Åbne Døre-tjener verdens forfulgte kristne

Nr. 9 - September 2012

”Jesus tilgav, derfor tilgiver jeg” side 3

”Jeg føler mig undertiden så magtesløs” side 7

Et spørgsmål om liv og død side 10

To kristne løsladt fra Aceh fængslet side 12

side 4-6Mellem vækkelse og fængslingIran

Åbne Døre er en upolitisk, international or-ganisation, der arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over. Åbne Døres målsætning er:

• Personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i luk-kede lande, samt give dem oplæring.

• Forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse.

• Udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors International Grundlægger: Broder Andreas International leder: Jeff Taylor

Åbne Døre Danmark Postadr.: Postboks 1062, 7500 Holstebro Tlf.: 9740 7781 Fax 9740 7783 E-mail: denmark@opendoors.org Hjemmeside: www.forfulgt.dk www.åbnedøresunge.dk Reg. 9674 Kontonr. : 389 4622 Giro: 389-4622

Generalsekretær: J

Ungdomssekretær : M

Informationssekretær: S

Rejse- og Women2Women koordinator: I

Mødeplanlægger og ambassadørkoor-dinator: S

Bestyrelse: T

.

Åbne Døres Blad Ansvh. redaktør: Redaktør/Layout:

Oplag: 10.000

Eftertryk og citat er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Open Doors Sverige Generalsekreterare: Telefon: 019-31 05 00 Box 48 701 40 Örebro E-mail: sweden@opendoors.org www.open-doors.se Kontonummer: 1220 01 20427 Svensk bankgironummer: 5951-8464

Open Doors Finland The account number for Open Doors in Finland is 800007-10032254

Åbne Døre Norge Postadr.: Barstølveien 50 F, 4636 Kristiansand Telefon: 3800 8090 Fax: 3800 8091

Forside: Iransk kvinde

Næste blad udkommer ca. 1.10. 2012

”Herre, din godhed når til himlen,din trofasthed til skyerne.”

Sl 36, 6

3

”Jesus tilgav, derfor tilgiver jeg”Den 47 år gamle Atahar Ali fra Bangladesh er ensom. Han, hans kone og datter er de eneste Kristi efterfølgere i den landsby, de bor i. Han ønsker at fortælle nogen, hvad det vil sige at være alene om at følge Kristus. ”Jeg kom til tro for ni år siden efter en snak med en præst her fra egnen. Ingen kendte til min kones og min konvertering.” I årevis holdt Atahar og hans kone deres nyfundne tro hemmelig. Det var ikke let: Atahar lever af at dyrke hans lille mark og forsøger at supplere deres indkomst ved at arbejde for andre landmænd. Ved ikke at fortælle nogen om hans tro, var Atahar i stand til fortsat at få arbejde og brødføde hans familie.

Men hans tro voksede, og med det hans behov for kontakt til andre kristne og en længsel efter større indsigt i deres tro. Atahar kom i kontakt med andre kristne. Lejlighedsvis mødtes de i små grupper. En kristen bror, som vendte tilbage til islam spredte nyheden om, at Atahar var blevet en kristen. En stor gruppe af muslimer kom til hans hus: Ata-har skulle tvinges til at fornægte sin tro på Gud. ”Jeg kunne ikke gøre det. Jeg kunne ikke fornægte den sandhed, som jeg havde søgt efter så længe.”

Atahar blev overfaldet, tæsket og smidt ud af sit hus. Overfaldsmænde-ne tog hans ko. Atahar kom i kontakt med en af Åbne Døres medarbej-dere, som straks bragte ham til hospitalet. ”Hele min krop gjorde ondt”, sagde Atahar. ”Men mine lidelser kan på ingen måde sammenlignes med, hvad Herren Jesus gik igennem. Alligevel tilgav Han sine fjender. Så derfor vil jeg også tilgive de mennesker, der overfaldt mig.”

Atahar Ali fra Bangladesh er en af de mange nye kristne med muslimsk baggrund. Vi ser, hvordan muslimer søger og finder Jesus Kristus overalt i Mellemøsten, Centralasien og Sydøstasien. De står overfor meget store sociale og kulturelle udfordringer - ofte helt alene.

SH, Redaktør

Mellem vækkelse og fængslingIran

5

I de senere år er kirken vokset eksplosivt som et resultat af, at muslimer omvender sig til kristen-

dommen. Antallet af kristne med en muslimsk baggrund er for nyligt øget til 370.000, og det siges, at tallet kan være endnu større.Kristne fortæller til Åbne Døre, at de be-mærker større åbenhed blandt muslimer for et andet budskab end islams. Men pri-sen, som iranske kristne betaler, er høj. Hver uge er der razzia mod husmenigheder, og kristne bliver arresteret og sat i fængsel, nogle gange i få dage, andre gange i må-neder eller år.

”Selv på gaden møder man mennesker, som siger, de er kristne,” siger Åbne Døres feltarbejder, Tom*, som arbejder blandt iranske kristne. Det er ikke sådan, at der er iranere, der står på sæbekasser og proklamerer, at de er kristne, men ved personlige samtaler kan det ske, at nogen bekendtgør, at de tror på Kristus. Det var noget, der var utænkeligt for få år siden. Iranere har hørt om, hvad der sker i nabolandene med revolutioner og revolter, og de længes efter en forandring i deres eget land.

”Der sker noget vidunderligt” En yngleplads for evangeliet? ”For fyrre år siden, var der omkring to hundrede kristne med mus-limsk baggrund i Iran. Nu er der omkring 370.000 og måske mange flere. Disse tal viser, at noget vidunderligt er ved at ske i Iran,” ifølge Tom. Han og andre af Åbne Døres feltarbejdere taler endda om en vækkelse. ”Før var kristendommen slet ikke populær i Iran. Den blev set som en vestlig religion og var derfor pr. definition dårlig, men det billede er i høj grad ændret.”

Restriktioner på traditionelle kirker I Iran er der omkring 80.000 kristne, der tilhører assyriske eller armenske kirker, som har været tilladt i Iran fra gammel tid. Også de er ganske begrænsede med hensyn til, hvad de har lov til at gøre. I februar blev de sidste to kirker i Teheran, som stadig holdt gudstjenester om fredagen på

farsi, tvunget til at holde op med det. ”Regeringen troede, at det ville betyde, at færre mennesker ville gå i kirke. Gudstjenesterne i disse kirker kan kun afholdes på armensk, et sprog, som de troede, at mange unge, assyriske og armenske kristne ikke længere kunne tale. Regeringen tog fejl: der er stadig lige så mange mennesker i kirkerne.” Det ved feltarbejderen.

Umuligt med en fælles kirke For nyligt blev en anden kirke i Teheran bedt om at opgive identiteten på alle kirkegængerne i et forsøg på at holde mere nøje øje med kristne og finde frem til omvendte muslimer, som deltog i gudstjenesterne. Det er umuligt for en assyrisk el-ler armensk menighed at være menighed sammen med tidligere muslimer. En muslim, der vender sig fra islam ses som en frafalden og kan blive dømt til døden. Og ifølge det iranske regime er assyriske eller armenske kristne, som direkte henvender sig til iranere uden for deres eget samfund, involveret i evangelisation, og det er forbudt. Det betyder, at den iranske kirke af omvendte muslimer faktisk er overladt til deres egne strategier og derfor mødes i små husmenigheder.

Den anden side Det store antal omvendte muslimer er en torn i øjet på lederne for den islamiske republik. Præsi-dent Ahmadinejad og den mest prominente ånde-lige leder i landet, ayatollah Khamenei, har udtalt sig offentligt imod husmenighedsbevægelsen.

”Det betyder, at kristne, som mødes i små grup-per, er blevet endnu mere forsigtige,” forklarer Tom. ”Medens grupperne tidligere kunne være på omkring halvtreds, er de nu ikke på mere end fem eller seks mennesker.”

På trods af alle sikkerhedsforanstaltninger betyder det iranske regimes stadige jagt på kristne, at der næsten hver uge bliver afsløret husmenigheder, og kristne bliver fængslet. Nogle bliver løsladt efter få dage; andre bliver tilbageholdt i

5

månedsvis eller årevis uden dom.

Yousef Nadarkhani Han blev dømt til døden, og der var to rapporter, der sagde, at han kunne blive hen-

rettet hvad øjeblik, det skulle være.Hans juridiske rådgiver blev idømt ni års fængsel. Pastor Yousef Nadarkhani (35 år) har måttet finde sig i en del, siden han blev fængslet i 2009. Han blev fordømt for ’frafald’ fra islam og for at ’evangelisere blandt muslimer’. Yousef tiltrak sig opmærksomhed, fordi han deltog i en kampagne imod hans børns obli-gatoriske undervisning i islam. Flere lande lægger pres på Iran for at løslade Yousef, men hidtil uden resultat. Yousef er gift med Fatema og har to søn-ner: Daniel på 9 og Joel på 7 år.

Masoud Delijani Masoud Delijani afsoner en treårig fængselsdom. Han blev arresteret i marts 2011 under en razzia mod en husmenig-hed. Masoud blev løsladt mod kaution i juli, men ikke længe efter blev han igen arresteret og dømt. Hans ’forbrydelse’? Organise-ring af husmøder, frafald fra islam, evangelisering af muslimer og aktiviteter i strid med den nationale

sikkerhed.

Maryam Delaram Skønt Maryam Delaram (54 år) ikke længere sidder bag trem-mer, er hun på ingen måde fri.

Maryam blev løsladt mod kaution, og nu venter hun på at blive indkaldt til yderligere krydsforhør. Så hun ved, at hun hele tiden bliver overvåget; noget, som mange kristne, der har været i fængsel, må kæmpe med. Maryam blev arresteret i sit hjem i februar. Hendes hus blev gennemrodet, og der blev fundet bibler og andre ting, som afslørede, at Maryam var en kristen.

Farshid Fathi I mere end et år var Fars-hid Fathi fængslet i det berygtede Evin fængsel, før hans sag blev bragt for retten. I måneder sad han i isolering. En dag fortalte vagterne ham, at han kunne tage sine ting og blive midlertidigt løsladt. I samme øjeblik Fars-hid var ved at gå, blev han kaldt tilbage og igen sat i isolation. Farshid er leder for en husmenighed. Han er gift og har to børn. b

Fængslede

* Af sikkerhedshensyn er hans navn ændret.

Den 11. november er der bededag for verdens forfulgte kristne. Vi vil fokusere på de kristne i Iran denne bededag. I øjeblikket er der over 20 fængs-lede kristne i Iran på grund af deres kristne tro eller aktiviteter. Vil du bede for Yousef, Masoud, Maryam, Farshid og alle de andre iranske kristne, som er fængslede, og hvis navne vi ikke kender?

Vil du og din kirke bede sammen med kristne over hele verden d. 11. november, kan du finde mere information på: www.forfulgt.dk eller kontakte os på tlf.: 9740 7781

iBØN International bededag for den forfulgte kirke

77

* Af sikkerhedshensyn er hans navn ændret.

Det er allerede sen aften og bælgmørkt udenfor. Om dagen ville det tiltrække alt for megen opmærksomhed, hvis en vester-lænding besøgte Olgas hjem. En skummel trappe fører op til hen-des lejlighed ét eller andet sted i en stor by i Turkmenistan. Efter en let banken på døren er der stille et øjeblik. Så høres lyden af, at flappen, der dækker kighullet, bliver skubbet til side. Et øjeblik efter bliver døren hurtigt åbnet, og jeg smutter ind. Dette møde er den eneste kontakt, som Olga har haft med andre kristne gen-nem et stykke tid.

Gennem måneder har Olga ikke deltaget i nogen gudstjenester, og hun har næppe haft nogen kontakt med andre troende. ”For nogle år siden kom min mand og jeg til tro. Vi kom i en kirke og gik til det ugentlige bibelstudium. Nu tillader min mand mig kun nu og da at møde kristne, som jeg har kendt gennem lang tid, men faktisk ville han foretrække, hvis jeg slet ikke havde nogen kontakt med dem. Presset imod kristne i vort land er stærkt. Min mand er bange for, at der vil komme en husundersøgelse her, og at han vil miste sit arbejde, hvis det bliver kendt, at vi er kristne, siger Olga.

Ingen konfron-tationDet bliver snart klart, hvordan forholdet er mellem Olga og hendes mand med hensyn til tro. Når Olga begynder at snakke om sin om-vendelse, rejser manden sig brat og forlader rummet. ”Han ønsker ikke at høre om det mere,” siger Olga. ”Jeg tror, at han stadig er en kristen, men han ønsker ikke at blive konfronteret med det.” Tårer vælder op i hendes øjne, når hun siger, at hendes mand ikke ønsker, at hun skal møde an-dre kristne. ”Han lod dig komme i aften, men når du er gået, får jeg strenge formaninger. Han vil bombardere mig med spørgsmål og presse mig til ikke at invitere nogen som helst en anden gang.”

”Hørt det alt for ofte””Jeg føler mig undertiden så magtesløs,” fortsætter Olga med lav stemmeføring. ”Hvordan kan jeg give mine børn en kristen op-dragelse i dette islamiske land? Da mine to yngste børn var små, havde alle lov til at tage noget med i skole, som var vigtigt for dem. Mine børn tog billedbøger med bibelske historier med. Men læreren forbød dem at vise dem. Ellers ville de ikke længere være velkommen i klassen. Hvordan

kan jeg vise dem det gode ved evangeliet?” siger Olga. ”Mine to teenagedøtre er midt i puber-teten og som alle andre i deres alder ønsker de ikke altid at tage notits af deres mor. Før nød de at lytte til de bibelhistorier, jeg fortalte dem. Nu siger de, at de allerede har hørt disse historier så ofte, at de ikke ønsker at høre dem igen.”

At leve som en kristenOlga prøver at holde sine følelser under kontrol. Hun ønsker at fortælle sin beretning, men hun finder det meget svært. ”Jeg har brug for nogen at snakke med. Jeg har mine spørgsmål angående troen, og der er ingen, jeg kan spørge,” siger hun. Fortvivlelsen i hendes stemme er hørbar. Hun har en bibel, men ingen bøger eller hjælp fra andre kristne, som kunne støtte hende. Og Olga vil meget gerne høre fra andre, hvordan de lever som kristne. ”Det, der holder mig fast, er, at folk som dig kommer og beder sammen med mig og lytter til mig.”

”Jeg føler mig undertiden så magtesløs”

Åbne Døres medarbejder besøger Olga i Turkmenistan

Åbne D

øre - Rejser

Har du også lyst til at rejse så kontakt vores rejsekoordinator:tlf. 9740 7781 eller ingelisebk@od.org

Måske er 2013 året, hvor du skal på en rejse med Åbne Døre. Vi arrangerer hvert år rejser til mange forskellige lande med forskelligt indhold og formål. Nogle rejser er bibelrejser, hvor vi har bibler med i kufferten til kristne, som ikke kan få dem på anden vis. Andre rejser er bederejser, hvor vi besøger landet og bruger megen tid på at bede for de kristne og for det land, vi besøger – eller vi besøger lande med det formål at opmuntre de krist-ne ved vores besøg.

Rejseprogrammet for 2013 udkommer snart – og vi vil gerne sende det til dig, så du kan overveje, om der er en rejse for dig. Ring på tlf. 9740 7781, gå på vores hjemmeside: www.forfulgt.dk eller skriv til ingelise@od.org, så sender vi det til dig, så snart det er klar.

PS. Der er en spændende bibelrejse allerede i januar, - hvis du er interesseret i den, hører vi meget gerne fra dig senest 1. oktober.

Rejs med Åbne Døre i 2013

9

”Ingen mad, ingen drikke, ingen kommunikation, intet internet, ingen bibel, intet toilet… Jeg valgte at sidde i isolation i 24 timer og støtte den forfulgte kirke ved at folk sponsorerede mig. Min fængselscelle: en lille hytte bagerst i min vens have… Det var november, men ikke så koldt, at min hættetrøje og mine uldsok-ker ikke kunne holde mig nogenlunde varm. Hvordan mon det er i en skibscon-tainer midt i Eritreas ørken, når solen er gået ned? Mens jeg døsede hen, kunne jeg høre fyrværkeri og trafikstøj i det fjerne. Jeg tænkte på, hvad en fængslet i en af Nordkoreas arbejdslejre kunne høre? Eller hvad ville en indsat i Irans berygtede fængsler høre? Gråd? Lyden af en der får bank? Intet?

Små stråler af lys trængte ind gennem bjælkerne, mens dagen langsomt gryede. Tankerne fór rundt i hovedet på mig, og jeg kunne ikke finde ro. ”Jeg er gået glip af en fodboldkamp…” Men hvad er de gået glip af? Familie. Uddannelse og kar-riere. Alt. Jeg havde taget nogle opmuntrende breve med mig, som jeg havde fået af mine venner de sidste par år. Og nu var de virkelig opmuntrende! I den korte tid jeg havde været isoleret, havde jeg allerede oplevet, hvor hårdt det er. Men brevene bragte liv. Jeg forestillede mig, hvad sådanne opmuntrende breve bringer fængslede kristne.

Hvordan mon det er at vente? Vente på at blive hevet ud af sin celle, vente på at blive tortureret, vente på at blive henrettet. Eller måske - kun måske - vente på at blive løsladt. Igen at føle solen på sit ansigt, at hvile i sin elskedes arme, at smage sin yndlingsmad igen. “Stands, og forstå, at jeg er Gud… Hærskarers Herre er med os...” Måske skulle vi ikke blive så overraskede, når vi hører om mirakuløse løsladel-ser, indsatte troende der bliver styrket gennem drømme, fængselsvagter der lærer Jesus at kende… Gud er stadig Gud. Hans nåde er nok.

Tusmørket sænkede sig. Jeg ville snart være fri igen. Men for forfulgte kristne rundt om i verden, hvad så? Jeg tror på, der er håb - og på, at vi kan være fakkel-bærere af dette håb. (Forkortet version - læs hele Jonnys fortælling på vores facebookside/noter)

www.åbnedøresunge.dk - Find os også på Facebook.

Jonnys blackout

9

Et spørgsmål om liv og død”Bøn i Nordkorea er et spørgsmål om liv og død,” siger en af Åbne Døres kontakter, som arbejder en del med nordkoreanske flygtninge i Kina. ”Hvis nordkoreanere kommer til tro i Kina, er det vigtigste, vi lærer dem, hvordan de opbygger en relation med Gud. Når de vender tilbage til deres land, kan de ikke tage en bibel med. Næsten halvdelen af flygtningene bliver arreste-ret ét eller andet sted på deres rejse. I enhver situation er de nødt til at stole på Herren. Det er derfor, bønnen er så vigtig. Vi lærer dem at bede for alt, især om døm-mekraft. Hvem kan man stole på? Hvad siger man, og hvad siger man ikke?

Dette er ikke kun sandt for flygtninge, der vender tilbage til deres land, selv om de er i særlig risiko for at blive fanget. Alle kristne må være afhængige af Gud for deres sikkerhed. Alligevel er sikkerheden ikke det vigtigste bønneemne for de nordkoreanske troende. I deres bønner prøver de kristne at afdække Guds vilje og bede om tilgivelse for de gange, hvor de ikke var trofaste. Én af Åbne Døres kurerer, som overværede et hemmeligt bedemøde for nogle år siden, siger: ”De kristne knælede og bad Gud tilgive deres forfædre, som bøjede sig for de japanske afguder. De bad: ’Isra-els folk var ulydige og måtte vandre i ørkenen gennem fyrre år, men vi er blevet straffet gennem mere end tres år. Men Gud, det er os, der er skyldige, ikke Dig.’ Jeg måtte græde, da jeg hørte, hvordan de tiggede

Gud om at ændre deres situation. De bad Ham om at genåbne deres forfædres kirker.”

Men deres bønner har ændret sig i de senere år, for en stor del takket være bønnerne fra udenlandske brødre og søstre, siger nordkoreanske kirkeledere: ”Vi er så opmuntrede af disse bønner, at vi nu beder Dronning Esters bøn. Hun var kaldet med henblik ’på en situati-on som denne’, som Mordokaj sagde. Det gælder også for os. Vi er kaldede til at sprede Hans lys i en tid som denne og under disse vanskelige omstændigheder. Vi oplever, at Gud bruger forfølgelsen til at hellige sin k

irke, og vi er taknemmelige for, at vi i vor svaghed modtager Hans styrke. Vi beder om, at vi må være i stand til at gøre Hans vilje i enhver situation. Og hvis vi omkommer, så omkommer vi.”

De nordkoreanske kristne har startet deres egen bønnekampagne for deres land. De beder om, at Gud fortsat vil åbne døre for evangeliet, så det kan spredes videre ud. ”Gud gav os en vision,” siger ledere for un-dergrundskirken. ”En dag vil vort land blive åbnet og genforenet med Sydkorea. Så vil den nordkoreanske og den sydkoreanske kirke arbejde sammen med vore kinesiske brødre og søstre med at evangelisere i Asien. Det bliver en hård og vanskelig opgave. Vi ser den nu-værende forfølgelse i Nordkorea som en forberedelse til den tid.”

BED FOR

11

Vi opfordrer alle kristne til at skrive en opmuntrende hilsen til den 39-årige Jum Acidre, enke efter den filippinske lægprædikant Mario Acidre.

En ukendt mand skød Mario seks gange i deres hjem i den sydlige del af Filippinerne. Mario kæmpede for sit liv, men døde på hospitalet. Hans kone Jum var i deres soveværelse, da det skete.

Under politiets efterforskning nævnte hun to mænd, der ville sælge amuletter til Mario om morgenen d. 27. aug 2011, få timer før han blev skudt kl. 21 om afte-nen. Hun hørte mændene sige, at amuletterne ville beskytte Mario fra ”kugler”.

Blot få dage før han blev myrdet, delte Mario sin tro med muslimske forældre på en skole. Han bad om Guds beskyttelse for ham og hans familie. Efter hans død, har flere kristne arbejdere i Jolo modtaget mordtrusler og trusler om bortfø-relse. Ingen er blevet anholdt for mordet på Mario.

”Jeg savner Mario,” sagde Jum. ”Jeg savner, hvordan han hentede vand

til mig, vaskede tøjet, da jeg var træt ... Da jeg blev syg, tog Mario sig af mig. Han var en god mand. ”

Jum fortalte, at hun ikke havde læst i Bibelen, fordi det mindede hende om Mario, som plejede at læse den højt for hende. Hver gang hun forsøgte at læse den, brast hun i gråd.

Jum har besluttet at forlade Jolo og bo hos sin søster i Zamboanga City efter at have set nogle ”mis-tænkeligt udseende mænd” luske omkring hendes hjem.

I februar rejste Jum tilbage til Jolo til at forhandle med en køber, der udtrykte interesse i hendes hus. Men køberen bakkede ud, ifølge naboer fordi Marios drabsmænd kom tilbage til Jums hus for at lede efter hende.

”Der var nætter, hvor jeg havde kuldegysninger,” fortalte Jum, der beskriver ugerne efter Marios død. ”Nogle gange kunne jeg ikke sove, fordi jeg følte, at nogen luskede rundt omkring huset.”

Jolo er et fristed for flere medlemmer af Abu Sayyaf, en Al Qaeda-tilknyttet sepa-ratist gruppe, der opererer i Basilan og Zamboanga City, Mindanao. Væbnede konflikter mellem mus-limske oprørere og militæret opstår jævnligt, hvilket forstyrrer handel og samfundsliv. Før sin død gik der rygter om, at Mario var agent for militæret under dække som præst.

Med hjælp fra Åbne Døre star-tede Jum en kulsalgs forretning. Hendes 26-årige datter, Misba Almidi, en enke med to børn (Jon, 5, og Ondong, 3), hjælper hende. De planlægger at flytte ind i et permanent hjem i Zamboanga City. Jum ønsker at deltage i Åbne Døres lederuddannelse, blive involveret i kirken og nå ud til sine ikke-kristne slægtninge.

Sendes til:c/o Åbne Døre, Postboks 1062, 7500 HolstebroDu kan få vores skrivekampagne: ”Du kan sende en hilsen” via kontoret: Tlf.: 9740 7781 - E-mail: denmark@opendoors.org

Du kan skrive en hilsenVerdensranglistens farvekode:

UndertrykkelseAlvorlige begrænsninger Nogle problemerNogle begrænsninger

Alvorlig forfølgelse

Filippinerne - Jum Acidre

Brevskrivningsvejledning

•Bed før du begynder• Inddrag gerne et eller to bibelvers•Nævn ikke Åbne Døre•Brug gerne farverige postkort

• Skriv en kort og opmuntrende hilsen på engelsk

•Regn med, at det postkort du skri-ver bliver censureret

• Skriv gerne dit navn, hvilket land du bor i, men ikke hele adressen

• Send kortet i et lukket kuvert til Åbne Døres kontor.

1515

Solgården har i det forgange år samlet næsten 43.000 ind til et projekt i Egypten. Frøstruphave efterskole har samlet næsten 38.000 ind til Colombia. Nogle meget flotte resultater!

Efterskoleelever indsamler over 80.000 kr til forfulgte kristne

John`s petroleumslamper og gamle tingI påsken 2012 åbnede John Kristoffersen sit projekt i skuret på hjem-adressen i Skagen.

John har samlet petroleums-lamper og andre gamle ting i mange år. Han besluttede, at nu skulle der ske forandringer, sam-lingen var blevet for stor, så tin-gene skulle sælges og pengene gå ubeskåret til Åbne Døre.

”Det har været en kæmpe ople-velse at fortælle om, hvordan kristne i nogle dele af verden bliver fængslet og mishandlet, fordi de tror på Jesus som deres personlige frelser, hvilke lidelser de gennemgår, og hvordan de oplever at få hjælp gennem Åbne Døre. De har brug for økono-

misk støtte og forbøn og Gud er mægtig og gør store ting. Der er blevet uddelt mange af Åbne Døres blade, og mine kunder har været chokeret over at høre, at kristne bliver forfulgt. Det er dej-ligt at kunne fortælle, hvad Jesus betyder for mig, og forhåbentlig sætte nogle tanker i gang hos mine kunder. Nogle er kommet igen, og der er opbygget gode

bekendtskaber i løbet af som-meren.”

”Der er åbent i skuret til og med uge 43, derefter holder jeg pause og starter op igen i påsken 2013, hvis det er Guds vilje.

Adresse: Peter Andersensvej 35, 9990 Skagen.

Forfulgt 2012Åbne Døres inspirationsdag - den 3. november

Tema: Lysets kraft i den arabiske verden - fokus på Iran, Syrien, Israel og Irak

Program:Kl. 11.00 Fokus på Israel samt overblik over Mellemøsten - fra arabisk forår til arabisk vinter

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.00 Fokus på Irak – udvandring uden håb?

Kl. 14.00 Workshops:

1. Workshop for unge - Hvordan er det at være ung og kristen i Mellemøsten i dag2. Bibelsmugler - at bringe bibler til lukkede muslimske lande3. Ambassadører - Som ringe i vandet…4. Women2Women 5. Nordkorea - landet hvor kristne forfølges mest

Kl. 15.00 Kaffe

Kl. 16.00 Fokus på Syrien – et nyt Irak?”

Kl. 17.30 Aftensmad

Kl. 19.00 Festaften med fokus på Iran – vækkelse under forfølgelse

Kl. 21.15 Kaffe

Kl. 22.00 Late Night Worship - Lovsang og tilbedelse

Præsentation af årets hovedtaler:I år får vi besøg af en international kompetent person, der har sit speciale og arbejdsområde i den arabiske ver-den. I mere end 20 år har han ledt Åbne Døres arbejde i over 15 lande. Han har rejst meget og mødt præster, kirkeledere, efterladte til martyrer, mennesker der har siddet i fængsel for deres tro.

Af sikkerhedsmæssige årsager kan vi hverken fortælle hans rigtige navn eller vise et billede af ham, men hvis du virkelig vil vide, hvad der sker i Mellemøsten i disse år, skal du komme og høre ham. Han går bag om nyhe-derne og de mange dagsordener og beskriver, hvad der virkelig sker, og hvordan kirkerne håndterer situationen med ekstrem forfølgelse i lande som Iran, Irak og Syrien.

Sted: Den Kristne Friskole, Valdemar Poulsens Vej 16, 7500 Holstebro

HUSK

kidzoneSidste år havde vi en rigtig dejlig dag i Kidzone med mange søde, glade, aktive børn.

Vi glæder os til at være sammen med jer igen i år, og vi skal synge, lege, hygge, høre om børn fra den forfulgte kirke, spise boller og SELVFØLGELIG skal vi også i år på smuglerløb.VI SES i Kidzone lørdag d. 3. november 2012