Tema: Vækstkritik og grøn omstillingorg.enhedslisten.dk/files/medlemsblad/rg59_web.pdf · Tema: Vækstkritik og grøn omstilling Næsten alle partier jagter væksten. Men hvad er

Tema:

Vækstkritik og grøn omstillingNæsten alle partier jagter væksten. Men hvad er vækst egentlig – og er den en forudsætning for ’det gode liv’ eller snarere en forhindring? Rød+Grøn ser nærmere på væksten og den nødvendige grønne omstilling. Side 12-19.

Juli 2

014

nr

59

Me

dle

msb

lad fo

r En

he

dsliste

n

2 rød+Grøn Juli 2014

I januar kom Danish Crown med den kontante ud-melding, at driftsudgifterne for slagteriet i Røn-ne skulle reduceres med 25 mio. kr. årligt, ellers ville det blive lukket. Efter et langstrakt forhand-lingsforløb, hvori såvel kommunen, regeringen som de lokale svineavlere indgik, godkendte slag-teriarbejderne for nyligt en aftale, der betyder, at de indskyder 3,5 procent af deres løn i et investe-ringsselskab. Således er en arbejdsplads, hundre-devis af familier og et lokalsamfund reddet – men det er en stakket frist.

Baggrunden for Danish Crowns murbrækkeri er en kommune under hårdt pres, hvor arbejds-løsheden ligger over landsgennemsnittet, mens der ikke er nogen nabokommune at søge arbejde i. Godt nok blev aftalen udlagt som en ’lex Born-holm’, men blækket var knapt tørt, før kommu-nikationsdirektør Anne Villemoes udtalte, at nu kunne man endelig komme videre på de andre slagterier. Man presser lønnen et sted og tager forringelsen med til det næste!

De bornholmske slagteriarbejdere kæmpede bravt. Velvidende at deres kammerater på andre

slagterier ville blive mødt af samme krav, holdt de sig endnu større lønnedgang fra livet. Men et nederlag er det, og så er situationen end ikke løst. Slagteriarbejderne konkurrerer fortsat med de lave lønninger i bl.a. Polen, og landbruget har nu blot fået endnu en grund til at udbygge deres skadende svinefabrikker. Årligt vil der frem-over blive produceret 500.000 slagtesvin på Bornholm. For hver bornholmer går der således 12,5 gris. Mængden af lort svarer til afføringen fra ca. 2 mio. mennesker. Ganske illustrativt for den ubalance, der kendetegner landbruget anno 2014.

På positivsiden hører dog, at der er en voksen-de bevidsthed om, at radikale forandringer af vo-res landbrugsproduktion er uomgængelig – og diskussionen om ejerformer lurer lige bag. Ar-bejdernes solidaritet vidner i tillæg om, at klasse-bevidstheden er intakt og tiltagende, hvilket bør være vores udgangspunkt, næste gang koncer-nen gør brug af sine afpresningsmetoder.

»Baggrunden for Danish Crowns murbrækkeri er en kommune under hårdt pres, hvor arbejdsløsheden ligger over landsgennemsnittet, mens der ikke er nogen nabokommune at søge arbejde i.«

Pengene eller livet!

RETNING

Redaktør: Simon Halskov

Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Linda Hansen, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Emilie Henriksen, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund.

Art Director: Maria Prudholm

Kontakt: [email protected]: 1903-8496

Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/årMedlemmer modtager automatisk bladet.

Administration/ abonnement: 33 93 33 24

Næste deadline: 13. august kl. 9.00

Debatindlæg:må højst fylde 2.000 tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: [email protected] eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+GrønChristiansborg, 1240 Kbh K

Udgives af: Enhedslisten

Forsidecollage: Rebel With One Cause

Oplag: 9.400 Tryk: KLS Grafisk Hus

Morten RiisByrådsmedlem i Bornholms Regionskommune

INDholD

Dette nummer

Måneden der gik s3

Et folketingsår, der slog gnister s4-5

Kort nyt fra Folketinget s7

Surt og sødt fra EU-valget s8-9

International fastfood-kamp s11

Kommuneaftalen s20

ligestillingsforum i Malmø s21

Byrødder kæmper mod nyttejob s22

Strategi for solidarisk udvikling s22

Rebellen Asger Jorn s24

Nyt fra hovedbestyrelsen s25

Debat s26-30

Meddelelser og annoncer s31

over stregen s32

+ Ny fond gør Danmark grønnere s6Enhedslisten og regeringen er blevet enige om at etablere en grøn investe-ringsfond, som samtidig sikrer flere nye arbejdspladser end regeringens to vækstplaner tilsammen.

+ Alle taler om Podemos s10Spaniens nye venstrefløjsparti Podemos stormede i maj ind i EU-parlamentet. Podemos repræsenterer en kraft, som hidtil ikke har været repræsenteret i det spanske parlament: gadeprotesterne.

+ Tema: Vækstkritik og grøn omstilling s12-19

Hvad er vækst egentlig – og er den overhovedet en forudsætning for ’det gode liv’ eller snarere en forhindring? Rød+Grøn ser nærmere på væksten og nødvendigheden af en grøn omstilling.

rød+Grøn Juli 2014 3

MåNEDEN DER GIK

Den dårlige nyhed

Kommune- og regionsaftale forringer velfærdenRegeringen er blevet enig med KL og Danske Regioner om økonomien for 2015. Overordnet vil aftalen medføre besparelser på velfærd og sundhed – dette til trods for, at Finansministeriet har erklæret dansk økonomi for værende i bedring.

Læs mere om kommune- og regionsaftalen på side 22.

Den gode nyhed

Franks grønne fondEfter mange års pres fra Enhedslisten, er vi nået til enighed med regerin-gen om oprettelsen af en grøn, statslig investeringsfond, der aktiverer pensionsformuerne i grøn omstilling. I Finansministeriet kalder de den ”Franks fond”, med hentydning til, at det er Frank Aaens påfund. Fonden vil poste op til 5 mia. kr. i grøn opstilling og ifølge Dansk Metal skabe op mod 7.000 arbejdspladser.

Læs mere om Danmarks Grønne Investeringsfond på side 6.

Citatet»Slagteriarbejderne var modige. De vidste godt, at det var deres job, der var på spil. Men de vidste også, at hvis de bare bøjede nakken, så ville deres kolleger på andre slagterier stå for tur, så de stod fast – og det virkede. Det viser, at det nytter at være modig, at det nytter at sige nej til revolveren, at det nytter at stå sammen.«

Johanne Schmidt-Nielsen fra talerstolen på Folkemødet (om de fyringstruede, bornholmske slagteriarbejdere).

Billedet Foto: Joakim Quorp Matthiesen, Folkeuniversitetet

Enhedslistens folketingsmedlemmer deltog i

125 debatter i løbet af Folkemødet. Her ses Pernille Skipper give en ”opsang til folket”

fra biblioteket i Rønne.


Ak

tue

l po

liti

k

FolketingetPelle Dragsted, politisk rådgiver

Den politiske sæson åbnede med langstrakte men fejlslagne finans-lovsforhandlinger mellem Enheds-listen og regeringen. I offentlighe-den kom det, med hjælp fra det so-cialdemokratiske spinapparat, i høj grad til at fremstå som om, at sam-menbruddet alene skyldtes En-hedslistens krav om to bade til svage ældre. Men forud var gået månedlange forhandlinger, hvor regeringen havde afvist alle En-hedslistens andre hovedkrav. Det

gjaldt forbedringer af dagpengesy-stemet, kravet om at ansætte fle-re varme hænder i den kommunale velfærd og kampen mod social dumping.

I den sidste fase handlede for-handlingerne om at indføre en række minimumsrettigheder til svage ældre for at sikre dem mod fortsatte nedskæringer. Regerin-gen ville ikke bøje sig og valgte i stedet at vende sig til Lars Løkke, der på grund af GGGI-sagen var bil-ligt til salg.

Det betød, at en række gode ele-menter, som regeringen og Enheds-listen havde været enige om, faldt på gulvet og blev erstattet af nye skatterabatter til erhvervslivet. Heldigvis forblev den ældremilliard, som Enhedslisten havde forhandlet på plads, i aftalen med højrefløjen.

Bødskov væltet af løgnDer var ikke gået mange dage efter den dramatiske finanslovsfinale, før der var nye problemer med re-geringen. Ekstra Bladet afslørede, at justitsminister Morten Bødskov havde misinformeret Folketinget i forbindelse med et besøg på Chri-stiania.

Enhedslisten gravede sig ned i sagen, og gennem en række spørgs-

mål til ministeren lykkedes det at afsløre, at Ministeren ikke bare hav-de tilbageholdt information, men rent faktisk bevidst havde konstru-eret en løgnehistorie, som han hav-de bundet Folketingets retsudvalg på ærmet. På den baggrund var der ikke andre udveje end at meddele ministeren, at han ikke længere havde Enhedslistens tillid, og han måtte efterfølgende træde tilbage.

Også daværende socialminister Anette Wilhelmsen havnede i en ministerstorm i sagen om den øko-nomiske støtte til Lisbeth Zornig og ”Stemmer på kanten”. Men her hav-de sagen kun omfang til en større næse til ministeren.

Slaget om DongKort efter nytår var den gal igen. Enhedslisten havde i månedsvis ar-bejdet imod et planlagt salg af dele

af det statslige energiselskab Dong til den berygtede amerikanske spe-kulationsbank Goldman Sachs.

Enhedslisten havde gennem en parlamentarisk manøvre sikret, at salget af Dong ikke kunne ved-tages bag lukkede døre i Finans-udvalget men derimod skulle til afstemning i Folketinget. Det gav tid til, at offentligheden blev ind-draget i debatten, og i ugerne op til afstemningen voksede modstan-den i befolkningen og i regerin-gens eget bagland, for til sidst at eksplodere, da SF i et turbulent døgn først trak sig ud af regerin-gen og derefter alligevel støttede salget af Dong.

Næppe havde bølgerne lagt sig, før Politiken kunne afsløre, at fi-nansministeren havde hyret kon-sulentfirmaet McKinsey til at un-dersøge mulighederne for at lade private selskaber overtage driften af plejehjem og børnehaver. Det ud-løste en ny konflikt mellem Enheds-listen og regeringen, der endte med,

Et folketingsår, der slog gnisterhelle Thornings regeringsperiode har været præget af turbulens og konflikter – ikke mindst med Enhedslisten. Det forgange folketingsår har ikke været en undtagelse. Regeringen valgte igen at se til højre, i en række afgørende aftaler. Men året endte med to gode aftaler.

”Vi har stillet en række rimelige krav og givet regeringen et tilbud, som den burde slå til overfor. Men det er i sidste ende regeringens valg, om de vil give selskabsskattelettelser til dem, som har mest, eller minimumsrettigheder til ældre.”

Johanne Schmidt-Nielsen efter efterårets blå finanslov

”Det er helt afgørende, at Folketinget kan regne med det, som en minister fortæller. Det er en forud-sætning for, at folkestyret kan fungere. Og det er fuld-stændig undergravende for den tillid, at en minister bevidst opfinder usande forklaringer til et af Folketingets udvalg.”

Pernille Skipper om mistilliden til daværende justitsminister Morten Bødskov.

”Udviklingen af vores elfor-syning skal være drevet af langsigtede, miljømæssigt bæredygtige og samfunds-økonomisk forsvarlige hen-syn. Ikke af en kortsigtet interesse i det størst mulige afkast ved en børsnotering få år fremme i tiden.”

Stine Brix om salget af Dong-aktier til Goldman Sachs.

Med finansminister Corydon i spidsen valgte regeringen

at se til højre i salen, da de skulle lave finanslov.

Foto: R+G


at Corydon udskød undersøgel-sen. Også salget af Dankort-selska-bet Nets viste en regering, som har travlt med at sælge ud af vitale dele af samfundets værdier til private selskaber. Her venter nok nye kam-pe i fremtiden.

Børnecheck og social dumpingForåret var også præget af debat-ten om det, som højrefløjen kal-der velfærdsturisme, men som En-hedslisten opfatter som et spørgs-mål om social dumping. EU pålagde Danmark at ændre reglerne for ud-betaling af børnecheck til tilrejsen-de arbejdskraft. Også SU’en og dag-pengene kom under pres fra EU.

For Enhedslisten var det en di-lemmafyldt sag. For på denne ene side har vi altid været mod-standere af det optjeninsgkrav på børnepenge, som VKO indfør-te. På den anden side er det siden blevet klart, at arbejdsgivere mis-bruger muligheden for at hæve børnepenge til børn i udlandet til social dum ping på det danske ar-bejdsmarked.

Derfor gav vi regeringen et tilbud om, at vi ville stemme for de æn-dringer, som EU krævede, hvis re-

geringen ville tage skarpe initiati-ver mod social dumping – og indføre en lov om, at alle offentlige opgaver skulle udføres på danske løn- og ar-bejdsvilkår. Regeringen afviste kra-vene, og forhandlingerne brød sam-men.

Vækstplan og beskæftigelsesreformI forsommeren kom Lars Løkke igen i uføre. Økonomisk ødselhed og mu-ligt skattefusk havde nær kostet ham formandsposten. Derfor var han igen billigt til salg, da regerin-gen skulle forhandle om en ny så-kaldt vækstaftale og om en reform af beskæftigelsessystemet.

Vækstaftalen indebar en sæn-kelse af erhvervslivets energiaf-gifter og en række mindre blande-de bolcher – både sure og søde. En-

hedslisten måtte som forligsparti i energiaftalen acceptere sænkelsen af energiafgifterne, men fik til gen-gæld en tillægsaftale, hvor regerin-gen forpligtede sig til at tage initia-tiver, der vil sikre, at målet om 40 procent Co2-reduktion i 2020 blev fastholdt.

Beskæftigelsesreformen inde-holdt en række gode og vigtige ele-menter, der gav arbejdsløse nye rettigheder til uddannelse, men samtidig afskaffede andre rettig-heder for arbejdsløse. Enhedslisten stod uden for forliget om beskæfti-gelse og havde derfor ingen indfly-delse på resultatet.

God afslutning på åretDet konfliktrige år blev afsluttet med mildere toner, efter at regerin-gen imødekom Enhedslisten på to vigtige spørgsmål. Først blev det aftalt at indføre såkaldte ID-kort på alle landets byggepladser. ID-korte-ne er et vigtigt redskab i myndighe-dernes og fagforeningernes kamp mod social dumping.

Umiddeltbart før redaktionens afslutning imødekom regeringen et gammelt ønske, som Enhedslisten har kæmpet for i årevis, nemlig etableringen af en statslig, grøn in-

vesteringsbank med op til fem mil-liarder kr., der giver virksomheder, boligselskaber og selvejende insti-tutioner billige lån til projekter, der kan nedbringe energiforbruget og Co2-udledningen (læs mere på side 6).

Måske er regeringen ved at for-stå, at hvis ikke Lars Løkke skal sætte sig i statsministerstolen ef-ter næste valg, så er det en god idé at lytte lidt mere til Enhedslistens ønsker om en solidarisk og grøn po-litik. I så fald lover det godt for ef-terårets finanslovsforhandlinger – men lad os nu se.

”I stedet for at øge virksom-hedernes indtjening og så håbe på, at de investerer, og i stedet for at gøre livet surt for de ledige og så håbe på, at flere kommer i job af det, så vil den grønne fonds investeringer skabe efter-spørgsel efter arbejdskraft.”

Johanne Schmidt-Nielsen om oprettelsen af Danmarks Grønne Investeringsfond.

Foto: Mogens Engelund

”Hvis danske virksomheder kan spise udlændinge af med elendig løn, fordi børnechecken lokker, så vil det føre til social dumping.”

Finn Sørensen om sagen om børne-check til udenlandske arbejdere.

Efter en lang række kritiske spørgsmål fra især Enhedslisten kom det frem, at tidl. justitsminister Morten Bødskov havde konstrueret en løgnehistorie for at forhindre Folketingets retsudvalg i at besøge Christiania.


Ak

tue

l po

liti

k

Grøn omstillingKarl Vogt-Nielsen, klima- og energirådgiver

Enhedslisten har i flere år arbejdet for at få oprettet en grøn investe-ringsfond, og fonden var også på bordet i de kuldsejlede finanslovs-forhandlinger sidste år. Det vak-te derfor stor glæde, da det endelig lykkedes Enhedslisten at blive eni-ge med regeringen om at gøre ’Dan-marks Grønne Investeringsfond’ til virkelighed.

En statslig fond– Fonden er win-win-win: Der bliver skabt nye grønne job til metalarbej-dere og andre faggrupper i den pri-vate sektor. De virksomheder, der energirenoverer, får færre energi-udgifter og bliver dermed mere kon-kurrencedygtige. Og CO2-udlednin-gen bliver mindre, så vi beskytter

vores klima, forklarer Johanne Sch-midt-Nielsen.

Den grønne investeringsfond – i Finansministeriet kaldet ”Franks fond”, opkaldt efter idémageren Frank Aaen – sikrer billigere lån til energibesparelser og grøn omstil-ling i virksomheder, almene bolig-foreninger, offentlige selskaber og selvejende institutioner.

Med fonden vil virksomheder og almene boliger få nedsat deres ud-gifter til energi med tilhørende kli-maeffekter. Det giver en mere sund konkurrenceforbedring for virk-somhederne end vækstpakkernes fokus på billig energi, og beboer-ne i almene boliger kan få en lavere energiregning.

Fonden oprettes i to faser: Først indskydes 2 mia. kr., som senere udvides til 5 mia. kr. Det er staten, der bliver fondens finansielle ak-tør – ikke bankerne. Det er beslut-

tet i erkendelse af, at det private lå-nemarked ikke har været i stand til at sikre den nødvendige kredit til virksomheder, der ønsker at inve-stere i grøn omstilling af deres pro-duktion.

Store mulige energibesparelserPotentialet for energibesparelser i virksomheder, som samlet står for en tredjedel af det danske ener-giforbrug, er enormt. Hidtil har erhvervslivet ikke selv prioriteret

disse besparelser særlig højt, men med investeringsfonden får man et redskab, som både kan sætte gang i de grønne investeringer og sam-tidig sikre, at dele af provenuet fra besparelserne tilfalder energisek-toren, pensionskasser og fonden.

Enhedslisten har lagt stor vægt på, at energiselskaberne kan få en aktiv rolle i fondens investeringer. Et led i aftalen er derfor, at der kan ydes rammelån til energiselska-ber, der så kan oprette såkaldt tred-jepartsfinansiering overfor deres

Ny fond gør Danmark grønnereI juni fik Enhedslisten virkeliggjort et mange-årigt ønske om at etablere en grøn investerings-fond, som samtidig sikrer flere nye arbejdsplad-ser end regeringens to vækstplaner tilsammen.

Der bliver skabt nye grønne job til metalarbejdere og andre faggrupper i den private sektor. De virksom-heder, der energirenoverer, får færre energiudgifter og bliver dermed mere konkurrencedygtige.

Johanne Schmidt-Nielsen.

Foto: Niels Sigaard/Arbejderen


Social dumping

Et såkaldt sikkerhedskort vil give fagforeninger og myndigheder et nyt og vigtigt redskab i kampen mod social dumping. Både Enheds-listen og fagbevægelsen har læn-ge ønsket sig ID-kortet i bestræ-belserne på at forhindre, at ar-bejdsgivere importerer og udnyt-ter underbetalt arbejdskraft til at presse lønnen i Danmark og for-trænge lønmodtagere med over-enskomst.

– ID-kortet vil gøre det lettere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet på byggepladserne foregår på ordentlige vilkår. På den måde kan vi få bugt med fuskerfirmaer, som udnytter illegal eller underbe-

talt arbejdskraft, forklarer Johanne Schmidt-Nielsen.

Regeringen kom på bedre tankerI forbindelse med efterårets finans-lovsforhandlinger forsøgte En-hedslisten uden held at nå til enig-hed med regeringen om ID-kortet. Men efter en række møder har En-hedslisten nu fået regeringen til at tage idéen til sig.

– Nu tager vi sammen et nyt skridt for at komme social dumping til livs. Jeg håber, at vi ved finansloven i ef-teråret kan få overtalt regeringen til yderligere skridt, såsom at lade op-gaver løst for skattekroner ske på danske løn- og arbejdsvilkår, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Endelig ID-kort på byggepladserne

kunder, udenom bankerne. Forhåb-ningen er, at energiselskaberne etablerer energilån, som f.eks. af-drages over energiregningen uden merudgifter for boligen.

Reel jobskabelseAftalen indebærer, at der ska-bes jobs her og nu. Dansk Metal har vurderet, at alene den første fase vil udløse 7.000 job, hvilket er mere end regeringens to borgerlige vækstpakker tilsammen.

– Det her er målrettet jobskabel-se. I stedet for at øge virksomhe-dernes indtjening og så håbe på, at virksomhederne investerer, så vil den grønne fonds investeringer skabe reel efterspørgsel efter ar-bejdskraft. Det er faktisk lidt af et nybrud i forhold til de fleste af re-geringens reformer, konstaterer Jo-hanne Schmidt-Nielsen.

Rent økonomisk fungerer fonden ved, at staten indskyder et mindre beløb og finansierer sine udlån ved at optage lån med sikkerhed i stats-garanti. Disse lån forventes at kom-me fra pensionskasser, men sigtet er at optage de billigst mulige lån. Fon-den skal økonomisk hvile i sig selv.

Ny lejelovEnhedslisten er gået med i en aftale, der forenkler lejeloven og indeholder vigtige fremskridt for lejerne. F.eks. kan udlejerne ikke længere hæve huslejen efter vedligeholdelsesarbej-der uden at have hørt lejerne først.

– For Enhedslisten har det væ-ret afgørende at sikre, at husleje-reguleringen står fast. Boligområ-det skal ikke overlades uregulerede markedskræfter, sådan som højre-fløjen ønsker, forklarer boligordfø-rer Lars Dohn.

Ved at gå med i forliget er En-hedslisten sikret vetoret over frem-tidige ændringer i lejeloven.

– Den ret vil vi bruge til at forhin-dre enhver forringelse af lejernes vilkår fremover, fastslår Lars Dohn.

Bedre kollektiv trafik på vejI juni var Enhedslisten med i en mil-liardaftale, der vil styrke den kol-lektive transport. Nye letbaner, ud-bygning af metroen og bedre frem-kommelighed for busserne vil frem-over lette transporten for særligt københavnerne. Samtidig vil nye supercykelstier forbedre forholde-ne for cyklister i hele landet, hvil-ket især glæder transportordfører Henning Hyllested.

– Og så er jeg rigtig glad for, at vi får en god letbane i Aarhus. Og som esbjergenser er jeg ikke mindst glad for, at vi får en ny station i Esbjerg Øst og får undersøgt mulighederne for en nærbane, siger han.

Transkønnede får bedre rettighederEt flertal i Folketinget har besluttet, at transpersoner fremover ikke skal kastreres for at få lov at skifte køn i pas og papirer.

– Det her er et virkelig vigtigt skridt for LGBT-rettigheder, som En-hedslisten har knoklet for i årevis, si-ger sundhedsordfører Stine Brix

Hun påpeger dog samtidig, at Danmark langt fra er i mål, hvad rettigheder på transområdet angår. Lovændringen mødte modstand fra borgerlige partier – lige fra Liberal Alliance til Dansk Folkeparti.

Enhedslisten og regeringen har indgået en aftale om ID-kort på byggepladser.

Nyt fra Folketinget

ID-kortet vil gøre det lettere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet på byggepladserne foregår på ordentlige vilkår.

Hidtil har erhvervslivet ikke selv pri-oriteret energibesparelser særlig højt, men med investeringsfonden får man et redskab, som kan sætte gang i de grønne investeringer.

Foto: Walmart-Flickr

Foto: Berend B/Flickr


Eu

-va

lg 2

014

Eu-parlamentsvalgetEva Flyvholm og Anne Rehder, internationale medarbejdere

EU-parlamentsvalget 2014 er nu vel overstået. Enhedslisten stille-de ikke selv op, men førte kampag-ne for og anbefalede at stemme på Folkebevægelsen mod EU. Det hår-de arbejde centralt i partiet såvel som i afdelingerne var med til at sikre Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne og dermed en plads til spidskandidat Rina Ronja Kari, der selv er medlem af Enhedslisten.

Enorme DFEU-parlamentsvalget afsløre-de imidlertid også problemer. I kampagneplanen for valget skrev vi, at det primære mål med Enheds-listens kampagne var ”at sikre det bedst mulige valg for den progressi-ve EU-modstand, herunder at ar-bejde for, at Folkebevægelsen får mindst et mandat i EU-Parlamen-tet, samt at Enhedslistens vælgere mobiliseres til at stemme på Folke-bevægelsen”.

Mandatet er i hus, men kun ca. halvdelen af Enhedslistens vælge-re stemte på Folkebevægelsen, og den progressive, venstreoriente-rede EU-modstand fremstår ikke styrket. Tværtimod høstede Dansk Folkeparti mere end hver fjerde stemme (26,7 procent – mod 15,3 i 2009) og blev med fire mandater Danmarks største parti i EU-parla-mentet.

Mere modstand, mindre socialismeDF’s fremgang har forskudt styrke-forholdet mellem EU-modstandere og -tilhængere fra tre mod ti til fem

mod otte. Men EU-modstanden er samtidig blevet markant stærkest på højrefløjen.

At SF fik et langt bedre valg, end partiets meningsmålinger spåede, styrker ikke i praksis den venstre-orienterede EU-modstand. For som

glødende EU-tilhænger kritiserer Margrethe Auken kun sjældent de grundlæggende strukturer, og SF sidder ikke i den venstreorientere-de gruppe i parlamentet. De sidder i den grønne sammen med liberale centerpartier, og SF går f.eks. ind for

Det søde og det sure Enhedslistens indsats var afgørende for Folke- bevægelsens positive valgresultat, og vores kandidater på Folkebevægelsens liste klarede sig godt. Valgresultatet afslører imidlertid også, at venstrefløjens EU-modstand har et uforløst potentiale.


Eu-parlamentsvalgetMagnus Skovrind, kommunikationspraktikant

Først og fremmest må man slå fast, at Enhedslistens kræfter ikke var spildt. Ifølge Gallup stemte halvde-len af de vælgere, der ville stem-me på Enhedslisten til et folke-tingsvalg, på Folkebevægelsen den 25. maj. Det er en rimelig andel, når man har in mente, at Enhedsli-sten havde en særlig udfordring i at skulle mobilisere til en anden liste ens sin egen.

Men der er stadig et uforløst po-tentiale. Mens de øvrige partier hentede mellem 60 procent og 80 procent af deres almindelige væl-gere, svarede Enhedslistens 55 pro-cent kun til Venstres resultat. Og Venstre havde Lars Løkkes krise at tumle med. Enhedslisten burde alt-så kunne gøre det bedre.

op til tre mandaterIsær SF hev Ø-stemmer til sig, men hele 15 procent af Enhedslistens vælgere stemte blankt. Til sam-

menligning var det kun otte pro-cent af Socialdemokraternes og seks procent af de Konservatives vælgere, der stemte blankt. Oveni kommer de Enhedslisten-vælgere, der valgte helt at blive hjemme på valgdagen – de er ikke talt med i Gal-lups undersøgelse.

Ser vi på alle de vælgere, der ikke stemte på Folkebevægelsen, men som ville overveje at stemme på En-hedslisten, hvis vi var opstillet, så er det uforløste potentiale endnu større. Så stort, at et valgforbund mellem Enhedslisten og Folkebe-vægelsen kunne have sikret op til tre mandater – måske (se notat på Enhedslistens hjemmeside for en mere udførlig redegørelse).

Alt i alt kan vi altså klappe os selv på skuldrene over de man-ge Enhedslisten-vælgere, vi fik til at stemme på Folkebevægelsen – men vi bør samtidig se fremad med blikket rettet mod det uforløste po-tentiale og overveje, hvordan vi ved næste EU-parlamentsvalg får endnu flere vælgere på venstrefløj-en.

Det uforløste røde potentialebankunionen, som Enhedslisten og de fleste andre venstreorienterede partier og organisationer opfatter som en katastrofe.

Rødt potentiale går tabtAt Enhedslisten ikke stillede op gav SF plads til at brande sig som det venstreorienterede valg med slo-gans som ”Styrk venstrefløjen i EU-parlamentet” og temaer som skat-tely og bankspekulanter. Det blev SF tydeligt belønnet for i områder som Vesterbro og Nørrebro, hvor Enhedslisten ellers står stærkt.

Ser man nærmere på Enhedsli-stens vælgere, viser en gallupun-dersøgelse, at kun godt halvdelen af Enhedslistens vælgere stemte på Folkebevægelsen, mens hver fem-te stemte SF og 14 procent stem-te blankt eller slet ikke stemte. 12 procent af alle vælgerne ville enten overveje eller med sikkerhed stem-me på Enhedslisten, hvis partiet havde været opstillet. Et stort po-tentiale for venstreorienteret EU-modstand i Danmark går altså tabt.

EU-strategi skal diskuteresEfter EU-parlamentsvalget er der udarbejdet en kampagneevalue-ring, som Hovedbestyrelsen skal behandle til august. Evalueringen lægger op til, at Enhedslisten skal diskutere, hvordan vi kan arbejde med EU-spørgsmålet i fremtiden.

Det handler både om, hvordan vi kan styrke uddannelses-, kommu-nikations- og solidaritetssamarbej-de i Europa. Og det handler om, hvad Enhedslisten skal gøre ved EU-par-lamentsvalget i 2019. Vi skulle ger-ne træffe sidstnævnte beslutning i god tid inden.

lykkedes det at få Enhedslistens vælgere til at stemme på liste N? og kunne man have vundet flere mandater, hvis man var stillet op i et valg-forbund med Folkebevægelsen? Det er nogle af de spørgsmål, der nu melder sig, og som meningsmålinger kan hjælpe med at opklare.

Sådan stemte Enhedslistens vælgere til EU-valget• Folkebevægelsen mod EU: 56%• SF: 21%• Stemte blankt: 14%• Andre partier: 9%

Kilde: Gallup 2014

Gallup stillede følgende spørgsmål i telefoninterview i perioden 26. maj-3. juni:

• ”Hvilket parti eller liste stemte du på til Europaparlamentet søndag den 25. maj 2014?”

• ”Hvilket parti eller liste ville du stemme på, hvis der var Folketingsvalg i morgen?”

• ”Enhedslisten overvejede at opstille til det netop afsluttede EU-parlamentsvalg. Partiet valgte ikke at opstille. Hvis Enhedslisten havde været opstillet til EU-parlamentsvalget, der blev afsluttet søndag d. 25. maj, ville du så have stemt på dem?”

Undersøgelsen er repræsentativ for de danske vælgere, der stemte ved EU-parlamentsvalget.

Gallups spørgsmål

Mandatet til Folkebevægelsen kom i hus på trods af, at kun ca. halvdelen af Enhedslistens vælgere stemte på Liste N, viser Gallup-måling.

Foto: Nicolai Arentz Larsen/R+G


inte

rna

tio

na

lt

SpanienJens Peter Kaj Jensen, Madrid

Podemos betyder ”Vi kan”. Men hvad er det, man kan? Ja, i hvert fald kan man slå igennem politisk, selvom man kommer fra gaden. Eller måske netop fordi man kommer fra gaden.Men kampråbet er også et svar til de borgerlige politikere fra begge de to store partier i spansk politik, som si-ger, at man i krisetiden ikke både kan bevare et stærkt offentligt uddan-nelses- og sundhedsvæsen og samti-dig sætte gang i beskæftigelsen. Man kan ikke komme uden om at skære ned, siger de borgerlige. Jo, man kan!

På skuldrene af IndignadosSiden konservative PP kom til mag-ten i 2011, har der rejst sig en bølge

af gadeprotester mod nedskærin-ger i sundhedsvæsnet og uddan-nelsessektoren, mod ungdomsar-bejdsløsheden og forringelserne af understøttelsen, mod de grådi-ge banker, mod manglen på boliger, som arbejdsløse familier kan beta-le, mod udsmidningerne fra lejlig-hederne, når lejen af samme grund ikke bliver betalt. Mod regeringens forsøg på at skjule Francotidens forbrydelser. Det er gadens stem-me, og det er den stemme, Pode-mos gør krav på at repræsentere.

Indtil for fire måneder siden ek-sisterede protesterne kun på gade-plan, ikke mindst udtrykt gen-nem den såkaldte ’Indignados’-be-vægelse. Men ud af gadeprotester-ne voksede Podemos pludselig, blev opstillingsberettiget til EU-parla-

mentsvalget og fik fem mandater for deres cirka otte procent af stem-merne. Også IU, Spaniens svar på Enhedslisten, fik et rigtig godt valg (10 procent), mens socialdemokra-tiske PSOE og konservative PP helt sensationelt fik under 50 procent tilsammen.

Man taler om en dyb krise for det etablerede politiske system. Og Po-demos er på alles læber.

Bevægelse eller parti?Podemos, der sammenligner sig selv med det unge antiautoritære ven-strefløjsparti SYRIZA fra Græken-land, har i høj grad ført valgkamp via de sociale medier på internettet og ved at være til stede under gade-protesterne, hvorfor de hurtigt blev kendte og populære i de store, ven-streorienterede submiljøer, mens de endnu var helt ukendte i resten af befolkningen.

Partiets stifter og ansigt i me-dierne hedder Pablo Iglesias Tur-rión. Han er forfatter, jurist, pro-fessor i politologi i Madrid og blot 35 år gammel. Han har været en

del af bevægelsen fra begyndel-sen, hvilket giver ham en styrke i protestmiljøet, men han er også blevet kritiseret for at forsøge at gøre sin egen person vigtigere end bevægelsen, f.eks. ved at have sit ansigt på alt det valgmateria-le, som Podemos delte ud. Og det er en kritik, som gør ondt, for den fortæller noget om Podemos som organisation.

De er gået til valg på slogans om, at de er protestbevægelsernes re-præsentant, at de er aktivister, ikke politikere, at de ingen ledere eller talsmænd har. Alligevel har Pablo Iglesias Turrión udpeget 20 talsper-soner, som medierne kan henven-de sig til.

Talspersonerne skal sikre en ho-mogenisering af partiets politik med henblik på at blive taget al-vorligt, etablere sig politisk og få indflydelse. Hermed står partiet i et vanskeligt dilemma: for jo mere strømlinet Podemos bliver, desto mindre ligner partiet den pluralisti-ske gadebevægelse, som det gerne vil være et spejl af.

Alle taler om PodemosSpaniens nye venstrefløjsparti Podemos stormede i maj ind i EU-parlamentet. Podemos repræsenterer en kraft, som hidtil ikke har været repræsenteret i det spanske parlament: gadeprotesterne.

Foto: Cyberfrancis/FlickrPodemos’ frontfigur hedder Pablo Iglesias Turrión. Han er forfatter, jurist, professor i politologi i Madrid og blot 35 år gammel.


De fleste amerikanske fastfood-arbejdere er løst ansatte vikarer, der kan kaldes ind – hvilket gør det meget vanskeligt at lave en effektiv strejke.

• Minimumslønnen i USA er 7,25 $ i timen. Fastfood-arbejderne kræver 15 $ i timen.

• Fagforbundet ”Service Employees International Union” har to mio. medlemmer og støtter kampen.

• Andelen af fagligt organiserede i USA’s fastfood-industri er dog faldet fra 25 procent til syv procent siden halvfjerdserne.

• I Danmark har ansatte i de store fastfood-kæder haft overenskomst siden slutningen af firserne – men fik det først ef-ter langvarig kamp.

Fakta om fastfood-industrien

Faglig kampMikael Hertoft, Rød+Grøn

Fastfood-branchen er ikke just be-rømt for at kere sig om arbejds-tagerrettigheder. Ser man på ver-dens største fastfood-kæde, McDo-nald’s, har koncernen således kun én eneste tillidsmand: Louise Ma-rie Rantzau, som til dagligt tjener til brødet på filialen ved Nørreport i København.

Drømmer om danske forholdDen 15. maj var der indkaldt til in-ternational demonstrationsdag for Verdens fastfood-ansatte. Her be-fandt Louise Marie sig i New York, hvor hun holdt peptalk og mødtes med fæller fra ca. 25 forskellige lan-de.

– I USA kræver Fastfood arbej-derne 15 $ i timen (mod 7 $, red.) og ret til at organisere sig i fagfor-ening, fortæller Louise Marie og på-peger, at ansatte i fastfood-indu-strien i Danmark har forhold, som de kun drømmer om i USA.

– Vi får løn under sygdom. Vi har et vist antal timer garanteret ar-bejde per måned. Vi kan heller ikke blive sendt på pause, når der ikke er noget at lave. Sådan er det ikke i USA, og sådan var det heller ikke herhjemme for fire år siden, siger hun og uddyber:

– Hvis der ikke var noget at lave, så kunne du blive bedt om at gå på pause. Så stemplede du ud og fik ikke nogen løn. Når der så kom kun-der, skulle du stemple ind igen. Det system har de stadigvæk i USA, for-klarer hun.

Efter Louise Maries tale i New York, fik hun dusinvis af henven-delser hver dag, alle om den danske overenskomst, som man gerne vil kopiere andre steder i Verden.

Social kamp med en ny vinkelDet er dog ikke kun en faglig kamp, de amerikanske fastfood-arbejdere er ude i – det er også en kamp for so-cial retfærdighed, fortæller Peter Lykke fra 3F.

– For 10-15 år siden var de, der ar-bejdede i fastfood-kæderne, stu-denter. Nu er den gennemsnitlige arbejder en sort kvinde midt i ty-verne, der skal forsørge to børn. Og det kan hun ikke gøre for 7 $ i timen, påpeger han.

De kummerlige arbejdsforhold i USA er ikke nye. Det er til gengæld den internationale vinkel i kampen, forklarer Peter:

– Organisationen ”Change to win”,

som er en koalition mellem ameri-kanske fagforeninger, har forstået, at hvis de skal vinde i USA, så kræ-ver det internationalt samarbejde. Det er derfor, de har sat gang i den-ne internationale aktionsdag.

Hverken Louise Marie eller Pe-ter er i tvivl om, at det bliver en lang sej kamp at forbedre forholdene for fastfood-arbejdere i USA.

– Der er brug for nye initiativer og næppe tvivl om, at de kommer, for-udser Peter.

– Præsident Obama har meldt ud, at han vil lave en minimumsløn på 10,10 $ indenfor det offentlige, og der er tegn på, at Fastfood-industri-en vil følge efter. Det er et skridt på vejen, mener Louise Marie:

– Der er dog lang vej, til de får overenskomst i USA. Men jeg tror på, at når man kæmper for, at det skal blive bedre, så bliver det også bedre på et tidspunkt. Det tog også lang tid i Danmark, påminder hun.

Danmark forbillede i fastfood-kampFastfood-arbejdere fra fem kontinenter demonstrerede i maj for bedre løn- og arbejds-vilkår – med Danmark som rollemodel.

Danske Louise Marie Rantzau holder peptalk for sine faglige fastfood-fæller.

Fastfood-arbejdere fra ca. 25 lande demonstrerer i New York.


Te

ma

Collage: R+G Foto: Wikipedia

Tema: Vækstkritik og grøn omstillingNæsten alle partier jagter væksten. Men hvad er vækst egentlig – og er den overhovedet en forudsætning for ’det gode liv’ eller snarere en forhindring? I dette tema stiller Rød+Grøn skarpt på væksten og den grønne omstilling.


Per Clausen, miljø- og klimaordfører

Når væksten falder, er samfundet i krise, lyder det. Og ser vi på effek-terne af krisen, kan man være tilbø-jelig til at give dem ret: øget arbejds-løshed, nedskæringer, forringelser, ulighed, sociale problemer, fattig-dom og miljøforringelser.

Men kradser vi lidt i overfladen, skyldes de fleste af problemerne ikke selve faldet i væksten, men de tiltag, som næsten alle partier er enige om at gennemføre for at få væksten tilbage på sporet.

På sporet af vækstenSiden 2008 har næsten alle partier, fra SF til DF, jagtet væk-sten. Den skal tilbage på spo-ret, og der er kun en løsning: bedre vilkår for erhvervslivet i

bred forstand. Prisen skal beta-les med forringelser for lønarbej-derne og mennesker på sociale ydelser, og med forringelser i det offentlige. Velfærdssamfundet skal nødvendigvis i bakgear, og miljø og klima må stilles bagerst – nu handler det om at få gang i hjulene igen, lyder det over en bred kam. Også når vi ser ud over EU, hvor effekterne mange steder er væsentligt kraftigere end her.

Et fald i væksten behøver dog ikke i sig selv at være et problem. Nulstiller vi spekulativ vækst i pa-pirer og ejendomme, bliver vækst i traditionel forstand ganske be-grænset. Vælger vi en politik, som ikke hele tiden jagter effektivitet og højere produktivitet på arbejds-pladserne, men i stedet vælger at skrue tempoet lidt ned og dele ar-

bejdet bedre, ja så har vi forment-lig nulvækst – men til gengæld et bedre liv. Skal velfærdssamfundet i denne situation sikres, kræver det imidlertid en bedre fordeling af samfundets formuer og ændrin-ger i skattesystemet. Vi skal altså ommøblere på de værdier, der ska-bes. Med andre ord: en rød omfor-deling.

Alternativer til vækstDen traditionelle væksttilgang er en blind vækst, hvor vi udpiner jor-dens ressourcer. Selv i hjørner af den kapitalistiske økonomi er man begyndt at indse, at denne ressour-cebelastning ikke holder i længden. Derfor fokuseres der mange steder nu på såkaldt grøn vækst, altså en vision om, at væksten kan fortsæt-te, men nu bare på et mere miljørig-tigt grundlag. Selvom der er fornuf-tige elementer heri, så køber En-hedslisten dog ikke denne tilgang, fordi traditionel vækst stadig er målet.

Vi er derfor nu i gang med at se på alternative mål for samfunds-udviklingen. Vækst i BNP holder ikke, men det er en længere proces at indkredse, hvilke parametre, som bedst kendetegner en socialistisk udvikling og som vore egne tiltag kan holdes op imod.

At få sat en anden dagsorden end ensidig fokus på, om BNP stiger nok, kræver at mange aktører trækker i denne retning. Det kræver en kom-bineret indsats såvel parlamen-tarisk som i bevægelserne og på gaden. I Folketinget og i kommuner og regioner kan vi pege på initiati-ver, der flytter dagsordenen væk fra vækst og hen på et bedre liv i stedet. Bevægelserne skal udfor-dres i denne tilgang, og kritikken af BNP som mål skal forankres her. På gaden og i dagligdagen skal det ind-gå i vore politiske diskussioner.

Et opgør med vækstbegrebet er en lang og sej udfordring, men den er helt nødvendig i arbejdet for et socialistisk samfund.

Væksten – helt eller skurk?Et opgør med vækstbegrebet er en lang og sej udfordring, men den er helt nødvendig i arbejdet for et socialistisk samfund, mener Enhedslisten.

»Vækst forstået som økonomisk vækst i bred forstand er dybt problematisk i et land som Danmark, der i forvejen har lagt beslag på en uforholdsmæssig stor del af Jordens begrænsede ressourcer – og allerede har bidraget til en uforholdsmæssig stor del af forureningen og klimaforandringerne. Væksten kan nemlig ikke afkobles fuldstændig fra ressourceforbruget.«

Bente Hessellund Andersen, NOAH Landbrug og Fødevarer


Te

ma

Karl Vogt-Nielsen, klimapolitisk rådgiver

Fortsat økonomisk vækst medfører øget materielt forbrug, som natur og miljø ikke kan klare. Enhedsli-sten har, på linje med andre, peget på, at vi skal gå til angreb på den forbrugskultur, der er skabt i de rige kapitalistiske lande. Men hvordan sætter vi ind overfor det?

Mens Enhedslisten retter skytset mod den manglende styring af pro-duktion, vil stille krav til produkter og have omfordeling, gør andre det typisk til et mere personligt ansvar:

Lev anderledes, tænk over dit for-brug, sluk lyset – og gå måske endda ned i løn. Jordens ressourcer udpines, fordi borgerne forbruger for meget, lyder det, og derfor skal forbruget sættes ned. Men så enkelt er det ikke.

hvad får væksten til at stige?Helt firkantet måles vækst på, hvor meget vort BNP stiger. Alle former for registreret økonomisk aktivitet i samfundet tæller med i bruttonati-onalproduktet

BNP kan fordeles mellem tre grupper: erhvervslivet, det offentli-

ge og borgerne. Det sker via skatte-politik, overenskomster, erhvervs-politik, finanslov og meget mere. Kagen fordeles så at sige som et re-sultat af mange forskellige forhold. Hver for sig bidrager disse tre imid-lertid også til væksten i BNP.

I erhvervslivet er vækst ofte knyttet til produktiviteten, der er mål for ”forbruget af arbejdskraft per produceret enhed”. Der jagtes løbende en øget produktivitet gen-nem effektiviseringer, som under-støttes af f.eks. forskning og udvik-ling, af opkvalificering af medarbej-derne og bedre styring og planlæg-ning.

Også energibesparelser frigør ressourcer til øget produktion, og når der føres lønkamp, presser det ligeledes virksomhederne til at øge effektiviteten og dermed øget vækst.

Det offentlige bidrager til væk-sten via optimering af uddan-nelsessystemet, så flere kan skabe flere værdier end deres forældre. Sundhedssektoren arbejder løbende på hurtigere at bringe syge tilbage på arbejdsmarkedet, og kommuner indgår i samarbejdsprojekter med private firmaer, som derved kan øge produktionen.

Borgerne har værdier, som vok-ser. Boligområdets opskruede vær-dier var i 00’erne en vækstmotor, som øgede købekraften markant.

Skal væksten angribes?Hvis en kamp mod væksten ale-ne rettes mod borgernes forbrug, flytter vi bare rundt med den vækst, der er. Den politiske kamp, der løbende foregår, og som En-hedslisten indgår i, handler i prak-sis da også primært om fordelin-

hvor kommer væksten fra?Blind vækst, grøn vækst, modvækst… men har vækstbegrebet, som det måles i dag, overhovedet nogen betydning for den socialistiske dagsorden? Rød+Grøn kigger ind bag vækstmotoren.

»Man kan have økonomisk vækst uden at have materiel vækst. F.eks. vil overgang fra konventionelle til økologiske fødevarer være udtryk for økonomisk vækst, da der er lagt mere arbejdskraft i at producere de økologiske. Tilsvarende med overgang fra kulkraft til vedvarende energi. Endelig taler vi om kvalitativ vækst – vækst i velfærd og livskvalitet, som ikke forudsætter økonomisk eller materiel vækst.«

Christian Ege Jørgensen, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd


gen af den vækst, der foregår. Mange af vore politiske ønsker og tiltag bidrager også til at fremme væksten, selvom det ikke er hen-sigten.

Når vi og andre angriber vækst og al dens væsen, handler det primært om følgevirkningerne af vækstpo-litikken og dens redskaber. Vor fo-kus er dels miljø- og klimaeffekter-ne, ikke mindst ressourceudpinin-gen af jordkloden, samt de sociale konsekvenser, der følger af den ka-pitalistiske vækstpolitik, som rege-ringen fører.

Derfor er BNP på ingen måde en rigtig indikator for, om Danmark udvikler sig i den rigtige retning. En rød-grøn udvikling af samfun-det skal måles på andre parame-tre, og det er i den sammenhæng sådan set ligegyldigt, om BNP går op eller ned.

»Befolkningstilvæksten og klodens miljømæssige og ressourcemæssige grænser betyder, at ikke al vækst er ønskelig. Hvis verdens fattige skal kunne opfylde deres basale behov for mad, energi og tag over hovedet, må vi mindske det materielle forbrug i vores del af verden. Det betyder, at produktivitetsforbedringer og ressourceeffektivisering skal komme miljøet og verdens fattige til gode i stedet for – som hidtil – at blive opvejet af et endnu større materielt forbrug.«

Michael Minter, sekretariatsleder i Concito

Michael Søgaard Jørgensen, Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling, Aalborg Universitet

Når snakken falder på vækst og samfundsudvikling, er det næsten altid det såkaldte bruttonational-produkt (BNP), der får lov til at af-gøre, hvordan det egentlig ser ud med samfundsudviklingen.

BNP er imidlertid en dårlig indi-kator for, hvordan det reelt går i et samfund. F.eks. er værdiskabelsen i husholdninger udeladt, da det er vanskeligt at opgøre. Tilsvarende er det vanskeligt at indfange andre former for værdiskabelse, der ikke er genstand for køb og salg på mar-kedet, såsom frivilligt arbejde i or-ganisationer.

Set i et miljøperspektiv har BNP også mange begrænsninger. Der ta-ges ikke højde for, hvor mange na-turressourcer, der er til rådighed, eller for virksomheders forurening.

En anden begrænsning ved BNP er, at indikatoren intet fortæller om fordelingen af velstanden eller be-folkningens tilstand i øvrigt.

Nyt grønt regnskabIfølge en ny EU-forordning skal EU-lande til at udarbejde et grønt na-tionalregnskab. Det omfatter luft-forurening, materiale- og energifor-brug, miljørelaterede skatter, om-kostninger til miljøbeskyttelse og såkaldt ”grøn produktion”. Den so-ciale og fordelingsmæssige dimensi-on internt i et land og mellem I-lande og U-lande mangler imidlertid stadig.

Det vil være spændende, hvis Enhedslisten som rød-grønt par-ti vil arbejde med, hvordan en ret-færdig og bæredygtig samfunds-udvikling skal forstås, og hvor-dan den kan måles ved hjælp af forskellige parametre. Sådanne diskussioner kan være med til at udvikle et alternativ til at benytte

BNP og vækstbegrebet som mål for samfundsudviklingen.

De senere års kritik af nogle vind-mølleprojekter skyldes i flere tilfælde, at de er privatejede eller er planlagt uden tilstrækkelig borgerinddragel-se. Sådanne konflikter viser vigtig-heden af at kombinere røde og grøn-ne aspekter af politikudvikling. Stig-ning i f.eks. vedvarende energi er så-ledes ikke tilstrækkeligt til at vurdere udviklingen inden for energiområdet.

Brug lokale erfaringerArbejdet med at finde ud af, hvor-dan en retfærdig og bæredygtig samfundsudvikling skal forstås, og udviklingen af metoder til at vurde-re strategier og politiske forslag vil have størst mulighed for gennem-slagskraft, hvis en række politiske og professionelle perspektiver ind-drages (heriblandt miljø, arbejds-miljø, sociale aspekter, beskæfti-gelse, kompetencer og demokrati) og ved at faglige organisationer, be-vægelser og andre interesseorgani-sationer også inviteres til at være en del af debatten.

Sådanne diskussioner kan kon-kretiseres ved at tage udgangs-punkt i nationale og lokale erfarin-ger og dermed samtidig være med til at opbygge viden om muligheder og barrierer for at omstille et kapi-talistisk samfund i mere retfærdig og bæredygtig retning.

En analyse af erfaringerne med energiaftalen fra 2012 kunne være et godt eksempel på en analyse af barrierer og muligheder for at på-virke offentlig regulering og påvir-ke private og offentlige organisati-oners, institutioners og virksomhe-ders handlinger.

Samfundet skal have udskiftet sin målestokHvordan går det egentlig med samfundsudviklingen? Det spørgsmål besvares ofte med en overfladisk hen-visning til bruttonationalproduktet. Men hvis man virke-lig skal sige noget om, hvordan man opnår en retfærdig og bæredygtig samfundsudvikling, er der brug for nye, begavede målestokke.

Enhedslisten mener, at en rød-grøn udvikling af samfundet skal måles på helt andre parametre end vores bruttonationalprodukt.

Collage: R+GFoto: epSos.de/Flickr


Te

ma

Bente Hessellund Andersen, NOAH Landbrug og Fødevarer

Det lyder jo så godt alt det, der be-gynder med ‘bio’ (biomaterialer, bio-brændstoffer, biobrændsler), og det er en af grundene til, at det er ble-vet så populært at tale om grøn vækst. Vi skal jo ‘bare’ erstatte de fossile brændsler, plastic og byg-gematerialer med ‘bio’, forlyder det.

Vi ved ellers godt, at skovene er på retur, at de vilde dyrs og planters

levesteder indskrænkes, og at jord og vand i stigende omfang er ble-vet en mangelvare overalt på klo-den. Og vi ved også, at vi ikke er ble-vet bedre til at spare på papiret, sli-de tøjet op eller genbruge møbler og spare på energien eller for den sags skyld at spise mere vegetarisk frem for animalsk mad.

Flytter problemerneArgumenterne for ‘bioøkonomien’ holder heller ikke, hvis de under-

kastes en nærmere undersøgelse. Det har vist sig, at det langt fra som tidligere påstået er CO2-neutralt at anvende træpiller i kraftvarme-værkerne eller biobrændstoffer i bi-lerne.

I det fleste tilfælde er det værre for klimaet end at fortsætte med de fossile brændstoffer. Alligevel bil-des befolkningen ind, at vi er på ret-te spor med at nedbringe emissio-nerne af klimagasser, når kullene udskiftes med importerede træpil-ler og benzinen tilsættes bioet-hanol – selv om vi i virkeligheden bare har ‘eksporteret’ emissionerne til andre lande.

Da bioøkonomiens fortalere en-delig accepterede, at der var et kli-maproblem forbundet med øget an-

vendelse af træ- og plantemate-rialer til energi, opfandt de et ar-gument, der (meget sofistikeret) henholder sig til det, de benævner ‘det langsigtede perspektiv’.

Det lyder langt mere tilforlade-ligt, end det er. Rationalet bag det-te argument er nemlig (selv om det ikke bliver sagt højt og tydeligt), at hvis vi omlægger naturarealer til hurtigt voksende energiplantager, så vil det en gang ude i fremtiden blive en klimamæssig gevinst, for-di der så kan produceres biomas-se i hurtige rotationer, der kan for-trænge brugen af fossilt brændstof.

Bioøkonomiens fortalere siger, at det ikke gør noget, at vi midlertidigt udleder ekstra meget CO2 (når na-turarealerne omlægges), hvis bare

Pas på Jordens overfladeBioenergien er et eksempel på en misforstået grøn vækst, som jævnligt udråbes til at være løsningen på klimaproblemerne. I mange tilfælde er bioenergi dog endnu værre for klimaet end de fossile brændstoffer.

»Vækst er problematisk af flere grunde: Over et vist niveau – som vi for længst har nået – ødelægger den vor natur og vort miljø og undergraver dermed vort basale eksistensgrundlag. Men dertil skal føjes, at det gennem-teknologi- serede samfund bortrationaliserer den menneskelige arbejdskraft, udstøder folk af fællesskabet, svækker demokratiet og skaber en række negative sundhedseffekter som stress, udbrændthed, fedme og diabetes.«

John Holten-Andersen, NOAH Modvækst


Maria Reumert Gjerding, miljøpolitisk rådgiver

’Forbrug og smid væk’ er en for-ældet strategi, der efterlader klo-den forarmet og uden mulighed for at sikre, at fremtidige genera-tioner kan få opfyldt deres behov og fastholde en høj levestandard. Økonomien skal omstilles, så den kan fungere uden input af nye jom-fruelige råstoffer og materialer.

Omstillingen handler om, at vi skal bevæge os væk fra et system, der bedst kan betegnes som en li-neær økonomi, hvor råstoffer pas-serer gennem økonomien og ender som forurenende affald, til en cir-kulær økonomi, der bliver uafhæn-gig af input af nye ressourcer og rå-stoffer. Og hvor der ikke eksisterer affald, fordi alle ressourcestrømme er lukkede, og de materialer, der er i brug i økonomien, kan bruges igen og igen i nye produkter eller er bio-logisk nedbrydelige.

Tilbage til det gode håndværkProdukter i den cirkulære økono-mi skal kunne tre ting, der alle står i kontrast til det, produkter kan i dag: De skal være holdbare, de skal kun-ne repareres og de skal være desig-net til genanvendelse på en måde, så alle ressourcer kan genanvendes i nye produkter.

Holdbarhed handler om at gen-skabe respekten for det gode og

gedigne håndværk, der kan ska-be produkter af høj kvalitet. Yder-mere skal produkter designes til lang holdbarhed frem for til at gå i stykker efter et givent tidsrum. At produkter skal kunne repareres, skal også indtænkes i design, f.eks. ved at reservedele og reparations-manualer er lettilgængelige.

Sidst men ikke mindst skal produkterne designes til genanven-delse. De skal kunne skilles ad i rene råmaterialer, og f.eks. metaller og mineraler skal være tilgængelige

og lette at trække ud i en form, så de kan bruges i nye produkter.

Bæredygtighed og arbejdspladserOmstilling til en cirkulær økonomi vil kræve en kolossal innovation hos virksomhederne. Det skal primært ske indenfor tre områder: produkt-innovation og re-design, udvikling af nye forretningsmodeller og en styrket industriel symbiose.

Samtidigt med, at vi markant nedbringer vores ressourceforbrug, er det vigtigt for Enhedslisten, at vi kan bevare industriarbejdspladser i Danmark, og at samfundsbæren-de sektorer ejes og kontrolleres af fællesskabet. Støtteordninger, der skal hjælpe virksomhederne i om-stillingen til en cirkulær økonomi, er et led i den del af vores langsigte-de strategi, der handler om at ska-be arbejdspladser og et bæredyg-tigt samfund.

Pas på Jordens overflade

Slut med ’brug og smid væk’

slutresultatet 80 år ude i fremtiden bliver en konstant energiforsyning fra disse energiplantager.

Bioenergi glorificeresRealiseringen af disse planer er i fuld gang, og Danmark bidrager til ødelæggelserne med en energipo-litik, der i høj grad bygger på bio-energi – selv om hele argumentati-onen er tvivlsom. Det værste af det hele er, at den forsatte nedslidning af Jordens overflade i de naturli-ge jord- og plantesystemer finder sted, mens det er blevet god tone i et rigt land som Danmark, at vi kan fortsætte væksten – og endda red-de klimaet – hvis vi omlægger vo-res enorme energiforbrug til bio-energi.

Rovdrift på klodens ressourcer har skabt den vækst og velstand, vi har oplevet i den rige del af verden. Nu er ressourcerne ved at være udtømte, hvilket afsløres af voldsomme prisstigninger på en række råmaterialer. Ressourceknapheden nødvendiggør en grøn omstilling af den måde, vi forbruger på – men i høj grad også af den måde, vi producerer på.

»Det er bydende nødvendigt, at verdenssamfundet lærer at se mere begavet på vækst, end vi gør i dag. Vi har en stor opgave foran os, der handler om at bøje enderne af vores lineære forbrugskultur sammen, så den danner en cirkulær økonomi. Vi skal f.eks. arbejde for vækst i vedvarende energiteknologier, indsamling og genanvendelse af materialer fra udtjente produkter samt vækst i økologiske fødevarer. Det betyder, at andre produkter og produktionsmetoder skal udfases.«

Christian Poll, miljøpolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

I finansloven for 2013 fik Enhedslisten med en grøn pakke søsat 40 konkrete tiltag, som fremmer grøn omstilling. Blandt disse er:

• En grøn låneordning til innovation af nye vugge-til-vugge for-retningsmodeller og ny grøn teknologi og ressourcegenanven-delse i produktionen.

• En grøn fond, der fremmer ressourceeffektivisering, herunder nye grønne arbejdspladser inden for mode- og tekstilbranchen, samt mindre spild af fødevarer.

• Skibsbygning i nye letvægtsmaterialer og opbygning af dansk kompetence til miljø- og klimamodernisering af eksisteren-de skibe.

• Et grønt iværksætterhus med grønne løsninger og vugge-til-vugge-tankegangen, samt kurser for virksomheder om cirkulær økonomi.

• Datingsite for virksomheder, hvor spildprodukter hos et fir-ma udnyttes som råvare af et andet.

• Task-force, der rådgiver virksomheder, som vil indgå i industriel-le symbioser for lavere ressourceforbrug.

• Pulje til grøn teknologi og økologisk byggeri.

Små skridt på vejen

Den forsatte nedslidning af Jordens overflade i de naturlige jord- og plantesystemer finder sted, mens mange narres til at tro, at vi kan fortsætte væksten og redde klimaet samtidig, hvis vi bare omlægger vores enorme energiforbrug til bioenergi.

Foto: NASA


Te

ma

Søren Kolstrup, politisk-økonomisk udvalg

Regeringen lukker øjnene for de talrige problemer i fødevaresekto-ren. Den vil endda åbne for produk-tion af flere svin og konkurrence på løn, selv om den blinde vækststra-tegi ikke hindrer en fortsat udflyt-ning af produktionen til Tyskland og Polen.

Alternativet er en grøn omstil-lingsstrategi, der gør op med den in-

dustrielle standardproduktion (til fordel for en lokal forankret pro-duktion), forædler råvarer til høj-kvalitetsprodukter, styrker føde-varesikkerheden, begrænser im-porten og øger eksportindtægten per vareenhed.

Færre svin, bedre kødEnhedslisten foreslår, at antal-let af svin halveres, at landbruget omlægges til økologisk drift, at der stoppes for eksport af levende og

halve svin og at der skrues op for forædling af kødet.

Fødevaregiganternes magtmo-nopol skal brydes ved at fremme deltagerstyrede ejendomsformer, hvor ansatte og forbrugere kom-mer til at spille en central rolle. Den økologiske omlægning indebæ-rer en langt mere alsidig produkti-on af lokalt fremstillede råvarer af grøntsager, frugt, kød og brødkorn og samtidig muliggøres en eksport, der er målrettet højkvalitetsmar-keder.

Enhedslistens perspektiv inde-bærer flere lokale arbejdspladser og en markant forbedring af miljø og natur. Vores model imødegås imid-lertid hele tiden med valutaargu-mentet. ”Vi er det valutabærende erhverv”, har det lydt sejrssikkert fra det konventionelle landbrugs

spidser siden Anden Verdenskrig. I dag beløber svineeksporten sig til knap 30 mia. kr. Det er dette argu-ment, der får enhver regering til at ryste på hånden.

lokal produktionDen traditionelle danske svinepro-duktion indebærer dog en import (af bl.a. foder) for 11 mia. kr., som land-brugets spidser behændigt glemmer at medtænke. Altså reduceres valu-taindtægten til 19. mia. kr.

Enhedslistens omlægningsmo-del for dansk svineproduktion giver ikke blot flere holdbare arbejdsplad-ser men også fortsatte valutakro-ner. Den økologiske omlægning sik-rer, at den store import af foderstof-fer, kraftfoder og gødningsstoffer afskaffes og erstattes af lokal pro-duktion.

Fødevaresektoren skal gøres bæredygtigDanmarks landbrugsjord udpines, dyrevelfærden er under al kritik og miljøvirkningerne er kritiske. Og så er hele sektoren båret oppe af gigantiske fødevarevirksomheder med monopollignende status. Men Enhedslisten har en plan, der kan gøre fødevare- sektoren både bæredygtig og demokratisk.

»Det er vigtigt, at bæredygtig omstilling ikke kun ses som et spørgsmål om produktion af mere vedvarende energi, flere økologiske fødevarer eller mere miljømærket tøj. Der er ikke nogen teknologier eller produkter, der i sig selv er 100 procent bæredygtige. Alle teknologier og produkter belaster miljøet. Strategier for bæredygtig omstilling skal derfor også fokusere på, hvordan vi udvikler ændrede sociale praksisser, hvor vi reducerer energiforbruget, køber mindre mængder tøj og spiser mindre kød.«

Michael Søgaard Jørgensen, Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling, Aalborg Universitet


• lav naboordninger, hvor I deles om tingene frem for hver især at købe værktøj, bøger og andet, der ikke bruges så tit.

• Arrangér byttemarkeder i dit lokalområde.• Kontakt en delebilsordning (f.eks. ”Letsgo”) og hør om

muligheden for at være med i en delebil.• Sæt vækst- og forbrugskritikken på dagsordenen i din

lokalafdeling.• Brug din stemme i pensionskassen. Flere steder er et stop

for investeringer i fossile brændsler kommet på tale.

hvad kan jeg gøre?

Når svineproduktionen omlæg-ges til 100 procent økologi, forbliver indtægten umiddelbart den samme. For selvom antallet af svin halveres, bliver kiloprisen dobbelt så høj.

Hvis vi samtidig sikrer lokal for-ædling af højkvalitetsprodukter i stedet for eksport af levende små-grise, slagtegrise og avlssvin (alt-så ud med blind standardeksport og ind med lokalt forarbejdet kvalitet), ender eksportindtægten på mellem 19 og 24 mia. kr.

Alternativ jordmodelVejen hertil er stenet. Det er en vig-tig opgave for Enhedslisten at in-spirere økologiske jordbrugere, fø-devarearbejdere og storbyernes kritiske fødevareselskaber til en stærk alliance for den bæredygtige omlægningsmodel.

Og vi må – som det måske vig-tigste – stå parat med en alterna-tiv jordmodel, hvor gældstyngede landmænd tilbydes at leje jorden af staten, samtidig med at der åbnes for forbrugereje til jordens produk-ter i samspil med kooperative føde-varevirksomheder.

Artiklen bygger på Enhedslistens rapport: ’Omstilling til en bæredyg-tig og demokratisk landbrugs- og fø-devareindustri – med fokus på svi-neproduktion’, som du lettest finder med en Google-søgning på rappor-tens fulde navn. Der arbejdes på en trykt udgave, der kan rekvireres på landskontoret.

»Bæredygtighed bruges i dag om alt fra ”miljømæssigt bedre” til ”cool”. Som et kærkomment supplement til det ” Brundtlandske” bæredygtighedsbegreb opstiller konceptet ”planetary boundaries” videnskabeligt baserede grænser for biofysiske processer, indenfor hvilke økonomiske aktiviteter må finde sted for ikke at overskride kritiske tålegrænser. Efterlever vi systematisk dette koncept, og forfølger vi samtidig en målsætning om lighed, så er et opgør med den økonomiske vækstmodel, som nu dominerer verdensøkonomien, uomgængelig.«

Jan Søndergård, politisk rådgiver i Greenpeace

Maria Reumert Gjerding, miljøpolitisk rådgiver

Det er Enhedslistens grundopfat-telse, at alle mennesker har samme ret til at bruge klodens ressourcer, men også at det globale forbrug skal respektere planetens begræns-ninger. Jordkloden har grænser, og vores aktiviteter har udviklet sig langt ud over disse grænser på en sådan måde, at vi hver eneste dag gør kloden en lille smule fattigere og en lille smule dårligere i stand til at sikre, at vores børn og børnebørn også kan få et godt liv.

Ressourceforbruget kan ned-bringes på flere måder. Det både kan og skal reduceres ved at om-stille produktionen, men det kan også reduceres ved at nedbringe

den enkeltes materielle forbrug. En måde, vi kan gøre det på uden at lide materielle afsavn, er ved at gå fra privat til kollektivt forbrug. Det handler med andre ord om at blive langt bedre til at deles om tingene.

Vi borer i tolv minutterMange mennesker har i deres hjem ting og sager, de ikke længe-re bruger, eller som de kun bruger sjældent. F.eks. bliver en borema-skine i gennemsnit kun brugt 12 minutter i hele sin levetid. Festtøj er selvsagt noget, man kun bruger ved festlige lejligheder, og børns præferencer for legetøj ændres med alderen.

Mange mennesker har måske kun brug for en bil eller en ladcykel

i bestemte perioder af deres liv el-ler på bestemte tidspunkter i ugens løb. Når vi bliver trætte af vores sofa, er det ikke nødvendigvis for-di, den er slidt op; måske er vi bare blevet trætte af farven.

Ting, vi kun bruger en gang imel-lem, skal vi i højere grad låne, leje og bytte – med andre ord: dele med andre. Kunne man forestille sig, at værktøj var noget, man lånte på et værktøjsbibliotek? At festtøj var noget, man lejede? At man afle-verede sine børns brugte legetøj og tøj og alt det andet, man ikke læn-gere bruger, på et byttemarked, så andre gratis kunne tage det med hjem?

Deleordninger spirerPræcis sådanne initiativer skyder allerede op med stor hast. Støttet af Enhedslistens ’ildsjælepulje’ fra finansloven for 2013, er der byt-temarkeder i flere og flere byer. Der eksperimenteres med deleløsnin-ger, socialøkonomiske virksomhe-der med fokus på genanvendelse og meget andet. Idéerne er der. Det samme er lysten til at kollektivisere en del af vores forbrug og dele vel-standen med andre.

Skal vi dele boremaskine?Hvis alle forbrugte som os danskere, skulle vi have mere end fire jordkloder. Vores forbrug lægger beslag på store arealer i lande, hvor folk ofte er langt fattigere end os og har behov for deres land til f.eks. fødevareproduktion. Vi er derfor nødt til at skrue ned for forbruget. Det kan vi bl.a. gøre ved at deles mere om tingene.

Når svineproduktionen omlægges til 100 procent økologi, forbliver ind-tægten umiddelbart den samme. For selvom antallet af svin halveres, bli-ver kiloprisen dobbelt så høj.

Foto: Chris Zielecki - Flickr


KommuneaftaleJesper Kiel, Enhedslistens medlem af KL’s bestyrelse

Samlet set taber kommunerne pen-ge i forhold til sidste års aftale. Skul-le man have videreført anlægsni-veauet fra sidste år, skulle kommu-nerne have haft en anlægsramme på 18,3 mia. kr. I stedet fik man 17,5 mia. Denne reduktion fører til en til-svarende reduktion i bloktilskuddet på 800 mio. kr.

Det modsvares kun af ekstra 150 mio. kr., som kommunerne får til sundhedsområdet, så resultatet er 650 mio. kr. færre til kommunerne. Med til historien er, at kommunerne selv tidligere har vekslet 2 mia. kr. fra service til anlæg – nu snupper regeringen de 800 mio. kr.

Det lykkedes faktisk KL at fasthol-de en ekstra finansiering på 3 mia. kr., det såkaldte likviditetstilskud. Det betyder, at specielt de dårligst stillede kommuner har en bedre chance for at få deres budget til at hænge sammen.

For lav servicerammeMen samlet set betyder afta-

len også, at kommunerne får 3 mia. kr., som kommunerne ikke må bru-ge, fordi man ellers vil overskride servicerammen. Det er et kæmpe problem, ikke mindst fordi regerin-gen oprindeligt indførte det ekstra tilskud samtidigt med, at man re-ducerede servicerammen og der-med bloktilskuddet med 2,5 mia. kr. Kommunerne fodres med de-

res egen hale og bliver tvunget til at levne.

Papir- og genbrugspengeRegeringen fastholder med kom-muneaftalen dens jerngreb om kommunerne. På den ene side ved at 3 mia. kr. af bloktilskuddet er be-tinget af, at kommunerne overhol-der serviceloftet, og på den ved at kommunerne hver især skal over-holde deres budget for ikke at blive ramt af sanktioner.

Kombinationen af loft og sankti-oner medfører, at flere kommuner budgetterer med bufferpuljer, som kan sikre, at man overholder bud-gettet. Det binder op mod 1 mia. kr. af serviceloftet, som ikke vil blive brugt. Dermed tvinges kommuner reelt til at bruge færre penge, end de må.

Der bliver også delt en del pen-gesedler ud, som kommunerne re-elt selv skaffer, eller som har væ-ret delt ud tidligere. Der er aftalt et løft på 350 mio. kr. på sundhedsom-rådet, men det er kun de 150 mio. kr., som er nye penge. De øvrige 200 mio. kr. er besparelser, som findes

ved, at kommunerne må samle be-redskabet og skaffe billigere befor-dring. Det er altså kommunernes egne penge, man har delt ud.

Til folkeskolereformen får man de 600 mio. kr., som allerede var af-talt.

Fortsat skattestopDer levnes heller ikke kommuner-ne mange muligheder for at rette op på økonomien ved at hæve skat-ten. Der er lavet en pulje på 150 mio. kr., hvorfra der gives tilskud til kommuner, der vil sætte skatten ned, hvilket kan åbne op for, at an-dre kommuner kan sætte skatten op for et tilsvarende beløb. Dermed fastholder aftalen og regeringen et reelt skattestop, hvor den enkel-te kommune risikerer hårde sank-tioner, hvis skatten hæves uden tilladelse.

Når regeringen på en og sam-me tid strammer de overordnede rammer og fastholder sanktioner-ne overfor kommunerne, så vil det føre til en udhuling af velfærden, som Enhedslisten vil tage kampen op i mod ude i kommunerne.

Velfærden udhules lokaltDen årlige aftale mellem kommunerne og regeringen forsætter de seneste års udhuling af velfærden og fastholder kommunerne i et jerngreb af sanktioner, som sætter det kommunale selvstyre reelt ud af kraft. Derfor kunne Enhedslisten ikke støtte aftalen.

Regeringen fastholder med kommuneaftalen dens jerngreb om kommunerne.

ru

nd

t i Ø

-la

nd

et

Foto: R+G


ligestillingCharlotte Lund, Enhedslistens Kvindeudvalg

Ulønnet omsorgsarbejde ind i de økonomiske modeller. Ligestilling af barslen. Øget ligestilling i den politiske deltagelse. Kønsperspek-tiv i analyserne af globale konflik-ter. Voldtægt defineret som ”fra-vær af samtykke”, ikke ”tydeligt nej”. Fastslåelse med syvtommer-søm, at hverdagssexisme er uac-ceptabel.

Disse og 57 andre anbefalinger til fremtidens ligestilling udgjor-de det slutdokument, som blev ud-

færdiget under Nordisk Forum og som ligestillingsministre fra Dan-mark, Sverige, Norge, Finland, Is-land, Færøerne, Grønland og Åland fik overrakt under afslutningsce-remonien.

Ud af skammekrogenKravene må siges at falde på et tørt sted, særligt i Danmark. Til trods for, at vi til næste år skal fejre 100-året for, at kvinder (og tjenestefolk) fik stemmeret til det danske Folke-ting, er de danske bestræbelser for at opnå ligestilling gået helt i stå.

Det er ikke lykkedes at gøre no-get ved løngabet mellem kvin-

der og mænd, valgløfterne om øremærket barsel blev skrot-tet og Danmark faldt fra en 7. til en 8. plads på World Economic Fo-rums årsrapport over mest lige-stillede lande, når det kommer til økonomisk deltagelse, uddannelse, sundhed og politik.

Stilstand og tilbageskridt er ikke kønt på et område, hvor Danmark engang var førende. Slet ikke når man har in mente, at det er sket un-der en socialdemokratisk ledet re-gering, og at der helst skulle være en masse at fejre på grundlovsdag til næste år.

Derfor giver slutdokumentets konkrete krav håb for, at vi bliver bedre til at identificere og bekæm-pe ulighed mellem køn – og dermed giver ligestillingen en saltvandind-sprøjtning.

– Det har taget 100 år at opnå det her. Det skal helst ikke tage 100 mere at få den fulde ligestilling, som den svenske syndikalistiske fagforening SAC udtrykte det på forummet.

Ser man på situationen med glo-bale briller, ser det heller ikke for

kønt ud. I Europa er man de sene-ste år er begyndt at tilbagerulle et af ligestillingens største fremskridt – retten til selv at bestemme over egen krop gennem den frie abort – i blandt andet Spanien, Ungarn og Norge.

Vi skal være foregangslandOg højreskredet ved valget til EU-parlamentet giver blandt an-dre European Left bekymringer for, om det kommer til at ske i flere lan-de. Derfor er det vigtigt i langt hø-jere grad at stå vagt omkring de li-gestillingsmæssige sejre, som ven-strefløjen og kvindebevægelsen har tilkæmpet sig gennem de sidste 100 år, samt at fuldføre deres arbej-de for fuld ligestilling.

– Bliv ved med at kæmpe for li-gestilling. Ikke kun for jeres egen skyld, men for alle verdens kvinder. Det er jeres opgave at vise verden, at fuld ligestilling mellem køn kan lade sig gøre, sagde UN Womens præsident Phumzile Mlambo-Ngcu-ka i forbindelse med overdragel-sen af kravene til de norske ligestil-lingsministre.

Vi venter ikke 100 år mereI juni lagde Malmø rammer til det største feministiske arrangement i Norden i 20 år. Det kom der blandt andet 63 konkrete krav til fremtidens ligestilling ud af.

Nordisk Forum var det største feministiske arrangement i Norden i 20 år.

Enhedslistens delegation i Malmø.


ru

nd

t i Ø

-la

nd

et

ArbejdsløshedJeppe Rohde, Rød+Grøn

TårnbyBjarne Thyregod, Formand for Beskæftigelsesudvalget

Nyttejob er primært en foranstalt-ning, der skal skræmme folk fra at søge kontanthjælp. Så jeg og andre arbejder målrettet med at finde al-ternative løsninger, bl.a. ved at få screenet alle de såkaldt uddannel-sesparate for at finde ud af, hvor-dan de kan opkvalificeres.

Vi sender også mange folk i virk-somhedspraktik på 12 ugers for-løb, hvor de kan prøve sig selv af. Selvom det sommetider kan fun-gere som en slags løntrykkeri, er det bedre end nyttejob, og det viser sig også, at der faktisk er en del af de ressourcesvage arbejdsløse, som

kommer i job efterfølgende. Alle partier i udvalget bakker om vores strategi, og det lokale beskæftigel-sesråd, hvor fagbevægelse og ar-bejdsgivere er repræsenteret, har også nikket til vores indsats.

Jeg mener ikke, at vores måde at gøre det på er ulovlig, men den er måske på kanten af ministeriets ak-tiveringsmål. Indtil videre kører vi på med fuld kraft og håber at vise, at vi har bedre resultater end man-ge andre kommuner.

HorsensBetina Steufer, næstformand for Beskæftigelsesudvalget

Horsens Kommune har næsten 400 mennesker i nyttejob lige nu. Det bringer ikke folk tættere på et ordi-nært job, og indsatsen løser ingen

problemer. Det er ligesom at pisse i bukserne: det varmer måske nu og her men øger problemerne på lang sigt.

Det er faktisk en SF’er, der er for-mand for Beskæftigelsesudvalget, og jeg er næstformand. Men vi er ble-vet sat helt ud på et sidespor af So-cialdemokraterne og højrefløjen, der har vedtaget, at samtlige nyttejob-bere i kommunen skal arbejde 37 ti-mer om ugen, uafhængigt af alder og ydelse. De tjener helt ned til 18 kro-ner i timen for deres tvangsarbejde. Det er en hån mod de arbejdsløse!

Jobcentret på Norgesvej i Horsens brugte en nyttejobber til at gøre de ansattes biler rene – de ansatte be-

høvede blot at melde ud, hvornår de ønskede deres bil rengjort! Det er en sag, jeg har rejst og fået stoppet. De her folk er ansat til at hjælpe de ar-bejdsløse, og det løste de så ved at sætte en arbejdsløs til at gøre deres biler rene. Det er herskab og tjene-stefolk om igen.

KøbenhavnUlrik Kohl, beskæftigelsesordfører

Enhedslisten i København har ar-bejdet på, at nyttejobberne skal have færre timer, så deres udbeta-ling svarer til en reel timeløn. Des-

Byrødder kæmper mod ’udnyttejob’Med kontanthjælpsreformen kom et nyt ord til verden: ”Nyttejob”. Reelt dækker begrebet over, at kontanthjælpsmodtagere sendes i tvangsarbejde i op til 37 ugentligt. Rød+Grøn har bedt tre af Enhedslistens byrådsmedlemmer fortælle om, hvordan de forholder sig til nyttejob.

Fagligt arbejdeSimon Halskov, Rød+Grøn

Som en plumret syndflod er den tid-ligere og nuværende regerings løn-trykkende, fattiggørende reformer skyllet ind over danskerne. Og ikke nok med det: De nyliberale politike-re og strateger er oven i købet lyk-kedes med at sælge ”nødvendighe-dens politik” til den brede befolk-ning, konstaterer Anders Olesen, Enhedslistens faglige koordinator.

– “Vi kommer til at mangle hæn-der og penge, så hvis vi skal bevare velfærden, er vi nødt til at accepte-re forringelser og besparelser”. Det budskab er prentet ind i hovedet på rigtig mange mennesker, og det er vi nødt til at lave om på, mener An-ders.

Slagteriarbejdere gik forrestMens reformerne har forringet mange almindelige menneskers

livsgrundlag, er der bunker af pen-ge i den anden ende af skalaen, be-mærker Anders:

– Enhedslisten udarbejdede en rapport i vinter, der viser, at der år-

ligt bare i industrien ligger 100 mil-liarder i uinvesteret overskud. Så der er virkelig noget at komme ef-ter. Nu gælder det om at vise folk det sandfærdige billede, og kan vi

Ny strategi skal skabe solidarisk udviklingI en tid, hvor myten om ”nødvendighedens politik” stortrives, er der brug for en styrket faglig venstrefløj, der kan vise en anden vej. Rød+Grøn har talt med Enhedslistens faglige koordinator Anders olesen om fremtidens faglige strategi.

”Nyttejob” er regulært tvangsarbejde, hvor kontanthjælpsmodta-gere tvinges til at arbejde i helt op til 37 timer om ugen for kontant-hjælpen – uden rettigheder af nogen art. Det er fornuftigt at tilby-de kontanthjælpsmodtagerne nogle job i stedet for en masse aktive-ringskurser. Det kræver bare, at det foregår på overenskomstmæs-sige vilkår, og at det ikke fortrænger eksisterende job. Samtidig skal det ske i forståelse med den lokale fagforening. Ellers bliver det jo bare en parkering af personer på meget dårlige vilkår.”

Finn Sørensen, socialordfører for Enhedslisten

Det mener Enhedslisten


værre bliver vi holdt udenfor af So-cialdemokraterne, SF og Radikale, der har flertal alene.

Nyttejob-ordningen koster man-ge millioner kr. for kommunen. For de penge kunne man i stedet have an-sat mange i rigtige job på overens-komstmæssige vilkår. Der er des-værre ikke meget fornuft og mening i kommunens indsats, og der skal et pres udefra til for at ændre det. Jeg håber, at vi i højere grad kan få fag-bevægelsen og ikke mindst de ar-bejdsløse selv på banen.

Man burde sætte arbejdstiden ned og dele arbejdet. Det ville være modigt og visionært. I Göteborg har man gjort det flere steder, bl.a. for sosu’er og ansatte på Toyota-fa-brikkerne. Der arbejder de nu seks timer om dagen til fuld løn. Filosofi-en er, at det fører til mere arbejds-glæde, mindre nedslidning og bedre kvalitet i arbejdet.

bryde igennem lydmuren, så tror jeg, at det vil få folk til at sige “Yes, det vil vi sgu gerne engagere os i!”, spår Anders og nævner Danish Crown-sagen på Bornholm som et godt eksempel på, hvordan man står imod ”nødvendighederne”.

– Her lykkedes det jo vores lo-kalafdeling og byrødder at arbejde sammen med både folketingspoli-

tikere, miljøfolk og fagbevægelsen om at skabe et pres og understøt-te de fyringstruede ansattes krav. Samtidig fik vi sat fokus på den nødvendige grønne omstilling. Det er en af de måder, vi skal arbejde på fremover.

Pilotprojekter i fem afdelingerDet er dog langtfra nogen enkelt opgave at bringe de faglige kam-pe øverst på dagsordenen – ikke en gang i et ressourcestærkt par-ti som Enhedslisten, hvor der er et utal af andre aktiviteter. Det er der-for blevet besluttet, at der frem til næste årsmøde laves faglige pilot-projekter i fem af Enhedslistens af-delinger (formentlig Aalborg, Aar-hus, Odense, Frederiksberg og Glad-saxe).

– Pilot-afdelingerne skal udvikle deres egen lokale, faglige plan, men vi vil også samle dem til en konfe-rence, hvor de kan inspirere hin-anden og udveksle erfaringer. For-håbentlig fører det til nogle positi-ve resultater, som vi kan sprede ud i hele partiet, siger Anders og fort-sætter:

– Og så har vi jo startet en faglig grundskoling. Vi starter vores an-det forløb til september, så der må man endelig melde sig til, opfordrer han (læs mere på side 31).

”Afskaf fattigdom”Et af hovedelementerne i den nær-meste fremtids strategi er en om-fattende kampagne, ”Afskaf fattig-dom”, som skydes i gang efter par-tiets sommergruppemøde i august.

– Kampagnen kommer til at an-

gribe de mange sorte reformer, som har ramt de fattigste danske-re hårdt. Forringelser, der fører fa-milier ud i økonomisk og sociale de-router og skaber lønpres på arbejds-markedet, forklarer Anders.

”Afskaf Fattigdom” kommer til at engagere hele Enhedslisten – lige fra det enkelte medlem til folke-tingsgruppen, byrødder og lokalaf-delinger.

– Og så kommer vi til at arbejde sammen med faglige og sociale or-ganisationer. Kampagnen skal kom-me helt tæt på det enkelte menne-skes hverdag og på lokal plan afslø-re og angribe fattigdommen, slutter Anders.

Læs meget mere om Enhedslistens faglige arbejde på faglig. enhedslisten.dk.

Mens reformbølgen har forringet mange tusind menneskers livs-grundlag, er der bunker af penge i den anden ende af skalaen, forklarer Anders Olelsen, der er faglig koordinator i Enhedslisten.

Foto: Mark Knudsen

”Nyttejob” er regulært tvangsarbej-de, hvor kontanthjælpsmodtagere tvinges til at arbejde i helt op til 37 timer om ugen for kontanthjælpen

– uden rettigheder af nogen art.

Foto: Villy Fink Isaksen


ru

nd

t i Ø

-la

nd

et

rød kulturChristian Juhl, Enhedslisten Silkeborg

100-året for Asger Jorns fødsel er blevet fejret på en lang række af landets kunstmuseer. Det er langt fra sikkert, at han selv ville have syntes om alle udstillingerne, hvis han havde levet. Asger Jorn vend-te sig imod det det konforme og det kommercielle.

Jorn var i sin arbejdsform kollek-tiv og arbejdede hele tiden sammen med andre kunstnere fra mange lande. Mest kendt er kunstnersam-menslutningen COBRA, med kunst-nere fra ’Copenhagen’, Bruxelles og Amsterdam. Hans mest kendte maleri er ”Stalingrad – stedet som ikke findes”, som han malede på fra

1956 til 1972, og som på mange må-der var en parallel til Picassos ”Gu-ernica”. Flere af Asger Jorns male-rier kredser om angsten for krigen – ikke mindst den altødelæggende atomkrig.

Inspireret af MarxAsger Jorn opfattede vægmaleriet som en folkelig udtryksform, som han også kaldte proletarkunst el-ler social kunst. Han så uden tvivl stor inspiration i Marx’ ideer om so-cialismen og arbejderklassens fri-gørelse. Hans mål i al hans handling var menneskenes frigørelse og ud-fordring af dogmer og fordomme.

Asger Jorns nærmeste politiske ven var syndikalisten Christian Christensen, der en periode boe-de i Sejs, øst for Silkeborg. Christian Christiansen var i en overgang medlem af Arbejdsmændenes Fag-forening, som i lange perioder hav-de en stærk venstrefløj.

Jorn deltog aktivt i Christian Chri-stensens kampagne for seksuel fri-gørelse, bl.a. gennem udgivelse af det marxistiske tidsskrift ”Frem”.

I 1962 rejste Asger Jorn en minde-sten over Christian Christensen og hans kone Lisbeth. Den står den dag i dag ved ”De små Fisk” mellem Sil-keborg og Sejs.

EU-kritikerAsger Jorn var kritisk overfor EU eller, som det hed dengang, EF. Da Danmark i 1972 sagde ja og Norge sagde nej, truede han med at opsi-ge sit statsborgerskab og flytte til Norge. Det blev dog aldrig til noget. Han blev syg og døde 1. maj 1973 af lungekræft på hospitalet i Aarhus. Imens fagforeningens medlemmer gjorde klar til årets maj-møde, trak han vejret for sidste gang.

Asger Jorn beholdt tilknytningen Silkeborg hele livet, og hans maleri-er, skrifter, skulpturer og mere end 5.000 værker forærede han til Sil-keborg Kunstmuseum, nu Museum Jorn. Alle er de værker, som opfordrer til oprør og udfordrer det konforme.

Asger Jorn – en rød rebel

Asger Jorn.

Det er 100 år siden, at røde, rebelske Asger Jorn blev født.

Foto: Marcell Dietl/Flickr

Annonce

Collage: Rebel With One Cause Fotos: Lawrence Jackson, Nickilford/iStock Spørgsmålene er hentet fra www.danskmisbrugsbehandling.dk/shopaholic


Ny hovedbestyrelse interneret i FredericiaNormalt har Hovedbestyrelsen hænderne fulde med aktuelle proble-mer. Derfor er det vigtigt, at vi en gang om året får tid til at løfte blik-ket og drøfte strategiske emner. I år så vi bl.a. på den internationale situation, og vi drøftede også socialdemokratiernes rolle. Vi har set en stadig svækkelse af socialdemokratierne – ikke bare i Danmark. Det viser sig i meget færre stemmer, meget færre medlemmer og en svagere organisation.

Derfor kan venstrefløjen ikke længere bare se sig selv som nogen, ”der trækker socialdemokraterne til venstre”. Nu har vi den opgave at komme ud og stå på egne ben. Dog skal vi ikke tro, at socialdemokra-tismen er død. Vi ser netop nu, hvordan SF, efter at have trukket sig ud af regeringen, forsøger at slå sig op på en politisk profil, der er klas-sisk socialdemokratisk.

hvilken ledelse vil vi være?Hovedbestyrelsen vedtog på forslag fra Folketingsgruppen nog-le retningslinjer for, hvordan vi skal arbejde med finansloven. Fra sit sommergruppemøde den 22. august vil Folketingsgruppen komme med et udspil til finanslovsønsker. Et mandat for forhandlingerne vil blive behandlet af Hovedbestyrelsen senere.

En central diskussion var, hvordan vi håndterer uenigheder i Hovedbestyrelsen. Det er afgørende, at vi undgår automatisk at dele os i flertal og mindretal. Det blev fremhævet, at det står i vedtægter-ne, at Hovedbestyrelsen tilstræber at tage beslutninger i enighed. Vi skal altså arbejde frem mod konsensus og prøve at nå hinanden. Men der, hvor det ikke kan lade sig gøre, kan det være bedre med en klar flertalsbeslutning, som kan følges, end mudret konsensus.

Enhedslisten er ved at udvikle sig til et parti med stærkere folkelig og kommunal forankring. Det stiller krav til også ledelsen om at tage de store diskussioner og ikke drukne i småting

FattigdomskampagneAnders Olesen holdt oplæg om kampagnen ”Afskaf fattigdom”, som vi gennemfører i efteråret. Kampagnen har fokus på de mange lovind-greb, såkaldte ”reformer” af arbejdsmarkedet, SU, sygedagpenge m.fl. Disse reformer bliver gennemført for at skabe en gruppe mennesker, som kan lave lønpres på arbejdsmarkedet. De har ledt til en stor soci-al nedtur for mange mennesker. Pengene bliver brugt til skattelettel-ser til høje og mellemhøje indkomster. Kampagnen vil blive lavet af En-hedslisten, og vi indgår også i aktiviteter med bl.a. faglige organisati-oner og sociale organisationer. Lokalt vil kampagnen blive forankret gennem lokale initiativer for at afdække fattigdommen i kommunerne.

Der var syv kandidater til Forretningsudvalgets syv pladser og så-ledes fredsvalg. Valgt blev Line Barfod, Stine Brix, Mikael Hertoft, Bruno Jerup, Katrine Toft Mikkelsen, Lole Møller og Jakob Sølvhøj.

Mikael HertoftMedlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Den 21.-22. juni holdt Enhedslistens nye ho-vedbestyrelse sit første møde. En stor del af hovedbestyrelsens medlemmer har været med i lang tid, mens fem er helt nyvalgte.

HOVEDBESTYrElSEn

Konference om det pædagogiske dagtilbudsområde

31. august kl. 11-16. i Studiestræde 24, København.

Hvad karakteriserer dagtilbudsområdet i dag? Hvilke forandringer er der brug for? Hvordan kan Enhedslistens medlemmer påvirke udviklingen? Hvilke initiativer kan vores repræsentanter tage i kommunalbestyrelser og i folketinget?

Oplæg ved Allan Baumann, Charlotte Palludan, Jan Hoby, Rikke Lauritzen og Rosa Lund.

Konferencen er åben for alle medlemmer med interesse for at disku-tere Enhedslistens politik på børneområdet. Tilmelding senest 7. august til [email protected]. Deltagelse er gratis. Der opkræves 25 kr. for frokost. Der udbetales rejserefusion.

Marxisme for nye og garvede medlemmer

13.-14. september. København.

På dette ideologiske grundkursus får du en enkel og frisk indføring i Enhedslistens rødder og socialistiske visioner. Hvem er Enhedsli-sten, hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen?

Læsning, oplæg og debat ud fra temaerne:• Marxistisk grundforståelse• Det danske klassesamfund• Ideologien i sproget• Kapitalistisk krise & socialistisk succes

Du skal beregne min. fem timer til læsning af tekster før kurset. Det ideologiske grundkursus er et to dages kursus med én overnatning.Der er mulighed for at få hjælp til overnatning, spørg i forbindelse med tilmelding.

Tilmelding: Du skal tilmelde dig via kontaktpersonen i din lokalafde-ling, udvalg eller netværk til: [email protected]. Tilmeldingsfrist: 1. september. Pris: 400 kr., som dækkes af afdelingen. Der er rejserefusion.

Copenhagen Pride30. august. København

Gå med Enhedslisten til årets Copenhagen Pride Parade den 30. august og vær med til at sætte fokus på kampen mod fordomme og diskrimination. Paraden er en festlig fejring af mangfoldighed – tag dine venner, kærester og børn under armen og kom med!

Vi starter foran Frederiksberg Rådhus kl. 13 og slutter på Københavns Rådhusplads ca. kl. 15:30. Se hele ruten på copenhagenpride.dk


De

ba

t

Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds liste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind læg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget.

Redaktionen

om Enhedslisten i København

Svar til Karl Vogt-Nielsen

Morten Kabell, Christianshavn, teknik- og miljøborgmester

Karl Vogt-Nielsen kritiserer grup-pen på Københavns Rådhus for at støtte aftalen med regeringen om byggeri af metro i København. Men kritikken bygger på tal, hvor den ene side af regnestykket, indtæg-terne, glemmes. For med til at fi-nansiere metro til Sydhavnen og til Nordhavn er passagerindtægterne.

Udgifterne er ikke nær så store som KVN angiver. Metroen til Syd-havnen kræver en investering på 4 mia. kroner – 2 mia. fra staten og 2 mia. fra Københavns Kommune, som allerede er afsat på kommunens budget for 2014-22. Statens penge hentes i By & Havn, som staten ejer 45 % af. By & Havn råder over gan-ske store værdier i form af grunde. De grunde skal sælges i de kommen-de årtier til bolig- og erhvervsfor-mål, og indtægterne fra det betaler investeringerne i kollektiv trafik.

København vokser med 100.000 indbyggere over de kommende år. De indbyggere skal vi finde boliger til. Og når kommunen ikke må danne sit eget boligselskab, er det bedste alternativ at sælge til almennyttige boligorganisationer, som kan bygge almene boliger. Det støtter kommu-nen, i år alene med 275 mio. kroner med EL’s støtte. Pladsen til de nye boliger finder vi blandt andet i Nord-havnen, der over de kommende år vil huse 40-50.000 indbyggere.

KVN hævder, at daginstitutioner og skoler bærer risikoen ved at bygge metro i København. Det er ikke reali-stisk. Driften af metroen giver over-skud, der er med til at betale investe-ringerne, og skulle salget af grunde give færre penge i kassen end for-udsat, vil gælden blot blive tilbage-betalt over en længere årrække end først antaget. Dét er aldeles uproble-matisk – ikke mindst i et selskab, hvis udgifter også garanteres af staten.

Jeg synes, at vi i Enhedslisten skal glæde os over udsigten til over 40.000 ekstra passagerer i den kol-lektive trafik alene på Sydhavns-metroen. Hertil kommer de man-ge, der vil vælge metro, når Nord-havnslinjen udvides i midten af 2020’erne. Dét er i praksis at sætte bilisterne bagerst i trafikpolitikken.

Gæld og havnetunnel

Vedr. overtagelse af By & Havn

Karl Vogt-Nielsen, Amager Øst

Vore politikere på Rådhuset og be-styrelsen i København har foretaget en historisk beslutning, der for at få en ekstra metrogren til Sydhavnen, har accepteret at forøge københav-nernes gæld fra 20 til 41 mia. kr. selv-om metroprojektet kun burde koste København 5 mia. kr.

Skrædderen bag aftalen er Cory-don, der dels slipper af med statens gæld på 6 mia. kr. i den gamle metro og tilmed samtidig har fået Køben-havn til selv at betale 13,7 mia. for nye trafikanlæg, der udover metro også indeholder starten på en hav-netunnel.

Mit forslag om at sikre en med-lemsdebat om disse drastiske skridt blev massivt nedstemt af besty-relsen, som i stedet valgte at tro på Deloitte, som har fortalt kommu-

nen, at de byggegrunde, som der følger med og som i dag er værdisat til 8 mia. kr., nok ad åre skal finan-siere gælden på de 41 mia. kr. Det hænger ikke sammen.

Enhedslisten bliver medansvar-lig for en byudvikling, hvor der skal samarbejdes med spekulative inve-storer for at få mest mulig værdi ud af arealerne – og håbe på at lånega-rantierne ikke en dag koster dyrt på det årlige budget så daginstitutio-ner og skoler skal betale regningen. At en lille rentestigning kan vælte hele læsset gør heller ikke indtryk på hverken BR-gruppen eller besty-relsen. Det går sgu nok.

Aftalen indebærer, at Enhedsli-sten nu godkender de nye metro-støjregler, som vi ellers har været kraftigt imod, at kommunen hæn-ger på alle budgetoverskridelser ved byggeriet samt at staten ikke

længere skal medfinansiere mere metro i København. Og i aftalen indgår en Nordhavnstunnel, der med stor sandsynlighed bliver mur-brækker for at hele havnetunnel-projektet kommer op i gear.

Aftalen er rent pokerspil med kommunens økonomi og udtryk for en politik, som jeg ikke troede mulig i Enhedslistens rækker.

Derfor har jeg i protest trukket mig fra bestyrelsen og vil opfordre medlemmerne til at spørge deres politikere og repræsentanter i be-styrelsen, hvorfor de støtter dette. Jeg forstår det ikke.

Marta Helleskov, Dorte Sørensen og Jesper Tidemann, Københavns- bestyrelsens koordinationsgruppe

Den 17. juni vedtog Københavns-bestyrelsen at give Enhedslistens BR-gruppe mandat til at stemme for Københavns Kommunes aftale med regeringen om Metro til Nord-havn og Sydhavn og Kommunens overtagelse af 95 % af andelen i By & Havn.

Mandatet lyder som følger: ”En-hedslistens BR-gruppe bemyndi-ges til at stemme for aftalen med regeringen om metro til Sydhav-nen m.m., idet aftalens elementer om metro til Sydhavnen, yderligere stationer på Nordhavnsmetroen og en tunnel til containerterminalerne er i forlængelse af dels den politik, Enhedslistens generalforsamlinger har vedtaget og dels den linje, der tidligere er fremført af BR-gruppen.

BR-gruppen pålægges samtidig at arbejde for: • at letbaner er de næste skridt i ud-

bygningen af den kollektive trafik i København, og at disse følger de linjeføringer, Enhedslisten tidli-gere har fremlagt, med linjen ad Frederikssundsvej som første ba-nelinje

• at der i By & Havn og Metroselska-bet anvendes sociale klausuler

• at By & Havns grunde i videst muligt omfang sælges til almene boliger

• at der opstilles mål for grønne og rekreative områder i Nordhavnen, således at byens mål om klima, mil-jø og grøn udvikling understøttes

• at By & Havn også i sin administra-tion skal anse vandarealerne for et fælles gode, hvor non-profit-aktø-rer skal kunne lave aktiviteter

• at metroen til Sydhavnen skal kunne udbygges med en letbane

til Hvidovre Hospital og den af re-gionen projekterede letbanelinje

• at borgere med støjgener tilbydes genhusning

• at nogle af de grunde som By & Havn udstykker, anvendes til kom-munal produktion.

Desuden forpligtes BR-gruppen til ved afstemningerne at protokollere modstanden mod en havnetunnel, vores ønske om en indsats for de ovenstående politikområder og vo-res principielle holdning til, at ejen-domssalg ikke burde være finansi-eringsgrundlaget for udbygning af den kollektive trafik.”

Københavnsbestyrelsen tog sin beslutning på baggrund af oplæg for og imod, debat og spørgsmål på to på hinanden følgende møder. Til af-stemningen blev det med stemmer-ne 13 for, 3 i mod og 1 blank vedtaget, at BR-gruppen kunne stemme ja på baggrund af ovenstående mandat.

Doner billeder på foto.enhedslisten.dk


Sandheden er konkret

Samarbejde med Folkebevægelsen mod EU var det rigtige

Den nødvendige tilstedeværelse

Søren Søndergaard, Gladsaxe

Jeg vil godt sige tak til de mange Ø-medlemmer og Ø-afdelinger, som gjorde en kæmpe indsats for at sikre Folkebevægelsens genvalg til EU-parlamentet. Denne tak går ikke mindst til dem, som egent-lig hellere havde set en selvstæn-dig Ø-opstilling, men som allige-vel tog en tørn med plakatopsæt-ning, materialeuddeling og alt det andet.

Folkebevægelsen fik 8,1 % af stemmerne. Det var en lille frem-gang fra 7,2 % for fem år siden og gav et sikkert mandat til Rina, som også gjorde det virkelig flot i valg-kampen. Tillykke til hende!

Alligevel skal vi selvfølgelig analysere resultatet nu, hvor kr-udtrøgen har lagt sig. Og her kom-mer vi ikke udenom, at Folkebe-vægelsens valgresultat i det store hele svarede til Enhedslistens ni-veau i meningsmålingerne.

Firkantet sagt er der så to mu-ligheder. Enten har alle Ø-vælgere stemt på Folkebevægelsen, som så reelt ikke er noget som helst uden Enhedslisten. Eller også har Folke-bevægelsen en selvstændig væl-

gerskare, men så er der til gengæld en masse Ø-vælgere, som ikke har fulgt vores opfordring til at stemme på liste N. I begge tilfælde har vi et alvorligt problem, som må diskute-res åbent og fordomsfrit.

Dog indrømmer jeg gerne, at det overskrider min forstand, når Sø-ren Guts i sidste nummer af R&G ko-ketterer med at stemme SF frem for Folkebevægelsen med den begrun-delse at SF på en eller anden måde skulle repræsentere noget ”sociali-stisk”, mens Folkebevægelsen står for noget ”nationalistisk”.

Hvad bygger Søren det på? Er det Folkebevægelsens konkrete ar-bejde i EU-parlamentet i den sidste valgperiode? I så fald vil jeg gerne have nogle eksempler på, hvor Fol-kebevægelsen har optrådt ”natio-nalistisk”.

Eller er det SF’s støtte til finans-pagten, som i den grad begejstrer Søren Guts socialistiske hjerte? En pagt, som bidrager til at kaste mil-lioner af EU-borgere ud i dyb fat-tigdom og som alene i 2013 kostede over 18.000 offentligt ansatte i Danmark deres job.

Sandheden er konkret – også når det gælder EU!

Henning Sørensen, Norddjurs

Modsat Søren Guts er jeg af den op-fattelse, at det, at Enhedslisten stil-lede op på Folkebevægelsen mod EU’s liste, var det rigtige. Det er for øvrigt den samme linje som Dan-marks Kommunistiske Parti i sin tid anlagde. Det mandat, som Folke-bevægelsen fik, er tilmed medlem af Enhedslisten. Det er en særde-les mild form for nationalisme Fol-kebevægelsen repræsenterer, at sammenligne den med den natio-nalisme, der førte til borgerkrige i Jugoslavien og konflikten i Ukraine er i min optik uden hold i virkelighe-den. Derimod er jeg betænkelig ved den nationalisme Dansk Folkeparti står for, om end den næppe vil føre til borgerkrig.

Hvordan situationen er om fem

år lader ikke forudsige; men hvis ikke den politiske situation i såvel Danmark som EU er ændret radi-kalt, vil jeg også til den tid gå ind for, at Enhedslisten stiller op på Folke-bevægelsens liste. Det der i øjeblik-ket bekymrer mig mest i den politi-ske situation er, at Enhedslisten mi-ster medlemmer og taber vælgere efter samtlige meningsmålinger. Vi ligger dog stadig betydeligt over re-sultatet ved sidste folketingsvalg.

Statistisk vil jeg dog næppe ople-ve 2019. Jeg har allerede nu en læn-gere karriere bag mig end de fle-ste: I efteråret 1945 var jeg med i min første politiske aktion: Som 13-årig skoledreng og avisbud var jeg med til at samle underskrifter mod dødsstraffens genindførelse over de groveste landssvigere under be-sættelsen.

Henning Prins, Helsingør

Jeg mener, vi må indse, at det var en fejl af EL ikke at stille op til EP-val-get. Jeg mødte en del, der følte sig utilpas ved at stemme på folkebe-vægelsen, de ville hellere have en klar manifestation end et sammen-rend af vidt forskellige holdnin-

ger, hvor tillidvækkende Rina Ronja Kari end var.

Og jeg læser og hører også fra an-dre, at de har mødt folk, der undlod at stemme af samme grund. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at EL stiller op til alle valg af princi-pielle grunde, partiet skal være dér, hvor tingene sker og komme med sin udlægning.

Svar til Karl Vogt-NielsenTobias Bühring, Tore Lindvang,

Dorte Sørensen, Karina Vestergård Madsen, Københavnsbestyrelsen

Som Karl Vogt-Nielsen skriver i sit indlæg har Enhedslistens Køben-havnsbestyrelse med et stort fler-tal givet vores politikere i Borgerre-præsentationen mandat til at stem-me for den aftale, som Staten og Kø-benhavns Kommune har indgået om Metro og Nordhavnstunnel.

Metroaftalen er en stor beslut-ning, og en medlemsdebat ville på dette punkt, som på så mange an-dre områder, være hensigtsmæssig. Men som politisk ledelse er vi nødt til at træffe politiske beslutninger, når de foreligger. Det fremgår lige-ledes af Enhedslisten Københavns vedtægter, hvor der i §5 bl.a. står: “Bestyrelsen skal således træffe beslutninger om indstillingen til ak-tuelle politiske sager”.

Vi valgte at bakke op om metro-aftalen af den grund, at vi mener, at vi skal være med til at sikre of-fentlige investeringer i den kollek-tive trafik. Metroen er en kæmpe forbedring af den kollektive trafik i København, og det vil vi gerne være med til at stemme for. Hvis ikke En-

hedslisten skal være forkæmpe-re for den kollektive trafik – hvem skal så? Desuden er det vedtaget på generalforsamlingen, at BR-grup-pen skal arbejde for en udbygning af den kollektive trafik – herunder mere metro og specifikt en metro til Sydhavnen.

De økonomiske elementer i af-talen har en række usikkerheder indbygget og ja, det er et problem at kommunen bliver gældsat og at kommunen har en interesse i at sælge grundene så dyrt som mu-ligt. Bestyrelsen har bedt vores po-litikere i borgerrepræsentationen om, at arbejde for at grundene, der sælges, udlægges til almene boliger og kommunal produktion. Enheds-listen København er også stadig modstandere af havnetunnelen. Det står således også skrevet sort på hvidt i BR-gruppens mandat.

Den politiske kamp om den frem-tidige byudvikling i København er altså ikke død med den her aftale, og vi skal som parti selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for fremadrettet at skabe en socialistisk byudvikling.

Vi håber, at Karl vil fortsætte sit gode og solide arbejde i bestyrel-sen.

om EU-valget

Fane-konkurrenceSkanderborg-afdelingen har udskrevet en konkurrence om at tegne motivet til vores afdelingsfane.

Send dit forslag til bestyrelsen for EL-Skanderborg på [email protected] senest 15. september. Resultatet offentliggøres til oktober.

Præmie: En gavekurv med økologisk kræs og rom fra Mellemamerika. Værdi i alt ca. 1000 kr.


De

ba

t

Partisk Ukraine-dækning

Socialismens genrejsning?

Svar til Lars Schou

Uklart referat af klart resultat

Lars Schou, Langeland

At være international ansvarlig i HB og medredaktør af Rød+Grøn, må fordre en vis saglighed. Alligevel vildleder Mikael Hertoft på to afgø-rende punkter i en ellers udmærket artikel om Ukraine i juninummeret af Rød + grøn. Imod bedre vidende skriver han at ”blandt regeringens første handlinger var afskaffelsen af den lov, der gav russisksproge-de ret til at bruge deres sprog i for-handlinger med myndighederne”. For det er jo autoritativt blevet de-menteret utallige gange i debatten de sidste 4 mdr., at der kun var tale om et forslag, som den midlertidi-ge præsident nedlagde veto imod. Men det var nok til at ophidse den pro-russiske separatisme i det øst-lige Ukraine, til besættelser og blo-kering af valglokaler. Den nyvalg-te præsident Poroshenkos bomba-

stiske udtalelse om at udrydde alle terrorister, benytter den interna-tionalt ansvarlige også til anti-u-krainsk retorik, når han mener at vide at Poroshenko med terrori-ster mente folk der blot ønsker stør-re selvstændighed fra Kiev. Det gør måske 25-50 % i Østukraine. Så stor en del af sin befolkning er der jo in-gen siden Stalin og Hitler der har ønsket udryddet. Nej, hans terrori-ster er selvfølgelig de måske 5.000 bevæbnede separatister, der med hjælp udefra forsvarer besatte byg-ninger og saboterer valghandlinger, og med hjælp fra Rusland 13.6. skød et ukrainsk fly ned og dræbte 49.

At Mikael Hertoft fremstiller den ukrainske part i konflikten i et dårli-gere lys end fortjent tyder på at han ikke er så upartisk fredsmæglende endda, men snarere hælder til den russiske side i et forsøg på undgå Ukraines tilnærmelse til EU.

Vagn Rasmussen, Roskilde

Det var en sand lise at læse Mika-el Hertofts artikel, ”Oligark bliver præsident”, i nummer 58 af R+G. Den bragte mere balance i tingene.

Offensiven fra de medier, der støtter USA, EU, NATO og den ve-stlige verden, er nemlig så stærk, at den breder sig langt ind på venstre-fløjen.

INTERSOL er det nuværende navn for et blad, der er udkommet udsendt fra STS International So-lidarity siden dannelsen i 1993. Da STS ikke har nogen større tillid til de eksisterende medier, har vi supple-ret deres oplysninger med, hvad vi kan læse andre steder.

Og så tegner der sig et helt andet billede. I INTERSOL nr. 119 betegner vi det, der er sket i Ukraine som et nynazistisk kup. Pladsen tillader ikke at beskrive, hvordan disse ny-nazister stadig har magten trods ”præsidentvalget”.

I INTERSOL nr. 120 går vi endnu videre:

”Flertallet i dette land med 44 millioner indbyggere er koncentre-ret i det sydlige, sydlige og sydøst-lige Ukraine, rundt om de enorme industrielle virksomhedscentre og

mineindustrier omkring Donetsk, Dnepropetrovsk og Krivoi Rug,” skrev Andre Vltchek.

Sandheden er, at alt er gået i stå siden Sovjetunionens sammen-brud og oligarkernes overtagelse af magten. Det mærkes især af ar-bejderklassen i det østlige Ukrai-ne.

”Der eksisterer en stærk nostal-gi for Sovjetunionen. Hvis bare det kunne genskabes og koncep-tet kunne forbedres, ville de fleste i Ukraine være lykkelige for at blive en del af det igen”, siger 20-årige Iri-na Drazman til Vltchek.

Arbejderklassen i det østlige Ukraine har dannet folkerepublik-ker, som det ikke er lykkedes at ned-kæmpe.

James Petrea skrev: ”kampen i Ukraine foregår ikke mellem USA og Rusland. Det er en kamp mellem den NATO-støttede junta af neoli-berale oligarker og fascister på den ene side, og industriarbejderne, deres militser og demokratiske råd på den anden. ”

Der foregår altså en vigtig udvik-ling i Ukraine for tiden!

Et gratis nummer af INTERSOL kan bestilles på tlf. 46 37 44 94 el-ler pr. mail til [email protected].

Mikael Hertoft, Østerbro

Efter at Janukovitj var væltet, så var den ukrainske regerings før-ste handling at fjerne den sprog-lov, der gav en vis balance mel-lem det russiske og det ukrainske sprog.

Dette var en ekstremt provoke-rende handling, som førte til øg-ning af de nationalistiske spændin-ger. Så er det rigtigt at den indsat-te præsident nedlagde veto – men skaden var allerede sket.

Med hensyn til anvendelse af nationalistisk retorik, så er der slet ingen tvivl om at de ukrainske le-dere er oppe i et meget skingert to-neleje ”udslettelse af alle terrori-ster” er et almindeligt brugt ud-tryk. Så kan både Lars og jeg jo give os til at gætte på, hvem og hvor mange vi snakker om. Men der er ingen tvivl om at det er noget

der skaber stor frygt i det østli-ge Ukraine. Den bliver så ikke min-dre af at den ukrainske regering si-den præsidentvalget har anvendt grove militære midler for at gen-vinde kontrollen over områder som har erklæret deres selvstændig-hed. Dette inkluderer angreb med fly og artilleri på områder, hvor der også er civile.

Jeg er som Lars Schou antyder kritisk overfor ideen om at EU og Ukraine skal tilnærme sig. I for-slaget til aftale om økonomisk samarbejde var der en klar tendens til at underordne Ukraine under EU. Men jeg vil afvise at det bety-der at jeg ”hælder til den russiske side i konflikten”. Jeg mener det er vores opgave at undgå enhver op-hidselse af nationale stemninger og fremme demokrati, fredelig sa-meksistens og forhandlingsløsnin-ger på konflikten.

Falle Hjorth, Frederiksberg

I sidste nummers reportage fra vo-res årsmøde, ”Nyt principprogram på plads”, synes jeg ærligt talt ikke, at afsnittet ”Uenighed om staten” gav ordentlig besked om resultatet på årsmødet.

Uenigheden stod jo mellem programskrivernes to helt konkre-te, modstridende forslag til afsnittet om den offentlige sektor. Hovedbe-styrelsen havde besluttet sig for at indsætte Mikkel Warmings og Stine Brix’ forslag (med overskriften ”Ki-men til et andet samfund”) – men blev klart nedstemt af årsmødet, der med et endda stort flertal beslut-tede i stedet at indsætte det alter-native forslag (fra Pia Bojsen, Micha-el Voss og Per Clausen). Dermed fik vi en helt klar, demokratisk afklaring af en uenighed, som også har været diskuteret meget her i spalterne.

I stedet for simpelthen at refe-rere dette, hedder det i artiklen:

”Ved programmets vedtagelse be-mærkede flere, at det var lykkedes årsmødet at finde en balance mel-lem disse to positioner.” De læse-re, der ikke selv var til stede, kun-ne heraf nemt få det indtryk, at der så var blevet vedtaget et eller an-det kompromis på årsmødet. Men sådan var det jo overhovedet ikke: Det alternative forslag fra Bojsen m.fl. blev vedtaget helt, som det hele tiden har været formuleret, og Warmings og Brix’ forslag udgik i sin helhed.

Det er helt sikkert sandt, at no-gen har ”bemærket” og fortolket en hel masse i den forbindelse – må-ske om nogle andre positioner end de forslag, der var stillet? Men i vo-res medlemsblad bør der vel først og fremmest oplyses om, hvad re-sultatet af årsmødets afstemning om denne ”centrale uenighed” (citat fra artiklen) faktisk blev, og det har man sørme helt glemt at nævne.

Så det er der hermed rettet op på!

om Rød+Grøn

Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.enhedslisten.dk


Styrk internationalismen

Principprogramdebat i Aalborg

Vedr. urafstemningen

Nyoversættelse

Niklas Zenius Jespersen, Nordvest

Internationalisme har altid væ-ret integreret i den danske ven-strefløj helt tilbage fra oprindelsen som sektion af 1. Internationale i 1871. Det er heldigvis noget der hol-des i live i Enhedslisten i dag. Jeg er stolt over at vi er et parti der samler ind til fagforeninger og kæmpen-de grupper på årsmødet og hvor vi sender folk til udlandet for at hjæl-pe venstrefløjen med valgkampe bl.a. i Sverige og Tyskland.

Det arbejde bør styrkes. Vi bør give internationalismen mere medlemseje ved f.eks. at bestræ-be os på at samle flere ”almindeli-ge” medlemmer til at tage med til udlandet og hjælpe med valgkam-pe og kampagner. Ligeledes bør diskussionerne i det Europæiske Venstreparti og andre internatio-nale forummer i højere grad tages blandt medlemmerne ude i afdelin-gerne.

Og vi bør i højere grad informe-re om internationale konflikter. Me-diebilledet er domineret af borgerli-ge medier og der er brug for at ven-strefløjen giver sit eget billede af

situationen, ellers risikere man at handle ud fra borgerlig propagan-da. Jeg savner flere internationa-le udmeldinger på hjemmesiden, ikke bare på Internationalt Udvalgs hjemmeside, men på Ø’s hovedsi-de. F.eks. imod fascisternes mord på faglige aktive i Ukraine og imod militærkuppet i Thailand. Men in-ternationalisme bør gå begge veje. Vi burde havde flere rapporter fra venstrefløjen og arbejderbevægel-sen internationalt.

Debatten om krigen i Mali f.eks. var stærkt præget af manglen på synspunkter fra venstrefløjen i Mali. De kunne have fortalt at kri-gen ikke var til for at bekæmpe is-lamister, men for at nedkæmpe den demokratiske befrielsesbevægelse MNLA der gjorde oprør imod mili-tærdiktatur, etniske udrensninger og regeringsstøttede fundamen-talisters hærgen og som kæmper for et selvstændigt Nordmali under navnet Azawad. Var vi bedre til at lytte til vores kammerater i de lan-de vi diskutere om kunne vi sikkert havde undgået bommerter som støtte til krigseventyrene i Mali, Li-byen og Somalia.

Erik Thyge Nielsen, Frederikshavn

Lørdag den 3. maj var der princip-programdebat på Socialisternes Hus, Søndergade 12, Aalborg med oplæg af Jacob Nerup, der repræ-senterede det såkaldt enkle forslag, og Per Clausen, der repræsenterede hovedbestyrelsens forslag til prin-cipprogram.

Vi var 45 fremmødte, der nød kaf-fe, frugt og 1.maj-tilovers-kage med røde flag. Det var et godt møde med gode oplæg og livlig debat.

Som bekendt er Enhedslistens medlemstal steget fra godt 1.000 til nu ca. 10.000. Er det godt eller skidt? – Vi får flere folk på tinge. Vi får flere penge i partikassen og ditto i afde-lingskasserne. Og det er godt.

Men hvor blev de mange, nye

medlemmer af den 03.05., da vi drøftede forslag til nyt princip-program? Og hvorfor? De samme 45 hoveder. Den sædvanlige engage-rede og interessante debat, for i Enhedslisten siger man, hvad man mener, og mener, hvad man siger! Eller tør man?

Det er ikke godt, at de nye med-lemmer ikke møder op og deltager i medlemsdialogen. Og det er ikke godt, at de samme ”Tordenskjolds soldater” nu ”repræsenterer” ikke 1.000; men 10.000 medlemmers po-litiske meninger. Det må der gøres noget ved, hvis vi vil bevare den ny-vundne styrke, der vel hovedsage-lig skyldes utilfredse SF’eres pro-testflyt til os. Hvordan får vi han-ket op i dem? Kan det overhovedet lykkes.

Flemming Johansen, Lyngby

Som medlem har jeg forstået på re-feraterne fra landsmødet, at der er forskellige holdninger til opstil-lingen af en kandidat Anna Rytter.

Ud fra det foreliggende kan jeg nok godt acceptere dele af proce-duren, der kræver en urafstemning vedr. en eventuel opstilling af Anna Rytter. Som demokrat underkaster jeg mig selvfølgelig beslutningen af urafstemningen. Men hvad jeg ikke

forstår ud fra de forklaringer, der er fremkommet – hvad vedrører det opstillingen af Helge Bo Jensen? Jeg mener at have forstået, at det ved-rører kønskvoteringen. Men er Hel-ge Bo Jensen, den mand, der havde det laveste stemmetal, nej vel?

Jeg vil bede om at få en uddyben-de forklaring på dette. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at jeg ikke kender Anna Rytter eller Helge Bo Jensen andet end fra den offentlige debat i Enhedslisten.

Ole Vad Odgaard, Aarhus

Der verserer ideer om at vi skal modernisere vestrefløjens sprog til noget nyt og moderne, altså et sprog som endnu ikke er opfundet.

Sproget skal være forståeligt for folket, altså alle de som ikke kender de grundlæggende værker i socia-lismens litteratur.

Hvordan oversættes socialis-me-. Eller hvad med begrebet impe-rialisme – et næppe kendt og derfor ikke anvendt begreb, som dengang vore folketingsmedlemmer støtte-de bombardementerne af Libyen (vi tog hurtigt retræte).

Altså:1. For at kunne tale om oversæt-

telse kræves der kendskab til det nuværende teoretiske grundlag for socialismen. 2. Der kræves også et sprog at oversætte til, formentlig et sprog afledt af dansk. 3. Der kræves tid til at udvikle og diskutere på et nyt sprog. 4. Klasserne, som vi hen-vender os til skal kunne forstå det nye sprog. 5. I international sam-menhæng skal vi også kunne kom-munikere omkring det nyudvikle-de sprog, vort projekt er internatio-nalt!

Nå, det er jo et større projekt og vi

forstår at klassekampen må vente til nyt sprog er på plads.

Disse ord siger os at det er grundlæggende forkert at satse på oversættelse af venstrefløjens sprog.

Så er der lige begrebet antikom-munismen, den rammer ikke kun kommunister, men hele venstre-fløjen, vi kender det fra presse og politikere, en journalist spurgte: hvorfor vi ville nedlægge politi og militær, det var svært, man kun-ne jo ikke hente forklaring fra de gamle socialistiske skrifter, så vil-le antikommunismen slå ned som en glubsk rovfugl, har man sikkert tænkt?

Så hellere skrive et nyt princip-program uden kontroversielle ord og begreber, og det fik vi. Første udkast var temmelig tyndt f.eks. var der næste intet internationalt stof og ingen stillingtagen til mili-tæralliancen NATO som landet jo er tvunget ind i. Heldigvis kunne Års-mødet rette op på principprogram-met, men diskussionen om Enheds-listens principprogram er næppe slut.

Antikommunismen, eller fryg-ten for den, skrev med på Enhedsli-stens nye principprogram.

Øvrigt om Enhedslisten

Sekretariatschef søgesEr du den nye chef i Enhedslistens folketingssekretariat? Så skynd dig ind på enhedslisten.dk/job og læs mere.

Ansøgningsfristen er 8. september kl. 12.


De

ba

t

Enhedslisten støtter FN’s fredsbevarende indsats i Mali

OK14 og EL’s udmeldinger (vol. 2)

Ingen rigtige arbejdereVenstreradikalismen – en børnesang

Nikolaj Villumsen, Nordvest, forsvarsordfører

Vagn Rasmussen og John Gravers-gaard kritiserer i juni udgaven af R+G Enhedslistens støtte til FN’s fredsbevarende indsats i Mali, hvor Danmark bidrager med et Hercu-les-transportfly.

For mig er der ingen tvivl om at det altid er en svær beslutning støtte militære interventioner. Det er afgørende at vi ikke støt-ter stormagters økonomiske inter-esser, men prioriterer fredelige løsninger og humanitærhjælp gen-nem FN. Enhedslisten afviste der-for også at støtte den første Mali-o-peration, der var ledet af Frankrig og gik ud på at generobre Nordma-li efter at ekstreme islamister hav-de taget kontrollen. Til gengæld har vi bakket op om den fredsbevaren-de FN-styrke, som siden da er blevet indsat og som har til formål at sik-re fredsforhandlinger og forsoning mellem Nord- og Sydmali, der histo-risk har været splittet.

Denne beslutning valgte En-hedslistens årsmøde i maj at bak-ke op omkring. Det er jeg glad for. FN’s indsats sikrer nemlig at der kan komme humanitærhjælp frem til ci-vilbefolkningen i Nordmali og over-våger overholdelsen af menneske-

rettighederne. Det er afgørende fordi de ekstreme islamister med tilknytning til Al Qaeda har begå-et mange uhyrligheder overfor ci-vilbefolkningen og der desværre også fra den maliske hær har fun-det overgreb sted.

Der er ingen tvivl om at Mali sta-dig har lang vej igen til et reelt de-mokrati og social retfærdighed. Men der har inden for det seneste år været afholdt nyvalg til både par-lamentet og præsidentposten. Det er derfor hverken kupgeneraler el-ler regeringen fra før kuppet, der nu sidder ved magten. Jeg har flere gange mødtes med det anti-impe-rialistiske maliske venstrefløjspar-ti, SADI, der bakker op om FN’s ind-sats for fred.

Jeg er glad for opbakningen til forslaget om en Afrika-konferen-ce i Enhedslisten, som jeg selv tid-ligere har foreslået hovedbesty-relsen. Det er vigtigt at følge ud-viklingen i Afrika tæt og det er vigtigt at vi løbende har en åben debat hvor alle synspunkter kan komme frem. Grundlæggende er det vigtigt at drøfte hvordan vi i Enhedslisten mener Danmark bedst kan bidrage til at løse kon-tinentets mange konflikter og for-hindre fremtidige etniske udrens-ninger og folkemord.

Mads Wilmann, Nørrebro Park

Jeg havde – som reaktion på En-hedslistens udmeldinger og materi-ale i forbindelse med OK14 forhand-lingerne - et debatindlæg i R+G med ovenstående titel, hvor jeg slog på tromme for, at det både agitatorisk og taktisk var uklogt, at vi låste os fast i en ”der er råd til ordentlig løn” retorik. I stedet lagde jeg vægt på, at vi skulle rejse krav af mere system-overskridende karakter, da det er deri nøglen ligger til at forstå, hvor-for ”der er råd” (forhåbentligt) i et socialistisk samfund og der ”ikke er råd” i en global kapitalisme.

Argumenterne vil jeg ikke gen-tage, da de kan læses i maj-udgaven af R+G.

Mit ærinde med et VOL. 2 er at rose, at Enhedslisten siden mit ind-læg (uden jeg tør tage æren for det!) har rejst nogle af de krav mit indlæg taler om. Vi hørte det 1. maj, da Jo-hanne talte om at dele arbejdet. Vi hørte det i det politiske udspil op til årsmødet, og vi hørte det i talen på årsmødet.

Det er et skridt i den rigtige ret-ning, når Enhedslistens faglige krav får socialistisk kant. Det ska-ber idegrundlaget, som vores akti-ve kan mobilisere på.

Orla Tandrup Knudsen, Struer

Jeg stemmer ved hvert valg, der er kommet og kommer. Men jeg er imod, at dette skal foregå over com-puteren. Så er demokratier en død sild, når dette sker.

I folketingsmedlemmer er jo rige mennesker, og ingen af jer på bor-gen er rigtige arbejdere, og det gæl-der jer alle. I vil gerne have vores stemme alle sammen. Så bare tag og vis os, f.eks. her i udkantsdanmark, at I vil socialismen. Kapitalismen er den samme som den var for 50 år si-den. Der er bare det, at vi lavtløn-nede arbejdere ikke har nogen ”til-lidsfolk”, der vil repræsentere os på Borgen.

En tillidsmand fra venstrefløjen for 50 år siden kunne ikke købes af kapitalen. Nu er der ”kun” jer Ø til at tale for os, arbejdsløse, pensionister og andre overførselsklienter og ef-terlønnede som mig selv.

Hvis I vil socialismen, så må vi tro på jer, ikke håbe på, at I er dobbelt-medlemmer af f.eks. A og Ø. Hvis si-tuationen i dag var sket i 70’erne, så ville der have været generalstrejke for længst. Det som A har fået gen-nemført siden valget, er der ingen

borgerlig regering, der ville have fået igennem. Kort sagt, hvis I vil socialismen, så vælt denne ”blå re-gering”.

I mister jeres gode løn, hvis I ry-ger ud, men er det det, der skræm-mer jer, så bare tag og afskaf det skriftlige valg. Det er jo nemmere at blive valgt via computeren. Folk er lig vælgerne, og de ved godt hvad socialisme og kapitalisme er.

I snakker som om, at kapitalismen og socialismen først er opstået for nylig. Det første spadestik blev fo-retaget i 1917, og efter datidens må-lestok, så var det et skridt i retning af socialisme. Men hvis I mener, at demokratiet er godt, hvis kun 50-60 procent af vælgerne stemmer, så er vi jo ikke bedre end blå blok.

Meget velfærd er ødelagt, men der må for fanden være nogen, der siger stop. Min I i Ø må da have nogle forbilleder af historiens gang. F.eks. var Nelson Mandela nære venner med de østeuropæiske lande, og Fi-del Castro var hans nære forbille-de, og det var da en stor grund til, at styret i Sydafrika faldt.

Forkortet af redaktionen

Niels Erik Danielsen, Kalundborg

Kan synges på: ”Vi voksne kan også være bange”

Jeg er bange for at det der parlamentSkal bestemme over mig og mit partiJeg er bange for at vi skal drej til højreDet er no’et af det som jeg jo ej kan li.De revsjonære kan også være bangeOg synge mange lange bange sange.Der er så meget jeg jo ej kan li.Jeg har jo bare sån’ en rød fobi.

Jeg er bange for at der ska’ bli’ forlig.Jeg vil meget helre sige nej til alting.Jeg er bange for vi skal være enige med S og de der kontrarevsjonære.De revsjonære kan også være bangeOg synge mange lange bange sangeDer er så meget jeg jo ej kan li.Jeg har jo bare sån’ en rød fobi.

Enhedslisten havde den 27. juni 9.491 medlemmer


Tag med på Enhedslistens sommerlejr

19.-26.juli. Strib Idrætsefterskole, Staurbyskovvej 6, Middelfart.

Som venstreorienteret i Danmark kan det være svært at få tilfreds-stillet sin tørst efter viden. Enhedslisten sommerlejr forsøger at dække en lille del af dette underskud.

På programmet i år er der bl.a.:• Arabisk dag• Heldagsudflugt i lokalområdet• Ideologisk grundkursus ”Marxisme for nye og garvede”(over 2 dage)• Aktivistworkshop• Debataften med medlemmer fra Hovedbestyrelsen

og folketingsgruppen• Oplæg om folkeskolereformen af Jan Hoby• Oplæg af Erik Sigsgaard om hans nye bog ”Om børn og unges nej”.

Pris: Voksne: 2200 kr., Voksne Nedsat*: 1100 kr., Børn 800 kr. Teltliggere** (medbring selv telt): Voksne: 2000/900 kr. Børn: 700 kr.

*) Nedsat dækker over pensionister og folk på overførselsindkomst. **) Telt eller en plads i et opholdsrum.

Se hele programmet og andre praktiske oplysninger på hjemmesiden www.sommerlejr.nu

Sommertræf for aktive i byråd og udvalg

15.-17. august. Rantzausminde Efterskole, Skårupøre Strandvej 3, Svendborg.

Årets store begivenhed for Enhedslistens græs- og byrødder. Tre træf samlet på en weekend, med gode mulighed for at netværke og udvikle politik.

Fredag til søndag mødes byrødder og baggrundsaktive for at dele erfaringer og inspirere til de politiske kampe ved budgetforhand-lingerne. Lørdag mødes partiets politiske udvalg og Fagligt Lands-udvalg. Programmet vil bestå af spændende oplæg og livlige de-batter. Der vil være mulighed for fælles workshop, hvor udvalgene, byrødderne og de faglige kan mødes.

Sommertræf for byrådrødder og baggrundsaktive 1-2 overnatninger, 15-17. august. Pris: Ca. 1150 kr. som din afdeling betaler. Tilmelding via din kontaktperson til: [email protected]. Tilmeldingsfrist: hurtigste muligt

Sommertræf for aktive i Enhedslistens politiske udvalg og fagligt landsudvalg – FlU Kun dagsprogram lørdag den 16.august. Pris: 100 kr. som du selv betaler. Tilmelding til: [email protected] (FLU: tilmelding via [email protected]). Tilmeldingsfrist: Mandag den 4.august

Træf for kontaktpersoner6. september kl. 10.30-7. september kl. 16.

Få ny viden, frisk gejst, politisk ballast og mød spændende kamme-rater fra nær og fjern. Uanset om du er ny eller garvet på posten som kontaktperson i din afdeling er her en fantastisk chance for at ud-bygge dit netværk og høre de bedste idéer fra andre afdelinger og få hjælp til at knuse problemer.

Kontaktpersonerne i Enhedslisten er nøglepersoner i at gøre afde-lingerne til en drivkraft i lokale politiske kampe. Vil du blive bedre til at holde overblik, knytte personlige bånd og skabe handling, så er træffet for kontaktpersoner lige noget for dig!

Træffet er et mix af oplæg, indspark udefra, debat og samarbejde. Træffet er et 2-dages kursus med 1 overnatning.

Pris: 400 kr., som dækkes af din afdeling.

Tilmelding til: [email protected]

Spørgsmål? Skriv til Ulrik Kohl, organisationsteamet: [email protected].

Fagligt grundkursus

13. september kl. 10.30-14. september kl. 16. København.

Kom i gang med arbejdet som fagligt aktiv. Her får du introduktionen til Enhedslistens syn på fagbevægelsen og tips og tricks til dit eget arbejde. Enhedslistens grunduddannelse i fagligt bevægelsesar-bejde starter i 2014 som et forløb i to trin. Begge trin indeholder poli-tik og værktøjer bl.a. inden for følgende emner:

Arbejderbevægelsens historie, den danske model – muligheder og svagheder, sådan vinder vi styrke på arbejdspladsen – konkrete red-skaber, deltagernes egen handlingsplan og netværk. Du kan godt melde dig til trin 2 uden at have deltaget i trin 1. Både trin 1 og trin 2 er et mix af oplæg, debat og konkret arbejde selvstændigt og i grup-per. Begge trin er to dages kurser med én overnatning.

Tilmelding: Alle fagligt aktive eller medlemmer, der gerne vil i gang, kan tilmelde sig den faglige grunduddannelse. Tilmeld dig til den faglige koordinator: [email protected]. Angiv nuværende job, fagforening og evt. tillidsposter. Tilmeldingsfrist: 29. august.

Pris: 400 kr. for trin 1/grundkursus. 400 kr. for trin 2/overbygning.

Du betaler selv for kurserne, men du kan søge Fagligt Landsudvalg om støtte: [email protected].

Generalforsamling i Enhedslisten nordjylland24. august kl. 13. 3F Aalborg, hadsundvej 184b.

Indkaldelse med dagsorden sendes ud i starten af august.

På baggrund af en række henvendelser fra kontaktpersoner, der er trætte af at blive rykket for kalenderinfo og selv foretrækker at ud-sende mødeinformationer, vil Rød+Grøn i en forsøgsperiode frem til sommerferien ikke bringe informationer om ordinære afdelingsmøder.

Dengang jeg var ny i Enhedslisten

»Jeg blev medlem næsten fra starten for at være med til at samle den revolutionære venstrefløj og opbygge en socialistisk kraft, der hverken var afhængig af glansbilleder eller skræmmebilleder. Det var uden den store optimisme, men det ser heldigvis ud til at være lykkedes med de bedste af vores traditioner i behold.«

Martin Mørch, 65 år, pensioneret gartner, bor i Salling

Magasinpost SMPId nr: 42332

40 mm

Anbefales: Adresseændring o.lign. Telefon: xx xx xx xx udgivers telefon nr.

Der er valgmuligheder imellem at undlade at skrive noget eller at benytte en af følgende varianter.

a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.) Portoservice ApS

Postboks 9490, 9490 PandrupELLER

b: Udgiver: Navn: Adresse: Postnr. + by: evt. telefonnr.: evt. email:

UMMId nr.: xxxxx

Ved til køb på 10 øre pr. indleveret adresse, retuneres uanbringelig post ved tilføjelse af følgende tekst “Retuneres ved varig adresseændring”

Post Danmark forbeholder sig retten til at påføre aftagelig stregkode label i dette felt.

Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i adresseprinteren henholdsvis:Post DanmarkCityMail Danmark

30 mm

135

mm

Post Danmark

Rød+GrønStudiestræde 24, 1. 1455 København K

* Forsyn dig med Enhedslistens nye merchandise – en t-shirt, et krus og en sangbog. Send en mail til [email protected] for at høre mere eller bestille.

* Tag med partikammeraterne på sommerlejr den 19.-26. juli på Strib Efterskole i Middelfart. Læs mere på www.sommerlejr.nu.

* Tilmeld dig Enhedslistens sommerlejr. Læs mere på www.sommerlejr.nu.

Tre ting du kan gøre i juli og august

Et af sommerens højdepunkter: Folkemødet på Bornholm.

Ejn dæmånstrasjon? Næmen âuerhoud ønte. Vi prøver bâra å �jnde et sted, hvor der hvarkan

er journalister eller politikara!

over stregen

Et af sommerens højdepunkter: Folkemødet på Bornholm. Tegning: Sarah Glerup Kristensen

Documents

Tema: Vækstkritik og grøn omstillingorg.enhedslisten.dk/files/medlemsblad/rg59_web.pdf · Tema: Vækstkritik og grøn omstilling Næsten alle partier jagter væksten. Men hvad er