SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

1

Nr. 6December 201036. årgang

SviNeproduceNteN

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Det er bare træls. . . . . . . 4

Det første år. . . . . . . . . . . 6

Strategiudviklingen for smågriseproduktionen. .8

Kan vi reducere anti- biotikaforbruget i dansk svineproduktion?. . . . . . . 12

Tyskland satser stadig på slagtesvineproduktion . . 14

Status efter endnu et år med krydsoverens- stemmelse . . . . . . . . . . . . 16

Åben Stald . . . . . . . . . . . . 19

Den gamle ruin blev pludselig en ny nabo. . . . 20

Nyt fra VSP. . . . . . . . . . . . 22

Den gode miljøgodkendelse . . . . . . 25

Besøgsregler . . . . . . . . . . 26

Spørgekassen . . . . . . . . . 27

Medlemsblad for danske Svineproducenter

Mød formanden Læs mere side 6

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

2

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørhap@danskesvineproducenter.dkTlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Jette HarnbjergSekretær, information og medlemsservicejhn@danskesvineproducenter.dk

Søren SchovsboJournalistsch@danskesvineproducenter.dkTlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Markus FiebelkornMarkedsanalytikermaf@danskesvineproducenter.dkTlf.: 7620 7961 - 2222 3610

Hans Jørgen tellerupSpecialkonsulenthjt@danskesvineproducenter.dkTlf. 7620 7955 - 4242 3611

Svineproducenten36. årgang 2010

udgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170info@danskesvineproducenter.dkwww.danskesvineproducenter.dk

redaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornHans Jørgen Tellerup

udgivelseSvineproducentenudkommer medio måneden.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.495,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 795,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,-

reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

distribueret oplag1600

BestyrelseFormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 0044formand@danskesvineproducenter.dk

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 1541torben@bakkebo.eu

BestyrelsesmedlemmerKristian KappelYdbyvej 1197760 HurupMobil 2042 9055kristiankappel@karby.dk

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk

Rune NielsenStorhøjvej 34, Hæsum9530 StøvringMobil 6049 9015skalfarms@skalfarms.dk

Paul B. ChristiansenNordborgvej 1416430 NordborgMobil 2629 7898solbjerggaard@c.dk

Lars KjærsgaardKølkærvej 547400 HerningMobil: 22 21 70 75las@besked.com

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

2

• Succes-garanti• Egen rekruttering• Sprog og motivation• Into-seminar med tilbud

om medicinkursus• Opfølgende besøg, sociale

events og løbende support

LANDBRUGETS JOBSERVICE

Spanget 7, Korinth . DK-5600 FaaborgTlf.: +45 62 80 00 91 . mail: info@lajo.dk

PRAKTIKANTER FRA UDLANDET

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

3

Jeg har aldrig været på månen, så hvis jeg møder en, der fortæller om, hvor forfærdeligt et sted det er, vil jeg nok være tilbøjelig til at tro ham. Først vil jeg dog nok spørge ham, om han nogensinde har været på månen, hvis ikke han har været det, vil jeg nok ikke lægge særlig meget vægt på hans udsagn. Så vil jeg i stedet forholde mig til de grynede billeder jeg har set i fjernsynet af nogle af de 12 astronauter der rent faktisk har været der.

For mange mennesker i det danske samfund er indersiden af en svinestald lige så ukendt som månens overflade, og det eneste billede de har af det er fra fjernsynet. Jeg håber, at rigtig mange vil åbne deres stalde for naboer og andre som har lyst til at kigge indenfor. Hvis ikke de har lyst til at kigge indenfor, så skal de i hvert fald ikke kunne sige, at de ikke har fået tilbuddet. Jeg er helt sikker på, at det vil afmy-stificere vores branche og gøre den væsentlig sværere at sætte i et dårligt lys. Det er vanskeligere at starte rygter om, hvad der foregår på den lokale vandværksgeneralsforsamling end at gøre det om frimurerlo-gen, selv om det nok er cirka det samme. Ældre mænd som spiser smørrebrød, og bekræfter hinanden i at være samfundets støtter.De åbne stalde skal være med til at give omverdenen enten et førstehåndsindtryk af vores produktion, eller en bevidsthed om, at de altid er velkomne til selv at komme og se, så de ikke tror på alt, hvad de hører om os.

Samtidig med vi giver folk mulighed for at se den uredigerede virkelighed, skal vi også turde tro på, at de kan holde til at høre sandheden. Ja, vi bruger medicin, fordi vores grise sommetider bliver syge. Ja, vi klipper haler for, at de ikke skal bide i dem. Ja, vi har grise, fordi vi prøver at tjene penge på det, og ja der er så mange, at vi ikke har tid til at kæle for dem alle sammen hver dag. Ja, der er nogen som ikke opfører sig ordentligt. Ja, vi synes, at det har taget overhånd med den offentlige kontrol af vores produk-tion. Vi tror ikke på, at landbruget kan redes af biogas, biomasse og økologi, og at det vil give tusindvis af nye arbejdspladser. Landbrugets arbejdspladser skabes af mælk og flæsk. Når Landbrug & Fødevarer lancerer deres kampagne efter jul, håber jeg, at de også har mod til at fortælle den uredigerede sandhed om erhvervet som det er, og ikke forsøge at sælge det som noget det ikke er, fordi det er nemmere.

Med ønsket om en god jul og et indbringende nyt år – for det har vi brug for. ■

Vores verden set udefra

Vi mener...

Af Henrik Mortensen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

3

det er bare træls:Snevejr og vinter med start i uge 47, og med sidste års vin-ter in mente.

Vi må erkende, at sne kun er sjovt, når det er i andre lande, og når vi kun opholder os i det for at stå på ski. Vores hverdag i det danske samfund er ikke indrettet til denne type vinter.

det er bare træls:Den vanskeligste høst i mands minde for hele landet. Det startede ellers så lovende med flotte afgrøder og høje for-ventninger om udbytte og kvalitet, men efterfølgende måtte vi konstatere, at det hele regnede væk, både udbytte og kva-litet. ”Dog dukkede der små spirer op i både raps og meget korn”. Og dette helt uden det var kommet i jorden!

det er bare træls:Efter at mange af andelsfoderstofferne er forduftet fra jor-dens overflade de senere år, må vi som landmænd endnu en gang konstatere, at de opnåede besparelser og synergieffek-ter er gået fløjten ved diverse fusioner og sammenlægninger af mindre profitable forretninger.

Samtidig må vi desuden konstatere, at der i flere af de tilbageværende grovvareforretninger er opstået tvivl om, hvem der er til for hvem!

det er bare træls:At den beregnede notering har manglet 20 kr. i tre ud af fire kvartaler i forhold til forventet prognose brugt til sidste års budget, og samtidig har det fjerde kvartal kun ligget 10 kr. foran det forventede, så det ligner et underskud.

Til gengæld har puljenoteringen ligget væsentlig under forventet, til glæde for smågrisekøberne som handler på denne form.

Sidst men ikke mindst vil jeg påtale, at den beregnede notering også er en politisk notering, og hvorom alting er, så er den koblet op på afregningen fra slagterierne.

det er bare træls:At vores egne slagterier mener, det er en succes at komme med bedste resultat og en stor efterbetaling, når den menige svineproducent er ved at forbløde pga. manglende likviditet.

Jeg ved godt, at de har deres at slås med, men de er nu engang aftager af mine grise, - jeg ejer selv en lille del af dem og har mulighed for at få a conto efterbetaling udbe-talt, men hvem andre skal betale rente for at få egne penge på egen konto?

Jeg tror, mange af os havde ønsket 50 kr. mere pr. gris udbetalt løbende hen over året for derefter at få 30 kr. til slut som sukker på jordbærerne!

det er bare ikke træls:Nu er det endelig ved at være jul igen.

Hvor er året dog blevet af? Jeg vil opfordre alle jer aktive og hårdt prøvede svineproducenter til at bruge dette års jul og nytår til at glemme lidt af hverdagens problemer og udfordringer for at få det hele til at gå. Både I og jeg ved, at verden ser anderledes ud for mange om et år, og derfor må vi i fællesskab påskynde familie og venner samt vore gode medarbejdere i denne stund, for derefter at kunne fokusere 100 % på løbende drift i 2011.

Glædelig jul og godt nytår! ■

BLækhusetAf Torben Lundsgaard

Det er bare træls

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

4

www.broste.com

DOKUMENTERET EFFEKT

Tlf. 76 20 79 79

Viscolight sparer tid og penge

Viscolight afspænder og binder ammoniak i gylle

Viscolight giver et perfekt flow i gyllekanaler og -kummer

Viscolight giver homogen gylle, bedre flydelag og mere N til marken

Bestil Viscolight i januar/februar og få 10% kampagne-rabat!

Azelis – Brøste A/S FarmCareTlf.: 20 16 75 47

- professionelle løsninger til professionelle landmænd...

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

6

Det første årFor knap et år siden blev Henrik

Mortensen valgt som formand for

Danske Svineproducenter. Vi har bedt

formanden gøre status over årets vig-

tigste begivenheder samt give sit bud på

den kommende tids udfordringer.

om samarbejdet i L & F- Vi er med i VSP for at føre foreningspolitik. Alle ved, at vi har kæmpet hårdt for, at udenlandske producenter ikke skal kunne købe dansk genetik billigere end danske svine-producenter. Derudover vil vi arbejde for at få skåret alle unødvendige omkostninger væk. Forbruget af penge i svi-neproduktionen er enormt, og det skal reduceres. Tingene skal ikke gøres mere komplicerede end nødvendigt, og der er sjældent behov for de store forkromede løsninger, vi bliver præsenteret for. I stedet skal der lægges vægt på projekter, der kan aflæses direkte på landmandens bund-linje. Danske Svineproducenters eget projekt vedrørende markedsovervågning af smågrisemarkedet i Europa er et glimrende eksempel på et sådant projekt.

Mange af de ting der bliver trukket ned over hovedet på os fra Christiansborg bliver også alt for hurtigt til nye pro-jekter og arbejdspladser på Axelborg i stedet for, at man får taget de nødvendige konfrontationer.

Nok er nok, og derfor er det vigtigt, at vi bliver siddende i VSP-bestyrelsen og argumenterer for landmandens syns-punkter. Jeg tror mange ville blive overraskede over, hvad deres repræsentant i VSP-bestyrelsen stemmer ja til, og jeg vil derfor foreslå, at de beslutninger, vi træffer i bestyrelsen,

lægges åbent frem, så alle kan se, hvad der er blevet beslut-tet, og hvem der har stemt for og imod. Det er et problem, at man ikke kan se, hvem der mener hvad.

Jeg er sikker på, at der ville være langt mere fnidder, hvis vi valgte ikke at sidde med ved bordet. Vi ville stadig skulle forholde os til de samme problemstillinger, som vi gør i dag, og jeg er overbevist om, at vi sætter tydeligst aftryk på beslutningerne ved at sidde med ved bordet.

om slagteriet- Vi har bevidst holdt os i ro siden offentliggørelsen af DC Future. Det er slut nu. Regnskabet skal gøres op, og vi skal have kigget på, om afstanden mellem slagteriets indkøbs-pris og salgspris er reduceret med de lovede kroner og øre.

Hvis vi ikke har nået målet, vil jeg minde repræsentant-skabet om, hvad det var ledelsen lovede, - nemlig, at der skulle ske store ændringer i ledelsen.

Jeg anerkender, at Danish Crown i dag matcher de tyske slagteriers afregning, men spørgsmålet er, om det der er sket er, at tyskerne blot er faldet til dansk niveau?

om finansieringssituationen - Vi er nødt til at se indad. Før finanskrisen kunne vi låne penge til hvad som helst, men hvis man i dag ikke engang kan forrente den kapital der allerede er investeret, kan man ikke forvente at blive ved med at få penge.

om kontrollen- Selvfølgelig skal loven overholdes, men at man skal over-våges på den måde er fuldstændig unødvendigt magtmis-brug. Det er direkte nedværdigende, at man buser frem på den måde, og der er alt for frit spil for kontrollanterne i for-hold til, hvad der er lovligt og ulovligt. Tingene skal stan-dardiseres, og det burde være en opgave for Landbrug & Fødevarer. Vi har desværre ikke kunnet få den opbakning fra Landbrug & Fødevarer som vi har ønsket, og slet ikke i den fart, vi har ønsket. Derfor har vi taget initiativ til at

formanden har ordet

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

7

Det første år

føre en række principielle retssager. Men vi håber da stadig, at vores fælles organisation får lyst til at være med.

Jeg vil også benytte enhver lejlighed til at appellere til politikerne om at lade være med at hænge folk ud. Vi skal kontrolleres, ja, men det skal gøres på en ordentlig og vær-dig måde. I dag opfatter nogen det jo nærmest som om, vi har svin bare for at kunne mishandle dem.

om Gult Kort- Ved at offentliggøre listen over landmænd der risikerede at få gult kort hængte man en gruppe mennesker ud, der reelt ikke vidste, hvor vedkommende lå i forhold til sine kolleger.

formanden har ordet

Vi kunne sagtens have knækket den kurve uden at hænge folk ud offentligt, men det er takken for at være svinepro-ducent i Danmark.

Fødevareministeren var for svag og burde have nægtet at lægge de oplysninger ud.

Jeg stod selv på den offentliggjorte liste, og det var da en oplysning jeg selv kunne bruge, men det var ikke noget andre kunne bruge til noget som helst. Og det har ikke ændret en tøddel for min måde at agere på.

Det kan ikke være rimeligt, at man skal hænge andre ud på den måde. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

8

StrAteGiudviKLiNGeN for smågriseproduktionenAf Markus Fiebelkorn

Selvom de fleste smågriseproducenter kender deres egen branche godt, hjælper det en gang i mellem at skaffe sig et overblik over de faktorer der bestemmer konkurrence-situationen. Når man kender disse afgørende faktorer, er det muligt at udvikle en markedsstrategi, som forbedrer ens markedsposition og dermed også ens indtjenings-muligheder. Den følgende analyse baseres på Michael E. Porters teori om strategiudvikling, en af de mest kendte koncepter i erhvervsøkonomien.

BrANcHeKoNKurreNceSmågriseproduktionen er kendetegnet af fuld konkur-rence. Alle smågriseproducenter har adgang til de samme redskaber; de kan købe de samme stalde, bruge den samme genetik osv.. Der er ingen stor smågrisepro-ducent der dominerer markedet eller som har et væsent-ligt konkurrenceforspring, f.eks. i form af patenter. Succesen i smågriseproduktionen er afhængig af, hvor godt man kan kombinere de forskellige produktionsfak-torer. I sammenligning med andre lande er den danske smågriseproduktion for tiden mere effektiv, men det betyder ikke, at f.eks. tyske smågriseproducenter ikke kan være lige så effektive. Det gælder om at optimere produktionsprocesserne hele tiden for ikke at miste ens konkurrenceevne.

truSSeL FrA NYe KoNKurreNterDer er en række hindringer, som vanskeliggør det for nye smågriseproducenter at etablere sig på markedet. Imidlertid er disse hindringer ikke store:• Stordriftsfordele(economiesofscale).Størrebedrifter

kan normalt producere smågrise mere omkostningsef-fektivt. Det betyder, at nye konkurrenter enten skal investere (og dermed risikere) en masse penge for at nyde de samme stordriftsfordele, eller de skal leve

med en lavere produktivitet end lignende større bedrifter. Det gælder også for smågriseproduktionen, hvor bedrifterne bliver større og større.

• Produktdifferentiering(productdifferentiation).Eksisterende virksomheder plejer at have et varemær-ke og loyale kunder, hvilket vanskeliggør at vinde markedsandele for nye konkurrenter. Da smågrise imidlertid er et relativt homogent produkt, burde det ikke være så vanskeligt at overbevise en slagtesvi-neproducent om at prøve en anden leverandør.

• Opstartskapital(capitalrequirements).Ennykonkurrent skal først og fremmest bygge sit pro-duktionsanlæg, hvilket normalt er en stor og i et vist omfang også risikabel investering. Specielt i Danmark kan det være en stor hindring, hvor ban-kerne p.t. ikke er villige til at låne penge ud til inve-steringer i landbrug.

Potentielle nye konkurrenter (nye

smågriseproducenter)

Trussel fra nye konkurrenter

Leverandører(f.eks. foderstofhandler)

Leverandørerneshandelsmagt Købere

(slagtesvineproducenter)

Substitutter(f.eks. oksekød)

Trussel frasubstitutter

Købereshandelsmagt

BRANCHE-KONKURRENCE

Konkurrence blandt eksisterende

smågriseproducenter

Kilde: Porter, Michael E.; Competitive

Strategy; New York 2004

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

9

StrAteGiudviKLiNGeN for smågriseproduktionen

›››

• Bytteomkostninger(switchingcosts) Bytteomkostninger er omkostninger, som en køber der

skifter sin leverandør har. Det kan f.eks. være i form af oplæringstid, når køberen skal vænne sig til det nye pro-dukt, eller andre hjælpemidler/omstillinger, som det nye produkt kræver. Såfremt en slagtesvineproducent ikke køber en anden genetik, burde disse omkostninger være marginale.

• Adgangtilsalgskanaler(accesstodistributionchannels).I nogle brancher skal nye virksomheder overbevise gros-sisterne eller detailhandlerne om at føre sine produkter. For smågriseproduktionen burde det imidlertid ikke være så vanskeligt at finde en omsætter, som er villig til at sælge smågrise fra en ny besætning.

• Omkostningeruafhængigafdriftstørrelsen.Eksisterendevirksomheder har måske fordele, som en ny konkur-rent ikke kan opnå. Det kan f.eks. være god adgang til råvarer, produkt know-how eller en god beliggenhed. For smågriseproduktionen er specielt erhvervserfaring en faktor, som mange nye potentielle konkurrenter ikke har, men som de skal opbygge efterhånden.

• Lovgivning(governmentpolicy).Lovgivningelleranvendelsen af den nuværende lovgivning kan være en hindring for nye potentielle konkurrenter. F.eks. prøver landbrugsministrene i nogle tyske delstater at forhindre etablering af nye, store stalde.

• Forventetmodaktion(expectedretaliation).Enpoten-tiel konkurrent vil også vurdere, om der vil komme en modaktion fra de eksisterende konkurrenter, hvis han trænger ind på markedet. Da der ikke findes en domi-nerende aktør på smågrisemarkedet, kan man imidlertid ikke forvente sådan en modaktion.

Alt i alt findes der en række hindringer på smågrisemarke-det, imidlertid gør ingen hindring det umuligt at komme ind på markedet. Potentielle konkurrenter vil vurdere den nuværende og fremtidige markedssituation samt salgspriser og vil trænge ind på markedet, hvis de tror, de kan opnå en tilstrækkelig profit efter fratrækning af omkostningerne for at overkomme markedshindringerne. Da disse hindringer ikke er særlig store, vil det ske så snart profitmargenerne begynder at stige.

KoNKurreNce BLANdt eKSiStereNde KoNKurreNterKonkurrencen på smågrisemarkedet er hård. Der er ingen

aktør, der dominerer markedet, og der er et stort antal af producenter. Da svineproduktionen vokser forholdsvist langsomt, resulterer konkurrencen i en kamp om markeds-andele. Denne kamp kan man kun vinde, når man kan tilbyde smågrise til en konkurrencedygtig pris. Hvis denne markedspris er for lav til at dække ens driftsomkostninger, bliver smågriseproducenten på et eller andet tidspunkt tvunget til at nedlægge sin bedrift.

Det næste problem smågriseproducenterne har er, at man ikke kan opbevare ens smågrise til et senere salg. Som følge heraf er mulighederne for at beskytte sig mod fal-dende priser begrænsede. Det ser vi hvert år om sommeren, når noteringerne begynder at falde. I denne situation skal smågriseproducenten bare acceptere den pris der tilbydes og kan ikke vente til næste forår.

En mulighed for at beskytte sig mod et prisfald er at tilbyde et ensartet produkt (product differentiation), hvor køberne er uvillige til at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør. Initiativer der går i denne retning er f.eks. økologiske smågrise eller 4D-initiativet (nationalitets-mærke) i Tyskland.

En afgørende faktor for konkurrencen på smågrisemar-kedet er imidlertid hindringer for at forlade markedet (high exit barriers). Specielt i Danmark har mange producenter meget gæld, og de er tæt på at gå konkurs. For tiden har mange banker imidlertid ingen interesse i, at disse svine-producenter går fallit, fordi priserne for landbrugsejendom-me er langt fra deres højdepunkt. Derfor sørger bankerne for, at disse svineproducenter lige kan overleve, selvom det måske ville være bedre for dem, at de nedlægger deres produktion. Endnu mere betydning har imidlertid svine-producenternes tilknytning til sin egen bedrift (emotional barriers). At stoppe ens produktion betyder store foran-dringer in ens liv. Man skal finde et andet job, måske flytte og måske opgive noget ens familie har været meget stolt af. Det er forståeligt, at mange prøver at undgå dette skridt, selvom det ikke giver mening økonomisk set.

Sammen med de ikke så store hindringer for at komme på markedet resulterer disse relativt høje hindringer i, at man forlader markedet i hård konkurrence og med lave, risikable profiter.

truSSeL FrA SuBStitutterSelvfølgelig kan svinekød substitueres med andet kød, eller folk kan reducere deres kødforbrug. Det betyder, at ikke bare smågriseproducenterne men alle svineprodu-

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

10

center kæmper mod andre kødtyper. Det lægger pres på prisniveauet, men det er ikke særligt sandsynligt, at kødforbruget falder drastisk, medmindre der sker noget katastrofalt som f.eks. udbrud af svinepesten i Europa.

KØBerNeS HANdeLSMAGtKøbernes handelsmagt, altså slagtesvineproducenternes handelsmagt, er afhængig af en række faktorer:• Volumen–Hvisensælgersælgerenstorandelafsin

produktion til få købere, så plejer køberne normalt at udnytte deres magt for at sænke priserne, f.eks. i form af stormængderabatter. Selvom en smågrisepro-ducent normalt sælger til få omsættere, hhv. slagte-svineproducenter, kan køberne normalt ikke udnytte denne situation, fordi de er lige så afhængige af smågriseproducenten som smågriseproducenten er afhængig af dem.

• Andelafkøbernessamledeomkostninger–Hvisproduktet udgør en stor andel af købernes samlede omkostninger, så er det meget vigtigt for køberen at få en rimelig pris. Det har vi set i efteråret, når korn-priserne var steget kraftigt. Slagtesvineproducenterne var ikke i stand til at betale høje priser for smågrise og prøvede at udligne stigningen i kornpriser med lavere priser for smågrise.

• Produkteterhomogent,ogbytteomkostningerneerlave – Hvis det er nemt for køberen at skifte leveran-døren, kan han altid true med at skifte leverandøren for at få bedre priser.

• Køberensprofiterringe–Hviskøberenikketje-ner meget på sin forretning, vil han altid lede efter muligheder, hvor han kan sænke sine omkostninger og forbedre sin profitmargin.

• Produktetskvalitetervigtigforkøbernesprodukt– Hvis produktets kvalitet også er vigtig for kvalite-

ten af købernes produkt, er køberen normalt villig til at betale en højere pris. Det er år-sagen til, at man kan opnå en højere pris med dansk genetik end med mange andre gene-tikker.•Trusselfrabackwardintegration–Hvisen køber ikke er tilfreds med prisen, kan han overveje at fremstille produktet selv i stedet for at købe produktet. F.eks. kan en slagtesvinepro-ducent overveje at producere smågrise selv, hvis han synes, at smågriseprisen er for høj.

•Fuldinformation–Denpersonderhardeflesteoplys-ninger om markedet og om forhandlingspartneres omkostninger er i en bedre position med hensyn til at opnå en god pris.

Specielt punktet om produktets betydning for købernes samlede omkostninger er vigtig for smågrisemarkedet. Hvis slagtesvineproducenterne ikke tjener nok med en bestemt omkostningsstruktur, kan de altid true med at lade deres stalde stå tomme i en vis tidsperiode. Da smågriseproducenterne ikke kan opbevare deres smågrise til et senere salgstidspunkt, er de nødt til at acceptere en lavere pris. For at opnå en højere pris på markedet skal smågriseproducenterne forsøge at forringe slagtesvinepro-ducenternes handelsmagt.

LeverANdØreNS HANdeLSMAGtLeverandørens handelsmagt er afhængig af de samme faktorer som købernes handelsmagt, men effekten er omvendt:•Antalafleverandører–Jofærreleverandørerdererpå

markedet, jo mere muligheder har de for at opnå en høj pris.

•Tilgængeligesubstitutter–Hvisderikkefindeskon-kurrerende substitutter, er det nemmere for leverandø-rerne at kræve en høj pris.

•Købernesbetydning–Hvisenkøberikkeersåvigtigfor en leverandør (i forhold til hans samlede omsæt-ning), vil købernes muligheder for at få høje rabatter være begrænsede.

• Produktetskvalitetervigtigforkøbernesprodukt–Hvis produktets kvalitet også er vigtig for kvaliteten af købernes produkt, kan leverandøren normalt kræve en højere pris.

•Produkteteruniktogbytteomkostningererhøje–Jovanskeligere det er at skifte leverandør, jo højere priser kan leverandøren kræve.

›››Exit Barriers

Entr

y B

arri

ers

Lave

Høj

Lave, stabile profiter

Høje, stabile profiter

Lave Høj

Lave, risikable profiter

Høje, risikable profiter

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

11

•Trusselfraforwardintegration-Hvisenleverandørikke er tilfreds med prisen, kan han overveje at forar-bejde produktet selv i stedet for at sælge produktet.

For smågriseproducenterne betyder det, at det er mere fordelagtigt, hvis der er mange forskellige leverandører på markedet. Desuden vil man sandsynligvis få en bedre pris, hvis man slår sig sammen i indkøbsfællesskaber.

MArKedSStrAteGi Når man har skabt sig et overblik over de faktorer der påvirker ens markedssituation, er det muligt at udvikle en markedsstrategi. Stort set er der tre mulige frem-gangsmåder:•Positionering–Virksomhedenskaloverveje,hvor

firmaets styrker og svagheder ligger, dvs. i hvilke områder virksomheden kan konkurrere med andre virksomheder og i hvilke områder det er bedre at forlade markedet. Hvis en smågriseproducent f.eks. er særlig god til at producere smågrise med en høj daglig tilvækst, skal han fremhæve det i sin markeds-føring. Hvis grisenes kødprocent til gengæld ikke er konkurrencedygtig, er markedet hvor slagtesvine-producenterne lægger højest vægt på dette kriterium ikke et marked han skal konkurrere på.

•Påvirkebalancen–Hvismanserenmulighedforat påvirke konkurrenceforholdenes balance, er det en mulighed for at forbedre ens egen konkurrence-situation. Det gælder om at holde nye konkurrenter ude af markedet, formindske konkurrencen blandt de eksisterende konkurrenter, forbedre ens egen han-delsmagt, forringe leverandørens handelsmagt og at gøre ens produkt så unikt, at købere ikke overvejer at skifte til substitutter.

•Udnytteforandring–Nårenbrancheforandrersig,kan man udnytte disse forandringer. Når en branche

vokser, kan man f.eks. sikre sig fremtidlige markedsandele med aggressiv markedsfø-ring. Når en branche svinder, er det f.eks. muligt, at overtage konkurrenter eller han-delspartnere.

I realiteten resulterer disse fremgangs-måder i en af følgende markedsstrategier. Erfaringen viser, at succesrige virksomheder altid har valgt en af disse typer, og at en blanding eller et kompromis plejer at slå fejl.

Den første strategi, differentiering, betyder, at køberne skal tro, produktet er unikt. Mht. svinekød var denne strategi, nemlig at etablere en slags varemærke, ikke særlig succesrig.

Den anden strategi, fokus, siger, at man skal fokusere på et bestemt markedssegment. Det virker for eksempel med henblik på økologisk kød, men for en hele branche er denne strategi ikke egnet.

Den tredje strategi, overall cost leadership, er den strategi der virker mest lovende. Danmark har de lave-ste omkostninger pr. smågris (se nedenfor) og det er i dette område vores styrke ligger. Selvfølgelig kan man opnå lidt højere priser, når man leverer god kvalitet, men vi skal være klar over, at vi først og fremmest kon-kurrerer på prisen. ■

Strategic Advantage

Uniqueness Perceivedby the Customer

Low Cost position

Stra

teg

ic t

arg

et

Industiwide

ParticularSegment Only

DIFFERENTATION

FOCUS

OVERALL COSTLEADERSHIP

Produktionsomkostninger pr. 30-kilos smågris 2008

€ / smågris

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Danmark Holland Nordvest-Tyskland

53,955,1

67,1

Kilde: InterPIG 2009

Kilde: Porter, Michael E.; Competitive Strategy; New York 2004

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

12

hvad kan vi gøre for at reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion?

Forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion er under konstant politisk bevågenhed. I sommer sendte myndig-hederne varslingsbreve ud til de producenter, som ifølge oplysningerne i databaserne risikerede af få Gult Kort, og siden er medicinforbruget faldet markant. Dansk svinepro-duktion var allerede inden faldet kendetegnet som et af de svineproducerende lande, der anvendte de mindste mæng-der antibiotika pr. kg. produceret kød, og spørgsmålet er nu, om vi kan komme endnu længere ned?

Vi har bedt en håndfuld dyrlæger svare på, hvad de mener, vi kan gøre for at reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion. Her er de svar vi fik.

Kommentar af svinefagdyrlæge Jesper eriksen, danvetJeg mener helt overordnet, at man i langt højere grad burde bruge gulerod frem for pisk. Det kunne for eksempel være ved at lave en omvendt Gult Kort ordning, hvor man i ste-det for at straffe dem, der lå på et højt niveau, præmierede de producenter, der lå under et bestemt niveau.

At reducere et umådeholdent medicinforbrug handler om at flytte holdninger. Både hos landmanden og hans medarbejdere. Man skal væk fra den tanke at behandle for en sikkerheds skyld.

På sygdomssiden er der en hel del specifikke tiltag, som måske kan hjælpe, men man skal samtidig holde fast i, at sygdomme skal behandles. Hvis man virkelig vil flytte noget på medicinforbruget, skal man satse mere på grund-forskning i, hvordan en slagtesvine- og smågrisestald skal se ud.

Kommentar af svinefagdyrlæge Søren S. thielsen, Ø-vetGå altid kritisk igennem din besætning med dine rådgi-vere, herunder din dyrlæge. Brug de data der foreligger, herunder data fra Vetstat.

Accepter ikke et medicinforbrug over landsgennemsnit-tet og i fald det er tilfældet, så sæt handlingsplaner op på hvert enkelt område, der er problematisk. Sæt også dato på, hvornår problemet skal være løst!

Brug laboratorieundersøgelser - "man kan aldrig blive dummere" - ofte bliver man beriget og får svar, der gør løs-ninger bedre og hurtigere at opnå.

Forlang af dine rådgivere, at de har den tid, der er nød-vendig og HUSK også selv at have den nødvendige tid.

Klø på med krum hals og lad være med at acceptere,

at sygdomme som PRRS, ondartet lungesyge, ødem-syge og pattegrisediarre er årsager, som "vi må leve med - sådan er det bare".

Kommentar af chefdyrlæge claus Heisel, Landbrugets veterinære Konsulenttjeneste, LvKSyges dyr skal altid behandles. Det må ikke blive så restriktivt, at vi ikke til enhver til kan sørge for optimal behandling og dermed velfærd ved grisene.

Som svineproducenter og dyrlæger skal vi opføre os ansvarligt, det mener jeg også at vi gør, men der er behov for en ekstra indsats. Det danske forbrug af antibiotika ligger langt under forbruget i andre lande med væsentlig svineproduktion. Forbruget af receptordineret antibiotika til grise i Danmark er steget, denne udvikling skal vendes, det er en politisk virkelighed, som ikke kan ændres. Gult kort er nu en realitet. Det vil være med til konstant at sætte fokus på området. Det er ikke et retfærdigt system, alle skæres over en kam (uanset staldens alder og beskaf-fenhed, uanset sygdomsbelastninger osv.), men der vil komme effekt af systemet.

Og hvad kan vi så gøre i den enkelte besætning for at reducere forbruget, uden at sundhed og velfærd sættes over styr:

Fokus på medicineringsprincip: Skal det være i vand/foder eller injektion. Meget kan vindes hvis man kan klare sig med injektion. Ofte som f.eks. ved mavetarmlidelser er flokmedicinering via vand/foder dog nødvendigt.

Fokus på bedre systemer til selektiv medicinering af aflastningsstier/sygestier, eller dele af en sektion, så raske griseikkebehandles.Medliqogandrelignendesystemerbør videreudvikles.

Fokus på dosering. Mængden: Få tjekket om der anven-des den rigtige mængde medicin, undgå overdosering og underdosering, dobbelt dosis er IKKE bedre end den angivne dosis.

Fokus på dosering. Effekten: Vær sikker på at medici-neringsanlæg fungerer og at stamopløsning ved vandme-dicinering skiftes dagligt. Så får man den bedste effekt af medicinen, og mindst risiko for tilbagefald (og evt. fornyet behandling).

Fokus på udvikling af nye vacciner så disse kan erstatte antibiotika.

Fokus på udvikling af fodringsprincipper der skånsom kan foretage overgangen fra bl1 til 2 i klimastalden (dvs. mekanisk så det bliver gjort og gjort ordentligt), evt. med

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

12

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

13

hvad kan vi gøre for at reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion?

flere blandinger og med zink i overgangsperioden fra den ene til den anden blanding. 70 % af medicinen anvendes til ”lawsonialignende diarre” (fodringsbetinget til dels og ofte med involvering af E coli, lawsonia og evt. andre bak-terier) i klimastalden.

Fortsat fokus på uddannelse af medarbejdere i stal-dene: Dygtige medarbejdere kan bedre vurdere hvornår der skal behandles, og hvornår det ikke er nødvendigt. Medicinhåndteringskurser er i dag en naturlig del af uddannelsen af medarbejdere, dette kan gøres endnu bedre.

Kommentar af svinefagdyrlæge Hans Bundgaard, porcus svinedyrlæger og agronomerVi bruger stadig kun halvt så meget antibiotika, som vi gjorde i 1994 med vækstfremmerne og desuden væsent-ligt mindre end alle andre lande i EU på nær Norge og Sverige. Men det faktum kan vi ikke bruge til så meget, da det politisk er bestemt, at antibiotikakurven skal knækkes.

Flokmedicinering med orale produkter står for en særlig

stor del af det samlede forbrug. Mange klimastalde er ind-rettet med vandmedicinering efter dyrlægens anvisning.

Op mod 60 % af det samlede antibiotikaforbrug anven-des til smågrise mod diarre. Diarre kan skyldes mange ting, og derfor er en mere udvidet diagnostik vigtig, inden behandling iværksættes.

Men det allervigtigste er nok at få ændret sin egen tær-skel for, hvornår flokbehandling startes op, og hvornår man i stedet kan nøjes med enkeltdyrsbehandling.

Ligger man i den høje ende og til gult kort, bør man følge sit forbrug med grafer over udviklingen af forbruget, således at man er bevidst om ens eget forbrug fordelt på de enkelte midler. Vi tager mange gange om året disse grafer med ud i besætningen til diskussion af niveauet. I fremti-den vil der anvendes langt flere vacciner, og disse vil langt hen ad vejen være medvirkende til at sænke forbruget.

Vaccinationer mod almindelig lungesyge, circovirus type 2, lawsonia og ondartet lungesyge vil i langt højere grad end tidligere blive anvendt, da vi er et af de lande der har den laveste udnyttelse og brug af vacciner til smågrise. ■

10000

9125

8250

7375

6500Jan Feb Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec.

2009 2010

Kg aktivt stof

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

13

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

14

Firmaer som er meDLemmer aF Danske

sVineproDucenter:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

SPF-Selskabet76 96 46 00www.spf.dk

Foderløsninger med kvalitetsfoder

Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

Tr o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !

w w w. g r a a k j a e r. d k

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12www.broste.com

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

14

tyskland satser stadig på slagtesvineproduktionDen tyske ekspansion i slagtesvinepro-duktionen har været voldsom i de sene-ste årtier. Mens selvforsyningsgraden lå på 70-80 % i 80’erne, ligger den for tiden over 110 %. Årsagen til den kraf-tige vækst var slagteriernes udvidelse, specielt i Nordvesttyskland. Antallet af slagtninger er steget fra 49 mio. til 59 mio. i de seneste 5 år og tendensen fortsætter. Det forventes, at de tyske slagterier vil udvide deres kapacitet igen med 110.000 til 120.000 slagtninger pr. uge inden for de næste 18 måneder. Det svarer til en yderligere stigning på 10 til 15 procent.

Selvom slagtemængden stiger, skal slagtesvineproducenterne være klar over, at der er en faldende tendens i deres salgspriser. Mens den gennemsnitlige tyske afregningspris lå på 1,53 /kg

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

15

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dktlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk

VÆ

RDI I MILJØ

INFARM

klima for vækst

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

15

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: it@jlbr.dk Tlf. 76 60 22 22

tyskland satser stadig på slagtesvineproduktion(11,40 kr./kg) for 20 år siden, ligger den nu på ca. 1,40 /kg (10,43 kr./kg). Det betyder, at en tysk slagtesvineproducent ikke burde investere i kapacitetsudvidelser, medmindre han kan dække alle omkostninger, inklusive løn med 1,40 /kg slagtevægt.

Hvorfor investerer så mange tyske landmænd alligevel i slagtesvineproduktionen? Svaret ligger i de historiske tal. De bedste 25 % af alle tyske slagtesvineproducenter var i stand til at tjene penge hvert eneste år i de seneste 10 år. Gennemsnittet kunne i hvert fald dække de faste omkost-ninger. For de tyske smågriseproducenter ser billedet imid-lertid værre ud. Her var det kun de bedste 10 %, som var i stand til at opnå et overskud i de seneste 10 år.

Forudsætningen for den tyske vækst er imidlertid, at befolkningen stadig accepterer bygningen af nye stalde, og at omkostningerne ikke stiger voldsomt pga. den nye lov om dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse. Den afgørende faktor er desuden eksportmarkederne. Det tyske konsum af svinekød er faldet fra 60 kg i 90erne til 53 kg pr. person for tiden. Sammen med den stigende produktion betyder det,

at Tyskland skal eksportere stadig større mængder af svine-kød, og at landet dermed bliver mere og mere afhængigt af eksporten.

For tiden ser situationen på verdensmarkedet lovende ud. OECD forventer, at kødforbruget stiger med næsten 20 % på verdensplan frem til 2018. Produktionen af svinekød skal imidlertid kun stige med 15 %, oksekød med 13 % og kød fra fjerkræ med 28 %. I den seneste tid har vi allerede set stigende priser på verdensmarkedet.

For den danske svineproduktion betyder denne udvik-ling, at også vore egne salgspriser bliver mere og mere afhængige af verdensmarkedet og valutakurserne. Så længe Tyskland er i stand til at forsætte sin succeshistorie i eks-porten af svinekød, vil efterspørgslen efter danske smågrise være stigende. På grund af den hårde konkurrence kan man imidlertid ikke regne med kraftigt stigende salgspriser – hverken på smågrisemarkedet eller på slagtesvinemarke-det. På den anden side tyder udviklingen på verdensmar-kedet på, at prisniveauet bliver konstant, og at der også er potentiale til en mindre prisstigning i de kommende år. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

16status

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

16

Reglerne om krydsoverensstemmelse

trådte i kraft den 1. januar 2005, og vi har

dermed levet med reglerne i snart 5 år.

Reglerne om krydsoverensstemmelse blev til for at skabe sammenhæng mellem overholdelsen af de gældende regler om blandt andet dyrevelfærd og udbetalingen af støtte for herigennem at fremme en bæredygtig landbrugsproduk-tion.

Indledningsvist kan jeg oplyse, at alene 5 % af alle svi-nebesætninger får et besøg årligt. Det svarer til, at man kan regne med at få besøg hvert 20. år. Det er jo bare ikke til at vide, om det er i morgen eller om 15 år, at besøget kommer, så man kan lige så godt forsøge at forberede sig bedst muligt.

Status for 2010 er kort sagt, at Fødevarestyrelsen har foretaget en masse kontrolbesøg, og der er uundgåeligt ble-vet konstateret overtrædelser af reglerne om krydsoverens-stemmelse med træk i landbrugsstøtten til følge.

Det er ikke alle, der har følt, at de indberetninger der er foretaget på baggrund af kontrolbesøgene har været lige rimelige, og derfor er der selvfølgelig også sendt en del kla-ger af sted over afgørelserne.

Mit kontor har taget sig af en stor del af disse klager, og det er da også lykkedes at få omgjort eller nedsat visse afgø-relser. De fleste sager er dog ikke endeligt afgjort endnu, og derfor afventer jeg stadig langt de fleste afgørelser, navnlig på de mere principielle områder.

Hvornår skal man klage?Kontrollen dukker uanmeldt op, og landmanden er heref-ter forpligtet til at medvirke til gennemførelsen af besøget så vidt muligt. Kontrollen har krav på at få adgang til alle lokaliteter og oplysninger af relevans for kontrollen.

Efter et kontrolbesøgs afslutning modtager landmanden en kontrolrapport og efterfølgende et høringsbrev, såfremt Fødevarestyrelsen har fundet overtrædelser af lovgivningen, som de mener, skal medføre et træk i landbrugsstøtten.

Der er altid en frist i høringsbrevet til at komme med indsigelser. Denne frist er som oftest 14 dage. Hvis ikke man kommer med indsigelser til Fødevarestyrelsen, indbe-retter de kontrolfundet til FødevareErhverv, som herefter kommer med en afgørelse med træk i støtten til følge.

Det træk landmanden får i støtten afhænger af alvoren, omfanget samt varigheden af overtrædelsen af reglerne. Endelig har det betydning, hvorvidt overtrædelsen må anses for at være sket forsætligt, eller om landmanden ”kun” har handlet uagtsomt.

Afgørelsen fra FødevareErhverv har man fire uger til at klage over. Hvis man ønsker bistand fra en advokat eller

andre, er det bedst at få denne ind over sagen så hurtigt som muligt og senest, når man har modtaget afgørelsen om krydsoverensstemmelse.

Der er oftest mulighed for at få forlænget klagefristen, således at man kan nå at indhente eventuelle udtalelser fra besætningsdyrlægen eller andre, men det kræver, at klage-fristen ikke allerede er sprunget.

Når klagen er sendt af sted, oversender FødevareErhverv sagen til Fødevarestyrelsens Departement, som endeligt skal behandle klagesagen. Der går oftest op til flere måne-der, inden man hører fra Departementet, men det skyldes til dels, at de hører FødevareErhverv endnu engang om, hvorvidt de fortsat fastholder deres afgørelse.

Når Departementet har hørt FødevareErhverv, får man en sidste mulighed for at komme med supplerende indsi-gelser. Herefter vil der teoretisk set gå mellem tre og seks måneder, før Departementet kommer med den endelige afgørelse i sagen. I realiteten går der dog oftest væsentligt længere tid.

Som det fremgår af proceduren ovenfor, så går der mange måneder fra kontrolbesøget blev foretaget, afgørel-sen truffet og til man står med en endelig afgørelse i hæn-derne.

Det afgørende er dog, at man sørger for at få klaget ret-tidigt, hvis man er uenig i den afgørelse man modtager, og det kan anbefales at få advokater eller andre med en kon-kret viden inden for området til at yde bistand.

Hvad med politiet?Mange afgørelser følges op af en politianmeldelse. Politianmeldelsen behandles herefter i det strafferetlige system hos politiet, mens sanktionen fra FødevareErhverv behandles i det administrative system. Der kører med andre ord to sager sideløbende.

Politiet vil starte deres egen efterforskning op og vil også typisk komme på besøg hos landmanden. Man har ikke pligt til at udtale sig, når de kommer, og jeg anbefaler, at man er venlig og imødekommende men undgår at kom-mentere for meget på sagen. Når sagen kommer for Retten, vil man få mulighed for at fremkomme med alle sine syns-punkter, mens ens advokat er til stede til at styre sagens gang, og der er derfor ingen grund til at få sagt en masse og måske blive misforstået så tidligt i sagens behandling.

Det er ikke altid skidt at blive politianmeldt samtidig med, at man bliver indberettet af fødevaremyndighederne. Under retssagen vil sagen nemlig blive bedømt af en upar-tisk dommer, som ser på sagen med friske øjne. Derudover er det op til anklagemyndigheden at bevise, at der er tale om et strafbart forhold, når sagen skal afgøres i Retten, mens der i det administrative system i højere grad gælder et princip om, at man er skyldig, medmindre man selv kan bevise andet.

StAtuS efter endnu et år med krydsoverensstemmelseAf advokat Mie Letager Nielsen, INTERLEX Advokater

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

17status

Hvis retssagen skulle munde ud i en frikendelse eller en nedsættelse af den bøde som politiet har påstået, så får det en afledt effekt i forhold til det administrative system. Den sanktion man er blevet pålagt vil således bortfalde eller blive nedsat i overensstemmelse med retssagens afgørelse. Det er dog op til den enkelte eller dennes advokat at ori-entere fødevaremyndighederne om afgørelsen, da de ikke undersøger dette af egen kraft.

Mit kontor har fået mange landmænd frikendt og bøder nedsat gennem det strafferetlige system, og herigennem opnået en nedsættelse af sanktionerne. Det skal altså ikke altid opfattes negativt at blive politianmeldt, fordi man får en reel mulighed for at forsvare sig.

proportionalitetenEt af problemerne med måden sanktionerne i henhold til reglerne om krydsoverensstemmelse pålægges er, at de ikke altid rammer alle landmænd lige hårdt.

Har en landmand for eksempel meget jord med støtte,

kan en sanktion på 3 % have en væsentlig større økono-misk påvirkning end for en landmand med lidt jord. Dette er såvel et problem i forhold til ligebehandling, men også i forhold til proportionaliteten af fødevaremyndighedernes afgørelser.

Ligesom i eksemplet ovenfor kan en landmand med meget jord blive ramt lige så hårdt af en sanktion på 3 %, som en landmand med mindre jord måske bliver ramt af en sanktion på 5 %. Man oplever således, at man som land-mand bliver straffet særlig hårdt for at have megen jord.

Dette kan opleves som et incitament til ”på papiret” at skille sig af med jord for at undgå store sanktioner, for eksempel ved at lægge jorden ind i et selskab. Hertil bemærkes, at et frasalg eller en udskillelse af jord skal have en konkret begrundelse samt et reelt indhold for, at fødeva-remyndighederne accepterer dem og ikke anser det som et forsøg på omgåelse.

Proportionalitetsbetragtninger medtager jeg altid ved vurderingen af rimeligheden af en afgørelse, og fødevare-

StAtuS efter endnu et år med krydsoverensstemmelseAf advokat Mie Letager Nielsen, INTERLEX Advokater

klima for vækstSKOV A/S • Hedelund 4 • DK-7870 Roslev • Tlf. 72 17 55 55 • info@skov.dk • www.skov.dk

DA 600 LPC er vinder af ELFORSK-prisen 2010.

Officiel testrapport:

AARHUS UNIVERSITET, DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FALKUTET, TEKNISK RAPPORT 001 • JULI 2010

SPAR • SPAR MERE • SPAR MEST

Spar helt op til 75 %Sammenlignet med andre lavenergiventilatorer byder SKOVs nyudviklede ventilator DA 600 LPC på en besparelse på helt op til 75 %*

Motor, reguleringsenhed og vinge er optimeret, og resultatet, DA 600 LPC, er en yderst strømbesparende, trykstabil og støjsvag ventilatorenhed.

Ved investering i DA 600 LPC vil tilbagebetalingstiden for merinvesteringen være ca. 2½ år.

Hvorfor ikke lade DA 600 LPC’s nydesignede ventilator tage nogle effektive sparerunder i din stald ...?

* Indsættes DA 600 LPC i et MultiStep-anlæg med to

udsug, kan der spares ca. 50 % på energiforbruget.

I ældre anlæg med triac-regulerede ventilatorer kan

besparelsen komme helt op på 75 % ved udskiftning

til DA 600 LPC og MultiStep.

I 1997 præsenterede SKOV A/S den mest

energibesparende ventilatorløsning.

NU GØR VI DET IGEN!

›››

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

18status

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

18

myndigheden er teoretiske set bundet af princippet. Det er derfor vigtigt, at dette tages med i betragtningerne, når der klages.

BagatellerDer er mulighed for at afhjælpe eventuelle kontrolfund, hvis de er af bagatelagtig karakter. Det vil sige, hvis de samlet set ikke fører til en karakter på over 5.

Det kan dermed have betydning, om man eventuelt kan få nedsat en af parametrene for beregningen af sanktioner, for eksempel varighed, da det kan føre til, at karakteren kommer ned under 6, og dermed at man ikke modtager en sanktion men i stedet alene har pligt til at afhjælpe de kon-staterede mangler.

Bagatelagtige overtrædelser sanktioneres ellers med mini-mumssanktionen på 1 %, og det bør altid indgå i en klage, om der er tale om bagateller, som kan medføre en nedsæt-telse af sanktionen.

Denne regel har stor praktisk betydning, fordi mange af de forhold, der påtales, kan rettes på stedet eller indenfor en frist. Jeg er dog endnu ikke stødt på en eneste sag, hvor fødevaremyndighederne har anvendt reglen. Der bør derfor gøres opmærksom herpå under kontrolbesøget.

Kan det betale sig at klage?For 2010 har jeg som nævnt endnu ikke modtaget mange endelige afgørelser fra Departementet, hvilket skyldes lang-sommeligheden i systemet. Der har været enkelte afgørelser, men disse har været meget konkret begrundede i forhold til manglende dokumentation fra fødevaremyndighederne, men tyder dog alligevel på, at det er muligt at få omgjort eller nedsat en sanktion i det administrative system.

Det er lykkedes at få omgjort eller nedsat enkel-te afgørelser tidligere i klagesystemet enten ved, at Fødevarestyrelsen har valgt ikke at foretage indberetning, eller hvor FødevareErhverv selv har nedsat sanktionen. Det kan dermed betale sig at komme med indsigelser fra første høringsbrev, da man i så fald har muligheden for at få stop-pet sagen, inden den kommer videre op i systemet.

Hvad sker der nu?Status lige nu er, at mit kontor stadig arbejder på at få flere principielle afgørelser, som dem vi opnåede i 2008 vedrø-rende skuldersår.

Der er i øjeblikket fokus på rodemateriale, som jeg ople-ver, at mange får afgørelser om. Her er problematikken såvel, hvilken type rodemateriale der kan godkendes, som de tilfælde hvor det konstateres, at der ikke er tilstrækkeligt med rodemateriale. Sidstnævnte kan jo skyldes, at land-manden på den daglige besigtigelse ikke er nået hele besæt-ningen igennem, inden kontrollen dukker op.

Herudover har jeg fokus på renter. Jeg anbefaler oftest landmænd at betale, såfremt der er kommet en endelig afgørelse i det administrative system, men hvor straffesagen fortsat verserer. Som tidligere anført vil fødevaremyndighe-derne følge dommen, og såfremt man får medhold, vil de betale hele eller dele af det opkrævede støttebeløb tilbage til landmanden.

Såfremt landmanden ikke får medhold til straffesagen, og han ikke har betalt i henhold til sanktionen, så vil fødevaremyndighederne opkræve renter, som således skal betales oveni. Dette undgås ved at betale samtidig med opkrævningen.

Det kritisable er imidlertid, at i den situation hvor det er fødevaremyndigheden, der skal tilbagebetale, så sker dette uden tillæg af renter. Fødevaremyndigheden har altså krav på renter men ikke landmanden. Rigtigheden af dette, mener jeg, bør afklares nærmere.

Endvidere forbereder jeg sagsanlæg vedrørende propor-tionalitetsprincippet, navnlig hvor en lille forseelse kommer til at koste dyrt, fordi man har meget jord.

Jeg efterlyser sager om forhold, der kan afhjælpes, hvor fødevaremyndighederne tilsyneladende negligerer reglen om afhjælpningsret på stedet eller inden for en fastsat frist.

Der er således meget at tage fat på fremadrettet set, og jeg mener, det er vigtigt, at alle har fokus på, at vi får klaget over de afgørelser, hvor vi ikke mener, at fødevare-myndighederne har dokumenteret deres afgørelser tilstræk-keligt, eller hvor de ikke har taget alle relevante forhold i betragtning ved vurderingen af sanktionen.

Det er i alle parters interesse at få skabt nogle principiel-le og korrekte afgørelser, som kan benyttes fremadrettet set og på den måde sikre, at kontrollen ikke fører til vilkårlige men i stedet rigtige og rimelige afgørelser. ■

›››

Det er afgørende, at man sørger for at klage rettidigt, hvis man er uenig i den afgørelse man har modtaget som følge af et kontrolbesøg.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

19status

ÅBeN StALdÅben Stald kampagnen har nu kørt i en måneds tid, og vores erfaring er, at risikoen for at blive overrendt af nysgerrige byboer er meget lille. Alt i alt udviste kun cirka 50 personer interesse for at komme på besøg hos en af de cirka 200 tilmeldte svinepro-ducenter i løbet af projektets første par uger.

Vi vil dog fortsat opfordre alle interesse-rede til at tilmelde sig, da signalværdien er vigtig. Jo flere skilte vi kan få op, jo krafti-gere et signal sender vi til omverdenen om, at vi intet har at skjule.

Tilmelding foregår via Danske Svineproducenters hjemmeside, hvor vi også har samlet alle relevante oplysninger om besøgsregler osv. ■

HuSK dANSKe SviNeproduceNterS GeNerALForSAMLiNG

torsdag den 20. januar 2011

i Fredericia messecenter

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

20

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan få

byggetilladelse, så byg løs og ignorer

alle myndighedernes protester.

Omtrent sådan kan man lidt provokerende udlægge resulta-tet af en af Naturklagenævnets seneste afgørelser.

Sagen handler om genopførelsen af et nyt enfamiliehus klods op af en landbrugsejendom i Nordjylland. Sidst i januar 2008 dumpede en ansøgning om byggetilladelse ind ad brevsprækken hos Brønderslev Kommune. Ansøger ville have lov til at erstatte en gammel faldefærdig landejendom med et nyt enfamiliehus, hvilket kan være svært at få lov til, når byggeriet skal foregå i åbent land.

For at afgøre sagen var kommunens folk nødt til at besigtige ejendommen, og besøget fandt sted kun et par uger efter, at kommunen havde modtaget ansøgningen om byggetilladelse. Her mødte der sagsbehandlerne et over-raskende syn. Byggeriet var allerede for længst gået i gang. Alle eksisterende bygninger var fjernet, og opførelse af ny beboelse og garage var påbegyndt. Brønderslev Kommune gav påbud om straks at stoppe det ulovlige byggeri, men det skete ikke. Byggeherre fortsatte ufortrødent og huset er i dag stort set færdigt. Selvom handlingen kan virke vold-somt provokerende på omgivelserne, lader det til, at strate-gien har båret frugt. Naturklagenævnet har netop omstødt Brønderslev Kommunes afslag på byggetilladelse og tilladt byggeriet. Afgørelsen er godt hjulpet på vej af, at det ikke har været muligt at vurdere den tidligere bebyggelse, fordi den simpelthen var fjernet, inden myndighederne fik lejlig-hed til at vurdere den.

tom og forladtBrønderslev Kommune brugte meget tid på sagen, inden den efter godt et halvt års sagsbehandling gav afslag på byggeansøgningen. Der har været afholdt nabohøring, og sagen har tre gange været oppe at vende i kommunens Teknik- og Miljøudvalg. Særligt spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen havde været beboet de seneste tre år fyldte meget i den korrespondance, som fulgte mellem ansøgers advokat, de nærmeste nabolandmænd og kommunen. Alle havde de hæftet sig ved reglen om, at der ikke kan medde-les tilladelse til genopførelse, såfremt en ejendom har stået

Den gamle ruin blev pludselig en ny naboAf Søren Schovsbo

tom og været forladt i mere end tre år. Ansøgningen skulle i så fald behandles på lige fod med en ansøgning om opfø-relse af helt ny bebyggelse på tom grund, hvilket ville blive meget vanskeligt at få lov til.

Elregninger, vandaflæsninger, folkeregistertilmeldinger, høringssvar samt diverse fotos blev derfor gransket nøje for at fastslå, om og i hvilket omfang de gamle bygninger havde været beboet. Men parterne kunne tilsyneladende have sparet sig deres anstrengelser. Som det senere viste sig, lægger Naturklagenævnet nemlig meget mere vægt på, hvorvidt de nu for længst nedrevne bygninger var af værdi, dengang de stadig eksisterede.

- Konklusionen om, at sagen skal behandles som ansøg-ning om ny bebyggelse, forudsætter, at den hidtidige byg-ningsmasse ikke repræsenterede nogen værdi, eller at ganske særlige omstændigheder i øvrigt taler mod en tilladelse, skriver nævnet i sin afgørelse og fortsætter:

- Det er ikke muligt at vurdere den tidligere bebyggelse, da den var fjernet, inden Brønderslev Kommune traf afgø-relse. Ud fra det fotomateriale der blev udarbejdet i forbin-delse med, at ejendommen blev udbudt til salg og købt af den nuværende ejer må det imidlertid lægges til grund, at bygningen, inden den blev fjernet, repræsenterede en vis

Ejendommen på billedet blev i 2007 solgt og siden revet ned. Trods protester fra Brønderslev Kommune byggede den nye ejer et nyt enfamiliehus på grunden, og han har nu fået Naturklagenævnets godkendelse af byggeriet.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

20

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

21

Den gamle ruin blev pludselig en ny naboAf Søren Schovsbo

værdi, der efter Naturklagenævnets praksis som udgangs-punkt ville medføre, at der var blevet meddelt landzone-tilladelse, såfremt denne var søgt, inden bygningen blev fjernet.

Selvom nævnet indrømmer, at tidligere fotos af ejen-dommen synes at underbygge oplysningerne om, at huset de seneste år har stået tomt eller kun har været benyttet i meget begrænset omfang, tillægger nævnet ikke oplysnin-gerne afgørende betydning og fastholder altså, at byggeriet skal tillades.

Med sin afgørelse underkender nævnet ikke blot Brønderslev Kommunes afgørelse, det støder også naboer-nes retsfølelse.

- Vedrørende værdikriteriet bør man hæfte sig ved, at værdierne skubbes sammen med en bulldozer og brændes af. Til Dronninglund by er der cirka 4 km, hvor en bil-lig byggegrund på 900 m2 koster 245.000 kroner plus tilslutning 105.000 kroner. Grunde på 2000 til 3000 m2 koster 600.000 til 800.000 kroner plus tilslutning. Denne ejendoms areal er 4889 m2, og den blev solgt for 310.000 kroner. Prisen på ejendommen har således været så lav, at der har været rigeligt til overs til at dække omkostningerne til bulldozeren, siger en af de berørte naboer, Niels Chr. Borup, der nu har skrevet til Naturklagenævnets formand og anmodet nævnet om at genoverveje sagen.

Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på, at Naturklagenævnet vil. Nævnet er tidligere blevet under-kendt i Landsretten, da det vurderede, at en gammel falde-færdig bygning var værdiløs.

ikke en ruin- Sagen drejede sig dengang om en bygning, der ud fra det

forelagte materiale var væsentligt dårligere end den vi har set i den aktuelle sag. Vi vurderede dengang, at bygningen måtte anses for at være en ruin, men vi tabte i retten. Jeg nævner det bare som eksempel på, at domstolene har ment, at der skal rigtig meget til, for, at man kan anse et hus for at være en ruin, siger Jytte Petersen, der er fuldmægtig i Naturklagenævnet.

Hun forstår godt, at den nordjyske landmand kan føle sig provokeret af sin nye nabos ageren, men fastholder, at naboen også ville have fået sin byggetilladelse, hvis han havde ventet med at bygge sit nye hus, til sagen var fær-digbehandlet.

- Det var da en meget uheldig fremgangsmåde, og jeg kan da også huske, at det ikke ligefrem var noget man roste ham for. Men der har jo i mange, mange år ligget et hus det pågældende sted. Huset har indtil for ikke så mange år siden været fast bolig for personer, og det er ikke senere faldet totalt sammen. Dermed er man i en situation, hvor nævnet - hvis der var blevet søgt, inden der var sket noget – også ville have givet tilladelse, siger Jytte Petersen og tilføjer:

- Vi kan alle sammen være enige i synspunktet om, at det er kritisabelt, hvis man ved at tage sig selv til rette, opnår tilladelse til noget, man ellers ikke ville have fået. Men jeg kan jo ikke sige andet end, at man efter bedste opfattelse har vurderet det her som en sag, hvor man også selvom der ikke var sket en fjernelse af de gamle bygnin-ger, ville have givet en tilladelse ud fra den dokumenta-tion der var i sagen. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

21

Lokalt kendt – ud over alle grænser...Tican a.m.b.a. . Strandvejen 6 . 7700 Thisted . 9919 2333 . www.tican.dk

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

22

NYt fra vSp Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Sikkerhedsvask af transportbiler fra udlandetFødevareministeriet har fjernet kravet om vask af uden-landske transportbiler.

Derfor er DANISH produktstandard er blevet udvidet med en DANISH transportstandard, hvor hovedformålet stadig er at svinesektoren selv sikrer , at alle transportbiler fra udlandet får en sikkerhedsvask inden de henter grise i danske besætninger.

Gødningsrester på transportbiler udgør den størst risiko for indslæbning af uønskede sygdomme i danske besætnin-ger.

Stikpøveundersøgelser har vist, at selvom det er et EU krav at lastbilerne skal rengøres efter en transport, kan der findes rester på ca. 8 pct. af bilerne.

Endvidere er det af betydning at vaskehallerne placeres ved grænsen, så der i en situation med forhøjet veterinært beredskab kan laves en effektiv smitttebarriere.

I en krisesituation er det planen at Fødevareministeriet skal overtage kontrol og styring af ordningen.

DANISH transportstandard er en hel central del af svi-nebranchens veterinære beredskab, som har til formål at opretholde den bredest mulige markedsadgang for avls- og brugsdyr samt svinekød overalt i verden. Derfor har VSP ansøgt Svineafgiftsfonden om midler til dækning af udgif-terne til kontrol og vask.

Brug kun DANISH godkendte transportører og læs mere på www.danish.lf.dk

MrSA - et arbejdsmiljøproblemPå det seneste har der - bl.a. i Operation X - været ekstra fokus på MRSA , der er en samlebetegnelse for multi-resistente stafylokok-bakterier (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus). Der grisetyper og mennesketyper.

MRSA kan findes i næsehulen hos nogle mennesker, som raske smittebærere. MRSA er typisk kun et problem for immunsvækkede samt ved operative indgreb, hvis såret inficeres. Hvis lægerne er klar over, at man er bærer af MRSA kan de vælge antibiotikatyper, der er fuldt virk-somme over for MRSA.

Grisens MrSA kaldes MrSA cc398:• Findespågrise(hud,næse)ogistøvet,harikkevæsent-

lig for grisens sundhed.

• Kanoverføresfragristilmenneske,menkunsjældentfra menneske til menneske

• OGdenerikkefødevarebåren(erfundetpåsvinekød,men opfattes ikke som en risiko)

udbredelse og forskningForekomst af MRSA CC398 i Danmark kendes ikke præcis, men fra screnningen af deltagerne på Kongressen i Herning 2008 ved vi, at der var 3,1% positive medarbej-dere i svineproduktionen

En EU-baselineundersøgelse (2007) af støv fra danske besætninger viste 3,5% positive produktionsbesætninger (støvprøver) og 0% positive i avl og opformering

DANMAP rapporten for 2009 viste 13% af slagtesvin på slagteriet (svarende til ca 13% af undersøgte besætninger).

På denne baggrund vurderes det at 10 -15 % af danske besætninger er smittede. Der er kendskab til en smittet avlsbesætning.

igangværende undersøgelser af svinebesætninger i danmark:• Forskningsprojektertilafklaringafsmitteforholdogom

smitteniveauet kan nedsættes bl.a. ved driftsændringer og/eller ændringer i antibiotikaanvendelse (mindre antal besætninger)

• Plantedirektoratetsvelfærdskontrol(prøverudtagesica.250 besætninger)

Nysmitte af besætningerDen reelle risiko ved de forskellige introduktionsmåder er p.t ikke kendt. Det må dog vurderes at smittede grise udgør den absolut højeste risiko, men også smittede mennesker udgør formentlig en ikke helt uvæsentlig risiko (hoste og nysen vil formentlig relativt let udløse en aerosol med MRSA, der kan smitte grisene). Rotter er vist at kunne bære MRSA. Luftbåren smitte mellem besætninger vurde-res til at spille en meget lav risiko, hvis overhovedet.

deklaration – er det muligt?I dag påvises MRSA ved at undersøge næsesvaberprøver fra grise/mennesker eller støvprøver fra besætninger. Der er tale om relativt dyre undersøgelser pr. prøve (ca. 250-500 kr/prøve).

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

22

NYt fra vSp Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Der er fra producentside rejst ønske om, at VSP under-søger mulighederne for et deklarationssystem nærmere, hvilket bestyrelsen også har besluttet.

For at en deklarationsordning kan komme på tale skal undersøgelser klarlægge:• Hvilkeoghvorstorerisiciudgørdeenkelteforhold,der

kan smitte en besætning?• Udviklingafenpålideligogbilligtestmetode(specielt

til fri-testning)• Herudoverskaldernaturligvistagesstillingtilom

hvor mange forskellige infektioner, det giver mening at deklarere for – i fremtiden kommer der formentlig flere ”MRSA” til og kan det håndteres sammen med alle de andre svinesygdomme, man også gerne vil håndtere.

I denne forbindelse skal det understreges at vi ikke er bekendt med lande, der har gennemført screening af samt-lige besætninger og kører med en deklarationsordning.

Sanering – er det muligt ?Med det nuværende vidensniveau kan dette ikke anbefa-les.

For at saneringer kan komme på tale skal forholdene nævnt under deklaration være afklaret og herudover skal undersøgelser klarlægge:• ErdetmuligtatrensestaldmiljøetforMRSA(hvor

godt overlever MRSA uden for grisen)?• Hvordankanmanværesikkerpåatindkøbenyegrise

uden MRSA?• Erdetkunmuligtattotalsanereellerkandelsanering

komme på tal?• Hvaderriskoenforreinfektion?

oplysning til købere, medarbejdere og krav om biologisk arbejdspladsvurdering (Apv)MRSA må primært betragtes som et arbejdsmiljøproblem, da grisene ikke bliver syge og der ikke er problemer med fødevaresikkerheden og smitte via svinekød.

Men den er stadig sjældent forekommende i danske svinebesætninger og derfor vurderes det, at der i positive besætninger er oplysningspligt overfor personalet og over-for købere af dyr.

VSP s vejledning til smittede besætninger kan findes på hjemmesiden www.vsp.lf.dk.

Denne vejledning er under revidering, bl.a. med vejledning om hvordan MRSA håndteres i forbindelse med udarbejdelse af den lovpligtige biologiske del af en arbejdspladsvurdering (APV). I smittede besætninger er personlig hygiejne vigtig og VSP følger og støtter op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

omdømmeworkshops og spørgeundersøgelse på Kongres for Svineproducenter 2010Fra de to workshops, der blev gennemført på Kongres for Svineproducenter 2010 kan følgende pointer/forslag frem-hæves.

Der er stor interesse for at forbedre branchens omdøm-me, og deltagerne var meget fokuseret på at de gode histo-rier om svineproduktion og ikke mindst de personer, der er er beskæftiget bliver præsenteret og fortalt gennem tv, kampagner og reklamer

Deltagerne var også indstillet på, at svineproducenterne selv skal arbejde med dyrevelfærd og værdier og være rol-lemodel overfor medarbejdere, samfund og i Erfa-grupper.

Ud fra afstemningen kan de konkrete forslag fra work-shop deltagerne grupperes i prioriteret rækkefølge:

1. Reklamer/ TV spots / livetv med ’rigtige’ svineprodu-center og staldmedarbejdere.

2. Styrket medieberedskab i L&F til håndtering af pres-sen

3. Åbne stalddøre – styrket åbent landbrug med Drive in –gårde, Kig ind stalde, flere skolebesøg,

4. Arbejde med værdier på staldgangen (Finde gode rolle-modeller og forbilleder samt sætte branchestandarder)

5. Gode historier om den levende gris på produkterne og emballagen, altså et samarbejde på tværs af værdikæ-den.

6. Kommunikation i jordhøjde - Flere gode historier i medierne om dyrevelfærd, nicheproduktion og svine-produktion i det hele taget

7. Online aktiegris dvs. mulighed for at følge opvækst af den gris, man senere får i fryseren.

8. VSP – medarbejdere, der arbejder i ’marken’ med image

9. Flere undervisningsmaterialer10. Bruge kendte personer til at profilere svinesektoren

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

23

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

24

NYt fra vSp Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

24

SpørgeundersøgelserI de tre figurer ses en sammenstilling af en Gallup under-søgelse, som VSP fik lavet i oktober 2010 og den spør-geundersøgelse, som blev gennemført på årsmødet 2010. Der var 340 besvarelser fra årsmødedeltagerne.

Generelt kan det konkluderes at danskerne mener svinesektoren benytter sig af moderne teknologi, mens de ikke har et uklart og manglende indtryk af fremgangen med hensyn til miljø og dyrevelfærd. Der er således gode

TEKNOLOGI

100 %

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%Kongres

deltagerne menerKongres

deltagerne tror flest danskere

mener

Danskerne mener (Gallup)

Enig

Overvejende enig

Ved ikke

Overvejende uenig

Uenig

muligheder for at hæve vidensniveauet og forbedre dan-skernes syn på svinesektoren.

Svineproducenterne (kongresdeltagerne) mener deri-mod – ikke overraskende - at det også er gået meget fremad på disse områder.

Endelig kan det konkluderes at svineproducenterne tror, at danskernes opfattelse er mere negativ end den rent faktisk er. ■

100 %

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%Kongres

deltagerne menerKongres

deltagerne tror flest danskere

mener

Danskerne mener (Gallup)

Meget forbedret

Lidt forbedret

Ved ikke

Lidt forringet

Meget forringet

DYREVELFÆRD

100 %

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%Kongres

deltagerne menerKongres

deltagerne tror flest danskere

mener

Danskerne mener (Gallup)

I høj grad

I nogen grad

Ved ikke

I ringe grad

Slet ikke

FORURENING

3. I hvilken grad har dansk svineproduktion reduceret forureningen de sidste 10 år?

1. Er dansk svineproduktion et erhverv, hvor moderne teknologi spiller en stor rolle?

2. Har dansk svineproduktion forbedret eller forværret dyrevelfærden de sidste 10 år?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

25

NYt fra vSp Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Hvilken miljøgodkendelse vil du gerne

have? Skal det bare gå stærkt, skal det

være billigt eller skal du kunne leve

længe med den? Alle tre er ok! Det er et

spørgsmål om behov.

Nogle gange er det bare vigtigt at få en hurtig miljøgod-kendelse, så der hurtigt kan blive produceret nogle grise. Dette er ofte prioriteringen, når der er tale om en lille besætning i eksisterende bygninger. Det kan godt være, at hastværket har medført, at man skal leve med lidt flere restriktioner, men den øgede indtjening/det mindre drift-stab medfører, at beslutningen var rigtig.

Den billige godkendelse kræver, at ”alt går lige ud ad landevejen”. Der er ikke råd til ændringer af projektet undervejs eller ”fintænkning” i valg af virkemidler til ammoniakreduktion eller lignende. Ansøgningen skal følge kommunernes administrationsgrundlag, så der heller ikke skal diskuteres med dem. Kort sagt, så kræver det, at ansø-geren er meget afklaret med hensyn til hvilket projekt, der søges om og, at kommunen umiddelbart kan godkende projektet. Et eksempel kunne være en slagtesvineproduk-tion på bar mark, væk fra alt miljøfølsomt.

Den virkelig gode miljøgodkendelse er en del af en stra-

tegi. Den giver plads til fremtidige udvidelser og indeholder vilkår, som er overvejet nøje og er et resultat af et godt samarbejde med kommunen om, at der kun stilles vilkår som er nødvendige og som kan indarbejdes i et funktionelt landbrug. Denne godkendelse vil fungere som et sæt spil-leregler der er simple, logiske og, hvis de overholdes, giver fred til at drive landbruget hensigtsmæssigt. For at opnå denne slags godkendelser kræves det, at muligheder og begrænsninger for ejendommen/ejendommene, der skal godkendes, er blotlagte, og at kommunen har udmeldt hvilke miljømæssige udfordringer, der skal overvindes. Metoden til at klare de miljømæssige udfordringer er det, der giver vilkårene, og det vil kræve faglig kompetence – og nogle gange både tålmodighed og stædighed, at sikre vilkår, der er til at leve med. Det tager tid og det koster, men inve-steringen er fornuftig, hvis denne godkendelse er begyndel-sen på virksomhedens udvikling. ■

Den hurtige, den billige og den virkelig gode miljøgodkendelse Af Maria Katja Jensen, Teamleder for LRØ MiljøTeam

miljøgodkendelsen er et sæt spilleregler.Vilkårene er reglerne – det er dem der skal følges. Resten af miljøgodkendelsen er en beskrivelse af, hvordan og hvorfor kommunen er kommet frem til vilkårene.

Fakta

kommunen har pligt til at arbejde for, at der gives en miljøgodkendelse.Når en husdyrproducent søger om at udvi-de/ændre sin besætning, så skal kommunen behandle ansøgningen med henblik på at give en godkendelse. Kommunen må kun give afslag, hvis der ikke kan stilles vilkår, der sik-rer, at husdyrproduktionen kan drives, så den ikke påvirker omgivelserne på en måde som er uforenelig med hensynet til omgivelserne, eller hvis der ikke anvendes bedste tilgænge-lige teknik.

Faktasamarbejd med kommunen og vær opmærk-som på din ”ret og pligt”. Du er borger i kommunen og skal behandles på lige fod med alle andre borgere. Samtidig er du virksomhedsejer og skal sikre, at din virksomhed lever op til nogle miljøkrav, som lovene beskriver og kommunerne administre-rer. Kommunerne skal ligeledes sikre, at du får mulighed for at drive din virksomhed – dit levebrød – hvis du lever op til de krav kommu-nen stiller.

Fakta

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

25

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

26

vASK HæNder efter kontakt med dyr

Nogle aviser har i forbindelse med pro-

jekt Åben Stald skrevet om risikoen for

at blive smittet med resistente bakterier

under gårdbesøg.

Vi har af den grund kontaktet både Sundhedsstyrelsen og Embedslægerne i Midtjylland for at give jer de bedst mulige anbefalinger ved besøg i staldene.

Generelt bør der være skiftetøj og gummistøvler til rådig-hed for besøgende samt mulighed for grundig håndvask efterfølgende. Det er vigtigt at vaske hænder efter kontakt med dyr for at undgå smitte med sygdomsfremkaldende bakterier.

Gårde, hvor der er konstateret multiresistente stafylokok-ker MRSA cc 398, ikke må have besøg af skoler og institu-tioner.

Bakterier kan overføres fra dyr til menneskerVed nærkontakt med dyr eller med gødning fra dyr vil der altid være en risiko for, at der kan blive overført bakterier fra dyr til mennesker. Bakterierne kan overføres fx via hænder-ne. Der kan være bakterier, som er udbredt i miljøet, og som dermed også kan være på dyrene og i dyrenes gødning. Det kan være sygdomsfremkaldende bakterier som Salmonella, Campylobacter og verotoksinproducerende E. coli (VTEC), herunder VTEC O157.

Salmonella fra hønsSalmonella kan bl.a. overføres til mennesker fra høns og æg, fx hvis man er en tur i hønsehuset for at samle æg. Selvom man ikke har rørt ved hverken høns eller æg, kan man have fået hønsemøg på sko eller støvler, og det kan nemt komme på fingrene, når man tager fodtøjet af.

Bakterier hos hunde og katteKæledyr er en kilde til Campylobacter-infektion hos men-nesker. Bakterien findes jævnligt hos hunde og katte, særligt hos hvalpe og killinger. Tal fra Statens Veterinære Serumlaboratorium for år 2000 viser, at 16% af de under-søgte hunde og 11% af de undersøgte katte var smittede med Campylobacter, og Dansk Zoonosecenter peger på kontakt med kattekillinger som en smittefaktor i forbindelse med Campylobacter-patienter. Flere udenlandske undersø-gelser har tilsvarende peget på kontakt med hundehvalpe.

Få bakterier kan gøre mennesker sygeVTEC kan også smitte mennesker ved direkte kontakt med dyr – særligt drøvtyggere. Det har man set i andre lande, fx Sverige, England og USA, hvor børn er blevet syge efter

besøg i dyrestalde med kalve og køer. Upasteuriseret mælk og mælkeprodukter er også kilde til VTEC infektioner.

Det gælder specielt for Campylobacter og VTEC, at der kun skal få bakterier til for at give sygdom. Sygdom forår-saget af Campylobacter og VTEC ses hyppigst hos 1- til 4-årige børn.

Klappegeder og kælegriseFlere og flere daginstitutioner har forskellige dyr (høns, kaniner, geder, får, kalve, fugle, grise m.m.), som børnene kan være med til at fodre, passe og pleje. Det er også almin-deligt udbredt, at børnehaver og skoleklasser tager på besøg i skolelandbrug eller på besøgsgårde. Herudover har børn mulighed for at komme i nærkontakt med dyr i zoologiske haver, på dyrskuer, på bondegårde, i dyreparker m.v. Endelig er der kæledyr i mange private hjem.

Dette giver alt sammen gode muligheder for, at børn kan lære at omgås dyr og få en bedre forståelse af, hvor fx mælk og æg kommer fra. Men denne kontakt indebærer imidlertid en risiko for smitte af børnene. Fødevarestyrelsen har derfor vurderet, at der er behov for at sætte fokus på især børns håndhygiejne efter kontakt med dyr.

tænk på børns håndhygiejne – også efter kontakt med dyr For at undgå at børn bliver syge efter kontakt med dyr og fx efter indsamling af æg hos høns, udskiftning af strøelse i stalden eller tømning af kattens bakke, bør man sørge for, at børnene får vasket hænder bagefter. Hvis børn ikke tydeligt kan se, at deres hænder er beskidte, springer de ofte håndvasken over. Man skal derfor huske børn på at vaske hænder. Det gælder også efter kontakt med dyr, og er spe-cielt vigtigt, inden børnene spiser mad. På den måde kan man undgå at overføre bakterier fra hænderne til maden eller munden.

På besøgslandbrug er der regler for, at børn under 5 år skal være under opsyn, at besøgende vasker hænder efter kontakt med dyr og endelig, at de besøgende ikke må bydes på upasteuriseret mælk eller mælkeprodukter. ■

MAN SKAL vASKe HæNder: ☛ Når man har rørt ved dyr. ☛ Før man begynder at lave/spise mad. ☛ Efter toiletbesøg. ☛ Når man har rørt ved æg, råt kød, fjerkræ,

fisk og grønsager med jord på.

SÅdAN vASKer MAN HæNder:☛ Skyl hænderne i varmt vand. ☛ Vask dem med sæbe i ca. 15 sekunder. ☛ Skyl hænderne rene. ☛ Tør hænderne i et rent håndklæde.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

27

Spørgekassen

??? ??

Sanktionering af sager om overproduktionFra tid til anden kan man komme til at køre lidt for hurtigt eller producere flere grise, end der er givet tilladelse til, men hvordan sanktioneres det?

Miljøstyrelsen har her i efteråret udsendt et notat omkring sanktionering af sager om overproduktion. Som udgangspunkt findes der i dag ingen retspraksis der viser, hvordan bødeniveauet skal beregnes. Miljøstyrelsen hen-viser dog til retspraksis fra dambrugsområdet, hvor man har konfiskeret fortjeneste samt givet en bøde. Bøde bør, ifølge Miljøstyrelsen, som minimum udgøre ¼ af den opnåede fortjeneste ved overtrædelsen. Nu kan man jo så sige, at vi ikke har tjent penge de sidste år, så overpro-duktion kunne betyde penge tilbage, men den går ikke. I notatet henvises nemlig til DB 1 tal fra Videncentret for Landbrug. Her var DB 1 for et slagtesvin 85 kr i 2008 og 120 kr i 2007. Hvis der som nævnt bliver lagt ¼ oven i som bøde, koster det således 106 kr. pr. slagtesvin i 2007 og 150 kr i 2008.

Når kommunerne skal vurdere, om produktionen på en ejendom har været for stor, skal de se på en ”flerårig” peri-ode, og denne defineres som værende på 2 til 3 år. Her vil de ofte bruge planperioderne fra gødningsregnskaberne, men i nogle tilfælde kan man argumentere for at anvende regnskabsåret.

Det skal dog igen nævnes, at der ingen retspraksis er på området, så ovenstående er ”kun” Miljøstyrelsens oplæg på området. ■

den ny anmeldeordning Der er en del snak omkring den nye anmeldeordning i forhold til miljøgodkendelser. Ordningen er på vej, men rammerne for ordningen er ikke på plads endnu. Der er dog stillet et spørgsmål til miljøminister Karen Ellemann om, hvor mange og hvilke ejendomme, der bliver omfat-tet af ordningen. Svaret er, at det umiddelbart vil være etablering af gyllebeholdere og ensilagepladser der bliver omfattet. I forhold til selve stalden vil det være ændringer i indretningen som følge af nye dyrevelfærdskrav, såsom løsgående søer i 2013 samt skift i dyretype, der kan for-ventes omfattet af ordningen. Man skal ikke regne med at kunne foretage væsentlige bygningsmæssige ændringer, ligesom fordampning, lugt m.m. skal være uændret eller reduceret.

varsling af tilsynHvordan er reglerne for kommunernes miljøtilsyn, og er de altid varslet? Følgende svar er fra Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hovedreglen er, at man skal varsles skriftligt 14 dage inden tilsynet, og det sker da også i ca. 90 % af de tilsyn som kommunerne gennemfører. I nogle tilfælde kan man dog undlade at varsle, og derudover er der mulighed for at forkorte varslingen på 14 dage. En forkortelse af vars-lingsperioden kan ske ved, at kommunen henvender sig til virksomheden, som giver sit samtykke til, at tilsynet sker inden de 14 dage. Samtykket kan være skriftligt eller mundtligt.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010??

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2010

28

TB&

Co

7580

228

8

Software tilsvineproducenter

Vi har løsningen – det er nemmere end du tror

WinSvin• EDB-program til svinepro-

ducenter samt rådgivere.

• Planlægning, manage-ment styring, kontrol, simulering og analyse.

• Medicinregnskab.

• Integration til håndtermi-nal, transponderfodring og fodercomputere.

• Avanceret analyseværktøj med 3 dimensionel grafik.

• Besætningssammen-ligning.

PocketPigs• Håndterminalprogram til

Windows CE.

• Sikrer at alle relevante so-, smågrise- og slagtesvinedata er lige ved hånden.

• PocketPigs gør det nemt at bruge arbejdslisterne til: – Medicinregistrering – Drægtighedstest – Kuldudjævning – Foderjustering

• Automatisk opdatering af data i WinSvin via trådløs net eller GPRS (biltlf.)

MultiReader• Aflæsning af elektroniske

øremærker.

• Trådløs kommunikation med Pocket PC (via

Bluetooth).

• Dyrets information vises på MultiReaderens

display samt det pågæl-dende sokort på Pocket PC’en.

• MultiReaderen gør

det nemt at bruge arbejds-listerne i Pocket PC’en.

Mere end 20 års erfaring i udvikling af softwareløsninger tilsvineproducenter, konsulenter og grovvarebranchen.

AgroSoft®

Tlf.: 76 90 22 22 • Fax: 75 80 17 77 • www.AgroSoft.dk

Afs

ende

r: D

ansk

e Sv

inep

rodu

cent

er ·

Kar

etm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

rici

a · B

lad

nr. 4

6108