Tema om kommunalvalget

SEKTION 2

www.information.dk

slogans | unge | magt

11. november 2009 | 165. årgang | Nr. 263

De halvgamle mænd sidder tungtpå magten i landets kom muner.Kun syv ud af 98 borgmestre erkvinder. Mød de seje damer SIDE 8-11

Bandekrigen er nu trængt ind i demindste klasser. Private vagtværnpå Nørrebro vil beskytte de lokale,men det optrapper kun konfliktenSIDE 12-15

Kommunevalg

Lokalpolitikunder storforandring

2 Onsdag 11. november 2009 Dagbladet Information

Kommunalvalg

Dagbladet Information ASSt. Kongensgade 40C, Box 188, 1006 København KTel: 3369 6000 www.information.dk

Ansv. chefredaktør Palle WeisTemaavis-redaktør Søren Heuseler www.ibureauet.dkLayout og redigering Jens-Arne SørensenRedaktion Malene Fenger-Grøndahl, Søren Lerche, Louise Krage,Pola RojanJournalister Christian Lehmann, Lise Richter Lauridsen, Bent Win t-her, Signe Rugholt Carlsen, Camilla Stampe, Lillan Clemmensen,Maria Skov, Michelle Arrouas, Tim Lissauer, Tine Gilkrog, RasmusKirså, Signe Quist-Stouge, Lasse Vogt-Nielsen, Karen Breinholt,Jeppe Holm Gudmandsen, Jesper Danielsson, Morten Steensbergog Farhiya KhalidTryk Dagbladet Ringsted Oplag 40.000 stk.

Tillægget ’Kommunevalg ’09’ er udgivet af Dagbladet Informationi samarbejde med Grundtvigs Højskole og med støtte fra FFD’sstatspulje Projekt Next Stop, som Integrationsministeriet står bag

Illustration på forsiden: Jenz Koudahl/Spild af Tid

Valgflæsk side 4-5

Nye metoder sættes ind for at gafle vælgere Valgkampen udkæmpes stadig på plakater i lygtepælene. Dehjemmestrikkede slogans må dog vige for professionelt udtænktekampagner, mens nye platforme melder sig i slaget om vælgernesopmærksomhed. Vi har undersøgt sloganet som politisk våben

Topstyring side 6-7

Christiansborg sætter sig tungt på lokalvalgetDen kommunale valgkamp er stadig først og fremmest en lokal affære.Men folketingspolitikere og partiledere blander sig mere end nogensindeog fylder stadig mere på gader og stræder i provinsen

Bandekrig side 12-13

’De leger indvandrerne efterrockerne i skolegården’Bandekrigen er trængt ind i de små klasser, hvor de fascineres afgadekrigens hårde liv, fortællerbåde lærere og socialarbejdere.Kommunalpolitikerne vil have øget samarbejde og mere politi på gadenfor at imødegå den stadig mere voldelige udvikling

Borgmesterkandidat side 14

Frank hvem – på udebaneRespekt er omdrejningspunktet for overborgmesterkandidat FrankJensens massive valgkampagne i København. Det er et direkte budskabtil de unge, men rammer det mon bagerste række i Nørrebrohallenscafeteria? De unge vidste i al fald ikke, hvem han var

Valgretsalder side 19

Eksperter: 16-årige bør have stemmeret Hvis politikerne har nogen interesse i at forbedre det danske demokrati,bør de sænke valgretsalderen til 16 år, lyder eksperters råd. Det forslagblev fremsat af en valgretskommission tidligere på året, men regeringenog DF imod

PAPPLAKATER i lygtepælene med billeder af per-soner, ingen kender. Små brochurer i pangfarveruddelt på gågaden lørdag formiddag. Hjemmela-vede slogans så ubehjælpsomme, at en festsang-skriver ville nægte at have produktionen ståendepå sit CV.

Det er nemt at gøre grin med den spraglede ska-re af kandidater, der stiller op til kommunalvalget.Men måske kommer vi snart til at savne og manglede gammeldags lokalpolitikere, som nok er ufikse ifremtoningen, men som for de flestes vedkom-mende brænder for at gøre en indsats i landetskommuner af et godt hjerte. Ifølge en række kom-munal- og valgforskere er de folkevalgte efterhån-den så hårdt pressede, at det fremover kan blivesvært at engagere og rekruttere lokalpolitikere tilbyrådene.

Især ser det ud til, at kvinderne opgiver den idealistiske indsats, fordi en stor arbejdsbyrde ogufleksible mødetider gør det mere end svært atkombinere almindeligt lønarbejde, familieliv ogpolitisk engagement – ikke mindst fordi de færre-ste har en privatøkonomi, der tillader at sætte 20-25 timer af til et hverv som lokalpolitiker, som ka-ster omkring 110.o00 kroner af sig på årsbasis.

SAMTIDIG skal byrådsmedlemmerne forholdesig til større geografiske områder og flere borgereend nogensinde. Med strukturreformen i 2007blev antallet af kommuner reduceret fra 271 til 98,mens antallet af lokalpolitikere rundt regnet faldtfra 4.700 til 2.500. Antallet af A4-sider, der skal læ-ses, er til gengæld ikke faldet.

Og når politikerne ikke kan nå at sætte sig ind ialle sager, må de oftere og oftere forlade sig påembedsmandsværket, som er blevet stadigt me-re professionelt og specialiseret. En undersøgel-se, der blev offentliggjort af Anvendt Kommu-nalForskning (AKF) i september, bekræfter bil-ledet. Over 1.000 lokalpolitikere blev intervie-wet, og af dem gav over 40 procent udtryk for, atdet er ’svært at gennemføre politiske idéer, hvisledende embedsmænd er imod’.

Oven i hatten er lokalpolitikerne underlagt enstigende topstyring, der nærmest giver kommu-nalvalgkampen 2009 karakter af et midtvejsvalg,som vi kender det fra USA. Således har S-for-

mand Helle Thorning-Schmidt stillet sig i front forden kommunale valgkamp med bombastiske mel-dinger om, at hun går efter socialdemokratisk do-minans både i vælgerantal og borgmesterposter.

SF-formand Villy Søvndal lancerede tidligt sit»Danmarkshold« af byrådskandidater, som hanhar bakket op med lokale besøg.

Og Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti er front-figur i en »Stem dansk – også lokalt«-kampagne ilokale medier over hele landet.

DET ER DERFOR heller ikke overraskende, at deter de store landspolitiske emner, der dominerervalgkampen: velfærd, økonomisk krise, klima ogbandekrig. De store medier følger de kendte politi-kere. Tilbage sidder dem, det hele burde handleom: borgerne. Det er svært at forestille sig, at de vilbakke lokalpolitikere op, hvis ikke de har noget re-elt at skulle have sagt. Måske er det også derfor, atmange borgere oplever, at der er kommet større af-stand til de folkevalgte.

Information og elever fra Grundtvigs Højskolerykkede i en uge ud på Blågårds Plads i Københavnfor at dække valgkampen helt lokalt.

Vi var til prøvevalg for de 16-17-årige på Metro-politanskolen, hvor de unge var engagerede og vil-le høres. Vi mødte en selvbestaltet vagtmand i ban-dekonflikten, som følte sig svigtet af politikere ogpoliti, og vi talte med beboerformanden i Mjølner-parken, som oplevede, at afstanden til politikernepå rådhuset var blevet alt for stor. For dem giverplakater i lygtepælene og hjemmegjorte slogans

stadig mening – hvis defølges op af reelle hand-lemuligheder for de poli-tikere, der bliver valgt –og for de borgere, hvisinteresserer de er sat tilat forvalte.

Spørgsmålet er, omsuperspecialiserede em-bedsmænd, strategisktænkende landspolitike-re og medier med ken-dis-mani vil give demdemokratisk spillerum.

Søren Heuseler

Hurra for de lokale idealister

Oven i hatten erlokalpolitikerneunderlagt en stigendetopstyring, der nærmestgiverkommunalvalgkampen2009 karakter af etmidtvejsvalg, som vikender det fra USA

”

Leder

Jenz Koudahl/Spild af Tid

SF VIL KNOKLE FOR

Halv pris på busbilletter og flere busafgange Betalingsring i København og Århus Sikre cykelveje til skoler og idrætsanlæg

Vi vil sikre en lokal indsats mod klimaforandring og stigende trafikforurening – det skal kunne betale sig at tage bussen og være trygt at cykle.

Vi har brug for din hjælp! Sms* din mening til Villy & Danmarksholdet, hvis du også ønsker en ambitiøs klimaindsats i din by.

SMS Århus2SMS Odense2

SMS København2

SMS Aalborg2

SMS din by til 1231, hvis du også ønsker en ambitiøs klimaindsats

Halvér prisen på busbilletterog indfør flere busafgange

* Ko

ster

kun

alm

. tak

st –

og

vi v

il ef

terf

ølge

nde

hold

e di

g or

ient

eret

pr.

sms

– du

kan

til h

ver e

n tid

afm

elde

dig

.


Kommunalvalg ’09

Det rette budskab

af Tim Lissauer

Kommunalvalget anno 2009er en kommunikationsmæs-sig svendeprøve for politi -kere med byrådsambitioner.For i striden om vælgernesopmærksomhed kæmperkandidaterne ikke blot modhinanden.

De konkurrerer også medden almindelige medi-estrøm, der bombardererstemmeberettigede danske-re med alskens informa -tioner af ofte langt mere sexet karakter end kommu-nalpolitik.

Internettet fylder mere ivalgkampen end tidligere,bl.a. på grund af fremvækstenaf sociale medier som Face-book, der slet ikke fandtesved sidste kommunalvalg.

Kampen om vælgernesopmærksomhed er med andre ord blevet betydeligtskærpet, og i den hårde kon-kurrence om potentielle væl-geres gunst er sloganet et vig-tigt våben.

Et godt slogan kan nemligvære med til at trække trafik,det være sig online eller vedlygtepælene. Men et godt slo-gan er ikke så nemt at findepå, som man måske skulletro. At kreere et slogan, somvirker, er noget nær en kunst-art – eller i hvert fald et gedi-gent håndværk, som det kræ-ver sin kommunikations -ekspert at mestre.

»Det ideelle slogan har bå-de genkendelighed, person-lighed og holdning i sig,« for-klarer Morten Gade, der errådgiver i kommunikations-virksomheden Bysted A/S.

Han mener desuden, at

eftersom kommunalpolitikhovedsageligt består afdriftsopgaver, så skal et slogan, som skal virke i enkommunal valgkamp, slå påpersonlighed frem for på po-litisk ideologi.

Samtidig skal et sloganvære kort og præcist, og detskal ikke være for besværligtat forstå eller forklare. Detfortæller professor i retorikved Københavns Universi-tet, Christian Kock:

»Det vigtige er ikke, hvadman siger, men hvad folk op-fatter. Et budskab siger må-ske ikke ret meget, men dettegner et billede af afsende-ren, og det er ofte meget vig-tigere, end det, der bliversagt.«

I år er første gang, der af-holdes valg i de 98 nye stor-

kommuner, og ifølge Chri -stian Kock søger nogle politi-kere at drage fordel af de kon-flikter, som kommunesam-menlægningerne har bragtmed sig.

Fokus på lokale forhold»Særligt kommunalpolitike-re vil gerne signalere, at de ertæt på vælgerne, især efterkommunalreformen. Heleden følelse, der findes i man-ge landkommuner af, at detnu er de store, der bestem-mer over dem, den vil poli -tikerne prøve at lukrere påved at kappes om, hvem derer tættest på ’folket’,« sigerChristian Kock.

Ifølge Morten Gade af-hænger det dog i høj grad afde lokale forhold, om det gi-ver gevinst at fokusere påkonflikter, som har med kom-munesammenlægningerneat gøre.

»Det handler meget om si-tuationen i den enkelte kom-mune, hvorvidt det har væreten lykkelig fusion, eller omen bestemt fløj føler sig underrepræsenteret,« sigerhan.

Frygt for landsbytosserVenstre, Konservative, Soci-aldemokratiet og Enheds -listen har valgt at lade de en-kelte kommunalpolitikeretegne partiet lokalt. SF harmed sloganet »Det ku’ væreså godt« markeret sig side omside med Dansk Folkepartis»Stem dansk – også lokalt«,som de eneste partier, der haret slogan, som bliver brugt afkandidater over hele landet.Det kan have den ulempe, atder ikke tages højde for loka-le forhold og problemstillin-ger.

Men ifølge kommunika-

tionsrådgiver Morten Gadeer der gode grunde til, at netop de to partier er fællesom den centraliserede til-gang.

»SF og Dansk Folkepartisstrategi går ud på at tage denfremgang, som begge partierhar haft på Christiansborg,og overføre den til kommu-nerne, hvor begge partier harhaft begrænset succes, oghvor Socialdemokratiet,Venstre og Konservative sid-der tungt på magten mangesteder,« vurderer han.

SF’s slogan er genbrug frafolketingsvalget i 2007, mensDansk Folkepartis slogan ud-løber af parolen »Stemdansk«, der blev introduce-ret allerede i 1997 i forbindel-se med en partikonference påChristiansborg.

Morten Gade nævner des-uden, at bekymringen for»landsbytosser« kan være enmedvirkende årsag til, at etparti vælger at føre kommu-nal valgkamp under et lands-dækkende slogan.

»Topstyringen i SF er for-holdsvis ny, men hos DanskFolkeparti har den hersketlænge. I partier med topsty-ring kan et slogan dikteretovenfra også være udtryk for,at man frygter, hvad der ellerskunne dukke op rundt om-kring i landet, hvis man gavlokalafdelinger og kandida-ter frit spil til at finde på deresegne slogans og styre deresegne kampagner,« siger Mor-ten Gade.

SF’s slogan er inspireret af»Sangen om Larsen«, skre-vet i 1935 af Svend Møller Kri-stensen, der bl.a. virkede somlitteraturkritiker ved detkommunistiske dagbladLand og folk. Morten Gademener dog ikke, at referen-cen er synderlig venstre -orienteret.

»’Sangen om Larsen’ er joefterhånden blevet folkeejepå linje med »Jeg er havren«.Men SF’s slogan indeholdertil gengæld en slet skjult kri-tik af dem, der sidder på mag-ten, og opstiller en modsæt-

ning mellem os og dem. Slo-ganet har glimt i øjet og frem-stiller SF som et alternativ tildet bestående,« siger MortenGade.

Kommunalt oprør nuSocialdemokraterne, Ven-stre, Konservative, RadikaleVenstre og Enhedslisten fø-rer alle valgkamp med lokaltproducerede slogans, og kig-ger man nærmere på de man-ge slogans, som kandidaterfra disse partier har lanceretsig under, bliver det tydeligt,at der kan være stor forskelpå, hvordan man appellerertil vælgere i små og store by-er.

Eksempelvis stiller En-hedslisten i København opunder sloganet »Vi vil…« ef-terfulgt af variationerne ’le-ve’, ’dele’, ’skabe’ og ’forvand-le’. Tanken bag sloganet erifølge partiets Københavns-sekretær, Morten Kabell:

»Folk er trætte af den dervenstrefløjsretorik, der erimod det hele og siger nej til

Nye metoder sættes ind for at gafle vælgere Valgkampen udkæmpes stadig på plakateri landets lygtepæle. De hjemmestrikkedeslogans må dog vige for professionelt udtænktekampagner, mens nye platforme melder sig islaget om vælgernes opmærksomhed.Information har undersøgt sloganet sompolitisk våben

Amatøragtigeslogans, enten frivilligteller ufrivilligtmorsomme, kan virkepositive, de skiller sigud fra alle dem, der erlavet med hjælp fraprofessionelle rådgivereog spindoktorer. Tænkpå Jakob Haugaard.Profes sionalisme kan johurtigt komme til atvirke suspektMorten Gade,kommunikationsrådgiveri Bysted A/S

”

5Onsdag 11. november 2009 Dagbladet Information

Kommunalvalg ’09

resten. Det københavnskeslogan er mere positivt ogkonstruktivt, for det er sådanvi arbejder i København.«

Partiets afdeling i Faxestiller derimod op under slo-ganet »Kommunalt oprørnu!«, og lignende slogans kanman finde i Enhedslistens lo-kalforeninger i Svendborg,Esbjerg og Aalborg også læner sig op ad. – Hvordan hænger detsammen med denkøbenhavnske tilgang?

»Man må lægge sin strate-gi efter de lokale forhold, derhvor man befinder sig,« for-klarer partiets Faxe-kandidatKurt Munch og forklarer, atsloganet sigter efter merekommunalt selvstyre.

Morten Gade er begej-stret over Faxe-fraktionenskreativitet.

»Sammenlignet med Kø-benhavn er valgsloganet fraFaxe rimelig græsrodsagtigt,det minder mere om Enheds-listens traditionelle kampag-ner, end dét fra København,

som er mere professionelt,men der er da ingen tvivl om,hvilket af dem man husker.De slogans, jeg ser, når jegcykler gennem Frederiks-berg, er så generelle, at selvom jeg gerne vil huske demog fortælle mine kolleger omdem, så er de ude af hovedet,inden jeg når på arbejde,«fortæller Morten Gade.Også retorikprofessor Chri-stian Kock fremhæver de po-sitive aspekter ved slogans,der er vokset frem blandtgræsrødderne og lugter lidtaf hjemmestrikkede fest -sange.

Sørg for at ingen griner»Amatøragtige slogans, en-ten frivilligt eller ufrivilligtmorsomme, kan virke positi-ve, de skiller sig ud fra alledem, der er lavet med hjælpfra professionelle rådgivereog spindoktorer. Tænk på, daJakob Haugaard blev valgtind i Folketinget, nærmestimod sin vilje. Han var jo såkikset, som man næsten kan

blive, i forhold til de poleredeogstylede politikere, som vir-ker så glatte, at man har følel-sen af, at de smutter mellemfingrene på en, hvis man for-søger at holde dem fast på noget. Professionalisme kanjo hurtigt komme til at virkesuspekt,« vurderer han.

Morten Gade mener der-imod, at professionalismeglider nemmere ned end slo-gans med lokalkolorit, menunderstreger ligesom Chri-stian Kock faren for, at dedrukner i mængden.

»Fordelen ved mere pro-fessionelle slogans er, at manikke støder så mange fra sig,og man undgår, at der er no-gen, der griner ad én. Det eren meget sikker strategi, lidtligesom at tage sort tøj ellercowboybukser på: Du kanvære helt sikker på, at ingengriner, men der er heller ikkenødvendigvis nogen, derlægger mærke til dig,« sigerMorten Gade.

Karen Baungaard stillerop for Venstre i Esbjerg med

28 års politisk erfaring bagsig. Hendes kampagne beståraf en række slogans på rim –et lyder »Stem på Karen B. –midt på liste V«, mens et an-det lover, at Karen Baunga-ard er »På borgerens side –parat til at slide« – sloganssom den 70-årige politikerselv har forfattet hjemme vedkøkkenbordet.

At bruge rim i slogans varpopulært for en del år siden,men har været på vej ud læn-ge, fortæller Christian Kock.Men strategien kan dog alli-gevel give pote, mener han:

»Ved at udtrykke sig på enmåde, der virker gammel-dags, så siger man noget omsin personlighed. Det nostal-giske kan være et stærkt vir-kemiddel, man kan give etindtryk af noget autentisk,konservativt og ikke-profes-sionelt.«.

Flere professionalisterGenerelt ser det dog ud til, atdet professionelle slogan erpå vej frem. Morten Gade

henviser til en undersøgelseforetaget i sommer af DanskKommunikationsforeningog Danske Kommuner, hvor749 politikere er blevetspurgt om, hvordan de agterat kommunikere ved kom-mende valg.

Interviewene viser atmarkant flere politikere for-venter at bruge professionel-le kommunikatorer, end veddet seneste valg for fire år si-den.

»Det kan muligvis skyldesen generel professionalise-ring af kommunikationen,især hos de yngre kandidater,bl.a. fordi medierne skaberen opfattelse af, at ’sådan gørman’,« siger Morten Gadeom undersøgelsen.

»Det er meget svært at si-ge noget præcist om, hvadder er brug for, og hvad dervirker. Der kan helt sikkertvære en idé i at designe sinkampagne, herunder sit slo-gan efter lokale forhold.«

Ifølge Morten Gade er detdog begrænset, hvor mangestemmer et slogan potentieltkan hente hjem, selvom detkan sikre en oplevelse af gen-kendelighed og identifika-tion med kandidaten.

Christian Kock medgiver,at det kan være svært at kon-kludere noget om, hvor godtet slogan virker, men han me-ner bestemt, at slogans kanspille en rolle for, hvem derfår del i magten.

»Slogans, stumper og kor-te sætninger bliver nøgleord,fordi de har bestemte sprog-lige og lydlige egenskaber,der gør, at de klæber fast tilhukommelsen,« siger han ognævner blandt andet det ofteciterede slogan »Stauning el-

ler kaos«, der sikrede Social-demokratiet en jordskreds-sejr ved Folketingsvalget i1935. Eller Dwight D. ’Ike’ Ei-senhower, der blev ameri-kansk præsident i 1952 efteren kampagne under detmundrette slogan »I likeIke«.

»Slogans har påvirketmange politiske valg. Det ersvært at undersøge empirisk,men historiske erfaringer pe-ger dog på, at det efter alsandsynlighed er tilfældet,«siger Christian Kock.

Fakta: Fem originale slogans til den 17. november

’I byrådet med Karen – hun leverer varen’Karen Baungaard, 70 år, Venstre, Esbjerg

’Fra ingenting til det dobbelte’Stephan Kleinschmidt, 32 år,Slesvigsk Parti, Sønderborg

’Per Jeppesen – en du kender’Per Jeppesen, 48 år, Socialdemokraterne, Skive

’Iben og Konen siger nejtil diskriminationen’Iben Wiene Rathje, 28 år, SF, København

’Kommunalt oprør nu!’Kurt Munch, 62 år, Enhedslisten, Faxe

Tag en chance, sats på etfængende slogan. Der er ingensikker opskrift på at fangevælgerne. De mundrette, lidtplatte slogan forfattet vedkøkkenbordet kan virke, mensde mere fortænkte fra dyrekom munikations bureauer kanfloppe.ILLUSTRATION: JENZ KOUDAHL/SPILD AF TID

Fakta: Fire klassiske slogans

’Holger og konen siger NEJ tilUnionen’Holger K. Nielsens slogan fra1992, da SF endnu var mod-standere af det daværendeEF.

’Lad falde, hvad ej kan stå’Thomas-Madsen Mygdal,medlem af Venstre og danskstatsminister 1926-1929, hvisofte citerede mundheld opsummerede hans liberali-stiske synspunkt.

’Gør din Pligt og kræv din Ret’Inskriptionen på det danskeSocialdemokratis ældste fane, som i 1872 var med i slaget på Fælleden.

’There Is No Alternative’Margaret Thacher, britiskpremierminister 1979-1990,brugte dette slogan så ofte,at hun fik tilnavnet TINA – forde fire forbogstaver.


Kommunalvalg ’09

Lokalt demokrati

af Christian Lehmann

De skal nok blive diskuteret,de lokale varme emner: Detlukkede bibliotek, madkva-liteten på plejehjemmet,normeringen i børnehaver-ne, navnet til den nye om-fartsvej og byrådspolitike-ren, der løb fra en aftale ef-ter sidste valg. Som altid erden kommunale valgkampfyldt af hundredvis af så-danne helt lokale dagsorde-ner i hver af de 98 kommu-ner, hvor valgkampen nu gårind i den afgørende uge in-den valget den 17. november.

Men de lokale dagsorde-ner er ved at blive trængt.Hvor partiformænd og an-dre ’landsdækkende’ politi-kere tidligere holdt lav pro-fil, når deres kommunekol-leger udkæmpede valg-kamp, så blander de sig numere end nogensinde.

Landspolitikerne, ja selvpartiformændene deltageraktivt i de lokale valgkampemed besøg og optræden vedvælgermøder i disse dage:SF-formand Villy Søvndalhar lanceret sit »Danmarks-hold« af lokale kandidater,som han vil bakke op med enlang række af lokale besøg.S-formand Helle Thorning-Schmidt har meldt ud medmarkante ambitioner omsocialdemokratisk domi-nans både i vælgerantal ogborgmesterposter. Hun villigeledes drage på turnésom led i en landsdækkendekampagne, hvor socialde-mokrater skal have ringet påmindst en kvart million dør-klokker, inden valget eroverstået. Og Pia Kjærsga-

ard fra Dansk Folkeparti vilvære frontfigur i en »Stemdansk – også lokalt«-kam-pagne i lokale medier overhele landet.

Landspolitikerne stjælerogså mediernes opmærk-somhed ved at komme medkommunalpolitiske udmel-dinger, der overdøver de-batten i de enkelte kommu-ner.

Og dét ærgrer forman-den for KommunernesLandsforening, Erik Fabrin(V), der er borgmester i Ru-dersdal Kommune i Nords-jælland.

»Den debat, der skal fin-de sted, og som står til prø-velse, det er jo det lokale de-mokrati. Men man får ikkeen ordentlig debat ude ikommunerne, fordi den bli-ver overskygget eller over-trumfet af den landspoliti-

ske debat,« siger han. Erik Fabrin mener, at

»der er nogen«, der er mereinteresserede i at gøre helekommunalvalget til »enlandspolitisk affære«.

»Man forsøger at gøredet til et tema, hvilket afsætkommunalvalget vil give deforskellige partier til næsteFolketingsvalg. Og det errigtig ærgerligt. Det villevære vidunderligt, hvis dernu havde været et frirum påtre-fire måneder, hvor vikunne have koncentreret osom vores lokale problemerog debatter.«

Dét frirum må Fabrin ogde andre lokalpolitikere nø-jes med at drømme om. Forisær fra nogle partiers sidebliver der sat meget storekræfter ind på at gøre kom-munalvalget 2009 til etspørgsmål om »blå blok

mod rød blok«, som vi ken-der det fra landspolitikken.

Indblanding tager tilDen stigende kobling mel-lem lands- og lokalpolitik erikke ny. Men den er blevetstadigt mere tydelig, sigerpolitisk kommentator NielsKrause-Kjær.

»En turné som HelleThorning-Schmidts ville vialdrig have set for 8-12 år si-den. Landspolitikerne villeikke røre lokalpolitik meden ildtang – og lokalpoliti-kerne ville ikke have, at derkom nogen fra Københavnog blandede sig,« siger han,og tilføjer, at tendensen tillandspolitisk indblanding ikommunalpolitikken efterhans vurdering vil fortsætteog tage til.

»Efterhånden kan kom-munalvalgkampene få ka-

rakter af at være et midt-vejsvalg. Det er ikke noget,der sker fra den ene valgpe-riode til den næste, men deter en proces, jeg tror, vilkomme til at gå megetstærkt de næste fire-otte-tolv år,« vurderer Krause-Kjær. De temaer, der prægerden kommunale valgkamp,har også en klar sammen-hæng med de store landspo-litiske temaer og konflikter.Krise, kommunalreform ogkommunekasser, der er sta-digt mere slunkne, har be-stemt ikke gjort arbejdetnemmere for kommunalpo-litikerne de senere år, og detemaer præger valgkampeni alle kommuner – med oguden landspolitikernes ind-blanding.

Sure borgereKommunalreformen, der

smeltede 275 kommunersammen til 98, er en af Dan-markshistoriens største re-former. Ved sidste kommu-nalvalg i 2004 var reformenendnu ikke trådt i kraft, og ide forløbne fire år har avi-serne været fulde af eksem-pler på de mange praktiskeproblemer med at få ført re-formen ud i livet – lige fracomputersystemer, der ikkekunne tale sammen, til util-fredshed med sammenlagteskoler og nedlagte bibliote-ker.

Den slags har gjort refor-men upopulær hos befolk-ningen. Ifølge en undersø-gelse som LO’s ugebrev A4offentliggjorde i slutningenaf oktober, mener kun niprocent af danskerne, at denye storkommuner har væ-ret en fordel for borgerne,og fire ud af 10 mener, at re-formen har været en direkteulempe. Utilfredsheden erstørst i de kommuner, der erblevet fusioneret med an-dre, og det kan meget vel fåfatale konsekvenser forborgmestrene i de nye, stør-re kommuner, vurderer Ro-ger Buch, der er kommunal-forsker på Danmarks Me-die- og Journalisthøjskole.

»Det er jo den første mu-lighed, borgerne har for atevaluere reformen og visederes utilfredshed i stem-

Christiansborg sætter sig tungt på lokalvalgetDen kommunale valgkamp er stadig først og fremmest en lokal affære. Menfolketingspolitikere og partiledere blander sig mere end nogensinde og fylderstadig mere på gader og stræder. Kommunalvalget har efterhånden karakter af etmidtvejsvalg i bedste amerikanske stil

Socialdemokraterne: 34,3%Socialdemokraterne: 25,8%

Radikale: 5,2%

Radikale: 9,2%

SF: 10,3%SF: 6,0%

Enhedslisten: 2,7% Enhedslisten: 3,4%

Venstre: 27,5%Venstre: 29,0%

Konservative: 10,3%

Konservative: 10,3%

DF: 5,9% DF: 13,3%

KD: 1,7% M: 0,3%

CD: 1,0%

Lokallister: 6,7%

Kommunalvalg 2005 Folketingsvalg 2005

Fordeling af vælgerne på partier – kommunalt og på landsplan


Kommunalvalg ’09

meboksen. Og når borgerneer sure eller utilfredse, sårammer det borgmestrene.Det er uretfærdigt, men så-dan er politik,« siger han.

KL-formand Erik Fabriner enig. Altså i, at debattenom kommunalreformen eruretfærdig. Han mener, atmediernes mange negativehistorier er med til at skabeet forkert billede af, hvor-dan det egentlig står til ude ikommunerne. Og at dét bil-lede bruges bevidst i delandsdækkende partierskamp om at sætte dagsorde-

nen i den lokale valgkamp.»Der er ingen tvivl om, at

de politiske partier har vidtforskellige interesser i,hvordan reformen fremstår,for det kommunale styre re-flekterer i meget vid gradvelfærdssamfundet. Der ernogen, der gerne vil sige, atvelfærdssamfundet brugeralt for mange penge, mensandre siger, at det bliver ud-sultet. Men den generalise-ring ud i, at hele det decen-trale demokrati er forfær-deligt, og at forventninger-ne til reformen ikke er ble-vet indfriet – det er et me-dieskabt billedet. Det er ik-ke et reelt billede,« siger Fa-brin.

Velfærden til debatDebatten om fremtiden fordet danske velfærdssystemhar fyldt meget på Christi-ansborg i de senere år. Op-positionen har igen og igenbeskyldt regeringen for at»udsulte« velfærden ogbruge pengene på skatte-stop og skattelettelser i ste-det. Regeringen har forsva-ret sig med, at der aldrig erblevet brugt så mange, ogsåekstra, penge på velfærdsom i disse år.

Uenighederne er kun ta-get til i takt med, at den øko-nomiske krise er vokset.Det er en anden vigtig

grund til, at landspolitiker-ne blander sig i den kommu-nale valgkamp. For når mansnakker velfærd og investe-ringer i offentlige bygnin-ger, så er det i langt de flestetilfælde kommunale opga-ver, det handler om: skoler,ældrepleje, børnepasning,

socialhjælp og så videre.Økonomien i kommu-

nerne er imidlertid pressetaf stigende sociale udgifterpå en lang række områder –og en stærkt stigende ar-bejdsløshed gør ikke sagenbedre, siger Roger Buch.

»Skattestoppet har be-

virket, at kommunerne ikkehar kunnet gøre det, de el-lers kunne gribe til at gøre –nemlig at sætte skatten lidtop,« siger han.

Hvor presset, økonomi-en er, kan ifølge Roger Buchaflæses i et usædvanligt fak-tum: I ingen af de 98 kom-muner har man i den forløb-ne valgperiode valgt at sæt-te kommunalskatten ned.Faktisk har hovedparten afborgmestrene udtrykt øn-ske om i stedet at sætte skat-ten i vejret.

»Det har man aldrig setfør i et kommunalt valgår.Det siger noget om, hvorpresset økonomien ser ud.At hæve skatten er jo ikkenoget, man gør for sjov,« un-derstreger kommunalfor-skeren.

Ubehagelig beslutningSelv når den økonomiskenedtur engang er overstået,er der udsigt til ubehageli-ge, men nødvendige beslut-ninger for kommunalbesty-relserne, påpeger RogerBuch.

I de kommende år vil an-tallet af danskere, der er be-rettigede til folkepension,nemlig stige fra dagens cir-ka 800.000 personer til 1,2millioner.

Det betyder at kommu-nerne får stærkt stigende

udgifter til hjemmehjælp,plejehjem og andre udgiftertil ældre. Samtidig vil antal-let af skolebørn falde de næ-ste 15 år.

»Det betyder groft sagt,at der skal flyttes penge frabørnene over til de ældre.Så en masse skolebørn vilopleve, at deres skole luk-ker, og at der vil ske ind-skrænkninger og besparel-ser. For selv om det statsligetilskud pr. skoleelev vil væ-re uændret, så skal en lærerjo stadig have det samme iløn, uanset at der er tre ele-ver færre i klassen,« sigerRoger Buch.

Der er altså svære og for-modentligt upopulære be-slutninger og ompriorite-ringer i sigte for kommunal-politikerne – og der er hellerikke mange penge at tage aftil at love nye tiltag. Oven idet skal mange af lokalpoli-tikerne endnu en gang ud ien kommunalvalgkamp, derer helt anderledes, end devar vant til før kommunalre-formen, siger professor Ul-rik Kjær, der forsker i kom-munalpolitik på SyddanskUniversitet.

»Mange politikere harværet vant til at drive valg-kamp i små kommuner. Herkunne de møde vælgerne,når de alligevel fulgte bør-nene til skole eller var træ-nere i håndboldklubben. Nuskal de ud og møde vælger-ne i et meget større område.Kommunalvalget i 2005 varden store prøve – og ved dether valg vil vi se, om lokal-politikerne har lært af erfa-ringerne fra dengang,« si-ger han.

[email protected]

Flere partiledere fra Christians -borg er i disse dage på turnérundt i landet. Det var uhørt atde blandede sig i lokal politik forbare 10 år siden. Men alleredeved det seneste valg i 2005 varSocialdemokraternes formand,Helle Thorning-Schmidt, på turrundt i landet for at støttepartiets kandidater i dereskommunale valgkamp. Her pågågaden i Viborg. FOTO: LARS HOLM/SCANPIX

For 8-12 år sidenville landspolitikerneikke røre lokalpolitikmed en ildtang – oglokalpolitikerne villeikke have, at der komnogen fra København ogblandede sig. Det er enproces, jeg tror, vilkomme til at gå megetstærkt de næste fire-otte årNiels Krause-Kjærpolitisk kommentator

”

0

20

40

60

80

100

Enh

Partiernes dækning af kommunerne

63

SF

98 9894

98 97 95

S R LA

29

V K DF

Antal byråd partierne opstiller i I alt 98 kommuner


Kommunalvalg ’09

Kvinder i politik

af Lillan Clemmensenog Camilla Stampe

Kun syv danske kvinder harfundet vej til en af de i alt 98borgmesterposter. Og på 10år er antallet af danske kvin-der i lokalpolitik kun stegetén procent. Fra 26 procent tili dag 27 procent.

Det er altså langt fra en ny-hed, at der er langt mellemkvinderne i politik på kom-munalt niveau. Men selv omligestillingsministeren harsom formuleret målsætning,at der skal flere kvinder i lan-dets byråd og kommunal -bestyrelser, og selv om FN’skvindekommission gentag-ne gange har opfordret dendanske stat til at tage håndom problemet, rokker kvin-deandelen sig ikke ud af ste-det.

»Hvis vi havde en rege-ring med kun syv procentkvinder, ville der lyde et ra-maskrig i den offentlige de-bat. Men når det kommer tilat få kvindelige borgmestre,så bliver problemet overset.Når man nu har et ideal om, atder skal være ligestilling i de-mokratiske forsamlinger, såer det et stort problem, atman har et så centralt områ-de, hvor andelen er så lav ogslet ikke flytter sig,« sigerAnn-Dorte Christensen, derer professor i sociologi vedCenter for Kønsforskning påAalborg Universitet:

Og hun har en pointe, formens ligestillingen halterbagefter i kommunerne, ud-gør kvinderne i dag 38 pro-cent af Folketingets medlem-mer.

Ifølge Ann-Dorte Chri-stensen skyldes forskellenmellem lokal- og landspoli-tik, at der på landsplan harværet mere fokus på at få fle-re kvinder ind i politik, mensligestillingsdiskussionensimpelthen er druknet ved deseneste kommunalvalg.

»I 2001 talte man om Fol-ketingsvalget, fordi det lå

samme dag. I 2005 diskutere-de man især kommunal -reformen og kommunesam-menlægningerne. Beggegange betød det, at vi ikke fikden nødvendige debat om li-gestilling og kønsaspektet,«forklarer hun og peger isærpå, at de lokale partiforenin-ger ikke fokuserer lige så me-get på ligestilling, som parti-erne gør på landsplan:

»Andelen af kvinder, derbliver valgt ind i Folketinget,er større end andelen, derstiller op. I kommunalpolitiker det omvendt. Årsagen er,at man ikke tænker i ligestil-ling lokalt; de færreste tæn-ker på at vælge en kvindeligkandidat fremfor en mandlig,

hvis de skal vælge mellem tokandidater, som begge harnogle holdninger, de ønskerat bakke op.«

Evig byrde for privatlivetKommunalforsker UlrikKjær, der er professor ved Institut for Statskundskab påSyddansk Universitet, erenig i, at debatten om ligestil-ling har fyldt meget lidt un-der de seneste kommunal-valg.

Men han mener ikke, atden væsentligste forklaringpå den lave andel af kvinder ibyråd og kommunalbestyrel-ser skal findes i valgkampenstemaer. Den findes snarere iden måde, det politiske ar-bejde er skruet sammen på ikommunerne:

»Når der kun er syv pro-cent kvindelige borgmestre,må det efter min mening af-spejle, at der er nogle struk-turelle barrierer, der lukkerkvinder ude af lokalpolitik.Kvinderne har simpelthensværere ved at passe kommu-nalpolitik ind i en hverdag,«siger han.

Ann-Dorthe Christensener enig i, at arbejdsforholde-ne i kommunalpolitikskræmmer mange kvindervæk.

»Der er større barriererfor kvinder i lokalpolitik endi Folketinget. For bliver duvalgt ind i Folketinget, så erdét dit arbejde. Det lokale en-gagement bliver bare lagtoven i dit fuldtidsjob«.

Det betyder, at mødernebliver lagt sidst på eftermid-dagen eller om aftenen, ogdet kan være svært for mangekvinder at få til at passe ind i

30 år, læser historie og dansk,valgt ind i byrådet 2001, borgmester siden 2007

– Hvilke overvejelser gjordedu dig, inden du gik ind ilokalpolitik?

»Jeg foretog nogle skarpeprioriteringer, som stude-rende, prioriterede jeg altidmit politiske liv frem for stu-diet. Det betød, at jeg ikkekunne få de højeste karakte-rer på universitetet, men tilgengæld kunne jeg være no-get for en masse andre men-

nesker ved at engagere mig ide politiske møder.«

Marie Stærke (S), Køge

48 år, journalist, valgt i by rådet2005, borgmester siden 2007

– Hvad skal der til for at fåflere kvinder ind ilokalpolitik?

»Det er tidskrævende atvære lokalpolitiker, når manhar job og familie ved sidenaf, og her er der nok mangekvinder, der vælger jobbetog familien. Men kvinder ernormalt meget engagerede ilokale forhold, og som kom-munalpolitiker er det muligtat gøre en stor og synlig for-skel lokalt. Mange kvinderer i forvejen involveredef.eks. i forældre- eller skole-bestyrelser og kunne godttage springet til lokalpolitik.Men det kan være svært atbede om nedsat tid på sit ar-bejde for at passe møderne ibyrådet, og statistikken vi-ser, at rigtig meget arbejde ihjemmene stadig hænger påkvinderne. Mere tid må væ-re svaret.«

– Er det din erfaring, at deter sværere at være lokal -politiker, hvis man er kvinde,end hvis man er mand?

»Nej, der er ingen forskel.Selv om det vel kan forståsog besvares på to måder? Ja,det kan vi kvinder sagtensfinde ud af! Og ja, det er dastadig kvinderne, der stikkerud fra mængden! Jeg har væ-ret med i politik så længe, atjeg ingen tvivl har om, atkvinder kan fylde rollerneud og finde deres egen mådeat føre politik på.«

Kirsten Jensen (S), Hillerød

64 år, bibliotekar, valgt ind i by-rådet 1978, borgmester siden2002

– Hvad er konsekvensen af,at så få kvinder erengagerede i lokalpolitik?

»Jeg tror, det er vigtigtfor borgerens holdning tilog opfattelse af det lokaledemokrati, at de kan gen-kende sig selv i det lokalestyre. Vi skal afspejle be-folkningssammensætnin-gen. Så det er et demokra-tisk problem, at der er så fåkvinder i lokalpolitik, lige-som det på samme måde eret problem, at der er få ungeog få af anden etnisk oprin-delse end dansk. Konse-kvensen af det er vel en ondcirkel, hvor færre og færreinteresserer sig for det lo-kale samfundsliv.«

– Tror du, der er forskel på,hvordan kvindelige ogmandlige lokalpolitikerearbejder?

»Der har været en ten-dens til, at kvinder interes-serede sig for børn og æl-dre, mens mændene tog sigaf veje, kloakker samt øko-

nomi. Men det er en ten-dens, der er under foran-dring, for veje betyder joogså, at man beskæftiger sigmed trafiksikkerhed ogkloakker, ja, det er en væ-sentlig del af miljøpolitik-ken, og rigtig mange kvin-delige politikere er aktiveinden for disse områder.«

»Hvis jeg skulle pege påen forskel, er det, at noglemandlige politikere er op-tagede af at positionere sig,hvor de kvindelige er mereoptagede af at nå et fornuf-tigt resultat – og ikke så me-get af positioneringen. Menman kan ikke generaliserepå dette område.«

Karin Søjberg Holst (S), Gladsaxe

Kommunalpolitikkræver sin kvindeDe halvgamle mænd dominerer massivt i byrådene. Af i alt 98kommuner har kun syv en kvinde som borgmester. Kvinder ogeksperter siger, at den skæve kønsfordeling dels skyldes etvoskende arbejds pres, sene møder og mangel på løn for hvervet

Fakta: Århus er frontløber

I forbindelse med 100-åretfor kvinders valgret i 2008blev flere initiativer søsat forat få flere kvinder ind i politik.

Specielt Århus Kommune harunder sloganet ’Flere kvinderi kommunalpolitik’ arbejdetmålrettet på at øge antalletaf kvindelige kandidater fremmod kommunalvalget 2009.Her har politiske lokalfor-eninger og ungdomsforenin-ger kunne bestille foredragog temaaftener med fokus påkøn og politik. Desuden harkommunen udgivet informa-tionsmateriale samt opretteten hjemmeside, der skal gøreopmærksomme på den skæ-ve kønsfordeling på opstil-lingslisterne.

Ved kommunalvalget 2005var 20 pct. af de opstillede iÅrhus kvinder, i år er det 28pct.

LÆS MERE PÅ: HTTP://FLEREKVINDER -

IPOLITIK.FO-AARHUS.DK

Der er størrebarrierer for kvinder ilokalpolitik end iFolketinget. Det lokaleengagement bliver barelagt oven i dit fuldtids-job. Til gengæld kan dehalvgamle mænd medet godt bagland sagtensfå tid til at deltage imøderneAnn-Dorte Christensen,professor i sociologi

”


Kommunalvalg ’09

hverdagens puslespil af fami-lieliv, arbejde og fritidsinter-esser.

Gamle mænd kan sagtens»Til gengæld kan de halv-gamle mænd med et godtbagland sagtens få tid til atdeltage i møderne,« sigerhun.

Den forklaring passer iføl-ge Ulrik Kjær også ganskegodt på, at det kommunal -politiske miljø fortsat er ind-rettet på samme måde somfor årtier siden. Og derfor erder ikke noget, der tyder på,at det er blevet lettere atkombinere det politiske livmed privatlivet. I takt med atkommunerne er blevet stør-re og har fået flere opgaver attage sig af, er arbejdspressetfor lokalpolitikerne tvært-imod blevet markant større.En ny undersøgelse fra An-vendt KommunalForskningviser, at kommunalpolitiker-ne i gennemsnit bruger mel-lem 15 og 19 timer om ugen pådet politiske arbejde. For 15 årsiden lå arbejdstiden på 12-15timer.

»Man er ved at have nået

en smertegrænse. Det er kunde færreste, der kan finde tid

til en halvtidsstilling til poli-tisk arbejde,« siger han.

Demokratisk problemSpørgsmålet er så, hvad kon-sekvensen af den ulige køns-fordeling i kommunalbe -styrelser og byråd er?

Ulrik Kjær vurderer på sinside ikke, at det har den storeindflydelse på den politik,der bliver ført, at det primærter mændene, der sidder påden politiske magt.

»To socialdemokrater,hvoraf den ene er kvinde, harmere til fælles, end to kvin-der, hvoraf kun den ene er so-cialdemokrat. Partierne erde væsentlige skillelinjer,når det handler om priorite-ring af skattekronerne,« si-ger han.

Men selv om han mener, atdet primært er partifarven,der afgør, hvordan den enkel-te politiker ønsker, at penge-ne skal bruges, afviser han ik-ke, at politikernes køn ogsåkan have en betydning.

»Mænd og kvinder brin-ger ikke de samme erfaringermed sig ind i politik, fordi destadig har forskellige roller i

samfundet, og man kan ikkeudelukke, at den bagage haren betydning for den førtepolitik,« siger han. Ann-Dor-te Christensen er ikke i tvivlom, at politikernes køn – ogde ofte køns specifikke erfa-ringer, som mænd og kvinderhar med sig ind i politik, haren betydning for, hvordanpolitikerne agerer på tværs afpolitisk observans, og netopde to køns traditionelt for-skellige roller er faktisk medtil at gøre fraværet af kvinde-lige politikere mere alvorligt,mener hun.

Kommunalbestyrelsernekommer ganske enkelt til atmangle politikere med be-stemte typer af erfaringer ogkompetencer, mener hun.

»Kvinder har typisk haftansvar for centrale velfærds -områder – børn, syge, ældreog omsorgsfunktioner gene-relt. Det er paradoksalt, atkvinderne så ikke er til stedei lokalpolitik, hvor man i sti-gende grad beskæftiger sigmed disse områder,« sigerhun.

De to forskere understre-ger begge, at der ikke eksiste-

rer forskning, der konkretbelyser, hvad det ville betydefor den førte politik, hvis derkom flere kvinder i kommu-

nalbestyrelserne. Men uan-set hvilken betydning kønhar ...

Fortsættes næste side

61 år, teknisk assistent, valgt indi byrådet 1982, borgmester siden1994

– Hvorfor er der så fåkvinder, der gider engageresig i lokalpolitik?»Det har blandt andet at gø-re med, at kvinder ikke har etlige så stort behov for at ma-nifestere sig i det offentligerum, som mænd har. I mod-sætning til kvinder, tænkermænd mere på magt og de-res egen placering. Derud-over er der mange familier,hvor det stadig er kvinden,der sørger for børnene, ogderfor har de masser at se tili deres fritid.«

– Hvad skal der til for at fåflere ind i lokalpolitik?

»Det gælder om, at kom-munalbestyrelserne skal

være meget opmærksommepå, hvornår de ligger møder-ne, og hvor længe mødernevarer. Da jeg startede, kunneet møde i socialudvalget ta-ge syv timer. Det har vi kor-tet meget ned. En bedre af-lønning ville også hjælpe, såman bedre kunne købe sigfri fra deres arbejde.«

Tove Larsen (S), AabenraaFakta: Kvinder i politik

Der er endnu ingen opgørelseover, hvor mange kvinder derstiller op til kommunalvalget2009.

Ved valget i 2005 var cirka 30pct. af de opstillede kandida-ter kvinder, mens godt 27 pct.af de valgte politikere varkvinder. Ifølge Jytte Nilsen fraKvinfo er der en svag tendenstil, at flere kvinder stiller opved dette års kommunalvalg.

Tallene skal ses i forhold til,at kvinder udgør 51 pct. af destemmeberettigede og godt80 pct af de ansatte i offent-ligt regi.

I Sverige blev 42 pct. kvinderstemt ind i politik ved sidstevalg til lokalrådene. I EU lig-ger Danmark på en 12. plads,når det kommer til antallet afkvinder i politik.

De syv danske kvindeligeborgmestre set med uret øverst: Ritt Bjerregaard, København, Anny Winther, Rebild, Kirsten Jensen, Hillerød, Lis Tribler, Slagelse, Tove Larsen, Aabenraa, Marie Stærke, KøgeKarin Søjberg Holst, Gladsaxe.GRAFIK: MEDIEFABRIKKEN


Kommunalvalg ’09

Fortsat fra forrige side

– og poten tielt kan have –mener Ann-Dorte Christi-ansen, at man skal gøre no-get ved den skæve kønsligefordeling.

»I Danmark har vi for-melt ligestilling, og vi harikke mindst en forventningom, at danske kvinder er li-gestillede. Men i virkelig-heden er der stor ulighed pådette område. Det er etstort demokratisk problem,at vi ikke kan leve op til vo-res egne idealer, når detgælder lokalpolitik,« sigerhun.

Ingen indblandingBeskæftigelses- og ligestil-lingsminister Inger Støj-berg (V) synes, at det ær-gerligt, at der er så få kvin-der i kommunalpolitik.Men hun er ikke enig i Ann-Dorte Christensens karak-teristik af problematikken.

»Jeg synes ikke, man kansige, at det er et demokra-tisk problem. Det er nu engang sådan, at alle kandida-terne er valgt blandt dem,der stiller op og derefter afvælgerne,« siger hun og til-føjer, at i den bedste af alleverdener ville både Folke-

tinget, kommunalbestyrel-serne og regionsrådene af-spejle samfundets sam-mensætning, både hvad an-går køn og andre parametresom uddannelse og alder.

»Men det gør de nu engang bare ikke.«

Ministeren er helt enig i,at de sene møder i kommu-nalbestyrelserne gør detsvært for især kvinder atpasse de politiske aktivite-ter ind i kalenderen, fordide fleste gerne vil bruge desene eftermiddag og afte-ner sammen med deresbørn. Men hun mener hver-ken, det er Folketingets el-ler en ministers opgave atblande sig i, hvordan enkommunalbestyrelse plan-lægger sine møder.

Slå i bordet»Jeg har mange gange sagt,at jeg synes, at kommunal-bestyrelserne skal overvejeat tilrettelægge arbejdet, sådet bliver nemmere at få fa-milieliv til at passe sammenmed det at være politiker oghave et arbejde ved sidenaf,« siger hun, men under-streger, at det bør være no-get, som kommunalbesty-relserne selv tager stillingtil.

I Frankrig behøver lokal -politikerne umiddelbartslet ikke at tage stilling tilfordelingen af kvinder ogmænd, for i den franske for-fatning står det direkte, atder skal være lige mange afhvert køn i lokal politik. Detbetyder, at der altid stillerlige mange mænd og kvin-der op til lokalvalgene. Menden model afviser IngerStøjberg at overføre til

Danmark. »Jeg skal ikke be-stemme, hvem der stillerop. Det er en forpligtelse,som partierne må påtagesig. Det er de enkelte parti-ers ansvar at opfordre ogtilskynde flere kvinder til atstille op, og vi må have tiltrotil de lokale partiforenin-ger, hvad det angår,« sigerhun og tilføjer:

»Det må være dem, derhar mest lyst til at stille op,som stiller op. Politikereskal være nogle, der bræn-der for det. Det skal ikkevære nogen, der er udpegetfor at opfylde en kønskvo-te«.

Ulrik Kjær understreger,at der er en udbredt modvil-je og skepsis over for køns-kvoter i en dansk sammen-hæng, og han vurderer, atdet hænger sammen med,at debatten i Danmark ge-nerelt har været præget afen tro på, at problemetlangsomt er ved at løse sigaf sig selv.

»Først og fremmesttrænger debatten til et rusk.Der mangler nogle sure,velformulerede kvinder,som stiller sig op, råber højtog slår i bordet.«

Se mere: www.kvindersvalgret.dk

68 år, lærer, MF 1973-2006,borgmester siden 2005

– Hvad afholder kvinder fraat gå ind ikommunalpolitik?

»Der er kun få kvindermed hjemmeboende børn,som går ind i politik. Vi ved,at det stadig er kvinderne,som tager sig af hjemme -arbejdet og med fuldtidsar-bejde oven i hænger det ikkesammen, hvis man også skalvære fritidspolitiker på si-den. Derfor er det også afgø-rende, at det politiske arbej-de bliver fornuftigt afløn-net, så man får mulighed forat skære ned på fuldtidsjob-bet. Det er den eneste mådeat få flere kvinder ind i lokal-politik.«

– Hvilke overvejelser gjordedu dig, inden du sagde ja tilborgmesterposten?

»Jeg har jo været profes-sionel politiker hele mit liv,så jeg var selvfølgelig et an-det sted, da jeg sagde ja til atstille op til overborgmester-

posten i København. Somborgmester er du lønnetfuldtidspolitiker, og så kanet politikerliv godt kombi-neres med et privatliv.«

»For mig handlede detom at få en post, der var tætpå vælgerne. Efter en kar-riere med minister- og kom-missærpost var det nogethelt andet at slutte af somoverborgmester, hvor mankommer tæt på folk. Det harværet en rigtig god oplevel-se. Lige med undtagelse afden dårlige styreform vi harher i København.«

Ritt Bjerregaard (S), København

58 år, økonoma og ejendoms-mægler, valgt ind i byrådet 1990,borgmester siden 1998-2006 iStøvring, Rebild 2007

– Hvordan kan man få flerekvinder ind i lokalpolitik?

»Det handler om, at mantager fat i kvinderne i parti-foreningerne og husker at fådem skubbet frem og givedem troen på, at de godt kan.Det vigtigste er interessen.Grib fat i dem og fortæl dem,at vi har brug for dem. Mengenerelt synes jeg ikke, deter et problem, og på vores li-ste har vi mange potentielleunge kvinder.«

»Jeg ville ønske, der varflere kvinder, der ville stilleop. Det er jo et spørgsmål omat skabe gode vilkår for de-res børn, så vi må ikke gøredet til noget med, at de barestår hjemme ved kødgryder-ne eller henter børn. Mankan godt prioritere ander -ledes, hvis man har bedste-forældre eller en mand, derkan tage sig af børnene.«

– Hvilke overvejelser gjordedu dig, inden du gik ind ilokalpolitik?

»Jeg ville være med til atpræge mine børns skole, ud-dannelse og fritid. Jeg harhaft det privilegium, at jegboede i den by, hvor rådhu-set også var placeret. Jeg vartæt på det, og det var enhjælp. Det kræver, at manhar et godt netværk, og såskal man være indstillet på,at man nogle gange siger nejtil noget, som man også ger-ne vil. Det kræver en ben-hård prioritering.«

Anny Winther (V), Rebild

57 år, lærer, valgt ind i byrådet1990, borgmester siden 1998

– Hvad er dit råd til kvinder,der gerne vil være lokal -politiker?»Kvinder skal have mod tilat stille op, selv om de må-ske ikke føler, de har det sto-re overblik på forhånd. Derer mange, der holder sig til-bage, fordi de tror, de ikkeved nok om byplanlægningeller alt muligt andet. Menhvis man har et værdi-grundlag og en ideologisktilgang, så vil man kunne

indgå i diskussionerne ligefra starten.«

Lis Tribler (S), Slagelse

En sejr ved kommunal -valget afhænger af,hvordan man hardefineret succesen – enøvelse, som Venstre ogSocialdemokraterne harværet i gang med i etstykke tid. Den 17.november vil alle kunnerække armene i vejret

Analyse

af Bent Winther

Hvilke landspolitiske konse-kvenser får kommunalval-get? Umiddelbart ikke no-gen, kan man hævde. Der erjo netop tale om valg til by-og regionsråd, som er en delaf det lokale demokrati, somligger uden for Folketingetsområde. Men når Villy Søvn-dal bliver fotograferet medlokale kandidater i kommu-ne efter kommune, når HelleThorning-Schmidt rejserlandet rundt og stemmerdørklokker og når social -minister Karen Ellemann tager til Furesø Kommunemed løftet om at se på

Farum-byrden igen, så er detikke kun for at støtte de kom-munale partifæller, det erogså, fordi det har en betyd-ning for stemningen – bag-grundsmusikken – på Chri-stiansborg. Hvem kan hævdeat ride på et popularitets-mæssigt momentum frem tilnæste valg. og hvem er på ta-berholdet? Socialdemokra-terne og SF ser ligefremkommunalvalget som andettrin i et tre-trinsraket;

Først fik man tilsammenet godt valg til Europa-Parla-mentet i sommer, en sejr vedkommunalvalget vil i oppo-sitionens optik være et næ-ste skridt frem mod Stats -ministeriet. Andre, forsøgerat afmontere sammenhæn-gen mellem landspolitik ogkommunalpolitik.

Flere røde byer i venteValget vil altså først og frem-mest få en psykologisk effektfor Folketinget og internt ide politiske partier. Derforer især de to store borgme-sterpartier, Socialdemokra-terne og Venstre, optaget afat definere, hvad der er ensejr, og hvad der er et neder-lag. Tag nu Social demokra -terne som eksempel. Partieter i dag partiet med flestborgmesterposter i Dan-mark og fik for fire år siden

et bemærkelsesværdigt godtvalg i lyset af, hvor svagt manstod landspolitisk. I 2005 varder valg til Folketinget sam-me år som til kommuner ogamter, og mens Socialdemo-kraterne kun fik godt 25 pro-cent til Folketingsvalget, såfik partiet omkring 34 pro-cent af de kommunale stem-mer.

Det tror man i partiet al -ligevel ikke, at man kan over-gå denne gang. Derfor er detheller ikke en del af det soci-aldemokratiske succeskrite-rium, at man procentvis skalgå frem. I stedet taler S-for-mand Helle Thorning-Schmidt om, at Socialdemo-kraterne skal vinde de firestørste byer – København,Odense, Århus og Aalborg –det kræver kun, at partietvinder Odense, hvilket serud til at være inden for ræk-kevidde. Desuden vil Social-demokraterne være partietmed flest borgmesterposter– det er man såmænd også idag, og med en forventetpæn fremgang til SF, tegnerdet oven i købet til endnu fle-re gyldne kæder.

Venstres næstformand,skatteminister Kristian Jen-sen, kom helt galt af sted, dahan i sensommeren ønskedeat afstemme forventninger-ne og definere sejr og neder-

lag. Han slog i Jyllands- Posten fast, at han ikke reg-nede med, at Venstre kunnevinde borgmesterposterne ide fire store byer – i Odenseer det den konservative JanBoye, som er tættest på af deborgerlige kandidater.

Udtalelserne fik de lokalepolitikere i de store byer opaf stolene. Hvordan skal mankunne mobilisere til en valg-kamp, når end ikke partietsøverste ledelse tror på, at detvil lykkes. Kritikken væltedened over Kristian Jensen,som måske har opnået detsom han ville, nemlig at for-berede både Venstre-folk ogandre på, at Venstre fortsatikke er blevet det store by-parti, som man for år tilbageforudså. Det var daværendeVenstreformand Uffe Elle-mann-Jensen, der bevægedepartiet ind i byerne. Men denudvikling er gået i stå. Ven-stre mistede ved sidste valgÅrhus, og Søren Pind komaldrig i nærheden af at bliveoverborgmester i Køben-havn. Og alt tyder på, at Ven-stres march mod byerne erstandset, men hvis Venstreprocentvis går frem, vil Kri-stian Jensen alligevel – medalle de andre – kunne udråbesig selv som sejrherre.

[email protected]

Et valg, hvor alle vinder – hvis man spørger dem selv

Kommunalpolitik kræver sin ...

Jeg skal ikkebestemme, hvem derstiller op. Det er deenkelte partiers ansvarat opfordre og tilskyndeflere kvinder til at stilleop, og vi må have tiltrotil de lokalepartiforeninger, hvaddet angårInger Støjberg,beskæftigelses- ogligestillingsminister

”

DEN FEMTE SALON Arrangementet er blevet til i et samarbejde med


Fokus12 Onsdag 11. november 2009 Dagbladet Information

Fokus Valget set fra Nørrebro

Forbilleder

af Tine Gilkrog, Rasmus Kirså,Farhiya Khalid og Signe Quist-Stouge

Bandekonflikten kommerstadig tættere på almindeli-ge borgeres hverdag, ogskyderierne giver nu ekkohelt ind i skolegården, hvorelever i folkeskolens yngsteklasser er tydeligt fascine-ret af det kriminelle miljø,de hører om i medierne ogser glimt af i deres hverdagpå Nørrebro. Det fortællerflere gadeplans med ar bej -dere og lærere i bydelen.

»Mens andre børn legercowboy og indianere, legerbørnene på vores skole ind-vandrerne efter rockerne ifrikvarteret. De skriver tagsmed bande-initialer på de-res mapper. De forstår selv-følgelig ikke præcis, hvaddet betyder, men de er fasci-nerede af koderne og har enfornemmelse af, at det er

sejt. Derfor kopierer dedet,« fortæller en lærer fraen af bydelens skoler.

I Mjølnerparken genken-der beboerformand og fri-villig i gadeplansprojektetNatte ravnene, Mohammed

Aslam, billedet af de heltsmå skolebørn, der ikkeblot er fascinerede af detkriminelle miljø, men også ivisse tilfælde bliver inddra-get direkte i det, når de fær-des på gaden uden foræl-drenes opsyn:

»Det er chokerende, nårjeg i mit arbejde som Natte-ravn ofte ser børn helt ned i11-12 års alderen ude på ga-derne på hverdagsaftener.De løber typisk ærinder forde ældre kriminelle, fordideres forældre ikke har rådtil at give dem lommepen-ge,« siger han.

En medarbejder, der øn-sker at være anonym, på etsocialt gadeplans projekt etandet sted på Nørrebro teg-ner samme billede, og tilfø-jer, at det ikke kun er de æl-dre kriminelle, der trækkerfolkeskolens yngste eleverind i bandemiljøet. Dethandler også om gruppe-pres blandt de mindste.

»Hvis en gruppe vennersnakker om et skyderi, der

er sket dagen før, men en afdrengene ikke kan tale med,vil han føle sig udenfor ogmåske endda ryge ud afvennekredsen. Derfor gæl-der det for de unge om, atvære ude og se mest muligtfor at blive accepteret somsmart og sej,« siger han.

Lærere skal gribe indSocialarbejder ved Res-sourcecenter Ydre Nørre-bro Anoir Hassouni er vok-set op på Blågårds Plads,hvor en af bandekonfliktensmest markante kriminellegrupperinger holder til.

Han mener, at lærerneskal blive bedre til at gribeind, når eleverne fascineresog tiltrækkes af banderne

og deres kriminelle adfærd.»Lærerne skal blive bed-

re til at spotte de utilpasse-de børn i en tidlig alder, al-lerede i børnehaveklassen,så de ikke får en kriminel lø-bebane. Men der er desvær-re en be røringsangst, nårdet gælder dette problem.For hvad skal der gøres, skalman fjerne disse børn frahjemmet eller skal manhjælpe forældrene med op-dragelsen? Det er et sværtdilemma,« siger AnoirHousseini.

Rie Wellendorf er tidli-gere medarbejder på Cen-ter for Ungdomsforskningog medforfatter til rappor-ten Gadedrenge yngre etni-ske drenge i gadebilledet og

deres møder med politi ogborgere fra 2007. Rapportenhandler om grupper af 10-17-årige etniske minoritets-drenge, der lever en stor delaf deres liv på gaden og oftekommer i konflikt med poli-ti og andre myndigheder.Ifølge Rie Wellendorf harfolkeskolerne, som det serud nu, ikke ressourcer til atholde styr på børnene udenfor skoletid, og en del af løs-ningen er derfor ifølge for-skeren at styrke dialogenmellem skole og hjem forden måde i højere grad atengagere forældrene.

»Der er skoler, som harbenyttet sig af integrations-konsulenter, som sørger forordentlig dialog med de to-

’De legerindvandrerneefter rockernei skolegården’Bandekrigen er trængt ind i de små klasser, hvorde fascineres af gadekrigens hårde liv, fortællerbåde lærere og social arbejdere. Kommunal -politikerne vil have øget samarbejde mellemforvaltningerne og mere politi på gaden for atimødegå den stadig voldeligere udvikling

sprogede forældre. Herdrejer det sig specifikt omat afklare de gensidige for-ventninger og forklare for-ældrene, at man forventeren aktiv deltagelse fra deresside,« siger hun.

Langt flere anmeldelserJustitsministeriets rapportom ungdomskriminalitetfra september 2009 indike-rer, at de yngste elever i fol-keskolen ikke kun leger kri-minelle, men faktisk også ihøjere grad end tidligereudfører egentlige kriminel-le handlinger. Antallet afanmeldte voldsforbrydel-ser, hvor gerningsmandener mellem 10 og 14 år, er så-ledes steget betydeligt –

over 150 pct. faktisk – de se-neste år – fra 207 anmeldel-ser i 2000 til 546 anmeldel-ser i 2007.

Spørgsmålet er blot,hvor ansvaret for den sti-gende kriminalitet blandtde helt unge skal placeres.Statsminister Lars LøkkeRasmussen (V) beskyldteden 21. oktober i år de kom-munale politikere for ikkeat tage ansvar for bekæm-pelsen af bandekriminali-tet, men i stedet overbela-ste socialrådgiverne medopgaver. Og ifølge over-borgmesterkandidat og tid-ligere justitsminister, FrankJensen (S), skal den kom-munale indsats også styr-kes. Han mener, at man skal

samle de relevante kommu-nale forvaltningers ban-deindsats under én centralchef, som rapporterer di-rekte tilbage til overborg-mesteren om indsatsen ogudviklingen på området.

På den måde kan man,ifølge Frank Jensen, effekti-visere indsatsen:

»Problemet i dag er, atder er fire forvaltninger,der arbejder med det her,og de forskellige medarbej-dere ved ikke, hvad de an-dre laver. Vi får ikke det op-timale ud af ressourcerne,«siger han.

Nuværende sundheds-og omsorgsborgmester ogoverborgmesterkandidatMogens Lønborg (K) er

enig i, at kommunens res-sourcer skal prioriteres an-derledes:

»I Københavns Kommu-ne bruger vi rigtig mangepenge på at forsøge at løsedet her problem, men vibruger dem bare forkert.Det er blevet en projektma-ger industri, og vi er gåetudenom kilden til en bedreopdragelse af børnene. Deter forældrene og deres fa-milier, vi skal have fat i,« si-ger han.

SF’s spidskandidat, nu-værende børne- og ung-domsborgmester, Bo As-mus Kjeldgaard mener der-imod, at der skal flere soci-alarbejdere til, og at derskal tilknyttes faste kon-

taktpersoner fra socialfor-valtningen til udsatte dag-institutioner, hvis proble-met skal løses:

»Man kan lave en ord-ning, hvor børnefamiliete-am til byder coaching tildagsinstitutionerne. Og såskal der være netværksmø-der i forhold til det enkeltebarn,« siger han og henvi-ser til et vellykket projekt iValby, hvor man samlerbørn med problemer i enklasse for sig og giver demspeciel støtte.

Læs mere: Rapporten’Gadedrenge – yngre etniskedrenge i gadebilledet og deresmøder med politi og borgere’,Center for Ungdomsforskning,2007. Kan downloades fra:http://www.cefu.dk/media/114441/gadedrenge2b.pdf

Artiklen er blevet til i sam -arbejde med elever fraGrundtvigs Højskole

Det er chokerende,når jeg i mit arbejdesom Natteravn ofte serbørn helt ned i 11-12 årsalderen ude på gadernepå hverdagsaftener. Deløber typisk ærinder forde ældre kriminelle,fordi deres forældreikke har råd til at givedem lommepengeMohammed Aslam, frivillig i gadeplansprojektetNatte ravnene

” Vi bruger rigtigmange penge på atforsøge at løse det herproblem, men vi brugerdem bare forkert. Det erblevet en projektmager -industri, og vi er gåetudenom kilden til enbedre opdragelse afbørnene. Det er foræl -drene og deres familier,vi skal have fat iMogens Lønborg,sundheds- ogomsorgsborgmester

”

11-årige drenge er på gaden tillangt ud på aftenen og følgernøje med i bandekrigen. Detgælder for selv små drenge omat være sent ude og se mestmuligt for at blive accepteretsom smart og sej i skolen næstedag, tilkendegiver fleregadearbejdere.FOTOCOLLAGE: PETER A. B. NIELSEN

Sådan gjorde vi

Kommunalvalget i år er domineret af landspolitiske temaersom bandekrig og økonomisk krise. Lokalpolitikken er underpres og mange borgere føler sig oversete.

De problemstillinger finder man i koncentreret grad på Nørre-bro, og derfor flyttede Information og elever fra GrundtvigsHøjskole en uge ind på Blågårds Plads. Vi kom blandt andet med til prisudeling i Nørrebrohallen medFrank Jensen, prøvevalg for de 16-17-årige på Metropolitan-skolen, mødte en selvbestaltet vagtmand og oplevede, hvadbandekonflikten betyder for de helt små i skolegården.

Læs mere på: www.information/kommunalvalg.dk



Valgmøde

af Maria Skov

»Vi giver lige Frank 10 mi-nutter,« siger Niels Rytter,der er formand for forenin-gen Nørrebros børne- ogungdomskomité (NØBU).

I aften skal Niels Rytteruddele en pris til personer,som har gjort en ekstra ind-sats for børn og unge på Nør-rebro, og derfor har han invi-teret overborgmesterkandi-dat Frank Jensen ned i Nør-rebrohallens cafeteria.

Han regner nemlig med,at socialdemokraten bliverKøbenhavns nye overborg-mester, og Niels Rytter hå-ber på et bedre samarbejdemed Københavns Rådhusefter valget.

Men Frank er forsinket. Etpar nysgerrige små gutterkommer ind fra hallen ogspørger, hvad der skal ske.»Hvorfor? Hvem? Og hvormange penge får vinderen?«

Niels Rytter bøjer sig nedmod en lille fyr med mørkeøjne og en hvid hue trukketned over sit sorte hår ogspørger ham, hvor han dakommer fra.

»Danmark,« svarer dren-gen med høj klar stemme.

»Ja, ja. Det ved jeg dagodt,« siger Niels Rytter:

»Jeg mente, hvilkenklub?«

Og så kommer det påplads, imens folk begynderat indtage bordene i cafete-riet.

Selv om denne artikelhandler om overborgme-sterkandidat Frank Jensen,

vil det være ham, der fyldermindst. For denne dag i enregnvåd Nørrebrohal, hvordet drypper ind, og NielsRytter uddeler en pris til Ga-deteamet Ydre Nørrebro forderes utrættelige og vedhol-dende indsats på gadeplanfor børn og unge i Mjølner-parken, der fylder Frank Jen-sen ikke ret meget.

To verdenerDet institutionsbemaledecafeteria bliver hurtigt deltop i to: De voksne indtagerden ene halvdel og de ungeden anden – den bageste.Det er som to forskelligeverdener: De voksne smiler,småsludrer og netværker,imens de venter på Frank.

De unge fyre bagest irummet, i store sorte vinter-jakker med pelskant på hæt-

terne, sidder stille, indtil fireunge piger træder ind. Det

får dem til at klappe højt – ogde voksne afbrydes et øje-blik for hurtigt at vende til-bage til samtalen med deressidemand.

Spørgsmålet er, hvor titde to verdener egentlig mø-des? Ifølge de unge selv, skerdet i hvert fald, når voksen-ver denen hedder Gadeteam Ydre Nørrebro.

»Der er brug for dem herpå Nørrebro,« fortæller Hacer Sibel Bag, en af de un-ge piger, der har samlet sigom et rundt gult bord. Vedbordet sidder også YoncaCeran og Nisrin El-Khatib,og de er alle enige om, at Ga-de teamet fortjener at få NØ-BU-prisen.

»De gør en forskel. De fårdrengene til at gå over i klub-berne i stedet for at stå på ga-den,« uddyber Hacer Sibel

Bag. Men hvad når det kom-mer til politikernes voksen -verden? Hvor tit mødes denmed de unge?

Yonca Ceran, der går påRådmandsgades Skole påNørrebro, mener, at hendeslærer måske har nævntFrank Jensens navn i under-visningen, men hun er ikkesikker. Hun kender ikke So-cialdemokraternes kandidattil overborgmesterposten.

Til gengæld ved hun, atskolen har haft besøg af An-ders Fogh Rasmussen, RittBjerregaard og også kron-prinsesse Mary.

To politibetjente i uni-form går rundt og giver håndtil alle de unge. En af dem,Flemming Gulløv, er ogsåindstillet til prisen for sit ar-bejde i bydelens nærpoliti.

Så kommer Frank Jensen

Frank hvem – på udebaneRespekt er omdrejningspunktet for overborgmesterkandidat Frank Jensens massivevalgkampagne i København. Det er et direkte budskab til de unge, men rammer det mon bagesterække i Nørrebrohallens cafeteria? De unge vidste i al fald ikke, hvem han er

Jeg har respekt forKøbenhavn. Københavner min by, fordi jeg godtkan lide folk i store skomed store hjerter. Jeg vilgerne have de unge tilat se, at lokalpolitikhandler om deres liv.Jeg har trevlet det heleigennem; fra BlågårdsPlads til RådmandsgadeSkoleFrank Jensen,overborgmesterkandidat (S)

”


Fokus

ind i lokalet. Han sætter sigoppe foran, og Niels Ryttergår hen til mikrofonen for atbyde velkommen. Kort eftergiver han mikrofonen vide-re til Frank Jensen.

Som en dårlig film»Det vigtigste, vi har i Kø-benhavn, er vores børn ogunge. Jeg har været meget påNørrebro, og jeg har fået etgodt indblik i, hvor mangeildsjæle der gør et utroligtstykke arbejde. Selv er jegglad for, at børn og unge erblevet hovedtemaet i valg-kampen,« siger han og fort-sætter:

»Bandekrigen har sat sitpræg i medierne og i voreshoveder, og den har skabtutryghed og billeder fra no-get, der ligner en dårlig ame-rikansk gangsterfilm. Jeg vilgerne stå i spidsen for enbandeenhed på rådhuset, ogdet vil I kunne mærke ude imarken.«

De voksne klapper, ogFrank Jensen stiller sig nedved siden af en mintgrønstolpe. Da der ikke er nogenspørgsmål fra salen – der erhelt stille – sætter han signed og tjekker sin mobil.

Forhenværende minister,socialdemokraten Jytte Andersen, skal nu uddeleNØBU-prisen og benyttersig af lejligheden til at rosesin partifælle:

»Synes I ikke, at Frank eren dejlig mand? Lige så roligog åben, som han virker her,sådan er han altid. Stem påFrank!,« siger hun.

Da Gadeteamet rejser sigfor at modtage prisen på25.000 kroner, indsamletved bingoarrangementer ogblandt butiksindehavere påNørrebro, lyder der »Wuuu-huu« og pift fra de bagesterækker.

11 personer stiller sig optil en mikrofon, der ikke rig-tig virker, og projektlederHenning C. Hansen indle-der med at henvende sig di-rekte til bageste række:»Kan I høre mig bagved?«

Henning C. Hansen be-gynder med at remse de tingop, som Gadeteamet ikke vilholdes ansvarlig for, som foreksempel: boligpolitikken,der har skabt ghettoer, ungeder sættes i voksenfængsel,ungdomsklubber, der kunhar åbent 25 timer om ugen,mediernes evige jagt på enforsidehistorie, politiets tiltider voldsomme magt -

udøvelse – og meget mere.Og understreger derefterdet, som Gadeteamet gernevil tage ansvar for:

»At gå i dialog med ga-dens børn og unge. Lytte,hjælpe og forsøge at forståderes frustrationer – og ikkemindst deres håb og drøm-me. Det handler om at blivemødt med respekt,« sigerhan. ’Respekt’ – det er slag-ordet i Frank Jensens valg-kamp.

Efter prisuddelingen for-tæller Frank Jensen, hvorforhan valgte netop dette ordsom det centrale i sin valg-kampagne:

»Jeg har respekt for Kø-benhavn. København er minby, fordi jeg godt kan lidefolk i store sko med storehjerter. Alt skal ikke være såvelfriseret. Jeg håber, at kø-ben havnerne også vil fågrund til at have respekt forrådhuset. Der er for megetinternt fnidder politikerneimellem, og jeg synes i ste-det, vi skal bruge vores kræf-ter på løsninger.«

Onkel politimandTrøstepræmien på 5.000kroner går til politiassistentFlemming Gulløv, og det bli-ver fremhævet, at han er deneneste politimand i Dan-mark, som børn og unge iMjølnerparken kalder foronkel.

Frank Jensen kigger på situr. Derefter bliver åretssportspris uddelt til to ungelovende boksere: KhalidKhattab og Rashid Kassem.Og på de bagerste rækker erFrank Jensen allerede glemt.

»Jeg hørte ikke efter,« si-ger Ali Abdullah.

»Var det ham nummer toaf talerne? Jeg hørte hellerikke efter,« siger hans side-mand, der med et skævt smiltilføjer, at han hedder Mu-hammed Heich.

De to unge fyre er ikkehelt enige om, hvor stor enforskel Gadeteamet gør.

»Henning har gjort enstor forskel! Der er brug fordem – de stopper volden,«siger Muhammed Heich.

Men Ali Abdullah menerikke, at Gadeteamet gør me-

get andet end at snakke.»Det, vi virkelig har brug

for, er nogle flere klubber,hvor vi kan være sammen,«siger han.

Foran i salen sidder FrankJensen og sludrer med enpolitimand, med hånden påstoleryggen, parat til at rejsesig. Han tager jakke på ogbliver et kort øjeblik fangetaf skoleleder fra Rådmands-gade skole, Lise Engholm,inden han bevæger sig modudgangen.

Inden han går, svarer hanpå, hvordan han vil nå ud tilde unge på Nørrebro:

»Jeg har besøgt mangeuddannelsesinstitutioner,senest Niels Brock, og jeghar talt med mange unge påNørrebro. Blandt andet ne-de i en taekwondo-klub. Jegvil gerne have de unge til atse, at lokalpolitik handlerom deres liv. Jeg har trevletdet hele igennem; fra Blå-gårds Plads til Rådmandsga-de Skole,« siger han.

Men den socialdemokra-tiske politiker har tilsynela-dende ikke gjort så stort etindtryk på eleverne på Råd-mandsgade Skole som Ritt,Anders og Mary, da de be-søgte skolen.

I hvert fald ikke, hvis manlytter til pigerne ved det gu-le bord. Den ende af rummethar Frank Jensen ikke bevæ-get sig ned i.

Han hilser på et par per-soner fra Gadeteamet, sigertillykke til politimand Flem-ming Gulløv og smutter medlange hurtige skridt ud afbagdøren.

’Det vigtigste, vi har i København, er vores børnog unge. Jeg har været meget på Nørrebro, ogjeg har fået et godt indblik i, hvor mangeildsjæle der gør et utroligt stykke arbejde’,begyndte Frank Jensen under sit besøg iNørrebrohallen forleden.FOTO: KRISTNE KIILLERICH

I foråret besluttede engruppe unge fra BlågårdsPlads at oprette dereseget vagtværn, der skalspotte og visiterebandemedlemmer frarockermiljøet. Politi ogpolitikere kalder det enoptrapning af bande -konflikten og inviterer tildialog

Sikkerhed

af Farhiya Khalid

Han er 23 år, uddannet tøm-mer og bor på Indre Nørre-bro. Han er i gang med at læseflere adgangsgivende fag forat komme ind på Ingeniør-højskolen. På mange måderer han en almindelig, ungmand – men hans fritidsakti-viteter er noget anderledesend hans jævnaldrendes:

»Når jeg ikke er på skolen,bruger jeg en stor del af mintid på at fungere som vagt påNørrebro,« siger han, der øn-sker at være anonym.

»Så jeg har ikke tid til at ar-bejde ved siden af, for jegbruger min fritid som frivilligi vagtværnet.« .

Vagtværnets består pri-mært af unge mænd, der ervokset op i området omkringBlågårds Plads. Deres opgaveer at få øje på rockerlignendetyper og visitere dem for vå-ben.

Når vagterne patruljererer de iført skudsikker vest, ogifølge politiet er de bevæbne-de. Til at begynde med varvagtværnet ikke så organise-ret, men med tiden er de ble-vet flere og har systematise-ret indsatsen, fortæller vag-ten. Han vil dog ikke oplyseom, hvad deres specifikke ar-bejdsmetoder er, og hvor demere præcist opererer. Hanvurderer, at det er for risika-

belt at afsløre den slags detal-jer af frygt for, at bandemed-lemmer fra rockermiljøet vilbruge oplysningerne til at an-gribe vagtværnet

Fire venner skudtDen unge vagts engagement ivagtværnet startede, da derblev skudt efter flere af hansvenner, der opholdt sig påNørrebro.

»Fire af mine venner, derintet har med bandemiljøetat gøre, er blevet skudt påhenholdsvis Rantzausgade,Korsgade og Baggesensgade.Min familie og venner er i fa-re på den her måde. Jeg kanikke se passivt til,« siger han.

Vagten understreger, athan ikke opfatter sig selv somkriminel og påpeger, at vagt-værnet ikke får løn for at pa-truljere i området. Alligeveler han godt klar over, at hanbalancerer på grænsen af detlovlige, og han ved, at hans ar-bejde i vagtværnet kan fåkonsekvenser.

»Hver dag, når jeg arbej-der som vagt, risikerer jeg atblive taget af politiet og få enalvorlig plet på straffe at -testen. Så det er ikke for sjov,jeg gør det. Men jeg har be-sluttet at prioritere det her,fordi det handler om minegen og mine venners sikker-hed,« tilføjer han.

Det er ikke kun pletter påstraffeattesten, den ungemand frygter. Ved at placeresig i krydsilden mellem dekriminelle grupperinger påBlågårds Plads og rockerban-derne sætter han rent faktiskdagligt sit liv på spil.

Skød ikke på tilfældige»Selvfølgelig er jeg hver dagbange for at blive skudt, menjeg tror, jeg ville være mereangst, hvis der ikke stod no-gen vagter på Nørrebro,« si-ger han.

Vagtværnet er i medierneofte blevet betegnet som ban-dernes vagter, og senest harder været påstande fremmeom, at gadevagterne harskudt på tilfældige menne-sker og på politiet, fordi dehar forvekslede dem medrockere. Det afviser vagtenimidlertid.

»De fleste af os er stude-rende i 20’erne og uden enkriminel fortid. Ingen af vag-terne er mindreårige, og viskyder ikke på tilfældige, så-dan som mange politikere ogmedier blæser det op til,« si-ger han.

Stoler ikke på politietHan fastholder, at han servagtværnets aktiviteter somen form for nødværge, der eropstået som en konsekvensaf de utrygge forhold på Nør-rebro, og det er et voldsomtsvigt fra politiets side, menerhan. Han ville gerne være frifor sit tidskrævende ’fritids-job’ og ønsker sig derfor etmere synligt og dialogska-bende politi,

»Det ville være dejligt ik-ke at skulle agere vagt og gørepolitiets arbejde. Men nårpolitiet er herude, visitererog chikanerer de os. Når dehar vendt vores lommer, kø-rer de igen, og så kommer denanden part herind og sky-der,« siger han.

Han har helt konkrete øn-sker for politiets arbejde påNørrebro:

»Det ville være godt, hvisder var synligt politi på gadende steder, der bliver skudtmest, for eksempel ved net-cafeen på Rantzausgade og iKorsgade, i stedet for som nu,hvor politiet spilder tid ogressourcer på at visitere un-ge, der intet har med bande-miljøet at gøre,« siger han.

Fortsættes næste side

Selvbestaltet vagtværn:’Vi er ikke kriminelle’

Udsnit af Frank Jensensvalgplakat, som kører på

respekt – for byen, hinanden, miljøet etc.

FOTO: FRANK-JENSEN.DK

I kølvandet på kriminelle banders rivalisering er opstået to typer private vagtværn: Den ene typevagtværn ser sig selv som beskyttere af lokalsamfundet. Det andet vagtværn er på gaden for at holdeøje med politiet, så banderne kan gennemføre deres kriminelle aktiviteter. MODELFOTO: ERIK REFNER/SCANPIX



Ansvarlighed

af Karen Breinholt, Lasse Vogt-Nielsen og Malene Fenger-Grøndahl

»Politikerne kører deres egetshow. De lytter ikke til inputfra borgerne i lokalområdet,og hvis ikke de lytter til bor-gerne i lokalområdet, hvemlytter de så til,« spørger Mo-hammed Aslam.

Som beboerformand iMjølnerparken oplever han,at der er en dyb kløft mellemborgere og politikere. Politi-kerne hører simpelthen ikkeefter, når borgerne henven-der sig til dem, mener han.

Som det seneste i en langrække af eksempler nævnerhan, at en gruppe borgere iMjølnerparken for nyligtsendte flere breve af sted tilforvaltningen på Køben-havns Rådhus for at gøre op-mærksom på, at der mang -lede gadebelysning i deresboligområde. Efter mørkets

frembrud henligger store de-le af området mellem bolig-blokkene i mørke, og det gørbeboerne utrygge. Derforskrev beboerbestyrelsen tilde ansvarlige politikere ogbad dem om at gøre noget vedsagen.

Resultatet var paradok-salt: Kort efter bevilgede poli-tikerne fem millioner kronertil bedre belysning rundt om-kring i København – bare ikkei Mjølnerparken.

For Mohammed Aslam erkonklusionen klokkeklar: Po-litikerne tager ikke borgernealvorligt, ikke engang nårborgerne gør sig den umageat kontakte politikerne direk-te og gør opmærksom på de-res ønsker og behov.

Uenighed – så lytter ingenDen oplevelse er beboerne iMjølnerparken næppe aleneom, vurderer Roger Buch,kommunalforsker og lektorved Danmarks Medie- ogJournalisthøjskole:

»Hvis borgerne grund-

læggende er uenige i det, sompolitikerne og forvaltningenvil, jamen så bliver der ikkelyttet til borgerne. Køben-havn er en stor by, så selv omder er flere politikere end i andre byer, så er der stadigmange flere borgere pr. politi-ker end i andre danske byer.Så det er klart, at der ikke erkontakt mellem borgere oglokalpolitikere,« siger han.

At politikerne reelt vil no-get andet end mange af bor-gerne, er altså én mulig for-klaring på, at nogle borgereføler sig ignoreret og over-hørt.

En anden forklaring er Kø-benhavns særlige styreformmed en række forvaltninger,som ledes af hvert sit storeembedsværk med en borg-mester i spidsen. Det påpegerPeter Kragh Jespersen, der erprofessor i offentlig organisa-tion og forvaltning ved Insti-tut for Økonomi, Politik ogForvaltning på Aalborg Uni-versitet:

»Københavns Kommune

er karakteristisk ved, at det erbesværligt at få en egentligpolitisk diskussion i gang iBorgerrepræsentationen,fordi så stor en del af det kom-munale styre foregår i de en-

kelte forvaltninger. Der sid-der et stort embedsapparat ihver forvaltning, som til envis grad er forlovet med deresborgmester, og på den mådekan borgerne opleve, at der eret meget centraliseret styre,og at det er svært at trængeigennem til de reelle magtha-vere,« siger han.

Den problematik er ikkeny i København, og den ken-des også fra de tre øvrige stør-ste byer i landet, Århus,Odense og Aalborg, som ogsåhar magistratstyre. Desudenvil den formodentlig dukkeop flere og flere steder i lan-det i de kommende år, fordimange af de nye kommunerefter strukturreformen erblevet betydeligt større, sam-tidig med at antallet af lokal-politikere er faldet.

I forbindelse med struk-turreformen blev antallet afkommunalbestyrelser/byrådreduceret fra 271 til 98, mensantallet af lokalpolitikerefaldt fra 4.647 til 2.520.

Det betyder, at de enkelte

lokalpolitikere gennemsnit-ligt skal forholde sig til flereborgere, flere problemstillin-ger og større geografiske om-råder, ligesom mange borge-re oplever, at de befinder siglængere fra det kommunalecentrum – og både i konkretog overført betydning er i pe-riferien af det lokale demo-krati.

»Mange steder er der sketen stor forandring, fordi bor-gerne ikke længere kender depolitikere, som sidder i kom-munalbestyrelsen. Når deønsker indflydelse på enkelt-sager eller på den generellepolitiske udvikling, skal dederfor ikke længere forholdesig til personer, de kendergodt, og som de møder på gå-gaden, men til politikere ogpartiorganisationer. På denmåde er de landsdækkendepartier kommet til at spille enstørre rolle, og vi kan da ogsåse, at partier som Dansk Fol-keparti, SF og Enhedslistenved dette valg stiller op i stortset alle kommuner,« siger Pe-

Borgerne føler sig overset, og politikerne er klemt af reglerKommunalpolitikerne lytter ikke længere til borgerne. Det indtryk er udbredt, også blandtbeboerne på Nørrebro. Måske er problemet snarere, at de lokale politikere i dag er lammet af topstyring og følgerne af strukturreformen

Mange lokal -politikere har svært vedat følge med i, hvad derforegår iforvaltningerne. De erved at drukne i papirerog kompliceredeproblemstillinger, såselv om de faktisk gernevil forholde sig tilborgernes ønsker, kandet være svært for dem Peter Kragh Jespersen,professor i offentligforvaltning på AalborgUniversitet

”


Fokus

Fortsat fra side 15

Ifølge vagten er der rigtigmange unge på Nørrebro,som føler sig utrygge og ikkemener, at politiet værner omderes sikkerhed.

Politi vil genskabe tillidDen operative chef for Kø-benhavns Politis bande -enhed, Jakob Vilner, erken-der, at tilliden mellem politi-et og de unge på Nørrebro erbrudt. Politiets mange visita-tioner på gadeplan har væretmed til at give de unge et ne-gativt og fejlagtigt billede afpolitiet, indrømmer han.

»Før visiterede vi i flængpå Nørrebro, men vi ved nu,at det ikke har den rette ef-fekt. Det har medvirket til, atde unge i området nærer mis-tillid til os, og det er beklage-ligt. Der skal genskabes entillid, så de unge ikke føler signødsaget til at fungere somgadevagter,« siger Jakob Vil-ner.

Han er dog ikke enig medvagten i, at løsningen er meresynligt politi på Nørrebro.Der skal i stedet være et bed-re samarbejde mellem politi-et og lokalbefolkningen, såborgerne føler sig trygge vedat bruge politiets hotline,mener han. Hotlinen er en af-lyttet automatisk telefon-svarer hos politiet, hvor bor-gerne kan lægge anonymebeskeder, hvis de oplever no-get, som de mener, har en re-lation til bandeuroligheder-ne.

»Hotlinen er ikke blevetbrugt så meget, som vi havdehåbet, men det er både pågrund af manglende kend-skab og frygt for, at vi ikkekan garantere borgeres ano-nymitet, men det kan vi,«fastslår chefen for politietsbandeenhed.

Farligt ansvar for privateOverborgmesterkandidat ogtidligere justitsministerFrank Jensen (S) går til valgpå større tryghed i Køben-havn. Han mener, at politietgør deres arbejde tilfredsstil-lende, og at man skal lade be-tjentene passe deres arbejde istedet for at tage sagen i egenhånd.

»Politiet har firedobletderes indsats på Nørrebro oger begyndt at fodpatruljere iområdet. Jeg fraråder stærktdisse unge at påtage sig detansvar,« siger Frank Jensen.

Han forstår godt, at de un-ge kan føle sig utrygge i deresnærmiljø. Men det er ifølgeoverborgmesterkandidatenblot endnu en god grund til,at de unge skal samarbejdemed politiet i stedet for at gådem i bedene.

»Det er godt, at de ungeholder et vågent øje i områ-det, men de skal give de infor-mationer, som de får, til poli-tiet og ikke begynde at tageloven i egen hånd. Det op-trapper kun konflikten yder-ligere,« siger han.

Overborgmesterkandidatog nuværende kultur- og fri-

tidsborgmester i Køben-havns Kommune Pia Aller-slev (V) er uenig med FrankJensen og chefen for politietsbandeenhed Jakob Vilner.Hun mener, at den unge vagthar fat i den lange ende, nårhan efterlyser mere synligtpoliti i gaderne.

»Jeg synes, at den tilstand,der hersker på Nørrebro, eruhyggelig, og vi skal have me-get mere synligt uniformeretpoliti i området,« siger hun.

Pia Allerslev påpeger vig-tigheden af, at de unge påNørrebro mærker, at der eropsyn og tryghed i området:

»Det forebyggende arbej-de er også vigtigt for, at mankan få de unge væk fra gaden,men først og fremmest skalder mere synligt og dialog-skabende politi på gaden.«

Amerikanske tilstandeSociolog Michael Hviid Ja-cobsen har beskæftiget sigmed bandekriminalitet iDanmark og USA. Ligesompolitiet mener han, at denmest effektive vej frem er atsatse mere på dialog mellemborgere og politi. Efter Mi-chael Hviids opfattelse eretablering af private borger-vagtværn, der udfører politi-ets opgaver, en farlig blind -gyde. Sociologen henviser tilerfaringer fra USA, hvor der ikølvandet på kriminelle ban-ders rivalisering er opstået totyper vagtværn i banderneskvarterer: På den ene sidefinder man den type vagt-værn, der ser sig selv som be-skyttere af lokalsamfundetog forsøger at forhindre ban-derne i at operere. På den an-den de vagtværn, der er pågaden for at holde øje medpolitiet, så banderne kan gen-nemføre deres kriminelle ak-tiviteter uden indblandingfra ordensmagten.

Det er ofte svært for devagtværn, der vil sikre tryg-hed i deres kvarterer, at holdesig ude af de kriminelle kon-flikter, og derfor bliver man-ge indlemmet i bandemiljøetnår de agere vagtværn, for-tæller Michael Hviid Jacob-sen.

Han er ikke overrasketover eksistensen af et privatvagtværn på Nørrebro, menbekymret for, at de unge vilblive en del af bandekrigenved at engagere sig i vagtvær-net. Derfor opfordrer han deunge til at forsøge sig med an-dre midler – ikke mindst forderes egen sikkerheds skyld:

»Når der har været et sky-deri på Nørrebro, kan det i enkort periode være med til atinspirere de unge til at blivegadevagter. Derfor må bådepolitiet og de unge rækkehinanden hånden, inden deunge kommer ind i bande-miljøet ad bagvejen,« sigerhan.

Vagten optræder anonymt afsikkerhedsmæssige grunde, menhans navn er redaktionenbekendt

ter Kragh Jespersen.Sammenmed fire forsker kolleger fraAalborg Universitet offent-liggjorde han sidste år en un-dersøgelse af processen om-kring struktur reformen.

Embedsmænd har magtenUndersøgelsen viste, at re-formen generelt har betydet,at lokalpolitikerne har fåetmindre magt, og at flere ogflere ting overlades til em-bedsmændene. Politikerneer simpelthen kommet læng-ere væk fra den daglige for-valtning, som ofte overladestil en direktion, der mangesteder ikke har nogen direkteforbindelse til forvaltninger-ne.

En undersøgelse, der blevoffentliggjort af AnvendtKommunalForskning (AKF)i september i år, bekræfterbilledet. Over 1.000 lokalpoli-tikere blev interviewet til un-dersøgelsen, og af dem gavover 40 pct. udtryk for, at deter »svært at gennemføre poli-tiske ideer, hvis ledende em-bedsmænd er imod«.

Det er en klar stigning iembedsmændenes indfly-delse i forhold til 2003, hvorkun 25 pct. af de adspurgte varenige i det udsagn.

Desuden synes hver tredjelokalpolitiker, at det er »van-skeligt at få indblik i forvalt-ningen, som ikke præges afstor gennemsigtighed ogåbenhed«.

Så når Mohammed Aslameller andre borgere oplever,at politikernes beslutningerikke afspejler deres ønsker ogbehov, er det med andre ordikke sikkert, at det skyldesmanglende vilje – eller forden sags skyld politisk uenig-hed mellem de enkelte borge-re og flertallet af politikerne.Det kan også, understregerPeter Kragh Jespersen, skyl-des, at politikerne ikke haroverblik og overskud til atsætte sig igennem over for deembedsmænd, som ofte harbåde højere uddannelse,større faglig viden og bedretid end ’fritidspolitikerne’.

»Mange lokalpolitikerehar svært ved at følge med i,hvad der foregår i forvaltnin-gerne. De er ved at drukne ipapirer og komplicerede pro-blemstillinger, så selv om defaktisk gerne vil forholde sigtil borgernes ønsker, kan detvære svært for dem at overfø-re borgernes ønsker til poli-tisk handling.«

Stærkere styring ovenfraHandlingslammelsen blandt

lokalpolitikere skyldes imid-lertid ikke kun de mangekomplekse sager og et oftemere eller mindre selvkøren-de embedsapparat. En lige såvæsentlig faktor er den tilta-gende detailstyring fra lands-politisk hold, mener PeterKragh Jespersen:

»På mange områder er lo-kalpolitikerne underlagt enmeget voldsom detailstyringovenfra, som betyder, at de-res handlemuligheder er me-get begrænsede.«

Borgerne er ikke nemme»Hvis lokalpolitikerne f.eks.ønsker at skabe nye tiltag forborgere, som er på sygedag-penge, er det næsten umuligtat integrere nye tiltag indenfor det sundheds mæssigeområde med en indsats for atfå den syge tilbage på arbejds-markedet igen, fordi stort setalt i en sygedagpengesag erreguleret ned til mindste de-talje ovenfra,« siger han ogtilføjer, at detailreguleringenhar været tiltagende siden1990’erne og for alvor er acce-lereret de seneste cirka 10 år.

»De mange enkeltsager,hvor der for eksempel afslø-res kritisable forhold på enkommunal institution et ellerandet sted, ender ofte med, atministeren, der er ansvarligfor det pågældende område,udfærdiger flere og mere de-taljerede regler eller foreslårny lovgivning. På den mådesignalerer ministeren hand-lekraft, men samtidig bliverdet sværere og sværere for lo-kalpolitikerne at indrette tin-gene efter særlige lokale for-hold,« siger han.

»Det, der undrer migmest, er, at lokalpolitikernetilsyneladende affinder sigmed situationen. Det villevære naturligt, at flere lokal-politikere gik til deres parti-fæller på Christiansborg ogkrævede større råderum pålokalt plan. I stedet er de tav-se, og så står borgerne nok of-te tilbage med det indtryk, atlokalpolitikerne ikke vil lytte

til deres ønsker,« tilføjer Pe-ter Kragh Jespersen.

Lokale eksperimenterEnkelte steder i landet er dertiltag i gang for at råde bod påborgernes oplevelse af fjerne,uvillige lokalpolitikere. Detgælder f.eks. i Holbæk, hvorman har lagt dele af beslut-ningsprocessen ud i 16 lokal-områder, og i den gamleGræsted Kommune, som nuer indlemmet i GribskovKommune, har kommunal-bestyrelsen i et par år ekspe-rimenteret med at invitereborgergrupper til at deltage idrøftelser om et bestemt te-ma. Den slags kan muligvis med-virke til, at borgere og lokal-politikere kan danne fællesfront, mener kommunalfor-sker Roger Buch. Men borgerne bør også læreat forholde sig til andet endenkeltsager og udvalgte te-maer, mener han. Borgernehar nemlig en tendens til kunat ville diskutere politik, nåret emne angår dem selv me-get direkte, og derfor er detsvært for politikerne at for-pligte borgerne på en dialogom prioriteringer og økono-mi, påpeger kommunalfor-skeren:

»Hvis man spørger, omder skal bruges flere penge tilde ældre, så siger borgerne ja.Hvis man spørger, om derskal bruges flere penge påbørn og daginstitutioner, si-ger de også ja. Men de vil ikkebetale mere i skat.«

Det billede kan PeterKragh Jespersen godt gen-kende:

»De fleste borgere enga-gerer sig i debatten om dag -institutioner, når de har etbarn, der går i børnehave, også går de måske ind i skole -bestyrelsen, når deres barnbegynder i skole. Men de me-re generelle debatter har desværere ved at forholde sig til,og det er måske det, der ernødvendigt, hvis truslernemod nærdemokratiet skal af-værges: at borgere og lokal-politikere sammen finder nyeformer for lokalt demokratiog kæmper imod den ten-dens til detailstyring, derkommer oppefra og samtidigforpligter hinanden på attænke i langsigtede løsnin-ger,« siger han.

Tilbage på Nørrebro stårMohammed Aslam fra Mjøl-nerparken ikke alene med op-levelsen af at blive svigtet aflokalpolitikerne. Også næst-formanden for NørrebroHandelsforening, JohnnyBeyer, er gentagne gange ble-vet skuffet over samarbejdetmed lokalpolitikerne. Han erenig med Peter Kragh Jesper-sen i, at lokalpolitikere ogborgere skal tænke lidt læng-ere frem, når de arbejdersammen: »De kigger kun påavisoverskrifter og tænker ik-ke langsigtet,« siger han.

Artiklen er blevet til i sam arbejdemed elever fra GrundtvigsHøjskole

Selvbestaltet vagt ...Fakta: Politikerne siger

Leslie Arentoft, Venstre:

’Der er nogle borgere, somhar et ønske om, at man påmeget lavt niveau kan gå indog forklare, hvorfor man harvalgt at male en given byg-ning i en bestemt farve ellerden slags. Dér står jeg af. Derskal være en nedre grænsefor, hvad man skal forholdesig til. Folk kan finde på atkomme og klage over dereshavelåge. Det er altså ikkerigtig noget, vi gider tage osaf’.

Camilla Burgwald, SF:

’København er en stor by, såpolitikerne repræsenterermange borgere. Derfor kan viikke på samme måde tagespecifikke og konkrete sagerop, hver gang vi får en hen-vendelse, og vi kan ikke gørealle tilfreds, fordi vi skal re-præsentere så mange for-skellige mennesker. Ved en-hver forandring, der sker i by-en, vil nogle være tilfredse,mens andre vil finde foran-dringen problematisk. Demennesker, hvis ønsker ikkebliver imødekommet, vil føle,at de ikke bliver hørt. Men jegsynes nu nok, at vi drageromsorg for rigtigt mangespecifikke sager rundt om-kring i byen alligevel’.

Jan Andreasen, Socialdemokraterne:

’Jeg skulle have været til etvælgermøde forleden, sommåtte aflyses, fordi der ikkekom nogen mennesker. Detvar faktisk et møde, der varannonceret ganske pænt både af Københavns Lærer-forening og Skole & Samfund.Så jeg synes, at der blivergjort rigtig meget for at ind-drage borgerne, men det erikke altid, at de griber chan-cen’.

Lokalpolitikerne lover i øst ogvest i en valgkamp, men de vilofte noget andet end mange afborgerne. Det er én muligforklaring på, at nogle borgereføler sig ignoreret og overhørt.Men ofte er borgerne kunsnævert interesseret i lokaleemner, der berører dempersonligt. Alt fra parkering,skolen og hjemmehjælp.ILLUSTRATION: IB KJELDSMARK

Hvis man spørger,om der skal bruges flerepenge til de ældre, såsiger borgerne ja. Hvisman spørger, om derskal bruges flere pengepå børn ogdaginstitutioner, sigerde også ja. Men de vilikke betale mere i skatRoger Buch,kommunalforsker og lektorved Danmarks Medie- ogJournalisthøjskole

”


Reportage

af Karen Breinholt

»Med disciplin skærpes ånden«, står der hen overindgangen til den 800 år gam-le Metropolitanskole, hvis ly-serøde bygninger den 20. ok-tober dannede rammen omet unikt prøvevalg. Men må-ske trænger ånden til lidtskærpelse – flokken af gym-nasieelever slentrer kun gan-ske langsomt af sted, da enrusten stemme i højttalerenkalder eleverne til samling.Kort efter ringer en høj klok-ke. Det er sidste udkald. Sam-lingen kan begynde. I denhøjloftede sal går rektor påtalerstolen.

Eleverne sidder på rækkeunder de gamle rispapirs-lamper. De sidste sniger sigind og stiller sig diskret ba-gest i lokalet. Eleverne bliverinformeret om dagens prø-vevalg, og det er der brug for:

»Jeg har slet ikke hørt omdet kommunalvalg,« siger en

overrasket pige fra 3. g. Ele-verne kan afgive deres stem-me frem til kl. 15, og helt somved det ’rigtige’ valg har demulighed for at stemme på desamme partier, som stiller optil Borgerrepræsenta tionen iKøbenhavn.

Det er kun de 16-17-årige,der må stemme på skolen idag. Men valget er ligesom ide 31 forsøgskommuner kunet prøvevalg, så deres stem-mer indgår ikke i selve kom-munalvalget den 17. novem-ber.

Til gengæld skulle arran-gementet gerne give de ungeen forsmag på, hvordan detville være at deltage i en valg-handling, hvis der engang ifremtiden bliver indført envalgretsalder på 16 år. Det ta-ler blandt andet Dansk Ung-doms Fællesråd varmt for.

Stemmeafgivningen vedprøvevalget foregår i Metro-politanskolen garderobe; etmørkt lokale med lilla vægge.Opslagstavler fungerer somskillevægge og blåt velour-stof er sat op som forhængind til hver af stemmebokse-ne. I venterummet foran bok-sene er der en kort, men kon-stant kø på omkring fem per-soner de første 10 minutter,stemmeafgivningen er igang.

Uenighed om sænkning»Hvis jeg siger propaganda,hvad siger du så?« spørger enpige grinende sin veninde, dahun ser et bord med flyers frade forskellige partier. Vente-tiden giver lejlighed til at dis-kutere det store dilemma,som mange oplever at stå i,når de skal beslutte sig for,hvor de skal sætte dereskryds. Spørgsmålet »Hvadstemmer du?» runger fleregange i venterummet. Om-kring halvdelen af gangenelyder svaret: »Enhedslisten«.

De unge på Metropolitan-skolen er uenige om, hvor-vidt valgretsalderen skalsænkes til 16 år.

Liv Winkelmann, der selver 16, synes ikke, at de unge er modne nok til at afgive de-res stemme allerede som 16-eller 17-årige. Hun mener, atmange i stedet for selv at tagestilling, blot vil vælge atstemme på samme parti somderes forældre.

Andre er imidlertid ueni-ge:

»Vi skal være en del af dethele, vi skal ikke bare se godtud,« siger Shillan Saifouri,der også er 16 år. Hun mener,at det er en passende grænsefor, hvornår man er parat til atdeltage i valghandlinger vedkommunal- og folketings-valg. Man skal være færdigmed folkeskolen, før man kanafgive en stemme, for så erman blevet lidt mere moden,mener hun.

Diskussionen om valg-

retsalder og politiske profi-ler engagerer dog langt fra al-le eleverne. Nogle vælger ik-ke at stemme; andre er stadigfor unge til at få lov at deltage,selv i et prøvevalg. I alt nårgodt halvdelen af eleverne entur forbi i stemmeboksen in-den kl. 15. Blandt de resteren-de elever er 15-årige Dana Zo-lof. Hun er ikke specielt in-teresseret i politik, men me-ner, at det vil ændre sig, nårhun får stemmeret.

Hun er dog ikke specieltutålmodig efter at få lov atsætte sit kryds, og hun følersig stadig for ung og uviden-de til at tage en kvalificeretbeslutning om, hvilket politi-ske parti, der fortjener hen-des støtte. Derfor ser hun ik-ke nogen grund til at sænkevalgretsalderen.

»Man har større viden

som 18-årig, det gælder ihvert fald de fleste, og når dethandler om valgretsalder,kan man jo ikke lave forskelli-ge regler for forskellige men-nesker afhængig af, hvor me-get de ved om politik. Der bli-ver man nødt til generalisereog lave en fælles aldersgræn-se,» siger hun.

Prøvevalget var arrangeret afGrundtvigs Højskole, og artiklener blevet til i sam arbejde medelever fra højskolen

Unge fikstemmeretfor en dagGymnasieeleverne på Metro -politanskolen trådte ind i demyndiges rækker for en dag ogfik lov at stemme til kommune -valget. Deres stemmer vendteop og ned på mandat forde -lingen. Prøvevalget på dennørrebroske skole gav måskeikke overraskende rødt flertal

Eleverne på Metroplitanskolenpå Nørrebro stod i kø for at

afgive deres stemme tilprøvevalget. Deres stemme

talte ikke, men de fik en størrediskussion om, hvad man rent

faktisk skulle stemme.FOTO: TORKIL ADSERSEN

Fakta: Prøvevalg på Metropolitanskolen

Kun 44,5 pct. af eleverne ud-nyttede deres midlertidigedemokratiske mulighed ogstemte til prøvevalget. Der-med lå stemmeprocenten etgodt stykke under de stem-meberettigedes. Den var vedkommunalvalget i 2005 69,5pct.

SF 43 pct. Enhedslisten 28 pct.Socialdemokratiet 14 pct.Det Radikale Venstre 9 pct. Venstre 4 pct.De Konservative 1 pct.Dansk Folkeparti 1 pct.

Man har størreviden som 18-årig, detgælder i hvert fald defleste, og når dethandler om valgrets -alder, kan man jo ikkelave forskellige reglerfor forskelligemennesker afhængig af,hvor meget de ved ompolitikDana Zolof

”



Fokus

Fakta: Fire stemmer

Elever fra Metropolitan skolenom prøvevalget:

Emma Lund Rasmussen, 17 år, Østerbro

Stemmer på Enhedslistenpga. deres gode integrations-politik, miljøpolitik og uddan-nelsespolitik. ’Det vigtigste erat tro på det bedste i folk,’ si-ger Emma Lund Rasmussen,der var aktiv i sagen om flygt-ningene i Brorsons Kirken.Hun var frivillig og holdt vagtforan kirken.

Shillan Saifouri, 16 år, Islands Brygge

’Jeg stemmer på Dansk Folke-parti. Nej, det er måske ikke sågodt, når jeg selv er perker...,’siger 16-årige Shillan Saifouri.Rundt om bordet flækker de afgrin, og Shillan tilføjer med al-vorlig mine, at hun vil stemmepå SF. Shillan er stor tilhængeraf, at unge på 16-17 år skal ha-ve stemmeret og indflydelsepå det samfund, de er en delaf. ’Men unge under 16 år erfor umodne til at stemme,man skal som minimum haveafsluttet folkeskolen – men såskal man også have stemme-ret,’ siger hun, der været med iungdomsorganisationen Socialistisk Ungdomsfront.

Frederik Bock, 17 år, Nørrebro

’Som udgangspunkt er det etgodt forslag at sætte valgrets-alderen ned, men det kommeran på personen. Det er vigtigtat følge med i nyhederne og isamfundsudviklingen, og deter det ikke alle unge, der gør itilstrækkelig grad.’ En fordelved at sænke aldersgrænsentil 16 år kunne være, at det vil-le få politikerne til at oppriori-tere uddannelsesområdet: ’Vier 33 i klassen, og der er kun li-ge stole nok til, at alle kan sid-de ned. Det er en meget kort-sigtet løsning at spare på ud-dannelse, for de unge er joDanmarks fremtid,’ siger han.

Mohammed Wehbe, 18 år,Bellahøj

’Det vigtigste, vi har i Dan-mark, er de unge, derfor skalpengene bruges på os,’ menerMohammed Wehbe, der vilstemme på SF til kommunal-valget, og som en af de få ele-ver på Metropolitanskolenkan han reelt stemme ved det’rigtige’ valg. På spørgsmåletom, hvorvidt valgretsalderenbør sættes ned, svarer Mo-hammed: ’18 år er en godgrænse. Det, at man blivermyndig og får stemmeret som18-årig, passer godt sammen,’siger han og synes det er ulo-gisk, at den kriminelle laval-der er 15 år. ’Når man kanstraffes som 15-årig, menførst kan få indflydelse ogstemme som 18-årig, er dertre år, hvor man ikke rigtigt ermedlem af samfundet,’ reflek-terer han.

AF JEPPE HOLM GUDMANSEN

Hvis politikerne harnogen interesse i atforbedre det danskedemokrati, bør de sænkevalgretsalderen til 16 år,lyder eksperters råd. Detforslag blev fremsat af envalgretskommissiontidligere på året, men VKog DF stemte imod

Myndighedsalder

af Signe Rugholt Carlsen

Hvorfor skal danske ungestilles demokratisk ringereend andre europæiske unge?

Det spørgsmål rejser for-sker i europæiske politik ogprofessor ved KøbenhavnsUniversitet, Peter Neder -gaard. Han undrer sig over, atDanmark holder fast i, at manskal være fyldt 18 år for at have ret til at stemme til valg,når man for eksempel iØstrig og flere delstater iTyskland kun skal være 16 år.

»Det er en klar tendens iflere europæiske lande atsænke valgretsalderen. Detbør også gælde danske un-ge,« siger Peter Nedergaardog forklarer, at en ændring vilvære med til at afbalancereindflydelsen fra det stigendeantal ældre:

»Efterhånden går flere ogflere op i ældrecheck, hjem-mehjælp og andre emner,som alene har med de ældreat gøre. En nedsættelse afvalgretsalderen ville rodebod på det og forbedre demo-kratiet,« fastslår professo-ren.

Han bakkes op af lektor påAalborg Universitet Johan-nes Andersen, der også me-ner, at Danmark bør sænkevalgretten:

»Det vil være en forbed-ring af vores demokrati, ale-ne ved den kendsgerning, atflere ville blive en del af det,«siger han.

Mægtiggjorte ungeNår flere bliver inddraget idemokratiet, bliver de mereansvarlige og involverede,fastslår Johannes Andersen.Han er ikke nervøs for, at manblot får flere til at stemme,der ikke aner noget om poli-tik:

»Det holder næppe. Jomere involveret man bliver,jo mere sætter man sig ind itingene. Derfor vil videns -niveauet stige, hvis man fårvalgret tidligere.«

Desuden har unge en an-den viden om samfundet,som den ældre generation ik-ke har, siger Johannes Ander-sen:

»De kender muligvis fær-re politikere, men til gengældfølger de mere med i, hvadder sker på gaden. Viden erforskellig, og man stemmeraltid efter sin egen overbe-visning.«

De 16-18-årige har en ræk-ke medborgeropgaver og for-pligtelser f.eks. i forhold tilskat. Derfor bør de også haverettigheder, når det gælderpolitik, mener Johannes An-dersen: »Deres forpligtelserbør suppleres af rettighe-der.«

UddannelseskløftOgså valgforsker på Syd-dansk Universitet KlausHüls Levinsen mener, at enudvidelse af demokratiet erdet væsentligste argumentfor at nedsætte valgretsalde-ren. I dag er der en stor ud-dannelseskløft mellem deunge, der vælger en ung-domsuddannelse, og de, somvælger en praktisk uddannel-se.

Sænker man valgretsalde-ren, får unge i højere grad densamme forudsætning for atstemme, fordi alle har lærtnogenlunde det samme i fol-keskolen.

»Men det indebærer, atsamfundsfag og historie op-prioriteres. Sker det, bliverdet lettere at lave en koblingfra forberedelse af valg tilfaktisk deltagelse,« sigerKlaus Hüls Levinsen. At ungestemmer mere radikalt ellermangler viden om at stemmeholder ikke en meter, menerhan:

»Det er ikke velbegrun-det, og selv om det var tilfæl-det, at de unge stemmer mereradikalt, er det ikke noget de-mokratisk argument for at si-ge, at de ikke skal have valg-ret. Det svarer til, at ældresstemmer på Dansk Folkepar-ti ikke er lige så sobre som an-dres stemmer.«

Ligeledes er der, ifølge Le-vinsen, lige så mange ældre,der ikke ved nok om politik.Men de unge har bedre for-udsætninger for at søge in-formation, fordi meget poli-tik formidles via medierne,hvor unge er de ivrigste bru-gere, fastslår han.

’Slemt skuffende’Sidste år var det 30 år siden, atDanmark fulgte en europæisk bølge og nedsattevalgretsalderen til 18 år.

Nu er Europa atter be-gyndt at sænke valgretten.Det fik sidste år oppositio-nen i Folketinget til at frem-sætte et forslag om at ned-sætte en valgretskommis-sion, der skulle se på fordeleog ulemper ved at nedsættevalgretten til 16 år. Men i majmåned blev forslaget ned-stemt af regeringen og DanskFolkeparti efter anden be-handling i folketingssalen,hvor 52 var for og 60 imod.

Et »slemt skuffende resul-tat«, mener Socialdemokra-ternes ordfører på området,Rasmus Prehn: »Det virkedemeget mærkeligt, at regerin-gen frabad sig ny viden. Denhar simpelthen berørings-

angst.« Venstre ser ikke no-get mærkeligt i, at regeringenstemte imod en valgrets -kommission:

»Der er ikke grund til atbruge skattekroner på noget,der ikke vil tilføre nye oplys-ninger. Vi er fuldt oplyst,« si-ger Venstres kommunalord-fører, Erling Bonnesen.

Socialdemokraterne gårblandt andet ind for 16-årsvalgret, fordi vores europæ-iske naboer begynder at gøredet, forklarer Rasmus Prehn:

»Mens Østrigs unge kun-ne gå ned og stemme i som-mer, kunne danske unge ståog trykke næsen mod ruden,sat uden for indflydelse.Spørgsmålet er, om det ogsåskal være sådan næstegang?«

Ret groteskDet skal det, siger VenstresErling Bonnesen:

»Grænsen hedder 18 år, ogdet bliver den ved med. Fler-tallet af de unge selv ønskerikke at få stemmeret tidlige-re,« siger Erling Bonnesen,og han har tilsyneladenderet.

I hvert fald viser en Gal-lup-undersøgelse, foretagetaf DUF – Dansk UngdomsFællesråd i 2008, at kun 14procent af unge mellem 16-25år ønsker at sætte valgrettenned til 16 år. Et tal, DUF dogmener er steget, fordi der erkommet mere fokus på em-net.

I en lang række danskekommuner, i alt i 31, f.eks. År-hus, Køge og Frederikshavnafholder man for eksempelprøvevalg for 16-18-årige vedkommunalvalget i næste uge.

Både regeringen og DFovervejer at nedsætte denkriminelle lavalder, som i dager 15 år, men heller ikke dethar betydning for valgretten.Det er to forskellige ting, me-ner DF's Peter Skaarup:

»Man er ikke tilstrækkeligmoden til at bedømme politi-ske partier, når man er under18 år. Men derfor kan man sta-dig være kriminel og ude afkontrol, og så skal vi gribeind.« Valgforsker og lektorpå Danmarks Journalisthøj-skole Roger Buch mener, deter et politisk og personligtspørgsmål, om valgrettenbør sænkes eller ej – der fin-des ingen facitliste. Han un-derstreger dog, at myndig-hedsalder og valgret altid børfølges ad:

»Der bør være sammen-hæng mellem at bestemmeover ens eget liv og samfun-det. Det virker paradoksaltog fuldstændig grotesk, hvisunge skal være med til at be-stemme, hvilke politikere derskal regere, når de ikke selvkan bestemme, hvor de vil bo,og hvordan de vil bruge derespenge.«si

Eksperter: 16-årige bør have stemmeret

Tæt på praksis

Tæt på lederne

Tæt på jeres organisation

Professionsinstitut KLEOLedelse og organisationsudvikling

T 4189 [email protected]

Som den eneste udbyder i landet er vi certificeret i hele 19 DOL-moduler og kan derfor skræddersy en komplet DOL-uddannelse helt efter jeres behov. Da vi tillige er en af landets mest progressive og erfarne udbydere af Diplomuddannelsen i Ledelse, kan vi levere den fulde palet af lederuddan-nelser til ledere i det offentlige.

Det handler om at sikre optimal effekt for borgerne gennem lederuddannelse forankret i organisationens strategiske fokus. Det er derfor, vi kalder det leder-uddannelse tæt på jeres organisation, tæt på lederne og tæt på praksis.

Kontakt os for en snak om jeres muligheder.

DOL eller Diplom i Ledelse?

UddaadadddddUdUdUU


Kommunalvalg ’09

Unge til urnerne

af Michelle Arrouas

En stemmeprocent langt un-der landsgennemsnittet, me-ningsmålinger, der viser rin-ge interesse for lokalpolitikog udbredt ukendskab til detforestående kommunalvalg.

Kommunalpolitik er ikkede unges livret. Men nu vil enrække af landets kommunerog ungdomsorganisationer

lære de 16-17-årige at spiseop, når der står lokalpolitikpå menuen.

Næsten en tredjedel aflandets kommuner lader deunge prøvestemme ved kom-munalvalget. Det er i høj gradresultatet af intensivt lob-byarbejde fra paraplyorgani-sationen Ungvalg ’09, som erdannet af 13 danske børne- ogungdomsorganisationer.

De har gennem længeretid kæmpet for at få kommu-nerne til at give de unge lov til

at teste sig selv i stemme -boksene; nu arbejder de for atsikre en høj stemmeprocentved de i alt 31 kommunersprøvevalg for de 16-17-årige.

Både kommunerne ogUngvalg ’09 fortæller, at detprimære formål med prøve-valget er at få de unge til at in-teressere sig for politik på lokalplan og lære dem vigtig-heden af at stemme. Men herhører enigheden også op; bå-de kommuner og ungdoms-organisationer under Ung-

valg ’09 har flere andre moti-ver til at engagere sig i prøve-valget.

Skyts til alderdebattenBag organisationen Ungvalg’09, der har kæmpet for prø-ve valg i landets kommuner,står blandt andre opposi-tionspartiernes ungdoms -afdelinger, Danmarks Social-demokratiske Ungdom(DSU), Socialistisk Folke-partis Ungdom (SFU) og Radikal Ungdom.

De tre ungdomspartierhar alle været engageret i de-batten om valgretsalderen,og både DSU og SFU går indfor, at den generelle valgrets-alder skal sættes ned til 16 år.Derfor håber de to ungdoms-organisationer på, at stem-meprocenten ved kommu-nal-prøvevalgene bliver såhøj, at det kan virke som be-visførelse for, at også ungeunder 18 år interesserer sigfor og engagerer sig i politik.

»Det, vi helt konkret håber på at opnå, er, at stem-meprocenten bliver så høj, atfolketingspolitikerne får øj-nene op for, at unge under 18år er modne nok til at deltagei demokratiet,«, fortællerPelle Dam, der er landsfor-mand for Socialistisk Folke-partis Ungdom.

Også de socialdemokra -tiske unge håber at kunne ud-nytte prøvevalgene politisk.

»Vi håber på, at prøve -valgene kan være med til atflytte holdningen til 16-årsstemmeret. Vi mener, at de16-årige skal have lov til atstemme, og med prøveval -gene håber vi på at kunne fåkickstartet debatten og ryk-ket holdningerne hos dem,som er imod stemmeret til deunge«, lyder det fra DSU’sforbundsformand, PeterHummelgaard Thomsen.

Radikal Ungdom er imodat sætte valgretsalderen ned,men organisationen vil gernehave gang i debatten. Det erderfor, at partiet har lagt ar-bejdskræfter i prøvevalgene,fortæller landsformand Simon Dyhr:

»Vi er med til at organise-re prøvevalgene, fordi vi øn-sker en demokratisk diskus-sion af, hvorvidt det er en godidé med 16-års stemmeret.«

Ungvalg ’09 er uenigeUdmeldingerne fra de politi-ske ungdomsorganisationergår stik imod meldingen fraparaplyorganisationen Ung-valg ’09. Organisationen hararbejdet hårdt for at få orga-niseret prøvevalgene og me-ner ikke, at de skal brugessom afsæt for endnu en run-de af debatten om valgretsal-deren.

»Det er slet ikke formåletmed prøvevalgene. Prøve-valgene er udelukkende etforsøg på at bakke op om detinitiativ, der er taget ude i dekommuner, der vil give ungemulighed for at deltage aktivti demokratiet,« siger tals-manden for Ungvalg ’09, JensNielsen, der er KFUM-spej-dernes repræsentant i Ung-valgs kampagnegruppe. Hanmener, at ungdomspartiernehar misforstået formålet medprøvevalgene:

»Det er så deres bevæg-grunde for at være med i dether. Men selve prøvevalgenehar altså ingenting at gøre

med valgretsalderdebatten,«understreger han.

Ifølge flere politikere skalungdomspartierne da hellerikke skrue forventningernefor højt op, når det gælder effekten af prøvevalgene;uanset stemmeprocenten vilregeringspartierne tilsyne -ladende ikke ændre deresholdning i debatten om eneventuel nedsættelse af valg-retsalderen.

Afviser debattenI maj i år stemte regerings-partierne imod et forslag omat nedsætte en valgretskom-mission, og det vil en højstemmeprocent ved prøve-valgene ikke ændre på.

»Jeg vil slet ikke gå ind ogkigge på de unges stemme-procent eller resultatet afprøvevalgene. For mig at seer det positivt, at de unge bli-ver politisk bevidste i en tid-ligere alder, men derfra er derlangt til at lade dem bestem-me, hvem der skal lede lan-det. Jeg mener, at man skalholde fast i, at myndigheds -alderen og valgretsalderenfølges ad, og når myndig-hedsalderen i Danmark nu er18 år, så skal man også førsthave stemmeret der«, lyderdet fra skatteminister Kri s -tian Jensen fra Venstre.

Han er positiv over forprøvevalgene, men vil fortsatikke være med til at sættevalgretsalderen ned.

»De unge kan være nok såmodne og politisk engagere-

Prøvevalg for unge har en skjult dagsorden31 kommuner holder pro forma-valg for de 16-17-årige. For første gang får så mange danske unge lov at stemme ved etkommunalvalg. Men bag ønsket om at lade de unge deltage ivalghandlingen ligger skjulte ønsker om sænkelse afvalgretsalderen og at få elektronisk valg via computeren

De 31 grønne kommuner holdereller har holdt prøvevalg for de16-17-årige op til kommunal -valget på tirsdag. GRAFIK: DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD


Kommunalvalg ’09

de, men for mig er det ikkedet, det handler om,« sigerhan.

Frederiksberg er en af dekommuner, der afholder prø-vevalg for de unge, og her håber den konservativeborgmester Jørgen Glenthøjpå en høj stemmeprocent.Men selv hvis stemmepro-centen blandt de unge på Fre-deriksberg bliver tårnhøj, vildet alene ikke få ham til at foreslå at sætte valgretsalde-ren ned, understreger han:

»Det er fint, hvis de ungeengagerer sig og møder op istort tal på valgdagen. Menderfra og så til at foreslå, atman adskiller valgrets- ogmyndighedsalder, det hæn-ger ikke sammen«, siger han.

Digitale prøvekaninerOgså kommunerne har mereend en grund til at afholdeprøvevalgene, vurderer Roger Buch, der er kommu-nalvalgsforsker og lektor istatskundskab ved Dan-marks Medie- og Journalist-højskole. Han mener, at derer lige så mange begrundel-ser, som der er kommuner –og de handler ikke udeluk-kende om at gøre de unge interesserede i politik:

»Selvfølgelig har kommu-nalpolitikerne en interesse iat få de unge til at engageresig i lokalpolitik, men der erflere andre grunde til, at devælger at afholde prøvevalgfor de unge, vurderer han.

»Nogle gør det for at få

afprøvet de digitale valg-handlinger, nogle gør det forat være med på noderne,nogle gør det for at slå et slagfor, at valgretsalderen skalnedsættes, og nogle gør detfor at demokratisere de unge«, siger valgforskeren.

Roger Buch hæfter sigved, at 26 ud af de 31 prøve-valg bliver afholdt elektro-nisk. Det betyder, at de ungekommer til at stemme via in-ternettet, på sms og på elek-troniske valgbokse – som deførste i Danmark. Og det eren afgørende grund til, atkommunerne har valgt at af-sætte ressourcer til prøve-valgene, mener han:

»Prøvevalget for de ungeer en oplagt mulighed forkommunerne til at afprøvede digitale valghandlinger,«siger han.

I Frederiksberg Kommu-ne afholdes prøvevalgetelektronisk og dermed fårkommunen mulighed for atafprøve en metode, som dengerne så indført ved detegentlige kommunalvalg.

Trodser ministeriumTo gange har kommunensøgt Indenrigsministerietom lov til at afholde kom -munalvalg digitalt, men beg-ge gange har svaret været nej.Nu tager kommunen så re-vanche ved at lade de ungestemme via sms og på inter-nettet. På den måde slår kom-munen to fluer med ét smæk:Kommunen kan afprøve dedigitale valghandlinger, ogsamtidig kan det muligvislykkes at få flere unge til atstemme, når valghandlingenforegår på de unges ’hjem-mebane’, forklarer borg -mester Jørgen Glenthøj:

»Min personlige opfattel-se er, at unge er fantastiskdygtige til det tekniske, så jeg

tror, det vil gøre en forskel forstemmeprocenten«, sigerhan. Borgmesteren afviserdog, at kommunen afholdervalget udelukkende for at afprøve de digitale valghand-linger, men samtidig ærgrerhan sig over, at de valgberet-tigede ikke får samme mulig-hed for at stemme elektro-nisk.

»Vi vil meget gerne gen-nemføre fulde digitale valg,men vi har desværre igen fåetnej fra Indenrigsministeriet.Det vil helt sikkert medvirketil at holde demokratiet le-vende at gøre det lettere forborgerne at afgive deresstemme. Så jeg tror på sigt vikommer til at digitaliserevalghandlingen«, siger Fre-deriksberg-borgmesteren.

Frederiksberg Kommunehåber således, at det elektro-niske valg forløber smerte-frit, så man kan arbejde vide-re med de digitale valghand-linger – også ved det rigtigevalg.

Læs mere om Ungvalg ’09:http://www.ungvalg09.dk/

Vi mener, at de 16-årige skal have lov tilat stemme, og medprøvevalgene håber vipå at kunne fåkickstartet debatten ogrykket holdningerne hosdem, som er imodstemmeret til de ungePeter HummelgaardThomsen,DSU’s forbundsformand

”

Få unge fik allerede ved kommunalvalget i 2005 lov at stemme – forsjov. I år har 31 kommuner valgt at gøre det. Her er det elever i 2005

på Sct. Annæ Gymnasium, der sidder med stemmelister i kantinensom led i at lade de unge deltage i demokratiet.

ARKIVFOTO: CLAUS BECH ANDERSEN/SCANPIX

SAGLIG OG ENGAGERET JOURNALISTIKBandekrig, EU-debat, klimaforandringer, mobning, terrorbekæmpelse, skoleskyderier, tempelridderne og de syv dødssynder

iBureauet producerer:· Baggrundsartikler om historiske og aktuelle emner· Temaaviser som klassesæt· Tværfagligt undervisningsmateriale

iBureauet leverer journalistik og undervisningsmaterialer

www.ibureauet.dk

"fremragende indspark i debatten om velfærdssamfundet" Thorkild Thejsen, Folkeskolen

”... stiller skarpt på nogle af det moderne samfunds store pro-blemer ... Som formidling er bogen nærmest uovertruffen ... komplicerede problemstillinger forklares gennem eksempler taget fra dagligdagen og den offentlige debat.” ***** Lennart Kiil, forsker.net

"... beskriver levende og overbevisende, hvordan de nye re-former bidrager til at skabe et styringsmæssigt monster, et vrangbillede af rationalitet og fornuft ... forbilledligt klart og letlæst” Paul Hegedahl, DKnyt

"Sjældent har jeg læst en så relevant og provokerende bog ... Pligtlæsning for alle der deltager i samfundsdebatten!" Lars Kolind, kolindkuren.dk

"Ikke bare ledere og ansatte i det offentlige, men alle der in-teresserer sig for velfærdsstatens udvikling vil finde denne ramsaltede kritik af tidens målemani interessant." Bibliotekernes Lektørudtalelse

INFORMATIONSFORLAG.DK

NY UDGAVE

NYT EFTERSKRIFT 230 SIDER KR. 149,-

NY UD

VEDGAAV

"fremragende indspark i debatt

detaf nogle på skarpt stiller”...berformidling Som... blemer

problemstillingerkomplicerede taget fra dagligdagen og den of

ten om velfærdssamfundet"Thorkild Thejsen, Folkeskolen

prostore samfunds modernet -... uovertruffen nærmest ogen

eksempler gennem forklaresr ffentlige debat.” *****

.netLennart Kiil, forskerr.

overbog levendebeskriver"...etskabeat tilbidragerformer

og rationalitetafvrangbilledeletlæst”

resåenlæstjeg har "Sjældent Pligtlæsning for alle der deltag

renye dehvordanbevisende, -et , monsterstyringsmæssigt tog klartforbilledligt...fornuft

Paul Hegedahl, DKnyt

... bog provokerendeogelevant er i samfundsdebatten!"

Lars Kolind, kolindkuren.dk

di ansatte og ledere bare "Ikkevelfærdsstatforsig teresserer

ramsaltede kritik af tidens måle

TIONSINFORMAATNYT EFTERSKRIFT

inder allemenoffentlige,det -dennefindeviludviklingtens

emani interessant."Bibliotekernes Lektørudtalelse

FORLAG.DK230 SIDER KR. 149,-


Kommunalvalg ’09

Folkeskolen

af Lise Richter Lauridsen

Skolelukninger og for få un-dervisningstimer er en ta-bersag, som de fleste politi-kere, der er opstillet til kom-munalvalget i år gerne villevære foruden.

Men som kommunernesøkonomi ser ud lige nu, tagesde upopulære midler i brug ide kommende år. Samtidigmå kommunerne finde ud af,hvad de vil med folkeskolen,for der er hårdt brug for ny-tænkning, mener en rækkeeksperter.

Ifølge formanden for de

kommunale børne- og kul-turchefer, Per B. Christen-sen, så kan det blive nødven-digt at lukke mellem 100-200ud af Danmarks godt 1.500folkeskoler i løbet af de næstepar år.

»Man kan ikke få det hele.Vi kan ikke både levere mereviden om trafiksikkerhed,seksualoplysning, bedre læ-seevner og modvirke fedme ifolkeskolen, for kommuner-ne får ikke flere ressourcer.Hvis vi samtidig skal øge fag-ligheden og efteruddannelærerne, så står vi over for etstort antal sammenlægnin-ger og nedlæggelser af sko-ler,« siger Per B. Christensen.

138 skoler er blevet lukket

de sidste otte år. Det har oftemedført voldsomme prote-ster fra forældre og lokalbe-folkning, og derfor er luknin-gerne et spørgsmål somkommunalpolitikere rundtom i landet er meget sårbareoverfor. På den ene side skalde tage hensyn til et politiskkrav om at højne niveauet ifolkeskolen. På den anden si-de er der et folkeligt krav omat bevare skoler, fordi de oftefungerer som vigtige kultur-institutioner, der skabersammenhæng i lokalsam-fundet. Det er den vanskeli-ge af vejning, som mangekommunalpolitikere blivernødt til at tage i den kom-mende valg periode, mener

kommunalforsker UlrikKjær fra Syddansk Universi-tet:

»En af de allerhottestediskussioner lige nu burdevære kommunernes skole-struktur. Hvor mange skalder være, og hvor store skalde være? Kommunalrefor-men har mange steder gjort,at man har udsat beslutnin-gen, men nu står mange kom-muner med et efterslæb påvedligeholdelse af skolerneog et væsentligt økonomiskunderskud, der gør detoplagt at diskutere antallet afskoler.«

Diskussionen om, hvadman vil prioritere i folkesko-len, er imidlertid farlig for

politikerne, når den kommeri gang så langt henne i valg-kampen, mener Ulrik Kjær.

»Når et emne som skole-lukninger først kommer op14 dage før valget, som detsker nu, så er det klart, mantaber vælgere på det. Havdeman taget hul på den store ogsvære diskussion langt tidli-gere om, hvordan vi gerne vilindrette skolesystemet, hvil-ke bygninger, hvilken faglig-hed, hvor mange skoler oghvor store, ja så ville de poli-tikere, der foreslår skoleluk-ninger, ikke nødvendigvisblive opfattet som dumme ogonde, for det kan give godmening af lukke en skole,« si-ger Ulrik Kjær.

Steen Hildebrandt er pro-fessor i ledelse og organisa-tion på Handelshøjskolen,Aarhus Universitet, og med-forfatter til en ny debatbogom folkeskolen. Efter Hilde-brandts mening har den øge-de statslige indblanding iform af elevplaner og kvali-tetsrapporter ført til, at fol-keskolen har mistet legitimi-tet i mange kommuner.

LedelsesansvarDerfor kommer debattenifølge Steen Hildebrandt of-te til at handle om håndgri-belige økonomiske størrel-ser som minimumtimetal ogskolelukninger:

»Folkeskolen er et godt

De mange krav om bedre kvalitet svækker folkeskolen Nationale test, elevplaner og kvalitetsrapporter. Folkeskolen skal leve op til et øget antal krav, ogdet kommer til at koste. De høje ambitioner betyder, at kommunerne i de kommende år står overfor at lukke et stort antal skoler, skære ned på timetallet og samtidig nytænke folkeskolen


Kommunalvalg ’09

eksempel på kampen mel-lem det lokale selvstyre ogregeringens detailstyring.Men hvis kommunerne for-sømmer en seriøs drøftelseaf skolens fremtid, så risike-rer de endnu mere kontrol,derfor er kommunalpoliti-kernes store udfordringfremover at tage et ledelses-ansvar for folkeskolens ud-vikling.«

Steen Hildebrandt menerdog samtidig, at der må dros-les ned på den statslige sty-ring, så skolerne kan tilpassesig lokale behov.

»Lærere, ledere og skolervånder sig under det bureau-krati, der er lagt ned overskolerne de seneste 10 år. Ogdet medvirker til, at folke-skolen stadig er præget af entænkning, der hører til i detgamle industrisamfund. De-tail styringen fra Folketin-gets side har dog kun givetudslag i marginale ændrin-ger. En omfattende reform-tænkning magter regeringenikke at tage, men hvis den po-litik fortsætter, så har folke-skolen en svær fremtid,« si-ger Steen Hildebrandt.

Professor Niels Egelundfra Danmarks PædagogiskeUniversitetsskole, AarhusUniversitet, mener om-vendt, at der er masser af ek-sempler på reformer og ny-tænkning i folkeskolen.

»Vi har aldrig før set såmange ændringer og initiati-ver, hvor man prøver at ny-tænke folkeskolen. Det ermørkemænd, der siger an-det. Og når der er indført fle-re test, er det jo ikke for at gø-re børnene ondt, det er for atundgå, at elever i 6.–7. klasseikke kan læse,« siger NielsEgelund.

At regeringen i det kom-mende år vil lave et ’360 gra-ders eftersyn af folkeskolen’,mener Steen Hildebrandt ik-ke er noget tegn på, at dermere nytænkning på vej,men snarere flere uheldigelappeløsninger.

MaskintænkningAt mængden af krav til sko-lerne vokser, er en naturligudvikling i et videnssam-fund, mener Niels Egelund:

»Vi kan ikke skrue tidentilbage til Morten Korchs tid,for børnene skal ikke ud ogtjene, når de fylder 14 årlængere. Det øgede antal ad-ministrative og pædagogi-ske krav i folkeskolen hæn-ger sammen med samfun-dets behov for, at langt flerefår en uddannelse. Men deter klart, at det især for småfolkeskoler kan være sværtat administrere de mangekrav.«

Steen Hildebrandt ønskerheller ikke at rulle elev -

planer, kvalitetsrapportereller nationale test tilbage.

»En test eller en elevplankan jo sagtens ses som et ledi sund pædagogisk evalue-ring. Problemet med dem er,at vi ofte ender med at foku-sere på tallene og ikke detenkelte barn. Og det er enmaskintænkning, hvor viglemmer, at børn er ligesåforskellige som alle os an-dre,« siger Steen Hilde-brandt.

Forskel = uretfærdighedKommunalforsker UlrikKjær mener også, at debat-ten omkring folkeskolen erpræget af manglende acceptaf forskellighed både blandtbørn, skoler og kommuner:

»Hvis lille Per får to timermindre, så er det synd for lil-le Per. Sådan lyder det hvergang, der er forskelle mellemskolerne. Men det er et pro-blem, hvis vi hver gang, derer den mindste forskel, hid-ser os op over, at det er dårligservice, fordi det kalder påflere penge fra staten og flerestatslige minimumstandar-der,« forklarer Ulrik Kjær.

Forskellighed er i for højgrad blevet lig uretfærdig-hed, mener han:

»Politikerne er kommetind i ond spiral, hvor de pres-ser hinanden til at skabe lap-peløsninger på baggrund afde her forskelle, i stedet forat stå ved, at der er forskel påkommunerne.«

Hele ideen bag forskellig-hed i folkeskolen handlerifølge Ulrik Kjær om at ud-

vikle den bedst tænkeligeskole.

»Forskellige skoler øgerchancen for, at skolerne fin-der de bedste løsninger. Hvisalle skoler valgte at køre ef-ter den samme model, så vil-le de jo ikke finde frem til nyemåder at gøre tingene på. Itakt med, at folkeskolen bli-ver mere statsstyret, så øde-lægges den her innovation,som er så nødvendig for fol-keskolens fremtid,« menerUlrik Kjær.

Jørn Sørensen, formandfor Børne- og Fritidsudval-get i Kommunernes Lands-forening, er enig i det syns-punkt:

»Folketinget er flyttetmed ind klasselokalerne,fordi det giver stemmer atbeskæftige sig med ting, dervedrører almindelige men-nesker, og det gør folkesko-len. Men den øgede statsligeindblanding er et problem,fordi det skaber nogle for-ventninger hos forældrene,som kommunerne ikke kanleve op til.«

Bedre ledelseSteen Hildebrandt ser en be-vægelse i kommunerne ogblandt lokale borgere mod etstørre engagement i, hvor-dan folkeskolen skal se ud ifremtiden. Men hvordanhænger det sammen med hi-storien om en skrantendefolkeskole med lavere time-tal, skolelukninger og dårli-ge lokaleforhold?

»Det er ikke en naturlov,at enhver ændring til detbedre koster penge, og det eret af problemerne i den må-de kommunerne tænker sko-le på. Men jeg tror, der ermange i kommunerne ogude på skolerne, der er parattil et gøre rigtig meget, for atkomme videre end den bu-reaukratiske sniksnak om ti-metal og karakterer,« menerHildebrandt.

Jørn Sørensen mener dog,at de fleste kommuner ermeget engagerede i folke-skolen, men han er enig i, atdet er for primitivt, når de-batten kommer til at handleom skolelukninger, timetaleller flere penge:

»Der er behov for, at man ikommunerne afklarer, hvadman vil med skolen. Samti-dig skal der satses på bedreledelse i folkeskolen, for deter et problem, at mange sko-le ledere bruger alt for megettid på administrere. Det måman ansætte en skrap admi-nistrator til, så skolelederenkan koncentrere sig om atudvikle det pædagogiske ar-bejde, for det er det, skolener bedst til.«

[email protected]

Folketinget erflyttet med indklasselokalerne, fordidet giver stemmer atbeskæftige sig medting, der vedrøreralmindelige mennesker,og det gør folkeskolen.Men den øgedestatslige indblanding eret problem, fordi detskaber nogleforventninger hosforældrene, somkommunerne ikke kanleve op tilJørn Sørensen, formand forBørne- og Fritidsudvalget iKommunernes Landsforening

”

Folkeskolen kan få alle op på tæerne. 138 skoler erblevet lukket de sidste otte år. Det har oftemedført voldsomme protester fra forældre oglokalbefolkning, og derfor er lukningerne etspørgsmål som kommunalpolitikere rundt om ilandet er meget sårbare overfor.ARKIVFOTO: MICHAEL KOCH/SCANPIX

www.information.dk

Netop kåret som Årets internetavis ’09

Information.dk er blev kåret til årets inter-netavis. Det er vi naturligvis glade for. Isærer vi glade for begrundelsen.

’Information.dk er ikke en netavis for alle omalt: Den er Internetavisen for politikog kultur, som den enkelt og effektivtkommunikerer lige over sit velkendte logo.’Og videre: ’Forsiden er som ingen andendansk netavis, og her får man nyheds-billedet stillet op på sin helt egenmåde, som formentlig vil dele brugerne.’Det er lige præcis pointen. Information.dk erikke internetavis for alle. Det er en internet-avis for alle jer, som interesserer jer for politik og kultur og som ikke kan lade væremed at debattere den måde, vi har indrettet vores samfund på.

På information.dk får du baggrund, analyse og perspektiv på nyheds-strømmen. Du får fotobloggen og nyheds-bloggen, hvor Informations skribenter anbefaler det vigtigste på nettet.Podcast. Temaer. En væsentlig debat mellem læserne.

information.dk – internetavis for politik og kultur

PS: Følg @informeren på Twitter

Den 6/10 udkom Informa-tion i en fremtidsudgave. Avisen foregår i år 2059, og den har to halvdele: · Den ene avis, splittel- sesavisen, er skrevet i en verden, hvor topmødet i København blev en fiasko. · Den anden avis, sam - arbejdsavisen, i en verden, hvor topmødet blev en succes.

TIL GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER (stx/hf/htx/hhx) FREMTIDENS KLIMAUNDERVISNING

UNDERVISNING

Videnskab eller politik? Aktivisme eller hærværk? Debat-kampagner eller propaganda?

Du kan købe avisen i klassesæt á 30 eksemplarer til 400 kr.på www.information.dk/undervisning.

Her kan du også oprette dig gratis som bruger og få ad-gang til stort webbaseret læringsrum med AT-ressourcer og meget mere.

Mikkel Warming, København

I København har vi lavet en fattigdomsundersøgelse og derefter en økonomisk skadestue og hjælp til medicin og tandlæge. Jeg glæder mig også over, at vi har været med til at skaffe boliger til psykiske udsatte og mennesker med handicap.

Jesper Kiel, Svendborg

I alle sager er Enhedslisten i Svendborg miljøets fortaler. Vi har stillet forslag om CO2 reduktioner i kommunen på 40% inden 2020. Så kan vi imødekomme de fattige landes krav til klima-topmødet i København og forhindre den globale klimakrise.

Anna Rytter, Odense

Vi arbejder for at ældre får bedre forhold. Samtidig med at de ansatte skal have bedre tid til plejen og omsorgen. I Odense har vi sikret hjælpen til de ældre med flere vikarer for byens hjem-mehjælpere.

Jette Jensen, Århus

Vi skal have bedre kollektiv trafik i Århus. Vi har været med til at sikre at moderne sporvognene kører i gaderne fra 2015. Enhedslisten har siden 1991 arbejdet for genindførelse af spor-vogne i Århus, og nu er det lykkedes.

Stem på enhedslisten den 17. novemberFind din lokale kandidat på: enhedslisten.dk/kommunalvalg09

Documents

Tema om kommunalvalget