Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Kapitel …kanten af katetret med fødderne oppe på kanten af forreste skolebænk så vi frit kunne skue op ”i paradisets have ” –

18. marts 2015

1 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton

Kapitel 4: Pigerne Gymnasietiden var for mig en god tid. Der var absolut ingen tvivl om at det skulle være den matematisk-fysiske retning. Det har jeg ikke et øjeblik fortrudt. Dertil kom den opmuntrende omstændighed, at vi efter at have gået i rene drengeklasser igennem 7 år nu igen fik direkte kontakt med det andet køn.

18. marts 2015


Øverst: Rektor Erling Rossing og klasselærer adjunkt Tove Brøndum; 2.række: sygeplejerske Else Beck, Hélen

Sølvsteen, Allan Christiansen, Poul Højvert, HG Hansen; 3.række: Karl Plough-Pedersen, Jørgen Wrang Thomsen, Evald Munck, Nanna Helweg-Larsen, Erik Stilling, Lars Dalgaard-Mikkelsen; 4.række: Ib Gunnar Larsen, Bjørn Møller, Bjarne F Knudsen, Peter Steen Pedersen, Jan Holm Jacobsen; 5.række: Jesper Andreasen,Svend Brøsted,

Morten Frøsig, Karsten Jørgensen; Leif Carl Christensen; 6.række: Christian Petresch, Jan Jørgensen, Thorkild Steen Andersen, Jan Henrik Wilfred Christensen, Henning Fokdal;

18. marts 2015


Det er klart, at der med kun to spor i mellemskolen, hvorfra nogle elever i første omgang foretrak at lægge vejen om ad den blot ét-årige realklasse, ikke var tilstrækkeligt med drenge til at fylde gymnasieklasserne op. Man måtte derfor finde en løsning, og denne løsning hed piger. Det var ingen af os kede af. Allerede i de ældste mellemskoleklasser var hormonerne begyndt at røre på sig. I 3. mellem havde vi klasselokale på samme etage som nogle af gymnasieeleverne, og vi stak ofte hovedet ind til dem for at indsnuse duften og beskue ”dullerne”.

Som regel blev vi hurtigt smidt ud igen, men nogle af pigerne fandt os ganske nuttede, hvilket kunne forlænge opholdstilladelsen i paradiset. Specielt hos de nysproglige, hvor pigerne var i klart overtal, var luften tung af billig parfume – men især af noget helt andet der kunne få det til at syde og boble inde i en. Det vidste vi jo intet om dengang; men mon ikke det har været feromoner – disse signalstoffer der udskilles til omgivelserne i ganske små mængder, og de virker som signalstof overfor andre individer af samme art. Der var konstant udskillelser af sexferomoner, som blev opfanget af vore vomeronasale organ eller Jacobson’s organ, der sidder mellem næsen og munden. Det er dette organ der registrerer om der er brunstige piger/kvinder i rummet og som straks sendte signal nedad så man blev udstyret med en dunkende ”stådreng”. Det var for os pubertetsdrenge, som at sniffe stærkt vanedannende euforiserende stoffer! Anne-Lise Rosberg, som snart blev ”scoret” af Ingolf Gabold gik to klasser over os; men hun var tre år ældre og hun var en aldeles feromonerlig ”lækkerbidsken”. Specielt husker jeg, at hun bar en nederdel som var holdt oppe af seler der smøg sig hen over hendes struttende bryster, så de blev fremhævet på det ypperste. I klassen over gik ”HG”´s datter Tony Hansen, hun var også skruet godt sammen og udsendte de stærkt vanedannende sexferomonstoffer. I matematikklasserne kunne de få piger ikke overdøve mandehørmen, vi havde således kun en af slagsen Nanna, som nok var klassens eneste virkelige ”mandfolk” der turde gå imod lærernes og rektors meninger. Hun kom først til da vi gik i 2.g og hun var allerede udstyret med ”et mandfolk” som havde en motorcykel! Ved skoleballerne måttet vi i mellemskolen importere piger fra enten N. Zahles Skole hvor prinsesserne gik eller Nørre Gymnasium, - dengang rene pigeskoler. Jeg tror i øvrigt, at Ingrid Jespersens skole også på et tidspunkt var indblandet i denne menneskehandel hvor vist nok Henning Fokdal prøvede sig af med Jytte

18. marts 2015


- hende der blev hans kone? Tidligere var vi også inviteret som ”kavalerer” ved pigeskolernes fester; men det holdt op fordi et par år før det blev vores tur – det var vist den årgang hvor TV dramachefen Ingolf Gabold gik – havde drengene på Zahles skole vandaliseret en buste af fru Zahle – bl.a. udstyret hende med et påmalet overskæg, så vi var ikke længere velsete dér eller på nogen af de andre pigeskoler! Nogle af pigerne fra Zahle ankom til vore skoleballer i biler med privatchauffør, det så ganske imponerende ud, men ellers mente vi nok, at de måtte være snobbede og bo i Københavns nordlige provinser i modsætning til os sangskoledrenge, som pr. definition alle kom fra hovedstadskommunen, mange ovenikøbet fra brokvartererne og virkelig repræsenterende et bredt udsnit af samfundet med hovedvægten på funktionær- og arbejdermiljøerne. Prinsesserne, som gik på Zahle’s pigeskole, blev dog aldrig lukket ind til os ”løveunger”. Vi fik til festerne på forhånd udleveret navnet på den dame vi var kavaler for, og som vi principielt havde ansvaret for aftenen igennem. Der var alkoholforbud, men på mystisk vis lykkedes det altid at få smuglet nogle kasser øl ind og anbragt dem under kældertrappen ud for indgangen til gymnastiksal og omklædningsrum. Lærerne trak sig på et tidspunkt tilbage til lærerværelset og hyggede sig der, og de vagtpatruljer, som ind imellem kontrollerede, at alt gik ordentligt til, kunne ikke forhindre, at nogle af festdeltagerne berusede sig i mindre eller højere grad. I så fald gjaldt det om at få eskorteret vedkommende væk fra skolens område, før det blev opdaget. Når klokken nærmede sig midnat, steg rektor Rossing op og meddelte, at skoleballet var slut, hvorefter man havde at forføje sig. Udenfor på Fredericiagade ventede atter biler, for at eskortere pigerne hjem i sikkerhed. Undtagen nogle få som f.eks. Karen Bak, som var på cykel, og som jeg fulgte hjem, helt til Charlottenlund – det blev meget sent inden jeg nåede hjem til Hvidovre. Andre af pigerne var mere udspekulerede Berit fra sangduoen Vivian & Berit fik mig lokket hjem til sig for at blive bedømt af familien: storesøsteren Vivian og hendes mor og far (Vivian er mor til Gry, den senere GrandPrix sangstjerne). En anden gang blev tre af os knægte inviteret hjem til Margrethe og hendes forældre. Vi blev anbragt side om side i en sofa og derefter interviewet. Jeg tror faderen var direktør for et firma, og set i bakspejlet var det som om vi var til jobsamtale.

18. marts 2015


Henning Fokdal Lars Dahlgaard Mikkelsen Bjarne F Knudsen

Hverken Henning Fokdal, Lars Dalgaard Mikkelsen eller jeg fik dog jobbet! Samme Margrethe ringede imidlertid en dag og inviterede mig på frokost i restauranten på Imperial Hotel sammen med en veninde. De bød på hakkebøf med spejlæg og rødbeder, og havde nok ventet at jeg galant ville betalte frokosten for os alle tre; men jeg havde ingen penge, så de to yndigheder sad og splejsede sammen til at kunne betale for os alle tre – jeg hørte aldrig mere fra dem!?

De to gymnasieklasser – nysproglig og matematisk som studenter 1963

Fra og med 3. mellem havde vi i frikvartererne i den såkaldte lille gård, som lå på Borgergade-siden af skolebygningen. Det var ikke fordi miljøet var ligefrem indbydende: skolebygningen var den samme med de mørkegrå mursten, hvis oprindelige farve fortaber sig et sted i fortiden lige efter krigen i 1864. I den ene

18. marts 2015


ende var en slags halvtag, i hvis dunkelmørke det heller ikke var attraktivt at opholde sig, medmindre man ville have fred til at kysse en brunstig gymnasiepige og få en hånd op hvor det ikke tålte offentlig beskuelse. Karen fra klassen over os og andre der endnu ikke havde fået fast kavaler var altid villig til at få en hånd. Ydermere blev nogle kvadratmeter optaget af en høj transformator-kasse i grønmalet metal, - hvordan det overhovedet kunne tillades at have et monstrum af den art i en skolegård, må stå hen, - og endelig optog en nyopført, lav toiletbygning i gule mursten med henholdsvis pige- og drengeafdeling en del plads ud mod Hindegade-muren, der ligesom de øvrige mure var forsynet med pigtråd øverst oppe. Hyggeligt!! Alligevel følte vi os privilegerede. Nu var vi de store, som havde lov at forlade skoleområdet i spisefrikvarteret, ja, afgangsklasserne havde sågar lov at gå ud på Hindegade og ryge. Vi skulle heller ikke stille op i rad og række, men kunne frit begive os op i klasserne, når klokken ringede, d.v.s. friheden havde visse begrænsninger, idet den klasse – og det var ofte vores, som skulle have undervisning af rektor Rossing, som altid stod klar ved indgangsdøren hvor vi næsten væltede over hinanden for at komme ind. Matematiklæreren havde nemlig det princip, at han forlod rektorkontoret, så snart klokken ringede, og når han var kommet ind i klasseværelset, lukkede han døren, og ”for sent kommere” fik ikke lov at komme ind. Ved forskellige lejligheder måtte halve gymnasieklasser tilbringe timen uden for døren, og dette var ikke engang det værste: når man ikke var inde i klassen, kunne man heller ikke aflevere sine opgaver, og rektor modtog dem principielt ikke efter fristens udløb. Dette betød i næste omgang, at der manglede en opgave, når regnskabet skulle gøres op, og at standpunktskarakteren blev påvirket deraf. Så man forstår sikkert vores interesse i at nå klasseværelset før deres lærer. Demonstrations optog Hele gymnasietiden var præget af forsøget på at få en ny skolebygning. Kommunen var ikke uvillig, og flere forslag om at overtage eksisterende bygninger hvor Politiskolen eller Emdrup skole nok var de mest seriøse bud, og der var også flere byggegrunde inde i billedet. Det hele løb imidlertid ud i sandet, og imens blev forholdene i Hindegade stadig trangere. Man klarede sig igennem med lappeløsninger og vandreklasser. Kemi og fysiklokale blev lavet så vi ikke ligesom dem før os skulle til Rysensten, Sortdam og Christianshavns gymnasium

18. marts 2015


for at få undervisning. Pigerne havde i hele perioden gymnastikundervisning på Sølvgades skole med frk. Sølvsteen – nok mest for at beskytte dem mod drengenes opfindsomhed med at komme til at beskue de nøgne badenymfer!? Den unge smukke sanglærervikar Hélen Sølvsteen Møller havde tidligere nok så heftigt tændt bål i vores indre eller især nedre da hun i en periode i vores sen-pubertet var vores religionslærervikar – sikke ben, bryster og duft!! Hun sad på kanten af katetret med fødderne oppe på kanten af forreste skolebænk så vi frit kunne skue op ”i paradisets have” – genialt! Det gav ro i timerne; men stor travlhed på toiletterne i frikvarteret efter! -- så vi gjorde alt for at komme på ”skudhold” af omklædningsrummet på Sølvgade skole! Der blev også lejet lokaler i nabo ejendommene til skolebibliotek, nodearkiver mm.

Vi lød måske nok som engle oppe under kirkens hvælvinger?? – men nede på landjorden var der ikke meget engle

over os!

Imidlertid blev stemningen temmelig desperat i vores gymnasieår, således at der i årene 1962-65 måtte proppes en ekstra matematikerklasse ind i den overfyldte skole. Vi havde således i lange perioder ikke et fast klasse lokale og blev kaldt ”vandreklasse”. Derfor drog vi før vi skulle til studentereksamen i demonstrationstog med alle de øvrige elever i 1963 til rådhuset med plakater ”Vi ønsker vandtætte klasseværelser”, ”Vi forgiftes af osen fra

18. marts 2015


kakkelovnene”, ”Hverken lærere, elever eller rotter kan holde dette ud længere”, ”Hvorfor har Wiener Sängerknaben et slot og Københavns Drengekor en rønne”.

Mange avisartikler dækkede vores demonstration; men skoleborgmester Ove Weikop udtalte, at ”tonerne og sangen har overskygget skolens materielle mangler”. Bo Bojesen lavede dog ovenforstående i Politiken. Bagefter skulle alle skolens elever skrive en ekstra fristil over emnet: Hvorfor kan ulovlig arbejdsnedlæggelse ikke tolereres? En af eleverne så sagen fra den synsvinkel at det så sandelig ikke var eleverne, men skoledirektionen, der havde nedlagt arbejdet, eftersom der stadig intet var sket med hensyn til forbedringer af forholdet på skolen7.

Sangskolen bør saneres!!

Opbyggeligt!! - Tag så det høje C - lille Egon - så er det ligesom der også kommer tapet på!

18. marts 2015


Referencer:

1. Sørensen S: Københavns Drengekor gennem 50 år, København (1974). Opstillet på Center for Musik og Teater, signatur YNF MEKH Søre. Indeholder liste over kompositioner opført ved Drengekorets kirkemusikaftener indtil 1974. Wilhelm Hansen Musikforlag, København (1974)

2. Møller N: Sangskolen 1929-1989. Selskabet Københavns Drengekors venner, København (1998)

3. Munk Ebbe, Palsmar Henrik: Københavns Drengekor - Det Kongelige Kantori 75 år 1999. København (1999)

4. Lasson F, Skaarup H: Baron og Bajads Aage Haugland fortæller. Gyldendal (2001) 5. Palsmar Henrik: For Skolen og for Livet, Festskrift 75 år, Sangskolen på Sankt Annæ

Gymnasium. København (2004) 6. Lindholm S: Melodien der blev ved – erindringer fra et liv i musik. Forlaget Bostrup

(2009) 7. Flemming P: Skolen der slår tonen an. Artikel i Berlingske Tidende Søndag 2.

september (1979)

Documents

Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Kapitel …kanten af katetret med fødderne oppe på kanten af forreste skolebænk så vi frit kunne skue op ”i paradisets have ” –