11
SNAPsen, særnummer, februar 2016 Side 1 af 11 Dagsorden til SF Aalborgs ordinære generalforsamling lørdag den 5. marts 2016 kl. 13.00-17.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Valg af dirigent Bestyrelsens forslag: Erik Ingerslev 3. Valg af to referenter Bestyrelsens forslag: Britta Mølgaard og Lars Hoffmeyer Novrup 4. Bestyrelsens beretning 5. Regnskab og budget 6. Aktivitetsplan 7. Godkendelse af procedure for valg af byrådskandidater 8. Indkomne forslag 9. Valg af formand (for 1 år) 10. Valg af kasserer 11. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer: Fra den nuværende bestyrelse er følgende på valg: Finn Karstenskov, Allan Norré Pedersen, Anders Hind (genopstiller ikke) og Bente Toft-Nielsen Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 1 år, samt fem suppleanter Fra den nuværende bestyrelse er Per Jacobsen på valg. 12. Valg af medlemmer til regionsrepræsentantskabet 13. Valg af revisorer og suppleanter 14. Valg af fanebærer 15. Eventuelt Eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen skal være forretningsudvalget i hænde senest den 27. februar 2016 enten pr. brev eller mail, Løkkegade 20F, 9000 Aalborg eller [email protected] Bestyrelsens beretning 2015 Organisatorisk Året har været præget af folketingsvalgkamp og en folkeafstemning om en ændring af retsforbeholdet. Vi har været på gaden flere gange i den forbindelse, f.eks. tog vi en dag til Frederikshavn og lavede aktion mod Skifergas. Vi har derudover afleveret navne til kommunens grundliste over domsmænd. Der har været afholdt flere møder med gode diskussioner. Vi har afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor tidspunktet for ordinære generalforsamlinger er blevet flyttet fra januar måned til januar kvartal, så årsregnskabet kan nå at blive færdig.

SNAPsen, februar 2016

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Nyhedsbrev fra Socialistisk Folkeparti Aalborg, februar 2016

Citation preview

Page 1: SNAPsen, februar 2016

SNAPsen, særnummer, februar 2016

Side 1 af 11

Dagsorden til SF Aalborgs ordinære generalforsamling lørdag den 5. marts 2016 kl. 13.00-17.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Valg af dirigent Bestyrelsens forslag: Erik Ingerslev 3. Valg af to referenter Bestyrelsens forslag: Britta Mølgaard og Lars Hoffmeyer Novrup 4. Bestyrelsens beretning 5. Regnskab og budget 6. Aktivitetsplan 7. Godkendelse af procedure for valg af byrådskandidater 8. Indkomne forslag 9. Valg af formand (for 1 år) 10. Valg af kasserer 11. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter

Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer: Fra den nuværende bestyrelse er følgende på valg: Finn Karstenskov, Allan Norré Pedersen, Anders Hind (genopstiller ikke) og Bente Toft-Nielsen Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 1 år, samt fem suppleanter Fra den nuværende bestyrelse er Per Jacobsen på valg. 12. Valg af medlemmer til regionsrepræsentantskabet 13. Valg af revisorer og –suppleanter 14. Valg af fanebærer 15. Eventuelt Eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen skal være forretningsudvalget i hænde senest den 27. februar 2016 enten pr. brev eller mail, Løkkegade 20F, 9000 Aalborg eller [email protected]

Bestyrelsens beretning 2015

Organisatorisk Året har været præget af folketingsvalgkamp og en folkeafstemning om en ændring af retsforbeholdet. Vi har været på gaden flere gange i den forbindelse, f.eks. tog vi en dag til Frederikshavn og lavede aktion mod Skifergas. Vi har derudover afleveret navne til kommunens grundliste over domsmænd. Der har været afholdt flere møder med gode diskussioner. Vi har afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor tidspunktet for ordinære generalforsamlinger er blevet flyttet fra januar måned til januar kvartal, så årsregnskabet kan nå at blive færdig.

Page 2: SNAPsen, februar 2016

SNAPsen, særnummer, februar 2016

Side 2 af 11

Bestyrelse og udvalg

Bestyrelsen har afholdt månedlige møder (juli undtaget). Forretningsudvalget (FU) har ind imellem bestyrelsesmøderne afholdt nogle møder, mest i form som valgudvalg. Bestyrelsen har haft en tæt kontakt til SFU, vores byrådsmedlem, samt til vores lokale folketingsmedlem, som har deltaget til de fleste møder. Bestyrelsesreferater kan som altid læses på hjemmesiden. Bestyrelsen fungerer som kommunalpolitisk baggrundsgruppe. Møder afholdes forud for hvert andet bestyrelsesmøde, men er åbent for alle medlemmer. Derudover afholdes korte baggrundsgruppesmøder forud for hvert byrådsmøde.

Information

Beskrivelser af møder og andre aktiviteter findes på hjemmeside, Facebook-side, samt i de mails der udsendes til medlemmerne forud for medlemsmøder. Der er i 2015 udsendt 36 mails. Derudover er det muligt at tilmelde sig en SMS ordning, hvor man modtager en SMS dagen før et møde. Læs mere om dette på hjemmesiden. I valgkampene er der sendt nogle få mails og ellers er hjemmesiden og Facebook-siden blevet brugt flittigt. Facebook bruges dog en del hele året rundt, med nyt om hvad Lisbeth og de andre laver i Folketinget, om byrådsarbejdet mv. Nye medlemmmer modtages nu med et skriftligt velkomstbrev pr. mail og evt. et spørgeskema om interesser, samt en opringning. En til to gange årligt afholder vi et intromøde med fællesspisning for nye medlemmer. Vedrørende hjemmesiden, har bestyrelsen forpligtet sig på, hver måned at tage stilling til, hvilke politiske aktiviteter eller kampagner der løbende skal bringes på forsiden.

Aktiviteter

Der har været afholdt 6 medlemsmøder:

2 medlemsmøder omkring landsmødet

Arrangement for nye og nyere medlemmer med fællesspisning

2 medlemsmøder omkring kommunalt budget

Medlemsmøde/Julefrokost med Jonas Dahl Også i år blev det til et storstilet 1. maj arrangement i lokalerne med morgenkaffe og tale. I Kildeparken deltog Lisbeth Bech Poulsen i en paneldebat på scenen. Byrådsmedlem Jens Toft-Nielsen har deltaget i et Grundlovsmøde i Nørresundby. I august blev der afholdt sommerfest/temadag med politikudvikling.

Page 3: SNAPsen, februar 2016

SNAPsen, særnummer, februar 2016

Side 3 af 11

Herudover har der været et væld af aktiviteter i forbindelse med de to valgkampe og vi har henvist til andre arrangementer, fra andre nordjyske partiforeninger og eksternt.

Medlemmer pr. 31. december 2015:

Type Antal

A-kontingent 59

B-kontingent 36

C-kontingent 58

SFU-sats 32

I alt 185

I 2014 har tallet ligget stabilt på mellem 190-200 medlemmer, mens det i 2015 har ligget stabilt på mellem 180-190 medlemmer. Der er medlemmer der flytter partiforening og få nye kommer til. Andre kommer i restance, da vi mister kontakten. Det er vigtigt at medlemmerne selv sørger for at få oplyst ny fysisk adresse, ny mailadresse og nyt telefonnummer på partikontoret. Nogle melder sig selv ud, andre holder op med at betale og bliver efterfølgende smidt ud. Folk skal huske selv aktivt at melde sig ud, i stedet for bare at stoppe med at betale og ignorere 2 rykkere per mail/SMS.

Landspolitik

Terror i Paris og DK 2015 startede med terrorangreb på Charlie Hebdo i Paris, udført af ISIS sympatisører. Kort tid efter var der angreb på Krudttønden og synagogen i København. Fokus var naturligvis derefter på terror og den daværende SR-regering igangsatte både en undersøgelse af politi- og beredskabsindsatsen og med yderligere fokus på terror og overvågning. Folketingsvalg juni 2015 Valget resulterede i en ny V-regering. SF fik et dårligt valg hvor folketingsgruppen blev formindsket fra 12 til syv mandater. Det dårlige valg var et resultat af en SF-valgkamp der aldrig rigtig kom godt fra start, samt at Socialdemokraterne indhentede en del stemmer og Alternativet fik for alvor fart undervejs i valgkampen og stormede ind med ni mandater. Syrien og flygtningesituationen Den årelange krig i Syrien blev i 2015 yderligere blodig og kompliceret med ISIS’ fremmarch. FN-sporet har vist sig noget nær umuligt pga. Rusland. Flygtningestrømmene, specielt efter september, har gjort det til de mest omdiskuteret emne i dansk politik i 2015.

Page 4: SNAPsen, februar 2016

SNAPsen, særnummer, februar 2016

Side 4 af 11

Desværre har Socialdemokraterne dannet fælles from med Venstre og DF, først og fremmest med den omdiskuterede ”smykkelov”. SF har konstant kaldt på fælleseuropæiske løsninger og fælles modtagecentre. Det centrale er at der ikke har været flere flygtninge siden Anden Verdenskrigskrig og de nærområder, som højrefløjen taler om, allerede huser millioner af flygtninge. Samtidig skærer V-regeringen i finansloven der største luns nogensinde af udviklingsbistanden og bruger derudover milliarder af bistand til at finansiere flygtningemodtagelsen i DK. Afstemning om afskaffelse af retsforbeholdet den 3. december 2015 Folkeafstemningen i december handlede om hvorvidt retsforbeholdet skulle erstattes af en tilvalgsordning. SF havde anbefalet et ja - et flertal stemte nej. Retsområdet Den såkaldte smykkelov og andre forslag fra regeringen er på kant med, eller i strid med konventionerne, ifølge eksperter. Den fortsatte terrordiskussion er stadig en udfordring ift. retssikkerhedsprincipper. Øget overvågning og indskrænket ytringsfrihed er blandt de forslag regeringen (og S) har foreslået. Her har SF kraftigt protesteret og har haft samråd om både Snowden og sessionslogning. Det er et fokusområde, derfor præsenterede SF også en retssikkerhedspakke i starten af 2016. Derudover har SF fremsat en pakke med tiltag på voldtægtsområdet, som ministeren tog til sig og inkorporerede i sit forslag i januar i år. SF har, sammen med R og K, presset regeringen for at få lavet Offentlighedsloven. Der er en proces i gang, men hverken V eller S er interesseret, trods talrige eksempler på hvordan loven bruges og misbruges.

Miljø, natur og klima Sidste halvdel af 2015 var horribelt for hele det grønne område. Regeringen nedtonede kraftigt ambitionerne ift. klimaet (endda lige inden COP21) og har udtalt at forlig, som Venstre ikke er en del af, dem vil de ikke overholde. Allerede inden folketingsvalget præsenterede højrefløjen sin 16 punkts-plan for landbruget. Fra valget og indtil nu, har der været en lang række forslag, fra mere gylle til Landbrugspakke, nedjusterede ambitioner for økologi, natur og klima Klimatopmøde i Paris SF deltog i COP21 i december 2015, først med Lisbeth Bech Poulsen, derefter med Pia Olsen Dyhr, Margrete Auken og mange fra SFU. Resultatet var godt, bedre end forventet. SF havde en klimakampagne i efteråret og har fulgt op med en række forslag. Skat På skatteområdet har 2015 budt på den ene skandale efter den anden. Milliarddyre it-systemer der fejlede, svindel med moms, udbytteskat o.a. for milliarder og terrorfinansiering har været blandt de historier der sag for sag slækker tilliden til Skat. SF har, igen og igen, sagt at der er brug for flere midler til Skat, der er blevet økonomisk udsultet gennem 10 år. Der er ikke ét parti der alene har skylden, ansvaret ligger bredt og derfor bør vi findes fælles løsninger.

Page 5: SNAPsen, februar 2016

SNAPsen, særnummer, februar 2016

Side 5 af 11

Ministeren har fjernet en række af den tidligere regerings initiativer til at bekæmpe social dumping og sort arbejde. Dog ser de åbne skattelister, som SF fik indført, ud til at overleve. I finansloven for 2016 gav regeringen skattelettelser til de rigeste virksomhedsarvinger, nedslag i registreringsafgiften til fordel for de allerdyreste biler, lavere skat på aktier mm. Skattelettelser der i år og de kommende år koster milliarder. Og det endda inden regeringens skattereform præsenteres.

Kommunalpolitik: V/ Jens Toft-Nielsen Som det vil være Jer bekendt, har SF kun 1 medlem i Aalborg Byråd i denne periode. Som byrådsmedlem sidder jeg - ud over i byrådet - i to fagudvalg : Familie- og Socialudvalget og By- og Landskabsudvalget. Arbejdet i begge udvalg er spændende og præget af lange møder med mange beslutninger. Det er i udvalgene, det egentlige byrådsarbejde foregår, og i den forbindelse kan det godt mærkes, at der er 5 udvalg, vi ikke er repræsenteret i. Vi prøver at kompensere for dette ved, at bestyrelsesmedlemmer og andre medlemmer følger med i dagsordener og referater, og på den baggrund kommer med input og holdninger til vores kommunalpolitiske baggrundsgruppemøder, som afholdes før hvert byrådsmøde hver 14. dag, og derudover en gang om måneden før et bestyrelsesmøde. Det skal understreges, at ALLE er meget velkomne til disse møder. Et interessant spørgsmål er, om der er muligt at få indflydelse, når vi kun er 1 ud af 31 byrådsmedlemmer. I efteråret deltog vi i denne byrådsperiodes anden årlige budgetforhandling, på baggrund af 2 medlemsmøder, hvor vi sammen havde fastlagt, hvad vi ønskede bragt ind i budgettet. Inden den afgørende budgetforhandling offentliggjorde vi vores budgetforslag. Kun De Radikale og Enhedslisten gør det samme. På selve budgetforhandlingsdagen mødtes alle interesserede medlemmer i kælderen under Borgmesterens Forvaltning. Formanden Jørgen Jensen og Jens deltog hele dagen i de egentlige forhandlinger i lokalet ovenpå, men i hver pause orienterede de medlemmerne, og alle blev enige om, på hvilken måde vi kunne fortsætte forhandlingerne, eller om vi alternativt skulle forlade dem. Da dagen var slut, var vi med i årets budgetforlig, som blev smalt i år. S, SF, EL, Radikale og DF er med. V, K og LA valgte at stå udenfor. Fik vi så noget igennem ? Dertil er svaret et klart ja ! Faktisk fik vi næsten alle vore forslag igennem, og fik dermed opbakning til mange punkter i vores kommunalpolitiske program. Vi fik bl.a. - forsøg med 2 selvstyrende plejehjem - flere penge til sociale normeringer - penge til rent vand og grønne skove - psykologbehandling til unge

Page 6: SNAPsen, februar 2016

SNAPsen, særnummer, februar 2016

Side 6 af 11

- bedre mulighed for at krydse Nyhavnsgade ved Toldbod Plads og så fik vi, sammen med de øvrige forligspartier, fjernet næsten alle de besparelser, der var lagt op til som følge af V-regeringens krav om 1% omprioriteringsbidrag (nedsat åbningstid i daginstitutioner, mindre hjemmepleje m.v.) Omprioriteringsbidraget betyder, at Aalborg kommune som udgangspunkt dikteres at spare 83 mio. kr. pr. år - år efter år skal der findes 83 nye mio. kr. ! Vi prøvede i år at få en større normering til specialklasser, samt en whistleblowerordning, igennem. Det lykkedes desværre ikke. Vi er som et af budgetforligspartierne med til at sikre, at bl.a. vore nye flygtninge får en ordentlig behandling og gode muligheder i Aalborg kommune. Sidste år modtog vi ca. 520 flygtninge, og i 2016 forventer vi at modtage 855. Hertil kommer familiesammenføringer. I SF betragter vi flygtninge som en ressource for samfundet, uanset at indsatserne på kort sigt koster penge. Vi bruger meget energi på at sikre, at de nye ungdomsboliger, der opføres, i stor stil bliver lavet, så de kan bruges som deleboliger. F.eks. opføres der 100 nye ungdomsboliger ved Limfjordsbroen på Nørresundbysiden. Alle lejligheder udstyres med 2 lige store værelser samt fælles køkken og bad. Hvis f.eks. 2 studerende venner deler en sådan lejlighed, bliver huslejen ca. 1700 kr pr. person pr. måned. Det er vigtigt at huske at følge op på sidste års budgetvedtagelser. Noget af det, vi fik igennem sidste år, og som nu er gennemført, er klippekort i hjemmeplejen, så man f.eks. kan omsætte en halv times rengøring i nogle uger til en gåtur eller et besøg. Samt en cykelsti forbi Nordkraft, et sted, der tidligere var meget farligt at passere, da cyklisterne blev presset ud på vejen til busser og biler. Herudover kan nævnes, at et andet SF-projekt, gang- og cykelbroen på Jernbanebroen over Limfjorden, er godt i gang. Ca. halvdelen af broen er allerede sat op på Jernbanebroen, og resten forventes at komme på plads i 2016. Sidste sommer blev der vedtaget en linieføring for Egholm-motorvejen, trods den mangeårige kamp, vi har ført imod forbindelsen. Det skete i Den Grønne Forligskreds, som SF er medlem af, men Karsten Hønge (MF for SF) valgte, efter opfordring fra SF-Aalborg, at stå helt uden for aftalen. Heldigvis virker det som om projektet er gået temmelig meget i stå. Vi kan håbe, at stilstanden fortsætter. Vi kæmper fortsat imod Egholmmotorvejen, som grundlæggende er et forældet projekt, og desuden placeret et helt forkert sted, udenfor Aalborgs vækstakse. Et andet projekt, som SF har kæmpet for i flere år, er udbygning af Limfjordstunnelen med et 3. sydgående spor op ad bakken mod Aarhus. Det er nu gennemført, og er blevet en succes. Vi arbejder på et tilsvarende projekt i nordlig retning, så Limfjordstunnelen forhåbentlig kan blive kø-fri i begge retninger. Det medvirker til, at tunnelen kan tage flere biler, og SF's mål med dette er at udskyde

Page 7: SNAPsen, februar 2016

SNAPsen, særnummer, februar 2016

Side 7 af 11

eller helt fjerne et behov for en 3. Limfjordsforbindelse. Vi er med i kredsen omkring Aalborg Letbane. Letbaneprojektet er nu omdannet til et projekt med ledbusser, uden skinner og store opgravninger i midtbyen. Det kan der komme noget godt og spændende ud af, hvis byrådet tør at satse på at gøre busserne elektriske, eventuelt med brændselsceller. Alt i alt kan vi se tilbage på et 2015, hvor SF-Aalborg har rejst sig igen efter turbulensen omkring regeringsudtrædelsen og det efterfølgende kommunale valgresultat. Der er masser af gejst, og jeg er personligt rigtig glad for den opbakning, jeg bliver mødt med i partiforeningen, hvor gamle og nye medlemmer møder trofast op og bidrager med gode ideer og synspunkter til byrådsarbejdet. Jeg er stolt over at være repræsentant for SF i Aalborg Byråd. MVH Jens Toft-Nielsen

Bestyrelsens forslag til SF Aalborgs aktivitetsplan 2016/2017 Rammen er et månedligt bestyrelsesmøde. Hver anden måned, er der forud for bestyrelsesmødet kommunal baggrundsgruppemøde. Derudover er der baggrundsgruppemøde om eftermiddagen forud for hvert byrådsmøde. Medlemsmøder holdes efter behov når der er relevante temaer. Det går på skift i bestyrelsen, hvem der er ansvarlig for de enkelte medlemsmøder. En eller to gange årligt afholdes fællesspisning for nye medlemmer. Forretningsudvalget afholder møde efter behov. I løbet af året vælges spidskandidat til byrådsvalget, der afholdes i 2017 lige som der vælges A-kandidater. Der afholdes ligeledes et eller flere medlemsmøder omkring hvad der skal være vores strategi til byrådsvalget samt omkring udarbejdelse af valgprogram. Det overvejes om hvorvidt vi kan afholde et integrationsmøde, hvor man evt. kunne inspireres af Århus-modellen der hver måned afholder et åbent møde. Evt. hvert kvartal i Aalborg. Mærkesager: Børn og pædagoger (BUPL), integration (Venligboerne).

Page 8: SNAPsen, februar 2016

SNAPsen, særnummer, februar 2016

Side 8 af 11

Marts: 7. kl. 18: Kommunalpolitisk baggrundsgruppemøde (KB-møde) 7. kl. 19: Medlemsmøde: Valg af delegerede til landsmøde (tilmeldingsfrist 15/3) 7. kl. 20: Bestyrelsesmøde, konstituerende 14. Medlemsmøde med Karsten Hønge om socialpolitik 29. Medlemsmøde: Behandling af landsmødepapirer (deadline 4/4 ) 30. Medlemsmøde om kommunal budget med fokus på omprioriteringsbidrag

April: 4. Bestyrelsesmøde 15.-17. LM

Maj: 1. Arbejdernes Internationale Kampdag 2.KB-møde 2. Bestyrelsesmøde

Juni: 6. Bestyrelsesmøde

August: 15.KB-møde 15. Bestyrelsesmøde

September: 3. Aalborg Øst dag 5. Bestyrelsesmøde XX. Medlemsmøde: kommunal budget 1 XX. Opstillingsmøde: valg af folketingskandidater XX. Medlemsmøde: Kommunal budget 2

Oktober: 3.KB-møde 3. Bestyrelsesmøde

November: 7. Bestyrelsesmøde

December: 5.KB-møde 5. Bestyrelsesmøde

Januar 2017: 2. Bestyrelsesmøde 28.-29.: Kontaktråd og Kommunalpolitisk Landsmøde

Februar 2017: 6. KB-møde 6. bestyrelsesmøde

Page 9: SNAPsen, februar 2016

SNAPsen, særnummer, februar 2016

Side 9 af 11

Udkast til procedure for opstilling af kandidater til

kommunalvalget 2017

Spidskandidat.

Vælges på ekstraordinær generalforsamling i maj 2016.

Kandidater fremsender opstillingsgrundlag på ½ A4 side og foto samt angivelse af 10

stillere fra partiforeningen, sendes til formanden. Ingen kan være stillere for mere end en

kandidat.

Strategi og valgprogram:

I maj 2016 afholdes et medlemsmøde omkring hvad der skal være vores strategi til

byrådsvalget, der snakkes politiske emner og laves et idekatalog over sager vi kan

markere os på.

Arbejdet med et egentlig valgprogram igangsættes på et medlemsmøde i januar 2017,

sammen med A-kandidaterne.

Øvrige kandidater

SF Aalborg opstiller til kommunalvalget i 2017 udover spidskandidat, en liste med

kandidater, der aktivt ønsker valg (A-liste), hvorefter listen fyldes ud med kandidater der

ikke aktivt søger valg (B-liste).

Kandidater der aktivt søger valg (A-listen) opstilles i oktober måned 2016 på et

opstillingsmøde, hvorefter der afholdes et medlemsmøde. Rækkefølgen på listen afgøres

af medlemsmødet. B-listen opstilles og nummereres på et medlemsmøde forår/sommer

2017

Alle opstillede kandidater godkendes af medlemsmøde, og kandidater på A-listen har

forud for opstilling en samtale med SF-Aalborgs bestyrelse af hensyn til at afstemme

forventninger til samarbejde og indsats i det fremtidige virke som kandidat.

Opstillede på A-listen har som minimum en forpligtigelse til:

- pligt til at deltage i udfærdigelse af valgprogram,

- pligt til at deltage i kampagner op til valget, deltage vælgermøder og

valgkamp,

- pligt til at skrive pressemeddelelser og læserbreve de 13 måneder op til

valget, men også efterfølgende som valgt til Aalborg Byråd

Page 10: SNAPsen, februar 2016

SNAPsen, særnummer, februar 2016

Side 10 af 11

- pligt til at deltage i medlemsmøder, bestyrelsesmøder og

baggrundsgruppemøder i fornødent omfang

For valgte til byrådet er følgende gældende:

- pligt til at betale partiskat,

- pligt til at deltage i byråds-, udvalgs- og gruppemøder

- pligt til at deltage i medlemsmøder, bestyrelsesmøder og

baggrundsgruppemøder i fornødent omfang

- at man som byrådsmedlem er talsmand for et forpligtende fællesskab,

bestående af byrådsgruppe og partiforening. Dvs. at man altid stemmer sammen og

forpligtes til at følge valggrundlaget og de løbende beslutninger i SF-Aalborgs

kompetente organer, dvs. gruppe, bestyrelse, medlemsmøde og generalforsamling.

Anmeldelsesform.

Kandidater til byrådet opstilles sideordnet.

Aftaler med øvrige partier.

Principper for valgforbund og øvrige aftaler med andre partier vedtages på et

bestyrelsesmøde.

Tidsplan og principper

16. september 2016: Frist for kandidater til A-listen.

19. september 2016: Kandidater til samtale med bestyrelsen. - Opstillingsgrundlag

sendes til medlemmerne.

3. oktober 2016 kl. 18 (KB-møde udgår og der er bestyrelsesmøde kl. 19): Medlemsmøde

med præsentation og endelig godkendelse af kandidater til A-listen samt tilkendegivelse af

interesserede til B-listen.

10. oktober – 28. oktober 2016: Medlemsmøde om rækkefølge på a-listen. Mulighed for

at afgive stemme i lokalerne, hvis man ikke kan være til stede ved medlemsmødet: 2

aftener kl. 19-21. Undtagelsesvis kan der foretages afstemning i hjemmet. Her kontaktes

stemmeudvalget.

Forår/sommer 2017: Medlemsmøde med opstilling af kandidater på B-listen

Kandidater til A-listen fremsender opstillingsgrundlag på ½ A4 side samt angivelse af 5

stillere fra partiforeningen, sendes til formanden. Ingen kan være stillere for mere end en

kandidat. Opstillingsgrundlag samt angivelse af stillere udsendes sammen stemmesedler

til alle medlemmer af partiforeningen.

Page 11: SNAPsen, februar 2016

SNAPsen, særnummer, februar 2016

Side 11 af 11

På medlemsmøde d. 3. oktober nedsættes et stemmeudvalg bestående af 4 personer.

Medlemmer af stemmeudvalget kan ikke være opstillet på A-listen.

Hvis en kandidat på A- eller B-listen trækker sig efter opstillingen rykker de efterfølgende

automatisk op på listen. Hvis spidskandidaten, der er opstillet, trækker sig indkaldes til nyt

medlemsmøde med henblik på opstilling af ny spidskandidat.

Afstemningsprocedure:

Bestemmes på et bestyrelsesmøde.

Prioritering i valgkampen.

Bestyrelsen foreslår at der er 3 prioriterede A-kandidater, der ligesom spidskandidaten får

stillet materiale og økonomi til rådighed.

Valgudvalg.

Der nedsættes et valgudvalg på medlemsmødet d. 3. oktober 2016. Valgudvalget består af

4-6 personer og refererer til bestyrelsen. Valgudvalget har efter retningslinjer fra

bestyrelsen ansvaret for bl.a. stillerlister, anmeldelse af valgforbund, koordinering,

planlægning, styring af økonomi m.v.

Prioriterede kandidater kan ikke sidde i valgudvalget.