Nr. 5November 200935. årgang

SviNeproduceNteN

Et ord er et ord? . . . . . . . . .3

Ny træner i Randers . . . . . .4

Svinekongres 2009 . . . . . . .6

Eksport af smågrise . . . . . .8

Agromek 2009 . . . . . . . . . .12

Nyt fra VSP. . . . . . . . . . . . .18

Håb om hurtige afgørelser. . . . . . . . . . . . . .20

Der findes også russiske besætninger i Danmark . .22

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding . . .24

Spillets regler i Bruxelles . . . . . . . . . . . . .26

Medlemsblad for danske Svineproducenter

Omkostningerneskal nedLæs mere på side 6

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørhap@danskesvineproducenter.dkTlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Søren SchovsboJournalistsch@danskesvineproducenter.dkTlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Jette HarnbjergSekretær, information og medlemsservicejhn@danskesvineproducenter.dk

Henrik Bonde christiansenVolontørTlf.: 7620 7955hbc@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten35. årgang 2009

udgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170info@danskesvineproducenter.dkwww.danskesvineproducenter.dk

redaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergHenrik Bonde Christiansen

AnnoncerMarktingAtt. Louise ThraneTlf. 6338 2521Mail: louise@markting.dk

udgivelseSvineproducentenudkommer medio måneden.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.495,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 795,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,-

reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

distribueret oplag1600

2

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

T r o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !w w w. g r a a k j a e r. d k

KIG IND TIL OS PÅ AGROMEK

OG FÅ EN OVERRASKELSE MED HJEM TIL DIN BANKMANDHar du brug for (mere) indtjening? Så står vi klar til at foretage en rentabilitetsberegning, der ud fra dine tal giver et billede af produktionsøkonomien i vores nye staldkoncept. Et staldkoncept din bankmand også vil glæde sig over!

Miljøkonsulenterne giver dig et svar på om din vision kan blive til virkelighed – så er du klædt på til at gå videre med projektet. Et besøg på Gråkjær Staldbygs Agromekstand kan betale sig!

g e k s p e r t i s e – i t o ttttttt la la la la la la l el e n t r e p r i s e !

vividedededeerererereeree vviddee eerere

BestyrelseFormandTorben PoulsenNørbæk 22, Velling6950 RingkøbingMobil 2943 4510formand@danskesvineproducenter.dk

NæstformandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 0044hm@jyde.dk

BestyrelsesmedlemmerKristian KappelYdbyvej 1197760 HurupMobil 2042 9055kristiankappel@karby.dk

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk

Rune NielsenStorhøjvej 34, Hæsum9530 StøvringMobil 6049 9015skalfarms@skalfarms.dk

Paul B. ChristiansenNordborgvej 1416430 NordborgMobil 2629 7898solbjerggaard@c.dk

Torben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 1541torben@bakkebo.eu

3

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

Vi kender alle situationen. Vi har lavet en aftale og synes egentlig selv, vi har fået en fin aftale i hus. Vi er måske endda overbeviste om, at vi har presset sælgeren lidt ud over hans beføjelser, så derfor er vi heller ikke tilbøjelige til at trampe mere rundt i det, hvis han nu skulle finde på at begynde at trække i land.

Hvis man træder et skridt tilbage, kan man godt se, hvor tosset det lyder. At tænke sig, at man tror, man har presset en sælger ud over hans beføjelse er utroligt naivt. Man har bare mødt en dygtig sæl-ger, og hvis han har mulighed for at trække i land, gør han det, hvis det er til gavn for ham selv og hans firma.

På kontoret håndterer vi mange henvendelser fra producenter, som mener, de var blevet lovet det eller andet af deres samhandelspartner. Det kan være både ved handler med foder, grise, inventar etc. Fælles for de fleste er, at det er mundtlige aftaler. Problemerne kunne som regel være undgået, hvis man havde fået bekræftet den telefoniske aftale med en mail eller fax. Enten havde man så de favorable vil-kår på et stykke papir, eller man havde allerede ved aftalens indgåelse været på det rene med de reelle betingelser og ikke gået og bildt sig ind, at man havde nogle rettigheder, som slet ikke var der, når det kom til stykket.

Et eksempel er naturligvis kontraktmængder ved foderkontrakter, og hvordan skal de håndteres. Et andet problem kunne være betalingsbetingelser, når man sælger slagtesvin og smågrise. Hvis man har aftalt, at pengene skal falde inden for 10 hverdage og de ikke er kommet, når der går en måned, hvad så? Har man i aftalen skrevet noget om renter, bod, bankgaranti etc., så er der siden mindre at disku-tere. Hvis ikke dem man sælger til er villige til at forpligte sig skriftligt i forhold til hvad de har lovet, er det nok fordi, de ikke selv har en forventning om, at de kan overholde betingelserne.

Hvad får man ud af at være en flink fyr, som stoler så meget på ens samhandelspartnere, at man kan klare sig uden nedskrevne aftaler? Ingenting andet end en lang næse den dag, problemet opstår, eller korthuset ramler. ■

Et ord er et ord?

Vi mener...

Af Torben Poulsen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

4

Fodboldklubben Randers FC har ikke vundet kampe i 4 måneder. De har af og til spillet ok fodbold, nogle af spil-lerne og træneren har periodevist gjort det udmærket, man kan i hvert fald ikke sige de har spillet decideret dårligt.MEN de har bare ikke leveret nogle resultater. Hvad gør bestyrelse, og hvad kræver sponsorer? Trænerens afgang! Hvad sker der? Træneren bliver bedt om at gå!Et andet sted i Randers sidder der også en træner. Han har bare ikke leveret brugbare resultater i 4 ÅR (godt og vel)! Nok er han ikke rigtig træner, men er trods alt kransekage-figur for et foretagende der omsætter for langt over 40 mia. kr. og kan jo i den sammenhæng sammenlignes lidt med træneren for Manchester United eller FC Barcelona.Hvad gør bestyrelse? Ingenting! Hvad kræver sponsorer (andelshavere)? De store og økonomisk afhængige har ind-set, at så længe bestyrelsen ingenting gør, er deres mening stort set ligegyldig! Så de finder nye klubber at sponsorere. Godt nok er de kede af ikke at bakke op om deres lokale klub, men eftersom en professionel virksomhed ikke har råd til den slags følelsesmæssige diskussioner, har de reelt ikke noget valg. HVAD sker der? Træneren bliver!Nu er der jo dømt time out i kampen mod Randers DC. Timeout’en er godt nok noget længere end i andre kampe. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. Men storklubben Randers DC må jo have nogle ekstremt tålmodige sponsorer.Nå pjat til side, der er desværre ikke så meget at grine af! Nok kan vi ikke give DC skylden for alting, og det er fint, at de har lavet en besparelsesplan. Det er mærkeligt, de pludseligt kan lave den nu, når de kommer under alvorligt pres. Vi har jo hvert år hørt ledelsen i DC sige, at der var skåret helt ind til benet, og at ”vi er toptrimmede og kom-mer styrket ind i næste år”. Når vi har hørt på de samme udtalelser i 4 år, er det som om, gassen går lidt af DC Future-ballonen. Det er i hvert fald ikke rettidig omhu, som den gode Hr. Mærsk vil sige det. AP Møller Mærsk

har også store problemer pt.. Deres branche er mindst lige så hårdt ramt, som slagteribranchen er. Men de er stadig-væk førende i deres branche. De har i syv år ikke bare set på, mens de bliver mindre og mindre konkurrencedygtige. De har netop udvist den rettidige omhu. De har udflaget en stor del af ”produktionen” for mange år siden, så man er på forkant og ikke på bagkant med udviklingen. De har til og med indført, at der kun skal drikkes vand til samtlige møder i koncernen. Det kan man da kalde at skære ind til benet. Det har sikkert ikke den helt store øko-nomiske betydning, men man signalerer, ”at her bliver der ikke spenderet en 50 øre mere end højst nødvendigt”. Det giver respekt, både over for aktionærer og ansatte. Det tyde-liggør, hvad man mener. Men det er nok her hele forskellen på en ”rigtig” bestyrelse og på en landbrugsbestyrelse ligger. Vi SKAL tjene penge – hvert år. Den holdning kommer generelt på mode i de næste mange år, nu hvor gassen er gået af vores jordballon. Det er også bydende nødvendigt, at det kommer til at smitte af på den øvrige del af vores branche, slagterier, foderstoffer, organisa-tioner, rådgivning, videncentre, hele vejen rundt. Er de ikke konkurrencedygtige, har de ingen berettigelse. Hver gang der bliver brugt en eneste krone for meget, havner regnin-gen til slut hos landmanden. Han har ikke pengene i dag og får det heller ikke i fremtiden!!! Der skal skæres ind til benet – helt ind, a la Mærsk s vand-til-møder-politik.

Nu kom jeg af med lidt af mine aggressioner, - det er min kone sikkert glad for. Her i den mørke tid gælder det dog trods alt om at se på de positive ting. Pt. er det dog ikke så mange ting, der lige vedrører landbruget, men alligevel! Kæmp og sørg for at feje foran din egen dør – så må vi håbe, de fleste af os også er inviteret med, når vi får et nyt tophold. ■

BLækhusetAf Rune Q Nielsen

Ny træner i Randers

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

5

www.broste.com

Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12

Kom ind og få en krammerpå stand 8101

DOKUMENTERET EFFEKT

Agromek konkurrence 1. præmie: 32” fladskærms TV2. præmie: 3 x 1 ophold på Comwell Hotel3. præmie: 6 x 2 fl. rødvin

Agromektilbud!Køb 22 spande Viscolight

og få 2 spande og

gylleanalyser før og efter

opstart gratis.

Værdi kr. 1.500,-

Anvender du Viscolight? n JA n NEJ

n SVINEPRODUKTION n MÆLKEPRODUKTION n PLANTEAVL

NAVN:

ADRESSE: POSTNR./BY:

E-MAIL: TLF.:

n Ja, tak - jeg vil gerne modtage information om Viscolight.

Udfyld og aflevér kuponen på vores stand på Agromek.Vinderne får direkte besked.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

6

svinekongres 2009Til ære for de af jer, som ikke deltog på årets svinekongres i Herning, bringer vi her formand Torben Poulsen indlæg fra talerstolen.

DSP har opnået mange, fine resultater, selvom tilværelsen for organisationen de sidste 2 år har været meget omtumlet.

Indtil efteråret 2007 var det reelt slagterierne, der bestemte det hele i DSP. Dansk Landbrug og Danske Svineproducenter ønskede mere indflydelse og aftalte med Danske Slagterier i foråret 2007 en anden organisering af DSP. Det resulterede i, at DSP pr. 1. oktober 2007 blev en selvstændig juridisk enhed, - som Dansk Landbrug, Danske Slagterier og Landsforeningen af Danske Svineproducenter ejede i fællesskab.

Da vore to partnere i DSP engang sidste vinter begyndte at nære varme følelser for hinanden og snakke fusion, var vi noget bekymrede for, hvad der skulle ske med vores fæl-les ”barn”, som på daværende tidspunkt lige var fyldt 1 år. Vi var rigtig glade for at være fuldgyldige medejere af DSP, men vi kunne forstå på vore partnere, at de ønskede ”fæl-lesbarnet” med over i den nye organisation. Vi kunne jo godt forsøge at forhindre det, men vi kunne jo også tælle til to, og det er altså det, der skal til for at bestemme, når man kun er 3. Vi gik derfor konstruktivt ind i forhandlin-gerne omkring flytning af DSP over i det der i dag hedder Landbrug og Fødevarer.

Jeg tror, vi har fået lavet fundamentet til det, der kan blive en god og fremadrettet løsning for DSP, men der lig-ger en kæmpe organisatorisk udfordring i at sikre, at det ikke bliver et lavenergihus, hvorfra der kun kommer varm luft og papir.

Vi har bevaret vore tre pladser i bestyrelsen, men hæf-ter ikke længere økonomisk for, hvad der sker i DSP, som jo efter i dag hedder Landbrug og Fødevarer – Svineproduktion.

De ting som jeg er specielt tilfreds med vi har opnået enig-hed om på det sidste er, at vi ikke vil skifte til løsdrift hver-ken i farestald eller løbeafdeling, før vi er overbeviste om, at det kan gøres uden at spille hasard med vores produktivitet. En anden ting som vi er blevet enige om er, at alle uanset nationalitet skal man betale mindst det samme som danske svineproducenter for dansk genetik.

Vi håber på et forsat godt samarbejde, - vi vil i hvert fald bestræbe os på, at vi i fællesskab kan skabe de rigtige ram-mer for de danske svineproducenter.

Nu hvor vi er samlet, vil jeg også benytte lejligheden til at kommentere på den aktuelle situation, vi står i.

Vores produktivitet er i top i primærproduktionen. Aldrig har vi produceret så effektivt, men vores omkost-ninger rundt om produktionen er for store. Gældsbyrden, med deraf følgende renter og afdrag, kvæler ethvert tilløb til dynamik og virketrang. Vores kollektive tro på, at jordpri-serne var hævet over de økonomiske tyngdelove, har resul-teret i velhavende pensionister og let adgang til finansiering af mere eller mindre rentable projekter, både hjemme på vores egne bedrifter og i vores fælles selskaber.

Selskaberne har investeret i udlandet og selv om de hæv-der, at det har været gode investeringer, er de alligevel ikke

Foto: Jens Tønnesen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

7

i stand til at sælge os billigere foder eller betale mere for vore varer, tværtimod. Den seneste tid har vi været vidner til, hvordan foderstofbranchen har konsolideret sig, som det hedder når de fjerner konkurrenter ved at bruge løs af andelshavernes penge, eller gældsætte sig yderligere.

Vi er nu nødt til at vise ansvarlighed ved at skære alle overflødige omkostninger væk og gøre vores yderste for ved egen kraft at komme gennem krisen, men når man ser på den udfordring, vi står over for, kan man næppe forestille sig, at vi kan løse problemet uden at få hjælp fra vore kre-ditgivere.

Ude på bedrifterne har de fleste skåret voldsomt i arbejdsstyrken. Dyre medarbejdere er blevet erstattet med billigere, og de fleste ejere har øget deres egen arbejdsind-sats til det maksimale, nu vender mange blikket udad for at se, om der derude kan gøres besparelser. Blikket falder naturligt på rådgivningscentre, slagterier og grovvareselska-

ber, som vi i vid udstrækning selv ejer. Der bliver i øjeblik-ket bygget flere kvadratmeter til rådgivere, end der bliver til svin. På samme måde kan man pege på andre områder i vores sektor, som kan og skal tilpasses.

I år har jeg bestemt, at jeg slet ikke kommenterer på slagteriernes manglende evne til at betale en konkurrence-dygtig afregning. Men jeg konstaterer dog, at man i hvert fald ikke kan beskylde dem for at snakke priserne ned med deres prognoser.

Tak for samarbejdet i det forløbne år – der har i årets løb været ting, vi ikke har været enige om, jeg vil endda gå så vidt som til at sige, der også har været ting vi har været uenige om, men trods det vil jeg ønske jer tillykke med det nye navn og god arbejdslyst, der er nok at tage fat på. ■

TeMa TeamsVil du være blandt top 10 indenfor svineproduktion i Danmark, så tilbyder vi en ny form for erfa-grupper.

De kaldes TeMa Teams: • 5-10 personer i hvert TeMa Team • TeMa Teams samles 3 gange pr. år. • TeMa Teams får månedskurver.

TeMa Teams opdeles efter arbejdsområder: • TeMa Ejer-Direktør Teams (TDT) • TeMa Driftsleder Teams (TDLT) • TeMa Afd. Leder Teams (TALT) • TeMa Medarbejder Teams (TMT)

Fremtidens udfordringer ligger i øget effektivitet, hvor management er i centrum. TeMa Teams er erfaringsudveksling med ligestillede, som alle vil tilhøre top 10.

Ved interesse så gå ind på www.dmagro.dk

DM agro v/ Per Lembke-Jensen / Thomas Greve / Niels Ove Thomsen. 10 års management & rådgivningserfaring

i over 230 besætninger i Europa

designmanualBeskrivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff.

designmanualBeskrivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff.

DRIFTSLEDELSE MANAGEMENT

DM AGRO APSBuen 136 . Stubbæk . DK . 6200 Aabenraa

Tlf. +45 7070 1068 . Fax +45 7461 3896

info@dmagro.dk . www.dmagro.dk

designmanualBeskrivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff.

designmanualBeskrivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

8

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

eksport af smågrise Af Henrik Bonde Christiansen

I forbindelse med den voldsomme, stigende eksport af smågrise, på 5 mio. stk. over 5 år (figur 1), har Danske Svineproducenter søgt og fået tildelt penge af Svineafgiftsfonden til at undersøge markedet for eksport af smågrise.

Figur 1. Landbrug og Fødevarer (*eget estimat)

Markedsanalyseprocessen er stadig i sin helt spæde fase og kom under kongressen med de første konkrete udmeldin-ger, - et bud på næste års markedspris på smågrisene.

det tyske markedDet at komme med bud på den fremtidige pris for smågri-senoteringen er dog ikke eneste formål med markedsanaly-sen. En stor del af opgaven er at overvåge prisudviklingen på de europæiske markeder og i særdeleshed det tyske, da det er her grisene eksporteres til. Behovet for en over-vågning af markederne er stor, især på det tyske marked, da den aktuelle markedspris ikke fremgår tydeligt her. Handlen med smågrise på det tyske marked er en hel del anderledes end i Danmark, i Tyskland foregår handel med smågrise typisk gennem en grisehandler. Grisehandlerne sidder på op mod 70% af markedet som følge af specielle momsregler og historiske forhold. Prisen som der hand-les til er ikke entydig og offentliggjort. Udgangspunktet for prisdannelsen kan f.eks. være LWK Niedersachsen-noteringen, som danner grundlag for flest handler pr. uge. Niedersachsen-noteringen offentliggøres ugentligt og er et resultat af forrige uges faktiske handelspriser og en vurde-ring af udviklingen i den kommende uge. Den udmeldte LWK Niedersachsen-notering er prisen for en 25 kg gris

eksport af levende svin

8.000.0007.000.0006.000.0005.000.0004.000.0003.000.0002.000.0001.000.000

0

stk.

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009*år

Slagtesvin Smågrise

Faktorer

Vægttillæg 25-27 kr/kg

Vægttillæg 27-30 kr/kg

Vægttillæg > 30kr/kg

Gruppestørrelse, tillæg/afslag, kr/stk.

Kvalitetstillæg, pr. stk.

Vaccination (Myc., PRRS) Kr/Stk.

Øvrige tillæg

Transport

Variation i tillæg/fradrag kr.

6-8

7-9

3,7-7,5

-37 til +52

3,7-15

11-15

2-15

7,5-22,5

ved gruppestørrelse på 100 stk. Den reelle handelspris bestemmes som sagt med udgangspunkt i den udmeldte pris +/- justeringer for følgende afgørende faktorer:

• Vægttillæg • Tillæg for gruppestørrelse• Kvalitetstillæg • Vaccination• Transport • Andre tillæg/afslag

Tillæggene er i en tysk undersøgelse bestemt til beløbene vist i tabel 1. Tillæggene er ikke konstante. Typisk reagerer noteringen langsommere end markedet, og der justeres ved hjælp af tillæggene. Herved kan der være stor forskel på, hvor store tillæg, man kan opnå afhængigt af markedssitua-tionen. I fri handel er tillæggene pt. ca. 4 euro, mod nor-malt 10 euro. For at være bedre stillet som eksportør er det nødvendigt at undersøge dette marked mere indgående.

prognose.I første omgang har der været fokus på de enkelte noterin-ger, hvilke noteringer, der er relevante og hvorledes afhæn-ger de af hinanden.

I tabel 2 ses sammenhængen imellem Niedersachsen-noteringen, puljenotering, beregnet notering og slagtesvin-notering, samt middelværdier og spredning. Korrelationen

Tabel 1.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

9

Henrik Bonde Christiansen er ny mand i Danske Svineproducenters sekretariat. Han er 28 år gammel og har næsten afsluttet kandidatdelen på jordbrugsøkonomistudiet på LIFE, Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Gennem sit studium har han suppleret de produkti-onsøkonomiske fag med fag inden for regnskabsanalyse, finan-siering og marketing.

Han er vokset op på en svineejendom på Als, har været i praktik på Eskegaard Avlscenter og har derfor et godt indblik i det praktiske vedrørende svineproduktion. Henrik er opvokset i en meget tysksindet familie med jævnlig tysk kontakt og taler derfor flydende tysk og har en god forståelse for den tyske men-talitet.

Henriks opgave er, i samarbejde med Marcus Fiebelkorn, som starter d. 1. november, at analysere og overvåge det euro-pæiske marked for smågrise. Han er projektansat i 6 måneder, og efter denne periode afslutter han sit studie med et speciale omhandlende afsætning af smågrise fra Danmark.

Både Henrik Bonde Christiansen og Marcus Fiebelkorn er lønnet af midler fra Svineafgiftsfonden.

hvem er henrik?

eksport af smågrise Af Henrik Bonde Christiansen

imellem Niedersachsen-noteringen og puljenoteringen er meget høj. Niedersachsen-noteringen er korrigeret til 30 kg med 1 euro pr. kg. Med denne korrektion fremgår det yderligere, at Niedersachsen-noteringen i perioden 2002 til uge 41 i 2009 i gennemsnit lå 12 kr. over puljenoteringen. Samtidig har Niedersachsen- og puljenoteringen samme spredning, hvilket betyder, at Niedersachsen-noteringen som udgangspunkt har været at foretrække frem for pulje-noteringen.

Som omtalt tidligere har vi offentliggjort et bud på smågriseprisen et år frem, dette bud bygger på flere delvur-deringer. I første omgang har vi undersøgt udviklingen i noteringen henover året, og vi har estimeret en funktion for

sæsonudsving. Udsvingene hen over sæsonen forløber som vist i figur 2, funktionen er statistisk sikker, men kun 30% forklarende. Udgangspunktet er reguleret i henhold til det aktuelle prisniveau.

Næste element i forsøget på at bestemme den fremtidige pris tager udgangspunkt i korrelationen imellem slagtesvin- og puljenoteringen samt future på slagtesvin. Når slagte-svineproducenter indkøber grise, er prisniveauet bestemt ud fra den forventede notering ved slagtning. Noteringen for slagtesvin er som bekendt altid høj om sommeren, små-griseprisen må derfor toppe ca. 4 mdr. før, hvor indkøb af smågrisene finder sted, en korrelationskoefficient på 0,78 bekræfter denne antagelse. Med denne viden har vi ved

Korrelationer

Niedersachsen

Pulje

Beregnet

Slagtesvin not.

Niedersachsen

-

Pulje

0,93

-

Beregnet

0,51

0,62

-

Slagtesvin not.

0,48

0,49

0,78

Middel

352,00

40,00

337,00

8,75

Spredning

56

56

32

0,79

Tabel 2.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

10

været et usædvanligt år, som vi ikke vil nå igen. Vi tror på, at der vil være en forskel på 20 kroner i puljenoteringens favør mod Finn Udesens beregnede notering. En samlet vurdering af de tre nævnte delvurderinger resul-terer i prognosen vist i tabel 5.Vi tror på, at den tyske notering vil komme stærkt igen og oppebære en højere pris på smågrise. Samtidig har danske

smågrise opbygget et godt ry i Tyskland, og den seneste Wahrentest* har kun været med til at styrke troen på dan-ske smågrise. Puljenoteringen, som afspejler det frie mar-ked, vil derfor følge den tyske notering.

udviklingen på markedetVi tror, den tyske notering vil komme stærkt igen grun-det umiddelbart fornuftige udsigter i markedet. Figur 3.

hjælp af Eurex future på slagtesvin beregnet smågriseprisen 4 mdr. forskudt, resultatet ses i tabel 3.Sidste led i at danne et billede af prisen bygger på anta-gelsen, at stigende forskel i slagtesvinenotering mellem Danmark og Tyskland fører til stigende forskel mellem den beregnede smågrisenotering og puljenoteringen. I tabel 4 er forskellen imellem noteringerne beregnet

over de sidste 4 år. Pt. er forskellen 33 øre (Landbrug og Fødevarer, korrektion 2) i tysk favør, og det er alminde-ligt, at noteringerne falder sammen på denne tid af året. Afdelingschef i Landbrug og Fødevarer, Finn Udesen, tror på, at DC future handlingsplanen gør, at DC vil kunne indhente den tyske afregning og bygger sin beregnede små-griseprognose på denne baggrund. Vi vil se de annoncerede besparelser, før vi tør regne med dem. Samtidig har 08/09

gns. Uge 41-40

beregnet

pulje

LWK N

05/06

364

378

387

06/07

340

322

321

07/08

313

297

313

08/09

337

384

394

Diff. Uge 41-40 05/06 06/07 07/08 08/09

pulje

14

-

-

lwk n

23

8

0,7

pulje

47

-

-

lwk n

57

10

0,75

pulje

-19

-

-

lwk n

-20

-1

0,33

pulje

-16

-

-

lwk n

0

16

09

kolonne - række

Beregnet

Pulje

D - Dk

Tabel 4.

Prognose år 2009/2010

Puljenotering (SPF region 2/3

Beregnet notering

4 kv.

325

336

1 kv.

395

330

2 kv.

400

362

3 kv.

370

383

GnS

375

353

Tabel 5.

EUrEx okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10

Tysk slagtesvin Euro/kg 1,35 1,3 1,24 1,2 1,23 1,29 1,33 1,35 1,38 1,39 1,39 1,39

Beregnet smågrisepris v. 30kg i kr. (Euroex) 333 352 364 371 380 383 383 383 - - - -

Tabel 3.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

11

Figur 3. (Statistisches Bundesamt, Wiesbaden 2009)

udviklingen i svinebestanden i tyskland

Svin Slagtesvin Smågrise Søer og polte

30.000.000

29.000.000

28.000.000

27.000.000

26.000.000

25.000.000

24.000.000

23.000.000

An

tal

svin

og

sla

gte

svin

An

tal

søe

r o

g s

må

gri

se

8.000.000

7.000.000

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

0

11/1

99

9

05

/20

00

11/2

00

0

05

/20

01

11/2

001

05

/20

02

11/2

00

2

05

/20

03

11/2

00

3

05

/20

04

11/2

00

4

05

/20

05

11/2

00

5

05

/20

06

11/2

00

6

05

/20

07

11/2

00

7

05

/20

08

11/2

00

8

05

/20

09

SKOV A/SHedelund 4 • 7870 Roslev • Glyngøre

Tlf. 72 17 55 55 • Fax 72 17 59 59 info@skov.dk • www.skov.dk

SKOV leverer klimasystemer og produktions-styring til hele verden. Vore løsninger er avancerede, brugervenlige og tilpasset den enkelte kunde.

klima for vækst

Med SKOV ved din sidekan du trygt lægge planerfor fremtiden

”Et livslangt engagement”

Komplette klimaløsninger

- nu med varme

Svineproducenten_184x135_Spiraflex.indd 5 11-03-2009 09:19:45

Kort om WarentestEn tysk afprøvning, hvor afkom efter DanAvl-LY-hundyr sammenlignes med afkom efter hundyr fra 6 andre avlsselskaber, kårer DanAvl som entydige vindere. Målt som total-økonomi er DanAvl-afkommet ikke mindre end 8,36 Euro bedre end gennemsnittet og 11 Euro bedre end de ringeste. (DanAvl magasin, juli 2008, nr. 30)

viser et jævnt stigende antal slagtesvin siden maj 2004 i Tyskland, samtidig med at antallet af smågrise ligger kon-stant omkring de 7 mio. Samtidig falder antallet af søer og polte. Dette må unægtelig betyde, at de grise som vi ikke feder i danmark grundet ringe rammebetingelser sammen-lignet med Tyskland, godt kan opsluges af det tyske mar-ked. Dette bekræftes også i næste led af kæden. Tyskland er i dag 110% selvforsynende, og slagterierne ser ingen proble-

mer i at skulle afsætte de sidste 10% eller mere på nærmar-keder og verdensmarkedet(jf. besøg hos Tönnies Fleisch).

Antallet af slagtningerne i Tyskland er stærkt stigende, og de mærker samtidig et pres fra Polen som begynder at stjæle råvaren i form af levende svin. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

12

Økonomien er den altoverskyggende udfordring for dansk svineproduktion lige nu. Som introduktion til årets Agromek har vi derfor bedt de firmamedlemmer, som er repræsenteret på årets messe, om at svare på, hvordan de kan bidrage positivt til landmandens økonomi det kommende år. Du kan se svarene på de næste fire sider.

Siderne er placeret midt i bladet, så du nemt kan rive dem ud og tage dem med på messen.

Vi håber også at se dig på Danske Svineproducenters stand. Du finder os, hvor du plejer i hal K, stand 8104, hvor vi som altid byder på rundstykker til morgenkaffen, samt sandwich og kolde drikke at køre hjem på.

Vi ses!

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

12

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

13

Renten på nykrEDits Ciborlån og Tilpasningslån ser ud til at nå et historisk lavt niveau ved rentetilpasningen i december 2009. Det kan derfor være en god idé at genover-veje sin finansiering for at fastholde det lave renteniveau i længere tid. Kom forbi Nykredits stand på Agromek – så drøfter vi mulighederne og sikrer, at din finansielle strategi er optimal.Du kan besøge Nykredit i hal D, stand 3204

Når svineproducenten vælger SkOV som leverandør, kan han være sikker på at indgå aftale med en partner, som ikke alene har de bedste ventilationssystemer, men som også vil være at finde på markedet om 10 år. Vi giver således svi-neproducenten sikkerhed for, at de investeringer han laver i dag, også er fordelagtige på langt sigt, gennem sikkerhed for service og vedligeholdelse og mulig udbygning af vore systemer.

Vi arbejder til stadighed på at udvikle mere energirigtige systemer, så vi kan mindske producentens driftsomkostnin-ger. På dette års Agromek lancerer vi en ny ventilator, der har en 40 % reduktion af strømforbruget i sammenligning med tidligere lavenergiventilatorer.

SKOV er ligeledes førende inden for miljøteknologi, når vi ser på luftrensning. SKOVs biologiske luftrensning, Farm AirClean, fjerner både lugt og ammoniak. Vi ser vores udbud af miljøteknologi, som en sikkerhed for, at svinepro-ducenten kan blive ved med at opretholde en produktion i Danmark.

De danske svineproducenter er nogle af de mest effektive i verden. Skal den førerposition holdes, kræver det, at indu-strien til stadighed giver svineproducenten bedre mulighed for at overvåge og optimere produktionen. Derfor er pro-grammer for management et andet område, hvor vi satser stort mht. udvikling. Du kan besøge SKOV i hal K, stand 8212

Vi har hos BiG DUtchman (Skandinavien) A/S det seneste år arbejdet målrettet på ny- og videreudvikling af produkter, som kan bidrage positivt til landmandens øko-nomi. Samtidig skulle det være produkter, som kunne inte-greres i eksisterende anlæg, uden at alt for om sig gribende ændringer var påkrævede. Vi er derfor glade for at kunne præsentere 5 nyheder, hvoraf de to er 3-stjernede europany-heder.

Blandt andet kan nævnes: - En ny mølle som bruger mindre energi, formaler

meget fint og samtidig producerer begrænset med varme. - En ny programdetalje som ved sensorfodring selv kan

justere fodermængden - styret efter ædehastighed.Du kan besøge Big Dutchman i hal J3, stand 7706

DaniSh Farm DESiGn a/S kan bidrage med opti-mering af driften og dermed bundlinjen via vores manage-mentaktiviteter. Vores erfaringer med management på staldgulvet, hvor vi demonstrerer teori i praksis og arbejder med i stalden sammen med de ansatte, har bidraget til at løfte effektiviteten på kort tid i adskillige danske besæt-ninger. Samme koncept benytter vi i udlandet, hvor vi kan dokumentere, at effektiviteten kan nå et niveau svarende til de fem bedste procent af besætningerne i Danmark. Via vores søsterselskab Farm Innovation kan vores nye produkt LISA til faringsovervågning bidrage til at øge antallet af grise pr. årsso, mens Medliq – firmaets andet produkt kan reducere omkostningerne til medicin.Du kan besøge Danish Farm Design i hal K, stand 8206

Der er rigtig mange penge at spare, hvis man planlægger sin produktion inde fra. EGEBjErG har regnet på flere eksempler og opnår store besparelser.

I 2008 viste Egebjerg International A/S en række teoretiske eksempler på besparelser, opnået ved at vælge

Hvordan kan I bIdrage posItIvt til landmandens økonomi det kommende år?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

13

riv ud og tAg Med!

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

14

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

14

indretningsløsninger, som blandt andet gør hverdagens arbejde nemmere. 12 eksempler gav, med en række fastsatte forudsætninger, en samlet besparelse på i alt 297.000,- kr. Forudsætninger er eksempelvis 10.000 slagtesvin pr. år, 500 årssøer, 100 stipladser i smågrisestalden, osv. Med fremti-dens staldbyggeri er det nærmere millioner man kan spare om året, hvis man vel at mærke tænker indretning og logi-stik, før man sætter råhuset.

”Et af eksemplerne er fra løbestalden. Hvis omløber-procenten reduceres med 1 pct. point, er der 24.500,00 kr. mere på bundlinjen,” siger salgschef Kim Tholstrup fra Egebjerg International. Forudsætningen for dette eksempel er 500 årssøer, salg af 7 kg grise og en notering på 150,00 kr. pr. gris.

I Egebjergs katalog for 2010, som udgives i forbindelse med Agromek 2009, kan man netop se en udtalelse fra en svineproducent med en indretningsløsning og inventar fra Egebjerg, som har en gennemsnitlig omløberprocent på 1,2 procent. Den seneste P-rapport viser et landsgennemsnit på 6,4 procent. Han tjener teoretisk set mere end 122.500,- kr. pr. år med ovenstående forudsætninger. I virkeligheden har han dog 650 søer. Og hvordan ser fremtidens bedrift ud?

”Vores løsninger er produktionssikre og velafprøvede. Man begrænser sine muligheder for at få del i denne gevinst, hvis man ikke kontakter os i god tid,” siger Kim Tholstrup.

Hos Egebjerg International A/S vil man gerne bidrage positivt til svineproducenternes økonomi fremadrettet, ved at tale indretning og staldinventar i den spæde idéfase.Du kan besøge Egebjerg i hal M, stand 9600

jyDEn BUr har udviklet et nyt og banebrydende kon-cept i deres velkendte glasfiberinventar til slagtesvinestalde. Flat Pack er navnet på konceptet, der overordnet bygger på faktorer som økonomi, kvalitet og enkelhed – og dermed kan forbedre landmandens produktionsøkonomi.

Flat Pack konceptet ligner til forveksling det øvrige produktsortiment i glasfibermateriale fra Jyden Bur, men forskellen ligger i en forenkling og effektivisering i proces-sen gennem optegning, produktion, pakning og intern montage. Denne form for omkostningsminimering smitter automatisk af på landmandens investeringsbehov, og sam-tidig opnås samme høje kvalitet og service blot med lavere afskrivning.

Flat Pack har flere fordelagtige egenskaber i forhold til alternative staldløsninger på markedet. Glasfiber, som Flat Pack-systemet er bygget op om, er et usædvanligt stærkt og holdbart materiale, selvom det fylder mindre end planker og paneler. Med en tykkelse på kun 10mm giver glasfiber en pladsbesparende fordel, hvilket kan udnyttes ved flere kvadratmeter stiplads og dermed flere grise i stierne. Også på længere sigt har glasfibermaterialet en stor betydning

▲SVIN

EPRO

DU

CENTEN

5 • 2009

14

FiRmaeR sOm eR medLemmeR aF daNske sViNepROduceNteR:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

SPF-Selskabet76 96 46 00www.spf.dk

Foderløsninger med kvalitetsfoder

Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

www.graakjaer.dk Troværdig ekspertise – i totalentreprise!

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

15

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

15

www.skiold.com� Tel�99�89�88�87

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: it@jlbr.dk Tlf. 76 60 22 22

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: it@jlbr.dk Tlf. 76 60 22 22

Leveringoginstallationafcomputereog andetIT,samtdataflytningtilnyecomputere

Fjernstyringafstaldcomputereviainternettet

Hjælpvedvirusangreb,fjernelseog forebyggelse

Altilommecomputere(PDA)ogbærbare computere

ogmegetandet...

Besøg-bådevedakutteproblemerogsomalmindeligeservicebesøg

Telefon-hverdagekl.8.00til16.00på76602222

ogefterkl.16.00på40913087

for det økonomiske aspekt, da det med sin store holdbar-hed vil minimere udgifterne til reparationer og vedligehold.

Glasfiber har en særdeles glat overflade, hvorved arbejdsgangen i forbindelse med rengøring kan optimeres. Bakterier og snavs har ganske enkelt sværere ved at binde sig, hvilket resulterer i en bedre hygiejne og dermed færre sygdomme hos grisene.

Alt i alt byder Flat Pack på mange gode muligheder for at skabe en fremtidssikret svineproduktion, hvor økono-mibesparende parametre har fået stor prioritet – uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten. Du kan besøge Jyden Bur i hal L, stand 9216

3S er et dansk handelsselskab, der har specialiseret sig i salg af produkter til den professionelle landmand. Udover at være leverandør af råvarer samt hjælpemidler til alle danske landmænd, har 3S ligeledes specialiseret sig i servicering af indkøbsgrupper. De landmænd som ønsker at lægge vægt på produktionsresultater frem for at bruge tiden med at handle selv, opnår positive resultater nu og i fremtiden.

Uanset om man anvender færdigfoder eller er hjem-meblander, får det enkelte medlem i disse indkøbsgrupper direkte adgang til mærkbare fordele i 3S. Formålet er nem-lig at opnå de gunstigste indkøbspriser og indkøbsvilkår på råvaremarkedet og at handle på lige fod med grovvare-branchen på engrosmarkedet. Dette giver medlemmerne en

indkøbslettelse i hverdagen og dermed også tidsbesparelser. Sidst, men ikke mindst, så har samarbejdet i indkøbsgrup-perne også til formål at opbygge og udvikle et bredere erfaringsgrundlag samt en faglig indsigt på fodermiddelom-rådet blandt medlemmerne i indkøbsgrupperne. Du kan besøge 3S i hal K, stand 8104

”Vi kan ud fra de faste og variable tal give en indsigt i staldprojektets rentabilitet, lige til at tage med i banken,” udtaler Jens Jepsen, dir. i Gråkjær StalDByG, ”Den finansiering, der skal gøre landmandens vision til virkelig-hed, skal komme ved, at banken kan se en sund forretning – en forretning, der giver indtjening. Her står vi klar med et staldkoncept, der kan tilføre bedriften et godt indeklima, velfærd for dyrene og en produktionsøkonomi, som sikrer indtjening”.

Gråkjær Staldbyg har gennem de sidste år set, hvordan kravene til landmanden er skærpede, og hermed indtjenin-gen forsvundet ud af branchen. Gråkjærs udviklingsafdeling har som sit formål at udvikle produktionsapparatet således, at de projekter firmaet realiserer kan være med til at sikre landmandens fremtid i branchen. Det betyder, at der ses på, hvordan det kan lade sig gøre at projektere og opføre produktionsbygninger med en effektiv logistik, en høj grad af dyrevelfærd og et arbejdsmiljø, der tilfredsstiller tidens medarbejdere. Gråkjær Miljøcenter sikrer, at landmanden

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

15

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

16

får mest miljø for pengene. Ved at kende alle de til rådighed værende teknologier, kan man her sørge for at optimere de tiltag, der i sidste ende skal give en miljøgodkendelse.

På Agromek 2009 vil firmaet foretage rentabilitetsanaly-ser ud fra en traditionel kvæg- eller svinestald og sammen-ligne den med det nye staldkoncepts muligheder. Det vil være muligt at indtaste enkelte nøgletal på Gråkjærs hjem-meside, og så få udleveret en foranalyse over rentabiliteten i det påtænkte staldprojekt.Du kan besøge Gråkjær Staldbyg i hal L, stand 9212

Når man vil udvide sin bedrift, skal der søges om en miljøgodkendelse, og her skal der gøres rede for, hvordan man vil sænke udslippet af ammoniak samt anvende BAT. inFarms NH4+ forsuringsanlæg er BAT-godkendt og en af de mest effektive måder at reducere ammoniakuslippet fra en svinestald på (65-70% reduktion), mens man samti-dig har frit fodervalg og frit valg af gulvtype. Det vil sige, at man kan benytte fuldspaltegulv og alligevel overholde kravene til ammoniakudslippet.

Idet forsuringsanlægget angriber problemet ved dets rod, nemlig ved at forhindre, at der er ammoniak i gyllen, forbedres staldklimaet væsentligt til gavn for mennesker og dyr. Desuden automatiseres gyllehåndteringen, så man er fri for at trække gyllepropper samt pumpe gylle over til gyl-letanken. Forsuring gør også gyllen tyndere, hvilket gør, at den nemmere kan komme ud af stalden, selvom der bruges halm, og ligeledes er gyllen nemmere at arbejde med, når den skal spredes ude i marken.

Infarms forsuringsanlæg er det eneste anlæg, der behandler gyllen en gang for alle (kildebehandling). Derfor reduceres ammoniakfordampning fra stald, lager såvel som under udbringning på marken. Forsuret gylle ”gemmer” altså det kvælstof, der ikke er sluppet ud fra stald og lager og har en bedre markeffekt. Man kan slangeudlægge for-

suret gylle og opnå samme effekt, som hvis man nedfælder almindelig gylle i sort jord. Den øgede mængde N og den højere markeffekt fører derfor til øget markudbytte, hvilket gavner landmandens økonomi.

Et forsuringsanlæg kan selvfølgelig installeres i nye stalde, men kan som regel også nemt tilsluttes eksisterende stalde. Dette gør det muligt at lave nul-løsninger, hvor en udvidelse ikke fører til et øget ammoniakudslip.Du kan besøge Infarm i hal L, stand 9210

Lad besparelsen betale siloen ved gastæt opbevaring af korn. Besparelsen er større, end man umiddelbart skulle tro ved at opbevare korn gastæt fremfor nedtørring. aSSEntOFt SilO har lavet en økonomi- og miljøbe-regning der viser, hvor meget olie og strøm der spares ved gastæt opbevaring. Ved opbevaring af eksempelvis 13.220 tønder korn spares 7600 liter olie og 13500 kWh, da siloen overflødiggør nedtørring. I eksemplet er regnet med nedtør-ring af 4 procentpoint vand.

Når tørrings- og lagersvind tages til indtægt er bespa-relsen så stor, at den kan betale renter og afskrivninger på siloanlægget. På Assentoft standen kan du få økonomi- og miljøberegnet dit opbevaringsbehov.

Udover besparelserne får du et bedre og lettere optageligt foder, ingen skadedyr og en stor arbejdsbesparelse i høst og til hverdag - et argument der er mere og mere væsentligt.

Af andre nyheder på Assentofts stand kan du finde en ny og meget kraftig fejesnegl til sluttømning af siloer med meget store diametre og et ”kernemajs hjørne”, hvor du finder nyt-tig information om gastæt opbevaring og formaling af majs - et område hvor Assentoft allerede har en del anlæg i drift, og som man forventer sig meget af i de kommende år.Du kan besøge Assentoft Silo i hal D, stand 3202 ■

▲SVIN

EPRO

DU

CENTEN

5 • 2009

16

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dktlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk

VÆ

RDI I MILJØ

INFARM

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DriftsleDelse ManageMent

DM AGRO APSBuen 136 . Stubbæk . DK . 6200 AabenraaTlf. +45 7070 1068 . Fax +45 7461 3896info@dmagro.dk . www.dmagro.dk

klima for vækst

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

17

Nyt fra videnscenter for svineproduktionAf Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

17

I forbindelse med tilslutningen til Landbrug & Fødevarer skifter Dansk Svineproduktion navn til Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer.

Årsmøde 2009Årsmødet og kongres er altid et årligt højdepunkt for Dansk Svineproduktion.

Her gøres der status for det faglige udviklingsarbejde og det politiske arbejde.

I årsberetninger – der var præget af krisen - var hoved-temaet, at vi allerede har et enormt højt niveau for dyre-velfærd, miljø og fødevaresikkerhed i Danmark, og midt i en krisetid må vi bede om lidt ro på bagsmækken.

Politikerne bør give håndslag på, at Danmark fortsat ønsker en stor svinesektor og politikerne skal anerkende, at dansk enegang på lovgivningsområdet er en dødssejler. De må holde fokus på EU–regler, som skal håndhæves i hele EU - ikke kun i Danmark.

Hvis optimismen skal tilbage, kræver det, at en række mål-sætninger og udfordringer for 2010 falder på plads:

• En konkurrencedygtig notering• Realistiske planer og budgetter for både mark og

stald• Gang i lånemuligheder og investeringer • Stop for nye byrder og danske særregler• Omkostningskataloget skal formindskes• Nye miljøgodkendelser og fyldte stalde

Fra det seneste år er der dog en del at glæde sig over:Positivlisten 2009.

• Høj produktivitet • Konkurrencedygtigt sohold• Laveste produktionsomkostninger i Europa• Demonstrationsprojekter viser vejen• DanAvl-strategi• Flere genafgifter fra udlandet• Dyrevelfærd på rette spor • Ingen ejerkrav til jord

• Ingen loft over besætningsstørrelse • Dyreenheder er justeret• Lånegarantiordningen

international konkurrenceevne og foderpriserI Europa er det de danske svineproducenter, der billigst kan producere et kilo svinekød, hvilket fremgår af figur 1.

Vores effektivitet holder det generelt høje omkost-

ningsniveau i skak, og der er begrundet håb om, at vi kan holde førerpositionen.

Vi er nu på jagt efter 35 grise pr årsso. Og 2,5 FEs pr. kg tilvækst. Begge dele er høje, men realistiske mål.

I 2007 meldte vi ud, at de høje kornpriser på langt sigt er godt for de fleste danske svineproducenter. Et lavt foderbrug og to tredjedeles selvforsyning med korn giver os en international konkurrencefordel.

Men argumenterne er selvfølgelig noget vingeskudte. Den forventede stigning i noteringen er udeblevet, og fal-det i produktionen på verdensplan er begrænset.

De ekstra foderudgifter i 2008 er slet ikke dækket ordentligt ind, og det har givet et samlet tab på 8,5 mia. kr.

Foderpriser og kornpriser falder fortsat. Slagtesvinefoder

figur 1

141210

86420

kr. pr. kg.

Br cA uSA dK Fr Sp NL uK ir d

Omkostninger 1. halvår 2009

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

18

Nyt fra videnscenter for svineproduktion

de bedste i 2008. Og det gælder både specialiseret og inte-greret produktion.

Men tallene viser også stor spredning. Den dårligste fjerdedel har sat katastrofalt mange penge over styr.

Internationalt vil markedskræfterne altid efterlade nogle med røde tal, men det behøver ikke nødvendigvis være danske svineproducenter.

Fra DSPs side vil vi opfordre alle til at få skabt sig et bedre overblik over økonomien på hver enkelt driftsgren. Skil mark og stald! Økonomisk bæredygtighed er et must - begge steder.Regnskabssystemer og Businesscheck kan sagtens håndtere mark og stald hver for sig. Men det kræ-ver ekstra datadisciplin hos os landmænd. En nødvendig disciplin i fremtiden.

MiljølovgivningNogle af de hængepartier vi har – alene på miljøområdet - er:

kan nu fås til under 1,20 kr. pr. foderenhed. På kort sigt er det et lyspunkt for økonomien i svine-

staldene, men noget af gevinsten tabes i marken.På lang sigt er vi bedst tjent med høje foderpriser. Et

højt internationalt omkostningsniveau må alt andet lige være en fordel for danske bønder med høj fodereffektivitet.

de økonomiske udsigter for 2009, 2010 og 2011 2008 var en økonomisk katastrofe, som det fremgår af figur 2.

I alt, for sohold og slagtesvin, -2,30 kr. pr. kg kød eller over 200 kr. for hver slagtet gris. Det var andet år i træk med et væsentligt negativt resultat i svineproduktionen. Fremgangen de kommende år er hverken overbevisende eller tilfredsstillende, og det bliver et langt sejt træk for rigtigt mange.

Stor spredning giver mulighed for fremgang Normalt tjener den bedste fjerdedel altid penge, men som figur 3 viser, løb det heller ikke helt rundt for de bedste af

figur 2

Økonomien 2008 - 2011

2008 2009? 2010?? 2011???

afregning inkl. efterbet. 9,94 9,47 9,81 10,37

Gns. omkostninger 12,24 10,26 9,55 9,88 Resultat, kr. pr kg. -2,30 -0,79 +0,26 +0,49

? usikker?? endnu mere usikker???? Rigtig usikker

figur 3

-1.000

-2.000

-3.000

-4.000

-5.000

-6.000

Søhold 30 kg Slagtesvin integreret

Bedst dårligst Bedst dårligst Bedst dårligst

spredning i driftsresultat 2008

-1.800

-4.316

-259

-3.342

-63

-5.331

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

19

Nyt fra videnscenter for svineproduktion

• Revurdering af lugtgrænser• Fleksibel placering af driftsbygninger • Realistiske BAT-blade• 1,7 DE pr. ha• Nye miljøgodkendelser

Fremgangen i effektivitet gør, at vi årligt kunne producere godt 200.000 flere slagtesvin i de eksisterende stalde.

Men der er nogle urimelige restriktioner og produkti-onskvoter på de enkelte anlæg. Det er nok ikke alle svine-producenter, der er opmærksomme på problemstillingen. Det er vilkårene på godkendelsestidspunktet, der gælder. Udlægningen tager absolut ingen hensyn til miljømæssig fremgang.

I tabel 1 ses effekten. En svineproducent med en besæt-ning, der er godkendt til 210 dyreenheder i 2002.

Han må lave 35 svin pr. dyreenhed svarende til 7.350

svin fra 30 til 102 kg. Så øger han slagtevægten med 5 kg frem til i dag.

Konsekvensen er så, at han skal reducere antallet af pro-ducerede svin til 6.825, selvom kvælstofudledningen sam-tidig er faldet betydeligt, nemlig fra 21 til 18,9 tons.

Tabel 1

miljøgodkendelser - eks.2002 (210 DE) Godkendelse Årlig kG N godkendelse svin pr. de produktion udbringning

30 - 102 kg 35 7,.350 21.000 kg N

32 - 107 kg (+5 kg) 32,5 6.825 18.900 kg N

Nye de 36 7.560 21.000 kg N32 - 107 kg.

Hvis miljøgodkendelsen respekterede effektivitetsud-viklingen og de nye dyreenheder, kunne han have leveret 7.650 svin inden for den oprindeligt godkendte næring-stofudledning og det endda med stigningen i leverings-vægten i behold.

Et miljøoffer på minus 10%, som er helt urimeligt. ■

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: it@jlbr.dk Tlf. 76 60 22 22

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: it@jlbr.dk Tlf. 76 60 22 22

Leveringoginstallationafcomputereog andetIT,samtdataflytningtilnyecomputere

Fjernstyringafstaldcomputereviainternettet

Hjælpvedvirusangreb,fjernelseog forebyggelse

Altilommecomputere(PDA)ogbærbare computere

ogmegetandet...

Besøg-bådevedakutteproblemerogsomalmindeligeservicebesøg

Telefon-hverdagekl.8.00til16.00på76602222

ogefterkl.16.00på40913087

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

20

håb om hurtigere afgørelser Af Søren Schovsbo

Endelig ser det nu ud til, at der kommer skred i sagsbe-handlingen af miljøsagerne i kommunerne. På foreningens opfordring har flere landmænd skrevet til deres kommune og bedt om en bekræftelse på, at deres sag i henhold til aftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen vil være afgjort senest 12 måneder efter, at den er vurderet fyldestgørende og klar til sagsbehandling. Indtil nu har alle fået bekræftende svar tilbage. Selv i Mariagerfjord Kommune, som i landbrugskredse ellers er berygtet for både langtrukken og vanskelig sagsbehand-ling af miljøsager, har et af vores medlemmer for nylig fået besked på, at hans sag vil være afgjort inden der er gået 12 måneder. Men kan det nu passe, at landmandens sag vil være afgjort senest i august 2010, når kommunen ifølge egen hjemmeside først starter sagsbehandlingen i 3. kvartal 2010? I så fald skal den være afgjort i samme kvartal, som sagsbehandlingen er startet.

Svineproducenten har ringet til afdelingsleder i Mariagerfjord Kommunes afdeling for virksomheder og affald, Poul Møller, og bedt om en forklaring.

I forventer at tage fat i sagen i 3. kvartal 2010. Det er jo samme kvartal, som sagen forventes afsluttet. Hvordan hænger det sammen?

- Vi valgte på et tidligt tidspunkt at lægge de forven-tede sagsbehandlingstider ud på vores hjemmeside. Det var meget efterspurgt i landbokredse, og det var også et ønske fra vores politiske niveau. Prøv nu at sige, hvornår I forventer at tage fat på de her sager, så folk har stillet noget i udsigt, lød opfordringen. Det har vi gjort, og vi har også valgt at lade listen ligge på hjemmesiden, uagtet, at KL-aftalen er indgået. Det jeg kan sige er, at vi gennem de sidste tre måneder for alvor har fået opgraderet vores sagsbehandlingsprocedure, så vi får mere skred i tingene. Vi er blevet meget skarpere på nogle sagsbehandlingspro-cedurer, som gør, at vi nok skal komme i hus i forhold til KL-aftalen. Gør vi ikke det, så må vi jo tage konsekvensen af det, men vi lægger os hundrede procent i selen for at leve

op til den aftale. Men vi har ikke tilpasset listen efter afta-len. Vi har ladet den ligge som den er, og så må vi få den justeret, når vi kommer hen på foråret.

Ifølge hjemmesiden er der truffet meget få afgørelser, men der er altså i virkeligheden afgjort mange flere?- Ja, det er der. Hvis man vil følge med i aktuelle afgørel-ser, kan man se dem på udvalgsdagsordnen for Teknik- og Miljøudvalget. Der opdaterer vi hver måned, hvor mange sager der er kommet ind, og hvor mange sager der er afgjort i de forskellige kategorier. Oversigten bliver opdateret hver måned. Det er noget, der har stor politisk bevågenhed.

Hvad er det, der pludselig har sat skred i tingene?- Det er nogle interne procedurer, der er blevet forbedret væsentligt. Vi er også blevet mere klare på, hvilke niveauer vi skal lægge os på for at stille et afslag i udsigt. Vi har ikke længere så lang en dialog med ansøgerne, som vi havde tid-ligere. Hvor vi tidligere kunne nå helt op på version 17, som skulle projekttilpasses, gør vi nu det, at vi vurderer ansøg-ningen i forhold til det niveau vi mener, vi kan udarbejde en godkendelse på grundlag af, og hvis det viser sig ikke at være i orden, så laver vi en partshøring omkring et afslag. Den partshøring kan resultere i, at ansøgeren vælger at til-passe projektet, eller den kan udmønte sig i, at ansøgeren fastholder sin ansøgning i den form som den ligger, og så må vi jo give ham et afslag. Så kan han påklage afslaget til Miljøklagenævnet.

Det lyder som om, at I kommer med nogle mere klare udmel-dinger?- Det gør vi. Man kan sige, at systemet er blevet mere kon-tant. Man går jo ind og begrunder, hvorfor man vil give afslag. For eksempel på grund af kvælstof, fosfor, naturarea-ler eller hvad det nu kan være, og så kan den enkelte land-mand gøre op med sig selv, om han vil bruge en masse energi på at forsøge at komme ned på et andet udvask-ningsniveau, eller om han ikke vil ændre noget som helst,

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

20

Også Mariagerfjord Kommune lover hurtigere afgørelser af husdyrsager. Foto: Stine Mølgård

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

21

Kender du DanAvl?

Avlsbesætningerne sikrer stærke og frugtbare dyr

Data Sæd Dyr

Vi driver vores avls­besætninger til top­resultater gennem en målrettet strategi, selek­tion ud fra avlsindeks og vurdering af dyrenes eksteriør. Vi fokuserer på individer, der kan pro­ducere højtydende hold eller besætninger.

Bo Kibsdal Kibsdal Svineavl

læs mere på www.danbred.dk

fordi det ikke passer ind i hans måde at gøre tingene på. Han kan så prøve at køre sagen igennem Miljøklagenævnet, og se om den holder.

Desværre mangler vi nogle principielle afgørelser i Miljøklagenævnet. Det er irriterende, at det skal tage så lang tid. Det er vi alle sammen interesseret i at få afgjort. Uanset hvilken retning pilen peger, så er det vigtigste, at vi har klare linjer, så alle ved, hvad vej vi skal gå. Det bliver meget nemmere, og så får vi heller ikke den her fornemmel-se af, at vi gør noget, som ligger ud over det, vi burde gøre. Det er vi selvfølgelig ikke interesserede i overhovedet. Vi er ikke interesserede i at gøre mere, end vi skal gøre. Det er klart, at der er mange inden for landbrugskredse, der synes, at vi gør væsentligt mere end man burde gøre, men der er vi jo så af en anden opfattelse. Det er fair nok, at vi ikke er enige om det, men så lad os da få det afgjort. Det har vi ventet på siden 2007, da vi fik de første kvælstofproblema-tikker, som blev påklaget. Så jo, vi trænger til at få noget ro omkring den del, så vi kan komme videre.

Heldigvis er flere af sagerne blevet påklaget af både ansø-ger og Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Råd, så begge sider er repræsenteret. Der er dem, der synes vi er for skrappe, og så er der dem, som synes vi er for slap-pe. Så må vi jo se, hvad klagenævnet mener vi er. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

21

FaKta om KL-aFtaLenpr. 1. august 2009: Alle ansøgninger er afgjort senest 12 måneder efter, de blev vurderet som værende fuldstændige.

pr. 1. april 2010: Alle ansøgninger er afgjort senest 9 måneder efter, de blev vurderet som værende fuldstændige.

pr. 1. oktober 2010: Alle ansøgninger efter husdyrlovens § 11 og 16 er afgjort senest 6 måneder efter, de blev vurderet som værende fuldstændige, men alle ansøgninger efter lovens § 12 er afgjort senest efter 9 måneder.

Dette gælder alle ansøgninger, også ansøgninger indsendt inden 1. august 2009. Hvis kommunen beder om relevante, supplerende oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen hos ansøger, og denne ikke svarer inden 7 dage, tæller tiden ud over de 7 dage ikke med i opgørel-sen af afgørelsestiden.

der findes også russiske besætninger i danmark Af Søren Schovsbo

Det her er min bibel, siger Bjarne K. Pedersen og hiver en laset udgave af Stanley E. Curtis ”Environmental Management in Animal Agriculture” ud af bogreolen. Selvom det nok er de færreste, der har hørt om forfatteren før, vil de fleste sandsynligvis alligevel tro Danish Farm Designs administrerende direktør. I mere end et kvart århundrede har han beskæftiget sig med den nyeste viden inden for stald- og produktionssystemer, hvilket har resulte-ret i en slags mental tyngde, som præger folk, der ved, hvad de snakker om. En viden, som i dag ofte bliver anvendt uden for Danmarks grænser.

Bjarne K. Pedersen rejser sig og finder en længere artikel om sin lille virksomheds igangværende projekt i Yoshkar-Ola i Rusland. Det er virksomhedens andet store projekt i Rusland, som sammen med Hviderusland, Bulgarien og Serbien har været hyppige rejsemål for Danish Farm Designs ansatte. Også i Spanien, Rumænien, USA, Litauen, Sydkorea, Sydafrika, Estland og Tyskland har

virksomheden været involveret i projekter, men det betyder ikke, at fremtidens svineproduktion nødvendigvis skal pla-ceres langt fra Danmark. Slet ikke. Faktisk ser direktøren fortsat et stort potentiale i netop dansk svineproduktion.

- Jeg tror, vi har en kæmpe fremtid, når vi kommer over 2. kvartal næste år. Pt. sker der en stor tilpasning i produk-tionen i hele verden, og det kan godt være, at det er svært at få kapital her, men det er det altså også andre steder. I Serbien er renten 20 %, i Ukraine 35 %. Mange steder falder producenter fra, og det er meget begrænset, hvad der kommer til af ny produktion. Derfor tror jeg, at de der sta-dig er med på vognen om et år godt kan begynde at glæde sig, siger Bjarne K. Pedersen.

Udenfor vinduerne i det lille kontor i Forskerparken i Odense fejer efterårsblæsten hen over markerne. Der er lang tid til næste sommer. Og allerede nu kan flere af de uden-landske konkurrenter begynde at glæde sig.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

22

Danish Farm Designs direktør, Bjarne K. Pedersen, frygter ikke konkurrencen fra Rusland, Ukraine og landene i Østeuropa.

- Det tager så mange år, før det er rigtigt oppe at køre, siger han og spår en lys fremtid for de danske svineproducenter, som stadig er med på

vognen efter 2. halvår 2010.

der findes også russiske besætninger i danmark Af Søren Schovsbo

ude godtDanish Farm Design er kun fem år gammel. Selskabet har fem faste medarbejdere og mindst lige så mange freelan-cere, hvoraf de fleste er udstationeret rundt om i verden. Virksomheden blev stiftet i samarbejde med Gråkjær Staldbyg, som så en idé i at outsource sine udviklingsopga-ver, men trods succes med udviklingssamarbejdet af blandt andet staldkonceptet Eurofarm i 2005, havde Danish Farm Design større ambitioner. Man ville stå på egne ben og have frihed til selv at bestemme over virksomheden og dens aktiviteter. Gråkjær Staldbyg blev derfor købt ud, og virksomheden ejes i dag alene af Bjarne K. Pedersen og tre andre ansatte.

I 2006 udstationerede virksomheden sine to første drifts-ledere i hhv. Rusland og Estland, og vandt sammen med nogle af de største danske agroindustrielle virksomheder en stor licitation på et projekt i Serbien.

Danish Farm Designs opgave var at samle trådene og strikke et projekt sammen, man kunne have tillid til. Om valget af netop det danske konsortium fortæller Bjarne K. Pedersen:

- Vi fik at vide, at de valgte det danske projekt, fordi de vilkår de danske producenter er underlagt er så hårde, at når man køber af danskere, så får man det bedste.

Foreløbig er første etape af projektet blevet til virkelighed og 1100 søer med fuld slagtesvineproduktion er sat i drift. Der arbejdes på anden etape, som er etablering af en opfor-meringsbesætning på 800 søer. Når projektet er fuldendt, vil bedriften bestå af 6000 søer med fuld slagtesvinepro-duktion.

- Hele det første år havde Danish Farm Design sin egen driftsleder på stedet, mens seks serbiske medarbejdere var på halvårligt træningsophold i Danmark, siger Bjarne K. Pedersen.

Meget lidt overlades til tilfældighederne, og derfor kan folkene bag projektet med sindsro tage æren for resultatet. Efter det første år lå produktiviteten på 30-31 grise pr. årsso. Efter danske standarder et fint resultat, men ikke fuldstændig unikt. I Serbien er der meget langt mellem bedrifter af den kaliber.

Direktøren er tydeligvis tilfreds. Selvfølgelig findes der også danske producenter, som kan hæve produktiviteten mærkbart, men udviklingspotentialet er bare større i udlandet.

- De danske ejere ved dybest set godt, hvad det her drejer sig om. I udlandet kan vi virkelig skabe noget, og vi kan

få en ordentlig pris for vores produkter. Potentialet er bare meget større, siger han, men tilføjer, at hverken han eller de udenlandske investorer regner med, at de nuværende til-skuds- og støtteordninger til svineproduktion vil fortsætte i al evighed. Af samme grund vil de udenlandske investorer nødigt se et projekt med en tilbagebetalingstid på over fem år.

- Det gælder bare om at betale anlæggene af, så længe prisen er høj, siger Bjarne K. Pedersen.

Hjemme bedstTre gange under interviewet ringer telefonen. To af opkal-dene er fra udlandet. Det første fra Rusland, det andet fra Kina. Bag begge opkald lurer potentielt nye projekter. Tre-fire dage hver måned må familien i Odense undvære Bjarne K. Pedersen, fordi han er i udlandet på jagt efter nye projekter. I Hviderusland har præsident Viktor Jusjtjenko indviet et af de projekter virksomheden arbejder på, og for få dage siden sejlede han ned ad Dnjepr-floden i Ukraine i forbindelse med et dansk eksportfremstød, mens han fortal-te om den lille danske virksomheds kompetencer inden for planlægning og udvikling af svinebedrifter. Ordrerne kom-mer ikke af sig selv, og når man får chancen, gælder det om at vise sit værd. Både professionelt og personligt.

- Den succes man kan få i udlandet drejer sig om, at man opfører sig ordentligt. At man skaber tillid, og at man er tilliden værdig. Det er afgørende for, om vi kan bringe dansk genetik og udstyr ud i verden, siger direktøren.

Han retter sig op i stolen. Et øjeblik er der stille. Begejstringen over de store udenlandske projekter hæn-ger stadig i luften, men i tankerne er vi på vej hjem til Danmark.

- Vores problem er, at vi smider alt for mange grise væk, siger Bjarne K. Pedersen og retter fokus på dødeligheden i de danske stalde.

Der er langt fra Krasnodar til Korsør, og det klinger måske ikke helt så eksotisk. Men kampen for at holde hove-det oven vande økonomisk kan være mindst lige så drama-tisk. Der er ikke råd til at være tredje- eller fjerdebedst.

- Der findes jo også ”russiske” svineproduktioner i Danmark. Dem hører man bare ikke så meget til, siger Bjarne K. Pedersen.

Det har han ret i. Der er ingen, der råber op om dårlige resultater. Slet ikke, mens de kæmper for livet. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

23

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

24

status på gylleseparering, biogas og forbrænding

Interessen for gylleseparering er stigende. Dette ses hoved-sageligt ved udvidelser af svinebedrifterne, og i forbindelse med skærpede krav til reduktion i enten fosfor eller en eventuel udvaskning af kvælstof. Yderligere er der igen en stigning i interessen for at etablere biogasanlæg.

gyllesepareringVed udvidelser og når der skal søges om en ny miljøgod-kendelse, skal jorden være på plads, så man kan anvise, hvor gyllen skal spredes ud. Det kan i nogle egne godt give lidt problemer, da husdyrtætheden er stor. Det kan også nogle gange være svært at få aftaler, når det påtænkte projekt ligger nogle år ud i fremtiden. Det gør, at vi i for-bindelse med ansøgninger om miljøgodkendelser i stigende grad ser gylleseparering som en løsning på harmoniproble-merne.

Heldigvis er der i dag en række fabrikanter, der har en teknologi klar til at honorere de krav vi stiller til teknolo-gien. Kravene er dog forskellige fra bedrift til bedrift. Der kan være forskelle i hvor meget jord, der mangler til gylle-aftaler, og der kan være forskel på, til hvilket formål fiberen efter separeringen skal bruges.

En stor del af de løsninger der er på markedet er så

kendte i dag, at de kan tages i brug uden, at der burde være de store overraskelser i vente. Det er godt nok ny teknologi, men der er trods alt en del anlæg i drift, så det er muligt at få en snak med en kollega, der har et anlæg i drift. Det er en god mulighed for at få en snak om, hvor meget bøvl anlægget giver i dagligdagen.

ØkonomiI og med, at anlæggene er ved at være så udbredte, begyn-der vi at have et godt overblik over økonomien i gyllese-parering. Konklusionen ved de fleste af beregningerne er dog, at det klart er det mest økonomiske og ikke mindst det nemmeste at køre det over til naboen – hvis han har en mark i overskud.

Der er i dag løsninger, der kan trække op til 25 % af kvælstoffet over i fiberen, og der er andre der ”kun” klarer knap 20 %. De teknologier der kan trække mest kvælstof ud er ofte dem, der er dyrest i investering og i drift. Det gør, at det ofte bedst kan betale sig at tage den knap så effektive løsning, og så gøre lidt ud af at finde de ekstra hektarer, der mangler til gyllen. Det kunne jo være, at en jagtinvitation til planteavlsnaboen – og en høj pris på handelsgødning - kunne få ham til at tage noget af gyllen alligevel.

Af konsulent Hans Jørgen Tellerup, LRØ Horsens. Del af DLBR rådgivning inden for Biogas og gylleseparering.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

25

Afsætning af fiberen / forbrændingÉn ting er at få delt gylle i en væskefraktion og en fiberdel, en anden er at få den ene fraktion afsat. Den store joker i økonomien i gylleseparering er lige netop afsætningen. Der er store forskelle i hvad det koster at komme af med fibe-ren. Nogle har kontrakter, hvor det koster op til 75 kr. pr. ton at tippe det af ved et biogasanlæg, og andre har kon-trakter, hvor det koster kr. 0 at tippe det.

Afsætningen af fiberen til planteavlere er ikke rigtigt kommet i gang på trods af, at fiberen indeholder en del fosfor og ikke mindst er et godt jordforbedringsmiddel. Årsagen til dette kan være, at det trods alt er et nyt ”pro-dukt”, vi har fået på markedet, og at planteavlerne derfor ikke har fået øje på det endnu. Fiberen kan uden de store problemer spredes med en slamspreder, og kan med fordel køres ud til vårsæd, hvorved der opnås en fornuftig udnyt-telse af kvælstoffet – svarende til dybstrøelse.

Et af de meget omtalte alternativer til at komme af med fiberen på er afbrænding. Der er firmaer herhjemme, der har arbejdet meget med teknologien, men desværre har vi ikke fået et decideret gennembrud endnu. Årsagen til det er hovedsageligt lovgivningen, der stiller strenge krav til emis-sioner fra anlæggene og ikke mindst dyrt måleudstyr til løbende at måle disse.

En anden god afsætningskanal af fiberen er til biogas. Det er i fiberen eller tørstoffet gaspotentialet er, og det reducerer de mængder der skal transporteres frem og til-

bage til biogasanlæggene, hvis alternativet er at køre med rågylle.

BiogasI regeringens udspil omkring Grøn Vækst bliver biogas nævnt som en af vejene til at bidrage til at reducere CO2-udledningen og ikke mindst bidrage med grøn energi. Det gør, at en del af de biogasprojekter der tidligere har været på tale er kommet i gang igen. Overordnet set vil der nok være økonomi i biogas, men der er mange faktorer, der spiller ind. Det være sig eventuelle muligheder for at afsætte overskuds-varmen og ikke mindst hvilke biomasser, der er i området. Sidstnævnte mulighed er meget vigtig, da det som sådan ikke er gyllen, der bidrager med det store gaspotentiale. Der er dog en del kommuner, der begynder at se idéen i biogas. Dels på grund af de politiske vinde i Grøn Vækst og dels fordi, de har nogle affaldsstoffer, der kan indgå i biogassen. Som landmand der er leverandør til et biogasanlæg, bør man gøre op med sig selv, om et eventuelt modtagegebyr giver en tilsvarende indtægt i marken. Det kan være en øget nærings-stofværdi i gyllen eller en mulighed for at fuldgøde markerne med rejektvandet, når den afgassede gylle er blevet separeret. Ved at fuldgøde med rejektvandet kan man stort set slippe for at sprede handelsgødning, da det kun er svovlen, der mangler i rejektvandet. Det giver alt andet lige en besparelse i gødningsregnskabet. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

26

spillets regler i Bruxelles Af Dr. Hans-Peter Schons, German Animal Breeders Federation (ADT)Oversat af Jette Harnbjerg

De seneste valg til EU-parlamentet har endnu en gang vist, hvor vigtig EU-lovgivningen er. Op til valgene har der været mange diskussioner om Parlamentets betydning for landbrug, specielt når Lissabon-traktaten træder i kraft og MEP’ernes repræsentation får endnu mere betydning. Hvordan tages beslutninger i Bruxelles, og hvordan kan særlige interesser bedst repræsenteres i løbet af processen?

Normalt tager det lang tid at udarbejde en lovtekst, og mange personer er involveret. Arbejdet begynder længe før, en embedsmand i Kommissionen skriver det første lovudkast. Ofte har man vidst i lang tid, at et bestemt direktiv bør ændres. Et eksempel: I januar 2006 havde Kommissionen allerede verificeret i EU’s Handlingsplan for Dyrebeskyttelse, at de ønskede at fremvise en rapport om direktivet for svinebrug i 2009. Kommissionen mener, det er vigtigt, at deres lovforslag er baseret på videnskab, og at der for større projekter som et minimum er udarbejdet en form for effektvurdering. I mellemtiden er ikke mindre end fem videnskabelige rapporter, omhandlende flere dyre-velfærdsproblemer i svineproduktion, blevet udarbejdet til europæiske embedsmænd inden for fødevaresikkerhed. De spørgsmål der var forberedt som grundlag for rapporterne viste allerede problemerne som Kommissionen havde påpe-get – f.eks. kastration, belægningsgrad, regler for beskæfti-gelsesmateriale, halekupering, gulvbelægning, og avlspro-blemer samt løsningsforslag til disse.

repræsentation af producenternes interesserProducenterne og deres repræsentanter bør udnytte denne lange periode til at involvere sig i sådanne spørgsmål, fordi tiden senere kan være knap for repræsentanterne, når de respektive lovændringer tages op i Parlamentet. Man bør derfor finde den mest acceptable mening på nationalt niveau og efterfølgende finde ”EU-allierede” til den senere præsentation af fælles interesser. Sådanne koalitioner kan styrke ens egen position over for Kommissionen. Men kompromisser mellem sådanne partnere kan også gøre posi-tionen svagere. I denne fase er gode, uformelle kontakter meget vigtige. Her er hverken den ansvarlige minister eller kommissæren den rette kontakt. Det vil oftere være den person der er direkte involveret i udarbejdelsen af lovforsla-get man skal bruge. Forsyn de rette personer med detaljeret og relevant information, og man vil stå meget bedre med hensyn til at få ens interesser tilgodeset.

Men selv om et Kommissionsforlag stemmer overens med ens ønsker, er der langt derfra og til, at det sluttelig vil

munde ud på den ønskede måde. EU-Rådet skal diskutere/behandle forslaget, det samme skal Parlamentet, og ofte vil der derfor ikke være meget tilbage af den oprindelige formulering. Rådet i Bruxelles har deres eget sekretariat til at koordinere ændringerne til Kommissionens forslag. Arbejdsgrupper etableres normalt på forskellige niveauer, inden for hvilke eksperter fra de involverede ministe-rier samarbejder og forbereder Rådets beslutninger. Når Parlamentet udsender relevante beslutninger, vil disse også blive behandlet. Kun når de officielle eksperter ikke kan blive enige, overvejes forslaget af de relevante ministre selv, f.eks. i landbrugsrådet, som derefter foretager den endelige afgørelse.

Også i Parlamentet er mange personer involverede i sådan et forslag. Den generelle regel er, at forslaget hoved-sagligt vil blive behandlet af parlamentsudvalgene. Men alle udvalg som kan relatere til forslaget kan fremsætte deres holdninger. Ligesom Kommissionen, iværksætter Parlamentet også eksterne undersøgelser eller høringer. Men det er endnu vigtigere at kende handlingsforløbet inden for Parlamentet. De afgørende faktorer her kan være at infor-mere de ansvarlige politikere på det rette tidspunkt og at definere ens nøjagtige holdninger.

Det ansvarlige udvalg udpeger en rapportør, som skriver en såkaldt parlamentsopinion. Andre MEP’ere kan ind-føje lovændringer. I vigtige love er det normalt med flere hundrede lovændringer. Hvordan man præsenterer et godt argument er altafgørende for at få et flertal. Forslaget fra det ansvarlige udvalg præsenteres derefter på plenummødet i Parlamentet, hvor den endelige beslutning tages.

vanskelig flertalsbeslutningI Rådet afholder de respektive regeringer fra de 27 med-lemslande diskussioner, og i Parlamentet er medlemslan-dene repræsenteret gennem de 736 MEP’er. Problemer i de individuelle medlemslande er vanskelige at diskutere her. Hvad man har brug for her er gode kontakter til ens egen regering, da disse repræsenterer den nationale position i Rådet. Samtidig bliver argumentation generelt endnu mere politisk.

Særligt når Parlamentet arbejder sammen med Rådet omkring en beslutning, er gode relationer til de forskellige politikere fra andre lande vigtige. Man skal ikke kun ope-rere på Bruxelles-niveau i denne henseende, man skal også tale med MEP’erne på deres hjemmebane. Dermed har det også stor betydning, om det handler om en forordning eller et direktiv, dvs. om loven straks er gældende i hele EU eller

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

26

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

27

spillets regler i Bruxelles Af Dr. Hans-Peter Schons, German Animal Breeders Federation (ADT)Oversat af Jette Harnbjerg

først skal implementeres i den nationale lovgivning. I det første tilfælde skal man gennem Bruxelles, da forordnin-ger ikke længere kan ændres på medlemsstatsniveau. I det andet tilfælde kan EU-specifikationer både gøres lempeli-gere og strammes gennem den nationale implementering. I begge tilfælde er det vigtigt med et tæt samarbejde med organisationer, som på nationalt niveau har en god kontakt til den lovgivende magt.

Tålmodighed er nødvendig ved store, lovgivningsmæssige projekter, da hurtige beslutninger kun kan forventes (hvis de overhovedet kan forventes) ved meget faglige spørgsmål. En endelig afgørelse kan tage år. Gennem hele processen skal man holde skarpt øje med udviklingen og være parat til at gribe ind og handle korrekt, hvis det bliver nødvendigt.

Lad os tage direktivet om transport af dyr som et eksem-pel: Der gik mere end 30 måneder fra den første offentlig-gørelse af en rapport fra Kommissionen om erfaringer på området til offentliggørelsen af det første kommissionsfor-slag til en ny EU-forordning om dyretransport. I denne periode fik man videnskabelig rådgivning og udsendte høringer, herunder nogle på internettet. Behandlingen af Kommissionens forslag varede endnu 18 måneder, før den endelige tekst blev leveret af Rådet i december 2004 og blev offentliggjort i EU Gazette i januar 2005. I Kommissionen behandles i øjeblikket et nyt forslag til ændring af trans-porttiden og belægningsgraden. Arbejdet med dette forslag, som flertallet åbenbart endnu ikke kan gå ind for, har allerede varet mere end et år. Men det kræver mere end uformelle kontakter for at få repræsenteret sine interesser i Bruxelles, og faktisk lægger Kommissionen flere kræfter i at opnå et mere formelt og struktureret samarbejde med aktive paraplyforbindelser på EU-niveau. Sådanne forbindelser er involveret i rådgivningsgrupper, styregrupper eller andre faglige udvalg og kan dermed deltage i diskussionerne på et tidligt stadie. Ofte drejer det sig her ikke om konkret lov-givning, som f.eks. regler for dyretransport eller mund- og klovsyge, men temaerne er derimod handlingsplaner eller langsigtede strategier. Fundamentale politiske beslutninger tages ofte her, eller der laves begrænsninger, som lovgiverne efterfølgende ikke kan omgås. Et aktuelt eksempel er EU’s strategi for dyrevelfærd. I en handlingsplan blev der defi-neret 31 aktiviteter, hvori ikke mindre end otte direkto-

ratsmedarbejdere fra Kommissionen arbejder sammen med andre institutioner. Til adskillige møder med eksperter fra medlemslande, internationale og europæiske institutioner og organisationer diskuteres strategiske spørgsmål som vil få betydelig indflydelse på EU’s fremtidige strategi på dyre-velfærdsområdet. Ydermere diskuteres konkrete problemer, som er opstået under implementeringen af eksisterende regler.

Nationale og EU-love har stigende indflydelse på pro-duktion og markedsføring af landbrugsprodukter. Eftersom lovene er stærkt horisontalt tilpasset, dvs. at mange eller alle stadier af fødevarekæden er under indflydelse, så er der automatisk mange interesser involveret. Mindst ti paraply-organisationer er repræsenteret alene for svineproduktion i Bruxelles – landmænd, dyrlæger, dyrevelfærdsforkæmpere, forbrugerorganisationer, handelsfolk der handler med levende dyr og forarbejdningssektoren. På denne måde gælder kravene fra én gruppe ofte for en anden, f.eks. når dyreværnsfolk kræver, at landmændene gør noget, eller når landmændene appellerer til forbrugerne eller skatteyderne.

Repræsentation af individuelle interesser er en permanent del af udarbejdelsen af den demokratiske lovgivningspro-ces. De som ikke deltager i disse diskussioner vil i sidste ende sandsynligvis stå tilbage med hvad der for dem er en ufordelagtig lovgivning. Derfor er det vigtigt at følge med i, hvad der foregår i Bruxelles og også evaluere udviklingen korrekt for at lægge den rette strategi, der kan fremme ens egne interesser.

En vigtig opgave for lobbyisterne i Bruxelles er at for-midle informationen direkte, men også at fungere som kontaktperson og døråbner samt koordinere regionale, nationale og europæiske aktiviteter. Hvis det er muligt, bør man udarbejde forslag til kortsigtede ændringsforslag, og langsigtede strategier bør være klarlagt. Dette er imidlertid kun muligt, hvis de er tilstrækkeligt integrerede i deres egen organisationer og bakkes op herfra. For at kunne fungere med succes på langt sigt bør man opbygge et netværk af repræsentanter i EU-institutionerne, professionelle organisa-tioner i andre medlemslande, pressefolk og andre eksperter og fortsætte med at vedligeholde denne kontakt. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

27

Gode uformelle kontakter er afgørende for indflydelse på beslutningerne i EU.

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

Kom og diskutér dine muligheder på Agromek d. 24.-28. november.Du kan finde os på stand 8206 i hal K

Danish Farm Design • Tlf: + 45 96 12 76 56 • www.danishfarmdesign.dk • Nature Consult • Tlf: + 45 70 27 07 45 • www.natureconsult.dk

A�������� • F����������� • U��������

S������� ��� ��� ���������������

SKAL DU VÆRE PLANTEAVLER I

2013 ???