Embed Size (px)
Citation preview
1
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Fysik
SÆRLIGE ARBEJDSBE-
SKRIVELSER (SAB)
HELHEDSGENOPRETNING AF VEJE
DATO: 15.06.2017
2
FORSIDE
Særlige arbejdsbeskrivelser (SAB) af 15.06.2017
Projektnavn: Helhedsgenopretning af veje
Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Fysik
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
0. STYRING OG SAMARBEJDE ......................................................................... 7
0.1 Alment ............................................................................................................................................ 7
0.2 Proces for bestilling af konkrete projekter ..................................................................................... 7
0.3 Proces for opstart af projekter ........................................................................................................ 8
0.4 Elektronisk dokumenthåndtering ................................................................................................... 9
0.5 Arbejdsplan mv. ............................................................................................................................. 9
0.6 Kontrol ......................................................................................................................................... 10
0.7 Dokumentation ............................................................................................................................. 11
0.8 Kvalitets- og miljøledelse ............................................................................................................. 12
0.9 Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne................................................................... 15
0.10 Trafiksikkerhed og –afvikling .................................................................................................... 17
0.11 Styring af forhold til myndigheder, og ledningsejere ................................................................. 17
1. ARBEJDSPLADS MV. ..................................................................................... 20
1.1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse ....................................................... 20
1.2 Afsætning ..................................................................................................................................... 21
1.3 Arbejdsområde og adgangsveje ................................................................................................... 21
1.4 Færdselsregulerende foranstaltninger........................................................................................... 23
1.5 Ledninger ..................................................................................................................................... 24
1.6 Geotekniske undersøgelser ........................................................................................................... 24
1.7 Miljøkrav ...................................................................................................................................... 24
2. JORDARBEJDER ............................................................................................ 26
2.1 Alment .......................................................................................................................................... 26
2.2 Forberedende arbejder .................................................................................................................. 26
2.3 Håndtering af jord ........................................................................................................................ 29
2.4 Græsarealer .................................................................................................................................. 32
4
3. AFVANDING..................................................................................................... 34
3.1 Alment .......................................................................................................................................... 34
3.2 Materialer ..................................................................................................................................... 34
3.3 Udførelse ...................................................................................................................................... 37
3.4 Kontrol ......................................................................................................................................... 39
4. BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS .......................................................... 40
4.1 Alment .......................................................................................................................................... 40
4.2 Materialer ..................................................................................................................................... 40
4.3 Udførelse ...................................................................................................................................... 40
4.4 Kontrol ......................................................................................................................................... 41
5. UBUNDNE BÆRELAG AF STABILT GRUS .............................................. 42
5.1 Alment .......................................................................................................................................... 42
5.2 Materialer ..................................................................................................................................... 42
5.3 Udførelse ...................................................................................................................................... 42
5.4 Kontrol ......................................................................................................................................... 43
6. RODVENLIGE BÆRELAG ............................................................................ 44
6.1 Alment .......................................................................................................................................... 44
6.2 Plastrodceller ................................................................................................................................ 44
6.3 Rodvitalisering ............................................................................................................................. 46
6.4 FLL-jord type 1 & 2 ..................................................................................................................... 48
6.5 Allétræsmuld ................................................................................................................................ 49
6.6 Gartnermacadam .......................................................................................................................... 50
6.7 Rodgrus ........................................................................................................................................ 52
6.8 Frigravning af rødder ................................................................................................................... 53
6.9 Kontrol ......................................................................................................................................... 53
7. VARMBLANDET ASFALT ............................................................................ 54
5
7.1 Alment .......................................................................................................................................... 54
7.2 Materialer ..................................................................................................................................... 57
7.3 Udførelse ...................................................................................................................................... 61
7.4 Kontrol ......................................................................................................................................... 62
7.5 Afhjælpning .................................................................................................................................. 63
8. BROLÆGNING ................................................................................................ 64
8.1 Alment .......................................................................................................................................... 64
8.2 Materialer ..................................................................................................................................... 64
8.3 Udførelse ...................................................................................................................................... 70
8.4 Kontrol ......................................................................................................................................... 75
9. KØREBANEAFMÆRKNING ........................................................................ 76
9.1 Alment .......................................................................................................................................... 76
9.2 Materialer ..................................................................................................................................... 76
9.3 Udførelse ...................................................................................................................................... 77
9.4 Kontrol ......................................................................................................................................... 77
10. AFMÆRKNINGSMATERIEL ....................................................................... 78
10.1 Alment ........................................................................................................................................ 78
10.2 Fundering ................................................................................................................................... 78
10.3 Montering og opsætning ............................................................................................................. 78
10.4 Kontrol ....................................................................................................................................... 78
11. INVENTAR ........................................................................................................ 79
11.1 Alment ........................................................................................................................................ 79
11.2 Materialer ................................................................................................................................... 79
11.3 Udførelse .................................................................................................................................... 80
12. BEPLANTNING ................................................................................................ 81
12.1 Alment ........................................................................................................................................ 81
6
12.2 Materialer ................................................................................................................................... 82
12.3 Udførelse .................................................................................................................................... 83
12.4 Kontrol ....................................................................................................................................... 85
13. DIVERSE ARBEJDER..................................................................................... 89
13.1 Alment ........................................................................................................................................ 89
13.2 Materialer ................................................................................................................................... 89
13.3 Udførelse .................................................................................................................................... 89
13.4 Kontrol ....................................................................................................................................... 90
14. SIGNALANLÆG .............................................................................................. 91
14.1 Alment ........................................................................................................................................ 91
14.2 Før arbejdet påbegyndes ............................................................................................................. 94
14.3 Materialer ................................................................................................................................... 95
14.4 Installation ................................................................................................................................ 106
14.5 Kontrol og afprøvning .............................................................................................................. 118
14.6 Aflevering af signalanlæg til drift ............................................................................................ 119
14.7 Kontaktliste .............................................................................................................................. 127
BILAG A: KOMPRIMERING .............................................................................. 128
Alment ................................................................................................................................................. 128
Komprimeringskrav ............................................................................................................................ 129
BILAG B: INDBERETNINGSSKEMA FOR ASFALTARBEJDER ................ 130
BILAG C: OVERSIGT OVER LINKS I DENNE SAB ...................................... 131
7
0. Styring og samarbejde
Denne SAB er supplerende beskrivelse til Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Styring og samarbejde.
0.1 Alment
Arbejdet vil omfatte:
Proces for bestilling af konkrete projekter iht. afsnit 0.2
Proces for opstart af projekter iht. afsnit 0.3
Elektronisk dokumenthåndtering iht. afsnit 0.4
Arbejdsplan m.v. iht. afsnit 0.5
Kontrol iht. afsnit 0.6
Dokumentation iht. afsnit 0.7
Kvalitets- og miljøledelse iht. afsnit 0.8
Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne iht. afsnit 0.9
Trafiksikkerhed og – afvikling iht. afsnit 0.10
Styring af forhold til myndigheder, herunder ledningsejere iht. afsnit 0.11
0.2 Proces for bestilling af konkrete projekter
Proces fra bestilling af konkrete projekter, vil være som følger:
Projektbestilling: Bygherren fremsender en udfyldt projektbestilling med tilhørende bilag:
Projekttegninger
o Oversigtsplan
o Rydningsplan
o Afvandingsplan
o Belægningsplan
o Afmærkningsplan
o Tilgængelighedsdetaljer
o Normaltværsnit
o Evt. signalplaner
o Evt. øvrige aftalte tegninger
Udfyldt tilbudsliste med projektets teoretiske mængder
Udkast til projektspecifik Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)
Evt. øvrige aftalte bilag
8
Tilbudslisten udfyldes med entreprenørens tilbudte enhedspriser i henhold til gældende projektkategori jf.
TAG afsnit 0.1.
Denne projektbestilling sammen med entreprenørens gennemgang af arbejdsarealet, danner grundlag for
bestillingen.
Entreprenøren skal gennemgå den fremsendte projektbestilling, og fremsende eventuelle bemærkninger til
bygherren. Når eventuelle bemærkninger er afklaret, underskrives projektbestillingen af begge parter, og
anlægsarbejdet kan igangsættes. Det er en forudsætning for igangsætningen, at dokumenter og aktiviteter, jf.
Rammeaftalens pkt. 5 er godkendt og afsluttet.
0.3 Proces for opstart af projekter
Umiddelbart efter indgåelse af hver projektbestilling afholdes et opstartsmøde mellem nøglepersoner fra
bygherre, entreprenør og rådgiver samt evt. vejmyndighed. Formålet med opstartsmødet er, at gennemgå
projektet overordnet, gennemgå tidsplan for opstart, samt styring og samarbejde for entreprisen, herunder
rutiner for møde- og beslutningsstrukturen i projektprocessen, regler for entreprenørens ændringshåndtering,
risikohåndtering, dokumenthåndtering, kommunikation og rapportering.
Bygherren indkalder til opstartsmødet, og udarbejder dagsorden og referat. Tilsvarende indkalder bygherren
til det første ledningsejermøde.
Bygherren udarbejder og udsender information om arbejderne til berørte borgere og erhvervsdrivende via e-
boks. Entreprenøren skal komme med nødvendigt input til bygherren om tidsplan, arbejdsprocesser mv. En-
treprenøren skal forestå den daglige kontakt til beboerne under udførelsen, og sikre at beboerne får den nød-
vendige information, hvis der eksempelvis sker en midlertidig ændring af adgangsforholdene mv.
Ved et eventuelt orienteringsmøde skal entreprenøren stå til rådighed med deltagelse og information.
Enhver publikation, udstilling eller oplysning til offentligheden vedrørende projektet – f.eks. gennem presse,
fagpresse, radio eller TV – skal ske gennem bygherren eller efter forudgående skriftlig aftale med bygherren.
Entreprenøren skal tage kontakt til og evt. afholde møder med myndigheder samt udarbejde diverse ansøg-
ninger, herunder gravetilladelser med tilhørende trafikafviklingsplaner. Dette er generelt en integreret del af
entreprenørens ydelser. Fremsendelse af officielle ansøgninger til andre myndigheder varetages af entrepre-
nøren. I planlægningen skal entreprenøren afhængigt af størrelsen på anlægsprojektet indregne 3-4 uger til
forskellige myndighedsbehandlinger er foretaget.
9
0.4 Elektronisk dokumenthåndtering
Al dokumenthåndtering foregår via projektets projektweb, hvor entreprenøren løbende skal uploade den
krævede dokumentation i henhold til angivet mappestruktur. Bygherren opretter projektweb og mappestruk-
tur, og introducerer dette til relevante personer hos entreprenøren. Gældende projektdokumenter herunder
projektbestlling inkl. bilag, referater, tilsynsnotater med videre uploades af bygherre på projektets projekt-
web.
0.5 Arbejdsplan mv.
0.5.1 Generelt
Entreprenøren skal ved hvert projekt udarbejde en arbejdsplan og forelægge den for bygherren til
godkendelse mindst 5 arbejdsdage før igangsætningsfristen.
Arbejdsplanen er omfattet af igangsætningsfristen jf. Rammeaftalens pkt. 5.
Arbejdsplanen skal på overordnet niveau redegøre for gennemførelsen af entreprisen indenfor de tidsmæssi-
ge rammer som anført i bygherrens bestilling.
Udover det i AAB beskrevne skal arbejdsplanen for den tidsmæssige gennemførelse indeholde:
arbejdsplanen skal tilgodese hensynet til sikkerhed og sundhed iht. afsnit 0.9 Sikkerhed og sundhed
reserver til vejrligsdage jf. nedenfor.
Den første udgave af arbejdsplanen skal være så detaljeret, at den kan danne grundlag for koordinering med
andre arbejder, der udføres sideløbende med denne entreprise, jf. SAB afsnit 1.1.3 og SAB afsnit 1.5.2
Når øvrige entreprenørers og ledningsejeres arbejder er aftalt tidsmæssigt, skal arbejdsplanen revideres og
øvrige entreprenørers og ledningsejeres aktiviteter indarbejdes, således at arbejdsplanen giver overblikket
over projektets samlede arbejder.
Der kan regnes med følgende arbejdstider:
Hverdage fra kl. 07.00 – kl. 19.00
Lørdage fra kl. 08.00 – kl. 17.00
Dog gælder det at særligt støjende arbejder på hverdage er begrænset fra kl. 8.00-17.00. Særligt støjende
arbejde er defineret ved en række aktiviteter såsom skæring af asfalt og/eller beton, opbrydning af asfalt med
betonhammer mv.
Såfremt bygherren eller myndighed kræver arbejdet udført uden for normal arbejdstid (hverdage fra 07.00 –
19.00), og entreprenøren kræver tillæg for dette arbejde, skal tillægget være godkendt af bygherren inden
10
arbejdet udføres. Har bygherren således ikke godkendt et tillæg, afregnes det udførte arbejde som var det
udført inden for normal arbejdstid.
I alle tilfælde skal arbejder, som ønskes udført uden for disse perioder anmeldes til Københavns Kommune,
Center for Miljøbeskyttelse, og dispensation herfor skal gives før arbejdet opstartes. Der skal påregnes 2-3
dages behandlingstid af ansøgningen, hvis ansøgningen er udfyldt korrekt og myndigheden ikke har kom-
mentarer til denne. Det anbefales derfor, at der søges i god tid. (se SAB Bilag C, Byggearbejde uden for
normal arbejdstid).
Fleksibilitet kræves i sommerferien, da der kan forekomme påbudt udførsel af andres projekter i denne peri-
ode.
I arbejdsplanen skal der på forhånd indregnes følgende vejrligsdage (arbejdsdage): Arbejdsplaner, der alene
delvist indgå i en konkret måned, skal indeholder et forholdsmæssigt antal vejrligsdage (opgjort i hele ar-
bejdsdage).
jan feb mar apr ma jun jul aug sep okt nov dec
7 6 5 3 1 1 2 2 2 2 6 5
Som grundlag for en bedømmelse af, hvorvidt en tidsfristforlængelse på grund af unormalt vejrlig er beretti-
get, vil bygherren benytte ovennævnte skema. Tallene er beregnet ud fra månedlige middelværdier for ob-
servationer ved Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet i København.
Hvis ovennævnte antal vejrligsdage overskrides, betragtes det overskridende antal dage som dage, der i hen-
hold til SB ad § 24, stk. 1, nr. 4 giver ret til tidsfristforlængelse.
Det er en forudsætning for, at der kan godkendes vejrspildtid, der giver ret til tidsfristforlængelse, at vejrfor-
holdene har virket forsinkende på arbejdets fremdrift og er på kritisk vej.
Til dokumentation for usædvanligt vejrlig skal entreprenøren indhente skriftlige oplysninger fra den nærme-
ste af DMI’s (Danmarks Meteorologiske Institut) målestationer, som foretager daglige målinger.
0.5.2 Plan for vejrligsforanstaltninger
Der henvises til AAB afsnit 3.2
0.6 Kontrol
0.6.1 Entreprenørens egenkontrol
Entreprenøren skal ved hvert projekt under Rammeaftalen udarbejde en kontrolplan for entreprisen jf. SAB
11
0.8.2.3. Omfanget af kontrol og dokumentation, som entreprenøren skal udføre, fremgår af AAB og SAB.
For ikke rutinemæssig prøveudtagning og prøvning skal entreprenøren varsle bygherren, inden prøveudtag-
ning/prøvning skal finde sted.
Hvis entreprenøren ifølge de foretagne kontrolprøver ikke har opfyldt de til arbejdet stillede krav, kan bygge-
ledelsen tillade, at entreprenøren for egen regning udfører udvidet prøvning eller eftervisning i eller af det
udførte.
Udvidet prøvning eller eftervisning skal i alle detaljer aftales med byggeledelsen, der samtidig vil meddele,
hvilke krav man vil stille til resultatet af prøvningen eller eftervisningen. Hvis byggeledelsen ikke på dette
udvidede grundlag kan acceptere arbejdet som konditionsmæssigt, har entreprenøren pligt til at gøre det om
for egen regning.
0.7 Dokumentation
Ved afslutning af arbejderne skal entreprenøren, udover det i AAB anførte, til bygherren aflevere dokumen-
tation for:
Et komplet sæt af al kvalitets- og mængdekontrol
”Som-udført” tegninger skal, udover tydelig angivelse af afvigelser mellem projekt og det udførte, omfatte:
Indtegning af trækrør og/eller kabelblokke etc.
Angivelse af strækninger hvor der er udført fuld opbygning af underbund i fortove
Indtegning af ny afvanding.
Indmåling af kantsten, hvor kantsten er flyttet eller omsat.
Indmåling af brosten, hvor brosten er flyttet eller omsat.
Indmåling og optegning af samtlige asfaltflader, chausséstensflader, chausséstensløber, fortovsfliser
og overkørsler.
Indmålinger skal afleveres til Bygherren i koordinatsystemet UTM Zone 32 EUREF89, og enten i DGN
format, DWG format eller andet filformat, som kan indlæses i kommunens GIS.
Dokumentation skal afleveres senest 10 arbejdsdage efter aflevering.
Hvis følgende dokumentation ikke leveres til den angivne frist har bygherren ret til tilbagehold på 10 % af
den aftalte projektbestilling, indtil materialet er leveret og godkendt jf. SB ad § 22 stk. 1:
Som udført tegninger iht. afsnit 0.7
12
KS dokumentation
Entreprenørens kvalitetsdokumentation vedrørende mangelafhjælpningen overdrages byggeledelsen ved
mangelafhjælpningens afslutning.
Entreprenørens mangelafhjælpning efter aflevering er underkastet de samme betingelser for kvalitetssikring
som øvrige ydelser, jf. SAB afsnit 0.8.
0.8 Kvalitets- og miljøledelse
0.8.1 Alment
Entreprenørens miljø- og arbejdsmiljøarbejde skal være baseret på egenkontrol og audits i overensstemmelse
med principperne i ISO 14.001 eller lignende.
Bygherrens miljøkrav er anført i SAB afsnit 1.7.
13
0.8.2 Krav til entreprenørens kvalitets- og miljøplan
Entreprenøren skal udarbejde kvalitets- og miljøplan iht. AAB afsnit 6.
0.8.2.1 Ansvar, beføjelser og kommunikation
0.8.2.1.1 Entrepriseledelse
Til ledelse og koordinering af samt kontrol med arbejdets udførelse kræves en entrepriseleder, der er fortro-
lig med og fuldt kvalificeret til de pågældende arbejder.
Entrepriselederen skal til enhver tid som minimum kunne lede arbejdet med:
Trafikafvikling og afspærring
Anlægsarbejder
Afsætning og indmåling
Beplantning
Ønsker entreprenøren at udskifte entrepriselederen, skal denne som minimum have samme eller tilsvarende
kvalifikationer. Såfremt udskiftning af entrepriselederen ønskes, skal der rettes skriftlig henvendelse til byg-
herren med vedlagt CV på den ønskede entrepriseleder. Udskiftningen skal godkendes af bygherren.
Såfremt bygherren berettiget finder, at en funktion er utilstrækkeligt bemandet, skal den pågældende funkti-
on suppleres med fornødent kvalificeret personale.
Entreprenørens kommunikation med eksterne parter (lodsejere, borgere, myndigheder m.v.) skal være i tæt
dialog med byggeledelsen.
Entrepriselederen skal kunne tilkaldes med maksimalt 1 times varsel, når der arbejdes på pladsen. Såfremt
entrepriselederen ikke er kommet til stede inden for 1 time, er bygherren berettiget til at standse arbejdet,
uden at entreprenøren af denne grund kan gøre krav på erstatning.
Entrepriselederen eller dennes stedfortræder skal herudover kunne kontaktes pr. telefon, også uden for nor-
mal arbejdstid, dersom f.eks. hurtige udbedringer af afmærkning eller afspærring kræver det. Entrepriselede-
rens navn og telefonnummer skal derfor også oplyses til Politiet og Brandvæsnet.
Dersom vejmyndigheden, Politiet eller Brandvæsnet i tilfælde af akut behov for udbedring af fejl i afmærk-
ning eller afspærring ikke kan komme i kontakt med entreprenørens arbejdsleder, vil Københavns Kommu-
nes driftsvagt blive tilkaldt, og dennes ydelser betales af entreprenøren.
14
0.8.2.2 Kontrolplaner
Entreprenøren skal udarbejde en kontrolplan, der som minimum opfylder projektets UKP.
Kontroldokumentation skal foreligge i form af kontrolskemaer, blanketter, følgesedler, prøveattester, certifi-
kater osv. I kontrolplanen skal entydigt henvises til relevant kontroldokumentation.
Original kontroldokumentation skal opbevares på systematisk form og tilsynet skal have fuld adgang til kon-
troldokumentationen ved samtlige byggemøder.
Entreprenøren skal i sin kontrolplan forudsætte, at plandokumentation, arbejdsprocedurer, materialespecifi-
kationer, datablade m.v. for anvendte materialer skal fremsendes til tilsynet for godkendelse inden anvendel-
se må finde sted.
0.8.2.3 Styring af dokumenter og registreringer
På denne entreprise anvendes elektronisk udveksling af dokumenter mellem bygherre og entreprenør via
projektets projektweb.
Entreprenøren skal på byggepladsen etablere og vedligeholde et systematisk arkiveringssystem, som bygher-
re og tilsyn skal kunne tilgå. Dette arkivsystem fritager ikke entreprenøren i at uploade krævede dokumenta-
tion i projektets projektweb.
Styring af dokumenter omfatter:
Arbejdsplanen
Kvalitets- og miljøplanen
Plan for sikkerhed og sundhed
Beredskabsplan
Projektdokumenter udarbejdet af entreprenøren (procedurer, tegninger, beregninger, afmærknings-
planer mv.)
Dokumenter, der indeholder registreringer og dokumentation for kontrol jf. kravene i SAB.
Registreringer vedr. kvalitet af produkter og ydelser samt registreringer vedrørende miljø- og ar-
bejdsmiljø-forhold.
15
0.8.2.4 Uddannelse og instruktion
Arbejder skal udføres af faguddannede medarbejdere eller medarbejdere med en dokumenteret erfaring inden
for det pågældende fag.
Bygherren accepterer dog, at praktikanter/lærlinge udfører sådanne arbejder i sædvanligt omfang.
Hvor der er stillet særlige krav til uddannelse og/eller erfaring, skal entreprenøren fremlægge dokumentation
i form af ajourførte referencer/CV/kursusbeviser for de medarbejdere der er involveret i de pågældende ar-
bejder.
Krav til uddannelse og dokumentation gælder tilsvarende for underentreprenører og leverandører.
Entreprenørens personale skal møde upåvirket af alkohol og andre rusmidler, og indtagelse af sådanne under
enhver form er forbudt i arbejdstiden eller i øvrigt på byggepladsen. Ved overtrædelse heraf vil bygherren
kræve den/de pågældende medarbejdere bortvist.
0.9 Styring af sikkerhed og sundhed i arbejdsområderne
0.9.1 Alment
Forholdene på byggepladsen skal overholde kravene i Bekendtgørelse nr. 1516 om bygge- og anlægsarbejde,
af 16. december 2010 med senere ændringer.
Hvis der benyttes udenlandsk arbejdskraft (i over 8 dage), skal personerne registreres Registeret for Uden-
landske Tjenesteydere, iht. Bekendtgørelse nr. 256 om lov om udstationering af lønmodtagere m.v. med se-
nere ændringer.
I forbindelse med opstart af anlægsarbejderne indkalder Bygherren til møde med deltagelse af entreprenørens
arbejdsmiljøkoordinator. Under mødet gennemgås Bygherrens udkast til PSS samt væsentlige beslutninger
taget undervejs i projekteringen.
Arbejdsmiljøkoordinator skal anmelde udførelsen af arbejdet til Arbejdstilsynet, såfremt der er pligt til dette i
det konkrete projekt.
Anmeldelsen skal ske iht. BEK nr. 117 vedrørende Bygherrens pligter, § 21 samt bilag 4.
Anmeldelse af arbejdspladsen til Arbejdstilsynet er omfattet af igangsætningsfristen jf. SB Ad §2, stk.
3.
16
0.9.2 Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i fællesområder
0.9.2.1 Alment
Entreprenøren skal udpege en koordinator til at varetage koordineringen af sikkerhed og sundhed under ud-
førelsen ifølge BEK nr. 117, Kapitel 2. Entreprenøren skal dokumentere, at koordinatoren har de i BEK § 5
beskrevne kompetencer.
Opfyldelse af kvalifikationskravene skal dokumenteres ved fremlæggelse af CV samt kursusbevis for gen-
nemførelse af arbejdsmiljøuddannelse.
Udskiftning af koordinator må kun ske efter forudgående skriftlig underretning til bygherren.
0.9.2.2 Afgrænsning
Koordinatoren skal varetage koordinering af sikkerhed og sundhed i fælles områder, herunder etablering og
vedligeholdelse samt fjernelse af følgende:
Fælles skurby
Fælles adgangsveje
Fælles foranstaltninger i forbindelse med vinterarbejde, belysning, vedligehold, renhold, snerydning
og ryddelighed for fælles skurby
Trafikafmærkning.
0.9.2.3 Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) skal være i henhold til AAB Kapitel 7.
PSS er omfattet af igangsætningsfristen jf. Rammeaftalen afsnit 5.3.
0.9.2.4 Journal for særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed ved fremtidige arbejder
Såfremt der ikke oplyses andet af bygherren i forbindelse med indgåelse af projektbestilling, udarbejdes der
ikke til projektet en Journal for særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed ved fremtidige arbejder.
0.9.3 Beredskabsplan
Beredskabsplanen er omfattet af igangsætningsfristen jf. Rammeaftalen afsnit 5.3.
Hvis entreprenøren benytter ikke dansktalende arbejdskraft, skal beredskabsplan, inkl. byggepladstegning og
andre arbejdsmiljørelaterede informationer ligeledes udarbejdes på de pågældende fremmedsprog.
17
Der skal altid findes en dansktalende arbejdsleder eller stedfortræder i umiddelbar nærhed af den ikke dansk-
talendes arbejdsplads.
0.10 Trafiksikkerhed og –afvikling
0.10.1 Alment
Entreprenøren skal ved planlægning og gennemførelse af arbejdet tilgodese trafiksikkerhed, trafikafvikling
og fremkommelighed, således
at sikkerheden for trafikanter af alle typer tilgodeses i alle faser af arbejdet
at gener for trafikanter med hensyn til varighed og omfang begrænses mest muligt
at sikkerhed og arbejdsmiljø for entreprenørens medarbejdere tilgodeses i alle faser af arbejdet.
Entreprenøren har ansvaret for udarbejdelse af alle trafikafviklingsplaner, samt indhentning af godkendelse
hos vejmyndigheden.
Vedrørende indhentning af tilladelser fra myndigheder henvises til SAB afsnit 0.11 og Projektbestillingen.
Vedrørende begrænsninger i arbejdets udførelse og trafikale restriktioner henvises til SAB afsnit 1.1.4 og
afsnit 1.4 om færdselsregulerende foranstaltninger samt Projektbestillingen.
0.10.2 Arbejder ved eller på veje
0.10.2.1 Alment
Entreprenørens medarbejdere, der er beskæftiget med afmærkningsarbejder, eller som arbejder i områder,
hvor det ikke er muligt at etablere en friafstand mellem arbejdsområde og trafikerede arealer på min. 1,0 m,
skal have gennemført og bestået kurset ”Vejen som arbejdsplads – trin I”. Entreprenøren skal på forlangende
fremlægge dokumentation herfor.
Medarbejdere uden kursusbevis må ikke deltage i etablering, ændring, vedligehold eller fjernelse af arbejds-
pladsafmærkningen eller i andet hverv befinde sig uden for trafikværnet.
Kursusbevis skal medbringes under arbejdet. Kursus skal være gennemført inden arbejdets påbegyndelse.
Entreprenøren skal sikre, at medarbejdernes kvalifikationer – herunder nødvendigt kendskab til Vejregler
mv. – løbende vedligeholdes, fx ved fremlæggelse af en kursusplan og dokumentation for, at den følges.
0.11 Styring af forhold til myndigheder, og ledningsejere
Retningslinjer og vejledning for arbejder i/på/ved Københavns Kommunes veje (kørebaner, cykelstier, forto-
18
ve, torve og pladser) findes på kommunens hjemmeside (se bilag C, Tekniske standarder).
Gravetilladelse
Entreprenøren skal inden gravearbejdet påbegyndes indhente gravetilladelse hos Københavns Kommune, og
forelægge denne til accept hos byggeledelsen. Gravetilladelsen søges digitalt på ansøgningsportalen (se bilag
C, Ansøgning om gravetilladelse).
Al ekspedition skal foregå digitalt.
Efter modtagelse af afleveringsprotokol fra byggeledelsen lukker Center for Trafik og Byliv (CTB) sagen i
gravedatabasen, efter anmodning herom fra entreprenøren.
Vand, oppumpning og afledning af vand
Entreprenøren skal søge om tilladelse til vand, oppumpning og afledning af vand (se bilag C, Tilslutning til
offentlig kloak ved byggeri og gravearbejde).
Tilladelsen skal altid ligge på byggepladsen og skal kunne fremvises til HOFOR (Hovedstadsområdets For-
syningsselskab) ved eventuelt tilsyn.
Center for Bygninger (CBY) skal ansøges om tilladelse senest 4 uger før etablering.
Midlertidig råderet over vejareal
Der skal betales afgift for midlertidig råden over vejareal (se Bilag C, Midlertidig råden over vejareal).
Al ekspedition skal foregå digitalt og ansøgningen sendes via erhvervsportalen (se Bilag C, Erhvervsporta-
len).
Forurenet jord
Vedrørende jordhåndtering henvises til SAB afsnit 2.3.2.
Ændring af trafikafvikling og midlertidig afmærkning
For arbejder der medfører hindringer for den almindelige færdsel, skal entreprenøren i god tid aftale nødven-
dige foranstaltninger, se SAB afsnit 0.10.2 og 1.4.
19
Arbejde uden for normal arbejdstid
Ved arbejder uden for den i Bygge- og anlægsforskriften tilladte arbejdstid (se bilag C, Bygge- og anlægsfor-
skrift i København) kan entreprenøren, med bygherrens og vejmyndighedens accept, ansøge om dispensation
hos Center for Miljøbeskyttelse (se Bilag C, Byggearbejde uden for normal arbejdstid). Ansøgning om di-
spensation skal begrundes, og arbejdet må først startes ved meddelelse om endelig dispensation.
0.11.1 Forhold til ledningsejere
Entreprenøren skal koordinere udførelsen af eget og ledningsejernes arbejde i samarbejde med bygherrens
tilsyn, og afholde ledningsmøder efter behov. Det første møde vil blive afholdt på bygherrens initiativ umid-
delbart efter en projektbestilling er aftalt mellem parterne.
20
1. Arbejdsplads mv.
Denne SAB er supplerende beskrivelse til Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Arbejdsplads mv.
I det følgende anvendes betegnelsen arbejdsarealet som fællesbetegnelse for de arealer, der på arbejdsplads-
tegningerne er benævnt arbejdsområder (områder, hvor der arbejdes) og byggepladsarealer (skurby og mate-
rialeopbevaring).
1.1 Situationen ved arbejdets start og under arbejdets udførelse
1.1.1 Generelt
Entreprenøren må selv på stedet gøre sig bekendt med de forskellige arbejdsvilkår. Mener entreprenøren, at
der efter tilbudsgivningen er sket indgreb i arbejdsarealet, skal dette meddeles bygherrens tilsyn skriftligt,
inden arbejdet påbegyndes i det pågældende område.
Indsigelse mod bygherrenivellementer af eksisterende forhold skal ske skriftligt senest 1 uge før der gøres
indgreb i et arbejdsareal.
Intet må fjernes fra arbejdsarealerne, før bygherrens tilsyn har taget stilling til, om det skal genbruges.
1.1.2 Ansvar og fotoregistrering
Entreprenøren har det fulde ansvar for arbejdsarealerne i den tid, han disponerer over dem, inkl. det areal
bygherren har stillet til rådighed for skur- og materielplads mv., hvoraf der skal påregnes betaling for råden
over vejarealet. Læs nærmere herom på kommunens hjemmeside (se bilag C, Midlertidig råden over veje)
Udgifter til afhjælpning af fejl og mangler ved eksisterende belægninger, kantbegrænsninger, brønde, dæks-
ler, riste trapper, lyskasser mv. vil kun blive godtgjort entreprenøren, hvis han inden arbejdet påbegyndes,
detaljeret har dokumenteret over for bygherrens tilsyn, at manglerne/fejlene er til stede på dette tidspunkt.
Som dokumentation for tilstanden før arbejdets igangsætning skal entreprenøren foretage en fotoregistrering
af området. Specielt bør der tages nærbilleder de steder, hvor entreprisen støder op til bygninger, indgange,
porte, trapper, lyskasser mv. ejet af tredjemand samt alt indenfor entreprisegrænsen, der skal bevares herun-
der beplantning i og ved entrepriseområdet. Fotos skal ved anmodning herom fra bygeledelsen udleveres
digitalt i jpg-format til bygherrens tilsyn.
1.1.3 Arbejder sideløbende med denne entreprise
I anlægsperioden eller umiddelbart før vil der ved anden entreprenør foregå følgende arbejder, der har eller
kan få indflydelse på entreprisen:
21
Daglig renholdelse af det offentlige areal omkring skurbyen/byggepladsen
Ledningsrelaterede arbejder som beskrevet i afsnit 1.5.2
Snerydning og glatførebekæmpelse på offentlige arealer
Rydning og genopstilling af P-automat fundamenter
Udskiftning af buslæskærme
Udskiftning af signalmaster
1.1.4 Begrænsninger på udførelsen af arbejder
Udførelsen af anlægsarbejderne skal udføres iht. ”Bygge- og anlægsforskrift i København”, december 2016
(se Bilag C, Bygge- og anlægsforskrift i København) i henhold til hvilken der bl.a. gælder:
Der må kun arbejdes på hverdage fra mandag til fredag mellem kl. 07:00 og 19:00 og lørdage mel-
lem kl. 08:00 og 17:00, medmindre andet forinden er godkendt af vejmyndigheden og byggeledel-
sen. Dog gælder det at særligt støjende arbejder på hverdage er begrænset fra kl. 8.00-17.00. Særligt
støjende arbejde er defineret ved en række aktiviteter såsom skæring af asfalt og/eller beton, opbryd-
ning af asfalt med betonhammer mv.
Entreprenøren skal overholde de miljøkrav der er angivet i SAB afsnit 1.7.
For arbejder uden for de nævnte tidsrum eller arbejder der ikke overholder miljøkrav kan der ansø-
ges om dispensation iht. forskriftens § 11.
Medmindre andet aftales med byggeledelsen udføres bygherrens tilsyn kun i tidsrummet mandag til fredag
kl. 7.00-16.00.
1.2 Afsætning
1.2.1 Entreprenørens afsætning
Al detail afsætning påhviler entreprenøren, som alene har ansvaret for, at alle i projektet foreskrevne mål,
flugter, fixpunkter og koter mv. nøje er overholdt og angivet i det færdige arbejde.
Mål til faste genstande som hushjørner, eksisterende kantsten mv. må kun benyttes ved grovkontrol af afsæt-
ningen.
1.3 Arbejdsområde og adgangsveje
1.3.1 Arbejdsområde, skurplads mv.
Arbejdsområdet er markeret ved en entreprisegrænse.
Entreprenøren skal opsætte egne byggepladsskilte inden opstartsperioden på byggepladsen. Af dette skal
fremgå entreprenør og CVR. Nr. samt underentreprenører som er på byggepladsen i mere end 2 dage. Byg-
22
gepladsskiltene kan opsættes på byggepladshegnet.
Trafik på sidevejene skal begrænses. Hvis entreprenøren forvolder skade på eksisterende vejarealer, skal
disse omgående udbedres for entreprenørens regning.
Nødvendig etablering, vedligehold og forstærkning af interne adgangsveje for transport af materialer mv.
påhviler entreprenøren.
Eventuelt disponibelt areal til opstilling af mandskabsskure, materialecontainere, materiel mv. skal indheg-
nes med byggepladshegn og holdes i ryddelig stand.
For vinterperioden (1. november til 31. marts) skal snerydning og glatførebekæmpelse på veje, pladser og
stier langs med og inden for arbejdsområdet, der er taget i brug af den offentlige trafik, udføres ved bygher-
rens foranstaltning. Entreprenøren kan ikke påberåbe sig ulemper fra sne mv. hidrørende fra denne rydning
og henlagt langs med færdselsarealerne.
Snerydning og glatførebekæmpelse på byggepladsens område planlægges og varetages af entreprenøren.
Arealet inkl. adgangsvej skal ved arbejdets afslutning afleveres i samme stand, som det blev overdraget. Om
nødvendigt skal entreprenøren beskytte belægningerne med køreplader.
Byggeledelsen er berettiget til at nægte køretøjer med overlæs adgang til arbejdspladsen. I tvivlstilfælde kan
byggeledelsen forlange køretøjerne vejet på en autoriseret vægt. Hvis der ved vejningen konstateres over-
vægt, betaler entreprenøren alle udgifter til vejning og ekstra kørsel. I modsatte fald betaler bygherre for
disse udgifter.
1.3.2 Materialedeponering
Det gælder generelt, at materialer skal deponeres på en sådan måde, at de ikke kan vælte eller umiddelbart
kan benyttes ved hærværk og lignende. Granitmaterialer, betonmaterialer og lignende med en vægt på min-
dre end 20 kg, skal derfor efter arbejdstids ophør deponeres bag byggepladshegn. Dette gælder således for
f.eks. chaussésten, brosten, betonbelægningssten, gågadefliser, mv.
1.3.3 Mandskabsskure og møderum mv.
Det påhviler entreprenøren at sørge for mandskabsskure mv. i henhold til Arbejdstilsynets krav.
Entreprenøren skal stille et møderum til rådighed for bygherretilsynet til brug ved byggemøder og sikker-
hedsmøder. Møderummet skal være opvarmet, rengjort og møbleret samt have adgang til toilet. Møderum-
met kan være fælles med et af entreprenørens egne lokaler, blot det opfylder ovenstående krav.
Entreprenøren skal sørge for etablering, vedligehold og drift af vand, el, afløb, telefon mv.
23
1.3.4 Parkeringsforhold for private køretøjer
Arbejdsområde inden for parkeringszoner berettiger ikke til ophævelse af parkeringsafgift, hvilket betyder, at
alle parkerede private køretøjer skal betale stedets gældende P-afgift.
1.4 Færdselsregulerende foranstaltninger
1.4.1 Generelt
Arbejdet skal tilrettelægges og udføres således, at færdsel på offentlige eller private veje kan foregå på en
forsvarlig måde og med mindst mulig ulempe for trafikanter (herunder dagrenovation), beboere, forretnings-
drivende og Movia.
Hvis der planlægges midlertidige ændringer af adgangsforholdende til en ejendom, skal entreprenøren skrift-
ligt orientere ejere og brugere mindst 5 arbejdsdage før ændringen.
Færdsel på de eksisterende veje og stier skal opretholdes.
Entreprenøren skal udarbejde trafikafmærkningsplaner jf. retningslinjer angivet i SAB afsnit 0.10.
Entreprenøren skal levere, opsætte/udføre og vedligeholde al afspærring, midlertidige skilte og striber, mid-
lertidige signalanlæg, belysning, afstivning af udgravninger, interimsbefæstelser, midlertidige asfaltramper,
jernplader mv., som vejregler, myndigheder og tilsyn måtte forlange.
Entreprenøren skal foretage de nødvendige afmærkninger, trafikreguleringer mv., som kræves af byggeledel-
sen, vejmyndigheden, politiet eller arbejdstilsynet ved arbejde i eller ved eksisterende veje og stier.
1.4.2 Afmærkning
I forhold til Vejdirektoratets ”Vejregel for afmærkning af vejarbejder” gælder følgende supplerende be-
stemmelser:
Fortove: Fri minimumsbredde bag afspærring skal være 1,25 m.
Cykelstier: Fri minimumsbredde bag afspærring skal være 1,75 m.
I bustrafikerede gader uden cykelstier: Fri minimumsbredde bag afspærring skal være 4,00 m.
Arbejdsområdet skal mod kørebanen afspærres med en tæt sammenkoblet række af trafikværn iht. gældende
vejregler.
Mod fortovet skal arbejdsområdet afspærres med let afspærring bestående af plastikhegn med skiltefødder
eventuelt suppleret med markeringskegler og rød/hvide lægter efter aftale.
24
1.5 Ledninger
1.5.1 Generelt
Entreprenøren skal forespørge i Ledningsejerregisteret (se bilag C, Ledningsejerregisteret) og hos KK’s
driftsentreprenør på belysning , Citelum og signalanlæg, Dynniq, og selv indhente aktuelle ledningsoplys-
ninger fra de enkelte ledningsejere.
Entreprenøren bærer det fulde ansvar for skader, han måtte påføre ledninger eller kabler, hvis placering
fremgår af entreprisegrundlaget, eller er oplyst af bygherren eller ledningsejerne.
Træffer entreprenøren på uforudsete ledninger eller kabler, skal disse afmærkes. Bygherren og ledningsejer
skal straks underrettes. Udgifter udløst af uforudsete ledninger afregnes efter forudgående aftale.
Eventuelle beskadigelser af kabler og ledninger skal straks meddeles bygherrens tilsyn og ledningsejer.
1.6 Geotekniske undersøgelser
Der er ikke udført geotekniske undersøgelser i forbindelse med denne entreprise. Ved anmodning fra bygher-
ren skal entreprenøren udføre geotekniske undersøgelse.
1.6.1 Jordforurening
Arealet er områdeklassificeret, det vil sige jorden er lettere forurenet.
1.6.2 Forundersøgelser
Der er ikke gennemført forundersøgelser, da man ikke har mistanke til mulige forekomster af forurening i
hverken jord eller bygninger/bygningsdele mv. i området.
1.7 Miljøkrav
Udførelsen af anlægsarbejderne skal udføres iht. ”Bygge- og anlægsforskrift i København”, oktober 2012 (se
Bilag C, Bygge- og anlægsforskrift i København).
Entreprenøren skal overholde reglerne i forskriften og opfylde nedenstående vedrørende miljø.
1.7.1 Luftforurening og støv
Der er miljøzone indenfor hele Københavns Kommune. Det betyder, at lastbiler og busser over 3,5 tons skal
have påmonteret filter, eller være så nye, at de lever op til Euronormen Euro 4 for partikeludledning.
Entreprenøren skal overholde kravet om, at motoren i et holdende motordrevet køretøj ikke må være i gang
længere end højst nødvendigt og højst i 1 minut.
25
Vanding skal anvendes i nødvendigt omfang uden tilføjelse af miljøskadelige stoffer. For at begrænse støv-
gener skal der vandes ved skæring i beton, asfalt, granit m.m.
1.7.2 Støj og vibrationer
Der skal vælges maskiner og arbejdsmetoder, således at omgivelserne generes mindst muligt af støj og vibra-
tioner. Bygge- og anlægsforskriftens grænseværdier vedrørende støj og vibrationer skal overholdes. Der
gøres særligt opmærksom på, at særligt støjende aktiviteter ikke må finde sted om lørdagen, se forskriften §8.
Entreprenøren skal minimum 2 uger før iværksættelse af arbejder, der trods iværksatte foranstaltninger kan
give anledning til gener i form af støj, vibrationer, støv, lugt mv., advisere bygherren, således at denne i god
tid kan advisere naboer, der forventes berørt af generne.
1.7.3 Håndtering og bortskaffelse af affald
Det påhviler entreprenøren at foretage kildesortering og håndtering af affaldet, jf. ”Regulativ for erhvervsaf-
fald i Københavns Kommune” (se Bilag C, Erhvervsaffald).
Affald skal sorteres i fraktioner på stedet iht. § 5 i Regulativet.
Entreprenøren er ansvarlig for, at affald fjernes af godkendte transportører samt for, at affaldet bringes til
godkendte modtageanlæg.
26
2. Jordarbejder
Denne SAB er supplerende beskrivelse til Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Jordarbejder.
2.1 Alment
Entreprenøren skal gøre sig bekendt med rydningens og jordarbejdernes omfang og placering.
2.2 Forberedende arbejder
Overskydende materialer fra rydning, nedrivning og opbrydning behandles i henhold til “Regulativ for er-
hvervsaffald i Københavns Kommune”, juni 1997 med ændringer december 1997 og maj 2000, samt i hen-
hold til nye regler (se Bilag C, Erhvervsaffald) og køres til en af Københavns Kommune godkendt modtage-
plads ved entreprenørens foranstaltning. Entreprenøren skal dokumentere, at dette er sket, ved vejesedler der
vedlægges KS-mappen.
2.2.1 Alment
Forberedende arbejder kan omfatte optagning/fjernelse af:
færdselstavler (tavler, der skal genopsættes, skal lægges i depot, øvrige tavler skal bortskaffes) eller
andet vejudstyr
Inventar (affaldskurve, cykelstativer, københavner bænke mv.)
Fjernelse af gittermaster til bl.a. wireophængte belysningsarmaturer foretages af Citelum, buslæskærme fjer-
nes af AFA JCDecaux, busstandere af Movia og P-automater af Center for Parkering (efter nærmere aftale
med bygherren).
Fjernelse af signalstandere, hvor dette er aktuelt, udføres af Dynniq som underleverandør til Citelum.
Dokumentation for mængder der bortkøres skal forelægges bygherrens tilsyn og sættes i KS-mappen.
2.2.1.1 Udførelse
Optagning/fjernelsens omfang skal aftales med bygherrens tilsyn, og optagningen må først udføres, når ar-
bejdets fremdrift kræver det. Træer og buske må kun ryddes eller beskæres i det omfang, det er strengt nød-
vendigt af hensyn til arbejdets udførelse og efter aftale med bygherrens tilsyn.
Gravearbejder og optagning ved eksisterende træer udføres efter ”Retningslinjer for gravning ved og plant-
ning af gadetræer”, der kan hentes på www.kk.dk/vejpladspark.
Eksisterende træer, der skal bevares, skal beskyttes mod skader på rodnet, stamme og krone. Entreprenøren
skal indhegne de enkelte træer eller trægrupper med byggepladshegn, i træernes drypzone (træernes kronedi-
27
ameter). Træer og plantebede beskyttes mod skadepåvirkning fra miljømæssigt belastende stoffer.
Der må ikke afrømmes eller udskiftes jord omkring bevaringsværdige træer. Deres vækstvilkår skal beskyt-
tes og der må ikke graves i træernes drypzone (indenfor træernes kronediameter).
Der må ikke indenfor drypzonen (indenfor træernes kronediameter) etableres materialedepot/byggeplads
eller aflæsses materialer.
Beskyttelsen af eksisterende træer og buske skal godkendes af bygherrens tilsyn og fagtilsyn.
Ved nedtagning af vejudstyr og anden aptering bærer entreprenøren det fulde ansvar for, at dette ikke beska-
diges, mens det er i hans varetægt.
Ryddet overskydende vejudstyr og anden aptering skal leveres på en af bygherrens tilsyn anvist plads inden
for kommunegrænsen.
2.2.2 Opbrydning og optagning af belægninger
2.2.2.1 Alment
Entreprenøren skal opbryde alt inden for det til anlægget mv. bestemte arbejdsområde, som kan være til hin-
der for arbejdets rette udførelse.
Arbejdet kan omfatte:
skæring af asfalt og beton
fræsning af asfalt og beton
opbrydning af eksisterende asfaltbelægninger på grusbærelag/macadam
opbrydning af eksisterende asfaltbelægninger på betonbærelag
opbrydning af eksisterende betonbelægninger og -fundamenter
optagning af betonfliser, fortovsfliser, chaussésten, brosten, granitkantsten, bordursten, betonkant-
sten mv.
opbrydning af chaussésten, brosten, granitkantsten, bordursten, betonkantsten mv.
opbrydning af nedløbsbrønde og stikledning, evt. afpropning af stikledning og efterfølgende tilfyld-
ning
2.2.2.2 Materialer
Der tilstræbes maksimal genanvendelse af eksisterende granitmaterialer.
Bygherrens tilsyn afgør ud fra de opbrudte materialers kvalitet og farvenuancer, om de kan genanvendes i
projektet, eller om de skal køres til anvist plads inden for Københavns Kommunes grænse. Den pladsansvar-
28
lige for materialepladsen (Peterspladsen) på Selinevej 14, 2300 København S, er Peter Voigt, tlf.: 2270 6531.
Levering af genanvendelige materialer til depotet skal aftales på forhånd.
2.2.2.2.1 Beton og granit
Bygherrens tilsyn afgør, om opbrudte betonvarer skal genanvendes i entreprisen. Betonvarer, der ikke gen-
anvendes i entreprisen, skal fjernes og bortskaffes uden udgift for bygherren.
Kantsten, der skal genanvendes i entreprisen, rengøres for stribemaling, asfalt, beton og lignende. Kantsten-
sender renskæres efter aftale med bygherrens tilsyn. Eventuel sandblæsning og renskæring betales særskilt jf.
TBL/TAG.
Brosten, chaussésten og fortovssten leveres separat. Levering på kommunens plads aftales med Peter Voigt.
Emner med termoplast, stribemaling, asfalt, beton og lignende må ikke genanvendes. Bordursten rengøres,
og ender renskæres efter aftale med bygherrens tilsyn. Renskæring betales særskilt jf. TBL/TAG.
Overskydende genanvendelige granitmaterialer køres til anvist plads inden for kommunegrænsen.
Faskantsten og kløvede kantsten adskilles og sættes på paller med rette sten for sig og kurvesten for sig. Bor-
dursten sættes også på paller for sig. Brosten og chaussésten læsses uden jord. Entreprenøren skal selv læsse
af på den plads, han får anvist i depotet. Inden aflæsning, aftales der nærmere med Peter Voigt.
Alle granitmaterialer, som skal køres i depot, skal rengøres inden.
Materialer, der ikke skal genanvendes, køres til en af de godkendte modtagepladser i Københavns Kommune
ved entreprenørens foranstaltning.
2.2.2.3 Udførelse
Opbrydning af eksisterende asfaltbefæstelser mod blivende belægninger skal udføres, så kanten står jævnt,
skarpt og lodret. Afhængig af den eksisterende asfaltbelægning kan dette f.eks. ske ved skæring af belægnin-
gen i dennes fulde tykkelse.
Ved opbrydning af asfalt, hvor der senere skal tilbagefræses i den eksisterende belægning, skal opbrydningen
blot foretages, så der ikke sker skade på den eksisterende belægning ved f.eks. løftning eller ødelæggelse af
kanter ved kørsel. Afhængig af den eksisterende asfaltbelægning kan dette f.eks. ske ved fræsning eller hug-
ning. For at undgå skader på eksisterende belægninger, skal belægningerne forskæres inden der udføres hug-
ning af asfalt eller beton. Hvor der gennemføres fræsning i eks. asfaltbelægninger, skal der tages mest mulig
hensyn til at eksisterende brønde og riste ikke beskadiges.
Opbrydningen foretages i en bredde, så der til stadighed under opbrydningen og øvrige arbejder er en mindst
29
10 cm bred banket af eksisterende ubundet bærelag langs eksisterende asfaltkant.
Hvis det før påbegyndelsen af asfaltarbejdet konstateres, at ovennævnte krav ikke er opfyldt, fordi eksiste-
rende asfaltkanter er revnede eller eksisterende asfaltbefæstelser er løftet, skal der i nødvendigt omfang og
uden udgift for bygherren foretages fornyet tilbageskæring, således at kravene er opfyldt, inden asfaltarbejdet
foretages.
Skæring kan tillades udført i én samlet arbejdsgang, hvis den udføres ved skæring af en rille med en bredde
mindre end 6 mm. Asfaltkanter skal fremstå lige, skarpe og lodrette. Bygherrens tilsyn afgør omfanget af
opbrydningen.
Ved opbrydning af eksisterende befæstelser skal entreprenøren sørge for, at underliggende lag ikke får vand
ved nedbør. Dette kan gøres ved kun at åbne et areal, der kan lukkes igen samme dag uden regn og/eller sør-
ge for afdækning samt etablering af kanter i tilfælde af regn.
Ved optagning af eksisterende fortovsfliser og/eller udgravning, skal entreprenøren sørge for kun at optage
fortovsfliser og/eller udgrave på et areal, hvor der samme dag kan stampes stabilgrus i niveau svarende til et
opspring til indgange på maksimalt 15 cm.
Opbrudt asfalt og beton bortskaffes til en af Københavns Kommune godkendt modtageplads ved entreprenø-
rens foranstaltning. Vejesedler skal dokumentere mængden og vedlægges KS-mappen.
2.3 Håndtering af jord
Al afgravet jord skal køres til karteringsanlæg hos KMC Nordhavn.
2.3.1 Afgravning af jord
Ved fjernelse af overfladebelægning omkring træer, der skal bevares, eller afgravning af materialer
(jord/grus/stabilt grus mm.) omkring træernes stammer og overliggende rødder, håndgraves der om nødven-
digt omkring stammerne og rødderne for ikke at beskadige disse. Blotlagte rødder tildækkes straks med
muld.
Hvis der under gravearbejdet stødes på uforudset forurening, skal arbejdet stoppes og Center for Miljøbe-
skyttelse kontaktes.
Træffes nedgravede olietanke, afmeldes de til Center for Miljøbeskyttelse. Ligeledes kontaktes Center for
Miljøbeskyttelse, hvis der konstateres forurening med olie i tankgraven. I så tilfælde skal denne fjernes, og
der skal udtages jordprøver, der dokumenterer, at forureningen er fjernet. Anmeld olietank på kommunens
30
hjemmeside (se Bilag B, Olietanke).
Jordanmeldelse:
Bygherren anmelder al jordflytning til Center for Miljøbeskyttelse i henhold til Regulativ for flytning af jord
i Københavns Kommune (se Bilag B, Jordregulativ).
2.3.2 Bortskaffelse af forurenet jord indeholdende brokker og lignende
Ved forekomst af jord indeholdende uorganiske, massive fraktioner som tegl, betonbrokker, porcelæn og
lignende skal “Regulativ for erhvervsaffald i Københavns Kommune” overholdes.
Forekommer denne type jord iblandet affald, skal entreprenøren underrette Bygherrens tilsyn, der vil afgøre,
hvorvidt brokker og lignende skal frasorteres. Sortering afregnes i givet fald som et tillægsarbejde.
Den kritiske grænse for, om jorden indeholder affald, afgøres af modtageren.
Evt. kildesortering på pladsen aftales med Bygherrens tilsyn. Evt. vejesedler og analyser vedlægges KS-
mappen.
2.3.3 Indbygning af muldjord
Der udtages muldprøver og leveres en tekstur- og strukturanalyse, en analyse af jordens indhold af K, Ca,
Mn, Br, P samt oplysninger om jordens pH-værdi. Den leverede muldjords pH-værdi må ikke overstige 7,0-
7,5.
Ved for høj pH-værdi skal muldjorden beriges med svovlblomme, kalkfri grus eller tilsvarende for at opnå
den ønskede pH-værdi.
Dokumentationen skal forevises byggeleder og foreligge inden levering af jorden på pladsen. Dokumentatio-
nen skal indgå som en del af kvalitetssikringen.
2.3.3.1 Krav til leveret muldjord:
Muldjorden må ikke være for leret eller fed, hvilket vil sige, at sammenlagt må andelen af ler og silt ikke
overstige 15-20 %, humus ikke overstige 2-5 %, finsand ikke overstige 40 % og grovsand ikke overstige 40
% af den samlede vægtprocent i den leverede muldjord. pH-værdien må ikke overstige 7,5.
Leveret muldjord må ikke indeholde fremmedlegemer, aggressiv, besværlig ukrudtsvækst, såsom padderok,
tidsler, skvalderkål samt andre fremmedlegemer som sten og større bestanddele, der er større end 2,5 cm i
diameter.
Såfremt der ikke før levering foreligger dokumentation fra leverandør, skal der efter udlægning af mulden
tages et antal jordprøver der analyseres for indhold af K, Ca, Mn, Mg, Br, og P samt for pH-værdi.
31
2.3.4 Allétræsmuld
2.3.4.1 Alment
Allétræsmuld leveres og udlægges i plantehuller.
Leveret allétræsmuld må ikke indeholde fremmedlegemer som sten og større bestanddele, der er større end
2,5 cm i diameter.
Ved plantning af robinietræer blandes allétræsmuld med 50 % rodgrus.
2.3.4.2 Materialer
Allétræsmulden blandes af muld, sand og kompost og tilsættes gødning.
Blandingen består af:
120 m3 muld
20 m3 sphagnum
60 m3 grus
80 kg hornspåner
200 kg organisk gødning (komøg/fjerkræsgødning, NPK 10-2-7, pH-værdi: 6-7)
50 kg NPK 23-3-7
evt. svovlblomme eller tilsvarende
Der udtages prøver af allétræsmulden og leveres en tekstur- og strukturanalyse:
Allétræsmuld må ikke være for leret eller fed, hvilket vil sige at andelen af ler og silt ikke må overstige 15-
20 %, humus ikke overstige 4-5 %, finsand ikke overstige 40 % og grovsand ikke overstige 40 % af den sam-
lede vægtprocent i den leverede allétræsmuld.
Leveret allétræsmuld skal være dokumenteret klasse 1, det skal være frisk nyblandet, og der skal leveres
dokumentation for allétræsmuldens oprindelsessted.
Inden udlægning af allétræsmulden i plantehullerne skal allétræsmulden godkendes af tilsyn, byggeleder og
bygherrekontrol.
2.3.4.3 Udlægning
Muldudlægning skal foregå med grab og ved håndarbejde, således at der ingen steder køres på råjordsover-
flade, hvor der skal være plantevækst. Al jordtransport skal ske på befæstede eller fremtidigt befæstede area-
ler.
Mulden leveres og udlægges i tykkelser på 50-60 cm i plantehuller.
32
Principopbygningen af plantehuller er 30 cm råjord, 50-60 cm muldjord/allétræsmuld afsluttende med bark-
flis, leret vejgrus, bundplanter eller anden overflade.
2.3.4.4 Finregulering og kultivering
Finregulering af alle muldudlagte arealer skal foretages i henhold til skema ”Normer og Vejledning for An-
lægsgartnerarbejde” 2010 i relation til angivne koter med en tolerance på +/- 2 cm.
Efter udlægning, grovregulering og grubning af alle arealer kultiveres jorden, indtil der er tilvejebragt en
sund og veldrænet jordstruktur, og jorden udgør et egnet vækstmedium for planter.
Bearbejdningen må kun udføres i tørt vejr, og når jorden har den tørhedsgrad, der er nødvendig for bearbejd-
ning. For arealer, der ikke kan bearbejdes maskinelt, udføres 1 gang grundig gravning og derefter bearbejd-
ning med håndkultivator. Sten over 4 cm må ikke forekomme i de fremtidige plantearealer og skal derfor
indsamles i forbindelse med jordbearbejdningen. Endvidere fjernes rødder og særligt groft ukrudt.
2.3.4.5 Gødskning
Entreprenøren skal medregne levering og udstrøning af følgende gødningsmængder:
Plantearealer tilføres 5 kg. NPK 12-4-14, klorfattig pr. 100 m², eller en gødning der modsvarer resultatet af
jordprøverne. Gødningen fordeles jævnt på de nævnte arealer.
Gødskning må ikke udføres, før muldfladerne er finplanerede. Det må påregnes, at spredningen kun kan
gennemføres ved almindelig håndspredning eller anvendelse af håndtrukket spreder.
2.4 Græsarealer
2.4.1 Omfang
Græs – sået i rabatter/arealer, hvor der i forvejen er græsrabat.
2.4.2 Græs - sået
Der udsås så vidt muligt i fugtigt/varmt vejr. Der udsås 2 kg græsfrø pr. 100 m2. Al etablering og såning af
græs sker i henhold til leverandøranvisninger. Der anvendes flg. græsblanding: Saltbestandig frøblanding
svarende til Masterline vejrabat.
Græsset sås i perioden april–september. Andre perioder ud over denne skal godkendes af tilsyn, byggeleder
og bygherrekontrol, og entreprenøren må regne med at efterså/reparere større flader ved såning i andre peri-
oder.
33
Græsset sås med maskinsåning eller manuelt. Efter udsåning foretages fasttrykning og delvis dækning af
frøet ved tromling med let havetromle eller græssåningsmaskine, så frøene trykkes ned i jorden. Ca. 5 uger
efter såning, eller når græsset har nået en højde af ca. 8 cm, udføres slåning med valseklipper, klippehøjde 4
cm. De opgivne koter og nøjagtigheder skal overholdes, og den færdige plæne skal være jævn, svarende til
Normer for Anlægsgartnerarbejde 2010.
I projekterede muldarealer til sået græs lægges muldoverfladen 2 cm under tilgrænsende belægningsflader.
2.4.3 Græsslåning indtil aflevering og i plejeperioden
1. år: 6 gange i perioden fra etablering til medio oktober.
Nyanlagte græsarealer klippes først, når græsset er i god, stabil vækst og har en græshøjde på 6-8 cm. Græs-
set klippes ned til en højde til på 4-5 cm mindst 1 gang inden aflevering. Alternativt vurderes græssets kvali-
tet ved projektets 1-års gennemgang.
2.4.4 Kontrol
Datablade af leverede materialer, produktoplysninger, recepter, prøveresultater, varedeklarationer eller lig-
nende skal dokumenteres i KS-mappen.
34
3. Afvanding
Denne SAB er supplerende beskrivelse til Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Afvanding, og Almindelig
Arbejdsbeskrivelse (AAB) Ledningsgrave i jord.
Endvidere gælder:
Arbejdstilsynets "Bekendtgørelse om kloakarbejde mv." nr. 473 af 7. oktober 1983 og nr. 9 af 14. januar
1988.
3.1 Alment
Arbejdet kan omfatte:
Levering og lægning af dræn
Levering og sætning af nedløbsbrønde og snydebrønde med rist og fast karm
Levering og lægning af stikledninger, inkl. tilslutning til brønde og kloak.
Levering og udskiftning af riste til faste dæksler
Levering og udskiftning af faste dæksler til riste
Regulering af eksisterende riste og brønddæksler
Udgravninger skal i hele perioden holdes fri for vand.
Eksisterende ledninger eller kabler, som krydses af nye afløbsledninger, skal verificeres ved prøvegravning.
Krydsning sker efter ledningsejernes anvisninger.
3.1.1 Midlertidig grundvandssænkning
Ved midlertidig grundvandssænkning skal der ansøges om udledning/bortledning af oppumpet grundvand (se
bilag C, Grundvandssænkning).
Tilladelsen skal forelægges bygherrens tilsyn.
3.2 Materialer
3.2.1 Tætte ledninger
3.2.1.1 Betonrør
Betonrør med fleksible samlinger og styrke som ig/euro-normalrør eller ig/euro-specialrør. Standardrørene
har typebetegnelserne henholdsvis ”B” og ”FR”.
35
3.2.1.2 Plastrør
Stikledning fra nedløbsbrønde udføres af Ø 160 mm PP – S
Muffer skal være HOFOR’s godkendte typer.
3.2.2 Brønde
Nedløbsbrønde for vejafvanding udføres som Ø 40 cm ig-vejbrønde med vandlås og sandfang efter DS 2420-
2 (2008).
Nedløbsbrønde med sideindløb (”Frederiksbergbrønd”) kan være type UFK/150, UFK/300 eller UFKL/40.
Nedløbsbrønde, som tilsluttes direkte til afløbssystemet, skal udføres med sandfang og vandlås.
Snydebrønde udføres som Ø 30 cm betonbrønd uden sandfang, med præfabrikeret afløbshul for stiklednin-
ger.
Spulebrønde udføres som Ø 60 cm universalbrønd uden sandfang. Brønden afsluttes med skæv kegle.
3.2.2.1 Brøndgods
Følgende dæksler, riste mv. skal benyttes:
3.2.2.2 Nedløbsbrønde i asfaltarealer
Nedløbsbrønde i asfaltarealer skal overholde følgende krav og dæksel markeres med byvåben:
Fast rendestensrist/karm, h > 12 cm
Riste skal være børnesikre iht. DS 432
Dæmpelister i anlægsflader mellem karm og rist. Pakningerne leveres enten som gummi eller poly-
uretan (PU)
Hængsling af rist udvendig
For fastholdelse af fast karm i forhold til brøndtop leveres karm med styretapper
Belastning 40 tons
Gennemstrømningsareal min 495 cm2
Fast rendestensrist som Ulefos NV art. Nr. KBH-2000-FK med byvåben (den såkaldte ”Københavnerrist”)
eller tilsvarende.
36
3.2.2.3 Nedløbsbrønde i flisearealer
Nedløbsbrønde i flisearealer skal overholde følgende krav og dæksel markeres med byvåben:
Fast rendestensrist, h > 12 cm
Riste skal være børnesikker iht. DS 432
Hængsling af rist udvendig
For fastholdelse af fast karm i forhold til brøndtop leveres karm med styretapper
Belastning 40 tons
Gennemstrømningsareal min 495 cm2
Som Ulefos karm og dæksel type UFR-103030 DÆK med fast karm eller tilsvarende.
3.2.2.4 Nedløbsbrønde i vandrender
Nedløbsbrønde i vandrender skal overholde følgende krav:
Fast rendestensrist, h > 12 cm
Riste skal være børnesikre iht. DS 432
Nedadbuet rist
Dæmpelister i anlægsflader mellem karm og rist. Pakningerne leveres enten som gummi eller poly-
uretan (PU)
Hængsling af rist udvendig
For fastholdelse af fast karm i forhold til brøndtop leveres karm med styretapper
Belastning 40 tons
Gennemstrømningsareal min 495 cm2
Som Ulefos karm og rist type 132929N, Albertslund-model med nedadbuet rist og fast karm, eller tilsvaren-
de.
3.2.2.5 Spulebrønde i græsareal/pladsareal
Dæksler, karme og riste skal være af, Gruppe 4, klasse D400 (40 tons)
37
3.2.2.6 Nedgangsbrønde i asfaltareal
Nedgangsbrønde i asfaltarealer skal overholde følgende krav og dæksel markeres med byvåben:
Fast rendestensrist/karm, h > 12 cm
Riste skal være børnesikre iht. DS 432
Dæmpelister i anlægsflader mellem karm og dæksel. Pakningerne leveres enten som gummi eller po-
lyuretan (PU)
Hængsling af rist udvendig
Bundplade med styretapper
Belastning 40 tons
3.2.2.7 Nedgangsbrønde i græsareal
Karme og dæksler, skal være af Gruppe 2, klasse B125 (12,5 ton).
3.3 Udførelse
Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester.
3.3.1 Tætte ledninger
3.3.1.1 Opgravning
Hvis der ved entreprenørens fejl udgraves for dybt, skal der for entreprenørens regning indbygges det opgra-
vede materiale eller tilsvarende materiale til korrekt planum, der komprimeres således, at de i Bilag A angiv-
ne krav er opfyldt.
Entreprenøren skal løbende levere vejesedler pr. strækning til bygherrens tilsyn og afstemme mængderne i
forhold til leverede mængder.
Eksisterende ledninger eller kabler, som krydses af nye afløbsledninger, skal verificeres ved prøvegravning.
Krydsning sker efter ledningsejernes anvisninger.
Udgravninger skal i hele perioden holdes fri for vand.
3.3.1.2 Understøtning, lægning, samling og tilfyldning
Rørene lægges på et udjævningslag af grus/sand. Opklodsede ledninger må ikke forekomme. Der skal udgra-
ves for muffer, således at disse ikke bærer rørene.
Tilfyldning i ledningsgrave foretages med den opgravede råjord, hvis den er indbygningsegnet, ellers anven-
38
des bundsikringsgrus.
Råjordens indbygningsegnethed skal aftales med bygherrens tilsyn inden indbygningen foretages.
Der skal komprimeres i lag på max 30 cm og indtil 10 cm over ledningernes top, men aldrig over rør.
Hvis det er nødvendigt, at udføre tilslutninger til eksisterende brønde og ledninger ved påboring, skal sådan-
ne samlinger synes og godkendes af ledningsejerens tilsyn, før tildækning må udføres.
Eventuel udførelse af påboringer skal aftales med HOFOR eller anden ledningsejer forinden arbejdet tænkes
udført og afsluttende syn skal indkaldes i rimelig tid inden arbejdet kan forventes godkendt.
Eventuel ventetid pga. manglende eller utilstrækkeligt varsel til ledningsejeren for syn er bygherren uved-
kommende.
3.3.1.3 Retablering
Hvor der har været foretaget opgravninger i kørebane, fortove, cykelstier, rabatter mv., der ikke i denne en-
treprise skal nybelægges, skal disse retableres og istandsættes, således at de konstruktivt og visuelt fremtræ-
der på samme måde som før arbejdets påbegyndelse.
Vejopbygningen skal være som eksisterende, og oplysninger herom fås hos Københavns Kommune, Byens
Fysik. Kontaktperson hos Byens Fysik er Saeed Davoodi, [email protected] og tlf. 2270 6583 med CC til
3.3.2 Brønde
Højderegulering af faste karme på brønde skal ske ved ilægning af topringe af beton eller plast.
Nedløbsbrønde skal, for så vidt afløbsledningens dybde tillader det, udføres således, at vandspejlet i brønden
er mindst 90 cm under overside rist.
Tilfyldning med bundsikringsgrus omkring brønde skal op til udgravningsniveau for tilsluttede ledninger.
Bundsikringsgrus skal komprimeres til samme komprimeringsgrad som omkringliggende materialer. Dog
mindst som beskrevet i Bilag A - Komprimering.
Tilslutninger til sandfangsbrønd, skal udføres med præfabrikeret tilslutnings mellemstykke i beton. Hvor
dette ikke kan lade sig gøre, skal tilslutningerne udføres med diamantborekrone. Påhugninger eller lignende
accepteres ikke.
Tilslutninger af plastrør skal ske med overgangsstykke.
Nedløbsriste skal vende sådan, at en åben rist lukkes ned ved påkørsel, og med ribbe på tværs af køreba-
39
ne/cykelsti.
3.3.2.1 Indmåling
Nye rør fra vejbrønde og stikledninger indmåles i åben grav. Indmålinger skal afleveres i koordinatsystemet
UTM Zone 32 EUREF89. Resultaterne af indmålingerne afleveres til Bygherren i DGN format, DWG for-
mat eller andet filformat, som kan indlæses i kommunens GIS.
3.4 Kontrol
3.4.1 Materialekontrol
Datablade af leverede materialer, produktoplysninger, recepter, prøveresultater, varedeklarationer eller lig-
nende skal dokumenteres i KS mappen.
Rørmaterialer kontrolleres i normalt kontrolniveau.
3.4.2 Proceskontrol
Der skal udføres indmåling af råjordsplanum. Koter og kopi af nivellement afleveres til bygherrens tilsyn.
40
4. Bundsikring af sand og grus
4.1 Alment
Denne SAB er supplerende beskrivelse til Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Bundsikringslag af sand og
grus samt for Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Ledningsgrave.
Arbejdet kan omfatte levering og indbygning af bundsikringsgrus (BG).
I de konkrete arbejder i rammeaftalen kan bundsikringsgrus (BG) anvendes til:
opfyldning af ledningsgrave og omkring brønde i kørebanearealer
opfyldning i gravninger, hvor den opgravede jord efter bygherretilsynets vurdering ikke kan genan-
vendes
udskiftning af blød bund og uegnet råjord
indbygning under belægninger
4.2 Materialer
BG skal overholde de stillede krav til bundsikring kvalitet II.
4.3 Udførelse
4.3.1 Levering
Samtidig levering fra mere end ét produktionssted må kun finde sted efter forudgående aftale med bygher-
rens tilsyn.
4.3.2 Udlægning
BG skal udlægges snarest muligt efter, at lednings- og brøndarbejder er godkendt af bygherrens tilsyn og
HOFOR eller anden ledningsejer.
Den maksimale lagtykkelse inden komprimering må ikke overstige 300 mm.
Udlægning skal foregå ved metoder, der hindrer skadelig afblanding og sikrer en ensartet fordeling af mate-
rialerne.
4.3.3 Komprimering
I forbindelse med eventuel tilslutning til eksisterende belægninger/bærelag skal sammenbygningen ske ved
nødvendig opbrydning.
Hvis grusbærelaget skal henligge i længere tid, navnlig om vinteren i perioder med frost, skal komprimerin-
41
gen eftervises ved en yderligere komprimeringskontrol inden udlægning af næste lag må påbegyndes.
I det tilfælde, hvor komprimeringskravet ikke er overholdt kræves efterkomprimering inden udlægning af
næste lag kan gennemføres.
Gruslaget skal være frostfrit inden komprimeringen må udføres.
Komprimering af BG over betonledninger må ikke ske i en højde af mindre end 30 cm over rørenes muffe-
fremspring.
Valg af komprimeringsmateriel skal ske under hensyntagen til, at ledningernes regningsmæssige bæreevne
ikke overskrides under komprimeringsarbejdet.
Der henvises i øvrigt til Bilag A - Komprimering.
4.4 Kontrol
4.4.1 Generelt
Datablade af leverede materialer, produktoplysninger, recepter, prøveresultater, varedeklarationer eller lig-
nende skal dokumenteres i KS mappen. Opstår der ved udlæg eller færdsel opblanding af underbund og
bundsikring, skal disse partier udskiftes vederlagsfrit.
Vedrørende komprimeringskontrol i ledningsgrave henvises til SAB Afvanding.
4.4.2 Materialer
Efterfølgende angivelser i m3 er fast mål.
For ikke-deklarerede materialer jf. AAB skal kvaliteten kontrolleres fortløbende pr. påbegyndt 100 m3.
Ved brug af deklarerede materialer jf. AAB skal kvaliteten kontrolleres fortløbende pr. påbegyndt 500 m3.
Ovennævnte materialekontrol skal udføres på pladsen.
Leverede materialer, der ikke opfylder de stillede krav, skal udskiftes.
4.4.3 Komprimering
Der henvises til Bilag A - Komprimering.
Et kontrolafsnit skal udgøre et areal, hvor bundsikringslaget fremtræder homogent og ensartet komprimeret,
dog maks. 200 m2 overflade.
42
5. Ubundne bærelag af stabilt grus
Denne SAB er supplerende beskrivelse til Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Ubundne bærelag af stabilt
grus.
5.1 Alment
Arbejdet kan omfatte levering og indbygning af stabilt grus (SG) i tykkelser som anført i TBL.
Stabilt grus anvendes endvidere i varierende tykkelser ved reguleringer.
5.2 Materialer
5.2.1 Generelt
Der skal anvendes materiale i fraktionen 0 / 32 mm, som skal opfylde specifikationerne for kvalitet II jf. DS
401 med følgende supplerende krav:
Sandækvivalenten skal være mindst 30 for kvalitet II.
Der må benyttes genbrugsstabiltgrus under alle asfalt og fliser, dog må der ikke benyttes genbrugsstabiltgrus
ved parker og søer (grønne områder).
Benyttes stabiltgrus på ubefæstede arealer, skal der benyttes grusgravsmaterialer.
5.2.2 Genbrugsmaterialer
Genbrugsstabiltgrus (GSG) skal bestå af en blanding af knust asfalt og knust beton. Dog må der forekomme
op til maks. 2 % tegl. Der skal tilstræbes et lige forhold mellem asfalt og beton (50/50) med en variation på
max. 40/60 til begge sider.
Materialet kaldes i det følgende GSG II.
5.3 Udførelse
5.3.1 Udlægning
Til imødegåelse af gener ved evt. indtrædende regnvejr, skal al tilkørt materiale udlægges og komprimeres
inden arbejdstids ophør samme dag, som materialet er tilkørt.
Ikke indbyggede materialer skal overdækkes med presenninger, således at materialet ikke opblødes. Opblød-
te materialer skal kasseres og bygherren underrettes herom.
SG-laget skal udlægges umiddelbart efter, at underliggende lag er godkendt og SG-laget skal komprimeres i
takt med udlægningen.
43
Behørig dokumentation skal foreligges bygherrens tilsyn ifm. godkendelsen.
5.3.2 Komprimering
Ved komprimering over højtliggende ledninger skal valg af komprimeringsmateriel ske under hensyntagen
til, at ledningernes regningsmæssige bæreevne ikke overskrides under komprimeringsarbejdet.
Hvis grusbærelaget skal henligge i længere tid, navnlig om vinteren og i perioder med frost, skal komprime-
ringen efterfølgende eftervises inden udlægning af næste lag kan påbegyndes.
I det tilfælde, hvor komprimeringskravet ikke er overholdt kræves efterkomprimering inden udlægning af
næste lag kan gennemføres.
5.3.3 Regulering
Arbejdet skal tilrettelægges således, at færdsel så vidt muligt undgås på det færdige bærelag. Hvis arbejds-
kørsel alligevel forårsager sporkøring, skal gruslaget straks reguleres og komprimeres.
5.4 Kontrol
Datablade af leverede materialer, produktoplysninger, recepter, prøveresultater, varedeklarationer eller lig-
nende skal dokumenteres i KS mappen.
5.4.1 Materialer
For ikke-deklarerede materialer jf. AAB skal kvaliteten kontrolleres fortløbende pr. påbegyndt 100 m3.
Ved brug af deklarerede materialer jf. AAB skal kvaliteten kontrolleres fortløbende pr. påbegyndt 500 m3.
Ovennævnte materialekontrol skal udføres på pladsen.
Leverede materialer, der ikke opfylder de stillede krav, skal udskiftes.
5.4.2 Komprimering
Et kontrolafsnit skal udgøre et areal, hvor det stabile grusbærelag fremtræder homogent og ensartet kompri-
meret, dog maks. 250 m2 overflade.
5.4.2.1 Specielt for GSG
Vandindholdet skal bestemmes på 2,5 kg materiale udtaget samme sted, som komprimeringsmålingen har
fundet sted. Der foretages min. en vandindholdsbestemmelse for hvert kontrolafsnit.
Tørringstemperaturen må ikke overstige 50° C i henhold til “Ubundne bærelag af knust asfalt efter europæi-
ske standarder”, Vejteknisk Institut, rapport nr. 132 af 2004, Vejdirektoratet.
44
Referenceværdien skal bestemmes for hvert kontrolafsnit, dog som minimum pr. påbegyndt 100 m3
Der henvises til Bilag A - Komprimering.
6. Rodvenlige bærelag
6.1 Alment
Arbejdet kan omfatte levering og opbygning/etablering af:
Plastrodceller - Modulopbygget rodvenligt bærelagssystem til nye plantehuller.
Rodvitalisering
FLL-jord type 1 & 2
Allétræsmuld
Gartnermacadam
Rodgrus
Frigravning af rødder (håndgravning og skylning).
Kontrol
Alle jordmaterialer mv. skal håndteres med egnede tekniske hjælpemidler.
Alle leverede materialer skal leveres tørre og færdigblandede fra leverandøren.
Der henvises generelt til ”Retningslinjer for gravning ved og plantning af gadetræer”, som kan findes her:
www.kk.dk/vejpladspark.
Inden opstart skal entreprenøren udarbejde en arbejdsbeskrivelse for rodvitalisering for de eksisterende træer, som
skal godkendes af fagtilsynet.
Arbejdsbeskrivelsen skal indeholde beskrivelser af arbejdsgange og hvorledes træer og rødder beskyttes ved
frigravning af rødder, udlægning af macadam mv.
Maskinkørsel, gravning med materiel og oplagring af materialer er ikke tilladt i træernes drypzoner (træernes kro-
nediameter) efter fjernelse af asfalt.
6.2 Plastrodceller
6.2.1 Alment
Arbejdet kan omfatte indbygning af rodvenligt bærelag af plastrodceller beskrevet i projektbestillingen.
Det rodvenlige bærelag skal indbygges med ”Tør indbygning”, dvs. alle materialer skal være absolut tørre. Arbej-
det skal derfor tilrettelægges således, at det kan udføres i en periode med stabilt vejr og skal i perioder med usta-
45
bilt vejr sikres mod opblødning. Bygherrens tilsyn skal inden arbejdet påbegyndes godkende tørhedsgraden af de
anvendte materialer. Risikoen er, at hulrummene ikke kan fyldes tilstrækkeligt. Der skal derfor udvises særlig
omhu med arbejdet, og entreprenøren har pligt til, såfremt dele af processen ikke lykkes, straks at tilkalde bygher-
rens tilsyn.
Bærelaget etableres, således at mulden bliver jævnt fordelt mellem rodcellernes hulrum.
Alle hulrum skal være fyldt med muldjord, dog uden at være pakket hårdt.
6.2.2 Materialer
6.2.2.1 Plastrodceller
Der anvendes lastbærende plastikceller med indbygget lodret og vandret låsesystem og en
Hulrumsprocent på min. 94 %.
Materiale: Glasforstærket polypropolene
Bæreevne: Modulerne har en bæreevne op til 500 kPa.(min. 45t/m2)
Størrelse: samlet højde ml. 400 og 1000 mm, til belastning m. min. 45t/m2 jævnt tryk, hulstørrelse: 508 mm x 508
mm x 250 mm eller tilsvarende.
6.2.2.2 Fyldningsjord
Der anvendes special muldjord til nedfejning i hulrummene mellem plastrodcellerne. Mulden skal have en tekstur
svarende til følgende:
Humus: 5-6 %
Ler: 7-8 %
Silt: 5-5,5 %
Finsand: 32-37 %
Grovsand: 43- 47%
pH-værdi: 7-7,5
Bygherrens tilsyn skal godkende mulden inden arbejdet påbegyndes, og entreprenøren skal kunne fremvise doku-
mentation for jordens sammensætning.
6.2.2.3 Udluftningssystem
Til udluftning anvendes udluftningssystem, der afsluttes med dæksel eller rist, der er aftagelig. Dæksel/rist som et
standardelement 135x135 mm, PP-plastdrænrør Ø 80 mm, nøgne med 2,5 x 5 mm slidser, samt tilpasningsstykker
46
jf. DS 2077.
6.2.3 Udførelse
Arbejdet kan omfatte indbygning af i alt 50 cm rodvenligt bærelag opbygget af to lag rodceller.
Plantehullet udgraves til mål på tegning. Siderne skal være lige og lodrette. Bunden skal være plan og rimelig fast.
Rodcellerne udlægges og samles lagvis. Der udlægges to lag rodceller.
Udluftningssystem udlægges i det øverste lag rodceller. Udluftningsrøret monteres til dæksler i støbejern.
Rodcellerne fyldes med special muld og der udlægges allétræsmuld i selve plantehullet. Der vibreres let med pla-
devibrator over rodceller for at undgå store lufthuller. Mulden skal ikke komprimeres.
Opbygningen gennemvandes i sin fulde udstrækning. Hvis vejret tillader det, og gennemvandingen har gjort det
muligt, indbygges evt. supplerende muld i opståede hulrum. Bemærk at de øverste 10 cm af rodcellerne efter vi-
bration ikke skal være muldfyldte, de skal fungere som udluftningslag.
6.3 Rodvitalisering
6.3.1 Alment
Arbejdet kan omfatte indbygning af plastkassetter, FLL-jord, allétræsmuld, rodgrus mm. til brug ved rodvitalise-
ring af eksisterende og nye træer under cykelsti, fortov mv.
6.3.2 Materialer
6.3.2.1 Plastkassetter
Der anvendes lastbærende plastkassetter med indbygget lodret og vandret låsesystem
Materiale: Glasforstærket polypropolene
Hulrumsprocent: min. 95 %
Åben overflade: min. 59 %
Bæreevne: min. 700 kN/m²
Størrelse: højde 5-10 cm, bredde max. 60 cm
6.3.2.2 Geotekstil, 30kN/m, 150g/m²
Der udlægges geotekstil mellem FLL-jorden og plastkassette.
Styrke: min. 30 kN/m
Massefylde: 150 g/m²
47
Porestørrelse: maks. 180 µm
Permeabilitet: min. 190 mm/s
6.3.2.3 Geotekstil, 25kN/m, 300g/m²
Der udlægges geotekstil mellem plastkassette og afretningsgrus.
Styrke: min. 25 kN/m
Massefylde: 300 g/m²
Porestørrelse: maks. 70 µm
Permeabilitet: min. 55 mm/s
6.3.2.4 Afretningsgrus
Afretningsgruset skal have en velgraderet kornsammensætning og opfylde følgende krav:
Størrelse: fraktion fra 0-8 mm velgraderet skarpt grus. Der accepteres op til 10 % overkorn.
Optimalt vandindhold: 10 %
U-tal: Genm. = 15
Skærver min. 60 %
Sigtekurve:
o 16 mm = 100 %
o 11,2 mm = 98-100 %
o 8 mm = 90-100 %
o 2 mm = 50-67 %
o 0,25 mm = 15-25 %
o 0,063 mm = 7-12 %
6.3.2.5 Udluftningssystem
Til udluftning anvendes udluftningssystem, der afsluttes med dæksel eller rist, der er aftagelig. Dæksel/rist som et
standardelement 135x135 mm, PP-plastdrænrør Ø 80 mm, nøgne med 2,5 x 5 mm slidser, samt tilpasningsstykker
jf. DS 2077.
6.3.3 Udførelse
Plastkassetten pakkes ind i geotekstil og udlægges oven på den udlagte FLL-jord. Geotekstilen under plastkasset-
ten er beskrevet i afsnit 6.3.2.2. Geotekstilen over plastkassetten er beskrevet i afsnit 6.3.2.3.
Indpakningen af plastkassetten skal udføres således at tilstrømning af materiale til plastkassetten undgås, og plast-
48
kassetten herved kun er luftfyldt.
Afretningsgrus skal udlægges straks efter at den øverste geotekstil er udlagt.
6.4 FLL-jord type 1 & 2
6.4.1 Alment
FLL-jorden udlægges jf. udleverede tegninger og skitser.
FLL-jord type 1 bruges i åbne plantebede.
FLL-jord type 2 bruges under plastkassetterne i cykelsti/fortov ved nye og eksisterende træer.
6.4.2 Materialer
Leveret FLL-jord type 1 & 2 skal opfylde følgende krav:
Materiale FLL-jord type 1 FLL-jord type 2
Humus 1-4 % 1-2 %
Ler 5-7 % 3-4 %
Silt 5-10 % 4-5 %
Finsand 7-12 % 7-12 %
Grovsand 35-40 % 35-40 %
Grus 35-40 % 35-40 %
pH-værdi 6,5-8
Luftporevolumen, % >10 % ved max. Vandmætning
Luftporevolumen, % >15 % ved pF = 1,8
Saltindhold 150 mg/100 g (i vandopløsning)
Dræningskapacitet >5 x 10-5
m/sek
Retentionskapacitet >25 %
Tilsynet, byggeleder og bygherrekontrol skal godkende FLL-jorden inden arbejdet påbegyndes, og entreprenøren
skal kunne fremvise dokumentation for jordens sammensætning og oprindelsessted. Entreprenøren skal ligeledes
dokumentere, at den leverede FLL-jord er frisk nyblandet.
6.4.3 Udførelse
FLL-jorden udlægges i lag på max 30 cm og komprimeres til 85-90 % standardproctor. Plastkassetter må ikke
udlægges før proctorprøven for type 2 FLL-jorden er godkendt af tilsynet.
Oven på den færdigkomprimerede og afrettede FLL-jord type 2 udlægges en geotekstil, hvorefter plastkassetterne
49
kan udlægges jf. afsnit 6.3.
6.5 Allétræsmuld
6.5.1 Alment
Allétræsmuld udlægges jf. udleverede tegninger og skitser.
Leveret allétræsmuld må ikke indeholde fremmedlegemer som sten og større bestanddele, der er større end 2,5 cm
i diameter.
Ved plantning af robinietræer blandes allétræsmuld med 50 % rodgrus.
6.5.2 Materialer
Allétræsmulden blandes af muld, sand og kompost og tilsættes gødning.
Blandingen består af:
120 m3 muld
20 m3 sphagnum
60 m3 grus
80 kg hornspåner
200 kg organisk gødning (komøg/fjerkræsgødning, NPK 10-2-7, pH-værdi: 6-7.9)
50 kg NPK 23-3-7
evt. svovlblomme eller tilsvarende
Der udtages prøver af allétræsmulden og leveres en tekstur- og strukturanalyse:
Allétræsmuld må ikke være for leret eller fed, hvilket vil sige at andelen af ler og silt ikke må overstige 15-20 %,
humus ikke overstige 4-5 %, finsand ikke overstige 40 % og grovsand ikke overstige 40 % af den samlede vægt-
procent i den leverede allétræsmuld.
Leveret allétræsmuld skal være dokumenteret klasse 1, det skal være frisk nyblandet, og der skal leveres doku-
mentation for allétræsmuldens oprindelsessted.
Inden udlægning af allétræsmulden i plantehullerne skal allétræsmulden godkendes af tilsyn, byggeleder og byg-
herrekontrol.
6.5.3 Udlægning
Muldudlægning skal foregå med grab og ved håndarbejde, således at der ingen steder køres på råjordsoverflade,
hvor der skal være plantevækst. Al jordtransport skal ske på befæstede eller fremtidigt befæstede arealer.
6.5.4 Finregulering og kultivering
Finregulering af alle muldudlagte arealer skal foretages i henhold til skema ”Normer og Vejledning for Anlægs-
50
gartnerarbejde” 2010 i relation til angivne koter med en tolerance på +/- 2 cm.
Efter udlægning, grovregulering og grubning af alle arealer kultiveres jorden, indtil der er tilvejebragt en sund og
veldrænet jordstruktur, og jorden udgør et egnet vækstmedium for planter.
Bearbejdningen må kun udføres i tørt vejr, og når jorden har den tørhedsgrad, der er nødvendig for bearbejdning.
For arealer, der ikke kan bearbejdes maskinelt, udføres 1 gang grundig gravning og derefter bearbejdning med
håndkultivator. Sten over 4 cm må ikke forekomme i de fremtidige plantearealer og skal derfor indsamles i for-
bindelse med jordbearbejdningen. Endvidere fjernes rødder og særligt groft ukrudt.
6.5.5 Gødskning
Entreprenøren skal medregne levering og udstrøning af følgende gødningsmængder:
Plantearealer tilføres 5 kg. NPK 12-4-14, klorfattig pr. 100 m², eller en gødning der modsvarer resultatet af jord-
prøverne. Gødningen fordeles jævnt på de nævnte arealer.
Gødskning må ikke udføres, før muldfladerne er finplanerede. Det må påregnes, at spredningen kun kan gennem-
føres ved almindelig håndspredning eller anvendelse af håndtrukket spreder.
6.6 Gartnermacadam
6.6.1 Alment
Arbejdet kan omfatte indbygning af gartnermacadam i et omfang som angivet på tegninger og i TBL.
Macadam kan indbygges med færdigblandet gartnermacadam, som er jævnt fordelt og frisk opblandet fra leveran-
døren inden leverancen og i vejr, hvor jorden er tjenlig for plantning.’ Dvs. alle materialer, herunder såvel sten
som fyldningsjord, skal være tjenligt så muldstrukturen ikke ødelægges. Arbejdet skal derfor tilrettelægges såle-
des, at det kan udføres i en periode med stabilt vejr og skal i perioder med ustabilt vejr sikres mod opblødning.
Der skal være særlig fokus på at skærver og muld ikke afblandes under transport og aflæsning. Materialet skal
være jævnt fordelt når det udlægges i plantehullerne iht. leverandøranvisninger. Tilsyn, byggeleder og bygherre-
kontrol skal inden arbejdet påbegyndes godkende tørhedsgraden af de anvendte materialer. Der skal derfor udvises
særlig omhu med arbejdet, og entreprenøren har pligt til, såfremt dele af processen ikke lykkes, straks at tilkalde
byggeleder.
Ved en macadam som blandes på stedet skal macadamen udlægges i lag, så mulden bliver jævnt fordelt mellem
stenenes hulrum. Alle hulrum skal være fyldt med muldjord, dog uden at være pakket hårdt.
NB. Der skal ikke udlægges gartnermacadam/rodceller i selve plantehullet ca. Ø 2.5 m, men allétræsmuld eller
tilsvarende muld foreskrevet i projektet.
51
6.6.2 Materialer
Sten
Der anvendes granitskærver i størrelse Ø 32-64 mm eller knust granit Ø 100-150 mm.
Fyldningsjord
Der anvendes special muldjord til nedfejning i hulrummene mellem bundstenene. Mulden skal have en tekstur
svarende til følgende:
Humus: 5-6 %
Ler: 7-8 %
Silt: 5-5,5 %
Finsand: 32-37 %
Grovsand: 43- 47%
pH-værdi: 7-7,5
Tilsynet, byggeleder og bygherrekontrol skal godkende mulden inden arbejdet påbegyndes, og entreprenøren skal
kunne fremvise dokumentation for jordens sammensætning.
Øvrige materialer
Der anvendes geotekstil jf. afsnit 6.3.2.3 til adskillelse mellem FLL-jorden og afretnings-/sættelag samt ved dræn.
Afretningsgruset er jf. specifikationerne angivet i afsnit 6.3.2.4.
Til afvanding og udluftning anvendes udluftningssystem, der afsluttes med fast dæksel eller rist, der er aftagelig.
Dæksel/rist som et standardelement 135x135 mm, PP-plastdrænrør Ø 80 mm, nøgne med 2,5 x 5 mm slidser, samt
tilpasningsstykker jf. DS 2077. PP-plastdrænrøret føres ned til plastkassetten jf. principskitse.
6.6.3 Udførelse
Arbejdet kan omfatte indbygningen af i alt ca. 50 cm macadam opbygget med ét stenlag maks. 25 cm ad gangen.
På den færdigregulerede og løsnede råjord udlægges første stenlag. Derpå påføres special muld i et tyndt lag på ca.
3 cm. Herefter fejes med almindelig kost, og laget komprimeres med pladevibrator. Processen gentages herefter 3
gange: ca. 3 cm muld, fejning og komprimering. Arealet overkøres 5-7 gange pr. indbygning, eller til der ikke
længere er sætninger efter pladevibrator i stenmaterialet, og der ikke er synlig muld på overfladen. Underlaget skal
virke fast, når man færdes på det.
Efter udlægning af ét stenlag og efterfølgende fyldning med tre gange muldudlægning kan opbygningen fortsætte
52
med næste stenlag.
Vandings- og udluftningslaget lægges i øverste stenlag. Røret dækkes med ærtesten og tilsluttes vandingsristen
ved plantehullet.
I takt med opbygningen af stenlagene udlægges der allétræsmuld i selve plantehullet. Denne trampes sammen med
fødderne og støtter derved opbygningen af stenlagene mod plantehullet.
Opbygningen gennemvandes i sin fulde udstrækning. Hvis vejret tillader det, og gennemvandingen har gjort det
muligt, indbygges evt. supplerende muld i opståede hulrum.
Ovenpå den færdigkomprimerede macadamopbygning udlægges en fiberdug løst, jf. afsnit 6.3.2.2, hvorefter der
kan udlægges færdig belægningsoverflade.
Alle planter, jordmaterialer mv. skal håndteres med egnede tekniske hjælpemidler.
6.7 Rodgrus
6.7.1 Alment
Arbejdet kan omfatte indbygning af rodgrus i befæstede arealer i et omfang som angivet i TBL
6.7.2 Materialer
Rodgrus er et beriget grusprodukt, der er blandet af følgende komponenter:
85 % 0-10 mm grus
7,5 % bladkompost
7,5 % mellemfin kompost
Gødskning (pr.150 m³):
30 kg Superfosfat
30 kg svovlblomme (kan undlades ved brug af kalkfri grus)
36 kg svovlsur kali
36 kg kisserit
70 kg hornspåner
Leveret rodgrus skal være dokumenteret klasse 1.
Til afvanding og udluftning anvendes udluftningssystem, der afsluttes med fast dæksel eller rist, der er aftagelig.
Dæksel/rist som et standardelement 135x135 mm, PP-plastdrænrør Ø 80 mm, nøgne med 2,5 x 5 mm slidser, samt
tilpasningsstykker jf. DS 2077.
53
6.7.3 Udførelse
Rodgrus udlægges i lag på max 20 cm og komprimeres til 85-90 % standardproctor.
I takt med opbygningen af rodgruslaget udlægges der allétræsmuld i selve plantehullet. Mulden trampes sammen
med fødderne og støtter derved opbygningen af stenlagene mod plantehullet. Vandings- og udluftningsrøret mon-
teres til dæksler i metal eller plastic.
Oven på den færdigkomprimerede rodgrus udlægges en fiberdug, opbygningen gennemvandes, og der kan herefter
udlægges underlag til den færdige belægningsoverflade.
6.8 Frigravning af rødder
Arbejdet omfatter frigravning af rødder i jord og grusmaterialer ved håndgravning og skylning.
Frigravning skal ske med største forsigtighed over for træernes rødder i en kombination af maskin- og håndgrav-
ning.
Maskinkørsel er ikke tilladt i træernes drypzoner (træernes kronediameter) efter fjernelse af asfalt.
Rødder må ikke være blotlagt i mere end 3 kalenderdage af gangen. Det er derfor entreprenørens opgave at plan-
lægge arbejdet således at afgravning af grus, skylning og indbygning af macadam bliver udført i én samlet ar-
bejdsgang.
I tilfælde af skader på træer og/eller rødder vil entreprenøren gøres erstatningsansvarlig ved brug af normen
”VAT03 Værdisætning af træer i byrum, have, park og landskab.
6.8.1 Skylning af rødder
Fritgravede rødder efterskyldes med slamsuger eller lignende. Der må ikke bruges højtryk.
6.9 Kontrol
Der ønskes dokumentation for medgåede mængder til at fastslå indbygningsgraden. Der kan teoretisk indbygges
ca. 35 % muld i hulrummene.
Macadamopbygninger med en fyldningsprocent < 25 vil ikke blive accepteret.
Der udtages muldprøver og leveres en tekstur- og strukturanalyse, en analyse af jordens indhold af K, Ca, Mn,
Mg, Br, P samt oplysninger om jordens pH-værdi. Den leverede muldjords pH-værdi må ikke overstige 7-7.5. Ved
for høj pH værdi skal muldjorden beriges med svovlblomme, kalkfri grus eller tilsvarende for at opnå den ønskede
pH-værdi. Resultatet af analysen skal forevises tilsyn, byggeleder og bygherrekontrol, inden macadammul-
den/rodgruset udlægges i plantehullerne.
54
7. Varmblandet asfalt
Denne SAB er supplerende beskrivelse til Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Varmblandet
asfalt.
7.1 Alment
Arbejdet kan omfatte levering og udførelse af asfaltbelægninger med følgende opbygning, som anført i de
følgende afsnit.
7.1.1 Kørebaneslidlag
SMA 6+8, SRS, mod. 40/100-75, 55 kg/m2 (der skal anvendes SRS, Støj Reducerende slidlag, når Års-
døgntrafik (ÅDT) > 2000 og tilladt hastighed > 40 km/t)
AB 8t, B 70/100, 60 kg/m2 (veje uden tung, kanaliseret og vridende trafik)
7.1.2 Semifleksibel belægning
SFB 11, 40 mm, B 70/100 eller B 160/220, Valg af bitumenhårdhed og ansvaret herfor påhviler entreprenø-
ren.
7.1.3 Opretning i kørebane
GAB I speciel, B 40/60, t = 40-200 mm
AB 8t, B 70/100, t = 15-40 mm
Opretningsmaterialets bindemiddel må aldrig være blødere end slidlagets bindemiddel. Det påhviler entre-
prenøren at sikre dette.
7.1.4 Kantfyldninger i kørebane
Slidlag: AB 8t, B 70/100, 60 kg/m2
Bærelag: GAB I speciel, B 40/60, lagtykkelse minimum som eksisterende bundet bærelag og macadam.
55
7.1.5 Bindelag
ABB type 11, mod. 40/100-75, 100 kg/m² - 180 kg/m2
ABB type 16, mod. 40/100-75, 140 kg/m² - 220 kg/m2
Bindelag anvendes på større og tungt belastede veje samt veje hvor bæreevnen og sporkøringsresistenten
ønskes øget, og altid kun efter aftale med Vejlaboratoriet i Center for Nye Anlægsprojekter (CNA), Køben-
havns Kommune.
7.1.6 Kørebanebærelag
Bærelag, GAB I speciel, B 40/60, min 180 kg/m2
7.1.7 Fortovs for- og bagkanter
Fortov med tung trafik: AB 8t, lav modificeret, 45 kg/m2 + GAB 0, B 70/100, 110 kg/m².
Fortov med let trafik: AB 6t, B 70/100, 80 kg/m2.
7.1.8 Cykelsti, gangareal og heller
Slidlag, AB 6t, lav modificeret, 45 kg/m2
Slidlag, PA 6t, B 250/330, 45 kg/m2
Bærelag, GAB I speciel, B 40/60, 350 kg/m2
Bærelag, GAB I speciel, B 40/60, 180 kg/m2
Bærelag, GAB 0, type 11, B 70/100, 90 kg/m2
Midlertidige kiler, asfaltmateriale efter entreprenørens eget valg.
Belægning A: (Foreskrevet): 2 cm AB 6t lav modificeret (45 kg/2) og 8 cm GAB I speciel (180 kg/m2),
svarer til en belastning på 1-5 lastbiler pr. døgn som kører op på cykelstien.
Belægning B: 2 cm slidlag som belægning A, og 15 cm GAB I speciel (350 kg/m2), svarer til en belastning
på mere end 5 lastbiler pr. døgn som kører op på cykelstien.
Belægning C: 2 cm slidlag PA 6t B 250/330, 4 cm GAB 0, type 11 (90 kg/m2), svarer til en belastning på
maksimalt 1 lastbil pr. måned som kører op på cykelstien.
7.1.9 Ramper
AB 8t, B 70/100 (med GAB-kerne ved høje ramper = højere end 10 cm)
56
7.1.10 Entreprenørens ydelser
Sidste afsnit i AAB, afsnit 1.1 udgår og erstattes af SAB Arbejdsplads mv.
7.1.11 Krav til specifikationer og kontrol efter entreprisestørrelse
Såfremt der anvendes andre recepter end de forhåndsgodkendte recepter jf. afsnit 7.2, skal entreprenøren
mindst 15 arbejdsdage før udlægning af de enkelte materialetyper aflevere specifikationer for, hvert af de
anførte materialer til godkendelse hos bygherren. Specifikationerne for bære- og slidlagsmaterialerne (sten-
størrelse > 6 mm) skal i så fald indeholde følgende:
Kornkurve
Stenmaterialets massefylde
Bitumenindhold
Marshall-data (rumvægt, stabilitet, hulrum og bitumenfyldning)
Grænser for blødhedspunkt K og R på genindvunden bitumen fra prøve udtaget ved udlægning.
Slidlagets reflektionsfaktor.
7.1.12 Funktionskrav
7.1.12.1 Jævnhed i længderetning
Vejens dimensioneringshastighed er mindre end 90 km/t.
57
7.2 Materialer
7.2.1 Slidlag
7.2.1.1 SMA 6+8, SRS, mod. 40/100-75
Skal opfylde Vejdirektoratets seneste version af udbudsforskrift for ”Støjreducerende slidlag (SRS) Særlig
Arbejdsbeskrivelse (SAB-P)”.
Reflektionsfaktor 0,095
Grovfraktionen > 2 mm skal bestå af klippeskærver
Elastisk tilbagegang ≥ 75 %
Indbygning:
Komprimeringsgrad ≥ 95,0 % gældende for enkeltværdier ved mængde > 55 kg/m²
Følgende recepter fra følgende leverandører overholder ovenstående krav og kan derfor umiddelbart god-
kendes:
Colas: 58610
Munck: 6321681
NCC: 55228.64
LMK: 9421
Pankas: 467SRSHC-1HS-32
7.2.1.2 AB 8t, B 70/100
Skal opfylde Vejdirektoratets krav med følgende tilføjelse/undtagelse:
Reflektionsfaktor 0,095
Grovfraktionen > 2 mm skal bestå af klippeskærver
Indbygning:
Komprimeringsgrad ≥ 95,0 % gældende for enkeltværdier
Følgende recepter fra følgende leverandører overholder ovenstående krav og kan derfor umiddelbart god-
kendes:
Colas: 35222
Munck: 6331600
NCC: 51320.02
58
LMK: 5501
Pankas: 9H-1-32
7.2.1.3 AB 6t, lav modificeret, cykelsti, fortovs for- og bagkanter
Grovfraktionen > 2 mm skal bestå af klippeskærver
Refleksionsfaktor 0,095
Elastisk tilbagegang 50 %
Følgende recepter fra følgende leverandører overholder ovenstående krav og kan derfor umiddelbart god-
kendes:
Colas: 35417
Munck: 6322609
NCC: 51220.87
LMK: 5202
Pankas: 7H-1X3-22
7.2.1.4 Semifleksibel belægning
Den semifleksible belægning skal overholde kravene jf. Paradigme for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P),
seneste version.
Strukturdybden af færdig belægningsoverflade skal overholde flg. bestemt ved sandpletmetoden jf. DS/EN
13036-1:
Middelværdi: > 0,5 mm
Mindsteværdi: > 0,4 mm
Friktionskravene skal overholdes ved ibrugtagning. Dette kan sikres ved slyngrensning eller let spuling af
den ikke færdighærdede overflade.
Entreprenøren skal på bygherrens forlangende udtage op til 2 borekerner per 200 m2 til visuel eftervisning af
korrekt mørtelslemning. Borekernes placering bestemmes af bygherren. Det påhviler entreprenøren at efter-
fylde borehullerne med tilsvarende materiale.
7.2.2 Opretning
7.2.2.1 GAB I speciel, B 40/60
Som beskrevet i afsnit 7.2.4.1
59
7.2.2.2 AB 8t, B 70/100 (knuste grusgravsmaterialer)
Fraktionerne > 2 mm skal bestå af knuste grusmaterialer.
Følgende recepter fra følgende leverandører overholder ovenstående krav, og kan derfor umiddelbart god-
kendes:
Colas: 30222
Munck: 6131000
NCC: 51330.02
LMK: 5401
Pankas: 8-1
7.2.3 Bindelag
7.2.3.1 ABB type 11, mod. 40/100-75
Grovfraktionen > 2 mm skal bestå af klippeskærver, idet Æ10 > 500
Elastisk tilbagegang ≥ 75 %
Indbygning:
Komprimeringsgrad 95 % for enkeltværdier
Komprimeringsgrad 97 % for middeltal
Følgende recepter fra følgende leverandører overholder ovenstående krav og kan derfor umiddelbart god-
kendes:
Colas: 85600
Munck: 6751028
NCC: 65400.64
LMK: 3110
Pankas: 4.11G-1HS
7.2.3.2 ABB type 16, mod. 40/100-75
Grovfraktionen > 2 mm skal bestå af klippeskærver, idet Æ10 > 500
Elastisk tilbagegang ≥ 75 %
Indbygning:
Komprimeringsgrad 95 % for enkeltværdier
60
Komprimeringsgrad 97 % for middeltal
Følgende recepter fra følgende leverandører overholder ovenstående krav og kan derfor umiddelbart god-
kendes:
Colas: 85630
Munck: 6761028
NCC : 65500.64
LMK: 2910
Pankas: 4.16G-1HS
7.2.4 Bærelag
7.2.4.1 GAB I speciel, B 40/60
Fraktionerne > 4 mm skal bestå af knuste materialer
Maksimalkornstørrelse 20 - 25 mm
Gennemfald på 11,2 mm sigte < 80 %
Gennemfald på 4 mm sigte ca. 50 %
Indhold af genbrugsasfalt accepteres med maks. 15 %
Marshall-hulrum < 8 vol. %
Marshall-bitumenfyldning 52-64 %
Genbrug:
Indhold af genbrugsasfalt accepteres med maks. 40 % ved varmt genbrug og 30 % ved koldt genbrug.
Indbygning:
Komprimeringsgrad 96 %, gældende for enkeltværdier
Hulrumsprocent (VL) ≤ 10,0 % inklusiv tolerance
Følgende recepter fra følgende leverandører overholder ovenstående krav, og kan derfor umiddelbart god-
kendes:
Colas: 80108 H
Munck: 6770002
NCC: 62685.01
LMK: 1551
61
Pankas: 305-60-45
7.2.4.2 GAB 0, type 16, B 70/100, fortovs for- og bagkanter
Genbrug:
Indhold af genbrugsasfalt accepteres med maks. 40 % ved varmt genbrug og 30 % ved koldt genbrug
Indbygning:
Komprimeringsgrad 96 %, gældende for enkeltværdier
Følgende recepter fra følgende leverandører overholder ovenstående krav og kan derfor umiddelbart god-
kendes:
Colas: 83135 H
Munck: 6761010
NCC: 63530.02
LMK: 1702
Pankas: 50.16-1
7.2.4.3 GAB 0, type 11, B70/100, cykelsti
Indbygning:
Komprimeringsgrad 96 %, gældende for enkeltværdier
7.3 Udførelse
7.3.1 Afretning og opretning
Afretning/opretning udføres kun efter forudgående aftale med bygherrens tilsyn, med mindre omfanget
fremgår af tegningsmaterialet.
Ved tilslutning til eksisterende belægning skal der foretages en nedfræsning i en bredde, således at der sikres
en forskriftsmæssig udlægningstykkelse.
Udlægning af asfalt må kun foretages på områder, som er forsvarligt afskærmet fra trafik.
7.3.2 Klæbning
Der må ikke klæbes til mere end en dags udlægning. Arealet skal afspærres.
Ved klæbning skal kantsten, dæksler mv. beskyttes mod oversprøjtning. Er tilsmudsning alligevel sket, skal
entreprenøren vederlagsfrit foretage afrensning, alternativt udskifte kantsten mv., såfremt emnet efter byg-
herretilsynets vurdering ikke kan afrenses tilstrækkeligt. Metode for afrensning skal aftales med bygherres
62
tilsyn.
7.3.3 Kanter, samlinger, dæksler og lignende
Kantfyldninger opbygges som vist på tegningerne.
Ved udgravning for kantsten kan den eksisterende asfaltbelægning fjernes ved f.eks. fræsning. I forbindelse
med udgravningen og i den efterfølgende periode, mens kantstenen sættes og frem til kantfyldningen med
GAB er foretaget, skal entreprenøren sikre, at den eksisterende belægning ikke beskadiges ved f.eks. under-
hulning.
For kantfyldning gælder de samme komprimeringskrav som beskrevet i øvrigt.
Ved kantfyldning udlægges bærelag til niveau med eksisterende slidlag. Herefter skal der fræses i en bredde
svarende til kantfyldningen + 20 cm ind i det eksisterende slidlag, hvorefter der udlægges nyt slidlag.
Ved fræsning skal det sikres, at kantsten ikke beskadiges.
7.3.3.1 Midlertidig asfaltkile for cykelsti
Såfremt cykelstien skal henligge i et længere tidsrum uden slidlag – f.eks. fordi det på grund af årstiden er
for koldt til at slidlaget kan udlægges – skal der efter bygherretilsynets afgørelse langs kantstenen mod køre-
banen udføres en midlertidig langsgående asfaltkile i en bredde på 15 cm for at eliminere den kant, som det
manglende slidlag skaber. Asfaltkilen skal affræses inden udlægning af slidlag.
7.3.3.2 Samlinger (excl. kantfyldninger)
For tilslutning mellem eksisterende og ny belægning skal der tilbagefræses således, at der opnås en “trappe-
formet” samling fra den lodrette skæring. Der skal som minimum i asfaltbærelaget/betonlaget tilbagefræses
20 cm i bredden og 10 cm i dybden fra underkant slidlag, dog max. halvdelen af bærelagets tykkelse. Slidla-
get skal tilbagefræses i hele dets dybde og i en bredde af 20 cm.
7.3.4 Komprimering
Understopning af karme skal udføres så omhyggeligt, at efterkomprimering, selv fra tung trafik, ikke fore-
kommer.
Se afsnit 7.3.3 med hensyn til krav ved udførelse af kantfyldning.
7.4 Kontrol
7.4.1 Alment
Datablade af leverede materialer, produktoplysninger, recepter, prøveresultater, varedeklarationer eller lig-
63
nende skal dokumenteres i KS mappen.
Entreprenøren skal senest samme dag kl. 9.00, hvor der udlægges varmblandet asfalt, sende Bilag B skemaet
til Vejlaboratoriet i Center for Nye Anlægsprojekter med kopi til bygherrens tilsyn.
Entreprenøren skal i sin KS-dokumentation aflevere vejesedler hvoraf der bl.a. fremgår materialets art, leve-
randør/receptnummer og mængde.
Bygherren kan lade foretage stikprøvekontrol under og efter arbejdets afslutning.
På forlangende skal entreprenøren udtage en prøve på 10 kg af hver dags produktion af varmblandet asfalt
for hver enkelt asfaltmaterialetype der anvendes på projektet. Prøverne skal leveres til Københavns Kommu-
nes Vejlaboratorium, Strømmen 1-3, 2500 Valby indenfor 24 timer (kun hverdage). Prøverne skal udtages
konditionsmæssig i henhold til gældende danske normer.
Følgende oplysninger skal leveres sammen med prøven:
leverandør-/producent
receptnummer
dato
vejnavn
strækning (pågældende dags asfaltudlægning)
temperatur på asfaltmaterialet på udtagningstidspunktet
7.4.2 Forholdsregler ved prøvning
7.4.2.1 Antal prøvninger ved udlægning
Hver dagsproduktion udgør 1 kontrolafsnit.
Et kontrolafsnit skal afgrænses således, at der inden for et afsnit ikke forekommer systematiske variationer,
f.eks. ændringer i komprimeringsmetode eller materialekvalitet.
På forlangende skal der udtages borekerner i busplader af færdig belægning. Borekernerne analyseres for
verifikation af de anførte krav. Bygherren betaler for prøverne, hvis belægningen overholder de stillede pro-
jektkrav, alternativt er det entreprenøren som afholder udgiften.
7.5 Afhjælpning
AAB, afsnit 5 udgår i sin helhed.
64
8. Brolægning
Denne SAB er supplerende beskrivelse til Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Brolægning.
8.1 Alment
Arbejdet omfatter levering, lægning og sætning af brolægning i henhold til tegninger og tilbudsliste.
Arbejde skal udføres Iflg. Dansk Standard for Brolægning og belægningsarbejder, DS 1136, 3 Udgave. (Trådt i
kraft 1. juli 2013)
Arbejde skal udføres af faglært/uddannet brolægger samt brolægger under uddannelse.
8.2 Materialer
8.2.1 Generelt
Emner med synlige fejl, herunder jernudfældninger på betonmaterialer, skal kasseres inden lægning og bortkøres fra
pladsen.
Aflevering og afhentning af granit til/fra depot kan kun finde sted efter aftale omkring mængder med den pladsan-
svarlige på materialepladsen (Peterspladsen): Selinevej 12-14, 2300 Kbh S, v/ Peter Voigt, tlf. nr. 2270 6531. Leve-
ring af genanvendelige materialer fra depotet skal aftales på forhånd.
8.2.2 Lægge- og sættematerialer
Lægge- og sættemateriale kan være grus eller jordfugtig beton.
Hvor stenene sættes i grus eller beton, skal sættelagets tykkelse under den færdigvibrerede belægning være:
Kørebanebrolægning Sættelages tykkelse færdig be-
lægning
Min. 50 mm til maks. 70
mm
Chausséstensbrolægning
og fortovsbrolægning
Sættelages tykkelse færdig be-
lægning
Min. 20 mm til maks. 50
mm
Mosaikbrolægning Sættelages tykkelse færdig be-
lægning
Min. 20 mm og maks. 40
mm
Fortovsfli-
ser/belægningssten
Sættelages tykkelse færdig be-
lægning
Min. 20 mm og maks. 40
mm
Granit/betonkantsten i
beton
Sættelages tykkelse færdig højde Min. 100 mm og maks.
150 mm
65
8.2.2.1 Sættemateriale – grus
Som ubundet sættemateriale anvendes brolægningsgrus bestående af materiale med kornstørrelse 0-8mm i henhold
til nedenstående kurve.
Sigtemaskevidde (mm) Gennemfald (vægtprocent)
11,2 100
8 85-99
0,25 0-25
0,063 0-9
Sandækvivalent SE ≥ 30
Uensformighedstallet U ≥ 3
Indhold af uknuste partikler (runde korn) må højst være 30 %
Normativ reference DS/EN 13242: All-in, D = 8 mm, GA 85, f9. med et tilstræbt fillerindhold (Ler)(<
0,063 mm) mellem 5 og 9 %.
8.2.2.2 Sættemateriale – Beton
Betonsættelag skal være jordfugtig. Tørbeton må ikke anvendes.
Trykstyrkeklassen skal være trykstyrkeklasse 37 MPa ved brosten og chaussésten.
Betonstyrke på 25 MPa må kun anvendes ved kantsten.
I øvrigt afhænger trykstyrkeklasser af belastning på belægningen og krav til frostsikring.
Blandes der på stedet skal blandingsforholdet (for styrke 37 MPa) til chaussesten og brosten sat i beton være 1 del
cement og 2,2 dele velgradueret vasket grus 0-8 mm eller 0-6 mm uden indhold af ler.
8.2.2.3 Sættemateriale – kantsten sat i beton
Til kantsten skal betonstyrke være Min. 25 Mpa.
Sættemateriale af beton skal være med følgende krav:
styrkeklasse: Min. 25 MPa
kontrolklasse: normal
stenklasse: moderat
stenstørrelse: Ærtestensbeton 16 mm eller nøddestensbeton 32 mm.
Der anvendes en jordfugtig ærtestensbeton eller nøddestensbeton type jordfugtig 1-2 eller 3 hvor 3 er den vådeste.
Tørbeton må ikke anvendes.
66
8.2.2.4 Læggemateriale – grus- til fliser/belægningssten/klinker
Som ubundet læggemateriale anvendes grus i henhold til kornkurven i afsnit 8.2.2.1.
For overkørsler sat i grus anvendes sættegrus i henhold til nedenstående kornkurve:
Sigtemaskevidde (mm) Gennemfald (vægtprocent)
11,2 100
8 97-100
0,25 18-23
0,063 8-12
8.2.3 Kørebane brosten chaussésten, bordursten og mosaiksten
Leveret granit skal have en farvetone og nuance tilsvarende de eksisterende granitmaterialer.
Chaussésten, mål: Bredde 75-105 mm, Længde 75-105 mm, Højde 75-105 mm, Klasse 2, jf. DS/EN 1342. Europæ-
isk klasse 2. Farvetone og nuance af nordisk granit.
”Fortovssten” (er en lidt større chaussesten) ca. mål 120x120x120 mm Farvetone og nuance af nordisk granit. (Evt.
bygherreleverance entreprenøren kan afhente på plads inden for Københavns Kommune).
Kørebanebrosten, mål: Bredde 135-165 mm, Længde 180-250 mm, Højde 145-175 mm, Klasse 2, jf. DS/EN 1342.
Farvetone og nuance af nordisk granit.
(Evt. bygherreleverance entreprenøren kan afhente på plads inden for Københavns Kommune).
Farvetone og nuance af nordisk granit bestående af:
Type granit som Mockup 1: (nordisk)
Moseløkke 20%
Segen 5%
Helletsbakke 15%
Blå Rønne 15%
Bjørlev 10%
Rød Bohus 10%
Grå Bohus 15%
Halmstad 10%
Prøvefeltet kan beses på materialepladsen på Selinevej 12-14, 2300 Kbh S.
Type som granit Mockup 2 (Kinesisk blanding)
G 345 20%
67
G 345 red 5%
G 398 red 15%
G 399 15%
G 354 grey 10%
G 354 10%
G 379 15%
G352 10%
Prøvefeltet kan beses på materialepladsen på Selinevej 12-14, 2300 Kbh S.
Inden levering af nye chaussésten afleveres en materialeprøve på ca. 1 m2.
Ved anlæg af større chaussé- eller brostensbelægninger udlægges et prøvefelt af belægningen på ca. 5 m2.
Belægningen skal godkendes af tilsyn, byggeleder og bygherrekontrol, inden entreprenøren må igangsætte det på-
gældende belægningsarbejde.
8.2.3.1 Produktionskrav
Stenproduktion og transport skal være i overensstemmelse med Global Compact-principperne vedr. bl.a. Arbejdsta-
gerrettigheder.
8.2.4 Granit bordursten
Granitborduresten der benyttes, fremgår af tegningerne.
Bordurestene skal leveres med fint bearbejdet overside klasse 2 og være med jetbrændt overside, savede sider og
savede endeflader vinkelret på siderne og overfladen. Bordurstenenes kanter såvel sider som endeflader er let affa-
sede/afrundede max. 3 mm og jetbrændt på siderne til min. 15 mm fra oversiden. Undersiden skal være stokhugget.
Tykkelse på 80 mm/i overkørsler 120 eller 160 mm, en bredde på 300 mm og en længde på 450-900 mm. Der kan
ikke accepteres afvigelser på mere end 5 mm på de leverede bordurstens bredde mål.
8.2.5 Kantsten
Granitkantsten der skal benyttes, fremgår af tegningerne.
Der skal leveres kurvekantsten for kurver hvor R<25 m. For kurver med radius mellem 25 m og 50 m må der an-
vendes lige sten med en maksimal længde på 1000 mm.
Kantsten med en længde på mindre end 800 mm må kun anvendes efter aftale med bygherren.
Kantstenens yderste flugt skal tilpasses den eksisterende kantsten.
68
Der skal altid anvendes faskantsten ved busstoppesteder.
8.2.5.1 Faskantsten jf. DS 1136, 3 udgave. 2013/EN 1343
Faskantsten af nordisk granit, Farvetone og nuance af nordisk granit, Mål: Top 145 mm, Bryst 170 mm, Højde 300
mm, Længde 800-1200 mm. Kantsten skal have stokhugget eller jetbrændt overside. Der leveres både lige kantsten
og kurvekantsten. Enderne skal være vinkelrette på siderne.
Tilpasning må ikke være mindre end 400 mm.
Ved genbrug af gammel/eksisterede faskantsten kan længder svinge fra ca. 800-2000 mm, Ved genanvendelse af
gammel/eksisterede faskantsten skal der regnes med at kantstens ender skal renskæres/hugges for at tilstræbe maks.
10 mm fuge på den synlige del af samlingen mellem kantsten.
8.2.5.2 Nye kløvede granitkantsten- jf, DS 1136, 3 udgave. 2013/EN 1343
Kløvede kantsten af nordisk granit, eller farvetone og nuance af nordisk granit. Kløvede kantsten skal leveres uden
kilemærker, med bredde 120-130 mm og højde 300 mm og længde min. 800 – max. 1200 mm opfylde kravene i
DS/EN 1343 (2013). Vandopsugelighed skal være mindre end 0,30 vægtprocent, og trykstyrken skal være min. 132
MPa. Vægtfylde >2600 kg/m3. Entreprenøren skal levere dokumentation herfor inden levering af kantstenene.
Ved genbrug af gammel/eksisterede kløvet kantsten kan længder svinge fra ca. 600-1500 mm, Ved genanvendelse
af gammel/eksisterede kløvet kantsten skal der regnes med at kantstens ender skal renskæres/hugges for at tilstræbe
maks. 10 mm fuge på den synlige del, (Lysning - samling mellem kantsten).
8.2.6 Betonbelægningssten
Betonvare (belægningssten) skal være underlagt Beton vare kontrollen BVK./ trekantmærket.
8.2.7 Fliser
Alle fortovsfliser er bygherreleverance. Bygherren afgiver ved entreprisens igangsætning en samlet ordre, hos leve-
randøren Farum Beton A/S, som entreprenøren selv skal bestille løbende. Der kan - med mindre andet aftales - ikke
bestilles mindre end et helt vognlæs. Entreprenøren skal ved afhentning angive rekvisitionsnummer udleveret af
bygherren.
Fortovsfliser ”Københavnerflisen” er betonfliser med rødligt tilslag med målene 625x800x70 mm.
Kørebanefliser er som ”Københavnerflisen”, blot med en tykkelse på 100 mm.
Øvrige fliser leveres af entreprenøren.
69
8.2.8 Fortovsvandrender
Fortovsvandrender for tagnedløb, model Farum, mål: bredde 300 mm længde 600 mm dybde 20 mm, støbt i beton,
indfarvet som københavner flisen (rødligt skær/tilslag) er bygherreleverancer, der afhentes som beskrevet i 8.2.7.
Fliser.
Hvor der findes en eksisterende skål i granit under nedløbsrør skal denne tilpasses den nye vandrende.
Hvor der ikke er nedløbsskål eller hvor den eksisterende består af beton, leveres en ny skål i beton af bygherren.
8.2.9 Fugefyldningsmateriale
8.2.9.1 Fugemateriale – ubundet grus til fliser/belægningssten.
Krav til materialer til fugefyldning (DS 1136)
Sigtemaskevidde(mm) Gennemfald (vægtprocent)
4 100
2 80-99
0,25 4-30
0,063 4-10
Normativ reference DS/EN 13242: Fine, D = 2 mm, GF 80, f10.
For fuger større end 5 mm anvendes brolægningsgrus, se afsnit 8.2.2.4, med et tilstræbt
fillerindhold (Ler)(< 0,063 mm) mellem 8 og 12 %.
8.2.9.2 Fugemateriale – cementbundet til kørebanebrolægning og chaussestensbrolægning
Fugebetonen skal have konsistens som lind æblegrød/betonvælling som udgydes ned i fugerne. Tørbeton må ikke
anvendes.
Trykstyrkeklassen skal være trykstyrkeklasse 37 Mpa, ved brosten og chaussésten.
I øvrigt afhænger trykstyrkeklasser af belastning på belægningen og krav til frostsikring.
Blandes der på stedet skal blandingsforholdet (for styrke 37 Mpa til chaussesten og brosten i beton) være 1 del ce-
ment og 2,2 dele velgradueret vasket grus 0-8 mm eller 0-6 mm uden indhold af ler,
Ved afrensning af betonslam på belægning efter udgydning, bruges frisk grus til afrensning 2 til 3 gange der må der
ikke bruges vand.
Betonfuge må ikke belastes i hærdeperioden (Min. 14 dage afhængigt af temperaturen),
8.2.9.3 Fugemateriale - fugemasse
Til fugning af lodrette fuger mellem kantsten og brosten omkring plantehuller og mod øvrige muldarealer, anvendes
en tæt fugemasse så vand og salt fra stier og veje ikke trænger ind i plantehullet.
70
8.2.10 Drænbeton i overkørsler
Til udstøbning af betonplade anvendes jordfugtig drænbeton med hulrumsprocent på min. 15. Betonstyrke fck skal,
efter let komprimering, svare til min. 25 Mpa. Beton skal altid anvendes inden for 90 min. fra produktionstidspunk-
tet. Tilslagsmaterialet skal være mere end 70% stenmateriale >8 mm og maksimal kornstørrelse på 32 mm. Dræn-
virkning kan opnås ved et ekstra lavt indhold af sand, så der er partikelspring mellem ca. 2 mm og 8 mm. Mørtel-
indholdet (cement, vand og sand) skal normalt være ca. 420 kg/m³ (180, 70, 170), men er afhængig af stenens korn-
kurve.
Drænbetonen lægges ud og stampes med let pladevibrator (80 kg), pladen rives med rive efter vibrering for at gøre
den ru og dermed opnå bedre vedhæftning til sættelag.
8.3 Udførelse
8.3.1 Generelle krav
Efter bygherretilsynets afgørelse anvendes genanvendelige opbrudte materialer frem for leverede. Ved genanven-
delse skal opbrudte materialer sorteres efter størrelse, farve og overfladestruktur, så der sikres et pænt og ensartet
udseende af de færdige overflader. Opbrudte og leverede materialer anvendes hver for sig.
Over rodvenlige bærelag opbygges belægningerne i henhold til detailtegning for plantehul.
Alt materiel og materialer håndteres med egnede tekniske hjælpemidler iht. arbejdsmiljølovgivningen.
Al afsætning af flugter og højder, skal godkendes af tilsynet inden sætning af kantsten påbegyndes. Der skal ind-
regnes varslingstid for tilkald af tilsyn.
Retningsliner for højder og fald er som udgangspunkt, med mindre andet aftales med tilsynet:
Kantstenslysning mellem kørebane og fortov: 7-12 cm.
Kantstenslysning mellem cykelsti og fortov: 5-9 cm.
Fald på fortove: 25 ‰.
Min. fald lokalt: 20 ‰, max fald lokalt: 30 ‰.
8.3.2 Lægge- og sættemateriale
Lægge- og sættematerialer udlægges med optimalt vandindhold på afrettet og komprimeret underlag. Det aftrukne
afretningslag må ikke betrædes.
Afretningslaget komprimeres såvel før som efter lægningen af belægningselementerne. Komprimering skal udføres
på en sådan måde, at en del af fugefyldningen sker nedefra.
71
8.3.3 Kørebanebrolægning, chaussébrolægning og mosaikbrolægning
Der udføres belægninger med brosten, chaussésten og bordursten i et omfang iht. skitseplaner og skitserede tvær-
snit.
Brosten og chaussésten sorteres efter størrelser, så lige langsgående skifter får en ensartet bredde, og således at alle
fuger får samme bredde. Stenene stødes på plads, og fuger fyldes helt op. Brosten- og bordurstensfuger ved over-
kørsler sat i grus skal nedfejes, vandes og stødes gentagne gange, indtil fugerne er helt fyldte.
Ved dæksler, tavlestandere mv. skal stenene tilhugges, så alle fuger bliver ensartede.
Mellem flisebelægning og kantsten sættes chaussésten i et antal rækker som vist på tegningerne med minimum 1/3
sten i forbandt.
Mellem flisebelægninger og facader sættes et lige skifte chaussésten mod flisebelægningen, hvorefter der fyldes ud
med chaussésten sat på tværs med minimum 1/3 sten i forbandt.
På kørebanearealer med chaussésten sat i bueforbandt, skal belægningen udføres med minimum 1/5 sten i forbandt.
På arealer, der omlægges, skal den gamle brolægning opbrydes, og der tilføres det nødvendige nye grus, således at
stenene efter stødningen står i den projekterede højde.
8.3.3.1 ”Københavneroverkørsel”
Opbygningen består af:
Der udlægges 5 stk. Ø110 kabel-trækrør som er lukket i alle ender.
200 mm bundsikringsgrus (BSG ) (Kan udgå)
200 mm stabiltgrus (SGII)
150 mm betonplade, fck 20 MPa. Min. 25 Mpa.
Min. 50 og Maks. 70 mm sættelag (jordfugtig grusbeton 37 Mpa.)
Brosten/bordursten
Beton udstøbes i en plade med en ensartet tykkelse på 150 mm, på et velafrettet og velkomprimeret stabilgruslag.
Betonlaget komprimeres med en kraftig pladevibrator ved 2 overkørsler, således at den våde beton indbygges med
en styrke på ikke mindre end Min. 25 Mpa. pladen rives med rive efter vibrering for at gør den rug (bedre vedhæft-
ning til sættelag) Alternativ svummes betonoverfladen med et klæbelag af betonmørtel 1:1 (1 del cement, 1 del
Vand) Herefter afdækkes betonpladen med plastic i én dag og der udlægges et grusbetonsættelag (se 8.2.2.2).
Sættes brosten og bordursten samme dag som betonpladen bliver udstøbt, skal arbejdsprocessen afpasses vejrliget
og betonen skal have en konsistens, så den netop suger bordurstenene uden at disse synker ned i betonen. Alternativ
kan borduresten limes med Blå-Lib multiklæb, på under siden, vådt i vådt. Påføres med tandspartel på underside af
72
borduresten og sættes i afretningslaget.
Bordursten/brosten fuges til fyldte fuger med udgydning af beton 1:2,2 (Vasket grus 0-8 mm eller 0-6 mm, som
”lind æblegrød”. Udgydning af fugerne foretages løbende af en gang, således at der opnås homogen sammenhæng
mellem fugemateriale. Betonen skal anvendes inden for 2 timer.
Stenene sættes i løberforbandt med minimum 1/3 dels forbandt, og sten i lige bredder og lige flugter.
Betonfugerne skal sikres mod udvaskning og for hurtig udtørring/fordampning indtil afhærdningen er afsluttet,
hvilket skal ske ved udlægning af plastafdækning de første 4 døgn efter sætning.
Belægningsoverflader skal ved afleveringen være jævne og rengjorte for cementslam/film. Ved afrensning af beton-
slam på belægning efter udgydning, bruges frisk grus til afrensning 2 til 3 gange der må der ikke bruges vand.
Betonfuge må ikke belastes i hærdeperioden (Min. 14 dage afhængigt af temperaturen),
Til overkørsler anvendes brosten med en gangbane af to rækker bordursten med to rækker savede og jetbrændte
brosten imellem.
For at opnå en gangbanebredde, der tilgodeser tænkelige mødesituationer, lægges også en række savede og jet-
brændte brosten på hver side af bordurestenene.
Ved aflevering skal oversiden mellem bordursten og brosten være i niveau.
8.3.4 Fugeafstand – generelt
Belægningssten skal som hovedregel sættes tæt sammen, dog således at der er plads til det foreskrevne fugemateria-
le.
Krav til fugebredde måles på stenens bredeste sted, Jf. DS 1136 3. Udgave
Fuge afstand måles på stenens bredeste sted.
Kørebanebrolægning: Normalt 10-15 mm.
Chaussebrolægning: Normalt 5-15 mm.
Mosaikbrolægning: Normalt 5-10 mm.
Fas/Kløvetkantsten: 2-5 mm. I begge tilfælde målt, hvor kantstenen står tættest sammen, Der tilstræbes
Maks. 10 mm. Fuge på den synlige del af kantstenen, (kantstenslysning).
Betonkantsten: 2-3 mm. I begge tilfælde målt, hvor kantstenen står tættest sammen, Der tilstræbes Maks. 10
mm. Fuge på den synlige del af kantstenen, (kantstenslysning).
Fortovsfliser/granitfliser: Min. 2 mm. Den maksimale fugebredde tilpasses det foreskrevne produkts tole-
rancer, Fliser der tilpasses, (skæring/hugges) må af hensyn holdbarhed ikke være under 30 % af normalstør-
relsen.
73
Betonbelægningssten: Min. 2 mm. – Maks. 5 mm. Fliser/belægningssten der tilpasses, må af hensyn hold-
barhed ikke være under 30 % af normalstørrelsen.
8.3.4.1 Fuger – plantehuller mv.
Mod plantehuller og andre muldarealer fuges brostenene med vandtæt fugemasse og lysningen skal – med mindre
andet er angivet i detailaftalen - være 10 cm mod tilstødende arealer.
8.3.5 Vandrender af chaussé- eller brosten
Vandrender af chaussé- eller brosten udføres med jordfugtig grusbeton, styrke 37 Mpa. sættemateriale i en tykkelse
på 100 mm eller 150 mm under stenene. For- og bagstøbning skal være 10 cm bred og føres så langt op, som ind-
bygning af stenene tillader. Efter sætning lukkes studs fugeren (som klining) på siderne af renden, der fuges når
studs fugerne er hærdet.
Overfladen af stenene i renden skal danne en jævnt fortløbende flade, og den tilstødende belægning må intet sted
ligge lavere end afløbsrendernes kant.
Vandrendens overflade skal være jævn uden lunker og fremspringende kanter, der kan opsamle vand. De angivne
højder skal overholdes med + 5 mm.
8.3.6 Kantbegrænsninger
Afvigelser i planen må højst være + 10 mm. Afvigelser i højderetningen må højst være + 5 mm.
Kantstene skal tilpasses de eksisterende forhold.
74
8.3.6.1 Kantsten sat i beton Jf. DS 1136 3. Udgave.
Kantsten sættes efter angivne koter og flugter, såvel i lige linjer som kurver, og skal fremstå som en sammenhæn-
gende enhed, og forkantsflugter skal være uden større visuelt fremspring.
Tilsynet skal tilkaldes for godkendelse af afsætning inden sætning af kantsten påbegyndes.
Kantsten sættes i mindst 100 mm kantstensbeton styrke 25 Mpa.
Fugebredden: Kantsten i granit sættes med en fugebredde på 2-5 mm målt, hvor kantstenen står tættest sammen.
Der tilstræbes maks. 10 mm på den synlige del (kantstenslysning).
Klining: Bagsidefugerne på granitkantsten skal klines med beton.
For- og bagstøbninger: Foretages i samme arbejdes gang som sætning, bagstøbning: 150 x 150 mm trekantstøb-
ning, forstøbning: 100 x 100 mm trekantstøbning.
Tilpasning: Ingen tilpasset kantsten må have en længde under 0,8 m, med mindre andet aftales med tilsynet.
Ved kantsten omkring plantehuller og græsarealer skal der maksimalt være 10 cm forstøbning, 15 cm bagstøbning
og 15 cm under kantstenen. Samtidig må den samlede bredde af beton omkring kantstenen aldrig overstige 25 cm.
Da det skal være muligt at nedsætte spyd til vintermåtter langs kantstenene, således at vejvand, regnvand og vinte-
rens saltholdige vand ledes væk fra plantehullet og ud på vejareal (fortov/kørebane).
8.3.7 Fliser
Der udføres belægninger med fliser i et omfang som angivet på de medsendte skitseplaner jf. projektbestillingen.
Med mindre andet er angivet, lægges fortovsfliser i lige flugter i halvforbandt på 30-50 mm ubundet læggemateriale
med et skifte chaussésten imellem.
Fliser udlægges med en fugeafstand i henhold til leverandørens læggeanvisninger.
Tilslutninger udføres ved skæring. Ingen flise må skæres mindre end 30 % af dens oprindelige størrelse.
Efter udlægning af fliser skal fugerne fyldes helt med fugemateriale. Fugematerialet skal have et vandindhold, der
sikrer en optimal og tæt lejring mellem fliserne. Nedfejning, vanding og stødning skal gentages, til fugerne er helt
fyldte.
Den færdige belægning skal fremtræde med lige flugter og uden bagfald og lunker, hvor der kan samle sig vand. De
angivne højder skal overholdes med + 5 mm.
8.3.8 Belægningssten i beton
Der udføres belægninger med belægningssten i et omfang som angivet på belægningsplanen.
75
Belægningssten i beton udlægges med en fugeafstand i henhold til leverandørens læggeanvisninger.
Tilslutninger skal udføres med tilslutningssten. Hvor dette ikke er muligt, tilpasses stenen ved skæring eller klip-
ning.
8.3.9 Fortovsvandrender
Fortovsvandrender for tagnedløb, støbt i beton, skal retableres i fortove. Eksisterende granitskåle ved tagnedløb
genanvendes, og hvor der ikke er en skål leveres denne af bygherren i beton. Såvel rende som skål sættes i cement-
bundet sættemateriale.
Ved tilslutning af fortovsvandrenderne mod kantsten skal kantstenene skæres og stokhugges i samme profil som
renden.
Fugen mellem flise og vandrende udføres med cementbundet fugemateriale. Fugebredde 5-7 mm.
Langs afløbsrender må fliser og belægningssten intet sted ligge lavere end rendernes kant.
Fortovsrender skal udlægges/etableres samtidigt med udlægning af flisebelægningen. Fortovsrenderne må ikke ef-
terfølgende monteres ved skæring i fliser.
8.4 Kontrol
Datablade på leverede materialer, produktoplysninger, recepter, prøveresultater, varedeklarationer eller lignende
skal dokumenteres i KS mappen.
Leverandøren er forpligtet til på bygherrens tilsyns anmodning at fremsende fyldestgørende dokumentation for
overholdelse af kravene i henhold til § 2 i Kontraktbilag om Sociale og Etiske hensyn ved indkøb.
76
9. Kørebaneafmærkning
Denne SAB er supplerende beskrivelse til Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) kørebaneafmærkning.
9.1 Alment
Arbejdet kan omfatte såvel ny permanent afmærkning som fjernelse af eksisterende afmærkning.
Afmærkningens omfang og art fremgår af afmærkningsplan og TBL.
9.2 Materialer
Stribemasse for permanent afmærkning skal være af typen termoplast med lang holdbarhold og opfylde føl-
gende betingelser:
Krav
Bindemiddelindhold 18,0 % (I)
Smeltepunkt K&R Klasse SP3, 95 C
Friktionsklasse S5, minimum friktion 65
Stenmateriale > 2 mm 2 - 12 % = 88-98 % gennemfald (II)
Stenmateriale > 1 mm 11 - 22 % = 78-89 % gennemfald (II)
Max. kornstørrelse 4 mm (II)
1) Når bindemiddelindholdet i % er specificeret, er tolerancekravet +/- 2,0 %. Der accepteres ikke bindemid-
delindhold lavere end 18,0 %.
2) Grov overskridelse af acceptgrænserne kan medføre kassation.
Entreprenøren skal fremsende specifikation og brugsvejledning der dokumenterer materialet, herunder fabri-
kat, sammensætning og udlægningstemperatur mv.
Stribemassen må først anvendes, når den er godkendt af bygherren.
77
9.3 Udførelse
9.3.1 Eksisterende afmærkning
Fjernelse af eksisterende kørebaneafmærkning skal udføres, således at belægningsoverfladen efter fjernelsen
fremstår intakt og uden spor eller riller. Der må kun efter særlig aftale foretages sandblæsning.
9.3.2 Ny afmærkning
Al afsætning påhviler entreprenøren. Kørebaneafmærkningen skal udføres hurtigst muligt og senest 8 dage
efter belægningsarbejdernes udførelse. Vigelinjer, stoplinjer og spærrefladernes begrænsning skal dog altid
udføres i umiddelbar fortsættelse af belægningsarbejdet.
9.4 Kontrol
Datablade af leverede materialer, produktoplysninger, recepter, prøveresultater, varedeklarationer eller lig-
nende skal dokumenteres i KS-mappen.
78
10. Afmærkningsmateriel
Denne SAB er supplerende beskrivelse til Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) Afmærkningsmateriel.
10.1 Alment
Arbejdet kan omfatte afhentning af tavler og standere/galger i depot, fundering, samt opsætning af de i til-
budslisten angivne og/eller de på afmærkningsplanen viste tavler på rørstandere/galger.
Der er enten tale om nye standere, der skal afhentes som bygherreleverance på bygherrens depot på Engha-
vevej 84, 2450 København SV, eller tavler ryddet for genopsætning i denne entreprise.
10.2 Fundering
Der bør påregnes at udgravning skal udføres ved håndkraft.
Alle standere/galger sættes i beton. Fundering skal ske, inden der etableres belægning.
Funderingsdybden skal være mindst som anført i Vejregel 9.10.10 "Projektering af afmærkningsmateriel"
pkt. 1.2.2.1.
10.3 Montering og opsætning
Tavler placeres som eksisterende, med mindre andet aftales med tilsynet, eller hvor intet andet er anført, som
angivet i AAB tavler, tabel 3.
10.4 Kontrol
Det skal kontrolleres at korrekt antal og korrekt leverance svarer til projektet. Endvidere kontrolleres at de
leverede materialer ikke er beskadiget. Kontrol skal i KS-mappen.
79
11. Inventar
Denne SAB er en kort beskrivelse af arbejder vedrørende inventar og udstyr, som skal placeres inden for
entreprisen. Produkter og materialer må ikke indeholde stoffer opført på Miljøstyrelsens ”Liste over uønske-
de stoffer”. Der skal så vidt muligt findes egnede alternativer. (Se bilag C, Liste over uønskede stoffer)
11.1 Alment
Arbejdet kan omfatte opstilling af det på apteringsplanen eller tilsvarende plan og i TBL angivne inventar.
11.2 Materialer
Alt nyt inventar er bygherreleverancer, der (hvis ikke andet er nævnt) afhentes af entreprenøren på en af
bygherren anvist plads i Storkøbenhavn.
Inventar opsættes efter leverandørens anvisninger, hvis ikke andet er nævnt.
11.2.1 Monteringssæt til Københavnerbænke i asfalt/grus
Rustfrie stålklemplader med 12 mm ekspansionsbolte med eller uden betonklods, 65x21x10 cm med istøbt
gevind. Hvis der bruges betonfundamenter, leveres fundamenterne, inkl. beslag og bolte.
11.2.2 Monteringssæt til affaldskurve, model T5
Affaldskurve fastgøres til underlaget enten ved montering på hydraulisk nedsat spyd eller på nedgravet be-
tonfundament.
Affaldskurve bestilles forborede med fire huller for kommende montering på 50x50x15 cm fliser eller
45x45x10 cm fliser. Fliser er bygherreleverance.
Der opsættes stålsokkel med vinkelbeslag af rustfri stål.
11.2.3 Cykelstativer
Cykelstativer, galvaniserede med plads til 5 cykler, afhentes på Materialepladsen på Selinevej 14, 2300 Kø-
benhavn S. Det kan enten være af typen lige eller skrå stativer. Type fremgår af skitseplanerne. Pullerter i
højde 60 cm afhentes samme sted og kan være enkeltsidet eller dobbeltsidet, hvis der skal monteres flere
stativer efter hinanden.
80
11.3 Udførelse
Cykelstativer, stålborner og eksisterende inventar, der tidligere har været nedstøbt, nedstøbes i beton som
tavler jf. SAB 10.3.
Københavnerbænke og affaldskurve fastgøres til underlaget med ovenstående monteringssæt. Affaldskurve
og skilte i parker fastgøres til underlaget. Tilpasning af belægninger omkring inventarstandere skal ske efter
aftale med bygherrens tilsyn.
Der skal indhentes særlig tilladelse hos den grønne driftsansvarlige i Byens Drift, hvis fast belægning fravi-
ges foran og under bænke.
81
12. Beplantning
12.1 Alment
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med normer og anbefalinger i ”Normer og vejledning for Anlægs-
gartnerarbejde”, Danske Anlægsgartnere, 2010 samt kravene i ”Plantestandard”, ved Dansk Planteskoleejer-
forening, 2012 og ”Kvalitetsstandarder for planteskoletræer”, udarbejdet i regi af PartnerLandskab, juli 2012.
Endvidere skal entreprenøren følge anvisningerne i ”Byens Træer, Plantningsvejledning”, Københavns
Kommune 1995. (se bilag C, Byens Træer).
Denne SAB er supplerende beskrivelse til ovennævnte.
Beplantningens omfang fremgår af tilbudslisten for de konkrete arbejder og kan omfatte:
Modtagning af træer som er bygherreleverance og efterfølgende beskyttelse af træerne mod udtør-
ring, frost og vind hvis de ikke plantes samme dag
Plantning af træer inkl. opbinding og udlægning af barkflis, evt. etablering af vandingsvolde, opstæt-
ning af vandingsposer, udlægning af slotsgrus / leret vejgrus.
Levering og plantning af buske, bundplanter, stauder og løg
Pleje indtil aflevering
Pleje i plejeperioden frem til aflevering af træerne det efterfølgende løvspring efter plantning af træ-
er. Der regnes med ca. 1 års pleje indtil aflevering. (kan ikke angive eksakt år pga det er en ramme-
aftale).
eller anden beplantning
Levering af træer er del af bygherreleverance.
Træerne udvælges af bygherrekontrol og fagtilsynet, som i dette tilfælde varetages af Byens Fysik fagtilsyn.
På planteskolen skal være et merantal af de udbudte planter. I plantelisten angives antallet, der udvælges fra
for den enkelte art i projektet.
Træer er løv- eller nåletræer str. 18-20/25 cm. Højstammede med klump, ekstra omplantede og træerne leve-
res til de forskellige entrepriseområder.
Den udvalgte planteskole leverer træerne på pladsen, og entreprenøren koordinerer leveringstidspunktet,
planter træerne i de projekterede plantehuller/plantninger og udfører herefter alt efterfølgende finisharbejde.
82
Træer og buske skal have vokset og være plejet på en planteskole i en klimazone tilsvarende danske forhold
nærmere betegnet klimazone 7 og 8 i mindst de sidste 3 vækstsæsoner.
Dokumentation fremlægges ved levering af planterne.
Entreprenøren overtager plantematerialet (træer, buske, stauder, slyngplanter og løg), alt ansvar for dette og
plejen heraf, når det er leveret på pladsen. Entreprenøren er alene ansvarlig for, at beplantningen kommer i
vækst og må træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravet.
Beplantningen kan først afleveres efter løvspring (15. juni) eller 15. juli ved robinietræer og skal fremtræde
sund og grosikker.
Al plantearbejdet forestås og ledes af faguddannet anlægsgartner eller planteskoleuddannet gartner.
12.1.1 Planteliste
Tegninger angiver hvilke træer der plantes hvor og hvilken afslutning plantebede afsluttes med (leret vejgrus,
stauder, løg mm)
12.2 Materialer
12.2.1 Planter
Bygherren udvælger træer på planteskolen og er til stede ved levering af planterne.
12.2.2 Modtagelse af plantemateriale
Entreprenøren fastsætter sammen med bygherrens tilsyn tidspunktet for levering af plantematerialet og koor-
dinerer dette med planteskolen. Hvis der sker afvigelser fra denne aftale, skal entreprenøren kontakte bygher-
rens tilsyn, senest dagen før leveringen og sikre sig disses accept. Hvis denne ikke kan opnås, skal plantnin-
gen udsættes.
Bygherrens tilsyn skal kontaktes i god tid, inden planterne leveres på pladsen, og selve planteleverancen skal
godkendes, inden plantningen kan igangsættes.
Entreprenøren er forpligtet til at etablere modtageplads for planterne, hvor der er vand i tilknytning til plad-
sen. Modtagepladsen skal være hegnet og kunne aflåses.
Planter i kølecontainere skal vandes for at bevare fugtigheden, eller det skal sikres, at fugtigheden holdes.
83
Pottede planter må aldrig tørre ud.
Planter skal plantes så hurtigt som muligt efter leverance og må aldrig have været længere i kølecontaineren
end 8 dage. Planter, der har været i kølecontaineren længere end den tid, kasseres. Dokumentation for pakke-
tidspunkt og ankomst på pladsen skal forevises og indgå som del af entreprenørens kvalitetssikring.
Entreprenøren er forpligtet til ved levering af plantematerialet at have klargjort modtagelsen. Hvis barrodede
planter ikke plantes straks, skal de sættes i indslag. Overdækning med presenninger kan kun ske efter skrift-
lig godkendelse fra bygherrens tilsyn. Fritliggende plantemateriale tolereres ikke og vil blive kasseret.
Pottede planter skal være pottefaste. Planter leveret i potte må ikke have ukrudtsvækst i potten og skal have
et veludviklet rodnet. Ingen nystilkede eller nypottede planter accepteres.
Stauder skal være store, kraftige planter over 2 år, i 2 liters potte.
12.2.2.1 Opbinding
Der anvendes uimprægnerede granstolper, Ø = 8-10 cm, 3 stokke med overligger pr. træ.
Der anvendes elastiske opbindingsmaterialer med mulighed for at bindingerne kan reguleres.
12.2.2.2 Jorddækning
Der anvendes barkflis af fyr eller gran i størrelse 10-50 mm. Smuld-andel 5 % < 5 mm og 25 % < 20 mm,
eller leret vejgrus eller slotsgrus. I nogle tilfælde afsluttes plantebedet med stauder.
12.2.2.3 Finish af plantehul med leret vejgrus eller tilsvarende
Plantehuller afsluttes i nogle tilfælde med grus (leret vejgrus eller tilsvarende), se afsnit 13.2.2.
12.2.2.4 Efterplantninger
Efterplantninger skal dokumenteres i form af følgeseddel fra planteskole.
12.3 Udførelse
Forårsplantning må ikke finde sted efter medio april.
84
12.3.1 Plantning af træer
Arbejdet kan omfatte:
Plantning af klumpplanter
Opbinding
Finish
Jorddækning med leret vejgrus.
Vandingssække inkl. opbinding med strips eller vandingsvolde
eller andet beplantningsarbejde
Tilsynet, byggelederen og bygherrekontrollen skal godkende plantningen af træer i alle faser.
12.3.1.1 Udgravning til plantehuller og rodvenlige bærelag
Udgravning for rodvenlige bærelag og plantehuller/plantebede foregår i et omfang som angivet på tegninger.
Udgravningen skal altid foregå på en måde, så der sikres kontakt til underliggende råjord i bunden af plante-
hullet. Jordarbejdet udføres, så råjordsplanum har samme fald som projekteret muldoverflade. Råjord i bund
af plantehuller til træer, buske eller hække skal være løsnet, så vandet kan sive naturligt bort ved normal
forsinkelsestid, eller der skal være etableret et naturligt fald i bunden af plantehullet. Hvis entreprenøren
bliver opmærksom på, at der står vand i plantehullet, skal tilsynet, byggeleder og bygherrekontrol kontaktes
straks.
Inden der ilægges jord i plantehullet, foretages en delaflevering af plantehullerne, som forestås af tilsynet,
byggeledelsen og bygherrekontrollen. Bygherrekontrollen skal godkende den løsnede råjord i bunden af
plantehullet inden tilfyldning af såvel råjord/muld som rodvenlige bærelag.
12.3.1.2 Plantning - klumpplanter
Plantehullet skal være 50 cm større i diameter end rodklumpen. Bunden under klumpen skal være løs, men
dog så fast, at den ikke sætter sig. Ved plantning løftes i klumpen - ikke i stammen. Indbindingsmaterialet
omkring rodhalsen løsnes. Træet sættes i lod, og tilfyldningsjorden trædes forsigtigt til omkring klumpen i
lag på 20 cm ad gangen. Klumpen dækkes med max. 5 cm jord. Træets rodhals skal være i samme højde,
som den har været i planteskolen. Klumper med mere end 50 % spagnum eller løse klumper accepteres ikke.
12.3.1.3 Plantning - barrodede
Før plantning renskæres flossede rødder. Knækkede og meget lange rødder beskæres ligeledes. Plantehullet
85
udgraves til en størrelse, der muliggør, at rødderne kan fordeles symmetrisk om planten og ingen steder bøjes
for at kunne være i plantehullet. Bunden under roden skal være løs, men dog så fast, at den ikke sætter sig.
Træet sættes i lod, og tilfyldningsjorden trædes forsigtigt til omkring roden i lag på 20 cm ad gangen. Ved
tilfyldning skal det påses, at rodhalsen ikke dækkes med jord, men sættes i samme højde som den har været i
planteskolen og i niveau med den omgivende kantbegrænsning eller tilstødende faste belægning.
12.3.1.4 Opbinding - klumpplanter og barrodede
Stolperne rammes ned i lod før plantning, til de står fast til ca. 70 cm i terræn. Herefter skæres de af 100-120
cm over terræn. Bindingerne fastgøres med gummilærredstropper og mellemstykker.
12.3.1.5 Finish
Alle etiketter og mærkebånd fjernes fra alle planter. Knækkede kviste og krydsende grene beskæres og fjer-
nes. Plantehullet afleveres renset for ukrudt, kantafstukket og ryddet for affald af enhver art.
12.3.1.6 Jorddækning
Jorddækning med leret vejgrus foretages i plantebede. Leret vejgrus udlægges som angivet på tegninger. I
enkelte tilfælde afsluttes plantebedet med stauder og løg.
12.3.1.7 Vandingssække og vandingsvolde
Ved hvert træ leveres 2 vandingssække á 75 l. Vandingssække opsættes med strips løst omkring stammerne
og iht. leverandøranvisninger. Vandingssække er bygherrens ejendom og oplagsplads efter brug aftales med
Byens Drift. Vandingssække skal fjernes udenfor vandingssæsonen.
Omkring træer etableres vandingsvolde min. Ø 100 cm, med min. 10 cm højde.
12.4 Kontrol
12.4.1 Kontrol af plantehuller
Entreprenøren skal fotodokumentere de enkelte udførte plantehuller inden tilfyldning af muld som rodvenli-
ge bærelag. Dokumentationen indgår som del af kvalitetssikringsmaterialet.
Som kontrol af de udgravede plantehuller udføres vandnedsivningsprøver svarende til 10 % af de etablerede
plantehuller. Prøverne nummereres og journaliseres som del af kvalitetssikringen. Dato, klokkeslæt for prø-
vetagning, vandmængde samt forsinkelsestid (for udsivning af vand fra plantehullet) registreres. Ved længe-
re forsinkelsestid end 4 timer for 150 l vand, svarende til ca. 10 m2 plantehul, kræves en yderligere løsning af
86
bunden i plantehullet/arealet. Prøverne skal forevises bygherrens tilsyn, inden plantningen må påbegyndes.
12.4.2 Pleje indtil aflevering.
Indtil aflevering og i plejeperioden udføres pleje og vanding af beplantning i henhold til nedenstående be-
skrivelse.
12.4.2.1 Aflevering
Ved aflevering skal plantningen være i god vækst. Plantninger afleveres efter udspring i juni / juli efter træ-
ernes løvspring. Den eventuelt mellemliggende periode mellem anlæggets aflevering og afleveringen af be-
plantning skal indregnes som drifts- og vedligeholdelsesomkostning for entreprenøren. Entreprenøren passer
beplantningen i denne periode indtil afleveringen af beplantningen.
Beplantningen skal være i god vækst og grosikker. Opsætning og efterfølgende nedtagning af vandingsposer,
vanding, gødskning, generel pleje af træerne som gennemgang af træerne for knækkede og krydsende grene,
vandris, stamgrene, ukrudtslugning og fjernelse af ukrudt i plantebede. Opretning af træer hvis og såfremt de
er plantet for dybt eller den underliggende muld sætter sig, efterfyldning af toplag som leret vejgrus eller
tilsvarende og opretning af skæve opbindingsstokke og tilretning af opbindinger.
Alle eventuelle efterplantninger skal være foretaget eller klargjort til foråret/efteråret. Entreprenøren leverer
skriftlig dokumentation for omfanget af efterplantninger.
12.4.2.2 Ukrudtsbekæmpelse
Min. 6 - 8 gange i sæsonen forår og efterår gennemgås plantningerne. Arbejdet skal foretages mekanisk, og
ukrudtet skal opsamles, fjernes fra bedene og bortskaffes herefter. Bede kultiveres, der løsnes omkring plan-
ternes stængeldele, og der efterplantes, hvis planterne mistrives eller de er gået ud. Ukrudt må aldrig kaste
frø og skal bortluges.
12.4.2.3 Vanding
Vand må ikke være en manglende faktor, vejledende antal: 13 gange fordelt pr. vækstsæson alt afhængigt, af
vejret. For træer (gade-, vej- og parktræer) vandes 1 gang pr. 14. dag fra 15. april - 1. juli, herefter intensive-
res vandingsperioden med vanding 1 gang pr. uge fra 1. juli til 15. august, hvorefter der fra 15. august – 01.
september vandes 1 gang pr. 14 dag.
87
15. april – 1. juli 1. juli – 15. august 15. august – 01. septem-
ber
Vanding 1 gang hver 14.
dag
Vanding 1 gang hver uge Vanding 1 gang hver 14.
dag
Vanding: uge 15, 17, 19,
21, 23, 25
Vanding uge: 27, 28, 29,
30, 31
Vanding uge: 33, 35
6 gange vanding 5 gange vanding 2 gange vanding
Det tilstræbes at der kun vandes i de tidlige morgentimer eller sene timer på dagen og aldrig i fuld sol. Ved
varmt vejr med høj fordampning overbruses blad og knopdele. Vandmængden vil i disse tilfælde sættes op.
Ved benyttelse af vandingssække kan der vandes hele døgnet.
Træer vandes med ca. 150 l vand pr. træ pr. gang ved hver vanding.
Ved mindre træer eller træer i større grupper og buske i jordarealer vandes med ca. 50 l vand pr. plante ved
hver vanding.
Hvor det er muligt, vandes i vandingssække, vandingsvold, eller i vandingssystem.
Ved vanding direkte i/på jorden skal jorden i princippet gennemvædes ved hver vanding, og overskydende
vand skal kunne trække bort inden for ½ time. Der vandes fra vandingsvogn med slange uden tryk.
Vandingen skal dokumenteres overfor bygherrens tilsyn og efter hver vanding fremsender entreprenøren en
mail til bygherrens tilsyn omkring vandingstidspunkt, og vandmængde pr. træ.
Entreprenør udarbejder detaljeret vandingsrapport, som fremsendes til bygherrens tilsyn, inden efterårs- og
forårsgennemgangen. Vandingsrapporten skal indeholde data om vandingstidspunkt, og -mængde.
Beskæring af træer: knækkede grene og grene der generer færdsel fjernes løbende.
88
12.4.2.4 Gødskning
Plantearealer tilføres 5 kg. NPK 12-4-14, klorfattig pr. 100 m², eller en gødning, der modsvarer resultaterne
af de udtagne jordprøver. Gødningen fordeles jævnt på plantearealer, omkring træerne eller i vandingsrørene.
12.4.3 Udfaldskrav
Ved aflevering skal al beplantning være i god vækst, knækkede grene, stamgrene fra stammen, vandris mm
skal afklippes og mærker fjernes. Beplantningen (træer, buske, stauder og bundplanter) afleveres, når de er
udsprunget (efter løvspring) medio juni eller juli.
Alle evt. udgåede, frostskadede og hensygnende planter (træer, buske, stauder og bundplanter) efterplantes
vederlagsfrit af entreprenøren.
89
13. Diverse arbejder
13.1 Alment
Arbejdet kan omfatte:
Levering og udlægning af PE-kabelrør
Levering og udlægning af grus som leret vejgrus eller tilsvarende i et omfang og tykkelse som angi-
vet på tegninger og tilbudsliste
13.2 Materialer
13.2.1 PE-rør
Alle trækrør udføres som dobbeltvæggede PE-rør, glat indvendigt, med dækplast for markering af rør ved
nedgravning. Omfang og placering iht. tegninger og TBL.
Kabelrør for EL skal være røde, dimension Ø110 mm.
13.2.2 Leret vejgrus eller tilsvarende
Leret vejgrus skal have en velgraderet kornsammensætning og opfylde følgende krav:
Størrelse: fraktion fra 0-8 mm velgraderet skarpt grus. Der accepteres op til 10 % overkorn.
Optimalt vandindhold: 10 %
U-tal: > 5
Ler/silt indhold (partikler under 0,075 mm): [8-15 %. Overfladens fasthed reduceres med faldende
finstofindhold. Hvis dette accepteres, kan man gå ned på 5-8 %. Ved 12 % finstof får toplaget den
faste hårde skorpe. Normerne for Anlægsgartnerarbejde kræver 10-20 % finstof.]
Knust materiale: >60 %
13.3 Udførelse
13.3.1 PE-rør
PE-rør for belysningsanlæg lægges i 45 cm dybde til overside rør. Rørene afproppes i begge ender før til-
dækning.
PE-rør Ø 110 mm lægges i 75-100 cm dybde til overside rør efter bygherretilsynets anvisninger. 5 - 10 cm
over Ø 110 mm PE-rør lægges dækplast.
Ved udlægning af PE-rør (Ø110 mm) under Københavneroverkørsler med betonplade, skal rørene ligge un-
der gruspuden.
90
Placering af rør fremgår af tegninger. Samlinger skal tapes.
13.3.2 Leret vejgrus eller tilsvarende
Gruset kan udlægges med traditionelle metoder eller med asfaltudlægger, der både profilerer og foretager
den første komprimering.
Ved udlægning på sti, skal dette udføres med pilhøjde og 25 ‰ fald fra midten.
Udlægning af grus omkring eksisterende træer, skal indenfor træernes drypzone foregå meget skånsomt og
kun efter forudgående aftale med bygherrens tilsyn. Den aktuelle tykkelse af udlagt grus er afhængig af ter-
rænforhold omkring træernes rødder og tilstedeværelsen af højtliggende rødder. Der må kun foretages let
komprimering omkring eksisterende træer.
13.4 Kontrol
Datablade af leverede materialer, produktoplysninger, recepter, prøveresultater, varedeklarationer eller lig-
nende skal dokumenteres i KS mappen.
13.4.1 PE-rør
Anvendelsen af dobbeltvæggede polyeten (PE) kabelrør skal dokumenteres.
Endvidere skal alle kabelrør indmåles i åben grav. Resultaterne afleveres til Bygherren i DGN, DWG format
eller andet filformat, som kan indlæses i kommunens GIS.
13.4.2 Leret vejgrus eller tilsvarende
13.4.2.1 Generelt
Kvaliteten af det leverede grusmateriale skal kontrolleres. Entreprenøren skal levere kornkurve og oplyse
indhold af ler/silt samt knusningsgrad.
Leverede materialer, der ikke opfylder de stillede krav, skal udskiftes.
13.4.2.2 Komprimering
Et kontrolafsnit skal udgøre et areal, hvor gruslaget fremtræder homogent og ensartet komprimeret.
91
14. SIGNALANLÆG
14.1 Alment
Arbejdet omfatter udskiftning af eksisterende signalmaster, lanterner og kabler, samt
opsætning af nye master og kamera.
14.1.1 Termer og forkortelser
Administrator af ledningsdatabase – Står for registrering af ny ledning-/kabelføring,
udlevering af ledningsoplysninger og vedligeholdelse af database for signalanlæg. Ad-
ministratoren er KK’s driftsentreprenøren på gadebelysningen. Se afsnit 8 Kontaktliste
for kontaktoplysninger.
Afleveringsforretning for signaler– Overdragelse til drift.
Anlægget – Alle fysiske installationer samt styresystemer, tilhørende software og data
som indgår i den færdige løsning.
Bygherre – Projektleder og byggeleder.
CTB – Center for Trafik og Byliv (trafik enheden).
Driftsentreprenør – Entreprenør som har en driftsaftale med KK.
Driftsherre – Driftsansvarlig for trafiksignaler i CTB Trafik-enheden, KK.
El-teknisk konsulent – repræsenterer KK og er hyret ind af myndigheden for trafiksig-
naler til at kvalitetssikre el-installationer.
KK – Københavns Kommune.
Kommunikationsprotokol – CTB anvender den åbne kommunikationsprotokol RSMP
(Road-Side Messsage Protocol), som er udviklet i Sverige af Trafikverket.
Myndigheden for trafiksignaler – Trafikingeniørerne, systemingeniøren og driftsherre
i CTB Trafik-enheden i KK.
Overvågningssystem – Myndigheden for trafiksignaler anvender en overvågnings – og
styringscentral som hedder RMS (Remote-Management-System).
Styreskab – kabinet, som bl.a. styreapparat sidder i.
Styreapparat – sidder indeni styreskab, og styrer signalanlæggets funktioner.
Væsentlige mangler – mangler der er kritiske nok til at afvise afleveringsforretningen.
92
14.1.2 Love og regler
Anlægget skal opfylde gældende lovgivning, bekendtgørelser og retningslinjer, herun-
der:
Byggevaredirektivet. (89/106/EØF). Der henvises til harmoniserede standarder
under EU mandat M/111, Færdselsudstyr (Circulation fixtures).
Lavspændingsdirektivet (LVD) (2006/95/EF) gældende for alt elektrisk materi-
el, der er bestemt til brug ved en mærkespænding på mellem 50 og 1000V AC
og på mellem 75 og 1500 V DC
EMC-direktivet (2004/108/EF). Det overordnede krav er, at apparater, udstyr og
anlæg skal være konstrueret på en sådan måde, at de ikke frembringer kraftigere
forstyrrelser, end at andre apparater, udstyr og anlæg kan fungere. Desuden skal
de selv være tilstrækkelig ufølsomme over for forstyrrelser. Kravene for ”Indu-
strimiljø” skal opfyldes.
Stærkstrømbekendtgørelsen (BEK nr. 12502 af 1. juli 2001). Med særlig op-
mærksomhed på afsnit 522.8.2 (Kabler i jord) og kapitel 714 vedrørende instal-
lationer i det fri.
Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning (BEK nr. 801 af 4. juli 2012).
Bekendtgørelse om vejafmærkning (BEK nr. 802 af 4. juli 2012).
Fællesregulativet 2014.
Vejregel: Færdselsregulering, Vejsignaler – Trafikledelsessystemer, Vejsignaler
(april 2012).
Derudover skal følgende standarder og tekniske specifikationer overholdes:
DS/EN 50556:2011, ”Signalsystemer til vejtrafik”.
DS/EN 12675:2000, ”Vejudstyr – Styreapparater til lyssignalanlæg - Funktio-
nelle sikkerhedskrav”.
DS/EN 12368:2006, ”Vejudstyr – Udstyr til trafikregulering – Lyskurve”.
DS/CLC/TS 50509:2007, ”Brug af LED-lyskurve i signalsystemer til vejtrafik”.
DS/EN 50293:2012, ”EMC Road Traffic Signal Systems”.
Elektrisk materiel skal, hvis det falder ind under et EU-direktiv, være CE-mærket i over-
ensstemmelse med kravene for dette.
14.1.3 Elforsyning
Når der arbejdes med elforsyning af signalanlæg og ITS udstyr, skal det udførende el-
firma altid overholde Dong Energy’s forretningsgang vedrørende til- og færdigmelding
af installationsarbejder.
Når anlægget er færdigmeldt, så skal det tilmeldes til CTB Drift (se bilag ”kontaktli-
ste”).
Alle nye kabinetter i anlæg, som er tilsluttet elforsyningen, skal have opsat målerramme
til normalmåler. Alle kabler i styreskabet skal være fastgjort.
93
Jording udføres som TT-systemjording (stangelektrode).
14.1.3.1 Eksisterende anlæg
Hvis der ændres i tilslutningspunktet til elforsyningen, skal entreprenør oplyse det til
Administratoren af ledningsdatabase, som del af ”som udført” dokumentation. Kontakt-
information kan findes i bilag ”kontaktliste”.
Der skal ikke opsættes måler i eksisterende anlæg, men der fortsættes med at anvende
det allerede registrerede aftagenummer. Der hvor elforsyningen tilsluttes, skal der læg-
ges en kortslutningsenhed forbi stik til måler og videre til eltavle.
14.1.3.2 Nye anlæg
Tilslutning til elforsyningen:
Tilslutningspunktet til elforsyningen i styreapparatet aftales af entreprenørens elinstalla-
tør med DONG Energy, og oplyses til administratoren af ledningsdatabasen.
Anlægget bliver tilsluttet elforsyningen ved at et stikledningskabel føres fra Dong Ener-
gys kabelskab direkte op til målerrammeskab i styreskab og herefter videre til eltavle i
styreskab. Der må ikke opsættes separat målerskab til installationen.
Stikledningskablet skal som minimum være enten 4x10 mm2 Cu eller 4x16 mm2 Al.
Størrelsen på stikledningssikring tilpasses den aktuelle belastning og elforsyningstavlens
mærkning.
Et krav i forbindelse med elforsyningstavlen er, at der skal anvendes minimum to stik-
kontakter udført som 230 V AC med jord og være sikret med HPFI relæ.
Tilmelding af elforsyning til DONG Energy:
Det er et krav fra bygherre, at måler monteres i målerramme i anlæggets kabinet. Når
entreprenørens elinstallatør tilmelder den nye installation til DONG, skal installatøren
bede om måleropsætning. Denne måler kommer til at fungere som fjernaflæst måler
senest år 2019. I denne forbindelse får installatør også tildelt aftager nummer.
Ved tilmeldingen af det nye anlæg til DONG Energy skal der ved tilmeldingen påføres
kundenr. 601142647 og aftalekonto 401594245 på installationsblanketten.
Bemærk, at ved opsætning af nyt forsyningsskab eller flytning af eksisterende, skal
eventuel regning for investeringsbidrag fra DONG Energy skal være indeholdt i entre-
prenørens pris.
94
14.2 Før arbejdet påbegyndes
14.2.1 Midlertidig trafikafvikling
Entreprenør udarbejder en detailplan for den midlertidige trafikafvikling. Hvis
entreprenør udarbejder midlertidige signalplaner, eller laver ændringer, skal det
godkendes af Myndigheden for trafiksignaler. Godkendelsestid er 5 arbejdsdage.
Myndigheden for trafiksignaler kan til enhver tid bede den udførende entrepre-
nør om at redegøre for, at trafikken kan afvikles på en sikker og tilfredsstillende
vis ved den foreslåede midlertidige signalomlægning.
14.2.2 Ledningsoplysninger
Se generelle krav til ledningsoplysninger i SAB 0 afsnit 0.11 Forhold til ledning-
sejere og SAB afsnit 1.5 Ledninger.
14.2.3 Driftsansvar for signalanlæg under udførelse
Det fulde driftsansvar overdrages til den udførende entreprenør indtil afleve-
ringsforretning for signalanlæg har fundet sted. Dette inkluderer bl.a.:
at skader på materiel skal udbedres
renhold af anlæg
at anlægget skal holdes i den samordning med naboanlæg det eventuelt
indgår i
at den udførende entreprenør sikrer et beredskab der på anmodning af
driftsentreprenør kan tilkaldes til udbedring af fejl. Ved kryds i sort skal
udbedring påbegyndes inden for 4 timer.
ved akutte forhold som udgør en alvorlig trafiksikkerhedsmæssig risiko,
har bygherren ret til at udbedre forholdet straks for entreprenørens reg-
ning. Det er udelukkende bygherren/den relevante myndighed der vurde-
rer, om forholdet er akut. Der henvises i øvrigt til SAB 0 Styring og
Samarbejde, afsnit 0.8.2.1.1 Entrepriseledelse
Inden arbejdet påbegyndes indkalder bygherre til en overdragelsesforretning fra
drift til anlæg, af det kryds der skal arbejdes i. Overdragelsen aftales mellem
byggeleder, entreprenør og myndigheden for trafiksignaler, og det noteres hvad
der er overdraget, og hvornår overdragelsen har fundet sted.
Ved overdragelsesforretningen overdrages driftsansvaret for hele krydset inklu-
sive styreapparatet
Ved overdragelsesforretningen overdrages den del af krydset der aftales med
myndigheden for trafiksignaler.
95
14.2.4 Ændringer i styreskab
KK’s driftsentreprenør håndterer ændringer i styreapparat. Der kan:
påregnes én dags varsel til KK’s driftsentreprenør for at få dem til at
komme og give adgang til styreskabet ved eventuelle arbejder i dette,
som f.eks. trækning af kabler til skab.
påregnes 3 ugers varsel til KK’s driftsentreprenør for at få foretaget en
omprogrammering
Når entreprenøren opsætter nyt styreskab, eller skal arbejde i eksisterende styre-
skab, skal låsecylinderen udskiftes af driftsentreprenøren på trafiksignalerne til
det gamle nøgle system som myndigheden for trafiksignaler anvendte, og entre-
prenør kan få udleveret SD-nøgle til nøgle systemet efter ønske. Der må påreg-
nes én dags varsel. Dette er en bygherreleverance.
14.3 Materialer
Produkter og materialer må, så vidt muligt, ikke indeholde stoffer opført på Mil-
jøstyrelsens ”Liste over uønskede stoffer”. Der skal så vidt muligt findes egnede
alternativer. (Se link i SAB Bilag C, Liste over uønskede stoffer).
14.3.1 Farve og overflade på signal- og ITS materiel
Når der henvises til signal – og ITS materiel i dette afsnit, så inkluderes standere,
beslag, signalhoveder, skabe til styreapparater, opføringsbokse, lydsignaler, stan-
dere til E-17-tavler mv.
Alt signal – og ITS materiel skal:
Leveres i farven grå RAL 7024
Alle malbare overflader skal leveres fra fabrik med anti-sticker og anti-
graffiti overflade. Efterbehandling på gaden er en uønsket løsning.
Anti-sticker og anti-graffiti belægningen skal være af permanent type
med en holdbarhed på 10-15 år uden at det efterbehandles. I denne peri-
ode skal materiellet kunne tåle afrensning gentagne gange om året. Dette
skal fremgå af produktets dataark.
Test af materiel:
Entreprenør skal teste funktionaliteten af materialet ved at prøve at sætte klister-
mærker på materiel, som ikke må kunne hæfte på overfladen. Ligeledes entre-
prenøren teste om graffiti afrenses med blød klud og en rensevæske der lever op
til krav fra arbejdstilsynet (se link i SAB Bilag C Arbejdstilsynet og rensevæske).
96
Testene skal på forlangende af bygherre, kunne dokumenteres.
Hvis entreprenør har behov for at sammenligne med ”godkendt” materiel, kan de
kontakte Myndigheden for trafiksignaler.
97
14.3.2 Styreskab
Materiale:
Styreskabet skal være af galvaniseret stålplade, aluminium eller rustfast stål. Det
er op til entreprenør at vælge hvilket materiale der vælges.
Dimensionering:
Styreskabet skal have et indvendigt rumindhold på 0,45 m3 +/- 10 %. I styreska-
bet skal der være plads til standard målerramme, styreapparat, tilhørende enhe-
der, elforsyning, kommunikationsforbindelser og ekstraudstyr. Herudover skal
der være et frirum til senere installation af supplerende udstyr.
I styreskabet skal der være en lomme til skriftlig dokumentation af komponenter
og kabelforbindelser i styreskabet. Lommen skal være placeret på indersiden af
styreapparatets låge.
Fundament:
Fundamentets højde skal som standard være mellem 40 cm og 50 cm over ter-
ræn.
Pladefundament skal være af galvaniseret stålplade eller af rustfast stål.
Aflåsning:
Styreskabet skal være forsynet med aflåselig låge(r). Låsecylinderen skal være at
typen CY333 N. Efter afleveringsforretningen skifter driftsentreprenør låsen til
myndigheden for trafiksignaler’s eget låsesystem. Hvis der er mangler i sty-
reskabet, som entreprenøren skal udbedre efter afleveringen, skal det koordineres
med driftsentreprenøren på entreprenørens regning.
14.3.3 Styreapparat
Se også afsnit 14.4.11 ”Kommunikation til Styreapparat”.
Entreprenør skal levere et mikroprocessorbaseret styreapparat der lever op til de
krav der er stillet i ”Krav til styreapparater” (entreprenør kan finde dette doku-
ment ved at benytte linket for ”retningslinjer for signalanlæg”).
Herudover skal styreapparatet overholde de af Vejdirektoratet anvendte klasser
mht. kravene i DS/EN 50293:2001 ”EMC Road Traffic Signal Systems”, DS/HD
638 S1:2001 ”Road Traffic Signal Systems” og DS/EN 12675:2000 ”Traffic
Signalcontrollers – Functional Safety”.
98
Moduler i styreapparat:
Styreapparatet skal være modulopbygget, således at alle væsentlige funktionsen-
heder er udskiftelige som enkeltmoduler.
Kommunikation:
Styreapparatet skal kunne kommunikere til signaler, detektorer og overvågnings-
systemet.
Styreapparatet skal tilsluttes overvågningssystemet inden afleveringen.
For at styreapparatet kan kommunikere sammen med overvågningssystemet, skal
kommunikationsprotokollen RSMP (Road-SideMesssageProtocol) anvendes. Det
skal være version 3.1.2 eller senere. Myndigheden for trafiksignaler kan kontak-
tes vedrørende RSMP-protokollen.
Entreprenør skal rekvirere KK’s driftsentreprenør ved tilslutning gennem TMF’s
byggeleder.
Entreprenøren skal oplyse styreapparatets webadresse inkl. Kode(r) på alle ni-
veauer til driftsentreprenør og myndigheden for trafiksignaler. Driftsentreprenø-
ren vil oprette webadresse på proxyserver til RMS til indtastning i apparatet.
Driftsentreprenør vil herefter færdiggøre opsætning på RMS. Der må påregnes én
uges varsel. Tilkoblingen til RMS er herved noget som skal koordineres mellem
entreprenør og driftsentreprenør.
Det skal være muligt, at kunne logge ind på styreapparatet via RMS, med admi-
nistratorrettigheder.
Modem skal kunne genstarte sig selv i tilfælde af at forbindelsen mistes til over-
vågningssystemet.
Signalprogrammer skal på hvert enkelt styreapparat programmeres som var der
tale om ét enkelt kryds uanset om ét enkelt apparat styrer signaler i flere tætlig-
gende kryds. Kommunens nuværende overvågningssystem(RMS), kan ikke
håndtere den funktionalitet som visse producenter af styreapparater har, med at
kunne programmere flere virtuelle kryds ind på ét apparat, for derved at kunne
give dem indbyrdes offset-tider.
99
14.3.4 Detektorer
Detektorer leveres i overensstemmelse med projektet.
Detektorerne skal kunne fastholde detekteringen, indtil anmeldelse kan afgives.
Dette gælder især detektorerne, der er placeret nær ved stoplinierne.
Disse detektorer skal som nævnt i detektorfunktionsskemaet forsynes med en
såkaldt ”anmeldespærring”. Herved forstås, at de tidligst kan anmelde, når der er
gået det angivne antal sekunder efter afslutning af grøntiden for den betragtede
retning. Herved undgås unødvendige genanmeldelser fra trafikanter, der passerer
stoplinien i slutningen af gultiden eller de første sekunder af det røde lys.
Som alternativ til ovenstående kan stopliniedetektorerne forsynes med en funkti-
on, der kan betegnes ”anmeldelse uden hukommelse”.
Ved denne funktion skal styreapparatet undersøge, om en given detektor afgiver
anmeldelse umiddelbart før det er muligt at skifte til grønt lys i dens retning.
Kravet til detektoren er således, at den kan opretholde registreringen af en trafi-
kant, der holder stille i detekteringsområdet – også selv om der går relativt lang
tid, og trafikanten er en cyklist – og at registreringen ophæves, når trafikanten
forlader området igen.
Detektorerne må ikke give fejlimpulser.
14.3.4.1 Induktive detektorspoler
Se udførelseskrav i 14.4.7.
14.3.4.2 Trafikstyringskamera
Kamera anvendes udelukkende til detektion af trafikanter som input til styring af
signaler.
Krav til kamera:
Kamera skal være digitalt og konstrueret til udendørs brug ved danske vejrfor-
hold.
Kameraet skal kunne fungere som stand-alone løsning uden installation af ekstra
udstyr. Dvs. at bl.a. power supply og I/O kit skal være en del af kameraløsningen
som en fysisk enhed.
Krav til virtuelle detekteringsfelter:
Et virtuelt detekteringsfelt kan forstås som et område i trafiksignalet hvor én type
100
trafikant fra samme retning bliver detekteret. Et kamera skal som minimum kun-
ne have to stk. virtuelle detekteringsfelter. Virtuelle detekteringsfelter skal kunne
lægges i kameraets synsfelt på en sådan måde, at de med sikkerhed registrerer og
anmelder biler. Disse krav skal understøttes af softwaren.
Kommunikationskrav:
Kamera skal kunne kommunikere via I/O kort, og anvende mindst én af følgende
protokoller: RS/485, Ethernet, USB.
Kameraer skal kunne tilgås via web interface på overvågningssystemet, så myn-
digheden for trafiksignaler og driftsentreprenør løbende kan kontrollere, justere
og ændre de virtuelle detekteringsfelter.
Kameraets software og konfigurationsværktøj skal medfølge til myndigheden for
trafiksignaler og kommunens driftentreprenørs frie brug, sammen med eventuelle
licenser og adgangskoder på alle niveauer.
14.3.4.3 Radardetektor
Hver enkelt radar forbindes med styreapparatet. Radarer skal kunne tilgås via
web interface på overvågningssystem, så myndigheden for trafiksignaler og
driftsentreprenør løbende kan kontrollere, justere og ændre de virtuelle detekte-
ringsfelter. Radarens software og konfigurationsværktøj skal medfølge til myn-
digheden for trafiksignaler og kommunens driftentreprenørs frie brug, sammen
med eventuelle licenser og adgangskoder på alle niveauer.
14.3.4.4 Trådløs busprioritering med GPS teknologi
Styreapparatet skal kunne modtage prioriteringsdata fra Movias server og agere
på dette. Se skabelon for opsætning af Movia data i link i SAB Bilag C Teg-
ningskrav.
Kommunikationsprotokollen kan rekvireres fra myndigheden for trafiksignaler.
14.3.4.5 Øvrige detektorer
Anvendes anden detekteringsformer end overstående skal deres funktionalitet
dokumenteres.
101
14.3.5 Signallanterner
Krav til lyskilde:
Ved anlæg af ny signalregulering skal alle signallanterner være diodesignaler
(LED) til 230 V, og opfylde kravene, som er angivet i de af Vejdirektoratet defi-
nerede ”Danske klasser” i DS/EN 12368, Gadesignaler (Signal heads). Der skal
være mulighed for natsænkning af lyskilden.
Generelt bør et kryds bestå udelukkende af enten glødehovedsignaler eller LED
signaler. Det skal så vidt det er muligt, undgås at blande de to typer. Et mini-
mumskrav er, at hver retning (signal gruppe) skal have ens type lyskilde, dvs.
enten LED eller glødepære. En undtagelse her er cykelsignaler og luftkurver.
Hvis der sker tilføjelser eller ombygning af gamle anlæg med glødepære signal-
hoveder, må der gerne opsættes luftkurver og cykelsignaler som LED-signaler.
Lavspændingssignalhoveder skal kunne dæmpes via lys sensor eller kalender-
funktion.
Krav til beslag og mastekabel:
Signallanterner skal kunne monteres på DSI-beslag, som monteres på signalstan-
deren.
Til alle lanterner uanset type, skal der leveres mastekabel (kabel mellem lanterne
og masteklemmerække) på 3 m.
14.3.6 Signalstandere
Krav til standerens udformning:
Standere skal være cirkulære rørprofiler af galvaniseret stål. Standere leveres
med montagelem, som er skåret ud af standeren. Høje og lave signalstandere skal
være åbne i toppen og altid lukkes med hætte eller prop.
Standere skal være nummereret.
Krav til klemmerækker:
Hver signalstander skal, med mindre andet er aftalt med driftsherre, leveres med
en masteklemmerække med minimum 37 + 14 klemmer. Klemrækken skal leve-
res med fastsiddende eller udtagelige skillestykker og bananstik til forbindelse
mellem de to dele af klemrækken. Den type klemmerække som skal anvendes,
skal være i samme kvalitet og have samme funktionalitet som en af to nedenstå-
102
ende modeller:
Model Teknik- og Miljøforvaltningen, fa. Phoenix Contract A/S, bestillings nr.
51220255, som har fastsiddende skillestykker; eller som fa. WAGO, Topjob S,
bestillingsnummer 2002-1661som har udtagelige skillestykker, der kan monteres
i klemmerækken i sluttet, men også afbrudt tilstand. Denne type leveres yderlige-
re med fjederforbindelser, der hvor bananstikket sættes ned i.
Krav til bananstik (ledninger) som anvendes i klemmerækken:
Model Teknik- og Miljøforvaltningen, fa. Phoenix Contract A/S: Rød,
bestillingsnr. 51220242, Gul, bestillingsnr. 51220243, Grøn, bestillingsnr.
51220241 og Hvid, bestillingsnr. 51220244.
Entreprenør skal anvende den type bananstik som passer til den valgte klemme-
række model.
Endvidere skal klemmerækker være monteret i transparent armeret plast, der er
indlagt mellem klemmerække og bæreskinne. Efter montagens afslutning svøbes
det indlagte plast om den monterede klemmerække.
103
14.3.7 Lydsignaler
Hvis der benyttes lydsignaler, som skal justeres af en fjernbetjening, skal der
leveres tre stk. fjernbetjening til myndigheden for trafiksignaler.
Justeres lydsignaler via opkobling af PC skal myndigheden for trafiksignaler
have leveret et software installationskit ved afleveringen.
Lydsignalet skal kunne fungere som børnehavetryk som giver grøntidsforlængel-
se med en RFID brik.
Krav til lyd:
Lydsignalet skal indstilles i henhold til vejreglerne. Herudover så skal lydniveau-
et kunne justeres i forhold til baggrundsstøj, som angivet i vejreglerne. Myndig-
heden for trafiksignaler kan kontaktes for nærmere afklaring af indstillingen.
Lydsignaler skal have knap i bund til aktivering af lydsignal og mulighed for at
anvende søgetone indtil aktivering foretages. Der skal gives en kvitteringstone,
når lydsignalet bliver aktiveret.
Lydsignaler skal kunne kontrolleres fra styreapparatet i forhold til natsænkning
og evt. slukning.
14.3.8 Kabelrør
Der anvendes generelt røde kabelrør af typen PEH korrugeret/glat. For signal- og
elforsyningskabler anvendes kabelrør med dimensionen Ø110/95 mm. For data-
kabler og detektorkabler anvendes kabelrør med dimensionen Ø55/42 mm for.
I kabelblokke anvendes røde kabelrør af typen PEH korrugeret/glat i dimensio-
nen Ø110mm. Rør der ikke anvendes skal afproppes i begge ender.
Til datakabler anvendes PEX-rør, gennem såvel blokke som rør, under fortov. Til
et enkelt datakabel er Ø22 mm passende.
14.3.9 Kabler
Alle kabler skal være blyfrie.
14.3.9.1 Signaljordkabler
Signaljordkablet skal være NKT NOIK 37Gx1,5 mm2 eller have samme opbyg-
ning samt som minimum samme elektriske og styrkemæssige egenskaber som
104
dette. Kabelprøve leveres til myndigheden for trafiksignaler.
14.3.9.2 Detektorjordkabel til spoler
Detektorjordkabel mellem styreapparat og muffe/samledåse ved detektorer skal
være et skærmet, parsnoet vaselinekabel, f.eks. 5x2x0,7 mm² Cu eller 10x2x0,7
mm² Cu.
14.3.9.3 Kabler til radar, trafikstyrings – og trafikledelseskameraer
Der anvendes Cat6-kabler med skærm og svær kappe som standard. Der må ikke
anvendes coaxialkabler.
105
14.3.10 Øvrigt ITS vejudstyr
Udstyret skal leve op til gældende regler opstillet af Vejdirektoratet, såfremt der
ikke foreligger en dispensation herfra.
Blandt andet skal LED-enheder på vejskilte være forsynet med natdæmpning for
at undgå blænding af trafikanter.
Udstyret skal kunne fjernbetjenes og fjernovervåges, og leve op til ”Krav til sty-
reapparater mv.” med fornøden tillempning. (Se link: ”Retningslinjer for signal-
anlæg”).
Entreprenør skal rekvirere KK’s driftsentreprenør ved tilslutning til KK’s over-
vågningssystem.
Krav til E-17 tavler:
E-17 tavler skal være indvendigt fra belyst.
E-17 tavlen monteres på materiel med anti-sticker og anti-graffiti overflade be-
lægning.
14.3.11 Trafikledelseskamera
Formålet med trafikledelseskameraet er, at det udelukkende anvendes til visuel
observation af trafikafviklingen, således at der kan sættes ind efter behov for at
sikre en bedre fremkommelighed.
Kamera skal være konstrueret til udendørs brug ved danske vejrforhold.
Kameraet skal kunne fungere som stand-alone løsning uden installation af ekstra
udstyr.
Kamera skal kunne kommunikere via IPv4 samt have ethernet port, og mindst et
af følgende codec; Mpeg-4 eller H.264 hvor sidstnævnte foretrækkes. Kameraet
skal være digitalt.
Billedopløsning skal være minimum VGA og ”framerate” på minimum 12.
Kameraer skal kunne tilgås via web interface, så myndigheden for trafiksignaler
og driftsentreprenør løbende kan modtage billedinformation og indstille kamera-
er.
106
14.4 Installation
Al installation foretages af entreprenøren og udføres i henhold til Love og regler
angivet i afsnit 1.1, projektmateriale, procedure for gravetilladelser og gravnings-
retablering. El-installation skal udføres af autoriseret el-firma.
Alle skruer i dæksler, konsoller og låger, skal smøres med grafitfedt.
Alt montagemateriel skal være af en udformning så malede standere ikke perfo-
reres gennem malingslag til metal. Alle monteringsbeslag skal være malede i
RAL7024.
14.4.1 El-installationer i styreskab
Der skal være opsat en mærkning, som fortæller, at kun sagkyndige eller instrue-
rede personer må tilgå skabet.
Hvis der installeres et nyt styreskab, skal kabelkappen på stikledningen (fra
Dongs kabelskab) være ført ind i dobbeltisoleret måler – eller gruppeafdækning.
Hvis der tilføjes strømforbrugende komponenter i nyt eller eksisterende styre-
skab, skal komponenternes strømforsyning være af industriel godkendt type og
fastgjort på en DIN skinne (metal skinne, hvor komponenter kan klikkes på). Der
må ifølge stærkstrømsbekendtgørelsen ikke anvendes strømforsyning til indstik i
stikkontakt.
EMC krav:
Installationen skal leve op til EMC (electromagnetic compability) kravene. I
denne forbindelse skal entreprenøren bl.a. tage højde for følgende i henhold til de
anvendte apparaters installationsvejledninger:
Stærkstrøms – og svagstrømsinstallationer skal holdes adskilt. Dvs. at
der skal være afstand eller afskærmning mellem stærkstrømskabler og
svagstrømskabler, så elektromagnetisk støj undgås.
Der skal anvendes korrekt kabeltype: Parsnoede, skærmede eller dob-
beltskærmede.
Kabler/ledninger skal være fastgjorte og monteret så der ikke er konstant
træk på ledere, og så skærme fungerer imod elektromagnetisk støj.
14.4.2 Opstilling af signalstandere
Krav til placering af signalstandere:
Bygherre kan anvende rådgivers detailtegning til at kontrollere korrekt placering
107
af signalstandere.
Krav til placering af standere på stedet:
Som udgangspunkt bør standere opstilles efter sætning af kantsten, dvs. at der
måles fra kantstens forkant til at bestemme placering af standere ude i marken.
Hvis der ikke er sat kantsten i projektet endnu, skal opsætning af signalstandere
afsættes efter koordinater. Her er det hovedentreprenørens ansvar at standere står
med de korrekte afstande til kantsten i det færdige projekt.
Såfremt den planlagte placering ikke er mulig på grund af forhindringer i jord,
skal alternativ placering aftales med byggeleder og godkendes af driftsherre i
myndigheden for trafiksignaler inden etablering.
Krav til opsætning af signalstandere:
Signalstandere opstilles i lod inden faststøbning eller komprimering. Standerne
opstilles således, at montagelemme vender bort fra kørebanen, og ved fodgæn-
gerfelter således at lydsignaler kan monteres på lemmen. Af hensyn til lydsigna-
lers placering på montagelem, så skal normale standardstandere højdereguleres
således at underkant af lem er 60 cm over terræn. Dette er dimensionsgivende for
et kryds i sin helhed hvad højderegulering af standere angår.
Høje standere og galgemaster skal støbes fast, hvor der ikke er fast belægning.
Lave standere stilles i komprimeret grus med et stykke flise i bunden af hul-
let(min. 20 x 20 cm). For at standere ikke kan vride sig, skal der ca. 30 cm fra
bunden være stukket et fladjern(min. 0,3 x 5 x 30 cm) gennem standeren så det
stikker ud på begge sider, eller der skal være påsvejst et stykke vinkeljern(min.
0,3 x 5 x 30 cm) i bunden. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med plade-
fundament, punktfundament eller støbning i beton. Ofte i forbindelse med bro-
dæk. For lave standere med mange signalhoveder, og/eller lave standere som er
placeret på et fundament, så kræves det, at de bliver støbt ved terræn for ekstra
stabilitet. Standeren må ikke kunne rokkes ud af lod, og kan kræves at blive støbt
af driftsherre, hvis den ikke kan blive stabil på anden vis.
Krav til montering af færdselstavler på signalstandere:
Kun færdselstavler må monteres på signalstandere. Kun D15 og D16 færdsels-
tavler må monteres lavt siddende på standere. Alle øvrige færdselstavler skal
placeres over de lavt siddende signalhoveder direkte på standeren, som skal være
108
en høj stander som minimum.
Det øvre rørstykke på høje standere er i standardudførelse 4” svarende til 102
mm.
14.4.3 Montering af signallanterner
De enkelte signallanterner monteres på DSI beslag, som skal monteres på signal-
standeren. Signallanternen skal forbindes til klemmerækken i signalstanderen.
Wirer og ophæng for lyskurve skal udføres af Københavns Kommunes driftsen-
treprenør for gadebelysningen.
Antal og placering af signallanterner skal være i overensstemmelse med doku-
mentationen.
14.4.4 Montering af lydsignaler
Lydsignaler monteres på montagelemmen på signalstanderen. Der må ikke være
grater (skarp kant) i hullet, hvor ledning føres igennem og ud til lydsignal.
Retningspile skal indstilles korrekt og være faste.
14.4.5 Kabelgrav og udlægning af kabelrør
Al gravearbejde skal udføres i henhold til retningslinjerne for gravetilladelse og
for gravningsretablering (se link: Gravetilladelser).
Generelt skal det tilstræbes, at kabelgrave tildækkes samme dag, som de er gra-
vet.
Al retablering påhviler entreprenøren. Dette gælder både for midlertidig og ende-
lig retablering.
Al kabelføring til signalanlæggene skal fremføres i kabelrør. Dvs. at kabler ikke
må ligge løst i jorden. Hvor kabler føres under kørebane eller cykelsti, skal det
ske i kabelrør i blok fra fortov til fortov.
Krav til eksisterende kabelblokke:
Eksisterende kabelblokke som ikke er ført helt frem til fortov, f.eks. pga. tidlige-
re vejudvidelse, skal ved blotlæggelse forlænges, således at enden af blokken
ligger under fremtidig fortov/rabat. Er der eksisterende kabler i kabelblokken
anvendes glatte rør med lynlås. Er der stærkstrømskabler i et eller flere huller
109
skal der være fri adgang til disse.
Krav til nye kabelblokke og kabelrør:
Kabelblokke skal omstøbes med beton. Nye blokke i vej etableres ca. en meter
under terræn, målt ved underkant af blok. Overkant af blok i vej skal være i 70-
80 cm dybde.
Der udlægges en bund af 5 cm grus. På bunden lægges armeret plast, som skal
være af en længde så det kan svøbes om hele kabelblokken. Oven på den arme-
rede plast, lægges kabelrør med træksnor på en 5 cm bund af beton. På siderne af
hvert kabelrør, lægges et stk. Y12 stål. Kabelrørene og stålene tildækkes med
beton op til 10 cm fra overkant af kabelrør, og den armerede plast lægges om.
Herpå udlægges en kabeldækplade eller kraftigt plastbånd med teksten
”STÆRKSTRØM” påtrykt. Kabelrør i fortov lægges 40 – 50 cm nede.
Hvor der er dybe betonkonstruktioner i vejen, kan der dog i stedet fræses 3” stål-
rør i vandrørskvalitet ned i overfladen. Der skal dog være minimum 10 cm
dæklag.
Kabelrør etableres iht. leverandørens anvisninger, herunder krav til bøjningsradi-
us. Hvor kabelrør ændrer retning, skal røret være Ø 110 og bøjningen på røret
udføres således, at kablet kan fremføres uden problemer.
Krav til kontrol af kabelrør:
Alle kabelrør, undtagen PEX-rør til datakabler, skal kontrolleres vha. gennem-
trækning af en metaldorn, der måler 90 % af kabelrørets diameter og kasseres og
udskiftes, hvis de er deformeret i en grad så dornen ikke kan komme igennem.
Alle åbninger i kabelrør skal efter trækning af kabler tilproppes, så vejmaterialer
ikke strømmer ind i rørene ved kraftige regnskyl og oversvømmelser. Tilprop-
ning skal dokumenteres med digitale fotos i Kvalitetssikringsrapporten (KS) til
byggeleder.
Krav til datakabler:
PEX-rør til datakabler trækkes, gennem såvel blokke som i rør, under fortov og
afsluttes ved at bøje enden op i standere over terræn, således at datakabler efter-
følgende så vidt muligt kan skiftes uden at foretage gravearbejder, men udeluk-
kende ved at anvende defekt kabel som træksnor.
110
Det skal være muligt at sende 100 Mbit igennem Cat6 op til minimum 100 meter.
Krav til detektorkabler i kabelgrav:
Detektorjordkabler kan lægges i samme grav og efter samme retningslinjer som
signaljordkabler, hvor der anvendes samme tracé. Se afsnit 4.7
Krav til gentilfyldning af kabelgrav:
De opgravede materialer gentilfyldes i samme rækkefølge, som de er opgravet,
og komprimeres forsvarligt. Hvor kabler ikke ligger i rør ved styreapparat og ved
standere, skal der fyldes med rent sand(sandet skal være som søsand(ingen skar-
pe korn) og uden humussyre, klor- og svovlforbindelser. Sandet skal i øvrigt
opfylde kravene i AAB, og må ikke indeholde sten større end 4 mm for ikke at
beskadige kablerne.
111
14.4.6 Kabler generelt
Der må ikke etableres samlemuffer på nye kabler uden godkendelse fra myndig-
heden for trafiksignaler. Samlemuffer skal opmåles og ledningsregistres.
Af hensyn til løftning af afløbsbrønde, f.eks. i forbindelse med udlægning af
slidlag, må detektorspoler og detektorkabler ikke lægges i umiddelbar nærhed af
afløbsbrønde. Der skal tilstræbes en afstand på min. ½ m til afløbsbrønd, når
spolen ligger i kryds eller i umiddelbar nærhed af stoplinje hvor der er begrænse-
de mulighed for at justere på placering. Den tilsvarende afstand til afløbsbrønd
skal være min. 1m, når spolen ligger længere væk fra krydset, da der her er større
fleksibilitet i forhold til at rykke spolen til et hensigtsmæssigt sted.
Lægges der flere kabelringe i et kryds, skal det tilstræbes at de så vidt muligt
lægges så de går krydset rundt, frem for at både ud- og returløb lægges i samme
tracé. Derved opnås størst sikkerhed for at en graveskade ikke ødelægger en ka-
belring på både ud og returløb samtidigt, og sætter hele krydset i sort i længere
tid.
14.4.7 Signaljordkabel – forbindelse fra styreapparat til signalstandere
Signaljordkablet skal udlægges som en ringforbindelse fra styreapparatet til hver
stander, hvor det monteres i standerens klemrække.
Kablet udlægges på sædvanlig vis med ca. 1,5 m overlængde ved mastens fod
samt ved styreapparatet.
I hver stander er der en klemrække med minimum 37 + 14 klemmer (se krav til
klemmerækker i afsnit 3.6). De to signaljordkabler fortrådes på hver side af
klemrækken til de nederste klemmer. Kabelender monteres med skilleklemmer i
klemrækken.
I styreskab, styreapparat, signalmaster og samledåser, mærkes kabelender på
følgende måde:
Tilgangskabel: hvidt isolerbånd.
Afgangskabel: rødt isolerbånd.
Ved anvendelse af flere kabelringe, skal der ud for hver enkelt kabelrings klem-
række i styreapparatet være anbragt mærkning, som oplyser kabelringens num-
mer.
112
14.4.8 Installation af detektorspoler
Detektorspoler installeres og forbindes med styreapparatet i overensstemmelse
med projektet.
Detektorer udføres sådan, at de forudsete detekteringer og målinger kan foretages
under alle normalt forekommende forhold. Det skal være muligt at justere indstil-
linger og måleparametre som f.eks. følsomhed og udbalanceringstid (fastholdel-
sestid) og at foretage sikring mod indbyrdes forstyrrelse mellem detektorer i
nærheden af hinanden.
Spoler lægges med en udformning og et antal vindinger, som gør det muligt at
opnå den følsomhed og udbalanceringstid, der er nødvendig ved den enkelte
anvendelse.
Detektorspoler skal ved nyanlæg nedlægges/nedfræses i bærelaget inden slidlaget
lægges. De berørte arealer skal retableres.
Spoler skal overalt lægges i mindst 3 cm dybde under vejbanens overflade og
kunne tåle mindst 5 cm supplerende belægning, uden at detekteringsegenskaber-
ne går tabt. De to spoler i en dobbeltspole skal lægges i samme dybde.
Hver enkelt detektorspole forbindes med styreapparatet. Kabelenderne fra hver
detektorspole føres ind i rabatten, hvor de tilsluttes et detektorjordkabel, der er
ført ind til styreapparatet. Tilslutningen udføres i en muffe eller samledåse.
Der skal anvendes en spoletråd, som er velegnet til formålet og som har tilstræk-
kelig varmebestandighed til at tåle tilfyldning med varm fugemasse. Spoletråden
skal være robust over for strækning og andre mekaniske påvirkninger.
De enkelte arbejdstrin, skæring, rengøring og tørring af spoleriller, nedlægning
og fastholdelse af spoletråd og tilfyldning med fugemasse skal udføres med stor
omhu, så skarpe kanter og hjørner undgås og så tråden ikke beskadiges under
arbejdet og ikke ”flyder op”. Fugemassen skal være fleksibel og hæfte godt i
rillen, så den danner en vandtæt forsegling. Fugemassen afrettes i flugt med vej-
banens overflade, og overflødig fugemasse fjernes. Arbejdet skal foregå ved
temperatur og vejrforhold der tillader fugemassen vedhæftning til kørebanebe-
lægning.
Spoletrådens ender føres til fortov eller rabat, hvor den sammenskæres med de-
tektorkablet i en støbemuffe. Detektorkablet udføres efter leverandørens specifi-
113
kation.
Efter detektoretableringen kontrolleres det, at afledningsmodstanden til jord er
større end 100 M, samt at den resulterende induktans og ohmsk modstand er i
overensstemmelse med de for entreprenørens detektorudstyr krævede specifika-
tioner. Såfremt der konstateres fejl på en spole, skal den skæres over og en ny
lægges.
114
14.4.9 Kabler til trafikstyrings- og trafikledelseskameraer
Til kameraer trækkes der kabel frem som stjerneforbindelse. Der kan regnes med
at der bruges 4 ud af de 8 korer i et datakabel til hvert kamera.
14.4.10 Kommunikation til signalstandere
Mellem styreapparatet og signalstanderne skal der etableres en kabelring, som
består af et Cat6 datakabel med skærm og svær kappe. Med urets retning mærkes
indkabel med hvid isolerbånd og udkabel med rødt isolerbånd.
Tilføjes en eller flere standere i et eksisterende kryds uden at skifte alle standere,
skal datakabler gå fra de tilføjede/nye frem til de gamle/eksisterende nabostande-
re eller styreapparat.
I standere kvejles Cat6 datakabler op og lægges over klemrække. Kvejlet skal
være minimum 5 m langt målt fra indgang og udgang ved terræn.
Krav til kabelender og kabeltest:
Såfremt kablet brydes i stander skal begge ender afsluttes med RJ45-stik og sam-
les i Connector til RJ45-stik. Hver kabelende skal kunne nå minimum én meter
over klemrække. Der monteres endvidere RJ45-stik på kabelender i styreapparat.
Desuden monteres signalforstærkere, såfremt at det er nødvendigt, for at signal-
styrken er tilstrækkelig til at entreprenøren kan teste ringforbindelsen med kabel-
tester inden afleveringsforretning. Det skal være muligt at sende 100 Mbit igen-
nem CAT6 op til 100m. Entreprenøren skal levere dokumentation på, at denne
test er udført, og at der ikke er fejl på kabler.
14.4.11 Kommunikation til styreapparat
Se også afsnit 14.3.3 ”Styreapparatet”.
Når der opsættes nyt styreapparat skal entreprenøren rekvirere KK’s driftsentre-
prenør på trafiksignaler til at bistå med opkoblingen til RMS-
overvågningssystemet via IP-kommunikation.
Såfremt at der er eksisterende kommunikationskabel, med IP-kommunikation
med forbindelse til overvågningssystemet, tilsluttes til dette. Kablet mærkes med
AG.nr. på det naboapparat det går hen til. Er der ikke anvendeligt kommunikati-
onskabel skal der med projektet leveres 3G modem til trådløs opkobling via IP-
115
kommunikation.
Med styreapparatet leveres router og switch, se afsnit 14.3.3. Styreapparatet,
forbindes til routeren som igen forbindes til switch i én af minimum 4 porte. De
øvrige porte skal være anvendelige for myndigheden for trafiksignaler til opkob-
ling af andre kommunikationsenheder.
116
14.4.12 Samordning
Trafiksignalanlægget skal være samordnet med de nærliggende trafiksignaler for
at opnå grønne bølger og sikre god fremkommelighed.
14.4.13 Afmærkning
Afmærkning skal udføres på baggrund af projekttegningerne og indtegnes i ”som
udført” dokumentationen. Til afleveringsforretningen skal afmærkningen kunne
tjekkes. Dette gælder for afmærkning som er tilknyttet til signalanlæggets funkti-
onalitet (fx stop-streger, fodgængerfelter etc.). Da signalprogrammerne er udar-
bejdet efter den projekteret afmærkning kan ukorrekt eller manglende afmærk-
ning kompromittere trafiksikkerheden. Herudover kan korrekt stander placering
ikke kontrolleres uden afmærkning. Hvis afmærkning ikke kan udføres inden
aflevering f.eks. pga. vejrlig forhold, eller tredje parts entreprenør ikke har mu-
lighed for udførelsen, skal der anvendes midlertidig afmærkning.
14.4.14 Nedtagning af eksisterende signalmateriel
Myndigheden for trafiksignaler bibeholder ejerskab til materiel som nedtages.
Nedtagning koordineres med KK’s driftsentreprenør på trafiksignaler som vil
anvise om materiellet skal bringes til lager eller om det kasseres. Det er den ud-
førende entreprenør som er ansvarlig for at fragte materiel til lager eller kasse-
ring.
14.4.15 Opmåling og registrering af ledninger
Entreprenøren skal sørge for, at der foretages en opmåling og ledningsregistre-
ring.
Alle stander-, maste-, skabs-, kabelrør -, kabelplaceringer m. kabeltype (fx
CAT6), kabeldimensioner og rørunderføringer skal indmåles som beskrevet i ”
Vejledning til registrering af fiberkabelanlæg i forbindelse med samgravning”,
version 2.0 november 2006. Dog skærpes følgende krav:
Det skal fremgå hvilke kabler der er i de forskellige kabelrør og - blokke
(gælder for både nye og gamle kabelrør/-blokke), samt et bloksnit som
angiver hvilke blokhuller som anvendes. Det skal fremgå om der er døde
kabler, og om kablet er fjernet i terræn eller kabelblokke/-rør. Herudover
så skal stikledningsstørrelser angives.
Koordinater indmåles og angives i System 34. Koter angives i DVR90.
Der må maksimalt være 25 m mellem målepunkterne, og der skal mindst
117
være et målepunkt ved hver betydende afvigelse fra rette linjer som
f.eks. ændrede føringsveje.
Endvidere skal entreprenøren være opmærksom på, at kravet om led-
ningsregistrering også gælder detektorjordkabler, mens placeringen af
selve spolerne ved kryds kan angives i meter til for- og bagkant i forhold
til stoplinjen i krydset.
14.4.16 Installation af øvrigt ITS vejudstyr
Belyste E-17 tavler skal være dobbeltisoleret, klasse II.
E-17 tavler skal ikke nummereres.
E-17 tavler skal tilsluttes gadebelysningen, og entreprenør skal udarbejde et se-
parat belastningsskema(se link ”Retningslinjer for signalanlæg”) for E-17 tavlen
som angiver tilført el-forbrug. Tilslutningen til gadebelysningen skal udføres af
driftsentreprenøren på gadebelysningen.
RFID aflæsere skal monteres på DSI beslag med en standard og rustfri konso-
larm efter standard overfladekrav.
118
14.5 Kontrol og afprøvning
14.5.1 Kontrol af program
Entreprenøren skal foretage en simulering af de signalprogrammer der skal in-
stalleres i styreapparatet. Simuleringen skal fremsendes til godkendelse hos
myndigheden for trafiksignaler og projekterende rådgiver, sammen med det nød-
vendige værktøj og vejledninger.
14.5.1.1 FAT (Factory Acceptance Test)
Der kan ikke afholdes FAT test før signalprogrammerne er godkendt af myndig-
heden for trafiksignaler.
Når der installeres et nyt styreapparat, eller der sker en omprogrammering af det
eksisterende styreapparat, så udføres en Factory Acceptance Test (FAT). Denne
FAT skal følge myndigheden for trafiksignalers standardskema. FAT aftales
mellem leverandør/entreprenør og myndigheden for trafiksignaler. Se link i SAB
Bilag C Retningslinjer for Signalanlæg. Dette standardskema fungerer som test-
rapport.
Myndigheden for trafiksignaler har ret til at deltage ved FAT eller lade projekte-
rende rådgiver gøre det i sit sted. Gennemført FAT test fritager ikke entreprenø-
ren for ansvar for fejl og mangler, der måtte konstateres på et senere tidspunkt.
Idriftsættelse kan først finde sted efter godkendt FAT.
Fejlretning
Såfremt der konstateres programmeringsfejl eller trafikstyringsfejl som kompro-
mitterer trafiksikkerheden og/eller trafikafviklingen er det et krav, at den pågæl-
dende del af FAT gennemføres på ny.
Dette vurderes af myndigheden på trafiksignaler.
Testrapport og mangelliste
Entreprenørens testrapport skal fremsendes til myndigheden for trafiksignaler og
bygherren (cc) til accept senest 5 arbejdsdage efter FAT.
Efter FAT-test af nye apparater, samt ved omprogrammering af eksisterende
apparater, informeres og varsles myndigheden for trafiksignaler(minimum en uge
før) om indlæsning af program/opstilling af apparat, så myndigheden for trafik-
signaler kan vælge at deltage i idriftsættelsen eller lade projekterende rådgiver
gøre det i sit sted.
119
14.5.2 SAT (Site Acceptance Test)
Ved idriftsættelse foretages en Site Acceptance Test (SAT), hvor entreprenøren
afprøver anlægget og kontrollerer, at det i funktions- og sikkerhedsmæssig hen-
seende er installeret korrekt.
Kravene til afprøvning (SAT) fremgår af myndigheden for trafiksignalers skema
”Afprøvningsskema for signalanlæg” som kan findes via link i SAB Bilag C:
”Retningslinjer for signalanlæg”. Det udfyldte skema anses som en testrapport.
Fejlretning
Såfremt der konstateres programmeringsfejl eller trafikstyringsfejl som kompro-
mitterer trafiksikkerheden og/eller trafikafviklingen er det et krav, at den pågæl-
dende del af SAT testen gennemføres på ny.
Dette vurderes af myndigheden på trafiksignaler.
Testrapport og mangelliste
Entreprenørens testrapport skal fremsendes til myndigheden for trafiksignaler og
bygherren (cc) til accept senest 5 arbejdsdage efter SAT er udført og senest 5
arbejdsdage før påtænkt aflevering af signalanlæg.
14.5.2.1 Signallanterner
Efter installationen skal entreprenøren kontrollere lanternernes funktion. Herun-
der kontrolleres korrekt installation ved udblinkning af alle lanterner, lysudbytte,
samt indstilling af lanternerne.
14.5.2.2 Detektorer
Efter at installation af detektorerne er udført, skal entreprenøren kontrollere, at de
opfylder kravene beskrevet i afsnit 14.3.4. Detektorer skal fungere som beskrevet
i det trafiktekniske projekt, og som det fremgår af detektorfunktionsskemaet.
14.5.2.3 Datakabler
Ringforbindelsen med Cat6-kabel testes for gennemgang og signalstyrke med
kabeltester. Entreprenøren skal aflevere dokumentation på at denne kabeltest er
udført, og at der ikke er fejl på kabler.
14.6 Aflevering af signalanlæg til drift
Dokumenter og skemaer nævnt i dette afsnit kan findes via link ”Retningslinjer
for signalanlæg”. Afsnit 14.6.1 – 14.6.7 er nævnt i kronologisk rækkefølge. Do-
kumentationskrav kan ses i afsnit 14.6.8.
120
14.6.1 Forgennemgang
Når entreprenør mener, at anlægget er ved at være klar til færdigmelding, så kan
byggeleder indkalde til en forgennemgang af anlægget. På forgennemgangen
bliver anlægget gennemgået, og evt. mangler nedskrevet. På forgennemgangen
vurderes det, om der er forudsætning for afholdelse af afleveringsforretning er
opfyldt, og evt. hvad der skal til for at afleveringen kan finde sted. Se hvilke
forudsætninger der er for at kunne indkalde til afleveringsforretning i næste af-
snit, 6.2.
14.6.2 Forudsætning for afholdelse af afleveringsforretning
Entreprenør fremsender alt dokumentation til myndigheden for trafiksignaler,
administratoren for ledningsdatabasen, og bygherren (cc) seneste 5 arbejdsdage
inden færdigmeldingen af anlægget.
Kravene i nedenstående tabel skal være opfyldt inden der kan gennemføres en
afleveringsforretning af anlægget.
Krav Kommentar
At signalanlæg kommunikerer efter
RSMP-protokollen
Det bliver tjekket ved FAT. Det er
en forudsætning for at anlægget kan
komme på overvågningssystemet.
At anlæg er på overvågningssystemet
(RMS).
Hvis anlæg ikke er på overvåg-
ningssystemet er der manglende
samordning, manglende synkroni-
sering af urene, og det kan ikke
driftsovervåges.
Godkendt FAT af signalprogrammer
Dette bliver tjekket ved simulerin-
gen ved programmet og ved FAT.
Trafikingeniøren vurderer og god-
kender simuleringen, og systemin-
geniøren vurderer og godkender
FAT. Der skal derfor foreligge
godkendt FAT test og dokumentati-
on.
Godkendt SAT Der skal foreligge godkendt SAT
test og dokumentation.
Godkendt kabeltest Signalkabler skal være tjekket, og
dokumentation skal afleveres for
kabeltest.
Godkendt ”Som-udført” dokumentation Dokumentationen skal afspejle det
udførte, og være udført iht. kom-
121
munens retningslinjer og krav. Se
afsnit 14.6.7 og evt. afleveringspro-
tokollen, som lister hvad ”som ud-
ført” dokumentation indeholder.
Trafikingeniøren skal godkende
dokumentationen.
Godkendt opmålingstegninger af led-
ningsføringer
Dokumentationen skal være frem-
sendt og godkendt af administrato-
ren for ledningsregistrering.
Godkendt belastningskort Dokumentationen skal være frem-
sendt og godkendt af administrato-
ren for ledningsregistrering.
Kvalitetsledelsessystem (KLS)/ Sikker-
hedskvalitetsstyringssystem (SKS) rap-
port for el-arbejde
KLS-rapport skal være godkendt af
el-teknisk konsulent.
122
14.6.3 Færdigmelding
Når entreprenøren færdigmelder signalanlægget kan der indkaldes til afleverings-
forretning. Se afsnit 14.6.2 omkring forudsætninger for færdigmelding.
Ved færdigmelding skal bygherre indkalde til afleveringsforretning indenfor 10
arbejdsdage.
14.6.4 Afleveringsforretningen
Deltagere på afleveringsforretningen er bygherren, entreprenøren, driftsentrepre-
nør på trafiksignaler, el-teknisk konsulent, og fra myndigheden for trafiksignaler
skal driftsherre og trafikingeniør, som er tilknyttet projektet, deltage.
Signalægget gennemgås på grundlag af skemaet ”Afleveringsprotokol for signal-
anlæg”. Link til skema kan findes i SAB Bilag C ”Retningslinjer for signalan-
læg”, under fanen for Registrering, Afprøvning og Aflevering.
Det er et kontraktkrav, at der er mulighed for at kontrollere signalanlægget ved
afleveringen. Hvis udførende entreprenør ikke deltager med medarbejder med
relevante kompetencer, som er i stand til at eftervise de ønsker til kontrol, som
den ansvarlige trafikingeniør fra myndigheden for trafiksignaler måtte have, så
aflyses afleveringsforretningen. Der skal kunne udføres kontrol af kameraopsæt-
ning til detektering og trafikstyringer.
Se afsnit 14.6.7 for krav til dokumentationen.
Afleveringen dokumenteres med underskrevet afleveringsprotokol med mangel-
liste og frist for udbedring af mangler.
123
14.6.5 Væsentlige mangler
Følgende forhold betragtes som væsentlig mangel, der berettiger til at afvise
aflevering.
Væsentlig mangel Beskrivelse
Forudsætning for afholdelse af afle-
veringsforretning ikke opfyldt
Alle krav for afholdelse af afleverings-
forretning, jf. tabellen i SAB afsnit 6.2,
skal være opfyldt.
Signalhoveder Signalhovedernes udformning, vinkel,
montering, antal og placering skal leve
op til vejreglernes bestemmelse.
Stander placering Standernes placering må ikke være i
strid med gældende vejregler.
Alvorlige programmeringsfejl Dette gælder programmeringsfejl som
kompromitterer trafiksikkerheden.
Alvorlige trafikstyringsfejl Dem som er essentielle for trafikafvik-
lingen, og som kompromitterer frem-
kommeligheden væsentligt på bag-
grund af myndigheden på trafiksigna-
lers vurdering.
Manglende afmærkning Dette gælder for afmærkning som er
tilknyttet til signalanlæggets funktiona-
litet (fx stoplinjer, fodgængerfelter
etc.). Afmærkning hænger sammen
med signalprogrammet, og kan kom-
promittere trafiksikkerheden. Korrekt
stander placering kan ikke kontrolleres
uden udført afmærkning. Hvis af-
mærkning ikke kan udføres pga. vejrlig
forhold, så kan der godkendes midler-
tidig afmærkning.
Manglende samordning Gælder for prioriterede veje, eller an-
læg som reducerer trafiksikkerheden
ved manglende samordning. Myndig-
heden for signalanlæg kontrollerer og
godkender samordningen.
Lydsignaler Såfremt at lydfyr er tændt, så skal det
følge vejreglernes lovmæssige be-
stemmelser.
Fejl på datakabel Kabelfejl i signalringen, som kompro-
mitterer trafiksikkerheden og afviklin-
gen. Det skal være muligt at sende 100
Mbit igennem CAT6 op til 100m. Det-
te skal fremgå af testrapporten som
124
entreprenør udfører.
Reetablering efter gravearbejde Dette gælder hvis der er fri adgang til
kabler og styreapparat. Sikkerhedsre-
lateret. (stærkstrømsbekendtgørelsen).
125
14.6.6 Udbedring af mangler efter afleveringsforretning
Mangler som blev påtalt og nedskrevet på afleveringsforretningen skal udbedres
til den aftalte deadline som fremgår af Afleveringsprotokollen.
14.6.7 Dokumentation
Entreprenør skal være opmærksom på, at dokumentation skal være godkendt af
myndigheden for trafiksignaler og el-tekniske konsulent inden det anses som
”godkendt”. Der må påregnes op til 10 dages varsel
I forbindelse med afleveringsforretningen skal det sikres, at der i styreskabets
dertil indrettede lomme er anbragt den nødvendige dokumentation til de elektri-
ske installationer.
Al dokumentation skal sendes elektronisk til myndigheden for trafiksignaler og
bygherren (cc). Dokumentation som skal sendes til administratoren for lednings-
databasen elektronisk er:
Målsat opmålingstegning af ledningsføringer i DGN-format (jvf., 4.15).
Belastningskort fra el-installatør jf. ”Belastningskort for signalanlæg”,
som kan findes via linket til ”Retningslinjer for signalanlæg”. På kortet
påføres den dato, hvor anlægget er sat i drift.
Aftager – og måler nummer.
Kvalitetsledelsessystem (KLS)/Rapport for el-arbejde.
”Som udført” dokumentation, hvor der bl.a. er oplyst hvilke signaler som
er med LED og hvilke som er med glødepære.
Med ”Som udført” anlægsdokumentation menes følgende, som skal leveres i
redigerbare filer til myndigheden på signalanlæg og administratoren for led-
ningsdatabasen:
Signalgruppeplan udarbejdet i overensstemmelse med ”Retnings-
linjer til udarbejdelse af signalgruppeplaner”.
Signalplan og detektorplan udarbejdet i overensstemmelse med
kommunens tegningskrav
Funktionsbeskrivelse udarbejdet efter kommunens skabelon. Se
link for tegningskrav.
Detektorskema, såfremt der anvendes detektorer.
Klemmenummereringsplan, som viser bestykningers tilslutning,
såfremt at der er ændret på denne.
Detaljer om kommunikationsforbindelse med montagetegning
over eventuel synkronkabelforbindelse. Desuden IP-adresse på
styreapparat (brugernavn og kodeord sendes elektronisk, men må
126
ikke ligge i trykt dokumentation i styreskab) og detaljer om porte
på switch..
Afprøvningsskema for signalanlæg, udfyldt og underskrevet af en-
treprenøren som dokumentation for udført afprøvning.
Sikkerhedsmatrix
Fasediagram
Spoleværdier
Specifikation af LED signaler
Al anden dokumentation, der er udarbejdet i forbindelse med an-
læggets etablering, fx kabeltest, og som kan være nyttig ved akut
servicering og almindeligt drift og vedligehold. Herunder opsæt-
ningsparametre, kodeord og teknisk dokumentation på delkompo-
nenter som f.eks. videokameraer til detektering mv. Teknisk do-
kumentation på komponenter fra 3. part kan leveres i PDF-format.
”som udført” anlægsdokumentationen skal indeholde detaljerede tegninger
vedrørende de enkelte komponenter, el-installationer og kabelføringsveje, kreds-
skemaer m.v. til brug ved fremtidig drift og vedligeholdelse.
Endvidere leveres styreapparatdokumentation elektronisk til myndigheden for
trafiksignaler. Denne dokumentation er:
Dokumentation for udført FAT og SAT
Driftsmanual til styreapparat/styreenhed med beskrivelse af ruti-
ner for daglig drift og enkel fejlsøgning.
Programmeringshåndbog til styreapparat/styreenhed med beskri-
velse af alle trafiktekniske funktioner og hvordan de programme-
res.
Konfigurerings- og programmeringsværktøj med licens
Login til styreapparat på alle niveauer.
Alle programfiler for styreapparatet i gældende version.
Konfigurerings- og programmeringsdata i digital form, både som
pdf.fil og i format kompatibelt med konfigurerings- og pro-
grammeringsværktøj indeholdende såvel kildekode som kompi-
leret version (maskinkode).
Backup fil(er) for styreapparatet. Ved omprogrammering alterna-
tivt fortegnelse over alle gamle og nye parametre, samt navn på
den, der har udført omprogrammeringen.
127
14.7 Kontaktliste
Administrator af ledningsdatabase:
Citelum, e-mail: [email protected]
CTB Drift:
Torben Melms, [email protected], tlf. 3366 3577
Driftsentreprenør for gadebelysningen:
Citelum, [email protected]
Driftsentreprenør for trafiksignalerne:
Dynniq, Martin Toft, e-mail: [email protected], tlf.: 5268 2228
El-teknisk konsulent:
Citelum, Michael Thams, e-mail: [email protected], tlf: 22778491
Myndigheden for trafiksignaler:
Københavns Kommune, Trafik-enheden, e-mail: [email protected]
Driftsherre, Poul Marinus Øhlenschlæger, e-mail: [email protected] , tlf.
20281138
Systemingeniør, Rafael Couto Figueiredo, e-mail: [email protected], tlf: 2999
7949
128
Bilag A: Komprimering
Bilaget angiver generelle bestemmelser vedrørende kontrol af materialer og komprimering af jord og ubund-
ne grusbærelag. For prøveudtagning og prøvningsmetoder gælder:
DS 405.0 -.11, Prøvningsmetoder for sand-, grus- og stenmaterialer, alle dateret februar 1978
Statens Vejlaboratoriums "Prøvningsmetoder, Vejmaterialer, Bituminøse belægningsmaterialer". For de en-
kelte hæfter gælder den seneste udgave, udgivet på tilbudsdagen
Statens Vejlaboratoriums "Prøveforskrifter for vejgeotekniske rutineforsøg, hæfte 611", maj 1969
Statens Vejlaboratoriums Leverings- og prøvningsmetoder, nr. 16, 1984, "Komprimeringskontrol efter iso-
topmetode"
Statens Vejlaboratoriums notat nr. 169, aug. 1984, rev. maj 1986, "Brugervejledning til Isotopsonde, Troxler
3411 B".
Hvor disse referencer ikke er dækkende, skal kontrol udføres som beskrevet i SAB-afsnittene i øvrigt.
Hvis prøver er omtalt i såvel DS 405 som hæfte 611 gælder DS 405 forud for hæfte 611.
Opstår der yderligere behov for kontrol, skal denne så vidt muligt udføres efter metoder anerkendt af Vejtek-
nisk Institut.
Alment
Bygherren forudsætter generelt, at kontrol af materialernes komprimeringsgrad sker ved brug af isotopmeto-
den som beskrevet i VI/SV's prøvningsmetoder nr. 16 og VI/SV notat nr. 168 og 169.
I ledningsgrave skal kontrol udføres med afskærmet isotopudstyr som nærmere aftalt med bygherrens tilsyn,
eller der anvendes en af bygherretilsynet godkendt type måleudstyr.
129
Komprimeringskrav
De talmæssige komprimeringskrav afhænger af den valgte metode til bestemmelse af den maksimale tørden-
sitet, som angivet i nedenstående skema:
Komprimeringskrav - Isotopmåling
Laboratoriereference > %-standard proctor %-vibration
Materiale Middel Min. Middel Min.
Ler (råjord < 2 m dybde)1)
96 93 - -
Sand (råjord < 2m dybde)
1) 2)
98 95 98 95
Bundsikringsgrus (BG) 2)
100 97 95 92
Stabiltgrus (SG) - - 95 92
1) Ved dybde > 2 m under vejoverflade, reduceres de nævnte krav med 4 % point
2) Ved et indhold af partikler over 16 mm > 10 % skal benyttes %-vibration
Dokumentation af forsøgsresultaterne afleveres til bygherrens tilsyn på godkendte skemaer, hvor alle nød-
vendige oplysninger vedrørende prøvebestemmelse og stedbestemmelse skal fremgå.
Kasserer bygherretilsynet (dele af) arbejdet, skal entreprenøren for egen regning omgøre dette og ved forny-
ede kontrolforsøg dokumentere kvaliteten.
Bilag B: Indberetningsskema for asfaltarbejder
Forbrug af vejbygningsmaterialer Den Udlagt af (firmanavn):
Indberettet af: Afd.: Telefonnummer: Dato:
Materiale / receptnr. / firma
(alle 3 punkter skal udfyldes)
Tons Gade, strækning Arbejdets art
(gravning, udskiftning, o. lign.)
Lagtykkelse,
krav
(cm / kg/m2)
Skemaet mailes til laboratoriet senest kl. 09.00 på forbrugsdagen
Teknik- og Miljøforvaltningen, Strømmen 1-3 Tlf. nr. 8233 4717
Center for Nye Anlægsprojekter, Vejlaboratoriet 2500 Valby e-mail: [email protected]
131
Bilag C: Oversigt over links i denne SAB
§8-ansøgninger
http://www.kk.dk/artikel/paragraf-8-ans%C3%B8gning
§19-ansøgninger
http://www.kk.dk/indhold/paragraf-19-ans%C3%B8gning
AAB
http://vejregler.lovportaler.dk/searchresult.aspx?q=aab
Byens Træer, Plantningsvejledning
http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/334_0YMERE9Aeh.pdf
Byggearbejde uden for normal arbejdstid
http://www.kk.dk/artikel/byggearbejde
Bygge- og anlægsforskrift i København
http://www.kk.dk/artikel/byggearbejde
Erhvervsaffald
http://www.kk.dk/erhvervsaffald
Erhvervsportalen
https://erhvervsportal.kk.dk/forside
Etablering af signalanlæg
http://www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser/trafik/ændringer-af-veje/etablere-signalanlaeg
Gravetilladelse
http://www.kk.dk/artikel/arbejde-p%C3%A5-vejene
Grundvandssænkning
http://www.kk.dk/artikel/grundvandss%C3%A6nkning-dr%C3%A6ning-af-grundvand-eller-
t%C3%B8rholdelse-af-udgravning
Jordforureningsoplysninger
http://www.kk.dk/artikel/forurening-p%C3%A5-din-grund
Jordhåndteringsplan
http://www.kk.dk/artikel/jordh%C3%A5ndteringsplan
132
Jordregulativ
http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=811
Ledningsejerregisteret
http://ler.dk/
Liste over uønskede stoffer
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/stoflister-og-databaser/listen-over-uoenskede-stoffer/ Mid-
lertidig råden over veje
http://www.kk.dk/artikel/arbejde-p%C3%A5-vejene
Olietanke
http://www.kk.dk/olietanke
Tekniske standarder
http://www.kk.dk/indhold/tekniske-standarder-veje-pladser-og-parker
Tilslutning til offentlig kloak ved byggeri og gravearbejde
http://www.kk.dk/artikel/oppumpning-og-afledning-af-vand
