10. O

ksbø

llejre

n eft

er 1

949

Efter

de

n sid

ste

flygt

ning

ha

vde

forla

dt

Oks

bølle

jren

i be

gynd

else

n af

194

9 bl

ev d

et b

eslu

ttet,

at l

ejre

n sk

ulle

ry

ddes

og

m

ater

iale

rne

sælg

es.

Det

tidlig

ere

laza

ret

i N

ordl

ejre

n bl

ev s

kåne

t fr

a ne

driv

ning

og

det

sam

me

gjor

de

en

kostf

orpl

ejni

ngsb

ygni

ng.

Begg

e by

gnin

ger

kom

til

at

in

dgå

i den

mili

tærn

ægt

erle

jr, d

er a

fløst

e Da

nmar

ks s

tørs

te

flygt

ning

elej

r. I

dag

fung

erer

de

hhv.

som

van

drer

hjem

og

friti

dshj

em. N

yere

byg

geri

i den

såka

ldte

Sydl

ejr u

dgør

i dag

de

fysis

ke ra

mm

er fo

r Pan

sers

kole

n, s

ener

e Hæ

rens

Kam

psko

le,

Oks

bøl.

I le

jrens

udk

ant

finde

s fly

gtni

ngek

irkeg

årde

n m

ed

1796

nav

ne.

11. V

il du

vid

e m

ere?

• Læ

s mer

e:•

Arne

Gam

mel

gaar

d: ”

Driv

tøm

mer

” 19

93.

• Le

if G.

Ipse

n: ”

Men

nesk

er b

ag p

igtr

åd”

2002

.•

Kirs

ten

Lyllo

ff: ”

Barn

elle

r fjen

de?”

200

5.•

Arne

Gam

mel

gaar

d: ”

På H

itler

s bef

alin

g” 2

005.

• Jo

hn V

. Jen

sen:

”...o

ver f

or o

s sel

v og

ove

r for

Fre

mtid

en”

2012

.•

Leif

Hans

en N

ielse

n: ”T

yske

flyg

tnin

ge i N

ords

lesv

ig 1

945-

48” 2

013.

• Kl

ik in

d på

mus

eets

hje

mm

esid

e om

flyg

tnin

gele

jren:

va

rdem

usee

rne.

dk/m

useu

m/fl

ygtn

inge

mus

eet o

g læ

s om

det

kom

men

de fl

ygtn

inge

mus

eum

, der

tænk

es o

pfør

t ve

d de

gam

le la

zare

tbyg

ning

er. B

ygge

riet e

r teg

net a

f BIG

Bj

arke

Inge

ls Gr

oup,

og

forv

ente

s fæ

rdig

t i 2

018

elle

r 201

9.

8. Livet i barakkerneBelæ

gningen i barakkerne blev som helhed vurderet som

rim

elig, da flygtningeinspektørerne besøgte lejren i november

1945. Dog blev der indrapporteret enkelte groteske forhold. I en barak befandt sig 100 foræ

ldreløse børn. I hestestaldene måtte

127 mennesker deles om

tre vandhaner og ingen håndvaske, kun en cem

entkumm

e ved afløbet i gulvet. Men som

inspektøren bem

ærker: ”m

ærkvæ

rdigvis ønskede beboerne selv ikke at blive overflyttet til en bedre barak og var taknem

melige for de

skillerum, der var blevet sat op.”

9. SundhedstilstandenSygeligheden i lejren var stor i 1945, m

en bedrede sig derefter. Flygtningene plagedes isæ

r af sygdomm

e som tyfus, difteri,

skarlagensfeber og tuberkulose. Manglen på m

edikamenter

gjorde forholdene svære. I lejren havde m

an et lazaret med

900 senge, en kirurgisk og en medicinsk afdeling. Ved hver blok

var der desuden sygestuer for lettere syge samt en syge- og

sundhedsplejerske. I de senere år har overdødeligheden blandt de tyske flygtninge ikke bare i O

ksbøl, men i hele Danm

ark væ

ret omdiskuteret.

1. O

ksbø

llejre

n - e

n st

orby

bag

pig

tråd

Oks

bølle

jren

var D

anm

arks

stør

ste

lejr

for t

yske

flyg

tnin

ge. D

en

huse

de, d

a de

n va

r på

sit h

øjes

te i 1

946,

godt

35.

000

flygt

ning

e.

Lejre

n va

r næ

sten

dob

belt

så s

tor

som

de

næst

-stø

rste

lejre

, og

gjo

rde

den

lille

stati

onsb

y O

ksbø

l til e

n af

Dan

mar

ks st

ørst

e by

er i

konk

urre

nce

med

Esb

jerg

og

Rand

ers.

En s

torb

y ba

g pi

gtrå

d. S

elve

lejra

real

et va

r på

ca. 4

km

² og

ca. 8

km

i om

kred

s og

er i

dag

en

del a

f Ål p

lant

age.

Fly

gtni

ngel

ejre

ns v

ejsy

stem

er

endn

u in

takt

og

kan

ses p

å ko

rtet

.

2. D

en R

øde

Hær r

ykke

r ind

i de

tysk

e øs

tom

råde

rI j

anua

r 19

45 v

ar d

en D

en R

øde

Hær

rykk

et f

rem

mod

de

ty-

ske

østo

mrå

der.

Kam

pene

sen

dte

en fl

ygtn

inge

strø

m f

ra i

sær

Øst

preu

ssen

, Dan

zig o

g Pom

mer

n m

od ve

st. I

al h

ast m

åtte b

efol

k-ni

ngen

forla

de h

us o

g hj

em o

g ku

n m

edta

ge d

e m

est n

ødve

ndige

pe

rson

lige

ejen

dele

. Fra

de

tysk

e øs

ters

øhav

ne u

dgik

”ope

ratio

n re

dnin

g”. S

kiben

e va

r fyld

t til b

riste

punk

tet o

g bl

ev n

ådes

løst

for-

fulgt

af r

ussis

ke ja

gerfl

y og

ubå

de, o

g til

den

ne r

edni

ngsa

ktion

hø

rer fl

ere

af v

erde

nshi

stor

iens

stør

ste

skib

skat

astro

fer.

Alen

e de

tre

, der

ram

te W

ilhel

m G

ustlo

ff, v

an S

teub

en o

g Go

ya k

ræve

de

omkr

ing

20.0

00 o

fre. D

e sk

ibe,

der

fik

Danm

ark

som

mål

, anl

øb

østv

endt

e ha

vne

fra A

aben

raa

til Å

rhus

. Lan

gt d

e fle

ste

kom

dog

til

Køb

enha

vn. K

ampe

ne s

endt

e i a

lt m

ere

end

2 m

illion

er m

en-

nesk

er p

å flu

gt. A

f dem

ble

v ca

. 350

.000

civil

e og

såre

de so

ldat

er

send

t til d

et b

esatt

e Da

nmar

k fra

febr

uar o

g fre

m ti

l bef

rielse

n 4.

m

aj 1

945.

Mer

e en

d 20

0.00

0 fo

rble

v i D

anm

ark e

fter b

efrie

lsen.

3. T

rupp

enüb

ungs

plat

z Oxb

ölLe

jren i

Oks

bøl v

ar et

able

ret i

1929

som

dans

k milit

ærle

jr, m

en m

ed

den

tysk

e bes

ætte

lse i a

pril 1

940 k

om le

jren

unde

r tys

k kon

trol o

g an

vend

tes

som

udd

anne

lsesle

jr: ”

Trup

penü

bung

spla

tz O

xböl

”. Le

jren

blev

fort

rinsv

is br

ugt ti

l udd

anne

lse a

f østf

ront

ssol

date

r. De

n ty

ske

værn

emag

t udv

ided

e le

jren

kraft

igt m

ed d

en så

kald

te

Nord

lejr,

der

ble

v la

gt ti

l den

alle

rede

eks

ister

ende

Syd

lejr.

Som

m

ilitæ

rlejr

havd

e O

ksbø

llejre

n en

kap

acite

t på

15.0

00 m

and

og

plad

s til 3

.600

hes

te.

4. F

lygt

ning

ene

De f

ørst

e ty

ske

flygt

ning

e ko

m ti

l O

ksbø

l de

n 21

. fe

brua

r 19

45 o

g ve

d be

frie

lsen

den

5. m

aj v

ar d

er in

dkva

rter

et o

m-

krin

g 10

.000

flyg

tnin

ge i

Oks

bølle

jren.

Efte

r be

frie

lsen

blev

O

ksbø

llejre

n so

m a

ndre

mili

tæra

nlæ

g i J

ylla

nd ta

get i

bru

g til

hu

snin

g af d

e nu

inte

rner

ede

tysk

e fly

gtni

nge.

Indk

vart

erin

gen

fand

t st

ed i

alle

de

godt

200

man

dska

bsba

rakk

er; m

en o

gså

de c

a. 8

0 he

stes

tald

sbar

akke

r ble

v ta

get i

bru

g. L

ejre

n m

åtte

imid

lerti

d ud

vide

s fo

r at s

kaffe

pla

dser

nok

, og

ved

årss

kifte

t 19

45-4

6 va

r der

skab

t pla

ds ti

l yde

rlige

re 2

0.00

0 fly

gtni

nge.

6. O

ksbø

llejre

ns ti

dO

ksbø

llejre

n fu

nger

ede

som

flyg

tnin

gele

jr fr

a fe

brua

r 194

5 og

in

dtil f

ebru

ar 1

949,

hvo

r de

sidst

e fly

gtni

nge

forlo

d Da

nmar

k.

Det

blev

der

med

den

læ

ngst

fun

gere

nde

og s

idst

e af

de

man

ge fl

ygtn

inge

lejre

. De

førs

te h

jem

send

else

r af fl

ygtn

inge

fr

a O

ksbø

llejre

n fa

ndt f

ørst

sted

i slu

tnin

gen

af 1

946.

Her

efter

to

g hj

emse

ndel

sern

e og

der

med

ogs

å af

vikl

inge

n af

lejre

n sa

mtid

ig fa

rt.

Oks

bølle

jren

blev

de

sude

n br

ugt

som

op

sam

lings

lejr

efter

hånd

en so

m d

e an

dre

lejre

rund

t om

i la

ndet

ble

v lu

kket

ne

d i t

akt

med

hje

mse

ndel

sern

e i 1

946-

49. O

ksbø

llejre

n er

de

rfor

ikke

ale

ne d

en su

veræ

nt st

ørst

e en

keltl

ejr.

Det e

r ogs

å de

n le

jr, s

om fl

est

flygt

ning

e (m

åske

hen

ved

100

.000

) ha

r op

hold

t sig

i, in

den

de k

unne

forla

de D

anm

ark.

5. S

elvs

tyre

på

dem

okra

tisk

grun

dlag

Lejre

ns

indr

e fo

rhol

d bl

ev o

rdne

t af

en

fo

rm f

or

tysk

”k

omm

unes

tyre

” på

bas

is af

frie

dem

okra

tiske

val

g. D

enne

ty

ske

forv

altn

ing

best

od a

f en

bor

gmes

ter

og e

t ”b

yråd

” på

25

med

lem

mer

med

en

repr

æse

ntan

t fo

r hv

er a

f de

25

blok

ke, l

ejre

n va

r op

delt

i. De

sude

n fa

ndte

s de

r i l

ejre

n en

ræ

kke

insti

tutio

ner

såso

m

politi

kont

or,

arbe

jdsa

nvisn

ing

(der

var

arb

ejds

plig

t i le

jren

for a

lle o

ver 1

4 år

), le

jrdom

stol

, sk

olek

onto

r, fo

lker

egist

er fo

r fød

sel,

dåb

og æ

gtes

kab.

Der

var

et a

lder

dom

shje

m, e

n ar

rest

bygn

ing

og e

n le

jrkirk

egår

d.Af

kultu

relle

faci

litet

er va

r der

i Oks

bølle

jren

en b

ørne

have

, fo

lkes

kole

, hø

jere

sko

le o

g en

fol

kehø

jskol

e m

ed f

ored

rag

og u

nder

visn

ing

i spr

og, f

x ty

sk, e

ngel

sk, s

pans

k og

rus

sisk,

m

en ik

ke i

dans

k. D

er fa

ndte

s ogs

å et

bio

graft

eate

r ”Th

eate

r-O

xbøl

” m

ed 9

00 p

lads

er o

g 3-

4 da

glig

e fo

resti

lling

er.

7. Forplejningen i lejrenAt bespise 35.000 flygtninge var en stor opgave. I O

ksbøllejren havde m

an derfor kostplaner, så varierede som m

an anså det m

uligt i forhold til kostens indhold. Som det hedder i

en rapport fra 1945: ”Forplejningen er indenfor de givne Ram

mer udm

ærket m

ed større Variation end andre Steder.” Kostplanerne blev fastsat m

ed angivelse af så og så mange

gram kød, så m

ange gram kartofler osv., naturligvis fordi m

an fra dansk side ønskede at have streng kontrol m

ed forbruget og derm

ed også udgifterne.

Tallene fra en uges forsyningstransporter til Oksbøllejren

ultimo 1945, hvor der var 30.500 flygtninge, taler for sig selv.

Mæ

lk 70.000 kgKartofler 70.000 kgRugbrød 68.000 kgGrøntsager 53.500 kgSigtebrød 25.000 kgFisk 14.000 kgPølser og ost 10.000 kg

Ovenstående forbrug betød, at én tysk flygtning på det givne

tidspunkt kostede 80,3 øre pr. dag. En normalportion blev

i Oksbøllejren sat til 2270 kalorier. Denne blev fastsat af

lejrintendanten i samråd m

ed den tilsynsførende læge H. Krarup

i Oksbøl. Det siger næ

sten sig selv, at kosten i længden blev ret

ensformig og det fastsatte kalorieantal ligger ret lavt. Hvis en

flygtning havde særlige ernæ

ringsmæ

ssige behov på grund af graviditet eller sygdom

, kunne de få et ekstra tilskud på 500 kcal.

Kød 5.250 kgSm

ør 4.600 kgÆ

rter 2.100 kgM

el 1.800 kgHavregryn 1.800 kgTørm

ælk 1.500 kg

Forskelligt 1.000 kg

Kort og godt om fl

ygtningelejren i Oksbøl

© M

usee

t fo

r Va

rde

By o

g O

meg

nU

dgiv

et i

sam

arbe

jde

med

Nat

urst

yrel

sen

ww

w.v

arde

mus

eum

.dk

ww

w.n

atur

styr

else

n.dk

Teks

t: J

ohn

V. J

ense

n L

ayou

t: T

ine

Lora

nge

1

i

211

3

4

5

6

7

8

9 10

12

En af de tidligere køkkenbarakker.Alle på nær én af køkkenbarakkerne blevnedbrudt i forbindelse med lejrens realisering.I dag er den SFO.

Lejradministrationen. Bygningen er i dag administration på Blåvandshuk Skole.

Den tyske Kino blev til Theater-Oxbøl.Efter lejrens lukning blev bygningerne solgtog genopført som biograf i Islev ved Rødovre.

Luftfoto over lejren

Udsigt fra brandtårnet

Lazaret B

Forsyningslager(Kulgården)*

Lighus

Posthus

Starreklithus*

Brandtårn*

Skole

SkoleSkole

Rensningsanlæg*

Gartneri

Nøkkesøhus*

Bunte Bühne var et forlystelsessted, hvor lejr-livets bekymringer kunne glemmes for en stund. Her mødtes især lejrens unge om aftenen for at synge, danse eller opføre små sketches.

Aal Kirke

Af Oksbøllejrens mange bygninger var sektionerne A, B, C, D, E, F, L, M, N, O og P tidligere mandskabsbarakker, mens sektionerne G, R, T, U, V, X, Y og Z var tidligere hestestalde indrettet til beboelse.*) Endnu eksisterende bygninger eller

fragmenter.

© Esbjerg Spejdermuseum

1

3 4 5 6

2

3

4

5

6

N55 38.123 E8 16.214

N55 38.095 E8 16.209

N55 38.118 E8 16.472

N55 38.057 E8 16.404N55 38.024

E8 15.938

N55 37.855 E8 15.480

N55 37.915 E8 15.182

N55 38.005 E8 14.933

N55 37.886 E8 14.927

N55 37.885 E8 14.832

N55 37.768 E8 15.358

N55 37.730 E8 15.524

N55 37.633 E8 15.667

N55 37.642 E8 15.871

N55 37.917 E8 16.377

N55 37.766 E8 16.415

N55 37.724 E8 16.290

N55 37.564 E8 14.104

Besøg Oksbøl-lejren langs den afmærkede rute (ca. 6,5 km).

1

Lazaret A, opført af besættelsesmagten i 1941. Efter flygtningelejren blev nedlagt blev lazaret-tet brugt til at huse militærnægtere, og siden overtog hæren bygningerne. I dag huser de Oksbøl Vandrehjem.

1

Hovedvagten i Hauptstrasse.I dag Skolevænget 9.

77

Et tidligt foto af flygtningekirkegården(bemærk trækorsene). Flygtningekirkegården blev anlagt i maj 1945. I 1966 blev kirke-gården udvidet med 500 grave til i alt 1796.

2

Lejrkommandanterne Ritmester H.J. Bjørnholm og P. Anker Pedersens tjenestebolig. I dag Skovvænget 6.

8

8