Stads & Havneingeniøren Februar 2005

stads&havneingeniøren

FEBRUAR 2 � 2005

fagblad

for teknik

og miljø

3

Forsidebillede:Kontorbyggeri i Düsseldorf. Foto: mna

Strukturreformen har sat begrebet faglig bæredygtighed på dagsordenen. Menhvad betyder det?

I den tekniske sektor starter vi vel altid med at tænke på den ypperste faglighed,den højeste rationalitet, de bedste løsninger, vi har hørt om. Og helt fra læreanstal-terne er vi umærkeligt indpodet, at næst efter forskningen og læreanstalterne, såfindes den højeste faglighed i ministerierne og de statslige styrelser. Næsten lige sådygtige er de i amterne, mens vi andre i kommunerne ikke er på den høje hest,med mindre vi lige har gennemført ét eller andet spændende projekt, som har givetmedieomtale og ny spidskompetence.

Hvem er den ypperste til at projektere signalregulering i et firbenet vejkryds med 3 -5 vognbaner i hver retning? Se det er dén form for faglighed, som vi teknikere førsttænker på. Og dernæst tænker vi, at den form for faglighed findes slet ikke i de småkommuner, så hvordan skal det så gå, det hele?

Eksempelvis kan man i dagblade og fagblade som Ingeniøren læse, hvordan interes-seorganisationer og fagfolk er dybt bekymrede, når opgaverne nu (nok) skal løses ikommunerne. For nylig var en ingeniør stærkt foruroliget over, hvordan kommuner-ne skulle finde ud af at få saltet og ryddet sne på amtsvejene. Denne opgave var detnok (også) bedst, at staten overtog. Samme holdning til kommunerne hører vi fraDanmarks Naturfredningsforening, som på denne måde er med til at nedgøre »fag-ligheden« i kommunerne.

Nuancerne i debatten mangler. Hvor er anerkendelsen af, at rigtig mange små ogstore kommuner har løftet deres opgaver ordentligt og ansvarsfuldt indenfor derammer og med de ressourcer, som nu var tilstede? Hvor er forståelsen for, at man-ge medarbejdere har været ansat mange forskellige steder, herunder i amter, kom-muner og privat? Hvor er forståelsen for, at mange kommuner både hidtil og fremo-ver vælger at tilkøbe arbejdskraft og kompetencer fra private rådgivere og entrepre-nører? Og hvor er forståelsen for, at en tættere dialog mellem myndigheder, borge-re og erhvervsliv kan gavne fagligheden?

Kommunalreformen gør de små kommuner meget større, og de store kommunerbliver mange steder endnu større. Rigtig mange af de fagligt dygtige medarbejderei amterne vil overføre deres ekspertise til kommunerne. Her vil de indgå i en smelte-digel med de sammenlagte kommunale medarbejdere, og ud af denne proces skalder opstå endnu bedre og endnu mere bæredygtige faglige miljøer. Se dét må væreopgaven både for medarbejdere og ledere i den tekniske sektor de næste 3-4 år.

Allerede nu er det vigtigt at kommuner og amter kommer godt i gang med dendialog, som skal skabe den gode sammenlægningsproces. Mange steder er »denye« kommuner i fuld gang med at beskrive nuværende og kommende opgaver,men nogle amter tøver desværre med at tage aktivt del i dette samarbejde. Andreamter har heldigvis valgt at kaste deres ressourcer og evner positivt ind i processen,og det er dét, KTC gerne vil opfordre alle i den tekniske sektor til: Vi må nu friske ogfrimodige søge at samarbejde, og med dialogen som værktøj skabe en fælles, ny ogendnu bedre, faglig bæredygtig teknisk sektor.

Teknisk chef Søren Peter Sørensen,Silkeborg Kommune

medlem af KTCs bestyrelse

Frem mod større fagligbæredygtighed

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødTlf. 45 81 91 03 - Mobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats, reproduktion og tryk:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Abonnementspris:Kr. 490,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.226 ekspl.I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

FEBRUAR 2005Nr. 2 • 96. årgang

Leder:Frem mod større faglig bæredygtighedAf teknisk chef Søren Peter Sørensen .............................................. 3

Deadline...................................................................................... 6

Vestsjælland i dialog om teknik- og miljø!Af Michael Nørgaard ..................................................................... 10

Affaldsindsamling i flere fraktionerAf Henrik Wejdling, DAKOFA ......................................................... 14

Visualisering af TV-inspektioner i FrederiksværkAf Ingolf Bjørsted, Frederiksværk Kommune, og Arne Bernt Hasling, COWI ............................................................. 17

Kulturarven i miljøvurdering og planlægningAf Kirsten Meldgaard og Lone Kørnov............................................. 18

Synspunkt:Stort uudnyttet potentiale for energibesparelser i kommunerneAf Hanne Sørensen, Energirådgiver, Energi Danmark NRGI ........... 21

Landskabet – geologisk setAf Lise Holm, Skov- og Naturstyrelsen, og Merete Binderup, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse ............................................ 22

Nye direktiver – tør kommunerne udnytte mulighederne?Af Niels Nielsen og Ole Schiøth, EMCOM A/S ................................ 26

Ny tilbudslov i bygge- og anlægssektoren er på vejAf fuldmægtig Jana Eger Schrøder, KL ........................................... 28

Vejforum 2004 – afrapportering ................................................ 31

Automatisk ruteplanlægning for vintervedligeholdSenior fagleder Jasper Kyndi og ingeniør Vibeke Nørgaard Poulsen, COWI....................................... 35

Vej- og Trafikscreening - pilotprojekt i Slagelse KommuneAf landskonsulent Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet ...................... 38

En idrætslegeplads i VollsmoseAf Hanne Bat Finke, LAND+, Jørgen Edgar ogJette Scmalfeldt, Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune ......... 41

Visuel bygningsdrift og vedligeholdelseAf Kasper Riiskjær, bygningsingeniør, Birch & Krogboe A/Sog Thomas Bech Hansen, kommunikationsrådgiver, InformationsGruppen................................................................... 43

Uambitiøs handlingsplan for energispareindsatsAf Lis Thodberg, Foreningen for Energi og Miljø .......................... 46

Kvalitet på TV-inspektion fra kloakmestreAf Vagn Lykke, formand for DTVK ogInge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret .............................. 48

Et tørt hul midt i Københavns havnAf Lars M. Markussen, Rambøll ..................................................... 50

KTC-Viden CenterNår tavs viden får mæle!Af vidensformidlingskonsulent Morten Leth Jacobsen, KTC............ 56

Set & Sket ................................................................................... 58

Leverandør til teknisk forvaltning ............................................. 59

INDHOLD

Side 22

Side 18

SIDE 14

SIDE 41

SIDE 28

SIDE 10

SIDE 43

SIDE 50

SIDE 38

SIDE 35

5 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005 5

Perfektionist?

Vi overvåger for brand- og vandskade, indbrud og tyveri, produktionsstop og uregelmæssigheder i energiforsyningen som f.eks. temperatursvingninger, der kan få indflydelse på produkterne.Ring og hør mere.

Hvorfor brede ansvaret ud på mange leverandører, når du kan få det hele ét sted.

ELTEL NETWORKS tilbyder professionel, elektronisk totalovervågning af din virksomhed 24 timer i døgnet.

ELTEL NETWORKS

Grøndalsvænge Allé 13

2400 København NV

Tel. : +45 33 95 29 29

Fax.: +45 33 95 29 20

www.eltelnetworks.com

ledningsarbejde inden for vand, gas og afløb

el-tavler

gadebelysning

trafikregulering

tele- og kabelanlæg

højspændingsanlæg

brøndboring

brandhaner

springvand

overvågning

målere

Der var rekordstort fremmø-de til KTCs årlige faggruppe-møde i Kolding, og detafspejler det store engage-ment som er i grupperne. Imødet deltager KTCs besty-relse, faggruppeformænd,faggruppemedlemmer ogKommunernes Landsfore-ning, som på årets møde vartalstærkt repræsenteret. Fæl-lesmødet gør status for arbej-det og kigger frem på arbej-det for 2005. Ligeledes hol-des møde med KTCs associe-rede foreninger.

Arbejdet i faggrupperne eren af KTCs centrale aktivite-ter, hvor målet er at deltage iog øve indflydelse på debat-ten om den kommunaltekni-ske sektor på såvel det fagligesom det organisatoriske plani samarbejde med KL – bl.a. idet såkaldte Tekniker KontaktUdvalg.

En del af arbejdet er atkomme med bemærkningertil høringssager, der vedrørerdet kommunaltekniske områ-de. Faggrupperne har bl.a.

bidraget til høringssvar til demange lovforslag som følgeaf kommunalreformen.

En vigtig del af fællesmø-det er, at faggrupperne hol-der individuelle møder ogdrøfter og planlægger arbej-det.

En anden del er den fællesdagsorden, som indeholdtorientering fra KTCs bestyrel-se. Her orienterede KTCs for-mand Peter Clausen bl.a. omarbejdet med arbejdsgrup-pen for affaldsområdet ogkortproblematikken, sombehandles på en rækkemøder landet over i dennetid.

Kontorchef Eske Groes, KL,gav også en status over Tek-nik- og miljøkontorets hoved-opgaver i 2005, der naturlig-vis er præget af strukturrefor-men.

Eske Groes kom bl.a. rundtom ny lovgivning, arbejdetmed integration med amter-nes organisationer og heledataområdet.

Læs mere om faggrupper-ne på www.ktc.dk .

Næste faggruppemøde erallerede fastlagt til 26. – 27.januar 2006.

mna

6 6 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

Stor aktivitet i KTCs faggrupper

KTC har nedsat en ny faggruppe for naturområdet. Fag-gruppen nedsættes i lyset af den stigende mængde sagerpå området som kommunerne vil få i de kommende år.»Flere myndighedssager og udførelsesopgaver på natur-området er udgangspunktet for vores arbejde« siger tek-nisk direktør Søren Gais Kjeldsen, Vinderup Kommune, derer formand for faggruppen. »Gruppen har i dag 7 med-lemmer fra kommunerne, men vi vil gerne udvide gruppen

med 1 eller 2 amtsmedarbejdere fra fagområdet for at kva-lificere arbejdet yderligere og understøtte integrationen afamter og kommuner på området,« siger Søren Gais Kjeld-sen.

Faggrupperne skal arbejde med høringssager om bl.a.naturbeskyttelseslove, skovlov, offentlighedens adgang tilnaturen, skiltning i det åbne land, naturforvaltningsprojek-ter, naturgenopretning og råstofloven. mna

Ny faggruppe for naturområdet

KTCs bidrag til hørings-svar til de mange lovfor-slag der følger kommunal-reformen er indarbejdet iKLs svar og kan læses påwww.kl.dk.

KTCs arbejde med afgivel-se af høringssvar blevkoordineret af en gruppe

bestående af teknisk chefSøren Peter Sørensen, Sil-keborg og medlem afKTCs bestyrelse, vicekom-munaldirektør TrineHolmberg, Bramsnæs,teknisk chef Søren GaisKjeldsen, Vinderup og for-syningschef CarstenNystrup, Gentofte.

Høringssvar på www.kl.dk

KTC har oprettet en faggruppe fornatur.Foto: F. Kastor


Borgmestre bekymrede for miljøetAmternes politiske magasin »Mandat« skriver, at miljøcentrenevil blive styrket. Mandat har snakket med række lokalpolitike-re, der mener, at kommunerne ikke vil være i stand til at hånd-tere de nye store opgaver som kommunerne får på miljøom-rådet. Som eksempler nævnes tilsyn med særlige virksomhe-der eller specifikke tekniske opgaver som støjmåling. I artiklenrefereres også en Ritzau-undersøgelse, der angiveligt skullevise, at 40% af landets borgmestre er bekymret for miljøetefter kommunalreformen. »Man splitter den viden, der er iamterne i dag. Og det vil være en skam at få disse faglige mil-jøer slået i stykker. Derfor mener jeg bestemt, at der vil blivebrug for miljøcentrene«, siger Rovestas bestyrelsesformandOluf Christensen, Haslev Kommune.

Skibe giver mindre luftforurening end tidligere vurderetDanmarks Miljøundersøgel-ser, DMU, har gennemført enundersøgelse af luftforurenin-gen fra krydstogtskibe iKøbenhavns Havn, »Vurde-ring af krydstogtskibenesbidrag til luftforurening«. Udfra resultaterne kan DMUkonkludere, at krydstogtski-benes bidrag til forureningmed kvælstofdioxid (NO2) erganske lille. Målt med denmålestok, der svarer tilgrænseværdien for NO2 påtimebasis – den 19. højestetimemiddelværdi på et år –

er der kun en ganske lillepåvirkning fra krydstogtskibe-ne, og kun i den umiddelba-re nærhed af kajpladserne.Krydstogtskibene bringer ikketilnærmelsesvis forureningsni-veauet over den gældendetimegrænseværdi for NO2.DMU betegner påvirkningenuden for havneområdet somuvæsentlig.

Hvad angår den gennemsnit-lige NO2-forurening på årsba-sis, konkluderer DMU, atkrydstogtskibenes bidrag er

helt uvæsentligt, både i oguden for havneområdet.

Interessen for netop NO2 iluften skyldes, at NO2 har ensundhedsmæssig betydning,og at der gælder grænsevær-dier for luftens indhold afNO2.

Grænseværdierne skalvære opfyldt i år 2010.

Hos CMP – CopenhagenMalmö Port – er man godt

tilfredse med den nye under-søgelse. »Rapporten viser iforhold til sidste års diskussi-on om luftforurening, at derikke er noget til hinder for, atLangelinie også fremover kanfungerer som krydstogtkaj.«siger kontorchef Gert Nørga-ard, CMP, til havnenenyhedsblad.

Kilde: www.dmu.dk ogCMP News.

En Megafon-analyse viser,at Elsparefondens og it-branchens energideklarati-on af computere og skær-me har åbnet - især øko-nomichefernes - øjne forde besparelser, det giverat indkøbe energieffektivtit-udstyr. »Der er fortsatnok at tage fat på, når detgælder om at motivere tilstrømbesparelser. IT-che-ferne og økonomichefernehar et stort ansvar for atmedvirke til, at der sættesfokus på energiforbruget.

Hvert år køber de offentli-ge institutioner ogerhvervslivet omkring700.000 enheder af com-putere og skærme. Købesder rigtigt ind, er der sam-let set - over tre år - enmulig besparelse på com-putere og computerskær-mes elforbrug på anslået150 mio. kr.,« siger sekre-tariatschef Göran Wilke,Elsparefonden.

Kilde:Elsparefonden

IT-indkøb kan spare 150mill. på elforbrug

»Der flyttes med opgave-og strukturreformen bety-delige opgaver på teknik-og miljøområdet fraamterne til kommunerne.Med de nye opgaver føl-ger helt nye mulighederfor at yde helhedsoriente-ret service og myndig-hedsudøvelse over for bor-gere og virksomheder«.

Det er noget af udgangs-punktet for konferencenPolitisk Forum 2005 somKL afholder i Århus. Pro-grammet er udarbejdet isamarbejde med KTC ogÅrhus Kommune. Se mereom programmet på side13 og på www.kl.dk . Detendelige program udkom-mer i slutningen af marts.

Nye opgaver - Nye muligheder

Det kribler i dansk erhvervslivfor at udvikle energieffektiveprodukter, men der er ikkepenge nok. Elfor har modta-get ansøgninger for 117 mio.kr, men har kun 25 mio. atgøre godt med.

Erhvervsfolk, praktikere, el-selskaber, forskere og andetgodtfolk står i kø for at få støt-te til projekter, der kan tvingedet danske elforbrug ned,mindske CO2-udslip, skabeeksport og arbejdspladser. Detskriver El & Energi i februar.

Brancheforeningen Elfor,der bestyrer en pulje på 25millioner kroner, har netopbesluttet, hvilke 23 projekter,der får lidt over 23 millioner

kroner i støtte i år. Midt i denfestivitas må Elfor samtidigafvise stribevis af egnede pro-jekter. 77 i alt.

Elfor administrerer via enlov fra Folketinget en pulje på25 millioner kroner. Pengenekradses ind af Eltra og Elkraftfra elforbrugerne. FamilienDanmark betaler 0,08 øre perkøbt kilowatttime via desåkaldte PSO-midler – altsåpublic service som kendt fraDanmarks Radio. Dermedbetaler en typisk husstand cir-ka 3,25 kroner om året fordenne del af effektiviseringenaf energiforbruget.

Kilde: El & Energi


Rift om penge til energiteknologi eDag2

Efter eDag2 har alle Borgere og virksomheder ret til atsende dokumenter med fortrolige og følsomme oplys-ninger elektronisk til det offentlige. Alle offentlige myn-digheder får samme ret, når de kommunikerer medandre myndigheder.

Formålet med eDag2 er at skabe en mere effektivoffentlig sektor. eDag2 medfører, at det offentlige kandigitalisere en stor del af posten, og dermed spare res-sourcer til posthåndtering, scanning, kopiering og portosamt tilbyde en mere smidig sagsbehandling. Beregnin-ger fra Finansministeriet viser, at det offentlige vil sparemere end en milliard kroner alene på udgifter til portoover de næste fire år. Edag2 er resultatet af en frivilligaftale indgået mellem Regeringen, KL , Amtsrådsforenin-gen, Københavns og Frederiksberg Kommune. 382offentlige myndigheder deltager i eDag2 og 92% harden 31. januar meldt sig eDag2 parate.

Kilde: e.gov.dk

Der skal mere fart på ogstørre politisk lederskab til,hvis planerne for øgetbrug af åbne standarderfor data og dokumenterskal være klar til kommu-nalreformen. For eksem-pel skal regeringen allere-de nu stille krav til kom-munernes it-leverandørerom, at de ikke må leverelukkede løsninger, lyderdet fra kommunerne. Detskriver Computerworld.

Fra 1. januar 2007 skaldet nye kommunale dan-markskort være en reali-tet, og de sammenlagtekommuner skal have inte-greret deres it-systemer tilet samlet system for hverstorkommune.

Det er blevet udnævntsom en historisk chancefor at ændre på princip-perne i it-systemerne ogsatse mere på åbne stan-darder i dataudvekslingen

og open source på appli-kationssiden.

Ting, der kan skabeintegration mellem de for-skellige offentlige myndig-heder og, ikke mindst,medføre besparelser.

Kommunerne vil megetgerne have, at kommunal-reformen benyttes til at fåskabt denne it-arkitektur,hvilket vil sige reel integra-tion og åbne grænsefladermellem it-systemerne.

Vi bakker fuldt op omønsket. Det er en god ide,og vi arbejder for, at detkan lade sig gøre. Åbnestandarder er helt afgøren-de i nye it-systemer, sigerJens Ole Back, centercheffor Kontoret for Admini-stration og IT i Kommu-nernes Landsforening(KL), til Computerworld.

Kilde:www.computerworld.dk

Mere fart på åbne standarder

VI HAR ENDNU IKKE SET ET ANLÆGSPROJEKT

DER KUNNE BRINGE OSUD AF FATNING

Vi har mange års erfaring med udførelse af anlægsprojekter i alle størrelser. Og vi kan hurtigt mobilisere de nødvendige ressourcer. Vi lægger vægt på at arbejdet bliver udført ordentligt og til tiden. Hver gang. Det kræver at overblik og grundighed går hånd i hånd. Derfor har vi ikke plads til undskyldninger hverken gode eller dårlige.

Kan du gætte hvem vi er?

WWW.NCC.DK

NCC_StadsHavneIng_185x265.indd 1 24/11/04 15:03:20

Sammenlægning og integration af orga-nisationer, flytning af opgaver – udfor-dringer er der nok af i kommunalrefor-men. Og det var udgangspunktet forkonferencen »Hvordan sætter kommu-nerne en ny dagsorden på Teknik- ogmiljøområdet?« som Kommuneforenin-gen i Vestsjællands Amt og KTCs kreds isamarbejde havde arrangeret d. 20. og21. januar i Sorø. Konferencen havde ca.100 deltagere fra kommuner, amt ogfælleskommunale selskaber på Vestsjæl-land.

Flere sommerhusgrunde ogmindre natur ?

»Kommunerne dræner moserne, så dekan blive solgt som sommerhusgrun-de«! Sådan beskrev direktør Hans Bertel-sen, KL, karikaturen på de forventningersom nogle af de skrappeste kritikere afkommunalreformen har til kommuner-nes fremtidige administration på miljø-og naturområdet. Administration aflandzonesager og sommerhusønsker erallerede på dagsordnen, men også efter


Vestsjælland i dialog omteknik- og miljø!

Af Michael Nørgaard

Kom sikkert fra start med de mange nye opgaver på miljø-,teknik og naturområdet – mange kritiske øjne vil følge jer! Det var et af de gode råd som politikere og topembedsmændfra Amt og kommuner på Vestsjælland fik på teknik- og mil-jøkonferencen i Sorø.

Teknisk direktør Erik Jespersen, Slagelse Kommune, bandt konferencens ind-læg sammen.

Konferencen havde ca. 100 deltagere – politikere og embedsmænd fra Vest-sjælland.

Administrativt forum De tekniskc chefer i Vestsjælland,KTCs kreds 4, og direktøren iVestsjællands Amt med ansvar fornatur-, miljø og vejområdet hardannet et administrativt forum(en styregruppe), der skal forbere-de opgaveoverdragelsen inden fordet tekniske område, så den for-løber så hensigtsmæssigt og effek-tivt som muligt.

Mere om administrativt forum på www.vestamt.dk/struktur

reformen vil mange kritiske øjne særligtfølge kommunernes håndtering af detåbne land og naturopgaverne. »Disseopgaver er centrale og det er megetvigtigt, at de nye kommuner kommersikkert fra start med disse opgaver allere-de fra dag et,« sagde Hans Bertelsen oggav også et fint overblik over arbejdsde-lingen mellem staten og kommunerne ifremtiden. Et kvalitetsstyringssystem forde fremtidige miljøforvaltninger er satpå dagsordnen, og det hilste KL-direk-

�


Den tekniske chef 9. - 11. marts 2005

Opgave- og Strukturreform samt ledelse i forandringsprocesser er de absolutte hovedtemaer iårets konference. Hver dag er et skridt nærmere den 1. januar 2007, hvor de nye kommunerskal gå i drift med mange nye opgaver og med nye og sammenbragte medarbejdere. Forbere-delsen er i gang i mange fora, og denne konference vil med sine hovedtemaer yde sit bidrag tildet kommende arbejde.

ProgramOpgave- og strukturreformen – status og perspektiverProjektleder Kenneth Kristensen, KLDirektør Ole Christiansen, MiljøstyrelsenLandsplanchef Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen Direktør Henning Christiansen, Vejdirektoratet

Når amternes medarbejdere og opgaver overføres• hvordan løser vi den opgave?• hvorledes har man fra amtslig side tænkt opgaven løst• samarbejde med regionerne i fremtiden

Teknisk direktør Tommy Mostrup, Ringkøbing Amt

Den ledelsesmæssige udfordring i den kommendefusionsproces nye tider for både medarbejdere ogledere hvordan forbereder vi os bedst muligt?Professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus

Der kan vælges 2 af følgende minikonferencer.Minikonference 1: Miljøområdet

• kvalitetsstyring, tilsyn, retssikkerhed, betalingsord-ning, data, sikker drift, administrationsgrundlagMiljøstyrelsen

Minikonference 2: Personalejura• virksomhedsoverdragelse og passende jobs • hvad med tjenestemændene • hvad med amternes chefer og medarbejdere

Chefkonsulent Flemming Heilberg, KL

Minikonference 3: Vejområdet• Drift, vintervedligeholdelse, trafiksikkerhed, it

Vejdirektoratet

Minikonference 4: Naturområdet• en ny opgave for kommunerne

Kontorchef Hans Christian Karsten,Skov- og NaturstyrelsenKontorchef Anton Beck,Skov- og Naturstyrelsen

Ledelse på danskNår managementteorierne ikke helt slår til i praksis -hvad har Kirkegaard med ledelse at gøre?Chefkonsulent, cand.phil. Kirstine Andersen, Kompashuset

Scenarieudvikling som strategisk værktøj i for-andringsprocesserDirektør, Peter Plougmann, New Insight A/S

Projektorganisering og -ledelse i forandrings- og udviklingsprocesserAt skabe resultater og engagement i opgavenOmrådedirektør for produktion og udvikling Jørgen Ramskov, Det Danske Filminstitut

Spindoctor – hvorfor nu det?Om tendenser i tiden og tanker om vores samtid set medhumoristens øjneSkuespiller og forfatter Flemming Jensen

Sidste nyt fra:KTC Formand Peter Clausen

Erhvervs- og ByggestyrelsenVicedirektør Jesper Rasmussen

Kort- og Matrikelstyrelsen

Opgave- og strukturreformen – fremtidsperspektiverne på det tekniske områdeKontorchef Eske Groes, KL

Om konferencenKonferencen afholdes på COK – Den KommunaleHøjskole og ledes af teknisk direktør Peter Clausen,Helsingør Kommune og direktør Mikael Jentsch, Frederiks-havn Kommune. Konferencen arrangeres af Kommunal-teknisk Chefforening og COK Den Kommunale Højskole.

Tilmeldingwww.cok.dk - eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale HøjskoleKystvej Postboks 160 8500 GrenaaT: 8959 5959 F: 8959 5989

tøren velkomment, menudtrykte også bekymring forom, der skulle etableres etmeget omfattende og tids-krævende papirsystem.

Omkring sammensmelt-ning af de amtslige og kom-munale organisationer, såpåpegede Hans Bertelsen, atintegration af IT og sam-køring af data er en særligudfordring, da der bliveranvendt mange forskellige IT-systemer og standarder iamter og kommuner. Amter-ne bruger alene 80 forskelligedatasystemer, og Vejdirekto-ratet har f.eks. igangsat 21arbejdsgrupper som skalhåndtere opgaven på vejom-rådet.

Sikker drift, fortsat medarbejderudvik-ling og medarbejderinddragelse i sam-menlægningsprocessen var andrehovedpointer fra direktør Hans Bertel-sen. Og så en opfordring til tidlig dialogmellem amter og kommuner. Den poin-te har de allerede fanget på Vestsjælland– det var konferencen et godt bevis på!

Fra ØV til visioner »Vi er færdige med at sige øv-bøv iVestsjællands Amt, og ønsker at bidragetil en god sammenlægningsproces,«sagde direktør Hans H. Klindt fra Amtetpå en af de 4 workshops som var en delaf teknik- og miljøkonferencen. Ogamtsdirektørens indlæg viste, at Amtetbåde har en række målsætninger ogkonkrete aktiviteter, der understøtterarbejde mod en god sammenlægnings-proces.

Som udgangspunkt har amtet en visi-on som tager udgangspunkt i en kort-lægning af opgaverne og medarbejder-ressourcerne. I forhold til kommunerne


personlige kompetencer.Amtsdirektøren fortalte også,at amtets opgaver på områ-det er meget AC-tunge, og atder bl.a. er tale om en rækkespecialister, der arbejder medunikke tilsyns- og godkendel-sesopgaver.

Direktør Hans H. Klindtopfordrede kommunerne tilat få sat skub i kortlægning afderes opgaver, og prøve atanlægge et nyt perspektiv påde opgaver som man har iforvejen. Det er vigtigt, atkommunerne ikke blot tænkerpå opgaverne som mere afdet samme. Ligeledes er deren række opgaver som er heltnye og som man skal få skabtsig en ide om løsningen af.

Tilfredshed hos arrangørerne Ovenfor er blot gengivet hovedpunkterfra 2 af de mange indlæg som var påkonferencen.

Teknisk direktør Erik Jespersen, Slagel-se Kommune, KTCs kreds 4, som var enaf initiativtagerne til konferencen ergodt tilfreds med resultatet. »Jeg vurde-rer, at konferencen gav et godtudgangspunkt og god inspiration for devidere drøftelser i de nye kommune-grupper om hvordan de tekniske forvalt-ninger og de tekniske udvalg kan gøresig parat til de udfordringer, der ligger ibåde fusioner og opgaveflytninger«.

�

Arrangørernes hoved-pointer fra konferencen

Husk på hvad ideen er med struk-turreformen – både den »nationa-le« og den lokalt definerede –med andre ord: Vi skal huske påhvilket spor vi skal følge, og såholde snuden i det!

Vi skal være parate til at gennem-føre et betydeligt kompetenceløfti forvaltningerne (og hos politiker-ne), hvis vi skal leve op til omver-denens forventninger til hvad vikan præstere i kommunernes tek-niske forvaltninger efter 2007.

Ved alle kommunesammenlæg-ninger bør man til det aktuelleantal kommuner der skal læggessammen altid lægge én til: Amtet

har Vestsjællands Amt igangsat en pro-ces for dialog og samarbejde med denye kommunegrupper. »Vi holder i peri-oden fra december til februar 6 mødermed de nye kommunegrupper om tek-nik- og miljøområdet for at få lavet enpræsentation og få igangsat en dialogmed kommunerne« sagde direktør HansH. Klindt.

Aftaler med kommuner Vestsjællands Amt har omkring 110medarbejdere på teknik- og miljøområ-det som skal fordeles på de nye kommu-ner, hertil kommer yderligere 10-20økonomi- og personalemedarbejdere fraCentralforvaltningen, altså i alt mellem120 og 130 medarbejdere. Amtetunderstreger, at dette er meget foreløbi-ge tal, som blot tjener til at indikereomfanget af opgaven.

»Vores mål for processen er, at dersenest den 1.februar 2006 skal frem-lægges et udkast til aftale med de nyekommuner om overdragelse af medar-

bejdere og opga-ver« fortalte HansH. Klindt ogunderstregede, atamtet hele vejenvil fastholde ogudvikle medarbej-dernes faglige og

Vestsjællands Amt – ca.3.000 km2 og ca.300.000 indbyggere.Fra www.vestamt.dkCopyright Kort- og matri-kelsyrelsen og Cowi.

6

Amtets vision for reformprocessen

• Vestsjællands Amt præger den fr emtidige opgavevaretagelse og opleves i reformprocessen som en kompetent, aktiv og lydhør samarbejdspartner.

• Sagsområder fra Vestsjællands Amt videreføres til den nye struktur med en høj faglig kvalitet, der lever op til de krav, samfundet har til en effektiv og borgervenlig offentlig sektor.

• Medarbejdere fr a Vest sjællands Amt er kompetente både fagligt og personligt, parate til nye omstillinger og klædt på til forandringer.


Arrangeret af KL, teknik og miljø

i samarbejde med KTC

NYE OPGAVERNYE MULIGHEDERTEKNIK OG MILJØ I FREMTIDENS KOMMUNER

TORSDAG DEN 28. APRIL OG FREDAG DEN 29. APRIL 2005 PÅ HOTEL RADISSON SAS I ÅRHUS

Miljøstyrelsen udsendte i 2003 envelfærdsøkonomisk analyse af indsam-ling og behandling af den organiskedagrenovation. Analysen indikerer, atsærskilt indsamling og biologiskbehandling af organisk dagrenovationrent velfærdsøkonomisk ikke kan betalesig. Det skyldes – stadig ifølge analysen– først og fremmest de budgetøkono-misk meget høje ekstraomkostninger,der er forbundet med todelt indsamling.

Ifølge Miljøstyrelsens opgørelser beløberdisse ekstraomkostninger sig til kr.150/husstand/år for enfamilieboliger ogca. 110 kr./husstand/år for etageejen-domme.

Skulle separat indsamling og behand-ling af organisk affald gøres velfærds-økonomisk konkurrencedygtig forud-sætter det ifølge Miljøstyrelsens break-even-analyse, at de budgetøkonomiskemeromkostninger kommer ned i størrel-

sesordenen 50 kr./husstand/år for enfa-miliehuse og 20 kr./husstand/år for eta-geejendomme.

Miljøstyrelsen blev i sin tid kritiseretfor at have baseret analysens budget-økonomiske indsamlingsomkostningerpå priser indhentet i konkrete storskala-forsøg, og ikke konkurrenceudsatte fak-tiske priser, mens styrelsen omvendtvægrede sig mod at anerkende sådannepriser, hvis grundlag var uigennemskue-lige.

Checkliste for udbud afindsamlingsopgaverDAKOFAs arbejdsudvalg for biologiskaffaldsbehandling satte sig for at afdæk-ke, hvad det egentlig er, der bestemmerpriserne for indsamling af en ekstrafrak-tion som f.eks. organisk affald. Udvalgethar således afholdt en workshop meddeltagelse af praktikere, og har på fleremøder drøftet prisdannelsen.

Ud af dette er kommet en checkliste(se faktabox), som det er værd at følgeved eventuelle udbud af ordninger – detgælder såvel for organisk affald somandre fraktioner – idet der er en rækkeforhold, som spiller afgørende ind på


Affaldsindsamling i flerefraktioner – det behøver ikke at blive dyrere!

Af cand.techn.soc Henrik Wejdling, sekretær for DAKOFAsarbejdsudvalg for biologisk affaldsbehandling

Kildesortering og separat indsamling af stadig flere fraktioneraf affald lugter langt væk af ekstraomkostninger. Men detbehøver ikke nødvendigvis at føre til højere dagrenovations-gebyrer. Faktisk kan det gå hen og blive billigere. Tænk i enkleog klare udbud, der tager højde for vognmændenes ramme-betingelser. Tænk i optimering af beholderstørrelser og tøm-ningshyppigheder. Tænk i indsamlingssystemer, der matcherden efterfølgende behandling. Tænk i helheder og systemer.

indsamlingsomkostningerne.Uanset hvor simpelt det lyder, så er

det vigtigt altid at holde sig for øje, atindsamlingsomkostningerne grund-læggende er sammenstykket af fire ind-byrdes afhængige elementer, der måoptimeres i forhold til hinanden, nemlig

• kapitalomkostninger til beholder/sta-tiv,

• kapitalomkostninger til renovations-vogn,

• driftsomkostninger til indsamling ogtransport

• administrationsomkostninger.

Hvis man forsøger at spare på driftsom-kostningerne til indsamling gennemnedsat tømningsfrekvens betyder detf.eks. større kapitalomkostninger tilbeholdere (flere, større), og det måberegnes, hvad der bedst kan betale sig,ligesom gradueringer af servicetilbude-ne kan udløse øgede administrations-omkostninger etc. etc.

Renovationsgebyret – ikkeblot summen afindsamlingsomkostningerHertil kommer, at det samlede renovati-

onsgebyr måske nok i en visudstrækning afhænger af indsamlings-omkostningerne i de enkelte ordninger,men i høj grad også af behandlingsom-kostninger og affaldsafgifter. Alle ordnin-ger må derfor anskues og optimeresunder ét. Besparelser på indsamling afen genanvendelig fraktion kan f.eks. letpoppe op som ekstraudgift i ordningenfor restaffald i form af øgede affaldsafgif-ter.

Hvis man f.eks. nedsætter indsam-lingsfrekvensen for glas og flasker, risike-rer man, at de – når flaskecontainerne erfulde – havner i dagrenovationen og herudløser statsafgift ved indvejningen påforbrændingsanlægget. Eller endnuværre: I madaffaldet, som så må kasse-res og føres til forbrænding – igen medudløsning af statsafgift og nyttesløsparallelkørsel med restaffald og forure-net organisk affald til forbrændingsan-lægget, hvor flaskerne alt andet lige ikkegør meget gavn, men bliver til slagger,der så skal tages hånd om.

På workshoppen blev givet eksemplerpå, hvorledes de totale indsamlings- ogbehandlingsomkostninger kunne ned-bringes i Kerteminde kommune i f.m.overgang til kildesortering og separatindsamling af flere fraktioner, nemligpapir og restaffald samt organisk affald i

byområder til centralkompostering(ellers hjemmekompostering). Rest- ogorganisk affald overgår i den forbindelsetil 14-dagstømning. Omkostningernefalder fra gennemsnitligt 878 kr./hus-stand/år til hhv. 797, 435 og 531kr./husstand/år i hhv. byområde medparcelhuse o. lign. (individuelle behol-dere), etageboliger o. lign. (fælles mini-containere) og landområder (individuel-le beholdere).

Og i Rødby kommune indsamlesmadaffald og restaffald i et to-delt ind-samlingskoncept i nogle etagebebyggel-ser med en besparelse for ejendommenepå mellem 45 og 70 kroner pr. husstandi f.t. udelt indsamling. Der indsamles iøvrigt husholdningsaffald i syv fraktioneri disse bebyggelser!

Opdelingen i de mange fraktioner,hvoraf de fleste har kunnet genanven-des til lave omkostninger, har medførtbesparelse på bebyggelsens fællesbi-drag, hvorved den samlede renovations-udgift pr. husstand er reduceret medmellem 360 og 390 kr. i f.t. tidligere,hvor der kun afhentedes én, blandetfraktion + de obligatoriske: papir ogglas. Besparelserne øges til 450-470 kr.pr. husstand, dersom det igen lykkes atfå behandlingsomkostningerne for den


I Hedeselskabet rådgiver vi om hele vandets kredsløb. Vi tager udgangspunkt i den enkelte kundes særlige situation og behov, hvad enten det drejer sig om grundvand, vandbehandling forsyning, afl øb, rensning eller recipienten.

Drikkevand og spildevand i

det nye DanmarkHedeselskabet

Miljø og Energi A/S

Aalborg99 35 16 00

Viborg87 28 10 00

Århus87 38 61 66

Esbjerg36 97 36 36

Odense66 15 46 40

Roskilde46 30 03 10

[email protected]

�

organiske fraktion nedbragt fra 900 til400 kr./t, som den i øvrigt var ved ord-ningens ikrafttræden, og sådan som detser ud til at ville ske indenfor en korteretidshorisont.

De reducerede indsamlingsomkostnin-ger er opnået via investeringer i kølebok-se til den organiske fraktion, som erfinansieret af besparelsen på renovati-onsudgiften. De anførte besparelser eropgjort på ejendomsniveau, og kan ikkeumiddelbart omsættes til besparelser forden samlede, kommunale renovations-ordning.

Derimod er beregninger fra de tidli-gere AFAV-kommuner (Frederikssund ogomliggende kommuner) søgt gennem-ført, så de svarer præcist til Miljøstyrel-sens beregningsform i den budgetøko-nomiske baggrundsanalyse fra 2003.Disse beregninger indikerer ifølge etnotat fra AFAV, at organisk affald kanindsamles ved meromkostninger pr.husstand på mellem 57 og 74 kr./hus-stand pr. år, når der er tale om konkur-renceudsatte priser – eller alt i alt tæt påMiljøstyrelsens break-even-tal. Hertil skalselvfølgelig lægges behandlingsomkost-ninger m.v. for at nå det samlede ud-giftsniveau.

Endskønt nok i modstrid med Affalds-udvalgets netop offentliggjorte anbefa-linger, som plæderer for stringent regn-skabsaflæggelse inden for de enkelteordninger i gennemsigtighedens helligenavn, så kan det altså fortsat godt betalesig for borgerne, at kommunen tænker ihelheder. Og forstår kommunen tilligeat spille sammen med vognmændene iform af gennemskuelige og gennem-tænkte udbud, så kan det ende med, atalle bliver glade – også miljøet!

�


Checkliste ved udbud af indsamlingsordninger for affaldHusk altid at…

• Vognmanden altid må tage højde for ekstraydelser som f.eks. information,uddeling af ekstraposer, rapportering til kommunen etc. Det fordyrer ord-ningen, så overvej nøje, om det er pengene værd og om renovatøren erden rette/billigste til at udføre ekstraydelser!

• Ved krav om specielt indsamlingsmateriel må vognmanden beregne sigafskrivning af dette inden for kontraktperioden, da han ikke kan påregne atkunne anvende/afsætte det ved kontraktudløb. Korte kontraktperioderkombineret med krav om specielt materiel giver derfor høje tømningspriser.EU's udbudsdirektiv sætter dog en øvre grænse på 5 år med mulighed forforlængelse i 2 år.

• Traditionelt må vognmanden regne med at få afskrevet også renovations-vogne over fem år, da de hurtigt forældes teknologisk som følge af stadigtstrengere EU-standarder. Ved at stille specielle og fordyrende krav til renova-tionsvogne, må udbyder altså belave sig på at få lov at betale for disse overfem år.

• Ikke alle specialkrav behøver betyde højere indsamlingsomkostninger. Højeindlæsningssystemer (som krævet ved bioaffald) kan f.eks. typisk etableresved en éngangsinvestering på kr. 10.000, som knap vil kunne ses i tøm-ningsprisen.

• Indsamling af bioaffald skal ske i materiel, der er afpasset efter modtagean-lægget – i visse tilfælde er det således nødvendigt med ikke-komprimerendemateriel, f.eks. åbne container med elevatorer.

• Tømningsfrekvens afhænger af såvel pladsforhold som affaldets art. Papirkan sagtens indsamles i 4-ugersintervaller eller sjældnere. Bio- og restaffaldmindst i 14-dagesintervaller, idet lokale forhold på den enkelte ejendomsopsamlingssted kan spille ind.

• Vognmanden kan optimere udnyttelse af specialudstyr ved f.eks. toholds-drift eller anvendelse i flere kommuner i ugens løb. Udbud, der er til hinderherfor, kan resultere i højere indsamlingsomkostninger.

• Åbningstiderne på de anviste behandlingsanlæg har betydning for vogn-mandens muligheder for at optimere logistikken. Jo kortere åbningstider,desto højere indsamlingsomkostninger.

• Lange transportafstande til behandlingsanlæg øger indsamlingsomkostnin-gerne.

• Graduering af ordninger i f.t. tætheden af husstande kan give besparelser.Desto længere afstand mellem husene, jo højere indsamlingsomkostninger,men til gengæld er der i åbne bebyggelser bedre plads til større containereog dermed basis for lavere indsamlingsfrekvens og dermed lavere indsam-lingsomkostninger – eller helt bortfald af afhentning af f.eks. bioaffald, somkan anvises til hjemmekompostering i åbne bebyggelser/på landet.

• 70% af tømningsprisen udgøres af arbejdsløn. Jo tættere udbuddet liggerpå overenskomsten og dens kategorisering af tømningspriser, desto mindreforbehold må vognmanden tage, og tømningspriserne bliver lavere.

• Tømningspriserne kan optimeres i f.t. beholderstørrelser, idet akkordaftalenopererer med intervaller for containere på 240, 300, 400, 600 og 800 liter.Vognmanden betaler altså lige så meget i løn for tømning af en 170 som en240 liters container, men mere for en 250 liters. HUSK DOG ALTID arbejds-miljøet – ingen container må blive tungere, end at den kan igangsættesmed en trækkraft på 400 N!

• Jo mindre komplicerede systemer, desto færre forbehold og jo lavere ind-samlingsomkostninger.

• Indsamlingsomkostningerne er af stor betydning for den enkelte ordningspris, mens de samlede renovationsomkostninger også afhænger af behand-lingsomkostninger og statsafgifter. Ordningerne skal derfor optimeres underét og ses som et samlet koncept.

• Husk altid at få alle ordninger med i et udbud – også planlagte, endnu ikkeigangsatte, idet de da lægges ind som option, der medtages i den samledevurdering. Samlede udbud er alt andet lige altid billigere end tillægsydelserundervejs i entreprisen.

Find dinleverandør i

LEVERANDØRREGISTRET

på side 59-63

Der fås mange nyttige informationerved at TV-inspicere kloakledningerne.Værdien af disse oplysninger øges, hvisde gøres let tilgængelig for mange. Ofteinvesteres i avancerede ledningsregistre-ringsprogrammer og visualiseringsværk-tøjer. Programmerne har mange mulig-heder, men har den svaghed at manskal bruge dem hyppigt for at huske,hvordan de forskellige specialfunktionerbenyttes.

Større tilgængelighedI Frederiksværk Kommune har man fore-løbig valgt ikke at investere i megetavancerede programmer, som kun vilkunne benyttes af ganske få specialister,der skal holde sig i træning. I stedetbesluttede man at prøve at anvende detGIS-system som kommunen allerede harog som de fleste bruger dagligt og erfuldt fortrolige med. Dette skulle gøreTV-inspektionerne så let tilgængeligesom muligt for så mange som muligt.

Kommunen har DAS og anvenderMapInfo som GIS-værktøj. Alle TV-inspektioner modtages på CD-rom ellerharddisk og lægges ind i DAS databasenfor afløbssystemet. Alle DAS-databasensoplysninger om afløbssystemetsudformning og tilstand samt link til TV-inspektioner konverteres jævnligt tilMapInfo-filer. Alle oplysninger kan sesgrafisk på skærmen ved hjælp af dette

GIS-værktøj, som de fleste i forvaltnin-gen kan bruge. Endvidere kan man vedet klik på en ledning på skærmen afspilleTV-inspektionen af den pågældende led-ning. TV-inspektionerne ligger for tidenpå en ekstern harddisk, men vil bliveflyttet til en central server som alle pårådhuset har adgang til.

Systemet er yderst simpelt. Endvidereer det let og hurtigt at anvende af alle,der er fortrolige med MapInfo. Selv omalle har adgang til data og TV-inspektio-nerne, er kommunens ledningsdatabasei DAS godt beskyttet, da alle kun haradgang til en »MapInfo«-kopi, somjævnligt ajourføres.

Bedre borgerservice

Dette simple system har betydet, at allede dyrt indsamlede oplysninger er ble-vet meget let tilgængelige og derfor bli-ver nyttiggjort til det yderste både i detdaglige arbejde med kloaksystemet ogden daglige service overfor borgerne.Ringer en borger eller kloakmester såle-des og spørger om placeringen af egetstik, kan man ud fra adressen straks få etoversigtskort op på skærmen og direktetænde for TV-inspektionen og f. eks. sva-re at »stikket ligger ca. 15,4 meter frabrønden ud for genboens indkørsel, ogat det i øvrigt ser ud til påhugningen er imeget dårlig stand, mens resten af led-ningen i vejen ser fin ud«. Dette giver etgodt signal til borgeren om at kommu-nen har check på forholdene.

En anden fordel ved let og hyppigbrug af data og oplysninger er, at fejle-ne i ledningsdatabasen og uhensigts-mæssige forhold i afløbssystemet, findeshurtigere, så de evt. kan blive rettet.

�

Ingolf Bjørsted med en TV-inspektion på skær-men. Frederikværks nye system giver mulighed forbedre borgerservice.


Visualisering af TV-inspek-tioner i Frederiksværk

Af Ingolf Bjørsted, Frederiksværk Kommune og Arne Bernt Hasling, COWI

Frederiksværk Kommune har TV-inspiceret store dele af klo-aksystemet. Disse TV-optagelser har kommunen gjort direktetilgængelige ved brug af kommunens almindelige GIS-system.Telefoniske borgerhenvendelser om kloak- og stikoplysningerkan således besvares straks ved at se på kloakkortet på skær-men og tænde TV-inspektionen ved et klik på ledningen.

For et halvt år siden fik vi en ny lov ommiljøvurdering af myndigheders planerog programmer.

Flere kommuner og amter har allere-de inden lovens vedtagelse taget fat pådet arbejde og gennemført miljøkonse-kvensvurderinger ud fra forskellige mil-jøhensyn. Den ny lov systematiserer det-te arbejde og sikrer, at også hensynet tilde brede miljøværdier indgår med vægti vurderingerne. De kulturhistoriskebevaringsværdier er en del af de bredemiljøværdier, og de nævnes specifikt ilovens bilag 1, der fremhæver hensynettil:• Kulturarv, herunder kirker og deres

omgivelser• Arkitektonisk og arkæologisk arv• Landskab

Kulturarven skal her forstås som de synli-ge monumenter, strukturer og miljøer,f.eks. fredede fortidsminder, jernbane-strækninger og bykvarterer i vores byerog landskaber, mens den arkæologiskearv først og fremmest er rester og lagunder jorden.

Den arkitektoniske arv er bygningerog bebyggelser med særlige arkitektoni-ske kvaliteter, eller som er knyttet tilsærlige personer, begivenheder ellerrepræsenterer en bestemt funktion, tids-periode eller byggeskik.

Landskab kan i kulturhistorisk sam-menhæng fx. være et område, som gen-nem sine diger, hegn, vandløb, markvejemv. fortæller om landboreformer ogejendomsret eller en særlig landskabsty-pe skabt af en bestemt driftsform.

Sikring af lokal kulturarv er enkommunal opgaveMiljøvurderingen og hensynet til kultur-arven stiller krav til kommunerne omindsamling, bearbejdning og vurderingaf de lokale bevaringsværdier. Det vilvære en ny, stor opgave for mange

kommuner, som der skal afsættes tid ogressourcer til, ligesom der måske skal fin-des nye måder at organisere opgave-løsningen på.

Imidlertid vil den viden om kulturarvog landskab, som herved tilvejebringes,være et interessant og værdifuldt aktivfor kommunerne til brug i deres plan-lægning, forvaltning og »branding« ind-adtil og udadtil.

Samtidig betyder ændringer i muse-umslov og planlov og kommendeændringer i forbindelse med strukturre-formen, at ansvaret for landskabets kul-turarv, - bortset fra de fredede bygnin-ger, fortidsminder og arealer som statentager sig af, - først og fremmest vil liggehos kommunerne. Sammen med muse-erne er det deres opgave at sikre devæsentlige bevaringsværdier for efterti-den. Den opgave vil naturligvis spillesammen med kommunernes øvrige ind-sats for at fastholde og skabe kvalitet ogmulighed for livsudfoldelse i vores dagli-ge omgivelser.

Mere end bevaringArbejdet med kulturarven består af tresammenhængende dele: bevidsthed ogviden om kulturarven, beskyttelse og


Kulturarven i miljøvurde-ring og planlægning- Ny lov giver nye muligheder

Af Kirsten Meldgaard og Lone Kørnøv

Hensynet til kulturarven i vores byer og landskaber indgår iden nye lov om miljøvurdering af planer og programmer. Detstiller krav til kommunerne om kortlægning og vurdering afde lokale kulturarvs- og landskabsværdier. Men, det arbejdekan vise sig at være en rigtig god investering, der kommermange fold tilbage, hvis værdierne bruges aktivt som ressour-ce i kommunernes planlægning og markedsføring.

Trin Middel

I. Bevidstgøre og skabe opmærksomhed Kortlægning og analyse af kommunens kulturarv, dens værdi og sårbarhed

II. Beskytte og udvikle Miljøvurdering, planlægning og forvaltning

III. Synliggøre og formidle I kommunen:

bl.a. i undervisning i skoler, institutio-ner mv.

Udenfor kommunen:bl.a. gennem udformning af turisme- og erhvervsstrategier

Tabel 1: Trin og midler iarbejdet med kulturarven.

udvikling og endelig en synliggørelse ogformidling af kulturens betydning ogværdi, jvf. tabel 1.

I. Trin: Bevidstgøre og skabeopmærksomhedFørste trin i arbejdet handler om at ska-be opmærksomhed om kulturarvsværdi-erne og bevidstgøre om deres betyd-ning. Det forudsætter imidlertid, vi ved,hvad vi har med at gøre, dvs. vi må førsthave kortlagt og analyseret, hvad der erbevaringsværdigt og værdifuldt.

I princippet er alt omkring os kultur-arv i en eller anden forstand. I praksis eralt dog ikke lige værdifuldt og beva-ringsværdigt, og der skal være plads tilfornyelse og udvikling. Det gælder der-for om at finde frem til de elementer ogmiljøer, som skiller sig ud ved en særligkvalitet eller betydning.

En sådan kortlægning og analyse månaturligvis bygge på et fagligt grundlag,men offentlighedens medvirken og vur-dering er også meget vigtig. Det erlokalt, man skal finde frem til, hvad erdet for kvaliteter og fortællinger, der harbetydning dér på stedet.

Og, når det er afklaret, er det ogsåmuligt at pege på de elementer og deleved kulturmiljøerne, der er mest sårbare,og hvad der konkret kan true disse.

Trin II: Beskytte og udvikleViden og anerkendelse af bevaringsvær-dierne er også udgangspunktet for atder kan tages hensyn til disse i den dag-lige forvaltning fx i sager om nedrivningeller i landzoneadministration.

Den fysiske planlægning spiller enhelt afgørende rolle for kulturarvens ogkulturlandskabets bevaring nu og frem-over i et længere tidsperspektiv. Tilgengæld bidrager hensyn og fornuftigintegrering af kulturarven i planlægnin-gen til mere velfunderede og tilfredsstil-lende løsninger. Det gælder såvel pålokalplanniveau som mere overordnet iLokal Agenda 21 arbejdet, udformningaf kommuneplanstrategier, regionaleudviklingsplaner o.a.

Vigtigheden af at integrere de kultur-historiske bevaringsværdier er især tyde-lig i de senere års mange projekter medbymidtefornyelse, omdannelse af tidli-gere havne- og industriområder o. lign.De mest vellykkede projekter tagerudgangspunkt i stedets særlige kvalite-ter, det være sig en særlig byggeskik,måden husene er orienteret på i forholdtil gader og torve, et særligt gade-mønster, eller bestemte erhvervsfunktio-ner knyttet til stedet.

Det er elementer, som giver stedetidentitet, oplevelsesværdi og en variati-on, som gør det muligt bedre at orien-

tere sig i byen eller byer imellem. Det ersåkaldt bløde værdier, som betydernoget, og som gør et området til et rart


På en grå og våd efterårsdag ser også Hobro trist ud. Byen scorer ellers højt på bykvalitet, hvor byenskulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter indgår med stor vægt.Vurderingen er foretaget af Nordjyllands amt, som har kortlagt og vurderet de nordjyske byers identitetog styrkepositioner til brug i regionens udviklingsstrategi.Foto: Nordjyllands Amt/Sven Allan Jensen a/s

�

- vi har løsningen!

NBC Marinetlf. 49 17 00 72 fax 4917 5272 mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

sted at være. Det er derfor også værdiersom er genstand for lokal opmærksom-hed bl.a. i planprocessen.

Miljøvurdering af planer og program-mer vil fremover ideelt set være en inte-greret del af planlægningen. Det vil sik-re, miljøhensyn inddrages tidligt i plan-processen, så planforslaget kan tilpasses,så de negative miljøkonsekvenser mini-meres. I bedste fald kan planforslagetligefrem understøtte eller endda forbed-re bevaringsværdiernes tilstand.

Et spændende punkt ved den ny mil-jøvurdering er den overvågning, der skaliværksættes for at følge væsentlige mil-jøkonsekvenser af et vedtaget planfor-slag. Overvågningen har til formål atopfange negative miljøkonsekvenser,inden de udvikler sig, og betydningsful-de bevaringsværdier ødelægges ellerhelt går tabt. Derudover danner over-vågningen basis for en erfaringsopsam-ling, som kan bruges i den følgendeplanlægning og derved øge kvaliteten afdenne.

Trin III: Synliggøre ogformidleTredje trin drejer sig om at synliggøreog formidle bevaringsværdierne. Dethandler om at bruge kulturarven som etaktiv.

De værdier og »gode historier«, kul-turarven rummer, skal synliggøres for

kommunens borgere. Brugt bl.a. iundervisning og videre ud er de med tilat give en forståelse for de tidligere livs-vilkår på stedet og dets historiske ogsociale udvikling, - en forståelse som påsin side danner grobund for følelsen afat høre til og være en del af et fælles-skab. For eksempel kan de kulturhistori-ske værdier således være det særligegrundlag, som binder to eller flere kom-muner sammen i en ny, fælles enhed.

På samme måde kan bevaringsværdi-erne bruges strategisk i udformningen afturismestrategier og i markedsføring.Kulturarven, landskabet og de følelserog oplevelser, der knytter sig hertil, erdet, der gør stedet til noget særligt, ogsom ikke findes andetsteds. Det er ste-dets attraktion, der kan bruges som red-skab til at fastholde og tiltrække borge-re, turister og virksomheder.

Også i en mere erhvervsmæssig sam-menhæng er kulturarven et værdifuldtaktiv. Kulturarven og landskabet er synli-ge vidnesbyrd om erhvervstraditionerog driftsformer, der har været gældendei netop dét område eller egn. Så hvadmed at udnytte den voksende interesse,vi oplever i disse år, for mere specielleprodukter, særligt fødevarer, rodfæstedei lokal kultur og tradition? En videreud-vikling og produktion af sådanne varervil på en gang være med til at fastholdede stedlige bevaringsværdier og samti-dig give mulighed for at deltage i enmere overregional konkurrence.

Kulturarven som ressource

Arbejdet med kulturværdierne i forbin-delse med miljøvurdering skal derforikke ses som en besværlig omkostning.De kulturhistoriske bevaringsværdier eren meget stærk ressource, som foldetrigtigt ud, er et effektivt og strategiskredskab til kommunernes planlægningog markedsføring indadtil og udadtil.

�


Flere steder er gamle å-løb blevet frilagt og kom-met til ære igen. Her er det Århus Å, en af byensældste og vigtigste strukturer, som i dag tilførerbyen en helt særlig kvalitet.NB: Foto: Scanpix/Erik J. Jepsen

Forfatterne planlægger et arrange-ment i forsommeren 2005 om mil-jøvurdering og kulturarv samtmulighederne for brug af kulturar-ven som aktiv ressource. Der søgesderfor kontakt til kommuner, sommed sin erfaring kan inspirere andretil brug af kulturarven som værdi-fuld ressource.

Forfatterne kan kontaktes på følgen-de adresser:

Kirsten Meldgaard, www.meldgaardconsult.dk, 2546 1814Lone Kørnøv, www.kornov.dk 9823 0030

Kommunerne står selv i vejen for energi-besparelser. Det afslører en rapport,udarbejdet af Kommunernes Landsfore-ning for Energistyrelsen som blev udsendti efteråret.

»Kommunerne er deres egen værste fjende,når det drejer sig om energibesparelser«konkluderer rapporten og den viser, atder er et stort potentiale for energibespa-relser i de kommunale institutioner.

KL formulerer det selv sådan:»Konklusionen er, at en række barriere afsåvel organisatorisk, økonomisk, videns-og adfærdsmæssig art kan blokere for eneffektiv indsats på området.«

Bag formuleringen ligger, at:• energibeslutninger træffes som led i

en politisk proces, som ikke altid erøkonomisk rationel

• kommunerne ser energibesparelsersom en udgift og ikke som en inve-stering

• de økonomiske incitamenter er mud-rede eller ikke eksisterende

• energiansvaret er placeret i skoleledel-ser, som ikke nødvendigvis har ener-gimæssige, økonomiske eller tekniskekompetencer

• manglende ledelsesmæssig og poli-tisk fokus

• manglende viden

Som ELO-konsulent gennem hele ord-ningens levetid, kommer det naturligvisikke som en overraskelse for mig. Jeg harsiden 1996 afleveret adskillige ELO afrap-porteringer til kommunale institutioner,indeholdende både Energimærke og enEnergiplan der beskriver de konkretebesparelsesforslag, besparelsespotentiale

m.m. - og det er ganske få institutionerder gennemfører forslagene – også selv-om tilbagebetalingstiden måske kun erpå ganske få måneder.

Det er min oplevelse, at det kniber medat få gjort noget ved energibesparelser-ne, simpelt hen fordi viden ikke altidrækker til at tage konkrete initiativer – ogpolitik spiller, som KL er inde på, sikkertogså en vigtig rolle – det er ikke nær såsexet at investere i energibesparende til-tag som det f.eks. er i at profilere sig i til-tag på børn og unge området.

Undersøgelsen peger endvidere på, atELO-rapporterne ikke bidrager til at ska-be et samlet overblik over energibespa-relsespotentialet i kommunen. Et samletoverblik over de potentielle ressourcebe-sparelser i kommunen er imidlertid nød-vendigt for at sikre politikernes opmærk-somhed på området. Et sådant overblikover de samlede mulige økonomiskebesparelser, for eksempel identificeret viaELO-ordningen, ville være et godt beslut-ningsgrundlag for politikerne – også selv-om ordningen kun beskæftiger sig medden del af bygningsmassen, der er over1500 m2.

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste ELOkonsulent der altid leverer en samletopgørelse til kommunen når den årligebygningsgennemgang er afsluttet – ogdet er også værd at bemærke, at flerekommuner vælger at få udarbejdet frivil-lige ELO rapporter på kommunens småbygninger – enten hvert år eller hverandet eller tredje år – så bygningerne er imange tilfælde gennemgået og der erudarbejdet fælles afrapportering til kom-munen. I de tilfælde hvor kommunerneikke får denne samlede opgørelse kan

det være en at løsning, at bruge nogle afelnetselskabernes, samt fjernvarme ognaturgasdistributionsselskabernes PSO-midler til at samle og sikre denne viden.Det ville samtidig gøre det svært for poli-tikerne ikke at forholde sig til emnet.

De grundlæggende forudsætninger forforandring er VILJE – EVNE – FORSTÅ-ELSE. Viljen og forståelsen ligger muligvishos institutionernes daglige ledere – selv-om det mange steder ikke er den storemotivation til at investere i energibespa-rende tiltag når besparelsen ikke tilfalderinstitutionen. Som oftest ligger evnen, iform af de økonomiske midler til at gen-nemføre besparelsesprojekterne, hoskommunen. For at sikre gennemførelseaf forslagene skal vi aflevere det samledeoverblik over besparelsespotentialet derhvor de økonomiske beslutninger tages.

Der er imidlertid ikke noget til hindringfor at investere i energibesparende tiltagidet lån til energibesparende foranstalt-ninger, ifølge lånebekendtgørelsens § 2,ikke påvirker kommunernes låneramme.Den seneste revision af lånebekendt-gørelsen (1. januar 2004) forbedreranvendeligheden af denne låneadgang,idet lovens forståelse af begrebet energi-besparende foranstaltninger nu knyttesdirekte til energiledelsesordningens ener-giplaner.

Så der er faktisk ingen gode undskyld-ninger for kommunerne til ikke at inve-sterer i en energieffektivisering af kom-munens ejendomme!

�

Stort uudnyttet potentialefor energibesparelser i kommunerneAf Hanne Sørensen, Energirådgiver, Energi i Danmark NRGI

Synspunkt • Synspunkt • Synspunkt


Det geologiske landskab har sin egenhistorie, og den historie er nødvendig atkende, hvis vi vil gøre optimalt brug aflandskabets og undergrundens ressour-cer og muligheder. Nogle lokaliteter for-tæller bedre sin historie end andre, ognogle historier er mere spændende endandre. Men tilsammen udgør de densamlede beretning om vores lands op-ståen.

Geologisk setDe vigtigste geologiske lokaliteter iDanmark – de nationale geologiskeinteresseområder – er blevet udvalgt og

beskrevet region for region i Skov- ogNaturstyrelsens bogserie »Geologiskset«. Senest er bindet om Det sydlige Jyl-land udgivet. Det er skrevet af Dan-marks og Grønlands Geologiske Under-søgelse og er udgivet i samarbejde medGeografforlaget. Bogen omhandler 26lokaliteter ud af de i alt ca. 200, hvorvigtige brudstykker af vores undergrundog landskab er synlige. De 26 stederspænder fra 22 millioner år gammeltkystsand ved Hvidbjerg og Hagenør tilnutidige kystformer, både på Vestkystenmed Vadehavet og Skallingen og på øst-siden med flotte nor- og feddannelserved Bankel og Årø. Ind i mellem findesistidslandskaber fra næstsidste og sidste

istid for henholdsvis 200.000 og 20.000år siden,

Det 22 millioner år gamle miocænesand kendes og benyttes fra grusgrave fle-re steder i Jylland. Det er også et vigtigtgrundvandsreservoir for store områder idet sydlige Jylland. Undersøgelser har vistat sandet blev afsat i et hav, der dengangdækkede det sydvestlige Jylland og områ-der syd herfor, mens resten af det danskeområde var land. I løbet af de 18 millionerår, som Miocæn varede, ændrede kystlin-jen både form og beliggenhed, blandtandet fordi der blev istid ved Antarktis.Aflejringerne skiftede mellem ler, sand,grus og brunkul, alt efter palæogeografi-en. Hvis vi vil have det bedst mulige kend-skab til beliggenheden og kvalitet af fxsandet, må vi opstille en gennemarbejdetmodel for hvordan landskabet så ud påden tid, det blev aflejret, og hvad dersenere skete med lagene. Og derfor erdet vigtigt at have adgang til de steder,hvor disse aflejringer er synlige i dag.

Der er også en anden god grund til atstudere de miocæne formationer nær-


Af Lise Holm, Skov- og Naturstyrelsen, og Merete Binderup,Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

Vort landskab et resultat af naturkræfternes udfoldelse gen-nem de seneste tusinder og millioner år. Det er det grundlag, ibogstaveligste forstand, mennesker, dyr og planter lever påog af.

Korsø-feddet i Årø Sund er forbundet til Årø viadenne smalle tange. I læ af feddet og tangen fin-des en lagune, der ses til højre i billedet. Foto:Merete Binderup, GEUS.

Landskabet – geologisk set

mere. De fungerer nemlig som yngremodeller for 150 millioner år gamle kul-brintereservoirer, der i dag ligger i flerekilometers dybde i Nordsøen. Her kanoliegeologer studere aflejringstyper ogfordelinger af sand og ler på jordoverfla-den og sammenligne det med deressparsomme informationer fra under-grunden. (Modellen for det miocænesand er igen afhængig af at nutidige til-svarende miljøer er blevet studeret ogbeskrevet andre steder, om end ikke idet sydlige Jylland.)

Den sydjyske region rummer også mar-kante landskabstræk fra sidste og næst-sidste istid. Begge istider har medvirkettil dannelsen af Vejle Å tunneldal, og detsidste større isfremstød for 18.000 årsiden var afgørende for udformningenaf det landskab, der i dag udgør densydøstlige del af Sønderjylland.

Også de mere nutidige processer spil-ler stor rolle for landskabet.

Her kan nævnes klimpernes historie iFrøslev Plantage. De er dannet undermindst tre forskellige sandflugtsperioder.Den første var ved istidens afslutning,før plantedækket havde bredt sig udover den bare, isfrie jord. Men ogsåmenneskets aktiviteter påvirkede land-

skabet, til tider med fatale konsekvenser,som det kan studeres her.

De nutidige kystprocesser og -land-skaber sættes ind i en større sammen-hæng, fra Lillebælts kystlandskab mod


Nyttiggørelse, forædling ogafsætning af spildevandsslam!Genanvendelsen af spildevandsslampå landbrugsjorden bidrager til bedremiljø og økonomi på tre hovedområ-der:• skærpede incitamenter til at frem-

me renere teknologi og udfaseproblematiske kemikalier

• begrænsning af væksten i over-skuddet af fosfor og kvælstof idet danske miljø

• begrænsning af udgifterne til spil-devandsrensning og slamhåndte-ring

Hedeselskabet kan tilbyde slamhånd-tering i en flerårig aftale til fast prisog i øvrigt med afsætnings- og opbe-varingsgaranti samt dokumentationog kvalitetssikring af alle led i afsæt-ningen!

Slammet genanvendes enten i land-eller skovbrug, eller det forædles vedkompostering til produkter der eregnet til brug uden for fødekæden.Vi kan tilbyde en løsning både forA-slam og B-slam!

Hedeselskabet Skov og Landskab A/S

Salgschef Sune Aagot

Tlf. 87 38 61 64 (eller 23 72 12 66)

[email protected]

Læs mere på www.hedeselskabet.dk

Vores erfaring er, at Hedeselskabetspris i markedet ligger væsentligtunder alternative slutdisponerings-metoder til slam.

øst, til Skallingens, Tøndermarskens ogHorns Revs oprindelse i vest.

Bogen er skrevet, så den kan brugesaf administratorer, undervisere og natur-

Klimp i Frøslev Plantage. Overfladeniveauet i hele området var oprindeligt højere, men det mellemlig-gende tørre sand er blæst væk og har kun efterladt de fugtigere dele af sandtæppet. Foto: Peter Grave-sen, GEUS.

�

interesserede borgere. Foruden en geo-logisk beskrivelse af hele det sydlige Jyl-land har hver lokalitet en særskilt beskri-velse af geologien, den specielle geolo-giske værdi og anvisninger på hvordanstedet bedst beskyttes og plejes. Påwww.geus.dk/publications/boeger/syd-jylland-dk.htm er der en nærmerebeskrivelse af bogen. Den er det næst-sidste bind i serien, og det sidste – omden sjællandske øgruppe – er underudarbejdelse.

Desuden er udkommetGeologisk set – Det nordlige JyllandGeologisk set – Det mellemste JyllandGeologisk set – Fyn og ØerneGeologisk set – BornholmBogserien er omtalt på www.skovog-

natur.dk/landskab/geologi

Nationale geologiskeinteresseområderFor at sætte fokus på de vigtigste områ-der i udredningen af Danmarks geologi-ske historie udpegede den daværendeFredningsstyrelse i 1984 et antal steder ilandet, ca. 200 lokaliteter, som var afsærlig værdi - de såkaldte nationale geo-logiske interesseområder. Der er forskel-lige slags områder, især:

Lokaliteter med profiler, som giver etkig ned i undergrunden, fx ved vorekyster og i råstofgrave.

Landskaber med karakteristiske for-mer, der fortæller noget om oprindel-sen.

Steder, hvor de nutidige naturproces-ser tydeligt kan iagttages, så som van-dets og vindens ændringer af landska-bet.

Udpegningen skete primært for atområderne kan indgå i planlægningenaf det åbne land. For at formidle denneviden om Danmarks geologisk setmeget værdifulde områder til en brede-re offentlighed udgives beskrivelsernedesuden i bogform.

�


Profil ved Klintinghoved med vekslende lag af marint glimmersand og glimmerler. Sandlagene blev aflej-ret på ca. 15 meters vanddybde i forbindelse med storme. Foto: Erik Skovbjerg Rasmussen, GEUS.

www.ktcviden.dk


Ved Danmarks indtræden i EF i 1972trådte rådets direktiv – det såkaldte libe-raliseringsdirektiv – i kraft, og det blev i1973 efterfulgt af koordineringsdirekti-vet. Dermed var udbud af bygge- oganlægsopgaver i Danmark omfattet afde samme regler som den øvrige del affællesskabet. Udbudsreglerne er i denmellemliggende periode blevet ændretved flere lejligheder, men hovedprincip-perne er de samme.

I begyndelsen følte hovedparten afsåvel udbydere som de bydende, at reg-lerne var unødigt komplicerede. I fleretilfælde blev reglerne ikke fulgt. Nogleudbydere forsøgte måske nok, at kom-me over hvor gærdet var lavest og snigesig uden om reglerne, men i mangetilfælde skyldtes overtrædelser simpelthen manglende kendskab til reglerne.Men den gik ikke – reglerne var der, ogde skulle følges.

Efterhånden lærte vi at bruge regler-ne med deres muligheder og begræns-ninger. Indtrykket er vel, at vi i Danmark

i al beskedenhed kan bryste os med, atvi er ret gode til at håndtere udbudsreg-lerne. Der er næppe heller den storeutilfredshed med reglerne, selv om for-enklinger naturligvis er ønskelige, ogselv om der da er begrænsninger iudfoldelsesmulighederne, som vi gerneser fjernet.

Nye udbudsdirektiverKommissionen har udarbejdet nyeudbudsdirektiver med sigte på at skabeforenkling, modernisering og større flek-sibilitet. En del af forenklingen inde-bærer, at de fire eksisterende direktiverbliver til to. Det klassiske udbudsdirektiverstatter det tidligere Tjenesteydelsesdi-rektiv, Indkøbsdirektiv samt Bygge- oganlægsdirektiv, mens Forsyningsvirksom-hedsdirektivet fortsat findes i et særskiltmoderniseret direktiv.

De to nye direktiver betyder også for-enklinger i kraft af, at forskelle i formule-

ringer og systematik m.v. mellem degamle direktiver er fjernet med sam-menskrivningen og ved at lade tekstenfølge kronologien i en udbudsprocedu-re.

De nye direktiver giver nye mulighe-der. Der er blandt andet bestemmelserom rammeaftaler, fremsendelse af med-delelser og udbudsmateriale elektroniskog en ny udbudsform – konkurrence-præget dialog.

Danmark har valgt at sætte de to nyedirektiver i kraft med virkning fra den 1.januar 2005 og dermed åbne for forenk-lingerne og de nye muligheder.

I denne artikel beskrives den nyeudbudsform konkurrencepræget dialogog mulighederne for at benytte udbuds-formen.

Nye muligheder medkonkurrencepræget dialogPartnering har som samarbejdsformvundet en vis indpasning i den danskebygge- og anlægsbranche i de senereår. Det har dog ikke været helt let atgennemføre partneringudbud efter dehidtil gældende EU udbudsregler.Problemerne i relation til udbudsregler-ne er primært, at udbudsreglerne forud-sætter at prisen indgår som et væsent-ligt underkriterium når tildelingskriterieter det økonomisk mest fordelagtigebud.

Det mest hensigtsmæssige forløbfrem til en partneringaftale er, at parter-ne finder sammen i et partneringteam


Nye direktiver- tør kommunerne udnytte mulighederne?

af Niels Nielsen og Ole Schiøth, EMCON A/S

To nye EU-udbudsdirektiver er trådt i kraft d. 1. januar. De skalskabe forenkling og give større fleksibilitet og introducererudbudsformen »konkurrencepræget dialog« som respons pånogle af problemerne med partnering og OPP. Mulighederne iden nye udbudsform behandles i denne artikel.

gennem grundige drøftelser på work-shops m.v. Når partneringteamet erdannet og samarbejdet er indledt sættesen targetpris, makspris eller fast pris altefter aftalens nærmere bestemmelser.Det forløb passer bestemt ikke somhånd i handske til de hidtil gældendeudbudsregler.

Samme problemer vil der i relation tiludbudsreglerne være med udbud afOPP-opgaver.

Kommissionen har været opmærk-som på problematikken, og den har net-op søgt at løse udbudsproblemerne vedat introducere en ny udbudsform – kon-kurrencepræget dialog.

Hvor kan konkurrenceprægetdialog anvendes?Opgaver kan være så komplekse, at detikke er muligt for udbyder at beskrivebehov og krav så præcist, at der kanindgås en kontrakt efter et offentligteller begrænset udbud. For disse opga-ver indføres en ny udbudsform, konkur-rencepræget dialog.

Der er naturligvis ingen erfaringer,der fortæller, hvor bredt den nyeudbudsform kan bruges.

Helt på herrens mark er udbyder dogikke. Direktivets artikel 29 giver en visvejledning, og i en indledende betragt-ning til direktivet er tankerne om anven-delsesområdet uddybet nærmere.

Kommissionen siger således i den ind-ledende betragtning, at kravet omopgavernes kompleksitet betyder, atden nye udbudsform kun kan anvendesi undtagelsestilfælde. Vigtige integrere-de transportinfrastrukturprojekter, storeedb-net og visse former for OPP ereksempler på opgaver, der kan falde indunder udbudsformen, konkurrence-præget dialog.

I kommissionens grønbog om offent-lig-private partnerskaber og fælles-skabslovgivningen om offentlige kon-trakter og koncessioner fra foråret 2004er der om formålet med den nyeudbudsprocedure anført:

Desuden bliver der med de nye direkti-ver fra Europa-Parlamentet og Rådet, somhar til formål at modernisere og forenklefællesskabslovgivningen på området, ind-

ført en innovativ tildelingsprocedure, derer udformet specielt for at tilgodese desærlige aspekter ved tildelingen af »særligtkomplekse kontrakter« og dermed visseformer for OPP'er.

Denne nye procedure, kaldet »konkur-rencepræget dialog«, giver de offentligemyndigheder mulighed for at dialogeremed de interesserede virksomheder for atfinde frem til eventuelle løsningsforslag,der kan opfylde deres behov.

Endvidere er der i grønbogen omudbudsprocedurens anvendelse anført:

Proceduren med konkurrenceprægetdialog kan anvendes, når den ordregiven-de myndighed ikke er i stand til objektivtat definere de tekniske midler, der opfylderde pågældende behov og målsætninger,og når den ordregivende myndighed ikkeer i stand til objektivt at fastsætte et pro-jekts juridiske og/eller finansielle rammer.

Udbudsprocedurenkonkurrencepræget dialog –hvordan?Udbudsproceduren indledes med atordregiver redegør i udbudsbekendt-gørelsen og / eller i et beskrivendedokument så godt som det er muligt forbehov og krav. Herefter indleder ordre-giver en dialog med de udvalgteansøgere – mindst 3 – om, hvordan ord-regivers behov og krav bedst kan opfyl-des.

Under dialogen kan alle aspekter –herunder prisen – drøftes, men også idialogfasen skal ligebehandlingen sikres.Det sker ved, at der ikke gives oplysnin-ger, som kan stille nogle tilbudsgiverebedre end andre, at ordregiver ikke af-slører en tilbudsgivers løsningsforslagover for andre tilbudsgivere eller afslørerandre fortrolige oplysninger ordregiverhar fået i dialogfasen.

Dialogen fortsætter indtil den eller deløsninger, der kan opfylde ordregiversbehov, er indkredset. Herefter afgiver debydende tilbud på grundlag af egneløsninger.

Tildelingen af kontrakten sker, even-tuelt efter en afklaring, supplering ellertilpasning, på grundlag af tildelingskrite-rierne.


Hvad nu?

Når man læser de indledende betragt-ninger til direktivet og de nævntebemærkninger i grønbogen, er det klart,at kommissionen ikke generelt lukker opfor anvendelse af udbudsformen kon-kurrencepræget dialog i alle OPP-udbudog dermed heller ikke alle partneringud-bud. Det er dog også klart, at det ermeningen, at den konkurrenceprægededialog skal anvendes – ellers var der joingen grund til at indføre den.

Spørgsmålet er så, om de danskekommuner og andre offentlige ordregi-vere tør prøve udbudsformen af i så stortomfang, som det er muligt, eller om for-sigtigheden vil blokere for anvendelsen.

Gennemgangen af udbudsprocedu-ren for den konkurrenceprægede dialogviser, at udbudsformen rummer nogle afde elementer, der er nødvendige for, atnye samarbejdsformer som partneringog OPP kan bidrage effektivt til byggeri-ets videre udvikling.

Det bliver derfor spændende at se,om de danske kommuner og andreoffentlige ordregivere tør gribe chancenog bidrage til byggeriets udvikling vedat bruge det nye værktøj.

I regeringens rapport »Handlingsplanfor Offentlig-Private partnerskaber(OPP)« fra januar 2004 står der, at rege-ringen ønsker at fremme nye organisati-ons- og samarbejdsformer mellem denprivate og den offentlige sektor. I rap-porten understreger regeringen intenti-onerne med beskrivelsen af en rækkeinitiativer på området.

De to nye direktiver er en god anled-ning til at lægge yderligere vægt bagregeringens politik om at fremme OPP.For det må være en selvfølge, at statenprøver udbudsformen konkurrence-præget dialog af på partneringog OPP-udbud i statsligt regi, men mon ikkeogså regeringen på en eller anden mådevil påskønne de kommuner, der visermod på at skabe udvikling.

Det er næppe gjort med en buste for-an Økonomi- og Erhvervsministeriet afborgmesteren i den første kommune,der forsøger sig med udbudsformenkonkurrencepræget dialog. Regeringenmå mere markant på banen. Branchenventer spændt på ministerens udspil. �

Faseforløbet for udbudsformen konkurrencepræget dialog.

Udbudsbekendt-gørelse og udvælgelse

Dialog med de udvalgte bydende

Evt. dialog i flere faser

Endeligt bud fra de udvalgte bydende

Evt. afklaring, supplering eller tilpasning

Tildeling af ordre

Efter en lang række forhandlinger blevKL sammen med BoligselskabernesLandsforening (BL) og Bygherreforenin-gen, byggebranchen og Økonomi- ogErhvervsministeriet enige om en revisionaf Lov om indhentning af Tilbud i byg-ge- og anlægssektoren.

Byggebranchen (Dansk Byggeri,Håndværksrådet og Teqnic) har lagtpres på regeringen for at få en revisionaf Tilbudsloven. Den generelle anke var,at branchen bruger for mange ressour-cer på at afgive tilbud. Dette dels fordibygherrerne ikke er gode nok til atbeskrive, hvad de ønsker og til at priori-

tere deres ønsker kvalificeret og dels for-di nogle bygherrer indbyder for mangetilbudsgivere til at afgive tilbud.

Endelig var der også et ønske fra Byg-gebranchen om at harmonisere de dan-ske regler i tilbudsloven med reglerne idet nye EU-direktiv.

I efteråret 2003 igangsatte Konkur-rencestyrelsen en undersøgelse, somskulle afdække nogle af de problemer,som byggebranchen peger på. Men for-målet var også at give et billede af,hvordan loven fungerer for de offentligebygherrer og hvor mange private byg-herrer, der læner sig op ad reglerne.


Ny Tilbudslov i bygge- oganlægssektoren er på vej

Af fuldmægtig Jana Eger Schrøder, Kommunernes Landsforening, Kontoret for teknik og miljø

Den nyreviderede lov om indhentning af tilbud i bygge- oganlægssektoren (Tilbudsloven) er før jul fremlagt i folketingetog forventes at træde i kraft før sommerferien. Loven stiller pånogle punkter mere skærpede krav til bygherrerne, men påandre punkter giver loven et større spillerum og sikrer en bed-re og mere åben konkurrence mellem tilbudsgiverne.

KL gik sammen med Bygherreforenin-gen og BL ind på at forhandle med byg-geriets parter og Økonomi- ogErhvervsministeriet om en acceptabelløsning.

Resultatet blev det regelsæt, som blevfremsat i Folketinget d. 15. december2004 og træder i kraft 2 måneder eftervedtagelsen, som forventes at være førsommerferien 2005.

RegelforenklingDet er Konkurrencestyrelsen, der harført pennen, og de har i regelforenklin-gens navn valgt at sammenskrive gæl-dende bekendtgørelse og lovgivning i étregelsæt. Det giver en del forenkling,idet det på nuværende tidspunkt ikke erhelt klart, hvilke oplysninger man skalsøge i loven eller i bekendtgørelsen.

På den anden side kan der være enulempe i, at man ved at lovfæste enrække bestemmelser afskærer sig selv framuligheden for en løbende justering afreglerne.

Som følge af, at man har valgt at slålov og bekendtgørelse sammen, harman forsøgt at koncentrere de meregenerelle bestemmelser centralt. F.eks.

er paragrafferne om rammeaftaler sam-let i ét kapitel, fordi det kan indgås bådeefter licitation og efter underhåndsbud.

UnderhåndsbudI udkastet foreslås det, at det for fremti-den kun bliver muligt at indhente mak-simalt 3 underhåndsbud mod tidligeremaksimalt 4. Dog kan et 4. underhånds-bud alligevel indhentes, hvis det indhen-tes uden for lokalområdet (kommunen).

Forslaget suppleres med en bagatel-grænse på 300.000 kr., hvorunder detbliver muligt at nøjes med at indhente 1tilbud.

Forslaget suppleres endvidere med envejledning om, hvordan konkurrence-kravet opfyldes og reglerne om reg-ningsarbejde tages ud af bekendtgørel-sen.

Endelig hæves den økonomisketærskel for underhåndsbud fra 2 til 3mio. kr..

Licitation ved økonomisk mestfordelagtige tilbudVed licitation om økonomisk mest for-delagtige tilbud ophæves pligten til at

forhandle med alle, og der indføjes etloft, som betyder, at bygherren maksi-malt kan forhandle med 3 tilbudsgivere.Forslaget suppleres med en vejledning,som kommer til at gøre rede for, at derer mulighed for en 1. runde med tekniskafklaring, inden de 3 parter udvælges.

Konkurrencestyrelsen vil i lovbemærk-ningerne præcisere, at hvis man for-handler med færre end de tre tilladteforhandlingspartnere, skal det være deneller de bedste, der inviteres til forhand-lingerne, og at udbyder kan væreafskåret fra at tage hensyn til et tilbud,som fremsendes uopfordret.

Senest samtidig med, at der indledesforhandlinger med de 3 parter, frigøresde øvrige inddragne tilbudsgivere.

Der stilles krav om, at bygherren i alletilfælde begrunder sit valg i forhand-lingsprocessen. Begrundelsen skal givestil alle de tilbudsgivere, der ikke vinderopgaven.

Skærpede krav omtildelingskriterierUnderkriterierne ved økonomisk mestfordelagtigt tilbud skal så vidt muligtvægtes, evt. i gafler/rammer (interval-ler). I modsat fald skal underkriterierne


angives i prioriteret rækkefølge. Forsla-get suppleres af en vejledning om vægt-ning, herunder om muligheden for atgive »dumpekarakter«.

KL har vurderet, at selv om kravetindebærer en forøgelse af den admini-strative byrde ved at gennemføre etudbud, så er der allerede i dag et gæl-dende prioriteringskrav.

Den foreslåede regel indebærer der-for primært, at selve vægtningen skalske før modtagelsen af tilbudene, hvilketi mange situationer kan skærpe udby-dernes opmærksomhed omkring, hvilkeopgaver der egentlig efterspørges. Påden måde sikres åbenhed, som for-håbentlig medfører den bedste konkur-rence og de bedste bud.

Direkte indbudt licitationIfølge forslaget bliver Bygherren somnoget nyt forpligtet til at oplyse omantallet af indbudte ved en direkte ind-budt licitation.

Dette forslag er en følge af, at bygge-branchen mener, at udbyderne indbyderfor mange til indbudt licitation. Konkur-rencestyrelsens undersøgelse kunne ikkeunderbygge denne påstand, men ikke

�

desto mindre valgte man - ifølge aftalemed bl.a. KL - at stille dette krav.

Det er KL´s holdning, at det er et lilleelement, der bidrager til åbenhed i kon-kurrencen. Den udbyder, som af en elleranden årsag ønsker at modtage mangetilbud, skal offentliggøre dette antal, menrisikerer at tilbudsgiverne trækker sig, for-di de anser deres chance for at vindeopgaven er for lille. Bygherren bør derforhellere koncentrere sig om at finde derigtige tilbudsgivere.

Ligebehandlingsprincippet -RådgiverhabilitetDe eksempler, der fremgår af den nugæl-dende lov og bekendtgørelsen, bliverikke taget med i den nye lov. Det eneste,der bliver fastsat, er, at det kun er muligtat diskvalificere et tilbud, hvis den tidlige-re rådgiver har opnået en konkurrence-fordel frem for de øvrige tilbudsgivere.

Til gengæld vil Konkurrencestyrelsen ien vejledning uddybe 3 områder: • Rådgiverhabilitet ved at præsentere

en række eksempler, • når flere koncernforbundne selskaber

afgiver tilbud på samme opgave • når en udbyder har til hensigt at afgi-

ve et kontrolbud.

Tilbud fra tilbudsgivere udenfor lokalområdet

Der har været en del diskussion - ogsåblandt kommunerne – om, hvorvidt pri-vate entreprenører, der er omfattet afloven, er undtaget for bestemmelsen om,at udbydere ved direkte indbudt licitationmindst skal invitere én tilbudsgiver, derikke hører til i lokalområdet.

Konkurrencestyrelsens argument forikke at medtage entreprenørerne i dettekrav er, at entreprenørerne ikke på sam-me måde som kommunerne eller enafdeling i et alment boligselskab, er for-ankret i et bestemt lokalområde. Endvi-dere bærer entreprenørerne selv deumiddelbare økonomiske konsekvenseraf en ineffektiv underleverandør.

Problemet er, at den regning, somindebærer de umiddelbare konsekvenseraf en ineffektiv underleverandør, bliversendt videre til bygherren!

Alternative budKonkurrencestyrelsen har valgt at opret-holde den gældende formulering, hvoref-ter der kan tages hensyn til alternativebud. Men fordi mange af høringsparter-ne har ytret ønske derom, vil Konkurren-

cestyrelsen udarbejde en vejledning omforbehold og alternative bud.

KL´s samlede indtrykSom jeg indledte med, mener KL, at derfor kommunernes vedkommende samletset er opnået et godt resultat.

Det er fordelagtigt for kommunerne, atder er indført en højere grænseværdi forunderhåndsbud, og at der er indført enefterspurgt bagatelgrænse.

Bygherrens begrundelser for afslag erblevet præciseret, og der bliver stilletstørre krav ved vægtning ved økonomiskmest fordelagtige bud.

Men det kan vel kun gavne konkurren-cen, som burde give kommunerne denfordel, at de får bedre og billigere tilbud,fordi der er skabt en større gennemsigtig-hed og åbenhed i udbudsprocessen.

Det er også positivt, at lov og bekendt-gørelse er blevet sammenskrevet og ikkemindst, at Konkurrencestyrelsen er villigtil at forsyne byggeriet med vejledningerpå de områder, som kan være svære atnavigere i.

�


www.envidan.dk • [email protected]

ww

w.k

om

pag

nie

t.co

m

Effektive spildevandsløsninger

Tidligere talte vi om miljøomkostninger - i dag taler vi om miljøinvesteringer.

Som leverandør af komplette spildevandsløs-ninger inden for renseanlæg og afløbssystemer ved vi, at det forpligter - for også investeringernepå miljøområdet skal give det bedste afkast.

Vi løser opgaven gennem målrettet effektivitet i alle faser af ethvert projekt:I planlægningen, projekteringen og etableringen af anlægget. Og gennem tekniske løsninger, dermuliggør sikker og mangeårig drift - uden ubehagelige ekstra omkostninger.

Sådan er vi med til at sikre en sund økonomi i et godt miljø.

Besøg os på www.envidan.dk

JYLLANDVejlsøvej 23 • 8600 Silkeborg

Tlf.: 86 80 63 44

SJÆLLANDFuglebækvej 1B • 2770 Kastrup

Tlf.: 32 50 79 44

Miljø og økonomi...


Vejmiljøprisen overrækkes.

mødested for vejsektorens parter. Ligeledes erdeltagernes tilbagemeldinger via evalueringsske-maer af stor hjælp for Vejforums arrangører.

Udstilling

Tirsdag aften begyndte de første udstillere attage fat, og i løbet af onsdag formiddag kom derrigtig gang i opstillingen af udstillingerne i bådeen af de store sale og pågangarealerne. Og onsdagformiddag begyndte ligeledestilstrømningen af de mange,som kom for at deltage i for-møder.

Udstillingen blev åbnet af for-manden for Vejforum, PerClausen, vicedirektør i Vejdi-rektoratet. I forbindelse med præsentati-onen af de mange stande var der gjort et stortforarbejde. Dette betød, at udstillingen gjordesig godt og havde mange besøgende.

I artiklen fortælles meget summarisk om 4. gang, derblev afholdt Vejforum. Det skete i dagene 1. - 2. decem-ber 2004 på Nyborg Strand. Med et rekordagtigt antaldeltagere på over 700 blev det endnu engang bekræf-tet, at vejsektoren nu mere end nogensinde har fået etmødeforum, som værdsættes af meget store dele afsektorens ansatte.

VEJFORUM 20042004Af civilingeniør, lic. techn. Otto Schiøtz, Carl Bro as

Mål for Vejforum

Målet med Vejforum er at give vejsektorens lede-re og medarbejdere indsigt i den teknologiske,organisatoriske og administrative udviklinginden for vejområdet og i dette områdes indpas-ning i hele transportsektoren.

Vejforum skal samtidig samle og erstatte mangeaf de aktiviteter, der tidligere blev arrangeret ivejsektoren.

Målgruppen er alle vejsektorens ansatte i Vejdi-rektoratet, amter og kommuner samt i denrådgivende sektor, hos entreprenører, leve-randører og uddannelsesinstitutioner m.v.

Vejforum er anvendelsesorienteret og omfatterforedrag og diskussioner om tidens emner såvelpå det policy-orienterede som på det tekniskeområde. Nye forskningsresultater bliver bragt påbane, og erfaringer udveksles i workshops, derskal indgå som en del af Vejforum.

Det fjerde Vejforum

Onsdag d. 1. december 2004 varførste dag på Vejforum 2004, derblev holdt over to dage på HotelNyborg Strand.

Bag et sådant arrangement ligger der et megetstort forarbejde. Selvom det ikke er let at gen-nemføre, er der dog oparbejdet så store erfarin-ger i både repræsentantskab, faggruppe, organi-sationsgruppe og VEJ-EU’s sekretariat fra tre tidli-gere Vejforum i 2001, 2002 og 2003, at detteklart er med til at lette forberedelserne og for-håbentligt gøre Vejforum til et fortsat bedre

Som de forrige år, et supergodt arrangement - det er stadig godt med de

lange pauser - snakken i pauserne er dethalve af hele konferencen.

Der er langt mellemNyborg og Odense!

Af evalueringsskemaet fra deltagerne fremgårpå en skala: overordentligt god, meget god, god,mindre god eller dårlig, at 92% vurderer, atudstillingen er god eller bedre.

Følgende havde udstilling på Vejforum 2004:

• COWI A/S• Daluiso A/S• Dansk Trafik Teknik A/S• Epoke A/S• Inreco • LMK VEJ A/S• NCC Roads A/S• Norskilt• Olsen Engineering• Pankas A/S• RAMBØLL • Swarco Danmark A/S• TetraSoft A/S• Vejdirektoratet• Vejr2 A/S• Vianova Systems Danmark A/S

Åbning af Vejforum 2004

Vejforum blev åbnet af Per Clausen, der kunnekonstatere, at Vejforum 2004 havde slået alle tid-ligere rekorder med over 700 deltagere – og atdet allerede i oktober 2004 havde været nødven-digt at lukke for tilmeldingen.

På grund af afbudfra trafikministerFlemming Hansenvar det i stedet ble-vet betroet kontor-chef Flemming Schil-ler, Trafikministerietat levere Trafikmini-steriets bidrag.Flemming Schiller –chef for Trafikmini-steriets vejkontor –indledte med atbringe en hilsen fratrafikministeren.Han var med kort varsel kaldt i Folketinget. Ministeren er meget ked af, at han ikke kunnevære med i dag. Han havde jo fornøjelsen sidsteår, og var meget imponeret over arrangementet– over det, at hele det professionelle vejDanmark– politikere, ansatte i kommune, amt og stat,entreprenører og rådgivere, interesseorganisatio-ner og mange flere samles for at diskutere demange problemer og udfordringer, som voressektor rummer, lære af hinandens erfaringer ogindgå i en dialog om alt mellem himmel og jord.At det kan lade sig gøre at samle en hel sektor tilen slags uformel årlig generalforsamling på étsted er nok udtryk for, at vejsektoren her i Dan-

mark har en overskuelig størrel-se – trods alt.

Men det er samtidig udtryk for ensærlig dansk måde at gøre tingenepå – at have tålmodigheden til ogtroen på at det nytter at diskutere,

Per Clausen åbner Vejforum 2004.

lytte og lære af andres erfaringer og ideer.Det er evner, som vi alle får god brug for de kom-mende år, hvor sektoren står over for markanteudfordringer. Flemming Schiller gik ud fra, at de fleste af delta-gerne ville være enige i, at der er én sag, som de

fleste mere end noget andet vilhave tæt inde på livet de kommen-

de år – nemlig implementeringen afkommunalreformen på vejområdet.For man må jo sige, at de godearrangører i Vejforum har haft enusædvanlig god sans for timing i år.

Arrangementet ligger nemlig lige oven i et afhøjdepunkterne i kommunalreform-processen.Situationen er faktisk den, at netop i dag (den 1.december 2004) – for ca. 2 timer og 16-17 minut-ter siden – offentliggjorde regeringen de lovfor-slag, som skal implementere aftalen om kommu-nalreformen, herunder lovforslaget om ændringaf vejlovene.

Strukturreform

Flemming Schiller gennemgik kort hovedpunk-terne i aftalen på vejområdet:

• De nuværende ca. 10.000 km amtsveje skalfordeles mellem staten og kommunerne

• Hovedparten af de nuværende amtsveje skalovergå til kommunerne

• De overordnede veje skal samles i staten• Fordelingen skal ske på grundlag af objektive

kriterier

Det er aftalt, at de amtsveje, der skal overgå tilkommunerne skal være:

• Lokalt orienterede veje – herunder veje medlav trafik og mange vejadgange

Kommunerne vil skulle overtage den del af amts-vejene, der minder mest om den type veje, somman allerede administrerer i dag.

Dette er en af reformens store fordele på vejom-rådet. Når antallet af administrative enhederreduceres, og ressourcerne koncentreres påfærre enheder, vil de faglige miljøer blive styrket.Der vil også i de kommende år være stigendekrav om høj faglighed i forvaltningerne for atkunne møde de store udfordringer på området –blandt andet på grund af fortsat trafikvækst ogstørre teknologisk kompleksitet.

Afslutningsvis pointerede Flemming Schiller vig-tigheden af et godt samarbejde i sektoren for atkunne sikre borgerne og erhvervslivet en tidssva-rende vejinfrastruktur. Det er og bliver et heltafgørende omdrejningspunkt for vort modernesamfund.

Andre indledere

Direktør Thomas Møller Thomsen, FDM kom medbrugernes ønsker til det danske vejnet og under-

Glædeligt at så mange forskellige personer afsætter hele to dage til faglig

snak og netværksdannelse

Jeg syntes, I har sammensat etgodt program, så der er noget

for alles interesser.

stregede bl.a. den store forskel mellem bilisternesbetalinger til samfundet og det offentliges bidragtil anlæg og drift af det danske vejnet.Herefter talte sognepræst Katrine Lilleør bl.a. omen oplevelse fra Norge, hvor hun havde set enstatue af en tidligere norsk vejdirektør. Nævnte,at dette kunne være til inspiration og overvejelsei Danmark. Hvem burde der opstilles en tilsvaren-de statue af – og hvor? Katrine Lilleør gav også sit bud på, hvordan men-nesker kan håndtere forandringer og menneske-lige udfordringer. Et meget tankevækkende ind-læg!

Formanden for VEJ-EU, Jette Kastoft havde denglæde at overrække et rejselegat på kr. 10.000fra VEJ-EU’s jubilæumsfond, som har til formål atstøtte en studerendes vej- og trafikstudier. Jette Kastoft gav legatet til Maj-Britt KøppenAndersen, der er studerende i by- og trafikplan-lægning på Danmarks Tekniske Universitet. Maj-Britt vil bruge pengene til et studieophold iforåret 2005 i Leeds i England. På Vejforum 2005vil Maj-Britt Køppen Andersen fortælle om sitstudieophold, og hvad hun har lært og oplevet.

Miljøpris til Herning Kommune

Vejmiljøprisen gik til Herning Kommune forkommunens måde at renovere, ombygge ogudbygge Thorupvej. Prisen er indstiftet af den danske afdeling afNVF udvalg 34 og præmierer det bedste vejbyg-geri eller vejvedligeholdelsesarbejde, som erudført ved brug af restprodukter eller andrealternative materialer eller metoder, der skånermiljøet.

Underholdning

Efter middagenvar der delsunderhold-ning med ElvisPresley parodi-

er ved MikeAndersen, som

blev afløst af engang Kansas City Stompers, der

spillede op til dans. Et andet sted påHotel Nyborg Strand underholdteTørfisk med deres underfundige, tørrehumor og morsomme sange.

Foredragene

Vejforum omfattede fem parallelle »foredrags-rækker« med følgende overskrifter:

• Trafiksikkerhed• Trafikplanlægning• Trafikafvikling• Drift• Vejforvaltning

De enkelte foredragsrækker var opdelt i moduleralle af samme varighed, så det er muligt efterhvert modul at skifte mellem de forskellige fore-dragsrækker.

En gennemgang af alle foredrag ligger helt udenfor rammerne af denne summariske artikel.Nedenfor skal blot omtales enkelte interessante –men også lidt tilfældigt udvalgte foredrag.

Nye sorte pletter dukker frem af mørket

Her kunne oplægsholderne Palle Jørgensen, RibeAmt, Michael Aakjer Nielsen, Carl Bro, samt Cam-illa Sloth Andersen, Viborg Amt fortælle om eva-lueringen af et pilotprojekt med uheldsregistre-ring på Sydvestjysk Sygehus. På skadestuen blev der i en 3-årig periode regi-

streret 3.125 personskadersom følge af trafikuheld. Politiet

havde i samme periode og på sam-me vejnet kun registreret 383 af dis-se personskader. Det betyder, at trafiksikkerhedsar-bejdet – der jo hovedsagligt tager

udgangspunkt i den officielle uheldsregistrering– kun baserer sig på 12% af det reelle antal per-sonskader.

For at kunne bruge ressourcerne bedst muligtog sætte ind, hvor der er mest brug for det, erder altså behov for en ny prioritering i trafiksik-kerhedsarbejdet, hvor de officielle uheldstal sup-pleres med skadestueregistreringer.

Bedre trafikafvikling med intelligent system

Adaptiv signalstyring hedder det. Og det skal sik-re fremkommeligheden på Ring 3 ved Køben-havn – især når udvidelsen af Motorring 3 går igang i 2005. Per Høgsbjerg, Københavns Amt og Bent Seerup,Technical Traffic Solutions A/S fremlagde dereserfaringer med et intelligent trafikstyringssy-stem, der tilpasser signalstyringen ud fra den giv-ne trafikmængde og sikrer afvikling af større tra-fikmængder end den traditionelle signalstyring. Udbygningen af Motorring 3 vil medføre en mar-kant forøgelse af trafikken på det omliggendevejnet – og især på Ring 3, der bestyres af Køben-havns Amt.

Amtet har derfor valgt at implementere et adap-tivt signalstyringssystem, DOGS (Dynamisk Opti-mering af Grøntider og Samordning). Systemetsørger ved hjælp af spoler for at måle den aktu-elle trafik og på den baggrund justere omløbsti-den og prioritet af retning.

En undersøgelse af anvendelsen af DOGS på Ring3 i Herlev viser, at det har medført en kapacitets-forøgelse på gennemsnitligt 2-300 biler i timen ibegge retninger. Teoretisk kan kapaciteten på Ring 3 i det mestkritiske kryds ved Frederikssundsvej forøges med46% ved at forøge omløbstiden fra 80 til 130sekunder.

De allerfleste foredragsholdere har udarbejdet etkortere eller længere indlæg, der redegør forindholdet i deres foredrag. Disse indlæg er til-gængelige på Vejforums hjemmeside www.vejforum.dk ved at klikke først på ”Læsindlæg til Vejforum” og dernæst på ”Indlæg2004” og derefter på det enkelte indlæg. Det erdog kun ved de indlæg, der er markeret med enlodret blå streg, at det er muligt at få den skriftli-ge version.

Præsten og Tørfiskvar rigtig gode

oplevelser.

Vejforum 2004 havde et ualmindeligt godt sammensat program. Man kunne desværre

kun være ét sted ad gangen.


WORKSHOPS

I forbindelse med indbydelsen til Vejforum 2004blev der opfordret til at komme med forslag tilworkshops. Her skulle udvalgte aktuelle emnerpå en mere uformel måde med udgangspunkt iet eller flere indledende indlæg drøftes. Resulta-tet var, at der på Vejforum 2004 blev afholdt syvworkshops.

For de enkelte workshops er der udarbejdet etgrundigt referat, der ligesom foredragene – ogpå samme måde som disse – vil kunne ses på Vej-forums hjemmeside.

De syv workshops beskæftigede sig medfølgende emner

• Vintertjeneste set i lyset af strukturreformen

• Håndtering af overskudsjord og rensning af vejvand

• Praktisk drift og vedligehold af kommunebroer

• Omkostningsregistrering i kom-munerne – en SAMKOM-workshop

• Sammenlægning af vejforvalt-ningssystemer

• Digital vejforvaltning og bor-gerservice – i en foranderlig verden

• Integration af støjhensyn i vejsektoren

Møder i faglige grupper på Vejforum

En del faglige grupper havde taget imod tilbudetom at henlægge møder i forbindelse med Vejfo-rum. Møderne afholdtes enten om aftenen d. 1.december og/eller om formiddagen d. 2. decem-ber. Der blev gratis stillet lokaler til rådighed forsådanne ønsker. Dette tilbud havde følgendegrupper taget imod i forbindelse med Vejforum2004:

• Vejdirektoratets ledelse og amternes vejchefkreds

• Amternes ERFA-gruppe/projektering og anlæg

• KVF (Kommunal Vejteknisk Forening)• SAMKOM – styregruppe• NVF 34 – Miljøpris• RoSy Forum• ILVT (Ingeniøruddannelsernes lærere i

vej- og trafikfagene)• Dansk Vejtidsskrift • Driftschefer i amternes vejvæsen• Styregruppe for partnering,

drift – NCC/Vejdirektoratet • Vejportalens styregruppe• Vejdirektoratets faggruppe for

særtransport• Kollegamøde for driftschefer

Et meget vellykket arrangement

Efter Vejforum 2004 udsendte VEJ-EU elektroni-ske spørgeskemaer til alle deltagere, og gulero-den var en vinpræmie. Svarprocenten har væretca. 70. Fra evalueringsskemaerne kan det konsta-teres, at størsteparten af deltagerne fortsat ersærdeles godt tilfredse med arrangementet.

På spørgsmålet ”Hvordan vurderer du selvearrangementet?” svarer 99%, at det er godt eller

bedre, medens spørgsmålet”Hvordan vurderer du det faglige

udbytte?” svarer 95%, at det er godteller bedre. Ligeledes er en rækkedeltagere i spørgeskemaerne kom-met med relevante bemærkningerog kommentarer, som vil indgå i detvidere arbejde.

Der skal lyde en stor tak til de rigtig mange, derhar gjort os den tjeneste at svare på spørgeske-maet.

Blandt andet ved hjælp af resultatet fra spørge-skemaerne er der skabt et rigtig godt udgangs-punkt for en fortsættelse af Vejforum. Repræsentantskabet har derfor den 26. januar2005 besluttet, at Vejforum 2005 vil blive afholdtden 29. og 30. november 2005 på Hotel NyborgStrand.

Fra evalueringsskemaerne er udvalgt små senten-ser om arrangementet. Disse er anbragt sombobler i denne artikel.

Bag Vejforum står:

• Vejdirektoratet • Amternes vejchefkreds• Dansk Amtsvejingeniørforening• Kommunal Teknisk Chefforening (KTC)• Kommunal Vejteknisk Forening (KVF)• Vej- og Byplanforeningen

(Ingeniørforeningen i Danmark)• Dansk Vejtidsskrift • Ingeniøruddannelsernes lærere

i vej- og trafikfagene (ILVT)• Asfaltindustrien• VEJ-EU

Arrangementsansvarlig:

VEJ-EUElisagaardsvej 54000 RoskildeTlf. 46 30 71 68

VEJ-EU fungerer både som arrangementsansvar-lig og som sekretariat for repræsentantskab, fag-gruppe og organisationsgruppe. Vejdirektøren holder

festtalen.

Et meget proffesjonelt arrangementsom bare dansker kan - hilsen

fornøyd ingeniør fra Norge

Historisk betinget har der i Danmarkværet tradition for at ruteplaner til vin-tervedligehold (glatførebekæmpelsesåvel som snerydning) er blevet udarbej-det med papir og blyant. Med indførel-sen af GIS og diverse belægningsforvalt-ningssystemer har de offentlige admini-strationer datagrundlaget på plads til atautomatisere deres ruteplanlægning.Denne artikel beskriver, hvordan mankan implementere automatisk ruteplan-lægning, og hvad det har af konsekven-ser for forvaltningerne og de entrepre-nører, der bruger det.

Et svensk koncept tilpassetdanske forholdAutomatisk ruteplanlægning er udvikleti Sverige og USA. I Sverige er det pri-mært firmaet Enera AB, der har bidragettil udviklingen igennem de sidste 15 år.Eneras produkt er i dag 4 integrerede

systemer til vintervedligehold, nemligWinterplan, Autoplan, Call & Report ogRapid Reach. Autoplan er et program,der er udviklet til automatiseret rute-planlægning til vintervedligehold, mensde andre tre produkter vedrører udkald,rapportering og manuel planlægning.COWI forestår markedsføring og pro-jektgennemførelse vha. Eneras produk-ter i Danmark.

GrundkonceptFor at anvende Autoplan importererman GIS baserede vejnetdata inklusiveinformation vedr. vejbredder, længder,vejid og vejklasse m.m. Disse data kanhentes enten fra kommunens GIS eller ivid udstrækning fra programmer somVEJMAN og ROSY. Yderligere data. somikke forefindes i importfilerne, kan ind-tastes direkte i systemet - eksempelvisinformation om tilgængeligt sneryd-


Af senior fagleder, Jasper Kyndi, og ingeniør, Vibeke Nørgaard Poulsen, Cowi

Automatisk ruteplanlægning til vintervedligehold gør sit ind-tog i Danmark. Denne artikel er en kort beskrivelse af automa-tisk optimering, samt en udført optimering i Langå Kommune.

ningsudstyr, lastkapaciteter, vendepunk-ter, saltlagre m.m.

Derefter definerer man rydningsklas-serne for de forskellige veje i systemet,og man angiver hvilken aktivitet manønsker udført på vejen (baseret på denkommunale rydningspolitik). Det erogså muligt at indlægge tidsbegræns-ning på strækninger og delstrækningerog ønskede transport/transitstrækningerfor rydning/spredningskøretøjerne.

Med information om vejbredde ogrydnings-/saltningsudstyr udregner ogpræsenterer Autoplan det antal passa-ger, der er nødvendige i de respektiveretninger, og hvordan de mest optimaltbør foregå. Derudover udregnes, hvorlang tid det tager at færdiggøre et heltområde under hensyntagen til bl.a.hastighedsbegrænsninger og lastkapaci-tet. Når Autoplan har givet sit bud på enrydningsplan, er der mulighed for atændre i dette, indlægge tvangsrutermm.

Om man som forvaltning selv ønskerat investere i systemet, eller om manønsker at have en rådgiver til at foretageruteoptimeringen, er op til den enkelteforvaltning at afgøre. På nedenståendeskærmbilleder er bl.a. vist strækninger tilsaltning, strækninger til snerydning,transportstrækninger, vendepladsermm. for et udvalgt område. I det indsat-te vindue ses et skærmprint med opti-mering af ruteplan for Langå Kommune.

�

Automatisk ruteplanlæg-ning for vintervedligehold

Hvem kan det betale sig for atoptimere?

Enera og COWI har pt. ca. 30 faste kun-der der varierer i størrelse fra helt småkommuner til det svenske Vägverket ogflere amerikanske delstater, men fællesfor dem alle er, at tilbagebetalingstidenfor systemoptimering ligger under 2 år -i mange tilfælde er rådgivningsydelsen

måske ikke er en hensigtsmæssig pakke- derved sikres kun, at man i sin licitati-on opnår højere priser end nødvendigt.

Et alternativ til at høste besparelsenved en ruteoptimering er at sænke fær-diggørelsestiden, således at borgerne fårderes veje saltet/ryddet hurtigere, dettegøres ved i optimeringen at fastholdeantallet af rydningskøretøjer og derefterarbejde med minimering/udjævning aftid. At afkorte rydnings/spredningstidenbevirker også, at man kan rykkeudkaldstidspunktet, hvis man ikkeønsker at fremrykke det tidspunkt, hvorvognmanden skal være færdig med atrydde - det bevirker igen at man harstørre sikkerhed for at udkaldet er nød-vendigt.

Ruteoptimering af LangåKommunes vintervedligehold- En caseI Langå Kommune er der 156 sporkilo-metre der ryddes for sne og 91 sporkilo-metre der saltes. De eksisterende ruterer lagt ind i programmet Autoplan medsamme parametre som COWI efterføl-gende har optimeret de nye ruter påbaggrund af, for at kunne sammenlignede eksisterende ruter med de optimere-de.

Efter aftale med Langå Kommune varfokus i prioriteringen at nedbringe dentotale tid, der bruges på vejen. Der varsåledes mulighed for at ændre antalletaf køretøjer for derved at spare rådig-


tilbagebetalt 2-3 måneder inde i denførste vinter. Dette for såvel små forvalt-ninger som store.

Nogle administrationer udlicitereropgaven med ruteplanlægning til vogn-manden og mener derfor, at det fordem ikke kan betale sig at optimere iruterne. Ved at vælge den metode harman dog allerede låst vognmanden fasttil en given række strækninger, der

Skæmprint med optimering af ruteplan for Langå Kommune.

Snerydning

• Før optimering• 4 ruter og 3 køretøjer• Effektivitet 81 %• 156 sporkilometre til snerydning• Maks. tid for længste rute: 104 min.• Samlet tid: 376 min./udkald

• Efter optimering• 3 ruter og 3 køretøjer• Effektivitet 88 %• 156 sporkilometre til snerydning• Maks. tid for længste rute: 130 min.• Samlet tid: 353 min./udkald

Figur 1.1 Eksisterende sneruter, km.

Transport

Active

Figur 1.2 Optimerede sneruter, km

hedsgebyrer, afskrivning af materiel osv.Der er i optimeringen ikke medtaget

små ruter med minitraktorer i byen.

SnerydningResultaterne skal ses som gennemsnitli-ge betragtninger. Der kan naturligvisforekomme udsving, i den tid det tagerat gennemkøre en rute både på grundaf skiftende bemanding, skiftende vejrog skiftende trafik. Som gennemsnitligbetragtning er det dog muligt at sam-menligne de eksisterende og de nyeruter. De scenarier, der er optimeret på,er det scenarie den enkelte kommunevælger som det oftest forekommendescenarie.

Af de to diagrammer ses den kilome-termæssige fordeling fra rute til rute.Den blå del af søjlerne viser den tid,hvori rydningskøretøjet er aktiv, denrøde del viser transportstrækningen forden pågældende rute. Transport-strækningen kan principielt betragtessom spildkilometre og bør følgeligafkortes mest muligt.

Ved at reducere antallet af køretøjerfra 4 til 3 nedsættes den samlede tidmed 24 min. pr. udkald. Ved de eksiste-rende ruter blev der kørt knap 36 kmtransport, mens der i dette scenarie kunkøres knap 21 km transport. Man kansåledes øge effektiviteten fra 81 % til 88%.

Den primære grund til at det ermuligt at spare en rute bort er, at man

tillader, at én rute har en varighed på130 min. Denne rute opbygges såledesat den først dækker en del af det pri-mære vejnet og siden nogle sekundæreveje med lavere trafikbelastning.

Konklusionen er at selvom der er fåruter og derved få muligheder for opti-mering kan der med automatisk ruteop-timering findes en mulighed for bespa-relse. I dette tilfælde ved at fjerne enrute og derved mindske omkostninger-ne til beredskab, afskrivninger osv.

Diagrammerne viser den kilometer-mæssige fordeling mellem ruterne. Denblå del af søjlerne viser den tid, hvorisaltsprederen er aktiv, den røde del visertransportstrækningen for den pågæl-dende rute.

Ved simulering af de ruter, der køres idag, blev det udregnet, at der var 50 %spildkørsel, mens transporten efter opti-meringen er nedsat til 44 %. Der kansåledes forventes en besparelse i salt-ningstid på ca. 30 min./udkald og altsåen reduktion i transport på 20 %.

Den samlede besparelse for LangåKommune forventes at blive ca. 15% afderes omkostninger til glatførebekæm-pelse og snerydning.

Ruteoptimering ogkommunalreformenKommunalreformen stiller mangespørgsmål også indenfor vintervedlige-hold. Ved en sammenlægning af flerekommuner, samt overdragelse af amts-

vejene, skal der laves nye rydningspla-ner, hvis man ønsker at hente en ratio-naliseringsgevinst hjem.

Det ligger endnu ikke fast, hvornårkommunerne kan forvente at skulle ryd-de amtsveje. Et gæt kunne være fra 1.oktober 2006, da det ikke virker hen-sigtsmæssigt at overdrage beredskabetmidt i en vinter, og der principielt ikkeer nogle amtslige kontraktholdere efter1. januar 2007.

Dvs. at man som kommune primo2006 skal til at forholde sig til de nyeruter og udbud af disse. Inden da,måske medio 2005, skulle man gernehave sin åbningsbalance på plads, såle-des at det er muligt at diskutere fremti-digt serviceniveau, rydningsklasser,beredskab, allerede indgåede kontrak-ter, udstyr mm.

Der er nok ingen, der betvivler, at detnye år bliver et travlt år, men også et årder åbner op for en række megetspændende opgaver og muligheder.

�


Figur 2.1 Eksisterende saltruter, km Figur 2.2 Optimerede saltruter, km

Saltning

• Før optimering• 4 ruter og 2 køretøjer• Effektivitet 50 %• 91 sporkilometre til salting• Maks. tid for længste rute: 120 min.Samlet tid: 352 minutter/udkald

• Efter optimering• 4 ruter og 2 køretøjer• Effektivitet 56 %• 91 sporkilometre til salting• Maks. tid for længste rute: 87 min.• Samlet tid: 323 min./udkald

Find din

leverandør

på side 59-63

Når man sidder i arbejdet til daglig kandet måske være svært at hæve sig op ihelikopterperspektiv og se på helhedenmed friske øjne eller når kommuner skalsammenlægges må der ses på tværsmed »åbent sind«. Spørgsmålet er velofte om der er områder og emnegrup-per der skal ses i større sammenhængeeller analyseres på en ny, sammenhæn-gende måde.

Forbedres f.eks. trafiksikkerheden kandet give en lang række afledte effekterpå f.eks. fremkommelighed eller miljø,

afhængig af den valgte løsning. Hvilkeproblemer der er vigtigst at få løst? Tra-fiksikkerhed, fremkommelighed, miljøeller f.eks. vejvedligehold.

I pilotprojektet der netop er afsluttet, fikSlagelse kommune disse fokusemner udaf screeningen:• Udarbejdelse af en samlet Vej- og tra-

fikplan for en samlet prioritering afbudgetter indenfor området, somerstatter Trafik- og miljøhandlingspla-nen fra 1995.

• Udarbejdelse af trafiksikkerhedsrevisi-on af veje i drift som supplement tilTrafiksikkerhedsplanen fra 2003. Her-under gennemgang af stianlæg ibyen med henblik på at forbedre cyk-listernes og fodgængernes forhold.

• Udarbejdelse af en skilteog vejvis-ningsplan.

• Kortlægning af bil - og cykelparke-ring ved stationen.

• Prioritering af vedligehold af fortovemed inddragelse af Handicapråd.

• Bedre henvisning til P-søgeringensamt markedsføring af denne.

• Større prioritering af bløde trafikanteri bymidten.

• Etablering af en Trafikgruppe meddeltagelse af politikere, forvaltning,politi og udvalgte interesseorganisati-oner.


Af landskonsulent Synnøve Klitgård, Vejdirektoratet

Problemanalyser i vej- og trafiksystemet er i stigende grad etspørgsmål om at se de trafikale problemstillinger i helheder påtværs af emner og faggrænser – Vej- og trafikscreening giverden tekniske leder og evt. det politiske udvalg en overordnetoversigt over aktuelle vej og trafikproblemer i kommunen,som det ser ud for »gæster«.

Vej- og Trafikscreening - pilotprojekt i SlagelseKommune

Slagelses 5 bydele.

Et par »eksempler«

Slagelse by er en traditionelprovinsby, hvor langt denovervejende del af handel ogservice findes i centrum afbyen. Det indebærer, atbymidten er forholdsvis trafik-belastet af kunder i biler medærinde til handel og servicesamt ansatte i kontor, handelog service som også kører ibil til arbejdet.

Med henblik på at fredelig-gøre bymidten er der etable-ret en skiltet parkeringssøge-ring rundt om centrum. P-søgeringen var én af deemner der var med i afrap-porteringen af screeningen.

Der var også fokus modgenopretning af de nedslidtefortove.

Eks. på nedslidte fortove Denne problemstilling blev særligt frem-hævet ved samtalen med repræsentan-ten for handicaporganisationerne sam-men med problemer med for højekantsten høje, dårlige op- og nedkørsler.

»Holistisk« værktøj

Udviklingen af trafiksystemet i en kom-mune bliver i stigende grad et spørgs-mål om at tænke i helheder på tværs affaggrænser. Den tid er ovre hvor deteksempelvis alene handler om trafiksik-kerhed eller alene om fremkommelig-hed eller alene om fartdæmpning. Den-


ne udvikling bør afspejle sig iden måde vi fagligt håndte-rer de udfordringer der erspecielt i bykommunerne.

Med vej- og trafikscree-ning kan de problemområdersom er særligt fremherskendei en bestemt kommune iden-tificeres og i dialog med denadministrative ledelse og rele-vante politiske udvalg kander på denne baggrund ska-bes en ramme for en udvik-lingsplan.

Anvendelses-situationerSom supplement til de man-ge faglige projekter/opgaverder løses i kommunerne, erdette produkt målrettet som

strategisk beslutningsstøtte til cheferledere og relevante politiske udvalg.

Eksempler på anvendelsessituationer:• Fastlæggelse af trafikal struktur som

følge af trafikudvikling og kommuna-le beslutninger i øvrigt

• Værktøj til at facilitere en politisk pro-ces om at fastlægge mål på det trafi-kale område �

Eksempel på nedslidte fortorve.

• Ved strukturelle forandringer i denkommunale forvaltning

• Ved sammenlægning af kommuner –sikring af neutralt beslutningsgrund-lag.

Forventet betydning for kommunerGrundlag for strategiske drøftelser afpotentielle udviklingsplaner:• Etablering af en vej- og trafikstrategi• Værktøj til tværfagligt samarbejde i

forvaltningen • Grundlag for prioritering af aktiviteter

i forvaltningernes handlingsplaner• Redskab til brug i dialog mellem det

politiske niveau og forvaltningen• Redskab til brug i dialog med borger-

ne/trafikanterne.

form:Oversigtlighed er et nøgleord. Overkommeligt projektforløbIngen detaljerede datarapporterFagfolks bedste vurderinger på fore-

liggende grundlagBesigtigelser og input fra trafikanter

og borgere mv.Sammenkobling af spidskompetencer

Kort situationsrapport (ca. 10 sider)Seminar med f.eks.. teknisk udvalgKort afrapportering – (endelig)

Konceptet som ydelser vil/kan varie-rer fra kommune til kommune.

Arbejdsform:Baseret på udviklede værktøjer: analytiskspørgemetoder, scanning af eksisteren-de materiale såsom Trafiksikkerheds-handlingsplaner, belægningsplaner (fxfra VEJOPS, SAMKOMs Belægningsin-deks og Kommune atlas, skilteplaner, ,økonomiske nøgletal (hvis de findes), letstudie af kort (visende busruter, skoledistrikter, erhvervsområder (incl. karak-ter fx tung transport ..), etisk iagttagel-ser.

De indledende »analyser« bør tageafsæt i »trafikanternes oplevelser af vej-nettet« – evt. lokalepressen. Sidst i trafik-sikkerhedsplanen er der tilbagemeldin-ger fra politikere og SID, her får man etoverordnet indtryk af hvilke emner der»interesserer« dem. Man kunne evt. ska-be en dialog til andre lignende grupper

Efterspørgsel:Konceptet er i udvikling, men forsøget iSlagelse og en række forhåndsdrøftelserog sonderinger peger i retning af at Vej-og trafikscreening til vurdering af vej ogtrafiksituationen i realiteten er megetefterspurgt,

Samtidig forventes der i løbet af korttid gennemført en kommunalreform,hvor en række mindre kommuner slåssammen til større enheder. I den forbin-delse kan der være behov for at se påhele trafiksystemet med friske øjne medhenblik på at få fastlagt en ny udvik-lingsstrategi for vejsystemet.

�


Forventet betydning for trafikanterne• Såfremt vej- og trafikscreeningen

omsættes til koordinerede handlings-planer skulle trafikanten gerne oplevetrafiksystemet som enkelt og bruger-venligt og umiddelbart forståeligt/

• Gennem høring i forbindelse medprojekterne skal trafikanterne føle siginvolveret og medejere af evt. efter-følgende aktiviteter.

Projekt- og arbejdsform Med udgangspunkt i helheder og kom-bination af input fra faglige spidskompe-tencer, arbejdes der ud fra følgende

P-søgeringen i Slagelse.

Vej- og Trafikscreening er ikke en afrapportering af en trafikal situation. Konceptet kan variere i formafhængig af den problemstilling der tegner sig i den givne situation. Resultat vil ofte formidle de over-ordnede indtryk og er et vigtigt element i en efterfølgende (faglig) proces.

Trafiksikkerhed/ (u)tryghedTrafikafvikling/fremkommelighed

Det visuelle miljø

Støj

Æstetik

Vejdata – Belægning – Vejudstyr mm

Vej- og trafikplanlægning

Anlægsforhold

»Vollsmose i forandring« er titlen på den10-årige indsats, der pt. er i gang for atløfte bydelen til at blive et velfungeren-de bolig-, erhvervs- og fritidsområde.Boligforeningerne er i fuld sving medbyfornyelse af de store boligblokke, ogPark - og Vejafdelingen har iværksatmange projekter med initiativer inden-for dels trafikområdet dels indenfor detrekreative område.

I 2004 er der gjort en stor indsats forat tilføre det grønne område en egentligparkkarakter med opgradering af stier,belysning og anlæg af aktivitetssteder,der skal medvirke til at trække folk ud iparken: Underskoven er ryddet ogtræerne er blevet udtyndede, der erplantet rhodondendron rundt om etstørre søområde, lagt flere hundredetusinde løg, opsat grillsteder mm.

Det har i flere år været et stort ønskeat få anlagt et aktivitetssted specielt

målrettet til de unge. Vollsmose Ung-domsråd har derfor fra starten væretinvolveret i arbejdet med at anlægge enny idrætslegeplads i det store område.

IdrætslegepladsenVi ønskede at etablere en idrætslege-plads med særlig fokus på robusthedover for hærværk og vedligeholdelse.Landskabsarkitektfirmaet LAND+ harværet tilknyttet projektet som bygherre-rådgiver og i samarbejde med Park - og


En idrætslegeplads i Vollsmose

Af Hanne Bat Finke, LAND+, Jørgen Edgar og Jette Schmalfeldt, Park- og Vejafdelingen, Odense Kommune

I efteråret 2004 er der anlagt en ny idrætslegeplads i Odense.Udvikling og robusthed er kodeordene i forbindelse med plad-sens og legeredskabernes udformning og valg af materialer.

Vollsmoseparken fik en ny attraktion, som understor festivitas blev indviet 25.september 2004arrangeret af Ungdomsrådet i Vollsmose.Fotos fra indvielsen kan ses på www. Odense.dk/vollsmose.

�

Vejafdelingen udviklet de forskellige ele-menter på pladsen.

Vi inddrog også Åsum Smedie i pro-duktudviklingen. Efter flere forsøg ogmange prototyper er der skabt et flot oganderledes »aktivitetstilbud«.

De utraditionelle stålgalger giver medderes buede form og orangerøde farvedet umiddelbart lidt kolde stålmaterialeet spændstigt udtryk. Forhindringsba-nen under galgerne består af forskelligslags armgang, klatring, krybning gen-nem en stålspiral samt forcering af enbalancebom, der roterer om sin egenakse. Den ophængte spiral af rustfrit ståler pendanten til at krybe igennem pig-trådsruller, som det er kendt fra solda-tertræning. (..og måske Rambo-film?)

Banderne omkring multibanen erafrundet med en flad top, der gør den»kravle-over-venlig«. Siderne skal funge-re som graffitiudstilling.

Der er opsat en containerpavillon,hvor forskellige løse sportsrekvisitter kanopbevares i et aflåst rum. Pavillonen erbeklædt med cortenstål, i hvilket spon-sorernes navne er skåret ud som endekoration – a la graffitiskrift.

Der er anlagt en forsænket sandbane tilbeachvolley. Overskudsjord i forbindelsemed anlægget er fordelt rundt om pladsensom boomerangformede græsbakker, hvormountainbikecyklende kan udfolde sig.

»Pigerummet« er et afskærmet rum tilpigerne, der kan medvirke til at integre-re specielt de muslimske piger i fritidsli-vet. Området er afgrænset af galvanise-rede flettede stålskærme, hævet ca. 1/2

m over terræn og som er transparent iet omfang, så eventulle ikke - tiltænkteaktiviteter kan ses af omverdenen. Endel af området er overdækket. Der ersiddeplinte af beton og 2 bordtennis-borde med rustfrit stålnet.

For at give idrætspladsen karakter ogtryghed i de mørke timer af året, er derpå området opstillet 4 høje master medprojektørbelysning.

Den centrale placering for Vollsmose-områdets tre skoler og de lokale idræts-foreninger medfører, at den nye idræts-legeplads også kan anvendes i forbindel-se med idrætsundervisning og træning.

Den er med de 3 m høje galger ble-vet et synligt element i området -præcis som ønsket.

SikkerhedsprocedurerDet kan jo – uanset sikkerhedsaspektetpå offentlige legepladser – betragtessom et paradoks, at skulle skabe udfor-dring til teenagere, der ikke må bevægesig i højder over 3 meter! Derfor blevklatrevæggen skabt med en ydre og

indre klatrefunktion, således at den storeudfordring består i at klatre under denbuede væg, hvor man hænger på hove-det under klatringen.

ØkonomiProjektet har alt inklusive kostet 3,2 mill.kr. excl. moms og har modtaget støttefra forskellige sponsorer: Egmont Fon-den, Sygekassernes Helsefond ogIdrætspolitisk Ideprogram. Endelig stille-de det daværende Vollsmoseråd Par-pri-sen til rådighed for projektet.

Redskabernes holdbarhed er væsent-ligt længere end for sædvanligt udstyr.Derfor vil vedligehodelse og renoveringaf udstyr være af beskedent omfang.

Til gengæld er der lagt stor vægt pårenholdelse af asfalt, græs og faldunder-lag samt udstyr, så det til enhver tidfremstår attraktivt og indbydende.

Fremtiden vil vise, om forudsætningeri vores (prissatte) drifts-og vedligehol-delsesplan er rigtige.

�


Byrådet har netop vedtaget en fortsat planlæg-ning af en udvidelse af idrætslegepladsen f. eks.mountainbikebane, skaterbane m.v.

Drift og vedligehold af bygninger er ikkeet område, der tiltrækker sig storopmærksomhed. Vi bruger masser afressourcer og energi på at projektere ogopføre arkitektoniske flotte og funktio-nelle bygninger. Efterfølgende glemmervi dog ofte at tage hånd om sammebygninger selvom det økonomisk set

kan vise sig at blive en større opgaveend selve opførelsen.

Konsekvensen af den manglende syn-lighed af drift og vedligehold bliver ofteen nedprioritering i forhold til andrehensyn. Resultatet kan være, at de rettebeslutninger både ved nybyggeri ogeksisterende bygninger ikke træffes i ret-


��

��

��

��

Visuel bygningsdrift ogvedligeholdelse

Af Kasper Riiskjær, bygningsingeniør, Birch & Krogboe A/S –og Thomas Bech Hansen, kommunikationsrådgiver, InformationsGruppen

Rød mand stå – grøn mand gå. Lyssignalerne giver os informa-tioner, der har betydning for vores handlinger og adfærd i tra-fikken. Overalt i vores hverdag er der farver og former, skilteog piktogrammer, der indeholder informationer, som vi afko-der. De gør det muligt for os at kommunikere uden mangeord eller lange tekster. De har en genkendelighed, der over-skrider kulturgrænser og gør dem bredt anvendelige. Hvorforbruger vi ikke samme tankegang i vores arbejdsprocesser?

te tid, således at bygningerne forfalderog bliver endnu dyrere at vedligeholde.Hvis området heller ikke har et ledelses-mæssigt element, så sygner det henunder planlægningen og prioritering afmidler for fremtidige investeringer. Ofteses konsekvenserne først, når de bliver til

�

CASE: Visuel Bygningsdrift er resultatetaf et udviklingsprojekt støttet afErhvervs- og Byggestyrelsen om atudvikle nye servicekoncepter fordrift og vedligehold af bygninger.Projektet er ledet og gennemførtaf det rådgivende ingeniørfirmaBirch & Krogboe A/S og Informa-tionsGruppen, der beskæftiger sigmed kommunikation. Århus Kom-munale Værker (ÅKV) har deltageti projektet som case virksomhed,hvor der er blevet arbejdet medVisuel Bygningsdrift på ledelses-plan og i praktisk bygningsdrift.

Læs mere på www.vbd.dk

synlige gener for brugerne.Der findes mange former forledelsessystemer, der kanhjælpe i planlægningsproces-sen, men ofte er de megetomfattende og komplekse.De er teksttunge og enderofte som hyldemeter af ring-bind uden praktisk anvendel-se i det daglige arbejde. De ervanskelige at holde opdatere-de, og ofte er det kun ganskefå i organisationen, som er istand til at forstå brugen afdem. Samtidigt sker kommu-nikationen i drift og vedlige-hold ofte imellem folk medvidt forskellige forudsætnin-ger – enten uddannelsesmæssigt, sprog-ligt eller deres forhold til en given pro-blemstilling. Samlet set er der derfor etbehov for et fælles sprog omkring opga-verne, som på samme tid kan formidleenkelt og nemt, arbejde på tværs af skelog samtidigt skabe gennemsigtighed ogsynlighed. Sproget skal kunne integrereslet i den enkelte virksomhed og være letat opdatere for at finde vej fra mapper-ne på hylderne og ud i den praktiskebygningsdrift.

Visuel ledelseVisuel Bygningsdrift arbejder med etvisuelt sprog på to niveauer. For detførste de ledelsesmæssige værktøjer, derskaber klarhed over indsatsbehovet tilbrug for kommunikation med beslut-ningstagere og til planlægningen af driftog vedligehold. For det andet værktøjer,der kan hjælpe som instruktion til drifts-personalet og serviceleverandører – og

endvidere som oplysning til brugere.Samlet tilbyder Visuel Bygningsdrift nyeværktøjer ved at overføre tankegangenom et farve- og symbolsprog, således atman kan visualisere processer og hand-linger, der ellers er komplekse at beskri-ve og kommunikere videre. I sin enkelt-hed drejer Visuel Bygningsdrift sig om atopbygge et farve- og symbolsprog forbygningsdrift, som bibringer værktøjer,der både letter den daglige drift og ogsåsynliggør tilstande og indsatsbehov.

Den bygningsansvarlige har brug forstyringsværktøjer, der på samme tid kanskabe overblik og systematik. Man skalkunne synliggøre behov for investerin-ger og anvendelse af ressourcer. Samti-digt skal den politiske og administrativeledelse have et grundlag for at kunnestille relevante krav til drift og vedlige-hold. Disse behov kan opfyldes af »Drift-hjulet« – som er en visualisering af ledel-sesopgaven for drift og vedligehold.

Det visuelle drifthjul samler status for

bygningerne og heraf kanillustreres målsætning for ind-satsen. Ved brug af farveko-der og former kan man selvuden større indsigt i byg-ningsdrift og – vedligehold fåen fornemmelse af, i hvilkentilstand bygningerne er, oghvordan den er i forhold tilde opstillede mål. Eksempel-vis varsler den røde farve etkritisk niveau i forhold til ide-alet, hvor det grønne områdeer det optimale. Samtidigtkan man bruge for mangeressourcer på et givent områ-de, hvilket illustreres med enblå farve.

Udarbejdelsen af drifthjulet sker påbaggrund af en fastsættelse af mål for,hvordan man ønsker at drive sine byg-ninger, efterfulgt af en kortlægning afden enkelte status i de enkelte driftem-ner. Hjulet giver en stor fleksibilitet, dadet kan udformes for en enkelt bygningeller for et samlet kompleks. Ligeledesbliver det muligt at sammenligne byg-ninger, som ellers er meget forskellige –eller ’benchmarke’ i forhold til nøgletal.Det enkelte emne vægtes i forhold tilhelheden i form af udsnittet af hjulet, oghjulets udformning kan suppleres meden økonomisk oversigt, der viser hvilkemidler og ressourcer, der skal til for at nåfrem til målene. Dermed kan figurenbruges som en budgetmodel. Hjulet bli-ver således også en konsekvensbereg-ning af en given økonomisk investering,således at status kan fremskrives visuelt.

I samme figur samles status, priorite-ring, målsætning og økonomi, hvilketgør det værdifuldt som redskab i plan-lægningen. Ligeledes gør det muligt atkommunikere enkelt med beslutningsta-gere, der skal godkende budgetter oginvesteringer – og med serviceleve-randører og personale, der skal udføredrift- og vedligeholdsopgaverne.

Praktisk bygningsdriftI trafikken har vi skilte, symboler og sig-naler, der fortæller os, hvordan vi skalopføre os. Rød farve betyder stop ellerforbud, mens gul er tegn på advarsel. Påsamme måde som skiltene i trafikken kanvi bruge symboler og farver som ret-ningsgivere for adfærden i drift og vedli-gehold af vores bygninger. Med et sym-bol på ventilation kan vi let se, hvor påplantegningerne ventilationsanlæggeneer placerede. Hvis det samme symbolgår igen på skilte, oversigter og instruk-ser, gør vi det nemmere for dem, somskal vedligeholde eller servicere


Eksempler på Piktogrammer anvendt i visuel bygningsdrift. Se gode eksemp-ler på www.vbd.dk

Visuel bygningsdrift - eksempel på driftshjul fra Århus Kommunale Værker.

anlæggene. Med piktogrammer og stan-dardsymboler opbygges et sprog, derletter kommunikation imellem den byg-ningsansvarlige, det tekniske personale,serviceleverandørerne og brugerne.

Den grundlæggende del af det visuel-le sprog er en række piktogrammerudviklet til drift og vedligehold. De ersymboler for blandt andet en lang ræk-ke gængse anlæg og rum i private ogoffentlige bygninger – eller kan værestandardoperationer, altså handlingersom er typiske for drift og vedligehold.Den stringente brug af farver, former ogfigurer giver den genkendelse, der erstyrken ved et gennemarbejdet symbol-sprog.

Symbolsproget bruges til at binde enrække værktøjer i driftarbejdet sammen.Tegninger anvendes f.eks. jævnligt iarbejdet med drift og vedligehold. Vedat bruge piktogrammerne på tegningerbibringes de en ekstra dimension. Plan-tegningerne kan nu give et hurtigt over-blik over placering af anlæg og rum ogkan med farvekoder vise zoneopdelin-ger. Ligeledes er en række opgaver i driftog vedligehold ofte beskrevet i tekniskemanualer, og nogle måske kun kendtefor den, der har installeret det pågæl-dende anlæg. Ved hjælp af korte, illu-strative instruktioner sikrer den byg-ningsansvarlige, at opgaverne udføresensartet og korrekt. Selvom man harskiftende personale, eksterne servicele-verandører eller måske sjældent udføreren bestemt opgave, så kan instruksenbeskrive den præcise handling i få ordog piktogrammer. Instruksen opbygges isamme logiske form med symboler ogfarver, således at man undgår lange tek-niske beskrivelser. Det kan dermed ogsålette kommunikationen til svage læsere,fremmedsprogede eller andre, der kanhave svært ved lange tekniske ord ogbetegnelser.

»Det er en ledelsesopgave«Vi hører ofte, at »det er en ledelsesopga-ve« – og det er Visuel Bygningsdriftogså. Men det handler ikke om at intro-ducere nye begreber og termer. Tværti-mod. Det handler om at få det eksiste-rende arbejde effektiviseret og letteledelses- og kommunikationsopgaverne.Typisk ligger ansvaret hos mellemlederemed en teknisk uddannelse – men imange tilfælde hos en teknisk servicele-der eller pedel. For at løse sine opgavereffektivt er denne person afhængig af,at der kan kommunikeres enkelt ogpræcist til alle parter. Personen skal kun-ne synliggøre investeringsbehov og pri-oriteringer overfor ledelse og beslut-

ningstager – og den daglige drift skalplanlægges og gennemføres med detøvrige personale og eksterne servicele-verandører.

Kommunikation til disse parter ermeget forskellig, men udspringer af detsamme – drift og vedligehold af bygnin-gerne. Derfor tager dette ledelseskon-cept sit afsæt i serviceopgaverne ogbidrager med værktøjer til at lette forstå-else, skabe overskuelighed og give bed-re prioritering. Det handler om at undgåde mange ringbind og brugermanualer– og i stedet bruge få og fokuserede vir-kemidler.

Visuel Bygningsdrift handler overord-net om at skabe synlighed for et områ-

de, der totaløkonomisk har stor betyd-ning for vores dagligdag. Derfor er deten opgave i sig selv at skabe synlighedomkring vigtigheden af drift og vedlige-hold. Visuel Bygningsdrift kan bidragemed det på flere planer. Det tekniskepersonale får værktøjer til at kommuni-kere tydeligere både op, ned og påtværs i organisationen. Derfor er derhåb for, at vi kan blive bedre til at tagevare om vores bygninger og de rum, vibor i og anvender hver dag. Vi kan kunløfte opgaven gennem synlighed. Syn-lighed for indsatsbehov. Synlighed idagligdagens rutiner. Synlighed for driftog vedligehold.

�


Det er vores opfattelse, at der er godeinitiativer i »Udkast til handlingsplan foren fornyet energiindsats«, men også atder er langt igen til et egentligt operatio-nelt værktøj. Vi opfatter handlingsplanensom et af de første skridt på vejen henimod en forbedret energispareindsats.

Vi er enige i, at regeringen vil prioritereen markedsorienteret energispareindsats,hvor der er fokus på store, rentable bespa-relsespotentialer og på virkemidler, somkan realisere en betydelig del heraf medlave omkostninger. Ligeledes, at det skalvære let for energiforbrugerne at effektivi-sere energianvendelsen, at der skal væregennemsigtighed om pris og kvalitet ogat der skal være information, som gør detenkelt at vælge de produkter, der bedstsvarer til forbrugernes behov.

Vi støtter også, at regeringen læggerop til, at der gøres en særlig indsats forat fremme energibesparelser i nye ogeksisterende bygninger, og at regerin-gen lægger vægt på, at kravene i byg-ningsreglementet overholdes.

Det kniber med de overord-nede mål og sammenhængenmed miljøindsatsenTil gengæld forekommer det os uambi-tiøst, at planen lægger op til en årligenergibesparelse på 5 PeJ, svarende til1% af energiforbruget, og at ambitioneralene begrænser sig til at holde energi-

forbruget i ave, som planen beskriver ogtil at energiforbruget holdes »omkringdet nuværende niveau«.

Vi er meget overraskede over, at denklimastrategi som regeringen fremlagdefor knap 2 år siden, end ikke er nævnt ihandlingsplanen. Det til trods for, at deri Finansministeriets bagvedliggende tek-niske rapporter til klimastrategien stårfølgende:

»Der er ikke ét enkelt virkemiddel,som kan sikre realisering af energibespa-relsespotentialerne. Der er tale om etsammensat område, og en effektiv stra-tegi må omfatte en bred vifte af initiati-ver. (……). Det samlede potentiale foromkostningseffektive energibesparelserer ikke opgjort. Der er behov for en til-rettelæggelse af den fremtidige indsatsmed henblik på at fremme de mestomkostningseffektive muligheder.«

Vi er derfor skuffende over at hand-lingsplanen tilsyneladende ikke er koor-dineret med klimastrategien og ikkeindeholder beregninger, der angiver,hvorledes de enkelte tiltag i handlings-planen placerer sig i forhold til regerin-gens pejlemærke på 120 kr./ton CO2 forindenlandske tiltag, således, at det ermuligt at få klarlagt, hvilke tiltag der eromkostningseffektive i klimasammen-hæng og at den i sin målsætning på enårlig besparelse på 1% (ikke reduktion)slet ikke lever op til den danske redukti-onsforpligtigelse på 21% af CO2-udled-ningen inden udgangen af 2012.

Helt overordnet mangler vi en klarkoordinering med initiativerne på mil-jøområdet (Strategi for bæredygtigudvikling og Grøn markedsøkonomi).

Vi mangler måske lidt respektfor den hidtidigeenergiindsatsFFE&M’s medlemmer har i næsten 25 årarbejdet professionelt, målrettet ogmeget omkostningsbevidst med atfremme energibesparelser i alle sektoreri det danske samfund. Det har altidværet en af de grundlæggende forud-sætninger i denne indsats, at man harprioriteret således, at de mest rentabletiltag er gennemført først, såvel sam-fundsøkonomisk som privatøkonomisk.Derfor virker det besynderligt, at rege-ringen lægger så meget vægt på, at dernu skal gennemføres rentable besparel-ser, og at der i afsnittet »Grundprincip-per for nyorientering af energi-spareind-satsen« som det allerførste nævnes


Uambitiøs handlingsplanfor energispareindsats

Af Lis Thodberg, formand for Foreningen for Energi & Miljø

Den 29. december 2004 udsendte regeringen »Udkast tilhandlingsplan for en fornyet energispareindsats« til høringblandt en række aktører på energiområdet, heriblandt Fore-ningen For Energi & Miljø (FFE&M). Det er uambitiøst, at planen kun lægger op til en årlig energi-besparelse til 1% af energiforbruget! Men alligevel et godt ini-tiativ. Sådan lyder vurderingen af udkastet til handlingsplan idenne artikel.

Handlingsplan for en fornyetenergispareindsats – energibe-sparelser og marked.

Målet med handlingsplanen er at opnåhvad der svarer til en årlig besparelse på1% af energiforbruget. Dette skal pri-mært ske gennem følgende aktiviteter:• Straminger af bygningsreglementet• Effektivisering af energirådgivning

overfor industri og erhverv• Salg af energitjenester• Energirigtigt indkøb i det offentlige –

også kommuner og regioner• Energimærkning og normer• Synliggørelse af energiforbrug• Information og adfærdspåvirkning• Målrettet forskning og markedsmod-

ning af energieffektive teknologier.

I planen anslås det at der er et sam-fundsøkonomisk rentabelt besparelses-potentiale på 24 % og et privatøkono-misk rentabelt potentiale på 42 % (fremtil år 2015)

»Omkostningseffektivitet«. Indsatsen hartil dato været så omkostnings-effektiv,som det overhovedet har kunnet ladetsig gøre og »omkostningseffektivitet«kan derfor ikke være en ny ting i indsat-sen - det er en forudsætning og ikke ennytænkning!

Det virker også mærkværdigt, atregeringen særligt påpeger, at der i for-hold til den offentlige forvaltninglægges vægt på, at forvaltningen eromkostningseffektiv, og at borgernespenge anvendes med omtanke. Detanser vi for en generel forudsætning ogikke et særligt forhold.

Graden af nytænkning I forhold til videreudvikling af energispa-reindsatsen er det afgørende at sikre enkontinuitet, så erfaringer og kompeten-cer opbygget gennem mange år ikkegår tabt i ønsket om forandring. Foran-dring for forandringens skyld mener viikke tjener noget formål. På trods af det-te, mener vi ikke, at planen i tilstrække-lig grad søger at nytænke og udvikleindsatsen og dens elementer.

En del af de »nye« initiativer er konse-kvenser af forslag til eller allerede ved-tagne EU-direktiver, herunder om byg-ningers energimæssige ydeevne, f.eks.stramning af energikravene i bygnings-reglementet osv. Disse ting er Danmarkforpligtet til at gennemføre, plan eller ej.

Et initiativ som krav om energirigtigeoffentlige indkøb er bestemt heller ikkenyt, idet det allerede i kraft af cirkulæreCTR nr. 26 07/02/1995 pålægges kom-munerne at »foretage en energiøkono-misk vurdering« i forbindelse med købaf energiforbrugende apparater. Mendet er rigtigt at yderligere fokusering påindkøb rummer store potentialer.

Et af de steder hvor der er behov fornytænkning er i forhold til det offentlige.Potentialet er stort og energiforbruget pr.m2 kan variere med en faktor 2 kommu-nerne i mellem. Analyserne bag hand-lingsplanen påviser bl.a. en række organi-satoriske årsager til disse forskelle, oghandlingsplanen nævner derfor at kom-munalreformen kan medvirke til at ned-bryde disse barrierer. FFE&M mener atkommunalreformen byder på oplagtemuligheder for at styrke arbejdet med res-sourcebesparelser der skal gribes – someksempler på muligheder kan nævnes:Ressourcebesparelsespuljer – et år afsæt-tes midler til ressourcebesparelser. Herfrakan institutioner låne penge til investe-ringer i energibesparelser m.m., penge-ne betales tilbage via besparelserne ogkan så lånes ud til nye besparelser ogpuljen kan således løbe over flere år.

Udpegning af energiansvarlige i alleinstitutioner

Økonomiske incitamenter for instituti-oner der sparer (de kan beholde dele afbesparelsen selv)

Indsatsen på bygningssiden En løbende stramning af bygningsregle-mentet er et relevant og vigtigt tiltag oget skærpet tilsyn er nødvendigt. Dettebør kunne følges op af skærpede sankti-onsmuligheder.

I forhold til det eksisterende byggerikonkluderes der meget rigtigt, at vi,hvad angår mærkning, er kommetlangt, og at fokus derfor i højere gradskal være på realisering af de anvistebesparelser. På den baggrund virker detnoget vagt/ukonkret, at regeringen barevil »styrke aktørernes indsats« og inddra-ge »byggebranchen som aktør«.Spørgsmål som hvem, hvordan og forhvilke midler står ubesvaret hen.

Mere handling ihandlingsplanen Vi ser positivt på, at indsatsen består afen række forskellige og nærmere

beskrevne elementer/aktiviteter, men foralle de beskrevne aktiviteter gælder det,at vi savner beskrivelser af hvordan akti-viteten gennemføres, hvem der skal gen-nemføre aktiviteten og hvilke aktører, derskal involveres. Desuden savner vi - fornæsten alle aktiviteter - en beskrivelse af,hvad der er målet for indsatsen, oginden for hvilken tidshorisont den tæn-kes gennemført.

Helt overordnet savner vi en angivelseaf, for hvilken periode de forskellige deleaf planen gælder, og vi mener slet ikke,at en angivelse af »at initiativerne i pla-nen iværksættes snarest muligt« erambitiøst nok.

For mange af FFE&M´s medlemmerog andre der arbejder med energiområ-det bliver handlingsplanen et vigtigtomdrejningspunkt for de næste årsarbejde, derfor er det vigtigt at planenudvikler sig til et operationelt værktøjder giver den energiansvarlige mulighe-derne for at gennemføre de mange ide-er han/hun har. Vi glæder os derfor til athandlingsplanen udvikler sig og hørergerne andres bud på hvordan det børgøres.

�


Byggros A/S · Springstrup 11 · 4300 HolbækTelefon 59 48 90 00 · Fax 59 48 90 [email protected] · www.byggros.com

www.byggros.com

� Geotextiler � Geonet � Erosionsprodukter � Afvandingsrender � Drænmåtter � Plastmembraner � Bentonitmembraner

� Græsarmering � Kantskinner � Støttemure � Støjskærme � Gabioner � Miljønet m.m.

Se meget mere på

Specialuddannede medarbejdere står gernetil rådighed med beregnings- og løsningsforslag.

AnlAnlæægstekniske gstekniskeprodukterprodukter

Siden 1986 har vi i Danmark haft en fri-villig kontrolordning på TV-inspektion -DTVK - Danske TV-inspektionsfirmaersKontrolordning.

Formålet med ordningen er at sikre,at de tilsluttede firmaer udfører arbejdeaf høj kvalitet, og at virksomhederneudnytter den teknologiske udvikling.

ger og private kloakker i DTVK-regi.Mange kloakmestervirksomheder, der

arbejder med TV-inspektion, har udtryktønske om at blive medlem af DTVK,men de eksisterende tekniske bestem-melser og vedtægter var ikke velegnedetil disse virksomheder - det er der lavetom på nu.

Udvidet DTVKFra 1. januar 2005 bliver DTVK udvidet,så den også kan rumme kloakmester-virksomheder, der udfører TV-inspekti-on.

Medlemsvirksomhederne deles op i 2grupper:Trin 1, der inspicerer ledninger op til ogmed ø160 mm.

Trin 2, der inspicerer ledninger i alledimensioner (svarende til det nuværen-de DTVK).

Firmaer, der er medlem af DTVK, skalanvende logoet vist i figur 1.

Uddannelse og eksamenKloakvirksomheder kan nu blive medlemaf DTVK. Ud over krav til udstyr og orga-nisation af TV-inspektion stilles der kravom, at virksomheden skal have enuddannet/certificeret operatør.

Kloakmestervirksomheder kan få ope-ratøruddannelsen på specielle AMU-kur-ser, der er godkendt af DTVK. For atopnå et operatørcertifikat, skal opera-tørerne desuden bestå en prøve, derafholdes af DTVK.

UdstyrDer stilles krav til TV-inspektionsudstyret,idet firmaerne skal have farvekamera,der kan levere skarpe billeder også i flek-


Kvalitet på TV-inspektionfra kloakmestre

Af Vagn Lykke, Spøttrup Kommune, Formand for DTVK ogInge Faldager, Teknologisk institut, Rørcentret

I fremtiden er det muligt at stille krav til kvaliteten af TV-inspektion udført af mindre kloakmesterfirmaer.

Ordningen blev lavet for at sikre, atkommunerne kunne stole på de TV-rap-porter, som de brugte ved fornyelsen afderes kloakledninger.

De firmaer, der er medlem af DTVK,er derfor firmaer, der primært TV-inspi-cerer hovedkloakker, men der foregårogså megen TV-inspektion af stiklednin-

Tv-inspektion – nu kan mindre kloakmestrefirmaer blive medlemmer af DTVK

• Mulighed for forespørgsel vedrøren-de kvalitet.

• Mulighed for at klage over dårligkvalitet.

• Medlemsfirmaer er velorganiserede.• DTVK er en veletableret kontrolord-

ning.

FremtidenPå nuværende tidspunkt er der 31 med-lemmer af DTVK på trin 2, og det bliverspændende at se, hvor mange virksom-heder der i løbet af 2005 ønsker at mel-de sig inde på trin 1.

�


ElektronikskrotTirsdag den 1. marts 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

(Udsat fra 25. januar 2005 grundet forsinket nybekendtgørelse!)

Fremtidens affaldsfor-brændingTirsdag den 5. april 2005, kl. 09.30-16.00 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

DAKOFA-konferencer

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . 2.050,- Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.550,-

Til/frameldingsfrister, hhv. 22. februar og 29. marts 2005

sible rør. Desuden skal firmaerne rådeover det nødvendige sikkerhedsudstyr.

KontrolKloakmesterfirmaerne kontrolleres efterde samme betingelser som de større TV-inspektionsfirmaer. Hver måned indbe-rettes de udførte TV-inspektioner tilDTVK, og ud fra denne liste udtagesstikprøver, der undersøges af DTVK’skonsulenter. Ligesom ved de store virk-somheder kan man blive frataget sitcertifikat, hvis TV-inspektionen ikke leverop til DTVK’s krav.

KontroludvalgetI forbindelse med udvidelsen ændreskontroludvalget, som får følgende sam-mensætning:

• Kommunalteknisk Chefforening, KTC

• Vagn Lykke, Spøttrup Kommune,Formand

• DANVA

• Bo Laden, Aalborg Kommune

• Teknologisk Institut (TI) Inge Falda-ger

• Foreningen af Rådgivende Inge-niører, F.R.I. Nis Burchardt, NIRAS

• Dansk Byggeris TV-inspektionsgrup-pe

• Jens Lystbæk, Per Aarsleff

• Arvid Andersen, Industri og Kloak-TV

• Dansk Byggeris KloaksektionSvend Hørup, Multilæg

• Brugergruppe Tina Aaby, Forsikring & Pension

FordeleFordelen ved at bruge TV-inspektionsfir-maer, der er tilsluttet DTVK, er:

• Kun uddannede TV-operatørerudfører TV-inspektion.

• Certifikater fornyes hvert år.• Minimumskrav til udstyr.• Løbende efteruddannelse af TV-ope-

ratører.• Løbende kontrol af firmaernes TV-

produktion.• Bruger får besked hvis kontrollen af-

slører graverende fejl.

Figur 1:DTVK’s logo

For få uger siden - den 26. januar 2005 -blev operaen Aida af Verdi opført sompremiereforestilling i Operaen i Køben-havn.

Opsætningen af en operaforestillingkræver, at der er god plads udenom sel-ve scenen og tilskuerpladserne til orke-sterøvelokaler og sceneskift mv. Specieltskal kælderen være dyb, hvis man vedsceneskift skal kunne køre scenerne nedi kælderen og udskifte dem med andre,der står klar i kælderen. Det kræver mas-ser af manøvreplads. Der er eksemplerpå udenlandske operaer med op til 40meter dybe kældre.

Operaprojektet Da undersøgelserne til vurdering af jord-lagene og grundvandsforholdene underOperaen gik i gang i februar 2001 varOperaens indretning endnu ikke lagtendeligt fast. Dog var det – efter en optil 40 meter dyb kælder var blevet over-

vejet – blevet besluttet, at kælderenhøjest skulle være 20 meter dyb. Pro-jektforløbet havde efterfølgende eninteraktiv – og meget effektiv - karakter,hvor alle arbejder, der kunne sættes igang uden at få indflydelse på efterføl-gende beslutninger, blev sat i gang.Således var kælderens udformning end-nu ikke helt på plads, da udgravningsar-bejderne gik i gang. Udgravningen blevderfor planlagt, så de forskellige alterna-tiver kunne ligge inden for dens ram-mer.

Den færdige opera har et areal på ca.40.000 m2 og den strækker sig fra endybde på omkring 17 meter til ca. 40meter over terræn. Operaen har to sce-ner. Den store scene, med plads til1.500 tilskuere, der er indrettet medideelle forhold for de storslåede, roman-tiske operaer, og Operaens intimscene,Takkelloftet, der er skabt til den nære,intime oplevelse.

Operaen, der har kostet omkring 2,5milliarder kroner, er en gave fra Skibsre-

der Mærsk McKinney Møller og HustruChastine Mc-Kinney Møllers Fond tilalmene Formaal. Den blev under storfestlighed overdraget til det danske folkden 1. oktober 2004.

Erfaringer fra sænkning fortørdokkenTørdokken og det tilhørende pumpe-hus, der ligger umiddelbart nord forOperaen, blev bygget i 1850erne afengelske ingeniører; Alfred Giles og densenere direktør for Orlogsværftet N. E.Tuxen. Udgravningen for tørdokkenblev holdt tør med dræn i udgravnin-gens bund. Den meget store vandtil-strømning til drænene blev stoppet medvældige dynger af grisekroppe. Den-gang var kraftige lugte en del af ’bybille-det’.


Opera:

Et tørt hul midt i Københavns Havn

Af Lars M. Markussen, Rambøll

Under byggeriet af Operaen, der ligger på en kunstig ø iKøbenhavns Havn, var det nødvendigt at holde den op til 17m dybe udgravning tør. Samtidig skulle det sikres, at tørhol-delsen ikke påvirkede funderingen af de smukke, nyrestaurere-de magasinbygninger, der ligger nær Operaen. På forhånd vardet blevet nøje vurderet, hvordan udgravningen kunne holdestør, ud fra undersøgelser af jordlagene og grundvandsforhol-dene og ved hjælp af simuleringer med computermodeller.

Bygherre: Skibsreder Mærsk McKinney Møl-ler og Hustru Chastine Mc-KinneyMøllers Fond til almene Formaal

Arkitekt: Henning Larsens Tegnestue A/S

Rådgiver for geoteknik, grund-vand og konstruktioner: Rambøll

Styringsentreprenør:E. Pihl & Søn A/S

Entreprenør for grundvandssænk-ning, spuns og jordarbejder: Per Aarsleff A/S

Midt i 1960'erne var dok-kens bund ved at skyde oppå grund af trykket fragrundvandet under bunden,og siderne var ved at faldeind. Dokken skulle derforrepareres, og i den forbindel-se skulle grundvandet i jor-den omkring dokken sænkestil under dens bund.

Oppumpning fra tre nye-tablerede boringer tydedepå, at vandtilstrømningenved sænkningen ville blivebeskeden. Den efterfølgendeoppumpning fra de tre pum-peboringer – samt tre supplerendepumpeboringer, der snart blev føjet til –gav dog ingen afsænkning; projektetseneste resultat var et nervesammen-brud. Hvad skulle man gøre? Da komredningen fra uventet side.

Sønnen i murerfirmaet, der stod forselve reparationen af dokken, vendtehjem fra militærtjeneste. Han fik straksen lys ide: »Ville det ikke være smart atprøve at bore ned i bunden af dokkenog fange det oprindelige dræn«. Detlykkedes ved første forsøg. Og vedoppumpning af enorme vandmængderfra drænet blev vandet sænket, og dok-ken repareret. Med store forsinkelser ogudgifter til følge.

De dybde boringerHvis en stor og kompliceret grundvand-sænkning skal kunne gennemføres påen økonomisk og tidsmæssig optimalmåde - og når risikoen for forsinkelsersamtidig skal være begrænset - er detnødvendigt først at gennemføre feltun-dersøgelser af jordbunds- og grund-vandsforholdene.

Feltundersøgelserne forOperaen blev gennemført iperioden februar – april2001. Den endelige geometrifor Operaen var ikke kendt,da undersøgelserne gik igang. Det blev aftalt medFonden, at undersøgelsernefor selve operaområdet skulleudføres inden for et kvadra-tisk område med sidelængen150 m – lidt større end tofodboldbaner - og under for-udsætning af at kælderenhøjest blev 20 m dyb.

Det ville sige, at den mak-simalt skulle føres 5 til 10meter ned i kalken, hvis over-flade blev vurderet at ligge i10 til 15 meters dybde. I altblev der udført 12 boringer

inden for området. De 2 boringer i detnordvestlige og sydøstlige hjørne blevført til 50 m under terræn og de øvrigetil 30 m under terræn.

Forankring af Operaen med’rawplugs’De 12 boringer skulle ud over grund-vandsforholdene også belyse de geotek-niske forhold. Specielt skulle det belyses,hvilke muligheder der var for at etablereforskellige typer af vægge i jorden tilreduktion af grundvandstiltrømningen.Væggene i jorden skulle også tjene til atstøtte udgravningen.

Et andet væsentligt forhold, der skullebelyses, var, hvordan den dybe del afOperaen skulle forankres. Operaen er sålet, at den vil blive løftet af grundvan-det, hvis dens bundplade ikke var blevetfastgjort i kalken med et stort antal dybeankre.

Det var en del af årsagen til, at jord-bundsforholdene skulle undersøges til for-holdsvis stor dybde under Operaensbund.


Observationsboringer

Når grundvandet pumpes opi forbindelse med tørholdelseaf en udgravning, drænesgrundvandet fra omgivelser-ne, og der udvikles en såkaldtsænkningstragt i grundvands-spejlet omkring udgravnin-gen.

Ud over de 12 boringer iselv operaområdet blev derudført 7 dybe observations-boringer i en afstand på op til400 meter fra Operaen til atbelyse sænkningstragtens

udbredelse og form. Blandt andet blevder etableret en boring på den andenside af havnen i retningen mod Amali-enborg til vurdering af, om grundvands-sænkningen kunne brede sig under hav-nen.

Andre undersøgelsesboringerParallelt med etableringen af de 19dybe boringer blev der udført 39 kortemiljøboringer med en dybde påomkring 5 meter til vurdering af eneventuel forurening i de øverste jord-lag.

De bløde aflejringer på bunden afhavnen omkring Operaen blev under-søgt af en dykker, der med håndkraftpressede et rør så langt ned i havbun-den som muligt. Den dybde, dykkerenkunne presse røret ned, blev vurderet atsvare til tykkelsen af slamlaget på havne-bunden.

Dette lag skulle fjernes inden opfyld-ning med jord inden for de områder,hvor Dokøen, som Operaen er byggetpå, skulle udvides.

FyldlageneTerrænet på Dokøen liggerca. 2 meter over havniveau.Jorden i den 3 til 5 meter tyk-ke opfyldning stammer sand-synligvis fra uddybningsarbej-der i de nærliggende havne-områder. Fyldlaget bestårovervejende af ler, men medbetydelige indslag af grus ogsand.

Fyldlagene er lagt ud påden gamle havbund, derøverst består af 0 til 0,8 metertykke aflejringer af gytje ogslam fra havet, der har dæk-ket området i ca. 7.000 år.Gytje er en grønliggrå aflej-

Nedpumpningsboringerne blev langsomt stoppet til. Nedpumpningen faldtderfor jævnt – men heldigvis i takt med at oppumpningen faldt - fra decem-ber 2001 frem til april 2002, hvor vi øgede nedpumpningen ved forskelligetiltag.

Længdesnit gennem udgravningen med en skitse af grundvandssænknings-anlægget. Operaen er fastgjort i kalken med et stort antal jordankre, så denikke løftes af grundvandstrykket

�

ring af kiselalgeskaller og ekskrementerfra mindre vanddyr

IstidsaflejringerFyldlagene ligger oven på istidsaflejrin-ger, hvis overflade træffes 2 til 3 meterunder havniveau.

Istidsaflejringerne, der er 5 til 11meter tykke, udgøres af vekslende lag afsmeltevandsaflejringer af silt, sand oggrus samt moræneler. Det er isærbemærkelsesværdigt, at der lokaltoptræder usædvanligt grovkornede grusog stenlag. I mange boringer ses sandog grus direkte oven på kalken.

De meget vekslende istidaflejringer erformenlig aflejret horisontalt, men ersiden af isens tryk blevet foldet og for-skudt, så de nu optræder med stærktforstyrrede og hældende laggrænser.

Grundvandsstrømningen sker i sand-og gruslagene. Lagenes forstyrredeopbygning gør det vanskeligt at beskri-ve grundvandsstrømningen i detaljer.

Undergrundens kalkaflejringerUnder de kompliceret opbyggede istids-aflejringer følger undergrundens kalkaf-lejringer, der er aflejret i havet i Danien-perioden for omkring 60 millioner årsiden. Kalkoverfladen har et kraftigt reli-ef under arealet, hvor den træffes mel-lem 9 og 14 meter under havniveau. Deøverste omkring 30 meter af kalken kal-des København kalk. De dybereliggendelag har ikke haft betydning for opera-projektet.

København kalken kan inddeles i 3

Registrering

Som grundlag for en vurdering af omder eventuelt skulle være sket påvirknin-ger af bygningerne under operabyggeri-et kopierede/fotograferede vi - indenarbejderne gik i gang - alle oplysningerom bygningerne i rigsarkivets og forsva-rets arkiver samt i forsvarets bygningstje-nestes tegningsarkiv. Desuden indhente-de vi oplysninger fra ejerne og gennem-fotograferede bygningerne med ledsa-gende bemærkninger om revner ellerlignende.

Da det ville være vanskeligt at eftervi-se eventuelle skader ud fra fotoregistre-ring af højbanekranerne, blev 4 punkterpå jernbroernes fundamenter målt ind,og eventuelle ændringer af disse punk-ters niveauer blev kontrolleret ved jævn-lige kontrolmålinger af niveauerneunder grundvandssænkningen.

GrundvandsundersøgelserneGrundvandsundersøgelserne skulle ska-be grundlag for en vurdering af, hvor-dan den dybe udgravning for Operaenkunne holdes tør uden at grundvand-sænkningen fra tørholdelsen påvirkedefunderingen af de ældre bygværker.

I alle 12 dybe boringer i undersøgel-sesområdet og i de 7 dybe observations-boringer blev der sat et eller flere perfo-rerede plastrør med grus omkring. Overog under gruset blev der sat vandtættelerpropper, således at det var muligt atpumpe grundvandet op fra specifikkeniveauer i jordlagene.

Det blev for alle boringer testet – vedoppumpning i to til tre timer - hvormeget vand der kunne pumpes op afplastrørene.

Desuden udførtes pumpeforsøg overflere døgn i 2 af boringerne samt i etdøgn i fire boringer på en gang. Underdisse længerevarende forsøg blevpåvirkningen af grundvandsniveauetmålt i alle de andre boringer.

Forsøget, hvor der blev oppumpetgrundvand fra fire boringer – i alt 43m3/time – skulle fungere som en mini-udgave af den rigtige sænkning; og detskulle specielt tjene til at påvise, om derkunne ses en sænkning i observations-boringer på den anden side af havnenmod Amalienborg. Heldigvis blev derikke målt nogen sænkning.

Tidevandseffekt fra havnenVandstanden i havnen har en tidevands-variation på 10 til 40 cm og denne vari-ation slår igennem i grundvandet. Detvar nødvendigt at korrigere for denne


zoner. Den Øvre København kalk blevtruffet ned til 16 til 17 meter under hav-niveau og har en tykkelse på 2 til 8 m. Idenne zone har grundvandet ofte lette-re ved at strømme end i den underlig-gende Mellem København kalk, hvisbund først blev truffet omkring 30 til 40meter under havniveau. Grundvands-strømningen i kalken sker gennem etstort antal små og store sprækker, der erforbundet med hinanden. Den underlig-gende Nedre København kalk, der vur-deres at være omkring 5 m tyk, kanvære lige så vandførende som den ØvreKøbenhavn kalk.

Pumpehuset oghøjbanekranerneUmiddelbart nord for operaområdet lig-ger tørdokken og pumpehuset. Tørdok-ken er funderet så dybt, at den ikke villeblive påvirket af en sænkning,

Derimod kunne vi ikke umiddelbartskaffe oplysninger om pumpehusetsfundering, hvorfor vi var nødt til at for-udsætte, at det var funderet på træpælemed top i havniveau. Under grund-vandssænkningen dukkede oplysningerop, der viste, at bygningen var funderetdybt og en sænkning af grundvandetvar uden betydning for funderingen.

Nord for tørdokken står to frededehøjbanekraner på stålbroer. De er fra1927 - 1935.

Det var heller ikke muligt at skaffe sik-re oplysninger om de to stålbroers fun-dering, hvorfor det ligeledes blev forud-sat, at grundvandet ikke måtte sænkesunder disse.

Operaudgravningen januar 2002. Bemærk de store jordbunker på den sydlige del af Dokøen

effekt ved tolkningen af pumpeforsøge-ne.

De vandførende lagDe niveauer i kalken, hvor grundvandetstrømmede ind, blev vurderet ved atbevæge en propel op gennem plast-røret, samtidig med at der blev pumpetvand op. Zoner med stor indstrømningviser sig ved, at propellens omdrejnings-hastighed ændres meget hen overzonen.

Grundvandssænknings-projektetDen færdige opera er dimensioneret,således at der ikke er behov for perma-nent grundvandssænkning; men grund-vandet skulle sænkes, mens Operaenblev bygget.

Flere forskellige projekter til tørholdel-se af byggegruben var i spil.

Indledningsvis blev det overvejet atetablere en sekantpælevæg hele vejenrundt om udgravningen dybt ned i kal-ken. En sekantpælevæg består af over-lappende betonpæle, der bores ned, ogsvarer derfor nærmest til en tyk beton-væg; og den ville både reducere ind-strømningen og stabilisere udgravnin-gen. Desuden ville den kunne indgå iden færdige konstruktion. Den var dogforholdsvis dyr, og en tidskrævendeudførelse gav risiko for forsinkelser. Enlang række af andre typer vandstand-sende og stabiliserende vægge i forskel-lige niveauer i udgravningen blev over-vejet.

På grundlag af resultaterne fra grund-vandsundersøgelserne blev det til sidstbesluttet, at der skulle satses på enløsning, hvor grundvandet blev pumpetop gennem boringer tæt på udgravnin-gen, og hvor udbredelsen af grund-vandsænkningen mod magasinbygnin-gerne, pumpehuset og højbanekranerblev stoppet ved at pumpe havvandned i jorden mellem udgravningen ogbygværkerne.

Når det oppumpede grundvandkommer i kontakt med luftens ilt udskil-les okker som vil tilstoppe de boringer,som vandet pumpes ned i. Problemet

med okkerdannelsen undgås ved atanvende havvand.

Løsningen krævede effektiv kontrolog styring, men var forholdsvis billig oghurtig at etablere.

SpunsvæggeTil stabilisering af udgravningensskråninger og reduktion af vandtil-strømningen gennem sandog gruslag ide glaciale lag – herunder specielt ero-derende udstrømning af grundvandgennem skråningerne - blev der etable-ret en stålspunsvæg til omkring 10meters dybde hele vejen rundt omudgravningen. Spunsen mod nord og syd kunne efter-følgende indgå som permanente væggei de kanaler, der er anlagt langs Opera-ens sider.

Desuden blev der slået en stålspunsned til stabilisering af skråningerneomkring den dybeste del af udgravnin-gen. Spunsen skulle tillige afskære etmeget vandførende lag, der i den nord-vestlige del af udgravningen var konsta-teret i kalken fra 12 til 13 meter underhavniveau.

En stålspuns slås/vibreres ned i jordenog det kan ofte være vanskeligt at fåden ned i kalken. Det lykkedes at fåvæggen omkring den dybeste del afudgravningen flere meter ned i kalken tilomkring 14 meter under havniveau.Dette kan til dels tilskrives, at den vand-førende del af kalken er opsprækket ogderfor forholdsvis let at trænge nedigennem.


Lederen som coachfor afdelingsledere, mellemledere og institutionsledere i amter og kommunerKursusperioder: 17.05. – 20.05.2005 og 23.10. – 26.10.2005

Effektive og inspirerende møderfor ledere, projektledere, udviklingskonsulenter, stabsmedarbejdere samtandre nøglepersoner, som har ansvar for mødeledelseKursusperioder: 20.03. – 22.03.2005

Lønsumsstyringfor ledere og medarbejdere fra økonomi-, personale- og fagforvaltningersamt decentrale ledere i kommunerneKursusperioder: 24.04. – 26.04.2005 og 25.09. – 27.09.2005

Formidlingsteknikfor politikere, ledere og medarbejdere, der skal formidle mundtligt overfor større forsamlinger – f.eks. kolleger, bruger, politikere m.fl.Kursusperioder: 17.05. – 20.05.2005 og 07.09. – 09.09.2005

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside.Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

Den Kommunale HøjskolePostboks 160Kystvej8500 GrenaaT: 8959 5959F: 8959 [email protected]/dkh.dk

�

180 grader vue over operaudgravningen november 2001.

Modellering Grundvandsforholdende ved Operaen erkomplicerede og den valgte løsningkrævede både effektiv kontrol og styring.

Grundvandssænkningsanlægget blevderfor dimensioneret på basis af simule-

opbygget som en tredimensional geolo-gisk edb-model.

Vi anvendte den geologiske modelsom grundlag for grundvandsmodellen.Modellens parametre blev tilpasset,således at modellen med god overens-stemmelse kunne simulere de forskelligepumpeforsøg

Med udgangspunkt i den tilpassedemodel simulerede vi dernæst forskelligekonfigurationer af boringer til oppump-ning og nedpumpning.

Resultatet af denne optimeringspro-ces blev en konfiguration med 28 pum-peboringer og 31 boringer til ned-pumpning.

Den simulerede oppumpning blev påi alt 195 m3/time.

Grundvandssænkningens udbredelsesimuleredes også for en situation udennedpumpning af havnevand, hvilketresulterede i en ubetydelig sænkning påomkring 10 centimeter på den andenside af havnen, og en væsentlig sænk-ning på 3 til 4 meter i kalken og sandla-gene under magasinbygningerne.

Simuleringen viste, at sænkningen efternogen tid slog kraftigt igennem i de over-liggende fyldlag omkring træpælenes top.

Kontrol afgrundvandssænkningenI samarbejde med Miljøkontrollen iKøbenhavn blev der opstillet et pro-gram til kontrol af de oppumpede ognedpumpede vandmængder samt afpåvirkningen af grundvandsniveauetved de ældre bygværker.

Desuden skulle påvirkningen af grund-vandsstanden også kontrolleres på denanden side af havnen mod Amalienborg.

Til kontrol af om der skete en sænk-ning af grundvandet i fyldlageneomkring de sætningsfølsomme bygvær-ker blev der etableret 25 korte boringertil måling af grundvandsniveauet.

Desuden etableres to supplerendedybe observationsboringer – ud over desyv, der allerede var etableret - til målingaf grundvandsniveauet i kalken og i deoverliggende sandog gruslag.

Grundvandsniveauet og vandmæng-derne måltes dagligt i de første parmåneder og derefter ugentligt.

Jern og opslemmet kalk i det oppum-pede vand, der blev ledt ud i havnen,kunne misfarve vandet, hvorfor myndig-hederne stillede krav om, at der skullesikres mod dette ved at ilte og filtrerevandet ved at lede det gennem contai-nere fyldt med grus inden udledningen.

Desuden blev der stillet krav til, hvormeget kvælstof der måtte udledes, dafor store mængder kvælstof kan give formegen algevækst i havnen.


ringer med en grundvandsmodel opstil-let med programmet MIKE SHE.

Områdets geologiske forhold – inklusivslamlag på havnebunden og uddybnin-gen ned i kalken i havneløbet – blev

Udsigt fra Operaens top. På dette tidspunkt var den skudt så meget i vejret, at den var stabiloverfor grundvandstrykket og grundvandssænkningen var ophørt

(1) Påvirkningen af grundvandet i større afstand fra Operaen blev fulgt nøje i dybe pejleboringer( 2) Nedpumpningen af havvand skete i en beskyttende halvcirkel øst for operaudgravningen. Mod vestsivede havvandet ned gennem havnebunden og løb tilbage til udgravningen.)

Grundvandssænkningensforløb

Etableringen af de første boringer tilbrug for grundvandssænkningen starte-de for fuld kraft i august 2001 med PerAarsleff A/S som entreprenør. På grundaf borearbejdets omfang og tidsplanmåtte Per Aarsleff A/S inddrage flereunderentreprenører i borearbejdet.

Boringerne skulle føres ned tilomkring 20 meter under havniveau ogoppumpningen og nedpumpningen vil-le hovedsagelig ske i kalken og sand- oggruslag aflejret på kalken

Den 1. september 2001 startedeanlægget med en oppumpning på 50m3/time. Oppumpningen øgedes overde følgende 2 måneder – i takt med atudgravningen blev etableret - til enmaksimal oppumpning på 250 m3/time.Oppumpningen svarer til, at et alminde-ligt badekar fyldes på godt 5 sekunder.

Nedpumpningen af havvand øgedestilsvarende til en maksimal nedpump-ning på 250 m3/time.

De første 3 – 4 dage efter anlæggetsstart var nedpumpningen af havvandikke kommet helt i gang, og der sås ensænkning af grundvandet på 5 – 10centimeter på den anden side af hav-nen, hvilket var forventeligt ud framodelsimuleringerne.

Da udgravningen var fuldt etableret,blev der lagt gruslag ud i bunden, indenbundpladerne blev etableret, og boringer-

55 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2005

ne i udgravningens bund blev skåret ned,så grundvandet af sig selv kunne løbe optil dette lag og blive ledt væk i stedet for atblive pumpet op af boringerne.

I takt med at bundpladerne blev for-ankret, og kældervæggene blev så soli-de, at de kunne holde til vandtrykket påsiderne, reducerede vi oppumpningenog lod grundvandsniveauet stige, indtilanlægget kunne stoppes endeligt den28. september 2002. Oppumpningenhavde da været i gang i godt et år, ogder var oppumpet lidt over 1,5 millionm3 grundvand.

Nedpumpningen af havvand sikrede,at grundvandet blev holdt oppe ved deældre bygværker; og grundvandssænk-ningen forløb generelt efter planen medkun få justeringer hen ad vejen

Nedpumpning af havvand ogmuslingeyngelHavvandet blev pumpet op med pum-per, der havde et indtag 2 til 3 meterunder havoverfladen og hang i et netmed en maskevidde på omkring en halvcentimeter. Vandet blev presset ned iboringerne under tryk, hvilket varmuligt, fordi der i det meste af områdetligger et lerlag, der er forholdsvis vand-tæt, i de øverste meter under fyldlagene.

De største vandmængder blev pumpetned i jorden i vinterperioden, hvor væks-ten af organismer er begrænset. I løbet afforåret fik vi imidlertid problemer med atorganismerne begyndte at vokse og sæt-te sig fast i boringerne, så det var svært atpumpe vandet ud i jorden.

Boringerne blev derfor renset ved atudsyre dem med saltsyre og der blevskyllet betydelige mængder muslinge-yngel op af boringerne.

I maj måned 2002 var det nødven-digt at supplere udsyringen med etable-ring af filtre med 0,4 millimeter maske-vidder på pumpeindtagene. Derefter varder ingen problemer frem til nedpump-ningen blev stoppet i september. Årsa-gen til, at der ikke opstod flere proble-mer, var til dels, at oppumpningen ogdermed også behovet for nedpumpningblev reduceret efter maj/juni.

KonklusionForløbet af grundvandssænkningen forOperaen var vellykket og uden fordyren-de og forsinkende overraskelser, hvilketkan tilskrives et godt forundersøgelses-program og en effektiv anvendelse afgrundvandsmodelværktøjer til optime-ring af grundvandssænkningsanlægget.

�

Arkæologiske fundI den nordøstlige del af udgrav-ningsområdet fandt vi ved udgrav-ningen et stort antal træpæle, derhar udgjort funderingen for bygnin-ger på Ankerøen, der vurderes atvære blevet anlagt omkring midt i1780erne og lå ud for den nordlig-ste af magasinbygningerne. Arkæo-loger fra Københavns Bymuseumkortlagde nøje øens beliggenhed.

Når de store orlogsskibe i 1700 –1800 tallet skulle bestykkes, sejledede op gennem den nuværende Tak-keloftgrav. Fra magasinbygningernepå den østlige side af løbet blev ski-bene bestykket med sejl og tovværkmm., og fra Ankerøen på den vestli-ge side af løbet fik de ankre.

Der blev desuden fundet vragresterfra fire mindre skibe under udgrav-ningen. De tre ældste skibe, hvoraf ihvert fald to var klinkbyggede, varfra omkring år 1400. Der blev etmindre ophold i udgravningsarbej-derne, mens arkæologene under-søgte skibsvragene.

Jeg sad og bladrede i nogle gamle map-per her på kontoret den anden dag.Udenpå stod der: Videndelingsprojekt,og de ældste, gulnede papirer i mapper-ne stammede fra 1988. Det viste sig atvære forfaderen til KTC Viden Center.Dengang baksede ihærdige menneskermed at etablere videndeling i kommu-nerne, baseret på ringbind og fotokopi-erede sider, som skulle administreres fracentralt hold og sendes ud med postentil modtagerne. Projektet fik aldrig rigtigluft under vingerne – jeg tror, de prakti-ske vanskeligheder var for store.

Nu er jeg personligt godt tilfredsmed, at jeg som videnformidlingskonsu-lent ikke skal tilbringe halve dage vedkopimaskinen og på posthuset for atsende stakkevis af papirer ud, som deansatte i kommunernes tekniske afdelin-ger så skal sætte i de rette mapper. Oggrunden til at jeg slipper for det er Inter-nettet.

Internettet er informationssamfundetsuniversallim; et medie, der kan formidleenhver type indhold til snart sagt allemodtagere, bare de har en pc - og bin-de modtager og afsender sammen. Der-for er det oplagt at vi benytter os afInternettet, når vi skal dele viden medhinanden, og KTC Viden Center er op-stået netop for at gøre det let og hurtigtat dele viden på tværs af kommune-grænserne med Internettet som medie.

To måder at dele viden påPå KTC Viden Center deler vi viden medhinanden på to grundlæggende helt

forskellige måder: Den logiske ogsekventielle måde, hvor man via menuergradvist nærmer sig det fagområde,man leder efter viden om, og den direk-te, intuitive og dialogbaserede måde,hvor man spørger hinanden om løst ogfast. Den sidste måde kalder vi for Kom-petencenettet.

Den tavse videnStyrken ved et videndelingsværktøj somkompetencenettet er, at man kan gørefolks tavse viden aktiv.

Ofte skal folk lige have et puf, før dekommer i tanke om de ting, de gårrundt og ved, men aldrig udtrykker, for-di det er en del af selve den paratvidenman har.

Og ofte er det også her, guldkornenekommer frem.

Kompetencenettet på KTC VidenCenter fungerer på den måde, at enhverkan stille et spørgsmål om et hvilket somhelst emne inden for det kommunaltek-niske område.

Når man stiller sit spørgsmål, angiverman samtidigt, hvilket fagområdespørgsmålet ligger inden for.

Spørgsmålet bliver så publiceret påkompetencenettet, men samtidigt rygerdet også ud som e-mail til de personer,der har oprettet sig som kompetence-personer.

Kompetencepersonernes svar sendessom e-mail til spørgeren, og bliver ogsåpubliceret på KTC Viden Center, så allekan følge med i dialogen og give dereseget besyv med.


Når tavs viden får mæle- om kompetencenettet i KTC Viden Center

Af Morten Leth Jacobsen, videnformidlingskonsulent, KTC Konkrete spørgsmål oghurtige svarSpørgsmålene kan gå på meget konkre-te ting. Et eksempel er en bruger, derspørger, hvordan andre kommuner harløst problematikken om syge lindetræer.Spørgeren bor i en kommune, hvor derstår en række lindetræer, som er beva-ringsværdige, men har fået spindemi-der. Han spørger, om andre kommunerhar erfaringer med biologisk krigsførelsemod mider og svamp.

Efter få minutter ligger der et svar fra enmedarbejder i en kommune i den andenende af landet med konkrete råd oganbefalinger: Ja, svovl anses som et øko-logisk bekæmpelsesmiddel, og du kan iøvrigt spørge hos Hedeselskabet.

Her har svareren trukket på sin egenparatviden, og der er opstået en dialogmellem to kolleger i hver sin ende aflandet, som ellers ikke ville have kom-met i tanke om at opsøge hinanden.

Prøv selv – stil et spørgsmål om etfagligt emne til en kollega i kompeten-cenettet på www.ktcviden.dk - ellerudfyld din egen kompetenceprofil ogvær med til at dele viden på tværs affaglige og geografiske grænser.

�

Status på KTC Viden Center:

Registrerede brugere: 4120

Oprettede kompetenceprofiler: 960

Oprettede afsnit: 993

Uploadede dokumenter: ca. 1200

Gennemsnitligt besøgstal (hverdage): 125


KE Partner blivertil Eltel NetworksA/SDen 1. februar skiftede KEPartner A/S navn til EltelNetworks A/S. Dermed sættesder ekstra skub i det tidligereoffentligt ejede københavnskeselskabs forvandling til privatentreprenørselskab, der somled i ekspansionsstrategien villøse entreprenøropgaver påforsyningsanlæg i hele landet.

Salget af KE Partner A/S erhistorien om en offentligaktør, der blev forvandlet tilen moderne virksomhed ogblev det oplagte danske bro-hoved for Nordens førendeentreprenørvirksomhed indenfor forsynings- og teleinfra-struktur, Eltel Networks. Siden2002 har ledelsen arbejdetmålrettet med at trimme virk-somheden til at agere påmarkedsvilkår.

»Vi tog fat i de basale ting,eksempelvis satte vi løbendenye mål for effektivisering ogskabte gennemsigtighed overressourcerne, så vi kunneudnytte kapaciteten bedre ogbemande hver enkelt opgavebedst muligt. Desuden gik vi igang med at markedsføre osselv, hvilket var uvant for enforhenværende offentlig virk-somhed. Og frem for alt gjor-de vi meget for at informereog involvere medarbejderne iomstillingsprocessen, og dethar de kvitteret for med et

meget stort engagement,«siger Peter Nielsen, der eradm. direktør i det danskedatterselskab Eltel NetworksA/S. Kilde: Pressemeddelelse

Seminar omudfordringer forbestillerfunktionog entreprenør-afdeling

Kommunalt EntreprenørForum og COK – Den Kom-munale Højskole er gået sam-men om tilrettelæggelse oggennemførelse af et seminarfor ledende medarbejdere pådet kommunaltekniske områ-de.

Seminaret, der afholdesden 6. april 2005 i OdenseKommunes Uddannelsescen-ter, lægger op til en drøftelseaf de kommende udfordrin-ger for de kommunaltekniskekunder og entreprenørafde-linger.

Find program påwww.cok.dk

Regnvand somvandforsyningRegnvand får en vigtig rollesom miljørigtig vandforsy-ning, mener Grundfos ogNyrup Plast, der etablerersamarbejde om nye løsnin-ger til styring og distributionaf regnvand

Miljøgodkendelser......................................................................................03.-04. .....mar.Træf for park- og vejfolk .................................................................................07. .....mar.Administration af kloak............................................................................07.-08. .....mar.Grønne regnskaber.....................................................................................09.-10. .....mar.Pumpetræf 2005 ................................................................................................10. .....mar.Jordforurening fra villaolietanke ..................................................................15. .....mar.Pumpetræf 2005, Avedøre..............................................................................17. .....mar.Vandløbstilsyn og administration .........................................................17.-18. .....mar.Optimering af mekanisk rensning.........................................................29.-30. .....mar.Det nye differentierede miljøtilsyn .............................................31. mar.-01. .....apr.Procesteknik 1 ..............................................................................................06.-08 ......apr.VOC-bekendtgørelsen .......................................................................................07. ......apr.Drift af pumpestationer 1........................................................................11.-13. ......apr.Håndtering af regnafstrømning ............................................................14.-15. ......apr.Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak ...................................18.-19. ......apr.El på renseanlæg ................................................................................................26. ......apr.Restaurering af mindre vandløb............................................................09.-10. ......majAkut beredskab på renseanlæg og ledningsnet ................................10.-11. ......majSikkerhed og sundhed på genbrugsstationer ....................................11.-12. ......maj

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

I fremtiden vil det blive etkrav fra mange kommuner,at parcelhusejere i nyeudstykninger anvender regn-vand til toiletskyl og tøjvask.Samme løsning vil blive stan-dard i mange boligforenin-ger, kontorbygninger og iindustrien, hvor regnvandetogså vil erstatte en del af detdyre drikkevand som proce-svand. Forudsigelserne kom-mer fra de to partnere i etnyt samarbejde omkringregnvandsanlæg. Det erGrundfos og det midtsjæl-landske udviklings- og han-delsselskab Nyrup Plast, derhver især har beskæftiget sigmed området i mange år.

Kilde: pressemeddelelse

KommunalreformbekymrerombudsmandenFolketingets ombudsmand,Hans Gammeltoft-Hansen,advarer ifølge Politiken om,at Kommunalreformen truerborgernes retssikkerhed, hviskommunerne fremover i vidudstrækning skal føre tilsynmed sig selv. Det kan trueborgernes retsikkerhed, harombudsmanden skrevet i etbrev til Folketinget.

I et brevet påpegerombudsmanden, at foreslåe-de lovændringer på miljøom-rådet vil medføre, at alle lan-dets kommuner fremover ivid udstrækning skal føre til-

Administrerende direktør Peter Niel-sen, Eltel Networks a/s

�


syn med sig selv. Samtidig vilborgerne få indskrænketderes muligheder for at klageover kommunernes afgørel-ser i sager om eksempelvisstøj. Kilde: www.pol.dk

Nye medlemmer:01-01 Leder af teknik og miljøJørgen Winther Midtdjurs Kommune

01-01 Teknisk chefJesper Hahn-PedersenIkast Kommune

06-01 ForvaltningschefJens KimerUllerslev Kommune

10-01 Leder af Teknisk ServicePer EskildsenAulum-Haderup Kommune

21-01 AfdelingslederJørgen FriisMarstal og ÆrøskøbingKommuner

Runde dageI marts måned kan følgendefejre:

60 år31-03 StadsingeniørHans-Erik JohnsenNysted Kommune

HøringssagerI perioden fra 29. december04 til 26. januar 05 har fag-grupperne afgivet svar i føl-gende høringssager:

Ny vejledning om støj framotorsportsbaner

Lovforslag til udmøntning afkommunalreformen på Social-ministeriets område - bolig-området

Økonomisk høring af olie-tankbekendtgørelsen

Faglig høring af vandlove jfstrukturreformen

Ændring af love på Fødeva-reministeriets område

Udkast til ændring afaffaldsbekendtgørelsen

Udkast til vejledning omrottetilsyn

Faglig og økonomisk høringaf cirkulære om indberetningfor 2004 om jordforurening

Vejledning om godkendel-se, indretning m.v. af køkkeneri leve- og bomiljøer

Vejledning om fremskaffelseaf virksomhedsoplysninger

MotorsportsbanerMærkning og registrering af

katte, kommunalt ansvar forherreløse katte.

�

KTCnyt

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected] anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. AT-håndtag.

Nicha Miljøteknik A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissen-bjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S, Center for arbejdsmiljøudvikling

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.hedeselskabet-me.dk

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Salgskontoret INBYAGRO ApS.Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.L elementer/betontanke/vægelementer.

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerCarl Bro Gruppen,


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkRenovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

ELTEL NETWORKS, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

ForsyningsteknikHedeselskabet Miljø og Energi A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkModtagelse af jord til analysering, sortering ogrensning.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandørtiltekniskforvaltning


ForureningsundersøgelserAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkUndersøgelser og håndtering af forurenet jord

BasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Find os under »Rådgivning« eller www.hedeselskabet-me.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarJBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90.

Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk


TTS A/S Sølund design, Havnegade 23, 5000 Odense Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.E-mail: [email protected] • www.soe.lund.dkCykelparkering, overdækninger, containerinddæknin-ger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jord-ankreingen retablering.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg.


TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkGenbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samtstålslagger til vejformål.

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, driftog vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsninger,også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning ogborgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Hedselskabet Miljø og Energi A/S, DDH-dataLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web- løsninger.Århus tlf. 87 38 61 11.Esbjerg tlf. 36 97 36 30.Roskilde tlf. 46 30 03 00.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.



Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 EspergærdeTlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både-broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected]æg, neddelere m.m.


Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE technology, SøborgTlf. 39 55 59 99 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 5969.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og VandmiljøHedeselskabet Miljø og Energi A/S


NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H, 2200 København N.

www.golder.comTlf. 70 27 47 57. Kontaktperson Tom Rydahl.Planlægning, udbud og tilsyn i forbindelse med mil-jøsanering og nedrivningsarbejder.Endvidere kortlægning og sanering af forurenede grunde.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk




Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

OverdækningerSalgskontoret INBYAGRO ApS.

Øst. Tlf. 55 72 65 70. Vest. Tlf. 75 73 26 76.sceneoverdækning/telte/membraner.

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS,

Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.www.eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected] • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for led-ningsrenovering«.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Miljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 35 16 00Viborg tlf. 87 28 10 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.hedeselskabet-me.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingHedeselskabet Miljø og Energi A/S


Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hedeselskabet.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprice. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,


Ke Partner A/S, Grøndalsvænge Allé 13, 2400 København NVTlf. 33 95 29 29. Fax 33 95 29 20.E-mail: [email protected] • www.kepartner.dk

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk


SpildevandsrensningAEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C.

Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22.E-mail: [email protected] • www.aec.dkSpildevandsrensning for enkeltejendomme i »detåbne land« og for mindre decentrale rensesteder.


H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 KoldingTlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dkPolymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dkRådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelseSpecial i planlægning, måling og beregning af trafik-støj.


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

ToiletvogneDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Styret underboring. Renovering med gravning, rør-sprængning og relining.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltmaterialer.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85.www.trafikprodukter.dkViatherm® og Premark® vejstriber i termoplast - reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærke-spray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelsta-tiver - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere -rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grusog væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146KONFERENCE

torsdag den 14. april 2005 i Helsingør

Politisk debat om fremtidens affaldssektor med:

• CONNIE HEDEGAARD,miljøminister

• VAGN LARSEN,formand for Reno-Sam

• KURT HOCKERUP,formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

• WINNIE BERNDTSON,miljø- og forsyningsborgmester i København

• INGER BIERBAUM,medlem af Folketingets Miljø- og Planudvalg

Workshops og debat:

• Kommunalreformens indflydelse på affaldssel-skaberne

• Efter miljøministerens arbejdsgruppe om affald• Offentlig-privat samarbejde

Konferenceprogram kan fås hos sekretariatet for:Reno-Sam, tlf. 46 75 66 61via e-mail: [email protected] eller ses på www.renosam.dk

AFFALD

&REMTIDORANDRING

Documents

Stads & Havneingeniøren Februar 2005