min 75 års

fødselsdag, som selvfølgelig skal holdes i Parasollen. Så er der jo både flag og fødselsdagssang.

Gunnar Østergård

Jeg kommer i Parasollen, fordi vi har et godt sammenhold. Parasollen er

det bedste sted på jorden for mig, fordi vi behandler hinanden godt.

Der er ingen mobning – kun godmodig drilleri. Og maden er god.

Jeg startede da Parasollen lå i Storegade, så jeg har været med i mange år.

De frivillige og andre medarbejdere er guld værd – både for gæsterne,

men også for deres egen udvikling på vej ud mod arbejdsmarkedet.

Jeg er stamgæst her – og kommer 2-3 gange hver dag.

Finn Oxholm

Jeg kommer i Café Parasollen, fordi det er et givende sted at være

frivillig. Caféen skaber en fantastisk ramme for nogle menneskelige

værdier som anerkendelse, ansvar, respekt og værdighed.

At være frivillig her giver mig muligheden for at møde og blive mødt

med disse værdier.

Jeg er taknemmelig for at have mennesker i mit liv, som har været der i

både sorger og glæder. Fællesskabet i Parasollen, SMIG og snart

genbrugsbutikken giver mulighed for, at flere mennesker må opleve

dette og finde tro og tillid til eget liv og værdi.

Derfor glæder jeg mig over at tage del i bestyrelsesarbejdet!

Annette Kaag Erlang