Nr. 13 • 2003

Projektmidler som udviklingsværktøj • side 38

Kollegial pædagogisk udvikling på IHA • side 41

Et internetbaseret system til quizzer og spørgeskemaer • side 39

IPNnytIPNnytIn

geni

ørud

dann

else

rnes

Pæ

dago

gisk

e Ne

tvæ

rk •

ww

w.ip

n.dk

Det næste nummer af IPN-nytfortæller om overgangen fra IPN,betalt af Undervisningsministeriet,til den nye organisation IPN. Her vilinteresserede kunne orientere sig iforhold til det nye IPN: angåendetilbud, hvor man henvender sigmm.

Særnummer Dette nummer indeholder beskrivelser af samtlige pædagogiske udviklingsprojekter som IPN har støttet siden 1997.

2

IngeniøruddannelsernesPædagogiske NetværkLautrupvang 15, 2750 BallerupTlf.: +45 44 80 50 88Fax: +45 44 80 50 44E-mail: ipn@ihk.dkhttp://www.ipn.dk

Redaktion: Ole Vinther (ansv.), Hanne Kock, Linda Madsen, Hans Peter Christensen,Inger Sørensen

Layout, produktion og dtp: Grethe Kofoed, WicTech ApSIllustrationer: Klas FernbladTryk: Lito Tryk, SvendborgOplag: 2500

Vi gør opmærksom på at meninger og holdninger i dette blad ikke nødvendigvis er IPN’s.

IndholdsfortegnelsePræsentation af IPN-støttede projekter 3

Index 4

IPN-støttede projekter 1997 6

IPN-støttede projekter 1998 11

IPN-støttede projekter 1999 20

IPN-støttede projekter 2000 28

IPN-støttede projekter 2001 31

Igangværende projekter 34

Projektmidler som udviklingsværktøj 38

QuizComposer© 39

Kollegial pædagogisk udvikling på IHA 41

Kurser 42

Kalender 44

IPNnyt nr. 13 • 2003

IPN nyt nr. 13 2003

IPN i fremtiden – hvordan? Ingeniørhøjskolerne og universiteterne har besluttet at fortsætte ogfinansiere IPN. Heldigvis har alle institutioner tilsluttet sig netvær-ket, hvilket er essentielt for den optimale udnyttelse af forsknings-og udviklingsarbejder inden for ingeniørdidaktik og -pædagogik.

IPN har hidtil haft hovedsæde i København, foruden deltidsmedar-bejdere tilknyttet fra alle institutionerne. De lokale medarbejdere vilfortsat arbejde dels lokalt og dels centralt i IPN, men hovedsædet vilflytte hvert andet år. Indtil nu ved vi, at fra første september i år vilIngeniørhøjskolen i Odense påtage sig opgaven indtil 1. januar2005. Derefter vil det være Vitus Bering i Horsens der er vært for toår.

Resursemæssigt betyder det en udvidelse af det eksisterende projekt.Hver institution vil afsætte mere tid, nu ca. et årsværk, til IPN’slokale medarbejder, og der vil stadig være en fuldtids daglig leder afnetværket. Strukturen vil blive mere decentral, og det vil føre tilbedre mulighed for lokal bistand i pædagogiske spørgsmål, uden atudbyttet af det nationale perspektiv tabes af syne. IPN vil såledesfortsat kunne tilbyde pædagogiske kurser, inspirerende workshopsog konferencer. Der vil desuden være projektmidler at søge i denkommende periode.

IPN nyt nr. 13 2003 3

IPNhar siden september 1996,foruden afholdelse af kur-

ser, seminarer, workshops og konferen-cer, forsøgt at fremme pædagogisk ud-viklingsarbejde, bl.a. ved at give øko-nomisk støtte med 50 % af den samledepris for gennemførelse af pædagogiskeprojekter på de enkelte og på tværs af deforskellige ingeniøruddannelser. I sin tildeling af støtte har IPN natur-ligvis tillagt det afgørende vægt, at pro-jekterne opfyldte målet om pædagogiskudvikling. Lige så vigtigt har det imid-lertid været, at projekterne var af almeninteresse, og at den viden som projek-terne affødte, blev formidlet videre tilgavn for andre ingeniøruddannelser.IPN vurderer at denne spredning af vi-den har været af vital betydning for detpædagogiske udviklingsarbejde.

IPN har i løbet af sine 7 år uddelt i altca. 2.5 mill. kroner til 47 projekter re-præsenterende så godt som alle inge-niøruddannelsesinstitutionerne. De fles-te projekter har omhandlet omlægningtil eller forbedring af projektorganiseretundervisning, eller de har omhandletforskellige former for inddragelse af ITi undervisningen. Projekterne spænderdog vidt emnemæssigt og berører blandtandet årsager til det relativt lille antalkvindelige studerende på ingeniørud-dannelserne, øget involvering af de stu-derende i planlægning og evalueringeraf uddannelsesforløb, og indførelsen afanderledes og nytænkende eksamens-former.

IPN blev grundlagt som et pædagogiskog didaktisk kvalitetsudviklingsprojektfinansieret af Undervisningsministeriet.Ingeniøruddannelserne har i begyndel-sen af 2003 besluttet at finansiere net-værket efter ophøret af Undervisnings-ministeriets støtte. Vi finder derfor at nuer det rette tidspunkt at se tilbage, og atpræsentere et overblik over de projekter,som er blevet gennemført siden 1996 ogresultaterne heraf. Den nye finansie-ringsform gør det tvivlsomt om IPN´sprojektstøtte vil fortsætte, dog vil derstadigvæk være mulighed for at søgeprojektmidler i perioden 2003-2004.

I det efterfølgende præsenterer vi kortde projekter, som IPN har støttetøkonomisk med angivelse af støttebelø-bet. Projekter som er afsluttede ogafrapporterede er ordnet efter støtteår,og for hvert projekt følger en kortbeskrivelse af projektets problemom-råde og de væsentligste aktiviteter og er-faringer. To projekter er behandlet meredybdegående i artikler i dette IPN-nyt:Kollegial pædagogisk udvikling påIHA, af Peder Maribo og Quiz-Composer, et internetbaseret system tilquizzer og spørgeskemaer af GunnarMohr, DTU. Desuden beskriver rektor HenningAndersen, IOT, IPN’s betydning for denpædagogiske udvikling på IOT i artik-len Projektmidler som udviklingsværk-tøj. Projekter som stadig er i gang er kortpræsenteret sidst i bladet med angivelseaf problemstilling.

Det er vores håb, at de korte beskrivel-ser af projekterne kan fungere som in-spiration for andre undervisere til at gå igang med nye udviklingsprojekter. For-håbentlig kan det også inspirere til atbesøge IPN’s hjemmeside for at læsemere i selve projektrapporterne. Det erogså muligt at finde henvisninger tilhjemmesider med projektrelateret mate-riale. Det er endvidere muligt at fore-tage søgninger på ord i de korte beskri-velser af projekterne, og dermed forhå-bentlig let og overskueligt at finde pro-jektbeskrivelser.

Vi håber, at dette nummer af IPN-nyt vilkomme til at fungere som katalog, derkan danne grobund for udveksling aferfaringer, ikke mindst når nye pæda-gogiske udviklingsprojekter skal sættesi værk i den første periode. Samtidig hå-ber vi at der også fremover må blive af-sat økonomiske midler dertil.

Det næste nummer af IPN-nyt fortællerom overgangen fra IPN betalt af Un-dervisningsministeriet til det nye organi-sation IPN. Her vil interesserede kunneorientere sig i forhold til den nye IPN:angående tilbud, hvor man henvendersig mm.

Nu præsenteres alle IPN-støttede projekter

IPN nyt nr. 13 20034

For at orientere sig i dette særnummer afIPN-nyt er det nødvendigt at vide at:

Projekterne er ordnet systematisk efterstøtteår, således at resumeer for projek-ter for 1997-2001 præsenteres kronolo-gisk. Til sidst følger en kort opsamlingaf de uafsluttede projekter. Disse vilefter deres afslutning være at finde påwww.ipn.dk.

Kolonne 1 dækker pædagogiske emne-områder i projekterne: Efteruddannelse,de studerende, undervisningsmetoder,projektarbejde, opgaver og øvelser, eva-luering, IT og pædagogik, planlægning.

I kolonne 2 findes henvisninger til pro-jekterne i bladet med nummereringer(år-bogstav). Disse tal og bogstaverhenviser til hvilke projekter der netopbehandler de nævnte emneområder.

Index

IPN nyt nr. 13 2003 5

Efteruddannelse 97-c 98-l 99-b, 99-e, 99-j 01-b

De studerende 98-c, 98-l 99-j, 99-c, 99-b, 01-c

Undervisningsmetoder 97-a, 97-b, 97-c, 97-d, 97-e, 97-f, 97-g, 97-h 98-a, 98-g, 98-i, 98-j, 98-k, 98-l99-a, 99-c, 99-e, 99-f, 99-g, 99-h, 99-j 00-c 01-a, 01-b, 01-c

Projektarbejde 97-a, 97-c, 97-d, 97-e, 97-f, 97-h98-a, 98-d, 98-g, 98-i, 98-j, 99-a, 99-c, 99-j 01-b, 01-c

Opgaver & øvelser 97-b, 97-e, 97-g98-k, 98-l99-g00-a, 00-b, 00-c01-a

Evaluering 97-a, 97-d, 97-f 98-a, 98-d, 98-f, 98-h, 98-j, 98-k, 98-l 99-d, 99-e, 99-f, 99-j00-a, 00-b, 00-c 01-a

IT & pædagogik 97-d98-b, 98-e99-f, 99-i00-b, 00-c01-c

Planlægning 97-c98-d, 98-g, 98-h, 98-j, 98-k, 98-l99-c00-a

Pædagogiske emneområder Henvisninger til projekter her i bladet

IPN nyt nr. 13 20036

Ingeniørhøjskolen i København, EIT-sektoren

Evaluering af projektorienterede kurserBeløb: 45.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at analyserevæsentlige forhold i forbindelse medevalueringen af projektorienterede kur-ser inden for elektronik og informa-tionsteknologi.

Projektgruppen fokuserede især på føl-gende spørgsmål:

• Hvordan opstilles målet for et projekt-orienteret kursus, så det bliver muligtat teste. I hvilken grad det er nået?

• Skal bedømmelsen være individuel?• Hvordan gennemføres eksamen rent

praktisk?• Er der behov for efteruddannelse af

undervisere i gennemførsel af sådan-ne eksaminer?

Aktiviteter og erfaringerFor at få afdækket problemstillingerneinterviewede projektgruppen en rækkestuderende og undervisere ved EIT-sek-toren. Derudover besøgte gruppenAalborg Universitet for at få del i deerfaringer, man havde gjort sig medeksamination af projektorienterede kur-ser på afdelingen for elektronik oginformationsteknologi.

Gruppen fandt blandt andet, at• målbeskrivelserne for kurserne på

IHK var uklare, og de studerende ikkesikre på, hvilke faglige niveauer derforventedes, og hvordan forskelligefaglige kompetencer vægtedes i for-hold til hinanden.

• der var utilstrækkelig sikkerhed medhensyn til, hvorvidt alle, som bestodeksamen, opfyldte kravene hertil.

• i nogle tilfælde tillagdes et enkelt fag-område for stor vægt – eller en enkeltunderviser dominerede eksamenssitu-ationen.

• der var lidt for stor forskel på forskel-lige underviseres måde at håndtereeksamen på.

KonklusionPå baggrund af undersøgelserne påpe-gede gruppen blandt andet, at:

• kursusbeskrivelserne skal indeholdepræcise angivelser af vægtningsmeto-der, ligesom der bør indføres en ens-artet terminologi med hensyn tilniveauet.

• det er vigtigt at være opmærksom på,om der eksamineres op mod måleneog bruge mere tid på eksaminationenfor at undgå, at nogle består uberetti-get.

• der bør arrangeres møder blandtundervisere med henblik på at sikreensartethed og samarbejde.

KontaktpersonBent Jørgensen: bej@ihk.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1997/1997_01.htm

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Matematik

Databarøvelser med Maple i matematik på 1. semesteri efteråret 1998Beløb: 40.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at under-søge, hvordan moderne matematikpro-grampakker som Maple kan indgå iundervisningen i Matematisk Analysepå 1. semester i civilingeniørstudiet.Ideen var at bruge Maple dels som en nyindgangsvinkel til at opnå forståelse afmatematik, dels til tunge beregninger.Projektets problem var, hvordan brugenaf Maple bedst tilrettelagdes, så dengenerelle forståelse øgedes.

Aktiviteter og erfaringerProjektgruppen udviklede en rækkeMaple-øvelser og småprojekter, somindgik i undervisningen i MatematiskAnalyse. Erfaringen herfra er, at nøjag-tigheden i kommandoer og deres syn-taks har en god indflydelse på de stude-rendes oplevelse af betydningsindholdetaf den matematiske symbolverden. End-videre blev det klart, at Maple og de mu-ligheder, inddragelsen heraf giver, børintegreres i samtlige undervisnings-aspekter og ligefrem erstatte dele afpensum.

KonklusionBrugen af moderne matematikprogram-pakker giver mulighed for en eksperi-menterende og projektorienteret tilgangtil læring af matematik. For at matema-tikprogrammers potentiale som pæda-gogiske redskaber kan udnyttes bedst

muligt, må den traditionelle undervis-ningsform imidlertid omlægges. I desidste år er gennemført en ændring afstudiestrukturen på DTU, således at un-dervisningsblokkene er blevet større ogdermed giver bedre betingelser for for-dybelse og inddragelse af eksperi-mentelle elementer. IPN har støttet eva-lueringen af et matematikkursus fra2000/2001, hvori mulighederne i dennye studiestruktur er søgt udnyttet (se s.28).

KontaktpersonSteen Markvorsen,S.Markvorsen@mat.dtu.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1997/1997_03.htm

97-a

97-b

IPN nyt nr. 13 2003 7

Ingeniørhøjskolen i Århus,Maskinteknisk afdeling

Forsøgs- og udviklingsvirk-somhed i forbindelse medrevision af M-uddannelsenBeløb: 50.000

Projektets problemområdeProjektet havde som mål:• blandt underviserne på Maskinteknisk

afdeling at udvikle- en fælles terminologi og begrebs-

opfattelse inden for projektarbejde.- en fælles holdning til projektarbej-

de med henblik på at integrere pro-jektarbejde i uddannelsen på enmåde, som vil gøre de studerendemere attraktive for aftagerne.

• at udforme en beskrivelse af ”anbefa-lede vejlederroller” i relation til oven-stående.

• på baggrund af de opnåede erfaringerat udarbejde forslag til ”Kursus iimplementering af projektarbejde iuddannelsen med sigte på Diplom-ingeniøruddannelsernes Maskinret-ninger”.

Projektet tog udgangspunkt i Evalue-ringscentrets evaluering af maskin-ingeniøruddannelsen fra 1996 og enplanlagt ændring af studiestrukturen på

IHA. Vigtige mål for ændringen af ud-dannelsen var at øge de studerendesmotivation og ansvar for egen ind-læring, at udvikle deres færdighederinden for ingeniørmæssige arbejdsmeto-der som kommunikation, samarbejde,problemløsningsteknik og projektsty-ring, og at skabe åbenhed udadtil modvirksomheder og samfund.

Aktiviteter og erfaringerFor afdelingens undervisere afholdtes:• En temadag, hvor to ingeniører fra

erhvervslivet gav deres bud på den fraaftagerside ønskede profil for enmaskiningeniør. Foredragsholderneunderstregede især betydningen af”bløde kompetencer”, hvilket afdelin-gens undervisere reagerede på med envis skepsis.

• Et kursus i projektarbejde med fore-drag om projekttyper, projektproces-sen og vejledning. En af intentionernevar at tilskynde til gennemførelsen af”eksterne” projekter. ”Eksterne” pro-jekter er karakteriseret ved, at de tagerudgangspunkt i konkrete, eksisterendeproblemer og har til hensigt at skabenyttige løsninger for omgivelserne. Samtidig er den faglige indlæring me-re uforudsigelig end det er tilfældet i”interne” projekter. Det er arrangør-ernes vurdering, at de tilstedeværen-des holdning ændrede sig i den ønske-de retning.

• Et kursus med emnet: ”Samarbejde igruppen”. Der blev fokuseret på C.G.Jungs menneskesyn, typologityper(ifølge O. Kroeger og J.M. Thuesen)og gruppepsykologi.

Derudover udarbejdedes:• en detaljeret kursusmappe.• et kompendium omhandlende ”vej-

ledning i tværfagligt projektarbejdeog projektrapportering”.

• en beskrivelse af ”anbefalede vejle-derroller” i forbindelse med især ”eks-terne projekter”.

KonklusionDet er projektgruppens vurdering, atforløbet bidrog væsentligt til arbejdetmed at skabe en fælles terminologi ogbegrebsopfattelse. Deltagerne blev merebevidste om problemfelter og hold-ningsforskelle, om end de ikke nåedefrem til en fælles holdning til projektar-bejde. Arbejdet med at udvikle fællesterminologier, begrebsopfattelser ogholdninger er imidlertid blevet videre-ført i projektfaggrupper.

KontaktpersonLaurids T. Østergaard, ltoe@m.iha.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1997/1997_04.htm

97-c

IPN nyt nr. 13 20038

Danmarks Tekniske UniversitetSydsjælland, Elektroretningen

Evaluering af teori gennem anvendelser (ETA)Beløb: 50.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var et udvikleevalueringsformer, hvor teoriindlæringevalueres ved at anvende teorien til atløse realistiske og åbne problemstillin-ger. Herved skulle det blive muligt atevaluere de studerendes teoretiske for-ståelse og undgå, at de kan bestå på bag-grund af intensiv eksamenslæsning,hvor stoffet kan være glemt kort efter.To evalueringsformer blev undersøgt:

1.Evaluering af teorimoduler gennemprojektarbejde.

2.Evaluering af teorimoduler gennemgruppeopgave.

Begge evalueringsformer indeholdt ele-menter af tværfaglighed.

Aktiviteter og erfaringerVed den første evalueringsform evalue-redes fire teorimoduler inden for Fun-damental Elektronik via et gruppepro-jekt. Da evalueringen kun blev baseretpå projektet, skulle dette dække de væ-sentligste dele af teorien. Det var ikkesvært at finde egnede projektemner,men for at sikre, at de studerende vedgennemførelsen af projektet – konstruk-tion af en vindmåler – anvendte den øn-skede teori, måtte der stilles visse krav

til de anvendte metoder. Dette begræn-sede de studerendes inddragelse i pro-blemformulering.

Teorigennemgangen foregik uafhængigtaf projektet, men projektet blev forbe-redt gennem hele semestret ved at opga-ver og øvelser i udstrakt grad togudgangspunkt i projektemnet. Kursetafsluttedes med en egentlig projektperi-ode på fire uger. Projektet bedømtes pågrundlag af en projektdagbog, en pro-jektrapport, selve konstruktionen og enmundtlig fremlæggelse, og både det fag-lige niveau og projektprocessen vurde-redes.

Ved den anden evalueringsform evalue-redes to teorimoduler – matematik ogkredsløbsteori – via en 8-timers gruppe-opgave. Hensigten var, at de studerendeskulle anvende teorien fra matematikfa-get til at løse problemer fra det mereanvendelsesorienterede kredsløbsteori.Håndregninger skulle kontrolleres vedhjælp af computer, og ved evalueringenskulle der lægges vægt på de studeren-des evne til at vurdere løsningers anven-delighed. Konklusioner skulle dragesved at sammenligne de håndregnede re-sultater med computersimuleringerne.

Teorimodulerne undervistes selvstæn-digt, men opgaver og øvelser skulle isemestrets løb foregå gruppevis og fæl-les for de to fag. Der opstod imidlertidintet samspil mellem matematik ogkredsløbsteori i fællestimerne, og øvel-ser og opgaver udførtes ikke nødvendig-vis i grupper.

KonklusionErfaringerne med den første evalue-ringsform var særdeles gode. Det vistesig muligt at evaluere væsentlige dele afteorien via projektet, og mange facetteraf de studerendes viden og kompetencekunne bedømmes. At projektet forbe-redtes i semestrets løb, skabte desudensammenhæng i kurset og fik øvelser ogopgaver til at forekomme mere relevan-te, og de studerende opnåede generelt ethøjt fagligt niveau. Metoden krævededog megen forberedelse, første gangden anvendtes. Under alle omstændig-heder kræver den et stort engagement oget nært samarbejde mellem underviser-ne.

Anvendeligheden af den anden evalue-ringsform er det på grund af den man-gelfulde undervisning svær at vurdere.Dog synes det at være en god idé atafvikle længerevarende gruppeevalue-ringer, hvor håndberegninger sammen-lignes med resultater opnået på andenvis. Derimod må det nok konkluderes, atdet er vanskeligt at få brugt væsentligedele af et matematikpensum til at løseopgaver inden for et givent anvendelses-område.

KontaktpersonHans Peter Christensen,hpc@cdm.dtu.dk

http://www.ipn.dk/projekter/1997/1997_05.htm

97-d

IPN nyt nr. 13 2003 9

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum,Produktionsteknisk retningsområde

Pædagogisk udvikling:Omlægning af uddannelsenpå P-områdetBeløb: 37.500

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at giveunderviserne på P-retningen indsigt iprojektorganiseret og problembaseretundervisning og mod og støtte til at af-prøve disse undervisningsmetoder. Påbaggrund af blandt andet et besøg fraEvalueringscentret var en omlægning afuddannelsen blevet iværksat med hen-blik på at mindske fagtrængslen og øgefokus på kernekompetencer. Som en delaf omlægningen var det hensigten atindføre projektorienteret og problemba-seret undervisning med henblik på at

øge de studerendes engagement i studi-et og fremme deres evne til at arbejdeselvstændigt med løsningen af ingeniør-mæssige opgaver.

Aktiviteter og erfaringerTilbudet til underviserne bestod af toelementer:1.en to-dages workshop omhandlende

blandt andet nyere undervisningsme-toder og deres pædagogiske funda-ment, begrundelser for at ændre/vari-ere undervisningsformen, stoftræng-sel, faldgruber og ulemper og idége-nerering.

2.konsulentbistand til omlægning af un-dervisningen.

På baggrund af workshoppen planlagdeen række undervisere sammen med kon-sulenten indførelsen af laboratoriepro-jekter. De hidtidige laboratorieøvelserhavde været opbygget som traditionelle

øvelser med et detaljeret skriftligtinstruktionsmateriale. De nye laborato-rieprojekter blev planlagt med henblikpå at give de studerende en praktisk for-ståelse af indlærte færdigheder og gøredem i stand til at anvende laboratorietsfaciliteter og relevante IT-værktøjer,deltage i projektarbejde sammen medandre og at fremskaffe relevant videnvia litteratur- og informationssøgning.

KonklusionLaboratorieprojekterne vurderes som ensucces. Kombinationen af praktiske op-gaver og projektarbejdsformen medfø-rer et større engagement hos de stude-rende, og forståelsen for den eksperi-mentelle metode og indlæring øges.

KontaktpersonH.C. Juhl, hcj@pret.iot.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1997/1997_06.htm

97-e

Ingeniørhøjskolen i København ogIngeniørhøjskolen Odense Teknikum,Adgangskursus

Projektorganiseret undervis-ning på AdgangskursusBeløb: 80.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at under-søge, om indførelsen af tværfaglig, pro-jektorganiseret undervisning på ad-gangskurser kan:• styrke de studerendes opfattelse af hu-

manistiske fags relevans for ingeniø-rer.

• fremme en følelse af ansvar for egenlæring.

• øge de studerendes forståelse og fag-lige dybde.

• opøve deres evne til at samarbejde.• forberede dem på projektarbejdsfor-

men på ingeniørstudiet.

Aktiviteter og erfaringerI København gennemførtes et forsøgmed et tværfagligt projekt i dansk, idé-

historie og kemi, og i Odense et tvær-fagligt projekt i dansk, idéhistorie ogfysik. Projekterne løb over et semesterog kombineredes med almindelig klas-seundervisning.Som forberedelse til projektet modtogde studerende undervisning i blandtandet studieteknik, gruppedynamik,tekstbehandling og litteratur- og infor-mationssøgning. På baggrund af et afunderviserne formuleret tema udforme-de de studerende derefter en problem-formulering for deres projekt, som dearbejdede med de næste 4-5 uger. Pro-jektet afsluttedes med aflevering af enrapport og en mundtlig fremlæggelse.

KonklusionErfaringerne fra projektet synes at talefor at gøre brug af tværfaglig, projektor-ganiseret undervisning på adgangskur-sus. Det er således undervisernes anta-gelse, at de studerendes opfattelse af dehumanistiske fags relevans blev styrketvia projektarbejdet. Ydermere var destuderende engagerede og tog genereltansvar for sig selv og det fælles arbejde.Der var dog ikke tegn på, at de opnåede

en større faglig dybde eller forståelse.Det er undervisernes antagelse, at detteskyldes, at de studerende brugte megettid på at lære at samarbejde og på at læreprojektarbejdsformen at kende. Den for-trolighed med projektarbejdsformen,som de studerende herved opnåede, vilimidlertid sandsynligvis øge deres fagli-ge udbytte af senere projekter.

For at de studerende kan få det størstmulige udbytte af den projektorganise-rede undervisning, er det ifølge projekt-gruppen vigtigt, at de får en grundigintroduktion til projektarbejdsformen, atder er et tæt samarbejde mellem under-viserne, og at den hidtil meget opsplitte-de skemastruktur såvel som eksamens-formen tilpasses den anvendte undervis-ningsform. Denne bør bestå af en kom-bination af projektarbejde og almindeligklasseundervisning for at de studerendeikke skal føle, at de kastes ud i noget, deikke kan overskue.

KontaktpersonLinda Madsen, lim@ihk.dkTorben Hansson, tha@iot.dk

97-f

IPN nyt nr. 13 200310

Vitus Bering CVU, Horsens

Kvalitetsudvikling af klasse-undervisning i grundfagBeløb : 80.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at udvikleden traditionelle klasseundervisning igrundfagene med henblik på at øge destuderendes problemløsningsevne ogstudieteknik.Flere års fald i antallet af optagne stude-rende og deraf følgende færre undervi-sere havde medført en reduktion af an-tallet af konfrontationstimer og dermedet større pensum pr. lektion. Ydermereomlagdes studiestrukturen, så de stude-rende skulle arbejde mere selvstændigt.Det blev derfor anset for vigtigt, at de

studerende blev hjulpet til selv at lære –og vel at mærke ikke blot at opremseformler, men også at forstå stoffet. Sam-tidig var det håbet, at en ændring afpædagogikken kunne reducere frafaldet.

Aktiviteter og erfaringerLektorer fra forskellige grundfag blevsat sammen med henblik på at udvikle:• opgaver/cases til problembaseret læ-

ring og den tilhørende pædagogik• metoder til at støtte de studerendes

studiegrupper som supplement tilklasseundervisningen.

Lektorerne tog udgangspunkt i bøger ogforedrag af relevans for emnet og sam-taler med en af ildsjælene inden for pro-blembaseret læring, Ingemar Ingemars-son fra Linköping.

KonklusionResultatet blev ikke en ændring til pro-blembaseret læring, men en indførelse af”vignetter”. En vignet består af en A4 sidemed tekst og eventuelt figurer. Vignettenindkredser et problem eller emne, som destuderende på baggrund af læst stof i læ-rebogen skal arbejde med i studiegrupper.Hensigten er at give de studerende etværktøj til at konstatere, om de har for-stået principperne i stoffet – ikke om dekan anvende en formel. I flere vignetterbenyttes derfor formuleringen: ”Forklarmed egne ord...”. Desuden mangler ofteoplysninger, som de studerende selv måfinde og begrunde valget af.

KontaktpersonAnker Stæhr-Jørgensen, asj@vitusbering.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1997/1997_15.htm

97-g

Aalborg Universitet, Den Teknisk-Naturvidenskabelige Basisuddannelse

Evaluering af forsøg medundervisningen i projekt- oggruppearbejde på DenTeknisk-Naturvidenskabe-lige BasisuddannelseBeløb: 85.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var via forsøgmed induktive undervisningsformer atgive et bedre beslutningsgrundlag for atoptimere undervisningen i fagområdet”projekt- og gruppearbejde” på basisud-dannelsens første semester.

Formålet med fagområdet er at introdu-cere projektarbejdsformen, begrebslig-gøre projektarbejdsprocesserne og ud-vikle de studerendes proceskvalifikatio-ner. Dette blev tidligere gjort via kurserog projektvejledning. Projektgruppentvivlede imidlertid på, at denne hoved-sageligt deduktive tilgangsvinkel varden mest optimale, da indlæring af me-toder beror på generalisering af erfaring.

Aktiviteter og erfaringerDer gennemførtes et forsøg, hvor noglestuderende fulgte den traditionelle un-dervisning i projekt- og gruppearbejde. For andre studerende blev kurserne er-stattet med en øget vejledningsindsatsog erfaringsopsamlingsseminarer. Vej-lederne skulle vejlede de enkelte grup-per i et givet kursuselement, når behovetopstod i gruppen. Dermed fik de stude-rende konkret erfaring med kursusele-mentet. Efterfølgende samledes 3-4 pro-jektgrupper, der havde opnået erfaringinden for samme kursuselement, til etseminar, hvor de diskuterede deres erfa-ringer. Vejlederne havde mulighed for atpræsentere alternativer til de teorier ogmetoder, de studerende generaliseredesig frem til.

Endelig erstattedes kurserne for noglestuderendes vedkommende af en øgetvejledningsindsats, men seminarer blevikke afholdt.Forsøgene tydede på, at de traditionellekurser nok giver de studerende kend-skab til de behandlede teorier og meto-der, men at de kun i meget begrænsetomfang fremmer forståelsen og anven-delsen heraf. Erfaringsseminarerne sik-

rede kun kendskab til de emner, som be-handledes på seminarerne. Til gengældanvendte de studerende nogle af teorier-ne og metoderne. Heller ikke projekt-vejledning sikrede kendskab til samtligeteorier og metoder, men grupperne for-stod og anvendte nogle, men langt fraalle, af de teorier og metoder, de havdediskuteret med vejlederen.

KonklusionHvis det er et mål, at de studerende skalkende alle de teorier og metoder, somhører under faget projekt- og gruppear-bejde, bør de enten deltage i kurser her-om, eller samtlige emner må behandlespå erfaringsopsamlingsseminarer elleraf vejlederne. Hverken kurser eller se-minarer sikrer imidlertid, at de studeren-de forstår og anvender teorierne og me-toderne. For at fremme forståelse og an-vendelse kan vejledningen øges. Megettyder dog på, at vejlederne bør efterud-dannes, såfremt vejlederindsatsen skalvære optimal.

KontaktpersonJonna Langeland Christensen, jonnalc@socsci.auc.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1997/1997_16.htm

97-h

IPN nyt nr. 13 2003 11

Ingeniørhøjskolen i Århus, IHA,Adgangskursus

Implementering af problem-/projektorienteret undervis-ning i sprogfagene påadgangskursusBeløb: 40.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at imple-mentere et tværfagligt projektarbejde isprogfagene dansk, engelsk og tysk påadgangskurset. Projektet bestod af føl-gende underpunkter:• Udarbejdelse af vejledning til pro-

blem-/projektorienteret undervisning• Beskrivelse af de overordnede pæda-

gogiske og fagdidaktiske mål for denproblem-/projektorienterede under-visning, konkretisering af projektind-hold og værktøjer, herunder ind-dragelse af IT, samt gennemførelse afselve forløbet

• Evaluering af projektopgaver og -for-løb.

Specialafdelingerne ved ingeniørhøj-skolen havde besluttet i højere grad atfokusere på problem-/projektorienteretundervisning, og man fandt det på ad-gangskursus relevant generelt at om-lægge undervisningen her med henblikpå at forberede de studerende på under-visningsformen på specialafdelingerne.

Aktiviteter og erfaringerDer udarbejdedes allerede tidligt i forlø-bet en projektvejledning: ”Styr på Pro-jektet”, som det var hensigten skulledanne grundlag for en ensartet metodiki forbindelse med problem-/projektori-enteret undervisning på adgangskurset ialmindelighed. Erfaringerne med pro-jektvejledningen er generelt positive.Projektarbejdsgruppen enedes ligeledeshurtigt om de pædagogiske mål for dettværfaglige projekt i sprogfagene:

• at udvikle nye værktøjer til at for-bedre undervisningen.

• at ændre indlæringsadfærden hos destuderende med det mål at aktiveredem og opmuntre til ”ansvar for egenlæring”.

Der opstod imidlertid diskussion i for-bindelse med de fagdidaktiske overvej-elser om, hvorvidt man ved gennem-førelsen af sprogprojektet skulle foku-sere på processen eller produktet. I sid-ste ende valgte projektarbejdsgruppen atlave en ret styrende problemformuleringfor projektets case.En måned før selve projektugens startfik de studerende en introduktion til pro-jektarbejde i almindelighed og casen isærdeleshed. I den mellemliggende pe-riode fik de studerende undervisning iselv at skulle foretage litteratursøgningtil projektet. I løbet af projektugen udar-bejdede projektgrupperne en rapport,

som afleveredes til underviserne og enaf de andre projektgrupper. Projektet af-sluttedes med en mundtlig fremlæggelseefterfulgt af den anden gruppes oppo-nance og undervisernes sammenfatning.Disse kommentarer blev også formu-leret skriftligt. Projektgrupperne udvis-te generelt stort engagement og tilfred-shed. Dog var der i visse tilfælde util-fredshed med samarbejdet i grupperneog de meget enslydende fremlæggelser,ligesom opponance var mangelfuldt for-beredt.

KonklusionSåvel ”Styr på Projektet” som det tvær-faglige projekt i sprogfagene tjener de-res formål og vil blive gjort til et fastelement af undervisningen. For at af-hjælpe de få problemer i forbindelsemed projektarbejdet, besluttedes det at1) øge støtten til grupper med samar-bejdsproblemer, 2) variere udbuddet afcases, og 3) udarbejde materiale, der be-handler fremlæggelse og opponance, såde studerende får en større forståelse afhensigten hermed.

KontaktpersonLene Vinten Madsen: lvm@ak.iha.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_01.htm

98-a

IPN nyt nr. 13 200312

Aalborg Universitet, E-studienævnet

Opstilling af mål og kriterierfor vurdering af en under-visningsaktivitets egnethedtil IT-støttet undervisningBeløb: 70.000

Projektets problemområdeMålet med projektet var at belyse for-skellige undervisningsaktiviteters egnet-hed til IT-støttet undervisning.

Aktiviteter og erfaringerProjektet bestod af to dele:• En seminarrække, hvor undervisere

involveret i IT-støttet undervisning ogdeltagere fra Pædagogisk Udviklings-center udvekslede erfaringer.

• En kvantitativ undersøgelse af stude-rendes oplevelse af henholdsvis etwww-baseret kursus i C-programme-ring og et CD-rom baseret kursus iMat Lab.

KonklusionPå seminaret opnåedes bred enighedom, at:• IT-støttet undervisning er særlig vel-

egnet i tilfælde, hvor den studerendearbejder interaktivt med program-stumper eller lignende.

• www- og CD-rom-baseret undervis-ning har forskellige fordele: Ved www-baseret undervisning er detnemt at søge ekstra information, daman allerede er koblet op, mens brugaf CD-rom giver fleksibilitet og effek-tivitet i læreprocessen, da der ingenopkoblingsudgifter er.

• IT-baseret undervisning har den for-del, at kursusmateriale er let at opda-tere.

• Studerende kommunikerer oftest medhinanden, og underviseren kommu-nikerer mundtligt frem for elektro-nisk.

Udbyttet af den kvantitative undersø-gelse var mere begrænset. De stude-rende vurderede generelt Mat Lab til at

være mere velegnet og C-programme-ring til at være mindre velegnet til fjern-undervisning. Forskellen kan skyldes, atdet første kursus var CD-rom baseret ogdet andet www-baseret, såvel som for-skelle i fagligt indhold. De spørgeske-maer, som de studerende på de to kurserudfyldte, var imidlertid heller ikke ens.

KontaktpersonMorten Knudsen, mk@control.auc.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_04.htm

Vitus Bering CVU, Horsens

Studier af pigers/drengeslærings- og problemløs-ningsstil/Pigernes fravalg afIngeniørstudietBeløb: 45.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at undersøgepigers og drenges indlæringsstil medhenblik på at afdække, hvorfor såmange piger fravælger ingeniørstudiet.

Aktiviteter og erfaringerPå baggrund af litteraturstudier kon-kluderede projektarbejdsgruppen, atvæsentlige årsager til, at piger fravælgeringeniørstudiet, er, at:• der eksisterer en almen opfattelse i

samfundet af, at piger og teknik ikkegår i spænd.

• ingeniøren opfattes som en ”han”,hvorfor det blandt andet er svært forkvindelige studerende at opnå fagliganerkendelse uden at nedtone dereskvindelige kvaliteter.

• de kvindelige studerende ikke tiltalesaf atmosfæren på de tekniske uddan-nelser med dens upersonlige pædago-gik og mangel på bekræftende feed-back og opmærksomhed fra undervi-sere og mandlige studerende.

• de kvindelige studerende får mindreselvtillid i studiets forløb, hvorimodde mandlige får mere.

KonklusionDer synes at være flere punkter, hvorpåman kan sætte ind, for at hindre, at pigerfravælger ingeniørstudiet. At ændre dengenerelle opfattelse af piger og teknik eren omfattende opgave. Derimod er detmuligt i højere grad at komme de kvin-delige studerende i møde på selveingeniøruddannelserne ved at foretage

nogle relativt få justeringer. Blandt an-det bør underviserne være opmærksom-me på at signalere, at ingeniører lige såvel kan være kvinder som mænd, og påat give konstruktiv støtte til de kvinde-lige studerende. Ligeledes er det vigtigt,at der udvikles studiemiljøer, som frem-mer sociale netværk. Da valg af studiumofte hænger sammen med ”hvad manhar hørt om studiet”, kan sådanne æn-dringer medvirke til at tiltrække stude-rende af begge køn.

KontaktpersonHanne Ovesen, hov@horsens.ih.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_07a.htm

98-b

98-c

IPN nyt nr. 13 2003 13

Vitus Bering CVU, Horsens,

Projektvejledning og projektevalueringBeløb: 15.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at udarbejdeet sæt noter til brug for beskrivelsen afde kompetencer, de studerende skal til-egne sig i forbindelse med studieprojek-ter, med henblik på at sikre, at:• vejledningen er tilpasset de kompe-

tencer, som de studerende kræves attilegne sig.

• de kompetencer, en studerende skalopnå via projektarbejdet, bedømmesobjektivt.

Studieprojekters målsætning og mål erofte brede og vidt favnende i modsæt-ning til meget specifikke mål i enkelt-fag. Desuden ønskes en progression og-så i projektarbejdet op gennem studiet,

hvorfor projekter i den første del af stu-diet skal have andre vurderingskriterierend projekter udført i slutningen afstudiet. Alt dette indebærer, at målsæt-ningerne for studieprojekter ofte fore-kommer vage, og at evalueringer til ti-der kan opfattes som subjektive vurde-ringer.

Aktiviteter og erfaringerProjektarbejdsgruppen udarbejdede etoplæg til beskrivelse af:• delmål inden for ingeniørfaglige, me-

todiske og personlige kvalifikationer.• den ønskede progression i løbet af stu-

diet i forbindelse med studieprojekter.

Projektarbejdsgruppen lagde vægt på atopnå en ensartet målformulering for stu-dieprojekter ved husets tre retninger.

Det var hensigten, at kursusbeskrivel-serne for de enkelte studieprojekterskulle tilpasses i overensstemmelse medoplægget.

KonklusionEn ensartet og detaljeret beskrivelse afdelmål for de enkelte studieprojekter i etgivet studieforløb giver:• vejledere det bedste grundlag for at

vejlede med henblik på at sikre, at destuderende opnår de ønskede kompe-tencer.

• både vejledere og studerende det bed-ste grundlag for at foretage en objek-tiv bedømmelse af, hvorvidt den stu-derende har vist, at han eller hun hartilegnet sig de krævede kompetencer.

KontaktpersonLars Pedersen, lpe@vitusbering.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_07b.htm

Ingeniørhøjskolen i Aarhus, AalborgUniversitet, Afdelingen for Matematik,Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Matematik

Geometri-projektBeløb: 60.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at udvikleundervisningsmateriale, der med ud-gangspunkt i elementær lineær algebraog analyse formidler teori og praksis omkurver og flader i rummet, samtidig medat det undervejs forklarer og illustrerergeometrisk kernestof i moderne kine-matik, optik og CAGD. Undervisnings-materialet skulle indeholde computer-eksperimenter og visualiseringer medhenblik på at sikre en interaktiv lære-proces.

Projektarbejdsgruppen vurderede, at be-hovet for et sådant undervisningsmateri-ale er stort på de videregående naturvi-denskabelige uddannelser. Endvidere ergeometriens vidensfelt særdeles egnettil computer-eksplorationer.

Aktiviteter og erfaringerProjektarbejdsgruppen udarbejdede ettekstmateriale, hvori brugen af visuellehjælpemidler var integreret. Derefterklargjorde den opgaver, øvelser, com-puter-eksperimenter og -illustrationer,som blev implementeret på en fælles,dynamisk computer-platform. Materia-let har eksempelvis i en årrække væretbenyttet med rimelig succes på blandtandet ”Industri og Eksport”, som er enmaskiningeniør-uddannelse på AalborgUniversitet og Aalborg Universitet,Esbjerg.

KonklusionForuden det omfattende undervisnings-materiale mundede projektet ud i envidenskabelig artikel om udarbejdelseaf interaktive lærebøger i elementærmatematik, især indledende differential-geometri, og et Java programmerings-værktøj ved navn INGE (INteractiveGEometry) med tilhørende bruger-vejledning. Projektets hjemmeside haradressen: http://www.mat.dtu.dk/VIDIGEO

KontaktpersonerHenrik Karstoft, hka@e.iha.dkLisbeth Fajstrup, fajstrup@math.auc.dkMartin Raussen, raussen@math.auc.dkJens Gravesen, j.gravesen@mat.dtu.dkSteen Markvorsen, s.markvorsen@mat.dtu.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_08.htm

98-e

98-d

IPN nyt nr. 13 200314

StudieRådet ved Danske Teknika ogIngeniøruddannelsernes PædagogiskeNetværk

Undervisningsevaluering –et naturligt led. Men hvordan?Beløb: 29.630

Undervisningsevaluering - etnaturligt led. Men hvordan?Sådan lyder overskriften til en lands-dækkende evalueringskonference, derblev afholdt den 14. april 1999 på IKT iBallerup.

Konferencen havde indlæg fra bl.a.:• Lektor dr.pæd. Karen Borgnakke –

om undervisningsevaluering af under-visningen og projekter.

• Forskningsprofessor dr.phil.ph.d. Lars-Henrik Schmidt – om fremtidens dia-log mellem studerende og undervise-re. Hvilken rolle vil evalueringenspille?

• Prorektor ved IOT, Palle Sick – om deovervejelser der var indgået i udarbej-delse af en evalueringsmodel på insti-tutionen.

• Lektor Arne Jacobsen fra DTU – omundervisningsformen er for eksa-mensfikseret, og om dette får indfly-delse på kvaliteten af undervisningen.

• Ole Vinther fra IPN – om IPN’s synpå evaluering generelt.

Arrangementet bød ud over indlæggenepå debat. Derudover havde arrangørernesamlet et fyldigt værk i form af evalue-ringsformularer fra en række af landetsingeniøruddannelsesinstitutioner. Disseblev udleveret til samtlige deltagere.StudieRådets ”invitation” til konferen-cen kan ses i IPN-nyt nr. 5, s. 5. I IPN-nyt nr. 6, s. 6-7 har én af deltagerne ikonferencen, Anker Stæhr-Jørgensen,beskrevet sit udbytte af konferencen.

KontaktpersonLinda Madsen, lim@ihk.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_09.htm

98-f

Ingeniørhøjskolen i Århus,Maskinteknisk afdeling

Projektorganiseret studiestrukturBeløb: 30.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at vurderestyrker og svagheder ved den projekt-organiserede studiestruktur og den må-de, hvorpå den udmøntedes på maskin-teknisk afdeling.

Omlægningen til projektorganiseret stu-diestruktur havde, som for de øvrige af-delinger på ingeniørhøjskolen, fundetsted i 1998, og havde som et væsentligtelement indebåret indførelsen af pro-jektarbejde på samtlige af maskin-ingeniørstudiets semestre. Projektetgennemførtes i 2001, hvor de første stu-derende på den nye studieordning varved at dimittere. Projektet kan ses i for-længelse af det arbejde, som blev på-begyndt i 1997 med projektet ”Forsøgs-og udviklingsvirksomhed i forbindelsemed revision af M-uddannelsen” (se s.7), og som havde til formål at rusteunderviserne til den nye undervisnings-form.

Aktiviteter og erfaringerProjektet organiseredes som et to-dagesseminar for afdelingens undervisere ogbestod af:

• en gennemgang af en evaluering afprojektarbejdsformen og projekternesindhold foretaget blandt de studeren-de.

• et oplæg omhandlende underviser rol-ler og et efterfølgende gruppearbejdeom vejlederens rolle i forbindelsemed projektarbejde.

• gennemførelse blandt underviserne affire miniprojekter, som til sammenskulle munde ud i en beskrivelse afprojektarbejdet på hvert af maskinin-geniøruddannelsens fire første semes-tre samt forslag til forbedringer.

Blandt de punkter, som blev fremhæveti miniprojekterne, var:

• Kernestof er i rimeligt omfang inde-holdt i kurserne.

• Projektarbejdet medvirker til at øgede studerendes selvværd og motiva-tion.

• Arbejdsbelastningen for de stude-rende er på nogle semestre øjensynligti overkanten.

• Det tværfaglige samarbejde kan medfordel fremmes yderligere.

• Koordineringen af projektarbejdet opgennem studieforløbet bør forbedres,så tidlige projekter kommer til at fun-gere som forberedelse til senere pro-jekter, og senere projekter i højeregrad inddrager temaer og indlært stoffra tidligere semestre. Der bør ogsåvære en tæt sammenhæng mellem dekrav, der stilles til projekter på deforskellige semestre.

KonklusionPå flere punkter fungerer den projektor-ganiserede undervisning godt, men derer også behov for forbedringer. Iden-tifikationen af disse behov har dannetgrundlag for et fortsat arbejde med hen-blik på at forbedre kurser og projekter. Iefteråret 2002 afholdtes således femtemadage med det formål at få beskrevetkonkrete handlingsplaner for udvalgteudviklingsområder, og der nedsattes enarbejdsgruppe, som skulle arbejde medemnet “Progression i projektarbejdet”.

KontaktpersonSvend Iversen-Møller: sim@m.iha.dk http://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_10.htm

98-g

IPN nyt nr. 13 2003 15

Ingeniørhøjskolen i København,Produktionsteknik

De studerendes medvirken iudviklingen af Produktions-ingeniøruddannelsens ind-hold og pædagogiske formBeløb: 16.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var aktivt at ind-drage de studerende på produktions-teknik i den løbende forbedring og ud-vikling af studiets form, indhold og re-sultat og med henblik herpå at styrke ogformalisere dialogen med dem. Der hav-de hidtil fundet mange gode dialogersted mellem de enkelte undervisere ogde studerende i fagråd og studienævn,men mange ideer var gået tabt, fordi derikke foregik en aktiv opsamling herpåmed målet at udvikle studiet.

Aktiviteter og erfaringerDer blev oprettet en kontaktgruppekaldet ”P-udviklingsforum” beståendeaf to studerende fra hvert semester, trestudenterstudievejledere samt studeren-de, TAP’ere og undervisere i fagråd ogstudienævn. P-udviklingsforum skulle:

• Indsamle, generere og formidle for-slag til forbedringer af studiets form,indhold og resultat.

• Fungere som forum for diskussion afspørgsmål af relevans for produk-tionsingeniøruddannelsen.

Dialogen i P-udviklingsforum har mun-det ud i:

• En beslutning om at planlægge til-valgsfag to semestre frem, så de stu-derende får bedre mulighed for atplanlægge det afsluttende forløb afderes uddannelse.

• Oprettelsen af faggrupper beståendeaf undervisere og studerende, som ef-

ter studienævnets overordnede ret-ningslinjer skal planlægge den fagligeprogression op gennem studiet og ko-ordinere sammenhængen i de enkeltesemestre.

• En beslutning om at oprette et ”Advi-sory Board” af aftagere, som kan kon-sulteres i forbindelse med arbejdetmed at udvikle uddannelsen.

• En øget opmærksomhed på at overve-je både hvilke ingeniørfaglige og hvil-ke personlige kompetencer, de stude-rende skal tilegne sig i løbet af studi-et.

KonklusionP-udviklingsforum har vist sig at væreet meget anvendeligt redskab til uddan-nelsesudvikling og er blevet gjort per-manent.

KontaktpersonLars Rosenkilde, lrk@ihk.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_13.htm

98-h

IPN nyt nr. 13 200316

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum,Byggeteknisk retningsområde

Udvikling og afprøvning afet totalt projektorganiseretundervisningsforløb medintegrering og omlægning afto fagkurser i eksternt miljøog arbejdsmiljøBeløb: 23.500

Projektets problemområdeFormålet med projektet var:

• at øge de studerendes engagement iundervisningen i miljølære.

• tilskynde dem til at tage ansvar foregen læring.

• beskrive en model for undervisning,der er egnet til yderligere udbygningmed andre fagområder.

Et projektorganiseret kursus ved ingeni-ørhøjskolen består typisk af en forelæs-ningsdomineret kursusdel sideløbendemed eller efterfulgt af et selvstændigtprojektarbejde. Et problem ved dennemodel er, at de studerende ofte er umo-tiverede i kursusdelen, fordi det blandtandet kan være svært at se relevansen afdet faglige indhold. Projektgruppen øn-skede at afprøve en model, hvor de stu-derende blev overladt til projektarbejdet

uden den indledende kursusrække. Istedet skulle de med udgangspunkt iprojektet selv opsøge viden, når behovetopstod.

Aktiviteter og erfaringerProjektarbejdsgruppen udviklede et un-dervisningsforløb, som bestod af tredele:

• En del omhandlende emner som litte-ratursøgning, organisering og styringaf projektarbejde, rapportskrivning ogekskursioner.

• Et projekt i miljørigtig projektering.• Et tilbud om undervisning i faglige

emner. De studerende fik udleveret etkatalog over emner, der normalt ind-gik i kursusforløbet, og skulle selv or-ganisere at få afholdt oplæg om et em-ne, når behovet opstod. De kunne og-så anmode om oplæg om emner, somikke var opført i kataloget.

Selv om de studerende indledningsvissyntes positive, udviste de hurtigt tegnpå frustration. Blandt andet følte de sigikke, som krævet, efter to uger i stand tilat identificere, hvilke emner de ønskedeat blive undervist i. Frustration er almin-delig i projektorganiseret undervisning,men den viste sig i dette tilfælde merevedvarende og medvirkede til at mind-ske engagementet. Fremmødet var dår-ligt, og generelt var de studerende dårli-ge til at bede om vejledning.

KonklusionDa projektet blev gennemført på 2. se-mester, konkluderer projektarbejdsgrup-pen, at en væsentlig årsag til den be-grænsede succes sandsynligvis var, at destuderende ikke var vant til projektar-bejdsformen. Det er således muligvisnødvendigt med en højere grad af lærer-styring. Anden gang projektet gennem-førtes, lagde underviserne større vægtpå at introducere redskaber til afgræns-ning af opgaven og på at fokusere på atstyre stramt efter det udleverede pro-jektoplæg. De studerende på dette se-mester forekom mere aktive.

Endvidere konkluderer projektarbejds-gruppen, at det er nødvendigt at koor-dinere den pædagogiske indsats på ret-ningsområdet, såfremt de studerendeskal ”opdrages” til at tage ansvar foregen læring.

KontaktpersonBirgitte Lilholt Sørensen,lilholt@bret.iot.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_15.htm

98-i

IPN nyt nr. 13 2003 17

Ingeniørhøjskolen i Århus,Bygningsteknisk afdeling

Projekttilpasset undervisningBeløb: 10.000

Jørgen Bundgaard Nielsen

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at vurdere:

• hvordan den undervisningsform,hvori kurser knyttes til et tværfagligtsemesterprojekt, bedst tilrettelægges.

• hvilken eksamensform som bedst op-fylder kravet om, at såvel projektet,dets tilblivelse og de enkelte fagom-råder skal evalueres.

Projektet udsprang af en nyligt gennem-ført omlægning af studiestrukturen påingeniørhøjskolen. Hensigten var, atændre de studerendes rolle fra at værehovedsageligt passivt lyttende til at væ-re mere aktiv ved at indføre en højeregrad af selvstudium og indlægge merepraktisk arbejde i form af blandt andetprojektarbejde. Overordnet skulle æn-dringen gerne indebære, at de stigendekrav til ingeniører om blandt andet selv-stændighed og evne til at sætte sig ind inye emner og til at indgå i forskelligeformer for samarbejde også på tværs affag blev tilgodeset.

Omlægningen af studiestrukturen inde-bar blandt andet indførelse på hvert se-mester af et tværfagligt semesterprojektknyttet op på en række teorimoduler ogudført i grupper. Da projekterne skulleunderstøtte det obligatoriske pensum,var indholdet af projekterne i stor ud-strækning fastlagt i pensumplaner. Teo-rien lagde fra begyndelsen op til an-vendelse i semesterprojektet, blandtandet ved at deløvelser i teorien skulleanvendes i projekterne. Evalueringenbestod af en gruppevis fremlæggelse afprojektet med individuel bedømmelseog en efterfølgende individuel mundtligeksamen i de tilgrundliggende fag, menmed udgangspunkt i projektet.

Aktiviteter og erfaringerProjektarbejdsgruppen lavede en rækkeundersøgelser af den gennemførte om-lægning, hvilket gav anledning til blandtandet følgende konklusioner og æn-dringer:

• Det var ikke altid muligt at inddragealle de planlagte teorikurser i et givetprojekt, såfremt projektet skulle op-leves som et samlet hele, og på noglesemestre udskiltes et enkelt teorifagfra semesterprojektet.

• Eksamensformen var især på 2.-4.semester, hvor friheden i projekt-grundlaget var lille, hverken tilstræk-kelig udbytterig for de studerende el-ler gav et tilstrækkeligt grundlag for

bedømmelse. I stedet valgtes en mo-del, hvor projektgrupperne 3 uger føraflevering mødtes tre og tre og frem-lagde deres projekt for hinanden oggav og fik kritik fra de andre. Fokus erher på indlæring frem for kontrol. Denmundtlige eksamen beholdt sin hid-tidige form.

• Projektarbejde opfordrer til arbejds-deling, hvilket kan være i modstridmed kravet om indlæring af obliga-torisk grundteori, og det viste sig atvære nødvendigt i højere grad at styreaktiviteter, der havde til hensigt atsikre en sådan indlæring.

• Det var nødvendigt tydeligere atbeskrive og følge op på gruppernesarbejdsmetoder.

KonklusionOverordnet fungerer den nuværendetilrettelægning af de tværfaglige semes-terprojekter godt. For at få det optimaleudbytte kræves dog et stort arbejde medblandt andet at sætte de studerende ind iideen bag projektet og med at planlæggeundervisningen, så projektet kommer tilat fungere som en sammenbindendeaktivitet. Evalueringsformen bør desu-den være nøje afstemt med udførelses-metoden.

KontaktpersonJørgen Bundgaard Nielsen,jbn@b.iha.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_16.htm

98-j

IPN nyt nr. 13 200318

Ingeniørhøjskolen i Århus,Byggeteknisk afdeling

Konstruktiv udnyttelse afforelæsning/øvelsestimer imatematikBeløb: 21.500

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at koor-dinere forelæsninger og øvelsestimer imatematik på 1. semester og fremme destuderendes egne aktiviteter og samar-bejdet imellem dem. Med henblik herpåville projektgruppen søge at finde meto-der til effektiv feedback og kommunika-tion mellem studerende og undervisere.Projektet udsprang af en omlægning afstudiestrukturen på ingeniørhøjskolen. Imatematik på 1. semester erstattedesklasseundervisningen med forelæsnin-ger i storhold, øvelsestimer og selvstu-dier. I øvelsestimerne var de studerendeinddelt i hold af seks og havde mulighedfor at søge bistand fra to vejledere. Hen-sigten var blandt andet at fremme destuderendes ansvar for egen læring ogsamarbejdet mellem dem.

Aktiviteter og erfaringerProjektgruppen besluttede i første om-gang at koncentrere indsatsen om øvel-sestimerne. De enedes om at opfordrede studerende til at tænke over opgaver-ne og diskutere eventuelle problemermed hinanden, og de begrænsede derforvejledningen til den sidste af de to sam-menhængende øvelsestimer.Til undervisernes overraskelse vistemidtvejsevalueringen en stor utilfreds-hed blandt de studerende:

• De var usikre på målet for undervis-ningen og eksamenskravene.

• De syntes ikke, at de havde tilstræk-kelige forudsætninger for at løse degivne opgaver, og de skulle vente forlænge på vejlederen.

• De var usikre på, om de forstod nok.

Til gengæld mente de, at samarbejds-læringen fungerede godt.

Feedbacken medførte, at vejlederne ef-terfølgende var til stede i begge øvelses-timer, og at de studerende blev givetgrundige beskrivelser af, hvorfor under-viserne gjorde, som de gjorde, og hvilkeforventninger, der stilledes til dem. End-videre indførtes vejledende eksamens-opgaver.

For at få en større indsigt i de studeren-des forståelse tog underviserne ud-gangspunkt i bogen ”Classroom Assess-ment Techniques”, og udvalgte to af demetoder, som Tom Angelo beskriverheri:

• Minutstatus, som indebærer, at de stu-derende i slutningen af en forelæsningskal besvare spørgsmålene: 1) Hvadvar det vigtigste, du lærte? og 2) Hvil-ke(t) spørgsmål sidder du tilbagemed?Foruden at give underviseren indblik ide studerendes udbytte af forelæsnin-gen kan metoden bidrage til, at de stu-derende får et større overblik over un-dervisningen og kan vurdere deresegen forståelse af det, de er i gangmed at lære.

• Hurtigtjek, som indebærer, at forelæ-seren stiller 2-4 spørgsmål, hvor manhurtigt kan tage fejl, hvis ikke for-ståelsen er i orden.

Begge undersøgelser gennemførtes efteren forelæsning om inertimomenter.Mens ”hurtigtjek” tydede på en høj gradaf forståelse for selve inertimomentbe-grebet, viste ”minutstatus”, at mangestuderende var i tvivl om inertimomen-tets praktiske anvendelse. Undervisernefulgte op på undersøgelsen ved i den ef-terfølgende forelæsning blandt andet atpræsentere et eksempel på anvendelseaf inertimomentbegrebet.

En evaluering i slutningen af undervis-ningsåret tydede på stor tilfredshedblandt de studerende, og det er i dag ty-deligt, at de nye undervisningsformerhar øget de studerendes følelse af ansvarfor egen læring og samarbejdet imellemdem, og at frafaldet er blevet mindre.

KonklusionEn god kommunikation mellem under-visere og studerende er overordentligvæsentlig for at skabe en god undervis-ningssituation. Tom Angelo´s metoderer effektive og kan ofte give undervis-eren indsigt i undervisningssituationenog samtidig motivere de studerende tilstørre dybdelæring.

KontaktpersonHanne Kock: hk@iha.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_17.htm

98-k

IPN nyt nr. 13 2003 19

Danmarks Tekniske Universitet,Center for Didaktik ogMetodeudvikling

Udvikling af modeller forkvalitetsudvikling på kursusniveau ved brug aftests og kollegavejledningBeløb: 120.000

Projektets problemområdeProjektarbejdsgruppens mål var at un-dersøge, hvordan kultur og metoder påingeniøruddannelserne kan ændres, så-ledes at:

• de studerende opnår en dybere for-ståelse af centrale ingeniørvidenska-belige begreber og modeller og bliverbedre til at anvende ingeniørvidenska-belig teori ved løsning af praktiske ogvidenskabelige opgaver.

• det sikres, at det er disse kompetencer,som måles ved evalueringer.

En undersøgelse på Danmarks TekniskeUniversitet havde vist, at en meget stordel af de studerende, som består kursermed gode karakterer, ikke har en tilsva-rende forståelse af og evne til at brugeingeniørfaglige kernebegreber og meto-der. Meget tyder på, at fænomenet erudbredt både nationalt og internationalt.

Aktiviteter og erfaringerProjektarbejdsgruppen gennemførte enrække forløb, hvori lærergrupper testede

deres studerendes indlæring og forstå-else og på baggrund heraf søgte atforbedre kursernes kvalitet. Projektar-bejdsgruppen bidrog med oplæg, dis-kussioner og forslag til litteratur, lige-som gensidig kollegavejledning spilledeen væsentlig rolle i processen med atforbedre kurserne.

Antagelsen bag ideen med kollegavej-ledning er, at undervisere besidderværdifulde erfaringer, kundskaber ogkreative ideer, og at dette potentiale ikkeudnyttes optimalt, så længe underviser-ne holder deres viden for sig selv. Somen del af projektet indgik at undersøge,hvorvidt den bedste kollegavejledningopnås via faghomogene eller faghetero-gene lærergrupper.

KonklusionProjektet mundede ud i en række kon-klusioner og anbefalinger, de væsentlig-ste af hvilke er:

• Det er ofte nødvendigt at reducerestofmængden, hvis der skal væreplads til at arbejde i dybden med ogdermed sikre de studerendes forstå-else af centrale begreber, modeller ogsammenhænge.

• Nyt stof og emneområder bør i højeregrad introduceres med udgangspunkt ikonkrete og af de studerende kendteproblemstillinger og emner, som dekan relatere teorien til, og som der-med kan danne udgangspunkt for enindledende forståelse.

• Brugen af tests og opgaver kan an-

vendt rigtigt på flere måder bidragevæsentligt til en forbedring af under-visningen. Blandt andet kan de brugestil at få de studerende til at fokuserepå det væsentlige i stoffet og til at fådem til at reflektere over begreber ogsammenhænge.

• Eksaminers form og indhold bør æn-dres, så der er overensstemmelsemellem de kompetencer, som måles,og de kompetencer, som det er hen-sigten, at de studerende skal besidde.Dette er væsentligt, blandt andet fordidet afgørende for, hvad studerendebestræber sig på at lære, i høj grad er,hvad der måles ved eksamen.

• Der bør skabes sammenhæng mellemde forskellige kurser med henblik påblandt andet at sikre, at de studerendebliver i stand til at genkende begreber,selv om de optræder i andre sammen-hænge.

• Hvad angår kollegavejledning, er fag-heterogene grupper de mest optimale.Oplæg og respons fra undervisere, derunderviser i andre fag og ofte på enanderledes måde, giver de mest inter-essante muligheder for den fælles re-fleksion. Desuden er det lettere atkoncentrere sig om de undervisnings-mæssige spørgsmål, når diskussionerom det faglige indhold er udelukket.

KontaktpersonArne Jakobsen, aj@cdm.dtu.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1998/1998_20.htm

98-l

IPN nyt nr. 13 200320

Ingeniørhøjskolen i København,Elektroteknik og informationsteknologiog Eksport

Nyt fag: Menneske - maskinsamspilBeløb: 30.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at udvikle etkursus i menneske-maskinsamspil, somhenvendte sig til ingeniørstuderende fraalle retninger samtidig med at denenkelte studerende kunne arbejde medproblemstillinger, som var knyttet tildennes faglige specialisering.

Ideen til kurset opstod, fordi EIT-sek-toren ønskede, at de studerende skullekunne kvalificere sig til en af Forsk-ningsministeriet planlagt overbygnings-uddannelse. Hen ad vejen blev det klart,at faget er relevant for ingeniører uansetretning. Brugervenlighed er blevet etvigtigt konkurrenceparameter.

Aktiviteter og erfaringerDet blev besluttet at lade kurset bestå af

forelæsninger med tilhørende øvelser oget større selvvalgt projekt.

I forelæsningerne behandledes generelleproblemstillinger såsom målgruppe, de-sign af brugerflader og tests af bruger-venlighed. Størstedelen af øvelsernebestod af gennemførelse af brugertestsog havde til formål at give de stude-rende erfaring med brugeres reaktionerpå ”interfaces” af forskellig kvalitet.

Tilknytningen til de studerendes fagligespecialisering skete i projektet, hvor de igrupper skulle konstruere en model af etapparat, en maskine eller et stykke soft-ware. I forbindelse med konstruktionenaf brugerfladen skulle de trække både påde gennemgåede, generelle teorier ogmetoder og på litteratur omhandlendekonstruktionen af brugerflader inden forderes egen specialisering. Da konstruk-tionen af en model indebærer meget an-det end udviklingen af brugerfladen, an-befaledes det at lade projektet indgå i etstørre projekt med inddragelse af andrefag. Som projektet skred frem skulleproblemer og erfaringer fremlægges ogdiskuteres på workshops med deltagelse

af undervisere og øvrige studerende.

For at sikre, at de studerende var i standtil at anvende teorierne, og for at til-skynde dem til at prioritere arbejdet medbrugerflader inden for deres specialise-ring bestod eksamen af en mundtlig eva-luering med udgangspunkt i projektet.

KonklusionErfaringerne fra kurset er blandede. Un-dervisningsformens egnethed for kurserpå tværs af afdelinger blev ikke afprø-vet, da kun studerende fra EIT-sektorendeltog. Især øvelserne i brugertests vistesig imidlertid udbytterige, ligesom detvar en god idé at lade projektet fylde envæsentlig del af kurset. De studerendegav udtryk for at lære meget af at arbej-de selvstændigt, og mange koblede pro-jektet sammen med andre fag. Samar-bejdet grupperne imellem voldte imi-dlertid problemer. Generelt var frem-mødet ved workshopperne beskedent.

KontaktpersonAnders Hauge, ah@ihk.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1999/1999_01.htm

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum,Elektroteknik-retningen

NLP i undervisningenBeløb: 13.734

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at give af-delingens undervisere mulighed for atblive bedre undervisere ved at blive me-re bevidste om, hvordan de opfattedeverden, og ændre eventuel uhensigts-mæssig adfærd.

Aktiviteter og erfaringerProjektarbejdsgruppen arrangerede etto-dages kursus i Neuro LingvistiskProgrammering (NLP). Den grundlæg-gende antagelse i NLP er, at den enkel-tes måde at opfatte og handle på er på en

og samme tid unik og foranderlig. Detteindebærer blandt andet, at det er muligtat ændre uhensigtsmæssig til mere hen-sigtsmæssig adfærd, og der er indenforNLP udviklet en række værktøjer til ensådan ”omprogrammering”.

Foruden en generel introduktion til NLPbehandledes på kurset blandt andet:• Muligheden for, ved at blive mere be-

vidst om, hvordan man opfatter ver-den, og om de signaler, man selv ogandre udsender, i højere grad at und-gå fejltolkninger og skabe en bedrekontakt til andre og dermed forbedrekommunikationen.

• Muligheden for at påvirke ens ”egen-tilstand” og dermed, om man i for ek-sempel en undervisningssituation erpræget af energi, overblik og optimis-me eller ulyst, panik og pessimisme.

• Muligheden for i undervisningen at nåud til flere ved at være opmærksom påde mange former for intelligens (visu-el/rumlig, sproglig, fysisk, logisk ma-tematisk, personlig, social og musisk)og dermed måder at få et budskabigennem på, som eksisterer.

KonklusionOmtrent halvdelen af underviserne del-tog i kurset, og generelt gav de udtrykfor at have fået et godt udbytte. Kursetsatte gang i diskussioner og gjorde un-derviserne opmærksomme på nye per-spektiver. Således kan det meget vel ha-ve påvirket undervisningen i positiv ret-ning.

KontaktpersonPer Andersen, per_a@eret.iot.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1999/1999_02.htm

99-b

99-a

IPN nyt nr. 13 2003 21

Ingeniørhøjskolen i København,Maskinafdelingen ogProduktionsafdelingen

Udvikling af mere aktiverende undervisningsmetoderBeløb: 100.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at tiltrække,fastholde og sikre et højt fagligt niveaublandt studerende ved blandt andet atudvikle mere aktiverende undervis-nings- og evalueringsformer. Dette skul-le ske i tilknytning til et allerede igang-sat teknologisk investeringsprogram.

Projektet blev til på baggrund af et fal-dende studenteroptag og en ændring afskema- og semesterstrukturen, som nød-vendiggjorde en omlægning og videre-udvikling af undervisningen, herunderhyppigere anvendelse af projektformen.Omlægningen fandt sted i samarbejdemellem de to afdelinger, eftersom denøkonomiske situation nødvendiggjordeen sammenlægning af ens kurser på deto retninger.

Aktiviteter og erfaringerDet efterfølgende arbejde med at ud-vikle undervisningen har indtil videremundet ud i:

• Afholdelsen af et kursus i studietaktikpå 1. semester med henblik på at for-bedre de studerendes forudsætningerfor at gennemføre uddannelsen og re-ducere frafald og studietid.

• Udviklingen af et sammenhængendeforløb af IT-kurser på 1.- 4. semester.På de tre første semestre følger stude-rende fra de to afdelinger samme kur-sus, mens undervisningen på 4. se-mester er specifikt rettet mod hen-holdsvis produktions- og maskininge-niørstuderende. Hensigten med kur-serne er blandt andet at forberede destuderende på den anvendelse af IT,som er en integreret del af ingeniørersarbejdsmetode.

• Indførelsen af tværfaglige projekterpå 2., 3. og 4. semester, hvori indar-bejdes stof fra de ordinære kurser. Iforbindelse med projekterne afholdeskorte projektkurser med fokus på isærredskabsmæssige færdigheder, ogprojekterne er tilrettelagt således, atde stiller stadig større krav til de stu-derendes selvstændighed. Med hen-blik på, at projektarbejdet i så høj gradsom muligt skal minde om det arbej-de, færdiguddannede ingeniører udfø-rer, gennemføres projektet på 4. se-mester med udgangspunkt i et konkretproblem i og i fortsat dialog med envirksomhed. Brugen af IT spiller envæsentlig rolle i afviklingen af pro-jektet. Blandt andet foregår kommu-

nikationen med virksomheden overnettet, og hver projektgruppe skal laveen elektronisk poster, som indgår iden summative evaluering. Det over-ordnede formål med projekterne er atstyrke de studerendes faglige kompe-tence til at løse praktisk forekom-mende ingeniørmæssige problemer,idet deres evne til at anvende IT somet redskab hertil vies særlig opmærk-somhed.

KonklusionUndervisernes erfaringer med omlæg-ningen er positive. Under arbejdet medat udvikle uddannelserne er nye indsig-ter og idéer til forbedringer endvidereopstået. Blandt andet er der blevet iden-tificeret et behov for at gå yderligere idybden med, hvilke kernekompetencerde studerende skal erhverve sig. Forikke kun at fokusere på projektarbejds-formen, inddrages også andre undervis-ningsformer, idet nogle af disse kan væ-re bedre egnede til at støtte tilegnelsenaf bestemte kernekompetencer. Håbet eri sidste ende at skabe en ”multipæda-gogisk uddannelse”.

KontaktpersonLars Rosenkilde, lrk@ihk.dkHugo Torp Larsen, htl@ihk.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1999/1999_03.htm

99-c

IPN nyt nr. 13 200322

99-d

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum,Sektor for Informations- ogElektroteknologi

Effektive og faireksamensformerBeløb: 72.500

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at styrke ud-dannelsen på sektoren ved at udvikle enrække effektive og fair eksamensformer.At en eksamens- eller evalueringsformer effektiv, vil sige, at den medvirker tilat forbedre indlæringen og ikke barefungerer som kontrol. At den er fair, in-debærer, at den studerende er klar over,hvilke krav der stilles til eksamen, og atder er sammenhæng mellem kravene ogundervisningen i semestrets løb.

Aktiviteter og erfaringerSom noget af det første nedsattes enprojektgruppe, som skulle planlæggeseminarer for afdelingens ansatte, udar-bejde forslag til forsøg og støtte under-viserne i gennemførelsen af og evaluereforsøgene.

Der blev gennemført et halvt dusinforsøg. De oftest forekommende ele-menter heri var:

• Løbende evaluering af arbejder i se-mestrets løb. Karakteren for arbej-derne indgik enten i den endelige ka-rakter for kurset, og/eller arbejdernedannede udgangspunkt for en mundt-lig eksamen. De væsentligste formålmed denne evalueringsform var at til-skynde de studerende til at yde enjævn indsats i semestrets løb og atgive dem hurtig feedback og dermedmulighed for løbende at lære af deresfejl.

• Self- og peer assessment, hvilket vilsige, at de studerende evaluerer egnehenholdsvis andres arbejder. Nogle afhensigterne hermed var at gøre de stu-derende mere bevidste om, hvilkekrav der stilledes til dem, og lære demat vurdere, hvorvidt kravene blev op-fyldt. Ved at vurdere andres arbejderfår studerende tit også øjnene op for,at en given opgave ofte kan løses påflere måder.

• Afholdelse af poster sessioner ogandre former for fremlæggelse. Detpræsenterede stof blev evalueret af,og på flere af kurserne gjort til pen-sum for de andre studerende. Hensig-ten var at træne og evaluere de stude-rendes formidlingsfærdigheder. Sam-tidig motiveredes de til at lægge etstykke arbejde for dagen og fik feed-back med mulighed for at lære af de-res fejl.

KonklusionEvalueringen af eksamensformerne vis-te, at de i høj grad levede op til formålet.De studerende var ofte blevet mere be-vidste om, hvilke krav der stilledes tildem, og bedre til at vurdere kvaliteten afet stykke arbejde. Ligeledes var deresarbejdsindsats generelt blevet større, ogde følte sig mere velforberedte tileksamen. I flere tilfælde var det fagligeniveau blevet mærkbart forbedret. Defleste af eksamensformerne er derforblevet indført som permanente ord-ninger.

KontaktpersonJohn Hansen, john_h@eret.iot.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1999/1999_05.htm

IPN nyt nr. 13 2003 23

Danmarks Tekniske Universitet, Centerfor Didaktik og Metodeudvikling

Tværfaglig evaluering med vægt på forståelseBeløb: 75.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at udvikleog afprøve en række kombineredeundervisnings- og evalueringsformer,hvori der lægges vægt på de studerendestilegnelse af forståelse af stoffet ogderes evne til at arbejde med åbne,tværfaglige problemstillinger.

Projektet udsprang af en række under-søgelser på blandt andet DTU, der viste,at mange traditionelle undervisnings- ogevalueringsformer hovedsageligt frem-mer og måler de studerendes beregn-ingskompetence frem for deres forstå-else af stoffet. Ligeledes fokuserer kunfå undervisnings- og evalueringsformerpå de studerendes tilegnelse af de kom-petencer til at løse åbne, tværfagligeproblemstillinger, som er så vigtige forfærdiguddannede ingeniører.

Det var planlagt, at projektet skulle tageform af en række undervisnings- ogevalueringsforløb på DTU´s diplomin-geniøruddannelser og på Syddansk Uni-versitets Ingeniørsektion i Sønderborg.Tidligt i projektforløbet blev indførelsenaf nye studieplaner annonceret beggesteder. Mens dette nødvendiggjorde engentænkning af projektet, forøgede detsamtidig projektets relevans, idet Inge-niørsektionen i Sønderborg valgte at sat-se på den tværfaglige mekatronik-ud-dannelse, og DTU indførte større under-visningsenheder med henblik på sam-mentænkning af fag.

Aktiviteter og erfaringerProjektet indledtes med en række kur-susforløb for undervisere på DTU og iSønderborg.

På DTU afholdtes to undervisningsfor-løb:• En introduktion til problemorienteret

projektarbejde, som gennemførtessom et projektarbejde.

• En introduktion til problembaseret læ-ring, som fandt sted via en erfaring-sudvekslingsgruppe med deltagelse afansatte fra CDM, der havde be-skæftiget sig med problembaseret læ-ring. Forløbet afsluttedes med en tre-dages internatworkshop med titlen“Teacher roles - how to be a facilita-tor”. Workshoppen lededes af profes-sor Erik de Graff, som har problem-baseret læring som speciale.

I Sønderborg afholdtes et heldagsmøde,hvori projektet præsenteredes, og et se-minar, hvorpå et tværfagligt kursus blevudvalgt som pilotprojekt.

De efterfølgende semestre udvikledesen række tværfaglige undervisnings-/evalueringsforløb. Forløbene kan ind-deles i to kategorier:

Kursusforløb med tværfagligt projektar-bejde er i væsentlig grad inspireret afprojektet ”Evaluering af teori gennemanvendelser”, som for nogle år sidenblev gennemført på Danmarks TekniskeUniversitet, Sydsjælland (se s. 8). Un-dervisningsforløbene finder enten stedinden for et tværfagligt kursus eller inte-grerer flere kurser og er delvist projekt-organiserede. Den tværfaglige projekt-rapport og en eventuel gruppevis frem-læggelse heraf indgår med en væsentligvægt i evalueringen af de studerende. Inogle tilfælde kombineres denne del af

evalueringen med en individuelmundtlig evaluering med henblik på atundgå, at nogle fortsætter til næstesemester uden at have de tilstrækkeligeforudsætninger. I andre tilfælde er for-målet at sikre en forståelse af kerneele-menter i kurset, som ikke indgår i pro-jekterne.

Kursusforløb med udarbejdelse afportefølje er blevet gennemført for en-keltkurser af tværfaglig karakter. Ikursets løb skal den studerende skabesig en samling eller portefølje af gen-nemførte arbejder eller dokumentationfor sådanne. Den studerende motiverestil at arbejde kontinuerligt i semestretsløb, da hvert porteføljeelement indgårmed en vis procentdel af det samledekaraktergrundlag for kurset. Den sam-lede portefølje benyttes endvidere iforbindelse med en problemløsningsop-gave eller lignende evaluering vedkursets afslutning.

KonklusionProjektgruppen synes at have opnået ettilfredsstillende resultat. En evalueringgennemført af projektgruppen giverklare indikationer på, at studerende, derhar gennemgået kurser som de be-skrevne, opnår en større forståelse ogproblemløsningskompetence. De udvik-lede undervisningsformer går ydermeregodt i spænd med de store undervis-ningsenheder, som er blevet normenefter omlægningen af skemastrukturenpå DTU.

KontaktpersonPalle Sørensen: ps@cdm.dtu.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1999/1999_06.htm

99-e

IPN nyt nr. 13 200324

Ingeniørhøjskolen i Århus,Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum ogInstitut for Teoretisk og AnvendtInformatik

Omstilling og kompetence-udvikling på ingeniørhøj-skoler, 2. generation.OKING2. Teknologistøttetuddannelse.Beløb: 50.000

Projektets problemområdeDet overordnede formål med projektetvar at videreføre en omstillingsproces tilteknologistøttet undervisning, som varblevet påbegyndt med forprojektetOKING. Blandt andet var det målet at:

• give nøglepersoner blandt undervis-erne på de to ingeniørhøjskoler enkompetence inden for anvendelsen afinformations- og kommunikationstek-nologi (IKT) og et pædagogisk funda-ment, som kunne sikre en succesfuldomstilling.

• udvikle en række teknologistøttedeuddannelsesforløb.

• udbygge et tæt institutionssamarbej-de.

Aktiviteter og erfaringerTidligt i projektforløbet gennemførtes etkursus for underviserne omhandlendenye læringsformer, IKT-baserede infor-mationskilder, netkommunikation og

netpublicering. Kurset løb over 3 måne-der og bestod af samlingsdage, hvordeltagerne mødtes og et projektarbejdeudført i grupper. Grupperne bestod afdeltagere fra begge ingeniørhøjskoler,som kommunikerede via blandt andet etweb-baseret konferencesystem.

Efterfølgende udvalgtes tre projekter,som grupperne fik støtte til at videreud-vikle. Dette resulterede i følgende tek-nologistøttede uddannelsesforløb:

• Et webbaseret fjernundervisningskur-sus i matematik på adgangskursus.

• Kurser i engelsk og tysk på adgangs-kursus, hvori indgik:

• et webbaseret undervisningsforløbpå 2 uger, hvor de studerende igrupper skulle løse en opgave vedhjælp af information på nettet.

• gennemførelse af et projekt, hvorgrupperne blandt andet fremlagdederes materiale på et websted og iklassen med projektor og Power-Point slides. Fremlæggelsen blevoptaget på video. Tanken bag var,at evalueringen skulle antage enautentisk form, og at de studeren-de skulle lære noget om præsenta-tionsteknik og -medier.

• Et fjernundervist kursus i Modelle-ring, Simulering og Regulering af Dy-namiske systemer. Tilvalgsfag somdette er særligt velegnede til fjernun-dervisning, idet de ofte også er rele-vante efteruddannelsesemner.

KonklusionGenerelt er erfaringerne med projektetyderst positive.

Hvad angår kurserne fandt projektar-bejdsgruppen dog, at:

• mange studerendes motivation for attage det ansvar for egen læring, somforudsættes, stadig er begrænset. Der-for er det blandt andet vigtigt, at for-øgelsen af ansvaret for egen læringsker gradvist.

• kravet om selvdisciplinering kan væresvært for nogle at opfylde. Problemetkan imødegås ved at indføre sam-lingsdage og/eller afleveringsfristerfor delopgaver, hvilket dog brydermed den uafhængighed af tid og stedsom er en af undervisningsformernesforcer.

Endvidere er det ifølge gruppen vigtigt,at:

• udvikling af IKT-baseret undervisningsker i teams, fordi der derved udnyttesen bred vifte af kompetencer, og fordiprocessen kræver konstant feedback

• der eksisterer nogle klart formuleredemål, som har ledelsens opbakning, såde nødvendige ressourcer bliver til-delt.

KontaktpersonLaurids T. Østergaard, ltoe@m.iha.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1999/1999_07.htm

99-f

IPN nyt nr. 13 2003 25

Ingeniørhøjskolen i Århus,Adgangskursus - matematikfaggruppen

Anvendelse af matematikBeløb: 5.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at undersø-ge, hvorvidt den problemorienteredeindlæringsform kan anvendes ved un-dervisning i den del af matematikken påadgangskursus, der fokuserer på mate-matisk problemformulering og model-opstilling, altså på matematikkens an-vendelse på praktiske problemer. Isærskulle projektet belyse, om undervisnin-gen i anvendelse af matematik med for-del kan gennemføres som selvstændigtprojektarbejde og med udgangspunkt ide studerendes egne erfaringer.

Matematikundervisningen på adgangs-kursus havde hidtil fokuseret på løsningaf matematiske problemstillinger, dervar givet af underviseren eller lærebo-gen. Dette fremmer ikke de studerendesforståelse af matematikken som et værk-tøj til at beskrive og analysere praktiskeproblemer, og de studerende har gene-relt svært ved at inddrage matematikkentil løsning af problemer i fysikundervis-ningen og andre fag senere i studiet.

Aktiviteter og erfaringerDet var hensigten at gennemføre projek-tet ved, at de studerende i forbindelse

med den projektuge, der afholdes i slut-ningen af 1. semester, fik mulighed forat vælge ”anvendelse af matematik”som emne. Kun en enkelt gruppe valgteat arbejde med emnet.

I løbet af projektugen skulle de stude-rende identificere nogle praktiske pro-blemer fra virkelighedens verden, somvar egnede til at beskrive matematisk.Et eksempel herpå kan være, hvor langtid det tager at pumpe en væske fra entank til en anden under nogle bestemteforudsætninger. For de udvalgte problemer skulle de stu-derende udarbejde en præcis problem-stilling, der skulle formuleres sprogligtog ved hjælp af matematiske størrelserog symboler. Kun i de tilfælde, hvor detvar praktisk muligt og overskueligt,skulle de udregne løsningen på pro-blemet.

På baggrund af projektarbejdet, kan detkonkluderes, at idéen med at tage ud-gangspunkt i de studerendes egne erfa-ringer er god, idet diskussionerne igruppen ofte drejede sig om praktiskeproblemer fra de studerendes hverdag.Den kendsgerning, at de studerende varuvante med at skulle finde et matema-tisk problem frem for en løsning, gavimidlertid anledning til frustration, oggenerelt manglede de grundlæggendefærdigheder for at kunne arbejde syste-matisk med matematiske modelbeskri-velser. Endelig vanskeliggjordes grup-

pearbejdet af store forskelle i de stude-rendes matematiske kunnen.Eftersom kun én gruppe havde valgt”anvendelse af matematik” som projekt-emne, besluttedes det at arbejde medemnet som frivilligt emne i en klasse idet efterfølgende semester. Erfaringerneherfra er, at de studerende har relativt letved at lære at oversætte matematisk for-mulerede problemstillinger til sprogligeog omvendt, mens analysen og opstillin-gen af modeller volder væsentlig flereproblemer.

KonklusionDet er underviserens konklusion, at pro-jektarbejdsformen ikke er umiddelbartanvendelig til undervisning i ”anven-delse af matematik” på adgangskursus,idet de studerende har svært ved atkoble matematikteori sammen medpraktiske problemer. Skal et projektar-bejde lykkes, er det vigtigt, at de stude-rende forinden har erhvervet sig noglegrundlæggende og systematiske færdig-heder i matematisk modelbeskrivelse,og at deres matematiske kunnen er pånogenlunde samme niveau. Desuden erdet en god idé at lade projektarbejdet ta-ge udgangspunkt i de studerendes egneerfaringer.

KontaktpersonJens Larsen: jl@ak.iha.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1999/1999_08.htm

99-g

IPN nyt nr. 13 200326

Vitus Bering CVU, Horsens, Afdelingen for efteruddannelse

Kernestof til tiden – et koncept for fjernundervisningBeløb: 20.000

Projektets problemområdeProjektets formål var at udvikle og øgefleksibiliteten af kurser i jord- og grund-vandsforurening ved at udnytte infor-mations- og kommunikationsteknolo-gien (IKT) og udbyde dem som fjernun-dervisning.

Aktiviteter og erfaringerEt grundlæggende udgangspunkt forudviklingen af kurserne var, at hoved-sageligt: indlæring af kernestof, dvs.grundlæggende teori, principper ogfagudtryk, og formidling af cases ervelegnede til fjernundervisning.

På denne baggrund udvikledes et kur-susmateriale bestående af:

• Lektionsmateriale i form af læsestof,som løbende downloades fra kursetshjemmeside. Materialet var opdelt iafgrænsede og overskuelige lektioner,så kursisten kunne få en følelse af atvære nået videre efter hver arbejds-indsats.

• Opgaver, som var knyttet til deenkelte lektioner, men også inddrogmateriale fra de forrige. Opgavebe-svarelserne sendtes til underviseren,og kursisterne havde mulighed for atspørge ind til dennes respons. Opga-verne havde til formål at fremmeindlæringen, eftersom det er i opgav-erne, at det viser sig, om det læste erforstået.

• En kursus-CD, som indeholdt supple-rende materiale som digitale kort, fo-tos og faglige artikler. Fordelen vedCD’en er, at der er god plads.

KonklusionDen nye teknologi har mange fordele ogpædagogiske muligheder. Det er erfarin-gen fra projektet, at kursisterne sattepris på selv at kunne bestemme, hvor,hvornår og hvor hurtigt, de ville læretingene. Især på efteruddannelseskurser,hvor deltagernes baggrundsviden oftestvarierer meget, er dette en fordel. Fjern-undervisning kan dog også sagtens ind-gå i almindelige ingeniøruddannelser ogkombineres med for eksempel fællesekskursioner og øvelser. At udvikle un-dervisningsmateriale, der udnytter tek-nologiens muligheder, er imidlertid kræ-vende. Layoutet bør være indbydende,da det udgør kernen i kontakten til destuderende, og det nødvendige hard- ogsoftware skal være tilgængeligt. Desu-den bør der være en fast og synlig struk-tur for, hvem der gør hvad.

KontaktpersonInga Sørensen, is@vitusbering.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1999/1999_10.htm

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Anvendt Kemi

Nyt kursus i el-lære og måleteknikBeløb: 27.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at udvikle etkursus, som på relativt få lektioner kun-ne bibringe kemi-ingeniørstuderende re-levant viden om el-lære og måleteknik,sætte dem i stand til at relatere den tilandre fag og generelt fastholde deresinteresse.

Aktiviteter og erfaringerI fastlæggelsen af kursets indhold foku-serede underviseren på, at de studerendeikke skulle være mini-elektroingeniører,men have en vis indsigt i fænomener ogmålemetoder, som kemiingeniører ty-pisk støder på. Underviseren bad derforsine kolleger oplyse, hvor i deres fag der

optrådte begreber fra læren om elektri-citet og magnetisme og målemetoderbaseret herpå.

Efter et par semestres forløb ser kurset idag således ud:

• I første halvdel af semestret gives etkort overblik over elektromagnetis-men og elektriske kredsløb. Undervis-ningen understøttes af opgaveregning.

• I anden halvdel arbejdes i gruppermed et af flere projektemner, som un-derviseren har identificeret ud fra,blandt andet samtalerne med kolle-gerne. I projektet skal de studerendedefinere og forklare grundlæggendebegreber og give eksempler på, hvor-dan teorien anvendes. Herved får deføling med fagets relevans og anven-delighed.

Semestret afsluttes med aflevering af enrapport til og efterfølgende fremlæg-gelse for underviser, censor og medstu-

derende. Desuden skal hver gruppe stil-le spørgsmål til en af de andre gruppersrapport.

KonklusionErfaringerne fra kurset er gode. Detfaglige udbytte ligger inden for etsnævert område, men det er et frem-skridt sammenlignet med den tidligerebrede, tynde forståelse. Desuden blevisær projektdelen vel modtaget af destuderende. Overordnet er det undervis-erens konklusion, at traditionel under-visning ikke fungerer på små kurser, ogat en løsning kan være at give en kortoversigt over faget og derefter lade destuderende arbejde i dybden med etemne.

KontaktpersonBertel Lohmann Andersen,bertel.lohmann.andersen@fysik.dtu.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1999/1999_09.htm

99-h

99-i

IPN nyt nr. 13 2003 27

Aalborg Universitet, Pædagogisk udviklingscenter

Produktion af video om projektvejledning og gruppearbejde i universitetsuddannelserBeløb: 80.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at lave envideo om projektvejledning med opta-gelser af reelle vejledningssituationer.Videoen skulle kunne indgå som under-visningsmateriale i kurset “Projektar-bejdets teori og praksis” for univer-sitetets undervisere ved at bidrage medeksempler på praksissituationer, somkunne danne udgangspunkt for diskus-sioner. I mangel af andet materiale hav-de sådanne diskussioner hidtil taget ud-gangspunkt i struktureret erfaringsud-veksling og rollespil. I tilknytning tilvideoen skulle udarbejdes et hæfte inde-holdende en kort introduktion tilvæsentlige forhold vedrørende vejled-ning og vejlederroller og oplæg til dis-kussion af vejledningssituationerne i fil-men.

Mængden af materiale, der behandlerprojektarbejdsformen og den dertil hø-rende undervisningsrolle i danske sam-menhænge, er yderst begrænset. Ikkedesto mindre er projektarbejdsformenudbredt og på stadig fremmarch indenfor det danske uddannelsessystem, lige-som erhvervslivet tillægger de kompe-tencer, som fremelskes via arbejdsfor-men, stor værdi. Det er således projekt-arbejdsgruppens antagelse, at videoenog hæftet vil opfylde et generelt behovblandt undervisere på landets videre-gående uddannelser og forhåbentlig og-

så finde anvendelse på handelsskoler oggymnasier.

Aktiviteter og erfaringerProjektet mundede ud i udarbejdelsen afhenholdsvis:

1) Et hæfte.Udgangspunktet i hæftet er, at det ikkeer muligt at give et enkelt og entydigtsvar på, hvad god projektvejledning er.Dertil er læringsmiljøer, kvalifikation-skrav og vejledningssituationer for for-skellige. Vejledning er og bør være si-tuationsbestemt.

I afsnittet “Situationsbestemt vejled-ning” behandles problematikker vedrø-rende studerendes projekterfaring ogfaglige niveau, projekttyper, projekt-gruppers størrelse og samarbejdsmøn-stre, forventninger vejleder og stude-rende imellem og evaluering af gruppe-projekter.

I “Begrebsliggørelse af vejledningen”behandles forskellige tilgangsvinkler tilat systematisere og sætte begreber påvejledningen. I afsnittet ses blandt andetpå vejlederens arbejdsfunktioner og deforskellige faser i vejledningen. Deref-ter diskuteres vejlederens rolle og delta-gelse, som kan variere fra nærmest atsvare til et gruppemedlems til at mindeom en konsulents, typer af projektvej-ledning, inklusive produkt- og proces-vejledning, fagorienteret vejledning ogvejledning af individet i gruppen. Af-snittet afsluttes med en gennemgang af“personligheden i vejledningen”.

Hæftets sidste afsnit indeholder en kortintroduktion til videoen. Baggrundenfor de enkelte vejledningssituationer ivideoen ridses kort op, og der stilles enrække spørgsmål, som kan relatere de

skildrede vejledningssituationer til pro-blemstillinger og grundbegreber i hæftetog danne udgangspunkt for debat.

2) En video:Videoen indeholder episoder fra 7vejledningsmøder på Aalborg Universi-tets teknisk-naturvidenskabelige, sam-fundsvidenskabelige og humanistiskeuddannelser.

Desuden er der en række interviewsmed forskere og undervisere, somblandt andet kort præsenterer den pro-blembaserede undervisningsform påAalborg Universitet og kommenterergenerelle aspekter af projektarbejde ogvejledning.

Endelig er der interview med vejledernefra de viste episoder, som giver deressyn på vejledning og de skildrede vej-ledningssituationer.

Hensigten med materialet er som nævntikke at give et entydigt svar på, hvadgod vejledning er, men at få sat ord ogbilleder på måder at forvalte vejleder-rollen på med henblik på at få konkre-tiseret og afmystificeret vejlederensfunktion og fremme såvel kritiskeovervejelser som inspiration.

KonklusionProjektet har resulteret i et materiale,som kortfattet giver et overblik over devæsentligste problemstillinger i forbin-delse med projektvejledning, og somantagelig i kursussammenhænge kangive anledning til mange udbytterigediskussioner.

KontaktpersonAnette Kolmos: ak@plan.auc.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/1999/1999_11.htm

99-J

IPN nyt nr. 13 200328

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Matematik

Omlægning af matematik-undervisningen på 1. årBeløb: 31.800

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at evalueredet nye kursus ”Matematik 1” på førsteår på civilingeniørstudiet på DTU.

Aktiviteter og erfaringer”Matematik 1” skulle dække de kerne-stofområder, som tidligere omfattedes afkurserne ”Lineær Algebra”, ”Matema-tisk Analyse 1” og ”Matematisk Analyse2”. Desuden blev computeralgebrapro-grammet Maple integreret i kurset.

I overensstemmelse med DTU´s ”Stra-tegiplan ’98” var kurset blevet planlagtmed henblik blandt andet på at:• fokusere på og fremme fordybelsen i

centrale fagspecifikke emner.• opnå større sammenhæng i undervis-

ningen.• udvikle de studerendes selvstændig-

hed.• lade eksamen indgå som en integreret

del af læreprocessen og undervisnin-gen.

Målsætningerne var blevet søgt opfyldtvia• en tydelig graduering af stoffet med

fokus på få men fundamentale gen-nemgående koncepter som ’linearitet’og ’egenværdi-begrebet’.

• sammenlægning og integrering affagene.

• en skemamæssig organisering, somtillod fleksibel undervisningsplanlæg-ning.

• en undervisningsform, som bestod afen kombination af:

• forelæsninger• fællestimer med klasseundervis-

ning og regneøvelser• skemalagt selvstudium med blandt

andet brug af Maple og noget aftiden tilstedeværelsen af en under-viser som konsulent

• kursusarbejde med projektlignen-de opgaver, hvortil der skulle ud-arbejdes en rapport og laves enkort mundtlig fremlæggelse

• en evaluering bestående af: 2 timersskriftlig midtvejsprøve, projektopga-verapport med mundtlig fremlæggelseog 4 timers skriftlig eksamen.

Evaluator vurderede, at:• Det var lykkedes at skære i stoffet på

en måde, så omfanget og koncentra-tionen af kernestoffet var god.

• Det havde været vigtigt for sammen-vævningen af stoffet i de tidligere sep-arate kurser, at det var de samme fore-læsere og klasselærere, der undervisteigennem hele forløbet.

• Ideen med tilstedeværelsen af en kon-sulent, når de studerende arbejdedemed Maple, var god. Konsulentenblev brugt meget, hvorfor det kunneovervejes at udvide med én til.

• Der var problemer med at få Mapleintegreret i undervisningen fra starten,idet de givne opgaver, inklusive opga-

verne til den første af de skriftligeeksamener, mindst lige så let kunneløses ved brug af lommeregnere. Destuderende indså derfor først senere,typisk i forbindelse med projektop-gaven, det egentlige potentiale og denfaktiske relevans af at lære Maple.Der gøres nu forsøg med at få Mapleintegreret fra kursets begyndelse vedat lade de studerende foretage proce-dure-programmeringer af velkendtekoncepter fra gymnasiet, som foreksempel funktionsundersøgelser affunktioner af én reel variabel.

• Projektopgaverne fungerede genereltgodt. Dog var sværhedsgraden i nogleaf de givne opgaver lige i overkanten.Ligeledes burde de studerende i hø-jere grad informeres om, hvad der for-ventedes til eksamen, og en nøjere af-pasning finde sted mellem, hvad derskulle nås ved eksamen og den afsattetid.

KonklusionDet er evaluators vurdering, at kursetsom helhed var en succes. De vanske-ligheder der var, må betegnes som min-imale, især taget i betragtning, at det eret omfattende arbejde at koordinere etkursus, der som dette omfatter 550 stu-derende, samt at det var første gang, atkurset blev gennemført.

KontaktpersonPreben Alsholm,P.K.Alsholm@mat.dtu.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/2000/2000_01.htm

00-a

IPN nyt nr. 13 2003 29

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Matematik

QuizComposer© - Et internetbaseret Quiz-systemBeløb: 35.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at udvikle etprogram til udarbejdelse af quizzer medspørgsmål, der stilles af, besvares på ogeventuelt rettes af computere.

Med den stadigt mere almindeligt fore-kommende omlægning af undervisnin-gen med henblik på at øge de studeren-des ansvar for egen læring, er det blevetendog meget væsentligt, at de stude-rende har mulighed for løbende selv atteste deres viden og forståelse. Quizzersom kan laves på og rettes af computere,vil være et væsentligt skridt i denne ret-ning. Sådanne quizzer har endvidereden fordel, at de er velegnede til fjern-undervisning.

Aktiviteter og erfaringerProjektet ledte til udviklingen af Quiz-Composer©, som tilbyder to væsentligeydelser:

1) Quizzer:

Undervisere kan udarbejde quizzer vedat indskrive spørgsmål og svar i en for-mular på nettet. Programmet kan, hvissvaret er forkert, meddele den stud-erende dette. Den studerende har der-efter mulighed for at korrigere svaret.Det er endvidere muligt at lade svaretstyre, hvilken rækkefølge de efterføl-gende spørgsmål stilles i. Programmetkan også bruges til eksamensquizzer,hvor det svar, den studerende sender, erendeligt.

2) Spørgeskemaer:

Hvis besvarelser skal rettes elektronisk,må svarene nødvendigvis være af multi-ple choice karakter. Quizcomposer© gør det dog også mu-ligt at afvikle spørgeskemaer, hvori der

bedes om redegørelser, som sendes tilog rettes af underviseren selv og even-tuelt censor.

KonklusionMed QuizComposer© er der udviklet etlet anvendeligt program til udarbejdelseaf elektroniske quizzer og spørgeske-maer. Ophavsmændenes konklusion er,at den store opgave ikke ligger i dentekniske indskrivning af quizzen, men iat udarbejde fornuftige quizzer.

QuizComposer© er nøjere beskrevet iartiklen s. 39-40. Artiklens forfatterkommer blandt andet ind på tekniskeaspekter vedrørende QuizComposer©og muligheder for at downloade pro-grammet.

KontaktpersonOlaf Kayser: admin@quizcomposer.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/2000/2000_04.htm

00-b

IPN nyt nr. 13 200330

Ingeniørhøjskolen i Århus,Maskinteknisk afdeling

Udvikling, undervisning og evaluering af CAD/CAEkursusBeløb: 67.500

Projektets problemområdeFormålet med projektet var til et kursuspå 6.-7. semester i optimering af meka-niske konstruktioner at udvikle en un-dervisnings- og evalueringsform, somunderstøttede de studerendes tilegnelseaf hensigtsmæssige arbejdsmetoder ogfremme initiativ, kreativitet og kritisksans. Kurset skulle ikke blot give de stu-derende kendskab til nogle formler ogcomputerprogrammer til brug ved opti-mering af konstruktioner, men også etbedre grundlag for at vurdere resultater-ne af de komplicerede beregninger ogen bedre forståelse af beregningsværk-tøjernes muligheder og begrænsninger iden virkelige verden. Dette skulleblandt andet ske via indførelse af prak-tiske forsøg. Evalueringen af kursetskulle tilpasses, så det blev arbejdsme-toden og forståelse af muligheder ogbegrænsninger snarere end selve resul-tatet, der bedømtes.

Projektet udsprang af en række erfa-ringer med kurser i computerprogram-merne 3D CAD/FEM/CAM blandt un-derviserne i projektgruppen. Blandt an-det havde de konstateret, at de traditio-

nelle øvelser/opgaver med præcise løs-ninger på problemer hæmmede kreati-viteten, og at de studerende havde sværtved at vurdere pålideligheden af bereg-ningsresultater og at overføre disse tilvirkeligheden. Endelig var det ikke mu-ligt at evaluere de studerendes arbejds-metoder og forståelse af muligheder ogbegrænsninger ved hjælp af traditionellemundtlige og skriftlige eksaminer.

Aktiviteter og erfaringerProjektgruppen udviklede en rækkeøvelser, hvor de studerende skal fore-tage FEM-beregninger og udføre prak-tiske forsøg og målinger, der skal verifi-cere beregningerne. De studerende måselv sætte mål og grænser for opgaver-nes mulige løsninger. Øvelserne af-sluttes med afprøvning af de forskelligeløsninger i fællesskab i klassen.

Et eksempel på en optimeringsopgavekan være, at de studerende får udleveretet rør-profil og får til opgave at mini-mere bjælkens egenvægt, samtidig medat den skal overholde nogle bestemtekrav til styrke, stabilitet og stivhed. Destuderende skal foretage både teoretiskeberegninger og praktiske bearbejdning-er af profilet. Fastlæggelse af nødven-dige sikkerhedsfaktorer og materialeda-ta foretages af de studerende selv, lige-som det er op til dem, hvordan materialefjernes.

Evalueringen foregår således, at de stu-derende parvist får udleveret en optime-

ringsopgave, som de i løbet af 11/2 timeskal løse ved hjælp af et 3D CAD/FEMprogram. Undervejs skal de forklaremetodevalg og opstilling af løsnings-model for eksaminator og censor. Denneopgave suppleres med en praktisk måle-opgave, hvor målemetoden skal forkla-res.

KonklusionProjektet har været en succes. Denekstra tid, som undervisere og stude-rende sammenlignet med traditionellekurser bruger på kurset, langt mere endopvejes af udbyttet. De studerende hargivet udtryk for, at de har fået en bedreforståelse af den teori, de tidligere hargennemgået i mekanikfagene, og søg-ningen til kurset er stigende. Ligeledesgiver evalueringsformen et mere sandtbillede af de studerendes standpunktend traditionelle evalueringsformer.Gennemførelsen af kurset kan dog sta-dig forbedres. Dels volder tilgænge-ligheden af måleudstyr og computerka-pacitet problemer, når holdene bliverstore. Dels passer den traditionelle ske-mastruktur med dens få sammenhæn-gende undervisningstimer dårligt tilarbejdsformen på kurset og kan hæmmekreativiteten.

KontaktpersonLaurids T. Østergaard,ltoe@adm.iha.dk,Lars E. Braüner, lb@m.iha.dkThor Lund, tl@m.iha.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/2000/2000_10.htm

00-c

IPN nyt nr. 13 2003 31

Ingeniørhøjskolen i Århus,Bygningsteknisk Afdeling ogMaskinteknisk Afdeling

Udvikling af energi- ogmiljøteknisk tilvalgskursusBTEEM1Beløb: 30.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at udvikle etkursus i Ekstern energi og miljø, somvar bygget op omkring en gennemgå-ende case. Arbejdsformen på kursetskulle virke inspirerende på de stude-rende og i videst muligt omfang afspejlevirkeligheden. Foruden det fagtekniskeskulle der arbejdes med de studerendeskvalifikationer inden for blandt andetproblemafgrænsning, informationssøg-ning, udarbejdelse af helhedsløsningerog præsentation. Disse kompetencer erefterspurgte i erhvervslivet. Kurset hør-te under Bygningsteknisk Afdeling, menudvikling og undervisning skulle foregåi et samarbejde mellem en underviserfra Bygningsteknisk Afdeling og en un-derviser fra Maskinteknisk Afdeling,hvis fagområde er beslægtet med kurset.Formålet var blandt andet at styrke destuderendes evne til tværfagligt samar-bejde og sætte dem i stand til at forholdesig til variationer i faglige synspunkter.

På den hidtidige udgave af kurset havdeder været en følelse blandt især de stud-erende af manglende relevans af ogsammenhæng mellem kursets forskel-lige emner. Undervisnings- og eksa-mensformen havde endvidere tilskyndettil træning af kompetencer, som ikke varoptimale set i forhold til erhvervslivetskrav.

Aktiviteter og erfaringerProjektet har mundet ud i et kursus cen-treret om en gennemgående og virke-lighedsnær case. Casen består af 5 del-opgaver, som hver især omhandler cen-trale emner indenfor faget. Kurset ind-ledes med en introduktion til den over-ordnede case, hvorefter der arbejdesvidere med forløb bygget op om de 5delopgaver. Hvert af disse forløb beståraf:• Introduktion af delopgaven• Forelæsning/teori• Eventuelt gæsteforelæsning eller eks-

kursion• Eventuelt opsamling på det begrebs-

mæssige – for eksempel ved at de stu-derende udfører egenkontrol vedhjælp af ”tip-tests”

• Gruppearbejde omkring delopgaven,inklusive for eksempel informations-søgning

• Præsentation af gruppens arbejde.Præsentationsformen varierer fra del-opgave til delopgave

• Kritik fra medstuderende og undervi-sere

Som afslutning på kurset foregik der enfælles opsamling med diskussion af deløsninger, der var valgt til de enkeltedelopgaver, med henblik på at finde denmest optimale helhedsløsning for denoverordnede case.

Eksamen var mundtlig, idet denne formvurderedes at passe bedst til undervis-ningsformen og intentionerne om hel-hedsforståelse og vægtning af alterna-tive løsninger.

KonklusionErfaringerne med projektet er gode. Destuderende er generelt meget tilfredsemed kurset og tager i stigende grad ans-var for egen læring, og deres overblik,kritiske sans og systemforståelse erøget. Både undervisere og studerendehar fremsat forslag til yderligere for-bedringer, og i øjeblikket overvejes detblandt andet at styrke indlæringen afgrundbegreber via repetition i undervis-ningen, øge de studerendes mulighederfor at udføre systematisk egenkontrol ogudvide samarbejdet med erhvervslivet.

KontaktpersonJørgen Lange Nielsen: jln@b.iha.dk http://www.ipn.dk/projekter/2001/2001_01.htm

01-a

IPN nyt nr. 13 200332

Ingeniørhøjskolen i Århus,Bygningsteknisk Afdeling

Kollegial pædagogiskudviklingBeløb: 30.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at styrke denpædagogiske udvikling på afdelingenved at øge interessen for og igangsætteen systematiseret kollegial dialog omden pædagogiske side af undervisnin-gen. Projektet skulle være anvendel-sesorienteret og i sidste ende skabegrundlaget for en fortsat pædagogiskudvikling på afdelingen.

Undervisningen på ingeniørhøjskolenhar i de senere år gennemgået en væ-sentlig omlægning med indførelse afblandt andet en mere projekt- og pro-blemorienteret undervisning. Den pæda-gogiske omstilling af underviserne, somvar en forudsætning for at udnytte po-tentialet i den nye studieform, var imid-lertid ikke blevet tilstrækkeligt priori-teret.

Aktiviteter og erfaringerMed henblik på at tiltrække underviser-nes opmærksomhed og endeligt fastlæg-ge hovedemmer og arbejdsformer fordet kommende pædagogiske forløb gen-nemførte projektarbejdsgruppen enrundspørge blandt underviserne.

På baggrund af rundspørgen gennem-førtes:

1) Et forløb omhandlende ”projektvej-ledning”.Forløbet indledtes med et afdelings-møde. Forud for mødet havde delta-

gerne fået udleveret et kortfattet skrift-ligt materiale om projektvejledning.Selve mødet bestod af et foredrag omvejlederroller og –funktioner, diskus-sion i grupper af projektoplæggene ogvejlederroller i forbindelse med projek-terne på afdelingens 1.-4. semester ogfælles diskussion og opsamling på grup-pearbejdet.

Afslutningsvis på mødet havde under-viserne mulighed for at tilmelde sigstudiegrupper. Grupperne sammensattesmed udgangspunkt i, hvilke specifikkeproblemstillinger vedrørende projektvej-ledning, underviserne havde lyst til atarbejde videre med. Gruppearbejdet til-rettelagdes således, at der til hvert af toefterfølgende møder skulle læses to ud-valgte stykker litteratur, som skullefremlægges af to af gruppens medlem-mer og danne baggrund for en diskus-sion af emnet. Grupperne opfordredestil at nedskrive konklusionerne fradiskussionerne som ”gode råd” til sigselv og kolleger og som forslag til stu-dienævnet.

2) Et forløb omhandlende ”kollegavej-ledning”.

Også dette forløb indledtes med etafdelingsmøde, hvortil deltagerne havdefået udleveret relevant materiale. Derblev holdt et foredrag om kollegavejled-ning og hertil anbefalede metoder, ogprojektarbejdsgruppen lavede en”stand-up demonstration” af en del af etvejledningsforløb. De næste punkter pådagsordenen var småøvelser i grupper,erfaringsopsamling og dannelse af kol-legavejledningsgrupper, hvori interes-serede undervisere kunne arbejde videremed metoderne. Kollegavejledning varvalgt som emne med henblik på at un-

derstøtte formålet om at stimulere ogsystematisere pædagogiske diskussioneri dagligdagen.

KonklusionErfaringerne med projektet er genereltmeget positive. Deltagelsesprocentenvar høj, og omfanget og kvaliteten afden pædagogiske debat på afdelingen erøget. Det er endvidere projektarbejds-gruppens vurdering, at anbefalinger ud-arbejdet i forbindelse med projektet erfundet anvendelige i og har øvet envæsentlig indflydelse på beslutninger istudienævnet. Mens der er flere megetgode erfaringer med kollegavejledning,blev det dog også klart, at det ervæsentligt, såfremt udbyttet skal væreoptimalt, at vejledningsgrupperne sam-mensættes med hensyntagen til del-tagernes indbyrdes kemi, og at den en-kelte underviser er bevidst om, hvaddenne ønsker vejledning i, og at detteønske respekteres.

Mens det er for tidligt at udtale sig omprojektets indflydelse på den fortsattepædagogiske debat på afdelingen, er detprojektarbejdsgruppens vurdering, atprojektet har demonstreret en brugbarmodel for, hvordan nye pædagogiskeemner med fordel kan tages op. Såfremtder skal ske en egentlig kvalitetsud-vikling af det pædagogiske arbejde, erder ingen tvivl om, at der forestår en storopgave.

KontaktpersonPeder Maribo: pm@b.iha.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/2001/2001_04.htm

01-b

IPN nyt nr. 13 2003 33

Aalborg Universitet, Afdeling for Proceskontrol

Didaktiske metoder i IKT-støttet projektorganiseretfjernundervisningBeløb: 100.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at under-søge, hvordan en kombination af didak-tiske tiltag og udnyttelse af den nyesteinformationsteknologi kunne forbedreden fjernunderviste uddannelse til”Master of Information Technology”,som er en IKT-støttet uddannelse medweekend-seminarer cirka hver andenmåned.

To års erfaringer havde vist, at forsøgetpå at overføre den ellers velfungerendeprojektorienterede gruppearbejdsformfra Aalborg Universitets almindelige in-geniøruddannelser til fjernundervisningikke var uden problemer. De væsentlig-ste årsager til problemerne blev identifi-ceret som værende:• at fjernstuderende typisk er voksne

under tidspres på grund af fuldtidsar-bejde og familie.

• at en væsentlig del af kommunikatio-nen foregår elektronisk.

Aktiviteter og erfaringerProjektarbejdsgruppen gennemførte treforsøg på studiets første år med henblikpå at forbedre uddannelsen:

1. Tilpasning af projektarbejdsmodellentil fjernundervisning.

Mange studerende brugte for lidt tid påkurser og for meget på projektet, hvor-for de kom til at mangle faglige forud-

sætninger for projektarbejdet. Forsøgmed blandt andet at lade kursusopgaverbestå af delproblemer i projektet vistesig næsten virkningsløse. Det er projekt-arbejdsgruppens antagelse, at hovedpro-blemet er, at de studerende føler enforpligtelse over for de øvrige grup-pemedlemmer til at opprioritere projek-tet. Der forsøges derfor nu med at ind-føre en projektfri kursusperiode.

2. Bedre udnyttelse af teknologiskemuligheder - især for elektronisk kom-munikation.

Projektarbejdsgruppen udviklede dereseget web-baserede system til fjernun-dervisning – Uniflex, idet det blandt demange systemer på markedet ikke varmuligt at finde et, som egnede sig til denprojektbaserede studieform. Uniflexkom til at indeholde a) informationerom studiet, b) nyheder, c) kommunika-tion mellem parterne, e-mail, newsgrupper og værktøjer til synkrone møderi form af blandt andet skriftbaseret chatog muligheder for at supplere med lydog video, d) kurser, som kan studereson-line eller down-loades, og e) en pro-jektdel med dokumenthåndtering.

Desforuden lavede projektarbejdsgrup-pen en grundig undersøgelse af samar-bejds- og kommunikationsprocesserne iprojektgrupperne. Projektarbejdsgrup-pen fandt blandt andet, at det er vigtigt,at virtuelle møder er velplanlagte meden høj mødedisciplin, og at de suppleresmed fysiske møder på weekend-semi-narerne.

3. Tilpasning af vejlederrollen til under-visningsformen, kommunikationsformenog målgruppen i fjernundervisning.

En undersøgelse viste, at de studerende,som fra deres arbejde typisk er vant til atfungere som projektledere, var godt til-fredse med tingenes tilstand. De varglade for, at vejlederen generelt var tilstede ved de fysiske og ugentlige virtu-elle gruppemøder, og så det derudoversom deres ansvar, at vejlederen blevholdt underrettet.

KonklusionDet er projektarbejdsgruppens konklu-sion, at projektarbejde i grupper også ifjernundervisning virker motiverendeog fremmende for læreprocessen. Hvisfjernundervisningen skal fungere opti-malt, er det dog vigtigt at være opmærk-som på nogle ting:• De studerende kan være tilbøjelige til

på grund af gruppesolidaritet at oppri-oritere projektarbejdet på bekostningaf kursusstudier. En løsning kan væreat indføre en projektfri periode, hvorde studerende koncentrerer sig omkurserne. Senere sker der via projekt-arbejdet en dybere indlæring.

• En portal som Uniflex, der er tilpassetden projektbaserede studieform, er afstor værdi.

• Til gruppearbejdet er et dokument-håndteringssystem en nødvendighed.

• Virtuelle møder med tekst, tale ogvideo fungerer udmærket, men kræveren grundig forberedelse og en strammødeledelse.

• Fysiske møder er et værdifuldt sup-plement til de virtuelle, specielt tiloverordnet planlægning og problem-fyldte diskussioner.

• Tilpasning af vejlederrollen er ikkenødvendigvis et problem.

KontaktpersonMorten Knudsen: mk@control.auc.dkhttp://www.ipn.dk/projekter/2001/2001_06.htm

01-c

IPN nyt nr. 13 200334

Aalborg Universitet, PædagogiskUdviklingscenter og Faggruppen forTeknologi og Samfundsforhold

Udvikling af StudentsLearning LaboratoryBeløb: 45.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet er at gennem-føre et pilotprojekt med henblik på atudvikle et Students Learning Labora-tory for ingeniørstuderende på over-bygningsuddannelsen på Aalborg Uni-versitet. Ideen bag Students LearningLaboratory er at skabe rammer for, atde studerende får formaliseret og be-vidstgjort den udvikling af personligekvalifikationer, som for eksempelsamarbejdsevne og evnen til at tilrette-lægge og styre egen arbejdsindsats,som finder sted i det projektorganise-rede gruppearbejde, som er grundlageti Aalborg Universitets pædagogiskemodel. Samtidig skal det blive muligtformelt at ”få papir på” besiddelsen afdisse personlige kvalifikationer.

KontaktpersonAnette Kolmos: ak@plan.auc.dkTina Bering Keiding: tbk@vcl.auc.dk

Ingeniørhøjskolen i Århus,Elektroafdelingen

Konkretisering af pædagogiske og didaktiskeforhold i tilknytning til ind-førelse af projektorienteretundervisningBeløb: 50.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet er at arbejdemed den nye rolle, som underviserneville skulle bestride med omlægningenpå ingeniørhøjskolen til projektorien-terede studieforløb med semesterpro-jekter. Projektet skulle bestå af tredele:1) Gennemførelse af et kursusforløbfor afdelingens undervisere beståendeaf et heldagskursus omhandlende vej-lederfunktioner og -roller og projekt-grupper, 2-3 ugers selvstændigt arbej-de i lærergrupper og et afrundendekursus.2) Udarbejdelse af en projekthåndbogtil studerende og til dels vejledere medpraktiske råd og vejledning i projektar-bejde i grupper.3) Afholdelse af et heldagskursus forafdelingens undervisere, efter det før-ste undervisningsforløb på 1. semestermed semesterprojekter var gennem-ført. På kurset skulle underviserne fra1. semester beskrive og videregivederes pædagogiske erfaringer med for-løbet, og forløbet skulle evalueres.

KontaktpersonLeif Munkøe: lmu@adm.iha.dk

Syddansk Universitet, Odense, Kemisk Institut

Udvikling af kursus-evalueringsskemaerBeløb: 45.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet er at udvikleprotoevalueringsskemaer med henblikpå at afdække, om de studerende fårdet udbytte af undervisningen medhensyn til viden og færdigheder, somdet har været underviserens intention.Evalueringsskemaerne skal også kun-ne afdække de mulige årsager, hvisintentioner ikke er opfyldt.

KontaktpersonH.J. Aagaard Jensen, hjj@dou.dkE. Skou, ems@chem.sdu.dkP. Stein, pcs@dou.dkT. Warner, tew@chem.sdu.dk

Igangværende projekterProjekter som stadig er i gang, præsenteres her kort. Når projekterne er afsluttede, vil mere dybdegående beskrivelser kunne findes på www.ipn.dk

IPN nyt nr. 13 2003 35

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum,Maskinteknisk retningsområde

Beskrivelse og udvikling afnye evalueringsformer, derer tilpasset nye og for-ventede kompetencekravBeløb: 100.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet er at tilpasseeksamens- og andre evalueringsformertil de nye fag og undervisningsformer,som er indført på maskiningeniørud-dannelsen, og til erhvervslivets kravom personlige kvalifikationer, som ev-nen til livslang læring, omstilling ogformidling. Af økonomiske årsagerskal brugen af ekstern censur endvi-dere reduceres.

KontaktpersonOluf Larsen, oluf.larsen@adg.iot.dk

Ingeniørhøjskolen i København, Sektor for Byggeri og Anlæg

Bygningsrelaterede øvelserBeløb: 70.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet er at under-bygge og yderligere udvikle de stude-rendes forståelse for virkemåder for enrække typiske løsninger inden forgrundlæggende bygningsingeniørop-gaver. Der tages udgangspunkt i 1. se-mesters to kurser: “mindre byggeri ogbolig” og “grundfag”. Der udviklesnogle øvelser, der kan bidrage til en er-kendelse af løsningers virkemådeinden for konstruktioner og installa-tioner. “Erkendelses-øvelserne” skalfungere som bindeled mellem de toførste semesterkurser og er samtidigen ny arbejds- og pædagogisk metode.Øvelserne skal bidrage til opfyldelsenaf de studerendes ønske om mere eks-perimentelt arbejde i uddannelsen.Samtidig vil øvelserne give anledningtil at vurdere IT-baserede beregninger ipraksis. Det forventes, at de studerende via deeksperimentelle erfaringer med inge-niørmæssige problemer og deres løs-ninger vil udvikle et bedre overblikover sammenhænge, mere end hvadopnås ved mere traditionel projekte-ring og beregning. Desuden forventesen høj grad af selvstændighed ogkreativitet i forhold til løsningen affremtidige ingeniøropgaver.

KontaktpersonMikael Mortensen: mm@ihk.dk Solbritt Christiansen: sc@ihk.dk

Aalborg Universitet, Institut forSamfundsudvikling og Planlægning

Forlængelse af gæsteforelæsninger via konferencesystemBeløb: 25.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet er at undersø-ge, om de studerendes udbytte af gæs-teforelæsninger kan øges ved:• At optage gæsteforelæsninger i en

lydfil eventuelt suppleret medPowerPoint slides og gøre demtilgængelige for de studerende viadet elektroniske, tekstbaserede kon-ferencesystem FirstClass.

• At følge op på gæsteforelæsningermed diskussioner via konference-systemet. Gæsteforelæserne skaldeltage i diskussionerne, som skalløbe over en måned.

Projektet gennemføres på Master-uddannelsen i Informationsteknologi,som er en fjernundervist uddannelsemed fire årlige weekendseminarer,hvor blandt andet gæsteforelæsningerafvikles. Projektet afsluttes med udar-bejdelse af en rapport indeholdende enredegørelse for forløbet og dets resul-tater og en guide i, hvordan man tilret-telægger og afholder konferencestøt-tede gæsteforelæsninger.

KontaktpersonChristian Nøhr: cn@plan.auc.dkAnn Bygholm: ann@hum.auc.dkOle Hejlesen: okh@hst.auc.dk

IPN nyt nr. 13 200336

Danmarks Tekniske Universitet,Ørsted·DTU

Didaktisk paradigmeskift imedikoteknikBeløb: 25.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet er at omlæggeundervisningen i medikoteknik fra den”traditionelle” teoretisk fokuserede ogdeduktive form til en mere induktivform med henblik på at øge motivatio-nen blandt de studerende og dermedderes udbytte af kurset. Kurset i medi-koteknik fokuserer hovedsageligt påemnerne biopotentialer og medicinskbilleddannelse (via røntgen, ultralydo.l.). Grundideen i den nye undervis-ningsform er, at de studerende ved se-mestrets begyndelse får udleveret etsåkaldt fantom, et stykke animalskvæv indstøbt i en geleblok. De stude-rende skal derefter deltage i forskelligeformer for scanninger af fantomet ogved at læse og sammenligne data ogbilleder fra disse bestemme, hvad væ-vet består af. For at kunne dette, må deforholde sig til geometrien i billederneog studere de forskellige teknikker.Det sidste gøres via lærebogsmateri-alet og et mindre, interaktivt web-ba-seret indlæringsmateriale, som skaludvikles som en del af projektet. Destuderende skal aflevere deres obser-vationer i en rapport, som de får mu-lighed for at forbedre på baggrund afkritik fra underviserne og almindeligefotografier af vævet fra fantomet, somnu er blevet skåret igennem.

KontaktpersonJens E. Vilhjelm: jw@oersted.dtu.dk

Ingeniørhøjskolen i Århus, Pædagogisk Udvalg

Udvikling af pædagogiskanvendelse af IKT i nærundervisningenBeløb: 50.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet var at sikre, atunderviserne generelt på ingeniørhøj-skolen præsenteredes for og blev til-skyndet til at tage fat på udfordringen ifællesskab: ”At anvende IKT i un-dervisningen – med pædagogikkensom indfaldsvinkel”. Dette skulle skevia følgende forløb:• To inspirationsforedrag med fokus

dels på lærebegrebet og nye måderat organisere læreprocesser på ogdels på mulighederne for at benytteIKT pædagogisk.

• Fire til seks ”hot spots”, som er hur-tige debatter om aktuelle emner,f.eks. hjemmesidekonstruktion, bil-ledbehandling og PDF. Der er ikketale om et kursus, men om, at del-tagerne hjælper hinanden i gang ogfår hands-on erfaring under kyndigvejledning.

• Fire udviklingsprojekter, som alleskulle være centreret om en om-lægning af undervisningen med ind-førelse af IKT som en forbedring/variation.

• Opsamling og erfaringsudveksling.

KontaktpersonHanne Kock: hk@iha.dkAage Birkkjær Lauritsen:abl@m.iha.dkLars Mandrup: lma@eit.iha.dkJørgen Lange Nielsen: jln@b.iha.dkKristian Bahr: kba@ak.iha.dk

Danmarks Tekniske Universitet,Center for Didaktik ogMetodeudvikling

Undersøgelse af forskelligefaglige opfattelserBeløb: 40.000

Projektets problemområdeFormålet med projektet er at se på for-skellige faglige elementer, der indgår ibåde grundfag og anvendelsesfag påingeniøruddannelserne. Dertil under-søge de konnotationer, som de respek-tive undervisere knytter til de fælleselementer, og hvorvidt forskelle isådanne konnotationer kan forklare detofte forekommende fænomen, at stu-derende ofte i anvendelsesfagene harsvært ved at benytte den grundfagligeviden. Projektgruppen tager udgangs-punkt i Kuhns beskrivelse af den ”fag-lige matrix”, som kort sagt er det, engruppe forskere er fælles om. Denfaglige matrix består foruden symbol-ske generalisationer (f.eks. Newtonslove) af værdier (f.eks. krav til simpel-hed, forudsigelsesevne etc.), metafy-siske forestillinger (f.eks. at energibe-varelse er et grundvilkår i verden) ogeksemplarer. Det er projektgruppenshypotese, at underviserne i grundfagog anvendelsesfag nok er enige om,hvilke symbolske generalisationer destuderende skal forholde sig til i un-dervisningen, men at de på grund afforskellene i fagligt miljø muligvisikke til disse knytter de samme værdi-er, metafysiske forestillinger og ek-semplarer.

KontaktpersonCamilla Rump: cr@cdm.dtu.dkFrederik V. Christiansen:fc@cdm.dtu.dk

IPN nyt nr. 13 2003 37

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum,Sektoren for Informations- ogKommunikationsteknologi

Pædagogisk projekt om nyevejlederrollerBeløb: 27.000

Projektets problemområdeProjektet er udsprunget af en omlæg-ning af undervisningen på ingeniør-højskolen med indførelse af en højgrad af problembaseret undervisningog tværfaglige projekter. Det er formå-let med projektet at understøtte detteudviklingsarbejde ved at sikre, at:• Indholdet af den nye vejlederrolle

defineres, så alle interessenter kanse hvilke rammer, der er udstukketfor vejledningen, og derved få fællesforventninger til, hvad projektvej-ledningen indebærer af krav og for-ventninger til deltagerne.

• Der udarbejdes en håndbog med enrække værktøjer, der kan hjælpeprojektvejlederne til at udfylde rol-len som vejleder i forbindelse medde studerendes arbejde med at op-bygge personlige ingeniørrelevantekompetencer og læringskompeten-cer. Håndbogen skal blandt andetindeholde a) beskrivelser af, hvad deenkelte kompetencer består i, b)eksempler på i hvilke sammen-hænge, de kan indlæres og c) anvis-ninger på, hvordan de kan evalueres.

KontaktpersonLars Dyhr: ld@iot.dk Per Andersen: pan@iot.dk

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum,Sektor for Industri og Byggeri

Projekt i samkøring af studiestart, studieteknik og undervisningBeløb: 37.500

Projektets problemområdeFormålet med projektet er at skabestørre sammenhæng mellem de stude-rendes studievaner/strategier og dekrav til øget selvstændighed i hånd-teringen af studierne, som stilles i destadigt mere udbredte aktiverendeundervisningsformer. Dette skal skeved allerede fra studiets begyndelse ihøjere grad at fokusere på og under-vise i læringskompetencer. Undervis-ningen i læringskompetencer skal fo-regå som en integreret del af undervis-ningen i andre fag for at tydeliggørestudieteknikkernes effekt og vise enkonkret anvendelse. Projektet vil i før-ste omgang udmønte sig i integration ikurset ”Bygningsdesign” på 1. se-mester med øvelser i og diskussioneraf læringskompetence. I forbindelsemed projektet vil der blive udvikletmetoder til at måle de studerendesarbejdsmetoder og ændringer heraf.Det er hensigten, at erfaringerne fraprojektet skal give anledning til udar-bejdelsen af et kursusforløb eller lig-nende for undervisere, så også andreuddannelser kan nyde godt af erfa-ringerne.

KontaktpersonBirgitte Lilholt Sørensen: bls@iot.dkErik Høngaard: eh@iot.dk

IPN nyt nr. 13 200338

Af rektor Henning Andersen, IOT

Ingeniørhøjskolen Odense Teknikumhar over en årrække modtaget pro-

jektmidler fra IPN til pædagogiskeudviklingsprojekter. Vurderingen/afrap-porteringen af de enkelte projekter ergengivet i diverse numre af IPN-nyt, ogkan studeres på IPN´s hjemmeside. Generelt har opfattelsen blandt de un-dervisere der har været involveret i pro-jekterne været at de har fået meget ud afat deltage, hvilket i sig selv er meget til-fredsstillende.

Men hvordan har effekten på institu-tionsniveau overordnet været af at der idet hele taget har været mulighed for atsøge om støtte til og gennemføre pæda-gogiske udviklingsprojekter?

Baseret på mine erfaringer og vur-deringer af, hvordan det ser ud på IOTkan jeg klart svare at midlerne harbidraget til at styrke både interessen forpædagogisk kvalitetsudvikling, men og-så underviserstabens samlede kompe-tence på området og ikke mindst støtteten ønsket udvikling af institutionen pådet pædagogiske område.

Midlerne har på IOT medført et fokuspå og arbejde med pædagogisk udvik-ling, der langt overstiger hvad de i rea-liteten forholdsvis få projektstøtte mid-ler i sig selv ville berettige til. Projekt-

midlerne har imidlertid virket som enkatalysator. De har medvirket til at an-spore ikke bare medarbejdere, men også ledelse til at tænke i pædagogisk ud-vikling, der således er kommet på dags-ordenen, og det på en måde der styrkerhelhedstænkningen. I undervisernes op-fattelse er det således ikke længere bareet spørgsmål om hvordan den enkelteunderviser planlægger og gennemførerundervisningen i en lektion. Nej, nu erden studerende reelt ved at komme icentrum, og der tages udgangspunkt iønskede kompetencer for den stude-rende. Opstilling af mål opdelt på fag-lige, personlige og læringsmæssigekompetencer og realisering af studiefor-løb og evalueringsformer, der understøt-ter disse kompetencemål, er således nupå IOT blevet et helt centralt emneforankret i en solid pædagogisk kompe-tence og interesse hos underviserne.

Denne interesse og forankring er ikkekommet af ingenting, men er efter minklare opfattelse kraftig ansporet af gen-nemførelsen af de IPN-støttede pæda-gogiske udviklingsprojekter. Undervi-serne har gennem projekterne bragt sigselv i en situation, hvor man har innova-tion og nytænkning på det pædagogiskeområde som et mål og en opgave, ogsom ingeniører kan vi jo godt lide atløse opgaver! Gennem deltagelse i projekterne om-handlende f.eks. ændrede vejlederrollereller nye eksamensformer baseret påløbende evaluering, er ideer blevet

udviklet og prøvet af med det resultat atunderviserne tager de gode ideer og debedste resultater til sig. Dermed bliverunderviserne hver især, men også somgruppe, bærere af de nye ideer. Dette erogså ud fra et ledelsesmæssigt syns-punkt en utrolig styrke, når man gernevil sikre en udvikling på institutionen.Udvikling bliver fra starten velforankretblandt underviserne, og man vil som le-delse, såfremt man forstår at opmuntretil og igangsætte og støtte pædagogiskeudviklingsprojekter på de områder hvorder er størst behov for ændringer, letteforandringsprocessen ganske betydeligt. Til gengæld skal man – også som ledel-se – være opmærksom på, at igangsæt-telse af udviklingsprojekter forpligter.Såfremt deltagerne i projektet finder atder opnås gode resultater, vil der natur-ligvis være et stort pres fra undervisernefor at kunne få lov til at implementeredem i undervisningen. Her er ledelsensprimære opgave efter min opfattelseblot ikke at stå i vejen!!

Udviklingsprojekterne/projektmidlernehar alt i alt ud fra min vurdering kraftigtunderstøttet den pædagogiske udviklingpå IOT. Opstarten af vores nye modelfor undervisningen ”OdenseModellen”er kraftigt hjulpet på vej af erfaringersom undervisere har gjort blandt andet irelation til gennemførelse af IPN-pro-jekter. Projekterne/midlerne har såledesreelt fungeret som strategisk udviklings-værktøj.

Projektmidler som udviklingsværktøj

IPN nyt nr. 13 2003 39

Af Gunnar MohrDTU

Den kraftige udvikling inden foringeniøruddannelserne med om-

lægning af pædagogikken fra ”undervis-ning” til ”læring” indebærer blandtandet, at den enkelte studerende får etøget ansvar for resultatet. En sådanomstilling stiller krav til nye undervis-nings- og evalueringsformer. Det vil idenne forbindelse være af stor værdi, atde studerende løbende har mulighed forselv at afteste, hvorvidt deres viden ogforståelse er i overensstemmelse med demål, der er fastsat for det pågældendekursus. Her har brugen af quizzer vistsig at være et godt supplement tilopgaver, projekter etc. Der er en rækkeaf andre situationer, hvor quizzer vilkunne indgå som et værdifuldt under-visnings- eller evalueringsværktøj. Dis-se anvendelsesmuligheder vil fremgå afden efterfølgende beskrivelse. Quiz-Composer© er et nyudviklet IT-værktøj,der på den ene side gør det nemt for denenkelte underviser at fabrikere quizzertil egne, specifikke formål, og på denanden side frembyder en fleksibel ogsmidig arbejdsform med disse quizzerset fra de studerendes synspunkt. Quiz-Composer© er startet som et IPN-støttetprojekt.

Systemet består af en samling program-mer, der afvikles på en internetserver.Derudover er der udarbejdet et stort sætaf offentligt tilgængelige quizzer. Sy-stemet kan beses og afprøves på adres-sen:

http://www.student.dtu.dk/~qzcmpsr

En undervisningsinstitution, der ønskerat benytte systemet, kan få det lagt indpå egen server – enten ved egen kraftved at downloade de offentligt tilgæn-gelige programmer, eller ved at søge

assistance hos en af quizforfatterne (senedenfor). QuizComposer© tilbyder tovæsentligt forskellige ydelser: Quizzerog spørgeskemaer.

Quizzer

Efter at være oprettet som bruger af sy-stemet (gøres af systemadministrator)kan en underviser udarbejde en quiz vedat udfylde en formular, der ligger påinternettet. Spørgsmålene defineres, ogde korrekte svar indskrives. Det er ikkenødvendigt at have kendskab til HTML-koder. Der er to principielt forskelligetyper af quizzer: træningsquizzer ogeksamensquizzer. Træningsquizzer ernormalt offentligt tilgængelige, og en-hver med kendskab til adressen kanarbejde med besvarelse af dem. Sy-stemet er interaktivt således, at det mel-der tilbage ved forkert besvaredespørgsmål (der kan af quizforfatterengives vink – hjælp – der er afhængige afsvarene), og der er mulighed for at kor-rigere tidligere givne svar. Ligeledeskan svarene styre rækkefølgen af deenkelte spørgsmål. Besvarelsen af entræningsquiz registreres ikke og kanikke iagttages af quizforfatteren.Eksamensquizzer er som navnet antyderberegnet på eksaminelle formål. De vilnormalt blive afviklet med tilsyn af eneksamensvagt, og kan i modsætning tiltræningsquizzer, kun afsendes én gangtil serveren. Herefter vil systemet af-sende den rettede quiz til quizforfat-teren. Om ønsket kan systemet give enumiddelbar tilbagemelding til den stu-derende om resultatet.

Systemet har indbygget et stort spek-trum af frihedsgrader. Der kan eksem-pelvis arbejdes med javascripts, style-sheets, pdf-filer, figurfiler, HTML ellerMathML-koder, Latex (hvis browserenkan håndtere formler, som f.eks. Mo-zilla eller Amaya). Der er en række

muligheder for skrivning af formler.Der er desuden mulighed for en viskobling med andre programsystemersom f.eks. MAPLE eller MATLAB,hvorved systemet blandt andet fremby-der mulighed for kontrol af formel-udtryk. Disse faciliteter undersøgesbedst ved at gå ind på ovenstående web-site og arbejde med eksempler og anvis-ninger.

Den væsentligste konklusion på det sid-ste års arbejde med quizzer er, at denstore opgave ikke ligger i den tekniskeindskrivning af quizzen til systemet,men i at udarbejde fornuftige quizzer.Det er en udfordring, at man nøjeovervejer, hvad man vil med de enkeltespørgsmål, og ikke lader sig forlede afden nemme teknik.Følgende er eksempler på anvendelses-muligheder af quizzer:

• Træningsquizzer, hvor de studerendejævnligt udøver selvevaluering.

• Træningsquizzer, hvor sigtet er atstøtte den studerendes egen læring.

• Træningsquizzer anvendt i undervis-ningssituationen som et led i en vari-eret undervisning.

• Quizzer, som en del af en fjernun-dervisning.

• Eksamensquizzer, som en del af enportefølje.

• Eksamensquizzer (løbende gennemsemestret), som supplement til enkort, skriftlig eksamen.

Spørgeskemaer

Parallelt med quizsystemet tilbyderQuizComposer© også et system til ud-arbejdelse og afvikling af spørge-ske-maer. Der er stor lighed mellem formu-larerne i de to systemer, men der ernaturligvis den væsentlige forskel, atder ikke er defineret korrekte svar iforbindelse med spørgeskemaer, samt at

QuizComposer©

Et internetbaseret system til quizzer og spørgeskemaer

IPN nyt nr. 13 200340

disse kun kan afsendes én gang pr. indi-vid. Der er en række muligheder forpræsentation af et sæt af besvarelser.Disse vil kunne trækkes ind i et regne-ark, en database, eller vil kunne vises pågrafisk form. Det er igen nemmest at gåind på systemets netadresse og se ogafprøve mulighederne. Der er umiddel-bart identificeret følgende anvendelses-muligheder:

• Standardspørgeskemaer til registre-ring, eller til evaluering af f.eks.undervisningselementer og undervis-ningsforløb.

• Spørgeskemaer med pointberegningtil kategorisering (af samme type somi ugeblade).

På DTU er systemet integreret i Cam-pusNet, hvorved der er sikret en særde-les nem og smidig adgang til såvel fa-brikation som besvarelse af de enkeltequizzer og spørgeskemaer.

Kontaktpersoner

Olaf Kayser,admin@quizcomposer.dk

Gunnar Mohr,gm@adm.dtu.dk

I de to næste spalter er vist et eksempelpå en quiz. Det er en offentlig quiz, derkan afprøves på adressen:

http://www.student.dtu.dk/~qzcmpsr/gumo/Oersted.htm

QUIZ maj 2002

Denne quiz er et eksempel lavet tilbrug for seminarer og kurser. Dit identifikationsnavn (valgfri, forprint):

Spørgsmål nummer 1 . Hvem fore-stiller dette billede?

Spørgsmål nummer 2 . Angiv vær-dien af følgende integral:

Spørgsmål nummer 3 . Hvilke afnedenstående udsagn er korrekte:

ln(x+y) = ln(x) + ln(y)exp(x+y) = exp(x)*exp(y)1/(x+y) = 1/x + 1/y

Spørgsmål nummer 4 . Angiv -adskilt af mellemrum - 2 kvadrattalmindre end 100.

Spørgsmål nummer 5 . Opskriv -adskilt af mellemrum- de 4 første led i den harmoniske række.

Spørgsmål nummer 6 . I nedenstå-ende sætninger skal du indføje demanglende ord (fra verbet to be):

The child a boy.

The children small.

Indføj derefter det manglende ord isætningen:

“The rain in Spain stays inthe plain”

Spørgsmål nummer 7 . Skriftlig ek-samen er den mest velegnede eva-lueringsform til aftestning af de stu-derendes dybere forståelse

ja

nej

det har jeg ikke en holdning til

Eventuel kommentar til quiz-forfatteren:

Når alle spørgsmål er besvaret klikpå denne knap:

Brug Print-knappen ovenfor hvis duønsker en udskrift af dennebesvarelse.

IPN nyt nr. 13 2003 41

Kollegial pædagogisk udvikling på IHA

Af Peder Maribo, IHA

Iperioden fra august 2001 til maj 2002blev pædagogikken sat ekstra højt på

dagsordenen på Bygningsteknisk Afde-ling på IHA.

Formålet med projektet, der blev støttetøkonomisk af IPN, var at stimulere tilen øget – og også en mere kvalificeret –udveksling af pædagogiske synspunkterog erfaring mellem underviserne. Ambi-tionen var at skabe et fælles projekt meddeltagelse af den overvejende del af af-delingens undervisere.

Ideen blev modtaget positivt af under-viserne. Vi lagde os fast på to emner:projektvejledning og kollegavejledning.Emnerne blev udvalgt efter en åbendebat, der desuden afslørede ønsker om:

• Fleksibel deltagelse – forstået somomfang og form.

• At arbejdet bliver anvendelsesorien-teret og gerne må resultere i anvis-ninger, gode pædagogiske fif ogkonkrete forslag.

• At studienævnet følger op på arbejdetmed igangsætning af kvalitetssikringaf det pædagogiske arbejde.

Begge emner blev behandlet i forløbmed mulighed for individuelt arbejde,deltagelse i studiegrupper, og et halv-dags seminar med foredrag og diskus-sion. En typisk deltagerindsats var på15-25 timers arbejde i løbet af de tosemestre.

Til trods for at denne slags frivilligeudviklingsaktiviteter nemt kunne blivegenstand for en hård nedprioritering, nårførst der skal læses, mødes og disku-teres, så oplevede vi en stor og vedhol-dende deltagelse i arbejdet. Halvdagsseminaret, hvor Søren Hansen (AAU)begavet og inspireret fortalte om pro-jektvejledning, vejlederroller m.v., gavet fint fælles udgangspunkt for en enga-geret diskussion af hvad vi gør og børgøre for at udnytte det pædagogiske po-tentiale i den projektorienterede under-visning.

Forårets forløb bød på introduktion afkollegavejledning (efter metoden be-skrevet af Lauvås og Rump, 2001). Detstore arbejde det er at anvende metoden,blev forsøgt af ca. 25% af underviserne,

og afslørede bl.a. hvor svært det erblandt nære kolleger at minimere dis-kussion om det faglige indhold og atanerkende hinandens forskellige vilkårog grundindstilling til pædagogisk me-tode, som udgangspunkt for hjælp tiludviklingen af denne.

Min mest positive oplevelse ved projek-tet har været den brede deltagelse, derhar skabt et fælles grundlag for alleafdelingens undervisere, til i det dagligeat diskutere f.eks. projektvejledningenud fra. En konkret udløber heraf harefterfølgende været en række møder i enarbejdsgruppe på afdelingen med gen-nemgang af 1.-4. semesters projekt-oplæg, med det formål at afstikke deoverordnede retningslinjer for vejled-ningen og for understøttelse af de stu-derendes gruppeprocesmæssige kompe-tencer.

IPN nyt nr. 13 200342

Grundkursus i pædagogik

Vi afholder grundkurser, som henvendersig til nye undervisere, eller undervise-re der ikke før har haft lejlighed til atdeltage i pædagogiske kurser.På kurset diskuteres den aktuelle pæda-gogiske viden som er relevant for inge-niøruddannelser. Nye strømninger ogklassiske teorier bliver gennemgået, ogkursisterne får rig lejlighed til selv at ar-bejde med at udvikle deres egen under-visning på kurset. Kurset er delt over to gange med ca. ethalvt års mellemrum. Det er så muligt imellemperioden at videreudvikle egenundervisning, hvor der efterfølgende itredje fase arbejdes med kursisternesopsamlede, nye erfaringer.

Det næste grundkursus i pædagogikstarter 27.-30. oktober 2003.

Workshop om ‘EfficientUniversity Teaching’med Richard Felder ogRebecca Brent

19. og 20. august 2003CDM’s kursuslokaler på DTU,Lyngby

Det er lykkedes at få “the grand oldman” inden for ingeniøruddannelse iUSA, Richard Felder til Danmark, hvorhan vil give en 11/2 dages workshopsammen med sin hustru Rebecca Brent.Workshoppen handler om hvordan alleud fra et minimum af pædagogisk ind-sigt kan vælge og bruge dokumentereteffektive undervisningsmetoder i hen-hold til givne læringsmål – eller somFelder selv udtrykker det:

University teaching may be the onlyskilled profession for which no priorinstruction or on-the-job training hasbeen provided or required. The assump-tion seems to be that getting a universi-ty degree in a discipline somehowequips people with the knowledge andskills to motivate students to learn,equip them with well-developed prob-lem-solving and lifelong learning skills,and deal with the hundreds of problemsthat routinely arise when dealing withstudents with different abilities, needs,motivations, and problems. Theassumption is false. The result has beenthe consistent use of teaching tech-niques that have repeatedly been shownto be ineffective at promoting learning.There are well-defined methods thatmake teaching more effective, and donot require innate teaching ability.These methods can be introduced with-out large expenditures of money, time,and effort, and it has been validated byrepeatable research that they work.

Emner for workshoppenHvordan lærer studerende? Hvordanunderviser undervisere? Og hvad derofte går galt i den proces.

Hvordan får jeg studerende aktivtinvolveret i læring? Hvordan får jegdem til at lære af hinanden (Active andCoopearative Learning)?Hvordan kan jeg undervise studerende iat tænke kreativt og i kreativ problem-løsning?Hvilke studenterrelaterede problemer erdet sandsynligt, jeg møder, og hvilkeandre problemer (evaluering, time man-agement, osv.) kan der opstå?

Richard M. Felder, Ph.D.

Richard Felder er professor emeritus ikemiteknik ved North Carolina StateUniversity. Han har skrevet utallige ar-tikler om ingeniøruddannelse, og er co-director for National Effective TeachingInstitute under ASEE. For yderligereinformation se Felders hjemmeside http://www.ncsu.edu/effective_teaching/

Rebecca Brent, Ed.D.

Rebecca Brent er uddannelseskonsulentog codirector for faculty-developmentprogrammet under den NFS-sponsoredeSUCCEED Coalition.

For yderligere oplysninger kontaktHans Peter Christensen, CDM tlf.: 45 25 73 43,e-mail: hpc@cdm.dtu.dk

KURSER

IPN nyt nr. 13 2003 43

Integrating ForeignEngineering Students inProject Groups

A workshop on how to teach foreign engineering studentsCollaboration, Learning andProject Management (CLP)October 29th, 2003, AalborgUniversity

The overall aim of the workshop is toimprove the process of integrating for-eign engineering students into a Danishlearning environment, with focus onproblem-based and project-organisedgroup work. This aim will be pursued byassisting teachers actively involved inthe process uncover and prioritise areasof critical importance.

This workshop will focus on how toteach foreign students the requiredskills, given that they come from diffe-rent cultural backgrounds and learningtraditions. While being aware that theremay be problems of integrating foreignengineering students also in other studyforms, the planning group assumes thatthis workshop will address a broadrange of problems and therefore be rele-vant also to teachers in more traditionalstudy forms. Based on inspiration frompeople, who have experience withteaching foreign students CLP, therewill be workshops on how to improvethis kind of teaching.

OutcomeResults of the workshop will be:

• a list of identified problem areas forCLP teachers as well as for projectsupervisors.

• a list of useful literature on the sub-ject.

• a network of engineering teachersinterested in the issue.

Kollegavejledning – athjælpe hinanden til atblive bedre undervisere

IPN arrangerer et 2-dages seminarom kollegavejledning d. 2.-3. decem-ber 2003, hvor kollegapar møder opfor at lære, hvordan de får et bedreudbytte af deres samarbejde. Sted ogtilmeldingsfrist vil blive annonceretsenere.

Underviserens professionellemøde med internationalestuderende

IPN afholder d. 13.-14. november semi-nar om de pædagogiske udfordringer,som de mange udenlandske studerendegiver undervisere. Sted og tilmeldings-frist vil blive annonceret senere.

Kursusprogrammer kan ses på nettet!

IPN arbejder for tiden på en rækkearrangementer og kurser til efter-året, bl.a.:

Student assessment med Christ Rust(gentagelse + ny workshop)

Arrangementer om ingeniørprofiler i samarbejde med IDA

Konference om forandringsstrategier

Praktiske oplysninger angående ak-tiviteterne vil blive annonceret påvores hjemmeside www.ipn.dk, også vidt muligt i næste nummer afIPN-nyt.

I øvrigt fornyer vi løbende voresudbud af kurser, seminarer, work-shops og foredrag på IPN-hjemme-siden: http://www.ipn.dk

For yderligere information eller til-melding til en af aktiviteterne, ven-ligst henvend dig til: din lokale IPN-medarbejder, eller IPN-kontoret på 44 80 50 41/- 42/- 40,ipn@ihk.dk

Desuden kan man på hjemmesidenunder “Arrangementer” “Afholdte”finde inspiration, hvis man vil ar-rangere pædagogiske dage eller be-stille et skræddersyet kursus.

IPN nyt nr. 13 200344

Kalender

Internationale konferencer Blandt de mange konferencer der udbydes, har IPN valgt at annoncere nedenstående, som er særligt relevante for ingeniøruddannelserne:

11th International Improving Student Learning Symposium:Improving Student Learning: Theory, Research & ScholarshipSeptember 1 – 3, 2003Hanover International Hotel, Hinckley,Leicestershire, United Kingdomhttp://www.brookes.ac.uk/services/ocsd/1_ocsld/isl2003/callforpapers.html

SEFI Annual Conference 2003Global Engineer: Education and Training for MobilitySeptember 7 – 10, 2003FEUP Faculdade de Engenharia da Unversidade do Porto - Portugalhttp://www.sefi2003.com/

2004 International Symposium on Technology and Society - ISTAS 2004Globalizing Technological EducationJune 17-19, 2004Worcester Polytechnic Institute, Worcester, MA

The 13th World Conference on Cooperative EducationRotterdamAugust 27- 29 2003

Links til yderligere konferencer og seminarer på IPN’s hjemmeside – start fx. med SEFI’s -, ASEE’s - eller PUC’s hjemmesider.

HBO-raadNetherlands Association ofUniversities of Professional Education