”There is a crack in everything, that´s how the light gets in”

Leonard Cohen Anthem, 1992

Den samskabende proces

Møde folk som dem, både de og vi er på vej til at blive, det vi opdager

hos hinanden.

Enhver udforskning indeholder en udforskning af egne forforståelser og grundantagelser

Invitationen til selv at lære noget, der rækker ud over det, man havde forventet.

Ikke forstå for hurtigt

Antropologisk nysgerrighed kræver oplevelse af tryghed, ikke afmagt

NFFT, Vettre d. 4. februar 2011

Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder

Diagnosen som udvalgt øjebliksbillede

Begreberne psykisk sygdom og handicap får ikke øje på børns og unges invitationer

til deres omgivelser

Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater

PsykCentrum

Individet er blevet den centrale analyseenhed

Det er ikke muligt at observere fænomener uafhængigt af

de kontekster, som de eksisterer i

Kontekster er meningsbærende og dermed båret af de historier, som

over tid har vokset sig betydningsfulde.

Sprogets konstituerende kraft

Sammenhængende fænomener i stedet for sammenhængende sygelighed

”presset på identitetskonstruktioner og det manglende eksistentielle sikkerhedsnet

til den, der ikke lykkes, har gjort sygerollen mere attraktiv

end tidligere.

I modsætning til en afgrund af social skam ved at være ingenting, tilbyder vi

gennem den øgede diagnosticering en ret til at lide på legitim vis”

(Ekeland, 2007)

De særlige etiske forpligtelser i forbindelse med enhver undersøgelse:

Fremtrædelsesform og udvalgt øjebliksbillede

Det problematiske i kontekst af det fantastiske

Fokus på det inkongruente, det der ikke umiddelbart hænger sammen

Børn er ansvarlige overfor nogen og noget

Undersøgelse for ændringspotentialer

PRODUKTIONENS DOMÆNE§50 undersøgelser

Objektive beskrivelserUnivers

Lineær kausalitetPligter

Rettigheder

FORKLARINGENS DOMÆNEMultivers

Cirkulær kausalitetForståelser opstået i dialog

Genforhandling af forståelse af virkeligheden

ÆSTETIKKENS DOMÆNEEtik og moral

Foretrukne værdier

DOMÆNE TEORIEN

Børns og unges problemadfærd som invitationer til at komme tilstrækkeligt

på afstand af det, der var engang

Arbejde med de største forskelle

”Beautiful answers comes outof beautiful questions”

”De problemer, der findes i verden i dag, kan ikke løses ved hjælp af den

form for tænkning, der har skabt dem”(Albert Einstein)

Den begrænsede succes med den store satsning:

Børn og unge med særlige behov medfører større segregering på trods

af ønsket om mere inklusion

Afstanden mellem det almindelige og det specielle område bliver større

Visitation til ressourcer knyttes til beskrivelser med fokus på deficits

Begreberne psykisk sygdom og handicapudløser fokus på individuelle rettigheder

Moderne hjernevidenskab

Hjernen er plastisk og dermed med uanede udviklingsmuligheder

Hjernen udvikler sig i kraft af det sociale samspil i de afgørende relationer.

Passivitet er kvælende for udvikling.

Spejlnervecellerne er afgørende for vores tro på de uanede muligheder.

Sammenhænge er altid komplekse – forestillingerne om fremtiden –

adskille temaerne om skyld og ansvar

Moderne udviklingspsykologi

Barnet deltager aktivt i konstruktionen af sin verden. Udviklingen er baseret på interaktion og samspil med

andre

Tidligere tiders faseteorier må dermed afløses af en opmærksomhed på, hvordan barnet får mulighed for at få de afgørende erhvervede livstemaer på plads i dets

aktuelle kontekst

Moderne tilknytningsteori

Barnets sociale samspil med omgivelserne har afgørende betydning for, hvordan det genetiske anlæg kommer til udtryk

(Hart & Sørensen, 2007).

En bio-psyko-social udviklingsmodel:

Det nuværende øjeblikDekonstruktion af historierneForestillingerne om fremtiden

Hverdagslivets erfaringer og den vedvarende nysgerrighed, der opbygger tillid til det uanede.

Barnet som afgørende agent

Dilemmaerne forbundet med:Sociale problemer gøres psykologiske

BehandlingskrævendeHandicap og kompensation

De måder, vi vælger at opdele verden på, skaber samtidig de mulige løsninger, som

vi er i stand til at få øje på:

Neurobiologi og tilknytningTidlig opsporing

Ressourcer og begrænsningerAlmindeligt og specielt

Bio-psyko-socialtSærlige omstændigheder

Det perfekte som trænger til at videreudviklestransdisciplinaritet

Dilemmaerne forbundet med det biologiskes og det kognitives forrang

Eksekutive vanskeligheder må forstås som indlejret i identitetsmæssige narrativer – og dermed del af en meget større helhed

Helhed som mere end summen af de enkelte deleUdvikling sker ikke blot som træning

Det kreative samspil mellem delene, båret aftroen på de uanede udviklingsmuligheder

Opmærksomhedspunkter – hvad giver vi liv til?

Sammenhæng/ helhed

Fremtrædelsesform

indhold

detaljer

Invitationer

Samspil/ relationer

kontekst

individ

Risiko for ”reduction” og ”disjunction” – fordi han eller hun ”er” …

At arbejde med komplementariteter

rigor

uhelbredelig optimisme

kompleksitet

imagination

alvoreffekt

enkelthed

disciplinær orientering

transdisciplinær orientering

reflekterende processer

Jørn Nielsen / Søren Hertz , november 2008

Transdisciplinær videnskabstradition

Helhed som mere end summen af de enkelte dele

Objektivitet er en illusion

Betydningen af kontekst

Udforskning af (egne) grundantagelser

Betydningen af tilsyneladende modsætninger

Bio-psyko-social forståelse og tilgang

Diagnostiske illustrationer

Børn med ”særlige behov” til ”særlige invitationer”

skabe kontekster, hvor det bliver muligt at få øje på invitationerne

Det komplementære folder sig ud lige foran øjnene på os

Gøre det tilstrækkeligt stort - være på udkig efter åbninger – undgå at gøre mere af det samme

Undgå konfliktoptrapning og forstærket afmagtsfølelse

”ADHD – selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed”

Problemet med med-betydningerne

af begrebet ADHD

Børns og unges uro kan hænge sammen med

mange forskelligartede og komplekse psykosociale fænomener

ADHD som komplementaritet

Fremtrædelsesform:Impulsivitet, uopmærksomhed,

hyperaktivitet, udfordrende adfærd

Invitationer, der kommer ud af:Tvivl på egne muligheder

begrænsede erfaringer med at bede om hjælp

have tillid til andre

Komplementaritet handler om tilsyneladende modpoler, der udelukkende eksisterer i kraft af hinanden.

Fra enten-eller til både-og – og det der rækker ud over både-og. Når den ene modpol ændrer sig, så gør den

anden ligeså

Fremtrædelsesform

Det, der holder fremtrædelsesformen i live, hvilket betyder, at når dette ændrer sig, så ændrer

fremtrædelsesformen sig også.

Effektmåling af vores arbejde må selvfølgelig forholde sig til fremtrædelsesformen.

Autisme spektrum som komplementaritet

Fremtrædelsesform:Ritualiseret adfærd og

begrænset kontakt med andre Vanskeligheder med problemløsning

Invitationerne, der kommer ud af:Tvivl på egne muligheder

i det sociale samspil med andre

OCD og Tourettes Syndrom som komplementære fænomener

Oplevelse af utilstrækkelighed

Kompenserende behov for kontrol, der bliver til

…tvangssymptomer

Opgaverne i forhold til udvikling af det uanede

Deltagelse i den bio-psyko-sociale udviklingsproces, ikke kompensation

Udgangspunktet er, at barnet yder det bedste, som samtidig trænger til at blive videreudviklet

Deltage i udvikling betyder bl.a. at bidrage til

udvikling af de bevidste strategier, som barnet og den unge bliver støttet i at få erfaringer med –

i de mange kontekster.

Enhver støtte må bygge på troen på det uanede – og dermed arbejde på at overflødiggøre sig selv

Recovery-forskningen

•Betydningen af det stedfortrædende håb

•Det, der rækker ud over, hvad brugeren havde forventet

•Oplevelse af at blive set på som mere end sygdommen

•Oplevelse af gensidighed – ægte nysgerrighed

•Oplevelsen af ikke at få tiden ophævet

•Behandling må ikke reduceres til ord, men følges op af handlinger, der er med til at gøre en forskel

Jo mere tryg man kan føle sig i mødet med det specielle, jo mere almindeligt – og jo mere kreativt –

kan man møde det

Viden om mulighederne i det specielle som middel til at turde tro på det, der rækker ud over den umiddelbare fremtrædelsesform og

som afgørende element i forhold til inklusion – kompensation risikerer at medføre tålt ophold

Transkontekstuelle udviklingsprocesser, der kan transformere bekymring og oplevelse af afmagt til opbygning af

gensidig tillid og ny læring

Udviklingssyn versus mangelsyn, bevægelserne er afgørende

Evidensbaseret praksis er blevet et politisk-økonomisk styringsredskab

(”accountability”)

Foretrukken, ikke absolut videnFarerne forbundet med evidenshierakiet

Det kliniske skøn i mødet med den anden båret af en tydelighed med, hvilken viden der priviligeres

Dilemmaerne forbundet med manualer(Hvad stiller vi op med dem?)

Den begrænsede succes med den store satsning

Fremtrædelsesform:Hvad skal vi stille op med

disse børn og unge mennesker

Invitationerne, der kommer ud af:Toppen af isbjerget, spejlbillede på

samfundsmæssige fænomener forbundet med ”barnets bedste”

Deltagelse i udvikling af det uanede

problemadfærd som

fremtrædelsesform

udvikling af uanede

muligheder

trans-kontekstuelle

lærings-processer

problemadfærd som

invitation

bio-psyko-social perfektion på vegne af

gruppen af børn og unge

individuelle lærings-

processer

på egne vegne

det fælles:overskridende

læring

den enkelte:vejen til at føle sig velkommen

Søren Hertz / Jørn Nielsen, juni 2009