Organ for Kommunistisk Parti i DanmarkNr. 8

August 2011

n Efterlønsreformen, der blev aftalt mellem regerings-partierne, Dansk Folkeparti og De radikale, kommer til at koste dyrt for dem, som går på efterløn. Mest for de lavest lønnede. Reformen træder i kraft fra 2014, hvis de nævnte partier får flertal efter folketingsvalget. Den betyder, at folk født fra andet halvår af 1956 frem til 1967 gradvist får hævet pensionsalderen og samtidig nedsat antallet af mulige år på efterløn.

Mangel på arbejdspladserDe mange påstande om en kommende mangel på arbejdskraft for at retfærdig-gøre angrebet har været grebet ud af luften. Hverken det private eller det offentlige arbejdsmarked forventer, at der er arbejdspladser til de mange kommende ældre uden efterlønsmuligheden.

Da antallet af efterlønsmodta-gere vil falde drastisk, vil det betyde en markant stigning i antallet af arbejdsløse. 20.000 flere, vurderer de såkaldt øko-nomiske vismænd. Det bliver formentlig langt flere, da det forventes, at næsten 100.000 færre end i dag vil være på efterløn efter reformen.

Ulige rettigheder2020-forliget og de forudgå-ende forlig har gjort op med den kendte danske/skandi-naviske velfærdsmodel og har revet sikkerhedsnettet i

Sikkerhedsnettet røget

stykker. Modellen var opbyg-get omkring et relativt højt skattetryk, som til gengæld sikrede alle borgere samme rettigheder og en vis tryghed livet igennem ved sociale begivenheder, og når man havde brug for fællesskabets indbetalinger. Fra vugge til grav.

Private forsikringer på sundhedsområdet, sup-plerende lønforsikring ved arbejdsløshed og en snigende indførelse af et optjenings-princip har gjort op med dette basale princip, og har skabt

en stigende ulighed og deraf følgende fattigdom.

OptjeningsprincipUnder VKO regimet har især indvandrere, flygtninge og udlændinge været udsat for krav om optjening som forud-sætning for velfærdsydelser. Man skal nu have boet fyrre år efter det fyldte 15. år for at opnå fuld folkepension eller førtids-/invalidepen-sion. Yngre får mindre i arbejdsløshedsdagpenge, og retten til førtidspension ved invaliderende sygdom er væk

for danskere under 40 år. Optjeningsprincippet rammer ligeledes danskere, der i en globaliseret tid arbejder eller studerer i udlandet. Arbejds-løse falder ud efter to år, og har i en tid med massear-bejdsløshed ingen muligheder for at genoptjene retten til dagpenge. Sikkerhedsnettet, med bistandshjælp som en ret, er væk.

DF’s grænsebomme sætter ikke bom for denne udvikling. Bommen skal derimod sættes for deres asociale politik.

bfc

Kom til Kommunisternes festivalI weekenden den 20.–21. august

afholder kommunisterne for 16. gang K-Festival i Nørrebroparken i København

Læs programmet på midtersiderne

De borgerlige forlig har cementeret uligheden i Danmark

Side 2 Nr. 8 – 2011

20. årgang

Organ for Kommunistisk Parti i DanmarkFrederikssundsvej 822400 København NV

Telefon 38 88 28 33Telefax 38 88 24 33Bankkonto: 5322 0311328

www.kommunisterne.dkE-mail: kpid@kommunisterne.dk

Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen.

Redaktion:Frederikssundsvej 822400 København NV

Telefon 38 16 28 33

www.kommunisterne.dkE-mail: kommunist@kommunisterne.dk

ISSN 0906-544X12 numre årligt.

Abonnement:Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr.Løssalg 10,- kr.

Redigering af august-numme ret er afsluttet 1. august. Afleveret til Post væsenet: 3. august.

Deadline kommende numre:September – 22. augustOktober – 19. september

Kommende numreafleveres til Postvæsenet:September – 31. augustOktober – 28. september

Sats: Karen HedegaardTryk: Kailow Graphic

En forvarslet terrorDe politiske massemord i Norge har ikke alene sat Norge i chok. Da meldingerne om terrorbomben mod Norges regeringsbygninger kom, var Islamisk Jihad i manges tanker, og mange indvandrere måtte tåle urimelige anklager og spørgsmål. Sådan er vi jo igennem lang tid oplært til at tænke af politikere, politiet, medierne og sågar en verdens-berygtet tegner. Men terroristen var en ærkenorsk kristen, konservativ islamfobist. Var vi blevet vildledt af de menings-dannende kræfter i samfundet, spurgte mange med rette, og med risiko for at være utålelig bagklog, må vi svare ja. Med både den åbne og den skjulte racisme og fremmedfrygt har pressen, politiet, populistiske højrepolitikere systematisk gø-det jorden med en propaganda, som har større sprængkraft overfor menneskenes sind end attentatmandens gødning bombe i fri luft.

Bålet lagt tilretteStille og roligt er bålet bygget op mod det multikulturelle samfund. Det har været ren benzin på bålet for islamhadere, når døre midt om natten er blevet sparket ind og en ikke etnisk dansk far er blevet ført bort i lænker for øjnene af sine forskrækkede børn, under fuld mediedækning, mens dækningen var mere sparsom, når han blev løsladt. Eller da politiet stormede de afviste asylansøgere i Brorsonkirken og sendte dem tilbage til en uvis skæbne, og integrationsmini-steren i sin frustration over at den norske terrorist er etnisk norsk og kristen konservativ udtalte, at de mennesker der forsøgte at hjælpe de stormede asylansøgere, kan sammen-lignes med voldsmanden i Norge.

Nedgraderet menneskeværd Massemorderen er vokset op i en tid, hvor menneskeværd er nedgraderet i en sådan grad, at hans perverse menneske-syn har været legaliseret af tidens bølge af opståede hade-partier og deres indflydelse på lovgivning og samfundssyn. Propagandaen har været rå og hensynsløs. Højreradikale kristenfundamentalistiske bevægelser har blomstret, indvan-drere er blevet truet, forretninger overmalet, progressive bogcafeer angrebet. Kristne fundamentalister har begået politiske mord, massemyrdet skolebørn, og rundt omkring i verden træner kristne dødspatruljer på ”opgøret” med det ”Kulturmarxistiske” samfund og ”den islamiske fare”. Trods alle disse kendsgerninger er man chokeret.

Faren fra højreKommunisterne har altid advaret mod faren fra højre. I EU erklærer man 23. august som dag mod kommunisme, og i de baltiske lande rehabiliterer man gamle nazister og forby-der folk at bære socialistiske og kommunistiske symboler. Alt er glemt. Intet er lært.

På trods af denne seneste højreorienterede terrorhand-ling taler politikere og efterretningsvæsner fortsat om vur-dering af såvel højre- som venstreekstremistisk terror fare. Som integrationsministeren, der opfatter mennesker der er uenige med regeringens politik som venstrefløj, således også politiet. Men at man er uenig i rydning af en skov, eller bekymrer sig for klimaændringerne er ikke specielt venstre-orienteret. Terror er højreorienteret.

Livssyn til forskelAt tilhøre venstrefløjen, at være progressiv betyder at ens handlinger styres af et grundlæggende humanistisk livs-syn med dyb respekt for menneskelivet, for alles ret til et værdigt liv. Det er dette livssyn der er den afgørende forskel til højrefløjen. Derfor går man galt i byen og chokeres over ”hvid terror”. Derfor ved man nøjagtigt, hvad en forening eller klub giver af humanistisk hjælp til en bevægelse på kapitalismens terrorliste. Men listerne har en påfaldende mangel på navne over højreorienterede terrorgrupper og dødspatruljer.

Fra integration til apartheidMinister Pind genopliver apartheids menneskesyn

Af Lili Rodeck

n Da apartheid opstod i Sydafrika, var målet officielt at adskille hvide og sorte, så grupperne kunne udvikle sig efter formåen, da man jo gik ud fra, at sorte ikke var lige så udviklede som hvide. Men den reelle begrundelse var at sikre yderst billig arbejdskraft til glæde for industrien og de velhavende jordejere. Det var vigtigt at sikre sig mod sorte uden arbejde, så ”hjemlands”-ghettoer blev skabt, og arbejdskraftreserven depor-teret.

Ved apartheids fald i 1990’erne troede verden, at tanker om adskillelse på grund af race, religion, natio-nalitet og kultur var fortid. Men Søren Pind har planer om at forny de grundlæg-gende tanker, der lå bag apartheid.

Mod menneske­rettighederneFor at gavne erhvervslivet og sikre højtuddannet arbejds-kraft til Danmark, har Pind udtænkt en plan gående ud på at give forskellige vilkår alt efter om man kommer fra et ”vestligt” land eller fra ud-viklingslande. Ligesom man i Sydafrika måtte definere de attraktive ud fra sære regler som f.eks. at japanere var ”hvide” men kinesere var asia-ter, således definerer Pind de brugbare ud fra nationalitet. På den måde bliver japanere ønskelige, men filippinere og kinesere uønskede.

At diskriminere mennesker ud fra kultur og ”udviklings-trin” er ifølge menneskeret-tighedskonventionen ulovligt;

men det standser ikke Pind. Han mener, at når Tyskland og Holland kan, kan Danmark også. Og hvorfor lade men-nesker fra kulturer, som er lig vor egen, gennemgå alle de krav, som de uønskede personer skal?

De uønskedeI forlængelse af Pinds apart-heids-forslag kommer så DF’s forslag om grænsekontrol. Det interessante i forslaget er som sådan ikke døgnbe-mandet told ved grænserne, men snarere DF’s forsøg på at standse uønskede mennesker i at krydse grænserne. Blandt de uønskede er romaer og østeuropæere, som ikke nød-vendigvis er kriminelle.

Ser man på de stramnin-ger, VKO har gennemført de sidste 10 år, får man et billede af et land, som allerhelst lukkede grænserne for alle udlændinge, som ikke falder ind under kategorien ”ligesom os”. Familiesammenføringer, som egentlig er beskyttet af FN-konventioner, er stort set umuliggjort af VKO. Valg af ægtefælle begrænses kraftigt af VKO, selvom netop dette valg er en grundlæggende menneskeret. Flygtninge, som flygter fra forfølgelse og tortur, har så lille retssik-kerhed, at man kan fastslå, at Danmark fortsætter over-grebene. Ønsker en dansk

statsborger besøg fra udvalgte lande, kan man lige så godt opgive på forhånd, da rets-synet i disse sager går ud på, at man er skyldig i at under-støtte illegal indvandring frem for retsplejelovens ”uskyldig til det modsatte er bevist”. Skulle man så få visum til sin gæst, skal man indbetale en stor sum penge som garanti for, at gæsten rejser tilbage. VKO har sikret sig mod, at danske fattigrøve skulle ønske besøg fra visse lande.

Kravene til permanent ophold har nået groteske højder. Og skulle man nå frem til at ønske dansk statsbor-gerskab, kan man lige så godt opgive, hvis regeringen ikke anerkender ens evt. handi-caps, eller hvis man har været udsat for tortur. Regeringen med DF i spidsen mener, at alt for mange flygtninge lider af Post Traumatisk Syndrom, så denne diagnose bliver ofte meget praktisk overset.

Mennesker som vareHvordan er det gået så galt, kunne man spørge. Der bør man se på EU og reglerne om ”arbejdskraftens” og varer-nes fri bevægelighed. EU og VKO betragter borgere som arbejdskraft – en vare. I det lys er det ganske forståeligt at de mennesker, som ikke anses som arbejdskraft, er uønskede.

Nr. 8 – 2011 Side 3

Af Betty Frydensbjerg CarlssonFormand Kommunistisk Parti i Danmark

n Ordet demokrati er nok et af de mest overfortolkede og misbrugte ord. Det er græsk, stammer fra oldtiden og betyder direkte oversat: Folkets styre. Oftest fortolket som flertallets ret. Det må derfor undre, at absolutte folkeligt set mindretal som f.eks. aktionærer, har så stor en magt over det liv som folket skal leve. Netop blandt aktionærer er der ingen form for demokrati. Her styres efter pengemængden, og pen-gemagten kan f.eks. uhindret beslutte at fratage folket dets ret til arbejde.

”Nokia skuffer” lød en overskrift. Det var dog aktionærerne de skuffede, og verdensfirmaet vil da også straks i stedet for skuffe mange arbejdere og fratage dem retten til deres arbejde, så de skuffede aktionærer bliver glade igen.

Mindretallet herskerEt mindretal af lande, der repræsenterer et mindretal af jordens befolkning, kan f.eks. beslutte at bombe et land til støtte for en oprørsbevægelse, der kan sikre dem økono-miske fordele som f.eks. billigere olie til de aktivt støt-tende lande (udenrigsminister Lene Espersen om Libyen) og sikre, at olien fortsat skal handles i dollars (Gadaffis forslag om at handle afrikansk olie i Dinar). Selvfølgelig un-der forudsætning af, at Nato og oprørerne vinder krigen.

Omvendt kan det samme mindretal beslutte hvem deres borgere må være solidariske med, og betegne andre oprørs- og befrielses-bevægelser som terrorrister, hvis de anser dem for at være til fare for deres økonomiske eller magtpolitiske interesser. Hvis folk f.eks. giver humani-tær hjælp til de sidstnævnte, straffes de med fængsel efter demokratisk betændte særlove, sådan som vi har set med dommene i forbindelse med fredelig støtte til PLFP og Farc. Hvis oprørerne i Libyen og Nato vinder, vil den slåede regering blive stillet for en krigsforbryderdomstol. Hvis oprørerne og Nato taber, vil der ikke blive nogen krigs-forbryderretssag. Lighed for loven hed det i demokratiet.

SindelagskontrolDet er dette demokrati, der med store tab af menneskeliv også søges eksporteret til Af-ghanistan. Samtidig udsættes borgerne i de krigsførende lande for det ene brud efter

det andet på grundlovssik-rede rettigheder: Retten til privatlivets fred, retten til at tænke, tro og tale frit, retten til at forsamles frit.

Befolkningerne er udsat for en overvågning uden historisk sidestykke, og visse kommuner og arbejdspladser præmierer sågar mennesker der stikker deres nabo el-ler kollega. De hemmelige overvågninger af mail- og internetaktivitet bruges som bevismateriale i lukkede rets-sager med særligt sindelags-clearede advokater, og love om præventiv arrestation, som nazisterne opfandt, er indført i Danmark og lignende ”vestlige demokratier”.

Præventiv arrestation kan kun udføres efter overvågning og hemmelige kartoteker over borgere der af ukendte overvågere anses for at være farlige for magthaverne. Noget tyder på, at Søren Pinds ikke-timede udtalelser om at sidestille folkelige protestbevægelser med den højreekstreme massemorder,

også er en enøjet tendens hos overvågerne.

Økonomisk diktaturI det sociale liv som leves i samfundene har mindretal-let også overtaget magten. Hvor der tidligere var en vis folkelig kontrol og indflydelse i vores fælles finansierede institutioner, er den nu ved at forsvinde.

Undervisningen på både skoler og højere uddannelses-institutioner er centraliseret og uden medindflydelse fra brugernes side. Erhvervslivet har overtaget de studerendes indflydelse på universiteter og i skolebestyrelser. Private virksomheder, ofte i skattely, har sat sig på skatteborgernes fælles værdier. Her råder profithungeren i stedet for omsorg og ansvarlighed. På arbejdsmarkedet kan en fjern EU kommission diktere indhold i overenskomsterne. Vover arbejderne at bruge de-res ret til at stemme dem ned, ophøjes de til lov, på samme måde som når en folkeafstem-

ning går magthaverne imod. Det danske nej til Euro-poli-tikken er det mest eklatante eksempel på den fraværende respekt for demokrati. Græ-kerne, som introducerede demokratiet, må nu se sig sat helt udenfor indflydelse på de-res eget lands udvikling. Det har en minoritet af finansfolk og statsministre bestemt.

Aktivt demokratiEt levende og aktivt demokra-ti, der inddrager flest mulige i beslutningsprocesserne, er den bedste garanti for gode og bæredygtige beslutninger, og dermed for mulighederne for at menneskeheden kan udvikle de samfund de ønsker at leve i.

Men det er i modstrid med et økonomisk stærkt mindre-tal, der kortsigtet, ego istisk og kynisk udplyndrer men-neskene og jorden for at opnå stadig mere profit. Der er ingen vej udenom: Folkefler-tallet må solidarisk gå op mod det mindretal, så folket kan styre – og det er jo demokrati.

I det højt profilerede vestlige demokrati er der en påfaldende mangel på demokrati

Det udemokratiske demokrati

Side 4 Nr. 8 – 2011

FRA ARBEJDSMARKEDET Redigeret af Martin Jensen

Praktikpladser sikret i Metroen Omkring 100 nye lærepladser bliver skabt efter at regeringen har ændret kurs over for krav om lærepladser i offentlige byggeprojekter.

Kristelige mod fradragRegeringen er lykkedes med at stække fagbevægelsen ved at indføre et nyt fradragsloft, skriver Jyllands-Posten. Fagforeningerne har ganske vist ikke mistet medlemmer i hobetal efter indførelsen af et loft på 3.000 kr. for fra drag til fagforeningskontingent, men fagbevægelsen er splittet.

Kristelig Fagbevægelse har ikke meget til overs for de, der raser over fradragsloftet.

”Efter vores mening bør der slet ikke være et fradrag. Selvfølgelig er fagforeninger med til at skabe ordnede forhold på arbejdsmarkedet, men det er måske ikke af en sådan karakter, at samfundet ligefrem bør støtte fagbevæ-gelsen,” siger forbundsfor-mand Søren Fibiger Olesen, til Jyllands-Posten.

Han peger på, at medlem-skab af andre samfundsgavn-lige foreninger som Ældre

Sagen og FDM ikke er fra-drags berettiget. Synspunktet vækker forargelse i Dansk Metal.

”Hvis man ikke mener, at fagforeninger spiller en sam-fundsmæssig rolle, er man politisk blind. Vi skaber ro og ordentlige arbejdsforhold, så det er noget sludder. Men jeg er enig i, at Kristelig Fagbevægelse ikke spiller nogen rolle. Foreningen slås jo hverken for et ordentligt dagpengesystem eller over-enskomster,” siger hoved-kasserer Torben Poulsen til Jyllands-Posten. Også 3F, HK og Djøf fastholder, at fradraget til fagforeningskon-tingent er berettiget.

Færre på førtidspensionI første kvartal af 2011 tildelte kommunerne 3.555 nye før-tidspensioner. I første kvartal af 2010 var det tilsvarende tal 4.223 nye førtidspensioner.

I første kvartal af 2011 fik 48,5% tilkendt en førtidspen-sion på grund af en psykisk lidelse.

I første kvartal af 2010 fik 52,6% tilkendt en førtidspen-sion på grund af en psykisk lidelse.

16 procent færre fik til-kendt en førtidspension i første kvartal af 2011 i forhold til samme kvartal året før. Det viser en opgørelse fra Anke-styrelsen.

En forklaring på faldet kan være, at det er blevet et politisk mål fra regerin-gen at begrænse antallet af førtidspensionister. Det mener Dorte Caswell, der er forsker ved Anvendt Kommu-nal Forskning, AKF. Man kan forestille sig, at kommunerne med beskæftigelsesregio ner-ne åndende tungt i nakken gør alt, hvad de kan, for at begrænse antallet af tilkendte førtidspensioner, siger hun.

Små alternativer uden førtidspension

Dorte Caswell forklarer, at det overordnet set kan virke positivt, at det er lykkedes at begrænse antallet af menne-sker, der ender på en livslang forsørgelse.

Men jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk over, hvor lykkeligt det egentlig er, siger hun. Hun henviser til, at alternativerne til de borgere, der ikke kan få tilkendt en førtidspension, er små.

Hvis ikke arbejdsmarkedet kan rumme dem, og hvis ikke de kan få et fleksjob, vil de ende på midlertidige ydelser eller helt uden forsørgelse, forklarer Dorte Caswell.Færre med psykiske lidelser

Også andelen af dem, der får tilkendt en førtidspension på grund af en psykisk lidelse, er faldet. Dorte Caswell hæfter sig ved, at der også har

været et stort politisk fokus på denne problematik. Det kan betyde, at kommunerne kigger anderledes på men-nesker med psykiske lidelser og deres sag, siger hun.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) vil man ikke kommentere tallene fra Ankestyrelsen.

Det er for tidligt at sige noget. Når det drejer sig om tal fra første kvartal, er de behæftet med en vis usikker-hed, siger Ulrik Petersen, der er chefkonsulent i KL.

Det skriver Fagbladet 3F.

Unge strømmer til landbrugsskolerFlere af landets landbrugs-skoler melder om et re-kordstort antal elever efter sommerferien. En solid ud-dannelse og ledige praktik-pladser lokker unge til, mener skolerne.

Når flere af landets land-

Af Martin Jensen

n Socialdemokraterne, So-cialistisk Folkeparti, Enheds-listen og fagbevægelsen har i flere år krævet lærepladser i de projekter, hvor staten regioner og kommuner del-tager med offentlige kroner i finansieringen.

Ikke i strid med EU­regler Forhenværende undervis-ningsminister Bertel Haarder (V) meddelte i starten, at det ville stride mod EU’s regler, hvis det offentlige skrev sociale klausuler ind i licitati-onsmaterialet og stillede krav til entreprenørerne om at garantere lærepladser.

I maj 2010 siger EU-kom-missionen i et svar til medlem af EU-parlamentet Emilie Tu-runen fra SF, at EU’s direktiv om offentlige udbud tillader at der bliver stillet sociale krav i forbindelse med projekter.

Tidligere undervisnings-minister Tina Nedergaard fra Venstre lovede en juridisk vurdering af spørgsmålet om sociale klausuler.

Ny erkendelse For nyligt erkendte undervis-ningsminister Troels Lund Poulsen (V), at det offentlige har mulighed for at bruge sociale klausuler ved større offentlige projekter.

Metro-Cityringen skal være bygget færdig i 2018. I den første indledende fase omlægges rør til vand, gas, afløb, fjernvarme og el- og te-lefonkabler. Arkæologerne får desuden mulighed for at un-dersøge udgravningerne for at finde historisk materiale. Ved årsskiftet starter man med tunnelboringer og bygningen af de 17 nye Metro-stationer i København og på Frederiks-berg. Lærlingene skal sikres lærepladser i forbindelse med Metro-byggeriet. Det

er resultatet af den partner-skabsaftale, Metrobyggeriet, Metro-entreprenøren Ansaldo, Dansk Byggeri, BAT-kartellet og 3F har indgået.

Retter op på fejl ”Vi har haft en god dialog med 3F, LO, Dansk Byggeri og vores entreprenører, og jeg er glad for, at vi med aftalen tager et fælles ansvar for at løfte den vigtige samfunds-mæssige opgave, det er at få skabt uddannelsespladser til de mange unge”, siger admini-strerende direktør i Metro-

selskabet, Henrik Plougmann Olsen.

Aftalen retter op på den fejl, at der i udbudsmate-rialet til entreprenører og underentreprenører ikke har været stillet krav om sociale klausuler, der skal sikre et vist antal lærepladser i forhold til beskæftigede.

Gode viljer ”De gode viljer har sejret, og jeg er stolt over, at vi nu har skabt rammerne, for at få så mange lærlinge med i metro-projektet som muligt”, siger

faglig sekretær, Jens Kirke-gaard fra 3F-fagforeningen BJMF i København.

Metrobyggeriet forventes at give beskæftigelse i 25.000 mandeår. Derfor anslår han, at den nye aftale vil skabe praktikpladser til omkring 100 unge mennesker.

”Det vil hovedsageligt være uddannelse til struktører, men også unge med ønsket om at blive uddannet til elektrikere, smede og chauffører får gavn af aftalen”, siger Jens Kirkegaard, der har deltaget i forhandlingerne om aftalen.

Københavns metro er klar til at oprette praktikpladser. (foto Christian Alsing/Metroselskabet)

Nr. 8 – 2011 Side 5

ØKONOMI Af Bo Møller

FRA ARBEJDSMARKEDET Redigeret af Martin Jensen

brugsskoler på mandag åbner dørene til et nyt skoleår, vil der være trangt i en del af klasselokalerne. For mange unge kvinder og mænd vil uddanne sig til et fremtidigt arbejde med køer, grise eller traktor. Det viser en rundringning til flere af de danske landbrugsskoler, som Fagbladet 3F har foretaget.

I foråret 2009 var 1.295 elever i gang med uddan-nelsen. I foråret 2011 var antallet steget til 1.665.

Elevvæksten vækker glæde hos Den Grønne Gruppe i 3F, som har været med til at udforme den nye landbrugs-uddannelse:

– Det er dejligt, at unge mennesker synes, at ud-dannelsen er et hit. Der er tale om en god og alsidig uddannelse, som styrker erhvervets mulighed for at tiltrække dygtige og højtud-dannede medarbejdere, siger

forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen.

Også på Danmarks mindste landbrugsskole boomer elev tallet. På Kalø Økologisk Landbrugsskole på Djursland begynder 29 danske elever på landets eneste uddannelse inden for økologisk landbrug.

– Det er det største antal nye elever på skolen gen-nem mange år. Økologi er på fremmarch, og vi har en rigtig god kontakt til landmænd og andre inden for økologi. Der-ud over spiller arbejdsløshed blandt unge nok også ind på vores fremgang, siger Helge Bülow, forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Fingeren til StøjbergMed musik, taler og overræk-kelse af prisen Fingeren, satte arbejdsløse fra bygge-fagene arbejdsminister Inger Støjberg stævne foran hendes ministerium. Inger Støjberg

tog positivt imod invitationen til at få Fingeren og kom med en kasse øl og vand til de godt 25 arbejdsløse, der var mødt frem. Fingeren uddeles til den person eller forening, der med deres daglige virke, har været med til at gøre hverdagen til et helvede for de arbejdsløse i Danmark. Valget faldt på beskæftigelsesminister Inger Støjberg for hendes medvir-ken til: – forringelse af bygnings- og sæsonarbejderes mulighed for genoptjeningsret til dagpenge – at mange tusinde bliver smidt ud af dagpengesystemet og i stedet sendt på kontant-hjælp eller ingenting – forringelser af mulighe-derne for efteruddannelse – forringelse af fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked – aktivt at fremme arbejds-kraftens ”fri” bevægelighed og dermed indføre et globalt løntrykkersystem i Danmark.

Krisen fortsætterDen økonomiske krise er bestemt ikke ovre, selv om statsmini-steren og andre påstår det.

Her i landet gik bruttonationalproduktet ned i årets første kvartal. I sidste kvartal af 2010 faldt bruttonationalproduktet også, og så har vi det, som nogle økonomer kalder en recession, hvilket blot er et fint ord for tilbagegang.

Meget værre ser det dog ud i andre lande. Den græske økonomi er ude i en dybt alvorlig krise og bliver kun midlerti-digt reddet af store støttebeløb fra andre EU-lande. Irland er i konstant krise. Situationen i Portugal er også meget ulykkelig, og Italien har store problemer. Heller ikke England er gået ram forbi. Japan står i en helt speciel situation, hvor atomulykken pludselig forværrede krisen.

De største problemer ligger dog i USA, hvor statsgælden nu er på 14.300 milliarder dollars. Selv om Obama-regeringen nu har fået hævet gældsloftet, er det kun en stakket frist, som landet får, for kineserne mv. vil jo nok ikke blive ved med at finansiere et stadigt voksende amerikansk underskud.

Der er 2 hovedgrunde til krisen: For det første de realøkono-miske og for det andet de selvskabte.

Realøkonomisk er vi i den situation, at virksomhederne ikke kan sælge deres produkter. Årsagen er her den klassiske, at der er et underforbrug pga. udhulede lønninger og andre indkomster. Det er en mekanisme i kapitalismen, som ses med regelmæssige mellemrum, og som Karl Marx beskrev i detaljer: Først øges produktionen, men på et tidspunkt kan den ikke afsættes, da arbejderenes lønninger til stadighed holdes nede af virksomhederne – og så har vi krisen.

Hertil kommer en række selvskabte problemer, der varierer lidt fra land til land.

I Grækenland er et meget væsentligt problem, at de rige ikke betaler skat! Mens de rige græske kapitalister har gemt 600 milliarder euro af vejen i schweiziske banker, har staten et underskud på 350 milliarder euro. Tilsvarende forhold gør sig gældende i Irland, Italien og Portugal.

For disse euro-lande kommer så, at de pga. euro-tilknytnin-gen ikke har mulighed for at føre en selvstændig pengepolitik, der via en devaluering kunne sætte gang i eksporten.

I USA stammer de økonomiske problemer for statskassen i høj grad fra de store skattelettelser, som den tidligere præsident Bush gav til de rige. Hertil kommer så de ufatteligt store udgif-ter til krigsførelse i Irak, Afghanistan og Libyen.

Hvad er så kommunisternes svar på denne krise? Ja, det ultimative svar er at afskaffe kapitalismen, der er skyld i proble-merne, og i stedet indføre socialismen. Nu har denne strategi desværre ikke rigtig nogen chance for at lykkes lige med det samme – på trods af, at der i flere lande er kommet gang i klas-sekampen, hvilket fx har ført til ikke mindre end 20 generalstrej-ker i Grækenland i 2010-2011 samt til mange andre manifestatio-ner – hovedsagelig anført af de græske kommunister.

Aktuelt har Kommunistisk Parti i Danmark for nylig udarbej-det et kriseprogram, der ganske vist ikke kan løse kapitalismens problemer, men som kan være med til at sikre, at det ikke er arbejderne, de syge og de gamle, der skal betale.

Vigtige punkter i krisepolitikken er bl.a., at der skal etable-res en statsbank og at alle private banker på længere sigt skal nationaliseres.

Skattestoppet og de særlige skattelettelser til de rigeste skal afskaffes, og virksomhedernes skattesnyd skal bekæmpes ef-fektivt.

Momsen på fødevarer og medicin skal afskaffes, så også øko-nomisk dårligere stillede kan leve en anstændig tilværelse.

For at begrænse arbejdsløsheden skal der sættes offentlige arbejder i gang, arbejdstiden skal nedsættes og arbejdsløsheds-understøttelsen skal forbedres kraftigt.

Efterlønnes skal bevares og forbedres, og det samme gælder kontanthjælpen og pensionerne.

Hele programmet kan læses på www.kommunisterne.dk

Stop aktiveringsarbejde

n Fra rigsrevisor lyder det nu, at der ingen effekt er af aktiveringen af kontanthjælps-modtagere, der tværtimod fastholdes i systemet. Fra overlæger lyder det, at et stigende antal arbejdsløse i aktivering går ned med store depressioner.

Aktiverede skal gå på ar-bejde for de dagpenge, de selv har betalt til gennem a-kasse og skat. Havner man som arbejdsløs på kontanthjælp,

enten fordi man gennem lov-givningen er faldet for loftet over dagpengeperioden, eller fordi man ikke har været, eller har kunnet optjene nok til at blive medlem af en a-kasse, går man på arbejde for kon-tanthjælpen.

Som aktiveret er man uden sikkerhedsnet. Man optjener ikke feriepenge, pension eller opsigelsesvarsel. Opstår der almindelig faglig strid, er man uden rettigheder og mister

sit indtægtsgrundlag. Der er ingen ret til at vælge tillidsre-præsentant. Man har derimod pligt til at være ”aktivt arbejds-søgende” det vil sige stadigt at opdatere sit CV på internettet og afsende ansøgninger, som ingen gider se på.

En rapport fra Arbejdsmar-kedsstyrelsen viser nu også, at offentlige løntilskudsjob ikke får nogen i arbejde. Tværtimod er det et stort problem at folk i løntilskuds-job erstatter den arbejdskraft, der er uddannet til jobbet, siger FOAs næstformand, Mona Striib, der peger på at 2 ud af 3, der er i offentligt løntilskudsjob, oftest arbejder som pædagogmedhjælper, i hjemmeplejen eller inden for Teknisk Service. For mange betyder det, at de sendes til-bage inden for deres eget fag i nedlagte stillinger, men uden de faglige og lønmæssige forhandlede rettigheder.

De nyeste tal viser, at der i maj måned var 14.799 fuldtidspersoner i offentligt løntilskud.

Det skulle lyde smukt da arbejdsløse skulle ”aktiveres” for at blive ”hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet”.

Side 6 Nr. 8 – 2011

Arktis i fokus

Af Lili Rodeck

n Arktisk Råd blev skabt for 15 år siden af stater i den arktiske region. I rådet sid-der Canada, Danmark (inkl. Færøerne og Grønland), Fin-land, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA. Herudover deltager seks oprindelige folks organisationer som permanen-te deltagere i samarbejdet.

Rådets opgave er at styrke en bæredygtig udvikling og samarbejde om fælles pro-blemstillinger, så som klima, naturbeskyttelse, forskning og folkesundhed. Selve tanken om at skabe et sådant råd, er grundlæggende en god idé; men rådets magtsammensæt-ning bør vække bekymring, især hos de oprindelige folkeslag.

Jagten på naturressourcerUSA, som har Alaska som del-stat, har gennem tiden været skyld i, at de inuitter, som be-bor delstaten, ikke mere kan tale deres sprog. Det samme gælder de indianske folke-grupper. Mister man sproget, mister man også sin kultur, og det betyder, at de oprindelige beboere i Alaska ikke mere har rødder i deres historie.

Alaskas inuitter og india-nere er de mennesker, som tydeligst mærker jagten på naturressourcer. Gennem ICC (Inuit Circumpolar Council) kæmper Alaskas oprindelige befolkning for løsninger på deres akutte problemer med erosion, hvor flere landsbyer er ved at forsvinde i havet. Klimaforandringerne er en trussel mod deres daglige tilværelse. Dertil skal lægges, at arbejdsløshed, fattigdom og kort levetid er hverdag for disse mennesker, som før kolonialiseringen klarede sig glimrende af naturen i Alaska.

KlimaændringerneCanada har udlagt et enormt stort landområde som hjem-mestyrende inuitsamfund, Nu-navut, som måtte få hjælp fra Grønland, for også her var det oprindelige sprog blevet un-dertrykt til fordel for engelsk. I Nunavut bor ca. 30.000 mennesker på et område på størrelse med Grønland.

Levealderen svarer til levealderen i ulande. Levestan-darden er meget lavere end i resten af Canada. Befolknin-gen oplever tydeligt klimaæn-dringerne, som gør det yderst vanskeligt at nå frem til fangst-pladserne. Familiefædrenes manglende evne til at opret-holde en rimelig levestandard for familierne har gennem årene øget alkoholismen og selvmordene. Og med EUs forbud mod import af sælkød og sælprodukter, rammes Nunavuts befolkning urimeligt hårdt – og det til trods for den inuit-undtagelse, forbuddet indeholder.

Ruslands inuitter, som er ”moderfolket” for alle inuitter kæmper stort set med samme problemer, som menneskene i Alaska og Canada. Kampen for at bevare kulturen, sproget og livsstilen er under pres, både på grund af økonomiske inte-resser og klimaforandringer.

Sociale problemerFælles for alle de oprinde-lige befolkninger er, at deres områder indeholder ikke kort-lagte råstoffer, som industrien mangler, at de bebor områder som er militært interessante, og at de antalsmæssigt er ganske få i forhold til befolk-ningerne i de rige lande, som har overvægten i det Arktiske Råd.

Af de oprindelige befolk-ninger er Grønland undtagel-sen. Grønland har formået at bevare sit sprog, at skabe

og bevare sin egen kultur på trods af kolonisering. Grøn-land er det område i Arktis, hvor befolkningen overordnet set har den rimeligste leve-standard; men også her findes der store problemer. Især bygdebefolkningen er presset. Infrastrukturen nærmest tvin-ger beboerne til at flytte fra de små bygder til byerne.

Det medfører store sociale problemer for de tilflyttede, da de sprogmæssigt ofte kun taler grønlandsk og ofte ikke har en særlig god skolegang bag sig. For en inuit i Øst-grønland og Thuleområdet er vilkårene sprogmæssig gan-ske barske, da der hverken undervises i østgrønlandsk eller thulesprog, og ej heller

oversættes officielle papirer til disse to sprog. I bygderne i Østgrønland og Thuleområdet er levestandarden lavere end i resten af Grønland. I disse pressede samfund findes også en øget alkoholisme og selvmordsrate.

InteressemodsætningerAlle disse problemer burde være faste punkter på Arktisk Råds dagsorden, men sådan er det ikke.

På sidste møde blev en fælles eftersøgnings- og redningstjeneste forhandlet på plads. Klimaændringer blev debatteret, og det blev tydeligt, at der findes et spæn-dingsfelt mellem ønsket om at redde klimaet og ”isbjørnene”

og behovet for udvikling. For Grønland er udvikling

af moderne produktions-forhold og råstofudvikling vigtigere end bevaring af fangererhvervet. Om befolk-ningerne i Alaska og Canada er helt enige, vides ikke. Men eftersom der ikke findes en egentlig erhvervsudvikling i Nunavut, kan man forestille sig, at klimaforandringerne betragtes som en fjende.

Støtte til udviklingHele det arktiske område har et infrastruktur-problem. Øn-sker man at rejse fra Grønland til Nunavut eller Alaska bliver rejsen ekstremt besværlig. Fra Grønland må man rejse via København eller Island, hvis man ønsker at komme til udlandet. Dette forhold har besværliggjort udviklingen i det arktiske område og har forhindret udveksling af viden landene imellem.

Selvom sprogene i hele inu-itområdet er tæt forbundne, har den svage infrastruktur forhindret udvikling af uddan-nelser, som kunne skabe ud-vikling for de 150.000 inuitter i det polare område. Dette er et emne, som burde have været behandlet i Arktisk Råd. Men heller ikke dette har været behandlet.

Skal de oprindelige befolkninger finde frem til et samfundssystem, som tilgode-ser de særlige problemer, som klima og natur skaber, skal der gives økonomisk støtte fra de rige arktiske lande. Som det ser ud nu, kæmper Grøn-land sig ud af billedet som et levende frilandsmuseum, men stammefrænderne i øst og vest er låst fast i fattigdom, alkoholmisbrug, selvmord og manglende udvikling.

Inuitter har det fælles problem, at deres områder indeholder ikke kortlagte råstoffer, at området har militær interesse, og at de rige lande har overvægt i Arktisk Råd

Museet i Maniitsoq består af de gamle kolonihuse. Ingen af grøn-lændernes boliger fra den tid er bevaret

Nr. 8 – 2011 Side 7

Statsautoriseret tyveri

n 6.030 kroner må en enlig folkepensionist ifølge en ny opgørelse fra Ældresagen undvære hvert eneste år, fordi pengene tages over i den så-kaldte satspulje, hvor pengene bevilges til forskellige social-politiske projekter, som burde have været på finansloven.

Da partierne bag forliget indførte puljeordningen i 1995, var det kun et par hundrede kroner, som blev snuppet fra pensionisterne og andre tilbageførselsind-komster for at blive fordelt mellem sociale initiativer. Men fordi der hvert eneste år er foretaget et fratræk på 1 % af løn - og prisreguleringen, er det blevet til så stort et beløb, at det nu rammer de svageste folkepensionister hårdt. Det

mener Ældresagen, som dengang sammen med andre advarede mod ordningen. Men det rammer ikke kun pensionister, også andre, f.eks. arbejdsløse rammes hårdt.

Forstærker krisenDet stadig stigende antal arbejdsløse har ligeledes fået værdien af dagpenge og kontanthjælp beskåret med 26 % siden 1995. Pengene til arbejdsløshedsunderstøttelse er løbende indbetalt solidarisk af alle medlemmer af A-kasser og gennem skatten. Når samfundet så bringer en i den situation at man skal have sin opsparing tilbage, er værdien forringet. I en situation med så stor en arbejdsløshed som

nu, får det samfundsøkono-miske konsekvenser, at der mangler så mange penge på budgettet hos så mange såkaldte forbrugere, som ar-bejdsløse, efterlønsmodtagere og pensionister udgør.

Værre bliver det af at prisstigningerne er oppe på godt 3 % nu, mens lønnin-gerne på arbejdsmarkedet stagnerer og sågar falder i for-skellige områder og brancher. Lønstigninger er en væsentlig del af reguleringsfaktorerne for tilbageførselsindkom-sterne.

Stil kravPå trods af at en socialdemo-kratisk kongres har vendt sig mod ordningen, og at SF hidtil har været modstander

Satspuljeforliget tager over 6.000 kr. årligt fra de fattigste

af satspuljeordningen, mener begge partier ikke at der ”er råd til” en ophævelse. De to partier, der er hjørnestenen i en formentlig kommende ny regering, har ellers lagt hårdt op til en ny politik med ”gang i hjulene”.

Men for at få gang i hjulene skal der være købekraft til produkterne i den brede

befolkning. Derfor er der ikke råd til at lade være, og kravet til en ny regering om ophæ-velse må lyde klart og stærkt. Satspuljetyveriet er borgerlig politik som handler om at gøre fattige fattigere og rige rigere. Den politik har ført os mod afgrunden.

bfc

Regeringens “rengøringsfradrag” kommer til at koste på arbejdsmiljøet

Pengene tages nemlig ved at skære i Arbejdstilsynet og fjerne 300 mio. kr. fra arbejdsmiljøindsatsen.

Metal kritiserer beslutningenRegeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er blevet enige om en Bolig-Jobplan, som nu skal hastes gennem Folketinget. Planen indfører et fradrag for en del af udgifterne til bl.a. privat rengøring og vinduespuds-ning, men udgifterne dækkes ved bl.a. at tage 300 mio. kr. fra arbejdsmiljøindsatsen og skære i Arbejdstilsynet.

– Det kommer ikke som en overraskelse, at regeringen prioriterer arbejdsmiljøet så lavt, men de skyder sig selv i foden – igen, siger Jan Toft Rasmussen, konsulent i Dansk Metal.

Han mener, at besparelser på arbejdsmiljøet vil koste samfundet flere penge, end der spares, fordi folk bliver

syge og får skader, der ko- ster flere penge end at fore-bygge:

– Det dårlige arbejdsmiljø dræner jo de offentlige sund-hedsbudgetter, og det er det regnestykke regeringen i for-vejen ikke kan få til at gå op på trods af genopretningsplan og tilbagetrækningsreform, mener Jan Toft Rasmussen.

Aftalen om den såkaldte Boligjobplan betyder konkret, at Forebyggelsesfonden på arbejdsmiljøområdet skal aflevere 150 mio. kr. årligt de næste to år, og at de stats-lige institutioner, herunder Arbejdstilsynet, skal spare 5 procent på løn og drift.

Ifølge Dansk Metal vil det betyde, at der skal fyres medarbejdere i Arbejdstilsy-net igen:

– Arbejdstilsynet har i

forvejen skåret ind i benet, og en yderligere reduktion vil be-tyde, at færre virksomheder vil få tilsyn og rådgivning, og det på trods af, at det bevise-ligt forbedrer arbejdsmiljøet, forklarer Jan Toft Rasmussen.

Regeringen har tidligere skåret 50 mio. kr. årligt fra arbejdsgiverforeningerne og fagforbundenes fælles ar-bejdsmiljøindsats, som bliver betalt af forsikringsselska-berne. Det var en halvering af budgetterne, og det skete i forbindelse med den såkaldte Genopretningsplan sidste år. Penge, der blev brugt til at vejlede og rådgive virksomhe-derne om, hvordan de får styr på arbejdsmiljøet.

Side 8 Nr. 8 – 2011

Af Bo Møller

n Der findes mange andre eksempler på terror udført af yderliggående højreoriente-rede erklærede kristne, tænk fx på Ku Klux Klan.

På trods af hvad mange må-ske går rundt og tror og bliver bildt ind af pressen, så er det ikke altid venstreorienterede eller muslimer, der står bag terroren – de højreoriente-rede kristne følger godt med.

Terror er bestemt heller ikke altid noget, der begås af enkeltpersoner eller selvbe-staltede grupper. Terrorisme begået af stater er langt alvor-ligere.

Terrorangrebet mod de 2 tårne i USA i 2001 var grufuldt, men antallet af døde var talmæssigt langt under de mange eksempler på statsterrorisme, som verden har været udsat for gennem mange år.

NATOMed angrebet på World Trade Centrets tårne den 11. september blev ordet terror i NATO-landene målrettet til at dække angreb og under-minering af såkaldt ”Vestlige” landes samfundssystemer og institutioner. Allerede et døgn efter angrebet vedtog NATO at aktivere artikel 5 i pagten, hvilket betød, at angrebet blev

opfattet som en militær ag-gression rettet ikke alene mod USA, men mod alle landene i alliancen. Dermed gjorde NATO principielt ”bekæmpel-se af terrorisme” til et centralt anliggende, og i meget højere grad end tidligere et militært anliggende.

Udenfor NATOs rækker op-fattes terror som dets oprinde-lige ordlyd: Skræk og rædsel, og det dækker de oplevelser befolkningerne, der rammes af krig og besættelse, oplever, på samme måde som New Yorks befolkning oplevede det den 11. september.

Vietnam krigenIsær USA har gennem årene bidraget til skræk og rædsel

blandt mange forskellige folkeslag. Nogle historiske eksempler herpå er: Panama 1964, Indonesien 1965, Den Dominikanske Republik 1965, Guatemala 1966, Cambodja 1969-75, Laos 1971-73, Chile 1973, Angola 1976-92, El Sal-vador 1981-92, Nicaragua 1981-90, Libanon 1982, Gra-nada 1983, Libyen 1989.

Vietnam krigen fra 1959 til 1975 var den mest blodige krig – især for vietnameserne, men også for USA selv. Ca. 1,3 millioner vietnamesere blev dræbt under krigen. USA og dets få allierede havde et dødstal på omkring 65.000. Hertil kommer et utal af sårede og lemlæstede.

Vietnam krigen var en brutal terrorkrig.Krigen blev i stort omfang ført som en krig direkte vendt mod den vietnamesiske civilbefolk-ning. Vi kan mindes My Lai, hvor amerikanske soldater ’hyggede’ sig med at skyde til måls mod civile, og brugen af plantegiften agent orange, der ud over at ødelægge afgrøder mv. havde 4 millioner vietna-mesiske ofre – enten dræbte eller stærkt invaliderede. Eftervirkningerne af denne kemiske krigsførelse ses stadig i Vietnam.

AfghanistanAllerede den 7. oktober 2001

– altså mindre end en måned efter terrorangrebet – starte-de USA sin krig i Afghanistan. Denne krig er som bekendt stadig ikke afsluttet.

Der findes ingen tal for, hvor mange, der er blevet slået ihjel som følge af denne krig – men tallet er stort og overstiger mange gange antal-let af ofre ved terrorangrebet i New York.

Der er også her tale om en meget beskidt krig med brug af tortur og vilkårlige myrde-rier udført af USA’s soldater eller de allierede.

IrakKrigen startede med den amerikanske invasion af Irak i marts 2003. Som så ofte før og siden blev krigen startet på baggrund af løgne. I dette tilfælde løgnene om at Sad-dam Husein besad masseøde-læggelsesvåben, som han ville bruge. Masseødelæggelses-våbnene fandtes ikke.

USA brugte systematisk tortur, bl.a. afsløret af film op-taget i Abu Ghraib-fængslet, hvor amerikanske soldater pinte og ydmygede irakere. Hvor mange ofre, denne terrorkrig har medført, kan ikke opgøres præcist. Irak

Body Count opdaterer dagligt tal for dræbte i forbindelse med vold. Tallet er nu oppe på 110.000, men her er kun medtalt drab, der har kunnet bekræftes fra flere sider. Andre kilder anslår, at tabene er langt større.

Hvis man ud over at optælle de, der er døde som følge af voldshandlinger, også medtæller de mange – ikke mindst børn – der er døde pga. mangel på mad, medicin og lægehjælp, bliver tallet meget større. Tilbage i 2006 skønnede det anerkendte

lægetidsskrift The Lancet, at tallet kunne være helt oppe omkring 950.000.

LibyenBombardementerne af Libyen går langt udover FN

Eksempler på terror Det grufulde terroranslag mod uskyldige i Norge blev udført af en ultra højre­orienteret og racistisk kristen fanatiker. Det tilsvarende var tilfældet ved terror­aktionen i 1995 i Oklahoma, der kostede 168 døde. Inden den tidligere dranker og senere præsident i USA – George W. Bush – startede sin krig mod Irak, var han som stærkt religiøs nykristen sikker på, at Gud støttede projektet

My Lai, hvor amerikanske soldater dræbte 504 kvinder, børn og gamle under Vietnamkrigen.

For USA handlede invasionen af Grenada i 1983 også om at manifestere, at Vietnamsyndromet var overvundet.

USAs krig mod Irak var ikke populær – hverken ude eller hjemme.

Nr. 8 – 2011 Side 9

mandatet. Mest bemærkelses-værdigt var drabene på en af Gadaffis sønner og 3 børne-børn – et drab, som efter al sandsynlighed blev gennem-ført af danske soldater. Der er tale om en ren terrorhandling. Bombardementer af storbyer

rammer civile, netop det som FN mandatet skulle forhindre. Denne krig bygger som alle de andre på løgne. Krigen er en militær støtte til den ene side i en intern magtkamp.

Israels terrorismeSiden sin oprettelse i 1948 har Israel foretaget det ene terrorangreb efter det andet vendt mod palæstinenserne og de arabiske nabolande. I 1982 angreb Israel i modstrid med folkeretten Libanon og palæstinensiske flygtningelej-re i Libanon. Omkring 18.000 militære og civile blev dræbt. Alene i flygtningelejrene

I flygtningelejrene Sabra og Shatila blev mindst 2.000 civile ube-væbnede palæstinensere mejet ned.

n Vietnam har udnævnt 10. august til ”Agent Orange Dag” for at rejse midler til ofrene for Agent Orange ukrudtsmidler, den ameri-kanske hær sprøjtede over Vietnam under krigen. Den 10. august 2011 markerer den dag for 50 år siden, da Agent Orange for første gang blev sprøjtet over Vietnam.

Vietnams Forening af ofre for Agent Orange/Dioxin (VAVA) oplyser, at de giftige afløvningsmidler med øge-navnet ”Agent Orange” på grund af de orangefarvede bånd om de tønder, giften blev opbevaret i, har resul-teret i 400.000 menneskers død og millioner af tilfælde af kræft og andre sygdomme.

Verdensfredsrådet vedtog for nyligt på sit møde i Damaskus en resolution til støtte til, at den 10. august skulle være dagen der blev viet til støtte for ofrene for Agent Orange ofre i Viet-nam. En lignende beslutning blev taget på rådets ekse-kutivmøde i Havana i April 2011.

Den 26. juli - 26 august er der arrangeret en udstilling på Museet og biblioteket for krigens ofre med bøger og materialer om Agent Orange/dioxin.

Fra 28. juli – 10. august gennemfører Ho Chi Minh ungdomsforbundet en kam-pagne til støtte for Agent Orange ofre mellem unge.

Den 8. - 9. august gen-nemfører VAVA “den anden

internationale konference om ofrene for Agent Orange /dioxin”.

Den 10. august organi-serer VAVA en forestilling i Hanois Centrale Teater officielt for at fejre “den 50. Orange Day”.

www.vava.org.vn

Sabra og Shatila blev mindst 2.000 civile ubevæbnede palæ-stinensere majet ned.

I slutningen af 2008 bom-bede Israel palæstinenserne i Gazastriben og gik senere

ind med landtropper. Det isra-elske angreb førte til mindst 1.400 døde palæstinensere, heraf halvdelen civile. Der var 3-400 børn imellem de dræb-te. Senest er palæstinensiske demonstrationer på årsdagen for ”Nakba” – fordrivelsen fra Palæstina – blevet mødt med israelske kugler, hvor mindst 15 blev dræbt og 80 alvorligt såret.

Når solidaritetsorganisa-tioner og den danske fange-organisation for ofrene af den tyske besættelse af Danmark står anklaget for at støtte ter-rororganisationer i Palæstina med humanitær hjælp, er det på baggrund af den liste over ”terrororganisationer” som blev udarbejdet efter 11. sep-tember, hvor Israel pressede

på for at få Palæstinensiske bevægelser med på listen.

Man hjalp beredvilligt Israel hermed, på samme måde som ”Krigsforbryder-domstolen” i Haag nu hjælper NATO med arrestordren mod Gaddafi og reducerer sig selv til en part i NATOs terror-krige.

CubaFor 50 år siden foretog USA et invasionsforsøg på Cuba ved Svinebugten. Denne terror-handling gik dog galt, for det cubanske folk og det cuban-ske militær stod sammen og fik amerikanerne smidt ud igen.

Men så let skulle det des-værre ikke gå for cubanerne, der konstant har været udsat

for blokade og boykot og for utallige mordforsøg på Fi- del Castro. Dette er et klart bevis på den amerikanske terror.

I starten af 1990’erne kom-mer fem cubanere til Miami for at overvåge eksilcubanske terrorgrupper og advare hjemlandet mod forestående angreb og attentater. I de føl-gende år medvirker de ifølge de cubanske myndigheder til at afværge 170 attentater og terrorangreb.

I 1998 bliver de fanget af det amerikanske politi og efterfølgende dømt langvarige fængselsdomme for sammen-sværgelse – selv om det netop var for at afværge terror, at de 5 cubanske helte befandt sig i USA.

Side 10 Nr. 8 – 2011

Rumkapløb skudt i gangRumfærgen ’Atlantis’ blev sendt op fra Cape Canaveral i juli som den sidste, og nu bliver rumfærgerne nu sendt på pension. Al-ligevel har USA på ingen måde meldt sig ud af rumklubben, og planen er, at de i sidste ende skal købe fragt- og transporttjene-ster af private aktører såsom SpaceX.

Men de private aktører bliver sandsynligvis ikke klar før hen mod 2015, og i mellemtiden skal amerikanerne købe tjenester af sin historiske rival Rusland. I løbet af kort tid er Kina også kommet på banen. Kinesernes Shenzhou-program startede i 1992, og i 2003 sendte de den første bemandede kapsel op. Kina har planer om et betjent rumlaboratorium, som skal påbegyndes allerede næste år, og en rumstation skal være klar inden 2020.

Solcelle­tapetFremtiden inden for miljøvenlig energi har taget et stort skridt i den rigtige retning. Forskning fra det prestigefyldte MIT har re-sulteret i fotoceller, der kan printes direkte på papir. I fremtiden kan ”wall-stickeren” på børneværelset lave strøm til natlampen.

Fotocellerne laves af en speciel ”blæk”, som påføres et stykke papir eller andet materiale. Når du forbinder to ledninger til papiret, har du uanede mængder strøm, så længe solen skinner.

Det lyder som science fiction – Men det er det ikke.

Gammelt ølFranskmændene fandt allerede humlen for 2500 år siden. Fran-krig har ikke altid været vinlandet. Øl lader nemlig til at være en tradition, der går meget længere tilbage i tiden. Franske arkæologer har nu fundet spor af ølbrygning i jernalderbyen Roquepertuse ved Middelhavet.

Øl laves af malt, som er korn, der er begyndt at spire og der-efter tørres. Forkullede bygkorn fra et af husene i jernalderbyen er blevet analyseret, og forskerne fastslår, at det er korn, som var begyndt at spire. De mener, at kornet har været opblødt i vand og derefter spredt ud på gulvet under spiringsprocessen.

Spiringen stoppes, når kornet tørres. Det, at kornene blev fundet inde i en bolig, tyder på, at ølbrygning var noget, som skete hjemme og ikke i et specialiseret bryggeri.

Snart slut med tunFlere fiskearter er kommet på den røde liste over truede dyre-arter. Mange års overfiskeri har ført til at bl.a. blåfinnet tun er i fare for at uddø. Siden 1960erne er bestanden af flere tun-arter halveret, og fremtiden ser sort ud.

“Jeg er overbevist om, at lovgiverne vil ændre kvoterne, men jeg er i tvivl om, hvorvidt de gør det i tide,” foræller Boris Worn til Nature.

Tabet af tun er ikke kun til skade for mennesker. Da tun er et top-rovdyr i havets økosystem, kan det sende kaskader ned gennem økosystemet, hvis de uddør.

Højt blodtrykGiraffer er født med et ekstremt højt blodtryk, som langt over-stiger, hvad mennesker kan klare. Nu har danske og udenland-ske biologer fundet ud af, hvordan giraffen overlever. Biologer fra Aarhus Universitet og læger fra Aarhus Universitetshospital har som en del af et internationalt forskerhold været med til at løse mysteriet.

Deres studier viser, at evolutionen har udstyret giraffen med stærke hjertemuskler, der effektivt kan pumpe blodet rundt. For at klare det høje tryk er dyrets mest sårbare organ, nyren, indkapslet i en robust form for bindevæv. Biologerne har længe funderet over, hvordan det kunne lade sig gøre for blodet at strømme så langt opad, modsat tyngdekraften, og de har bl.a. spekuleret på, om halsen måske rummede en slags hjælpehjer-ter, der kunne pumpe blodet videre.

Forklaringen er, at giraffen med en særlig robust hjerte-muskulatur kan skabe et tryk, der er stort nok til, at presse blodet helt op til dyrets øverste etage.

FRA vIDENSKABENS vERDEN Af Martin Jensen

Rekordstor søgning

n De unge hungrer i stigende grad efter et studieliv i Køben-havn.

Samlet set har universitetet modtaget 27.018 ansøgninger fra i alt 16.816 ansøgere. Det er det højeste ansøgertal nogensinde.

Ifølge studiechef Claus Nielsen er de store ung-domsårgange og det stadigt stigende antal elever, der tager en gymnasieuddannelse, en væsentlig forklaring på den fortsatte stigning i ansøgertal-lene.

”Der er simpelthen flere unge med en adgangsgivende eksamen,” siger studiechef Claus Nielsen fra Københavns Universitet og tilføjer, at med et arbejdsmarked, der fortsat er presset, har mange unge desuden fokus på uddannelse for at sikre sig bedre vilkår på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Ser man på, hvordan ansøg-ningerne fordeler sig mellem de forskellige uddannelser, har årets ansøgere generelt udvist stor realisme i deres søgemønster. Det viser sig ved, at det er de traditionelt populære uddannelser med stærk adgangsbegrænsning, der har oplevet den mindste stigning eller ligefrem status quo. Mens uddannelser med

mere behersket eller ingen ad-gangsbegrænsning er steget i ansøgertal, og nogen af dem endda betydeligt.

”Det tolker jeg i retning af, at de unge i år har set sig godt om og har søgt bredere. Det er rigtig fornuftigt, for det giver alt andet lige en bedre chance for at komme ind på et område, der interesser en, når man udvider sin søgehori-sont,” siger Claus Nielsen.

Naturvidenskabsinteressen blandt ansøgerne har også for alvor bidt sig fast. Både Det Biovidenskabelige – og Det Naturvidenskabelige Fakultet oplever generelt store stignin-ger i 1. prioritetsansøgninger. Højdespringerne er uddannel-

serne Forsikringsmatematik og Jordbrugsøkonom, der begge har mere end fordoblet deres ansøgertal. Tenden-sen med de unges bredere søgehorisont slår i øvrigt fint igennem på de fleste natur-videnskabelige uddannelser, så også fag som Datalogi, Geografi, Naturressourcer og den helt nye uddannelse i Husdyrvidenskab har flotte ansøgertal.

På Det Samfundsviden-skabelige område fortsætter væksten i ansøgninger til Øko-nomi, og på Teologi uddan-nelsen er ansøgertallet steget med mere end 50 procent siden sidste år.

Jeg vil gerne tegne abonnement på

n 1/1 år (275 kr.)

n 1/2 år (165 kr.)

n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år

n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV E­mail: kommunist@kommunisterne.dk – Hjemmeside: www.kommunisterne.dk

Københavns Universitet har igen i år oplevet en stigning i antallet af ansøgninger til universitetets uddannelser

Foto: Heine Pedersen

Nr. 8 – 2011 Side 11

vERDEN DERUDE Af Jørgen Madsen

Israel spiller sortDet israelske demokrati har fået nogle alvorlige skrammer i det sidste års tid, skriver Politikens tidligere redaktør, nuværende seniorkorrespondent fra Israel.

Den israelske højrefløj har fået vedtaget en række love, der begrænser borgerrettighederne, der dels er rettet mod, hvad han kalder den ’halvdøde’ venstrefløj og dels mod det arabiske mindretal, der nu tæller ca. en femtedel af befolkningen.

En ny boykotlov forbyder enhver opfordring til at boykotte samarbejde med Israel. Økonomisk, kulturelt og akademisk.

Det er ikke kriminelt at nægte at købe en avokado fra Israel i København, men det er forbudt at opfordre andre til ikke at købe frugten. Ifølge lovens bagmænd er en opfordring til boykot ensbetydende med samarbejde med Israels fjender.

Man kan ikke lade være med at tænke på, om det udvikler sig til, at en boykotkampagne i f.eks. Danmark bliver kædet sam-men med terror-loven?

Boykotloven er blot den seneste i en række, der illustrerer den paradoksale kendsgerning, at mens højrefløjen i Israel mål-bevidst begrænser de demokratiske rettigheder, mister arabere livet i kamp for at erhverve borgerrettigheder.

For et par måneder siden vedtog Knesset en lov, der forbyder arabiske institutioner at højtideligholde dagen til minde om Nak-ba, der betyder katastrofen, altså oprettelsen af Israel 15. maj 1948. De israelske jøders nationaldag er de israelske araberes sørgedag. Ifølge højrefløjen er det en fornærmelse af det jødiske flertals følelser at mindes Nakba. Bryder de arabiske institu-tioner loven, kan de fratages offentlige tilskud.

Boykotloven blev vedtaget for nogle dage siden med 47 stem-mer mod 38. 35 medlemmer holdt sig væk, deriblandt minister-præsident Benjamin Netanyahu. Efter vedtagelsen erklærede han, at den ikke var gået igennem, hvis ikke han havde støttet den.

Denne umiddelbart selvmodsigende udtalelse har en logisk forklaring. Manden er bange for sin udenrigsminister, Avigor Lieberman.

Bosætterlobbyen, der repræsenterer den kvarte million jøder, der har slået sig ned på besat palæstinensisk område, har i sam-arbejde med Liebermans parti, Israel Beiteinu, der er landets tredjestørste, shanghajet Netanyahus regering.

Netanyahus Likudparti frygter at blive overhalet fra højre af Liebermans ultranationalisme, der trives i en befolkning, der lider under en bunkermentalitet. Den har sine rødder i en permanent tilstand af frygt, der både har historiske og aktuelle årsager.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har over for USA’s præsident, Barack Obama, gjort det klart, at han ikke kan acceptere en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne, der gør Israel »forsvarsløs«.

Dermed afviser han Obamas accept af palæstinenser-nes mangeårige krav om en palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne.

Palæstinenserne ønsker, at en fremtidig palæstinensisk stat skal have de grænser, der eksisterede før krigen i 1967. Det var dengang, Israel erobrede Vestbredden, Gaza og Østjerusalem.

Netanyahus udtalelser om, at 1967-grænserne vil gøre Israel »forsvarsløs«, understreger, at forholdet mellem USA og Israel i dag er dårligere end i mange år.

Netanyahu tilføjede over for den amerikanske præsident, at Israel er villig til at gå på kompromis for fredens skyld, men han afviste blankt idéen om 1967-grænserne.

I en større politisk tale i går forsøgte Obama ellers at sparke fredsforhandlingerne i gang ved at acceptere det palæstinen-siske krav.

Krisen i det israelsk-amerikanske forhold fik håbet om en genoptagelse af fredsforhandlinger til at svinde endnu mere.

To stater for to folk

Af Elin Søborg

n Mens den israelske rege-ring arbejder på højtryk for at undgå, at der i september optages en palæstinensisk stat som nummer 194 i FN, samler de israelske fredsbevægelser og den politiske venstrefløj stadig større skarer til de-monstrationer til støtte for en palæstinensisk stat.

I begyndelsen af juli marcherede omkring 25.000 freds- og politiske aktivister i Tel Aviv med krav om opret-telsen af en palæstinensisk stat under parolen »2 stater for 2 folk«, og senere i juli gik store demonstrationer gennem Jerusalem med de samme krav, oven i købet ad samme rute, som højrefløjen bruger til den årlige fejring af sejren i 6-dages krigen i 1967.

Stadig større dele af den israelske befolkning har indset, at den eneste vej til en holdbar fred er oprettelsen af en uafhængig palæstinensisk stat, og stadig flere organi-sationer og enkeltpersoner går ind i støtteaktioner. Dette medfører så igen sanktioner fra staten, der ikke viser tegn på at ville nedsætte takten i udbyggelsen af bosættelserne og fordrivelsen af palæstinen-serne fra Jerusalem.

Sidst blev der vedtaget en lov om straf for at del-tage i boykot aktiviteter eller opfordring til boykot af varer. Loven indebærer bl.a., at boy-kottere kan gøres økonomisk

ansvarlige for de enkelte fir-maers tab på grund af boykot, samt at udlændinge, der har været indblandet i boykot aktioner, kan nægtes indrejse i Israel i en længere årrække.

Ikke desto mindre er der gang i boykot arbejdet (BDS) over hele verden. Palæstina-Initiativets boykot gruppe var i år til stede på Roskilde Festival med den store model af Vestbredden og et »check-point«.

Besøgende ved modellen var bl.a. nogle unge israelere, der kunne berette, at de hele vejen op gennem Europa var stødt på aktioner, der opfor-drede til boykot af Israel og til anerkendelse af en uafhængig palæstinensisk stat. De mente i øvrigt også, at en effektiv økonomisk og kulturel boykot i lighed med den, der blev organiseret mod den sydafri-kanske apartheidstat, er vejen frem, når vore politikere nu ikke vil være med til at presse Israel politisk.

Valen udenrigsministerDen danske ’Palæstina-Initiati-vet’ afleverede den 27. juni et brev ledsaget af de indsam-lede underskrifter med kravet om dansk anerkendelse af en palæstinensisk stat, til uden-rigsminister Lene Espersen.

I et svar til initiativet skriver ministeren, at ’det er vigtigt, at en anerkendelse bidrager til reelle politiske fremskridt og ikke skader mere end den gavner.’

Endvidere skriver hun, at ’regeringen arbejder derfor sammen med vore partnere i EU aktivt for en forhandlet to-statsløsning på den arabisk-israelske konflikt.’

’Jeg hilser i den forbindelse præsident Obamas seneste udmeldinger om den israelsk-palæstinensiske fredsproces velkommen, herunder, at grænsedragningen skal baseres på 1967-linjerne med gensidig aftale om bytte af landområder på de to sider af grænsen.’

Dette synspunkt, skriver ministeren videre, ’har længe været EUs klare politik, og med den amerikanske tilslut-ning hertil har vi fået et rele-vant udgangspunkt for de to parters fredsforhhandlinger.’

Med disse positive bemærkninger er det svært at få øje på, at ’en anerken-delse kan skade mere end den gavner’.

Sandheden bag ministerens pølsesnak er jo, at hun ud-mærket ved, at den israelske premierminister spiller med skjulte kort, nemlig at han ikke kunne drømme om at anerkende en palæstinen-sisk stat. Og hvad værre er: den amerikanske præsident Obama har garanteret for, at han er parat til at forhindre anerkendelsen med et veto i FNs sikkerhedsråd!

Læs endvidere VERDEN DERUDE.

Israelere støtter oprettelsen af en palæstinensisk stat

Fælles israelsk-palæstinensisk demonstration i Tel Aviv

Side 12 Nr. 8 – 2011

Første bog på dansk om José MartiAf Margit Andersen

n Det er blevet påvist, at mange af vore dårligdomme er genetisk betinget. Tilsva-rende gælder på kreditsiden, og det kan undertiden være fristende at tro, at der findes mennesker, der er udstyret med et særligt veludviklet moral- og indignationsgen, som f.eks. den cubanske dig-ter og frihedshelt José Marti (1853-1895). Hans forældre var fra Spanien, og som ansat i hæren arbejdede hans far for kolonimagten i Cuba. Der var ikke umiddelbart noget i miljøet, der gjorde, at Marti skulle udvikle sig til den politi-ske oprører, han blev, og som endnu i dag er kendt og elsket i Latinamerika, ikke mindst i Cuba, hans PATRIA, som han tjente trofast i hele sit korte liv og døde for.

Danske Cuba-turister ken-der naturligvis Marti, alene fordi Havanas lufthavn bærer hans navn, men også via de mange statuer og buster af ham, der er opstillet overalt på øen. En del vil kende ham som forfatter til sangen ”Guantanamera”, men for de fleste er han ukendt. Det kan der nu rådes bod på med Jørn R. Hansens bog ” José Marti, liv og værk – og hans skildring af USA”.

Bogen er opdelt i to dele, og i den første fortælles om Martis liv og værk. Allerede som 9-årig blev hans indig-nationsgen vækket. Da var slavehandel blevet forbudt i Spanien og dermed også i Cuba, men det var stadig tilladt at holde slaver, og det gjorde et livsvarigt indtryk på drengen at være vidne til, hvordan disse mennesker blev mishandlet. I skolen var han så heldig at blive

taget under vingerne af en frisindet og radikal lærer, og allerede her blev han vundet for tanken om, at Cuba skulle frigøre sig fra spansk her-redømme. Det førte til, at han som 16-årig blev dømt til seks års tugthus for forhånelse af cubanere i spansk tjeneste. Ved forældrenes bønskrivel-ser til øvrigheden lykkedes det efter seks måneder at få dommen ændret til forvisning til Spanien. Her uddannede han sig til advokat, læste desuden litteratur, historie og retorik og sugede i det hele taget viden til sig.

Tilbage i Latinamerika i 1874 – Cuba kunne han jo ikke komme tilbage til – be-gyndte et uhyre aktivt voksen-liv som journalist, digter og agitator. Han arbejdede flere steder i Latinamerika som advokat, lærer og journalist, og derudover skrev han digte og var politisk aktiv. I de sidste 14 år af sit korte liv var han bosat i USA, skrev om forholdene der til spanskspro-gede aviser og rejste rundt og agiterede blandt eksilcubaner-ne for Cubas selvstændighed. I 1877 blev han gift og fik en søn, men hans største kær-lighed, fædrelandet, tog så meget af hans tid og kræfter, at hans kone til sidst opgav at få et normalt familieliv ud af det, og parret skiltes.

Vi følger Marti på hans utrættelige færd til den dag, hvor han efter invasionen i Cuba bliver dræbt af en spansk kugle, Der bringes mange citater, som giver indtryk af hans litterære stil, retoriske evner og politiske holdninger, og da Martis liv og virke drejede sig om Cuba, så får man sideløbende en ind-føring i øens politiske forhold på den tid og efterfølgende.

Anden del hedder ”Martis USA” og beskæftiger sig med dennes holdninger til USA ud fra artiklerne, han skrev i de fjorten år, hvor han opholdt sig i landet. I begyndelsen var han begejstret for det nye land, hvor alle var frie og lige. Hans sympati havde altid ligget hos arbejderne, og her i USA var de frie og arbejdskampene foregik på en civiliseret måde. Efterhånden som økonomien blev dårligere blev kampene mindre ”civili-serede, og Marti bebrejdede de strejkende, at de stillede urimelige krav og brugte ulovlige metoder.

Men med den store demon-stration i Chicago i 1886, hvor politiet skyder på demonstran-terne, og der fra deres side kastes en bombe, der dræber nogle politifolk, bliver Marti mere klarsynet. Otte af de-monstranterne blev anklaget for at stå bag bombeaktionen og de syv blev dømt til døden. Marti overværede hængnin-gen af fire af dem og giver en gruopvækkende skildring af dette justitsmord, for det viste sig nemlig, at dommen byggede på købte vidner. De strejkende skulle have en lærestreg, der battede. Det fik Marti også. Fra da af taler han ikke mere om rimelige krav og lovlige metoder, han har forstået, at USA’s politikere og retsvæsen ikke er til for at udøve retfærdighed, men for at værne de besiddendes interesser, at friheden for alle i USA er en illusion, og mere og mere bliver det klart for ham, at det er et samfund, der bygger på grådighed og egoisme,

I sin tid kunne diktatoren Batista bruge citater af Marti i sine taler, og i nyere tid er han populær både i Cuba og

hos eksilcubanerne i Florida. At så modsatrettede

grupper kan tage ham til sig, skyldes ikke, at Marti var til hvilken side hver anden gang, men at han aldrig satte sig selv i bås. Han var 100% for de fattigste og på arbejder-nes side, men han var ikke socialist. Han forestillede sig et lykkeligt samfund, hvor alle klasser levede i harmoni med hinanden, og ingen led nød. Han afskyede den katolske kirke, men var ikke imod religion som sådan. I sin afvisning af racefordomme var han langt forud for sin tid, men han var ikke blind for, at der skulle gøres en indsats for at bringe Cubas sorte og Latinamerikas indianere ud

af den sløvhed og apati, de var sunket ned i. Vidunder-midlet var efter hans mening obligatorisk skolegang og uddannelse.

Bogen giver et uddybende portræt af et usædvanligt renfærdigt og utrætteligt menneske og et indtryk af de politiske og sociale forhold både i USA, Cuba og Latin-amerika. Det er et godt valg at bringe så mange og fyldige citater af Marti, der viser, at hans tanker og synspunkter også har interesse i dag.

Jørn R. Hansen: José Marti, liv og værk. Skriveforlaget.263 sider. 149 kroner.

Mød Bogcafeen Ny tId på K-festival den 20.–21. august

– vi har mange gode tilbud på bøger mv.

Nr. 8 – 2011 Side 13

to store kvindelige kunstnere i Jylland Af John Poulsen

n To af vore væsentligste kvindelige kunstnere i det 20. århundrede, billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) og keramikeren Ger-trud Vasegaard (1913-2007) kan i øjeblikket ses i det jyske, på henholdsvis Museum Jorn (Silkeborg Kunstmuseum) og Holstebro Kunstmuseum.

Sonja FerlovI anledning af Sonja Ferlovs 100 års fødselsdag viser Museum Jorn sin samling af hendes maskeskulpturer i gips og bronze.

Ferlov begyndte sin uddan-nelse på Kunsthåndværker-skolen i 1931, men allerede året efter skiftede hun over til Kunstakademiet, hvor hun blev uddannet som maler. I 1935 besøgte hun sammen med Ejler Bille og Richard Mortensen Gertrud Vase-gaard, som hun havde lært at kende på Kunsthåndvær-kerskolen, på Bornholm. Her fandt hun nogle grenstykker, og af disse ”fundne objekter” lavede hun sin første skulptur ”Levende grene”, men hun fik også under opholdet lejlighed til at arbejde i ler.

I 1936 rejste Ferlov til Paris. Der opholdt hun sig resten af livet, bortset fra 1947-51, hvor hun boede i Danmark. Allerede som ung havde hun stiftet bekendtskab med Carl Kjermeiers samling af bl.a. afrikansk kunst, og i Paris udvidede hun sin interesse for orientalsk og afrikansk kunst ved mange besøg på Musée de L’homme (Etnografisk Mu-seum), og det kom til at sætte sit præg på hendes arbejder.

Men selvom hun hentede inspiration i hedengangne kul-turer, så er hun moderne i sin form. Maskemotivet er med i mange af hendes værker, og i et brev til Troels Andersen forklarer hun, at ”arbejdet med masken betyder for mig et forsøg på at finde frem til og bevare vort menneskelige ansigt i et umenneskeligt samfund”. Sonja Ferlov arbej-dede spontant og var meget selvkritisk. Skulpturerne blev formet i ler eller gips, og først i 1962 blev et af hendes tidlige værker støbt i bronze til Silkeborg Kunstmuseum på foranledning af Asger Jorn. Derefter blev man i Danmark opmærksom på hendes evner, og i dag er hun repræsenteret på danske museer med en række af de hovedværker,

hun skabte fra 1960 og frem til sin død i 1984.

Gertrud VasegaardGertrud Vasegaard, som stammer fra den traditionsri-ge pottemagerfamilie Hjorth i Rønne, startede sin uddannel-se på Kunsthåndværkerskolen i 1930, men havde allerede in-den snuset til keramikken på familiens værksted. Sammen med søsteren Lisbeth Munch Petersen etablerede hun i 1933 et værksted i Gudhjem, som fremstillede brugsting i lertøj, men også unika.

I 1945 begyndte hun om vinteren at arbejde på Bing & Grøndahls Porcelænsfa-brik (B&G), og fik i 1948 fast arbejde indtil hun sagde op i 1959. Her lærte hun at arbejde med stentøj og ekspe-rimenterede med forskellige glasurer. I 1956 skabte hun et kinesisk inspireret testel i porcelæn, som kom med i den danske kulturkanon i 2006 .Ti-den hos på B&G fik ikke kun betydning for hende selv men også for fabrikkens udvik-ling. Derefter etablerede hun sit eget værksted sammen med datteren Myre og fik tilknytning til Den kongelige

Porcelænsfabrik, hvor nogle af hendes meste kendte stel ”Gemina” og ”Gemma” blev skabt.

Gertrud Vasegaard har et enkelt men originalt form-sprog med mange overrasken-

de detaljer. Ligesom Sonja Ferlov interesserede hun sig også for ikke-europæisk kunst, hvilket giver sig udtryk i hendes produktion. Hun er ikke kun repræsenteret på danske museer, men også rundt om i Europa og USA.

Udstillingen ”Keramiske digte” skildrer med over 110 værker udviklingen i hendes arbejder fra 1930 og frem til få år før hendes død. Den er blevet til i samarbejde med Bornholms Kunstmuseum, hvor den vises til efteråret.

Museum Jorn. Sonja Ferlov – 100 år. Slutter 4. december

Holstebro Kunstmuseum. Gertrud Vasegaard ”Keramiske digte”. Slutter 28. august.

Mod den yderste grænseAf Margit Andersen

n Kirsten Thorup har aldrig været bange for at bevæge sig mod den yderste grænse, således heller ikke i sin nye roman ”Tilfældets gud”, hvor hun også geografisk over skrider grænser, fra København til Gambia til London, og stiller spørgsmål til den velbjærgede, vestlige civilisation i forhold til resten af verden, som rykker stadig tættere på.

Ana er ansat i et interna-tionalt finansfirma, hun lever alene og er uden følelses-mæssige relationer til andre mennesker; firmaet er hendes familie og arbejdet hendes interesse. Hun har en god løn, en lækker lejlighed og i det

hele taget alt, hvad hjertet kan begære af materielle goder. Men det forhindrer ikke, eller er måske netop grunden til, at hun bliver mere end almin-deligt stresset, og familien, dvs. firmaet, sørger omsorgs-fuldt for at sende hende til afstresning på et luksushotel i Gambia.

Her møder hun på stran-den en ung, indfødt pige, der sælger frugt og snacks til turisterne, og der opstår en kontakt mellem de to, som ud-vikler sig til, at Ana kommer til at føle en forpligtelse til at hjælpe Mariama, som pigen hedder. Ana har jo så rigeligt at gøre godt med og er vant til, at alt kan købes for penge.

Det ender med, at hun sør-ger for, at Mariama kommer

til London (for til Danmark er det ikke så let) som en slags au pair pige hos et velmenen-de ægtepar. Selv flytter Ana også derover for at tage sin del af ansvaret for pigen. For første gang påtager hun sig et ansvar for et andet menneske, og hun er parat til at ofre alt – men på sine præmisser.

Uheldigvis er Mariama ikke nogen marionetdukke, men et selvstændigt menneske med egne ideer og en veludviklet intuition i modsætning til Ana, som famler i blinde, når hun omgås andre. Ana mister grebet om både pigen og sig selv og bevæger sig paranoidt længere og længere ind i en labyrint befolket af fjendt-lige, mørke personer, mens Mariama løsriver sig for at

skabe sin egen fremtid på sine præmisser.

På mange måde er det en fin skildring af fremmedgø-relsen og isolationen i vores samfund i modsætning til i Gambia, hvor man inden for familien er nødt til at tage sig af hinanden, med alt hvad det medfører af godt og ondt, og af den dybe økonomiske og kulturelle kløft mellem det rige norden og det fattige syden. Et mindre problem med romanen er for denne læser, at persontegningen virker noget skabelonagtig. Måske på grund af den meget økonomiske stil, hvor forfatte-ren finder det nødvendigt hele tiden at gøre rede for, hvad personerne føler og tænker, i stedet for at lade læseren få

mulighed for selv at spore sig ind på det. Den form kan være en smagssag, og under alle omstændigheder er det en tankevækkende og vedkom-mende roman.

Kirsten Thorup: Tilfældets gudGyldendal. 315 sider. 299 kroner.

Gertrud Vasegaard: Krukke (1997)

Sonja Ferlov

Side 14 Nr. 8 – 2011

KUlTURlIv

Film værd at seDjævelens trækspilMelancholiaNausicaäPoticheWhistleblower

Hvidvask af George BushMan overraskes løbende over den udvikling, som Ole Sohn har gennemgået, siden han trak sig som formand for DKP i 1991 og samtidigt meldte sig ind i SF. Først kastede han sig over at skrive bøger om bl.a. kommunisterne Arne Munch-Petersen og dennes hustru Elna Hiort-Lorenzen, for senere at etablere Forlaget Sohn.

Selv om Sohn er rykket mere og mere mod højre i løbet af årene, senest da han i vinter afsværgede sig alle sine kommunistiske gernin-ger for at gøre sig stueren og ministerklar, må man nok sige, at det var en yderligere overraskelse, da hans forlag for nylig udgav George Bush’s erindringsbog ”Kritiske beslutninger” med forord af hans gode ven Anders Fogh Rasmussen. Man spørger sig selv, hvad der har fået Sohn til at udgive en bog af en mand, som burde været straffet for sine forbrydelser, men som denne udgivelse forsøger at hvidvaske?

Anmeldelserne har været positive bortset fra kritik af oversættelsen. Jørgen Flindt Pedersen er dog af en anden opfattelse. Han skriver i et debatindlæg i Information, at efter at han havde læst den amerikanske udgave, havde han forventet, at de danske anmeldere ville gribe fat i, at Bush havde givet CIA til-ladelse til at bruge tortur, bl.a. waterboarding, i den såkaldte kamp mod terrorisme, men det gjorde de ikke. Selvom torturen blev standset senere, var der tale om, at man var kommet ind på en glidebane, og som Flindt Pedersen skri-ver ”den glidebane, som kun stoppes, når man har taget den George Bush, der i sin småsnakkende og overfladi-ske erindringsbog kan virke næsten harmløs, alvorligt og bringer ham for retten som ansvarlig for tortur.”

Bladfond 2011

Afdelinger 24/5–1/8Amager …………………………………………… 657,50 Amagerland ……………………………………… 700,00Indre By ………………………………………… 1.175,00Nordjylland ……………………………………… 125,00Nordsjælland …………………………………… 500,00Nordvest ………………………………………… 1.145,00Esbjerg …………………………………………… 100,00Midt-Vestjylland …………………………………… 340,00Storstrøm ………………………………………… 150,00Vest ……………………………………………… 255,00Vestegnen ………………………………………… 1.025,00Århus ……………………………………………… 1.000,00

7.172,50

Komm. Øldåsekast Fælles Eje …………………… 1.210,00 Hobbyklubben …………………………………… 500,00

Bladfond i alt …………………………………… 8.882,50

Reparation og salg af computere – kører også ud!

Rantzausgade 37A, 2200 København N.Tlf. 5046 2832

Mail: Kim@Hardware.dk – www.pcmissing-link.dk

Åben man.-fre. 13-19. lør. 11-16

Besøg kommunisternes nye hjemmeside:

www.kommunisterne.dk

MINDEORD

I mindet om vores gode kammerat Svend Agger

Altid aktiv og inspirerende.

Kommunistisk Parti i Danmark afdeling Vest

I mindet om vor gode kammerat Lis Bramsen

Et langt liv i aktiv kamp er slut.

Kommunistisk Parti Amager afdeling

I mindet om vores gamle kam-merater og kæmpere

Lis BramsenSvend Agger

Med tak for jeres store og livslange indsats.

Kommunistisk Parti i Danmark

Åbningstider:Mandag onsdag torsdag fredag 15.00 – 17.30

Tirsdag 10.00 – 13.00Lørdag 11.00 – 14.00

Kom og mød bogcafeen på festivalen. Vi har et udvalg af vores bøger med.

T-shirt med Karl Marx til 100,- kr. Anton Nielsen’s Nye bog ”Som bølger af hav” pris 450,- kr.

Stort udvalg i antikvariske klassiske børnebøger, romaner, krimier. Desuden politisk litteratur: Karl Max – Lenin – Ib Nørlund – Villy Fuglsang.

Vi har desuden et udvalg i Jazz og klassisk musik på LP.

Fredagscafé i AarhusFørste fredag i hver måned er alle velkomne til kultur­café i Studsgade 12.

Spartakus Bogcafé og KPiD, Aarhus afdeling

Den 2. september viser socialrådgiver Kit Aastrup billeder og fortæller om rejseindtryk fra Eritrea.

Århus

Fredsfestival 2011den 10. september på Karens Minde

FRED UDEN NATO – nedrustning og udvikling

– Natos rolle i globaliseringen, de økonomiske og politiske interesser

– Militariseringens betydning for klima og miljø– 11. september og krigen mod terror; betydningen for rets-

sikkerheden– Dødens købmænd, våbenindustrien, de gigantiske ud-

gifter– Natos nye strategi: sikkerhedskoncept, cyberkrig o.l.

Du kan straks tilmelde dig Fredsfestival-maillisten på: fredsfestival2011@fredsfestival.dk

Til alle læsere af det politiske kulturtidsskrift Antifascistisk Forum

Nr. 3/2011 udkommer på nettet den 17. august 2011

www.antifascistisk­forum.dk

Nr. 8 – 2011 Side 15

Sct. Hans i frihedens tegn

n Traditionen tro var kom-munisternes Sct. Hans møde på Amager Strand et tilløbs-stykke.

Hovedtaleren i år var den terrordømte formand for KZ fangeforeningen Horserød-Stutthof, Anton Nielsen, der

knapt en uge tidligere var blevet idømt fængselsstraf for humanitær hjælp til befriel-sesorganisationen PFLP i det besatte Palæstina.

Fangeforeningen havde samlet ca. 17.000 kroner ind, som de gennem befrielses-organisationen ønskede at give til befolkningen i Gaza, der bl.a. stod uden vandforsy-ning efter Israels terrorbomb-ninger.

Ret og uretDet palæstinensiske folks befrielsesbevægelse, PFLP, er af besættelsesmagten udråbt

som terrorbevægelse. På samme måde, som de danske frihedskæmpere blev det under den tyske besættelse. Når uret bliver ret, har man pligt til modstand.

Sådan var det under den danske besættelsestid, og sådan er det i Palæstina, der har været besat af Israel i årtier. Det mener den danske fangeorganisation, og mange med dem; men ikke den danske regering, der havde anklaget organisationen for at støtte en bevægelse, der står på USA’s og EU’s ter-rorliste.

Det var da også en noget beklemt dommer, der med-delte dommen over såvel Horserød-Stutthof forenin-gen ved Anton Nielsen som Tømrernes faglige klub ved Viggo Toften Jørgensen, med ordene: Der er forskel på ret-færdighed og ret. Vi har valgt retten. (lovgivningen)

Anton Nielsens forsvarstale i retssagen var en anklage og en afsløring af magtens historie og dobbeltmoral. Talen udkommer som hæfte i eftersommeren, udgivet af Kommunistisk Parti i Dan-mark.

Nordisk sommerlejr i Norge

n Debatemnerne stod i kapi-talismens krises tegn.

Det handlede både om EU’s katastrofale krisepolitik, kapitalens globale strategi for at overleve som system, og lade arbejderklassen og udvik-lingslandene betale deres pro-fitfest, og den strategi, som er nødvendig internationalt og nationalt, for at imødegå og bekæmpe krisepolitikken og sikre en social retfærdig og fredelig fremtid.

ArbejdsmarkedetDen arbejdsløshedsfremmen-de politik og de mange angreb på arbejdsløses rettigheder og økonomi blev grundigt disku-

teret og sammenlignet. De norske deltagere var

rystede over at høre om tilstandene i Danmark for ar-bejdsløse. Forskellen på både arbejdsløsheds- og arbejds-markedslovgivningen i Norge og de to EU medlemslande Danmark og Sverige var ikke til at tage fejl af.

Men selv svenskerne var rystet over, hvor langt Danmark var kommet ned i skidtet. Sverige har ikke tilsluttet sig Europagten, men har aktivt brugt sin selvstændige valuta til at sikre beskæftigelsen mest muligt, og fagbevægelsen i Sverige har stået stærkere i forsvaret

af de arbejdsløses rettigheder.

Demokrati og terrorKampen for demokratiet og den stadige underminering af det var i fokus; ikke mindst efter beretningen om de skammelige standretter, der finder sted med henvisning til terrorlister og hemmelig over-vågning. Der blev vedtaget en fælles udtalelse med appel til kamp for demokratiet. Udtalel-sen kan ses på hjemmesiden www.kommunisterne.dk . Her kan en del af de politiske oplæg ligeledes hentes.

Den tragiske terrorbegiven-

hed i Norge ugen efter satte sommerlejrens diskussioner i aktuelt perspektiv. Norges Kommunistiske Parti siger i en udtalelse herom bl.a.: ”Vi har mangeårige erfaringer i arbejdet mod højreekstremis-men. I dette arbejdet står vi sammen med alle progressive mennesker i landet. Voldelig terror mod demokratiet er altid kommet fra højre. Ter-rorangreb skaber frygt, og bruges ofte som påskud til indskrænkning af rettighe-der og personlig frihed. Det norske folk må aktivt bidrage til at dette ikke sker.”

Nordisk sommerlejr for de kommunistiske partier og ungdomsforbund i Norden fandt i år sted i Norge

”Generationskamp” God mad under god parole

Debatoplæg om socialisme i det 21. århundrede

Anton Nielsen

Organ for Kommunistisk Parti i Danmark

Nr. 8. August 2011Pris kr. 10,-

Køb og læs KommunistAbonnement: 1 år ………………… 275,- kr.1/2 år ……………… 165,- kr.

Ko

MM

UN

IST, Frederikssundsvej 82, 2400 K

øbenhavn NV

den døde pigeder står et barn foran din dør

står med en bøn til dig, til os

ved hver en dør, skønt ingen ser

den lille piges skygge dér.

At lege, synge, har jeg kendt,

og blive sulten, løbe hjem.

I Hiroshima blev jeg brændt,

en askehob var alt man fandt.

I håret først greb flammen fat,

fortæred så min hud, min mund.

da sank jeg om, var stum, var træt.

Så hvidt det blev, så stort, så hedt.

Min sang blev brændt, og brændt mit kød.

Jeg leged i det lyse sand

da bomben faldt og smelted, sved

til aske alt, min drøm til død.

Jeg er et barn, jeg blev kun syv,

er stadig syv, for børn som dør

bliv ikke ældre uden liv.

Nu leger vinden med mit støv.

Jeg spiser aldrig ris og brød,

kun én ting ber jeg om: at du

vil kæmpe imod krig og død,

så børn kan vokse op i fred.

Tekst: Erik Stinus efter digt af Nazim Hikmet

Den 6. august er det 66 år siden amerikanerne kastede en atombombe over Hiroshima. I den anledning bringer vi ovenstående digt, som Nazim Hikmet tilegnede ofrene for atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Erik Stinus gendigtede det til en fredsdemonstration i København, hvor det med musik af Hermann d. Koppel blev sunget af tonny Landi.

I 2010 deltog Per Warming i en Nazim Hikmet festival i Istanbul, og i den anledning havde han lavet en ny melodi til digtet, som han tilegnede Erik Stinus. Men ikke kun danskere har sat musik til digtet. Engelske versioner af teksten, med andre melodier, er blevet sunget af Pete Seeger og Paul Robeson, og på et arrangement i PH-cafeen i maj med et japansk kor fra musikcafeen tomoshiba i tokyo blev den sunget med en japansk melodi.