SL FP indmad trykSL_FP_omslag_tryk 21/12/05 13:54 Side 1 Indhold Forord Indledning Kapitel I Familieplejen som særlig familie Typer af familier Anbefalinger Litteratur Kapitel II

Socialpædagogernes LandsforbundBrolæggerstræde 91211 København K

Telefon 3396 2800E-mail [email protected]

S O C I A L P Æ D A G O G E R N E S L A N D S F O R B U N D

Familieplejerne

SL’s portræt af familieplejen nu – med anbefalinger til fremtiden

SL_FP_omslag_tryk 21/12/05 13:54 Side 1

Indhold

Forord

Indledning

Kapitel IFamilieplejen som særlig familieTyper af familierAnbefalingerLitteratur

Kapitel IIPlejebarnet i familieplejenPlejebarnet mellem to familierAnbefalingerLitteratur

Kapitel IIIFamilieplejens egne børnAnbefalingerLitteratur

Kapitel IVDen rigtige anbringelse første gangForarbejdeAnbefalingerLitteratur

Kapitel VKontinuitet i barnets anbringelseSamspil under anbringelsenTilsyn og supervisionAflastning og ferieAndre værktøjerAnbefalingerLitteratur

Kapitel VIOphør og efterværnOphør af anbringelse i familieplejeEfterværnAnbefalingerLitteratur

Kapitel VIIFamilieplejen som udviklingsrumFamilieplejer som indre guide

3

5

8101313

14161818

192222

23232727

28283033353636

3737394040

4141

4244454747

4849505253535454

5555575859

606061626464

6565656667

69

707070

75

Familieplejer som ydre ledsagerNetværk af plejebørnLivshistorierAnbefalingerLitteratur

Kapitel VIIIFamilieplejens kompetencer og kvalifikationerFamilieplejernes baggrundRUGONetværk blandt familieplejereFølordningUdrykningstjenesteAnbefalingerLitteratur

Kapitel IXBørn med anden etnisk baggrundUdfordringer og kravProblemstillingerAnbefalingerLitteratur

Kapitel XNetværksplejefamilierViden om netværksanbringelserDet siger lovenKræver særlig opmærksomhedAnbefalingerLitteratur

Kapitel XIVision om ressourcecentre på børne- ogungeområdetHvad er et ressourcecenter?Analyse og udviklingGrundholdninger i visionenFamilieplejernes tilknytning

Kapitel XIIFakta om SL’s undersøgelse

LitteraturForkortelserSamlet litteraturliste

Kolofon

SL_FP_indmad_tryk 21/12/05 14:09 Side 2

F A M I L I E P L E J E R N E S O C I A L P Æ D A G O G E R N E S L A N D S F O R B U N D

3

Forord

Socialpædagogernes Landsforbund præsen-terer med stor glæde denne publikation omfamiliepleje. Det overordnede mål er atkvalificere dialogen om familieplejen, densbetingelser og indhold.

SL ser behovet for at styrke dialogen – både iforhold til samfundets brug af familieplejensom socialpædagogisk anbringelse og i for-hold til de anbragte børn og unge samt deresfamilier.

Halvdelen af alle anbragte børn lever i familie-pleje. Det er SL’s opfattelse, at familiepleje-området set i det lys ikke gives nok opmærk-somhed. Der gives heller ikke nok opmærk-somhed til de betingelser og rammer, somfamilieplejerne arbejder under.

For SL er det centralt, at familieplejernebetragtes og behandles som ligeværdige sam-arbejdsparter i arbejde med børn og unge.

Krumtap i en kvalificeret dialog er den enkeltefamilieplejer. Formålet med denne publikationer derfor ikke mindst at styrke den fagligeidentitet blandt familieplejere. Derved kanfamilieplejere i øget omfang indgå i debattenom udvikling af deres arbejdsfelt generelt – og i debatten om udvikling og kvalificering affamilieplejen mere specifikt med hensyn til detpædagogiske indhold.

SL sender derfor publikationen til alle familie-plejere organiseret i forbundet. Den enkeltefamilieplejer kan finde sig selv blandt demange statistiske oplysninger – og finde etvæld af brugbare råd og anbefalinger.

Den sendes også til samarbejdsparterne i dekommunale forvaltninger og til politikere somoplæg til debat om de problemstillinger ogudfordringer, familieplejen oplever i dagligda-gen. På baggrund af den opsamlede videngives en række anbefalinger videre til admini-strativ overvejelse og politisk stillingtagen.

Endelig sendes den til relevante uddannelses-institutioner.

Bag publikationen ligger et omfattende arbej-de. Ideen til et projekt om god familieplejeopstod i den midlertidige netværksledelse forfamilieplejere i 2002. Samme år i decembersluttede Hovedbestyrelsen i SL op om ideenog bevilligede penge til et toårigt projekt, derogså omfattede en stor medlemsundersøgelseblandt familieplejerne.

Udover de mange statistiske oplysninger, sommedlemsundersøgelsen bragte til veje, byggerpublikationen på øvrige inden- og udenlandskeundersøgelser samt relevant faglitteratur påområdet.


S O C I A L P Æ D A G O G E R N E S L A N D S F O R B U N D F A M I L I E P L E J E R N E

4 Overordnede beslutninger vedrørende projekteter taget i styregruppen bestående af: Benny Andersen, næstformand i SL, JørgenJørgensen, kontaktperson til Hovedbestyrel-sen, Lilli Bach Andersen, formand for net-værksledelsen for familieplejere og MetteGrostøl, socialfaglig konsulent i SL.

Arbejdet i forhold til workshops, temadage ogskriftlighed er foregået i arbejdsgruppen, derved projektets afslutning bestod af: Lilli BachAndersen, formand for netværksledelsen,Annette Boldt, medlem af netværksledelsen,Michael Nicolaisen, medlem af netværks-ledelsen, Susanne Robak, særlig fagkyndig og

Mette Grostøl, socialfaglig konsulent i SL.Undervejs har følgende også været med iarbejdsgruppen: Mia Gerdrup, medlem af net-værksledelsen, Tommy Hornstrup, medlem afnetværksledelsen og Hanne Åkjær, særligfagkyndig.

Vi ønsker jer alle god læselyst og ser frem tilen kvalificeret dialog.

Benny AndersenNæstformand i SLJanuar 2006



5

Indledning

Familieplejen som område er komplekst.Familieplejere er meget forskellige. Hver enkelthar sin helt egen historie og virkelighed i daglig-dagen som familie – med en udvidet familiesom arbejde. De unikke opgaver med hvertenkelt plejebarn er sammensatte og mange-artede.

Denne publikation indkredser familieplejen somsærlig familie i samfundet. Baggrunden er SL’smedlemsundersøgelse blandt familieplejere,øvrige undersøgelser og faglitteratur på områ-det.

Ud over et portræt giver publikationen et budpå familieplejens udfordringer og problemstillin-ger. Den giver også et bud på de kompetencerog kvalifikationer, der kræves og er til stedeblandt familieplejere.

Hvert kapitel omhandler et overordnet tema ogslutter med en række anbefalinger, der kan for-bedre dagligdagen for familieplejere, de anbrag-te børn og unge samt deres familier.

Bag SL’s undersøgelse ligger spørgeskemaerudsendt til de cirka 2400 familieplejere, der ermedlemmer af forbundet. Nogle er samboende,så tallet dækker cirka 2300 familier. Omkring1000 svarede, og omkring 900 besvarelserindgår i det endelige resultat.

Undersøgelsen er nærmere beskrevet i kapitelXII. Der er også lavet et arbejdshæfte medundersøgelsen i sin helhed.

Nye bestemmelser1. januar 2006 trådte Anbringelsesreformen ikraft. Den rummer en række ændringer medbetydning for familieplejeområdet. Den vigtigsteer, at alle familieplejere skal gennemføre etobligatorisk kursus i forbindelse med deresgodkendelse.

Der er også indført bestemmelser om net-værksplejefamilier. Og der er indført bestem-melser, der skal forbedre sagsbehandlingen førog under en anbringelse og forbedre retssikker-heden for børn og unge.

Der henvises til de nye bestemmelser iAnbringelsesreformen på de relevante steder idenne udgivelse. Desuden er der et særskiltkapitel om netværksplejefamilier.

Sådan er der afgrænsetPublikationen omhandler familieplejere god-kendt efter servicelovens § 49. Publikationenomhandler ikke privat familiepleje efter § 64 iserviceloven.

Familieplejere er efter § 49 generelt godkendtaf den kommune, de bor i. Kommunen skalogså føre et generelt tilsyn med familieplejen.Når et barn anbringes i en familiepleje, indgåsen aftale mellem familieplejen og den kommu-ne, der anbringer. Det er oftest den kommune,hvor barnets forældre bor. Denne kommuneskal føre et specifikt tilsyn med barnet ogfamilieplejens håndtering af opgaven.



6 Det er ikke et formål med denne publikation atgive grundige beskrivelser af de betingelser,der gælder for godkendelse og tilsyn. De findesi KL’s familieplejevejledning og i SL’sFamilieplejernes ABC.

Når det handler om anbringelser, tilsyn og sam-arbejde med familieplejere, er opgaverne megetforskelligt organiseret rundt i kommunerne. Inogle kommuner er alle opgaver samlet etsted, i andre ligger de i forskelligt regi. I noglekommuner er store dele af opgaven udlagt tilen familieplejeforening, i andre er specifikkeopgaver udlagt.

Ofte har en familiepleje kontakt med mere enden kommune, fordi plejebarnet er anbragt fraen anden kommune end familieplejens. De tokommuner kan have organiseret opgaverne for-skelligt. I denne udgivelse bruges benævnelsensagsbehandler/kurator i situationer, hvor derkan være forskelle i organiseringen.



7Temaerne – kort beskrevet:

Kapitel I Om at være familie og at have familie somarbejde. Om typer af familier, deres boligfor-hold, antal egne børn, antal plejebørn, erfaringog beskæftigelsesgrad.

Kapitel II Om plejebarnets baggrund og rolle imellem tofamilier. Om kontakt til barnets familie og dataom børn anbragt i familiepleje.

Kapitel III Om familieplejens egne børn. Om opmærksom-hed, alder og kontakt til familie og venner.

Kapitel IV Om den rigtige anbringelse første gang. Omforarbejdet med undersøgelse, handleplaner,samtaler, særlige krav til familieplejen, densegen beskrivelse, matchning, målgruppen,tværfagligt samarbejde.

Kapitel V Om kontinuitet i barnets anbringelse. Om kravtil samarbejde mellem familiepleje og myndig-hed. Om krav til udvikling i anbringelsen iforhold til forældresamarbejde samt tilbud ogstøtte til familieplejen. Om samspil mellemfamiliepleje, plejebarn og dets forældre.

Kapitel VI Om ophør af anbringelse i familiepleje ogefterværn.

Kapitel VII Om familieplejen, der skaber udviklingsrum vedat være barnets indre guide og ydre ledsager.Om arbejdet med livshistorier.

Kapitel VIII Om den faktuelle side af kompetencer ogkvalifikationer. Om baggrunde og uddannelses-mæssige forudsætninger blandt familieplejere.Om RUGO-kurset og andre tiltag i forhold tiludvikling.

Kapitel IX Om anbringelse af børn med anden etniskbaggrund i familiepleje. Om særlige problem-stillinger og etiske overvejelser.

Kapitel X Om netværksanbringelser og områder herved,der kræver særlig opmærksomhed.

Kapitel XI Om visionen om ressourcecentre på børne- ogungeområdet og om familieplejens tilknytning.

Kapitel XII Om SL’s medlemsundersøgelse blandt familie-plejere, antal deltagere, repræsentativitet medvidere.

Bagest er en samlet litteraturliste, der omfattersåvel undersøgelser og faglitteratur somhenvisninger til hjemmesider på internettet.



8

Familieplejen som særlig familie Kapitel I

At være en familie – og have familie som arbejdeFamilieplejere er særlige – som familier betrag-tet. De synes, det er livsbekræftende at arbej-de med børn. De har valgt en måde at leve på,hvor friheden til at arbejde selvstændigt erplaceret i hjemmet og i familien. Nogle familie-plejere har også valgt familieplejeerhvervetsom en særlig livsform. De skaber deres egetudviklingsrum ved fagligt og socialt at have etsammenhængende liv.

Enhver familieplejer bruger sig selv, sin familieog sit hjem som redskab i udøvelsen af erhver-vet. Privatsfæren er grundsubstansen iarbejdslivet.

Familieplejere er indstillet på at leve familie-livet under de ganske anderledes vilkår, somerhvervet kræver. De gør deres arbejde, sådagligdagen mest muligt ligner et almindeligtfamilieliv – af hensyn til familien selv og tilplejebarnet.

Netop evnen til at være en familie og samtidighave den som arbejde er en væsentlig bevæg-grund for samfundet til at bruge familieplejensom anbringelsessted. Det tillægges storværdi, at børn, der ikke kan vokse op i egenfamilie, får en opvækst i en familiepleje, somhelt eller delvist kan træde i stedet for egenfamilie.

Antropologen Puk Draiby opstiller sekspunkter, hvor familieplejen afskiller sig fraen almindelig familie:

1. Motiver: Årsagerne til at blive plejefor-ældre er mangfoldige og ofte forskelligefra motiverne til selv at få børn.

2. Plejebarnets integration i familieplejen:Familieplejen skal åbne sig for og inte-grere et ’fremmed’ barn med dets egenfamiliehistorie, som er forskellig frafamiliens egne medlemmers.

3. Forældreskab med forbehold:Forvaltningen kan tage plejebarnet frafamilieplejen for at hjemgive det tilforældrene eller anbringe det i andenforanstaltning. Familieplejen kan selvvælge at afgive barnet, hvis den ikkelængere kan påtage sig opgaven.

4. Begrænset forældremyndighed:Familieplejen har ikke forældremyndig-hed over plejebarnet. Beslutninger ombarnet kan ikke tages af familieplejenalene, men ideelt set i samarbejde medbarnets egen familie – og de myndighe-der, der har ansvaret. Sagsbehandlerenfastlægger, hvordan der skal arbejdesmed barnet.

5. Familieplejen bliver betalt for at værefamilie: Selv om familiepleje ikke på alleområder anerkendes som et regulærtarbejde, honoreres arbejdet med veder-lag. Udgifter til kost, logi og andet afhol-des af den anbringende kommune.

6. Familieplejen må acceptere tilsyn ogkontrol: Det er et erhverv at værefamilie for plejebarnet. Note 1



9Overskud, stabilitet, åbenhed og fleksibilitetOverskud, stabilitet, åbenhed og fleksibilitet ernødvendige karakteristika for en familie, derønsker at udøve hvervet som familiepleje.

En familieudvidelse kræver overskud. Men foren familiepleje drejer det sig om at inddrage etbarn i dagligdagen, som har en erkendt proble-matik med sig. Det kan være en særlig familie-mæssig baggrund og/eller sociale, følelses-mæssige, fysiske problemer. Familieplejenskal altså have overskud både på det fysiskeog psykiske plan.

Stabilitet er påkrævet i forhold til børn medforskellige grader af tidlige skader. Genkende-lighed og regelmæssighed er en nødvendighedfor disse børn. Det medfører formodentlig enstørre eller mindre omstrukturering af familielivog socialt liv.

Åbenhed er nødvendig. Det er ikke bare bar-net, der flytter ind, men på en måde også detsegen familie – via telefonkontakt, snak medbarnet og samkvem i hjemmet. Samkvem kanrække fra besøg på fødselsdage til, at al bar-nets samkvem med egen familie foregår i fami-lieplejers hjem. Det kan også være tilfældet,at familieplejen skal være parat til besøg i ple-jebarnets egen familie.

Ingen familiepleje kan udøve erhvervet uden atudvise fleksibilitet. Dagligdagen er indrettetmed regelmæssighed, men familien må være istand til at foretage hurtige omstillinger,såfremt plejebarnets adfærd kræver det.

Det er også væsentligt, at familieplejere ertolerante. Familieplejen skal kunne indgå i et

tæt og respektfyldt samspil med mennesker,som kan have meget anderledes normer ogværdier.

En offentlig og transparent familieEn familiepleje er et offentligt anliggende.Allerede inden et plejebarn flytter ind i familien,forventer den anbringende part, at diversemyndigheder har adgang til familieplejers hjem– rent fysisk og i overført betydning.

Inden anbringelse af et barn aflægger deansættende myndigheder flere besøg, hvorfamilieplejerens private og familiemæssigeforhold undersøges.

Når anbringelsen er effektueret, har barnetssagsbehandler og familieplejekonsulent ellerkurator kontinuerligt tilsyn med barnet og fami-lieplejen, så længe barnet er anbragt. Det harde lovmæssig pligt til. Psykolog, supervisor,pædagog fra børnehave eller SFO, skolekon-sulent, talepædagog og klasselærer kan ogsåhave interesse i at besøge familieplejen i for-bindelse med barnets behandling og dagligdag.

I hvert enkelt tilfælde forventer disse profes-sionelle mennesker omkring barnets sag, atfamilieplejen som professionel til enhver tidholder hjemmet åbent for besøg og samarbejde.

En familiepleje er også offentligt område i for-hold til lokalsamfundet. Omverdenens interes-se for, hvordan og hvorledes en familieplejelever, kan være stor. Hvis barnets adfærdadskiller sig fra normen, og familieplejenspædagogik derfor kræver konsekvente regler,kan interesse, nysgerrighed eller manglendeforståelse fra naboer, egen familie og lokal-samfundet være overvældende.



10 Ingen skillelinje mellem familieliv og arbejdslivFamilieplejere kan ikke adskille arbejdsliv ogprivatliv. Erhvervet udøves i privatsfæren, deroven i købet er grundsubstansen i arbejdslivet.

Formentlig gør dette faktum familieplejere tilsnart den sidste erhvervsgruppe i Danmarkuden ordnede, arbejdsretslige vilkår. Et erhvervuden synlige grænser mellem arbejdsliv og pri-vatsfære sidestilles ofte med ikke-erhverv.Plejebarnet er der ‘bare’ som et ekstra barn.

Familieplejere kan ikke fremvise en del af boli-gen som virksomhed ligesom andre, der drivervirksomhed fra egen bolig. Bolig og virksom-hed er smeltet sammen som familiens ogplejebarnets hjem. Arbejdet udøves overalt 24 timer i døgnet – ofte uden ferie.

Den manglende adskillelse af familieliv ogarbejdsliv har også betydning for familiepleje-res forhold til partnere, øvrig familie og venner.

Familieplejeres ægteskaber er samtidigtarbejdsfællesskaber, hvor det kan være van-skeligt at skelne mellem at være partnere ogkollegaer. Desuden kan det være vanskeligtfor øvrig familie og venner at forstå, at familie-plejere kan være nødt til at vælge og at priori-tere anderledes end normalt på baggrund afderes erhverv.

Typer af familier

De fleste konkrete dataoplysninger i dennepublikation stammer fra SL’s medlemsunder-søgelse og fra Flemming Nielsens undersøgel-se af københavnske børn anbragt i familiepleje.SL’s undersøgelse er beskrevet i kapitel XII.

Familieplejere bor i familieLangt de fleste familieplejer består af to sam-boende voksne. I SL’s undersøgelse er 95% afde deltagende familieplejere to samboendevoksne. I Nielsens undersøgelse er det 92%.

92% af familieplejerne i SL-undersøgelsen haregne børn.

Antallet af egne børn fordeler sig således:

13% har 1 barn45% har 2 børn27% har 3 børn11% har 4 børn2% har 5 eller flere børn

Egne børns alder fordeler sig sådan:

1% under 6 år19% 6-15 år13% 15-17 år37% 18-25 år18% 26-30 år11% over 30 år



11Løftes primært af kvinderUndersøgelserne tyder på, at opgaven somfamilieplejer primært løftes af kvinder. I SL’sundersøgelse oplyser 84% kvinder, at de harfamiliepleje som primær beskæftigelse, mensdet kun gælder for 53% af mændene.

Ses der på andelen af anden beskæftigelseved siden af opgaven som familieplejer, er for-delingen på køn således:

Kvinder MændIngen anden beskæftigelse ved siden af 40% 24%

Deltidsbeskæftigelse ved siden af 40% 11%

Fuldtidsbeskæftigelseved siden af 20% 65%

Bor på landet eller i parcelhusForestillingen om, at familieplejere bor landligt,bekræftes af SL’s undersøgelse. 53% af familie-plejerne oplyser, at de bor i landszone, mens47% oplyser, at de bor i bymæssig bebyggelse.

Sådan er fordelingen på forskellige boformer:

Lejlighed 2%Parcelhus 52% Landssted/landbrug 42%Bolig tilknyttet anden virksomhed 1% Andet 3%

Til sammenligning fordeler boformer for alledanskere sig noget anderledes. 38% bor i lej-lighed, 53% bor i parcelhus/rækkehus, 5% bori stuehus til landejendom, mens 4% bor iandet.

At familieplejere stort set udelukkende bor pålandet eller i hus hænger naturligvis sammenmed krav om plads til hele familien og et ellerflere plejebørn med egne værelser.

Derudover kan overvægten af familieplejeremed bosted på landet – set i forhold til densamlede befolkning – bero på et samlet valgaf livsform.

Ofte lang erfaring med flere børnSL-undersøgelsen viser store forskelle på fami-lieplejere. Nogle har udelukkende anbragtebørn, andre udelukkende børn i aflastning ogandre igen både og. Antallet af anbragte børn iden enkelte familiepleje varierer fra et til fire.

71% af familieplejerne har alene anbragte børn7% har alene børn i aflastning

22% har både anbragte børn og børn i aflastning

I gennemsnit er der 1,6 barn anbragt i hverfamiliepleje. Fordelingen er således:

53% af familieplejerne har 1 anbragt barn36% har 2 anbragte børn8% har 3 anbragte børn3% har 4 anbragte børn

Mange familieplejere har lang erfaring medjobbet. Men over halvdelen har alene dereserfaring fra et eller to anbragte børn.Erfaringen er målt på to måder i SL-under-søgelsen: Dels antal år som familieplejere,dels antal børn – såvel anbragte som i aflast-ning – i hele tidsrummet i erhvervet.



12 Fordelingen på antal år er således:

Har været familiepleje i mindre end 5 år 17%Har været familiepleje i 5-10 år 44%Har været familiepleje i 11-20 år 30%Har været familiepleje i mere end 20 år 9%

Antal anbragte børn, som familieplejerne harmodtaget i det samlede tidsrum i erhvervet:

1 plejebarn 30%2 plejebørn 27%3-5 plejebørn 29%6-10 plejebørn 11%Over 10 plejebørn 3%

Antal børn i aflastning, som familieplejerne harmodtaget i det samlede tidsrum i erhvervet:

1 plejebarn 32%2 plejebørn 25%3-5 plejebørn 33%6-10 plejebørn 9%Over 10 plejebørn 2%

På fuld tid eller andet job ogsåSL har med undersøgelsen ønsket at videregi-ve en samlet vurdering af familieplejernesbeskæftigelsesgrad. Derfor har de voksne ifamilieplejen svaret på, om de opfatter deresbeskæftigelse som primær eller sekundær –og på omfanget af anden beskæftigelse.

I undersøgelsen er familieplejerne både setsom samlet gruppe og opdelt i enheder påhenholdsvis 1 og 2 personer.

60% af den samlede gruppe oplyser, atfamilieplejeerhvervet er deres primærebeskæftigelse.

I familieplejer med 1 person har 78% erhver-vet som primær beskæftigelse.

I familieplejer med 2 personer har den ene i51% af tilfældene familieplejeerhvervet somprimær beskæftigelse. Hos 43% har beggefamilieplejeerhvervet som deres hovedbeskæf-tigelse. Kun i 6% har ingen af de to familie-plejeerhvervet som primær beskæftigelse.

Andelen af fuldtidsbeskæftigede familieplejeremå formodes at være større blandt dem, derer medlemmer af SL – og derfor har deltaget iundersøgelsen – end blandt ikke-medlemmer-ne. Følgelig giver ovenstående tal muligvis ikkeet dækkende billede af beskæftigelsesgradenfor samtlige familieplejere i Danmark.



13Omfanget af anden beskæftigelse fordeler sigsåledes:

Af samtlige familieplejere har 41% fuldtidsbeskæftigelse ved siden af37% har ingen beskæftigelse ved siden af22% har beskæftigelse på deltid ved siden af

I familieplejer med 1 person har 59% ingen beskæftigelse ved siden af22% har fuldtidsarbejde ved siden af19% deltidsarbejde ved siden af

I familieplejer med 2 personer har 43% fuldtidsbeskæftigelse ved siden af35% har ingen beskæftigelse ved siden af23% deltidsbeskæftigelse ved siden af

Kombinationerne er mange i familieplejer med2 personer:

I 11% af familieplejerne har begge fuldtidsjob ved siden afI 28% af dem arbejder den ene fuldtids og den anden deltidsI 33% af dem er den ene fuldtidsbeskæftiget og den anden uden

beskæftigelse ved siden af

I 7% af dem er begge på deltidsjobI 3% af dem er den ene på deltid og den anden uden beskæftigelse ved

siden af

I 17% af dem har begge ingen beskæftigelse ved siden af

Anbefalinger

Det anbefales, at familieplejere tagerinitiativ til at deltage i netværk, kurser,efteruddannelse og fagligt arbejde for atdygtiggøre sig og imødegå isolation viaerfaringsudveksling.

Det anbefales, at familieplejere eropmærksomme på deres partnere sompartnere, selv om de er kollegaer.

Note 1Draiby 2001, s. 17

Litteratur

Draiby, PukNår familien er et job:samtaler med plejeforældreDafolo, 2001

Nielsen, FlemmingSom plejeforældrene serdet – kortlægning og ana-lyse af foranstaltningen“familiepleje” i KøbenhavnsKommuneInstitut for statskundskab,Københavns Universitet,2002



14

Plejebarnet i familieplejenKapitel II

Plejebarnets baggrundOverordnet set er børn, som anbringes i pleje,præget af to forhold. For det første er deresforudsætninger på forskellige områder dårligereend andre børns. For det andet har de oplevetmindst ét brud i primære relationer i deres liv.

Når anbragte børns forhold undersøges, er dettydeligt, at såvel deres egen fysiske og psyki-ske tilstand som deres familieforhold er ringereend andre børns.

Socialforskningsinstituttet har iværksat en for-løbsundersøgelse af børn født i 1995. Under-søgelsen giver nye og systematiske data ommindre børn, der er anbragt. De anbragte børnsforældre er meget dårligere stillet end andrebørns forældre: Halvdelen af graviditeterne varikke planlagte, og en fjerdedel af mødrene star-tede deres forældreskab som teenagere. Derer mange sammenbrud i samliv, hvorved halv-delen af børnene har en enlig mor. Kun forhvert syvende barn gælder det, at forældrenelever sammen.

Socialt er de anbragte børns forældre ogsådårligt stillede. Halvdelen har ikke en skole-uddannelse ud over 9. klasse, og under entredjedel har en erhvervsuddannelse. Tre ud affire er marginaliserede på arbejdsmarkedet.Husstandsindkomsten i familier med et anbragtbarn er lav. Halvdelen af forældrene har enhusstandsindkomst på under 200.000 kr.årligt.

Relativt mange anbragte børns forældre harselv været anbragt som børn. Forældrene hardårligt helbred, og 44% har en langvarig syg-

dom eller et handicap. Der er ofte misbrugs-problemer i familier med anbragte børn, og dehar markant oftere levet et liv præget af voldog kriminalitet.

Derudover har anbragte børn selv en rækkevanskeligheder. Forløbsundersøgelsen viser, atbørn på otte år eller yngre, der er eller harværet anbragt, har en oversygelighed i forholdtil andre børn. Godt hver fjerde barn har fåetstillet en diagnose på en langvarig sygdomeller et handicap.

Anbragte børn har også markant hyppigeresymptomer på psykiske og sociale problemer.De har adfærdsvanskeligheder, følelsesmæs-sige problemer, hyperaktivitet og problemermed kammeratskab. De har en markantsværere skolegang: De starter senere, klarersig dårligere i de små klasser og har flereindlæringsproblemer og sociale problemer heltfra starten.

Endelig har anbragte børn ofte været udsat forbrud i deres relationer. For mange anbragtebørn har den tidlige forældre-barn kontaktværet problematisk og mangelfuld, og de harofte oplevet svigt. De fleste anbragte børn hardog haft mulighed for at skabe en forældre-relation, som bliver brudt – i hvert faldmomentant – med anbringelsen.

Socialforskningsinstituttets undersøgelseomhandler alene mindre børn, der er eller harværet anbragt. Disse børn kan have flere ogstørre vanskeligheder end alle børn og unge,som er eller har været anbragt. Det bliverbelyst i de kommende forløbsundersøgelser.



15

Fakta om børn anbragt i familieplejeOmkring 6400 børn er anbragt i familiepleje.Det opgøres hver år 31. december. Tallet sva-rer til 42-46% af alle anbringelser. (Note 1) Detkan ses af tabellen med antal anbringelser, atantallet af børn anbragt i familiepleje er stegetinden for de sidste ti år – ligesom antallet afanbringelser generelt. De sidste år har antalletaf anbringelser været stabilt på trods af, atberegninger forudså et forøget antal pga.udviklingen i børnetallet.

Samlet set anbringes flere drenge end piger.For alle anbragte børn gælder det, at 56% erdrenge og 44% piger. Andelen af piger blandtbørn anbragt i familiepleje er lidt højere. 53%er drenge og 47% er piger.

Børn anbragt i familiepleje er yngre end børnanbragt på andre typer anbringelsessteder.Det skyldes, at nogle af de andre typer anbrin-gelsessteder – f. eks. efterskoler og egetværelse – alene har unge som målgruppe.Forskellen er imidlertid markant. Mens 52% afalle børn anbragt i familiepleje er 11 år elleryngre, gælder det aldersspænd alene for 19%af de anbragte på andre anbringelsessteder.16% af de anbragte børn i familiepleje er ialderen 16-18 år, mens samme aldersgruppeudgør 40% på andre anbringelsessteder. (Note 2)

SL har i medlemsundersøgelsen spurgt, hvorlænge plejebørnene har været anbragt ifamilieplejen.

9% har været anbragt i mindre end 1 år40% har været anbragt i 1-3 år21% har været anbragt i 4-5 år 16% har været anbragt i 6-7 år14% har været anbragt i 8-10 år

Mere end halvdelen af børnene anbragt i familie-pleje har tilbragt mere end halvdelen af deresliv i den aktuelle familiepleje. Det ses i neden-stående skema, hvor oplysningerne om antal åranbragt i den aktuelle familiepleje er sammen-flettet med børnenes alder:

I SL’s undersøgelse er der også stillet enrække spørgsmål, hvor svarene beskriver deanbragte børns vanskeligheder.

Undersøgelsen viser, at 19% af de familiepleje-anbragte børn er anbragt uden samtykke. Deter en kraftig overrepræsentativitet i forhold tiltallene for samtlige anbragte på landsplan. Herer antallet af anbragte uden samtykke 10%.

Anbragt i Barnets alderantal år 0-3 år 4-6 år 7-11 år 12-15 år 16-18 år 19år +Under 1 år 23% 13% 6% 8% 6% 4% 1-3 år 77% 35% 28% 20% 21% 13%4-5 år - 43% 22% 19% 18% 10%6-7 år - 8% 26% 15% 6% 17%8-10 år - - 18% 18% 22% 4%11-14 år - - 1% 19% 13% 13%15-18 år - - - - 13% 23%19år + - - - - - 17%I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100%

Årstal 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Familiepleje 5044 5102 5058 4922 5023 5370 5746 6163 6492 6522 6431 6420

Anbringelser i alt 12087 11850 11872 11631 11499 12129 12672 13641 14171 14363 14131 14040

Familieplejes andel af alle i % 42% 43% 43% 42% 44% 44% 45% 45% 46% 45% 46% 46%



16 SL’s undersøgelse kan ikke være repræsenta-tiv i forhold til dette spørgsmål. Grunde til denskæve besvarelse kan være: For det første, at familieplejere modtager en større andel afbørn anbragt uden samtykke end øvrige anbrin-gelser. For at andet, at enkelte familieplejere i undersøgelsen ikke svarer i forhold til lov-givningens definition af samtykke. De svarer i forhold til, at anbringelsen, som formelt seter frivillig, reelt ikke er det. Det benævnes iandre sammenhænge som frivillig tvang.

27% svarer ja til, at plejebarnet modtageraflastning.

44% af plejebørnene bliver af familieplejernebeskrevet som havende en fysisk og/ellerpsykisk funktionsnedsættelse. 26% modtageret psykiatrisk og/eller psykologisk tilbud vedsiden af anbringelsen. 15% modtager et andetbehandlingsmæssigt tilbud.

De fleste børn har ikke været anbragt, før dekom til den aktuelle plejefamilie. Men 39% afplejebørnene var tidligere på døgninstitution.

Anbragte plejebørn er yngre end øvrige anbrag-te børn. Deres anbringelsesforløb vidner omrelativ stabilitet – både i forhold til anbringel-sernes længde og i forhold til tidligere anbrin-gelser. Men beskrivelserne i SL’s undersøgel-se tyder ikke på, at plejebørnene har færreproblemer end anbragte børn generelt.

Plejebarnet mellem to familier

Stabilitet og kontinuitet er vigtige forudsætnin-ger for, at en familiepleje kan kompensere forde vanskeligheder, som et anbragt barn har.Plejebarnet skal have gode udviklingsmulighe-der i form af opdragelse, spejling i familieple-jens samspilsmønstre samt relationsdannelsetil familieplejen, dennes omgangskreds,lokalsamfundet med videre.

I kapitel V om kontinuitet i anbringelsen og ikapitel VII om familieplejen som udviklingsrumgives en nærmere beskrivelse af plejebarnetsbehov i forhold til anbringelse i familiepleje.

Plejebarnet har imidlertid en særlig udfordring,idet det er et barn mellem to familier. Familie-plejen skal hjælpe plejebarnet med at navigeremellem egen familie og familieplejen.

Bibi Wegler og Hanne Warming beskriver ibogen “Barnet mellem to familier”, hvorledeskontinuitet i barnets tilværelse er særligtafgørende for en god udvikling, når et barn vedanbringelsen er udsat for brud og tab. Pleje-barnet kan få vanskeligheder med at knyttekontakter. Der kan ske en ydre tilpasning, hvorbarnets kontakt og tilknytning til andre men-nesker alligevel præges af flygtighed og over-fladiskhed.

“For et barn, der anbringes i familiepleje, er det ikke alene kontaktenmed forældrene, der er en forudsætning for bevarelse af kontinuiteten.Plejeforældrenes accept af forældrene samt deres støtte til barnet medhensyn til at bevare kontakt og tilknytning til forældrene og til barnetsfortid er givetvis også af afgørende betydning for barnets oplevelse afkontinuitet.” (Note 3)



17De to forfattere har følgende hovedkonklusio-ner på deres undersøgelse:• Det kommer bag på mange familieplejere, at

samarbejdet med forældrene fylder så meget• Især i starten opstår samarbejdsvanskelig-

heder i næsten alle plejeforhold• De fleste forældre, der får deres børn

anbragt, er i krise – og får ikke hjælp tilbearbejdning. Det kan være en barriere i for-hold til samarbejde

• Både forældre og plejeforældre er usikre og tøvende i forhold til deling af roller

• Konfliktfyldt samarbejde mellem forældre og plejeforældre truer plejebørns personlig-hedsudvikling

• Samarbejde mellem forældre og plejeforæl-dre omtales kun i ringe grad i handleplaner

• Der er i starten ofte uklarhed om arbejds- ogrollefordeling mellem alle samarbejdsparterne

Kontakten til barnets egen familie og netværkSL-undersøgelsen har spurgt til plejebarnetskontakt til egen familie. 6% svarer, at pleje-barnet ikke har nogen kontakt. 16% oplyser, at der er sjælden og sporadisk kontakt til egenfamilie. 40% har lille, men systematisk kontakt,mens 37% har hyppig kontakt.

Der er også blevet spurgt, hvem plejebarnethar kontakt med i egen familie. Om de børn,som har kontakt til egen familie, oplyser familie-plejerne sammenlagt følgende:

83% af plejebørnene har kontakt til moderen51% til faderen 55% til søskende40% til bedsteforældrene på moderens side30% til bedsteforældrene på faderens side30% til andre personer i familien

Omfanget af kontakt mellem plejebarn og egenfamilie er ligeledes belyst. Her er den gengivetsom besøg pr. måned. Et besøg dækker inter-vallet fra få timer til et helt døgn.

27% har 1 besøg pr. måned37% har 2 besøg pr. måned 4% har 3 besøg pr. måned

26% har 4 besøg pr. måned 2% har 5 besøg pr. måned 5% har 6 eller flere besøg pr. måned

Besøg sker overvejende i hjemmet hos pleje-barnets egen familie. 62% af plejebørn medbesøgskontakt besøger forældrene i dereshjem. I 24% af tilfældene foregår besøget ifamilieplejens hjem. For 14% af plejebørneneforegår besøget et andet sted.

Besøgskontakten er overvåget i 21% af tilfæl-dene. 25% får tilbud om hjælp til besøgskon-takten.

Men hvordan er tilfredsheden med kontaktenmellem plejebarnet og familien for hver af detre parter – barnet, forældrene og familie-plejen? Besvarelserne viser en relativt god til-fredshed. Dog viser en del besvarelser, atfamilien gerne vil have mere kontakt til barnet.En del besvarelser viser, at familieplejernegerne vil mindre kontakt, fordi den er belasten-de. Endelig rapporteres det, at plejebørneneudtrykker dobbelthed i forhold til kontakten.

64% – altså hovedparten af familieplejerne ertilfredse med kommunens håndtering af kon-takt mellem plejebarn og familie. Men 14%mener, at kommunen ikke har taget tilstrække-ligt ansvar. Og 11% mener, at kommunen ikkehar været nok involveret i kontakten.



18 Familieplejerne har svaret på, om forældrenefik tilbud om en støtteperson efter § 40 a iServiceloven i forbindelse med deres barnsanbringelse. 25% svarer ja, 24% nej og 51%ved ikke.

Kontakten til plejebarnets forældre er ogsåbeskrevet i kapitel VII om familieplejen somudviklingsrum.

Anbefalinger

Det anbefales, at alle samarbejdsparter omkring et plejebarnudviser respekt for og accept af plejebarnets egen familie ogeget netværk.

Det anbefales, at familieplejer støtter plejebarnets kontakt ogtilknytning til egen familie for at opretholde eller skabe ny konti-nuitet i barnets liv.

Det anbefales, at kommunale sagsbehandlere øger fokus på atyde en systematisk og fagligt kvalificeret sagsbehandling samt påat forberede familieplejen på barnets rolle i familien og familiensrolle i plejebarnets liv.

Det anbefales, at kommunale sagsbehandlere i øget omfang for-bereder familieplejen på egne roller og arbejdsopgaver i forhold tilplejebarnets kontakt til egen familie.

Det anbefales, at kommunale sagsbehandlere i højere grad ind-drager plejebarnets egne forældre i definering af samarbejde.Barnets samvær med forældre skal sættes i rammer, – og heleplejebarnets egen familie skal huskes i forhold til samvær.

Note 1De generelle tal i detteafsnit stammer fraDanmarks Statistik.

Note 2Der er spurgt om de plejean-bragtes alder i SL’s under-søgelse. Alderen på deanbragte børn er markantlavere end i DanmarksStatistik. 61% af børnene er11 år eller yngre, og 12% ermellem 16 og 18 år. Forkla-ringerne på forskellen kanvære flere. Se kapitel XII omSL’s medlemsundersøgelse.

Note 3Wegler og Warming 1996, s. 18.

Litteratur

Brønserud, Sissel og Marie-Louise DessauAnbringelse af børn i familie-pleje: at navigere i en kom-pleks virkelighedDafolo, 2001

Christensen, ElseAnbringelser af børn. En kvalitativ analyse afprocessenSocialforskningsinstituttet,1998

Egelund, Tine, Anne-DortheHestbæk og Dines AndersenSmå børn anbragt uden forhjemmet. En forløbsunder-søgelse af anbragte børnfødt i 1995Socialforskningsinstituttet,2004

Holm-Petersen, KirstenAnbragte børn – 25 beret-ninger om en barndomudenfor hjemmetKroghs forlag, 2004

Knudsen, Margit og AnnKühnel Liljenberg, udarbej-det for SocialministerietBørneliv – når børn ikke borhjemme: om ansvar og vær-dier i børns livUFC Børn og Familier, 2001

Nielsen, Henrik Egelund(red.)“Så kommer du til et bedrested -”: samtaler medunge, der har væretanbragt på institution elleri familiepleje om deres livog om hvordan truede børnog unge skal hjælpesForlaget Børn & Unge, 2001

Nielsen, Henrik Egelund(red.)TABUKA – tidligere anbrag-tes bud på kvalitet i anbrin-gelsen af børn og ungeForlaget Børn & Unge, 2005

Wegler, Bibi og HanneWarmingBarnet mellem to familier:en undersøgelse af samar-bejdet mellem forældre ogplejeforældreDafolo, 1996

Warming, Hanne “Har andre plejebørn detsom mig?”Frydenlund, 2005



19

Familieplejens egne børn Kapitel III

Familieplejere vælges som anbringelsessted,fordi de i overvejende grad består af forældreog børn. Egne børn spiller en stor rolle – blandtandet ved at være forældrenes erfaringsgrund-lag med børn i privatsfæren. Desuden er deaktører i familieplejens liv og dermed en del afnetværket omkring plejebarnet. Familieplejer-nes egne børn har også ydre netværk, somplejebarnet måske kan inddrages i eller brugesom model for opbygning af egne netværk.

Og familieplejere i Danmark har helt overvejen-de egne børn. Undersøgelsen fra Københavnviser, at ca. 90% af familieplejerne har egnebørn. SL’s medlemsundersøgelse på landsplanviser 92%.

Af internationale undersøgelser fremgår det, ategne børn spiller en vigtig rolle, når familieple-jere overvejer, om de skal fortsætte i erhver-vet. Og egne børn spiller ofte en rolle i forbin-delse med sammenbrud af plejeforhold, viserundersøgelsen fra København.

Opmærksomhed er et kodeordDet kræver stor opmærksomhed at have egnehjemmeboende børn. Familieplejens egne børnfremstår meget normale i forhold til plejebar-nets problematik, hvilket medfører fare for atoverse dem.

Egne børn bliver helt automatisk en del afarbejdet med plejebarnet. De bliver rollemodel-ler. Og det kræver en indsats fra forældrene atsørge for, at deres børn fortsat har tid og over-skud til eget liv på egne præmisser.

“En lillebror mere kom til mit hjem, da jeg var11 år gammel og gik i 4. klasse. Han varvores første plejebarn, og det var lidt af enmærkelig følelse – en dreng, man kaldte for lil-lebror, men overhovedet ikke var i familie med.Der var en masse opmærksomhed omkringham, især i starten, men det gik ikke ud overmig. Mine forældre hjalp mig stadig i skolen,og jeg var bare mere end lykkelig for den nyelillebror.I dag er han 8 år gammel, og jeg elsker hamlige så meget som dengang, men der kan dogogså være stunder, hvor man tænker: “Hvorforer han sådan?” Han lider af blandet udviklings-forstyrrelse og opmærksomhedsforstyrrelse.Det betyder, at nogen gange kan han finde påat slå og spytte, og han forstår ikke, når mansiger STOP. Det kan være svært nogen gange,men hvis man bare ikke glemmer, at han ikkekan gøre for det, tilgiver man ham hurtigt igen.Jørn vil altid være en del af mit liv, og jeg vilnok altid kalde ham for min lillebror.” Note 1

En undersøgelse med interview med børn affamilieplejere angiver både positive og negati-ve oplevelser i samlivet med plejesøskende.Børnene bliver mere modne og ansvarsfulde,de får social indsigt og betragter i bedste faldplejebarnet som en ekstra bror eller søster.Men børnene får mindre opmærksomhed ogtid fra deres forældres side og må ofte leveunder mere strukturerede forhold end før.

I SL’s medlemsundersøgelse er der spurgt omtilknytningen egne børn og plejebarnet imel-lem. 62% af familieplejerne svarer, at der er etsøskendelignende forhold mellem egne børnog plejebarn. 31% oplyser, at forholdet er godt,men adskiller sig fra forholdet mellem søsken-de. 6% mener, at forholdet mellem egne børnog plejebarn er vekslende. 1% oplyser, at for-holdet er dårligt – f. eks. jalousifuldt.



20 Familieplejerne er endvidere bedt om en gene-rel vurdering af deres erhverv – set fra egnebørns perspektiv. 57% af familieplejerne oply-ser, at erhvervet helt overvejende er et godefor deres børn. 32% svarer, at de til tider er itvivl om gavnligheden for egne børn. Mens11% vurderer, at arbejdet som familieplejerehar nogle negative konsekvenser for deresbørn.

Beskrivelser fra egne børn og familieplejereviser vigtigheden af, at egne børn beholderterritorier og privilegier, når hjemmet bliverfamiliepleje. Det er også vigtigt, at familien harmulighed for at være sig selv i perioder somweekender eller ferier. Det kan planlægges viaaflastning og/eller plejebarnets samkvem medegen familie.

Egne børn bliver ofte meget socialt bevidsteaf, at forældrene udøver familiepleje. Men deter vigtigt at være opmærksom på, at de forbli-ver børn – og ikke indgår i rollen som småvoksne i forhold til plejebarnet. Relationenmellem egne børn og plejebarn skal forblive påsøskendeplan.

Der er tavshedspligt i forhold til børn anbragt ifamiliepleje. Denne tavshedspligt skal egnebørn kunne navigere i. Det er specielt vanske-ligt som barn med mange kontakter. Børnenekan stå i særlige og vanskelige situationer iforhold til kammerater, bekendtskabskreds oglokalsamfund. De kan være udsatte i forholdtil nysgerrige spørgsmål. De kan komme i situ-ationer, hvor de må tilbageholde viden omhverdagen i familien. Om tavshedspligt henvi-ses til Socialministeriets dialogvejledning (selitteraturliste).

Såfremt familieplejen har behandlingskræven-de børn, udvikler nogle egne børn stor bekym-ring for forældrenes liv og levned.

Egne børn har ingen rettigheder, når et pleje-forhold ophører. Nogle af dem oplever og måleve med mange brud – også uvarslede. Og defår ikke samme automatiske tilbud om psyko-loghjælp og bearbejdning af disse oplevelsersom plejebarnet og familieplejens voksne.

Vigtigt at afstemme plejebarnets aldermed egne børnsNår et plejebarn anbringes i en familie, er detvigtigt at afstemme plejebarnets alder medegne børns.

Det skal ske for at beskytte til begge sider.Egne børn skal ikke føle forpligtelse til at tagesig af plejebarnet eller dele nærmeste kamme-rater. Plejebarnet ikke skal føle sig målt i for-hold til familieplejens børn.

Nogle plejebørn kan være så skadede ogkræve så megen opmærksomhed, at egnebørn bør have en alder, så de evner at forståhensigten med den store opmærksomhed.

Kommunerne foretrækker ofte at anbringefølelsesmæssigt sarte småbørn – f.eks. fødtaf stofmisbrugere – i familieplejer uden egnebørn hjemme. Det forudsættes, at plejebarnethar brug for megen ro og absolut opmærksom-hed.

Denne forudsætning kan debatteres, men detsker sjældent. Den medfører i hvert fald, atplejebarnet går glip af stimulansen ved atvære omgivet af store plejesøskende.



21SL’s undersøgelse viser, at 62% af familieplej-erne med børn har hjemmeboende børn. Det

ældre, udeboende børn.

Hjemmeboende børn i familieplejerne erhovedsagligt ældre end plejebørnene. Kun 5%af familieplejerne har egne børn, som alle eryngre end plejebørnene. 6% har egne børnsom er både yngre og ældre end plejebørnene.

Egne børns alder fordeler sig således:

under 6 år 1%6-14 år 19%15-17 år 13%18–25 år 37%26-30 år 18%over 30 år 11%

For at give et billede af, hvordan erhvervetsom familieplejer, egne børns alder og pleje-barnets alder indvirker på hinanden, er SL-undersøgelsens data sammenflettet på trepunkter:

• forholdet mellem plejebarn og egne børn • familieplejers vurdering af om erhvervet er

et gode for egne børn • egne børns alder

Resultatet tyder på, at det i forhold til egnebørn er vanskeligere at have plejebørn, hvisegne børn er yngre, end hvis egne børn erældre end plejebørnene.

68% af familieplejerne med ældre egne børnoplyser, at der er et søskendelignende forholdmellem plejebørn og egne børn. 39% af familie-plejerne med yngre egne børn oplyser, at derer et søskendelignende forhold.

53% af familieplejerne med yngre børn oplyser,at de til tider er i tvivl om, hvorvidt deres valgaf erhverv er et gode for deres børn. Dennetvivl er der kun givet udtryk for hos 35% affamilieplejerne med ældre, hjemmeboendebørn.

Resultatet er behæftet med en vis usikkerhed,idet der er få familieplejere med yngre børn ogmeget få, der oplyser, at der er et dårligt for-hold mellem egne børn og plejebørn.

Egne børns forhold til familie og vennerFamilieplejens familie og venner er en vigtigressource for plejebarnet i forhold til at udviklekompetencer og netværk. Inddragelse af fami-lie og venner kræver imidlertid også opmærk-somhed i forhold til egne børn.

Forholdene er naturligvis meget afhængige afbørnenes alder, plejebarnets tilknytning tilegen familie og lignende. Men det er væsent-ligt, at egne børn beholder deres status og pri-vilegier i familien og blandt venner. Det skalnaturligvis ske, uden at det opleves somdiskrimination af plejebarnet.

Gaver er et eksempel på, hvor vanskeligt detkan være at afveje forholdet, – særligt nårandre personer er involveret. Et plejebarn fårgaver fra egen familie og plejefamilien. Egnebørn får gaver fra egen familie, men ikke fraplejebarnets. Det kan være svært for et barnat overskue den materielle forskel, og det kangive anledning til jalousi.

Det er familieplejens opgave at balancere ogvejlede familie og venner, så alle børnene ogderes behov tilgodeses. Det kan ofte lade siggøre ved planlægning og omtanke. For eksem-


svarer til undersøgelsen i København. 38% har


22 pel kan man arrangere egne børns besøg hosbedsteforældre, når plejebarnet er på besøghos sin familie eller i aflastning.

Projekter med grupper af egne børnDer er i disse år øget interesse for familie-plejens egne børn. Der holdes kurser, hvorforældre og børn deltager hver for sig ogsammen. Familieplejen Danmark har noglesteder oprettet samtalegrupper, hvor børnenekan udveksle erfaringer om at vokse op i enfamilie med plejebørn.

Erfaringerne er endnu sparsomme, men positi-ve. Man skal dog være opmærksom på, atnogle børn kan afvise deltagelse, idet de følersig stemplede, hvis de tager imod et sådanttilbud.

Anbefalinger

Det anbefales, at sagsbehandlere eropmærksomme på familieplejers egnebørn og deres alder i forbindelse medgodkendelse. Nye familieplejere bør vejle-des i relationer, problemer og mulighedervedrørende egne børn og plejebørn.

Det anbefales, at egne børn indgår somemne på det obligatoriske kursus i forbin-delse med godkendelse.

Det anbefales, at sagsbehandler/kuratorunder selve anbringelsen taler medfamilieplejer om egne børn og deresrelationer til plejebarnet: Ændrer egnebørn adfærd? Har familieplejer fornødentid til egne børn?

Det anbefales, at sagsbehandler/kuratorudviser interesse for og samtaler medfamilieplejens egne børn, når der skerbesøg i hjemmet.

Det anbefales, at egne hjemmeboendebørn tilbydes supervision.

Det anbefales, at familieplejere er megetopmærksomme på egne børns dilemmaeri forhold til kammerater og lokalsamfund.Særligt bør familieplejere være opmærk-somme på de oplysninger, egne børn fåradgang til og skal håndtere under hensyn-tagen til tavshedspligt.

Note 1Katrine, datter af familieple-jer, i stilen “op- og nedture”,10. klasse, 2005. (tilrettetaf red.)

Litteratur

Draiby, PukNår familien er et job:samtaler med plejeforældreDafolo, 2001

Laursen, Birthe, interviewog redaktion og ClausRønlev, idé og oplægKærlighed og næstekærlig-hed: om leveforholdene forplejefamiliers egne børnFamilieplejen Danmark,1998

Nielsen, FlemmingSom plejeforældrene serdet – kortlægning og analy-se af foranstaltningen“familiepleje” i KøbenhavnsKommuneInstitut for statskundskab,Københavns Universitet,2002

SocialministerietHåndbog om hjælp til børnog unge gennem dialog ogsamarbejde med forældre – herunder gennemgang afreglerne om underretningog tavshedspligtSocialministeriet 2004

UkendtEn stil fra en “storesøster”til to plejebørnFamilieplejen Danmark,2001



23

Den rigtige anbringelse første gang Kapitel IV

Et vigtigt princip er: Den rigtige anbringelse ifamiliepleje første gang. En anbringelse er etvæsentligt indgreb i barnets liv. Det skal gøresmed omhu og ekspertise – og med størstmulig respekt og lydhørhed for barnet eller denunge.

Det kræver et grundigt forarbejde. Undersø-gelser skal laves godt og nænsomt. Samtalerskal gennemføres med barnet eller den unge.Handleplaner for anbringelsen skal udarbej-des. Anbringelsessted skal findes – det rigtigefor barnet eller den unge og deres udviklings-perspektiver, for stedet selv og for forældrene.

Det er vanskeligt at sikre den rigtige anbringel-se første gang. Men det er nødvendigt for atskabe kontinuitet i barnets liv og for at hindreflere nederlag, svigt og tab.

Det kan være særligt vanskeligt at sikre denrigtige anbringelse første gang i en familieple-je. Tilbuddet kan vurderes i forhold til geografi,boligforhold, daginstitution, skole med videre.Men først og fremmest ligger vurderingen i, atfamiliepleje er et tilbud om relationer mellemfå mennesker, hvor det at kunne lide hinandener afgørende.

Forarbejde

UndersøgelsenDer skal laves ordentlige undersøgelser oggrundige beskrivelser af barnet. Der skal lavesen miljøbeskrivelse, som indeholder baggrun-den for barnets anbringelse. Undersøgelsen afbørn og unge laves efter § 38 i Serviceloven.

I 1997 undersøgte Socialforskningsinstituttetde kommunale undersøgelser inden anbringel-se af børn. Sagsbehandlerne oplyste, at derkun var foretaget undersøgelse af børn i 63%af tilfældene. En vurdering viste, at kun 31%af undersøgelserne levede op til lovens krav. I2004 lavede Socialforskningsinstituttet en for-løbsundersøgelse. Den viste, at der kun varforetaget undersøgelser før anbringelsen i halv-delen af alle sager.

Tilbage står at konstatere, at den anden halv-del af anbringelserne åbenbart gennemføresuden undersøgelser som foreskrevet. Lige-ledes kan det konstateres, at over to tredje-dele af de gennemførte undersøgelser ikkehavde den kvalitet, som loven foreskriver. Deleaf problemet kan løses via ensartede skabe-loner til forundersøgelser.

HandleplanerDer skal udarbejdes handleplaner for børn, før de anbringes i familiepleje. Det fremgår af§ 58a i Serviceloven. Handleplanerne skalvære så detaljerede som muligt. Familieplejen

handleplanen.

Sådan er regler og intentioner i Serviceloven.Men flere undersøgelser viser, at intentionerneikke følges op af praksis. Socialforsknings-instituttet undersøgte i 1997 antallet af hand-leplaner. Der var udarbejdet handleplaner i74% af anbringelserne, og kun halvdelen afdisse handleplaner var udarbejdet inden.Forløbsundersøgelsen fra 2004 viste, at dervar udarbejdet handleplaner for ni ud af tianbringelser. På 53% af sagerne var handle-planen udarbejdet til tiden.


bør have adgang til / indsigt i vigtige dele af


24 Forløbsundersøgelsen viste imidlertid, at hand-leplanerne ikke i tilstrækkeligt omfang blevkommunikeret til anbringelsesstederne. Entredjedel af dem havde ikke modtaget nogenhandleplan. Lidt mere end en fjerdedel afforældrene var ifølge sagsbehandlernes oplys-ninger ikke inddraget i handleplanen.

SL spurgte i medlemsundersøgelsen til videnom hele eller dele af handleplanen:

16% har ikke kendskab til handleplanen for deres plejebarn

24% har stort set ikke oplysninger om barnets handleplan

13% har fået dele af handleplanen udleveret 47% har fået stort set hele handleplanen

For 40% af familieplejerne fungerer handlepla-nen ikke som et væsentligt redskab i arbejdetmed det anbragte barn.

Kommunernes indsats for at give familiepleje-re indsigt i handleplaner er ikke god nok, viserSFI’s resultater. SL’s undersøgelse mere endbekræfter, at alt for få familieplejere har ind-sigt i og dermed anvender handleplaner somredskab.

SamtalerDer skal gennemføres samtaler med børn ogforældre. Det er vigtigt, at de er hørt og ind-draget i beslutningen om anbringelsen, så dekan fremhæve egne væsentlige holdninger ogsynspunkter. Samtalerne er en del af under-søgelsen. Den opsamlede viden skal fremgå afhandleplanen og gives videre til familieplejen.

Flere undersøgelser viser, at børn, unge ogforældre ikke inddrages i tilstrækkelig grad føranbringelsen. Det medfører et mere spinkeltgrundlag for anbringelsen, idet det reelle sam-tykke ikke er til stede. Og det forøger risikoenfor sammenbrud.

Særlige krav til anbringelse ifamilieplejeForuden de generelle krav til forarbejdet er derspecifikke krav, som er vigtige i forhold tilanbringelser i familiepleje.

Det er særligt vigtigt, at rammerne for samar-bejde mellem familiepleje og forældre er fast-lagt. Det er vigtigt, at kontakten mellem pleje-barn og forældre er fastlagt i forhold til tid,sted og øvrige praktiske forhold. Det er væs-entligt med en aftale om, i hvilke situationerkommunen involveres i samvær og samarbejde.

Det er vigtigt, at overordnede aftaler mellemfamilieplejen og plejebarnet er på plads indenanbringelsen. Det er væsentligt, at der ertruffet aftaler om aflastning og ferie for pleje-barnet.

Det er væsentligt at forholde sig til – og i såvid udstrækning som muligt – at lave aftalerom eventuelle problemområder: Afbrudt anbrin-gelse, brud i samvær med forældre, familie-plejens grænser for accept af situationer medvidere.



25Mere konkret bør familieplejer kunne stille kravom, at de involverede i sagen har informerethinanden med hensyn til:

• barnets historie og tilstand • forældres historie og tilstand• barnets ønske om familieplejerprofil• forældres ønske om familieplejerprofil• forældres ønske om geografiske forhold• barnets og familiens forberedelse på anbrin-

gelse (evt. krisebehandling)

Familieplejeren skal opfattes som samarbejds-partner. Før barnet modtages, må der foreliggeen kontrakt i underskrevet stand med aftalerom løn og arbejdsvilkår. Desuden skal forvent-ninger til aflastning og ferie være afklaret.

Familieplejens beskrivelse af sig selvFamilieplejere skal kende sig selv og væregode til at beskrive deres kompetencer, deressærlige karakter og deres udviklingsområder.Det er en god baggrund for forberedelse tilarbejdet, for matchning mellem plejebarn ogfamiliepleje og for aftaler om anbringelse.

En beskrivelse skal være faktuel i forhold tilalder, egne børn, fysiske forhold på stedetm.v. Men den skal også handle om forventnin-ger til og tanker om rollen som familieplejer.

For familieplejeområdet som helhed og forudviklingen af de enkelte familieplejere erbeskrivelsen et vigtigt redskab. Evnen til kendesig selv samt se og sætte grænser for egenindsats udvikles via erfaring som familieplejer.Beskrivelsen er særlig vigtig for nye familie-plejere.

Familieplejens beskrivelse af sig selv liggerendnu ikke i rammer, men kan tænkes at tagesin start i forbindelse med det obligatoriskekursus. Familieplejens beskrivelse af sig selvkan være en del af RUGO.

RUGO-kurset omtales i kapitel VIII om familie-plejens kompetencer og kvalifikationer.

MatchningMatchning mellem barn og familiepleje har tosider. Den ene side handler om at sammenholdebehov hos barnet og forhold i familieplejen. Denanden side handler om at sammenholde kend-skabet til begge parter som personer for at se,om de passer sammen.

Sagsbehandler/kurator kan som bindeled medkendskab til begge parter gøre meget for atoptimere matchningen med følgende metoder:

• På baggrund af forarbejdet samtaler sags-behandler/kurator med familieplejen og sam-menholder dens profil med barnets behov.

• Familieplejen overvejer på baggrund afsamtale og informationer om barnet og detsfamilie. Familieplejen tilbydes uddybendesamtale/supervision i forhold til disse over-vejelser.

• Såfremt familieplejen ønsker at gå videre iovervejelserne, anbefales det at arrangere etmøde mellem familieplejen og plejebarnetsamt dets familie.

• Under forudsætning af en positiv indstillinghos både barn og familiepleje arrangeresbesøg i familieplejen før endelig beslutningom konkret anbringelse.



26 Hvilke børn skal i familiepleje?De fleste børn, som anbringes udenfor hjem-met i dag, anbringes efter, at de er fyldt tre år.Mange professionelle mener, det er for sent.

Mange af børnene oplever skift i deresopholdssteder. De flyttes fra sted til sted,skifter mellem hjemtagelse og anbringelse. Tal fra Danmarks Statistik viser, at af deanbringelser, som ophørte i 2003, havde mereend to tredjedele en varighed på to år ellermindre.

Nyere forskning viser, at barnet fra fødslen ogfrem til tre-fire års alderen danner sin model afet menneske, som det skal bruge i alle seneresammenhænge. Det er fra fødsel til fire, evnentil tilknytning opbygges. Men ved manglendeomsorg og svigt opbygges evnen ikke. Det erfra fødsel til fire, det generelle aktivitetsniveaui hjernen bestemmes. Men manglende omsorgog ringe stimulering skaber hyperaktivitet ogdiffus adfærd. Børn med disse svigt har storrisiko for at blive kronisk socialt og følelses-mæssigt skadede. Mange af dem anbringes ifamiliepleje.

For en nærmere beskrivelse af karakteristikahos børn, som anbringes, og deres familierhenvises til kapitel II.

Følgende børn synes særligt egnede til enanbringelse i familiepleje:

• Småbørn • Børn hvis anbringelse bygger på en klar og

tydelig beslutning• Børn, der skal være anbragt i hele deres

barndom

Men er der grænser for hvilke børn, der skalanbringes i familiepleje? Er der børn, som ikke kan profitere af en anbrin-gelse i familiepleje? Er der børn, som ikke kan rummes i en familie-pleje?

Disse spørgsmål ruller frem og tilbage i fagligediskussioner blandt familieplejere, sagsbehand-lere og andre. Den ene holdning er, at alle børnog unge kan rummes i en familiepleje og kanprofitere af kontinuitet, faste rammer og få per-soner. Den anden holdning er, at en familie medto professionelle familieplejere, ofte og fastaflastning samt skemalægning af aktiviteterikke er en familiepleje i virkeligheden.

Der findes ingen rigtige svar. Det vil altid væreen konkret vurdering i den enkelte anbringelse,hvilket barn der kan rummes i hvilken familie-pleje. Men samfundet kan meget bedre sikre, atbørn og unge anbringes i familieplejer, hvor dekan rummes, via:

• Solidt forarbejde• Gode handleplaner• Redelig inddragelse af børn, unge, familier og

familieplejere• Gode redskaber og kompetencer til familie-

plejens beskrivelse af sig selv via kursus

Dermed nærmer samfundet sig princippet omden rigtige anbringelse første gang.



27Tværfagligt samarbejdeTværfagligt samarbejde kan være med til atsikre den rigtige anbringelse første gang.Forarbejdet til anbringelse kan forbedres ogskabe bedre mulighed for en vellykket match-ning af barn og anbringelsessted.

Et sådant tværfagligt samarbejde kan skabes iressourcecentre, hvor støtten til den enkeltefamilie gives samlet.

Med ressourcecentre som én indgang til sam-let støtte bliver kendskabet til barnet bredereog dybere. Der kan trækkes på viden om ogerfaringer med barnet, hvis barnet allerede erknyttet til centret. Der vil være faglig eksperti-se til samtaler med barnet og dets forældre,som kan give mere viden før anbringelsen.

Med ressourcecentre vil det samlede kend-skab til de familieplejere, der er tilknyttet,også være større på baggrund af tidligeresamarbejde om anbringelser og aflastninger.

Ressourcecentre kan tilføre det løbende sam-arbejde med familieplejen en sikkerhed i for-hold til supervision, sparring og konkret aflast-ning, så familieplejen i højere grad bliver istand til at håndtere uventede situationer.

Ressourcecentre er omtalt i kapitel XI.

Anbefalinger

Det anbefales, at familieplejere inddrages i forarbejde før anbrin-gelse. Familieplejere skal i højere grad have kendskab til under-søgelser og handleplaner vedrørende deres plejebørn.

Det anbefales, at der sikres optimal matchning af børn og familie-plejere blandt andet ved at indføre minimumsmodel for matchning.Se side 25.

Det anbefales, at familieplejere lærer at udforme beskrivelser afsig selv, der hjælper alle parter i forhold til matchning. Beskrivelsenknyttes til det obligatoriske kursus i forbindelse med godkendelse,f.eks. RUGO. Det er vigtigt, at beskrivelsen justeres løbende.

Det anbefales, at der oprettes tværfaglige ressourcecentre tilforbedring af forarbejde før anbringelse og til matchning af børn ogfamilieplejere.

Litteratur

Brønserud, Sissel ogMarie-Louise DessauAnbringelse af børn ifamiliepleje: at navigere ien kompleks virkelighedDafolo, 2002

Christensen, ElseAnbringelser af børn. En kvalitativ analyse afprocessenSocialforskningsinstituttet,1998

Egelund, Tine og Anne-Dorthe HestbækAnbringelse af børn ogunge uden for hjemmet.En forskningsoversigtSocialforskningsinstituttet,2003

Egelund, Tine, Anne-DortheHestbæk og DinesAndersenSmå børn anbragt uden forhjemmet. En forløbsunder-søgelse af anbragte børnfødt i 1995Socialforskningsinstituttet,2004

Hestbæk, Anne-Dorthe Når børn og unge anbrin-ges. En undersøgelse afkommunernes praksis ianbringelsessagerSocialforskningsinstituttet,1997

Kildedal, KarinEn menneskelig opvækst?:om voksnes oplevelser afat være anbragt i familie-pleje og/eller på instituti-on i barndommen: en kvali-tativ undersøgelseAalborg Universitet, 1995

Nielsen, FlemmingSom plejeforældrene serdet – kortlægning og analy-se af foranstaltningen“familiepleje” i KøbenhavnsKommuneInstitut for statskundskab,Københavns Universitet,2002

Sandholt, PiaFamilieplejen for børn ogunge – brugerundersøgelse– en undersøgelse af sam-arbejdet mellem Familie-plejen for børn og unge, dekommunale forvaltningerog plejefamilierneKøbenhavn, 2002



28 Samspil under anbringelsen

Ordentligt forarbejde og god matchning giverden bedste mulighed for en bæredygtig anbrin-gelse. Dernæst stiller sikring af kontinuitetenfor det anbragte barn krav til indsatsen. Her ersamarbejde og en række samspil væsentlige:Samarbejdet mellem familieplejen og myndig-heder, samspillet med plejebarnet og samspil-let med plejebarnets forældre.

Samarbejde om anbringelsenDet er vigtigt, at familieplejerne betragtes ogbehandles som ligeværdige samarbejdsparter iforbindelse med barnets anbringelse. Det sik-res ved, at familieplejerne formelt og reelt ind-drages.

De ansvarlige og involverede parter må kontinu-erligt mødes, informere og koordinere indsat-sen, så sagen sikres konstant fremdrift ud fraet helhedssyn.

En samlet ansvarsgruppe, der rådgiver denendeligt besluttende instans, kan se såledesud:

Ansvarsgruppe:• Kurator/familiekonsulent• Sagsbehandler• Forældre• Familieplejer• Advokat for forældrene (eventuelt)

Derudover kan eksperter indhentes efterbehov:• Psykolog• Pædagog• Lærer• Læge• Kontaktperson for barnet• Støtteperson for forældrene

Effekten af forældres deltagelse i ansvarsgrup-pen kan diskuteres. Deltagelse af forældre ernaturligvis en stor belastning for dem, men detgiver også nogle store fordele.

En ansvarsgruppe kan sikre: 1. At alle implicerede parter kan træffe beslut-

ninger på baggrund af nødvendig informati-on fra det samme grundmateriale

2. At alle implicerede parter er med i et rådgi-vende organ for den instans, der træfferendelige beslutninger

3. At samarbejdet er godt i enkeltsager4. At arbejdet koordineres med bedre sagsbe-

handling til følge

Modellen med ansvarsgrupper er helt klarttidskrævende. (Note 1) Den tid kan måske fin-des ved at omstrukturere arbejdet med anbrin-gelser, så det samles i ressourcecentre. Sekapitel XI om ressourcecentre.

Kontinuitet i barnets anbringelse Kapitel V



29Samspillet set med plejebarnets øjne Det overordnede mål for en familieplejer er atvære ramme om gode udviklingsmuligheder forbarnet: At lære det hverdagens færdigheder,at give det adfærdsnormer og at skabe goderelationer for barnet. Dette er beskrevet i kapi-tel VII om familieplejen som udviklingsrum.

Plejebarnets vurdering af et forløb i familieple-je er meget afhængig af følelsen af tilhør oggode relationer.

En vellykket anbringelse defineres således –ifølge en kvalitativ undersøgelse af 23 børn iinstitution eller familiepleje: (Note 2)

• Anbringelsen fungerer godt på omsorgsni-veau. Barnet kan lide at bo på stedet, harfået det bedre og føler, det får hjælp

• Anbringelsen fungerer godt på udviklings-niveau. Barnet har udviklet nære relationerog føler sig kendt af de voksne

Ligeledes opfatter børnene anbringelsen somet positivt ophold, når det lykkes for familie-plejeren/socialpædagogen at bevare en godkontakt og et godt samarbejde med forældrene.

Fortællinger fra tidligere anbragte børn ogunge vidner om, at det ikke altid lykkes atskabe de gode relationer og det gode udvik-lingsrum. Bogen Tabuka giver en række illu-strative eksempler på dette, herunder eksem-pler på anbringelser, hvor der er sket overgreb.Hanne Warming har også beskæftiget sig medsamspillet set med plejebarnets øjne.

Sådan mener plejebørnene selv

Bogen “Har andre plejebørn det som mig?” rummer fortællingeraf og interview med nuværende anbragte børn og unge.Forfatteren, Hanne Warming, konkluderer på den baggrund:

1. Mange børn er glade for at være i familiepleje, men ikke alle.Kun få plejebørn mener, at støtte i hjemmet er et alternativ.Børnene oplever, at livet i familieplejen har gjort en positiv for-skel. Men mange synes, livet som plejebarn er vanskeligt.

2. Børnenes viden om eget liv og livsønsker udgør nøglen til dengode indsats. Gennem samtaler og ved at give børnene indfly-delse kan plejeforældre, konsulenter og sagsbehandlere fåadgang til unik viden, så der kan tages hånd om konkrete van-skeligheder.

3. Plejebørn har stort udbytte af at møde andre plejebørn. Detudvikler deres selvtillid og evne til at mestre livet.

4. Familieplejens væremåde er essentiel for barnets trivsel. Deter afgørende, at plejeforældre viser, de holder af plejebarnet,og at det betyder noget særligt for dem. Plejebørn er megetsårbare overfor ethvert tegn på det modsatte. Det er ogsåafgørende, at plejeforældre evner at bakke solidarisk op omalt, der er vigtigt for barnet. Endelig er plejeforældres relati-onsmåde til forældre meget vigtig for barnet.

5. Forældre spiller på godt og ondt en rolle i de fleste plejebørnsliv. Forældre er en ressource i kraft af gode følelsesmæssigerelationer og samværsoplevelser, som livsvidner, fortrolige ogstøtte i svære tider. Forældre er også destruktive via svigt,trusler om hjemtagelse og samværstvang.

6. Før anbringelsen får børn ingen eller for sen hjælp. De beretterom ikke selv at have viden til at søge hjælp, om at søge hjælpuden at få den og om for sen hjælp.



30 I SL’s medlemsundersøgelse er plejebørneneselv ikke blevet spurgt. Familieplejerne blevbedt om en vurdering af plejebørnenes tilknyt-ning til dem.

58% af familieplejerne oplyser, at plejebarnetstilknytning er meget tæt og svarer til forholdetmellem børn og forældre. 30% oplyser, at ple-jebarnets tilknytning er god, men forskellig fraden mellem børn og forældre. 8% oplyser, atplejebarnets tilknytning er mere kontraktligtend følelsesmæssigt baseret.

Samspillet med forældrene Et afklaret samspil med forældrene er vigtigtfor anbringelsen og for barnet. For familieple-jen er det også vigtigt, at forældrene samarbej-der i forhold til udviklingen af barnet.

Det er et grundlæggende princip i FN’s børne-konvention, at børn og forældre skal have ind-flydelse på den indsats, behandling eller pleje,de modtager. Med Anbringelsesreformen bliverdet princip endnu tydeligere i dansk lovgivning.

Familieplejeren må se barnets familie i et øko-logisk perspektiv. Det er et syn på udvikling,hvor man vedkender sig, at mange faktorer påmange niveauer påvirker en families udvikling,– og dernæst indstiller forventningerne deref-ter.

Mange undersøgelser og interview medanbragte børn viser, at forældre har stor betyd-ning for barnet. Derfor er det vigtigt, at familie-plejere så vidt muligt indgår i et åbent, kom-munikativt samarbejde med forældre. Ved attage udgangspunkt i barnets og forældrenes

erfaringer, interesser og værdier kan familie-plejeren satse på forældrenes vilje til at foran-dre og udvikle. Derved får deres barn acceptpå, at det er i orden at falde til og trives ifamilieplejen uden skyldfølelse.

“Min mor er det eneste menneske på dennejord, jeg har elsket højt...” (Note 3)

Der føres af og til socialpolitiske diskussionerom forældres tarv kontra børnenes tarv. Hvorsvinger lovgivning og praksis hen? Fortællingerillustrerer ofte, at hensyn til forældre og hen-syn til børn ikke er så modsætningsfyldteendda. Andre historier vidner om, at hensynettil forældrene modarbejder et barns mulighe-der for udvikling – også efter en anbringelse.

Denne konklusion er tankevækkende: “I praksis har forældre en rettighed, men ikkeen pligt til samvær med børn – mens børn ipraksis har en pligt, men ikke en rettighed tilsamvær.” (Note 4)

SL’s medlemsundersøgelse spurgte til foræl-dres betydning for plejebørn og til kontaktmellem plejebørn og forældre.

24% af familieplejerne karakteriserer forholdet mellem plejebarn og familie som positivt for barnets livskvalitet

69% af familieplejerne vurderer forholdet som et, plejebarnet må leve med på godt og ondt

6% karakteriserer forholdet som direkte skadeligt

For en beskrivelse af kontakten mellem pleje-barn og familie – se kapitel II.



31Familieplejerne blev også bedt om deres vur-dering af samarbejdet med barnets familie.

33% oplyser, der er et godt samarbejde uden de store problemer.

39% siger, samarbejdet er godt, men kræver mange ressourcer hos familieplejen.

13% oplyser, der er et nogenlunde samarbejde.3% siger, samarbejdet er dårligt og volder

problemer for familieplejen.

12% konstaterer, at der ikke er samarbejde med plejebarnets familie.

Det er vigtigt, at kommunerne tager ejerskabog yder støtte til samarbejdet og samspilletmellem familieplejere og barnets familie. Deter ligeledes af stor betydning, at kommunernestøtter forældre i deres krise, så de kan arbej-de med og ikke imod barnets anbringelse.Med Anbringelsesreformen får kommunenmulighed for at tilbyde en støtteperson til sam-været mellem plejebarn og forældre.

Tilsyn og supervision

TilsynDet er et krav i loven, at der sker tilsyn hosfamilieplejere. Der skal være et generelt tilsynfra den godkendende kommune, hvori familie-plejen er beliggende. Og der skal være et spe-cifikt tilsyn fra den anbringende kommune.Både den godkendende og den anbringendekommune kan indgå aftale med andre om atudføre tilsynet. Det sker oftest ved en aftalemed en familieplejeforening.

Det generelle tilsyn skal sikre, at forudsætnin-gerne for godkendelsen opretholdes – f. eks.målgruppe og antal børn. Det specifikke tilsyn

vedrørende det anbragte barn skal sikre, atformål med og plan for opholdet opfyldes.Kommunen skal via det løbende tilsyn kunnetræffe afgørelser om ændringer i indsatsenoverfor barnet.

Anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1.januar 2006, indeholder lovkrav om minimumet årligt besøg af den anbringende kommunepå anbringelsesstedet, hvor der skal talesmed barnet. Der stilles ikke andre krav til til-synet – ej heller til indholdet.

Flere faktorer er vigtige i forhold til tilsyn:

• Det generelle tilsyn har familieplejen somgrundlæggende perspektiv• Det skal bygge på gensidig respekt og

samarbejde• Det skal tilse, at familieplejen trives i

beskæftigelsen, at den har betingelser,så opgaven kan løftes

• Det skal tilse, at familieplejen tilbydesstøtte, supervision, efteruddannelse oganden hjælp, hvis det skønnes nødven-digt

• Det specifikke tilsyn har det anbragte barnsom grundlæggende perspektiv• Det skal have karakter af samarbejde

mellem ligeværdige parter om en konkretopgave

• Den tilsynsførende bør udvise reeltmedejerskab til opgaven med det anbrag-te barn

• Det har en god kvalitet, hvis det ydesregelmæssigt og ofte, hvis indholdet errelevant og kendt i forvejen via dagsor-den, og hvis det følges op af referat



32 SL’s undersøgelse har spurgt familieplejerneom hyppigheden af det specifikke tilsyn medbarnet:

15% får intet eller 1 tilsynsbesøg om året25% får 2-3 tilsynsbesøg om året24% får 4-5 tilsynsbesøg om året20% får 6-8 tilsynsbesøg om året15% får 9 eller flere tilsynsbesøg om året

Familieplejerne er blevet spurgt, hvem derfører tilsynet. 69% af tilsynene med barnetføres af kommuner. Familieplejeforeninger har15% af tilsynene, mens 16% udføres af bådeen kommune og en familieplejeforening.

I tabellen er hyppighed af tilsynsbesøg kobletmed tilsynsførende instans.

I SL-undersøgelsen blev der spurgt, om pleje-børnene deltager i tilsynsbesøg eller samtalesmed undervejs.

32% svarer, at børnene altid deltager 47% at de deltager til tider12% at børnene sjældent deltager9% oplyser, at de aldrig deltager

Vurderes barnets deltagelse i tilsynsbesøg iforhold til antal besøg viser det sig, at færretilsynsbesøg er ensbetydende med mindre til-bøjelighed til at samtale med plejebarnet.

Antal tilsynsbesøg er også vurderet i forhold tilviden om handleplanen. Er få tilsynsbesøgensbetydende med velinformerede og megetselvhjulpne familieplejere? Det er ikke tilfæl-det. Andelen af familieplejere, der får inteteller ét tilsynsbesøg og har hele handleplanen,er en del mindre end andelen af familieplejeremed hyppigere tilsynsbesøg. Andelen af familie-plejere med intet eller ét tilsynsbesøg og udenkendskab til handleplanen er op til dobbelt såstor som andre andele af familieplejere medflere tilsynsbesøg.

Der er stor forskel i tilsynspraksis. Den varie-rer fra meget få til jævnlige besøg. 85% affamilieplejerne får tilsynsbesøg oftere endminimumskravet i Anbringelsesreformen. Deter positivt. Forhåbentlig medfører den nye lov-givning ikke en dårligere indsats.

SL’s undersøgelse tyder på, at de familiepleje-re, der modtager få tilsynsbesøg tilsyneladen-de også har et kvalitativt ringere samarbejdemed myndigheden. Der samtales mindre medbørnene, og der er et dårligere kendskab tilhandleplanerne.

Forskellen i antal tilsynsbesøg har sin bag-grund i, hvilken instans der foretager tilsynet.Der er oftere tilsyn hos familieplejere, hvor enfamilieplejeforening står for det. Kommunernehar længere mellem tilsynene. Denne konklusi-on fremgår også af Flemming Nielsens under-søgelse i København.

Familiepleje-Familiepleje- foreninger

Antal besøg Kommuner foreninger og kommuner

intet eller 1 21% 3% 5%2 til 3 32% 5% 15%4 til 5 23% 21% 30%6 til 8 16% 32% 24%9 eller flere 7% 40% 27%



33Supervision Ordet supervision bruges i mange forskelligebetydninger. I daglig tale er supervision støtteog hjælp til overblik. I andre sammenhænge ersupervision en selvstændig faglig disciplinmed forskellige retninger og metodevalg.

Støtte og hjælp til overblik skal familieplejeremodtage i deres løbende samarbejde medkommune/familieplejeforening i forbindelsemed tilsynet. Endvidere er kontakt med andrefamilieplejere – for eksempel i netværk – engod mulighed for støtte og hjælp til overblik.Se kapitel VIII om familieplejens kompetencerog kvalifikationer.

Egentlige supervisionsforløb kan være nødven-dige og givende for familieplejeres håndteringaf opgaver. Sådanne forløb bør afholdes underforhold uafhængige af myndigheder.

Forskellige tilbud om supervision bør altidvære til rådighed for familieplejere.

Aflastning og ferie

Familieplejens aflastning – fra en enkelt efter-middag til en ferie uden plejebarnet – er etparadoks for nogle mennesker. Selve ordetindikerer det mindre pæne i at blive aflastetfor et barn i familien. Det udfordrer romantiskeforestillinger om familieplejen som erstatnings-familie. Men ligesom familiepleje er et kom-plekst område, er aflastning kompleks ogberor på en konkret vurdering i forhold til detenkelte barn og den enkelte familiepleje.

Aflastning er en nødvendighed for nogle familie-plejere. Hvis det anbragte barn har problemer

af et omfang og en karakter, der nødvendiggøren egentlig behandling, og familieplejen væl-ges som alternativ til døgninstitution elleropholdssted, er familieplejen nødt til at bliveaflastet for at kunne lade op. Hvis det anbrag-te barns kontakt med egen familie er enekstra stor opgave, som for eksempel løses ifamilieplejens hjem, er familieplejen nødt til atblive aflastet for at kunne lade op.

Aflastning er en langtidssikring af kontinuitet ianbringelsen. Aflastning er den pause, somgiver energi og luft til at tage fat på hverdagenigen. Aflastning kan få erfarne familieplejere tilat fortsætte.

Det er imidlertid klart, at aflastning kanrepræsentere et brud for barnet. Barnet kanopfatte det som en afvisning. Det er særligtudtalt, hvis der er problemer i barnets samværmed egen familie. Alle omkring barnet måvære opmærksomme og forsøge at tilrette-lægge aflastningen, så den bliver et gode forbarnet også.

Aflastning skal betragtes positivt som etekstra netværk for plejebarnet – et ekstra til-bud om udviklingsmuligheder, bekendtskaberog ny viden. Her kan barnet holde fri og barevære et barn uden at føle sig i behandling.Aflastning kan foregå i en anden familie, sam-men med andre plejebørn på en institution, påweekendlejr eller lignende.

Det er vigtigt at arbejde åbent og kreativt medat udvikle former for aflastning, hvor pleje-børns udviklingsbehov og behov for relationertilgodeses. Det er hensigtsmæssigt at placereopgaven med udvikling af aflastningstilbud iressourcecentre.



34 Men det beror altid på en konkret vurdering,hvorvidt, i hvilket omfang og hvordan anbringel-sen i en familiepleje skal kombineres medaflastning. Det er vigtigt, at sagsbehandlere ogkurator tidligt inddrager familieplejen i beslut-ningen om aflastning eller ej. Er situationen tildet, er det også vigtigt at inddrage plejebar-nets ønsker til aflastning.

SL har undersøgt omfanget af aflastning.

Blandt de anbragte børn i undersøgelsen mod-tager 27% aflastning.

20% af familieplejerne modtager aflastning for alle deres plejebørn

9% modtager aflastning for et eller flere, men ikke alle deres plejebørn

71% modtager ikke aflastning

De 71% familieplejere, der ikke modtageraflastning, er spurgt, om de ønsker det. 23%vil gerne have aflastning. 77% ønsker det ikke.

De 29% familieplejere, der modtager aflast-ning, er spurgt, hvilken form for aflastning, demodtager. Hos hovedparten – 63% – er pleje-barnet i anden familiepleje. 12% har barne-pigeordning, hvor aflastning sker i eget hjem.Hos 10% har barnet ophold på et andet anbrin-gelsessted, mens 1% bruger ophold i ferie-koloni. 14% er andet, men mest kombinationeraf anden familiepleje og barnepigeordning.

De 29% familieplejere er spurgt om tilfredshedmed den aflastning, der modtages. 83% er til-fredse, 12% vil gerne have mere aflastning,mens 5% gerne vil have en anden form foraflastning.

Ferie og tilfredshedSL spurgte i medlemsundersøgelsen omfamilieplejernes aktuelle feriepraksis og derestilfredshed dermed.

64% holder aktuelt ferie med alle deres plejebørn

29% holder ferie både med og uden deres plejebørn

3% holder ferie med et eller flere, men ikke alle plejebørn

4% holder ferie uden plejebørn

78% er tilfredse med deres aktuelle ferieprak-sis.

17% har følt et pres i forhold til den nuværen-de feriepraksis, mens 5% er blevet pålagtderes aktuelle feriepraksis.

Af de 22%, der ikke er tilfredse med deresferiepraksis, holder mere end halvdelen feriemed alle deres plejebørn. 40% holder feriebåde med og uden deres plejebørn.

Hverken aflastning eller ferie uden plejebørn erpraksis hos de fleste familieplejere. Og dersynes overordnet set at være stor tilfredshedmed det. Men det er ikke acceptabelt, at 22%ikke er tilfredse, når feriereglerne giver familie-plejere ret til ferie.

23% af de adspurgte familieplejere vil gernehave aflastning uden at få det. Disse familie-plejere kan komme i situationer, hvor aflast-ning er en forudsætning for deres videre virke.



35Andre værktøjer

Følordninger og udrykningstjenesteEtablering af følordninger kan være med til atgive en god start for nye familieplejere.Introduktion og støtte kan betyde, at familie-plejere ikke opgiver eller høster nederlag og fårdårlig selvfølelse. Det er afgørende for, at mansom familieplejer overkommer opgaven oggiver plejeanbragte børn den kontinuitet, somde fortjener og har krav på.

En udrykningstjeneste kan også i særlige situ-ationer være en støtte for familieplejen. Denkan være med til at fastholde den konkreteanbringelse og beskæftigelsen som familie-pleje på trods af en krise.

For nærmere beskrivelse af følordninger ogudrykningstjeneste se kapitel VIII om familie-plejernes kompetencer og kvalifikationer.

Netværk for familieplejereAt arbejde som familieplejer i eget hjem erensomt. Man er alene om jobbet og udenkolleger.

At blive en del af et netværk kan give et merenuanceret syn på egne problemstillinger ogarbejdsvilkår. Man kan reflektere og relaterebredere i samspil med de øvrige netværksdel-tagere. Man er sammen med kolleger.

På et internetbaseret netværk for familiepleje-re skriver en deltager:

Der findes allerede mange netværk, som fun-gerer rigtig godt. Der er etableret netværk medstøtte fra familieplejeorganisationerne, SL’samtskredse m.fl. De fleste netværk er dogopstået på familieplejeres eget initiativ. Menmange, som ikke har ressourcer til at etablereet sådan netværk, må undvære den støtte ogden kollegiale snak med andre familieplejere,som er så nødvendig for arbejdet og det psyki-ske arbejdsmiljø.

Det er oplagt, at de foreslåede ressourcecen-tre koordinerer og etablerer netværksgrupper.

For mere udførlig beskrivelse af netværkblandt familieplejere se kapitel VIII om familie-plejernes kompetencer og kvalifikationer.

“...Hvorfor er jeg så på? Jamen, det er jo her, jeg kan reflektere overegen adfærd, her tør jeg godt arbejde med mine stærke og svage sider,her deltager jeg i meget faglige diskussioner, hvor viden og empati fri-gøres og kommer alle i netværket til gode, og frem for alt så BRUGER vihinanden, når det er rigtig svært at holde ud, når vi er trængte, kede afdet eller glade og sprudlende. Her er gensidig respekt. Gid dette net-værk må bestå og udvikle sig langt ud i fremtiden....” (Note 5)



36

Anbefalinger

Det anbefales, at der fra alle sider arbejdes hårdt for at sikrekontinuitet i anbringelser i familiepleje. Særligt kommunen haransvar i forhold til at sikre godt samarbejde med familieplejen.Kommunen har også ansvar for sikre godt samspil mellemfamiliepleje, plejebarn og dets familie. Kommunen har en særligopgave i at støtte plejebarnets familie i samspillet.

Det anbefales, at der arbejdes for at tilgodese børn, deres behovog holdninger i anbringelser. Der skal til stadighed samles videnom og udvikles redskaber til at samtale med børn om deres livog udviklingsmuligheder.

Det anbefales, at der arbejdes på at give alle familieplejere mereensartede tilsyn i forhold til kvantitet og kvalitet. Tilsynet skalbygge på ligeværdigt samarbejde, tilgodese arbejdsbetingelser,tilføre redskaber og give optimal støtte til familieplejere.

Det anbefales, at alle familieplejere har stående tilbud om super-vision – et udviklende forløb uafhængigt af myndigheder. Ståendetilbud kan bruges i perioder med særligt vanskelige opgaver elleri forbindelse med krise.

Det anbefales, at der etableres følordninger blandt familieplejere,etableres udrykningstjenester og gives støtte til dannelse af net-værk.

Det anbefales, at familieplejere bruger deres lovmæssige ret tilferie. Tilrettelæggelse af ferie med eller uden plejebarn aftaleskonkret årligt – første gang i forbindelse med indgåelse afkontrakt.

Det anbefales, at familieplejere sikres aflastning i fornødentomfang.

Det anbefales, at der arbejdes åbent og kreativt på at udvikle for-mer for aflastning, hvor plejebørns udviklingsbehov og behov forrelationer tilgodeses, således at kvalitet og kontinuitet i anbrin-gelsen sikres.

Note 1 Model for arbejde i ansvars-gruppe beskrives i PärNygren: Professionel omsorgfor børn og familier. 2003.

Note 2Undersøgelsen er beskreveti Else Christensen:Anbringelse af børn. 1998.

Note 3Steen Elsborg, Trine JuulHansen og Vagn Rabøl Hansen: “Den socialearv og mønsterbryderne”.DPI, 1999. p. 72.

Note 4Warming, 2005 p. 183.

Note 5Robak 2002, p. 245.

Litteratur

Draiby, PukNår familien er et job: sam-taler med plejeforældreDafolo, 2001

Egelund, Tine og Anne-Dorthe HestbækAnbringelse af børn og ungeuden for hjemmet – enforskningsoversigtSocialforskningsinstituttet,2003

Kildedal, KarinEn menneskelig opvækst?:om voksnes oplevelser af atvære anbragt i familieplejeog/eller på institution ibarndommen: en kvalitativundersøgelseAalborg Universitet, 1995

KommunernesLandsforeningFamilieplejevejledningKommuneinformation, 2004

Nielsen, Henrik Egelund(red.)TABUKA – tidligere anbrag-tes bud på kvalitet i anbrin-gelsen af børn og ungeForlaget Børn & Unge, 2005

Nygren, Pär Professionel omsorg forbørn og familierPsykologisk Forlag, 2003

Robak, SusanneDe tavse eksperter – portræt af en kulturHusets forlag, 2002

Sandholt, PiaFamilieplejen for børn ogunge – brugerundersøgelse– en undersøgelse af sam-arbejdet mellem Familie-plejen for børn og unge, dekommunale forvaltningerog plejefamilierneKøbenhavn Familieplejen forbørn og unge, 2002

Wegler, Bibi og HanneWarmingBarnet mellem to familier:en undersøgelse af samar-bejdet mellem forældre ogplejeforældreDafolo, 1996

Warming, Hanne “Har andre plejebørn detsom mig?”Frydenlund, 2005


Ophør af anbringelse i familieplejeOphør af anbringelser i familiepleje er ofte envanskelig hændelse. Et ophør kan være ens-betydende med, at knyttede relationer skalbrydes.

Både planlagte og ikke planlagte ophør er reelhverdag for plejebørn og familieplejere. Derfindes ikke statistik over antal ophør i familie-plejer, men årlig statistik over ophør i samtligeanbringelser. Hvert år ophører over 4000anbringelser. Cirka halvdelen sker i alders-gruppen fra 18 år og op, – en væsentlig grunder altså alder.

Statistisk set vil 2000 af disse ophør ske ifamiliepleje. Men eftersom der forholdsmæs-sigt er flere mindre børn i familiepleje, holdertallet ikke. Der er dog ingen tvivl om, at ophøraf anbringelse er udbredt også blandt familie-plejere.

Der kan være flere årsager til ophør af anbrin-gelser i familiepleje:

• Alder eller anden forudset årsag • Uforudset årsag grundet forældres,

børns/unges eller kommunes ændredesamtykke/beslutning

• Sammenbrud i anbringelsen

SL-undersøgelsen bad familieplejerne svarepå, om de har oplevet ophør og i givet faldhvor mange.

47% har ingen erfaringer med ophør.

De familieplejere, der har oplevet et eller flereophør, fordeler sig således:

34% har erfaringer med 1 ophør21% har erfaringer med 2 ophør13% har erfaringer med 3 ophør9% har erfaringer med 4 ophør6% har erfaringer med 5 ophør5% har erfaringer med 6 ophør

12% har erfaringer med 7 eller flere ophør

Hver familiepleje fik lejlighed til at besvareyderligere forhold om op til 6 ophør. Der blevindsamlet oplysninger om i alt 1333 ophør.

19% af ophørene var planlagte og grundet barnets alder (Note 1)

27% af ophørene var planlagte og grundet opnået formål med anbringelsen

20% af ophørene var uplanlagte og skyldtes forældres tilbagetrækning af samtykke

11% af ophørene var uplanlagte og skyldtes kommunes ønske om andet tilbud til barnet

9% af ophørene var uplanlagte og skyldtes barnets ønske om ophør

13% af ophørene var uplanlagte og skyldtes familieplejens ønske om ophør

Mere end halvdelen af ophørene er uplanlagte,hvoraf forældres tilbagetrækning af samtykkeudgør den største gruppe. Dernæst følgerfamilieplejens ønske om ophør og kommunensønske om et andet tilbud til barnet. Mindstegruppe er barnets ønske om ophør, hvilketbåde kan dække over ønske om flytning tilandet anbringelsessted og tilbagetrækning afsamtykke til anbringelse.

SL’s medlemsundersøgelse spurgte også tilforløbet af ophøret. Svarene viser, at ved plan-lagt ophør er forløbet i tre fjerdedele af tilfæl-dene tilfredsstillende for både plejebarnet ogfamilieplejen.

Ophør og efterværnKapitel VI


37



38 Ved uplanlagt ophør grundet forældres tilbage-trækning af samtykke vurderes forløbet somnegativt for plejebarnet i 73% af tilfældene ogfor familieplejen i 82% af tilfældene. Veduplanlagt ophør grundet kommunes ønske omandet tilbud vurderes forløbet som negativt forplejebarnet i 64% af tilfældene og for familie-plejen i 62% af tilfældene.

Tilbagetrækning af samtykke20% af ophørene i familiepleje skyldes foræl-dres tilbagetrækning af samtykke. Det ermange. Der er lovmæssig mulighed for atudskyde hjemtagelse i de tilfælde, hvor foræl-dres tilbagetrækning af samtykke ikke med-fører tvangsanbringelse og hvor umiddelbarhjemtagelse ikke er i barnets tarv. Anbringelses-reformen udvider perioden, en hjemtagelsekan udskydes, fra tre til seks måneder.

90% af anbringelserne i Danmark er frivillige.Dermed er tilbagetrækning af samtykke enmulighed i langt de fleste anbringelser. Detmedfører en usikkerhed hos det anbragte barnog hos familieplejerne, som kan være årsag tilmanglende tilknytning mellem plejebarn ogfamiliepleje.

Der er fra flere sider fremsat ønsker om lovgiv-ningsmæssigt af give børn klagemulighedermed opsættende virkning, når forældre tilba-getrækker samtykke, eller en kommune beslut-ter hjemtagelse mod barnets ønske. HanneWarming går skridtet videre, når hun på bag-grund af samtaler med og udsagn fra plejean-bragte børn anbefaler, at plejebørn gives enlovfæstet garanti mod hjemgivelse mod deresvilje.

Sammenbrud i anbringelserDe 33% uplanlagte ophør har karakter af sam-menbrud i anbringelsen. De skyldes kommu-nens, barnets eller familieplejens ønsker. Derfindes ingen dansk, men udelukkende uden-landsk forskning om sammenbrud af anbringel-ser. Det er ikke muligt umiddelbart at sam-menligne med oplysningerne i SL’s undersøgel-se. Men de fleste undersøgelser viser enstørre andel af sammenbrud, end der er taleom i SL’s undersøgelse.

Konklusioner fra de internationale undersøgel-ser viser:

• Jo ældre et barn er ved anbringelse, jostørre risiko for sammenbrud

• Risiko for sammenbrud er størst i start afanbringelse

• Anbringelse i slægt nedbringer risiko forsammenbrud

• Børn med adfærdsproblemer og antisocialadfærd er oftere udsat for sammenbrud

• Familieplejere med egne børn, der er alders-mæssigt tæt på plejebarn, har større risikofor sammenbrud

• Udelukkelse af anbragte børns egne foræl-dre fra anbringelsessted øger sandsynlighedfor sammenbrud

Ophør kræver tid og omtankeAntallet af uplanlagte ophør i familieplejevidner om mange svære situationer for børn,familieplejere og forældre. Uacceptabeltmange. Årsagen til forældres tilbagetrækningaf samtykke, kommunes ønske om andet til-bud eller familieplejeres forklaring på ønskeom ophør kendes ikke. Det vides heller ikke,om lovgivningens mulighed for at forlænge enanbringelse er brugt.



39Men undersøgelser og beretninger viser, hvorvigtigt det er for alle parter, at ophøret skerplanlagt og med omtanke. Ophøret skal væreholdbart, når det drejer sig om hjemtagelser,så der ikke sker genanbringelser:

• Forberedelse af ophør er vigtig både for ple-jebarn, dets familie og familieplejen. Er dertale om hjemgivelse, skal alle forberedespå nye relationer og familiemønstre.

• Tid spiller en afgørende rolle. Det er væs-entligt med god tid til omstilling, til at vendetankerne og vænne sig til nye forhold.

• Ophør/hjemgivelse skal foregå glidende.Det er vigtigt at undgå brud og ubearbejde-de følelser, at fastholde relationer til livetførhen – i det mindste en tid

Efterværn

Efterværn kan være flere ting. Det kan væreden kontakt og de relationer, der er mere ellermindre formelt aftalt mellem familieplejere ogde plejebørn, der flytter. Og det kan være denlovgivningsmæssige mulighed, der er for ativærksætte efterværn for tidligere anbragte.

Uanset årsag til ophør udgør familieplejen envigtig del af et barns liv. I videst mulig omfanggælder det om at bevare en kontakt, der knyt-ter an bagud. Det er betydningsfuldt for barnetat mærke den værdi, det havde for familieple-jen under anbringelsen, ved at genkende den ikontakten fremover.

Det er vanskeligt og ikke altid muligt at væreder for sine tidligere plejebørn. For familiepleje-re med mange plejebørn bag sig er det fysiskumuligt at holde jul med alle – uanset eventu-elt ønske. Men det er ønskeligt, at familieple-jere efterfølgende spiller en rolle i plejebørne-nes voksenliv. Der bør arbejdes for at findemåder til det fra familieplejens og fra myndig-hedernes side.

En begyndelse kan være, at familieplejerneanvendes til de lovgivningsmæssige mulighe-der for efterværn.

Det er muligt at tilbyde anbragte unge, derfylder 18 år, forskellige efterværnsordninger:

• Fortsat anbringelse til den unge fylder 23 år• Udslusning• Støtte-kontaktperson• Fleksibelt efterværn – nyt tiltag i

Anbringelsesreformen

4% af plejebørnene er unge i familiepleje somfortsat anbringelse, viser SL-undersøgelsen.Det svarer til landsgennemsnittet.

“Hvor holder I jul? Jeg synes, jul er et mareridt. Alt handler om familie,hygge og samvær. Når det er jul, har jeg bare lyst til at grave mig ned.Jeg føler mig ikke hjemme hos min plejefamilie, og efter jeg er flyttet,ved jeg ikke engang, om jeg er velkommen. Min familie har jeg ikkeholdt jul med i seks år. Jeg hader, når folk snakker om, hvordan de glæ-der sig til julen og til at komme hjem til mor. Jeg ville også gerne hjemtil jul, hvis min mor var en anden. Pigen, 20 år.” (Note 2)



40 I undersøgelsen bad SL også familieplejernesvare på omfanget af efterværn.

67% har ikke været med til at etablere efterværn. De har heller ikke været i situationer, hvor det var relevant

17% har ikke været med til at etablere efterværn på trods af, at de har været i situationer, hvor det var relevant

16% har medvirket til efterværn

Rundt regnet en tredjedel af alle familieplejerehar været situationer, hvor efterværn var rele-vant. Kun i halvdelen af tilfældene blev deretableret efterværn.

De efterværnsordninger, der etableres hosfamilieplejere, deler sig nogenlunde ligeligtmellem fortsat anbringelse, udslusning ogbesøgsaftaler.

Generelt set bruges lovgivningens mulighederfor efterværn ikke i særligt stort omfang. MedAnbringelsesreformen er det hensigten atændre dette. Kommunen skal nu træffebeslutning om, hvorvidt en anbragt ung skalhave efterværn, og den unge skal informeresom denne beslutning.

Den unge kan klage over manglende efter-værn. Og en klage har opsættende virkning iform af fortsat anbringelse. Den unge måaltså ikke fjernes fra sin anbringelse, mensklagen behandles.

Anbringelsesreformens betoning af efterværnsbetydning bør smitte af på kommunernespraksis – også i forhold til efterværn i familie-plejere.

Anbefalinger

Det anbefales, at der opsamles mereviden om ophør af anbringelser, herun-der ophør af anbringelser i familiepleje.

Det anbefales, at kommuner og familie-plejere tilstræber, at et ophør sker såplanlagt, med så god tid og så glidendesom muligt.

Det anbefales, at anbragte børn ogfamilieplejere i højere grad sikres moduplanlagte ophør grundet forældrenestilbagetrækning af samtykke.

Det anbefales, at familieplejeres egnebørn ligestilles med plejebarn og familie-plejens voksne og modtager tilbud ompsykologhjælp, når plejeforhold ophøreruplanlagt.

Det anbefales, at reglerne for efterværnbruges optimalt. Børn og unge i familie-pleje bør i højere grad tilbydes efterværn,så familieplejere gives bedst muligebetingelser for at virke som plejebørnsbagland.

Note 1Andelen af ophør afvigermeget fra landsgennem-snittet. Det skyldes mestden aldersmæssige forde-ling på forskellige anbrin-gelsessteder. Familieplejehar overrepræsentation afmindre børn. Derudoverskyldes det formodentlig,at en del ophør på grund afalder er kategoriseretunder ’formålet medanbringelsen er opnået’.

Note 2Warming 2005, p. 97.

Litteratur

Brønserud, Sissel ogMarie-Louise DessauAnbringelse af børn ifamiliepleje: at navigere ien kompleks virkelighedDafolo, 2002

Egelund, Tine og Anne-Dorthe HestbækAnbringelse af børn ogunge uden for hjemmet – en forskningsoversigtSocialforskningsinstituttet,2003

Nielsen, FlemmingSom plejeforældrene serdet – kortlægning og ana-lyse af foranstaltningen“familiepleje” iKøbenhavns KommuneKøbenhavns Universitet,2002

Robak, Susanne Exit – om plejeforholdsophør Robaks Forlag, 2003


Familieplejen som udviklingsrum Kapitel VII


41Familieplejere skal fra modtagelsen skabe etudviklingsrum for barnet. Familieplejen dannerrammen om barnets kvalificering til nuværendeog fremtidigt liv.

Anbragte børn bevæger sig på tværs i flere for-skellige arenaer end deres jævnaldrende. Detkan være hjemme hos deres egen familie, ple-jefamilien, aflastningsfamilien, skolen, SFO ogfritidsaktiviteter. Hver arena har bestemtesamværskoder og stiller forskellige krav tilmestring af disse. Og langt de fleste anbragtebørn har svagere forudsætninger for mestringend andre børn.

Derfor har familieplejere et særligt stortansvar for at hjælpe børnene til at mestre livs-situationer på bedste vis. Det stiller krav tilfamilieplejen som udviklingsrum. Familieplejereer nødt til at tænke langsigtet i forhold til ple-jebørnene og må samtidig være fleksible ogforanderlige.

Familieplejer som indre guide

Primært skal opbygning af barnets relationerog tilknytninger lykkes, når det anbringes ifamiliepleje. Besvarelserne i SL’s undersøgel-se tyder på, at det lykkes i vid udstrækning.

Efter egne udsagn at dømme opfatter familie-plejere sig som indre ledsagere for deresplejebørn.

Hvorvidt det lykkes også at være indre ledsa-ger på sigt, er vanskeligt at svare på.Undersøgelsens resultater om ophør af anbrin-gelser tyder på, at familieplejere ofte ikke fårmulighed for at fuldføre arbejdet. Andelen afuplanlagte ophør udgør mere end halvdelen afalle rapporterede ophør.

Udsagn og fortællinger fra nuværende og tid-ligere anbragte børn og unge tyder på, at detikke altid er lykkedes for familieplejere at væreindre guide for disse konkrete børn og ungeunder og efter anbringelsen.

“De bedste anbringelseshistorier fra TABUKA-materialet er fra plejefamilier.

Med det er også en kompleks konstruktion,hvor mange modstridende elementer skal spil-le sammen. Plejeforældrene skal lade barnetkomme 100% ind i familien og holde af det pålige fod med deres egne børn – samtidig med,at de skal respektere, at det har sin egenfamilie uden for plejefamilien.

De skal også have deres egne børn til at fun-gere i den konstruktion. De skal have (faglig)kompetence til at tage sig af barnets behov ogtil at klare samarbejdet med dets familie udenkonflikter – men de skal fungere som familieog ikke som professionelle. Det er vanskeligeog sammensatte krav at skulle leve op til.

Måske er det derfor, at også de absolut dårlig-ste anbringelseshistorier er fra familieplejere.” (Adskilt i afsnit af red.) (Note 1)

Begrebet udviklingsrum er inspireret af Ida Schwartz’ definition afbegrebet på døgninstitutionsområdet.

Begrebet fremhæver det generelle fokus på de opvækstvilkår ogudviklingsbetingelser, barnet tilbydes, frem for det specifikkefokus på barnets behandlingsbehov.

Døgninstitution og familiepleje skal skabe rammen om et barnsudviklingsbetingelser ved at være udviklingsrum.



42 Familieplejer skal som indre guide:

• Være indre ledsager for plejebarnet frem-over. Der skal skabes relationer og tilknyt-ning, som gør plejebarn og familiepleje unik-ke for hinanden

• Skabe meningsfulde samspilsoplevelsermed plejebarnet og derved fremstå somansvarlig voksnen

• Lære plejebarnet nødvendige kulturellekoder

• Hjælpe plejebarnet med at spille en aktivrolle i eget liv, så evnen til at mestre udfor-dringer fremmes

• Støtte plejebarnet i at udvikle kvalificeretselvbestemmelse som forudsætning forsocial deltagelse.

Samarbejde med forældreForholdet til plejebarnets egen familie betydermeget for barnets mulighed for at modtagefamilieplejen som indre guide. Familieplejenskal håndtere samarbejdet med familien oghjælpe plejebarnet med at etablere en realis-tisk og afklaret kontakt, så det formår at findebalancen mellem de to familier.

SL-undersøgelsen tyder på, at der i hovedtræker et afbalanceret forhold til plejebørns familier.

Familieplejerne har i undersøgelsen vurderetsamarbejdet med plejebørnenes familie:

39% vurderer, at samarbejdet er godt, men kræver mange ressourcer

33% vurderer samarbejdet som godt13% finder samarbejdet nogenlunde3% vurderer samarbejdet som dårligt

12% meddeler, at de ikke har samarbejde med plejebarnets familie

Det manglende samarbejde kan dække overmange forskellige forhold: Brud mellem pleje-børn og familie, afklaret valg fra plejebarnetsside, mangel på familie eller, at en andeninstans står for kontakt mellem plejebarn ogfamilie.

Der findes ikke undersøgelser over plejebørnsog deres familiers vurdering af samarbejdemed familieplejere.

Familieplejer som ydre ledsager

Tilbud og kontakter udadtil i samfundet er afvæsentlig betydning for skabelsen af et udvik-lingsrum for anbragte børn og unge. Hvilke ernaturligvis afhængig af det enkelte barn ogdets alder.

Familieplejen har særlige muligheder for atskabe udviklingsrum via det normale familielivmed deltagelse i det almindelige samfunds til-bud og kontakter.

Eksempelvis kan en familieplejes engagementi den lokale fodboldklub eller kontakter til enpraktikplads hos den lokale elektriker medføregode muligheder for accept og udvikling forbarnet eller den unge.



43DagtilbudSamlet set er 25% af plejebørnene i medlems-undersøgelsen under den skolepligtige alder.

63% af familieplejerne oplyser, at alle deresbørn under skolepligtig alder modtager et kom-munalt dagtilbud. 11% oplyser, at et eller flere,men ikke alle børn under skolepligtig alderbenytter lokalt dagtilbud.

37% af de plejebørn, der benytter lokalt dag-tilbud, får hel eller delvis støtte, mens 63%deltager uden støtte.

59% af dem, der ikke benytter lokalt dagtilbud,passes i familieplejen.

Af de plejebørn, der ikke modtager kommunaltdagtilbud, er 9% i kommunal specialbørnehaveog 7% i amtslig specialbørnehave.

SkolenSkolegang er væsentlig for alle børn og deresfremtidige muligheder. Forskning og under-søgelser viser, at anbragte børn og unge klarersig dårligere i skolen end andre børn. Det erogså påvist, at skolegang er specielt vigtig foranbragte børn, hvis de skal opnå en positivudvikling.

Anbringelsesreformen stiller krav om, at dertages stilling til børns og unges skolegang iforbindelse med anbringelsen.

58% af familieplejerne oplyser, at alle deresbørn i skolepligtig alder benytter lokal skole.12% oplyser, at et eller flere, men ikke alleplejebørn i skolepligtig alder benytter lokalskole.

75% af plejebørnene går i skole uden særligstøtte, mens 25% modtager særlig støtte.

Af de børn, der ikke går i folkeskole, er 37%på kommunal specialskole og 29% på amtsligspecialskole. 4% benytter intern skole pådøgninstitution eller opholdssted, og 4% gårpå kost- eller efterskole.

Det er vigtigt, at familieplejere samarbejdermed plejebarnets skole, selv om barnets bag-grund, tavshedspligt og samarbejdet medforældre kan gøre det vanskeligt.

Ambassadør for barnetFamilieplejen er ambassadør for plejebarnet idet lokale netværk. At være ambassadør bety-der, at familieplejen hjælper og om nødvendigtbeskytter plejebarnet i etablering og vedlige-holdelse af eget netværk. Måske kasterambassadøren sig ud i fritidsjob som spejder-leder eller skaterinstruktør alene på baggrundaf plejebarnets interesse.

Et plejebarns lokale netværk bygger blandtandet på familieplejens anseelse i lokalsam-fundet og består af fritidsaktiviteter, venskabersamt forholdet til familieplejens venner ogfamilie.

Plejebarnets fritidsaktiviteter66% af familieplejerne i SL’s medlemsunder-søgelse oplyser, at alle deres plejebørn delta-ger i organiseret fritidsaktivitet. 12% oplyser,at de både har plejebørn, der deltager og ikkedeltager. 22% oplyser, at deres plejebørn ikkedeltager i organiserede fritidsaktiviteter.



44 De familieplejere, som både har børn, der del-tager og ikke deltager, oplyser nogenlunde lige-ligt fordelt, at manglende deltagelse er etudtryk for lyst, funktionsevne eller alder.

Familieplejerne med børn uden organiseredefritidsaktiviteter, angiver barnets lyst somårsag i 14% af tilfældene. Funktionsevne ogadfærd er årsag for 44% og alder for 35%. 2%mener ikke, der er godt for barnet. 5% opgiverandet som årsag.

91% af de børn, der er med i organiserede fri-tidsaktiviteter, deltager i en eller to, mens 9%deltager i mere end to.

Top 5 over fritidsaktiviteter ser således ud:Gymnastik/svømning, boldspil, ridning, spejderog andre. Sidstnævnte dækker mange forskel-lige områder som skydning, sang og kirkeligeaktiviteter.

Familieplejens lokale engagement61% af familieplejerne deltager selv i en ellerflere lokale aktiviteter. 31% deltager i en, 14%i to og 16% i tre eller flere. De mest rapporte-rede lokale aktiviteter er følgende:

1. Deltager i forenings- og kulturaktivitet somtræner, hjælpetræner, tropsfører eller lig-nende

2. Har poster i foreningslivet3. Sidder i bestyrelser i skole- og dagtilbud

58% oplyser, at deres aktivitet ikke er direkteafledt af deres funktion som familieplejere.17% oplyser både og. 25% oplyser, at deresaktivitet er direkte afledt af deres erhverv.

42% mener, at deres aktiviteter har stor indfly-delse på plejebørnenes hverdagsliv og deresforhold til omgivelserne. 24% mener både og.34% mener ikke, det har stor betydning.

Familieplejens familie og venner Det er vigtigt at inddrage familie og venner iforhold til plejebarnet, så det oplever at væreen del af familieplejens liv. I starten kan detvære svært for omgivelserne at involvere sig iplejebarnet. Til grund kan ligge usikkerhed iforhold til barnets baggrund og i forhold tillængde og holdbarhed af barnets ophold ifamilieplejen.

Netværk af plejebørn

Plejebørns liv i familiepleje, lokalsamfund,skole/dagtilbud, egen familie og deres fri-tidsaktiviteter og kammeratskaber er væsentli-ge faktorer for, at de kan udvikle sig og danneidentitet.

Flere bøger og projekter vidner imidlertid om,at plejebørns samvær med andre anbragtebørn kan være vigtig for deres udvikling.Plejebørn og tidligere anbragte børn har behovfor at dele erfaringer med hinanden. De sene-re år er der skrevet bøger af tidligere anbragte,og der er oprettet samlingssteder som De FireÅrstider i København og Baglandet i Århus ogKøbenhavn.

Der er flere steder i regi af FamilieplejenDanmark etableret netværk af nuværendeplejebørn.

Der er også oprettet et børneting, hvor plejean-bragte børn deler deres erfaringer.



45Blandt erfaringerne fra Børnetinget er, at pleje-børn i deres møde med andre plejebørn ople-ver en social anerkendelse, der ikke findersted på trods af, men i kraft af deres erfarin-ger og identitet som plejebørn.

“Netværksgrupper for plejebørn kan derforbåde styrke den enkelte deltagers mestring afeget liv samt selvtilliden og selvværdet gen-nem social anerkendelse.” (Note 2)

På baggrund af erfaringerne med Børnetingetanbefales det, at plejebørn får en lovgivnings-mæssig ret til at deltage i netværksgrupper for plejebørn. Det fremhæves, at netværks-dannelse udgør en meget værdifuld kilde tilviden via plejebørns erfaringsudveksling ogspejling af hinanden. En viden som familie-plejekonsulenter kan bruge i deres samarbejdemed familieplejen.

Det kan tilføjes, at plejebørnenes øgedebevidsthed, selvtillid, klarhed og viden ligele-des kan bruges positivt af familieplejere ideres arbejde med de anbragte børn og unge.

Livshistorier

Det er vigtigt at vide, hvem man selv er i for-hold til andre. Det gælder især for børn ogunge, der er anbragt. Viden om familiens for-tid, egen historie og betydningsfulde begiven-heder er nødvendig baggrund for at forstå,hvorfor og hvordan man handler.

Der findes god litteratur om, hvordan manlaver livshistorier. Se litteraturliste.

Familieplejere skal give anbragte børn og ungelyst og mod til at forholde sig til deres egenhistorie, så de kan få større selvforståelse ogoplevelse af mening med livet. Familieplejereskal indgive børn og unge følelsen af at bliveset, hørt og forstået – og dermed støtte dem iat blive medskabere af egne liv.

Børnenes livsmuligheder skal ikke kun bedøm-mes ud fra journaler og indberetninger, somandre har skrevet om dem. De bør ogsåbedømmes ud fra en fortælling, de selv harværet med til at skabe, hvor vægten læggespå børnenes kvaliteter, ressourcer og overle-velsesvilje.

Livshistorier er med til at styrke børns ogunges identitet og selvværd. Hvis de manglerhistorien om deres liv, mangler de også deresidentitet. Dermed får de store problemer medat orientere sig i forhold til fremtiden.

Alle kan lave livshistorierNår man som godkendt familieplejer kan tagevare på plejebørn, er man også i stand til atlave livshistorier med dem.

Familieplejere beder selvfølgelig om hjælp,hvis der er noget, de er i tvivl om undervejs.Det kan blandt andet være svært at formuleresig både sandt og skånsomt.

For plejebørn bør livshistorie være en naturligdel af deres liv. Selv om det kan være smerte-fulde oplevelser, der bliver fremdraget, er derogså positive oplevelser. Livshistorier kankaste lys over tabubelagte hændelser og der-med skabe bedre plads til de gode oplevelserhen ad vejen.



46 Sådan gør manInden familieplejeren starter med at lave livs-historier med børn og unge, er det godt atprøve, hvordan det føles på egen krop. Atkende egne stærke oplevelser og sårbarefølelser er et vigtigt udgangspunkt for empati.

Mange steder udbydes der kurser i livshistori-er. Familieplejere kan selv foreslå et kursusoprettet, hvis det ikke findes i lokalområdet.

Før familieplejeren starter på et plejebarnslivshistorie, kontaktes sagsbehandleren/kura-tor, som kan introducere forældrene til begre-bet.

Anbragte børn og unge har forældre, der oftelever et udsat liv. Derfor kan det være vigtigtat tale med forældre om historier, mens tid er.De opsamlede historier kan så efterhåndenfremlægges for plejebarnet og samtales om.Nøje vurderinger af hvad og hvor meget, derskal tales om hvornår – samt overvejelser ombarnets alder, er naturligvis af afgørendebetydning.

At være med til at videregive historierne kangive forældrene større forståelse for og indsigti børnenes problemer. Det kan give dem stolt-hed over at være betydningsfulde for bådebørn og familiepleje – og måske lette deresskyldfølelse og sorg.

At lave barnets bog om livet skal foregå sometisk forsvarlig hjælp til barnet. Ressourcerneskal være i fokus. Det handler om at tale omde følelser og oplevelser, barnet har haft, ogat fokusere på de positive oplevelser. Barnetsressourcer i forhold til at overleve problemati-ske, sociale og psykiske oplevelser kan frem-hæves uden at bore i traumer.

At lave livshistorie fordrer ægte interesse ogrespekt for den, man laver den sammen med.Det kræver nærvær, tillid, stabilitet og trovær-dighed. Det drejer sig om at skabe en historie,som barnet kan leve med, selv om dets histo-rie kan være smertefuld og kaotisk.

Det handler om at holde hovedet klart og hjer-tet varmt. Og det handler om at bruge tid påat hjælpe et plejebarn med at få styr på forti-den – at finde den røde tråd. Det mest oplagteer at starte ved nutiden og arbejde sig bagudstøt og roligt, efterhånden som personeromkring barnet kommer med ideer og forslag.Med tiden klippes, klistres og skrives livsbo-gen, som barnet vil passe på og have med sigfremover.

Hvert enkelt menneskes livshistorie er grund-lag for en eksistens – uanset den tilbageven-dende diskussion om, hvorvidt livshistorier eralmindelig omsorg, pædagogik eller terapi.

Vi var i Københavnjeg sagdeher bor din mormorMin mormor her i Københavner min mormorda dronning Margrethe?Et par dage seneretog vi fatpå din livshistorieNu siger dumed glimt i øjetkan du huskeda jeg troededronning Margrethevar min mormor…(Note 3)



47Note 1Egelund Nielsen 2005, p. 22.

Note 2Warming 2005, p.199.

Note 3 Robak & Skriver 1998, p. 5.

Litteratur

Andersen, John Familieplejen i GrevekommuneGreve Kommune, 1999

Holm-Petersen, KirstenAnbragte børn – 25 beretnin-ger om en barndom udenforhjemmetKroghs forlag, 2004

Horsdal, MarianneLivets fortællinger - en bogom livshistorier og identitet.Borgen 1999

Kildedal, KarinEn menneskelig opvækst?:om voksnes oplevelser af atvære anbragt i familieplejeog/eller på institution i barn-dommen: en kvalitativ under-søgelseAalborg Universitet, 1995

Laursen, Birthe, interview ogredaktion, Claus Rønlev, idéog oplægKærlighed og næstekærlig-hed: om leveforholdene forplejefamiliers egne børnFamilieplejen Danmark, 1998

Nielsen, FlemmingSom plejeforældrene serdet – kortlægning og ana-lyse af foranstaltningen“familiepleje” iKøbenhavns KommuneInstitut for statskundskab,Københavns Universitet,2002

Nielsen, Henrik Egelund(red.)“Så kommer du til etbedre sted -”: samtalermed unge, der har væretanbragt på institution elleri familiepleje om deres livog om hvordan truedebørn og unge skal hjælpesForlaget Børn & Unge,2001

Nielsen, Henrik Egelund(red.)TABUKA – tidligereanbragtes bud på kvaliteti anbringelsen af børn ogungeForlaget Børn & Unge,2005

Robak, Susanne og IllonaSkriverEr min mor prinsesse? Husets Forlag, 1998

Schwartz, IdaSocialpædagogik oganbragte børnHans Reitzels Forlag, 2001

Schwartz, IdaFortællinger fra praksis –om livshistorier og pæda-gogikHans Reitzels Forlag, 2003

Strøm, IngridLivshistoriebøger – en hjælptil identitets- og selvværds-udviklingDafolo 2000

UkendtEn stil fra en “storesøster”til to plejebørnFamilieplejen Danmark,2001

Warming, Hanne og TinaJuul RasmussenEn pose blandet slik – fortællinger om livet somplejebarnFrydenlund 2005

Wegler, Bibi og HanneWarmingBarnet mellem to familier:en undersøgelse af sam-arbejdet mellem forældreog plejeforældreDafolo, 1996

Warming, Hanne“Har andre plejebørn detsom mig?”Frydenlund, 2005

Anbefalinger

Det anbefales, at der sættes mere syste-matisk fokus på den vanskelige balancei følelsesmæssige relationer mellem ple-jebarn og familieplejer.

Det anbefales, at familieplejere og pleje-børn modtager støtte til at tackle ogudvikle familieplejen som indre guide.

Det anbefales, at familieplejere givesregelmæssig, obligatorisk og uafhængigsupervision med henblik på at udvikleplejeforholdet, plejebarnet og familieple-jen i forhold til relationer og tilknytning.

Det anbefales, at familieplejere gøresopmærksomme på og hjælpes i udøvel-sen af ambassadør-rollen for plejebarneti lokalsamfundet. Familieplejejobbet inde-bærer at være ydre ledsager for plejebar-net.

Det anbefales, at der arbejdes meresystematisk med plejebørns samværmed ligestillede jævnaldrende via• Samvær mellem flere familieplejeres

plejebørn• Netværk for plejebørn• Særlige arrangementer som kurser og

højskoleophold.

Det anbefales, at familieplejen på bag-grund af kursus hjælper plejebarnet medat udarbejde livshistoriebog.



48 Hvilke kompetencer og kvalifikationer skal enfamiliepleje have? For det første er krav dertilmeget afhængige af, hvilke opgaver den enkel-te familieplejer har. For det andet har kompe-tencer og kvalifikationer hos familieplejerestørre sammenhæng med individuel personlig-hed, erfaring og livssituation end de flesteandre erhverv.

Det er således hverken muligt eller ønskeligtat opstille et færdigt katalog over kvalifikati-onskrav til familieplejere. Men det er muligt atopliste særlige karakteristika og betingelserfor funktionen som familiepleje, som bør indgåi kommende familieplejeres overvejelser.

Arbejder i eget hjemFamilieplejere arbejder i eget hjem. Familie-plejens værdi og kvalitet ligger i at inddrageplejebarnet i det almindelige familieliv i detomfang, det overhovedet er muligt. Hjemligeværdier og fortrolighedsrum er knyttet tilfamiliepleje.

Familieplejerens hjem og familie bliver påforskellig vis et offentligt anliggende. Helefamilielivet bliver til et arbejde – både hjemmeog ude.

Såvel fysisk som mentalt har myndighederadgang til hjem og familie i forbindelse medgodkendelse, anbringelse og løbende tilsynmed et plejebarn. Myndighederne undersøgermotiver til og ønsker om at blive familiepleje,private og indbyrdes forhold og relationer,hjemmets beskaffenhed, økonomi med videre.

Det kræver, at man som familie er åben omnormalt meget personlige forhold så som ind-byrdes relationer, opdragelse og holdning tilkonflikter, moral og etik.

Arbejder aleneEn familieplejer arbejder meget alene. Detgiver mulighed for en personlig arbejdsform,hvor familieplejeren kan arbejde selvstændigtog udviklende med plejebarnet. Men det med-fører også risiko for at stå alene med proble-mer og dilemmaer. Det kan være vanskeligeopgaver, hvortil der ikke findes samarbejdspar-ter til støtte og sparring. Eller det kan væreisolering i forhold til uenighed med samar-bejdsparter.

Når familieplejeren er godkendt og overtagerden daglige omsorg for et barn, forventer myn-dighederne, at kompetencerne til at varetageopgaven er til stede. Men usikkerhed og uenig-hed om, hvilke specifikke, faglige kvalifikatio-ner familieplejere skal have, findes hos myn-digheder i kommuner og amter, blandt profes-sionelle, i familieplejernes egne rækker og imedierne.

Samlet set medfører de nævnte faktorer, atrollen som familieplejer ofte individualiseres iforhold til opståede problemer, vanskelighederog dilemmaer.

Samarbejde og tværfaglighed Familieplejere skal indgå i mange samarbejder.Der skal samarbejdes med plejebarnets fami-lie, repræsentanter for forskellige myndighederog andre personer, som omgås plejebarnet.Det kan være psykolog, supervisor, pædago-ger, skolekonsulenter og lærere.

Samarbejdet med plejebarnets familie kanvære vanskeligt og udfordrende. Det kan væresvært at bevare kontakten til barnets familie,at rumme forældres eventuelt fortsatte svigt –og stadig være loyal overfor alle parter.

Familieplejens kompetencer og kvalifikationer

Kapitel VIII



49Det kan som familieplejer også være vanske-ligt at rumme barnets følelser overfor egenfamilie.

Samarbejdet med myndigheder og det tvær-faglige samarbejde kan være udfordrende.Familieplejen står alene i forhold til repræsen-tanter for myndigheder, som har organisation,økonomi og magt bag sig.

Viden om børn og lovgivningErhvervet forudsætter viden om børn og lovgiv-ning, men kravet er naturligvis afhængigt afden enkelte opgave. Nogle opgaver kræver enmeget specialiseret viden om teorier og meto-der på et bestemt område, mens andre forud-sætter mindre.

Pædagoger og flere andre professioner udvik-ler omsorgskompetence igennem deres uddan-nelsesforløb. Denne kompetence er en forud-sætning for arbejdet med bestemte opgavermed fokus på barnet. Således kan man ogsåstille krav om, at familieplejere er bevidste omog kan formulere kravene til omsorgskompe-tence – med forankring i teori.

Når familieplejere yder behovs-, udviklings- ogopdragelsesomsorg sker det på baggrund afspecielle krav indenfor specielle rammer isystemet af love og regler. (Note 1)

Familieplejere må have grundlæggende videnom lovgivningen indenfor området. Det gælderreglerne i Serviceloven om handleplaner ogbehandlingstilbud til børn og unge. Og det gæl-der reglerne i Lov om retssikkerhed og admini-stration vedrørende klagemuligheder, tavsheds-pligt, indberetningspligt med videre.

Familieplejernes baggrund

Set fra en pædagogisk synsvinkel må detvære den enkelte opgave, der er bestemmen-de for krav til familieplejens kompetencer ogkvalifikationer. Nogle opgaver forudsætteruddannede pædagoger med specialiseretviden. Andre kræver ikke en pædagogfagligbaggrund.

I SL’s undersøgelse blev der spurgt om uddan-nelsesmæssig baggrund og beskæftigelses-mæssig erfaring. Spørgsmålet blevet stillet tilog besvaret af besvaret af begge personer ifamilieplejen.

40% oplyser, at deres uddannelsesmæssigebaggrund er en pædagoguddannelse. 22% oplyser, at de ikke har videregåendeuddannelse (ikke uddannelse ud over folke-skolen, gymnasiet, handelsskolen eller lig-nende).

Den beskæftigelsesmæssige erfaring sersådan ud:

47% har erfaring fra specialområdet – døgninstitution, specialbørnehave, specialskole med videre

45% har erfaring fra normalområdet – børnehave, dagtilbud, skole med videre

43% har erfaring fra anden offentlig ansættelse

55% har erfaring fra privat ansættelse8% har ingen tidligere beskæftigelsesmæssig

erfaring

Nogle familieplejere har flere forskelligeansættelser bag sig. Derfor er summen hermere end 100%.



50 KurserSL’s undersøgelse spurgte medlemmerne omomfang af kurser modtaget som familieplejere.

24% har ikke modtaget kurser

Familieplejere med kursuserfaring fordeler sigsåledes:

43% har modtaget 1 kursus 38% har modtaget 2 kurser 17% har modtaget 3 kurser 2% har modtaget 4 kurser

Det mest anvendte er et generelt kursus.Næstmest anvendt er kurser med behandlings-mæssigt indhold. Herefter kommerFamilieplejen Danmarks grundkursus, som ermodtaget af 27%. AMU grundkurset er modta-get af 23%.

RUGO

Facts om RUGONavnet RUGO står for: Rekruttering,Uddannelse, Godkendelse og Organisation.RUGO-projektet er blevet til i en arbejdsgruppebestående af SocialpædagogernesLandsforbund, Familieplejen Danmark,Kommunernes Landsforening,Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune,Dansk Socialrådgiverforening ogHK/Kommunal.

RUGO blev i 2002 en del af Socialministerietsprojekt om kvalitet i anbringelsesarbejdet medbørn og unge, kaldet KABU.

Formålet med RUGO er at sikre kvalificering affamilieplejeområdet med henblik på:

• At anbringelsen forberedes bedre• At tilsynenes indhold kvalificeres, så de i

større udstrækning støtter familieplejen• At familieplejere løbende tilbydes supervision

og deltagelse i netværksgrupper.

RUGO forbedrer forundersøgelse og introduktionaf familieplejere og skaber bedre faglig opfølg-ning på plejeforhold. Udover kvalitativ forbedringaf området er målet at hindre unødige genan-bringelser.

Der er udviklet et RUGO-kursus, der indgår somen del af godkendelsen af familieplejen. Detsvarer til det kursus, som Anbringelsesreformennu kræver.

Grundkurset består af fire hele dage og ti gangetre aftentimer som netværksmøder. Grund-kursets fire dage indeholder undervisning i:

• Børns udvikling og opdragelse: Børns behovfor nærhed og tilknytning. Børns behov forvarige, stabile relationer og livslange bånd

• Plejebarnets familie: Familiens betydning forbarnets udvikling, identitet, kulturelt tilhørs-forhold og selvfølelse. Børns kriser.

• Familieplejens familieliv: At leve i forandring,plejebarnets virkninger på familielivet på kortog længere sigt, familieplejens holdning tilefterværn.

• Det betydningsfulde samarbejde:Erfaringsudveksling mellem interessenter –blandt andet om rolleog ansvarsfordeling.Relationer til familie, venner med videre.

Efter hvert grundkursus dannes obligatoriskenetværksgrupper, hvor familieplejernes familieliver på dagsordenen.



51De fem kompetencerI Grundkurset lægges vægt på at udvikle fami-liernes kompetencer på følgende områder:

1. At kunne opdrage og give omsorg til et barn2. At kunne etablere tilknytning til et barn,

baseret på nærvær, kærlige følelser, konti-nuitet og respekt for barnets medbestem-melse

3. At kunne respektere og støtte relationermellem barnet og dets familie

4. At kunne forpligte sig i et livslangt engage-ment

5. At kunne være aktiv deltager i et professio-nelt team.

Giver bedre grundlagEn evaluering af RUGO har vurderet, om pro-jektet lever op til formålet. Evalueringen viser,at de indledende telefoninterview og RUGO-kur-set virker som et filter, der giver nogle familiermulighed for at trække sig, inden de modtagerbørn i pleje. Familieplejere, som har gennem-ført RUGO-kurset, har fået:

• Bedre forudsætninger for at indgå aftalerom plejeforhold

• Øget forståelse for deres opgave og rolle• Øget forståelse for plejebørns og deres

forældres situation og for betydningen afsamarbejde med forældre

• Bedre forudsætninger for at modtageplejebørn og for at samarbejde med deresforældre

• Større forståelse for sagsbehandlernes rolleog for betydningen af samarbejdet med dem

• Bevidsthed om handleplanen som positivtredskab til afklaring og tydeliggørelse afeget arbejde

De foreløbige erfaringer med RUGO-projektetviser, at formålet indfries. Familieplejeområdetfår samlet set et bedre grundlag at virke på.

“Forældrenes guld som er hos os” Mange familieplejere er overraskede over, hvor meget familienpåvirkes. En familieplejer, som lige har modtaget et barn akut,siger: “Jeg tror da nok, vi ville have fået et chok, hvis ikke vihavde været på dette kursus og var blevet forberedt på, hvormeget det betyder for familien og hvor følelsesmæssigt, man bli-ver involveret. Vi troede jo, at vi var bevidste om det, vi havdetalt om det, men når du står i det, så er det voldsomt.”

Selv om alle interviewede havde overvejet, hvordan plejebarnetskulle indgå i familien, er mange overraskede over, hvor megetdet påvirker egne børn, at magtbalancen i hjemmet kan forryk-kes. Det har fået flere kommende plejeforældre til at ændreoprindelige ønsker med hensyn til plejebarns alder og køn, så dei større udstrækning afpasses med egne børn.

Kursisterne har opfattet omfanget af erhvervet. Flere er overra-sket over, at samarbejde med plejebarnets familie også kanomfatte bedsteforældre, søskende, kammerater og måske enkæreste.

Kursisterne er blevet mere bevidste om forældres vanskeligesituation: “Det er vigtigt, at man husker på, at selv om man harbørn i aflastning eller døgnpleje, så er det stadigvæk forældre-nes guld, som er hos os.”

“Vi var nok lidt naive i forestillingerne om samarbejdet med kom-munen i forhold til, hvordan det faktisk er. Vi har fået et overblikover, hvad der skal være på plads, inden vi indgår et plejefor-hold, men vi har også lært – gennem samværet med hinandenher på kurset – at det ikke altid er sådan. Og at det nogle gangekan være vanskeligt at få alt på plads.”

Eksempler på RUGO’s betydning fra evaluering.



52 Netværk blandt familieplejere

Netværk blandt familieplejere kan udvikle kom-petencer og kvalifikationer og befordre gensi-dig støtte. Man kan dele frustrationer, glæder,sorger, bekymringer og dilemmaer i hverdagen.Et netværk kan støtte deltagerne på fleremåder:

• Praktisk hjælp• At få eller give generel hjælp eller direkte

hjælp i en nødsituation, at dele ressour-cer og faglige redskaber

• Følelsesmæssig støtte• At komme af med eller lytte til frustratio-

ner, at udvise og lære at udvise empati

• Nyttige informationer• At få eller give vigtig information, viden,

et godt råd eller nye ideer og forslag

• Hjælp til bedømmelse • At få eller give feedback og justering af

virkelighedsopfattelse gennem realistiskebedømmelser

• Følelse af fællesskab• At være del af en gruppe med sammen-

hold og støttende atmosfære

Netværk har flere former – netværk på nettet,netværk med møder og netværk som super-vision.

Netværk på nettetEtablering af netværk på nettet blandt familie-plejere er ikke usædvanligt. Fordelene ved atvære medlem af et elektronisk netværk er:

• Uafhængighed af tid og sted – velegnet tilher og nu støtte

• Der er ingen, der afbryder • Man er kun på, når man er oplagt • Man skriver ofte mere gennemtænkt, end

man taler • At formulere sig skriftligt fremmer refleksion

over egen adfærd • Anonymitet giver frihed • Man undgår stillingtagen til personlige sym-

og antipatier i forhold til gruppens medlem-mer

Netværk på nettet kan etableres som lukkedekonferencer, hvor man skriver med kolleger.Elektroniske netværk ved hjælp af mailinglisterkræver mindre computerkendskab.

Netværk hvor man mødesEt netværk kan også være en gruppe, hvorman mødes på mere eller mindre fast basisfor at drøfte forhold og udveksler erfaringer. Etnetværk, hvor man mødes har fordele:

• Man får et visuelt indtryk af hinanden.Kropssprog, mimik, stemmeføring siger oftemere end ord

• Man arbejder kontinuerligt og regelmæssigtmed rollens dilemmaer – også med demere personlige dimensioner

• Man arbejde mere metodisk med fagligeproblemstillinger

I møde-netværk er aftaler og procedure formøderne vigtige.



53SupervisionsgrupperEn netværksgruppe kan også fungere somplatform for egentlig supervision – karakterise-ret ved professionel samtale, dialog og reflek-sion. Mulighederne ved sådanne netværk er, at:

• Konsolidere og udvikle den faglige identiteti faste, metodiske rammer

• Forebygge stress og udbrændthed i etkollektivt fællesskab

• Gennemgå en kontinuerlig læreproces, derer såvel problemafklarende, udforskendesom handlingsorienteret

• Arbejde med faglige og emotionelle dilem-maer

Supervisionsnetværk kan anvende ekspert-eller kollegial supervision. Fordelen ved eks-pertsupervision er den specifikke faglighedbåde i forhold til familieplejernes særligedilemmaer og til selve supervisionsprocessen.En udefrakommende supervisor kan letterepåtage sig autoritet og forholde sig neutralt tilfremlagte problematikker. Fordelen ved kollegi-al supervision er, at den kan udvikle særligekompetencer blandt deltagerne på sigt.

Formelle og uformelle netværkAlle former for netværk kan være mere ellermindre formelle. Nogle netværk mødes privatpå initiativ af en enkelt familieplejer. Andrenetværk indgår i et mere formaliseret system ien SL-amtskreds eller i en kommune.

SL undersøgte medlemmernes deltagelse inetværk. 44% af familieplejerne deltager i net-værk.

51% deltager i netværk, hvor man mødes på privat basis

30% deltager i netværk, hvor man mødes i mere formelle fora

11% deltager i netværk med supervision og krisebehandling

7% deltager i netværk over internettet

Følordning

Familieplejerjobbet kan være ensomt ogkrævende, hvilket er særligt belastende fornye familieplejere. Når godkendelse foreligger,er det derfor en god idé at mødes med enerfaren familieplejer, som man eventuelt kanfølge i dennes hjem i en periode.

En erfaren familieplejer, der selv ønsker athjælpe, kan udpeges af kurator/familiepleje-konsulent og knyttes til den nye familieplejerfor en tid. Det er vigtigt for alle parter, at de tofamilier matcher hinanden så godt som muligt.

Udrykningstjeneste

Akutte situationer i forhold til plejebørn ogderes familier opstår også, når hjælp er uden-for rækkevidde. Det er derfor formålstjenligt atoprette en udrykningstjeneste for familiepleje-re.

En model kan være at oprette en udryknings-tjeneste i hvert regionalt område med special-uddannede familieplejere. Udrykningstjenestenskal kunne nås telefonisk på alle tider af døg-net, i weekender og på helligdage.



54 Tjenesten kan varetage familieplejernes behovfor akut hjælp i form af supervision, guidningvidere i systemet, kontakt til andre familieple-jere med videre.

På landsplan skal der være et tæt samarbejdemellem udrykningstjenesterne. Medarbejderneskal uddannes samlet og under arbejdet videre-formidle rejste problemstillinger. De skal havemulighed for kollegial supervision.

Et system af udrykningstjenester kan lægges iforskelligt regi. SL udgør et relevant regi.

Anbefalinger

Det anbefales, at RUGO bliver obligatorisk grundkursus for samtligefamilieplejere i forbindelse med godkendelsen.

Det anbefales, at familieplejere modtager specifikke kurser i forholdtil deres opgaver.

Det anbefales, at der afsættes midler til efteruddannelse affamilieplejere.

Det anbefales, at familieplejere selv er opmærksomme på og givesmulighed for at deltage i konferencer, temadage med videre.

Det anbefales, at familieplejere støttes i at oprette netværk.

Det anbefales, at der oprettes udrykningstjenester til familieplejere.

Det anbefales, at kommuner og foreninger iværksætter følordningerfor nye familieplejere.

Det anbefales, at der oprettes en specifik diplomuddannelse forfamilieplejere på universitetsniveau. Adgangskrav til diplomuddannel-sen skal være pædagoguddannelsen eller andre mellemlange, videre-gående uddannelser. Særlige dispensationsmuligheder for adgangs-krav skal tage højde for familieplejeres meget forskellige baggrunde.

Note 1Tre omsorgsformer beskreveti Pär Nygren: Professionelomsorg for børn og familier.Psykologisk Forlag, 2003.

Litteratur

Brønserud, Sissel og Marie-Louise DessauAnbringelse af børn i familie-pleje: at navigere i en kom-pleks virkelighedDafolo, 2001

Egelund, Tine og Anne-Dorthe HestbækAnbringelse af børn og ungeuden for hjemmet – en forskningsoversigtSocialforskningsinstituttet,2003

Familieplejens uddannelses-materialeOm uddannelsesmateriale til grundkurset, der iFamilieplejen Danmark harkørt siden 1988Årsskrift fra FamilieplejenDanmark, 1993

Netværksdannelse, vejled-ning på www.mitnetvaerk.dk

Nielsen, FlemmingSom plejeforældrene serdet – kortlægning og ana-lyse af foranstaltningen“familiepleje” i Køben-havns KommuneInstitut for statskundskab,Københavns Universitet,2002

Nygren, PärProfessionel omsorg forbørn og familierPsykologisk Forlag, 2003

PlejeforældreuddannelsePride er blevet til pleje-forældreuddannelse – dergives en beskrivelse af detdanske konceptÅrsskrift fra FamilieplejenDanmark, 2003

RUGO-materiale på SL’shjemmeside www.sl.dk

SocialministerietHåndbog om hjælp til børnog unge gennem dialog ogsamarbejde med forældre– herunder gennemgang afreglerne om underretningog tavshedspligtSocialministeriet 2004


Børn med anden etnisk baggrund Kapitel IX


55Anbringelse af etniske minoritetsbørn i familie-plejer fortjener særskilt belysning. Områdetrummer særlige udfordringer og etiske overve-jelser, der nødvendiggør et specielt fokus.

Udfordringer og krav

Det værdimæssige grundlag Der skal være ligebehandling mellem børnmed anden etnisk baggrund og børn meddansk baggrund. Der skal være anerkendelseaf de særlige forhold, som gør sig gældendefor børn med anden etnisk baggrund. De tohensyn skal den sociale indsats tage – særligtden sociale indsats, der indebærer anbringelse.

Ligebehandling og anerkendelse er hensyn, derblandt andet udspringer af FN’s Børnekonven-tion, som Danmark har tiltrådt. Det medfører,at samfundet ved anbringelse af børn og ungemed anden etnisk baggrund skal tage hensyntil deres og familiernes etniske, religiøse, kul-turelle og sproglige baggrund.

Det skal således sikres, at børn med andenetnisk baggrund får de samme tilbud og givesde samme udviklingsmuligheder som øvrigebørn. Hvis børn og unge mistrives elleromsorgssvigtes, skal de kompenseres herfor.Når sociale tilbud sættes i værk – særligt vedanbringelser, skal der sikres accept af og hen-syn til barnets kulturelle, religiøse og sprogligebaggrund. Det skal sikres, at barnet til stadig-hed kender og har relationer til den etniskebaggrund.

Ligebehandling og anerkendelse stiller særligekrav til den sociale indsats – både til sags-behandlere og til medarbejdere på barnetsanbringelsessted. Det stiller krav til forståelseaf og for barnets baggrund. Det kræver særlighensyntagen til barnets sproglige udvikling –både udviklingen af det danske sprog og bar-nets andet sprog/modersmål. Endvidere stillerdet særlige krav til samarbejdet med barnetsforældre.

Forløbsundersøgelsen fra Socialforsknings-instituttet viser, at hensynet til anbragte børnsetniske baggrund er marginal i forbindelsemed anbringelsen.



56

Artikel 3 1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad

enten disse udøves af offentlige eller priva-te institutioner for social velfærd, domstole,forvaltningsmyndigheder eller lovgivendeorganer, skal barnets tarv komme i førsterække.

Artikel 201. Et barn, der midlertidigt eller konstant er

afskåret fra sine familiemæssige omgivel-ser eller som af hensyn til sit eget bedsteikke kan tillades at forblive i disse omgivel-ser, har ret til særlig beskyttelse og bistandfra statens side.

2. Deltagerstaterne skal i overensstemmelsemed deres nationale ret sikre alternativomsorg for et sådant barn.

3. Sådan omsorg kan blandt andet omfatteanbringelse i pleje, Kafalah efter islamiskret, adoption eller om nødvendigt anbringel-se i passende børneinstitutioner. Ved over-vejelse af mulige løsninger skal der tagestilbørligt hensyn til ønskeligheden af sam-menhæng i et barns opvækst og til barnetsetniske, religiøse, kulturelle og sprogligebaggrund.

Artikel 291. Deltagerstaterne er enige om, at uddannel-

sen af barnet skal have til hensigt at (a)udvikle barnets muligheder i relation til per-

sonlighed, evner og psykiske og fysiske for-måen fuldt ud;

Ratificeret af Danmark i 1991

(b)udvikle respekt for menneskerettighederneog de grundlæggende frihedsrettigheder ogfor de principper, der er nedfældet i DeForenede Nationers Pagt;

(c) udvikle respekt for barnets forældre, detsegen kulturelle identitet, sprog og værdier,og for de nationale værdier i det land, hvorbarnet er bosat, og, i landet, hvorfra barnetoprindeligt stammer og for kulturer, deradskiller sig fra barnets egen kultur;

(d) forberede barnet til et ansvarligt liv i et fritsamfund i en ånd af forståelse, fred, tole-rance, ligestilling af kønnene og venskabmellem alle folk, etniske, nationale og reli-giøse grupper og personer, som tilhørerurbefolkninger;

(e)udvikle respekt for det naturlige miljø.

2. Ingen del af denne artikel eller artikel 28må fortolkes som indblanding i enkeltperso-ners eller organisationers frihed til at opret-te og lede undervisningsinstitutioner. Derskal dog til enhver tid tages hensyn til de idenne artikels stykke 1 fastslåede princip-per samt til kravene om, at uddannelse isådanne institutioner opfylder de af statenforeskrevne minimumsregler.

Artikel 30I stater, hvor der er etniske, religiøse ellersproglige mindretal eller personer tilhørendeurbefolkninger, skal et barn, der tilhører etsådant mindretal eller en sådan urbefolkning,ikke nægtes retten til, i fællesskab med andremedlemmer af sin gruppe, at udøve sin egenkultur, at bekende sig til og udøve sin egenreligion eller bruge sit eget sprog.

Uddrag af FN's Konvention om Barnets Rettigheder



57Problemstillinger

Tal for samlede anbringelser Der er i forbindelse med KABU-projektet ind-samlet statistik og øvrig viden om anbragtebørn med anden etnisk baggrund. Det statisti-ske materiale bygger på optællinger af indvan-drere, efterkommere og danskere/øvrige. (Note 1)

Indvandrere og efterkommere udgør 9,6% afalle børn og unge under 20 år i Danmark. Derer både flest indvandrere og flest efterkommerei gruppen af børn over 10 år.

Andelen af børn og unge, som anbringes udenfor hjemmet i Danmark er ca. 1%. Andelen afanbragte børn og unge er dog forskellig afhæn-gig af børns alder. Der anbringes relativt fleststørre børn og unge og relativt færrest af dehelt små børn.

Andelen af anbragte indvandrere og efterkom-mere er lidt mindre end andelen af anbragtedanske børn.

Der er derimod større forskelle, når der tageshøjde for alder. Andelen af anbragte mindrebørn er tydeligt mindre blandt indvandrere ogefterkommere end blandt børn med dansk bag-grund. Omvendt ses et mønster, hvor andelenaf anbragte unge er større blandt unge medanden etnisk baggrund.

Tallene kan tyde på, at der ikke gøres en til-strækkelig indsats i forhold til de mindre børnmed anden etnisk baggrund, og at der ikkegives mindre børn med etnisk baggrund denligebehandling, som de har ret til.

Forklaringerne kan være flere: Berøringsangst iforhold til problemer i de etniske familier, til-

skyndelse til at give kulturelle forklaringer påsociale problemer og mangel på egnedeanbringelsessteder.

Tal for anbringelser i familieplejer Der er aldersmæssige forskelle blandt børnmed anden etnisk og børn med dansk bag-grund, som er anbragt. Der er også en andenforskel i anbringelsesmønsteret.

Mens 47% af anbragte børn og unge meddansk baggrund er i familiepleje, er det kun24% blandt indvandrere og 36% blandt efter-kommere.

5% af de børn og unge, der er anbragt i familie-pleje, er enten indvandrere eller efterkommere.Derimod har ca. 12% af de anbragte på døgn-institution anden etnisk baggrund.

SL’s medlemsundersøgelse viser, at 9% af deadspurgte familieplejere aktuelt har børn medanden etnisk baggrund i pleje.

Der er ikke megen viden, som særligt belyseranbringelse af børn med anden etnisk bag-grund i familiepleje. En undersøgelse lavet iKøbenhavns Kommune i 2002 viser, at forfamilieplejeanbragte børn, hvor begge forældrehar udenlandsk baggrund, gælder disse for-hold, når der sammenholdes med forhold forbørn med dansk baggrund:

• Langt færre familieplejere havde tilknytningtil plejebarnet inden anbringelsen

• Langt flere børn blev anbragt fra en døgnin-stitution

• Langt færre familieplejere forventede, atbarnet ville være anbragt hos dem underhele opvæksten



58 • Langt mindre kontakt mellem plejebarn,fædre og andre familiemedlemmer

• Langt flere familieplejere mente, barnet varfejlplaceret

• Langt flere familieplejere blev tilbudt kurserog supervision

I 2002 blev der lavet en anden undersøgelseaf 44 familieplejeanbringelser med børn afanden etnisk baggrund. Den viste, at 37 af de44 børn var anbragt i rent dansktalende familie-plejere i lokaleområder med meget få elleringen beboere med etnisk minoritetsbaggrund.Undersøgelsen konkluderede, at børnene blevanbragt uden hensyntagen til deres etniske,sproglige, religiøse og kulturelle baggrund.

Der er i 2001 gennemført en undersøgelse iÅrhus Kommune om familieplejeanbringelseraf børn og unge med anden etnisk baggrund.Af den fremgår det, at børn med anden etniskbaggrund er overrepræsenteret i privat pleje-familie, men underrepræsenteret i familieple-jerne.

Undersøgelsen viser også, at der i børneneshandleplaner ikke er opmærksomhed påetnisk, religiøs, kulturel og sproglig baggrund.

I undersøgelsen er fire ud af 22 familieplejereaf anden etnisk baggrund. Det fremgår ikke,om plejebørn og familieplejere har fællesetnisk baggrund.

Undersøgelsen gengiver den udbredte opfattel-se, at opgaven med etniske minoritetsbørn ersærlig og kræver specielle kompetencer.Undersøgelsen afdækker også, og at det måforetrækkes, at familieplejere har samme ellerlignende etniske baggrund som deres pleje-børn.

Anbefalinger

Det anbefales, at Danmark overholder FN’s Børnekonvention og pådet sociale område sikrer balancen mellem ligebehandling og aner-kendelse af børn og familier med anden etnisk baggrund.

Det anbefales, at der sker opkvalificering af socialarbejdere ogandre professionelle med kontakt til anbragte børn og unge medanden etnisk baggrund, så disse i tide får tilbud svarende til deresbehov.

Det anbefales at øge opmærksomheden på særlige forhold for børnmed anden etnisk baggrund via kortlægning af kultur, religion ogsprog i handleplaner.

Det anbefales, at der tilbydes danske familieplejere målrettetopkvalificering i forhold til at håndtere børn og unge med andenetnisk baggrund – herunder supervision i forhold til traumatisere-de/sekundært traumatiserede børn og unge.

Det anbefales, at der arbejdes målrettet på at ansætte familiepleje-re med anden etnisk baggrund, der herefter gives fornøden støtte.

Det anbefales, at familieplejere med dansk baggrund sikrer pleje-børn med anden etnisk baggrund livsbetingelser, hvor kultur, sprogog religion kan praktiseres. Barnet har ret til støtte til bevarelse afmodersmål via undervisning. Er det ikke muligt, må familieplejenintensivere kontakt til familie, slægt, venner og foreninger ogmåske planlægge ferier i lande, hvor barnets sprog anvendes.

Det anbefales, at familieplejere om nødvendigt trænes i at brugetolk i forbindelse med samarbejde med forældre og øvrig familiesamt oversættelse af vigtige dokumenter.



59Note 1En menneske betegnesindvandrer, hvis det er fødti udlandet af forældre, derbegge er udenlandskestatsborgere og/eller født iudlandet. Et menneskebetegnes efterkommer,hvis det er født i Danmarkaf forældre, der begge erudenlandske statsborgereog født i udlandet. Et men-neske betegnes dansker,hvis det er født eller adop-teret af forældre, hvorafmindst en er dansk stats-borger.

Litteratur

Egelund, Tine og Anne-Dorthe HestbækAnbringelse af børn ogunge uden for hjemmet –en forskningsoversigtSocialforskningsinstituttet,2003

Egelund, Tine, Anne-DortheHestbæk og DinesAndersenSmå børn anbragt uden forhjemmet – en forløbsun-dersøgelse af anbragtebørn født i 1995Socialforskningsinstituttet,2004

Familieplejen DanmarkVejledning om anbringelseaf børn og unge medanden etnisk baggrundend dansk i familieplejeFamilieplejen Danmark2005

Hannemann, NinaFokus på anbragte børn ogunge med anden etniskbaggrund end danskUFC, 2003

Hansen, Susanne Phil ogMarianne SkytteFra udfordring til udvikling– fokus på kvalitets- ogmetodeudvikling i døgnin-stitutioners arbejde medbørn og unge med andenetnisk baggrund enddanskKABU, 2005

Jørgensen, Katja og SamiSaïdanaBørn og unge med andenetnisk baggrund i familie-pleje: erfaringer, perspekti-ver og anbefalingerÅrhus Kommune,Socialafdelingen, 2002

Møller, Sanne Nissen ogMarianne SkytteMit barn er anbragt – etni-ske minoritetsforældresfortællingerSocialforskningsinstituttet,2004

Nielsen, FlemmingSom plejeforældrene serdet – kortlægning og ana-lyse af foranstaltningen“familiepleje” iKøbenhavns KommuneInstitut for statskundskab,Københavns Universitet,2002

Skytte, MarianneAnbringelse af etniskeminoritetsbørn: udviklings-projektFamilieplejen iFrederiksborg Amt, 2000



60 Anbringelser i netværksplejefamilier er bleveten særskilt del af dansk lovgivning. At viften aftilbud er udvidet medfører særlige forhold forden familieplejer, der er i familie med detanbragte barn, eller som er valgt, fordi familiener en del af det anbragte barns netværk.

Definitionen af netværksanbringelser er van-skelig, når det vedrører anbringelser udenforfamilien. I denne publikation er denne definiti-on valgt: anbringelser i familie/slægt eller i enfamilie, hvor relationen til barnet og dets fami-lie har karakter af familie/slægt.

Definitionen er brugt, fordi den giver mestmening. Desuden passer den med udenlandskviden om netværksanbringelser, som inddra-ges. Udenlandske undersøgelser handler kunom anbringelser i familie/slægt eller hos per-soner med familie-/slægtskabslignende rela-tioner.

Anbringelse af et barn hos en pædagog frafritidshjemmet betragtes altså ikke her somnetværksanbringelse på trods af, at der lov-givningsmæssigt kan være tale om det.

Viden om netværksanbringelser

Der er ikke megen viden om netværksanbrin-gelser fra Danmark eller fra lande, vi normaltsammenligner os med. De undersøgelser, somfindes, giver ikke entydige konklusioner.

Omfang af anbringelser i slægtOmfanget af netværksanbringelser i Danmarkkendes ikke, idet de ikke registreres særskilt.Det skønnes, at mellem 5 og 8% af samtligeanbringelser sker i egen slægt. Skønnet stam-mer fra en pilotundersøgelse og en forløbsun-dersøgelse af børn født i 1995 – begge fra2004. En undersøgelse fra 1989 viste, at 17%af familieplejeanbringelserne var i slægt. Enanden undersøgelse fra Københavns Kom-mune i 2000 viste 10% familieplejeanbringel-ser i egen slægt.

Der findes ikke landsopgørelser fra de nordi-ske lande. I Sverige er det en lovgivningsmæs-sig pligt at vurdere muligheden for slægtskabs-anbringelse. En undersøgelse fra Göteborgviser, at 40% af familieplejeanbringelserneskete i slægt. (I Sverige er andelen af familie-plejeanbringelser større end i Danmark.)

SL’s medlemsundersøgelse viser, at 5% affamilieplejerne havde modtaget børn i pleje,der efter definitionen i Anbringelsesreformenkunne beskrives som netværksanbringelse. 2%af de deltagende familier har aktuelt børn ipleje, som er anbragt i slægt eller nærmestenetværk.

Kontinuitet i anbringelsenNogle amerikanske undersøgelser peger på, atder er mere kontinuitet i netværks-anbringelserend i andre. Barnet bliver oftere hos densamme familie under hele anbringelsen, risiko-en for genanbringelse efter hjemgivelse franetværksfamilie er mindre, og hjemgivelsensker langsommere end i andre anbringelser.(Note 1)

NetværksplejefamilierKapitel X



61

Det siger loven

I de almindelige bemærkninger tilAnbringelsesreformen hedder det blandtandet:

“Det er et vigtigt mål forAnbringelsesreformen i højere grad atudnytte ressourcer i barnets familie og net-værk. (…) Det er allerede efter de gælden-de regler muligt at anbringe børn og ungehos familiemedlemmer eller andre fra net-værket, men med reformen foreslås det atændre godkendelsesproceduren i § 49, sånetværksplejefamilien alene skal være spe-cifikt egnet til at modtage det konkretebarn, men ikke nødvendigvis generelt egnettil også at kunne modtage andre børn.

En anbringelse i en netværksplejefamilieskal derudover følge samtlige almindeligeregler om anbringelser. Det betyder, at bar-net/den unge, forældrene og netværksple-jefamilien skal have den samme støttesom ved anbringelse i almindelig familie-pleje. Samtidig gælder kommunens forplig-tigelse efter § 57 til at støtte op omkringsamarbejdet mellem anbringelsessted ogforældre også i forhold til netværksplejefa-milier, og netværksplejefamilien skal delta-ge i et kort kursus i forbindelse med god-kendelsen. Der skal udarbejdes handle-plan, føres tilsyn, forældrene skal tilbydesen støtteperson m.v. Endelig gælder der desamme regler om, at der under anbringel-sen kan ydes anden støtte efter § 40, hvisbarnet har behov for det.

Det afgørende for, om der i den konkretesituation vælges en netværksanbringelse,skal være hensynet til barnets bedste.Valget af anbringelsessted skal såledesske ud fra § 38-undersøgelsen og en kon-kret vurdering af, hvorvidt der i barnetseller den unges netværk findes personer,som har ressourcer til at imødekomme bar-nets eller den unges behov. Det vil i øvrigtvære helt afgørende, at netværksplejefami-lien er parat til at modtage barnet med deopgaver, der følger med.” ...........

“Kriteriet for, at en netværksplejefamiliekan godkendes, er, at familien skal havede fornødne ressourcer til at give det kon-krete barn eller den unge den støtte ogomsorg, som barnet eller den unge harbehov for, evt. suppleret med den nødven-dige professionelle behandling udefra. Deter hensigten, at målgruppen for netværks-plejeanbringelser er børn, der ellers skullehave været anbragt i familiepleje.Netværksplejefamilier vil derfor ikke kunnegodkendes til børn og unge med så omfat-tende støtte- eller behandlingsbehov, at deefter praksis på området vil blive placeretpå specialinstitution eller særligt opholds-sted. En netværksplejefamilie vil godtkunne godkendes til flere børn samtidig,f.eks. søskende. Netværksplejefamilienskal i disse tilfælde have en godkendelsefor hvert enkelt barn.”



62 Kontakt med familieEn forklaring på den større kontinuitet i net-værksanbringelser kan være bedre kontaktmellem plejebarn og forældre. En del under-søgelser tyder på, at der særligt ved længere-varende anbringelser er bedre kontakt mellemplejebarn og forældre i netværksanbringelserend i andre familieplejeanbringelser. Det kanimidlertid ikke bekræftes af danske oplysnin-ger eller af en norsk undersøgelse.

Et andet vigtigt forhold for kontinuitet er kon-takt til og anbringelse sammen med søskende.Undersøgelser viser, at børn ofte anbringessammen med deres søskende, hvis anbringel-sen sker i netværket.

Der er også lavet en dansk pilotundersøgelseaf dette. Den viser derimod, at 63% af debørn, som har søskende, er anbragt uden ensøskende. Forløbsundersøgelsen af mindre,anbragte børn fra alle anbringelsestyper viser,at 59% af de anbragte børn, som havdesøskende, ikke var anbragt sammen med dem.De danske undersøgelser kan ikke sammenlig-nes. Men de bekræfter ikke opfattelsen af, atder tages mere hensyn til søskenderelationer inetværksanbringelser.

Effekt af anbringelse Den danske pilotundersøgelse har forsøgt atmåle effekten af netværksanbringelser ved atspørge sagsbehandlerne. Undersøgelsen viser,at der er betydelig forskel i målgruppen mel-lem de børn og unge, som anbringes i net-værksplejefamilie og dem, der anbringes iandre foranstaltninger. Børnenes problemer ermeget større i øvrige anbringelser. Derfor er

det ikke muligt at konkludere på effekten afanbringelser i netværk sammenlignet medøvrige anbringelser.

Kræver særlig opmærksomhed

Det rigtige sted til det rigtige barnDet er meget vigtigt at foretage en individuelvurdering af barnets behov og en individuelvurdering af, om det konkrete anbringelses-sted kan imødekomme barnets behov. Dennematchning må fastholdes uanset en mulighedfor at foretage netværksplacering. Det er vig-tigt, at netværksfamilien rummer ressourcerog udviklingsmuligheder for barnet, og at bar-nets konkrete behov kan tilgodeses.

Netværksplejefamilie i dobbeltrolleNetværksplejefamilien skal finde balancen i endobbeltrolle. Netværksplejefamilien har bådeen professionel rolle og en familie- eller familie-lignende rolle i forhold til selve plejeforholdet,barnet og dets forældre. Hvis netværkspleje-familien er bedsteforældre, er de både foræl-dre med den sorg, at deres eget barn ikke kan opfylde forventninger til forældreskab, ogplejeforældre med ønske om optimal støtte tilplejebarnet, som er deres barnebarn.

Den dobbelte rolle giver personlige udfordrin-ger til netværksplejefamilien, men stiller ogsåsærlige krav til forvaltningers og konsulenterssamarbejde med netværksplejefamilien. Blandtnetværksplejefamilier kan det opleves, at manpå den ene side ønsker og har stort behov forhjælp og støtte til plejebarnet, men på denanden side holder problemerne indenfor famili-en og ikke opsøger hjælp.



63Den dobbelte rolle har også indflydelse på net-værksplejefamiliens øvrige familie og netværk.Både relationer og familiestruktur kan ændresved plejeforholdet. For eksempel får et barne-barn i pleje en særlig betydning i flokken afbørnebørn.

Uforløste konflikterDet kan være en næsten umulig opgave atskabe neutral grund i en netværksplejefamilie.Anbringelser i familie og slægt vil oftest skepå baggrund af betydelige tab, sorg og ufor-løste konflikter. Svære hændelser involverer ien eller anden udstrækning de mennesker, derudgør netværksplejefamilien. Det kan kompli-cere anbringelsen og skabe loyalitetsproble-mer for barnet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, atkonflikter kan være iblandt medlemmer afslægten/netværket, men også opstå mellemslægter –for eksempel mellem faderen/hansfamilie og moderens familie, hvor barnet eranbragt.

Almindelig relation bliver tilforanstaltningNår en netværksanbringelse etableres, træk-ker systemet ofte på en ressourcestærk del afslægten/netværket. Det kan indebære, at bar-net mister denne relation som en god ogalmindelig relation. Den stærke søster tildelesopgaver, så hun ikke mere er søster, men ple-jemor. Eller Mormor bliver forældreautoritet istedet for være kerne i barnets frirum eksem-pelvis.

At give barnet en særlig relation via netværks-anbringelse er ensbetydende med at fratagebarnet en almindelig relation.

Faren for det dobbelte tabEn anbringelse i netværk og slægt kan med-føre et dobbelt tab, hvis anbringelsen brydersammen. For såvel barn som slægt eller net-værk er det et tab og et nederlag. I værstefald medfører det opløste relationer eller brudtkontakt.

Støtte under anbringelsen Udenlandske undersøgelser viser, at der givesmindre støtte under en anbringelse i slægt.Det er uhensigtsmæssigt, da anbringelser islægt og netværk må formodes at kræve merestøtte. Dels kan der i nogle situationer væretale om, at slægten generelt er mindre res-sourcestærk end andre familieplejere. Delskan der være mange relationer og forhold i ennetværksanbringelse, som vanskeliggør situati-onen for plejefamilien, barnet og dets foræl-dre.

Et andet vigtigt resultat fra amerikansk forsk-ning om slægtanbringelser er, at der ofte ertale om en discountløsning for de mest udsat-te børn. Slægtanbringelser bruges især tilbørn fra socialt svage minoritetsfamilier.Børnene anbringes i slægt, der ressource-mæssigt er relativt svag.



64

Anbefalinger

Det anbefales, at netværksplejefamiliealene anvendes, når det efter en individu-el vurdering af barn og netværk er hen-sigtsmæssigt for barnet.

Det anbefales, at der tages højde forsærlig og megen støtte under anbringel-sen. Det gælder både støtte til barnet ogdets udvikling, til netværksplejefamilienog til forældresamarbejdet. Det bør over-vejes at gennemføre systematiskefamilierådslagninger i forbindelse medanbringelse i netværksplejefamilie.

Det anbefales, at der udvikles et særligtmodul i RUGO-regi til det obligatoriskekursus, som netværksplejefamilier skalgennemgå i forbindelse med godkendelse.

Det anbefales, at netværksplejefamilierligestilles lønmæssigt med øvrige familie-plejere af flere grunde:1. For at undgå en økonomisk betinget

brug af netværksplejefamilier2. For at sikre de anbragte børn ressour-

cer i deres opvækst3. For at sikre at det fortsat er muligt at

rekruttere familier fra netværket.

Note 1Møller, Sanne Nissen ogTine Egelund, 2004.

Litteratur

Baggesen, BenteMed hjerne og hjerte – dilemmaer når børnanbringes i slægtenKABU, 2005

Egelund, Tine og Anne-Dorthe Hestbæk: Anbringelse af børn ogunge uden for hjemmet – en forskningsoversigt Socialforskningsinstituttet,2003

Holm-Petersen, KirstenAnbragte børn – 25 beret-ninger om en barndomudenfor hjemmet Kroghs forlag, 2004

Höjer, IngerFosterfamilier i Danmark,Norge och SverigeTidsskrift for socialarbejde-re i Norden, NORDISKSOSIALT ARBEID nr. 1,2002

Interview med ToveSkovgaard, Lisbeth Hansenog Hanne AndersenDet afhænger af denkonkrete sagKABU-nyt, 2005

Lindemann, Andreas ogAnne-Dorthe Hestbæk Slægtsanbringelser iDanmark – en pilotunder-søgelseSocialforskningsinstituttet,2004

Møller, Sanne Nissen ogTine Egelund Anbringelse af børn ogunge uden for hjemmethos medlemmer af slæg-ten – erfaringer fra USA Socialforskningsinstituttet,2004

Nielsen, Flemming Som plejeforældrene serdet – kortlægning og ana-lyse af foranstaltningen“familiepleje” iKøbenhavns KommuneInstitut for statskundskab,Københavns Universitet,2002

Nielsen, Henrik Egelund(red.) “Så kommer du til etbedre sted – ”: samtalermed unge, der har væretanbragt på institution elleri familiepleje om deres livog om, hvordan truedebørn og unge skal hjælpesForlaget Børn & Unge,2001


Vision om ressourcecentre på børne- og unge-området

Kapitel XI


65Hvad er et ressourcecenter?

Et ressourcecenter er det lokale sikkerhedsnetfor de børn, unge og familier, der har et sær-ligt behov. Det bygger på tanken om én ind-gang til samlet støtte.

De forskellige muligheder for støtte sættes iværk ud fra et helhedssyn på barnet eller denunge og familien.

Den store styrke er det tværfaglige samarbej-de. Det skal foregå mellem socialpædagoger,psykologer, socialrådgivere, lærere, fysiotera-peuter, håndværkere og andre faggrupper, derarbejder i netværksbaserede udviklingsrum.

Et ressourcecenter er på den ene side enorganisatorisk ramme og på den anden side et fysisk sted. Det skal være døgnåbent ogrumme bomuligheder. For eksempel kan detetableres ved at udbygge og udvikle en døgn-institution eller et børne- og ungecenter. Hersamles forskellige behandlingsafdelinger,opholdssteder, tilbud om undervisning og dag-behandling, hybler og familievejledere.

Arbejdet koordineres med tilknyttede tilbud – for eksempel familieplejere. Eller det foregåri samarbejde med andre parter – for eksempelpraktikvirksomheder.

Det er tanken, at familieplejere tilknyttes detressourcecenter, som deres plejebørn ellerbørn i aflastning er tilknyttet. Det kan forbedresagsarbejdet og det løbende samarbejde tilfordel for alle parter.

Forankring i lokalmiljøet er vigtig for et ressour-cecenter, selv om det geografiske område fordets virke kan være stort.

Kompetent ledelse er også afgørende både iforhold til netværk udadtil og indadtil. Et res-sourcecenter er en organisatorisk enhed, hvorledelsen forestår arbejdet med at opbygge ogvedligeholde fælles værdiggrundlag og fællessprog.

Analyse og udvikling

For at hjælpe børn eller unge og deres familiermå et ressourcecenter have både analytiskeog udviklende redskaber:

De analytiske redskaber består af udrednings-og undersøgelsesarbejde – også specialistun-dersøgelser og observationer. De omfatterudarbejdelse af handle- og behandlingsplaner,opfølgende sagsarbejde, møder og drift afvisitationsteam med videre. Endelig består deaf kompetence til undersøgelse, godkendelseog tilsyn med tilknyttede tilbud – for eksempelfamilieplejere, opholdssteder og aflastning.

De udviklende redskaber består af boenhedertil familier, børn og unge – også et akutbered-skab med boenheder. De består af mere per-manente anbringelsessteder i form af tilknytte-de familieplejere, mini-institutioner og opholds-steder. Hertil kommer aflastningstilbud somtilknyttede familieplejere, opholdssteder, ferie-kolonier eller lignende.



66 Derudover kan udviklende redskaber værekortere og længerevarende behandlingsforløb.De kan være netværk med samarbejdsparterog det lokale samfund. De kan være støtte tilhåndtering af liv og udvikling – også til foræl-dre, hvis børn og unge må anbringes merepermanent.

Til udviklende redskaber hører skoletilbudog/eller støtte til skolegang, specialskoletil-bud, dagtilbud og/eller støtte til dagtilbud. Derummer også udslusning og efterværn forunge.

De organisatoriske rammer Et ressourcecenters lette eller direkte adgangtil myndighedsbeføjelser kan sikres ved direktekommunal repræsentation på centret, vedopbygning af team og samarbejdsrelationereller ved begge dele.

Et ressourcecenter skal arbejde integreret iforhold til kommunal myndighed og beslutning.Det skal deltage i visitering til egne tilbud påbaggrund af brede rammer. Det er væsentligt,at ressourcecentret har kompetence til atændre tilbud til barn, ung eller familie indenforen aftalt ramme, så det ikke kræver ny beslut-ning i forvaltningen.

Proceduren ved visitering og gennemførelse aftilbud må sikre helhed, klarhed, ejerskab ogmedindflydelse. Ressourcecentrets rummelig-hed skal sikre kontinuitet i det enkelte forløb.På den måde nedsættes antallet af revisiterin-ger.

Proceduren skal tage behørig hensyn til rets-sikkerheden hos de børn, unge og familier,som får hjælp fra det sociale system.

Denne model kan gennemføres under dennuværende lovgivning:

• Der arbejdes med to typer beslutninger iforvaltning, når det gælder visitering tilressourcecenter • Beslutning i forvaltning om anbringelse• Beslutning i forvaltning om andre sociale

tilbud • Kun ved skift – for eksempel fra

socialt tilbud til anbringelse – træffesny beslutning med revisitering

Grundholdninger i visionen

Et ressourcecenter arbejder ud fra den grund-holdning, at børn, unge og familier skal haveoptimal selvbestemmelse og indflydelse. Dehar ret til selv at definere det gode liv indenforacceptable samfundsmæssige rammer.

Det fleksible og rummelige menneske- og livs-syn afspejler sig i organisationen. Indsatsensindhold og form kan til stadighed omstilles ogudvikles, – også når den støder på vanskelig-heder.

Ressourcecentrets hjælp er tilbud om en hel-hedsorienteret og sammenhængende indsats,der både kan virke i bredden og i dybden –afhængig af konkrete behov og udfordringer.



67Det medfører, at gængse opfattelser af sek-torer og foranstaltningsvifter på børne- ogungeområdet bliver udfordret. Forebyggelse,behandling, dagbehandlende foranstaltningerog anbringelser integreres. Der tænkes i hel-heder og indsatser i stedet for i paragraffer.Ressourcecentret kan trække på redskaber fraundervisnings- og sundhedsområdet foreksempel.

Et ressourcecenter skal skabe én indgang tilhjælp og dermed kontinuitet for børn, unge ogfamilier. Mødet med hjælpen skal forenkles og ansvaret tydeliggøres. Sektorforskelle oghierarkier skal overkommes, og koordineringmellem sektorer og tilbud skal være en profes-sionel opgave.

Skaber sociale og faglige netværkRessourcecentre er isbrydere. De skaber ogindgår i netværk, som forbedrer udviklingsmu-ligheder for deres børn, unge og familier. Dedanner og er med i netværk om faglig viden ogmetoder med samfund, uddannelsesinstitutio-ner og forskningsmiljøer.

Organisationen skaber øget kompetence viaden lette tilgængelighed til viden og øvrigekompetencer og via forpligtende samarbejde,faglig sparring og bedre muligheder for efterud-dannelse.

Ressourcecentre øger arbejdsglæden for med-arbejdere på børne- og ungeområdet. Det skervia bedre samarbejdsrelationer, dannelse afnetværk og faglige miljøer, hvor det er priorite-ret at bruge hinandens erfaringer og viden.Medarbejdergrupper, som tidligere arbejdedefagligt og kollegialt isoleret, får specielt glædeaf centrene.

Arbejdsglæden øges også af andre grunde. Fordet første fordi medarbejderne skaber bedreog mere holdbare resultater, når indsatsen erkoordineret og helhedsorienteret. For detandet fordi indsatsen bygger på de udviklings-muligheder, som børn, unge og familier selvhar været med til at klarlægge.

Bedre og mere holdbare resultater medførerbedre udnyttelse af ressourcerne.

Familieplejernes tilknytning

Familieplejere knyttes til det ressourcecenter,som deres plejebørn eller børn i aflastning ertilknyttet. Det vil oftest være det lokale i for-hold til børnenes og dermed familieplejensbopæl.

For familieplejere vil ressourcecentre betyde,at de får større adgang til et forberedendesagsarbejde af bedre kvalitet. Tilknytning tilressourcecentre giver gensidigt kendskab,som kan udnyttes før en første anbringelseeller før en overflytning af et barn til familie-pleje. Kendskabet betyder også, at matchningmellem barn og familiepleje kan foretages pået mere sikkert grundlag.

Familieplejers tilknytning betyder, at andreundervisnings- og/eller sociale tilbud til pleje-barnet kan tilrettelægges i større samarbejde.Desuden kan familieplejen modtage råd og vej-ledning om indsatsen. Det kan ske som super-vision og støtte, og det kan ske som konkretaflastning af familieplejen, uden at plejebarnetoplever det som et brud.



68 Mange nye mulighederEt ressourcecenter kan opbygge nye former for aflastning. Aflastning i centerregi vil byggepå et bredt kendskab børn, familieplejere ogcenterets medarbejdere imellem. Der kan foreksempel arrangeres weekendture for børn isamme aldersgruppe eller laves biografturesom barnepigeordning. Centret kan ogsåunderstøtte netværk mellem anbragte børn,børn i aflastning og forældre.

Familieplejere kan på centret benytte et bered-skab i akutte situationer. De kan hente fagligsparring og udveksle erfaringer i forhold til atarbejde alene og i eget hjem ved at danne net-værk med andre familieplejere og øvrige fag-grupper. Det øger kvaliteten og sikrer udviklingi indsatsen.

Familieplejeres tilknytning til ressourcecentrekan øge deres fleksibilitet, så de bedre kandeltage i efteruddannelse og faglig udvikling – måske oven i købet arrangeret af og på cen-tret.

Ideen om ressourcecentre som samlendeenhed i arbejdet på børne- og ungeområdet erfostret og beskrevet i SL-regi. (Note 1 og 2)

Visionerne er sendt til relevante samarbejds-parter og kan blive virkelighed i forbindelsemed den kommunale strukturreform.

Note 1Visionen om ressourcecen-tre som samlende enhed iarbejdet på børne- ogungeområdet blev beskrevetaf en arbejdsgruppe i SL-regi i foråret 2005. Detaktuelle afsæt var den kom-munale strukturreform. Hele beskrivelsen og enpjece kan rekvireres hosSocialpædagogernesLandsforbund ved at kontak-te sekretariatet på 33962800.

Note 2Arbejdsgruppen om ressour-cecentre bestod af: LarsAndersen, Familiehusene iGreve, Knud Byskov,UngdomshjemmetHolmstrupgård, Lene LiljaMadsen, UngecenteretAurora, Jens Peder Nielsen,FrederiksholmsAkutinstitution, Erling Prang,Børne- og unge-centeretOustruplund og IdaSchwartz, OdenseSocialpædagogiskeSeminarium. Benny Andersen, VagnMichelsen og Mette Grostøldeltog forSocialpædagogernesLandsforbund.

Litteratur

SocialpædagogernesLandsforbundRessourcecentre. Énindgang til samlet støttefor børn, unge og deresfamilier.SocialpædagogernesLandsforbund, 2005


Fakta om SL’s undersøgelse Kapitel XII


69SL har som en del af projektet “God familiepleje– udfordringer og forhindringer” gennemført enundersøgelse blandt samtlige familieplejere regi-streret i SL’s medlemsregister.

Undersøgelsen bestod af et forholdsvis omfat-tende skema med spørgsmål med lukkedesvarmuligheder og få muligheder for mindrefritekster. Spørgeskemaet var på i alt 26 sider.

Spørgeskemaet blev udsendt som brev til samt-lige familieplejere organiseret i SL i slutningenaf april 2005. Samtidig med udsendelsen blevder på SL’s hjemmeside åbnet mulighed forelektronisk besvarelse. Undersøgelsen blevogså beskrevet i FanNy – SL’s blad for familie-plejere. Der blev senere udsendt en rykker.

Der blev sendt breve med spørgeskema til2.419 familieplejere. 138 personer, som ermedlemmer og registreret som familieplejere, ersamboende med personer med samme registre-ring. SL’s spørgeskema blev således sendt til2.281 familier.

57 spørgeskemaer blev registreret som ugyldi-ge, – enten fordi de kom tilbage med ukendtadresse, fordi der ikke var angivet kode på bre-vet, fordi spørgeskemaet ikke var besvaret, ellerfordi de blev modtaget for sent i SL.

Der er registreret 1013 færdiggjorte besvarel-ser. Heraf har 60 svaret, at de ikke aktuelt harbørn i pleje, 33 har svaret, at de ikke er familie-plejere på nuværende tidspunkt, og 11 haroplyst, at de er familieplejere for voksne og der-for ikke har besvaret spørgeskemaet. Der indgårsåledes 909 besvarelser fra familieplejere iundersøgelsen.

Svarprocenten er 43, hvis de ugyldige besvarel-ser trækkes helt ud.

RepræsentativitetTo forhold gør sig gældende, når undersøgelsensrepræsentativitet skal vurderes:

1) Undersøgelsen er udsendt til samtlige med-lemmer af SL, som er registreret som familieple-jere. Der kan være dog forskelle blandt familie-plejere, der besvarer en sådan undersøgelse, ogfamilieplejere der ikke gør det.

Undersøgelsens størrelse og resultater tyderikke på, at der er skævhed i repræsentativiteten.Det er således sandsynliggjort, at undersøgelsener repræsentativ i forhold til familieplejere, derer medlemmer af SL.

2) Alle familieplejere i Danmark er ikke medlem-mer af SL. Der eksisterer ikke samlede data omantal af familieplejere, antal af familieplejeremed antal anbragte børn, antal af familieplejeremed børn i aflastning med videre.

Det er SL’s vurdering, at over halvdelen af allefamilieplejere i Danmark er organiseret i SL.Vurderingen er foretaget ud fra beregninger påundersøgelser om antal anbragte børn med vide-re fra Familieplejen Danmark og løndata.

Det må formodes, at andelen af fuldtidsbeskæf-tigede er højere blandt familieplejere organisereti SL. Det må ligeledes antages, at andelen affamilieplejere, som er uddannede pædagoger, erstørre blandt familieplejere organiseret i SL.

Det må således konkluderes, at SL’s under-søgelse sandsynligvis ikke er fuldt repræsentativi forhold til familieplejere som sådan.

SL har udgivet medlemsundersøgelsen i sin hel-hed i et arbejdshæfte. Hæftet kan rekvireres påforbundssekretariatet, telefon 3396 2800. Detkan også downloades på www.sl.dk



70 Anvendte forkortelser:

KABU: Kvalitet i Anbringelsen af Børnog Unge – Socialministeriets projektom kvalitet i anbringelsesarbejdet

RUGO: Rekruttering, Uddannelse,Godkendelse og Organisation –Socialministeriets projekt, der skalsikre kvalificering af familieplejeområ-det

SFI: Socialforskningsinstituttet

SL: SocialpædagogernesLandsforbund

TABUKA: Tidligere Anbragtes Bud påKvalitet i Anbringelsen – bog redigeretaf Henrik Egelund Nielsen, ForlagetBørn og Unge, 2005

AAndersen, John Familieplejen i Greve kommuneGreve Kommune, 1999

Andersen, Kathrine Vitus Indvandrerbørn leger dårligt...Sociologisk institut, KøbenhavnsUniversitet, 2003

BBaggesen, BenteMed hjerne og hjerte – dilemmaernår børn anbringes i slægtenKABU, 2005

Brønserud, Sissel og Marie-LouiseDessauAnbringelse af børn i familiepleje: atnavigere i en kompleks virkelighedDafolo, 2001

CChristensen, ElseAnbringelser af børn. En kvalitativanalyse af processenSocialforskningsinstituttet, 1998

Christensen, JetteFamilieplejen: lovgivning og profes-sionaliseringAalborg Universitet, 2002

Christoffersen, Mogens NygårdFamilieplejen: En undersøgelse afdanske plejefamilier med 0-17 årigeplejebørnSocialforskningsinstituttet, 1988

DDraiby, PukNår familien er et job: samtaler medplejeforældreDafolo, 2001

EEgelund, Tine og Anne-DortheHestbækAnbringelse af børn og unge uden forhjemmet – en forskningsoversigtSocialforskningsinstituttet, 2003

Egelund, Tine, Anne-Dorthe Hestbækog Dines AndersenSmå børn anbragt uden for hjemmet.En forløbsundersøgelse af anbragtebørn født i 1995Socialforskningsinstituttet, 2004

FFamilieplejen DanmarkVejledning om anbringelse af børn ogunge med anden etnisk baggrund enddansk i familieplejeFamilieplejen Danmark 2005

Familieplejens uddannelsesmaterialeOm uddannelsesmateriale til grund-kurset, der er afviklet i FamilieplejenDanmark siden 1988Årsskrift fra Familieplejen Danmark,1993

Litteratur



71HHannemann, NinaFokus på anbragte børn og unge medanden etnisk baggrund end danskUFC, 2003

Hansen, Susanne Phil og MarianneSkytteFra udfordring til udvikling – fokus påkvalitets- og metodeudvikling i døgn-institutioners arbejde med børn ogunge med anden etnisk baggrund enddanskKABU, 2005

Hestbæk, Anne-Dorthe Når børn og unge anbringes. En undersøgelse af kommunernespraksis i anbringelsessagerSocialforskningsinstituttet, 1997

Holm-Petersen, KirstenAnbragte børn – 25 beretninger omen barndom udenfor hjemmetKroghs forlag, 2004

Horsdal, MarianneLivets fortællinger – en bog omlivshistorier og identitet.Borgen, 1999

Höjer, IngerFosterfamilier i Danmark, Norge ochSverigeTidsskrift for socialarbejdere i Norden,NORDISK SOSIALT ARBEID nr. 1,2002

IInterview med Tove Skovgaard,Lisbeth Hansen og Hanne AndersenDet afhænger af den konkrete sagKABU-nyt, 2005

JJørgensen, Katja og Sami SaïdanaBørn og unge med anden etnisk bag-grund i familiepleje: erfaringer, per-spektiver og anbefalingerÅrhus Kommune, Socialafdelingen,2002

KKildedal, KarinEn menneskelig opvækst?: om voks-nes oplevelser af at være anbragt ifamiliepleje og/eller på institution ibarndommen: en kvalitativ under-søgelseAalborg Universitet, 1995

Knudsen, Margit og Ann KühnelLiljenberg, udarbejdet forSocialministerietBørneliv – når børn ikke bor hjemme:om ansvar og værdier i børns livUFC Børn og Familier, 2001

Kommunernes LandsforeningFamilieplejevejledningKommuneinformation, 2004

LLaursen, Birthe, interview og redakti-on, Claus Rønlev, idé og oplægKærlighed og næstekærlighed: omleveforholdene for plejefamiliers egnebørnFamilieplejen i Danmark, 1998

Lindemann, Andreas og Anne-DortheHestbæk Slægtsanbringelser i Danmark – enpilotundersøgelseSocialforskningsinstituttet, 2004

Lindén, GunillaKan børn skifte forældre? – en bogom familieplejeNyt Nordisk forlag, 1983

MMøller, Sanne Nissen og MarianneSkytteMit barn er anbragt – etniske minori-tetsforældres fortællingerSocialforskningsinstituttet, 2004

Møller, Sanne Nissen og Tine Egelund Anbringelse af børn og unge uden forhjemmet hos medlemmer af slægten– erfaringer fra USASocialforskningsinstituttet, 2004



72 NNetværksdannelse, vejledning påwww.mitnetvaerk.dk

Nielsen, FlemmingSom plejeforældrene ser det – kortlægning og analyse afforanstaltningen “familiepleje” iKøbenhavns KommuneInstitut for statskundskab,Københavns Universitet, 2002

Nielsen, Henrik Egelund (red.)“Så kommer du til et bedre sted”:samtaler med unge, der har væretanbragt på institution eller i familie-pleje om deres liv og om hvordantruede børn og unge skal hjælpesForlaget Børn & Unge, 2001

Nielsen, Henrik Egelund (red.)TABUKA – tidligere anbragtes bud påkvalitet i anbringelsen af børn ogungeForlaget Børn & Unge, 2005

Nygren, Pär Professionel omsorg for børn ogfamilierPsykologisk Forlag, 2003

PPlejeforældreuddannelsePride er blevet til plejeforældreuddan-nelse – der gives en beskrivelse afdet danske konceptÅrsskrift fra Familieplejen Danmark,2003

RRobak, SusanneDe tavse eksperter – portræt af enkulturHusets forlag, 2002

Robak, Susanne Exit – om plejeforholds ophør Robaks Forlag, 2003

Robak, Susanne og Illona SkriverEr min mor prinsesse? Husets Forlag, 1998

RUGO-materiale på SL’s hjemmesidewww.sl.dk

SSandholt, PiaFamilieplejen for børn og unge – brugerundersøgelse – en under-søgelse af samarbejdet mellemFamilieplejen for børn og unge, dekommunale forvaltninger og pleje-familierneKøbenhavn, 2002

Schwartz, IdaFortællinger fra praksis – om livshistorier og pædagogikHans Reitzels Forlag, 2003

Schwartz, IdaSocialpædagogik og anbragte børnHans Reitzels Forlag, 2001

Skytte, MarianneAnbringelse af etniske minoritets-børn: udviklingsprojektFamilieplejen i Frederiksborg Amt,2000

SocialministerietHåndbog om hjælp til børn og ungegennem dialog og samarbejde medforældre – herunder gennemgang afreglerne om underretning og tavs-hedspligtSocialministeriet, 2004

Socialpædagogernes LandsforbundFamilieplejerens ABCSocialpædagogernes Landsforbund,2002

Socialpædagogernes LandsforbundMedlemsundersøgelse blandt familie-plejereSocialpædagogernes Landsforbund,2005

Socialpædagogernes LandsforbundRessourcecentre. Én indgang til sam-let støtte for børn, unge og deresfamilier.Socialpædagogernes Landsforbund,2005

Strøm, IngridLivshistoriebøger – en hjælp til identi-tets- og selvværdsudviklingDafolo, 2000



73TThormann, Inger og CharlotteGuldbergMed hjerte og forstand: de tidligeanbringelserHans Reitzels Forlag, 2003

Thormann, Inger og CharlotteGuldbergDen nænsomme anbringelseHans Reitzels Forlag, 2001

UUkendtEn stil fra en “storesøster” til toplejebørnFamilieplejen Danmark, 2001

WWarming, Hanne “Har andre plejebørn det som mig?”Frydenlund, 2005

Warming, Hanne og Tina JuulRasmussenEn pose blandet slik – fortællingerom livet som plejebarnFrydenlund, 2005

Wegler, Bibi og Hanne WarmingBarnet mellem to familier: en under-søgelse af samarbejdet mellemforældre og plejeforældreDafolo, 1996

YYdebo, IbÆndringer i anbringelsesmønsteret, i Det handler om børn – familien i100 år – Familieplejen i Danmark,1894-1994Familieplejen Danmark, 1994

ÅÅrsskrifter fra Familieplejen Danmark1993 – 2003


Udgivet af: SL, januar 2006Tekst: Arbejdsgruppen God familiepleje ved

socialfaglig konsulent Mette GrostølRedigering: Hanne Sørensen SmithDesign: Mark Gry Christiansen Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri A/S

Oplag: 5000

ISBN: 87-91744-00-8






S O C I A L P Æ D A G O G E R N E S L A N D S F O R B U N D

Familieplejerne

SL’s portræt af familieplejen nu – med anbefalinger til fremtiden

SL_FP_omslag_tryk 21/12/05 13:54 Side 1

Documents

SL FP indmad trykSL_FP_omslag_tryk 21/12/05 13:54 Side 1 Indhold Forord Indledning Kapitel I Familieplejen som særlig familie Typer af familier Anbefalinger Litteratur Kapitel II