TEMA STRESS - Skanderborg Leder Stress og forebyggelse Behandling af stress med osteopati Stress i et borgerperspektiv ... at pædagoger har den højeste erhvervsrisiko for at blive

Videnscenter Sølund Skanderborg- viden i fællesskab

Stress og forebyggelseBrugen af musik som en terapeutisk og pæ-dagogisk indfaldsvinkel til mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

S. 4-7

Nummer 30 februar 2018 12. årgang

UDDANNELSE I 2018Tegn-Til-Tale Klangmassage Musik som meningsfulde fællesskaber Efteruddannelser

Grundlæggende medicinkursus

TEMA STRESS

S. 26-29

Stress i et borgerperspektivMusikalsk talent hos mennesker med nedsat funktionsevne er en ofte overset ressource, mener Yossi Karutchi.

SanseintegrationKommunikationNeuropædagogisk introduktion

Behandling af stress med osteopati Hvilke muligheder findes der for unge mennesker med funktionsnedsættelser, når skoletiden ender?

S. 8-11

Minikonference

Nummer 30 februar 2018 12. årgang

INDHOLDSFORTEGNELSELeder

Stress og forebyggelse

Behandling af stress med osteopati

Stress i et borgerperspektiv

UDDANNELSER 2018VISS tilbyder

Indhold

Arbejdspladskurser

Aktuelle uddannelser

Kommunikation

Neuropædagogik

Pædagogiske tilgange og metoder

Professionskompetencer

Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser

Efteruddannelser

Minikonference: Musik som pædagogisk invitation

Konsulentydelser hos VISS

Udbud forår-sommer 2018

03

04

08

26

13

13

14

18

20

21

22

23

23

24

25

30

Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff NielsenSpecialpædagogisk konsulent, Marianne Kirk Jepsen, Specialpædagogisk konsulent, Marianne DalsgaardSpecialpædagogisk konsulent, Marlene Theager

Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, Christian Christensen Tryk CS Grafisk A/S

Deadline næste nr.: Den 23-03-2018 / Nr. 31 2018 Årgang 12Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 SkanderborgTelefon 8794 8030 / [email protected] / www.viss.dk

[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 3

Årsagerne til stress kan være mange, og stress kan ramme os alle uanset so-cioøkonomisk status, fysisk eller psy-kisk tilstand. Ligeledes kommer stress til udtryk på forskellig måde. Forebyg-gelse er væsentlig, men er skaden sket, er behandlingen vigtig for, at man som menneske kommer godt igennem.

Det er vanskeligt at sige noget generelt om, hvad årsagen er til den stigende tendens til stress, da stress opstår i et komplekst samspil mellem krop–psyke og individ–samfund. Hermed er der lagt op til første artikel af Marianne Kirk Jepsen, som i artiklen ’Stress og forebyggelse’ dels anskuer stress ud fra forskellige synsvinkler, dels anlæg-ger en forebyggelsessynsvinkel. Hun tager bl.a. udgangspunkt i American Psychological Association’ definition, som peger på fire væsentlige forhold til forebyggelse af resiliens (robusthed). Hvis vi skal problemet til livs, er det ikke kun det enkelte individs ansvar, men et organisatorisk og måske også et samfundsmæssigt ansvar – er artiklens pointe.

Dette peger i retning af den efterføl-gende artikel af Anne Sophie N. Chri-stensen, nemlig ’Behandling af stress med osteopati’, som ud fra en sund-hedsfaglig tilgang beskæftiger sig med, hvordan stress over en længere perio-de kommer til fysisk udtryk i form af muskelspændinger, hovedpine og fx søvnbesvær.

Det er her Anne Sophie finder osteopa-ti som en mulig behandlingsform, der ikke involverer brug af medicin.

Det er dog ikke kun medarbejdere, der kan rammes at stress, også de borge-re, som vi arbejder professionelt med, kan opleve symptomer på stress, der påvirker såvel fysisk som psykisk syg-dom. I artiklen ’Stress i et borgerper-spektiv’ har Trine Lilliendahl intervie-wet Frank Laursen, der arbejder som pædagog med bostøtte til voksne med ADHD i Aarhus Kommune. Mennesker med ADHD oplever kaos og stress trods lav belastning, hvorfor det ifølge Frank er vigtigt at kortlægge de forskellige belastningsfaktorer og finde frem til de pædagogiske redskaber, som bidrager til, at mennesker med ADHD i højere grad mestrer eget liv.

Under alle omstændigheder er det for den professionelle vigtigt, at menne-sker mødes med en tro på, at de gør det bedste, de kan. Artiklerne inspirerer forhåbentlig også til at undersøge, hvordan man i egen praksis kan forstå og håndtere stress. Jeg anbefaler at se nærmere på VISS’ kursusudbud s. 13 og mulighederne for et arbejdspladskursus s. 14-17.

Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS

I dette blad har vi valgt at sætte fokus på stress, som ifølge WHO har karakter af en folkesyg-dom. Samtidig forudsiges det, at stress vil være den væsentligste årsag til sygdom i 2020.

FOKUS PÅ STRESS

Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk – her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab

Læg særligt mærke til kurserne Opdag potentialet i Stress, som udbydes i april i Skanderborg og kurset Selvregulering og eksekutive funktioner, som udbydes i efteråret i Skanderborg eller som ar-bejdspladskursus. Se mere på hjemme-siden.

God læselyst!

Læs mere om VISS’ tilbud s. 13

Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på

www.viss.dk - her kan du bl.a. også til-

melde dig nyhedsmailen VISS – viden i

fællesskab.

Følg os på LinkedIn

www.linkedin.com/company/viss

Følg os på Facebook

www.facebook.com/viss.dk

STRESS OG FOREBYGGELSE

Stress er blevet kaldt den nye folkesygdom, og særligt inden for det pædagogiske område er medarbejderne i risiko for at blive ramt af stress og udbrændthed. Heldigvis kan der gøres meget både på individ- og orga-nisationsniveau for at fremme den mentale sundhed og undgå, at travlhed på arbejdspladsen udvikler sig til sundhedstruende stress. Denne artikel diskuterer, hvordan stress kan defineres ud fra forskellige videnskabe-lige discipliners forståelse, og hvordan der konkret kan arbejdes med at forebygge stress på arbejdspladsen.

[ Nr. 28 september 2017 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 5

Disse tre definitioner kan siges at af-

spejle forskellige videnskabelige disci-

pliners forståelse:

Den fysiologiske, der beskæftiger sig

med legemet, hjernen og de hormonale

neurotransmittere.

Sociologien og kulturantropologien,

der beskæftiger sig med samfundet el-

ler det sociokulturelle system.

Og psykologien, der interesserer sig for

den individuelle adfærd.

I Danmark har der tidligere været tra-

dition for at anvende den første defini-

tion på stress, altså en individtilstand,

karakteriseret ved kombinationen af

anspændthed og ulyst (ibid).

Kritikere har dog peget på, at det er for

ensidigt kun at beskæftige sig med ét af

disse niveauer, idet disse spiller sam-

men og påvirker hinanden i et kom-

plekst system.

Et eksempel på dette er, hvordan fysio-

logisk stress kan medføre udskillelse

af binyrebarkhormoner i hypofysen

bestående af adrenalin og kortikosste-

roider, og hvorledes dette i højere grad

aktiveres af opmærksomheden på en

psykologisk trussel end af en reel fysisk

overbelastning (Lazarus 2006). Et ek-

sempel på en sådan psykologisk trussel

i en pædagogisk sammenhæng kunne

fx være kommende besparelser.

Stress kan derfor siges at opstå på bag-

grund af et komplekst samspil mellem

krop og psyke, mellem den enkelte og

samfundet, og der er derfor heller ikke

nogen enkel og hurtig løsning på stress-

problematikken.

Hvordan kan der arbejdes med fore-

byggelse af stress

I forebyggelsessammenhæng tales der

ofte om resiliens eller robusthed som

en modpol til stress. Robusthed beskri-

ves i Den Danske Ordbog som psykisk

modstandsdygtighed over for stress,

forandringer og mentale udfordringer.

APA (American Psychological Associa-

tion) peger på følgende områder som

væsentlige i forhold til opbygning af

resiliens (robusthed):

Tiltro til egen evne til at håndtere en

given udfordring (self-efficacy).

Relationer, herunder støttende relatio-

ner og god kommunikation.

Selvregulering, herunder evnen til rea-

listisk planlægning samt regulering af

stærke følelser og impulser.

Bevidsthed og fokus på værdier og det

meningsfulde arbejdsliv.

Det vil i denne sammenhæng føre for

vidt at gå i dybden med, hvordan det

er muligt at arbejde med forebyggelse

på alle 4 områder. Derfor vil jeg i det

følgende nøjes med at uddybe et af

områderne til opbygning af resiliens,

nemlig: Self-efficacy – altså tiltro til

egen evne til at håndtere en given ud-

fordring.

Er du interesseret i at lære mere om,

hvordan du kan arbejde med at fore-

bygge og håndtere stress, henvises til

kurserne Robusthed og sensitivitet og

Opdag potentialet i stress, som udbydes

her i foråret. fortsættes...

Af cand.pæd. i pædagogisk psykologi og konsulent på VISS, Marianne Kirk Jepsen

Stress er et stigende folkesundheds-

problem og forudsiges af WHO til at

blive den væsentligste kilde til sygdom

i år 2020. Nogle få tal fra Det Nationale

Forskningscenter for arbejdsmiljø 2014

underbygger omfanget af problemet:

35.000 danskere er sygemeldt pga.

stress. 430.000 danskere - svarende til

10 - 12 %, har stort set symptomer på

alvorlig stress hver dag.

Hver femte, der bliver syg af stress, ri-

sikerer at miste sit job, 1400 danskere

dør hvert år af stress, 14 mia. kr. koster

stress Danmark om året i form af syge-

fravær, tidlig død og udgifter til sund-

hedsvæsnet.

Forskning har ydermere påvist, at pæ-

dagoger har den højeste erhvervsrisiko

for at blive indlagt med stress og de-

pression (Wieclav 2006), hvilket indike-

rer, at stress og udbrændthed i høj grad

er et problem, der bør tages (og heldig-

vis også bliver taget) seriøst på alle ni-

veauer inden for det pædagogiske felt.

Hvad er stress?

Der er ikke enighed om definitionen

af stress! Traditionelt har man inden

for stresslitteraturen opereret med 3

hovedtyper af stressdefinitioner (Vi-

denscenter for arbejdsmiljø 2007):

Stress defineret som en tilstand i indi-

videt – fx anspændthed, ængstelse, irri-

tabilitet eller ophidselse

Stress defineret som forhold i omgivel-

serne – fx høje krav, tidspres, trusler

eller tab

Stress defineret som relationen mellem

forhold i omgivelserne og individet – fx

at kravene fra omgivelserne overstiger

individets ressourcer.

Forskning har påvist, at pædagoger har den højeste erhvervsrisiko for at blive indlagt med stress og depression (Wieclav 2006), hvilket indikerer, at stress og udbrændthed i høj grad er et problem, der bør

tages (og heldigvis også bliver taget) seriøst på alle niveauer inden for det pædagogiske felt.

Stress og forebyggelse fortsat

Self-efficacy

Albert Bandura er ophavsmand til be-

grebet self-efficacy, der vedrører men-

neskers tiltro til deres evner til at ud-

øve kontrol over egne muligheder for

at mestre opgaver samt over begiven-

heder, der påvirker deres liv (Bandura,

A. 1994).

Self-efficacy begrebet forklarer, hvor-

for det kan være svært at mestre en

opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi

ikke tror på os selv. Ifølge den ameri-

kanske stressforsker Richard Lazarus

kan lav tiltro til egne evner og handle-

kompetence være én af de afgørende

faktorer for, hvorvidt en person udvik-

ler stressrelaterede symptomer eller ej

(Lazarus, 2006). Et kritisk perspektiv

på Lazarus teori kunne dog være, at

den er meget individorienteret og i høj

grad placerer ansvaret for stress hos

den enkelte. At blive mødt med pas-

sende krav, der er afstemt ens forud-

sætninger, må dog i høj grad også have

betydning for, hvorvidt der udvikles

stress eller ej.

Self-efficacy afhænger af den konkre-

te situation eller opgave og er ikke en

generel egenskab som fx selvtillid. Den

samme person kan sagtens have høj

self-efficacy på nogle områder og lav

på andre, og man kan ikke tale om ge-

nerel self-efficacy.

Troen på sig selv i den specifikke situ-

ation har indflydelse på handlingen,

fordi den er bestemmende for, om ens

tankemønstre er nedbrydende eller

opbyggende, fx om man er usikker på,

om man kan løse opgaven, eller om

man har troen på, at man kan. Det har

bl.a. betydning for motivationen, hvor

store anstrengelser man gør sig, hvor

lang tid man holder ud, og hvor me-

gen modgang man kan kapere, samt

hvordan man oplever resultatet af ens

handling.

Self-efficacy er ikke et arveligt, stabilt

personlighedstræk, men noget, der

udvikles over tid gennem vores erfa-

ringer. Af samme grund vil det aldrig

være for sent at arbejde på at øge ens

self-efficacy, og der er ikke bare én

måde at gøre det på.

Den vigtigste kilde til self-efficacy er

det, man kalder ’mastery-oplevelser’,

dvs. tidligere succesoplevelser. Hvis jeg

har fx har oplevet at håndtere en ud-

fordring med succes, øges min tiltro til,

at jeg også vil kunne det i fremtiden.

En anden vigtig kilde er ’modelindlæ-

ring’, dvs. at vi kan lære af andre, der

fortæller, hvordan de håndterede en

given situation. I en pædagogisk kon-

tekst kan dette overføres til mester-

lærebegrebet eller til det at blive side-

mandsoplært af en mere kompetent

kollega.

En tredje kilde kan være at blive super-

viseret af nogen, der på professionel

vis kan hjælpe ved at påpege tidligere

succeserfaringer, og som gennem gode

spørgsmål kan hjælpe personen til at

udforske, hvordan det ville være en

god måde at gribe en udfordring an på.

Afrunding

Som det fremgår af ovenstående, er

stress et stigende folkesundhedspro-

blem, som inden for få år forventes at

blive den væsentligste kilde til sygdom

i vores samfund. Det er derfor tvin-

gende nødvendigt at forholde sig til

forebyggelse i denne sammenhæng, da

stress har store konsekvenser ikke blot

på individniveau, men også i et sam-

fundsøkonomisk perspektiv.

Stress kan dog ikke defineres ud fra en

simpel årsag-virkning-tilgang, men op-

står på baggrund af et komplekst sam-

spil mellem krop og psyke samt individ

og samfund.

Der findes derfor heller ikke et ”quick

fix” i form af en enkel og hurtig løsning

af stressproblematikken.

Der kan gøres meget både på individ-

og organisationsniveau for at forebyg-

ge stress, og i denne artikel er der peget

på nogle muligheder for intervention.

Det er dog helt centralt at slå fast, at

forebyggelse ikke kun er individets

eget ansvar, heller ikke kun ledel-

sens ansvar, men at det er et fælles

anlæggende i form af et samarbejde i

organisationen om at skabe robuste

arbejdskulturer, der virker sundheds-

fremmende. n


Self-efficacy begrebet forklarer, hvorfor det kan være svært at mestre en opgave, selv om vi har evnerne, hvis vi ikke tror på os selv.


Hvad kroppen fortæller

Folk, der kommer til klinik for Manuel

Behandling for at få behandlet forskel-

lige stressrelaterede lidelser, beretter

ofte, at de samtidig oplever skyldfølelse

eller irritabilitet og er uforstående over

for den måde, kroppen reagerer på.

Dette især, hvis de oplever, at stress-

symptomerne fortsætter, selv om de

har gjort en stor indsats for at ændre

på flere af de forhold, som de var op-

mærksomme på kunne føre til stress.

Det kroppen fortæller er, at den har

brug for støtte til at kunne ændre sin

tilstand.

Kroppens evne til at genvinde balance

Det er ikke nødvendigvis den stress, du

er udsat for, men din krops evne til at

regulere og dæmpe nervesystemet, ef-

ter at det har været på intenst arbejde,

som er årsagen til, at du kan opleve en

reaktion på stress, selvom din situati-

on er ændret. Når kroppens selvregu-

lerende systemer tænder og slukker

korrekt og ikke alt for ofte, kan krop-

pen genvinde sin balance efter udfor-

drende og livstruende situationer. Det

er først, hvis kroppen over en længere

periode bliver udsat for gentagne stres-

sorer, at selvreguleringen kan blive

tionelle medicin. Ved at diagnostice-

re og behandle det muskuloskeletale

system blev det muligt at behandle et

bredt udvalg af sygdomme uden brug

af medicin. Osteopati er en videnskab

baseret på traditionelle medicinske fag

som anatomi, neurologi, fysiologi, em-

bryologi, biomekanik og sygdomslære.

Osteopati omtales ofte som manuel

medicin, da osteopaten udelukkende

med manuelle teknikker benytter sig

af kroppens egne remedier ved enten

at støtte op om, aktivere eller dæmpe

det arbejde, kroppen allerede udfører.

Det første amerikanske universitet

for osteopati, A.T. Still University, blev

grundlagt i 1892.

En osteopatisk tilgang

En osteopatisk tilgang er erkendelsen

af, at selv små forandringer i struktur

og funktion, kan påvirke hele kroppen.

Kroppen er en enhed, den er intelligent

og besidder selvregulerende kræfter.

Det handler ikke kun om teknik eller

en bestemt protokol. Det handler om

patienterne og deres krops tilstand,

den dag de træder ind på klinikken.

overstimuleret, hvilket på længere sigt

kan lede til sygdomme. Mekanismer-

ne udtrættes og har svært ved igen at

normalisere sig. Samtidig kan nervesy-

stemet blive så sensitivt, at vi reagerer

på situationer, som egentligt ikke er

faretruende. Ved et lavere stressniveau

evner kroppen bedre at opretholde ho-

meostasis i alle systemer.

Kort- og langvarig stress

Kortvarig stress kan være gavnligt

for kroppen, idet dette aktiverer både

energimobilisering, vores immunfor-

svar og hormonsystemet. Kortvarig

stress skærper vores opmærksomhed

og hjælper os igennem udfordrende si-

tuationer. Alvorlig langvarig stress kan

bl.a. påvirke vores hjerte og kar og der-

med blodtryk, det kan påvirke vores

hormonelle balance, hjernen og ner-

vesystemet, samt vores immunforsvar

og fordøjelse. I svære tilfælde kan lang-

varig stress føre til angst og depression.

I 2015 led mellem 250.000-300.000 dan-

skere af alvorlig stress.

Hvad er osteopati?

Den amerikanske læge Andrew Taylor

Still udviklede osteopati i 1874 som et

alternativ til den daværende konven-

BEHANDLING AF STRESS MED OSTEOPATI

Af Anne Sophie N. Christensen, osteopat DO ved Klinik for Manuel Behandling, Aarhus

Du starter i et nyt job, oplever perioder med omstrukturering på arbejdspladsen eller skal håndtere særligt van-skelige problemstillinger i privatlivet! Vi oplever alle kortere eller længere perioder, hvor vi behøver at præstere mere og måske på en ny måde. Dette forårsager ikke de store fysiske symptomer, hvis forløbet er af kortere varighed, og du herefter vender tilbage til en mere forudsigelig hverdag. Det er, når vi bliver såvel fysisk som mentalt udfordret over en længere periode, og der ikke er udsigt til forandring, at mange mennesker oplever fysiske signaler, som muskelspændinger, hovedpine, fordøjelse og søvnbesvær. Disse signaler er som regel tegn på, at en forandring af omstændighederne nu er påkrævet! Og her har osteopati sin berettigelse!

En afklemt vagusnerve kan forårsage

nakkespændinger, ændret fordøjel-

se, spiserørskatar (reflux) og hæshed.

Osteopaten kan desuden arbejde med

lymfesystemet, så det lymfatiske flow

forbedres og restprodukter lettere

transporteres væk. Behandlingen kan

dermed støtte op om immunforsvaret

samt om nyrernes og binyrernes arbej-

de. Hvad osteopaten vælger at arbejde

med, kommer an på din krops tilstand,

den dag du træder ind på klinikken.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan give din vejrtrækning mere op-

mærksomhed. Hvis du kun bruger de

øverste ribben, når du trækker vejret,

spænder du automatisk op i nakken,

hvilket kan forårsage spændingsho-

vedpine. Involverer du derimod både

for- og bagside af bugen, vil du automa-

tisk fordybe vejrtrækningen og dermed

masserer dine organer og øge den ge-

nerelle ilt udveksling. Når du trækker

vejret overfladisk, bruger du kun den

øverste del af dine lunger. Dermed mi-

nimerer du den ilt, som er til rådighed

for dine muskler. Dine muskler bliver

hurtigt trætte og dermed også dig.

Derudover kan du forsøge at skabe

omstændighederne for en god søvn.

Du kan minimere dit indtag af hurtige

kulhydrater og sukker, samt moderere

indtag af stimulanser som mørk choko-

lade, kaffe, alkohol og røg.

Endelig kan du sørge for at få små pau-

ser i løbet af dagen, masser af frisk luft,

dagslys og bevægelse i din hverdag. n

Behandling af stress med osteopati fortsat

Tidligere osteopat og rektor ved Suther-

land Cranial College, Rollin Becker

(1910-1996), mente, at der er tre vigtige

forhold ved et hvert møde imellem pa-

tient og osteopat, nemlig: Hvad patien-

ten tænker, der er galt, hvad osteopaten

tænker, der er galt, og hvad der egent-

ligt er på spil. Derfor øver osteopaten

sig på at lytte til patienten, men især at

lytte til kroppen og vævet. Osteopati er

manuel medicin, hvilket betyder, at be-

handleren arbejder med og motiverer

din krops egne mekanismer igennem

blide mobiliseringer af led og organer

samt bindevævs- og kraniel behand-

ling. Et symptom fra en bestemt del af

kroppen skyldes ikke nødvendigvis et

problem i det pågældende område.

Hvordan kan osteopati være til

nytte?

Typisk vil osteopaten i forbindelse med

behandlingen af stressrelaterede pro-

blematikker arbejde med områder som

vejrtrækning og mellemgulvets mobili-

tet. Osteopaten kan forsøge at dæmpe

den del af nervesystemet, der står for

kamp og flugt, så kroppen kan opnå en

større afspænding og dermed en bedre

fordøjelse. I mange tilfælde kan kranie-

nerve nr. 10, vagusnerven, være af-

klemt. Denne længste kranienerve fra

den parasympatiske del af nervesyste-

met er forbundet med skjoldbruskkirt-

len, hjertet, lungerne og mave-/tarmsy-

stemet. Vagusnerven er derfor med til

at regulerer bl.a. fordøjelsen, hjertet og

lungerne.

Osteopati er en videnskab baseret på traditionelle medicinske

fag som anatomi, neurologi, fysiologi, embryologi, biomekanik

og sygdomslære. Osteopati er en behandlingsform, der også er

kendt som manuel medicin, da osteopaten udelukkende med

manuelle teknikker benytter sig af kroppens egne remedier ved

enten at støtte op om, aktivere eller dæmpe kroppens egne pro-

cesser. Osteopatisk behandling kan med fordel benyttes under

en periode med stress, men også som en stabiliserende faktor ef-

ter et længere stressforløb, for at give bedre forhold til kroppens

ressourcer, såsom led og bindevæv, nervesystem, fordøjelse og

immunsystem.

Anne Sophie N. Christensen er osteo-

pat DO ved Klinik for Manuel Be-

handling i Aarhus, hvor hun arbej-

der til dagligt sammen med 4 andre

osteopater. Hun har 7 års praktisk

erfaring med behandling til bl.a.

personer med symptomer på stress.

Hendes vinkel tager udgangspunkt

i den fysiologiske årsag til stress-

symptomer.

FAKTA OM OSTEOPATI


På www.danskeosteopater.dk finder du frem til den osteopat, som er tættest på dig.

INDHOLDSFORTEGNELSEVISS tilbyder

Arbejdspladskurser

AKTUELLE UDDANNELSER 2018Kommunikation

Neuropædagogik



Udviklingsforstyrrelser og psykiatriske lidelser

Efteruddannelser

Minikonference

Konsulentydelser

13

14

18

20

21

22

23

23

24

25

VISS TILBYDER

Har du ønsker eller idéer, hører vi me-

get gerne fra dig.

Er du blevet nysgerrig, og vil du have

mere at vide om, hvem VISS er?

Klik dig ind på www.viss.dk - her kan

du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen:

VISS – viden i fællesskab

Arbejdspladskurser

VISS kommer gerne ud og afholder

kurser på din arbejdsplads, det kalder

vi et arbejdspladskursus. Vi skrædder-

syer kurset eller fyraftensmødet, så det

passer til jeres behov både i vore eller

jeres egne lokaler.

Bliv inspireret s. 14-17.

Supervision, faglig sparring

eller rådgivning

Har I mere behov for supervision, fag-

lig sparring eller rådgivning, så ring

eller send en mail. Vi har konsulenter,

der kan hjælpe, se mere s. 25.

Vi tilbyder efteruddannelse inden for

6 temaer:

Udviklingsforstyrrelser

Kommunikation


Problemskabende adfærd

Neuropædagogik


Når du deltager på VISS’ kurser, tema-

dage og efteruddannelser, inkluderer

prisen altid morgenkaffe med brød,

frokost og eftermiddagskaffe med kage.

I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2018 i form af kurser, efteruddannelser og en minikonference. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig.

[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 13

ARBEJDSPLADSKURSER

Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen

Fælles fagligt fodslag

Bedre muligheder for implementering

Mulighed for sparring mellem kollegaer

Unik kobling mellem teori og praksis

Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads

Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på

jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op

til 25 deltagere er 15.500,- kr. pr. dag, plus transport og køretid.

Har I spørgsmål, eller ønsker I at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på

[email protected] eller på tlf. 8794 8030.

Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside www.viss.dk

Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til jerVi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov.

Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fæl-les forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet.

[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 15

Se hvilke temaer vi tilbyder

NeuropædagogikI neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejel-

ser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens

funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses

som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions-

psykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang

bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte spe-

cialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og

relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udvik-

lingshæmning eller demens.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,

kunne det fx være: Neuropædagogisk introduktion eller

Sanseintegration

UdviklingsforstyrrelserUdviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde,

vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle men-

nesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere

af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professio-

nelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med

disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå,

hvorfor borgerne agerer, som de gør.


kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige ud-

fordringer hos mennesker med autisme (ASF)

Pædagogiske tilgange og metoderI den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pæda-

goger med børn, unge og voksne med komplekse problem-

stillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være

mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussio-

nen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgs-

mål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er

derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen.


kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktfore-

byggelse

KommunikationI arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættel-

ser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde,

vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad

som udad for at finde en kommunikationsmåde, der frem-

mer et frugtbart samvær med borgerne.


kunne det fx være: Jeg-støttende samtaler eller Musik som

meningsfulde fællesskaber

Problemskabende adfærdMennesker med funktionsnedsættelser har et andet ud-

gangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omver-

denen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan

være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig

hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår bag-

grunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter

udvikles. Målet er ikke ”at lave borgeren om”, men at udvik-

le egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som

indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder.


kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktfore-

byggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning

ProfessionskompetencerKvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale

udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets

kompetencer. Det kan være mere praktiske kompetencer,

såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumen-

tation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer,

som gør den professionelle robust i forhold til at rumme

de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med

funktionsnedsættelser byder på.


kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende

medicin, Forflytningskursus

ARBEJDSPLADSKURSER:HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I?

”Jeg bød ind på kurset, da vores leder lagde det op, og

fik lov at komme afsted. Konsulenterne havde helt

styr på det der med hjernen. Det første modul var

meget teoretisk og faktaorienteret, men efterfølgen-

de fik vi via spørgeskemaer koblet det til vores egne

borgere og vores hverdag, og det var super godt. Vi

fik noget, vi kunne tage med hjem og bruge direkte i

dagligdagen. Alt i alt et rigtig godt kursus”.

(Mariager)

”Der er begyndt at dukke borgere op hist og pist med

demens, og vi manglede simpelthen viden om områ-

det. Vi kontaktede derfor VISS og bestilte et arbejds-

pladskursus. Kurset var super godt bygget op, med

en tydelig kobling til praksis.

Ved selv at være med til at designe kurset får man et

langt større udbytte og slipper for alt det irrelevante.

Alt i alt var det et hammer godt kursus!”

(Aktivitetscentret Bøgeskovgård)

”Vi ringede til VISS for at få en opfølgning på et tid-

ligere kursus i Neuropædagogik. Vi snakkede med

VISS’ konsulenter og fik skræddersyet kurset, så det

fik det helt rigtige fokus for os. Vi fik et meget inspi-

rerende kursus, som blev formidlet på en god måde”.

(Skærvebo)

Vi anbefaler VISS

17

Eksempler på arbejdspladskurserNedenfor finder du eksempler på arbejdspladskurser.

Søger du noget andet, kan du finde flere på www.viss.dk

Demens og udviklingshæmning

Når mennesker, der i udgangspunkt har nedsatte kognitive

funktioner, udvikler en demenssygdom, stilles krav til en lø-

bende justering af den pædagogiske indsats.

På kurset Demens og udviklingshæmning stiller vi skarpt

på demenssygdommenes symptomer, observationsmetoder

og interventionsmuligheder, hvor fokus er på livskvalitet og

trivsel på trods af demensens regredierende karakter.

Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS

Introduktion til Gentle Teaching

Formålet med kurset er at give dig et indblik i, hvad Gent-

le Teaching er, og hvordan du i dit daglige arbejde kan be-

nytte tilgangen til at skabe større trivsel og udvikling for de

mennesker, du arbejder med. Gentle Teaching er en filosofi,

hvortil der knyttes kontaktskabende pædagogiske metoder.

Gentle Teaching er især velegnet i forhold til beboere, som

skader sig selv, skader andre eller simpelthen bare giver op.

Ved Anna Marie Langhoff Nielsen,

specialpædagogisk konsulent, VISS

Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse

Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet ud-

gangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omver-

denen, hvilket fører til reaktioner og handlinger, som kan

være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde

sig hensigtsmæssigt til. Formålet med kurset er ud fra en

neuropædagogisk synsvinkel at give dig en mulighed for at

forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der

kan opstå pga. begrænset viden og forståelse for borgerens

udfordringer.

Ved Marianne Kirk Jepsen,


Tegn-Til-Tale, begynder

På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuro-

pædagogisk perspektiv.

Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere ta-

lesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og

forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel

læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte

til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøt-

tes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger

kernen i informationen.

Kurset kan tilrettelægges efter arbejdspladsens behov for

hverdagstegn. Praksiscases fra arbejdspladsens hverdag

kobles dermed på læringen af Tegn-Til-Tale som led i træ-

ning af tegnene. Arbejder du med borgere med nedsat

sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre

afkodningsmæssige udfordringer, giver det øget livskvalitet

for borgeren at støtte kommunikationen med visuelle ele-

menter fra Tegn-Til-Tale.

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS

[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser

KOMMUNIKATIONAktuelle uddannelser 2018

Tegn-Til-Tale, begynder På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuro-

pædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt

om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er

let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af

tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som

kommunikationsstøtte til borgere med kommunikations-

vanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn,

hvormed vi understreger kernen i informationen.

Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hu-

kommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige

udfordringer, giver det øget livskvalitet for borgeren at støtte

kommunikationen med visuelle elementer fra Tegn-Til-Tale.

18-17-HHvidovre 17. april 2018

Frist 13. marts 2018

Kr. 1.780,- Hvidovre

Kr. 1.550,- Skanderborg


18-15-SSkanderborg 28. august 2018

Frist 24. juli 2018

Klangmassage 1På dette kursus får du indblik i, hvad klangmassage er, og

lærer reglerne for, hvordan man placerer de tre basisskå-

le på kroppens forskellige områder. Efter bare to intensive

grundkursusdage har du lært, hvordan de forskellige tera-

piskåle anvendes, hvordan vibrationerne fra skålene for-

planter sig i kroppen, hvordan forskellige anslag påvirker

klang og vibrationer – og vil således være i stand til at give

en fuld grundlæggende klangmassagebehandling.

18-24-SSkanderborg 8. - 9. maj 2018

Frist 3. april 2018

Kr. 2.995,-

Ved Anne Neess, leder af Nordlys Centret og instruk-

tør i klangmassage og massage på Nordlys.

Tegn-Til-Tale, øvedePå dette kursus bygger du videre på de færdigheder, du al-

lerede har i brugen af Tegn-Til-Tale. Denne viderebygning

foregår i et neuropædagogisk perspektiv.

Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere ta-

lesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og

forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel

læres.

Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til bor-

gere med kommunikationsvanskeligheder understøttes be-

tydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen

i informationen.

Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hu-

kommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige

udfordringer, giver en udvidet og mere præcis brug af Tegn-

Til-Tale klarere kommunikation og mere nuanceret samvær

– og dermed øget livskvalitet for borgeren.

Kr. 1.780,-


18-18-HHvidovre 25. september 2018

Frist 21. august 2018

KOMMUNIKATION[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 19

Musik som meningsfulde fællesskaberPå dette kursus får du en indføring i musik som et redskab til

at skabe meningsfulde fællesskaber i arbejdet med menne-

sker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Gennem

forskellige praktiske øvelser får deltagerne afprøvet, hvor-

dan man kan opbygge forløb, der er tilpasset brugernes ud-

viklingstrin og ressourcer.

Med musikken som redskab får vi meget forærende. Musik

giver mening for alle. Musik udvisker forskelle og fremhæ-

ver det, som gælder for os alle: lysten til at være sammen og

gøre noget sammen. Musikken giver os begge muligheder.

Vi kan bruge lyttemusik som en behagelig og kravløs sanse-

oplevelse, og vi kan udfolde os aktivt i musikken med sang

og instrumenter, bevægelse og leg.

18-19-SSkanderborg 10. april 2018

Frist 6. marts 2018

Kr. 1.550,-

Ved Anne Steen, musikterapeut,

Landsbyen Sølund

NEUROPÆDAGOGIKAktuelle uddannelser 2018

Introduktion til neuropædagogikPå dette kursus får du en overordnet introduktion til neu-

ropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelses-

ramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi.

Kognitionspsykologien belyser mentale processer som per-

ception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neu-

ropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse

mentale eller kognitive processer.

Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i

pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være

en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pæ-

dagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med

mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Demens og udviklingshæmningPå dette kursus får du indsigt i, hvad demens er – både ge-

nerelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at ob-

servere og opdage symptomer hos mennesker med udvik-

lingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse

mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsni-

veau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og

ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der

er tale om demens.

Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neurops-

ykologiske konsekvenser, forskellige observationsmetoder

samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende kan

justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde

borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen.


Frist 8. marts 2018

Kr. 1.550,-

Ved Marlene Theager,


18-12-SSkanderborg 6.-7. november 2018

Frist 2. oktober 2018

Ved Trine Lilliendahl Hansen,


Ved Trine Lilliendahl Hansen,


Kr. 2.995,- Kr. 3.200,-

Skanderborg

Hvidovre

18-11-HHvidovre 4.-5. september 2018

Frist 31. juli 2018

NEUROPÆDAGOGIK[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 21

Introduktion til sanseintegrationPå dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder

og integrerer sanseindtryk fra vores forskellige sanser, og

hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikati-

oner på problemer med sansebearbejdning. Kurset belyser

sammenhænge mellem sansning og perception, den kogniti-

ve proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske

påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler

og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan

problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres

og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til

sensoriske profiler og snoezelen.

PÆDAGOGISKE TILGANGE OG METODERSommerskole- musikterapi, leg og massage På sommerskolen ligger fokus på at styrke relationen mel-

lem beboeren og medarbejderen, der får mulighed for at

fordybe sig i deres indbyrdes samvær. Som deltager får

du en indføring i musik, leg og massage som pædagogiske

redskaber til at opbygge kommunikation og samspil, og du

bliver præsenteret for afspænding gennem sanseoplevelser

som et redskab til nærvær og for klangmassage som en dy-

bere kropslig påvirkning.

Hver dag afsluttes med undervisning og feedback til dig og

de øvrige pædagoger. Bemærk! Første kursusdag er uden

beboere.

18-37-SSkanderborg 25.-29. juni 2018

Frist 23. april 2018

Ved Anne Steen Møller, musikterapeut og GT-mentor

Paul Misfeldt, fysioterapeut og GT-mentor

Vivi S. Skou, boenhedsleder og GT-mentor

Kr. 5.500,- pr. deltagende beboer inkl. ledsager.

Prisen er ekskl. overnatning, morgen- og aftensmad.

18-21-HHvidovre 10.-11. april 2018

Frist 6. marts 2018

Ved Lilli Hansen,


Ved Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen,


Kr. 3.200,- Kr. 2.995,-

Hvidovre

Skanderborg

18-20-SSkanderborg 28.-29. august 2018

Frist 24. juli 2018

PROFESSIONSKOMPETENCERAktuelle uddannelser 2018

Grundlæggende medicinkursus På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede

uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i

medicindispensering og medicinadministration. På kurset

gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker

kroppens funktioner samt vigtigheden af og ansvarligheden

i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirk-

ninger.

Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål

til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem be-

svaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe me-

dicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er

med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgan-

gen på kurset.

18-22-SSkanderborg 16.-17. april 2018


Kr. 3.410,-

Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske

Grethe Nim, sygeplejerske med speciale i psykiatri,

Landsbyen Sølund

18-23-SSkanderborg 12.-13. november 2018

Frist 8. oktober 2018

Opdag potentialet i stress På dette kursus får du indsigt i, hvad stress er, og i årsagerne

til symptomerne på stress. Du lærer du at forstå og håndtere

stress ud fra to forskellige tilgange, nemlig den fysiologiske

tilgang og den neuro- og kognitivpsykologiske tilgang. Der

vil være fokus, på hvordan stress påvirker vores krop og

sind, tanker og følelser, samt hvordan stress kan influere på

vores relationer. Derudover får du indsigt i det potentiale

for forandring, der ligger i stress, når vi begynder at forstå

kroppens signaler og reagerer hensigtsmæssigt på dem.

Ved Anne Sophie N. Christensen, osteopat DO ved

Klinik for Manuel Behandling i Aarhus, og Marianne

Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent i VISS

Kr. 1.550,-


Frist 7. marts 2018

Robusthed og sensitivitetPå dette kursus får du redskaber til at arbejde med robust-

hed og sensitivitet. Robusthed skal ikke betragtes som det

modsatte af sensitivitet eller kontakt til egen skrøbelighed.

Sensitiv kontakt og nærvær i relationen er derimod en for-

udsætning for psykisk robusthed og godt pædagogisk relati-

onsarbejde. På kurset lærer du om, hvordan sensitivitet og

robusthed bevidst kan opøves og trænes.

18-29-HHvidovre 10. oktober 2018

Frist 6. september 2018

Kr. 1.550,-Kr. 1.780,-

Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk kon-

sulent, VISS og Marianne Dalsgaard, specialpædago-

gisk konsulent, VISS



Skanderborg

Hvidovre

[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 23

Efteruddannelse i neuropædagogikUddannelsen giver dig en grundlæggende viden om ner-

vesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i

neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionel-

le systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres

du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gen-

nem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik

analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til

en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne,

sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den

måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situ-

ation.

Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt,

hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case.

Uddannelsen er bygget op som 7 moduler af 2 til 3 dages varighed.

EFTERUDDANNELSER

Kr. 17.900,- Skanderborg

Ved Neuroteamet, VISS

Opstart: 21. august 2018 kl. 9.00 – 15.00

Moduler i uge: 34, 36, 38, 40, 43, 45, 49 i 2018

Frist 22. juni 2018

Opstart: 15. januar 2019 kl. 9.00 – 15.00

Moduler i uge: 3 - se øvrige moduler på viss.dk

Frist 1. december 2018

18-03-S

EFTERÅR 2018, HOLD 3 SKANDERBORG

FORÅR 2019, HOLD 2 HVIDOVRE

19-02-H

Kr. 20.550,- Inkl. grundbog – Hvidovre

Epilepsi og udviklingshæmning På dette kursus får du en indføring i, hvordan epilepsi kom-

mer til udtryk og behandles i forhold til mennesker med ud-

viklingshæmning. Når du som pædagog arbejder med men-

nesker med udviklingshæmning, vil du ofte møde borgere,

som har epilepsi. Det kan være svært at vide, hvordan du

skal takle borgeren, når denne har anfald, hvad du skal gøre,

når anfaldet er overstået - og ikke mindst hvad du skal være

opmærksom på for at forebygge anfald. Ofte oplever man, at

borgere med epilepsi bliver fejlvurderet, fordi man ikke er

opmærksom på, at det kan være epilepsi.

PROBLEMSKABENDE ADFÆRD

Ved Lilli Hansen,


Kr. 1.550,-

18-38-SSkanderborg 15. maj 2018

Frist 10. april 2018

Vi har altid haft musik. Musikken er en del af vores iden-

titet – og en vej til at påvirke og harmonere vores følelser.

Men hvad er det egentlig, musik giver os, siden det er så

vigtigt for os? Hvordan påvirker musikken vores hjerner?

Hvorfor har vi opfundet musik? Meget tyder på, at vi sim-

pelthen ikke ville kunne overleve uden musik!

Opmærksomheden på musik som pædagogisk og terapeu-

tisk tilgang og effektivt redskab er kommet i fokus de se-

nere år. Men hvordan kan musik anvendes som redskab

og metode i forhold til mennesker med nedsat fysisk og

psykisk funktionsevne?

For mennesker med demens, (sen)hjerneskade eller vidt-

gående funktionsnedsættelser spiller musik både en pæ-

dagogisk og terapeutisk rolle og kan i samspil med andre

metoder medvirke til at forbedre vilkårene samt øge livs-

kvalitet og trivsel hos disse mennesker. Musik handler

bl.a. om minder, sammenhold og sociale relationer. Som

terapiform skaber musik et trygt rum, hvor aktiviteterne

opleves som meningsfulde. Dette gælder også klangmassa-

ge, en terapiform med rødder i musikken, som er en sær-

deles virksom, sansestimulerende behandlingsform med

stor afspændende effekt.

MINIKONFERENCE

Endelig er musik en metode til facilitering af læring ved

at blande indlæringsstoffet med musik og humor i en

balance, hvor tonen er let, men uden at emnet bliver be-

handlet overfladisk.

Glæd dig til oplæg ved Peter Vuust, musiker og hjernefor-

sker ved Aarhus Universitet, Aase Marie Ottesen, Postdoc

ved Aalborg Universitet og Sigurd Barret, pianist, enter-

tainer, komponist og forfatter. Du vil også få mulighed for

at vælge workshops ved bl.a. Birgitte Christensen Gam-

meltoft, ergoterapeut, Anne Steen, musikpædagog, Tove

Stenderup, lektor, ph.d.-studerende ved VIA, Lone Engsig

Hvam og Mick Mandal, lærere ved STU.

MUSIK SOM PÆDAGOGISK INVITATIONMinikonferencen sætter musikken ind i et videnskabeligt perspektiv med fokus på musik som pædagogisk og terapeutisk tilgang i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.Konferencen tager afsæt i følgende områder: Musik som overlevelsesmekanismeMusik som etnografisk tilgangMusik som læringsfacilitator

Musik som drivkraftMusik som sansestimulerende vibrationerMusik som terapeutisk redskab

Skanderborg 20. september 2018

Frist 16. august 2018

18-30-S

Til og med den 18. juni 2018:

kr. 2.095,- – derefter: kr. 2.295,-

[ Nr. 28 september 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25

KONSULENTYDELSERHOS VISSVISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuro- psykologiske kompetencer. Kompetencer som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på [email protected], tlf. 8794 8030, så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS.

[ Nr. 30 februar 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25

Præsentation af VISS konsulent

Mit navn er Marianne Dalsgaard. Jeg er uddannet pæda-

gog og cand. pæd. i pædagogisk sociologi fra DPU og er cer-

tificeret coach. Jeg har arbejdet som specialpædagogisk

konsulent i VISS siden 1. marts 2015.

Hvad er din faglige baggrund?

Som pædagog arbejdede jeg først på et botilbud for men-

nesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, her-

under mennesker med autismespektrum forstyrrelser.

Dernæst fik jeg arbejde på et psykiatrisk botilbud for men-

nesker med psykiatriske lidelser, hvor jeg efter en tid som

pædagog på stedet blev afdelingsleder. Jeg har også i en

treårig periode været misbrugsbehandler.

Efter at have afsluttet min cand. pæd. i pædagogisk socio-

logi var jeg i to år ansat i et metodeudviklingsprojekt i Blå

Kors, som blev finansieret af midler fra Socialstyrelsen.

Herefter var jeg konsulent i en stabsfunktion for psykiatri-

og handicapchefen i to kommuner. Det var stillinger med

mange funktioner, såsom projektansvarlig for opstart

af STU for unge med ADHD, administrator af utilsigtede

hændelser og ledsageordning samt konsulent i forhold til

indkomne sager om magtanvendelser, afholdelse af tema-

dage, rådgivning, supervision, redegørelser til socialud-

valget m.m. De sidste to år, inden jeg kom til VISS, var jeg

konstitueret leder af et botilbud i Hedensted Kommune.

Alle disse forskellige funktioner har givet mig et rigtig godt

afsæt til de opgaver, jeg nu løser i VISS.

Hvilke opgaver løser du i VISS?

I VISS løser jeg mange forskellige typer af opgaver. Det at

være specialpædagogisk konsulent i VISS er et alsidigt og

meget spændende job. Der er imidlertid 2 store områder,

som fylder en del, nemlig undervisning og VISO-sager, idet

Landbyen Sølund er leverandør til VISO.

Som VISO-specialist yder jeg neuropædagogisk udredning

og rådgivning i VISO-sager. VISS udbyder kurser, efterud-

dannelser, temadage og arbejdspladskurser, og her er jeg

en af underviserne. Derudover varetager jeg opgaver som

supervision, coach- og konfliktløsningsopgaver, er med i

redaktionen af vores blad, skriver artikler m.m.

Hvad er din specialer og kernekompetencer?

Gennem min uddannelse og erfaring som konsulent har

jeg opnået en række kompetencer, der gør mig i stand at

bringe de medarbejdere, jeg underviser, rådgiver eller su-

perviserer, lidt op i ”helikopteren” og give dem nye per-

spektiver på borgeren og på dem selv i forhold til deres

egen kommunikation og metoder.

Hvad er det mest interessante ved dit job som

konsulent i VISS?

Det er et svært spørgsmål at skulle udpege det mest in-

teressante, da netop alsidigheden og mødet med mange

spændende mennesker er det, der gør mit arbejde som

konsulent i VISS interessant. Oplevelsen af – gennem un-

dervisning, udredning og rådgivning – at kunne facilitere

viden til medarbejderne og dermed være medskaber af

positiv forandring for borgeren og medarbejderne giver

stor meningsfuldhed og arbejdsglæde for mig. n

Af Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent i VISS

Stress i et borgerperspektiv

Mennesker med ADHD oplever at have funktionsvanskeligheder, der giver anledning til en mængde svært håndterbare situationer i dagligdagen, hvilket er en stor belastning både for dem selv og for mennesker omkring dem. Mange har en grundfølelse af stress, der både påvirker fysisk og psykisk sygdom, og som øger risikoen for nedsat livskvalitet. Arbejdshu-kommelsen er hos de fleste forringet, og for mange betyder dette vanskeligheder med at skabe struktur og overblik samt dårlig tidsfornemmelse, hvilket samlet set gør det svært at planlægge gøremål og dagligdagsaktiviteter.

Frank Laursen, der er pædagog og yder

bostøtte hos voksne med ADHD mellem

18-66 år i Aarhus kommune, byder mig

på kaffe. I de næste timer skal vi tale

om, dels hvordan han oplever, at stress

kommer til udtryk i borgerens hver-

dag, dels hvordan han arbejder med

at skabe overblik og sammenhæng i

borgerens liv, så det bliver nemmere

for denne at modstå stress i hverdagen.

Frank, der har været ansat som bo-

støttemedarbejder i fem et halvt år,

indleder med at fortælle, hvordan en

arbejdsdag kan se ud. Nogle dage star-

ter arbejdsdagen på kontoret og andre

gange hjemme hos borgeren. Antal-

let af besøg kan variere, alt efter hvor

mange timers bostøtte den enkelte bor-

ger er bevilget.

Frank fortæller videre, at det er et kri-

terie, at man som udgangspunkt skal

have diagnosen ADHD for at kunne

modtage bostøtte fra det team, hvor

han arbejder. En diagnose, som man-

ge har fået stillet i barndommen, mens

andre først får diagnosen i voksenlivet

i forbindelse med, at deres børn diag-

nosticeres, og hvor de pludselig kan

genkende sig selv i billedet.

Den første kontakt med borgeren er

yderst vigtig: ”Jeg prøver som det før-

ste at lave faste aftaler med borgeren,

når de starter med at modtage bostøtte

hos os. Jeg prøver at holde fast i de her

aftaler for at skabe en fast struktur”,

forklarer Frank.

Et liv i kaos

For mennesker med ADHD betyder ker-

nesymptomerne, at man i voksenlivet

fortsat vil have koncentrationsvanske-

ligheder. Hyperaktiviteten er mindre

udtalt, men i stedet forplantes det som

en indre uro og rastløshed, hvor nogle

ligefrem beskriver det, som om de har

en tikkende bombe indeni. Impulsivi-

teten viser sig ved vanskeligheder med

at vente på tur, tendens til opfarenhed,

og det kan være svært at udsætte egne

behov. Følelsesmæssigt kan der fore-

komme svingninger og ustabilitet, og

stemningen kan svinge fra tristhed til

en løftet og nærmest manisk tilstand

(Damm og Thomsen, 2007).

Om det fortæller Frank, at der i hand-

leplanen fra Myndigheden står beskre-

vet, hvad bostøtten skal lave. Det kan

fx være postsortering, ledsagelse, sam-

taler og hjælp til økonomi. ”Men oftest

kommer jeg ind til kaos. Jeg oplever en

kaostilstand hos borgerne, og de virker

stressede. Det hele vælter, og de kan

ikke prioritere. Det bliver min opgave

at sortere i kaos”.

Rod, uåbnede breve, elendig økonomi,

triste livsomstændigheder, kontroltab

og manglende overblik er blot nogle af

de mange faktorer, der gør, at borger-

ne oplever at befinde sig i en stresstil-

stand, og denne stress har store konse-

kvenser for den pågældende borger.

Det kan være oplevelse af kaos i situa-

tioner, andre uden videre ville have

klaret. Som Frank udtrykker det, så

kunne man jo lige hurtigt rydde op i

stuen eller fjerne bunken med det be-

skidte tøj. Det sker bare ikke. Det vir-

ker som om, at alt hober sig op, at der

vokser lag på lag af belastninger – og

pludselig rammes kaospunktet, hvor

det hele kan være lige meget. Bægeret

flyder over, og borgeren lukker men-

talt ned. Smider breve ud, aflyser bo-

støtten eller råber op.

Hvordan kommer stress til udtryk?

Ved stress udsendes to stresshormo-

ner, adrenalin og kortisol, i kroppen.

Når kortisol udsendes over tid, påvir-

kes hippocampus, der netop har en

vigtig funktion i forhold til vores hu-

kommelse. ”Der er en konstant følelse

af at have travlt. De har travlt. Det er

jeg slet ikke i tvivl om. De gør en mas-

se, men når ingen vegne. Der er hele

tiden en følelse af at være bagud. Det

stresser, og pulsen ryger op. Angst og

dårlig hukommelse er mere reglen end

undtagelsen”.

Når man ligger højt med hensyn til

stress, er det ikke ualmindeligt, at man

kan blive styret af sine følelser og svin-

gende i sin affektlabilitet. Hvis affektre-

guleringstilstanden er nedsat, hvilket

ofte ses hos mennesker med ADHD, vil

der være flere situationer, hvor man

oplever tab af selvkontrol.

Frank forklarer, at han ofte oplever

følelsesladede udbrud, og at udtrykket

kan variere hos mænd og kvinder: ”Jeg

oplever, at kvinderne græder meget.

De glemmer og slår sig selv i hovedet

over det, og de bærer rundt på en fø-

lelse af ikke at slå til. Skyld og skam.

De skammer sig. Mændene kan blive

mere aggressive. Men fælles for dem

begge er isolation og ensomhed”.


ADHD opstår i barndomsårene og er kendetegnet ved tre kernesymptomer: Hyperaktivitet,opmærksomhedsforstyrrelse og impulsivitet.

Jeg prøver som det første at lave faste aftaler med borgeren, når de starter med at modtage bostøtte hos os. Jeg prøver at holde fast i de her aftaler for at skabe en fast struktur, forklarer Frank.

tydningsfuld for indsatsen: ”Den skal

kunne flytte lidt, og jeg skal se en snert

af motivation”.

Det er nødvendigt at basere indsatser

på viden om borgerens samlede til-

stand og dennes behov for og ønsker

om forandring. Men lige så vigtigt er

den grundlæggende tilgang, der får

en værdifuld betydning i samarbej-

det. Om dette siger Frank: ”Borgerne

vil gerne gøre deres bedste, men til en

start kan mange ikke, selvom de gerne

vil. Her viser jeg min hjælpsomhed, og

jeg går gerne forrest, hvis der er behov

for det”.

Med disse ord, der knytter sig til grund-

filosofien om, at mennesker mødes ud

fra en tro på, at de gør det bedste de

kan, takker jeg Frank for kaffen. n

Frank indleder her med at fastslå,

at respekt og ordentlighed er vigtige

egenskaber. ”Jeg kommer ind og vej-

rer situationen. Jeg sætter mig ned og

signalerer ro. Det har en god effekt. Jeg

kan sadle om, og vi kan starte et andet

sted end planlagt, hvis det er nødven-

digt”.

Grundstenene i pædagogisk arbejde

er ofte beskrevet med, at det først og

fremmest handler om at forholde sig

til det menneske, man sidder overfor,

og dernæst til de udfordringer og den

funktionsnedsættelse, som borgeren

har. Den pædagogiske viden og de

praktiske metoder bliver således vigti-

ge redskaber i den daglige praksis.

Om det fortæller Frank: ”Min ro smit-

ter. Jeg kan udstråle ro i kaos. Der kan

opstå en tro på, at vi nok skal finde ud

af det sammen”. Frank fortæller vide-

re, at relationen og motivationen er be-

Stress i et borgerperspektiv fortsat

Frank forklarer videre, at det dårlige

selvværd også kan skyldes, at der kan

være manglende forståelse fra syste-

mets side. Hvis man fx kommer for

sent til et møde i børnehaven, kan det

påpeges negativt over for kvinderne.

”Det er svært for kvinderne at planlæg-

ge og at komme ud ad døren til tiden,

og det stresser at blive mødt med rul-

lende øjne af systemet, fordi man kom-

mer for sent. På den måde tilføres en

masse stress fra omgivelserne”.

ADHD og stress

Samtalen med Frank understreger, at

der er risiko for, at mennesker med

ADHD oplever kaos trods lave belast-

ninger. Det er vigtigt at kortlægge de

forskellige belastningsfaktorer, men

det interessante er ligeledes, hvilke pæ-

dagogiske redskaber Frank bruger til

at arbejde med stressen, således at de

mennesker, han yder bostøtte hos, får

en oplevelse af i højere grad at mestre

eget liv.

Vil du vide mere

Skulle denne artikel have gjort dig interesseret i at lære mere om ADHD,

anbefales kurset Selvregulering og eksekutive funktioner i efteråret i Skander-

borg eller som arbejdspladskursus.


Litteratu

r: Dam

m, D

orte & T

hom

sen, P

er Hove (2007): E

t liv i kaos – Om

voksne m

ed A

DH

D. H

ans R

eitzels Forlag.

ADHD OPSTÅR I BARNDOMSÅRENE OG ER KENDETEGNET VED TRE KERNESYMPTOMER: • Opmærksomhedsforstyrrelse • Hyperaktivitet • Impulsivitet

Kernesymptomerne betyder, at man har svært ved at fungere i sin dagligdag. Vanskelighederne stiger i takt med krav fra om-givelserne. Vanskelighederne kan forårsage lav selvværdsfølelse og lav selvtillid, og op til 80 % af voksne med ADHD udvikler andre psykiske lidelser. Stress og belastningstilstande forværrer ofte symptomerne og funktionsniveauet. Psykinfomidt.dk

Musik som meningsfulde fællesskaber Anne Steen 10-04-2018 06-03-2018 18-19-S

Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen 10-04-201811-04-2018

06-03-2018 18-21-H

Opdag potentialet i stress Anne Sofie N. Christensen Marianne Kirk Jepsen

11-04-2018 07-03-2018 18-35-S

Demens og udviklingshæmning Marlene Theager 12-04-2018 08-03-2018 18-33-S

Grundlæggende medicinkursus Annette Frederiksen ogGrethe Nim

16-04-201817-04-2018

12-03-2018 18-22-S

Tegn-Til-Tale – begynder Birte Norlyk 17-04-2018 13-03-2018 18-17-H

Robusthed og sensitivitet Marianne Kirk JepsenMarianne Dalsgaard

18-04-2018 14-03-2018 18-28-S

Efteruddannelse i neuropædagogik- Skanderborg

Neuroteam 1.gang21-08-2018

22-06-2018 18-03-S

Klangmassage Anne Ness 08-05-201809-05-2018

03-04-2018 18-24-S

Epilepsi og udviklingshæmning Lilli Hansen 15-05-2018 10-04-2018 18-38-S

Sommerskole Anne SteenVivi StormPaul Misfeldt

25-06-2018til29-06-2018

23-04-2018 18-37-S

Tegn-Til-Tale - begynder Birte Norlyk 28-08-2018 24-07-2018 18-15-S

Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen og Marianne Kirk Jepsen 28-08-201829-08-2018

24-07-2018 18-20-S

Introduktion til neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen 04-09-201805-09-2018

31-07-2018 18-11-H

Minikonference: Musik som pædagogisk invitation

Se invitation s. 24 20-09-2018 16-08-2018 18-30-S

Tegn-Til-Tale - øvede Birte Norlyk 25-09-2018 21-08-2018 18-18-H

Efteruddannelse i neuropædagogik- Hvidovre

Neuroteam 1.gang15-01-2019

01-12-2018 19-02-H

UDBUD 2018Kursustitel Underviser Dato Frist Kursusnr.

RESERVÉR VISS’ BOG Integrativ Neuropædagogik

– Udkommer i 2018 –

Bestil via mail: [email protected] eller på viss.dk > Viden > Nye fagbøger

Protac Kugledynen™ CalmProtac SenSit®

n Få et gratis konsulentbesøg af vores terapeutern Se mere på protac.dk eller ring på 86 19 41 03

Sansestimulerende hjælpemidlerSkab ro og tryghed – og få en bedre søvn

Tilmeld digvores nyhedsmail

på protac.dk

Læs faglige indlæg og hør

mere om vores gratis

temadageStress belaster både krop, hjerne og tanker

med symptomer som søvnbesvær, fysisk uro

og angst. Sansestimulerende hjælpemidler

kan dæmpe symptomerne gennem dybe

tryk fra de kugler, som er i alle Protacs pro-

dukter. Kuglernes tyngde og tryk stimulerer

kroppens følesans og muskel-led-sans og

virker tryghedsskabende og beroligende.

SPÆNDENDE FREMTIDI maj 2018 udkommer næste blad; glæd dig til temaet

Naturen som pædagogisk rum.

Modtag VISS gratis med posten fire gange om året, send din

adresse til [email protected]. Du kan som sædvanlig

downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få over-

blik over VISS’ udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejds-

plads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030.

Tjek og tilmeld dig VISS’ efteruddannelsestilbud på

www.viss.dk

VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg

Telefon 8794 8030 [email protected]

Følg os på LinkedInwww.linkedin.com/company/viss

Annoncér i VISS bladet

VISS tilbyder s. 31 i bladet til annoncører, som fremstiller

produkter, der er målrettet VISS’ målgruppe. Interesserede

kan rette henvendelse til VISS.

VISS – viden i fællesskab

Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med

mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så

tilmeld dig VISS’ nyhedsmail på www.viss.dk.

Følg os på Facebookwww.facebook.com/viss.dk

Documents

TEMA STRESS - Skanderborg Leder Stress og forebyggelse Behandling af stress med osteopati Stress i et borgerperspektiv ... at pædagoger har den højeste erhvervsrisiko for at blive