Embed Size (px)
Citation preview
Rummet Kalder
© NASA
Baggrundsviden om vægtløshed
Bliv klogere på vægtløshedens påvirkning,
for eksempel på astronauternes kroppe og
på arbejdet og materialerne ombord på
rumstationen ISS.
Du kan også læse om Andreas Mogensens
arbejde på rumstationen.
Baggrundsmaterialet er et supplement til
Testotekets forsøg til Dansk
Naturvidenskabsfestival – og primært
henvendt til undervisere og elever i
udskolingen.
Undervisningsmaterialet ”Rummet kalder”
er udviklet af Projekt Rumrejsen 2015.
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 2
Forkerte svar om vægtløshed
Foto: Astronauter udfører udvendigt arbejde på ISS. © ESA
1. "Astronauterne er langt væk fra Jorden,
og derfor er der ingen tyngdekraft"
2. "Udenfor Jordens atmosfære er man
vægtløs"
3. "Astronauterne er vægtløse, fordi der
ikke er nogen tyngdekraft i rummet"
4. "Tyngdekraften virker kun imellem
planeter og måner, ikke på mennesker"
5. "I rummet er der ingen luft (=vakuum),
og derfor er der ingen tyngdekraft"
6. "Når der ikke er nogen luft, er der
heller ingen luftmodstand, og så er man
vægtløs"
7. "Man er kun vægtløs der, hvor Jordens
og Månens tyngdekraft er lige stor"
8. "Man er vægtløs, når kraften fra
raketmotoren opvejer tyngdekraften"
9. "Der er ikke noget op eller ned i
rummet, og derfor kan man ikke falde
ned"
Desværre, alle svarene er forkerte!
De fleste lærere vil opfatte et eller flere af
svarene som rigtige. Er du en af dem, kan
du blive klogere på vægtløshed på de
kommende sider.
Astronauter på tur i rummet er
vægtløse. Hvorfor er de mon det?
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 3
Foto: Astronauter om bord på ISS. © NASA
På billedet ses nogle af ESA’s og NASA’s
astronauter ombord på den internationale
rumstation ISS. De er vægtløse. ISS er ikke
langt væk fra Jorden; kun 420 km. Månen
er 385.000 km væk, og den bliver holdt i
sin bane af tyngdekraften. Svar nr. 1, 5 og
7 kan altså ikke være rigtige. Der er luft
ombord på ISS, ellers ville astronauterne
ikke kunne ånde. Så kan svar nr. 2 og 6
heller ikke være rigtige.
Ingen motor på ISS
Der er ikke nogen motor, som holder ISS i
gang, når den kredser om Jorden. Svar nr.
8 er dermed ikke rigtig.
Foto: Astronauter på øvelse i fly. © ESA - A. Le
Floc'h
Astronauterne på det nederste foto er
vægtløse. De er ikke ude i rummet, men
ombord i et fly, som dykker kraftigt nedad
i Jordens atmosfære. Så kan svar nr. 3 og 9
ikke være rigtige.
Så er der svar nr. 4 tilbage. Hvor tror du,
du ville flyve hen, hvis ikke Jordens
tyngdekraft virkede på dig hele tiden?
Som i en elevator
Forestil dig, at du er i en elevator på
allerøverste etage sammen med en
kuffert, som står på gulvet. (eller noget
andet!) Du kender godt det sug, det giver i
maven, når elevatoren begynder at gå
nedad.
Forestil dig nu noget meget værre:
’Snoren’ til elevatoren bliver klippet over,
så du og kufferten og elevatorstolen
begynder at falde.
Det rigtige svar er meget mærkeligt:
Man er vægtløs, fordi man falder!
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 4
Foto: Dykkende fly med astronauter ombord.
© NASA
I falder lige hurtigt – men lad os så lige et
øjeblik lege, at der ikke er nogen
luftmodstand til at bremse elevatoren på
vej ned igennem elevatorskakten.
Nu er du i ’frit fald’ sammen med alt det
andet inde i elevatoren; alting falder lige
hurtigt, så du svæver rundt inde i
elevatorstolen sammen med kufferten.
Men pas på: inden der er gået mange
sekunder, rammer I en hoppepude nede i
bunden, så I bliver bremset op, og så vejer
alting det samme, som det plejer. Pas på
ikke at få kufferten over tæerne!
Newton og kanonen
Et rumskib i kredsløb om Jorden er også i
frit fald. Det kan være lidt svært at forstå,
men gamle Isaac Newton havde en god
forklaring:
Kanonkuglen bliver skudt af vandret ud fra
bjergtoppen, og Jordens tyngdekraft
trækker den ned, så den efter et stykke tid
rammer Jorden i en krum bane.
Vi fylder mere krudt i kanonen, så kuglen
flyver meget længere. Men Jorden er
rund.
Hvis vi har nok krudt i kanonen, vil kuglen
hele tiden falde ned imod Jorden, men
samtidig vil den bevæge sig så hurtigt ’på
tværs’, at jordoverfladen krummer væk
under kuglen: Vi har sendt kanonkuglen i
kredsløb om Jorden som en satellit. Kuglen
falder hele tiden i tyngdekraften, men
’rammer ved siden af’ Jorden.
Hvis du var ombord i kuglen, ville du falde
sammen med den, og ligesom i elevatoren
ville du være vægtløs.
Jordens tyngdekraft rækker i princippet uendeligt langt ud i verdensrummet, men hvis du er ombord i et rumskib med slukket motor, så falder du i tyngdekraften, og så er du vægtløs; også hvis du for eksempel er på vej mod Mars. Hvis du starter motoren, er der andre kræfter, der virker på dig, og så holder vægtløsheden op. Astronauterne træner somme tider i en
enorm svømmepøl. Under vandet er man
ikke vægtløs (prøv at løfte en tung sten
under vandet, og lad den falde på dine
tæer!), men man kan afbalancere
astronaut og rumdragt, så de flyder frit i
vandet uden at komme op eller ned, og så
svarer bevægelserne lidt til det at være
vægtløs.
Her er Andreas Mogensen på vej ned i
sådan en træningstank.
Foto: Astronauter træner vægtløshed under
vand. © NASA/ESA - J. Blair
I frit fald er man vægtløs.
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 5
Foto: Astronauter ombord på ISS. © NASA
Sådan påvirkes astronauterne
Ombord på Den Internationale Rumstation
er astronauterne vægtløse, fordi de er i et
konstant frit fald omkring Jorden.
Når tyngdekraften ’fjernes’ som faktor, er
det muligt at studere både biologiske,
kemiske og fysiske processer og
fænomener på en anden måde, og det er
meget illustrativt at sammenligne, hvad
der sker på Jorden og hvad der sker i
vægtløs tilstand på rumstationen, når
forskellige forsøg udføres.
Derfor giver det god mening at sende
mennesker og materiel ud i rummet –
også selv om det er forbundet med
udfordringer og risici.
Tilvænning til vægtløshed
Astronauter og kosmonauter skal vænne
sig til vægtløsheden, og det er svært for
mange af dem. I de første 1-3 dage får
mange symptomer, som ligner køresyge.
Det er ikke muligt at forudsige, hvem der
bliver påvirket, og det kan ikke trænes
væk på forhånd.
Evnen til at arbejde effektivt i rummet
bliver mindsket, men heldigvis er det for
de fleste kun midlertidigt.
Foto: Astronauter fra ESA under forberedende
øvelse. © ESA
Den vægtløse tilstand gør det muligt
at udføre forsøg, som ikke kan
foretages på Jorden.
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 6
Foto: Væske opfører sig anderledes i rummet.
© NASA
Hygiejne
Også i rummet skal man selvfølgelig vaske
sig, spise og drikke, børste tænder og på
toilettet. Alle disse dagligdags ting bliver
vanskeligere eller i hvert fald anderledes,
og det kræver tilvænning.
Hvis en dråbe slipper ud i rumskibet, flyver
den rundt som en helt rund kugle, og det
kan være farligt.
Dråben kan blive indåndet og give hoste,
eller den kan sætte sig på en væg og give
fugt, eller trænge ind i elektronikken og
give kortslutninger. Man drikker af kopper
med låg ligesom babykrus, eller man
bruger sugerør.
Vask foregår med vådservietter, hårvask
med shampoo, som masseres ind i håret,
og skylning med vandspray og en vand-
støvsuger. Skum fra tandbørstning undgås
ved at bruge specialtyggegummi og
tandtråd.
Klipninger er et særligt problem, for
afklippet hår trænger ind alle vegne.
Derfor bruger man en støvsuger med
filter, når man på de lange ture skal have
studset hår eller skæg.
Toiletbesøg er specielt besværlige. Man
tisser i en slange, som ender i en slags
kondom til mændene og en aflang kop til
kvinderne. Tis bliver filtreret, og vandet
bliver genbrugt, ganske som det sker her
på Jorden - det går blot lidt hurtigere end
med grundvandet.
WC-kummen er udstyret med
sikkerhedsseler, så man ikke driver væk,
og med luftdyser, som skubber afføringen
ned i en opbevaringstank.
Der er ikke mulighed for at vaske tøj, så
man holder sig så ren, som man kan, og
skifter tøj så lidt som muligt.
Der bliver hele tiden sendt
forsyningsrumskibe op til ISS med mad,
frisk frugt, brændstof, instrumenter og
rent tøj.
Det brugte tøj brænder op sammen med andet affald, når forsyningsrumskibet bliver sendt ned i atmosfæren uden bremseraketter.
Foto: Toilet ombord på ISS. © ESA
Vand og andre væsker opfører sig
anderledes; man kan ikke hælde
væsker, men må pumpe dem.
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 7
Foto: Astronaut får klippet hår i rummet. © NASA
Kroppen
Rigtig mange af vore kropsfunktioner er
afhængige af tyngdekraften. Når den ikke
kan mærkes, sker der ting og sager blandt
andet med fordøjelsen, balancen,
hormonsystemet og muskler og knogler.
Foto: Astronaut udfører helbredsundersøgelse. ©
NASA
Kosmonauter og astronauter bruges i stor
udstrækning som forsøgskaniner.
Der tages regelmæssige blod-, afførings-
og spytprøver til senere analyse, og der
udføres masser af rummedicinske forsøg,
hvor besætningerne lægger krop til.
Muskler og knogler Knoglerne mister kalk
og bliver svækkede, fordi kroppen ’tror’, at
der ikke er den samme belastning som
nede på Jorden.
Det samme sker med musklerne, så man
skal træne 2-4 timer hver dag for at holde
sig nogenlunde i form, og i slutningen af
langtidsophold træner man endnu mere
intensivt for at kunne tåle at vende tilbage
til Jorden. Alligevel må de rumrejsende
hjælpes ud af Soyuz-rumskibet og over i
særlige liggestole.
På Andreas Mogensens IRISS-mission skal
han afprøve en tætsiddende elastisk
heldragt, som kan presse ryggen sammen,
men man ved ikke, om det kan afhjælpe
rygproblemerne.
Mange astronauter får ondt i ryggen,
fordi de bløde discus-skiver imellem
rygknoglerne udvider sig. Man kan
blive 6-7 cm højere, mens man er i
rummet.
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 8
Foto: Astronaut indtager et flydende måltid. ©
ESA
Maven Mad og afføring transporteres
igennem vores krop ved hjælp af muskler i
svælg, mave og tarme. Det ændrer sig
ikke, men under fordøjelsen udvikles der
gasser, og de har svært ved at finde ud, så
man føler sig noget oppustet. Noget af
problemet løses ved at mindske indholdet
i kosten af for eksempel løg og kål.
Den luft, man uundgåeligt lukker ud i
rumskibet lugter selvfølgelig, men det
meste klares af klimaanlæggets filtre. Der
lugter dog altid noget indelukket, når man
kommer op til et rumskib i kredsløb.
Det er ikke rart at få træk, og samtidig skal
man være sikker på, at der kommer frisk
ilt derhen, hvor et besætningsmedlem for
eksempel arbejder i længere tid ad
gangen.
Balancen Balancesystemet bliver
forstyrret, når der ikke kan mærkes noget
op og ned, og det er en af årsagerne til
rumsygen. I de russiske rumskibe forsøger
man at hjælpe på desorienteringen ved at
male ’gulv’, ’vægge’ og ’loft’ i forskellige
farver.
Der er en kobling mellem balance og
hormoner, og det giver forstyrrelser i
fordøjelse, urinproduktion, søvnbalance
og mange andre kropsfunktioner.
Søvn Mens man er vægtløs, har man hele
tiden en fornemmelse af at falde, og det
giver blandt andet søvnforstyrrelser.
Lyset, den konstante summen og støj fra
udstyret om bord kan være generende for
en rolig søvn, og hvis man ikke husker at
spænde sin sovepose fast (dyner er ikke
nogen god ide!) vågner man nok op et helt
andet sted, for eksempel tæt ved
udsugningen til ventilationssystemet.
Sex Når man opholder sig i månedsvis i
rummet, er der selvfølgelig også behov for
sex. Det er ikke noget, som
rumorganisationerne officielt forholder sig
til, og der er mange rygter i omløb.
Problemet er ikke anderledes end i de
mange andre situationer, hvor få
mennesker er tæt sammen i lange
tidsrum, og man må formode, at
løsningerne er de samme, blandt andet
med hensyn til diskretion.
Vægtløsheden må dog give nogle
problemer, men sikkert også ekstra
inspiration.
Foto: Astronaut sover fastspændt i sin sovepose.
© NASA
Traditionen byder, at man ikke rynker
på næsen, og man vænner sig også
hurtigt til de andres og ens egen lugt.
Der er også særlige krav til
ventilationssystemerne.
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 9
Hvad er klokken? Når man kredser om
Jorden 16 gange på et døgn, er det
praktisk at være enige om, hvad klokken
er om bord af hensyn blandt andet til
spise- og sovetider. I almindelighed følger
man UT, altså Universal Time, eller det,
der førhen kaldtes Greenwich Mean Time
- en time efter dansk normaltid.
Det er et kompromis for de amerikanske
og russiske besætningsmedlemmer, og
praktisk for de europæiske fra ESA.
Foto: Planter ombord på ISS. © NASA
Biologiske og teknologiske forsøg
Planter og dyr
Der bruges også forsøgsdyr, blandt andet
om bord på ISS. Desuden opsendes der
med mellemrum særlige satellitter, som er
specialudstyrede til biologiske forsøg.
Forsøgene kan for eksempel studere
kræftcellers vækst, edderkoppers evne til
at lave spind eller akvariefisks
orienteringsevne. De tidligste rumfartøjer
havde hunde eller aber om bord, før man
blev sikre på, at mennesker kunne
overleve turen.
Når en ært spirer i vægtløs tilstand, er det
ikke så let for rod og kimblade at finde ud
af, hvilken vej de skal gro. Det har vist sig,
at forskellige planter har forskellige måder
at orientere sig på, og det bliver studeret i
små drivhuse. På meget lange rumrejser,
for eksempel ud i Solsystemet, kan det
blive nødvendigt at dyrke og opdrætte sin
egen mad undervejs, så derfor studeres
for eksempel planters vækst og ægs
udvikling meget nøje.
Foto: Edderkop ombord på ISS. © NASA
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 10
Foto: De fleste opgaver kræver særlige teknikker.
© NASA
Materialer og teknik
Olie flyder ovenpå vand, men hvis der ikke
er noget ’ovenpå’, hvad sker der så, når
man blander? Det har stor betydning for
pumper, for smøring, og for eksempel for
medicinforsøg, hvor man gerne vil adskille
to næsten ens bestanddele i en væske.
Brygning af kaffe og te kræver også
særlige teknikker, så al smag ikke forbliver
tæt ved bønner eller blade i en ellers
noget tynd drik. Og man kan ikke bare
stikke en ske i kanden for at røre rundt!
Vi bruger rigtig mange legeringer, altså
blandinger af to metaller. Kan man blande
metaller eller andre stoffer med meget
forskellig massefylde i rummet og få helt
nye egenskaber i materialerne frem? Kan
man ’piske’ smeltet aluminium, mens det
størkner, og på den måde få et meget
lettere og stærkere materiale til brug i
rummet - eller måske endda hernede på
Jorden?
Lim og smøremidler opfører sig også
anderledes i vægtløs tilstand. Det er
vigtigt, at sådanne stoffer ikke ’kryber’ om
hjørner eller ud i luften i rumskibet, eller
at motoren ikke brænder sammen, fordi
olien ikke kan løbe til.
Samling af dele i rummet er også et
problem. Udenfor rumskibet, hvor der
næsten ikke er nogen atmosfære, skal
man passe på ikke at holde meget
blankpolerede metaller tæt sammen, for
så sker der vakuumsvejsning: de to
metaldele er ikke holdt fra hinanden af et
tyndt lag luft, så de svejser sig sammen
helt af sig selv.
Ild i rummet
Der er totalt rygeforbud på ISS, men man
kan godt forestille sig, at der kan være
brug for at bruge ild og flammer. Men
flammer dør meget hurtigt ud, når den
varme luft ikke kan komme væk, og frisk ilt
ikke kan komme til, fordi forskellen i
massefylde ikke betyder noget.
Så hvordan fremstiller man for eksempel
en bunsenbrænder, eller måske en
gasbrænder til creme brulee, hvis man
skulle få brug for det?
Foto: Flamme på jorden, flamme i rummet.
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 11
Inerti – bevægelse og masse
Newton og skruer
Hvis du vil skrue en skrue i, skal du huske
at spænde dig godt fast, for ellers drejer
du bare omkring skruetrækkeren i den
modsatte retning.
Det er Newtons 3. lov i funktion. Hvis du
vil sætte en slange på en tank, kan du blive
blæst i den modsatte retning af trykket.
Der er udviklet specielle momentfri
skruetrækkere og svensknøgler, og de
løser delvist problemerne, men det er
meget anstrengende at arbejde med
monteringsarbejder i rummet.
Foto: Alle ting er spændt fast, så de ikke svæver væk. © ESA/NASA
Flytning af tunge ting
Det er let at flytte tunge ting, for eksempel
store elementer til opbygning af
rumstationen eller forsøgsapparater, som
skal flyttes fra et forsyningsrumskib ind i
et af laboratorierne i ISS.
Tingene vejer jo ikke noget, så også en
spinkel astronaut kan være
flyttemedhjælper. Men tingene har bare
altid samme masse, og det er en helt
anden ting.
Det er svært at få fart i den tunge kasse i
starten, men er den først sendt af sted i en
bestemt retning, så fortsætter den lige ud.
Der er ikke nogen gnidning, og
luftmodstanden betyder næsten ikke
noget.
Der skal lige så mange kræfter til at
bremse kassen op igen som til at starte
den, så man skal være sikker på, at der er
nogen til det henne i den anden ende.
Ellers skal man selv kunne manøvrere så
hurtigt og sikkert, at man kan nå at
overhale den tunge kasse, inden den
brager ind i et værdifuldt forsøgsapparat
på væggen.
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 12
Vægtløshedens påvirkning
Ud – og hjem igen
Også på rejser til Månen eller til Mars vil
man være vægtløs i noget af rejsetiden.
Det giver de samme problemer og fordele,
som vi allerede kender noget til.
Men begge steder er tyngdekraften
mindre end her på Jorden, og vi ved intet
om, hvordan vores krop vil reagere over
længere tid med lav tyngdekraft.
Kan vore knogler for eksempel tåle skiftet
mellem vægtløshed på udturen, lav
tyngdekraft på Mars i et halvt år,
vægtløshed på hjemturen og så en
tilbagevending til Jorden – selv hvis vi
træner intensivt undervejs.
Foto: Astronaut nyder udsigten fra ISS. © NASA
Sjov med vægtløshed
Det er også rigtig sjovt at være vægtløs! Vi
drømmer somme tider om at kunne flyve,
og oplevelsen i rummet minder rigtig
meget om det. Inde i ISS kan man faktisk
’svømme’ eller ’ro’ sig frem med hænder
og fødder, selv om det går meget
langsomt.
Det kan man, fordi luften giver en lille
smule modstand. Udenfor går den ikke.
Der bruger man håndtag og kravler
omkring, eller man er spændt fast på en
kranarm.
Man kan lave rigtig mange sjove forsøg,
for eksempel med vand eller med legetøj,
som man har taget med hjemmefra. Kan
man kaste med papirflyvere; hvordan
opfører en bil med træk-op-motor sig, når
man slipper den, og så videre.
Der er også mange videofilm med
astronauter og kosmonauter, som bare
flyver rundt for sjovs skyld i deres fritid, og
de ser i hvert fald ud til at more sig rigtig
meget. En stor del af fritiden går i øvrigt
med at kigge ud ad vinduerne. ISS
bevæger sig jo rundt om Jorden 16 gange i
døgnet, så man oplever 16 solopgange og
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 13
solnedgange. Udsigten er aldrig den
samme, og nogle af
besætningsmedlemmerne har vist sig at
være rigtig gode fotografer.
Vægtløshedens midtpunkt
Der er kun ét sted i ISS, hvor der er
fuldstændig vægtløshed. Det er i
massemidtpunktet. Hvis man befinder sig
andre steder, er der faktisk en lille smule
tyngdekraft - det, som kaldes
mikrogravitation.
Det kan bruges i mange af forsøgene til at
vise forskellen på ingen eller kun lidt
tyngdekraft.
Hvis man er lidt tættere på Jorden end
massemidtpunktet for ISS, er ens egen
omløbstid om Jorden lidt kortere end
rumstationens, så derfor vil man drive ind
i væggen i fremadgående retning i stedet
for at hænge stille midt i modulet. Er man
udenfor massemidtpunktet, er det
omvendt.
Det at astronauter og kosmonauter
bevæger sig rundt i ISS ved at skubbe fra
mod væggene betyder også, at det hele
ryster lidt, selv om den enorme
rumstation er på størrelse med en
fodboldbane.
De særlig kritiske forsøg bliver derfor
gennemført, når astronauterne sover.
Det kan for eksempel være særlige
materialeforsøg, eller det kan være
astronomiske forsøg, hvor apparatet skal
pege nøjagtigt i samme retning hele tiden.
Andreas som vægtløs forsøgskanin
Foto: Andreas Mogensen skal udføre opgaver
under vand for at træne vægtløshed. ©
NASA/ESA - J. Blair
Andreas Mogensen skal deltage i en lang
række forsøg under sit korte ophold på
ISS. Flere af dem har noget at gøre med
vægtløsheden.
Hovedpine-logbog
Scanning af hjernefunktioner
Muskelvævsprøver
Muskelstyrke (mares)
Skin suit
Smagning af ’genbrugsmad’ for at teste,
om det smager på samme måde i
rummet
Find mere om Andreas Mogensens
mission på Rumrejsen.dk,
Videnskab.dk og DR Viden
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 14
Inspirationsmateriale om vægtløshed
På dansk
Rumrejsen.dk - den danske side om
Andreas Mogensens IRISS rummission.
Her kan du også finde inspiration til din
undervisning.
DR Skole – ud i rummet. Med
baggrundsoplysninger, quizzer,
henvisninger, spil, videoklip og
elevopgaver. Spil fx raketsimulator-
spillet. DR har afviklet en konkurrence,
hvor elever har kunnet foreslå forsøg,
som Andreas Mogensen skal udføre,
mens han er ombord på ISS.
(konkurrencen er afsluttet). Se de
indkomne forslag
Dansk Selskab for Rumfartsforskning
har en del interessante artikler her
samt et godt tidsskrift, som kan findes
på bibliotekerne.
Rumtema på Science Guide – Playliste
med videoer til undervisning på
gymnasieniveau.
ESA eduspace. Især telemålingsforsøg
til større elever. Undertemaer: Vejr og
klima, globale forandringer og
naturkatastrofer
DTU’s læringsportal Rummet.dk. Her
ligger en del ressourcer, svar på
spørgsmål, små fine spil, animationer
m.v. Niveauopdelt til folkeskolen og
gymnasiet.
Aarhus Universitet og Københavns
Universitet har hver sin spørgetjeneste,
hvor man også kan finde svar på
spørgsmål om rummet, rumforskning
og astronomi.
Tidl. læge på Rummedicinsk
Laboratorium Niels Foldagers
gennemgang af vægtløshed
Niels Bohr Instituttet: Unge på Space
University har det fuldstændig
fantastisk på parabolflyvning
Rummet kalder, temaforløb om vægtløshed - www.rumrejsen.dk 15
På engelsk – og et enkelt på tysk
ESA Kids. Her er både eye openers,
simple forsøg, pdf-filer til
satellitmodeller, nyheder og sjov.
ESA Space for educators. Portal for
lærere til alle niveauer.
ESA-portalen Teacher's Corner.
Indeholder links til alle ESERO-
afdelingerne samt henvisninger til
lærerkurser, elevforsøg og store
mængder af baggrundsmaterialer,
deriblandt en række nyere videoer og
andre ressourcer til undervisningen.
ESERO Irland – Classroom Resources.
Struktureret samling af forsøg.
DLR Flying classroom (tysk)
NASA-astronaut Sunita Williams giver
rundvisning i ISS: Rundvisning i ISS
WikiPedia: weightlessness
Newton’s floating apple:
Undervisningsmateriale, især om
’kunstig’ vægtløshed.
NASA-video: Vægtløs sjov på ISS, blandt
andet fodbold
Lærer Peter Kjærsgaard: Sådan laver du
din helt egen simulator til vægtløshed
