STRATEGISKE UDDANNELSESDATA - Aalborg Universitet...2020/03/26 · • Ved campus København og campus Esbjerg er tilgangen faldet til både bachelor- og kandidatuddannelserne samlet

S t r a t e g i o g K v a l i t e t

STRATEGISKE UDDANNELSESDATA - FOR AAU OG SEKTOREN

Marts 2020

Strategiske Uddannelsesdata – For AAU og sektoren

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

1. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

2. KORT FORTALT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

3. TILGANG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 T i lgang t i l ord inære uddannelser ved Aalborg Univers i te t . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 T i lgang t i l bacheloruddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 T i lgang t i l kandidatuddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Dimens ionerede og AAU-adgangsbegrænsede uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Adgangsgivende uddannelse t i l kandidatuddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 T i lgang t i l STEM uddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 T i lgang af engelssprogede s tuderende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Status i f t grænseværdier - t i lgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

4. BESTAND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Igangværende studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Status i f t grænseværdier - bestand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

5. PLANLAGTE UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Udvikl ing i forhold t i l udgangssituat ionen i studieåret 2017/18 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Status i f t grænseværdier – p lanlagte undervisn ings- og vej ledningst imer . . . . . . . . . . . . . . 26

6. FORSKNINGSDÆKNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Forskningsdækning i AAU’s kval itetssikringssystem... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 VIP/DVIP-rat io . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Status i f t grænseværdier – VIP/DVIP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 STÅ/VIP-rat io . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Status i f t grænseværdier – STÅ/VIP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

UFM’s mål for forskningsdækning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

7. KARAKTERSTATISTIK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Vægtet karaktergennemsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Andel beståede aktiv iteter og censurform .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Status i f t grænseværdier - karakterstat is t ik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40


3

8. FRAFALD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Frafald første studieår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Bacheloruddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Kandidatuddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Frafa ld b landt engelsksprogede studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Status i f t grænseværdier – f rafa ld første s tudieår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Frafald inden for normeret t id plus 1 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Bacheloruddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Kandidatuddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Status i f t grænseværdier – f rafa ld normeret t id + 1 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Frafald eller start på ny uddannelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

9. GENNEMFØRELSE OG ANTAL DIMITTENDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Gennemført på normeret t id og normeret t id + 1 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

Antal dimmittender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Dimit tender f ra bacheloruddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Overgang f ra bacheloruddannelse t i l kandidatuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Dimit tender f ra kandidatuddannelserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Engelsksprogede d imit tender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69

10. OVERSKRIDELSE AF NORMERET STUDIETID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Ministeriets fokus på overskridelse af normeret studietid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

AAU’s opgørelser udelader studerende med merit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Status i f t grænseværdier – overskr idelse af normeret studiet id . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

11. LEDIGHED OG BESKÆFTIGELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Situationen på arbejdsmarkedet generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Dimittendledighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Gennemsni t l ig led ighed i 4 .-7. kvar ta l ef ter d imission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Afgang f ra ledighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Lavere ledighed b landt professionsbachelorerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Status i f t grænseværdier – ledighed.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

Nyuddannedes overgang t i l beskæft igelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Andel beskæft igede i den pr ivate sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Beskæft igelsesregion for beskæft igede d imit tender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93


4

1. INDLEDNING Dette nota t redegør på sektor , ins t i tu t ions- og faku l te tsn iveau for s ta tus og udvik l ing i AAU’s kva l i te tssystems nøgleta l for de ord inære uddannelser. No tatet ska l bet ragtes som ledelses in-format ion t i l Aa lborg Univers i te ts øvers te ledelse og øvr ige med in te resse for området . Aalborg Univers i te ts kva l i te tss ik r ingssystem skal s ik re, a t der løbende og systemat isk arbe jdes med kval i te tss ik r ing og udvik l ing af uddannelsernes kva l i te t og re levans. Notatet ind ledes med e t resume af konk lus ionerne i notate t , j f . næste s ide. Her er der også fokus på det seneste års udvik l ing i ta l lene. Ef ter fø lgende b l i ver hver t nøgleta l i kva l i te tss ik -r ingssystemet behandlet i hver t s i t kap i te l . Dermed er det mul ig t a t bruge notatet som e t op-s lagsværk a l t e f ter hvi lket område, der ønskes in format ion om. For nøgleta l for f ra fa ld (1 . s tud ieår og normeret t id p lus 1 år) , overskr ide lse af normeret s tud ie-t id , forskn ingsdækning, p lan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer samt led ighed er der fas t -lagt grænseværdier , som nøgleta l for det seneste opgjor te år ska l eva lueres i . Det er dekanerne for de enkel te faku l te ter , der år l ig t indst i l le r de enkel te grænseværdier baseret på re f leks ioner over landsgennemsni t , hvor de t er mul ig t og faku l te tsgennemsni t sammenl ignet over f lere å r. Grænseværdie r for nøgleta l le t p lan lagte undervisn ing- og ve j ledningst imer er dog fas tsat cen-t ra l t . Grænseværdie rne angiver :

• Grøn ind ikato r : Ti l f redsst i l lende n iveau i f t . sammenl ign ingsgrundlagene for faku l te ts- og hovedområdegennemsni t .

• Gul ind ika tor : Opmærksomheden skærpes. Der ska l evt . igangsæt tes fo rebyggende kva-l i te tsarbejde; herunder evt . analyser a f s i tuat ionen på uddannelsen.

• Rød ind ikator : Ind ikerer e t u t i l f redsst i l lende e l ler særl ig t forho ld , og der ska l fø lges op på området .

For de nøgleta l , hvor der er opst i l le t grænseværdier , er der – med udgangspunkt i de gældende grænseværdier - medtaget overs ig ts tabel le r , der angiver hvor mange uddannelser , der l igger inden for hhv. de røde og gu le værdier . Notatet e r pr imært baseret på AAU’s egne data f ra Ql ikView samt sektordata f ra Danske Univer -s i te ter og Uddannelses- og Forskningsmin is ter ie ts Datavarehus. Nota t er t i lgængel ig t i den se-neste udgave på AAU’s h jemmeside for Kval i te tss ik r ing. Der er i notatets f igu rer anvendt års ta ls re ferencer , som de er angivet i k i lden. Fx opgør AAU førs te års f ra fa ld på s ta r tåret , hvor Danske Univers i te ter opgør på udgangsåret . Det te va lg e r foretaget for , a t det er nemt at f inde de bagvedl iggende data, men der er præciseret i anmærk-n ing t i l hver f igu r , hvi lke per ioder data vedrøre r . Det bemærkes, a t AAU-data er opgjor t på faku l te ter , hvor imod data f ra eks terne k i lde r e r opgjo r t på hovedområder. Dog indberet ter AAU og ef te r bedste overbevisn ing også de øvr ige un ivers i -te ter med udgangspunkt i faku l te terne, når der indberet tes t i l Danske Univers i te te r , hvor for op-del ing her også vi l a fspe j le loka le faku l te ts inddel inger .


5

2. KORT FORTALT Dette nota t v iser fø lgende:

• I 2019 b lev der optaget godt 4 .031 på en bacheloruddannelse ( ink l . profess ionsbache-loruddannelse) og 3.779 på en kandidatuddannelse ved AAU. Bachelor t i lgangen er fa ldet med 285 i forho ld å ret før . Kandida t t i lgangen e r s tor t set uændret .

• Ved campus København og campus Esbjerg er t i lgangen fa ldet t i l både bachelor- og kandidatuddannelserne samlet set det seneste år . Ved campus Aalborg er bachelor t i l -gangen fa ldet med næsten 150 s tuderende, men omvendt s teget med næsten 100 s tude-rende på kandidatuddannelserne. Ved campus Esbjerg var den samlede t i lgang på knap 120 s tuderende i 2019. Det er 40 pct . færre end i 2016.

• Fa ld i t i lgangen t i l bacheloruddannelserne gælder for a l le faku l te ter på nær Det Sund-hedsvidenskabel ige Fakul te t . Her er t i lgangen t i l Medic in nu på 178 s tuderende.

• Fa ld i t i lgangen det seneste år ska l ses i lyset a f sprogsk i f te t i l dansk og lukn ing af t id l igere engelsksprogede bacheloruddannelser . Det te er en konsekvens af , a t AAU af min is ter ie t er b levet på lagt a t reducere t i lgangen af engelsksprogede s tuderende med 290 s tuderende f ra 2019 i forho ld t i l t i lgangen i 2016.

• På landsplan b lev der i 2019 optaget knap 30.000 ved en bacheloruddannelse og knap 26.000 på en kandidatuddannelse. AAU’s optag udgør ca. 14 pct . a f det samlede optag.

• Næsten en t red jedel a f l andets t i lgang på un ivers i te terne er optaget inden for områderne Sc ience, Technology, Engineer ing og Mathemat ics (STEM). Ved DTU og ITU l igger he le t i lgangen inden for d isse områder. Heref ter fø lger AAU med ca. 47 pct . a f t i lgangen i 2018 på både bachelor - og kandidatuddannelserne

• Pr . 1 . ok tober 2019 var der knap 20.000 ord inære s tuderende indskrevet ved Aalborg Univers i te t . Det e r godt 300 s tuderende færre end året fø r og 800 færre end bestanden toppede i 2017.

• De 20.000 s tuderende forde ler s ig med ca. 10.300 s tuderende på en akademisk bache-loruddannelse, 1 .185 på en profess ionsbacheloruddannelse og knap 8.300 på en kandi -datuddannelse.

• Ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t er bestanden vokset med 30 pct . s iden 2013. Ved Det Humanis t iske Fakul te t er anta l le t a f indskrevne s tuderende der imod fa ldet med 11 pct . i den samme per iode

• Pr . 1 . ok tober 2019 var der i a l t ca. 149 .000 o rd inære s tuderende indskrevet ved landets un ivers i te ter . Heraf var knap 13,5 pct . i ndskrevet ved en bachelor- e l ler kandidatuddannelse ved Aalborg Univers i te t

• AAU har – b l .a . v ia overvågning i kva l i te tssys temet - fokus på omfanget a f t imer de s tuderende b l i ve r t i lbud t på de enkel te uddannelser og hvorvid t undervisn ingen b l ive r foretaget a f v idenskabel ig t personale.

• I s tud ieåret 2018/19 b lev s tuderende ved Aalborg Univers i te t i gennemsni t t i lbudt 240 undervisn ings- og ve j ledningst imer pr . semester på de akademiske bache loruddannelser og 205 t imer p r . semeste r på kandidatuddannelserne. Heraf e r hhv. 161 og 137 p lan lagte undervisn ingst imer.

• På tværs af a l le kandida tuddannelserne, e r anta l le t a f p lan lagte ve j ledningst imer fa ldet f ra 208 t i l 205 det senes te s tud ieår . På bacheloruddannelserne er anta l le t a f t imer s tor t set uændret . Resten er ve j ledningst imer . I opgøre lsenindgår ikke semestre fx bachelorpro jek t e l ler spec ia le .

• Baseret på da ta f ra Danske Univers i te te r l igger AAU re la t i vt godt i forho ld t i l sektoren , hvad angår forho ldet me l lem VIP og DVIP.


6

• F i re ud af t i STÅ på AAU er producere t inden fo r det tekn iske e l ler natu rvidenskabel ige hovedområde. Det er 12 pct . po in t f le re end fo r sektoren genere l t , hvor t i l gengæld de samfundsvidenskabel ige uddannelser f y lder mest opgjor t i STÅ.

• Baseret på data f ra Uddannelses- og Forskningsmin is ter ie t er det i gennemsni t 92 pct . a f undervisn ingen ved landets un ivers i te tsuddannelser , der b l i ver vare taget a f VIP’ere e l ler DVIP’ere. Heraf er 82 pct .po in t fas tansat te VIP’ere. Ved AAU er 88 pct . a f de p lan-lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer foretaget a f VIP-s t i l l inger .

• AAU havde i 2019 det t red je laveste f ra fa ld på bacheloruddannelserne b landt landets un ivers i te ter . 12,8 pct . a f de KOT-optagne per 1 . ok tober 2018 var ikke indskrevet på Aalborg Univers i te t pr . 1 . ok tober 2019. Det e r e t fa ld på ca. 4 ,5 pct .po in t i fo rho ld t i l året før , hvor AAU havde det højeste f ra fa ld b landt un ive rs i te terne .

• På landets un ivers i te te r l igger f ra fa lde t førs te s tud ieår mel lem 10-17 pc t . på bachelor-uddannelserne. Frafa lde t førs te s tud ieår på bacheloruddannelserne er det seneste år s teget 0 ,8-2,0 pct . po in t på ITU, DTU og RUC, hvor imod det er fa ldet 1 ,1 pct .po in t på både KU, AU og CBS. SDU er s tor t set uændret .

• Opgøre lsen f ra Danske Univers i te ter v iser endvidere, a t AAU fo r 2018-t i lgangen t i l ba-cheloruddannelserne (profess ionsbachelor ink l . ) havde det laveste førs teårs f ra fa ld f ra ins t i tu t ionen i mere end t i år , og AAU har nu et f ra fa ld f ra bacheloruddannelserne, der er lavere end gennemsni t te t for sektoren. Sidst AAU lå under sekto rgennemsni t te t for bacheloruddannelserne var t i lbage i 2012 (baseret på optagne i 2011).

• Frafa ldet er t yp isk lavere på kandidatuddannelserne. Her l igger f ra fa lde t førs te s tud ieår på mel lem 2 og 11 pct . på tværs af landets un ivers i te te r . AAU har reduceret f ra fa lde t med 1,3 pct . på kandidatuddannelserne og har nu det f jerde laveste f ra fa ld .

• AAU’s egne opgøre lser a f f ra fa ld fø rs te s tud ieår (hvor også sk i f te mel lem s tud ienævn e l ler faku l te t in ternt på AAU indgår som f ra fa ld) bekræfter denne udvik l ing. Knap 16 pct . a f de s tuderende, der s tar tede på en bacheloruddannelse ved Aalborg Univers i te t i 2018 fa ld t f ra (herunder sk i f te t s tud ienævn e l ler faku l te t in ternt på AAU) inden for det førs te år ; det er næsten 5 pct . po in t lavere end åre t før . 5 ,6 procent a f dem, der påbegyndte en kandidatuddannelse var fa ldet f ra inden fo r de t førs te år . For a l le t re typer uddannel -ser er f ra fa ldet på de t laveste n iveau de seneste 5 år .

• Frafa ldet b landt engelsksprogede s tuderende er lavere end b land t ikke-engelsksprogede kandidats tuderende fo r a l le faku l te ter på nær Det Ingeniør og Natu rvidenskabel ige Fa-ku l te t .

• Nogle fa lder også f ra senere på s tud ie t . På bacheloruddannelserne ved AAU fa lder 36 pct . f ra inden for f i re år e f ter s ta r t a f uddannelsen. Ef ter f lere års s t ign ing i f ra fa ldet opgjor t e t år e f ter normeret t id , er det te f ra fa ld fa ldet med to pct .po in t for t i lgangen i 2015. På kandidatuddannelserne er knap 14 pct . a f t i lgangen i 2016 fa ldet f ra t re år e f ter påbegyndt uddannelse. Også her e r der ta le om en pos i t iv udvik l ing.

• Nogle af de s tuderende, der fa lder f ra , påbegynder en uddannelse ved et andet s tud ie-nævn e l ler faku l te t ved AAU. Ud af de 36 pct . a f bachelor t i lgangen i 2015, som er fa lde t f ra inden for normeret t i d p lus et år , har 29 pct .po in t ikke påbegyndt en ny uddannelse ved AAU. De reste rende 7 pct .po in t forde le r s ig nogenlunde l ige l ig t imel lem at have påbegyndt en uddannelse ved et andet faku l te t e l ler e t andet s tud ienævn ved samme fakul te t ved AAU.

• Her t i l kommer, a t nogle påbegynder en uddannelse ved en anden ins t i tu t ion. Ud af 1 .700 s tuderende, der a fbrød en akademisk bacheloruddannelse ved AAU i 2017 (her er der ikke taget højde for , hvor langt den s tuderende er i uddannelsen) s ta r tede ca. hver f je rde d i rek te på en ny uddannelse ved Aalborg Univers i te t . Godt ha lvdelen påbegyndte en uddannelse ved en anden uddannelses inst i tu t ionen. Heraf var der f les t , der påbegyndte en uddannelse ved Pro fess ionshøjsko len Univers i ty Col lege Nord jy l land


7

• Seks ud af t i s tuderende , der påbegyndte en bacheloruddannelse ved AAU i 2015 havde gennemført uddannelsen ef ter normere t t id p lus e t år . Denne andel har l igget nogenlunde s tab i l de seneste par å r ; dog ca. 5 pct . po in t lavere end t i lgangen 4-5 år t id l igere.

• For kandidatuddannelserne havde 82 pct . a f t i lgangen i 2016 gennemfør t deres uddan-nelse ef ter normeret t id p lus et år . Denne andel har været s t igende de senere år .

• Ved Det Samfundsvidenskabel ige gennemfører 68 pct . a f de s tuderende deres bachelor-uddannelse på normere t t id p lus 1 år . Det Ingeniør- og Naturvidenskabel ige Fakul te t hr den laveste andel , der har gennemført deres uddannelse ét år e f ter normeret t id .

• B landt kandidatd imi t tender f ra AAU i 2017 var 15,6 pct . led ige i per ioden 4.–7. kvar ta l e f ter d imiss ion – det er en l i l le s t ign ing i fo rho ld t i l d imi t tendårgangen året før . Opgjo r t på un ivers i te tsn iveau e r det kun kandidater f ra Rosk i lde Univers i te t , de r har en højere led ighed.

• S iden d imi t tendårgang 2010 har led igheden b landt AAU’s d imi t tender l igget mel lem 14-17 pct . ; for de seneste 4 årgange mel lem 15-16 pct .

• Den re la t i vt høje led ighed b landt AAU’s d imi t tender kan ikke a lene fork lares ud f ra s i tu-at ionen på de reg ionale arbe jdsmarkeder. Ledigheden b landt AAU’s kandidater f ra år -gang 2017 f ra Campus København lå på 16,7 pct . , hvor den b landt kandidater f ra Kø-benhavns Univers i te t lå på godt 10 pct .

• Også opgjor t på hovedområder har kandidater f ra AAU en højere led ighed opgjor t i 4 .-7 . kvar ta l end sektoren gennemsni t l ig set . Det gælder inden for a l le hovedområder

• Ledigheden fa lder genere l t med t iden ef ter d imiss ion, da f lere og f lere f inder job og dermed for lader led ighedskøen. Knap halvdelen af kandidaterne f ra Aalborg Univers i te t er led ige i 1 . kvar ta l , hv i lket er en re la t i v høj andel i forho ld t i l de øvr ige un ivers i te ter . Og AAU fo rmår ikke he l t a t indhente de øvr ige un ivers i te te r i de kommende syv kvar ta ler .

• Ledigheden b landt færd iguddannede profess ionsbachelorer er s teget f ra 4 ,3 pct . for d i -mi t tendårgang 2016 t i l 5 ,6 pct . for å rgang 2017. Det er d imi t tender f ra profess ionsba-cheloruddannelserne ved campus Aalborg, der t rækker led igheden b landt denne type uddannelser op.

• Ovenstående b i l l ede går igen i beskæft ige lsesda ta, hvor data for d imi t tendårgang 2015 er det nyeste.

• CBS og ITU har de s tørs te andele af beskæft igede med en videregående uddannelse, som er ansat i den p r iva te sektor . Dernæst fø lger DTU og AAU.


8

3. TILGANG Dette kapi te l v iser fø lgende:

• I 2019 b lev der optaget godt 4 .000 på en bacheloruddannelse ( ink l . profess ionsbache-loruddannelse) og knap 3.800 på en kandidatuddannelse ved AAU. Bache lor t i lgangen er fa ldet med 285 i fo rho ld året før . Kandida t t i lgangen er s tor t set uændret .

• Ved campus København og campus Esbjerg er t i lgangen fa ldet t i l både bachelor- og kandidatuddannelserne samlet set det seneste år . Ved campus Aalborg er bachelor t i l -gangen fa ldet med næsten 150 s tuderende, men omvendt s teget med næsten 100 s tude-rende på kandidatuddannelserne. Ved campus Esbjerg var den samlede t i lgang på knap 120 s tuderende i 2019. Det er 40 pct . færre end i 2016.

• Fa ld i t i lgangen t i l bacheloruddannelserne gælder for a l le faku l te ter på nær Det Sund-hedsvidenskabel ige Fakul te t . Her er t i lgangen t i l Medic in nu på 178 s tuderende.

• Fa ld i t i lgangen det seneste år ska l ses i lyset a f sprogsk i f te t i l dansk og lukn ing af t id l igere engelsksprogede bacheloruddannelser. Det te er en konsekvens af , a t AAU af min is ter ie t er b levet på lagt a t reducere t i lgangen af engelsksprogede s tuderende med 290 s tuderende f ra 2019 i forho ld t i l t i lgangen i 2016.

• På landsplan b lev der i 2019 optaget knap 30.000 ved en bacheloruddannelse og knap 26.000 på en kandidatuddannelse. AAU’s optag udgør ca. 14 pct . a f det samlede optag.

TILGANG TIL ORDINÆRE UDDANNELSER VED AALBORG UNIVERSITET I 2019 påbegyndte 7 .810 personer en o rd inær uddannelse ved AAU. Det er 271 færre end å ret før og 745 færre end i 2016, hvor t i lgangen toppede, j f . f igu r 1 . F igur 1 . Ti lgang t i l uddannelser ved AAU, 1.000

Anm: Bache lor e r ink l . p ro fess ionsbache lo r . T i lgang t i l akadem iske bache lo r og pro f ess ionsbache lo r e r basere t på KOT-optag, som s tad ig er ak t i ve 1 . ok tober i å re t . N iveauer fo r t i l gang forde l t på faku l te t er f remgår i tabe l 1 . K i lde : Danske Un ivers i te t e r samt Ql ikV iew ( rappor ten Kandidatoptaget ) fo r de s enes te å r . Ti lgangen forde le r s ig med 3.646 t i l en akademisk bachelor , 385 t i l en p rofess ionsbachelor og 3.779 t i l en kandidatuddannelse, j f . tabel 1 . I de ef ter fø lgende t re a fsn i t redegøres for hhv.

1.7632.427 2.816

3.5874.224 4.661 4.492 4.375 4.572 4.446 4.316

4.031

1.458

1.7772.071

2.261

2.865

3.520 3.854 3.7163.983 3.955 3.765 3.779

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Bachelor Kandidat8.555

7.810

3.221


9

t i lgangen t i l bacheloruddannelserne, t i lgangen t i l kandidatuddannelserne samt udvik l ingen i an-ta l uddannelser med lo f t over optaget be lyses. Det bemærkes, a t t i lgangsdata i det te kapi te l som udgangspunkt er optagne t i l førs te s tud ieår , der s tad ig er indskreve t pr . 1 /10. I enkel te f igure r , hvor Uddannelses- og Forskningsmin is ter ie t er k i lde tæl ler genindskr i vn inger og l ignende dog også med i t i lgangen. Dermed er det den to ta le t i lgang opgjor t 1 /10.

TILGANG TIL BACHELORUDDANNELSERNE Aalborg Univers i te ts t i lgang t i l bachelor- og pro fess ionsbacheloruddannelserne udgør knap 14 pct . a f den samlede t i lgang på landsplan. I 2019 b lev der optaget knap 30.000 bachelors tude-rende på landets un ivers i te ter , j f . f igur 2 . F igur 2 . År l ig t t i lgang t i l bacheloruddannelserne, sektoren og AAU, 1 .000

Anm: Baseret på KOT-optag, som stad ig e r ak t i ve 1 . ok tobe r i å re t . Ink l . akadem iske bache loruddannel -ser og pro fess ionsbache loruddannelse r . K i lde : Danske Un ivers i te t e r . Den samlede t i lgang t i l AAU’s akademiske bacheloruddannelser og p rofess ionsbacheloruddan-nelser lå på 4 .031 i 2019. De t e r 285 færre end i 2018 . 79 og 300 s tuderende påbegynd te en uddannelse ved hhv. campus Esbjerg og campus København . Det svare r t i l 2 og knap 8 pct . a f den samlede t i lgang. De resterende 90 pct . t i lg ik en bacheloruddannelse i Aa lborg. ) . Næsten 30 pct . a f den samlede bachelor t i lgang er t i l en uddannelse ved Det Samfundsviden-skabel ige Fakul te t . Det te faku l te t udbyder a lene bacheloruddannelser ved campus Aalborg og her udgør t i lgangen t i l det te faku l te t næsten 1/3 af den samlede bachelo r t i lgang på campus’et . I Esbjerg b l i ver der nu a lene udbudt uddannelser under De t Ingeniør- og Naturvidenskabel ige Fakul te t . I København a lene bacheloruddannelser ved Det Tekniske Fakul te t for IT og Des ign samt Det humanis t iske Fakul te t , j f . f igu r 3 .

0

5

10

15

20

25

30

35

0

1

2

3

4

5

6

7

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

AAU (venstre akse) Sektoren i alt (højere akse)

29.876

4.031


10

F igur 3 . Ti lgang t i l bacheloruddannelserne ved AAU i 2019, pc t . a f samlet optag

Anm: Baseret på KOT-optag, som s tad ig e r ak t i ve 1 . ok tobe r i å re t . Vedrører t i l gang a f både ak adem iske bache lorer og p ro fess ionsbache lo re r . Optag i an ta l e r ang i vet i parentes ved aks en. Opgjor t på fak u l te te r og campus . N iveauer fo r optag fo rde l t på faku l te te r f remgår i tabe l 1 . K i lde : Q l i kV iew ( rappor ten Optag KOT, 1 . 10 ) og egne beregn inge r . I 2019 er der ta le om et fa ld i t i lgangen t i l bacheloruddannelserne på hhv. 4 , 20 og 28 pct . for campus Aalborg, Esbjerg og København i forho ld t i l t i lgangen i 2018. Dermed har campus Kø-benhavn opleve t det re la t ivt s tørs te fa ld i t i lgangen t i l bacheloruddanne lserne det seneste år . Det te ska l b l .a . ses i l yset a f de to engelsksprogede bacheloruddannelser ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabel ige Fakul te t , der f ra optage t i 2019 ikke længere b l i ver udbudt i København . I 2019 er der 276 færre, der har påbegynd t en akademisk bachelor og 9 færre, der har påbegyndt en profess ionsbacheloruddannelse end i 2019. Der er genere l fa ld i den samlede t i lgang t i l bacheloruddannelserne opgjor t på faku l te tsn iveau for a l le faku l te te r på nær t i l bacheloruddan-nelserne ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t , j f . tabel 1 .

16

100

16

19

22

19

32 29

11 10

22

78

26

0

20

40

60

80

100

Aalborg (3.652) Esbjerg (79) København (300) I alt (4.031)

ENG HUM SAMF SUND TECH


11

Tabel 1 . År l ig t t i lgang pr . 1 /10 forde l t på faku l te terne, anta l s tuderende 2015 2016 2017 2018 2019 ENG Bachelor 605 578 560 561 480 Kandidat 599 705 691 689 594 Profess ionsbachelor 208 231 228 187 168 I a l t 1 .412 1 .514 1 .479 1 .437 1 .242 HUM Bachelor 905 896 823 824 779 Kandidat 908 986 953 895 846 I a l t 1 .813 1 .882 1 .776 1 .719 1 .625 SAMF Bachelor 1 .009 1.122 1.126 1.052 956 Kandidat 1 .076 1.171 1.184 1.092 1.158 Profess ionsbachelor 180 183 174 182 199 I a l t 2 .265 2 .476 2 .484 2 .326 2 .313 SUND Bachelor 394 411 378 403 412 Kandidat 295 298 333 312 336 I a l t 689 709 711 715 748 TECH Bachelor 1 .062 1.132 1.141 1.082 1.019 Kandidat 838 823 794 777 845 Profess ionsbachelor 12 19 16 25 18 I a l t 1 .912 1 .974 1 .951 1 .884 1 .882 I ALT Bachelor 3 .975 4.139 4.028 3.922 3.646 Kandidat 3 .716 3.983 3.955 3.765 3.779 Profess ionsbachelor 400 433 418 394 385 Bachelor ( ink l . p rof bachelor) 4 .375 4.572 4.446 4.316 4.031 Ord inære uddannelser i a l t 8 .091 8 .555 8 .401 8 .081 7 .810

Anm. : Optaget på bache loruddannelse rne er base re t på KOT-optag, som s tad ig er ak t i ve 1 . ok tobe r i å re t . Optagne på en kand idatuddannelse i pe r i oden 1 /10 åre t fø r t i l 30 /9 i opgø re lsesåre t . K i lde : AAU, Ql ikV iew ( rappor te rne KOT Optag samt kand idatoptaget ) . Det seneste års fa ld ved de øvr ige faku l te te r ska l ses i lyset a f sprogsk i f te t i l dansk på AAU’s t id l igere engelsksprogede bacheloruddannelser , j f . særsk i l t a fsn i t om de t te s ids t i det te kapi te l . Udvik l ingen i de senere års t i lgang ska l ses i l yset a f udvik l ingen i anta l uddannelser med AAU fast fas t adgangsbegrænsning e l ler centra l fas tsat d imens ioner ing, j f . a fsn i t herom senere. Her t i l kommer, a t der på en række bachelor- og profess ionsbacheloruddannelser er indfør t s tu-d ies tar tsprøver . Formåle t med s tud iestar tsprøverne er a t k lar lægge, om de s tuderende ree l t har påbegyndt uddannelsen og dermed have mul ighed for a t udskr i ve de s tuderende inden opgøre l -sen af optaget p r . 1 . ok tober .

TILGANG TIL KANDIDATUDDANNELSERNE AAU står for godt 14 pct . a f lande ts samlede kandidat t i lgang. I 2019 var t i lgangen t i l en kandi -datuddannelser t i l e t a f landets un ivers i te ter godt 25.800 s tuderende. Dermed er den år l ige t i lgang nu ca. 1 .000 laver end i 2016, hvor t i lgangen t i l kandidatuddannelserne på landsplan toppede, j f . f igur 4 .


12

F igur 4 . År l ig t t i lgang t i l kandidatuddannelserne, sektoren og AAU, 1 .000

Anm: Optagne på en kand idatuddannelse i pe r i oden 1 /10 åre t fø r t i l 30 /9 i opgø re lsesåre t . K i lde : Danske Un ivers i te t e r samt Ql ikV iew ( rappor ten Kandidatoptaget ) fo r de s enes te å r . I 2019 var kandida toptaget ved Aalborg Univers i te t knap 3.800 s tuderende. Heraf b lev 40 s tu-derende optaget i Esbje rg og 788 i København. I København b l iver der re la t ivt t i l det samlede AAU-kandidatoptag optaget f lere kandidats tuderende ved det Det Tekniske Fakul te t fo r IT og Des ign samt ved Det Humanis t iske Fakul te t , j f . f igur 5 . F igur 5 . Ti lgang t i l kandidatuddannelserne, fo rde l t på faku l te t og campus, pc t . 2018

Anm: Optagne på en kand idatuddannelse i pe r i oden 1 /10 2018 t i l 30 /9 2019. Opt ag i an ta l s tuderende er ang i vet i parentes ved aksen. N iveauer f o r t i l gang forde l t på fak u l te te r f remgår i tabe l 2 . K i lde : AAU, Ql ikV iew ( rappor ten Kandidatoptaget ) og egne be regn inger .

0

5

10

15

20

25

30

35

0

1

2

3

4

5

6

7

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

AAU (venstre akse) Sektoren i alt (højre akse)

3.779

16

100

916

20 33 22

34 21 31

11 9

19

3722

0

20

40

60

80

100

Aalborg (2.951) Esbjerg (40) København (788) I alt (3.779)


25.796


13

I forho ld t i l kandidatop taget i 2018 er den samlede t i lgang af kandidats tuderende t i l AAU sto r t set uændret i 2019 . Der er dog forske l le på tværs af campus. I Aalborg er der ta le om en f remgang i t i lgangen på knap 100 s tuderende, hvi lket modsvares af fa ld i t i lgangen på hhv. 53 og 30 s tuderende i Esbjerg og København . F remgangen ved campus Aalborg ska l ses i lyset a f s ids te års fa ld på 175 s tuderende, j f . tabel 2 . Tabel 2 . År l ig t i lgang forde l t på campus, anta l s tuderende

2015 2016 2017 2018 2019 Aalborg Bachelor 3 .800 3.982 3.895 3.798 3.652 Kandidat 2 .749 3.022 3.020 2.854 2.951 I a l t 6 .549 7.004 6.915 6.652 6.603 Esbjerg Bachelor 135 126 112 98 79 Kandidat 59 79 83 93 40 I a l t 194 205 195 191 119 København Bachelor 440 464 439 420 300 Kandidat 908 882 852 818 788 I a l t 1 .348 1.346 1.291 1.238 1.088 I ALT Bachelor 4 .375 4.572 4.446 4.316 4.031 Kandidat 3 .716 3.983 3.955 3.765 3.779 I a l t 8.091 8.555 8.401 8.081 7.810

Anm. : Optaget på bache loruddannelse rne er base re t på KOT-optag, som s tad ig er ak t i ve 1 . ok tobe r i å re t . Optagne på en kand idatuddannelse i pe r i oden 1 /10 åre t fø r t i l 30 /9 i opgø re lsesåre t . De rmed er det a l ene optagne på fø rs te s tud ieår . Bache lo r er he r ink l . P ro fess ionsbache loruddanne lserne. K i lde : AAU, Ql ikV iew ( rappor te rne KOT Optag samt kand idatoptaget ) . Som nævnt ind ledningsv is t s tar tede der i a l t godt 7 .800 s tuderende ved en ord inær uddannelse ved Aalborg Univers i te t i 2019. Det er 270 færre end i 2018, og knap 750 færre end i 2016 ( fa ld på knap 9 pct . ) , hvor t i l gangen t i l AAU’s ord inære uddannelser toppede. Ved campus Esbjerg var den samlede t i lgang på knap 120 s tuderende i 2019. Det er 40 pct . færre end i 2016. Det te fa ld i t i lgangen b idrager t i l , a t der pr . 1 /10 2019 var 418 akt i ve ord inære s tuderende indskrevet ved campus Esbje rg, j f . næste kapi te l .

DIMENSIONEREDE OG AAU-ADGANGSBEGRÆNSEDE UDDANNELSER Udvik l ingen i de senere års optag ska l ses i lyset a f indføre lsen af d imens ioner ingsmodel len i forb indelse med Vækstpakke 2014. Uddannelses- og Forskningsmin is te r ie t indfør te i 2015 d i -mens ioner ing i form af lo f ter over optage t fo r v ideregående uddannelser med markant og syste-mat isk over led ighed. På univers i te terne var udgangspunktet for den led ighedsbaserede d imen-s ioner ing en reducer ing i optaget på 2.400 s tud iep ladser på kandidatuddannelserne og en deraf a f ledt d imens ioner ing på 3.500 s tud iep ladser på bacheloruddannelserne. Dimens ioner ing på bachelorn iveau b lev indfaset over f i re år i 2015-2018, og d imens ioner ing på kandidatn iveau indfases over t re år i 2018-2020. Den udmeldte led ighedsbaserede d imens ione-r ing for AAU medfør te e t k rav om redukt ion på 424 s tud iep ladser i kandidatoptaget i 2020 og i bacheloroptaget en redukt ion på 760 s tud iep ladser i 2018 – i a l t en redukt ion på 1.184 s tud ie-p ladser på de uddannelser på AAU, der b lev ud trukket t i l d imens ioner ing grundet markant og systemat isk over led ighed. For optaget i 2015 havde AAU a l lerede i 2014 vars le t nye adgangsbegrænsninger på en lang række uddannelser med adgangsbegrænsning i 2015. Da den led ighedsbaserede d imens ioner ing


14

b lev indfør t i 2015, var der så ledes et re t s tor t sammenfa ld mel lem uddannelser med a l lerede vars lede adgangsbegrænsninger og de centra l t fas tsat te led ighedsbaserede d imens ioner ings-lo f ter . Ved op taget i september 2019 var der lo f t på 45 bachelo r- og profess ionsbacheloruddan-nelser ved AAU, j f . tabel 3 . Tabel 3 . Bacheloruddannelser med centra l d imens ioner ing og AAU-fastsat adgangsbegrænsning

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Ledighedsbaseret dimensione-ring

21 22 22 22 21 21

Uddannelsesspecif ik dimensio-nering

1 1 1 1 1 1 1 1

AAU-fastsat adgangsbegræns-ning

5 9 20 21 22 24 23 23

I a l t 6 10 42 44 45 47 45 45 Anm. : Ink l . p ro fess ionsbac he lo ruddannelse rne. Uddannelsesspec i f i k d imens ioner i ng ved rører bache lo r - uddannelsen i Medic in og er i kke begrundet i l ed ighed. K i lde : AAU nota te t Nota t om led ighedsbaseret d imens ione r ing a f optag og AAU-f as tsat adgangsbegræns-n ing. Ved optaget i september 2019 var der lo f t 66 kandidatuddannelser ved AAU, j f . tabel 4 . Tabel 4 Kandidatuddannelser med cent ra l d imens ioner ing og AAU-fastsa t adgangsbegrænsning

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Ledighedsbaseret dimensione-ring

35 36 36 36 34 34

Uddannelsesspecif ik dimensio-nering

1 1 1 1 1 1 1 1

AAU-fastsat adgangsbegræns-ning

2 10 13 20 20 31 31 30

I a l t 3 11 49 57 57 68 66 65 Anm. : Uddannels esspec i f i k d imens ioner ing ved rø rer k and idatuddannelsen i Medi c in og er i kke beg rundet i l ed i ghed. K i lde : AAU nota te t Nota t om led ighedsbaseret d imens ione r ing a f optag og AAU-f as tsat adgangsbegræns-n ing. Dermed var der ved op taget i 2019 lo f t over optag på i a l t 111 uddannelser , heraf 55 med led ighedsbaseret d imens ioner ing og 54 med adgangsbegrænsning fas tsat a f AAU. I per ioden f ra 2013 t i l 2019 er der så ledes sket en s t ign ing f ra i a l t 9 uddannelser med lo f t over optag t i l i a l t 111 uddannelser . I de senere år er der også sket lukn ing og sammenlægning af uddannelser , som løbende har medfør t ændr inger i anta l le t a f uddannelser med lo f t over optaget.

ADGANGSGIVENDE UDDANNELSE TIL KANDIDATUDDANNELSERNE Kandidatuddannelserne ved AAU optager s tuderende b landt både egne bachelord imi t tender og f ra andre ins t i tu t ioner . I 2019 var knap 54 pct . a f kandidat t i lgangen in ternt optag ; dvs. s tude-rende der inden for 400 dage før optagelse var indskrevet på en bachelo ruddannelse ved AAU, Andelen af in ternt kandidatoptag er s tørs t ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t , hvor mere end to ud af t re har være t indskrevet på en bache loruddannelse ved AAU inden for 400 dage fo r optagelsen. Det Humanis t iske Fakul te t har den laveste andel in ternt optag, j f . f igu r 6


15

F igur 6 . Baggrund fo r t i l gange t i l kandidatuddannelserne, pc t . a f det samlede t i lgang, 2019

Anm: T i lgang t i l en kand idatuddannelse i pe r ioden 1 / 10 2018 t i l 30 /9 2019. K i lde : AAU, Ql ikv i ew ( rappor ten Kandidatoptaget ) . Kandidatuddannelserne ved AAU rekrut te rede 57 pct . a f t i lgangen b land t egne bachelorer i 2019 . Det er 1 pct .po in t mere end året før , men 3 pct . po in t færre end sektoren genere l t . Omvendt har 20 pct . a f AAU’s t i lgang af kandidats tuderende en profess ionsbachelor f ra en anden dansk in-s t i tu t ion. De t er dobbel t så s tor en andel , som det er t i l fælde t for sekto ren gennemsni t l ig set . Andelen med en bachelo r f ra ud lande t er fa ldet med 2 pct . po in t det seneste år , j f . f igur 7 . F igur 7 . Baggrund fo r op tagne på kandidatuddannelserne, pc t . a f det samlede optag, 2019

Anm: T i lgang t i l en kand idatuddannelse i pe r ioden 1 / 10 2018 t i l 30 /9 2019. K i lde : Danske Un ivers i te t e r .

49,5 44,156,4

69,057,0 53,8

50,5 55,943,6

31,043,0 46,2

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

ENG HUM SAMF SUND TECH Total

Interne Eksterne

57 60

710

20 10

14 17

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

AAU Sektoren

Andet

Bachelorer fra udlandet

Professionsbach. fra andendansk institution

Universitetsbach. fra andetdansk universitet

Professionsbach. fra egeninstitution

Universitetsbach. fra egeninstitution


16

TILGANG TIL STEM UDDANNELSERNE Næsten en t red jedel a f l andets t i lgang på un ivers i te terne er op taget inden for områderne Sc i -ence, Technology, Engineer ing og Mathemat ics (STEM). Ved DTU og ITU l igger he le t i lgangen inden for d isse områder. Heref te r fø lger AAU med ca. 47 pct . a f t i lgangen i 2018 på både ba-chelor- og kandidatuddannelserne, j f . f i gur 8 . F igur 8 . Ti lgang t i l STEM-uddannelser , pc t . a f t i lgang, 2018

Anm: Uddannelse r i nden fo r STEM-området e r a f grænset ud f ra den in te rnat iona le s tandard fo r k lass i f i -ka t ion a f uddannelse r ( ISCED). Der i ndgår Natura l Sc iences , Mathemat ics and S t a t i s t i cs (05) , I n format ion and Communicat ion Techno log ies (06) og Eng ineer ing, Manufac tu r i ng and Cons t ruc t ion (07 ). Def in i t i onen er anvendt a f OECD i pub l i ka t ionen Educat i on a f a Glance. K i lde : Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (kuben E levBas is ) og egne be regn inge r . De seneste par år e r den absolut te t i lgang t i l STEM-uddannelserne af taget , men ikke så meget som den samlede t i lgang, og t i lgangen t i l STEM-uddannelser ud af den samlede t i lgang er der fo r svagt s t igende , j f . f igu r 9 . Knækket i t i lgangen t i l STEM-uddannelser opgjor t som andel a f den samlede t i lgang t i l kandi -datuddannelserne f ra 2012 t i l 2013 kommer a f den samlede t i lgang t i l kandidatuddannelserne s teg re la t i vt mere end t i l gangen t i l STEM-uddannelserne (s teg f ra 1 .375 i 2012 t i l 1 .498 i 2013).

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

CBS DTU ITU KU RUC SDU AAU AU I alt

Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser


17

F igur 9 . Ti lgang t i l STEM-uddannelser ved AAU, pct . a f t i lgang

Anm: Se anmærkn ing t i l ovens tående f i gu r . K i lde : Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (kuben E levBas is ) og egne be regn inge r. STEM-uddannelsernes andel a f den samlede t i lgang var iere r på tværs af campus. Ved campus Esbjerg e r he le t i lgangen inden for STEM-områderne (der for ikke v is t i nedenstående f igu r) . Ved campus København udgjorde t i lgangen t i l STEM-uddannelserne 85 pct . a f den samlede t i lgang t i l bacheloruddannelserne i 2018 og godt ha lvdelen af t i lgangen t i l kandidatuddannelserne. Ved campus Aalborg l igger andelen på ca. 42 pct . for både bachelo r- og kandidatuddannelser , j f . f igur 10. F igur 10. Ti lgang t i l STEM-uddannelser , Aalborg og København, pc t . a f t i l gang, 2008-2018

Anm: Se anmærkn ing t i l f i gur 8 . Ved campus Esb jerg udgør t i l gangen t i l STEM-uddanne lserne 100 pc t . og e r de r fo r i kke medtaget i f i guren. K i lde : Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (kuben E levBas is ) og egne be regn inge r.

0

10

20

30

40

50

60

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Bacheloruddanelser Kandidatuddannelser

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

København, bachelor Aalborg, bachelorKøbenhavn, kandidat Aalborg, kandidat


18

TILGANG AF ENGELSSPROGEDE STUDERENDE Den t id l igere reger ing under Lars Løkke Rasmussen f remlagde i e f teråre t 2018 et po l i t isk udspi l om at reducere t i lgangen t i l engelsksprogede univers i te ts - og d ip lomingeniøruddannelser med 1.000-1.200 engelsksprogede s tuderende. På samme vis som det skete i 2017 på erhvervsaka-demi- og profess ionsbacheloruddannelserne, hvor der b lev reduceret med 1.700 s tud iep ladser . På baggrund af en s impel model med udgangspunkt i beskæft ige lsesgrader for d imi t tender op-g jor t på hovedområdeniveau b lev AAU i denne forb indelse på lagt a t reducere t i lgangen af en-gelsksprogede s tuderende med 290 s tuderende i 2019 i forho ld t i l t i lgangen i 2016. AAU vi l opnå denne redukt ion ved b l .a . a t sk i f te sprog f ra engelsk t i l dansk på f lere bacheloruddannelser samt ved sprogsk i f te , lukn ing og færre s tud iep ladser ved udvalgte kandidatuddannelser . F lere af d isse t i l tag er t rådt i k ra f t og der ses der for a l lerede en redukt ion i t i lgangen af en-gelsksprogede s tuderende ved t i lgangen i 2019 . Ti lgangen af engelsksprogede s tuderende t i l bachelor- og kandidatuddannelserne ved AAU er det seneste år fa ldet med mere end 200 s tu-derende. Sprogsk i f te på e l ler lukn ing af engelsksprogede bachelo ruddannelser har medvi rket t i l e t fa ld i t i lgangen af engelsksprogede s tuderende t i l bacheloruddannelserne f ra 207 t i l 24 . På kandidatuddannelserne er t i lgangen fa lde t med godt 30 s tuderende det seneste år, j f . f igur 11. F igur 11. Udvik l ing i t i lgang af engelsksprogede s tuderende

Anm: * Mørke sø j le e r mål ta l 2019 beregnet som t i lgang i 2016 f ra t rukket mål ta l le t fo r reduk t ion på 290. Der er – a f dat a tekn iske å rsager - en l i l l e f o rske l mel lem UFM’s og AAU’s a fg ræ nsning a f enge lskspro-gede s tude rende, j f . boks 1. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e t samt spec ia l t ræk f ra ØA. Set i forho ld t i l t i lgangen i 2016 l igger den samlede t i lgang af engelsksprogede s tuderende på 293 færre end i 2019, og AAU er dermed på baggrund af egne opgøre lser a l lerede i mål med hensyn t i l reger ingens redukt ionskrav. Fa ldet i t i lgangen af engelsksprogede s tuderende er b redt fo rde l t på tværs af de fem fakul te ter ved AAU. Det seneste år har Det Ingeniør- og Naturvidenskabel ige Fakul te t haf t det mest mar -kante fa ld i t i lgangen af engelsksprogede s tuderende. Hvis man belyser per ioden s iden 2016

123 163 159 214 193 20724

745856 849 828 806 756

725

0

200

400

600

800

1.000

1.200

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Bacheloruddannelser Kandidatuddannelser Mål for tilgang


19

har også Det Tekniske Fakul te t for IT og Des ign og Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t b rem-set op i t i lgangen a f engelsksprogede s tuderende, j f . f igur 12. F igur 12. Udvik l ing i t i lgang af engelsksprogede s tuderende, opdel t på faku l te ter

Anm: Baseret på AAU’s opgøre lse a f enge lsksprogede s tude rende, j f . boks 1 . K i lde : Spec ia l t ræk f ra Økonomiafde l i ngen ved AAU og egne beregn inger . AAU vi l ikke a lene b l ive evaluere t på den samlede t i lgang af engelsksprogede s tuderende. Ud-dannelses- og Forskningsmin is ter ie t v i l overvåge udvik l ingen i t i lgangen af engelsksprogede s tuderende på de uddannelser , som er en de l a f AAU’s implementer ingsplan. Ti lgangen t i l ud-dannelser med forven tet e f fek t a l lerede i 2019, er fa ldet med 257 s tuderende i 2019 i forho ld t i l t i lgangen i 2016. Heraf en reduceret t i lgang af engelsksprogede s tuderende t i l bacheloruddan-nelserne på 179 og 78 t i l kandidatuddannelserne.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019



20

Boks 1. Engelsksprogede studerende – UFM’s afgrænsning vs AAU mulige afgrænsning Minis ter ie rets mål ta l fo r redukt ion i optag e r baseret på engelsksprogede s tuderende, som de def inerer som studerende e l ler d imi t tender, som ikke er danske e l ler nord iske s ta tsborgere (F in land, Is land, Norge og Sver ige) , og som ikke t id l igere har gennemført en uddannelse (grundskole e l ler ungdomsuddannelse) i Danmark. Det er mul ig t for AAU at genskabe afgrænsningen af engelsksprogede bachelors tuderende, da vi fo r d isse s tuderende har op lysn inger om både adgangsgivende gymnasia l eksamen samt s ta tsborgerskab. For de kandidats tuderende har v i imid ler t id kun op lysn inger om, hvorvid t den adgangsgivende eksamen (som typ isk er en bacheloreksamen) er udenlandsk e l ler e j . V i må der for i analyserne gøre os nogle antagelser i forho ld t i l a t ramme så tæt som mul ig t på UFM’s afgrænsning :

• For optagne med en AAU-bachelor har v i op lysn inger om adgangskrav t i l den t id l igere bacheloruddannelse og dermed oplysn ing om, hvorvid t den gymnasia le uddannelse er dansk e l ler udenlandsk.

• For ikke-nord iske s ta tsborgere med ikke-dansk adgangsgivende eksamen t i l kandidat-uddannelsen, antager v i endvidere , a t d isse er engelsksprogede s tuderende.

• For optagne ved en kandidatuddannelse med en dansk ( ikke-AAU) adgangsgivende ek-samen ( fx en profess ionsbachelor f ra UCN) har v i antage t , a t den s tuderende fa lder i gruppen ”engelsksprogede s tuderende”, såf remt de har e t ikke-nord isk s ta tsborgerskab og søger ind på en kand idatuddannelse, der e r udbudt på engelsk . Med denne af -grænsning rammer v i 49 kandidatoptagne over m in is ter ie ts ta l på 787 optagne i 2016. Derfor b l ive r AAU’s vurderede ef fek ter a f fo rske l l ige t i l tag på KA-optaget e t overkants-skøn. Hvis v i va lg te at undlade a l le med en dansk ( ikke-AAU) adgangsgivende eksa-men, v i l le v i i vo res analyser have l igget 119 s tuderende under.

Afgrænsningen af engelsksprogede s tuderende afv iger f ra den bredere afgrænsning af in te r-nat ionale studerende, som t id l igere har været i fokus i analyser f ra Uddannelses- og Forsk-n ingsmin is ter ie t . Her indgår også nord iske s ta tsborgere. A l t e f ter datagrundlag og formål anvendes forske l l ige afgræsninger a f in ternat ionale s tude-rende. Uddannelses- og Forskningsmin is ter ie t opgør normal t in ternat ionale s tuderende med udgangspunkt i , om de e r indvandret t i l Danmark kor t t id fø r s tud iestar t . AAU a fgrænser i s te-det ud f ra , a t den adgangsgivende eksamen skal være taget i e t andet land end Danmark. Det te svare r t i l den t i lgang OECD typ isk lægger t i l grund i deres opgøre lser a f in te rnat ional s tudentermobi l i te t , j f . anmærkning t i l f igur 2 .6 i notatet Opsummering af OECD’s Educat ion at a Glance i e t dansk perspekt iv (Uddannelses- og Forskningsmin is ter ie t , september 2017). Ef -tersom det po l i t iske fokus aktue l t er det engelsksprogede s tuderende , er det va lg t a lene at medtage data opgjor t ud f ra denne a fgræsning i det te notat .

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER - TILGANG Der er i AAU’s Kval i te tss ik r ingssystem ikke opst i l le t grænseværdier på t i lgangen.


21

4. BESTAND Dette kapi te l v iser fø lgende:

• Pr . 1 . ok tober 2019 var der knap 20.000 ord inære s tuderende indskrevet ved Aalborg Univers i te t . Det e r godt 300 s tuderende færre end året fø r og 800 færre end bestanden toppede i 2017.

• Ved campus Esbjerg og København er der hhv. 418 og 2.432 ord inære s tuderende. • Bestanden på 20.000 s tuderende forde le r s ig med knap 10.300 s tuderende på en akade-

misk bacheloruddannelse, 1 .185 på en profess ionsbacheloruddannelse og knap 8.300 på en kandidatuddannelse.

• Ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t er bestanden vokset med 30 pct . s iden 2013. Ved Det Humanis t iske Fakul te t er anta l le t a f indskrevne s tuderende der imod fa ldet med 11 pct . i den samme per iode.

• Pr . 1 . ok tober 2019 var der i a l t knap 149.000 ord inære s tuderende indskrevet ved landets un ivers i te te r . Heraf var 13 ,5 pct . indskrevet ved en bachelor- e l le r kandidatuddannelse ved Aalborg Univers i te t .

IGANGVÆRENDE STUDERENDE Pr. 1 . ok tober 2019 var der knap 20.000 ord inære s tuderende indskrevet ved Aalborg Univers i -te t , hvoraf Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t har det s tørs te anta l s tuderende. Det Tekniske Fakul te t for IT og Des ign har den re la t iv s tørs te andel a f deres s tuderende ved Campus Køben-havn. Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t har som det eneste faku l te t kun udbud af uddan-nelser ved campus Aalborg, j f . f igur 13. F igur 13. Studerende ved AAU, opdel t på faku l te ter og campus, 1 . ok tober 2019

Anm. : Anta l o rd inære s tuderende, de r er i ndsk revet på en uddannelse d . 1 . ok tober 2019. K i lde : AAU, Ql ikV iew (Bes t and ) . Bestanden på 20.000 ord inære s tuderende fo rde ler s ig med knap 10.300 s tuderende på en aka-demisk bacheloruddannelse (52 pct . ) , 1 .185 på en profess ionsbacheloruddannelse (6 pct . ) og knap 8.300 på en kandidatuddannelse (42 pct . ) . Ved Det Ingeniør - og Naturvidenskabel ige Fa-ku l te t ved campus København e r bestanden fa ldet med 36 pct . s iden 2018, så der va r 270 indskrevne p r . 1 . ok tober 2019.

2.615 3.534

5.444

1.827

3.281

416

-

-

-

2 272

780

375

-

1.380

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000


Aalborg Esbjerg København


22

Ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t er bestanden vokset med 30 pct . s iden 2013. Ved Det Humanis t iske Fakul te t e r anta l le t a f indskrevne s tuderende der imod fa ldet med 11 pc t . i den samme per iode, j f . f igu r 14. F igur 14. Udvik l ing i anta l s tuderende ved AAU, opdel t på faku l te te r

Anm. : Anta l s tuderende, der e r indsk revet på en uddannelse d . 1 . ok tobe r det pågældende år . Ant a l s tu-derende opg jor t på faku l te t a f læses på vens t re akse. S tuderende i a l t a f læses på hø j re akse. K i lde : AAU, Ql ikV iew (Bes t and ) . Pr . 1 . ok tober 2018 var der i a l t knap 149.000 ord inære s tuderende ved landet un ive rs i te ter . Heraf var knap 58 pct . i ndskrevet ved en bacheloruddannelse. Ca . 13,5 pct . a f de s tuderende er indskrevet ved en bachelor- e l ler kandidatuddannelse ved Aalborg Univers i te t , j f . f i gur 15. F igur 15. Udvik l ing i anta l indskrevne ved landets un ivers i te ter pr . 1 . ok tober .

Anm. : Anta l s tuderende, der e r indsk revet på en uddannelse d . 1 . ok tobe r det pågældende år (opg jor t i t us inde, a f læses på vens t re akse) . AAU’s ande l a f den sam lede bes tand a f læses på hø j re akse. K i lde : Danske Un ivers i te t e r og egne be regn inger.

-

3.000

6.000

9.000

12.000

15.000

18.000

21.000

-

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

I alt (højre akse) ENG HUM SAMF SUND TECH

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Sektoren AAU, antal AAU, pct. af samlet bestand (højre akse)


23

I 2019 var der ca. 29.000 f lere indskrevne s tuderende ved landets un ivers i te te r end i 2007 . Københavns Univers i te t har s tor t set det samme anta l i 2019 som i 2007 og dermed e r deres andel a f den samlede bestand fa ldet f ra 32 pct . i 2007 t i l 25 pct . i 2019. DTU og ITU har næsten fordoblet anta l le t a f indskrevne i samme per iode , men fy lder s tad ig en l i l l e andel a f det samlede anta l indskrevne ved landet un ivers i te te r . Aalborg Univers i te t har øge t anta l le t a f indskrevne s tuderende med 83 pct . over per ioden, j f . f igur 16. F igur 16. Fordel ing af indskrevne ved lande ts un ivers i te te r pr . 1 . ok tober i året , pc t .

Anm. : Forde l ing a f hhv. an ta l indsk revne s tuderende (både bache lor og kand ida tuddannelse r ) . K i lde : Danske Un ivers i te t e r og egne be regn inger.

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER - BESTAND Der er i AAU’s Kval i te tss ik r ingssystem ikke opst i l le t grænseværdier på bestanden.

32 29 26 25 25

25 2524 22 22

12 13 14 15 15

9 10 12 13 13

5 6 7 7 8

11 11 11 10 10

0

20

40

60

80

100

2007 2010 2013 2016 2019

KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU


24

5. PLANLAGTE UNDERVISNINGS- OG VEJLED-NINGSTIMER Dette kapi te l v iser fø lgende:

• I s tud ieåret 2018/19 b lev s tuderende ved Aalborg Univers i te t i gennemsni t t i lbudt 240 undervisn ings- og ve j ledningst imer pr . semester på de akademiske bache loruddannelser og 205 t imer p r . semeste r på kandidatuddannelserne. Heraf e r hhv. 161 og 137 p lan lagte undervisn ingst imer. Res ten er ve j ledningst imer.

• På tværs af a l le kandida tuddannelserne, e r anta l le t a f p lan lagte ve j ledningst imer fa ldet f ra 208 t i l 205 det senes te s tud ieår . På bacheloruddannelserne er anta l le t a f t imer s tor t set uændret .

• Gennemsni t l ig t l igger Det Ingeniør- og Naturvidenskabel ige Fakul te t , Det Sundhedsvi -denskabel ig Fakul te t og Det Tekniske Fakul te t for IT og Des ign højest på anta l le t a f p lan lagte t imer.

UDVIKLING I FORHOLD TIL UDGANGSSITUATIONEN I STUDIEÅRET 2017/18

I s tud ieåret 2018/19 b lev s tuderende ved AAU i gennemsni t t i lbudt 240 undervisn ings- og ve j -ledningst imer pr . semester på bacheloruddannelserne (hvor semestre med b l .a . bachelorpro jek t og ob l igator isk ud landsophold er udeladt) . Heraf er 161 p lan lagte undervisn ingst imer og 79 e r p lan lagte ve j ledningst imer. På kandidatuddannelserne b l iver de s tuderende i gennemsni t t i lbudt 205 t imer pr . semester (hvor semestre med b l .a . spec ia le og prakt ik er udeladt) . Her udgør de p lan lagte undervisn ingst imer 137 t imer, j f . f igur 17. F igur 17. Plan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer, t imer pr . semester

Anm. : Opgøres som et gennemsni t fo r a l le semes t re på uddannelsen i s tud ieå re t . Dog ude lades semes t re med prak t i k /pro jek to r ien te rede f or løb, bache lor -p ro j ek t - og spec ia lesk r i vn ing samt ob l i ga to r iske ud lands-opho ld (det gælde r både t imerne i tæ l le r og anta l le t a f semes t re i nævner) . T imer opgøres i lek t ioner a f 45 m inut ter . Datagrund laget er ins t i tu t ionernes ha lvå r l ige indberetn i nge r t i l m in is ter ie ts T imeta lssys tem. In ternat iona le fæ l lesuddannelse r indgår i kke. K i lde : AAU, Ql ikV iew, P lan lagte underv isn ings- og ve j ledn ings t imer .

160 161135 137

174 174

79 79

73 68

93 88

0

50

100

150

200

250

300

17/18 18/19 17/18 18/19 17/18 18/19

Undervisningstimer Vejledningstimer

Bachelor Kandidat Professionsbachelor


25

På tværs af a l le kandida tuddannelserne e r anta l le t a f p lan lagte ve j ledningst imer fa ldet f ra 208 t i l 205 det seneste s tud ieår . De t t rækkes af fa ld på uddannelserne ved Det Ingeniør - og Natur -v idenskabel ige Fakul te t samt ved Det Sundhedsv idenskabel ige Fakul te t , der dog kommer f ra e t re la t iv t høj t n i veau , j f . f i gur 18. F igur 18. Plan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer, t imer pr . semester , opdel t på faku l te t

Anm. : Sø j le r v is er data fo r s tud ieå re t 2018/19 og mærker ang i ver data f or s tud ieåre t 2017/18.Se an -mærkn ing t i l f i gur 17. K i lde : AAU, Ql ikV iew, P lan lagte underv isn ings- og ve j ledn ings t imer For bacheloruddannelserne er det gennemsni t l ige anta l p lan lagte t imer s tor t set uændret . Der kan være fo rske l på tværs af campus fo r de enkel te faku l te te r . Ved Det Humanis t iske Fakul te t b l iver der t i lbudt færre t imer t i l bachelors tuderende i Aalborg end i København, j f . f igur 19. F igur 19. Plan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer, t imer pr . semester , bachelorudd.

Anm. : Data ved rører s tud ieåre t 2018/19. Se anmærkn ing t i l f i gur 16. K i lde : AAU, Ql ikV iew, P lan lagte underv isn ings- og ve j ledn ings t imer

175

133 17

3

183

160

136

131

134 17

6

132 17

1 205

165

99

37

41

92

104

78

35 34

89

88

94 28 101

0

50

100

150

200

250

300

ENG

HU

M

SAM

F

SUN

D

TEC

H

ENG

HU

M

SAM

F

SUN

D

TEC

H

ENG

SAM

F

TEC

H


Bachelor Kandidat Prof. bachelor

177

171

165

132 147 17

3

183

162

156

99 98 101

35

67

41

92

105

101

0

50

100

150

200

250

300

Aalb. Esbj. Kbh. Aalb. Kbh. Aalb. Aalb. Aalb. Kbh.




26

Ved Det Tekniske Fakul te t for IT og Des ign b l ive r der omvendt t i lbudt færre t imer t i l s tude-rende i København end i Aalborg. Det gælder også for kandidatuddannelserne, j f . f igu r 20. F igur 20. Plan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer, t imer pr . semester , kandidatudd.

Anm. : Data ved rører s tud ieåre t 2018/19. Se anmærkn ing t i l f i gur 17. K i lde : AAU, Ql ikV iew, P lan lagte underv isn ings- og ve j ledn ings t imer Forskel le på tværs af campus for de enkel te faku l te ter ska l dog ses i l yse t a f uddannelsespor -te fø l jen ved de enkel te campusser.

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – PLANLAGTE UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER Grænseværdie r for nøgleta l le t Plan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer er centra l t fas tsat og dermed ens for a l le faku l te ter , j f . tabel 5 . Tabel 5 Grænseværdier for nøgleta l le t Plan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer

Type Rød Grøn Bachelor- og professionsbachelor Undervisn ingst imer Under 120 t imer 120 t imer e l ler over Vej ledningst imer Under 30 t imer 30 t imer e l ler over Kandidatuddannelser Undervisn ingst imer Under 90 t imer 90 t imer e l ler over Vej ledningst imer Under 20 t imer 20 t imer e l ler over

Der er for s tud ieåret 2018/19 indberet te t p lan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer fo r 199 ord inære uddannelser ved AAU ( fx indbere t tes der ikke for Erasmus-uddannelser) . Heraf over-ho ld te 37 uddannelser i kke AAU’s fas tsat te krav t i l anta l le t a f undervisn ingst imer, anta l le t a f ve j ledningst imer e l ler begge. De t er a lene Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t , der for det te s tud ieår ikke har nogen uddannelser , der fa lder under det fas tsat te min imumskrav, j f . tabel 6 .

140

122

130

130

132

136

120 17

6

128

79

78 70

34 40 35

27

89

89

0

50

100

150

200

250

300

Aalb. Esbj. Kbh. Aalb. Kbh. Aalb. Aalb. Aalb. Kbh.




27

Tabel 6 Status i f t . g rænseværdier for p lan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer Grænseværdier Status undervisning Status vejledning Røde I alt ENG Bachelor 175 99 0 20

Kandidat 136 78 2 39

Prof.bach. 171 94 0 8

I alt 0 67

HUM Bachelor 133 37 13 16


I alt 21 40

SAMF Bachelor 173 41 4 9


Prof.bach. 205 28 1 1

I alt 11 25

SUND Bachelor 183 92 0 4

Kandidat 176 89 0 7

I alt 0 11

TECH Bachelor 160 104 1 21


Prof.bach. 165 101 0 1

I alt 3 56

I alt Bachelor 160 79 18 70

135 73 18 119

174 93 1 10

I alt 37 199 Anm. : Opgjor t på fak u l te tsn iveau. Ant a l uddannelser i a l t e r uddannelse r , som der e r indberet te t p lan-lagte t imer fo r . De r indberet tes i kke for in te rnat iona le fæ l lesuddannelse r . K i lde : AAU, Ql ikv i ew ( rappor ten P lan lagt e underv isn ings- og ve j ledn ings t imer) . På baggrund a f de p lan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer for s tud ieåret 2017/18 var der 30 ud af 206 o rd inære uddannelser , der ikke op fyld te de fas tsat te krav t i l t imeta l le t .


28

6. FORSKNINGSDÆKNING Univers i te tsuddannelser ska l være forskn ingsbaserede. En færd iguddannet kandidat ska l så le-des ”… inden for e t e l ler f lere fagområder have v iden, som på udvalgte områder er baseret på højeste in terna t ionale fo rskn ing inden for e t fagområde ” , j f . Kval i f ikat ions rammen for v ideregå-ende uddannelser 1. Det te kapi te l v iser fø lgende:

• Baseret på data f ra Danske Univers i te ter l igger Aalborg Univers i te t højere end sektoren, hvad angår fo rho ldet mel lem VIP- og DVIP-årsværk forb rugt t i l underv isn ing. Dermed b l iver en s tørre andel a f t imerne foretaget a f forskere f ra egne mi l jøer ved AAU end gennemsni t l ig ved un ivers i te terne.

• Det er i dag ikke mul ig t a t opgøre gennemsni t opgjor t på faku l te tsn iveau for nøgleta l for forskn ingsdækning baseret på AAU’s egen opgøre lse.

• F i re ud af t i STÅ på AAU er producere t inden fo r det tekn iske e l ler natu rvidenskabel ige hovedområde. Det er 12 pct . po in t f le re end fo r sektoren genere l t , hvor t i l gengæld de samfundsvidenskabel ige uddannelser f y lder mest opgjor t i STÅ.

• Baseret på data f ra Uddannelses- og Forskningsmin is ter ie t er det i gennemsni t 92 pct . a f undervisn ingen ved landets un ivers i te tsuddannelser, der b l i ver vare taget a f VIP’ere e l ler DVIP’ere. Heraf er 82 pct .po in t fas tansat te VIP’ere. Ved AAU er 88 pct . a f de p lan-lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer foretaget a f VIP-s t i l l inger .

FORSKNINGSDÆKNING I AAU’S KVALITETSSIKRINGSSYSTEM

I AAU’s kva l i te tss ik r ingssystem indgår t re ra t ioe r t i l a t vu rdere forskn ingsdækningen for bache-lor- og kandidatuddannelser 2: VIP/DVIP- rat io , STÅ/VIP-rat io og STUD/VIP-rat io . Sidstnævnte behandles ikke i det te no tat , da de i dag kun b l i ve r behandlet i forb indelse med se lvevaluer ings-processen. Opgøre lser a f nøgleta l for forskn ingsdækning t rækkes f ra en rapport i Ql ikview (på nær for t re ins t i tu t te r , som selv har ønsket a t indberet te da ta). Denne rapport l igger dog s tad ig i en tes tvers ion , da beregningsgrundlag- og t i lgang ikke er fu ld t ud va l ideret . Data ska l der for tages med forbehold. Der er – grundet det manglende sammenl ign ingsgrundlag på tværs af sektoren – medtaget en opgøre lse baseret på ta l f ra Uddannelses- og Forskningsmin is ter ie ts t imeta lssystem. Opgøre lsesmetoden er dog ikke sammenl ignel ig med opgøre lsen anvendt i AAU’s kva l i te tssystem. Det bemærkes, a t de t re ind ikatorer for forskn ingsdækning ikke tager højde for n iveauet a f an ta l t imer t i lde l t t i l en uddannelse. En uddannelse kan så ledes godt have et l avt VIP/DVIP fo rho ld, se lvom der re la t iv t t i l andre uddannelser b l i ver t i l de l t f le re VIP- t imer – men at der samt id ig også b l iver t i lde l t re la t i vt mange DVIP-t imer. Rat ioerne ska l der fo r – på t rods af forske l l ige k i lde r og opgøre lsesmetoder - ses sammen med omfanget a f p lan lagte undervisn ings- og ve j ledningst i -mer, som b l ive r behandlet i forudgående kapi te l .

1 h t tp : / /u fm .dk /uddanne lse-og- ins t i tu t ione r /anerkende l se-og -dokumenta t ion /dokumenta t ion /kva l i f i ka t i -ons rammer/and re /dk -v i de regaaende 2 Der ska l endv idere redegøres for nøg le ta l fo r fo rskn ingsdækning for mas teruddannelser , men det te nota t be lys er a l ene de ord i nære uddannelser . Ins t i tu t i onsakk red i te r ingens k rav om forskn ingsdækning gælde r i kke pro fess ionsbache lo ruddanne lser .

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/andre/dk-videregaaende

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/andre/dk-videregaaende


29

VIP/DVIP-RATIO Forholdet mel lem VIP- og DVIP s t i l l inger (opgjor t i årsværk) s iger noge t om hvor s to r en andel a f undervisn ingen, der e r foretaget a f forskere f ra egne fo rskn ingsmi l jøer . En høj værdi er så-ledes et udt ryk fo r en god forskn ingsdækning. Ved Aalborg Univers i te t ska l anvendelse af DVIP ske ud f ra uddannelses ledelsens s t ra teg iske overve je lser , og DVIP ska l være nøje udvalg t i forho ld t i l uddannelsens genstandsfe l t , erhvervs-s ig te m.m., j f . Pol i t ik for bemanding af Aalborg Univers i te ts uddannelser . I forho ld t i l sektoren samlet set l igger Aalborg Univers i te t høj t , hvad angår forho ldet mel lem VIP- og DVIP-årsværk. Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t ved AAU har e t lavere VIP/DVIP-forho ld end de øvr ige faku l te ter , men l i gger høje re end de samfundsvidenskabel ige uddannelser i sektoren genere l t , j f . f i gur 21. F igur 21. VIP/DVIP-rat io , AAU og sektoren , 2018

Anm. : Vedrøre r V IP- og DVIP-årsvæ rk t i l underv isn ing . I Danske Unive rs i te te rs opgøre lse r indgår s tuden-terunderv isere m .m. i DVIP, modsat UFM, hvo r de er en særsk i l t g ruppe. Opgjo r t på hovedområder - dog indberet ter AAU og e f te r beds te ove rbev isn ing også de øvr ige un i ve rs i te te r ) e f te r loka l faku l t e tsopde l ing . Fra 2020 ska l un i ve rs i te te rne indberet t e e f te r Uddannelses- og Fo rskn ingsm in i s ter ie ts a f grænsning a f hovedområder . Basere t på det fo rmåls forde l t e regnskab. K i lde : Danske Un ivers i te t e r og egne be regn inger . Baseret på opgøre lsen på baggrund af indberetn ingerne t i l Danske Univers i te ter , har det Sund-hedsvidenskabel ige Fakul te t i 2018 den højeste VIP/DVIP-rat io , medens det Samfundsvidenska-bel ige Fakul te t fo r tsat fas tho lder p lacer ingen med den laveste VIP/DVIP- rat io på AAU. Dermed har De t Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t p laceret s ig l id t højere end TEKNAT, hvor forho ldet er fa ldet f ra 2017 t i l 2018. Det Humanis t iske Fakul te t for tsæt ter den pos i t ive f remgang og har nu fordoblet VIP/DVIP-fo rho ldet s iden 2013, j f . f i gur 22.

0

2

4

6

8

10

HUM SAMF SUND TEKNAT

Sektoren AAU


30

F igur 22. Udvik l ing i VIP/DVIP-rat ioen, AAU

Anm. : Se anmærkn ing t i l f i gur 20. K i lde : Danske Un ivers i te t e r og egne be regn inger . Det bemærkes, a t data anvendt i ovenstående to f igurer er basere t på det formåls forde l te regn-skab, som univers i te terne indberet te r t i l Danske Univers i te te r og der fo r ikke d i rek te sammen-l ignel ig med de nøgleta l , der indgår i AAU’s kva l i te tssystem, j f . boks 2.

Boks 2. Ki lder t i l opgørelse af V IP, DVIP m.m. AAU’s kval i tetssystem - En opgørelse over anta l let af VIP og DVIP-t imer, der er blevet rekvi reret t i l uddannel-

sen det senest afs luttede studieår. I opgørelsen indgår den arbejdst id (opgjort i års -værk) som omfat ter undervisning, vej ledning, forberedelse , undervisningsadminis tra -t ion og eksaminat ion.

- DVIP inkluderer studenterundervisere/studenterinstruktører/hjælpe lærere. - Nøgleta l er fra oktober 2018 baseret på opgøre lser i rapporten ”Forskningsdækning” i

Ql ikview, der ersta tter fakulteternes t idl igere, manuel le opgøre lser. Rapporten i Ql ikview fremgår stadig som en testvers ion, da niveauerne ikke er fuldt ud konsol ide-rede for a l le uddannelser ( t re inst i tu tter har som følge heraf ønsket selv at indberette data i 2019). Der er i e f teråret 2018 blevet nedsat arbe jdsgrupper , der skal t i l re tte be-regningsmodel ler og forbedre registreringspraksis i RES mhp. at få udarbejdet en ver-sion 2.0. , der kan f r igives t i l dri f t .

- Alene mul igt a t sammenligne på tværs af uddannelser ved AAU. Uddannelses- og Forskningsminis terie t - Baseret på inst i tu t ionernes halvårl ige indberetninger af p lanlagte undervisnings- og

vej ledningstimer . Dette er et mere snævert t imebegreb end i AAU’s opgørelse, da der f .eks. ikke indgår t id t i l eksamen og forberedelse.

- DVIP inkluderer ikke s tudenterundervisere/studenterinstruktører/hjælpelærere. Det l igger i den tredje kategori Andre t imer .

- Muligt at sammenligne på tværs af sektoren, men med forbehold for usikkerhed ved indberetningsmetoden, som er baseret på de enkelte universi teterne valgte t i lgang.

Danske Universiteter ( tabel C Personaleforbrug) :

0

2

4

6

8

10

12

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018



31

- Baseret på en fordel ing af omkostninger og årsværk på forskel l ige formål , ud f ra nogle nøgler. Man fordeler V IP- , DVIP- og TAP-årsværk t i l uddannelse, forskning, v i -densformidl ing, forskningsbaseret myndighedsbetjening, generel ledelse, adminis tra -t ion og service og bygninger ud f ra nogle normer, der f indes på fakultetet ( f . eks . en professor bruger ca. 40 pct . af s in t id på undervisning osv.) .

- I de viste opgørelser i dette notat , e r a lene VIP- og DVIP-årsværk t i l uddannelse med-taget.

- DVIP inkluderer studenterundervisere/studenterinstruktører/hjælpe lærere. - Muligt at sammenligne VIP og DVIP- t imer t i l uddannelse på tværs af sektoren, men

med forbehold for usikkerhed ved metoden, som er baseret på en skønsfordel ing. VIP, DVIP og TAP er hhv. v idenskabel igt personale, delt idsansat videnskabel igt personale samt teknisk og administrat ivt personale.

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – VIP/DVIP 166 ud af 207 uddannelser med opgjor t nøgleta l har e t V IP/DVIP-forho ld , der l igger i det grønne område. 37 l igger i rødt område, j f . tabel 7 . Tabel 7 . Optæl l ing af uddannelser i forho ld t i l grænseværdie r for ind ikatoren VIP/DVIP

Rødt Gult Grønt Røde Gule Grønne Ikke opgjort I a l t ENG < 6,7 6,7-7,0 > 7,0 19 0 51 9 79 - BA 10 0 11 1 22 - KA 3 0 37 8 48 - PBA 6 0 3 0 9 HUM < 2,7 1,7-2,0 > 2,0 2 0 35 4 41 - BA 2 0 14 0 16 - KA 0 0 21 4 25 SAMF < 1,7 6,7-7,0 > 7,0 4 1 23 4 32 - BA 1 1 8 0 10 - KA 3 0 14 4 21 - PBA 0 0 1 0 1 SUND 0 0 11 1 12 SUND < 2,9 2,9-3,2 > 3,2 - BA 0 0 2 0 2 - KA 0 0 3 1 4 TEKNAT < 6,7 6,7-7,0 > 7,0 - BA 0 0 2 0 2 - KA 0 0 4 0 4 TECH < 6,7 6,7-7,0 > 7,0 12 3 46 6 67 - BA 8 1 12 2 23 - KA 4 2 32 4 42 - PBA 0 0 2 0 2 I ALT 37 4 166 24 231 - BA 21 2 49 3 75 - KA 10 2 111 21 144 - PBA 6 0 6 0 12

Anm. : Opgjor t på fak u l te tsn iveau. K i lde : Q l i kv iew (Fo rskn ingsdækning_p i lo t ( tes t - vers i on) ) samt faku l te te rnes egne indberetn i nger .


32

STÅ/VIP-RATIO Forholdet mel lem anta l producerede s tudente rå rsværk og videnskabel ig t personale (opgjo r t i årsværk ) s iger noget om, de s tuderende har adgang t i l v idenskabel ig t personale. Et lav t STÅ/VIP-fo rho ld e r så ledes et udt ryk for , a t den s tuderende har god mul ighed for a t komme i kontakt med en forsker . 3 De t id l ige re å rs s t igende t i lgang på både bachelo r- og kandidatuddannelserne ( j f . kap i t le t herom t id l igere i notatet ) har været med t i l a t øge STÅ-produkt ionen (dvs. anta l s tudenterårsværk) . For he le sektoren e r anta l STÅ s teget med ca. 60 pc t . f ra 2007 t i l 2016, hvor det udgjo rde 118.000 . Fra 2016 t i l 2018 er de t samlede anta l s tudenterårsværk fa ldet med knap 2.500, j f . f igur 23. F igur 23. STÅ-produkt ion i sektoren forde l t på hovedområde, 1 .000

Anm. : Et s tudenterårs værk (STÅ) e r l i g med bes tået eksamensak t iv i te t sva rende t i l e t å rs no rmeret s tu-d ie t id (60 ECTS-po in t ) . I Danske Uni ve rs i te te rs ta l e r a l le indberetn inge r med uanset f inans ier i ngen; dvs . der indgår også gæstes tuderende, ak t i verede, uden landske se l vbeta le re , f r i p ladser og fo r TEKNAT også adgangsku rsus . Dermed er Danske Uni vers i te te rs ta l genere l t hø je re end AAU’s ta l fo r ord inære s tude -rende. Det er mul ig t a t t række ta l med a l le s tude rende i Q l i kV iew. K i lde : Danske Un ivers i te t e r . Samlet set har det sundhedsvidenskabel ige område haf t den s tørs te re la t ive s t ign ing (80 pct . ) s iden 2007. STÅ-produkt ionen ved Aalborg Univers i te t udgjo rde knap 16.500 i 2018, hvormed AAU står for 14 pct . a f det samlede anta l producerede STÅ i sektoren. For AAU er den samlede STÅ-produk-t ion mere end fo rdoblet i forho ld t i l 2007. F i re ud af t i STÅ på AAU er producere t på TEKNAT. Det er 12 pct . po in t f lere end for sektoren genere l t , hvor t i l gengæld de samfundsvidenskabel ige uddannelser f y lder mest opgjor t i STÅ, j f . f igur 24. 3 E t lav t STÅ/VIP- forho ld kan dog også fø l ge a f en lav e f fek t i v i te t . A l t så hv is den s tuderende e r læn-gere t id end normeret om at færd iggø re fag (og dermed produc ere s tudenterårs værk ) i fo rho ld t i l a t op -t jene uddannelsens ECTS-po in t .

0

20

40

60

80

100

120

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

HUM SAMF SUND TEKNAT AAU


33

F igur 24. STÅ-produkt ion ved AAU forde l t på hovedområde, 2018, pc t . a f anta l STÅ i a l t

Anm. : E t s tudenterårsvæ rk (STÅ) er l i g med bes tået eksamensak t iv i te t svarende t i l e t å rs no rmeret s tu-d ie t id (60 ECTS-po in t ) . Se anmærkn ing t i l f i gur 22. K i lde : Danske Un ivers i te t e r og egne be regn inger . Produkt ionen a f s tudenterårsværk har betydning for taxameterbevi l l ingerne på F inans loven. I det nye bevi l l ingssystem, der t rådte i k ra f t f ra 1 . januar 2019 udgør denne parameter dog en mindre andel end t id l ige re, da der nu også indgår b l .a . resu l ta t t i lskud. AAU fakul te ternes egne opgøre lser a f STÅ/VIP- forho ld har v is t , a t d isse ikke matcher de n i -veauer , som det er mul ig t a t beregne på baggrund af data for opgøre lser a f STÅ hhv. VIP-årsværk f ra Danske Univers i te te r . Det e r der for vurder ingen, a t der ikke fore l igger e t va l id t sammenl ign ingsgrundlag på tværs af sektoren fo r det te nøgleta l , og data b l iver der for ikke v is t i det te notat .

21 22

3136

9

13

4028

0

20

40

60

80

100

AAU Sektoren



34

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – STÅ/VIP 184 ud af 211 uddannelser med opgjor t nøgleta l har e t STÅ/VIP-fo rho ld, der l igger i de t grønne område. 37 l igger i rødt område, j f . tabel 8 . Tabel 8 . Optæl l ing af uddannelser i forho ld t i l grænseværdie r for ind ikatoren STÅ/VIP

Rødt Gult Grønt Røde Gule Grønne Ikke opgjort I a l t ENG > 25 22-25 < 22 0 4 66 9 79 - BA 0 1 20 1 22 - KA 0 3 37 8 48 - PBA 0 0 9 0 9 HUM > 49 46-49 < 46 2 0 39 0 41 - BA 2 0 14 0 16 - KA 0 0 25 0 25 SAMF > 58 55-58 < 55 9 0 19 4 32 - BA 5 0 5 0 10 - KA 3 0 14 4 21 - PBA 1 0 0 0 1 SUND > 30 27-30 < 27 1 0 10 1 12 - BA 0 0 4 0 4 - KA 1 0 6 1 8 TECH > 28 25-28 < 25 4 7 50 6 67 - BA 1 5 15 2 23 - KA 2 2 34 4 42 - PBA 1 0 1 0 2 I ALT 16 11 184 20 231 - BA 8 6 58 3 75 - KA 6 5 116 17 144 - PBA 2 0 10 0 12

Anm. : Opgjor t på fak u l te tsn iveau. K i lde : Q l i kv iew (Fo rskn ingsdækning_p i lo t ( tes t - vers i on) ) samt faku l te te rnes egne indberetn i nger .


35

UFM’S MÅL FOR FORSKNINGSDÆKNING

Uddannelses- og Forskn ingsmin is ter ie t måler forskn ingsdækning som andelen af de p lan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer, der b l i ver varetaget a f v idenskabe l ig t personale (VIP) og de l t idsansat v idenskabe l ig t personale (DVIP), j f . Uddannelses- og Forskningsmin is ter ie t , Ud-dannelses og Forskningspol i t isk Redegøre lse, 2017. Disse opgøre lser e r baseret på data f ra ins t i tu t ionernes egne indberetn inger a f undervisn ings- og ve j ledningst imer, som også er data -grundlaget fo r nøgleta l le t Plan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer, j f . kap i te l 5 . I gennemsni t e r 92 pct . a f undervisn ingen på un ivers i te tsuddannelserne varetaget a f VIP- e l le r DVIP-s t i l l inger . Heraf er 82 pct .po in t fas tansat te VIP’e re. I fø lge denne opgøre lse er næsten n i ud af t i undervisn ings- og ve j ledningst imer ved AAU fo retaget a f VIP-s t i l l i nger , j f . f i gur 25. F igur 25. Plan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer, e f terå r 2018 og forår 2019

Anm. : Basere t på ins t i tu t ionernes t imeta ls indberet n inger . A lene akadem iske bache lo ruddannelse r og kan-d idat uddannelse r der er fu l d t ind f aset indgår i be regn ingen (og ska l være åben f or optag) . DVIP er b l .a . eks terne lek torer og gæste fore læsere. Andre t imer er b l .a . h jæ lpe lærer . Vedrø re r a l ene konf ronta t i ons t i -mer fo rbundet med underv i sn ing og ve j ledn ing. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e t ( t imeta l s indberet n inge rne ) og egne be regn inge r . CBS har den laveste andel a f de p lan lagte undervisn ings- og ve j ledningst imer, der b l ive r vare -taget a f VIP. Andelen e r dog øget godt 5 pct .po in t i f t . opgøre lsen for s tud ieåret 2017/18. Om-vendt e r andelen fa ldet 8 pct .po in t for uddannelserne ved ITU. Modsat AAU’s og Danske Univers i te te rs opgøre lser l igger ”andre undervisere ” i min is te r ie ts opgøre lse i s in egen kategor i og dermed ikke indeholdt i DVIP, j f . boks 2. Sammenl ignet med de øvr ige un ivers i te ter har AAU en l i l le andel a f undervisn ings- og ve j ledningst imer, der foreta -ges af f x h jælpelærer . På tværs af sektoren b l i ver andre undervisere pr imært brugt på bache-loruddannelserne, j f . f igur 26. .

6377 72

8087 82

89 83 82

37 5 1514

108

86 10

18 136 3

103

10 8

0

20

40

60

80

100


VIP-timer DVIP-timer Andre timer VIP-timer 2017/18


36

F igur 26. Undervisn ings- og ve j ledningst imer forde l t på underviser typer , sektoren, 2018/19

Anm. : BA og KA s tår fo r hhv. bache lo r - og kand idatuddannelse rne. Opg jor t på hovedområder . Basere t på ins t i tu t i one rnes t imeta ls indberetn i nge r e f te rå re t 2018 og foråre t 2019. A lene un i ve rs i te tsbache lo r - og kand idatuddannels er i ndgår i be regn ingen. DVIP e r b l .a . eks te rne l ek torer og gæste fore læsere. An-dre t imer e r b l . a . h jæ lpe lærer . K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e t ( t imeta l s indberet n inge rne ) og egne be regn inge r .

7991

8094

6681 76 78 81

9377

89

147

521

1616

20 8 12

7715 13

4 8 11 11

0

20

40

60

80

100

BA KA BA KA BA KA BA KA BA KA BA KA

VIP DVIP Andre undervisere

HUM NATUR SAMF SUND TEKNIK I alt


37

7. KARAKTERSTATISTIK Igennem stud ie t iden pågår løbende bedømmelse af kursusundervisn ingen , de skr i f t l ige pro jek te r og opgavebesvare lserne for de s tuderende indskrevet ved Aalborg Univers i te t . AAU bruger både in terne og eksterne bedømmelser. Ved de in te rne er AAU’s egne undervisere censorer . Ved de eksterne medvi rker censorer f ra andre un ivers i te ter og erhvervs l i vet . Det te kapi te l v iser fø lgende:

• Karaktergennemsni t te t e r t yp isk højest b landt eksamener med eksterne censur . I denne gruppe l igger bachelo rpro jek ter samt spec ia ler som har højere gennemsni tskarakterer .

• På tværs a f AAU’s faku l te ter b l i ver 86 pct . a f a l le eksamensakt iv i te te r bestået . Den hø-jes te andel ses ved Det Humanis t iske Fakul te te t bestået . Den laveste andel a f beståede eksamensakt iv i te ter ses ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabel ige Fakul te t

• Andelen af beståede akt i v i te te r er s t igende ved a l le faku l te ter på nær ved Det Samfunds-videnskabel ige Fakul te t , hvor andelen svinger om det samme n iveau.

VÆGTET KARAKTERGENNEMSNIT

Der er s tor spredning i det gennemsni t l ige karaktern iveau ved eksamensakt iv i te te rne på de en-ke l te uddannelser ved AAU. Det te a fspej les i forske l le opgjor t på faku l te tsn iveau og uddannel -sestype. Det højeste, vægtede karaktergennemsni t ses for kandida tuddannelser ved Det Sund-hedsvidenskabel ige Fakul te t , j f . f i gur 27. F igur 27. ECTS-vægtede karaktergennemsni t fo rde l t på uddannelses- og censur type, 2018/19

Anm. : Basere t på knap 88. 500 eksamensak t iv i te te r med ta lka rak te re r i s tud ieåre t 2018/ 19. 6 .725 ud a f ud a f knap 29. 250 ak t i v i t e ter med eks tern censur ved rører bache lorpro jek t og s pec ia l e . K i lde : AAU, Ql ikV iew, Ka rak ters ta t i s t i k (pr . 3 . j anuar 2020) . Karaktergennemsni t te t e r t yp isk højest b landt eksamener med eksterne censur . Her indgår ba-chelorpro jek ter samt spec ia ler , som har høje re gennemsni tskarakterer, j f . data f ra Ql ikView.

0123456789

10

ENG

HU

M

SAM

F

SUN

D

TEC

H

ENG

SAM

F

TEC

H

ENG

HU

M

SAM

F

SUN

D

TEC

H

Alle Intern censur Ekstern censur

Bacheloruddannelser Professionsbach. Kandidatuddannelser


38

ANDEL BESTÅEDE AKTIVITETER OG CENSURFORM

På tværs af AAU’s faku l te ter b l ive r 86 pct . a f a l le eksamensakt iv i te ter ved de ord inære uddan-nelser bestået . Denne andel er s t igende. I s tud ieåret 2018/19 b lev n i ud a f t i a f a l le reg is t re rede eksamensakt iv i te ter ved Det Humanis t iske Fakul te te t bestået . Ved Det Ingeniør - og Naturvidenskabel ige Fakul te t va r det knap 84 pct . Her e r andelen lavest , j f . f igur 28 . F igur 28. Andel beståede akt iv i te ter , pc t . a f ak t i v i te te r i a l t

Anm. : Ande l a f reg is t rerede (og i kke annu l l e rede ) ek samensak t iv i te ter b landt o rd inære s tude rende, som indgår i en ramme, der har fåe t en ka rak ter s tør re end e l le r l i g 02. K i lde : AAU, Ql ikV iew, Ka rak ters ta t i s t i k (pr . 3 . j anuar 2020) . Samlet set for AAU er andelen af beståede akt iv i te te r s tø rs t b landt ak t iv i te te r med ekstern censur. De t te b i l lede t rækkes af De t Ingeniør- og Natu rvidenskabel ige Fakul te t , Det Tekniske Fakul te t for IT og Des ign samt Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t , j f . f igur 29.

83,690,1

86,5 85,9 84,8 86,2

0

20

40

60

80

100

ENG HUM SAMF SUND TECH I alt

2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19


39

F igur 29. Andel beståede akt iv i te ter , fo rde l t på censur form, pct . a f ak t i v i te ter i a l t , 2018/19

Anm. : Se anmærkn ing t i l f i gur 27. K i lde : AAU, Ql ikV iew, Ka rak ters ta t i s t i k (pr . 3 . j anuar 2020) . Baseret på karakte rop lysn inger for s tud ieåret 2018/19 var ha lvdelen af eksamensakt iv i te terne ved Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t med ekstern censur . Ved Det Ingeniør- og Naturvi -denskabel ige Fakul te t og det Tekniske Fakul te t for IT og Des ign var det godt 1 /3 , j f . f igur 30 . F igur 30. Andel a f eksamensakt iv i te t med ekste rn censur (ECTS-vægtet ) , 2017/18, pc t .

Anm. : Ande l a f ak t i v i te te r med eks tern censur er be regnet som ant a l bes tåede og ikke bes tåede ak t i v i t e te r ganget med t i lhø rende ECTS og forde l t på , om der har været eks te rn censu r . A lene ak t i v i te t er på bache lo r ( ink l . p ro fess ionsbache lo r ) og kand idat uddannelse r indgår . K i lde : AAU, Ql ikV iew, Ka rak ters ta t i s t i k (pr . 24 . mar ts 2020) og egne be regn inge r .

0

20

40

60

80

100


Ekstern censur Intern censur I alt

3640

5045

38

0

10

20

30

40

50

60


2016/17 2017/18 2018/19


40

Det er centra l t fas tsat , a t mindst en t red jedel a f en uddannelses samlede ECTS-point ska l be-dømmes ved p røver , hvor der foruden lærer /undervisere medvi rker censorer (ekste rne prøver) . Disse opgaver ska l dække uddannelsens væsent l igs te områder, herunder de afs lu t tende s to re opgaver , j f . Eksamensbekendtgøre lsen, §22, s tk . 4 .

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER - KARAKTERSTATISTIK Der er ikke opst i l le t grænseværdie r på karakte re r .


41

8. FRAFALD Dette kapi te l v iser fø lgende:

• AAU havde i 2019 det t red je laveste f ra fa ld på bacheloruddannelserne b landt landets un ivers i te ter . 12,8 pct . a f de KOT-optagne per 1 . ok tober 2018 var ikke indskrevet på Aalborg Univers i te t pr . 1 . ok tober 2019. Det e r e t fa ld på ca. 4 ,5 pct .po in t i fo rho ld t i l året før , hvor AAU havde det højeste f ra fa ld b landt un ive rs i te terne .

• På landets un ivers i te ter l igger f ra fa ldet førs te s tud ieår mel lem 10-17 pct . på bacheloruddannelserne. Frafa ldet førs te s tud ieår på bachelo ruddannelserne er det seneste år s tege t 0 ,8 -2,0 pct . po in t på ITU, DTU og RUC, hvor imod de t er fa ldet 1 ,1 pct .po in t på både KU, AU og CBS. SDU er s tor t set uændret .

• Opgøre lsen f ra Danske Univers i te ter v iser endvidere, a t AAU fo r 2018-t i lgangen havde det laveste fø rs teårs f ra fa ld f ra ins t i tu t ionen i mere end t i år , og AAU har nu et f ra fa ld f ra bacheloruddannelserne, der er lavere end gennemsni t te t for sektoren . Sidst AAU lå under sektorgennemsni t te t for bacheloruddanne lserne var t i lbage i 2012 (baseret på optagne i 2011).

• Frafa ldet er t yp isk lavere på kandidatuddannelserne. Her l igger f ra fa ldet førs te s tud ieår på mel lem 2 og 11 pct . på tværs af landets un ivers i te te r . AAU har reduceret f ra fa lde t med 1,3 pct . på kandidatuddannelserne og har nu det f jerde laveste f ra fa ld .

• AAU’s egne opgøre lser a f f ra fa ld fø rs te s tud ieår (hvor også sk i f te mel lem stud ienævn e l ler faku l te t in ternt på AAU indgår som f ra fa ld) bekræfter denne udvik l ing.

• Knap 16 pct . a f de s tuderende, der s tar tede på en bacheloruddannelse ved Aalborg Univers i te t i 2018 fa ld te f ra inden for det førs te år ; for de akademiske bacheloruddannelser og profess ionsbacheloruddannelserne er f ra fa lde t hhv. 15,4 og 20,2 pct . a f t i lgangen i 2018. 5 ,6 procen t a f dem, der påbegyndte en kandidatuddannelse var fa ldet f ra inden for det fø rs te å r . For a l le t re typer uddannelser er f ra fa ldet på det laveste n iveau de seneste 5 år .

• Frafa ldet b landt engelsksprogede s tuderende er lavere end b land t ikke-engelsksprogede kandidats tuderende fo r a l le faku l te ter på nær Det Ingeniør og Naturvidenskabel ige Fakul te t .

• Nogle fa lder også f ra senere på s tud ie t . På bacheloruddannelserne ved AAU fa lder 36 pct . f ra inden for f i re år e f ter s ta r t a f uddannelsen. Ef ter f lere års s t ign ing i f ra fa ldet opgjor t e t år e f ter normeret t id , er det te f ra fa ld fa ldet med to pct .po in t for t i lgangen i 2015. På kandidatuddannelserne er knap 14 pct . a f t i lgangen i 2016 fa ldet f ra t re år e f ter påbegyndt uddannelse. Også her e r der ta le om en pos i t iv udvik l ing.

• Nogle af de s tuderende, der fa lder f ra , påbegynder en uddannelse ved e t ande t s tud ienævn e l ler faku l te t ved AAU. Ud af de 36 pct . a f bachelo r t i lgangen i 2015, som er fa ldet f ra inden fo r normeret t id p lus e t år , har 29 pct .po in t ikke påbegyndt en ny uddannelse ved AAU. De resterende 7 pct .po in t forde ler s ig nogenlunde l ige l ig t imel lem at have påbegyndt en uddannelse ved et andet faku l te t e l ler e t andet s tud ienævn ved samme fakul te t ved AAU.

• Her t i l kommer, a t nogle påbegynder en uddannelse ved en anden ins t i tu t ion. Ud af 1 .700 s tuderende, der a fbrød en akademisk bacheloruddannelse ved AAU i 2017 (her er der ikke taget højde for , hvor langt den s tuderende er i uddannelsen) s ta r tede ca. hver f je rde d i rek te på en ny uddannelse ved Aalborg Univers i te t . Godt ha lvdelen påbegyndte en uddannelse ved en anden uddannelses inst i tu t ionen. Heraf var der f les t , der påbegyndte en uddannelse ved Pro fess ionshøjsko len Univers i ty Col lege Nord jy l land.


42

I AAU’s kva l i te tss ik r ingssystem indgår to nøgleta l for f ra fa ld for de o rd inære uddannelser : F ra-fa ld førs te s tud ieår og f ra fa ld e f ter normeret t id + 1 år . Sektor ta l er baseret på data f ra Danske Univers i te ter , hvor a lene f ra fa ld f ra faku l te t og ins t i tu t ionen tæl les som f ra fa ld . I AAU’s opgøre lse tæl les også s tud ienævnssk i f te med som f ra fa ld , hvor fo r AAU’s opgøre lse af f ra fa ld typ isk er højere, j f . boks 3. FRAFALD FØRSTE STUDIEÅR

Frafa ldet førs te s tud ieår på bacheloruddannelserne lå i 2019 (optagne i 2018) på mel lem 10 og 17 pct . for a l le un ivers i te ter . AAU havde i 2019 det t red je laveste f ra fa ld på bacheloruddannel -serne. 12,8 pct . a f de KOT-optagne per 1 . ok tober 2018 var ikke indskrevet på Aalborg Univer-s i te t pr . 1 . ok tober 2019. Det er e t fa ld på ca. 4 ,5 pct .po in t i forho ld t i l åre t før , hvor AAU havde det højeste f ra fa ld b landt un ive rs i te terne. Dert i l kommer, a t f ra fa ldet fø rs te s tud ieår er s tege t på bacheloruddannelserne på ITU, DTU og RUC. Frafa ldet er t yp isk lavere på kandida tuddannelserne. Her l igger f ra fa ldet førs te s tud ieår på mel -lem 2 og 11 pct . på tværs af landets un ivers i te te r . AAU har reduceret f ra fa ldet med 1,3 pct . på kandidatuddannelserne og har nu det f jerde laveste f ra fa ld , j f . f igur 31. F igur 31. F rafa ld fø rs te s tud ieår forde l t på un ivers i te ter , pc t . , 2019

Anm. Sor tere t e f te r f ra fa l d på bache loruddannelse r . Opgøres p r . 1 . ok tobe r 2019 i pc t . a f optaget p r . 1 . ok tobe r 2018 (v ises dermed på ana l yseå re t ) . I Danske Unive rs i te te rs opgøre l se på ins t i tu t ionsn iveau bet ragtes a l ene udmeld ing f ra ins t i tu t ionen som f ra fa ld , og a f v iger dermed f ra AAU’s opgøre lse , hvor både faku l te ts - og s tud ienævnssk i f te tæ l le r med. De t a fv iger også f ra Danske Uni ve rs i te te rs opgøre ls e a f f ra fa l d på hovedområdeniveau, hvor også sk i f te mel lem hovedområder tæ l le r med som f ra fa ld . Bache-loruddannelse r ink lude re r pro f ess ionsbac he lore r . Sek tor ta l e r be regnet a f AAU på som et vægtet gen -nemsni t med udgangspunk t i an ta l l e t a f opt agne å re t f ø r . K i lde : Danske Un ivers i te t e r og egne be regn inger . Opgøre lsen f ra Danske Univers i te ter v iser endvidere, a t AAU – ef te r denne metode – ikke på noget t idspunkt i måleper ioden har haf t e t lavere f ra fa ld end b landt de optagne i 2018 (opgjo r t i 2019). Det gælder for både bacheloruddannelserne og kandidatuddannelserne, hvor s ids tnævnte dog kun er b levet opgjo r t s iden 2015. Sidst AAU lå under sektorgennemsni t te t for bacheloruddannelserne var t i lbage i 2012 (baseret på optagne i 2011), j f . f igur 32.

10,2 10,7

12,8 13,0 13,4 14,1 14,215,7

16,5

4,14,9 5,0 5,5

2,5

5,4 5,7

10,6

6,5

0

5

10

15

20

KU CBS AAU GNS DTU ITU AU RUC SDU



43

F igur 32. Udvik l ing i f ra fa ld førs te s tud ieår , AAU vs sektoren , pc t .

Anm. Bache loruddanne lser ink lude re r pro fess ions bac he lo re r . Se anmærkn ing t i l f i gur 31. Danske Uni ve r -s i te ter o f fent l iggø r kun sek tor ta l fo r årene f ra 2017 og f rem. Sek torgennemsni t fo r årene 2016 og t id l i ge re er der f or be regnet a f AAU på baggrund a f å rsdata for f ra fa l d opg jor t på ins t i t u t ionsn i veau vægtet med ins t i tu t ionernes t i l gang åre t fø r . K i lde : Danske Un ivers i te t e r og egne be regn inger . Danske Univers i te te rs f ra fa lds ta l på ins t i tu t ionsniveau opgør f ra fa ld som udmeld ing f ra ins t i t ionen (opgjor t på hovedområdeniveau tæl les også sk i f te mel lem hovedområder med). I Aa lborg Univers i te ts egne data for f ra fa ld tæl ler sk i f t mel lem fakul te ter og s tud ienævn endvidere som f ra fa ld , j f . boks 3 længere nede i de t te kap i te l . Dermed l igger f ra f ra ld opgjor t e f ter AAU’s metode genere l t l id t højere. De ef ter fø lgende afsn i t v i l be lyse, hvad der har drevet den vis t udvik l ing i f ra fa ld førs te s tud ieår for AAU – med udgangspunkt i AAU’s egne opgøre lser a f f ra fa ld .

BACHELORUDDANNELSERNE Knap 16 pct . a f de s tuderende, der s tar tede på en bacheloruddannelse ved Aalborg Univers i te t i 2018 fa ld te f ra (herunder sk i f te t s tud ienævn e l ler faku l te t in ternt på AAU) inden for det førs te år ; Det e r fem pct .po in t færre end for t i lgangen i 2017. For de akademiske bacheloruddannelser og profess ionsbacheloruddannelserne er f ra fa lde t hhv. 15,4 og 20,2 pct . Også b landt s tuderende på kandidatuddannelserne er f ra fa ldet fø rs te s tud ieår fa ldet . 5 ,6 procent a f dem, der påbegyndte en kandidatuddannelse var fa lde t f ra inden for det førs te år . For a l le t re typer uddannelser er f ra fa ldet på det laveste n iveau de seneste 5 år , j f . f igur 33 .

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Sektoren, bachelor

AAU, bachelor

AAU, kandidat

Sektoren, kandidat


44

F igur 33. F rafa ld fø rs te s tud ieår , AAU, pct . a f t i l gangen

Anm: Ana lysen v ises på s t ar tå re t . F ra fa l d opgøres som procentande l a f optagne , som var i ndsk revet pe r 1 .10, der i kke e r indsk revet på samme s tud ienævn pe r 1 .10 åre t e f te r optage lse, enten fo rd i de har sk i f te t s tud ienæ vn (he runder faku l te t ) e l le r er ophør t på AAU. Dat a i denne f igur er de rmed ikke fu ld t sammen-l igne l ig med dat a i den fo rudgående f i gu r base re t på data f ra Danske Un ivers i te ter . K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten og egne beregn inger . Profess ionsbachelorerne udgør knap 10 pct . a f det samlede bachelort i lgang, og det høje re f ra fa ld b landt p rofess ionsbachelorerne påvi rker der for kun f ra fa ldet opgjor t fo r a l le bacheloruddannelser ( ink l . professs ionsbachelorer) i begrænset omfang . Det seneste års fa ld i f ra fa ldet på profess ionsbacheloruddannelserne ses på ot te ud af t i uddannelser med t i lgang i 2018. Et fa ld i fø rs te års f ra fa ld f ra 32,4 t i l 23,9 pct . på soc ia l rådgiveruddanenlsen vægter dog meget i det samlede f ra fa ld . Den pos i t i ve udvik l ing i f ra fa ld førs te s tud ieår på bacheloruddannelserne ses gennemsni t l ig for a l le faku l te te r . Det Ingeniør- og Naturvidenskabel ige faku l te t har haf t det s tørs te fa ld det seneste år . For 4-5 år s iden fa ld te mere end hver f jerde s tuderende f ra inden for det fø rs te s tud ieår ved Det Human is t iske Fakul te t . Ud af t i lgangen i 2018 var det reduceret t i l færre end hver s je t te og Det Humanis t iske Fakul te t har nu – gennemsni t l ig set - de t laveste f ra fa ld førs te s tud ieår for bachelo ruddannelserne, j f . f igur 34. .

0

5

10

15

20

25

30

35

2014 2015 2016 2017 2018

Bachelor (inkl. prof. bachelor) Akademisk bachelorProfessionsbachelor Kandidat


45

F igur 34. F rafa ld fø rs te s tud ieår, bacheloruddannelserne ved AAU, pct . a f t i lgangen

Anm: Ana lysen v is es på s tar tå re t . F ra f a ld opgøres som procentande l a f bache lo ropt agne ( ink l . p ro fess i -onsbache lo r ) gennem KOT, som var indsk revet per 1 .10, der i kke er indsk revet på samme s tud ienævn pe r 1 .10 å re t e f te r optage lse, enten ford i de ha r sk i f te t s tud ienæ vn (he runder faku l te t ) e l l e r er ophør t på AAU. K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten. I AAU’s opgøre lser a f f ra fa ld indgår sk i f te mel lem fakul te ter og s tud ienævn. Ud af det samlede f ra fa ld fø rs te s tud ieår f ra bacheloruddannelserne ( ink l . profess ionsbacheloruddannelserne) på 16 pct . , a fbryder knap 13 pct .po in t he l t a t læse en uddannnelse ved AAU. De resterende t re pct . forde ler s ig l ige l ig t mel lem at sk i f te t i l andet faku l te t og sk i f te t i l e t ande t s tud ienævn ( inden for samme fakul te t ) , j f . Spec ia l t ræk f ra Økonomiafde l ingen ved AAU. Ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabel ige Fakul te t kommer fa ldet i førs teårs f ra fa ldet s tor t set a lene f ra , a t færre he l t a fbryder en uddannelse ved AAU. Ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t har der været e t fa ld i den andel , der sk i f ter t i l en uddannelse ved et andet faku l te t , mens andelen, der he l t a fbryder a t s tudere ved Aalborg Univers i te t er s teget en anelse, j f . f igur 35.

16,014,9 15,4

16,8 16,5

0

5

10

15

20

25

30


2014 2015 2016 2017 2018


46

F igur 35. F rafa ld fø rs te s tud ieår opdel t på f ra fa lds type, bachelo rudd. , pc t . a f t i lgangen

Anm: Se anmærkn ing t i l f i gur 33. K i lde : Spec ia l t ræk f ra AAU, Økonomiafde l i ngen. Tre af AAU’s fem fakul te ter udbyder ord inære uddannelser ved mere end é t campus. Og f ra fa ldet for samme uddannelse kan godt va r iere en de l på tværs a f campus. For Det Humanis t iske Fa-ku l te t samt det Tekniske Fakul te t for IT og Des ign er førs teårs f ra fa ld for bacheloruddannelserne s tørre b landt s tuderende ved Campus Aalborg end ved campus København, j f . f igur 36. F igur 36. F rafa ld fø rs te s tud ieår opdel t på campus og faku l te t , bachelo rudd. , pc t . , 2018

Anm: Se anmærkn ing t i l f i gur 33. Det Sundheds v idens kabe l i ge og Det Samfunds v idenskabe l ige Faku l t e t udbyder kun uddanne lser ved campus Aa lbo rg , og er der f or i kke med i denne f i gur . K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten. Det seneste års s t ign ing i f ra fa ldet for Det Ingeniør- og Naturvidenskabel ige Fakul te t ved Cam-pus København ska l ses i lyset a f lukn ingen af de to uddannelser med vi rkn ing f ra optaget i 2019.

0

5

10

15

20

25

30

2014

2015

2016

2017

2018

2014

2015

2016

2017

2018

2014

2015

2016

2017

2018

2014

2015

2016

2017

2018

2014

2015

2016

2017

2018

Ophørt Fakultetsskifte Studienævnskifte


0

5

10

15

20

25

30

35

40

Aalborg Esbjerg Kbh. Aalborg Kbh. Aalborg Kbh.

2014 2015 2016 2017 2018

ENG HUM TECH


47

Bacheloruddannelserne ved det Ingeniør- og Naturvidenskabel ige Fakul te t ved Campus Aalborg har haf t det mest markan te fa ld i f ra fa ldet 1 . s tud ieår det seneste år . Frafa ldet er fa ldet ved a l le faku l te te ts bacheloruddannelser i Aa lborg på nær Bioteknolog i , hvor f ra fa ldet er øget knap 3 pct .po in t det seneste å r , j f . data f ra Ql ikview (Stud ienævnsrapporten) . Der e r ikke fo retaget en dybere analyse af det seneste års udvik l ing i f ra fa ldet , men t i l tag som indføre lse af kvot ien tkrav, adgangskrav/d imens ioner ing og AAU’s s t ra teg iske indsatser med henbl ik på at mindske f ra fa ldet kan formodes a t have en e f fek t .Det seneste års fa ld i f ra fa ldet v i l – a l t andet l ige – fo rbedre AAU’s p lacer ing i forho ld t i l de øvr ige un ivers i te te r . Det k ræver dog, a t d isse un ivers i te ter ikke også har forbedret f ra fa ldet f ra deres respekt ive uddannelser det senest år . Sektordata for t i lgangen i 2018 fo rventes marts 2020.

KANDIDATUDDANNELSERNE Frafa ldet f ra kandida tuddannelserne er genere l t lavere end på bachelo ruddannelserne. Som nævnt t id l igere e r f ra fa ldet førs te s tud ieår f ra AAU’skandida tuddannelser gennemsni t l ig set fa ldet f ra 7 t i l 5 ,6 pct . det seneste å r . Det te fa ld dækker over fa ld ved a l le faku l te ter . Også fo r kandidatuddannelserne har Det Humanis t iske Fakul te t rykket s ig på f ra fa ldet f ra a t være det faku l te t med det højeste f ra fa ld t i l a t l igge b landt de laveste. Kun Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t har e t gennemsni t l ig lavere f ra fa ld , j f . f i gur 37. F igur 37. F rafa ld fø rs te s tud ieår , kandidatuddannelserne på AAU, pct .

Anm. : Ana lysen v ises på s tar tå re t . F ra fa ld opgøres som procentande l a f kand idats tude rende optaget i februa r e l le r september og som var indsk revet pr . 1 /3 hhv. 1 /10, de r i kke er indsk revet på samme s tud ie-nævn pr . 1 /3 hhv. 1 /10 å re t e f te r , en t en f ord i de ha r sk i f te t s tud ienævn (he runder faku l te t ) e l l e r er ophør t på Aa lborg Univers i te t . K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten. For Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t b lev det høje f ra fa ld for t i lgangen i 2017 t rukket a f kandidatuddannelsen Fo lkesundhedsv idenskab med et f ra fa ld på knap 16 pct . Frafa ldet f ra denne uddannelse var for t i lgangen i 2018 fa ldet t i l 6 ,5 pct . Der har endvidere været fa ld i f ra fa ldet f ra uddannelserne Sundhedsteknolog i , Kl in isk v idenskab og teknolog i samt Idræt .

5,5 5,25,7

4,3

6,5

0

2

4

6

8

10

12

14


2014 2015 2016 2017 2018


48

FRAFALD BLANDT ENGELSKSPROGEDE STUDERENDE I 2018 b lev der optaget 730 engelsksprogede s tuderende på en kandida tuddannelse ved AAU. Godt 5 pct . a f d isse var fa ldet f ra inden fo r det fø rs te år , hvi lket er 1 pct . po in t færre end b landt t i lgangen af engelsksprogede kandidats tuderende i 2017. Frafa ldet b land t engelsksprogede s tu-derende e r lavere end b landt ikke-engelsksprogede kandidats tuderende for a l le faku l te ter på nær Det Ingeniør og Naturvidenskabel ige Fakul te t . De t skyldes dog, a t f ra fa ldet er reducere t med t re pct . po in t b landt ikke-engelsksprogede s tuderende det seneste å r, j f . f igu r 38. F igur 38. F rafa ld 1 . s tud ieår , kandidatuddannelserne ved AAU, pct . a f s tar tere 2017 og 2018

Anm: Engelsksprogede s tuderende fø lger Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e t s def in i t ion og omfat ter s tuderende, som ikke er danske e l le r no rd iske s ta tsbo rge re (F in l and, I s land, Norge og Sve r ige) , og som ikke t id l ige re har gennemfør t en uddannelse (grundsko le e l l e r ungdomsuddannelse) i Danmark . K i lde : Spec ia l t ræk f ra ØA. Fa ld i f ra fa ldet på førs te s tud ieår det seneste år ses på a l le faku l te ter på nær ved Det Sam-fundsvidenskabel ige Fakul te t , hvor f ra fa ldet b landt de engelsksprogede s tuderende er s teget med 1 pct . po in t det seneste år . Ved Humanis t iske Fakul te t er f ra fa lde t b landt de engelskspro-gede kandidats tuderende fa ldet med næsten 5 pct . po in t . To ud af 135 var fa ldet f ra e f te r é t år . Ovenstående resul ta t ska l ses i lyset a f , a t f ra fa ldet er opgjor t i pc t . a f de s tuderende, der er optagne og s tad ig indskrevne pr . 1 . ok tober . En re la t iv s tør re andel a f de engelsksprogede s tuderende, der få r t i lbudt en s tud iep lads, takker ne j t i l t i lbuddet , og er dermed udeladt a f po-pulat ionen for f ra fa ldsanalyserne.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9


Engelskssprogede 2018 Nordiske 2018Engelskssprogede 2017 Nordiske 2017


49

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – FRAFALD FØRSTE STUDIEÅR På baggrund af t i lgangen i 2017/18 var det 33 ud af 210 uddannelser ved AAU (16 pct . ) , der har e t f ra fa ld førs te s tud ieår , der l igger i det røde område i henhold t i l de af faku l te terne fas tsat te grænseværdier . For t i lgangen året inden var det t i l fældet for 65 ud af 214 uddannelser (30 pct . a f uddannelserne) , tabel 9 . Tabel 9 Status i f t . g rænseværdier for f ra fa ld førs te s tud ieår, s tar tere 2018

Grænseværdier, pct . Rødt Gult Grønt Status 3-årig gns. Røde Gule I a l t ENG Bachelor > 23 20–23 < 20 16,1 20,5 4 1 20 Kandidat > 13 10–13 < 10 5,5 7,2 7 1 40 Prof .bac > 23 20–23 < 20 16,1 25,3 2 1 8 HUM Bachelor > 27 24-27 < 24 14,9 18,6 1 2 16 Kandidat > 15 12-15 < 12 5,2 6,1 2 1 25 SAMF Bachelor > 20 17-20 < 17 14,0 16,1 2 1 10 Kandidat > 13 10-13 < 10 5,7 5,9 1 3 23 Prof .bac > 20 17-20 < 17 23,9 25,6 1 0 1 SUND Bachelor > 22 18-22 < 18 16,8 19,5 2 1 4 Kandidat > 13 10-13 < 10 4,3 4,7 0 1 7 TECH Bachelor > 23 20–23 < 20 16,4 20,7 5 3 20 Kandidat > 13 10–13 < 10 6,5 7,0 6 5 35 Prof .bac > 23 20–23 < 20 21,7 19,5 0 1 1 I a l t Bachelor 15,4 18,3 14 8 70 Kandidat 5,6 6,3 16 11 130 Prof .bac. 20,2 25,4 3 2 10 I a l t 33 21 210

Anm. : Opgjor t på faku l te tsn iveau. S ta tus e r gennemsni t fo r f ra fa l d fø rs te s tud ieår fo r opt agne i 2018. 3 -år i g gns . ang iver gennemsni t fo r f ra f a ldet fo r de s enes te t re å r (uvægt et ) . Røde og gu le ang iver en optæl l ing a f ant a l uddanne lser , de r l igge r i hhv. rød og gu l ka tego r i . I a l t ang i ve r anta l uddannels er med opg jor t nøg le t a l . K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten og egne beregn inger .


50

Boks 3. Ki lder t i l opgørelse af f rafald 1. s tudieår AAU’s kval i tetssystem

- Bachelor- og professionsbacheloruddannelser: - Frafald opgøres som procentandel af bacheloroptagne gennem KOT, som var

indskrevet per 1 .10, der ikke er indskrevet på samme studienævn per 1.10 året efter optagelse, enten fordi de har ski f te t studienævn (herunder fakul tet) e l ler er ophørt på Aalborg Universi tet .

- Analysen vises på s tar tåret . - Kandidatuddannelser:

- Frafald opgøres som procentandel af kandidatstuderende optaget i februar (og som var indskrevet per 1 .3) e l ler optaget i september (og som var indskrevet per 1 .10) , der ikke er indskrevet på samme studienævn per 1 .3 året ef ter ( for februar startere) e l ler 1 .10 året efter ( for september startere) , enten fordi de har skif tet studienævn (herunder fakultet) e l le r er ophørt på Aalborg Universi te t .

- Analysen vises på s tar tåret . Danske Universiteter

- Bacheloruddannelser: - Hovedområdetal lene opgøres som procentandel af s idste års KOT-optagne pr.

1 . oktober, der ikke er indskrevet på KOT-optagelsens fagl ige hovedområde pr. 1 . oktober i å r .

- Det samlede f rafald fra inst i tu t ionen opgøres som procentandel af s idste års KOT-optagne pr . 1 . oktober, der ikke er indskrevet på inst i tut ionen pr. 1 . okto-ber i å r .

- 1. års ophør for vinterstarterne skal l igeledes opgøres e t år (1 . marts ) efter studiestart .

- Tal let ink luderer professionsbacheloruddannelser. - Kandidatuddannelserne

- Hovedområdetal lene opgøres som procentandel af s idste års optagne på en kandidatuddannelse pr . 1 . oktober, der ikke er indskrevet på en kandidatuddan-nelse på det fagl ige hovedområde pr. 1 . oktober i å r .

- Det samlede f rafald fra inst i tu t ionen opgøres som procentandel af s idste års optagne pr. 1 . oktober, der ikke er indskrevet på inst i tut ionen pr. 1 . oktober i år .

- 1. års ophør for vinterstarterne skal l igeledes opgøres e t år (1 . marts ) efter studiestart .

Uddannelses- og Forskningsminis terie t - Frafaldsprocenten den pågældende periode beregnes som andelen af individer,

som er t i lgået uddannelsen i perioden før , og som inden for e t år efter den fakt iske påbegyndelsesdato har afbrudt uddannelsen.

- Årsta l let angiver t i lgangsår. Ved t i lgang forstås antal individer, som er starte t på inst i tu t ionen/uddannelsen i per ioden 1 . oktober åre t før t i l 30. september i året . Således måles f rafaldet i 2016 for personer, der er t i lgået uddannelsen i 2016 (1. oktober 2015 - 30. september 2016) i perioden 1. oktober 2015 - 30. september 2017.

- Personer, som efter f ra fald på en uddannelse, påbegynder en anden uddannelse in -den for per ioden, tæl ler med i fra faldsprocenten. Personer , som ski f ter inst i tut ion, men ikke uddannelse, tæl ler ikke med i fra faldsprocenten, hvis skif te t er sket inden for samme periode.


51

FRAFALD INDEN FOR NORMERET TID PLUS 1 ÅR

Ca. hver s je t te , der påbegyndte en bacheloruddannelse i 2018, fa ld t f ra inden for det førs te år . Nogen fa lder f ra senere i uddannelsesfor løbet . På bacheloruddannelserne fa ld t 36 pct . a f s tar-terne i 2015 f ra i løbet a f de førs te f i re år . E f ter f lere å rs s t ign ing i f ra fa ldet opgjor t e t år e f te r normeret t id , er det te nu fa ldet med to pct . po in t . På kandidatuddannelserne er knap 14 pct . fa ldet f ra t re å r e f ter påbegyndt uddannelse . Også her er der ta le om en pos i t iv udvik l ing, j f . f igur 39. F igur 39. Udvik l ing i f ra fa ld normeret t id p lus 1 å r , uddannelser ved AAU.

Anm. : Opgjor t på s ta r tår på uddannelsen. Bache lor f ra fa ld er f ra fa l d inden fo r 4 / 4 ,5 år og kand idat f ra fa ld er inden for 3 år e f te r påbegyndt uddannelse. Sø j le r med sk ravere t f y l d ang i ve r f ra fa ld pr . 1 / 10 2019 og er i kke ende l ige . K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten. I AAU’s opgøre lser a f f ra fa ld indgår sk i f te mel lem s tud ienævn og faku l te ter som f ra fa ld . I de to e f ter fø lgende afsn i t uddybes d isse ta l opdel t på b l .a . faku l te tsn iveau. Når der ses bor t f ra sk i f te mel lem stud ienævn (som er t i l fældet i Danske Univers i te ters opgøre lse af f ra fa ld opgjor t på faku l te ter) , l igger f ra fa ld e f ter normeret t id p lus et år på n iveau med e l le r lavere end sektoren for Det Humanis t iske og Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t for både bachelor- og kandidat-uddannelserne. De øvr ige har e t høje re f ra fa ld , j f . f igur 40.

36,1

13,6

0

10

20

30

40

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Bacheloruddannelserne Kandidatuddannelserne


52

F igur 40. F rafa ld inden for normeret t id p lus 1 å r , AAU og sektoren , 2019

Anm. : Opgjor t på opgøre ls esår . Opgjor t på hovedområder men indberet t e t a f un i ve rs i te te rne på baggrund a f egne o rgan ise r inger a f f aku l te ter . I Danske Uni ve rs i te ters f ra fa l dsana l yser på faku l te tsn iveau bet ragtes faku l te tssk i f te og ophør f ra ins t i tu t ionen som f ra fa ld (modsat AAU’s opgøre lse , hvo r også s tud ienævns- sk i f te tæ l le r med) . Vægtn ing for sek toren er basere t på anta l le t a f d im i t tender i 2019. K i lde : Danske Un ivers i te t e r samt egne be regn inger . L igesom t id l igere å r l igger f ra fa ld inden for normeret t id p lus 1 år for t i lgangen t i l bachelo rud-dannelserne ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t ved AAU l igger for t i lgangen i 2015 (op-g jor t i 2019) e t god t s tykke over gennemsni t te t fo r t i lsvarende for sektoren. For bacheloruddan-nelserne er det b landt andet medic in med industr ie l spec ia l iser ing, der t rækker f ra fa ld op for denne årgang. Hert i l kommer, a t der ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t ved AAU l igger en række uddannelser, der hører under det na turvidenskabel ige e l le r tekn iske hovedområde, som typ isk har højere f ra fa ld .

BACHELORUDDANNELSERNE På bacheloruddannelserne er det samlet set uddannelserne ved Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t , der har den laveste andel a f s tuderende , der er fa ldet f ra é t år e f ter uddannelsen burde være færd igg jor t . For t i l gangen i 2015 var andelen højest ved Det Ingeniør- og Naturvidenska-bel ige Fakul te t , hvor 45 pct . a f de optagne var fa ldet f ra f i re år e f ter , j f . f i gur 41. .

35

27

31

37

1411

9

13

39

28

19

34

1412

5

11

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

HUM SAMF SUND TEKNAT HUM SAMF SUND TEKNAT

AAU Sektor



53

F igur 41. F rafa ld inden for normeret t id p lus 1 å r , bacheloruddannelserne

Anm. : Opgjor t på s ta r tår på uddannelsen. K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten Med de senere års udvik l ing i f ra fa ld førs te s tud ieår (se t id l igere ) e r der grund t i l a t formode, a t der også snar t t i l ske fa ld i de t samlede f ra fa ld over he le uddannelsesfor løbet , så f lere v i l gennemføre. Genere l t er der en s tørre andel , de r e r fa lde t f ra é t å r e f ter normeret t i d f ra uddannelserne i Esbjerg og København end i Aalborg . Det seneste års fa ld i f ra fa ldet opgjor t e t å r e f ter normere t t id , t rækkes pr imært a t bacheloruddannelserne ved Campus Aalborg, j f . f igur 42. F igur 42. F rafa ld normeret t id p lus 1 år , bacheloruddannelser , pc t .

Anm. : Opgjor t på s ta r tår på uddannelsen. Bache lor f ra fa ld er inden for 4 /4 ,5 e f t e r s tar t . K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten

44,8

36,9

28,732,4

39,2

0

10

20

30

40

50


2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

35,340,7 41,4

0

10

20

30

40

50

60

Aalborg Esbjerg København

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015


54

KANDIDATUDDANNELSERNE Flere faku l te ter har reduceret f ra fa ldet inden for normeret s tud ie t id p lus 1 år for de kandidats tuderende det seneste år , j f . f igur 43. F igur 43. F rafa ld inden for normeret t id p lus 1 å r , kandidatuddannelserne

Anm. : Opgjor t på s ta r tår på uddannelsen. K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten. Ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t t rækkes det seneste års fa ld b l .a . a f s t ign ing i f ra fa ldet (opgjo r t e t år e f ter normeret t id) for uddannelserne Idræt og Idrætsteknolog i . Deruover er f ra fa lde t ved medic in øget f ra f ra 4 ,8 t i l 8 ,8 pc t .

13,4 13,7

11,79,4

12,9

0

5

10

15

20

25

30


2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016


55

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – FRAFALD NORMERET TID + 1 ÅR På baggrund af de seneste opgjor te ta l for f ra fa ld inden for normeret t id p lus 1 år p lacerer 91 ud af 215 uddannelser ved AAU s ig i det røde område i f t . de af faku l te terne fas tsat te g rænse-værdie r . Det svare r t i l 42 pct . og er en f remgang i forho ld t i l data of fent l i gg jor t i e f terå ret 2018, hvor det var t i l fældet fo r næsten ha lvdelen af AAU’s uddannelser . Udfordr ingen er s tørs t på profess ionsbacheloruddannelserne, hvor n i ud af 13 uddannelser (sva-rende t i l 69 pct . ) med opgjor t nøgle ta l p lacerer s ig i de t røde område. For bacheloruddannelser er det 65 pct . , hvor i mod det fo r kandidatuddannelserne er 36 ud a f 131 (svarende t i l 27 pct . a f AAU’s uddannelser) , j f . tabel 10. Tabel 10 Status i f t . g rænseværdie r for f ra fa ld inden for normeret t id p lus 1 år

Grænseværdier, pct . Rødt Gult Grønt Sta-tus

3-årig gns. Røde Gule I a l t

ENG Bachelor > 36 33–36 < 33 42,5 40,7 13 1 20 Kandidat > 16 13–16 < 13 13,4 15,4 13 2 40 Prof .bac > 36 33–36 < 33 51,8 45,8 7 1 11 HUM Bachelor > 31 28-31 < 28 36,9 34,9 11 1 16 Kandidat > 18 15-18 < 15 13,7 15,9 9 2 25 SAMF Bachelor > 30 27-30 < 27 28,6 28,8 6 0 10 Kandidat > 19 16-19 < 16 11,7 13,1 1 4 22 Prof .bac > 30 27-30 < 27 29,3 34,3 1 0 1 SUND Bachelor > 31 28-31 < 28 32,4 35,2 3 0 4 Kandidat > 13 10-13 < 10 9,4 9,5 2 1 7 TECH Bachelor > 36 33–36 < 33 38,9 43,9 13 2 21 Kandidat > 16 13–16 < 13 12,9 13,4 11 4 37 Prof .bac > 36 33–36 < 33 63,6 52,2 1 0 1 I a l t Bachelor 33,9 35,8 46 4 71 Kandidat 12,6 14,1 36 13 131 Prof .bac 40,8 40,5 9 1 13 I a l t 91 18 215

Anm. : Opgjor t på faku l t e t sn iveau. For s ta tus opgøre lsen e r det 2015-s tar t ere for bache lorer og 2016-s tar tere for kand idatuddannelse rne. 3 -å r ig gns . ang i ve r gennemsni t fo r f ra f a ldet fo r de senes te t re å r (uvægtet ) . Røde og gu le ang i ve r en optæl l ing a f anta l uddannelser , der l i gger i hhv. rød og gu l ka tego r i . I a l t ang i ve r anta l uddanne lser med opg jo r t nøg le ta l . K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten.


56

FRAFALD ELLER START PÅ NY UDDANNELSE?

Nogle af de s tuderende , der fa lder f ra , påbegynder en uddannelse ved et andet s tud ienævn e l ler e t andet faku l te t . Andre sk i f ter t i l en uddannelse ved en anden uddannelses inst i tu t ion, og nogen sk i f ter t i l fu ld t idsbeskæf t ige lse e l ler noget he l t andet . Ud af de 36 pct . a f bachelor t i lgangen i 2015, som er fa lde t f ra inden for normeret t id p lus e t år , har 29 pct . po in t ikke påbegyndt en ny uddannelse ved AAU. De reste rende 7 pct .po in t forde ler s ig nogenlunde l ige l ig t imel lem at have påbegyndt en uddannelse ved et andet faku l te t e l ler e t andet s tud ienævn ved samme fakul te t ved AAU, j f . f igur 44 . F igur 44. F rafa ld norm t id p lus 1 år , bachelo ruddannelser , pc t . a f s tar tere i 2015, f ra fa lds type

Anm. : Fra fa ld no rmeret t id p lus 1 å r fo r t i l gang t i l bache lo ruddannelse r i 2015. I nk lude re r bache lors tu -derende optaget uden om KOT ( forde l i ngen e r s tor t s e t den samme som, hv is a lene optagne gennem KOT b lev be l ys t ) . Det er i f o rb inde lse med opde l i ngen på Det Ingen iør - og Nat urv idenskabe l ige Faku l t e t og Det Tekn iske Faku l t e t fo r I t og Des ign bes lu t te t a t sk i f te mel lem d isse to faku l te te r i kke ska l bet rag -tes som faku l te tssk i f te . K i lde : AAU, Ql ikV iew, F ra f a ld_bache lo r . Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t har den s tørs te andel a f s tuderende, der er sk i f te t t i l en uddannelse ved et ande t faku l te t ved AAU. Det Ingeniør- og Naturvidenskabel ige Fakul te t har den s tørs te andel , de r e r fa ldet f ra og har påbegyndt en uddannelse ved et andet s tud ienævn inden for samme fakul te t . Andelen, der fa lder f ra og påbegynder en uddannelse ved e t nyt s tud ienævn, va r ierer på tværs af s tud ienævnene. Knap 60 pct . a f de 63 s tuderende, der påbegyndte en bacheloruddannelse ved Studienævn for Dansk (her e r eneste udbudte bacheloruddannelse Dansk ) i 2015 var fa ldet f ra 4 år senere (de t var næsten 4 pct . po in t færre end fo r årgang 2014). Heraf va r godt 11 pct . po in t påbegyndt en anden uddannelse ved AAU. I den anden ende l igger Studienævn fo r Musik-terap i , hvor ingen ud af de 10 påbegyndte s tuderende var fa ldet f ra , j f . f i gur 45.

34,330,5

22,326,2

33,029,0

3,34,1

3,2

4,9

2,63,4

7,2

2,3

3,2

3,63,7

0

10

20

30

40

50


Frafald AAU Frafald til nyt FAK Frafald til nyt SN


57

F igur 45. Status normeret t id p lus 1 år , bacheloruddannelser, pc t . a f t i lgang i 2015

Anm. : S tar tede i pe r ioden 1 /10 2015 t i l 30 / 9 2016. Res tande len op t i l 100 pc t . har færd igg jo r t bache lo r -uddannelsen e l l e r e r s tad ig i gang. Ved sammenl ign ing på tværs a f s tud ienævn , henv ises de r t i l f aku l te -ternes fas t lag te g ræsevæ rd ie r i tabe l 8 . K i lde : AAU, Ql ikV iew, F ra f a ld_bache lo r . AAU har se lv kun op lysn inger om, hvorvid t dem der fa lder f ra , påbegynder en ny uddannelse ved Aalborg Univers i te t . I fø lge data f ra Uddannelses- og Forskningsmin is ter ie t va r der i 2017 1.700 s tuderende, der a fbrød en akademisk bacheloruddannelse ved AAU (her er der ikke taget højde for , hvor langt den s tuderende er i uddannelsen) . Ca. hver f je rde (422 personer) s tar tede d i rek te på en ny uddannelse ved Aalborg Univers i te t . Knap 900 e l ler god t ha lvdelen påbegyndte en uddannelse ved en anden uddannelses inst i tu t ionen. Heraf va r der f les t , der påbegyndte en uddannelse ved Pro fess ionshøjsko len Univers i t y Col lege Nord jy l land. På anden p ladsen l igger Aarhus Univers i te t , j f . f i gur 46.

0 20 40 60

EnergiMaterialer og Produktion

Kemi, Miljø og BioteknologiByggeri og Anlæg

Matematiske fag

MusikterapiPsykologi

Læring, IT og OrganisationKommunikation og Digitale Medier

Art and TechnologyMusik

Engelsk, Tysk og KulturforståelseInternat. virksomhedskom.

Sprog, Internationale studierAnvendt Filosofi

Dansk

ErhvervsøkonomiØkonomi

JuraSocialrådgivere

SociologiPolitik & Administration og Samf.

Historie

MedicinSundhed, Teknologi og Idræt

Arkitektur og DesignElektronik og IT

Planlægning, Geografi og…Teknoantropologi og Bæredygtigt…

DatalogiMedieteknologi

Frafald AAU Frafald til nyt FAK Frafald til nyt SN

TECH

SUND

SAMF

HUM

ENG


58

F igur 46. Di rekte overgang ef ter a fb rudt bachelo ruddannelse ved AAU, anta l , 2017

Anm. : Hv is en pe rson sk i f te r uddannelse f le re gange i per ioden, tæ l le r vedkommende kun med én gang. Kan opdate res med 2018-data i 2 . kva r ta l 2020. Ins t i tu t ioner med en overgang på færre end 5 s tude -rende, f remgår i kke i f igu ren. Andre un i ve rs i te ter er f remhævet med rødt . K i lde : Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levOvergang) . Ud af de knap 1.700 s tuderende, der a fbrød en akademisk bacheloruddannelse ved AAU var 45 indskrevet ved campus Esbjerg og 230 ved AAU’s campus i København. Blandt dem der a fb rød en bacheloruddannelse ved campus Esbjerg, påbegyndte 20 en ny uddannelse ved AAU (hera f 13 ved campus Esbjerg og 6 ved campus Aalborg) . Blandt dem, der a fbrød en bacheloruddan-nelse ved campus København var Københavns Profess ionshøjsko le og Københavns Erhvervs-akademi de mest e f ter t ragtede ins t i tu t ioner . Dog tæt for fu lg t a f Danmarks Tekniske Univers i te t og Københavns un ivers i te t , j f . f igu r 47.

6

6

7

8

8

8

8

9

10

11

11

12

13

14

18

21

22

25

27

31

36

39

41

43

45

64

263

378

422

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450

SOSU Nord

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Erhvervsakademi SydVest

NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN

Politiskolen

Professionshøjskolen UC Syddanmark

UCL Erhvervsakademi og…

Niels Brock (Copenhagen Business College)

EUC Nord

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

MARTEC - Maritime and Polytechnic…

Copenhagen Business School

Erhvervsakademi Dania

Professionshøjskolen Absalon

Erhvervsakademiet Copenhagen Business…

Erhvervsakademi Aarhus

Roskilde Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Københavns Erhvervsakademi (KEA)

Syddansk Universitet

Københavns Professionshøjskole

Københavns Universitet

TECHCOLLEGE

Aalborg Handelsskole, Hovedafdeling

Professionshøjskolen VIA University College

Aarhus Universitet

Professionshøjskolen University College…

Ikke i uddannelse i Danmark

Aalborg Universitet


59

F igur 47. Di rek te overgang ef ter a fb rudt bachelo ruddannelse ved AAU, anta l , 2017

Anm. : Hv is en pe rson sk i f te r uddannelse f le re gange i per ioden, tæ l le r vedkommende kun med én gang. Kan opdate res med 2018-data i 2 . kva r ta l 2020. Ins t i tu t ioner med en overgang på færre end 5 s tude -rende, f remgår i kke i f igu ren. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levOvergang) . Samlet set va r de t 22 pct . ud a f de s tuderende , der a fbrød en bachelo ruddannelse, der ikke overg ik d i rek te t i l en anden uddannelse. Ud af godt 540 kandidats tuderende, der a fbrød deres uddannelse ved AAU i 2017, var de t knap 70 pct . , der ikke g ik d i rek te i gang med en anden uddannelse. 13 pct . påbegyndte en ny uddannelse ved AAU og 3 pct . en uddannelse ved Aarhus Univers i te t , j f . dataudt ræk f ra Uddannelses- og Forskningsmin is ter ie ts Datavarehus. Baseret på da ta f ra Danmarks Stat is t ik var der i 2015 på landsplan godt 7 .050 s tuderende, der a fbrød en bacheloruddannelse. De t e r godt 600 mere end året før . Tre måneder e f te r va r knap hver t red je i gang med en ny uddannelse. 41 pc t . var i beskæft ige lse og knap fem procent var re js t ud af lande t , j f . f igur 48.

5

20

10

5

5

5

5

8

8

10

18

19

20

26

9

66

0 20 40 60 80

Professionshøjskolen Absalon

Copenhagen Business School

NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN

Zealand Sjællands Erhvervsakademi

Erhvervsakademi SydVest

Syddansk Universitet

Erhvervsakademiet Copenhagen…

Roskilde Universitet

Københavns Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Københavns Erhvervsakademi (KEA)

Københavns Professionshøjskole

Aalborg Universitet

Ikke i uddannelse i Danmark

Campus Esbjerg Campus København


60

F igur 48. Status anta l måneder e f ter a fbrud t uddannelse, 2015

Anm. : Popu la t i onen i a fgangsreg is t re t fo r 2015 e r de personer , som i sko leåre t 2014-2015 har a f gang f ra en uddannelses gruppe i overgangsreg is t re t . I kke i be fo lkn ingen dækker over personer , de r e r re js t ud a f landet e l le r døde. Reg is tere t opdate res i maj 2020. K i lde : Danmarks S ta t i s t i k , F ra uddannelsesg rupper t i l f o r t sa t uddannelse e l le r a rbe jdsmarked. Ef ter a t have været i beskæft ige lse i en per iode, er der f lere, der vender t i lbage t i l uddannel -sessystemet . 21 måneder e f ter a fb rudt uddannelse, er det så ledes næsten seks ud af t i , der er i gang med en uddannelse igen.

3246 53 55

4132

27 263 2 1 119 15 13 125 5 5 5

0

20

40

60

80

100

3 måneder 9 måneder 15 måneder 21 måneder

Under uddannelse Beskæftigede Arbejdsløs

Udenfor arbejdsstyrken Ikke i befolkningen


61

9. GENNEMFØRELSE OG ANTAL DIMITTENDER De studerende der ikke fa lder f ra i løbet a f s tud ie t iden ender med at gennemføre deres uddan-nelser og d imi t tere f ra Aalborg Univers i te t – de t gælder både for bache lor- og kandidats tude-rende. I det te kapi te l be lyses, hvor s tor en ande l a f en t i lgang, der gennemfører og anta l le t a f d imi t tender e t g ivet år . Anta l d imi t tender indgår i kke som et nøgleta l i AAU’s kva l i te tssystem fo r ord inære uddannelser , men er dog re levant a t be lyse b l .a . i forho ld t i l to lkn ing af andre nøgle ta l . Det te kapi te l v iser fø lgende:

• Seks ud af t i s tuderende , der påbegyndte en bacheloruddannelse ved AAU i 2015 havde gennemført uddannelsen ef ter normere t t id p lus e t år . Denne andel har l igget nogenlunde s tab i l de seneste par å r ; dog ca. 5 pct . po in t lavere end t i lgangen 4-5 år t id l igere.

• For kandidatuddannelserne havde 82 pct . a f t i lgangen i 2016 gennemfør t deres uddan-nelse ef ter normeret t id p lus et år . Denne andel har været s t igende de senere år .

• Ved Det Samfundsvidenskabel ige gennemfører 68 pct . a f de s tuderende deres bachelor-uddannelse på normere t t id p lus 1 år . Det Ingeniør- og Naturvidenskabel ige Fakul te t hr den laveste andel , der har gennemført deres uddannelse ét år e f ter normeret t id .

• Der e r en højere andel , der gennemfører en humanis t isk uddannelse inden for e t år e f te r normeret t id ved AAU end for sektoren genere l t .

GENNEMFØRT PÅ NORMERET TID OG NORMERET TID + 1 ÅR

Seks ud af t i s tuderende , der påbegyndte en bacheloruddannelse ved AAU i 2015 havde gen-nemført uddannelsen e f ter normeret t id p lus et å r . For kandida tuddannelserne g ja ld t det for 82 pct . a f t i lgangen i 2016, j f . f igur 49 . F igur 49. Gennemført ved normere t t id p lus 1 år , pc t . a f t i lgang (opgjor t på s tar tå r)

Anm. : Ande l opt agne s tude rende, der har gennemfør t uddannelse inden for samme s tud ienævn e f te rnor -meret t id p lus e t år . Å rs ta l ang i ve r s tar tå r på uddanne lsen. Bache lo ruddannelse r ink lude re r pro fess ions -bache lorer . Modsat opgøre lser a f ove rsk r ide lse a f no rmeret s tud ie t id indgår s tuderende med opnået mer i t i d isse opgøre lser . K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016



62

For begge uddannelsestyper er andelen s teget ca. 1 pct .po in t i forho ld t i l årgangen året før . Andelen for bacheloruddannelserne l igger dog i dag lavere end for 4-5 å r s iden, hvor imod an-delen for kandidatuddannelserne har være t s t igende over en år række. Ved Det Samfundsvidenskabel ige gennemfører 63 pct . a f t i lgangen deres bacheloruddannelse på normeret t id . Og yder l igere 5 pct .po in t gennemfører det e f ter fø lgende å r . De t te e r den s tørs te andel opgjor t på faku l te tsn iveau. Det Ingeniør- og Natu rvidenskabel ige Fakul te t har for t i lgan-gen i 2015 den s tørs te andel a f bachelors tuderende, der s tad ig er i gang med deres uddannelse ef ter normeret t id p lus 1 år , j f . f igur 50. F igur 50. Status ved normeret t id p lus 1 å r , bacheloruddannelser AAU, pct . a f t i lgang 2014

Anm. : Ande l optagne s tude rende, der har gennemfør t uddannelse i nden for samme s tud ienævn. S ta tus -opgøre lse r 1 / 10 fo r s tar te re f i re å r t id l ige re . Ink l ude rer p ro fess ionsbache lo re r . Modsat opgøre lse r over -sk r ide lse a f normeret s tud ie t id indgår s tuderende med opnået mer i t i d isse opgøre lse r . Res tande len op t i l 100 pc t . e r fa ldet f ra i nden for é t å r e f te r no rmeret s tud ie t id . K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrapor ten. Ved de samfundsvidenskabel ige og de humanis t i ske faku l te ter er der en højere andel , de r gen-nemfører på normeret t i d ved AAU end fo r sekto ren genere l t . Ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t ved AAU er der færre, der gennemfører ved AAU end for sektoren genere l t . Det te ska l dog ses i lyset a f de uddannelser , der er p laceret ved det te faku l te t ved de forske l l ige un ivers i -te ter . Ved AAU l igger der f x uddannelser inden for det naturvidenskabel ige og tekn iske hoved-område ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t , j f . f igu r 51.

51 55 5549

64 66 60 60 66 66 66 68 6357 59 64

56 50 5058 61 60 58 60

0

10

20

30

40

50

60

70

80

2012

2013

2014

2015

2012

2013

2014

2015

2012

2013

2014

2015

2012

2013

2014

2015

2012

2013

2014

2015

2012

2013

2014

2015

Gnf, norm tid+1 år Aktiv, norm tid+1år Gnf, norm tid



63

F igur 51. Status ved normeret t id p lus 1 å r , bacheloruddannelser , sekto ren vs AAU, 2018, pc t .

Anm. : Ande l optagne, de r har gennemfør t uddannels e på samme hovedområde. Opgjor t på færd iggø re l -sesår . Vægtn ing er fo re taget a f Akk red i te r ings ins t i t u t ionen basere t på anta l l e t a f fu ld før te d im i t tender det pågældende år f o r hovedområder / un i ve rs i te te r . K i lde : Akk red i te r ings ins t i tu t ionen, Nota t om sammenl ign ingsgrund lag, d iverse årgange (base re t på ta l f ra Un i ve rs i te te rnes s ta t i s t i ske be redskab) . ANTAL DIMMITTENDER

Anta l d imi t tender indgår ikke som et nøgleta l i AAU’s kva l i te tssystemet for ord inære uddannel -ser . Udvik l ingen e r dog re levan t a t fø lge i fo rho ld t i l to lkn ing af b l .a . overskr ide lse af normeret s tud ie t id , overgang f ra bachelor- t i l kandidatuddannelser , led igheds- og beskæft ige lsesta l . Hvor mange der d imi t terer på år l ig bas is er e t resu l ta t a f t id l igere års t i lgang på de enkel te uddan-nelser samt omfanget a f f ra fa ld . I 2018/19 d imi t te rede i a l t 6 .166 s tuderende f ra AAU. Det fo rde l te s ig med 2.579 akademiske bachelorer , 217 profess ionsbachelorer og 3.370 d imi t tender f ra kandida tuddannelserne. De t s id-s te år t is mass ive s t ign ing i anta l le t a f d imi t tender synes nu at have toppe t, j f . f igu r 52.

5561

64 64

72

6055 53

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Sektor AAU Sektor AAU Sektor AAU Sektor AAU

Normeret tid plus 1 år Normeret tid



64

F igur 52. Udvik l ing i anta l d imi t tender f ra AAU, opdel t på type og i a l t

Anm. : Års ta l 2019 ang i ver d im i t te rede i pe r ioden 1 /10-2018 t i l 30 /9 2019 og t i l s varende for øvr ige år . K i lde : Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e t (1980-2014) og AAU, Ql ikv iew ( rappor ten Dim i t tender) .

DIMITTENDER FRA BACHELORUDDANNELSERNE I 2016 toppede anta l le t a f færd iguddannede bachelorer f ra de danske univers i te ter. Her lå an-ta l le t på godt 21.400 d im i t tender. Året e f te r fa ld t anta l le t med ca. 1 .800, men s iden er det år l ige anta l s teget med i a l t 310, hvormed godt 19.000 d imi t terede f ra bacheloruddannelserne i 2019, j f . f igur 53 . F igur 53. Udvik l ing i anta l færd iguddannede bachelorer , 1 .000, sektoren

Anm. : Anta l færd iguddannede bache lorer ink l . p ro f ess ionsbac he lore r opg jor t på hovedområde f or de danske un ivers i t e ter . K i lde : Danske Un ivers i te t e r .

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Kandidatuddannelser Professionsbachelorer Akademisk bachelor

0

5

10

15

20

25

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019



65

På AAU d imi t terede knap 1.200 bachelorer i 2007, j f . data f ra Danske Univers i te ter . I 2019 d imi t terede knap 2 .800 bachelorer ( ink l . profess ionsbachelorer) . Data f ra AAU viser , a t anta l le t a f d imi t tender f ra bacheloruddannelserne er fa ldet med 9 personer de t seneste år og er dermed s tor t set uændre t . Det dækker over en uens udvik l ing på tværs type og faku l te ter , j f . f igur 54 . F igur 54. Udvik l ing i anta l færd iguddannede bachelorer ved AAU, opdel t på faku l te ter

Anm. :Anta l færd iguddannede bache lorer og p ro fess ionsbache lo rer f o rde l t på faku l te tsn i veau på AAU. K i lde : AAU, Ql ikv i ew ( rappor ten Dim i t tender ) .

OVERGANG FRA BACHELORUDDANNELSE TIL KANDIDATUDDANNELSE Akademiske bachelord imi t tender for tsætte r t yp isk på en kandidatuddannelse ef ter færd igørre lsen af bachel ioruddannelser . En s tor de l a f de s tuderende, der påbegynder en kandidatuddannelse ved AAU har t id l igere gennemført en bachelo ruddannelse ved AAU. Ud af de knap 2.600 s tuderende, der d imi t tederede f ra en akademisk bacheloruddannelser i 2018/19, overg ik 1 .974 (svarende t i l t re ud af f i re) d i rek te t i l en kandid idatuddanne lse ved AAU. Data f ra t id l igere d imi t tendårgange vise r , a t yder l igere ca. 100 d imi t tender påbegynder en uddannelser i årene umiddelbar t e f ter , j f . f igur 55.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

ENG HUM SAMF SUND TECH ENG SAMF TECH

2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19

Bachelor Professionsbachelor


66

F igur 55. Overgang f ra AAU-bachelor t i l AAU-kandidat , d imi t tendårgange

Anm. : Vedrører overgang f ra akadem isk bache lo r ved AAU t i l kand idatuddanne lse ved AAU. Års ta l 2019 ang i ve r d im i t te rede i pe r ioden 1 /10-2018 t i l 30 /9 2019 og t i l svarende fo r øv r ige år . K i lde : Sært ræk f ra ØA og egne beregn inge r . Andelen af bachelord imi t tender f ra AAU, der fo r tsætter d i rek te på en kandidatuddannelse ved AAU, var iere r på tværs af faku l te te rne. Ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t var det t i l fældet fo r 90 pct . a f d imi t tenderne i 2018/19. Andelen var lavest ved Det Humanis t iske Fakul te t , j f . f igur 56. F igur 56. Overgang f ra AAU-bachelor t i l AAU-kandidat samme år , opdel t på faku l te ter

Anm. : Vedrører overgang f ra akadem isk bache lo r ved AAU t i l kand idatuddanne lse ved AAU. Års ta l 2019 ang i ve r d im i t te rede i pe r ioden 1 /10-2018 t i l 30 /9 2019 og t i l svarende fo r øv r ige år . K i lde : Sært ræk f ra ØA og egne beregn inge r .

1253

1913

1974

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Overgået samme år Overgået året efter

Overgået 2-3 år efter Ikke overgået til KA ved AAU

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019



67

Andelen af AAU-dimi t tender f ra årgang 2018, der påbegyndte en kandidatuddannelser ved AAU, var l ige ledes ca. 75 pct . Data f ra Uddannelse- og Forskningsmin is ter ie ts Datavarehus viser , a t res ten forde l te s ig næsten l ige l ig t mel lem a t overgå d i rek te t i l en kandidatuddannelse ved e t andet un ivers i te t og t i l i kke at påbegynde en kandidatuddannelse, j f . f igur 57. F igur 57. Di rekte overgang for fu ld før te bachelo rs tuderende i 2018

K i lde : Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e t , Datavarehus (kuben E levOvergang) og egne be regn inge r . Rosk i lde Univers i te t har den laveste andel a f bachelord imi t tender, der påbegynder en kandidatuddannelse ved eget un ive rs i te t ; det er t i l fældet for ha lvdelen af d imi t tenderne. Ved Danmarks Tekniske Univers i te t påbegynder 93 pct . a f bachelord imi t tenderne en kandidatuddanenlse ved DTU.

DIMITTENDER FRA KANDIDATUDDANNELSERNE Anta l le t a f færd iguddannede kandidater f ra de danske univers i te ter toppede i 2016. Her lå an-ta l le t på næsten 26 .000 d imi t tender. De ef te r fø lgende to år fa ld t anta l le t med 2.800 og det se -neste år med yder l ige re 30, så så godt 23.000 d imi t terede f ra kandidatuddannelserne i 2019, j f . f igur 58 .

8493

7388

51

69 7486

2

6

4

27

1512

514

721

822 17 13 9

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

CBS DTU ITU KU RUC SDU AAU AU

Startet på eget universitet Startet på andet universitetIkke kandidatstuderende


68

F igur 58. Udvik l ingen i anta l færd iguddannede kandidater , 1 .000 , sektoren

Anm. : Anta l færd iguddannede kand idater opg jo r t på hovedområde fo r de danske un i ve rs i te ter . K i lde : Danske Un ivers i te t e r . I 2007 d imi t terede knap 1.500 kandidater f ra AAU, j f . da ta f ra Danske Univers i te ter . I 2018 lå anta l le t på knap 3.400. Det seneste år har der været e t samlet fa ld i anta l le t a f kandidatd imi t -tender f ra AAU, så det lå på 3.370, j f . f igur 51 ( ind ledningsvis t ) . Det te er på t rods af e t s tør re anta l d imi t tender f ra Det Samfundsvidenskabel ige og Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t , j f . f igur 59. F igur 59. Udvik l ingen i anta l færd iguddannende kandidater ved AAU, opdel t på faku l te te r

Anm. : Anta l færd iguddannede kand idater f o rde l t på faku l te tsn iveau på AAU. K i lde : AAU, Ql ikv i ew ( rappor ten Dim i t tender ) .

0

5

10

15

20

25

30

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019


0

200

400

600

800

1000

1200


2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19


69

ENGELSKSPROGEDE DIMITTENDER Anta l le t a f engelsksprogede d imi t tender toppede på 725 i 2015/16. Det er fa ldet f ra knap 600 t i l godt 500 det seneste år ; det svarer t i l godt 15 pct . a f det samlede anta l d imi t tender f ra AAU’s kandidatuddannelser og er e t fa ld på godt 2 pct . po in t det seneste å r, j f . f igur 60. F igur 60. Udvik l ingen i engelsksprogede kandida ter ved AAU, opdel t på faku l te ter

Anm. : For def in i t ion a f enge lsksprogede s tude rende s e boks 1 . K i lde : Sært ræk f ra Økonomiafde l ingen ved AAU og egne beregn inger . Det re la t i ve fa ld har været s tørs t for Det Humanis t iske Fakul te t . Her va r der 44 engelsksprogede d imi t tender i s tud ieåret 2018/19 mod 120 t i lbage i 2015/16, hvor anta l le t var højest . Ud over de 500 engelsksprogede d imi t tender f ra kandidatuddannelser , d imi t terede knap 140 engelsksprogede s tuderende f ra en bacheloruddannelse ved AAU i 2018/19. Anta l le t har være t s t igende s iden 2011/12, hvor der var godt 50 engelsksprogede bachelord imi t tender f ra AAU. Engelsksprogede d imi t tender der b l i ver i Danmark ef ter fu ld før t uddannelse er e t potent ie l t b i -drag t i l den danske a rbejdsstyrke. Godt 70 pct . a f knap 300 engelsksprogede d imi t tender f ra årgang 2011/12 har dansk bopæl i ok tober 2019 . Og seks ud af t i a f 730 engelsksprogede d i -mi t tender f ra AAU’s kandidatuddannelser i 2015/16 (som er den s tørs te å rgang af engelskspro-gede d imi t tender) har reg is teret en bopælsadresse i ok tober 2019. Andelene er genere l t s tørs t for d imi t tender f ra campus København, j f . f igur 61.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19

ENG HUM SAMF SUND TECH Pct. af total (højre akse)


70

F igur 61. Andel a f engelsksprogede kandidater med bopæl i Danmark p r . ok tober 2019

Anm. : For def in i t ion a f enge lsksprogede s tude rende s e boks 1 . Udv ik l i ng fo r Campus Esb jerg ska l ses i l yset a f re la t i ve s to re udsv ing i an ta l l e t a f enge lsksprogede d im i t tender (under 10 før å rgang 2015/16 og mel lem 17-27 i de e f ter f ø lgende år ) . K i lde : Sært ræk f ra Økonomiafde l ingen ved AAU og egne beregn inger I de seneste år e r ca. hver f jerde a f AAU’s engelsksprogede d imi t tender f ra Campus Køben-havn.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

I alt Esbjerg København Aalborg

2011/12 2012/13 2013/14 2014/152015/16 2016/17 2017/18 2018/19


71

10. OVERSKRIDELSE AF NORMERET STUDIETID Dette kapi te l v iser fø lgende:

• Sammenl ignet med de øvr ige un ivers i te ter , er de s tuderende f ra AAU hur t ige t i l a t fu ld-føre deres uddannelse.

• Ef ter min is te r ierets opgøre lse l igger overskr ide lsen af normeret s tud ie t id på 0, 1 ,2 og -3 ,3 måneder for hhv. akademiske bachelorer , kandidater og profess ionsbachelorer f ra Aalborg Univers i te t i 2017/18. Her i indgår s tuderende, der har opnået mer i t .

• AAU eksk luderer personer, der har opnået mer i t i opgøre lsen. Opgjo r t e f ter denne me-tode l igger overskr ide lse af normeret s tud ie t id på hhv. 2 ,0 , 1 ,9 og 2 ,1 måneder for d i -mi t tender f ra 2018/19.

• Ef ter f lere års s t ign ing i overskr ide lsen af den normerede s tud ie t id fo r bachelord imi t ten-derne f ra Det Tekniske Fakul te t for IT og Des ign, har der være t e t fa ld her det seneste år . Derudover har De t Samfundsvidenskabel ige og Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t for tsat s ids te års pos i t ive udvik l ing (hvor d imi t tender med mer i t e r udeladt) .

MINISTERIETS FOKUS PÅ OVERSKRIDELSE AF NORMERET STUDIETID

Sammenl ignet med de øvr ige un ivers i te ter , er de s tuderende f ra Aalborg Univers i te t hur t ige t i l a t fu ld føre deres uddannelse. Den opgjo r te overskr ide lse af normeret s tud ie t id er t yp isk højest på kandidatuddannelserne, j f . f igu r 62. F igur 62. Overskr ide lse af normeret s tud ie t id , opgjor t på type (UFM- t i lgang), 2017/18, mdr

Anm. : I opgøre lsen a f oversk redet s tud ie t id tages udgangspunk t i fu ld fø r te i per i oden 1 . ok tober 2017 t i l 30 . sept ember i 2018. Der er i kke taget hø jde fo r mer i t f ra and re uddannels er , hv i l ke t kan b i drage t i l en kor tere s tud ie t id . Fo r nog le s tude rende kan det betyde en s tud ie t i d , der er kor tere end den no rmerede s tud ie t id . K i lde : Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e t , Datavarehus (kuben E levNormt id) . I 2011 var overskr ide lsen af s tud ie t iden for un ivers i te te rne i gennemsni t 13,2 måneder (her i indgår a l le un ivers i te ternes uddannelser) . I l yset a f det høje n iveau i overskr ide lsen af normere t s tud ie t id indfør te man Fremdr i f ts re fo rmen f ra 2013, som medfør te e t k rav om og en økonomisk t i lskyndelse t i l un ive rs i te terne t i l a t nedbr inge den gennemsni t l ige s tud ie t id .

-4

-2

0

2

4

6

8

I alt ITU KU CBS DTU RUC SDU AU AAU

Akademisk bachelor Kandidat Professionsbachelor


72

Det har resu l teret i e t k raf t ig t fa ld i s tud ie t iden genere l t for sektoren. Det gælder særl ig t på kandidatuddannelserne, j f . f igur 63 . F igur 63. Overskredet s tud ie t id opgjor t på type a f UFM, måneder, 2018

Anm: I opgøre lsen a f ove rsk redet s tud ie t id tages udgangspunk t i fu ld før te i pe r ioden 1 . ok tobe r 2017 t i l 30 . sept ember i 2018. Der er i kke taget hø jde fo r mer i t f ra and re uddannels er , hv i l ke t kan b i drage t i l en kor tere s tud ie t id . Fo r nog le s tude rende kan det betyde en s tud ie t i d , der er kor tere end den no rmerede s tud ie t id . K i lde : Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e t , Datavarehus (kuben E levNormt id) . Fra 1. januar 2019 indgår s tud ie t iden som et resu l ta t t i lskud i bevi l l ingssys temet (e rs ta t tede den t id l igere færd iggøre lsesbonus) . Som fø lge af de reducerede s tud ie t ider , er det kun KU og CBS, der ikke opnår 100 pct . færd iggøre lsest i lskud i 2019 (på baggrund a f data for overskr ide lse af normeret s tud ie t id for d imi t tender f ra 2016/17) . I 2020 er det kun KU, der ikke vi l opnå 100 pct . færd iggøre lsest i lskud, da CBS har reduceret den gennemsni t l ige oversk r ide lse af den norme-rede s tud ie t id det senes te år . Færdiggøre lsest i l skud i 2020 beregnes på baggrund af data for overskr ide lse af normeret s tud ie t id for d imi t tender f ra 2017/18 som vis t i f igur 60 korr igeret for ins t i tu t ionst i l læg afhæng ig af anta l d imi t tender, der f x har modtaget barse lsk l ip e l ler handicap-t i l læg i løbet a f uddanne lsen. Ef ter min is ter ie rets opgøre lse l igger overskr ide lsen af normeret s tud ie t id på 0, 1 ,2 og -3 ,3 må-neder for hhv. akademiske bachelorer , kandidate r og p rofess ionsbachelorer f ra Aalborg Univer-s i te t , j f . f igur 62 og f igur 63. I d isse opgøre lser indgår personer, der har fået s tud iestar tsmer i t , hvi lket iso le ret set er med t i l a t reducere den fak t iske gennemføre lsest id , da t iden på at opt jene mer i t ten ved anden uddannelse e l ler ins t i tu t ion ikke indgår. Og for v isse uddannelser gør den overskredne s tud ie t id negat iv ( fors tåe t som at den fak t iske gennemsni t l ige s tud ie t id e r kor te re end den normerede). Udvik l ingen fo r de enkel te un ivers i te ter i min is te r ie ts opgøre lser behøver dermed ikke nødvendigv is a fspej le en ændr ing i den fak t iske overskredne s tud ie t id , men kan også afspej le a t f lere e l ler færre s tuderende har opnået mer i t e l ler har sk i f te t uddannelse, da de i min is ter ie ts opgøre lse får en ny s tar tdato, når de sk i f ter uddannelse .

0

2

4

6

8

10

12

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Kandidat, AAU Akademisk bachelorKandidat, sektoren Professionsbachelor


73

AAU’S OPGØRELSER UDELADER STUDERENDE MED MERIT

Det e r ikke umiddelbar t mul ig t a t inddrage omfanget a f mer i t i opgøre lsen af s tud ie t iden. Der fore l igger godt nok in format ion om, hvor mange ECTS-point den enkel te s tuderende, har fået mer i t for , men ikke hvor lang t id , vedkommende har brug t t i l a t opnå d isse po int . Ved at be lyse den overskredne s tud ie t id for d imi t tender , der i kke har fået mer i t , ha r man et ud t ryk fo r den gennemsni t l ige s tud ie t id for en typ isk s tuderende, der påbegynder og afs lu t ter en uddannelse uden at have opnået mer i t f ra anden uddannelse . Denne metode anvender AAU i opgøre lsen af overskr ide lse a f s tud ie t iden i kva l i te tssystemet . B landt d imi t tendårgang 2018/19 var en gennemsni t l ig bachelors tuderende, der ikke har opnået mer i t , knap 2 måneder ekst ra om at gennemføre uddannelsen end det normerede. Det e r fø rs te gang i en længere årrække, a t der har været s t ign ing i overskr ide lsen af den nomerede s tud ie t id b landt bachelord imi t tenderne. Omvendt e r var der en l i l le s t ign ing i overskr ide lsen af normeret s tud ie t id for både profess ionsbacheloreruddannelserne og kandidatuddannelserne det seneste år . Den seneste årgang var her gennemsni t l ig 1 ,9 hhv. 2 ,1 måneder længere om a t gennemføre end den normerede s tud ie t id , j f . f igu r 64. F igur 64. Overskr ide lse af normeret s tud ie t id , opgjor t på type a f AAU, AAU-uddannelser , mdr.

Anm: 2018/19 ang i ve r ove rsk redet s tud ie t id fo r d im i t tender i per ioden 1 . ok tobe r 2018 t i l 30 . sept ember i 2019 og t i l s va rende fo r øvr i ge å r . T id under or l ov er ink lude re t i den sam lede s tud ie t i d . Personer med mer i t f ra andre uddannels e r er eksk lude re t f ra t a l lene , hvo r fo r ta l lene v is t i denne f igu r v i l være hø je re end UFM’s ta l v is t i f i gu r 63. K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten. Det seneste å rs s t ign ing i overskr ide lsen af s tud ie t iden for p rofess ionsbacheloruddannelserne t rækkes af d ip lomingeniøruddannelserne Bygger i og an læg samt Maskinteknik . Soc ia l rådgiveruddannelsen har indhentet l id t a f s ids te års d imi t tenders s t ign ing og e r nu 1,3 måneder fors inket .

1,991,86

2,10

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

Bachelor Kandidat Professionsbachelor

2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19


74

Som det f remgår i ind ledningen t i l det te a fsn i t , indgår t id under or lov i den samlede s tud ie t id . Det gælder fx s tuderende, der har søgt or lov og s tuderende, der ho lder barse l på SU-k l ip . Hvis man eksk luderer de s tuderende, der har søgt o r lov, og der fo r ikke kan de l tage i ak t iv i te ter på s tud ie t , v i l le den gennemsni t l ige overskr ide lse af den normerede s tud ie t id i s tedet være 1,8 måneder for bachelo rd imi t tender, 1 ,4 måneder for kandidater og 2 måneder for d imi t tender f ra AAU’s pro fess ionsbacheloruddannelser . På aggregeret n iveau er betydningen heraf dermed ikke så s tor . Det v i l den dog være for de konkrete uddannelser , hvor der er s tudernede, der søger or lov. Ef ter f lere års s t ign ing i overskr ide lsen af den normerede s tud ie t id for bachelord imi t tenderne f ra Det Tekniske Fakul te t for IT og Des ign, har der været e t fa ld her det senste år . Derudover har Det Samfundsvidenskabel ige og Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t for tsat s ids te års pos i t ive udvik l ing, j f . f igur 65. F igur 65. Overskr ide lse af normeret s tud ie t id (AAU-t i lgang), bachelo rudd ved AAU, måneder

Anm: Se anmærkn ing t i l f i gur 64. K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten. Bachelors tuderende ved Det Humaniske og Det Samfundsvidenskabel ige Fakul te t har den laveste overskr ide lse a f normeret s tud ie t id . Studerende ved d isse to faku l te ter l igger omvendt i den høje ende på overskr ide lse af normere t s tud ie t id på kandidatuddanne lserne, j f . f igu r 66.

2,83

1,56 1,53

2,11

2,41

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5


2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19


75

F igur 66. Overskr ide lse af normeret s tud ie t id (AAU-t i lgang), kandidatudd. ved AAU, måneder

Anm: Se anmærkn ing t i l f i gur 64. K i lde : AAU, Ql ikV iew, S tud ienævnsrappor ten.

0

1

2

3

4

5

6


2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19


76

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – OVERSKRIDELSE AF NORMERET STUDIETID 57 ud af 198 uddannelser ved AAU med opgjor t nøgleta l har en overskr ide lse af den normerede s tud ie t id , der p lacerer uddannelsen inden fo r de røde grænseværdier fas tsat a f faku l te terne, j f . tabel 11. Tabel 11 Sta tus i f t . g rænseværdie r for overskr ide lse af normeret s tud ie t id , måneder, 2018/19

Grænseværdier Rødt Gult Grønt Status 3-årig gns. Røde Gule I a l t ENG Bachelor 9 1 20 - TEK > 2,5 2,2–2,5 < 2,2 2,6 2,1 - NAT > 4,1 3,8-4,1 < 3,8 4,1 3,4 Kandidat > 1,8 1,5–1,8 < 1,5 1,0 1,1 7 2 38 Prof .bach. > 4,6 4 ,3-4,6 < 4,3 3,4 2,2 3 0 8 HUM Bachelor > 1,9 1,6-1,9 < 1,6 1,6 1,5 6 0 16 Kandidat > 3,8 3,5-3,8 < 3,5 2,3 2,4 1 1 23 SAMF Bachelor > 2,3 2,0-2,3 < 2,0 1,5 1,7 4 1 9 Kandidat > 4,3 4,0-4,3 < 4,0 2,2 2,6 3 0 22 Prof .bach. > 1,5 1,2-1,5 < 1,2 1,3 1,1 0 1 1 SUND Bachelor > 4,0 3,0-4,0 < 3,0 2,1 2,5 1 1 4 Kandidat > 2,0 1,5-2,0 < 1,5 2,3 2,1 4 0 7 TECH Bachelor 8 1 21 - TEK > 2,5 2,2–2,5 < 2,2 2,1 2,3 - NAT > 4,1 3,8-4,1 < 3,8 2,9 3,8 Kandidat > 1,8 1,5–1,8 < 1,5 1,4 1,1 15 4 42 Prof .bach. > 4,6 4 ,3-4,6 < 4,3 3,2 4,1 0 0 1 Alle Bachelor 2 ,0 2,1 24 3 56 Kandidat 1 ,9 1,9 30 7 132 Prof .bach. 2 ,1 1,5 3 1 10 I a l t 57 11 198

Anm. : Opgjo r t på faku l te ts n iveau. Base re t på AAU’s opgøre lse , hvor s tuderende med s tar tmer i t e r ude -ladt . Røde og gu le ang iver en optæl l ing a f ant a l uddannelse r , de r l igge r i hhv. rød og gu l ka tegor i . I a l t ang i ve r anta l uddannelse r med opg jo r t nøg le ta l . For s tud ieåre t 2017/18 var det 45 ud a f 213 uddannelser , der havde en overskr ide lse af den normerede s tud ie t id , der p lacerede uddannelsen inden for de røde grænseværdie r fas tsat a f faku l te terne (g rænseværdier er uændrede det seneste år) .


77

11. LEDIGHED OG BESKÆFTIGELSE Det te kapi te l v iser fø lgende:

• B landt kandidatd imi t tender f ra AAU i 2017 var 15,6 pct . led ige i per ioden 4.–7. kvar ta l e f ter d imiss ion – det er en l i l le s t ign ing i fo rho ld t i l d imi t tendårgangen året før . Opgjo r t på un ivers i te tsn iveau e r det kun kandidater f ra Rosk i lde Univers i te t , de r har en højere led ighed.

• S iden d imi t tendårgang 2010 har led igheden b landt AAU’s d imi t tender l igget mel lem 14-17 pct . ; for de seneste 4 årgange mel lem 15-16 pct .

• Den re la t i vt høje led ighed b landt AAU’s d imi t tender kan ikke a lene fork lares ud f ra s i tu-at ionen på de reg ionale arbe jdsmarkeder. Ledigheden b landt AAU’s kandidater f ra år -gang 2017 f ra Campus København lå på 16,7 pct . , hvor den b landt kandidater f ra Kø-benhavns Univers i te t lå på godt 10 pct .

• Også opgjor t på hovedområder har kandidater f ra AAU en højere led ighed opgjor t i 4 .-7 . kvar ta l end sektoren gennemsni t l ig set . Det gælder inden for a l le hovedområder

• Ledigheden fa lder genere l t med t iden ef ter d imiss ion, da f lere og f lere f inder job og dermed for lader led ighedskøen. Knap halvdelen af kandidaterne f ra Aalborg Univers i te t er led ige i 1 . kvar ta l , hv i lket er en re la t i v høj andel i forho ld t i l de øvr ige un ivers i te ter . Og AAU fo rmår ikke he l t a t indhente de øvr ige un ivers i te te r i de kommende syv kvar ta ler .

• Ledigheden b landt færd iguddannede profess ionsbachelorer er s teget f ra 4 ,3 pct . for d i -mi t tendårgang 2016 t i l 5 ,6 pct . for å rgang 2017. Det er d imi t tender f ra profess ionsba-cheloruddannelserne ved campus Aalborg, der t rækker led igheden b landt denne type uddannelser op.

• Ovenstående b i l l ede går igen i beskæft ige lsesda ta, hvor data for d imi t tendårgang 2015 er det nyeste.

• CBS og ITU har de s tørs te andele af beskæft igede med en videregående uddannelse, som er ansat i den p r iva te sektor . Dernæst fø lger DTU og AAU.

SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET GENERELT

Der er genere l t godt gang i beskæft ige lsesudvik l ingen på det danske arbe jdsmarked. Kandidater f ra campus Aalborg s tår dog umiddelbar t over fo r e t loka l t jobmarked, der har l id t sværere ved at komme hel t op i gear sammenl ignet med kandidater , der d imi t terer f ra campus København . Og i 2 . kvar ta l har der endda været e t fa ld i den sæsonkorr igerede lønmodtagerbeskæft ige lse i Region Nord jy l land, j f . f i gur 67.


78

F igur 67. Udvik l ingen i lønmodtagerbeskæft ige lsen, reg ioner , indeks (2008, 1 . kvar ta l=1)

Anm. : Sæsonkorr igerede t a l . Omfat ter a lene lønmodt agere (og de rmed f .eks . i kke se lvs tændige) . Der gøres opmærksom på, a t y -aksen ikke s tar te r i nu l . F i guren v iser data t i l og med 2 . kvar t a l 2019. K i lde : Danmarks S ta t i s t i k , S ta t i s t i kbanken ( tabe l LBESK30) . Kr isen i s lu t -nu l le rne ramte særl ig t de ufag lær te job. Der har ikke på sammen måde været dyk i beskæft ige lsen b landt personer med en lang videregående uddannelse. Og det gælder også for det nord jyske arbejdsmarked. Beskæft ige lsen b landt personer med en lang videregående ud-dannelse i Region Hovedstaden var i 2018 63 pct . højere end i 2008. I Region Nord jy l land er der godt 50 pct . f le re i beskæft ige lse, j f . f igu r 68 . F igur 68. Udvik l ing i beskæft igede med en lang v ideregående uddannelse , indeks (2008=1)

Anm. : Baserere t på udv ik l i ngen i beskæf t ige lsen ( i nk l . se lvs tændige m .m. ) opg jo r t u l t imo november i å re t . Der er dermed ikke fu ld sammenl igne l ig med data i f igu r 67. K i lde : Danmarks S ta t i s t i k , tabe l RAS310.

0,85

0,90

0,95

1,00

1,05

1,10

2008

K1

2008

K3

2009

K1

2009

K3

2010

K1

2010

K3

2011

K1

2011

K3

2012

K1

2012

K3

2013

K1

2013

K3

2014

K1

2014

K3

2015

K1

2015

K3

2016

K1

2016

K3

2017

K1

2017

K3

2018

K1

2018

K3

2019

K1

Hovedstaden

Hele landet

Nordjylland

SjællandSyddanmark

Midtjylland

1,0

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Hele landet Hovedstaden SjællandSyddanmark Midtjylland Nordjylland

Hovedstaden

Sjælland

Nordjylland


79

Ser man på beskæft ige lsen i de s tore un ivers i te tsbyer , e r der 63 pct . f l e re beskæft igede med en lang videregående uddannelse i Aa lborg i 2018 end i 2008. København har øge t anta l le t a f beskæft igede med en lang videregående uddanne lse med 92 pct . i samme per iode. Også Esbjerg har en pæn f remgang på 57 pct . , hvi lket l igger på n iveau med landsgennemsni t te t , j f . tabel 12. Tabel 12 Beskæft ige lsen af høj tuddannede i de fem størs te byer i Danmark

2008 2018 Ændring, pct . København A lder i a l t 45.977 88.269 92,0 30-34-år ige 13.481 22.473 66,7 Odense A lder i a l t 7 .033 11.733 66,8 30-34-år ige 1 .443 2.198 52,3 Aarhus A lder i a l t 19.709 32.537 65,1 30-34-år ige 3 .907 6.310 61,5 Aalborg A lder i a l t 8 .419 13.742 63,2 30-34-år ige 1 .756 2.492 41,9 Esbjerg A lder i a l t 2 .185 3.434 57,2 30-34-år ige 331 596 80,1 Danmark A lder i a l t 218.798 344.079 57,3

30-34-år ige 40.399 60.531 49,8 Anm. : Beskæft igede med en lang v ideregående uddannelse, opg jo r t november 2008 hhv. november 2018. K i lde : Danmarks S ta t i s t i k , S ta t i s t i kbanken ( tabe l RAS310) Hvis a lene udvik l ingen i beskæft ige lsen af 30-34-år ige med en lang videregående belyses, e r Esbjerg den a f de 5 s tørs te byer i Danmark, der har haf t den s tørs te re la t ive f remgang i den be lys te per iode, j f . f igur 69. F igur 69. Udvik l ing i besk. med en lang videregående udd., 30-34-år ige, indeks (2008=1)

Anm. : Baserere t på udv ik l i ngen i beskæf t ige lsen ( i nk l . se lvs tændige m .m. ) opg jo r t u l t imo november i å re t . Der er dermed ikke fu ld sammenl igne l ig med data i f igu r 67. K i lde : Danmarks S ta t i s t i k , tabe l RAS310. Beskæft ige lsesudvik l ingen b idrager t i l , a t led igheden på det danske arbejdsmarked aktue l t l ig -ger på knap 4 pct . Der e r dog s tor var ia t ion på tværs af a ldersgrupper og reg ioner . Ledigheden

1,0

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

1,9

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Esbjerg

Aalborg

Kbh.

Aarhus

Odense

Danmark


80

er genere l t høj i Region Nord jy l land, hvor imod beskæft ige lsesmul ighederne synes at være bedre i Hovedstadsområdet , j f . f igur 70. F igur 70. Ledighed forde l t på a lder og reg ion, pc t . a f arbe jdsstyrken, 4. kvt . 2018-3. kvt . 2019

Anm. : Led ige i pc t . a f a rbe jdss tyrken (modsat opgøre l se a f led ighedsgrader b landt d im i t tender , de r op -gøres i pc t . a f a l l e fu l d før t e) . I kke sæsonkorr i ge rede ta l . De r er de r for v is t g l i dende gennemsni t fo r de senes te 4 kvar t a le r . K i lde : Danmarks S ta t i s t i k , tabe l AULKP01. Den høje re led ighed i Nord jy l land er ikke et nyt fænomen. Selv da led igheden var på s i t laveste t i lbage i 2007/08 var led igheden højere i Nord jy l l and end opgjor t for he le Danmark, j f . f igur 71. F igur 71. Ledighed, pc t . a f arbe jdsstyrken

Anm. : Led ige i pc t . a f a rbe jdss tyrken (modsat opgøre l se a f led ighedsgrader b landt d im i t tender , de r op -gøres i pc t . a f a l l e fu l d før t e) . Sæsonkor r igerede t a l opg jo r t på månedsbas is (senes te måned e r januar 2020) . K i lde : Danmarks S ta t i s t i k , tabe l AULKP01.

4,1

2,6

8,6

6,4

4,5

3,43,0 3,1 3,4

3,8

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

I alt 16-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60+

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2007

M01

2007

M06

2007

M11

2008

M04

2008

M09

2009

M02

2009

M07

2009

M12

2010

M05

2010

M10

2011

M03

2011

M08

2012

M01

2012

M06

2012

M11

2013

M04

2013

M09

2014

M02

2014

M07

2014

M12

2015

M05

2015

M10

2016

M03

2016

M08

2017

M01

2017

M06

2017

M11

2018

M04

2018

M09

2019

M02

2019

M07

2019

M12

Hele landet Nordjylland


81

Der va r l ige en kor t per iode i 2012 og 2013, hvor den genere l le led ighed for Nord jy l land lå lavere e l ler på n iveau med a l le de øvr ige reg ioner ; på nær Region Midt j y l land, der he l t t i lbage f ra 2010 og f rem t i l for gangske nyl ig har haf t en led ighed opgjor t i pc t . a f arbe jdsstyrken, der har l igget ca. ha lv pct .po in t under reg ionen med den næst laveste led ighed . Ovenstående b i l lede ska l ses i lyset a f , a t der i per ioden med fa ld i den genere l le led ighed i reg ion Nord jy l land har været en s t ign ing i anta l le t a f d imi t terede kandidater f ra campus Aalborg f ra godt 1 .200 i 2010 t i l knap 2.600 i 2018. DIMITTENDLEDIGHED

GENNEMSNITLIG LEDIGHED I 4 . -7 . KVARTAL EFTER DIMISSION Opgøre lser a f led ighed b landt kandidater b l iver - f ra f lere s ider og der for også i AAU’s kva l i -te tssystem - anvendt som et mål t i l a t s ige noget om re levansen af de fo rske l l ige uddannelser i forho ld t i l a rbe jdsmarkedets behov. B landt kandidatd imi t tender f ra AAU i 2017 var 15,6 pct . led ige i per ioden 4.–7. kvar ta l e f ter d imiss ion – det er en l i l l e s t ign ing i forho ld t i l d imi t tendårgangen året fø r , men på n iveau med led igheden for de seneste års d imi t tendårgange. Kun kandidater f ra Rosk i lde Univers i te t har en højere led ighed ef ter denne mål ing, j f . f igu r 72. F igur 72. Ledighed 4. -7 . kvar ta l , pc t . a f færd iguddannede kandidater

Anm. : Vedrører a lene d im i t tender f ra kand idat uddannelser . Der tages udgangspunk t i fu ld fø r te i pe r i o -den 1 . ok tobe r å re t fø r t i l 30 . september i å re t . Gennemsni t l i g led ighedsgrad i 4 . -7 . kva r ta l e f te r fu l d fø-re lse udt r ykker den ande l a f t iden en person ha r været led ighed i kvar ta l erne. Nævneren indeho lde r a l l e fu ld før t e og så ledes også udvandrede. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levLed ighed) . Ledigheden b landt AAU’s kandidater synes dermed at have svært ved a t komme under 15 pct . For CBS, DTU og KU synes led igheden også at l igge nogenlunde s tab i l t omkr ing et g ivet n iveau på hhv. 7 , 6 og 10 pct .

6,85,1 5,6

10,3

18,4

12,7

15,6

12,2

0

5

10

15

20

25


2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


82

Den re la t iv t høje led ighed b landt AAU’s d imi t tender kan ikke a lene fork lares ud f ra s i tuat ionen på de reg ionale a rbe jdsmarkeder. De seneste år har led igheden b land t AAU-dimi t tender f ra campus København l igge t højere end d imi t tender f ra fx Københavns Univers i te t . For d imi t tender f ra campus Esbjerg e r led igheden fa ldet fo r d imi t tendårgang 2017, j f . f igu r 73. F igur 73. Ledighed 4. -7 . kvar ta l , pc t . a f færd iguddannede AAU-kandidate r forde l t på campus

Anm. : Vedrører a lene d im i t tender f ra kand idat uddannelser . Der tages udgangspunk t i fu ld fø r te i pe r i o -den 1 . ok tobe r å re t fø r t i l 30 . september i å re t . Se anmærkn ing t i l f i gu r 70. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levLed ighed) . Også opgjor t på hovedområder har kandidater f ra AAU en højere led ighed opgjor t i 4 .-7 . kvar ta l end sektoren gennemsni t l ig set . De t gælder inden for a l le hovedområder, j f . f igur 74. F igur 74. Ledighed 4. -7 . kvar ta l , pc t . a f d imi t tender, forde l t på hovedområde, AAU vs sektor

Anm. : Vedrører a lene d im i t tender f ra kand idat uddannelser . Der tages udgangspunk t i fu ld fø r te i pe r i o -den 1 . ok tobe r å re t fø r t i l 30 . september i å re t . Se anmærkn ing t i l f i gu r 71. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levLed ighed) .

16,7

10,9

15,4 15,6

0

5

10

15

20

25

København Esbjerg Aalborg AAU i alt

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

8,0

19,8

8,0

13,0

5,1

13,7

24,6

11,3

17,7

12,1

0

5

10

15

20

25

SAMF HUM TEK NATUR SUND SAMF HUM TEK NATUR SUND

2012 2013 2014 2015 2016 2017

Sektor Aalborg Universitet


83

For d imi t tendårgang 2017 har særl ig t AAU-dimi t tender f ra kandida tuddannelser inden for det humanis t iske og det naturvidenskabel ige hovedområde, haf t en s t ign ing i led igheden i forho ld t i l årgangen f ra å ret før . Blandt de sundhedsvidenskabel ige d imi t tender e r led igheden der imod fa ldet , og dermed t i lbage på n iveauet for d imi t tendårgang 2014. Det er b landt andet uddannelsen Medic in med industr ie l spec ia l iser ing , der t rækker led igheden for Det Sundhedsvidenskabel ige område i ve j re t (20,8 pct . ) . Dimi t tenderne f ra Medic in har en led ighed på 1,2 pct . Det er genere l t d imi t tender f ra de humanis t iske kandidatuddannelser f ra campus Aalborg, der har den højeste led ighed. Opgjor t på faku l te tsn iveau er led igheden ved Det Humanis t iske Fa-ku l te t s t igende og udgjo rde 22 pct . fo r d imi t tendårgang 2017, j f . f igur 75 . F igur 75. Ledighed, 4 . -7 . kvar ta l , kandidate r f ra AAU, opgjor t på faku l te ter

Anm: Opgjor t på d im i t tendårgange. Der tages udgangspunk t i fu ld fø r te i per i oden 1 . ok tober å re t fø r t i l 30 . september i å re t . Se anmærkn ing t i l f i gu r 71. Faku l te ts indde l i ng er basere t på op lysn inger i AAU’s Uddannelsesbase november 2019. K i lde : Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levLed ighed) og egne be regn inger . Uddannelses- og Forskn ingsmin is ter ie t indfør te i 2015 d imens ioner ing i form af lo f te r over op-taget for v ideregående uddannelser med markant og systemat isk over led ighed. På univers i te-terne var udgangspunkte t for den led ighedsbaserede d imens ioner ing en reducer ing i optaget på 2.400 s tud iep ladser på kandidatuddannelserne og en dera f a f led t d imens ioner ing på 3.500 s tu -d iep ladser på bacheloruddannelserne. Dimens ioner ing på bachelorn iveau b lev indfaset over f i re år i 2015-2018, og d imens ioner ing på kandidatn iveau indfases over t re år i 2018-2020. Den udmeldte led ighedsbaserede d imens ione-r ing for AAU medfør te e t k rav om redukt ion på 424 s tud iep ladser i kandidatoptaget i 2020 og i bacheloroptaget en redukt ion på 760 s tud iep ladser i 2018 – i a l t en redukt ion på 1.184 s tud ie-p ladser på de uddannelser på AAU, der b lev ud trukket t i l d imens ioner ing grundet markant og systemat isk over led ighed. For optaget i 2015 havde AAU a l lerede i 2014 vars le t nye adgangsbegrænsninger på en lang række uddannelser med adgangsbegrænsning i 2015. Da den led ighedsbaserede d imens ioner ing b lev indfør t i 2015, var der så ledes et re t s tor t sammenfa ld mel lem uddannelser med a l lerede

11,4

22,2

14,613,0

13,815,6

0

5

10

15

20

25


2015 2016 2017


84

vars lede adgangsbegrænsninger og de centra l t fas tsat te led ighedsbaserede d imens ioner ings-lo f ter . Ved op taget i september 2019 var der lo f t på 45 bachelo r- og profess ionsbacheloruddan-nelser samt 66 kandidatuddannelser ved AAU.

AFGANG FRA LEDIGHED Ledigheden fa lder genere l t med t iden ef ter d im iss ion, da f lere og f lere f inder job og dermed for lader led ighedskøen. Aalborg Univers i te ts p lacer ing i fo rho ld t i l de øvr ige un ivers i te te r hvad angår led ighed kommer af , a t der gennemsni t l ig er en meget s to r andel (næsten 50 pct . ) , der e r led ige i 1 . kvar ta l . Og AAU formår ikke he l t a t indhente de øvr ige un ivers i te ter i de kommende 7 kvar ta ler , j f . f igur 76. F igur 76. Afgang f ra led ighed, pc t . a f færd iguddannede kandidater, d imi t tendårgang 2017

Anm. : Vedrører a lene d im i t tender f ra kand idat uddannelser . Der tages udgangspunk t i fu ld fø r te i pe r i o -den 1 . ok tobe r å re t fø r t i l 30 . september i å re t . Se anmærkn ing t i l f i gu r 70. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levLed ighed) . Som nævnt ovenfor er knap halvdelen af kandidaterne f ra AAU berør t a f led ighed i det førs te kvar ta l e f ter d imiss ion. Det var også t i l fældet for d imi t tendårgang 2015/16. To år e f ter d imiss ion er hhv. 6-13 procen t s tad ig led ige for a l le faku l te ter . Kandida ter f ra Det Humanis t iske Fakul te t tager længst t id om at fo r lade led ighed, j f . f igur 77.

22

27

32 31

44

38

47

39

53 4

7

1410

1210

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50


1. kvartal 3. kvartal 5. kvartal 7. kvartal


85

F igur 77. Afgang f ra led igheden, kandidatuddannelser , d imi t tendårgang 2017

Anm. : Led ighedsgrad opg jor t på anta l kva r ta l er e f t e r d im iss ion. K i lde : Uddannelses - og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levLed ighed) . Der fore l igger p t . led ighedsdata for årgang 2018 t i l og med 4. kvar ta l e f ter led ighed. Disse da ta v iser b l .a . a t led ighedsgraden opgjor t i 4 . kvar ta l e f ter d imiss ion fo r fu ld før te kandidate r f ra AAU i 2018 ikke er forbedret i f t . led ighedsgraden opgjor t i 4 . kvar ta l for 2017-d imi t tenderne. Det samme er dog t i l fældet for f lere andre un ivers i te ter , j f . datat ræk f ra Uddannelses- og Forsk-n ingsmin is ter ie ts Datavarehus.

LAVERE LEDIGHED BLANDT PROFESSIONSBACHELORERNE Ledigheden b landt AAU’s profess ionsbachelorer har for de senere å rgange l igget lavere end for de øvr ige un ivers i te ter med profess ionsbachelo ruddannelser . Grundet en s t ign ing i led igheden for AAU det seneste år l i gger AAU nu kun på n iveau med de bedste, j f . f i gur 78.

42,0

54,2

44,6

50,345,5 47,2

0

10

20

30

40

50

60

ENG HUM SAMF SUND TECH AAU I alt

1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 5. kvt 6. kvt 7. kvt


86

F igur 78. Afgang f ra led ighed, pc t . a f færd iguddannede profess ionsbache lorer

Anm. : Vedrører a lene d im i t tender f ra p ro fess ionsbache lo ruddanne lser . Der tages udgangspunk t i fu ld -før te i pe r i oden 1 . ok tober åre t fø r t i l 30 . sept ember i å re t . Se anmærkn ing t i l f i gur 72. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levLed ighed) . Ledigheden b landt færd iguddannede profess ionsbachelorer er s teget f ra 4 ,3 pct . for d imi t tend-årgang 2016 t i l 5 ,6 pct . for årgang 2017. Det e r d imi t tender f ra profess ionsbacheloruddannel -serne ved campus Aalborg, der t rækker led igheden i ve j re t , j f . f igur 79. F igur 79. Udvik l ing i led ighed, 4 . -7 . kvt . , profess ionsbacheloruddannelser , forde l t på campus

Anm. : Vedrører a lene d im i t tender f ra p ro fess ionsbache loruddannelse r . De r tages udgangs punk t i fu ld fø r te i per ioden 1 . ok tobe r å re t f ø r t i l 30 . september i å re t . Se anmærkn ing t i l f i gur 72. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus (E levLed ighed) . St ign ingen i led igheden for campus Aalborg t rækkes af en s t ign ing i led igheden b landt soc ia l -rådgiverne f ra 3 ,7 pct . i 2016 (162 d imi t tender) t i l 5 ,8 pct . b landt 210 d imi t tender f ra 2017-

7,1

5,05,7 5,6 5,2

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

DTU KU SDU AAU AU

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

5,3 5,7 5,6

0

2

4

6

8

10

12

14

16

Esbjerg Aalborg AAU i alt

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017


87

årgangen. Dimi t tender f ra soc ia l rådgiveruddanne lsen udgjorde næsten 75 pct . a f de færd igud-dannede profess ionsbachelorer f ra AAU i 2017 . B landt profess ionsbache lorerne f ra d imi t tendårgang 2017 var led ighedsgraden 20 pct . i 1 . kvar-ta l e f ter d imiss ion. Og i 3 . kvar ta l va r den a l lerede nede på 6 pct . Det te er a l tså et markant andet b i l lede end afgangsraten f ra led ighed b landt d imi t tenderne f ra AAU’s kandidatuddannel -ser .

STATUS IFT GRÆNSEVÆRDIER – LEDIGHED Baseret på led ighedsgrader for d imi t tendårgang 2017 p lacerer de sundhedsvidenskabel ige ud-dannelser ved Det Sundhedsvidenskabel ige Fakul te t og de tekn iske uddannelser ved Det Tek-n iske Fakul te t for IT og Des ign s ig gennemsni t l i g i det røde in terva l fas tsat a f faku l te terne. 43 ud a f 110 kandidatuddannelser med opgjor t nøgleta l har en led ighedsgrad b landt d imi t ten-derne, der p lacere r uddannelsen inden fo r de røde grænseværdie r fas tsat a f faku l te terne, j f . tabel 13. Tabel 13. Grænseværdie r og s ta tus fo r gennemsni t l ig led ighed i 4 . -7 . kvar ta l , årgang 2017

Rødt Gult Grønt

Status, 2016/17 Røde Gule I a l t

Pct . ENG 10,7 Kandidatuddannelser 11,4 13 1 29 - SAMF 36,0 - - - - TEK > 13 10-13 < 10 10,5 - - - - NAT > 18 15-18 < 15 10,7 - - - Profess ionsbachelor 2 1 7 - TEK > 10 7-10 < 7 5,5 - - - HUM Kandidatuddannelser > 23 20-23 < 20 22,2 12 2 25 SAMF 13,0 Kandidatuddannelser > 18 15-18 < 15 14,6 8 2 18 Profess ionsbachelor < 8 5-8 < 5 5,8 0 0 1 SUND Kandidatuddannelser 13,0 4 0 7 - SUND > 10 7-10 < 7 12,1 - - - - TEK > 13 10-13 < 10 1,1 - - - - NAT > 18 15-18 < 15 20,3 - - - TECH 13,5 Kandidatuddannelser 13,6 14 2 31 - TEK > 13 10-13 < 10 12,1 - - - - NAT > 18 15-18 < 15 18,1 - - - Profess ionsbachelor 0 0 1 - TEK > 10 7-10 < 7 1,5 - - - Kandidatuddannelser 15,6 43 7 110 Profess ionsbachelor 5 ,6 2 1 9 I a l t 14,8 45 8 119

Anm. : Opgjor t på fak u l te tsn iveau. Ant a l uddannelser i a l t e r anta l uddannelse r, fo r hv i l ke det ha r væ ret mul ig t a t indhente data (hvor der e r mere end 4 d im i t tender ) . I led i ghedsgrader opg jor t på faku l t e ter / ho -vedområder i ndgår a l le uddannelse r .


88

NYUDDANNEDES OVERGANG TIL BESKÆFTIGELSE

I AAU’s kva l i te tssystem overvåges udvik l ingen i led igheden. I det nye bevi l l ingssystem som t rådte i k ra f t i 2019 indgår der e t resu l ta t t i lskud, som opgøres på baggrund af færd iggøre lse og beskæft ige lse. Der fore l igger for det te nøgleta l p t . kun data for d imi t tendårgang 2015 som den nyeste, hvormed data a l t så er to år ældre end de t led ighedsdata i de forudgående afsn i t . Der er dog grund t i l a t have fokus på det te data se lvom det ikke e r så opdateret , da det kan bruges t i l andre formål end led ighedsdataet . Fx kan man analysere i hvi lke brancher e l ler hvi lken sektor d imi t tenderne får job, j f . s ids t i det te a fsn i t . Godt 85 pct . a f AAU’s 2015-d imi t tender var i beskæft ige lse i 12.-23. måned ef ter d imiss ion. Kun RUC har en lavere beskæft ige lsesgrad ef te r denne opgøre lse, j f . f igur 80. F igur 80. Nyuddannede kandidaters beskæft ige lsesgrad, opgjor t på un ivers i te ter

Anm: Beskæf t ige lsesgrad er opg jo r t i 12 . -23. måned e f ter d im iss ion. Års ta l henv iser t i l d im i t tendårgang . Opgøre lsen omfat ter nyuddannede, der s t i l l e r s ig t i l r åd ighed for arbe jdsmarkedet . Det betyder , a t nyud -dannede, som er under v i dereuddannelse, e r udvandret e l le r e r uden fo r a rbe jdss tyrken, i ndgår i kke i opgø re lsen. Personer , som ove rgå r t i l ph .d -uddannel se, opgøres som beskæf t igede. Opgøre lsen er ba-sere t på Arbe jdsmarkedsregnskabet i Danmarks S ta t i s t i k . K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus ( t abe l E levBesk) . Ef ter fa ld i beskæft ige lsesgraden fo r AAU’s kand idatd imi t tender s iden kr i seårene i 2008, va r der for 2014-d imi t tender førs te gang ta le om en f remgang. For 2015-årgangen er graden fa ldet mar -g ina l t . AAU har en lavere beskæft ige lsesgrad for a l le hovedområder. Blandt humanis terne er forske l len mindst . Her er l igger beskæft ige lsesgraden knap 3 pct . po in t lavere for AAU’s kandidater end for sektoren samlet set . B landt de sundhedsvidenskabel ige d imi t tender var forske l len næsten 9 pct . po in t for årgang 2015, j f . f igur 81.

92,7 94,890,3 89,7

83,788,5 85,4

91,1 89,7

0

20

40

60

80

100


2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015


89

F igur 81. Nyuddannede kandidaters beskæft ige lsesgrad, AAU vs sektor

Anm: Beskæf t ige lsesgrad er opg jor t i 12 . -23. måned e f ter d im iss ion. Se i øv r ig t anmærkn ing t i l f i gu r 80. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus ( t abe l E levBesk) . Når det kommer t i l beskæft ige lsen b landt AAU’s profess ionsbachelorer , l igger AAU omvendt noget bedre . Samlet set for a l le d imi t tender f ra AAU’s profess ionsbache loruddannelser l i gger beskæft ige lsesgraden højere for AAU end for sektoren samlet set over he le den belys te per iode. Her er det dog værd at bemærke, a t AAU som det eneste un ivers i te t har d imi t tender f raprofes -s ionsbacheloruddannelser inden for det samfundsvidenskabel ige hovedområde (soc ia l rådgiver-uddannelsen) , hvor de øvr ige un ivers i te ter a lene har inden fo r det tekn iske hovedområde. Beskæft ige lsesgraden for soc ia l rådgiverne f ra AAU har s iden 2008 l igget mel lem 93 og knap 100 pct . AAU’s d ip lomingeniører f ra det tekn iske hovedområde l igger nogenlunde på n iveau med beskæft ige lsesgraden fo r d imi t tender f ra de tekn iske profess ionsbacheloruddannelser på sek-torn iveau (a lene p rofess ionsbachelorer uddannet f ra un ivers i te te rne indgår) , j f . f igur 82 .

79,8 85,9 87,5 88,2 87,7 85,4 82,5

88,7 91,8 97,1 92,2 89,7

0

20

40

60

80

100

HUM NATUR SAMF SUND TEKNIK I alt

AAU Sektor


90

F igur 82. Nyuddannede profess ionsbachelorers beskæft ige lsesgrad, AAU vs sektor

Anm: Beskæf t ige lsesgrad er opg jor t i 12 . -23. måned e f ter d im iss ion. Se i øv r ig t anmærkn ing t i l f i gu r 80. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus ( t abe l E levBesk) . Forske l le i beskæft ige lsesgrader på tværs af hovedområder for sektoren og AAU fo r begge typer uddannelser ska l ses i lyset a f sammensætning af uddannelser , d imi t tendernes søgemobi l i te t m.m. Som de t f remgik t i d l igere i det te kapi te l har der s iden 2008 være t reg ionale forske l le i udvik l ingen i beskæft ige lsen. Fx har Hovedstaden ikke være t så hårdt ramt som Nord jy l land. For AAU’s kandidater f ra 2015 er beskæft ige lsen knap 1. pc t . højere b landt kandidater f ra cam-pus Aalborg end f ra campus København, j f . f igur 83. F igur 83. Nyuddannede AAU-kandidaters beskæf t ige lsesgrad, opgjor t på campus

Anm: Beskæf t ige lsesgrad er opg jor t i 12 . -23. måned e f ter d im iss ion. Se i øv r ig t anmærkn ing t i l f i gu r 80. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus ( t abe l E levBesk) . Ovenstående b i l lede ska l dog ses i l yset a f , a t beskæft ige lsesgraden for kandidater f ra campus København har svinget en de l over de seneste å r .

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

AAU (SAMF) AAU (TEKNIK) Sektor (TEKNIK)

84,7 87,4 85,6 85,4

0

20

40

60

80

100

København Esbjerg Aalborg I alt

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015


91

For campus Aalborg t rækkes beskæft ige lsen ned af b l .a . uddannelser inden for det humanis t iske hovedområde, men sammen med d imi t tender inden for det natu rvidenskabel ige og det samfunds-videnskabel ige hovedområde og der en pos i t i v udvik l ing f ra 2013-årgangen t i l 2015-d imi t ten-derne, j f . f igur 84. F igur 84. Nyuddannede kandidaters beskæft ige lsesgrad, opgjor t på campus og hovedområde

Anm: Beskæf t ige lsesgrad e r opg jor t i 12 . -23. måned e f ter d im iss ion. * Som fø lge a f få d im i t tender er de r i kke o f fent l i gg jo r t da ta fo r det natu rv i denskabe l i ge hovedområde i Esb jerg . Se i øv r ig t anmærkn ing t i l f i gur 80. K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus ( t abe l E levBesk) . I fø lge af ta len om e t nyt bevi l l ingssystem skal nyuddannede med en videregående uddannelse have en beskæft ige lse (opgjor t i 12. t i l 23. måned), der mindst er på n iveau med den genere l le beskæft ige lse for befo lkn ingen i den erhvervsakt ive a lder korr igeret for konjunktur (us ikkers ik -kerhedsfaktor på 0,4 gange led igheden). Hvis beskæft ige lsen er lavere modtager ins t i tu t ionerne gradvis t e t mindre be løb indt i l beskæft ige lsen l igger 25 pct .po in t under den genere l le beskæft i -ge lse, hvoref ter ins t i tu t ionen ikke længere modtager e t be løb for beskæf t ige lse.

ANDEL BESKÆFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR Opgjor t i anta l hoveder er knap 72 pct . a f AAU’s kandidater i beskæft ige lse 23 måneder e f ter d imiss ion. Denne andel har l igget mel lem 72 og 77 pct . s iden d imi t tendårgang 2008. Ud af dem, der er i beskæft ige lse e r seks ud af t i ansat i den pr i vate sekto r . Denne andel har været for-ho ldsvis s tab i l over en å rrække, men 10 pct .po in t højere end b landt de d imi t tender, der d imi t te-rede da den seneste økonomiske kr ise ramte Danmark, j f . f igur 84.

0

20

40

60

80

100

HU

M

NAT

UR

SAM

F

TEKN

IK

NAT

UR

*

TEKN

IK

HU

M

NAT

UR

SAM

F

SUN

D

TEKN

IK

2013 2014 2015

København Esbjerg Aalborg


92

F igur 85. Andel nyuddannede kandidater ansat i pr ivat sektor , AAU-dimi t tender

Anm: Andel i beskæf t igede er ande l a f fu ld før te , de r er i beskæf t ige lse 23 måneder e f te r fu ld fø r t uddan-ne lse r . Modsat fo rudgående f igurer med beskæf t ige ls esgrad indgår d im i t tender uden for a rbe jdss ty rken dermed også i g rund laget . K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus ( t abe l E levBesk) . Der er s tor fo rske l på tværs af un ive rs i te terne i f t . om det t yp isk er på det pr i vate e l le r det o f fent l ige a rbe jdsmarked, de nyuddannede f inder job. CBS og ITU har langt de s tørs te andele af beskæft igede med en videregående uddannelse, som er ansat i den p r ivate sekto r . Dernæst fø lger DTU og AAU. KU og AU uddanner i højere grad t i l den of fent l ige sektor , j f . f i gur 86. F igur 86. Andel nyuddannede kandidater ansat i pr ivat sektor , 2015-d imi t tender, pc t .

Anm. : Ande l i beskæf t igede er ande l a f fu ld fø r te , de r er i beskæf t ige lse 23 måneder e f te r fu l d før t uddan-ne lse r . Modsat fo rudgående f igurer med beskæf t ige ls esgrad indgår d im i t tender uden for a rbe jdss ty rken dermed også i g rund laget . K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus ( t abe l E levBesk) .

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Andel i beskæftigelse Andel af beskæftigede ansat i privat sektor

0

20

40

60

80

100


Andel i beskæftigelse Andel af beskæftigede ansat i privat sektor


93

Andelen af de beskæft igede, der er ansat i den p r ivate sektor , var ie rer opgjor t på hovedområde på tværs af un ivers i te te rne. AAU har en re la t iv hø j andel , der er ansat i den pr ivate sektor b landt d imi t tender inden for de t naturvidenskabel ige og det sundhedsvidenskabel ige område, j f . f igur 87. F igur 87. Andel nyuddannede kandidater ansat i pr ivat sektor , 2015-d imi t tender, pc t .

Anm. : Ande l a f beskæf t igede 23 måneder e f t e r f u ld fø r t uddannelser , de r er ans at i p r i va tsek to r . Der er her se t bor t f ra , hvo r s tor en ande l , der e r i beskæf t ige lse a f de fu ld fø r te . *Fo r RUC e r d im i t tender under det sundhedsv idenskabe l i ge hovedområde ude ladt som fø lge a f få d im i t tender . K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus ( t abe l E levBesk) . Ovenstående b i l lede ska l ses i l yset a f den t id l igere Reger ings målsætn ing om, at mindst 60 pct . a f de beskæft igede nyuddannede ska l være ansat i den pr i vate sekto r, j f . Uddannelses- og Forskningsmin is ter ie t , V ideregående uddannelser t i l f remt iden – Nye målsætn inger for de v ide-regående uddannelser (marts 2018). AAU har dermed nået denne målsætn ing for hvad angår d imi t tender f ra kandidatuddannelserne.

BESKÆFTIGELSESREGION FOR BESKÆFTIGEDE DIMITTENDER Dimi t tender f ra landets un ivers i te ter f inder i høj grad job i samme reg ion som reg ionen , hvor un ivers i te te t hvor f ra de færd igg jorde deres kand idatuddannelse er p laceret . Næsten 95 pct . a f d imi t tenderne f ra CBS og ITU i per ioden t re år op t i l november 2017, der va r i beskæft ige lse i november 2017, havde fundet job i Region Hovedstaden. Bland t d imi t tenderne f ra Aarhus Uni -vers i te t havde 56 pct . fundet job i Region Midt jy l land. Og ca. hver f je rde havde fundet job i Region Hovedstaden, j f . f igur 88.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

HUM NATUR SAMF SUND TEKNIK



94

F igur 88. Beskæft ige lsesregion, pc t . a f beskæft igede kandidater , november 2017

Anm. : Forde l i ng på beskæf t ige lses reg ion a f kand idate r , der e r d im i t te rede i t re år op t i l november 2017 og som er i beskæf t igede på det te t i dspunk t . K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus ( t abe l AMR_BUA). Dimi t tender f ra Aalborg Univers i te t , de r er i beskæft ige lse, synes a t sprede s ig l id t mere på tværs a f reg ionerne end d imi t tender f ra f lere a f de øvr ige un ivers i te te r . Det kan afspej le job-mul ighederne i reg ion Nord jy l land , men også AAU’s geograf iske p lacer ing af campus i både Aalborg, Esbjerg og København. Knap halvdelen af d imi t tenderne f ra campus Aalborg, der er i beskæft ige lse, f inder job i Region Nord jy l land. 23 pct . rykker l id t sydpå t i l Region Midt j y l land og knap hver femte e r rykket t i l Region Hovedstaden, j f . f igu r 89. F igur 89. Beskæft ige lsesregion, pc t . a f beskæft igede kandidater , november 2017

Anm. : Forde l i ng på beskæf t ige lses reg ion a f kand idate r , der e r d im i t te rede i t re år op t i l november 2017 og som er i beskæf t igede på det te t i dspunk t . * De res terende 13 pc t . e r fo rde l t på de t re øv r ige reg ione r . K i lde : Uddannelses- og Fo rskn ingsm in is ter i e ts Datavarehus ( t abe l AMR_BUA).

93 88 9482 81

2635

25

58

1856

183756

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

CBS DTU ITU KU RUC SDU AAU AU Sektor ialt

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

19

87

35

23

14

18

4937

7

73

7

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Aalborg Esbjerg* København AAU i alt

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

Documents

STRATEGISKE UDDANNELSESDATA - Aalborg Universitet...2020/03/26 · • Ved campus København og campus Esbjerg er tilgangen faldet til både bachelor- og kandidatuddannelserne samlet