scrapbog for dig eller jer som har en soldat i familien o a …veteran.forsvaret.dk/Omos/publikation/Documents/Mission... · 2016-03-09 · ikke passer til jeres situation, eller

rikke ho/ gsted alette bertelsen

scrapbog for dig eller jer, som har en soldat i familien,

der er pao

international mission

Man kan jo godt lave nogle aftaler, der gør det hele lidt lettere

Hvordan ser soldatens seng

mon ud?

Hvem ved hvad om missionslandet?

Få ideer til at dyste med hinanden

Hvad kan man gøre, hvis man tit får ondt i maven?

Hvad kan man gøre, når man savner hinanden?

Hvad er I stolte af ved hinanden?

Hvem skal I invitere til at være gæsteforfatter i bogen?

Hvad skal soldaterne egentlig lave i missionsområdet?

Sørg for at sætte et godt hold – både

ude og hjemme!

Opfind og lav jeres egne medaljer

Tips og tricks til, hvordan I bedst støtter

hinanden undervejs

Januar februar marts april maJ Juni

12345678910111213141516171819202122232425262728293031

1234567891011121314151617181920212223242526272829

12345678910111213141516171819202122232425262728293031

123456789101112131415161718192021222324252627282930

12345678910111213141516171819202122232425262728293031

123456789101112131415161718192021222324252627282930

Her kan I indtegne missionsperioden. I kan bruge kalenderen til at skrive de ting ned, som I oplever undervejs.

Der er en kalender mere bag i bogen, hvis I får brug for det.

Juli august september oktober november

12345678910111213141516171819202122232425262728293031

12345678910111213141516171819202122232425262728293031

123456789101112131415161718192021222324252627282930

12345678910111213141516171819202122232425262728293031

123456789101112131415161718192021222324252627282930

12345678910111213141516171819202122232425262728293031

december

Nogle af opslagene kan I udfylde sammen, mens I sidder overfor

hinanden

taktil familien Erik, Susanne, Søren og Sofie

og til familien Lasse, Jannie, Carsten, Freja, Magnus, Toke og Naja + den lille ny!

© Rikke Høgsted 2008, www.rikkehoegsted.dkDesign og illustration: Alette Bertelsen, www.imperiet.dk

Trykt hos: Burchardt A/S

NATO-lagernummer: 7610226184261Partnummer: BUR-08-FOR004

ISBN 978-87-914-2158-71. udgave, 1. oplag

wwwwww.forsvaretspsykologer.dk

missionen gao

r til

Missionsområdet

Familien

Derhjemme

Os

Mig!

Missionen går til … er en scrapbog og opgavebog. Den er lavet til familier, der har en soldat, der skal udsendes i international tjeneste. Det kan være en mor eller far, en storebror eller store-søster eller en anden, som familien har et godt og tæt forhold til. Uanset hvem i familien, det er, der skal udsendes, er ét sik-kert: Hverdagen kommer til at blive påvirket af udsendelsen for hele familien.

Tanken med bogen er at give jer ideer til, hvordan I som familie kan hjælpe og støtte hinanden både før, under og efter udsen-delsen. Bogen består af en række spørgsmål, opgaver og forslag til aktiviteter, som kan være med til at gøre tiden lidt kortere.

Missionen går til … er en udfyldningsbog, hvor det er jer, der er forfatterne og bestemmer, hvad der skal stå i den. Og husk; vi mennesker er forskellige og vil derfor sikkert tit have forskellige tanker og svar på spørgsmålene i bogen. Det er godt, for det handler ikke om at blive enige. Det vigtige er, at alle får fortalt, hvad de tænker. På den måde lærer man hinanden endnu bedre at kende, og når man gør det, bliver det lettere at hjælpe hinan-den, når der er brug for det.

Der er mange spørgsmål og opgaver i bogen. Start med de sider, som I synes er bedst eller sjovest. Og spring de sider over, som ikke passer til jeres situation, eller som I synes er kedelige, for fjollede eller bare ikke passer på jer. Giv jer god tid og hjælp hin-anden. Hvis der er flere børn i familien, er det en god idé, at børnene får hver sin bog. Køb også gerne en tegneblok til de tegninger I løbende laver, når I arbejder med bogen.

Bogen er delt ind i tre dele. Del 1 handler om tiden før soldaten tager af sted. Del 2 handler om tiden imens soldaten er af sted, og del 3 handler om tiden efter soldaten er kommet tilbage til Danmark. Bagest i bogen er der nogle gæsteopslag. Her skal I bede nogen, som kender jer godt, om at være med til at skrive i bogen. I skal også have hjælp til bogen af to små maskotter, men det kan I læse meget mere om på side 18 og 19.

God arbejdslyst med bogen!

De sider soldaten skal udfylde, mens han eller hun er af sted, kan læses og downloades på www.forsvaretspsykologer.dk

kaere familie ...

4

Denne bog tilhører

................................................................................................Udfyldt i perioden

................................................................................................

missionen gao

r til

fo/ r soldaten tager af sted SIDE 6

mens soldaten er af sted SIDE 44

efter soldaten er kommet HJem SIDE 92

5

6

Her er en dreng, der synes det er dejligt, at faren og ham tit tager på fisketur. Som faren siger, er der jo

ingen søer i ørkenen, så det er bare med at få fisket meget inden missionen.

fo/ r soldaten

7

Her er en pige, der er meget stolt af sin storesøster, der er soldat. Pigen er også ind imellem eddikesur. På alle. Også på politikerne og Forsvaret, der vil sende hendes storesøster på mission. Pigen er stolt – og vred!

tager af sted

missionen gao

r til

I kan også farvelægge de lande eller byer, hvor I har

• været på ferie• været soldat• boet• har familie • pennevenner

Farvelæg landet og indtegn evt. rejsen dertil.

Ved du hvor langt, der er fra Danmark til missionslandet?

s k r i v l a n d e t / o m r å d e t / by e n

Sæt kryds på verdenskortet og skriv, hvorfor I kender stedet

8

9

Her er en dreng, der driller sin storesøster. Det gør (næsten) alle lillebrødre. Også selvom de ikke har en storebror, der er i krig.

Hvem er vi?

Familier kan have mange størrelser og faconer. I nogle familier er der én mor og én far og nogle børn. I andre familier er der også ‘halve’ søskende og bonus-fa-

miliemedlemmer. Husk at få jer alle sammen med. Tegn ansigter på – eller lim et foto ind. Hvis der er plads på den-ne og næste side kan I også udfylde en

søjle med en bedsteforælder, moster el-ler onkel. Hvis der ikke er plads kan de skrives ind på holdet på side 16 og 17.

n av n

a l d e r

fø d s e l s dag/s t j e r n e t eg n

s ko l e k l a s s e /a r b e j d e

ø j e n fa rv e h å r fa rv e

h ø j d e s ko s tø r r e l s e

f r i t i d s i n t e r e s s e r

n av n

a l d e r






n av n

a l d e r

fø d s e l s dag/s t j e r n e t e g n





Tegn eller lim foto

10

n av n

a l d e r






n av n

a l d e r

f ø d s e l s dag/s t j e r n e t eg n





n av n

a l d e r






11

n av n

a l d e r






n av n

a l d e r






n av n

a l d e r






12

Her bor vi. Og her har vores familie været på ferie, været soldat, boet, har sommerhus, har familie eller pennevenner.

Sæt kryds på Danmarkskortet og skriv, hvorfor I kender stedet.

n av n

a l d e r






13

Hvem er vi som familie?

Nu skal I fortælle lidt om jer selv som familie. Prøv at gøre disse sætninger færdige.

Det er rigtig sjovt at være med i vores familie når vi …

Vi synes selv, at vores to største styrker som familie er …

Vi må indrømme, at vi ikke er særlig gode til at …

Andre vil sige, at vores to største styrker som familie er …

– er det så et problem, som I skal gøre noget ved, eller er det bare lige meget?

1. 1.

2. 2.

14

Skriv med flotte bogstaver familiens navn. Enten jeres rigtige efternavne eller et navn I selv har fundet på: (F.eks. ’Familien på Gården’ eller ’De fantastiske 5’)

Familiens motto eller kampråb:

Hvem er vi som familie?

På den her side kan I også tegne eller sætte et billede ind af jer alle sammen.15

Hvem er mere med pao

holdet?-- menneskerne i vores hverdag

Her kan I skrive alle de andre ind, som også er en del af jeres liv og hverdag. Det kan være alle mulige: øvrige familie-medlemmer, venner, legekammeraters

forældre, lærere og pædagoger, dyr, pårø-rende til nogle af de andre soldater, na-boer eller de andre på fodboldholdets forældre. Mennesker, som er en del af je-

res hverdag, og som I vil kunne trække på, når I får brug for nogen til at hente og bringe, gå tur, ordne græsslåmaskine og lytte og støtte.

16

17

Her er en pige, der får ondt i maven, når hun tænker på, at hendes far skal af sted på mission. Hun ved ikke rigtig, om hun skal fortælle det til de andre i familien. Hvad synes I?

Opslaget her kan I udfylde, mens I sidder

over for hinanden.

Sold

aten

ska

l hav

e en

mas

kot

med

på

mis

-si

onen

og

I ska

l hav

e en

mas

kot

derh

jem

-m

e. D

e to

mas

kott

er e

r bed

ste

venn

er o

g sk

river

und

erve

js t

il hi

nand

en o

g se

nder

bi

llede

r til

hina

nden

. Mås

ke h

ar I

alle

rede

de

to

mas

kott

er?

Mås

ke s

kal I

gå

ud s

am-

men

og

købe

de

to m

asko

tter

?

Her

på

side

rne

skal

I be

skriv

e je

res

to m

a-sk

otte

r. O

g hu

sk –

til

trod

s fo

r at

man

sel

v er

meg

et m

odig

, nog

et n

ysge

rrig

og

kun

hids

ig e

n ga

ng im

elle

m, k

an m

an s

agte

ns

have

en

mas

kot,

som

er h

elt

ande

rlede

s en

d m

an s

elv

er. D

et e

r mas

kott

er fa

ktis

k ov

erra

sken

de t

it!

(Udfyldes af den maskot, der rejser med på mission)

vi

vil

og

sao

vae

re m

ed .

..

-- m

issio

nsm

ask

ot

ter

missionsmaskotten

jeg hedder

jeg er en

min farve er

jeg vejer

mine egenskaber:

modig?

meget rimelig kun lidt modig modig modig

fjollet?

meget rimelig kun lidt fjollet fjollet fjollet

følsom?

meget rimelig kun lidt følsom følsom følsom

hidsig?

meget rimelig kun lidt følsom følsom følsom

nysgerrig?

meget rimelig kun lidt nysgerrig nysgerrig nysgerrig

tålmodig?

meget rimelig kun lidt tålmodig tålmodig tålmodig

jeg elsker at

min livret er

mens du er væk, glæder jeg mig til at

jeg kommer til at savne at

jeg kunne tænke mig, at du løbende fortæller mig om ...

lov mig at fortælle, hvis …

18

... Det skal jeg nok. Men du må også huske at skrive og sende billeder til mig, der fortæller, hvad du oplever derhjemme, ikke? Det vil jeg gerne vide!

Hej, du der! Hvis du er den, der rejser med på mission, så bliver jeg herhjemme. Men husk at sende

billeder til mig og skriv breve, der fortæller os om din

hverdag dernede.

(Udfyldes af den maskot, der bliver hjemme)

Maskotten Puf, en glad og fjollet drage på mission i Irak

Maskotten Tormod, en stærk og modig

(synes han selv) viking på mission i

Afghanistan

hjemmemaskotten

j eg h e d d e r

j eg e r e n

m i n fa rv e e r

j eg v e j e r

m i n e eg e n s k a b e r :

m o d i g ?

m eg e t r i m e l i g k u n l i dt m o d i g m o d i g m o d i g

f j o l l e t ?

m eg e t r i m e l i g k u n l i dt f j o l l e t f j o l l e t f j o l l e t

fø l s o m ?

m eg e t r i m e l i g k u n l i dt fø l s o m fø l s o m fø l s o m

h i d s i g ?

m eg e t r i m e l i g k u n l i dt fø l s o m fø l s o m fø l s o m

n ys g e r r i g ?

m eg e t r i m e l i g k u n l i dt nysgerrig nysgerrig nysgerrig

tå l m o d i g ?

m eg e t r i m e l i g k u n l i dt tå l m o d i g tå l m o d i g tå l m o d i g

j eg e l s k e r at

m i n l i v r e t e r

m e n s d u e r v æ k , g l æ d e r j eg m i g t i l at

j eg ko m m e r t i l at sav n e at

j eg k u n n e t æ n k e m i g , at d u lø b e n d e fo rt æ l l e r m i g o m . . .

lov m i g at fo rt æ l l e , h v i s …

19

er

fa

rin

ger

fr

a a

ndr

e m

issio

ner

?

Udf

yld

diss

e si

der,

hvis

I ha

r erf

arin

ger f

ra t

idlig

ere.

H

vis

ikke

, så

hop

vide

re e

ller s

æt

flot

te fo

togr

afier

af

jer i

nd p

å si

den

og h

en o

ver t

ekst

en.

soldatens side

1. Før jeg tager af sted, at ...

2. Når jeg er af sted, at ...

3. Når jeg evt. er hjemme på leave, at ...

4. Når jeg kommer hjem fra missionen, at ...

5. Denne gang vil jeg gøre mig umage med at …

Med den missionserfaring i rygsækken og vadsækken ved jeg nu lidt mere om, hvad der er vigtigt og godt at gøre i forhold til resten af familien. F.eks. ved jeg, det er vigtigt:

Sidste gang gik turen til: Før det har jeg også været af sted til:

20

os derhjemmes side

1. Før tager af sted er det godt at ...

2. Når er af sted på mission, er det godt at ...

3. Når evt. er hjemme på leave, er det godt at ...

4. Når kommer hjem igen, er det godt at ...

5. Denne gang vil vi gøre os umage med at …

Med den missionserfaring i skoletasken, sminkepungen, indkøbsposen, cykelkurven, sportstasken, kufferten, penalhuset ved vi, hvad der er vigtigt og godt at gøre i forhold til hinanden.

Hvor gamle var vi alle sammen, sidste gang soldaten var af sted?:

21

Her er nogle børn, som har aftalt med deres mor, at hun skal sove inde hos hver af dem én gang inden hun tager af sted på mission. De synes, det er rart på skift at have moren for sig selv.

gode rao

d om tiden inden

Andres gode erfaringer med at blive klar til missionen:På denne side kan I skrive de gode råd, ideer, tips og tricks ned, som I løbende får i forhold til, hvordan man bedst får forberedt sig på missionen. Det kan være råd, I har læst på en hjemmeside eller i en folder, eller som I har fået til et pårørende arrangement eller af nogle soldater og pårørende, der har prøvet det før.

22

Vores egne gode erfaringer med at blive klar til missionen:På denne side kan I skrive jeres egne gode erfaringer ned. Det kan f.eks. være ting, I har gjort eller fået talt om, eller nogle gode aftaler og planer I har fået lagt. Alt – stort som småt – kan skrives på listen.

23

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

Hvor lang tid varer missionen?

Her kan I hjælpe hinanden med at vise, hvor lang tid missionen varer. Det kan man gøre på mange måder:

Tegne ao

rstider Tegn den årstid, det er lige nu, den efterfølende årstid og den årstid, det vil være, når soldaten kommer hjem igen.

Her kan du farvelægge årstiderne

Kalender Lav en kalender, hvor alt det, der skal ske i perioden, skri-ves eller tegnes ind. Husk både de store mærkedage og de små begi-venheder i hverdagen. Det kan være fødselsdage og ½-års fødselsdage, årstidsfester, skolefester, planlagte ferier, teaterture, idrætsbegivenhe-der, koloni og lejrskole eller forlæn-gede weekender. Lad evt. de små i familien tegne begivenhederne.

I kan evt. bruge kalenderen forrest og bagerst i bogen.

Gymnastikopvisning

Farfars fødselsdag

Storebror kommer hjem !!!

24

Missionsmao

lebao

nd Køb et målebånd og tilpas det et antal centimeter, svarende til antallet af dage missionen varer. I kan også lave et før afrejse- bånd, hvor I måler tiden, I har tilbage inden soldaten tager af sted. Små børn har svært ved konkret at forstå tiden, når den kun omtales med ord, så som dage, uger og måneder.

tip Det vil for nogen være for langsommeligt at klippe en centimeter af båndet hver dag, og tiden vil for dem måske blot føles endnu længere. Man kan da starte med månedsvise klip, dernæst ugentlige klip og til sidst dagli-ge klip. I første omgang frem til leave-perioden. Når soldaten så tager af sted til missionsområdet igen, kan I gentage de månedlige, ugentlige og til sidst daglige klip i målebåndet.

Missionssnor – samme princip som målebåndet, men med knuder eller flotte perler, for hver begivenhed i forløbet, der skal passeres, før soldaten tager af sted eller kommer hjem. Snoren har den fordel fremfor målebåndet, at tiden mellem begivenhederne kan varieres. Sæt små sedler eller skilte i knuderne

Min fødselsdagKlubfest

Klassefest

Mors fødselsdag

Weekend hos mormor og morfar

Tivoli

Fodboldkamp

I sommerhus

Far kommer hjem !!!

Storesøster kommer hjem !!!

25

n av n på l a n d e t

v e r d e n s d e l

a f s ta n d f r a n o r d t i l s y d

a f s ta n d f r a v e s t t i l ø s t

i n d byg g e rta l

h ov e d s ta d

s p ro g

m i d d e l l e v e a l d e r fo r k v i n d e r

l e v e m i d d e l a l d e r fo r m æ n d

s t y r e fo r m

h ov e d e r h v e rv

v i g t i g s t e e k s p o rt va r e r

va lu ta

h ø j e s t e b j e rg

f l ag

k l i m a

s æ r l i g h ø j t i d/ n at i o n a l f e s t

p o p u l æ r s p o rt i l a n d e t

fakta om landet som soldaten skal vaere i

n å r k lo k k e n e r to lv i m i s s i o n s l a n d e t . . .26

n av n på l a n d e t

v e r d e n s d e l

a f s ta n d f r a n o r d t i l s y d

a f s ta n d f r a v e s t t i l ø s t

i n d byg g e rta l

h ov e d s ta d

s p ro g

m i d d e l l e v e a l d e r fo r k v i n d e r

l e v e m i d d e l a l d e r fo r m æ n d

s t y r e fo r m

h ov e d e r h v e rv

v i g t i g s t e e k s p o rt va r e r

va lu ta

h ø j e s t e b j e rg

f l ag

k l i m a

s æ r l i g h ø j t i d/ n at i o n a l f e s t

p o p u l æ r s p o rt i l a n d e t

fakta om landet som resten af familien er i

. . . h va d e r k lo k k e n så i da n m a r k ? 27

Hvad skal soldaten lave i missionsomrao

det?

Hvad er de overordnede mål med missionen?

Hvem samarbejder danskerne med om opgaven?

Hvilken funktion skal du have?

Og hvad vil det egentlig sige i praksis?

Prøv en gang også at tegne svarene. Hvis du synes, det er svært at tegne, kan du spørge barnet i familien om hjælp. Børn er tit rigtig gode til at tegne.

Her skal soldaten fortælle om, hvad det er for en opgave, han eller hun skal af sted for at løse. Fortæl for eksempel om:

28

Hvad skal soldaten lave i missionsomrao

det?

Hvilken enhed er du en del af?

Min enheds stærkeste side er:

Min evt. gruppe er:

Min gruppes stærkeste side er:

Hvis du skal ud som en del af en større gruppe soldater, kan du bruge denne side til også at fortælle om:

Hvis ikke spørgsmålene er relevante for jer, kan I jo lime en flot tegning ind på siden eller noget andet, som I synes, passer godt. Måske et klistermærke eller mærke af en slags?

Hvis din enhed eller din gruppe var et dyr, hvilket dyr

var den så?

Enheden:

Gruppen:

Hvis din enhed eller din gruppe var en bil, hvilken bil

var den så?

Enheden:

Gruppen:

29

Hvad skal vi herhjemme lave?

Der er sikkert nogle praktiske ting, der vil blive anderledes, når soldaten tager af sted. Det meste af det – meget eller lidt – som soldaten plejer at stå for herhjem-me, skal nu gøres af en anden. Nogen af opgaverne kan kun voksne overtage – f.eks. når det kræver man kører bil – an-dre af opgaverne kan også børn løse – f.eks. at lufte hunden eller slå græs. I de familier, hvor det er en forælder, der skal udsendes, vil den anden forælder i fami-lie tit automatisk overtage mange af op-gaverne. Og det er tit meget hårdt. Det er derfor vigtigt at få øje på alle de opgaver, som en anden voksen i netværket, eller

som børnene i familien, kan løse, og få lagt en god plan. Kig på side 16 og 17 og tænk over, hvem af de andre på holdet, der enten fast eller en gang imellem kan hjælpe jer, imens soldaten er væk. Både før, under og efter missionen kan der godt være brug for en ekstra hånd.

På den modsatte side kan I løbende skri-ve alle de opgaver og ansvarsområder ned, som kan løses eller overtages af børnene eller andre i netværket. Skriv alt ned, I kommer i tanke om: madlav-ning, læse lektier, hente/bringe fra fri-tidsinteresser, smøre madpakker, hente lillebror i børnehaven, skrælle kartofler,

lufte hunden, selv at rydde op på væ-relset, gå ud med skraldespanden,

kilde de andre, når de er småsure, pudse vinduer osv.

Skriv også ned, hvem der er den eller de nye ansvarlige på området. I kan jo vælge at bytte lidt rundt undervejs, så man skiftes lidt til opgaverne.

I kan på et andet stykke papir lave en mere detaljeret plan, der er delt op i dage, uger og måneder.

De voksne i familien skal også huske at tale med hinanden om, hvilke ting man kan overveje at betale nogen for at hjæl-pe. Det kan være rengøringshjælp, have-arbejde, fast barnepige eller lignende.

I kan lege med at give hinanden flotte militærtitler, ministertitler

eller lign., der passer til jeres opgaver. F.eks.Gå-ud-med-skraldespand-Storadmiral, Tømme-opvaskemaskine-Kommandør, Smøre-madpakke-Generalmajor eller

Hente/bringe-Minister, Kontorchef for Ikke-plage-om-slik-ministeriet eller Danmarksmester i Aflevere-flasker-i flaskecontainere.

Måske kan I aftale at spise rugbrødsmadder til aftensmad hver torsdag

efter sport?

– og måske kan du køre med en klassekammerat til

svømning?

30

o p g av e /a n s va r s o m r å d e n y ( e ) a n s va r l i g ( e ) på o m r å d e t h v e m k a n v i e v t. b e d e o m h j æ l p ? e l l e r h va d k a n g ø r e o p g av e n l i d t l e t t e r e ?

ledige opgaver

31

Hvo

rda

n s

ka

l v

i h

olde k

on

ta

kt

en

?

Det

er l

idt

fors

kelli

gt f

ra m

issi

on t

il m

issi

-on

, hvi

lke

mul

ighe

der I

vil

have

for a

t væ

re

i kon

takt

med

hin

ande

n, im

ens

sold

aten

er

af s

ted,

men

ét

er s

ikke

rt: M

an k

an a

ltid

se

nde

brev

e og

pak

ker t

il hi

nand

en. O

g m

an o

gså

alti

d ta

le i

tele

fon

med

hin

ande

n

ind

imel

lem

. Man

ge g

ange

har

sol

date

rne

også

mul

ighe

d fo

r at

skriv

e m

ails

og

må-

ske

lige

frem

ben

ytte

sig

af

et W

EB C

AM

. H

vilk

e m

ulig

hede

r får

I fo

r at

hold

e ko

ntak

-te

n?

soldatens evt. mobilnummer

e-mailadresser

telefonnummer på hok/sok/ftk

navn og telefonnummer på evt. kontaktofficer

kontaktinfo pao

soldaten i missionsomrao

det

Et gammelt ordsprog siger: Intet nyt er godt nyt! Tror I, at det kommer til at passe på jer?

Tal sammen om, hvordan og hvor tit I tror, det vil være rart at have

kontakt med hinanden.

postadresse i missionsområdet

32

Hvi

s m

an h

ar m

ulig

hed

for a

t br

uge

WEB

-CA

M, k

an I

afta

le in

d im

elle

m a

t ho

lde

fa-

mili

emød

er p

å co

mpu

tere

n, h

vor I

alle

tal

er

om, h

vord

an d

et g

år b

åde

ude

og h

jem

me.

Man

kan

f.ek

s. a

ftal

e, a

t al

le s

kal f

ortæ

lle

om é

n sj

ov t

ing,

man

har

opl

evet

sid

en

sids

t og

én

træ

ls t

ing.

Man

kan

ogs

å sy

nge

en s

ang

sam

men

elle

r læ

se e

n hi

stor

ie e

ller

en s

til h

øjt

for h

inan

den.

Elle

r man

kan

af-

tale

, at

man

på

skif

t sk

al fo

rtæ

lle e

n rig

tig

god

vitt

ighe

d. E

ller e

n gå

de, s

om d

e an

dre

så k

an g

å og

tæ

nke

over

, ind

til m

an n

æst

e ga

ng ’m

ødes

’. Man

kan

ogs

å br

uge

’fam

i-lie

mød

et’ t

il at

lave

kon

kurr

ence

r med

hin

-an

den

– se

sid

e 68

.

Hus

k at

mis

sion

smas

kott

erne

ogs

å sk

al

være

med

til

fam

iliem

ødet

. Det

kan

sag

-te

ns v

ære

, de

også

har

nog

et, d

e ge

rne

vil

fort

ælle

hin

ande

n!

ideer

til

at

ho

lde W

EBCA

M-f

am

ilie

mo /d

er

sa

mm

en

t e l e fo n n u m r e ( b å d e fa s t- n e t o g m o b i l ) e -m a i l a d r e s s e r

kontaktinfo pao

hjemmefronten

xxxxxxxxxx

vo r e s p o s ta d r e s s e

33

Hvad er vigtigt at nao

inden .. . . . . . . . . . . . . . . . . tager af sted?

Skriv og tegn her det, der er vigtigt at nå inden soldaten tager af sted. Det kan være:

Ting, I skal huske at få spurgt hinanden om inden afrejse:

Film eller teaterstykker, I gerne vil se sammen inden afrejse:

Steder, I gerne vil gå en tur inden afrejse:

Mennesker, I gerne vil nå at besøge eller have besøg af inden afrejse:

34

Hvad er vigtigt at nao

inden .. . . . . . . . . . . . . . . . . tager af sted?

Mad, I gerne vil lave og spise sammen inden afrejse:

Bog, I gerne vil have læst op inden eller et computerspil, I gerne vil nå at spille sammen inden afrejse:

Fodbold/håndbold/tennis/basket/rug-bykampe, gymnastikopvisninger, Lucia-optog, ridekonkurrencer og svømme-stævner, I gerne vil dele inden afrejse:

Lad også jeres maskotter fortælle, hvad de gerne vil nå, at lave sammen eller få talt om inden afrejse. (Tegn maskotterne her)

35

Beso/ g i bo/ rnehave/skole/fritidshjem

• Nogen børn synes, det er super sejt at have soldaten med henne i børnehaven eller på skolen

• Nogen soldater synes, det er sjovt at komme ud til børn og fortælle om arbej-det som soldat

• Nogen – tit lidt større børn – frygter, det vil blive pinligt at have soldaten med henne på skolen – hvad tænker de andre mon ikke!?

• Nogen soldater er lidt generte eller usikre på, hvad de skal sige til børnene

• Nogen børn er faktisk ligeglade inden, men siger bare ja til det, for at gøre for-ældrene glade

alle børn og soldater, der har været med henne i børnehaven eller på skolen har bagefter været glade for det!

36

Her er en dreng, der er usikker på at fortælle sine klassekammerater, at hans far skal på mission, for han er bange for, at de vil drille ham med, at faren kan blive skudt.

Hvilke pædagoger eller lærere skal vi tale med i forhold til besøg i børnehaven/sko-len/fritidshjemmet?

Hvad skal vi huske at spørge pædagog-erne eller lærerne om?

Dato for forældremøde, hvor vi kan informere de andre forældre om missionen:

Mulige datoer for soldatens besøg?

Hvilke ting kunne det være rart, sjovt, spændende, godt, soldaten fortalte om?

Hvilken form for kontakt med institutio-nen/skolen kan der evt. være undervejs? (rejsebreve, billeder, ting fra landet etc.)

Hvem kan I evt. tale med for at få gode ideer til, hvordan I bedst planlægger be-søget? (Kender soldaten nogen på tjene-stestedet, som har erfaringer med sådan et besøg?)

husk At have folderen Professionel i Baglandet med til pædagogerne og/eller lærerne. Folderen giver information om, hvad internationale missioner vil sige, og om, hvad de professionelle kan gøre for at støtte børnene og jer som familie. Folderen fås gratis på soldatens tjenestested.

37

den Hemmelige heltegernings-dag

Inden afrejsen skal I finde en dag – gerne en fridag – hvor I alle sammen skal være hemmelige agenter i den gode sags tje-neste. Det vil sige, at I i løbet af dagen, uden at sige det til hinanden, skal gøre to små ting – hemmelige heltegerninger – for at gøre de andre i familien glade. Det kan være, hvad som helst: lave de andres livret, lytte og opmuntre i forhold til et projekt, en i familien er optaget af, undlade at plage eller at komme ind på sure ’vi-bør-også-snart’-pligter, skifte en pære, som længe har trængt, tage initia-tiv til en biograftur, tage de tomme fla-sker hen til flaskecontaineren, lade lille-søster eller lillebror være med i en god leg man selv lige leger med sin ven/ven-inde, give en et varmt knus eller rose en af de andre for noget, personen er god til.

1. Skrive jeres to hemmelige helteger-ninger ned på et stykke papir. Hvis der er nogen i familien, der ikke kan skrive, må en voksen i familien skrive for dem. (Og så kan dén voksne selvfølgelig ikke være helt med i gættekonkurrencen, men pyt!)

2. Komme med gæt på, hvad der mon har været de andres hemmelige helteger-ninger.

3. Skrive alle jeres gæt ned på den mod-satte side – så har I bagefter en liste over ting, som de andre i familien sætter pris på.

4. Fortælle de andre om, hvilke hemme-lige heltegerninger I har udført i løbet af dagen. Husk, at I har sedlerne, I skrev, som ’bevis’ på heltegerningerne!

Den eller de, som gættede flest af de hemmelige heltegerninger udnævnes til dagens helt! Prøv at finde på noget meget hemmeligt, I tror, de andre vil blive rigtig glade for!

nao

r i sao

spiser aftensmad, skal i:

38

liste til alle gaettene og heltegerningerne:

39

specielle savnedage

På disse sider kan I skrive de dage ned, hvor I sikkert kommer til at savne hinan-den ekstra meget. Det kan være mærke-dage, ferier eller højtider som f.eks. fami-liens fødselsdage, efterårsferien eller til jul. Tal om, hvad I kan aftale at gøre til den tid, så savnet ikke bliver større end nødvendigt.

i k a n h e r sa m m e n a f ta l e :

• at soldaten i samarbejde med den/de voksne eller maskotten derhjemme sør-ger for en lille overraskelse/et brev/en hi-storie, som barnet kan få/finde den dag?

• at se op på månen og stjernerne og råbe eller hviske hilsener til hinanden om aftenen?

• at maile et godt, sjovt, skørt billede af jer selv til hinanden?

• at invitere nogle helt specielle søde mennesker på besøg den dag, nu hvor soldaten ikke selv kan være der?

• at bestille en god rejse til et spænden-de sted i den ferie, som soldaten ikke kan være en del af?

Skriv på næste side de dage ned, hvor I sikkert kommer til at savne hinanden ekstra meget og aftal, hvad I så skal gøre den dag. Se i idebanken om der er nogle ideer I kan bruge.

idebank Brug resten af den her side på at skrive alle de ideer ned, I kan komme i tanke om. Også de fjollede, skøre, dyre og måske umulige ideer. (Giv en ekstra småkage til ham eller hende, der får den sjoveste ide). En helt vild ’umulig’ eller drømmende ide kan, når man taler lidt om den, nogen gange give inspiration til nogle nye og måske mere realiserbare ideer.

40

specielle savnedage

Her er en baby, som slet ikke forstår, hvad der sker. Den kan bare mærke, de andre i familien har travlt. Imens de har travlt har den lært at rulle om på maven. Så ser storesøster det pludselig og råber: ’Lille ny’ kan trille!

vores savnedage det go/ r vi

dag e v i s i k k e rt ko m m e r t i l at sav n e a f ta l e r o m , h va d v i s k a l g ø r e h i n a n d e n s p ec i e lt m eg e t

41

Et humørtrafiklys fortæller om, hvordan man har det inde i. Rødt lys er f.eks., når man er sur, flov, irriteret, bange, rasende eller ked af det. Gult lys er, når de ’røde’ følelser begynder at aftage i styrke og ikke længere fylder det hele. Og grønt lys er, når man igen f.eks. kan mærke: glæ-de, lyst til at være gode venner, fjolleri, fred eller stolthed.

Mal trafiklyset i de rigtige farver og tal med hinanden om, hvad der kan gøre jer i rødt, gult og grønt humør. I kan også tale om, hvad I hver især gør, når I gerne vil have de andre ud af det røde humør og i stedet komme i gult eller grønt humør.

nb For nogen mennesker tager det lidt længere tid end for andre, at komme fra det gule humør til det grønne. Voksne er for eksempel tit ret langsomme til det i forhold til børn. Kære Børn – bær over med de voksne, de kan ikke selv gøre for det!

Humo/ r-trafiklyset

Hvad kan I gøre, når jeres humørtrafiklys er rødt og I gerne vil komme i grønt?

42

En god måde at komme i grønt humør er ved at …

Mit humør begynder at skifte til gult, når …

Mit humør bliver rødt når ... – og så får jeg lyst til at …

Alle trafiklysets farver og følelser er vigtige, for de fortæller jer noget om, hvordan I går og har det. Og når man ved det, er det meget lettere at hjælpe hinanden. Tænk sig, hvis ens humør-trafiklys gik i sort, så man ikke kunne se og mærke, hvordan man selv eller de andre havde det? Så ville man sik-kert tit køre ind i hinanden!

43

mens soldaten

44

Her er en far, som er glad for at hans store søn tit ringer hjem og fortæller ham om alt det, der sker i missionsområdet. Sønnen synes nogen gange, det er lettere at tale med faren end med moren, for faren bliver ikke så ængstelig, og han stoler på, at sønnen klarer jobbet som soldat godt.

Her er en hest, der er den aller-bedste i verden til at trøste og forstå, hvordan pigen har det. Selv når pigen ikke er ved hesten, bliver hun glad, når hun tænker på den. Og hun kan for sit indre øre altid høre, hvordan det lyder når den trækker et tot græs af og gumler det i sig. Det gør hende glad.

er af sted

45

Her er en dreng, der ikke kan koncentrere sig i timerne, fordi hans tanker hele tiden flyver rundt. Og han kan ikke høre, hvad læreren siger. Lærerens ord bliver lige som til uld og bliver lavet om til mumlen, før de når drengens øregang.

om leJren / skibetIn

dsæ

t en

ski

tse

af le

jren/

skib

et:

Nu skal soldaten til at sende oplysninger og tegninger eller skit-ser hjem af lejren/skibet. Hvis soldaten ikke lige har noget almin-

deligt papir, kan han eller hun tegne på det, der lige er ved hån-den – et papirlommetørklæde eller emballagen fra en feltration.

46

Hvor stor er lejren/skibet?

Hvor mange mennesker bor der i alt i lejren/på skibet?

Hvor mange px’er eller cafeer er der? (Find selv på andet og skriv det ned)

Hvo

r man

ge n

atio

nalit

eter

ind

går d

er i

mis

sion

en?

Kend

er d

u de

fo

rske

llige

land

es fl

ag?

Skriv

nav

n på

land

et o

g te

gn d

ets

flag

:

47

Maskotten Puf viser (og bruger) her wc’et på camp Einherjer i Irak.

mere om leJren / skibet

Sådan ser min seng ud

Sådan ser vores badefaciliteter ud

Her

ska

l I t

egne

elle

r sæ

tte

bille

der i

nd

Sådan ser toilettet ud

i lejren:

48

herHjemme:

Sådan ser toilettet ud herhjemme

Sådan ser vores senge herhjemme ud

Sådan ser vores badeværelse herhjemme ud

Går

jere

s m

asko

t de

rhje

mm

e

også

på

toile

ttet

?

49

Her er en dreng, der er sur over, at hans mor beder ham gå ud med skraldespanden. Det har ikke noget at gøre med, at hans far er soldat. Han gider bare ikke.

hvilke transportmidler har i pro/ vet?

militaere:

Farvelæg de transportmidler, soldaten har fortalt, at han eller hun har prøvet. Og sæt en cirkel eller et kryds ved de transportmidler, som I herhjemme måske også har prøvet en gang:

Hvor hurtigt må man køre i lejren? Hvor hurtigt må man køre på landevejen og på motorvejen i det land?

Hvor gammel skal man være for at få kørekort i det land?

50

Hvor hurtigt må man køre i byer herhjemme?

Hvor hurtigt må man køre på landevejen og på motorvejen herhjemme?

Hvor gammel skal man være for at få kørekort herhjemme?

Herhjemme:

Farvelæg her de transportmidler, I bruger herhjemme i hverdagen:

Tegn flere af jeres transportmidler her:

51

madFortæl, tegn eller sæt

billeder ind af mad

Hej! Se, hvad Puf gjorde med sin fiske-

frikadelle i dag. Vi synes, det ligner dig!

Hvad spiser din maskot? Hilsen mig.

soldaten i lejren: Min livret herude er:

soldaten i lejr

en: D

et u

lækr

este

jeg

heru

de h

ar p

røve

t at

spi

se v

ar:

Herhjemme: Det ulækreste vi har prøvet at spise for nyligt var:

soldaten i l

ejre

n: Je

g lover, at jeg snart vil spise noget -------------- fordi jeg er sej og gerne vil være rigtig stæ

rk!

52

Hej min ven. Det ser ud som en god fiske-frikadelle-næse! Her kigger maskotten Tormod på en afghansk slagterbutik.

53

Herh

jem

me: V

i lover, at vi snart vil spisenoget -------------- fordi vi er seje og gerne vil være rigtig stærke (så vi kan give soldaten buksevand, n

år h

an e

ller h

un k

omm

er h

jem

igen

!)

soldaten i lejr

en: D

et u

lækr

este

jeg

heru

de h

ar p

røve

t at

spi

se v

ar:

Her

hjem

me:

Vore

s liv

ret h

erhjem

m

e er for ti

den:

Herhjemme: Det ulækreste vi har prøvet at spise for nyligt var:

soldaten i l

ejre

n: Je

g lover, at jeg snart vil spise noget -------------- fordi jeg er sej og gerne vil være rigtig stæ

rk!

veJret

i missionsomrao

det:

Hvordan er vejret i missions-området for tiden? Tegn vejret. Er der specielle vejrforhold – sandstorme, monsterbølger, lufthuller mm?

Hvo

rdan

er v

ejre

t ho

s m

issi

onsm

asko

tten

?

54

Her er en dreng, der er rasende på en anden dreng, der sagde, at det er storebrorens egen skyld, hvis han bliver skudt i krigen, for han kunne bare være blevet hjemme. Drengen tænker, den anden dreng garanteret er misundelig, for han har kun en storesøster og hun er sekretær.

Herhjemme:

Hvordan er vejret i Danmark for tiden? Tegn vejret. Har der været dage med særligt vejr?

Vis hjem

mem

askotten med

solbriller, hue eller noget andet,

der viser, hvordan vejret er

hos jer herhjemm

e.

55

to/ J og sko

i missionsomrao

det:

Hvad for noget tøj/sko går soldaten i for tiden? Tegn soldaten med fuld udrustning.

56

Herhjemme:

Hvad for noget tøj/sko går vi i for tiden herhjemme? Tegn din yndlingskjole/fodboldtrøje/bukser etc.

57

vennerne

En god ven/veninde hjemme i Danmark er for tiden:

Hvad har den ven/veninde sagt, skrevet eller gjort for nyligt, som var rigtig godt:

En god ven/veninde i missionsområdet er for tiden:

Hvad har den ven/veninde sagt eller gjort for nyligt, som var rigtig godt:

soldatens venner:Har m

issions-maskotten også fået m

askot-venner derude? Husk at fortæ

lle

dem derhjem

me om

de nye maskot-venner – og send gerne billeder hjem

.

58

En god ven/veninde for os/mig hjemme i Danmark er for tiden:


En god ven/veninde hjemme i Danmark er for tiden også:


venner for os/mig hjemme i danmark:

Har

hje

mm

e-m

asko

tten

ogs

å få

et m

asko

t-ve

nner

?

Hus

k og

så a

t fo

rtæ

lle s

olda

ten

om d

et.

59

bedste og vaerste ...

navn

b e d s t e fa rv e v æ r s t e fa rv e

b e d s t e ta l v æ r s t e ta l

b e d s t e dy r v æ r s t e dy r

b e d s t e f i l m/ t v-s e r i e v æ r s t e f i l m/ t v-s e r i e

b e d s t e b o g v æ r s t e b o g

b e d s t e m a d v æ r s t e m a d

b e d s t e fag v æ r s t e fag

b e d s t e sa n g v æ r s t e sa n g

b e d s t e s l i k v æ r s t e s l i k

b e d s t e m ot to v æ r s t e m ot to

b e d s t e tø j v æ r s t e tø j

b e d s t e . . . v æ r s t e . . .

navn








b e d s t e sa n g v æ r s t e s a n g




b e d s t e . . . v æ r s t e . . .

60

navnnavn








b e d s t e sa n g v æ r s t e sa n g




b e d s t e . . . v æ r s t e . . .








b e d s t e sa n g v æ r s t e s a n g




b e d s t e . . . v æ r s t e . . .

61

stolte af ...

Hvad er i stolte af ved hinanden? Måske tænker du, at det var da et sjovt spørgsmål! Måske ikke. Lige meget hvad, så prøv at leg med det i familien og udfyld denne side.

Hvad er du/I herhjemme stolte af ved soldaten?

Hvad kan du/I gøre helt konkret for at lade andre vide, at du/I er stolte af det?

Hvad kan soldaten gøre for at du/I bliver ved med at være stolte af det?

Hvad er soldaten stolt af ved jer herhjemme? (spørg ham eller hende!)

Hvad er I selv stolte af ved hinanden?

Hvad kan I gøre for at andre mennesker også får glæde af disse gode egenskaber?

om soldaten: om jer herhjemme:

62

Eksempler på egenskaber man kan være stolt af:

• at personen er god til at sige, hvad man tænker og føler – også selvom det måske er ’svære’ eller ’besværlige’ følelser og tanker • at personen er god til at lave pizza• at personen kan lege med både piger og drenge• at personen er god til at sige PYT og komme videre• at personen er en god legekammerat eller ven• at personen er kærlig og giver mange kys og knus• at personen kan sjippe 10 dobbeltsving i træk• at personen er god til at få lillebror til at grine• at personen ligner en kendt skuespiller eller sanger• at personen er god til at fortælle historier

Nu er det jeres tur til at finde på!

63

Her er en dreng, der ikke vil sige til sin mor, hvad han drømte i nat. Han drømte faktisk, at soldaten blev skudt og døde. Drengen er bange for, at drømmen bliver til virkelighed, hvis han fortæller andre om den. Det gør den ikke.

dagbog

En dagbog er en strengt privat bog – død over dem, der læser andres dagbog!!

Måske skriver I allerede dagbog? Hvis ikke, er det en god ting at gøre for både soldaten og dem derhjemme. Det gode ved at skrive dagbog er f.eks.:

• at så har man et sted, hvor man kan skrive ALT uden at skulle tænke over, hvad andre vil sige eller mene om det! (Man kan for eksempel skælde vildt ud med de groveste ord, man kender, eller være overfjollet på en måde, som de voksne ellers siger man er blevet ’for stor til’!)

• at så kan man holde styr på, hvad der rent faktisk er sket i ens liv.

• at man kan blive klogere på sig selv ved at læse i dag-bogen bagefter. For måske opdager man ’mønstre’ i ens liv: ’Nåh… det er hver gang jeg har skændtes med Mor, at jeg bagefter savner Far ekstra meget og får lyst til at …’ eller: ’Nåh … det er når solen skinner/det regner at jeg …’

Det er forskelligt, hvad folk skriver i deres dagbog. Nogen skriver meget om alt muligt. F.eks. hvad de har fået at spi-se til aftensmad; hvordan vejret var; hvad de lavede i sko-len eller på arbejdet; hvem der fik skældud i klassen den dag; hvilken trøje man havde på; hvilken rute man gik med hunden; hvor mange gange man kunne sjippe/jonglere med fodbolden; hvilken bog, man læser for tiden; hvem man bestemt ikke vil danse med til næste klassefest eller hvad man gerne vil lave, når man bliver voksen.

Andre skriver helt kort.

En model kan være, at man hver dag, enten i stikord eller i laaaange beskrivelser, fortæller sin dagbog om:

• Det værste ved i dag var …• Det sjoveste i dag var …• Det bedste i dag var …

64

65

Her er en pige, der har en veninde, hvis far er soldat. Pigen spørger aldrig sin veninde om, hvordan hun egentlig har det med farens arbejde som soldat. Hun er bange for, at veninden måske bliver ked af det. Men venindens inderste ønske er faktisk, at pigen spørger til, hvordan hun har det. Men ingen af dem siger noget. Det er dumt.

breve og pakker - Hvad kan vi sende til hinanden?

ideer til, hvad man kan sende til hinanden:

• Digte• Fotografier eller tegninger• Blade• Smukt slikpapir … og OK måske også lidt slik!• Gode dufte – f.eks. en rose fra haven• Vittigheder• En lille flot sten fra sidste strandtur• En tot hår• Karakterblade i håbet om en belønning ;-)• Alt det spændende, der ligger i bukselommen eller i lommen af flyverdragten• Læbestiftskys

fo rt s æ t s e lv l i s t e n …

Hvad mao

man ikke sende:

• Tante Tuts tunge bagværk (kagen må hun godt sende, men pakker må ikke veje mere end 5 kg.) • Ekstra krudt og kugler og andet farligt• Øl og snaps• Kuverter og pakker, med frække ord og damer udenpå (og andet anstødeligt)!• Lillesøsters sut (for så bliver hun ked af det)


Der er ikke noget som at få post…

66

(I må heller ikke sende levende dyr, så katten må blive hjemme, selv om den har kradset hul på

dine nye cowboybukser.)

ideer til, hvad man kan

fortaelle hinanden om i breve:

• Hvad man har lavet for nyligt i skolen eller på arbejdet

• En sjov historie fra en fritidsinteresse eller med en

med en legekammerat eller veninde

• Pinlige oplevelser

• Hvad man savner at gøre sammen og en lille historie

om, hvad savnet minder en om af gode oplevelser, man

har haft sammen – se side 76

• Hvilke talenter, man har fået øje på ved de andre eller

en selv for nylig – se side 69

• Problemer, fordi soldaten ikke er her

• Det har vi klaret uden soldatens hjælp

• Spørgsmål til den anden

• Noget om, hvad man glæder sig til at gøre sammen


67

Hvis du vil sende et brev eller en tegning, kan du folde papiret til en konvolut helt uden brug af saks og lim. Du kan også bruge et stykke

papir i ca. A4 størrelse fra en flot brochure eller en papirpose.

fold en konvolut

Fold det sidste hjørne helt

henover konvolutten. Spidsen skal stikke ud over kanten.

Vend konvolutten og fold spidsen ned.

Luk den med et frimærke. Skriv adressen på

konvolutten.

Start med at folde det ene hjørne ind mod midten

som vist.

Fold også det andet hjørne ind. Lad det lappe lidt ind

over det første hjørne.

Fold det tredje hjørne langt ind. Lad også

det lappe lidt over de andre

hjørner.

1.

2.

3.

4.

5.

konkurrencer

Ideer til små konkurrencer og opgaver, man kan give hinanden:

ugens vittighed Hvem kan finde på ugens bedste vittighed? (Sæt evt. et stykke papir op på opslagstavlen, hvor de allerbedste af vittighederne bliver skrevet ned. En rigtig god vittighed kan man sagtens grine af flere gange. Det er faktisk beviset på, at den er god. At man slet ikke kan lade være med at grine, eller i hvert fald smile lidt, når man tænker på vittigheden!)

o g v i n d e r e n i k at eg o r i e n ’ d e t m e s t ov e r r a s k e n d e ’ b l e v fo r at s e n d e e n / e t

o g v i n d e r e n i k at eg o r i e n ’ d e t s kø r e s t e ’ b l e v fo r at s e n d e e n / e t

o g v i n d e r e n i k at eg o r i e n ’ d e t s m u k k e s t e ’ b l e v fo r at s e n d e e n / e t

o g v i n d e r e n i k at eg o r i e n ’ d e t s j ov e s t e ’ b l e v fo r at s e n d e e n / e t

o g v i n d e r e n i k at eg o r i e n b l e v fo r at s e n d e e n / e t

o g v i n d e r e n i k at eg o r i e n b l e v fo r at s e n d e e n / e t

pakkeleg Hvem af jer kan sende det mest overraskende, skøreste, smukkeste eller sjoveste til den anden i løbet af missionen?

68

talentspejderen Hvem er den bedste talentspejder? Sæt flere stykker karton/papir op på væggen derhjemme og skriv de andre navne øverst på papiret. Nu starter jagten på talenter hos hinanden. For når I får øje på eller kommer i tanke om et talent hos en af de andre, skal I skrive det op (soldaten må skrive det op i en notesbog eller maile hjem). Ud over at skrive, hvilket talent I har fået øje på – f.eks. tålmodighed eller super god til at sy – skal I også komme med et konkret eksempel på, at personen har det talent. F.eks. kan man skrive på lillebrors papir: Han er god til at låne ting ud. Jeg fik for eksempel i mandags lov til at låne hans skateboard med hen i klubben. (Storebror Jonathan)

Alt tæller, stort som småt. Sørg for, at man kan se, hvem der har skrevet hvad op.

Når soldaten så er hjemme på leave – eller når soldaten er en-deligt tilbage - skal I sammen kigge på alle papirerne og læse alle talenterne op for hinanden. Dernæst skal årets talentspej-der kåres, og det er selvfølgelig den af jer, som i alt har spottet flest talenter hos jer andre.

Lav evt. et diplom eller en medalje (se side 102) til missions-familiens bedste talentspejder.

69

Her er en mor, som plejer at gøre rigtig mange ting selv. På grund af missionen er hun blevet god til at bede andre om hjælp. Hun smiler, fordi hun har opdaget, hvor dejligt, det er at få hjælp.

Jeg bor hos familien derhjemme, så jeg er en bat

Jeg er med på mission, så jer en er en com-bat

missionsmaskotternes historiefortaelling

Langt de fleste missionsmaskotter hol-der af at fortælle historier. Alle slags hi-storier: både farlige, sjove, spændende, sørgelige og romantiske. Måske det var en god ide, at spørge jeres to maskotter, om de sammen vil digte en historie til jer. Så kan de skrive på historien på skift, og så kan enten hele familien eller en enkelt i familien være den person, som hjælper maskotten med at skrive historien ned og maile den af sted til den anden maskot.

I missionsområdet er det selvfølgelig sol-daten, som må hjælpe den udsendte maskot med at skrive. Men måske har den udsendte maskot mødt andre ma-skotter i missionsområdet, og så kan det være, at de maskotter også kommer med gode ideer til historien! Man ved aldrig helt med de maskotter. Det eneste man med sikkerhed ved er, at de har det med at omgås sandheden med en hel del gran salt, og at de ofte overdriver ret meget. Nu er I advaret!

Det kan være rigtig hyggeligt at lave en tradition med at sætte sig et bestemt sted, hver gang man skal høre maskot-ternes historie. Find f.eks. et bestemt sted med skygge i lejren, en solkrog i ha-ven eller ryk sammen om brændeovnen eller i sofaen eller rundt om bordet med eftermiddagskage og lyt til, hvad den an-den maskot har fundet på at fortælle.

70

Her er en dreng, der ikke må se nyheder på tv’et for sine forældre. I stedet ser han nyhederne på nettet. Det ved de ikke noget om. Drengen synes, det er cool, at storebroren er soldat og kører i store kampvogne.

Maskotten Puf, en glad og fjollet drage – klar til endnu enmission med sin gruppe

Maskotten Tormod, en stærk og modig

(synes han selv) viking, snakker med en

soldat og hviler sig på en kanon

missionsmaskotternes historiefortaelling

71

Dårligere end jeg i min vildeste fantasi havde troet muligt

Hverken chokeret eller imponeret

midtvejsstatus

Hvordan gao

r det med vores opgaver? Hvordan går det mon med de praktiske ting derhjemme? Prøv at kigge på side 30 og 31 og se på den plan, I lagde. Har I overholdt planen? Eller har I fundet på en endnu bedre måde at fordele opgaverne på? Marker her, hvordan det går. Skriv hver jeres navn det sted på linjen, som passer til, hvordan I hver især synes det går med det praktiske.

Er alle ok tilfredse, eller har I et problem? Er der nogen opgaver, som skal fordeles anderledes mellem jer imellem? Se på side 16 og 17 og overvej endnu en gang, om der er nogen af de andre på holdet, som måske kan hjælpe jer lidt.

72

1 2 3 4 5

Mere end perfekt – vi bør overveje at

udgive en bog om det!

midtvejsstatus

73

67

8 910

Her er en dreng, der ende-lig har fået lov til selv at tage bussen til basket. Det er ret sejt at stå af en bus alene uden nogen voksne.

Her er en pige, hvis far siger han godt kan hjælpe hende med lektierne, selvom han er på mission, for han sidder tit ved en computer. Det er hun glad for … og også lidt træt af. Hun troede lige, hun ikke behøvede at lave så mange lektier, når han nu skulle af sted.

om fo/ lelser

Mennesker er rigtig, rigtig forskellige, og vi føler på 1.000 forskellige måder. Det ene øjeblik føler vi den ene følelse – det næste øjeblik en helt anden følelse. Det er lidt lige som at vippe – det ene øjeblik flyver vi højt op i luften og i det næste øjeblik rammer vi jorden. Eller som at køre i en stor rutschebane, hvor det på skift går op, op, op og så ned, ned, rundt og op og ned og rundt …

I en livlig familie plejer der at være man-ge forskellige følelser. Det ene øjeblik er man f.eks. stolt af, at soldaten er af sted – det næste øjeblik er man måske rasen-de. Et øjeblik savner og længes man efter soldaten, det næste øjeblik er man glad optaget af sin leg eller venindesnak. Og nogen gange glemmer man faktisk helt, at soldaten er af sted.

Følelser bor og mærkes i kroppen. Prøv en gang at skrive eller tegne på kroppen, hvor f.eks. følelserne: GLÆDE, RASERI, GENERTHED, TRÆTHED, SURHED, FJOLLERI, KED-AF-DET-HED, STOLTHED kan mærkes i din krop. Du kan evt. tegne dem ind med farver og/eller ved hjælp af små smileys.

74

Her er en pige, som opfører sig meget artigt. Hun er

bange for at være til besvær, og vil derfor ikke fortælle sin mor, at hun

er ked af det. Hvis hendes mor vidste det, ville moren

garanteret give hende et knus og holde om pigen.

Følelser kan også mærkes som små væ-sener af en slags – f.eks. feer, alfer eller trolde – som nogle gange danser, svæver, tramper eller hopper rundt omkring en. Prøv en gang at tegne nogle af de små

væsener på denne side og give dem et navn. F.eks. ’Hidsigproppen’ (og så en tegning af en hidsig lille trold) eller ’Fis og ballade-mageren’ (måske en tegning af en fræk pige af en slags!)

Hvordan kan fo/ lelserne ogsao

se ud? og hvad hedder de?

- psst

tt

...

.V

idst

e du

det

om

hem

mel

ighe

der?

Der

find

es b

åde

gode

hem

mel

ighe

der o

g då

rli-

ge h

emm

elig

hede

r. G

ode

hem

mel

ighe

der e

r dem

, man

bliv

er g

lad

af a

t tæ

nke

på.

Dår

lige

hem

mel

ighe

der e

r dem

, man

får

ond

t i m

aven

af

at t

ænk

e på

, og

som

gør

en

vre

d, b

ekym

ret,

ban

ge e

ller k

ed a

f de

t. D

årlig

e he

mm

elig

hede

r SK

AL

man

for-

tælle

til

en v

okse

n, s

å de

n vo

ksne

kan

hjæ

lpe

en.

Her er en mor, der er bange, fordi hendes store dreng er soldat. Der-for kommer hun nogle gange til at blive lidt for sur på sine andre børn. Det er ikke fordi, hun ikke elsker dem. Det er fordi, hun ikke er helt sig selv. Det ved børnene godt. Men de er alligevel trætte af, at hun råber af dem.

75

Hvad savner vi?

... kan man nogen gange få lyst til at

råbe så højt, at det næsten vil kunne høres

helt fra Danmark og til missionsområdet. Eller modsat

helt fra missionsområdet til Danmark.

Næste gang I mærker savnet af den an-den, så gør dig umage med at mærke, hvad det helt konkret er du savner.

For når vi savner noget rart, er det næ-sten altid fordi vi allerede har oplevet det rare en gang.

Man kan huske:• hvor dejligt det var at sidde tæt på far og høre ham læse en uhyggelig historie • hvor stolt man var da han så, at man scorede i en håndboldkamp• hvor god han var, til at trøste, da vi tabte• Eller man kan huske den gang, hvor far på en ferie prøvede at spørge om vej på tysk, og det lød så sjovt, at mor rent faktisk kom til at tisse lidt i bukserne af grin

Når man savner hinanden er det tit noget bestemt, man savner. Noget vi en gang tidligere har gjort eller oplevet sammen. Det gode ved ‘savnefølelser’ kan altså være, at de minder os om nogle af de rare oplevelser, man har haft med hinan-den.

Når man tænker på det rare, bliver det lidt lettere at udholde og rumme savnet.

Hvis du er glad for at tegne, kan du lave dig en tegneblok med tegninger af alle de gode minder med soldaten, som du kommer i tanke om i løbet af missionsperioden.

t i d s p u n k t h v e m sav n e d e j eg ? h va d sav n e d e j eg ? h v i l k e n g o d o p l e v e l s e

m i n d e r d e t m i g o m ?I weekenden, da det blæste meget

Savnede jeg Kim (storebroren, der er soldat)

At sætte drager op sammenDen gang på Langeland, hvor vi satte vores tigerdrage op, som godt nok endte med at sidde fast i en meget høj trækrone. Gad vide om den i øvrigt sidder der endnu?

Jegsavner

dig!!!

76

savne- og mindeskema

t i d s p u n k t h v e m sav n e d e j eg ? h va d sav n e d e j eg ? h v i l k e n g o d o p l e v e l s e

m i n d e r d e t m i g o m ?

77

leave-forberedelser

Bare det altså snart er leave, kan ikke vente …

En god leave kunne se sådan ud:• Spise vores livretter og det mad, som soldaten har savnet• Hygge i senge før vi står op• Lege nyhedsjournalist og interviewe hinanden om, hvad der er sket imens man var væk fra hinanden • Bare sidde sammen i stuen med bøger, krydsogtværs og strikketøj• Lade nogle af ens gode venner høre om soldatens oplevelser• Se på skoleopgaver• Skrive og tegne i denne bog• Smug-glæde sig lidt over, at soldaten skal af sted igen, fordi han eller hun er så træls, pinlig eller fjollet

advarselHvis det er en storesøster eller storebror, der er hjemme på leave.Sådan nogen har det med at bruge ufattelig meget tid på:• At se deres egne venner eller deres kæreste• At gå i byen og til fester• At sove zzz … zzz …

Her er en hund, der bor i en familie, hvor moren er udsendt som soldat.

Den logrer med halen og ved ikke noget (den er jo en hund).

Men den er glad for, at pigen i familien krammer den ekstra meget for tiden - og at den får lov til at

sove under hendes dyne (det må den ikke, når moren er hjemme).

78

liste over ting, jeg hao

ber, vi nao

r i leaven (se evt. i dit savne- og mindeskema på forrige side):

Sæt kryds ved det, der er ekstra vigtigt, så I er sikre på at nå det.

79

leaven eller ferien sammen

Her på siderne kan I skrive om eller tegne en tegning af en dejlig, sjov eller hyggelig stund I har haft i leaven. 80

81

st

at

us i

lea

ven

Hva

d er

vi b

leve

t kl

oger

e på

, hva

d vi

rker

god

t (g

øre

mer

e af

)/sk

idt

(gør

e m

indr

e af

)?

Fors

lag

til ’

prot

estt

ing/

afre

ager

ings

ting

’ (f.e

ks. r

ive

papi

r i s

tykk

er, s

kriv

e pr

otes

tbre

v ti

l po

litik

erne

) man

kan

gør

e, fo

rdi s

olda

ten

skal

af

sted

igen

!

soldatens side

Noget, jeg synes, har virket rigtig godt for os som familie, og som jeg synes, vi skal gøre endnu mere af i resten af missionsperioden:

Jeg synes, det er skønt at være hjemme hos jer igen, fordi …

Jeg synes, I har været rigtig gode til at …

Når vi efter leaven igen skal være væk fra hinan-den, synes jeg, I skal forkæle jer selv med …

Hvis vi ind imellem bliver sure over at leaven en dag slutter igen, kan vi jo afreagere ved at …

Jeg ville ønske …

82

Trøs

ten

kan

mås

ke f.

eks.

væ

re e

n tu

r i s

vøm

meh

al, a

t ha

ve e

ns t

o be

dste

ven

ner e

ller

veni

nder

ovr

e ti

l pyj

amas

part

y el

ler a

t få

en

lille

sm

ule

ekst

ra f

reda

gssl

ik?

God

e af

reag

erin

gsti

ps k

an v

ære

: en

fælle

s lø

betu

r med

indl

agte

spu

rter

, at

fang

e og

sæ

tte

sig

oven

på

sold

aten

(og

mås

ke li

ge f

rem

bin

de h

am e

ller h

ende

!!!),

så h

an e

ller

hun

ikke

kan

slip

pe f

ri ig

en, e

ller a

t ta

ge e

n ’s

nebo

ldka

mp’

med

bor

dten

nisb

olde

(f

or s

å ka

n m

an k

yle

bold

ene

uden

at

det

gør o

ndt)

.

os derhjemmes side

Noget, jeg/vi synes, har virket rigtig godt for os som familie, og som jeg/vi synes, vi skal gøre endnu mere af i resten af missionsperioden:

Jeg/vi synes, det er skønt at have hjemme igen fordi …

Jeg/vi synes selv, at vi har været rigtig gode og super seje til at …

Når vi efter leaven igen skal være adskilte, synes jeg, jeg skal rå-forkæles med …

Hvis jeg/vi ind imellem bliver sure på over at han eller hun tager af sted

til missionsområdet igen, kan vi da bare ...

Jeg ville ønske ...

83

op pao

hesten igen

Nå, så tog den soldat altså af sted til missionsområdet igen … Så må vi få nogle ideer til, hvordan vi kan komme op på hesten igen. Måske kan vi:

• Gøre noget, som vi normalt ikke må for soldaten, for så er der da i det mindste en fordel ved, at han eller hun er taget af sted …• Gøre noget, som soldaten vil være stolt over, at vi kan klare• Rose Mor og hinanden for ar klare det• Ringe til Mormor, tante eller gode venner• Holde en ’alene-fest’• Lege, at vi er soldater og sover i telt, får madrationer og går på toilet, som soldaten• Lave en ny nedtællingsmetode• Finde små overraskelser, som soldaten måske har gemt til os rundt om i huset eller haven?

Skriv selv videre • • •

Du kan også bruge siden til at tegne, hvor høj den hest føles, som du skal op på igen. Lige så høj som et hus, en flagstang eller måske som et højt bjerg eller skyskraber?

84

Her er en pige i 7. klasse, som har fundet ud af at en dreng i 9. klasse’s far også er af sted på mission, så nu er de to begyndt at smile til hinanden i aulaen og sms’e, og de har aftalt at mødes en dag og snakke sammen. Hun glæder sig. Det gør han også.

85

det gode det irriterende

Hvad er det gode ved at er af sted på international mission?

Hvad er det irriterende ved at er af sted på international mission?

(Soldaten kan evt. inden afrejse begynde opslaget ved selv at skrive en ting ned ved hvert af spørgsmålene.) 86

det spaendende og det virkelig slemme

Hvad er det spændende ved at er af sted på international mission?

Hvad er det virkelig slemme ved at er af sted på international mission?

Her kan du/I derhjemme løbende skrive jeres svar ned, når I kommer i tanke om noget til siden. 87

ting, vi glaeder os til at go/ re med hinanden

Her er en side, hvor I derhjemme undervejs i missionen kan skrive noget af det ned, som I glæder jer til at gøre sammen, når soldaten er færdig med missionen. Det kan være alt muligt: Ting, I gerne vil gøre sammen, noget I skal vise eller fortælle hinanden, eller et bestemt måltid mad, som I glæder jer til at lave til soldaten.

88

Tegn

, for

tæl e

ller f

otog

rafe

r nog

et,

I glæ

der j

er t

il gø

re s

amm

en ig

en

– fx

spi

lle fo

dbol

d el

ler s

e fj

erns

yn s

amm

en.

Det

kan

væ

re, I

glæ

der j

er t

il fo

rske

llige

tin

g.

I kan

lade

alle

i fa

mili

en u

dfyl

de

et e

ller fl

ere

felt

er.

89

rao

d, tips og tricks om hjemkomsten

andres gode erfaringer med hjemkomstenPå denne side kan I skrive alle de gode råd, ideer, tips og tricks ned, som I løbende støder på i bøger og foldere, på hjemmesider og til pårørende-arrangementer. Måske kan de bruges, når jeres soldat vender hjem fra missionen.

Find gerne en soldaterfamilie, som tidligere har prøvet at få en soldat hjem fra en international mission, og spørg dem til gode råd og erfaringer. (Hvis jeres soldat ikke kan hjælpe jer i kontakt med en ’erfaren’ familie, så spørg socialrådgiveren på tjene-stestedet om hjælp. Han eller hun kender sikkert en familie, som I kan tale med.)

Gode råd:

90

Hvad synes du er vigtigt, at jeg er opmærksom på, når jeg

kommer hjem?

Hvad synes du er vigtigt, at jeg er opmærksom på, når du

kommer hjem?

Lad også jeres maskotter fortælle, hvad de synes, I skal være opmærksomme på, når soldaten kommer hjem. Fx om der er noget, en af jer har glædet jer særligt meget til, og det derfor er særligt vigtigt at gøre – eller om soldaten er meget træt? (Tegn maskotterne)

91

efter soldaten

92

Her er en dreng, som synes, det var meget

lettere, da faren var af sted på mission.

Nu blander faren sig i alt.

Her er en pige, som er lykkelig for at hendes mor er hjemme

igen, for så er familien samlet og så kan de rigtig hygge sig med

hinanden. Og moren kan køre hende til trampolin igen, så hun

ikke behøver tage bussen.

er kommet HJem

93

Her er en pige, der nu flere gange har hørt sin mor og far skændes. Hun er bange for, at de skal skilles. Ligesom Lukas, Jonathans, Sissels, Lauras og Karolines forældre. Men hun vil ikke have, at hendes forældre skal skilles. Heller ikke selvom hun skulle få flere julegaver.

Her er en kat, som er rigtig glad for, at faren er tilbage, for så kan den ligge rullet sammen på hans mave og sove middagslur. De sover mange lure, faren og den.

Når man har været væk fra hinanden gennem længere tid, er der selvfølgelig sket en del forandringer på flere forskellige områder. Både ens hverdag, derhjemme og på arbejdet, i skolen og med kammeraterne, er sikkert lidt anderledes. Og ens krop og én selv som menneske er sikkert også vokset lidt! På dette opslag kan du fortælle soldaten om nogle af de forandringer, der er sket her-hjemme, så det bliver lettere for ham eller hende at fin-de dig igen og forstå de forskellige forandringer.

Mit navn: (– og måske et nyt kælenavn ...)

Min alder:

Hvad skal du lige

vide om mig nu ...

Mig

sel

v, s

om je

g er

nu

94

Om min krop og min stil:(f.eks. hvor meget du er vokset i højden, om du har tabt nogle rokketænder, fået ny frisure eller fået en ny tøjstil)

Om mig selv som menneske:(f.eks. blevet mere tålmodig, temperamentsfuld, åben, følsom, moden, fræk)

95

Om mine kamme-rater og omgangs-kreds: (f.eks. om du har fået nye venner eller veninder eller ny kæreste. Eller om der er forandringer i dine venners liv som f.eks. forældre, der er blevet skilt eller er blevet syge)

Om min hverdag i skolen: (f.eks. om nye fag og nye lærere, om der er kommet nye elever i klassen eller hvilket fag du

nu holder mest/mindst af)

... mere du skal vide om

mig nu

96

Om vores hverdag herhjemme: (f.eks. nye måder I gør noget på nu, nye pligter og opgaver i hverdagen og nye ting, I børn undervejs i missionen har fået lov til at gøre eller bestemme selv)

Om mine planer og drømme for fremtiden:

Mit nye motto:

97

Hvad Har vi laert?

Lige meget om man syntes, det var en god eller en dårlig ide, at soldaten skulle udsendes, er en ting sikkert: MAN LÆRER VIRKELIG MEGET AF DET! Her er en side om noget af det, I har lært, som I kan udfylde sammen på et tidspunkt.

Hvad har vi lært om gode ting, det sted i verden soldaten var udsendt til?

Hvad har vi lært om svære ting, det sted i verden soldaten var udsendt til?

Hvad har vi lært om gode ting ved livet i Danmark?

Hvad har vi lært om svære ting ved livet i Danmark?

98

Hvad har vi lært om hinanden og os selv som familie?

Hvad har vi lært om, hvordan vi kan støtte og hjælpe hinanden?

Hvad har vi lært, vi nok ikke skal gøre igen?

Hvad har vi ellers lært om livet?

99

Her er en dreng, der er kommet meget tættere på sine søskende i den tid, soldaten har været af sted og som synes, at hans søstre og brødre er de sejeste i verden. At det har været et super godt hold.

savnet af missionen !!!

Tro det eller lad være – man kan komme til at savne

missionen, og den hverdag, man hver især

havde, da soldaten var af sted. Soldaten kan f.eks.

savne det tætte kammeratskab og kolle-gerne, som han eller hun i døgndrift har sovet, spist og arbejdet med. Og de der-hjemme kan måske komme til at savne de nye måder at gøre tingene på og de nye regler i hverdagen, som blev indført, da soldaten tog af sted. Børnene kan

komme til at savne den opmærksomhed de fik fra den forælder, der var i Dan-mark, og som de nu også skal dele med soldaten. Og tilsvarende skal forælderen i Danmark pludselig til at dele børnenes opmærksomhed med soldaten.

Og alle savner sikkert de gode breve, historier og mail man sendte til hinan-den, hvor man delte ens tanker og ople-velser med hinanden på en anden måde, end man normalt gør som familie.

På den anden side er der et nyt savne-skema (næsten lige som det på side 77), hvor I løbende kan skrive de ting ned, som I går og savner fra missionsperio-den. I vil sikkert opdage, at mange af tin-gene sagtens kan opnås igen på den ene eller anden måde, hvis I er lidt kreative og åbne overfor hinanden om emnet.

Jeg savner faktiskmissionenen gang imellem ...

... det go/ r

jeg ogsao

t i d s p u n k t h va d sav n e d e j eg ? h va d m i n d e d e sav n e t m i g o m ?

Når jeg skal puttes. At mor og jeg ligger sammen i sengen og finder på sjove historier om, hvad far mon laver lige nu.

Om den gang, hvor mor fandt på en historie om, at far en nat var kommet til at slå en prut så høj, at de andre på sovesalen vågnede og troede, at fjenden havde angrebet med kanoner. 100

Her er en pige, der ikke må være ude til længere end klokken 10. Det synes hun er latterligt. De andre piger i klassen må heller ikke være ude til længere end kl. 10.

savne- og mindeskema

t i d s p u n k t h va d sav n e d e j eg ? h v i l k e g o d e s t u n d e r m i n d e r sav n e t m i g o m ?

101

diplomer og medaljer

Nu er tiden kommet, til at I skal lave og uddele diplomer og medaljer til alle i fa-milien. Man kan selv tegne og designe et flot diplom og lave sine egne medaljer. Eller man kan købe medaljer via internet-tet eller i en butik. På denne side kan I alle sammen løbende skrive forslag ned til, hvilke diplomer og medaljer I skal have med. Det kunne f.eks. være en ’Tål-modigheds-medalje’, ’Hjælpsomheds-medalje’, ’Problemfinder-medalje’, ’Pro-blemknuser-medalje’ og ’Talentspejder-medaljen’. I kan jo også lave et ’Opryd-nings-diplom’, ’Gode søskende-diplom’ eller ’Årets kok-diplomet’. Husk – I kan alle sammen sagtens få flere medaljer og diplomer.

På denne side kan I skrive forslag til for-skellige diplomer og medaljer:

Her kan I skrive, hvem der rent faktisk fik hvilke diplomer og medaljer:

(Husk også at lave diplomer og små medaljer til missionsmaskotterne. Missionsmaskotter er tit, som I måske har fundet ud af, ret nærtagende og kan let blive ked af det og skuffet, hvis man overser dem eller glemmer dem. Modsat bliver de også virkelig glade og stolte, når man roser dem og fortæller dem, hvor fantastiske de er. På den måde minder de faktisk ret meget om os mennesker, ikk’? )

102

103

Tegn en medalje som denne og skriv og tegn på den. Fold den øverste del bagover og kom den igennem en sikkerhedsnål – og lim den fast på den anden side.

Du kan også lave runde medaljer og trække en

snor eller et bånd igennem, så man kan have den om halsen.

Medaljer kan mange faconer – brug fx dine gamle bondegårdsdyr, et stykke

bånd og en sikkerhedsnål, og opfind dine helt egne medaljer!

lav selv jeres medaljer

vores rao

d, tips og tricks om internationale missioner

Bedste råd:

Værste råd:

Mest fjollede råd:

Mest fornuftige råd:

Sødeste råd:

På denne side kan I skrive de råd, ideer, tips og tricks ned, som I vil give til andre. 104

Hvilket råd vil du give til en anden hjemmemaskot?

Hvilket råd vil du give til en anden missionsmaskot?

Lad også jeres maskotter komme med gode råd til andre maskotter, der bor i familier, som i fremtiden skal have en soldat udsendt.

(Teg

n m

asko

tter

ne)

105

Her skal I bede venner og fam

ilie og andre, der kender jer

godt - f.eks. en lærer, pæ

dagog eller kollega – om at skrive

lidt enten før, under eller efter missionen.

kaere gaesteforfattere

Familien og barnet/den unge, der ejer denne

bog, har måske været lidt forlegne ved at

spørge dig eller jer om at skrive i bogen.

Men det er godt, at de har spurgt jer. For det

er vigtigt at have nogen til at anerkende de

bestræbelser, vi som mennesker gør os, for

at få så god en hverdag som mulig. At skabe

en god og stabil hverdag for hinanden, når

en i familien er udsendt som soldat, kan

være lidt af en udfordring og kan koste en

del energi. Brug derfor siderne her til at give

familien et skulderklap.

Du kan enten frit skrive det, der lige ligger

dig på hjertet af respekt og anerkendelse.

Hvad du synes de er gode til, seje til eller

modige med. Du kan også prøve at skrive ud

fra nedenstående spørgsmål. Ret dit svar

mod hele familien, barnet eller den unge.

• Hvilken positiv ting har du særligt

hæftet dig ved, ift. familiens (eller en

enkelt i familiens) måde at klare og

håndtere missionen på?

• Hvad inspirerer det dig til at gøre,

eller blive ved med at gøre, i dit eget liv

(som forælder, lærer, kammerat etc.)?

106

Her er en far og mor, der undervejrs i missionen har lært deres børn meget bedre at kende. Og som har fundet ud af, hvor gode deres børn er til alt muligt. Forældrene er ret stolte af deres børn.

j eg h e d d e r

m i t s k u l d e r k l a p g å r t i l :

fo r d i . . .

o g d e t i n s p i r e r e r m i g t i l at . . .

j eg h e d d e r


fo r d i . . .


gaesteforfattere

107

gaesteforfattere

j eg h e d d e r


fo r d i . . .


j eg h e d d e r


fo r d i . . .


108

j eg h e d d e r


fo r d i . . .


j eg h e d d e r


fo r d i . . .


j eg h e d d e r


fo r d i . . .


109

gaesteforfattere

j eg h e d d e r


fo r d i . . .


j eg h e d d e r


fo r d i . . .


110

j eg h e d d e r


fo r d i . . .


j eg h e d d e r


fo r d i . . .


j eg h e d d e r


fo r d i . . .


111

Januar februar marts april maJ Juni

12345678910111213141516171819202122232425262728293031

1234567891011121314151617181920212223242526272829

12345678910111213141516171819202122232425262728293031

123456789101112131415161718192021222324252627282930

12345678910111213141516171819202122232425262728293031

123456789101112131415161718192021222324252627282930

Juli august september oktober november

12345678910111213141516171819202122232425262728293031

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

december

Missionen går til … er en scrapbog og opgavebog. Den er lavet til familier, der har en soldat, der skal udsendes i international tjeneste. Det kan være en mor eller far, en storebror eller storesøster eller en anden, som familien har et godt og tæt forhold til. Uanset hvem i familien, det er, der skal udsendes,

er ét sikkert: Hverdagen kommer til at blive påvirket af udsendelsen for hele familien.

scrapbog for dig eller jer, som har en soldat i familien,

der er pao

international mission

Hvad kan og må vi sende til hinanden?

Ingen mission uden et par

missionsmaskotter!

Pssstt - har du hørt om de hemmelige heltegerninger?

Man kan godt være både vred og stolt på samme tid Frem med farver,

saks og lim