Trehundredårig idyllisk by lige syd

for grænsen. - Se den farveillustrerede

artikel inde i bladet

iÉBB&iSÉSais,;

1961 . 15. APRIL

NORDENS

VENEDIG

-de er knaseme sprøde-re og lækre-re

LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF

Nyt hjørne. Der bliver vendt op og ned på gaderne i Randers i disse år, og på dette hjørne, skabt af et nyt gadegen-nembrud, er Randers Brugsforening så-ledes ved at opføre en kombineret bolig-og forretningsejendom, hvis nederste etage bliver et stort supermarked med bageri og viktualieafdeling.

Kæmpeæg. Hos gdr. Anthon Pedersen, Kvorning ved Viborg, har en høne præsteret et kæmpeæg på 180 gram mod et normalt ægs 50 gram. Da kæmpeægget blev slået ud, viste det sig at indeholde først en stor hvide og blomme, derefter et komplet æg med skal og to blommer indeni.

Farvel til Volga. I skolen lærer man, at den mærkelige fisk støren lever i russiske floder. Denne er imidlertid fanget i Nordsøen af en fisker fra Esbjerg, og den indbragte sin banemand 700 kr.

Lygte-minde. For cirka 100 år siden plejede lærer Kleinschmidt i Godthåb at hænge en lygte her. Det var Grønlands første gade-lygte, og den moderniserede udgave står nu som minde over sin „opfinder.

Piben i lommen. Bil-ledsprog er tidens tale, og på handels-skolen i Odense be-kendtgør man derfor rygeforbud på denne måde.

Livsfarlige træer. For et årstid siden blev et barn kvæstet, da et gammelt træ væl-tede i Kongens Have i Odense. For at fore-bygge gentagelser har økse og sav ramt andre 14 træer, der frembød livsfare for de mange, som yn-der at gå tur i den gamle have.

Skole i hønsehus. Det er ikke overalt, man sværger til skolepaladser. I landsbyen Helstrup i Midtjylland har man således udvidet skolen ved at inddrage - et hønsehus som skolestue. Overgangen fra høns til børn kostede kun 5.500 kr.

Forår i luften. Der er gået forår i både men-nesker og dyr. Til venstre er således en ung mand ved at finde ud af, hvordan man for færrest mulige penge skaffer sig en ny gar¬

derobe til årstiden, mens den statelige svane til højre er ved - ganske gratis - at bygge en forårs- og sommerresidens for sit ventede afkom.

En håndsrækning tii ungdommen

Mange unge omgås med planer om selv-stændig virksomhed og sparer regel-mæssigt op i Andelsbanken for at få fortrinsret til et af bankens meget for-delagtige ETABLERINGSLÅN.

Til sin tid, når planerne skal realiseres, kan etableringslånet ydes på indtil det dobbelte af det opsparede beløb (høje-ste lånebeløb dog 25.000 kroner).

Ved hjælp af etableringslånet kan man altså få rådighed over det 3-dobbelte af det opsparede beløb.

Vil De være selvstændig, er der også fremtid for Dem gennem opsparing i

ANDELS BANKEN

Banken hvor alle fordele er Deres

s« 34. årgang nr. 7 15. april 1961

med de

meninger Alange lader sig imponere af, at noget bare er stort, var et af Albin Johanssons fyndord i hans fød-selsdags-interview med Samvirke for nylig. I problemet om store og små brugsforeninger kan man ikke generelt sige, at det store er det bedste, eller at det lille er bedst, sagde denne foregangs-mand for moderne svensk koope-ration og fortsatte: Effektiviteten er det afgørende, og den er ikke absolut knyttet til det ene eller det andet størrelses-begreb.

Dette standpunkt har han se-nere uddybet i en artikel i det fremragende svenske tidsskrift Kooperatøren, i hvilken han med et klart eksempel fra en af Sveri-ges mønsterforeninger, den store Uppsala-forening viser, at denne forening opnåede størst styrke og slagkraft ved at skille sig af med filialer i det fjernere opland og koncentrere sig udelukkende om Uppsalas by-område.

Oprindelig var det ikke for-eningens program. Da den star-tede i 1923 havde den betydelige begyndervanskeligheder, som tre år senere fik den til at indlemme en omegnsbrugsforening i den hensigt at udvide sit aktivitets-område. Filialantallet voksede dermed hurtigt til det dobbelte, men varelagerets omsætningshyp-pighed faldt desværre i samme takt, og i årenes løb har erfarin-gerne givet sig udslag i, at for-eningen i stedet for at begunstige tendensen til at brede sig over stadig større områder har udskilt filialer i sine yderområder til dan-nelse af selvstændige foreninger.

Var det nu ikke ensbetydende med at lade disse filialer i stik-ken? Nej, siger Albin Johansson, for i mellemtiden var en af de nye lagercentraler, som svarer til vore storafdelinger, blevet pla-ceret i Uppsala, og dermed var problemet til en vis grad løst for de små udskilte foreninger. Den afgørende årsag til de små for¬

eningers vanskeligheder ligger nemlig i, at de har for lang af-stand til leverandøren, men da lager-centralen rådede bod på dette, og foreningerne samti-dig kunne gøre brug af alle lagercentralens arbej dsbesparen-de rationaliseringsforanstaltnin-ger, havde de alle muligheder for at klare sig godt på egen hånd, og Uppsala-foreningen blev befriet for en tung byrde.

Vis mig eksempler på nogen forening med et geografisk vidt-omspændende arbejdsfelt, som kan konkurrere med foreninger, der som Uppsala holder sig til et begrænset område, siger Albin Johansson i sin konklusion og til-føjer: En sådan forening findes ikke. Omkostningerne stiger med arbejdsområdets størrelse. Hvad det kommer an på, er at gennem-føre den rette arbejdsdeling, og det kan gøres ved hjælp af lager-centralerne.

Albin Johansson peger her på strukturproblemer, som har lige så brændende aktualitet i Dan-mark. Man kan dog ikke af eks-emplet fra Uppsala udlede, at så må dets lære også gælde et hvert som helst sted i Danmark. Der er eksempler på storforeninger, som har haft held med at ekspandere ud over de naturlige grænser, mens andre har opnået forbløf-fende effektivitet indenfor et ret snævert begrænset by-område. Ge-neraliseringer skal man være me-get forsigtig med, eftersom en mængde forhold, som ikke lader sig beregne efter passer og lineal, kan spille ind og forstyrre en ob-jektiv bevisførelse — hvad det så end er, man vil bevise.

Men en ting burde man lære: At det nu er på tide at gå bort fra at stille problemet op på den måde, som ensidigt har præget debatten i Danmark: Pro eller contra små eller store foreninger. Der er masser af argumenter at hente til fordel for begge organi¬

sationsformer (måske med en ak-tuel overvægt til storforeninger-ne), og man kommer ikke et skridt videre, hvis man hager sig fast i den vane-og ønsketænkning, at det enten skal være det ene eller det andet. Arbejdsdelingens form og effektivitet er det afgørende, ikke størrelsen. Det vil der vindes meget ved at gøre sig klart. En universalløsning findes altså ikke.

Men derfor er det også nødven-digt, at man rundt omkring i lan-det finder ud af de rent regionale særpræg og betingelser for sam-arbejde - måske helt forskellig fra egn til egn.

Et opmuntrende initiativ til gunst for at bringe brugsforenin-gerne på talefod med hinanden om dette emne er nylig praktiseret i Sønderjylland, hvor repræsen-tanter for 50 brugsforeninger i landsdelen var samlet i Tinglev til et møde om strukturproble-merne. Ikke et ganske almindeligt møde, eftersom 6-7 indledere havde ordet (repræsenterende by-og landforeninger, FDB og udde-lerinteresser, oplysningsvirksom-hed og praktisk sagkundskab), in-den diskussionen Blev givet fri.

Det var også bemærkelsesvær-digt, at dette første møde i sin slags var placeret i Sønderjylland, hvor brugsforenings-dækningen aldrig har været så tæt som i det øvrige land, og hvor nye ideer derfor ikke så let som i det øvrige land støder mod et indgroet tænk-ningsmønster, skabt af lokal-patriotisk omsorg for de mange små foreninger.

Det var i sig selv glædeligt, at mødet kunne finde sted og bi-drage til at løfte problemerne op

Udgivet af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger

Ansvarshavende redaktør: Eggert Nielsen

i et større perspektiv, men ikk mindre glædeligt var forløbet a mødet, som nærmere omtales p side 28. Vi skal blot her pege p de fordomsfri udtalelser, der isæ kom fra uddelerrepræsentantei Uddelerforeningens formand T) bjerg hører selv hjemme i lands delen, og han erkendte åbent, a bmgsforeningerne befinder sig en tid, hvor der må og skal sk ændringer.

Den danske brugsforeningsbe vægelse er - som Ebbe Groes ha sagt — så rummelig, at der er plad til mere end én linje, men det for udsætter, sagde Tybjerg, en sam arbejdets vilje, som man hidti ikke har mærket meget til. Der for var det af særlig bemærkelses værdig betydning, at Tybjer: kunne bebude, at Ud delerforen in gens hovedbestyrelse i sit mød sidst i april ville få forelagt ei slags programudtalelse, hvori ud delernes ansvarlige ledelse vi prøve at trække de hovedlinjer op som bør følges i de kommende åi

Lige så positivt bekræftende va en udtalelse fra en af de indle dende uddelere Schack Pedersen Skærbæk, som ønskede Sønder jylland delt op i fire naturlig sammenhængende områder, in denfor hvilke der skulle indlede

æe-samarbejde om indkøb lering, fremtidsplaner m. v

som forløber for samling om mer krævende opgaver, f. eks. super markeder, varehuse og special forretninger. Han var ikke i tviv om, at supermarkeder hurtigt vill opstå som fællesforetagender, nå man blot indenfor hvert områd kom til at arbejde praktisk me< opgaverne.

Kontorer: Njalsgade 15 København S.

Telefon: I København Central 4015

Udenbyssamtaler: (01) Central 1625 »Samvirke påtager sig intet ansvar for

manuskripter, fotografier eller tegninger,

der uopfordret indsendes

Priserne i ave

-hvor længe ?

Om mødet som helhed kan det ;es, at selv om enkelte deltagere ; indledere forskansede sig i de tditionelle skyttegrave og ikke Ile høre tale om andet end på n ene side storforeningernes smtidige herredømme eller på n anden side småforeningernes Tænkelige selvbestemmelsesret så var det omkvæd, der kunne Hedes af de fleste indlæg stort t i overensstemmelse med Albin hanssons teori, at det afgørende r effektiviteten ikke er spørgs-ålet, om foreningen er stor eller le, men om man ved et indbyr-:s samarbejde i forbindelse med DBs storafdelinger og hjælpe-ganer kan udnytte en vidt frem-redet arbejdsdeling. Meget ville være vundet, hvis an nåede frem til at præstere i •aksis blot et enkelt eksempel på i egnsplanlægning, som kunne me til illustration af, hvordan nå og store foreninger, by og nd, tyndt- og tætbefolkede om-der kan gå op i en højere enhed, dskillige planer af den slags har eret under opsejling, men er >reløbig stødt på lokale skær.

orhåbentlig vil mødet i Ting-v kunne danne eksempel for til-arende møder andre steder i lan-;t, som åbent og fordomsfrit, den at lade sig distrahere af lo-de sædvaner vil medvirke til at nde de naturlige kombinationer >r småt og stort, som kan be-)rdre fremskridtet. Skal det række ud over dagen

y vejen, må der imidlertid for-lat til virkelig vilje til at se stort o fordomsfrit på tingene. Fær-igsyede meninger duer ikke.

1 RUGSFORENINGERNE ig fremtiden var hoved-emnet for et møde, som iplysningsudvalget i 26. :reds (Sønderjylland) for-ly lig afholdt i Tinglev. Der var tale om et stort irrangement, omfattende eåde eftermiddag og af-en, og efter et vægtigt oredrag af underdirektør °. E. Jakobsen fulgte en undbordsdiskussion, der oehandles i den første af Je ledende artikler oven-br, samt refereres på side ?8 i dette nummer. Fire jf rundbordsdiskussionens hdledere ses her, fra ven-it re uddeler SchackPeder-;en, Skærbæk, uddeler E. (.altoft, Øster Lindet, gård-ejer Peder H. Pedersen, \Ajolden, og faktor H. Jo-iansen, Haderslev.

De gode tider — hvad vi plejer at sætte i forbindelse med dette be-greb, er jo især den stigende pro-duktion, det store forbrug og den høje og gode beskæftigelse. En sådan konjunkturfremgang helt ud over det sædvanlige har vi nu oplevet gennem tre-fire år.

Men de gode tider har også væ-ret præget af et andet forhold, som er meget vigtigt: De for-holdsvis rolige priser. Under en stærk konjunkturfremgang plejer varepriserne hurtigt at blive pres-set i vejret. Men denne gang er det anderledes; varepriserne har ligget nogenlunde stille. Den voksende købekraft er for en gangs skyld ikke blevet opslugt af stigende priser og har derfor kun-net omsættes direkte i en virkelig mærkbar forbrugsfremgang.

Se for eksempel til engros-pristallet. Det var i 1956 og i 1957, før begyndelsen af den nu-værende konjunkturopgang, 103. Engrospristallet belyser prisudvik-ling i engroshandel, import og eksport, og ligger nu på 102, et vidnesbyrd om en helt enestående ro på denne del af prisfronten.

Helt så stille har varernes butiks-priser vel ikke ligget. Detailpris-tallet er fra januar 1957 til januar 1961 steget med 27 points. Men dette pristal udregnes på et helt andet grundlag (priserne i juli 1914 = 100), og de 27 points stigning svarer derfor i virkelig-heden kun til 6 procent. Dette tal fortæller os, at leveomkostnin-gerne er steget med halvanden procent årligt gennem de sidste fire år. Og heraf falder meget lidt på varepriserne.

Af de 27 points stigning i de-tailpristallet fra januar 1957 til januar 1961 skyldes de 8 points, at huslejen er blevet dyrere, 4 points af stigningen hænger sam-men med en øget udgift til syge-kassekontingent m. v., og 1 point skyldes stigende transportomkost-ninger. De personlige skatter har været neutrale i denne fireårige periode. Men det er således ialt 13 points af de fire års pristals-stigning, som må tilskrives gan-ske andre årsager end selve vare-prisernes fordyrelse, og tilovers til vareprisernes andel bliver kun

14 points eller ca. tre procent. For hver hundredekroneseddel,

som vi gjorde indkøb for i januar 1957, skal vi altså nu have 103 kr. med i byen, hvis vi vil kunne købe den samme mængde varer. Det er udtryk for en meget behersket prisstigning, og man kan med god grund spørge, hvordan det kan gå til, at både engrospriser og bu-tiksvarepriser opfører sig så stil-færdigt under en konjunkturfrem-gang, som vel er den stærkeste in-den for den sidste menneskealder.

D ER er flere forskellige årsager til denne stabilitet i varepriserne.

Begynder vi dér, hvor forbru-gerne umiddelbart lægger deres penge, så vil vi finde den fireårige periode præget af stor varerigelig-hed, skarp konkurrence om for-brugernes gunst ’ og en gennem-gribende modernisering og ratio-nalisering. De store nye butiks-typer med deres „strømlinede" salg, som brugsforeningerne gik i spidsen med, er slået igennem i store dele af landet og har været medvirkende til at holde varepri-serne nede. Vareleveringen og en-groshandelen har gennemgået en revolution, som i høj grad nedbrin-ger omkostningerne - udviklingen af FDBs storlagre og varedistri-bution er et karakteristisk eksem-pel på denne udvikling, som in-den for den private bandel er fulgt op med de såkaldte „frivil-lige kæder", der nedbringer om-kostningerne ved at samle engros-indkøbene på så få hænder og så få leverandørled som muligt.

Også hvis man går et skridt længere tilbage ad varestrømmens vej, vil man finde flere medvir-kende årsager til de gode tiders forbavsende prisstabilitet. Inden for industriproduktionen er der sket en rationalisering, som i mange tilfælde har betydet, at va-rerne kan fremstilles med mindre omkostninger pr. enhed end før, til trods for at f. eks. lønudgif-terne er gået væsentligt i vejret. Og denne rationalisering har sam-men med anskaffelsen af nye ma-skiner m. v. udvidet industriens produktionsevne, så denne på vig-tige områder er steget endnu stærkere end forbrugernes indkøb samtidig er gået op. Resultatet af

alt dette er - trods højkonjunk-turen - skarpere konkurrence, og undertiden endda prisnedsættel-ser, som kan udarte i en priskrig, men som i alle tilfælde har bragt forbrugerne mange mærkbare prisfordele. Tænk f. eks. på, hvor-dan det er gået med forbruger-priserne på køleskabe og fjernsyn, efter at brugsforeningerne for al-vor begyndte at komme i marke-det med disse ting. Hvis man vender opmærksom-heden mod vareimporten, er det især den frigørelse, som syvstat-markedet gav anledning til, som her gjorde sig gældende. Flertal-let af de resterende importrestrik-tioner fra 30-erne og 40-erne blev ophævet. Og dernæst blev fra 1. juli 1960 Danmarks told på im-porten af industrivarer fra Eng-land, Norge, Sverige, Østrig, Schweiz og Portugal nedsat med 20 pct. (og en ny nedsættelse på 10 pct. følger nu til 1. juli i år).

Dette betød fri adgang for en udenlandsk konkurrence, som i utallige tilfælde har været med-virkende til at gøre varerne billi-gere for forbrugerne - eller i hvert fald forhindret varerne i at stige i pris. Enkelte urentable dan-ske produktioner er vel bukket under i det hårdere konkurrence-klima, men dette betød i de gode tider blot, at de herved frigjorte produktionskræfter kunne udnyt-tes andetsteds og på bedre måde.

Og så er der endelig råvarerne. Råvarepriserne har i det sidste par år ligget særdeles lavt, og mens dette nok betyder alt andet end gode tider for befolkningen især i de mange asiatiske, afrikanske og sydamerikanske lande, som skal leve af at fremstille og eks-portere råvarer, så har prisudvik-lingen betydet store fordele for Danmark, som årligt importerer udenlandske råvarer af forskellig slags for mere end 5000 mili. kr.

Der indgår råvarer i så at sige alle de varer, som danske forbru-gere køber, og derfor har denne udvikling også bidraget til, at vore varepriser og dermed også pristal-lene har holdt sig så pænt i ro.

D et er en meget stor fordel for de danske forbrugere, at de gode tider hidtil har kunnet være så gode, også når det gælder alle etaper af prisudviklingen, for det har været understøttet af købe-kraftens vækst, at varerne stort set ikke er blevet dyrere i de sidste tre-fire år.

Flvordan det skal gå fremover, er en anden sag. Både i råvarepri-sernes og i andre produktionsom-kostningers udvikling er der fak-torer, som presser på. Så lad os i alle tilfælde glædes over det sta-bile prisniveau. Det er ikke sik-kert, at vi beholder det så længe.

HVORDAN bliver Hvad er det, der gør byggeriet så dyrt i vore dage? Materialepriserne? Svendelønnen? Mestersalæret? Eller måske bygherrens tilbøjelighed til at forlange huset udstyret med alskens „luksus", som man ikke kendte tidligere . . .? Ja, det er jo medvirkende alt sammen, men hvilken vægt de forskellige poster har på det samlede byggeregn-skab, har det hidtil været meget svært for almindelige mennesker at danne sig et skøn over.

Nu har Statens Byggeforskningsinstitut gjort et behjertet forsøg på at sprede de tågebanker, som indhyller spørgsmålet om, hvor mange penge, der går i hvis lomme og for hvad. Et par af instituttets medarbejdere, arkitekterne Erik Allin og Flemming Nielsen, har analyseret håndværkerudgifterne ved nogle enfamiliehuse og har stillet

elit tallene op, således at de giver et klart indtryk af fordelingen af byggeomkostningerne. Deres resultater, som er offentliggjort i en lille pjece (SBI-anvisning 53), vil først og fremmest være af værdi for enfamiliehus-bygherren, men iøvrigt for enhver, der

interesserer sig for

styr temmelig almindeligt enfamiliehus

byggepriser. Det af pjecens eks-

empler, vi gennem-går på disse sider, er et i størrelse og ud-

en solid familiebolig på 2 værelser og 2 kamre. Der er murede ydervægge med hulrums-isolering, bølgeeternit-tag, hverken kælder eller loftsrum. stedet en tilbygning med udenomsrum

foi

men i w utvivlsomt tidens fore¬

trukne form for et enfamiliehus. Man kan bygge både billigere og dyrere huse i denne størrelse,

uden at der behøver at være tale om urimelige priser, og man skal derfor ikke tage tallene her som et autoritativt udtryk for, hvad et hus „bør" koste - rent bortset fra, at byggepriserne efter den officielle statistik er steget ca. 5 pct., siden beregningerne blev foretaget. Kronebeløbene har først og fremmest værdi som udtryk for forholdet mellem de forskellige udgifter ved et husbyggeri, f eks. mellem de andele, som går til løn, ma-terialer og mesteravance, og imellem de procentdele af de samlede udgifter, som beslaglægges af de enkelte fag-entrepriser.

Det viste sig, at disse fordelings-tal ikke ændrede sig stort, hvis man analyserede et væsentligt billigere en-familiehus, f. eks. et typehus. Det antal kroner, bygherren skulle skaffe, blev nok mindre, men af hver krone gik stadig nogenlunde det samme antal øre til hver enkelt faktor i byggeriet.

Tallene giver derfor også et finger¬ peg om, hvad f. eks. en lønstigning i

for et eller flere byggefag vil betyde den samlede byggepris - et problem, som ofte diskuteres på temmelig løst grundlag.

Svaret afhænger, som man vil se, meget stærkt af, hvad det er for fag, idet arbejdslønnen i én branche kun udgør en syvendedel af, hvad der går til materialer og mester-avance, mens lønnen i en anden branche sva-rer til to tredjedele af, hvad mester og leverandører skal have.

ff

ff C c

De fleste, der bygger eget hus, kommer i situation, at de må til at „barbere" projektet at holde udgifterne nede, og hovedformålet r byggeforskningsinstituttets beregninger har ne været at give bygherren et bedre grundlag økonomisk at veje de ting mod hinanden, som kan være tale om at give afkald på.

Af tegningen til højre fremgår, hvad nogle de almindeligste former for „luksus" koster dette hus. I instituttets publikation er proble naturligvis mere indgående belyst. Man skal ;

nævnt ikke tage for håndfast på de kronebe der er opgivet, men sammenholdt med prisen hele huset angiver de ganske godt størrel ordenen af disse besparelser.

I den årlige boligudgift vil man antagelige sp 70-80 kr. i renter og afdrag for hver 1000 kr., r sparer på byggeregnskabet. Dog skal man ta< betragtning, at der er visse ting, det er dyri „spare". Hvis man f. eks. udelader hulrumsis i

ringen i ydervæggene, forøges varmeregnings hvert år - med næsten lige så meget, som r sparede på byggebudgettet - én gang.

Det hus, som her opløses i sine prismæssige bestanddele, kræv ialt 1800 arbejdstimer på byggepladsen og kostede ialt 47,800 1 håndværkerudgifter. Grundens pris er altså ikke medregnet, og he ikke de såkaldte omkostninger (d.v.s. honorarer til arkitekt, ingei og advokat, byggelånsrenter, attest-gebyrer etc.) som gerne belø sig til 15-20 pct. af håndværkerudgifterne.

Taget under ét gik godt en ottendedel af håndværkerudgifterne mester-avance (som dog ikke er ren fortjeneste, men også dæk materiel-udgifter, forsikringer, kontorhold, rente af driftskapital m. Knapt en tredjedel af de 47,800 kr. gik til arbejdsløn og noget c halvdelen af de samlede håndværkerudgifter til materialer. Men var store svingninger fra fag til fag, således som det fremgår skemaet.

MATERIALER MURER (incl.udgr. etc.)

ialt 18,100

TOMRER Ialt 9,900

SNEDKER Ialt 7,400

GLARMESTER Ialt 500

MALER Ialt 2,300

Blikkenslager Ialt 1,000

SANITET Ialt 2,200

VARME Ialt 4,100

EL-INSTALLATION Ialt 2,300

8,330 kr, (46 7«)

6,930 kr. (707«)

3,630 kr. (497«)

360 kr. (727«)

1,010 kr. (447®)

530 kr. (53 7«)

1,560 kr. (717«)

2,990 kr. (73 7«)

1,540 kr. (67 7«)

ARBEJDSLØN 7,240 kr. (40 7«)

1,580 kr. (167«)

3,250 kr. (447«)

60 kr. 027«)

880 kr. (387®)

380 kr. (38 7®)

440 kr. (207«)

740 kr. (187°)

350 kr. (157«)

MESTER¬ AVANCE

2,530 kr. (H » 1,390 kr. (14°/o)

520 kr. (7°±)

80 kr. (16 °/o)

410 kl (18 °/o

STkr 1(8 «/°)|

200 kr. (0 °/°)l

370 kr. (8 °hj

410 kr (is •/•:

e IALT 47,800 kr. Materialer ialt 26,880 kr. (56 7«) Løn ialt 14,920 kr. (317«) 6000 ki

(13°/o

Træbeklædte gavl-trekanter er ca. 500 kr. billigere i anskaf-felse end murede galvtrekanter - men dyrere at vedlige-holde.

Tåndstrøgne faca-lesten er ca. 200 :r. dyrere end ma- dy: kin-facadesten.

tilbageliggende fuge nellem stenene i yder-’teggen ser pænt ud synes mange) men •oster ca. 600 kr. mere\ tid skrabe fuger.

'ed at opgive tagud-hænget kan der spa-es ca. 800 kr.

Tegltag med 40 graders hældning koster 2200 kr. mere end det bølgeeternit-tag med 15 graders hældning, der her er regnet med. Tagudformningen er i det hele taget af meget væsentlig økonomisk betydning. Forskellen mellem det billigste og det dyreste tag kan beløbe sig til 15 pct. af hele husets samlede håndværkerudgifter. Til gengæld vil man ved de billigere tage i regelen ikke få noget loftsrum.

Teglydervægge med hulrumsisolering (som der er regnet med her) er 250 kr. dyrere end de samme vægge uden hulrums-isolering — i anskaffelse.

Der er regnet med standard bøgeparketgulve. Fyrrebrædde-gulve ville være 300 kr. billigere, mens derimod askeparketgulve ville være 250 og egeparket-gulve 500 kr. dyrere end stan-dard bøgeparket.

Teakfinerede ind-vendige døre er ca. 600 kr. dyrere end malede døre, som der her er regnet med.

Varmeslanger i badeværelses-gulvet er ca. 100 kr. dyrere end radiator.

Ved at udelade ba-dekar kunne man spare ca. 250 kr. og ved at nøjes med oliemalede vægge i badeværelse og køkken i stedet for fliser yderligere ca. 750 kr.

Der er regnet med en højde fra loft til gulv på 250 centi-meter. Går mon ned til 230 centimeter (hvad man kan efter landsbygge-loven) spares 500 kroner.

Hvad vejer et hus?

En kuriøs detalje fra beregningsarbej-det: Materialerne til huset vejer ialt om-kring 200 tons, hvor-til kommer op mod 10 tons vand til beton og mørtel. Af mursten bruges der ca. 26,000 stk.

HVAD KOSTER

KÆLDER? Meget få enfamiliehuse byg-

es nuomstunder med fuld kæl-er — og mange har overhovedet

ikke et kælderrum. Det er sik-kert tildels en modesag (både blandt bygherrer og arkitekter), dels et udslag af, at mange først og fremmest sparer på udenoms-pladsen, når de skal begrænse udgifterne. Hvor meget koster da en kælder?

I et hus som det, der her er tale om, ville en kælder på 55 kvadratmeter koste ca. 11,000 kr. - altså ca. 200 kr. pr. kv.m. kælderareal. Tager man en kæl-der på 65 kv.m., kommer man ned på ca. 175 kr. pr. kv.m., og får altså de sidste 10 kv.m. for næsten ingen ting.

Nu er der i stedet projekteret et udhus på 25 kv.m. Det vil koste 275 kr. pr. kv.m. (altså ialt knapt 7000 kr.). Vil man nøjes med et udhus i en ganske let trækonstruktion beklædt med brædder eller eternitplader kan nan komme ned under 200 kr. pr. kv.m. udhusplads, men an¬

vendelsesmulighederne er da og-så stærkt begrænsede, navnlig på grund af den dårlige isola-tion.

Overfor et velisoleret udhus kan kælderen altså nok klare sig i en priskonkurrence, hvis man ser på kvadratmeterbrisen for en nogenlunde stor fælder. Men humlen er den, at ved et udhus kan man komme ned på en meget lille størrelse, før dets op-førelse bliver uøkonomisk. Det kan man ikke med en kælder, fordi en del af udgifterne (ud-vendig og indvendig trappe f. eks.) er lige store uanset kæl-derens rumindhold.

I almindelighed kan man sige, at hvis man skal brage udenomsrum, der ialt er større end ca. det halve af husets areal, er kælder mest økonomisk. Kan man klare sig med uden-omsrum svarende til mindre end en tredjedel af bolig-arealet, er udhuset den mest økonomiske løsning.

Risikoen er blot, at man (navnlig hvis man hidtil har boet i en lejlighed) undervur-derer behovet ror udenomsplads i det nye hus.

TAG-ETAGE? Rent umiddelbart skulle man

tro, at værelser i tag-etagen på et hus ville være forholdsvis bil-lige, men så simpelt er det ikke. Byggeforskningsinstituttet har prisberegnet et 1l/2 etages hus indeholdende samme rumantal og -størrelser som det étplans-hus, artiklen her iøvrigt beskæf-tiger sig med. Det blev ca. 10 pct. dyrere at anbringe den sam-me husplads i iy2 etage end i 1, idet håndværkerudgifterne kom op på 52,800 kr. mod 47,800 kr.

Den mulighed at indrette stue-etagen i et sådant ll/2-etages hus først og gemme tag-etagens indretning, til man får bedre råd (eller større behov) er også

risberegnet. På den måde ville åndværkeradgifterne nå op på

56.800 kr. — altså stadig for samme plads, som man fik for 47.800 kr., nemlig ca. 93 kv.m. Ved disse 1 '/2-etages huse er endda ikke regnet med ekstra toilet eller bad i tag-etagen — hvilket mange utvivlsomt ville anse for stærkt påkrævet i et så-dant hus.

Byggeforskningsinstituttet ad-varer dog mod den slutning, at et 1 l/2-etages hus altid er dyrere end etplans-huset. Bl. a. spiller

også her størrelsen ind. Hvis det her omtalte 1 plans-hus blev ud-videt med en tag-etage, ville det bringe håndværkerudgifterne op på ca. 70,000 kr., men samtidig ville det give 62 kv.m. ekstra plads, og dette ekstra boligareal ville være væsentlig billigere pr. kvadratmeter end stue-etagen.

UDVIDELSE AF

STUE-ETAGEN?

Endnu billigere vil man dog kunne forøge pladsen ved at gøre stue-etagen større. Dersom det her analyserede etplanshus (på projekteringsstadiet) for-længes med 1 meter, forøger man arealet med 71/2 kvadrat-meter og håndværkerudgifterne med ca. 1400 kr. Det vil sige, at det nye areal koster 185 kr. pr. kv.m. (mens kvadratmeterprisen ved det oprindelige projekt var 510 kr). Så billigt får inan dog kun en mindre areal-forøgelse. Udvides projektet så meget, at det medfører flere skillevægge, vinduer, døre m v., koster de nye kvadratmehe mere, men de vil dog normalt altid være væ-sentlig billigere end den oprin-delige kvadratmeterpris.

O

4 r'

w •S

K^yen, hvor alle

trosretninger har fristed,

og hvor en fransk konge og

en russisk czar har boet.

Hvis det var gået, som det var plan-lagt, havde Hamburg og Antwerpen i dag været små, hensygnende byer og Friedrichstadt Nordeuropas domine-rende havne- og handelsby. Som ene-vældig hersker havde hertug Friedrich III af Slesvig-Holsten - byens grund-lægger og navngiver - for 300 år siden gode kort på hånden til dette formåls opfyldelse, men måtte sande, at det er ikke altid, man opnår sin vilje trods enevældig ret til at udstede love.

I stedet er Friedrichstadt i dag en torneroseidyl af en sjælden skønhed og egenart - noget, der nu i bilismens tidsalder er vea at være guld værd. Men det er også på tide, at solen be-gynder at skinne lidt på den lille bv. I folkemunde hed det: Slesvig er Tysk-lands fattiggård, og Friedrichstadt er Tysklands fattigste by!

Friedrichstadt ligger på vestkysten af Slesvig, hvor Eider-floden danner sit delta; kun en god times bilkørsel fra den danske grænse. Landevejen fra Hamburg til den danske hovedvej 11 - langs vestkysten - fører i en bue udenom Friedrichstadt; er man ikke kendt her, vil man være tilbøjelig til blot at suse forbi, men pludselig får man øje på et kanal-sceneri, der virker så fremmedartet, at man må stoppe op, uanset forsinkelser.

Friedrichstadt er kaldet Nordens Venedig, og det er fuldt berettiget,

men hermed er alt ikke sagt. Hvis man skal beskrive og karakterisere byen, må man begynde med dens grundlæggelse, for allerede dengang fik den sin egenart.

Og vi rykker dermed godt 300 år tilbage i tiden. Kun 19 år gammel er hertug Friedrich III i 1616 blevet rege-rende fyrste i Slesvig-Holsten. Han har store planer om at gøre sit fattige land rigt. Det drømte alle tyske fyrster om på det tidspunkt, hvor det nuværende Tyskland, Østrig, Tjekoslovakiet og Ungarn var delt op i en række fyrste-dømmer, der under hinandens gen-sidige bekrigen var blevet mere og mere forarmet. På grund af inflation og prægning af underlødige mønter var handelen i store dele af dette virvar af fyrstedømmer gået i stå eller afløst af primitiv byttehandel: vare for vare.

Hertug Friedrich øjnede imidlertid en chance for sit rige, idet det i mod-sætning til Tyskland som helhed havde adgang til havet og dermed til handel med den store omverden. Desværre fandtes kun en nøgen kyststrækning uden antydning af havn. Hvor Eider-floden danner sit delta og mødes med bifloden Treene var imidlertid ved inddigning et halvt hundrede år i for-vejen dannet et beskedent landområde, og det — syntes den unge hertug — ville være et glimrende sted at anlægge en havn og en by. Vanskeligheden var

Yderst til venstre: Byens store, rummelige markedsplads vidner om, hvor dygtige by-planlæggere de hollandske tilflyttere var.

I Efter hollandsk mønster omdannede tilflytterne ' den lille delta-ø, som Friedrichstadt grundlag-

des på, til en kanal-by. Rundt om hele byen går kanaler, ligesom der går kanal tværs gen-nem byen. Kanalerne er meget fiskerige, og her drives blandt andet et ejendommeligt fiskeri,

med sænkenet, der ses på billedet her. *

Remonstranternes kirke, der stammer fra 1850 - det år blev den oprindelige kirke nemlig skudt i brand under byens belejring af slesvig-holstenske oprørere.

blot, at han kunne næppe få nogen levende sjæl i sit eget rige til at bosætte sig dette øde og afsides sted, bortset fra et par marskbønder, og så tillod han sig iøvrigt at tvivle på, at hans egne undersåtter besad fornødne kvali-fikationer til at grundlægge den øn-skede handelsby!

Tilfældet kom ham så til hjælp. Store religiøse omvæltninger gik

over Europa i denne tid. Katolikker og protestanter bekæmpede hinanden; handelsmæssige interesser spillede ind og komplicerede disse modsætnings-forhold, og for at gøre det endnu mere indviklet, affødte protestantismen nye forgreninger, der af moderkirken blev bekæmpet som noget, der var endnu værre end katolicisme. Det gjaldt så-ledes remonstranterne i Nederlandene, der var en afvigelse fra de regerendes trosretning, calvinismen (en „streng" form for protestantisme). Remonstran-terne blev forfulgt så brutalt, at mange af dem valgte at udvandre.

De bad Friedrich om lov til at ind-rette et trossamfund i hans rige, og han så straks, at der var muligheder med disse dygtige og driftige hollændere, som havde et helt andet greb på stor-handel end hans egne slesvigere. Også den svenske konge var ude efter re-monstranterne og kom med lokkende tilbud, men hertugen vandt „licita-tionen" ved at tilbyde området i Eider-

deltaet og ved at strø om sig med en række løfter: religionsfrihed for alle trosretninger, huse til håndværkere, bygning af skibsværft, tilladelse til to årlige krammarkeder, ret til at opkræve havneafgifter og fritagelse for ind-kvartering og garnison. Og så lovede den unge hertug iøvrigt at gøre byen til et blomstrende handelsforetagende, hvortil skibe fra alverdens lande skulle stævne.

Remonstranterne fandt, at beliggen-heden var god. Der var kun et døgns sejlads fra Antwerpen og altså nogen-lunde hip som hap for et skib, om det skulle gå det ene eller det andet sted hen; tværs over Slesvig var ikke læn gere, end at varerne i Friedrichstadt let kunne omlades i vogne og køres til østkysten for herfra at blive fragtet videre pr. skib. Herved ville man spare den lange, farlige og dyre sejlads nord om Skagen og gennem Øresund (hvor der var told) ved handelen med Østersø-landene.

Den 24. september 1621 blev grund-stenen til Friedrichstadts første hus lagt — men det varede ikke længe, før det gik op for tilflytterne, at den unge hertugs løfter om byggeri og anden støtte oversteg, hvad han formåede. På egen hånd tog de hollandske remon-stranter så fat og omdannede på for-bavsende kort tid det rodede delta-område til en stilfuld hollandsk by med

Pin-point \ nylonstrømpe,\ sikret mod \ maskeløb, 4-F mærket, 3/275, 15 den. 60 gg. 8,50 Sømløs netnylon, 20 den. 51 gg. 4-F mærket, 3/260 6,85

mata Vi mødes i BRUGSEN og f&r del i dividenden

pe hai

krydsende kanaler og brede gader; en by, hvor orden og renlighed her-skede, og hvor vel gennemtænkt planlægning den dag i dag er iøjne-faldende.

Alt imens prøvede hertugen at propagandere for sin nye havn i fjerne lande i håbet om på den måde at gøre den til et handels-center; han prøvede at få saltsyderi i gang; han oprettede silde- og hval-kompagnier og meget andet - men alt mislykkedes. Hertugens egne

ngemidler var for små; de lande, an forhandlede med, var enten

lige så fattige eller fulde af ræve-streger !

Det var i trediveårskrigens dage, dette foregik. Formelt var denne krig et opgør mellem katolicisme og protestantisme; mere reelt var den de mange tyske fyrsters forsøg på hver især at tilrane sig magt og penge på de andres bekostning, og trådene i disse kampe var yderst spegede. Venner den ene dag var fjender næste dag — og omvendt, og man tog gerne en tros-modstan-der som krigsfælle, hvis det ellers betød chance for gevinst.

Da således Wallenstein som kato-likkernes store hærfører vandt sejr-rigt frem, besluttede hertug Fried-rich - skønt protestant - at slå en handel af med den store kriger. Handelen gik ud på, at hertugen skulle befæste Friedrichstadt, bygge skibsværft og flådehavn her, og i øvrigt lagde ae planer om i forbund med Spanien at oprette en handels-magt, der kunne beherske hele Østersø-handelen. Med dette for-mål for øje gik Wallenstein i gang med at erobre kystbyerne ved Øster-søen — de satte sig nemlig imod planen.

Ved Stralssund blev Wallenstein imidlertid nødt til at trække sig tilbage, da danskerkongen Christian IV lod sin flåde vise sig. Samtidig havde den tyske kejser vrøvl med sine territorialfyrster, der frygtede, at kejseren skulle blive for mægtig, og kejseren så sig nødsaget til at afskedige Wallenstein, der blev mere og mere egenrådig. Da samtidig den svenske kong Gustav Adolf rykkede sejr-rigt ind i Nordtyskland, brød planen om et tysk-spansk Østersø-vælde helt sam-men, og Friedrichstadt fik derfor hver-ken det ene eller det andet.

Men gik byen glip af økonomisk stor-hed, kom den til gengæld i rig målestok til at opfylde en anden af de forvent-ninger, der var stillet til den, nemlig som religiøst fristed.

Den ene religiøse afskygning efter den anden slog sig ned her, og igennem et par århundreder levede her syv for-skellige trossamfund side om side, nem-lig remonstranterne, lutheranerne (Sles-vigs „officielle" trossamfund), menno-nitere (modstandere af barnedåb, af at bære våben og aflægge ed), kvækere (kom fra England), katolikker, jøder samt socinianere (polsk brødremenig-

Treene ! -

Byen er behageligt fri for enhver form for turist-gøgl. Men man ser meget gerne gæster, og til deres orientering er p6 markedspladsen opstillet dette bykort, der fortæller

om de mest minderige huse.

hed). Nogle af dem optrådte endda i flere versioner, for eksempel havde men-noniterne en overgang tre grupper (flan-dere, friesere og højtyskere). Hertil kom så et meget skiftende antal sekter og „profeter", der uantastet fik lov at for-kynde, blot de var blevet indført i byens politiprotokol!

Undertiden kunne det knibe for disse forskellige trosretninger at enes, og gang på gang måtte remonstranterne som den største og mest indflydelsesrige part (og tilsyneladende den mest tolerante) gribe mæglende ind. Så vidt gik remonstran-terne i deres anerkendelse af andres tros-ret, at da den fattige lutherske kirke var ved at gå fallit, lovede otte fremtræ-dende remonstranter af egen lomme at betale den lutherske præsts løn!

Nogle af disse trosretninger smul-drede bort, men helt op i vor tid lever fem forskellige fredeligt side om side.

Det samfund af kvækere, der levede i Friedrichstadt, var iøvrigt årsag til, at byen i 1712 fik et besøg, som man senere fandt ud af var meget fornemt. Fra Hol-land kom en ung skibstømrer. Han var russer og rejste ud i Europa for at stu-dere fremmede leveforhold. Under ar-bejdet i Holland hørte han om kvækerne og deres levevis; blev interesseret heri og

rejste til Friedrichstadt, hvor han en tid opholdt sig i kvækernes samfund. Da den unge skibstømrer var rejst hjem til Rusland igen, var det til Friedrichstadt-borgernes store forbavselse for at over-tage tronen som czar Peter den Store.

Ikke mindre forundrede blev de, da en fransk emigrant under revolutions-årene, sproglærer de Vries efter tilbage-venden satte sig på sit lands trone som kong Louis Philippe!

Det hus, som den sprogundervisende, vordende konge boede i, vises den dag i dag frem. Men næsten alle huse er om-givet af en atmosfære af historie.

Et hus, man i hvert fald ikke må for-sømme at standse op ved, er Die Alte Miinze — Den Gamle Mønt — der ligger ud til byens hoved-kanal. Det er en byg-ning fra 1625; der skal have været pla-ner om at indrette møntværksted her, men planen (som så mange andre af hertugens) realiseredes aldrig. Navnet blev imidlertid i folkemunde hængende ved bygningen, der tilhører mennoniter-menigheden. Gammel Mønt er en del af et stort kompleks, der blandt andet også omfatter mennonitternes kirkesal. Alt er opført i den smukkeste hollandske re-naissance - og alt er præget af, at det ejes af en fattig menighed, hvilket må-ske har været bygningens held! Derved er nemlig undgået skæmmende ombyg-ninger eller moderniseringer.

Fattigdom får man også et stærkt ind-tryk af, når man går ud i den lille gård, der ligesom omklamres af det 300-årige bygningsværk. Her mellem vildtvoksen-de græs og højt ukrudt ligger en ganske lille kirkegård. Overalt den største tar-velighed som udtryk for, at end ikke i døden tilkommer det mennesket at være prangende. I en forholdsvis ny grav hvi-ler et lille barn. „Warum so friih?“ (Hvorfor så tidligt?) står der på stenen, og man aner i dette spørgsmål et for-ældrepars fortvivlede sjælssplittelse mel-lem mennoniternes dybe, enkle tro og deres egen, knugende sorg - det svære-ste øjeblik i hele livet at sige og mene: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet!

En række af Friedrichstadts huse er fra årene lige efter 1850. Dette år blev en dansk styrke indesluttet i byen af den oprørske slesvig-holstenske hær. Belej-ringen varede flere dage; byen udsattes for et voldsomt bombardement, der øde-lagde blandt andet rådhuset, remonstran-ternes kirke og over 130 borgerhuse men belejrerne måtte trække sig tilbage med store tab og uforrettet sag. Fried-richstadt blev genrejst uden at bybille-det blev forringet.

Uden om den gamle kanalby - hvor tiden faktisk har stået stille i 300 år vokser nu en ny by op, der fortæller om handel og industri.

Friedrichstadts store aktiv er dog de mange års glemsel, idet dens idyl, der er så uforfalsket og blottet for forskruet tu-ristpropaganda synes at lade den gå en tid i møde som et af Nordtyskands mest yrKicd. ferie- og udflugtssteder.

til arbejde, sport og hobby En slidstærk og velsiddende skjorte i sanforiseret appreturfri gabardine - og

i et snit man kan røre sig i. Flippen har indbygget kogefast stiver og sidder

derfor altid perfekt. Kitfarvet, dessin 2702 26,50

Slidmand sokken holder til det utrolige

Blødt og dejligt uldfoer indvendig, kraftig holdbar uld med nylon udvendig.

Hælen er ekstra forstærket langt op over „slidgrænsen" - tåen har også for-

stærkning - og der er tre måneders slidgaranti.

Fås grå- og lyngmeleret, khaki og sort 6,65

m Vi mødes i BRUGSEN - og får del i dividenden

©

børn MED HUMØR

SOKLETTER MED KULØR

Slidstærke crepe-nylon sokletter til drenge og piger. Sokkerne fås hvide samt mønstrede i et væld af muntre farver. Str. 2-12 år. Str. til 5 år koster 3,65

Vi mødes i BRUGSEN og får del i dividenden

. -ungdom -moderne

tobak Piberygere i USA er begejstret for Fireside:

moderne ungdoms foretrukne tobak i aro¬

matisk Burley kvalitet - nu også i Danmark!

50 gram i plasticpung

og får del i dividenden

50 års jubilæum i FDB

Et af de store jubilæer fejres i FDB den 1. maj, når disponent Hagbart Møller hyl-des for sin indsats i FDB igennem halv-treds år. Disponent Møller har i alle disse år arbejdet med isenkram, og i en lang årrække har han udført den vigtige rolle som forbrugernes tillidsmand, idet han har foretaget indkøb af en række isen-kramvarer, der via brugsforeningerne er kommet ud i forbrugernes hjem. Sikker-hed i vurdering af priser tilbud og smag udkræves af den mand, der bestrider denne opgave, og disse egenskaber karak-teriserer disponent Møller.

*-

40 års jubilæum: Kontorist Emma Jung-dorff, København. Emballageforv. Brøds-gaard Jørgensen, Viby. Kontorist Oluf M. Nielsen, Odense. Ekspedient A. Just Worm, Viby, alle den 1. maj. Fabriks-mester N. B. Pedersen, Tobaksfabrikken, 2. maj. Kontorist Richard Clausen, Vejle, 6. maj. Lagerarbejder Chr. Rasmussen, Træskofabrikken, 8 maj. Kontorist Karl Mortensen, Vordingborg, 21. maj.

•»

25 års jubilæum: Fuldmægtig Andr. Christensen, København, 18. maj.

Brugsforenings-jubilæer: 50 år: Viborg brugsforening, 28. april.

Poul sker brugsforening, Bornholm, l.maj. Midstrup brugsforening, 1. maj. Volsted brugsforening, 2. maj.

TILLIDSHVERV Direktør F. Metzlaff, FDB, er indtrådt

som repræsentant for fællesforeningen i Handelsministeriets Produktivitetsudvalg Vedrørende Handel. Underdirektør P. E. Jakobsen er tilsvarende indtrådt i kontrol-rådet for Instituttet For Butikscenterplan-lægning, medens fuldmægtig Ejvind Oxe er indtrådt i bestyrelsen for Hovedstadens Kooperative Handelsskole. De pågælden-de indtræder i stedet for direktør Jac. Ingvartsen, FDB, der for nogen tid siden afgik ved døden.

DØDSFALD Direktør Niels D. Kemp, der fra 1926

til 1947, da han faldt for aldersgrænsen, ledede FDBs garveri i Roskilde, er død, 83 år gammel. Direktør Kemp var garver af fag og beherskede sit fag til mindste detalje med den kærlighed til faget, som netop karakteriserer håndværkere af den rigtige skole. Direktør Kemp var anset for sin dygtighed og respekteret for den tro-fasthed, der prægede hans ledelse af FDBs garveri.

©

MØDRE OG BØRN PÅ

HØJSKOLE Også i år inviteres yngre hus-

mødre af FDB til at komme på højskole og tage børnene med. Det er FDBs oplysningsudvalg, som arrangerer husmoderuge på den nybyggede, nordvestfynske Baaring Højskole, i dagene fra 24.-29. juli.

- Hvad skal mor så opleve? Hun skal høre foredrag, led-

saget af film eller demonstra-tion, og det er foredrag, der spænder fra: Dansk andelsbevæ-gelse set udefra, over moderne børneopdragelse, til besvarelse af to altid aktuelle spørgsmål: Får vi nok for vore penge? og: Hvor skal skabet stå? Desuden arrangeres en turistfart på Syd-fyn.

Fru Carla Poulsen, Silkeborg, der er medlem af FDBs Oplys-ningsråd og formand for Dan-ske kooperative husmoderfor-eningers landsforbund, leder husmoderugen på Baaring Høj-skole. Programmet for denne begivenhed får man ved skrift-lig henvendelse til FDBs oplys-ningsafdeling, Njalsgade 15, København S.

EGNSSAMARBEJDET SKYDER NYE BLOMSTER

Bornholm har på mange må-der været et eksempel på stærkt andelssamarbejde, ganske natur-ligt, på grund af øens særlige beliggenhed. Fornyligt har dette samarbejde sat endnu en smuk blomst ved oprettelsen af Born-holms Foderstof- og Brugsfor-eningers Samvirke (BFBS). Heri deltager øens foderstofforenin-ger og brugsforeninger, der handler med foderstoffer og grovfoder. Samarbejdets formål er at forbedre mulighederne for leveringer af de grovvarer, land-mændene har brug for. På Born-holm som andre steder i landet, hvor disse nye lokale fællesfor-eninger har slået an - vil dette medføre store og gode fordele for forbrugerne.

Hvorfor kun trekvart sandkage?

Hver brugsforeningsfamilie har i 1960 gennem-snitligt købt 900 cigaretter i brugsforeningen, leveret denne af FDB. Denne illustrerende oplys-ning om formatet af brugsforeningernes og FDBs omsætning kommer frem nu, da man er begyndt at se pa detaljerne i fællesforeningens omsæt-ning sidste år, og man har gjort op, at 450.000.000 cigaretter blev solgt fra FDB til brugsforenin-gerne og af dem videresolgt til medlemmerne. Havde man ikke solgt de 221/2 million tyvestyks-pakker cigaretter, der er tale om, men lagt dem i række på landevejen fra Skagens Fyr, skulle den sidste pakke placeres ved obelisken på Peterspladsen i Rom (hvor den næppe havde ligget ret længe).

*

Nu er cigaretter en så almindelig vare. Hvor-dan med de mere ualmindelige? Ja, tag tilskuds-fodermidler. Leverancerne sidste år fyldte to hundrede jernbanevogne å 15000 kilo. Derfor er DSB stærkt interesseret i, at vore landmænd bru-ger tilskudsfodermidler fra FDB. Forbruget af denne vare medfører jo, at det „drypper" på statsbanerne.

*

Hver brugsforeningsfamilie købte i 1960 seks kilo af de appelsiner, citroner og grapefrugter, som FDB leverede til brugsforeningerne - det drejer sig om tre millioner kilo ialt. Og hver brugsforeningsfamilie nød én og en kvart FDB-lagkage og trekvart sandkage.

Tallene ser ganske vist store ud: 690.000 poser lagkagebunde og 325.000 sandkager. Men vi er mange om at spise dem. Trekvart sandkage? Skal vi ikke sætte tallet op til en hel sandkage i år? Eller skal vi ikke sige bare to sandkager og to lagkager? Der drikkes søndagseftermiddags-kaffe hver søndag i alle hjem. Sikke tal, der kom frem, når vi til blot fire af disse søndage købte lidt brød i brugsforeningen.

*

Når vi køber i brugsforeningen, forøger vi vor egen produktion og omsætning og øger vor egen styrke som forbrugere. Dette kan lade sig gøre, og eksemplet er lige for hånden: 1960 var det år, da krigen mellem'sæbefabrikanterne rasede så stærkt, at ingen har tal på de biler, fjernsyn, villaer, håndklæder og plastikkøer, vi fik for at købe vaskemidler. Men Bienda og alle de andre varer fra forbrugernes egne fabrikker i Viby J. gik alligevel så meget frem, at markedsandelen forøgedes. Man må virkelig kalde 1960 et super-Blenda år!

Så meget kan opnås, når forbrugerne indser, at de støtter sig selv ved at bruge af de varer, som fremstilles på deres egne fabrikker.

Føl Dem fri og ubesværet

De dunlette Gacel* hygiejnebind med runde hjørner har en meget stor absorberingsevne. Fremstillet af silke-blødt engelsk cellstof med fineste gazeomslag. 10 stk. i plasticpose 2,40

Anette* er lidt tyndere end Gacel samme fine cellstof, men med tricot-slange. 10 stk. i plasticpose 1,75

BRUGSEN

0

er ikke let at bl i ve Men det hjælper, når meteorologerne kommer op på månen!

Vi er alle meteorologer nu om stunder! Efter at udsigterne for søndagsvejret har holdt sit indtog i fjernsynet kan vi alle nikke genkendende til højtryk og lavtryk, signaturer for regn og solskin samt kulde-og varmefronters dansen lanciers på land-kortet.

Det ser så enkelt ud, når meteorologen slår sine mærkelige streger på TV-skærmens vejrkort, at vel de færreste tænker på, at disse streger er resultatet af et internationalt samarbejde, som man kan fristes til at kalde vor klodes hidtil mest omfattende og op-sigtvækkende. Alverdens lande er nemlig med heri, og detaljer sendes døgnet igen-nem i en stadig strøm kloden rundt i et sprog, der forstås lige godt i Mao-Kina og USA som i Danmark og Sydafrika.

Dette imponerende, fredelige samarbejde i verdensmålestok har ejendommelig nok en krigerisk oprindelse, idet den moderne vejrtjeneste opstod af Krimkrigen for godt 100 år siden. Et fuldstændig uventet uvejr forårsagede dengang så store ødelæggelser på den engelske flåde, at sagen blev gen-stand for en grundig undersøgelse. Blandt andet blev alle flådens logbøger gennem-gået, for at man kunne danne sig et indtryk

af, hvordan stormen havde udviklet sig. Det slog da ned i et vågent hoved i flådens ledelse, at et uvejr af selvsamme karakter også havde raset i England, blot med nogle dages tidsforskel!

Vejret var med andre ord ikke noget, som hørte hjemme et bestemt sted - det bevæ-ger sig; somme tider langt som i dette til-fælde, til andre tider i mere lukket kreds-løb, men så meget var klart, at om man kender vejret i nabolandene, har man også store muligheder for at forudsige, hvordan vejret bliver i ens eget!

Forudsat man ellers forstår at tolke de love, som styrer vind og vejr, rigtigt - og her kan det den dag i dag knibe, for vel ved man meget, men der er stadigvæk mange faktorer, hvis indflydelse og fore-komst man endnu kun aner.

To ting er imidlertid løst til perfektion: man har skabt et verdensomspændende net af observationsposter til lands, til vands og i luften, og man har skabt en kommunika-tion, der med radiobølgers hast bringer de indsamlede hovedoplysninger rundt.

Dette internationale samarbejde er en af FNs frugter. World Meteorological Orga¬

nisation - WMO - er opbygget på den måde, at en række observationsposter i hvert enkelt land et vist antal gange dagligt ind-sender oplysninger til et eller flere central-institutter. I Danmark findes således 76 observationssteder. Nogle rapporterer hver halve time, andre hver time og andre igen kun hver tredie time, og alle disse rapporter indløber til og bearbejdes af Meteorologisk Institut i København. I bearbejdet form sendes oplysninger til de andre lande efter en bestemt cifferkode, og der findes ikke en meteorolog noget sted på jorden, som ikke kan læse den.

Dette verdensomspændende net af obser-vationsstationer er de senere år blevet ud-bygget stærkt. Således vugger på den nord-lige halvkugles have femten vejrskibe på faste positioner hele året rundt, og Dan-mark er parthaver i et norsk skib i Vester-havet. Herudover sender skibe i udenrigs-sejlads vejrrapporter hjem til moderlan-dene, ligesom de store rutefly gør det sam-me, og Danmark har speciel fornøjelse af SAS-flyene over nordpolen. USA, England og Sovjetunionen har tilsammen tolv vejr-fly, der dagligt flyver ad ganske bestemte rater for at give meteorologiske indberet-ninger.

Når vejrberetningerne fra SAS's nord-polsfly er af særlig interesse for Danmark, skyldes det, at Danmarks vejr er under stærk indflydelse af, hvad der sker på Grøn-land. Derfor har Danmark også seks me-teorologiske stationer på Grønland.

Hånd i hånd med opbygningen af dette verdensomspændende net af observationer har oplysningsudvekslingen udviklet sig. I dag foregår denne udveksling af oplysnin-er per radio-fjernskrivere eller per radio-illedtelegrafi, der på få sekunder overfører

et komplet vejrkort med alle indtegnede signaturer fra den ene side af jordkloden til den anden.

Men på trods af, at vejrtjenesten i ver-densmålestok er så udbygget: at den om-fatter alle lande; at der findes meteoro-logiske stationer på Grønland og i Sydpolar-området; at der kommer meldinger fra fly og fra skibe — er vejrberetningerne stadig præget af en betydelig usikkerhed.

Meteorologerne kan på grundlag af rap-orterne sige, at vejret sandsynligvis vil live sådan eller sådan, men de kan ikke

garantere. Et lavtryk fra vest, som man reg-nede med ville smutte syd om Danmark, kan i sidste øjeblik finde på at lægge kur-sen nord om, med det resultat, at vejret hos os bliver noget nær det stik modsatte af, hvad man ventede!

Det hænger sammen med, at vel kan man observere præcist, hvad der sker på jorden og i de lavere luftlag, men langt højere oppe sker en hel masse, man ikke rigtig er i føling med, og som i virkeligheden er be-stemmende for vejret!

en TRYG tilværelse

TRYG er Deres eget livsfor-sikringsselskab. Det er et rent andelsselskab uden een krone fremmed kapital. Derfor til-hører overskuddet alene TRYG-forsikrede og udbe-tales i bonus.

Køber man livsforsikring kooperativt, får man selv ge-vinsten - alene! Benyt Dem af denne ekstra fordel og få en TRYG-livsforsikring på 2 års indtægt.

Tal med en uddannet TRYG-mand, så sparer De i skat og sikrer Deres familie en TRYG TILVÆRELSE.

ANDELS-ANSTALTEN

GENSIDIGT LIVSFORSIKRINGSSELSKAB ROSENØRNS ALLE I, KBHVN.V. C.5050

O

[log på Man har fundet ud af, at orkaner af en hidtil ukendt styrke raser i disse luftlag, og kommer man udenfor jordens atmo-sfære, raser der såkaldte solvinde, der be-væger sig med en fart af næsten to millioner kilometers fart i timen!

Videnskaben er på sporet af en helt ny viden, hvis omfang og betydning slet ikke i dag kan overses. Undertiden spørger vi almindelige mennesker hovedrystende, hvad videnskaben vil på månen, sålænge der er problemer nok her på jorden. En del af svaret er, at den dag, da videnskaben beher-sker luftrummet, så man er i stand til at invadere månen, vil man også kunne tilegne sig den viden om fænomener som atmo-sfæriske orkaner og solvinde, som er nød-vendig for at kunne beregne, hvordan vort vejr og klima vil udvikle sig på langt sigt, hvortil kommer, at månen kan blive meteo-rologernes fornemste observationspost.

På baggrund af de store videnskabelige resultater, der dels er opnået og dels er i støbeskeen, kan det være morsomt at prøve at stille vejrkloge folk op mod den mo-derne meteorologi.

Vi kender alle manden, der siger: - Meteorologerne lovede godt vejr, men

jeg kunne nu mærke i min gigt, at vi ville få dårligt vejr, og hvem fik ret! Min gigt!

Meteorologerne og den øvrige videnskab er mere end villig til at indrømme, at man ikke skal overse „vejrkloge" folk, idet det vitterligt er sådan, at de enten på deres egen krop eller på anden måde må føle, når et omslag er umiddelbart forestående. Tag for eksempel et tordenvejr. Når det nærmer sig, bliver luften så elektrisk, at der kan være en spændingsforskel på mange hun-drede volt mellem luften ved et menneskes fødder og ved dets hoved. Når man nu ved, at hele menneskets nervesystem er et umåde-ligt fintmærkende elektrisk ledningsnet, er det sandsynligt, at folk med et følsomt nervesystem kan mærke denne spænding.

Folk, der til stadighed arbejder i naturen, vil ofte udvikle sig til gode iagttagere af de ubetydelige forandringer i naturen, der indtræffer ved vejromslag, og de vil derfor med stor sikkerhed kunne advisere, når ændring i vejret er forestående. Når for eksempel regn nærmer sig, stiger luftens fugtighed; skovsyren lægger sine blade tæt sammen og den lille røde arve lukker sig; de små insekter søger ned mod jorden, og svalen, som jager dem, flyver derfor lavt. ..

Men det er som sagt kun, når et omslag er umiddelbart forestående, og vil den vejr-kloge forudsige på længere sigt eller uden støtte i hvad der er at aflæse i naturen, så kommer han ud i det rene gætteri. Men så kan han jo altid gøre som den gamle fisker, der konstant lovede badegæsterne godt vejr, ud fra den psykologisk rigtige betragtning, at fik han ret, blev han Derømmet i høje toner, og fik han uret, sagde man over-bærende, at enhver jo kan tage fejl; han havde — syntes man - i hvert fald gjort, hvad han kunne for at skaffe sol.

Vi mødes i

BRUGSEN og får del i dividenden

— en strygefri skjorte

i topkvalitet

Stafet Sport Combi. En elegant skjorte i ren bomuld og i mange moderne farver. Skjorten har den moderne vingeflip, der er lige elegant hvad enten De fore-trækker at bære den åben som vist på tegningen eller med slips. Dessin 2691 36,50

Stafet Sport er en meget smart og populær skjorte i 100 % bom-uld, og den fås i de sidste nye farver og mønstre. >essin 2591 29,50

MODERNE MJEND VÆLGER

De 9s Ovne

Den moderne, termostatstyrede koksovn er den mest økono-miske og pålidelige varmekilde i vore dage. Termostatovnen holder ild døgnet rundt vinteren igennem - og kan i blæsende og særlig kolde perioder forceres til større varmeydelse. Koks-ovnen er selvregulerende - brænder uden lugt og sod - nem og renlig fyring - og tilses kun 1 å 2 gange i døgnet. Moderne, termostatstyrede koksovne har den mest fuldkomne forbræn-ding - og så passer de til enhver skorsten.

Hverken en vred birkedommers

modstand eller underskud

. år efter år kunne hindre

Hjejlens sejlads på Silkeborgsøerne

Indtil 1845 var egnene omkring Himmel-bjerget præget af ensomhed og en idyllisk skønhed, som Blicher først afalle fik øj-nene op for. Den brede, vandrige Gudenå gled stille forbi en gammel, forfalden herregård med sandede, lyngklædte og ufrugtbare marker. Der lå en halv snes usle rønner og en malerisk vandmølle. Denne idylliske ro skabte den initiativrige kam-merråd Michael Drewseti uro i. Han sad på Strandmøllen ved Skodsborg nord for København og ville sætte industri i gang i Danmark. På en tur landet rundt nåede han i 1843 til Silkeborg. Han så, at her var der vandkraft i massevis, og få år efter havde han startet en papirfabrik midt i det idylliske landskab.

Fabrikken satte fart i tingene. Femten år senere lå der omkring fabrikken noget, der næsten kunne kaldes en by. Der var et torv, syv gader, 130 grundmurede huse og dertil et rigtigt rådhus med spir og sager. Det var en rigtig nybyggerby, Danmarks vilde vesten". Tilflyttere blev lokket til det utilgængelige sted med tilbud om gratis jord og andre goder. Således blev Silke-borg til.

Men der må gøres noget mere, erklærede Drewsen og slog i bordet. Og så udsendte han sammen med tyve andre gode mænd indbydelse til tegning af aktier i selskabet Hjejlen.

„Sejladsen fra Silkeborg gennem søerne, forbi Dronningestolen, Ulvehovedet og Tindebjerg hører allerede til en af Europas berømteste flodfarter", stod der i tegnings-opråbet. Det var en voldsom mundfuld, en vældig overdrivelse, men det var skrevet i en god sags tjeneste, rederiet skulle jo i gang.

Der var dog ikke mange, der vovede spareskillingerne i et så dristigt foreta-gende. Særligt ivrede Drewsens modstan-der, den hidsige birkedommer Drechel i Silkeborg imod. - Her kommer ingen dampbåde på søerne, erklærede han, me-dens kindskægget dirrede af vrede. Han var ikke tilsinds at lade sig diktere noget af en københavner som Drewsen. Men denne ville nu have sin dampskibslinie og fik den også. Drewsen lånte fem tusind rigsdaler af statskassen, tegnede selv en god

0

BYuGET 1061 HOS

B&UMGftRTEH j BURMEISTER I " 3URHE1STER 4 WålK 4

--STILT IF MICHtEL MEVSEt

05 SåT I FUT Pli

SILKEBORGSØERNE DEN 24 JUNI ISSI MED

KONG FREDERIK VI! JS SILKEBORGS CBUlOIXttES

MICHAEL DREWSEK OM BORO

mod én (birkedommerens), blev damp-skibsrederiet Hjejlen stiftet. Dets første handling var at anmode kong Frederik VII om at indvie det nye skib ved at foretage en rejse fra Himmelbjerget til Silkeborg.

Da alt dette var ordnet pi bedste måde, gjaldt det blot at få skibet op i Silkeborg-søerne. Det blev en tur, hvorom der endnu i dag — hundred år efter — går sære frasagn.

Det tog Hjejlen 31/) time at komme forbi Frisenvold Laksegård. Ved Bjerring-bro gik skibet på grund. Skovlhjulene pla-skede rundt og rundt, og besætningen re-gerede. Men skibet stod fast. Drewsen lod flot alle papirmøllens sluser åbne for at skaffe mere vand i åen, men der var ikke noget at gøre, før man spændte otte solide heste og seks mand for skibet. Inde på bredden trak de som pramdragere skibet op ad åen.

Ved Frisholt skov blev det atter galt, og nu alvorligt. Hjejlen blev lettet for alt, hvad den kunne lettes for. Fyret slukkedes, kedlen tømtes for vand, kul og alt gods blev losset over i pramme, og med seksten mand og denne gang kun seks jydske heste spændt for som pramdragere, nåede man Kongens-bro og den følgende dag kom Hjejlen så langt frem som til Resenbro.

I snævringen ved Langsø blev Hjejlen atter gjort sejlklar, renset og pudset pænt, så den ved egen kraft kunne dampe til sit fremtidige hjemsted.

Tilbage stod blot at få damperen over dæmningen ved Remstrup. Men her havde birkedommeren lagt en væmmelig fælde. Dæmningen bliver ødelagt! erklærede han. Og dertil nedlagde han fogedforbud mod, at damperen førtes over dæmningen. Men Drewsens energi og stedets nybyggermenta-litet var dog den gode birkedommer for skrap. Inden han havde set sig om, var Hjejlen sat på en sliske, trukket over dæm-ningen og landevejen og igen med en sliske sat i vandet på den anden side.

Den 19. juni 1861 afholdtes en vellykket prøvesejlads, og Sankt Hansdag stod Hjej-

hoben aktier i selskabet og fik københavn-ske venner til at tegne det manglende be-løb. Med ti tusind rigsdaler på lommen gik han derpå til et nyetableret skibsbyggeri Burmeister og Baumgarten (nu Burmeister & Wain) og bestilte en hjuldamper i en for Silkeborgsøerne passende størrelse - at le-vere ekspres.

Sidst i maj 1861 løb skibet af stabelen og døbtes Hjejlen. Det var en hjuldamper, hvis maskine leverede 25 hesteskræfter, (hvad svarer til maskinkraften i en lille bil af i dag). Skibet var godt 26 meter langt og stak knapt to meter, hele herligheden vejer 39 bruttotons. Alt i alt var det kun et lille dampskib, men det var jo heller ikke bestemt for større afstande end de, man kan tilbagelægge på Silkeborgsøerne. Hjejlen blev i øvrigt B & Ws byggenummer 1, og som sådant har skibet gennem årene været omgærdet med stadig større og større op-mærksomhed fra skibsbyggeriets side. Et hundredårigt dampskib i stadig trafik er noget af en sjældenhed.

Drewsen havde travlt med at få sit damp-skib sat i gang, og den 11. juni 1861 af-sejlede Hjejlen fra København, nåede ved sekstiden om aftenen Helsingør og fløjtede lystigt, da Kronborg passeredes. Næste dags formiddag fortøjede Hjejlen i Randers havn. Damperens første og længste tur var overstået.

Da Drewsen så Hjejlen i Randers, kom han pludselig i tanke om, at rederiet slet ikke eksisterede officielt. Man havde aldrig holdt stiftende generalforsamling. Birke-dommeren protesterede mod al denne il-færdighed, men han ordnedes dog af den bestemte Drewsen, og med alle stemmer

Før sæsonen

begynder, sættes

dekorationen

over .Hjejlens navne-

plade pænt og

nyvasket fast

på hjulkasserne

- så kan turisterne

roligt komme,

dampbåden skal

nok føre dem

sikkert rundt på

Silkeborgsøerne.

Da Hjejlen i 1936

fyldte 75 år, fik skibet

en smuk minde-

plade opsat

af Burmeister & Wain,

hvor damperen

var byggenummer 1

i 1861.

Hjejlen er næsten en

institution på

Silkeborgsøerne.

En tur med den gamle

damper er næsten

lige så obligatorisk

som turen op

på Himmelbjerget.

©

WHMHHHUHHMBBnn

jeg er helt sok-lettet... Her troede jeg, at jeg skulle til at gå en dag til med hul på storetåen - og så har min kone overrasket mig med nye sokletter oven i købet de helt rigtige - MacLain sok-letter - dem, der gør stopperiet overflødigt, fordi blandingen af uld og nylon næsten ikke er til at slide igennem. - - Sådan en kone skulle De få Dem / nåh, De har — jamen S

så sådan nogen sok-letter!

4lDeic £ain / A Kl is i r- T

AN K L E T S

MacLain sokletter, uld og crepe nylon.

Moderne farver og mønstre. Dess.3/650.

Pris kr. 6.85

Vi mødes i BRUGSEN - og får del i dividenden

Hi

len så ud på sin egentlige jomfrurejse for at hente Frederik VII og grevinde Danner hjem fra en frokost på Himmelbjerget. Sil-keborgs sangkor var med ombord og afsang en kantate.

Så gled Hjejlen ind i sin hverdagstilvæ-relse, og da året var omme og regnskabet gjort op, havde rederiet tre mark og tre i overskud. Der var faktisk ikke penge til ud-bytte til aktionærerne. De følgende år så regnskabet lige så trist ud. Gods, passagerer, overskud udeblev, og aktionærerne udeblev fra generalforsamlingerne, hvor regnskabet skulle aflægges i al sin tristhed.

Man forstår, at Drewsen, som i disse år samlede alt, hvad der duede, om sig: Ho-strup, H. C. Andersen o. s. v., efter en bedre middag elskede at lokke sine gæster til en sejltur med Hjejlen, og principielt lod dem selv betale billetten. Dette kunne nu ikke forbedre Hjejlens regnskab synder-ligt. Økonomisk stod det jo dårligt til i disse år efter krigen 1864. Farten blev nær-mest drevet på Drewsens regning i den for-stand, at han dækkede underskuddet.

Muligvis var årsagen den, at Hjejlen ikke havde sin nuværende præcision. En gammel rejsehåndbog siger, at turen fra Himmel-bjerget til Silkeborg bekvemt kan foretages med dampbåd, men bogen tilføjer fornuf-tigt: „Hvis man er så heldig, at dette be-fordringsmiddel er tilstede".

En anden kalder Hjejlen et højst upålide-ligt foretagende, og anbefaler, at man hel-lere lejer en båd hos en barber i Silkeborg, der også havde bådudlejning.

Andre roser derimod Hjejlen i høje to-ner. Den kaldes et prægtigt lille fartøj, som trods sit beskedne navn fuldt ud kan måle sig med skibe på Rhinen.

I 1870 var Drewsen blevet gammel og træt. Han ville likvidere og trække sig ud af foretagendet. Aktionærerne ville midlertid fortsætte — og så fortsatte Hjejlen efter en rekonstruktion. I 1876 gav Hjejlen for før-ste gang overskud og tolv år senere kunne aktionærerne få udbytte: 4 pct., en beske-den belønning for 27 års udholdenhed.

Men nu stod den solide Niels Qvitzau fra Randers på broen. Det var en gæv skipper, hvis ry for flotte manøvrer nåede fuldt på højde med Hjejlens ry. Kulminationen nåedes, da et københavnerblad anbefalede flådens officerer at rejse til Silkeborg for hos Qvitzau at lære kunsten at lægge til en anløbsbro.

Nu er Hjejlen næsten en institution. I det officielle skibsregister står damperen anført som Danmarks ældste. Dens internationale kendetegn er signalflagene OYFM, selv om guderne må vide, hvordan de skal hejses, for båden har siden 1871 ikke haft mast.

Silkeborg kommune er i dag hovedaktio-nær, og Hjejlen har fået mange søskende. Årligt transporterer selskabet omkring hun-dred tusinde passagerer ad landets skønne-ste sejlruter. Og selv om det kulosende fød-selsdagsbarn med sine klaprende skovhjul er knapt så økonomisk som sine yngre, mo-tordrevne slægtninge, er Hjejlen solid og rørig nok til at stå ud på de næste hundrede års sejlads. primon

Og de boblede i sandhed op. Dog ikke lige straks, men først omkring det afgørende valg i 1956, hvor hovedspørgsmålet var, om man skulle gøre singhalesisk til lan-dets officielle sprog i stedet for engelsk. Dette blev mødt med bitter modstand fra tamilernes side og førte til uroligheder flere steder. I løbet af 1958 udartede disse uroligheder til en slags hellig krig, hvor-ved op imod tusind mennesker skal være blevet dræbt i løbet af få dage. General-guvernøren måtte erklære landet i und-tagelsestilstand, men nye uroligheder fulgte, først og fremmest omkring alvor-lige strejker i Colombos havn. Og i efter-året 1959 blev landets statsminister siden 1956-valget, Bandaranayake, pludselig myrdet af en buddhistisk munk. Ny uro og nye strejker og to valg i løbet af 1960.

Efter det sidste valg er Bandaranayakes enke Ceylons statsminister - indtil nu verdens eneste kvindelige statsminister. Men det politiske klima var stadig uroligt, da jeg var på Ceylon. Nu gjaldt striden

første række statens forestående over-tagelse af landets privatskoler, og denne gang kom modstanden især fra det ind-flydelsesrige katolske mindretal, der gen-nem mange år har drevet nogle af Ceylons anerkendt bedste skoler.

Ceylon var engang

en af verdens

førende kultur-

nationer. Utallige

skønne bygninger

vidner om denne

fortid. Herunder et

af de mange

Buddha-templer.

CEYLON- ØSTENS

PARADIS? Chefen for FDBs oplysningsafdeling, kontorchef Aage Bo, er for-

nylig vendt hjem fra en studierejse til Østen under UNESCOs pro-

gram for gensidig forståelse af Østens og Vestens kultur. I artiklen

beretter Aage Bo spredte indtryk fra to måneders ophold på Ceylon

Store indre modsætninger Vi må huske på, at Ceylon - eller Lan-

ka, som ceyloneserne selv kalder deres land - er en gammel kulturnation, ældre end de fleste europæiske stater, men at den i mere end 100 år var regeret af ud-lændinge, først portugisere, så hollændere og tilsidst englændere. Først for tretten år siden blev Ceylon igen en selvstændig stat. En stat med store indre modsætnin-ger blandt øens ni millioner indbyggere: * Racemæssige mod sætninger mellem den dominerende singhalesiske befolknings-gruppe og de forskellige mindretal, først og fremmest det tamilske mindretal i den nordlige og østlige del af landet, * religiøse modsætninger mellem på den ene side det buddhistiske flertal (blandt singhaleserne) og på den anden de for-skellige religiøse mindretal, de tamilske hinduer, de kristne og muhammedanerne,

Ceylon er blevet kaldt Østens paradis. Engang var der dem, der troede, at selve Edens have havde ligget på denne grønne 0, og at Adam og Eva ved uddrivelsen fra paradiset passerede den række af småøer, der forbinder Ceylon med det indiske fast-land, og som den dag i dag kaldes for Adams bro. Så det var selvfølgelig med store forventninger, at jeg en varm okto-berdag sidste år landede i lufthavnen udenfor Ceylons hovedstad, Colombo.

Og det skal siges med det samme, at hvad det ydre sceneri angår, hlev jeg ikke skuffet: Ceylon er en dejlig ø. Viftende palmer langs solbeskinnede kyster, frugt-bare risterrasser og de skønneste grønne te-skråninger. Yndefulde kvinder i farve-prægtige saris, et væld af eksotiske blom-ster, brogede fugle i træerne og impone-rende elefanter på landevejen. Dertil et utal af historiske mindesmærker - og et behageligt klima.

Men alligevel: Ceylon var ikke noget paradis! Dertil var det politiske klima for uroligt, og de indre modsætninger blandt øens befolkning for store. Og vel regnes Ceylon i dag for et af Østens mest frem-skredne lande med højere levestandard og færre analfabeter end de fleste asiatiske lande. Men der er stadig mange, der sover på gaden om natten i Colombo, og stadig mange, der ikke kan læse og skrive. Kun hvis man lukker øjnene for disse bitre kendsgerninger, kan man med nogen ret kalde Ceylon for et paradis. Men vi har ikke lov til at lukke øjnene. Vi må se på forholdene, som de er, og prøve på at for-stå, hvorfor de er, som de er.

* sproglige modsætninger: Ceylon har hele tre sprog med hver sit alfabet: En-gelsk, singhalesisk og tamil.

Under det britiske styre var følelserne tæmmede, men - som en ceylonesisk vi-denskabsmand udtrykte det - „de måtte boble op, når låget blev taget af gryden".

Der blev protesteret imod loven, både på den ene og den anden måde, og Co-lombos aviser havde så at sige daglig skolestriden på forsiden under mit to må-neders ophold på Ceylon. En morgen stod flere hundrede sariklædte mødre i silende regn foran statsministerens omhyggeligt bevogtede bolig, men trods flere timers venten fik de ikke statsministeren i tale. Omkring selve overtagelsesdatoen, den 1. december, blev militæret udkommanderet i de mest katolske områder langs Ceylons vestkyst, og det kom til enkelte „episoder". Som en sørgmunter illustration til stem-ningen kan jeg ikke lade være at nævne, at en ivrig, men meget ansvarsbevidst ka-tolik betroede mig, at han havde sørget for, at et par af de mest fanatiske kato-liker blandt vestkystens fiskere i de kriti-ske døgn fik så meget brændevin, at de blev ude af stand til at begå overilede handlinger. Et smukt eksempel på det gamle princip, at hensigten helliger midlet!

Trods alt blev der nu ikke virkelig fare-truende uroligheder omkring skoleover-tagelsen 1. december, men med bange anel-ser så man hen til sprogreskriptets ikraft-træden den 1. januar, hvor singhalesisk blev gjort til landets officielle sprog. Og det var nok ikke tilfældigt, at fru Banda-ranayake pludselig tog på uofficielt besøg i Indien omkring denne kritiske dato. Det siger også noget om den herskende stem-ning, at der under statsministerens besøg i Indien gik rygter om, at man havde af-værget et attentat imod hende!

Økonomi og storpolitik Bag al uroen omkring skoleovertagel-

sen og sprogreskriptet lå andre og lige så alvorlige problemer af økonomisk og udenrigspolitisk karakter.

Efter nogle gode år umiddelbart efter krigen med gode priser for landets vigtig-ste eksportartikler: te, gummi og kopra, stod man overfor alvorlige valutavanske-ligheder, bl. a. fordi man stadig måtte importere store mængder af ris, da den hjemlige produktion trods betydelige stats-tilskud var utilstrækkelig til at ernære den hastig voksende befolkning. Og der var netop kort før min ankomst indført radikale indskrænkninger i tildeling af fremmed valuta, bl. a. til udenlandsrejser, samt forbud mod kapitaloverførsler til udlandet. Selveste statsministeren måtte således personlig give tilladelse til, at der blev bevilget rejsevaluta til forstanderen for Ceylons andelsskole, da han i begyn-delsen af november skulle på et halvt års studierejse til Canada!

På længere sigt er det alvorligste pro-blem nok her som i andre asiatiske lande den store befolkningstilvækst, der andra-ger mere end 250.000 om året. Det stiller store krav om nye boliger, skoler og syge-huse i de kommende år, blot for at op-retholde den nuværende standard. For ikke at tale om de problemer om arbejds-løshed og underbeskæftigelse, denne for-øgelse af arbejdsstyrken uundgåeligt fø-rer med sig.

Også udenrigspolitisk har Ceylon alvor-lige problemer. Det mest omtalte er for-holdet til den store nabostat, Indien, og skyldes, at der på Ceylon findes over en million indiske tamiler — hovedsagelig i de engelskejede teplantager - som hver-ken har indfødsret eller valgret. Mange af dem er kommet illegalt til landet for at søge arbejde, og Ceylon ønsker, at Indien skal sætte en effektiv stopper for denne trafik. Omvendt ønsker Indien, at Ceylon skal give flertallet af tamiler, der ophol-der sig i længere tid i Ceylon, både ind¬

fødsret og valgret på linie med landets egne borgere. Der har siden krigen været ført utallige forhandlinger mellem Indien og Ceylon om dette spørgsmål, men endnu er spørgsmålet ikke løst.

I mangt og meget har Ceylon uden-rigspolitisk fulgt Indiens kurs, men det synes, som om Ceylon i den seneste tid følger en mere østlig kurs, fjernere fra vestmagterne end den store nabostat. Det er bl. a. kommet til udtryk gennem Ceylons repræsentant i FNs sikkerheds-råd og senest i forbindelse med Congo-krisen og Lumumbas drab. Og det er in-gen hemmelighed, at der blandt den nu-værende regerings medlemmer og tilhæn-gere er flere med stor sympati for Kinas

man som dansk ikke lade være med at være en smule smigret, når en nylig ud-sendt brochure fra Ceylons andelsudvalg fremhæver, „at Ceylon på grund af sin kooperation ofte er blevet kaldt Østens Danmark". Det bør nok tilføjes, at man ofte gjorde sig ganske overdrevne fore-stillinger om andelsbevægelsens betydning og indflydelse herhjemme. Men der er ingen tvivl om, at Danmark som andels-land hidtil har stået som et ideal for ceylonesiske kooperatører.

Hidtil! For der er meget, der tyder på, at idealet er ved at flytte længere mod øst. Således blev formanden for den så-kaldte fællesforening - i realiteten et stats-organ - under mit ophold skiftet ud. I

Hvad det ydre sceneri angår, skuffer Ceylon ikke: viftende palmer langs solbeskinnede strande.

såkaldte „store spring" fremad. Under-tiden synes det, som om man på Ceylon forsøger sig med små hop i samme ret-ning. Nogle af disse hop ser ganske vist ud til at være hop på stedet, men der er dem, der frygter, at Ceylon en skønne dag skal blive Asiens Cuba!

Politik og kooperation Også indenfor Ceylons kooperation

mærkede man den politiske uro under mit ophold. Politik og kooperation er nemlig i Ceylon som i mange asiatiske lande nært forbundne, og der er således væsentlig forskel på ceylonesisk kooperation og dansk andelsbevægelse. Alligevel kunne

stedet for en vestlig orienteret plantage-ejer indsatte ministeren for handel, koope-ration og søfart en partifælle, der havde fået sin uddannelse i Moskva og Peking.

Ved et kooperativt kredsmøde i den lille by, Kegalle, havde jeg selv lejlighed til at træffe kooperationens minister og høre hans synspunkter, og de lod ingen tvivl tilbage om, hvilken kurs han ønskede, man skulle følge. Og det var ikke vest, hans kompas viste. Det blev sagt tydeligt og klart, ledsaget af trusler om at bruge magt til at få fjernet de personer, der ikke var på linie med den nye kurs.

Det viste sig snart, at det ikke drejede sig om tomme trusler: Inden jeg forlod

Ceylon, var en rækki kendte indenfor lede operation blevet en forflyttet, og nye, fri peget. Sådan er vilk tionen er et led i reg

Fiskesalg og sygepk Ikke mindst når de

kaldte brugsforening stor indflydelse. De ved en slags „kunsti; tens side i form af rationerede varer og ris. Og deres fællesfoi et rent statsforetagen

Størst betydning h på Ceylon utvivlsom, ordningen af kredit og i de seneste år mec afsætning og deres ejendommelig opleve en generalforsamling fiskesalgsforeninger, foregik i et „læskur' palmer med de opti på strandbredden lig de fleste fiskere på C forenings medlemmet ralforsamlingen indk gerne, alle barfodede kroppe - knælede i 1 sigtet vendt mod et k ten. Dagsordenens hi der skulle overtage s; den kommende sæsor fire skriftlige tilbud, regninger kom man nr. 4 skulle have le sig at være samme f foregående år, og hai fik besked om at stil kaution. Atter knæl generalforsamlingen

Senere gæstede je; ening for banandyr Ceylon, som stort som et dansk andel var bananer, og ikl samlede og afregner statens sygehusvæsen, nerne.

Udenfor Jaffna, ta det nordlige Ceylon, I hospital. Også her s] afgørende rolle, nen kostforplejningen. Sy, moderne indrettet o uddannet indisk ovei patienterne sørgede : betød, at der med mindst en rask slægti madlavningen. Det først troede - af økoi

; af mim. -e gamle be-lsen af Ceylons ko-ten afskediget eller iske kræ crfter var ud-irene, rm. år koopera-eringens politik.

»je t gælder Ceylon s så-;er, har regeringen opretho Ides faktisk

y åndedr ^et" fra sta-privileg »er m. h. t. tvangsa- flevering af

:ening er„ som nævnt, de. ar andel- sbevægelsen haft, nå- J det gælder til rimelige renter 1 hensyn til fiskernes fangst CDet var en Ise at vÆere med til i en af vestkystens

Generalf orsamlingen ' under store kokos-rukne dobbeltkanoer e ved sicSen af. Som eylon var også denne katolikker, og gene-:dtes med, at delta-og med nøgne over-

løn i san<det med an-xucifiks i strandkan-ovedemne var, hvem alget af fangsten for i. Der var indleveret og efter mange ud-til det resultat, at

:verancer». Det viste iskehand ler som det n blev nu tilkaldt og le 1000 Pupees som ede man i bøn, og var hævet, g en andelssalgsfor-kere i det nordlige set var organiseret smejeri, blot at det ce mælk:, man ind-le. Men det var nu , der aftog alle hana-

milernes hovedstad i nesøgte jeget andels-pillede religionen en ilig med hensyn til gehuset var ellers ret ig med en engelsk-rlæge som chef, men selv for kosten. Det hver patient fulgte ning til at tage sig af var ikke - som jeg lomiske grunde, men

fordi næsten alle patienterne var hinduer og derfor ønskede at sikre sig, at deres mad var rigtig tilberedt, d. v. s. ikke inde-holdt „urent kød" eller var rørt af „urene personer". Så stor er religionens og kaste-væsenets betydning stadig på Ceylon!

Giftermål Størst betydning har religionen og de

gamle traditioner, når det gælder indgå-elsen af ægteskab. Langt de fleste ægte-skaber på Ceylon er stadig „arrangerede", d.v.s. ordnet og aftalt af det vordende bru-depars forældre, efter at man har spurgt en astrolog (stjernetyder) til råds og sam-menlignet de unge menneskers horoskoper. Før endelig aftale træffes, afgøres, hvor meget brudens forældre skal betale i med-gift. Det kan ofte dreje sig om anselige beløb, især hvis det drejer sig om gifter-mål med en embedsmand, sagfører, læge eller andre eftertragtede kategorier af svigersønner.

Her som overalt i østen spiller „status", d.v.s. position i samfundet en afgørende rolle, og da lidt af svigersønnens status smitter af på svigerforældrene, betaler forældre med giftefærdige døtre gerne store beløb i medgift for at få den rette svigersøn. Et af resultaterne af dette med-gift-system er, at mange embedsmænd der som regel har høj status og følgelig stor „medgift-værdi" - har lige så stor indtægt fra denne side som fra den faste løn. Et andet resultat er de mange ægte-skaber mellem fætre og kusiner, hvorved medgiften - ofte i form af jord - bevares indenfor slægten. Trods al vestlig indfly-delse gennem litteratur og film er der intet, der tyder på, at man på Ceylon foreløbig forlader systemet med de arran-gerede ægteskaber og lader de unge selv vælge. De få, der har forsøgt det, har mødt på hård modstand og ikke haft det let.

„Den nationale klædedragt" og Kandy-dans

Når det gælder påklædning har den vestlige indflydelse været stor, men med Bandaranayake-styrets „nationale genfø-delse" har „den nationale klædedragt", med løsthængende, hvid skjorte udenpå et hvidt skørt (sarong) og bare ben i san-dalerne, fået en renaissance. Næsten alle regeringspartiets tilhængere bærer i dag denne dragt, mens oppositionens folk som oftest foretrækker den vestlige påklædning med bukser og slips.

Til den nationale genfødelse hører også dyrkelsen af de klassiske ceylonesiske danse, først og fremmest den såkaldte Kandy-dans, som regel danset af mænd

i farvestrålende dragter og til akkompagnement af tam-tam-trommer.

Jeg så Kandy-danse over hele øen, i skoler og templer, seminarier og hoteller, i fri luft og endog i et fængsel, tæt ved selve den gamle kongeby, Kandy. Men jeg så også høstdanse, danset med dæmonma-sker, og yndefulde ta-mildanse, danset af unge piger i buksedragt og med ring i næsen.

En ung ceyloneserinde gengivet den attitude, som en fortidskunstner hor udført på muren.

„Den nationale klædedragt" med løsthængende hvid skjorte uden på et skørt har fået sin renæssance på Ceylon. Og til den nationale genfødelse hører også dyrkelsen af de klassiske danse.

nationale „genfødelse" at fremhæve de gamle traditioner og landets glorværdige fortid.

Og det skal siges, at Ceylon har en fortid at være stolt over. Over hele øen finder man beviser på, at Ceylon - eller Lanra, som det dengang hed — engang var en af verdens førende kultur-nationer.

I alt fald for arkæologer er Ceylon et sandt paradis med ubegrænsede arbejds-opgaver år frem i tiden.

Midt på øen, i et område, der har været dækket med jungle, har man afdækket Lankas mere end 2000 år gamle hoved-stad Anuradhapttra med alle dens templer og paladser.

Denne by med dens mere end 2300 år gamle hellige Bo-træ er i dag Ceylons „hellige by", og der tales om atter at øre den til landets hovedstad i stedet for et urolige Colombo. Jeg så også middelalderens hovedstad,

Pollonantua, med dens berømte Buddha-statuer, Sigiryia-klippen med dens for-bløffende fresco-malerier, og jeg klatrede op ad Mihintales 2000 trin for at se det sted, hvor BuddLas discipel •’ sin tid bragte Buddhismen til Ceyion.

Jo, jeg så og hørte meget under mit to måneders ophold på Ceylon.

Rasmus Rask og dansk andelsbevægelse

Det vil være naturligt til slut at stille det spørgsmål, om man nu i Ceylon - der som nævnt undertiden er blevet kaldt Østens Danmark - også kendte noget til vort land. Det er klart, at den jævne ceyloneser - taxachauffører og restaura-tionstjenere - som oftest kun havde et meget tåget begreb om, hvad Danmark var, og hvor det overhovedet var placeret på verdenskortet. - Men hvor mange her i Danmark forbinder andet med Ceylon end te?

Jeg traf dog enkelte, der vidste, at den danske sprogforsker Rasmus Rask havde været en foregangsmand indenfor studiet af Buddhismens hellige sprog, Pali, og den første, der havde udgivet et katalog over singhalesisk litteratur. Der var også nogle, der kendte lidt til den danske folkehøjskole. Men overalt, hvor jeg kom frem, mødte jeg folk, der vidste, at Danmark havde været et foregangs-land indenfor andelsbevægelsen. Og det var som dansk kooperatør, jeg blev præ-senteret, og det var om dansk andelsbevæ-gelse, man ønskede at høre ved lokale møder, i Colombos aviser og i Ceylons radio. aage bo

Den stolte fortid På alle områder søgte

man under den nye,

Retsbygningen Old Bailey i London, hvor retshandlingen mod Beck foregik. Til venstre Beck i al sin elegance, derunder et profilbillede af Wyatt og nederst af Beck. Hvordan kunne vidnerne tage fejl

af de to nuend?

anmeldelse fra en mrs. Grant, hvor detaillerne var ganske de samme. Mrs. Grant blev hentet og konfronteret med Beck. Ligeså mrs. M.s hushjælp.

Begge damer genkendte ham som „Lorden". Trods Becks pro-tester blev han anholdt og dagen efter fremstillet for en dommer, der afsagde fængslingskendelse.

Historien om den ralske Lord var lige noget for pressen, og som resultat af omtalen fik politiet yderligere anmeldelser. Hver gang der kom en ny, blev damen konfronteret med Beck sammen med en række andre personer en sikkerhedsforanstaltning, som ikke var iagttaget med de to før-ste damer. Men i ni tilfælde blev Beck udpeget og genkendt som bedrageren. Kun én erklærede, at det ikke var ham, nogle få var usikre.

Da sagen i marts 1896 kom for juryen i Old Bailey mødte ti af kvinderne som vidner, og alle disse ti erklærede efter tur at være aldeles sikre på, at Beck var den mand, der havde nar-ret dem.

Juryen var ikke længe om at udtale sit: Skyldig. Dommeren fastsatte straffen til syv års fængsel.

Fordi utallige vidner „genkendte4*

nordmanden Adolf Beck blev han

to gange offer for et fustitsmord

Er det et udklip af et gammelt modeblad, der ses i billedrækken her på siden? Nej, det er et foto-grafi af nordmanden Adolf Beck i hans velmagtsdage omkring 1890. Som man vil se: en yderst elegant, måske en smule forfæn-gelig herre. Han er klædt efter datidens mode og gik til daglig med hvide gamacher.

Denne elegance blev hans ulyk-ke og årsagen til, at hans navn fløj verden rundt. Han blev lige så bekendt som sin samtidige, den franske kaptajn Dreyfus, og af samme grund: et justitsmord.

Inden vi miler op for hans tra-giske mellemværende med en-gelsk retsvæsen, skal der gøres rede for hans forudgående levned:

Adolf Beck blev født i Kri-stianssund i Norge i 1841, kom i handelslære og senere til søs. Han dukkede op i England i 1865, hvor han sang i et forlystelses-etablissement. I 1868 har han for-lagt residensen til Uruguay, hvor han også optrådte som sanger. Siden hen er han på eventyr i andre sydamerikanske stater, så-ledes skal han have deltaget i krigen mellem Peru og Chile i 1879-80, i Pem opholdt han sig en halv snes år til 1885.

Beck vendte tilbage til London som en velstillet mand. Med sin formue slog han sig på spekula-tioner i minedrift i Norge, bl. a. anbragte han fire tusind pund i kobberminer i Telemarken. I 1894 var det slut med formuen, han måtte på grund af gæld flytte fra et dyrt hotel til et billigt logis, og boede her, da de skæbne-svangre begivenheder tog deres begyndelse.

Den 16. december 1895 blev han på gaden tiltalt af en elegant dame. Beck, som da var i sin bed-ste alder, og velsagtens ikke uimodtagelig for et lille eventyr, hilste smilende, men smilet for-svandt, da damen beskyldte ham for tyveri og bedrageri. Så var Beck klar over, at det ikke blev til noget eventyr, og han søgte at ryste da-men af sig ved at stikke over ga-den. Damen bagefter. Beck fik øje

på en politibetjent og søgte be-skyttelse hos ham, der også måtte høre på damens beskyldninger. Betjenten tog begge med til nær-meste politistation.

Her forklarede damen, mrs. Meissonnier, at hun ca. tre uger tidligere på hjemvejen fra en blomsterudstilling i VictoriaStreet blev tiltalt af den person, der i dag påstod at hedde Beck, med spørgsmålet: - Undskyld, er det ikke Lady Somerset? Manden præsenterede sig som Lord Win-ston de Willoughby, og enden på deres samtale blev, at mrs. M. in-viterede lorden hjem til sig for at han, der også var blomsterelsker, kunne se de chrysantemums, hun havde bestilt på udstillingen.

„Lorden" kom som aftalt og var klædt nøjagtigt som Beck, lige til de hvide gamacher. Han beså blomsterne og fortalte, at han havde en elegant lejlighed i byen foruden et stort landsted. Han var lige kommet hjem fra Canada og manglede nu en repræsentativ værtinde ved sine forestående sel-skaber. Han tilbød hende ansæt-telse, at ekvipere hende fra top til tå, ja, endog forsyne hende med smykker. Hun slog til, og efter at have gjort et overslag over, hvad hun skulle bruge, fik hun en check på beløbet. Inden han gik, fik han udleveret ringe, han kunne forevise sin juveler, rin-gene skulle blive tilbageleveret samme dags eftermiddag af en mand fra hotellet. Han fik også et pund til at betale drochen med, da han ingen småpenge havde.

Efter at han var gået, opdagede hun, at der var forsvundet et an-tikt ur fra entreen, og da hun derefter i banken fik at vide, at der ingen dækning var for checken, gik hun til politiet.

Hun var helt sikker på, at Beck og „Lorden" var en og samme person. Beck hævdede, at det var en ren og skær fejltagelse - hun måtte tage fejl af ham og en anden.

Tilfældigvis lå der på samme politistation en halvt år gammel

To flange usbldiij dømt

t c

Såvel under sit ophold i fængslet som efter at han i juli 1901 var løsladt på prøve, havde Beck forgæves søgt at få sin sag genoptaget.

Og så sker der det, at der et par år efter Becks løsladelse indløber en ny række anmeldelser fra kvinder om bedragerier af ganske samme art. En af anmelderne, mrs. Scott fik af politiet an-visning på at gå ind på Becks stamcafé, og hun var ikke i tvivl, da hun så Beck indfinde sig.

Igen måtte Beck igennem retsmaskineri, arre-station og jury i Old Bailey. Seks kvinder på stribe genkendte uden mindste tøven Beck som den person, der havde bedraget dem.

Også denne gang lød juryens kendelse: Skyl-dig. Det var 27. juli 1904. Dommeren var rime-ligvis i tvivl om kendelsens rigtighed, for han udsatte afgørelsen af straffens størrelse.

Det så håbløst ud for Beck. Han var lige ved at skulle vandre i fængsel

for anden gang for forbrydelser, han påstod ikke at kende det ringeste til.

Men så lysnede det. Den 7. juli 1904 forsøgte en ældre gentleman

at pantsætte nogle ringe hos en pantelåner i London. Pantelåneren kunne straks se, at rin-gene var efterlyst, og alarmerede politiet.

Manden kaldte sig William Thomas, men Scotland Yard var ikke længe om at finde ud af, at han var identisk med en John Stnith, som i 1877 var dømt for bedragerier over for kvinder - en påfaldende lighed med dem, som Beck var dømt for både i 1896 og 1904.

Nu fik politiet travlt. De bedragne kvinder blev stillet overfor

Smith, og det skal siges til deres ros, at de alle som en erkendte deres fejltagelse og erklærede, at politiet nu havde den rigtige. Beck blev om-gående løsladt og dommen over ham annulleret.

Det siger sig selv, at denne retsskandale ikke fik lov til at gå stille af. En forespørgsel i Un-derhuset førte til, at der blev nedsat en under-søgelseskommission, og som resultat af dens ar-bejde blev Beck tilbudt 5000 pund i erstatning.

Det var et sammentræf af meget uheldige om-stændigheder, der havde sammensvoret sig om Beck. Ikke alene havde de mange kvinder gen-kendt ham som bedrageren. To politibetjente, der i 1877 havde behandlet sagen mod Smith, var hentet frem i 1896, og de kunne også gen-kende Beck. Endog en skriftekspert havde dum-met sig.

Når man betragter de to dobbeltbilleder af henholdsvis Beck og Smith, kan man vanskeligt forestille sig, at Smith har kunnet være Becks dobbeltgænger — bortset fra overskægget.

Men det centrale i den mærkelige sag er, at det er en gammel erfaring, at de vidneudsagn, der bør mødes med størst mistillid er de, hvor det drejer sig om genkendelse. Det er endog hævdet, at de personer som forveksles med hin-anden ingenlunde behøver at ligne hinanden.

Hvordan gik det senere dramaets hoved-personer ?

Smiths rigtige navn var Wyatt. Efter at han havde afsonet de fem år, han fik i 1877, ud-vandrede han til Hawaii, hvor han en tid var „hofkirurg" hos kongen. I 1904 tilstod han sig skyldig i alle de tyverier og bedragerier, Beck var blevet dømt for, og blev igen idømt fem års fængsel. Wyatt var da 65 år gammel, og han blev løsladt på prøve allerede i 1908.

Et par år efter udbetalingen af de 5000 pund var Beck på bar bund igen. Han døde på et sygehus i London 1909, fattig og ensom. 11

3 De skal blot åbne NEXA-brevet med de 10 blade, vikle den grønne B@l{ mølhænger ud og placere den i skabe, skuffer, dragtposer o. lign. Is

.Jtiag

(PljlP sJUbslfliljSå enkelt og praktisk slipper De fgggji

for „mølproblemer" i et halvt år, Jgjggjltj: d.v.s. indtil De atter tager vinter-tøjet frem og gemmer sommer-tøjet bort!

I skabe og dragtposer

Enkelte blade i skuffer og lign.

NEXA MØLHÆNGER overflødiggør sprøjtning, idet den imprægnerer tøjet gennem stadig fordampning af LINDAN (selvvir-kende).

har ikke nogen ,mølmiddellugt‘ . .. men en let, frisk lavendelduft!

er et videnskabeligt produkt, fremstillet og garanteret af de verdensberømte tyske CELA-labo-ratorier.

Køb allerede nu en NEXA møl-hænger. Brugsanvisningen angiver nøje, hvor De skal anvende Nexa-bladene - enkeltvis eller samlet.

Neiia MØLHÆNGER

Vi mødes i BRUGSEN og får del i dividenden

0

Voss Jubilette er både praktisk og lækkert ud-styret. Det har 3 blus plus frasætningsrist. Ovnen er ekstra

Jeg valgte JUBILETTE

fordet hargod plads på overpladen..

stor og termostatstyret, og kagepladerne er naturligvis rustfri. Rigtigt varmeskab med selvstændig brænder. Et 60 min. ba-ge- og stegeur passer tiden. Komfuret er emaljeret udvendigt og indvendigt - det letter rengøringen kolossalt. Det rigtige luksuskomfur til bygas og flaskegas - kr. 595,-

voss^

+4.+++++++++++++++++4. + *+++*J.+4.++

VED KOMFURET

* 4 4 4 * 4 * 4 * 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4

ÆRESOPREJSNING

FOR GASSEN

- Gassen fedter så forfærdeligt i køkke-

net! siger mange husmodre.

- Nej, den gør ikke, siger Statens Hus-

holdningsråd i en af sine nyeste faglige

meddelelser. - Gas kan slet ikke fedte!

Ved gassens forbrænding dannes vand-

damp foruden luftarten kultveilte. Ingen

af disse stoffer kan fedte en køkkenvæg.

Tilfedtningen kan husmoderen undgå,

hvis hun drejer lidt ned for gassen. Sagen

er jo den, at gas giver hurtig madlavning,

det er et af gassens særlige fortrin og bli-

ver naturligvis udnyttet. Men med denne

hurtige opvarmning kan der fremkomme

en unormalt stor fedtfordampning af

stegefedt - og dermed har man fedtet på

væggen. Samtidig oplyses, hvad det koster at

bruge gas, flaskegas og elektricitet, idet

husholdningsrådets faglige meddelelse

oplyser, at gas, flaskegas og elektricitet

er lige dyre varmekilder i køkkenet, un-

der forudsætning af, at: elprisen er 11 øre

pr. kWt, bygasprisen er 37 øre pr. kubik-

meter, flaskegasprisen 107 øre pr. kilo.

Man må altså vurdere de lokale priser

indgående, før man vælger en af de tre

former for opvarmning.

• NÅR MAN SKAL

• VÆLGE

ELKOMFUR

I samme nummer af faglige meddelel-ser redegøres for en undersøgelse af el-komfurer, som snarest vil blive efterfulgt

**+**+++++***+***+*******+*+*+* 1

©

af en tilsvarende undersøgelse af gas-komfurer.

Elkomfurer kan i dag groft deles i to typer: det ene er komfuret med den faste, runde kogeplade, også kaldet masse-kogeplade, den anden type, komfuret med spiralkogeplader, er af forholdsvis nyere dato. Hvilken af disse skal man vælge?

Ved anskaffelsen af elkomfurer er kom-furets pris i almindelighed ikke afhængig af, om komfuret leveres med spiralkoge-plader eller massekogeplader, fremgår det af undersøgelsesresultatet. Man skal tage helt andre ting end prisen i betragt-ning, når man vil vælge mellem de to typer.

Komfurer med spiralkogeplader er „hurtige madlavere", hvilket giver tilbøje-ligheder til, at maden brænder på - til-svarende dem, man er udsat for ved brug af gas. Dette er konstateret ved fremstil-lingen af de samme mælkeretter i de samme gryder henholdsvis på gas og spi-ralkogeplader. Dertil kommer, at spiral-kogeplader kan være lidt vanskeligere at renholde end massekogeplader. Årsagen er den, at overkog og spild i nogen grad brænder fast i skålen under glødespiralen.

Massekogepladerne giver derimod en bedre varmefordeling.

Disse fordele og ulemper kan næppe gøres op i penge. Men man kan konsta-tere en økonomisk forskel mellem de to typer, og denne forskel fremkommer ved anskaffelsen af kogeudstyret og i forbru-get af elektricitet.

Hvis man til et elkomfur med masse-kogeplader og til et elkomfur med spiral-kogeplader anskaffer kogeudstyr af samme kvalitet og i aluminium (2 kasse-roller, 3 gryder, 1 fløjtekedel, 1 kaffe-kande, 1 stegepande), ville anskaffelses-omkostningerne til brug for massekoge-, plader i november 1960 være 215,50 kr., mens det samme udstyr til spiralkoge-plader kostede 145,60 kr.

I forbruget af elektricitet har man kon-stateret 4 pct. større forbrug for masse-kogepladernes vedkommende - men som allerede nævnt en bedre varmefordeling.

Heraf kan forbrugeren til brug ved overvejelse om anskaffelse af den ene eller den anden type altså udlede: Massekogepladerne betyder en mer-udgift til kogeudstyr, en lille merudgift til elektricitet, en bedre varmefordeling, min-dre påbrændingstilbøjelighed og nemmere rengøring. Spiralkogepladerne betyder mindre ud-gift til anskaffelse af kogeudstyr, lidt min-dre elforbrug, lidt mere påbrændings-tilbøjelighed og rengøringsarbejde.

Skal komfuret have tre eller fire koge-plader? Statens Husholdningsråd udtaler herom, at tre kogeplader er tilstrækkeligt for de fleste familier. Et varmeskab med selvstændig varme og regulering af tem-peraturen indtil 120 grader vil ofte være mere praktisk end den fjerde kogeplade.

TÆRTE

Jeg elsker at bage, og familien elsker, når jeg ger det - især svesketærte! - Og jeg bruger naturligvis kalifor-niske svesker - udblødte og kogt med lidt sukker. Bun-den og gitteret er en god mordej, og før jeg serverer, drysser jeg florsukker over. Den skal helst på bordet lunken!

jeg ka' li'...

„ . .. uhm, min søde pige, dine frikadeller er nu bedre end morsi" siger min ægtemage, og større ros kan jeg dårligt få. Fidusen er kaliforniske svesker. Jeg hakker udblødte svesker og blander dem i kødfarsen - det sæt-ter trumf på smagen.

Hver gang jeg spørger Charlotte om desserten, siger hun: „Åhr mor, noget med svesker." Så her er en til af Charlottes sveskedesserter. Jeg køber små marengs-reder hos bageren og fylder dem med udblødte, kalifor-niske svesker, der er kogt møre med lidt sukker og en lille stang hel kanel. God idé - også til gæster.

-hun ka' li'...

-vi ka' li' Fulde af sundhed -

de store, sede kedfulde og saftige svesker,

med A- og B-vitaminer, med fosfor og kalk ...

-de kaliforniske

/ ? SVAR

glædes man over de fine, tørrede frugter. Abrikoser-ne skammer sig ikke over deres udseende i deres fine pakning. Hver eneste præ-senterer sit flotte udseende. Prisen er den samme som for dem i poser. Svedsker med sten er at få i flere størrelser, alle i fin kvali-tet. Quick-blommerne skal hverken vaskes eller sættes i blød. De er forbehand-lede og så lækre, at de kan spises som kandiserede frugter. Svedsker i cello-phanposer koster ca. 2,50 kr. pr. y2 kg og quick-svedskerne ca. 2,80 kr. pr.

453 gram. Meget naturligt sælges der mange stenfri svedsker, og de er også ud-mærkede til grød, forskel-lige desserter og bagværk. Nu er der både jugoslaviske og californiske stenfri sved-sker i handelen. De jugo-slaviske er de billigste, og kvaliteten er udmærket i år, selv om den ikke når op ved siden af de californi-ske, men de er til gengæld også dyrere. De jugosla-viske koster ca. 2,00 kr. pr. V2 kg, og de californiske ca. 3,75 kr. pr. 453 g. En nyhed er de tørrede blan-dede frugter med pisrer i. I mange år har det ikke været tilladt at importere pærer, nu er der slækket på bestemmelserne, og de får lov at blande sig med an-den tørret frugt. De både pynter og smager i frugt-grøden.

ligger der en ny tobak fra FDB i brugsen. Der er flere grunde til at være opmærk-som på den:

Tobakken er en mild Burley, fyldig og aroma-tisk, en tobak, som også de unge kan lide. Forbruger-Nyt ryget ganske vist ikke pibe, men vi har heldigvis ungdom om os, og den er tilfreds.

Tobakspungen er i et ud-styr, der lader ane, at nu trænges der til lidt roman-tik igen. Formatet er det sædvanlige, praktiske lom-meformat.

Navnet er Fireside og be-kræfter formodningerne om hyggen og romantik-ken. Det er naturligvis et engelsk ord, og det betyder noget i retning af hygge ved kaminilden. Men pas på, navnet udtales aldeles ikke, som det staves, men: fajrsaid.

Prisen er 3,50 kr. for 50 gram.

er der god mening i at købe færdigsyltede rødbeder. Karen Kok mærket garan-terer en kvalitetsvare, og rødbedernes konsistens og smag er da også god. De holder sig godt, blot de op-bevares køligt. Prisen er 70-75 øre for 150 gram.

er det allersværest at få til-strækkeligt med C-vitami-ner. Først når jordbærrene, de nye kartofler samt den grønne salat rigtigt er kom-met frem, behøver vi ikke at tænke på dem — men det varer jo lidt endnu. I mel-lemtiden må vi hjælpe lidt på kostens vitaminer ved at skaffe os et tilskud af enten C-vitamin eller af Vi total, som jo indeholder fuld dagsdosis af alle de nød-vendige vitaminer. Bevinal er et B-vitaminpræparat. Der er tider, hvor man trænger til en ekstra B-vitamindosis. Men brug ikke vitaminerne som en sovepude. Ernæringseksper-terne er enige om, at det er hjemmets daglige kost, der

er vigtigst for familiens trivsel.

I et af Husholdnings-rådets eftermiddagsfore-drag sagde overlæge Hol-ger Begtrup herom: En-hver, der tilbereder mad til sig selv eller andre, ja en-hver, der blot spiser mad, må vide lidt om madens vitaminmæssige værdi og dens pris, således at der er mulighed for at vælge de bedst egnede fødemidler — også uden at de bliver for dyre. På denne årstid er det småt med vitaminer, det er derfor nødvendigt at finde de mest C-vitaminrige pro-dukter, f. eks. kål, og des-uden appelsiner og andre citrusfrugter, hed det til slut i foredraget.

Kan vi ikke få frugtfarve og essenser i plastflasker? Det spørges der om i mange læserbreve. Vore læsere er meget høflige og takker først for, at de små flasker nu er for-synede med plastkapsler, men mer’ vil jo have mer’, så nu fløjtes der for plastflasker ... og se, om de ikke kommer inden så længe. Dog foreløbig kun frugtfarveflaskerne. Det ligger lidt tungere med essensflasker, for de skal være aromatætte, og det er ikke så lige-til at finde en plast, der opfylder dette krav til en overkommelig pris. Der må jo være et vist forhold mellem emballagens pris og værdien af det, den omslutter. Det tænkes der ikke altid på, når en emballage ønskes ændret eller kritiseres som værende for ringe.

« « * « * *

« « « « « *

« « « « « « * « « * * *

* * « * * *

« « « « « *

« *

imaM Det står dårligt til med gennemsnits-danskerens forbrug af tekstilvarer. Det er til at bære, at vi ikke kommer på højde med de 15^2 kg, som amerika-nerne bruger årligt. Men at vi ikke kan hamle op med østtyskerne, vesttysker-ne, belgierne, nordmænd og svenskere - og mange andre - er en alvorligere sag. Vi køber kun 8,1 kg tekstiler årligt, medens østtyskerne køber 12,8 kg og svenskerne 10,3 kg - for at nævne nogle tal i en statistik, som Forenede Nationers levnedsmiddelkomité (FAO) har udsendt over verdensforbruget af tekstiler.

Danskerne bør købe mindst en tredje-del mere for at være på højde med ordentligt udviklede lande, mener teks-tilfolkene, og det er der naturligvis ikke noget at sige til, at de mener.

Men en anden en kunne måske få den tanke, at vi er kommet så langt eller er blevet så udviklede, at vi ikke mere lægger så stor vægt på at være flotte i tøjet, som på at sætte vore penge i andre ting: i hjemmet, i bøger, fjernsyn, sommerhus, rejser, musik o.s.v.

Dertil kommer, at statistik altid må behandles med en vis varsomhed. Sta-tistikken fra FAO kan nemlig også be-nyttes til at bevise, at vi er særlig kva-litetsbevidste og fortrinsvis køber teks-tiler, der har en lang levetid. Derfor vejer vore indkøb ikke så meget som andres. Alene det, at det af denne sta-tistik, fremgår, at USA og Østtyskland har det højeste tekstilforbrug i verden må forekomme besynderligt. At ameri-kanerne bruger mere end alle andre, er vi jo så vant til. De har flere penge og en større „smide-væk-mentalitet"

***********

* En husmor fra Bolbro fortæller, at hun far den herligste stænkeprop på flasker med frugtfarve ved at prikke hul i plastkapslen med en glødende stoppenål, og nu er det forbi med at fa frugtfarve på flaske og fingre. Det råd takker vi tor.

=k Samme husmor vil gerne have plastbund og plastlåg i de store 500 grams saltstrødaser - sådanne findes, og de er meget fordelagtige i pris. Men dette ønske synes krydderimøllen, at den ikke kan forsvare at efterkomme. For salt er en billig vare, og en emballage som den ønskede er ret dyr.

* Må vi bede om bedre cellophanposer til den torrede frugt, skriver fr. J. Christensen, Ejstrupholm. De går itu og det er ærgerligt.

=k Teksten på plastposerne er vanskelig at læse, skriver en anden forbruger. Begge dele vil blive rettet, svarer kolonialafdelingen, vi

end vi i Europa. Østtyskernes store for-brug kan skyldes, at de efter krigen måtte forny både tøj og boligtekstiler fra bunden, og at det i de første år næppe var tekstiler af særlig fin kva-litet, de kunne få, og derfor sled dem hurtigt op igen.

Danske husmødre reparerer sikkert mindre end de gjorde tidligere, men alligevel kasserer de ikke brugbart tøj. Det stoppes og lappes stadigt, det kan vi slet ikke lade være med.

Er der ikke noget om, at man ikke både kan stræbe efter kvalitet og smide væk - man kan heller ikke gå

arbejder både med tekst og poser, så det skal nok komme i orden til næste sæson.

Hvorfor er gulerodsposerne røde, spørger fru Ellen Nielsen, Herfølge, der har en for-nemmelse af, at det er for at forbedre gule-røddernes udseende. Den slags kan brugsen ikke være bekendt, tilføjes der.

Det er hverken brugsen, grønthandlerne eller andre handlende, der har fundet på de røde plastposer. Det er dyrkerne, som gerne ser deres gulerødder præsenterede så smukt som muligt. Og er det nu så slemt? Gør vi ikke alle lidt for at forbedre udseendet?

I gamle dage, da ingen tænkte på at vaske gulerødderne, dækkede et tyndt lag jord uregelmæssighederne. Plastposens røde farve forhøjer ganske vist gulerøddernes, men den skjuler ikke kvaliteten.

Egentlig fortjener vore gulerodsavlere me-gen ros, fordi det er lykkedes dem at forsyne os med så smukke, ensartede og holdbare gulerødder, som dem vi har fået de sidste år.

*

og have det rart med sig selv og sine J børn og altid være fin i tøjet. Sagde Poul Henningsen ikke i et radiofore- J drag forleden: skal man leve for at følge moden, så gider jeg ikke leve. J

Vi gider heldigvis leve. For vi lever, når vi køber noget smukt og godt, vi * lever, når vi reparerer for at bevare. * Vi lever, når vi kører ud i foråret, læser J en god bog, leger og lytter. Men vi * lever ikke, hvis vi skal være finere end J de andre, have mere end de andre. Derfor er der slet ingen grund til at + være ked af, at vi er underudviklede * på FAOs verdensstatistik. +

Chintz er et hindu-ord, der betyder plettet, og stoffet er en appreteret, kraftig, specielt kalandreret bomuldsvare. Den er som regel trykt i livlige, store mønstre og bruges mest til gardiner, møbelbetræk eller overtræk. Som appretur an-vendes voks eller stivelse. Med disse appre-turer tåler chintz ikke vask. Der fremstilles dog chintz-varer, der kan vaskes. De er kendt under navnet everglaze, som var den store mode for nogle år siden.

Stilethælene siges at være ved at gå af mode. Det er på tide . . . eller rettere sagt alt for sent. For tusinder af unge fødder er ødelagt trods „old-nordiske" forældres bønner om dog at gå i ordentligt fodtøj. Men stilethælene har mere på samvittig-heden. Fine gulve bærer nu mærker for resten af deres leve-tid, dyre tæppers liv er forkortet. Når en ung, slank pige går på stilethæle over gulvet, udøver hun et tryk på 60 kg pr. cm2, der hvor hun sætter hælen. Hvis en mand går på gulvet med almindelige sko er trykket kun 2 kg pr. cm2. Ufatteligt, hvad moden kan få os med på.

Aluminiumsfolie er ikke giftigt. Når dåser eller skåle med mad dækkes med aluminiumsfolie, kan det ske, at det kommer i berøring med maden. Da selv meget små mængder salt eller syre virker tærende på aluminium, kan det ske, at foliet bliver gennemhullet, og lidt aluminiumsstøv drysser ned i maden. Da aluminiumsforbindel-ser ikke er giftige, skrabes støvet blot af, inden maden skal bruges. Det er det samme, der kan ske, hvis man lader mad stå i aluminiums-gryder fra den ene dag til den næste. De små mængder salte eller syrer, der findes i næsten al mad, angriber aluminium, og er kogekarret meget tyndt, kan det gennemhulles. De svære gryder eller kasseroller bliver ru. Derfor bør man aldrig lade mad stå i de ellers i alle ret-ninger så udmærkede aluminiumskogekar.

*********************************************************** » *

0 •

Skal Sønderjylland deles op i fire samarbejdsområder?

50 brugsforeninger repræsenteref

ved strukturdebat i Tinglev

Underdirektør P. E. Jakobsen taler ved brugsforenin-gernes møde i Tinglev.

Repræsentanter for 50 sønderjyske brugs-foreninger samledes fornylig til et formands-og uddelermøde i Tinglev, der både i form og indhold blev et meget interessant indslag i debatten om brugsforeningsbevægelsens frem-tid. Strukturproblemet blev her belyst af 6 indledere (deriblandt repræsentanter for FDB) og en lang række „menige" diskus-sionsdeltagere, som ingenlunde stak deres mening under stolen, men i hvis indlæg be-hovet for og viljen til samarbejde var det gennemgående tema.

Denne linie blev bl. a. understreget af for-manden for uddelerforeningen, F. Tybjerg, Københoved, som vakte særlig opmærksom-hed med den oplysning, at uddelerforenin-ens ledelse er ved at udforme en udtalelse, er redegør for de hovedlinier, hvorefter for-

eningen finder, at disse spørgsmål bør søges lost.

- Vi er klar over, sagde Tybjerg, at brugs¬

foreningerne står i en tid, hvor der vil ske ændringer. Med den mentalitet og baggrund, vi har, må udgangspunktet for en struktur-ændring være et snævert samarbejde mellem enkeltstående foreninger (frivillig kæde) eller en ordning med filial-foreninger og enkelt-foreninger i snævert samarbejde. Jeg tror, at vi har nogle foreninger, der er for små, men vi skal være meget varsom med, hvor græn-sen trækkes. Under alle omstændigheder forudsættes der samarbejdsvilje - og vi må gore os klart, at samarbejde er en ting, vi ikke har forstået indenfor brugsforenings-bevægelsen, ligesom uddelerne heller ikke har forstået at udnytte de chancer, FDB har givet. I brugsforeningsbevægelsen har vi et organ, hvori by og land kan mødes i sagligt sam-arbejde, men vil man lave et egnssamarbejde, er det ikke tilstrækkeligt at basere det på en omsætnings//yt?z/»g fra gamle butikker til en ny fælles. Det, det gælder om, er at vinde nyt land . . .

Blandt de diskussionsindledere, som kom ind på formerne for et sådant samarbejde, var f. eks. Schack Pedersen, Skærbæk:

- Det er rigtigt, at der bør ske noget, og det bør ske hurtigt. Kædeforretninger er vea at dukke op og kan blive farlige, hvis vi ikke handler hurtigt og rigtigt. Brugsforeningerne som enkeltforeninger bør bestå, bortset fra, at de mindste må saneres, men indenfor de enkelte, geografiske områder må der indledes gruppe-samarbejde om indkøb, reklamering, fremtidsplaner o.s.v. Det ville efter min me-ning være passende, om Sønderjylland ind-deles i 4 sådanne grupper. Det vil give ini-tiativ og anspore til fremstød som oprettelse af supermarkeder, varehuse og specialforret-ninger. Desuden kan det lette overgangen til kontant betaling.

Et andet forslag til fremtidigt samarbejde blev fremført af Wolther, Augustenborg, som foreslog at nedsætte rationaliseringsud-valg til at planlægge fremtidens etableringer. Man siger, at det ordner konsulenterne, til-føjede han, men er det ikke lige så godt, at lokale kræfter arbejder sammen om det?

Andre talere var f. eks. inde på større sam-arbejde om centralt salg og om fælles propa-ganda og reklame (således foresloges at ud-sende Samvirke til alle landets husstande.

Forud for disse indlæg havde den nye leder af FDBs konsulenttjeneste, underdirek-tør P. E. Jakobsen, indledet forhandlingen med et kort overblik over strukturdebattens baggrund og problemstilling.

- Jeg underkender på ingen måde, sagde han bl. a., at der er sket meget i de enkelte foreninger gennem moderniseringer, nybyg-geri, varelagertilpasning, reklame o. m. a., men vi har i meget ringe grad taget konse-kvensen af de ændringer, samfundet som hel-hed og erhvervslivet i særdeleshed er under-kastet.

Vi kan vige udenom og slås for det bestå-ende. Vi kan være bagstræbere og modarbejde udviklingen. I begge tilfælde taber vi løbet og må i nederlagets stund erkende, at vi ikke var rigtige andelsfolk, og at vi ikke havde tjent forbrugernes interesser på bedste måde.

Man kan, fortsatte taleren, opstille fem grundbetingelser for en brugsforening: 1. central beliggenhed i forhold til kunde-

kredsen, 2. indrettet efter tidens krav, 3. passende varesortiment, 4. effektive indkøbsmuligheder og 5. effektiv drift.

Opfyldes disse fem krav, opfyldes også for-brugernes krav. Analyserer man de fem punkter, vil man se, at dommen ikke hermed er fældet over en forening, blot fordi den f. eks. har en lille omsætning eller et relativt stort varesortiment. En lille forening med et bredt varesortiment kan udmærket trives, så-fremt kunderne ved at veje fordele og ulem-per foretrækker denne „nærhedsbutik" frem-for andre. At en sådan forening kun vil kunne klare sig i en begrænset tid, og at den efter min mening må være indstillet på at betale f. eks. forøgede distributionsomkost-ninger er en anden sag. Tallene viser sort på hvidt, at de store foreninger arbejder bil-ligere, men hvis forbrugerne ønsker at bevare en lille brugsforening og er villige til at be-tale de øgede omkostninger, så skal den be-vares. Det er medlemmernes afgørelse.

Den butiksform, der vil trives bedst og arbejder mest rationelt, er supermarkedet eller dobbelt-supermarkedet. FDB har iøvrigt netop vedtaget at starte en leder-skole for at optræne uddelere til fremtidige lederstil-linger. Men supermarked eller ikke super-marked - det, det gælder om, er at skabe den butiksform, forbrugerne ønsker.

I spørgsmålet om store og små brugsfor-eninger repræsenteredes et par skarpe stand-punkter af to af indlederne:

Faktor H. Johansen, Sønderborg, hævdede, at det er by foreningerne, der har vist vejen frem. Han henviste bl. a. til, at omsætningen i Sønderborg er steget 500 pct. på 7 år. Kon-

RATIONEL PLANTEPIND forbedrer og letter Arbejdet

Ligger godt i Haanden. Den mejselformede Spids gør Plantehullet stort i Bunden uden at komprimere Jorden og letter en god Tildækning.

Den er fra

Zinck

Har De problemer med den slanke linie?

Sod og slank med

Hermesetøs Sodetabletter sødedråber

— et raffineret Schweizer-fabrikat

500 tablettor kr. 1,50

50 brugsforeninger var repræsenteret ved mødet i Tinglev, Her er et udsnit af forsamlingen.

sekvensen af denne udvikling, sagde han, måtte være, at de mindre brugsforeninger burde slås sammen eller underlægges eksiste-rende store foreninger som filialer. FDB har midler til at skille sig af med disse for små foreninger - det er blot spørgsmålet om at bruge midlerne.

Gdr. Peter H. Pedersen, Mjolden, svarede hertil, at byerne havde deres store opsving, fordi de tidligere havde været bagefter. Når en landbrugsforening har alle sognets hus-stande som medlemmer, kan den da ikke gøre mere, sagde han. Jeg tror heller ikke på, at de små foreninger skal samarbejde om et centralt supermarked. Husmødrene vil ikke tage en tur på 10-15 km for at købe ind. Men der er bare pletter nok, hvor der er be-hov for en brugsforening. Der kan man op-rette supermarkeder.

Uddeler Iversen, Løjt, sagde, at når man tager hensyn til alle gængse dagligvarer un-der ét - ikke slagvarerne - er landforenin-gerne lige så billige som byforeningerne. Han foreslog iøvrigt, at man skulle prøve med små butikker i sommerbebyggelser og nye kvarterer.

P. E. Jakobsen: Dem bar vi allerede i form af stafet-butikkerne. Fire er bygget og flere er under fremstilling. Ligeledes arbejdes med plan til et butikshus på 150 kvadratmeter,

Som en Mis henter

ZINCK’s Lugeklo

Senegræs og Skvalderkaal op

Ligger godt i Haanden!

som skal kunne tage en omsætning på op til en million kr. Håndværkerudgifterne vil kun blive 30-35,000 kr., og det er derfor en over-kommelig løsning, f. eks. i et forstadskvarter, som må forudses at blive helt opslugt af byen i løbet af en så kort årrække, at opførelsen af en almindelig butik eller en gennemgri-bende modernisering ikke er rentabel.

Uddeler Kaltoft, 0. Lindet: Foreningens størrelse eller brugsens omsætning er ikke eneafgørende for, om den er eksistensberet-tiget. Det afgørende er, om den tilfredsstiller medlemmernes ønsker. En sammenlægning forudsætter derfor, at medlemmerne er ind-forstået, men jeg tror iøvrigt ikke, at tiden er inde til en stærk koncentration.

Konsulent Anders Hansen, FDB, Kolding: FDB vil eller kan ikke nedlægge en eneste brugsforening. Det er medlemmerne - og kun medlemmerne - der kan gøre det. Foretræk-ker de en lille butik, må vi holde fast ved den - men vi må samtidig stå parat med den store, når omslaget kommer. Vi har ikke råd til interne stridigheder. Derfor må medlem-merne i tide gøres opmærksom på, hvad tiden kræver, uden at vi derfor må glemme hele vor målsætning.

Kontorchef A. Bo, FDBs oplysningsafde-ling: Indenfor det sønderjyske område findes 26 foreninger med under 200 medlemmer og kun 17 med over 200. 6 foreninger har under 100 medlemmer og kun 2 over 500. 17 for-eninger har en omsætning under V2 million kr., deraf 2 under 300,000. 26 ligger over V2

million kr., deraf 3 over 1 million. Disse tal viser, at der er strukturproblemer, og det vil være en særlig opgave for oplysningsudval-get at undersøge disse problemer egn for egn.

Danmark er det land i hele Vesteuropa, der har det største antal detailforretninger. Ikke mindst i markedsplanernes tidsalder er det helt forældet.

Med de mange indlæg fra uddelere og for-mænd fra de repræsenterede 50 brugsforenin-ger blev mødet en god orientering om de strømninger, der gør sig gældende i denne landsdel i spørgsmålet om strukturproble-merne.

slut med fluerne i stalden...

tf spriytatM h-i-q-UimkiuM

4-6 um

NANKOR 25 W er af STATENS SKADE-DYRLABORATORIUM anerkendt som virksomt til bekæmpelse af fluer, an-vendt således, at der påføres 0,5 g af det aktive stof pr. m2 besprøjtet flade,

NANKOR 25 W FAS HOS DERES SÆDVANLIGE KE MIK ALI E - LE VE R A N DDR

varemærke registreret af The Dow Chemical Company. USA

„Låxa“-serien omfatter stole, borde, skabe og senge. Stolene er til at breve og sænke, så de altid star i rette forhold til bordhøjden. Bordet kan opfylae alle hjemmets krav på arbejdspladser, og serien har en mængde kombinationsmuligheder. Bordene kan indstilles i tre højder. Skabsserien er sammensat sådan, at man i første omgang løser barnekammerets krav om opbevaringsplads, men detaljerne er sådanne, at skabet også kan indrettes til at opfylde de krav, som stilles, tiår barnet er blevet voksen. Sengene er indrettet, så de giver mange møbleringsvariationer i et barneværelse, hvor flere små søskende bor sammen.

de er enige... Mor siger: „Hvor er det dejligt med strømper, der ikke skal stoppes evigt og altid. De her hol-der til børneslid!"

Sønnen siger: „Det er ikke fordi, jeg ta’r mig af tøj - men det gør nu ikke noget, hvis det er lidt smart, altså."

- Og datteren: „Ih, hvor er de altså moderne og helt rigtige - vi går næsten allesammen med dem i skolen."

Trekvartlange børnestrømper i den fineste kvali-tet - Corner-crepenylon, dessin 3/1080, i mo-derne farver og mønstre - til den rigtige pris. Fås i alle str. Str. 6 koster 5.50

Vi mødes i BRUGSEN - og får del i dividenden

V

MØBLERNE vokser Der skal købes et bord og en stol til den niårige. Man finder noget, som passer, og alt er godt. Idag. Tre år efter må man konstatere, at møblerne kun har pindebrændets værdi, hvis der ikke i familien findes en niårig, som kan overtage møblerne.

— Man må da kunne lade møblerne vokse med børnene helt op til voksen-alderen, sagde den svenske arkitekt Sune Fromell, og indskydelsen blev gennem en lang række forsøg med materialer og former til „Låra"-serien. Det karakteristiske for møblerne i denne serie er, at højden på bordet og stolen kan omstilles, så den svarer til barnets, og bordets skuffer kan tilsva-rende „modnes", fra at rumme det, en niårig samler på, til alt det skrivemate-riale, en studerende har brug for. Ska-bene kan gennemgå en tilsvarende „modning" og således følge barnet helt op til voksenalderen. Derved bliver an-skaffelsen af „Laxa"-møblerne en an-skaffelse med varig værdi for hjemmet.

Det er en god idé, der hermed reali-seres. Møblerne er konstrueret i Sve-rige, og de svenske brugsforeningers fællesforening står bag den. I løbet af efteråret kan FDBs møbelafdeling for-syne danske forbrugere med de samme møbler, som iøvrigt kortvarigt har væ-ret præsenteret af magasin Anva i Kø-benhavn. Ved denne lejlighed mær-kede man, at „Laxa“-møblerne virkelig kan opfylde et behov.

Koldinghus

SIMM: (Kl MMii:

s*///////* *

/rslArr/f/ftttrfa /vv/r/yV fa/w/zArr . Wt.///zAHI

- ta’ en kop chokolade i aften _

FDB kogechokolade giver herlig

variation ved TV og hygger

mellem venner. Den store lækre plade

er også liflig mundgodt - rar

at have med på trave- eller biltur.

Stor plade kun 2.00

Vi mødes i BRUGSEN

og får del i dividenden

ikke

men . . . . arbejde! Enhver, der er „slået ud", sikres H|ælp til at skabe

sig en eksistens gennem den nye revalideringslov

Det var ikke uden store betænkeligheder, at de vise fædre i 1849 i Danmarks Riges Grundlov indfældede en paragraf,

der lød: „Den, som ikke kan ernære sig eller sine, og hvis for-

sørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget at erholde

hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de for-

pligtelser, som loven herom påbyde."

Mange syntes dengang, at det var at gå for vidt i social forsorg - blandt andet gjorde Grundtvig sig til talsmand for den opfattelse. Det tager nu engang altid tid for nye tanker at bundfælde sig, og det spring, man med grundlovens anførte paragraf tog fra fattiggårdenes unuancerede op-hobning af subsistensløse, gamle, kronisk syge, invalider, sindslidende og forældreløse var større, end man måske i

Penge er gode - men ikke det bedste

dag kan forestille sig.

I vor tid anerkender man fra alle sider dette forsorgs-princip, selvom der måske nok kan være politisk uenig-hed om detaljer og om hjælpens størrelse, men denne erkendelse har dog ikke hindret en stadig mere omfattende tvivl om, hvor-vidt økonomisk understøt-telse nu også er den bedste form for hjælp.

Og denne tvivl er resul-teret i en lov, hvis grund-synspunkter er, at det for såvel den enkelte som for samfundet er det bedste, om en handicappet bliver sat i stand til at klare sig selv helt eller delvist. At en handicappet bliver det, man med et knudret fremmedord kalder revalideret.

Skildret på denne meget sammentrængte måde kan det måske nok lyde, som

om samfundet nu er i færd med at smøge forpligtelser fra sig, men sådan er det naturligvis ikke. Tværtimod - den nye lov, der for øvrigt er vedtaget af et enigt fol-keting, er udsprunget af en dyb menneskelig forståelse.

Ikke noget med papirvælde

Ikke blot i sit indhold som vi om lidt kommer mere udførligt ind på - men også i sin administration er loven en nyskabelse, idet 12 revalideringscentre fordelt landet over får meget frie hænder til at behandle og afgøre, sådan at forstå at København eller centralad-ministrationen ikke skal spørges, hver eneste gang der skal træffes en beslut-ning. Der er altså tale om

en opsigtvækkende decen-tralisering, takket være hvilken man ikke blot håber at kunne fremskynde og forenkle sagernes behand-ling, men også at kunne træffe afgørelserne udfra personligt kendskab til de enkelte tilfælde; et kend-skab der giver langt bedre mulighed for at vurdere, hvilken form for hjælp der nu er mest hensigtsmæssig i det pågældende tilfælde, end om afgørelsen skal træffes på grundlag af ind-sendte skemaer og erklæ-ringer.

Revalideringscentrene får en alsidig medarbejderstab med omfattende kendskab til administrative og sociale problemer, ligesom læge-lige rådgivere er tilknyttet. Disse centre træffer deres afgørelser i meget snævert samarbejde med det lokale arbejdsanvisningskontor, re-præsentanter for fagbevæ-gelse, arbejdsgivere eller hvem det nu i hvert enkelt tilfælde kan være hensigts-mæssigt at tage med på råd. Sagt på en anden måde er det meningen, at afgørelserne ikke må være „papir"-prægede, men skal være resultatet af et hold-samarbejde, hvori alle frugtbare, lokale kræfter inddrages.

På den måde bliver reva-lideringscentrene en serie af „motorer", der får hele lovens mekanik til at fun-gere. Men hvem kan nu nyde godt af loven?

4V

] EN LOV MED TAL

Det hedder i loven, at der skal ydes råd-givning og bistand til alle, der er erhvervs-hæmmet af fysiske, psykiske eller sociale årsager med det formål så vidt muligt at sætte dem i stand til at gøre en normal

arbejdsindsats. Kort

Hvem

kan

få hjælp?

sagt: enhver, der er „slået ud“ af en eller anden årsag, kan hen-vende sig til revali-deringscentret og be-de om hjælp, og det er her noget ganske

nyt i dansk sociallovgivning, at „sociale år-sager" er taget med og anerkendes side om side med fysiske og psykiske. Det betyder eksempelvis således, at en kvinde, der bliver enke og ikke har uddannelse eller midler til at klare sig selv, gennem revaliderings-centret kan blive hjulpet til en eksistens.

Hjælpen former sig på den måde, at der startes med en omfattende undersøgelse af vedkommendes helbredstilstand, arbejds-evne, af hvor vedkommende bedst kan pla-ceres i erhvervslivet m. m. På grundlag heraf kan der så blive tale om en genoptræ-

ning af hans arbejds-evner (hvis han for eksempel har været borte fra faget meget længe), om omsko-ling (hvis for eksem-pel en jord- og be-tonarbejder mister et

ben og kun kan udføre siddende arbejde) eller der kan måske blive tale om at give vedkommende en regulær faglig uddan-nelse (hvis chancerne for at få velegnet, fast arbejde derved bliver større).

Genoptræning,

omskoling eller ny

uddannelse

Den genoptræning, omskoling eller fag-lige uddannelse, som bliver nødvendig, vil man i videst muligt omfang lade foregå på de almindelige arbejdspladser, idet man håber på aftaler med arbejdsmarkedets par-ter til fremme af en sådan udvikling

Af hensyn til de tilfælde, hvor optræ-ning af en eller anden grund ikke kan fore-gå på det normale arbejdsmarked, er det hensigten at søge oprettet egnede institu-tioner dertil - først og fremmest arbejds-klinikker, hvor en optræning kan foregå, samtidig med at en lægebehandling finder sted.

Det bliver imidlertid en lokal opgave - med statsstøtte - at oprette sådanne ar-bejdsklinikker, og foreløbig er kun én i drift, nemlig i Odense.

Man forudser i loven, at nogle erhvervs-hæmmede trods revalidering ikke vil kunne tjene en normal ugeløn eller måske i det hele taget ikke kan få beskæftigelse på det

:I6E MULIGHEDER

frie arbejdsmarked. Derfor er det hensig-ten at søge oprettet såkaldte beskyttede in-dustrier, d. v. s. virksomheder der gennem tilskud, en eller anden form for eneret-produktion eller på anden måde favoriseres, mod at de så til gengæld beskæftiger folk med nedsat arbejdsevne.

Og som noget ganske nyt kan der efter loven pålægges kommuner, staten og kon-cessionerede virksomheder at give fortrins-adgang til visse stillinger for invalider og erhvervshæmmede. Statsbanerne har i no-gen udstrækning praktiseret dette, idet for eksempel DSB-folk, der mister førligheden ved ulykker, bliver overflyttet til et arbejde,

der egner sig for dem. Nu får dette princip altså meget, meget videre vinge-fang.

Hertil at loven 1 offentlig«

der at give erhvervshæmmeae gang til særlige former for selvstændig virksomhed såsom pølse- og kaffevogne, kiosker på banegårde og andet, som kræver bevilling eller tilladelse.

kommer så, ;an pålægge : myndighe-fortrinsad-

Fortrinsret til

visse

stillinger

Men lovens muligheder er ikke dermed udtømte. Hvis forholdene taler for det, vil

det således være mu-

Hjælp

til selvstændig

virksomhed

ligt at få hjælp — i almindelighed i form af lån — til selv-stændig virksomhed, d. v. s. til værktøj, maskiner og start-kapital. Denne hjælp

vil også kunne ydes invalidepensionister, hvis ae derigennem kan skaffe sig et væ-sentligt supplement til invalidepensionen. Støtte til anskaffelse af hjælpemidler om-fatter også den invalide husmor, der i visse tilfælde kan få hjælp til anskaffelse af sær-lige køkkenredskaber, hvis for eksempel en elier begge arme er lammet.

Et ganske særligt hensyn tages til de unge invaliderede. De tilbydes gennem loven uddannelseshjælp fra omkring 15 års

alderen i en udstræk-

Uddannelse helt

til tops

for de unge

ning, man ikke tid-ligere har kendt. Mens man før prak-tiserede efter det princip, at hvor det offentlige kunne nøjes med at betale

en mindre uddannelse, der ville man ikke betale en højere, så siges der nu, at man vil støtte en højere uddannelse, hvor forhol-dene taler for det.

(Fortsættes næste side)

De har retten

på Deres side..!

paragrafferne..

PUT-I-BOX

lige velegnet I køkkenet, ved toiletbordet og I hobbyrummet, kr 5.85 OPVASKEBAKKE

I bred form, kr 9.85 FEJESKUFFE - bekvem formgivning, kr 3.85 BALJE med kraftig bærekant. fra kr 5.25

se efter dette mærke, så er De sikker

på kvaliteten ...

0

Se efter SI/M',! stativet!

Tag TANDEX

når De køber tandbørste - denne tandbørste sikrer den mest hygiejniske tandpleje. TANDEX renser grundigere og skåner tandkødet.

Tandex 40 Senior 2,50 Tandex 44 Dobbeltvirkende (2-farvet) 3,25 Tandex 40 Junior 1,75

TAN DEX fås i mange andre mo-

deller både i nylon og svineberster.

ALLE MIDLER MÅ BRUSES, blot der

skaffes resultater Blandt de mange karakteristiske ting ved

den nye revalideringslov er, at vel opereres der med faste satser, men de er kun vej-ledende, således der er mulighed for de lo-kale revalideringsmyndigheder at improvi-sere at udfolde ethvert initiativ og til virke-lig at vise konduite — bare det giver resultater.

Og i denne sammenhæng skal en fast pengesats altså ikke have lov til at optræde som stopklods.

Netop ved at yde en rigelig hjælp — sva-rende til hjælpen til indkaldte værne-pligtige, tuberkuloseramte og polioramte prøver man at gøre loven så tiltrækkende som muligt for de erhvervshæmmede. Det er nemlig en fuldstændig frivillig sag, om de vil benytte sig af dens tilbud eller ej, og myndighederne er ikke blinde for, at mange erhvervshæmmede behøver en ekstra til-skyndelse for at kaste sig ud i en måske langvarig revalidering. En sådan tilskyndel-se, håber man, må ligge i, at vedkommende kan vide sin og familiens økonomi rimeligt betrygget i hele denne periode. Lovens hen-sigt ville jo ganske enkelt også være helt forfejlet, dersom den erhvervshæmmede blev nødt til at opgive revalideringen på grund af økonomiske hindringer, og der-for vil det som en tommelfingerregel gælde, at i revalideringsperioden søges indenfor rimelige grænser familiens hid-tidige — dvs. normale — levefod opret-holdt.

Def skjulte behov for revalidering stort

Det er en lov, hvis økonomiske konse-kvenser er meget svære at overse. Ingen ved, hvor mange erhvervshæmmede der findes; hvor mange af dem, der er interes-seret i hjælp — og hvad det vil koste.

Man ved, at der findes cirka 60.000 inva-lidepensionister, men det klientel der kan komme i betragtning, når langt udenfor in-validepensionisternes kreds.

Eksempelvis kan nævnes, at en kun få år gammel undersøgelse af patienter fra et centralsygehus 5-6 år efter deres udskrivelse konkluderede i, at 16,6 procent af alle patienterne fra den medicinske afdeling havde erhvervsmæssige problemer, og 8,1 procent havde direkte behov for erhvervs-mæssig revalidering. Læg her til, at cirka 20.000 mennesker årligt kvæstes ved færd-selsuheld - heraf en stor part så alvorligt, at de i meget høj grad vil få erhvervsmæs-sige problemer.

Disse eksempler - og mange flere kan nævnes — antyder at meget store skarer udenfor invalidepensionisternes kreds har behov for hjælp, om ikke deres tilværelse skal slås i stykker eller belastes på grund af de økonomiske problemer, der følger med nedsat arbejdsevne.

PENGENE KOMMER IND IGEN!

Ja, men har samfundet nu også råd til det?

Spørgsmålet ligger vel de fleste på læben - ikke fordi man ikke under de hårdt ramte al mulig hjælp, men fordi det nu engang er nødvendigt også i den sociale lovgivning at sætte tæring efter næring.

Lovens svar er, at vi ikke har råd til at lade være!

Forholdet er nemlig det, at om de handi-cappede ikke får adgang til at udnytte de evner, de har i behold, betyder dette ikke alene et produktionsmæssigt tab for sam-fundet, men tillige at samfundet må træde til med en eller anden form for understøt-telse. I dobbelt forstand bliver der altså tale om økonomisk tab for samfundet.

Hvis derimod den handicappede drages ind i produktionen, bliver der derigennem fremstillet flere goder til gavn for alle; samfundets forsorgsbyrder mindskes, og den handicappede, der efter revalideringen kan opnå en god arbejdsindtægt, vil tilmed gennem skatterne være med til at yde sin skærv til samfundshusholdningen — og altså ligefrem betale af, hvad han tidligere har fået!

Læg her til den menneskelige side af sagen. Den handicappede, der er tvunget til et uvirksomt liv, vil savne arbejdspladsens daglige kontakt med sine medmennesker, hvilket gør ham passiv og isoleret og giver psykiske problemer. Den handicappede har i lige så høj grad som vi andre behov for at føle, at nogen har brug for ham — at han kan udrette noget. Ellers kommer han let til at føle sig som en byrde for omgivelserne.

Denne nye lov er således en blanding af dyb menneskelig hensyntagen og af nøgter-ne økonomiske overvejelser, uden at det ene har måttet give efter for det andet, idet det overraskende nok synes at være en god for-retning for samfundet at vise social forstå-else. Eller for at gentage, hvad socialmini-steren sagde ved lovens forelæggelse: det lønner sig at investere i mennesker!

I \

De nye revalideringscentre har begyndt deres virke den 1. april. ' De findes i følgende byer: København (for Københavns og

Frederiksberg kommuner) Glosfrup (Københavns, Frederiksborgs

og Bornholms amter) Slagelse (Holbæk og Sorø amter) Nykøbing F. (Maribo og Præstø amter) Odense (Odense og Svendborg

amter) Ålborg (Hjørring og Ålborg amter) Skive (Thisted og Viborg amter) Århus (Randers og Århus amter) Herning (Ringkøbing amt) Vejle (Skanderborg og Vejle amter) Esbjerg (Ribe amt) Sønderborg (De sønderjydske amter)

En ny kjole for 25 øre! Farverne bliver krystal-

klare - og tøjet holder sig

rent og frisk i lang tid.

Det bliver simpelthen

”nyt” igen - og meget

lettere at stryge...

Spørg effer den ægfe

Krystalstivelse

SOMMEREN Stritter håret

* I BEGYNDER

MAJ For mange unge begynder sommeren i år den 3. maj. Det gør den ihvertfald for dem, der denne dato begynder sommerophold på en ungdoms- eller høj-skole.

Til ungdoms- og efterskolerne drager de 14-18 årige på tre eller fem måneders kursus. Her kommer de for at få undervisning i erhvervs- og handelsfag, i sprog, idræt, håndarbejde, sløjd, folkedans m. m. De unge får genopfrisket skolekundskaberne, og de får „fyldt huller ud“ i deres viden.

Den, der går og venter på en læreplads, kan næppe udfylde ventetiden på en bedre måde end ved at tage på en ungdoms- og efterskole. Man lærer vel ikke

så meget om det fag, man senere hen skal uddannes i, men man forberedes til at komme ud i erhvervslivet, og man får en bredere horisont - alene det er meget værd. Derfor ser man heldigvis også, at flere og flere unge efter at de har forladt folkeskolen i konfirma-tionsalderen, supplerer deres uddan-nelse på en ungdomsskole.

Piger fra land og by mødes på husholdnings-skolerne. Her er det naturligvis de rent hus-lige fag, der dominerer i undervisnings-planen (og det er ikke så lidt, for hushold-ning er i dag et vældigt område), men her-udover lærer pigerne også om samfunds-lære, om kjolesyning og boligindretning m. m. m.

Ophold på en ungdomsskole så vel som på en husholdningsskole kan billiggøres ved hjælp af offentlige tilskud og kan i visse tilfælde koste helt ned til 98 øre om dagen.

Når man er over atten år, søger man høj-skolen, der nu holder sommerskoler på tre, fire eller fem måneders varighed. Sommer-skolernes program er præget af alsidighed. Foruden de almindelige højskolefag har nogle højskoler forberedelse til læreruddan-nelsen eller til sygeplejeuddannelse. På flere skoler kan man uddanne sig som gymnastik-

Df.r er vist ikke mange, der vasker hår med håndsæbe eller sæbespåner mere. Den udmærkede og billige Regina shampoo er meget brugt, og til at holde styr på krøllerne efter vasken, har man Colonel friser-creme. De frisurer, der nu er på mode for unge piger, kræver omhyggelig pleje og ofte hårvask, for rigtig at tage sig ud. Regina ægchampoo inde-holder lecitin der bevirker, at håret ikke affedtes for stærkt. Den findes i to størrelser plasticflasker desuden i tube. Man kan også stadig få Re-gina shampoo i pulverform.

Nyvasket hår kan té sig højst mærkværdigt og „flyvsk". For at tæmme lokkerne kan man bruge hår-vand, brillantine eller frisércreme. Fougére hårvand har en fin krydret duft, den består af sprit, vand, glyce-rin, parfume og en anelse farvestof, og er lige velegnet til hårvand og barbersprit.

Brillantiner foretrækkes stadig af mange. FDBs fabrikker i Viby frem¬

stiller tre typer. Colonel og Lavendel er tilsat farve, medens Regina bril-lantine er klar. De er alle tilsat diskret parfume. Flere, navnlig piger-ne, bruger frisércreme efter hårvask. Colonel frisércreme består af en emulsion af olie, lanolin og vaseline i vand. Denne sammensætning be-virker, at håret ikke virker „fedtet", man skal huske at gnide cremen mel-lem håndfladerne, det er da lettere at fordele cremen rigtigt i håret.

Hårlak bruges kun ved særlige lej-ligheder, f. eks. hvis man skal ud i blæsevejr. Spray Net Regular er hår-lak i forstøverdåse, den sprøjtes på håret efter friseringen.

Et godt råd til pigerne: Får man - en dag, hvor håret er „træt" - en invitation, kan man hurtigt få en nogenlunde ordentlig frisure. Man „snegler" eller „ruller" håret op, og sprøjter en gang hårlak over. Når lakken er tør, friseres håret, og aftenen er reddet. Benyt dog ikke denne metode alt for ofte.

leder i det frivillige ungdomsarbejde der-hjemme. En højskole har særundervisning for ordblinde og læsehæmmede, adskillige højskoler specialiserer sig med hovedfag i musik, i sprog, syning og vævning, økono-mi, psykologi, storpolitik, kunst o.s.v.

Højskolerne har tilsammen så mange emner på undervisningsprogrammet, at der er mulighed for, at enhver kan søge der-hen, hvor hans eller hendes særlige interes-ser dyrkes, og hvor kendskabet til denne interesse kan udvides. Her kan vi ikke an-give de mange enkelte muligheder, der fin-des, men kan blot pege på, at de findes.

Mange kan slet ikke tage på højskole en hel sommer. Men for den, der alligevel af lyst i en, to eller tre uger vil snuse lidt til den særlige højskolestemning, afholdes en

række kurser på højskolerne i selve ferie-perioden. Her forbindes ferie og undervis-ning på en morsom og uhøjtidelig form. Emnerne er utallige, og vidtrækkende er de også, for man finder feriekursus med sang og musik som hovedpunktet, andet sted finder man, at det er livsvilkårene i atomalderen, der studeres. Feriekursus på en højskole er ingen dyr ferie, men koster omkring 190 kroner for to uger.

Man behøver ikke skrive randt til alle højskoler for at få at vide, hvad der står på programmet. I Vartov, København K., nar højskolerne et sekretariat, og hertil kan man skrive og forklare sine særlige ønsker. Så får man besked om hvor og hvordan de kan opfyldes. Så hvorfor ikke for en enkelt gangs skyld holde ferie indenlands?

Danske grammofonkunst-nere gør sig i stadig højere grad gældende i udlandet. Nina og Frederik har netop oplevet, at deres udgave af „Little Donkey" er solgt i over 350.000 eksemplarer i Storbritannien. Det er før-ste gang danskere har kun-net notere sig for et så stort oplag på dette marked.

Usædvanlig sukces i det fremmede har også Swe-Danes (Alice Babs, Sven Asmussen og Ulrik Neu-mann) opnået. Desværre tyder en del på, at Alice „Babs" efter tyve år med refrainsang nu vil hellige sig familien og sige farvel til sine partnere, Svend As-mussen og Ulrik Neumann. I USA taler man ligefrem om Swe-Danes lyde, og de har fået efterlignere. På plade foreligger to EP’er, indspillet herhjemme i be-gyndelsen af deres samar-bejde. Det er friskt og hu-mørfyldt, hvad de her ser-verer, men deres originali-tet slår gnister på en long-plade, som er optaget i Hollywood.

EP’en fra Marilyn Mon-roe-filmen „Let’s make Love" er et højst opmunt-rende bekendtskab. Den veldrejede dame synger med uskyldsren stemmefø-ring, der dog lader ane, at

hun kan mere end sin ABC. Sangens fremføring sker med amerikansk fuldkom-menhed.

]azzpladen, vi vil nævne dennegang, er en af de gode gamle. Louis Arm-strong og Mills Brothers synger, og pladen byder på bl. a. „Darling Nellie Gray" og „In the Shade of the Old Apple Tree". Det er „gammeldags" jazz i bedste udgave.

Hvad det seriøse angår et enkelt tip: Det franske sel-skab Maj estic udgiver EP’er, der koster en halv snes kroner og indeholder en række af den klassiske musiklitteraturs dejligste og lettest tilgængelige vær-ker. En plade indeholder således en pianosolo med bl. a. „Fur Elise", „Traii-merei" og „Clair de lune" og en orkesterplade „Nød-deknækkersuiten" .

TO BØGER OM JAZZ

- Musikundervisning ? Hvor vil du hen, mand ? Jeg lærte at spille sax i Pon-tiac ungdomsfængsel.

Med disse linier indledes bogen Min aske til de sorte af Mezz Mezzrow og Ber-nard Wolfe, den er genud-sendt hos Gyldendal i den billige „Traneserie" (5,85). Bogen skildrer en del af klarinettisten og saxofoni-sten Mezz Mezzrows liv som jazzmusiker og er skre-vet i et sprog, der er „lige-på-og-hårdt“. Her læser man om amerikansk jazz på godt og ondt. M. M. der selv er hvid, beundrer sorte musikere så grænseløst, at han engang lader sig op-tage som neger i et fængsel, selv her er negre og hvide adskilt. Bogen handler altså også om racehad.

Af en helt anden art er bogen Noget om jazz, det er en af Danmarks Radios grundbøger (8,25), skrevet af Børge Roger Henrichsen. Man får indblik i jazzens historie, de forskellige for-mers opbygning, harmo-nier, rytmer o.s.v., altså en mere teoretisk omtale af jazzen for den meget in-teresserede.

Jeg bruger altid TERRAMYCIN TILSKUDSFODER til mine grise . ..

fordi det giver mig størst

fortjeneste på slagterisvinene og

befrier mig for alle de vanskelig-

heder jeg tid-

ligere havde.

Såsnart grise-

ne kan begynde

at æde, starter

jeg med TERRAMYCIN tilskudet, og

jeg fortsætter lige til leveringen.

Fravænningsvanskeligher og tilbage-

sat vækst er blevet ukendte proble-

mer for mig, og det koster mig intet.

Selv når jeg bruger det bedst mu-

lige foder, giver tilsætningen TERRA-

MYCIN TILSKUDSFODER mig en

foderbesparelse, der i penge betyder

dobbelt så meget som det, TERRA-

MYCIN TILSKUDSFODER koster.

Bedre resultater har intet andet

middel givet mig, og jeg har aldrig

haft så pæne grise.

Terramycin TILSKUDSFODER

(Pfizerj

til grise, kalve fjerkræ og pelsdyr

DET MEST ANVENDTE

ANTIBIOTIKA TI LS KU DS FODE R

Fas i Brugsen

SKUESPIUEREN M »HVERDAG

Hans arbejde kræver altid koncentration, men kravet

herom er størst i optagelser til udsendelser i TV, fordi skuespilleren

i sin præstation må bøje sig for vidtgående tekniske krav

En både kultiveret og på mange måder indsigtsfuld for-eningsformand ville tale i tele-fonen med teatrets direktør. Formanden ringede gang på gang og fik hver gang at vide, at teaterdirektøren - dér også var skuespiller — var til prøve. Prøve? sagde foreningsfor-manden mistroisk til sekretæ-

et hørespil. Men det er ingen skade tii, om tilskueren, hvor hun eller han ser opførelsen, får en fornemmelse af, at der ligger et alvorligt og ofte meget indgående arbejde bag selv det lette, ubesværede, ofte tilsyneladende ganske logiske resultat.

Selvfølgelig kræves der først og fremmest talent, hvis en fremstilling skal blive kunst og ikke blot håndværk. Men intet talent - det være sig nok så stort - kan frembringe kunst, uden at der ligger et arbejde bag.

Arbejdet begynder med, at rollen i det hele taget læres udenad. Som skuespiller hører

nok, at skuespilleren kan sin rolle udenad og har fundet frem til hvordan den person er, som han skal fremstille, perso-nens alder, væsen, omgivelser, udseende og taleform.

Sceneinstruktøren må samar-bejde de mange, ofte forskel-ligartede opfattelser, som skue-spillerne kan have af deres roller og af stykket. Instruktø-ren udarbejder på grundlag af sin opfattelse en sceneplan, der danner grundlag for deko-rationen, og en scenegang med nøje angivelse af, hvor styk-kets personer går, står og sid-der i de enkelte scener. De før-ste prøver, hvor bevægelses-skemaet lægges fast, og grund-laget for udformningen af rol¬

Billederne viser glimt af livet fire steder, hvor skuespillerne arbejder. Til venstre en prøve på et hørespil: instruk-tøren Torben Anton Svendsen sammen med Erik Mørk og Bodil Kjer. Herover fra venstre en prøve på en operette-forestilling så tidligt, at den flotte trappe endnu kun markeres af kridtstreger på gulvet, møblerne repræsenteres af en ensom taburet. Derefter en TV-prøve, instruktøren Erling Schroeder (i skjorteærmer) taler med Elith Pio. Til højre et glimt fra Nordisk Films atelier, instruktøren Svend Methling sammen med hovedpersonerne i en ny dansk film.

ren, De skal nu ikke komme med den slags fjolleri til mig. Så meget ved jeg da, at direk-tøren er udlært . . .

Det kan altså knibe for nogle at forstå skuespillernes arbejde. De ser forestillingen på scenen, hører den i radio, ser den i TV eller i biografen. Legende let går det, replik-kerne lyder som dagligdags tale afbrudt af latter og smil. Sådan er jo alle mennesker, det kan da ikke være svært at lave sådan noget!

Nu er det ikke min agt at fortælle tilskuerne eller lytter-ne om det besvær og mas, om de kampe og diskussioner, der er forløbere for det endelige resultat. For resultatet er jo det eneste, der gælder, hvadenten det er en film, en teaterfore-stilling, en opførelse i TV eller

man ofte: - Hvor må det være svært at lære roller, men der er vel sufflør? Dertil er at sige, at udenadslæringen er den mind-ste del af arbejdet. Selv om den kan kræve betydelig tid og besvær, er selve replikken kun et led i den sceniske frem-stilling. Ordet må altid være resultatet af en handling og en hensigt. Suffløren kan kun blive en støtte (derfor sidder han på sin plads i sufflørkas-sen, men også for at passe alle signaler til tæppefald, lyde, musik o.s.v.). Faktisk ingen skuespiller kan spille en rolle blot nogenlunde tilfredsstillen-de „på suffli". Det ville i alt for høj grad gå ud over kon-centrationen som er det vig-tigste i al scenisk kunst.

Før en forestilling skal af-leveres fra scenen, er det ikke

lerne drøftes, tager alminde-ligvis en uges tid og følges af de egentlige prøver i den „markerede dekoration" med prøvemøbler, -døre, -vinduer m. v.

Hver enkelt scene gentages på prøve efter prøve indtil replikkerne svarer til hver-andre, og spillet giver udtryk for den fælles opfattelse af, hvad man vil med spillet. Tiden for en indstudering kan variere meget. Almindeligvis er minimum 30 prøver, og i gunstige tilfælde kan de stræk-ke sig over flere måneder. Og skuespillernes indsats på prø-verne er lige stor, hvadenten det er et lystspil, hvor stoffet skal gnistre og funkle og gå legende let, eller det drejer sig om et alvorligt skuespil, der forudsætter en tidkrævende

ndlevelse. For den berømte ussiske instruktør Stanislavski /ar ni måneders prøvetid nød-/endigt, for at skuespillerne nelt kunne leve sig ind i rol-lerne. Men det er jo de aller-færreste steder, man kan gå så langt.

Når stykket er færdigprøvet i prøvedekorationen — til sidst ned rekvisitter som overtøj, sorddækning, breve og våben, eller hvad der nu skal bruges — kommer prøverne i selve deko-rationen med belysning, iført kostumer og med sminke og parykker, prøver med kor og statister, med musik og lyde. Og hvor ofte må en skuespil-lerinde ikke i timevis prøve sine kostumer, før de kan vises

på scenen og er klar til afslut-tende generalprøver umiddel-bart før stykkets premiere?

På lydradioen har skuespil-lerne under opførelsen altid et manuskript at støtte sig til. Men til gengæld må alt udtryk-kes med stemmen alene. Nogle skuespillere kan i højere grad end andre alene ved stemme-klangen give lytterne en for-nemmelse af de omgivelser, i hvilket hørespillet foregår. Det er altså ikke blot gjort med at give ordet mening og skabe figurens karakter og finde hørespillets særegne stil. Man skal også give et indtryk af, hvad man kan kalde „kulis-serne" i spillet.

Det er en stor fordel, at alle hørespil nu optages på lydbånd og ikke udsendes direkte. I vore dage kan enkelte scener optages i forskellige udform-ninger, og hvis noget ved sam-mensætningen af båndet fore-kommer for langt eller over¬

flødigt, kan det blot klippes fra. Sammenklipningen og blandingen af lydene og mu-sikken skaber muligheder for et bedre og mere varieret re-sultat. I en „død" pause mel-lem to replikker, hvor der skal være pause, kan man f. eks. indsætte et suk eller en vejr-trækning, hentet fra et andet sted i båndet — hvorved spæn-ding og intensitet øges.

I en film er det færdige resul-tat en sammensætning af mange korte optagelser. Mi-krofonens følsomhed udeluk-ker brug af sufflør, men til gengæld er de enkelte optagel-ser som oftest forholdsvis kor-te. Filmen stiller sine særlige

krav til skuespilleren. For det første må han (og det gælder også for TV) arbejde med langt mindre og finere virke-midler (stemme, mimik og plastik) end på teatret, hvor der er afstand til publikum. Dette gælder især, når der er tale om et nærbillede, hvor selv den mindste muskeltræk-ning i ansigtet forstørres man-e gange op. For det andet ræver filmen en ganske særlig

form for koncentration. Alle scener, der foregår i samme dekoration (eller på samme sted i en udendørs optagelse), optages nemlig i umiddelbar rækkefølge og uden hensyn til deres placering i filmens hand-ling. Der kan være et betyde-ligt spring i handlingen og personens udvikling mellem to scener, som foregår i samme dekoration, en udvikling, hvis forskellige trin først bliver op-taget langt senere, men denne udvikling skal alligevel være indlysende for publikum. Der¬

for det særlige krav om kon-centration hos skuespilleren.

I modsætning til filmen op-tages på TV hele afsnit (akter) i sammenhæng, da TV-bån-dene ikke kan sættes sammen på samme måde som lydbånd og film. Muligheden for at bruge sufflør er minimal, da lyden optages gennem mikro-fon. Men hertil kommer, at skuespilleren ved optagelsen, foruden at måtte koncentrere sig om tekst og spil, må tage en hel række vidtgående hensyn til teknikken. Han må f. eks. ikke rejse sig så hurtigt, fordi kameraet ikke kan følge så hurtigt med op. Han må vende hovedet nøjagtigt så meget, at lyset falder rigtigt i ansigtet. Han må ikke skygge for lyset, der skal ramme en medspil-lende. Han må ikke komme længere frem end til et bestemt sted i dekorationen for ikke at komme ud af billedet, eet. etc.

Alt dette vil sige, at på TV bindes skuespilleren i sit spil og i sin udfoldelse af en mængde rent tekniske hensyn, hvilket selvsagt stiller øgede krav til nerver og koncentra-tion.

Også rent ydre forhold for optagelsen kan spille ind og øge spændingen. Ved en op-tagelse i Aalborg, hvor studiet ikke er tilstrækkeligt isoleret, var det nødvendigt at sikre den påkrævede stilhed (så frem-mede lyde og støj ikke kom med på lydbåndet) ved en af-tale med luftvåbnet i Karup og Aalborg om at undgå flyvning, med DSB om at undgå range-ringer og med en overfor lig-gende kirke om at undgå klok-keringning i de to timer, der var afsat til optagelsen. Og selv om man kunne have øn-sket at tage optagelsen om, var det umuligt: Det normale liv måtte igen kunne gå sin gang.

Det er altså ikke gjort med, at skuespilleren lærer en rolle.

Det er heller ikke nok, at skuespilleren har lært, hvad han kan lære på en dramatisk elevskole. Han må gå i skole hver dag og for hver ny opgave finde dens specielle teknik. Han må kende livet og men-neskene og aflure dem deres særheder. Alt kan bruges, og alt må opsuges, tilegnes, bear-bejdes og sammensættes, før der kan komme en forestilling ud af det, hvor alt forekommer let, naturligt og selvfølgeligt, som om det af sig selv sprin-ger lige ud af situationen.

BJARNE FORCHHAMMER.

Det er føreren det kommer an på

FR-fforsikringen Hvis uheldet sker . . . sikrer bilens ansvarsforsikring mod erstatnings-krav fra passagerer eller andre, og kaskoforsikringen dækker skaden på bilen — men jøreren selv dækkes ikke af disse forsikringer, og om-stændighederne ved uheldet kan være af en sådan art, at passagererne heller ikke opnår erstatning på bi-lens ansvarsforsikring eller fra an-den side.

FR - forsikringen yder erstatning til forer og passage-rer, såfremt erstatning ikke opnås under en ansvarsforsikring eller lov-pligtig ulykkesforsikring.

FR - forsikringen træder til med supplerende erstat-ning, hvis den fra anden side op-nåede erstatning er mindre, end den FP-forsikringen giver basis for.

Fører og Rassagerer hver forsikret med følgende forsik-ringssummer: Ved død, såfremt af-

døde var forsørger . kr. 15.000 Begravelseshjælp . ... kr. 1.000 Ved invaliditet, indtil kr. 50.000* * plus et tillæg til erstatningen på indtil 100 % ved større invaliditeter.

En forsikring

De ikke kommer

uden om

MEJERIERNES OG LANDBRUGETS ULYKKESFORSIKRING

Vester Farimagsgade 19, København V. Telefon Minerva 350

VONT H.PETERSÉN HOf-BOGIRYKKE*:

- vi mødes i Brugsen - og får del i dividenden