STATUS PÅ KØBENHAVN 2018 - Københavns Kommune · Norge 9.32 Norge 815 Tabellen viser top 5 over de kommuner og lande, hvor der flyttede flest til og fra København i 2017. ANDRE

STATUS PÅ KØBENHAVN 2018Opdateret august 2018

NØGLETAL FOR KØBENHAVN

INDHOLD

SIDE 3 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | INDHOLD

Status på København 2018 – Opdateret august 2018 er femte udgave af nøgletalsrapporten om København. Ligesom de tidligere rapporter fortæller denne udgave en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer.

Rapporten indeholder nøgletal om Københavns Kommune og dens indbyggere på en lang række områder herunder befolkningsudvikling, erhverv og vækst, klima, uddannelse, sundhed, kommunal økonomi mv. I rapporten benchmarkes København med resten af landet og med internationale storbyregioner.

Nøgletallene udgør fakta, som kan danne baggrund for kommunens mål, strategier og øvrige politiske beslutninger. Fakta som også kan anvendes for kommunens samarbejdspartnere, og alle der har en interesse i København.

KØBENHAVNS KOMMUNE

BEFOLKNINGSUDVIKLING 04

FLYTTEMØNSTRE OG PENDLING 12

INDKOMST 20

VELFÆRD 26

BOLIGER 34

ERHVERV OG VÆKST 40

BESKÆFTIGELSE 46

TRANSPORT 52

KLIMA, MILJØ OG BYLIV 60

UDDANNELSE 68

SUNDHED 76

TRYGHED 82

KØBENHAVNS KOMMUNE 86

KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL

BEFOLKNINGS-UDVIKLING

København vokser. Siden 1995 er vi blevet 30 pct. flere københavnere, og befolkningsvæksten forventes at fortsætte frem mod 2030. Udviklingen i København er en del af en generel trend i de nordiske lande, hvor befolkningen søger mod de store byer. København er samtidig en ung by med en stor andel unge borgere og byen har landets laveste gennemsnitsalder på 35,9 år. Fra 2019 forventes et kraftigt stigende antal ældre. I 2030 vil andelen af borgere over 80 år være vokset med næsten 60 pct.

Figuren viser Københavns befolkningsudvikling 1995-2018 samt den forventede udvikling frem til 2030.

400.000

450.000

500.000

550.000

600.000

650.000

700.000

750.000

203020292028202720262025202420232022202120202019201820172016201520142013201220112010200920082007200620052004200320022001200019991998199719961995

471.300

613.300

714.900

Kilde: Københavns Kommune

Befolkningsudvikling og -fremskrivning 1995 – 2030Befolkningen i Københavns Kommune er vokset fra 471.300 i 1995 til 613.300 pr. 1. januar 2018. Befolkningstallet forventes at stige med ca. 101.600 frem mod 2030.

SIDE 5 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSUDVIKLING

ANTAL INDBYGGERE BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING BEFOLKNINGSUDVIKLING


BEFOLKNINGSUDVIKLING | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 6

Gennemsnittet for 6-byerne er eksklusiv Københavns Kommune.Kilde: Danmarks Statistik

90

95

100

105

110

115

120

125

130

135

20182017201620152014201320122011201020092008200720062005

6,8%

22,1%

32,8%

13,6%15,4%16,8%

10,3%

Befolkningstilvækst i danske kommunerKøbenhavns befolkning vokser hurtigt. Over de sidste 13 år er der kommet 22 pct. flere kø-benhavnere. Det er en højere vækstrate end for hele landet samt 6-byerne. København er den kommune, der er vokset næstmest på landsplan i perioden.

HELE LANDET

AARHUS

HORSENS

KØBENHAVN

6-BYERNE (EKSKL. KK)

FREDERIKSBERG

VALLENSBÆK

Figuren viser den indekserede befolkningsudvikling for de fem hurtigst voksende kommuner samt den gennemsnitlige befolkningstilvækst i 6-byerne og hele landet fra 2005 til 2018.

INDEKS (2005=100) INDEKS (2018=100)

Oslos befolkningsfremskrivning er et gennemsnit af tre mulige vækstmønstre. Hamborgs befolkningsfremskrivning er et gennemsnit af to mulige vækstmønstre. Kilde: Københavns Kommune, Statistik om Stockholm, Statistiks Sentralbyrå, Statistiches Bundesamt

95

100

105

110

115

120

2027202620252024202320222021202020192018

13,5%

11,2%

2,7%

14,5%

Befolkningsprognoser for nordeuropæiske storbyerBefolkningsvæksten forventes at være på nogenlunde samme niveau i København og Stock-holm frem mod 2027. I Oslo forventes en lidt lavere vækst, imens den i Hamborg forventes at være meget beskeden.

STOCKHOLM

KØBENHAVN

OSLO

HAMBORG

Figuren sammenligner befolkningsfremskrivningen for København med udvalgte nordeuropæiske stor-byer. I alle tilfælde er der tale om tal for kommunen ekskl. den omkringliggende region.



PCT. PCT.

15 10 5 0 5 10 15

0-9

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

15 10 5 0 5 10 15

0-9

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

KVINDER I PCT.

MÆND I PCT.

KVINDER I PCT.

MÆND I PCT.

Kilde: Danmarks Statistik

Befolkningspyramide 2018I Københavns Kommune udgør de 20-39 årige en væsentlig højere andel af befolkningen end i hele landet. I København er der relativt få borgere blandt de 50+ årige sammenlignet med resten af landet. København har en yngre demografisk sammensætning og lavere gennemsnits-alder, set i forhold til hele landet.

Figuren viser befolkningssammensætningen i København og hele landet pr. 1. januar 2018 fordelt på 10-årige aldersintervaller.

KØBENHAVN HELE LANDET

ALDER ALDER

Befolkningsudvikling i bydelene 2004-2018Alle bydele i København har haft en befolkningstilvækst i perioden 2004 - 2018. Amager Vest har haft den største vækst, både relativt og i antal borgere. Væksten har været lavest på Nør-rebro relativt set mens Vanløse har oplevet den laveste absolutte tilvækst.

Kortet viser befolkningsudviklingen i København fordelt på bydele for 2004-2018. Udviklingen er angivet i både antal personer og procentvis vækst. Kilde: Københavns Kommune

INDRE BY/CHRISTIANSHAVN

ØSTERBROBRØNSHØJ-HUSUM

NØRREBRO

BISPEBJERG

VANLØSE

VALBY VESTERBRO/KONGENS ENGHAVE

AMAGER VEST

AMAGER ØST

17%11.761 pers.

22%10.099 pers.

24%10.871 pers.

1 8%8.994 pers.

57%25.936 pers.

10%7.083 pers.

33%17.009 pers.

22%10.114 pers.

13%4.652 pers.

12%4.706 pers.



UNDER 15 PCT.

15-20 PCT.

OVER 20 PCT.

BEFOLKNINGSVÆKST2004-2018



32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

20182017201620152014201320122011201020092008200720062005

41,5

35,9

Kilde: Danmarks Statistik og Københavns Kommune

Gennemsnitsalder i Københavns Kommune fordelt på bydele 2005-2018København er landets yngste kommune. Med en gennemsnitsalder på 35,9 år ligger byen i 2018 mere end 5 år lavere end gennemsnitsalderen for hele landet. I København er der over 5 års forskel på byens yngste og ældste bydele.

HELE LANDET

KØBENHAVN

KØBENHAVNS BYDELE

INDRE BY

VANLØSEBRØNSHØJØSTERBRO

VALBYAMAGER ØSTBISPEBJERGAMAGER VEST

VESTERBRO

NØRREBRO

Figuren viser udviklingen i gennemsnitsalderen for København, de enkelte bydele samt hele landet.

GENNEMSNITSALDER, ÅR

Gennemsnitsalderfordelt på bydele

Gennem-snitsalderi år 2005

Gennem-snitsalderi år 2018

Indre By 38,9 38,7

Østerbro 37,6 37,2

Nørrebro 33,5 33,4

Vesterbro 34,9 34,5

Valby 38,3 35,8

Vanløse 39,0 37,6

Brønshøj 39,1 37,3

Bispebjerg 38,6 35,4

Amager Øst 36,5 35,8

Amager Vest 37,2 35,2

Hele København 37,1 35,9

Hele landet 39,7 41,5

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

KøbenhavnHele landet

4,8%

86,7%

8,5%9,8%

75,1%

15,1%

Kilde: Danmarks Statistik

Befolkningen fordelt på etnicitet 201825 pct. af københavnerne er enten indvandrere eller efterkommere af indvandrere. På landsplan er dette tal ca.13 pct. Størstedelen af de københavnske indvandrere og deres efterkommere har en ikke-vestlig baggrund, ligesom på landsplan. Ca. 15 pct. af Københavns indbyggere har en ikke-vest-lig baggrund, det er næsten dobbelt så mange som på landsplan.



PERSONER MED DANSK OPRINDELSE

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

VESTLIGE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

Figuren sammenligner den etniske sammensætning pr. 1. januar 2018 i København med hele landet.

PCT.




0-17-ÅRIGE

18-64-ÅRIGE

65-79-ÅRIGE

+ 80-ÅRIGE

95

100

105

110

115

120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

170

2030202920282027202620252024202320222021202020192018

58,6%

21,1%20,0%

14,0%

Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupperDer forventes en tilvækst blandt alle aldersgrupper. Fra 2019 forventes en kraftig stigning i an-tallet af borgere over 80 år på 58,6 pct. frem mod 2030. Antallet af 65 - 79-årige vil begynde at stige kraftigt i slutningen af perioden. Tilvæksten af 0 - 17-årige vil være nogenlunde stabil frem mod 2030, mens udviklingen for de 18 - 64-årige vil aftage en smule.

INDEKS (2018=100)

Figuren viser Københavns befolkningsprognose frem til 2030 fordelt på aldersgrupper. Den forventede udvikling er indekseret, så den relative udvikling i aldersgrupperne sammenlignes.


FLYTTEMØNSTRE OG PENDLING

Befolkningsvæksten i København skyldes bl.a. en nettotilflytning - hovedsageligt fra andre vestlige lande. Som det fremgår på side 10, har størstedelen af københavnerne med anden etnisk baggrund dog baggrund i ikke-vestlige lande. En forklaring kan være, at en del af tilflytterne fra vestlige lande er studerende, som forlader landet efter at have færdiggjort deres studier. Tilflyttere er typisk unge mellem 18 og 27 år. Mange unge flytter til København for at studere og fraflytter, når de har etableret familie.

Arbejdsmarkedet i hovedstadsregionen er tæt integreret og tre ud af fem af de beskæftigede i Hovedstadsområdet arbejder i en anden kommune end den, de bor i. 59 pct. af de beskæftigede i Hovedstadsområdet arbejder i en anden kommune. Københavnske virksomheder udbetalte i 2016 lønninger for 88 mia. kr., som beskattes i andre kommuner.

SIDE 13 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | FLYTTEMØNSTRE OG PENDLING


Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik

-4000

-2000

0

2000

4000

6000

8000

100 år90 år80 år70 år60 år50 år40 år30 år20 år10 år0 år

-4.000

-2.000

0

2.000

4.000

6.000

8.000

20172016201520142013201220112010Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik

Flytninger til og fra KøbenhavnI 2017 var nettotilflytningen fra andre kommuner negativ, hvilket kun er sket en gang før i peri-oden 2010-2017. Nettoindvandringen fra andre lande er steget i forhold til 2016 og er fortsat på et højt niveau i forhold til tidligere år i perioden. Den samlede nettotilflytning er i samme periode faldende og ligger i 2017 på 4.400 personer. Det er det laveste niveau i perioden 2010 til 2017.

TILFLYTNING

FRAFLYTNING

NETTOTILFLYTNING FRA ANDRE KOMMUNER

NETTOTILFLYTNING FRA ANDRE LANDE

Flytninger fordelt på alder 2017De 19-24 årige flytter markant mere end de øvrige aldersgrupper. Tilflytningen er endvidere betydelig større end fraflytningen for personer i denne aldersgruppe. I aldersgrupperne 0-11-årige og 28-46-årige er der nettofraflytning.

Tabellen viser antallet af nettotilflyttere (dvs. tilflyttere fratrukket fraflyttere) til Københavns Kommune fordelt på andre kommuner og udlandet for perioden 2010 til 2017.

Figuren viser antallet af tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder i 2017. Den stiplede linje angiver nettotil-flytningen. Tilflyttere/fraflyttere er summen af tilflyttere/fraflyttere fra andre kommuner og indvandrin-ger/udvandringer fra udlandet.

ANTAL FLYTNINGER NETTOTILFLYTNING NETTOTILFLYTNING

FLYTTEMØNSTRE OG PENDLING | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 14


Ind- og udvandrere kan både være danske og udenlandske statsborgere. Kilde: Danmarks Statistik

Kommune Tilflyttere til København

Kommune Fraflyttere fra København

Frederiksberg 7.167 Frederiksberg 6.536

Gentofte 2.843 Gentofte 2.745

Aarhus 2.278 Gladsaxe 2.410

Gladsaxe 1.925 Hvidovre 1.747

Tårnby 1.483 Tårnby 1.709

Land Indvandrere Land Udvandrere

USA 2.894 USA 1.979

Storbritannien 1.584 Sverige 1.118

Sverige 1.454 Storbritannien 1.004

Tyskland 1.354 Tyskland 988

Norge 9.32 Norge 815

Tabellen viser top 5 over de kommuner og lande, hvor der flyttede flest til og fra København i 2017.

ANDRE KOMMUNER UDLANDET

Top 5 til- og fraflytningskommune samt ind- og udvandringsland 2017 Tilflytning sker hovedsageligt fra Københavns omegnskommuner samt Aarhus, mens fraflyt-ning overvejende sker til Hovedstadens omegnskommuner. Ind- og udvandringen stammer især fra USA samt nordeuropæiske lande. I forhold til 2016 erstatter Norge Indien på 5. plad-sen for indvandring.



Til- og fraflytteres indkomst fordelt på alder i 2016 I gennemsnit havde tilflyttere fra andre kommuner i 2016 en indkomst, som var 34.000 kr. lavere end fraflytternes. Dette forklares primært med, at tilflyttere hovedsageligt er unge under 30 år med forholdsvis lave indkomster, og fraflyttere er over 30 år, og har højere indkomster. Til trods for at der i 2016 netto flyttede 3.900 personer over 16 år til København fra andre kommuner, er nettoresultatet, at beskatningsgrundlaget blev reduceret med mere end 0,3 mia. kr. som følge af til og fraflytning.

Fra og med udgivelsen august 2017 er indkomster for til- og fraflyttere opgjort i disponibel indkomst og ikke som tidligere i indkomst før skat. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter.Kilde: Københavns Kommune

Tilflyttet Fraflyttet

16-29 år 121.323 141.223

30-49 år 260.346 270.892

50-64 år 448.318 277.475

65+ år 287.033 218.127

I alt 176.292 210.649

Hovedstadsområdet er de kommuner, som i tilskuds-og udligningssystemet indgår i hovedstadsudligningen (kommu-ner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholm samt Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre kommuner).Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik

Indpendling og udpendling 2016Graden af pendling er væsentlig højere i Hovedstadsområdet end resten af landet. Således arbejder 59 pct. af de beskæftigede i Hovedstadsområdet i en anden kommune, mens det tilsvarende tal på landsplan er 43 pct. I Københavns Kommune pendler ca. 38 pct. af borgerne ud af kommunen i både 2010 og 2016, mens indpendlingen er blevet mindre.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

UdpendlingIndpendling

50%48%

60% 61%

40%43%

38%38%

58% 59%

40%43%

KØBENHAVN 2016

HOVEDSTADSOMRÅDET 2016

ALLE KOMMUNER 2016

KØBENHAVN 2010

HOVEDSTADSOMRÅDET 2010

ALLE KOMMUNER 2010

GENNEMSNITLIG INDKOMST

Figuren viser den gennemsnitlige indkomst fordelt på aldersgrupper blandt henholdsvis fraflyttere og tilflyttere.

PCT.

Søjlerne til venstre viser, hvor mange pct. af arbejdspladserne i henholdsvis Københavns Kommune, Hovedstadsområdet og hele landet, der er besat af borgere fra andre kommuner. Søjlerne til højre viser, hvor mange pct. af de beskæftigede indbyggere, der arbejder i andre kommuner.

75 – 95

> 125

105 – 125

95 – 105

Læsø

Odense

Greve

Samsø

Fanø

Fredericia Solrød

København

Helsingør

Ringsted

Bornholm

Hørsholm

Rudersdal

Fredensborg

Egedal Furesø

Gribskov

LejreRoskilde

Køge

Odsherred

Holbæk

Sorø

Aarhus

Næstved

Stevns

Faxe

Vordingborg

GuldborgsundLolland

Langeland

Ærø

Svendborg

Nyborg

Kerteminde

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Sønderborg

Aabenraa

Vejen

Ikast-Brande

Herning

Holstebro

Struer

Syddjurs

Silkeborg

Skive

Jammerbugt

Thisted

Frederikshavn

Hjørring

Aalborg

Nordfyns

Frederikssund

Hillerød

Haderslev

Tønder

Esbjerg

Billund

Varde

Hedensted

Kolding

Vejle

Norddjurs

Norddjurs

Favrskov

Randers

Skanderborg

Viborg

Rebild

Mariagerfjord

Vesthimmerlands

Horsens

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Kalundborg

Brønderslev

Halsnæs

Slagelse

Morsø

Odder

Allerød

Greve

Solrød

BallerupHerlev

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Glostrup

Albertslund

Ishøj

Val-lens-bæk

Tårnby

København

Frederiksberg

Rudersdal

Egedal

Furesø

Roskilde

Dragør

Brøndby

Hvidovre

GentofteGlad-saxe

< 75



Kommuner med arbejdspladsoverskud og -underskud i 2016Kortet viser hvilke kommuner, der primært er henholdsvis arbejdsplads- og bosætningskom-muner. København er en arbejdspladskommune med 119 jobs pr. 100 beskæftigede borgere.


Kortet viser antallet af arbejdspladser i en kommune i for-hold til det beskæftigede antal indbyggere. Kommuner med en værdi over 100 har et overskud af arbejdspladser, mens kommuner under 100 har et arbejdspladsunderskud.

Greve

Solrød

BallerupHerlev

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Glostrup

Albertslund

Ishøj Vallensbæk

Tårnby

København

Frederiksberg

Rudersdal

Egedal

Furesø

Roskilde

Dragør

Brøndby

Hvidovre

GentofteGlad-saxe

Allerød

Læsø

Odense

Greve

Samsø

Fanø

Fredericia Solrød

Helsingør

Ringsted

Bornholm

Hørsholm

Rudersdal

Fredensborg

Egedal Furesø

Gribskov

LejreRoskilde

Køge

Odsherred

Holbæk

Sorø

Aarhus

Næstved

Stevns

Faxe

Vordingborg

GuldborgsundLolland

Langeland

Ærø

Svendborg

Nyborg

Kerteminde

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Sønderborg

Aabenraa

Vejen

Ikast-Brande

Herning

Holstebro

Struer

Syddjurs

Silkeborg

Skive

Jammerbugt

Thisted

Frederikshavn

Hjørring

Aalborg

Nordfyns

Frederikssund

Hillerød

Haderslev

Tønder

Esbjerg

Billund

Varde

Hedensted

Kolding

Vejle

Norddjurs

Norddjurs

Favrskov

Randers

Skanderborg

Viborg

Rebild

Mariagerfjord

Vesthimmerlands

Horsens

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Kalundborg

Brønderslev

Halsnæs

Slagelse

Morsø

Odder

Allerød

København

55 – 64

> 84

75 – 84

65 – 74

< 55


Andelen af beskæftigede borgere med arbejdssted i bopælskommunen 2016Kommunerne rundt om København har relativt få jobs, som er besat af kommunens egne borgere pga. et højt niveau af pendling i Hovedstadsområdet. I resten af landet er den interne arbejdsstyrke i de fleste tilfælde væsentlig højere.


Kortet viser andelen af job i kommunen, der er besat af kommunens egne indbyggere, dvs. den interne arbejds-styrke. Kommuner med mørke farver har en høj andel af jobs, der er besat af egne borgere.




MIA. KR.

Hovedstadsområdet er de kommuner, som indgår i hovedstadsudligningens tilskuds-og udligningssystemet (kommu-ner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholm samt Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre kommuner).Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik

Figuren viser de samlede lønindtægter i København fra borgere der er ansat i andre kommuner, samt løn-indtægter som er udbetalt af københavnske arbejdspladser, men som beskattes i andre kommuner.

Indkomst i andre kommuner fra arbejdspladser i København 2016Mange borgere pendler dagligt til og fra Københavns Kommune og aflønnes af virksomheder lokaliseret i en anden kommune end deres bopælskommune, hvor de bliver beskattet. Lønind-tægter udbetalt af københavnske arbejdspladser beskattet i andre kommuner kan opgøres til i

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

I altØvrige kommunerHovedstadsområdet

76

54

12

5

88

58

alt 88 mia. kr., mens lønindtægter fra arbejdspladser i andre kommuner beskattet i København kan opgøres til 58 mia. kr. København bidrager dermed i højere grad til beskatningsgrundlaget i andre kommuner end andre kommuner bidrager til beksatningsgrundlaget i København.

LØNINDTÆGTER KØBENHAVN BESKATTET I ANDRE KOMMUNER

LØNINDTÆGTER ANDRE KOMMUNER BESKATTET I KØBENHAVN

Københavnernes gennemsnitlige indkomst er steget lidt mere end på landsplan siden 2003, men ligger i 2016 fortsat under landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger i 2016 er lidt højere end gennemsnittet blandt de øvrige 6-byer. København har dog en større andel økonomisk fattige end resten af landet og 6-byerne. Hele 10 pct. af de 30-64-årige i København har en disponibel indkomst på under 100.000 kr. i 2016 og kun en mindre del skyldes de mange studerende.


INDKOMST

SIDE 21 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | INDKOMST

INDKOMST

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

6-by gns.RandersOdenseAalborgAarhusEsbjergGentofteKøbenhavnHele landet

212206 204 205222224 216 214

413

Fra og med udgivelsen august 2017 er indkomster pr. indbygger opgjort i disponibel indkomst og ikke som tidligere i indkomst før skat. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. 6-by gennemsnittet er uden København.Kilde: Danmarks Statistik

Fra og med udgivelsen august 2017 er indkomster pr. indbygger opgjort i disponibel indkomst og ikke som tidligere i indkomst før skat. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. 6-by gennemsnittet er uden København.Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger i København, Gentofte, 6-byerne samt for hele landet i 2016.

Indkomst pr. indbygger 2016Den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger i København ligger lidt under landsgen-nemsnittet og lidt over gennemsnittet for de øvrige 6-byer.

Indkomst pr. indbygger 2003-2016Udviklingen i den disponible indkomst i København har i en længere årrække fulgt udviklingen for 6-by-gennemsnittet, men har de seneste år udviklet sig lidt mere positivt. Den disponible indkomst for hele landet har dog i hele perioden 2003-2016 ligget over den disponible indkomst i København.

130

152

174

196

218

240

20162015201420132012201120102009200820072006200520042003

212

152

143145

216

224

Figuren viser udviklingen i den disponible indkomst per indbygger imellem 2003 og 2016 for indbyggere i København, hele landet og et gennemsnit for de øvrige fem 6-byer.

1.000 KR. 1.000 KR. KØBENHAVN

HELE LANDET

6-BY GENNEMSNIT

INDKOMST | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 22

INDKOMST

Disponibel indkomst er indkomsten efter skat og renter. 6-by gennemsnittet er uden København. Kilde: Danmarks Statistik

Indkomsterne er opgjort før skatter og overførsler for at få et retvisende billede på tværs af velfærdsstaterne. De primære nettoindkomster er deflateret med årlige forbrugerprisindeks og der er taget udgangspunkt i nationale valutaer. Kilde: Eurostat samt egne beregninger

Andel af befolkning i lavindkomstgruppen 2016København har næsten dobbelt så stor en andel af 30-64 årige indbyggere, der har en dispo-nibel indkomst under 100.000 kr. som de øvrige 6-byer og hele landet, og kun en mindre del skyldes studerende.

Udvikling i indkomst i nærtliggende storbyområderDe gennemsnitlige indkomster pr. indbygger er steget væsentligt mere i Region Hovedstaden end i både Berlin, Hamborg og Amsterdam siden 2001, men væsentligt mindre end i Stock-holm.

Figuren viser andelen af 30-64 årige, der i 2016 havde en disponibel indkomst under 100.000 kr. Data for København er sammenlignet med 6-byerne (ekskl. København) samt hele landet.

De primære nettoindkomster er deflateret med årlige forbrugerprisindeks for at opnå udviklingen i kø-bekraften. Der er desuden taget udgangspunkt i nationale valutaer. Internationale indkomstsammenlig-ninger foretages før skatter og overførsler for at få et retvisende billede på tværs af velfærdsstater.

0

2

4

6

8

10

12

6 by gennemsnitAalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnHele landet

0,5%

1,4%

1,0% 0,6%0,4%

0,9%0,9% 0,8%

4,3%4,2%4,4%4,3%4,5%4,3%

8,8%

5,0%

90

95

100

105

110

115

120

125

201520142013201220112010200920082007200620052004200320022001

15%

5%

0%

1%

25%

PCT. INDEKS (2001 = 100) IKKE STUDERENDE STUDERENDE AMSTERDAM

BERLIN

STOCKHOLM

HAMBORG

REGION HOVEDSTADEN

SIDE 23 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | INDKOMST

INDKOMST

PCT.

6-by gennemsnittet er uden København. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. Kilde: Danmarks Statistik

Fordeling af indkomst på indkomstgrupper 2016Indkomstfordelingen i København afspejler fordelingen i de øvrige 6-byer samt den nationale fordeling, dog med enkelte mindre afvigelser. København har f.eks. en større andel med en indkomst under 100.000 kr., samt en mindre andel med en indkomst mellem 200.000 og 300.000 kr.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6-by gennemsnitKøbenhavnHele landet

8%

13%

28%

33%34% 34%

25%

12%

18%21% 20%

8% 7%

12%

27%

OVER 400.000 KR.

300.000-399.999 KR.

200.000-299.999 KR.

100.000-199.999 KR.

UNDER 100.000 KR.

Figuren viser fordelingen af Københavns indbyggere i fem indkomstgrupper og sammenligner disse med landsgennemsnittet samt de øvrige 6-byer.

Beregningen her er en tilnærmelse af Social- og Indenrigs ministeriets tidligere fattigdomsdefinition, hvor økonomisk fattige er personer, der tre år i træk har: a) disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten, b) nettofor-mue pr. voksen i familien på under 100.000 kr. c) ingen over 17 år i familien er studerende. Her anvendes årets faktiske indkomst frem for ministeriet indkomstkorrektioner og 3 års glidende gennemsnit. Tidligere er anvendt beregninger foretaget af Arbejderbe vægelsens Erhvervsråd. Disse opdateres ikke længere.Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Figuren viser andelen af økonomisk fattige borgere i Københavns Kommune og hele landet.

FattigdomI perioden 2007 til 2016 er andelen af fattige vokset både i København og i hele landet. I Kø-benhavn er andelen dog næsten dobbelt så stor som i resten af landet. I hele perioden bor ca. 20 pct. af landets fattige i København.


0,00

0,25

0,50

0,75

1,00

1,25

1,50

1,75

2,00

2,25

2,50

2016201520142013201220112010200920082007

2,4%

1,3%

1,7%

0,8%

PCT.

INDKOMST | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 24

INDKOMST

Fra og med udgivelsen i august 2017 er indkomster opgjort i disponibel indkomst og ikke som tidligere i indkomst før skat. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter.Kilde: Københavns Kommune

Gennemsnitlig disponibel indkomst i Københavns bydele 2016Den gennemsnitlige disponible indkomst i København er 216.000 kr. Fire af Københavns by-dele ligger over dette gennemsnit, hvor Indre By har det højeste niveau. De resterende seks af Københavns bydele ligger under gennemsnittet. Bispebjerg har den laveste gennemsnitlige disponible indkomst.

300-325

350-375375-400400-

325-350

INDRE BY/CHRISTIANSHAVN (278 t.kr.)

ØSTERBRO (240 t.kr.)

BRØNSHØJ-HUSUM (209 t.kr.)

NØRRE-BRO (182 t.kr.)

BISPEBJERG (178 t.kr.)

VANLØSE (229 t.kr.)

VALBY ( 213 t.kr.)

VESTERBRO/KONGENS ENGHAVE (211 t.kr.)

AMAGER VEST (225 t.kr.)

AMAGER ØST (210 t.kr.)

0-199.000 KR.

200.000-224.000 KR.

225.000-249.000 KR.

250.000+ KR.

GENNEMSNITLIG DISPONIBEL INDKOMST, 2016.

Kortet viser den gennemsnitlige disponible indkomst fordelt på bydele i København.


VELFÆRD

Det socioøkonomiske indeks har gennem flere år været faldende i København. Det sociale udgiftspres i København er dog fortsat højere end landsgennemsnittet. Udsatte grupper som hjemløse, langtidsledige og borgere i misbrugsbehandling er stadig overrepræsenterede i København. Der er markant forskel blandt Københavns bydele. 5 ud af 12 har et mindre socialt udgiftspres end landsgennemsnittet og 2 bydele har et socioøkonomisk indeks, som er mere end 60 pct. over landsgennemsnittet.

SIDE 27 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | VELFÆRD

VELFÆRD

2017-data er de nyeste data, der er til rådighed på bydelsniveau. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Social- og Indenrigsministeriet samt særkørsel fra Danmarks Statistik

Figuren viser Økonomi - og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks for 2007 og 2017 fordelt på Københavns bydele. En høj værdi angiver et højt socialt udgiftspres.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

SOCIOØKONOMISK INDEKS (HELE LANDET = 100)

Socioøkonomisk indeks i Københavns KommuneIndekset er faldet væsentligt siden 2007, hvor det udgjorde 144 i Københavns Kommune, mens det i 2019 udgør 108. Udviklingen indikerer, at det sociale udgiftspres pr. borger er fal-dende i København.

0

50

100

150

2019201820172016201520142013201220112010200920082007

108

144

0

50

100

150

200

250

Bispe

bjerg

Brøn

shøj-

Husum

Kong

ens

Engh

ave

Nørreb

roVa

lby

Køben

havn

Amager

Vest

Amager

Øst

Christ

ians-

havn

Veste

rbro

Øste

rbro

Vanlø

se

Indre

By

80

102

165

118

197

144

2007

2017

Figuren viser udviklingen i Social- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks over tid. Indeks 100 = hele landet. Indekset er sammensat af 14 socioøkonomiske baggrundsvariable, og er en prognose for, hvordan udgiftspresset forventes at være i kommunerne i det kommende år.

Socioøkonomisk indeks fordelt på bydele 2017Det socioøkonomiske indeks varierer betydeligt imellem bydelene. Det er højest i KongensEnghave, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Indre By, Vanløse, Østerbro, Vesterbro og Christianshavner under landsgennemsnittet på 100 og ligger sammen med Amager Øst og Amager Vestunder gennemsnittet for hele byen. Siden 2007 er indekset faldet i samtlige bydele. Indekset er fal-det kraftigst på Vesterbro og Nørrebro samt i Kgs. Enghave.

SOCIOØKONOMISK INDEKS (HELE LANDET = 100)

VELFÆRD

VELFÆRD | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 28

Københavnermål: Social mobilitet (1.000 udsatte københavnere får anvist en bolig i 2017). Målsætningen tager ikke højde for prisudviklingen på almene boliger generelt, hvilket påvirker de indstillede københavneres mulighed for at betale de anviste boliger. Resultaterne for 2015 tallet har ændret sig fra 715 i sidste afrapportering til 739. Dette skyldes, at alle år nu er opgjort efter samme opgørelsesmetode. Kilde: Boliganvisningssystemet, Københavns Kommune

Tal for langtidsledige 2017 omfatter på grund af manglende data ikke december.Kilde: Danmarks Statistik, Socialforskningsinstituttet, Sundhedsstyrelsen, Domstolsstyrelsen og Københavns Kommune

Sociale nøgletalKøbenhavns Kommune er udfordret af en række sociale problemstillinger. København er hjem for ca. 10 pct. af befolkningen, men byen har højere andele af borgere, der lever med diverse sociale problemer, såsom arbejdsløshed og hjemløshed.

Boliganvisninger til udsatte københavnereKøbenhavn havde en målsætning om, at 1.000 udsatte københavnere fik anvist en bolig i 2017. Det faktiske antal bolighenvisninger i 2017 var 780.

Tabellen viser Københavns Kommunes procentvise andele af udvalgte sociale problemstillinger.

Social udfordring KKs andel af hele landet

2013

KKs andel af hele landet

2014


2015


2016


2017

Langtidsledige 17 pct. 17 pct. 16 pct. 15 pct. 16 pct.

Hjemløse 27 pct. – 25 pct. – 22 pct.

Igangværende behandlings-forløb for stofmisbrug

16 pct. 17 pct. 17 pct. – –

Narkorelaterede dødsfald 23 pct. 18 pct. 16 pct. – –

Boligudsættelser 15 pct. 15 pct. 14 pct. 13 pct. 12 pct.

KK’s andel af befolkningen 10 pct. 10 pct. 10 pct. 10 pct. 10 pct.

0

200

400

600

800

1.000

1.200

2017 målsætning2016201520142013

1.000

859829

739715

780

ANTAL BOLIGANVISNINGER

Figuren viser antallet af anvisninger via den boligsociale anvisning i 2013-2017 samt den årlige målsætning om antal anvisninger i København i 2017.

FAKTISKE TAL

MÅLSÆTNING

VELFÆRD


FAKTISKE TAL

MÅLSÆTNING

0

5

10

15

20

25

I alt

Lang

videre

-

gåend

eBa

chelo

r el.

mellemlan

g

videre

-

gåend

eKo

rt

videre

-

gåend

eErh

vervs

-

faglig

Gymna

sial

Grundsk

ole

16%

18%

1%2%

6%7%

5%4% 4%

10% 10% 10%

18%

13%

2.600

2.650

2.700

2.750

2.800

2.850

2.900

2.950

3.000

Janua

r

2018Dec

NovOkt

Sept

Augus

tJuli

Juni

MajApr

il

Marts

Febr

uar

Janua

r

2.719

2.728

Ledige med misbrugAntallet af arbejdsløse københavnere, der indenfor et år har været i misbrugsbehandling, ligger stabilt på omkring 2.700 personer i perioden januar 2017 til januar 2018. Målt som andel af alle arbejdsløse københavnere, ligger tallet ligeledes stabilt på 15-17 procent.

Ungeledighed opdelt på tilflytning og uddannelse i 2016Blandt de unge i København er ledigheden dobbelt så høj blandt de, der vokset op i Køben-havn som blandt de, der er tilflyttet. Dette gælder også selvom man tager højde for betyd-ningen af uddannelse.

ANTAL LEDIGE I MISBRUGSBEHANDLING PER MÅNED PCT. LEDIGE

Figuren viser antallet af arbejdsløse københavnere, der i løbet af de seneste 12 mdr. har været i behandling for alkohol- eller stofmisbrug.

Figuren viser andelen af unge mellem 19 og 29 år, der modtager overførselsesindkomst for ledighed, op-delt på højeste gennemførte uddannelse og hvorvidt de er tilflyttet, eller er opvokset i København.

Kilde: Københavns Kommune Opvoksede i KK er personer, der som 15-årige boede i København. Ledighed er defineret for personer, som befin-der sig i kategorierne ’Ledighed (brutto)’, ’Kontanthjælpsmodtagere (passiv)’, ’Introduktionsydelser’ og ’Vejledning og opkvalif icering’. Denne figur kan ikke sammenlignes med forrige udgivelser af Status på København da opgørelsen af ledighed er ændret.Kilde: Danmarks Statistik

TILFLYTTET

OPVOKSET I KK

VELFÆRD


Figuren viser andelen af unge i aldersgrupperne 16-19-årige og 20-24-årige, der hverken er under uddan-nelse eller i beskæftigelse, opgjort for København og for hele landet.

Andelen af unge der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse (NEETs)Andelen af unge københavnere, der er NEETs, dvs. unge der hverken er i uddannelse eller be-skæftigelse, ligger i hele perioden 2008-2016 over hele landet for aldersgruppen 16-19-årige. Til gengæld ligger København under hele landet i samme periode, når det gælder aldersgruppen 20-24-årige. Det skyldes, at mange tilflyttere i denne aldersgruppe er studerende.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

201620152014201320122011201020092008

11,8%13,1%

9,2%

9,0%

6,3%

10,7%

10,3%

7,2%

PCT.

NEETs er et internationalt begreb der står for ”Not in Education, Employment, or Training”.Kilde: Danmarks Statistik

KØBENHAVN 20-24-ÅRIGE KØBENHAVN 16-19-ÅRIGE

HELE LANDET 20-24-ÅRIGE HELE LANDET 16-19-ÅRIGE

1.000 KR.

Den ækvivalerede disponible indkomst er et indkomstbegreb, der tager højde for betydningen af at bo flere sam-men, og er derfor velegnet til at sammenligne indkomster på tværs af familieformer. Indkomst er opgjort i 2016-pri-ser. Derfor er der mindre afvigelser i data i forhold til den forrige version.Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser udviklingen i decilgrænserne for ækvivaleret disponibel indkomst for København og hele landet. 1. decil angiver, hvor lidt man skal tjene for at være blandt de fattigste 10 pct., mens 9. decil angiver, hvor meget man skal tjene for at være blandt de rigeste 10 pct.

Decilgrænser for indkomstDe fattigste i København har fra 2000 til 2016 en lavere indkomst end de fattigste i resten af landet, og forskellen er blevet større. Den svage udvikling i de laveste indkomster skal ses i lyset af de seneste års ydelsesreformer. I 2016 tjener de rigeste i København for første gang i perioden mere end i resten af landet.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

20162015201420132012201120102009200820072006200520042003200220012000

410

408

125

96

307

287

114

93

KØBENHAVN 1. DECIL KØBENHAVN 9. DECIL

HELE LANDET 1. DECIL HELE LANDET 9. DECIL

VELFÆRD


PCT.


Figuren viser andelen af børn i 0. klasse, der har scoret under 15 i en sprogscreening. Screeningen er lavet således, at 15 pct. af alle børn i Danmark i 0. klasse forventes at score under 15.

SprogvurderingerI perioden 2013-2017 er andelen af sprogligt udfordrede københavnske børn i 0. klasset faldet fra 17,8 pct. til 14,9 pct. Der har været en mindre stigning på 0,2 procentpoint fra 2016 til 2017.

0

5

10

15

20

20172016201520142013

17,8% 17,7%

14,7%15,5%

14,9%

PCT.

Andelen af økonomisk fattige er beregnet af Københavns Kommune og er en tilnærmelse af Social- og Indenrigsmini-steriets tidligere fattigdomsdefinition. SIM definerede økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: a) Dispo-nibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten, b) Nettoformue pr. voksen i familien på under 100.000 kr. c) At ingen over 17 år i familien er studerende. I nærværende opgørelse er der ikke foretaget de samme indkomstkor-rektioner som i ministeriets opgørelse, og i stedet for 3 års glidende gennemsnit anvendes årets faktiske indkomst. Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik

Figuren viser udviklingen i andelen af børn, der bor i en økonomisk fattig familie i perioden 2007-2016.

Børn der vokser op i fattigdomI 2016 levede knap 2 pct. af alle børn i København i en familie, der kan betegnes som økono-misk fattig. Denne andel er cirka dobbelt så stor som den tilsvarende andel på landsplan.

1,9%

1,1%

1,7%

0,8%

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

2016201520142013201220112010200920082007

KØBENHAVN

HELE LANDET

VELFÆRD


Data i perioden 2010-2014 bygger på tal fra Københavns Kommune, mens 2015-2016 bygger på tal fra Danmarks Statistik.Kilde: Københavns Kommune

Antal underretninger på børnI perioden 2010 til 2016 er der en stigning i andelen af børn i København, for hvem der bliver foretaget en underretning. Fra 2015-2016 ses også en stigning i antallet af underretninger på landsplan, og stigningen kan skyldes en øget generel opmærksomhed omkring udsatte børn og unge.

0

1

2

3

4

5

6

7

2016201520142013201220112010

4,4% 4,3%

5,5%5,6%

6,0% 5,9%

4,7%

6,1%

5,2%

PCT.

Figuren viser andelen af alle børn, der bliver foretaget en underretning på.

KØBENHAVN

HELE LANDET

Fra 2007 til 2017 er kvadratmeterprisen på ejerlejligheder i København steget med 41 pct., mens kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse er steget med 23 pct. Københavns Kommune har i samarbejde med de almene boligorganisationer intensiveret arbejdet med at bygge almene boliger. Siden 2007 er 2.174 nye almene boliger blevet bygget og siden 2012 er der inkl. ommærkninger blevet taget omkring 3.900 ungdomsboliger i brug.


BOLIGER

BOLIGER

SIDE 35 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | BOLIGER

Feriehuse er ikke inkluderet. Beløb er angivet i løbende priser.Kilde: Realkreditrådet

Udvikling i boligpriserDen gennemsnitlige kvadratmeterpris på både ejerlejligheder og på parcel-/rækkehuse i Kø-benhavn er langt højere end i de øvrige 6-byer og i hele landet. Prisen er desuden steget mest i København. Særligt kvadratmeterprisen på ejerlejligheder er steget i København.

2007

2017

2007

2017

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnHele landet

13.039

33.502

14.250

11.565

9.524

20.810

14.066

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnHele landet

26.114

38.046

18.601

14.330

9.100

30.691

19.855

Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel/rækkehuse og ejerlejligheder i 2007 og 2017 i København, de øvrige 6-byer og hele landet.

PARCEL-/RÆKKEHUS – KVADRATMETERPRIS, KR. EJERLEJLIGHED – KVADRATMETERPRIS, KR.

BOLIGER

BOLIGER | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 36

Gennemsnitlige kvadratmeterpriser er udregnet på baggrund af kvartalsdata for bolighandler. Fem handler skal være foretaget, før en kvartalspris registreres. I tilfælde, hvor der for nogle kvartaler i ét år ikke er registreret en kvadratme-terpris, er gennemsnittet udregnet på baggrund af kvadratmeterprisen i de resterende kvartaler. Findes der under fem handler pr kvartal for alle kvartaler, er der ikke udregnet et gennemsnit. Feriehuse er ikke inkluderet. Det er opgjort i løbende priser. Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Statistik

Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for københavnske postnumre mellem 2007 og 2017.

Boligpriser i de københavnske postnumreI perioden 2007 til 2017 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris i samtlige bydele steget. Indre By har i 2017 byens højeste kvadratmeterpris på ejerlejligheder. De største stigninger findes på Vesterbro og Nørrebro, hvor kvadratmeterprisen er steget med 35 pct. Østerbro havde i 2017 den højeste kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse, og her var også den

største prisstigning blandt parcel- og rækkehuse siden 2007. Brønshøj ligger lavest på kvadrat-meterprisen på begge boligtyper og har også den laveste stigning fra 2007 til 2017. I perioden 2007-16 er den disponible indkomst i København steget omkring 23 pct.

Bydel Gns. kvadratmeterpris i 2017 (kr.)

Prisstigning 2007-2017 (pct.)

1000-1499 København K – –

1500-1799 København V – –

2100 København Ø 51.110 27%

2200 København N – –

2300 København S 35.480 24%

2400 København NV 32.737 19%

2450 København SV – –

2500 Valby 32.351 15%

2700 Brønshøj 28.750 11%

2720 Vanløse 31.490 17%

PARCEL- OG RÆKKEHUSE

Bydel Gns. kvadratmeterpris i 2017 (kr.)

Prisstigning 2007-2017 (pct.)

1000-1499 København K 49.156 30%

1500-1799 København V 43.824 35%

2100 København Ø 42.824 32%

2200 København N 41.317 35%

2300 København S 35.856 26%

2400 København NV 32.160 27%

2450 København SV 37.041 30%

2500 Valby 32.433 24%

2700 Brønshøj 27.640 17%

2720 Vanløse 31.272 23%

EJERLEJLIGHEDER


BOLIGER

Boliger efter ejerforhold og størrelse, København 1. januar 2008 og 2018.Kilde: Københavns Kommune

Figurerne viser det samlede antal boliger fordelt på ejerformer i 2008 og 2018. Der er tale om nettoud-viklingen i ejerformerne, dvs. at både nybyggeri og evt. sammenlægninger og nedrivninger af lejligheder mv. er talt med.

Boliger fordelt på ejerformerFra 2008 til 2018 er andelen af private udlejningsboliger steget. Andelen af private andelsboli-ger og boliger ejet af staten eller kommunen er faldet.

EJERBOLIG

PRIVAT UDLEJNING

ALMENE BOLIGER

PRIVAT ANDELSBOLIGFORENING

STAT ELLER KOMMUNE 201820085.268(2%)

60.130 (20%)

96.497(33%)

59.949(20%)

71.848(24%)

82.880(26%)

61.741(20%)

98.578(32%)

4.402(1%)

65.232(21%)

BOLIGER

BOLIGER | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 38

Nye almene boligerI perioden 2007 til 2017 er der bygget i alt 2.174 nye almene boliger. Årsagen til, at niveauet varierer fra år til år skyldes, at der generelt er tale om større byggerier.

Nye ungdomsboliger – almene og privateDer investeres i nye ungdomsboliger i København. Siden 2012 er der ibrugtaget omkring 3.900 ungdomsboliger inkl. ommærkninger. Byggeaktiviteten har været ujævnt fordelt over pe-rioden, men særligt i de senere år, har der været stigende aktivitet.

Langt størstedelen af ungdomsboliger er private/selvejende. For de almene gælder, at der siden 2012 er ommærket 744 familieboliger til ungdomsboliger og 151 ældreboliger til ungdomsboliger.Kilde: Københavns Kommune

Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Københavns Kommune

0

100

200

300

400

500

600

20172016201520142013201220112010200920082007

56

120

60

284

187

0

155

549

246

382

135

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

201720162015201420132012

443

201

72

1.325

308

648

Figuren viser antallet af færdiggjorte almene boliger pr. bygningsår i perioden 2007-2017. Evt. nedgang i antallet af almene boliger som følge af sammenlægninger mv. fremgår ikke.

Figuren viser antal nyopførte ungdomsboliger pr. år i perioden 2012-2017. Både private og almene indgår.

ANTAL NYOPFØRTE UNGDOMSBOLIGER PR. ÅRANTAL FÆRDIGGJORTE ALMENE BOLIGER


BOLIGER

I tabellen er bygninger til offentlig administration medtaget, men øvrige offentlige bygninger er ikke medtaget. Data er fuldførte etagekvadratmeter, der har opnået ibrugtagningstilladelse og registreret i BBR.Kilde: Danmarks Statstik

Tabellen viser samlede antal m2 færdigjort erhvervsbyggeri fordelt på brancher i perioden 2007 til 2017.

Årligt antal opførte kvadratmeter erhvervsbyggeri I København er der i perioden 2007-2017 opført 1,36 mio. m2 erhvervsbyggeri. Med cirka904.000 tusinde nye m2 til kontor, handel, lager og offentlig administration har denne branche fået opført markant flest m2 erhvervsbyggeri i perioden.

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 I alt

Fabrikker, værksteder og lign. 14.469 3.807 366 483 3.998 5.015 3.644 10.385 1.615 186 657 44.625

El-, gas-, vand- og varmeværker 892 1.906 3.818 60 1.869 640 3.035 1.294 – 222 65 13.842

Anden bygning til produktion 270 – – 67 1.127 1.652 – 1.575 66 182 - 4.939

Transport- eller garageanlæg 9.144 16.528 1.383 3.703 – 23.222 20.669 7.116 57.272 19.382 8.687 165.211

Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv.

33.198 135.700 110.181 150.986 49.288 115.970 38.480 49.833 31.681 33.276 148.663 903.628

Bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og lign.

15.640 592 75.748 27.916 28.122 172 14.560 8.828 19.851 403 34.586 226.780

Uspec. transport og handel 40 – – – – 265 – – 97 240 201 843

I alt 73.653 158.533 191.496 183.215 84.404 146.936 80.388 79.031 110.582 53.891 192.859 1.359.868


ERHVERV OG VÆKST

Siden 2012 har den økonomiske vækst i København været mere end 2 pct. årligt. De udenlandske virksomheders aktivitet i hovedstadsregionen er stigende, der kommer flere vækstiværksættere og antallet af udenlandske turister, der besøger København er steget med 80 pct. siden 2009. Det er alt sammen med til at øge antallet af private arbejdspladser i København, som fra 2009 til 2016 er steget med 16 pct. Væksten i København har siden 2012 ligget på niveau med omkringliggende storbyer.

SIDE 41 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | ERHVERV OG VÆKST

ERHVERV OG VÆKST

70

80

90

100

110

120

130

140

150

160

170

2016201520142013201220112010200920082007200620052004200320022001

33%

25%

35%

61%

14%

Ved bytteforholdskorrigering tages der højde for prisudviklingen på handel med udlandet. Kilde: OECD, Eurostat samt egne beregninger

Figuren viser BNP i faste priser, bytteforholdskorrigeret.

Bytteforholdskorrigeret BNP-vækst 2001-2016 Københavns økonomiske vækst har stort set været positiv i alle år siden 2001. Fra 2001 til 2016 er der sket en stigning på samlet set 35 indekspoint, når der korrigeres for handelsgevin-ster, hvilket kun er overgået af Stockholm

BERLIN

STOCKHOLM

AMSTERDAM

HAMBORG

REGION HOVEDSTADEN

INDEKS (2001=100)

Københavnermål: Erhverv og Vækst: Væksten i BNP er opgjort i 2010-priser. Kilde: Danmarks Statistik

Økonomisk vækst i Region Hovedstaden, 2001-2016Mellem 2001 og 2016 var BNP-væksten i Københavns Kommune i gennemsnit på 1,9 pct. pr. år., mens den gennemsnitlige vækst i Region Hovedstaden i samme periode var 1,7 pct. I 2016 voksede regionens BNP med ca. 2,9 pct. Københavns Kommune har en målsætning om, at væksten i Region Hovedstaden årligt skal være 5 pct. frem mod 2020.

-5,0

-2,5

0,0

2,5

5,0

7,5

2016201520142013201220112010200920082007200620052004200320022001

5,0%

1,9%1,7%1,0%

2,9%

1,8%

MÅLSÆTNING

GNS. VÆKST KØBENHAVN, 2001-2016

FAKTISK VÆKST

GNS. VÆKST REGION HOVEDSTADEN, 2001-2016

GNS. VÆKST HELE LANDET, 2001-2016

Figuren viser den faktiske årlige BNP-vækst i pct., den gennemsnitlige vækst for Københavns Kommune og Region Hovedstaden mellem 2001 og 2016 samt Københavns Kommunes vækstmål frem mod 2020.

PCT.

ERHVERV OG VÆKST | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 42

ERHVERV OG VÆKST

Private arbejdspladser i KøbenhavnDen private beskæftigelse i København faldt med ca. 4 pct. fra 2008 til 2009 – svarende til ca. 10.000 arbejdspladser. I årene herefter er antallet af private arbejdspladser steget, og i 2014 oversteg antallet af private arbejdspladser antallet fra 2008. I 2016 var der knap 272.000 beskæf-tigede i den private sektor i København.

Figuren viser antallet af private arbejdspladser i Københavns Kommune i perioden 2008-2016.

Privat beskæftigelse er opgjort som private arbejdspladser i kommunen efter arbejdsstedskommune. Private arbejdspladser er opgjort som summen af heltids- og deltidsbeskæftigede i private virksomheder, private non-profit organisationer, offentlige virksomheder samt selvstændige og medhjælpende ægtefæller. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik

200

210

220

230

240

250

260

270

280

201620152014201320122011201020092008

245

234 235

239241

244

251

261

272

ANTAL TUSINDER PRIVATE ARBEJDSPLADSER BNP I KR. PR. ARBEJDSTIME

0

100

200

300

400

500

600

BerlinStockholmRegion

HovedstadenAmsterdamOsloHamborg

550

508

451434

411

347

Kilde: OECD, Eurostat samt egne beregninger

Figuren viser BNP pr. arbejdstime, udvalgte metropoler, 2016

Produktivitet: BNP pr. arbejdstimeI 2016 blev der i gennemsnit skabt 434 kr. pr. arbejdstime i Region Hovedstaden. Dette er hø-jere end i Stockholm og Berlin, men lavere end i Amsterdam, Oslo og Hamborg. Set i forhold til Hamborg produceres der i Region Hovedstaden for 115 kr. mindre pr. arbejdstime.


ERHVERV OG VÆKST

ANTAL INVESTERINGER

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

120

130

140

150

201620152014201320122011

41

31

42

29

34

28

33

23

51

34

33

26

46

35

24

14

79

61 28

18

57

48

26

21

Greenfield-investering er når en udenlandsk virksomhed direkte investerer i opbygningen af en egentlig ny virksom-hed i modsætning til overtagelser eller udvidelser af eksisterende virksomheder. Kilde: Copenhagen Capacity

Figuren viser antallet af udenlandske virksomheders nyetableringer, udvidelser og co-lokationinvesterin-ger i hhv. Stockholm og Greater Copenhagen ekskl. Skåne.

Tiltrækning af udenlandske investeringerI perioden 2011 til 2016 har Greater Copenhagen i sammenligning med Stockholm tiltrukket markant flere udenlandske investeringer. Hovedparten af disse er Greenfield-investeringer.

STOCKHOLM REGIONEN (MINDRE END 10 ANSATTE)

STOCKHOLM REGIONEN, (10+ ANSATTE)

GREATER COPENHAGEN EKSKL. SKÅNE (MINDRE END 10 ANSATTE)

GREATER COPENHAGEN EKSKL. SKÅNE (10+ ANSATTE)

Innovative virksomhederInnovative virksomheder er en vigtig forudsætning for økonomisk vækst. København, her opgjort som Region Hovedstaden, har en større andel af innovative virksomheder end resten af landet. Fra 2015 til 2016 har andelen været konstant i hele landet såvel som i Region Hovedstaden.

Figuren er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 5000 virksomheder, der er udtrukket som en stikprø-ve blandt en population af ca 20.000 virksomheder. Virksomhederne i stikprøven er tilfældigt udvalgt. Innovation defineres som selve introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede produkter (varer og tjenesteydelser), produk-tionsprocesser eller markedsføringsmetoder, samt væsentlige organisatoriske ændringer. Kilde: Danmarks Statistik

ANDEL INNOVATIVE VIRKSOMHEDER, PCT. REGION HOVEDSTADEN

HELE LANDET

REGION SJÆLLAND

30

35

40

45

50

55

2016201520142013201220112010200920082007

47%45%

43%

39%

44%

39%

Figuren viser andelen af innovative virksomheder i forhold til alle virksomheder i perioden 2007-2016.

ERHVERV OG VÆKST | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 44

ERHVERV OG VÆKST

PCT.

Kilde: EUROSTAT

Bruttoinvesteringer som andel af BNP, 2015Til trods for et relativt højt niveau af udenlandske investeringer er den samlede investerings-kvote i Region Hovedstaden relativt lav i forhold til i andre sammenlignelige storbyer. Således er investeringskvoten højere i både Stockholm, Hamborg og Berlin, men dog lavere i Oslo og Amsterdam. Derudover er investeringskvoten i 2015 lavere i Region Hovedstaden end i re-sten af landet.Figuren viser investeringskvoten ift. BNP for udvalgte områder.

0

5

10

15

20

25

30

AmsterdamOsloKøbenhavnBerlinHamborgStockholm

18,118,1

23,8

19,418,6

19,520,6

23,5

19,9 19,9

26,1

23,6

Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, inden for et markedsmæssigt erhverv, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 pct. i de følgende 3 år efter etableringen. Kilde: Erhvervsstyrelsen

Vækstiværksættere i regionen Andel af vækstiværksættere blandt nye virksomheder faldt frem til 2011, men er for Region Hovedstaden i 2016 på samme niveau som før krisen. For hele landet var faldet større og an-delen er heller ikke steget helt så meget som i Region Hovedstaden.

0

5

10

15

20

25

30

35

2016201520142013201220112010200820082007

30 30

27

302929

1920 20

15 15

19

17

2425

2323 23 2322

PCT.

Figuren viser den gennemsnitlige årlige andel af vækstiværksætteri i Region Hovedstaden og hele landet. Andelene beregnes ved at sætte antal vækstiværksættere i forhold til antal nye virksomheder.

REGION HOVEDSTADEN

HELE LANDET

INVESTERINGSKVOTE

LANDSGENNEMSNIT


ERHVERV OG VÆKST

Data inkluderer ikke feriehuse eller dagsbesøgende. København er her en sum af kommunerne: København, Frede-riksberg, Dragør og Tårnby. Kun hoteller og feriecentre med over 40 senge medregnes. Det reelle antal overnatnin-ger i 2017 er formentlig højere grundet den stigende aktivitet via Airbnb. Kilde: Danmarks Statistik

Antal overnatninger i København Antallet af besøg i København har være stigende siden 2009. I 2017 steg antallet af overnat-ninger med 2,1 pct. i forhold til 2016 og i alt blev der foretaget over 8 mio. overnatninger fra udenlandske turister.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

20172016201520142013201220112010200920082007

4,54,8 4,7

5,1

5,7

6,16,4

6,9

7,57,9

8,1

ANTAL OVERNATNINGER (MIO.)

Figuren viser antallet af overnatninger i København på hoteller, feriecentre og vandrehjem i perioden 2007-2017.

Efter den finansielle krise steg ledigheden i København fra 2008 til 2010 fra 3,9 pct. til 6,4 pct. Ledighedsniveuaet i København er faldet alle år siden 2012 og er i 2016 på det laveste niveau siden finanskrisen. Ledigheden i København er fortsat højere end i hele landet, men forskellen mellem København og hele landet er betydeligt mindre. Akademikerarbejdsløsheden er relativt høj i København i forhold til resten af landet og indvandrere med ikke-vestlig baggrund er særligt hårdt ramt af ledighed. Arbejdsstyrke og beskæftigelse har generelt fulgt en stigende tendens siden 2010, men er ikke på niveau med 2008.


BESKÆFTIGELSE

SIDE 47 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | BESKÆFTIGELSE

BESKÆFTIGELSE

Ydelsesmodtagere er defineret som borgere på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, revalide-ring, ressourceforløb, ledighedsydelse og førtidspension. Målsætningen er givet som andelen i den kommune blandt sammenlignelige kommuner, herunder også Københavns Kommune, der pt. har den laveste andel. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Jobindsats.dk

Andel på offentlig forsørgelse Siden 2009 har andelen af ydelsesmodtagere været lavere i København end gennemsnittetfor hele landet. Det er en målsætning, at København skal være bedst blandt sammenligneligekommuner. I 2017 er Københavns Kommune meget tæt på at indfri denne målsætning.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20172016201520142013201220112010200920082007

16%

15%

15%

12%

12%

11%

PCT.

Figuren viser udviklingen i ydelsesmodtagere i befolkningen (16-66 årige), ekskl. fleksjob, efterløn, SU og folkepension.

HELE LANDET

KØBENHAVN

MÅLSÆTNING

PCT.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

2017201620152014201320122011201020092008

13,1%13,0%

11,2%

8,8%

”Øvrige ydelsesmodtagere” er defineret som Kontanthjælpsmodtagere (aktivitetsparate), uddannelseshjælpsmod-tagere (aktivitetsparate), Integrationsydelsesmodtagere (aktivitetsparate), borgere i jobafklaringsforløb og ressour-ceforløb, sygedagpengemodtagere, borgere under revalidering (incl. forrevalidering), ledighedsydelsesmodtagere, borgere i f leksjob og på førtidspension.Kilde: Jobindsats.dk

Figuren viser udviklingen i ydelsesmodtagere på ”øvrige ydelser” i befolkningen (16-66 årige).

Andel borgere på ”øvrige ydelser”Den samlede andel af ”øvrige ydelsesmodtagere” er faldet i København i perioden 2008 - 2017. I samme periode har andelen af ”øvrige ydelsesmodtagere” i hele landet været relativt konstant. I hele perioden er andelen i København lavere end i hele landet.

HELE LANDET KØBENHAVN

BESKÆFTIGELSE | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 48

BESKÆFTIGELSE

65

67

69

71

73

75

77

79

81

201620152014201320122011201020092008

76,3%

75,1%

74,1%

71,8%

71,5%

75,9%

74,6%

72,9%

Arbejdsstyrken er den del af en befolkning, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som enten er i beskæftigelse eller er ledige. Kun personer imellem 16 - 66 år indgår i målingen. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik

Arbejdsstyrke og beskæftigelse 2008-2016 Fra 2008-2011 faldt både arbejdsstyrken og beskæftigelsen som andel af befokningen i Køben-havn og på landsplan. I København begyndte udviklingen at vende allerede i 2011, mens resten af landet fik fremgang i løbet af 2013-2014. Fra 2012 og frem har København en marginalt hø-jere andel beskæftigede sammenlignet med hele af landet.

ARBEJDSSTYRKE (HELE LANDET)

ARBEJDSSTYRKE (KØBENHAVN)

PCT.

Figuren viser udviklingen i andelen af de 16-66 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyr-ken i perioden 2008-2016.

BESKÆFTIGEDE (HELE LANDET)

BESKÆFTIGEDE (KØBENHAVN)

PCT.

0

5

10

15

20

25

30

2017201620152014201320122011201020092008

20,4%

16,7%

12,7%

7,9%

5,8%

3,3%

22,9%

19,3%

12,5%

10,2%

9,5%

6,6%

Ydelsesmodtagere er defineret som borgere på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, revalide-ring, ressourceforløb, ledighedsydelse og førtidspension.Kilde: Jobindsats.dk

Figuren viser udviklingen i andel på offentlig forsørgelse i befolkningen (16-66 årige) fordelt på herkomst.

Andel på offentlig forsørgelse fordelt påherkomstAndelen af ydelsesmodtagere i København ligger for alle modtagere uanset herkomst under landsniveau og er faldet i perioden 2008-2017. Andelen af modtagere blandt indvandrere med vestlig baggrund er 3,3 pct. i 2017, mens andelen for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er betydeligt højere med 16,7 pct. For borgere med dansk herkomst er andelen 7,9 pct. i 2017.

KBH, IKKE VESTLIG

KBH, DANSK

KBH, VESTLIG

HELE LANDET, IKKE VESTLIG

HELE LANDET, DANSK

HELE LANDET, VESTLIG


BESKÆFTIGELSE

EUD/EUX (KØBENHAVN)

MVU (KØBENHAVN)

LVU (KØBENHAVN)

EUD/EUX (HELE LANDET)

MVU (HELE LANDET)

LVU (HELE LANDET)

Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser andelen af arbejdsstyrken (16-66 år) i København og hele landet, der har en erhvervsuddan-nelse (EUD/EUX), mellemlang (MVU) eller lang videregående uddannelser (LVU) i perioden 2008-2016.

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Andelen af arbejdsstyrken med lang videregående uddannelse i København er mere end dobbelt så høj som i resten af landet. Derimod er andelen med en erhvervsuddannelse i hele landet mere end dobbelt så høj som andelen i København. Andelen af københavnere med en mellemlang videregående uddannelse er på niveau med landsgennemsnittet.

34%

24%

16%16%16%

11%

36%

21%

16%

15%14%

8%

0

5

10

15

20

25

30

35

40

201620152014201320122011201020092008

PCT. PCT.

0

2

4

6

8

10

12

14

2017201620152014201320122011201020092008

12,8%

7,7%7,4%

5,3%

Opgørelsen viser antal fuldtidsbeskæftigede, sammenlignet med hele landet. Tallet er inkl. udenlandske tjeneste-ydere (udstationerede medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende), der udfører arbejde i Danmark og ekskl. asylansøgere og familiesammenførte.Kilde: Jobindsats

Andelen af alle lønmodtagere i Region Hovedstaden og i hele landet, der er udenlandske lønmodtagere.

Udenlandsk arbejdskraftTilgang af udenlandsk arbejdskraft øger mulighederne for vækst ved at øge udbuddet af til-gængelig arbejdskraft og afhjælpe rekrutteringsproblemer. Dertil kommer tilførelsen af særlige kompetencer samt en øget produktivitet. Region Hovedstaden har siden 2008 oplevet en stigning i andelen af udenlandske lønmodtagere fra 7,4 pct. til 12,8 pct. i 2017. Det er en mar-kant stigning i forhold til hele landet, hvor andelen kun er steget fra 5,3 pct. til 7,7 pct.

HELE LANDET REGION HOVEDSTADEN

BESKÆFTIGELSE | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 50

BESKÆFTIGELSE

LEDIGE I ALT (HELE LANDET)

UNGE LEDIGE UNDER 30 ÅR (HELE LANDET)

LEDIGE I ALT (KØBENHAVN)

UNGE LEDIGE UNDER 30 ÅR (KØBENHAVN)

Ledigheden er defineret som andelen af fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken. Ledigheden er angivet som brutto-ledigheden, der omfatter både registrerede ledige og aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-modtagere. Ungeledigheden er defineret som andelen af ledige under 30 år i forhold til arbejdsstyrken i samme alders-gruppe. Arbejdsstyrken (16 - 66 årige) er den del af en befolkning, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som enten er i beskæftigelse eller er ledige.Kilde: Danmarks Statistik

Ledighed og ungeledighed 2008-2016 Ledigheden steg i København imellem 2008 og 2010, hvilket tilsvarer udviklingen på landsplan. Ledigheden i København har historisk set ligget på et højere niveau end den nationale ledighed. Ungeledigheden har undergået samme udvikling, men siden 2010 ligger ledigheden for unge kø-benhavnere under det nationale niveau.

4,4%4,1%3,8%3,5%

3,9%

3,2%

2,3%

2,7%

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

201620152014201320122011201020092008

PCT.

Figuren viser udviklingen i andelen af fuldtidsledige og unge fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken i samme aldersgruppe for perioden 2008 til 2016.

PCT.

Ledigheden er defineret som andelen af fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken. Ledigheden er angivet som bruttoledigheden, der omfatter både registrerede ledige og aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Arbejdsstyrken er den del af en befolkning på 16 år eller derover, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som enten er i beskæftigelse eller er ledige. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik

Ledighed blandt mænd og kvinder Udviklingen i andelen af ledige mænd og kvinder i København imellem 2008 og 2016 har været nogenlunde lig udviklingen på landsplan. Dog ligger ledigheden i København for begge køn over det nationale niveau. I København har kvinderne haft en lavere ledighed end mændene indtil 2014. På landsplan har kvinderne haft en lavere ledighed end mændene i perioden 2009 - 2012.

4,5%4,2%

3,7%

3,4%

4,2%

3,6%

2,4%

2,1%

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

201620152014201320122011201020092008

HELE LANDET, KVINDER

HELE LANDET, MÆND

KØBENHAVN, KVINDER

KØBENHAVN, MÆND

Figuren viser udviklingen i andelen af ledige i forhold til arbejdsstyrken fordelt på køn for perioden 2008 til 2016.


BESKÆFTIGELSE

Landsdel Byen København består af København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.Kilde: Danmarks Statistik

PCT.

Ledige opdelt på uddannelseLedigheden er generelt faldet både i København og i hele landet blandt alle grupper siden 2012. For personer med en længere videregående uddannelse har der dog været en lille stig-ning fra 2015-2016.

5,7%

4,2%

4,6%

3,6%

3,3%

2,6%

4,0%

3,7%

2,1%2,1%2,1%

1,0%

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

201620152014201320122011201020092008

Figuren viser udviklingen i ledige baseret på højest opnåede uddannelsesniveau for hhv hele landet og Landsdel Byen København, angivet i procent af arbejdsstyrken (16-66 år).

EUD/EUX (LANDSDEL KØBENHAVN)

MVU (LANDSDEL KØBENHAVN)

LVU (LANDSDEL KØBENHAVN)

EUD/EUX (HELE LANDET)

MVU (HELE LANDET)

LVU (HELE LANDET)

Cyklen er transportmiddel for 43 pct. af de, der har arbejde eller uddannelse i København i 2017. Andelen af cyklister, der føler sig trygge i trafikken er stigende og antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister har generelt været faldende siden 2013. Passagertallet i den kollektive trafik er på det højeste niveau siden 1995. Københavnerne går i gennemsnit 14,6 minutter om dagen, hvilket er 3,4 minutter mere end den gennemsnitlige dansker. Københavns Lufthavn har det største antal destinationer i Skandinavien og har siden 2009 oplevet en stigning i antallet af passagerer på 48 pct.


TRANSPORT

SIDE 53 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | TRANSPORT

TRANSPORT

Figuren viser, hvilket befordringsmiddel der er anvendt på ture i samt til/fra København.Kilde: Transportvaneundersøgelsen, DTU

BIL

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

201620152014201320102007

43%

27%

41%

26%

30%

38%

26%

32%

42%

23%

36%

42% 43%

25% 22%

35% 35%33%

KOLLEKTIV TRAFIK CYKEL

Figuren viser fordelingen mellem cykler, kollektiv trafik og biler som befordringsmiddel for alle ture i, til og fra København. Gåture indgår ikke i opgørelsen.

PCT.

Fordeling på transportformer Bilen er fortsat det primære transportmiddel på ture i samt til/fra København, og i 2016 ud-gjorde bilen 43 pct. af den samlede transport. Kollektiv trafik gik fra at udgøre 27 pct. af den samlede trafik i 2007 til at udgøre 22 pct. i 2016. I samme periode er cyklen blevet et relativt mere anvendt transportmiddel. Således gik cyklen fra at udgøre 30 pct. af den samlede trafik i 2007 til at udgøre 35 pct. i 2016.

Københavnermål: Fællesskab København. Kilde: DTU Transportvaneundersøgelse – særtræk for Københavns Kommune

Ture i København til fods, på cykel eller med kollektiv trafikKøbenhavn har en målsætning om, at 75 pct. af alle ture i byen i 2025 skal foregå i gang, på cykel eller med kollektiv trafik. 69 pct. af københavnernes ture foregik i 2017 i gang, på cykel eller med kollektiv trafik, hvilket er en stigning på tre procentpoint i forhold til året før.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20162015201420132012

MÅL 75%

66% 68% 67% 66%69%

PCT.

Figuren viser andelen af københavnernes ture, der foregår til fods, på cykel eller med kollektiv trafik

TRANSPORT | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 54

TRANSPORT

Cykling til arbejde og uddannelseKøbenhavn har en målsætning om, at mindst 50 pct. af københavnerne i 2020 cykler til ar-bejde eller uddannelse. De seneste to år har andelen været stigende og i 2017 cyklede 43 pct. af københavnerne til arbejde og/eller uddannelse.

Figuren viser andelen af personer (både københavnere og ikke-københavnere), der cykler til arbejde eller uddannelse i København.

Københavnermål: Grøn By (Verdens bedste cykelby - Cykling til arbejde og uddannelse). Opgørelsesmetoden er fra og med rapporten august 2017 ændret ift. tidligere, så der nu opgøres gennemsnit pr. år. Tidligere opgørelser viser gennemsnit for to-årige perioder.Kilde: DTUs årlige Transportvaneundersøgelse (baseret på telefoninterviews om transportvaner).

0

10

20

30

40

50

60

Mål i2025

Mål i2020

20172016201520142013201220112010200920082006

33%

36%

45% 45%

50% 50%

41%

43%

36%36%38%

35% 35%

PCT.

Københavnermål: Fællesskab København. Data indsamlet via spørgeskema gennem Københavns Kommunes borgerpanel.Kilde: Københavns Kommune

Oplevelsen af mobilitet i byen København har en målsætning om, at 90 pct. af københavnerne i 2025 skal opleve, at det er nemt at komme rundt i byen. I 2015 oplevede 82 pct. at det var nemt at komme rundt i byen, hvilket er faldet til 69 pct. i 2017. Udviklingen forventes at vende, når metro cityringen åbner i 2019.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

201720162015

MÅL 90%

82%

69%73%

PCT.

Figuren viser andelen af københavnere der oplever, at det er nemt at komme rundt i byen.


TRANSPORT

Cyklisters tryghedI 2016 følte 76 pct. af cyklisterne sig trygge i trafikken. København har en en målsætning om, at mindst 85 pct. af de københavnske cyklister skal følge sig trygge i 2020. Til sammenligning følte kun 51 pct. af cyklisterne det trygt at cykle i København i 2008.

Københavnermål: Grøn By (Verdens bedste cykelby – Cyklisters tryghed).Opgørelsesmetode: Telefoninterviews hvert andet år i forbindelse med cykelregnskabet.Kilde: Jysk Analyse

0

20

40

60

80

100

Mål i 2025Mål i 20202016201420122010200820062004

58%

53%51%

67%

74%76% 76%

85%

90%

Figuren viser andelen af cyklister, der føler sig trygge i trafikken.

PCT.

Alvorligt tilskadekomne cyklister Københavns cykelstrategi har en målsætning om, at der i 2020 højst må være 46 alvorligt til-skadekomne og dræbte cyklister, svarende til en reduktion på 50 % i forhold til niveauet for perioden 2009-2011. I 2017 var der 81 alvorligt tilskadekomme og dræbte cyklister, hvilket er det laveste tal i seks år.

Københavnermål: Grøn By (Verdens bedste cykelby - Alvorligt tilskadekomne cyklister).Opgørelsen er det totale antal. Der er således ikke korrigeret for stigningen i cykeltrafikken i samme periode.Kilde: Politiet

0

20

40

60

80

100

120

140

Mål i2020

2017201620152014201320122011201020092008200720062005

118

9892 92

86

80

102

111106

121

104

94

81

46

35

Figuren viser antallet af cyklister, der er kommet alvorligt til skade i trafikken, inklusiv dræbte.

ANTAL


TRANSPORT

Gåture i København Københavnerne gik i 2017 i gennemsnit 14,6 minutter om dagen - det samme som i 2016. Dette er lidt mindre end i 2012. Til sammenligning gik danskerne i gennemsnit 11,2 minutter om dagen i 2017.

Københavnermål: Grøn By (Metropol for mennesker – flere går mere). Teknik og Miljøforvaltningen udgiver årligt et Bylivsregnskab der bl.a omhandler københavnernes gang.Kilde: DTU Transportvaneundersøgelse

0

2

4

6

8

10

12

14

16

20172016201520142013201220112010

9,9

14,515,0 14,9

13,3

12,4

14,6 14,6

Figuren viser, hvor meget københavnerne går om dagen. En gåtur skal forstås som enten gåture til og fra et parkeret transportmiddel, gåture til og fra endelige destinationer samt gåture uden andet formål end det at gå en tur.

MINUTTER

Movia ændrede deres modelgrundlag i 2008, DSB ændrede deres modelgrundlag i 2010, TMF ændrede beregning i 2014 fra procent til faktiske tal. Der er ændret bagud i data for at imødegå den ændrede beregningsmetode i TMF. Derfor differentierer tallene fra tidligere viste. Kilde: Data leveret af DSB, Movia, og Metroselskabet. Data er bearbejdet af Københavns Kommune

Figuren viser udviklingen i antallet af passagerer i den kollektive trafik, fordelt på transportmidler.

Passagerer i den kollektive trafikAntallet af passagerer i den kollektive trafik er fortsat stigende, hvor metroen har medført et positivt løft. Buskørsel udgør fortsat hovedparten af den kollektive trafik målt på antal passage-rer, selvom der er et mindre fald fra 2012-2014. Der ses i samme periode en mindre vækst i tog og metro. Det samlede passagertal ligger i dag på det højeste niveau i perioden 1995-2014.

0

20

40

60

80

100

120

140

20142013201220112010200920082007200620052004200320022001200019991998199719961995

128

INDEKS (1995 = 100) METRO BUS TOG


TRANSPORT

Trafikarbejdet fra 2003 er beregnet ud fra ny vejnetsdatabase. Trafikarbejdet er udtryk for en produktionsmængde. Hvor mange km. har antallet af biler samlet ”produceret”. Kilde: Københavns Kommune

MIO. KM.

Antal kørte kilometer i bilSiden 1995 er mængden af biltrafik i København steget fra 3,8 mio. km’s kørsel på en gennem-snitlig hverdag til 4,7 mio. km i 2014.

0

1

2

3

4

5

6

20142013201220112010200920082007200620052004200320022001200019991998199719961995

3,8

4,7

Figuren viser udviklingen i den samlede strækning, biler på det københavnske vejnet tilbagelægger på en hverdag angivet i millioner kilometer.

Fra 1. januar 2016 betales fælles adminstrative udgifter af kommunerne, mens driften af S-busser overgår til Regionen.Kilde: Trafikstyrelsen og Movia

Produktivitet i busdriften Antallet af passagerer pr. køreplantime i København er steget med fire påstigere fra 2011 til 2017 svarende til en stigning på 6,25 %. Dog er der sket et fald i antal påstigere fra 2014. I Kø-benhavn har særligt fremgangen for S-togene og den øgede andel af cyklister påvirket andelen af buspassagerer. Produktiviteten i de Københavnske busser er væsentlig højere end landsgen-nemsnittet.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

2017201620152014201320122011

64

46

3938

48

68

BUSSER I OG GENNEM KØBENHAVNS KOMMUNE

MOVIA SAMLET

ALLE TRAFIKSELSKABER

Figuren viser antal passagerer pr. køreplantime. Opgørelsen sammenligner produktiviteten i busserne i og gennem København med produktiviteten i hele Movia, samt produktiviteten for busdriften på lands-plan.

PÅSTIGERE PR. KØREPLANTIME


TRANSPORT

Kilde: Københavns Lufthavn*Passagerer med anden endelig destination end de udvalgte lufthavne.Kilde: Københavns Lufthavn

Passagertal i Københavns og andre europæiske lufthavneMålt på passagertal er Københavns Lufthavn en af de mindre lufthavne i Europa. Samtidig er Københavns Lufthavn med en stigning på 48 pct. den tredjehurtigst voksende lufthavn i perio-den 2009-2017 efter Berlin (59 pct.) og Amsterdam (57 pct).

Københavns Lufthavns destinationer Københavns Lufthavn er med 174 destinationer i 2017 den største lufthavn i Skandinavien målt i antal destinationer. Stockholm ligger på andenpladsen med 163 destinationer.

Direkte forbindelser og passagerantal

Køben-havn

Oslo Stock-holm

Hamborg Helsinki

Oversøiske destinationer 38 18 27 12 29

Europæiske destinationer 119 91 105 107 88

Skandinaviske destinationer 11 7 8 4 9

Internationale destinationer 168 116 140 123 126

Indenlandske destinationer 6 31 23 9 16

Samlet antal destinationer 174 147 163 132 142

Samlet passagerantal, million (2017) 29,2 27,5 26,6 17,6 18,9

Udvikling i samlet passagerantal siden 2009 48% 52% 65% 44% 51%

Andel passagerer, der rejser videre (2017)* 22% 25% 8% - 16%

10

20

30

40

50

60

70

80

201720162015201420132012201120102009

29,1

78,0

69,568,564,5

44,6

33,3

29,3

24,8

LONDON (HEATHROW)FRANKFURTMÜNCHENKØBENHAVN

BRUXELLES

PARIS (CHARLES DE GAULE) AMSTERDAMBERLIN

ZÜRICH

Figuren viser passagerudviklingen samt stigningsprocenten fra 2009 til 2017 for udvalgte europæiske luft-havne.

Tabellen viser CPH’s antal destinationer sammenlignet med lufthavnene i Oslo, Stockholm, Hamborg og Helsinki i 2017.

ANTAL PASSA-GERER (MIO.)

Københavns Kommune har en række ambitiøse klima- og miljømål. Københavns CO2-udledning er faldet med 16 pct. siden 2011, men der er stadig et stykke vej til at nå målet om CO2-neutralitet i 2025. Også luftforureningen er forbedret og særligt er emissioner fra busserne i København faldet markant efter udskiftning af gamle dieselbusser til grønnere busser med bedre filtre og delvis eldrift.


KLIMA, MILJØ OG BYLIV

SIDE 61 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | KLIMA, MILJØ OG BYLIV


CO2-udledning I 2016 udgjorde CO2-udledningen 1,54 mio. ton, hvilket er ca. 16 pct. lavere end i 2011, men 7 pct. højere end i 2015. En del af stigningen kan dog tilskrives befolkningsvæksten. Således udledtes der 5 pct. mere CO2 pr. indbygger i 2016 sammenlignet med 2015. Den største udledning stammer i 2016 fra el. København har en målsætning om, at København skal være CO2-neutral i 2025.

Luftforurening København har en målsætning om, at luften skal være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes. Udledningen af partikler ligger under EU’s grænseværdier, mens NO2-niveauet ligger over. NO2-niveauet har dog været faldende siden 2012.

”Trafik” omfatter vejtrafik, f lytrafik, togtrafik, skibstrafik, non-road industri og non-road have/hushold. ”Øvrige” omfatter procesemissioner, opløsningsmidler, arealanvendelse, affaldsdeponering og spildevand. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Københavns Kommune

Københavnermål: Grøn By (Ren og sund storby – Luft). Partikler er små stoffer i luften og stammer fra kemiske reaktioner i luften og fra udledning i kraftværker, motorer og især brændeovne. De mindste af dem (PM2,5) anses for at være de mest skadelige. NOX (Kvælstofoxider) udledes i byerne primært fra dieselbiler. NOX skader lungerne.Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

ØVRIGE

TRAFIK

FJERNVARME

EL

0

500

1.000

1.500

2.000

201620152014201320122011

1.8291.765

1.831

1.603

1.435

1.538

Årsmiddelværdi, µg/m3 EU-græn-seværdi

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

PM 2,5 18 17 19 14 17 18 16 15 25

PM 10 30 28 35 31 29 30 29 30 40

NO2 50 56 54 55 55 51 49 47 40

Figuren viser de årlige CO2-udledninger fordelt på aktiviteter (med godskrivning af elproduktion fra vedvarende energi).

Tabellen viser udledningen af NO2 og partikler (PM 2,5 og PM 10), målt som årsmiddelværdi på H. C. Andersens Boulevard, sat i forhold til EU’s grænseværdier.

1.000 TON CO2

KLIMA, MILJØ OG BYLIV | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 62


Affald i offentlige gader København havde en målsætning om at være Europas reneste hovedstad i 2015 og en af de reneste hovedstæder i verden. Derudover skal affald i offentlige gader fjernes inden 8 timer. Blandt de undersøgte byer har København avanceret fra en sjetteplads i 2011 til en delt tredje plads i 2015. Affald på offentlige gader blev i 2015 fjernet inden 8 timer.

”Emissionerne er opgjort af Movia ud fra de konkrete bustyper. Partikler er små stoffer i luften og stammer fra kemiske reaktioner i luften og fra udledning i kraftværker, motorer og især brændovne. Partikelforurening mindsker middellevetiden grundet astma, lungekraft m.v. NOx (Kvælstofoxider) udledes i byerne primært fra dieselbiler. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Movia

Københavnermål: Grøn By (Ren og sund storby – Renhold).Værdierne i tabellen er resultatet af en benchmarkingmetode, som er udviklet af PlanMiljø ApS og Teknik- og Miljøforvaltningen i 2010.Kilde: Københavns Kommune

INDEKS (2008 = 100)

Emissioner fra busser Fra 2008 og frem er der sket et markant fald i luftforureningen og CO2-udledningen fra bus-serne både i Københavns Kommune og Movias øvrige område på mellem 35 og 80 pct. Faldet har været størst i Movias øvrige område. Der er et mål om, at den kollektive trafik i Køben-havn skal være CO2-neutral i 2025. I 2016 og 2017 er der et stort fald i især NOx-udlednin-gen grundet investeringen i rene luft-filtre og udskiftning af ældre dieselbusser.

0

20

40

60

80

100

120

2017201620152014201320122011201020092008

2220

60

65

24

63

Samlet renholdstilstand 2014 2015

Placering By Samlet Samlet

1 (1) Wien 4,4 4,6

2 (5) Prag 4,2 4,4

3 (2) Stockholm 4,3 4,2

4 (3) København 4,3 4,2

5 (4) Madrid 4,2 4,1

6 (6) Berlin 3,9 3,8

CO2, MOVIA

PM, MOVIA

NOX, MOVIA

CO2, KK

PM, KK

NOX, KK

Figuren viser udviklingen i emissioner fra Movias busser i Københavns Kommune og Movias øvrige område. Udviklingen i emissionerne vises som et indeks med udgangspunkt i 2008.

Tabellen viser, hvordan København er ranglistet i forhold til undersøgelsens øvrige byer i 2015. Parenteserne angiver placering i 2014.



PCT.

0

10

20

30

40

50

Mål i 201820172016201520142013

30%32%

34%35%

38%

45%

Genanvendelsesprocenten for husholdninger er beregnet på baggrund af: Indsamlede mængder i vores henteord-ninger (beholdere opstillet ved husstanden), fratrukket den mængde af dagrenovationen, der stammer fra erhverv, der benytter den kommunale ordning Indsamlede mængder i vores offentligt opstillede materiel (primært glaskuber, men også lidt papir)Indsamlede mængder på kommunens genbrugsstationer fratrukket den andel der stammer fra erhverv. Kilde: København Kommune

Figuren viser genanvendelsesprocenten for Københavns Kommunes husholdninger, og er udtryk for hvor stor en andel af husholdningsafffaldet, der genanvendes.

Genanvendelsesprocent forKøbenhavns KommuneMålsætningerne i Ressource- og Affaldsplan 2018 er, at 45 pct. af husholdningsaffaldet skal sor-teres fra til genanvendelse. I 2017 lå genanvendelsesprocenten på 38 og den har derved været stødt stigende siden 2013, hvor den var på 30 pct.

Figuren viser andelen af københavnerne, der er enige i, at deres lokalområde er levende og varieret.

Et levende og varieret København Adspurgt om de er enige i, at lokalområdet er levende og varieret svarer 60 pct. af køben-havnerne i 2017, at de er godt tilfredse med deres lokalområdes muligheder. Niveauet har stort set været stabilt siden første måling i 2011. Målsætningen er, at 90 pct. i 2025 oplever et levende og varieret lokalområde.

PCT.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2017201620152014201320122011

MÅL 90%

58%

52%

59% 59% 60%

Københavnermål: Fællesskab København. Bylivsregnskabet bygger på systematiske registreringer af menneskers aktiviteter i byens offentlige rum og er sammensat af tal fra en række forskellige undersøgelser. Der findes ikke tal for 2014 og 2016.Kilde: Bylivsregnskabet 2017



Ugentligt ophold i det fri I 2017 angav københavnerne, at de i gennemsnit opholdt sig 120 minutter om ugen på torve, pladser og strøggader. Det er det højeste niveau nogensinde målt og ikke langt fra målsætningen om, at københavnerne i gennemsnit opholder sig 125 minutter om ugen i det fri i 2025.

Københavnermål: Fællesskab København. Bylivsregnskabet bygger på systematiske registreringer af menneskers aktiviteter i byens offentlige rum og er sammensat af tal fra en række forskellige undersøgelser. Der findes ikke tal for 2014 og 2016. Kilde: Københavns Kommune

Figuren viser Københavnernes opholdstid i byens rum (målt i minutter pr. uge)

MINUTTER

0

20

40

60

80

100

120

140

MÅL 125 MINUTTER

82

97

103

88

104

120

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Figuren viser det årlige antal af hhv. udlån og besøg på bibliotekerne i Københavns Kommune.

ANTAL MIO. BESØG/UDLÅN

Besøg og udlån på biblioteker Figuren viser udviklingen fra 2009 til 2017 i antal besøg og udlån af fysiske materialer på biblio-tekerne. Antallet af fysiske udlån falder, imens antallet af besøgende stiger.

Danmarks Statistik og Rubin. I oktober 2017 skiftede Københavns Kommune bibliotekssystem. Det nye og det gam-le system opgør udlånstallet lidt forskelligt. For at få en konsistent opgørelse er udlånstallet i 2017 derfor baseret på sidste kvartal af 2016 og de tre første kvartaler af 2017. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København.Kilde: Danmarks Statistik og Københavns Kommune

0

1

2

3

4

5

6

201720162015201420132012201120102009

4,5

5,2

2,8

3,9

UDLÅN

BESØGSTAL



ANTAL I MIO.

Figuren viser antallet af besøgende i Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner.

Antal besøgende i Københavns kultur- og fritidsfaciliteterI 2017 blev der registreret 13 mio. besøg i Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner. Dette er en stigning på omkring 200.000 i forhold til 2016, hvilket svarer til en stigning på 1,3 pct.


0

2

4

6

8

10

12

14

201720162015

11,5

12,8 13,0

Årligt e-udlån anført i tusinder.

ANTAL I TUSINDER

Kilde: eReolen og netlydbog.dk.

E-udlån I 2017 var der næsten 260.000 e-bogsudlån, som består af udlån fra eReolen, eReolen GO! og netlydbog.dk. Antallet af udlån er steget med 17 pct. fra 2016 til 2017, hvilket bl.a. skyldes nye og bedre aftaler med en række forlag.

0

50

100

150

200

250

300

201720162015

231221

259



Antal indbyggere pr. svømmehal

ANTAL TUSINDER

Alle kommunale svømmehaller med minimum ét 25 meters svømmebassin er medtaget. Kilde: Facilitetsdatabasen marts 2018

Indbyggere pr. svømmehalKøbenhavn har primo 2018 over dobbelt så mange indbyggere pr. svømmehal som Aarhus. Til forskel fra København har Aarhus mange skolesvømmehaller, hvor der ikke er direkte adgang for offentligheden, men hvor foreninger har adgang. I København er der planlagt to nye svøm-mehaller i henholdsvis Ørestaden og på Papirøen, som forventes at stå færdige omkring 2021.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Københavni 2021

KøbenhavnAarhusAalborgRandersOdenseEsbjerg

39

51

3331

26

68

59

Uddannelsesniveauet er generelt højere i København end i resten af landet, og blandt de 25-årige har 90 pct. af københavnerne i 2017 gennemført en ungdomsuddannelse. Ser man alene på 25-årige, som er opvokset i Københavns Kommune er andelen dog kun 75 pct. 82 pct. af de personer, der i 2016 forlod grundskolen i København, forventes ti år senere at have gennemført en ungdomsuddannelse. For både gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser er andelen af unge, der frafalder uddannelsen inden for tre år højere end på landsplan. I grundskolen har de københavnske elever generelt lige så høj trivsel som elever i resten af landet, og karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne har været stigende i en årrække, så det nu nærmer sig landsgennemsnittet.


UDDANNELSE

SIDE 69 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | UDDANNELSE

UDDANNELSE

Gennemsnit for 6-by er eksklusiv København. Højeste fuldførte uddannelse er opgjort per 1. oktober 2017.Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser borgere fordelt efter højest fuldførte uddannelse i 2018. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial udd., erhvervsfaglig udd., kort videregående udd. (KVU), mellemlang videregående udd. (MVU) og lang videregående udd. inkl. forskeruddannelser (LVU).

Uddannelsesniveau 2018 Både for de 25-64-årige og de 25-34-årige har København i 2018 en markant højere andel indbyg-gere med en lang videregående uddannelse, når man sammenligner med 6-byerne og hele landet. Samtidigt har København i begge aldersgrupper den laveste andel indbyggere med erhvervsuddan-nelse.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

25-34-årige25-64-årige

25-34-årige25-64-årige25-34-årige25-64-årige

13,2%

20,0%

5,8%

34,6%

6,4%

20,0%

16,7%

22,8%

5,1%

26,2%

9,7%

19,5%

15,1%

23,2%

6,0%

30,8%

7,0%

17,9%

17,8%

27,3%

5,5%

22,4%

11,2%

15,9%

28,7%

24,1%

5,0%

17,3%

9,6%

15,3%

30,9%

28,9%

4,5%

11,4%

11,7%

12,6%

Hele landet 6-by-gns. København

PCT. LVU. MVU. KVU. EUD. GYMNASIE GRUNDSKOLE

Her vises personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannel-se. I opgørelsen tæller derfor personer, som inden for 15 måneder efter 9. klasse har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang på statustidspunktet.Året angiverdet år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse og er her afgrænset som perioden 1/10 – 30/9. 2013 angiver derfor perioden 1/10/2012 – 30/9/2013. Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre

Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning af 9. klasseAndelen af københavnere, der 15 måneder efter endt 9. klasse er i gang med en uddannelse er steget fra 79 pct. til godt 84 pct. på seks år. På landsplan er andelen i samme periode steget fra 84 pct. til godt 87 pct.


0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2015201420132012201120102009

84%

79%

87%

84%

Figuren viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter de afsluttede 9. klasse

PCT.

UDDANNELSE | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 70

UDDANNELSE

Figuren viser andelen af 25-årige i Københavns Kommune, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på tilflyttede og indfødte københavnere.

Tilflyttede københavnere defineres som de 25-årige, der som 14-årige havde bopæl i Danmark i en anden kom-mune end København. Indfødte københavnere er de, der havde bopæl i Københavns Kommune som 14-årige. Den nationale målsætning er, at mindst 90 pct. af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030.Kilde: Danmarks Statistik, Særkørsel

Gennemført ungdomsuddannelse for tilflyttede og indfødte unge Uddannelsesniveauet i København er stigende og i 2017 havde 90 pct. af de 25-årige i Køben-havn gennemført en ungdomsuddannelse. Samme år havde de indfødte 25-årige københav-nere i lavere grad (75 pct.) gennemført en ungdomsuddannelse, sammenlignet med tilflyt-terne (94 pct.).

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2017201620152014201320122011

94%90%

75%

92%89%

75%

91%88%

73%

91%

87%

71%

90%87%

71%

90%

86%

71%

89%85%

68%

NATIONAL MÅLSÆTNING 90%

PCT. TILFLYTTEDE INDFØDTE I ALT I KØBENHAVN

Undervisningsministeriets Profilmodel, fremskrivning baseret på tidligere elevers uddannelsesmønstre 10 år efter endt 9. klasse. Tallene afviger en smule fra tidligere opgørelser af Status på København. Årsagen er, at Profilmodellen løbende justeres bagudrettet.Kilde: Undervisningsministeriet

Figuren viser andelen af unge, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse 10 år efter de har færdiggjort 9. klasse.

Prognose for ungdomsuddannelse 10 år efter endt grundskoleFra 2008 til 2016 er andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddan-nelse 10 år efter grundskolen steget både i København og på landsplan. En mindre andel forventes dog at gennemføre i København end i hele landet.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20162015201420132012201120102009200820072006200520042003200220012000

87%82%

72%

82%

10 ÅR EFTER PÅ LANDSPLAN 10 ÅR EFTER FOR KØBENHAVNPCT.


UDDANNELSE

Figuren viser andelen af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse for København og hele landet i perioden 2012-2017.

Med ”direkte efter 9. eller 10. klasse” menes, at de pågældende personer, mens de stadig går i 9. eller 10. klasse, ansøger som første prioritet om optagelse på en erhvervsuddannelse efter færdiggørelse af 9./10. klasse.Kilde: Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 10. klasseI København påbegyndte 13 pct. af en ungdomsårgang i 2017 en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Dette er væsentligt lavere end på landsplan, hvor andelen i 2017 var 19 pct. og lavere end den nationale målsætning for 2020, hvor 25 pct. skal starte en erhvervsuddan-nelse direkte efter folkeskolen.

0

5

10

15

20

25

201720162015201420132012

20%

13%13%

19%

PCT. KØBENHAVN

HELE LANDET

FRAFALDSPROCENT

Figuren viser andelen af unge, der er startet på en gymnasial uddannelse og som er faldet fra uddannelsen inden for tre år.

Årstallene uden parentes angiver de år, hvor frafaldsandelen er opgjort, mens årstallene i parentes angiver startåret for uddannelsesforløbet for de unge, som frafaldsandelen er opgjort for. De unge, som indgår i opgørelsen for København har bopæl i Københavns Kommune.Kilde: Undervisningsministeriet

Frafald på gymnasiale ungdomsuddannelserAndelen af unge, der falder fra en gymnasial uddannelse inden for tre år, er i 2017 fem pro-centpoint højere i København end i hele landet. Siden 2013 er andelen dog faldet i Køben-havn.


0

5

10

15

20

25

2017(2014)

2016(2013)

2015(2012)

2014(2011)

2013(2010)

2012(2009)

2011(2008)

2010(2007)

2009(2006)

22%

16%

19%

14%


UDDANNELSE

Figuren viser andelen af unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse, og som er faldet fra uddannelsen inden for tre år.

Årstallene uden parentes angiver de år, hvor frafaldsandelen er opgjort, mens årstallene i parentes angiver startåret for uddannelsesforløbet for de unge, som frafaldsandelen er opgjort for. De unge, som indgår i opgørelsen for København har bopæl i Københavns Kommune.Kilde: Undervisningsministeriet

FRAFALDSPROCENT

Frafald på erhvervsfaglige ungdomsuddannelser Andelen af unge, der falder fra en erhvervsfaglig uddannelse, er i 2017 syv procentpoint højere i København end i resten af landet. Andelen har de seneste år været stigende i København såvel som på landsplan.


0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

55

60

2017(2014)

2016(2013)

2015(2012)

2014(2011)

2013(2010)

2012(2009)

2011(2008)

2010(2007)

2009(2006)

53%

49%

41%

46%

ANTAL UNGE

Antallet af praktikpladssøgende er afgrænset til unge i aldersgruppen 15-29 år. Tallene for hvert årstal er gennemsnit for årets 12 måneder. Kilde: Undervisningsministeriet

Figuren viser udviklingen i antal unge praktikpladssøgende for København og hele landet.

Mangel på praktikpladser Efter en periode fra 2009-2012 med et stigende antal praktikpladssøgende unge både i Kø-benhavn og på landsplan, har der siden 2013 været et markant fald i antal praktikpladssøgende unge pga. dalende elevantal på erhvervsuddannelserne. Københavns andel af praktikpladssø-gende unge udgør i 2017 ca. 8 pct. af det samlede antal.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

201720162015201420132012201120102009

2.963 3.143

251 258



UDDANNELSE

PCT.

Andel børn i privatskoler af elever i 0.-9. normalklasser på almenskoler.


Andel børn der går i privatskoleI skoleåret 2017/2018 gik 26,1 pct. af eleverne i 0.-9. klasse i København i en privatskole. Ande-len har været svagt faldende i de seneste seks år.

0

5

10

15

20

25

30

2017/182016/172015/162014/152013/142012/13

27,3% 27,0% 26,7% 27,0% 26,7%26,1%

KARAKTERGENNEMSNIT

Figuren viser karaktergennemsnittene i bundne prøver ved udgangen af 9. klasse.

Under ”bundne prøver” ved udgangen af 9. klasse hører skriftlig dansk og matematik samt mundtlige prøver i dansk, engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Undervisningsministeriet ændrer beregningsmodellen for skoleåret 2017/2018 og frem, og karaktergennemsnit genberegnes bagudrettet for alle de øvrige år, så tallene i den-ne figur vil ikke stemme overens med den tilsvarende figur i kommende udgave af Status på København.Kilde: Undervisningsministeriet

Karaktergennemsnit ved bundne prøver for9. klasse Set over årene har elever i København et lidt lavere karaktergennemsnit i deres bundne prø-ver ved udgangen af 9. klasse end i resten af landet. Siden 2007/2008 er de københavnske elevers karaktergennemsnit dog steget fra 5,9 til 6,7 og nærmer sig niveauet for hele landet på 7,0 i 2016/2017.


0

1

2

3

4

5

6

7

8

6,3

7,0

6,7

5,9

2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17



UDDANNELSE

Figuren viser andelen af elever med høj social trivsel på hhv. 0.-3. og 4.-9. klassetrin i almenskoler og spe-cialskoler i hhv. København og i hele landet for perioden 2015-2017.

ANDEL ELEVER MED HØJ SOCIAL TRIVSEL I PCT.

Elevernes trivsel er opgjort ud fra den årlige nationale trivselsmåling. Målingen består af hhv. 20 og 40 spørgsmål stillet til elever på hhv. 0.-3. og 4.-9. klassetrin. I figuren er angivet svarfordelingen vedr. social trivsel, dvs. andelen af elever i årene 2015-2017, der på spørgsmålet ”Er du glad for din skole?” angiver det mest positive svar, dvs. for 0.-3. klassetrin svarer ”Ja, meget” og for 4.-9. klassetrin svarer ”Meget tit”. Kilde: Undervisningsministeriet

Social trivsel hos skoleelever Københavnske skoleelever i 0.-3. klasse trives i perioden 2015-2017 generelt ligeså godt som andre elever på landsplan. For 4.-9. klassetrin ligger københavnske elever dog marginalt lavere i forhold til elever i resten af landet i samme periode.

0.-3. KLASSETRIN KØBENHAVN

0.-3. KLASSETRIN HELE LANDET

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

201720162015

71,1 70,1 71,9 71,7 72,0 74,0 76,0 77,476,473,774,4

71,3

4.-9. KLASSETRIN KØBENHAVN

4.-9. KLASSETRIN HELE LANDET


Fraværsprocenter opgjort for kommunale folke- og specialskoler 0.-10. klassetrin og fordelt på skoleår.

Fravær i grundskolenI skoleåret 2016/2017 havde eleverne i københavnske grund- og specialskoler i gennemsnit 7,1 pct. fravær. Siden 2013/14 er der hvert år en stigning i fraværet.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2016/172015/162014/152013/142012/13

6,9%6,6%

6,8%7,1%7,0%

PCT.

Københavnernes middellevetid er steget med 3,9 år siden 2004, men ligger fortsat cirka 2 år under gennemsnittet i 6-byerne og hele landet. Middellevetiden varierer betragteligt imellem bydelene.


SUNDHED

SIDE 77 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SUNDHED

SUNDHED

MIDDELLEVETID (ÅR)MIDDELLEVETID (ÅR)

Figuren viser middellevetiden i København i 2014 og 2017 fordelt efter bydele.

Middellevetid er udregnet på baggrund af 5-årige perioder for at sikre et solidt statistisk grundlag. Årene ”2014” og ”2017” er derfor gennemsnit af middellevetiden i perioderne 2010-2014 og 2013-2017.Kilde: Københavns Kommune

Middellevetid – fordelt på bydele Der er store forskelle på middellevetiden mellem bydelene i København. Eksempelvis lever borgere i Indre by i gennemsnit 6,7 år længere end borgere på Nørrebro. Nørrebro er dog en af de bydele, hvor middellevetiden er steget mest fra 2014 til 2017 med i alt 1,3 år.

Middellevetid er udregnet på baggrund af 5 årige perioder for at sikre et solidt statistisk grundlag. Året ”2004” er derfor er gennemsnit af middellevetiden i perioden 2000-2004. For 2005 er årene 2001-2005 anvendt osv. Kilde: Danmarks Statistik

Figuren viser middellevetiden fra 2004-2017 for København, 6-byerne (ekskl Kbh) og hele landet.

Middellevetid 2004-2017 Middellevetiden er steget med 3,9 år i København siden 2004. I samme periode er den i hele landet og i Danmarks fem største byer udover København gennemsnitligt steget med hhv. 3,5 år og 3,4 år. I gennemsnit er middellevetiden steget med godt 3 måneder årligt. Middelleveti-den i København er lavere end i hele landet og 6-byerne.

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

20172016201520142013201220112010200920082007200620052004

77,1

80,6

80,5

78,6

77,1

74,7

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Indre By

Østerbro

VanløseAmage

r

østBrønshøj-

HusumValbyAmage

r

vest

Vesterbro/

Kgs EnghaveBispebjerg

Nørrebro

81,1

74,575,8

82,5Gennemsnit København 2017

HELE LANDET 6-BY GENNEMSNIT KØBENHAVN 2014 2017

SUNDHED | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 78

SUNDHED

PCT.

Figuren viser andelen af borgere, der vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt.

Københavnermål: Sundhed – leve længere. 6-by gennemsnit er uden København. Kilde: Sundhedsprofilen 2010, 2013 og 2017, Statens Institut for Folkesundhed.

Selvvurderet helbred Andelen af borgere som vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt er faldet i København fra 2013 til 2017. København har i 2017 en højere andel af borgere som vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt end i hele landet og de øvrige 6-byer. Det skal dog ses i lyset af, at Københavns Kommune har Danmarks yngste befolkning.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6-by gennemsnit(Eksl. København)

KøbenhavnHele landet

85,2%83,2%

88,1% 87,2% 85,3%82,6%

85,0% 86,5% 84,6%

2010 2013 2017ÅR MÆND

KVINDER

0

10

20

30

40

50

60

AlleMellemlang eller langvideregående uddannelse

Erhvervsfaglig eller kortvideregående uddannelse

Grundskole ellergymnasial uddannelse

45,0

49,147,6

52,5 52,9

55,6

48,0

52,1

Restlevetiden er udregnet på baggrund af en 2-årige periode for at sikre et solidt statistisk grundlag. Tallet er derfor gennemsnit af restlevetiden for 30-årige københavnere i 2016 og 2017.Kilde: København Kommune

Figuren viser restlevetider for 30-årige københavnere i 2016-2017 fordelt på køn og uddannelsesniveau.

Restlevetid for 30-årige – fordelt påuddannelsesniveauI København har kvinder længere restlevetid som 30-årige end mænd, hvilket også gælder på landsplan. Uddannelse har også betydning; således lever københavnerne længere, jo højere deres uddannelsesniveau er.


SUNDHED

2010 2013 2017 PCT.

0

5

10

15

20

25

Region HovedstadenKøbenhavn

21%

17%18%

20%

15%16%

Spørgeskemaundersøgelse foretaget af Region Hovedstaden blandt over 100.000 tilfældigt udvalgte borgere. Kilde: Københavns Kommune - Sundhedsprofil 2017

Figuren viser andelen af dagligrygere i Københavns Kommune og Region Hovedstaden i 2010, 2013 og den nyeste fra 2017.

Daglig rygningFra 2010 til 2017 er der et fald i andelen af dagligrygere i såvel København som i Region Ho-vedstaden. Både i København og Region Hovedstaden har der været en svag stigning fra 2013 til 2017. Tendensen med daglig rygning følges ad, men andelen af dagligrygerer er højere i Kø-benhavn end Region Hovedstaden.

2010 2013 2017 PCT.

0

5

10

15

20

Region HovedstadenKøbenhavn

15% 15% 15%

13% 13% 13%

Spørgeskemaundersøgelse foretaget af Region Hovedstaden blandt over 100.000 tilfældigt udvalgte borgere. Kilde: Københavns Kommune - Sundhedsprofil 2017

Figuren viser andelen med mindre godt eller dårligt selvvurderet mentalt helbred i Københavns Kom-mune og Region Hovedstaden i 2010, 2013 og 2017.

Mental sundhedI 2017 er det 13 pct. af københavnerne, der har et mindre godt eller dårligt selvvurderet hel-bred – i Region Hovedstaden er det 15 pct. I 2010 og 2013 lå København dog på niveau med Region Hovedstaden.

2010 2013 2017


SUNDHED

ANTAL FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT ÆLDRE (PR. 1.000 ÆLDRE)

Forebyggelige indlæggelser blandt ældre defineres som en række diagnoser, som det vurderes kunne være fore-bygget på den ene eller anden måde. Nogle af de hyppigste diagnoser der medfører forebyggelige indlæggelser, er nedre luftvejssygdomme, brud og dehydrering.Kilde: Sundhedsstyrelsen

Figuren viser antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+-årige) i 2010 og 2016.

Antal forebyggelige indlæggelser blandt ældre Imellem 2010 og 2016 er antallet af forebyggelige indlæggelser faldet. København har haft et større fald i antallet af forebyggelige indlæggelser end gennemsnittet for hele landet, men min-dre end gennemsnittet for 6-byerne. København har fortsat flest forebyggelige indlæggelser blandt ældre ift. de øvrige kommuner.

2010

2016

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6 by gnms.AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnRegionHovedstaden

Helelandet

70

59

78

83

72

54

7983

65

49

65

71

56

38

72

58

71

96

ANTAL AMBULANTE BEHANDLINGER PR. 1.000 INDBYGGERE

Figuren viser antal lægebesøg og sengedage pr. 1.000 indbyggere i København, 6-byerne, Region Hoved-staden og hele landet, som er repræsenteret ved de stiplede linjer.

Folketal er opgjort som et gennemsnit for 1. kvartal og 4. kvartal 2016 - herefter er sengedage og ambulante besøg pr. 1000 indbyggere beregnet. 6-by gennemsnit er uden København.Kilde: Danmarks Statistik

Antal sengedage og ambulante behandlinger 2016København har færre sengedage og færre ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere end både landsgennemsnittet og Region Hovedstaden. I forhold til gennemsnittet for 6-byerne har København færre ambulante behandlinger, men flere sengedage.

500 520 540 560 580 600 620 640 660 680 700 720 740 760 780 800

800

900

1000

1100

1200

1300

1400

1500

1600

1700

1800

1900

Aalborg

6 by gn. Region Hovedstaden

Aarhus

Randers

Odense

Esbjerg

København

Landsgennemsnit

ANTAL SENGEDAGE PR. 1.000 INDBYGGERE


SUNDHED

Figuren viser antallet af færdigbehandlede indlæggelsesdage pr. 1.000 borgere, for alle aldre, i 2010 og 2016.

ANTAL VENTEDAGE PR. 1.000 BORGERE

Figuren inkluderer kun somatiske indlæggelser ekskl. psykiatrien.Kilde: eSundhed.dk

Antal ventedage på hospitaler efter færdigbehandlingKøbenhavn har oplevet et markant fald i antallet af færdigbehandlede indlæggelsesdage fra 2010 til 2016. København ligger dog stadigt på et markant højere niveau end gennemsnittet for hele landet og de øvrige 6-byer, men lavere end Region Hovedstaden.

2010

2016

0

5

10

15

20

25

30

6 bygennemsnitAalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnRegion H.Hele landet

8,1

18,9

11,1

19,9

10,3

6,0

3,2

0,7

4,7

0,6 0,2

6,1

8,7

4,55,0

4,1 3,9

5,3

ANDEL SOMATISKE GENINDLÆGGELSER EFTER 30 DAGE (PCT.)

Figuren viser andelen af somatiske indlæggelser, for alle aldre, hvor der sker en genindlæggelse indenfor 30 dage, i 2010 og 2016.

Antal genindlæggelser efter 30 dage København har fra 2010 til 2016 haft et lille fald i andelen af genindlæggelser indenfor 30 dage. København ligger i 2016 lavere end Region Hovedstaden, lidt lavere end gennemsnittet for 6-byerne, og lavere end andelen på landsplan.

Andel af somatiske indlæggelser (ekskl. ulykker og kræft) med genindlæggelse indenfor 30 dage Kilde: eSundhed.dk

0

2

4

6

8

10

12

6-by gns.AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnRegion H.Hele landet

7,06,8 7,0

6,66,56,1

10,2

11,5

1,4

8,7

6,9

5,2

5,8 5,7

8,1

6,6

9,1 9,0

2010

2016


Anmeldelser af borgervendt kriminalitet i København er faldet med ca. 7 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere fra 2016 til 2017. Fra 2016 til 2018 er andelen af københavnere, der føler sig utrygge i deres nabolag steget markant. Stigningen i utrygheden kan skyldes terrorangrebet i 2015 samt bandekonflikter. Sammenlignet med de fire næststørste byer er København på niveau med Aarhus og Odense, når det gælder andelen af trygge borgere i 2017.


TRYGHED

SIDE 83 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | TRYGHED

TRYGHED

PCT.

Figuren viser andelen af unge, der er blevet sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i perioden 2011-2017 i Københavns Kommune sammenlignet med andelen i de fire øvrige største kommuner.

ANMELDELSER PR. 1.000 INDBYGGERE

Figuren viser antal anmeldelser pr. 1.000 indbyggere på borgerrettet kriminalitet i Københavns Kom-mune sammenlignet med antallet af anmeldelser pr. 1.000 indbyggere i de øvrige fire største kommuner (Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Odense).

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

1,6

1,8

2,0

2017201620152014201320122011

1,04 1,01 1,051,05

1,16

1,09

0,99

1,10

1,25

1,06

0,97 0,97

1,92

1,75

De øvrige fire største kommuner er Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Opgørelsen varierer fra tidligere års udgivelser, da man med Sikker By Strategien 2018-2020 er gået fra at foretage opgørelsen for 15-25-årige til 18-25-årige. Opgørelsen fra 2017 er derfor ikke sammenlignelig med de tidligere år.Kilde: Danmarks Statistik

Borgerrettet kriminalitet indbefatter bl.a. hærværk, indbrud i beboelse mv., personfarlig kriminalitet, røveri, sædelig-hed, tyveri fra borger og tyveri fra personbil mv. Kilde: Rigspolitiet og Danmarks Statistik

Sigtelser af unge for alvorlig eller personfarlig kriminalitetAndelen af unge, der er blevet sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet ligger i 2017 fortsat over gennemsnittet for de fire største kommuner. Bemærk ændret opgørelsesmetode i 2017 sammenlignet med tidligere år.

Borgervendt kriminalitet København har et højere niveau af anmeldelser af borgervendt kriminalitet pr. 1.000 borgere, end de øvrige fire største kommuner i Danmark. Efter et par år med fald i antallet af anmel-delser er antallet steget fra 2015 til 2016, men faldet igen fra 2016 til 2017.

KØBENHAVN

4 ØVRIGE STØRSTE

KOMMUNER

(GENNEMSNIT)

KØBENHAVN

DE FIRE ØVRIGE

STØRSTE KOMMUNER

(GENNEMSNIT)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

201720162015201420132012201120102009

75,676,3

49,9

34,8

TRYGHED | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 84

TRYGHED

PCT.PCT.

Rigspolitiets Tryghedsindeks (spørgeskemaundersøgelse)Svarene i tabellen illustrerer procentdel borgere, der på en 1-7 skala har angivet, at de føler sig trygge (1-3). Figuren er således ikke sammenlignelig med figuren ”Andel utrygge københavnere”.Kilde: Rigspolitiet

Spørgeskemaundersøgelse i regi af Tryghedsindekset.Det noteres, at ”ved ikke” også er en svarkategori, og at man derved ikke kan antage, at restgruppen føler sig tryg-ge. Figuren er således ikke sammenlignelig med figuren ”Tryghed i de store byer”.Kilde: Københavns Kommune

Tryghed i de store byerAndelen af trygge borgere i København er i 2017 på niveau med borgerne i Aarhus og Odense, mens en lidt større andel af borgerne i Aalborg og Esbjerg føler sig trygge sammen-lignet med københavnerne. Andelen af trygge borgere er dog faldet fra 2016-2017 i alle fem kommuner.

Figuren viser udviklingen i andelen af københavnere, der føler sig utrygge hhv. i aften-/nattetimerne og i deres nabolag.

Andel utrygge københavnere Andelen af københavnere, der er utrygge i aften-/nattetimerne har været faldende fra 2009 til 2015, men er steget 4 procentpoint fra 2016 til 2017. Fra 2017 til 2018 er utrygheden i aften-/nattetimerne dog faldet med 2 procentpoint igen. Andelen af københavnere, der er utrygge i deres nabolag er fra 2009 til 2016 faldet fra 11 pct. til 6 pct., men er derefter steget til 12 pct. i 2018, så niveauet nu er højere end i 2009.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

EsbjergAalborgOdenseAarhusKøbenhavn

83%

88%

82%86%

81%

88%85%

92%

81%

88%

0

5

10

15

20

25

30

2018201720162015201420132012201120102009

20%

24%

11%12%

UTRYGHED I AFTEN-/NATTETIMERNE

UTRYGHED I NABOLAG

2013 2014 2015 2016 2017

Figuren viser andelen af trygge borgere i København i 2013 -2017 sammenlignet med Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

Københavns Kommunes økonomi er grundlæggende sund. I perioden 2007-2017 har kommunen haft et solidt overskud på den strukturelle driftsbalance. Overskuddet er bl.a. et resultat af, at kommunen løbende har effektiviseret for over 250 mio. kr. årligt stigende til 313 mio. kr. i 2017. Det gør det muligt at reservere midler til at opføre nye bygninger til kommunale kerneopgaver i takt med, at der kommer flere borgere til. Den voksende befolkning øger dog presset på de kommunale serviceudgifter, hvor Københavns Kommune siden 2014 har haft færre serviceudgifter pr. borger end landets øvrige kommuner under et.


KØBENHAVNS KOMMUNE

SIDE 87 | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNE

MIO. KR. (LØBENDE PRISER)STRUKTUREL DRIFTSBALANCE PR. INDBYGGER, 2017 P/L

Figuren viser de besluttede effektiviseringer i kommunens tværgående effektivseringsstrategi i perioden 2011-2017.

Kilde: Københavns KommuneDen strukturelle driftsbalance opgøres som forskellen mellem kommunens indtægter fra skat, tilskud, renter mv. og kommunens nettodriftsudgifter. Akserne skærer ved 1.000 kr. pr. indbygger, der angiver et minimumsniveau for anlæg. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Figuren viser den gennemsnitlige strukturelle driftsbalance pr. indbygger i de to perioder, hhv. regnskab 2007-2009 og regnskab 2010-2017.

Effektiviseringer i Københavns Kommune 2011-2017Siden 2011 har kommunen årligt realiseret effektiviseringer på mere end 250 mio. kr. I 2017 udgør effektiviseringer 313 mio. kr.

Strukturel driftsbalance En del kommuner havde i perioden 2007-2009 en driftsbalance med lave overskud eller negativt løbende underskud (x-aksen). I perioden 2010-2017 har de fleste kommuner derimod været i stand til at realisere robuste driftsoverskud (y-aksen). Københavns Kommune har i begge perio-der haft en robust strukturel driftsbalance.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

-3.000 -2.000 -1.000 0 1.000 2.000 3.000 4.000

AarhusOdense

Gentofte

København

GNS. REGNSKAB 2010-2017

GNS.

REGNSKAB 2007-2009

0

50

100

150

200

250

300

350

400

2017201620152014201320122011

251257

279

344335

311 313

KØBENHAVNS KOMMUNE | KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL | SIDE 88

KØBENHAVNS KOMMUNE

BESKATNINGSNIVEAU I PCT.

Figuren viser beskatningsniveauet i 2018 målt som de samlede indtægter fra kommunal indkomstskat og grundskyld vægtet i forhold til beskatningsgrundlaget for begge skattekilder.

INDKOMSTSKATTEPROCENT

Figuren viser kommunernes udskrivningsprocenter i 2018.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, noegletal.dk

KOMMUNERKOMMUNER

Samlet beskatningsniveau 2018 København har landets 24. laveste beskatningsniveau ud af landets 98 kommuner med et ni-veau på 24,7 pct. Landsgennemsnittet er 24,9 pct.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, noegletal.dk

Indkomstskat 2018København har i 2018 landets 11. laveste indkomstskat, hvilket er en plads lavere sammenlignet med 2017. Indkomstskatten i København er 23,8 pct., mens landsgennemsnittet for alle 98 kommuner er 24,9 pct.

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

København23,8

LANDSGENNEMSNIT: 24,9 PCT.

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

København24,7

LANDSGENNEMSNIT: 24,9 PCT.


KØBENHAVNS KOMMUNE

KR. PR. INDBYGGER (2017 P/L)KR. PR. INDBYGGER (2017 P/L)

Figuren viser udgifterne til administration i forhold til indbyggertallet i de seneste regnskabsår.

Administrative udgifter pr. indbygger De administrative udgifter pr. indbygger er højere i København end i de øvrige 6-byer. Forskel-len mellem København og 6-byerne er blevet indsnævret fra 2013 til 2014, men er igen steget fra 2015 til 2017. Hvis de administrative udgifter pr. indbygger i København lå på niveau med 6-byerne, kunne København spare 560 mio. kr. om året.

Data er opgjort på baggrund af summen af funktionerne 6.45.51 Sekretariat og Forvaltninger, 6.45.52 Fælles IT og telefoni, 6.45.56 Byggesagsbehandling, 6.45.57 Voksen, ældre og handicapområdet, 6.45.58 Det specialiserede børneområde, 6.45.59 Administrationsbidrag til udbetaling Danmark. De øvrige 6-byer udgøres af Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og Randers. Kilde: Københavns Kommune og Danmarks Statistik

For at øge sammenligning over tid er alle år opgjort efter samme afgrænsning af servicerammen som i det senest aflagte regnskab for 2017.Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger

Figuren viser udviklingen i serviceudgifter pr. indbygger fra 2007 til 2017 i København og hele landet.

Serviceudgifter pr. indbygger I Københavns Kommune er serviceudgifterne pr. indbygger faldet med godt 12 pct. i perioden 2007-2017. Serviceudgifterne har siden 2014 ligget under landsgennemsnittet. Samlet set er kommunernes serviceudgifter i hele perioden faldet med godt 4 pct.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

201720162015201420132012201120102009

560 mio. kr.

39.000

40.000

41.000

42.000

43.000

44.000

45.000

46.000

47.000

20172016201520142013201220112010200920082007

43.396

46.061

40.472

41.851

KØBENHAVN

6-BY GNM. (EKSKL. KK)

HELE LANDET

KØBENHAVN


KØBENHAVNS KOMMUNE

MIA. KR.

Figuren viser udgifterne i København i 2018 fordelt på kerneområder

Københavns udgifter fordelt påkerneområderKøbenhavns Kommune har udgifter for ca. 47 mia. kr. årligt. Heraf anvendes 10,2 mia. kr. til forsør-gelsesydelser og aktivering, 6,2 mia. kr. bruges på børnehaver og vuggestuer, mens finansiering af folkeskole, ældre og borgere med handicap og socialt udsatte borgere koster nogenlunde lige meget.

Data er opgjort på baggrund af Budget 2018. Under betegnelsen ”øvrige udgifter” indgår alle kommunens udgifter, som ikke dækkes af de andre overskrifter. Det er bl.a. forsyning, vedligeholdelse af veje og kultur og fritidsaktiviteter. Finansudgifter indgår ikke i opgørelsen.Kilde: Københavns Kommune

0 2 4 6 8 10 12

Overførsler og aktivering

Øvrige udgifter

Børnehaver og vuggestuer

Tilbud til borgere med særlige behov

Tilbud til ældre og borgere med handicap

Folkeskolen m.m.

Administration

Anlæg

Sundhedsvæsenet 3,0

3,1

3,9

4,5

4,7

4,6

6,3

6,2

10,2

PCT. AF BUDGET

0

5

10

15

20

25

Sund

heds

væse

net

Anlæg

Admini

strati

on

Folke

skolen

m.m.

Ældr

e og

borge

re med

hand

icap

Borge

re med

særlig

e beh

ov

Børn

ehave

r og

vugg

estue

r

Øvri

ge ud

gifter

Ove

rførsl

er og

aktiv

ering

2223

1413 13

8

10 10 10 10

1314

8 87 7

4

6

Data er opgjort på baggrund af Budget 2018. Under betegnelsen ”øvrige udgifter” indgår alle kommunens udgifter, som ikke dækkes af de andre overskrifter. Det er bl.a. forsyning, vedligeholdelse af veje og kultur og fritidsaktiviteter.Kilde: Københavns Kommune, Statistikbanken og egne beregninger

Figuren viser budget 2018’s relative fordeling på kerneområder i København og i hele landet.

Udgifter fordelt på kerneområderI København lægger udgifter til daginstitutioner og til byggeri beslag på en større andel af bud-gettet end i landets øvrige kommuner som helhed. Derimod udgør udgifter til folkeskole og ældre og borgere med handicap en mindre andel af det københavnske kommunalbudget end i resten af landet som helhed.

HELE LANDET KØBENHAVN


KØBENHAVNS KOMMUNE

KR. PR. INDBYGGER (2017 P/L)TUSINDE KR. PR. NYE INDBYGGER (2017 P/L)

Figuren viser bruttoanlæg pr. indbygger i regnskab 2008-2017 i Københavns Kommune sammenlignet med hele landet.

Figuren viser bruttoanlæg pr. nye indbygger i regnskab 2008-2017 i Københavns Kommune sammenlignet med hele landet.

Bruttoanlæg er opgjort som udgifterne på anlæg fratrukket udgifterne på hovedkonto 1 (det takstfinansierede område) og funktion 5.32.30 Ældreboliger.Kilde: Danmarks Statistik

Bruttoanlæg er opgjort som udgifterne på anlæg fratrukket udgifterne på hovedkonto 1 (det takstfinansierede område) og funktion 5.32.30 Ældreboliger.Kilde: Danmarks Statistik og Københanvs Kommune

Anlægsniveau pr. indbygger Bruttoanlægsniveauet pr. indbygger i København ligger i hele perioden 2008-2017 over det nationale niveau. Niveauet i København er generelt stigende i perioden 2008-2012, hvorefter det faldt i perioden frem til 2015. Fra 2015 til 2017 er det dog steget lidt igen. I hele landet er niveauet generelt svagt faldende i perioden 2008-2017.

Anlægsniveau pr. nye indbygger Bruttoanlægsniveauet pr. nye indbygger i København er generelt lavere end i hele Danmark. Således har København i gennemsnit færre penge at bygge nye anlæg for, hver gang kommu-nen får en ny indbygger. Forskellen er dog indsnævret i 2016 og 2017, hvilket især skyldes, at befolkningstilvæksten i hele landet er øget i den periode.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

2017201620152014201320122011201020092008

5.731

4.350

5.988

3.431

0

200

400

600

800

1.000

1.200

2017201620152014201320122011201020092008

475.054495.474

829.790

313.898

KØBENHAVN

HELE LANDET

KØBENHAVN

HELE LANDET


KØBENHAVNS KOMMUNE

Figuren viser den forventede udvikling i Københavns Kommunes langfristede gæld.

MIA. KR.MIA. KR.

Gældsudviklingen skyldes primært investeringer og renter vedrørende metroen samt i klimaindsatser og klimatilpas-ninger vedr. CO2-neutralitet og håndtering af skybrud og mere regn i hverdagen. Metroselskabets og By & Havns langfristede gæld modregnes selskabernes værdipapirbeholdninger og markedsværdireguleringer af gæld. Herudover nulstilles værdien af finansielle instrumenter også for at vise den nominelle nettogæld.Kilde: Københavns Kommune

Københavns Kommunes tal er fra regnskab 2017. Selskabernes tal er foreløbige balance-tal for 2017 suppleret med tal for Vestforbrænding og Movia.Kilde: Københavns Kommune

Forventet udvikling i langfristet gæld i Københavns Kommune og de store selskaberOver de kommende 10 år vil Københavns Kommunes langfristede gæld på koncernniveau stige væsentligt på grund af udviklingen i kommunens selskaber HOFOR og Metroselskabet.

Figuren viser Københavns Kommunes hæftelse for egen og kommunale selskabers gæld.

Langfristet gæld i Københavns Kommune og selskaber 2017Pr. ultimo 2017 har Københavns Kommune og kommunens selskaber akkumuleret gæld for ca. 66 mia. kr. Ud af disse hæfter kommunen for i alt ca. 45 mia. kr. De største gældsposter findes i By & Havn, Metro og HOFOR (tilsammen 38,6 mia. kr.).

0

10

20

30

40

50

60

70

I altØvrige (50%)By & Havn (95%)Metroselskabet (50%)HOFOR (100%)Københavns Kommune (100%)

66,2

1,7 1,7

14,0

10,3

25,3

12,7

16,4 15,6

8,7

4,5

44,8

I ALT

ØVRIGE INKL. KK’S KLIMALÅN

0

10

20

30

40

50

60

20272026202520242023202220212020201920182017

47,1

40,9

HOFOR

BY & HAVN (95 PCT. EJERANDEL)

METRO (50% EJERANDEL)

KØBENHAVN

GÆLD KØBENHAVNS KOMMUNES HÆFTELSE


KØBENHAVNS KOMMUNE

Figuren viser udvalgte virksomhedsnøgletal for selskaber, som Københavns Kommune er (med)ejer af, jf. selskabernes årsrapporter 2017.

Københavns Kommunes selskaber 2017 Københavns Kommune har ejerandel i offentlige selskaber, der har en samlet omsætning på over 17 mia. kr., aktiver på over 88 mia. kr. og ca. 4.200 ansatte.

Københavns Kommune

38.1801.565

49.7264.84240.318

10%

5.461 1.519 452

839511

2.186 436 1.000 4.954 552 46304 85 -100

2615

-143 -318 37 0 -12 1932.022 24.851 16.376

1.1413.580

3.848 4.087 3.241 1.681 215 95315.006 -1.495 -3.837

1513.164

599 157 958 -169 69 2031.30647% -6% -23% 16% 4% 30% -10% 32% 21%

330 111

34716713%88%

33 170 337 808 823 2

69%10.151

153 0

50%12.672

95%17.658

47% 50%

69%1.737

66%2.420

20%331

14%98

80% 50%7 3

METRO CTR VESTFORBRÆN-DINGARC MOVIA BEREDSKAB ARENA

CPHXBY & HAVN

COPENHAGEN MALMÖ PORTBIOFOS

HOFOR

100%46.873

OMSÆTNINGRESULTAT

AKTIVEREGENKAPITAL

MEDARBEJDERESOLIDITET

KK EJERANDELKK HÆFTELSE FOR GÆLD I SELSKABER*

MIL

LIO

NER

SEK

MIL

LIO

NER

KR

MIL

LIO

NER

KR

MIL

LIO

NER

KR

CTR: Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S. ARC: I/S Amager Ressourcecenter. Data fra 2016-regnskaber Kilde: Data fra selskabernes årsrapporter 2017*Inkl. Københavns Kommunes egen langfristede gæld på 1.654 mio kr.


KØBENHAVNS KOMMUNE

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

21,2 mia. kr.

14,5 mia. kr.

5,2 mia. kr.

2,8 mia. kr

2,0 mia. kr.2,5 mia. kr.

1,4 mia. kr.

MIA. KR

Figuren viser udviklingen i det gennemsnitlige sygefravær for ansatte i Københavns Kommune 2007-2017

FRAVÆRSDAGSVÆRK

Figuren viser de forventede investeringer i en række offentlige selskaber, hvor Københavns Kommune har en ejerandel i perioden 2018-2027. Der er tale om en bruttoopgørelse af investeringerne, som ikke er regulerede med fx Københavns Kommunes ejerandel.

Selskabernes forventede investeringer i2018-2027De store selskaber har forventede investeringer for 46,7 mia. kr. (brutto) frem mod 2027.

Sygefravær i Københavns Kommune Sygefraværet for ansatte i Københavns Kommune har været faldende fra 2007 til 2017. Med 11,2 fraværsdage pr. fuldtidsansat i 2017 er måltallet for 2018 på 10,9 tæt på at blive nået.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2018mål tal

20172016201520142013201220112010200920082007

10,9

12,2

16,315,6

15,214,8

13,6

12,7 12,712,3

12,011,2

Kilde: Københavns Kommune, Årsrapport om sygefravær 2017Movia og Arena CPHX P/S budgetterer ikke med investeringer i perioden, mens Hovedstadens Beredskabs investe-ringer er for beskedne til at indgå i figuren.Kilde: Selskabernes langtidsbudgetter

CENTRALKOMMUNERNES TRANSMISSIONSSELSKAB

VESTFORBRÆNDINGEN

AMAGER RESSOURCE CENTER

BY & HAVN

METROSELSKABET

HOVEDSTADENS FORSYNINGSSELSKAB INKL. BIOFOS


KØBENHAVNS KOMMUNE

FRAVÆRSDAGSVÆRKFRAVÆRSDAGSVÆRK

Figuren viser differencen i sygefraværet (antal fraværsdagsværk) for udvalgte faggrupper i Københavns Kommune ift. landsgennemsnittet for tilsvarende faggrupper.

Figuren viser det gennemsnitlige sygefravær for ansatte i Københavns Kommune, i øvrige 6-by-kommuner og i hele landet i 2017. Bemærk at fraværsårsagen Delvis syg er medtaget.

Sygefravær i landets største kommuner i 2017Sygefraværet i Københavns Kommune er det næsthøjeste set i forhold til de øvrige 6-byer. Fraværet er dog lidt lavere end landsgennemsnittet.

Positive værdier indikerer, at faggruppen har højere sygefravær i Københavns Kommune ift. landsgennemsnittet. Opgørelsen afviger fra tidligere udgaver af Status på København, hvor der blev sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige 6-byer. Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Københavns Kommune

6-byerne er uden Københavns Kommune. Beregningsmetoden er lidt anderledes end i tabellen ”Sygefravær i Kø-benhavns Kommune”, hvor Københavns Kommunes sygefravær angives til 11,2. Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Københavns Kommune

Sygefravær for faggrupper ift.landsgennemsnit 2017 9 ud af de 15 viste faggrupper har højere sygefravær i Københavns Kommune end landsgen-nemsnittet for tilsvarende faggrupper.

-2 -1 0 1 2 3 4

Social- ogsundhedspersonale

Hjemmevejledere ogpæd.pers., døgninst.

Socialrådgivere/socialformidlere

Omsorgs- ogpædagogmedhjælpere

Akademikere

Teknisk Service

Syge- ogsundhedspersonale

Folkeskolelærere m.fl.

Administration og it mv.

Pæd.pers.daginst./klub/skolefr.

Elever

Håndværkere m.fl.

Specialarbejdere mv.

Pæd.medhj. ogpæd.assistenter

Dagplejere 3,4

1,4

1,3

1,3

0,9

0,9

0,6

0,3

0,1

-0,3

-0,3

-0,6

-0,9

-0,9

-1,20

2

4

6

8

10

12

14

EsbjergRandersAarhusOdenseKøbenhavnAalborgHele landet

10,1

11,612,2

11,310,9 10,7 10,5


KØBENHAVNS KOMMUNE

MIO. OPKALD

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

201720162015

1,11 1,091,05

Opkald til Københavns Erhvervshus i januar og februar 2015 er ikke inkluderet i f iguren.I 2015 modtog Københavns Erhvervshus i gennemsnit 2080 opkald pr. måned den resterende del af året.Kilde: Københavns Kommunes Borgerservice

Kontaktcenteret består af hovednummeret til Borgerservice samt de 4 teams Borger.dk, Jobcenter, Par-kering og Københavns Erhvervshus.

Antal opkald til KontaktcenteretKøbenhavns Kommunes Kontaktcenter modtog i 2017 lidt over en million telefonopkald. Det er en nedgang på knap 60.000 opkald på to år.

ANTAL

Figuren viser det realiserede antal i særlige jobordninger: fleksjob, nyttejob, løntilskud samt virksom-hedspraktik i Københavns kommune som arbejdsplads i 2016 og 2017.

Særlige jobordninger I Københavns Kommune fastsættes måltal for særlige beskæftigelsesordninger i kommunen som en rummelig arbejdsplads. I 2016 og 2017 er det ikke lykkedes at indfri måltallene, som i 2017 var 2.370 personer.

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

Mål 20172017Mål 20162016

1.613

821 807

725

89

742

50

2.271

1.621

2.370

Tallene betegner helårspersoner. *Status for fleksjob er opgjort i antal berørte i løbet af året 2016. Opgørelsesme-toden er forskellig fra 2017, hvilket betyder, at tallene ikke kan sammenlignes.Kilde: Københavns Kommune

FLEKSJOB

MÅL

LØNTILSKUD OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK

NYTTEJOB


KØBENHAVNS KOMMUNE

PCT.

Figuren viser andelen af økologi i kommunens institutioner fra 2005 og frem til 2017.

Tallene er opgjort af Meyers Madhus på baggrund af en blanding af leverandørinformationer (spisemærket) og vurderinger fra institutioner. Kilde: Københavns Madhus

Økologi i kommunens institutioner København har en målsætning om, at kommunens institutioner serverer mindst 90 pct. økolo-gisk mad. I 2017 var økologiprocenten 87, hvilket er det samme som året før. På 10 år er øko-logiprocenten øget med godt 35 procentpoint.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Økologi-mål2017201620152014201320122011201020092008200720062005

87%90%


KØBENHAVNS KOMMUNE

Anlægsplanen 2030: Behov for ny service til Københavns voksende befolkningKøbenhavns Kommune har fokus på at lægge sporene til en langsigtet og strategisk planlægning af de mange nye kom-munale kerneinstitutioner, som følger med byens mange nye borgere. Kommunen udarbejder hvert år en flerårig anlægs-plan på baggrund af den nye befolkningsprognose.

Anlægsplanen giver et samlet overblik over investeringsbeho-vet til ny service frem mod 2030. Dette sætter kommunen i stand til at koordinere de kommunale udbygningsbehov på tværs af forvaltningsområder. Anlægsplanen frem til 2030 viser, at der er et massivt behov for investering i både grundkøb og nyt byggeri på mindst 10 mia. kr. for at sikre et fortsat højt serviceniveau til den voksende befolkning. Inve-steringerne er helt nødvendige for at kunne sikre, at skoler, daginstitutioner mm. åbner i takt med det stigende behov.

■ 23 Dagtilbudsgrupper■ 1 Skolespor■ 1 Idrætshal■ 1 Kunstgræsbane■ 375 Plejeboliger – ny kapacitet■ 1 Driftsplads

BRØNSHØJ-HUSUM

■ 31 Dagtilbudsgrupper■ 4 Skolespor■ 2 Idrætshaller■ 1 Kunstgræsbane■ 24 Botilbudspladser - modernisering■ 1 Park

NØRREBRO

■ 9 Dagtilbudsgrupper■ 132 Plejeboliger – ny kapacitet

BISPEBJERG

■ 11 Dagtilbudsgrupper■ 1 Bibliotek/Kulturhus■ 1 Kunstgræsbane

VANLØSE

■ 45 Dagtilbudsgrupper■ 3 Skolespor■ 1 Bibliotek/Kulturhus■ 1 Idrætshal■ 2 Kunstgræsbaner■ 24 Botilbudspladser – ny kapacitet■ 24 Botilbudspladser – modernisering ■ 66 Plejeboliger – modernisering■ 145 Plejeboliger – ny kapacitet■ 1 Genbrugsstaion■ 1 Park ■ 2 Stiforbindelser

VALBY

Figuren viser de af kommunens forventede udbygningsbehov, som endnu ikke er anlægsfinansieret, frem mod 2030 fordelt på bydele. Oversigten er udarbejdet af Økonomiforvaltningen i samarbejde med de relevante for-valtninger.

■ 36 Basispladser i alm. insitutioner til børn med psykisk- eller fysisk handicap

■ 237 Specialskolepladser■ 30 Særlige dagtilbudspladser■ 199 Botilbudspladser – modernisering ■ 162 Botilbudspladser – ny kapacitet

ØVRIGE BEHOV SOM IKKE KAN RELATERES TIL ÉT BYOMRÅDE.

BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN

KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN

SOCIALFORVALTNINGEN

SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN



ØSTERBROBRØNSHØJ-HUSUM

NØRREBRO

BISPEBJERG

VANLØSE

VALBY VESTERBRO/KONGENS ENGHAVE

AMAGER VEST

AMAGER ØST

KØBENHAVNS KOMMUNE

■ 31 Dagtilbudsgrupper■ 1 Skolespor■ 35 Botilbudspladser – ny kapacitet ■ 130 Plejeboliger – modernisering ■ 2 Parker


■ 37 Dagtilbudsgrupper■ 3 Skolespor■ 3 Idrætshaller■ 1 Bibliotek/Kulturhus■ 1 Svømmehal■ 20 Botilbudspladser – ny kapacitet ■ 70 Plejeboliger– ny kapacitet■ 2 Parker ■ 3 Stiforbindelser

VESTERBRO/KONGENS ENGHAVE

■ 55 Dagtilbudsgrupper■ 5 Skolespor■ 1 Bibliotek/Kulturhus■ 2 Idrætshaller■ 122 Botilbudspladser – modernisering ■ 90 Plejeboliger – ny kapacitet ■ 1 Driftsplads■ 2 Parker

AMAGER ØST

■ 60 Dagtilbudsgrupper■ 8 Skolespor■ 2 Biblioteker/Kulturhuse ■ 2 Idrætshaller■ 1 Svømmehal■ 140 Plejeboliger – modernisering ■ 222 Plejeboliger – ny kapacitet■ 1 Driftsplads

AMAGER VEST

■ 51 Dagtilbudsgrupper■ 3 Skolespor■ 9 Særlige dagtilbudspladser■ 2 Biblioteker/Kulturhuse■ 1 Idrætshal■ 2 Kunstgræsbaner■ 2 Svømmehaller■ 61 Botilbudspladser – modernisering■ 51 Botilbudspladser – ny kapacitet ■ 440 Plejeboliger – ny kapacitet■ 1 Driftsplads ■ 1 Park

ØSTERBBRO

Københavns KommuneØkonomiforvaltningen, Velfærdsanalyseenheden

Københavns RådhusRådhuspladsen 1 1599 København V

Documents

STATUS PÅ KØBENHAVN 2018 - Københavns Kommune · Norge 9.32 Norge 815 Tabellen viser top 5 over de kommuner og lande, hvor der flyttede flest til og fra København i 2017. ANDRE