Speed på sproglig udviklingMette-Maria Rydén - Lærings- , læse- og flersprogskonsulent

PPL- Pædagogisk Praksis og Læring –Viborg kommune.

Oplæg på Læsevejlederkonferencen i Roskilde 2. nov. 2017

Mette-Maria Rydén: Flersprogs-, lærings- og læsekonsulent i Viborg Kommune

Viborg har knap 96.000 medborgere

Et areal på 1.409 km2 - Danmarks næststørste.

Roskilde har 211 km2 – Ringkjøbing-Skjern 1488 km2

26 folkeskoler og 10 friskoler.Flersprogede basis-elever på 18 skoler + et par stykker på specialskolerne.

Min faglige profil: Læsning- faglig læsning- genrepædagogik- sprogbaseret undervisning- dansk som andetsprog- cooperativelearning- evaluering af læsning og skrivning

Faglige udgivelser:

https://www.alinea.dk/sites/default/files/Alinea/Mediebibliotek/Downloads/9788723516572-saertryk-webshop.pdf

Speed på sproglig udvikling

Hvad er sproglig udvikling?

Generel vejledning:

• http://www.emu.dk/modul/sproglig-udvikling-vejledning

”Sproglig udvikling i fagene handler om, at eleverne tilegner sig et fags tekster, sproglige registre og ordforråd: Hvilke teksttyper benyttes i faget? Hvordan er teksterne bygget op? Hvordan bruges sproget til at formidle viden i faget?”

Sproglig udvikling i alle fag:

Inspirationsforløb til sproglig udvikling i fagene:

• http://www.emu.dk/modul/sproglig-udvikling-i-fagundervisningen

Kontekstafhængigt konkret sprog:”Nu skal vi spise mad”.”Du spiser mad””Dejlig pandekage”Betydningen vises i konkrete handlinger og med konkrete ting.

Mindre kontekstafhængigt: Det konkrete handler om noget nært og velkendt (indhold) + fokus på forståelse, lyde og bogstaver (form).”Pigen i bogen spiser mad” + -finde i-lyde-rime på mad-sætte orddele på mad-tale om mad, spisning, dække bord (det semantiske felt)

Kontekst-U-afhængigtabstrakt sprog:Talen eller skriften henviser til noget som barnet skal ”se inde i hovedet”. Betydningen kommer ud af lyden eller skriftbilledet.

Kilde: MMR

Fra hverdagssprog til fagsprogKilde: : Løft læringen – brug sproget. (Ålborg-projekt 2014)

Fra hverdagssprog til fagsprog- fra kontekstafhængigt sprog til kontekstuafhængigt sprog

Tekst 1:

Se, det får dem til at bevæge sig. De her blev ikke siddende.

Tekst 2:

Vi fandt ud af at nålene blev på magneten.

Tekst 3:

Vores eksperiment viste at magneter tiltrækker nogle metaller.

Tekst 4:

Magnetisk tiltrækning findes kun mellem jernmetaller.

Implicit sprogKontekstafhængigt sprog

Eksplicit sprogKontekstuafhængigt sprog

Gibbons Pauline (2009): ”Læring gennem samtale”. I: UP nr. 5/2009, s. 34

Ny-ankomne flersprogede elever:

Bekendtgørelsesteksten ang. BASIS-elever:

§ 4. Til tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives basisundervisning i dansk som andetsprog.

Stk. 2. Basisundervisningen gives i en af følgende former:

1) Modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller en del af deres timer, jf. dog folkeskolelovens § 25 a, således at de efterhånden får en del af deres undervisning i en almindelig klasse.

2) På særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.

3) Udvidede modtagelsesklasser på 8.-10. klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år.

..mange konkrete materialer…

..varierede undervisningsformer..

”Viborg-modellen”

Afdækning af læringsforudsætninger (1):

Indskrivningssamtalen:

1) Personlige oplysninger, herunder skoleerfaringer og trivsel

2) Sproglige oplysninger: Eleven, forældrene mv.

3) Uddannelsesbaggrund: Eleven, forældrene mv.

Lægges i klasselog.

Klasselog bruges på tværs af fag og incl. SFO

TRAUMER –og behovet for struktur på hverdagen og klare strukturer i undervisningenJanne Ø. Hagelquist: Metaliseringsguiden

Afdækning af læringsforudsætninger (2):

UVMs nye afdækningsmateriale

Sprog-tilegnelsen: Læringsprogression og tidshorisont

Det tager ca. 2 år at få et ”legepladssprog”, ca. 5-6 år at få et fagsprog/skolesprog – det er en lang og fælles proces

Læringsprogressionen vil være meget individuel

Der er mange faktorer i spil…

Sprogtilegnelsesfaserne:

Ordindsamlingsfasen

Udfyldningsfasen

Sofistikeringsfasen

-gennemløbes ikke lineært

- vil skulle gennemløbes i alle fag

- vil være meget forskellig individuelt

Stilladsering (efter Pauline Gibbons)

Læreren gør Vi gør Jeg gør

Lærerstøtte

Lærer gør = MODELLERING

At vise konkret, hvordan man gør!

Kopimappe: Ord og begreber med CL

BASIS - Faserne i mål-plancherne: Eksempel: TALE - Fortælle og Fremlægge

Dansk som andetsprog – Basisundervisning, Fagformål for faget dansk som andetsprog 0.-9. kl, Kompetenceområdet Tale. Færdigheds- og vidensmålene for Mundtlig fremstilling

Det er dét, som eleverne kan med sproget, som udgør progressionen:

Fortælle:

”Først var jeg ved købmanden og købe slik og så spillede jeg fodbold med min bror”.

I en fortælling gøres der ofte brug af jeg-form , tidsbøjede udsagnsord, og kronologisk organisering ved hjælp af tidsudtryk.

Fremlægge:

”I natur/teknik har vi om vilde dyr. Giraffen lever på savannen i Afrika. Dens hals kan blive 8 meter, og den lever af blade”.

I en fremlæggelse gøres der ofte brug af afklassificering, der skal være en beskrivelsefrem for fortælling, og der remses en del fakta og navne op, som er ordnet efter faglige emner, f.eks. som her ”levested”, ”udseende” og ”føde”.

Vurdering 18. februar 2017 af skolevant dreng fra Syrien, der går i 4.klasse (er sat et årgangstrin ned). Ankommet til skolen ved skolestart i august 2016. Har 20 timer Basisundervisning om ugen og resterende undervisning i sin stamklasse.

Dansk som andetsprog - Basisundervisning

Færdigheds- og vidensmål (basisundervisning)

Kompetenceområde Kompetencemål Faser

1.Eleven kan læse lydrette

ord

Eleven har viden om

bogstav-lyd-forbindelser

Eleven kan læse enkle ord

og forstå deres betydning

Eleven har viden om enkle

ords betydning

Eleven kan forstå

hovedindholdet af det

læste

Eleven har viden om

teksters indhold

Eleven kan anvende

afkodningsstrategier med

fokus på forlyd og stavelser

Eleven har viden om

afkodningsstrategier

2.Eleven kan læse lydrette og

de 120 hyppige ord

Eleven har viden om

syntesedannelse

3.Eleven kan læse lydrette og

ikke-lydrette hverdagsord

Eleven har viden om

syntesedannelse og

morfemer

1.Eleven kan skrive lydrette

ord

Eleven har viden om grafem-

fonem-forbindelser

Eleven kan udtrykke sig

skriftligt ved hjælp af

enkeltord

Eleven har viden om

enkeltords betydning i

kommunikation

Eleven kan skrive med fokus

på afsender, modtager og

formål

Eleven har viden om

forholdet mellem afsender,

modtager og tekst

Eleven kan fastholde egne

tanker ved hjælp af

skrivning

Eleven har viden om

skrivningen som støtte for

hukommelse

2.Eleven kan skrive lydrette

og de 120 hyppigste ord

Eleven har viden om

orddannelse

Eleven kan skrive i

helsætninger

Eleven har viden om

sætningsdannelse

Eleven kan udtrykke et

meningsindhold i en tekst

Eleven har viden om

kohærens

3.

Eleven kan skrive lydrette

og ikke-lydrette hyppige

ord

Eleven har viden om

syntesedannelse

Eleven kan skrive en tekst

med overskrift, indledning

og afslutning

Eleven har viden om

tekstproduktion

Eleven kan organisere sin

tekst i forhold til kontekst

Eleven har viden om

forholdet mellem

tekstkomposition og

kontekst

1.

Eleven kan lytte til korte

beskeder og handle efter

dem

Eleven har viden om det

ordforråd, der knytter sig til

skolens kontekst

Eleven kan anvende

spørgsmål som led i en

lyttestrategi

Eleven har viden om

lyttestrategier

2.

3.

1.Eleven kan fortælle om

egne oplevelser

Eleven har viden om

talesprogets funktion

Eleven kan stille og svare på

spørgsmål

Eleven har viden om

sproglige forskelle på at

stille spørgsmål og få svar

Eleven kan eksperimentere

med sproget ved hjælp af

kommunikationsstrategier

Eleven har viden om brug af

modersmål og kodeskift

2.

3.

Færdigheds- og vidensmål

LæsningEleven kan læse og

forstå enkle tekster

Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier

Eleven kan læse og forstå

sætninger

Eleven har viden om

sætningsstrukturer

Eleven kan formidle

hovedindholdet af det

læste i en visuel form

Eleven har viden om

formidlingsmetoder

Eleven kan anvende

afkodningsstrategier og

læseforståelsesstrategier

med fokus på forforståelse

Eleven har viden om

forskellige

forståelsesstrategier til

læsning

Skrivning

Eleven kan skrive

enkle ord og

sætninger som middel

til kommunikation

Stavning Tekstproduktion Kommunikationsforhold Strategier

Eleven kan undersøge egne

tanker gennem skrivning

Eleven har viden om

sprogets funktion

Lytning

Eleven kan lytte aktivt

med forståelse til talt

dansk udtrykt i enkle

former

Lytning Kommunikation Samtale Strategier

Eleven kan forstå indholdet

af talt dansk i forskellige

sammenhænge

Eleven har viden om

forholdet mellem talt dansk

og en kontekst

Eleven kan lytte til samtale i

klasserummet

Tale

Eleven kan udtrykke

sig i et enkelt

talesprog afpasset

efter situation, fag og

samtalepartner

Mundtlig fremstilling Kommunikation Artikulation

Eleven har viden om

tilegnelse af informationer

ved at lytteEleven kan lytte til

beskeder og gengive dem

Eleven har viden om det

faglige ordforråd, der

knytter sig til skolens

indhold og fag

Eleven kan anvende

forforståelse som led i en

lyttestrategi

Eleven har viden om

sammenhæng mellem

forforståelse og

lyttestrategi

Strategier

Eleven kan læse enkle

tekster højt med tydelig

artikulation

Eleven har viden om

artikulation i højtlæsning

Eleven kan fremlægge et

skolefagligt emne ved

hjælp af visuel støtte

Eleven har viden om

talesprogets funktion i en

faglig sammenhæng

Eleven kan anvende

turtagningsprincipper

Eleven har viden om

turtagningsprincipper

Eleven kan give udtryk for

sin brug af

kommunikationsstrategier

Eleven har viden om

kommunikationsstrategier

Den supplerende dsa-undervisning

Kompetenceområde↓ → Færdigheds- og vidensmål organiseret i fire søjler

1 2 3 4

Læsning Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier

Skrivning Stavning Tekstproduktion Kommunikationsforhold Strategier

Lytning Lytning Kommunikation Samtale Strategier

Tale Mundtlig

fremstilling

Kommunikation Artikulation Strategier

Fælles Mål for folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog: BASIS og SUPPLERENDE

Portefølje med ”Tre ord fra timen” og udfyldte begrebskort

Supplerende:

Målene for den supplerende undervisning er inddelt på følgende måde:

• Efter 2. kl.

• Efter 5. kl.

• Efter 7. kl.

• Efter 9. kl.

Mig og min

familie

Skole i Danmark

Her bor jeg

Min uge

Året rundt

Krop og sundhed

SUPPLERENDE - Faserne i mål-plancherne: Eksempel: TALE – Referere, Gengive og Formidle

Eksempel på Referere, Gengive og Fremlægge

Fase 1: REFEREREI opskriften står der at man skal bruge mel og smør og røre det rundt og så til sidst bage kagen. I denne fase er det referatets form, som er målet.

Fase 2: GENGIVE500 gr. smør smuldres i 700 gr. mel. Så blandes sukker og vaniljesukker i, og til sidst æltes et æg ind i dejen. I denne fase er det instruktionens form, som er målet.

Fase 3: FREMLÆGGEVi har haft om bagning. Jeg vil nu fortælle om at bage kager. I næsten alle kager er der margarine eller smør, mel og sukker.I denne fase er det fremlæggelsens form, som er målet.

Fra mål til arbejdet med del-elementerne i forløbet

Målpar jf. Fælles mål

• Færdighedsmål incl. de sproglige mål

• Vidensmål incl. de sproglige mål

De konkret valgte tekster eller opgaver scannes for de sproglige mål:

• Teksttypens intention • Teksttypens karakteristiske træk• Teksttypens afsnit og komposition

(tekstmønster)• Teksttypens sproglige ressourcer• Den konkrete tekst –er en

eksemplarisk tekst, som giver eleverne adgang til det ønskede fagsprog og den ønskede viden.

Folkeskoleloven om hold-deling:

§ 25 a. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.

• Stk. 2. Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse.

• Stk. 3. I børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse ogkun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.

• Stk. 4. På 7.-10. klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår.

• Stk. 5. Eleverne skal i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Eleverne på 4.-10. klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt. omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde.

De andetsprogsdidaktiske faser/faser i sproglig udvikling:

• FOR-FORSTÅELSE

• INPUT /DEKONSTRUKTION

• FÆLLES ARBEJDE MED DOMÆNETS ORDFORRÅD OG SYNTAKS

• HYPOTESE-AFPRØVNING FÆLLES og INDIVIDUELT

• OUTPUT

• FEEDBACK

• EFTER-BEARBEJDNING

Speed på sproglig udvikling i almen:

Målpar 5.-6. kl., dansk

Kompetence-område Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål

f v f v

Tekst-forståelse 1 Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster

Eleven har viden om fagtekstersstruktur

Målpar efter 6. kl.Kompetence-område

Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål

f v f v

Tal og algebra 1 Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter, herunder beregninger vedrørende hverdags-økonomi

Eleven har viden omberegninger med de fire regningsarter inden for de naturlige tal

Målpar efter 9. kl.Kompetence-område

Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål

f v f v

Tal og algebra Regnestrategier 1 Eleven kan udføre sammensatte beregninger med rationale tal

Eleven har viden om regningsarternes hierarki

Målpar efter 6. kl.Kompetence-område

Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål

f v f v

Tal og algebra 1 Eleven kan udføre beregninger med de fire regningsarter, herunder beregninger vedrørende hverdags-økonomi

Eleven har viden omberegninger med de fire regningsarter inden for de naturlige tal

Målpar efter 9. kl.Kompetence-område

Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål

f v f v

Tal og algebra Regnestrategier 1 Eleven kan udføre sammensatte beregninger med rationale tal

Eleven har viden om regningsarternes hierarki

Regnehistoriernes mål (målparrene efter 6. kl):

Læringsmål:

• Eleven kan addere med op til tre-cifrede tal

• Eleven kan subtrahere med op til tre-cifrede tal

• Eleven kan multiplicere med op til to-cifrede tal

• Eleven kan dividere op til tre-cifrede tal med et-cifrede tal

Sproglige mål:• ciffer- cifrede – tælling af cifre

• addere- plus- lægge til

• subtrahere- minus- fjerne

• multiplicere – gange

• dividere- dele- inddele

• regningsart –de fire regningsarter

• beregning- regn- regne (ud)

• regne-historie

• finde (matematikfaglig) information

Sprogbrugssituation: Her kan man øve sig og afprøve det fag-faglige sprog via forskellige sprogpædagogiske aktiviteter:

Sprogssituationer som en kæde..den ene stilladserer den anden – frem mod målsproget og den faglige færdighed

Sprogpædagogiske aktiviteter:

• Def: En sprogpædagogisk aktivitet er en målstyret interaktion, der er samtænkt med de faglige videns- og færdighedsmål. Elevernes interaktion tilrettelægges på en struktureret og stilladserendemåde, så alle elever kan bidrage ud fra deres aktuelle sproglige forudsætninger samtidig med at de udfordres til at udvikle fagsproget. Læreren modeller hvordan man gør, så alle elever får hørt og set de sproglige ressourcer i funktion knyttet til den konkrete tekst/opgave/gennemgang.

Projekt Uddannelsesløft i Ålborg (2014)

http://www.uddannelsesloeft.dk/

http://www.emu.dk/modul/sproglig-udvikling-vejledning

Fra Vejledningen til sproglig udvikling:

Ordforråds-forskningKilde: Birgit Henriksen. ”Ordforråd og ordforrådsindlæring”. Fra: Studier i dansk som andetsprog. Akademisk forlag 1999

Leksikalsk kompetence

-er defineret ved at eleven

1) Kender mange ord (et spørgsmål om KVANTITET

2) Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om KVALITET)

3) Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om KONTROL)

…ordkendskab…betydning…over- og underbegreber… guide notat-teknikken….

….guide note-teknikken….

Opdagende faglig læsningKilde: Læsefidusen ser en hvidhaj. Henriette Langkjær. Dansklærerforeningen 2010

Mini-skrivning:

Teksttyperne:

• Berettende

• Beskrivende

• Forklarende

• Instruerende

• Argumenterende/diskuterende

• Evaluerende

• Ikke-fortløbende og multimodale tekster

Tekster er budskaber der er skrevet ned. De er udformet efter•Hvad teksten skal bruges til•Hvem der skal læse den

Beskrivende/klassificerende

Hvorfor: for at beskrive hvordan noget er (indrettet, ser ud, indeholder)

Hvordan: – En klassificering (dyr kan opdeles i pattedyr og..)

– beskrivelse som analyserer noget (luft er en blanding af ..)

– Beskrivelser af funktioner og processer (planter optager forskellige stoffer)

– Beskrivelse af kendetegn og egenskaber (celler varierer i størrelse..)

• Hvor: naturfag, psykologi, manualer, pjecer, oversigtsartikler

KlassifikationskemaKilde og eksempel: Gerd Fredheim. Læsning i fagene s. 5

Guide til beskrivende/klassificerende:klassifikationskort

• Tekster er ofte præget af verbalkonstruktioner: tilhører, består af, sammensat af osv.

• De sproglige strukturer er implicit i teksten, f.eks. taksonomierne

• Det gælder om at få disse strukturer FREM i elevernes bevidsthed!

Læsevejleder og lærer i samarbejde om:

• Makro-niveuaet: Her planlægges forløbets før-under og efter-aktiviteter

• Meso-niveauet: Her planlægges kæden af sprogbrugssituationer

• Mikro-niveauet: Her planlægges de modelsætninger, små læsetekster og samtale-sekvenser, som skal bruges modellerende og stilladserende igennem de sprog-didaktiske faser.

http://www.filmkompagniet.dk/#/den-sproglige-dimension/

Find noget som nogen har bidt i…..