SEPTEMBER 2015 HERNING KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN … · spildevandsplan 2016-2025 miljØvurdering adresse cowi a/s jens chr. skous vej 9 8000 aarhus c tlf +45 56 40 00 00 fax +45 56

SEPTEMBER 2015 HERNING KOMMUNE

SPILDEVANDSPLAN 2016-2025 MILJØVURDERING

SEPTEMBER 2015 HERNING KOMMUNE

SPILDEVANDSPLAN 2016-2025 MILJØVURDERING

ADRESSE COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Aarhus C

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A062931

DOKUMENTNR. 034

VERSION 2.0

UDGIVELSESDATO 01-09-2015

UDARBEJDET LIPR, TBKR

KONTROLLERET Herning: HK, HV

GODKENDT HKHV

MILJØVURDERING AF SPILDEVANDSPLAN 2016-2025 5

INDHOLD

1 Ikke-teknisk resumé 7

2 Introduktion 8

3 Scoping 10

3.1 Høringssvar og behandling heraf 10

3.2 Valg af alternativer 10

3.3 Vurderingstemaer 11

4 Lov- og plangrundlag for spildevandsplanen 14

4.1 Herning Kommuneplan 2013-2024 14

4.2 Spildevandsplan 2009-2020 16

4.3 Vandforsyningsplan 2011 16

4.4 Vandplaner 2009-2015 16

4.5 Vandområdeplaner 2015-2021 17

4.6 Skaldyrvande 17

4.7 Natura 2000 planer 17

5 Miljøvurdering 19

5.1 Landskab 20

5.2 Kulturhistoriske forhold 21

5.3 Vand og jord 22

5.4 Biologisk mangfoldighed, natur, flora og fauna 31

5.5 Støj og lys 40

5.6 Luft og klimatiske faktorer 40

5.7 Ressourcer og affald 42

5.8 Befolkning og menneskers sundhed 44

6 SPILDEVANDSPLAN 2016-2025

6 Konklusioner, anbefalinger og afværgeforanstaltninger 46

6.1 Anbefalinger og afværgeforanstaltninger 47

7 Overvågning 48

8 Referencer 50


1 Ikke-teknisk resumé Spildevandsplan 2016-2025 for Herning Kommune bygger videre på den gæl-

dende spildevandsplan 2009-2020, med tillæg, idet planens hovedkarakteristika er

fokus på, at regnvandshåndteringen decentraliseres mens spildevansrensningen

centraliseres på færre, mere effektive renseanlæg. Desuden er der, i nye kloakop-

lande, fokus på at nedsive så meget regnvand som muligt lokalt hvor det falder.

Det eksisterende kloaksystem i kommunen er allerede under separering og der er,

i de statslige Vandplaner 2009-2015 og kommende Vandområdeplaner 2016-2021,

udpeget indsatser for at nedbringe udledningen af urenset spildevand fra 8 over-

løbsbygværker og udledning fra ejendomme i oplandet til Svanholm Sø. Disse ind-

satser søges gennemført i planperioden.

Miljøvurderingen viser, at strategien med at adskille regnvand og spildevand samt

med, at holde så meget regnvand som muligt lokalt, forventes at få positiv effekt på

vandmiljøet som helhed. Dette gælder især for vandløbene, som vil blive friholdt for

overløb af urenset spildevand fra fælleskloakkerne når det regner kraftigt. Ved at

undlade at lede regnvand til renseanlæggene, forventes det også at disse vil kunne

rense bedre, idet belastningen af dem vil blive mere jævn og uafhængig af ned-

børsmængderne.

Med denne spildevandsplan formaliseres Herning Vands og Herning Kommunes

samarbejde om at placere nye spildevandsanlæg ud fra en række tværgående

hensyn så som klima, natur, landskab, friluftsliv, grundvand m.fl. Dette betyder, at

alle planlagte bassiner og ledninger i denne plan på forhånd er søgt placeret på

den mindst skadelige lokalitet under hensyn til de oplande, som de skal modtage

vand fra.

Konsekvenserne for miljøet af, at gennemføre spildevandsplanen kan følges ved

årligt at registrerer ændringerne i udledte vand- og stofmængder samt indirekte

ved at registrere arealet der nedsives fra.


2 Introduktion Denne miljøvurdering omfatter Spildevandsplan 2016-2025 for Herning Kommune.

Spildevandsplanen indeholder Herning Kommunes redegørelse for status og pla-

ner på spildevandsområdet i planperioden. Den overordnede strategi i planen er

bygget op om følgende punkter. Herning Kommune planlægger:

› at fortsætte med at centralisere spildevandsrensning og decentralisere

regnvandshåndtering

› at inddrage tværgående hensyn til tør natur, våd natur, rekreative muligheder,

grundvand, klimatilpasning i både planlægning og implementering af planen.

› kun at etablere spildevandsledning og aflede regnvand lokalt i nye områder,

hvor nedsivning af regnvand er mulig.

› at bruge nedsivningskort som grundlag for indledende afklaring og

nedsivningsegnethed.

› at separatkloakere i nye områder (adskilte rengvands- og

spildevandssystemer), hvis lokal håndtering af regnvand ikke er mulig.

› at separatkloakere i eksisterende, fælleskloakerede områder. Ejendomme kan

vælge at afkoble regnvand, hvis det ønskes og i øvrigt er muligt.

› at semiseparere de enkelte steder, hvor fuld separering ikke er mulig.

› at sanere nedslidte dele af allerede eksisterende separatsystemer.

Fællessytemer saneres som hovedregel ikke – de separeres.

› at forsinke afledt regnvand i bassiner, hvorfra der udledes til recipient.

› at principplacere bassiner nu og først detailplanlægge umiddelbart før

anlæggene skal realiseres.

› at reducere fejlkoblingsgraden ved at opspore og rette eksisterende

fejlkoblinger og ved at undgå nye fejlkoblinger.

› at kortlægge vejafvandingen i kommunen og arbejde for at reducere

hydrauliske og stofmæssige belastninger fra vejvand på afløbssystemet og

recipienter.

Hensyn til klimaændringerne og heraf følgende konsekvenser (kraftigere

regnhændelser, stigende årsnedbør og stigende grundvandsstand) er indarbejdet i

planen i form af følgende:

› Brug af klimafaktor ved dimensionering af bassiner.

› Klima som tværgårende hensyn ved placering af spildevandsanlæg – inkl.

bassiner.


› Hensyn til stigende grundvandsstand i udarbejdelse af mulighedskort over

nedsivningsegnethed i kommunen.

I henhold til Miljøvurderingsloven1 skal der foretages en miljøvurdering af Herning

Kommunes forslag til Spildevandsplan 2016-2025. Miljøvurderingen tager ud-

gangspunkt i lovens brede miljøbegreb, som bl.a. omfatter: biologiske mangfoldig-

hed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimati-

ske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgi-

velser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem

samtlige disse faktorer.

Miljøvurderingen omfatter en vurdering af konsekvenserne af at gennemføre pla-

nen i forhold til den aktuelle miljøstatus. Til sammenligning foretages en miljøvur-

dering af 0-alternativet.

Miljøvurdering af planen finder sted samtidig med, at den udarbejdes, således at

resultaterne af vurderingen kan få indflydelse på planens endelig udformning. Der-

med er miljøvurderingen medvirkende til at sikre, at miljøhensyn integreres i spilde-

vandsplanen.

1 LBK nr. 939 af 03/07/2013 - Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer


3 Scoping Som en indledende del af miljøvurderingen, er rammerne for miljøvurderingen ble-

vet afgrænset, og der er gennemført en såkaldt scoping. Scopingen omfatter en

beskrivelse af de miljømæssige forhold, der kan forventes at blive påvirket, samt

afgrænser hvilke faktorer, der bør undersøges nærmere i forhold til en eventuel på-

virknings omfang og karakter. Der tages udgangspunkt i det brede miljøbegreb,

som det er defineret i Miljøvurderingsloven2.

Resultatet af scopingen er en præcisering af den forestående miljøvurderings nær-

mere indhold – dvs. en disposition/indholdsfortegnelse til miljørapporten. I scopin-

gen indkredses yderligere det/de alternativer, der skal indgå i den videre miljøvur-

dering.

3.1 Høringssvar og behandling heraf I henhold til miljøvurderingslovens § 4 stk. 7, skal de berørte myndigheder oriente-

res om planen og miljøvurderingen således, at de har mulighed for at bidrage til at

fastlægge miljøvurderingens indhold og fokus.

De berørte myndigheder vurderes jf. bekendtgørelsen3 at være:

› Holstebro Kommune

› Ikast-Brande Kommune

› Ringkøbing Skjern Kommune

› Viborg Kommune

› Billund Kommune

› Naturstyrelsen

Et høringsbrev er sendt til disse myndigheder den 6. maj 2015. Der er ikke modta-

get indsigelser eller bemærkninger fra de berørte myndigheder, der har betydning

for indhold eller fokus i miljøvurderingen.

3.2 Valg af alternativer Miljøvurderingen omfatter planforslaget til Spildevandsplan 2016-2025 samt 0-al-

ternativet, den tidligere spildevandsplan med tillæg (Spildevandsplan 2009-2020).

Tillæg 18 til den tidligere spildevandsplan betyder, at der for en del punkter er lig-

hed mellem 0-alternativet og Spildevandsplan 2016-2025. De væsentligste aspek-

ter, hvor Spildevandsplan 2016-2025 adskiller sig fra 0-alternativet, er strategiens

visioner om spildevandskloakering af nye områder og håndtering af regnvand lo-

kalt. Spildevandsplan 2016-2025 omfatter endvidere separatkloakering i kommu-

nes sydlige del, hvilket ikke er planlagt i 0-alternativet. Endelig inddrager Spilde-

vandsplan 2016-2025 i stor grad hensynet til tværgående hensyn som tør natur,

2 LBK nr. 939 af 03/07/2013 - Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer 3 BEK nr. 1102 af 20/11/2009 - Bekendtgørelsen om berørte myndigheder


våd natur, rekreative muligheder, grundvand og klima i planlægningen/placering af

spildevandsanlæg.

Den forventede tilvækst indgår i beregningsgrundlaget for begge alternativer.

3.3 Vurderingstemaer Udgangspunktet for scopingen er, som omtalt, Miljøvurderingslovens brede miljø-

begreb. De aspekter/temaer inden for det brede miljøbegreb, som åbenlyst ikke vil

blive påvirket af implementeringen af enten tillægget eller 0-alternativet, undersø-

ges ikke nærmere. I givet fald er dette kommenteret under gennemgangen af te-

maer og under miljøstatus herunder.

I scopingen gennemgås nedenstående temaer, der samlet dækker Miljøvurde-

ringslovens miljøbegreb:

3.3.1 Landskab Landskab omfatter: landskabelig og byarkitektonisk værdi, grønne områder, geolo-

gisk særpræg samt skovrejsning/skovnedlæggelse.

I forhold til Spildevandsplan 2016-2025 er dette emne relevant, da de planlagte

regnvandsbassiner vil udgøre nye, tekniske anlæg i omgivelserne, og dermed kan

påvirke landskabet og landskabsoplevelsen.

3.3.2 Kulturhistoriske forhold Kulturhistoriske forhold omfatter kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser

samt arkitektonisk og arkæologisk arv.

Anlæg af de planlagte regnvandsbassiner kan påvirke oplevelsen af kulturarven,

dvs. oplevelsen af de nærliggende kirker, historiske/bevaringsværdige bygninger

eller andre kulturmindesmærker og -områder.

3.3.3 Vand og jord Vand og jord dækker over vådområder, vandløb, søer og kystnære områder, ud-

ledning af spildevand, jordforurening samt grundvand.

Spildevandsplan 2016-2025 omfatter udledninger fra renseanlæg, befæstede area-

ler, overløbsbygværker og bassiner, og disse udledninger kan påvirke vandområ-

derne hydraulisk og stofmæssigt. Ligeledes kan planen i mindre omfang betyde

flytning af vand over vandskel, hvilket kan påvirke vandføringen. Disse emner er

således relevante at behandle i denne miljøvurdering.


3.3.4 Biologisk mangfoldighed, natur, flora og fauna Biologisk mangfoldighed, natur, flora og fauna dækker over Natura 2000-områder,

anden beskyttet natur (beskyttet jf. NBL4 § 3) samt dyre- og plantearter, herunder

de såkaldte bilag IV-arter.

I forhold til Spildevandsplan 2016-2025 er dette punkt relevant, da naturtyper og

arter, herunder § 3-beskyttet natur og bilag IV arter, kan blive berørt af anlæg af

regnvandsbassiner. Samtidig kan udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder

potentielt blive påvirket af udledte, videreførte forurenende stoffer.

Herning Kommune har formuleret en naturpolitik, der skal være med til at forbedre

og sikre forholdene for en række ansvarsarter (Herning Kommune, 2013a). Natur-

politikken har 10 fokuspunkter, der bl.a. omfatter biodiversitet, vandløb og søer

samt bynær natur, som er relevante i forhold til spildevandsplanen.

3.3.5 Støj og lys Der forventes ingen særlige støjmæssige påvirkninger som følge af realiseringen af

planen. Støjpåvirkninger vil stamme fra midlertidige anlægsarbejder og fra de eksi-

sterende renseanlæg, som er reguleret i medfør af anden lov. Ligeledes forventes

ingen særlige påvirkninger som følge af lys eller refleksioner. Samlet set behandles

dette punkt derfor kun kort.

3.3.6 Luft og klimatiske faktorer Dette emne omfatter luftforurening (støv og andre emissioner) både i forbindelse

med anlægsarbejde samt i selve driftsfasen. Herudover omfatter emnet lugt, emis-

sioner fra evt. trafik samt udledning af CO₂.

Der forventes ingen særlige konsekvenser for luftkvaliteten eller klimaet som følge

af realiseringen af planen. Lugt fra renseanlæg har tidligere været et generelt pro-

blem for naboer; men ny teknologi/driftsoptimering har reduceret dette væsentligt.

Der er ikke aktuelt problemer relateret til de eksisterende renseanlæg og der for-

ventes ingen ændringer heri som følge af planforslaget. Emnet behandles derfor

kun kort.

3.3.7 Ressourcer og affald Til dette punkt hører en række underpunkter, der er angivet nedenfor. Samlet set

forventes påvirkninger relateret til disse emner dog at være minimal og derfor be-

handles de kun kort i denne rapport.

Vandforbrug

Affald/slam

Kemikalier, miljøfremmede stoffer

Produkter, materialer, råstoffer

4 LBK nr. 951 af 03/07/2013, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven)


Jordbalance

Trafikmønstre/afvikling/belastning

Arealforbrug

Den forventes ingen særlige konsekvenser vedr. affald, jord og råstoffer. Slampro-

duktionen og –håndteringen forventes at fortsætte mere eller mindre uændret. Der

vil genereres overskudsjord i forbindelse med anlæggelse af nye regnvandsbassi-

ner, men dette jord håndteres i overensstemmelse med gældende lov. Ligeledes

vil de nye bassiner beslaglægge et vist areal.

3.3.8 Befolkning og menneskers sundhed Befolkning og menneskers sundhed dækker over sundhed og levevilkår, frilufts-

liv/rekreative interesser, materielle goder, svage grupper (f.eks. handicappede)

samt risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning).

Emnet behandles kun kort i denne miljøvurdering, da der ikke forventes nogen

særlig risiko knyttet til planens realisering, og da der generelt forventes positive ef-

fekter på vandkvaliteten i recipienterne (bedre hygiejne/færre sygdomskim) som

følge af nedlæggelse af overløbsbygværker og decentralisering af regnvandshånd-

teringen.


4 Lov- og plangrundlag for spildevandsplanen

Miljøvurderingen af spildevandsplanen gennemføres på baggrund af Bekendtgø-

relse af lov om miljøvurdering af planer og programmer5. Formålet med loven er at

sikre, at miljøhensyn løbende integreres i planlægningen. Miljøvurderingen udar-

bejdes samtidig med planforslaget og bruges dermed som et redskab til at tilpasse

planen med, så denne optimeres miljømæssigt.

Planlægning, som har betydning for miljøvurderingen af Spildevandsplan 2016-

2025 vurderes at omfatte følgende:

› Herning Kommunes Kommuneplan 2013-2024 inkl. klimatilpasningsplan

› Spildevandsplan 2009-2020

› Vandforsyningsplan 2011

› Vandplaner 2009-2015

› Udkast til Vandområdeplaner 2015-2021

› Natura 2000 planer

› Klimaplan 2009-2013

4.1 Herning Kommuneplan 2013-2024 Kommuneplanen (Herning Kommune, 2013b) omfatter nedenstående målsætnin-

ger og retningslinjer på spildevandsområdet. Det er en målsætning:

› at hindre en uacceptabel påvirkning af vandområderne samt reducere og mini-

mere udledningen af forurenende stoffer ved rensning af spildevand.

› at udledningen fra overløbsbygværker reduceres løbende. Regnbetingede ud-

ledninger må ikke bidrage væsentligt til forureningen af et vandområde og ikke

være til hinder for, at miljømålsætningen for et vandområde kan opfyldes.

› at udledning, nedsivning og anden bortskaffelse af spildevand ikke må hindre,

at miljømålsætningen for det enkelte vandområde kan opfyldes.

› at vandområderne udpeget i vandplanernes indsatsprogram opfylder kravet

om god økologisk og kemisk tilstand senest i 2015.

5 LBK nr. 939 af 03/07/2013 -Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer


› at badeområderne udpeget i vandplanernes indsatsprogram opfylder kvalitets-

målet tilfredsstillende for badevand senest i 2015.

› at spildevandsudledninger til enhver tid søges reduceret i takt med den tekno-

logiske udvikling og ved anvendelse af bedste tilgængelig teknik (BAT).

Retningslinjer

› Indfrielse af disse mål skal ske via implementering af indsatserne formuleret i

den statslige vandplanlægning.

Klimatilpasning

Denne plan er et tillæg til kommuneplanen, hvori kortlægges og beskrives aktuelle

problemstillinger i forhold til konsekvenserne af klimaændringerne. Planen indehol-

der følgende mål og retningslinjer:

› at se muligheder og ikke begrænsninger i forhold til de forestående klimaæn-

dringer

› at beskytte eksisterende bebyggelsesmæssige, infrastrukturelle, jordbrugs-

mæssige og landskabelige værdier i kommunen

› at sætte fokus på håndtering af overfladevand og grundvand

› at forebygge mod oversvømmelse med lokale løsninger

› at udnytte klimaudfordringen positivt med rekreative og naturmæssige tiltag,

der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder

Retningslinjer for indsats i forhold til klimatilpasning

› Udarbejde handlingsplaner, der skal udpege, beskrive og prioritere klimatil-

pasningsindsatsen i Herning Kommune.

› Sikre at der ikke sker oversvømmelse af de udpegede risikoområder.

› I planlægningen arbejde for at der så vidt muligt ikke udlægges byudviklings-

områder med øget risiko for oversvømmelse.

Retningslinjer for arealudlæg til opmagasinering af vand ved ekstreme regnhæn-

delser

› Der er udpeget kommunale arealer, der i tilfælde af ekstreme regnhændelser

kan anvendes til opmagasinering af vand.

› Arealerne friholdes for bebyggelse m.v. der kan vanskeliggøre eller forhindre

etablering af opmagasineringsarealer. Der kan ikke meddeles landzonetilla-

delser til byggeri og anlæg i de udpegede områder.


4.2 Spildevandsplan 2009-2020 Den eksisterende spildevandsplan (2009-2020) (Herning Kommune, 2010) kon-

centrerer indsatsen om følgende hovedområder:

› Fornyelse af kloakken for at sikre kloakkens funktion fremover.

› Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med

kommuneplan og lokalplaner.

› Forbedring af spildevandsrensningen fra spredt bebyggelse.

› Etablering af bassiner på de regnbetingede udløb således, at indsatsen for en

bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udledningerne ikke hindrer at re-

cipienternes målsætning opfyldes.

› Oprindeligt omfattede planen centralisering af rensningen på Herning Rense-

anlæg, men med tillæg 18 (Herning Kommune, 2013c)blev centraliseringstak-

ten og -strategien for renseanlæggene i Aulum, Hodsager, Feldborg, Haderup,

Sørvad og Sunds ændret, således at renseanlæggene i Feldborg, Haderup og

Sørvad nedlægges og spildevandet pumpes til Aulum Renseanlæg, der udvi-

des. Hodsager Renseanlæg opgraderes og levetidsforlænges, mens Sunds

Renseanlæg nelægges, således at vandet i stedet pumpes til Herning Rense-

anlæg.

› Tillæg 18 gav desuden retningslinjer for separering og/eller etablering af regn-

vandsbassiner i eksisterende og nye kloakoplande beliggende i følgende

byer/områder: Aulum, Gødstrup, Hodsager, Sinding, Skibbild-Nøvling, Sunds,

Timring, Tjørring, Vildbjerg, Vind, Ørnhøj og Ørre.

4.3 Vandforsyningsplan 2011 Vandforsyningsplanen (Herning Kommune, 2011) skal beskrive, hvordan befolk-

ning og erhverv i Herning Kommune forsynes med vand i fremtiden. Vandforsy-

ningsplanen omfatter bl.a. hensyn til grundvands- og drikkevandsbeskyttelse i form

af begrænsning i anvendelsen af arealet beliggende indenfor 300 meter fra en ak-

tiv vandværksboring således, at denne ikke må ændres til mere grundvandstru-

ende aktiviteter.

4.4 Vandplaner 2009-2015 Danmark er inddelt i 23 hovedvandoplande og for hvert af disse hovedvandop-

lande er der udarbejdet en vandplan. Herning Kommunes areal overlapper delvist

med tre af hovedvandoplande: 1.2 Limfjorden (Naturstyrelsen, 2013a), 1.4 Nissum

Fjord (Naturstyrelsen, 2013b) og 1.8 Ringkøbing Fjord (Naturstyrelsen, 2013c). De


statslige vandplaner udstikker bindende målsætninger for vandområderne. Spilde-

vandsplanen skal medvirke til og må ikke hindre målopfyldelse i vandområderne.

Vandplanerne er udarbejdet efter bestemmelserne i Miljømålsloven6.

4.5 Vandområdeplaner 2015-2021 Vandområdeplanerne er anden generation af de danske vandplaner og de afløser

således de gældende vandplaner ved udgangen af 2015. De berørte hovedvand-

oplande er således fortsat 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord og 1.8 Ringkøbing

Fjord (Naturstyrelsen, 2014). Vandområdeplanerne fastsætter ligesom vandpla-

nerne bindende målsætninger for vandområderne. Vandområdeplanerne udarbej-

des sammen med bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer, der skal

sikre, at vandområdeplanernes målsætninger opfyldes, og offentliggøres den 22.

december 2015. Spildevandsplanen skal således også i forhold til vandområdepla-

nerne medvirke til og må ikke hindre målopfyldelse i vandområderne.

4.6 Skaldyrvande Skaldyrvande er udpeget jf. Miljømålsloven § 9 med det formål, og omfatter områ-

der, som kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for skaldyr (blød-

dyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, med henblik på at

skaldyr, der fiskes i områderne, umiddelbart kan anvendes til konsum. Skaldyrvan-

dene administreres efter Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande7. Via

henholdsvis Skjern Å-systemet og Karup Å-systemet afvander Herning Kommune

til skaldyrvande i Ringkøbing Fjord og Limfjorden.

4.7 Natura 2000 planer Natura 2000-områder er et netværk af internationalt beskyttede beskyttelsesområ-

der omfattende EU Habitatområder, EU Fuglebeskyttelsesområder og Ramsar om-

råder. Der er 252 Natura 2000-områder i Danmark, hvoraf syv ligger helt eller del-

vist i Herning Kommune: N40 "Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder"

(Naturstyrelsen, 2015a), N63 "Sønder Feldborg Plantage" (Naturstyrelsen, 2015b),

N64 "Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede"

(Naturstyrelsen, 2015c), N67 "Borris Hede" (Naturstyrelsen, 2013d), N68 "Skjern

Å" (Naturstyrelsen, 2015e), N75 "Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund

Plantage" (Naturstyrelsen, 2015f), samt N225 "Ovstrup Hede med Røjen Bæk"

(Naturstyrelsen, 2015g).

Herudover ligger der flere Natura 2000-områder nedstrøms for Herning Kommune,

hvoraf de vigtigste i denne sammenhæng forventes at være N16 "Løgstør Bred-

ning, Livø, Feggesund og Skarrehage" (Naturstyrelsen, 2015h), N65 "Nissum

6 LBK nr. 932 af 24/09/2009 - Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internatio-

nale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 7 BEK nr. 38 af 19/01/2011 - Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande


Fjord" (Naturstyrelsen, 2015i) og N66 "Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord"

(Naturstyrelsen, 2015j).

For hvert af Natura 2000 områderne er der udarbejdet en Natura 2000 plan, som

omfatter målsætninger for naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget. Na-

tura 2000 planerne skal medvirke til at fremme/sikre gunstig bevaringsstatus for

områdernes udpegningsgrundlag. Spildevandsplanen skal medvirke til - og må ikke

hindre gunstig bevaringsstatus.


5 Miljøvurdering Herunder sammenfattes på skemaform den samlede miljøvurdering af Spilde-

vandsplan 2016-2025 og 0 alternativet - dvs. den fortsatte implementering af Spil-

devandsplan 2009-2020. Efterfølgende gennemgås de enkelte forhold.

Tabel 5-1 Signaturforklaring til sammenfatning af miljøvurderingen for Spildevandsplan

2016-2025 og 0 alternativet

0: Ingen effekt/miljøpåvirkning

+

Svag positiv virkning

÷

Svag negativ virkning

++

Positiv virkning / væsentlig miljøpåvirkning

÷÷

Negativ virkning/ væsentlig miljøpåvirkning

+++

Meget eget væsentlig positiv miljøpåvirkning

÷÷÷

Meget væsentlig negativ miljøpåvirkning

Tabel 5-2 Sammenfatning af miljøvurderingen for Spildevandsplan 2016-2025 og 0

alternativet. Signaturforklaring er givet i Tabel 5-1.

Kvalitativ Miljøvurdering 0-alternativet Ny spildevandsplan

Landskab

Landskabelig/Byarkitektonisk værdi 0 +

Grønne områder + ++

Geologisk særpræg 0 0

Skove 0 0

Fredning 0 0

Kulturhistoriske landskaber

Kulturmiljø 0 0

Fortidsminder 0 0

Vand og jord

Vandløb, søer og kystvande + ++

Jordforurening 0 0

Grundvand 0 ++

Biologisk mangfoldighed, natur, flora og fauna

Natura 2000 + +

Dyre- og plantearter (herunder bilag IV-arter) + ++

Anden beskyttet natur (herunder NBL. § 3) 0 0

Støj og lys

Støj og vibrationer anlæg/drift 0 0

Lys og refleksioner 0 0

Luft og klimatiske faktorer

Luftforurening (støv og andre emissioner) 0 0

Lugt 0 0

Klimatiske faktorer 0 0

Ressource og affald

Vandforbrug 0 0

Affald/slam ÷ ÷

Kemikalier, miljøfremmede stoffer ÷ ÷

Produkter, materialer, råstoffer 0 0

Jordbalance - -

Trafikmønstre/afvikling/belastning 0 0

Arealforbrug ÷ ÷÷

Befolkning og menneskers sundhed

Sundhed og levevilkår + +

Friluftsliv/rekreative interesser + ++

Materielle goder ++ ++

Svage grupper (f.eks. handicappede) 0 0

Risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning) 0 0


5.1 Landskab I spildevandsplanen foretages ikke detailplanlægning for placering af regnvands-

bassiner og andre spildevandsanlæg, dvs. placeringerne er ikke angivet præcist på

matrikelniveau, men i stedet på præcisionsniveau svarende til "matrikulært nær".

Begrebet er defineret i spildevandsplanens administrationskapitel, afsnittet om pla-

cering af spildevandsanlæg på private arealer.

For at sikre nødvendige tværgående hensyn omkring natur, vandområder, grund-

vand, anden fysisk planlægning, osv. når nye regnvandsbassiner skal placeres,

anvender Herning Kommune et flowdiagram. Der er således allerede taget højde

for potentielle konflikter, og bassinernes potentielle placeringer er valgt ud fra, hvor

der færrest konflikter. Nedenfor er spildevandsplanen påvirkninger landskabsrela-

terede forhold vurderet.

5.1.1 Landskabelig/Byarkitektonisk værdi Spildevandsplanen foreskriver, at regnvandsbassiner passes ind i det eksisterende

terræn, og gives en landskabelig bearbejdning således at og det indgår som et na-

turligt element. Dette minimerer potentielle påvirkninger af de landskabelige og

byarkitektoniske værdier. De planlagte regnvandsbassiner vil dog fortsat udgøre

nye, tekniske anlæg i omgivelserne, og kan dermed påvirke landskabsoplevelsen.

Disse påvirkninger kan dog lige såvel være positive som negative.

5.1.2 Grønne områder Regnvandsbassiner kan bruges til at skabe større variation i de bynære grønne

områder, hvis placering, størrelse og udformning tilpasses til de øvrige interesser i

områderne, f.eks. de rekreative oplevelser, de landskabelige/parkmæssige interes-

ser og biodiversitet.

Herning Kommune har desuden udarbejdet planer for en ’Grøn Struktur’, der skal

sikre mere sammenhængende natur. Spildevandsplanen lægger op til at regn-

vandsbassinerne kan placeres, så de er med til at sikre den grønne struktur, så

længe bassinerne ikke reducerer kommunens mulighed for at sikre levevilkårene

for ansvarsarterne.

Samlet set vurderes spildevandsplanen at have en positiv effekt på de grønne om-

råder.

5.1.3 Geologiske særpræg Det danske landskabs historie er lang og landskabet er under stadig forandring.

Mange steder i landskabet kan man se markante eksempler fra den geologiske hi-

storie og de bevaringsværdige, geologiske spor skal friholdes for anlægsaktiviteter

i videst mulige omfang.

Spildevandsplanen har inddraget hensynet til landskabsmæssige forhold i planlæg-

ningen af placeringen af regnvandsbassiner, hvilket betyder, at geologiske historie


og de bevaringsværdige, geologiske spor skal friholdes for påvirkning. Desuden til-

passes regnvandsbassinerne til de terræn- og landskabsmæssige forhold og derfor

vurderes der ingen påvirkning at være.

5.1.4 Skove Det er valgt at samle alle skov-relaterede temaer under dette punkt. Disse temaer

omfatter skovrejsning/skovnedlæggelse, fredskov samt skovbyggelinjer.

Fredskov er områder beskyttet jf. skovlovens8 § 3 til at sikre og øge skovarealet.

Retningslinjerne i spildvandsplanen fremhæver, at placering af bassiner i fredskov

bør undgås, og generelt er der ikke lagt op til skovrejsning/skovnedlæggelse.

Skovbyggelinjerne er defineret ud fra naturbeskyttelseslovens9 § 17, der lyder: "Der

må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af

300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst

20 ha sammenhængende skov". Etablering af bassiner inden for skovbyggelinjen

kan potentielt finde sted, men selvom bassinets betragtes som et teknisk anlæg,

vurderes en eventuel placering af et bassin inden for skovbyggelinjen ikke at stride

mod paragraffens formål, da bassinet passes ind i det omgivne miljø/landskab.

Samlet set vurderes der således ikke at være en væsentlig påvirkning af skove el-

ler relaterede temaer. Dette er dog ikke forskelligt fra 0-alternativet.

5.1.5 Fredninger Der kan dispenseres fra en fredning efter Naturbeskyttelseslovens kapitel 6, så

længe der ikke er tale om, at det ansøgte strider mod fredningens formål, og kun

såfremt det i øvrigt ikke indebærer forringelser af naturtypernes tilstand og arternes

levesteder.

Af spildevandsplanens retningslinjer fremgår det imidlertid, at placering af nye bas-

siner skal ske under hensyn til fredningsbestemmelser, fredningsforslag samt ting-

lyste rekreative fredninger. Placeringen af bassinerne må ikke stride mod fred-

ningsbestemmelserne, fredningsforslag eller hensigten med en rekreativ fredning.

Der vurderes derfor ikke at være en påvirkning af fredninger.

5.2 Kulturhistoriske forhold Kulturhistoriske forhold omfatter kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser

samt arkitektonisk og arkæologisk arv. Der foretages neden for en vurdering af

Spildevandsplanens potentielle indvirkninger på de kulturhistoriske forhold.

8 Bekendtgørelse af lov om skove - LBK nr. 678 af 14/06/2013 9 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse - LBK nr. 951 af 03/07/2013


5.2.1 Kulturmiljø Kirker, der er placeret mere eller mindre i åbent land er omgivet af en kirkebeskyt-

telseszone jf. naturbeskyttelseslovens § 19. Linjen ligger 300 meter fra alle kirker

og betyder, at der inden for linjen ikke må opføres bebyggelse med en højde over

8,5 m. Dette tjener til at sikre en fortsat oplevelse af kirkerne som synlige og betyd-

ningsfulde markører i kulturmiljøet i og omkring (lands)byerne. Spildevandsplanen

berører imidlertid ingen kirkebyggelinjer med anlæg i højden. Endvidere er det be-

skrevet i spildevandsplanen, at nye bassiner placeres under hensyn til bygge- og

beskyttelseslinjer omkring kirker, fortidsminder, skove og søer, samt langs åer. Der

forventes således ikke konflikter i forhold kirkebeskyttelseslinjerne.

5.2.2 Fortidsminder Registrerede fortidsminder er ligeledes omgivet af en beskyttelseszone, der i dette

strækker sig ud til 100 m fra fortidsmindet. Jf. museumslovens10 § 29e må der ikke

foretages ændringer i fortidsmindernes tilstand og jf. naturbeskyttelseslovens § 18

ikke foretages ændringer af terrænet eller tilstanden inden for beskyttelseszonen.

Beskyttelseszonerne har betydning for oplevelsen af fortidsminder i landskabet og

sikrer deres fortsatte synlighed og karakter. Friholdelse af zonen for anlægsaktivi-

teter sikrer fortidsminder som markant elementer i landskabet. Der kan dog søges

og opnås dispensation til at ændre tilstanden af arealer inden for zonen om nød-

vendigt. Hensynet til og beskyttelsen af fortidsminder er indarbejdet i spildevands-

planen, hvor retningslinjerne foreskriver, at placeringen af nye bassiner skal ske

under hensyn til arealer med væsentlig sandsynlighed for kulturarv, dvs. kulturarvs-

arealer udpeget i kommuneplanen, samt under hensyn til fortidsminder og diger jf.

museumsloven. Der forventes således ingen væsentlige påvirkninger af fortidsmin-

der eller andre kulturhistoriske værdier.

5.3 Vand og jord Vand og jord dækker over vådområder, vandløb, søer og kystnære områder, ud-

ledning af spildevand, jordforurening samt grundvand. Dette punkt er derfor yderst

relevant, da Spildevandsplan 2016-2025 netop sætter retningslinjerne for udled-

ning af regnvand samt håndtering af regnvand.

I forhold til centraliseringen af spildevandsrensningen så er der på nogle områder

sammenfald i strategien bag spildevandsplanen og strategien bag 0-alternativet.

Der hvor den spildevandsplanen i særlig grad adskiller sig fra 0-alternativet er i for-

hold til lokal håndtering af regnvand, der blandt andet indbefatter nedsivning af

regnvand samt ved separatkloakeringen af oplande i den sydlige del af kommunen.

10 Bekendtgørelse af museumsloven - LBK nr. 358 af 08/04/2014


5.3.1 Vandløb, søer og kystvande Recipienterne, der modtager vand fra renseanlæg i Herning Kommune fremgår af

Tabel 5-3. Af tabellen ses også Renseanlæggene i Feltborg, Haderup, Sørvad og

Sunds, der planlægges nedlagt inden for planperioden.

Tabel 5-3 Oversigt over renseanlæg og deres respektive recipienter. Renseanlæg, der

planlægges nedlagt i planperioden er skygget med grå. Hovedvandoplande

(HV.): 1.2 Limfjorden; 1.4 Nissum Fjord; 1.8 Ringkøbing Fjord.

Rensean-læg

Type Belastning Status [p.e.]

Belastning Plan [p.e.]

HV. Recipient

Målsætning [økologisk til-stand]

Tilstand efter ud-ledning [økologisk tilstand*]

Herning MBNDKF 105.466 124.082 1.4 Herningsholm Å God Moderat/moderat

Sunds MBNK 4.017 0 1.4 Tværmosebæk God God/god

Vildbjerg MBNDK 5.626 8.105 1.8 Rødding Å God God/god

Abildå MBN 61 61 1.8 Abildå God Moderat

Sørvad MBN 0 0 1.4 Vegen Å God God/dårlig

Kibæk MBNK 2.626 3.066 1.8 Von Å God God/dårlig

Stakroge MBN 197 337 1.8 Østerbjerge Bæk God Moderat/moderat

Skarrild MBN 267 549 1.8 Skjern å Høj Høj/høj

Karstoft Rodzonean-læg

99 141 1.8 Karstoft Å Høj Høj/dårlig

Sønder Felding

MBNK 1.772 2.294 1.8 Skjern å Høj Høj/høj

Aulum MBNK 3.028 6.777 1.4 Lundby Bæk God Moderat/moderat

Haderup MBN 512 0 1.2 Haderup Å God God/god

Feldborg MBN 439 0 1.2 Nr. Feldborg Bæk God Moderat/moderat

Hodsager MBN 396 529 1.4 Storå Høj Høj/moderat

Grøn-bjerg11

MBNK 822 634 1.8 Kærgård Å (Pøl-bæk)

God Moderat/dårlig

I alt - 125.329 146.574 -

* basisanalyse 2013 (Tilstand DVFI/samlet). M: Mekanisk rensning (rist, sandfang, bundfældning). B: Biologisk rensning (biologisk omsætning af organisk stof). N: Nitrifikation (biologisk omsætning af ammonium til nitrat). D: Denitrifikation (biologisk omsætning af nitrat til nitrogen(gas)).

11 Grønjerg Renseanlæg og Kærgård Å ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Disse omtales ikke nær-

mere i denne vurdering.


K: Kemisk rensning (fosforfjernelse ved ke-mikalietilsætning). F: Sandfilter (rensning for finere partikler).

På nuværende tidspunkt sker udledningen af spildevand i den nordlige del af kom-

munen fra Feldborg, Haderup, Herning, Aulum, Sørvad, Sunds og Hodsager Ren-

seanlæg til vandløbene Nr. Feldborg Bæk, Haderis Å, Herningsholm Å, Lundby

Bæk, Vegen Å og Storå. Nr. Feldborg Bæk er et tilløb til Haderis Å og begge vand-

løb er således del af Karup Å-systemet. Nr. Feldborg Bæk og Haderis Å er en del

af hovedvandopland 1.2 Limfjorden, mens Herningsholm Å, Lundby Bæk, Vegen Å

og Storå er del hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord.

I den sydlige del af kommunen udledes spildevand fra Vildbjerg, Abildå, Kibæk,

Stakroge, Skarrild, Kartoft, og Sønder Felding renseanlæg til henholdsvis Rødding

Å, Abildå, Von Å, Ilderhede Bæk, Skjern Å, Grøft fra St. Bjørnkær og Skjern Å.

Grøften fra St. Bjørnkær afvander til Karstoft Å (målsat til høj øk. tilstand), der igen

afvander til Skjern Å, som er en del af hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord.

Slutrecipienten for renseanlæggene i Haderup og Feldborg er i dag Limfjorden. Når

planen er gennemført således at spildevandrensning er centraliseret på Aulum ren-

seanlæg vil slutrecipienten i stedet være Nissum Fjord. Konsekvenserne ved

denne flytning af næringsstoffer fra et hovedvandopland til et andet er inddraget i

den samlede næringsstofbalance, der gennemgås nedenfor (Tabel 5-4 og Tabel

5-5).

Ud over de ændrede udledningsmængder af renset spildevand fra renseanlæg-

gene som konsekvens af nedlægningen af renseanlæg, så vil separatkloakering og

lokalhåndtering af regnvand også have betydning for recipienterne. I nedenstående

tabel (Tabel 5-4) er angivet den samlede belastning på recipientniveau i status så-

vel som efter gennemførsel af plantiltagene.

Tabel 5-4. Tabellen viser den total årlige status- (S) og plan- (P) udledning af vand, orga-

nisk stof (COD), total fosfor (TP) og total kvælstof (TN) til de enkelte recipienter.

Recipienterne er opdelt efter hovedvandoplande.

Recipientnavn S: Vand P: Vand S: COD P: COD S: TN P: TN S: TP P: TP

[m³/år] [m³/år] [kg/år] [kg/år] [kg/år] [kg/år] [kg/år] [kg/år]

Limfjorden

Bæk gen. Haderup 44.451 0 1.137 0 92 0 15 0

Feldborg Bæk* 65.965 0 3.166 0 255 0 52 0

Feldborg Mose 0 19.402 0 388 0 31 0 4

Haderup Å* 22.662 30.945 2.469 619 187 50 62 6

Nissum Fjord

Biløb til Tyvkær Bæk* 306.233 278.702 9.901 5.574 613 445 91 56

Bjødstrup-Agerskov grøft 67.344 38.309 1.347 766 108 61 14 8


Bjødstrup-Fastrup afl. grøft 11.597 0 232 0 19 0 2 0

Bærkær Bæk* 18.765 58.152 1.034 1.163 48 93 11 12

Fælleskloakken 1.493 0 75 0 3 0 1 0

Gjellerup Kanal 0 0 0 0 0 0 0 0

Grøft Fuglkær Å 18.826 0 941 0 38 0 9 0

Grøft i Nøvling 1.637 0 82 0 3 0 1 0

Grøft i Skibbild 6.485 0 324 0 13 0 3 0

Gullestrup-Sahlholt afv. grøft 11.011 0 220 0 18 0 2 0

Gødstrup Sø* 23 0 3 0 0 0 0 0

Hammerum Bæk* 648.099 940.935 24.629 18.819 1.439 1.507 221 188

Hammerum Å* 181.215 348.096 3.706 6.963 296 558 39 70

Herningsholm Å* 692.595 126.3944

18.793 26.006 1.255 2.033 185 262

Holing Bæk* 408.250 667.426 15.457 13.349 1.216 1.068 155 133

Kilde Bæk* 25 1.570 3 31 0 3 0 0

Knudmose Ndr. afv. grøft* 101.389 436.531 9.591 8.731 422 699 83 87

Knudmose Sdr. Landgr. 83.054 0 1.661 0 133 0 17 0

Kvalsholm Bæk 24.687 13.493 1.234 301 49 22 13 3

Kærgård midtergrøft 1.320 0 66 0 3 0 1 0

Lervadskær Bæk 78.591 144.528 1.572 2.891 126 231 15 29

Lundby Bæk* 198.199 176.222 4.311 3.754 329 285 44 37

Lækmose Bæk* 37.755 119.996 2.587 2.400 152 192 37 24

Løven Å* 900 21.182 250 424 10 34 2 4

Nybo Bæk 21.725 21.725 1.086 434 43 35 11 4

Røjenkær Bæk* 65.002 93.874 1.460 1.877 117 150 16 19

Sivebæk-Bassumgård afl. grøft* 37.193 54.571 1.073 1.091 80 87 13 11

Smalbæk 222.479 72.844 8.541 1.816 410 121 85 20

Storå* 25.190 7.546 3.112 151 251 12 66 1

Sunds Nørre Å 17.318 57.216 346 1.144 28 92 3 11

Sunds Sø 5.098 0 255 0 10 0 3 0

Søndre Kanal 201.691 271.142 4.034 5.423 323 434 41 54

Søndre Mosegrøft* 3.169 51.533 350 1.031 28 82 6 10


Tarbæk 2.242 0 112 0 4 0 1 0

Tved Bæk* 121.086 320.775 5.812 6.416 283 513 65 65

Tværmosebækken* 108.126 203.251 7.342 4.065 416 325 93 41

Tyvkær Bæk 445.693 792.714 9.202 16.142 716 1.272 93 163

Vegen Å* 98.940 2.395 4.104 48 333 4 69 0

Vestre Kanal* 89.759 17.765 3.416 355 191 28 32 4

Ringkøbing Fjord

Abildå 7.589 7.589 379 152 15 12 4 2

Asmindkær Bæk* 167.636 509.482 18.215 10.190 791 815 152 102

Bolsvad Bæk* 19.970 86.179 2.537 1.724 205 138 52 17

Brunkulsgrav ved Søby* 8.059 35.093 403 702 16 56 4 7

Bæk NØ for Arnborg* 3.100 0 800 0 30 0 6 0

Fjederholt Å 0 10.613 0 212 0 17 0 2

Følpøt Bæk 19.733 0 395 0 32 0 4 0

Grøft til Harreskov Bæk 413 0 21 0 1 0 0 0

Grøft til Von Å 4.296 101.674 215 2.034 9 163 2 20

Grøft V for Assing* 249 13.238 30 265 3 21 1 3

Gunderup Bæk* 7.986 10.373 1.405 207 57 17 11 2

Hallund Bæk 57.461 57.461 1.149 1.149 92 92 11 11

Harreskov Bæk 99.604 30.182 2.597 604 168 49 26 6

Haukjær Bæk* 8.407 42.869 1.005 857 41 69 8 9

Hesselbjerg Bæk 55.358 55.358 1.107 1.107 89 89 11 11

Holtum Å* 4.280 87.893 2.390 1.758 165 141 38 18

Karstoft Å* 4.820 2.525 404 50 28 4 7 1

Kollund Bæk* 3.900 19.128 600 383 24 31 5 4

Kærgårds Bæk 148.876 212.218 5.795 6.839 276 373 58 68

Lustrup Bæk 1.459 0 73 0 3 0 1 0

Merrild Bæk 16.574 130.718 569 2.614 30 210 6 26

Mølbæk 0 88.474 0 1.769 0 142 0 18

Møllebækken 0 2.678 0 54 0 4 0 1

Mølsted Bæk* 7.800 24.998 1.950 500 80 40 16 5


Rind Å* 69.180 219.543 7.052 4.391 409 352 80 44

Rødding Å* 208.794 418.871 9.904 8.377 437 670 106 83

Skjern Å* 214.088 277.522 16.542 5.551 1.072 445 273 56

Spåbæk* 28.911 97.757 2.486 1.955 168 157 44 20

Tanderup Kær Bæk* 2.400 6.576 600 132 20 11 5 1

Teglværksgrav Albæk* 0 0 0 0 0 0 0 0

Teglværksgrøften* 49.493 179.583 4.818 3.636 210 288 40 37

Tilløb til Von Å, Favmose 32.985 0 660 0 53 0 6 0

Tranholm Bæk* 188.791 148.214 6.346 2.964 338 238 64 30

Ulvhøj Bæk, brunkulsleje 25.109 25.109 502 502 40 40 5 5

Von Å* 142.343 36.705 6.188 752 461 60 96 7

Vorgod Å 7.378 16.594 369 332 15 27 4 3

Østerbjerge Bæk* 32.665 50.558 1.963 1.011 101 81 25 10

NEDSIVNING** 11.400 260.846 354 13.042 14 522 4 130

Samlet for alle recipienter 615.8389

979.3405

254.859 207.987 15.553 15.841 2.847 2.085

*Vandløbet modtager i øjeblikket aflastning fra overløbsbygværk uden bassin, fra sparebas-

sin eller fra kombibassiner med spare- og recipientbassiner, der for de flestes vedkom-

mende nedlægges i planperioden.

**Spildevandsplanen vil medføre en øget nedsivning af regnvand. De estimerede vand-

mængder samt de tilbageholdte næringsstofmængder er angivet i tabellen.

Separatkloakering og lokal håndtering af regnvand har en række fordele for den

enkelte recipient og særligt for små recipienter som bække og grøfter. Etablering af

regnvandsbassiner mindsker den hydrauliske belastning og sikrer en mere regel-

mæssig vandføring i recipienten. Samtidig vil udledningen af organiske stoffer

mindskes, hvilket også fremgår af Tabel 5-4. I de fleste recipienter medfører pla-

nen en reduktion i udledningen af COD og samlet set for alle recipienter medfører

implementering af spildevandsplanen en markant reduktion i udledningen af COD.

Ved nedbrydning af organisk materiale i vandløbene forbruges store mængder ilt,

hvilket forringer vandløbenes vandkvalitet til skade for især smådyr og fisk. En re-

duktion i udledningen af organisk materiale kan derfor betragtes som en positiv

konsekvens af spildevandsplanen. 0-alternativet inkl. tillæg 18 indeholder tilsva-

rende tiltag til at reducere udledningen af organisk stof, men med det nye planfor-

slag fremskydes processen.


Ud over reduktionen i udledning af organisk materiale vil planforslaget også med-

føre en reduktion i udledning af fosfor til trods for en forventet øget spildevandspro-

duktion som følge af befolkningstilvækst. For kvælstof vil der samlet set ske en lille

stigning i udledningen som følge af befolkningstilvækst, omend denne stigning re-

lativt set er ubetydelig. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at den estime-

rede befolkningstilvækst er baseret på et "worst-case" scenario, hvor udbygning af

alle planoplande realiseres inden for spildevandsplanens planperiode, hvilket vur-

deres ikke at være sandsynligt. Ændringen i udledning af næringsstoffer har større

betydning for slutrecipienterne end for de lokale vandløb, og derfor vil det i stedet

diskuteres i relation til hovedvandoplandene. Det skal dog understreges, at opgø-

relsen på hovedvandolandsniveau (Tabel 5-5) ikke tager højde for sedimentation

og denitrifikation i vandløbet og de vandløbsnære arealer. Af denne grund vil den

reelle belastning af slutrecipienten være mindre end det tabellen angiver. Dette er

dog ubetydeligt i forhold til sammenligningen mellem status og plan.

Tabel 5-5 For hvert hovedvandopland: Limfjorden (1.2), Nissum Fjord (1.4) og Ringkøbing

Fjord (1.8) er angivet den årlige status- (S) og plan- (P) udledning af fosfor (TP)

og kvælstof (TN). Opgørelsen på hovedvandolandsniveau er et groft estimat, der

ikke tager højde for sedimentation og denitrifikation i vandløbet og de vandløbs-

nære arealer.

Hovedvandopland S: TN [kg/år] P: TN [kg/år] S: TP [kg/år] P: TP [kg/år]

Limfjorden 534 81 129 10

Nissum Fjord 9.526 10.386 1.543 1.316

Ringkøbing Fjord 5.479 4.852 1.171 629

Som tidligere nævnt vil slutrecipienten for det spildevand, der i dag ledes til rense-

anlæggene i Haderup og Feldborg ændres fra Limfjorden til Nissum Fjord, når pla-

nen er gennemført, så spildevandrensningen er centraliseret på Aulum rensean-

læg. For Limfjorden vil spildevandsplanen således betyder, at der ikke længere ud-

ledes renset spildevand. Hermed reduceres næringsstofpåvirkningen, hvilket også

ses tydeligt i Tabel 5-5. Effekten vil yderligere forstærkes, efterhånden som kloak-

oplandene separatkloakeres og overløbsbygværker nedlægges, således at overløb

undgås. Isoleret set, vurderes denne reduktion dog at være ubetydelig i forhold til

den samlede næringsstofbalance for Limfjorden.

For Nissum Fjord betyder planerne (både 0-alternativ og nærværende plan), at der

tilledes en øget mængde spildevand fra Aulum renseanlæg, hvilket dog delvist

modvirkes af den reducerede mængde tilledte regnvand efterhånden som området

separatkloakeres. Samtidig vil renseeffektiviteten stige, når spildevandskoncentra-

tionen øges og tilledningen bliver mere stabil. Samlet set vurderes spildevandspla-

nen at medføre et lille fald i udledningen af fosfor til Nissum Fjord, mens udlednin-

gen af kvælstof øges en smule (Tabel 5-5).

Spildevandsplanen medfører ikke sammenlægning eller ændringer af renseanlæg i

oplandet til Ringkøbing Fjord. Planen omfatter dog separatkloakering af deloplande

i Vildbjerg, hvilket vil være med til at sikre en bedre rensegrad på renseanlægget.


Samlet set medfører den spildevandsplanen et lille fald i udledningen af både

kvælstof og fosfor til Ringkøbing Fjord (Tabel 5-5).

Alle tre fjorde er sårbare over for udledning af næringsstoffer og særligt over for

udledningen af kvælstof. Når de miljømæssige konsekvenser af spildevandsplanen

vurderes, er det dog også relevant at sammenholde mængden af næringsstoffer

udledt som spildevand med de øvrige næringsstofbidrag, der tilføres fjordene. Den

altovervejende kilde til både kvælstof og fosfor i fjordene er diffus afstrømning fra

dyrkede arealer. Se kildeopslitningsoversigten fra Vandplan 1.4 Nissum Fjord

(Naturstyrelsen, 2013b) herunder som eksempel.

Figur 5-1 Eksempel på kildeopslitning af kvælstof- og fosforudledning til marine områder,

hvor bidraget fra renseanlæg er angivet med rød. Figuren er fra Vandplan 1.4

Nissum Fjord (Naturstyrelsen, 2013b).

5.3.2 Indsatser i den statslige vandplanlægning Som følge af, at Herning Kommune har besluttet at grundejere skal have 5 års frist

til at gennemføre separering på egne grund, er det nødvendigt at udskyde nedlæg-

gelsen af de overløbsbygværker der er udpeget i de statslige vandplaner/videreført


i udkast til vandområdeplaner. Som kompensation for udskydelsen har Herning

Vand foreslået en række alternative tiltag, som er beskrevet nærmere i spilde-

vandsplanens vandmiljøafsnit.

Det forventes at tiltagene er tilstrækkelige til at kompensere for en tidligere ned-

læggelse af bygværkerne, hvilket understøttes af Herning Vands egen kombine-

rede kvantitative/kvalitative vurdering. Tiltagene indgår i Herning Vand A/S's hø-

ringssvar til Naturstyrelsens udkast til vandområdeplaner, som er i høring frem til

22. december 2015.

5.3.3 Jordforurening Det vurderes ikke, at hverken den spildevandsplanen eller 0-alternativet vil forår-

sage jordforurening eller berøre eksisterende, kortlagte forureninger. Påvirkningen

vurderes således i begge tilfælde at være neutral. Jordforurening vurderes derfor

ikke yderligere i denne miljøvurdering, men vil blive håndteret i forbindelse med de-

tailprojektering og implementering, hvis der skulle blive behov herfor.

5.3.4 Grundvand I planområder, hvor jordbunden er egnet til det og der ikke er sårbare grundvands-

områder eller jordforurening, omfatter planen muligheder for, at tag- overfladevand

kan håndteres lokalt – eksempelvis via nedsivning i faskine eller i anden LAR-

løsning.

Herning Kommune har udarbejdet et orienterende mulighedskort over nedsivning-

segnetheden. Kortet er inddelt i grønne, gule og røde områder. Der skal udføres

egentlige nedsivningsundersøgelser i grønne- (egnede) og gule (måske egnede)

områder forud for lokalplanlægning og byggemodning. Hvis undersøgelserne viser,

at der kan nedsives, indarbejdes dette i lokalplanerne og der byggemodnes i over-

ensstemmelse hermed.

Lokal håndtering af regnvand, herunder nedsivning, må betragtes som en miljø-

mæssig gevinst, da det for det første mindsker belastningen af regnvandslednin-

ger. Samtidig vil lokal nedsivning af regnvand vand også give en mere naturlig hy-

drologi, hvor vandet trænger gennem jorden og følger de naturlige grundvands-

strømme og potentielt ledes til vandløb, i et mere naturligt tempo.

Etableringen af regnvandsbassiner forventes ikke at påvirke grundvandet, hverken

ved spildevandsplanen eller ved 0-alternativet. Ved hverken planforslag eller 0-al-

ternativ planlægges regnvandsbassiner etableret inden for indvindingsoplandes

beskyttelseszoner. For spildevandplanen er dette sikret i forbindelse med screenin-

gen (flowdiagrammet) til placering af bassiner og andre tekniske anlæg. I det om-

fang det vurderes at være miljømæssigt nødvendigt, vil der blive etableret membra-

ner under bassinerne. Dette planlægges i forbindelse med den fremtidige detailpro-

jektering af bassinerne og den heraf følgende myndighedsbehandling.


5.4 Biologisk mangfoldighed, natur, flora og fauna Biologisk mangfoldighed, natur, flora og fauna dækker over Natura 2000-områder,

anden beskyttet natur (beskyttet jf. NBL12 § 3) samt dyre- og plantearter, herunder

de såkaldte bilag IV-arter.

Strategien for spildevandsplanen tager dog i høj grad højde for potentielle konflik-

ter med naturmæssige forhold, og ved at inddrage aktuel viden om arters udbre-

delse og habitatkrav samt naturbeskyttelse og –tilstand i det flowdiagram, som er

anvendt i forbindelse med planlægningen af placeringen af regnvandsbassiner og

andre tekniske anlæg, har Herning Kommune sikret der i denne sammenhæng

ikke sker væsentlige, negative påvirkninger af naturinteresser. Arter og andre na-

turinteresser kan dog potentielt påvirkes af ændringer i de udledte stof- og vand-

mængder, når spildevandsrensningen centraliseres, omend der for dette punkt ikke

er væsentlig forskel for dette punkt i forhold til 0-alternaitve.

De enkelte naturinteresser og potentielle påvirkninger heraf er givet i de følgende

afsnit.

5.4.1 Natura 2000 En række naturtyper, dyre og plantearter er beskyttet i medfør af EU's habitatdirek-

tiv13 og EU's Fuglebeskyttelsesdirektiv14, der er implementeret i dansk lovgivning i

Habitatbekendtgørelsen15. De Natura 2000-områder, der potentielt kan påvirkes af

tiltag i spildevandsplanen er anført i Tabel 5-6, hvor også udpegningsgrundlagene

er angivet. Natura 2000-områder ligger i tilknytning til eller nedstrøms for recipien-

ter, der er omfattet af planen, men påvirkningen af enkelte områder, arter eller na-

turtyper kan på forhånd udelukkes, og disse er derfor markeret med grå tabellen.

Tabel 5-6 Oversigt over naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-om-

råder (H16, N40, N64, N65, N68, N69, N75 og N225), der er beliggende i Her-

ning Kommune eller som ligger nedstrøms for planområdet. Disse Natura 2000-

områder udgør således dem, der potentielt kan påvirkes væsentlig af spilde-

vandsplanen. Grå farve indikerer, at det på forhånd er vurderet usandsynligt, at

naturtypen eller arter kan påvirkes af spildevandsplanen. I skemaet anvendes

følgende forkortelser: X = På udpegningsgrundlaget, T = Trækfugl; Y = Yngle-

fugle.

Kode Naturtype - Dansk navn N16 N40 N64 N65 N67 N68 N69 N75 N225

H16,

F8, F12

H40,

H227

H57,

H225

H58,

F38

H60,

F37

H61 H62,

F43

H64 H249

1110 Sandbanke X

1130 Flodmunding X

1140 Vandflade X

12 LBK nr. 951 af 03/07/2013, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) 13 Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, med senere ændrin-

ger 14 Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle 15 BEK nr. 408 af 1. maj 2007 - Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale be-

skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, med senere ændringer


1150 Lagune * X X X

1160 Bugt X

1170 Rev X

1210 Strandvold med enårige planter X X

1220 Strandvold med flerårige planter X

1230 Kystklinte/klippe X

1310 Enårig strandvegetation X X

1330 Strandeng X X X

2110 Forklit X X

2120 Hvid klit X X

2103 Grå/grøn klit * X X X

2140 Klithede* X X X

2160 Havtornklit X X

2170 Grårisklit X X

2190 Klitlavninger X X X

2250 Enebærklit * X

2310 Visse-indlandsklit X X X

2320 Revling-indlandsklit X X X

2330 Græs-indlandsklit X X X X

3310 Lobeliasø X

3130 Søbred med småurter X X X X X

3140 Kransnålalge-sø X X X X X X

3150 Næringsrig sø X X X X X X

3160 Brunvandet sø X X X X X X

3260 Vandløb X X X X X X X X X

3270 Å-mudderbanke X

4010 Våd hede X X X X X X X

4030 Tør hede X X X X X X X X X

5130 Enekrat X X X X X

6210 Kalkoverdrev X

6230 Surt overdrev * X X X X X

6410 Tidvis våd eng X X X X X X X X

6430 Urtebræmme X

7110 Højmose X

7140 Hængesæk X X X X X

7150 Tørvelavning X X X X X

7220 Kildevæld * X X X

7230 Rigkær X X X X X X X X X

9110 Bøgeskove på mor X

9160 Ege-blandskov X

9190 Stilkege-krat X X X

91D0 Skovbevokset tørvemose * X X X

91E0 Elle- og askeskov * X X X X

Kode Arter N16 N40 N64 N65 N67 N68 N69 N75 N225


H16,

F8, F12

H40,

H227

H57,

H225

H58,

F38

H60,

F37

H61 H62,

F43

H64 H249

1037 Grøn kølleguldsmed X X X X

1095 Havlampret X X X X

1096 Bæklampret X X X X X X X

1099 Flodlampret X X X X

1102 Majsild X

1103 Stavsild X X

1106 Laks X X X X X

1166 Stor vandsalamander X X

1318 Damflagermus X X

1355 Odder X X X X X X X X X

1365 Spættet sæl X

1831 Vandranke X X X

- Rørdrum Y Y Y

- Skestork Y

- Knopsvane T T

- Pibesvane T T

- Sangsvane T T T

- Kortnæbbet gås T T T

- Grågås T

- Bramgås T T

- Lysbuget knortegås T

- Mørkbuget knortegås T

- Gravand T

- Pibeand T T T

- Krikand T T

- Spidsand T T

- Skeand T

- Hvinand T T

- Toppet skallesluger T T

- Stor skallesluger T T

- Natravn Y

- Havørn T

- Rørhøg Y Y Y

- Hedehøg Y

- Blå kærhøg T

- Vandrefalk T

- Blishøne T

- Plettet rørvagtel Y Y

- Klyde Y YT YT

- Hjejle Y

- Hvidbrystet Præstekrave Y

- Almindelig Ryle Y Y T

- Brushane Y Y


- Lille kobbersneppe T T

- Tinksmed Y

- Splitterne Y Y

- Fjordterne Y Y

- Havterne Y Y Y

- Dværgterne Y Y

- Mosehornugle Y Y

- Rødrygget tornskade Y

- Hedelærke Y

De potentielle påvirkninger af Natura 2000-områderne omfatter typisk ændret tilled-

ning af vand, organisk stof eller næringsstoffer. For de enkelte Natura 2000-områ-

der omfatter det:

I N16 er det Habitatområde H16 "Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg" og Fug-

lebeskyttelsesområde F12 "Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage"

(Naturstyrelsen, 2015h), som potentielt kan påvirkes som konsekvens af ændret til-

ledning af næringsstoffer fra Karup Å.

I N40 er det Habitatområde H40 "Karup Å" (Naturstyrelsen, 2015a), der potentielt

kan påvirkes af ændring i vandtilførsel og tilledning af organisk stof.

N64 "Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede" omfatter

Idom Å, der er en del af Storå-systemet (Naturstyrelsen, 2015c), men der ikke ren-

seanlæg beliggende opstrøms for Natura 2000-området, og der planlægges ikke

anlægsarbejde indenfor Natura 2000-området eller i nærheden af dette. Det kon-

kluderes derfor, at spildevandsplanen ikke kan medføre en væsentlig påvirkning af

Natura 2000-område N64.

I N65 "Nissum Fjord" er det begge områderne Habitatområde H58 og Fuglebeskyt-

telsesområde F38 (Naturstyrelsen, 2015i), der kan påvirkes af ændringer i udled-

ningen af næringsstoffer til Storå-systemet.

N67 "Borris Hede" berøres perifert af et tilløb (Odderskær Bæk) til Skjern Å og

grænser på en strækning op til N68 "Skjern Å", der løber langs områdets nordvest-

lige hjørne. Området kan derfor potentielt påvirkes af de stoffer, der ledes med

vandløbet.

N68 "Skjern Å" (Naturstyrelsen, 2015e) kan potentielt påvirkes af ændring i vandtil-

førsel og tilledning af organisk stof.

I N69 "Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen" er det både Habitatområde H62 og

Fuglebeskyttelsesområde F43 (Naturstyrelsen, 2015i), der kan potentielt kan påvir-

kes af ændringer i udledningen af næringsstoffer til Skjern Å-systemet.

Kun en lille del af N75 "Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlundplantage" er

beliggende i Herning Kommune (Naturstyrelsen, 2015f). Samtidig er Natura 2000-

området ikke placeret i umiddelbar nærhed af renseanlæggene eller nedstrøms for


disse, så derfor konkluderes det, at spildevandsplanen ikke kan medføre en væ-

sentlig påvirkning af Natura 2000-området.

Røjenkjær Bæk er en del af Storå-systemet, men Natura 2000 område N225 "Ov-

strup Hede med Røjen Bæk" (Naturstyrelsen, 2015g) er ikke placeret i umiddelbar

nærhed af renseanlæg og der er heller ikke renseanlæg placeret opstrøms for

Røjenkær Bæk. Mod syd grænser en lille del af Natura 2000-området op til Sunds

Nørreå. Sunds Nørreå vil modtage regnvand fra separatkloakerede områder, men

vandløbet ikke ligger heller nedstrøms for renseanlæg. Da vandløbene kun berører

Natura 2000-området perifert vurderes tilledningen af regnvand til vandløbet ikke at

ville kunne have en væsentlig effekt på Natura 2000-området og derfor konklude-

res det, at spildevandsplanen ikke kan medføre en væsentlig påvirkning af Natura

2000-området. Det bemærkes samtidig, at der på dette område ikke er forskel på

spildevandsplanen og 0-alternativet.

N63 "Sønder Feldborg Plantage" er ikke medtaget i Tabel 5-6, da det på baggrund

af områdets placering kan udelukkes, at spildevandsplanen kan medføre en væ-

sentlig påvirkning.

I Natura 2000-planerne for ovenstående områder, er der angivet en forventet, op-

nåelig tilstand for naturtyperne, se Figur 5-2. En naturtypes bevaringsstatus vurde-

res at være gunstig, hvis naturtypen har god eller høj økologisk tilstand.

Figur 5-2 Målsætninger og tilstandsklasser for naturtyper, fra værst mulige økologiske til-

stand (dårlig) til bedst mulige økologiske tilstand (høj). Kilde Natura 2000-pla-

nerne.

Vurderinger

Retningslinjerne i spildevandsplanen foreskriver, at der ikke skal etableres regn-

vandsbassiner inden for Natura 2000-områder, og hverken spildevandsplanen eller

0-alternativet omfatter planer for anlæg af overpumpningsanlæg/-ledning eller an-

det inden for Natura 2000-områder. Derfor vurderes der ikke at være væsentlige

miljøkonsekvenser forbundet med realiseringen af ledningsanlæg for planområdet.

N40

Den aktuelle del af Karup Å er målsat høj økologisk tilstand og har i dag samlet en

god økologisk tilstand (høj økologisk tilstand for DVFI). Karup Å modtager i dag


renset spildevand via tilløb, men både ved spildevandsplanen og i 0-alternativet vil

tilledningen af renset spildevand til den aktuelle del af Karup Å-systemet ophøre.

Samlet vil dette betyde en reduktion i tilledningen af vand på ca. 83.000 m³/år et

fald i tilledningen af organisk materiale fra ca. 6.800 kg/år til ca. 1.000 kg/år. Re-

duktionen i vandtilførsel svarer til 2,6 l/s, hvilket vurderes at være ubetydeligt sam-

menlignet med medianminimumsvandføringen i Karup Å, der er >4.000 l/s umiddel-

bart nedstrøms for Herning Kommune (Ovesen, et al., 2000). Reduktion i tilledning

af organisk materiale må forventes at have en positiv effekt vandkvaliteten i vand-

løbet og være til fortsat at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på

udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. I Natura 2000-planerne for områ-

det er bevaringsstatus for naturtypen vandløb angivet som gunstig pga. af gode fy-

siske forhold og tilfredsstillende vandkvalitet. Bevaringsstatus for arterne, der er

knyttet til vandløbet (bæklampret, grøn kølleguldsmed og odder) er ligeledes gun-

stige. For flodlampret er bevaringsstatus ukendt grundet manglende kendskab til

artens udbredelse. Alle disse arter har dog fordel af en forbedret vandkvalitet. Der

er ikke forskel på spildevandsplanen og 0-alternativet for så vidt angår nedlæggel-

sen af Haderup og Feldborg Renseanlæg.

N16

Sammenlignet med 0-alternativet vil der ikke ske en ændring i påvirkningen af Na-

tura 2000-område N16 "Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg". Når planen er im-

plementeret og renseanlæggene i Feldborg og Haderup er nedlagt vil Limfjorden

modtage en lavere mængde næringsstoffer (~81 kg N/år, ~10 kg P/år) fra spilde-

vandsoplande i Herning Kommune sammenlignet med i dag (status). Limfjorden er

målsat god økologisk tilstand i vandplanen, men er i dag i ringe økologisk tilstand

(vurderet ud fra udbredelse af ålegræs). En reduceret næringsstofpåvirkning af

Limfjorden er positiv for vandkvaliteten og også i forhold til Natura 2000-området,

da næringsstofpåvirkning af fjorden er nævnt som en af truslerne mod naturtyper

og arter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Det reelle fald i nærings-

stoftilledningen er forholdsvis lille, men det betyder, at det fremtidige bidrag fra spil-

devandsudledning i Herning Kommune til Limfjorden vil ligge på et lavt niveau. I

sammenhæng med andre tiltag til reducering af næringsstofpåvirkninger vil planen

dermed være med til at forbedre bevaringsstatus for flere naturtyper og arter på

udpegningsgrundlaget, men effekten er ikke væsentligt forskellig fra den, der følger

af Spildevandsplan 2009-2020 (0-alternativet).

Ændringen i regnbetingede udledninger medfører dog meget små ændringer i ud-

ledning af næringsstoffer, så det vurderes ikke at ville have en væsentlig effekt på

Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.

N65

Natura 2000-område N65 "Nissum Fjord" er slutrecipient for renset spildevand, der

ledes til Storå-systemet, hvilket vil sige spildevand, der udledes fra Sørvad, Hodsa-

ger, Aulum, Sunds og Herning renseanlæg. Det er dermed den slutrecipient, der

modtager den største mængde næringsstoffer fra oplande inden for Herning Kom-

mune.


Næringsstofpåvirkning er nævnt som en af de væsentligste trusler mod Nissum

Fjord – både da det påvirker vandkvaliteten og dermed potentielt fisk som bæk-

lampret, flodlampret, havlampret, laks og stavsild samt planten vandranke, der alle

er på udpegningsgrundlaget. Desuden medfører høje næringsstofkoncentrationer

øget vækst af alger, der dermed bortskygger undervandsvegetationen. Under-

vandsvegetationen udgør en vigtig fødekilde for de trækfugle, f.eks. ænder og sva-

ner, der også er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Næringsstof-

stilledningen til Nissum Fjord vil, som følge af spildevandplanen, ændres med en et

lille fald i tilledning af fosfor og en lille stigning i tilledning af kvælstof, men sam-

menholdt med de samlede mængder er ændringerne forholdsvis små. Sammen-

holdes ændringen i tilledningen med det forholdsmæssige bidrag fra spildevand og

regnbetingede udløb i forhold til de øvrige næringsstofbidrag (Figur 5-1) vurderes

ændringen at være ubetydelig. Samlet set vurderes det derfor også usandsynligt,

at spildevandsplanen eller 0-alternativet vil have væsentlig effekt på arter eller na-

turtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.

N67, N68 og N69

N68 "Skjern Å" og det nedstrømsbeliggende N69 "Ringkøbing Fjord og Nyminde-

strømmen" kan vurderes samlet, da disse Natura 2000-områder ligger i direkte for-

længelse af hinanden. Den direkte udledning af organisk stof til Skjern Å vil i plan-

perioden reduceres med ca. 25 % (Tabel 5-4). Hertil kommer reduktionen i udled-

ning af organisk stof til Skjern Å's tilløb. Generelt vil det have en positiv effekt på

vandkvaliteten og dermed på biotaen i Skjern Å, hvis udledningen af organisk stof

mindskes. Dette vil f.eks. gælde for grøn kølle guldsmed og laks, der begge er på

udpegningsgrundlaget. Den positive effekt på vandkvaliteten i Skjern Å vil være

gældende både strækninger inden for Herning Kommune og på strækninger ned-

strøms for kommunen.

Det meste af N67 "Borris Hede" ligger uden for Herning Kommune. En del af områ-

det grænser dog op til Odderskær Bæk i Herning Kommune, men dette vandløb

ligger ikke nedstrøms for renseanlæg og derfor vurderes spildevandsplanen ikke at

påvirke området væsentlig. N67 grænser op til N68, men uden at omfatte selve

Skjern Å. Af denne grund, og da vandkvaliteten i Skjern Å forbedres, vurderes det

at være usandsynligt, at spildevandsplanen vil have en væsentlig negativ effekt på

Borris Hede. For N67 er der ikke væsentlig forskel på spildevandsplanen og 0-al-

ternativet.

En ændring i udledning af organisk stof samt næringsstoffer til Skjern Å-systemet

medfører i sidste ende også en reduktion i næringsstofbelastningen af Ringkøbing

Fjord. Ringkøbing Fjord har ringe økologisk potentiale, hvilket blandt andet er en

konsekvens af en høj næringsstofbelastning. Effekten af spildevandsplanen vil

være en reduktion i tilledningen af kvælstof og fosfor på henholdsvis ca. 600 og ca.

500 kg/år. Denne ændring vurderes i sig selv at være ubetydelig for fjorden, men i

kombination med andre tiltag, kan den ses som en positiv effekt, omend der ikke

kan forventes en væsentlig forskel i forhold til alternativ 0.


5.4.2 Dyre- og plantearter Afsnittet om dyre- og planterarter fokuseres i overvejende grad på arter, der er an-

ført på habitatdirektivets bilag IV (såkaldte bilag IV-arter). Disse arter er strengt be-

skyttede både inden for og uden for Natura 2000-områderne. I relevant omfang fo-

retages dog også en vurdering af potentielle påvirkninger af andre sjældne arter,

f.eks. arter anført på den danske rødliste.

Bilag IV-arter

Hovedprincippernes bag beskyttelsen af arter anført på habitatdirektivets bilag IV

foreskriver, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan be-

skadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i deres naturlige

udbredelsesområder. Ved vurdering heraf kan der anlægges en bred, økologisk

betragtning af yngle- og rasteområder til grund (den såkaldte økologiske funktiona-

litet). Endvidere må der ikke gives tilladelse eller vedtages planer, der kan øde-

lægge bilag IV-plantearter. Spildevandsplanens detaljeringsniveau gør det imidler-

tid ikke muligt at foretage konkret vurdering på bestandsniveau af potentielle på-

virkninger af lokale bestande, men de overordnede effekter af spildevandsplanen

og de potentielle effekter på relevante, beskyttede arter eller artsgrupper er gen-

nemgået nedenfor.

Bilag IV-arter, der potentielt kan påvirkes af spildevandsplanen er arter, som lever

i- eller i tilknytning til vandløb, hvortil der udeledes spildevand. Grøn kølleguldsmed

og odder er begge bilag IV, som lever i bl.a. Storåsystemet, men andre bilag IV-

arter, såsom arter af padder og flagermus, må også forventes at kunne findes i til-

knytning til vandløb, søer eller vådområder inden for planområdet. Hensynet til bi-

lag IV-arterne er indarbejdet i det flowdiagram, som Herning Kommune har an-

vendt i forbindelse med eksempelvis udvælgelse af lokaliteten til regnvandsbassi-

ner, hvilket forventes at reducere den potentielle konflikt mellem spildevandsplanen

og levesteder for bilag IV-arter.

Ændringer i udledning af organisk materiale og næringsstoffer vurderes således at

være de mest relevante potentielle påvirkninger af bilag IV-arter. I denne sammen-

hæng vurderes der ikke at være forskel på spildevandsplanen og 0-alternativet. I

begge tilfælde vil der ske en øget belastning af enkelte vandløb og en reduktion i

belastningen af andre vandløb. En forbedring af vandkvaliteten i recipienten (f.eks.

et vandløb) og nedstrømsliggende områder vil alt andet lige forbedre forholdene for

de arter, der lever i vandløbet. I modsætningen hertil kan en øget belastning med-

føre en negativ påvirkning af arter i vandløbet. De aktuelle ændringer vurderes dog

ikke at være af et omfang, hvor det har betydning for bestandene af bilag IV-arter.

Nogle bilag IV-paddearter kan potentielt yngle i de nye regnvandsbassiner, som

etableres. Da spildevandsplanen i større grad lægger op til separatkloakering og

lokal håndtering af regnvand end 0-alternativet, vil der ved denne plan etableres

flere regnvandsbassiner og en mere naturligtilstrømning af vand til vandløb og våd-

områder, hvilket vurderes at være positivt for padder.


Rødlistede arter og ansvarsarter

Ud over bilag IV arterne findes også flere sjældne arter (der er overlap) på den

danske rødliste i- eller ved Storåen og andre vandløb. Eksempelvis forventes od-

der (VU), ål (CR), stalling (VU), laks (VU) og havlampret (VU) at kunne findes i de

dele af Storå-systemet, som påvirkes af spildevandsudledningen. I eksemplet angi-

ver CR kritisk truede arter og VU sårbare arter. Som for bilag IV-arterne vurderes

de aktuelle ændringer ikke at være af et omfang, hvor det har betydning for bestan-

dene af rødlistede arter.

Som en del af sin naturpolitik har Herning Kommune en række ansvarsarter, for

hvilke der gøres en særlig indsats. Nogle af disse arter, f.eks. odder, dam-, syd,

vand- og troldflagermus, markfirben, løgfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander

og grønkølleguldsmed, er også beskyttet som bilag IV. Ligeledes flere af arterne

på udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne optaget som ansvarsarter,

bl.a. lampretterne, laks, vandranke og flere af ynglefuglene. Hertil kommer finne-

stribet ferskvandsulk og stalling samt en række plante- og insektarter. Som beskre-

vet ovenfor, så vurderes der ikke at være forskel på spildevandsplanen og 0-alter-

nativet i forhold til påvirkning af arter. I begge tilfælde vil der ske en øget belastning

af enkelte vandløb og en reduktion i belastningen af andre vandløb.

For odder samt de fiske-, insekt- og plantearter, der er tilknyttet vandløbene og

nedstrømliggende vandområder, vil en forbedret vandkvalitet i vandløbene være

positivt, mens det vurderes, at spildevandsplanen ikke vil have væsentlig betydning

for fugle, flagermus eller markfirben. Dam- og vandflagermus kan dog indirekte

have fordel af større diversitet af smådyr i vandløbene, omend denne effekt ikke

vurderes at være af et omfang, der har væsentlig betydning for bestandene. Nyan-

lagte regnvandsbassiner kan potentielt udvikle sig til ynglelokaliteter for padder,

hvilket kan ses som en positiv effekt, og samtidig være med til at fremme den by-

nære natur og biodiversiteten.

5.4.3 Anden beskyttet natur Terrestrisk natur kan blive påvirket af spildevandsanlæg/afløbsinstallationer i bred

forstand, dvs. i forbindelse med anlæg og drift af bassiner, udbygning af rensean-

læg, (ny)anlæg og drift af pumpestationer og ledninger mv.

Som konsekvens af præmisserne for det flowdiagram, som Herning Kommune har

anvendt i forbindelse med udvælgelse af områder til eksempelvis placering af regn-

vandsbassiner, vurderes det, at områderne placeres på den mest egnede lokalitet,

hvor påvirkningen af beskyttet natur er begrænset. Af spildevandsplanen fremgår

det, at nye bassiner i videst mulige omfang placeres uden for arealer med naturty-

per beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens § 3.

Selvom regnvandsbassinerne opfattes som tekniske anlæg gives de en landskabe-

lig bearbejdning, således at de indgår som et naturligt element i det eksisterende

terræn. Regnvandsbassinerne vil med tiden ændre tilstand til § 3-beskyttet sø.

fremtidige oprensninger af søerne vil således kræve en dispensation fra naturbe-

skyttelsesloven.


Spildevandsplanen angiver retningslinjer for udformning og dimensionering af

regnvandsbassiner. I denne sammenhæng er det relevant, at regnvandsbassi-

nerne som udgangspunkt skal udformes som to søer, således at der kun i særlige

tilfælde etableres regnvandsbassiner uden et forbassin, der tilbageholder flydestof-

fer og et integreret sandfang, som tilbageholder bundfældelige stoffer. Derefter et

bassin som klaringsdel inden udløb til recipient.

Udformningen af regnvandsbassinet som to søer muliggør en drift af anlægget,

hvor der vil være mulighed for dispensation i henhold til naturbeskyttelsesloven ved

oprensning af søerne i forskellige intervaller, hvilket er med til at sikre dyr og plan-

ter i området. Etablering af et egentlig sandfang giver mulighed for løbende op-

rensning uden at påvirke søerne og dermed uden behov for vurdering efter natur-

beskyttelsesloven.

5.5 Støj og lys

5.5.1 Støj og vibrationer Spildevandsplan medfører en reduktion i støj på de nedlagte renseanlæg i Feld-

borg, Haderup, Sørvad og Sunds og forventeligt uændrede støjforhold på alle øv-

rige. Udbygningen af renseanlægget i Aulum, opgraderingen af renseanlægget i

Hodsager samt etableringen af nye spildevandsledninger, pumpestationer og regn-

vandsbassiner vil medføre midlertidige støj og vibrationsgener i begrænset omfang

for naboer til anlægsarbejderne. Anlægsarbejderne skal dog overholde gældende

støjkrav og generne vurderes ikke at være væsentlige i forhold til miljøvurderingen.

Ved realisering af spildevandsplanen samles spildevandsrensningen på færre og

moderniserede anlæg, hvilket forventes at medføre en reduktion i støjgener for na-

boer som helhed i kommunen. Disse forbedringer vurderes dog ikke at være væ-

sentlige for miljøvurderingen. Lokalt kan der dog i forbindelse med anlægsarbejder

forekomme midlertidige støj- og vibrationsgener som ikke opvejes af driftsmæssige

forbedringer i støj- og vibrationsgener for omgivelserne. Disse virkninger vil dog

være kortvarige og vurderes ikke væsentlige.

Samlet set vurderes spildevandsplanen at være neutral i forhold til støj og vibratio-

ner.

5.5.2 Lys og/eller refleksioner Planen forventes ikke at medføre væsentlige ændringer i lys eller refleksioner.

Dette punkt vurderes derfor at være irrelevant.

5.6 Luft og klimatiske faktorer Samlet set forventes realiseringen af spildevandsplanen ikke at have særlige kon-

sekvenser for luftkvaliteten eller klimaet. Vurderingerne er beskrevet kort for hvert

enkelt underpunkt nedenfor.


5.6.1 Luftforurening (støv og andre emissioner) I forbindelse med anlægsarbejder kan der forekomme midlertidig støv- og aerosol-

dannelse, men disser påvirkninger er midlertidige og begrænsede i geografisk om-

fang, og de vurderes derfor ikke at være problematiske. Samtidig er der ikke væ-

sentlig forskel på spildevandsplanen og 0-alternativet.

5.6.2 Lugt Det er primært renseanlæggene, der i perioder kan udsende lugt, men Herning

Vand A/S har dog ikke problemer med de eksisterende anlæg, og det forventes

derfor heller ikke at blive et problem i fremtiden. I forhold til potentielle lugtgener er

der ikke væsentlig forskel på spildevandsplanen og 0-alternativet.

5.6.3 Klimatiske faktorer Centralisering af spildevandsrensning og decentraliseringen af regnvandshåndte-

ringen ændrer på energiforbrug og forbrugsmønster. Energiforbruget går til drift af

renseanlæggene (pumper, beluftning af slam, administration m.m.) og til transport-

anlæg for spildevand (pumper). Forbrug af energi, der er baseret på afbrænding af

fossile brændstoffer, medfører udledning af CO2 til atmosfæren.

Herning Kommune deltager i det kommunale samarbejde Green Cites (tidligere

Dogme 2000) og har tilsluttet sig målet om at reducere hele kommunens CO2-

udslip med 25 % i 2015. Herning Kommune som virksomhed ønsker at gå foran

som det gode eksempel og reducere sit eget CO2-udslip med minimum 25 %. Drift

af renseanlæg i Herning Kommune står for ca. 5,7 % af kommunens egen CO2-

udledning, mens energiforbruget i kommunale bygninger står for 57,4 % og energi-

forbruget til kommunens transport står for 36,1 % (Herning Kommune, 2008). Den

samlede udledning fra renseanlæggene er 460 ton CO2/år, hvilket svarer til udled-

ningen fra ca. 50 personer. Der er således ikke tale om nogen betydelig CO2-kilde,

der kræver en detaljeret vurdering i forhold til påvirkning af klimaet.

I planforslaget nedlægges 4 renseanlæg, mens Aulum Renseanlæg udbygges. Det

giver samlet set et reduceret energiforbrug. Efter separering af spildevandet skal

dette pumpes til Aulum Renseanlæg fra Sørvad, Haderup og Feldborg. Spildevan-

det fra Sunds pumpes til Herning Renseanlæg i 2020. Energiforbruget til drift af

pumpestationer vil stige men ikke mere end i planforslaget, hvor spildevandet fra

alle 6 renseanlæg pumpes til Herning Renseanlæg (0-alternativet). Der er ikke reg-

net på den samlede CO2-udledning i planforslaget og 0-alternativet, men samlet

set vurderes det, at planforslaget vil medføre en lille reduktion i CO2-udledningen

fra spildevandsrensning i kommunen. Der forventes ikke at være nogen markant

forskel mellem planforslaget og 0-alternativet.

Det forventes, at reduktionerne i energiforbrug og dermed i CO2-udledning kan re-

duceres yderligere, da indførelsen af ny teknologi på nye eller ombyggede anlæg

erfaringsmæssigt vil betyde et mindre energiforbrug.


Separering medfører, at risikoen for opstuvning til eller over terræn med opspædet

spildevand under kraftig regn forsvinder fra de berørte oplande. Regnvand opsam-

les og forsinkes i bassiner med henblik på hydraulisk neddrosling og til midlertidig

opsamling, så oversvømmelser forebygges i byerne. Det kan dog ikke udelukkes,

at der lokalt vil kunne forekomme oversvømmelseshændelse og overløb af regn-

vand som følge af planforslaget, men samme problemstilling vil gøre sig gældende

i 0-alternativet.

I forhold til klimatiske faktorer er det også relevant at vurdere, hvordan planen for-

holder sig til de observerede og forventede klimatisk ændringer, som følger af sti-

gende nedbørsmængder og hyppigere/kraftigere regnhændelser og skybrud.

Spildevandsplanen fremmer forsinkelse af regnvand og lokal håndtering via LAR-

løsninger i både nye og eksisterende oplande og disse kan virke som lokale, min-

dre magasiner for regnvand og dermed til en vis grad være med til at begrænse

oversvømmelser ved de mindre kraftige regnhændelser, samtidig med at de frem-

mer den lokale og naturlige hydrologi.

Det vurderes på den baggrund, at spildevandsplanen virker for målene i kommune-

plan og klimatilpasningsplan i større omfang end 0-alternativet.

5.7 Ressourcer og affald Der er ingen væsentlig forskel på spildevandsplanen og 0-alternativet i forhold til

ressourceforbrug og affaldsproduktion. I både plan og alternativ forbedres de tilba-

geværende renseanlæg således, at forbruget overordnet set optimeres i forhold til

den aktuelle status. Dette gælder f.eks. for energiforbruget til rensning, der reduce-

res i takt med at uvedkommende regnvand frasepareres.

5.7.1 Vandforbrug Rent brugsvand er ikke en betydende ressource i forbindelse med spildevands-

håndtering. Påvirkningen af vandforbruget vurderes som neutralt og behandles

ikke yderligere.

5.7.2 Affald/slam Slam er den affaldsfraktion der forekommer i størst mængde i forbindelse med spil-

devandsrensning. Slam håndteres efterfølgende i henhold til Miljøstyrelsens regler

- dvs. bioforgasses, udbringes på landsbrugsjord, hvor det er muligt og sammen-

sætningen tillader det. Alternativt afbrændes eller deponeres det.

Der forventes ikke forskel på slammængderne mellem spildevandsplanen og 0-al-

ternativet, men der kan være mindre, transportbelastningsmæssige forskelle, som

dog ikke vurderes at være betydende. Produktionen af slam kan opfattes som en

negativ påvirkning, som dog i det samlede billede modvirkes af de positive effekter

ved vandrensningen. Slamproduktionen og –håndteringen forventes at fortsætte

mere eller mindre uændret.


Slamhåndtering er i øvrigt ikke en del af spildevandsplanlægningen i henhold til

miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Forholdet behandles ikke

yderligere.

5.7.3 Kemikalier, miljøfremmede stoffer Forbedret spildevandsrensning og forsinkelse og rensning af regnvand er medvir-

kende til at reducere udledningen af miljøfremmede stoffer, selvom udledningen af

miljøfremmede stoffer i et vist omfang decentraliseres i det omfang vejvand, der

aktuelt udledes til fællessystemer og dermed til renseanlæggene, fremover vil udle-

des lokalt via regnvandssystemet. Der vurderes dog ikke at være væsentlige for-

skelle på spildevandsplanen og 0-alternativet.

Der vil ikke at ske nogen stigning i forbruget af miljøfremmede stoffer relateret til

selve spildevandsrensningen (fældningskemikalier mv.), men for dette er punkt er

der heller ikke forskel mellem spildevandsplanen og 0-alternativet.

5.7.4 Produkter, materialer, råstoffer Spildevandsplanlægning omfatter ikke nogen form for dedikeret produktionsvirk-

somhed og der er derfor ikke et væsentligt råstofforbrug eller produktion. Mæng-

den af materialer, der skal anvendes til ombygning af eksisterende renseanlæg og

etablering af bassiner, vurderes at være minimal.

På renseanlæggene produceres slam, der kan bruges som kan bruges som gød-

ning eller som kan medvirke til energiproduktion. Der kan genvindes fosfor fra

slammet i forbindelse med afbrænding (se dog afsnit 5.7.2 - Affald/slam).

Samlet set vurderes der ikke at være væsentlige forskelle mellem spildevandspla-

nen og 0-alternativet.

5.7.5 Jordbalance Der vil genereres overskudsjord i forbindelse med anlæg af nye regnvandsbassi-

ner, men dette jord vil håndteres i overensstemmelse med gældende lov. Over-

skudsjord fra regnvandsbassiner vil genereres ved både 0-alternativet og ved spil-

devandsplanen. Dette kan opfattes som en uvæsentlig negativ til neutral påvirk-

ning.

5.7.6 Trafikmønstre/afvikling/belastning Trafik til og fra renseanlæg vedrører hovedsalig driftspersonale samt til- og frakør-

sel i forbindelse afhentning af slam. Antallet og placering af renseanlæg er ens for

spildevandsplanen og 0-alternativet, og der forventes i ingen af de to tilfælde no-

gen betydende trafikmæssige konsekvenser. Ingen af de involverede renseanlæg

er beliggende i tæt beboede områder. Temaet uddybes derfor ikke yderligere.


5.7.7 Arealforbrug Der er ikke tale om væsentlig arealindgreb som følge af renseanlæggenes centrali-

sering; mens der vil være behov for at købe eller ekspropriere arealer til anlæg af

bassiner. Dette finder sted over en årrække og med fokus på frivillige aftaler jf.

tekst i både i spildevandsplanen og i 0-alternativet. For spildevandsplanen er der

dog foretaget en screening (flowdiagrammet), der skal sikre, at regnvandsbassi-

nerne placeres de bedste egnede områder under hensyntagen til en række miljø-

mæssige aspekter. Påvirkningen herfra vurderes derfor at være neutral. Forholdet

behandles ikke yderligere.

5.8 Befolkning og menneskers sundhed

5.8.1 Sundhed og levevilkår Spildevandsplanen lægger op til separatkloakering og nedlæggelse af overløbs-

bygværker, hvilket reducerer risikoen for overløb, og sammen med en forbedring af

spildevandsrensningen vil det resultere i bedre vandkvalitet i recipienterne (bedre

hygiejne/færre sygdomskim). Vandområderne bliver således renere, hvilket har

sundhedsmæssige aspekt i forbindelse med f.eks. den rekreative brug af vandløb

og søer.

Forskellen mellem nye spildevandsplan og 0-alternativet i denne sammenhæng er,

at, at planforslaget lægger op til separeringer i syd, så der sker også positive for-

bedringer her.

5.8.2 Friluftsliv/rekreative interesser Ifølge spildevandsplanen etableres nye regnvandsbassiner under hensyntagen til

rekreative forhold. Samtidig kan regnvandsbassiner dog også have rekreativ værdi

i sig selv, når de placeres i bynære grønne områder. Med udgangspunkt i to pilot-

projektet vil der desuden i planperioden arbejdes mulighederne for anlæg af åbne

grøfter som en del af klimatilpasning, men samtidig rekreative hensyn.

Som beskrevet ovenfor vil renere vand i vandløb og søer også være et positivt

aspekt i forhold til friluftsliv og rekreative interesser.

Samlet set vurderes spildevandsplanen at have en positiv, men ikke væsentlig, ef-

fekt på friluftsliv og rekreative interesser. Der forventes ikke afgørende forskel på

effekterne af spildevandsplanen og 0-alternativet.

5.8.3 Materielle goder Spildevandssystemet repræsenterer samlet store værdier, og der investeres væ-

sentlige summer i opgradering af systemet, men overordnet set er der ikke afgø-

rende forskel mellem spildevandsplanen og 0-alternativ. Begge alternative må be-

tragtes som væsentlige positive samfundsværdier. Forholdet behandles ikke yderli-

gere.


5.8.4 Svage grupper (f.eks. handicappede) Dette emne vurderes ikke at være relevant. Både spildevandsplanen og 0-alternati-

vet forekommer neutrale i forhold til svage grupper og forholdet behandles derfor

ikke nærmere.

5.8.5 Risici (Brand, eksplosion, giftpåvirkning). Der er ikke identificeret væsentlige risici i forbindelse med spildevandsplanen og

der vurderes heller ikke at være væsentlig forskel på spildevandsplanen og 0-alter-

nativet. Planen og 0-alternativets påvirkning af forhold relateret til risici for brand,

eksplosion, giftpåvirkning vurderes derfor at være neutrale.

Forhold vedrørende udslip af spildevand og lækager på ledningsanlæg mv. kan be-

tragtes som risici, men dette behandles under afsnit 5.3 om vand og jord.


6 Konklusioner, anbefalinger og afværgeforanstaltninger

Spildevandsplan er forskellig fra 0-alternativet, dvs. Spildevandsplan 2009-2020

inkl. tillæg på en række overordnede områder:

› Separering i Herning syd

› Øget fokus på at inddrage tværgående forhold i planlægningen og detailplan-

lægning. Metodikken er indskrevet i planteksten.

› Øget fokus på lokal håndtering af regnvand og nedsivning

› Fokus på at kortlægge vejafvanding efterfølgende prioritere indsatser

› Fokus på fejlkoblinger og uvedkommende vand

Samlet konkluderes, at miljøkonsekvenserne af spildevandsplanen afviger, omend

ikke markant, fra 0-alternativet og ikke medfører væsentlige, negative miljøkonse-

kvenser.

Spildevandsplanen har i højere grad end 0-alternativet systematisk har taget højde

for potentielle miljøpåvirkninger som følger af lokalisering af nye regnvandsbassi-

ner. Bassinerne er således lokaliseret i et tværorganisatorisk samarbejde ved

hjælp af et flowdiagram, der optimerer tværgående hensyn til natur (flora, fauna,

arter, beskyttede områder), vandområder, grundvand, landskab, rekreative mulig-

heder anden fysisk planlægning, osv.

Implementering af spildevandsplanen vil medvirke til at den naturlige hydrologi for-

bedres som følge af øget fokus på LAR og nedsivning i egnede oplande og der-

med blandt andet langsommere tilstrømning af vand til vandområderne og mindre

grad af hydraulisk belastning.

Fejlkoblinger betyder blandt andet, at der udledes spildevand til regnvandssyste-

met. Når eksisterende fejlkoblingerne fjernes og nye fejlkoblinger undgås, vil der

det have en positiv effekt på afløbssystem, bassiner og recipienter.

Kortlægning af vejafvandingen med efterfølgende indsatsplanlægning og imple-

mentering forventes at få positiv betydning for både afløbssystem og miljø – i form

af reduceret/fordelt belastning og dermed færre vejvandsrelaterede overløb af vej-

vand til terræn og recipienter.


6.1 Anbefalinger og afværgeforanstaltninger Spildevandsplanen medfører ikke væsentlige negative miljømæssige konsekven-

ser (Tabel 5-2) og på denne baggrund vurderes det ikke at være nødvendigt med

afværgeforanstaltninger.

I det samlede planopland vil der være en udledning af metaller og miljøfremmede

stoffer fra renseanlæg og regnbetingede udløb. Generelt anvendes dog BAT-

løsninger til at minimere denne udledning, så yderligere afværgetiltag vurderes

ikke at være relevante.

Lokal håndtering af regnvand og særligt etablering af bassiner resulterer i et øget

arealforbrug, men bassinerne har samtidig en positiv værdi, f.eks. som en del af

grønne områder. Samtidig er placeringen af bassiner optimeret vha. indarbejdelse

af tværgående hensyn (Herning Kommunes flowdiagram) og "natur" udformning af

bassinerne er indtænkt som en integreret del af spildevandsplanen. Der kan såle-

des ikke tales om egentlige afværgeforanstaltninger i denne sammenhæng.


7 Overvågning I henhold til miljøvurderingsbekendtgørelsen, skal Miljørapporten indeholde et for-

slag til et egentlig overvågningsprogram.

Et overvågningsprogram tager udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner og

de forventede såvel positive som negative væsentlige indvirkninger på miljøet.

Af vejledningen til loven fremgår, at overvågningsprogrammet så vidt muligt bør

baseres på anvendelse af tilgængelige oplysninger, blot disse opdateres med en

hyppighed, der muliggør en hensigtsmæssig overvågning i relation til den pågæl-

dende plan.

I forbindelse med implementering af en spildevandsplan over en længere årrække,

kan en løbende monitering være medvirkende til, at planen eventuelt tilpasses un-

dervejs, ligesom resultaterne kan være input i en efterfølgende planrevision.

Følgende moniteringsprogram foreslås:

› LAR: I forbindelse med, at der etableres LAR-løsninger i nye oplande, regi-

streres antallet af disse på matrikelniveau (kvalitativt, indirekte).

› LAR: Antal m² befæstet areal der i planperioden etableres med nedsivning.

› Effekten af separering og nedlæggelse af overløbsbygværker: Herning Vand

A/S orienterer løbende (hvert halvår i planperioden) Herning Kommune om

aktuel status for separering og antallet af overløbsbygværker til fællessyste-

met – på byniveau (kvalitativt og indirekte).

› Fejlkoblinger: Herning Vand A/S oplyser hvert år i planperioden Herning Kom-

mune om antal og type af eksisterende fejlkoblinger der er rettet.

› Renseanlæggenes driftsstatus og renseeffektivitet følges via det eksisterende

egenkontrolprogram.

› DVFI data følges via eksisterende, statslig monitering af vandområderne.

› Udviklingen i den hydrauliske belasting af sårbare vandløb følges årligt via

kvalitative vurderinger gennemført når vandløbene besøges i anden sammen-

hæng. Grundlaget er den aktuelle kortlægning og kortet "Sårbare Recipien-

ter", som ses under menupunktet "Spildevandsplan på kort".

Herning Kommune udarbejder hvert år en kortfattet moniteringsrapport.

Pilotprojekternes miljømæssige effekt på recipienterne moniteres med henblik på

at opsamle og bruge erfaringer herfra i nye områder.

Erfaringer med LAR – omfang, design og effekt – bør opsamles systematisk, med

henblik på at optimere og dokumentere løsningerne og deres samlede effekt.


Udviklingen i recipienterne i hhv. nedsivnings, separat og fælles oplande kan føl-

ges med løbende DVFI målinger (forår), så tendenser og udviklinger i vandløbene

kan følges. Der kan registreres DVFI op- og nedstrøms udløb fra udvalgte bassiner

og nedstrøms de bibeholdte og nedlagte renseanlæg.

Resultaterne kan sammenholdes med resultatet af egenkontrollerne for rensean-

læggene (udtræk fra WinSpv) og der suppleres med udtræk fra PULS.

Der kan udarbejdes en årlig moniteringsrapport med et kortfattet overblik over sta-

tus for implementering af tillægget og de målte (kvantitative) miljøkonsekvenser re-

lateret til planalternativet. Der suppleres med en kvalitativ vurdering og der tilpas-

ses i implementeringen efter behov.


8 Referencer Herning Kommune. (2010). Spildevandsplan 2009-2020. Herning Kommune. (2011). Herning Kommune Vandforsyningsplan. Herning

Kommune.

Herning Kommune. (2013a). Natur. Naturpolitik for Herning Kommune. Herning

Kommune, Teknik og Miljø.

Herning Kommune. (2013b). Herning Kommuneplan 2013-2024. Inkl. tillæg. Herning Kommune.

Herning Kommune. (2013c). Tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord.

Naturstyrelsen. (2013a). Vandplan 2010 – 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2. Vanddistrikt: Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2013b). Vandplan 2010 – 2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4. Vanddistrikt: Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2013c). Vandplan 2010 – 2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8. Vanddistrikt: Jylland og Fyn. Miljøministeriet,

Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2013d). Forlag til Natura 2000-plan 2016-2021. Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60, Fuglebeskyttelsesområde F37. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2014). Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2015a). Forlag til Natura 2000-plan 2016-2021. Karup Å, Kongenshus og Hesselund Heder. Natura 2000-område nr. 40. Habitatområde H40, H226 og H227. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2015b). Forlag til Natura 2000-plan 2016-2021. Sønder Feldborg Plantage. Natura 2000-område nr. 63, Habitatområde H56, Fuglebeskyttelsesområde F42. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2015c). Forlag til Natura 2000-plan 2016-2021. Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede. Natura 2000-område nr. 64. Habitatområde H57 og H225. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2015e). Forlag til Natura 2000-plan 2016-2021. Skjern Å. Natura 2000-område nr. 68. Habitatområde H61. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2015f). Forlag til Natura 2000-plan 2016-2021. Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage . Natura 2000-område nr. 75. Habitatområde H64. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2015g). Forlag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ovstrup Hede med Røjen Bæk. Natura 2000-område nr. 225. Habitatområde H249. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2015h). Forlag til Natura 2000-plan 2016-2021. Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage. Natura 2000-område nr. 16. Habitatområde H16. Fuglebeskyttelsesområde F8, F12, F13, F19 og F20. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2015i). Forlag til Natura 2000-plan 2016-2021. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65. Habitatområde H58. Fuglebeskyttelsesområde F38. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen. (2015i). Forlag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69. Habitatområde H62. Fuglebskyttelsesområde F43. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.


Naturstyrelsen. (2015j). Forlag til Natura 2000-plan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59. Fuglebeskyttelsesområde F41. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Ovesen, N. B., Iversen, H. L., Larsen, S. E., Müller-Wohlfeil, D. -I., Svendsen, L.

M., Blicher, A. S., & Jensen, P. M. (2000). Afstrømningsforhold i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. 238 s. - Faglig rapport fra DMU,

nr. 340.

Documents

SEPTEMBER 2015 HERNING KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN … · spildevandsplan 2016-2025 miljØvurdering adresse cowi a/s jens chr. skous vej 9 8000 aarhus c tlf +45 56 40 00 00 fax +45 56