Samfundsvidenskab og AT

Undersøgelse

- metode - videnskabsteori

Faglige mål for AT

Eleverne skal kunne: opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag

og faglige hovedområder anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst

problem forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende

verdensforståelse vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske

og/eller nutidige sammenhænge vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og

begrænsninger anvende indsigt i elementær videnskabsteori og

videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.

Komplekse problemer kræver fag i samspil. AT-opgaveexx.

2007: Medier og meningsdannelse: SA-dansk Irak-krigen i medierne

2008: Fremtidens klima: SA-naturvidenskab Årsager: Naturprocesser og markedssvigt Løsninger: Teknologier og styring af markedet

2009: Rejse > forandring/konsekvenser: SA-sprog Kulturmødet i Berlin/London/København Indsigt via identifikation og undersøgelse

AT 2010: Videnskabelige og teknologiske gennembrud

Sociologiens gennembrud => Nye politiske bevægelser? Nye opfattelser af forholdet individ/samfund? Nye udtryksformer i kunst og litteratur?

Teknologiske gennembrud => Industrialisering og urbanisering? Handel og globalisering? Ændrede magtforhold? Mediernes udvikling?

En kompleks sag skal undersøges

”Sagen” = problemformulering = ét overordnet spørgsmål

Heraf udledes underordnede spørgsmål = problemstillinger

Sagen skal undersøges = overordnet og underordnede spørgsmål skal besvares.

Materiale skal indsamles og bearbejdes så spørgsmål kan besvares = konklusion

Fagenes metoder er anvendt Kildernes og egne metoder

Undersøgelse > metode > videnskabsteori

Egen undersøgelse Indsamle ny viden – vi forsker! Brug af bestemte metoder Reflektere over anvendte metoder Metodernes muligheder og begrænsninger Metoderne som udtryk for bestemte

videnskabsteorier Diskussion af videnskabsteorier

Samfundsvidenskab i AT

Anvende samfundsfaglige begreber/teorier (sociologiske, politologiske eller økonomiske) i en undersøgelse og

Selv anvende kvantitativ, kvalitativ eller komparativ metode eller

Bruge andres anvendelse heraf eller Vide hvordan man kunne bruge metoderne til

at undersøge problemstillingen samt Reflektere over anvendt metode: Muligheder

og begrænsninger

Kvantitativ metode

Spørgeskemaundersøgelser Egen undersøgelse fx i lectio og regneark om

unges medieforbrug eller vælgeradfærd Andres undersøgelser www.surveybank.aau.dk Bearbejde datasæt. Krydstabeller. Teste hypoteser

Økonomi Bearbejde statistiske data Økonomi i ligninger og grafer

Anden statistik

Kvalitativ metode

Indlevende sociologi Interviews

Egne interviews af unge om medieforbrug eller politiske holdninger

Andres interviews. Fx i Magtudredningen: Oplevelser af magtfordelingen. Avisartikler med interviews om oplevelser

Fortolkning > mening/hensigt > forståelse Tyrkiske pigers udsagn Statsministerens nytårstale

Poul Brejnrod: Sociologi. Gyldendal 2007. Del 6: Sociologisk metode.

Komparativ metode

Teste effekt af uafhængige variable Sammenligne konsekvenser af forskellige

velfærdsmodeller eller politiske systemer Sammenligne systematisk ud fra bestemte

kriterier/begreber. Fx sammenligne teorier og synspunkter

Synkron (samtidig) eller diakron (i forskellige perioder) sammenligning Fx Simmels konsekvenser for Giddens

Reflektere:Metode > videnskabsteori

Kvantitativ metode Operationaliserbare

hypoteser Egne eller andres surveys

Hypotetisk-deduktiv metode Bevidsthed om

teori – empiri Økonomi, sociologi og

vælgeradfærd Objektivitet som ideal Kausalt

Kvalitativ metode Fortolkning af taler o.a.

dokumenter Egne eller andres

interviews Hermeneutiske

forskningsprincipper Bevidsthed om forforståelse

Aktørers hensigter og indlevende sociologi

Intersubjektivitet Intentionelt

Reflektere:Nomotetisk - idiografisk

Stabil og forudsigelig kontekst

Forklare det generelle Hypotetisk-deduktiv Teorier og modeller Kausalt

Økonomisk sammenhænge:

Skiftende kontekst > mening og adfærd

Forstå det specifikke Fænomenologi: Induktiv Antropologi. Feltstudier Intentionelt Analogier => Typer

FamilietyperFællesskab

Individualitet

Teamfamilie Svingdørsfamilie

Patriakalsk Socialt akvarium

Samletefterspørgsel

Beskæftigelse

Inflation

Kausalt - intentionelt Stærke mediekompetencer

Betydning af politik

Stærke mediekompetencer

Mindre stærke mediekompetencer

Vigtigt Den engagerede Den pligtopfyldende

Mindre vigtigt

Den travle Den passive

Interviews => Elevtyper ud fra forbrug af medier i valgkampen

Finn Rasmussen: Massemedier og politisk kommunikation. Columbus 2007.

Empiri

Kvantitative data

Kvalitative data

Forkaste?

Bekræfte?

Teori

Kategorisering:Begreber

Generelle sammenhænge:Teorier

Deduktion = logiske slutninger

Operationaliserbare hypoteser

Induktion: Finde mønstre, generalisere

Teste

Hypotetisk-deduktiv metode. Reflektere: Hvor er jeg?

Bent Fischer-Nielsen: At undervise i samfundsfag. Samfundsfagsdidaktik 2009

Hvilken metode anvender teoretiker fx sociologisk teori?

Fokus på det generelle eller det specifikke? Søge kausalitet eller intentionalitet? Kategorier (begreber) => overblik? Logiske sammenhængende

argumentation/teori/deduktion? Empirisk dokumentation?

Induktivt udledt teori? Baseret på kvalitative eller kvantitative data? Forsøg på påvisning eller falsificering af teori?

Metode ved undersøgelse af konsekvens af gennembrud?

Dokumenteres konsekvenser ud fra empiri? Kilder med kvantitative eller kvalitative data? Er sammenhænge udledt induktivt eller

deduktivt? Inddrages teorier, som kan falsificeres?

Operationaliserbare hypoteser, som testes?

IntentioneltInterviews og forståelse Forforståelse

Undersøgerens formodninger om svarpersoners holdninger inden interview.

Dialog Spørgsmål og

svarpersonernes svar, uddybninger og egne tilføjelser.

Ny forståelse Undersøgerens reviderede

opfattelse af svarpersoners holdninger, adfærd og hensigter ud fra tolkning af svar.

Poul Brejnrod: Sociologi. Gyldendal

Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab

Gen-stands-felt

NaturenVirkeligheden ”derude”

MennesketBevidstheden.Kulturen. Kun-sten. Historien

Det foranderlige samfund:Sociologisk, økonomisk og politologisk.

Fokus Det evige, uforanderligeDet universelle, almeneDet objektiveDet abstrakte (fx naturlovene)

Det historiske, tidsbundne, foranderligeDet individuelle, særegne.Det subjektiveDet konkrete

De generelle mønstre og sammenhænge i den samfundsmæssige udvikling.Teorier om sammenhænge.

Metode Hypotetisk-deduktivIagttagelseOpmålingKlassifikationBeskrivelse

Fortolkning(hermeneutik)Fænomeno-logisk

Kvantitativ metode: Hypotetisk-deduktiv. KausaltStatistik om samfund.SpørgeskemaundersøgelserKvalitativ metode:Fortolkning af aktørers udsagn og adfærd. IntentionInterviews

Sand-hedskri-terium

Korrespondens Mening, betydning, sammenhæng

Samspil mellem teori og empiri

Metode, sag og fag

Kan du genfinde de faglige hovedområders metoder i undersøgelsen af din ”sag” og valgte fag?

SAMF.VID – unik kombination af metode og genstandsfelt 1

Samfundsvidenskab Søge kausalitet i

samfundet Fokus på generelle

mønstre og sammenhænge i samfundet med brug af kvantitativ metode

Forstå intentioner hos mennesker, vi kan spørge

Humaniora Søge intentionalitet hos

individet Fokus på det individuelle

uden brug af kvantitativ metode

Sprogfag/dansk: Forstå intentioner hos forfattere og personer i skønlitteratur

SAMF.VID – unik kombination af metode og genstandsfelt 2

Samfundsvidenskab Søge kausalitet i

samfundet Undersøge generelle

mønstre og sammenhænge i samfundet med brug af kvantitativ metode

Statistiske sandsynligheder

Naturvidenskab Søge kausalitet i naturen

Undersøge sammenhænge i naturen

Fysiske lovmæssigheder

Kompleksitet i praksis”Kvantitativ indholdsanalyse”

Det samlede oponionsstofs tendens fordelt på medie

0

1

2

3

4

5

Politiken Jyllandsposten

avis

An

tal art

ikle

r

Andet

Neutral

Opbakkende

Kritisk

Kvantitiativ indholdsanalyse: Avisartiklers indhold analyseres og kategoriseres som kritisk, opbakkende eller neutral. Derefter tælles hvor mange der er af hver type. Resultat vises i et diagram (se nedenfor)Stig Hjarvard m.fl.: Mediernes dækning af invasionen i Irak 2003. www.modinet.dk

Line, 2y: ”Undersøg hvordan Jyllandspostens og Politikens dækning af Irak-krigen er nu (februar 2007), og om der er forskelle/ligheder i deres holdning til krigen”Line gennemførte en kvantitativ indholdsanalyse i 2007 og sammenlignede med 2003. Derefter refleksion over metoden: Kvantitativ og/eller kvalitativ?

Case med flere metoder:Medier og meningsdannelse

Samfundsfag Hvad gør de? Indhold: Sagen Ud fra teorier om

meningsdannelse: Undersøge politiske

aktørers forsøg på at påvirke modtagerne

Undersøge modtagernes brug af medier. Survey. Operationaliserbare hypoteser (hypotetisk-deduktiv metode)

Dansk Hvordan gør de? Form: Formidling Analysere aktørernes brug

af virkemidler i videoer, annoncer, taler, nyheder.

Retorik, argumentationsanalyse

Forstå aktørernes hensigter (hermeneutisk metode)

Forstå meningen i den politiske kontekst