Sådan undgår du, at dit

barn bliver mobbet Bliver dit barn mobbet, bør du gribe ind, for mobning kan give

alvorlige ar på sjælden. I denne guide kan du læse en masse gode råd

om, hvordan du som forælder håndterer mobning.

●●● Af Philip Dam - 6. november 2012

2

03 Unge føler de bliver

mobbet

05 De officielle råd om

mobning

08 Hvad er mobning, og

hvad kan du gøre?

10 Gode råd til at undgå

mobning

12 Vil du læse mere?

3

Unge føler de bliver

mobbet

Amanda Todds selvmord efter

mobning på nettet har sat fokus

på problemet - også i Danmark.

Efter den canadiske teenager Amanda

Todd begik selvmord, da hun blev

mobbet på internettet, er der også

kommet fokus på problemet i

Danmark, hvor Fie Laursen er blevet

et symbol på netmobning.

Mobning på sociale internetsider som

Twitter og Facebook er blevet et stort

problem blandt børn og unge.

Mandag aften stillede 16-årige Fie

Laursen op i TV2 Nyhederne og

fortalte, hvordan hun gennem tre år

var blevet mobbet på Facebook.

Først af folk i hendes omgangskreds

og senere af ukendte folk på Facebook.

Det har gjort hende landskendt og

hendes sag har fyldt i medierne og på

de sociale medier.

Fie mobbede andre

Også Fie selv har været genstand for

debat. Det er anden gang, Fie Laursen

fortæller sin historie på tv. I januar

fortalte hun i 'Aftenshowet' på DR1 for

første gang om sine problemer. Her

fortalte hun også, at hun rent faktisk

selv havde været med til at mobbe

andre. Noget hun senere har fortrudt.

»Jeg har en fortid, hvor jeg selv har

været ond ved folk, men det er ikke

nogen hemmelighed, og det har jeg

ændret, så jeg forstår ikke, hvorfor folk

begynder at snakke om det,« fortalte

hun i januar til BT.

Men det gjorde folk. Efter hun var i '

Aftenshowet' begyndte der at komme

flere hadegrupper mod Fie på

Facebook. En af grupperne nåede op

på over 3.000 medlemmer.

Efter hendes deltagelse på TV 2 i

mandags valgte pigen, der startede

gruppen for et halvt år siden, at lukke

den.

»Hun har skrevet undskyld til mig.

Hun skrev blandt andet, at hun følte

hun var blevet ældre, og hun var selv

blevet mobbet. Hun var ked af, at hun

havde gjort det mod mig,«

fortæller Fie Laursen.

Nu er der til gengæld kommet nye

grupper, der kritiserer Fie for selv at

have mobbet andre og at udnytte

situation til at promovere sig selv.

»Det er en underlig følelse.

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg bliver

ked af det, eller om jeg synes, det er

underligt. Jeg kan ikke finde ud af,

hvordan jeg har det med de nye

grupper, men da den gruppe, der har

været der i over et halvt år blev lukket i

går, blev jeg rigtig glad, fortæller hun.

Svært at lukke hadegrupper

Der kan gå lang tid før Facebook

lukker hadegrupperne, hvis ikke den

4

person, der har startet gruppen, selv

lukker den, fortæller ekspert i sociale

medier Thomas Bigum.

»De har hos Facebook et system, som

man kender i mange online systemer -

nemlig et flagging-system, hvor man

sætter et flag eller en advarsel på. N år

tilpas mange har anmeldt noget, så ser

en ansat i Facebook på gruppen,« siger

Thomas Bigum.

Han kan ikke give et svar på, hvor

mange anmeldelser, der skal til at

lukke en gruppe.

»Jeg ved ikke, hvor mange

anmeldelser der skal til. Jeg ved bare,

at det er sådan, man laver systemet.

Det er helt sikkert kun Facebook, der

kender svaret på det, og det er ikke

noget, der er offentligt tilgængeligt,«

siger han.

FAKTA

En undersøgelse foretaget af Red

Barnet blandt 1.858 børn og unge

fra 2010 viser, at mere end 70

pct. af dem føler, at de på et

tidspunkt er blevet mobbet på

nettet.

(Kilde: BT, oktober 2012)

Indsats mod mobning

Mine børn skal lære at være en

god ven, siger kronprinsesse

Mary.

af Lykke Wiborg Christensen

Kronprinsesse Mary uddelte medaljer,

da 1.300 børn løb stafet i

Fælledparken i kampen mod mobning.

Mary Fonden og Red Barnet har

sammen arrangeret Børnestafetten Fri

for Mobberi 2012, der skal få børn i

daginstitutioner og de yngste

skoleklasser til at sætte fokus på

mobning.

Mary Fonden og Red Barnet har

sammen fået udarbejdet et program,

hvis mål er at gøre børnene bevidste

om, hvordan man er en god ven, og at

der er forskel på at drille for sjov og

drille for alvor.

Skal være et godt eksempel

»Der hvor mobning er til stede, der er

trivslen langt fra optimal. Og det

gælder ikke kun for det barn, der

bliver mobbet, eller den som mobber,

men for hele gruppen der er til stede

og ser passivt til. For når mobning er

til stede, så påvirker det hele miljøet i

gruppen.

Derfor er det meget vigtigt, at vi tager

et fælles ansvar for at sætte fokus på

mobning.«

Taler De selv om mobning med Deres

børn?

»Indtil videre har det ikke været

nødvendigt at tale direkte om

mobning, men vi taler meget om, hvad

det betyder at være en god ven og være

forstående over for forskelligheder og

at være inkluderende.

5

Og jeg tror meget på, at det er vigtigt,

at vi, med den måde vi er på, er et godt

eksempel for vores børn. Og det er vi

meget bevidste om, siger

kronprinsesse Mary,«

(Kilde: BT, juni 2012)

De officielle råd om

mobning

Hvad er mobning?

Mobning er, når en enkelt person igen og igen bliver holdt uden for en gruppe. Måske bliver han eller hun sparket, slået eller drillet. Det vigtigste tegn er, at det sker systematisk, det vil fx sige hver dag eller uge. Mobning er altid, når der er flere stærke mod én svag person. Mobning sker som regel i klasseværelset eller i skolegården og består mest af, at man bliver kaldt grimme ting eller holdt udenfor.

Der bliver mobbet mest i 4., 5., 6. og 7. klasse.

Dem der mobber

Omkring 20 pct. af danske skoleelever har prøvet at mobbe. Det er svært at sige præcist, hvorfor man mobber. Der kan være mange forskellige grunde til det, man kan fx i virkeligheden have det svært, og så mobber man for at glemme, at man selv har det skidt. Du er altså ikke ond, fordi du mobber. Men det gør ondt på den, du mobber.

Undersøgelser viser, at de fleste mobber fordi:

o de vil have hævn pga. noget den anden har gjort

o at de keder sig o at den der bliver mobbet "skiller

sig ud".

Dem der ser på

Langt de fleste i fx en skoleklasse er hverken mobbere eller "ofre". De er det, man kalder: "Det tavse flertal". Det tavse flertal ser på, når der er en, der bliver mobbet. De har tit ondt af den, det går ud over, men det er sjældent, at de gør noget ved det.

En undersøgelse, som Børnerådet har lavet, viser, at over 15 pct. mener, at dem, der ser på, er lige så meget med til at mobbe, som dem der mobber. Heldigvis lader det tavse flertal ikke altid være med at blande sig. Cirka 63 pct. af dem, der har prøvet at blive mobbet, har oplevet at få hjælp af andre elever.

Dem der bliver mobbet

Omkring ti pct. af alle skoleelever bliver mobbet mindst et par gange om måneden, og lidt over fem pct. oplever at blive mobbet flere gange om ugen.

Når man bliver mobbet, kan man få det utroligt dårligt. Det kan bl.a. betyde, at man:

o ikke føler, at man er noget værd o bliver ensom og holder sig for

sig selv o aldrig glemmer, hvordan det

føles at blive mobbet.

Nogle flytter skole, fordi de

6

simpelthen ikke kan holde mobningen ud, og andre er så bange for at gå i skole, at de begynder at pjække.

Mobning kan forfølge en resten af livet. Hvis man én gang har lært, at man ikke er noget værd, kan det være meget svært at forstå, at det ikke passer.

Mobning på mobil og internet

Man kalder det digital mobning, når nogen sender trusler eller andre ondskabsfulde beskeder til andre på email, chat eller mobiltelefon. Det er for det meste piger, der bruger digital mobning.

Medierådet har - i samarbejde med en gruppe børneambassadører - udviklet en række råd til, hvordan du bedst opfører dig på nettet og over mobilen. Nogle af rådene drejer sig om digital mobning:

o lad være med at true andre for sjov - det er meget svært at gennemskue

o tænk dig godt om, inden du sender en mail eller sms, for når først den er sendt, kan du ikke slette den

o lad være med at mobbe andre - heller ikke for sjov

o lad være med at drille med udseende - det kan såre rigtig meget

o lad være med at sige racistiske ting - det er faktisk ulovligt

Hvad kan jeg gøre?

Det er aldrig sjovt at være i en klasse med mobning. Hverken som offer, mobber eller tilskuer. For stemningen bliver altid dårlig, når nogen bliver forfulgt. Måske tør du ikke sige noget, fordi du selv er rigtig bange for at blive mobbet. Men hvad kan du så gøre? Mobber

Det kan være svært at forstå, hvorfor du er endt som en, der mobber. Og måske er du ked af, at du har fået en rolle som "den stærke", der altid er på nakken af en eller anden. Ligegyldigt hvilke tanker du gør dig om din mobning, kan det være en god idé at tale med andre om det.

Hvis du gerne vil være anonym, kan du altid ringe til BørneTelefonen eller gå ind på Børns Vilkårs hjemmeside, hvor du kan finde en rådgivningschat og meget andet.

o Børnetelefonen (nyt vindue) o Børns Vilkår (nyt vindue)

Tilskuer

Som tilskuere kan I tage mobningen op med jeres lærer og fælles blive enige om en mobbepolitik i klassen. Det er vigtigt, at hele klassen laver reglerne i fællesskab, og at I indimellem spørger hinanden, hvordan I synes det går med reglerne.

Hvis I fx beslutter, at mobning ikke er i orden overhovedet, er det nemmere for dig som tilskuer at sige: "Hey, prøv lige at lade være med det der, det er altså ikke ok!", når du ser nogen mobbe andre.

7

Offer

Er du den, der bliver mobbet, er det første råd: Tag fat i en voksen. Det kan være din lærer eller en anden voksen, som du stoler på. Det kan være, at du er bange for, at mobningen bliver værre, hvis du "sladrer" til en voksen, men det er altid bedre, at der bliver taget fat på problemet. Måske viser det sig, at der er andre i klassen, der også har det dårligt.

Det er også altid en god idé at fortælle det til dine forældre. De kan trøste og hjælpe dig og komme med gode idéer til, hvordan mobningen kan blive stoppet.

Du har måske brug for at tale med nogen, du ikke kender, om de følelser og tanker, du har. Det kan du gøre ved at bruge en af Børns Vilkårs rådgivninger, fx BørneTelefonen eller BørneChatten. Red Barnet har et chatrum - Buddy Guard - der kun handler om mobning.

- Børnetelefonen

Ring gratis og anonymt til BørneTelefonen på 116 111. BørneTelefonen er åben alle hverdage fra kl. 11-23 og om lørdagen fra kl. 13-17.

- Børnechatten BørneChatten og UngeChatten er en anonym rådgivning, hvor børn og unge kan chatte med en voksen rådgiver. Chatrådgivningerne er normalt åben alle hverdage fra kl. 11-23 og lørdag fra

13-17.Chatsamtalerne varer typisk mellem ½ og 1 time. Vi vil gerne holde samtalerne på under 1 time.

o Red Barnets rådgivning BuddyGuard

Kilde: Borger.dk

8

Forskning i mobning

Jan Kampmann er professor i barndomsforskning ved Roskilde Universitet og har forsket i, hvordan børn oplever mobning.

Nedenfor har vi forsøgt at et overblik at skabe et overblik over nogle af de mest centrale resultater, som forskningen ifølge Jan Kampmann er nået frem til.

Generelt:

-Institutioner er de senere år blevet mere opmærksomme på mobning som fænomen. - Mange børn har erfaringer med at blive drillet. Men børnene kan godt skelne mellem drilleri for sjov og drilleri, der udvikler sig til mobning. Flere børn kan beskrive, hvordan de selv eller andre var blevet udsat for mobning.

- Mobning foregår sjældent så entydigt, at man kan udpege et bestemt mobbeoffer og en bestemt mobber. Det er snarere et spørgsmål om en udvikling af kulturelle omgangsformer. Børn etablerer nogle måder at positionere sig på, som bliver ganske voldsomme. Men det er svært at identificere enkelte mobbere. Det er snarere et slags mønster i gruppe/klassen. Man bekræfter hinanden kollektivt i en gruppe, mens andre holdes udenfor.

Det ser ud til, at færre mobbes

(Kilde: http://www.b.dk/upload/webred/PLUS/Fagh%C3%A6fte%20Skole.pdf)

Hvad er mobning?

Egentlig mobning opfylder ifølge Jan Kampmann nedenstående kriterier:

- Typisk flere børn, der bevidst retter deres negative kategoriseringer og positioneringer mod et bestemt barn - tilbagevendende og systematisk - over længere tid - barnet har ikke mulighed for at flygte fra det (fordi mobningen typisk foregår på en institution eller i forening, hvor børnene er organiseret)

Red Barnet definerer mobning som ”en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig” - skal ikke forstås som en bevidst ond handling (Den bliver dog ond) - Mobberne er ikke altid en nemme at identificere, fordi fænomenet er kollektivt Mobning sker helt ned til 4-5 års alderen. Børnene beretter selv om det,

9

dog uden at bruge mobning som begreb.

Hvad er den hyppigste form for mobning?

»Sociale marginaliseringsprocesser« er ifølge Jan Kampmann den hyppigste form for mobning. Det betyder, at nogle personer simpelt hen systematisk holdes udenfor en gruppe. En anden hyppig kaldenavne

Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende.

- Hvem mobbes? Mobbeofrene er typisk dem, der kommer på tværs kulturelle normer, mener Jan Kampmann. Det kan være, at barnet lever op til "institutionskulturen" (gør, som pædagoerne siger), men at de ikke lever op til den subkultur, som børnene i institutioner skaber og lever i.

Har mobning en" funktion"?

Ja, det kan man faktisk godt sige. Mobberne mobber for at føle sig stærke sammen, for at styrke deres egen funktion, for at positionere sig selv. Måske føler de sig som gruppe svag og har derfor behov for en "ydre fjende". Hvem mobber? Ud fra Jan Kampmanns materiale har mobberne ikke noget specielt til fælles i deres sociale baggrund. Man kan dog sige, at det handler om usikkerhed.

Usikkerheden behøver ikke at være individuel, men snarere en kollektiv usikkerhed. Gruppen har brug for at blive stærkere. Hvad skal man gøre som forældre til et barn, der (måske) bliver mobbet?

- Børnene siger det formentlig ikke direkte, at de bliver mobbet. Det kommer til udtryk mere indirekte. Så må man som forældre skærpe lytningen. Det kan være, at barnet tre dage i træk givet udtryk for, at han/hun ikke vil i børnehave. Som forældre bør man spørge, hvad grunden er.

- Hvis du fornemmer, at dit barn synes, at nogle af de andre børn er irriterende, så bring det videre til pædagogerne. Tal grundigt med pædagogerne. Fortæl, hvad du har hørt fra dit barn. Bed dem om at undersøge, om det kan være rigtigt, at der måske sker mobning eller lignende.

- Drøft mulige initiativer med pædagogerne og eventuelt andre forældre. Skæld ikke bare de andre forældre ud. Problemstillingen er som regel bredere end det. Forældrene må ikke reproducere forståelse af, at nogen er mobbere og andre er mobbeofre. - Virkeligheden er sjældent så simpel, at man bare kan sige, at nogle er mobbere og andre er mobbeofre. Flere undersøgelser og forskningsprojekter har kunnet påpege, at fænomenet grundlæggende er kollektivt. Tidligere forskning har været mere

10

individualiseret. Man har troet, at man blot kunne smide mobberne ud. Det holder ikke vand.

- Et af initiativerne kunne være, at man diskuterede det i en fælles diskussion. Eller at institutionen fungerede som mæglere, og at alle forældrene blev indkaldt.

- Hvis man kan give udtryk for det, så er det kun godt. Så kan forældrene handle. Det er ikke noget, som giver repressalier for de mindre børn. - Stil ikke kontrolspørgsmål, hvor du flere gange spørger, om der er noget galt. Det kan skabe falske positive svar, hvor man barnet føler sig forpligtet til at svare, at der er noget i vejen. Udvis en normal sund interesse for dit barn.

- I takt med at de finder ud af, hvad mobning er ser børn mere sig selv udefra, jo ældre de bliver. Det gælder hele vejen op i gennem folkeskolen. Børnene får en høj grad af selvcensur, hvor de med stor sandsynlighed vil undlade at fortælle deres forældre, at de bliver drillet eller mobbet.

- Du bør ikke undlade at handle, fordi dit barn måske vil blive udsat for repressalier for at have »sladret«. Netop derfor er det vigtigt, at forældre og pædagoger finder en løsning på problemet. Ellers kan det blive værre. Kontakt derfor pædagogerne.

- Vent med at kontakte de andre børns forældre. Kontakt i første omgang pædagogerne.

Kilde: Professor i Barndomsforskning (Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

5 gode råd til forældre 1) Støt dit barn i at indgå legeaftaler på kryds og tværs i klassen – både i skolen og fritiden. Dit barn lærer af at lege med mange forskellige børn. Samtidig er du med til at sikre, at alle børnene har legeaftaler - og dermed en plads i fællesskabet. 2) Tal ikke dårligt om de andre børn i klassen, deres forældre, lærere eller pædagoger. Negative ord om andre børn og voksne bliver let til modvilje mod disse. Støt i stedet dit barn i at være positiv og åben over for alle. Siger I fx »hej« til alle børn og voksne, når du bringer og henter dit barn? Kan du alle kammeraternes navne? 3) Indfør social fødselsdagspolitik. Fødselsdage betyder meget for børnene. Både som fødselsdagsbarn og som gæst. Det gør ondt på det barn, der ikke inviteres med. Og det gør ondt på det barn, som ingen gæster får. Drøft en social fødselsdagspolitik på næste forældremøde. 4) Giv dit barn opmuntring til at sige fra og til at støtte og forsvare kammerater.

11

Børn, der er udenfor børnegruppen, har brug for en håndsrækning og en invitation fra en kammerat. Børn, der selv kan sige fra, og som er gode til at hjælpe, trøste og forsvare andre, ”vokser” indeni og udenpå. 5) Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer. Det er meget sårbart at fortælle, at ens barn er ked af det eller har problemer i skolen og fx har brug for legeaftaler og kammerater. Det er lettere, hvis de andre forældre er lydhøre. Kilde: Red Barnet, Mary Fonden og Fri for Mobberi.dk

12

Vil du læse mere om mobning? Du kan læse professor Jan Kampmanns forskning her: http://www.friformobberi.dk/fl/fagfolk/omfriformobberi/foelgeforskningogevaluering Stort faghæfte (68 sider) om mobning i skolen http://www.b.dk/upload/webred/PLUS/Fagh%C3%A6fte%20Skole.pdf Tips til forældre med børn i skolealderen: http://www.b.dk/upload/webred/PLUS/ForaeldretipsSkole.pdf Tips til forældre med børn børnehavealderen: http://www.b.dk/upload/webred/PLUS/For%C3%A6ldretips%20B%C3%B8rnehave.pdf Se mere på: http://www.friformobberi.dk