Samtaler om døden

Erfaringer fra Gentofte kommunes kompetenceudviklingsprojekt af den

basale palliative indsats2005 - 2010

Inger Hee

Ingelise Bøggild

Projektets ramme• 70.000 borgere• 6 plejehjem (309)• Beskyttede boliger (275)• Hjemmeplejen

• 2 sygeplejerskegrupper• 14 hjemmehjælpsgrupper

• Ca. 500 dødsfald årligt• Ca. 2000 medarbejdere

• Sygeplejersker• Sosu-assistenter• Sosu-hjælpere• Ufaglærte medarbejdere

Den basale palliative indsats skal tilbydes alle borgere med uhelbredelig sygdom – uanset diagnose og opholdssted

Kilde

WHO’s definition af Palliative Care

Klinisk vejledning for palliation i primærsektoren

DSAM, 2004

Mål

Opfattelse af palliativ indsats

• Specialiseret niveau • Hospice• Palliative enheder

• Primær sektor• Kræftpatienter

udskrevet til terminalpleje i eget hjem

Kurativ behandling Ter- mi- nal- fase

Alle uhelbredelige sygdomme:• Demens• Hjerte-karsygdomme• KOL• Diabetes

Opgaven i primær sektor

Indhold jf. WHO

LivskvalitetFysisk

velvære

Psykosocialog åndelig

omsorg

Støtte tilpårørende

Tvær-faglighed

Indhold

Forløbstankegang

Opsporing Etablering Forløb Afslutning Opfølgning

LivskvalitetFysisk

velvære

Psykosocialog åndelig

omsorg

Støtte tilpårørende

Tvær-faglighed

Forløb

Indhold

Systematik (3x5)

Opsporing Etablering Forløb Afslutning Opfølgning

LivskvalitetFysisk

velvære

Psykosocialog åndelig

omsorg

Støtte tilpårørende

Tvær-faglighed

Fagligvurdering

Patient og pår.vurdering

God KliniskPraksis

Det aktueltmulige

Plan og evaluering

Forløb

Indhold

Metode

Faser i uhelbredelige sygdomsforløb

Definition Intervention

Tidlig palliativ fase Pt. er uhelbredeligt sygMål: sygdomskontrol / livsforlængelseVarighed: måneder - år

RehabiliteringSamtale / informationInitiere relevant støtte – også til pårørende

Sen palliativ fase Pt. er uhelbredeligt sygMål: lindring og livs-kvalitetVarighed: uger – mdr.

Ophør af livsforlængen-de behandlingSamtale / informationRelevant støtte og beh.

Terminalfase Pt. er døendeMål: lindring og livs-kvalitetVarighed: dage - uger

Behandling har udeluk-kende lindrende sigteSamtale / informationTilstedeværelse

Karen Marie Dalgaard

Psykosocial og åndelig omsorg• Kommunikation• Livshistorie• Værdighedsterapi• Åndelig omsorg• Sorgmodeller• Pendulering• Materiale til patienter og pårørende• Omsorg for medarbejdere

KommunikationSamtalen som ’redskab’

• Tale og tavshed• Pauser• Sprog• Spørgsmål ved tvivl• Aftaler• Opfølgning

Samtalen som ’møde’• Hvem har vi lyst til at tale med – om hvad?

Kommunikation (2)

• Samtalen som kilde til refleksion

Først når du har sagt,

hvad du tænker over,

kan du tænke over,

hvad du har sagt.

Frit citeret efter

Chr. J. Busch

LivshistorieTo perspektiver• øjeblikket• arbejdsredskab

Reminiscens og livshistorie – lad

livets fortællinger blomstre. 2006

Jonas Havelund og Anders Møller Jensen

Dansk Center for Reminiscens

• temakasser

Arbejdermuseet

”Der kan ligge meget styrke og glæde i at tale om gamle minder”

Et samarbejde mellem Sankt Lukas Hospice og Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital, 2005-2007

Formål:

At hjælpe den uhelbredeligt syge patient med at udfærdige et materiale, som kan styrke den døendes oplevelse af værdighed, og som kan gives til patientens pårørende

Metode:

Interview, bearbejdning, fremlæggelse for patienten

Indhold:

Fortiden – at se tilbage på sit liv

Fremtiden – at se fremad

Værdighedsterapi

Eksempler på indhold i spørgsmålFortiden

• Vigtige roller, borgeren har haft

• Situationer, som huskes som fyldt med glæde

• Mennesker, som har haft stor betydning i borgerens liv

• En begivenhed, som borgeren er glad for at have oplevet

• Noget, borgeren er stolt over / glad for at have gjort

• Hvad har borgeren lært af livet, som kan videregives til andre

• Noget, som borgeren gerne vil huskes for

Fremtiden• Hvad kan gøre borgeren rigtigt

glad• Drømme og håb for den tid, som

kommer, og for dem som borgeren holder af

• Er der noget, som kan gøres for at hjælpe pårørende med at forberede sig på fremtiden

• Er der noget, de pårørende skal vide

• Har borgeren gjort sig tanker om den sidste tid

• Hvad ønsker vedkommende vi skal gøre, hvis ….

• Er der noget borgeren er bange for• Hvad er det værste, der kan ske

Mening

Åndelig / eksistentiel omsorg

Hvilke opfattelser giver mening og sammenhæng for den enkelte ?

Sorgmodeller

Tendens i tiden:• Væk fra faseteorierne

Kübler-Ross, Culberg, Leick & Davidsen-Nielsen

• Hen mod mere fleksibel opfattelse af sorgproces

f.eks. ”2-sporsmodellen”Sorg som en to-sporet proces. Maja O’Connor. Omsorg 2006; 2

Sorgreaktioner – ny forståelse og behandling. Maj-Britt Guldin. Klinisk Sygepleje, 2007; 2

Pendulering benægtelse – accept

retten til at vide – retten til ikke at vide

håb – fortvivlelse

viljen til at leve – ønsket om at dø

identitet – opløsning

værdighed – ydmygelse tab – gevinst, livsopfattelse, sociale

sammenhænge, personlig udvikling

tyngde – lethed

Terminalvård. Loma Feigenberg, 1977

Pendulering (?) Hans Martin Svarre, Sygeplejersken

Materiale til patient og pårørende

Egnet til patienter og

pårørende, som gerne vil

være velinformerede

Skrevet i ikke-fagsprog

Mange henvisninger

• Uddannelse / undervisning”faglighed beskytter” Eva Ethelberg

• Netværksmøder / erfaringsudveksling• Supervision

• Nærhed – distance• Personlig – privat• Underinvolvering – overinvolvering

Rørt, ramt og rystet. Susanne Bang. 2008Om hvordan professionelle hjælpere påvirkes af deres arbejde og om supervision i den forbindelse

Omsorg for medarbejdere

Kilder

Klinisk vejledning

”Palliation i primærsektoren”DSAM 2004

Dansk Selskab for Almen Medicin

www.dsam.dk

Palliativt videncenter www.pavi.dk

Inger Hee inhe@gentofte.dk

Ingelise Bøggild ibj@gentofte.dk