1

STILARTER1960 - nu

KEA MMD 1 SEMESTER 2013

2

1960 pop art

1970 punk

1980 new wave

1980 postmodernisme

SE ALLE STILATER PÅ:www.pinterest.com/keammd

3

1990 dekonstruktion

2000 street art

2010 contemporary

2010 flat design

4

5

1960POP ART

6

POP ART

7

Andy Warhol var en af hovedskikkelserne inden for den amerikanske pop-

kunst. Efter at have uddannet sig som reklametegner i Pittsburg, flyttede han i 1949 til New York, hvor han hurtigt fik stor succes som leverandør af tegninger til modemagasiner, bl.a. Vogue.

I 1960 etablerede Andy War-hol sig som billedkunstner og påbegyndte en serie malerier baseret på avisreklamer og teg-neserier, som regnes blandt de tidligste eksempler på amerikan-sk popkunst. De første var udført

i en delvis ekspressiv stil, som imidlertid hurtigt afløstes af et køligt og distancerende udtryk.Fra 1962 arbejdede han med serier af malerier inden for især fire motivkredse: Ulykker, baser-et på pressefotos af bl.a. trafi-kuheld, hverdagsforbrugsvarer som Campbells suppedåser og Coca Cola-flasker, blomster og portrætter af populærkulturens superstjerner, fx Marilyn Mon-roe og Elvis Presley. Warhols foretrukne teknik var silketryk; vha. disse kunne assistenter i hans atelier, kaldet ”The Factory”, overføre fotografiske billeder på ofte monokromt malede lærred-er et ubegrænset antal gange.

Fra 1963 blev Andy Warhol i stigende grad optaget af filmmediet; blandt de tidlige film hører Empire (1964), en bevidst kedsommelig, otte timer lang optagelse af The Empire State Building. The Chelsea Girls (1966) regnes for hovedværket blandt hans undergrundsfilm.

I 1966 iscenesatte han også multimedieperformances, hvor lys- og filmprojektioner kombi-neres med levende musik fra rockgruppen Velvet Under-ground.

Blandt de mest nyskabende værker i hans sene produktion hører Oxidation Paintings (1978), hvor han med sin urin oxiderede mønstre på lærreder behandlet med kobberpigment.Andy Warhol ændrede synet på forholdet mellem kunsten og samfundet med sin åbenlyse fas-cination af penge og stjernesta-tus, og hans selviscenesættelse blev en uadskillelig del af hans samlede værk.

ANDY WARHOL

8

En af de mest betydnings-fulde kunstnere inden for popkulturen var den ameri-

kanske billedkunstner og grafiker Roy Lichtenstein(1923-1997) og er især kendt for sine teg-neseriemalerier.

Hans værker viser ofte for- størrede tegneserie-udklip. I disse udklip overtog han ikke blot tegneseriens indhold, men eft-erlignede også de kommercielle trykteknikkers stil med simple farveskemaer, hård konturering og rasterpunkter.

På Ohio State University hvor blev I graden Master of Fine Arts. I løbetaf sin studietid blev han meget inspireret af ge-stalt- og perceptionspsykologi. Forholdet mellem billedets form og indhold ,og mellem billedet og virkeligheden var et grundtema I hans værker.

I 1950’erne omsatte han repro-duktioner af ældre amerikan-skehistoriemalerier til kubistisk stil. 1960-63 underviste han på Rutgers University, New Jersey, hvor han kom i kontakt medAllan

Kaprow, der vakte hans interes-se for amerikansk forbrugs- og mediekultur.Siden hen baserede han maler-ierne på reklamer og krigs- og kærlighedsserier, og i 1980’erne lavede han parafraser over egne værker.

ROY LICHTENSTEIN

9

De fremherskende farver kan man ikke sige noget generelt om, da man ikke

kan sige, at Pop Art kunsterne anvendte bestemte farver eller bestemte nuance.

Som stilart blev hele paletten brugt, men de enkelte Pop Art kunstnere havde hver deres karakteristiske farveholdning. De fleste kunstnere var dog aldrig 100% konsekvente i deres brug af farver.

Hvis man skal farvesætte efter Pop Art stilen må man tage det enkelte kunstværk og forholde sig til dette.

FARVER

POP ART GENREN

Pop Art var en visuel kunst bevægelse, der opstod i midten af 1950’erne.

Stilen fokuserer på masse-produktion, berømthed og de ekspanderende industrier for reklame, tv, radio og trykte

medier - udformningen af en ny kulturel identitet inden for kunst og design.Pop Art er karakteriseret ved fede, farverige og humoristiske illustrationer og er indarbejdet med mange designelementer,

T ypisk for fonte som an-vendes i Pop Art, er at de ofte er at genkende fra

tegneserier. Klassiciferingen vil oftes være en sans serif.

I 1960’erne kom fonte som Letraset, Countdown font, Euros-tile og for at optimere til scan-ning af checks i bankverdenen, kom OCR-A.(Optical Character Recognition).

TYPOGRAFI

10

11

1970PUNK

12

Punken som grafisk stilart op-stod i Englands slut 70-ere og var naturligvis baseret på den beslægtede musik- og

livsstil.

Rent formelt og teknisk havde stilen rødder i pop-art med brug af silketryk og opgør med de mere traditionelle stringente og funktionalistiske stilarter. Punken adskilte sig ved at være mere trashy og dynamisk, hvilket ud-

sprang fra af punkens vigtigeste begreber; Do It Yourself. Men-taliteten om selv at skabe kultur, udenfor etablerede markeder og institutioner, ledte til et boom af undergrundsmagasiner som typisk blev printet med en standard kop-imaskine eller silke trykt i hånden. Disse magasiner definerede i høj grad punkens æstetik og var gro-bund for mange virkemidler, hvis ekko man stadig ser i nutidens grafiske design.

13

CUT OUT TYPOGRAFIEt af punkens mest genkendelige virkemidler er brugen af udklippede bogstaver med hver deres typografi.

K o m p o s i t i o nFør postmodernismen brød ud, var det in at lave grafik inspir-eret af Schweitziske og tyske strømninger. Dette indebar ordnede og strukturelle komposi-tioner med minimalistisk udtryk. Som modsvar var punkens kom-positioner proppede og dyna-miske. Ofte var den overordnede struktur opløst, næsten som et maleri af Jean-Michel Basquet.

14

15

1980NEW WAVE

16

17

Stilartens historieI starten af 1960erne blev mange grafiske designere

trætte af den lidt strikse stil fra den schweiziske design-skole. Dette skyldtes mange ting, bl.a. den store udvikling i teknologien, nye globale og politiske tanker, og overforbruget af den schweiziske stil i kommercielle kampagner. Man ville prøve noget nyt, og her kom Wolfgang Weingart til at spille en stor rolle.

Wolfgang WeingartNår man snakker New Wave kan man ikke komme udenom Wolf-gang Weingart. Han anses som skaberen af New Wave-bevægels-en, som startede i 70’erne. Han blev født i Tyskland i 1941, og blev hurtigt anerkendt som grafisk designer og typograf.

I 1970erne begyndte han at bev-æge sig væk fra den schweiziske design-stil, som er kendt for at være forholdsvis simpel, hvor bl.a. læsbarheden var vigtig. Han

droppede præcisionen og de lige vinkler, og arbejdede i stedet mere intuitivt og kreativt. Han udfor-drede de traditionelle layoutsyste-mer, ved f.eks at droppe indryk-ninger i tekstafsnit, og i stedet begynde at eksperimentere med “letter spacing”.

Wolfgang Weingart underviste på en designskole i Basel, og eleverne tog hans ideer om kreativitet og nytænkning til sig. Hans elever var i høj grad med til at sprede hans ideer fra Schweiz og ud til resten af verden, og på den måde blev “New Wave”-bølgen spredt. De beviste at de modernistiske ideer kan overføres til postmod-ernismen, uden at kreativiteten ofres. “I took ‘Swiss Typography’ as my starting point, but then I blew it apart, never forcing any style upon my students. I never intended to create a “style.” It just happened that the students picked up—and misinterpreted—a so called ‘Weingart style’ and spread it around.”

April GreimanApril Greiman er en amerikansk designer fra 1948. Hun er kendt som en af de første designere, der begyndte at udnytte computerte-knologi til at skabe design. Hun var en af Wolfgang Weingarts elever på “Basel School of Design”, og her blev hun introduceret til New Wave-stilen. Hun var meget inspireret af stilen, og var med til at føre den til San Fransisco, hvor den for alvor slog igennem i start-en af 80’erne.

Kendte New-Wave designere:Sakke Soini: Finsk designer/www.sakkesoini.comPablo Alfieri: Argentisk designerwww.pabloalfieri.com

“I took ‘Swiss Typography’ as my starting point, but then I blew it apart, never forcing any style upon

my students....

”

18

New wave i musikkenI slutningen af 1970’erne og videre i 1980’erne satte New wave sit præg i musikverde-nen. En rockgenre der udsprang fra punk rock, og var en reaktion mod 1970’ernes

musik. New wave er punk blandet med pop, rock ’n’ roll, power pop, reggae, funk, elektron-isk musik og andet. Af bands fra denne tid kan blandt andet nævnes: Depeche mode, Boy George, Blondie, The Cure og The Smiths.

Macintosh blev introduceret d. 22. Januar 1984 og blev sat til salg to dage senere.

Steve Jobs præsenterer den første masseproduceret kommercielle computer, med mange avancerede teknologier; En grafisk brugerflade med forskellige skrifttyper, billeder, spil mv.,en computermus og net-værksmuligheder.På desktoppen kunne man trække filer over i en papirkurv og filer, lignede papirark.

D. 22. Januar 1984 introducerede Apple Macintosh i en tv-reklame. Den slutter med statementet ”On January 24th, Apple Computer will introduce Macintosh. And you’ll see why 1984 won’t be like 1984”. Reklamen, der hentyder til George Orwells “1984”, er siden hen ble-vet udråbt som et mesterværk I reklamebranchen.

19

Tegn & GrafikDesignerne i New wave tiden bruge de geometriske figurer i stor stil. Men

i stedet for at bruge dem flat som figurer inkorporerede de dem i et levende design og gjorde dem hermed dynamiske. Der blev

arbejdet meget med larmende farver og møn-stre som dannede kontraster. Mønstre var meget trekanter, gitter og ’’spacy’’ miljøer.

20

1980POSTMODERNISME

21

1980POSTMODERNISME

22

23

FORM FOLLOWS FUN!Of all movements in art and design history, postmo-dernism is perhaps the most controversial. This era defies definition; an unstable mix of the theatrical and theoretical, postmodernism was a visually thrilling multifaceted style that ranged from the colourful to the ruinous, the ludicrous to the luxurious.

Postmodernism shattered established ideas about style. It brought a radical freedom to art and design through gestures that were often funny, sometimes confrontational and occasionally absurd. Most of all, over the course of two decades, from about 1970 to 1990, postmodernism brought a new self-aware-ness about style itself.

As the 1980s approached, postmodernism went into high gear. What had begun as a radical fringe movement became the dominant look of the ‘desi-gner decade’. Vivid colour, theatricality and exagge-ration: everything was a style statement. Whether surfaces were glossy, faked or deliberately distres-sed, they reflected the desire to combine subversi-ve statements with commercial appeal. The most important delivery systems for this new phase in post-modernism were magazines and music.

Important figuresThe Memphis Group was an Italian design and ar-chitecture group founded in Milan by Ettore Sott-sass in 1981. The group designed Post Modern furni-ture, fabrics, ceramics, glass and metal objects from 1981-1987. Among its members where important fi-gures such as Alessandro Mendini, Martine Bedin, and Andrea Branzi.

Ron Arad (  *1951 )  industrial designer,  artist, and architect. Became famous for his chair design in the early 80es and is through out a well now designer. You might also know him for his Bookworm Shelf.

Martine Bedin( * 1957 ) designer,architect, industrial de-signer and professor. One of the founders of the avant-garde Memphis group archi-tect, industrial designer and professor.

Peter Shire( *1947 ) artist. He has been associated with the Memphis Group of designers, has worked on the Design Team for the XXIII Olympiad and has desi-gned public sculptures all around Californien cities.

Style of designThe Memphis style of design is pro-bably the most recognizable style, if only for its uniqueness. Probably the most jarring characteristic of the Memphis style of design is its use of bright colors and patterns. Featuring lots of teals, bright blues, purples, reds, greens and yellows along with signature black and grays, the colors were applied to furniture items in such a way that it really emphasized the shape of the pieces. Patterns that are undeniably 1980s, like zigzags, tri-angles and more, took residence on furniture planes. The shapes of the pieces were exuberant: pieces featu-red sharp angles and curves.

24

25

1990DEKONSTRUKTION

26

27

er en stil der kan bruges og bliv-er brugt indenfor mange omraader bla. Filosofi, litter-atur, arkitektur, billedkunst, film og teater. Man kan sige at postmodern-isme er en slags vid-ereførelse af modern-ismen hvis stil gik ud på at bryde det traditionelle og pro-vokere datidens norm-er indenfor kunst og litteratur primært. Postmodernismen gaar

et skridt vid-ere og er et op-gør med alt. Alt hvad man har af forventninger til et værk er præ-cis hvad man ikke får. Postmodern-ismens mål er at provokere, over-raske og være gennemgående utraditio-nel, uforuds-igelighed, flertydighed og

ironisk.

Ordet DEKON-STRUKTION be-tyder “nedbryd-ning”, “opløsning”og her henvises til en fransk filosof Jacques Derrida. Be-tydningen af “dekon-struktion” betegner forskellige former

for opløsning af det traditionelle. Det postmodernis-tiske karakteristika er blandingsgenre,

hvilket beskriver

90’ERNES dekon-struktion.

Det kan vaere svært helt konkret at definere hvilke

FONTS man typ-isk arbejder med i denne stilgenre. Det er en genre der er kendt at benytte mange forskellige genre, og der-for fonts, bland-et sammen. Typisk ser man fonts med

et slidt udtryk, ofte utydelige og svært læselige. Der bruges ofte ana-

log FARVER, det vil sige nabofarv-er, i forskellige nuancer. Typisk vil man finde grum-sede mørke farver og ikke klare og

skarpe.

POSTMODERNISME

28

VAUGHAN OLIVER (1957) er en britisk grafisk designer, han er specielt kendt for sit arbej-de med britiske musikere hvor han giver dem en visuel identitet ved at designe deres albumcovers i en destruktiv, smadret stil.

NEVILLE BRO-DY (1957)er en engelsk grafisk designer som er kendt for sit ar-bejde med The Face Magazine, Arena Magazine og for at designe plade cov-ers, bland andet Depeche mode.

JONATHAN BARNBROOK (1966) er en en-gelsk multikun-stner. Han har blandt andet de-signet pladecov-ers for David Bowie.Barnbrook er der-udover også font-designer og har lavet følgende Newspeak, Olym-pukes, Sarcastic, Shock & Awe.

DAVID CARSON (1954) er en amerikansk de-signer, kunst-ner og surfer. Han er bedst kendt for sine innovative ma-gasin designs hvor han ek-sperimenterer med typografi.

29

Sebastian Barrena poster for Alfred Hitchcocks Ciclo Visceral

KARLSSON WILKER

30

31

2000STREET ART

32

STILARTENS HISTORIEGadekunst eller street art kan defineres som post-graffiti, der består af en række stilarter, som er blevet markant mere syn-lige i gadebilledet siden 1990’erne. Stilar-terne adskiller sig betydeligt fra den tradi-tionelle graffiti, som blev synlig i Danmark i starten af 80’erne, blandt andet ved sin placering, hensigt, teknik/stilart og legiti-mitet/offentlig appel.

PLACERINGGadekunst henviser i ordets forstand til kunst udført på gaden, dvs. i det offent-lige rum. Mange af de kunstnere, som beskæftiger sig med gadekunst, og her-under særligt de kunstnere, som med ti-den er blevet mere etablerede og profes-sionelle, udstiller også kuraterede værker. En af de betydelige forskelle mellem pla-ceringen af et kunstværk i et galleri eller

Eksempel på det miljø, hvor street art kan være placeret. Herover ses Berlinmuren.

HENSIGTTeknikker og stilarter, såsom stencils, pa-ste-ups og gadeskulpturer, kan for så vidt godt have den hensigt at forskønne bybil-ledet, men udtrykker ofte udbredelse af budskaber og holdninger gennem ord og billeder. Når noget af gadekunsten har til hensigt at forskønne, bliver den nemmere at tolerere, men bliver samtidig også be-skyldt for at mangle kant. Traditionel graf-fiti bliver i høj grad betragtet som en kul-tur, der handler om at promovere sig selv. Anerkendelsen som graffitimaler opnås ved at udbrede sit navn og vise dygtighed i anvendelsen af teknikker med bogsta-vers form og brug af farver.

på et museum og placeringen udendørs i det offentlige rum, er værkets mulighed for at spille sammen med omgivelserne. På et mu-seum er værket for det meste bevidst afskåret fra dette.

33

34

VIGTIGE PERSONER INDENFOR STREET ARTMTOMTO er en fransk kunstner som flyttede til Berlin. Han laver stre-et art malerier af kendte mennesker fra musik og film. De er ken-detegnet ved at være sort/hvid med en malet rød streg rundt om personen. Han startede med spray maling i maj 2008 i Barcelona. Hans malerier er lavet i en meget realistisk stil som stammer fra hans kultur og historie. Han er opvokset med en far som laver sort/hvid billeder.

XOOOOXEr fra Berlin og begyndte med traditionel graffiti som 15-årig. Han er selvlært, og har øvet sig i mange år under broer og på vægge i flere byer i Tyskland. Efter nogle år med graffiti startede han på at klippe billeder ud af modemagasiner og klistre dem op på vægge. Men for at undgå at slæbe rundt på tapetklistrer lavede han sten-cils af billederne.

ALIASEn street art kunstner som arbejder med stencils, paste ups og cut outs. Alle hans malerier er af mennesker som viser deres følelser. F.eks. en lille uskyldig dreng eller en mand i hættetrøje uden ansigt. Alle hans malerier er kendetegnet med hans alias tag: Alias.

BANKSYEn berømt pseudo-anonym graffiti kunstner fra Storbritannien, hvis identitet stadig er ukendt. Hans teknik er en kombination af graffiti- skrift og stencil, hvilket er inspireret af den franske graffiti kunstner, Blek le Rat, som malede stencil-graffiti i Paris-området fra 1981. Hans værker er oftest politisk-satiriske, og de budskaber, som går igen, er primært samfundskritiske samt kritiske overfor krig og kapitalisme. Han er meget optaget af specifikke politiske emner i Storbritannien som; øget overvågning, politiets magt.

SHEPARD FAIREY/OBEYEn amerikansk grafisk designer og illustrator som arbejder med contemporary. Han startede i skateboard miljøet og blev først kendt som “Andre the Giant Has a Posse” (…OBEY…) sticker kampagne, hvor han tog billeder fra tabloid avisen Weekly World News. Under det amerikanske præsidentvalg i 2008, blev han kendt for hans Barack Obama “Hope” plakat.

TEKNIK1. CUT-OUTS Er paste-ups hvor motivet er skåret til efter omridset.

2. EYE-BOMBING Klistermærker af øjne.

3. STENCILMaling af motiv efter skabelon - typisk påført med spraymaling.

4. WHEATPASTING/PASTE-UPSOpsætning af plakat med tapetklister.

FARVER TYPOGRAFIIngen farver kan udelukkes ved street art, men det er ofte sort og stærke farver, der bruges for at gøre billeder og tekst så iøjenfaldende som muligt.

En traditionel graffiti typografi har bløde for-mer eller mange kurver, og har ofte skygger. Der bruges også stencil til tekst, og derfor kan typografi med seriffer og mere stringente fonte dukker op på husmure.

35

36

37

2010CONTEMPORARY

38

HISTORIE

Contemporary stilarten opstår i slut 90’erne og udvikler sig igen-nem 00’erne til flere forskellige stilarter indenfor grafisk design, møbeldesign og industrielt design.

Designet omfatter ofte geometriske former, kombineret med pastelfarver og markante farver og gradients. Kodeordene for denne stil er: minimalis-tisk, køligt, form, typografisk, funktionalistisk, grafisk enkel.

Stilen stammer fra Europa og har især i Norden fundet fodfæste. De lyse farver og letheden stemmer fint med den skandinaviske tone.

39

FARVER En klassisk Contemporary farveskala er pastelfarver med en dæmpet valør. Ofte tilføjes farveforløb og/eller støj filtre.

TYPOGRAFI

Typografisk anvendes der minimalistiske og stilrene fonte som f.eks. Helvetica Eurostile, Avant Garde, DIN, Dinot, Futura, Univers, Gotham, Neutraface.Gerne i skriftsnit Light eller Thin.

Lige siden har han arbejdet på sin stil og nye teknikker på en daglig basis. Hans stil spænder fra enkle illustrationer og typografi til mixed media kunst. Bram kører også en blog om Wallpaper Art med sin bror. Wallpaper Art blog er konstant på jagt efter den mest utrolige tapet kunst til dit skrivebord. Deres mål er at bringe kunsten tættere på brugeren ved at inddrage kunstnere gennem interviews, tutorials, konkur-rencer og meget mere. - wallpaper-art.org . Personligt Citat: Kærlighed til Kunst, Kærlighed til musik!

DESIGNEREN

Bram Vanhaeran er 20 år gammel han er en kendt designer fra Antwerpen, Belgien med en grad i grafiske og digitale medier. Det hele startede for otte år siden, da han låste sig ind på sit værelse, for at lære Adobe Photoshop & Illustrator.

40

41

2010FLAT DESIGN

42

HE

NEW

TREND

43

The Flat Design is older than you think.

What is the purpose of Flat Design?

Windows Phone

Swiss Design

Apple iOS7

Flat Design was developed from Swiss design. Flat design was still popular as the Swiss Style or the international Typographic Style, and actively voiced in the favor of better content presentation, cleanliness and minimalism.

Although the design ideology was actively accepted and practiced by the Russians, the Germans and the Netherlands, it was primarily the Swiss that actually gave this design ideology the global recog-nition in the 50’s.

Flat design is a popular theme right now, in the late 90’s win-dows started with the Encarta’s Bold use of typography and a clean interface. But truly sprang to life in the late 2010 with the launch of Windows Phone, and in the last few months has ad-vanced even further with Win-dows 8.1.

Apples latest operating system update iOS 7, makes complete use of the flat ideology and is a stark draft fromhe usually visu-ally exuberant and strong design interface, which the previous Apple’s system updates were so popular for.

44