Sundhedsplan 2016-2020 · Sundhedsplanen 2016-2020 Med Sundhedsplanen 2016-2020 vil Tandplejen gerne bidrage til, at alle børn og unge i Skive Kommune sikres de bedste muligheder

Sundhedsplan 2016-2020 Skive Kommunale Tandpleje

Indholdsfortegnelse

Forord……………………………………………………………………………………………………………………….. 1

Sundhedsplanen 2016-2020……………………………………………………………………………………….. 2

Sundhedspolitikken……………………………………………………………………………………………………. 3

Børnepolitikken…………………………………………………………………………………………………………. 3

Sundhedsudviklingen…………………………………………………………………………………………………. 4

Fremtidens tandpleje ………………………………………………………………………………………………… 5

Sundhedsplanens opbygning ……………………………………………………………………………………… 7

Lidt om tandsundhedsstatistik……………………………………………………………………………………. 8

Kvalitetsmål for Skive Kommunale Tandpleje …………………………………………………………….

Målgruppen 0-3 år (sundheds-, videns-, holdnings-, adfærds- og servicemål)… 9

Basis- og behovsydelser for målgruppen 0-3 år ………………. 12

Målgruppen 4-5 år (sundheds-, videns-, holdnings-, adfærds- og servicemål)… 15

Basis- og behovsydelser for målgruppen 4-5 år ……………… 16

Målgruppen 6-14 år (sundheds-, videns-, holdnings-, adfærds- og servicemål). 18

Basis- og behovsydelser for målgruppen 6-14 år……………… 21

Målgruppen 15-17 år(sundheds-, videns-, holdnings-, adfærds- og servicemål) 25

Basis- og behovsydelser for målgruppen 15-17 år …………… 27

Undersøgelsesintervaller og risikovurdering………………………………………………………………. 29

Tandplejens forebyggende tilbud til risikogruppen…………………………………………………… 30

Handleplan for profylakse………………………………………………………………………. 31

BW ……………………………………………………………………………………………………………………………. 32

Caries ………………………………………………………………………………………………………………………… 34

Fluorpolitik ………………………………………………………………………………………………………………… 37

Fluorbehandling………………………………………………………………………………………. 40

Fissurforsegling…………………………………………………………………………………………………………….. 41

Hypoplastiske tænder…………………………………………………………………………………………………… 43

Erosioner………………………………………………………………………………………………………………………. 45

Seal……………………………………………………………………………………………………………………………..… 47

Ulykkesskadede tænder…………………………………………………………………………………………………. 50

Smertekontrol i Tandplejen……………………………………………………………………………………………… 56

Tandplejens rolle ved bekymring ved omsorgssvigt og overgreb overfor børn og unge 58

Tandbørstekursus 4. klasse……………………………………………………………………………………………. 60

Tandbørstekursus 8. klasse……………………………………………………………………………………………… 62

1

___________ ___________ __________

Sunde tænder hele livet

Forebygge ulighed i sundhed i samarbejde med borgeren

Tværfagligt samarbejde

Det er Tandplejens primære opgave at medvirke til at børn og unge i alderen

0-18 år i Skive Kommune opnår en god tandsundhed.

Dette sker dels gennem en god hjemmetandpleje, dels gennem et sammen-

hængende tilbud om forebyggelse og behandling. Tilbud der understøtter

børn og unge i at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde

tænder, mund og kæber og bevare disse i en funktionsdygtig stand gennem

hele livet.

Sundhedsplanen er udarbejdet af Tandplejens profylakseudvalg i 2015. Den er

efterfølgende godkendt af alle medarbejdere i Tandplejen og forventes taget i brug

primo 2016.

Vores 5 samarbejdspartnere i privat praksis orienteres om indholdet i Sundheds-

planen primo 2016.

De nye sundhedsmål tager udgangspunkt i de sundhedsresultater Tandplejens

medarbejdere og de private klinikker har opnået med børnene igennem de seneste 5

år, samt den sidste nye viden fra tandlægeskolerne, når det gælder forebyggelse af

caries/huller i tænderne, erosioner, seal, emaljehypoplasier og smertebehandling.

Det er profylakseudvalgets håb, at den nye Sundhedsplan vil blive et godt arbejdsred-

skab til at sikre alle børn og unge i kommunen en fortsat god udvikling i tandsund-

heden.

Mette Dahl Cordes Berit Bagge Birgit Møller

tandlæge tandlæge klinikassistent

Anette Moltzau Pedersen Henriethe Lauridsen Rita Kaae

tandplejer klinikassistent overtandlæge

2

___________ ___________ __________

Sundhedsplanen 2016-2020

Med Sundhedsplanen 2016-2020 vil Tandplejen gerne bidrage til, at alle børn og unge

i Skive Kommune sikres de bedste muligheder for at opnå en god tandsundhed

gennem hele livet.

I Tandplejen ønsker vi, at understøtte såvel Sundhedspolitikken som Børnepolitikken i

vores arbejde med børn og unge 0-18 år.

Det er Tandplejens vision, at sikre høj tandsundhed og forebygge ulighed i

sundhed i samarbejde med borgerne og de tværfaglige samarbejdspartnere.

Erfaringer viser, at:

sundhedsfremme skabes bedst muligt i dialog og i et nærværende samarbejde

med barnet og dets forældre

sundhedsfremme skabes bedst muligt i gode relationer til barnet og dets

forældre

sundhedsfremme skabes bedst muligt, når barnet og dets forældre inddrages

mest muligt

sundhedsfremme skabes bedst muligt, når vi har en anerkendende tilgang til

barnet og dets forældre og når vi respekterer børns og forældres forskellig-

heder.

sundhedsfremme skabes bedst muligt af medarbejdere, der trives og udvikles

på en god arbejdsplads

Gennem nærvær og anerkendelse af borgernes forskelligheder ønsker

medarbejderne i Tandplejen, at skabe en god relation til borgeren og give

plads til medansvar for borgerens egen sundhed.

Med Sundhedsplanen 2016 - 2020 ønsker vi, at styrke den gode udvikling, der er sket

indenfor tandsundheden blandt de 0-18 årige i Skive Kommune gennem de seneste 5

år. En forbedring i tandsundheden, der i høj grad hænger sammen med sundheds-

fremme og forebyggelse og det gode og tætte samarbejde, som vi har opnået med

langt de fleste af børnene samt deres forældre.

Vi ønsker, at sikre de børn og unge, der har en mindre god støtte i hjemmet, lige

mulighed for at opnå en god tandsundhed, som de øvrige børn og unge. I

Sundhedsplanen 2016 -2020 har vi derfor også fokus på det tværfaglige opsøgende

samarbejde omkring denne gruppe af børn og unge.

Erfaringer har lært os, at det nytter, at skabe god tandsundhed med baggrund i Nexø

metoden. En metode, hvor der lægges stor vægt på en god tandbørstning, forældres

hjælp til tandbørstning indtil barnet er 12 år, fluorpensling af begyndende huller og

lakering af ny frembrudte kindtænder. Forældre og børn støttes individuelt i at mestre

barnets tandbørstning.

3

___________ ___________ __________

Sundhedsudviklingen

Sundhedspolitikken i Skive Kommune lægges der op til, at det skal været let at

træffe de sunde valg- hele livet. Der lægges vægt på, at sætte borgeren i centrum og

at de kommunale tilbud gives med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og

ønsker i et tæt samarbejde mellem borgeren og de sundhedsprofessionelle.

Borgeren skal selv tage ansvar og der lægges vægt på at fokusere på at forebygge

social ulighed i sundhed.

I Skive kommune vil vi have mest mulig sundhed for pengene. Derfor tager

Sundhedspolitikken udgangspunkt i den viden på sundhedsområdet, hvor der er

dokumenteret den størst mulige effekt for borgerne.

De overordnede målsætninger i Sundhedspolitikken er:

der skal være fokus på sundhed og forebyggelse ved kommunens kontakt til

borgerne- helt fra fødslen

den generelle folkesundhed skal forbedres

den sociale ulighed i sundhed skal formindskes

der skal være fokus på sundhed igennem hele livet

færre borgere skal udvikle kroniske sygdomme

sundhedsproblemer skal i højere grad forebygges fremfor behandles

vi indgår i et aktivt samarbejde med frivillige organisationer og foreninger

sundhedsfremme og forebyggelse skal være kerneområder i alle kommunale

tilbud

kommunen skal gøre de mange muligheder for at træffe sunde valg i

hverdagen kendt for alle borgere.

Børnepolitikken i Skive Kommune lægger op til, at der sættes fokus på

forældreansvar, sundhedsfremme, fællesskaber, sammenhængende og forankrede

indsatser, netværkssamarbejde og tidlig indsats som fremmer børns livskraft og

modvindskompetence.

Det sundhedsfremmende perspektiv danner rammen om alt arbejde med og omkring

børn og unge på alle niveauer i Skive Kommune.

Den sundhedsfremmende vinkel tager udgangspunkt i den tidlige indsats og i

handlinger, som fremmer initiativer i forhold til barnets trivsel og udvikling.

Handlekompetence og mestring er centrale begreber i denne sammenhæng. Målet

med enhver indsats skal fokusere på, at understøtte handlekompetence således, at

den enkelte forberedes og klædes på til at mestre eget liv.

4

___________ ___________ __________

Sundhedsudviklingen

Udviklingen i tandsundheden følges nøje og baseres på tabeludskrifter fra

Sundhedsstyrelsen, udskrevet på grundlag af årlige indberetninger fra Tandplejen.

Tandsundheden i Skive Kommune er forbedret væsentligt gennem årene. Vi oplever

nu en forbedret tandsundhed, der tilnærmelsesvis er som tandsundheden på

gennemsnittet af børnene i Regionen. Specielt ser vi en markant forbedret tandsund-

hed på de 9 og 10 årige samt de unge, der forlader det kommunale tandplejetilbud,

når de fylder 18 år. Til gengæld ser vi dog et lille fald i tandsundheden på de 3 årige.

Mængden af tandflader med huller i mælketænderne for årgangene 3-10 år

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

3 år 4 år 5år 6år 7år 8år 9år 10år

defs

årgange

Cariesudviklingen 3- 10 år

2010

2012

2014

Region14

5

___________ ___________ __________

Mængden af tandflader med huller i det blivende tandsæt for årgangene 6-17 år.

Fremtidens tandpleje

Selvom tandsundheden er forbedret væsentligt, er der stadig god grund til at holde

fast i det store sundfremmende og forebyggende arbejde, der sker i Tandplejen.

Sukkerindtaget er stadigt højt for visse grupper af børn og unge. Her tænkes også på

de store mængder læskedrikke, specielt cola, der indtages.

Vi møder en del børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk. Børn og unge, der

har spise- og drikkevaner med højt sukkerindhold. Nogle af disse børn har et stort

behandlingsbehov. Derudover møder vi børn og unge med psykiske handicaps. Børn

der kræver særlig hensyntagen og behandling i tandlægestolen.

At skabe en god tandsundhed i fællesskab med forældre, børn og tværfaglige sam-

arbejdspartnere er ” et langt sejl træk” og kræver dygtige og engagerede medar-

bejdere i Tandplejen. Derfor arbejder vi fortsat på, at udvikle vores kompetencer

indenfor såvel det pædagogiske som det rent tandlægefaglige arbejde.

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

5

6 år 7år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16år 17 år

DM

FS

årgange

Cariesudviklingen 6-17 år

2010

2012

2014

Region14

6

___________ ___________ __________

På trods af en decentral struktur med 5 kommunale klinikker ønsker vi, at fremstå

som en samlet Tandpleje, der kendetegnes ved en fælles korpsånd og hvor sundheds-

budskaberne er enslydende i hele organisationen.

Vi tilstræber, at skabe mest mulig sundhed for pengene gennem et effektivt arbejde

af høj kvalitet. Vi ønsker, at have glade, tillidsfulde og tilfredse brugere. hvorfor vi har

særlig fokus på det enkelte barn og dets forældre, høj faglig kvalitet samt en god

service.

Januar 2016

Rita Kaae

Gyldendal Strand

7

___________ ___________ __________

Sundhedsplanens opbygning

Sundhedsplanen er opbygget med 4 målgrupper inddelt efter alder: 0-3 år, 4-5 år, 6-

14 år og 15-17 år.

For hver gruppe beskrives kvalitetsmål for sundhed, viden, holdning, adfærd samt

service.

0-5 årige

For de 0-3 årige og de 4-5 årige rettes indsatsen fortrinsvis mod forældrene. For-

ældrene trænes i at mestre en god tandbørstning på deres barn. De informeres om

sunde mellem-og hovedmåltider. Barnets nøglepersoner inddrages så vidt muligt i

forhold til det sunde måltid.

6-14 årige

Det samme gør sig gældende i gruppen af 6-14 årige, hvor børnene dog med stigende

alder inddrages mere og mere individuelt til at tage ansvar for egen tandsundhed.

15-17 årige

I gruppen af 15-17 årige rettes indsatsen udelukkende individuelt mod den unge. Her

handler det i høj grad om at sikre, at den unge kan tage ansvar for egen tandsundhed

og mestre em vedvarende sund livsstil.

Behovsydelser tilbydes til børn og unge med en større risiko for udvikling af tandsyg-

domme. Forældre samt tværfaglige samarbejdspartnere inddrages, hvor der er behov

for dette.

Efter kvalitetsmålene for de 4 aldersgrupper følger en beskrivelse af emnerne: under-

søgelsesintervaller og risikovurdering, BW, caries, fluorpolitik, fissurforsegling, hypo-

plastiske tænder, erosioner, sealbehandling, ulykkesskadede tænder, smertekontrol

og tandplejens rolle ved bekymring om omsorgssvigt og overgreb.

Afslutningsvis gennemgås undervisningsprogrammerne for 4. og 8. klasserne.

8

___________ ___________ __________

Lidt om tandsundhedsstatistik

Danmark har et enestående statistisk materiale, SCOR systemet, der muliggør at

følge børn og unges tandsundhed. De årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen skal betragtes som et øjebliksbillede af

tandsundheden hos børn og unge. Man kan sammenligne tandsundheden for forskellige børn fra samme aldersgruppe det pågældende år. Med statistikker over

flere år kan man følge den samme gruppe af børn over en tidsperiode. Hvordan måles tandsundhed?

Sundhedsstyrelsens tandsundhedsdata beskriver caries på 2 måder: def-s eller DMF-S og cariessværhedszoner.

def-s er summen af huller(d), mistede(e) og fyldte(f) tandflader(s). def-s vedrører mælketænder.

DMF-S er summen af huller(D), mistede(M) og fyldte(F) tandflader(S). DMF-S

vedrører blivende tænder. DMF-S/def-s tallene kan benyttes til at:

udregne den gennemsnitlige carieserfaring hos forskellige aldersgrupper vise fordelingen af cariesmængden hos en gruppe af børn/unge

beregne cariestilvæksten, antallet af nye huller pr. år pr. barn Caries sværhedszoner bruges til at beskrive, om man har caries og /eller cariesskader

og i givet fald, hvor de er placeret i tandsættet. Der opereres med 4 zoner:

Zone 1 = ingen caries/fyldninger. Zone 2 = caries/fyldninger på kindtændernes tyggeflader.

Zone 3 = caries/fyldninger på tandflader ved tandmellemrummene i kindtænderne.

Zone 4 = caries/fyldninger i fortænderne og på andre tænders tandflader, hvis de

vender mod tungen, ganen eller kinderne, eller tænder trukket ud pga. caries. Jo højere zonetal desto dårligere tandsundhed.

9

___________ ___________ __________

Kvalitetsmål for Skive Kommunale Tandpleje

Målgruppen 0 – 3 år

Sundhedsmål for 2020

Alder cariesfri defs

3 årige 98,5% 0,10

I barnets første leveår bliver grunden til barnets sundhedsvaner lagt. Tandplejens forebyggende aktiviteter rettes derfor mod barnets forældre og nøglepersoner

Vidensmål

. Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoner skal have viden om:

Skive kommunale Tandplejes tilbud

tandsygdommenes årsag

10

___________ ___________ __________

gode tandplejevaner

at en ren tand ikke får caries at tandbørstning er en naturlig del af den daglige hygiejne om barnet og at

tandbørstning sker fra 1. tand bryder frem at sukkerholdig kost og slik er skadelig for tænderne begrebet ”skjult sukker” i forhold til tandsundheden

fornuftige drikkevaner heriblandt vand og mælk brug af sukkerholdige væsker i sutteflaske kan give caries

at hyppig amning / nat amning kan give caries at sukkerholdig medicin kan skade tandsundheden at medicin kan fås sukkerfrit

hvilke fluorkoncentrationer i tandpasta, vi anbefaler suttevaners betydning for tandsættet

rigtig og hurtig behandling af tandtraumer forsikringsmuligheder vedr. tandskader

Holdningsmål Vi ønsker, at holdningen blandt forældre og nøglepersoner er, at:

børnenes tandsundhed og generelle sundhed primært er forældrenes ansvar,

men at nøglepersonerne også har et ansvar det er naturligt at mælketandsættet i 3 års alderen er cariesfrit tandplejens personale er dygtige, tillidsvækkende og imødekommende

Adfærdsmål

Vi ønsker, at forældrene:

vælger den rette størrelse på tandbørsten og den rette koncentration af F i tandpastaen

børster på barnet morgen og aften - helt rent især om aftenen børster på tværs ved kindtænderne lader barnet ligge ned, når de børster

giver barnet gode kost- og drikkevaner giver barnet fornuftige slikvaner eller i bedste fald undlader at give barnet slik

møder til de aftalte tider/sender afbud i god tid med ønske om ny tid

Vi ønsker, at barnets nøglepersoner bidrager til, at barnet får gode kost- og drikke-

vaner.

11

___________ ___________ __________

Servicemål

let forståelig information formuleret i et præcist, kort, personligt og venligt

sprog klare og ensartede sundhedsbudskaber fra tandplejepersonalet imødekommende og positiv modtagelse af forældre og børn

anerkendende pædagogisk tilgang til forældre og børn medinddrager forældrene – gør dem aktive ved tandbørsteinstruktion

prioriterer tid til tilvænning ærlighed giver tryghed: sig hvad du gør, gør hvad du siger og snyd aldrig speciale i behandling af angste børn

let tilgængelighed: forlænget åbningstid på flere hverdage i ugen og i for-bindelse med skolernes ferier.

fleksible mødetider/aftaler tværfagligt samarbejde, der fremmer samarbejdet med forældre og børn

12

___________ ___________ __________

Basis- og behovstilbud for målgruppen: 0 - 3 år

Basisydelse: tilbud til alle 0 til 3 årige og deres forældre.

6 mdr.: velkomstbrev og pjece sendes til forældrene.

1½ år: individuel indkaldelse af forældre med børn. Tilbuddet gives af klinikassistenten.

Information om:

tandplejens tilbud 0-18 år

information om digital post tandfrembrud

kost og amning sunde mellemmåltider sut og sutteflaske

forsikring og traumer valg af tandbørste og tandpasta

Klinikassistenten gennemgår anamnesen inkl. snak om medicin ud fra et skema ud-fyldt af forældrene ved besøget.

Demonstration af hjemmetandpleje:

demonstration af tandbørstning og børste på tværs på model instruktion i ”lift the lip”/skåne læbebånd barnet ligger ned på puslepuden og forældrene børster på barnet med hjælp fra

personalet anbefale fluortandpasta 1450/1100 ppmF- afhængig af kooperationen.

Risikovurdering:

caries i progression forældrekooperation

mundhygiejne og tandplejevaner kost og drikkevaner

søskendes carieserfaring fastlæggelse af næste indkaldelse

Duraphat på initial caries.

Udlevering af: servicefolder, tandbørste og tandpasta 1450/1100 ppmF.

13

___________ ___________ __________

2½ år: der indkaldes i grupper på 4-5 børn med forældre eller individuel indkaldelse

af børn med forældre.

Tilbuddet gives så vidt muligt af samme klinikassistent som ved 1½ års besøget. Tilvænning til Tandplejen sker under leg: “tell, show and do”.

Information om:

tandfrembrud med fokus på 04érne og 05érne (mælkekindtænderne) sunde mellemmåltider, morgenmadsprodukter og drikkevarer forsikring og traumer

valg af tandbørste og tandpasta suttevaners påvirkning af sammenbidet

seponering af sutten Demonstration af hjemmetandpleje: (foregår individuelt på klinikken)

demonstration af tandbørstning og børste på tværs på model

instruktion i ”lift the lip”/skåne læbebånd barnet ligger ned på puslepude og forældrene børster på barnet med hjælp fra

personalet

lære forældrene at se på gingiva specielt mellem 04érne og 05érne anbefale fluortandpasta 1450 /1100 ppmF afhængig af forældrenes

kooperation

Risikovurdering: som ved 1½ årige.


Udlevering af: ABC børsteinstruktion, tandbørste og tandpasta 1450/1100 ppmF. Fluorkoncentrationen afhænger af forældrekooperationen.

3 ½ år: individuelt besøg ved kl.ass med videreuddannelse eller tandplejer (anerkendende tilgang og leg).

tørlægning og herefter us. afpudsning af tænderne, hvis barnet skønnes modent dertil

demonstration af tandbørstning og børste på tværs på model barnet ligger ned på tandlægestolen/gulvet og forældrene børster med hjælp fra

personalet

forældrene lærer at se på gingiva specielt mellem 04érne og 05érne gennemgang af anamneseskema, der udfyldes af forældrene på klinikken

14

___________ ___________ __________



Udlevering af ABC børsteinstruktion og tandpasta 1450ppmF.

Behovsydelser: Aktiv profylakse: individuelle besøg efter behov ved tandplejer eller klinikassistent

i henhold til risikovurdering indkaldelse til ekstra børstekontrol, fluorpensling med 2 % NaF eller duraphat behandling 1-3 gange mellem undersøgelserne

på indikation lakeres 05,04+04,05 og 05,04 - 04,05 med glasionomer (fuji II)

Passiv profylakse: ved manglende forældrekooperation og høj cariesaktivitet indkaldes barnet til passiv profylakse sammen med forældrene

afpudsning én gang om måneden i en periode på op til ½ år. Herefter overgår barnet til børstekontrol og fluorpensling hver 3. mdr.

Ydelser, der kan supplere de øvrige behovsydelser:

tværfagligt samarbejde med Sundhedsplejen omkring det enkelte barn og

familien eller om grupper af børn i et udvalgt distrikt i kommunen.

tværfagligt samarbejde med Dagplejen eller daginstitution omkring grupper af børn fra udvalgte distrikter i kommunen

15

___________ ___________ __________

Målgruppen 4-5 år

Sundhedsmål i 2020

Alder Cariesfri Zone 3+4 Risikobørn%> 4

defs

4 årige 92,5 % max 4,5 % 3,5

5 årige 89,0 % Max 7 % 4

I før skolegruppen 4 og 5 år har barnet stadig meget brug for forældrenes og nøgle-

personernes hjælp til mange hverdagsfunktioner og til at træffe sunde valg. Vores forebyggende aktiviteter er derfor rettet mod de voksne, der har indflydelse på barnets dagligdag.

Vidensmål Vi ønsker, at forældre og barnets nøglepersoner skal have viden om:

tandsygdommenes årsag

gode tandplejevaner at en ren tand ikke får caries at sukkerholdig kost og slik er skadelig for tænderne

fornuftige slikvaner fornuftige drikkevaner heriblandt vand og mælk

læskedrikkes uheldige indvirkning på tandsundheden at sukkerholdig medicin kan skade tandsundheden og at man kan købe

sukkerfri medicin den anbefalede størrelses tandbørste og fluorkoncentration i tandpasta suttevaners betydning for tandsættet

tandtraumer og behandling af disse forsikringsmuligheder vedr. tandskader

Holdningsmål

Vi ønsker, at holdningen blandt forældre og barnets nøglepersoner er, at:

barnets sundhed og tandsundhed primært er forældrenes ansvar, men at

nøglepersonerne også har et ansvar det er naturligt at mælketandsættet er cariesfrit i 4 og 5 års alderen

tandplejens personale er professionelle og tillidsvækkende og imødekommende

16

___________ ___________ __________

Adfærdsmål

Vi ønsker, at forældrene:

børster barnets tænder morgen og aften- helt rent især om aftenen børster på tværs ved kindtænderne lader barnet ligge ned, når de børster barnets tænder

anvender tandtråd på barnet ved fladekontakter mellem kindtænderne giver barnet gode kost- og drikkevaner

giver barnet fornuftige slikvaner

Servicemål

Svarende til målgruppen 0-3 år.

Basis- og behovstilbud for målgruppen 4-6 år Basisydelse: tilbud til alle 4-6 årige og deres forældre.

4½ år: individuelt besøg ved tandplejer eller kl.ass med videreuddannelse (anerkendende tilgang og leg).

afpudsning af tænderne tørlægning og us.

barnet ligger på tandlægestolen/gulvet og forældrene børster med hjælp fra personalet

forældrene lærer at se på gingiva specielt mellem 04érne og 05érne instruktion i tandtråd på barnet, hvor der er fladekontakt. Forældrene

gennemfører rensning med tandtråd på barnet mellem 04érne og 05érne

anbefales brug af tandtråd 1-2 gange om ugen snak om kost, drikke- og slikvaner

opfølgning på anamneseskema



Udlevering af tandpasta 1450 ppmF + evt. glide/tandtråd.

5½ år: individuelt besøg ved tandplejer eller kl.ass med videreuddannelse.

tørlægning og us.

afpudsning af tænderne information om det vigtige i at forældrene fortsat følger barnet på klinikken information om det vigtige i at barnet drikker ½ l mælk om dagen

lærer forældrene at se på tandkødet (obs. stagnationsområderne og gingivitis) fokus på 6érne - børste på tværs/ evt. solobørst

17

___________ ___________ __________

er 6érne i frembrud, da indkaldes barnet til børstekontrol 1-2 gange inden

næste undersøgelse. Evt. fluorbehandling af de frembrydende 6ére der anbefales lakering, når 6 års tænderne er fuld frembrudte

information om vigtigheden i at forældrene hjælper barnet med at børste tænderne indtil barnet er 10 -12 år.

information om emaljehypoplasier på 6érne samt fronten, dersom barnet har

disse ændringer i emaljen opfølgning på anamneseskema

Udlevering af 6 års pjecen. Fuld frembrudte 6ére lakeres.

Risikovurdering: caries i progression

forældre kooperation mundhygiejne og tandplejevaner snak om kost og medicin

emaljehypoplasier fastlæggelse af næste indkaldelse

Behovsydelser:

Aktiv profylakse: individuelle besøg ved tandplejer eller klinikassistent


på indikation lakeres 05,04+04,05 og 05,04 - 04,05 med glasionomer (fuji II)

Passiv profylakse: ved manglende forældrekooperation og høj cariesaktivitet

indkaldes barnet til passiv profylakse sammen med forældre: afpudsning én gang om måneden i en periode på op til ½ år. Herefter overgår

barnet til børstekontrol og fluorpensling hver 3. mdr.


tværfagligt samarbejde med Sundhedsplejen omkring det enkelte barn og

familien eller grupper af børn med særligt behov i udvalgte distrikter i kommunen

tværfagligt samarbejde med institutionen eller skolen omkring grupper af børn

med særligt behov i udvalgte distrikter i kommunen

18

___________ ___________ __________

Målgruppen 6-14 år

Sundhedsmål i 2020 Primære tænder:

Alder defs Zone 3+4

6 årige 1,08 15,5%

7 årige 1,37 20,5%

8 årige 1,90 27,5 %

9 årige 2,20 32,0%

10 årige 1,85 28 %

Permanente tænder

Alder Cariesfri DMFS Zone 3 + 4

6 årige 99,5 % 0,01 0

7 årige 97,5 % 0,05 0

8 årige 95,0 % 0,10 1,5%

9 årige 90,12 % 0,19 2,9%

10 årige 89,0 % 0,25 4,8%

11 årige 84,1 % 0,30 5,7 %

12 årige 79,0 % 0,55 9,0 %

13 årige 73,5 % 0,80 11,5 %

14 årige 69,0 % 1,10 17,5 %

I aldersgruppen 6-14 år begynder børnene i stigende grad at få indflydelse på deres egen sundhed. Børnene har dog stadig brug for voksenhjælp i forhold til såvel vejledning i ”det sunde valg” samt hjælp til tandbørstning. Derfor har forældre og

barnets nøglepersoner i skole og daginstitution stadig en væsentlig rolle i denne sammenhæng. Dette gælder også tandbørstning indtil barnet er 10-12 år, hvor

forældrenes hjælp og støtte stadig er vigtig. Tandplejens forebyggende aktiviteter rettes i stigende grad mod den unge og det

miljø de færdes i. Forældrene samt de øvrige af barnets nøglepersoner spiller dog også her en væsentlig rolle, hvorfor aktiviteterne også rettes mod dem.

19

___________ ___________ __________

Vidensmål

Vi ønsker, at forældre og de 6-14 årige skal have en viden om:

tandsygdommenes årsag at en ren tand ikke får caries

at en ren tand føles glat med tungen hvordan sundt tandkød ser ud kontra tandkød med betændelse

at 6érne er blivende tænder og at tandfrembrudsperioden er en risikoperiode mht. caries

at 6ér og 7ér (6 og 12 års tænderne) i frembrud kræver tandbørstning på

tværs at vi anbefaler lak på 6ére og 7ére

at tandtråd skal være en del af tandbørstningen at kosten har betydning for generel sundhed og tandsundhed fornuftige drikkevaner heriblandt vand og mælk

at barnets motorik til egen tandbørstning tidligst er udviklet i 10 års alderen at sodavand og læskedrikke giver irreversible ætsninger på emaljen

Holdningsmål

Vi ønsker, at holdningen blandt forældre og de 6-14 årige er:

at det er naturligt at spise og drikke sundt at rene tænder er en væsentlig del af den personlige hygiejne at forældrene har ansvaret for barnets tandsundhed

at det er almindeligt at børste tænder på sit barn indtil 10 -12 års alderen

Adfærdsmål Vi ønsker, at:

forældrene børster tænderne helt rene 2 gange dagligt på deres barn indtil

barnet er 10-12 år de mestrer tandbørstning på tværs

de træner i at bruge tandtråd forældrene er med til undersøgelsen til og med 4. klasse mælk og vand er det naturlige valg, når tørsten skal slukkes

Servicemål klare ensartede sundhedsbudskaber fra tandplejepersonalet

fleksibilitet med hensyn til mødetider/aftaler let tilgængelighed: forlænget åbningstid på flere hverdage i ugen og i forbindelse

med skolernes ferie kortest mulig ventetid klinikkerne fremstår indbydende

patienterne imødekommes med venlig og anerkendende tilgang prioriterer forældrekontakt til og med 4. klasse

20

___________ ___________ __________

deltager forældrene ikke i barnets undersøgelse, orienteres de skriftligt indtil

barnet starter i 8. klasse medinddrager forældrene pr. tlf. eller skriftligt ved specielle behov efter 4. klasse

tværfagligt samarbejde, der fremmer samarbejdet med forældre og børn speciale i behandling af angste børn. Der tilbydes ekstra tid til tilvænning, hvis

behov

alle tilbydes smertekontrolleret tandbehandling tilbud om tandbehandling med præmedicin, hvis behov. Dog ikke mere end 2-3

gange.

21

___________ ___________ __________

Basis- og behovstilbud for målgruppen: 6 til 14 år

Basisydelse: tilbud til alle 6 -14 årige og deres forældre.

6 ½ år: individuelt besøg ved tandlæge/tandplejer med forældre.

indfarvning og instruktion i tandbørsterummet med forældre afpudsning af tænderne tørlægning og us.

BW på indikation lære forældrene at se på tandkødet (obs. stagnationsområderne og gingivitis)

fokus på 6érne - børste på tværs/ evt. solobørste er 6érne i frembrud, da indkaldes barnet til børstekontrol 1-2 gange inden

næste undersøgelse. Evt. fluorbehandling af de frembrydende 6ére

der anbefales lakering, når 6érne er fuld frembrudte anbefale at forældrene hjælper barnet med at børste indtil 10-12 års alderen

information om kostens betydning for tandsundheden anbefale at barnet drikker ½ l mælk om dagen

Risikovurdering: caries i progression

forældre og barnets kooperation mundhygiejne og tandplejevaner sociale/familiemæssige forhold

6érne i frembrud emaljehypoplasi

kost, drikkevaner og medicin fastlæggelse af næste indkaldelse

Fluorbehandling af initial caries.

Udlevering af tandpasta 1450 ppmF og tandbørste samt folderen: ”6 års tænder”.

7½- 9 år: individuelt besøg ved tandlæge/tandplejer med forældre.

Er barnet ikke undersøgt af en tandlæge tidligere, skal undersøgelsen foretages af en tandlæge, når barnet er 9 år.

indfarvning og tandbørsteinstruktion i børsterummet med forældre afpudsning af tænder

tørlægning og us. BW på indikation

anbefale at forældrene hjælper barnet med at børste indtil 10-12 års alderen information om kostens betydning for tandsundheden anbefale at barnet fortsat drikker mælk eller vand på skolen

information om at sodavand og læskedrikke giver irreversible ætsninger på emaljen

diagnostik af 3érnes placering når barnet er 9 år

22

___________ ___________ __________

Risikovurdering: som ved 6½ årige

Fluorbehandling af initiall caries.

Udlevering af tandpasta 1450 ppmF.

10 år: individuelt besøg ved tandlæge/tandplejer med forældre. Der informeres om, at barnets finmotorik i løbet af de kommende 1-2 år er ved at

være klar til at barnet selv børster tænder. Dog er det vigtigt, at barnet fortsat får forældrenes støtte til tandbørstning.

indfarvning og tandbørsteinstruktion i tandbørsterummet gerne med forældre afpudsning af tænder

tørlægning og us. BW på indikation

lære barnet at se på tandkødet (obs. stagnationsområderne og gingivitis) fokus på 7érne og børste på tværs evt. med solo børste ved molarerne i frembrudsperioden ekstra indkaldelse1-2 gange til børstekontrol samt fluorbe-

handling af 7érne fuld frembrudte 7ére lakeres

information om risiko for erosions skader ved indtagelse af syreholdige drikke og madvarer

information om kostens betydning

anbefale at barnet fortsat drikker ½ l mælk om dagen 4. klasse´s tandbørsteprojekt



Udlevering af tandpasta 1450 ppmF og udlevering af folder ”12 års tanden”.

11 år: individuelt besøg ved tandlæge/tandplejer.

indfarvning og tandbørsteinstruktion i børsterummet

afpudsning at tænder tørlægning og us. BW på indikation

fokus på 7érne i frembrudsperioden for 7érne- ekstra indkaldelse 1-2 gange med fluorbehand-

ling fokus på at børste på tværs og evt. brug af solobørste ved molarerne fuld frembrudte 7ére lakeres

information om risiko for erosionsskader ved indtagelse af syreholdige drikke og madvarer

23

___________ ___________ __________

anbefaling af mælk eller vand til at slukke tørsten

udfyldelse af or-journal



Udlevering af tandpasta 1450ppmF.

12-14 år: individuelt besøg ved tandlæge/tandplejer.

indfarvning og tandbørsteinstruktion i børsterummet afpudsning af tænder tørlægning og us.

information om risiko for erosionsskader ved indtagelse af syreholdige drikke og madvarer

anbefaler mælk eller vand til at slukke tørsten fokus på tandtrådstræning, og at børste på tværs orto-visitation efter behov

Risikovurdering: caries i progression sociale/familiemæssige forhold

mundhygiejne og tandplejevaner fastlæggelse af næste indkaldelse

tandfrembrud fast apparatur kost og drikkevaner

Udlevering tandpasta 1450 ppmF og glide/tandtråd i 6.klasse.

Behovsydelser: Aktiv profylakse: individuelle besøg ved tandplejer eller klinikassistent.


på indikation lakeres præmolarerne med glasionomer (fuji II)

Passiv profylakse: ved manglende forældre kooperation og høj cariesaktivitet indkaldes barnet/den unge til passiv profylakse:

afpudsning én gang om måneden i en periode på op til ½ år. Herefter overgår barnet/den unge til børstekontrol og fluorpensling hver 3. mdr. Det forventes, at barnet er ifølge med forældrene indtil 10 års alderen

24

___________ ___________ __________


deltagelse i enkelte forældremøder i bhkl/1. klasse og 4. klasse undervisning i 4. klasserne af kl.ass eller tandplejere undervisning i 8 klasserne af tandplejere

tandbørstning i enkelte klasser på skoler uden tilknytning til tandklinik tværfagligt samarbejde med Sundhedsplejen omkring det enkelte barn og

familien tværfagligt samarbejde med institutionen eller skolen omkring grupper af børn

med særligt behov

deltagelse i tværfaglige sundhedsprojekter med temaemner omkring sundhed

25

___________ ___________ __________

Målgruppen 15-17 år

Sundhedsmål i 2020

Permanente tænder

Alder cariesfri DMFS Zone 3+4

15 årige 59,5% 1,40 21,5%

16 årige 53,5% 2,05 24,5%

17 årige 47,0% 2,50 30,0%

De unge har nu i høj grad løsrevet sig fra forældrene og er blevet selvstændige. De

knytter sig dog i stor grad til vennerne, hvorfor disse også kan få stor betydning for den unges sundhedsvaner. Mange afslutter den alm skolegang i Folkeskolen og fortsætter på videre-uddannelse eller i erhvervsarbejde.

Tandplejens forebyggende aktiviteter rettes mod de unge og det miljø, de færdes i.

26

___________ ___________ __________

Vidensmål

Vi ønsker, at 15-17 årige skal have:

forståelse af tandsygdommes opståen og forebyggelse

kendskab til sammenhængen mellem drikkevaner og erosioner viden om, at det gratis kommunale tandplejetilbud gælder indtil 18 år

viden om, hvordan de fortsætter i regelmæssig tandpleje efter 18 år viden om, hvordan rygning samt piercing kan påvirke tandsættet

Holdningsmål

Vi ønsker, at 15-17 årige skal have den holdning:

at ”mine tænder kan bevares hele livet, hvis jeg selv vil”

god mundhygiejne er en naturlig del af den personlige hygiejne

Adfærdsmål

Vi ønsker, at 15-17 årige:

børster tænderne 2 x dagligt bruger tandtråd

har gode kost- og drikkevaner vælger vand eller mælk som det naturlige valg, når tørsten skal slukkes

tager ansvar for egen sundhed modtager det gratis kommunale tilbud om tandpleje med tilknytning til den

samme klinik indtil det fyldte 18 år fortsætter regelmæssig tandpleje som voksen

Servicemål

information skriftligt/mundtligt skal være tilpasset ungdomsgruppen

den unge er i centrum – skal føle tryghed og opleve sig behandlet som voksen, individuel person, ligeværdigt med en anerkendende tilgang

den unge skal opleve en god atmosfære på klinikken. Venteværelse og klinik

skal også være indrettet til unge mennesker let tilgængelighed: forlænget åbningstid på flere hverdage i ugen og i

forbindelse med skolernes ferie. overførselsprocedure, der bl.a. forebygger ”drop out” og sikre videregivelse af

relevante oplysninger

27

___________ ___________ __________

Basis- og behovsydelser for målgruppen: 15-17 år

Basisydelser: tilbud til alle 15-17 årige.

15 år (8.klasse): undersøgelse hos tandlæge/tandplejer

indfarvning og instruktion

afpudsning tørlægning og undersøgelse BW på indikation

anbefaling af fissurforsegling af sent frembrudte 7ére reinstruktion i tandtråd på indikation

8.klasse – undervisning med fokus på erosioner og drop out problematikken Udlevering og anbefaling af tandpasta med 1450 ppmF.

Risikovurdering: plak på stagnationsområder/ inflammerede papiller caries i progression

mundhygiejne og tandplejevaner kost- og drikkevaner

erosioner sociale/familiemæssige forhold

fast apparatur fastlæggelse af næste indkaldelse


16 år: undersøgelse hos tandlæge/tandplejer

tilbud om indfarvning og børstning før undersøgelse


reinstruktion i tandtråd på indikation anbefaling af tandpasta med 1450 ppmF

Risikovurdering: som ved 15 årige. Fluorbehandling af initial caries.

28

___________ ___________ __________

17 år: undersøgelse hos tandlæge

tilbud om indfarvning og børstning før undersøgelse


opfølgning på individuel instruktion i brug af tandtråd orientering om og forebyggelse af erosioner

anbefaling af tandpasta med 1450 ppmF i forbindelse med sidste undersøgelse/beh. informeres om ”tandpleje efter 18

år”, og der udleveres 18 års skrivelse.

næste us. fastlægges og anføres i journal og på udskriftsbrevet


Behovsydelser:

Aktiv profylakse: individuelle besøg ved tandplejer eller klinikassistent: i henhold til risikovurdering indkaldelse til ekstra børstekontrol, fluorpensling

med 2 % NaF eller duraphat behandling 1-2 gange mellem undersøgelserne

Passiv profylakse: ved manglende kooperation og høj cariesaktivitet indkaldes den unge til passiv profylakse:

afpudsning én gang om måneden i en periode på op til ½ år. Herefter overgår

den unge til børstekontrol og fluorpensling hver 3. mdr. forældrene inddrages efter behov op til den unge er fyldt 18 år.


tværfagligt samarbejde med sundhedsplejen omkring den unge og evt. familien

tværfagligt samarbejde med skolen omkring grupper af unge med særligt behov

temaemner omkring sundhed kampagner for ungdomsgruppen

29

___________ ___________ __________

Undersøgelsesintervaller og risikovurdering

Ud fra en faglig betragtning og med den sidste nye viden om cariesudvikling in mente, anses en regelmæssig tilknytning til tandplejen som hensigtsmæssig. En regelmæssig tilknytning kan bidrage til en reduktion af risikofaktorerne og dermed sygdomsfore-

komsten og sygdomsudviklingen hos børn og unge.

Undersøgelse af tand-, mund- og kæberegionen foretages med individuelle intervaller fastlagt på grundlag af barnets og den unges risiko for progression af eksisterende sygdom og udvikling af ny oral sygdom.

Relevante anamnestiske samt kliniske fund danner grundlag for den egentlige risiko-

vurdering. Ud fra denne vælges en non operativ eller operativ og risikorelateret be-handling.

Ved undersøgelsen tilstræbes det, at erkende og diagnosticere sygdomstilstande og deres følger. Der fastlægges en behandlingsplan på baggrund af sygdomsforekomsten

og undersøgeren drøfter det anbefalede undersøgelsesinterval med den unge og eller forældrene. Deltager forældrene ikke ved undersøgelsen, orienteres de om det anbe-falede interval.

Hos en stor gruppe af børn og unge ses en rimelig god tandsundhed, hvilket bør

afspejles i indkalderintervallerne. Alt efter hvor barnet /den unge befinder sig på skalaen mellem sygdom og sundhed, vil der være gradueret behov for indkaldelse til regelmæssig undersøgelse og specifik forebyggende indsats.

Individuel indkaldelse til undersøgelse og forebyggende behandling Det er tandlægen, tandplejeren eller kl.ass (undersøgeren), der ved de

regelmæssige undersøgelser er ansvarlige for den individuelle risikovurdering.

Barnet og den unge tilbydes et individuelt tilpasset tandplejetilbud og indkaldes til undersøgelse efter flg. plan:

Børn og unge med meget fin tandsundhed(ca. 15 %) indkaldes til

eftersyn hver 16.mdr. Dog indkaldes de indberetningspligtige årgange

altid én gang om året. (5,7,12 og 15 år).

Børn og unge med jævn god tandsundhed (ca. 80 %) indkaldes til

eftersyn hver 12. mdr. Her kan der indkaldes til ekstra forebyggelse.

Børn med mindre god tandsundhed (5 %) indkaldes til eftersyn hver

12.mdr. Her indkaldes til ekstra forebyggelse flere gange årligt.

30

___________ ___________ __________

Tandplejens forebyggende tilbud til risikogruppen

Sundhedsfremme og forebyggelse skabes bedst i gode relationer mellem behandler og patient. Vi søger derfor at skabe en god relation til forældre og barn. Dette sker ved at barnet så vidt muligt tilknyttes én fast medarbejder i Tandplejen i de forebyggende

behandlinger. Medarbejderen lægger op til et tæt samarbejde med forældre og barn. Sammen fastlægger de mål for barnets tandsundhed.

Forældrenes forståelse for cariesudviklingen og forebyggelse af samme er vigtige faktorer for barnets sygdomsudvikling. Derfor indkalder vi barnet sammen med

forældrene til og med 4. klasse. Ved undersøgelsen inddrages forældrene i beskrivelsen af den fremtidige forebyggelses- og behandlingsplan.

Forebyggende behandlinger varetages af klinikassistenter og tandplejere.

Faktorer, der danner grundlag for risikovurdering:

Individ niveau:

kooperationen støtte fra forældrene

generelle sygdomme kulturelle forhold sociale/familiemæssige forhold

tandlægeangst

Tandniveau: bakteriebelægninger i stagnationsområderne blødende papiller/gingivainflammation

børn med caries i 05érne har forøget risiko for at få caries i 6érne. høj defs forøger risikoen for højt DMFS

initial caries distalt på 5+5, 5-5, 6-6 og mesialt på 7+7 (Mejare) cariesprogressionen er højere hos 6-12 årige end hos 11-22 årige hypoplasier

erosioner apparatur

Kost :

sukkerholdig kost og drikkevaner drikke med lavt PH manglende kalk i maden

Sundhedsfremme Der samarbejdes med det enkelte barn/unge og forældre ud fra ”sundhedsfremme-

tanken”, hvor barnet/den unges muligheder for at mestre egen tandsundhed styrkes. Vi søger at styrke barnets handlingsevne gennem information, opmuntring, positiv

31

___________ ___________ __________

dialog og medinddragelse. Forældre inddrages i høj grad i den sundhedsfremmende

tankegang indtil barnet er 12 år.

Vi ønsker, at barnet/den unge vil føle sammenhæng i vores tandplejetilbud og vil

prioritere at møde til ekstra forebyggelse. Netop derfor søger vi at tilknytte én enkelt

medarbejder til barnet/den unge under den forebyggende behandling. Forældrene

deltager så vidt muligt i besøgene på klinikken og orienteres mundtligt eller skriftligt,

så vi har tæt kontakt til dem under hele forløbet.

Handleplan for profylakse

Aktiv profylakse: Børn med behov for ekstra støtte til forebyggelse af tandsygdomme

Tandbørsteinstruktion for børn med mindre behov for støtte: Gentages max 2 gange imellem undersøgelserne:

- fokus på stagnationsområderne

- systematik i tandbørstningen og på tværs metoden ved kindtænderne - fokus på tænder i frembrud - fokus på tandbørstning af tandsæt med fast apparatur

Tandbørsteinstruktion + fluorbehandling for børn med større behov for støtte til

tandbørstning samt fluorbehandling af initiale caries:

- tandbørstekursus (1-2 gange) som ovenfor, dog afsluttet med fluor på

initiale cariesangreb. Fluorbehandling gentages hver 3 mdr. Der vælges 2%NaF eller Duraphat. Unge fra 16 år kan anbefales at børste med

5000 ppm F tandpasta. Recept udskrives. - instruktion i tandtråd ved initiale cariesangreb approximalt

(fladekontakt)

- Kostanamnese samt vejledning i sunde kost og drikkevaner - barnet/den unge tilknyttes så vidt muligt én og samme medarbejder i

Tandplejen.

Passiv profylakse: Børn med behov for ”aktiv” hjælp til forebyggelse af

tandsyg-domme (5%) Ved manglende respons på ”aktiv” profylakse overgår barnet/den unge til ”passiv”

profylakse:

- afpudsning én gang om måneden i pudsepasta i op til 6. mdr. Herefter hver 3. mdr, hvis behov.

- Fluor (2% NaF eller Duraphat) hver 3. mdr.

32

___________ ___________ __________

- Barnet/den unge tilknyttes så vidt muligt én og samme medarbejder i

Tandplejen.

Bitewing

Bitewing-undersøgelse af tænder og kæber har følgende formål:

Diagnostik af caries og marginal parodontopati

Observation af cariesprogression og det marginale knogleniveau Behandlingsplanlægning Prognosevurdering

Støtte til udøvelse af behandling Kontrol af udført behandling

Ved optagelse af bw i forbindelse med den kliniske undersøgelse er målet at optimere mulighederne for at forebygge, at caries udvikler sig til stadier, der kræver

fyldningsterapi. Utallige undersøgelser har vist, at approximalcaries både i det primære og i det permanente tandsæt overses, hvis der ikke tages bw (Kim Ekstrand 2008). Optages bw som tillæg til den kliniske undersøgelse på børn og unge, øges

frekvensen af identificerede approximal læsioner med faktor 2 til 8.

Vi ved, at det tager ca. et par år for caries at penetrere approximal emalje i mælke-tænder, hvilket sker på mere end 50 % af børnene, og det tager ca. 4 år for caries at penetrere i den permanente emalje på unge (Schwartz 1984, Mejàre 2000). Derfor er

det hensigtsmæssigt at tage bw ca. 1½ år efter, kontakten mellem approximal-fladerne er etableret.

Det anbefales (Mejàre) at tage bw i følgende nøglealdre:

Nøglealdre (år)

Tidsintervaller mellem bitewingsoptagelser

Lav-risiko patienter

Høj-risiko patienter

5 3-4 1

8-9 3-4 1

12-13 2 0,5

15-16 3 0,5

I Skive tages dog ”kun” bw 1x året på højrisiko patienter

33

___________ ___________ __________

Af hensyn til barnets modenhed kan det være nødvendigt, at udskyde første hold bw

til 6-7 års alderen. Der er ikke indikation for BW i 5 års alderen, hvis der ikke er en tæt approximal kontakt.

Har man observeret en approximal carieslæsion på et røntgenbillede er blødning ved sondering/ forsigtigt tryk med en pochemåler en god indikator for, at læsionen pro-

gredierer. Plaquefund har ikke samme prædiktionsgrad.

Identificeres der på bw caries distalt på 05’erne, stiger sandsynligheden for udvikling af caries mesialt på 6érne. Omvendt hvis distaltfladen på 05’erne er identificeres radiologisk sund, falder risikoen for cariesudvikling mesialt på 6’erne markant(Kim

Ekstrand 2008).

34

___________ ___________ __________

Cariesætiologi og cariesprocessen

Caries er en multifaktoriel sygdom, som er forårsaget af bakterierne i den

biofilm, som altid er på tandoverfladerne. Mikroorganismerne i biofilmen

forgærer kulhydrater, her ved dannes der mælkesyre og der opstår et fald i pH.

Hvis pH-faldet er tilstrækkeligt stort, sker en syreopløsning af mineralet i de

hårde tandvæv (demineralisering). Når pH i biofilmen igen stiger, er der

mulighed for, at mineral igen kan dannes i overfladen (remineralisering). Er

demineraliseringen over tid mere udtalt en remineraliseringen udvikles caries.

Dette sker, når biofilmen er tyk og stresset

Biofilmen kan holdes tynd, ustresset og i balance ved god daglig mundhygiejne

Derudover har følgende faktorer indflydelse på biofilmen: kost, spytflow og

spytets sammensætning, fluor, antimikrobielle stoffer og probiotika*

Demineralisering går 10 gange hurtigere end remineralisering

Cariesprogressionen øges ved ubalance i biofilmen (stresset biofilm):

o Mange sukkerholdige måltider

o Nedsat spytmængde

o Nedsat spytkvalitet

o Dårlig mundhygiejne

o Ved eruption er der større risiko for, at tanden demineraliserer. Det

skyldes vanskeligheder ved renholdelse og at tandens emalje er mindre

modstandsdygtig

Tdl-bladet 2013 figurer s. 200

35

___________ ___________ __________

Figuren viser faktorerne, som har indflydelse på cariesprogressionen:

(kilde: Herning Kommunale tandpleje)

Behandlingsmuligheder

Sundhedsfremme**

o Kollektiv undervisning

o Individuelle instruktioner i optimal mundhygiejne

o Kostvejledning

Nonoperativ behandling udføres ved initiale carieslæsioner, hvor

cariesprogressionen kan standses. Terapien er baseret på, at der foreligger en

klinisk eller radiologisk diagnose på caries.

o Fluorbehandling udføres i kombination med instruktion i god mund-

hygiejne

o Forsegling

Operativ behandling:

o Når nonoperativ behandling ikke er tilstrækkelig for at standse

cariesprogressionen, laves en fyldning

36

___________ ___________ __________

Kalibrering

Tandplejen udfører kalibreringsøvelser for at kvalitetssikre tandplejen og sikre

en overensstemmelse mellem cariesdiagnostik og behandling

* probiotika er et produkt som indeholder levende mikroorganismer eller dele af dem. Når de tilføres i

tilstrækkelige mængder har de en gavnlig effekt på individets helbred og velbefindende. De mest

almindelige probiotiske bakterier tilhører grupperne laktobaciller og bifidobakterier. Findes i visse

mælkeprodukter. Ifølge Svante Twetmann er det ikke en evidens baseret behandling.

**sundhedsfremme er den proces, som gør mennesker i stand til i højre grad at være herre over og

forbedre deres sundhedstilstand (Ottawa Charter 1988). Hvor forebyggelse kan siges, at handle om at

undgå uønskede tilstande, kan sundhedsfremme siges at handle om at bevare sundheden.

37

___________ ___________ __________

FLUORPOLITIK

Fluors virkningsmekanismer:

fluor stabiliserer mineralbalancen i de hårde tandvæv under syreangreb ved at

o hæmme demineraliseringsprocesser og

o fremme remineraliseringsprocesser

under udvikling af carieslæsionen.

anvendes højfluoridprodukter dannes der CaF2, der kan fungere som et depot.

Depotet kan hjælpe til, at remineraliseringsgraden øges. Depotet er til stede i

ca. 3-4 måneder.

ved at opretholde en forhøjet koncentration af fluorid i aktive carieslæsioners

nærmeste miljø er det muligt at dæmpe cariesprogressionen betragteligt.

Cariesudviklingen standses dog først helt, hvis man samtidig påvirker plak og

kulhydratindtag.

anvendelse af fluoridholdig tandpasta i den periode, hvor tænderne

mineraliseres, øger risikoen for dental fluorose. Derfor skal mængden til

førskolebørn begrænses betydeligt.

fluortandpasta har en cariesreducerende effekt på 24 %.

fluorlak har en cariesreducerende effekt på 40 %.

fluorskylning har en cariesreducerende effekt på 26 %.

cariesreduktionen er 14 % større ved tandbørstning med fluortandpasta 2

gange om dagen fremfor 1 gang om dagen.

cariesreduktionen er 11 % større ved tandbørstning med fluortandpasta med

overvågning end tandbørstning uden overvågning.

Brugen af fluorid såvel i populationssammenhæng som ved behandling af den enkelte

patient i klinikken bør altid afpasses den aktuelle cariesstatus og cariesrisikofaktorer.

Naturlig forekomst af fluor i drikkevandet i Skive Kommune:

Fluorindholdet i drikkevandet i Skive Kommune er blandt det lavest forekommende i

Danmark. Koncentrationen af fluor i drikkevandet ligger i Skive fra 0,06-0,17 ppmF.

Fluorindholdet i øvrige kommuner ligger fra 0,05-1,00 ppmF.

38

___________ ___________ __________

Guidelines for brug af fluorider:

I hjemmet:

tandbørstning med fluortandpasta bør starte, når første tand bryder frem,

hvilket sker i ca. otte måneders alderen.

børn op til 10- 12 år skal hjælpes med tandbørstningen, hvilket bør foregå

2 gange dagligt og med brug af fluortandpasta.

frem til 3½ års alderen bør der kun børstes systematisk 2 gange dagligt

med en tandpasta med max 1100 ppm eller 1450 ppm fluorid.

Doseringen afhænger af forældrenes mulighed for at dosere korrekt. Der

doseres i en meget begrænset mængde svarende til ½ lillefingernegl

(barnets)pr tandbørstning.

fra 3½ års alderen bør der børstes tænder systematisk 2 gange dagligt

med en tandpasta med 1450 ppm fluortandpasta i en mængde svarende

til ½ lillefingernegl pr tandbørstning.

fra 6 års alderen og frem bør der børstes tænder systematisk 2 gange

dagligt med 1450 ppm fluortandpasta i henhold til 1-2-2 reglen: 1 cm

tandpasta, børst systematisk i min 2 min og 2 gange om dagen. Der

børstes før/efter morgenmaden og før nattesøvn.

fra voksen alder kan reglen ændres til 2-2-2 reglen.

patienter med meget høj risiko for cariesudvikling bør anbefales at børste

tænder med 5000 ppm F tandpasta, som er receptpligtig i Danmark.

5.000 ppm fluoridtandpasta er specielt effektivt mod udvikling af rod og

kronecaries. Patienter med hyposalivation er en oplagt gruppe.

børn mellem 6 og 16 år må ikke anvende 5.000 ppm tandpasta med

mindre forældrene kan administrere det for dem. Er det ikke muligt, kan

børn i risikogruppen indkaldes på klinikken hvert 14. dag og få børstet

tænderne med 5.000 ppm fluortandpasta. Produktet må ikke anvendes til

børn under 6 år.

39

___________ ___________ __________

Akut forgiftning med fluor

Fluorid kan sammen med mavens saltsyre danne flussyre, som er stærkt ætsende.

Toksisk dosis peroralt er omkring 5 mg/ kg legemsvægt, hvilket svarer til, at en

treårig, der vejer 10 kg, indtager 1/5 del af en tube med Duraphat tandpasta.

Symptomerne er bl.a. mavesmerter og opkastning. Ved mistanke om akut forgiftning

skal patienten drikke noget calciumholdigt. Ved alvorlig grader af forgiftning

indlægges patienten på hospitalet.

Professionelt:

fluorlak/Duraphat (22.000 ppm F) eller 2 % NaF opløsning ( 10.000

ppm F)appliceres lokalt mindst 3-4 gange om året på flader med

diagnosen caries dentalis progressiva superficialis eller på patienter, der

er i høj risiko for udvikling af caries. Dette uanset alder.

andre højfluoridprodukter bør kun anvendes eller appliceres efter en

grundig risikovurdering.

fluorskylning (0,2 % NaF) kan være et alternativ til fluortandpasta hos

cariesaktive patienter, der ikke tolererer forskellige tilsætningsstoffer i

tandpasta, fx strålebehandlede patienter eller til visse etniske grupper af

børn, hvor der ikke er tradition for daglig tandbørstning.

40

___________ ___________ __________

Anvendelse af fluor på klinikken til behandling af

initialcaries: Præparater:

2 % NaF-opløsning (10.000ppmF) til pensling anvendes som førstepræparat pga. dets umiddelbare virkning i emaljen.

Duraphat (22.000ppmF) anvendes, hvor der ikke kan tørlægges tilstrækkeligt til ovennævnte. Duraphattandpasta (5.000ppmF) anvendes kun til tandbørstning hos højrisikogruppen

på klinikken under opsyn fra 6-års tandens frembrud, samt i omsorgstandplejen.

Hyppighed: Hos højrisikogruppen (ca. 5% af børnene) børstes hver 14. dag eller min 1 x

måneden med duraphat tandpasta på klinikken.

Fluorbehandling Sådan gør vi på klinikken

Fluorbehandling lokalt med NaF 2 %:

1. Tænderne rengøres professionelt med pudsepasta på gummikop.

2. Der rengøres med uvokset tandtråd approksimalt. 3. Der tørlægges omhyggeligt og læsionsområdet duppes i 45 sek., hvorefter

læsionen får lov at tørre ud.

4. Barnet/ den unge bedes undgå at spise, drikke eller skylle munden et par

minutter.

Fluorbehanddling lokalt med Duraphat:

1. Tænderne rengøres professionelt med pudsepasta på gummikop.

2. Der rengøres med uvokset tandtråd approksimalt.

3. Der tørlægges omhyggeligt og Duraphat appliceres på læsion i et tyndt lag.

4. Barnet/ den unge bedes undgå at spise og drikke i op til 2 timer

41

___________ ___________ __________

Fissurforsegling

Formålet med fissurforsegling er at forebygge okklusal caries, især i permanente tænder. Der er evidens for at en sufficient forsegling reducerer risikoen for okklusal

caries betragteligt.

Undersøgelser viser, at det er muligt at forsegle fissurer med initial caries, da en tæt forsegling vil ændre det mikrobiologiske miljø, hvorved cariesangrebet standses. Der tages altid røntgen, før en tand med initial caries fissurforsegles. Disse fissurforseg-

linger skal desuden følges med røntgen én gang årligt. Det noteres med rødt i jour-nalen, når der fissurforsegles på en tand med initial caries.

Hvis fissursystemet ikke kan holdes helt tørt, når tanden skal fissurforsegles, udsættes fissurforsegling. I den mellemliggende periode foretages afpudsning og

Duraphat-behandling. Alternativt kan der fissurforsegles med Fuji ll LC eller Fuji Triage. Fuji Triage har et ekstra højt fluoridindhold. Fuji Triage og Fuji II LC er ikke så

fugt følsomme.

Vi tilbyder, at fissurforsegle: alle 7+7, 7-7 (også oralt i OK, og facialt i UK)

alle 6+6, 6-6 (også oralt i OK og facialt i UK) 5,4+4,5 og 5,4-4,5 på risikoflader/risikobørn foramen coecum oralt på 2+2

05+05, 05-05 på risikoflader/risikobørn.

Tanden set i tværsnit.

Tandens dybe fure, der er fyldt Med bakterier

Foto, der viser indfarvet plak i fissursystemet.

Her er furen lukket med lak.

Foto, der viser en tand før og efter forsegling.

42

___________ ___________ __________

Fissurforseglingsmaterialer:

Til permanente tænder anvendes Delton eller Clinpro.

Til primære tænder kan der desuden anvendes Fuji ll LC, hvis kooperationen ikke er til anvendelse af Delton/Clinpro.

Fuji ll LC eller Fuji Triage kan desuden anvendes til tænder med hypoplastisk emalje

og lettere substanstab.

Fremgangsmåde ved fissurforsegling:

Af hensyn til kvaliteten skal fissurforsegling udføres af 2 personer.

rens tanden med en spids børste, så alle fissurer renses skyl tanden grundigt med vand

tørlæg og isoler tanden (vatruller, dry tips, spytsug) æts 15-60 sek. med fosforsyregel. (se materiale brugsanvisning)

skyl grundig med vand tørlæg tanden med trefunktionssprøjte se om den er ordentligt ætset (hvid i emaljen)

hvis ikke tanden fremstår hvid i overfladen, æts igen i 15 sek. hold overfladen fri for spyt, skyl evt. en ekstra gang og tørlæg

sug lakken op i applikator tryk den langsomt ud i fissurerne ved at bevæge applikator rundt i

fissursystemet - eller anvend microbrush til at fordele lakken - eller applicer med sprøjte

anvend derpå sonde til at fordele helt ned i alle de små fissurer – der må ikke være lufthuller. Det tilstræbes at undgå overskud. Evt. overskud kan fjernes

med microbrush, før der lyses lys i 15 - 30 sek. så tæt på tanden som muligt, uden at røre tanden. (se

materiale brugsanvisning)

kontroller med sonde, om lakken sidder fast, og om der er luftblærer hvis der er kanter eller ændring i okklusionen pudses tanden

skyl med trefunktionssprøjte af hensyn til allergener og patientens smag i munden.

43

___________ ___________ __________

Hypoplastiske tænder

Definition:

Mineraliseringsforstyrrelse i de hårde tandvæv opstået under tanddannelsen

Fotos som viser tænder med emaljehypoplasi

Forekomst:

Hypomineralisation ses oftest som diffuse eller velafgrænsede hvidlige/gullige og

brune forandringer i tandoverfladen. Tandemaljen er porøs og kan affrakturere efter

eruption. Derudover er emaljen styrke dårligere og dermed mere følsom for slid.

Hypomineraliseringerne ses ofte på 6 års kindtanden (6'erne), men fortænderne

(incisiverne) kan også være afficerede.

Tilstanden ses sjældnere på de øvrige permanente tænder.

Primære tænder kan også være afficerede.

Prævalens:

20-25 % af børnene i en årgang har en eller flere permanente førstemolarer med

hypomineralisering i mild grad, mens 3-5 % har en eller flere permanente

førstemolarer med hypomineralisering i alvorlig grad.

Årsager:

Årsagen til hypoplastiske tænder er ofte ukendt. Årsagen kan være:

arvelige sygdomme med forstyrrelse i tandanlæg, f.eks. amelogenesis og

dentinogenisis imperfecta

rakitisk betinget (D-vitamin mangel)

følge af lokalinfektion (fx børnesygdomme og feber)

følge af akut mekanisk traume

antibiotika (fx tetracyklin)

erhvervede strålepåvirkninger (f.eks. efter cancer)

for tidlig fødsel og iltmangel under fødslen

Problemer for patienterne:

hypoplastiske tænder er ofte meget følsomme – svært at opnå god

smertekontrol ved behandling

æstetik

slid

44

___________ ___________ __________

Stålkrone:

Arbejdsgang for stålkroner:

tag evt. et aftryk af tanden, som udstøbes i gips

vælg den passende præfabrikerede krone, som går stramt ned om tandhalsen

kronen tilpasses vha. en kronesaks og pudses derefter med en grøn sten

tanden separeres nogle dage før (evt. samme dag som aftrykstagningen)

kronen cementeres med IRM eller Fuji Triage

Behandling:

Korte undersøgelsesintervaller, specielt i eruptionsfasen

Ekstra tandbørsteinstruktion i eruptionsfasen

Intensiv fluorbehandling

Forsegling med plastforseglingsmateriale (fx Delton) eller glasionomer (f.eks.Fuji

Triage)

Restaurering med plast ved posteruptiv emaljetab (for at forhindre slid og caries).

Hvis emaljen er porøs anbefales forbehandling med NaOCl (fjerner organisk

materiale) og/eller fyldningsterapi med GIC (den komposite binding er dårligere,

pga. dårligere ætsrelief).

Anvendelse af præmedicinering i form af f.eks. pamol og/eller lattergas ved

behandling.

Ekstraktion af stærkt hypoplastiske molarer i DS3 M1 i ca. 10-11 års alderen sker

efter konsultation ved specialtandlæge. Hvis det vurderes, at en stærkt

hypoplastisk molar ikke skal ekstraheres, kan en stålkrone anvendes midlertidig for

at fjerne symptomerne og bevare bidhøjden.

Henvisning til Regionstandplejen:

Patienter med alvorlige hypomineraliserede tænder, hvor der bliver behov for

kronebehandling inden det 30. år, henvises til Regionstandplejen.

Se: Retningslinjer for henvisning til Regionstandplejen i forbindelse med

emaljehypoplasier

45

___________ ___________ __________

Erosioner

Definition: Erosioner er en kemisk, ikke-bakteriel, irreversibel opløsning af tandsubstans forårsaget af syreætsning.

Forekomst:

Antallet af børn og unge med erosioner af tænderne er de seneste år stigende. Omkring 15 % af de 12-17-årige har erosioner i mild eller sværere grad. Der ses en tydelig stigning med stigende alder – især blandt drenge, hvor forekomsten er op til

tre gange så hyppig som hos piger. Hver 3. dreng har erosioner.

Årsag: Den væsentligste årsag antages at være ændrede livsstils- og kostvaner med hyppig indtagelse af sodavand, juice, saft og andre syreholdige læskedrikke med lav pH-

værdi. Andre årsager kan være spiseforstyrrelser med sure opkastninger eller nedsat/ændret

spytsekretion som følge af sygdomme.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om drikkevaner:

0-3 årige bør ikke drikke saft og sodavand

3-7 årige bør maks. drikke 3 dl sodavand eller saft om ugen

Ældre børn og ungebør maks. drikke ½ liter sodavand eller saft om ugen

Udseende og symptomer: Når erosionerne er af en vis størrelse, kan de første svage symptomer mærkes i form

af isninger og ubehag, når der indtages noget varmt og koldt. Symptomerne bliver

værre i takt med stigende sværhedsgrad af erosionerne. Tænderne bliver skarpere og

frakturer lettere. Tænderne ser slidte, kortere og let misfarvede ud (større gennem-

skin af dentin). Ved store erosionlæsioner tager tandnerven skade og biddet synker

sammen, hvilket kan give muskel- og kæbeledsproblemer.

Behandling:

Da syreskaderne er irreversible findes der i princippet ingen behandling. I alvorlige tilfælde kan protetisk behandling med kroner blive aktuel. Plast kan anvendes til mindre defekter.

Gode råd til forebyggelse af erosioner:

begræns indtaget af sodavand, saft og juice. Drik vand og mælk i stedet for.

drik hele læskedrikken på en gang og gerne med sugerør, så væsken kommer

mindst muligt i kontrakt med tænderne.

skyl munden med vand eller mælk, når tænderne har været udsat for noget

surt.

drik læskedrikken i forbindelse med et hovedmåltid, da maden neutraliserer

syren.

46

___________ ___________ __________

vent en time med at børste tænder efter dine tænder har været udsat for

noget surt (læskedrikke, surt mad eller opkast), men skyl munden med vand

eller mælk og børst gerne tungen.

børst heller ikke tænderne lige inden, at du indtager noget syreholdigt. Undgår

du ikke det, fjernes den beskyttende hinde, som dækker emaljen.

8.klasse undervises eleverne i emnet.

Tænder med erosioner. Sunde tænder

I Tandplejen foretages endvidere en registrering af erosionsforekomst ved hver SCOR-indberetning i aldersgruppen 10-18 år. (Se vejledning). Ved fund gives individuel

information og vejledning.

Vejledning i registrering af erosioner

Registreringen noteres i statistikfelt D på SCOR-blanketten. Registreringen udføres på patienter fra 10-års alderen og opefter De diagnostiske kriterier:

Kode Diagnose Facialt og oralt Occlusalt

0 Ingen erosioner

1 Erosion af emaljen Der er sket tab af emalje-

Afrundede cuspides,

overfladen, men dentinen

men dentinen er ikke

er ikke

eksponeret. eksponeret.

2 Let erosion af dentinen

Dentinen er eksponeret

Pletvis dentinekspone-

svarende til mindre end

ring svarende til en eller

halvdelen af

tandfladen. flere cuspides.

3 Svær erosion af dentinen

Dentinen er eksponeret

Sammenflydende den-

svarende til halvdelen af

tineksponering svaren-

tandfladen. de til en eller flere cuspides

47

___________ ___________ __________

SEAL

SEAL er en non-invasiv behandlingsmetode, som kan tilbydes i visse situationer.

Behandlingen består af lakering af en carieslæsion på okklusalfladen, som ellers

kræver operativ behandling. Radiologisk må læsionen strække sig mindre end

halvvejs ind i dentinen (Skive standard.)

Ved lakering bliver tilførslen af næringsstoffer til de cariogene bakterier elimineret. På

denne måde bevares sund tandsubstans og tandens levetid forlænges. I visse tilfælde

kan operativ behandling helt undgås.

Det er vigtigt at børn/forældre informeres grundigt (informeret samtykke) før

behandlingen. SEAL-behandlingen skal desuden noteres i udskrivningsbrevet.

Krav til SEAL:

kaviteten må maks. være 1-2 mm i diameterne radiologisk må læsionen strække sig mindre end halvejs ind i dentinen god tørlægning og optimal isolering er krævet – god kooperationsevne.

patienten skal kunne møde stabilt og komme til klinisk og radiologisk kontrol årligt

Procedure:

rengør med roterende børste og tandpasta el. pudsepasta

om muligt brug kofferdam

æst i 60 sek. med 35-38 % fosforsyre

grundig skylning med vand i 30 sek. og tørlægning

hvis kontaminering, genæts i 10 sek.

dehydrering med 99 % alkohol × 2, dentin må ikke udtørres (ingen tørlægning)

applikation af forseglingsmaterialet

20 sek. efter applicering, polymeriseres i 40 sek. (penetration)

kontrol af adaptation samt okklusion og artikulation

Fordele og ulemper:

Fordele ved SEAL:

tandsubstans bevares og dermed forlænges tandens levetid

noninvasiv, hvilket er en fordel for patienten

Ulemper:

besværlig proces (meget teknisk besværlig og tidskrævende procedure)

patienten skal være stabil (årlig kontrol)

48

___________ ___________ __________

Forskelle på SEAL og alm fissurforsegling:

SEAL-behandling Fissurforsegling

Klinisk Kavitetsdannelse +/÷ skygge

Ingen kavitetsdannelse

Radiologisk Radiolucens ses mindre end halvvejs ind i dentinen

Mindre end 1/3 ind i dentinen

Diagnose Caries dentalis progressiva media

Caries dentalis progressiva superficialis

Behandling Terapeutisk Forebyggende og terapeutisk

Kontrol Årligt (klinisk og rtg) Til almindelige kontrolbesøg

Resultater:

Vibeke Qvist 2013/2014: Efter 5 år var 65 % af SEAL-lakeringerne stadig

velfungerende eller repareret. Kun 30 % af lakeringerne måtte udskiftes med en

plastfyldning.

Review: Resultat efter 3 års observation: i 10-15 % af tilfældene progredierer

carieslæsionerne

Materialer:

Gennemsigtige fissurforseglings-materialer, gerne med fluorindhold.

Skive kommunale tandplejes anbefaling:

I Skive kommunale tandpleje tilbydes SEAL-behandling til 2 grupper:

1. børn som har svært ved at samarbejde omkring almindelig fyldningsterapi

2. unge med meget lille carieserfaring, god MH samt stabilt fremmøde.

Der skal altid opnås informeret samtykke og behandlingen skal noteres i journalen.

Ved udskrivning fra den kommunale tandpleje skal den nye tandlæge informeres.

SEAL-behandlinger foretages af tandplejer eller tandlæge med hjælp fra en

klinikassistent.

49

___________ ___________ __________

På SCOR:

Der skrives i ”bemærkninger”, f. ex. SEAL 6-1

Der registreres med 1 inden SEAL og med 9, når SEAL er foretaget.

På stamkort:

Under aftale-kommentar noteres behandlingen: SEAL

50

___________ ___________ __________

Ulykkesskadede tænder

Behandlingen omfatter:

• akut nødbehandling (journal/diagnose/behandling).

• prognosevurdering ved den langsigtede behandlingsplan.

• forsikringsanmeldelse.

• information om ovenstående.

• løbende kontrol af udvikling og senfølger.

Mælketænder

Det primære mål er at planlægge og udføre behandlingen i det traumatiserede

tandsæt således, at risikoen for skader på det permanente tandanlæg bliver minimale.

Blivende tænder

I det unge permanente tandsæt er målet med behandlingen at bevare tanden og

undgå senkomplikationer. Samtidigt skal det kosmetiske være bedst muligt.

Behandlingen udføres så skånsomt som muligt for tænder og støttevæv. Det mistede

tandvæv på blivende tænder erstattes hyppigst med plastmateriale. Der foretages

sjældent kronebehandling før 18 års alderen.

En blivende tand, der er slået ud, genplaceres. Er der affraktureret et stykke af

kronen, på limes dette.

Såfremt tanden mister vitaliteten, omfatter behandlingen oftest en rodbehandling.

Mistes tanden kan en eller flere af følgende behandlinger være mulige.

• smileprotese er en temporær løsning, og det videre

behandlingsforløb planlægges.

• ortodontisk lukning af mellemrum.

• erstatning med plastretineret bro

• erstatning med transplanteret tand.

• erstatning med implantat (efter væksten er ophørt)

• erstatning med konventionel bro (som voksen)

• erstatning med unitor.

51

___________ ___________ __________

Der vil først kunne laves en permanet løsning, når patienten er fuldt udvokset . Dette

er typisk først i 20’erne. Valg af behandling vil bero på et individuelt skøn, idet der

ogsa tages hensyn til mundhygiejne og cariesaktivitet.

Ulykkesbetinget tandtab, hvor tanden mistes eller bevares provisorisk, anmeldes til

Regionstandplejen senest i 17-arsalderen.

Se www.dentaltraumaguide.org

Traumeguide – anbefalinger til forældre og børn.

Er der sket skade på

en mælketand?

Er der sket skade på

en blivende tand?

Skader på mælketænder

Er mælketanden slået helt ud?

En mælketand sættes normalt ikke på plads

igen.

http://www.dentaltraumaguide.org/

52

___________ ___________ __________

Er mælketanden slået

ud af sin plads, så der ikke kan bide

sammen? Der laves en tid på klinikken samme dag.

Okklusion genskabes.


op i tandkødet? Aftales der tid på klinikken samme dag.

Er der slået et stykke

af mælketanden? Ingen smerter

Tilbydes der tid indenfor et par dage.


meget i stykker? Smerter fra tanden. Der gives tid samme dag

hurtigst muligt.

I alle tilfælde vil skaden blive ført til journal. Det kan være nødvendigt at tage

røntgen af den skaderamte tand. Drejer det sig om en permanent tand, tages altid røntgen. Behandlingen sker i forhold til den enkelte skade.

53

___________ ___________ __________

Er der skade på blivende tænder?

Er tanden slået helt ud?

Find tanden. Hvis der er jord el. lign. på tanden, skylles den forsigtigt under rindende

vand. Det er vigtigt, at der ikke røres ved roden, så hold kun på tandens krone.

Tanden sættes tilbage på pladsen i barnets mund. Der må ikke presses hårdt for at få tanden på plads. Den behøver ikke at sidde rigtigt.

Kan tanden ikke sættes på plads, skal den holdes fugtig.

Er tanden slået ud/exartikulation – opbevaring af tand

Rodhinden kan tåle 20 minutter i vand

6 timer i mælk

2 timer i saltvand (NaCl)

14 dage i vævskultur

2 timer i spyt/saliva

uden at tage væsentlig skade

Har tanden ændret

stilling efter slaget? Der aftales tid samme dag.

54

___________ ___________ __________

Er der slået et mindre stykke af tanden?

Ingen smerter Der aftales tid samme dag. Tag større

tandstumper med, anbragt i vand eller

mælk, da de i visse tilfælde kan limes på igen.

Er der slået et stort stykke af tanden og det bløder fra

brudstedet? Tid hurtigst muligt-

samme dag. Det er vigtigt, at der lukkes for hullet til nerven (pulpa),

så der ikke kommer betændelse i tanden. Tag

større tandstumper med, anbragt i vand eller mælk, da de i visse

tilfælde kan limes på igen.

Er tanden slået løs, men sidder på sin plads?

Hvis der er stærke smerter, og det kun bløder lidt fra tandkødet, aftales tid samme

dag. Det vil da være nødvendigt at tage røntgen for at se efter skader på roden.

55

___________ ___________ __________

Information om tandskader

Definitioner

Tænderne er slået, men sidder på deres sædvanlige plads og er ikke meget løse. Det kan bløde lidt fra tandkødet, og tænderne er ømme i nogle få dage. I de fleste tilfælde vokser de fast igen. Der sker sjældent noget med tanden, men

nerven/pulpa kan have taget skade af slaget. Derfor er det vigtigt, at få skaden registreret og kontrolleret.

Tænderne er slået og har forandret stilling. Oftest slået ind. Der er risiko for skade på nerven.

Der er slået et stykke af tandkronen. For at undgå skader på nerven, skal skader,

hvor det bløder fra brudstedet, behandles samme dag. Tanden er slået ud. Ved blivende tænder skal der handles hurtigt. Ved

mælketænder er det sjældent nødvendig med behandling.

Råd til behandling af små tandskader:

Smertestillende medicin Det er sjældent nødvendigt at give smertestillende. Hvis det gør vedvarende ondt,

kan du give Pamol, Panodil eller Pinex Dosering børn: 50 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 3-4 doser.

Skånekost Ved de fleste tandskader er det bedst at vælge blød kost i op til 2 uger.

Ring til tandlægen, hvis...

o Smerterne bliver værre. o Tænderne bliver følsomme for varmt og koldt.

o Tanden får en mørkere farve.

56

___________ ___________ __________

Smertekontrol i Tandplejen Smerte er en subjektiv oplevelse, der ikke lader sig måle og veje i klassisk

forstand

Alle har ret til smertekontrolleret tandbehandling. Der er store individuelle variationer på smerteopfattelse, hvilket vi som behandlere

skal handle efter. Nyere forskning har vist, at smerte ikke blot hænger sammen med vævsbeskadigelse.

Oplevelsen af smerte kan også udløses af psykologiske faktorer som negative tanker og forventning om smerte, følelse af mangel på kontrol samt hjælpeløshed.

Smerteoplevelsen kan modificeres af en række forhold: omsorg, tryghed, tillid, personlighed, modenhed, tidligere erfaringer, lugt/smagsoplevelse, angst, tandlæge-

skræk hos forældre og andre psykologiske mekanismer. For børn kan det være vanskeligt at forstå meningen med det, som skal gøres på

tandklinikken. I alderen 2-6 år er evnen til logisk tænkning endnu ikke fuldt udviklet og evnen til at skelne mellem årsag og virkning lille.

Smerteoplevelser er stærkt knyttet til udvikling af angst hos det lille barn. Ubehag i forbindelse med en tandbehandling kan af barnet beskrives som smerte pga. angst og

frygt.

I odontologisk sammenhæng betyder dette, at patienten kan opleve behandlingen som ubehagelig eller smertefuld, selvom lokalbedøvelsen tilsyneladende er sufficient.

Mange studier har vist, at smerteoplevelser i barne- og ungdomsårene er den største risikofaktor for udvikling af angst for tandbehandling med deraf følgende udeblivelse

fra tandlægebesøg fremover. Tandplejeteamet har pligt til at udføre smertekontrol både gennem adfærd

og ved brug af farmaka, så udvikling af odontofobi (tandlægeskræk) undgås.

Sedering og smertekontrol:

Lokalbedøvelse Det vigtigste præparat til sikring af smertekontrol er lokalbedøvelse. Inden injektionen

anvendes overfladebedøvelse i form af salve og/ eller trykanalgesi. Der kan suppleres med intraligamentær injektion. Det er vigtigt at injicere langsomt, og injektionen skal

altid forudgås af information og accept. N2O/O2 (lattergas)

I Danmark har den mest anvendte sederingsform indtil for ca. et år siden været N2O/O2 . Grundet skærpede sikkerhedskrav er forbruget af denne sederingsform

faldende. Metoden har dog hidtil været anvendt med stor succes.

57

___________ ___________ __________

Det er et mildt sedativum med en meget begrænset analgetisk effekt. Vælger man

denne sederingsform i forbindelse med tandbehandling, hvor smerte kan forventes, bør der altid kombineres med lokal analgesi.

Benzodiazepiner Når børn enten på grund af tandlægeangst eller meget ung alder/ umodenhed ikke

kan forventes at acceptere og samarbejde om den nødvendige tandbehandling, kan vælges sedering med benzodiazepiner.

Midazolam eller Triazolam er de foretrukne præparater ved vågen sedering på grund af dets hurtige anslagstid, korte halveringstid, lave toksisitet og store

sikkerhedsmargin.

Vælges et af disse præparater informeres forældre og barn grundigt inden behandlingen. Der udfyldes sederingsjournal og der udleveres skriftlig dokumentation om, hvilken dosis der har været anvendt under behandlingen.

Nyt om lokalanalgesi

Der findes nu computerstyrede analgesisystemer til lokal bedøvelse f.eks. ”The Wand og ”Sleeper one”.

Tandplejens rolle ved bekymring om omsorgssvigt og

overgreb overfor børn og unge

Skive kommunale Tandpleje sikrer patienten

smertekontrol/smertefrihed ud fra følgende principper:

- vise patienten omsorg og skabe tillid mellem behandler og patient – tryghed

- god information om behandlingen før-under-efter. (Tell-show-do) - udvise tålmodighed - respektere aftaler med patienten

- acceptere at patienten kan have en dårlig dag – ny tid - tilvænningsbehandling med flere behandlingsseancer

- foretage afledningsmanøvre under behandlingen - anvende N2O/O2 når der er behov for dette. - optimal bedøvelse af patienten – Herunder brug af overfladebedøvelse

- brug af medicin: o præmedicinering med psykofarmaka ved behandlingsangste børn

o smertestillende medicin til børn med emaljehypoplasi før og efter behandling

o antibiotika ved infektion

- foretage henholdende behandling/kompromisbehandling. Forældrene informeres og accepterer

- tilbyde tandlægeskift, hvis tillid og samarbejde er umulig at opnå mellem patient og behandler

- behandling i narkose på tvingende indikation

58

___________ ___________ __________

Tandplejens rolle ved bekymring om omsorgssvigt og

overgreb overfor børn og unge

Baggrund

Den sammenhængende børnepolitik i Skive Kommune sigter mod, at alle børn og

unge skal have lige mulighed for at udvikle sig til ansvarlige og selvstændige borgere.

I politikken er der fokus på de voksnes ansvar. Såvel forældre som nøglepersoner

omkring børnene. Samarbejdet mellem de voksne tager udgangspunkt i det, der

fremmer børn og unges udviklingsmuligheder bedst muligt. Der fokuseres desuden

på, at de udsatte børn og unge tilbydes en specialiseret indsats.

Alle børn og unge i alderen 1½ år – 18 år møder i Tandplejen. Børnene indkaldes

med individuelle inter valler. Ofte flere gange om året. Vi har derfor en god mulighed

for at følge det enkelte barn. Både i forhold til fremmøde og hygiejne men også i for-

hold til traumer/skader i eller udenfor munden.

Indenfor de seneste år er der kommet et øget fokus på tidlig opsporing af omsorgs-

svigtede børn og unge.

Skærpet underretningspligt

I flg. ”Lov om social service” er medarbejderne i Tandplejen underlagt en skærpet

underretningspligt.

Loven om social service, herunder særlig støtte til børn og unge, har til formål at

sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for sundhed, personlig

udvikling samt opnåelse af et selvstændigt voksenliv på lige fod med andre jævn-

aldrende børn og unge.

Tandplejen kan spille en vigtig rolle i den tidlige opsporing af omsorgssvigtede

børn. Den skærpede underretningspligt, som medarbejdere i Tandplejen har, betyder

at en mistanke om et problem er nok til, at vi som fagperson skal reagere, og skride

til handling.

Hvad skal vi gøre som medarbejdere i Tandplejen?

Som medarbejder i Tandplejen skal vi være opmærksomme på skader i det orofaciale

område/ansigtet, adfærdsmæssige afvigelser, typiske reaktions mønstre hos barnet

eller den voksne som ledsager barnet, udtalt vedvarende dårlig hygiejne og mund-

59

___________ ___________ __________

hygiejne, vedvarende høj cariesaktivitet og vedvarende manglende fremmøde på

tandklinikken. Tegn vi skal bekymrer os om, da det kan være tegn på omsorgssvigt

og vold.

Hvis vi får mistanke om, at et barn eller ung har brug for særlig støtte, er det ikke

ensbetydende med, at der skal skrives en underretning til socialforvaltningen med det

samme. Vi skal forsøge at få forældrene i tale ved at fremlægge bekymring og ak-

tuelle registrering(se Tandplejens retningslinjer på området).

Drejer det sig om mistanke eller viden om vold og overgreb, har vi pligt til at under-

rette Børne- og kulturforvaltningen med det samme. Man skal derfor ikke vente på et

tværfagligt møde før man beslutter sig for at underrette eller ej, og man skal ikke ind-

drage forældrene før underretningen.

60

___________ ___________ __________

Tandbørstekursus for 4. klasse

Målgruppen

børn på 10-11 år

Målgruppe beskrivelse

børnene er meget videbegærlige og motiverede for at lære noget nyt

børnenes finmotorik er ved at være klar til at mestre tandbørstningen

Mål

Børnene skal vide:

hvordan tanden er opbygget

at emaljen beskytter tanden

hvad plak er, og hvor det sidder på tænderne. (stagnationsområderne)

at plak lever af ”sukker”

hvordan caries opstår og hvordan det undgås

hvorfor vi skal børste tænderne, og hvor tit

hvordan man børster sine tænder rene

at noget mad har skjult sukker

at sukker hver dag giver huller i tænderne

forskellen på en ren/ snavset tand

at en ren tand føles glat med tungen

at 12 års tanden bryder frem, og de skal børste på tværs

at læskedrikke inkl. light produkter ødelægger tænderne.

Holdningsmål

børnene skal blive bevidst om vigtigheden i gode daglige tandplejevaner

børnene skal blive opmærksomme på sukkerindholdet i forskellige fødevarer

Adfærdsmål

børnene skal børste tænderne morgen og aften

børnene får fornuftige slikvaner

børnene skal kunne børste systematisk og på tværs

Midler

Power point / overhead.

Stor demonstrationsmodel til tandbørsteinstruktion.

61

___________ ___________ __________

Lamineret billedserie til gættelegen, hvor børnene skal forholde sig til sukkerindholdet

i forskellige fødevarer.

Tandbørster til instruktion.

Beskrivelse af forløbet

Inden tandbørstekursets start udleveres brev til forældrene om projektet. Her

opfordres de til at støtte op omkring deres børns tandbørstning.

Det første besøg foregår på klassen. Her gennemgås teorien. Hvad er plak, hvordan

kommer der caries? Hvorfor skal vi børste tænder, hvor ofte mm? Power point eller

overhead kan bruges, så børnene får en visuel oplevelse. Billede materialet er med så

børnene bedre kan forstå og huske budskabet.

Der afsluttes med tandbørsteinstruktion fælles på klassen. Der udleveres tandbørste,

og tandpasta med1450 ppmF. Børnene børster på klassen eller på klinikken. Eleverne

går hjem og øver sig.

Øvrige besøg/sidste besøg sker 7-10 dage efter. Op følgende tandbørstning. Evt.

brug af scor kort. Der udleveres brev til forældrene.

62

___________ ___________ __________

Undervisning for 8. klasse

Målgruppen

14-15 årige

Målgruppe beskrivelse

de unge er nu så gamle, at de selv har penge på lommen og selv køber

mellemmåltider mm de unge har forståelse for ph-værdi og har haft om emnet i fysik på skolen

de unge er interesseret i deres ydre

Vidensmål

De unge skal vide:

hvordan en tand er opbygget at emaljen bliver ætset, når ph-værdien er under 5,5

hvad syreskader/erosioner er at rene tænder kan få erosionsskader

hvordan de undgår erosionsskader at skaderne er uoprettelige at vand eller mælk er de bedste valg, når de er tørstige

Ph-værdien på forskellige læskedrikke at light produkter også giver skader

at slik og tyggegummi kan give erosioner at der ses erosioner ved hver 3. 15 årige dreng. at der ses erosioner tre gange så hyppig hos drenge som hos piger

drop out problematikken

Holdningsmål

de unge synes, det er naturligt at drikke og spise sundt

de unge synes, det er sejt at have sunde tænder

Adfærdsmål

de unge vælger vand, når de vil slukke tørsten de unge vælger sunde mellemmåltider de unge skal selv tage ansvar for deres egen tandsundhed

63

___________ ___________ __________

Midler

Power point

Cola, juice, vand, saftevand, wc rens, ice tea, evt. tyggegummi,

plastik bæger, Universal indikatorpapir.

Quiz.

Udlevering af ½ l vand til hver elev

Beskrivelse af forløbet

Aktuelt undervisningsmateriale til klasse undervisning.

Der udleveres en flaske med vand, samt pjece om erosionsskader.

Documents

Sundhedsplan 2016-2020 · Sundhedsplanen 2016-2020 Med Sundhedsplanen 2016-2020 vil Tandplejen gerne bidrage til, at alle børn og unge i Skive Kommune sikres de bedste muligheder