RUST Oktober

OKT

OBE

R 2

010RUST

RUST - STUdEnTERmagaSinET fOR SyddanSK UnivERSiTET

Tema //Studiemiljø

Johan olSen:Jeg er ikke bange for at nosse i det

2 RUST / oktober / 2010 RUST / oktober / 2010 3

(INDHOLD)

PUBLIK

5 UNIversalmassakre Universitetetbliverhærget,nåruddannelserneholderfester.

Smadrederuderogkvæstedegipsfigurerernogleafødelæggel-serne.

8 SDUoverskrideregnefrafaldsmål Intetmindreend40procentafdestuderendepåDetHumanisti-

skeFakultetdropperudafderesbacheloruddannelse.Ogdeter,selvomSDUharetfrafaldsmålpå30procent.

10 Studenterradioenertruet Rustharværetudeoglytte-ikketilradio,mentilfolkenebag

OdenseStudenterradio.Deernemligtruet,ogibladetkandulæsemereomhvorfor.

12 Studenterpræstellerpsykolog -ladosbarekaldehamenpræstolog

Hvadentenduharfåetetlillestænktispådinsukkermadellerroderrundtunderdenederstegulvbrædderpåfølelsesregistret,såharduenattalemed–SDU’segenpræst.

16 SDUuddannerrollemodeller Mendererstorforskelpå,hvormegetdeenkeltestudierspytter

itutoruddannelsen.Derformødernyestuderendealtfragladeamatør-tutorertilflyvendevejledere.

18 DervarikkepladstilJohnny JurastudietpåSDUhavdeikkepladstilallepårusturen.Mød

Johnny,derkompåventelistetilsinegenrustur.

22 Fredagsbarenlever Dener25årgammel,ogdenstypiskebesøgendeerenstuderende

franaturvidenskab.RUSThartjekketFredagsbarenspuls.Ogdenslårstadig.

24 Cand.mercogCultiudkanten SDU’scampusseriUdkantsdanmarkkæmperenbravkampfor

holdepådestuderendegennemsærligestudierogsikkerservice.

PARNAS

26 Studiestartsfesten:Billedreportage RUSTvarmed,daenfeststartedestudiet-studiestartsfesten.

29 Ligepåtungen Dengodeidédukkerlettereopunderbruserenendunderintense

grublerier.

30 Brølendeforsker MødforsangerenfraMagtensKorridorer,derforskeromdagenog

spilleromnatten.

PLENUM

36 DEBAT Studenterorganisationerdiskutererstudiemiljø.

29

30a

nd

RE

aS

dO

hn

an

dR

Ea

S d

Oh

na

gn

ETE

Sc

hE

El

8


HCAYSO søger nye musikere fuldt besat ungdomssymfoniorkester ambitiøst repertoire deltagere 15-30 år Vi mangler 1. fagot, 2. trækbasun, 1. og 2. waldhorn. Alle strygere er velkomne. Pris pr. semester: 480 kr. Vi øver på Odense Musikskole, Dan-marksgade 10, om tirsdagen fra 18.45 til 20.45 Kommende koncerter: Nytårskoncert i Rådhushallen, Orkesterweekend og Syd-dansk Orkesterfestival 5.-8. maj 2011 Læs mere om orkesteret og repertoire på www.odensemusikskole.dk Yderligere info hos dirigent Uffe Most, [email protected], tlf. 63758595

HCAYSO HCASymphony Orchestra

Dirigent Uffe Most

Gratis prøvegang

- kom og spil med

NYHEDVi har nu også

Kettlebell Crossfitog Zumba.

Ejbygade 4 ∙ 5220 Odense ∙ Tlf 6612 7778 ∙ www.squash-fitness.dk

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I DK’S HYGGELIGSTE CENTERLÆS MERE PÅ WWW.SQUASH-FITNESS.DK

FANTASTISK FRITID!SPINNINGVi har det bredeste udvalg af timer, og det bedste set-up af instruktører.

SQUASHDen sundeste og sjoveste sport, du kan dyrke.

FITNESSDu finder alt, hvad du har brug for til cardio- og styrketræning.

HOLDTRÆNING Vi har alle typer hold – også et til dig- og naturligvis studierabat.

an

dR

Ea

S d

Oh

na

nd

RE

aS

dO

hn

ag

nE

TE S

ch

EE

l

4 RUST / oktober / 2010

(LEDER)

ForsidefotoAndreas Dohn

LayoutMonica Brixwww.monicabrix.com

AnnonceansvarligAmin Baram, [email protected]

UdgiverServiceområdet

Oplag2.500 · 8 gange årligt

Trykone2one

DistributionAlle afdelinger af SDU

[email protected]

Webwww.sdu.dk/rust

AdresseRUST, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Itrampelyset

PåmagasinetsredaktionervirigtiggladeforstudiemiljøetpåSyddanskUniversitetogibyen,hvorvihørertil,Odense.Vimødermangeandrestuderende,derermegetåbneogimødekommende,ogdetservisomensærligkvalitet.Måskehængerdetsammenmed,atderermangenyetilflyttere,somallegernevillæreflerefolkatkende–måskeerdetbaredensyddanskemangfoldighed,dersmitteraf.Menselvomstemningenergodogfesternevilde,såerdetikkeallehjørnerogkrogeafstudiemiljøet,derertilUGplusmedslangeogbolleeller13medpilop.

DetingforsøgerRUSTatstilleskarptpåidettenummer,davimener,atdebattenervigtigoghåber,denkanbidragetilforbedringer. Derforundrerdetos,atvibliverafvistafuniversitetet,nårviforsøgeratfremskaffetalpå,hvormangestuderende,derdropperudafderesuddannelse. »Viønskerikkenegativomtale,«lødbeskeden.Deterærgerligt,fornårfrafaldet(sand-synligvis)erlangthøjerepånoglestudierendpåandre,erdetsåikkeinteressantatspør-ge:Hvorfor?Oghvordankanvigørenogetveddet? Påside8imagasinetkandulæseomDetHumanistiskeFakultet,derklartoverskriderSDU’segnefrafaldsmål.Artiklenerbaseretpådegenerelletalforlandetsfakulteter,somertilgængeligepåDanskeUniversitetershjemmeside.

RUSThartidligerefåethugfraaktivestuderende,nårviforholderoskritisktildedeleafstudiemiljøet,somstuderendeselvstårforatpleje.Ilysetafegetengagementønskerdeaktivekræftertilsyneladendeikkeatdebatterestudiemiljømednegativtfortegn. Det undrer os, for vimener ikke, at studiemiljøet lider under negativ eksponering –tværtimod.Dettjenertilprovokation,debatoghandling. Vivilnaturligvisgerne fortælleomuniversitetsstjernekastere, forvoresgodestudie-miljøtjenerogsåtilinspirationogfællesskabsfølelse.Menbeggesiderafsagenskalhaveetspotlight. IdenneudgaveafRUSTkandulæseomfester,derenderirendyrkedemassakreafvorespæneuniversitet.Dukanlæseomenrustur,derfor13nyejurastuderendeforegikpåenventeliste,ogsåkandusebillederfraåretsstudiestartsfest,dersprudledeafsensommer-kærlighed, kølig humleog forventninger eller læseomet inspirerende, studenterdrevetprojekt–StudieStuen. Derermangegodekræfter igangpåuniversitet,mengoddebatharaldriggjortgodgerningskidt.

AndreasDohn AgneteScheel

faSTE SKRiBEnTER:

Signe HaaHr PederSen

KaSPer MarKer PederSen

REdaKTØR razan el-naKieb

REdaKTØR niKolaj albrectSen

REdaKTØR Kitt KriStenSen

REdaKTØR Karine KirKebæK

anSv. chEfREdaKTØR andreaS doHn

chEfREdaKTØR agnete ScHeel


(PUBLIK)

UNIversalmassakre

Dethelesejlede:Kantinensvømmedeiølogspiritus.Endørindtilkantinenvarblevetramtsåkarmenvarflåetfrahinandenogdennedersterudevarsmadret.Festkulturenpåuniversitetetharændretsig.Destuderendemåstadigfesteigennem–deskalbareholdeopmedatsmadredethele,lyderdetfraSDUsserviceafdeling.

TEKST MatHiaS SoMMer // fOTO SerViceoMrÅdet

Da nattevagt Jimmy Sørensen, torsdagden17. juni,giksinvanligerunde iWins-løwparken, vardet envagt somsåmangeandre.PåTeknikumblevalarmentilkoblet,etandetstedskullederskiftessengetøj. Freden lå som en tung dyne over uni-versitetsområdet, sommerferien slikkedeJimmySørenseninakken-derskullemegettilatspoleredenneskønnemidsommernat. Pådet centraleCampus, ikke langtder-fra,varrengøringspersonaletmødtindforatklargøredelangekorridorertilfredagensrykind. Det gør de almindeligvis klokken4.30,ogdennenatvaringenundtagelse.Etpar timer tidligere forlod journaliststude-rendeCampusefterathaveholdtenafslut-tende fest for 4. semesterstuderende, dervarpåvej ipraktik.Det skulle fejres -detblevfejret.

Jimmy Sørensen havde hørt, der havdeværetfest iKantine4,menhanhavdesletikkeforestilletsigdetskue,derskullemødeham,efterenrengøringsdamehavdehevethamnedikantinen.Hansigerselvommø-detmellemhamogdenslemttilredteKan-tine: »Holddaopetsyn!«

RagnarokDet hele sejlede: Kantinen svømmede i ølogspiritus.Endørindtilkantinenvarble-vetramt,såkarmenvarflåetfrahinanden,ogdennedersterudevarsmadret.Påcam-pustorvet var de to kæmpepotteplanter,dernormalterdet første,manhilsergod-morgen,væltet:Énafdemsmadret, såaltindholdlåogblandedesigmedopkast,derdækkede store dele af området foran ho-vedindgangen.Påtoiletternevarderpapirudoverdethele,gulveneklistrede,såmanvarnødttilatbevægesigforikkeatståfast,og på handicaptoilettet var papirholderen

revetned,ogbeklædningen,hvorpåskyld-knappenvarmonteret,varflåetudafvæg-gen. Dettogrengøringen18ekstraarbejdsti-meratfåområdetomkringkantine4tilatsenogenlundedecentud igen.Ogda ska-dernevar gjort op, kunneSDUs serviceaf-delingsendeenregningpåomkring30.000kr.tildetjournalistiskefestudvalg. Dervaraltsågodgrundtildenlidtbitremail,festudvalgsformandenfådageseneresendteud: »Sagenerden,atdersketemegetmereendalmindeligfestogsjovdenaften,«for-klarerformanden,MikkelCramon. Reaktionernehosdejournaliststuderen-de,varefterfølgendeprægetafenrungendeforundring.Dervar selvfølgelig ingenger-ningsmændblandtdekilder,RUSTharvæ-retkontaktmed.MenjournaliststuderendeSteffen Koldborg indtog talsmandsrollen,dahanærgredesigpåfællesskabetsvegne: »Deteraltid trist,nårenkelte individer

RUST / oktober / 2010 5

Sådan så et af toiletterne ud, efter journalisterne havde været forbi


(PUBLIK)

vælgeratødelæggedet forkollektivetvedeksempelvisatudøvehærværk.Jegtror,atdeteretresultataf,atetparafdeltagernemåskeharværetlidtovergearede.«

HærværkMen sagen fra journaliststudiets voldsom-meafslutningsfestijunistårlangtfraalene.Faktiskerderdesenereårsketenmentali-tetsændringblandtdestuderende.Detme-nerihvertfaldLeifJensen,derhararbejdetsomservicechefpåSyddanskUniversitet iover30år.Deterhosham,sagerneender,nårfesternetageroverhånd,nårdestude-rendebliverbødler,oguniversitetetofferet: »Determitumiddelbare indtryk,atan-svarlighedenfortingeneikkeerligesåhøj,somdenvartidligere.Vikanihvertfaldse,at festerneoftereudarter sig tilnoget, ar-rangørerneikkeharstyrpå.« Festernes største ofre har dog været togipsfigurer,der,venligstudlåntafkunstnerJakobEriksen,nåedeenretomtumlettilvæ-relsepåuniversitetet.FestgladestuderendehavdeplaceretfigurernemangemærkeligestederrundtpåCampus–underenenkeltfestvardesågarblevetsatudpåCampus-vej. Værst, og langt mere bekostelig, endjournaliststudietsfest,blevdogenfredags-bar,arrangeretafdetSundhedsvidenskabe-lige Fakultet. Det blev, somman også kanlæsepåfakultetetshjemmeside”etbragafenfest,”menunderfestlighederneblevde

touerstatteligegipsfigurertotalt,heltogal-delessmadret.

Hændelsen var så alvorlig, at politiet blevinvolveret,ogSundhedvarpåkantenafatbliveudelukketfraatholdefesterpåCam-pusigen.Omepisodensigerformandenforfakultetetsfestudvalg,PatrickKristensen: »Deterenpisseærgerligsag,somstillerEbrietas (festudvalget red.) og helemedi-cinstudietietdårligtlys. Vivarligevedatbliveboykottetafstuden-terbutikken og fredagsbaren, så vi ikkekunneholdefester,ogdetvillesgudaværesuper ærgerligt, hvis vi ikke kunne holdefesterpåUniversitetetmerepågrundafetpar forkælede idio-ter,derikkekanop-føresigordentligt.« Leif Jensen harligeledes megetsvært ved at sym-patisere med ger-ningsmændene: »Det kræver enfuldstændig sanse-løs beruselse. Formig må man værepåvirkettildetekstreme,såmanikketæn-ker.Overhovedet.« Leif Jensen indrømmer, at han jo ogsåerblevetældre,menholderfasti,atderersketenudviklingiantalletaffester,derta-geroverhånd:

»Dér,hvorviharoplevetenstigning,erisærindenfordetsidsteår.Normaltforegårsådannogeténganghvertandetår,menpådet sidste semester har vi oplevet i hvertfaldtregange,hvordetergåetbananas.«

FestsådetfløjterI starten af dette semester blev en stude-rendetabtudafetvinduepåførstesalogfaldtnedihovedetpånoglemedstuderen-detilenrusfest.Derforegårvildeting,nårdestuderendeholderfesterpåCampus.På

grundafdet stigendean-talfester,derenderikaos,harLeifJensenplaneromatskærpereglerneforfe-sterpåuniversitetsgrund: »Det har to konsekven-ser. Det ene er, at vi på-tænker at opkræve etdepositum til at udbedredeskader,dereropstået.Hvisvivurderer,atdeteren rigtig stor fest, vil vi

pålægge arrangørerne at sørge for, at derkommerprofessionellekontrollører,«sigerhan,ogopsummerer: »Jegsynesstadigdeskalfestesådetfløj-ter,menvisehensyntilhusetsværdier.«

Den tunge potteplante plejer at stå flot og rank på Gydehutten. Den blev til journalist-festen lagt ned og ødelagt.

Det kræver en fuldstændig san-seløs beruselse.

For mig må man være påvirket til det ekstre-me, så man ikke tænker. Overhovedet.

RUST / september / 2010 7

(PUBLIK)dimittendseminarefterår 2010

Gør din karrierevej nemmere

få Gode råd om:hvordan du skriver en God ansøGninGhvad du kan forvente at få i lønhvornår oG hvordan du får penGe fra a-kassenhvilke fælder der kan være i ansættelseskontrakten

tilmeld diG nu på ief.dk eller rinG 33 18 48 18

seminaretNærmer din sidste eksamen sig, er det en god idé at melde dig til IDAs gratis dimittendseminar.

På dimittendseminaret får du gode råd om dine muligheder og om, hvordan du skal forholde dig umiddelbart efter din sidste eksamen.

Seminaret er din genvej til at komme bedst muligt i gang med fremtiden. Velkommen.

Vi byder på sandwich med mere undervejs.

sted oG tidOdense (SDU lok. O-96/97/98)/(SDU-TEK Festsalen + 3 & 4)Torsdag d. 4. nov. kl. 9.0012.00 (SDU)Mandag d. 15. nov. kl. 9.0012.30 (SDUTEK)Tirsdag d. 16. nov. kl. 9.0012.30 (SDUTEK)

Sønderborg (Alsion M201)Torsdag d. 18. nov. kl. 9.0012.30

40procent.SåmangeafdestuderendepåSDUshumanistiskefakultetfalderfra,førba-chelorbevisetkanrammes ind.Deterden tredjehøjeste frafaldsprocentpået fakultet,nårmansammenlignerlandetsuniversiteter.Ogfrafaldetfindersted,selvomSDUharenmålsætningomatkommeunder30procent.TEKST aStrid HolcK & Karine KirKebæK // illUSTRaTiOn andreaS doHn


(PUBLIK)

Hvis du starter på Det Humanistiske Fa-kultet på Syddansk Universitet og følerat pladsen er trang i auditorierne, så skaldu bare holde ud lidt endnu. For tal-lene viser, at du med tiden kun skal delepladsen med 60 procent af dine med-studerende. Resten forlader fakultetet,før I kan fejre bachelorgraden sammen. SDUharellersindgåetenkontraktforåre-ne2008-2010medVidenskabsministeriet.Heristår,athvisfrafaldsprocentenpåhverenkeltbacheloruddannelseoverskrider30procent,såvilmanforsøgeatmindskedenmedtoprocentpointomåret.Mendesidstetreårhartalletrodetrundtpå40-41pro-cent.TildetsigerAndersKorsgaard,forsk-ningskonsulent i Videnskabsministeriet: »Vikankonstatere,atSDU ikkeharop-fyldtmåleneikontrakten,«ogtilføjer: »Vi beder universiteterne redegøre for,hvaddegørforatnånærmeredetmål,dereraftalt.«

»Folkfalderjofra«»Viforsøger,ogviforsøgeratmindsketal-let. Det er lykkedes på kandidaten, men

ikke på BA’en endnu,« siger Flemming G.Andersen,dekanforDetHumanistiskeFa-kultetpåSDU. MenFlemmingG.AndersenmøderkritikfraSyddanskeStuderende,somikkemener,at SDU har overholdt kontraktenmed Vi-denskabsministerietogiøvrigthellerikkehargjortnokforatholdepådestuderende. »Påhumanioraregnermanikkestudie-miljø for noget, der bliver ikke investeretidet,ognårderikkeernogetmiljø,nogetder binder folk sammen, så falder folk jofra,«sigernæstformandforSyddanskeStu-derende,NikolajEllekjær.

DetsyddanskeskvulpogspøgelserneFlemmingG.Andersenmener ikke,atstu-diemiljøet er grunden til, at40procent afdestuderendefordufter.Menforklarerdetforeksempelmed,atFynogrestenafSyd-danmarkikkeerdestuderendesfavorit. »Vifåroftedet,mankankalde’skvulpet’.Detvilsigestuderende,dertypiskerafvistandresteder.Detkanværeenstuderendefra Århus eller København, som ikke harkunnetkomme indder, og somventerpå,

atderbliverhul ’derhjemmeiÅrhus’eller’derhjemme i København’. Og så smutterde,«sigerhan. FlemmingG.Andersenpåpegerogså,atuniversitetet har trimmet uddannelsernefor de såkaldte spøgelsesstuderende, somstår i systemetudenat følgeundervisnin-gen. Og det gør ifølge dekanen frafaldenehøjere: »Frafaldet skyldes blandt andet, at vihar rensetud.Vihar ligesomKøbenhavnsUniversitet gennemført en undersøgelseaf,hvormangestuderendederikkemødtefrem.Defiketbrevfrastudielederen,hvorvitilbødathjælpedemvidere.Dem,viikkehørtefra,erblevetskrevetud.«

RådfraRUCPå Roskilde Universitet opfordrer studie-leder på Det Humanistiske Fakultet, NielsTengberg, SDU til at oprette etbasisår foralle HUM-studerende inden de begynderat læse det, de egentlig vil læse. Sådan erdetpåRUC,ogdebundskraberstatistikkenmedetfrafaldpåkun29procent. »Nogle har egentlig ikke noget studie-

SDUoverskrideregnefrafaldsmål


(PUBLIK)

valgfrastartenaf,nårdestarterhosos.Ogmange af dem der har et valg, deændrerdemmåskeundervejs.Ogdetbetyderjo,atdebedrepasserind,nårdesåbegynderpåderesfag,«sigerNielsTengberg. TilbageiVidenskabsministerietantyderAnders Korsgaard, at SDU måske har satsinefrafaldsmålforhøjt. »Deterambitiøstatsætteetmålpå30procent.Menmankanjoikkevidepåforhånd,omuniversitetetkanopfyldekra-vene,«sigerhan.

»Viskallæggeosiselen«På SDUs humanistiske kontorermener deikke,atbasisåreterløsningen,menvilprø-veatopfyldederes30procents-frafaldsmålpå anden vis. Flemming G. Andersen trorpå, at bedre vejledning til de studerendekanfåtallettilatfaldedenæsteår. »Påhumanioraerdetlangtdeflestestu-derende, der har en to-faglig bachelor. Ogdervilvigøredetletterefordestuderende,hvisvisætterendnumereindpåbådevej-ledning og kombination i uddannelsen,«forklarerhanoguddyber:

»Vivilprøveatgøremereudafkarrier-evejledning,hvorvivilsige,’denheruddan-nelse,derkandutagedeogdetilvalg,såerderenkarrieredenvej’.Deterdet,vivil.« Ogdekanenmenerhellerikke,atmåleneomatsænkefrafaldetmedtoprocenterforhøjtsat.Sålængedererfokuspåmålene,såmådegerneværehøje. »Jegsynes,atdetergodtathavenogetatstræbeefter.Og jegsynesstadigvæk,atviskallæggeosiselenforatnåde2procentomåret.«

SDUoverskrideregnefrafaldsmål

Studerende på Det Humanistiske Fa-kultet sprænger SDU’s målsætning om, at kun 30 procent af de studerende falder fra i løbet af deres bachelor. På HUM er det 40 procent.


(PUBLIK)


Deterikkelængerenokbareathøreradi-oen,nårdenspiller.Dererbehovforogsåat lytte – ikke til radioen, men til folketbagdet. ForOdense studenterradio (OSR)ernemligtruetogharderforbrugfordenstøtte,deikkefår.Detfortællerformandenforradioen,RebeccaJensen. »Vistårmedenhuslejepå8000kr.,somviikkeharrådtilatbetale.Ogvoresårligetilskudersamtidighalveret,«fortællerhunogfortsætter: »Vikanklareosihalvandetårendnupåvoresopsparing,ogsålukkerradioenogvimåopsigevoreslejekontrakt,hvisikke,derskernogetsnart,«sigerhun.Radioen har været under pres siden sep-tember sidste år, hvordenmåtte flytteudaf sine tidligere lokaler, fordi bygningen

skulle rives ned.Dengang betalte

de ikke husleje, dakommunen dækkede udgif-

ten.Menpågrundafbesparelserogprio-riteringerfrakommunenssideharOSRligesiden stået med en udgift, der i længdenkanbetyde,atdemålukke. »Videltedentidligerebygningmedstu-denterhusetogmedinternationalthus.Ogda vi alle flyttede i forbindelse med ned-rivningen fandtkommunenhjælp tilde toandretiltag,menviblevglemtidenhandel.Deprioritererosikkehøjtnok,«fortællerRebeccaJensen,dererutilfredsmedkom-munensprioritering.

DetsocialelokkerMendeter ikkekunhuslejen,derersværat finansiere.Fornårpengekassenertom,erderhellerikkeskillingertilathyggefor

vedsidenafradiotimerne,ogdetkankostemedlemmer. Det fortæller stationslederenAndreasJeppesen. »Medlemmerneskontingentpengerygerdirekteivoreskassenuistedetfortilfesteroghyggesomføritiden,ogdeterjomegetdet,mansamlesom.Det,atkunnetilbydeølogkage, så folk ikkebehøverbetale fornoget, det gør, at vi kan trække folk medoggivedemlysttilatlaveradio.Nuskaldeselvsørgeforalt,udoverlokaler,ogselvdetkanvisåsnartheller ikkeengangtilbydemere,« forklarerhan.Enaf løsningerneersamarbejdspartnere,hvaddeter,desøgeriøjeblikket. »Detvillehjælpe,hvisvikunnefindeensamarbejdspartner,somvillelæggelokalertil,ogsåkunnevihjælpemednogetfrivil-ligtarbejde.Vimanglerbarehåndsudræk-ning fra nogen, hvor vi kan være næstengratis,såviogsåharrådtilatgøredetso-

STUDENTERRADIoERTRUETSelvommangeergladeforentenathøreellerlaveungdomsradio,såkandetendemedsnartatværedetsidsteår,denmulighedeksisterer.OdenseStudenterradiolidernemligafdårligøkonomi,oghjælperderikkemegetaf.

TEKST razan el-naKieb // fOTO Paco SancHo

så hør dog efter!!


(PUBLIK)

cialtsjovtatlaveradiosomfør,sigerhanogtilføjer: »Forvihariforvejenbrugfornyemed-lemmer, fordi sendeplanen ikkeerdækketheltud.«

RadiopåSDUBådeRebeccaJensenogAndreasJeppesenmener,atstudenterradioenervigtigfordestuderende som en godmåde at markeresigpå.Ogderforhardetaltomatflyttera-dioenudpåSyddanskUniversitetiOdense. »Mendetkræveretstørreprojekt,fordivisåskal flyttedenlængerevækfravoressendemast. Ideen er stadig på tegnebræt-tet,«sigerRebeccaJensen. Studenterradioen har eksisteret siden1996oglavesafstuderendetilstuderende,ogforstationslederenAndreasJeppesenogformandenRebeccaAndersenerdetnoget,derburdevareved. »Vifølerjo,atderburdeværepladstilos,nårkommunenkanfindepladstilandretil-tag, og såmeget plads kræver vi jo hellerikke,«sigerRebeccaJensen.

så hør dog efter!!

MANDAG 19-20

(PUBLIK)


Hankalderselvdet,hanlaver,forprivilegeretsjælesorg.Hansdørståråbenforalle,uan-setommanertroendeellerateist.Duserhamikkegårundtipræstekjoleogpibekravepåarbejdet,menderimodt-shirtogjeans.RUSTharværetforbiSDUsstudenterpræsts,JensBuchwaldAndersen,kontorforatfindeudaf,hvadhanegentligtlaver.TEKST & fOTO Kitt KriStenSen

Hvorforerderstudenterpræster? »Nårdekanerneogrektorernegernevilhave studenterpræster, så er det fordi, degerne vil have os til at varetage samtale-funktionenmeddestuderendeogskabeetnetværkomkringdem.Derforersamtalermeddestuderendeminprimærefunktion.«

Hvadbrugerfolkdigtil? »Jegbliveroftestbrugt til eksistentiellesamtaler af den ene eller anden karakter.Viharefterhåndenfåetetgodtvejlednings-center,derkantagesigafdelidtmindreoglidtmereoverskueligeproblemer.«

Erdu lønnetpå sammevilkår somun-dervisernepåstedet? »Deterfolkekirken,derbetalerminløn,ogdeteruniversitetet,derbetalerdeøvri-geudgifter,eksempelvisstilleretkontortilrådighed.Set frauniversitetetsside,er jegfaktiskengratisarbejdskraft.«

Ersamtalernemeddigbundetafreligion? »Der er ikke nogen trosmæssige forud-sætninger,derskalopfyldes,foratmankanfåensamtalehosmig,overhovedet.Sådukansige,atjeger100procentforalt,hvaddererreligion,ellersåkandusige,atjegerneutral-deterfuldstændigtligemegetformig.«Hvaderforskellenpådigogenpsykolog? »Deterfaktisketgodtspørgsmål.Samta-lererjodetsamme,mendetviljonokvisesigiløbetafsamtalen,atvitrodsaltharvo-resforskelligebaggrunde.

Som udgangspunkt er det nok lige fedt,om man går det ene eller det andet stedhen, og jeg tror også, at det er tilfældigt,om folk kommer tilmig eller psykologen. Man kan sige, at det, der adskillermigfraenpsykolog, er, at jeg ikkehar sammetilgang til samtalen. Jeg har ikke klienter,jeg har studerende, der gerne vil have ensamtalemed én, dermåske har lidtmereerfaring.Jegførerhellerikkejournaler.Dethængerpåminhukommelsedethele.«

Hvorforerdinfunktionsåvigtigpåuni-versitetet? »Der er kommet et tredje ord til vedsiden af forskning og formidling; nemligtrivsel. Dethar faktiskværeten filosofiskkamp,hvismankankaldedetdét,atfågen-nemtrumfet,atdestuderendestrivselerenvigtigforudsætningfor,atdetoførstetingogsåkanfungere.«

Kanmankommetildigmedalt?»Ja,menfolkkommertypisktilmig,fordideharengodfornemmelsefor,hvaddeter,de egentligt vil bruge en præst til. Tab erdetmesttypiske,somfolkkommertilmigmed,ellerhvismanføler,manerudenforfællesskabetpåsitstudie.«

Hvembrugerdig? »Sådanspørger jeg jo ikke, jegspørger:Hvemkommer?Også tagervidenderfra.Vileverientid,hvore-mailsspillerenstorrolle.E-mailenerengodmådeatbrydemu-renpå,forsåharmanenformforsamtale,

somikkeerheltsåvoldsomsomatskulleses.Jegtror,atderermange,dersynes,deterbehageligtatstarteudmede-mails, in-denmankommertilensamtaleher.Ogdeterheltfint.«

Hvormangebesøgerdig? »Det er jo ikke sådan at folk kommervæltende.Noglestykkeromugenviljegtro,noglegangeto-trestykkerogandregangeenfem-seksstykker.Dererentendenstil,atderkommerenheldelioktoberogno-vember.Altså,nårmanerkommetpådenanden side af studiestart, og før eksamenbegynder.Kortsagt,nårhverdagensætterind.«

Har du nogensinde selv haft behov foratsnakkemedenstudenterpræst,dadustuderede? »Deteretspørgsmål, jegharventetpå,menaldrigerblevetspurgtomfør.Mennej,detharjegikke.Jegkandogikkepåstå,atdetikkevar,fordibehovetikkekunnehaveværet der. Men jeg tror, jeg oplevede det,sommange studenter kan opleve - at dettrodsaltergrænseoverskridende. Men jegvil gernehave, at folkkommerogfortæller,hvaddeharpåhjerte.Forjegvilmegetgernehjælpe,oguniversitetetvilgernehave,atdestuderendefårderesud-dannelseogsamtidigttrivesundervejs.«

Studenterpræstellerpsykolog-ladosbarekaldehamenpræstolog



(PUBLIK)

SamtalemedstudenterpræstenHvisduharbehovforatsnakkemedJensBuchwaldAndersen,så kan han kontaktes tirsdag, onsdag ogtorsdagmellem12-14påsitkontorogellersentenviamailogpr.telefon.

Telefon:65502949

mail:[email protected]

Gennemgange,nedadtrapper, indaddøre,udadkorridorerog længstnede ikælde-ren. Gemt væk under travle studerendes fodsåler, summende forelæsningssale ogstressede kontorer finder man rummet, rummet som skal give plads til fordybelseogro idestuderendeskropogsjæl,mensommestafaltharskabtenreligiøsdebat.TEKST & fOTO Kitt KriStenSen

Rummetderkomistormvejr

»Måjeggodtstartemedatsige,atdualtsåikkemåkaldedetetbederum-dethedderdetikke-dethedderetfordybelsesrum.« Ordene tilhører studenterpræst JensBuchwaldAndersen,ogdeernogetafdet

første, der kommer ud af hans mund, dahan skal fortælle om fordybelsesrummetogdetsfunktion.Ordeneunderstregerpo-lemikken,derharværetomkringrummet,sidendetblevindvieti2006,rigtigtgodt.

Ifølgestudenterpræstenerrummetikkeetbederum,menetfordybelsesrum,somnav-net understreger. Altså et rum, hvor mankankommenedmed sine tankerog væreifredogro-uansettro.JensBuchwaldAn-

(PUBLIK)


Ønskermanatbenyttesigafrum-

met,erdetåbentsyvdageomugen,

24 timer idøgnet.Manskalbruge

et studiekort for at komme ind.

Hvismanerenstørregruppe,kan

manreserverefordybelsesrummet

hosstudenterpræsten.

dersen lægger vægt på, at rummet er foralle,mensærligtfordenenkelte.Ognetopfordirummetertildenenkelte,hardetvæ-retflittigtbrugtsometrum,hvormankanbedesinebønner-ogdetharskabtdebat.

ReligiøsdebatTankernebag fordybelsesrummethar iføl-gestudenterpræstenaldrighaftetreligiøstmotiv. Og sådanne rum er blevetmere ogmereudbredtepåhøjskoleroguniversite-teriNorden,dadegiverpladstilroogme-ditation,lyderdetfraJensBuchwaldAnder-sen.IDanmarkkanmanblandtandetfindedempåPanum,KøbenhavnsUniversitetogRUC. Fordybelsesrummet på SDU i Odenseskabte dog stor debat, efter at studenter-præsten blev interviewet om idéen, darummetstadigvariplanlægningsfasen.»Jegblevinterviewetafenjournaliststude-rende, da fordybningsrummet endnu var

påplanlægningsniveau.FyensStiftstidendetog historien, og hurtigt blev overskriften'Bederum på SDU!’. Og så var fanden løs.Blandt andet fordi Muhammedkrisen vartemmeligheftigpådettidspunkt.Vihavdepå det tidspunkt nøje tænkt igennem, atrummetdernedeblevbrugtsomfordybel-sesrum - og ikke bederum.Men debattenrullede allerede,« fortæller studenterpræ-sten.

Muslimske studerende ogmeditations-grupperDebatteneridag,fireårefter,sågodtsomforstummet,ogrummetbliverbrugtafallelige framuslimskestuderende,derbrugerdet tilderesbønnervendtmodMekka, tilmeditationsgrupper og af enkelte stude-rende,derbareønskerfred. Rummeterdogifølgestudenterpræstenikkeheltsåfærdigt,sommankunneønskesig,oghanefterlyserensmulemerehygge

og kunst dernede. Præsten mener dog atkendegrundentil,atder ikkeersåmegethyggeogsjældernede: »Rummetharikkeværetethøjtpriorite-retområde,specieltfordiatderkomsåme-getdebatomkringdet«.

Samværetstyrkerstudiemiljøet


T-shirtenrygersomdetførste-ensmuletøven-de.Ogsågårdetpludseligstærkt.Euforienkom-mer snigende, og med ét flyver strømper, sko,bukserogbh'er afdekonkurrenceivrige stude-rende.Kortefterbeundrerdeafklædte’russere’resultatet af deres anstrengelser - en snørklet,farverig og meget snavset tøjkæde. 22,5 me-terkonstatererenældrestuderende,ogdet fårjublen til at brydeud.Resultatet fejresmed enslagssangogendåseøl,indendestuderendegårrestenafrusturensprøvelserimøde.

Studiemiljøetbliverdensikrebase

Rusturen er det traditionelle velkomstritual,nårnye studerende starterpå envideregåendeuddannelse. Og det er sjovt. Rigtig sjovt. Mendet kan også være det allerførste skridt i kam-

pen for det gode studiemiljø, forklarer PeterNielsen. Han er lektor ved center for arbejds-markedsforskningogharforsket iarbejdsmiljø. »Detbetydermeget,hvordandubliver tagetimod. Denmåde, dumøder organisationen på,følgerdig,«sigerhan. Det gode studiemiljø handler nemlig i højgradomdesocialerelationer.Relationer,derkanopståpådansegulvetienspejderhytte,påtoilet-tetmedmavekramperellermåskeomkringbø-gerne,nårrusturenforlængsterpakketvæk.Ogdeterrelationerne,derskalværedensikrebase,nårdenambitiøsedelafuniversitetslivetstarter. »Det handler enormtmeget ompsykologienhos den studerende, hvor vigtigt studiemil-jøet er,« forklarer Peter Nielsen og fortsætter: »Nogle har det godt med at blive presset,

hvor nogle er mere sociale, men det er vigtigtfor alle at trives. Hvis de studerende ikke tri-ves, risikerer man et stort frafald,« siger han.Mendeterikkekunrusture,pubcrawlsogfre-dagsbarer, der skal skabedet gode studiemiljø.Underviserne har også en stor rolle, forklarerPeterNielsen. »Viskalsomunderviserekendedethelemen-neske. De videregående uddannelser lægger etstortpres,ogselvfølgeligskaldetværeenudfor-dringatgåpåuniversitetet,menviskalhuskepå,at de studerende er mennesker, « siger PeterNielsen.

Studieture, introarrangementer og fredagsbarer er sociale arrangementer, derstyrkerstudiemiljøet.Mendeterikkekundestuderendesopgaveatbidragetildetgodestudiemiljø,menerforskeriarbejdsmiljø.

TEKST anne WittorFF


9 m/s

VI VARSLERSTORMENDE VIDENSKULING

Vi investerer i din fremtid

Arrangementsudsigten for efteråret 2010: Friske og nye fordybelsesmuligheder fra skiftende syddanske vindreretninger.

Risiko for store mængder inspirerende nedbør.

Vidensstød af orkanstyrke i forbindelse med et kraftigt arrangementstryk, med chance for inspirerende seminarer.

Klart vejr og solrige kurser.

Sidst på semestret personlig opklaring og høje temperaturer.

KarriereCentret har sammensat et alsidigt og inspirerende program med mange karriererelaterede kurser for dig. Se dem alle og tilmeld dig på: www.sdu.dk/karrierearrangementer. Det er helt gratis!

Odense Banegård Center · www.kino.dk · Tlf. 70 13 12 11

NFL I BIOCITYSØNDAG DEN 31. OKTOBER KL. 17.45

Kom med når vi blænder op for kampen mellem San Francisco 49ers og Denver Broncos på det store lærred i BioCity’s sal 1 – direkte fra Wembley i London.

Vi byder på cola og popcorn.

Forsalget er startet.

San Francisco 49ers og

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

TANDLÆGEHar du “lommesmerter”...?

Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403

...mod forevisning af gyldigt studiekort.


(PUBLIK)


De byder dig velkommen over en bajerpå din første dag som SDU’er, viser digtil rette i forelæsningssalen eller tagerteten i tøjkæden. På de fleste uddannel-ser er tutorerne, som vejleder nye stu-derende, en ligeså naturlig del af studie-starten som bogkøb og begyndernerver. Engang var de bare velmenende,ældrestuderende, som forstod at fløjte ølstafet-ten i gang. Men efter historier om hæm-ningsløsdrukognøgenhedpårustureharuniversiteterne sat gang i initiativer, derskal sikre respekt for personlige grænser. Og Syddansk Universitet synger med ikoret - ometiske retningslinjerogom tu-toruddannelse – men der er stor forskelpå, hvordan de enkelte uddannelser for-bereder tutorerne til studiestart.Pånoglestudier bliver vejlederne formelt ansat oguddannetieksemplariskopførsel,mensdeandrestederoptrædersomfrivilligefesta-ber.

RollemodellerProjektleder fra Studiekontoret Dina An-dersen har flere års erfaring med at ud-danne tutorer på SDU. Hun mener, at tu-torerne er helt afgørende for, hvordannye studerende oplever deres studiestart. »Somtutorbliverduetbilledeihovedetpåallenyestuderende,dumøder.Det,dugør, det du siger, den måde du fortæller,atdupasserditstudiepå,gårindidenyestuderendesopfattelseaf,hvaddetvilsigeatværestuderendepåSDU.Ogdet,vedvi,betyderrigtigmeget,«sigerDinaAndersen. Derfor handler en stor del af hendesarbejdemed tutorerne om at skabe sam-menholdgennem forskelligeøvelserogatfåvejledernetilattænkeover,hvilkenrol-

ler de spiller over for de nye studerende: »Alle nye studerende, der har en tu-tor, serop til deres tutor.Det er i sig selvet ansvarat tagepå sig.Dukan ikkebareopføre dig, som omdu selv ermedstude-rende.Dukan foreksempel ikkegå rundtog kysse på de nye studerende, det gåraltså ikke,« siger Dina Andersen og un-derstreger vigtigheden af, at alle tuto-rer bliver klædt ordentlig på til jobbet. AlligevelharSDUikkeetfællespensumfortutorer,somihøjgraderoverladttilini-tiativerfradeenkeltestudierogfrafakulte-terne.

FlyvendevejledereDetNaturvidenskabeligeFakultethørertilduksene i tutorklassen og bruger mangeressourcerpåstudiestartenhvertår.Siden2008 har sekretariatet på fakultetet ståetfor at udvælge, ansætte og uddanne alletutorer – blandt andet i samarbejde medDinaAndersen.Ogdestuderendemærkerfakultetetsindsats,nårdetgårløsvedstu-diestart,fortællerPiaLørupJepsen,dertildaglig læser biomedicin. Hun er en af 42tutorer, som på Naturvidenskab hedderpiloter–netopfordidentraditionelletitelofteforbindesmeddrukogfestogballade. »Vi bliver rustet til at vide, hvordanmanskaltackledenye,altefterhvaddeerfornogle typer, hvadman skalmanpassepå med, og hvor grænserne går. En heltmasseproblemstillinger,somvibliverstil-let overfor gennem forskellige øvelser ogdermed kan tackle, når det bliver alvor.« PåtrodsafsinædrueligetitelmenerPiaLørupJepsenikke,atpiloternesmiderfestog løjer over bord på den fælles naturvi-denskabeligerustur.Uddannelsenhandler

nemligikkeomløftedepegefingre,menomatskaberarerammerforsocialeaktiviteter: »Jegsynes,vierrigtiggodetilatfåallemed,udenatpressedemtilnogetdeikkeharlysttil.Samtidigerviogsågodetilatdrikkeenøl,og jegvildasige,atderblivergivetgaspådeherrusture,mendeteraldrigno-get,vipresserfolktil.Ogdettrorjeg,erdet,voresuddannelsegårudpåsompiloter:Atviskalkunnefåallemed,mengøredetpådenrigtigemåde,«sigerPiaLørupJepsen.SavnerpraktiskvejledningOgmåskeburdepiloterneflyveindpåan-drefakulteterogstudier.DetmenerSteffenGantzel Pedersen, der er rustursformandpåstatskundskab.Hanefterlyserisærmerepraktiskvejledningtiltutorernefrauniver-sitets side – frem for formelle etiske ret-ningslinjer,somkanværesværeatbrugeipraksis. UndersidsteårsrusturoplevedeSteffenGantzelPedersenselvenepisode,derkunnehaveværethåndteretbedre,hvistutorernefikmereuddannelse.Enafdenyestuderen-de,somvarpåvirketafalkohol,blevplud-seligmegetaggressivoverfortutorerneogløbvækfradenhytte,hvorrusturenforegik. »Der var meget delte meninger blandttutorerneom,hvadmanskullegøre:Omviskulleringetilpolitiet,ringetiluniversitet,elleromviselvskulleklareden.Ogdetspille-deheltsikkertindpådeandrerussere,«for-tællerSteffenGantzelPedersenogtilføjer: »Hvisvihavdeværetrustetbedretilså-dannoglesituationeroghavdevidst,hvadretningslinjerne var, og hvad der skullegøres, såkunnedetuden tvivlhaveværethåndteretbedre.«

Universitetetmelderoffensivtud,nårdethandleromdengodestudiestart.Etiskeret-ningslinjerforrustureoguddannelseaftutorerhørertilblandtdeinitiativer,derskalsikre,atnyestuderendefårenrarvelkomstidetsyddanske.Mendererstorforskelpå,hvormegetdeenkeltestudierklædertutorernepåtilstudiestart.

SDUuddannerrollemodeller

TEKST andreaS doHn // fOTO agnete ScHeel


(PUBLIK)

SDUuddannerrollemodeller

Mereuddannelse,takI foråret afholdt Det Samfundsvidenska-belige Fakultet for første gang en frivilligtemadagfortutorermedforskelligeoplægog øvelser. Et fint initiativ, som dog ikkeer tilstrækkeligt i sig selv, mener SteffenGantzel Pedersen.Han foreslår, at fakulte-tetudviderarrangementetmed flereøvel-ser og foredrag, gør det obligatorisk fortutorerogsikrer,atdererpladser til alle. Rustursformanden forstår godt, at tu-toruddannelse måske ikke er det om-råde, universitet smider penge efterallerførst.Menhanmener,atmereuddan-nelsevilværeengod investering forSDU: »Episoder,somdenvihavdesidsteår,ermed til at give denye studerende etmin-dre positivt indtryk af introforløbet, hvisde føler, at tutorerne ikke håndterer pro-blemerneordentligt.Og så rammerdet jobareuniversitettilbage,fordimanogsåfårennegativopfattelseafuniversitetet,«sigerSteffenGantzel.

DetskalkommeindefraTilbage på Studiekontoret håberDinaAn-dersen,atdegodeerfaringerblandtandetfra Det Naturvidenskabelige Fakultet vilsprede sig til andre kroge af universitet. »Jegsynesjo,deterfantastisk,atnogenvilværetutorerpåheltfrivilligbasis–udenatfånogetfordet–barefordidegernevilgivenoglenyestuderendeengodstart.Menjegsynesogså,atinstitutionenburdetageno-getansvarpåsigogsige:’Nårderernogen,der frivilligtvilgøredether,såvilviogsågodt give dem nogle redskaber, som kanlettedet’.Ogsåforatværemedtilatpræge,hvilkeværdierviliggernedistudiestarten.« Men Dina Andersen vil dog ikke væremed til at tvinge tutoruddannelsen indpåinstitutgangenepåSDU. »Hvisderikkeerlystideenkelteuddan-nelsesmiljøer til atgørenogetanderledes,såskalmanikkekommeudefraogsige:’Jegsynes,Iskaluddannejerestutorer’.Dettrorjegsimpelthenikkepå.Jegtrorpå,detskalkommeindefra.«

Nogle studier springer let hen over tutorud-dannelse på SDU.


(PUBLIK)


Johnny Baumann kom udenbys fra. Hankunne ikke finde rundt i Odense. Kunneikke finde det rigtige lokale på SDU. SåJohnnykom20minutterforsenttilsinfør-stedagpåuniversitetet. Tilmeldingentilrusturenvarforlængstgået i gang. Først-til-mølle-princippetgjaldt,ogdervarkunpladsertil135udafde230nyejurastuderende.DerforfikJohn-nyiførsteomgangkunenpladspåventeli-sten. »Jegvarvirkeligskuffet.Forjeghavdesetfremtildentur.Jegharhørtmangevennersnakkeom,hvor fed sådanenhytteturer,ogatdeterder,manlærersinekommendevenneratkende,«sigerJohnnyBaumann.

Bevidstbeslutning26nåedeikketilmøllenitide,ogistedetforenbillettilrusturen,fikdeenpladsikøen.Ventelistenblevblevefterhåndenhalveret,men13komstadig ikkemedpårusturen.OgdetercheftutorKatrineSchultz-Peder-senkedaf: »Det er rigtigærgerligt, at vi ikkehavde plads til alle,men jeger glad for, at det kunvar26,derkompåventeliste. Jeghavde frygtet,

atdervilleværemindstdobbeltsåmange.«BådetutorerneogdeansattepåInstitutforJura, der står for planlægningen af rustu-ren,vidstegodt,atdernokvillekommeetpladsproblempåturen. »Medetforhøjetantaloptagneiårvidstevi,atvivillefånoglepladsproblemer,menvivarvillige tilat tagedenrisiko, fordiviførharværetsåtilfredsemeddetsted,somviharbooket,«forklarercheftutorKatrineSchultz-Pedersen.

InstitutlederNinaDietzLeginderogsåær-gerligoveratderernogen,derikkefiklovtilatkommemed. »Det er helt sikkert noget, vi vil bringeoppåvoresevalueringsmødemandagden20.September.Detkanmegetvelvære,atvi til næste år må finde et større sted atvære,«sigerNinaDietz.

MenJohnnyvarihærdigJohnnyringedetilsinetutorerogbaddemomatringe,barederkomdenmindsteåb-ning.Ogpåselvedagen,hvordetogafsted,varderenderudeblev.SådervarheldigvispladstilJohnnyalligevel. »Jegergladfor,atjegkommed,forvihav-dedetvirkeligfedt.Menpåsammetidsynesjeg,detersynd,atdesidste13ikkekunnekommemed.Jegkunnegodthaveundtdemoplevelsenogså,«sigerJohnnyBaumann.

13nyestuderendemåtteiårikkekommemedpåjurastudietsrusturpågrundafplads-problemer.Jurastudietvidstegodt,atdeiårvillefå40studerendemereendsidsteår.Alligevelvalgtededensammehytte,somdehavdei2009,derallerededengangvarfyldtoptilbristepunktet.

DervarikkepladstilJohnny

TEKST & fOTO rUne jenSen HeidtMann


(PUBLIK)

København tiltrækker de store hjernerOktoberermåneden,hvorDetJuridiskeFa-kultet ved Københavns Universitet byderstuderende fra verdens førende universi-teter velkommen ved forhandlingsbordeti forhandlingsspillet ‘Copenhagen Com-petition’.Et forhandlingsspil,hvordestu-derendeskalnåenfællesglobalaftaleomadgangtilmedicin. ‘Copenhagen Competiton’ afholdes forandet år i træk af Det Juridiske Fakultet.Deteretforhandlingsspil,hvorjurastude-rendefraheleverdenmødesogdysteromet samfundsrelevant tema. Konkurrencenharbådeenskriftligogenmundtligrunde. Deterkundeottebedstehold,dernårtildenmundtligerunde,somogså funge-rersomfinalenpåkonkurrencen. »Deterikkebarestortforfakultetet,atvinuforandetåritrækfårbesøgaftop-studerende fra verdens eliteuniversitetersom Yale og Berkeley. Det er vigtigt forheleDanmark,«sigerLauraNielsen,lektorved Københavns Universitet og ansvarligfor ‘CopenhagenCompetition’og fortsæt-ter:»Servibare5-10årudifremtiden,kandetbestemt ikkeudelukkes, atnogle afdissestuderende er blevet helt store navne.Tænk bare, hvis den person, der i dag erHillaryClintonshøjrehånd,for5årsidenhavdedeltagetiCopenhagenCompetition.Detvilværeheltunikt,hvisDanmarkhav-deetbåndtilsådannepersoner.«

SDUpåverdensranglistenSyddansk Universitet er blandt verdens

100bedstepåenrangliste,deromfatterde500universiteter,somharflestcitationerpr.forskningsartikel. De resultater, som forskere fra Syd-dansk Universitet publicerer i interna-tionale fagtidsskrifterbliverbåde læstogciteret,viserdennyehollandskerangliste;LeidenRanking. SDU-forskereerblevetsåsynlige idenvidenskabelige litteratur, at universite-tet ligger som nr. 97 på en ny verdens-rangliste, der omfatter de 500 universi-teter, som har flest citationer pr. artikel. Leiden Rankingen har hidtil koncen-treretsigomatudarbejderanglisterovereuropæiske universiteter. Men i år hargruppen på Leiden Universitet i Hollandudbygget med en World Ranking, hvoruniversiteter fra hele verden optræder.Her kan man se, at SDU-forskerne ikkealene er de mest citerede danske for-skere, men også klarer sig fint globalt. HvismanserpålistenoverdetsamledeantalpubliceredeartiklerfrauniversitetetliggerSDUsomnr.337påverdensplanognr.144iEuropa.Sidsteår,hvorderikkeblevmåltpåverdensplan, låSyddanskUniver-sitetsomnr.154pådeneuropæiskeliste. »Vores forskere klarer sig fint, i særliggradnårdetdrejersigomsynlighedenafderesvidenskabeligeartikler,«»sigerrek-torJensOddershede.

PladsproblemertilstudiefestMangestuderendegikforgæves,dadevilledeltage idenårlige studiestartsfestpåAl-bani-bryggerietiOdense. »Dervarlangtfleretilkoncerteniårendsidste år, og området var sort af menne-sker,« fortæller Anders Hybholt Sørensen,

dererkommunikationskonsulent iStudie-byenOdense,ogsomharværetmedtilatarrangerefesten. Han fortæller, at de har delt 5000 arm-båndud,hvilketer2000flereendsidsteår.Menpåtrodsafpladsproblemerglæderhansigover,atinteressenforstudiestartsfestenersåstor. Årsagentileksplosioneniantalletafdel-tagere forklarer han med, at mange, somikkeerstuderende,harfåetkendskabtilfe-sten. »Vi kan sige, at studiestartsfesten pri-mærterforstuderende,mensomdeternu,kanallekommeind,«sigerhan. Derforovervejerarrangørernenuatæn-dreprocedurenforadgang.Tilnæsteårvilmansandsynligviskunblivelukketind,hvisman har et studiekort eller et optagelses-brevihånden.

ClickdigtilbedreforelæsningerEnny teknikerkommet tilSyddanskUni-versitet for at gøre de studerende mereaktive til forelæsninger. ’Clickers’ hedderdetnyeredskab,somdestuderendefårud-leveretvedankomst til auditoriet, og somskal gøre undervisningen mere interaktivog formindske envejskommunikation. Nårlektorenderforstillerspørgsmål,stemmerdestuderendevedattrykkepådetkorrektesvarpåderesclickers,ogsåpopperresul-taterneoppålektorenscomputer.Svareneeranonyme. »Pådenmådefårunderviserenetover-blik over, om de studerende har forståetdet,man lige forklaret, eller omman skalgåmereidybdenmedvissedeleafstoffet,forklarerlektorJakobMøller-JensenfraIn-stitut forBiokemiogMolekylærBiologitilsdu.dk.Hanharbrugtdetnyeredskabtilen

RustogrammerTEKST Kitt KriStenSen, razan el-naKieb, SiMone SKoV & agnete ScHeel

DervarikkepladstilJohnny


(PUBLIK)


afsinebiologi-forelæsninger.PådetNatur-videnskabeligeFakultethardenemligfået250nyeclickers,somblevafprøvetafnyestuderende. »Det tegner godt. Jeg er sikker på, atclickerskanbidragetilatstyrkeindlæringenoggivemereaktivestuderende,«sigerhan.

SDU’ereerhurtigereijobToudaf tredimittenderer i job fåmåne-derefter,atdeharforladtuniversitetet.DetviserenundersøgelsefraSyddanskUniver-sitet. Ifølgeresultaterneer58procentafdimit-tendernepåFynogSønderjyllandijobkuntremåneder efter deres dimission. Samti-digviserdetsig,atdimittenderpåSjællandogiØstjyllandhardebedstejobmuligheder,mensdimittenderihovedstadsområdetharsværestvedatfindearbejde.Mengenerelterafdelingsleder forKarrierecentretHelleSchrollmegettilfredsmedudviklingen. »Vi har de sidste år iværksat en rækketiltag for at ruste de studerende bedre tilarbejdsmarkedet.Vigørmegetforatinspi-reredem til at søgebredt i forhold tilde-resfagområderogtilbyderbådeindividuelvejledningogenlangrækkekursermedfo-kuspåkompetencerogarbejdsmarked.Vieroverbevisteom,atdettearbejdeharenpositiv indvirkning på, hvor hurtigt voresdimittenderkommerijob,«sigerhun.

SpecieltdiplomtilSDUfraEUSyddansk Universitet har som det enesteuniversitetiDanmarkfåetetsærligtdiplomafEUkommissionen.Dethylderuniversitetfor dets dygtighed i at udstyre de stude-rende med fyldestgørende papirer medgodedetaljer,derpræcisforklarer,hvilkeneksamen og universitetsgrad, de har fær-diggjort. »Det er en anerkendelse, somvi natur-

ligviser stolteaf.PåSyddanskUniversitetvilvigernesendevoresdanskedimittenderudiverden,sådekankommehjemmednyviden, ligesom vil give vore udenlandskestuderendeenuddannelse,derergenken-delig i hjemlandet. I den sammenhæng erdetvigtigtmedenoverskueligbeskrivelseaf de studerendes kvalifikationer, somudenlandske arbejdsgivere kan have gavnaf,«sigerJensOddershede,dererrektorpåSyddanskUniversitettilsdu.dk. Forotteårsidenindførtekommissionenskemaer, som skulle vedlægges alle eksa-mensbeviser på EU-institutioner. Skemaeter på engelskmed enmasse data om ensuddannelse.Detskullegøredet letterefordenstuderendeatsøgejobellerstudieietandetEU-land.

NycampusiodenseEuropa får en ny campus for velfærdstek-nologi,ogdenkommertilatliggeiOdense. SyddanskUniversiteterderforenvigtigdel af dette projekt og har blandt andetståetforenudstilling,somhedderEurope’sWelfareTechCampus.Herblevvisionernefor dennye præsenteret for et internatio-naltpublikum.Ogfokuserblandtandetatskabeetkraftcenterforudviklingogudbre-delseafteknologiindenforsocial-ogsund-hedsområdet. Det sker i samarbejde medOdense Universitetshospital, Region Syd-danmark, den nydannede klynge WelfareTechRegionogOdenseKommune.Dennyecampusskulleværeklariløbetafetparår.

ÅretsTutorskalkåresOktober er måneden, hvor man som uni-versitetsstuderende har mulighed for atindstille sine tutorer til Årets Tutor pris2010.PrisenbliverhvertåruddeltafDanskMagisterforening,tildettutorhold,somhargjortetekstrastortstykkearbejdeforsinerussere.Hvismanharhaftetdrømmetutor-

hold,kanmanindstilledem,sådeermediopløbetomtitlensomåretstutor. Afindstillingenbørfremgåhvadderind-gikiintroforløbet,bådeafsocialeogfagligeting. Hvordan var tutorernes indstilling,engagementoghumør?Hvilketiltagfratu-torgruppenssidevarmedtilatgøreintro-forlø[email protected],Att.:Tutorpri-sen,Nimbusparken16,2000FrederiksbergSenest mandag 11. oktober 2010.Læs meget mere om årets tutorpris påwww.dm.dk

Charlotte,vimanglertid!Hvis vi både skal have god undervisningogkvalificeretforskning,såskalforskernehave mere tid. Sådan lød beskeden til vi-denskabsminister Charlotte Sahl-Madsen,dahunmandagden20.septemberbesøgteSDU iOdense foratdebatteremedstude-rendeogansatte. »Tidernoget,somviallegernevilhave,meniDanmarkkommervisentindpåar-bejdsmarkedet, og vi går tidligt ud igen.Ogdetsystemkan ikke finansieredetvel-færdssamfund, somvihar iDanmark,« si-gerCharlotteSahl-Madsen,derikkeidenneomgangharenpose tidmed tildemangeforskere, der må arbejde om aftenen ogweekenden for at få tid til beggedele. Vi-denskabsministeren peger i stedet på, atforskerne i højre grad skal koble deresforskningpåderesundervisning. »Jegsynesdeterdybtproblematisk,hvisden investering vi gør i forskningen ikkesmitter af på undervisningen,« siger Sahl-Madsen. VidenskabsministerenogdefremmødtefraSDUfandt ikkedenekstratidtil forsk-ningogtildestuderende,derderimodsletikkefandttidtilatdukkeop.Dervarblottostuderendetildebatmødet.


(PUBLIK)

Gråt hår, store briller og uldne sweaters.Sådanne forhåndsindtagede associationerer typiske, når talen og tankerne falderpå bibliotekarer. Syddansk Universitet iOdenseforsøgeratgøreopmednetopdeindskydelser. Campussen i Odense har si-den 2009 udbudt en bacheloruddannelsei Bibliotekskundskab og Videnskommuni-kation, og fagleder Lars Ole Sauerberg erikke i tvivl om, at bibliotekarerne har enafgørendepladsivoreshøjteknologiskevi-denssamfund. »Der er meget stærke fordomme om-kring det at være bibliotekar. Det betrag-tessometgråt job,menmeddenrivendeudvikling,sombibliotekerneerudeiidag,såerdetlangtfratilfældet.Bibliotekarernesidder jo lige i fronten af hele mediepro-duktionen, og jobbet retter sig virkeligmod et moderne it-samfund,« siger LarsOle Sauerberg, der fortæller, at SyddanskUniversitet blandt andet forsøger at ned-bryde den lidet flatterende opfattelse afbibliotekarjobbet ved at brande uddan-nelsen på Facebook, hvorman kan appel-lere til en bred skare af ungemennesker. Faglederen forklarer, at SDU via ba-cheloruddannelsen i Bibliotekskundskabog Videnskommunikation på sigt skaberkvalificeret og kompetent arbejdskraft tilbibliotekerneog til virksomheder, somef-terspørgermedarbejdere,derkansøgein-formationerogbehandleviden.

PositivresponsfraerhvervslivetErhvervslivetharifølgeLarsOleSauerberg

reageretpositivtpåSyddanskUniversitetsoprettelseafenBAiBibliotekskundskabogVidenskommunikation.Hanfornemmer,atdererbrug formennesker,somer istandtil atprioritereogudvælge idenstore in-formationsstrøm,somflorereridetdanskesamfund. »Viharhentetflereudsagnfraerhvervs-livet, og reaktionerne har været megetpositive. Mange danske virksomheder erservice-ogvidensvirksomheder.Dehar,ogvilogsåfremoverhave,etstortbehovforatholdesigajourmedalt,hvadderskerindenfor deres områder. Det kan være svært atsortereidenstoremængdeafinformation,somviseridag,ogdeterforeksempelher,at vores studerende vil være relevante,«slårfaglederenfast. Bibliotekschefen for Herning Bibliote-kerne,MortenFogh, er en af de erhvervs-ledere, som ser gode perspektiver i Bib-liotekskundskabogvidenskommunikation.Indtil SDU kom på banen i 2009, var detnemligkunmuligtatuddannesigtilbiblio-tekar ved Det InformationsvidenskabeligeAkademi, tidligere Danmarks Biblioteks-skole. »Jegsynes,atuddannelsenerrigtigvæ-sentlig,ogjegharhilstdenvelkommenfradag ét.Det er godt, atderkommeren til-gang til bibliotekerne fra flere forskelligeuddannelsesmiljøer,« siger biblioteksche-fenogfortsætter: »Deterformigvigtigt,atfremtidensbib-liotekarer har kommunikative og service-mindede evner. Det skal være personer,

somharstorfokuspåatkunnearbejdepåsteder,hvormanskalsekundenligeiøjne-ne-uansetomkundensåerenborger,enlåner,envirksomhedslederellerenpæda-gog. Jeg er helt sikker på, at de personer,som tager en bachelor i Bibliotekskund-skab og Videnskommunikation ved Syd-dansk Universitet, får nogle af de kompe-tencer, som jeg efterspørger,« tilføjerMortenFogh,dersagtenskunnesenogleafSDU’stoptunedebibliotekarerisinmedar-bejderstab på Herning Bibliotekerne ifremtiden.

ToptunedebibliotekarerfraSDUBacheloruddannelseniBibliotekskundskabogvidenskommunikationvedSyddanskUni-versitetiOdenseforsøgeratuddannebibliotekarermedskarpeevnerindenforinforma-tionssøgningogvidensbehandling,ogdetvækkerglædepålandetsbibliotekeroginfor-mationshungrendevirksomheder.

TEKST KaSPer MarKer PederSen // fOTO andreaS doHn

skæve studier


(PARNAS)


Fredagsbarenlever

Hver fredag mellem 14 og 18 bliver derlangetperfektlunkneAlbaniPilsnereoverden velourbeklædte bardisk i Fredagsba-renvedkantine2påSyddanskUniversiteti Odense. Den fredag, RUST lægger vejenforbi baren, er ingen undtagelse. Folkenebagbarenerafuforklarligeårsageriklædtfjollede kaninører, og folk sidder spredt ilokaletpåstoleog isofaerognyderøjen-synligt hinandens gode selskab. Fremmø-deterpænt,ogstemningengod,menmedcirka20.000indskrevnestuderendeerdergrundlag for at have mange flere gæsterenddem,derermødtopdennefredag.

ForalleMiaJürgensenskriverspecialeimatematikog er engageret i FredagsBartiet, der står

bagfredagsbaren.FredagsBartietafholderselv bar mindst to gange i løbet af året,mensandreforeninger,studieroglignendekan lejeFredagsbarens lokalerog selvaf-holde fredagsbar med hjælp fra Fredags-bartiet til indkøb af øl, musik og deslige.Som i Fredagsbarens spæde barndom erformålet at styrke studiemiljøet for heleuniversitetetpåtværsafstudierne. »Fredagsbarener foralle.Vi i Fredags-Bartieteralle frivillige,dergernevilgøreuniversitet tilet federested.Koncepteternonprofit,såaloverskudgårtileksempel-vis livemusiktilnæstearrangement,« for-tællerMiaJürgensen,mensetJamiroquai-nummer svæver ud over lokalet, der erfyldtmedborde,stole,sofaer,etkæmpebil-ledefrakærlighedsklassikerenCasablanca

på væggen og rekvisitter fra en gammellufthavn.En indretning, FredagsBartiet har væretmedtilatfålavetforetparårsiden. »Førvardetbareetheltnormaltkanti-nelokale,menvihavdetorepræsentanteriBygningsudvalget,dervarmedtilatskaffeflere sofaer, flere farver og mere hygge,«fortællerMiaJürgensen.

NaturensdominansDenne fredag eftermiddag er lyset i Fre-dagsbaren dæmpet lige akkurat såmeget,at neonskiltet , hvorpå der står ”Lounge”,lyseropoveretparsofaer.Dererlystnoktil,atmankansehinandenogmørktnoktil,ateventuelle tommestole ikkestårnøgneogforladteibarlandskabet.Folksidderog

Detersværtatvære11år,men25erhellerikkealtidlet.Fredagsbarenharlevetsiden1985,ogselvomantalletafstuderende,deraflæggerbarenpåSDUetbesøg,variererfraugetiluge,trækkerFredagsba-renstadigvejret.Stille,menstabilt–medhjælpogstøttefrastuderendepånaturvidenskab.Humanioraogsamfundsvidenskabsynesnemligatholdesigvækfratilbuddet,derellerserskabtforatstyrkedettværfagligestudiemiljø.TEKST & fOTO eliSa FrancK

22 RUST / oktober / 2010 23 RUST / oktober / 2010 RUST / oktober / 2010 23

(PARNAS)

snakker, så der er en behagelig summenovenimusikken.Folk,dehyggersig. Men selvom Fredagsbaren på SDU by-der alle studerende indenfor, er de flestebesøgende fra Det NaturvidenskabeligeFakultet. Søren og Rasmus studerer hen-holdsvis biokemi ogmolekylærbiologi påfemtesemester.Deeretpargarvedegæ-steriFredagsbaren.Deharbesøgtdenfæl-lesFredagsbarovertyvegangedesenestetreår. »Det er hyggeligt og tæt på, da vi harundervisningligeinærheden.Desudenerdeten integreretdelafvores introforløb,atmandeltageriFredagsbaren,ogselvar-rangererdet,«fortællerRasmus. Detofyreerbeggeenigeom,athoved-parten af gæsterne kommer fra naturvi-

denskab.Entendens,FredagsBartietogsågodtkendertil.Forklaringen? »Der ermange studier frade andre fa-kulteter,derharfriomfredagen,ogsågi-dermanikkeattageudpåuniversitetetforatdrikkeøl,«menerMiaJürgensen,derertilfredsmedFredagsbarensbesøgstal.Dogkan hun og Fredagsbaren ikke lade væremedatønske,atdetvarnemmereatfåfolkderud. Også FredagsBartiets kasserer, KristianTølbøl Sørensen, ærgrer sig lidt over demanglendehumanisterogsamfundsviden-skabelige studerende, men synes ikke, atdeterFredagsBartietsskyld: »Vi prøver at få meget kontakt til allestudieretninger,menvieroppe imodme-getandet.«

Kontakten prøver de at skabe ved athænge plakater op, de har en Facebook-gruppemed 270medlemmer og forsøgerat snakke med tutorer fra de forskelligestudier for at få gjort Fredagsbaren til endelafintroforløbet. »Visynes,vigør,hvadvikanforatlokkefolktil,menderergrænserfor,hvormegetenergivikanlæggeiatreklamerefordet,nårviikkeharøkonomientildetalligevel«sigerMiaJürgensen. Altialt.Fredagsbarenlever.Ogvilblivevedmed at leve. Uden kunstigt åndedrætellersureminer,menmedetstillehåbom,atflerevilgiveden,denportionopmærk-som, Fredagsbaren selv synes, den fortje-ner.

(PUBLIK)

DeungeflygterfraVestjylland,OdsherredogrestenafUdkantsdanmark.MenSDU’ssmåcampusserfangeralligevelendelafdemifartenmedsærligestudierogsikkerservice.TEKST Signe HaaHr PederSen // illUSTRaTiOn andreaS doHn

Cand.merc.ogCultiudkanten

Høje-TaastrupStation.Rullereklamenkna-gersvagt,ogsåkommerdentilsyne.Plaka-ten,derspørgerdig,omduikkekunnetænkedigatlæsecand.merc.iforandringsledelse? »Ja,derkanværeCultpigen,ogderkanvære cand.merc. på rullereklamen - mensådanervilkåreneidetoffentligerum,«si-gerLarsReuter,derercampuschefpåSDUSlagelse. For det handler om at være synlig i lo-kalområdet,mener han. Folk skal vide, atdeterder.Universitetet.LigedériSlagelse. Hele SDU-familien har oplevet en stig-ning af studerende denne september. ISlagelsedrukner campus inyeungemen-nesker,ogdeterderflereårsagertil: »Det er vigtigt, at man har tydelig-

gjort, atman er her, atman tilbyder kva-litet, og atman yder en god service til destuderende,« understreger Lars Reuter. Danmarksungeharentendenstilatsøgemodstørrebyerogdyrereboliger,menså-danbehøverdetikkeatvære.DerforsørgerSDUSlagelse foratblivesetviasponsora-terisportsklubber,brobygningforgymna-sieeleverogavisannoncer.Mendenbedstereklameerden,dergårframundtilmund,trorLarsReuter.Destuderendeeruniversi-tetetsbedsteambassadører,forhvisdehardetgodtpåstudiet,anbefalerdemåskeSla-gelsetildereskammerater.

EnbyafstudierEtparbroerderfra iEsbjerggårmanop i

at sælgehelebyen til deunge.Derforharde videregående uddannelser samlet sig idet, de kalder Studiebyen Esbjerg. Og dethar de gjort af en særlig grund, forklarercampuschef ved det vestjyske SDU, BirgitMikkelsen: »Vierenigei,atdetbattermere,nårvistår sammen,« siger hun og fortsætter: »Viprøver jobådeat få fatpåde lokaleungeogungefrahelelandet.Ogsåprøverviatholdepådemoggivedemengodud-dannelseher.« Faktisk bliver mange lokale unge hæn-gende omkring Esbjerg, fortæller BirgitMikkelsen, men en stor del af dem nøjesmedenmellemlanguddannelseellerdrop-perheltatgribebøgerne–ogdemarbejder


(PUBLIK)

man også på at kapre til de videregåendeuddannelser. Blandt andet er Studiebyen EsbjergkommetpåFacebook, hvorbudskabet omstudiemulighederne ibyen spreder sig frakliktilklik.OgdethardekunnetmærkepåSDU, fortællerBirgitMikkelsen, somople-ver,atflereungekendertilhendescampus. »Deterlidtdenungtilungkommunikati-on,viprøverathægteospå,«pointererhun. 24-årige Karina Haunstrup Madsenkommer fra Varde, som ligger tyve ki-lometer fra Esbjerg. Hun overvejede atlæse statskundskab på SDU i Odense,menendtemedatvælgedetheltnyestu-die Sociologi og Kulturanalyse i Esbjerg. »Jeg valgte SDU i Esbjerg, fordi det vardetenestested,mankunnelæsedetstudie,

jeggerneville.OgjegvalgteogsåSDUiEs-bjerg,dadeteretlilleogintimtstudiested,hvormanprioritererdenenkelteelevme-gethøjt,«fortællerhun.MorvedbedstEnafKarinaHaunstrupMadsensmedstu-derendehedderSigneHansen,huner21årgammelogfandthjælphossinmor,dahunskullevælgestudie: »Jegblevgjortopmærksompåstudietafminmor,somhavdelæstomdetpånettet.Jeghavdesnakketmegetom,hvadmineøn-skerforetstudievar,oghunsyntes,detlødmegetsomdet,jegbeskrev.Såjegbegyndteatlæseomdetogtogtilåbenthus,hvorjegfiksnakketmedendelafunderviserne,«si-gerSigneHansen.

Tilbage i Slagelse er campuschef LarsReuter overbevist om, at universiteterneskal favne bredt for at skaffe sig stude-rende. De unge kan jo ligeså godt høreometstudiegennemfarellerkollega, for: »Rekrutteringhandlerjoikkekunom,atduhenvenderdigtiletbestemtungtmen-neske, men til flere forskellige miljøer ogaldersgrupper,«forklarerhan. Ogderforrullercand.merc.medCultpi-genpåHøje-TaastrupStation.



(PARNAS)


Den kølige sommernat har sænket sig over de lune gader,derblivervakttilliveafungestuderendefrahelebyen,iallealdre,medenlillefjerogetfjogetsmilpå. Husmurenebliverbarrikaderetafcykler,oghererpolitietmødtop foratmindedeeuforiskecyklisterom,atdeskalhuskelys.Lys-deterderderimodrigeligtaffrascenen,hvormassernesjapperiblå,violet,orangeogrødogtonernefrabandetDuné. Klap,kysogkøligefadølflorererioverflod,ogvilsenerebærede studerende i byenogderefterhjem i seng. Sådanplejerfesten,derstarterstudiet,nemligatslutte.

Studiestartsfesten er festen, derstarterstudiet,ogRUSTstartermedstudietafstartenpåfesten,derhvoralleikkekomind,menhvorallefiken fest, og alle fik en god start påstudiet.

TEKST & fOTO agnETE SchEEl

Studiestartsfesten


(PARNAS)


Den 2. september gik studiestarten i luften i Odense, hvor der var koncert på Albani Bryggeriet.

(PARNAS)

RUST / oktober / 2010 2928 RUST / oktober / 2010

Studiestueneretsocialtværestedforstuderende,derOGSÅsynesdererlangttilcampus,ogsomHELLERikkegideratsiddederhjemme.

NyåbnetoaseiodenseC

TEKST MatHiaS SoMMer // fOTO liSa aSHleY tang MccUllocH

Endelig. Odense manglede et sted, hvorstuderende kunne mødes over deres stu-dier. Det var udgangspunktet for syv hu-maniorastuderende, dade efter sidste årslange vintermåtte konstatere, at det ikkeersundtforetmenneskeatsiddeivinter-månedernesmørke, aflejret i hver sin lej-lighed.Sådanetstedernetopåbnet.MarieKeiser-Nielsen læser litteraturvidenskabog er blandt initiativtagerne til Odensesnyestudiemiljø: »Nårmankunharfirelektioneromugen,harmanogsåbarebrugforatkommeudogsenoglemenneskerudoveriselveskoleti-den.Siddermanderhjemmealenemedbø-gerne,blivermanbims,ellerbegynderatsefjernsynogordnevasketøjistedetfor.Deterihvertfaldminerfaring,ogjegved,jegikkeerdenenestepå studiet,derhardetsådan.DerforåbnedeviStudieStuen.«

Stue,Café,AntikvariatogSceneStudieStuen åbnede den første søndag iseptember og har hver dag siden dannetrammerne om et hyggeligt studiemiljø,hvormankankommeogindtageenpladsidet intimelokale,derkanrumme25læ-sende gæster. I StudieStuen kan man foren flad5’erkøbeWintherskaffeog te, el-lerkøbebøger,somstuderendekansættetil salg i bogbutikken.Omdet sigerMarieKeiser-Nielsen: »Viharjotitsetdedersedlermedbrug-tebøgerhængerundtomkringpåopslags-tavlerne på universitetet, og så tænkte vi,at det kunne være så meget lettere, hvisbøgernevarsamletpåétsted–ogsåervijo også bare trætte af at skulle betale enformuefornyebøger,nårårgangenoverosharde sammebøger liggendederhjemmetilingenverdensnytte.«

AtStudieStuenerdrevetafildsjæle,un-derstregesafstedets frivillige,der,udoveratståulønnetbagdisken,indtilvideremådelesomhuslejen.Håbeterdog,at salgetafkaffe/te,ogprovisionsindtægterpåsalgafbøger,kangenerereetlilleoverskud,såStudieStuen i fremtiden også kan afholdearrangementer: »Viplanlæggerbådenogleforedragmedskuespillere, forfattere, og så en oplæs-ningsaften,hvormankankommeog læsesineegneteksterop.Vierretnørdedein-denfor vores eget felt, så det kunne væresuper fedt, hvis folk henvender sig til os,hvis de har et eller andet spændende atbydepå.« StudieStuen har hjemme påNedergade12,hvormanhverdagmellem13og19kanindfinde sig og opnå viden, kvalitetskaffeogsocialkapital.


(PARNAS)


Lige på tungen

Vilmanknækkeenligning,løseengådeel-lervindeBezzerwizzer,sånytterdet ikkeat koncentrere sig så hårdt, at blyantenknækkerogkaffenskvulper. Koncentrererman sig formeget omathuske,hvemderspillerRødeiMatador,vilman ikke huske, hvem der spiller Røde iMatador,førmanerholdtopmedattænkepå,hvemderspillerRødeiMatador. Mark Jung-Beemann forsker i kognitivvidenskab påNorthWestern University iUSA, og han har fundet ud af, at koncen-trationerhæmmendefordenkreativetan-kestrøm,ogfårhjernentilatståistampe.Man ender gerne i samme ubehjælpeligetomgang,nårman- i forsøgetpåat findedet akademiske guldæg eller forløse denstore videnskabelige hovedpine - tyllertøndevisafkaffeogsættersigihjørnetforatgruble. Forskerenforklarer,atnårførsthjernenharkoncentreretsigtilstrækkeligtompro-blemet,såskaldenslappeafogtænkepånogetheltandet,førdenkanfindesvaretfrem. »Afslapningsfasen er afgørende,« sigerMarkJung-BeemaniAnnalsofScienceogfortsætter: »Deterderfor,derersåmange,derop-lever,atdergåret lysop fordem,nårdestårunderbruseren.«

DestorekanonerNokerdetikkealtiddestørsteåbenbarin-ger,somvifår,nårvistårogskrubberdag-ligdagenafosunderbrusehovedetsvarmestråler.Detkanblotværedenheltrigtigegaveidé,svaretpåopgave8celleratRødeiMatadorbliverspilletafKurtRavn.Jung-Beemanpegerdogpåflerestoreopdagel-ser, der er dukket op under afslappendeforhold. Det gælder eksempelvis den franskematematiker Henri Poincaré, der gjordesin store opdagelse om den ikke-euklidi-skegeometri,dahanstodpåenbus.Fysi-kerenIsaacNewtonsadunderetæbletræ,da han opdagede tyngdekræften, og filo-soffenArchimedes forstod princippet omdisplacement,dahanstegnedietkarbad. Dennobelprisvindendeamerikanskefy-sikerRichardFeynman,dergjordeetstortarbejde inden for kvanteelektrodynamik-ken, foretrakatsiddeogsippe7uppåentopløsbarogville,hvisidéenkomtilham,kradsedennedpåenserviet. Varmebadeogbaropholdermåskeikkedensikrevejtilsensationelleoggennem-brudsskabende idéer, men denne forsk-ningkanmåskebidragetilbedrestudieva-ner - eller i detmindste legitimeremereellermindreintelligenteoverspringshand-linger.

Detdér.Detder,duvednok.Jeghardetligepåtungen.Omdét,omdengodeidé,oghvordanmanfårdenudafhovedet.TEKST & fOTO agnete ScHeel

»Jegharværetudeforalledefejl,deroverhovedetkanskepåenscene,«fortællerforskerenogsangerenJohanOlsen,derudforsker’denubetråd-tesne’-bådeilaboratorietogiøvelokalet.TEKST niKolaj albrectSen & andreaS doHn // fOTO andreaS doHn

Brølendeforsker


3.0.41kunnenemthaveværetsummenafekstranumre,smøgereller fyraftens-promiller.ForcifrenepegeriretningafgavflabenJohanOlsen,derhenoversom-merenharskråletfrakantenafdendan-skerockscenemedMagtensKorridorer. Mendeterikkemusikalskeudskejel-ser, tallene afslører. Eller kolesteroltalellerdesidstefirecpr-cifre.Derimodetroligt kontorlandskab på KøbenhavnsBiocenter,somliggergodtgemtbagkan-tinensafsnitforbrugtebakkerogbestik. Johan Ol-sen tilbringerde fleste for-middage her,for udover atvære rocksan-ger, tidligereradiovært ogsmag sdom-mer på DR2erhanforskermed specialei røntgenkry-s t a l l o g ra f i .Han jonglerertil daglig medb i o l o g i s k estrukturer ogmatematiskekomplekser.Meningenharlærthamatknækkekoden til hans skjultekontor ibygning3,stuen, lokale41,sompedel-lenforklarerRUSTsvildfarneudsendte. Den nye erkendelse afføder et ka-

rakteristisk latterbrøl fra biologen, derharplantetsigienrødstofstol.Detva-rerikkelænge,førhanrockeriplyssen,for samtalen falderpånaturvidenskab.Johan Olsens passions, som han ener-gisk fortæller om med hele kroppen: »Hvismanergodtilnoget,såinteres-serermansigogsåfordetogomvendt.Detbidersigselvihalen.Jegskulleligetilatsige,atdeterhønenogægget.Menallevedselvfølgeligatæggetkomførst.Ja, fordi den organisme, der lagde det

allerførste hønseæg, varnæsten en høne. Det erjo klart, det er det ene-ste,derevolutionærtgi-vermening.«

Naturvidenskab i ge-nerneTanken og sikkerhedeni argumentet er ikke til-fældig. Den naturviden-skabelige interesse harJohan Olsen altid haft,og nysgerrigheden blevvaktafforældreneunderopvæksteniBrede.Hansmor var skolelærer ogunderviste børn i kemiog biologi, og faren var

læge.Pådenmådevardetnaturviden-skabeligedropiarmenuundgåeligt.Forældreneblevdogskilt,ognårmorenkomhjem fra arbejde, skulle hun haveroomørene–derforrøgJohanoghans

brortidligtiseng,fortællerhan.Menenaftensketedernoget,dervarmedtilatstøbe JohanOlsens interesse fornatur-videnskab. »Jeg kan huske meget tydeligt, hunen dag sagde: ’Der kommer noget i tvherklokkenotte, som jeggernevilha’,Iser.’Ogmigogminbrorvarvedatfaldeom,ogvitænkte:’okay’.Så var det sådan en tv-serie,der kørte om Darwins rejsemedtheBeagle(skib,red.),«sigerJohanOlsen. Forældrenes baggrundgør dog, at Johan Olsenikkebetragtersigselvsomensolstrålehistorienomenhøjtuddannet forsker, derkommer fra trange kår. Hi-storienkunnehanselvhaveskrevetbedre: »Detvilleselvfølgeligværemeget mere romantisk, hvisbegge mine forældre var jord-betonarbejdere.Lesbiskejordbe-tonarbejdere. Stærkt dyslektiskelesbiske jordbetonarbejdere fraGrønland, der klarede sig udenbenpågrundafenforfærdeligulykke,«opremserhanogbrø-leretgrinudafheleansigtetoversintankerække.

SkidesjovtatlæseVæk fra de imaginære,ordblinde forældreogtil-

Det ville selv-følgelig være meget mere ro-

mantisk, hvis begge mine forældre var jord-betonarbejdere. Lesbi-ske jordbetonarbejdere. Stærkt dyslektiske les-biske jordbetonarbej-dere fra Grønland, der klarede sig uden ben på grund af en forfærdelig ulykke.

(PARNAS)


bage til nysgerrigheden. Resultatet blev etstudie ibiologi,og for JohanOlsenvardetinteressen, der var altafgørende for hansstudietid: »Jeghavdemeget letveddet faglige, fordetvaraltformig.ALTformig.Jegeretme-get socialtmenneske,mendet gav jeg sgumegetkøbpå,dajegstuderede,fordetvarmitétogalt.Jegelskedeatlæse,ogjegsyn-tes,detvarskidesjovt.« Altvaraltsåenfornøjelseforbiokemike-ren.Næstenda.Forbotanikbogenblevpligt-læsningforham,ognårenbogbliveråbnet,fordihanskal–ogikkefordihanharlyst–såbliver indholdet ikke hængende hos JohanOlsen. »Hvisjegikkeharentusiasmen100pro-centbagmig,såerdetsværtatfåindihove-det.Ikkesomdajeglæsteminbiokemi-bog,hvor jegbladredetilnæstesideogtænkte:’Årh,detersejt’.Såhuskerdudet,«sigerhanJohan Olsen synes stadig, det er sejt, hanbladrerstadigideappetitligebøger,ogbifal-derstadigikkebotanik. »Det er den simple grund: Umiddelbarnysgerrighed,mender,hvorafhængighedenopstår,erder,hvormansernoget,somingenharsetfør.Nårmanharoplevetdeténgang,vilmanoplevedetigen,«sigerhanogfortæl-ler,athanførstegangoplevededet,dahanløstesinførsteproteinstruktur.

MissionnaturvidenskabSiden har Johan Olsen haft følelsen fleregange,ogdeterdét,dermotivererham.Ogforuden sin afhængighed, har Johan Olsen

også etmålmed sin interesse for naturvi-denskaben: »Jegharenmissionomatudbredekend-skabet til naturvidenskaben. Altså, prøv athøre:Vihavdeikkedenhercivilisationudennaturvidenskaben.« Missionen bliver udført på flere forskel-lige platforme. Igennem tv-programmer,foredragogmedSommerskolen–etradio-programpåP3.Mennuogså i formafun-dervisningpåKøbenhavnsUniversitet,hvornedskæringerharskubbethamindbagka-tederet. DetgenererdogikkeJohanOlsen,forhanelskerrollensomunderviser: »Når jegunderviser,kan jeggodt føleetenormt ansvar for, at det, jeg formidler, er100 procent korrekt.Men jeg går ikke indtilenforelæsning,nårjegikkeved,hvadjegsnakkerom.« Nårrockstjernenunderviser,vilhanhelsthøreandresvokaler.Ingenenvejskommuni-kation–allerhelstsåhan,atdestuderendesadometrundtbordogfikdiskuteret.Der-forharhanogsåetklartbudskabtildem,nårundervisningenbegynder: »De bare skal afbryde mig, ikke nogetmedatrækkehåndenop.Detersværtatfådemtildet,førefteretstykketid.Dergåretstykketid,førfolkvænnersigtil,atdetkanladesiggøre,«sigerhan.

Detsagdebare’smask’Dethar egentlig aldrig væretmeningen, atJohanOlsenskulleleveafmusik–hellerikkepådeltid–forMagtensKorridorervarførstog fremmest et fyraftensband, som ikke så

det mindste kommercielle potentiale i sigselv.Derforvardetenkæmpeoverraskelse,dabandeti2005blevopdagetgennemKar-riereKanonenpåP3,fikkæmpeeksponeringogblevetkendtbandienmodenalder: »Såfradenenedagtildenanden,sagdedetbare ’smask’.Ogdet, tror jeg, ermegetsværtat levemed,hvismanermegetung.Detharværetsuperfedt,mendetermegetsværtfradenenedagtildenanden,atværeetansigt,somfolkkangenkendepågaden,«sigerJohanOlsen »Detvarenfritidsinteresse,ogsåharjegaltid syntes, det var fedt at optræde. Så vispilledemåskeenganghverandenmånedeller noget i den stil. Det var superfedt, såkunnemangåogglædesigtildet.« Med gennembruddet bliver det også tilbetydeligtflerekoncerterendenganghverandenmåned.Bandetharturneretsidenfe-bruar iår,men JohanOlsenharstadigdensamme glæde ved at spille med MagtensKorridorer,somidegladeamatørdage: »Jeg glæder mig hver gang. Og det erogsåunderligt.Da vi startede, snakkede viomdetdermed,atviskaludhverweekendogspille.Altså,denstørste fare fordetherbander,atvi riverhovederneafhinanden,fordiviikkekanholdehinandenud.Ogdetunderligeer,atsådanerdetikke.Hvergangjegsættermigindibandbussen,såbliverjegglad.Fordidetbareermeget,megetdejligemennesker.Ogvihardetpissesjovt.«

okatklokkeidetJohan Olsens forsøger altid at fragte sin

(PARNAS)

(PARNAS)


musikalskebegejstringfrabagsædetafbandbussentilscenekanten,hvordensmitterafpåpublikum: »Jeg har aldrig lidt af nervøsitet for at stå foran en forsam-ling. Jeg har aldrig for alvor været bange for at dumme mig.Det gør mig ikke noget, at jeg dummer mig af og til. Det gene-rer mig ikke. Bagefter kan jeg tænke: ’Argh, dumt!’. Men jeghar ingen angst for at nosse og klokke i det,« fortæller han. Og dog. En enkelt gang er det lykkedes nerverne at træn-ge igennem Olsens ukuelighed, da han og Magtens Korrido-rer i 2006 skulle åbne Orange Scene på Roskilde Festival. »Jegfandtudaf,atjegvarmegetnervøs,fordijegpludseligsåmigselv,ellerkunnemærkemigselv, siddeommebackstageogblivesindssygtaggressiv.Deterjegikkevanttil.Såjegholdtbareminkæftogsagdetilfolk:’Jegermegetunderlig,fordijegerfandemeblevetnervøs.’ Jegkunnebaremærke,atder ikkevarnogen,derskullekommehenogsige:’Skalduhavemereremouladepå din fiskefilet?’, for såbliver jeg fandeme sur.« For den garvedefestivalgænger vardet syret at brøle un-der den legendarisketeltdug med krop-pen fuld af adrenalin: »Detvarenmegetun-derlig oplevelse, jeg varedderrådmenervøs.Mendetvarfedtatståderop-pe.Detvarbevægende,nærmest.Detvar,somomduervoksetopienmegetfattigbyiMongolietsomstærkttroendekatolik.OgpludseligendagstårduogsigergoddagtilPavennedeiVatika-net.Deterlidtdenfølelse.Dugårindidetallerhelligste.«

FangettilenbørnefødselsdagSelvomJohanOlsennormaltharstyrpånerverne,genkalderhanletdenfølelseafnervøsitet,somsjældentgriberham-mentilgengældrammerhårdt: »Jegbliversvimmelogsvederogfølerdenderfølelseaf,atdererstøjrundtomkringénhele tiden.Sådansommankanhavedet tilenbørnefødselsdag, ikk’?. ’Okay,nutror jeg lige, jeggårpåtoilettet,selvomjegsådansetikkeskal.’Såfårdudenderfø-lelseafpres.Mensomsagt,såerdetedderrådmesjældentdetsker,heldigvis.Jegharoptrådtsåmangegange,ogjegtrorogså,jegharværetudforalledefejl,deroverhovedetkanskepåenscene.Simpelthen.Sådererikkenoget,derkanoverraske.« Fejleneogdumhederneertemaer,somJohanOlsenoftekred-seromsinetekster.SomiEnglepådetsenestesingleudspilfraMagtensKorridorer,MilanAllé,hvorselvehimlenråber,’duskalbæredinedumhederalledinedage’.Ogpåtitelnummeret,hvorfortællerentilstår,athan’harfuckedop/oggørdetnokigen.’ Men Johan Olsens afslappede tilgang til fejl, dukker ikkekunop i scenelyset. Lighedeneksistererogså i hans forsker-liv, hvor tilgangen også dyrkes under luppen i laboratoriet:

Heldigvis er jeg ikke læge. For jeg laver rigtig man-

ge fejl, fordi jeg prøver en masse forskellige ting. Og i den proces, der laver man fejl. Det gene-rer mig ikke.

(PARNAS)

RUST / oktober / 2010 3332 RUST / oktober / 2010

»Heldigviserjegikkelæge.Forjeglaverrigtigmangefejl,fordijegprøverenmasseforskellige ting. Og i den proces, der lavermanfejl.Detgenerermigikke.Sålængemanopdagerdem.Nejfejl,dettrorjeg,manlærermegetaffaktisk.Jegerikkenervøsforfejl.«MellemmosogmolekylerMåskestopperlighedernemellemdetover-dener, som JohanOlsenånder forog leveraf,her.Hanbliveroftebedtomatforklare,hvordanmankanforenemolekylerogmu-sikelleromatfindeforskelleogfællesnæv-nere. SelvmenerJohanOlsenikke,athansin-teresserersåuforenelige, såhanspænderhurtigtbenfortilløbtilDr.JekylogMr.Hy-de-sammenligninger: »Fordetførstesynesjegikke,deterun-derligt. Der er masser af mennesker her-inde,somogsåspillermusik.Deterbaredefærreste,derudgiverplader.Menmankanjosagtensbådedeteneogdetandet.Deterjo ikkesådan,athvismaner interesseret imosoglarver,atmansåikkekanspillemu-sikvedsidenaf.Detikkesåunderligt.Mendeterselvfølgeligusædvanligtatkørebeggedeleprofessionelt.« Stilheden i kontoret og støjen i øvelo-kalet er den største kontrast mellem Jo-han Olsens to professioner, fortæller han,men det påvirker ham ikke som person:

»Jegerdetsammemenneskebeggeste-der,detervigtigtathuskepå. Jegskalop-træde imorgen, og det kunne godt være idethertøj.Jegharnoglebukser,derersvagtfedere.Ment-shirtenharjegoptrådtirigtigmangegange.Jeghardetsammetøjpå.Jegerdensammeperson,omjegsidderpåkon-toret,elleromjeger iøveren,elleromjegoptræder.Dererikkenogenforskel.«

MusikkengårihjertetTilgengælderderenklarforskelpå,hvilkedeleafhjernenbiologenbringer i spil,nårhan arbejder med sin musik og sin forsk-ning.IfølgeJohanOlsenbørfornuftenbliveilaboratoriet,menshanslipperfølelsernefriiøvelokalet: »Atbrugeintellekteterdenstørstedræ-berforkunstefterminmening.Altsåkunstsåbredtdefineretatviogsåkommerindun-derden.Musik,derikkerammerénihjertet,kangodtværevirkeliggod,menjeghørerdetikkeså.Detkangodtvære,atmankanhøreetellerandetimusikkenogsige:’Åh,determegetsejtfundetpå’,menhvordetikkesigerenskid.Ogderkanogsåværemusik, sommåskeikkeerudførtsærligheldigt,mengårligeihjertet.Fordi,dererenintensitetidetellerenenergiidetelleretellerandet,dergår ind. Så når vi lavermusik i bandet, sågørvidetmedhjertet,« siger JohanOlsen. Følelsenafatblivebelønnetforsinnys-

gerrighed, at opdage noget gennem forsk-ning som ingen andre har set før, vækkerdoggenklanghosbådeforskerenogsange-renJohanOlsen: »Detharjegsnakketomfør–medattræ-depåuberørtsne.Denminderifølelsesregi-steretomdenfølelsedeter,atskriveenrig-tiggodsang.Denerderheller ikkenogen,derharskrevetfør.Altsåfølelsenafatskrivefor eksempel Engle – da vi havde den påplads,såhavdejegdender: ’Årh,hvad,detersejtdether.Deterengod,godsang.Denfornemmelsekunneværeenfællesnævner.« Ogmåskeerdetnetopdenuberørte,renefølelse-mellemnysgerrighedogforløsning-derdriverJohanOlsen. Foreløbigt har han ingen planer om atlade sneen smelte – hverken i øveren, påsceneneller i lokale3.0.41påKøbenhavnsBiocenter: »Det er sådan her, seriøst, hvis jeg blevtaget fra at komme ud og spillemusik, såvillejegsiddederhjemmeoglavemusikogpå et eller andet tidspunkt, så ville jeg gåned på det lokale værtshus og spilleminesangealligevel.Oghvisdet var, at jegblevtaget fra at kunne arbejde her, så ville jegsiddederhjemmeoglæseenmassenaturvi-denskab og beskæftige mig med det somhobby.Altså,jegvilleikkekunneleveudendetene.«


(PARNAS)


KulturKalender

eSBJerGKræmmermarkedLørdag d. 2. oktober Torvet

FallulahTorsdag d. 7. oktober kl. 20.00Tobakken

AndersogPeterLundMadsenTorsdag d. 14. oktober kl. 20.00Musikhuset

RasmusNøhrLørdag d. 16. oktober kl. 21.00Tobakken

TheRumourSaidFireTorsdag d. 28. oktober kl. 20.00Tobakken

KOldInGFallulahFredag d. 8. oktober kl. 20.00Godset

TueWestmedBandLørdag d. 9. oktober kl. 21.00Godset

TheBeatlesforeverFredag d. 10. sep.- søndag d. 27. feb. Koldinghus

OdenSePoetrySlamFredag d. 1. oktober kl. 20.30Teater Momentum

FallulahLørdag d. 2. oktober kl. 21.00Posten

Walk-inSalsaMandag d. 4. oktober kl. 20.00Internationalt Hus

ChokoladeerikkebarechokoladeOnsdag d. 6. oktober kl. 18.00Odense Chokoladehus

RasmusNøhrFredag d. 22. oktober kl. 21.00Posten

SlaGelSeHejMatematikFredag d. 8. oktober kl. 21.00Kultur Godset

IndendørsloppemarkedSøndag d. 10. oktoberTyvelse Forsamlingshus

TueWestbandTorsdag d. 14. oktober kl. 20.00Badeanstalten

SØnderBOrGSko/TorpLørdag d. 9. oktober kl. 20.00Sønderborghus

BethHartOnsdag d. 13. oktober kl. 20.00Sønderborghus

FallulahLørdag d. 16. oktober kl. 21.00Sønderborghus

34 RUST / oktober / 2010 35 RUST / oktober / 2010 RUST / oktober / 2010 35

(PARNAS)

Filmklubbengiverunderholdningogviden

Underdevarmeretter,kasseapparaterneogdemangesultnestuderendeliggerderen27årgammelskat.Ikkeenafdeskatte,derøgertyngden ipengepungen,menenafdeskattedergørdigmererigpåsmilogviden. I U110 – under Kantine 4 på Campus iOdense–holderFilmklubbenOdensetil. Enorganisation,derkommermedet–el-ler snarere 12 – tilbud til alle studerende,derharlysttilatseengodfilm.12filmbliverdernemligvisthvertsemester,ogforbesty-relsesmedlemogkassererSigridBoleterdetvigtigtforstudiemiljøetpåSDU, at folk kan samles ifilmklubben. »Da jeg startede, vardetengodmådeatenga-geresigistudiemiljøet,forder er desværre ikke såmeget forskelligt,« sigerSigridBoletogfortsætter: »Du kan få superfede filmoplevelser, ogsåerderogsådetsociale.Deterenhyggeligmådeattilbringetidpåuniversitetetmedenven,studerendeellerkæreste.«

HårdudvælgelseFilmklubben må klare sig selv økonomisk,ogderforvardetogsåvigtigtforpengekas-sen,atmangikfra35-milimeterspolertilatviseDVD-ogBluRay-film.Ogatskiftetildevelkendterundeskivergørogså,atudvalgetaffilmmangedobles,ogdétsætterbestyrel-

s e npå en hårdopgave. 12 film på etsemester er somat give enknægt en10’ertilenslikbutik.Derforkanfilmudvalgs-møderne for bestyrelsen også godt trækkeud: »Først smider vi forslag op på en tavle,såeliminerervivedhåndsoprækning,ogtilsidst diskuterer vi frem og tilbage. Og dererselvfølgelignogle,derskabermeredebat

end andre, menviprøveratgøredet sådemokra-tisk sommuligt.Det kan godttagelangtid.Derprøver vi at va-riere efter smag– for eksempel

mellem Hollywood mainstream og gamleklassikere,«fortællerSigridBolet.

oplægindenfilmMindst 50 procent af filmklubmedlemmerskalstemmeforenfilm,førdenkommerind,ogingenkannedlæggeveto.Medandreorder det nøje udvalgte film, der tirsdag eftertirsdagpræsenteres. »Filmklubbens formål er at se nye filmsom folk ikke normalt vil se,« siger SigridBolet.

D e t

erhellerikkekunselvefilmene,somFilmklubbenvil underholde med. Før hver fremvisningbliver der holdt et foredrag – nogle gangekunomhandlendefilmen,andregangemedetmeregenerelttemasomdaFilmklubbenfikholdtforedragomDenKoldeKrig,indenDr.Strangeloverulledepålærredet. »Vivilgernegørefolkklogere,mendeterselvfølgeligogsårigtigvigtigtatunderholde.Vivilgernehave,atmanikkebaregårderframere underholdt men også med mere vi-den.«

Vi vil gerne gøre folk klogere men det er selvfølgelig

også rigtig vigtigt at un-derholde.

Filmklubbenodense-Etmedlemskabkoster100kroner,ogdetgiveradgangtilsemestrets12film.- Sidste år havde filmklubben 55 fastemedlemmer.- Er man ikke medlem, koster det 25kroner.-Filmenevisestogangehvertirsdagognæstevisningerd.5.oktober:MitIndreHav.- Besøg Filmklubben Odense på www.filmklub.sdu.dk

SDU’sfilmkluberen27årgammelherlighed,menmåleterikkekunatunderholdeoggørestudiemiljøetbedre–filmelskerneskalhelstogsåbliveklogere,fortællerbestyrelsesmedlemSigridBolet.TEKST niKolaj albrectSen // fOTO andreaS doHn


(DEBAT)

SånårnucampusOdensehovedsageligtbe-stårafbetonogrust,hvorforbliverderforeksempelsåvalgtkedeligefarveløse’kunst-værker’tilvæggene,malplaceredeskulptu-rer hvis hovedbidrag til studiemiljøet måværedenfysiskeeksemplificeringafordetfallos, og de utvivlsomt kedeligste sofaermankanforestillesig,somselvfølgeligogsåerlavetafbeton?Deterikkeligefremele-menter,derindbyderdenstuderendetilatblivepåSDUudenforundervisningstiden. Atfredagsbarenlangsomtforbedres,hardaidetmindstegivetétområdemednor-malesofaerogfarvepåvæggene,mendeterlangtfranokforSDUsstudiemiljø. Deaktivestudenterkræftergøretrigtiggodtstykkearbejdeforatforbedrestudie-miljøetgennemfagligeogsocialearrange-menter, torsdagscaféerog fredagsbarerogselvfølgeligkampenemedSDUsledelse. Samtidigtgivereventkalenderenvedkan-tineIIogdenfællesstudenterportalpåSyd-danskeStuderendesnyehjemmesidegodemuligheder for, atdenenkelte studerende

kanfølgemedihvilketilbuddererpåSDU. Der mangler altså ’bare’ de hyggeligesociale faciliteteroggernenoglenaturligesamlingspunkterforhvertfakultet,derkangivedestuderendeetbedretilhørsforholdoggøredetatmødestuderendefrasammestudieretning til en normal del af hverda-gen.For at få forbedret forhold somdisse skalvi som studerende i fællesskab blive vedmedatgøre ledelsenopmærksompåpro-blemerne.Opdagermanmangler,ellerharmanengod idé,såsigdet tilstudenteror-ganisationen, fagrådet eller studienævnetsådetkantagesvideretil ledelsen.Deterdenbedstemådeatfåforbedretmiljøetpå. Etgodteksempelerdentiltidersløsedelokalebookning,derharværetdesidsteparår. Der er derfor mange eksempler på, atstoredele af et holdhar været tvunget tilat siddepågulvet foratdeltage i forelæs-ningen. Som studerende kanman i sådanettilfældekontakteSyddanskeStuderende,

dergørenaktivindsatsforhurtigstmuligtatfåløstproblemerne,nårdeopdages.Hvornår de fysiske forbedringer kommer,erdogetspørgsmål,somkunledelsenken-der svaret på. Fredagsbaren i Esbjerg varforeksempelovertreårundervejs,ogpro-blemet med manglende stikkontakter ersjovtnokstadigvækikkeblevetløstendnuefter lang tids kamp, men står de stude-rendesammen,såskalforbedringernenokkommemedtiden.

Kim Jensen, Syddanske [email protected]

Invester istudiemiljøetsådestuderendefølersigvelkomneEnarkitektoniskperleellerrustenborg-SDUscampusiOdenseomtalesmegetforskel-ligt,altefterommanspørgerledelsenellerdestuderende.Faktumerdog,atlangtstør-stedelenafdestuderendemener,atdetæstetiskestudiemiljøerfordårligt.

Dit studiemiljø


(DEBAT)

Hvemharansvaret foretgodtstudiemiljøpå SDU?Det har vi, som studerende! Stu-diemiljøet er til for os.Man kunnemåskeenddagåsåvidtsomtilatsige,atviERstu-diemiljøet.Dogkanvisomstuderendesæt-temegetmereprægpådet,endvigørnu. I det hele taget har vi som studerendeindflydelsepårigtigmangeaspekterafvo-resuddannelseogstudieliv,ogmangemu-lighedergørviikkebrugaf.Skyldesdet,atviikkekenderdem?Ellerfølerviosengangimellembare sometnummer i rækkenafstuderende,derskalspyttesudsomkamp-klareakademikereidenandenende? Ogskalvejendertilsåabsoluttrædesafde samme stier, som tusinde studerendehartrådtdemføros?Manfristestilatspør-ge:Nytterdet?Nytterdetat råbeop,hvismanserting,derkangøresbedre? Ladmigstraksslåfast,at ja,detnytter!Jegkandoggodtforstå,atmankanfristestilattænkeanderledes.Studenterdemokra-tietkanidengradværenemtatoverseherpåSDU.Viønskerderfor iBorgerligeStu-

derendeatsættefokuspågennemsigtighedistudenterdemokratiet.Somstuderendeervifaktiskrepræsenteretibådestudienævn,akademiske råd og bestyrelsen. Det skaltydeliggøres, hvilken rolle de forskelligeorganer spiller, sådenenkelte studerendekantagestillingtildem,ogvedhvortilhen-vendelseskalskeiengivensituation.For-håbentligfårmandervedogsåenfornem-melse af, at vi faktisk har en del at skullehavesagt. Ved større gennemsigtighed er det mithåb, at flere vil tage stilling til, hvem derskal repræsenteredem ide førnævnteor-ganer. Når jeg kigger på opgørelsen frasidste valg, har kun 14,14 procent tagetstilling til, hvem der skal sidde og repræ-senteredestuderendeibestyrelsen.Besty-relsen, universitetets øverste myndighed! Lidt bedre ser det udmed stemmepro-centen til de akademiske råd og bedreendnu til valg ved studienævn. Formig atse,bekræfterdetteorienom,atvi-blandtandetiBorgerligeStuderende-harenop-

gaveforanosiforholdtilatformidle,hvemvi er, hvad vi står for, men i særdeleshedogså studenterdemokratiet i sin helhed.Det er tydeligt at se, atman i højere gradtagerstillingtildet,manfølervedkommerenselv. Som afrunding vil jeg sige, at universi-tetetfordeflesteafosdannerrammenomvoreslivifemår.Defemårbliveruendeligtmegetsjovereognemmere,hvisstudiemil-jøeteritop.Gåselvmedikampen,ellersætditkrydsvedefteråretsvalg. Jomereinte-resseviviservoresstudiemiljø,desbedrebliverdet.

Maria Svejdal, Borgerlige [email protected]

Bedrestudiemiljø–mereoplysning

Dit studiemiljøfOTO agnete ScHeel & joHan bertil WintHer anderSen


Jegelskerdighøjt30dageomåretTEKST RaZan El-naKiEB // fOTO ahmEd al-ShUKaili


Såerendnuetårgået,oghunharværetpåbesøgigen.Dennegangvardetendnuhår-dereogendnumereudfordrendeatmødehende, enddet jeg ellers har oplevetmedhende.Ellerdettroedejegihvertfald. Jeg er hvert år godt forberedt på hen-des hårde ankomst, og jeg ved også, athun kun er her i enmåned, før hun igensiger farvel.Men jeg ved aldrig, hvad hunegentlig byder på, før jeg rigtig står overfor hende, for hvert år kræver hun mereog mere tid og kræfter. Nogle dage for-mår hun at suge almin energi ud afminkrop,men stadigbevarer jeg sammekær-lighed for hende, altid. Andre dage er detoverraskende letatkommeudafdetmedhende - som omhun støttermig og hjæl-permigpåenmåde,dergivermigualmin-delig meget overskud i hverdagen. Og såspørger jegmigselv, jamenhvordanmon? Deterikkehende,dererskizofren,mennokmeremig, der har et ambivalent for-

hold til hende.Ognår jegharminehårdedagemedhende,spørgerfolkomkringmigaltid: Hvorfor gør du så alt det her?Hvergangsvarerjeg:Fordijegkanlidehende,ogjegharensamvittighed,dernagermig,hvisikkejegleveroptildekrav,hunstillermig:Blandtandet(dethårdeste)atjegikkemåspiseellerdrikkefrasolopgangtilsolned-gang.Selvomdetkanværeudmattendeogvirkedemotiverende,såkanjeglide,athunudfordrermig.Foridenmånedhunerher,sætterhunmangetingiperspektivoggivermigaltidmegetattænkeover. For eksempel får jeg husket at sættepris på det, jeg har i livet. Nok er det enkliché,menogsåenafdevigtigste jegno-gensindeharhørt.Deter iøvrigtenmæt-tende tanke i sig selv at huske, at jeg harmad på mit bord dagligt, så jeg i stedetkan brokkemig over andre ting, der ikkefungerer i mit liv. Men for andre er detmere end nok, hvis de kunne sikre sig et

stykke brød hver dag. Ikke særligt appe-titvækkende,men ganske tankevækkende. Derforbringerhunogsåaltiddetsammebudskabmedsig:Atjegaldrigskalværefornærigtilatgiveandre,derikkeharsammemulighederilivet,somjeg.Ogdetbetyder,athvertår lige indenhunsmutter, senderjegensumpengeafstedtil fattige-zakathedderdet.Ogsåerjegglad,fordi jeghargjort en god gerning. For selvom det kanværefysiskhårdt-ogusundtomnogenvil-sårenserdetpsykiskudialtdet,derikkeerværdatbrokkesigformegetover. Ogsåerdetligepludselig,atjegforstår,hvorfordetigeniårvaroverraskendeletathavehendepåbesøg.Såtrodsmitambiva-lenteforhold,såelskerjeghendehøjt,Ra-madanen,alle30dage.

Visesnæsteår.

(KLUMME)


(KLUMME)

Odense Internationale Plademesse2. okt. kl. 11.00

Plekter15. okt. kl. 21.00

Claire Martin(UK)

1. okt. kl. 21.00

Emil De Waal14. okt. kl. 20.00

Jes Holtsø23. okt. kl. 21.00

Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dkSe ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C

Okt.

Fallulah2. okt. kl. 21.00

JW Jones(CA)20. okt. kl. 20.00

Elin Ruth Sigvardson(SE)8. okt. kl. 21.00

Rasmus Nøhr22. okt. kl. 21.00

Chris Minh Doky9. okt. kl. 21.00

Eivør(FO)23. okt. kl. 21.00

Ghost Society13. okt. kl. 20.00

Von Dü29. okt. kl. 21.00

Michel Belli Band14. okt. kl. 20.00

Sys Bjerre30. okt. kl. 21.00

Omar And The Howlers(US)

5. okt. kl. 20.00

Mads Tolling Quartet

16. okt. kl. 21.00

PublicJazzService Vol. III

26. okt. kl. 20.00

Songwriters Circle

6. okt. kl. 20.00

Bodega(SCO)19. okt. kl. 20.00

Hanne Boel / John Karlzon

27. okt. kl. 20.00

Frisk, Beirach & Mogensen

8. okt. kl. 21.00

Etienne Mbappé(FR)

20. okt. kl. 20.00

Daniel Lemma(SE)

29. okt. kl. 21.00

Zididada(Unplugged)

9. okt. kl. 10.00

Thomas Holm21. okt. kl. 20.00

Lisbee Stainton(UK)

31. okt. kl. 20.00

PublicJazzService Vol. II

12. okt. kl. 20.00

Søren Bebe Trio22. okt. kl. 21.00

JamHver mandag

Lige nord for SDU i Odense opføres en ny bydel. Det bliver et dynamisk sted med virksomheder, hotel, kollegium og caféer. Bydelen bliver fuld af pladser og grønne åndehuller, hvor erhvervsfolk, forskere og studerende kan mødes. I dag kalder vi bydelen ”Forsker- og videnparken”, men hvad skal den hedde fremover? Vi belønner de bedste forslag med 10.000 kr. og 5.000 kr.

Send dit forslag til [email protected], senest d. 22.10.10. Læs mere om Forsker- og videnparken på www.odense.freja.biz

Konkurrencebetingelser: Vinderne får direkte besked af Freja ejendomme, der gennemfører konkurrencen. Vinderforslagene udvælges af Freja ejendomme. Freja ejendomme forpligter sig til at udpege og præmiere to vinderforslag, men er ikke forpligtet til at bruge vinderforslagene som nyt navn for Forsker- og videnparken. Gevinster er skattepligtige.

HVaD SKaL UnIVerSItetetS nye naBO HeDDe ?Deltag i navnekonkurrencen og vind 10.000 kr.

Documents

RUST Oktober