Teknisk anvisning for marin overvågning

6.1-1 Tekniske anvisninger for marin overvågning | Andersen, Markager & Ærtebjerg (red.) 6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder | 15-03-06

NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære

marine områder Jakob Strand Danmarks Miljøundersøgelser Teknisk anvisning fra DMU’s Marine Fagdatacenter


Datablad

Serietitel: Tekniske anvisninger

Titel: Teknisk anvisning for marin overvågning. 6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder. NOVANA

Forfatter: Jakob Strand Institution, afdeling: Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi, Det Marine Fagdatacenter Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser©

Miljøministeriet URL: http://www.dmu.dk

Udgivelsesår: 2006

Faglig kommentering: Christian A. Jensen, Århus Amt; Lars Anker Angantyr, Frederiksborg Amt; Mads Nedergaard, Ringkjøbing Amt

Finansiel støtte: Det Marine Fagdatacenter

Bedes citeret: Strand, J. 2006: Teknisk anvisning for marin overvågning. 6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder. NOVANA. ver. 15-03-06. Danmarks Miljøundersøgelser. – Teknisk anvisning fra DMU’s Marine Fagdatacenter. 44 s. (elektronisk)

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Emneord: Fiskeundersøgelser, fisk, NOVANA, teknisk anvisning

Layout: Anne van Acker Illustrationer: Tegninger af garn: ©Aqua-Bio ved Lars Anker Angantyr

Internet-version: Anvisningen findes kun som PDF-fil på DMU’s hjemmeside under Det Marine Fagdatacen-ter/Tekniske anvisninger 2004-2009 http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaerfunk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv2004_2009/ Del6/TA04_6_1_Fiskeundersoegelser_15_03_06.pdf

http://www.dmu.dk/Overv%C3%A5gning/Fagdatacentre/Det+Marine+Fagdatacenter/Tekniske+anvisninger+NOVANA+2004-2009/



Indhold

6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder 6.1-5 Forord 6.1-5 6.1.1 Introduktion 6.1-6 6.1.2 Formål med fiskeundersøgelse i kystnære områder 6.1-8

6.1.2.1 Succeskriterier 6.1-8 6.1.3 Planlægning af fiskeundersøgelse 6.1-10

6.1.3.1 Det lovmæssige grundlag vedr. indsamling 6.1-10 6.1.3.2 Registrering af undersøgelsesområdet 6.1-10

6.1.4 Praktisk udførelse af standardundersøgelser i kystnæreområder 6.1-13 6.1.4.1 Krav til undersøgelsesområdet 6.1-13 6.1.4.2 Redskabsvalg og indsats 6.1-13 6.1.4.3 Metode og feltprocedure 6.1-14 6.1.4.4 Tidsmæssig placering 6.1-15 6.1.4.5 Registrering og håndtering af fangsten 6.1-15 6.1.4.6 Databehandling 6.1-17 6.1.4.7 Ressourceforbrug 6.1-20 6.1.4.8 Kvalitetskontrol 6.1-21

6.1.5 De prioriterede marine fiskearter i NATURA 2000 6.1-22 6.1.5.1 De prioriterede marine fiskearter i NATURA 2000 6.1-22 6.1.5.2 Registrering af NATURA 2000 fiskearter 6.1-24 6.1.5.3 Udtagning af vævsprøver til prøvebank 6.1-24

6.1.6 Beskrivelse af redskaber 6.1-25 6.1.6.1 Ny-nordisk-norm garn (modificeret, 12+2) 6.1-25 6.1.6.2 ”Yngel-ruse” 6.1-26 6.1.6.3 Yngel-trawl (Johansen yngeltrawl) 6.1-27

6.1.7 Referencer 6.1-29 Bilag 1 Fangstskema til Ny-nordisk-norm garn (12+2) 6.1-31 Bilag 2 Forslag til supplerende specialundersøgelser 6.1-32 6.1.8 Forslag til supplerende specialundersøgelser 6.1-32

6.1.8.1 Undersøgelser af fiskenes gonader 6.1-32 6.1.8.2 Undersøgelser af fiskeæg og larver 6.1-33 6.1.8.3 Undersøgelser af fiskeyngel 6.1-36 6.1.8.4 Undersøgelser af fiskenes føde 6.1-37 6.1.8.5 Undersøgelse af fiskenes indhold af miljøfarlige stoffer samt

biologiske effekter 6.1-39 6.1.8.6 Samarbejde med lokale fiskere 6.1-40

Bilag 3 NATURA 2000-områder med NOVANA-overvågning af kystnære fisk 6.1-43 Bilag 4 Skema til NOVANA-registrering af marine fiskearter, der indgår i NATURA

2000 6.1-44


[tom side]


6.1 Fiskeundersøgelser i kystnære marine områder

Forord

Denne tekniske anvisning er beregnet for fiskeundersøgelser i kystnære marine områder i det nationale overvågningsprogram NOVANA. Anvis-ningen tager udgangspunkt i en standardiseret beskrivelse for område-undersøgelser, som indgår i en teknisk vejledning for fiskeundersøgelser i kystnære marine områder udarbejdet i 2002 af en række amter i samar-bejde med DFU, konsulenter m.fl. (Ringkjøbing Amt m.fl. 2002). Beskrivel-sen af metoder og redskaber er heri baseret på et udredningsarbejde, hvor erfaringer med forskellige redskaber brugt ved fiskeundersøgelser i meget forskellige kystnære marine områder, hvad angår størrelse, dyb-deforhold, beliggenhed mv., blevet sammenholdt og vurderet både i for-hold til informationsværdi og resurseforbrug.

Det konkrete valg af metoder og redskaber, der indgår i denne tekniske anvisning for fiskeundersøgelser i NOVANA-programmet, er fremkom-met på baggrund af efterfølgende anbefalinger fra en mindre arbejds-gruppe bestående af Det Marine Fagdatacenter og tre amter, henholdsvis Frederiksborg Amt, Ringkjøbing Amt og Århus Amt, i 2005.


6.1.1 Introduktion

Et af de overordnede elementer i den marine del af det nationale over-vågningsprogram NOVANA er tilvejebringelse af information om marin biodiversitet for de mest betydende grupper af organismer, herunder fisk, og habitater i udvalgte kystnære områder i Danmark.

I NOVANA-programmet skal beskrivelsen af marin biodiversitet bidrage til overvågning af beskyttede marine naturtyper i syv repræsentative kystnære områder, der alle indgår som marine habitatområder (NATU-RA 2000) i Danmark, der er udpeget i forbindelse med EU’s habitatdirek-tiv.

De marine fiskeundersøgelser er i NOVANA programsat i perioden 2004 – 2009 med en frekvens på hvert 6. år i følgende syv områder: Løgstør Bredning, Ringkøbing Fjord, Randers Fjord, Horsens Fjord, Odense Fjord, Det Sydfynske Øhav og Roskilde fjord.

I henhold til habitatdirektivet er Danmark forpligtet til at sikre eller gen-oprette gunstig bevaringsstatus for de nævnte naturtyper og arter.

• En naturtypes ”bevaringsstatus” anses for gunstig, når bl.a. beva-ringsstatus for de arter, der er karakteristisk for den pågældende na-turtype, er gunstig.

• For de prioriterede arter er en gunstig bevaringsstatus bl.a. sikret, når

bestandsudviklingen på lang sigt vil opretholde sig selv som en leve-dygtig bestand.

I udpegningsgrundlaget for de marine NATURA 2000-områder i Dan-mark findes der bl.a. følgende delelementer:

• 8 marine naturtyper, hvoraf 6 har tilknyttet fisk som et vigtigt ele-ment: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), Flodmundinger (1130), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150), Støre lavvandede bugte og vige (1160) og Rev (1170).

• 5 marine fiskearter med tilknytning til grænsen mellem marine og

ferske vande; havlampret (Petronmyzon marinus), flodlampret (Lam-petra fluviatilis), stavsild (Alosa fallax), majsild (Alosa alosa) og snæbel (Coregonus oxyrhynchus), se også afsnit 6.1.5.

For de pågældende NOVANA-områder vil det blive forsøgt at opnå en foreløbig vurdering af forekomst af arter, der indgår i udpegningsgrund-laget. En vurdering af udviklingen forudsætter en mere vidensbaseret overvågning. Resultaterne fra overvågningsprogrammet kan derfor kun bidrage med informationer om en tilstandsbeskrivelse for de under NA-TURA 2000 udpegede naturtyper og arter.

En standardisering af redskabsvalg og metode gør det muligt umiddel-bart at sammenligne resultaterne af de respektive fiskeundersøgelser på


tværs af geografiske områder. Dette vil sikre opbygningen af et reference-grundlag, som er det væsentligste grundlag for en kvalificeret vurdering af resultaterne af en fiskeundersøgelse. Af denne grund er samme red-skabsvalg og årstidsmæssige placering foreslået til de respektive under-søgelsesprogrammer.

Det nuværende kendskab til fiskebestandenes sammensætning, udbre-delse og betydning i vore kystnære marine områder er i dag meget be-grænset. Det er visionen med nærværende undersøgelsesprogrammer med tiden at få kortlagt og beskrevet fiskefaunaen og få belyst fiskenes betydning for de lavvandede marine områders økologi.

Derfor anbefales det også, at NOVANA-undersøgelserne så vidt muligt koordineres med andre undersøgelser af fiskefaunaen i kystnære marine områder, herunder undersøgelser udført i regi af Danmarks Fiskeriun-dersøgelser (DFU), som fx undersøgelser af fladfiskeynglens rekruttering i lavvandede kystnære områder og fangstregistreringer hos kystfiskere (nøglefiskere). For rekvisition af DFU-data kan der tages kontakt til Jo-sianne Støttrup, Afd. for Havøkologi og Akvakultur (HØK), Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), Kavalergården 6, 2920 Charlottenlund.


6.1.2 Formål med fiskeundersøgelse i kystnære områder

NOVANA-overvågningen har to delmål:

a) Gennem en standardundersøgelse (områdeundersøgelse) at få belyst fiskesamfundets struktur ud fra artssammensætning og størrelses- og vægtfordelinger samt fiskesamfundets generelle karakter, dvs. domi-nerende arter og lign. ved at give en kvalitativ beskrivelse af fiskefau-naen i et afgrænset større sammenhængende geografisk område – ek-sempelvis en fjord. Dette skal bidrage til en kortlægning og til at følge udviklingen i forekomst og udbredelse af fisk i fjorde og andre kyst-nære marine områder fordelt på forskellige biotoper med henblik på at kunne redegøre for arter og biotopers status og bevaringstilstand, og relatere denne til såvel naturlige miljøfaktorer som menneskelige aktiviteter.

b) At få en foreløbig vurdering af om de i NATURA 2000 prioriterede

marine fiskearter, henholdsvis havlampret, flodlampret, stavsild, maj-sild og snæbel, forekommer i de pågældende kystnære områder, hvor de indgår i udpegningsgrundlaget, samt bidrage til opbyggelse af en vævsprøvebank som med tiden kan anvendes til genetiske analyser, der kan indgå i vurderinger af forekomst af lokale populationer.

Hvis der ønskes en mere detaljeret beskrivelse af fordeling og forekomst af fiskefaunaen inden for et område, kan der fx suppleres med afgræn-sede biotop- eller lokalitetsundersøgelser. Der kan også suppleres med specialundersøgelser af fx fiskenes alder, gonader, æg og larver, føde, sygdomme, koncentrationer og effekter af miljøfarlige stoffer m.m., se også Bilag 2 for flere detaljer.

Mht. en mere kvantitativ vurdering af lokale populationer for de i NA-TURA 2000 prioriterede marine fiskearter bør der med tiden også sigtes mod en koordination med overvågningsaktiviteter i tilstødende fersk-vandsmiljøer.

6.1.2.1 Succeskriterier

Standardundersøgelsen (områdeundersøgelser) er målrettede undersø-gelser af større sammenhængende, geografisk afgrænsede områder, som fjorde eller velafgrænsede dele af fjorde, bugter og lignende. Formålet med undersøgelserne er primært at tilvejebringe en kvalitativ beskrivelse af fiskefaunaen mht. antallet af arter og dominansforhold i fiskefaunaen

Succeskriterierne er:

1) en fastlæggelse af dominansforholdene hos fiskefaunaen

2) en registrering af 90% af de på undersøgelsestidspunktet tilstedevæ-rende arter

3) en foreløbig vurdering af eventuel forekomst af de i NATURA 2000 prioriterede marine fiskearter (se afsnit 6.1.5) i de pågældende områ-


der, og bidrage til opbyggelse af en vævsprøvebank, som med tiden kan bruges til analyser af genetisk variation mellem populationer.


6.1.3 Planlægning af fiskeundersøgelse

6.1.3.1 Det lovmæssige grundlag vedr. indsamling

Der findes en række love og bekendtgørelser omkring fiskeri i saltvand om bl.a. mindstemål, fredningstider og forskellige reguleringer af fiske-riet.

I god tid, dvs. mere end to måneder før fiskeundersøgelsen, skal der sø-ges om dispensation fra den relevante lovgivning. Ansøgningen sendes til: Fiskeridirektoratet Stormgade 2 1470 København K E-mail: [email protected] med angivelse af fiskeriets tidsmæssige og stedmæssige placering og indhold og med behørig begrundelse herfor.

Forberedelser Foruden at ansøge om dispensation fra lovgivningen anbefales det, at der forud for feltarbejdet ved fiskeundersøgelsen gøres en række andre-forberedelser.

De lokale fiskere og andre brugere af området skal adviseres, og havne-fogederne i de relevante havne skal kontaktes med henblik på midlerti-dig havneplads. Havnefogeden kan endvidere oftest være behjælpelig med at anvise et passende område, hvor redskaberne kan renses og fangsten registreres.

Herudover skal udstyret naturligvis anskaffes eller checkes. Især skal oversigtsgarnene bestilles i god tid, idet leveringstiden kan være temme-lig lang, dvs. flere måneder. Bemandingen skal desuden planlægges i god tid. Husk her at medregne eventuelle overliggerdage i tilfælde af hårdt vejr.

6.1.3.2 Registrering af undersøgelsesområdet

Forud for – eller i forbindelse med – en fiskeundersøgelse skal en række forhold omkring undersøgelsesområdet om muligt klarlægges. Dette omfatter registreringer af fysiske forhold, areal og dybde, bundforhold og vegetationsforhold.

Registrering af forholdene på fangststedet indbefatter for hver redskabs-sætning/trawltræk registrering af:

• Områdenavn • Dato • Feltnummer (stations ID) • Start- og slutposition (UTM-koordinat og UTM-zone) for både faste

redskaber som garn og ruser samt for trawltræk • Dybder ved start- og slutposition

mailto:[email protected]


• Vandtemperatur, vindstyrke og - retning, strømforhold • Biotopforhold (dækningsgrader) • Naturtype i henhold til udpegningsgrundlag for NATURA 2000-om-

råder (jf. www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000) • Redskabstype. Geografisk beliggenhed opgives foruden ved feltnummeret ved position (UTM-koordinat og UTM-zone), mens dybdeforholdene kan registreres ved ekkolodning ved start- og slutposition, eller ved lodskud i forbindelse med fiskeriet, hvor også vejrforhold og strømforhold kan måles eller skønnes. Herudover bør man desuden måle temperatur, iltindhold i bundvandet, salinitet, sigtedybde og eventuelt redoxforhold i sediment på udvalgte stationer inden for undersøgelsesområdet.

Biotopen på fangststedet beskrives ud fra skøn over procentvise dæk-ningsgrader af bundsubstrat og vegetationsforhold gjort i forbindelse med fiskeriet inden for en radius af 25 m – eventuelt suppleret med ana-lyse af flyfoto. Biotopen kan evt. beskrives med en kode som anført i tabel 6.1.1.

Ofte vil bund- og vegetationsforholdene være blandede, som fx på de eksponerede kysters ”leopard-bund”, hvor bunden består af sand uden vegetation afvekslende med områder med sten med bevoksninger af tang. Ved blandede biotopforhold kan koderne for bundsubstrat og ve-getation angives med koden for de dominerende forhold efterfulgt af koden for de subdominerende forhold. En registrering af biotopforhol-dene med den før omtalte ”leopardbund” kan således noteres C0/A2.

Derudover skal de enkelte delområder klassificeres i forhold til de 6 ma-rine naturtyper under NATURA 2000, der indbefatter en økologi, hvori fisk er væsentlige elementer (www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000).

Tabel 6.1.1 Forslag til registreringsniveau og koder for bundsubstrat og vegetation samt karakterisering i henhold til NATURA 2000 naturtyper. Angives som skønnet procentvise dækningsgrad.

Kode 0 1 2 3 4 Biotop Ingen vegetation

Ålegræs/ havgræs Makroalger

Søsalat/ trådalger Andet

A Sten

B Grus

C Sand

D Ler

E Blød bund

F Muslingebanke

G Andet

NATURA 2000 naturtype

http://www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000/

http://www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000


• Naturtype 1110: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (til 20 meters dybde). Hertil regnes vegetation af ålegræs, børstebladet vandaks, langstilket havgræs og kransnålsalger.

• Naturtype 1130: Flodmundinger omfatter de nedre, udvidede dele af

store åer, hvor påvirkningen af ferskvand er stor. Bundfæstede alger og rodhæftet vegetation indgår typisk.

• Naturtype: 1140: Mudder- og sandflader blottet ved ebbe. • Naturtype 1150: Kystlaguner og strandsøer. • Naturtype 1160: Støre lavvandede bugte og vige, hvor påvirkningen

af ferskvand er begrænset, og hvor sedimentet består af forskelligt substrat. Bundfæstede alger og rodhæftet vegetation indgår typisk.

• Naturtype 1170: Rev.


6.1.4 Praktisk udførelse af standardundersøgelser i kystnæreområder

6.1.4.1 Krav til undersøgelsesområdet

Der stilles ingen særlige krav til området udover en veldefineret geogra-fisk afgrænsning. I store og meget heterogene eller dybe områder, som fx flere af de jyske østvendte fjorde, vil en række tilpasninger eller be-grænsninger dog kunne være nødvendige. I sådanne områder kan det oftest være nødvendigt at opdele området i mindre delområder, som undersøges separat med det foreslåede undersøgelsesprogram. Et ske-matisk eksempel er vist i figur 6.1.1.

De enkelte delområder skal repræsentere de forskellige marine naturty-per, hvis de udgør minimum 20% af det samlede område, se også Bilag 3.

6.1.4.2 Redskabsvalg og indsats

Undersøgelserne udføres som udgangspunkt med både garn (bund-stående gællenet, Ny-Nordisk-norm, modificeret 12+2) og yngelruser (dobbelte kasteruser) med minimum 40 sætninger af begge redskaber i området.

Hvis området består af større sammenhængende lavvandede områder (>20% af det samlede befiskede areal) med sandbund uden sten eller ve-getation, bør der anvendes Johansen yngeltrawl (maks. 12 træk) i stedet for et tilsvarende antal sætninger med garn og ruser.

For detaljeret beskrivelse af dimensioner og brug af redskaber se afsnit 6.1.6.

Ringkøbing Fjord 1999

0 20 40 60 80 1000

5

10

15

20

25

30

Antal sætninger

Antal arter

BG FG YR

Ringkøbing Fjord 1997

0 20 40 60 80 1000

5

10

15

20

25

30

Antal sætninger

Antal arter

BG FG STR

Figur 6.1.1 Antal registrerede arter i bundstående oversigtsgarn (BG), flydegarn (FG) og yngelruser (YR) ved fiskeundersøgelse i Ringkøbing Fjord 1997 og 1999 som funktion af fangstindsatsen. Fra Ringkjøbing Amt m.fl. (2002).

Tabel 6.1.2 Antal sætninger/træk af redskaber forbundet med standardundersøgelser. Garn Yngelruser Evt. yngeltrawl Minimum antal sætninger/træk 40-50 40-50 12


De anbefalede minimumsantal af sætninger af garn og ruser er frem-kommet på baggrund af et tidligere udredningsarbejde (Rinkjøbing Amt m.fl. 2002), hvor det vurderes, at dette antal sætninger er nødvendigt for at opnå en registrering af ca. 90% af de på undersøgelsestidspunktet til-stedeværende arter.

6.1.4.3 Metode og feltprocedure

Det valgte undersøgelsesområde inddeles på et søkort i 40 lige store felter svarende til antallet af garn og yngelruser, se figur 6.1.2.

Felterne kan være kvadratiske, men ofte vil heksagonale felter bedre kunne tilpasses områdets form. GPS-koordinaterne for midten af hvert felt noteres. Området kan eventuelt inddeles i et antal delområder fast-lagt i forhold til salinitetsgradient eller geografisk beliggenhed.

I midten i hvert felt sættes ét garn og én yngelruse. Garn og ruser sættes om eftermiddagen (kl. 15:00 - 18:00) og røgtes den efterfølgende morgen. Det tilstræbes, at alle redskaber fisker i 16 timer. Om muligt registreres bund- og vegetationsforhold i hvert felt.

Figur 6.1.2 Eksempel på standardundersøgelse mht. placering af redskaber og delom-råder ved fiskeundersøgelse i den nordlige del af Roskilde Fjord, august 1999. Fra Ring-kjøbing Amt m.fl. (2002).


Rummer kyststrækningen mere end 20% lavvandede (<4 m) områder med sand- eller lerbund uden vegetation og sten, kan der evt. i stedet for foretages et standardtræk med yngeltrawl på 300 m parallelt med kystli-nien midt i hvert af 12 felter udvalgt, så dækningen af området bliver størst mulig. Såfremt der sejles en anden distance, minimum 150 m, skal fangstdata omregnes til et standardtræk på 300 m ved rapporteringen. Trawltrækkene foretages i tidsrummet kl. 8:00 - 16:00.

6.1.4.4 Tidsmæssig placering

Undersøgelserne udføres inden for perioden 15. juli - 15. september. Det bør tilstræbes, at undersøgelsesperioden for den enkelte fiskeundersø-gelse er så kort som muligt (2-3 uger).

6.1.4.5 Registrering og håndtering af fangsten

Registrering af fangsten Fangsten i de respektive redskaber holdes adskilt, og for hvert af de en-kelte net registreres følgende:

• Områdenavn, vandtemperatur, vindstyrke og -retning, redskabstype, redskabsnr., UTM-koordinat, UTM-zone, dato og klokkeslet, start- og slutdybder, fiskeriindsats (orientering i forhold til kysten, træklængde mv.)

• Desuden noteres særlige observationer, som kan have betydning for

fangsten såsom tilklokning af garnet med grøde eller vandmænd, garnet snoet eller drevet, trawlet revet eller med hold i bunden, mv.

• Fangsten opgøres i to grupper hhv. for garnmaskerne 5 - 55 mm og

for 68 - 85 mm efter nedenstående kriterier. • For hver art måles totallængden fra snudespids til halespids til nær-

meste lavere halve cm og registreres på et måleskema. Fangsten op-gøres pr. garn/ruse/trawl. Arter, som ikke kan bestemmes i felten, hjemtages og bestemmes i laboratoriet.

• Hver art deles i fisk < 10 cm og ≥ 10 cm. • For hver art måles sammenhørende værdier af totallængde i mm og

vægt til 0,1 g for mindst 5 fisk pr. halve cm-klasse. Fiskene skal være hele og friske.

Udover fiskene registreres desuden for hver ruse og trawl fangsten af ar-ter, antal og samlet vægt af:

• Krabber • Rejer • Andet Ved registreringen af fangsten af krabber kan det være vanskeligt, at få registreret fangsten i både vægt og antal, da krabberne kan være knuste


eller mangle kløer og ben. Efter en grundig registrering af krabbernes middelvægt i de respektive redskabstyper kan registreringen begrænses til enten antallet eller vægten.

Forslag til registreringsskema er givet i Bilag 1. Feltmodulet i databasen FiskBase kan også benyttes til at registrere fangsten.

Registrering af fugle (inklusive evt. ringmærker) og havpattedyr indbe-rettes til DMU Kalø.

Udtagning af delprøver Ved store fangster kan det være nødvendigt at begrænse registreringen til delprøver. Dette vil især være tilfældet ved trawlfiskeri, hvor fangsten ofte skal tælles i tusinder.

I tilfælde af at enkelte arter eller størrelser optræder i meget lavt antal i fangsten, mens andre arter er overrepræsenteret, udtages kun stikprøver af de hyppigst forekommende arter og/eller størrelser.

a) Arter og/eller størrelse, der optræder med meget lav hyppighed i fangsten, sorteres fra og vejes artsvist.

b) Den resterende del af fangsten, dvs. de dominerende arter og størrel-

ser, oparbejdes ved at udtage tre delprøver af ca. 10% af totalfang-stens vægt. Hver af arterne fra de tre delprøver pooles og vejes. Hele delprøven – eller en repræsentativ del af delprøven – måles, tælles og vejes for at fastlægge fiskenes længdefordeling og middelvægt. Antal-let af fisk tilhørende hver art, der skal måles, kan bestemmes ud fra følgende retningslinier i tabel 6.1.3.

Hvis fiskene indenfor en given art optræder med to eller flere klart adskilte størrelsesgrupper, registreres grupperne særskilt efter oven-stående retningslinier.

Antallet af fisk tilhørende de respektive arter i de tre delprøver be-regnes ved at dividere den samlede vægt af den pågældende fiskeart i delprøven med middelvægten for arten.

c) Den totale vægt af alle arter i alle tre delprøver estimeres ved at addere vægten fra de tre delprøver.

d) Den totale vægt og det totale antal for hver enkelt art estimeres ved, at øge delprøvevægten for en given art med forholdet imellem den to-tale fangstvægt (inklusive bifangst) og den samlede vægt af de tre delprøver (inklusive bifangst).

Tabel 6.1.3 Antal længdemålinger på individfisk i delprøver i forhold til antal af længde-klasser.

Antal af længdeklasser Antal længdemålinger 1 -10 50 - 100* 11-20 200 > 20 300

* hvis der er en ensartet længdefordeling, kan der nøjes med at oparbejde 50 stk. pr. sætning.


e) Alle total- og delprøvevægte og antal noteres i artsskemaet.

6.1.4.6 Databehandling

I forbindelse med fiskeundersøgelsen registreres nummerering af det enkelte garn/ruse/trawl, de tilhørende UTM-koordinater for start- og slutposition.

For fangsten kræves følgende registreringer/beregninger:

• En artsliste over de fangede fisk (opdelt på både garn, ruser og evt. yngeltrawl samt totalt) og opgjort for hele området, naturtyper og eventuelt delområder.

• Middelfangstantal og middelvægt pr. redskab (CPUE-værdier) (op-

delt på både garn, ruser og evt. yngeltrawl samt totalt) og opgjort for hele området, delområder og naturtyper.

• Længdefordeling pr. art på alle fisk til nærmeste lavere halve cm. • Længde og vægtfrekvensfordelinger samt konditioner for alle arter. • Middellængde og middelvægt pr. art og pr. delområde. • Antal individer og vægt pr. art pr. net henholdsvis ≥ 10 og < 10 cm. Antallet af fiskearter Antallet af registrerede fiskearter opgives både for hvert redskab og sam-let for alle de anvendte redskaber. Derudover opgives artsantallet for hvert delområde samt hvert NATURA 2000 naturtype. Artsantallet op-gives både som det samlede antal registrerede arter pr. redskab og som det gennemsnitlige antal registrerede arter pr. indsats for hvert redskab. For gennemsnittet beregnes standardafvigelsen og evt. 95% konfidens-grænser.

Det teoretiske antal fangbare arter kan beregnes for hvert redskab gen-nem et Wallford-plot efter registrering af de mest almindelige arter, dvs.:

(1) baxx nn +⋅=+1

hvor xn er antallet af arter efter den n’te indsats og a og b er konstanter, som kan fastlægges gennem lineær regression. Det teoretisk maksimale antal fangbare arter (xmaks ) kan herefter udregnes som:

(2) )1(. abxmaks −

=


For at udligne den naturlige variation vil det ofte være nødvendigt at fore-tage en gentagen (50-100 gange) sortering af rækkefølgen af sætninger-ne/trækkene, og udføre beregningerne på middeltal for antallet af arter efter den n’te indsats.

Relativ tæthed og artsfordeling Den relative tæthed af de respektive arter beregnes som middelfangsten pr. redskab, her benævnt CPUE-værdier (Catch Per Unit Effort). Bereg-ningerne foretages både i antal og vægt for hvert redskab og for hver ha-bitat-/naturtype og delområde og samlet for hele området. Desuden be-regnes artens antalsmæssige og vægtmæssige andel af fangsten i det på-gældende redskab.

Størrelsesfordeling De enkelte arters middelvægt og middellængde beregnes for de respek-tive redskaber. Beregningerne foretages for hver habitat-/naturtype og delområde og samlet for hele området.

Artsantal Område/biotop: Total Middel STD xmaks.

Bundstående garn

Yngelruse

Yngeltrawl

Alle

Art: Antal Vægt (g) Område/biotop: CPUE STD % CPUE STD %

Bundstående garn

Pelagisk garn

Yngelruse

Yngeltrawl pr. 300 m

TV3 trawl pr. 30 min.


Et længde-frekvensdiagram med fangsten i antal pr. redskab pr halve cm præsenteres som stabelsøjlediagram som vist i figur 6.1.3.

Længde/vægt relationer og kondition Længde – vægt: Forholdet mellem fiskenes længde og vægt beregnes efter:

Vægt = a Længdeb

hvor konstanterne a og b er fastlagt ved lineær regression af log-transformerede værdier. Konstanterne a og b opgives med standardafvi-gelsen og med længde-range (Lmin og Lmaks ).

Område/biotop:

Art:

Middelvægt (g) STD Middellængde STD Bundstående garn

Yngelruse

Yngeltrawl

0 5 10 15 20 25 30 35 400

0.05

0.1

0.15

0.2

0.25

0.3

0.35

½ - cm klasse

Antal pr.bundstående garn, flydegarn og ruse

FlydegarnBunstående garnRuse

Figur 6.1.3 Længdefordelingen af sild i bundstående garn, overfladegarn og ruser i Roskilde Fjord, august 1999. Fra Ringkjøbing Amt m.fl. (2002).


Kondition: Konditionsfaktorer for de registrerede fisk hos de respektive arter bereg-nes som:

ki = 100 Wi / Li3

hvor Wi og Li er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk.

6.1.4.7 Ressourceforbrug

Udover indkøb og vedligehold af redskaber omfatter standard-/område-undersøgelser en arbejdsindsats svarende til 4-6 mand i 5 - 10 dage.

I det følgende er ressourceforbruget skønnet pr. indsats, dvs. fiskeri, røgtning og registrering af fangsten pr. sætning eller pr. træk. Da bund-stående garn og ruser altid sættes sammen, er en sætning af ét garn og én ruse samlet til en indsats.

Ressourceforbruget kan opdeles i udgifter til materialer omfattende min-dre indkøb, brændstof og afskrivning af både og redskaber samt i tids-forbrug.

Ressourceforbruget vil i et betydeligt omfang afhænge af forholdene. Placeringen af undersøgelsesområdet i forhold til mulige havnepladser vil påvirke brændstofforbrug og sejltid, mens antallet af krabber i meget høj grad vil være bestemmende for tidsforbruget ved rensningen af gar-nene og for garnenes slitage. Hertil kommer, at mandskabets rutine er meget afgørende for tidsforbruget, både ved sætning, røgtning og rens-ning af de respektive redskaber, ved trawlfiskeri og ved registrering af fangsten. Endelig vil vejrforholdene være afgørende for undersøgelsens forløb, ikke kun på de mere eksponerede kyster, hvor hårdt vejr kan medføre overliggerdage, men også på mere beskyttede lokaliteter, hvor blæsevejr ofte medfører drivende grøde og tilklokkede garn.

Ressourceforbruget kan derfor kun angives som et groft skøn dækkende mellem bedst mulige forhold og værst tænkelige forhold, se tabel 6.1.4.

Område/biotop: a STD b STD Lmin Lmaks. Art 1

Art 2

Art 3

Art n


Foruden ovennævnte forbrug skal der afsættes ressourcer til planlæg-ning, forberedelser, klargøring og oprydning mv.

Mht. garn, så vurderes det, at Ny-Nordisk-norm (modificeret 12+2) ko-ster ca. 2.700 kr. (ekskl. moms), og at de kan genbruges ca. 5 gange. Dvs. ved 40 sætninger skal man regne med ca. 8 garn samt 5 i reserve.

6.1.4.8 Kvalitetskontrol

Det forudsættes, at laboratorier/institutioner, der udfører kvalitative og kvantitative opgørelser af fiskene, følger denne tekniske anvisning. Des-uden forudsættes det, at de deltager i de af fagdatacentret eventuelt ar-rangerede interkalibreringer.

Tabel 6.1.4 Skønnet ressourceforbrug pr. indsats ved brug af de respektive redskaber. Ressourceforbrug pr. indsats Timeforbrug Driftsudgifter (kr.) Bundstående garn + ruse 2 - 10 300 - 600 Yngeltrawl 2 - 8 100 - 200


6.1.5 De prioriterede marine fiskearter i NATURA 2000

Formålet med overvågningen af de prioriterede marine fiskearter i NA-TURA 2000 er at få en foreløbig vurdering af eventuel forekomst i de på-gældende områder, samt bidrage til opbyggelse af en vævsprøvebank, som med tiden kan anvendes til genetiske analyser til vurdering af bl.a. forekomst af lokalepopulationer.

Følgende fiskearter indgår i udpegningsgrundlaget for marine NATURA 2000-områder i Danmark (http://www.skovognatur.dk/Emne/ Natu-ra2000/Arter_habitat/Natura_2000_fisk.htm). Der skal gøres opmærk-som på, at kun i tre af syv NOVANA-områder indgår marine fisk som habitatarter i udpegningsgrundlaget under NATURA 2000 i Danmark, men viden om disse arters forekomst i også andre områder er særdeles ønskede.

Eventuelt kan undersøgelser i marine områder koordineres med over-vågning af fiskefauna i ferskvand.

6.1.5.1 De prioriterede marine fiskearter i NATURA 2000

I Danmark forekommer der blandt de prioriterede arter kun 5 marine fi-skearter med tilknytning til grænsen mellem marine og ferske vande: havlampret (Petronmyzon marinus), flodlampret (Lampetra fluviatilis), stavsild (Alosa fallax), majsild (Alosa alosa) og snæbel (Coregonus oxyrhyn-chus). Stør anses i dag som værende uddød.

NOVANA-områder

NATURA 2000Fiskearter (område nr.):Havlampret (4, 14, 16, 58, 62, 78)Flodlampret (14, 58, 62, 78)Stavsild (14, 28, 29, 55, 58, 62, 78)Majsild (62) Snæbel (78)Stør (uddød)

NOVANA-områder

NATURA 2000Fiskearter (område nr.):Havlampret (4, 14, 16, 58, 62, 78)Flodlampret (14, 58, 62, 78)Stavsild (14, 28, 29, 55, 58, 62, 78)Majsild (62) Snæbel (78)Stør (uddød)

Figur 6.1.4 NOVANA-områder ( ) samt habitatområder (område nr.), hvor de i EF habitatdirektivet prioriterede fiskearter indgår i udpegningsgrundlaget under NATURA 2000.

http://www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000/Arter_habitat/Natura_2000_fisk.htm

http://www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000/Arter_habitat/Natura_2000_fisk.htm


• Havlampret (Petromyzon marinus, artskode 1095) og Flodlampret (Lampetra fluviatilis, artskode 1099):

Lampretter lever i havet som ådselsæder eller ved at suge sig fast på andre fisk og æde af dem. En rigelig forekomst af egnede fødeemner er derfor et vigtigt krav til levestedet.

Havlampretten bliver kønsmoden efter den har levet i havet 3 - 4 år, og når det sker, vandrer den op i større vandløb for at gyde. Man skal være opmærksom på, at lampretter dør efter gydning, så voksne fisk kan formentlig kun fanges som opgang i maj.

• Stavsild (Alosa fallax, artskode 1103) og Majsild (Alosa alosa, artskode 1102):

Stavsild og majsild bliver også under en samlet betegnelse kaldet for stamsild.

Majsild lever som stimefisk i havet nær kysten. I forsommeren vandrer de kønsmodne majsild op i større vandløb for at gyde. Yngelen vandrer om efteråret ud i saltvand.

Stavsild er kønsmoden i en alder af 3 - 4 år, hvor de trækker op i flod-mundinger og gyder i den nedre del af disse på sandet eller gruset bund med en jævn strøm. Optrækket sker, når vandtemperaturen er mellem 10,6 - 12,3° C i perioden maj - august. Æggene er mellem 1,5 - 3 mm og klækkes efter 4 til 6 dage. Efter 6 måneder er fisken mellem 100 - 150 mm. Efter 3 år 250 - 300 mm og udvokset 60 cm efter 8 - 10 år.

Fangst kan sandsynligvis ske med Heltgarn 46 mm knude til knude.

Stavsild fanges jævnligt langs de danske kyster, og siden 1970 er stav-sild registreret i bl.a. Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Randers Fjord.

Majsild lever som stimefisk i havet nær kysten. I forsommeren vandrer de kønsmodne majsild op i større vandløb for at gyde. Yngelen vandrer om efteråret ud i saltvand.

I de senere år er arten kun registreret i bifangster i Ringkøbing Fjord samt et enkelt eksemplar fra Randers Fjord.

• Snæbel (Coregonus oxyrhynchus, artskode 1113): Snæblen lever og vokser op i Vadehavet, men om efteråret søger den

op i de større vandløb for at gyde. Arten gyder i de nedre og mellemste dele af vandløbene. Tidligere var Nordsø-snæblen udbredt i hele Va-dehavet, men i dag findes den kun i den danske del samt i få danske vandløb, der udmunder i Vadehavet.

• Stør (uddød).


6.1.5.2 Registrering af NATURA 2000 fiskearter

Udover registrering af en eventuel forekomst af disse arter i forbindelse med standardundersøgelsen (som beskrevet i afsnit 6.1.3 og 6.1.4) kan der tages kontakt til lokale kystfiskere og sportsfiskere for at få supple-rende viden om deres eventuelle forekomst i området.

For at få en sikker artsidentifikation bør eventuelle registreringer kvali-tetssikres, hvorfor eksemplarer af de pågældende arter skal indsamles el-ler fotograferes som dokumentation.

Ved registrering af fund og evt. udtagning af prøver er det vigtigt at op-lysninger om sted, dato, redskab og forskellige mål for fisken noteres. Oplysninger noteres i skema i Bilag 4.

Følgende oplysninger registreres for hvert individ:

• Art, prøve ID. nr. • Indsamlingssted, position, dato, år, vandtemperatur, salinitet • Fangstredskab: Type, antal redskaber sat i alt, dimension (længde,

højde), maskestørrelse • Navn og telefonnr. på person, der har udført indsamlingen • Individoplysninger: Længde (cm), vægt (g), køn, reproduktiv status.

6.1.5.3 Udtagning af vævsprøver til prøvebank

Udtagning og opbevaring af vævsprøver til efterfølgende DNA-analyse til bestemmelse af genetiske stammer af habitatarter er meget let.

Fra hver fisk afklippes en flig af en finne svarende til spidsen af en lille-fingernegl, som konserveres i sprit (96%) i et 1,5 ml plastik Eppendorf-rør. Det er vigtigt, at rørene markeres med alle oplysninger om den en-kelte fisk og stationsoplysninger.

Prøver til vævsprøvebank fremsendes til:

Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde Att:: Jakob Strand, mrk: "NATURA 2000 fisk" Tlf. 4630 1200, e-mail: [email protected] Herfra kan også materialer til opbevaring og konservering rekvireres.



6.1.6 Beskrivelse af redskaber

6.1.6.1 Ny-nordisk-norm garn (modificeret, 12+2)

Ny-nordisk-norm garn er et gællenet, og svarer til et biologisk oversigts-garn. Ny-nordisk-norm garn består af 14 forskellige maskestørrelser fra 5 - 85 mm (tabel 6.1.5). Maskestørrelsen er geometrisk stigende med en fak-tor ca. 1,25.

Maskestørrelserne fra 5 - 55 mm er først stratificeret i tre størrelsesgrup-per, inden for hver størrelsesgruppe er maskerne herefter fordelt tilfæl-digt over hele nettet. Rækkefølgen af sektioner er den samme i alle net. Af hensyn til de danske fiskearter suppleres garnene med to større ma-skestørrelser, 68 og 85 mm, som monteres før 43 mm masken.

Nettet knyttes af en transparent nylon-line. For tråddiameter se tabel 6.1.5. Hvert net er 35 m langt og 1,5 m dybt. Den enkelte maskesektion er 2,5 m lang og 1,5 m dyb. Nettet monteres på en flydeline (6 g/m) og en synkeline (ca. 10 g/m i vand). De flydende net monteres på en flydeline (33 g/m) og en synkeline (ca. 10 g/m).

Tabel 6.1.5 Maskestørrelsesfordeling (knude til knude) og linediameter i modificeret Ny-nordisk-norm gællenet. I det originale Ny-Nordisk-norm gællenet indgår maske nr. 3-14.

Maske nr. Maskestørrelse (mm) Linediameter (mm) 1 85 0,35 2 68 0,28 3 43 0,2 4 19,5 0,15 5 6,25 0,1 6 10 0,13 7 55 0,23 8 8 0,1 9 12,5 0,13

10 24 0,16 11 15,5 0,15 12 5 0,1 13 35 0,2 14 29 0,16

Figur 6.1.5 Illustration af Ny-nordisk-norm garn. (Tegning: © Aqua-Bio/Lars Anker Angantyr)


Erfaringer Der er erfaringer med undersøgelser med biologiske oversigtsgarn især i mange søer, men de er også anvendt af amter til fiskeundersøgelser i en række kystnære marine områder, fx i Ringkøbing Fjord, Mariager Fjord, Nivå Bugt 1997, Hornbæk Bugt 1998, Roskilde Fjord 1999, Omø Stål-grund og Rødsand 1999, Kikhavn 2000, Roskilde Fjord Syd 2000, Køge Bugt 2001 og Isefjord 2001.

Ny-nordisk-norm garn er allerede benyttet i 70 - 80 danske søer. Heraf er der bl.a. i Kimmerslev Sø, Sct. Jørgens Sø, Gurresø, Stilling Solbjerg Sø, Søbygård Sø, Væng Sø og Torup Sø både fisket med NNN-garn og bio-logiske oversigtsgarn (samtidigt), hvilket kvalificerer omregningsfakto-rer imellem de to garntyper. Tilsvarende sammenlignende undersøgelser er blevet foretaget i en række søer i Sverige, hvor omregningsfaktorer imellem de to garntyper findes for en række arter.

6.1.6.2 ”Yngel-ruse”

Dobbelt kasteruse med 8 m rad (mellemstykke) og 3 kalve (tragte). Dia-meter i den største ring 55 cm (monteret med odderrist). Maskestørrelse (halvmasker) er 8 mm i raden og henholdsvis 8, 8 og 5 mm i kalvene (mindste maskestørrelse længst væk fra raden).

Praktisk brug Sætning Før sætningen sikres, at ruserne ikke er snoede, og ruserne placeres i passende baljer. I de fleste tilfælde vil ruser blive sat i forbindelse med bundstående garn. I så fald monteres et anker med flag i den ene ende, som ved garnfiskeriet, og den anden ende bindes til på garnets lodline. Fiskes alene med ruser, monteres et anker og flag i hver ende, som ved sætningen af bundstående garn. Ruserne mærkes ligesom garnene for senere identifikation. Husk at lukke ruserne i enden – fx ved at binde en knude. Ved afmærkningen gælder samme regler som ved garnsætning.

Røgtning og rensning Ved røgtningen opsamles ruserne i baljer. Rensningen af ruser er simpel. Fangsten rystes ned i bageste kalv, ruserne åbnes, og indholdet rystes ned i en spand af passende størrelse med lidt vand i bunden. Krabber og rejer mv. sorteres fra (brug kraftige gummihandsker – og pas også her på fjæsinger!), og fangsten af fisk anbringes i en spand med vand i bunden, mens krabber og rejer anbringes i en anden spand.

Erfaringer Bl.a. brugt ved marine undersøgelser i Frederiksborg Amt, Ringkjøbing Amt, Roskilde Amt og i Mariager Fjord.


6.1.6.3 Yngel-trawl (Johansen yngeltrawl)

Lille trawl udviklet til fangst af mindre fladfisk og fladfiskeyngel. Traw-let er 10,7 m langt i udstrakt tilstand, heraf udgør armene 4 m. Højde ca. 1 m. Maskestørrelse er fra 5 mm i posen til 10 mm i armene. På hver af armene er monteret 4 kg bly. Skovlene er udført i vandfast krydsfiner og jern. Hver skovl måler 845 x 495 mm og vejer 14 kg. Til fiskeriet anven-des en linelængde på 30 m. Der benyttes ikke mellemliner. Mellem ar-mene benyttes en tynd kæde på 4,1 m.

Praktisk brug Fiskeriet kan foregå fra gummibåd eller tilsvarende mindre fartøj med lille dybgang. Vindhastigheder under 5-7 m/s er påkrævet, da trawlet i søgang kan løfte sig fra bunden.

Figur 6.1.6 Special-ruse (yngel-ruse). (Tegning: © Aqua-Bio/Lars Anker Angantyr)


Fiskeriet Redskabets line fastgøres med karabinhager på bådens agterende. Fiske-riet udføres ved at trawlposen (husk at binde!) og herefter trawlarmene smides i vandet på vindsiden af båden eller agterud. Skovlene fires ud og lægges adskilte fra trawlet og fra hinanden på bunden. Der sejles nu langsomt fremad til linerne er strakte (pas på at holde hænder og fødder klar af liner og trawl klar af skruen!). Når linerne spiles fra hinanden un-der sejlads, fisker redskabet.

Der trawles med et standardtræk med en længde på ca. 300 m og med en hastighed på 2,7 km/t (ca. 1,5 knob). Hastigheden, som kan registreres på en GPS-navigator, holdes konstant under fiskeriet. Falder hastigheden betydeligt, er det tegn på, at posen er ved at være fuld. Sker dette, stop-pes fiskeriet og posen bjerges, før det bliver umuligt. Fyldes posen af se-diment, gopler eller tang, kan dele af trawlet periodisk løftes fra bunden. En sådan fangst er derfor ikke repræsentativ og bør kasseres. Skal fiske-riet ske på helt lavt vand, kan trawlet trækkes manuelt ved vadning. I så fald anvendes 100 m liner.

Såfremt der sejles en anden distance, minimum 150 m, skal fangstdata omregnes til et standardtræk på 300 m ved rapporteringen. Trawltræk-kene foretages i tidsrummet kl. 8:00 - 16:00.

Røgtning og rensning Fangsten tømmes i bakker, spande eller baljer afhængig af størrelsen. Pas på fjæsinger skjult i fangsten! Bifangst af krabber, rejer og vandmænd mv. frasorteres (dette skal ske straks - før krabberne spiser af fiskene). Fisk og bifangst placeres i hver sin passende balje, spand eller lignende og prøven mærkes med entydig ID.

Figur 6.1.7 Yngel-trawl. (Tegning: © Aqua-Bio/Lars Anker Angantyr)


Artsbestemmelse 0-gruppe fladfiskeyngel artsbestemmes ud fra de samme karakterer som adulte fisk. Hos meget små fisk (< 20 mm) findes karaktererne ikke. Disse artsbestemmes ved at tælle antallet af hale- og gatfinnestråler. Følgende fiskearter med tilhørende finnestråleantal opgives:

Erfaringer Brugt af Fiskeøkologisk Laboratorium ved marine undersøgelser for Frederiksborg Amt og Roskilde Amt i Roskilde Fjord og Isefjord.

6.1.7 Referencer

Ringkjøbing Amt, Frederiksborg Amt, Århus Amt, Fiskeøkologisk Labo-ratorium, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgel-ser, Skov og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bio/consult 2002: Fiskeun-dersøgelser i kystnære marine områder. 1. udgave af teknisk vejledning, marts 2002, Ringkøbing Amt, 81 s.

Russel, F.R.S. 1976: The eggs and planktonic stages of Brittish marine fishes. Academic Press, London, UK, 524 pp.

Art Halefinne-stråler Gatfinne-stråler Rødspætte 19 - 22 43 - 61 Ising 16 - 18 50 - 62 Skrubbe 18 34 - 46 Pighvar 42 - 50 Slethvar 51 - 60 Ifølge Russel, F.R.S. 1976.


[tom side]


Bilag 1 Fangstskema til Ny-nordisk-norm garn (12+2) Fangstskema til brug ved fiskeundersøgelser med Ny-nordisk-norm garn. Der kræves en opgørelse for maskestørrelserne 68 - 85 mm samt resten af garnet.

Område:

Garnnr.: Garntype: flydende synkende pelagisk

UTM-koordinat: UTM-zone: Garnretning (grader):

Dato:

Net sat kl.: Net indsamlet kl.: Vindretning:

Maks. dybde:

Min. dybde: Vandtemperatur Vindstyrke:

Fiskeart:

maskestr. maskestr. maskestr. maskestr. Str. cm 5 - 55 mm 68 - 85 mm 5 - 55 mm 68 - 85 mm 5 - 55 mm 68 - 85 mm 5 - 55 mm 68 - 85 mm 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 > 24 Totalvægt < 10 cm Totalvægt ≤10 cmArt 68 - 84 mm Ekskl. 68 - 85 mm

Kommentar:


Bilag 2 Forslag til supplerende specialundersøgelser

Hvis der ønskes en mere detaljeret beskrivelse af fordeling og forekomst af fiskefaunaen samt eventuelle ydre presfaktorer inden for et undersø-gelsesområde, kan der yderligere suppleres med specialundersøgelser af fiskenes alder, fysiologi, reproduktion, sygdomme, koncentrationer og effekter af miljøfarlige stoffer m.m.

6.1.8 Forslag til supplerende specialundersøgelser

6.1.8.1 Undersøgelser af fiskenes gonader

Formål I forbindelse med fiskeundersøgelser kan det være relevant at afgøre, om fiskene har nået et udviklingstrin, hvor de er i stand til at gyde, og hvis dette er tilfælde, hvor i reproduktionscyclus fisken befinder sig. Dette har til eksempel relevans i forbindelse med en bedømmelse af om et om-råde benyttes til gydning for bestemte fiskearter, se også Ringkjøbing Amt m.fl. (2002).

Bestemmelsen af fiskens udviklingstrin er ligeledes en vigtig information eftersom fiskens kønsmodning har en effekt på længde-vægt relationen (egentligt konditionsfaktoren).

I den forbindelse kan det være relevant at bestemme fiskenes gonado-somatiske indeks (GSI), der er ratioen mellem gonadernes vægt og fi-skens samlede vægt. Det gonade-somatiske indeks kan herefter sam-menholdes med gonadernes udviklingstrin opdelt efter et antal niveauer.

Prøvetagning Fisken skal undersøges frisk. Fisken vejes og vægten bestemmes til nær-meste tiendedel gram. Herefter sprættes fiskens bug op, og gonadernes udviklingstrin klassificeres. Gonaderne udtages af fisken og vægten af gonaderne bestemmes ligeledes til nærmeste tiendedel gram. Det er for-holdsvis tidskrævende at bestemme gonade indeks på fisk, og det kan derfor overvejes at udtage delprøver af forskellige størrelsesklasser inden for en art.

Bestemmelse af gonade-somatisk indeks 1. Gonado-somatisk indeks (GSI):

Det gonado-somatiske indeks kan udregnes efter formlen:

GSI (%) = gonadevægt (g)/somatisk vægt (g) *100

Somatisk vægt er kropsvægten uden indvolde.

2. Gonade-udviklings-indeks (GUI):


Gonadeindekset klassificeres som gonadernes udviklingstrin, og klassifi-ceringen kan variere efter formål og art. Gonadeindekset kan både klas-sificeres for hanner og hunner.

Herunder vises et eksempel på et gonadeindeks for hvilling, hvor gonade-indekset bygger på ovariernes makroskopiske karakterer.

1. Juvenil - ovarierne små, uudviklede, klare eller glasagtige i grå/pink.

2. Underudvikling - ovarierne små, uigennemsigtige, lyst gule, de individuelle oocytter kan ikke adskilles.

3. Udviklet - ovarierne relativt store, opsvulmede, gul-orange, de individuelle oocytter kan skelnes.

4. Gydemoden eller med løberogn - ovarierne store, orange, klare, hydrerede oocytter synlige mellem uigennemsigtige oocytter. Oocytter kan være ovulerede.

5. Under gendannelse eller hvilende - ovarier små eller mellem-store, sennepsgul/ orange/gul. Mere slappe end de foregående stadier, med granulært udseende.

6.1.8.2 Undersøgelser af fiskeæg og larver

Formål Formålet med at skulle overvåge fiskeæg og -larver i de danske kystnære farvande er først og fremmest at opnå mere viden om de indre danske farvandes potentiale som gydeområde for fisk og opvækstområde for fi-skelarver, se også Ringkjøbing Amt m.fl. (2002).

Større planktonorganismer såsom fiskelarver, krebsdyr, salper, halesal-per, smågopler og ephyra-stadier af storgopler indgår i det pelagiske økosystem både som bytte og som græssere. Overvågningen af større planktonorganismer kan derfor bidrage til en væsentlig større viden om det pelagiske økosystem.

Prøvetagning Tidspunkt: Prøvetagningsprogrammet planlægges under hensyntagen til lokale forhold, samt hvilke fiskearter der skal moniteres. Eftersom de fle-ste fiskearter har en forholdsvis kort gydesæson, anbefales prøvetagnin-ger med korte intervaller omkring det formodede gydningstidspunkt. De omtrentlige gydetider hos nogle udvalgte fiskearter fra de danske far-vande fremgår af tabel 6.1.6.


Tabellen skal opfattes som en ledesnor, da gydetiden vil variere med lo-kalitet og år. For eksempel er der hos nogle arter megen forskel på gyde-tiden i Kattegat og Østersøen, og gydningstidspunktet er i mange tilfælde temperaturafhængig. Gydetiden hos relevante arter kan findes på www.fishbase.org.

Prøvetagning udføres bedst om natten, hvor fangsteffektiviteten overfor fiskeynglen er størst. Der benyttes ringtrawl (modificeret WP2) eller Bongo-net med flowmeter eller et MIK-net (figur 6.1.8). Der anvendes en maskevidde på 300 - 500 μm. Ved horisontale træk monteres flyder og lod på nettet, så ringen står lodret og samtidigt maksimalt kan sænkes ned til en ønsket dybde. Der bør tages hensyn til en evt. halo- eller ther-moklin på prøvetagningsstedet.

Trækhastigheden afpasses efter, hvad man ønsker at monitere. Ønskes der opsamlet fiskeæg, bør der trækkes med en hastighed på omtrent 1 - 2 knob, ved hvilken hastighed fiskeæggene er intakte efter prøvetagning. Ved en trækhastighed på 1 - 2 knob vil en del af de største pelagiske fi-skelarver dog kunne undslippe trawlet. Varighed af et træk: 5 - 15 min. afhængig af tætheden af større planktonorganismer i området. Det til-stræbes, at den filtrerede mængde vandvolume er minimum 100 m3.

Æg- og larvenet (“yngel-net”) Afhængigt af prøvetagningsfartøj og lokalitet vil der kunne benyttes ringtrawl (modificeret WP2), Bongo-net eller et MIK-net. Et WP2-net er en enkelt ring forsynet med et langt planktonnet (normalt et 4 m langt net til en ring på 60 cm i diameter). Ringen er forsynet med 3 øjer, hvortil der er hæftet træksnor. Et Bongo-net har to ringe, der er svejset sammen, og træksnoren er derefter fastgjort mellem de to ringe. Bongo-nettet kan derefter forsynes med to net, evt. med forskellige maskevidder, fx 300 μm og 500 μm.

Tabel 6.1.6 Eksempler på formodet gydesæson hos udvalgte fiskearter i danske farvande (Kilde: Muus 1998, (www.fishbase.org). Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Eksempler på formodet gydesæson hos fisk med pelagiske æg og pelagiske larver Torsk Brisling Ising Skrubbe Rødspætte Hvilling Pighvar Eksempler på formodet gydesæson hos fisk med bentiske æg og pelagiske larver Sild Plettet tobiskonge Sand kutling Alm. ulk Kysttobis

http://www.fishbase.org/

http://www.fishbase.org/


Et MIK-net (Methot Isaac Kidd) er et ring-net med en diameter på 2 m til fangst af pelagiske fiskelarver. 13 m lang pose forstærket med nylon-remme. Posen er lavet af 1,6 mm bændler. Hanefod foran nettet 10 m. I midten af ringen monteres der et flowmeter, uanset om det er et Bongo-net eller et ringtrawl. Ved horisontale træk kan der monteres flyder og lod på nettet, så ringen står lodret og samtidigt maksimalt kan sænkes ned til en ønsket dybde.

Ved praktisk brug kan der både foretages horisontale og vertikale træk. Eksisterer der en halo- eller thermoklin på prøvetagningsstedet, kan det således være relevant med et vertikalt træk. Undersøgelsen foretages bedst om natten, hvor fangsteffektiviteten af større fiskelarver er højst. Trækhastigheden afpasses efter, hvad man ønsker at monitere. Ønskes der opsamlet fiskeæg, bør der trækkes med en hastighed på omtrent 1 - 2 knob, ved hvilken hastighed fiskeæggene er intakte efter prøvetagning. Ved en trækhastighed på 1 - 2 knob vil en del af de største pelagiske fi-skelarver dog kunne undslippe trawlet. Prøverne opsamles i en passende beholder og konserveres straks efter prøvetagningen med sprit, glutaral-dehyd eller lugol.

WP2-net

Bongo-net

MIK-net

Figur 6.1.8 Forskellige typer af æg- og larvenet (“yngel-net”). (Tegning: © Aqua-Bio/Lars Anker Angantyr)


Registrering og oparbejdning Dato, lokalitet, tid, trækdybde og varighed af trækket noteres ved hver prøvetagning, ligesom strømmålerens omdrejningstal noteres før og ef-ter trækket. Ved hver prøvetagning bør temperatur, salinitet og ilt måles, og fyto- og zooplankton biomassen om muligt vurderes.

Prøverne bør konserveres straks efter prøvetagningen. Som konserve-ringsmiddel kan benyttes sprit, glutaraldehyd eller lugol. Man bør dog være opmærksom på at spritfiksering af fiskelarver til dels ændrer pig-menteringen, der er en del af bestemmelsesgrundlaget, og bestemmelsen af visse fiskeæg kræver levende æg.

Identifikationen af fiskelarver og æg samt gopler udføres ved hjælp af stereolup og lysmikroskopi. Den kvantitative oparbejdning af konserve-rede og levende prøver af smågopler, fiskelarver og fiskeæg samt andet større mesozooplankton foretages ved anvendelse af stereolup. Hele prøven oparbejdes for fiskeæg og fiskelarver. Ved store tætheder kan der dog udtages repræsentative delprøver. Tætheden af æg, larver og gopler beregnes for hver station ud fra fangsten og det filtrerede vandvolumen. For beregninger over græsningsrater mv. og relevante referencer henvi-ses til Ringkjøbing Amt m.fl. (2002).

6.1.8.3 Undersøgelser af fiskeyngel

Der kan både foretages undersøgelser af den pelagiske fiskeyngel og af den bundlevende yngel, typisk yngel af fladfisk i det bundlevende sta-dium. Sidstnævnte undersøgelse er identisk med undersøgelsen med yngeltrawl, som beskrevet i standardprogrammet for lavvandede områ-der med betydelige områder med sand- eller lerbund uden sten og vege-tation. Nærmere beskrivelse af redskab og praktisk brug er givet i afsnit 6.1.6; se også Ringkjøbing Amt m.fl. (2002).. I det følgende er derfor foku-seret på undersøgelser af den pelagiske yngel.

Formål Formålet med undersøgelserne er at bestemme artssammensætningen og den relative tæthed af den pelagiske fiskeyngel.

Prøvetagning Undersøgelsen foretages med et standard “Hoop-net”. En detaljeret be-skrivelse af metoden er givet i Lauridsen m.fl. 1999. Undersøgelsen udfø-res i de mørke timer, hvilket i sensommeren vil sige i tidsrummet kl. 23:00 - 02:00. Husk kraftige lygter, evt. pandelamper. Undersøgelsen ud-føres absolut bedst i stille vejr, dvs. vindhastigheder under 6 m/s.

Undersøgelsesområdet inddeles som ved standardundersøgelserne i 40 - 50 felter. I hvert af felterne med vanddybde over 3 m foretages et træk centralt i feltet, maksimalt 500 m eller fra kant til kant. Nettet, monteret med et flowmeter, placeres i stævnen af en passende båd og anbringes i 0,5 m’s dybde og fremføres med en hastighed på 2 knob. Position, di-stance og hastighed kan aflæses ved hjælp af en GPS-navigator.

Flowmeteret aflæses før og efter trækket. Fangsten opsamles i et passende glas med låg til senere udsortering, og feltnr. dato, tidspunkt og vejrlig


registreres sammen med evt. bemærkninger, som kan have influeret på fangsten.

Hoop-net (“yngel-net”) er et meget lille “trawl”/net, som bruges til fangst af pelagisk fiskeyngel. Dimensioner: Diameter 0,4 m, først et cy-lindrisk stykke (maskestørrelse 2 mm) med længde på ca. 1 m, derefter et konisk stykke på ca. 1 m (maskestørrelse 1 mm). Nettet er monteret med samleflaske til opsamling af fiskeynglen.

Hoop-net er bl.a. brugt af Fiskeøkologisk Laboratorium ved marine un-dersøgelser for Frederiksborg Amt og Roskilde Amt i Roskilde Fjord.

Databehandling Ynglens tæthed af de respektive arter i de respektive felter beregnes u fra fangsten divideret med det filtrerede vandvolumen, beregnet fra flow-meteraflæsningerne. Middellængde, middelvægt og antal/m3 og bio-masse/m3 beregnes for hvert del-område/biotop med tilhørende stati-stik og samlet for hele området.

Tidsmæssig placering Undersøgelsen udføres i juli/august, hvor hovedparten af fiskeynglen er fangbar.

Ressourceforbrug Ressourceforbruget afhænger af antallet af prøvefelter. Undersøgelsen kræver 2 personer, som – afhængigt af forholdene – i de fleste tilfælde kan gennemføre 10-20 træk pr. nat. Udover feltarbejdet skal der afsættes ressourcer til udsortering og registrering af fangsten. Afhængigt af rutine og fangstens størrelse og art, kan en person registrere 10-20 prøver på 4-6 timer.

6.1.8.4 Undersøgelser af fiskenes føde

Formål Hovedformålet er at få belyst sammensætningen af fiskenes føde for her igennem at få belyst fiskenes betydning for de kystnære marine områ-ders økologi. Dette gælder både fiskenes regulering af deres byttedyr og

Figur 6.1.9 Hoop-net. (Tegning: © Aqua-Bio/Lars Anker Angantyr)


fødegrundlagets betydning for fiskebestandenes vækst og regulering. Fødeundersøgelser kan desuden belyse de forskellige områder, habita-ter, og biotopers betydning som opvækst- og fourageringsområder for konsumfisk.

Valg af undersøgelse Fiskenes fødevalg afhænger af en række forhold, blandt andet fiskens art, alder og størrelse, udbuddet af fødeemner, årstid og tidspunktet på døgnet. En tilbundsgående undersøgelse af fiskenes føde inden for et område er derfor meget ressourcekrævende, og i de fleste tilfælde vil det være relevant at begrænse undersøgelsen til et enkelt tidspunkt på året, til enkelte arter eller størrelser og/eller til et enkelt tidspunkt på døgnet.

Endelig kan fiskenes føde bestemmes på flere ambitionsniveauer.

Kvalitative fødeundersøgelser kan give et billede af den aktuelle føde-sammensætning ved en registrering af sammensætningen af maveind-holdet hos de indsamlede fisk. Kvalitative fødeundersøgelser kan foreta-ges med forholdsvist beskedne ressourcer.

Kvantitative undersøgelser er væsentligt mere tidskrævende. Der findes forskellige metoder til at bestemme fødeoptagelsen hos fiskebestande, bl.a.:

1) kvantitative målinger af maveindholdet over døgnet sammenholdt med tarmtømningsrater målt ved laboratorieforsøg eller in-situ-forsøg

2) målinger af fødens sammensætning og energiindhold sammenholdt med bestemmelser af fiskenes vækstforhold og kendskab til forholdet mellem vækst og fødeoptagelse fundet ved forsøg i laboratoriet

3) målinger af iltoptagelse ved standardstofskifte hos fisk og et balance-ret energibudget.

I nærværende afsnit er der foreslået en kvalitativ undersøgelse med et lavt ambitionsniveau, som kan udføres i forbindelse med standardfiske-undersøgelserne foreslået i nærværende vejledning.

Undersøgelsen kan ikke erstatte en egentlig fødeundersøgelse udført ef-ter internationale standarder, men kan tilvejebringe en bred viden om fi-skenes basale fødegrundlag fordelt på funktionelle grupper i forskellige biotoper.

Prøvetagning Undersøgelsen foretages i august-september i forbindelse med en stan-dardundersøgelse. Prøverne tages fra nyfangede fisk, bedst fra fisk fan-get med yngeltrawl eller TV3-trawl, eller alternativt fra friske fisk i garn og ruser, hvor maven ikke er tom.

For hver art og for hver biotop udtages prøver fra minimum 10 fisk pr. aldersklasse (fx 0+ og 1+). Fisk med tomme maver medregnes ikke. De dominerende fiskearter og (ved lokalitets og områdeundersøgelser) de


fremherskende biotoper prioriteres. Antallet af arter, biotoper og størrel-sesgrupper kan begrænses i forhold til de tilrådeværende ressourcer.

Registrering Prøverne kan nedfryses eller konserveres i en 4% formaldehydopløsning tilsat 4 gram natriumbetaglycerophosphat til senere analyse, eller prø-verne kan undersøges umiddelbart efter udpræparering med stereolup. Mavens fyldningsgrad bedømmes ud fra en skala fra 0 - 5. Mavens ind-hold bestemmes til følgende grove kategorier:

• Orme • Muslinger • Snegle • Pighude (slangestjerner, søstjerner, søpindsvin) • Krabber • Rejer • Mysider, ostracoda o.l. • Vandlopper o.l. • Tanglopper, tanglus • Myggelarver • Småfisk (kutlinger, hundestejler, yngel mv.) • Større fisk • Andet Niveauet for bestemmelsen kan detaljeres efter behov.

Fødens volumetriske sammensætning angives i skønnet procent. For de enkelte arter og aldersklasser angives fødens sammensætning beregnet som et gennemsnit vægtet mod fyldningsgraden.

Ressourceforbrug Erfaringsmæssigt kan én person udtage og analysere 5 - 10 maver i timen afhængig af rutine.

Referencer Manual for the ICES North Sea Stomach Sampling Project in 1991. – ICES CM 1991/G:3.

Database Report of the Stomach Sampling Project 1991-1997. – ICES Co-operative Research Report No. 219.

Lauridsen, T.L., Jensen, J.P., Berg, S., Michelsen, K., Rugaard, T., Schri-ver, P. & Rasmussen, A.C. 1999: Fiskeyngelundersøgelser i søer. Metoder til anvendelse i søer i det Nationale Overvågningsprogram for Vandmil-jøet. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. - Teknisk anvisning fra DMU 14: 46 s. (elektronisk).

6.1.8.5 Undersøgelse af fiskenes indhold af miljøfarlige stoffer samt biologiske effekter

Undersøgelse af indholdet af miljøskadelige stoffer i fisk Formålet er at undersøge forekomsten af miljøskadelige stoffer i det ma-rine miljø ved at undersøge indholdet af miljøskadelige stoffer i biota.


For detaljer omkring prøvetagning, metoder m.m., se NOVANA teknisk anvisning for miljøfarlige stoffer i fisk, kapitel 6.2. http://www.dmu.dk/Overvågning/Fagdatacentre/Det+Marine+Fagdatacenter/Tekniske+anvisninger+NOVANA+2004-2009/

Undersøgelse af effekter af miljøfarlige stoffer på fisks reproduktion Formålet er at undersøge ålekvabbes reproduktion som indikator for ge-nerelle effekter af miljøfarlige stoffer, herunder hormonforstyrrende stof-fer i fisk.

For detaljer omkring prøvetagning, metoder m.m., se NOVANA teknisk anvisning for biologisk effektmonitering, kapitel 6.3. http://www.dmu.dk/Overvågning/Fagdatacentre/Det+Marine+Fagdatacenter/Tekniske+anvisninger+NOVANA+2004-2009/

6.1.8.6 Samarbejde med lokale fiskere

Formål Fiskeriindsatsen i et lokalområde er ofte stor og strækker sig over et langt tidsforløb. De lokale fiskere har ofte et stort kendskab til, hvor og hvornår de forskellige fisk er i et område. Ligeledes har de en stor refe-rence til, hvordan miljø og fiskeri har udviklet sig over en længere år-række. Brugen af lokale fiskere kan derfor være et godt supplement til standardfiskeundersøgelser og give information om forekomst og udvik-ling i bestanden af både kommercielle og ikke kommercielle arter.

Planlægning Organisatoriske forhold: Lokale fiskere kan være organiseret i en række lokale foreninger, alt efter hvilken tilgang de har til fiskeriet: erhvervsfiskere, bierhvervsfiskere, fri-tidsfiskere, bundgarnsfiskere og lystfiskere. For eksempel findes:

• Danmarks Fiskeriforening (erhverv og bierhverv) • Dansk Kystfiskerforening (bierhverv) • Danmarks Sportsfiskerforbund • Ferskvandsfiskeriforeningen • Dansk fritidsfiskerforbund • Dansk Amatørfiskerforening De forskellige fiskere bruger meget forskellige redskaber, og det område, som de befisker, er ofte af forskellig størrelse. Erhvervs- og bierhvervsfi-skere vil oftere benytte sig af slæbende redskaber (trawl og snorvod), mens fritidsfiskere ofte benytter sig af faststående redskaber (garn, ruser og kroge). Hver fritidsfisker må i dag anvende tre redskaber pr. gang.

Planlægning Muligheden for et konstruktivt samarbejde med et godt udbytte bygger på tillid og engagement. Arbejdet organiseres bedst gennem den lokale bestyrelse i den forening, som ønskes inddraget. Man bør være opmærk-som på, at der kan være interessekonflikter mellem forskellige fiskere i et




http://www.dmu.dk/Overv�gning/Fagdatacentre/Det+Marine+Fagdatacenter/Tekniske+anvisninger+NOVANA+2004-2009/


område, og brugen af flere fiskeriforeninger kan derfor være problema-tisk.

I samarbejde med den lokale fiskeriforening arrangeres et møde, hvor formålet med en undersøgelse præsenteres. Formålet og omfanget af undersøgelsen bør gennemarbejdes med formanden for fiskeriforenin-gen. Hvis formanden på forhånd kan pege på en personkreds, som vil være gode samarbejdspartnere, vil det være en gevinst.

Dispensation fra saltvandsfiskeriloven Opsætning og brug af redskaber, som fisker på en måde, som er i strid med gældende lovgivning, kræver, at Fiskeridirektoratet forholder sig til undersøgelsen. Det kan være spørgsmål om antallet af redskaber, som den enkelte fisker benytter (fritidsfiskere må således kun anvende 3 red-skaber ad gangen), afstandskrav til befiskning langs kysten og åudløb, ilandbringning af undermålsfisk og fisk fanget i fredningsperioder. Man bør derfor huske i god tid at indhente de nødvendige dispensationer.

Indsamling af data Indsamling af oplysninger om forekomst af fisk og andre forhold kan ba-sere sig på flere strategier.

1) Fiskerne udfører befiskning på lokaliteter med en frekvens og red-skabsvalg som amtet overordnet definerer.

En sådan undersøgelse vil være meget ressource- og tidskrævende og kræver en meget god organisering. Anvendes redskaber, som fiskerne ikke tidligere har brugt, skal de instrueres i brugen af disse. Opar-bejdning af fangst vil normalt kræve en fiskekyndig person, idet ud-sortering i arter og oparbejdning af måleprøver kræver et vist kend-skab til metodik.

2) Fiskerne indsamler oplysninger på baggrund af de befiskninger, som de almindeligvis foretager.

Sådanne indsamlinger giver ofte mulighed for et stort fangstmateria-le, da fiskeindsatsen ofte er stor.

Brug af spørgeskemaer Spørgeskemaer kan bruges til at indhente oplysninger på flere niveauer. Form og indhold af sådanne spørgeskemaer bør ske i samarbejde med dem, som i sidste ende skal udfylde disse.

Redskabsvalg De redskaber, som fiskere normalt anvender, er både arts- og størrelses-selektive. De forskellige redskaber giver således et forskelligt billede af bestandssammensætningen. Det er derfor en fordel om muligt at ind-drage en bred vifte af redskaber, og tolkningen af data bør ske med var-somhed.

Indsamling af fisk til yderligere undersøgelser For at få oplysninger (alder, længde, vægt og fødegrundlag), som har bi-ologisk interesse, kan undersøgelsen suppleres med, at de enkelte fiskere


indsamler et antal af de fiskearter, som er af speciel interesse for det på-gældende område. Fisk, som indsamles, skal således kunne nedfryses af den enkelte fisker.

Afhængig af indsatsen og formålet med undersøgelsen bør der pr. må-ned udtages 10 fisk pr. art, som ønskes undersøgt. De nødvendige mate-rialer leveres til fiskerne i form af frostposer med tilstrækkelig størrelse, etiketter til mærkning og poselukkere. Indsamlingen organiseres således, at fiskerne hver anden eller tredje måned får afhentet de frosne fisk.

Honorering Afhængig af opgavens karakter kan fiskerne honoreres økonomisk eller ved at fiskeredskaberne, garn eller ruser overdrages til fiskeren

Formidling For at sikre sig at der er en gensidig forståelse af de oplysninger, som fi-skerne giver, og de tolkninger man måtte lægge i data, er det vigtigt, at afholde halv- eller helårlige evalueringer med de involverede fiskere.

Bilag 3 NATURA 2000-områder med NOVANA-overvågning af kystnære fisk

Størrelse (ha) og procentvis andel af de marine naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for de pågældende habitatområder (http://www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000/)

. Løgstør Bredning, Vejlerne og

Bulbjerg

Ålborg Bugt, Randers Fjord og

Mariager Fjord

Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen

Horsens Fjord, havet øst for og

Endelave

Odense Fjord Sydfynske Øhav Roskilde Fjord

Nr. 16 14 62 52 94 111 120

Natura 2000-kode DK00EY124 DK00FX122 DK00CY163 DK00DY156 DK008X075 DK008X201 DK003X209

Areal (ha)

% areal Areal (ha)

% areal Areal (ha) % areal Areal (ha) % areal Areal (ha) % areal Areal (ha) % areal Areal (ha) % areal

1110 - Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 5.204 15% 34.901 56% 0 0% 10.039 33,6% 1.928 46% 13.516 36,9% 599 5,5%

1130 - Flodmundinger 0 0% 1.711 2,7% 46 0,2% 0.0% 0 0% 0 0,0% 0 0%

1140 - Mudder- og sandflader der er blottet ved ebbe 138 0,4% 5.424 8,7% 0 0% 467 1,6% 289 6,9% 315 0,9% 49 0,5%

1150 - Kystlaguner og strandsøer 2.920 8,5% 46 0,1% 21.816 99,8% 58.3 0,2% 0 0% 186 0,5% 11 0,1%

1160 / Større lavvandede bugter og vige 26.101 76,0% 20.608 35% 0 0% 2.628 8,8% 1.992 47% 15.269 41,6% 9.829 94%

1170 / Rev 0 0% 0 0% 0 0% 16.704 55,9% 0 0% 7392 202% 0 0%

Samlet areal

(”fiskbart areal”)

44.768

(34.636) 100%

68.583

(62.690) 100%

27.684

(21.682) 100%

42.549

(29.896) 100%

5.047

(4.209) 100% 44.986

(36.678) 100%

13.473

(10.488) 100%

Programperioden for NOVANA dækker perioden 2004 - 2009.

6.1-43 Tekniske anvisninger for m

arin overvågning | Andersen, M

arkager & Æ

rtebjerg (red.) 6.1 Fiskeundersøgelser i kystnæ

re marine om

råder | 15-03-06

http://www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000/

http://www.skovognatur.dk/natura2000/kort/habitat/pdf/hab16.pdf














http://www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000/Naturtyper/1110.htm












Bilag 4 Skema til NOVANA-registrering af marine fiskearter, der indgår i NATURA 2000

Art

Prøve ID. nr.

Sted

Position

Dato og år

Vandtemperatur (° C) og evt. salinitet

Fangstredskab (type og antal sat i alt)

Fangstredskab (dimension, maskestørrelse)

Fisk indsamlet af (navn, tlf. nr., og evt. e-mail)

Længde (cm)

Vægt (g)

Køn

Reproduktiv status

Udtagning/konservering af vævsprøve/finne

Bemærkninger

Skema og vævsprøve fremsendes til: Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi

Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde Att: Jakob Strand mrk: NATURA 2000 fisk tlf: 4630 1200 - e-mail: [email protected]


Documents

Teknisk anvisning for marin overvågning