Study-guide for Modul 1: Liv, sundhed og sygdom · Title Studyguide for medicin og klinisk biomekanik Modulnavn: Modul 2 – Bevægeapparatet Author John Chemnitz Version 1 Date 22.10.2018

Title Studyguide for medicin og klinisk biomekanik Modulnavn: Modul 2 – Bevægeapparatet

Author John Chemnitz Version 1 Date 22.10.2018

Indhold:

1. Om studieguiden ................................................................................................ 3 Formålet med denne studie-guide ...................................................................... 3 Opbygningen af denne studieguide .................................................................... 3

2. Om modulet ....................................................................................................... 3 Skema ............................................................................................................... 3 Underviserne ..................................................................................................... 4 Undervisningssekretær ...................................................................................... 4 Modulbestyrer .................................................................................................... 4 Modulets varighed .............................................................................................. 4 Lærebøger – Bogindkøb .................................................................................... 5 Professionsspor for medicinstuderende ............................................................. 5

3. Kompetencetermer ............................................................................................. 5 Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer .... 6 Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: ............................ 6

4. Studieordningens mål for modulet ...................................................................... 7

5. Evaluering af modulet......................................................................................... 7

6. Ugeplaner .......................................................................................................... 7 Moduluge 1 (uge 46) ....................................................................................... 10 Moduluge 2 (uge 47) ....................................................................................... 12 Moduluge 3 (uge 48) ....................................................................................... 13 Moduluge 4 (uge 49) ....................................................................................... 15 Moduluge 5 (uge 50) ....................................................................................... 16 Moduluge 6 (uge 51) ....................................................................................... 18 Moduluge 7 (uge 2 - 2019) .............................................................................. 18 Moduluge 8 (uge 3) ......................................................................................... 20

7. Eksamen .......................................................................................................... 21

Appendix 1 Samlet læringsmål for modul B2’s biomedicinspor ................................ 25

8. Om modulet ..................................................................................................... 31 Professionssporet for medicin .......................................................................... 31

9. Ugeplaner ........................................................................................................ 31 Moduluge 2 (uge 47) ....................................................................................... 31 Moduluge 3 (uge 48) ....................................................................................... 32 Moduluge 4 (uge 49) ....................................................................................... 32 Moduluge 5 (uge 50) ....................................................................................... 32 Moduluge 6 (uge 51) ....................................................................................... 33

2

Moduluge 7 (uge 2 - 2019) .............................................................................. 33 Moduluge 8 (uge 3) ......................................................................................... 33

10. Eksamen .......................................................................................................... 34

Appendix 2 Samlet læringsmål for professionsspor (medicin) ................................. 35

3

1. Om studieguiden

Formålet med denne studie-guide

Studie-guiden er dit ”orienteringskort” til din uddannelse – dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette ”udstyr” (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Specielt angående professionsspor for medicin (Færdighedstræning: Ekstremiteter og columna) Færdighedstræning har som formål at træne undersøgelsesteknik, så man kan udføre denne på et vist niveau før man skal undersøge rigtige patienter. Under medicinstudiet er det et krav at man deltager i færdighedstræningen, hvor man blandt andet undersøger sine medstuderende og bliver undersøgt af medstuderende. Dette fordrer at man skal være delvist afklædt, dvs. i mindre grupper være afklædt fraset undertøj (svarende til korte shorts og t-shirt der slutter ved skulderen), idet f.eks. led, nerve og muskelundersøgelser ikke kan udføres uden på tøjet. Øvelser i intime undersøgelser inden for undertøjsområdet foretages typisk på fantomer. Dog vil stetoskopisk undersøgelse af hjerte og lunger og udvendig undersøgelse af mave og ryg også blive trænet ved, at man undersøger og bliver undersøgt af sine medstuderende.

Opbygningen af denne studieguide

Denne studieguide er din orientering om, hvorledes modul B2 afvikles og evalueres. Den beskriver, hvor du begynder (hvilke forudsætninger du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs), og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studieguiden hjælper dig også med at finde det rette “udstyr” (anbefalet litteratur og andre læringsressourcer). Praktiske oplysninger, som du er bekendt med fra modul 1, er ikke gentaget i denne studieguide.

2. Om modulet

Skema

Undervisningen gives som forelæsninger (F), holdtimer (6 hold) (H) eller som gruppetimer (G). Dissektion foregår formiddag og eftermiddag. Holdene fordeles således, at nogle af jer skal dissekere om formiddagen og andre om eftermiddagen. I løbet af modulet skal I på virksomhedsbesøg. Konkret information om besøget får du tæt på den skemalagte dato for første holds besøg. Ugeplaner for professionssporet for medicin og biomekanik beskrives i to separate dele bagest i studieguiden. I studieguidens afsnit om ugeplaner finder du en kronologisk beskrivelse af, hvilke forelæsninger, holdtimer mv. du skal have. Du finder dit eget skema på student selvbetjening. Du kan ikke deltage i undervisningen for andre hold eller grupper.

4

Underviserne

I dette modul vil du afhængig af forår-/efterårssemester møde følgende:

• Helle Raun Andersen, lektor, Miljømedicin (IST), [email protected]

• Jesper Bælum, dr.med., klinisk lektor, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik (KI) [email protected]

• John Chemnitz, lektor, cand.med., Neurobiologisk Forskning (IMM), [email protected]

• Troels Havelund, klinisk lektor, Klinisk Institut (OUH), [email protected]

• Morten Meyer, lektor, cand. scient., Neurobiologisk Forskning (IMM), [email protected]

• Joachim Nielsen, adjunkt, cand.scient. Ph.D., Idræt og Biomekanik (IOB), [email protected]

• Søren Overgaard, professor, Ortopædkirurgisk afdeling O (KI) [email protected]

• Melker Staffan Johansson, cand.manu., PhD studerende, Idræt og Biomekanik (IOB), [email protected]

• Ph.d-studerende og ældre studerende inddrages ved hold– og gruppeundervisningerne, ved øvelser og ved dissektion.

Undervisningssekretær

Rigmor Jepsen, IMM-Neurobiologisk Forskning, Campus Telefon: 65502332; e-mail: [email protected] Åbningstid: 9:30 – 13:00

Modulbestyrer

John Chemnitz, lektor, IMM-Neurobiologisk Forskning, Campus Telefon: 65502302; e-mail: [email protected]

Modulets varighed

Modul B2 begynder i uge 46 og slutter i uge 3 - 2019. Eksamen finder sted i uge 4. Se nærmere info. under afsnittet Eksamen.

mailto:[email protected]









5

Lærebøger – Bogindkøb

Biomedicin-sporet

• T. W. Sadler: Langmans Embryologi, 4. udgave, 2016, Munksgaard

• F. Bojsen-Møller, m.fl.: Bevægeapparatets anatomi, 13. udgave, 2014, Munksgaard

• Netter: Atlas der Anatomie. 5. oplag, tysk og engelsk med latinsk nomenklatur.

• Sobotta: Atlas of Human Anatomy. Findes både på tysk og engelsk med latinsk nomenklatur.

• Atlas of Human Anatomy. Thieme. Latinsk nomenklatur. Alle tre atlas kan anbefales og anvendes.

• Christensen, Erik Ilsø m.fl.: Genesers histologi. 1. udgave, Munksgaard 2012

• * Berne & Levy, Physiology. Elsevier, 7. udg., 2017

• eller * W.R. Boron & E.L. Boulpaep: Medical Physiology, 3rd edition, Elsevier 2016 eller * R.A. Rhoades & D.R. Bell; Medical Physiology. 4. udg., Lippincott, Williams & Wilkins, 2012; anvendes på de efterfølgende moduler eller nyeste udgave

• Miljø- og Arbejdsmedicin, J.P. Bonde et al. (red), 3. udg., FADLs forlag, 2010.

• De arbejdsmedicinske klinikers instruks-hjemmeside www.armoni.dk * Der kan vælges mellem disse tre fysiologibøger. Der vil være sidehenvisninger til alle bøger. Supplerende litteratur til biomedicin

Gray’s Anatomy for Students, Elsevier, nyeste udgave, 3. edition, alternativ bog til Bevægeapparatets anatomi; kan anvendes som lærebog i anatomi på de følgende moduler undtagen modul 9.

Ordbøger Nørgaard: Anatomiens navne, Nyt Nordisk Forlag Nørgaard: Medicinske fagudtryk, Nyt Nordisk Forlag

Professionsspor for medicinstuderende

Noter på e-learn Supplerende litteratur

Stanley Hoppenfeld. Physical Examination of the Spine & Extremities. Prentice hall, London (nyeste udgave)

3. Kompetencetermer

Denne studie-guide beskriver lidt mere detaljeret, hvad vi forventer du skal kunne – dine kompetencer. Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer:

Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer

Kompetenceniveauer for praksiskompetencer

Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere

Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning

Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt

http://www.armoni.dk/

6

Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer

Niveau 1: Angive, definere etc.

På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad han/hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for

På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere

På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. Ex.: ”Orientere sig i kurser og content system på e-learn” (Niveau 1).

Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder:

Niveau 1: Deltage/assistere etc.

På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel Niveau 2: Udføre under vejledning etc.

På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person Niveau 3: Udføre selvstændigt etc.

På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc.

7

4. Studieordningens mål for modulet

Det biomedicinske spor

• forklare det molekylære grundlag for skeletmusklers kontraktion

• forklare skeletmusklers opbygning og funktion og redegøre for energiforbruget herved

• beskrive bevægeapparatets udvikling, strukturer og biomekaniske egenskaber

• redegøre for varmeudvikling ved fysisk arbejde og for kroppens temperaturregulering

• forklare hvorledes det perifere, motoriske og sensoriske nervesystem er opbygget

• analysere menneskets bevægelser og evaluere hvilke strukturer der kan være skadede ved funktions- og bevægelsesindskrænkning

• analysere hvorledes ydre og indre faktorer kan påvirke funktionen af bevægeapparatet

• analysere effekten af træning og immobilitet på bevægeapparatets væv og funktion

• analysere hvilken betydning skader på bevægeapparatet har for individ og samfund

• forklare samspil mellem motion og helbred

• beskrive udviklingen af det humane embryo og forklare, hvorfor visse perioder er kritiske for fosterets udvikling

Professionsspor (medicin)

• udfærdige en simpel medicinsk journal

• ved brug af fantomer, figuranter og medstuderende foretage en objektiv undersøgelse af ekstremiteter og columna

5. Evaluering af modulet

Alle moduler på bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og det enkelte modul vil blive justeret på baggrund af evalueringerne – primært til glæde for de studerende, der kommer efter dig! Det er derfor vigtigt at alle studerende deltager i og har en konstruktiv holdning til dette arbejde.

6. Ugeplaner

I modul B2 fylder biomedicinsporet meget i forhold til professionssporet. Der er et professionsspor, som de medicinstuderende skal følge og et professionsspor, de biomekanikstuderende skal følge. Biomedicinsporet er ens for både medicin- og biomekanikstuderende. Vi har derfor valgt under ugeplaner først at beskrive ugeplanerne for biomedicinsporet, som er fælles for alle studerende, derefter professionssporet for medicinstuderende. Professionssporet for biomekanikstuderende har et særskilt link i modulrummet.

8

I undervisningen lægges der vægt på forståelse af årsag og virkningssammenhænge; også sammenhænge mellem struktur og funktion. I modul B2 udgør bevægeapparatet et levende, biologisk system af dele, organiseret i funktionelle enheder og overvåget (monitoreret) og styret af et nervesystem. Foruden at studere bevægeapparatet individuelt, skal du også anskue det som et stadium et sted på en tidsakse fra fostertilværelsen over barne- og ungdomsår til voksenliv og alderdom. Bevægeapparatet skal gennem livet tilpasse sig til skiftende livsvilkår. Vi tilhører familien hvirveldyr, der alle deler de afgørende livsforhold, og som alle er opbygget af de samme 3 grundelementer: cellen, fiberen og grundsubstansen. Vi vil i dette modul give en forståelse af, hvordan bevægeapparatet er opbygget og fungerer, således at man er i stand til at analysere, hvorledes bevægelse foregår og hvilke konsekvenser traumer har for funktionen. Undervisningen giver dig indsigt i basale energetiske forhold i forbindelse med muskelkontraktion, muskelaktivitet og fysisk arbejde. Du skal også lære om betydningen af træning, motion og belastning for individets velvære og sundhedsfremme samt om opståen og forebyggelse af skader og efterfølgende rehabilitering. I professionssporet (medicin) skal du lære at undersøge bevægeapparatet og vurdere dets funktion. For at opnå disse kompetencer kræver det aktiv deltagelse i holdundervisningen, og der vil blive lagt vægt på at du/I opnår selvstændige færdigheder. Praktiske færdigheder kombineres med jeres samtidig erhvervede teoretiske viden. I professionssporet (biomekanik) vil du i klinisk biomekanik for alvor starte med at erhverve nogle af de praktiske færdigheder, de fleste af jer vil komme til at bruge i jeres daglige arbejde med patienter. I vil begynde at bygge bro mellem jeres voksende viden om menneskets anatomi og den levende patient. I teoretisk biomekanik lærer du om, hvorledes biologisk væv reagerer på belastning.

Temaer Biomedicinsporet “Bevægelse og arbejde” er delt tematisk i

1. støttevævene og deres biomekaniske egenskaber 2. den arbejdende skeletmuskel 3. bevægeapparatets makroskopiske struktur og biomekanik 4. motion, muskeltræning og helbred 5. belastning og skaders effekt på bevægeapparatet, forebyggelse og

rehabilitering Biomekanik skal forstås i en bred kontekst; både som vævenes biomekaniske egenskaber og tolerancer, monitorering af bevægeapparatets funktion, hjernens effektudfoldelse gennem muskelsystemet, muskelvirkningen på de enkelte led, og musklernes betydning for kroppens holdning, for gang og løb. Temaet “støttevævene og deres biomekaniske egenskaber” danner overgang mellem det mikroskopiske og makroskopiske niveau. Der vil blive fokuseret på intercellular substansens (ekstracellulærmatriks’) afgørende betydning for de mekaniske egenskaber hos knogler, brusk, sener, ledbånd, kar og nerver; på ledinddeling og ledbevægelser; muskel-sene-enhedens strukturelle organisation og dens funktion som motor, fjeder og støddæmper. I parallelle timer fokuseres i temaet “den arbejdende muskel” på skeletmusklens opbygning (makroskopisk og mikroskopisk), dens kontraktion og energiomsætning. Temaet “bevægeapparatets makroskopiske strukturer og biomekanik” indeholder en deltaljeret faktuel viden, som skal erhverves. Ved hjælp af præparater, røntgenbilleder/scanninger og dissektion læres de af bevægeapparatets strukturer, man skal kunne identificere, benævne og beskrive. Den grundlæggende viden om led, muskler, kar og nerver er afgørende for, at man kan foretage en kvalificeret inspektion af led, vurdere et leds bevægelighed, vurdere

9

muskeltonus, undersøge motorik og sensibilitet, undersøge reflekser, vurdere det perifere kredsløb og vurdere på basis af udfaldssymptomer en sandsynlig lokalisation af en nervepåvirkning eller læsion samt vurdere de udfaldssymptomer, der kan opstå ved påvirkning og læsion af det perifere nervesystem. Med udgangspunkt i den erhvervede viden om bevægeapparatets mikro- og makroskopiske struktur og funktion vil du i tema “motion, muskeltræning og helbred” samt “belastning og skaders effekt på bevægeapparatet, forebyggelse og rehabilitering” beskæftige dig med, hvorledes belastning og deformation både kan have en positiv og negativ effekt på bevægeapparatet og hvorledes man kan forebygge skader, og hvorledes man kan rehabilitere når skaden er sket. Det kan umiddelbart opfattes som et paradoks, at fysisk belastning i almindelighed og motionssport i særdeleshed indenfor vævenes tolerance fører til opbygning af støttevævene og musklerne, mens fysisk belastning i andre situationer, fx typisk i arbejdslivet kan føre til nedslidning, hvis vævenes tolerance overskrides. Hjernens præcise styring af effektydelse per areal (Nm/s/cm2) er afgørende for, at skader og nedslidning undgås. Upræcis styring af belastning og kollisionstid vil kunne medføre skader og nedslidning. Biologisk materiale skal kunne følge med, ændre og udvikle sig, når omgivelser og livsbetingelser ændrer sig; dette kræver tidsperioder med hvile og restituering.

Målsætninger Efter ugeplaner/biomedicinsporet finder du en oversigt over læringsmål koblet til forelæsninger og holdtimer. Ud fra studyguidens og skemaets anvendte nomenklatur for forelæsninger og holdtimer kan du nemt finde de tilsvarende målsætninger.

Ugeplaner Her beskrives dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives

• Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet.

• Ugens hold-og/eller gruppetimer med angivelse af om der er materiale på e-learn.

• Forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen.

• Hjemmeopgaver til de enkelte aktiviteter. Biomedicinsporets skemalagte timer er fordelt mellem forelæsninger, holdundervisning (herunder ekskursion) og gruppetimer (herunder øvelser og dissektion). I professionssporet for medicinere er der forelæsning i journalskrivning og gruppeundervisning i undersøgelse af bevægeapparatet. I professionssporet for biomekanikere er der forelæsning i journalskrivning, kiropraktikkens historie og teoretisk biomekanik samt holdundervisning i teoretisk biomekanik og klinisk biomekanik. Tidspunkter, sted og holdnr. fremgår af dit personlige skema. Vi har valgt at lave 3 separate ugeplaner, en ugeplan for det fælles biomedicinspor, en ugeplan for professionssporet (medicin) og professionssporet (biomekanik).

10

Moduluge 1 (uge 46)

Forelæsninger

Medicinsk terminologi En kort indføring i det latinske sprogs grammatik som hjælp til indlæringen af de anatomiske fagudtryk. Forelæsningen giver en indføring i det tredimensionelle koordinatsystem, der danne baggrund for anvendelsen af planer og retningsangivelser. Materiale som bruges ved forelæsningen lægges på e-learn som en ppt-fil og pdf-fil før forelæsningen. Forudsætninger:

• F. Bojsen-Møller m.fl.: Bevægeapparatets anatomi, kap 1, side 11-15

• ana_almen_anatomi_intro.pdf, side 10-17, notat på e-learn

• Gray’s Anatomy for Students, seneste udg., side 2-4 Emb F1 – Fertilisering og embryogenese Forudsætninger:

• Langmans Embryologi, 4. udgave: side 49-84 (blå bokse (klinik) og tekstafsnit omhandlende specifikke signalmolekyler af betydning for udviklingen springes over)

Emb F2 – Organogenese Forudsætninger:


Emb F3 – Stamceller Undervisningen belyser stamcellebegrebet og den tilknyttede terminologi i sammenhæng med embryologi og celledifferentiering, nogle af de teknologier der gør brug af stamceller samt status og perspektiver vedrørende brug af stamceller i behandling (regenerativ medicin). Forudsætninger: Ingen

Holdundervisning Det er en fordel at have læst det pensum, der er angivet til holdundervisningen i makroskopisk anatomi og arbejdet med de udvalgte opgaver. Antallet af opgaver er dog så omfattende, at det sjældent kan nås. I forbindelse med holdundervisningen får du et visuelt overblik via præparatgennemgangen, som gerne skulle lette arbejdet med lærebogens tekst og besvarelsen af opgaverne. Det er vigtigt, at man løbende (gerne i grupper) arbejder med opgaverne. Løbende lægges input til svar ud på e-learn. Opgaverne udarbejdet til holdundervisningen lægger vægt på væsentlig faktuel viden. Opgaverne er udfærdiget i ppt, hvor man evt. kan skrive sit svar i boksen ”klik for at tilføje noter”. Multiple choice opgaver (MCQ) med en klinisk vinklet vil løbende forekomme i opgaveeksemplerne, ved forelæsningerne og i forbindelse med dissektionskurset.

Ana 1 - Støttevæv Filen ana_1_støttevæv_opgaver på e-learn indeholder en række opgaver, der danner bindeled mellem vævslæren på modul B1 og bevægeapparatets makroskopi

11

på dette modul. I forbindelse med holdundervisningen inddeles holdet i 3 grupper og hver gruppe passerer 3 stande hvor præparater, røntgenbilleder og scanninger, gennemgås. Forudsætninger

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 1 (især afsnittene terminologi, deskription og menneskets bevægeapparat), 2, 3, 4, 5 og 6.

• Kapitel 7 er ikke pensum, men nyttig læsning. Konventionelle røntgenbilleder og CT-scanninger anvendes løbende ved forelæsningerne og holdundervisningen.

• Gray’s Anatomy for Students, side 2-50.

• Geneser: Histologi. 1. udgave, 2012

• Noterne ana_1_støttevævenes_materialeegenskaber, ana_1_vævslære_almen_anatomi på e-learn.

Ana 2 – Rygsøjlens skelet og led Filen Ana_2_rygsøjlens_skelet_led_mm_opgaver på e-learn under holdundervisning fokuserer på væsentlig faktuel viden. I forbindelse med holdundervisningen inddeles holdet i 3 grupper og hver gruppe passerer 3 stande, hvor præparater, røntgenbilleder og scanninger gennemgås. Forudsætninger:

• F. Bojsen-Møller m.fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 8

• Gray’s Anatomy for Students, side 56-82.

• Langmans Embryologi, 4. udg., side 201-203, 212-217, 219-227. Emb 1 – Embryologi 1 Centrale aspekter repeteres og der arbejdes i samarbejde med instruktorer med opgaveløsning relateret til de forudgående forelæsningstimer. Forudsætninger:


Emb 2 – Embryologi 2 Centrale aspekter repeteres og der arbejdes i samarbejde med instruktorer med opgaveløsning relateret til de forudgående forelæsningstimer. Forudsætninger:


12

Moduluge 2 (uge 47)

Forelæsninger

Ana F1 – Ryg, nakke og hals Ved forelæsningen gives et begrebsmæssigt overblik over rygsøjlens skelet og led; ryggens, nakkens og halsens muskler samt rygmarv og rygmarvsnerver. Ved selvstudium kan viden om rygsøjlens skelet erhverves via lærebogen, ana_2_undervisningsprogram_rygsøjlens_skelet, ana_2_rygsøjlens_skelet_identifikation og ana_2_note_hvirvelformen placeret på e-learn under holdundervisning. Materiale som bruges ved forelæsningen lægges på e-learn som en ppt-fil og en pdf-fil før forelæsningen. Forudsætninger:

• F. Bojsen-Møller m. fl: Bevægeapparatets anatomi.

• De emner der bliver berørt i forelæsningen: ryg, nakke og hals er omtalt i kapitlerne 8, 9, 10 og 11 (vedr. kap. 11 siderne 133-134, 136-141). Tungebensmuskler gennemgås på modul 5 og 6.

• Gray’s Anatomy for Students seneste udgave, side 53-117, 845, 848, 851, 854, 859-860, 1000-1011, 1014-1015, 1023-1033, 1036-1039.

• Langmans Embryologi, 4. Udg., side 201-203, 212-217, 219-227, 415-429. Holdundervisning

Emb 3 – Miljøbetingede forsterskader Undervisningen i miljøbetingede fosterskader omfatter, hvorledes eksponering for reproduktionstoksiske kemikalier (fx lægemidler eller forureningsstoffer) under graviditeten kan forstyrre fostrets udvikling og medføre misdannelser. Effekten afhænger af såvel de kemiske/toksiske egenskaber ved eksponeringen samt på hvilket tidspunkt i fosterets udvikling den finder sted. Kemiske stoffer testes for teratogene egenskaber i forsøgsdyr, men tolkning og anvendelse af disse data kræver, at man har kendskab til de vigtigste forskelle og faldgruber af betydning for ekstrapolering fra dyremodeller til den humane reproduktion. Sammen med instruktor arbejdes der med udredning af en patientsag, som er beskrevet i det case-materiale, som findes på e-learn. Desuden diskuteres en videnskabelig artikel, som forventes læst inden timerne. Forudsætninger:

• Langmans Embryologi, 4. udg.: kap. 9, side 179-192.

Hjemmeopgave: lav en udredningsplan for patienten som beskrevet i case-materialet.

Find, udskriv og læs flg. artikel: Andersen HR, Schmidt IM, Grandjean P, Jensen

TK, Budtz-Jørgensen E, Kjærstad, MB, Bælum J, Nielsen JB, Skakkebæk NE, Main

KM. Impaired Reproductive Development in Sons of Women Occupationally

Exposed to Pesticides during Pregnancy. Environ. Health. Perspect.

2008;116(4):566-572.

Ana 3 – Ryg, nakke og halsens muskler m.m. Filen Ana_3_Ryggens_nakkens_og_halsens_muskler_kar_rygmarv_mm_opgaver på e-learn under holdundervisning fokuserer på væsentlig faktuel viden. I

13

forbindelse med holdundervisningen inddeles holdet i 3 grupper og hver gruppe passerer 3 stande, hvor præparater, røntgenbilleder og scanninger gennemgås. Forudsætninger:

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitlerne 9, 10 og 11 (vedr. kap. 11 siderne 133-134, 136-141). Tungebensmuskler gennemgås på modul 5 og 6.

• Gray’s Anatomy for Students, side 84-117, 839, 848, 851, 854, 1000-1011, 1014-1015, 1023-1033, 1035-1040, 1122, 1128.

• Langmans Embryologi, 4. udg., side 213-217, 219-227, 415-429.

Ana 4 – Armens skelet og led Filen Ana_4_Armens_skelet_og_led_opgaver på e-learn fokuserer på væsentlig faktuel viden. I forbindelse med holdundervisningen deles holdet i 3 grupper og hver gruppe passerer 3 stande, hvor præparater, røntgenbilleder og scanninger gennemgås. Forudsætninger

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 14, kap 16 (side 203 – 212), kap 18 (side 222 -225), kap 19 (side 234 – 235), kap 20 (246 – 255). Gray’s Anatomy for Students, side 685-713, 751-754, 764-767, 771-776, 792-797

• Langmans Embryologi, 4. udg., 201-203, 219-244.

Moduluge 3 (uge 48)

Forelæsninger

Arbejdsmedicin Ved forelæsningen gennemgås fysiske eksponeringsfaktorers betydning for belastningen af bevægeapparatet og helbreds- og sociale følger af arbejdsbelastninger. Forudsætninger:

• Miljø- og Arbejdsmedicin, J.P. Bonde et al, kapitel 12 og 15

• De arbejdsmedicinske klinikers instruks-hjemmeside. www.armoni.dk

• Instrukser/kliniske vejledninger/sygdomme i bevægeapparatet. Fys F1 – Muskelkontraktion på celleniveau (aktin, myosin, kontraktilitet, sarkolemma og kalciumkanaler) Forelæsningen belyser sammenhængen mellem musklens opbygning og dens evne til at kontrahere sig. Ved forelæsningen gennemgås musklens innervering, irritations-kontraktions-kobling og relaksationsproces. Desuden beskrives muskeldysfunktioner med relation til irritations-kontraktions-koblingen. Forudsætninger:

• W R. Boron & E.L. Boulpaep: Medical Physiology: 228-237 eller

• R.A. Rhoades & D.R. Bell: Medical Physiology: 138-148 (udelad box 8.1 og 8.2)

• Berne & Levy: Physiology. 242-254. Kompendie:

http://www.armoni.dk/

14

• Moczydlowski E.G. og Apkon, M. (2012). Malignant hyperthermia. Fra

Medical Physiology, 2nd and updated-edition, eds. Boron & Boulpaep, side

247. Elsevier Saunders, Philadelphia.

• Meiss, R.A. (2009). Focal dystonias and botulinum toxin. Fra Medical

Physiology, 3rd edition, eds. Rhoades & Bell, side 151. Wolters Kluwer |

Lippincott Williams & Wilkins, London.

Ana F2 – Armens skelet, led og muskler Ved forelæsningen gives et begrebsmæssigt overblik over armens skelet, led og muskler. Ved selvstudium skal viden om armens skelet erhverves via lærebogen, filerne ana_4_undervisningsprogram_armens skelet og ana_4_armens skelet_identifikation på e-learn under holdundervisning. Noterne ana_4_note_armens_led. og ana_5_armens_muskler. på e-learn under holdundervisning er et supplement til lærebogens tekst. Materiale som bruges ved forelæsningen lægges på e-learn som en ppt-fil og en pdf-fil før forelæsningen. Forudsætninger:

• F. Bojsen-Møller: Bevægeapparatets anatomi

• De emner der bliver berørt I forelæsningen: armens skelet, led og muskler er omtalt i kapitlerne 14, 15, 16, 17, 18, 19 og 20. Der er tale om mange sider med meget navnestof. Hvis man kan nå at læse teksten igennem inden forelæsningen er det fint. Du vil skulle arbejde med teksten ved de efterfølgende 2x2 timers holdundervisning.

• Gray’s Anatomy for Students, 685-695, 701, 702-719, 721-733, 750-756, 764-768, 771-781, 785-790, 792-810.

• Langmans Embryologi, 4. udg., side 201-203, 219-244. Holdundervisning

Ana 5 – Armens muskler og biomekanik Filen Ana_5_Armens_Muskler_og_biomekanik_opgaver fokuserer på væsentlig faktuel viden. I forbindelse med holdundervisningen deles holdet i 3 grupper og hver gruppe passerer 3 stande, hvor præparater, røntgenbilleder og scanninger gennemgås. Forudsætninger

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 15, kap 16 (side 197 – 203, 207 – 212), kap 17 (side 217 -220), kap 18 (side 224 – 225), kap 19 (side 227 – 234, 235), kap 20 (side 237 – 246, 248 – 249, 252, 254 – 255). Gray’s Anatomy for Students, side 685- 701, 713-719, 721-733, 750, 754-756, 771, 775-781, 785-790, 800-810, 819, 824, 826

• Langmans Embryologi, 4. udg., 219-244. Ana 6 – Armens kar, nerver, regioner og klinik Filen Ana_6_Armens_kar_nerver_regioner_og_klinik_opgaver fokuserer på væsentlig faktuel viden. I forbindelse med holdundervisningen deles holdet i 3 grupper og hver gruppe passerer 3 stande, hvor præparater, røntgenbilleder og scanninger gennemgås. Forudsætninger

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 15, 21 samt regioner, side 212 - 215, 221 - 222, 237 - 239.

15

• Gray’s Anatomy for Students, side 685-700, 717-731, 733-749, 756-763, 768-770, 782-785, 791-792, 798-799, 810-828

• Langmans Embryologi, 4. udg., 219-244.

Moduluge 4 (uge 49)

Forelæsninger

Ana F3 – Armens kar, nerver, regioner og klinik Ved forelæsningen gives et begrebsmæssigt overblik over armens kar, nerver, regioner og klinik. Noterne ana_6_noter_OE-arm_arterier_vener og ana_6_noter_OE_arm_innervation på e-learn under holdundervisning er et supplement til lærebogens tekst. Materiale som bruges ved forelæsningen lægges på e-learn som en ppt-fil og pdf-fil før forelæsningen. Forudsætninger:

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 15, 21 samt regioner, side 212 - 215, 221 - 222, 237 - 239.

• Gray’s Anatomy for Students, side 685-700, 717-731, 733-749, 756-763, 768-770, 782-785, 791-792, 798-799, 810-828.

• Langmans Embryologi, 4. udg., 201-203, 219-244. Fys F2 – Muskler: funktion, kontraktionsformer og regulering af kraft Forelæsningen giver en oversigt over reguleringen af den enkelte muskelfibers og helmusklens kraftudvikling. Ved forelæsningen gennemgås desuden musklens arbejdsformer (isometrisk, excentrisk og koncentrisk) samt betydningen af muskellængde og forkortningshastighed for kraftudviklingen. Forudsætninger

• W. R. Boron & E.L. Boulpaep: Medical Physiology: 237-242(- box side 238) eller

• R.A. Rhoades & D.R. Bell: Medical Physiology: 148 – 156 eller

• Berne & Levy: Physiology. 254-258 + 264-266.

• Kompendie: Schibye, B. og Klausen, K. (2011). Energistofskiftet. Fra

Menneskets fysiologi. Hvile og arbejde, 3. udgave, side 185-194. FADL’s

Forlag A/S, København.

Ana F4 – Benets skelet, led og muskler Ved forelæsningen gives et begrebsmæssigt overblik over benets skelet, led, muskler og biomekanik. Ved selvstudium skal viden om benets skelet erhverves via lærebogen, filerne ana_8_undervisningsprogram_om_benets_skelet og ana_8_benets_skelet_identifikation på e-learn under holdundervisning. Noterne ana_8-noter_Baekkenets_og_benets_led og ana_9_kompendium_Benets_muskler er et supplement til lærebogens tekst. Materiale som bruges ved forelæsningen lægges på e-learn som en ppt-fil og en pdf-fil før forelæsningen. Forudsætninger:

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29.

• Gray’s Anatomy for Students, side 423-456, 520, 535-560, 571-572, 574-579, 583-599, 606-616, 618-625, 628-631, 633-657, 663-668.


16

Holdundervisning Ana 7 – Opsamling og repetition af ryggen og armen Prøvespot (tænkespot). En spot med 20 stande, hvor I testes i ryggen og armens anatomi. Der er 3 – 4 delspørgsmål ved hver stand og 3 min. til besvarelse. Facitliste udleveres og spotten gennemgås med instruktor. Forudsætninger

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 8, 9, 10, 11, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21.

• Gray’s Anatomy for Students, 2-117, 685-828. Ana 8 – Benets skelet og led Filen ana_8_benets_skelet_og_led_opgaver fokuserer på væsentlig faktuel viden. I forbindelse med holdundervisningen deles holdet i 3 grupper og hver gruppe passerer 3 stande, hvor præparater, røntgenbilleder og scanninger gennemgås. Forudsætninger

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 22, 24, 25 (313-317) 27, 28 (350), 29 (358-363).

• Gray’s Anatomy for Students, side 423, 426-429, 434, 441-450, 453, 520, 535-542, 551-563, 584-589, 606-613, 614-616, 618-620, 633-646, 648.

• Langmans Embryologi, 4. udg., 219-244. Ana 9 – Benets muskler og biomekanik Filen ana_9_benets_muskler_og_biomekanik_opgaver fokuserer på væsentlig faktuel viden. I forbindelse med holdundervisningen deles holdet i 3 grupper og hver gruppe passerer 3 stande, hvor præparater, røntgenbilleder og scanninger gennemgås. Forudsætninger

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 23, 24, 25 (309-313, 317-318), 26, 27 (338-340), 28 (341-349, 351), 29 (353-357, 363-367).

• Gray’s Anatomy for Students, side 426-434, 450-456, 543-544, 576-579, 583-584, 589-599, 621-625, 628-629, 630-631, 646-657.


Moduluge 5 (uge 50)

Forelæsninger

Fys F3 – Muskler: fibertyper, energiomsætning Forelæsningen gennemgår muskelfiberens forskellige isoformer og deres karakteristika. Desuden gennemgås energikilder og substratvalg til ATP dannelsen, samt estimering af disse substratvalg. Musklens ATP forbrug under forskellige former for arbejde belyses. Forudsætninger

• W.R. Boron & E.L. Boulpaep: Medical Physiology: 249-250 eller

• R.A. Rhoades & D.R. Bell: Medical Physiology: 156 - 158.

• Berne & Levy: Physiology. 258-261.

• Kompendie: Schibye, B. og Klausen, K. (2011). Energistofskiftet. Fra

Menneskets fysiologi. Hvile og arbejde, 3. udgave, side 244-263 og 268-276.

FADL’s Forlag A/S, København.

17

Fys F4 – Energiomsætning fortsat samt muskeltræning Forelæsningen gennemgår forskellige former for muskeltræning samt de neurale og muskulære forandringer, der finder sted som følge af træningen. Gennemgangen fokuserer på hvordan og hvorfor musklen udvikler sig som følge af styrketræning og hvilke faktorer der påvirker denne udvikling.

Forudsætninger:

Kompendie:

• Johnson M.J og Vandervoort A.A. (2008). Training for muscular fitness. Fra

Physiology of exercise and healthy aging, eds. Taylor A.W. og Johnson M.J.,

side 157-166. Human Kinetics, UK.

• Ratamess, N.A. (2008). Adaptations to anaerobic training programs. Fra

Essentials of strength training and conditioning, 3rd edition, eds. Baechle TR

og Earle RW, side 93-103. Human Kinetics, UK.

• Berne & Levy: Physiology. 261-264.

Holdundervisning

Ana 10 – Benets kar, nerver, regioner og klinik Filen ana_10_Benets_kar_nerver_regioner_og_klinik_opgaver fokuserer på væsentlig faktuel viden. I forbindelse med holdundervisningen deles holdet i 3 grupper og hver gruppe passerer 3 stande, hvor præparater, røntgenbilleder og scanninger gennemgås. Forudsætninger

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 24, 26 (324-327), 27 (329-330), 29 (354-355), og kapitel 30.

• Gray’s Anatomy for Students, side 264-265, 366, 398-401, 436-437, 486-497, 513-515, 519, 545-550, 561-575, 579-583, 600-606, 613, 616-617, 625, 626-630, 632-633, 657-671.

• Langmans Embryologi, 4. udg., side 219-244. Virksomhedsbesøg

Hvert hold besøger en virksomhed (f.eks. slagteri, skibsværft, metalindustri) med udpræget ensidigt, kraftbetonet og gentaget arbejde. I vil blive præsenteret for virksomhedens sikkerhedsorganisation og I får lejlighed til selv at observere ensidigt gentaget arbejde samt mulighed for at spørge ind til forekomsten af bevægeapparatslidelser. Forudsætninger

• www. armoni.dk

• Instrukser/arbejdsmedicinsk udredning/virksomhedsbesøg

18

Moduluge 6 (uge 51)

Holdundervisning

Dissektion Kurset omfatter både dissektion, præparatdemonstration, opgavegennemgang (skriveøvelse) og jeopardy i anatomi med præmie til bedste hold. Nærmere information gives ved intro til dissektion på kursets første dag. Forudsætninger: F. Bojsen Møller m. fl.: Bevægeapparatet Det er ikke nødvendigt at købe specielle dissektionsatlas eller bøger i topografisk/regionær anatomi. En dissektionsvejledning og et kompendium i regionær anatomi lægges på e-learn. Dette materiale sammen med vejledningen under selve kurset er fuldt tilstrækkeligt for at gennemføre kurset. Arbejdsmedicin - hold Med udgangspunkt i erfaringerne fra virksomhedsbesøget gennemgår vi sammenhængen mellem eksponering og bevægeapparatslidelser samt de helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Fys 1 – Eksperimentel muskelfysiologi 1 2 holdtimer bruges til at arbejde med og diskutere opgaver om den arbejdende skeletmuskel herunder: (1) muskelkontraktion på celleniveau (musklens opbygning, ectin, myosin, tværbrodannelse, sarcoplasmatisk reticulum, E-C kobling, dannelse og propagering af aktionspotentialer) samt (2) Muskler: funktion, kontraktionsformer og regulering af kraft.

Moduluge 7 (uge 2 - 2019)

Forelæsninger

Ana F5 – Benets kar, nerver, regioner og klinik Ved forelæsningen gives et begrebsmæssigt overblik over benets kar, nerver, regioner og klinik. Noterne ana_10_noter_Benets_arterier_vener_og_lymfe, ana_10_noter_oedem_årsager og ana_10_noter_Benets_nerver på e-learn under holdundervisning er et supplement til lærebogens tekst. Materiale som bruges ved forelæsningen lægges på e-learn som en ppt-fil og pdf-fil før forelæsningen. Forudsætninger:

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kap 24, kap 26 (324 -325, 327), kap 27 (side 329), kap 29 (354 – 355), kap 30. Du vil skulle arbejde med teksten ved de efterfølgende 2 timers holdundervisning.

• Gray’s Anatomy for Students, side 398-403, 432, 434, 436-437, 452, 486-497, 513-515, 519, 545-550, 561-575, 579-584, 590, 600-606, 613, 616-617, 626-630, 632-633, 646-647, 657-671.


19

Fys F5 – Muskeldysfunktion, immobilitet, aldring og doping Forelæsningen gennemgår de neurale og muskulære forandringer, der finder sted som følge af aldring og immobilitet. Desuden gennemgås hvordan træning af ældre kan påvirke nerve og muskel. Forudsætninger:

• Spirduso, Francis og MacRae. (2005). Muscle strength and power. Fra

Physical dimensions of aging, 2nd edition, side 107-127. Human Kinetics, UK.

• Mitchell, W.K. et al. (2012). Sarcopenia, dynapenia, and the impact of

advancing age on human skeletal muscle size and strength; a quantitative

review. Frontiers in physiology, 3:260, side 1-11 (uddrag af artiklen).

• Chambers M. A. et al. (2009). Physical inactivity and muscle weakness in the

critically ill. Crit Care Med 37:10 (Suppl.) side S337-S346 (uddrag af artiklen).

• Singhammer J. og Ibsen B. (2010). Motionsdoping i Danmark – En kvantitativ

undersøgelse om brug af og holdning til muskelopbyggende stoffer. side 1-4

og 19-28. Syddansk Universitet (uddrag af rapporten).

• Urban R.J. (2011). Growth hormone and testosterone: anabolic effects on

muscle. Horm Res Paediatr 76(suppl 1):81-83.

• Information fra Anti Doping Danmark om bivirkninger ved misbrug af anabole

androgene steroider.

Holdundervisning

Ana 11 – Opsamling og repetition af benet Prøvespot (tænkespot). En spot med 20 stande, hvor I testes i benets anatomi. Der er 3 – 4 delspørgsmål ved hver stand og 3 min. til besvarelse. Facitliste udleveres og spotten gennemgås med instruktor. Forudsætninger

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi kapitel 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30.

• Gray’s Anatomy for Students, side 398-405, 426-428, 437, 442- 456, 486-492, 495-497, 513-515, 535-671.

Ana 12 – Kropsvæggen Filen ana_12_kropsvæggens_skelet_led_muskler_mm_opgaver fokuserer på væsentlig faktuel viden. I forbindelse med holdundervisningen deles I i 3 grupper og hver gruppe passerer 3 stande, hvor præparater, røntgenbilleder og scanninger gennemgås. Forudsætninger

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 12 og 13.

• Gray’s Anatomy for Students, 123-138, 142-163, 180-181, 221, 225-231, 255-265, 268, 280-302, 367-373, 387-393, 398-404.

• Langmans Embryologi, 4. udg., 139-150. Fys 2 – Eksperimentel muskelfysiologi 2 2 holdtimer bruges til at arbejde med og diskutere opgaver om den arbejdende skeletmuskel herunder: (1) fibertyper, samt (2) energiomsætning og substratvalg.

20

Moduluge 8 (uge 3)

Forelæsninger

Ana F6 – Kropsvæggen Ved forelæsningen gives et begrebsmæssigt overblik over kropsvæggens opbygning. Muskelvirksomheden ved åndedrættet behandles mere detaljeret på modul 5. Detaljer vedr. lyskebrok er ikke pensum. Filen (ana_12_kropsvæggens_skelet_led_muskler_mm_opgaver) fokuserer på den væsentlige viden. Ved selvstudium skal viden om brystvæggens skelet (brystbenet og ribben) erhverves via lærebogen, ana_12_undervisningsprogram_sternum_og_costae og ana_12_kropsvæggens_skelet_identifikation på e-learn under holdundervisning. Noterne ana_12-kropsvæg-diaphragma, ana_12_kropsvæg_tekst, ana_12_kropsvæg_bugvæg_canalis_inguinalis, ana_12_kropsvæg_lymfekarsystemet_ductus, ana_12_kropsvæg_mediastinum og ana_12_kropsvæg_brystkassens_led på e-learn under holdundervisning er et supplement til lærebogens tekst. Materiale som bruges ved forelæsningen lægges på e-learn som en ppt-fil og pdf-fil før forelæsningen. Forudsætninger:

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 12, 13.

• Gray’s Anatomy for Students, 123-138, 142-163, 180-181, 221, 225-231, 255-265, 268, 280-302, 367-373, 387-393, 398-404.

• Langmans Embryologi, 4. udg., 139-150.Holdundervisning

Holdundervisning

Ana 13 – Opsamling og repetition Der afholdes en eksamensrelevant prøvespot. Der er 20 stande og 2 min. ved hver stand. Spotten indeholder spørgsmål i anatomi, embryologi og fysiologi. Spotten gennemgås af instruktor. Forudsætninger:

• F. Bojsen-Møller m. fl.: Bevægeapparatets anatomi, kapitel 2-5 inkl., 8-30 inkl.

• Gray’s Anatomy for Students, almen anatomi side 2-50, ryg, nakke og hals 53-117, 845, 848, 851, 854, 859-860, 1000-1011, 1014-1015, 1023-1033, 1036-1039, armen 685-828, benet 535-671, kropsvæggen 123-138, 142-163, 180-181, 221, 225-231, 255-265, 268, 280-302, 367-373, 387-393, 398-404

• Langmans Embryologi Fys 3 – Eksperimentel muskelfysiologi 3 2 holdtimer bruges til at arbejde med og diskutere opgaver om den arbejdende skeletmuskel herunder: (1) muskeltræning, (2) immobilitet, aldring og muskeldysfunktion, samt (3) doping

21

7. Eksamen

Link til eksamensinformation finder du på disse netsider https://mitsdu.dk/da/mit_studie/bachelor/medicin_bachelor/undervisning+og+eksamen og https://mitsdu.dk/da/mit_studie/bachelor/klinisk_biomekanik_bachelor/undervisning_og_eksamen DIGITAL EKSAMEN Denne eksamen vil blive afviklet i det skriveprogram, som du har liggende på din private computer (eksempelvis Word). Dertil kommer, at du skal kunne indsætte håndtegnede og / eller håndskrevne formler i din eksamensbesvarelse (der ligger i dit tekstbehandlingsprogram). Det er tilladt at gøre dette på en af følgende måder:

Ved hjælp af en digital håndscanner (kan købes i SDU’s boghandel), hvor du laver din tegning på papir og efterfølgende indscanner den og placerer den på det rigtige sted i din eksamensbesvarelse. Til denne løsning skal du selv sørge for vejledninger

og sikre, at du er fortrolig med løsningen inden eksamen. Scannerens hukommelse skal være tom, når du møder til eksamen.

Ved hjælp af en digital pen, hvor du anvender det software der følger med den digitale pen. Metoden til dette vil være afhængig af, hvilken digitale pen du anvender. Du skal derfor selv finde vejledninger og øve dig i brugen af den digitale pen og

medfølgende software. Pennens hukommelse skal være tom, når du møder til eksamen

Gennem en digitizer eller funktion, hvor du kan tegne direkte på skærmen af din computer (hvis din computer har den slags udstyr).

Anvendelse af Paint eller lignende simple tegneprogrammer.

På eksamensdagen skal du downloade en skabelon med vandmærke, som du skal skrive din besvarelse i.

Dit valg af metode er ikke endegyldigt. Du må gerne benytte en kombination af metoderne til eksamen – blot dine digitaliserede tegninger bliver indsat i din eksamensbesvarelse på en af ovenstående måder. Du må ikke anvende tablet eller digitalkamera til besvarelsen eller til at overføre tegninger til din besvarelse. Uanset hvad du vælger er det vigtigt, at du som studerende selv køber en digital håndscanner eller en digital pen, såfremt du vælger løsninger, der kræver dette.

Du kan læse mere i Håndbog til studerende om digital eksamen her.

Sørg også for at læse information i eksamensmappen på e-learn.

Det er dit ansvar løbende at holde øje med, at du er tilkoblet ExamMonitor.

Husk at medbringe ekstra batterier til scanner, pen.

https://mitsdu.dk/da/mit_studie/bachelor/medicin_bachelor/undervisning+og+eksamen

https://mitsdu.dk/da/mit_studie/bachelor/medicin_bachelor/undervisning+og+eksamen

https://mitsdu.dk/da/mit_studie/bachelor/klinisk_biomekanik_bachelor/undervisning_og_eksamen

https://mitsdu.dk/da/mit_studie/bachelor/klinisk_biomekanik_bachelor/undervisning_og_eksamen

https://mitsdu.dk/da/mit_studie/bachelor/medicin_bachelor/undervisning+og+eksamen/digital_eksamen/eksamenshaandbogen

22

GENERELT OM EKSAMEN Eksamen består af en 4-timers skriftlig eksamen og en 20-stands spot. Eksamen er uden hjælpemidler. Den skriftlige eksamen vægtes med ca. 75% og spotten med ca. 25%. Den endelig bedømmelse beror på en helhedsvurdering. Skriftlig: Opgavesættet består af overvejende kort-svars-opgaver grupperet i 12 opgaver/emner. I opgavesættet bruges digitale billeder af præparater, røntgenbilleder, scanninger samt kurver og tabeller. Spot: Spoteksamen består af 20 stande à 2 min. med makroskopiske præparater, røntgenbilleder og scanninger samt spørgsmål i embryologi og fysiologi. I inddeles i et formiddagshold med fordelt mødetid, hvor deltagerne efter endt eksamen lukkes inde i U1. Eftermiddagsholdet indkaldes på én gang og kan gå hjem efter endt eksamen. Formiddagsholdet må ikke forlade U1, før eftermiddagsholdet er tjekket ind. FØR EKSAMEN Du skal medbringe studiekort til eksamen Mobiltelefoner, smartwatch o.lign. skal afleveres inden eksamen Du skal være klar i eksamenslokalet 1 time før eksamensstart med mindre andet er angivet. Dørene lukkes 30 min. før eksamensstart. Herefter er det ikke tilladt at forlade eksamenslokalet uden ledsagelse af en vagt. OM BESVARELSE AF SÆTTET VED SKRIFTLIG EKSAMEN

1. Sættet består af et antal nummererede hovedopgaver med delopgaver; hver hovedopgave vægtes ligeligt.

2. Læs altid først hele sættet igennem, så du har overblik over sandsynligt tidsforbrug, opgavetyper osv.

3. Følg adfærdstermerne. Hvis der f.eks. står ”angiv” får du ikke flere point ved at skrive en hel side. Hvis der står ”redegør for..” forventes forklaring med årsags-virknings forhold.

4. Definér alle forkortelser første gang, de anvendes i besvarelsen af en opgave (dog ikke SI-enheder).

5. I de opgaver, hvor teksten ikke angiver de nødvendige forudsætninger og antagelser, må du selv anføre dem – det gælder navnlig beregningsopgaver. Opgaverne kan indeholde information, der ikke er nødvendig for deres løsning

6. Skulle der i en opgave være spørgsmål, som forekommer uklart eller tvetydigt formulerede, bør du angive og begrunde dette og gøre rede for, hvorledes du vil forstå spørgsmålet. Dernæst besvares det i overensstemmelse med denne fortolkning.

UNDER EKSAMEN

Ca. 1 time efter eksamens start vil en repræsentant fra modulet gå rundt til eksamenslokalerne for at afhjælpe evt. fejl eller mangler i sættet. Vedkommende kan ikke svare på spørgsmål af faglig karakter. Kun i ekstraordinære tilfælde tilkaldes repræsentanten (f.eks. sygdom, mistanke om snyd, etc.). EFTER AFLEVERING - HVAD SKER DER MED BESVARELSEN? Der er ekstern censur på denne eksamen. Dvs at eksamenssættet er godkendt af censorerne, og at hver besvarelse rettes af en ekstern censor samt af eksaminatorerne.

23

BEDØMMELSE Fra 1. september 2007 bedømmes eksamen efter 7-trinsskalaen: Uddrag af karakterbekendtgørelsen kan ses her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29307 § 1. Studerende skal ved prøver, der indgår i eksaminer, og ved prøver i enkeltfag bedømmes individuelt efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog stk. 3og 4.

12: For den fremragende præstation.

10: For den fortrinlige præstation.

7: For den gode præstation.

4: For den jævne præstation.

02: For den tilstrækkelige præstation.

00: For den utilstrækkelige præstation.

-3: For den ringe præstation.

Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som

fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.

Stk. 3. Bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået« kan anvendes efter reglerne i

eksamensbekendtgørelsen eller bekendtgørelsen om uddannelsen.

Stk. 4. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«

finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen »Godkendt/Ikke godkendt«.

§ 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer

udtømmende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med ingen eller få uvæsentlige

mangler.

§ 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende

opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

§ 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse

affagets/fagelementets mål, med en del mangler.

§ 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad

af opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med adskillige væsentlige mangler.

§ 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den

minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål.

§ 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer

en acceptabel grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål.

§ 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29307

24

Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af

enheder, hvor det er relevant. Beregne: En kvantitativ behandling af flere konkrete

talstørrelser. Beskrive: En systematisk, sammenhængende meddelelse i

ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. Beskriv kort: Detaljer udelades. Definere: En kort beskrivelse af begrebets eller strukturens

væsentligste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer.

Gør rede for: En systematisk, sammenhængende fremstilling,

der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsags-virkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid.

Gør kort rede for: Detaljer udelades. Karakterisere: En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle

hovedtræk, som kendetegner strukturer eller organet, dvs. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle).

Klassificere: Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller

klasser. Markere/indtegne: Ofte på en skematisk tegning. Nævne (eller benævne, navngive): En simpel opremsning af anatomiske navne. Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller

organer, der er anatomisk navngivne. Skitsere: Anvendes, når man ønsker et omrids af en

struktur. Tegne: Anvendes, når man ønsker en mere detaljeret

fremstilling af en struktur, en kurve eller et diagram

25

Appendix 1 Samlet læringsmål for modul B2’s biomedicinspor

Mål

Kunne beskrive en skeletmuskels opbygning, kontraktion og energiomsætning. Opnå forståelse for sammenhængen mellem bevægeapparatets strukturer og biomekaniske egenskaber for at kunne analysere menneskets bevægelser, effekten af træning og immobilitet, indre og ydre belastningsfaktorers påvirkning af bevægeapparatets funktion samt forklare samspillet mellem motion og helbred. Kompetencer

• beskrive skeletmusklens opbygning, kontraktion og energiomsætning

• beskrive bevægeapparatets strukturer og biomekaniske egenskaber

• forklare det perifere nervesystems rolle i monitorering og styring af effektudfoldelse

• analysere menneskets bevægelser

• analysere effekten af træning og immobilitet på bevægeapparatets væv og funktion

• analysere hvilken betydning belastning og skader på bevægeapparatet har for individ og samfund

• forklare samspillet mellem motion og helbred Delmål (indhold) Medicinsk terminologi

• angive baggrund og formål med brug af faglig terminologi, herunder benævnelser for strukturer, funktioner, tilstande og begreber som grundlag for kommunikation og litteratursøgning

ana 1

Støttevævene og deres biomekaniske egenskaber

• beskrive knoglers opbygning herunder knoglens bløddele

• redegøre for knoglers karforsyning, længde- og tykkelsesvækst og reperation efter skader

• redegøre for knoglers biomekaniske egenskaber

• angive inddeling og opbygning af de forskellige ledtyper samt beskrive leddenes biomekanik

• redegøre for princippet vedrørende et leds kar- og nerveforsyning Den arbejdende skeletmuskel

Muskelfunktion

• redegøre for hvorledes receptorer (proprioceptorer) monitorerer en muskels arbejde og nervesystemets regulering af effektudfoldelse

• redegøre for musklens arbejdsformer, isometrisk, isotonisk, koncentrisk og excentrisk samt evnen til kraftudvikling i de forskellige arbejdssituationer

• redegøre for sammenhængen mellem musklens forkortningshastighed og kraftudvikling

26

Ana F1

ana 2 og 3

Bevægeapparatets makroskopiske strukturer og biomekanik

Rygsøjlens skelet og led

• navngive og beskrive rygsøjlens knogler samt os occipitale herunder forskelle i struktur og funktion mellem hvirvlerne i de forskellige afsnit af hvirvelsøjlen

• beskrive hvirvelsøjlens udvikling

• navngive hvirvelsøjlens uægte og ægte led, karakterisere dem og beskrive ledflader, kapselforhold og periartikulære strukturer

• redegøre for hvirvelsøjlen som helhed, dens biomekanik og den lumbopelvine rytme

• forklare aldersforandringers opståen i hvirvelsøjlen Ryggen, nakkens og halsens muskler, kar og nerver

• navngive de dybe rygmuskler (inkl. nakkemuskler) og halsens muskler; beskrive deres form, struktur, tilhæftning, biomekanik og innervation

• angive musklernes udvikling

• angive ryggens arterieforsyning, vene- og lymfedrænage Rygmarven og rygmarvsnerver

• beskrive medulla spinalis’ inddeling, udstrækning og placering i hvirvelkanalen, hinder, fiksering og beskyttelse

• beskrive hvirvelsøjlens rum og indhold

• beskrive princippet i arterieforsyning til og venedrænage fra rygmarven

• redegøre for nerverødders afgang fra medulla spinalis, dannelse af en spinalnerve og dennes deling i grene

• angive for spinalnerverne navn, antal og inddeling i relation til hvirvelsøjlens dele

• definére begreberne dermatom og myotom og angive princippet i kroppens inddeling i dermatomer og myotomer

• beskrive en typisk spinalnerves forløb og grene

• beskrive nerveplekserrne og princippet i deres dannelse

Ana F2 og F3

ana 4-7


Armens skelet og led

• navngive og beskrive armens knogler, herunder de ledflader der indgår i leddannelsen mellem de enkelte knogler

• angive forskelle og ligheder mellem armen og benets skelet

• beskrive skulderbæltets opbygning samt redegøre for hvorledes det bidrager til skulderens og armens biomekanik

• redegøre for håndskelettets udvikling til manipulation

• redegøre for princippet i armens udvikling

• navngive armens uægte og ægte led, karakterisere dem og beskrive ledflader, kapselforhold, periartikulære strukturer og biomekanik

Armens muskler, kar og nerver

• navngive de enkelte muskler og beskriver deres form, struktur, tilhæftning, biomekanik og innervation

• forklare de strukturelle og funktionelle aspekter for armens tilhæftning til det axiale skelet

27

• redegøre for senebånds (retinaklers), slimsækkes, synoviale og fibrøse seneskeders betydning for muskelsener

• beskrive armens arterieforsyning, vene- og lymfedrænage

• angive hvor puls kan føles

• beskrive armens nerver, deres forløb fra axil til overarm, fra overarm til underarm og fra underarm til hånd

• redegøre for motoriske og sensoriske udfaldssymptomer

• forklare anvendelse af muskeltest til vurdering af perifere nervers funktion

• angive hvor arterier og nerver er udsat for læsion og afklemning

• angive afgrænsning af og indhold for axillen, fosa cubitalis, canalis carpi

• angive kutan innervation, dermatomer og den segmentære innervation af ledbevægelser (C5, C6, C7, C8 og T1)

• forklare biceps- og tricepsrefleksen

Ana F4 og F5

ana 8-11


Benets skelet og led

• navngive og beskrive benets knogler, herunder de ledflader der indgår I leddannelsen mellem de enkelte knogler

• angive forskelle og ligheder mellem armen og benets skelet

• forklare overførslen af kroppens vægt via bækkenet til benet

• definere store og lille bækken, bækkenindgang, bækkenudgang og bækkenhældning

• angive forskelle mellem et kvindeligt og mandligt bækken

• beskrive fodens skelet som helhed herunder fodens buer

• redegøre for princippet i benets udvikling

• navngive benets uægte og ægte led, karakterisere dem og beskrive ledflader, kapselforhold, periartikulære strukturer og biomekanik

Benets muskler, kar og nerver

• navngive de enkelte muskler og beskrive deres form, struktur, tilhæftning, biomekanik og innervation

• redegøre for musklers styring af bækkenets hældning, stående stilling, gang og løb

• redegøre for venepumpen

• redegøre for senebånds (retinaklers), slimsækkes, synoviale og fibrøse seneskeders betydning for muskelsener

• beskrive benets arterieforsyning, vene- og lymfedrænage

• angive hvor puls kan føles

• beskrive benets nerver, deres forløb fra bækkenet til låret, fra låret til underbenet og fra underbenet til foden

• redegøre for motoriske og sensoriske udfaldssymptomer

• forklare anvendelse af muskeltest til vurdering af perifere nervers funktion

• angive hvor arterier og nerver er udsat for læsion og afklemning

• angive afgrænsning af og indhold for trigonum femorale og fossa poplitea

• angive kutan innervation, dermatomer og den segmentære innervation af ledbevægelser L2, L3, L4, L5, S1, S2, S3 og S4)

• forklare patellar-, Achilles- og plantarrefleksen

28

Ana F6

ana 12


Kropsvæggen

• navngive og beskrive brystkassens knogler

• navngive brystkassens uægte og ægte led, karakterisere dem og beskrive ledflader, kapselforhold, periartikulære strukturer og biomekanik

• navngive brystkassens muskler og beskrive deres form, struktur, tilhæftninger, biomekanik og innervation

• navngive bugvæggens muskler og beskrive deres form, struktur, tilhæftning, biomekanik og innervation

• beskrive rectusskedens konstruktion

• beskrive lyskekanalens opbygning og angive svage steder

• angive kropsvæggens arterieforsyning, vene- og lymfedrænage

• redegøre for kropsvæggens segmentære innervation Arbejdsmedicin

Belastning og skaders effekt på bevægeapparatet, forebyggelse og rehabilitering

Belastningsfaktorer

• redegøre for fysiske eksponeringsfaktorers betydning for belastning af bevægeapparatet

• redegøre for de anatomiske strukturer der belastes ved fysisk eksponering og for sammenhængen mellem fysiske belastningsfaktorer og typer af bevægeapparatsgener, -skader og –lidelser samt disses epidemiologi

• redegøre for forekomsten af fysiske belastningsfaktorer inden for forskellige erhverv og job

Samfundsmæssige omkostninger

• redegøre for de samfundsmæssige omkostninger ved arbejdsbetingede bevægeapparatsskader

• have kendskab til principperne i udredning af arbejdsbetingede bevægeapparatslidelser

Forebyggelse og rehabilitering

• redegøre for principperne i forebyggende indsats

• redegøre for rehabilitering i forhold til arbejde (arbejdsfastholdelse) Emb F1

• redegøre for begivenheder i 1.-2. uge: fertilisering, kløvning, implantation, den bilaminære kimskive, den trilaminære kimskive, tastrulationen, notochorden, kimskivens vækst, trophoblasten

Emb F2

• redegøre for begivenheder i 3.-8. uge: ectodermens derivater, neurulationen, mesodermens derivater, paraxial/intermediær/lateralplade mesoderm, endodermens derivater, de embryonale foldninger

Emb F3

• definere embryonale og somatiske stamceller og deres primære derivater samt kende begreberne totipotens, pluripotens, multipotens, unipotens

29

• kende begreberne terapeutisk og reproduktiv kloning samt kunne dokumentere kendskab til principperne bag ”inducerede Pluripotente Stamceller ” (IPS-celler)

Fys F1

Den arbejdende skeletmuskel

Muskelopbygning

• redegøre for opbygningen af de kontraktile proteiner aktin og myosin

• redegøre for opbygningen af sarkolemma, t-rør og sarkoplasmatisk retikulum

• redegøre for kalciumkanalerne, deres placering i de forskellige membraner og deres funktioner i forbindelse med muskelkontraktioner

• redegøre for muskelcellernes sammensætning

• redegøre for betydningen af de enkelte intracellulære strukturer Irritations-kontraktions-kobling og relaksationsproces

• beskrive dannelsen og udbredelsen af aktionspotentialer over muskelmembranen

• redegøre for koblingen mellem aktionspotentialer, kalciumudskillelse fra sarkoplasmatisk reticulum og kraftudvikling (irritations-kontraktions-koblingen), samt relaksationsprocessen.

Fys F2


Muskelfunktion

• redegøre for motoriske enheder

• redegøre for nervesystemets regulering af kraft og effektudvikling

• redegøre for musklens arbejdsformer, isometrisk, koncentrisk og excentrisk samt evnen til kraftudvikling i de forskellige arbejdssituationer

• redegøre for sammenhængen mellem musklens forkortningshastighed og kraftudvikling

• redegøre for musklers passive spænding og forholdet mellem muskellængde og kraftudvikling

Fys F3

Den arbejdende skeletmuskel.

Fibertyper

• redegøre for forskelle i muskelopbygning, irritations-kontraktions-kobling, relaksationsproces, kontraktionshastighed, effektudvikling, udholdenhed og energiomsætning mellem forskellige fibertyper.

Musklens energiforbrug

• redegøre overordnet for musklens energiomsætning, herunder hvilke energikilder (ATP, kreatinfosfat, glykogen og fedtsyre) der anvendes i forskellige arbejdssituationer

• redegøre for musklens energiforbrug og de vigtigste energiforbrugende processer: myosin-ATPasen, Ca-ATPasen og Na, K-ATPasen

• kunne estimere energiomsætningens størrelse i hvile og ved forskellige former for arbejde

• redegøre for omsætningshastigheden og kapaciteten af de forskellige energiveje

30

Fys F4


Muskeltræning

• redegøre for forskellige former for muskeltræning: udholdenhed, styrke og eksplosivitet

• redegøre for neurale og muskulære tilpasninger ved de forskellige former for muskeltræning

Fys F5


Aldring og immobilitet

• redegøre for aldersrelaterede muskulære og neurale forandringer

• redegøre for aldersrelaterede forandringer i det motoriske nervesystem

• redegøre for effekten af muskeltræning for ældre

• redegøre for muskulære og neurale forandringer som følge af immobilitet Doping

• redegøre for dopingmisbrugets omfang og type i Danmark

• redegøre for brugen af anabolske steroider og deres effekt på muskelopbygning samt typiske bivirkninger

31

8. Om modulet

Professionssporet for medicin

9. Ugeplaner

Der henvises til ugeplaner for de enkelte spor. Et detaljeret excel-skema vil være tilgængelig på e-learn. Dette skema skal sammen-holdes med studyguiden. Excel-skemaet bliver løbende opdateret. Tidspunkter, sted og holdnr. fremgår af dit personlige skema på student selvbetjening og excel-skemaet under biomedicinsporet.

Moduluge 2 (uge 47)

Forelæsninger

Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet

Indføring i journalskrivning

Systematikken i journalen, de væsentligste symptomer samt den objektive undersøgelse gennemgås.

Holdundervisning

Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 1 Cervical columna

• foretage inspektion af cervical columna

• vurdere bevægeligheden af cervical columna

• palpere muskelømhed

• perkutere knogleømhed Forudsætninger

• Kompendie i objektiv undersøgelse er tilgængeligt på e-learn

• Evt. case-gennemgang i undervisningen Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 2 Thorakal og lumbal columna

• foretage inspektion af thorakal og lumbal columna

• vurdere bevægeligheden af thorakal og lumbal columna


• perkutere knogleømhed Forudsætninger


• Evt. case-gennemgang i undervisningen

32

Moduluge 3 (uge 48)

Holdundervisning

Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 3 Skulderåg

• foretage inspektion af skulderåget

• vurdere bevægeligheden af skulderåget

• palpere muskelømhed, sener og led

• undersøge kraft

• undersøge stabilitet af leddene Forudsætninger



Moduluge 4 (uge 49)

Holdundervisning

Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 4 Albue

• vurdere bevægelighed af ablueleddene

• palpere hud, sener og leddene

• vurdere muskeltonus




• Evt. case-gennemgang i undervisningen Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 5 Hånd

• vurdere bevægelighed af alle led i hånden



• undersøge kraft Forudsætninger



Moduluge 5 (uge 50)

Holdundervisning

Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 6 Perifer neurologisk og vaskulær undersøgelse af overekstremiteten

• undersøge sensibilitet

• undersøge triceps-, brachioradialis- og bicepsreflekser

• palpere arteriepulse

• vurdere det perifere kredsløb Forudsætninger



33

Moduluge 6 (uge 51)

Holdundervisning

Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 7 Bækken og hofte

• foretage inspektion af leddene

• vurdere bevægelighed




• undersøge stabilitet af led Forudsætninger



Moduluge 7 (uge 2 - 2019)

Holdundervisning

Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 8 Knæ

• foretage inspektion af leddet


• palpere hud, sener og leddet



• undersøge stabilitet af leddet Forudsætninger



• Evt. case-gennemgang i undervisningen Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 9 Ankel og fod








Moduluge 8 (uge 3)

Holdundervisning

Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 10 Perifer neurologisk og vaskulær undersøgelse af underekstremiteten


• undersøge patellar-, achilles- og plantarreflekser


34

• vurdere det perifere kredsløb

• neurologiske test Forudsætninger



10. Eksamen

Prøveform For at få godkendt kurset kræves 80% fremmøde. Kommer den studerende mere end 15 minutter for sent til timen, regnes det som én times fravær.

35

Appendix 2 Samlet læringsmål for professionsspor (medicin)

Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet

Mål

Have kendskab til opbygningen af en journal med relation til bevægeapparatslidelser og udføre objektiv undersøgelse af bevægeapparatet på normal person Kompetencer

• have basal kendskab til opbygning af en journal

• udføre en basal objektiv undersøgelse af bevægeapparatet (inspektion, palpation og aktiv/passiv bevægeanalyse af de store ekstremitetsled)

• udføre perifer neurologisk og vaskulær undersøgelse af ekstremiteterne

• Delmål (indhold)

Journal

• have kendskab til betydningen af en journal (arbejdsredskab, kommunikation mellem sundhedspersonale, lovligt dokument)

• have kendskab til opbygningen af en journal

• have kendskab til indholdet af anamneseoptagelse

• have kendskab til indhold af objektiv undersøgelse

Columna

• foretage inspektion af columna

• vurdere bevægeligheden af columna


• perkutere knogleømhed

Ekstremiteter

• foretage inspektion af led

• vurdere bevægelighed af alle led

• palpere hud, sener og led



• undersøge stabilitet af led


• undersøge patellar-, hasemuskel-, achilles-, triceps-, brachioradialis-, biceps- og plantarreflekser


• vurdere det perifere kredsløb Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet Indføring i journalskrivning

• have kendskab til betydningen af en journal (arbejdsredskab, kommunikation mellem sundhedspersonale, lovligt dokument)

• have kendskab til opbygningen af en journal

• have kendskab til indholdet af anamneseoptagelse

• have kendskab til indhold af objektiv undersøgelse

36

Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 1 Cervical columna

• foretage inspektion af cervical columna

• vurdere bevægeligheden af cervical columna


• perkutere knogleømhed Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 2 Thorakal og lumbal columna

• foretage inspektion af thorakal og lumbal columna

• vurdere bevægeligheden af thorakal og lumbal columna


• perkutere knogleømhed Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 3 Skulder

• foretage inspektion af hele skulderåget

• vurdere bevægelighed af skulderåget




• undersøge stabilitet af leddene Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 4 Albue

• vurdere bevægelighed af ablueleddene




• undersøge stabilitet af leddene Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 5 Hånd

• vurdere bevægelighed af alle led i hånden



• undersøge kraft Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 6 Perifer neurologisk og vaskulær undersøgelse af overekstremiteten


• undersøge triceps-, brachioradialis- og bicepsreflekser


• vurdere det perifere kredsløb Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 7 Bækken og Hofte






• undersøge stabilitet af led

37

• foretage inspektion af leddene i pelvis regionen

• vurdere bevægelighed af leddene i pelvis regionen




• undersøge stabilitet af led Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 8 Knæ

• foretage inspektion af leddet


• palpere hud, sener og leddet



• undersøge stabilitet af leddet Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 9 Fod og ankel






• undersøge stabilitet af leddene Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet 10 Perifer neurologisk og vaskulær undersøgelse af underekstremiteten


• undersøge patellar-, hasemuskel-, achilles- og plantarreflekser


• vurdere det perifere kredsløb Udvalgte neurologiske test

• test af øvremotorneuron funktion

Documents

Study-guide for Modul 1: Liv, sundhed og sygdom · Title Studyguide for medicin og klinisk biomekanik Modulnavn: Modul 2 – Bevægeapparatet Author John Chemnitz Version 1 Date 22.10.2018