17
Side 1 af 13 Afgørelse og dispensation til vandløbsprojekt i Spangebæk Svendborg Kommune ønsker som vandløbsmyndighed at realisere et vandløbsprojekt i Spangebækken, hvor der etableres en ny underføring under Sterrebyvej samtidig med, at vandløbsbunden fra st. 1.034 m og opstrøms til st. 0 m ved Nørremarksvej sænkes med efterfølgende udlægning af naturligt bundsubstrat i form af grus. Afgørelse efter vandløbsloven/dispensation efter naturbeskyttelsesloven: Svendborg Kommune som vandløbsmyndighed meddeler hermed tilladelse efter vandløbsloven (lovbekendtgørelse 1208 af 30. september 2013) til etablering af en ny underføring under Sterrebyvej samtidig med, at vandløbsbunden fra st. 1.034 m og opstrøms til st. 0 m ved Nørremarksvej sænkes med efterfølgende udlægning af naturligt bundsubstrat i form af grus. Tilladelsen gives efter vandløbslovens §§ 17, 37 og 47. Endvidere gives tilladelsen efter tilsvarende bestemmelser i §§ 3, 9 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og – restaurering. Svendborg Kommune dispenserer efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 til etablering af 1 sandfang, sænkning af vandløbsbund og udlægning af sten og gydegrus på en delstrækning (fra st.0 - 1.034 m) i Spangebæk. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge [email protected] www.svendborg.dk 7. september 2015 Sagsid: 13/15069 Afdeling: Natur og Klima Ref. MNACHV Åbningstider: Mandag-onsdag Kl. 09.00-15.00 Torsdag Kl. 10.00-16.30 Fredag Kl. 09.00-14.00

Svendborg Kommune · Web viewMiljøministeriets bekendtgørelse nr. 1184 af 6.november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet (VVM) i medfør

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Kultur, Erhverv og Udvikling

Natur og Klima

Svendborgvej 135

5762 Vester Skerninge

[email protected]

www.svendborg.dk

7. september 2015

Sagsid: 13/15069

Afdeling: Natur og Klima

Ref. MNACHV

Åbningstider:Mandag-onsdagKl. 09.00-15.00Torsdag Kl. 10.00-16.30Fredag Kl. 09.00-14.00

Afgørelse og dispensation til vandløbsprojekt i Spangebæk

Svendborg Kommune ønsker som vandløbsmyndighed at realisere et vandløbsprojekt i Spangebækken, hvor der etableres en ny underføring under Sterrebyvej samtidig med, at vandløbsbunden fra st. 1.034 m og opstrøms til st. 0 m ved Nørremarksvej sænkes med efterfølgende udlægning af naturligt bundsubstrat i form af grus.

Afgørelse efter vandløbsloven/dispensation efter naturbeskyttelsesloven:

Svendborg Kommune som vandløbsmyndighed meddeler hermed tilladelse efter vandløbsloven (lovbekendtgørelse 1208 af 30. september 2013) til etablering af en ny underføring under Sterrebyvej samtidig med, at vandløbsbunden fra st. 1.034 m og opstrøms til st. 0 m ved Nørremarksvej sænkes med efterfølgende udlægning af naturligt bundsubstrat i form af grus.

Tilladelsen gives efter vandløbslovens §§ 17, 37 og 47. Endvidere gives tilladelsen efter tilsvarende bestemmelser i §§ 3, 9 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og – restaurering.

Svendborg Kommune dispenserer efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 til etablering af 1 sandfang, sænkning af vandløbsbund og udlægning af sten og gydegrus på en delstrækning (fra st.0 - 1.034 m) i Spangebæk.

Tilladelsen (vandløbsloven) og dispensationen (naturbeskyttelsesloven) omfatter følgende elementer:

1. Sandfanget omkring st. 100 m etableres 10 m lang og med en bundbredde på 2,5 m, og med markering af pæle i hjørner samt sikring af udløb med sten.

1. Sænkning af vandløbsbund fra st. 0 - 1.034 m.

1. Omlægning af vejbro ved Sterrebyvej fra ca. st. 1.034 - 1.044 m.

1. Etablering af nyt vandløbsprofil fra ca. st. 1.034 - 994 m.

1. Udlægning af gydegrus og skjulesten fra st. 0 – 1.034 m.

På følgende vilkår:

1. Sandfanget skal etableres med brinker, der er så stabile at nedskridninger og fremtidig materiale transport undgås.

1. Udløbet fra sandfanget sikres med sten.

1. Ubehandlede træpæle placeres i brinken af sandfangenes 4 hjørner for at markere sandfanget (pælene må ikke være trykimprægneret).

1. Sandfanget tømmes af Svendborg Kommune og fordeler opgravet materiale herfra på omkringliggende jorde efter nærmere aftale med bredejerne. Materialet må ikke udspredes på arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

1. Den fremtidige vedligeholdelse og tømning af sandfangene påhviler Svendborg Kommune, og vil indgå som en del af vedligeholdelsen af vandløbet.

1. Sandfangene skal etableres inden udlægning af stensubstrat foretages for at sikre, at materialevandring i forbindelse med anlægsarbejdet kan opsamles og fjernes.

1. Arkæologi Sydfyn skal kontaktes, hvis der under udgravningen til sandfanget stødes på kulturhistoriske eller arkæologiske spor (oldsager, knogler, større mængder træ o.l.).

1. Tilladelsen bortfalder såfremt den ikke er benyttet senest 3 år fra afgørelsesdatoen.

VVM-screening efter planloven af vandløbsprojekt i Spangebæk

Vandløbsregulering, herunder restaurering er en anlægstype der er opført på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen[footnoteRef:1]. Det betyder der skal laves en screening af om, der er risiko for, at projektet vil påvirke miljøet væsentligt. [1: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1184 af 6.november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægsvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.]

Svendborg Kommune har vurderet projektet i forhold til planloven[footnoteRef:2] (VVM-screening). Screeningen fremgår af vedlagte bilag (bilag 2). [2: Miljøministeriets bekendtgørelse nr.587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning]

Svendborg Kommune træffer hermed afgørelse jf. § 3 i VVM-bekendtgørelsen om, at vandløbsprojektet i Spangebæk ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet, og dermed ikke er VVM-pligtigt.

Begrundelse for afgørelsen efter VVM bekendtgørelsen

Bilag IV-arter

Svendborg Kommune har kendskab til at følgende bilag IV-arter findes i området indenfor 10 gange 10 km: Stor Vandsalamander, Markfirben, Hasselmus, Langøret-, Brun-, Vand-, Syd- og Dværgflagermus, Springfrø og Spidssnudet Frø.

Vandløbsrestaureringen vurderes at være uden betydning for de ovennævnte bilag IV-arter, og deres fouragerings og rasteområder.

Drikkevandsinteresser

Vandløbsrestaureringen sker indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser.

Restaureringsprojektet vurderes ikke at udgøre en trussel mod drikke-vandet, idet grundvandet i området ikke i påvirkes.

Samlet konklusion

Der er i afsnittet ovenfor redegjort for de parametre, som er fundet relevante for projektet. På den baggrund og sammenholdt med screeningen er det Svendborg Kommunes vurdering, at vandløbsrestaureringen som beskrevet ikke vil medfører en væsentlig virkning på miljøet.

Projektet

Formål:

Projektet har til formål at opfylde vandplanens krav om fri passage (sikring af vandløbskontinuiteten) til gavn for smådyr (invertebrater) og vandrende fisk.

Projektet ønskes videre gennemført som et Havørred Fyn projekt, der har til formål at forbedre passageforholdene for fisk og smådyr i Spangebæk ved Sterrebyvej samt forbedre gyde- og opvækstforholdene for havørred til gavn for en lystfiskerturisme på Fyn.

Lokalitet:

Projektstrækningen i Spangebækken er beliggende fra st. 1.043 m og opstrøms til st. 0 m ved Nørremarksvej, jf. kortet nedenfor, hvor strækningen er markeret med en lyseblå skravering.

Nuværende forhold:

Spangebækken er fra st. 1.034 m til 1.042 m ført under Sterrebyvej via en 7 m lang stenkiste. Stenkisten har udløb i et vandslug på 1,2 m (bredde) * 1,35 m (højde). Ved indløbet i stenkisten er der indmålt en bundkote i 22,66 m. På tilsvarende vis er bundkoten i udløbet fra stenkisten indmålt til 21,89 m og 22,07 m. Til sammenligning er bundkoterne ved ind- og udløb i gældende regulativ for vandløbet opgjort til 22,65 m og 22,10 m.

Der er således et bundlinjefald igennem underføringen under Sterrebyvej på 77 cm svarende til 110 ‰. Dette fald er udlignet over to mindre styrtfald, der er placeret ca. midt i underføringen og ca. 1 m fra stenkistens udløb.

Opstrøms for stenkisten er Spangebækken reguleret, udrettet og nedgravet i terræn. Bunden består af en blanding af sten, grus og sand. Bundbredden varierer imellem 1 m til 1,2 m.

Projekttiltag

Projektet, som denne tilladelse vedrører, er beskrevet nærmere i ” Notat – Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune” af Februar 2015. Notat indgår som grundlag for denne afgørelse.

Underføring

Den nuværende underføring fra st. 1.034 m til st. 1.042 m under Sterrebyvej udskiftes med en ny større underføring.

Udskiftning af underføring under Sterrebyvej. Vandløbsstrækning med bundsænkning (lyseblå streg), skråningsanlæg (lyseblå ”takket” streg), ståltunnel rørbro (rød streg), nuværende forløb af Spangebæk (mørkeblå streg), nuværende st. (pink punkttegn, røde tal), projekt st. (gule punkttegn, hvide tal).

I udgangspunktet anvendes et tunnelrør, MP 200 med et fladbundet rørprofil med en bundbredde på 1,34 m og en indvendig højde på 95 cm. Ved efterfølgende detailprojektering kan det dog besluttes anvendelse af anden underføringstype med større dimension. Dog således at underføringens vandføringsevne ikke er ringere end fastsat ved ovennævnte tunnelrør.

Den samlede længde af underføringen vil være ca. 10 m. Underføringen påbegyndes i indløbet i kote 21,92 m i st. 1.034 m og afsluttes i nedstrøms retning i kote 21,89 m i st. 1.044 m. Det gennemsnitlige bundlinjefald igennem underføringen forventes at være 3,4 ‰. Der udlægges efterfølgende en grusbund igennem røret, således at vandløbsbunden er ”ubrudt”. Indløbet af røret placeres forskudt mod syd for at kunne placere et nyt forlagt forløb af vandløbet på skovarealet i tilknytning til vandløbet.

For at kunne ”holde på” stenmaterialerne i røret udlægges der endvidere over en 5-10 m lang strækning et ca. 15-20 cm tykt lag af større bundsten og gydegrus i Spangebækken umiddelbart nedstrøms Sterrebyvej. Disse sten vil begrænse den hydrauliske påvirkning af stenene i røret og hermed forhindre udskyldning heraf.

De nærmere tekniske detaljer omkring etableringen af tunnelrøret og den endelige længde heraf beskrives nærmere i en detailprojektering.

Sænkning af vandløbsbund

Ved projektet sænkes vandløbsbunden fra st. 1.034 m ved rørindløb under Sterrebyvej og opstrøms til. st. 0 m ved Nørremarksvej. Sænkning sker som følge af udskiftningen af stenkisten med en ny underføring under Sterrebyvej, og derved bliver der omkring 70 cm højdeforskel, som bliver udlignet i opstrøms retning.

Fra st. 1.034 m ved det fremtidige rørindløb under Sterrebyvej og ca. 40 m opstrøms til st. 994 m forlægges vandløbet til et nyt sydligt forlagt forløb. I ca. st. 994 m føres vandløbsprofilet retur til det eksisterende forløb. Fra st. 994 m og opstrøms til st. 90 m sænkes vandløbsbunden i det eksisterende forløb. Fra st. 1034 m og til st. 90 m etableres et gennemsnitligt fald på bunden på 3,4 ‰. I st. 1.034 m og i st. 90 m etableres en fremtidig bund i henholdsvis kote 21,92 m og 25,08 m.

Fra st. 90 m og opstrøms til st. 0 m ved underføringen under Nørremarksvej etableres et bundlinjefald på 6 ‰. I st. 0 m opretholdes den nuværende bund i kote 25,62 m.

Skråningsanlægget på projektstrækningen varierer fra 1:1,5 til 1:2 svarende til det nuværende anlæg. Vandløbets bund skal udgraves med en overdybde på ca. 15 cm for at give plads til efterfølgende udlægning af bundsubstrat i form af gydegrus.

Udlægning af gydegrus og skjulesten

Det foreslås videre, at der udlægges gydegrus og skjulesten i Spangebækken fra st. 1.034 m til st. 0 m for at forbedre gyde- og opvækstforholdene for ørred i vandløbet. For at give plads til den efterfølgende udlægning af gydegrus på projektstrækningen foreslås det, at bunden sænkes yderligere med ca. 15 cm på hele projektstrækningen.

Efter den yderligere bundsænkning udlægges der et 15 cm tykt lag af gydegrus bestående af 75 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % singels.

Endvidere foreslås det, at der udlægges større håndsten og enkelte kampesten på strækningen, som skal fungere som skjulesten for fisk og smådyr.

Sandfang

Projektstrækningen har tidligere været plaget af sandvandring. For at beskytte de kommende gydebanker på projektstrækningen har kommunen projekteret et sandfang omkring st. 100 m. Sandfanget etableres med en længde på 10 og en bredde på ca. 2,5 m. Endvidere nedgraves bunden i sandfanget ca. 1 m under den omkringliggende vandløbsbund.

Kulturhistorie:

Svendborg Kommune har forelagt spørgsmålet, om der er tilknyttet kulturhistoriske interesser til stenkisten under Sterrebyvej for henholdsvis Svendborg Museum og Kulturstyrelsen.

Svendborg Kommune har i notat fra august 2013 udtalt, at stenkisten ved Sterrebyvej i kraft af sin alder og velbyggethed har væsentlig kulturhistorisk interesse. Stenkisten vidner om transportvejenes lange kontinuitet på landet og er et tidligt vidnesbyrd om lokal investering i vejforbindelser.

Kulturstyrelsen har i brev af 15. august 2014 meddelt Svendborg Kommune, at stenkisten ikke er fredet. Da der er sekundære tilføjelser (beton) på stenkisten, og den ikke synes at have unikke træk, er anlægget heller ikke af en karakter, der ville kunne danne grundlag for en fredning. Der er derfor ingen restriktioner på anlægget af fredningsmæssig art, og stenkisten vil uden videre kunne ændres /fjernes.

Svendborg Kommunes bemærker i sagen, at kisten er i en sådan forfatning, at vejafdelingen skulle sikre/styrke stenkisten inden for en 5 årig periode.

I vandløbsloven er det beskrevet, at kommunerne ikke kan gennemføre vandløbsrestaureringsprojekter, hvis væsentlige kulturhistoriske interesser bliver tilsidesat. Det er i den forbindelse kommunens opgave at vurdere, hvornår der er tale om væsentlige kulturhistoriske interesser.

Svendborg Museum har efterfølgende på møde den 19. maj 2015 meddelt, at i lyset af, at kommunen af trafiksikkerhedsmæssige grunde under alle omstændigheder har behov for at forstærke og dermed modificere stenkisten yderligere, samt Kulturstyrelsens udmelding, vil Svendborg Museum ikke foretage sig yderligere i sagen.

Ud fra de indkomne udtalelser fra hhv. Svendborg Museum og Kulturstyrelsen vurderer Svendborg Kommune som vandløbsmyndighed, at stenkisten kan fjernes i forbindelse med denne vandløbsrestaurering, uden der tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser.

Konklusionen på ovennævnte er, at stenkisten fjernes og erstattes af en ny underføring.

Lodsejerliste:

Følgende lodsejere har jord langs projektstrækningen af Spangebækken.

Navn

Adresse

Post nr., By

Matr.nr. ejerlav

Kurt Møller Jensen

Svendborgvej 452

5600 Faaborg

40b, Hundstrup By, Hundstrup

Tage Mikkelsen

Sterrebyvej 10

5762 Vester Skerninge

4c, Ulbølle By, Ulbølle

LEIF TRAUN ANDERSEN ApS

Vornæsvej 20

5700 Svendborg

38b, Hundstrup By, Hundstrup

Ivan Broholm Hansen

Sterrebyvej 22

5762 Vester Skerninge

14, Hundstrup By, Hundstrup

Tommy Walter Pedersen

Nørremarksvej 69

5762 Vester Skerninge

5f, Hundstrup By, Hundstrup

Anders Mehlby Johansen

Sterrebyvej 8,1.

5762 Vester Skerninge

4a, Ulbølle By, Ulbølle, 5t, 28, V. Skerninge By, V. Skerninge

Susanne Bruun*

Sterrebyvej 16

5762 Vester Skerninge

* lejer af ejendom

Økonomi:

Restaureringsprojektet er finansieret af Havørred Fyn og Svendborg Kommune i fællesskab.

Tidsplan:

Projektet forventes gennemført i efteråret 2015 eller snarest herefter.

Miljø- og afstrømningsmæssige konsekvenser:

Restaureringsprojektet vil have en positiv effekt på både afvandingen og på miljøforholdene i vandløbet.

De foreslåede projekttiltag vil på strækningen fra st. 1.034 m og opstrøms til st. 0 m ved Nørremarksvej forbedre afvandingen. Den største effekt på vandspejlet vil ske fra omkring st. 750 m til st. 1.034 m, hvor vandspejlet sænkes med op til ca. 70 cm ved en vintermiddelafstrømning.

Det forventes ikke, at projektet har negative afstrømningsmæssige konsekvenser for de op- eller nedstrøms beliggende strækninger i vandløbet og tilknyttede arealer. Projekttiltagene vil modsat forbedre afvandingen.

Fjernelse af spærringen under Sterrebyvej (reference nr. ODE-55 i statens vandplan for Det Sydfynske Øhav) forventes at sikre fuld op- og nedstrøms passage for de fisk og smådyr, der er tilknyttet vandløbet.

Vandløbet er miljømålsat i statens vandplan med god økologisk tilstand med krav til en faunaklasse på 5. Projektet med udlægning af gydegrus og skjulesten vil forbedre levestederne for smådyr og fisk i vandløbet, hvilket vil bidrage til at styrke vandløbets muligheder for at imødekomme kravet til smådyrssammensætningen.

Miljøkravet til faunaklasse 5 er i dag opfyldt fra udløbet af Spangebækken til st. 420 m, mens tilstanden fra st. 0-420 m samt strækningen opstrøms st. 0 m har en moderat tilstand. Projekttiltaget med øgning af bundlinjefaldet på projektstrækningen og med grusudlægningen fra st. 0 m til st. 420 m vil forbedre vandløbets muligheder for at opnå en faunaklasse på 5 fra st. 0-420 m og dermed målopfyldelse.

Projektet vil derfor ikke have negativ indvirkning på offentlige miljøinteresser i vandløbet, der er fastsat i vandplanen.

Endvidere vil projektet forbedre gyde- og opvækstmulighederne for Havørred i Spangebækken, hvilket vil bidrage til at styrke den samlede ørredbestand i Hundstrup Å vandsystem.

Projektområdet er ikke beliggende i eller afvander direkte til et internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er endvidere ikke observeret arter, der er beskyttet efter habitatdirektivets Bilag IV på lokaliteten i vandløbet. Det vurderes dog, at der i området generelt set kan forekomme diverse arter flagermus, stor vandsalamander og spidssnudet frø, som er udpeget som bilag 4 arter.

Det vurderes, at projektet ikke indebærer forringelse, eller hindrer genoprettelse af internationale beskyttelsesområder eller af levestederne for de habitatarter grundet det forhold at projektet ikke er beliggende i et sådant område. Det vurderes videre, at projektet ikke beskadiger eller ødelægger bilag IV arters yngle- og rasteområder.

Projektet tager således hensyn til samtlige miljømæssige og afstrømningsmæssige interesser, der er tilknyttet vandløbet i op- og nedstrøms retning. Projektet er derfor foreneligt med vandløbslovens formålsparagraf, jf. lovens § 1 samt § 18 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1436 af 11. dec. 2007 om vandløbsregulering og –restaurering m.v.

Lovhjemmel:

Gennemførelse af projektet kræver godkendelse efter vandløbslovens § 37, idet der ikke må gennemføres restaureringstiltag i vandløbet uden godkendelse fra Svendborg Kommune som vandløbsmyndighed.

Efter vandløbslovens § 47 må broer, overkørsler eller lignende ikke anlægges eller ændres uden vandløbsmyndighedens godkendelse

Endvidere må der ikke ændres på vandløbets skikkelse efter vandløbslovens § 17 uden vandløbsmyndighedens godkendelse.

Restaureringsprojektet og lovliggørelsen skal behandles efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1436 af 11. dec. 2007 om vandløbsregulering og –restaurering m.v.

Spangebækken er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, hvorfor ændring af vandløbsbund, udlægning af stenmateriale, samt etablering af sandfang i vandløbet kræver en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. lovens § 65, stk. 3 til ændring af vandløbets tilstand.

Nærværende projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsen, idet regulering af vandløb, som indgår i projektet som et tiltag, er medtaget i bilag 2, pkt. 11.: Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. Anlæg nævnt i bilag 2 er kun omfattet af VVM-pligten, hvis de af kommunen skønnes at kunne påvirke miljøet væsentligt herunder revurdering af godkendelser, hvor der stilles nye driftsvilkår.

Høringer

Projektet har været i offentlig høring i perioden fra den 1. juli til 26. august 2015.

I høringsperioden har Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg i brev af 26. august 2015 meddelt, at de finder, at projektet vil være af naturforbedrende karakter, der kan være med til forbedre det samlede vandløbs økologiske tilstand og dermed danne udgangspunkt for en højere biodiversitet. DN Svendborg har derfor ikke indsigelser i forhold til projektet som det foreligger.

Endvidere har Fiskeriinspektorat Øst - Fredericia i brev af 10. juli meddelt, at de ikke har bemærkninger til projektet.

Der har tidligere været afholdt møder med lodsejerne ved projektet, og projektet har været i partshøringen ved berørte lodsejere i ovennævnte høringsperiode. Der er i partshøringen ikke kommet bemærkninger til projektet.

Svendborg Kommunes (som vandløbsmyndighed) bemærkninger til sagen

Svendborg Kommune bemærker, at projektet ikke forringer vandløbets vandføringsevne men i stedet forbedrer den igennem en sænkning af vandløbsbunden og med introduktion af et større fald på projektstrækningen sammenlignet med i dag. Der er således taget behørigt hensyn til samtlige afvandingsinteresser, der er tilknyttet vandløbet i overensstemmelse med § 18 i ovennævnte bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v.

Endvidere bemærket kommunen som vandløbsmyndighed, at der ikke er kendte forekomster af bilag IV-arter i eller nærved den pågældende strækning af Spangebækken, og projektet påvirker ikke aktuelle eller potentielle levesteder for bilag IV-arter. Det er derfor kommunens vurdering, at der ikke vil være væsentlig påvirkning af arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter).

Endvidere er projektet foreneligt med de offentlige miljøinteresser, der er tilknyttet vandløbet, idet projektet styrker grundlaget for opretholdelse af miljømålet i statens vandplaner for vandløbet med faunaklasse 5.

De beskrevne restaureringstiltag af Spangebækken ikke vil være til skade for vandløbets dyre- og planteliv. Begrundelsen er, at der vil blive skabt bedre gyde og opvækstforhold for havørreder i vandløbet i forhold til de eksisterende forhold, og at etablering af sandfang vil hindre fremtidig sandaflejringer, som normalt har et ringe naturindhold, hvilket kommunen lægger til grund for at meddele dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Svendborg Kommune lægger videre til grund for afgørelsen efter vandløbsloven, at projektet tager hensyn til samtlige miljømæssige og afstrømningsmæssige interesser, der er tilknyttet vandløbet i op- og nedstrøms retning, og at projektet derfor er foreneligt med vandløbslovens formålsparagraf, jf. lovens § 1 samt § 18 i bekendtgørelse[footnoteRef:3] om vandløbsregulering og –restaurering m.v. [3: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1436 af 11. december 2007 om vandløbsregulering og –restaurering m.v. ]

Klagevejledning

Ovenstående afgørelser efter henholdsvis vandløbsloven, planloven og naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Det skal bemærkes at det skal specifikt angives, hvilken afgørelse der påklages i forhold til de 3 lovgivninger der er lavet afgørelse efter.

Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort. Afgørelsen vil blive annonceret på Svendborg Kommunes hjemmeside den 7. september 2015. Klagefristen på denne afgørelse er tirsdag den 6. oktober 2015

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, med NEM-ID. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager skal du betale et gebyr på 500,- kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Hvis du får helt eller delvist medhold, får du gebyret betalt tilbage. Se vejledningen om gebyrordningen på Natur og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk

Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.

Andre kan også klage over afgørelsen. Det betyder, at enhver der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald er klageberettiget.

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svend-borg Kommune, som videresender anmodningen til Natur- og Miljøklage-nævnet. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

En tilladelse må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Vi giver jer besked så hurtigt som muligt, hvis der bliver klaget over afgørelsen. Kommer der klager, må tilladelsen kun udnyttes, hvis Natur- og Miljøklage-nævnet bestemmer dette.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Christian Vinther

Biolog

Dir. Tlf. +4562233441

Bilag

Bilag 1:

Notat – Revideret idéskitse til etablering af faunapassage ved Sterrebyvej i Spangebækken (ODE-55), Svendborg Kommune af februar 2015.

Bilag 2: Skema for VVM screening.

Kopimodtager

Berørte parter/bredejere:

Kurt Møller Jensen, Svendborgvej 452, 5600 Faaborg

LEIF TRAUN ANDERSEN ApS, Vornæsvej 20, 5700 Svendborg

Tage Mikkelsen Kær Kristensen og Lene Kær Kristensen, Sterrebyvej 10, 5762 Vester Skerninge

Anders Mehlby Johansen, Sterrebyvej 8, 1., 5762 Vester Skerninge

Ivan Broholm Hansen, Sterrebyvej 22, 5762 Vester Skerninge

Tommy Walter Pedersen, Nørremarksvej 69, 5762 Vester Skerninge

Svendborg Kommune, Team Vej og Park, Svendborgvej 135, 5762 Vester Skerninge

Relevante myndigheder og interesseorganisationer:

Dansk Botanisk Forening – Naturbeskyttelsesudvalget ([email protected])

Dansk Møllerforening- v./Susanne Jervelund ([email protected])

Danmarks Naturfredningsforening ([email protected])

Danmarks Naturfredningsforening - Svendborg ([email protected])

Dansk Ornitologisk Forening – Svendborg ([email protected])

Dansk Ornitologisk Forening – ([email protected])

Danmarks Sportsfiskerforbund ([email protected])

Danmarks Sportsfiskerforbund - Fyn, v./Frode Thorhauge ([email protected])

Ferskvandsfiskeriforeningen ([email protected])

Fiskeriinspektorat ØST ([email protected])

Fiskeriinspektorat ØST- Fredericia v./ Jimmy Langelund Jensen ([email protected])

Naturstyrelsen ([email protected])

Naturstyrelsen Odense ([email protected])

Friluftsrådet ([email protected])

Arkæologi Sydfyn ([email protected])

(Side 1 af 13)

(Side 2 af 13 )