Skovlund Missionshus i 100 år1 905-2005

a.f KAr KNUI)SEN

l)en 13. december 2005 havde SkovlundMissionshr,rs fødselsdag. I 2005 var det

noget særligt: huset $zldte 100 år. Så læn-

ge har det ligget d6r på hjørnet af Ny-gårdsvej og Svinget nred den klassiske

placering - sonr nabo til kroen og medudsigt til sognets kirke. Her har det

været base for og dannet ralll11le 0111 et

levende kirkeligt arbejde for og medalle generationer os r.ned rige åndelige

og fiTsiske gøremål og her"rsieter.

Forud for 90-:irs dagen i 1995 skrev

Lis Nielsen, Kornvangen, bl.a.: >Nrrrrrral/

_fcjrer nwr ikke de 90 år, så ui ucrttcr til100. Derfor kart ui .jo øodt rnarkerc dagcrr

nred lidt >ckstra< - og dct glorde umrr så ued

- sorir -s,i tt_ftc -før - at sarrrles -fttr i børt, sarrg

og tale at rnindcs dc surutdrtc år.n

Nu er det igen alvor, det ganrle hr.rs

og dets historie skal fejres, og i det føl-gende lader vi blik og tanker gå tilbage,

og vi vil blade lidt i fordr-rnrs skriftlige be-retninger, i protokoller, avisudklip, kilde-skrifter og l-lleget nlere og lade det.n for-tælle historien så godt, det er muligt.

De mange uandbærere

Ved gennemlæsning af det onrår-rgsriue

stof møder nran et væld af navne. Nav-ne på ældre og Llnge sonl gennern årene

har brr-rgt tid, kræfter oe indsigt på at få

arbejdet i de mange dele af organisatio-

nen inden for Indre Mission i Skovlundtil at udgøre et helt virke. Man kan væl-ge at nævne der-n alle med åre for at

glen.rr.ne nogen. Man kan vælge at næv-

ne nogle fi med åre for at have undladtandre, der har glort sig lige så fortjent tilen omtale i historien. I det følgende er

navne stort set udeladt, fordi korpsån-den, fællesskabet og resultaterne vel tæl-ler nrere end den enkeltes indsats.Vil man

endelig vide noget om navne og enkelt-personer, så eksisterer kildematerialet sta-

digvæk på arkiverne.

Skoulund Missionshus i 75 år

Under denne overskrift fortalte EjnarKrtrse (1906-2003) forud for husets 75-års fødselsdae i 1980 følgende: >Ønsket

Ltnr ct rnissittnshrs i Skttvhnd uar-for det-før-

ste a-fstarrdert til Arrsager, og at s(Unet mere og

rrrcrc dalte sig i trc; rttcn den egentli,qc årsag

uar den indrentissiLtnskc vrekkelse, som ba-

gytdtc i 1880'enrc lrcr på egnur.

I 1878.fik sognct cn rrlt tttgneprrvst, H.M. Htt-ff (der uar krrrt lrr kirke i sogtet: Ans-

ager). Hatr haude.før sht tid i Ansager ucvrct

I 1j cel p ep rce s t I rc s V i lh el m Be c k. H an s -fli rky n -

delsc sanlede -flcrc og-flere ttrn sørrdagcrt, t'tg

isrer-forstod lnn at samle dc rur,gc, ikkc nittdstsirte konfirrnandcr. I 'l 884 startcde lmrt en

ynglirryc- og pigeforurir{g, -sot,, det lrcd dert-

QarN. Dur taltc ur tid ncestcrr 200 nrcdlcnrnter.

ffi

SAory'iirrd Missiottsltus I 905.

I 1887 tilmeldte derr sig ril KFLIM og Ki Danmark.Wd starten tog han an pers()nlig

samtale med lwer urkelt. En sådan aftm.for-mede sig som en ltibeltime, lidt oplcesning og

sang. De unge lærte nye sange, ikke alene

åndelige sangc - de t uar dct mest - mcn ttgså

andre sanqe. Hans kone uar dygtig til at spil-le klauer, og hun uar rned i det lrclc. Bagefter

fk de k,ffe rtg ån brun kagc ril.Præsten opmuntrede de unge til at tage på

højskole.

Stftende møde hos Poul Mølby

I 1886 rejste pastor Hoff til Vallensbcek. E;fter

ham kom M. C. Madsen, og han gik i Hofs

fodspor Hans ;forkyndelse uar endnu mere

kraftig: om synd og nåde, omuendelse og tro.

Det resulterede i en stor uækkelse i slutnin-gen a_f 1880'erne. I 1890 uar der 200 med-

30

lammer i KFUM og K, og mange af dcm uar

-fra Skovlund.

Wd århundredskiftet bleu ønsket ttm et wis-

sionslms i Skoulundfremsat. I 1904 starte-

de en indsamling, som indbragte ca. 3.900kr. I januar 1905 mødtes man til generalfor-

samlinghos Poul Mølby (Adeluej 5).Detued-toges at gå i gang med bygryriet, og der blev

valgt en bestyrelse. Den kom til at bestå afsognepræsten som-formand det-første år. Som

næstformand ualgtes Martin Knudsen, Lær-

kehøjgaard, enduidere valgtes Andreas Kri-stiansen, Lund, Niels Pedersen, Lund,Theo-dor Markussen, Skoulund, Hans Jessen l(ri-stensen, Skoulund og Peter l(ruse, Iterkeholt.

Huset bleu byget i sommeren 1905 med

en lejlighed i den ene ende. For huslejen skulle

lejeren passe huset. Det bleu induiet den 13.

december 1905, og de indsamlede 3.900 kr.

slog til.

Som -formænd i de _første 75 år uirkede:

Martin Knudsen -fra 1906-1926. Horsbøl

Lauridsen -fra 1 9 2 6- 1 9 4 5. Anders Dalgaard

_fra 1946-1970. I 75-året, Eluin Jepsen.fra1 97 0- 1 9 8 1 . Han afløstes af Pe de r Knse -fra1981-1987. Peter Mølgaard 1 987- 1 989.Lis Nieken.fra 1989-1996, og.fra 1996 har

Anders Bang Pederserr haft .fitrmandsbestil-lingen.

Ikke alene høre ordet...

Huset er bleuet _flittigt be nyttct til nrcder _fttrb åd e ln d rc og Y d re Mi s s i tt n s -ftt re d rag, b a s a rc r

s am t ale m ø d e r, ui n t e rle i re og .fe s t e r a_f _fo rs k e l -

lig art - og ikke ntindst af KFUM og K.Der har urcret tider, lwor dc bcnyttede ltuset

tre gangc ()t11 ugeil, men så godt sttm alle

aftener er der bleuat shfttet med andagt.

Salmedigteren siger det sådan: >Cud,lados leue af dit ord, som dagligt brød på denne

-iord.< På sølens baguæg stod der malet disse

ord: ,>Salige er de, sttm ltører Cuds ord og

beuarer det.<

De mindede os ()n1, at ui ikke alena skul-le ltøre det men prøue på at tage imod det og

gøre derefter. Sætningen står der ikke lcen-ge-

re - uceÆen bleu tapetseret e;fter besrcttelsen,

men ui uil prøue at lruske på dem.n

Så vidt Ejnar Kruses beretning, - kort,men fyldig.

God festaften ued missions-

husets 7 5-års-dag

Asta Kiilerich f. Lauridsen beretter fra

fødselsdagsfesten den 1 1. december 1980,

at der var mødt så mange op, at alt var

optaget ved de pyntede borde. Forman-den ElvinJepsen bød velkommen til alle

og til aftenens taler, generalsekretær iIndre Mission,Verner Andersen, Frede-ricia. Det blev en virkelig god aften,hvor der veksledes mellen-r tale og sang.

Mange tog ordet for at mindes tiden, dervar gået.

Også den gamle kakkeloun og

karbidlampen bleu mindet

En af festens ældste deltagere Stinne Pe-

dersen, Lillely, der i tiden fra 1918-1928passede huset sammen med sin gamlemor, nrindedes, at de ikke altid var ligegode venner med husets kakkelovn. Denville undertiden hellere ose og ryge end

give varme fra sig, så salen ofte måtte luf-tes godt ud, inden folk indfandt sig.

Man havde dengang fire store petro-leumslamper i den store sal, og det ske-

te undertiden ved møder og fester, at

disse måtte skrues enten op eller ned, så

hendes mor, Marie Pedersen, rnåtte oppå en stol for at ordne det fornødne. Entid var det småt med petroleum, så varman nødt til at bruge karbid til belysning.Der skulle hældes en bestemt mængdekarbid i en beholder udenfor huset, mendette brændte kun nogle tin-rer. Derforhændte det, at en taler ved et stort stæv-ne i Dansk Missions Selskab måtte sige

AMEN, før han havde tænkt sig.

Også med kaffe kneb det en over-gang. Så gik n-ran over til at koge cho-kolade til festerne. Den blev hældt op istore mælkejunger i køkkenet, når denvar kogt. Man fik så dertil rugbrødssnit-ter med margarine på.

Flere af dem, der havde passet huset

gennem tiden, blev også mindet, bl.a.

a1-ll

Marie Nielsen fra Lærkeholt. I hendes

tid blev huset overtaget af ryskerne. Hunville dog ikke flytte der{ra, r-nen boededør om dør med dem i længere tid. Degorde hende heller ikke fortræd. StinnePedersen nrindedes i det hele taget dem,der har boet i huset, og sor-n har passet

det godt.Hun ønskede, at forsamlingen stående

skulle synge >Fædrenes tro...(, idet hunmindede om det kristne fællesskab, sonrhun også havde oplevet i en kirke i Ame-rika, hvor hun havde fiet lov til at væl-ge sangen. Hun udtalte et ønske for os

og den kommende slægt at vore fædres

tro >dybt i vor sjæl skal evigt gro.<

Den store Vækkelse

Vækkelsen, der gik over sognet i 1880'-erne - som ovenfor onrtalt af Ejnar Kru-se - beskrives også af pastor M. C. Mad-sen, præst i Ansager 1884-1890 i et skrift:>Fra mindernes væld<, som han forfatte-de i sin tid som emeritus og boende iSkovlund. Dels blev han opfordret til at

beskrive vækkelsen af folk fra sognet, ogdels kom en lignende henvendelse frapastor Asschenfeldt-Hansen, Gjern, dergerne ville udgive et værk om de stær-

ke vækkelser i flere sogne i landet. ,Un-der disse omstændiglrcder lnr _ieg ikke nrdetsige ne j, da.ieg nok skumer, at sådanne min-der ttm Herrens stLtre geninger rundt i uort

folk kan haue sirr stttre betydnir'ry -for hans

riges sag<, skriver pastor Madsen.>Fra mindernes vældo findes i privat

eje hos en del åmilier i sognet og på ar-kiverne i Ansager og Skovlund. Andrebrudsrykker fra skriftet end de neden-

stående er bragt i Ølgod Museums år-bog fra 1999.

Pastor Madsen fortæller i sin beret-ning om den rige udvikling på så korttid i Ansager Sogn og nævner, at der varstor forskel på nord- og Østsognet'. >Først-

nceunte var i høj grad sidstnæunte Ltuerlegent

både i timelig og åndelig henseende, og-for at

øge og uduikle forståeken dtr ind-førte .ieg ef-

termiddagsgudstjenester i skolen i Stenderup

lwer søndag, og den åndelige bertgelse betog dent

mere og mere<, skriver han.>Fra slutningen af 1860'erne begyndte man

at lrclde missionsmøder lrcs Maren og JensMølby på Mølbygaard, som stillede deres stue-

hus til -fri afbenytteke og gæstfrit llem .forGuds-folk, efter at de beg4e i 1859 uar ble-

uen omvendt<, fortæller pastor Madsenog beretter videre. at en rrrissionær øn-skede at holde et møde i Ansager Sogn,

- det var endnu, mens pastor Hoff varpræst.I)et fik han lov til at holde på Møl-bygaard. Et møde som blev den egentli-ge start på den store vækkelsesperiode.Senere blev der holdt møder i sognets

skoler, men ønsket om et forsamlings-sted blev stærkere og endte med, at mani 1888 indsamlede 6.000 kr. i Ansagerog fik bygget missionshuset >Tabor<.

Tilslutningen til kirkegangen var vedat overstige alle muligheder for at for-samles. Det var ikke ukendt, at der tilalmindelige søndagsgudstjenester var opmod 500 kirkegængere i Ansager. En-gang udbrød smed Hansen fra Mølby:>A er ve o blyw klemt ihjel a al denrfolk i æ kjerk.<

I 1889 indvilgede godsforvalteren på

Nørholm i, at kirkens ejer ville bekosteen tilbygning til kirken med to sidefløje

med pulpiturer, og kirken kunne nu -godt pakket - rumme omkring 650 kir-kegængere.

Tiden gik, befolkningen voksede i tal,

og behovet for samlingssteder i de tresogne groede med. I løbet af årene op til1910 stod der tre missionshuse og trekirker i de tre sogne, sorn siden har dan-net ramme og samling om sognenes kir-kelige arbejde.

Kuin deforeningen - b as arer

En af de ældste foreninger i Ansager Sogn

er nok Dansk Missions Selskabs Kvinde-forening, hvor de første optegnelser skri-ver sig tilbage til 1889. I starten virkedeforeningen som sygeplejeforening, hvoren ånrilie kunne blive medlem desfor-medelst 1 - 6n krone - i kontingent onråret og derved blive sikret sygehjælp afen sygeplejerske, som foreningen ansat-

te. Samtidig ydede foreningen kontanthjælp til fanrilier, der var i trang. Det kun-ne være under sygdom eller i forbindel-se med julen.

l)et anføres, at en sygeplejerskes løn i1906 var på 25 kr. onr nråneden, dertil4,50 kr. i kostpenge. Hun måtte ikkenrodtage personlige gaver, når hun var iarbejde. For den pleje en fanillie rnodtog,skulle der betales 50-75 øre om dagen

til foreningen.Var nogen ikke i stand tilat betale, kunne foreningen bevilge gra-tis hjælp.

Foreningen skaffede midler ved afhol-delse af årlige basarer, hvoraf den førsteblev afiroldt i 1890 og indbragte 497,40kr.Af dette beløb blev der hvert år afsendtet lige stort beløb til Indre Mission,

Dansk Missions Selskab og Santalmis-sionen på ca.45-50 kr. Resten blev an-vendt i Kvindeforeningens hjælpearbej-de i sognet. Foreningen har virket op tilnyere tid, og de årlige basarer afholdesstadigvæk. Efter oprettelse af sygekasser-

ne og det offentlige sociale netværk harKvindeforeningens arbejde været mererettet mod bidrag til nissionsarbejdet på

forskellige fronter.I foreningens vedtægter st^t, ati DEn-

lwer kuinde i Ansager Sogn kan optages som

medlem, når seks af bestyrelsen giver sit sam-

tykke dertil.< Det skal nævnes som et ku-riosum, at nok var det en kvindeforening,nren i paragraf otte står der: >Til sekretær

og regnskabsfører kan _foreningen antage en

mand.< Kvindeforeningen var en udlø-ber af vækkelsesbevægelsen i AnsagerSogn og således tilknyttet Indre Mission.

Mange andre aktiuiteter har

fyldt huset

Missionshusets ældste aktivitet - forudenIndre Missions - er vel søndagsskolear-bejdet, sonr begyndte længe før, husetskød op. Indre Mission var endnu i sin

vorden. Allerede i 1882 boede der etægtepar, Mette og Hans E.Vilhelnrsen,på et lille sted, hvor nu Skovlund Kirkeligger. Pastor Hoff i Ansager, der havdefået gang i et børne- og ungdomsarbej-de i Ansager, opfordrede MetteVilhelm-sen til at indbyde børn i Skovlund tilsøndagsskole i det lille hjem. Det var før,hun selv fik børn. Stuerne var små ogmøblerne fi. Pastor Hofflavede imidler-tid små borde og bænke til Mette, ogher sad børnene så tæt oakket.

KFUM o,g K\ sdtlgkor 1923-24. Forrestc række-fra uen.strc: Karen Clvistensen, ? Pagaard,JeruryTlrcnseu,

Margrethe Kntrlsen , dirigcnt Johannes Poilsen Vad , Anna Kruse, Ninna Kruse, Je nny Krudscn . Anden rrekkc

-fra uenstre: Maje Rasnusscn, Martho Mølby, Marie Tlrcmsen, Lonne Dejgaanl, Stinnc Mølby, Stinnc Dejgaard,

Stinne Pedersen, Nora Mølby, Karn Markusscn.Tiedie rrekke-fra ucnstre: Niels Kr. Rahbek, Peter Hermansen,

Ejnar Kruse, Marius Kruse, Chorles Thomsen, Kristian Rasmussen, mejerist l-assen, Riclnrd Rasmussctr. Fier-

rle rækkefra uenstre:Villiam Mølby,Julius Nielsen, Krestcn Jacobsen, Ottar Lykke,ViggoJettsen,Ankcr Lykkc,

Hans Ktudsen,Jens N.Jensen, Kristian Nielsen.

I 1888 er Skovlund Søndagsskole re-gistreret i >Danmarks Folkekirkelige SØn-

dagsskoler<, der var stiftet 1883. Der kommange børn i søndagsskolen, og om-kring 1890 flyttede den til den gamleskole (Hovedgaden 12). Da missionshu-set senere blev bygget, fik søndagsskolen

sit naturlige tilhørssted her og har haftdet så længe, den har bestået som sådan.

I nyere tid er søndagsskolen blevet til fre-dagsklubben, og i 1998 kunne den fejre

34

søndagsskolernes 1 10-års jubilæum. I Lundhavde man egen sØndagsskole, og indtilnedlæggelsen af Lund Skole i 1962b\evder holdt søndagsskole d6r. Herefter kombørnene fra Lund skoledistrikt med iarbejdet i Skovlund.

KFUMArbejdet med de unge har $'ldt meget iIndre Missions arbejde, og med missions-

huset sor-n ranlnle og base har arbejdethaft gode vilkår. KFUM i Skovlund blevstiftet den 20.januar 1910.Af medlems-bogen fremgår, at medlenrstallet i r-nan-

ge år var konstant på omkring 40. Ethalvt hundrede år senere var der onr-kring 30 nredlenrnrer i foreningen, ognedgangen fortsatte. Det afspejler ud-viklingen i sar.nfundet i øvrigt. Medfærre unge på landet fulgte foreningsaf-nratningen i mange sanrnrenhænge, en

tendens som alle har nråttet bøje sig for;nren sonr således har ført til andre sar-n-

arbejdsformer på tværs af holdninger.Det gælder bl.a. på idrætsor-urådet.

KFUK i Skovlund blev stiftet den 8.

februar 1910, altså en lille måned efterKFUM, men nredlenrstallet var beryde-lig højere hos kvinderne, der i flere år

mønstrede over 50 medlemmer. Også

her var medlemstallet visende med årene.

Sangkor i KFUM og KAllerede i 1920 oprettede de to forenin-ger et sangkor r-ned pastor Bachevold,Skovlund, som dirigent. Han rejste snartefter fra egnen, og fra 1922 til 1 933 varførstelærer Johannes Poulsen Vad, LundSkole, korets dirigent. Herefter blev ar-bejdet henlagt og først genoptaget, da

PastorJ.J. Rossel kom til Skovlund sompræst. Han dirigerede koret indtil 1947.Deltagerantallet svandt ind, og man fandtikke belæg for at fortsætte. På SkovlundSognearkiv opbevares korets dirigent-stok, der er udført i sort ibenholt ogbelagt med elfenben. Det menes, at Jo-hannes Poulsen Vad fik stokken over-rakt, da han havde været dirigent i 10 år.

Husflidsforeningen

KFUM's Husflidsforening blev på man-ge måder banebrydende for den senere

sløjdundervisning på Skovlund Skole.En nyoprettet afcleling under KFUM fiklov til at indrette et husflidslokale på sko-lens loft. KFUM anskaffede værktøj oghøvlebænke, som skolen så nråtte brugetil undervisning af børnene i skoletiden.Til gengæld sad husflidsfolkene gratis tilleje på skolen. Foreningen fik et lån iSkovlund Andelskasse på 700 kr. - at af-drage i 10 år - til anskaffelse af diversenraterialer.

Husflidsforeningen under KFUM så

dagens lys på et møde, der blev afholdtpå Skovlund Hotel den 4. oktober 1935.Her havde man indkaldt til et oriente-rende møde med kunstmaler Skov, Bran-r-

rning, som taler. Mødet resulterede i ned-sættelse af et udvalg, der hurtigt efterbarslede med vedtægter og en beslutningom at oprette foreningen under KFUM'sledelse.

Protokollen melder om, at man under-viste i 155 timer hver vinter. Deltager-antallet lå på omkring 45, og endnu i1960 meldtes der om ca. 35 deltagere.Vinterens arbejde sluttede altid ned en

udstilling af arbejdsresultaterne i hotelletssal. Der var kaflebord og taler, og mansluttede med andagt.

Idræt og KFUM og KKFUM og K's Idrætsforening blev stif-tet den 8. naj 1922. Dens formål lydersidan: >Foreningens -formål er at samle da

unge til god idræt ledet i kristelig ånd.<Yi-

dere i paragraf to: >Al barrdør ()g ttsønt-

nrclig tale på idrretspladsur rrå ikkc -findcsted<, - og endelig i paragraf tre:. >Dcr

sluttes på øualscsaftutctr nrcd andagt cllcr

sarrg< | paragraf fire lød det'. rAl kantp

såucl sLtm al spil rnå ikke -findc stcd ttrrr søn-

dagut.n Denne paragraf blev ændret iapril 1945 trl: ,>Forcrrirrscrr katr ttrdrrc cn-

keltc karnpc og idrrctsstcewter ()nt søttddgett,

rrdetr-fttr kirketidetr, isanrråd nrcd KFUM'sledelsc. o

Forer.ringen beskæftigede sig fortrins-vis nred fodbold. I 1931 oprettedes en

gynmastikafaelir.rg r-rnder KFUK's ledel-se. Her varetog nlan gynll2lstikken og

senere også håndbolden.I forbindelse nred oprettelsen i 1922

anskaflede nran en fane, der nu befindersig på Skovh-rnd Sognearkiv til opbeva-

ring. KFUM og Ki idrætsafllelinger fun-gerede indtil 1987, hvor aktiviteterne blev

overført til Skovlund Idrætsforenins.

KFr'lM og K-spejdere i Skoulund

Lørdag den 11 . juni 1944 samledes re-præsentanter for KFUK for at overveje

oprettelse afet spejderarbejde i Skovlund.Allerede ugen efter san.rledes man isenfor at aflægge spejderløfte og påbewn-de arbejdet. I)et ser ud til, at uran i for-ste onrgang begyndte med pigespejdere.

Senere - i 1949 - konr også drengenemed. Lokaleforholdene blev de første rir

6rlr-ld',v fi ot-({

H

Jl\ 'l

-Å 1

(l, Ir

"t

!]\--,i, --N]-"e'- \,

KFt-tV/ r1g Kls.gy,rrrrra-sriAlrtild 1919-50. Lcdtr unrWrd Hlnsut, r1g rrrr-rifrAcrr tog lttlctuJdatbst'rr -siq rrl.

-ib

KFUKIs pigcspcjdcrc 1944. Bagest-fro ucnstrc: Karøt Ulrikscn (f.Andersen), Else Hansctt, Botlil Hansøt (f.

Clauscn), Lilly Mav1r,,ttr,t (f Skals), OlgaJcppcscn (f. hrhl). Forre*_fra uenstre: hura Ibscn, Rigmor Crunclal

(f. Niclsøt), Crcthe Kjeldsøt, Meta Jaailscn (1. Mølgaard), Mic Skou.

klaret ved benyttelse af et tomt loftsrun-rpå skolen.

Først i 1965 fik spejderne egne loka-ler, idet man fik mulighed for at erhver-ve et areal på Nygårdsvej, hvor der stodet hønsehus. Grunden, der var på 1700kvadratrneter, kostede 7.300 kr., somman betalte med 2.300 kr. kontant, ogresten lod sælger henstå til afclrag i ti år

og med seks procent i rente. Skødet erunderskrevet den 19. december 1965.

Senere er >hønsehuset( omdannet ogrenoveret til et gedigent center for spej-derne med rnasser af udfoldelsesmulis-heder.

Spejderarbejdet har eksisteret sidenog vist sig levedygtigt.Ved mange lejlig-heder er arbejdet gået i spand med for-skellige arrangementer i missionshuset,hvis grundlag førte til oprettelse af KFUMog K-spejderne i sognet.

Soldaterarbejdet

KFUM's soldatermission udfører et stortarbejde i Ansager-Skovlund-området oger en del af bevægelsens virke. Der skaf-fes midler gennem indsamlinger og salg

af lodsedler. Soldatermissionen driver om-kring 25 soldaterhjem i Danmark. Mid-

37

lerne hertil - ca-2O millioner kr. (199t))

- skaffes hovedsagelig ad frivillig vej, sup-

pleret med oflentlige midler.Støttekredsen: >SoldatensVenner< har

omkring 25.000 medlenrmer i alle aldre

og fra alle grupper i sat-nfundet. I mis-sionskredsene landet over arbejdes der

ihærdigt nred indsanrling af midler og

støtte til soldaterhj emnlene.

Huset

Det er Skovlund Missionshr-rs, det drejersig om. Huset har nu stået i 100 år, og afovenstående frenrgår det - vel kun svagt,

men alligevel - at huset, og hvad det har

været råmme onl - har haft nrange for-nenrme opgaver i de 100 år, der er gået.

Selve huset - murstenene onr uan vil

- har ikke skifiet ret meget udseende gen-

nem tiden. Det er tilskødet Indre Missioni Danmark, men det passes, plejes og ved-

ligeholdes af Indre Missions-sanrfundeti Skovlund, og det har medler-nmerne

gjort godt og med onhu. Huset nlåns-ler aldrig onlsorg eller tilsyn.

Forud for dets 70-års fødselsdag skrev

Asta Kiilerich: >Det ydre er ikkc ntcgct-fitr-

andret, nten indeni er der sket .flcrc _forltad-

ringer.< Hun omtaler en stØrre onrbyg-ning omkring 1957, hvor mange oklo-

ge< hoveder og >ivrige< hænder i fælles-

skab gjorde store forbedringer mulig. >Nrr

er det tid igcr<, skriver Asta Kiilerich.>Efter 70 år trænges der til ert op-friskning.

Lttftet skal sænkes. Der skal isttlercs, ()g vitt-

T

+" 3ii,i- i!

id :JlF_ \Fi

\

Ti :riiir,l .-.1

f{ h-

Sktn,luntl Mrr.rltrrr.s/rr-r rftt:r ofiilt1,s1ti1lq i 1959. Bcrtrcrk at itrdgangcrt cr.flyttct-fro ostsidut til s),d,qaulLtr. Dcs-

urlLtt bltu dcr tilbl,.qqtt ur lt'ili,gltcd ntttd vt'st.

38

ducr skal tætnes, så ett eller anden ikkc sid-

der ttg_får en kold skulder af trcekuinderr, ttg

der appelleres til-friuillige lrender Ltg dcres med-

uirkert.< Eftertiden viste, at de kom ogbidrog. Også efter krigen, hvor ryskernehavde invaderet huset, trængtes til kyndi-ge hænder og god vilje, og de var dermed det samme.

Senest har huset igen {ået nye vindu-er, og facaden er blevet fuget. I mange år

har lejligheden stået uden beboere, nleni en årrække har den fungeret som kir-kegårdskontor, en god udnyttelse af 1o-

kalet og en passende beLiggenhed for bru-gerne, så længe det varer.

I)er er god grr-rnd til at ønske Skov-lund Missionshus og dets brugere et stort,>Tillykke< med de hundrede år. Der vilstadig være både brug for og behov fordets beståen og for det liv, der på man-ge hånde vis udfoldes i huset og på dets

præmisser.

Der sker altid noget

- sor-n BenteJepsen beskrev det i en sang

foråttet til Missionshusets fødselsdags-

fest for 25 år siden.

Melodi: l)er er noget i luften...

Der sker altid nogether i vores hjem,og altid så gæstfritstår døren på >klem<.

Børn samles i klyngefor samnren at synge

og høre Guds ord.Så gerne de hørerom farvede børn rundt på jord.

Om vinteren holdesder møder på rad,

og mennesker lytterfir åndelig mad,der gerne vil høres,

men når det skal gøres,

så let er det ej.

Vi aldrig er færdignej, altid på vej.

I)er blev holdt basarer,

hvor lodsedler flød.Og der blev trakteretmed boller og brød.Og konfirmandfestermed purunge gæster

i stiveste puds.Til høst og til årsfest

så festligt der er i vort hus.

Og juletræsfester,

der holdes på rad.

Først unge og ældre

og børn synger glad,

om barnet i krybbei stilhed vi lytte.Så gik årets gangmed arbejde, møder og fester,

med bøn og med sang.

I tiden som kommervi ser her et syn.

At mennesker strØmmcrfra land og fra byen.Vi her Gud vil ære,

han nær os vil være

i dagene frem.Besøg os, o Flerre,ja, kom og velsign du vort hjem.

39