POLITIK OG LEDELSE P DET KOMMUNALTEKNISKE OMRDE

TEKNIK & MILJS TA D S O G H AV N E I N G E N I R E N

JANUAR 2009 NR.1

Ny byggesagsbe-handling forrin-ger det kvaliteten?

Veje delagt af drlig retablering

Konference:Chef i teknik ogmilj

Husk! Studietur til Schweiz

Skrpede krav til byggeri efterlysesEnergiforbruget i bygninger skal ned

Praktik p begge sider af bordet

Byggesagerne hober sig opSeks kommuner tager hul p digital sagsbehandling

For os handler bredygtighed i hj grad om at skrotte vanetnk-ningen og se faglige udfordringer i selv de mest krllede ider. Det glder ikke mindst, nr CO2-udledningen skal reduceres.

Et godt eksempel er vores udbygningsplan for Nordforbrnding, hvor store dele af Birkerd skal forsynes med aff aldsvarme i stedet for varmeforsyning fra naturgas. Konverteringen vil reducere miljbelast-ningen med 15.000 ton CO2 rligt og give forbrugerne en vsentlig besparelse p varmeregningen.

Kan du bidrage til innovative projekter, der for eksempel tager skraldet for miljets skyld? Send en SMS med GMCB til 1919 eller ls mere p www.fremtidsvisioner.dk.

Nordforbrnding. Miljvenlig aff aldsvarme til Birkerd.Idudvikling, planlgning, projektering og bygherrerdgivning.

Skrot gamle vaner og f ny energi

5906_GCB_Affald ann til Tek_milj.indd 1 02/10/08 9:36:47

TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Byggesagsbehandlingstiden stigerDet var galt med 9 uger sidste r. Men nu er behandlingstiden for byggesager

oppe p 16 uger i gennemsnit, viser en undersgelse fra Hndvrksrdet. LEAN

vinder frem som metode til at lse problemet, men det handler ogs om at priori-

tere ressourcer til omrdet. Det har de for eksempel mrket effekten af i Ikast-

Brande Kommune, mens Bornholm stadig kmper med en behandlingstid p

fem mneder.

LLss oomm bbyyggggeerrii ffrraa ssiiddee 1166

Bredygtigt byggeriEnergiforbruget i bygninger udgr i strrelsesordenen af 40

% af det samlede danske energiforbrug. Derfor er reduktio-

ner p bygningsomrdet central for at opn de klimaml

som er sat op. Men iflge Dansk Byggeri er folketingets

handlingsplan for energibesparelser slet fejl primrt p

grund af en fejlslet indsats i byggeriet.

LLss ffrraa ssiiddee 3322

Ny byggesagsbehandlingFra rsskiftet trdte en ndring af byggeloven i kraft, som betyder, at kommunerne

ikke lngere skal byggesagsbehandle i ukomplicerede sager. Det mdes bde med

begejstring og skeptiske miner. Blandt andre KL er bekymret for, hvad det vil betyde

for kvaliteten af byggeriet og er ikke sikker p, at man vil f den forventede nedbrin-

gelse af behandlingstid og pris. Anderledes positivt ser Dansk Byggeri p initiativet.

LLss mmeerree ffrraa ssiiddee1188

Veje og trafikMan kan reducere antallet af uheld og personskader i trafikken med

25-30 procent ved hjlp af trafiksanering og signalregulering. Det

viser evalueringer, men stilleveje og signalregulering af 4-benede

kryds er strkt undervurderet til at forbedre trafiksikkerheden. Ls

ogs om, at drlig retablering efter ledningsarbejder efterlader veje-

ne i drlig stand, hvilket giver kommunerne besvr med at udbed-

re skaderne.

LLss mmeerree oomm vveejjee oogg ttrraaffiikk ffrraa ssiiddee 3388

Praktisk deleordningKommunerne har svrt ved at f besat bde uddannelses-

og ingenirstillinger. De rdgivendes problemer med at f

kvalificeret arbejdskraft er ikke mindre. En lsning kan vre

at deles om jobbene. Grontmij | Carl Bro deler praktikplad-

ser med flere kommuner, og alle fr fordele af arrangemen-

tet. Ikke mindst de unge ingenirstuderende drager fordel af

at dele praktikperioden mellem en kommune og en rdgi-

vende virksomhed.

LLss ss.. 5588

4 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

/ Af teknisk direktr Anders Thanning, Hvidovre Kommune

nstformand for KTCs bestyrelse

Pr. 1. januar 2009 trdte de nye ndringer af byggelo-ven i kraft. Intentionen bag ndringerne er god: Dethandler om at forenkle og afbureaukratisere kommu-nernes sagsbehandling ved at fritage kommunerne fraat fre kontrol med byggetekniske forhold ved mindreog ukomplicerede byggerier. Tiden vil vise, om lovn-dringen vil medfre afbureaukratisering. Umiddelbartrejser det ndrede lovgrundlag nogle udfordringer ogbekymringer hos os i kommunerne, som har ansvaretfor kvalificeret byggesagsbehandling og ikke mindst godservice til og rdgivning af borgere og bygherrer.

Med lovndringerne vil ansvaret for, at de tekniske for-hold er i orden, alene hvile p bygherren eller borgeren,som vil bygge for eksempel et parcelhus. Fra kommu-nens side skal der ikke mere fres kontrol med de tek-niske bestemmelser i byggeloven. Kommunen har dogfortsat arkivfunktion. I praksis betyder det, at ansgerskal udarbejde to forskellige beskrivelser: Dels enbeskrivelse af de bebyggelsesregulerende forhold, somskal bruges til kommunens sagsbehandling. Desudenen beskrivelse af de tekniske forhold, som lgges i enlukket kuvert til arkivering, vedhftet en erklring fraborgeren eller bygherren om, at forholdene lever op tilde gldende krav og regler.

For ansger vil en skelnen mellem teknik og vrige for-hold ofte ikke forekomme logisk. Men hvis denne skel-nen ikke er overholdt i ansgningen, har kommunenikke andre muligheder end at sende materialet retursammen med en vejledning om, hvordan materialetskal opdeles.

Konsekvensen for ansger kan vre, at kommunen bli-ver ved med at sende materialet retur. Mit sprgsml erderfor: Vil borgere og bygherrer opleve, at der er sket enafbureaukratisering? Eller vil de i frustration i hjere gradg til vores politikere med klager over kommunenssagsbehandling? Jeg kan frygte, at vi i kommunerne vilmde flere utilfredse borgere.

Som en konsekvens af lovndringerne kan man desu-den frygte, at bygningsstandarden fremover vil dale.Dette er selvsagt et problem for den enkelte borger,som i hjere grad end tidligere risikerer at opfre en til-bygning eller kbe et hus, som ikke overholder de byg-getekniske bestemmelser. Det er dog ogs problema-tisk i et strre perspektiv: En stor del af Danmarks ener-giforbrug sker i private husstande for eksempel par-celhuse. Fra nytr har kommunerne ikke lngere mulig-hed for at indg i dialog med ansger om, hvordan byg-geriet kan udformes, s det afhjlper de store klimaud-fordringer.

Jeg hber, at de bekymringer, jeg har nvnt i denne

artikel, bliver gjort til skamme. n ting er sikkert: Rundt

omkring i kommunerne sidder meget professionelle

byggesagsbehandlere, som stter en re i god

rdgivning af borgerne og bygherrer, herunder at gre

sagsgangen for borgeren s let som mulig. Og som via

godt vejledningsmateriale, interne retningslinier og for-

enklinger allerede har gjort en stor indsats for at afbu-

reaukratisere dette omrde. Jeg er sikker p, at kom-

munerne vil fortstte denne gode indsats ogs

under de udfordringer som den ndrede byggelov

medfrer.

POLITIK OG LEDELSE P DET KOMMUNALTEKNISKE OMRDE

TEKNIK & MILJS TA D S O G H AV N E I N G E N I R E N

JANUAR 2009 NR.1

Ny byggesagsbe-handling forrin-ger det kvaliteten?

Veje delagt af drlig retablering

Konference:Chef i teknik ogmilj

Husk! Studietur til Schweiz

Skrpede krav til byggeri efterlysesEnergiforbruget i bygninger skal ned

Praktik p begge sider af bordet

Byggesagerne hober sig opSeks kommuner tager hul p digital sagsbehandling

Fagbladet Teknik & MiljHersegade 20, 4000 RoskildeFax 46 33 53 63

Redaktion:Chefredaktr, cand. techn. soc.Michael Nrgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: redaktion@teknikogmiljo.dk

Journalist Kristian JrgensenTlf. 46 33 53 62

Annoncer:Henning NrsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: hn@teknikogmiljo.dk

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 SilkeborgTlf. 72 28 28 04.Telefax 72 28 28 07.E-mail: ktc@ktc.dk

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

UDGIVER:KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGPapirfabrikken 24,8600 Silkeborg.Tlf. 72 28 28 04.Ogs medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening.

Sats:Grafikom A/S.

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S.

Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om retfor 11 numre.

Lssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse.

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007.

Synspunkter, der fremfres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling.

ISSN 1902-2654

Leder

Afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen

Foto: Colourbox.

Masnedgade 20 2100 Kbenhavn Tlf.: 70 200 226 blominfo@blominfo.dk

True Mllevej 9 8381 Tilst Tlf.: 70 220 426 nvp@blominfo.dkwww.blominfo.dk

BLOMINFOS LANDSDKKENDE 3D BYGNINGSMODEL

Ideel til kommune- og lokalplanlgning, byggesagsbehandling, stjkortlgning,

simulering af vandstandsstigninger, skitseprojektering, synlighedsanalyser

3D BY 2008

6 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

Indhold

Byggeri16 I Byggesagsbehandlingstiden stiger

16 uger i gennemsnit er behandlingstiden for byggesager net op p i 2008 iflge en undersgelse fra Hndvrksrdet.

18 I Ny byggesagsbehandlingNye regler for sagsbehandling af ukompliceret byggeri skal sikre smidigere sagsgang. Men rollefordelingen kan give problemer.

22 I Kritik af privat byggesagsbehandlingDer er skepsis over afbureaukratisering af byggesagsbe-handlingen. KL og Konstruktrforeningen frygter for kvalitet,tid og pris.

24 I Byggesagsbehandling til hvilken nytte?ndringen af byggeloven kommer p et tidspunkt med store forskelle i kommunernes sagsbehandlingstider og gebyrer.

28 I Digital byggesagsbehandling ud af starthullerneEt projekt om digitaliseret byggesagsbehandling er sat i vrk i seks kommuner. Lsningen kan senere blive udbredt.

30 I Digitalt udbud og tilbud sat i vrkDen forelbigt sidste del af Det Digitale Byggeri er trdt i kraft og skal nu afprves og videreudvikles.

32 I Skrpede krav til energiforbrug efterlysesKravene til energirammer i bygningsreglementet skal skr-pes bde for nye og eksisterende bygninger det anbefa-les fra mange sider.

34 I Behov for sektorml for energibe-sparelser i bygningerFolketingets handlingsplan for energibesparelser er slet fejl, ikke mindst p grund af byggeriet. Der er derfor brug for nye ml.

36 I Hvor bredygtig er din bygning?Det er nrmest umuligt at definere bredygtighed. Der erderfor behov for en ensartet mde at vurdere det p.

Veje og trafik 38 I Drlig retablering delgger vejene

Ledningsejerne efterlader ikke vejene i god nok stand, og ofte ender kommunen med regningen.

40 I Sikkerhedseffekter af trafiksanering ogsignalregulering i KbenhavnTrafiksanering og signalregulering giver klare sikkerhedsge-vinster, men er undervurderet som forbedring af trafiksik-kerheden.

46 I Vejforum stter ny deltagerrekord2008-udgaven af Vejforum samlede hele vejsektoren med 900 deltagere.

Diverse 48 I Digitalisering i det offentlige sparer tid

og besvrSKAT har fokus p forenkling af regler og bedre service gennem digitalisering.

50 I De skjulte vrdierBenchmarking og opgrelse af forsyningens vrdier er de nyeste dokumentationskrav til de danske forsyninger.

54 I Stormflodsvandstande i Limfjorden vedlukning af Thyborn KanalLukning af Thyborn Kanal er blevet aktuelt i forbindelse med klimandringerne. Men hvad vil en lukning medfre?

58 I I praktik p begge sider af bordetBde kommuner og de rdgivende har svrt ved at bestte bde uddannelses- og ingenirstillinger. En lsningkan vre at deles om jobbene.

Nyt 60 I Erhvervsnyt

62 I KTC- Nyt24 34

50 54

WWW.COWI.DK

DET ENESTEVI IKKE KAN BYGGE ER ET NYT KLIMA.

KLIMAFORBEDRINGER. NU ELLER ALDRIG.

Vi har kompetencerne til at gre Danmark til foregangsland inden for klimaforbedringer. Du kan lse om vores konkrete projekter p cowi.dk

8 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Husejerne fr nye energisparekrav Bde regeringen og oppositionen vil have energiforbruget i boligerne

ned, og partierne er nu parate til at stille konkrete energisparekrav til

husejerne, kombineret med tilskuds- og sttteordninger, ganske som

under energikriserne i 70erne og 80erne.

Venstre er i lighed med Socialdemokratiet, radikale og konservati-

ve parat til at se p alle muligheder for at f energiforbruget i huse

og lejligheder ned.

Den eksisterende boligmasse har vret fredet for lnge. Vi m

derfor se p, hvilke muligheder vi har, bde med energioplysning og

med kontante sparekrav, kombineret med konomiske incitamenter,

f.eks. fradrag for energibesparelser, lavere ejendomsskat p energirig-

tige boliger, srlige lneordninger mv., siger Venstres energipolitiske

ordfrer, Lars Christian Lilleholt.

Hans konservative kollega, Per rum Jrgensen, siger, at det bliver

ndvendigt med egentlige sparekrav til eksisterende boliger:

Og det bedste incitament til at f opfyldt mlene er at lgge

afgift p forureningen, alts energiforbruget. For s bliver det en god

forretning for husejeren at spare, siger han.

Socialdemokraterne lgger vgt p at bruge langt flere penge til

energispareoplysning og f.eks. energikonsulentordninger med offent-

ligt tilskud. Men de er ogs parat til at se p sparekrav, kombineret

med f.eks. lavtforrentede ln, som kan virke motiverende for husejer-

ne.

De radikale vil med inspiration fra bl.a. Frankrig og Tyskland stte

kontante ml for, hvor meget energiforbruget i boligerne skal ned.

Og s m vi stte krav til den enkelte boligejer, men samtidig

prsentere incitamentet, f.eks. fordelagtige ln. De to ting skal flges

ad, og det bliver en vigtig opgave at gre konomien i energibespa-

relser synlig for husejerne, siger den radikale partiformand Margret-

he Vestager, der er nstformand i Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Kilde: Politiken

I dette nummer kan du finde annoncer fra flgende firmaer:Firma side

Minivindmller bliver nemmere atf godkendtI den frste halvdel af 2009 kommer der nye simplere regler for den

tekniske godkendelse af minivindmller. Energistyrelsen og Energistyrel-

sens Godkendelsessekretariat p Ris har drftet muligheden for at for-

simple godkendelsesprocedurerne og har derfor lavet et ekspertudvalg,

som skal se p reglerne for godkendelse af vindmller p 25 kW og

derunder.

Som det er nu, skal de sm vindmller igennem de samme tekniske

godkendelsesprocedurer som de store. De skal blandt andet gennem

en typegodkendelse.

Det vi kan gre er at se p mulighederne for at behandle minivind-

mller p en mde, s den tekniske godkendelse bliver mindre kompli-

ceret, siger Jrgen Lemming, chefkonsulent hos Ris/DTU.

Men selv om den tekniske godkendelse bliver lettere at f, er det

kun et lille skridt i den rigtige retning. De strste forhindringer ligger

nemlig i de godkendelser, kommunerne skal give. Det er for eksempel

dem, der skal give byggetilladelse. Og det er kommunernes forskelligar-

tede regler om stjniveau og kommuneplaner, der ofte giver problemer.

Kommunernes planlgning er ikke med i lovndringen. Og det er

nok i virkeligheden der, de fleste kritikpunkter er, siger Jrgen Lemming.

Reglerne for godkendelse af de sm vindmller er s kringlede, at de

efterhnden er en uddende race i Danmark. Frste december valgte

minivindmlleproducenten Dvt-teknik for eksempel at droppe kampen

mod de danske regler og i stedet satse p markeder i udlandet.

Kilde: Ing.dk

Grontmij I Carl Bro A/S 2

Blominfo A/S 5

COWI A/S 7

Orbicon A/S 9

COWI A/S 11

Fugekrads ApS 13

COK - Chef i teknik og milj 15

DAKOFA 19

Rambll A/S 21

Skov & Landskab 25

Schultz Information A/S 27

Tankegang A/S 35

Geograf A/S 43

Renosam 45

Skov & Landskab 51

Niras A/S 53

DTU 59

Ferskvandcentret 62

COK 62

Wavin A/S 68

TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 9

Derfor gr de este kommuner f.eks. en indsats for at begrnse oversvmmelser af kldre, veje og marker.

Tal med en rdgiver, der ser sammenhngene mellem oversvmmelser, vandkvalitet, grundvand og naturvrdier, og opn:

Frre oversvmmelserBedre vandmiljFlere rekreative omrderStrre udbytte af investeringerne

www.orbicon.dk

Alle fr skig og fuld klder !Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke p

Ved nytrstid skd klima- og energiminister Connie Hedegaard (K)

anden ansgningsrunde for Energibyer i gang. Til april bliver der

udnvnt tre nye Energibyer, som kan vre gode, innovative eksem-

pler for andre og blive et udstillingsvindue op til klimatopmdet i

Kbenhavn. Sidste frist for at sge er den 27. februar 2009.

Energibyerne skal vre Danmarks mnstereksempler p flere

mder. De skal pvirke borgere og lokale virksomheder til at handle

klima- og energivenligt. Og de skal vre i forreste rkke, nr det gl-

der kommunens egen drift. Derfor skal Energibyerne ogs have

mulighed for at skilte med deres prstation, og de vil blive frem-

hvet srligt frem mod klimakonferencen i Kbenhavn i 2009, siger

Connie Hedegaard og fortstter:

Kommunerne skal vise, at de leverer en bred indsats, hvis de vil

vre Energiby. Det krver for eksempel, at de har Energimrket

deres bygninger, og at de tnker energiforbrug ind i deres overordne-

de planlgning, for eksempel ved at stille energikrav til nye boligom-

rder. Med deres gode eksempler kan Energibyerne vre med til at

inspirere andre kommuner ved at vise, at det er relativt let at gre en

ekstra indsats, som ogs betaler sig konomisk.

Energibyerne stttes af Klima- og Energiministeriet i at benytte

denne chance for at promovere deres indsats, bde nationalt og inter-

nationalt. Det glder eksempelvis udarbejdelse af brochurer og andet

materiale om Energibyerne.

De frste Energibyer i Danmark blev i starten af oktober mned i

r udnvnt af Connie Hedegaard. Det drejer sig om Kolding, Kben-

havn og Skive.

Kilde: Klima- og Energiministeriet

Danmarks nste Energibyer p vej

10 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Esbjerg med i cykelprojekt forCO2 reduktioner Esbjerg har sagt ja til at vre med i et muligt dansk/tysk cykelpro-

jekt, som skal f borgerne til i hjere grad at tage cyklen og der-

med begrnse CO2 udledningen. Sammen med en rkke andre

danske og tyske kommuner vil Esbjerg sge om midler hos EUs

regionalfond til at stte fart p bredygtig udvikling inden for

transporten. Midlerne skal bruges til at skabe endnu bedre betin-

gelser for cykeltrafikken og cykelturisme gennem udvikling af bl.a.

en cykelpolitik, en cykelhandlingsplan og et regionalt cykelnetvrk.

CO2 reduktioner kan her arbejde sammen med bde turistudvikling

og sundhed for borgerne fortller Jrgen Elsted Hansen, formand

for Teknik & Forsyningsudvalget i Esbjerg Kommune, der havde

sagen til behandling i mandags. Projektet skal omfatte 5-6 byer og

forelbig har bde Svendborg, Middelfart, Kolding og Kiel givet til-

sagn. Der kan forventes svar p ansgningen i juni 2009 og i tilfl-

de af positivt tilsagn vil indsatsen blive sat i gang umiddelbart her-

efter.

Middelfarts lavenergihuse skalinspirereVarmeregningen skal vre lav. Det bestrber man sig p i Middel-

fart, hvor kommunen har besluttet, at alle boliger i fremtiden skal

bygges i lavenergibyggeri klasse 1.

Initiativet er en stor gevinst for miljet i forhold til udledningen af

CO2, og derfor br andre kommuner flge det gode eksempel,

mener man i brancheorganisationen Dansk Ventilation.

Det er en kolossalt tung proces at f alle verdens lande til at n til

enighed om at reducere energiforbruget. I Middelfart har de s valgt

at agere p egen hnd. Man skal huske p, at metoder og teknik og

teknologi til lavenergihuse allerede er fuldt udviklede. Der er ingen

grund til at vente, konstaterer direktr Christen Galsgaard.

Ved at indfre lavenergibyggeri kan man isr spare p opvarmning,

lys og ventilation. I dag gr 50 procent af det danske energiforbrug til

netop de tre faktorer. I Middelfart vil man ogs gerne have flere kom-

muner med p vognen.

Det er ganske f kommuner i Danmark, der har truffet en lignende

beslutning. Beslutningen er ellers lige til hjrebenet. Hvis alle kom-

muner vedtager bestemmelse om lavenergibyggeri i klasse 1, vil det

bidrage ganske betragteligt til den samlede reduktion af den danske

CO2-udledning over de nste 30 r, siger Middelfarts borgmester,

Steen Dahlstrm (S)

Kilde: Danske Kommuner

Vrdier for mere end 1 milliard kr. overgr nu

til 6 aktieselskaber for at vre p forkant med

lovgivningen.

Hele forsyningsomrdet i Varde Kommune,

der reprsenterer vrdier for mere end 1

milliard kr., overgr ved rsskiftet til 6 aktiesel-

skaber med Varde Kommune som eneejer.

Det besluttede Varde Byrd p mdet i star-

ten af december.

Baggrunden for at udskille forsyningsomr-

det i selskabsform er, at der i jeblikket ligger

lovforslag i folketinget om, at vandforsyning og

spildevand skal udskilles fra den almindelige

forvaltning.

I Varde har vi s valgt at tage alle omrder-

ne med i et hug for at vre p forkant med

den udvikling, vi venter vil komme rent lovgiv-

ningsmssigt. Folketinget mener, at denne

model som udgangspunkt

vil give lavere takster for

borgerne, hvis man tager

kommunerne under et.

Man vil sagtens kunne

opleve, at nogle af omr-

derne kommer ud for pris-

stigninger. P andre omr-

der kan de falde, men det

har ikke noget med struk-

turndringen at gre. Her er tale om hvile-i-

sig-selv-omrder, og udgangspunktet er, at det

skal give billigere ydelser eller som et mini-

mum undrede priser til borgerne, fortller

formanden for Udvalget for Teknik og Forsy-

ning, Preben Olesen.

Vardes Forsyning som aktieselskaber

www.cowi.dk/dandas

Enkel udveksling af a bsdata

Et nyt vrktj skrddersyet til data-leverandrer som landinspektrer, tv-inspektions rmaer, entreprenrer og rdgivende ingenirer.

COWIdandasXML kan anvendes selvstndigt sammen med f.eks. Acces database, Oracle og Microsoft SQL Server.

Henvendelse til Allan Nielsen, E-mail: ani@cowi.dk, Mobil: 40 93 56 11

Hndtering af opm

lingsdata

Gennemsyn af dat

a fr import udfres

Udveksling af dat

a mellem forskellige

versioner af DAN

DAS

Transformation m

ellem forskellige plan

e-

og hjde projektio

ner

Udveksling af udv

algte attributter

Validering af XML

l

I sin nytrstale gjorde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) det

klart, at Danmark skal vise et globalt grnt lederskab. Men det kniber,

nr det glder regeringens egen energiplan. En evaluering bestilt af Kli-

ma- og energiministeriet viser, at planen i sin nuvrende form ikke

leverer de energibesparelser, regeringen selv har lovet.

Det centrale i evalueringen er, at vi ikke nr vores egne ml. Vi skal

vre mere aktive, siger sekretariatschef i Elsparefonden Gran Wilke.

Det er blandt andet energimrkningen af bygninger og energiselskaber-

nes indsats for at nedbringe energiforbruget, der er overvurderet i den

nuvrende energiplan. De initiativer, der iflge planen skal nedbringe

danskernes forbrug af el og varme, virker ikke i det omfang, der blev for-

ventet, da et bredt flertal i Folketinget vedtog planen i to omgange i

2005 og 2008.

Alt i alt peger dette i retning af, at en rkke af mlene for effekten af

de forskellige energispareaktiviteter fra bde 2005- og 2008-aftalen ikke

holder, str der i den nye evaluering, der er udarbejdet af et konsorti-

um bestende af blandt andet Ea Energianalyse og Roskilde Universitet.

Nr Danmarks energiplan ikke holder, vlter det ogs Danmarks plan

for at n forpligtelserne i den globale klimaaftale, Kyoto-aftalen. Det

mener blandt andre Jrgen Abildgaard, der er direktr for den danske

afdeling af den internationale rdgivningsvirksomhed Pyry, der har stor

erfaring som projektleder p energi- og klimaprojekter.

Oven p evalueringen er ogs erhvervsorganisationer som Dansk Byg-

geri, Foreningen af Rdgivende Ingenirer, Danske Arkitektvirksomheder

og installatrernes organisation get sammen om en kritik af energipla-

nen:

Iflge byggeerhvervets organisationer er der tale om en s vsentlig

og alvorlig kritik, at det m give anledning til en revision af den hidtidige

energisparepolitik, skriver aktrerne i en flles pressemeddelelse.

Allerede i oktober sidste r pegede en rapport fra EUs Miljagentur

p, at Danmark er bagud med sin CO2-reduktion og ikke nr Kyoto-afta-

lens ml om en reduktion p 21 procent i forhold til niveauet i 1990.

Det afviste klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) dengang,

fordi effekten af energiplanen ikke var medregnet. I dag lover hun fort-

sat, at Danmark nr mlene, for der er flere tiltag p vej.

Kilde: Politiken

Regeringens energiplan skydes i snk

TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 11

12 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Snderborg vil ikke vre EnergibySnderborg var med i oplbet, da klima- og energiminister Connie

Hedegaard (K) sidste r udnvnte tre Energibyer. Den miljbevidste

snderjyske kommune var dog ikke blandt de tre udvalgte, noget der

skabte voldsom rgrelse.

Nu gr ministeren klar til at udnvne tre nye Energibyer, men

denne gang vil Snderborg ikke vre blandt ansgerne. Kommunen

har simpelthen besluttet at boykotte afstemningen.

De kriterier, man ansger p, er ikke de samme som vores kriteri-

er, siger formanden for kommunens strategi- og planudvalg Bendt

Olesen (S) til ErhvervsBladet.

Vi har gang i en masse projekter, senest med miljvenlige elsco-

otere til vores rdhusbud og hjemmehjlpere. Men det er planer, vi

er p vej ud i, mens de vindende kommuner belnnes for noget, de

tidligere har gjort. Det er mrkeligt at prmiere dem, der har gjort

noget, frem for dem, der gr i store sko. Det virker mere og mere

som flimmer, og s m festen stoppe, erklrer han.

Kilde: Danske Kommuner

Ballerup indgr klimaaftale medDONG Ballerup Kommune har sat sig for at reducere CO2 udslippet fra kom-

munens energiforbrug med 25 % inden 2015. Kommunen har derfor

indget en aftale med DONG Energy om energibesparelser og indkb

af vindmllestrm en aftale, der vil spille en vsentlig rolle i forhold

til at fastholde og videreudvikle Ballerup Kommunes position som en

af frontlberne i indsatsen mod de globale klimaproblemer.

Borgmester Ove E. Dalsgaard udtaler: Vi nsker at markere overfor

omverdenen, at vi tager CO2 problemet alvorligt og handler aktivt

milj er mere end nogensinde vores allesammens ansvar. Vi vil som

kommune gre vores til, at bde institutioner og arbejdspladser har

fokus p energibesparelser og klimavenlig adfrd, og jeg er sikker p,

at ogs borgerne i Ballerup Kommune vil gre en indsats det viser

deres mange konkrete forslag til, hvordan Ballerup kan blive en endnu

grnnere og miljvenlig kommune. For borgmester Ove E. Dalsgaard

er det afgrende at vre foregangskommune p det grnne omrde:

Vi er fx med i Dogmeaftalen, Elsparefondens kurveknkkeraftale

og Klima kommuneaftalen. Vores vision Vi satser p mennesker har

ogs srlig vgt p blandt andet sund puls grn puls og sammen

med den ny bredygtighedsstrategi vil vi ogs i de kommende r prio-

ritere klima hjt.

Hvidovre styrker indsatsen modrotter I rets frste elleve

mneder er der

spottet mere end

dobbelt s mange

rotter som normalt

i Hvidovre Kom-

mune. Derfor st-

ter Teknisk Forvalt-

ning nu ind med

en forstrket ind-

sats for at bekm-

pe rotterne.

Hele 1000 rot-

ter er anmeldt ind-

til videre i r. Det er mere end en fordobling af det normale antal af

rotteanmeldelser i Hvidovre Kommune. Der findes ikke nogen enty-

dig forklaring p de mange ekstra rotteanmeldelser, men tendensen

er den samme landet over.

For at komme rotteplagen til livs har Hvidovre Kommune nu ved-

taget en rottestrategi, der har som ml at bekmpe rotterne effektivt,

bl.a. ved at f repareret delagte kloakker. Et af de nye tiltag er

ansttelsen af en kommunal rottebekmper. Hidtil har et skade-

dyrsfirma lst den opgave, men i takt med, at rotterne er blevet flere,

er det besluttet, at lade en person, der har sin daglige gang i Miljaf-

delingen, tage ud og bekmpe rotter. Det vil bl.a. betyde, at rottebe-

kmperen i akutte tilflde, kan rykke ud til f.eks. en brneinstitution

med 10-15 minutters varsel.

KL-kritik af klimaplanRegeringen er passiv og gr ikke nok for at hjlpe landets kommu-

ner med at ruste sig til kampen mod stigende vandstand, vildere vejr

og andre konsekvenser af global opvarmning, lyder den opsigstvk-

kende kritik fra Kommunernes Landsforening, KL, af regeringens

srlige strategi for tilpasning til klimandringer i Danmark. Det skri-

ver Berlingske.

Iflge formanden for teknik- og miljudvalget i KL, Jens Stenbk

(V), er planen ikke god nok og for ukonkret.

Mange af opgaverne kommer til at phvile os ude i kommuner-

ne, men det fremgr f.eks. ikke af klimaplanen, hvilke scenarier vi skal

forholde os til. Vi mangler stadig en klar udmelding fra regeringen

om, hvad vi skal forberede os p. Skal vi forholde os til, at vandstan-

den i fremtiden stiger med 30 centimeter, 50 centimeter eller en hel

meter? siger han til Berlingske..

Utilfredsheden er s stor, at kommunerne senest 1. april 2009

kommer med deres eget udspil til en klimatilpasningsplan.

Renovering af murstensfacader

Fugekrads.dk

Fr

Efter

- Vi frser og fugerNr fugerne smuldrerSom rerne gr, smuldrer fugerne mellem

murstenene p ldre bygninger. Mrtlen

falder ud i ager og bygningerne kommer

til at se slidte ud. En omfugning gr en stor

forskel. Det er en enkel mde at forlnge og

forsknne de ldre bygningers liv uden at

vre omkostningstungt.

Der skal omtanke tilFugekrads er specialiseret i at udkradse og

omfuge murstensfacader. Vi laver ikke andet.

Vi ved, at mange ting kan g galt, hvis ikke

omtanken er med i hele processen, fra start

til slut. Vi har forpligtet os p omtanke og

det betyder, at vi er i lbende kontakt med

dig, og vi altid er til at f fat i. Vi har en

kontinuerlig og streng intern kvalitetskontrol.

Vi anvender kun gngse danske standarder

indenfor byggekvalitet og kontraktindgelse,

s du ved, hvad du kan regne med.

Jeres bygninger vores ansvarVi ved, at det er en stor mundfuld at have

hndvrkere p besg. Vi ved ogs, at det

er nogens hjem eller arbejdsplads, vi arbej-

der p. Derfor er vores ml, at I skal mrke

s lidt til os som muligt, mens vi arbejder.

Vi er specialiseret i fuger, men ogs i afdk-

ning og oprydning. Frsning af fugerne

stver. Vi bruger specialfremstillede frsere

og stvsugere, s vi fanger mere af stvet

inden det generer jer. Og vi stter mange

folk p opgaven med samme, s arbejds-

perioden bliver s kort som muligt.

Fast pris pr. m2 Se vores priseksempler

og meget mere information p vores

hjemmeside www.fugekrads.dk

Ring til os p tlf. 46 34 16 16

TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 13

For frste gang i fem r viser RenoSams rlige benchmarking, , at for-

brnding af affald er blevet dyrere sammenlignet med de foregende

4 r. De samlede omkostninger pr. ton brndt affald er steget, isr

som flge af get kapitalomkostninger forbundet med investeringer i

ny forbrndingskapacitet. Det seneste r er der registreret bde

get og faldende omkostninger for driftsaktiviteterne p affaldsomr-

det. Benchmarkingen gr det muligt at udpege rsager til de stigende

omkostninger, vi har kunnet konstatere, siger Vagn Larsen, formand

for RenoSam.

I perioden 2005 til 2007 viser rets benchmarking, at det er ble-

vet dyrere at indsamle dagrenovation, forbrnde affald samt depone-

re affald. Modsat er det isr blevet billigere at drive genbrugspladser,

men ogs indsamle samt sortere papir og pap.

Mngden af affald, der deponeres, falder. Faldet i mngden bety-

der, at de faste omkostninger til driften af deponeringsanlggene skal

fordeles p frre ton. Derfor er deponeringsomkostningerne steget

det seneste r.

En pjece med rets hovedresultater og en detaljeret rapport, der

gennemgr de enkelte benchmarkingomrder, kan hentes p Reno-

Sams hjemmeside www.renosam.dk.

gede omkostninger til affaldsforbrnding

14 TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE

Deadline

Mange boligejere tjener ikke enkrone p at isolere deres husI rslev p Sjlland lever en gruppe boligejere op til politikernes

hedeste nsker om, hvordan energiforbruget skal tjles. Deres

andelsboliger er alle hjisolerede med 3-lags vinduer og genveksluft-

udskiftning.

Deres energiforbrug til opvarmning og varmt vand er ca. 6.000

kWh, men alligevel betaler de en meget hj pris for at holde varmen.

Beboerne er nemlig tilsluttet et kraftvarmevrk, der afkrver den

enkelte boligejer 22.000 kroner om ret i faste afgifter, mens den

reelle varmeregning kun ligger p 5000 kroner.

Og sdan ser de ud mange steder i landet, fordi der i varmeforsy-

ningsloven str, at fjernvarmevrkernes faste udgifter fortrinsvis skal

dkkes ind af forbrugerne ved hjlp af faste afgifter. Det betyder, at

boligejerne ikke sparer en krone ved at isolere sit hus.

Jo flere der isolerer, jo dyrere bliver det. Du kan sige, at hvis du

sparer 1000 kroner p varmen kommer du ofte til at betale 1000

kroner mere i faste afgifter, siger Mogens Blow, der er formand for

Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE).

Iden med varmeforsyningsloven er at sikre varme nok til alle, og

fjernvarmevrkerne m hverken giver overskud eller underskud. I

realiteten betyder det dog, at miljbevidste boligejere, som gennem-

isolerer huset og skruer ned for radiatoren, bliver straffet med hjere

faste afgifter til fjernvarmevrket, fordi vrket mister sine indtgter

fra salg af varmen.

Kilde: Ing. d

Umuligt at lukke elendige fjern-varmevrker 22.000 kroner i fast afgift for fjernvarme er ikke en holdbar pris. Det

indrmmer Dansk Fjernvarme. Men varmeforsyningsloven gr det

svrt at gre noget ved problemet. Problemet er nemlig, at Danmark

str med en rkke sm fjernvarmevrker, som er drligt drevet og i

virkeligheden ikke kan lbe rundt. Med mindre de plgger forbru-

gerne meget hje afgifter.

Iflge loven kan man ikke lukke disse varmevrker. Vrkerne er

bygget, derfor m man finde en god mde at drive dem videre p,

siger Mogens Hornbk Nielsen, der er teknisk rdgiver hos Dansk

Fjernvarme.

Problemet kan iflge Mogens Hornbk Nielsen ikke lses ved at

fjerne den faste afgift, s forbrugerne i stedet kun betaler for deres

forbrug. For s vil varmeprisen bare stige i stedet. Det er klart, at fjer-

nvarmevrkernes faste omkostninger ikke forsvinder, bare fordi kun-

derne begynder at isolere deres huse og skrue ned for radiatorerne.

Forskellen er bare, at mens de faste omkostninger til et oliefyr er de

samme, s kan fjernvarmevrkerne lade afgiften for at have en radi-

ator stende stige.

Kilde: Ing.dk

Ledelse p dagsordnen!Networking og inspiration til ledelsesudfordringen erp dagsordnen i Gren p konferencen Chef i Teknikog Milj.

Den traditionsrige konference p COK Chef i Teknik og Milj er klar

med et program for rets konference, der holdes torsdag d. 19. marts

og fredag d. 20. marts p COK i Gren se rammeprogrammet p

modstende side.

Konferencen, der i mange r har vret et af ndehullerne for de

tekniske chefer i kommunerne, fik sidste r nyt navn og ny form. Mlet

var at tiltrkke en bredere kreds af ledere fra teknik- og miljforvaltnin-

gerne. velsen lykkedes kredsen af deltagere var en bred kreds af

ledere fra hele teknik- og miljomrdet og mange deltog med en sam-

let chefgruppe eller flere delta-

gere fra chefgruppen.

Vi fastholder ogs i r, at

selve konferencen kun er 2

dage, det er mest realistisk i for-

hold til de mange aktiviteter

som cheferne skal prioritere

imellem. Men vi har dog bnet

for, at konferencedeltagerne

kan mde op aftenen fr kon-

ferencen starter til networking

og socialt samvr, siger tek-

nisk direktr Anders Thanning,

der er nstformand i KTC og

danner konferenceledelsen

sammen med chefkonsulent

Hanne Lykke fra COK og tek-

nisk direktr Ole Mller, Roskilde. Vi noterede, at deltagerne sidste r

lagde vgt p, at konferencen danner rammen for networking og erfa-

ringsudveksling mellem cheferne. Jeg synes vi med dette lille aftenar-

rangement har styrket networkingdelen vsentligt, siger Anders

Thanning.

Et andet centralt budskab fra konferencedeltagerne i 2008 var, at

man i stor udstrkning kommer til konferencen for at f inspiration til

ledelsesudfordringen. Bl.a. p denne baggrund er temaet for konferen-

cen i r Lederskabelse perspektiver og udfordringer. Jeg synes, at vi

har fet sammensat et spndende program med nogle spndende

konferenceindlg, der bde stter fokus p rammebetingelserne for

ledelsesopgaven og giver inspiration til det personlige lederskab, siger

Anders Thanning.

Samtidig introduceres der p konferencen dialogfora og reflektive

lringsrum som har til forml at understtte og perspektivere de for-

skellige indlg.

Konferencen afholdes og tilrettelges i et samarbejde mellem COK

og KTC. Detailleret program udsendes fra COK til alle forvaltninger.

-mna

Teknisk direktr Anders Thanning dan-ner konferenceledelsen sammen medchefkonsulent Hanne Lykke fra COK ogteknisk direktr Ole Mller, Roskilde

TEKNIK & MILJ I POLITIK OG LEDELSE 15

Chef i Teknik og Milj Torsdag d. 19. fredag d. 20. marts 2009 p Den Kommunale Hjskole

Lederskabelse perspektiver og udfordringer

Mlgruppen for konferencen er alle medlemmer af teknik- ogmiljforvaltningens chefgruppe.

Som optakt til rets teknik og milj-konference, inviterer COKog KTC til networkning og social sammenkomst i uformellerammer allerede onsdag d. 18. marts fra kl. 15.00 og frem.Flles middag kl. 19.30. Denne del af arrangementet er udenberegning.

Torsdag d. 19. marts stter vi fokus p lederskabets udfordrin-ger med flgende vinkler:

Ledelsesudfordringer i de danske kommunerLedelsesvrktjer og personlig kompetenceudvikling er ikkenok til at ruste de kommunale ledere! Strategisk ledelse handlerfrst og fremmest om at forst hvad der sker i den offentligesektor og hvordan den fungerer i samspillet med omgivelser-ne.Kommunal ledelse handler om de krav, problemer, dilemmaerog handlemuligheder, som de kommunale forvaltninger oginstitutioner str overfor og sektorens samspil med omgivel-serne.

Vi stiller med to medforfattere til bogen Ledelse efter Kommu-nalreformen som er ugivet p Djf forlag i 2008.

Formiddag bner vi for dialogrummet hvor vi tilbyder 4 forskel-lige worksshops

Porten til det nye lederskab.Fremtiden krver en mere selvvrdsfunderet ledelsestilgang.Et ledelsesafst hvor vi ptager os hovedansvaret for den relati-onelle udviklende proces og skaber en organisationskultur, deranerkender bde selvvrds- og selvtillidsbehovet i mennesker.

Vi stiller med to medforfattere til bogen Porten til det nyelederskab som er udgivet i 2008 p Brsens forlag.

Eftermiddag bner vi for Lringsrummet Hvordan kan vi gen-nem vores adfrd og handlinger skabe en anerkendende virk-somhedskultur.

Eftermiddagen slutter af med ... betydningen af at n hinanden.

Jens Arentzen,Skuespiller, manuskriptforfatter og instruktrArentzens er en strm af uforfalsket energi og engagement;han bruger sig selv og publikum og fylder rummet med vitali-tet og humor. Med stor autoritet og klarhed kan han bne pub-likum og f dem til at se og opleve sande vrdier og forvand-linger. Et oplg om hvordan vi nr hinanden.

Fredag d. 19. marts fortstter vi hvor vi slap og byder p enformiddag om ledelse i praksis.

Formiddagen stter fokus p Rekruttering og fastholdelse den tekniske sektors udfordringerJobkaravanen og den attraktive arbejdsplads.

Formiddagen afsluttes med et indlg af Lasse Zll - hvordanfinder du som leder din egen sti.

Md op og bliv kldt p til morgendagens udfordringer.

Tilmelding sker p www.cok.dk eller ved henvendelse til COK Den Kommunale Hjskole p T: 8959 5959.

Det var galt med 9 ugersidste r. Men nu erbehandlingstiden for byg-gesager oppe p 16 uger igennemsnit, viser enundersgelse fra Hnd-vrksrdet. LEAN vinderfrem som metode til at lseproblemet.

/ Af Kristian Jrgensen

Byggesagsbehandlingstiden er et

evigt smertensbarn for bde kom-

munerne og byggesektoren. Sidste

r blev den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid opgjort til ni uger af

Hndvrksrdet, der reprsenterer

sm og mellemstore virksomheder.

Det tal blev betragtet som for hjt,

men blev til dels forklaret med, at

kommunalreformen lige var indfrt.

Hndvrksrdets undersgelse i

2008 viser, at den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid er steget til 16

uger. Samtidig viser tallene, at kun

fire ud af 10 oplevede en sagsbe-

handlingstid p under to mneder,

mens en ud af fire skal vente mere

end fire mneder. I 2007 oplevede

seks ud af 10 en sagsbehandlingstid

p under to mneder. Det undrer de

sig over i Hndvrksrdet.

Vi er uforstende i forhold til,

hvorfor det er get den forkerte

vej, siger Thea Gade-Rasmussen,

erhvervspolitisk konsulent i Hnd-

vrksrdet, og henviser til, at det

ikke ligesom sidste r kan undskyl-

des med Kommunalreformen.

Kommunerne kan ikke lngere

bruge kommunesammenlgnin-

gerne som undskyldning for den

lange sagsbehandlingstid. Den ned-

slende udvikling i kommunernes

byggesagsbehandlingstider viser

med al tydelighed behovet for at

effektivere de kommunale arbejds-

gange og tildele de rette ressour-

cer, siger hun.

Srligt i den nuvrende situati-

on er behandlingstiden kritisk. I en

pressemeddelelse skriver Hnd-

vrksrdet, at den lngere sags-

behandlingstid er ikke sund for byg-

gesektoren, der i forvejen oplever

konsekvenserne af den mindre

damp p kedlerne i dansk kono-

mi.

16 TEKNIK & MILJ I BYGGERI

Byggesagsbehandlings-tiden stiger

Ombudsmandenkritiserer ventetider

Ombudsmanden udsendte 16.

december en pressemeddelel-

se, hvor han kritiserede kom-

munerne for at vre for lang-

somme i deres sagsbehand-

ling. Ikke kun i byggesager,

men generelt. Han anerkender,

at kommunalreformen har

medfrt store arbejdsopgaver,

men det undskylder ikke de

lange sagsbehandlingstider.

Jeg mener, der skal udvises

forstelse for, at kommunalre-

formen i en periode har med-

frt srlige problemer for

kommunerne. Men kommu-

nerne er ansvarlige for, at den-

ne periode bliver kort, og at

borgernes sager under alle

omstndigheder bliver

behandlet forsvarligt, herunder

at der er en forsvarlig beman-

ding af forvaltningen, siger

ombudsmand Hans Gam-

meltoft-Hansen iflge presse-

meddelelsen.

Det tog i gennemsnit syv uger mere at f behandlet sin byggesag i 2008 i for-hold til 2007.

LEAN som vrktjEn af de kommuner, der oplever

store problemer med byggesagsbe-

handlingstiden, er Bornholms Regi-

onskommune. I en analyse af ram-

mevilkrene i kommunerne, som DI

foretog i 2008, indtager Bornholm

en bundplacering. Isr i forhold til

virksomhedernes vurdering af byg-

gesagsbehandlingen, hvor ingen af

virksomhederne i DI Bornholm var

tilfredse med behandlingstiden. Og i

en analyse fra Dansk Byggeri fra

2008 var Bornholm ogs landets

drligste med en behandlingstid p

22 uger.

For et r siden besluttede regi-

onskommunen at gre noget ved, at

den var landets drligste. Mlet var

at komme ned p 3-4 mneders

behandlingstid i september, men

det lykkedes ikke. Aktuelt er bygge-

sagsbehandlingstiden 5 mneder for

smhusbyggeri og 2-3 mneder for

erhvervsbyggeri.

Generelt er rsagen det boom,

der har vret. Jeg tror aldrig, vi har

haft s meget byggeri. S har vi haft

en administrativ omlgning, som er

et andet ord for besparelse. Imple-

menteringen af den nye lovgivning

p energiomrdet har ogs givet

nogle problemer, siger Leif Olsen

(F), formand for Teknik- og Miljud-

valget i Bornholms Regionskommu-

ne.

For at rette op p miseren har

kommunen tilfrt flere ressourcer og

lavet en handlingsplan for effektivi-

sering af administrationen. Desuden

er der lukket for henvendelser en

dag om ugen, s den enkelte sags-

behandler har mere tid til at arbejde

p byggesagsbehandlingen.

Og kommunen har med byggeri-

ets parter forsgt at arbejde p, at

materialet er s fyldestgrende som

muligt. Vi fandt ud af, at vi brugte

meget tid p at indhente yderligere

oplysninger, som Leif Olsen siger.

Som en af flere kommuner for-

sger Bornholm sig ogs med at

indfre LEAN i byggesagsbehandlin-

gen for at nedbringe sagsbehand-

lingstiden.

Den strste udfordring er at ge

outputtet pr. sagsbehandler. Det har

ge anelser om det. Bliver reglerne nu

overholdt? Det m tiden vise, men

jeg kan hre i forvaltningen, at der er

en vis skepsis, siger Uffe Henne-

bjerg.

Det handler om personaleEn af de helt store kommuner,

rhus, halter lidt bagefter p bygge-

sagsbehandlingen. I Hndvrksr-

dets undersgelse er kommunen

blandt de drligste, hvad angr byg-

gesagsbehandling. I DIs analyse lig-

ger stjylland samlet set lavest af

alle. Formand for Teknisk Udvalg Keld

Hvals Nedergaard () mener lige-

som de ovenstende udvalgsfor-

mnd, at det handler om tilstrkke-

ligt personale.

Jeg ved ikke, hvornr og hvordan

man kan opn et niveau, man kan

acceptere. Men hvis man har de

mennesker, der skal til for at lse

opgave, vil man i fremtiden kunne

nedbringe ventetiden, siger Keld

Hvals Nedergaard, som ogs venter

sig frre sager p grund af den fal-

dende byggeaktivitet.

Det er jo ikke mere kompliceret

for rhus Kommune end for andre

kommuner. Der har simpelthen

vret et stigende antal byggesager,

siger han.

noget at gre med specifikke stan-

darder og arbejdsprocesser. Vi krer i

jeblikket en lean-proces p omr-

det, som vi startede i august. Nu fl-

ger vi det politisk temmelig kraftigt,

og det er noget, vi tager op p en

evaluering i marts, siger Leif Olsen,

som ogs ser frem til effekterne af

den nye lovgivning, hvor bygherren

selv kan sagsbehandle i mindre

sager.

Det skulle gerne betyde, at

ukomplicerede sager kan g hurtige-

re igennem. Det har vi da en forvent-

ning til kan nedbringe sagsbehand-

lingstiden isr inden for det priva-

te byggeri. Sdan som konomien

og konjunkturerne ser ud nu, er det i

hvert fald vigtigt, at det ikke er inef-

fektive sagsgange, der kommer til at

virke som en bremse.

Midtjyderne viser vejenI Midtjylland gr det anderledes godt

med byggesagsbehandlingen. Sam-

let set indtager de midtjyske kom-

muner en 1. plads i DI's analyse,

ogs i forhold til virksomhedernes

vurdering af byggesagsbehandlingen.

50 pct. af virksomhederne i DI Midt

Vest er tilfredse eller meget tilfredse

med byggesagsbehandlingstiden i

deres kommune. Ogs i Hndvrks-

rdets undersgelse er der ros til

midtjyderne, hvor blandt andre Ikast-

Brande og Hedensted fr gode

karakterer af virksomhederne.

I Ikast-Brande Kommune er byg-

gesagsbehandlingstiden nede under

en mned iflge Uffe Henneberg

(V), formand for Teknik- og Miljud-

valget. Her har man ogs haft et

lean-projekt, og der er blevet sat

ekstra ressourcer af til omrdet.

Vi har sagt, at det skal prioriteres

hjt det glder ogs miljsagsbe-

handlingstiden. Vi har sagt, at vi skal

have en behandlingstid, der er ans-

tndig. Og hvad er s anstndigt?

Det skal i hvert fald ikke vre bygge-

sagsbehandlingen, der er en stop-

klods, siger Uffe Hennebjerg, som

mener, at det handler om priorite-

ring:

Det har noget med smidighed at

gre. At man opprioriterer og stter

personale ind, nr der er pres p

velvidende at det bliver taget fra et

andet sted.

Med hensyn til den nye byggelov

om afbureaukratisering af sagsbe-

handlingen, er der dog ikke udelt

begejstring i det midtjyske.

Vi skal ikke ind og vre kontrol-

lerende p samme mde, men i ste-

det vre registrerende. Jeg har ban-

TEKNIK & MILJ I BYGGERI 17

Leif Olsen (F), fmd. Teknik og Miljud-valget i Bornholms Regionskommune:Den strste udfordring er at ge out-puttet pr. sagsbehandler.

Uffe Hennebjerg (V), Ikast-BrandeKommune, mener, at prioritering ogsmidighed er vigtigt for at nedbringesagsbehandlingstiden.

Det er ikke mere kompliceret forrhus end andre kommuner, menerKeld Hvals Nedergaard, fmd. for Tek-nisk Udvalg i rhus Kommune. Derhar bare vret mange byggesager.

En lovndring betyder, atbyggesagsbehandling fra 1.januar 2009 skifter karak-ter for alt byggeri af be-grnset kompleksitet.konomi- og erhvervsmini-steren har lovet borgerneog byggebranchen en hurti-gere, smidigere og billigeresagsgang i disse byggesa-ger, men rollefordelingenmellem parterne i sagenkan give problemer.

/Af kontorchef Mette Preisler,

Kbenhavns Kommune

Lov nr. 514 af 17. juni 2008 (afbu-

reaukratisering af byggesagsbe-

handlingen) trdte i kraft 1. januar

2009. Herefter er den kommunale

bygningsmyndighed fritaget for at

foretage teknisk byggesagsbehand-

ling for bebyggelser af begrnset

kompleksitet. Nedenfor gives et

kort indblik i afgrnsninger, definiti-

oner og konsekvenser for bygge-

sagsbehandlingen i kommunerne.

Udmntningen af lovndringen

findes i det nye kapitel 1 til Byg-

ningsreglement 2008.

Definitioner ogafgrnsningerHvad er bebyggelser af begrnset

kompleksitet

Som udgangspunkt er der 4

overordnede kategorier af bebyg-

gelser, som er omfattet:

1. Enfamiliehuse til helrsbeboel-

se, herunder dobbelthuse med

lodret lejlighedsskel, opvarme-

de udestuer, sommerhuse m.v.

2. Garager, carporte, udhuse, driv-

huse og tilbygninger hertil, som

ikke anvendes til beboelse

3. Visse industri- og lagerbygninger

4. Jordbrugserhvervets avls- og

driftsbygninger

Kategori 1-2 omfatter i store trk

bebyggelser omfattet af det tidlige-

re Bygningsreglement for Smhuse

1998 tillige med smbygninger,

som opfres i tilknytning til vrig

bebyggelse. Garager af begrnset

kompleksitet er defineret som alle

garager uanset strrelse og antal,

sfremt disse alene er i n etage

samt beliggende p terrn.

Industri- og lagerbygninger af

begrnset kompleksitet er define-

ret ved at kunne henfres til konse-

kvensklasse CC1 eller CC2 i EN

1990 DK NA: 2007, (dvs. svarende

til spndvidder under hj sikker-

hedsklasse efter DS 409), samt

med installationer, f.eks. centralvar-

mekedler, med en nominel ydelse

p maksimalt 400 KW. Og s m

disse bygninger tillige hjst vre i

n etage.

Ogs jordbrugserhvervets avls-

og driftsbygninger afgrnses ved at

kunne henfres til konsekvensklas-

se CC1 eller CC2 i EN 1990 DK

NA: 2007, og ved maksimalt at

vre i n etage.

Hvad er tekniskbyggesagsbehandlingTeknisk byggesagsbehandling er

som udgangspunkt defineret som

sagsbehandling efter bestemmel-

serne i kap. 3-8 i BR 08, nemlig

bestemmelser vedrrende:

indretning, herunder tilgnge-

lighed

konstruktioner

brandkrav

indeklima, herunder luftkvalitet,

akustisk indeklima og lysforhold

energiforbrug

installationer, f.eks. vand- og

aflbsinstallationer

Hvad er s tilbage - hvad skalbyggesagsbehandles efter 1.januar 2009For ansgninger/anmeldelser ved-

rrende ovennvnte bebyggelses-

kategorier, der indsendes efter 1.

januar 2009, skal der alts herefter

som udgangspunkt alene foretages

kommunal byggesagsbehandling

vedrrende de bebyggelsesregule-

rende bestemmelser i kap. 2 i

BR08.

S enkelt er det imidlertid ikke.

For sammenbyggede enfamiliehu-

se, industri- og lagerbygninger samt

jordbrugserhvervets avls- og drifts-

bygninger skal der tillige ske bygge-

sagsbehandling af brandbestem-

melserne, dvs. efter kap. 5 i BR08.

De administrative bestemmelser,

som danner rammen for bygge-

sagsbehandling, glder ogs fort-

sat. Det betyder bl.a., at:

De formelle regler om ansg-

ning/anmeldelse af byggearbej-

der skal iagttages uanset bygge-

riets kompleksitet

Der fortsat skal sges om evt.

dispensation hos bygningsmyn-

digheden - ogs i forhold til tek-

niske bestemmelser

Anden lovgivning efter kap.

18 TEKNIK & MILJ I BYGGERI

Ny byggesagsbehandling

1.10 skal pses

Kommunen fortsat har pligt til

evt. lovliggrelse

Srlige forhold under dennye ordningDer er nogle ganske srlige for-

hold, som skal trkkes frem, nr vi

taler ny byggesagsbehandling. Det

drejer sig om ansgningsmaterialet,

herunder bygherres ansvar og ind-

sendelse af teknisk dokumentation

(kommunens arkiveringspligt), om

det er omfattet af ordningen, om

der sges om dispensation fra de

tekniske bestemmelser i BR08

(herunder det relevante materiale

for at kommunen kan tage stilling),

oplysninger om bestemmelser i

kap. 3-8 - alternativt kap. 3-4 samt

6-8 - som har betydning for for-

hold, der reguleres af kap. 2, oplys-

ninger om projektet strider mod

forhold efter anden lovgivning og

selvflgelig de almindelige forhold

som f.eks. evt. fuldmagt, tilbud fra

lovliggrelsesforhold og endelig om

kommunernes fremtidige mulighed

for at yde den borger- og kunderet-

tede vejledning, som man har

vret vant til.

AAnnssggnniinnggss-- oogg ddookkuummeennttaattiioonnss--

mmaatteerriiaallee

Det forhold, at kommunen alene

skal byggesagsbehandle i relation til

det bebyggelsesregulerende for byg-

gerier af begrnset kompleksitet,

har naturligvis indflydelse p det

ansgningsmateriale, der skal ved-

lgges en ansgning/anmeldelse.

Ansgningsmaterialets omdrejnings-

punkter er sledes forhold i relation

til kap. 2, til kap. 5, til anden lovgiv-

ning og til dispensation.

Det betyder, at materialet m

fokusere p tegningsmateriale, der

viser bebyggelsens samlede

omfang og som muliggr en vurde-

ring af bebyggelsens samlede ind-

virkning p omgivelserne. Det skal

endvidere angives, om byggearbej-

TEKNIK & MILJ I BYGGERI 19

Det kan give problemer med rollefordelingen, at kommunerne stadig skal pse en rkke forhold, som hnger tt sammen med de omrder, de fratages.

To DAKOFA-konferencer i februar 2009 Jord & affald Tirsdag den 3. februar 2009 kl. 09.00-16.00 i Ingenirhuset, Kalvebod Brygge 31, KbenhavnDeponeringsbekendtgrelsen, genanvendelsesbekendtgrelsen og omrdeklassificering hn-ger ulseligt sammen, nr den forurenede jord skal styres. Der gives status og overblik overregelsttene

Affaldsplanlgning nationalt og kommunaltOnsdag den 25. februar 2009 kl. 09.00-16.00 i Odense Congress Center, rbkvej 350, OdenseKommunerne skal i 2009 udarbejde nye affaldsplaner, og p konferencen prsenteres delsregeringens Affaldsstrategi 2009-12, dels et id-katalog med afprvede indsatser og nyskabel-ser, som er udarbejdet af KL, affald danmark og RenoSam.

UDFRLIGT PROGRAM KAN FS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 eller p www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-

Til/frameldingsfrist27. januar 2009 ko

nfer

ence

et forsikringsselskab om byggeska-

deforsikring, oplysninger til brug for

sagens registrering i BBR osv., osv.

Derudover skal bygherre inden

byggeriet tages i brug indsende er-

klring samt dokumentation for, at

projektet opfylder de tekniske

bestemmelser i BR08. I bilag 8 til

bygningsreglementet kan man fin-

de denne erklring og eksempler

p teknisk dokumentation. Det er

fra Erhvervs- og Byggestyrelsens

side prciseret, at kommunen skal

modtage, registrere og/eller journa-

lisere modtagelsen, og at kommu-

nen alene skal pse, at erklringen

er underskrevet af ejer (eller

ansger efter fuldmagt). Det er

sledes ikke kommunens opgave

at pse selve dokumentationen,

som i vrigt herefter vedlgges

byggesagen til brug for f.eks. aktind-

sigt eller lignende.

LLoovvlliiggggrreellsseessffoorrhhoolldd

Det er stadig kommunen, som er

bygningsmyndighed, og det bety-

der at der heller ikke hvad angr

eventuelle lovliggrelsesforhold

skal sondres ud over, hvad der fl-

ger af ordningen.

Kommunen har alts som hidtil

pligt til at sge et ulovligt forhold

lovliggjort, sfremt man bliver

opmrksom herp. I disse sager

indebrer fritagelsen for den tekni-

ske byggesagsbehandling imidler-

tid, at kommunen skal pbyde eje-

ren at lovliggre et eventuelt ulov-

ligt teknisk forhold. Ejeren skal her-

efter udbedre forholdet og indsen-

de fornyet teknisk dokumentation,

som kommunen vedlgger bygge-

sagen. Der sker alts ikke en kom-

munal kontrol af lovliggrelsen af et

teknisk forhold.

KKoommmmuunneennss vveejjlleeddiinnggsspplliiggtt vvss.. --

mmuulliigghheedd

Det ovenfor anfrte om dokumen-

tation og lovliggrelse indebrer

reelt set, at kommunen ikke kan til-

byde sin sdvanlige vejledning af

borgere, rdgivere eller andre kun-

der i disse sager. Eftersom kommu-

nen i henhold til byggeloven ikke

kan foretage teknisk byggesagsbe-

handling, kan man alts heller ikke

tage stilling til hverken det forelig-

gende dokumentationsmateriale

eller lovligheden af bebyggelsen,

sfremt man fr henvendelser her-

om. P samme mde kan man hel-

ler ikke vejlede om ptnkte byg-

gearbejder for s vidt angr de tek-

niske forhold.

Perspektiver og problemer?Problemer kan man nemt finde -

men med en lsningsorienteret til-

gang til ordningen kan mange af

disse sikkert lses hen ad vejen.

Flgende udfordringer forudses

dog at ryste perspektiverne:

Underlig sammenblanding af

ikke-teknik og teknik, herunder

det forhold, at kommunen fort-

sat skal pse brand, anden lov-

givning, dispensationer og lov-

liggrelse - ogs for de tekniske

forhold.

Kommunens rolle som myndig-

hed hnger ikke sammen med

rollen som arkivinstans p

materiale, som kommunen ikke

skal se

Borgerens/kundens forventnin-

ger

konomi- og erhvervsministeren

har lovet borgerne og byggebran-

chen en hurtigere, smidigere og bil-

ligere sagsgang i disse byggesager.

Erfaringen vil vise, om det ogs er

den oplevelse, som bygherren sid-

der tilbage med i den enkelte sag.

Som flge af den sammenblan-

ding, der er af de forskellige roller,

som kommunen har under denne

afbureaukratiserende ordning, kan

det f.eks. ikke afvises, at bygherren

kan opfatte hndhvelsen af myn-

dighedsrollen p anden lovgivning

som usmidig, eller at den uprofes-

sionelle bygherre, som kan fle sig

ndsaget til at indg aftale med en

rdgiver, oplever at betale en ekstra

pris for at opn sin byggetilladelse.

Ordningen skal evalueres i

2012, og jeg vil opfordre til, at

kommunerne i fllesskab sger at

dokumentere deres erfaringer og

herigennem bidrage til den fremti-

dige perspektivering af ordningen.

20 TEKNIK & MILJ I BYGGERI

Teknisk byggesagsbehandling fx konstruktioner, energiforbrug og installatio-ner er ikke lngere den kommunale byggemyndigheds bord.

PLADS TIL 1000 BRNS OPFINDSOMHEDEn af landets mindste kommuner fr en af landets strste skoler. rstedskolen kommer til at ligge i Rudkbing p Langeland. Den bliver opfrt som OPP-projekt, hvor Rambll er teknisk rdgiver p udbudsprocessen. Med den nye skole fr 1000 elever bde rum og rammer til at lre.

WWW.RAMBOLL.DK/SECTORS/EDUCATION

For at lette byggesagsbe-handlingen bliver mindresager lagt ud til bygherrerog rdgiveres egen vurde-ring. Men utilfredshedenulmer i krogene, for ikkealle tror p, at man opnrgode resultater. Hverkenmed hensyn til tid, pris ellerkvalitet.

/ Af Kristian Jrgensen

Ved rsskiftet trdt en ndring af

byggeloven i kraft. Afbureaukratise-

ring af byggesagsbehandlingen og

markedskontrol med byggevarer

hedder lovndringen, som blev

vedtaget af Folketinget tilbage i juni

mned. Den betyder, at kommu-

nerne ikke lngere skal vurdere de

tekniske forhold ved ukomplicere-

de byggesager. I stedet skal bygher-

ren eller dennes rdgiver selv fore-

tage vurderingen.

Det sker for at effektivisere byg-

gesagsbehandlingen og frem for alt

nedbringe behandlingstiden.

ndringen bliver generelt modta-

get positivt i byggesektoren, men

andre er bekymrede for, hvad

ndringen kommer til at betyde

for kvaliteten.

Konstruktrforeningen (KF) er

imod helt at afskre det offentlige

fra indflydelse p kvaliteten af det

bebyggede milj, om end det kun

sker for skaldt ukompliceret byg-

geri. I Konstruktrforeningen mener

man, at udmntningen af den nye

byggelov er get alt for hurtigt, og

at en bedre gennemarbejdning ville

fre til mere gennemskuelige regler

til gavn for alle i branchen og der-

med ogs byggeriets kvalitet.

Der har gennem de seneste r

vret et meget hjt tempo, nr ny

lovgivning skal udmntes p byg-

geomrdet.

Desvrre har det hje tempo

ikke altid frt til nemmere arbejds-

gange, hverken hos rdgivere,

udfrende eller byggesagsbehandle-

re, og det er naturligvis derfor en

ekstra kilde til bekymring, at man

med de nye regler overlader til bran-

chen og forbrugerne at klare sig

selv, skriver KF i en pressemedde-

lelse og opfordrer Erhvervs- og Byg-

gestyrelsen til at sikre en grundig

information til alle aktrer i bran-

chen, lgfolk som professionelle.

Kvaliteten vil daleKonstruktrforeningen er blandt

andet utilfreds med, at man forsger

at gruppere byggeri i stort og kom-

pliceret og smt og ukompliceret

byggeri.

Alene at gre forsget vidner

om en begrnset forstelse for det

at bygge. Enfamiliehuse kan sagtens

vre komplicerede. Det er jo ikke

strrelsen, det kommer an p. Det

virker selvmodsigende, at man sam-

tidig med, at man opprioriterer vig-

tigheden af at begrnse bygningers

energiforbrug, samtidig begrnser

offentlighedens mulighed for at kon-

trollere, at mlene forsges net,

lyder det fra Konstruktrforeningen.

Et andet kritikpunkt er, at man

fremover selv skal vre opmrk-

som p, om der skal sges dispen-

sation. KF vurderer, at det i dag i 80

% af tilfldene er kommunernes

byggesagsbehandlere, der srger for

at gre ansgere opmrksomme

p afvigelser fra reglementet, som

krver dispensationer.

Vi er bekymrede for, at de fore-

slede ndringer vil fre til flere

uopmrksomme overtrdelser

22 TEKNIK & MILJ I BYGGERI

Kritik af privat byggesagsbehandling

Tilbygninger som denne skal ikke lngere byggesagsbehandles af kommunerne.KL og KF frygter, at det vil forringe kvaliteten.

af reglementet, herunder manglen-

de tilgngelighed, strre ener-

gispild, og i vrste tilflde risiko

for livsfarlige kollaps.

Skepsis i kommunerneOgs I Kommunernes Landsfore-

ning er der skepsis over for den

reviderede byggelov. KL har i for-

bindelse med hringen af lovforsla-

get udtrykt skepsis overfor den nye

lov. Kort sagt tvivler KL p, at der vil

blive tale om en afbureaukratise-

ring, som ellers er regeringens

udgangspunkt.

KL mener ikke, at lovforslaget

p nogen mde vil fre til en afbu-

reaukratisering af byggesagsbe-

handlingen. Snarere tvrtimod. En

vedtagelse af lovforslaget vil med-

fre lngere sagsbehandlingstid og

stigende omkostninger for borge-

ren samtidig med en snkning af

kvaliteten af byggeriet, lyder det i

KLs hringssvar.

KL mener, at lovndringen risi-

kerer at snke kvaliteten af bygge-

riet, fordi vurderingen af tekniske

forhold overlades til bygherren.

Bygherren vil blive stillet nogle krav

til, hvad der skal opns, men ikke

hvordan det skal gres, og det bli-

ver derfor op til bygherren at vurde-

med byggeprojekter for at sikre, at

det overholder lovgivningen.

Endelig mener KL, at antallet af

ulovligt opfrte byggerier vil stige.

Det vil udlse dispensationssager,

som krver ekstra ressourcer af

kommunen og dermed ekstra

omkostninger og hjere gebyrsat-

ser. Det vil ogs betyde, at den for-

udsete besparelse p 50-60 millio-

ner kroner rligt ikke vil blive reali-

seret.

re, om forholdene er i orden. Men

det er kommunernes erfaring, at

krav om dokumentation over for

kommunen medfrer, at bygherren

m g i dybden med projekterin-

gen. For eksempel kan man ved

stormskader konstatere vsentlig

flere fejl i landbrugsbyggeri, fordi

der p det omrde har vret lem-

peligere forhold til dokumentation.

Desuden undrer man sig i KL

ligesom i KF - over fritagelsen for

kontrol med energimssige for-

hold, nr klimaproblematikken er s

meget i fokus hos regering og kom-

muner.

Hverken hurtigere ellerbilligereKL mener ikke, at sagsbehandlingsti-

den vil blive kortere, hvilket ellers er

hovedformlet med de nye regler.

Byggesagsbehandlingen skal i langt

hjere grad koordineres mellem

kommunen og den private bygher-

re/rdgiver, nr den tekniske og

bebyggelsesregulerende del splittes

op. For eksempel bliver det svrere

at inddrage flere forhold og foretage

et helhedssyn af byggeriets steti-

ske, tekniske og miljmssige sider.

KL mener desuden, at lovn-

dringen vil gre det dyrere for bor-

gere og virksomheder. Hidtil har

byggesagsgebyret iflge KL langtfra

dkket de faktiske omkostninger

for kommunerne. KL forventer, at

det fremover bliver dyrere, fordi pri-

vate rdgivere formentlig ikke vil

tage en pris, der er lavere end

omkostningerne, nr de skal bygge-

sagsbehandle i stedet for kommu-

nen. Og KL mener, at borgeren ofte

vil se sig ndsaget til at benytte en

professionel rdgiver i forbindelse

TEKNIK & MILJ I BYGGERI 23

Branchen glad for lovndringHndvrksrdet har vret meget kritisk over for kommunernes

byggesagsbehandlingstid og ser meget positivt p den nye bygge-

lov.

Det er noget, vi sttter op om, hvis det betyder en mere smidig

og billigere byggesagsbehandling, siger Thea Gade-Rasmussen,

erhvervspolitisk konsulent i Hndvrksrdet.

Rdet, der reprsenterer sm og mellemstore virksomheder, vil

dog frst se, om loven kommer til at virke efter hensigten.

Hndvrksrdet vil vre opmrksomt p, at denne ndring i

byggesagsbehandlingen skal fre til en hurtigere, billigere og mere

smidig sagsbehandling ved kommunen, nr der ansges om byg-

getilladelse, ellers er loven ikke mere vrd end det papir, den er

skrevet p, hedder det i en udtalelse.

I Dansk Byggeri er man positivt indstillet over for den nye byg-

gelov. Ls nrmere om det i artiklen Byggesagsbehandling til

hvilken nytte? af Niels Nielsen andetsteds i bladet.

Avls - og driftsbygninger er omfattet af de nye regler om privat byggesagsbehandling. Men KL forudser ikke kortere sagsbehandlingstider som flge af de nye regler.

Den seneste ndring afbyggeloven medfrer tomarkante ndringer forden kommunale bygge-sagsbehandling. Kommu-nerne skal ikke lngerebyggesagsbehandle vedikke-komplicerede byggeri-er, og de skal sikre, atgebyrerne balancerer indenfor enkelte typer af bygge-sager. ndringerne kom-mer p et tidspunkt medstor fokus p forskellene ikommunernes sagsbehand-lingstider og byggesagsge-byrer.

/ Af afdelingschef Niels Nielsen, Dansk Byggeri

Kommunalbestyrelsen skal iflge

byggeloven pse, at byggeloven og

regler fastsat med hjemmel i loven

overholdes. Byggeloven giver ogs

kommunalbestyrelsen ret til at

opkrve gebyrer for byggesagsbe-

handlingen.

Hidtil har kommunen bygge-

sagsbehandlet for svel bebyggel-

sesregulerende forhold som bygge-

tekniske forhold. Byggeloven er nu

ndret sledes, at kommunen ikke

skal byggesagsbehandle for bygge-

tekniske forhold i visse ukomplice-

rede byggesager (se faktaboks).

ndringen af byggeloven har

givet anledning til en del debat om,

hvordan det vil pvirke byggeriets

kvalitet, at de kommunale myndig-

heder i nogle tilflde ikke lngere

skal byggesagsbehandle for bygge-

tekniske forhold. Endvidere har der

vret en del fokus p de store for-

skelle p byggesagsgebyrerne fra

kommune til kommune.

Gebyrer p lidt over 1.000 kr. i

n kommune og mere end 25.000

kr. i en anden kommune for at f

en byggetilladelse til et enfamilie-

hus p 130 m2 vil helt naturligt

pkalde sig interesse og affde en

del sprgsml.

Der har mrkvrdigvis ikke

vret nr den samme fokus p

hverken det konkrete omfang og

indhold i byggesagsbehandlingen,

eller hvad mlet med denne skal

vre, hvis byggesagsbehandlingen

skal have optimal vrdi for sam-

fundet.

24 TEKNIK & MILJ I BYGGERI

Byggesagsbehandling til hvilken nytte?

ndringer i byggeloven

I flgende tilflde medfrer forslaget til ndringen af bygningsregle-mentet, at byggesagsbehandlingen ikke skal omfatte byggetekniskeforhold:

AAnnssggnniinnggeerr:: Garager p terrn i n etage samt om- og tilbygninger heraf, nr

arealet er over 50 m2. Carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger samt

om- og tilbygninger heraf, nr arealet er over 50 m2. Fritliggende enfamiliehuse samt om- og tilbygninger hertil. Glder

ogs, hvis en del af boligen anvendes til erhverv, som sdvanligviskan udves i forbindelse med en bolig.

Sammenbyggede enfamiliehuse med hjst 2 boliger samt om- ogtilbygninger hertil. Ogs selv om en del af boligen anvendes til erhverv, som kan udves i forbindelse med en bolig.

Sommerhuse samt om- og tilbygninger hertil.

AAnnmmeellddeellsseerr:: Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende mindre bygninger

samt om- og tilbygninger heraf, nr arealet ikke overstiger 50 m2.

I flgende tilflde skal byggesagsbehandlingen ikke omfatte bygge-tekniske forhold bortset fra brandforhold:

Sammenbyggede enfamiliehuse med mere end 2 boliger. Avls- og driftsbygninger i 1 etage med spndvidder svarende til lav

eller normal konstruktionsklasse i SBi-anvisning om statisk dokumentation.

Industri- og lagerbygninger i 1 etage med spndvidder svarende til lav eller normal konstruktionsklasse i SBi-anvisning om statiskdokumentation, og hvor installationerne har et begrnset omfang.

Hvad er mlet?Dansk Byggeri forventer, at der i

2008 i Danmark pbegyndes

20.000 boliger og 4,75 mio. m2

erhvervs-, kultur- og institutionsbyg-

geri. Hertil kommer et stort antal

ombygningsarbejder. Kommunerne

udfrer derfor et ganske betydeligt

antal byggesagsbehandlinger hvert

r. S meget mere grund er der til

at undre sig over, at der ikke er kla-

re ml for den samfundsmssige

nytte af byggesagsbehandlingen.

Dansk Byggeri har i undersgel-

ser pvist, at der er endog meget

store forskelle p byggesagsbe-

handlingen fra kommune til kom-

mune. Det skyldes mske, at der

ikke er en overordnet mlstning

for den samfundsmssige vrdi,

som byggesagsbehandlingen skal

skabe.

Heller ikke de enkelte kommuner

skilter p deres hjemmeside med, at

de har deres egne ml for den vr-

di, byggesagsbehandlingen skal ska-

be. Nogle kommuner har offentlig-

gjorte ml for, hvor hurtigt sagsbe-

handlingen skal gennemfres, men

ikke for hvad resultatet af byggesags-

behandlingen skal vre.

Mlene for byggesagsbehandlin-

gen kan faststtes af forskellige

Hvordan optimal vrdi forsamfundet?Byggesagsbehandlingen gr iflge

byggeloven ud p at sikre, at man

overholder regler fastsat med

parter med forskellige flgende

konsekvenser:

Faststter den enkelte bygge-

sagsbehandler mlene, resulterer

det i store forskelle i sagsbehand-

lingen fra byggesag til byggesag.

Den enkelte sagsbehandlers

arbejdsbyrde, interesser og faglige

kompetencer fr stor indflydelse p

sagsbehandlingens indhold og

omfang, og der er ingen incitamen-

ter til at optimere den samfunds-

mssige vrdi af byggesagsbe-

handlingen.

Faststter den enkelte kommu-

ne mlene fr man store forskelle i

byggesagsbehandlingen fra kom-

mune til kommune.

Igen vil der ikke vre incitamen-

ter til at optimere den samfunds-

mssige vrdi af byggesagsbe-

handlingen.

Er det derimod Erhvervs- og

Byggestyrelsen, der faststter

mlene, vil det give mindst mulige

forskelle fra kommune til kommu-

ne, og den samfundsmssige vr-

di af byggesagsbehandlingen kan

optimeres.

Med de nvnte konsekvenser

m det vre benlyst, at ml og

retningslinjer for svel indhold som

omfang af byggesagsbehandlingen

skal fastlgges p overordnet

niveau. Retningslinjerne skal sikre,

at den samfundsmssige nytte af

byggesagsbehandlingen bliver opti-

mal.

TEKNIK & MILJ I BYGGERI 25

Der er meget store forskelle p byggesagsbehandlingen fra kommune til kommune. Mske fordi kommunerne ikke har ml for, hvad resultatet af byggesagsbehand-lingen skal vre.

Skov & Landskabs-konferencen 2009

Tema: Nye roller for natur, skov og landskab i velfrdssamfundet

Den 28. januar kl. 10-16.30 i Odense

Ls mere og tilmeld dig p www.sl.life.ku.dk

hjemmel i loven. I praksis drejer

det sig primrt om bygningsregle-

mentets bestemmelser.

Bygningsreglementet indeholder

en generel bestemmelse om, at en

ansgning om byggetilladelse skal

indeholde enhver oplysning af

betydning for sagens behandling.

Endvidere er der en oversigt over,

hvad en ansgning normalt skal

indeholde, og hvad kommunen

yderligere kan forlange, hvis kom-

munalbestyrelsen sknner det nd-

vendigt.

Der er ogs en oversigt over,

hvad kommunen kan stille krav om

i byggetilladelsen som fx mling af

lufttthed. Men der str ikke nr-

mere om selve byggesagsbehand-

lingen.

Standard for sagsbehandlingFor at gre byggesagsbehandlingen

mere ensartet i kommunerne og for

at sikre optimal samfundsvrdi af

byggesagsbehandlingen er der helt

klart behov for, at Erhvervs- og Byg-

gestyrelsen faststter nogle mere

prcise krav til byggesagsbehandlin-

gen med hensyn til svel omfang

som indhold. Der skal selvflgelig

ogs vre muligheder for at sikre, at

retningslinjerne bliver fulgt.

De prcise krav til byggesagsbe-

handlingen br udformes for for-

skellige typer af byggerier som frit-

liggende enfamiliehuse, rkke- og

kdehuse, etageboliger samt visse

typer erhvervs- og institutionsbyg-

geri. Retningslinjerne kan for hver

type indeholde en beskrivelse af,

hvilke forhold der altid skal indg i

en byggesagsbehandling, hvilke der

kan indg etc.

For yderligere at begrnse for-

skelle i byggesagsbehandlingen og

sikre en systematisk og effektiv

sagsbehandling kunne der udarbej-

des en standard for byggesagsbe-

handlingen i kommunerne.

Opflgning og sanktionerKommunalbestyrelsen skal naturlig-

vis have mulighed for at flge med

i, om byggesagsbehandlingen i

kommunen er optimal. Ligesom

Erhvervs- og Byggestyrelsen skal

have mulighed for at vurdere, om

visse bestemmelser i bygningsreg-

lementet giver anledning til undigt

stort ressourceforbrug til bygge-

sagsbehandlingen.

For at give svel kommunalbe-

styrelsen som Erhvervs- og Bygge-

styrelsen mulighed for disse vurde-

ringer, br kommunerne udarbejde

en rlig redegrelse for byggesags-

behandlingen (se faktaboks). Kom-

munens rlige redegrelse br

fremlgges til behandling i kom-

munens tekniske udvalg.

Sandsynligvis vil det give til-

strkkelig sikkerhed for, at retnings-

linjerne fra Erhvervs- og Byggesty-

relsen flges, at kommunen skal

udarbejde en rlig redegrelse,

som skal fremlgges til behandling

i kommunens tekniske udvalg.

Hvis det alligevel viser sig, at

man ikke opnr det nskede resul-

tat, m der naturligvis ske stramnin-

ger.

En mulighed vil vre at udtage

en stikprve blandt de kommuner,

der ligger over normtallene til en

srlig drftelse med Erhvervs- og

Byggestyrelsen.

Endelig kunne man ogs over-

veje, da kommunerne trods alt har

monopol p byggesagsbehandlin-

gen, om konkurrencemyndigheder-

ne br inddrages i forhold til de

kommuner, der gentagne gange lig-

ger over normtallene og opkrver

srligt hje byggesagsgebyrer.

26 TEKNIK & MILJ I BYGGERI

Redegrelse for bygge-sagsbehandlingen

Kommunernes rlige rede-

grelse for byggesagsbehand-

lingen br indeholde:

En angivelse af Erhvervs- og

Byggestyrelsens normtal for

ressourceanvendelsen til

byggesagsbehandlingen.

En opgrelse over antallet af

behandlede sager fordelt p

sagstyper.

En opgrelse over antallet af

sager, hvor kommunen har

ladet forhold indg i bygge-

sagsbehandlingen, som ikke

er et krav i retningslinjerne

fra Erhvervs- og Byggestyrel-

sen.

En opgrelse over de for-

hold, der - udover de for-

hold der altid skal indg -

hyppigst er indget i bygge-

sagsbehandlingen.

En vurdering af hvilke effek-

ter (p fx sikkerhed) det har

haft, at kommunen har ladet

forhold indg i byggesagsbe-

handlingen, som ikke er et

krav i retningslinjerne.

For at gre byggesagsbehandlingen ensartet og give den optimal samfundsvrdi er der behov for, at Erhvervs- og Byggestyrelsen faststter prcise krav til sags-behandlingen.

Tryghed i sagsbehandlingen Med vores LovGuide Milj og LovGuide Plan og Natur skal dine sagsbehandlere ikke bruge tid p at nde og lse retsgrundlaget fra forskellige kilder og efterflgende selv konkludere, hvordan en sag br behandles det har vores fagkonsulenter gjort for dem! I lovguiderne har I beslutningsgrundlaget samlet t sted og beskrevet p en forstelig mde. Det giver tryghed i sagsbehandlingen.

Schultz Informations fagkonsulenter kommer blandt andet fra kommuner, milj-centre, Miljklagenvnet, By- og Landskabsstyrelsen og Kystdirektoratet. De flger lovgivningen og retspraksis nje, s dine medarbejdere altid er sikret:

s/PDATERETLOVGRUNDLAGHVORALLENDRINGSLOVEERINDARBEJDETs2ELEVANTETIDLIGEREDOMMEOGAFGRELSERSOMNOTERTILHVERENKELTPARAGRAFs&AGLIGEVEJLEDNINGERDERSIKRERKORREKTSAGSBEHANDLING

Schultz Information

Kontakt os: salg@schultz-information.dk eller 72 28 28 26. Eller ls mere p vores hjemmeside www.schultz-Information.dk under Kommuner, regioner og stat > Teknik og milj.

Farer dine medarbejdere vild i lovjunglen?

Seks kommuner, Erhvervs-og Byggestyrelsen og KLarbejder p et projekt omdigitaliseret byggesagsbe-handling, som landets vri-ge kommuner p lngeresigt kan f gavn af. Mleter get effektivitet og bed-re ansgninger til gavn forbde byggeriets parter ogforvaltning.

/ Af Kristian Jrgensen

Endelig ser det ud til, at der bliver

rykket ved udviklingen af digital

byggesagsbehandling. Seks kom-

muner er get sammen med

Erhvervs- og Byggestyrelsen og KL i

et projekt til 20 mio. kroner om at

opstille en model for, hvordan man

kan digitalisere byggesagsbehand-

lingen.

Projektet med titlen Arbejds-

kraftbesparelser i offentlige bygge-

sager er i gang og lber frem til

udgangen af 2011. Til den tid for-

venter man at have sparet 10.000

timer i de seks kommuner Gentof-

te, Gladsaxe, Lyngby-Taarbk,

Rudersdal, Vejle og rhus, som

frer an i projektet. P landsplan

regner man med en potentiel

besparelse p 100 mio. kr. rligt.

Det er dog frst og fremmest et

digitaliseringsprojekt. Mlet med

arbejdskraftbesparelsen er at sikre

bedre kvalitet og hurtigere afgrelser i

byggesager for dermed at ge effekti-

viteten for byggeriets parter. Derudo-

ver kan der opns effektiviseringsge-

vinster i den vrige ejendomsforvalt-

ning p grund af flere, bedre og lette-

re tilgngelige ejendomsdata.

Projektet er godkendt i regerin-

gen og indgr i Finansloven, som

blev forhandlet p plads i november.

Vi er i gang. Vi har holdt en

rkke opstartsseminarer med kom-

munerne og etableret projektgrup-

per og hyret de centrale aktrer.

28 TEKNIK & MILJ I BYGGERI

Digital byggesagsbehand-ling ud af starthullerne

Digitaliseringsprojektet skal komme alle kommuner tilgode, siger direktr Iben Koch, Rudersdal Kommune, ogformand for KTCs faggruppe Byg og Bolig

Henning Steensig, vicedirektr i Erhvervs- og Byggestyrel-sen, er projektansvarlig p digitaliseringsprojektet.

Styregruppen er formeret, og styrin-

gen er p plads, siger Henning

Steensig, vicedirektr i Erhvervs- og

Byggestyrelsen og projektansvarlig

p digitaliseringsprojektet.

Direktr i Rudersdal Kommune

Iben Koch, der samtidig er formand

for KTCs faggruppe Byg og Bolig,

sidder i projektets styregruppe.

Vi startede med at vre fire

kommuner, som gerne ville n

videre med at digitalisere bygge-

sagsbehandlingen og havde samar-

bejdet om det et r forinden. Det

s vi mulighed for i det her projekt,

og vi er meget tilfredse med, at vi

har fet et projekt til 20 millioner,

siger Iben Koch, der lbende vil

holde KTC orienteret om forlbet.

Min vinkel i det her er, at det er

noget, der kan komme alle kom-

muner til gode. Jeg har orienteret

KTC, min faggruppe og faggruppen

Digital Forvaltning, og de har vist

stor interesse for projektet, siger

hun.

Bedre ansgningerProjektet skal demonstrere, hvor-

dan man kan gennemfre en byg-

gesag 100 procent digitalt. Den

digitale byggesagsbehandling skal

hjlpe borgeren eller rdgiveren til

at levere de ndvendige informati-

oner ved, at systemet holder styr

p, hvad der skal vre, og hvad

der mangler i den konkrete sag.

Det skulle gerne udmnte sig i kor-

rekt udfyldte ansgninger til sags-

behandleren, mens ansgerne

udover hurtigere sagsbehandling

fr bedre overblik over muligheder

og begrnsninger fra starten, lige-

som de kan flge med i sagsbe-

handlingens forlb.

Kernen i projektet er byggesags-

behandlingen, men det starter ved

begyndelsen, hvor bygherrerne bli-

ver sporet ind p, at de kan anven-

de en digital lsning for bygge-

ansgningen.

Vi har et ml om at forenkle

arbejdsprocessen for borgere og

bygherrer, og vi vil gerne flytte bor-

gerne over p den digitale platform

frem for de telefoniske eller per-

sonlige henvendelser. Borgerne fr

Omfanget af den fremtidige

digitale byggesagsbehandling str

dog ikke klart endnu. Projektet skal

netop forsge at finde frem til, hvor

vidt digitaliseringen skal g. Niveau-

et afhnger af, at man kan sand-

synliggre en vis udbredelse af

lsningen, s det bliver attraktivt at

videreudvikle den.

Det vi skal teste er, hvad ambi-

tionsniveauet skal vre. Vi skal

selvflgelig ogs se p, om det kan

betale sig at vre forsgsprojekt p

at stille yderlige krav. Det kan vre,

at vi med en beskeden indsats kan

opfylde yderligere brugerkrav, som

nogle softwarevirksomheder kan se

vil vre fordelagtige at understtte

udviklingen af, hvis det er en de

facto standard eller en formel stan-

dard, siger Henning Steensig.

flere oplysninger og hjlp til at lave

en kvalificeret ansgning, og vi fr

bedre ansgninger. Dermed opnr

vi en betydelig gevinst, siger Iben

Koch og fastslr, at udgangspunktet

er at sikre mere kvalificerede

ansgninger, selvom hele proces-

sen er inddraget.

Det tror vi, at vi fr den strste

effekt af. Vi gr efter at f strst

mulig effekt gennem en digital por-

tallsning, der skal gre det enklere

for borgerne at ansge og afklare

byggemulighederne, siger hun.

I Erhvervs- og Byggestyrelsen,

der som sdan ikke har interesse i

den kommunale forvaltning, er per-

spektivet ogs at lette processen

for ansgerne.

Vi har en strre dagsorden,

hvor det passer