Semesterkatalog Foråret 2012 - … · Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 3 (Samfundsøkonomi) Kandidatuddannelsen 6. sem. ... Fredag den 3. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok I –

SAMFUNDSFAG

POLITIK

& ADMINISTRATION

Semesterkatalog Foråret 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Meddelelser fra studienævnet ........................................................... 5 Struktur for uddannelserne .............................................................. 7 Bacheloruddannelserne – Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester: Kursusplan ................................................................ 11

- Introduktion til 4. semester ........................................ 13 - Modul 6: Moderne politikbegreber og politikanalyser ...... 13 - Blok I – Politisk teori ................................................. 14 - Blok II – Politisk teori og EU ....................................... 22 - Blok III - Politisk sociologi og kommunikation .............. 28 - Modul 5: Metode II – Forskningsdesign og kval. metoder 30 - Litteratursøgningskursus ............................................ 35

6. semester: Kursusplan ................................................................ 37

- Introduktion til 6. semester ........................................ 39 - Modul 10A - Forvaltningsret ....................................... 40 - Modul 10B - Offentlig budgetlægning og økonomistyring 42

Kandidatuddannelsen i Politik & Administration 8. semester: - Seminar 7: Organisation og forvaltning ...................... 46 - Seminar 8: Policyanalyse II ....................................... 54 - Seminar 9: Politisk kommunikation og deltagelse ......... 61

- Seminar 10: Evaluering ............................................ 72 Kandidatuddannelsen – Samfundsfag

- Samfundsfag som centralt fag .................................... 81 - Samfundsfag som tilvalgsfag ..................................... 82

Ret til ændringer forbeholdes! Bemærk: Eventuelle ændringer fremgår i Moodle under det pågældende kursus.

Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet

5

VELKOMMEN TIL FORÅRSSEMESTERET 2012

MEDDELELSER FRA STUDIENÆVNET! SEKRETÆRER PÅ UDDANNELSERNE Bacheloruddannelserne i Politik & Administration og Samfundsfag samt kandidatuddannelsen i it-ledelse: Maja Sønderby Neve, Fibigerstræde 3, rum 90. Telefonnr. 9940 8039. E-mail: [email protected] Kandidatuddannelserne i Politik & Administration og Samfundsfag: Lene Rævdal, Fibigerstræde 3, rum 61. Telefonnr. 9940 8046. E-mail: [email protected] Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag samt praktik på kandidatuddannelsen i Politik & Administration: Ann Skov Elten, Fibigerstræde 3, rum 92. Telefonnr. 9940 8040. E-mail: [email protected]

Sekretær på Politik & Administration og Samfundsfag: Bente Korsgaard, Fibigerstræde 3, rum 59. Telefonnr. 9940 8042 E-mail: [email protected] Studie-/skoleleder: Lene Dalsgaard, Fibigerstræde 3, rum 94. Telefonnr. 9940 8191. E-mail: [email protected] Træffetid: Tirsdage 10-12 og torsdage 13-15

Politik & Administration og Samfundsfag Studienævnet

6

Decentral studievejledning: Studievejledere Anne-Kirstine Kjølbye og Thomas Wolff. Studievejledningen for Politik & Administration og

Samfundsfag samt kandidatuddannelsen i cand.it. Fibigerstræde 3, rum 68.

Telefonnr. 9940 8045. E-mail: [email protected] Website: http://www.bricksite.com/studievejledning Studienævnets hjemmeside: http://pas.samf.aau.dk

På hjemmesiden finder du bl.a. vores oplysninger om gæsteforelæsninger, generelle regler vedr. eksamen,

studieordninger m.m. Du finder ligeledes adgang til vores intranet Moodle. Du opfordres til at orientere dig på hjemmesiden og i Moodle samt at læse din studieordning inden studiestart.

Studienævnets intranet Moodle:

Moodle er studiets intranet, det er derfor meget vigtigt, at man tilmelder sig relevante moduler m.m. Vi opfordrer til, at man logger ind via studiets hjemmeside.

Med venlig hilsen

p.s.v. Ann Skov Elten

7

Bacheloruddannelsen i Politik & Administration

- Uddannelsens struktur

Politik & Administration

6. sem. Modul 11 (Bachelorprojekt

Modul 10 B (Offentlig budgettering) Modul 10 A (Forvaltningsret)

Bac

helo

rudd

anne

lsen

5. sem. Modul 9 (Organisation og off. Forvaltning)

Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 7 (Policy analyse: Velfærdsstat)

4. sem. Modul 6 (Moderne politikbegreber)

Modul 5 – metode II (Forskningsdesign og kvalitativ metode)

3. sem. Modul 5 – metode I (Forskningsdesign og

kvantitative metoder og statistik) Modul 4 (Politisk filosofi) (Valgfag)

Modul 3 (Samfundsøkonomi)

2. sem. Modul 2 Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi

1. sem. Modul 1 Fællessemesteret

Se også studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration - http://fak.samf.aau.dk/uddannelse/poladm

8

Kandidatuddannelsen i Politik & Administration - Uddannelsens struktur

Politik & Administration Omfang i

ECTS: Projekt/opgave + prøve

4. sem.

(10. sem.)

Modul 8 Speciale

30

3. sem. (9. sem.)

Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag)

Modul 4 (Tværgående seminarer)Modul 3 (Politisk kommunikation)

Modul 2 (Policy analyse) Modul 1 (Organisation)

30

2. sem. (8. sem.)

Modul 7 (Praktik) Modul 6 (Valgfag)



30

1. sem. (7.sem.)



30

D

er s

kriv

es m

in. 2

pro

jekt

er +

4-5

akt

ivite

ter m

ed: u

geop

gave

r/sem

inar

opga

ver,

valg

fag,

pra

ktik

Kan

dida

tudd

anne

lsen

Se også studieordning for Kandidatuddannelsen i Politik & Administration -

http://fak.samf.aau.dk/uddannelse/poladm


9

Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag

- Uddannelsens struktur

Samfundsfag som centralt fag

10. sem. Modul 13 Speciale

9. sem.

Modul 12 (Valgfag) eller

Modul 11 (Politisk kommunikation) +

Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik) Modul 8 (Verdenspolitik)

Modul 12 (Valgfag) eller

Modul 11 (Politisk kommunikation) 8 sem.

Tilvalg

7. sem. Tilvalg

Kan

dida

tudd

anne

lsen

6. sem. Tilvalg

Tilvalg 5. sem.

Modul 7 (Bachelor)



3. sem. Modul 5 – metode I (Forskningsdesign og

kvantitative metoder og statistik) Modul 4 (Politisk filosofi)

Modul 3 (Samfundsøkonomi)

2. sem. Modul 2 Sociologiens hovedtemaer og politisk sociologi

1. sem. Modul 1 Fællessemesteret

Bac

helo

rudd

anne

lsen

Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag samt

tilvalgsfag – http://fak.samf.aau.dk/uddannelse/poladm


10

Kandidat- & Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som

centralt fag samt tilvalgsfag - Uddannelsens struktur

Samfundsfag som tilvalgsfag

10. sem. Centralt fag - Speciale

9. sem. Centralt fag

Centralt fag 8 sem.

Modul 10 (Sociologi)

7. sem. Modul 9 (Pædagogik og samf. didaktik)

Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 3 (Samfundsøkonomi)

Kan

dida

tudd

anne

lsen



Modul 5 – metode I (Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik)

Modul 4 (Politisk filosofi) 5. sem.

Centralt fag





Bac

helo

rudd

anne

lsen

Se også studieordning for Kandidat- og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag som

centralt fag samt tilvalgsfag – http://fak.samf.aau.dk/uddannelse/poladm


BA – Politik & Administration og Samfundsfag

4. semester

11

Kursusplan: Uge 5

Onsdag den 1. februar Kl. 09.00-09.45 Introduktion Aud. A Onsdag den 1. februar Kl. 10.15-12.00 Brush-up forelæsning Aud. A Torsdag den 2. februar Kl. 08.15-10.00 Modul 6: Blok I – lek. 1 Aud. A

Torsdag den 2. februar Kl. 12.30-14.15 Modul 6: Blok I – lek. 2 Aud. A Fredag den 3. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok I – lek. 3 Aud. A

Uge 6

Mandag den 6. februar Kl. 08.15-10.00 Modul 6: Blok I – lek. 4 Aud. A Mandag den 6. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok I – lek. 5 Aud. A Tirsdag den 7. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok I – lek. 6 Aud. A

Tirsdag den 7. februar Kl. 12.30-13.30 Informationsmøde vedr. Fib.3/35 BA i Samfundsfag + tilvalgsfag

Onsdag den 8. februar Torsdag den 9. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok I – lek. 7 Aud. A Torsdag den 9. februar Kl. 14.30-16.00 Modul 6: Blok I – lek. 8 Aud. A

Fredag den 10. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok I – lek. 9 Aud. A

Uge 7 Mandag den 13. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok I – lek. 10 Aud. A Tirsdag den 14. februar Kl. 12.30-14.15 Modul 6: Blok I – lek. 11 Aud. A

Onsdag den 15. februar Kl. 08.15-10.00 Modul 6: Blok II – lek. 12 Aud. A Onsdag den 15. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok II – lek. 13 Aud. A

Onsdag den 15. februar Tilmelding til undervisnings- og eksamenstilmelding Via STADS Fredag den 17. februar Kl. 12.30-14.15 Modul 6: Blok II – lek. 14 Aud. A

Uge 8

Mandag den 20. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok II – lek. 15 Aud. A Mandag den 20. februar Kl. 12.30-14.15 Modul 6: Blok II – lek. 16 Aud. A Tirsdag den 21. februar Kl. 12.30-14.15 Modul 6: Blok II – lek. 17 Aud. A

Onsdag den 22. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok II – lek. 18 Aud. A Onsdag den 22. februar Kl. 12.30-14.15 Modul 6: Blok II – lek. 19 Aud. A

Uge 9 Mandag den 27. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok III – lek. 20 Aud. A

Tirsdag den 28. februar Kl. 10.15-10.00 Modul 6: Blok III – lek. 21 Aud. A Onsdag den 29. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok III – lek. 22 Aud. A

Onsdag den 29. februar Kl. 12.30-16.00 Informationsmøde om tilvalgsfag Torsdag den 1. marts Kl. 08.15-10.00 Modul 6: Blok III – lek. 23 Aud. A Torsdag den 1. marts Kl. 11.00-15.00 Temakredse/grp.dannelse Fib. 3

Torsdag den 1. marts Sidste frist for tilmelding til undervisnings- og eksamenstilmelding via STADS

Uge 10

Mandag den 5. marts Kl. 08.15-10.00 Afslutning på gruppdannelsen Mandag den 5. marts Kl. 10.15-12.00 Modul 5: Kvalitativ metode – lek. 1 Aud. A

Tirsdag den 6. marts Kl. 10.15-12.00 Modul 5: Kvalitativ metode – lek. 2 Aud. A

Onsdag den 7. marts Kl. 10.15-12.00 Modul 5:


4. semester

12

Kvalitativ metode - lek. 3 Aud. A Torsdag den 8. marts Kl. 10.15-12.00 Modul 5:

Kvalitativ metode – lek. 4 Aud. A Fredag den 9. marts Kl. 09.00-15.00 Kreativ Workshop Fib. 3 Fredag den 9. marts Kl. 10.15-12.00 Modul 5:

Kvalitativ metode – lek. 5 Aud. A

Uge 11 Mandag den 12. marts Kl. 10.15-12.00 Modul 5: Kvalitativ metode – lek. 6 Aud. A

Tirsdag den 13. marts Kl. 10.15-12.00 Modul 5: Kvalitativ metode – lek. 7 Aud. A

Onsdag den 14. marts Kl. 10.15-12.00 Modul 5: Kvalitativ metode – lek. 8 Aud. A

Torsdag den 15. marts Kl. 10.15-12.00 Modul 5: Kvalitativ metode – lek. 9 Aud. A

Fredag den 16. marts Kl. 9.00 Udlevering af eksamensopgave i

Modul 5: Kvalitativ metode Fredag den 16. marts Kl. 11.00-11.45 Spørgetime – eksamensopgave i

Modul 5: Kvalitativ metode Fib. 3/35 Uge 12 Fredag den 23. marts Kl. 09.00-11.00 Aflevering af eksamensopgave i

Modul 5: Kvalitativ metode Uge 13

Onsdag den 30. marts Kl. 09.00 Aflevering af projektskrivelse samt opponentpapir

Uge 14 Onsdag den 14. april Kl. 09.00-11.00 Aflevering af synopsis til

problemformulerings- og fremlæggelsesseminar via Moodle

Uge 15

Mandag den 9. april Tirsdag den 10. april Kl. 11.00 Tilmelding til litteratursøgningskurset

Onsdag den 11. april Kl. 08.00-16.00 Problemformulerings- og fremlæggelsesseminar Fib. 1/35

Torsdag den 12. april Kl. 08.00-16.00 Problemformulerings- og

fremlæggelsesseminar Fib. 1/35 Fredag den 13. april Kl. 08.00-16.00 Problemformulerings- og

fremlæggelsesseminar Fib. 1/35 Uge 16

Mandag den 16. april Kl. 09.00-16.00 Litteratursøgningskursus AUB

Uge 23 Onsdag den 6. juni Kl. 13.00 Modul 6: 4. semesters projekt Aflevering af projekt til Maja Neve,

Fib. 3/90

Uge 25 og 26 Mandag den 18. juni – fredag den 29. juni Modul 6: 4. semesters projekt

Eksamen


4. semester

13

Semesterkoordinator: Simon Laumann Jørgensen – [email protected]

Martin Bæk Carstensen – [email protected]

4. Semester har karakter af et ”Politik-semester”, hvor fagkurserne afvikles som en sammenhængende kursusrække omfattende 3

kursusblokke i:

Blok I: Moderne politikbegreber og politikteoriske tilgange

Blok II: Politikteoretiske perspektiver på EU Blok III: Politisk sociologi og Politisk kommunikation

Desuden afholdes i forbindelse med introduktionen en forelæsning med

afsæt i den aktuelle politologiske forskning ved Aalborg Universitet:

Introduktionsforelæsning: Onsdag den 1. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. A

v/ Martin B. Carstensen Eurokrisen i politologiske perspektiver

Forelæsningen introducerer til semesteret ved at stille spørgsmålet: hvordan kan politologien hjælpe os med at forstå vores samtids mest presserende

spørgsmål? Spørgsmålene diskuteres gennem en case, der går på tværs af

politologiens mange genstandsområder, nemlig eurokrisen. Eurokrisen giver således anledning til at stille både normative og empiriske spørgsmål om

hvad politik er og bør være – og hvad der er politologiens særlige perspektiver på disse spørgsmål.

Litteratur:

- Guy Peters, Jon Pierre and Gerry Stoker (2010) The Relevance of Political Science, in Political Science, in Marsh and Stoker (eds.) Theory

and Methods in Political Science, third edition, Palgrave MacMillan, 325-343 (Moodle)

- Wolfgang Streeck (2011) “The Crisis of Democratic Capitalism”, New Left Review, 71 (Sep-Oct): 5-29 LINK:

http://www.newleftreview.org/?page=article&view=2914 - Jürgen Habermas (2011) ”Europa må redde demokratiets værdighed”,

Information, 18. november 2011, http://www.information.dk/285441

- Vivien A. Schmidt (2011) Can Technocratic Government be Democratic?, Telos-EU, http://www.telos-eu.com

MODUL 6: MODERNE POLITIKBEGREBER OG

POLITIKANALYSER Modul 6 skal følges af studerende som læser:

BA i Politik & Administration BA i Samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag

Se også uddannelsernes struktur side 7-10

mailto:[email protected]


http://www.newleftreview.org/?page=article&view=2914

http://www.information.dk/285441

http://www.telos-eu.com/


4. semester

14

Blok I – Politisk teori: Fagkoordinatorer:

Martin Bæk Carstensen – [email protected] Simon Laumann Jørgensen – [email protected]

Kursusblokken, der består af 11 kursusgange, omfatter en gennemgang

af centrale ”klassiske” politologiske tilgange samt en række nyere teoretisk-analytiske tilgange og genstandsfelter inden for studiet af

politik.

Grundbøger: - Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund,

Akademisk forlag

- Kaspersen, L. B. og J. Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag, 2009.

Grundbøgerne kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15.

Lektion 1 (Blok I): Torsdag den 2. februar kl. 08.15-10.00 i Aud. A

v/ Martin B. Carstensen Introforelæsning - man begriber med begreber!

I introduktionsforelæsningen til blok 1 om politisk teori forbindes blokkens temaer med udviklingen i politisk filosofi efter 1945, bredere

samfundsmæssige udviklinger såvel som den historiske udvikling i statskundskaben som disciplin. Formålet er således at analysere og

diskutere statskundskabens teoretiske og empiriske pluralisme; hvad det vil sige at anvende et politologisk 'approach'; og hvilke teoretiske og empiriske

konsekvenser disse valg har. Med denne forelæsning bevæger vi os således

fra et bredere politisk filosofisk perspektiv – som det blev præsenteret i efteråret – til en mere snæver politologisk forståelsesramme.

Litteratur:

- Per Mouritsen (2009) ”Politisk teori efter 1945”, pp. 645-678 i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori,

København: Hans Reitzels Forlag. - Jens Peter Frølund Thomsen (1997) Moderne politikbegreber, Århus:

Systime, Intro + kap. 1. - Mark Blyth (2006) ”Great Punctuations: Prediction, Randomness, and the

Evolution of Comparative Political Science”, American Political Science Review, 100 (4): 493-498. (www.aub.aau.dk)

Lektion 2 (Blok I): Torsdag den 2. februar kl. 12.30-14.15 i Aud. A

v/ Jørgen Goul Andersen

Funktionalisme, systemteori og behaviouralisme Funktionalismen i politologien skyldtes ambitionen om at tilstræbe generel

teori og komparation. Udgangspunktet, mente man, måtte være de funktioner, der blev varetaget i alle politiske systemer.



http://www.aub.aau.dk/


4. semester

15

Eastons systemteori havde samme sigte. Begge var koblet til en adfærds- og procesorienteret tilgang til politik: Behaviouralisme, frem for (klassisk)

institutionalisme med fokus på de formelle regler – ”staten ifølge forfatningen”. I dag er der ikke så mange, der erklærer sig som

funktionalister, systemteoretikere eller behavioralister, men som approaches har de overlevet i moderne politologi. Undertiden ubevidst, men alligevel

som klar tilgangsvinkel, undertiden under nye navne.

- funktionalisme og samspillet mellem politik og samfund

- problempres på velfærdsstaten og ”open functionalism” - Eastons systemteori om politik

- afgrænsningen af politik og det politiske system - modellen af det politiske system

- Eastons udeladelser og brændpunkter i moderne politologi - hvad er behaviouralisme?

- forholdet mellem makroniveau og mikroniveau. Styrker og svagheder

Litteratur: - Frølund Thomsen, Jens Peter (2008): Politik i det moderne samfund.

København: Akademisk Forlag, kap. 2. - Jørgen Goul Andersen (1998ff) Politik og samfund i forandring, bd. 2

København: Forlaget Columbus, pp. 152-58.

- Sanders, David (2002). Behaviouralism. pp. 45-64 in David Marsh & Gerry Stoker (eds.), Theory and methods in Political Science. 2.ed.

Houndsmills: Palgrave Macmillan. (Moodle).

Supplerende litteratur: - Pippa Norris (1999): "Introduction: The Growth of Critical Citizens?", pp.

1-27 i Pippa Norris, ed., Critical Citizens. Global Support for Democratic Governance. Oxford: Oxford University Press.

- Jørgen Goul Andersen & Mette Tobiasen (2001). Politisk forbrug og politiske forbrugere. Globalisering og politik i hverdagslivet. Århus:

Magtudredningen, pp. 9-26. - Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste

forhold – flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp.

85-86, 89-93, 94-95, 98-102, 103-07, 108-09, 116-17.

Lektion 3 (Blok I): Fredag den 3. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. A

v/ Simon Laumann Jørgensen Stat og klasse i marxistisk lys

Selvom man grinede af Frank Jensen, da han talte om klassekamp, så er marxistiske teorier om klasser og deres betydning for politikken relevante

også for studier af nutidige danske forhold. Det gælder ikke mindst, når vi som her fokuserer på staten, der længe har udgjort den stærkeste enhed for

politiske beslutninger målt på dens indvirkning på almindelige menneskers liv. Vi skal først fokusere på Poulantzas statsteori. Derefter vender vi os mod

klassebegreberne og overvejelser om hvorvidt der er grund til at grine af Frank Jensen.


4. semester

16

Litteratur: - Martin Carnoy (1984): "Structuralism and the State: Althusser and

Poulantzas" in The State and Political Theory, Princeton University Press, s. 89-127 (google ‘Structuralism and the State: Althusser and

Poulantzas’) - Erik Olin Wright (1994): "Class and Politics" in Interrogating Inequality:

Essays on Class Analysis, Socialism, and Marxism, Verso, s. 88-106

(Moodle). - Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund,

kapitel 3, s. 40-66.

Supplerende litteratur: - Karl Marx og Friedrich Engels (1848) "Det Kommunistiske Partis

Manifest". http://www.marxisme.dk/arkiv/marxeng/1848/manifest/manif1.htm - Jens Peter Frølund Thomsen (2009a): ”Klasseanalyse”,

Loftager/Kaspersen, 1018-1034. - Jørgen Goul Andersen (2004): Kapitel 6: "Nye politiske skillelinjer",

Over-Danmark og Under-Danmark? side 135-147. www.unipress.dk/docs/managed/9788779340497/Ebog.pdf

- Johannes Andersen & Jørgen Goul Andersen (2003): "Klassernes forsvinden", Politisk forandring, Andersen & Borre, Systime, side 207- 221.

- Jens Peter Frølund Thomsen (2009b): “Moderne statsteorier”, Loftager/Kaspersen, 986-1001.

Lektion 4 (Blok I): Mandag den 6. februar kl. 08.15-10.00 i Aud. A

v/ Jørgen Goul Andersen Pluralisme/interesseapproach

Hvis der findes en (oftest uudtalt) ”normalapproach” til politik, er det, at det

drejer sig om kamp mellem interesser. Som Lasswell & Kaplan skrev i klassikeren Power and Society (1950): ”The subject matter of political

science is constituted by the conduct of persons with various perspectives of action and organized into groups of varying complexity.” Med disse

byggesten: (1) aktører, (2) interesser/krav, og forskellige typer af (3) gruppekoordination, kan man analysere alle politikkens faser, incl.

implementeringsfasen. Lektionen behandler dernæst forholdet mellem stat og interesseorganisationer: Pluralisme – korporatisme - netværksanalyse.

Endelig behandles kort den klassiske elitisme i forskellige varianter.

Litteratur: - Winther, Søren (1985). ”Iværksættelsesbarrierer”. Politica, vol. 17 (4),

pp. 467-85. (www.tidsskrift.dk) - Svensson, Palle (2009). ”De klassiske elitister”, pp. 571-87 i Lars Bo

Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori.

København: Hans Reitzels Forlag. - Blom-Hansen, Jens & Carsten Daugbjerg (2009). ”Teorier om samspillet

mellem stat og interesseorganisationer”, pp. 1207-25 i Lars Bo Kaspersen & Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori.

København: Hans Reitzels Forlag.

http://www.marxisme.dk/arkiv/marxeng/1848/manifest/manif1.htm

http://www.unipress.dk/docs/managed/9788779340497/Ebog.pdf

http://www.tidsskrift.dk/


4. semester

17

- Christiansen, Peter Munk & Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). Faste forhold – flygtige forbindelser. Stat og interesseorganisationer i Danmark

i det 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. pp. 85-86, 89- 93, 94-95, 98-102, 103-07, 108-09, 116-17.

(http://www.unipress.dk)

Supplerende litteratur:

- Jacob Torfing (2004). Det stille sporskifte i velfærdsstaten. Århus: Aarhus Universitetsforlag. pp. 13-16; 48-56.

- Christian Albrekt Larsen & Jørgen Goul Andersen: Magten på Borgen. Århus: Aarhus Universitetsforlag. 2004.

- Teorell, Jan (1998). Demokrati eller fåtalssvälde? Om beslutsfattande i partiorganisationer. Uppsala: Acta Universitatis Upsaliensis.

Lektion 5 (Blok I): Mandag den 6. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. A

v/ Martin B. Carstensen Diskursteori

"Den "britiske" diskursteori, udviklet af Laclau og Mouffe, udgør en af de nyere politikteoretiske tilgange, som har vundet indpas inden for

politologien. Tilgangen skriver sig ind i en bredere "postmodernistisk" og socialkonstruktivistisk strømning inden for samfundsvidenskaberne bredt. Ud

over en bred introduktion til diskursbegrebet, lægges særlig vægt på Laclau

og Mouffes diskursteoretiske forståelse af politik. Emner der dækkes er:

- hvad er diskurs – epistemologiske og ontologiske implikationer - den "britiske" diskurs- og politikteori (Laclau/Mouffe)"

- nyere udviklinger: diskursiv institutionalisme - et eksempel: dansk national diskurs

Litteratur:

- Jens Peter Frølund Thomsen (2009), Politik i det moderne samfund, p. 67-86.

- David Howarth (2005) Diskurs – en introduktion, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 1, 11-27. (Moodle)

- Jacob Torfing (1998) Diskursanalysen hos Laclau og Mouffe – et essay om subjektivitet, politik, samfund og demokrati, pp. 92-108 i Anders -

Berg-Sørensen (red.) Staten, det er..., Roskilde: Roskilde

Universitetsforlag. (Moodle) - Ove Kaj Pedersen (2009) ”Discourse analysis”. Working paper (Google

“ove kaj pedersen discourse analysis”).

Supplerende litteratur: - David Marsh og Gerry Stoker (2002): Theory and Methods in Political

Science, MacMillan, Ch 6 (Howarth om diskursteori). - Margaret Wetherell, Stephanie Taylor and Simon Yates (eds.) (2001)

Discourse as Data: A Guide to Analysis, London: Sage - Margaret Wetherell, Stephanie Taylor and Simon Yates (eds.) (2001)

Discourse Theory and Practice, London: Sage

http://www.unipress.dk/


4. semester

18

- Fairclough, Norman (2003). Analysing Discourse: Textual Analysis for Social Research. London: Routledge.

- Jens Peter Frølund Thomsen (1997) Moderne Politikbegreber, Aarhus: Systime

- J. Torfing (2003): New Theories of Discourse. Laclau, Mouffe and Zizek, Oxford Blackwell.

- C. Jensen (red.) (1997): Ernesto Laclau og Chantal Mouffe: Demokrati

og hegemoni, Akademisk Forlag (samling originaltekster). - E. Laclau og C. Mouffe (2002): Det radikale demokrati – diskursteoriens

politiske perspektiv, Roskilde Universitetsforlag (samling af originaltekster v. C.Jensen og A. D. Hansen).

Lektion 6 (Blok I): Tirsdag den 7. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. A

v/ Simon Laumann Jørgensen Nutidig demokratiteori

Demokrati må vist siges at være et plusord. Vi ser endda politikere anvende det til med stor alvor at angive en afgørende skillelinje i vores tid mellem de

demokratiske og ikke ikke-demokratiske stater. Vi hører også ordet anvendt med største selvfølgelighed når dagens politik skal kommenteres. Når noget

er udemokratisk må vi straks gøre noget ved det. Men kigger vi nærmere på hvor mange modstridende idealer for demokrati, man med gode grunde

kunne forsvare, opløses selvfølgelighederne. Kan en sådan relativering føre

til en nuancering af de kendte idealer om demokratisk offentlighed, demokratisk samtale og foreningsdemokrati?

Litteratur:

- John S. Dryzek: ”Democratic Political Theory”, Handbook of Political Theory, 143-154. (Moodle)

- Jørn Loftager (2004): Politisk offentlighed og demokrati i Danmark, Magtudredningen, kapitel 6: side 133-167. (www.unipress.dk)

- Jens Peter Frølund Thomsen (2008): Politik i det moderne samfund, kapitel 5, s. 92-116.


- Lars Bo Kaspersen & Linda Thorsager: ”Det associative demokrati” i Loftager/Kaspersen, s. 746-759.

- Jørn Loftager (2004): Politisk offentlighed og demokrati i Danmark,

Magtudredningen, kapitel 1,2: side 9-27, 28-53

Lektion 7 (Blok I): Torsdag den 9. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. A v/ Martin B. Carstensen

Rational Choice som teori og approach Rational choice teori er ligesom marxismen et generel approach med

nærmest paradigmatisk status. Den udmærker sig ved at opbygge teori baseret på antagelsen om rationelle aktører og finder anvendelse inden for

næsten alle politologiens krinkelkroge. Styrken er den teoretiske skarphed og opbygningen af større deduktive teorisystemer - svagheden er bl.a.

grundantagelsernes skrøbelighed og det forhold, at aktørerne selv kan have svært ved at finde ud af, hvad der er rationelt. Selv kritikerne af rational



4. semester

19

choice teori må dog medgive, at selve kritikken af rational choice i høj grad er teorigenererende.

Litteratur:

- Peter Nannestad (2009) ”Rational choice/public choice”, pp. 838-854 i Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk

teori, København: Hans Reitzels Forlag.

- Hardin (1968) ”The Tragedy of the Commons”, Science, 162: 1243- 1248. (www.aub.aau.dk)

- Donald P. Green & Ian Shapiro (1994) Pathologies of Rational Choice Theory. A Critique of Applications in Political Science. New Haven: Yale

University Press, p. 13-32. (Moodle) - Ostrom, E. et. al. (1999) “Revisiting the Commons: Local Lessons, Global

Challenges”, Science 284: 278-282. (www.aub.aau.dk)

Supplerende litteratur: - Mancur Olson (1965): The Logic of Collective Action: Public Goods and

the Theory of Groups, Cambridge, Mass: Harvard University Press. - Arrow, K.J., "A Difficulty in the Concept of Social Welfare", Journal of

Political Economy 58(4) (August, 1950), pp. 328–346. - Lars Udehn (1996): The Limits of Public Choice. A Sociological Critiqueof

the Economic Theory of Politics. London: Routledge.

- Damgaard, Erik (2003): "Magt mellem principal og agent", pp. 215-26 i Peter Munk Christiansen & Lise Togeby (red.) På sporet af magten. Århus:

Aarhus Universitetsforlag. - Terry M. Moe (1984): ”The new economics of organization”,

AmericanJournal of Political Science, 28(4):739-777.

Lektion 8 (Blok I): Torsdag den 9. februar kl. 14.30-16.00 i Aud. A v/ Martin B. Carstensen

Nyinstitutionalisme Nyinstitutionelle tilgange, der på forskellig vis sætter fokus på institutioner

som vigtige faktorer i det sociale og politiske liv, har fået stor gennemslagskraft inden for politologien gennem de senere år. Med afsæt i

den ”klassiske” institutionalisme inden for studiet af politik lægger lektionen hovedvægt på den nyinstitutionelle tilgang. Forelæsningen behandler tre

nyinstitutionalismer: rational choice (RCI), sociologisk (SI), og historisk

institutionalisme (HI)

Litteratur: - Peter. A. Hall & Rosemary. C. R. Taylor (1996): Political Science and the

Three New Institutionalisms - pp. 936-57 i Political Studies XLIV. (www.aub.aau.dk)

- Karin Hansen (2009) "Politiske institutioner gør en forskel – om nyinstitutionalisme inden for politologien", pp. 935-951 i Lars Bo

Kaspersen og Jørn Loftager (red.) Klassisk og moderne politisk teori, København: Hans Reitzels Forlag.

- Jens Peter Frølund Thomsen (2009) Politik i det moderne samfund, p. 117-144.





4. semester

20

Supplerende litteratur: - J. Mahoney og K. Thelen (2010) Explaining Institutional Change:

Ambiguity, Agency, and Power, New York: Cambridge University Press. - Paul Pierson (2004) Politics in Time: History, Institutions and Social

Analysis, Princeton: Princeton University Press. - K. Nielsen (red.): Institutionel teori. En tværfaglig introduktion, Roskilde

Universitetsforlag, 2005.

- John L. Campbell (2004): Institutionel forandring og globalisering. Akademisk Forlag, København.

- B. Guy Peters (1999): Institutional Theory in Political Science. The “New Institutionalisms”, Pinter, London.

- K. Thelen (1999): Historical Institutionalism in Comparative Politics – I The Annual Review of Political Science, vol. 2.

- J. G. March and J. P. Olsen (1989): Rediscovering Institutions: The Organizational Basis of Polities. The Free Press. N.Y.

Lektion 9 (Blok I): Fredag den 10. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. A

v/ Simon Laumann Jørgensen Magt

Politik handler vel om at få magten. Dernæst handler politik vel om at holde på magten. Det giver faktisk god mening at anskue politik i et

magtperspektiv. Studiet af magten er dog også et område for stor

teoriudvikling og dermed stor uenighed. Hvad vil det sige at have magt? Hvordan viser det sig, hvem der har magt? Bør magtanalyser fx fokusere på

samfundets eliter eller overser man da magtens andre kilder?

Litteratur: - Jens Peter Frølund Thomsen (2009): "Teorier om magt",

Loftager/Kaspersen, s. 873-888. - Jørgen Goul Andersen (2004): "Magtanalyse af politiske processer: Who

governs, what governs, how governance" i På sporet af magten, Peter Munk Christiansen og Lise Togeby, Magtudredningen, 149-162.

(www.unipress.dk)

Supplerende litteratur: - Jens Peter Frølund Thomsen (2005): Magt – en introduktion, Hans

Reitzels forlag.

- Göran Therborn (1999): "What does the ruling class do when it rules? Some reflections on different approaches to the study of power in

society, Critical Sociology, 25 (2/3) 224-243. - P J Cook (1971): Robert Michels's Political Parties in Perspective, The

Journal of Politics, Vol. 33, No. 3, 773-796.

Lektion 10 (Blok I): Mandag den 13. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. A v/ Jørgen Goul Andersen

Studier og udredninger af magt I de nordiske lande er der opstået en slags ”tradition” for at lave

magtudredninger, typisk på bestilling af parlamentet. De har sigtet mod at give en bred empirisk belysning af magtforholdene og demokratiets tilstand,



4. semester

21

men er også praktiske anvendelser af perspektiver på magt – og eksempler på, hvordan skiftende tider retter opmærksomheden mod skiftende

magtproblemer. Magtudredningerne er også illustrationer af, hvordan analyser af magt diskuteres og kritiseres. I 1998-2003 blev der gennemført

magtudredninger samtidig i Danmark og Norge – med ret forskellige konklusioner. Det opmuntrer til at tænke over, hvordan man selv ville have

grebet opgaven an.

Litteratur:

- Goul Andersen (2007). Power and Democracy in the Nordic Countries. Keynote Speech at the Opening of the Project Power and Society in

Finland. Säätytalo, Helsinki, 8 March 2007. (Moodle) - Christiansen, Peter Munk & Lise Togeby (2006). ”Power and democracy in

Denmark: Still a viable democracy”, Scandinavian Political Studies Vol.29 (1), pp.1-24. (www.aub.aau.dk)

- Østerud, Øyvind & Per Selle (2006). ”Power and Democracy in Norway: The Transformation of Norwegian Politics”, Scandinavian Political

Studies Vol.29 (1), pp.25–46. (www.aub.aau.dk) - Lindvall, Johannes & Bo Rothstein (2006). ”Sweden: The Fall of the

Strong State”, Scandinavian Political Studies Vol.29 (1), pp.47–63. (Moodle)

- Sørensen, Curt (2004). ”Magt og demokrati på norsk og dansk”, GRUS

no. 71, pp. 103-118. (Moodle) - Goul Andersen, Jørgen et al. (2004). ”Replik til Nils Bredsdorff, Gorm

Harste og Ulf Hedetoft”, GRUS no. 71, pp. 93-98. (Moodle)

Supplerende litteratur: - Togeby, Lise et al. (2003). Magt og demokrati i Danmark –

hovedresultater fra Magtudredningen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. - Togeby, Lise et al. (2003). Demokratiske udfordringer. Kort udgave af

magtudredningens hovedresultater. Aarhus:Magtudredningen. - Bredsdorff, Nils (2004). ”Læsninger i udredninger af magten”, GRUS no.

71, pp. 7-38. - Harste, Gorm (2004). ”Magtudredningens magt – i enevældens

skygge?”, GRUS no. 71, pp. 45-68.

Lektion 11 (Blok I): Tirsdag den 14. februar kl. 12.30-14.15 i Aud. A

v/ Jørgen Goul Andersen Policyanalyse som approach og approaches til policyanalyse

Policyanalyse dækker over et meget bredt felt, der har det til fælles, at det vedrører policy – politikkens indhold. Det kan være velfærdspolitik,

arbejdsmarkedspolitik, økonomisk politik, miljøpolitik, landbrugspolitik, transportpolitik, teknologipolitik osv. Policy analysen har gennemgået en

rivende udvikling de sidste 20-25 år, fordi det har været mødested og væksthus for en stor del af den nyere teoriudvikling inden for politologien. Vi

giver – i øvrigt også lidt som appetizer til 5. semester – et hurtigt overblik over fagets udvikling og nogle af de vigtigste fokuspunkter og teoriretninger.

Som det vil fremgå, kan næsten alle de øvrige approaches genfindes inden for moderne policy analyse.




4. semester

22

Litteratur: - Albæk, Erik (2009). “Policyanalyse”, pp. 1035-49 i Lars Bo Kaspersen &

Jørn Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori. København: Hans Reitzels Forlag.

- Parsons, Wayne (1995). Puplic Policy. An Introduction to the Theory and Practice of Policy Analysis. Aldershot: Edward Elgar. pp. 23-25; 29-42;

77-83 (19,5 sider). (Moodle)


- Parsons, Wayne, op.cit. - Knill, Christoph & Jale Tosun (2011). “Policy-making”, pp. 373-386 in

Daniele Caramani (ed.), Comparative Politics. 2.ed. Oxford: Oxford University Press.

- Goul Andersen, Jørgen (2011). “The Impact of Public Policies”, pp. 408- 426 in Daniele Caramani (ed.), Comparative Politics. 2.ed. Oxford: Oxford

University Press. - Kingdon, Jon W. (1995). Agendas, Alternatives and Public Policies. New

York: Harper & Row. - Sabatier, Paul (1998). “The Advocacy Coalition Framework: Revisions and

Relevance for Europe”, Journal of European Public Policy, vol. 5 (1), pp. 98-130.

- Scharpf, Fritz (1997). Game Real Actors Play. Actor-Centered

Institutionalism in Policy Research. Boulder,Co.: Westview Press. - Peters, B.Guy (2005). “The Problem of Policy Problems”, Journal of

Comparative Policy Analysis, vol. 7(4), pp. 349-70. - Hall, Peter A. (1993). “Policy Paradigms, Social Learning, and the State.

The Case of Economic Policy Making in Britain”, Comparative Politics, vol.25(3), pp. 275-96.

- True, James L., Bryan D. Jones & Frank R. Baumgartner (1999). “Punctuated-Equilibrium Theory: Explaining Stability and Change in

American Policymaking”, pp. 97-116 in Paul A. Sabatier (ed.)., Theories of the Policy Process. Boulder, Co.: Westview Press.

- Kenworthy, Lane (2011).Progress for the Poor. Oxford: Oxford University Press.

Blok II – Politisk teori og EU:

Fagkoordinator:

Anette Borchorst – [email protected]

Det europæiske samarbejde befinder sig i dag i en af de værste kriser i EU's historie. Krisen er blevet skærpet af den financielle krise, men den

accentuerer en række af de problemstillinger, der har været fokus på i mange år. Hvilken størrelse er EU, og hvordan er samspillet mellem EU’s

institutioner medlemsregeringer og befolkninger? Hvordan sikrer man EU’s demokrati og legitimitet? Krise eller ej, så fungerer

EU i det daglige og har konsekvenser for stort set alle politikfelter i



4. semester

23

medlemsstaterne. De politiske de transnationale processer fletter sig sammen med nationale og lokale processer.

I denne blok introduceres der til de forskellige teorier om den europæiske

integrationsproces fra de klassiske integrationsteorier, der blev udviklet i EU’s tidlige historie til hele arsenalet af teorier fra den politologiske,

sociologiske og økonomiske værktøjskasse, der er i brug i dag. Mens der i de

tidlige år var tale om en skyttegravskrig mellem forskellig teorier, så er der i dag en udstrakt dialog, og den er afgørende for at forstå og tolke

europæiseringen og dens konsekvenser for medlemsregeringer, borgere og omverden.

Forløbet baserer sig på en allround grundbog, som kommer omkring EU's

historie og institutioner, introducerer forskellige teoretiske tilgange til EU og giver indsigt i konkrete politikker og problemstillinger.

Den historiske udvikling og den institutionelle arkitektur skal tilegnes

gennem selvstudier med mulighed for at stille spørgsmål til stoffet i anden del af første kursusgang. De resterende kursusgange introducerer klassiske

og nyere teoretiske tilgange til EU, medborgerskab samt den sociale dimension og ØMU’en. Endelig beskæftiger en afsluttende lektion sig med

EU's håndtering af den økonomiske krise.

Grundbog:

- Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press. (Kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15)

Lektion 12 (Blok II): Onsdag d. 15. februar kl. 08.15-10.00 i Aud. A

v/ Anette Borchorst Introduktion samt EU’s historie og institutionelle arkitektur

EU er en foranderlig størrelse og karakteren af det europæiske samarbejde, er genstand for politisk og teoretisk uenighed. Første del af lektionen

introducerer til forskellige forestillinger om EU som overstatsligt fænomen, mellemstatsligt samarbejde, politisk system og multi level governance

struktur, og hovedtræk i EU’s politiske og retlige system præsenteres. Endelig ser vi på, om den seneste udvikling giver nogle fingerpeg, om EU’s

statslighed forstærkes eller svækkes, og om EU i stigende grad udvikles i

forskellige hastigheder i forskellige medlemsstater (variabel geometri).

I sidste del af lektionen kan der stilles spørgsmål om EU’s historie og institutionelle arkitektur på baggrund af selvlæsning.

Litteratur:

- Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 2, pp. 15-31; og kap. 8-12, pp. 123-

188.


4. semester

24

Supplerende litteratur: - Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind (2008).

Europa i forandring. En grundbog om EU’s politiske og retlige system, Viborg: Hans Reitzels Forlag.

Lektion 13 (Blok II): Onsdag d. 15. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. A

v/ Anette Borchorst

Klassiske integrationsteorier Både den politiske og den forskningsmæssige debat har været præget af

stor uenighed om hvem og hvad, der bestemmer integrationsprocessens retning og karakter. Debatten og dialogen mellem dem disse positioner har

været helt central i europaforskningen.

Forelæsningen introducerer centrale integrationsbegreber og præsenterer neofunktionalismen og den liberale inter-governmentalisme med fokus på

deres styrker og svagheder og indbyrdes nøgledebatter.

Litteratur: - Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.)(2009). European Union

Politics, Oxford University Press, kap. 5 og 6, pp. 71-103.


- Rosamon, Ben (2000). Theories of European Integration, Palgrave, kap.5, 7 og 8, pp. 98-129, 157-197).

- Wiener, Antje & Thomas Diez (2009). European Integration Theory, Oxford University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, 10, pp. 91-180.

- Christiansen, Thomas, Knud Erik Jørgensen (eds.)(2001). The Social Construction of Europe, Sage Publications.

Lektion 14 (Blok II): Fredag den 17. februar kl. 12.30 – 14.15 i Aud. A

v/ Anette Borchorst Nyere politisk teoretiske tilgange til EU

I takt med at EU har fået karakter af et politisk system, har det vist sig, at politisk teori kan indgå frugtbart til at forstå EU’s politiske processer og

institutioner. Disse teorier er udviklet med afsæt i en nationalstatslig kontekst, og de udfordres i mødet med EU og må justeres, hvis de skal

forklare EU’s unikke karakter.

Forelæsningen præsenterer forskellige nyinstitutionelle retninger, multi level governance, netværksteori og social konstruktivisme og giver eksempler på

konkrete områder, hvor de anvendes.

Litteratur: - Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.)(2009). European Union

Politics, Oxford University Press, kap. 7, pp. 104-122.

Supplerende litteratur: - Wiener, Antje & Thomas Diez (2004). European Integration Theory, Oxford

University Press, kap. 5, 6, 7, 8, 9, 10.


4. semester

25

- Eilstrup-Sangiovanni, Mette (ed.) (2006). Debates on European Integration, Palgrave Macmillan, part II, III, pp. 89-324.

Lektion 15 (Blok II): Mandag d. 20. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. A

v/ Birte Siim EU, citizenship og rettigheder – aktuelle udfordringer

EU medborgerskab har udviklet sig både som en ny overnational retslig

institution med egne regler og normer og det har ligeledes fået betydning som en ny social praksis. EU medborgerskabet har givet borgerne nye

rettigheder ved siden af og ovenover deres nationale rettigheder og pligter. Formålet med forelæsningen er at give et overblik over udviklingen af EU

medborgerskab som en retlig institution og som en del af EU's politiske system (’Europolity’) Hvad har bragt medborgerskab på EU's politiske

dagsorden, hvordan har det udviklet sig og hvilken betydning har det for EU landenes borgere? Hvilken betydning har det, at EU-medborgerskab er et af

de fire danske forbehold? Den anden del af forelæsningen diskuterer forskellige fortolkninger af rettighedssystemet og nogle aktuelle udfordringer

for EU-medborgerskab. EU rettighedssystemets samspil med de nationale rettigheder og med menneskerettighedssystemet. Forskellige fortolkninger

af rettighedsregimet og dilemmaer knyttet til udvikling af EU politisk konstitutionalisme. Det europæiske projekts aktuelle krise og den

manglende sociale dimension i medborgerskabet.

Litteratur:

- Wiener, Antje (2003). “Citizenship” i Michelle Cini (ed.), European Union Politics, Oxford University Press, kap. 25 (Moodle).

- Olsen, Tore Vincents (2011). ”The political constitution of the EU citizen rights regime”, Journal of European Public Policies, Vol. 18, No. 1, pp. 35-

52.

http://www.tandfonline.com.zorac.aub.aau.dk/doi/pdf/10.1080/13501763.2011.520875

- Delanty, Gerard: “European Citizenship: A critical Assessment” I Citizenship Studies, vol. 11, No.1, February 2007, pp. 63-72.

http://www.tandfonline.com.zorac.aub.aau.dk/doi/pdf/10.1080/136210 20601099872


- Jensen, Jane (2007): “The European Union's Citizenship Regime. Creating Norms and Building Practices” Comparative European Politics, 5, 53-69.

- Kelstrup, Morten, Dorte S. Martinsen & Marlene Wind (2008). ”Lissabontraktaten, de danske forbehold og udlændingekrisen”, kap. 14 i

Europa i Forandring. En grundbog om EU's politiske og retlige system, Hans Reitzels Forlag, pp. 401-426.

- Habermas, Jürgen: “Constitutionalization and democratization:

Habermas on postnational governance” i Social Theory and Practice, 1. July 2007.



http://www.tandfonline.com.zorac.aub.aau.dk/doi/pdf/10.1080/13621020601099872

http://www.tandfonline.com.zorac.aub.aau.dk/doi/pdf/10.1080/13621020601099872


4. semester

26

Lektion 16 (Blok II): Mandag d. 20. februar kl. 12.30 -14.15 i Aud. A Gæsteforelæsning

Nærmere oplysninger følger.

Lektion 17 (Blok II): Tirsdag d. 21. februar kl. 12.30-14.15 i Aud. A v. Mads Peter Klindt

Den sociale dimension: Lissabonstrategien, den europæiske

beskæftigelsesstrategi og den åbne koordinationsmetode Jacques Delors projekt for en social dimension af det indre marked har fra

midten af 1980´erne åbnet for udvikling af en "Europæisk Socialmodel", som er blevet styrket med Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi fra 1998

og ikke mindst Lissabon-strategien fra år 2000. Strategierne implementeres via mere horisontale styringsmåder som Den Åbne Koordinationsmetode og

social dialog, hvormed EU forsøger at fremme policy-læring blandt medlemsstaterne på de social- og arbejdsmarkedspolitiske områder. Set

med danske briller er det særlig interessant, at man i forbindelse med beskæftigelsesstrategiens fornyelse i 2008 inkorporerede en europæisk

variant af den danske ”Flexicurity”-model i strategien. På forelæsningen diskuteres beskæftigelsesstrategiens effekter. Endvidere sættes der fokus på

EU-kommissionens fortolkning af ”Flexicurity”.

Litteratur:

- Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.)(2009). European Union Politics, Oxford University Press, kap. 17, pp. 275-290.


- Daly, Mary (2006): "EU Social Policy after Lisbon", i Journal of Common Market Studies, vol. 44, no. 3, pp. 461-481.

- Keune, M. and Jepsen, M. (2007). "Not balanced and hardly new: the European Commission’s quest for flexicurity", in Jørgensen H. and Madsen,

P.K. (eds.) Flexicurity and Beyond, Copenhagen: DJØF Publishing, pp. 189–211.

Lektion 18 (Blok II): Onsdag d. 22. februar kl. 10.15 -12.00 i Aud. A

v/ Henrik Plaschke Det indre marked og ØMU’en – forskellige tilgange til forståelsen

af økonomisk Integration

Det indre marked og ØMU’en er de to største økonomisk-politiske projekter, EU har gennemført i henholdsvis 1980erne og 1990erne og frem til i dag.

Begge projekter er uafsluttede processer med en ubestemt start og ingen endelig afslutning. Fortolket rent økonomisk er der tale om ret banale og

letforståelige projekter med et vist (omend diskutabelt) rationale. Fortolket i en bredere politisk og politisk-økonomisk ramme bliver det en smule mere

indviklet – men også mere relevant.

Litteratur: - Cini, Michelle & Nieves Pérez-Solórzano (eds.) (2009). European Union

Politics, 3rd ed., Oxford University Press, kap. 16, pp. 258-274, og kap. 20, pp. 324-339.


4. semester

27

Supplerende litteratur: - http://www.ihis.aau.dk/political-economy/european.htm Klik på ’ FAQ’

og ’Texts’ og ’Notes on political economy and European Economic Integration’. De øvrige links på siden er også relevante.

- Madsen, Poul Thøis (2001), Grænser for det indre marked, Forlaget Systime.

- Madsen, Poul Thøis & Henrik Plaschke (1998), Den forbudte debat om

ØMU’en, Forlaget Systime.

Lektion 19 (Blok II): Onsdag d. 22. februar kl. 12.30-14.15 i Aud. A v/ Henrik Plaschke & Mads Peter Klindt

Eurokrisen og EU’s krisehåndtering I kølvandet på finanskrisen forværredes de fleste EU-landes offentlige

budgetter som følge af ekspansive politikker og redningspakker til bankerne. Dette udløste en ny europæisk gældskrise, der aktuelt truer med at føre til

et egentligt sammenbrud af den økonomiske og monetære union (og dermed euroen). Omvendt kan et resultat af eurokrisen også blive yderligere

integration – i hvert fald blandt de EU-lande, der er med i eurosamarbejdet. Især Tyskland presser på for en større grad af finanspolitisk samaordning

(budgetdisciplin) i euroområdet. I lektion 8 vil vi drøfte årsagerne til og mekanismerne bag eurokrisen og kritisk diskutere EU-landenes (først og

fremmest Tyskland og Frankrig) og kommissionens forskellige initiativer og

løsningsforslag.

(Lektionsplanen her er lavet medio december 2011. I februar 2012 kan situationen i eurozonen meget vel se en del anderledes ud, hvorfor

lektionsholderne forbeholder sig ret at opgive ekstra litteratur.)

Litteratur: - Beach, Derek (2011) ”Tyskland skylder i eurokrisen”. Kronik i Politiken,

24. november. Hent artiklen ved at søge på www.infomedia.dk eller søg den frem på

Politikens hjemmeside. - Larsen, Flemming (2011) ”5 minutter i midnat”. Artikel i Weekendavisen,

#46, 18. november–25. november. Hent artiklen ved at søge på www.infomedia.dk.

- Taylor, Steven et al (2011) ”Europe and its currency”. Special report in

The Economist, November 12th-18th

I kan hente rapporten ved at gå ind på

www.economist.com/specialreports Desuden kan I dagligt finde kommentarer og nyhedsopdateringer vedr.

eurokrisen eksempelvis i Financial Times (www.ft.com) og på http://www.social-europe.eu/.


- Euro-Memo Group (2011), European integration at the crossroads: democratic deepening for stability, solidarity and social justice,

EuroMemorandum 2012.

http://www.ihis.aau.dk/political-economy/european.htm

http://www.infomedia.dk/

http://www.infomedia.dk/

http://www.economist.com/specialreports

http://www.ft.com/

http://www.social-europe.eu/


4. semester

28

- Lapavitsas, C. et al (2011), Breaking up? A route out of the eurozone crisis, Research on Money and Finance, RMF Occasional Report 3,

November. - Plaschke, Henrik og Madsen, Poul Thøis (2000) ”Den ufuldendte ØMU” i

Samfundsfagsnyt, nr. 135.

Blok III – Politisk sociologi og kommunikation: Fagkoordinator:

Sanne Lund Clement – [email protected] Ditte Shamshiri-Petersen – [email protected]

Formålet med blok III er at præsentere og udfolde teoretiske positioner og

empiriske problemstillinger inden for den del af politologien og den politiske sociologi, som omhandler politiske identiteter, politisk kommunikation og

globalisering med fokus på transnationalt demokrati og magtbegreber. Blok III relateres til de øvrige blokke på 4. semester. Ud over nyere politik-

sociologiske problemområder fokuseres der på fagområdet ’Politisk kommunikation’ – og betydningen heraf for studiet af politiske processer,

politisk deltagelse og det politiske system. Vi ser frem til at forelæse og diskutere med Jer ☺.

Grundbog: - Stanyer J.: Modern Political Communication. Cambridge: Polity Press.

2007. (Kan købes i centerboghandlen, Fib. 15)

Litteratur: - Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle

Lektion 20 (Blok III): Mandag den 27. febuar kl. 10.15-12.00 i Aud. A v/ Sanne Lund Clement & Ditte Shamshiri-Petersen

Politisk kommunikation i senmoderniteten: Aktører og systemer Igennem de seneste årtier har man kunnet observere markante forandringer

i den politiske kommunikation og dermed også i de rammer, hvor inden for politik skabes, formidles og opfattes. Formålet med denne forelæsning er at

give indblik i disse forandringer med særlig fokus på, hvad der kendetegner den politiske kommunikation i senmoderniteten: Hvad kendetegner de

politiske aktører og måden hvorpå de kommunikerer, hvad kenderegner deres modtagere, hvordan har de hver især og deres indbyrdes rolle

forandret sig over tid og hvilken rolle spiller massemedierne i dette? Det er nogle af de spørgsmål, som denne forelæsning 1 adresserer og som vil være

underliggende temaer i de efterfølgende 3.

Litteratur:

- Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Introduktion samt kap. 1 (s. 1-

41) - Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle




4. semester

29

Lektion 21 (Blok III): Tirsdag den 28. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. A v/ Sanne Lund Clement & Ditte Shamshiri-Petersen

Den personlige politik og permanente valgkamp I denne forelæsning sættes der særligt fokus på de politiske aktører og

deres kommunikation. Her skal vi tale om, hvordan de forandringer, der skitseres i forelæsning 1 giver sig til kende igennem politikernes virkemåde

og dermed også i måden hvorpå politik bedrives. Særligt skal vi diskutere,

hvordan øget konkurrence de politiske partier i mellem og valg og genvalg som imperativ betyder øget brug af meningsmålinger, fokusgrupper og

andre redskaber til at være ”tunet ind” på vælgerne samt til at promovere partiet eller den enkelte politiker. Dette sættes i kontekst af de politiske

aktørers intensiverede forhold til medierne: Som led i selvpromoveringen er politik med hjælp fra medierne i stigende grad personliggjort, men

nedbrydningen af barrieren mellem det personlige og politikken, sammen med mediernes jagt på sensationer og forøgede distribueringsmuligheder,

betyder flere og mere omkostningsfulde politiske skandaler.

Litteratur: - Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics

in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Kap. 2-3 (s. 42-91) - Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle

Lektion 22 (Blok III): Onsdag den 29. februar kl. 10.15-12.00 i Aud. A v/ Sanne Lund Clement & Ditte Shamshiri-Petersen

Medier, meningsmålinger og politisk forbrug Som det fremgår af forelæsning 1 og 2, har mediernes rolle og betydning for

det politiske liv gennemgået markante forandringer over tid. I denne forelæsning ses der nærmere på disse forandringer. Ved hjælp af begrebet

medialisering diskuteres det, hvorledes mediernes logik i dag er trængt ind i alle andre samfundsinstitutioner og på den vis udgør et grundvilkår for

politik i senmoderniteten og den betydning det har for de politiske aktører, deres kommunikation og dermed også for politikkens form og indhold.

Således diskuteres det også, i hvilken udstrækning medierne udgør en selvstændig politisk aktør, der med deres behandling af det politiske stof og

navnlig brug af meningsmålinger, skaber og forsimpler den politiske virkelighed (pollacracy). Slutteligt sættes der fokus på den betydning

medierne og nye politiske kommunikationsformer har for borgerne, der i

stigende grad har en forbrugeristisk tilgang til det politiske.

Litteratur: - Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics

in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Kap. 4-5 (s. 95-136) - Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle

Lektion 23 (Blok III): Torsdag den 1. marts kl. 08.15-10.00 i Aud. A

v/ Sanne Lund Clement & Ditte Shamshiri-Petersen Engagement og voice: (Nye)uligheder i deltagelse

I denne sidste forelæsning diskuteres de demokratiske konsekvenser af de forandringer, der er behandlet i de foregående forelæsninger. Selvom vi


4. semester

30

aldrig har haft adgang til så meget information om politik som nu, er der en stigende opfattelse af, at den senmoderne vælger/borger i stigende grad

betragter konventionel politik som værende uinteressant. I stedet bliver politisk deltagelse et individuelt identitetsprojekt med fokus på

selvrealisering, livsstil, valg og post-materieller og etiske betragtninger. Forelæsningen diskuterer de forskellige syn på udviklingens konsekvenser

med et særligt fokus på, om vi kan spore tendenser til nye skillelinjer i

politik: måske ikke alle har ressourcerne til at afkode spillereglerne i institutionernes nye virkemåde, men hvilke ressourcer kræves og hvem har

dem? Hvem er de interesserede overfor de uinteresserede? Hvem kommer til orde og hvem gør ikke? Hvad er den demokratiske udfordring da?

Litteratur:

- Stanyer, James (2007) Modern Political Communication. Mediated Politics in Uncertain Times. Oxford: Polity press. Kap. 6-7 samt konklusion

(s.139-182). - Øvrig litteratur vil fremgå af Moodle

MODUL 5: METODE II: FORSKNINGSDESIGN OG

KVALITATIVE METODER Modul 5: Metode II: Forskningsdesign og kvalitative metoder skal følges af

studerende som læser: BA i Politik & Administration

BA i Samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Se også uddannelsernes struktur side 7-10

Fagkoordinator:

Barbara Fersch – [email protected]

Formålet med kurset i forskningsdesign og kvalitative metoder er at give de studerende en overordnet introduktion til og en forståelse af de komplekse

sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål og forskningsdesign. Herudover er formålet at etablere en sammenhæng mellem design – og

metodeproblematikker, forstå forholdet mellem teori og forskning og

kvalificere de studerende til at anvende samfundsvidenskabelige kvalitative metoder (evt. i samspil med kvantitative metoder) i forbindelse med

studiearbejdet, herunder projektarbejdet.

Med andre ord genopfrisker og udbygger kurset – med afsæt i de kompetencer, som er tilegnet tidligere på studiet (bl.a.

forskningsdesignundervisningen på 3. semester) – deltagernes forudsætninger for at udarbejde et forskningsdesign; indsamle, behandle –

og ikke mindst analysere – kvalitative data, samt anvende de gennemgåede metoder på konkrete politologiske problemstillinger.

Der benyttes følgende grundbøger, som kan købes i centerboghandlen,

Fib. 15:



4. semester

31

- de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research: SAGE

Publications (som I købte på 3. semester i forbindelse med kurset: Metode 1 – Forskningsdesign og kvantitative metoder og statistik). - Duedahl, Poul og Michael Hviid Jacobsen (2010) Introduktion til dokumentanalyse: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne,

bind 2: Syddansk Universitetsforlag.

- Antoft, Rasmus, m. fl. (2007) Håndværk og horisonter, Tradition og nytænkning I kvalitativ metode: Syddansk Universitetsforlag.

- Kvale, Steiner og Brinkmann, Svend (2009) Interview Hans Reitzels Forlag

Herforuden indgår også en række tekster, der bliver uploaded på Moodle

samt en række artikler, der kan downloades derfra via aub.

Der skal gøres opmærksomhed på, at der vil blive opgivet litteratur fra:

- Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition. Oxford: Oxford University Press.

Den blev opgivet som grundbog på 2. semester, Politik & Administration,

foråret 2011.

Lektion 1: Mandag den 5. marts kl. 10.15–12.00 i Aud. A

v. Barbara Fersch Introduktion til kurset: Forskningsdesign og kvalitative metoder.

I denne forelæsning gives der en overordnet introduktion til kurset, til kvalitative metoder (herunder deres spændvidde) samt til forskellige typer

af forskningsdesign og deres specifikke relation til kvalitative logikker og metoder.

Litteratur:

- Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition: Oxford University Pres, kapitel 16 (s. 365-399). (Grundbog fra 2. semester)

Lektion 2: Tirsdag den 6. marts kl. 10.15-12.00 i Aud. A

v. Iben Nørup

Case designet I denne forelæsning kigger vi nærmere på case designet, og hvordan man i

praksis udarbejder et casestudie. Vi vil i forelæsningen se nærmere på hvad en case er, hvilke typer af undersøgelser, der egner sig til casestudie, hvilke

casestudiemodeller, man kan anvende og hvordan man griber analysen af cases an. Vi vil ligeledes komme omkring de metodologiske og praktiske

problemer og begrænsninger, der kan være knyttet til casestudiet. Slutteligt vil der blive givet praktiske eksempler på casestudier.

Litteratur:

- de Vaus, David (2001) Research Design in Social Research. SAGE Publications, kapitel 13, 14 og 15 (s. 219-266).


4. semester

32

- Antoft, Rasmus & Heidi Houlberg Salomonsen (2007) ’Det kvalitative casestudium’, i Antoft, Rasmus, m. fl. (2007) Håndværk og horisonter,

Tradition og nytænkning i kvalitativ metode, Syddansk Universitetsforlag, kapitel 1 (s. 29-58).

Lektion 3: Onsdag den 7. marts kl. 10.15-12.00 i Aud. A

v/Iben Nørup

Det komparative design I denne forelæsning gås der i dybden med forskellige typer af komparative

design, hvor vi i den forbindelse kommer ind på sondringen mellem det case-orienterede overfor det mere variabel-orienterede komparative design.

Vi kommer bl.a. ind på logikken bag systematiske casevalg, teoriens rolle i

forbindelse med udvælgelse af casen og endelig diskuteres det, hvordan man ved at tænke i variabler kan studere sammenhænge med få cases og

sikre valide slutninger? Der gives også eksempler på konkrete komparative forskningsdesign.

Litteratur:

- Frendreis, John P. (1983) Explanation of Variation and Detection of Covariation, Comparative Politic al Studies, vol. 16, no. 2, s. 255-272.

(www.aub.aau.dk)

- Rihoux, Benoît (2006) Qualitative Comparative Analysis (QCA) and Related Systematic Comparative Methods: Recent Advances and

Remaining Challenges for Social Science Research, International Sociology, Vol. 21, No. 5, s. 679-706. (www.aub.aau.dk)

- Green-Pedersen, Christoffer og Krogstrup, Jesper (2008) Immigration as a political issue in Denmark and Sweden, European Journal of Political

Research, Vol. 47, No. 5, s. 610-635. (www.aub.aau.dk)

Lektion 4: Torsdag den 8. marts kl. 10.15-12.00 i Aud. A v/ Barbara Fersch

Kvalitative metoders egenskaber, videnskabsteori og forskningsinterview

I denne forelæsning ses der nærmere på nogle af de mest centrale forståelser, der inkarnerer samlebetegnelsen ”kvalitative metoder”. Hvad er

det for videnskabsteoretiske forståelser, der gennemgående abonneres på –

og hvordan gennemføres kvalitative studier? Dernæst ses der nærmere på ”det kvalitative forskningsinterview”. Hvad kendetegner dette? Hvordan

gennemføres et kvalitativt interview? Og hvordan bruges det i forskningsprocessen?

Litteratur:

- Seidman, Irving (1998).: ”Interviewing as Qualitative Research”, cpt. 1- 2, s. 1-21. Teachers College Press. (Moodle)

- Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009) Interview: Hans Reitzels forlag, kapitel 6, 7, 8 og 9 (s. 119 – 198).

- Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition: Oxford University Press, kapitel 17 (S. 435-470). (Grundbog fra 2. semester)





4. semester

33

Lektion 5: Fredag den 9. marts kl. 10.15-12.00 i Aud. A v/ Barbara Fersch

Analyse af kvalitative data og validitet Mange samfundsmæssige forskningsspørgsmål afgøres og udredes bedst på

baggrund af tekstlige materialer, såsom transskriberede, kvalitative interview, taler, avisartikler og dokumentarisk materialer – rapporter,

udredninger, årbøger, osv. At udvælge, indsamle og behandle sådanne

materialer kræver imidlertid en række færdigheder og teknikker – praktiske og metodiske – som må tilegnes og opøves. Hvordan griber man analysen af

kvalitative data an? Og hvordan sikrer man validiteten?

Litteratur: - Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009) Interview: Hans Reitzels

forlag, Kapitel 11-15 (s. 211-292). - Korobov, Neill (2001). Reconciling Theory with Method: From

Conversation Analysis and Critical Discourse Analysis to Positioning Analysis [36 paragraphs]. Forum Qualitative Sozialforschung / Forum:

Qualitative Social Research, 2(3), Art. 11. http://nbn- resolving.de/urn:nbn:de:0114-fqs0103119 Supplerende litteratur:

- Coffey, Amanda & Atkinson, Paul (1996) Making Sense of Qualitative Data, Kapitel 1 (s. 1-24). London: Sage

- Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori og metode. Kapitel 5 & 6 (s.143 – 201) Frederiksberg:

Samfundslitteratur

Lektion 6: Mandag den 12. marts kl. 10.15-12.00 i Aub. A

v/ Iben Nørup Dokumentanalyse, metoder, dataindsamling, analyse og validitet

Med den elektroniske udvikling har vi i stigende grad mulighed for at bruge allerede eksisterende data (dokumenter) i forbindelse med kvalitative

analyser. Vi kommer langt hurtigere til data i stedet for selv at udfolde den komplicerede dataindsamling, hvor vi selv må til kilden, fx

interviewpersonen. Det betyder også, at vi kan arbejde med langt større datamængder, men det betyder også, at vi får mere tid til selve data-

analysen. Vi vil derfor fokusere på, hvad det er for helt specifikke overvejelser vi skal gøre os i forbindelse med indsamling og analyse ved

dokumenter. Endvidere vil vi komme omkring brugen af dokumentstudier i studiet af politik og politiske processer.

Litteratur:

- Duedahl, Poul & Michael Hviid Jacobsen (2010) Introduktion til

dokumentanalyse: Metodeserie for social- og sundhedsvidenskaberne, bind 2, Kapitel 1, 3,4 og 5 (s. 13-21 og s. 31-95).


- Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition: Oxford University Press, kapitel 21 (s. 514-536)


4. semester

34

Lektion 7: Tirsdag den 13. marts 2011 kl. 10.15-12.00 i Aud. A v/ Barbara Fersch

Forskellige kvalitative metoder Denne forelæsning vil gennemgå forskellige specifikke former for kvalitative

interviews (eliteinterviews, fokusgruppeinterviews) og en række andre kvalitative metoder (deltagerobservation, tegneøvelse). Der vil være fokus

på metodernes anvendelsesmuligheder, baggrunde og specielle udfordringer

(praktiske såvel som videnskabsteoretiske). Derudover gives der nogle konkrete eksempler på, hvordan disse metoder kan anvendes indenfor

projektarbejdet.

Litteratur: - Bryman, Alan (2008): Social Research Methods, third edition: Oxford

University Press, kapitel 17 (S. 400-433). (Grundbog fra 2. semester) - Halkier, Bente (2008) Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur,

kapitel 1 (s. 9-21). (Moodle) - Morris, Zoe Slote (2009) The Truth about Interviewing Elites, Politics Vol.

29, No. 3. S. 209-217. (www.aub.aau.dk)

- Neal, Sarah & McLaughlin, Eugene (2009) Researching Up? Interviews, Emotionality and Policy-Making Elites, Journal of Social Policy, Vol. 38,

No. 4, s. 689-707. (www.aub.aau.dk) - Breidahl, Karen og Seemann, Janne (2009) Jobcentret som flerarmet

julenisse – tegneøvelser som diagnostisk værktøj i organisationsanalyser, Tidsskrift for Arbejdsliv, Vol. 11, No. 4, s. 8-23. (Moodle).


- Bryman, Alan (2008) Social Research Methods. Oxford: Oxford UniversityPress, Kapitel 19. (s. 472-491)

- Halkier, Bente (2008): Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

(Kapitel 2)

Lektion 8: Ondag den 14. marts 2011 kl. 10.15-12.00 i Aud. A v/ Iben Nørup

Metodekombination: Konkret og videnskabsteoretisk I forelæsningen reflekteres over mulighederne og udfordringerne for

metodekombination. Formålet med forelæsningen er at opbygge en forståelse for, hvordan de udfordringer (designmæssige og metodiske) som

er forbundet med at kombinere kvalitative og kvantitative metoder kan overvindes.

Litteratur: - Brannen, Julia (2005) Mixing methods: The Entry of Qualitative and

Quantitative Approaches into the Research Process, International Journal of Social Research Methodology, Vol. 8, No. 3, s. 173 – 184.

(www.aub.aau.dk) - Bryman, Alan (2008) Social Research Methods. Oxford: Oxford

University Press, Kapitel 25 (S. 602-626). (Grundbog fra 2. semester)





4. semester

35

- Jacobsen, Michael Hviid (2007) ’Adaptiv teori - den tredje vej til viden’. I: Antoft, Rasmus et al. (red.): Håndværk & Horisonter. Tradition og

nytænkning i kvalitative metode. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kapitel 9 (s. 249-291).

Supplerende litteratur: - Brannen, Julia (1992) ‘Combining qualitative and quantitative

approaches: An overview’. I: Brannen, Julia (ed.) Mixing Methods: qualitative and quantitative research. Aldershot: Ashgate.

- Bryman, Alan (2008) Social Research Methods. Oxford: Oxford UniversityPress, Kapitel 24, s. 587-600.

Lektion 9: Torsdag den 15. marts kl. 10.15-12.00 i Aub. A

v/ Barbara Fersch

Konkrete eksempler på brug af forskningsdesignet og kvalitative metoder i forskningsprocessen, øvelse og eksamensforberedelse

I denne forelæsning gives konkrete eksempler på, hvordan den kvalitative metode kan benyttes til at belyse forskellige politologiske problemstillinger i

forbindelse med det konkrete projektarbejde samt på forskellige typer af designmæssige overvejelser, der skal tages op i den forbindelse.

Herudover vil der blive gennemgået form, indhold og krav til opgaven på 4

semester, således at der er en klar operationel vejledning i forbindelse med den forestående eksamen.

Udlevering af eksamensopgave i Modul 5: Metode III: Kvalitative

metoder: Fredag den 16. marts 2012 kl. 9.00 via hjemmeside.

I forbindelse med udleveringen af eksamensopgaven i Modul 5: Forskningsdesign og kvalitative metoder afholdes der spørgetime onsdag

den 16. marts kl. 11.00-11.45 i Fib. 3 – lokale 35 v. Iben Nørup.

Aflevering af eksamensopgave i Modul 5: Metode III: Kvalitative metoder:

Fredag den 23. marts 2012 kl. 9.00- 11.00 i 2 eksemplarer til Maja Neve, Fib. 3/9 samt uploades i Moodle.

Litteratursøgningskursus I og II

Fagkoordinator:

Ole Jensen – [email protected]

Formålet med dette kursus er: For det første at give jer et overblik over hvilke databaser og andre ressourcer som er de mest relevante for søgning

af information og litteratur, når man skal studere Politik og Administration eller Samfundsfag.



4. semester

36

Der vil således blive lagt vægt på specifikt samfundsvidenskabelige, politologiske og sociologiske databaser, databaser med elektroniske bøger,

E-håndbøger og E-tidsskrifter, citationsdatabaser mv.

For det andet at lære jer nogle teknikker til effektiv litteratursøgning i de pågældende søgeredskaber.

For det tredje at hjælpe jer i gang med en grundig litteratursøgning til jeres 4. semesters projekt. Derfor vil kurset blive tilrettelagt således, at I får tid til

at fastlægge søgestrategi og søge litteratur til jeres igangværende projekt.

Der vil endvidere være mulighed for opfølgende vejledning senere i projektperioden.

Kurset afholdes og finder sted på AUB, Langagervej 2 følgende dage:

Mandag den 16. april kl. 09.00–16.00

Der laves 2 hold som får 2 lektioner á 3 timer.

Tilmelding (gruppevis) til Maja Neve, Fib. 3/90 senest tirsdag den 10. april

2012 inden kl. 11.00.

BA – Politik & Administration

6. semester

37

Kursusplan:

Uge 5 Onsdag den 1. februar Kl. 09.00-13.30 Introduktion Fib. 3/35

Torsdag den 2. februar Gruppedannelse Fredag den 3. februar Kl. 15.00-? Brush-up + grp.dannelse Fib. 3/35

Uge 6 Mandag den 6. februar Kl. 08.15-11.00 Modul 10A – lektion 1 Fib. 3/35

Tirsdag den 7. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 10B – lektion 1 Fib. 3/35 Onsdag den 8. februar Torsdag den 9. februar

Fredag den 10. februar Kl. 12.30-15.00 Modul 10A – lektion 2 Fib. 3/35

Uge 7 Mandag den 13. februar Kl. 08.15-11.00 Modul 10A – lektion 3 Fib. 3/35 Tirsdag den 14. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 10B – lektion 2 Fib. 3/35

Onsdag den 15. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 10B – lektion 3 Fib. 3/35 Onsdag den 15. februar Tilmelding til undervisnings- og eksamenstilmelding

via STADS Torsdag den 16. februar Fredag den 17. februar Kl. 12.30-15.00 Modul 10A – lektion 4 Fib. 3/35

Uge 8

Mandag den 20. februar Kl. 08.15-11.00 Modul 10A – lektion 5 Fib. 3/35 Tirsdag den 21. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 10B – lektion 4 Fib. 3/35 Onsdag den 22. februar

Torsdag den 23. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 10B – lektion 5 Fib. 3/35 Fredag den 24. februar Kl. 12.30-15.00 Modul 10A – lektion 6 Fib. 3/35

Uge 9 Mandag den 27. februar Kl. 08.15-11.00 Modul 10A – lektion 7 Fib. 3/35

Mandag den 27. februar Kl. 12.30-14.15 Modul 10B – lektion 7 Fib. 3/35 Tirsdag den 28. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 10B – lektion 7 Fib. 3/35

Onsdag den 29. februar Torsdag den 1 marts Kl. 10.15-12.00 Modul 10B – lektion 8 Fib. 3/35 Torsdag den 1. marts Sidste frist for tilmelding til undervisnings- og

eksamenstilmelding via STADS Fredag den 2. marts Kl. 12.30-15.00 Modul 10A – lektion 8 Fib. 3/35

Uge 10

Mandag den 5. marts Tirsdag den 6. marts Onsdag den 7. marts

Torsdag den 8. marts Fredag den 9. marts Kl. 09.00-11.00 Aflevering af Modul 10B

Fredag den 9. marts Kl. 09.00-15.00 Kreativ workshop Fib. 3


6. semester

38

Uge 11

Mandag den 12. marts Kl. 8.15-11.00 Modul 10A – lektion 9 Fib. 3/35 Tirsdag den 13. marts Kl. 9.00 Udlevering af Modul 10A via Moodle Onsdag den 14. marts

Torsdag den 15. marts Fredag den 16. marts Kl. 9.00-11.00 Aflevering af Modul 10A

Uge 13

Lørdag den 1. april Sidste frist for tilmelding til Kandidatuddannelserne v. Samf. Fak.

Uge 23 Onsdag den 6. juni Kl. 14.00 Modul 11: 6. semesters projekt

Aflevering af projekt til Maja Neve, Fib. 3/90

Uge 25 og 26 Mandag den 18. juni – fredag den 29. juni Modul 11: 6. semesters projekt

Eksamen


6. semester

39

Brush-up forelæsninger:

Onsdag den 1. februar 2012 kl. 8:30-13.30 Tidspunkt Lokale Aktivitet

9:00-9:30 Fib. 3

lok. 35

Introduktion og informationer v/Sanne Lund

Clement og Maja Neve 9:30-10:15 Fib. 3

lok. 35

Verdenspolitik og globalisering – begreber,

problemstillinger og projektideer v/Henrik Plaschke 10:15.10:30 Fib. 3

lok. 35 Pause

10:30-11:15 Fib. 3 lok. 35

Policyanalyse og velfærdsstat – begreber, problemstillinger og projektideer v/Per H. Jensen

11:15-12:00 Fib. 3 lok. 35

Frokost

12:00-12:45 Fib. 3

lok. 35

Organisation og offentlig forvaltning – begreber,

problemstillinger og projektideer v/Jeppe Agger Nielsen

12:45-13:30 Fib. 3 lok. 35

Moderne politik – begreber, problemstillinger og projektideer v/Martin Carstensen

Torsdag den 2. februar De studerende summer over projektideer og gruppedannelse

Fredag den 3. februar Tidspunkt Lokale Aktivitet

15:00-15:15 Fib 3

lok. 35

Introduktion til gruppedannelsen

15:15-17:30 Gruppedannelse

Fib 3

lok. 35 Policyanalyse/velfærdsstat

Fib 3 lok. 31

Verdenspolitik/globalisering

Fib 3

lok. S.T.A.S.I Organisation/offentlig forvaltning

Fib 3 lok. Aulaen

Moderne politikbegreber

17:30-18:00 Fib. 3 lok. 35

Opsamling på gruppedannelse – udfyldelse af gruppesedler

18:00- Det sociale

rum

Fællesspisning: alle medbringer lidt til en fælles

buffet

S.T.A.S.I. åbner fredagsbaren


6. semester

40

MODUL 10 A: FORVALTNINGSRET

Fagkoordinatorer:

Sten Bønsing – [email protected]

Modul 10A: Forvaltningsret skal følges af studerende som læser:

BA i Politik & Administration

Se også uddannelsernes struktur side 7-10

Formålet med kurset er at give de studerende teoretiske og praktiske forudsætninger for at løse enkle forvaltningsretlige problemstillinger i den

offentlige forvaltning.

I kurset gennemgås: - Forvaltningens organisation (opbygning), funktion (opgaver) og

kompetence, herunder delegation. - Forvaltningsrettens kilder (retskilder)

- Sagsbehandlingsreglerne (bl.a. indhentelser af sagsoplysninger, inhabilitet, partshøring, begrundelse, aktindsigt, tavshedspligt mv.)

- De indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelser (hjemmel, magtfordrejning, lighedsprincip mv.)

- Prøvelse og kontrol med forvaltningens handlinger, fx Ombudsmands-kontrol, kommunaltilsyn, domstolskontrol, rekurs (klage-systemer)

Litteratur: - Almindelig Forvaltningsret af Sten Bønsing, 2009, DJØF-forlag.

- Lovsamlingen 2011, DJØF forlag (anbefales).

Bøgerne kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15.

Lektion 1: Mandag den 6. februar kl. 08.15-11.00 i Fib. 3/35 v/ Gitte Slotved

Introduktion - Begrebet forvaltningsret.

Forvaltningen, forfatningen og domstolene.

Retskildespørgsmål

Forvaltningens organisation, funktion og kompetence

Litteratur:

- Almindelig Forvaltningsret, s. 1-71

Lektion 2: Fredag den 10. februar kl. 12.30-15.00 i Fib. 3/35

v/ Gitte Slotved

Kommuner og kommunale opgaver

Forvaltningsloven og offentlighedsloven

Inhabilitet


6. semester

41

Litteratur:

- Almindelig Forvaltningsret, s. 46-52 og 73-100 - Læs Forvaltningsloven i Lovsamlingen 2011


Sagers rejsning og forberedelse Sagsoplysning Partsrettigheder

Litteratur:


Lektion 4: Fredag den 17. februar kl. 12.30-15.00 i Fib. 3/35 v/ Gitte Slotved

Vejledningspligt Afgørelse af sager Formkrav og begrundelse

Offentlighed Tavshedspligt

Litteratur:


- Læs Offentlighedsloven i Lovsamlingen 2011


Legalitetsprincippet

Kommunalfuldmagten

Litteratur:


Lektion 6: Fredag den 24. februar kl. 12.30-15.00 i Fib. 3/35 v/ Gitte Slotved

Uskrevne saglige krav og pligtmæssigt skøn Litteratur:



Administrativ kontrol og tilsyn

Kommunaltilsyn


6. semester

42

Litteratur:


Lektion 8: Fredag den 2. marts kl. 12.30-15.00 i Fib. 3/35 v/ Gitte Slotved

Domstolskontrol

Litteratur:


Lektion 9: Mandag den 12. marts kl. 08.15-11.00 i Fib. 3/35

v/ Gitte Slotved

Ombudsmanden

Case-gennemgang Opsamling - “spørgetime”

Litteratur:


Udlevering af eksamensopgave i Modul 10 A: Forvaltningsret Tirsdag den 13. marts 2012 udleveres eksamensopgave i Modul 10 A: Forvaltningsret via Moodle.

I forbindelse med udleveringen af eksamensopgaven i Modul 10 A: Forvaltningsret afholdes der spørgetime v. Gitte Slotved via Moodle.

Aflevering af eksamensopgave i Modul 10 A: Forvaltningsret Fredag den 16. marts 2012 i tidsrummet kl. 9.00-11.00 afleveres

eksamensopgaven i Modul 10 A: Forvaltningsret til Maja Neve, Fib. 3/90 i 2 eksemplarer samt uploades i Moodle.

MODUL 10 B: OFFENTLIG BUDGETLÆGNING OG

ØKONOMISTYRING Kursets formål er at give en indføring i budgettering, udgiftspolitik og økonomistyring i den offentlige sektor ud fra både en teoretisk og en

praktisk vinkel.

Som gennemgående litteratur anvendes:

- Erik Hammer (2001): Økonomi og styring i staten. Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag. København. 155 sider.

- Erling Jensen (2010): Offentlig driftsøkonomi og økonomistyring, Forlaget Samfundslitteratur.

- Div. downloads


6. semester

43

Lærebøger kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15.

I kurset indgår primært eksempler fra den kommunale og statslige

administration. Kurset omfatter følgende emner:

Udgiftspolitik og budgetteori Budgetlægning i staten og Finansloven

Det offentlige budgetsamarbejde

Budgetlægning i kommunerne Økonomistyring i den offentlige sektor

Evalueringen

Kurset evalueres gennem individuel udarbejdelse af to skriftlige opgaver. Opgaverne udleveres løbende. Bedømmelse bestået/ikke bestået.

Lektion 1: Tirsdag den 7. februar kl. 10.15-12.00 i Fib. 3/35

v/ Jørgen Stamhus Offentlig budgetlægning og udgiftspolitik

Litteratur:

- T. Beck Jørgensen og P. E. Mouritzen (2002): s. 9-28. (Moodle) - T. Pallesen (2008): s. 37-55. (Moodle)

Lektion 2: Tirsdag den 14. februar kl. 10.15-12.00 i Fib. 3/35 v/ Jørgen Stamhus

Budgetsamarbejdet og aftalesystemet

Litteratur: - Det Økonomiske Råd (2002): s. 161-176.

http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/For%E5r_2002/kap2.pdf

- Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2006b): s. 5-35. http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer_IN/~/media/File

r-Publikationer-IN/Kommuner%20og%20Regioner/2006/Kommunal-udligning-generelle-tilskud-2007/kommunal-udligning-generelle-tilskud-

2007.ashx - R. Ansbøl. (2008): s. 55-59. (Moodle)

Lektion 3: Torsdag den 16. februar kl. 10.15-12.00 i Fib. 3/35 v/ Torben Mols (BDO)

Budgetlægning i kommunerne

Litteratur: - Binderup (1995), s. 10-20 og 30-35. (Moodle)

- Juul og Kyvsgaard (1997), s. 98-115. (Moodle) - Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kap. 3 og 5 og afsnit 2.0-2.5 (alt

vedrørende budget og regnskabssystem for kommuner efter kommunalreformen). http://www.budregn.im.dk/im/site.aspx?p=2776



http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer_IN/~/media/Filer-Publikationer-IN/Kommuner%20og%20Regioner/2006/Kommunal-udligning-generelle-tilskud-2007/kommunal-udligning-generelle-tilskud-2007.ashx




http://www.budregn.im.dk/im/site.aspx?p=2776


6. semester

44


v/ Erling Jensen Offentlig driftsøkonomi og økonomistyring

Litteratur:

- E. Jensen (2010): kapitel 1-3.

Lektion 5: Torsdag den 23. februar kl. 10.15-12.00 i Fib. 3/35

v/ Erling Jensen Økonomistyring

Litteratur:

- E. Jensen (2010): kapitel 4-5. - M. Andersen & C. Rohde (2007): Virksomhedens økonomistyring,

DJØF Forlag. Kap. 2. (Moodle) - Cooper, R. and Kaplan, Robert S. (1988): “Measure Costs Right: Make

the Right Decisions”, in Harvard Business Review, September 1988, pp. 96-103. (AUB - http://www.aub.aau.dk/findmateriale/e-tidsskrifter)

Lektion 6: Mandag den 27. februar kl. 12.30-14.15 i Fib. 3/35

v/ Søren Bak (Rigsrevisionen) Budgetlægning i staten

Litteratur: - Hammer: kap. 4, 5, 7 og 9 samt bilag 1, 4, 6, 7 og 8.

- Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning, december 2011, gældende fra og med den 1. jan. 2012

(Moderniseringsstyrelsen) (pp. 3)) - Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning,

gældende fra december 2011 (Moderniseringsstyrelsen) (pp. 27))

Supplerende litteratur: - Budgetvejledningen 2011. (link www.oes.dk)


v/ Erling Jensen Omkostningsfordelinger og kalkulationer

Litteratur: - E. Jensen (2010): kapitel 6.

- Vejledning i omkostningsfordelinger. Del 1: Behovet for omkostningsfordelinger. Økonomistyrelsen, 2005. (Moodle)

- Vejledning i omkostningskalkulationer, kapitel 9 i Budget og regnskabssystem for kommuner, Velfærdsministeriet, 2009. (Moodle)

http://www.aub.aau.dk/findmateriale/e-tidsskrifter

http://www.oes.dk/


6. semester

45

Lektion 8: Torsdag den 1. marts kl. 10.15-12.00 i Fib. 3/35

v/ Erling Jensen Økonomisk styring og effektivitet. Balanced Scorecard.

Litteratur:

- E. Jensen (2010): kapitel 7. - Robert S. Kaplan og David P. Norton: ”The Balanced Scorecard –

Measures That Drive Performance”, i Harvard Business Review, januar-

februar 1992, s. 71-79. (AUB - http://www.aub.aau.dk/findmateriale/e- tidsskrifter)

Udlevering af opgaver til Modul 10B: Offentlig budgetlægning og

økonomistyring De to delopgaver udleveres i forbindelse med henholdsvis lektion 1 og

lektion 5.

Aflevering af opgaver i Modul 10B: Offentlig budgetlægning og økonomistyring

Fredag den 16. marts 2012 kl. 09.00-11.00 i 2 eksemplarer til Maja Neve, Fib. 3/90 samt uploades i Moodle.



Politik & Administration 8. semester F12

46

Modul 1 - Seminar 7 Organisation og Forvaltning (kerneområde) Styring og ledelse i moderne offentlige organisationer Koordinator Jeppe Agger Nielsen

Semesterplan Lektion 1: Fredag den 3. februar kl. 10.00-13.00 Fib 1/33 Lektion 2: Mandag den 6. februar kl. 12.30 -14.30 Fib 1/33 Lektion 3: Fredag den 10. februar kl. 10.00-12.00 Fib 1/33 Lektion 4: Mandag den 13. februar kl. 10.00-13.00 Fib 1/33 Lektion 5: Mandag den 20. februar kl. 10.00 - 13.00 Fib 1/33 Lektion 6: Mandag den 27. februar kl. 10.00 - 13.00 Fib 1/33 Lektion 7: Torsdag den 1. marts kl. 12.30-14:15 Fib 5/37 Lektion 8: Fredag den 2. marts kl. 12.30 - 14.15 Fib 5/37 Lektion 9: Mandag den 5. marts kl. 10.00 - 13.00 Fib 1/33 Projekt- og opgaveseminar Lektion 10:Mandag den 26. marts kl. 9.00 - 16.00 Fib 1/33 Gruppedannelse Tirsdag 14. februar Kl. 12.30-15.30 Fib1/31 Kreativ workshop omkring studiemiljø og studiekultur Fredag den 9. marts kl. 09.00-15.00 (nærmere info følger) Afleveringsfrister - projekter onsdag den 6. juni 2012, inden kl. 11.00 - seminaropgaver torsdag, den 7. juni 2012, inden kl. 11.00 - skriftlig ugeopgave udlevering mandag den 16. april 2012, kl. 10.00 aflevering mandag den 23. april 2011, kl. 10.00 Mundtligt forsvar - projekter ml. 18 - 29. juni 2012 Grundbøger I seminaret indgår følgende bøger som en del af pensum, og forventes læst i løbet af seminaret.

� Rennison, Betina (2011). Ledelsens genealogi - offentlig ledelse fra tabu til trend. Samfundslitteratur

� Røvik, Kjell Arne (2007). Trender og translationer – ideer som former det 21 århundretsorganisasjon. Oslo: universitetsforlaget


47

Indholdsbeskrivelse Styrings- og ledelsesmodeller vinder stadig større udbredelse i den offentlige sektor. Den traditionelle regel- og budgetbaserede styring suppleres af nye styringselementer som for eksempel resultatstyring, effektstyring, målstyring og kontraktstyring. Der er ikke alene tale om et pres drevet af en række moderniseringsreformer, hvad enten det er strukturreformen eller kvalitetsreformen. Men også uafhængigt af disse styringspres tager den offentlige sektors organisationer de nye organisasjonsidéer og modeller til sig. Dertil kommer, at en række af de opgaver, som offentlige organisationer traditionelt har varetaget udsættes for konkurrence og opgaveomlægninger. Det er en udvikling, der skaber behov for nye styringsredskaber i store dele af den offentlige sektor. Udviklingen i den offentlige sektor har samtidig været kendetegnet ved en større orientering mod borgernes og brugernes behov og indførelse af en række nye ledelses- og styringsværktøjer med inspiration fra den private sektors teknikker og metoder, f.eks. ratinger, best practice, business case, akkreditering og Lean. Disse nye tiltag har ofte fokus på at kunne levere relevant information til politikere, ledere og medarbejdere med henblik på at understøtte beslutningstagen på alle niveauer. Knappe ressourcer i både stat, regioner og kommuner har øget behovet for at skabe mest mulig nytte af de offentlige aktiviteter både på kort og langt sigt. Komplicerede samspil mellem mange aktørers indsats på f.eks. store velfærdsområder som ældre-, skole og sundhedsområdet introducerer nye styringsbehov. Derfor sætter vi også fokus på styringen af de svært styrbare områder. Mange af de nye styrings- og ledelsesmodeller har givetvis potentialet til at skabe fokus på de rigtige aktiviteter og sikre både omkostningsbevidsthed og fordelagtige beslutninger i et konkurrencepræget styringsmiljø. Modellerne er imidlertid kun hensigtsmæssige hvis de tilrettelægges fornuftigt og med bevidsthed om deres indbyggede logikker samt mulige fordele og faldgruber. Tilrettelagt uhensigtsmæssigt kan nye styrings- og ledelsesmodeller omvendt være kontraproduktive og resultere i betydelige ledelsesmæssige problemer, uhensigtsmæssige organisatoriske resultater, demotiverede medarbejdere og utilfredse brugere. Gennemgående i seminaret stilles følgende spørgsmål:

� Hvem og hvad er de drivende kræfter for de mange nye styrings- og

ledelsesmodeller?

� Hvordan kan begreberne styring og ledelse analyseres med

udgangspunkt i forskelige teoretiske perspektiver?


48

� Hvilke udviklingstendenser kan spores for styring og ledelse i den

offentlige sektor? Hvad er de nyeste trends og hvad er deres

indhold?

� Hvordan spredes populære ledelses- og styringsmodeller på tværs af nationale og internationale grænser og organisationer?

� Hvordan bliver styrings- og ledelsesmodeller optaget, tilpasset, oversat og udviklet i offentlige organisationer?

I dette undervisningsforløb vil vi således spænde fra præsentationer af helt konkrete teknikker til udvikling af god og effektiv styring i offentlige organisationer til diskussion af, hvilken rolle styring og ledelse har i moderne offentlige organisationer, hvilke konsekvenser forskellige styrings- og ledelsesformer har, samt hvordan vi skal forstå styring og ledelse ud fra en række forskellige perspektiver. Kompetencebeskrivelse Seminaret forholder sig til kerneområdet ’Organisation og forvaltning’, idet det tager udgangspunkt i offentlige organisationer, der på én gang skal sikre ansvarlighed og styring internt i organisationen, samtidig med at de må forholde sig til en omverden, og hvad det indebærer af legitimeringskrav. Seminariet sigter mod at præsentere de studerende for en række temaer og redskaber, der vil være brugbare i fremtidige jobsituationer – på såvel det private og det offentlige jobmarked. Organisering/undervisningsform Seminarets undervisningsform bygger på en kombination af forelæsninger, plenumdiskussioner, studenter- og casepræsentationer.


49

Lektion 1: Fredag den 3. februar kl. 10.00-13.00 v./Jeppe Agger Nielsen Hvad er offentlig styring og ledelse? Præsentation og diskussion af seminarets form, sammenhæng og sigte, samt introduktion til og forståelse af styring og ledelse. Lektionen afsluttes med en case, hvor forskelige styringsparadigmer i den offentlige sektor relateres til de reformer som har præget ældreområdet de senere år. Litteratur: Røvik, Kjell Arne (2007). Trender og translationer – ideer som former det 21 århundrets organisasjon. Kapitel 1 + 2 (s. 1- 59) + 6 (s 145- 160) Foss Hansen, Hanne (2011). Styringsteori: I Organiseringen af den offentlige sektor. Anders B. Sørensen, Caroline H. Grøn & Hanne Foss Hansen (red.). Hans Reitzels Forlag, s 229-244) (Moodle) Agger Nielsen, Jeppe & Jørgen Goul Andersen (2008): Kvalitet i ældreplejen. I: Bag kulissen i konstruktionen af kvalitet. Bente Bjørnholt; Jørgen Goul Andersen & Henrik Lolle (red.). Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 223-247 [NB: Tekst til case-opgave] (Moodle) Supplerende litteratur: Beck Jørgensen, Torben & Vrangbæk, Carsten. 2004. Det offentlige styringsunivers: fra government til governance. Århus: Århus Universitetsforlag (kapitel 1-2; 6-7) Christensen, Tom; Amund Lie & Per Lægreid. 2008. Beyond new public management: agencification and regulatory reforms in Norway. Financial Accountability & Management, 24(1):15-30. (15 sider) Greve, Carsten (2003). Offentlig ledelse: Teorier og temaer i et politologisk perspektiv. Jurist & Økonomernes forlag: Kbh, Kapitel 3+4, pp 67-101 Hansen, Karin & Jespersen, Peter (2008). ’Nye ’storkommuner’ - med hvilket perspektiv?’ pp. 207-222 i Hansen, Karin et al. Nye kommuner i støbeskeen: Om organisering og styring i de nye kommuner. København: Handelshøjskolens Forlag Hood, Christopher (1991). ’A Public Management for All Seasons’ pp 3-19 in Public Administration 69 Case-opgave

Casen tager udgangspunkt i artiklen af Nielsen & Andersen (2008) (Moodle), og fokuserer på styring i og af den danske ældrepleje


50

Forestil dig, at du som konsulent i Nordfjord-kommunes ældrepleje er blevet bedt om at komme med forslag til en mere hensigtsmæssig styring af ældreplejen. I den sammenhæng skal du:

1) Karakterisér de reformer, der allerede er gennemført i Ældreplejen. I hvilken grad kan de karakteriseres som NPM-inspirerede reformer og/eller er de også inspireret af andre styringsparadigmer (hierarki og netværk)?

2) Diskutér fordele og ulemper ved hhv. hierarki, NPM og netværk som styreform. Giv bud på andre måder hvorpå man kan styre ældreplejen.

Lektion 2: Mandag den 6. februar kl. 12.30 -14.30 v./Betina Rennison Offentlig ledelse – fra tabu til trend Lektionen giver indsigt i aktuelle ledelsestemaer i den danske offentlige sektor og diskuterer ledelsesteoriens udvikling over tid. Litteratur Rennison, B. (2011) Ledelsens genealogi. Offentlig ledelse fra tabu til trend, Samfundslitteraturen, kapitel 6. 6, pp. 235-255 (Moodle). Lektion 3: Fredag den 10. februar kl. 10.00-12.00 Janne Seemann Styring og ledelse i netværk Lektionen sætter fokus på netværksstyring og redegør for udfordringer og muligheder ved netværksstyring sammenlignet med andre styreformer. Litteratur: Alter & Hage (1993): Organizations Working Together, Newbury Park, CA: Sage Publications, s. 1-20ø. (Moodle) Seemann J. (1999): Netværk som forandringsstrategi og strategier i netværk, i Borum m.fl. (red.) Når styringsambitioner møder praksis, København: Handelshøjskolens Forlag, s. 87-106ø. (Moodle)


51

Lektion 4: Mandag den 13. februar kl. 10.00-13.00 V./ Jeppe Agger Nielsen Netværk og innovation – når offentlige organisationer indgår samarbejde med civilsamfundet I denne lektion sættes fokus på en særlig variant af netværksstyring; inddragelse af civilsamfundet i løsningen af offentlige opgaver. Hvad er argumenterne herfor, og hvilke styringsmæssige muligheder og udfordringer karakteriserer et sådant samarbejde? Som case arbejdes med David Camerons ”Big Society” projekt. Hvad er indholdet? Hvilke muligheder og dilemmaer? Hvad kan med fordel overføres til en dansk kontekst? Litteratur: Sørensen, Eva and Jacob Torfing (2011). Enhancing Collaborative Innovation in the Public Sector, Administration & Society 43(8): 842–868 Information (2011). Civil deltagelse: Camerons 'Store Samfund' lider. 30. november 2011. http://www.information.dk/286476 Regering (2010). ”National civil-samfundsstrategi – en styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats”, s 1-48 http://www.sm.dk/Publikationer/Sider/VisPublikation.aspx?Publication=495 Lektion 5: Mandag den 20. februar kl. 10.00 - 13.00 V./Jeppe Agger Nielsen Moderne styringskoncepter på ”rejse” Lektionen belyser hvordan moderne styringskoncepter spredes i organisatoriske felter, og hvordan idéer oversættes til praksis i enkeltorganisationer. Teoretisk trækkes på nye strømninger inden for institutionel organisationsteori. Spredning og institutionalisering af mobil teknologi i hjemmeplejen anvendes som empirisk eksempel. Litteratur: Nielsen. Jeppe Agger (2010): Forførende teknologi. En multilevel analyse af spredning og institutionalisering af mobil teknologi i hjemmeplejen. Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitet. Kapitel 1 (s. 11-23), 3 (s. 55-84) og 8 (s.188-249). http://vbn.aau.dk/da/publications/forfoerende-teknologi(a7eeccb2-a6a0-4655-8d4c-80687f39e61e).html


52

Røvik, Kjell Arne (2007). Trender og translationer – ideer som former det 21 århundrets organisasjon. Kapitel 11, 12 & 13 (s 247- 318) Supplerende litteratur Newell, S., J. Swan & B. Galliers (2000): A knowledge-focused perspective on the diffusion and adoption of complex information technologies: the BPR example. Information System Journal 10 (3), pp. 239-259 Greenwood, R., R. Suddaby & C. R. Hinings (2002): Theorizing change: The role of professional associations in the transformation of institutionalized fields. Academy of Management Journal (45), pp. 58-80. Lektion 6: Mandag den 27. februar kl. 10.00 - 13.00 v/Jeppe Agger Nielsen Business case som styringsinstrument. Metode og teknik I denne lektion er omdrejningspunktet én af tidens populære organisationsopskrifter; business case. Hvad er indholdet? Hvad er den teoretiske baggrund? Og hvilke muligheder og dilemmaer følger i kølvanden på anvendelse af business case. Digitalisering i den offentlige sektor anvendes som empirisk eksempel. Lektionen afsluttes med en case, hvor de studerende arbejder med udformningen af en konkret business case. Litteratur: Ward, J. & Daniels, L. (2008): Building a Better Business Case For IT Investments. MIS Quarterly Executive, Vol. 7 (1):1-14. Nielsen, Peter Axel, & John Stouby Persson (2011). Business-case metode for kommunale it-investeringer http://www.disimit.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Downloads/business-case_version1.pdf, s. 1-24 Herudover skal I orientere jer på KL´s hjemmeside på adressen: http://www.kl.dk/raaderumsportalen/Artikler/72949/2010/06/Indholdet-i-en-business-case/


53

Lektion 7: Torsdag den 1. marts kl. 12.30-14:15 v./Leon Lerborg Styring og Ledelse mellem hierarki, marked, profession og netværk I denne lektion diskuteres forskellige former for ledelse og styring med afsæt i seks forskellige sæt styringsteknologier. Den basale værktøjskasse er den professionelle, men den er suppleret med en bureaukratisk, en humanistisk, to forskellige slags New Public Management og endelig en relationel værktøjskasse. Det vil især blive diskuteret, i hvilken omfang de forskellige styringsteknologier og ledelsesformer er forenelige eller uforenelige. Endelig vil der blive skitseret forskellige bud på, hvordan fremtidens styring af den offentlige sektor kan se ud. Litteratur Lerborg, Leon (2010) Styringsparadigmer i den offentlige sektor, Jurist og Økonomforbundet, s. 31-49 GJØRUP, JES, HENRIK HJORTDAL, TOMMY JENSEN, LEON LERBORG, CLAUS NIELSEN, NIELS REFSLUND, JAKOB SUPPLI OG JASPER STEEN WINKEL (2007). Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde. Kronik Politiken, d. 29 marts 2007 Lektion 8: Fredag den 2. marts kl. 12.30 - 14.15 v/ Bente Bjørnholt Effektfokus, brugerindflydelse og konsekvenser for styringen Den offentlige sektor er presset på økonomien, og der øget fokus på at iværksætte initiativer og politikker, der rent faktisk virker for at sikre ’value for money’. Lektionen indleder med at skitsere, hvordan man arbejder med evidens og effekt i styring af offentlige organisationer, og der sættes efterfølgende fokus på, hvilke konsekvenser det har for organisatorisk praksis. Litteratur: Følger senere Lektion 9: Mandag den 5. marts kl. 10.00 - 13.00 V/Tina Rostgaard Når styring er svær Litteratur: Følger senere Lektion 10: Mandag den 26. marts kl. 9.00 - 16.00 Fremlæggelsesseminar Frist for aflevering af opgaver på moodle: Torsdag d. 19. marts kl.12.00. Opponenter udpeges


54

Modul 2 - Seminar 8 Policyanalyse (kerneområde) Den økonomiske og finansielle krise i Danmark og internationalt Koordinatorer: Martin B. Carstensen og Jørgen Goul Andersen

Semesterplan Lektion 1: onsdag den 8. februar kl. 10.15-12.00 Fib 1/33 Lektion 2: onsdag den 15. februar kl. 10.15-12.00 Fib 1/33 Lektion 3: onsdag den 22. februar kl. 10.15-12.00 Fib 1/33 Lektion 4: onsdag den 29. februar kl. 10.15-12.00 Fib 1/33 Lektion 5: onsdag den 7. marts kl. 8.15-10 (projektseminar) Fib 1/33 Lektion 6: onsdag den 7. marts kl. 10.15-12.00 Fib 1/33 Lektion 7: onsdag den 14. marts kl. 10.15-12.00 Fib 1/33 Lektion 8: onsdag den 21. marts kl. 10.15-12.00 Fib 1/33 Lektion 9: onsdag den 28. marts kl. 10.15-12.00 Fib 1/33 Lektion 10: onsdag den 4. april kl. 10.15-12 Fib 1/33

Gruppedannelse Tirsdag 14. februar Kl. 12.30-15.30 Fib1/31 Kreativ workshop omkring studiemiljø og studiekultur Fredag den 9. marts kl. 09.00-15.00 (nærmere info følger) Afleveringsfrister - projekter onsdag den 6. juni 2012, inden kl. 11.00 - seminaropgaver torsdag, den 7. juni 2012, inden kl. 11.00 - skriftlig ugeopgave udlevering mandag den 16. april 2012, kl. 10.00 aflevering mandag den 23. april 2011, kl. 10.00 Mundtligt forsvar - projekter ml. 18 - 29. juni 2012 Grundbøger Jesper Berg og Morten L. Bech (2009) Finansernes fald: Hvordan den perfekte storm væltede de finansielle markeder, Gyldendal Business, 320 sider. Kan købes i Centerboghandlen


55

Lektion 1. Intro: Hvad er krise(r)n(e) – og hvilke politologiske perspektiver er relevante? Fifteen-eleven er i dag nok mere historisk skelsættende end nine-eleven. Investeringsbanken Lehman Brothers’ konkurs den 15.9.2008 blev en slags officiel start på en international finanskrise, der i Europa og USA førte til den dybeste krise siden 1930’erne. Både i USA og en række europæiske lande, herunder Danmark, var der dog bygget op til krisen gennem længere tid. Og i Danmark blev resultatet det største fald i BNP for de 200 år, vi har tal fra. Set i det perspektiv fylder krisen ikke meget i den økonomiske og politologiske litteratur i Danmark, og i den offentlige debat er politologien næsten fraværende. Der findes imidlertid også en række relevante politologiske perspektiver på krisen, herunder baggrunden for den politiske håndtering af krisen – såvel som konsekvenserne magtrelationen mellem stat og marked og demokratiske problematikker. Det er disse økonomiske og politologiske perspektiver, seminaret handler om, med udgangspunkt i politologien. Denne lektion introducerer bredt til krisen – hvad er hhv. den finansielle og økonomiske krise, hvordan opstod de og hvad har været den politiske reaktion? - og præsenterer en række politologiske perspektiver herpå. Litteratur

- Bird/Fortune: Om finanskrisen (video: http://www.youtube.com/watch?v=mzJmTCYmo9g)

- Mark Blyth om austerity (video, http://watsoninstitute.org/news_detail.cfm?id=1388)

- Berg & Beck (2009): kap. 1-4 (s. 17-65) (48 pp) - Carmassi J, D.Gros & S.Micossi (2009). “The Global Financial Crisis:

Causes and Cures”, Journal of Common Market Studies 47 (5): 977-96. (20 pp) (Downloades via AUB)

- Tsingou, Eleni & Leonard Seabrooke (2010). “Responding to the Global Credit Crisis: The Politics of Financial Reform”, British Journal of Politics and International Relations, 12 (2): 313-323 (11 pp) (Downloades via AUB)

- Reinhart, Carmen M. & Kenneth S. Rogoff (2011). ”From Financial Crisis to Debt Crisis”, American Economic Review, 101: 1676-1706 (Downloades via http://www.economics.harvard.edu/faculty/rogoff/files/From_Financial_Crash.pdf) (31 pp)

- Eric Helleiner (2011) ”Understanding the 2007-2008 Global Financial Crisis: Lessons for Scholars of International Political Economy”, Annual Review of Political Science, 14: 67-87. (21 pp) (Downloades via AUB)


56

Lektion 2. Teorier om finansielle og økonomiske kriser: Økonomiske og politologiske perspektiver Denne lektion stiller skarpt på teorier om finansielle og økonomiske kriser. I første del af timen arbejder vi med økonomisk og finansiel teori. Her stifter vi bekendtskab med den tradition, der langt ad vejen var dominerende op til krisen, nemlig hvad man kalder Efficient Market Theory i finansteori og neoklassisk teori indenfor den økonomiske videnskab. Som kontrast hertil, præsenterer Hyman Minsky og John Maynard Keynes de klassiske argumenter om markeders grundlæggende ustabilitet. For at forstå den politiske baggrund for kriser, præsentes efterfølgende politologiske teorier om økonomiske kriser. Det gælder Peter Gourevitchs Politics in Hard Times og den konstruktivistisk orienterede Mark Blyth’s analyser af ideers betydning i økonomiske kriser. Lektionen handler også om, hvordan økonomiske og finansielle kriser har udviklet sig gennem tiden siden middelalderen – om de generelle træk ved disse kriser – og hvorfor man tilsyneladende aldrig bliver klogere... Litteratur

- Gourevitch, Peter (1985). Politics in Hard Times: Comparative Responses to International Economic Crises, Ithaca: Cornell University Press, ch. 1 (p. 17-34) (18 pp) (Downloades via Moodle)

- Blyth, Mark (2002). Great Transformations: Economic Ideas and Institutional Change in the Twentieth Century. Cambridge: Cambridge University Press, 3-16 (14 pp) (Downloades via Moodle)

- Reinhart, Carmen M. & Kenneth S. Rogoff (2008). ”This Time Is Different: A Panoramic View of Eight Centuries of Financial Crisis”, Harvard University. (121 pp) (Downloades via http://www.economics.harvard.edu/faculty/rogoff/files/This_Time_Is_Different.pdf)

- Carstensen, Martin B. (2010). Ideational Change in Danish Financial Regulation after the Crisis. Department of Political Science, Aalborg University (ikke-udgivet working paper, ch. 4 (21 pp). (Downloades via Moodle)

- Keynes, John Maynard (1936 (2006)) The General Theory of Employment, Interest, and Money, New Delhi: Atlantic Publishers & Distribution.Kap 12, 132-147: The State of Long-Term Expectations (16 pp) (Downloades via Moodle)

3. og 4. Tiden op til krisen: Internationalt og i Danmark Disse to lektioner går dybere ind i de forskellige aspekter af den finansielle og økonomiske krises opståen. Herunder i Danmark, hvor den førte økonomiske politik byggede op til krisen i form af procyklisk finans- og politik samt en kreditpolitik og regulering, der gav medvind til opbygningen af en alvorlig bolig- og kreditboble i årene 2004-2007. I den internationale dimension bevæger vi os fra en analyse af det amerikanske boligmarked – og spørgsmålet om hvordan 'avancerede' finansielle instrumenter bragte det internationale finansielle system til afgrundens rand – til en mere langsigtet analyse af, hvordan privat låntagning blev til


57

den nye model for økonomisk vækst. Desuden studeres de ideer og økonomiske teorier, som lå til grund for dette nye paradigme i økonomisk politik. Endvidere diskuteres det, i hvilken grad det også gjorde sig gældende i en dansk sammenhæng. Litteratur

- Berg & Beck (2010), kap. 5-10 (69-168) (100 pp) - Goul Andersen, Jørgen (2011a). “From the Edge of the Abyss to

Bonanza – and Beyond. Danish Economy and Economic Policies 1980-2011”, Comparative Social Research, vol.28, pp. 89-165. (xx pp) (Downloades via AUB)

- Mortensen, Jens Ladefoged & Leonard Seabrooke (2008). “Housing as Social Right or Means to Wealth? : The Politics of Property Booms in Australia and Denmark”, Comparative European Politics, 6 (3): 305-24 (20 pp) (Downloades via AUB)

- Seabrooke, Leonard (2010). ”What Do I Get? The Everyday Politics of Expectations and the Subprime Crisis”, New Political Economy, 15 (1): 51-70. (20 pp) (Downloades via AUB)

- Hay, Colin (2011). ”Pathology Without Crisis? The Strange Demise of the Anglo-Liberal Growth Model”, Government and Opposition, 46 (1): 1-31 (32 pp) (Downloades via AUB)

- Krugman, Paul (2009). ”How Did Economists Get it so Wrong?”, New York Times, September 2 2009, (5 pp) (Downloades via http://www.nytimes.com/2009/09/06/magazine/06Economic-t.html?pagewanted=all )

Supplerende litteratur

- Konings, Martijn (2010). “Rethinking Neoliberalism and the Crisis: Beyond the Re-regulation Agenda”, pp. 3-30 in Martijn Konings (ed.) The Great Credit Crash, London: Verso.

- Seabrooke, Leonard & Herman Schwartz (2009). “Varieties of Residential Capitalism in the International Political Economy: Old Welfare States and the New Politics of Housing”, pp. 1-27 i Seabrooke og Schwarts (eds.) The Politics of Housing Booms and Busts, Palgrave MacMillan

5. Vejledningsseminar: De studerende som opponenter på hinandens opgaver. Endvidere kort orientering om datamuligheder – mikro (survey) og makro. 6-7. Håndtering af krisen: Internationalt og i Danmark I lektion 6 og 7 er fokus på den politiske håndtering af hhv. den danske og den internationale finansielle og økonomiske krise. Med udgangspunkt i teorier om ideers betydning for krisehåndtering i det politiske system analyseres i første lektion den danske case, dvs. denne krise såvel som tidligere finansielle og økonomiske kriser. På det internationale niveau


58

analyseres den første krisehåndtering. Derudover studeres forbindelsesleddet mellem den finansielle krise og eurokrisen. Til slut diskuteres det, hvorvidt ny regulering har begrænset den finansielle sektors indflydelse på markedsregulering. Litteratur

- Berg & Bech (2009), 197-238 (42 pp) - Carstensen, Martin B. & Jørgen Goul Andersen (2012). Paper om

krisehåndtering i Danmark (Udleveres via Moodle før lektionen afholdes)

- Carstensen, Martin B. (2012). Handling uncertainty through bricolage: The case of Denmark and the financial crisis. (33 pp) (Downloades via Moodle)

- Goul Andersen, Jørgen (2011). ”Økonomiske kriser: Danmark fra økonomisk mirakel til økonomisk problembarn”, pp. 84-112 i Martin Marcussen & Karsten Ronit (red.), Kriser, politik og forvaltning. De internationale udfordringer. København: Hans Reitzels Forlag. (yderligere info om download følger)

- Rangvid, Jesper (2011). ”Finansielle kriser: Valutakrisen i 1992 og bankkrisen i 2007-2009”, pp. 65-83 i Martin Marcussen & Karsten Ronit (red.), Kriser, politik og forvaltning. De internationale udfordringer. København: Hans Reitzels Forlag. (19 pp) (Downloades via Moodle)

- Baker, Andrew (2010). “Restraining Regulatory Capture? Anglo-America, Crisis Politics and Trajectories of Change in Global Financial Governance,” International Affairs, vol. XX, 647-663 (Downloades via AUB) (17 pp)

- Armingeon, Klaus & Baccaro, Lucio (2011). “The Sorrows of Young Euro: Policy Responses to the Sovereign Debt Crisis.”. (39 pp) (Findes ved at Google titlen)

8. Politiske konsekvenser af krisen: Valg og vælgeradfærd Et af de spørgsmål, der har været diskuteret meget, er vælgernes reaktion på krisen. Her vil der i øvrigt også være adgang til nye data fra det danske 2011-valg. Der findes en hel underdisciplin om økonomisk vælgeradfærd, som både bedrives på makroplan (hvordan går det med regeringens tilslutning under økonomiske op- og nedture) og på mikroplan – som et særtilfælde af issue voting. Bl.a. kan vælgerne reagere retrospektivt eller prospektivt – ud fra oplevelser af de seneste år, eller ud fra forventninger til fremtiden, de kan reagere egotropisk (ud fra egen pengepung) eller sociotropisk (ud fra samfundsøkonomien), og de kan reagere på simple eller medierede vurderinger (spm. om ansvar for økonomien). I forlængelse af det sidste er teorien for øjeblikket ved at blive udbygget, dels med inddragelse af teorier om issue ownership, om holdninger til økonomiske politikker, om partiers strategiske valg mm., dels med strukturelle forklaringer på, i hvor høj grad blame kan placeres eller undviges. Mange regeringer har måttet


59

lade livet efter at have siddet på regeringsmagten under krisen. Nogle har overlevet. Hvorfor? Tabte VK regeringsmagten pga. krisen, eller…? Og hvordan påvirker krisen i øvrigt den politiske tillid, forventninger til velfærdsstaten, accepten af nedskæringer osv. Litteratur

- Lewis-Beck, Michael S. & Mary Stegmaier (2000). “Economic Determinants of Electoral Outcomes”, Annual Review of Political Science vol. 3, pp. 183-219. (37 pp) (Downloades via AUB)

- Martinsson, Johan (2009). Economic Voting and Issue Ownership. An Integrative Approach. Gothenburg: University of Gothenburg. pp. 5-26. (20 pp) (Downloades via http://gupea.ub.gu.se/dspace/bitstream/2077/20037/1/gupea_2077_20037_1.pdf)

- Goul Andersen, Jørgen (2010). “It’s the Economy, stupid! – eller Crisis? What Crisis? Danske vælgere undervejs med den økonomiske krise 2008-2009”. Tidsskriftet Politik, vol.13 (1), pp. 18-35. (18 pp) (Downloades via http://www.goulandersen.dk/Artikler/288%20Goul%20Andersen%20Its%20the%20economy%20stupid.Politik%202010_til%20korrektur.pdf)

- Goul Andersen, Jørgen (2011c). “Branding, issue ownership og partiers image. Resultater og perspektiver fra dansk valgforskning”, pp. 132-156 in Sigge Winther Nielsen (ed.), Politisk marketing, Forlaget Thomson Reuters, København. (uddrag) (Downloades via Moodle)

Supplerende

- Nannestad, Peter & Martin Paldam (1994). ”The VP-function: A Survey of the Literature on Vote and Popularity Functions After 25 Years”, Public Choice, vol. 79 (3-4), pp. 213-245.

- Kinder, Donald R. & D.Roderick Kiewiet (1979). „Economic Discontent and Political Behavior: The Role of Personal Grievances and Collective Economic Judgements in Congressional Voting“, American Journal of Political Science, vol. 23(3), pp. 495-527.

- Powell, G. Bingham & Guy D. Whitten (1993). ”A Cross-National Analysis of Economic Voting: Taking Account of the Political Context”, American Journal of Political Science, vol. 42(4), pp. 391-414.

- Marsh, Michael & James Tilley (2010). “The Attribution of Credit and Blame to Governments and Its Impact on Vote Choice”, British Journal of Political Science, vol. 40(1), pp. 115-134.

- Hellwig, Timothy & David Samuels (2007). ”Voting in Open Economies: The Electoral Consequences of Globalization”, Comparative Political Studies vol. 40(3), pp. 283-306.

- Duch, Raymond M. & Randolph T. Stevenson (2008). The economic vote: How political and economic institutions condition election results. Cambridge: Cambridge University Press

- Politisk marketing, Forlaget Thomson Reuters, København.


60

9-10. Konsekvenserne af krisen: Internationalt og i Danmark I de sidste to lektioner skal vi på en række punkter vurdere konsekvenserne af krisen. For det første diskuteres magtforholdet mellem hhv. den finansielle sektor og staten i lyset af krisens udvikling. For det andet diskuteres de demokratiske implikationer af krisen. For det tredje diskuteres effekten af krisen på den økonomiske videnskab. For det fjerde undersøges konsekvenserne af krisen for de europæiske og den danske velfærdsstat. For det femte diskuteres det, hvilket globaliseringsregime, der kommer ud af krisen. Til slut skal vi stifte bekendtskab med et nyt sæt af ideer, der har fået stigende betydning i finansiel regulering, nemlig ideer om hvordan markeders tendens til ustabilitet kan begrænses, på engelsk kaldet 'macroprudential regulation'. Litteratur

- Streeck, Wolfgang (2011). ”The Crisis of Democratic Capitalism”, New Left Review, 71 (Sep-Oct): 5-29 (25 pp) (Downloades via http://newleftreview.org/?page=article&view=2914)

- Blyth, Mark (2012). "This Time It is Really Different: Europe, the Financial Crisis and Staying on Top in the Twenty-First Century" in Daniel Breznitz & John Zysman (eds). Can the Rich Countries Stay Rich? (forthcoming) (41 pp) (Downloades via Moodle)

- Kenneth S. Rogoff (2010) ”Three Challenges Facing Modern Macroeconomics”, (5 pp) (http://www.vanderbilt.edu/AEA/econwhitepapers/white_papers/Kenneth_Rogoff.pdf)

- Scharpf, Fritz (2011). “Monetary Union, Fiscal Crisis and the Preemption of Democracy.” MPIfG Discussion Paper 11/11 (July 2011) (46 pp) http://www.mpifg.de/pu/mpifg_dp/dp11-11.pdf

- Hemerijck, Anton (2010). “The End of an Era: Economic crisis and welfare state transformation” Paper presented at the Eliamap Conference: “Economic Governance in the Eurozone and the EU: Drawing lessons from the crisis (Cape Sounio, Athens, Greece, 10-13 June 2010) (14 pp) (Søg titlen på Google)

- Baker, Andrew (2011). ”A Regulatory Gestalt Flip? Transformational Change as Incremental Change in the Emerging Competition over

- Macroprudential Policy”, Paper presented at the workshop ‘Change Agents and Veto Players in Global Financial Governance – Explaining Incremental Change’, 8-9 December 2011, Department of Business and Politics, Copenhagen Business School (37 pp) (Downloades via Moodle)

- Garrett, Geoffrey (2010). “China, the United States and the World after the Global Financial Crisis”, Global Policy, vol. 1 (1), pp. 29-39. (11 pp) (Downloades via AUB)

- Goul Andersen, Jørgen & Bjørn Hvinden (2012). ”Reassessing Globalization”, ch.2 i <title not finally decided, forthcoming (20 pp)


61

Modul 3 – seminar 9 Politisk kommunikation og deltagelse (kerneområde) At blive politisk – skabelsen af moderne medborgere Seminaransvarlig: Niels Nørgaard Kristensen, [email protected], FIB 1, rum 18 Semesterplan: Torsdag 02. feb. kl. 10.15-12.00 Lektion 1 Fib 1/33 Torsdag 09. feb. kl. 10.15-12.00 Lektion 2 Fib 1/33 Torsdag 16. feb. kl. 10.15-12.00 Lektion 3 Fib 1/33 Torsdag 01. marts kl. 10.15-12.00 Lektion 4 Fib 1/33 Torsdag 08. marts kl. 10.15-12.00 Lektion 5 Fib 1/33 Torsdag 15. marts kl. 10.15-12.00 Lektion 6 Fib 1/33 Torsdag 22. marts kl. 10.15-12.00 Lektion 7 Fib 1/33 Torsdag 29. marts kl. 10.15-12.00 Lektion 8 Fib 1/33 Torsdag 12. april kl. 10.15-12.00 Lektion 9 Fib 1/33 Torsdag 12. april kl. 12.30-15.00 Lektion 9 Fib 1/33 Gruppedannelse Tirsdag 14. februar Kl. 12.30-15.30 Fib1/31 Kreativ Workshop omkring Studiemiljø og studiekultur Fredag den 9. marts kl. 09.00-15.00 (nærmere info følger) Afleveringsfrister - projekter onsdag den 6. juni 2012, inden kl. 11.00 - seminaropgaver torsdag, den 7. juni 2012, inden kl. 11.00 - skriftlig ugeopgave udlevering mandag den 16. april 2012, kl. 10.00 aflevering mandag den 23. april 2011, kl. 10.00 Mundtligt forsvar - projekter ml. 18 - 29. juni 2012 Litteratur Udover grundbog er litteraturen tilgængelig på Moodle/links Grundbog

- Gerard Delanty Citizenship in a Global Age: Society, Culture, Politics. Open University Press: Buckingham. 2001.


62

Lektion 1: Torsdag, den 2. feb. kl. 10.15 -12.00 i Fib 1/33 v/ Niels Nørgaard Kristensen Introduktion til seminaret; medborgerskab, politisk socialisering og deltagelse Denne seminargang giver dels et ”brush up” på den medborgerskabsteori, som I forventes at have kendskab til fra grunduddannelsen, og dels gives der et overblik over, hvad hensigten er med seminaret. Denne seminargang sigter derfor mod at give et overblik over medborgerskabstraditionen og -positionerne, samt at skabe en grundlæggende teoretisk ramme for diskussionerne i de efterfølgende gange, hvor der gås mere i dybden med specifik litteratur og teori. Litteratur:

- Gerard Delanty Citizenship in a Global Age: Society, Culture, Politics. Kap 1- 5.

- McCowan, Tristan (2009), Rethinking Citizenship Education . A Curriculum for Participatory Democracy, Continuum, 1-14 (moodle)

Supplerende litteratur: Andersen Johannes et al.: Medborgerskab. Demokrati og politisk deltagelse. Herning: Systime. 1993. pp. 7-27. Goul Andersen J. et al.: ”Hvad Folket Magter”. DJØF-forlag. 2000. pp. 1-20. Lektion 2: Torsdag, den 9. febr. kl. 10.15-12.00 i Fib 1/33 v/ Niels Nørgaard Kristensen Tradition og fornyelse i medborgerskabet: Rettigheder, deltagelse og identitet I Vi har her på universitetet en lang og stolt tradition for at studere medborgerskab. Medborgerskabsproblematikker transformeres imidlertid konstant – bl.a. i takt med fremvæksten af nye samfundsmæssige skillelinjer. Kan medborgerskabet stadig levere løsninger til krav om politisk og social sammenhængskraft? Hvordan skal ressourcer og rettigheder i tilknytning til medborgerskabet håndteres og reguleres? Hvordan ser det eksempelvis ud mht. medborgerskab for marginale grupper: indvandrere, arbejdsløse, mv. Litteratur:

- Van Deth Jan W (2009: “The ‘Good European Citizen’ Congruence and Consequences of Different Points of View“. European Political Science (2009) 8, 175–189. AUB

- Turner, B.S. (1997): “Citizenship Studies: A general theory”, in: Citizenship Studies, Vol. 1:1, p. 5-18.moodle

- Schwarzmantel J.: “Citizenship and Identity”. London: Routledge. Pp. 1-20. AUB


63

- Kuklinski J.H.: “Political Attitudes and Perceptions – Introduction”. I Kuklinski J.H. (ed.) (2001): “Citizens & Politics”. Cambridge University Press. Pp. 243-253. moodle

- Kristensen, Niels Nørgaard & Solhaug Trond: ”Uncovering the political in non-political young muslim immigrant identities.” Utbildning och Demokrati, vol.20, nr 2, 2011, s. 93-112. moodle


- Turner, Terence (1993): “Anthropology and Multiculturalism: What Is Anthropology that Multiculturalists should be Mindful of It?” in: Cultural Anthropology 8, no. 4, pp. 411-429.

- Schudson, Michael (2006): The Troubling Equivalence of Citizen and Consumer. The Annals of the American Academy of Political and Social Science, November 2006, pp. 193-204.

- Schudson, Michael (2007): Citizens, Consumers, and the Good Society. The Annals of the American Academy of Political and Social Science, May 2007, pp. 236-249.

Lektion 3: Torsdag, den 16. feb. kl. 10.15-12.00 i Fib 1/33 v/ Niels Nørgaard Kristensen Rettigheder, deltagelse og identitet II Udfordringer fra moderniteten og ”cultural politics” sætter identitetsspørgsmålet i relation til medborgerskabet i fokus. Vi vil i denne seminargang forsøge at indfange og diskutere et ”postmoderne” medborgerskab. Hvordan ser det ud? Hvordan kan det bestemmes? Har reformstrategiers fokuseren på forbrugs- og valgmuligheder udgrænset den demokratiske samtale? Relationerne mellem offentlige institutioner og borgerne i de vestlige samfund ændres og nye former for medborgerskab dukker op. Nogle af ændringerne er inspireret af markedslogikker, hvor det individuelle valg står i centrum. Kommuner og institutioner fokuserer i stigende grad på deres image og på kommunikation med borgerne. New Public Management reformer udfordrer professionelle logikker i styringsformerne, og de politiske partier inkorporerer marketings teknikker og strategier i deres kommunikation. Tilsvarende indtager borgerne konsument positioner i relation til velfærdsstatslige og politiske institutioner (Scammell 2003), ligesåvel som de addresserer politiske og etiske spørgsmål i deres konsumption (Sørensen 2004, Andersen & Tobiasen 2001). Samtidig er relationen mellem forbruger og borger komplex (Schudson 2006, 2007), og den kalder på yderligere empiriske undersøgelser såvel som varsomhed hvad gælder de normative vurderinger. Afløses den ”klassiske” medborger af en individualistisk og forbrugeristisk medborger? Den forbrugeristiske medborger hævdes således at udspringe fra, samt understøtte, de praksisformer og diskurser som markedsgjorte offentlige institutioner og offentligheder repræsenterer. Den forbrugeristiske medborger er en ny


64

identitet, der overskrider sociale felter som sundhedsvæsen, uddannelse og politik. Litteratur:

- Kalu N.: Kap.1 in: Kakabadse Andrew, Kakabadse Nada & Kalu N. Kalu - (2009): Citizenship. A Reality Far From Ideal. Palgrave MacMillan. Moodle

- Isin, Engin F. & Wood Patricia K. (1999): Citizenship & Identity. London: Sage. kap. 6. moodle

- Root A.: Market Citizenship. Experiments in Democracy and Globalization. London: Sage. 2007. moodle

- Andersen, Clement, Kristensen (2011): «Kunder i politikken». Hovedland. Kap. 1, pp. 10-30. moodle

- Margaret Scammell, London School of Economics: Citizen Consumers: towards a new marketing of politics? http://depts.washington.edu/gcp/pdf/citizenconsumers.pdf

Sekundær litteratur:

- Delanty Gerard: Citizenship in a Global Age: Society, Culture, Politics: kap. 9.

- Scammel, Margaret (2000): The Internet and Civic Engagement: The Age of the Citizen-Consumer. Political Communication 17:4, pp. 351-355

Lektion 4: Fredag, den 01. marts kl. 10.15-12.00 i Fib 1/33 Gæsteforelæsning v/ – Trond Solhaug; Trondheim, Norge: Oplysninger følger senere. Lektion 5: Fredag, den 08. marts kl. 10.15-12.00 i Fib 1/33 v/ Niels Nørgaard Kristensen Politisk socialisering, politisk læring og medborgerskab Hvad er politisk socialisering? Hvad er betingelserne for medborgerskab i det moderne demokrati? Hvordan spiller visioner om en deltagende og aktiv befolkning sammen med den politiske kultur og med moderne medier? Hvordan er mulighederne og potentialerne for demokratisk læring? Det er nogle af de spørgsmål som der sættes fokus på i denne seminargang. Bernard Crick er en af de personer, som har båret en lang tradition for at se på demokratisk dannelse. Han konkluderer, at selvom intentionerne bag demokratisk læring er indlysende, så er midlerne og betingelserne for at opnå de ønskede resultater temmelig tvivlsomme (Crick 2008).


65

I teorier om politisk socialisering peges der på, at familie, venner, og især uddannelsesinstitutioner udgør de vigtigste faktorer i socialiseringsprocesser, når unge lærer om politik, politiske institutioner og værdier. Men i og med, at den kulturelle og teknologiske udvikling har gjort, at vi som individer tilbringer mere og mere tid alene foran en skærm, så er det klart at medierne kommer til at fremstå meget centralt placeret i en moderne fortælling om politisk socialisering og politisk identitet. Men hvordan og i hvilken grad understøtter moderne medier et politisk engagement? John Stuart Mill og deltagerdemokrater som Carole Pateman (1970) har således peget på, at både individet og samfundet vinder, når folk engagerer sig i de fælles anliggender. Borgerne mægtig- og myndiggøres, og tilslutningen til det politiske system øges, ligesom de politiske beslutningers legitimitet sikres.

Litteratur:

- Audigier F.: ”Basic Concepts and Core Competences for Education for Democratic Citizenship”. I Arthur & Davies (2008): “Citizenship Education”. London: Sage, pp. 31-51. moodle

- Bernard Crick (1999): ” The Presupposions of citizenship Education”. Journal of Philosophy of Education, vol 33, no.3, 1999. AUB

- Sigel R. ”New Directions for Political Socialization Research”. Perspectives on Political Science, Vol 24. No 1. 1995

- Hahn C. (1998): Becoming Political. State University of New York Press. Cpt. 1, pp. 1-18. AUB

- Amnå E. et. al.: ”Political Socialization and Human Agency”. Statsvetenskaplig Tidskrift, årg. 111, No. 1, 2009. AUB

- Haavelund M.: ”Forskning på politisk sosialisering”. Norsk pedagogisk tidsskrift. No. 4, 2008. AUB


- Niemi R. & Hepburn M.: “The Rebirth of Political Socialization”. Perspectives on Political Science, Vol 24. No 1. 1995

- Farnen R.: ”Political Socialization and Education in 21st Century USA and Canada”. Paper for IPSA Conference. Wuppertal FRG, June 2001.

Lektion 6: Fredag, den 15. marts kl. 10.10-12.00 i Fib 1/33 v/ Niels Nørgaard Kristensen Demokratisk offentlighed, engagement og politisk kultur I denne lektion skal vi se nærmere på de konkrete betingelser for koblinger mellem borgere og det politiske system. Hvordan står det til i ”informationssamfundet”? Hvor oplyste er borgerne? Hvor politisk kapable er borgerne? Er et aktivt medborgerskab en betingelse for et velfungerende demokrati? Er det overhovedet politisk ønskeligt? Er information og politisk viden forudsætninger, der går hånd-i-hånd med


66

udviklingen af politiske issues og demokratisk deltagelse? Danskernes brug af trykte medier falder drastisk i disse år og har gjort det gennem en længere periode. Andelen af voksne danskere, som jævnligt (3-4 gange om ugen) læser avis, er faldet markant – og faldet forstærkes fortløbende og med hver ny generation. Til gengæld er andelen af personer, som orienterer sig i de politiske nyheder og tilegner sig politisk information via TV og Internet klart voksende (Togeby et al. 2004). Der sker således en transformation fra erhvervelse af nyheder via den trykte presse til nyheder, som er formidlet via en skærm – hvad enten der her er tale om passiv (tv) eller interaktiv (pc) brug af skærmbaserede medier. Vi ved ikke nærmere, hvad denne ændring betyder – men vi har en klar formodning om, at den betyder noget, og at den har konsekvenser for, hvordan vi oplever, fortolker og forstår det politiske liv – dets aktører og institutioner. Det scenario, som udviklingen skitserer, kalder blandt visse forskere – først og fremmest i USA og UK - på stigende bekymring for faldende valgdeltagelse – især hos de unge, hvor også partiloyaliteten hævdes at være på hastig retur. Også voksende kynisme og faldende civilt engagement fremhæves som centrale problemer (Putnam 2000). Boggs taler ligefrem om ” The Great Retreat”. Andre hæfter sig primært ved mere kvalitative ændringer i det politiske deltagelses- og orienteringsmønster som fremvæksten af “lifestyle politics” (Bennett 1998), som karakteriseres af et individualiseret, frem for kollektivt, engagement, samt større vægtning af single-issues, snarere end overgribende politiske emner og ideologi (Dahlgren 2003). Dahlgren og andre har i en Skandinavisk sammenhæng argumenteret for væsentlige ændringer i den politiske offentlighed og den politiske kultur – og hermed også omvæltninger i demokratiets funktionsmåder. Litteratur: - Tepperman L. (2002): " The Postmaterialist Thesis: Has There Been a Shift in Political Cultures". In Baer (ed.): Political Sociology : Canadian Perspectives. Oxford Canada. AUB - Putnam, Robert D. (1995). "Bowling Alone: America's Declining Social Capital". Journal of Democracy 6 (1): 65–78. doi:10.1353/jod.1995.0002. - Boggs C. (2000): “The End of Politics”. New York: Guilford Press. Pp. 1-20. - Lewis Justin et al.: “Images of Citizenship on Television News: constructing a passive public”. Journalism Studies, Volume 5, Number 2, 2004, pp. 153–164. AUB -Dean J. (2005): ”Communicative Capitalism: Circulation and the Foreclosure of Politics”. Cultural Politics. Vol 1, no. 1, pp. 51-74. - Bang H.P. (2009) : “Yes we can: Identity politics and project politics for a late-modern world”. Urban Reasearch & Practice, 2:2, 117-37. - Denk T. (2011): “Political Culture”. NOPSA Conference paper, august 2011. moodle


67

Supplerende litteratur: - Pippa Norris & Ronald Inglehart. Cosmopolitan Communications. Cultural Diversity in a Globalized World. Cambridge University Press. Cambridge. 2009. p. 236-257. - Keum, Heejo et.al. (2004): “The Citizen-Consumer: Media Effects at the Intersection of Consumer and Civic Culture”. Political Consumerism vol. 21, pp. 369-391. - Johannes Andersen & Niels Nørgaard Kristensen. Between Individualism and Community. On Media Consumption, Political Interest and the Public. Nordicom Review. 2006. Vol 27. nr. 2. p. 69-85. - Putnam, Robert D. (1996): “The Strange Disappearance of Civic America”, The American Report, 4 (1): 34-48. Lektion 7: Fredag, den 22. marts kl. 10.15-12.00 i Fib 1/35 v/ Niels Nørgaard Kristensen Medier og demokrati – ”Mediakratiet” Vi skal i denne lektion beskæftige os med medialiseringen af demokratiet og udviklingen af mediakratiet - dvs. ændringer i de kommunikationsprocesser, der kendetegner det moderne demokrati samt de magt- og virkelighedsforestillinger, der præger den moderne medborger. Dette vedrører ændringer i den politiske kommunikation, fx: stigende brug af politiske rådgivere, den evige politiske kampagne, professionalisering af politiske fremtrædelsesformer og budskaber, tiltagende afkobling af den direkte forbindelse mellem borger, politik og politiske partier, samt stigende kamp om opmærksomhed i medierne. Særlige kendetræk er markedsmæssiggørelsen af det politiske, ”entertainmentization”, ”mass mediatization”, og det forhold, at politisk repræsentation tiltagende bygger på public image og følger en æstetisk, frem for en (ideologisk eller) instrumentel logik. Det centrale i den forbindelse er – hævder nogle - at vi i disse år kommer længere væk fra idealet i betegnelsen ”folkestyre”, pga. ændringer i den politiske offentlighed, den politiske kultur, stigende medialisering samt fremvæksten af ”mediakratiet”. Mediakratiet er et medie-centreret demokrati – dvs. et politisk system, hvor den overvejende del af den politiske aktivitet foregår med medierne for øje, og hvor offentligheden modtager hovedparten af sin information via medierapporteringer. Der er tale om et system, hvor en stadig mindre del af den politiske aktivitet foregår på det interpersonelle plan, idet beslutningstagere ikke er i stand til at nå den brede masse af vælgere gennem traditionelle metoder og ansigt-til-ansigt-møder - og idet massemedierne fortløbende er det afgørende middel til at kommunikere med til det brede publikum af medborgere (Lilleker 2006). Politisk kommunikation og deltagelse gennemgår således i disse år en række forandringsprocesser – dvs., ændringer i måderne, hvorpå politikken opleves og kommunikeres på – både ”fra oven”, ”fra neden” samt ”indefra”.


68

Vi vil derfor først og fremmest introducere tematikken i relation til: - Den politiske kommunikation, der vedrører politik og det politiske,

og udgår fra partierne, politikerne og det politisk-administrative niveau

- Medierne selv – måderne, hvorpå politik og det politiske italesættes, tematiseres og vinkles – herunder stigende professionalisering og markedsgørelse

- Medborgerne og de sociale bevægelser – måderne, hvorpå borgerne deltager og orienterer sig i politik og det politiske – herunder også måderne, hvorpå de adresseres i den politiske kommunikation.

- Alle disse niveauer og de relaterede problematikker kan således

tematiseres og belyses som magtproblematikker. De vedrører derudover en række ”tværgående” problemstillinger, som knytter sig til fx, køn, klasse, uddannelses– og vidensniveau, politisk identitet, etc.

Litteratur:

- Louw E., 2005, The Media and the Political Process, London: Sage, pp. 11-31. moodle

- Stig Hjarvard (2009): “Samfundets medialisering. En teori om mediernes forandring af samfund og kultur”. Nordicom-Information 31, pp. 5-35. moodle

- Albæk E. et al. (2010):”Forskning i politisk kommunikation: Et overblik”. Politica, 242. årg., nr.3, pp. 179-193. AUB

- Mazzoleni G. & Schulz W.: “Mediatization of Politics: A Challenge for Democracy?”. Political Communication, 16: 247-261, 1999. AUB

- Bennett, W. Lance (2003): ”Lifestyle Politics and Citizen-Consumers: Identity, Communication and Political Action in Late Modern Society”, i John Corner & Dick Pels: “Media and the Restyling of Politics”. London. Sage Publications. http://books.google.dk/books?id=COdvcGML6ygC&pg=PA137&lpg=PA137&dq=Lifestyle+Politics+and+Citizen-Consumers:+Identity,+Communication+and+Political+Action+in+Late+Modern+Society&source=bl&ots=wWYECf9jox&sig=1jpxktWxeIEXg6ZJ6y6o9k-_zk0&hl=da&sa=X&ei=SvnqTo7NKOyP4gTrktyUCQ&ved=0CCUQ6AEwAA#v=onepage&q=Lifestyle%20Politics%20and%20Citizen-Consumers%3A%20Identity%2C%20Communication%20and%20Political%20Action%20in%20Late%20Modern%20Society&f=false


- Pels D., 2004, From Media to Super-Democracy: A Future Vision of Politics in the Attention Economy. iPlot.


69

- Bennett, W. Lance (1998): ”The Uncivic Culture: Communication, identity and the rise of lifestyle politics”. PS: Political Science and Politics, Vol. 31, No. 4. (Dec., 1998), pp. 740-761.

Lektion 8: Fredag, den 29. marts kl. 10.15-12.00 i Fib 1/33 v/ Niels Nørgaard Kristensen Medier og markedsdemokrati 1: Spin, politisk performance og magt I denne lektion dykker vi bl.a. ned i moradset af moderne politiske kampagner og strategier. Hvad betyder det for de politiske kampagner, at de i stigende omfang professionaliseres, samt at moderne politiske partier ændrer sig fra at være massepartier til at være markedsdemokratiske partier? Eller at danske massemedier eksempelvis næsten udelukkende fremstiller politiske kampagner som præsidentielle valgkampe? Hvilken rolle spiller de politiske kommentatorer? Er der demokratiske implikationer? Medierne og den politiske kommunikation udspiller sig eksempelvis på forskellige offentlige arenaer eller scener - en række del-offentligheder. En central pointe er her, at det ikke er alle typer offentligheder, hvis fokus som hos Habermas er orienteret mod det parlamentariske niveau. Derved sætter den empiriske forskning spørgsmålstegn ved offentlighedsteorien som beskrivelse af nutidens politiske realiteter (Brink Lund 2002: 15). Medierne udgør en magtfuld arena på flere dimensioner. En dimension af mediemagt er mediernes redigering af politik, herunder begreberne om priming og framing, en anden er mediernes konstruktioner og italesættelse af politiske diskurser og stereotyper. I en diskursteoretisk optik former sådanne konstruktioner de måder, vi taler og tænker om bestemte begreber og felter på, og derfor er både tabloidjournalistik og mindre populærpolitisk journalistik centrale genstandsfelter. En diskursteoretisk optik betoner fx samspillet mellem medier og borgere i den kollektive konstruktion af samfundets diskursive univers (Phillips & Schrøder 2004: 16-18). Vi sætter således både kommunikationen og receptionen af massemedierede politiske budskaber i fokus. Problemstillingerne er derfor både rigtig mange og meget spændende. Litteratur: - Scheufele D.: "Framing as a Theory of Media Effects" - i Journal of Communication, 1999 (4). http://www.asc.upenn.edu/usr/ogandy/c45405%20resources/scheufele%20framing%20as%20effects.pdf - Strömbäck J., 2005, Professionalized Campaining and Political Marketing: Two Sides of the Same Coin or Two Different Concepts? Paper 17. Nordic Media Conference. moodle


70

- Bro Peter & Anker Brink Lund, Valgkampens politiske kommentatorer. Politik. Nr. 3. 2008. moodle - Bennet W.L. & Manheim J.B.: “The Big Spin: Strategic communication and the transformation of pluralist democracy”. I Bennet W.L. & Entman R.M. (2001), ”Mediated Politics”. Cambridge University Press. Pp. 279-298. moodle - Tomlinson J.: ”Campaining in Cyper Space: Lessons for Political Working Paper (no. 1) from the Political Culture Research Group. http://www.liv.ac.uk/communication-and-media/Staff/CornerRichardsonPolValues.pdf Supplerende litteratur: - Stanyer J., 2007, Modern Political Communication, Cambridge: Polity Press, pp. 139-159. - Merkelsen H. 2007. Magt og medier. Forlaget Samfundslitteratur. Kap 13. pp. 247-262. - Phillips, Louise & Kim Schrøder (2004). Sådan taler medier og borgere om politik. Aarhus: Aarhus University Press, pp. 7-27. Lektion 9: Torsdag 12. april kl. 10.15-12.00 i Fib 1/33 v/ Niels Nørgaard Kristensen Medier og markedsdemokrati 2: Kampen om offentligheden I den Habermarsianske optik skulle den offentlige kommunikation eller ”samtale” have som mål at nå frem til almenviljen og det fælles bedste. Det var her argumenternes kraft, der skulle være afgørende, ikke hvilken magtposition man i øvrigt havde i samfundslivet. Spørgsmålet er dog i hvilket omfang politik er drevet af politiske argumenter? Flere har i den ovennævnte udvikling argumenteret for fremkomsten af fænomenet ”designer politik”. For Louw (2005) er omdrejningspunktet for nutidens politik således selve skabelsen og fabrikationen af en given offentlighed. Den passive massepublik, som består af isolerede og atomiserede individer, formes her af professionelle “public builders” til et samlet hele. Medierne udgør i den forstand det “sociale klister” som får opinionen til at hænge sammen. I dén forstand holder medierne op med at være “medier” i ordets egentlige betydning, hævder fx Louw - dvs. budbringeren af meddelelser og kommunikation fra en afsender til en modtager. De overgår - transformerer - i stedet til at være en art erkendelsesapparat. Medierne bliver i denne udvikling således til en slags ”anskuelsesform” - som selv konstruerer, iscenesætter og formidler den “virkelighed”, som der offentligt tales om og menes noget om. I stedet for citizens har vi nu publics, som styres af professionelle medieoperatører - via deres ”hype machinery”. Litteratur: - Habermas, J. (1994) ”Three normative models of democrac”, Democratic and Constitutional Theory Today, Vol. 1, No. 1. moodle


71

- John Street I Corner J. & Pels D., 2003, “Media and the Restyling of Politics”, London: Sage. Pp. 1-21. moodle - Van Zoonen I Corner J. & Pels D., 2003, Media and the Restyling of Politics, London: Sage. pp. 99-116. http://books.google.dk/books?id=Sci4ajJQ4b0C&pg=PA84&lpg=PA84&dq=Van+Zoonen+I+Corner+J.+%26+Pels+D.,+2003,+Media+and+the+Restyling+of+Politics,+London:+Sage.*&source=bl&ots=TsMGR8KdX-&sig=BhN3q7f3BpgsfU8IrL7zBJkbQ3c&hl=da&sa=X&ei=Ev7qTu2IJc3c4QS0v82FCQ&ved=0CCAQ6AEwAA#v=onepage&q&f=false - Milner H. (2010): “ The Internet Generation. Engaged Citizens or Political Dropouts”. Tufts University Press. Pp. 3-23 - Communication in the Net Century”. I Mitchell S. McKinney et al. (2005): “Communicating politics: engaging the public in democratic life” http://books.google.dk/books?id=nFqh8zGLmngC&pg=PA189&lpg=PA189&dq=Communicating+politics+in+the+Twenty-First+Century&source=bl&ots=5chGeevyJc&sig=p5DrGgeK85Czg3wFH8P_BmHNmc4&hl=da&sa=X&ei=8PrqTrz9L4yN4gSflon2CA&ved=0CEoQ6AEwBDgK#v=onepage&q=Communicating%20politics%20in%20the%20Twenty-First%20Century&f=false Supplerende litteratur: - Zoonen, L. van (2004). Imagining the fan democracy. European Journal of Communication, 19(1), 39 - 52. - John Corner & Kay Richardson: “Political Values and Television Drama”. - Pippa Norris (2001). Digitale Divide. Civic Engagement, Information Poverty and the Internet World Wide, Oxford: OUP. Se http://ksghome.harvard.edu/~pnorris/Books/Digital%20Divide.htm (især kap. 1 og kap.4) Opgave- og projektgennemgang: Lektion 10: Torsdag 12. april kl. 12.30-15.00 i Fib 1/33 v/ Niels Nørgaard Kristensen Fremlæggelsesseminar Projekt – og opgaveseminar: Alle studerende og grupper af studerende fremlægger og diskuterer en synopsis, som rundsendes til alle kursusdeltagere inden seminaret. Vi har valgt at lægge seminaret relativt tidligt i forløbet med henblik på at få igangsat opgaveskrivningen så tidligt som muligt. Det præcise program sammensættes, når vi kender jeres opgave- og projektplaner.


72

Modul 4 – seminar 10 Evaluering (tværgående seminar) Evalueringsmetode- og praksis i den offentlige sektor Seminaransvarlige: Bente Bjørnholt og Flemming Larsen Semesterplan: Tirsdag 31. jan. kl. 10.15-12.00 Lektion 1 Fib 1/33 Tirsdag 31. jan. kl. 12.30-14.15 Lektion 2 Fib 1/33 Tirsdag 07. feb. kl. 10.15-12.00 Lektion 3 Fib 1/33 Tirsdag 07. feb. kl. 12.30-14.15 Lektion 4 Fib 1/33 Tirsdag 14. feb. kl. 10.15-12.00 Lektion 5 Fib 1/33 Tirsdag 28. feb. kl. 10.15-12.00 Lektion 6 Fib 1/33 Tirsdag 28. feb kl. 10.15-12.00 Lektion 7 Fib 1/33 Tirsdag 06. marts kl. 13.00-15.00 Lektion 8 Fib 1/33 Tirsdag 06. marts. kl. 09.00-11.00 Lektion 9 Fib 1/33 Tirsdag 27. marts. kl. 08.00-16.00 Lektion 10 Fib 5/37 Gruppedannelse Tirsdag 14. februar Kl. 12.30-15.30 Fib1/31 Kreativ workshop omkring studiemiljø og studiekultur Fredag den 9. marts kl. 09.00-15.00 (nærmere info følger) Afleveringsfrister - projekter onsdag den 6. juni 2012, inden kl. 11.00 - seminaropgaver torsdag, den 7. juni 2012, inden kl. 11.00 - skriftlig ugeopgave udlevering mandag den 16. april 2012, kl. 10.00 aflevering mandag den 23. april 2011, kl. 10.00 Mundtligt forsvar - projekter ml. 18 - 29. juni 2012 Grundbøger

- Kathrine Krogstrup, Hanne (2007). ”Evalueringsmodeller”. Systime Academic

- Dahler-Larsen¸ Peter og Hanne K. Krogstrup (red.) (2001): Tendenser i evaluering. Odense Universitetsforlag.

- Dahler-Larsen, Peter (2011): The Evaluation Society. California: Stanford University Press

- Krogstrup, Hanne Kathrine (2011), Kampen om evidens- resultatmålinger, effektevaluering og eviden. Hans Reitzels Forlag

- Evert Vedung (2000): Public Policy and Program Evaluation. New Jersey: Transaction Publishers.


73

Udover grundbøgerne, som kan købes i Centerboghandlen, Fib. 15, er der til nogle kursusgange anført artikler/uddrag, som forudsættes læst (kan hentes i moodle). Endvidere er der opgivet supplerende litteratur. Dette forudsættes ikke læst, men anbefales som uddybende og supplerende både i relation til de enkelte kursusgange og projektarbejde.

Indholdsbeskrivelse Siden 1990'erne er der sket en eksplosiv vækst i offentlig myndigheders og organisationers efterspørgsel efter og brug af evalueringer, dvs. formaliserede, systematiserede og undertiden forskningsbaserede undersøgelser af offentlige organisationer, foranstaltninger, policies, programmer og projekter. Evalueringer er ikke blot et forbigående fænomen, og der er efterhånden ingen tvivl om, at evalueringer er her for at blive. Krav om evaluering integreres i lovgivningen og kendskab til evaluerings begreber, redskaber og metoder efterspørges i stigende grad som en del af den moderne offentlige leders kvalifikationer. Men evaluering er ikke et entydigt fænomen. Rækken af evalueringskoncepter, modeller og værktøjer er enorm, og der dukker bestandigt flere op. I fremvæksten af forskellige evalueringsformer kan der identificeres forskellige modetendenser, der i vid udstrækning samstemmer ledelses og styringsmæssige tendenser i den offentlige sektor. I de senere år bruges evalueringer bla. i stigende grad som mål for og dokumentation af organisationers præstationer og resultater, ligesom der er øgede krav om og forventninger til, at den offentlige sektors indsats skal være evidensbaseret. Dokumentation og evidens indgår således som helt centrale elementer i offentlig ledelse og i styringen af den offentlige sektor. Derudover ligger evalueringer til grund for kommunikationen såvel internt mellem aktører i organisationer (f.eks. mellem det politiske og administrative niveau) som eksternt i organisationers og politikeres kommunikation med omverdenen (f.eks. med brugerne og borgerne). Hertil kommer, at evalueringer indgår som centrale elementer i politiske beslutningsprocesser og får konsekvenser for politikkens indhold, og hvad der er politisk muligt. Evaluering påvirker og påvirkes således af organisatoriske, kommunikative og politiske processer og går på tværs af den offentlig sektors kerneområder. Samtidig institutionaliseres evaluering i evalueringscentre, i særskilte afdelinger i private og offentlige virksomheder, i konsulentvirksomheder, i kurser, i undervisning osv., ligesom der er etableret nationale og internationale evalueringsnetværk af forskere og praktikere. Dette ud fra en forventning om, at der på tværs af organisationer, sektorer mm findes et fællesskab omkring evaluering som fænomen og redskab Evaluering er således blevet en ’tidstypisk’ standard, der forventes at kunne anvendes på stort set alle områder og i alle dele af den offentlige sektor. Ikke alene stilles der krav om flere evalueringer, der er også tendens til at efterspørge bedre evalueringer og sikre en større faglighed i evalueringsfeltet. Set i det lys er der behov for faglige kompetencer, der


74

dels indbefatter en kritisk distance til evaluering som mere end blot en symbolsk regndans, dels en forståelse af de fordringer, som evalueringsgenstanden stiller til etiske overvejelser, metoder, kriterier og anvendelse, og dels en forståelse af den politisk-administrative og demokratiske kontekst, som evalueringen er en del af. Det er nogle af disse kompetencer, som seminaret søger at opkvalificere hos de studerende blandt andet for at ruste dem til det fremtidige arbejdsmarked. Seminaret tematiserer evalueringsfeltet som teoretiske såvel som metodiske og empirisk/praktisk disciplin. Et gennemgående tema vil være et kritisk blik på evalueringens rolle i forhold til politisk beslutningstagen, organisatoriske og administrative processer samt demokratisk udvikling. Kompetencebeskrivelse Seminaret sigter således blandt andet mod at give studerende indsigt i følgende spørgsmål: • Hvilke teoretiske forståelser, inspirationer og begrebsmæssige

udviklinger kan spores i udvikling af evalueringsfeltet?

• Hvordan udmøntes evaluering i praksis, og hvordan designes evalueringer til forskellige formål? Herunder de teoretiske, metodiske, praktiske og politiske hensyn?

• Hvordan bruges (og misbruges) evalueringer af forskellige aktører i politiske og organisatoriske processer?

Seminaret har til formål at give studerende dybere teoretisk og empirisk indsigt i og forståelse for evalueringer og deres anvendelse i den offentlige sektor. Særlig vægt tillægges det at kombinere teori og praksis samt ruste og kvalificere studerende til dels at indgå i evalueringsprocesser dels at kunne analysere sådanne processer kritisk. Seminaret har således til hensigt at sikre et tæt samspil mellem teori og praksis. Som tværgående seminar er hensigten bag seminaret desuden at forbedre de studerendes evne til at arbejde på tværs af de 3 kerneområder med henblik på at kunne identificere, analysere og udarbejde konkrete og praktiske løsninger i forhold til specifikke politiske og administrative problemstillinger. Organisering/undervisningsform Seminarets undervisningsform bygger på en kombination af lærerundervisning, plenum diskussioner, studenter fremlæggelse og case-undervisning. Målet med lærerundervisningen er at give et overblik over kursets teoretiske indhold. Dertil kommer inddragelse af praktikere, der til dagligt arbejder med evalueringer, og som vil give indsigt i praktiske og pragmatiske overvejelser i den henseende. Hensigten med case-undervisningen er, at studerende arbejder problemorienteret og empirisk


75

med de præsenterede teoretiske perspektiver og tematikker for derigennem at sikre en større forståelse for praksisfeltet og opkvalificere dem til at indgå i evalueringsprocesser i deres fremtidige arbejdsliv. Det indebærer, at kurset forudsætter aktiv studenterdeltagelse i form af oplæg og diskussion af cases. Lektion 1: Tirsdag den 31. jan. kl. 10.00-12.00 i Fib1/33 v/Flemming Larsen og Bente Bjørnholt Introduktion og grundlagsdiskussion Seminarets sammenhæng, formål og form bliver præsenteret, og evaluering som fænomen samt de forståelser og tilgange evaluering kan bygge på bliver introduceret. Litteratur:

- Dahler-Larsen & Krogstrup i Dahler-Larsen & Krogstrup (red) (2001). Tendenser i evaluering, kap. 1.

- Dahler-Larsen, Peter (2011): Introduction’ pp. 1- 30 i The Evaluation Society. California: Stanford University Press

- Foss Hansen, Hanne (2003): Evaluering i staten. Statens multiple ansigter, kap.3 side 45-55.

- Vedung, Evert (2010). ’Four Waves of Evaluation’ Evaluation July 2010 vol. 16 no. 3 pp. 263-277

- Vedung, Evert (2000): Public Policy and Program Evaluation, kap. 1-2+7

Sekundær litteratur:

- Krogstrup, Hanne Kathrine (2007). Evalueringsmodeller, kap. 1-4. - Clarke, Alan (1999): Evaluation Research. An Introduction to

Principles, Methods and Practice, kap. 1, pp. 1-34. - Foss Hansen, Hanne (2003): Evaluering i staten. Kontrol, læring

eller forandring, kap. 2. - Foss Hansen I Rossi, Peter H.; Lipsey, Mark W. & Freeman, Howard

E. (2004): Evaluation. A Systematic Approach, kap. 2, pp. 31-66. - Røvik. Kjell Arne. 2007. Trender og translasjoner. Ideer som former

det 21. århundrets organisasjon. Oslo: Universitetsforlaget

Lektion 2: Tirsdag den 31. jan. kl. 12.30-14.15 i Fib 1/33 v/Flemming Larsen Den politiske evaluering Evaluering diskuteres fra forskellige perspektiver og evalueringens rolle i den politiske beslutningsproces bliver skitseret.


76

Litteratur: - Albæk i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001): Tendenser i evaluering, kap. 2,3.

- Evelyn Z. Brodkin and Alexander Kaufman: “Policy Experiments and Poverty Politics”, Social Service Review, Vol. 74, No. 4 (December 2000), pp. 507-532 (fuldtekstadgang via AUB - tryk accept af vilkår for download). Link: http://www.jstor.org/stable/10.1086/516423

- Evert Vedung (2000): Public Policy and Program Evaluation, kap. 6 Supplerende litteratur: - Frank Fischer (1995): ”Evaluating Public Policy”, Cengage Learning Lektion 3: Tirsdag 07. feb. kl. 10.00-12.00 i Fib 1/33 v/Bente Bjørnholt & Flemming Larsen Evalueringsmodeller og design I Fire Evalueringsbølger præsenterer evalueringens teorihistorie. Desuden fokuseres på evindesbaseret politik, hvor effektevaluering er kilde til opnåelse af evidensbaseret. Begrebet evidens problematiseres og kritiseres Litteratur: - Krogstrup, Hanne Kathrine (2011): Kampen om evidens –

resultatmålinger, effektevaluering og evidens (Hans Reitzels Forlag) kapitel 2 og kapitlerne 6,7,8,,9 s73-125

- Krogstrup, Hanne Kathrine (2007). Evalueringsmodeller, kap. 5-6 s 76-101. Sekundær litteratur. Lektion 4: Tirsdag den 07. feb. kl. 12.30-14.15 i Fib 1/33 v/ Bente Bjørnholt & Flemming Larsen Evalueringsmodeller og design II Vi præsenterer forskellige formative og/eller buttom-up orienterede evalueringsmodeller og diskuterer deres grundantagelser samt hvilken særlig viden og information, de giver om politikker, organisationer, programmer, foranstaltninger mm. Litteratur: - Krogstrup, Hanne Kathrine (2007). Evalueringsmodeller kap. Kapitlerne 8, 9 10 og 11 117-164 Sekundær litteratur: - Dahler-Larsen og Krogstrup (2003): Nye veje i evaluering.

Systemtimer Lektion 5: Tirsdag, den 14. feb kl. 10.00-12.00 i Fib 1/33 v/Flemming Larsen Evalueringsanvendelse.


77

Til seminargangen introduceres forskellige perspektiver på evaluerings-anvendelse, og det bliver diskuteret, hvilke konsekvenser og virkninger evalueringer kan have for politikker, programmer, organisationer mm. s. Litteratur - Dahler-Larsen og Larsen i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001): Tendenser i evaluering, kap. 13.

- Dahler-Larsen, Peter (2011): kapitel 1,3 i The Evaluation Society. California: Stanford University Press

- Larsen i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001): Tendenser i evaluering, kap. 14.

- Vedung, Evert (2000): Public Policy and Program Evaluation, kap. 15.

Sekundær litteratur - Albæk, Erik & Winter, Søren (1993). ‘Evaluering i Danmark –

Rationalitet eller politisk våben?’, Politica 25:pp. 27-46.

- Bjørnholt, Bente (2008). ’Hvorfor bliver brugerundersøgelser ikke brugt – eller hvorfor bruges de anderle-des end forventet?’ pp. 77-99 i Bjørnholt, Goul Andersen & Lolle (red) Bag kulissen i konstruktionen af kvalitet, Odense: Syddansk Universitetsforlag

- Henry, Gary.T and Melvin Mark (2003). ‘Beyond Use: Understanding Evaluation`s Influence on Attitudes and Actions’. American Journal of Evaluation 2003:24 pp 293-315

- Weiss Carol (1998). ‘Have we Learned Anything New About the use of Evaluation’, American Journal of Evaluation, 1998:19, pp 21-33

- Evert Vedung (2000): Public Policy and Program Evaluation, kap. 6. - Patton, Michael Quinn (1986), Utilization-Focused Evaluation, 2nd edn,

Newbury Park, CA:SagePatton

Lektion 6: Tirsdag den 28. feb. kl. 10.30-12.00 i Fib 1/33 v/Bente Bjørnholt Organisering af evaluering og opbygning af evalueringskapacitet Til denne seminargang diskuteres muligheder og barrierer ifht. at opbygge evalueringskapacitet og evalueringskultur i forskellige typer af offentlige organisationer. Der lægges i den sammenhæng særlig vægt på de ledelsesmæssige udfordringer, og hensigten er at give deltagerne nogle redskaber til at håndtere disse udfordringer og sikre bedre evalueringer og mere hensigtsmæssig anvendelse. Litteratur - Nielsen, Steffen Bohni; Sebastian Lemire1, and Majbritt Skov1 (2011)

‘Measuring Evaluation Capacity—Results and Implications of a Danish Study’. American Journal of Evaluation 32(3) 324-344

- Dahler-Larsen, Peter (2011): kapitel 2,5 i The Evaluation Society. California: Stanford University Press

- Preskill, Hallie and Shanelle Boyle (2008). ‘A Multidisciplinary Model of Evaluation Capacity Building’ Ameri-can Journal of Evaluation Volume 29 Number 4 December 2008, 443-459


78

Sekundær litteratur

− Arnold, M. E. (2006). Developing evaluation capacity in extension 4-H field faculty. American Journal of Evaluation, 27(2), 257-269

− Boyle, R., Lemaire, D., & Rist, R. C. (1999). Introduction: Building evaluation capacity. In R. Boyle & D. Le-maire (Eds.), Building effective evaluation capacity (pp. 1-19). New Brunswick, NJ: Transaction Publi-shing

− McDonald, B., Rogers, P., & Kefford, B. (2003). Teaching people to fish? Building evaluation capacity of pub-lic sector organizations. Evaluation, 9(1), 9-29.

− KREVI 2008. Evaluering i danske kommuner. En kvantitativ kortlægning af kommunernes evalueringskapaci-tet. http://krevi.dk/files/Rapport_Evaluering_i_danske_kommuner.pdf

− Preskill, Hallie (2005): Developing Evaluation Capacity, The Evaluator’s Institute,Washington Seminar, 2005

− The World Bank Operations Evaluation Department 1999. “Evaluation capacity development: A diagnostic guide and action framework”, ECD Working Paper Series (6)

Lektion 7: Tirsdag 28. feb. 12.30-14.15 i Fib 1/33 V/Bente Bjørnholt Evalueringsstyring Evaluering integreres i stigende grad i formaliserede styrings- og ledelsesmodeller og kommer til udtryk i en bred vifte af koncepter som blandt andet benchmarking, præstations- og resultatmålinger, ranking og rating koncepter, akkrediterings- og certificeringsordninger samt systemiske initiativer til udbredelse af evidensbaseret praksis. Denne seminargang sætter fokus på denne udvikling og konsekvenserne heraf bliver skitseret Litteratur:

- Dahler-Larsen, Peter (2011): kap 6 og 7 i The Evaluation Society. California: Stanford University Press

- Hansen, Hanne Foss 2007. Evalueringsstyring (Plenumindlæg på Dansk Evalueringsselskabs konference om ”Nye Styringsformer og Evaluering”, Nyborg Strand, september 2006). Evalueringsnyt nr. 13, pp. 6-11

- Krogstrup, Hanne (2011). Kampen om evidens – Resultatmålinger, effektevaluering og evidens, Kapitel 3-5.

Sekundær litteratur

− Bregn, Kirsten (2006). Resultatmåling i den offentlige sektor. Nordisk Administrativt Tidsskrift, årgang 87, nr. 2.

− Bevan, Gwyn & Christopher Hood (2006). “What is measured is What Matters: Targets and Gaming in The English Public Care System”, Public Administration, 84, 3, 517-538


79

− de Bruijn, Hans (2007). Managing Performance in the Public Sector, London, kap 1-2 side 3-34

− Hansen, Hanne Foss og Olaf Rieper (2010), ”Evaluering og evidensbaseret praksis”, I Økonomi & Politik nr. 1 April; 83, Årgang; 2010.

− Hood, Christopher (2006). “Gaming in the Target World: The Target Approach to managing British Public Services”. Public Administration Review. 66, 4, 515-521.

− Konnerup, Merethe red (2011). Samfundsøkonomen. TEMA: Evidens, effekt og velfærdssamfundets holdbarhed, nr 1. Marts 2011 DJØF

− Pawson, Ray (2006). Evidence-based Policy- A Realist Perspective. Sage

− Power, Michael (2000). “The Audit Society – second thoughts”. International Journal of Auditing, 4, 1, 111-119

− Van Dooren; Wouter; Bouckaert, Geert & Halligan, John (2010). Performance Management in the Public Sector,

− van Thiel, Sandra & Frans L. Leeuw (2002): "The Performance Paradox in the Public Sector", Public Performance and Management Review, 25 (3) 267-81.

Lektion 9: Tirsdag 6. marts kl. 10.00-11.45 i Fib 1/33 v/Flemming Larsen og Bente Bjørnholt Afrunding og diskussion af den ”gode” evaluering Denne seminargang samler op i forhold til de tidligere seminargange og sætter fokus på tendenser i evaluering. Desuden drøftes det, hvordan evaluering kan tilrettelægges i praksis, når evaluering indtænkes i forhold offentlige politikker, organisatoriske strategier, evidens mm. Lektion 8. Tirsdag 6. marts kl. 12.30-14.15 i Fib 1/33 v/Heidi Skov Andersen (Partner EPINION)

− Udvikling af evaluering som fag og fænomen er kendetegnet ved at være tæt på praksis. Heidi Skov Andersen kommer derfor og fortæller om, hvordan man som konsulent arbejder med evaluering i praksis: hvilke overvejelser gøres og hvilke aktiviteter iværksætters før, under og efter en evaluering?

− Directorate General for Agriculture and Rural Development (2005). Rural Development 2007-2013. HANDBOOK ON COMMON MONITORING AND EVALUATION FRAMEWORK

− Guidance document − European Communities (2009) Guidelines on the mid-term

evaluation of the rural development programmes − guidance note b – evaluation guidelines − guidance note a – choice and use of indicators


80

Lektion 10: Fredag 27. marts. kl. 9.00-15.00 i fib 5/37 V/Flemming Larsen og Bente Bjørnholt Opgavegennemgang med opponentordning Frist for aflevering af opgaver på moodle: Fredag den 20. marts kl.12.00 Alle læser alle oplæg og forbereder kommentarer. Særlige ansvarlige opponenter udpeges. Litteratur: - Afslutningskapitlet i Krogstrup og Dahler-Larsen (red.) (2001): Tendenser i evaluering

- Krogstrup, Hanne (2011). Kampen om evidens – Resultatmålinger, effektevaluering og evidens, kapitel 9

Sekundær litteratur: - Krogstrup, Hanne Kathrine (2007). Evalueringsmodeller, kap. 14. - Shadish, Cook and Leviton (1991): ”Foundation of Program Evaluation”, sage

Kandidatuddannelsen i Samfundsfag 8. semester 2012

81

Samfundsfag som centralt fag Som det fremgår af uddannelsens struktur skal I på 8. semester vælge enten Modul 11: Politisk kommunikation (10/20 ECTS) - se link: http://pas.samf.aau.dk/uddannelser/kandidat-politik-administration/moduler-foraar/

Tilmelding til modul 11 skal ske på mail til Lene Rævdal [email protected] senest den 15. Januar 2012. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Lene Rævdal.

eller Modul 12: Valgfag (10/20 ECTS)

Valgfaget kan antage 2 former jvf. studieordning: A. Enten kan det ske inden for samfundsfags områder i: Samfundsøkonomi, Sociologi, Politologi eller Verdenspolitik/International politik ved at vælge et udbud på de forskellige kandidatuddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område på Aalborg Universitet. B. Eller det kan ske ved, at der tilrettelægge en flerfaglig opgave (10 ECTS) eller et flerfagligt projekt (20 ECTS), hvor der både indgår faglige elementer fra samfundsfag og fra gymnasietilvalgsfaget.

Valgfaget kan i begge de nævnte former fungere som en væsentlig inspiration til det efterfølgende speciale. Hvis de studerende i modul 11 har valgt 10 ECTS skal valgfaget på 20 ECTS omfatte et projektarbejde. Prøveform: Studienævnet for Politik/Administration og Samfundsfag vil godkende de prøveformer, der eksisterer på de uddannelser, hvor valgfaget udbydes, hvis det foregår med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Til modul 12 skal der afleveres ”ansøgningskemaet om forhåndsgodkendelse af Modul 12: valgfag” sammen med en kort synops til Lene Rævdal ([email protected]) senest den 1. februar 2012. Ansøgningsskemaet findes på moodle http://pas-moodle.samf.aau.dk/course/view.php?id=79

Derudover færdiggøres dit tilvalgsfag.


82

Samfundsfag som tilvalgsfag

Modul 10: Sociologi (15 ECTS) Modulet omfatter kursus/studieaktiviteter inden for to faglige områder – dels ”Generel sociologi” (2 ECTS) og dels ”Politisk kultur og politiske identiteter” (2 ECTS). Undervisningen starter med ”Generel sociologi”, der indeholder centrale sociologiske begreber og teorier på såvel makro- som mikroniveau. Herefter fortsættes med ”Politisk kultur og politiske identiteter”, hvor en række af de centrale sociologiske begreber udvikles i en politisk-sociologisk sammenhæng. Inden for disse faglige rammer tilrettelægges der et projektarbejde (11 ECTS). Projektets omfang er normeret til: • 20-25 sider pr. gruppemedlem, dog max. 80 normalsider • for individuelle studerende er projektets omfang normeret til max. 35 normalsider Modul 10 evalueres ved en individuel mundtlig, intern prøve, der omfatter kursuselementerne i ”Generel sociologi” (2 ECTS) og ”Politisk sociologi” (2 ECTS) og projektrapporten (i alt 15 ECTS) Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i projektrapporten, og den mundtlige eksamination prøver dels de problem-, fag - og teoriområder, der ligger til grund for rapporten, og dels den almene orientering i kursuslitteraturen. Den mundtlige eksamination tilrettelægges på en sådan måde, at der afsættes tid til en eksamination i den almene orientering i kursuslitteraturen. Der gives en samlet karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 02

Kurset i Politisk sociologi og Sociologiens hovedtemaer afholdes sammen med 2. semester Politik & Administration og Samfundsfag.

På 2. semester benyttes også Moodle til brug for kurset, og du finder alle informationer vedrørende kurset her: http://basis-moodle.samf.aau.dk/course/view.php?id=510

Du skal følge følgende lektioner: Politisk sociologi: Del 1-6 Sociologiens hovedtemaer: Del 1-8

Du kan logge ind med dit sædvanlige brugernavn og password.


83

Koordinator for Sociologi Forår 2012: Jacob Jepsen Pedersen [email protected]

Gruppeskema til vejlederfordeling afleveres til Lene Rævdal [email protected], senest onsdag den 29. februar 2012 inden kl. 11.00.

Besked vedr. vejledere udsendes via Moodle i uge 10.

Aflevering af projekt i Modul 10: Sociologi onsdag den 6. juni 2012 i tidsrummet kl. 9.00-11.00 til Lene Rævdal, Fib. 3/61.

Eksamen i Modul 10: Mundtligt forsvar afholdes ml. 18. - 29. juni 2012

Documents

Semesterkatalog Foråret 2012 - … · Modul 8 (Verdenspolitik) Modul 3 (Samfundsøkonomi) Kandidatuddannelsen 6. sem. ... Fredag den 3. februar Kl. 10.15-12.00 Modul 6: Blok I –