Strukturerede datakilder. Spørgeskemaer, interview og

dokumentanalyser.

Metode, Evaluering og Videnskabsteori i relation til området lærings- og uddannelsesforskning Oktober 2009

Annette Rasmussen

Spørgemuligheder/interviewtyper ud fra graden af struktur:

1. Spørgeskemaer (skriftlige interview)

2. Strukturerede interview (mundtligt spørgeskema)

3. Semi-strukturerede interview (interviewguide med anslag af temaer eller indledning til beretning)

4. Ustruktureret (fx livshistorie)

Nogle forudsætninger for spørgeskema-metoden:

1. At de emner, der stilles spørgsmål omkring, er kendt i generelle termer og på samme måde af respondenterne

2. At det er muligt at sammenligne forskellige sæt af data fra forskellige respondenter (opgøres i tællelig form)

3. At respondenterne er i stand til at udtrykke sig omkring deres egne betydningsrammer og handlinger på skrift (har et tilstrækkeligt udviklet forhold til skriftsproget)

Spørgeskemaer: enquete eller interview?

1. Hvor kontroversielle er spørgsmålene?

2. Hvor forståelige for målgruppen?

3. Hvor tidskrævende er besvarelsen?

4. Hvor mange ressourcer har forskeren til rådighed?

Ved valg af spørgeskemaer: valg af respondenter/stikprøve

Populationen skal afgrænses i forhold til hvem, hvad, hvor og hvornår

Stikprøven skal være repræsentativ

Udvælgelsesmetode

1. Tilfældighed (sandsynlighed)a. Simpel, tilfældig udvælgelse

b. Stratificeret udvælgelse

c. Udvælgelse i klynger

2. Ikke-tilfældigheda. Skønsmæssig udvælgelse

b. Selvselektion

c. Slumpmæssig udvælgelse

Stikprøvens størrelse

Krav om generaliserbarhed Grad af præcision Praktiske/økonomiske hensyn Homogen eller heterogen gruppe

Hvad er svarprocenten? Bortfaldsanalyse

Hvor mange har svaret/ikke svaret? Hvem har ikke svaret? Er det bestemte grupper/personer? Hvad er årsagen til, at der svares/ikke

svares? Hvad betyder det for den samlede

undersøgelse? Hvordan kunne bortfaldet minimeres?

”Strukturer” i alle interview

Arrangement (sted og formål) Fokus (dagsorden og indhold) Rammer (sprog, orden og spørgemåde) Registrering af data (optagelse) Tidsplacering og -udstrækning Dagsordenens tydelighed

Graden af struktur afhænger af undersøgelsens bagvedliggende formål og dens videnskabsteoretiske afsæt

Eksplorative undersøgelser - svagt strukturerede spørgsmål

Komparative undersøgelser - standardiserede spørgsmål

1. Tematisering

Formulerer formålet med undersøgelsen. Begrebsafklaring og forskningsspørgsmål

2. Design

Hvordan tilvejebringes den tilsigtede viden? Metode/interviewform, valg af interviewpersoner og valg af interviewere

3. Interview

Forløbets strukturering/ikke-strukturering. Relationen interviewer-interviewperson

4. Transskribering

Fra mundtlig tale til skreven tekst – beskrivelse til analyse

5. Analyse

Fem konkrete bud på analysemetoder.

6. Verificering

Generaliserbarhed, reliabilitet og validitet

7. Rapportering

Videnskabelighed, etik og læsbarhed

7 stadier i en interviewundersøgelse

(Kvale 2001, s. 96)

Gruppearbejde om en konkret interviewundersøgelse (se vedlagte word-fil med interviewuddraget)

1. Udvælg en passage i interviewet til en analyse

2. ”Oversæt” uddraget/citatet fra tale til skrift

3. Kom med forslag til analyse af det valgte uddrag/citat

4. Præsenter citat + analyse på power point for resten af holdet

Fokusgruppeinterview egner sig især til analytiske formål med interesse for:

Mønstre af betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger

Hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger

Normer for gruppers praksisser og fortolkninger

(Halkier 2002)

Gruppe interview

Fordele

Tryghed

Gruppefortolkninger (normer og kultur)

Gruppeinteraktionen

Ulemper

Utryghed (gruppepres)

Social kontrol (kan hindre, at forskelle i erfaringer/perspektiver kommer frem)

Vanskeligere at afkode optagelsen

Udvælgelse af interviewpersoner – hvordan og hvor mange?

Bevidst udvælgelse; én er i princippet nok (jf. Bourdieu 1999)

Så mange som nødvendigt – mætningspunkt eller statistisk signifikans. Vigtigt at kunne skelne mønstre i sine data. (jf. Kvale 2001)

Afhænger bl.a. af undersøgelsens formål - komparativt eller eksplorativt

Etnografiske interview

Struktur og spørgsmål bør være produkt af interaktion mellem interviewer og interviewede

Refleksivt frem for standardiseret Varierer mellem styring og ikke-styring

(mellem styrende og åbne spørgsmål) (Jf. Hammersley & Atkinson 1983)

Biografiske interview

Tilføjelse af en historisk dimension Studier af forandringsprocesser Studier af

grupper/professioner/institutioner Studier af overgange (fx mellem

institutionstyper og/eller livsfaser) Fokus på relationer (fx mellem strukturer

og aktører)

Dokumentanalyse

Beskæftiger sig med hvordan dokumenter konkret kan anvendes i forskning?

Omhandler rene tekstproduktioner (fx journaler, politiske taler/meddelelser og virksomhedsplaner) og materiale, der både indeholder tekst og grafik

Inddrager her en bestemt videnskabelig tilgang (en sociologisk metode) – frem for en rent sprogvidenskabelig eller historisk

Fokusområder i dokumentanalysen

1. Institution og kontekst• Hvilke organisatoriske sammenhænge indgår dokumentet

i?

• Hvilke institutionelle og lokalt specifikke forhold?

2. Proces og interaktion• Hvordan bliver dokumentet anvendt blandt sociale aktører i

en række sammenhænge?

3. Standardisering og fakta• Hvordan fører tekstens opbygning til, at læserne

”overtales” til bestemte tolkninger/handlinger?

• Hvordan er dokumentet opbygget, så det antager karakter af fakta?

(Mik-Meyer 2005)

Almindelige gyldighedskriterier:

Gennemsigtighed: at kunne se processen – hele processen. Ikke mindst i forhold til den empiriske undersøgelses analyser og resultater

Teoretisk og empirisk forankring: at sikre, at de teoretiske og empiriske analyser og resultater bygger videre på hinanden

Forskellighed: at tilstræbe at den empiriske forskelligartethed, som genstandsfelt/gruppe omfatter, også kommer frem i udvælgelsen af respondenter og metoder til undersøgelsen

Yderligere referencer

Olsen, Henning: Fra spørgsmål til svar. Konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata. Akademisk Forlag, 2005.

Kvale; Steinar: InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, 2001 (6. oplag).

Halkier, Bente: Fokusgrupper. Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag, 2002.