Embed Size (px)
Citation preview
1
Thomas Milsted
2
3
Motivation
At motivere er en proces, hvor du kan skabe og
fastholde en målrettet adfærd, så mennesket
(borgeren) præsterer noget bestemt.
Det er vigtigt at finde det, der virker for den enkelte
borger i den konkrete situation.
Refleksions øvelse
• Sæt Jer tre og tre
• Fortæl om hvad der motiverer dig og hvad
der skal til for at du føler dig motiveret
• Er det noget der sker inden i dig eller er
det omgivelserne?
Ordet motivation stammer fra det latinske ”movere”, som betyder bevæge eller flytte.
At motivere er en proces, som skaber og fastholder en målrettet adfærd, der i sidste ende skal resultere i, at en person præsterer noget bestemt.
Ens motivation er påvirket af både ydre og indre faktorer. De indre faktorer er f.eks. evner og personlighed og de ydre faktorer kan være normer, livsomstændigheder og belønning.
MotivationsteorierneTilfredshedsteorierne (behovsteorierne)
Tilfredshedsteorierne søger at give svar på, hvad det er for kræfter, der motiverer mennesker til deres handlinger. Tilfredshedsteorierne tager udgangspunkt i, at når de menneskelige behov opfyldes, opnås en tilfredsstillelse (og dermed den ønskelige adfærd).
• Maslows behovspyramide
• Alderfers ERG teori
• McClellands behovsteori
• Herzbergs tofaktor teori
Procesteorierne
Procesteoriernes fokus er på, hvordan og hvorfor menneskers adfærd styres imod en faktisk adfærd. Procesteorierne kan derfor være retningsgivende for at få en bestemt adfærd.
• Forventningsteori
• Målsætningsteori
• Belønningsteori
• Balanceteori
Motivation definition
Drivkraft: • ”Motivation som den afgørende, bestemmende kraft i menneskers opførsel” (Schultz, 2004, s. 377)
• Mening: ”Motivation som den grund, der giver en given adfærd og opførsel mening” (Schultz, 2004, s. 377).
Motivation som drivkraft kan metaforisk siges at være noget, der ”driver” eller ”skubber” mennesker indefra, mens motivation som mening omvendt er noget, der ”trækker” mennesker udefra.
Drivkraften kalder vi ogsa sommetider for lyst, drift eller behov.
Meningsperspektivet er et mere rationalistisk perspektiv, hvor motivation er knyttet til gode grunde. At motivere nogen til noget vil i dette perspektiv sige at præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng, dvs. at give dem gode, meningsfulde grunde til, at de skal gøre noget bestemt
(Brinkmann)
Mening
Instrumentalistiske
(”du skal gøre det her, for det siger loven!”)
Meningsfulde
( ”I skal gøre det her, for det ville gavne dig
på de og de her områder på sigt ”
• Fra psykologien og især arbejdspsykologien bliver motivation introduceret som det der giver mening fra medarbejderne. I dele af organisationsforskningen særlig inspireret af humanistisk psykologier motivation det, som bidrager til at gøre arbejdet meningsfuldt og indgå i det selvaktualiserende menneskes skabelse af sig selv
John Dewey
(1859-1952, amerikansk filosof)• Mange psykologiske diskussioner har handlet om,
hvorvidt motivation bedst skabes ved at forøge menneskers ”drivkraft”, deres lyst, eller ved at give dem gode grunde og præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng for dem.
• For Dewey, er dette en falsk modstilling. Mennesker er som aktivt, handlende væsener per definition ”drevet” – og ikke mindst drevet af netop at skabe sammenhæng og mening i deres erfaringer.
Refleksions øvelse
Mange psykologiske diskussioner har som sagt handlet om, hvorvidt motivation bedst skabes ved at forøge menneskers ”drivkraft”, deres lyst, eller ved at give dem gode grunde og præsentere noget i en meningsfuld sammenhæng for dem
Hvis vi i stedet for anerkender at dette er en falsk modstilling og at mennesker som aktivt, handlende væsener per definition netop er ”drevet” – og ikke mindst drevet af netop at skabe sammenhæng og mening i deres erfaringer, hvordan kunne vi så italesætte dette overfor borgerne?
Konklusioner
Appellér til følelserne
Handlinger er ofte motiveret af hævn, jalousi, frygt, lidenskab, glæde og kærlighed. Fællesnævneren er følelser. Og de er magtfulde motivationsfaktorer.
Vi gør sjældent noget, vi ikke føler for, og det er svært at modstå noget, man virkelig har lyst til. Det er sådan, hjernen er programmeret.
Man skal altså fokusere på følelserne. Selvom man har viden om et bestemt emne, er det ikke nok til at ændre adfærd. Følelser kan derimod ændre adfærd.
Når man vil øge motivationen, viser forskning, at troen på ogføelsen af fremskridt gavner motivationen bedst.
Ideen om fremskridt motiverer
Hændelser, som kan påvirke motivation i en positiv retning, er den følelsen af, at tingene går i den rigtige retning, og at der er fremskridt i processen.
Det som kan påvirke motivationen i en negativ retning, er tilbageskridt.
Så motivation kan handle om udfordringer, resultater der viser frem fremskridt og feedback der tydeliggøre disse fremskrdit og positive effekter.
Motivation opstår i en inspirerende
kultur
I en stærk kultur er der en fælles tro på noget og en fælles historie. Det inspirerer og skaber engagement.
Fælles historier giver fællesskabsfølelse og moral.
Er der en historie som borgerne har til fælles med nogen og som kan give borgernes liv et dybere formål?
Motivér med andet end løn
Belønning i form af løn er en stor del af motivationen, men det er ikke altid nok.
Man kunne argumenterer for, at belønning i form af løn kun motiverer til at opnå mere belønning. Når belønningerne ikke længere er til stede, vil motivationen til at fortsætte dermed forsvinde?
Når det handler om komplekse opgaver er man mere motiveret af behovet for selvbestemmelse, dygtighed og formål end økonomisk belønning ifølge Dan Pink.
Refleksions øvelse
• Den bedste motivation er den, hvor man ikke
tænker over, om man er motiveret
Vi kan ikke blot have lyst til noget, men har et •
potentiale til ogsa at have lyst til at have lyst
til noget, fx af moralske grunde.
Problemet er ikke at motivere, men at •
motivere i den rigtige retning.
Motivation kan blive til manipulation•
MOTIVATION FOR FORANDRING
Hvordan kan vi motivere
borgeren til at tænke
anderledes om sin situation?
))()(
Trivsel =
Oplevet
Forventninger
>1 +Objektive krav(oplevet krav)
Objektiv formåen(oplevet formåen)
Grundlæggendefysiologiske/
psykologiske behov
Muligeoplevede
vilkår
Milsted 2011
>1=1 (+ =1
21
Baseret på genetisk sammensætning,
erfaring og robusthed, udvikler en person
en præferentiel værdihierarki.
Dette bestemmer individets præference
for en stabil tilstand snarere end en
ustabil. Vi vil altid som individer forsøge at
opretholde stabiliteten indenfor forskellige
variable faktorer
Personlighed er en kortfattet
beskrivelse af den måde
vedkommendes nervesystem
hænger sammen på
Personlighed varierer inden for
fem basale dimensioner
Mental
sundhed
SocialPsykologisk
BiologiskHandicap
Genetisk sårbarhed
Fysiologisk heldbred
IQ
Temperament
Traumer
Selvværd
Coping kompetencer
Misbrug
Familie
Omstændigheder
Netværk
Robusthed
Uddannelse
Familiære bånd
Social kompetencer
Dimension Høj score Lav score
UdadvendthedBegejstrede
Udadvendte
Reserverede
Stille
BekymredeTilbøjelige til stress og
bekymring
Følelsesmæssigt
Stabile
Samvittigheds
fuldSystematiske
Selvkontrolerede
Spontane
Skødesløse
VenlighedTillidsfulde
MedfølendeUsamarbejdsvillig
Fjendtlige
ÅbenhedKreative
Fantasifulde
Excentriske
Praktiske
Konventionelle
Menneskelige grundforudsætninger.
2
6
Biologiske grundforudsætninger
KontrolTryghedFleksibilitetMadVæske
Menneskelige grundforudsætninger
MeningVærdierEtikMoralPerspektiv
Mestring
Mestring kan defineres som kognitive og
adfærdsmæssige bestræbelser, som er
under konstant forandring og søger at
håndtere specifikke ydre og eller indre krav,
der vurderes at være plagsomme eller at
overskride personens ressourcer.
(Lazarus/Folkman)
28
Mestring er en proces til håndtering de krav (ydre
eller indre) du oplever som belastende eller som
overskrider dine ressourcer.
29
Mestring er en proces eller fortløbende interaktion mellem individ og miljø
30
Der foregår en subjektiv vurdering af problemet, det
der perceperes (opfattes, tolkes, vurderes og
bearbejdes)
31
Vi skal opleve at der er en sammenhæng så:
- Begribelighed
- Håndterbarhed
- Meningsfuldhed
er væsentlige faktorer for motivationen!
Der foregår en subjektiv vurdering af
problemet…….
32
Henviser til den udstrækning, i hvilken man opfatter de stimuli, man konfronteres med enten i det ydre eller det indre miljø, som kognitiv forståelige, som ordnet, sammenhængende, struktureret og tydelig information stedet for støj, kaotisk, uordnet, tilfældig, uforklarlig.
Begribelighed
33
Henviser til den udstrækning, i hvilken man opfatter, at der
står ressourcer til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at
klare de krav man bliver stillet over for af de stimuli, man
bombarderes med.
Håndterbarhed
34
At definere krav, som udfordringer som er værd at
engagere sig i
Meningsfuldhed
” alle de opgaver jeg har fået
i mit, har jeg fået af Gud, og
Gud kunne ikke finde på at
give et menneske en opgave
det ikke kunne klare. Dog
havde jeg til tider håbet på
at Gud ikke havde så stor
tillid til mig…….”
35
Vi skal opleve at der er en sammenhæng så:
Begribelighed
Håndterbarhed
Meningsfuldhed
er væsentlige faktorer motivationen!
Hvordan kan I bringe disse tre elementer ind i
samtalen og arbejdet med den enkelte borger?
Der foregår en subjektiv
vurdering af problemet…….
Motivation med psykologiske behov som drivkraft
Psykologiske behov
1. Behov for selvtilfredshed.
2. Kontaktbehov
3. Behov for selvstændighed (indre styret)
4. Kompetencebehov (dygtiggørelse, mestring)
Psykologiske
behov
• Behov for selvtilfredshed.
• Kontaktbehov
• Behov for selvstændighed (indre styret)
• Kompetencebehov (dygtiggørelse, mestring)
Selvtilfredshed
• At man har mulighed for at udføre et godt stykke
”arbejde”, som man kan stå inde for
• Livet giver ingen mening i forhold til den forståelse man
har af det
• Den faglige eller personlige integritet bliver anerkendt og
respekteret i forbindelse med udførelsen af
”arbejds”opgaverne
Faktorer der forstyrrer selvtilfredsheden:
• En rå og krænkende tone
• Tilbageholdelse eller mangelfuld information
• Manglende hensyn (helbred, familie, kompetencer osv.)
• Forstyrrelser
• Urimelige ”dokumentations” krav
• Urimelige deadlines
• Uretfærdighed
• At skulle løse opgaver, man ikke er kvalificeret til
• Tidsregistrering
Psykologiske behov
• Behov for selvtilfredshed.
• Kontaktbehov
• Behov for selvstændighed (indre styret)
• Kompetencebehov (dygtiggørelse, mestring)
Støtte
• Følelsesmæssig støtte
• Professionelstøtte
• Feedback støtte
• Praktisk støtte
• Støttende kultur (hjælpsom kultur, hvor man som minimum møder imødekommenhed)
Psykologiske behov
• Behov for
selvtilfredshed.
• Kontaktbehov
• Behov for
selvstændighed (indre
styret)
• Kompetencebehov
(dygtiggørelse,
mestring)
Hvis muligheden for • indrestyrethed skal være tilstede, skal den enkelte borger inddrages og have indflydelse i forhold til det som skalske med deres liv
Psykologiske behov
• Behov for selvtilfredshed.
• Kontaktbehov
• Behov for selvstændighed
(indre styret)
• Kompetencebehov
(dygtiggørelse, mestring)
Psykologiske behov fortsat
Lystbehov (• seksuelt, kulinarisk, kulturelt etc.)
Behov for kropslig trivsel. (kondition, vægt)•
Behov for mening.•
Tryghedsbehov•
Psykologiske
behov
• Lystbehov
(seksuel,kulinarisk,
kulturelt etc.)
• Behov for kropslig
trivsel. (kondition,
vægt)
• Behov for mening.
• Tryghedsbehov
Ved lyst erstatter vi for en tid • ”To do” lister
med ”Juhuu” lister
Lyst handler om at følge sit eget tempo, •
indfri mere sansemættende behov.
Lyst er at leve det behagelige liv•
Psykologiske
behov
• Lystbehov (seksuel,kulinarisk, kulturelt etc.)
• Behov for kropslig trivsel. (kondition, vægt)
• Behov for mening.
• Tryghedsbehov
• Det handler mere om hvordan man har det med sin krop, frem for hvordan ens krop ser ud
Psykologiske
behov
• Lystbehov
(seksuel,kulinarisk,
kulturelt etc.)
• Behov for kropslig
trivsel. (kondition,
vægt)
• Behov for mening.
• Tryghedsbehov
Hvad skaber mening
1. Potentialerealisering
2. Værdiskabelse
3. Bidrag
4. Et produktivt fællesskab
Potentialerealisering (faktor 1)
• Det giver mening i arbejdslivet at realisere sine potentialer, at bruge
sine styrker og udvikle sine talenter i arbejdet
• At udvikle sig er at deltage kvalificeret i en større sammenhæng,
end man kunne før. Det skaber mening.
Værdiskabelse (faktor 2)
• ”Også sikre andres opblomstring.” Hvordan gør man det på
arbejdspladsen?
• En organisation skal tjene penge? Nej, skabe værdi for alle sine
interessenter (Ghosal 1999) – ikke bare ejerne
• Sikre kunders og brugeres livskvalitet, dække deres reelle behov og
fremme positiv udvikling i samfundet. Være værdifulde for dem.
Være en ansvarlig aktør i en større samfundssammenhæng
• Når medarbjederne oplever deres arbejdsplads gør dét, giver det
stor mening i arbejdslivet. Værdiskabelse
Bidrag (faktor 3 )
• Den værdi vi skaber for andre – hvilke af mine styrker og potentialer
skal jeg bruge for at komme til det?
• Peter Drucker (1999): Funktionæren udførte funktioner. Men
vidensarbejderens vigtigste spørgsmål er: ”hvad skal mit bidrag
være?”
• Bygge broen fra alle ens drømme – til hvad patienten har brug for
her og nu
• Gennem ens bidrag bliver man en del af en større sammenhæng
Et produktivt fællesskab (faktor 4)
• En organisation er en organisering af mange menneskers
enkeltbidrag – via samarbejde og ledelse
• At være sammen med andre – om at udrette noget vigtigt!
• Man bliver en del af en nær social sammenhæng – der giver mening
Psykologiske
behov
• Lystbehov (seksuel,kulinarisk, kulturelt etc.)
• Behov for kropslig trivsel. (kondition, vægt)
• Behov for mening.
• Tryghedsbehov
• Trygheden ved at være mig, med de ideer,
holdninger, følelser, karaktertræk osv. som
er mig.
Kunne du forestille dig at være med til at understøtte
disse behov hos borgeren?
Behov for selvtilfredshed• (Jeg har i høj grad mulighed for at gøre det godt )
Behov for lyst• (Jeg har i høj grad gode perioder af nydelse, hvor jeg kan slippe ”burde”, ””skulle” og ”er nød til”)
Behov for kontakt• (Jeg har gode relationer )
Behov • for selvstændighed (Jeg har i høj grad mulighed for at styre indholdet, i mit liv)
Behov for mening• (Jeg har en klar oplevelse at mine handlinger gavner andre end mig selv)
Behov for tryghed• (Jeg er tryg ved at give udtryk for mine egne holdninger, værdier og følelser på mit arbejde)
Coping.
Måden vi takler vores liv på
• Konfronterende coping
• Distancerende coping
• Udadvendt følelsesmæssig coping
• Indadvendt følelsesmæssig coping
• Ansvarlig coping
• Uansvarlig coping
• Intellektuel coping
• Håbsorienteret coping
Coping.
Måden vi takler vores liv på
Konfronterende • coping
Distancerende • coping
Udadvendt følelsesmæssig • coping
Indadvendt følelsesmæssig • coping
Ansvarlig • coping
Uansvarlig • coping
Intellektuel • coping
Håbsorienteret• coping
Meta kognition
Håbsorienteret coping
( Mennesker med et højt niveau af håb)
Positive tanker, optimisme og evnen til at visualisere egne
forhåbninger spiller afgørende ind på både den fysiske og
psykiske tilstand.
• Kan motivere sig selv
• Opfindsomme med hensyn til at realisere
deres mål i tilværelsen
• Kan overbevise sig selv om et positivt resultat,
selv når de føler sig pressede
• Kreative med hensyn til at finde udveje på
deres skuffelser eller vanskeligheder
Mennesker med optimisme
• Reagerer aktivt og fremadrettet på skuffelser.
• Finder nye, alternative handlingsplaner.
• Er gode til at finde støtte hos andre.
• Ser nederlag som en mulighed for at lære noget
nyt.
Motivations adfærd
• Forsøg at få så stort et overskud at der bliver plads til at lege.
• Sørg for at være begejstret for det at være i live.
• Sørg for at udvikle en uskyldignysgerrig.
• Fjern dine fordomme.• Lad være med at tage tingene så
højtideligt.• Brug din fantasi til at skabe overskud.• Vov at være kritisk overfor dig selv.
med det formål at lære at gøre tingene bedre.
Det er sku da
farligt
Hvad er det vigtigste, du
tager med herfra i dag?
