Historien om frihedskæmperen Svend Otto Nielsen, med dæknavnet John, som sammen med Flammen

og Citronen var blandt besættelsestidens største sabotører.

“Fængslende læsning. Spændingen i bogen stiger for hver side.”

Historie-Online

Den 9. december 1943 blev John taget af Gestapo efter en dramatisk flugt på cykel gennem Østerbros gader. Hårdt såret blev han bragt til tyskernes hovedkvarter i København. Inden tilfangetagelsen havde han sammen med sine kam­merater i Holger Danske udført en lang række dristige sabo­tageaktioner mod blandt andet Riffelsyndikatet i Tuborg Havn. Dette er hele historien om frihedshelten, skolelæreren og charmøren, som endte sine dage på henrettelsespladsen i Ryvangen i april 1944.

TOMMY HEISZ, f. 1975, er journalist med spe-ciale i fortællende journalistik. Han har tid-ligere skrevet om engelsk fodbolds hist orie i bogen Det begyndte med Tipslørdag (2009) foruden en række digtsamlinger og singlen Bølgebryder (2013).

Foto

©Th

omas

Sjø

rup

9 788775 144471

ISBN 978877514447110000

I 1930’erne fik Danmark sine første kvindelige superstjerner i sportens verden. Den ene kunne svømme i op til 40 timer i træk, de to andre var blandt de hurtigste svømmere i verden.

Når Jenny Kammersgaard, Ragnhild Hveger og ’Lille henrivende’ Inge Sørensen vendte hjem fra deres store triumfer ved OL og EM i svøm­ning m.v., udspillede sig tumultscener og hyldestfester, som man al­drig havde set før.

Fortællingen om de tre populære svømmepiger er meget mere end bare en sportshistorie. Svømmernes succes og popularitet var sym­bol på den brydningstid, som mellemkrigsårene var i Danmark – med arbejdsløshed, fattigdom og ulmende fascisme på den ene side og lyntog, blinkende neonreklamer og massekultur på den anden.

Samtidig brød Jenny, Ragnhild og Inge rammerne for, hvad kvinder kunne og burde i 1930’erne. De gav pokker i folks forventninger til dem og gjorde, som det passede dem.

“Bølgerne rykkede i den lille motor­båd, da den lagde Horsens bag sig og satte ud på fjorden. I bådens ene side, på den styrbordsvendte bænk, sad 17­årige Jenny Kammersgaard. Hun smilede bredt, og hendes lyse, viltre hår flagrede i vinden. Ivan stod der malet med store bogstaver på siden af båden. Det var gamle Lods Hansens båd, og det var ham, der førte den. Ombord var også Knud Edelmann, Jennys træner fra den lokale svømme­klub, og hendes veninde Rita. Samt to journalister fra de lokale aviser. Jenny havde fundet ud af, at hun kunne svømme langt. Og i dag ville hun finde ud af, hvor langt. Men vej­ret artede sig ikke helt efter planen. Et stabilt højtryk havde ellers i dagene op til sikret masser af lunt og roligt vejr over Østjylland, men nu havde skyerne trukket sig sammen, og vin­den var taget til. Det bekymrede de andre om bord, men ikke Jenny. Hun sad bare der med sit ukuelige smil og trippede for at komme i vandet. Ivan skulle fragte dem ud gennem Horsens Fjord, helt til Snaptun, hvorfra Jennys lange svømmetur skulle begynde.”

Fra bogens 1. kapitel

SVØMMEPIGERNEDER FORFØRTE DANMARK I 1930’ERNE

Tommy Heisz

SVØMMEPIGERNEDER FORFØRTE DANSKERNE I 1930’ERNE

INFORMATIONS FORlAG

Svømmepigerne der forførte Danmark i 1930’erne© Tommy Heisz og Informations Forlag, 2014

Grafisk tilrettelæggelse: Remote GrafikOmslag: Koitz GraphicsForsidefotos: Jenny Kammersgaard – Odsherred Lokalarkiv, Inge Sørensen – Ukendt, Ragnhild Hveger – Privatejet postkortFotos i bogen er privateje, hvor ikke andet er angivet. s. 21 – Idrætsarkivet, Horsens. s. 54 – Polfoto.s. 61 – Dansk Idræts Forbunds arkiv. s. 94 – Textilforum, Museum Midtjylland. s. 116 - Scanpixs. 120 – Public domain. s. 158 – Public domain.s. 170 – Odsherred Lokalarkiv. s. 213 – Public domain. s. 225 – Polfoto.

Trykt hos Specialtrykkeriet Viborg A/S1. udgave, 1. oplagISBN: 978-87-7514-4471

Dele af denne bog er baseret på singlen Bølgebryder – Svømmepigen Jenny og det dybe hav, udgivet i 2013 af Zetland.

Forfatteren har modtaget støtte fra Copydan, tildelt gennem Autorkontoen i Dansk Forfatterforening.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Informations ForlagSt. Kongensgade 40 C1264 København Kwww.informationsforlag.dk

En nation af Svømmere skulde de Danske blive.

– Johannes V. Jensen.

7

IndholdForord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

1 Jennys skøre idé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Hold hende for guds skyld fra fjorden . . . . . . . . . . . . . . 143 Skeptiske fiskere i Snaptun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Olie og rotter i svømmebassinet . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Fjorden viste tænder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 Hun lignede en søløve. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237 En frisk lille tøs fra Helsingør . . . . . . . . . . . . . . . . . . 278 Da Danmark blev elektrisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289 Olympiske nerver i Berlin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3310 Skolepigen var for god til at blive hjemme . . . . . . . . . . . 3711 Da ’Lille henrivende Inge’ blev til . . . . . . . . . . . . . . . . 4112 Hitler ringede med klokkerne for hele verden . . . . . . . . . 4613 Inge holdt armen nede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5214 Ragnhild og det store pres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5515 Ud at røre ved bundgarnspælen og tilbage igen . . . . . . . . 5716 Pokkers til Mastenbroek! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6017 Danskerne og radioepidemien . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6518 Jenny i jomfrueligt vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6919 Danskerne og den store badedag. . . . . . . . . . . . . . . . . 7220 Over Storebælt på whisky og rå ægge blommer. . . . . . . . . 7921 Eufori på Enghave Station . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8222 De river huset ned, hvis hun ikke snart viser sig . . . . . . . . 8523 I hyldestflåde til Skovshoved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8724 Store bedrifter af småfolk fra Danmark . . . . . . . . . . . . . 8825 Den nordjyske forbindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

8

26 Hun slog hul på isen og hoppede i . . . . . . . . . . . . . . . 9627 Stjernesværm i svømmehallen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9828 Kaptajnen, der blandede ballet og militærdisciplin . . . . . 10129 Nu strutter hun af kræfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10430 Jennys drøm om Kattegat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10631 På charmeoffensiv i hovedstaden . . . . . . . . . . . . . . . 11032 Den svømmende mor fra Vejle . . . . . . . . . . . . . . . . . 11533 Jeg længes bare efter fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12334 Stille dage på Samsø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12835 Da ’Salamanderen’ svømmede nøgen over Øresund . . . . . 13136 I kender ikke mit hjerte! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13437 Lægen gjorde de andre tossede . . . . . . . . . . . . . . . . 14038 Kvinder og kraftpræstationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14439 Hysteriske fruer og slidte lærerinder . . . . . . . . . . . . . 14640 De syge kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14941 Den olympiske nervebelastning . . . . . . . . . . . . . . . . 15242 Pionerer flyttede grænserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15543 Bunker af fanpost til Jenny . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15944 Inge i voksealderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16545 Klar til at lægge arm med strømmen . . . . . . . . . . . . . 16646 Svær og muskelsvulmende stod hun og lo . . . . . . . . . . 16847 Hårdfør læge med hundeslædeerfaring . . . . . . . . . . . . 17248 Svømme kan hun jo for så vidt ikke . . . . . . . . . . . . . . 17849 Underholdning fra følgebåden . . . . . . . . . . . . . . . . . 18150 Morgenkaffe midt i Kattegat . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18351 Den endelige kamp mod brændingen . . . . . . . . . . . . . 189

9

52 Jyden hun er stærk og sej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19253 En sjælden og nyopdaget havfrue . . . . . . . . . . . . . . . 19554 Blodsugerne stod klar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19755 Kvinde, kend din plads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20456 Skandaler i badedragt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21157 Hitler ville vide, om Jenny var en fisk . . . . . . . . . . . . . 21758 Verdens bedste svømmerske . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22459 Da Jenny kasserede Niels Anesen . . . . . . . . . . . . . . . 22760 Humørsvømmeren Ragnhild . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22961 Göring kom sejlende forbi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23162 40 timer i Østersøen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23363 Sov og svømmede på samme tid . . . . . . . . . . . . . . . 23564 Tyskerne festede for Jenny . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23965 Den store styrkeprøve i London . . . . . . . . . . . . . . . . 24366 Frøken Ingeborgs svendestykke . . . . . . . . . . . . . . . . 25067 Ville hellere dø end at tabe til van Veen . . . . . . . . . . . . 25368 Da Broadway kom til København . . . . . . . . . . . . . . . 256

EPILOG. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262Jenny Kammersgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262Ragnhild Hveger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267Inge Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271Tak til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 277Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279Kort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288

11

Forord Der var folk, der græd. Andre skreg som hysteriske. Og enkelte be-svimede. De scener, der udspillede sig, da over 100.000 mennesker en lummer augustaften i 1938 hyldede ’Danmarks svømmepiger’ på Rådhuspladsen i København, var aldrig set magen til. Og man skulle frem til befrielsen i 1945 eller fodboldlandsholdets EM-guld i 1992 for at finde noget at sammenligne det med.

I 1930’erne var danskerne ramt af svømmepigefeber. Jenny Kam-mersgaard, Ragnhild Hveger og Inge Sørensen var overalt. Denne bog handler om de tre piger, der blev Danmarks første superstjerner i sportens verden. Så stærk var deres berømmelse, at ekkoet af Jenny, Ragnhild og Lille Henrivende Inge stadig lød i min barndom, næsten 50 år senere.

Den ene kunne svømme i evigheder, de to andre var blandt de hurtigste i verden. Pigerne blev rasende populære, og alle tre var de så unge, at de knapt forstod det kaos, de befandt sig midt i.

Mellemkrigstiden bliver ofte beskrevet som en mørk periode i danmarkshistorien. En tid, da økonomisk depression og krigsfrygt satte dagsordenen. Det er også en stor og vigtig del af fortællingen om Danmark i de år, men går man tættere på, vil man opdage, at der også var andre stærke strømninger i det danske samfund.

1930’erne var også fremskridtets årti. Danskerne omgav sig med nye radioapparater, og de spejlede sig i filmstjerner fra Hollywood. Der kom for alvor biler i gaderne, og neonlysene på hovedstadens butiksfacader vidnede om en ny verden, der trængte sig på. Kulturen blev i stigende grad defineret i byerne, hvor impulser fra resten af verden strømmede ind. Danmark var ved at blive moderne.

Svømmepigerne skrev sig direkte ind i den fortælling. Da Inge Sørensen vandt medalje ved OL i Berlin i 1936 i en alder af kun 12 år, satte hun noget i gang, der snart skulle vokse sig så stort, at det

12

næsten kom ud af kontrol. Og noget, der trækker tråde helt op til nutiden, da Danmark igen er en af verdens førende svømmenationer på kvindesiden.

I 2012 var det 75 år siden, Jenny Kammersgaard svømmede fra Sjælland til Jylland. I den anledning skrev jeg for Politiken en artikel, der rekonstruerede den utrolige svømmetur. Og så havde jeg ellers regnet med, at den historie var afsluttet for mit vedkommende.

Men jeg kunne mærke, at der var noget, jeg ikke var færdig med. En større historie, der kaldte på at blive fortalt. I min research havde jeg læst om de andre svømmepiger, der opstod på samme tid, og i takt med at jeg fordybede mig mere i mellemkrigstiden, begyndte jeg at forstå, at jeg her havde fat i en historie, der handlede om meget mere end bare sportspræstationer.

Det har været mit mål at stykke en fortælling sammen om en spændende periode i danmarkshistorien. En tid, da den gamle ver-den for alvor begyndte at krakelere, og hvor alt det nye og moderne pressede sig på, hvilket blandt andet kom til udtryk i denne stjerne-dyrkelse af de danske svømmepiger.

To af bogens hovedpersoner, Ragnhild Hveger og Jenny Kammers-gaard, kom under og efter Anden Verdenskrig i vanskeligheder på grund af de tyske forbindelser, deres berømmelse havde ført til. Dår-lig dømmekraft gjorde dem til led i nazisternes propagandamaskine. Det er en spændende historie, som er velbeskrevet i andre bøger og artikler. Men det er ikke den, jeg fortæller her.

Denne bog udspiller sig i perioden 1936-38. Det har været mit ønske at fortælle historien om tre stærke kvinder, der brød alle ram-mer i idrættens verden, og at undersøge, hvad de voksede ud af i den spændende historiske brydningsperiode, som mellemkrigstiden var.

– Tommy Heisz, 2014

13

1:

Jennys skøre idé Horsens, 8. juli 1936

Bølgerne rykkede i den lille motorbåd, da den lagde Horsens bag sig og satte ud på fjorden. I bådens ene side, på den styrbordsvend-te bænk, sad 17-årige Jenny Kammersgaard. Hun smilede bredt, og hendes lyse, viltre hår flagrede i vinden. Ivan stod der malet med store bogstaver på siden af båden. Det var gamle Lods Hansens båd, og det var ham, der førte den. Ombord var også Knud Edelmann, Jennys træner fra den lokale svømmeklub, og hendes veninde Rita. Samt to journalister fra de lokale aviser.

Jenny havde fundet ud af, at hun kunne svømme langt. Og i dag ville hun finde ud af, hvor langt. Men vejret artede sig ikke helt efter planen. Et stabilt højtryk havde ellers i dagene op til sikret masser af lunt og roligt vejr over Østjylland, men nu havde skyerne trukket sig sammen, og vinden var taget til. Det bekymrede de andre om bord, men ikke Jenny. Hun sad bare der med sit ukuelige smil og trippede for at komme i vandet. Ivan skulle fragte dem ud gennem Horsens Fjord, helt til Snaptun, hvorfra Jennys lange svømmetur skulle begynde.

Klokken var kvart i ti om formiddagen, og sommerregnen be-gyndte nu at smådryppe lige så stille. Jenny kunne se dråbernes møn-ster og bølgernes krusninger i vandet. Set fra båden, der bevægede sig ganske langsomt frem over fjorden, virkede vandet roligt og langt fra frygtindgydende. Men når hun om lidt lå nede i vandet, ville hun kun have sine egne arme og ben at arbejde sig frem med.

Jenny havde sat sig for, at hun ville svømme hele turen fra Snaptun ind til Horsens i ét stræk. I fugleflugtslinje en tur på 15 kilo meter, men den ville sandsynligvis blive lidt længere. Hun ville komme til at ligge i vandet i mange timer, måske otte eller ti. Så der var en grund til de dybe rynker i panden på hendes svømmelærer, Knud Edelmann.

1

14

Hvis det her vejr fortsatte, eller måske endda blev værre, kunne det sætte en stopper for det hele.

Lokalavisernes reportere bevægede sig omkring på båden og skrib-lede løs på deres blokke. Når de så på Jenny, havde de begge svært ved at forestille sig, at hun skulle kunne klare den. Det var i deres øjne en skør idé, pigebarnet havde fået. Nok virkede hun robust og stædig, men alligevel. Hun var så ung, og når det handlede om svømning, var hun stadig en nybegynder. Reporteren fra Horsens Avis brød sig ikke om regnen, så han fik lokket Jenny med ind i kahytten til en snak:

I Kahytten fik vi en lille Sludder med den unge Svømmerske, der fortalte, at hun ikke var mere end 17 Aar. Hun har kun svømmet i 1½ Aar, og det er yderst forbavsende efter den Oplysning, at hun allerede kan foretage en Svømning af saa krævende Art. På den lange Svømning vil Jenny benytte Brystsvømning. Hun er lidt ked af, at hun ikke kunne svømme den hurtigere Crawlsvømning, men endnu har hun ikke lært denne Stil; men efter Turen i dag vil hun kaste sig efter dette Arbejde.

En times tid senere lagde Lods Hansen til kaj ved den lille havn i Snaptun. Spanden med fedt blev fundet frem, så Jenny kunne blive smurt ind. Hun kunne gøre sig klar til at springe i.

2

Hold hende for guds skyld fra fjordenJenny blev født i sommeren 1918. Hun var den yngste datter af smed Kammersgaard, en særdeles afholdt mand i landsbyen Dagnæs ved Horsens. Allerede fra hun var ganske lille, døjede Jenny med lun-gerne. Sygdommen var så slem, at den gjorde store dele af hendes barndom til en plage med hyppige hosteanfald og vejrtræknings-problemer.

Det var slet ikke usædvanligt på den tid, at et barn blev født med dårlige lunger. Brystsvag, som det blev kaldt. Lægerne kunne ikke stille meget andet op end at give de sædvanlige velmente råd om, hvordan

2

15

man måske kunne lindre sygdom-men. Da familien Kammersgaard fik undersøgt Jenny, var mønsteret det samme. Lægen sagde til moren, at det lille pigebarn ikke havde godt af fugtig luft, og derfor skulle de for guds skyld holde hende fra fjorden. Det råd tog Jennys mor forståeligt nok meget alvorligt, og derfor lærte Jenny som barn aldrig at svømme. Begge hendes ældre brødre var gla-de for vand og badede ofte i fjorden, men Jenny fik ikke lov.

Der er taget et billede af Jenny, hvor hun er omkring 10 år gammel. Fotografiet er taget på sydsiden af Horsens Fjord, nok ikke ret langt fra hjemmet i Dagnæs. Bag Jenny stræk-ker markerne sig ned mod vandet. Pi-gens skuldre er brede, ansigtet rundt, og hun ser stærk ud af sin alder. Hun har sideskilning og lange fletninger bundet med sløjfer. En prikket kjole og hvide knæstrømper. I hænderne holder hun en hundesnor, og ved hendes side står hendes hund med tungen ude og et årvågent blik.

Hunden var hendes bedste ven.Jenny blev siden betegnet som lidt af en enspænder i barndomsårene. Hun kunne bruge masser af tid kun i sel-skab med sin hund. Billedet er taget om sommeren, og når Jenny på den tid af året travede lange ture med hunden langs fjorden, har hun kunnet se en

Jenny gik lange ture langs Horsens Fjord sammen med sin hund.

Jenny som konfirmand. På dette tidspunkt havde hun end-nu ikke prøvet at tage et eneste svømmetag.

16

masse af byens andre børn pjaske og bade i bølgerne. Selv måtte hun holde sig på land. Fordi moren stod så urokkeligt fast på at føl-ge lægens råd, havde Jenny ikke taget så meget som ét eneste svømmetag, da hun efter sin konfirmation og endt skoletid kom til at tje-ne i huset hos en ingeniør Mollerup, der også boede i Horsens.

Da var hun fyldt 15 år. Og mødet med ingeniør-familien blev afgørende

for Jenny. Det var nemlig fruen i huset, Bodil Mollerup, der en dag tog Jenny med ned til fjorden og overtalte hende til at gå i. Ingeniør-fruen introducerede også Jenny for de grundlæggende svømmetag. Det var et modigt træk, næsten uforskammet, at fru Mollerup sendte Jenny i vandet, når nu pigens mor hele barndommen havde kæmpet for at holde hende væk derfra. Det er ikke til at vide, hvad der fik fru Mollerup til at gøre det. Måske har hun vidst noget om lungesygdom-me, som Jennys mor ikke vidste, og derfor været mindre autoritetstro over for lægens råd. Måske har Jenny ganske enkelt undladt at nævne sit dårlige helbred, fordi hun så sit snit til endelig at komme i vandet.

Jenny opdagede hurtigt, at svømningen ikke forværrede hendes sygdom. Tværtimod. Der skete nemlig det forunderlige, at hendes vejrtrækning blev meget bedre, når hun var i vandet. Og hun skulle snart opdage, at det endda blev bedre, jo koldere vandet var. I koldt vand mærkede hun ikke noget til sine lungeproblemer. På den måde lærte Jenny at holde af vandet og kulden. Hun havde det allerbedst i iskoldt vand og ville hellere svømme i fem grader end i 15 grader.

Vandet var ikke en legeplads for Jenny. Hun udviklede et anderle-des forhold til fjorden end mange af sine jævnaldrende. Hun var ikke

Allerede som ganske lille fik Jenny konstateret en lungesygdom og måtte derfor ikke komme i vandet.

17

meget for at pjaske, og hun gad ikke soppe rundt for sjov. Men hun kunne lide at svømme. Det fandt hun ud af, så snart hun fik lært det ordentligt.

Fru Mollerup havde hjulpet Jenny i fjorden, men drømmen om at drive svømningen til noget stort var næppe født på dette tidspunkt. Den opstod sandsynligvis, da Jenny lidt senere kom i huset et andet sted i Horsens, hos fru Inge Piper. Hun var enke efter en af byens sto-re erhvervsmænd, Oscar Piper, som ejede maskinfabrikken Møller & Jochumsen. Jenny var i huset hos fru Piper i 1935-36, og det møde blev endnu en vigtig trædesten. Fru Direktør Piper stod ved kanten af fjorden og fulgte fascineret med, når Jenny drog ud på sine svøm-meture, der hele tiden blev længere og længere. Og hun opmuntrede hende til at gøre mere ved det.

Det var omkring den tid, Jenny meldte sig ind i den lokale svømme-klub. Hun blev medlem nr.124 i Horsens Svømme- og Gymnastik-forening. Og her mødte hun den engagerede svømmetræner Knud Edelmann, der snart fik øjnene op for, at denne pige kunne noget særligt. Hun var usædvanligt stærk af sin alder og så ud til at trives så godt i vandet, at hun ikke var til at hive op af det, når hun først var kommet i. Hun svømmede ikke hurtigt, og hendes teknik var bestemt ikke noget at prale af, men hun viste en udholdenhed som ingen andre. I timevis kunne hun svømme rundt i fjorden, tilsyne-ladende uden hverken at blive træt eller begynde at fryse. Jenny for-klarede Knud Edelmann, at når hun lå i vandet, føltes det, som om hendes krop bare kunne blive ved og ved. Hvor det kom fra, vidste hun ikke.

Efter Jenny havde været på et par lange træningsture i fjorden, der blot understregede hendes evner, fik Knud Edelmann ideen om at sætte en officiel distancesvømning op. Aviserne og bladene bragte historier om udholdende svømmere, der forsøgte at krydse Øresund, Storebælt og Den Engelske Kanal. De, der klarede den, blev hyldet som stjerner. Måske kunne den her lokale pige ende med at gøre no-get i samme retning.

18

3:

Skeptiske fiskere i SnaptunSnaptun, 8. juli 1936

Jenny stod i kahytten og gjorde sig klar. Fra top til tå blev hun smurt ind i et tykt lag svinefedt, der skulle isolere hende mod vandets kulde. Fjorden var forholdsvis lun på denne årstid, de fleste steder sikkert omkring 15 grader, men når hun skulle tilbringe så mange timer i det, havde hun brug for et ekstra kuldepanser.

På havnen i Snaptun var omkring 50 mennesker mødt op. En blanding af fiskere, feriegæster og nysgerrige lokale. De gamle fiske-re så skeptiske til. For en stund var det ellers klaret op, og vinden var løjet lidt af, men nu blæste det igen op, endnu kraftigere end før. Bølgerne var større herude end længere inde i fjorden. Med sin be-liggenhed helt ude ved fjordmundingen var Snaptun særligt udsat. I øst rasede Kattegats bølger. Ivan vuggede dramatisk fra side til side.

Jenny trådte ud på dækket. Inde på havnen klappede og råbte folk, mens de stirrede på den unge pige. Hun var tæt bygget og muskuløs, næsten mandhaftig af statur. Hvalpefedtet gjorde hendes ansigt helt rundt, og kroppen havde runde former. Hun trak den sorte badehæt-te ned over håret.

Skyerne havde trukket sig helt tæt sammen, og der var skum på bøl-gerne. Knud Edelmann stod på dækket og skulede nervøst mod vandet, mens den gamle skipper rystede opgivende på hovedet. Og inde på land stod snaptunfiskerne og bekræftede hinanden i, at det da aldrig ville gå godt. Men de ønskede trods alt pigen held og lykke med sit skøre påfund.

På de kanter var der ingen, der havde svømmet så lang en distance før. Folk talte stadig om dengang for år tilbage, da en lærer ved navn Oluf Kristensen havde svømmet hele vejen fra Elbæk, cirka midtvejs på fjordens nordkyst, ind til Horsens. Det havde været en distance på 8-9 kilometer, og Oluf Kristensen var blevet lidt af en lokal legende.

3

19

Han havde været en rutineret svømmer og havde forberedt sig længe. Nu kom der altså et pigebarn på kun sytten år og ville svømme den dobbelte distance – og så havde hun næsten lige lært at svømme.

4:

Olie og rotter i svømmebassinetI Horsens forberedte man sig på en stor dag. Formiddagsregnen kun-ne ikke lægge en dæmper på den fest, der skulle udspille sig nede på havnen. Der var inviteret til olympisk svømmestævne, hvilket betød, at byen ville få besøg af nogle af landets største idrætsstjerner. Nogle af dem var endda blandt de bedste i verden.

De danske svømmelandshold, både mændene og kvinderne, skul-le dyste og lave opvisning i havnebassinet i Horsens. Der var mindre end en måned til de olympiske lege i Berlin. Økonomien omkring den danske deltagelse ved legene var presset, og derfor havde man arrangeret et svømmestævne i provinsen, hvis primære formål var at samle penge ind til deltagelsen.

Der var store forventninger til de danske OL-svømmere i Berlin. Aldrig tidligere havde Danmark haft så mange stærke unge svømme-re. Navnet, der overstrålede dem alle, var Ragnhild Hveger. En 15-årig pige fra Helsingør, der trods sin unge alder for længst havde markeret sig som en af verdens bedste. I løbet af foråret og forsommeren 1936 havde aviserne gang på gang kunnet berette om, hvordan Ragnhild havde slået endnu en rekord. På 400 meter crawl var hun måske den stærkeste i ver-den, og hun var blandt de klare favoritter til at vinde medaljer i Berlin.

Men først skulle hun altså lige en tur til Horsens. Det var ikke hverdagskost med den slags berømtheder i byen, og det havde da også været det helt store samtaleemne i byen i flere dage. Ragnhild og de andre svømmere skulle ankomme med lyntoget sidst på efter-middagen, men allerede flere timer før begyndte de første håbefulde autografjægere at cirkulere omkring banegården.

Der var sat plakater op over hele byen. Øverst stod selvfølgelig Ragnhild Hvegers navn sammen med Tove Brunstrøm, Aage Hel-

4

20

strøm og de andre store landsholdsstjerner. På plakaten stod der også:

Det eneste stævne i Danmark, hvor man kan faa Lejlighed til at se vore mange Berømtheder før deres Deltagelse ved Olympiaden i Berlin.

Det kostede to kroner for en siddeplads, mens en ståplads kunne er-hverves for en krone. Børn kom ind for 50 øre. Og nederst på plaka-ten blev dagens anden store begivenhed præsenteret:

En Distancesvømning fra Snaptun til Horsens af Jenny Kammers-gaard fra den lokale Svømmeklub.

Den eftermiddag gjorde smed Kammersgaard og hans hustru sig klar til at spadsere ind til Horsens, gennem byen og ned til havnen. Familiens klejne teglstenshus med den sparsomt møblerede stue lå, hvor en korsvej delte landsbyen Dagnæs i fire. De fandt deres fineste søndagstøj frem, så de kunne tage sig præsentable ud, når de skulle tage imod deres lille pige. Egentlig var de helst fri for al den virak, men når nu pigebarnet havde sat sig noget for, måtte de også bakke op om det. Stoppe hende kunne de umuligt.

Nede på havnen var alt klart til det store stævne. Langs kajen var der opstillet tribuner med siddepladser til omkring 1.000 mennesker, og bag dem var der ståpladser i flere niveauer, så alle kunne få et godt udsyn. Inderst i havnen havde man fået overtalt kaptajnen på en svensk firemastet trælastskonnert til at lægge sit skib på tværs. Til skibet have man fortøjet tømmerflåde med plads til dommer, spea-ker, presse og andre vigtige personer.

Horsens Havn var en driftig industrihavn og havde for nylig fået sine første kraner. Her fra havnen udgik dagligt skibe lastet med gods fra byens mange tobaks- og tekstilfabrikker. Men den havde aldrig været brugt som ramme om et stort svømmestævne. Og som en af de ellers ovenud positive lokale reportere konstaterede, så var det eneste uheldige ved banen, at der lå et synligt lag olie på vandoverfladen. Rotterne, der normalt var mange af i havnebassinet, ville sikkert hol-de sig væk med al den ståhej.

Hen under aften begyndte folk at strømme til havnen. 3.000-4.000 mennesker fandt vej derned, skrev en af de lokale aviser:

21

Ogsaa mange fra Byens Borgerskab, som Man ellers sjældent ser ved Sports­arrangementer.

Den officielle plakat for det olympiske svømmestævne på havnen i Horsens.